De danske ressourcer til samarbejdet med Mellemøsten

danskkommunikation.dk

De danske ressourcer til samarbejdet med Mellemøsten

De danske ressourcer til samarbejdet med Mellemøsten

Dansk Kommunikation

Juni 2005


De danske ressourcer til samarbejdet med Mellemøsten

Dansk Kommunikation har i perioden 25. februar til 2. juni 2005 kortlagt og analyseret den danske

ressourcebase vedrørende Mellemøsten og har samtidig samlet materiale, forslag og vurderinger til

et katalog over idéer til, hvordan de danske ressourcer kan styrkes og udvikles.

Kortlægningen er foretaget af stud.scient.pol. Alexander Tolstrup og konsulent Jacob Andersen

(projektleder).

Rapporten falder i to dele. Første del beskriver undersøgelsen og dens hovedresultater.

Anden del rummer et katalog af idéer til mulige tiltag. Mere udførlige beskrivelser af

undersøgelsens metode, liste over interviewpersoner mv. findes i bilagene bagest.

God læselyst

Jacob Andersen

Dansk Kommunikation

Juni 2005

2


Resume:

Udviklingen af forbindelser mellem det danske og de mellemøstlige civilsamfund har fået ny

bredde i de sidste fem-ti år.

Hvor forbindelserne tidligere i høj grad tog sit udgangspunkt i solidariteten med Israel

og senere også med palæstinenserne, fik samarbejdet fra midt i 90´erne en ny gren med nye knopper

i kraft af den såkaldte Barcelona-proces – i høj grad med EU's middelhavslande som drivkraft.

Efter ophøret af den kolde krig, og navnlig efter 11. september 2001 – er der kommet mere fokus

på udviklingsproblemerne i den arabiske verden. UNDPs Arab Human Development Reports og

udviklingen i Irak har været to vigtige – om end naturligvis meget forskellige – igangsættere.

Desuden har det øgede antal af borgere i Danmark med mellemøstlig baggrund naturligvis spillet en

rolle for mangfoldigheden. Sidst har Det Arabiske Initiativ, hvor Udenrigsministeriet har henvendt

sig til bestemte danske organisationer for at ”gifte dem” med modsvarende organisationer i MØ,

spillet en vigtig rolle derved, at helt nye aktører er blevet trukket ind på banen.

Resultatet er at civilsamfundets organisationer kan spille en rolle på flere områder end

for få år siden. Danmark rummer en lang række idérige miljøer, der er optaget af udveksling af

idéer og anden kultur med Mellemøsten. De er drevet af vidt forskellige engagementer, der ofte er

stærke. Fremtidige forsøg på at bygge infrastruktur og indbyrdes samspil imellem forskellige dele

ressourcebasen gør klogest i at tage udgangspunkt i denne mangfoldighed.

Netop savnet af en ”infrastruktur” af fælles faciliteter, medier og begivenheder, der

fremmer vidensdeling og andre former for samspil på tværs af de meget specialiserede miljøer,

udgør en hæmsko.

Den offentlige database over aktører og aktiviteter i MØ-feltet, der er udviklet som led

i denne undersøgelse, kan vise sig som et dynamisk bidrag til udvikling ressourcebasen. Det

kræver imidlertid en bevidst indsats for motivere ressourcepersoner, institutioner, firmaer og

organisationer til at opdatere de oplysninger, som basen består af. De må opleve, at basen kan

anvendes til deres egne formål og som en mulighed for at få del i tilbud, som interesser dem.

Opgaven med at gøre databasen til én af de faciliteter, der binder MØ-miljøerne sammen, er derfor

en opgave der må løses i sammenhæng med andre initiativer til at styrke ressourcebasen.

3


Det er endvidere klart, at de fleste af civilsamfundsorganisationerne træder på jomfruelig jord og

stadig savner erfaring med arbejdet i denne del af verden. Den nødvendige kompetenceudvikling er

i gang, men kunne gå hurtigere. Det samme gælder centraladministrationen, der ikke i dag kan siges

at være rustet til et mere omfattende samspil med landene i Mellemøsten. Navnlig

Udenrigsministeriet har til gode at drage konsekvenserne af den politiske opprioritering af området,

men problemet er mere generelt. Det Arabiske Initiativ er ukendt stof, også for højtstående

embedsmænd i ministerierne, og hovedparten af de ministerier, der har indgået i undersøgelsen, har

kun haft lidt at bidrage med. Det er dog indtrykket, at Forsvaret skiller sig ud fra det generelle

billede.

Forskningen i MØ-relaterede emner styrkes i disse år. Alligevel kan man spørge, om Danmark har

det aktivitetsniveau på forskningssiden, der er har mulighed for. Man kan også spørge, om de

muligheder som det nye forskningsstyringssystem åbner for at forbedre situationen udnyttes

optimalt. Det vil bl.a. være muligt at prioritere MØ-området politisk, og placere det sammen den

øvrige håndfuld af særligt udvalgte områder under Det Strategiske Forskningsråd.

Det har generelt været en begrænsende faktor at det har været svært at rejse penge til projekter i og

om MØ - private såvel som offentlige

UMs generelle afvisning af at modtage ansøgninger under Det Arabiske Initiativ har

bl.a. lagt en dæmper på initiativrigdommen, muligheden for at foretage forundersøgelser mm.

En bredt anlagt undersøgelse af det danske og internationale fondslandskab kan åbne nye

finansieringskilder til udviklingen af den danske ressourcebase. Det vil sandsynligvis hjælpe, hvis

afdækningen sigter på at finde finansieringsmuligheder for et spektrum af civile aktiviteter og ikke

kædes sammen med staten eller dens politikker.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at overveje, hvordan det kan blive lettere at

kombinere bidrag fra forskellige kilder til mere ambitiøse programmer og projekter, bl.a. på

forskningsområdet. Endelig er det danske samfund indtil videre knapt begyndt at eksperimentere

med, hvordan ressourcerne hos indvandrere med MØ-baggrund kan udnyttes bedre. Det skal bl.a.

understreges langt tydeligere over for indvandrere i Danmark, at MØ-baggrund under visse

betingelser kan være udgangspunkt for anerkendelse og (job-)muligheder i Danmark – og ikke bare

er noget, man skal forsøge at gøre sig fri af.

4


Idékataloget i rapportens. del 2 tager i forlængelse af bl.a. disse konstateringer

udgangspunkt i fem barrierer/udækkede behov: Behovet for fælles rammer for ressourcebasen,

behovet for anerkendelse af de mellemøstlige kulturer, behovet for opkvalificering af danske

beslutningstagere og NGOer, vigtigheden af et armslængdeprincip og endelig behovet for ny viden

om mulighederne for at gøre samspillet mellem det danske og det mellemøstlige mere frugtbart.

5


Indholdsfortegnelse:

1.1 Opgaven ........................................................................................................................................................................ 7

1.2 Kortlægningen i Databasen..................................................................................................................................... 12

1.3 Den øvrige kortlægning ............................................................................................................................................. 13

1.3.1 Forskningsmiljøerne – og deres finansiering ...................................................................................................... 13

1.3.2 Almennyttige Fonde ............................................................................................................................................. 17

1.3.3 Offentlig kompetenceudvikling............................................................................................................................. 19

1.3.4 Metoder til at anvende indvandreres ”mellemøstlige ressourcer” ..................................................................... 22

1.3.5 Kulturudveksling .................................................................................................................................................. 23

13.6 Udveksling på idrætsområdet ............................................................................................................................... 25

1.4 Kortfattet oversigt over øvrige relevante miljøer og aktiviteter ........................................................................... 26

2.1 Idékataloget ................................................................................................................................................................ 31

2.2 Hvad hæmmer og fremmer kontakter med og viden om Mellemøsten? .............................................................. 31

2.3. Femogtyve idéer til at udvikle ressourcebasen....................................................................................................... 35

Bilag 1 - Interviewede ressourcepersoner

Bilag 2 -Kortlægningsopgaven - nogle metodiske overvejelser

Bilag 3 - Søgemuligheder i Mellemøst-databasen

Bilag 4 - Hvad er Open Space?51

6


1.1 Opgaven

Den oprindelige opgavebeskrivelse, der er grundlaget for kontrakten mellem Udenrigsministeriet og

Dansk Kommunikation af 25. februar 2005, resumerer hovedpunkter i Det Arabiske Initiativ fra

2003, der er baggrunden for undersøgelsen:

DAI er især rettet imod indsatser i regionen, der skal bidrage til reformer idet ”ustabilitet og ulighed

i denne verdensdel er den i flere henseender primære sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske

trussel..”.

Arbejdet med ressourcebasen foregår derimod på hjemmebanen: ”Danmark har historisk haft

relativt begrænset kontakt med og viden om den arabiske verden, og opbygning af ekspertise og

sprogkundskab er således ikke blevet tillagt høj prioritet fra dansk side”.

Der er altså behov for en struktureret vurdering af, hvordan de relevante kompetencer kan opbygges

og hvordan man kan udnytte de eksisterende bedre, herunder dem, der findes i indvandrermiljøer.

På den baggrund defineres formålet med undersøgelsen som, at

”..kortlægge den eksisterende danske ressourcebase, de eksisterende rammer for udvikling af

ressourcebasen samt planlagte initiativer for at udvide de danske kompetencer på området. Opgaven

har endvidere til formål, på baggrund af ovenstående, at fremlægge et idekatalog for yderligere

indsatser for udvikling af ressourcebasen.”

”Analysen forventes at resultere i følgende:

1) En kortlægning af den eksisterende danske ressourcebase med særlig viden om og

kompetencer i forhold til den arabiske verden.

2) En kortlægning af eksisterende kompetenceudviklingsmuligheder inden for mellemøstlige

forhold

3) En bruttoliste over ideer til, hvordan man udvider og styrker den danske ressourcebase.”

Kortlægningen beskrives i større detaljer således:

7


Kortlægning af eksisterende ressourcebase:

1) Oversigt over Mellemøsteksperter ved danske forskningscentre, universiteter, i forsvaret og i

centraladministrationen.

2) Oversigt over eksisterende forskningsprojekter om aktuelle mellemøstlige forhold.

3) Oversigt over danske rådgivningsfirmaer og NGO’ers kompetencer på området, herunder

disse institutioners inddragelse af indvandrere i projekter rettet mod regionen.

Kortlægning af eksisterende kompetenceudviklingsmuligheder:

4) Oversigt over eksisterende danske uddannelsestilbud inden for arabisk sprog, politiske og

økonomiske forhold i Mellemøsten samt religions- og kulturforståelse, herunder muligheder

for studier i udlandet, ved universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner, i forsvaret og

centraladministrationen, samt uddannelsestilbud til unge (f.eks. ungdomsskole, højskoler,

udvekslingsophold etc.).

5) Oversigt over øvrige udvekslingsordninger (kultur, sport etc.).

6) Oversigt over muligheder for at opnå støtte til forskningsprojekter om mellemøstlige

forhold/terrorisme/reform- og demokratiseringsdagsordenen.

7) Oversigt over danske fonde, der yder støtte til udveksling, forskning etc. på området.

8) Oversigt over on-the-job træningsmuligheder, herunder anvendelse af danskere af

mellemøstlig oprindelses flersproglige og tværkulturelle kompetencer, i f.eks. den offentlige

sektors og danske NGO’ers analysearbejde og projektindsatser i forhold til regionen.

9) Oversigt over planlagte tiltag mhp. at udvide/styrke ovennævnte, herunder eksisterende

finansieringsmuligheder.

Idekatalog over muligheder:

Udvikling af idekatalog over muligheder for yderligere at styrke den danske ressourcebase for

mellemøst-forhold samt bedre udnyttelse af den eksisterende ressourcebase (bl.a. eventuelle

muligheder for styrket indsats under Forskningsrådet for Udviklingsforskning, øget inddragelse af

Mellemøstforhold i de generelle samfundsvidenskabelige uddannelser, øget mulighed for studier i

8


udlandet, herunder ved universiteter i Mellemøsten, bedre udnyttelse af ressourcer hos danskere

med arabisk herkomst).

Under samtaler med Jacob Andersen blev selve kortlægningsopgaven præciseret i et tillæg til

Terms of Reference, TOR, med følgende syv punkter:

1. Med ordet Mellemøsteneksperter i punkt 1 sigtes til samme typer af ekspertise,

som dem der er nævnt i punkt 4.

2. Udtrykket "eksisterende forskningsprojekter" henviser til samme områder

og dækker dels igangværende forskningsarbejde, dels større projekter, der ikke er mere end fem år

gamle.

3. Punkt tre drejer sig om NGOer og rådgivningsfirmaer, der har kompetencer

i forhold til Mellemøsten herunder Nordafrika og Iran.

4. Det er kun faktisk etablerede og fungerende udenlandske studiemuligheder,

der skal indgå i kortlægningen (punkt 4). Såvel studie i et MØ-land som

studier om de MØ-emner, der omtales i punkt 4, indgår.

5. Kun faktisk etablerede kulturelle m.m. udvekslingsmuligheder medtages, der

nævnes i punkt 5.

6. Med udtrykket ”de danske fonde” i punkt 7, tænkes på fonde/legater, der i deres formål eller

tilsvarende nævner forskning og studieophold i Mellemøsten eller i mellemøstlige forhold, og

derudover 25 større fonde/legater, der skønnes at være relevante, og som kan give et indtryk af,

hvad en mere detaljeret afdækning af fond/legatområdet ville kunne vise.

7. Pkt. 8 sigter dels til de rammer for ansættelse, der gælder i de deltagende ministerier, og hos

undersøgte NGO´er og rådgivningsvirksomheder for at tilegne sig kompetence der kunne anvendes

i det arabiske initiativ. Tilbydes sådanne rammer? Hvor mange har gjort brug af dem i det seneste

år, og hvordan ser rammerne ud? Dels sigtes til permanente og midlertidige stillinger, der er oprettet

9


i samme kreds af virksomheder for at udnytte medarbejderes kendskab til arabisk/iransk sprog og

kultur.

