Nytænkning i Aalborg

e.pages.dk

Nytænkning i Aalborg

oligen

bl – danmarks almene boliger nr. 9 • september 2012

Nytænkning i

Aalborg

Sundhedshus til 120 millioner kroner skal

gøre Aalborg Øst kendt for andet end

kriminalitet > 4 – 5

Boligorganisationer delte i

spørgsmålet om afdragsordninger

16 ud af 28 boligorganisationer siger ja til at give lejere, der skylder

husleje, restance. 12 procent siger nej > 10 – 11

Småpenge stopper videncenter

Vollsmose gemmer viden, som tænder forskermiljøets hedeste

drømme. Men drømmene forbliver måske en drøm. Ingen vil betale

de to millioner, det koster at sætte projektet i gang > 14 – 15


SepteMber 2012

79. årgang

ISSN 0108-2590

bl

Udgiver:

bL – Danmarks Almene boliger

Studiestræde 50, 1554 København V

tlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001

e-mail: bl@bl.dk

Internet: www.bl.dk

Redaktion:

bent Madsen, direktør i bL,

(ansvarsh.), bma@bl.dk

Michael thorberg,DJ, mith@bl.dk

regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk

Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk

Samina Usman, DJ, sau@bl.dk

Heidi Andersen, hea@bl.dk

Johanne rytter Hansen, jrh@bl.dk

Kristoffer Friis Sørensen, DJ, kfs@bl.dk

Layout:

Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk

Hanne Frost, haf@bl.dk

Ekspedition:

Anja r. Andersen, presse@bl.dk

Forsidefoto:

Lars Horn

Annoncesalg:

DG Media

tel.: 70 27 11 75

e-mail: epost@dgmedia.dk

Internet: www.dgmedia.dk

Medlem af:

Dansk Fagpresse

Oplag:

30.911 eksemplarer

Kontrolleret af:

Fagpressens Medie Kontrol

Tryk:

Stibo Graphic A/S

boligen udsendes med 11 numre

årligt til alle aktive boligfolk i den

almene bolig sektor, til bestyrelserne,

de ansatte i administrationerne,

inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser,

redaktions udvalg,

fritidsudvalg m.fl.

Gengivelse af boligens artikler i

uddrag er tilladt, men kilde skal

angives. Alle ar tikler fremsættes for

forfatterens eget ansvar.

bL – Danmarks Almene boliger

udgiver desuden 4 numre af beboerbladet

til hele beboerkredsen.

Abonnement for begge blade kr.

125 p.a. inkl. moms.

Sidste frist:

Sidste frist for indlevering af stof er

den 1. i måneden før udgivelsen.

2 boligen 9 – 2012

leder

Almen service – med

eller uden gåseøjne

Af Bent Madsen

Vi er, hvad vi gør. Vi har måske de bedste

hensigter. Men står vores faktiske handlinger

ikke mål med vores gode hensigter, nytter

det ikke meget. Det er det, vi gør, som

tæller.

Det gælder det enkelte menneske. Og det

gælder den enkelte boligorganisation.

BL har netop holdt forvaltningskonference

på Nyborg

Strand. Et af temaerne

var den service, vi tilbyder

de boligsøgende

– de almene boligorganisationers

potentielle

”kunder”. Læg mærke

til, at jeg sætter ordet i

gåseøjne. Vi er lidt kyske

og forsigtige med

at bruge ord hentet fra

markedsøkonomiens

sfære. Vi har stadig en arv fra fortiden, hvor

en almen bolig var noget, man fik tildelt efter

mange år på venteliste. Og så var man

tilmed taknemmelig. De tider er slut, og det

ved vi alle egentlig godt.

Alligevel er der god grund til at hæfte sig

ved resultatet af den lille undersøgelse, som

BL lavede op til forvaltningskonferencen. Vi

bad to unge mennesker agere boligsøgende

og ringe rundt til et tilfældigt udvalg af boligorganisationer

– store og små – og geografisk

spredt ud over hele landet. Resultatet

var hverken skræmmende eller imponerende.