Der gives ikke anvisninger på, hvordan opgaven skal løses, udover at undersøgelsen som minimum

skal involvere:


- Forsvarsministeriet

- Udenrigsministeriet

- Undervisningsministeriet

- Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

- Kulturministeriet

- Justitsministeriet

- Samtlige danske samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og forskningsmiljøer,

relevante humanistiske universitetsuddannelser og forskningsmiljøer samt relevante

sektorforskningsinstitutioner (liste modtages fra Videnskabsministeriet).

- NGO-netværk under Euro-Med Human Rights Network og udvalgte NGO’er (MS, Røde

Kors, Dansk Missionsråd m.fl.. liste over involverede i Dte Arabiske Initiativ modtages fra

udenrigsministeriet)

- Relevante rådgivende firmaer og private fonde. ”

Det blev endvidere aftalt, at kortlægningen skulle have form af en database, så vidt muligt med

offentlig adgang. Den tekniske del af denne databaseopbygning blev overladt til Web-Ware

Danmark med en særskilt kontrakt. Firmaet er i forvejen kendt af Udenrigsministeriet fra et

beslægtet samarbejde om databasen for Det Internationale Humanitære Beredskab. Web-Ware og

Dansk Kommunikation fik til opgave at organisere arbejdet imellem sig, idet UM ønskede at blive

inddraget i vigtige ting, som f.eks. udformningen af søgekriterier for basen. UM ønskede også selv

at stå for kontrakten med Web-Ware i stedet for at lade de tekniske aspekter af

databaseopbygningen indgå som element i en samlet aftale med Dansk Kommunikation.

10


Det fremgår af opgavebeskrivelsen, at ressourcebasen skal opfattes som langt bredere end Det

Arabiske Initiativ selv. Udgangspunktet er Danmarks begrænsede kontakt med og viden og fraværet

af ekspertise og sprogkundskab – samt overblik over samme.

Sammenfattende kan man fastslå, at opgaven har været

eksplorativ, hvor genstanden for kortlægningen i et vist omfang er blevet identificeret undervejs,

samt

motivationskrævende, eftersom en positiv indstilling fra nogle af de relevante personer/institutioner

langt fra kan tages for givet.

omfattende med mange involverede inden for den fastsatte tidsramme på 222 timer. Heraf følger, at

kortlægningen ikke kan være lige detaljeret på alle de punkter, som TOR nævner.

Endelig har det været et ønske at basere kortlægningen på forholdsvis etablerede institutioner og

personer, der i forvejen har været kendt at Dansk Kommunikation eller et af medlemmerne i

baggrundsgruppen.

Det blev aftalt, at der skulle ligge en foreløbig rapport seks uger efter igangsættelsen af rapporten,

dvs. 8/4 2005, og en færdig rapport en uge senere.

Parterne var dog også enige om, at tidsfristen forudsatte ” et velfungerende medspil fra mange

involverede” og fortsatte: ”Det er konsulentens ansvar at tilrettelægge arbejdsprocessen således, at

alle andre involverede kan yde deres bidrag inden for rimelige frister, men det udelukker ikke, at

mindre forsinkelser vil kunne opstå.”

De mere detaljerede overvejelser om opgaven og metoderne til at løse den er gengivet i bilag 2.

11


1.2 Kortlægningen i Databasen

Databasen giver – når besvarelsesprocenten er tilfredsstillende – mulighed for at få de fleste af de

oversigter, der kræves i TOR. I det følgende sammenholdes TORs relevante formuleringer

systematisk med basens muligheder. De øvrige elementer af kortlægningen, der ikke (primært) er

foretaget via basen, behandles i afsnit 1.3

Basen giver mulighed for at udtrække oversigter over

- ”..Mellemøsteksperter ved danske forskningscentre, universiteter, i forsvaret og i

centraladministrationen” med de nævnte forbehold for Udenrigs- og Forsvarsministeriets

vedkommende, samt

”..eksisterende forskningsprojekter om aktuelle mellemøstlige forhold,” idet basen ud over det

nævnte principielt dækker al nyere, dansk forskning om MØ, såvel igangværende som afsluttet

senere end år 2000, samt

”..danske rådgivningsfirmaers og NGO’ers kompetencer på området”. Basen rummer desuden

oplysninger om ”disse institutioners inddragelse af indvandrere i projekter rettet mod regionen,” om

end ikke i en oversigtsform – og reelt i yderst begrænset omfang - jf. omtalen i det følgende, samt

”eksisterende danske uddannelsestilbud inden for arabisk sprog, politiske og økonomiske forhold i

Mellemøsten samt religions- og kulturforståelse, herunder muligheder for studier i udlandet, ved

universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner, i forsvaret og centraladministrationen, samt

uddannelsestilbud til unge (f.eks. ungdomsskole, højskoler, udvekslingsophold etc.)” idet ”faktisk

etablerede og fungerende udenlandske studiemuligheder (jf,. præciseringen af TOR) findes i

sammenhæng med de institutioner, der udbyder dem, og ikke (umiddelbart) som en selvstændig

oversigt. Uddannelsesmuligheder i forsvaret og centraladministrationen omtales særskilt i afsnit

1.6.5

12


Endelig giver basen mulighed for oversigt over ”planlagte tiltag mhp. at udvide/styrke (eksisterende

aktiviteter, der er nævnt i TOR) herunder eksisterende finansieringsmuligheder.”

Hertil kommer mulighed for at finde frem til personer/aktiviteter, som TOR ikke nævner, navnlig

nøglefigurer i offentlig administration, der beskæftiger sig med MØ, mennesker med praktisk

landekendskab og praktiske sprogfærdigheder, journalistik/oplysningsvirksomhed og udøvere af

begge dele, samt endelige mediefolks, NGOers og offentlige institutioners ”samarbejdsrelationer.”

Til forskel fra TORs formulering betyder databaseløsningen desuden, at disse oversigter principielt

er aktuelle, og at det er muligt at foretage ganske præcise søgninger for den, der leder efter personer

eller (f.eks. forsknings-) aktiviteter inden for et mere afgrænset felt.

Samlet vurdering: Databasen kan alt i alt være et dynamisk og fleksibelt værktøj til udvikling – ikke

mindst selvudvikling - af den danske ressourcebase vedrørende MØ. Den er naturligvis også mere

krævende end en personliste i et ringbind. Frem for alt kræver den en bevidst indsats i forhold til

ressourcepersoner, institutioner, firmaer og organisationer for at få dem til at opdatere de

oplysninger, basen består af. Nøgleordet er motivation. Den tekniske del af ”værtsopgaven” er

ubetydelig, når basen først er etableret. Derimod er det nødvendigt at gøre en løbende indsats for at

vise ressourcebasepersonerne, at de selv kan bruge basen til at få budskaber ud til en udvalgt

offentlighed, ligesom de via basen får del i tilbud, som rent faktisk interesserer dem. Kun derved

bliver databasen et vigtigt bidrag til en infrastruktur, der kan binde MØ-miljøerne sammen.

1.3 Den øvrige kortlægning

De punkter i TORs ønsker til kortlægning af ressourcebasen, der ikke dækkes fuldt ud af databasen,

gennemgås i de følgende afsnit. Det drejer sig om finansiering af forskning, om

kompetenceudvikling i staten og om anvendelse af MØ-indvandreres sproglige og kulturelle

ressourcer og om udveksling af kultur og sport,.

1.3.1 Forskningsmiljøerne – og deres finansiering

13


Databasen rummer ikke den ”oversigt over muligheder for at opnå støtte til forskningsprojekter om

mellemøstlige forhold/terrorisme/reform- og demokratiseringsdagsordenen,” som TOR efterlyser.

Det skyldes, at de muligheder, der potentielt er til rådighed fra danske og internationale fonde og

legater, udenlandske institutioner osv. ikke lader sig klarlægge meningsfuldt inden for en så

begrænset undersøgelse som den nærværende. Antallet af støttekilder i Danmark og udlandet, der

hver for sig bidrager en lille smule, løber op i mange tusinde.

I det følgende er i stedet nogle væsentlige økonomiske kilder til forskningen omtalt på basis af

interviews med repræsentanter fra centrale forskningsmiljøer. Undersøgelsens resultater vedrørende

de private fondes virksomhed behandles nedenfor.

Danmark har op imod 300 videnskabelige medarbejdere, der beskæftiger sig med

mellemøstspørgsmål i denne undersøgelses brede forstand. Danmark har også forskere, der

befinder sig i den absolutte verdenselite inden for deres områder, som f.eks. islamforskeren Patricia

Crone, Institute for Advanced Studies, Princeton University og fagfællen Jørgen S. Nielsen,

Birmingham University. Mindst en håndfuld andre aspirerer til en lignende status inden for deres

forskningstraditioner.

Forskningen er spredt ud over et stort antal videnskabelige specialer og lokaliteter og falder inden

for både Samfundsvidenskab og Humaniora – bl.a. en række af de meget små humanistiske fag. 1

Det store, gamle forskningsmiljø er samlet omkring Carsten Niebuhr afdelingen, der er en del af

det ny Center for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet. CN dækker et bredt felt af

humanistiske discipliner fra assyrologi, arkæologi og historie over antropologi/livsformsanalyse og

islamologi, til litteratur, sprog og medier. CN er bemandet med henved tyve videnskabelige

medarbejdere, heriblandt professor Kerstin Eksell. Sprogene er arabisk, persisk, tyrkisk og hebraisk

(men ikke urdu eller afghansk). Sprogene har historisk især været studeret med filologiske briller. I

1 En række biblioteker ligger inde med større samlinger af MØ-relevant litteratur. Størst er biblioteket på Carsten Niebuhr afdelingen med ca. 60.000

bind, hvortil kommer 500 tidsskrifter, der dækker fra oldtid til nutid. Bogsamlingerne er stykket sammen af flere mindre samlinger og vanskelig at

finde rundt i uden hjælp. Bøgerne kan ikke lånes med hjem. De helt aktuelle begivenheder følges via aviser og satelit-TV fra nogle af de store,

arabiske TV-stationer.

Syddansk Universitetsbibliotek har ligeledes en større samling af mellemøstlitteratur indenfor sprog, kultur, historie, erhverv osv. Ligesom der gives

adgang til en række elektroniske tidsskrifter og ressourcer om mellemøstlige forhold. Bøgerne er typisk på dansk, tysk, engelsk og fransk, men

herudover har man også en samling på 2-3.000 arabisksprogede bøger. Bøgerne er ikke fuldt søgbare i bibliotekssystemet, men kan hjemlånes.

Endelig har Det Kongelige Garnisons Bibliotek en betydelig samling af Mellemøstlitteratur om politiske, økonomiske, sikkerhedspolitiske og

militære emner.

Center for Mellemøststudier har oprettet en arabiske netcafé, der har links til et stort antal aktuelle medier og andre aktuelle kilder, bl.a. søgemaskiner

på arabisk. Også CKU har en omfattende linksamling over medier på sit site om Images of The Middle East.

14


dag interesserer man sig i stigende grad for det anvendte sprog i skrift og tale. Den sproglige

kompetence er en vigtig del af institutionens selvfølelse: Her studeres kilder på originalsproget, ikke

dem, som amerikanerne har tygget igennem først. CN optager ca. 25 årligt på arabisk og 6-12 på

persisk. De fleste forlader studiet med en BA, men Carsten Niebuhr producerer også 5-10

kandidater årligt. Vurderingen er, at produktionen kunne vokse, hvis tilliden til jobmulighederne

gjorde det. CN er i stigende grad optaget af den – stigende – efterspørgsel efter sproglige og MØ-

kulturelle kompetencer fra virksomheder, det offentlige, NGOer og medier.

Det andet stærke forskningsmiljø er det tyve år gamle Center for Mellemøststudier ved Syddansk

Universitet i Odense. CØM har i øjeblikket otte lektorstillinger, men endnu ikke en

professorstilling. CØMs bestræbelse på at servicere samfundet og virksomhederne er en vigtig del

af identiteten (hvilket også nærværende kortlægning har nydt godt af i flere henseender). CØM

udbyder fagligt afgrænsede MØ-moduler, der kan indgå i andre fag samt 1 eller 1½ årige sidefag,

der bygges oven på en bachelor i et andet fag. Centret har desuden et meget omfattende netværk til

journalister, erhvervsfolk og andre uddannelsesinstitutioner og forskere, der bl.a. modtaget CØMs

nyhedsbrev og evt. det mere tidsskriftsagtige Mellemøstinformation. Ligesom på CN er traditionen

overvejende humanistisk, men med et stærkere islæt af samfundsvidenskaber som politologi,

økonomi og geografi. Der udbydes også undervisning i arabisk – der i øvrigt er universitets

næststørste sprogfag. Arabisk sprogpædagogik, navnlig læsepædagogik, er et af centrets

specialiteter.

Ud over de to ledende miljøer, har Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, i alt otte forskere

med forskellige former for ekspertise på aspekter af det moderne Mellemøsten. Spektret er

overordentligt bredt – fra de store MØ-konflikter og sikkerhedspolitikken og Europas relationer til

Nordafrika, over migrations spørgsmål, terror og aktuelle reformprocessser til antisemitisme og

menneskerettigheder. Flertallet af MØ-eksperterne ved DIIS har dog deres forskningsmæssige

hovedbeskæftigelse på andre områder end MØ. DIIS har regelmæssigt besøg af udenlandske

forskere, embedsmænd osv. og udbyder ofte seminarer om MØ-emner.

COMER, Copenhagen Middle East Research Programme, er et miljø, der ser ud til at være under

hastig udvikling. Organisatorisk hører det under Forsvarsakademiet, men med Institut for

Statskundskab ved København Universitet som partner. COMER omfatter pt. seks forskere, der dog

ikke alle arbejder på sagen fuldtids. Den direkte finansiering udgør pt. 60.000 euro, hvoraf godt

15


halvdelen kommer fra NATO, resten fra Forsvaret. Finansieringen dækker udviklingen af et

pilotprojekt, der i en senere fase foreslås flerdoblet og som involverer personer og institutioner i en

række MØ-lande og UK. Fokus er en politologisk undersøgelse af de arabiske civilsamfunds – ikke

mindst kvindernes – potentialer mht. at bidrage til stabilisering og demokratiske samfundsprocesser,

bl.a. i et samspil med fredsskabende/–bevarende indsatser med væbnet magt.

I forlængelse heraf kan forskningskompetencen i Forsvarets Efterretningstjeneste nævnes. FE har

siden 2001 fået tilført adskillige stillinger. Ud fra de offentlige stillingsopslag at dømme, tilbyder

tjenesten sine højtuddannede medarbejdere muligheder for forskningsagtig aktivitet, som de kun

kan drømme om i de øvrige forskningsmiljøer. Denne kompetence anvendes bl.a. til vurderinger af

sikkerheden i bestemte områder og aktiviteter, som også NGOer, virksomheder mm. får gavn af

fordi UM kan rette forespørgsler til FE om spørgsmål, der er vigtige for NGOerne. Desuden indgår

FE i stigende grad i udvekslingsforhold med andre forskningsmiljøer, uformelt og gennem særlige

seminarer.

Også Institut for Statskundskab i Århus har forskning i Mellemøsten. Det samme gælder – i en

ganske anden disciplin - Moesgaard, der gennem årene har spillet en betydelig rolle for udviklingen

af en arkæologisk tradition i Bahrain og flere andre golfstater.

De øvrige forskere lever spredt i det det danske forskningslandskab.

..Der hyppigt flyder sammen med udenlandske i MØ og i resten af Norden, Europa og Vesten. En

formel ramme er EURAMES, der tilbyder samarbejde mellem MØ-forskere og institutioner i hele

Europa, også Rusland. EURAMES, der er opbygget siden 1990, dækker hele forskningsspektret, og

formidler deltagelse i forskningsprojekter, konferencer mv. over grænserne. Den nordiske

deltagelse er organiseret i Nordic Society for Middle East Studies, hvor aktivitetsniveauet

forekommer lavt.

Det store antal forskningstimer er uden for al tvivl finansieret over institutionernes basisbevillinger.

De to relevante forskningsråd i det nu nedlagte forskningsrådssystem, nemlig Statens

Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Forskningsråd, har bidraget i størrelsesordenen et par

millioner til MØrelateret forskning årligt (med SSFs 4,5 mio. ud af samlet bevilling på 91 mio. i

2003 som et usædvanligt toppunkt.).

Det er således et fast klagepunkt mange steder, at undervisnings- og administrationsforpligtelser

ligger som en tung byrde på forskningen, og at midlerne til at frikøbe forskere til forskning har

16


været knappe. Konsekvensen synes i stigende grad at have været, at talentfulde forskere søger til

udenlandske universiteter, der har penge til at lade dem forske. Man søger f.eks. til Oxford, for

derfra at komme til Algeriet i seks måneder på et studieophold. En anden anvendt mulighed er at

søge en privat fond eller Instituttet i Damaskus – ”for at blive forsker skal man ind på et universitet,

for at komme til at forske skal man helst ud derfra igen,” som en yngre forsker lidt spydigt

udtrykker det.

Den samlede vurdering er, at der i disse år kommer stadig flere midler til forskning i MØ-

relaterede emner, også fra offentlige kasser. Det er imidlertid også vurderingen, at interessen for

navnlig moderne MØ-spørgsmål boomer, så konkurrencen om forskningsmidlerne mellem

institutioner/forskere er ikke blevet mindre. Samtidig er tilgangen af studerende og henvendelser

fra offentligheden øget. Man kan derfor godt spørge, om Danmark har det aktivitetsniveau på

forskningssiden, vi faktisk har mulighed for. Man kan også spørge, hvilke muligheder det nye

forskningsstyringssystem åbner for at forbedre situationen – ud over at internationalt samarbejde

er prioriteret indsatsområde under det nye Danmarks Frie Forskningsråd. Én mulighed kunne

være, at man udvalgte MØ-området – eller en del af det – til et politisk prioriteret felt på linje med

den øvrige håndfuld af særligt udvalgte områder under Det Strategiske Forskningsråd.

1.3.2 Almennyttige Fonde

Det blev som led i den ovennævnte præcisering af TOR fastslået, at kortlægningen af det danske

fondslandskab kun kunne blive ufuldstændig. I stedet skulle undersøgelsen gennemføres som en

stikprøve, der ud over de kendt bidragydere til MØ-forskning skulle omfatte ca. 25 større fonde,

hvis fundats åbner for muligheden for støtte til formål, der kan være med til at fremme Det

Arabiske Initiativ.

Det er sket ved at udsende 30 breve til almennyttige, danske fonde, der inviteres til at overveje ”et

nærmere samspil om én af de vigtigste prioriteter for dansk udenrigspolitik” og som samtidig

tilbydes eksponering på UMs site. Fondene er udvalgt på basis af en ekstensiv gennemgang af

Legathåndbogen blandt dem, hvis fundatser ikke udelukker, at de kan beskæftige sig med

aktiviteter, der kan supportere udviklingen af danske ressourcer.

17


Meningen med denne rundspørge var at få en fornemmelse af, om der blandt de tusindvis af danske

fonde skulle være nogle, der kunne interesseres for feltet ud over dem, der allerede har en kendt

profil på området. Blandt de kendte er Ny Carlsbergfondet, C.L. Davids Fond, og H.P.Hjerl Hansen

Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning. De tre nævnte har ud over omfattende donationer til

kunst, videnskab og formidling også været hovedsponsorer for de snesevis af rejselegater til danske

kunstnere, forskere og studerende ved de videregående uddannelser, der ønsker at arbejde og

studere i den arabisk-islamiske verden. Disse legater er siden 1997 blevet uddelte af Det Danske

Institut i Damaskus. Også Novo Nordisk har bidraget til denne aktivitet.

Brevet til fondene blev udsendt midt i april. Dags dato har det ført til en positiv kontakt med

Egmont Fonden, der er netop har etableret en ny støttefacilitet for integrationsindsatser over for

børn og unge. Fonden har understreget, at den forbereder sig på en mangeårig indsats, at den gerne

vil deltage i udviklingen af projekter, og at den er parat til at sætte store ressourcer ind. Der har

været en række uformelle kontakter samt et enkelt møde med ledelsens af Fondens

bevillingsadministration i Udenrigsministeriet. Et nyt møde er aftalt i september. Også C.L. Davids

Fond har åbnet muligheden for en udvidelse af aktiviteten som svar på brevet.

Et mere forbeholdent svar er modtaget fra Krista og Viggo Petersens Legat, der meddeler, at ”det

eneste område, inden for hvilket denne fond vil kunne komme i betragtning, er økonomisk støtte til

uddannelse, eksempelvis ved ophold i Danmark af unge mennesker fra det arabiske område, som

måtte have ønske om at stifte bekendtskab til, hvorledes demokratiet fungerer i Danmark”.

Rockwoolfonden svarer, at den måde ”Rockwool Funden fungerer på i praksis, gør det ikke

hensigtsmæssigt at indlede et samarbejde som foreslået. Det hænger for det første sammen med, at

mere end 90 % af Fondens midler doneres til videnskabelige projekter, og at den sidste del ydes til

humanitære og sociale formål i praksis ofte i form af små donationer af størrelsesorden 20.000 kr.” 2

Negative svar er modtaget fra Gangstedfonden, Veluxfonden, Bikubens Fond. Augustinus Fonden,

Bustrups Fond, DONGs jubilæumslegat, Nykredits Fond, Tuborgfondet, Ny Carlsbergfondet (der

som nævnt har været en væsentlig sponsor bag Damaskusinstituttets legatvirksomhed.)

Begrundelserne er generelt kortfattede, men enkelte efterlader det indtryk, at den direkte kobling til

(dansk udenrigs-)politik ikke passer med fondens selvforståelse.

2 Der er ikke fulgt op på disse to henvendelser.

18


En ny mulighed, der er åbnet på det allerseneste, er den såkaldte ”Anna Lindh Foundation for the

Dialogue Between Cultures”, der har til formål at udvikle civilsamfundene og som af nogle

beskrives som en kommende hjørnesten i Barcelonaprocessen. Fonden har et budget på 12 mio.

euro over 3 år, og kan finansiere 50 % af udgifterne til projekter, f.eks. konferencer,

ungdomsudveksling og kulturfestivaler, der udvikler sociale, kulturelle og menneskelige

forbindelser mellem EU-landene og landene syd for Middelhavet. Betingelsen for støtte er at

projekterne involverer mindst to EU-lande og to lande i Mellemøsten, og at de indstilles af mindst

to af de nationale netværker, som opbygges i de 35 lande, der dækkes af initiativet.

Samlet vurdering: Uanset om succésraten for henvendelsen til fondene viser sig at være 1/30 eller

3/30, tyder stikprøven på, at der kunne være mere at hente med en bredere anlagt undersøgelse –

der også kunne omfatte det endnu mindre overskuelige internationale fondslandskab. Det vil

sandsynligvis bidrage hertil, hvis afdækningen sigter på at finde finansieringsmuligheder for et

spektrum af civile aktiviteter, som kultursamarbejde, forskning, uddannelse, integration og

ungdomsudveksling, og ikke kædes sammen med staten eller dens politikker. Det vil desuden være

hensigtsmæssigt at overveje, hvordan det kan blive lettere at kombinere bidrag fra forskellige kilder

til mere ambitiøse programmer og projekter, bl.a. på forskningsområdet.

1.3.3 Offentlig kompetenceudvikling

TOR efterspørger en oversigt over eksisterende uddannelsesmuligheder i Forsvaret og

Centraladministrationen.

Forsvaret har en ganske omfattende uddannelsesvirksomhed – ca. 10.000 konfrontationstimer årligt.

Størsteparten af undervisningen leveres af eksterne lærere fra bl.a. CBS og universiteterne i

København, Lund og Aalborg, hvorimod FE kun bidrager i begrænset omfang,

Alt personel, der skal sendes til MØ, modtager sammenlagt en dags undervisning. Fire timer

anvendes på geografi og historie for det område, som udsendelsen gælder. Hertil kommer 1 time om

islam og 1 ½ time i ”dos and donts”, ikke mindst i forhold til kvinder.

Chefer får et todagesmodul i brugen af tolke, omgang med underordnede og god MØ-opførsel i

almindelighed. Desuden sendes de 14 dage til Oksbøl, hvor de dels deltager i en række realistiske

småøvelser og situationsspil og dels i en større sammenhængende øvelse under kompetent ledelse.

19


Perlen i samlingen er sprogofficer-uddannelsen på Forsvarsakademiet. Her går op til 15 studerende

årligt igennem et 16 måneders BA-forløb, der omfatter intensiv sprogtræning, omfattende

kulturkendskab samt grundig indføring i et de områder, hvor forsvaret har missioner, pt. Irak og

Sudan. Sproget er baseret på egyptisk arabisk, der forstås i de fleste arabiske lande, men kan med to

måneders ekstraundervisning gøres brugbart også i Levanten eller Irak. Sprogofficererne fungerer

bl.a. som tolke og kulturelle rådgivere for deres militære chefer.

Rigspolitiet/Politiskolen (efter-)uddanner politifolk i omgang med mennesker fra andre kulturer. De

mellemøstlige kulturer har ingen særlig plads i disse tilbud, selvom der anvendes lærerkræfter med

personlig baggrund i og/eller kendskab til denne kulturkreds.

I Centraladministrationen er det nærliggende at se efter uddannelses- og

videreuddannelsesmuligheder i Udenrigsministeriet, der jo bl.a. har ansvaret for Det Arabiske

Initiativ og Integrationsministeriet, hvor indvandrergrupper fra MØ må siges at høre til

storkunderne.

Udenrigsministeriets interne uddannelsesvirksomhed bygger på anbefalingerne fra

Udenrigskommissionen af 1988 om at bemande tjenesten med generalister.

Det har ikke udelukket en vis specialisering i praksis af medarbejdere i EU- U-lands- og

handelsspørgsmål, der kan vejledes i retning af bestemte typer uddannelsestilbud og

placeringsmuligheder ude. En sådan uformel specialisering er der ikke i dag lagt op til for MØ-

området. MØ-temaer indgår ej heller i de to forløb, som ministeriets grunduddannelse for AC´ere

består af. Først fra sidste år har sprogcentret udbudt undervisning i arabisk. Ministeriet har givetvis

en række medarbejdere med viden om MØ, enten fra studier eller fra udeplaceringer, men

ministeriet har ikke overblik over dem. Antallet af arabisktalende er muligvis ikke højere end to,

hvoraf en enkelt er placeret i det kontor, der har ansvaret for Mellemøsten – og Latinamerika.

Integrationsministeriet har ingen særlige kompetencer eller kompetenceudvikling på området, hvis

man ser bort fra tilbud af typen ”Gå hjem møde om Islam”. MØ-kompetencer kan dog også være

noget af det, man skeler til ved ansættelser i integrationskontoret. Den beskedne interesse kan

forklares med, at ministeriet skal dække hele verden, og at dets kerneområde historisk har bestået i

20


at træffe juridiske afgørelser efter udlændingeloven. Integrationspolitikkerne er først vokset frem

siden 1998, da den første egentlige lov på området trådte i kraft.

Den generelle vurdering: Centraladministrationen er ikke i dag rustet til et mere omfattende

samspil med landene i Mellemøsten, hverken under Det Arabiske Initiativ eller i bredere forstand.