Sådan i gennemsnit. Men det var

overordentligt tankevækkende, for vores to

mystery shoppers fik tilsyneladende bekræftet

den gamle talemåde om, at ”nød lærer

nøgen kvinde at spinde”.

Det viste sig nemlig, at boligorganisationer

med ledige boliger var tifold mest imødekommende,

venlige og servicemindede

over for de boligsøgende unge mennesker,

når de henvendte sig telefonisk for at høre

om mulighederne for at få en almen bolig.

Konklusionen må være, at der er behov

for, at vi kigger vores serviceniveau igennem,

når det gælder de fremtidige kunder i

butikken (nu sagt uden gåseøjne).

Et andet område, hvor der er plads til for-

»Servicen, klarheden og

kvaliteten i informationerne

på boligorganisationernes

hjemmesider er mindst lige så

vigtig, som den behandling,

boligsøgende møder ved personligt

fremmøde i udlejningen.«

bedring, er boligorganisationernes kommunikation

på nettet. Ingen tvivl om, at det er

her, vi i stadigt stigende grad møder de boligsøgende

og fremtidens potentielle målgrupper

først. Og derfor er servicen, klarheden

og kvaliteten i informationerne på

bolig organisationernes hjemmesider mindst

lige så vigtige, som den behandling, boligsøgende

møder ved per-

sonligt fremmøde i udlejningen

eller ved telefonisk

henvendelse.

For konstruktivt at

medvirke til at almene

boligorganisationers

kommunikation på nettet

matcher de krav,

som fremtidens kunder

forventer, har BL i samarbejde

med Rambøll

startet en konkurrence kaldet ”Bedste boligorganisation

på nettet”. Ideen til konkurrencen

stammer fra den måde, hvorpå offentlige

hjemmesider (kommuner, ministerier,

styrelser, osv.) igennem de seneste ti år har

øget kvaliteten dramatisk via den årlige kåring

af, hvilke sider der kan kalde sig ”Bedst

på nettet”. Også i det offentlige har det været

Rambøll, som har været operatør, og vi

er stolte over, at vi nu som de første uden for

det offentlige regi kan tilbyde den know

how og ekspertise, som Rambøll har opsamlet

igennem ti års arbejde med offentlige

hjemmesider til BL’s medlemmer.

Det er mit håb, at stort set alle medlemmer

vil tilmelde sig ”Bedste boligorganisation på

nettet”. Dels er broderlig kappestrid jo aldrig

at kimse af, dels er der tale om meget mere

end en konkurrence. De tilmeldte boligorganisationer

vil nemlig komme til at indgå i en

proces, hvor man meget detaljeret vil få præcise

og praktiske anvisninger på, hvordan

man forbedrer sin netkommunikation.

Også på nettet skal vi tage godt imod vores

kunder. Helt uden gåseøjne. <

Bent Madsens leder kan kommenteres på

www.blboligen.dk


Indhold

Aalborggensere finder sundheden i øst 4 – 5

En kæk bemærkning fra en boligdirektør for fire år siden er endt

med byggeriet af sundhedscenter til 120 millioner kroner.

Boligen skal sættes fri 8

Liberal Alliance har i løbet af sommeren offentliggjort et nyt

boligudspil. Alt hvad der i boliglovgivningen reguleres skal

dereguleres.

Privat andelsboligforening søger

hjælp hos DjursBO 10 – 11

En privat andelsboligforening er bygget oven på et supermarkeds

parkeringsanlæg, som har alvorlige byggeskader. Andelsforeningen

må ikke engang benytte anlægget, men skal betale for

byggeskadernes udbedring.

Pludselig lesbisk 12 – 13

To kvinder er mistænkt for snyd med fremleje. Men de har foreløbigt

klaret frisag ved at erklære sig lesbiske.