Navnlig Udenrigsministeriet, der i de senere år har mistet ca. hver femte medarbejder på grund af

besparelser, har til gode at drage konsekvenserne af den politiske opprioritering af området.

Problemet er dog mere generelt. Det Arabiske Initiativ er ukendt stof, også for højtstående

embedsmænd i ministerierne, og hovedparten af de ministerier, der har indgået i undersøgelsen,

har selv efter lange betænkningstider - haft forholdsvis lidt at bidrage med. Det er dog også

indtrykket, at Forsvaret skiller sig ud fra det generelle billede med bl.a. en omfattende

uddannelsesvirksomhed, et stadigt styrket FE og på det seneste også egen forskning der kan gøre

forsvaret til en vigtig faktor i udviklingen af ressourcebasen.

21


1.3.4 Metoder til at anvende indvandreres ”mellemøstlige ressourcer

TOR beder om en ”oversigt over on-the-job træningsmuligheder, herunder anvendelse af danskere

af mellemøstlig oprindelses flersproglige og tværkulturelle kompetencer, i f.eks. den offentlige

sektors og danske NGO’ers analysearbejde og projektindsatser i forhold til regionen.”

Disse aspekter er søgt belyst i databasen gennem to spørgsmål til hhv. administrative nøglefigurer,

konsulentfirmer, CSOer og Uddannelsesinstitutioner, der med mindre variationer er formuleret som

følger:

”Beskriv kort eventuelle initiativer til at udnytte kompetencer hos ansatte, studerende eller andre

tilknyttede med mellemøstlig baggrund.”

”Beskriv kort tilbud til ansatte eller andre tilknyttede, der kan styrke deres kompetence til at

beskæftige sig med mellemøstlige problemstillinger – f.eks. efteruddannelse,

udstationeringsordninger eller andet.”

Desuden er disse spørgsmål inddraget i interviews med ressourcepersoner i Udenrigsministeriet,

Rigspolitiet, Forsvaret og Integrationsministeriet.

Sammenfattende er svaret, at brugen af tolke og tosproget frontpersonale er almindeligt kendt og

udbredt, ikke mindst i den kommunale sektor. Mindre kendt er måske politiets og forsvarets

bevidste anvendelse af indvandrere fra bl.a. Mellemøsten som i rekrutteringsmateriale (og indirekte

som rollemodeller).

Bortset herfra kender Integrationsministeriet ingen eksempler fra det offentlige område på

anvendelse af særlige kulturelle eller sproglige ressourcer hos indvandrere med mellemøstlig

baggrund. Heller ingen af de Civil Samfunds Organisationer, (CSOer eller NGOer) der indtil videre

har besvaret spørgsmålene i databasen kan fremvise aktivitet på feltet. Blandt konsulentfirmaerne

oplyser Rambøll Gruppen som den eneste, at man har en database med C.V.´er på folk med en

mellemøstlig baggrund.

Derimod har en række private firmaer arbejdet med denne type idéer. Det gælder f.eks. TDC, der

har oprettet en særlig arabisk kundeservice, bemandet med ansatte fra arabiske lande.

22


Det kan tilføjes, at forestillingen om at en mellemøstlig baggrund i sig selv skulle udgøre en særlig

kvalifikation mødes med en vis skepsis fra bl.a. forskere. Naturligvis har mennesker med arabisk

eller et andet mellemøstligt modersmål alt andet lige et fortrin i nogle sammenhænge. Men

personens uddannelse(sniveau) er temmelig afgørende for om og hvordan denne kvalifikation i

praksis er noget værd i f.eks. en projektsammenhæng. Og hvad der gælder for sprogkundskaberne

er er endnu højere grad tilfældet med de langt mere flertydige kulturelle færdigheder, herunder dem

der gør nogle bedre end andre til bygge bro mellem mennesker fra forskellige kulturer.

Den generelle vurdering er at det danske samfund, herunder myndigheder, institutioner og CSO´er

står med et spændende felt af muligheder, som de endnu knapt nok er begyndt at eksperimentere

med. Enkelte virksomheder er lidt længere. Hvis mulighederne skal udnyttes bedre end nu, skal

man understrege langt tydeligere over for MØ-populationen i Danmark, at MØ-baggrund under

visse betingelser faktisk kan være udgangspunkt for en karriere i Danmark – og ikke bare noget,

man skal forsøge at gøre sig fri af. Skal det være troværdigt, må der skabes jobmuligheder for flere

mennesker med MØ-baggrund, både i det offentlige, i NGOerne og hos konsulentfirmaerne.

1.3.5 Kulturudveksling

Man kan ikke trække en oversigt over ”øvrige udvekslingsordninger (kultur, sport etc.)”, ud af

basen.

Til gengæld er der foretaget en relativt omfattende interwievrunde blandt relevante aktører.

Undersøgelsen viser, at der navnlig på kulturområdet finder en ganske omfattende udveksling sted,

ikke mindst på privat initiativ. Nogle miljøer har en solid organisatorisk forankring, mens andre er

vokset op omkring enkelte ildsjæle. I mange tilfælde spiller Det danske Institut i Damaskus en

vigtig rolle i de netværker, som danske kunstnere og kulturinstitutioner har spundet ud over den

arabiske verden.

Assununu har haft kulturudveksling med den arabiske verden længere end de fleste. Drivkraften er

ikke mindst den herboende lyriker Muniam Alfakér, men foreningen rummer en ganske bred kreds

af danskere digtere og kulturpersonligheder. Foreningen står bag en meget lang række aktiviteter

igennem mange år, både herhjemme og i arabisk talende lande. Blandt de planlagte kan nævnes

Dansk-Irakisk kulturdag i København i november 2005 med danske og irakiske digte, film og fotos,

23


deltagelse i danse- og teater festivaler i Syrien i 2006 og 2007. En anden vigtig aktivitet har været

oversættelsen af 50 danske digtere (1844-2001), som er under udgivelse i samarbejde med syriske,

egyptiske og irakiske forlag.

Assitej er en international samarbejdsorganisation for professionelt børneteater med sekretariat i

København. Organisationen var med til at arrangere Artibus turne med forestillingen Arme Anton i

Jordan og Syrien i 2003. I det seneste år har dansk Assitej sammen med de svenske og norske

søsterorganisationer indledt et samarbejde med teaterfolk i Irak, Syrien og Libanon, der inviteres til

børneteaterfestivaler i Norden, og selv modtager invitationer den anden vej. Næste stop er en

børneteaterfestival i Amman i august, der skal danne afsæt for en række fælles workshops i

november. Sidstnævnte skal give samarbejdet et stærkere fundament, bl.a. med dannelsen af

Assitej-centre i regionen.

Nomad Academy fremstår som et enestående vitalt miljø af kunstnere, digtere, arkitekter og

videnskabsfolk. Samarbejdspartneren er emiratet Sjarjah, ét af de Forenede Arabiske Emirater.

Samarbejdet blev indledt med kontakter i 1999, og førte i 2001 til en aftale med Billedkunstskolen

under Kunstakademiet. I 2004 blev der så indgået en bred kulturudvekslingsaftale med en lang

række udstillinger, konferencer, forestillinger mv. både her og der. Det indgår i aftalen, at også

andre skandinaviske, europæiske og arabiske lande søges inddraget. De fremtidige aktiviteter

omfatter f.eks. Hotel Proformas event ”Stedets Algebra” – navnet er den latiniserede version af det

arabiske ord Al-jebr, der betyder genforening. Eventen omfatter en udstilling og forestilling samt en

række sceniske installationer, der bl.a foregår i Axelborg og Frederiksberg Rådhus – og senere i

Syrien og F.A.E. En anden aktivitet er genoptagelse af dialogen mellem danske og arabiske

filosoffer, der bl.a. har semiotikeren Per Aage Brandt som tovholder. Endelig skitseres – i regi af

Arkitektskolen i Århus - et Dansk-Arabisk Kulturhus i København.

Images of the Middle East arrangeres af Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene, der

har Prins Joachim som protektor. Images er en vifte af kulturarrangementer i bred forstand, der

kulminerer i august – september 2006 med et stort landsdækkende program, men som har forløbere

og opfølgning i perioden før og efter. Ud over flere hundrede kunstnere inden for musik, dans,

teater, udstillinger, film, litteratur m.v. fra Mellemøsten vil der være et omfattende

uddannelses/skole og et medieprogram. Offentlige dialogaktiviteter er centrale. Der arrangeres et

24


omfattende dialogprogram med møder over hele landet, foruden konferencer, dialog i medierne

m.v.. om tværkulturelle emner som identitet, demokrati, internationalt samarbejde, integration,

kunst og kultur, uddannelse, unge, køn m.v..

Biblioteksstyrelsen har igennem nogen tid forberedt opførelsen af et folkebibliotek i Basra, Irak.

Tanken er, at biblioteket skal være et bud på ”det tredje sted”, der hverken er hjemme eller

arbejdspladsen, men som tilbyder adgang til verdens videnskilder og til demokratisk udfoldelse af

mange slags. Projektet ses som et pilotprojekt, der støttes af UNESCO og følges med stor interesse i

fagkredse i de øvrige nordiske lande.

Samlet vurdering: Danmark råder over adskillige idérige miljøer, der er optaget af

kulturudveksling med Mellemøsten. De er drevet af vidt forskellige engagementer, der ofte er

stærke. De spænder fra en faglig ambition og fascination af nærorienten, over ønsket om at bygge

bro mellem det gamle og det nye hjemland til diverse politiske projekter som udbredelse af dansk

demokrati og bekæmpelse af dansk xenofobi og uvidenhed om islam.

Hvis det overordnede mål er at styrke viden om og kontakter med MØ er denne mangfoldighed en

styrke, som evt. forsøg på at bygge infrastruktur og indbyrdes samspil imellem forskellige dele af

ressourcebasen gør klogest i at tage udgangspunkt i – således som det også er tilfældet med de

spirende samlingspunkter på tværs af kulturformer som Nomad Academy og CKU.

1.3.6 Udveksling på idrætsområdet

Samarbejdet om sport er i det store hele ikke-eksisterende.

Danmarks Idræts-Forbund vurderer, at et øget idrætsligt samarbejde mellem danske og arabiske

specialforbund i almindelighed ikke er synderligt sportsligt interessant for danske klubber og

specialforbund. Det skyldes at der på mange områder ikke er væsentlig aktivitet i disse lande. Idræt

for kvinder befinder sig f.eks på et meget lavt niveau, og ungdomsidræt er ikke nær så

velorganiseret som i Danmark.

Der er dog undtagelser. Når det gælder OL-idrætsgrene, er der eliteniveau i enkelte idrætsgrene i

flere arabiske lande, f.eks. i atletik (Algeriet, Marokko), håndbold (Egypten, Tunesien), fodbold,

vægtløftning, brydning, taekwondo, skydning og boksning (flere lande), hvor et øget idrætsligt

25


samarbejde evt. kan være relevant, vurderer DIF, der gør opmærksom på, at flere danske trænere

har virket i arabiske lande, i særdeleshed som fodboldtrænere i velhavende oliestater.

International Sport and Culture Organisation, ISCA, er en paraplyorganisation af 138 kultur- og

idrætsorganisationer fra hele verden, der sammenlagt har 22 mio. medlemmer. ISCA er stiftet i

1995 og har hovedkontor i København. Målsætningerne for ISCA er at skabe gensidig forståelse,

respektfuld udveksling af kulturelle udtryk og bred folkelig deltagelse i kultur og sport. ISCAs

italienske og franske medlemsorganisationer har – modsat de danske - projekter i en række MØ-

lande. Selv kan ISCA tilbyde sin ekspertise og netværkskontakter, og har desuden en række

initiativer løbende, Det drejer sig f.eks. om organisationens International Youth Leader Education,

en fire måneders intensiv lederuddannelse med udgangspunkt i danske idrætshøjskoler.

Cross Cultures Project Association er endnu en dansk organisation med store internationale

opgaver. Organisationen har etableret programmet ”Open Fun Football Schools Programme”, der

er med til at skabe dialog og samarbejde på tværs af befolkningsgrupper, hvor dette mangler. CCPA

driver allerede græsrodsfodboldskoler for 8-12 årige af begge køn i 7 lande på Balkan,

Transkaukasus – og Gjellerupparken - , men er på vej til at udvide aktiviteten til Jordan, Syrien og

Libanon fra august. Planen er at godt 4.000 børn i de tre sidstnævnte lande skal igennem

fodboldskoler i løbet af året.

Samlet vurdering: Der eksisterer øjensynlig en frugtbar mark for udvikling af sportssamarbejde,

ligesom der findes ret konsoliderede danske aktører. Finansiering og organisatorisk kapacitet vil

dog fortsat være en begrænsende faktor, navnlig i de små forbund. Hvor den sportslige interesse

ikke er oplagt, vil det lægge en dæmper på aktiviteten, med mindre der kan gøres noget for at

stimulere den udefra. Skrappe danske visumregler, der gør det svært for MØ-idrætsudøvere at

komme hertil, udgør også en begrænsning.

1.4 Kortfattet oversigt over øvrige relevante miljøer og aktiviteter

26


De kommende sider søger at give et indtryk af nogle af de danske miljøer, som ressourcebasen

består af, men som TOR ikke udtrykkeligt efterlyser. Meningen med oversigten er er at give et

fyldigere indtryk af navnlig organisationslivets aktiviteter på MØ-området, der er en del af

baggrunden for de idéer, der lægges frem i rapportens anden del.

Euromed Menneskerettighedsnetværket (EMHRN) er blevet en væsentlig drivkraft for samarbejdet

i de senere år. Netværksorganisationen bygger på uafhængige menneskerettighedsorganisationer i

EU og de mellemøstlige Middelhavslande, og er vokset ud af Barcelonaprocessen. Fokus har været

at beskytte og fremme menneskerettigheder i disse lande på basis af Barcelonaerklæringen fra 1995.

Euromed har desuden sekretariatsfunktion for den danske afdeling af den nystiftede Anna Lindh

Fond, der omtales under Almennyttige Fonde nedenfor.

Sekretariatet for organisationen bor i København, og har i de sidste par år også fungeret som

kontaktpunkt for de danske CSO´er, der involveres i Det Arabiske Initiativ. Det sker bl.a. via det

Nyhedsbrev, der udgives af Euromed Menneskerettighedsnetværket (cwa@euromedrights.net) og

som løbende omtaler aktiviteter med relevans for Det Arabiske Initiativ. Euromed er dog involveret

mere eller mindre dybtgående i en lang række af de aktiviteter, der omtales i det følgende.

Mellemfolkeligt Samvirke har historisk haft meget lidt at gøre med Mellemøsten, men er i kraft af

sin meget omfattende erfaring med civilsamfundsopbygning i udviklingslande, sin brede

aktivitetsflade i Danmark og sin centrale rolle i det langsigtede, folkelige ulandsarbejde alligevel

blevet set som en væsentlig partner for Udenrigsministeriet i forsøget på at stimulere kontakter til

mellemøstlige civilsamfund. Aktiviteten har udviklet sig siden midten af 2003, og MS har i dag

større og mindre aktier i udviklingen af det menneskerettighedsprogram, der indgår i

partnerskabsaftalen med Yemen, ungdomsudveksling med Marokko og Jordan, hvor MS også har

udviklet et projekt for etablering af et Dialog Center i Amman. Grundtanken er at skabe rammer og

faciliteter for styrkelse af foreningslivet, særlig blandt unge.

Dansk Ungdoms Fællesråd gearer også op i disse år. I foråret ansatte DUF en konsulent, der skal

få samspillet med ungdomsorganisationer i Mellemøsten op at stå. DUF har også nedsat en

Mellemøstgruppe med repræsentanter for 10 af sine medlemsorganisationer, der mødes hver 6. uge.

I øjeblikket er udviklingen af programmer i fuld gang. I slutningen af august deltager 20 af DUFs

medlemsorganisationer i et kontaktseminar med arabiske ungdomsorganisationer i Beirut. Senere

27


sender DUF to delegationer til hhv. Libanon og Syrien og Jordan og Marokko. DUF sender også

repræsentanter til en international ungdomslejr i Egypten og et seminar om ungdomspolitikken i de

arabiske lande i Beirut i december. Forventningen er, at DUFs meget forskellige

medlemsorganisationer vil kaste sig over forskellige områder. Således er spejderorganisationerne og

de kirkelige organisationer velkomne i selv meget lukkede samfund som Syrien og Iran, mens de

politiske (og faglige) ungdomsorganisationer vil kunne finde samarbejdspartnere i Jordan, Libanon,

Marokko og Egypten.

Fagbevægelsens arbejde er også først nu under opbygning, og har Ulandssekretariatet som

krumtap. Engagementet er i en indledende fase. Det drejer sig bl.a om et trilateralt projekt, der har

til formål at styrke den sociale dialog i Marokko. De tre parter (arbejdsgivere, arbejdstagere og stat)

er repræsenteret ved hhv. Ulandssekretariatet/LO, Dansk Industri og Beskæftigelsesministeriet.

Projektet er i øjeblikket i formuleringsfasen, og det planlægges at projektets indhold vil blive

konkretiseret på en møderække i Marokko, der er sat tentativt til begyndelsen af september.

Projektets formål er at styrke de initiativer for social dialog, der blandt andet er kommet til udtryk i

Marokkos nye arbejdsmarkedslovgivning. Det forventes at arbejdsmiljø vil indgå som konkret

samarbejdsemne. Dertil kommer bl.a. en seminarrække i regionen med deltagelse af repræsentanter

for den arabiske fagbevægelse.

Dansk Industri driver et sekretariatet for sit eget International Business Network, der bl.a. har

afløst den såkaldte "OPEC- og Mellemøstklubben”. Fokus er på de geografiske markeder hvor

netværkets medlemmer ser unikke muligheder, men hvor det kan være svært at agere, f.eks.

Mellemøsten/Nordafrika) men også Kina, Rusland og Latinamerika. Der afholdes årligt cirka 5

konferencer/seminarer i Industriens Hus om Mellemøsten, hvor medlemmerne af netværket kan

deltage. 400 DI-virksomheder er medlemmer af netværket, der også spiller en væsentlig rolle i

eksportfremstød, handelsdelegationer og udstillinger for danske virksomheder til Mellemøsten,

samt delegationer fra Mellemøsten, der besøger Danmark og ønsker kontakt til Dansk Industris

medlemmer.

Et særlig felt udgøres af de talrige foreninger af eller for flygtninge/indvandrere af MØ oprindelse,

hvoraf nogle deltager i de store mellemøstlige fejder om f.eks. Palæstina og Kurdistan, mens andre

f.eks. arbejder med flygtningespørgsmål. De to netværker under Dansk Flygtningehjælp for hhv.

28


eksilerede irakere og palæstinensere er aktive eksempler på det sidste. Et andet eksempel kunne

være foreningen Mesoteam, der hovedsageligt er stiftet af danskere med mellemøstlig baggrund, og

som er i færd med at operette kontorer tre steder i Irak, der skal hjælpe hjemvendende, irakiske

flygtninge fra Danmark med at finde sig til rette.

Støtten til udvikling af uafhængige medier og kritisk journalistik har i vidt omfang den danske

organisation International Media Support som sit omdrejningspunkt – men initiativer sker i

samarbejde med aktører som Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund,

Journalisthøjskolen, International Federation of Journalists. Blandt projekterne, der støttes af UM,

har været støtte til udvikling af fagforeninger for journalister i Bahrain, Yemen, Algeriet og Iran,

monitorering af den nationale mediedækning af valgene i Tunesien og Palæstina og træning af

journalister fra Syrien, Jordan og Libanon i undersøgende journalistik. IMS støtter også produktion

af børneTV af høj kvalitet i arabiske lande.

En anden type mediesamarbejde er under udvikling mellem danske medier og counterparts i

Mellemøsten og har som formål at nedbryde gensidige stereotyper og øge forståelsen for nuancerne

i det moderne Mellemøsten. Politiken har således indgået en udvekslingsaftale om gensidig brug af

journalistik og meningsstof med førende mellemøstlige medier. Senest har JP/Politiken-koncernen

skudt to millioner i initiativer, der skal professionalisere Mellemøstens skrevne presse. DR har i

sommeren og efteråret 2006 sat fokus på de udslag af modernitet og demokrati, der også er en del af

den mellemøstlige virkelighed. Dette sker bl.a. i samarbejde med syriske, jordanske og libanesiske

TV-stationer.

Det samlede indtryk er, at udviklingen af forbindelser mellem det danske civilsamfund og de

mellemøstlige har fået ny bredde i de sidste fem-ti år. Bl.a. har Det Arabiske Initiativ, hvor UM har

henvendt sig til bestemte danske organisationer for at ”gifte dem” med modsvarende

organisationer i MØ, spillet en vigtig rolle derved, at nye aktører er blevet trukket ind på banen.

Udviklingen betyder, at antallet af partikulære interesser er eksploderet, mange af dem er filtret

sammen i udenlandske netværker eller er ligefrem danske filialer af internationale initiativer.

Adgangen til økonomiske midler fra både hjemlige og udenlandske kilder har været stadig

voksende.

Det betyder, at ”civilsamfundets organisationer” kan spille en rolle på flere områder end for få år

siden. Men det er også klart, at de fleste af dem træder på jomfruelig jord og stadig savner erfaring

29


med arbejdet i denne del af verden, kendskab til sprog, kultur og arbejdsformer, lokale kontakter

osv.. Denne kompetenceudvikling er tydeligt i gang, men kunne gå hurtigere.

Der skyldes bl.a., at det er svært at rejse penge til projekter i MØ - private såvel som offentlige.

UMs generelle afvisning af at modtage ansøgninger under Det Arabiske Initiativ har også lagt en

dæmper på initiativrigdommen, muligheden for at foretage forundersøgelser mm. Det skyldes også,

at der kun findes spirer til en ”infrastruktur” af fælles faciliteter, medier og begivenheder, der

fremmer vidensdeling og andre former for samspil på tværs af de meget specialiserede miljøer.

30


2.1 Idékataloget

Udgangspunktet for den kortlægningsøvelse, der er rapporteret om i det foregående, har været en

forestilling om Danmarks begrænsede kontakt med og viden om Mellemøsten og fraværet af

ekspertise og sprogkundskab i forhold til regionen. Selvom kortlægningen forhåbentlig har

synliggjort en større ressourcebase end forventet, sætter den også spørgsmålstegn ved, om det

danske samfund er beredt til at håndtere de trusler og muligheder, der følger af at være nabo til

Mellemøstenregionen i en globaliseret verden.

Den manglende beredthed har at gøre med svagheder ved de respektive aktører, miljøer,

finansieringen osv., således som det er vist i det foregående.

Der er imidlertid også nogle mere dybtgående og strukturelle faktorer, der har været med til at

begrænse forbindelserne mellem Danmark og de mellemøstlige samfund.

Derfor er en stor del af de interviewede ressourcepersoner blevet bedt om at reflektere over, hvilke

faktorer der efter deres opfattelse hæmmer kontakter og viden, samt hvad der kunne gøres for at

overvinde barrierer på deres felt, såvel som i samfundet som helhed. Disse sammenfattes i afsnit

2.2 før præsentationen af de idéer, der skal bringe udviklingen af ressourcebasen videre.

2.2 Hvad hæmmer og fremmer kontakter med og viden om Mellemøsten?

Det følgende er et forsøg på at skabe en syntese af svarene fra de interviewede ressourcepersoner og

af de observationer, som Dansk Kommunikation har gjort undervejs i arbejdet med at kortlægge de

miljøer, organisationer og institutioner, som ressourcebasen består af.

Betragtningerne sammenfattes i fire centrale ”barrierer” for udviklingen af ressourcebasen. De

idéer, der præsenteres i afsnit 2.3 tager udgangspunkt i disse barrierer.

Skabelsen af ressourcebasen

Det er allerede nævnt, at den danske ressourcebase udgør et højst uensartet landskab. Selv MØ-

forskermiljøerne, der kunne tænkes at have brug for hinanden fagligt og forskningspolitisk, kender

31


højest hinanden overfladisk. Forklaringen er givetvis ikke (alene) rivalisering, fagligt snæversyn

osv. Den skyldes også, at forskningsfelterne hver for sig er så forskellige både indholdsmæssigt og

metodisk, at synergierne ikke nødvendigvis opstår af sig selv. Samtidig vil der ofte være

udenlandske miljøer, der beskæftiger sig med hydropolitik, persisk historie eller arabisk

læsepædagogik, som det er mere givende (også prestigegivende) at samarbejde med. Lægger man

segmenter/ MØ-miljøer uden for forskningen til, bliver det klart, at ressourcebasen ikke er noget,

der eksisterer, men noget, der må skabes (konstrueres). Fælles identitet for medlemmerne er for

stort et krav – og for fjernt et mål. Derimod må der etableres et bedre indbyrdes kendskab, gensidig

læring, incitamenter til at udforske og udnytte synergimuligheder og fælles projekter for

overlappende interesser. Vi vil betegne denne barriere fraværet af fælles rammer.

32


Mellemøsten savner appeal

Selv yngre danske kvinder har hørt i skolen, at de kan takke frankerkongen Karl Martels sejr ved

Poirtiers i 732 for at de ikke behøver at gå med slør. Væsentlige dele af de eurocentriske

verdensbilleder, vi har arvet, baserer sig på en bastant modstilling af den kristne europæer og den

arabiske/osmanniske muselmand, der forsøger at udbrede sin tro med krumsabel i den ene hånd og

Koranen i den anden. De billeder af Mellemøsten, som medierne har aflejret oven på har i mands

minde været domineret af krig, terrorisme, religiøs fundamentalisme og politisk fanatisme. Hertil

kommer de senere åringers billeder af tilpasningsproblemer, som mange indvandrere fra

Mellemøsten slås med.

Disse faktorer kan være med til at forklare, hvorfor identiteter i dagens Danmark i så stort omfang

konstrueres ud fra værdier, der netop ses som ikke-mellemøstlige eller ligefrem som anti-islamiske.

Danskerne karakteriserer i høj grad sig selv og deres samfund ved at henvise til værdier som

frihed/individualisme, ligestilling, modernitet, åbenhed, demokrati og menneskerettigheder (og for

nogles vedkommende kristendom). De mellemøstlige samfund – på nær Israel - karakteriseres ved

det modsatte. Pointen er ikke, at denne optik er forkert, men at den lukker af for visse synsvinkler,

der også kunne være relevante. Mellemøsten er f.eks. ikke ”modernitetsfri zone”. Vigtige

grundbyggesten i de europæisk kulturer (matematik, astronomi, arkitektur, hesteavl, kaffekulturen

osv.) er omplantet fra de islamiske kulturer. Derfor har Mellemøsten for tidligere generationer ikke

alene været genstand for skræk, afsky og dæmonisering, men også for fascination, inspiration og

beundring. Nutidens fuldstændige mangel på anerkendelse af mellemøstlig kultur er en barriere for

at udvikle samfundets kontakter med og viden om Mellemøsten.

Mellemøsten trænger sig mere på

Mellemøsten har indtil for få år siden været en perifer region for næsten alle tunge aktører i

Danmark. Bortset fra mejeriernes eksport og et par store ingeniørfirmaer, var det næsten kun Israels

skæbne, der interesserede. Indvandringen var minimal indtil ca. 1990. De europæiske lande spillede

en uhyre begrænset rolle i regionens konfliktfyldte, politiske udvikling, Danmark slet ingen. Danske

politikere, embedsmænd og erhvervsfolk havde generelt gode grunde til at samle opmærksomheden

om andre emner.

Dette er ved at ændre sig således som Det Arabiske Initiativ er et udtryk for – ligesom parallelle

bestræbelser i andre europæiske lande (i USA er det en gammel nyhed, at antallet af tænketanke

33


mv. med fokus Mellemøsten skal tælles i hundreder). Det vil bl.a. blive tydeligt for danske

beslutningstagere i kraft af EU´s bestræbelser på at udvikle nye politikker, institutioner og

instrumenter inden for rammerne af FUSP´en, naboskabsprogrammer, fælles asylpolitik mv.. Hvis

Danmark vil spille en rolle i disse processer, må danske embedsmænd og beslutningstagere vide

noget mere om MØ-regionen.

Manglende kompetence – og behersket erkendelse af behovet for at forstå MØ bedre - er fortsat en

vigtig barriere for udvikling af ressourcebasen.

Den gensidige dialog og Det Arabiske Initiativ

Størsteparten af den vestlige interesse for – og forskning i – Mellemøsten har været baseret på

politiske og økonomiske interesser. De stærke forskningsinstitutioner og –traditioner i f.eks.

Storbritannien og Frankrig er en del af de to stormagters koloniale arv. Meget af den nyere

interesse udspringer af Mellemøstens geostrategiske rolle i opgøret mellem USA og USSR og

betydningen af Mellemøstens oliereserver. Med den neokonservative aktivisme i den amerikanske

udenrigspolitik under Bush, er der føjet nye facetter til motivkredsen.

Alt dette er man fuldkommen på det rene med i de miljøer i Mellemøsten, der interesserer sig for

øget kontakt med udlandet. Også de mellemøstlige regeringer og statsapparater er selvsagt

fuldkommen klar over at udlandet typisk kommer med en dagsorden.

Denne dagsorden opfattes/modtages naturligvis uhyre forskelligt af forskellige aktører i forskellige

lande. I nogle tilfælde og hos nogle aktører anses det som en fordel, at der står en stat bag de

fremstrakte hænder på f.eks. forsknings- eller kulturområdet. At den pågældende stat samtidig er

allieret med USA og/eller medlem af EU gør bare kontakten og de underforståede commitments

bagved endnu mere betydningsfulde. I andre tilfælde er dette på ingen måde tilfældet. Her mødes

selv det uskyldigste forslag om en spejderlejr med mistænksomhed fra civilsamfundet og/eller

repression fra magthavere. Direkte statslig indblanding kan desuden kompromittere forskere,

kunstnere og journalister, der værner om deres uafhængighed.

Det betyder under ingen omstændigheder, at statens medvirken til udviklingen af ressourcebasen

virker kontraproduktivt. Tværtimod er den ofte nødvendigt for at åbne døren for civilsamfundets

kontakter. Hertil kommer, at staten/det offentlige selv rummer en væsentlig del af de potentielt

interessante ressourcer. Det er formentlig ret illusorisk at forestille sig, at de kommende års

politiske og økonomiske udvikling først og fremmest vil vokse frem i kraft af presset fra mere

foretagsomme civilsamfund. Bistand fra stater til at udvikle institutioner og praksis på basis af

34


anerkendte standarder for good governance vil antageligt være efterspurgt fra en række af staterne,

bl.a. i Golfen.

Derimod er der brug for en tydeligere arbejdsdeling med civilsamfundets organisationer, der må

have friere rammer til at operere uafhængigt af staten og som må opmuntres til at gøre det, hvis

deres anstrengelser ikke skal opfattes som instrumenter for gusten statsræson. Fraværet af et

armslængdeprincip er således den fjerde væsentlige barriere for udviklingen af ressourcebasen.

2.3. Femogtyve idéer til at udvikle ressourcebasen

I det følgende oplistes en række idéer til styrkelse af Mellemøst-ressourcebasen under de

overskrifter, som analysen i det foregående afsnit mundede ud i. Dernæst nævnes et par forslag om

yderligere undersøgelser og policy-udvikling på områder, hvor Dansk Kommunikation ikke er stødt

på overbevisende bud blandt de interviewede ressourcepersoner. Til sidst nævnes en række idéer,

som ikke falder tydeligt indenfor kategorierne, men som ikke desto mindre er en overvejelse værd.

Fælles rammer

De følgende idéer er bud på rammer, der kan etablere synergi og samspil mellem de forskellige dele

af basen. Udover arbejdet med at styrke og udvide den elektroniske base som kommunikationskanal

og arbejdsredskab, er ideen bag ideen at skabe åbne rammer, hvor aktørernes eget engagement

bliver den afgørende drivkraft for den videre proces.

1. Den elektroniske database anbringes i en organisatorisk ramme, der sikrer at den vedligeholdes

og udvikles løbende. I en følgende runde kan erhvervsfolk, energisektoren og sundhedssektoren

inddrages. Den elektroniske base bruges bevidst som kommunikationskanal til at annoncere efter

ansøgere til jobs og legater, til at invitere til f.eks., arrangementer under Images eller til at udbrede

Euromeds og Center for Mellemøststudiers nyhedsbreve.

2. Der etableres en hjemmeside, der oplyser om initiativer af og for ressourcebasens medlemmer.

3. Et betydeligt antal af svarpersonerne i basen, f.eks. 400, inviteres til et weekendseminar om

hvordan ressourcebasen kan styrkes. Seminaret kan organiseres efter de såkaldte Open Space

35


principper 3 , hvor deltagerne selv organiserer mødeaktiviteten i workshops på grundlag af egne

dagsordener. Seminarets diskussioner dokumenteres i en bog, som deltagerne selv skriver i løbet af

arrangementet. Meningen er at skabe nye selvorganiserede rammer for læring og handling med

udgangspunkt i deltagernes egne projekter og engagementer, der kan drive processen fremad.

4. Der afholdes en årlig international konference for dansk Mellemøstforskning med deltagelse fra

udenlandske samarbejdspartnere. Målet er at styrke MØ-forskningens identitet på tværs af fag og

institutioner, og yderligere bidrage til netværksdannelsen.

Øget anerkendelse

Uden en anerkendelse af MØ-kulturerne er det vanskeligt at føre dialog med dem – uanset om målet

er at påvirke MØ eller selv at lade sig inspirere eller begge dele. Manglende anerkendelse er også en

del af baggrunden for, at indvandreres medbragte kompetencer ikke udnyttes. Anerkendelsen er på

den ene side en proces, hvor egne fjendebilleder og stereotyper udfordres, på den anden side en ydre

manifestation af agtelse for ”den anden”. Initiativer som Images – og mediernes større åbenhed

over for MØ kultur – er vigtige i begge sammenhænge. De følgende idéer kan også gøre en forskel:

5. Der bygges et dansk-arabisk kulturhus på Københavns havn (efter idé fra Århus Arkitektskole).

6. Udgivelsen en egentlig filologisk korrekt dansk-arabisk ordbog og en nyoversættelse af Koranen

bør fejres af det officielle Danmark som vigtige kulturelle begivenheder.

7. Der oprettes en særlig oplysningsbevilling, svarende til Danidas, der f.eks. kan administreres af

CKU, og som viderefører det arbejde, der er indledt med Images of The Middle East.

8. Arabisk tilbydes som valgfrit 2. fremmedsprog i ungdomsuddannelserne. Ud over den

anerkendelse, der ligger i en ligestilling af sproget med russisk og andre europæiske sprog, vil det

give unge med arabisk baggrund en ofte tiltrængt fordel.

3 Se bilag 4

36


Behovet for opkvalificering

Der er brug for at gøre en bevidst indsats for øge kompetencen vedr. MØ i alle danske

beslutningseliter. Følgende idéer sigter dels på at styrke kompetencen i Udenrigsministeriet, dels på

en gradvis højnelse af niveauet hos danske beslutningstagere som helhed.

Samtidig forekommer det velbegrundet at styrke dansk forskning over hele feltet, bl.a. for at øge

beskæftigelsesmulighederne og grundlaget for rekruttering for både konsulentfirmaer, CSO´er og

for det offentlige.

9. Forsvaret anmodes om at etablere et 14-dages intensivt, topkvalificeret uddannelsestilbud til

udvalgte ledere i det offentlige, den private sektor, politikere og CSOerne med Forsvarschefens

Sikkerhedspolitiske Kursus som forbillede. Kurset skal øge viden, opmærksomhed og

handlemuligheder vis à vis udfordringer i MØ. Ud over Forsvarets egne faciliteter kan Det danske

Institut i Damaskus og Dialoginstituttet i Cairo inddrages.

10. Der lægges op til en forskningspolitisk prioritering af MØ, f.eks. med særlig vægt på at finde

praktiske veje til at understøtte udviklingen af offentlig debat, civilsamfundsopbygning,

demokratiske institutioner, fair retspleje mv. i MØ. Et antal forskningsstillinger oprettes under Det

Strategiske Forskningsråd.

11. Udenrigsministeriet gennemfører et internt kompetenceløft med nogle af følgende mulige

elementer: Mellemøstlige temaer lægges i Udenrigsministeriets grunduddannelse for AC´ere. UM

gennemfører en undersøgelse af relevante ”skjulte” kompetencer hos udenrigstjenestens

medarbejdere, der signalerer at området nu tages mere alvorligt, og som kan bruges som grundlag

for rotation. Ministeriet peger på bestemte udeplaceringer, herunder i multilaterale

organisationer/EU, og interesseområder, der inspirerer til en vis specialisering af udenrigstjenestens

generalister. Der kan åbnes for seks måneders praktikophold for ansatte i tjenesten ved

repræsentationer i MØ, evt. kombineret med et (fjern-) undervisningsprogram for sprogcentret.

Mulighederne for at deltage i kurser i udlandet, herunder på diplomatskoler i MØ undersøges. UMs

kontor for Mellemøsten og Latinamerika deles. Der etableres et antal faste konsulentstillinger med

MØ-ekspertise i kontoret.

37


Behovet for et armslængdeprincip

Der er ovenfor under ”fælles rammer” fremlagt en række ideer, der kan give CSOerne et reelt

medejerskab i udviklingen af ressourcebasen. De følgende idéer sigter på, at løsne de bindinger, der

kan følge med at modtage offentlige penge, og dermed styrke CSO´ernes legitimitet i MØ-

samarbejdspartneres øjne.

12. Udviklingen af rammerne for ressourcebasen, der er nævnt ovenfor, kan overlades til en

forening af de væsentlige stakeholders. Euromed kan evt. danne basis for konstruktionen.

Foreningen overtager driften af den elektroniske base og en evt. hjemmeside.

13. Det overvejes at overlade foreningen en pulje penge til uddeling og udvikling af

samarbejdsprojekter indenfor sport, videnskab, kunst og kultur, herunder oversættelser. Bevillinger

til oplysningsarbejde, nævnt ovenfor, kunne også anbringes her.

14. Foreningen gennemfører en henvendelse til et større udvalg af danske og udenlandske

almennyttige fonde mv. med henblik på at udvide finansieringen af et bredt felt af aktiviteter.

15. Der overvejes at foreslå parallelle strukturer i nordisk regi, der kan udvikle mere slagkraftige

initiativer end Danmark selv magter. Finansiering via Nordisk Ministerråd vil give et ønskværdigt

dobbelt armslængde-princip fordi de nordiske lande opfatter dele af MØ-problematikken forskelligt.

Skandinavien/de nordiske lande er et godt internationalt ”brand” også i MØ.

16. En mulighed kunne være at bygge en nordisk struktur op omkring de nationale netværker for

Anna Lindh Fonden. Det vil antagelig være en idé med en vis forhåndssympati i Sverige, og vil

samtidig gøre det lettere at opfylde kravene til bevillinger fra Fonden om egenfinansiering og

accept fra mindst to lande.

38


Behovet for ny viden

De følgende idéer drejer sig om at finde bedre svar på nogle af de store og meget perspektivrige

udfordringer, som naboskabet stiller os overfor. De foreslåede analyser og udredninger kan indgå i

et strategisk forskningsprogram eller udføres af eksisterende organisationer som SFI og DIIS.

17. Der udformes en analyse, der kan åbne en debat om udviklingen i arbejdsmarkedet for MØ-

kompetencer, såfremt Danmark skal håndtere eksterne såvel som interne MØ-udfordringer.

Analysen skal klarlægge hvad behovene er, vurdere udsigterne til at de opfyldes med den påtænkte

uddannelsesaktivitet og evt. fremlægge forslag til, hvordan flaskehalse undgås. En del af formålet

med undersøgelsen er at vise potentielt interesserede unge, at MØ-kvalifikationer vil blive mere

efterspurgte i fremtiden.

18. Der iværksættes en kritisk undersøgelse af begrebet Diversity Management og tilsvarende

koncepter med særligt henblik på at finde konkrete metoder til at bruge mellemøstlige indvandreres

sprogkundskab og kulturforståelse i udviklingen af den danske ressourcebase om MØ.

19. DIIS kan opprioritere forskningen i de såkaldte remittances fra herboende flygtninge og

indvandrere til familien i Mellemøsten. Muligheden for at kanalisere disse enorme summer på en

måde, der understøtter bredere udviklingsprocesser, er i dag et væsentligt tema for bl.a.

Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker. Det kunne også blive et vigtigt tema i dialogen

med lande i MØ og indvandrere her i landet, men først må der tænkes tanker på feltet.

Andre idéer

20. Man kan lade f.eks. (studerende ved relevante sprogfag ved) Carsten Niebuhr Afdelingen

overvåge, oversætte og udskrive vigtige udsendelser på de vigtigste arabiske nyhedskanaler

simultant og stille dem til rådighed for danske nyhedsmedier, f.eks. via Ritzau.

21. Der kan etableres et interface mellem pressen og mellemøstekspertisen, såvel den hjemlige som

den internationale, i form af et Informationskontor, der kan søge i og oversætte fra mellemøstlige

kilder i det tempo, pressen har brug for.

39


22. Forsvaret kan etablere sin egen persondatabase over personer med MØ-specialviden, der kan

stilles til rådighed for offentligheden via en kontaktperson på Forsvarsakademiet.

23. Der etableres et antal statslige pull-projekter der udvider efterspørgslen efter kandidater i MØ-

sprog og andre MØ-specialer i et længere perspektiv. En omfattende, flerårig eksport af

folkebiblioteker og tilsvarende institutioner kunne være eksempel på et projekt af denne art.

24. Der kan udvikles rekrutteringstilbud og forberedelseskurser for unge med MØ-baggrund til

videregående uddannelser i stil med de bortsparede sommerkurser ved arabisk, som Syddansk

Universitet udbød førhen.

25. Interessen for et nærmere idrætssamarbejde mellem danske/nordiske sportsorganisationer og

counterparts i MØ undersøges nærmere. Undersøgelsen kan koncentreres om atletik (Algeriet,

Marokko), håndbold (Egypten, Tunesien), fodbold, vægtløftning, brydning, taekwondo, skydning

og boksning (flere lande). Det kan overvejes at tillægge ISCA en rolle (foruden CCPA).

De nævnte 25 idéer er forslag kan realiseres meningsfuldt hver for sig. Kombineret kan de i løbet

af få år kunne gøre Danmark til en væsentlig deltager i løsningen af de problemer, som

mellemøstregionen er med til at skabe for sine naboer – og samtidig genåbne danske øjne for

skønheden og mulighederne i Iran og landene i den arabiske verden.

40


Bilag 1 - Ressourcepersoner

Dansk Kommunikation har i forbindelse med nærværende undersøgelse haft en grundigere

udveksling af tanker med følgende ressourcepersoner:

Margrethe Ahlefeldt, Egmont Fonden, Muniam Alfaker, digter, Lars Erslev Andersen, Troels

Bagland, CNI, Rasmus Boserup, CN, Marlene Bøgesvang, CØM..Steen Bornholdt Andersen,

Sprogskolen, FAK, Lene Christensen, MS, Gitte Duemose, Ministeriet for V.T.U. Holger Dyrboe,

Syddansk Bibliotek, Dorte Dahlin, Nomad Academy, Birthe Hansen, KU, Gunna Funder Hansen,

CØM, Olaf Gerlach Hansen, CKU, Martin Hvidt, CØM, Morten Holmstrup,

Forsvarskommandoen, Dorte Hvidemose, Ulandssekretariatet, Flemming Højlund, Moesgård,

Charlotte Kølle Jørgensen, tidl. Indvandrerkonsulent, Teknisk Erhvervsskolecenter, Carsten Jensen,

FAK, Christian Lund, RUC, Christina Markus Lassen, Statsministeriet, Peter Manscher, Assitej ,

Claus Mikkelsen, DUF, Mehmet Ümit Necef, CØM, Erik Nielsen, LO, Jan Nielsen, DIF, Grethe

Nymark, Egmont Fonden, Erik Ohrt, AIF, Jane Pade, Kulturministeriet, Trine Pertou Mach, MS,

Søren Møller Christensen, Forlaget Vandkunsten, Gitte Spies, Egmont Fonden, Ninna Nyberg

Sørensen, DIIS, Tom Nørring, UM, Torben Rugberg Rasmussen, CØM, Pia Rønne, 3F, Jacob

Schouenborg, ISCA, Peter Seeberg, Sune Segal, Plum Foundation, Villo Sigurdsson, Mesoteam,

Kirstine Sinclair, CØM, Lisbeth Strøjer, UMs sprogcenter, Ninna Nyberg Sørensen, DIIS, Ole Toft,

FE, Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen, Ingolf Thuesen, CN, Hanna Ziadeh, polyhistor, Lars

Udsholt, MS, Lis Urhammer, UM, Maj Vingum Jensen, CØM, Michael Wagtmann, Connect,

Camilla Wass, Euromed, Marie-Louise Wegter, Udenrigsministeriet, Christian Wittenkamp , DI, og

Helle Aaen, Integrationsministeriet.

Der har desuden været kontakt til Peter Alexa, Forsvarsministeriet, Jamal Bakhteyear,

Foreningen af Tosprogslærere, Else Marie Bukhdahl, Kunstakademiet, Mark Bang Kjeld gaard,

Integrationsministeriet, Ib Kjøller, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Per Callesen, DIIS, Fahti Elabed,

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Mohamel El-Bana, Dansk-Egyptisk Venskabsforening,

Niels Otto Fisker, Rigspolitiet, Osama Hamza, Dansk Irakisk Ungdomsforening, Nada Jaber

Jassem, Dansk Flygtningehjælp, Naser Khader, Henrik Jakobsen, Kunststyrelsen, Maher Khatib,

M´hamed Lagmoch, Dansk Marokkansk Venskabsforening, , Jens Erik Ohrt, AIF, Lars Møller

Rasmussen, Orientering, Lone Ravn, Kulturministeriet, Beredskabsstyrelsen, Anette Ramsøe,

41


Undervisningsministeriet, Enrico Schou, Forsvarets P-tjeneste, Egon Svane, Rigspolitiet, Imdat

Yilmaz, Dansk Kurdisk Info,

Bilag 2

Kortlægnings opgaven - metodiske overvejelser

Det fremgår af opgavebeskrivelsen, at ressourcebasen skal opfattes som langt bredere end Det

Arabiske Initiativ selv. Udgangspunktet er Danmarks begrænsede kontakt med og viden og fraværet

af ekspertise og sprogkundskab – samt overblik over samme. Dette underbygges i TORs detaljerede

beskrivelsen af opgaven, der f.eks. nævner kompetencer vedr. kultur og religion og aktiviteter på

eksempelvis sportsområdet som relevante for ressourcedatabasen.

Det er ikke tydeligt, hvad en ressource er i denne sammenhæng. En ressource er nærmest

definitorisk ressource til noget. I forhold til f.eks. Det Arabiske Initiativ vil man betragte en person

som en ressource(-person), hvis vedkommende har nyttige kompetencer til at bidrage til en

reformproces og som samtidig har forudsætninger for at agere i en mellemøstlig virkelighed.

I ressourcebasens sammenhæng bliver en sådan afgrænsning for snæver.

Udover ”reformkompetence” kan ressourcen i denne sammenhæng også være noget, der i særlig

grad kan øge det danske samfunds ”kontakt til eller viden om” Mellemøsten, herunder Nordafrika,

Iran og Israel (men ikke Sudan eller Tyrkiet). Det lægger op til overvejelser af, hvilke faktorer der

hidtil har fremmet eller hæmmet Danmarks kontakt med og viden om regionen. Disse overvejelser

kan være vanskelige at operationalisere. Derimod er det klart, at ordet ”ressourcer” kan sigte til

både færdigheder og relationer hos såvel enkeltpersoner som organisationer, institutioner og

virksomheder.

Sektormæssigt befinder de personer og organisationer der ønskes kortlagt sig navnlig indenfor

uddannelse og forskning. Forsvaret, sporten og kulturen nævnes også direkte sammen med NGOers

og konsulenters MØ-relaterede projektkompetence. At medierne er interessante er underforstået.

Hertil kommer de vagere kategorier som eksperter i centraladministrationen og tværkulturelle

kompetencer fra mennesker i Danmark med en mellemøstlig baggrund. En særlig form for

42


essourcer findes i de almennyttige fonde. Derimod indgår f.eks. erhvervslivets, energisektorens

eller sundhedsvæsenets MØ-relaterede ressourcepersoner ikke i TOR.

Fagligt lægger beskrivelsen op til at dække hele det samfundsvidenskabelige og humanistiske felt.

Derimod indgår naturvidenskabelige, kommercielle eller tekniske kompetencer ikke blandt de

ressourcer, der ønskes kortlagt – uanset hvor velegnede de måtte være til at udvikle det danske

samfunds kontaktflader til Mellemøsten.

Det gælder også at ressourcerne – hvis de skal kunne bruges til noget – skal mobiliseres og

motiveres. De fleste organisationer/personer har naturligvis mange andre ressourcer end dem, der

har med det mellemøstlige at gøre. Typisk befinder de sig i et forholdsvis upåagtet hjørne af

organisationen og skal findes frem – som scient.pol’en med speciale i Irans revolution, der i dag har

travlt med at føre kommunalreformen ud i livet. Det tager tid i en travl hverdag. Og hvilken gavn

har man selv af det? Risikerer man ikke blot en masse uønskede henvendelser?

Nogle vil desuden være reserverede eller ligefrem mistænksomme over for et initiativ, der udgår fra

Udenrigsministeriet og oven i købet kan associeres med den i nogle kredse dybt kontroversielle,

danske Irakpolitik.

I mange sammenhænge er det mellemøstlige blevet opfattet som et problem snarere end en

ressource. Det skyldes ikke kun fordomme og fantasiløshed. En del indvandrere er præget af

autokratiske og patriarkalske samfundsformer. Nogle bærer på fjendebilleder af Vesten, af de vantro

eller af andre etniske og politiske grupper fra Mellemøsten. I øvrigt kalder

konflikterne i Mellemøsten også på stærke følelser hos mange ”pæredanskere”. Det kan alt sammen

gøre dem mindre egnede til at fungere som brobyggere mellem Danmark og landene i regionen.

Meget af den viden, som kortlægningen skulle tilvejebringe forældes hurtigt. Til gengæld kunne det

tænkes, at den kunne anvendes af andre end de ministerier, der har bestilt den.

Derfor besluttedes det tidligt i forløbet at udvikle en offentlig database, hvis oplysninger kan

ajourføres med mellemrum – uden at kræve mange ressourcer af UM.

Det var imidlertid også klart, at udviklingen af databasen ikke i sig selv dækkede kravene i TOR.

Dels ville der være brug for en lidt mere sammenfattende oversigt over nogle af de interessante

miljøer af ressourcepersoner. Dels var der brug for at trække på mange former for ekspertise rundt

43


om i samfundet for at udvikle en facetteret forestilling om, hvad der hæmmer og fremmer danske

kontakter med og viden om mellemøstlige forhold. Det var også håbet, at nogle af de centrale

nøglepersoner kunne bidrage til idéudviklingen.

Arbejdsprocessen har derfor fra starten fulgt to spor:

Spor ét gik ud på at henvende sig til en række ressourcepersoner, der delvis blev udpeget med hjælp

fra baggrundsgruppen. Sammenlagt har ca. 50 mennesker bidraget væsentligt til at belyse facetter af

emnet ved at lade sig interviewe og/eller ved at svare på indholdsmæssige spørgsmål om sagen pr.

mail. Et tilsvarende antal har været hjælpsomme på mere afgrænsede punkter eller med at skaffe

adresser og lignende. De vigtigste bidragydere er listet op i bilag 1.

De interviewede er typisk blevet bedt om at beskrive relevante aktiviteter i deres organisation/miljø.

I nogle tilfælde er der spurgt særligt til, hvordan mennesker med MØ-baggrund bruges – eller kunne

bruges – som en ressource. I andre tilfælde er der spurgt til, hvad den relativt store afstand imellem

Danmark og den mellemøstlige verden skyldes.

I alle tilfælde er de interviewede blevet bedt om idéer til, hvordan ressourcebasen på området kan

styrkes, ligesom interviewpersonerne er blevet bedt om at kommentere andres idéer.

Spor to har drejet sig om at finde frem til personer/segmenter/organisationer, som man kan

henvende sig til med et internetspørgeskema. Samtidig er der udarbejdet spørgsmål, der på den ene

side passer til den enkelte respondenttypes særlige forhold, men som på den anden side gør det

muligt at finde beslægtede ressourcer (f.eks. respondenter, der behersker et bestemt MØ-sprog) på

tværs af respondentgrupperne. Der er udarbejdet otte forskellige skemaer til de forskellige

respondenttyper.

Parallelt er der – jfr. ovenfor – brugt kræfter på at udforme letforståelige og motiverende tekster, der

kunne udsendes til respondenterne sammen med opfordringen til at gå ind på basen og svare på

spørgsmålene.

Følgebrevet, underskrevet af Bo Lidegaard, UM, signalerer, at invitationen kommer fra ”det

officielle Danmark”. Budskabet er, at vi har brug for bedre dialog og naboskab med MØ, et ønske

som et bredt politiske flertal støtter. Der lægger også op til at svarpersonerne vil kunne bruge basen

efter deres egne formål.

44


Videre gøres opmærksom på, at optagelse i basen kan være en vej til større opmærksomhed samt til

samarbejde med ligesindede inden for et område, som det danske samfund vil bruge mange kræfter

og penge på i de kommende år. At mennesker med MØ-baggrund kan komme til at spille en særlig

rolle, nævnes udtrykkeligt.

De identificerede segmenter blev følgende:

• Uddannelses- og forskningsinstitutioner

• Videnskabeligt personale

• Rådgivningsfirmaer

• Mediefolk

• Administrative nøglepersoner uden for Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet.

• Sproglærere og tolke

• NGOer/bistandsorganisationer

• Indvandrer-, venskabsforeninger og ”andre”

Undervejs har der været lidt diskussion om det ønskelige i at forsvarspersonel indgår i en offentlig

base. Denne diskussion endte i først omgang med et nej, men Forsvarskommandoen har siden åbnet

for den igen, bl.a. i lyset af muligheden for at holde visse oplysninger i en lukket del af basen,

kontaktdata om disse personer er undervejs til basen, således at spørgeskemaer kan sendes ud i en

senere runde. Politiet har ikke indmeldt egnede kandidater til basen. Det blev også besluttet, at

UMs og statsministeriets egne ansatte alligevel ikke skal indgå i basen.

Der er i alt udsendt godt 750 invitationer med password i skrivende stund (2/6 2005). Her hører

omtrent 1/3 til kategorien ”videnskabeligt personale”. Også gruppen ”indvandrer-,

venskabsforeninger og andre” fylder godt.

Nogen fordeling på nationalitet er ikke forsøgt, men det generelle indtryk har været, at der er mange

irakere, palæstinensere og kurdere, mens nordafrikanske nationaliteter ikke er stærk repræsenteret.

De iranske foreninger har heller ikke indmeldt mange navne og email adresser.

Responsen fra gruppen af sproglærere og tolke har været beskeden, selvom den ene af foreningerne

på området har videresendt en mail til alle foreningens ca. 250 medlemmer.

45


Adressebasen er også begrænset, når det drejer sig om konsulentvirksomheder. Forklaringen er efter

alt at dømme, at kun ganske få arbejder med MØ, og ambitionen om at udvikle aktiviteter forsat er

beskeden. Virksomhederne er blevet kontaktet via deres brancheforening, Dansk Management Råd,

der bragte en omtale af muligheden og link til Dansk Kommunikation i deres nyhedsbrev 4/4.

Desuden har vi ringet rundt til dem, vi selv kendte eller som branchekendere udpegede for os.

Invitationerne er sendt ud i to portioner, hvor ca. 2/3 gik ud 4. maj mens anden ombæring foregik

18. maj. Noget endeligt bud på svarprocenten har vi derfor endnu ikke. Alligevel kan vi nok – med

godt 150 besvarelser i alt – konstatere, at resultatet ikke er i nærheden af forventningerne.

Årsagerne er givetvis mangeartede (og travlhed netop nu på uddannelsesinstitutionerne er

formentlig én af dem). Alligevel vil det – allerede før sommerferien – være fornuftigt at overveje,

hvor høj en svarprocent, man vil op på, og om der er behov for andet end almindelige rykkere for at

nå i mål.

Som nævnt blev databaseudviklingen på forhånd delt imellem Dansk Kommunikation og Web-

Ware Danmark, hvor sidstnævnte skulle tage sig af den tekniske udvikling og opbygning af basen

efter nærmere aftale med Dansk Kommunikation men på grundlag af en selvstændig kontrakt med

UM. Det er diskutabelt om de aftaler der er indgået, i tilstrækkeligt omfang tager højde for den

ganske omfattende ændring af arbejdsprocessen fra gammeldags, skriftlig liste til en søgbar,

offentlig database. For Dansk Kommunikations vedkommende betød det bl.a. at der blev brugt langt

flere arbejdstimer end forudset på at validere, formulere og strukturere spørgeskemaerne frem til

primo april, da de blev afleveret endeligt til Web-Ware. I skrivende stund har Web-Ware været små

to måneder om at levere de programændringer af eksisterende moduler, indlæsning af skematekster

og kontaktdata på personer, udvikling af søgefunktion og interface samt fejlretning og

kommunikation med svarpersoner om tekniskprægede spørgsmål. Som tidligere nævnt er

søgefunktion og interface fortsat ikke på plads.

Databasen udgør den største adressedatabase herhjemme over mennesker, der arbejder med

mellemøstlige spørgsmål i Danmark, og den er fortsat voksende.

Samtidig er basen (og den registrering, som den bygger på) struktureret med henblik på at opfylde

følgende krav:

46


• Basen skal levere flertallet af de oversigter, der ønskes i TOR

• Oplysningerne skal kunne levere udtræk af oplysninger til mange forskellige formål (også

på tværs af de undergrupper, som svarpersonerne er kategoriseret efter).

• Oplysninger skal være lette at trække ud og anvende

• Oplysninger skal let kunne ajourføres

• Spørgsmål og lagring af oplysninger skal være uangribelig juridisk og i øvrigt.

De tre første punkter opfyldes (i stadig højere grad efterhånden som antallet af svar vokser) i kraft

af en avanceret søgefunktion, der i skrivende stund er under udarbejdelse hos Web-Ware.

Søgefunktionen skal gøre det muligt at få navne og email adresser på personer med kompetence

indenfor sprog, forskning, offentlig administration, NGO-arbejde, praktisk landekendskab, medier

konsulentvirksomhed samt "alle i basen".

Søgningen kan indskrænkes ved at skrive et land eller et område i MØ, og yderligere ved at vælge

et emneord som religion, sprog, kultur, politik/samfund, økonomi eller et selvvagt emnestikord

(f.eks. vand eller atletik).

Alternativt skal man kunne søge efter aktiviteter ved at dobbeltklikke på et emne fra en liste med

følgende muligheder: forskningsresultater, uddannelsesmuligheder, projekterfaring,

journalistik/oplysningsvirksomhed, samarbejdsrelationer, fremtidige aktiviteter.

Også denne søgning kan fokuseres ved at skrive et land eller et område i MØ, og yderligere ved at

vælge et emneord som religion, sprog, kultur, politik/samfund, økonomi eller et selvvagt

emnestikord. Se Bilag 3.

Endelig er der mulighed for fritekstsøgning i næsten alle felter.

47


Svarpersonerne skal bekræfte, at de oplysninger de har lagt ind som svar på spørgsmålene kan

gemmes i basen, mens de med et andet kryds kan acceptere at oplysningerne gøres offentlige.

Derved honoreres lovgivningens krav (og respondenterne ønsker). Da kun en del af oplysningerne

er offentlige, åbnes en særlig ”bagdør” til alle basens data, som kun en afgrænset kreds af statslige

embedsmænd kan benytte.

Basens data vedligeholdes af svarepersonerne selv, der når som helst kan ændre de oplysninger, der

ligger om dem. De skal blot bruge deres email adresse og et password. I praksis forudsætter det

udsendelsen af rykkere med kortere eller længere mellemrum. Basen er bygget op således, at der vil

kunne sendes mails til alle basens svarpersoner i løbet af minutter. Medregnes de forespørgsler,

fejlmeldinger, adresseændringer osv. som f.eks., en halvårlig mail til alle svarpersoner vil resultere

i, vil det samlede tidsforbrug næppe overstige en uges arbejde.

48


Bilag 3

Søgemuligheder i Mellemøst-databasen:

Hvis du vil finde frem til de personer med bestemte interesser/kompetencer kan

du få en liste frem ved at dobbeltklikke på et af ordene under feltet

”Ressourcepersoner i Mellemøst-databasen”

Ressourcepersoner i Mellemøstendatabasen

Forskning

Offentlig administration

Sprog,

NGO-arbejde,

Praktisk landekendskab

Medier

Konsulentvirksomhed

Alle i basen

I stedet kan du vælge at få en liste over aktiviteter af en bestemt slags ved at

dobbeltklikke på et emne fra listen under feltet ”Aktiviteter i Mellemøstdatabasen”

Aktiviteter i Mellemøst-databasen

Forskningsresultater

Uddannelsesmuligheder

Projekterfaring

Journalistik/oplysningsvirksomhed

Samarbejdsrelationer

Fremtidige aktiviteter

Du kan indsnævre søgningen i de to felter ovenover ved at skrive bestemt land

eller ved at skrive et bestemt område i feltet ”geografisk fokus”. Navnene på de

staterne står under feltet

Geografisk fokus

Algeriet, Bahrain, Egypten, F.A.E., Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon,

Libyen, Marokko, Oman, Palæstina, Quatar,

Du kan yderligere indsnævre søgningen ved at skrive et bestemt emne i feltet

”Emnefokus”. Skriv f.eks. religion, sprog, kultur, politik/samfund, økonomi

eller et selvvagt emnestikord

Du kan også søge frit i hele basen f.eks. for at finde frem til emailadresse på

en bestemt person eller oplysning mere specielle emner. Skriv et eller flere ord

i feltet ”Fritekstsøgning”

49


Bilag 4

Hvad er Open Space?

Af Jacob Andersen

Open Space er ikke en mødeform der bruges meget i Danmark. Mærkeligt nok foretrækker vi

møder og konferencer, hvor 90 pct. bare sidder passive og lytter (hvis de altså gør det!). I andre

lande som vi normalt ikke synes er så gode som vi til det med demokrati og dialog som vi, bruges

Open Space derimod mere. Måske vi noget at læse.

Siden 1985 er det blevet afholdt i hundredevis af arrangementer i USA, Latinamerika, Afrika og

Asien. Der er gennemført Open Space med mellem 10 og 1000 deltagere. Normalt varer

arrangementerne to eller tre dage, men de giver også udbytte i kortere versioner.

Open Space er særlig velegnet, hvis der er behov for at få indgroede ”stammestridigheder” til at gå

over i noget konstruktivt, hvor det er vigtigt at deltagerne engagerer sig på egne vegne – og hvor

løsningen ikke er givet på forhånd. Jeg har sat gåseøjne omkring ordet ”stammestridigheder”, for

normalt er deltagerne bare ansat forskellige steder i den samme virksomhed eller de har forskellige

synspunkter og interesser i en eller anden sag.

Men rent faktisk er Open Space Technology også blevet brugt f.eks. i forsoningsarbejdet i Sydafrika

efter afskaffelsen af apartheid og i adskillige forsøg på at mægle i interessekonflikter mellem

myndigheder og klemte folk eller minoriteter. Det har fungeret godt – og undertiden fremragende,

endda selvom deltagerne ikke talte samme sprog!

Teknikken er ret enkel. Deltagerne tager plads i en rundkreds, evt. i koncentriske cirkler med en

god, rund plads i midten. Efter en hurtig instruktion fra mødelederen, inviteres interesserede ind i

midten, hvor de skriver deres navn plus det emne, de ønsker at diskutere, på en post-it-seddel, og

sætter den op på væggen. Væggen er inddelt i tidspunkter og diskussions-steder/møderum, og man

vælger altså et tidspunkt og et sted ..efter først til mølle princippet. Bagefter siger man lige i

mikrofonen hvem man er og hvad man gerne vil diskutere.

Emnerne skal være nogen man føler noget for – og som man gerne vil påtage sig ansvaret for at få

diskuteret. Det skal ikke nødvendigvis være noget man ved en masse om og man skal ikke holde

51


foredrag om det, bare sige to tre sætninger. Man må foreslå et eller flere emner – eller ingen, som

man nu synes. Men det skal altså være noget man har på hjerte her og nu.

Når man påtager sig ansvaret, så påtager man sig dels at være ordstyrer for en arbejdsgruppe, og

dels, når gruppen er færdig, at skrive de vigtigste ideer, forslag og diskussioner ind på PCer, der er

stillet op i det fælles møderum

Når væggen er tilstrækkeligt fuld åbnes ”markedspladsen”. Alle deltagere går hen til væggen, og

skriver sig på de sedler, de finder mest interessante. Normalt indledes også en hel del forhandlinger

om at slå grupper sammen, lægge dem på forskellige tidspunkter osv., så alle kommer til at bruge

dagen på de diskussioner, der optager dem mest.

Der findes nogle principper for Open Space og en enkelt regel, som kan være gode at have i

baghovedet:

De fire Open Space principper lyder:

1. Det er altid de rigtige folk, der er her.

2. Det eneste der sker er det der kan ske

3. Det starter når det starter

4. Det slutter når det er forbi

Filosofien bag reglerne er nogenlunde som følger:

Det vigtige er ikke hvem eller hvor mange der dukker op i arbejdsgrupperne, men

hvad der foregår. Nogle af verdens bedste samtaler foregår som bekendt, når der kun er to personer

til stede. Hvis ordstyreren er den eneste, der dukker op, så kan hun jo overveje, om der er noget galt

med ideen, om verden måske bare ikke er moden til den endnu – og gå ind i en anden gruppe. Hun

kan også gå i gang med at udvikle ideen selv. Hvornår har man sidst haft 1 ½ time til at formulere

en idé?

Diskussioner, der skal frembringe noget nyt bliver som regel bedst hvis man ikke

klamrer sig alt for meget til de idéer man havde da man kom, så man skal prøve at lade være med at

undre sig over, at diskussionen tager en anden retning end man havde forestillet sig – og være til

stede, forberedt på overraskelser.

52


Inspiration og andre lykkelige øjeblikke indtræffer ikke på minutten. Det vi ikke

forlanger af Metroen, skal vi heller ikke forlange af hinanden. Kommer man hen et sted, hvor der

skulle starte noget kl. 15 er der altså ikke nogen garanti for, at det også er tilfældet. Så må man

improvisere.

Man kan godt komme ud for møder, hvor man har fornemmelsen af, at alt vigtigt blev

sagt i løbet af de første 20 minutter, og derefter føler man sig så forpligtet til at koge stadig tyndere

suppe på pølsepinden. Lad være med det. Når det slutter, så er det forbi …og omvendt ..hvis

diskussionen er interessant nok, så kan man selvfølgelig fortsætte den, også selvom det går ud over

den fastsatte tidsplan. Den skal man ikke lade sig styre af.

Der er faktisk kun én lov, men den er også vigtig:

De to fødders lov

§ 1. Enhver, der befinder sig i en sammenhæng, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer

noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.

Loven understreger, at det er den enkelte deltager, der har ansvaret for at tiden bruges bedst muligt.

Arrangørerne skal sørge for rammerne. Det ligger således også i Open Space tankegangen, at

deltageren skal kunne få opfyldt sit behov for mad, drikke, snacks, pauser og også frisk luft, når

behovet opstår - ikke når det passer arrangørerne.

Open Space Teknologien er oprindeligt udviklet af amerikaneren Harrison Owen, der også

har forfinet teknikkerne gennem snesevis af arrangementer over hele verden. Vil man vide

mere er der godt stof i Owens egne bøger: ”Tales From Open Space”, ”Expanding Our Now,

The Story of Open Space Technology” samt ”Open Space Technology – A Users Guide”, der

gør det realistisk for de fleste at anvende denne mødeform. En mere uafhængig beskrivelse

kan findes i Bunker og Albans ”Large Group Interventions” Interesserede er også velkomne

til at k+

ontakte forfatteren af denne tekst på jacob@dakom.dk

53

More magazines by this user
Similar magazines