To millioner stopper videncenter 14 – 15

Uenighed imellem kommune og universitet om, hvem der skal

dække en udgift på to millioner, stopper omfattende

universitetsforskning i Vollsmose.

Rådgivning forhindrer udsættelser 18 – 24

Fire boligorganisationer fik i 2011 støtte fra satspuljen

til at starte såkaldt fremskudt økonomisk rådgivning til

beboerne. Boligen har kigget på erfaringerne.

Uklarhed om Rødovre-grunde 25

Højhusene Agerkær og Ruskær er for længst sprængt væk. Ingen

ved, hvad der skal ske med grundene. Derfor står de nu tilbage som

Danmarks dyreste græsplæner.

”Benyt arbejdsklausuler” 26 – 27

Så enkelt er budskabet fra Boligselskabet Skt. Jørgen efter

arbejdsretssag og plettet omdømme.

TEMA

Boligselskaber ruster sig til skybrud 30

De seneste år er mange boligområder blevet taget på sengen af

ekstremregn og har været ramt af oversvømmelser. Nu udvikler flere

boligorganisationer beredskabsplaner, som kan begrænse ulykken.

I kamp om betonprisen 39

Boligforeningen Ringgården er i hårdt kapløb om "betonpris" for 99

bæredygtige ungdomsboliger.

Sommerferieaktiviteter 40 – 43

Stadig flere boligområder sætter gang i sommerferieaktiviteter

for børnene. Boligen har besøgt

arrangementer i Tingbjerg og i Viby.

Legeplads som attraktion 44

Legeplads samler boligområde og skole i Odense.

Hård kritik af NCC 46

Entreprenørselskabet NCC er blevet udsat for hård kritik efter en

renovering på Vildtbanegård i København. Sikkerheden var så dårlig,

at beboerne følte sig i livsfare.

Spar endnu mere energi 48 – 49

Demonstrationsprojekt viser, at forbruget af el og varme kan komme

endnu længere ned.

Forvaltningskonferencen 50 – 52

Boligorganisationernes kundeservice blev kulegravet. Dumpede den,

blev organisationens ledere prompte stillet til ansvar.

Byer skal tilpasses mennesket 56 – 57

Der er igen inspiration at hente på Louisiana. Boligen anmelder

arkitekturudstilling.

Kommentar og analyse 58 – 59

Den almene boligsektor har medvind fra et bredt politisk flertal, der

bakker op om sektorens indsats. Men hvad skal medvinden bruges

til? Hvilke nye opgaver skal sektoren udvikle sig med? Og hvad skal

den være forsigtig med? Boligens politiske kommentator, Hans

Engell, giver et bud.

boligen 9 – 2012 3


yudvikling

Han bygger

sundhedshus

midt i Aalborgs

Chicago

Himmerland Boligforening

står bag et projekt til 120

millioner, som har fået

sundhedssektoren til at

rykke ud i et belastet

boligområde.

Af Michael Thorberg

Foto: Lars Horn

4 boligen 7/8 9 – 2012

– 2012

Direktør Ole Nielsen kom

med en kæk bemærkning

for fire år siden. Nu står

han med et nyt hus til

120 millioner kroner.

Hvad gør man med et

boligområde på størrelse

med en middelstor

provinsby – et

område med et belastet ry og

høj kriminalitet – og som ingen

læger vil have praksis i?

”Vi bygger et hus til lægerne!

Det var i hvert fald

mit spontane svar. Men jeg

var nok ikke helt klar over,

hvad det ville indebære, dengang

jeg sagde det.”

Direktør Ole Nielsen fra

Himmerland Boligforening

smiler skævt, når han – stående

på parkeringspladsen på

hjørnet af Fyrkildevej og

Humlebakken foran det nyopførte

Sundheds- og kvartershus

i Aalborg Øst – tænker

fire år tilbage på den

gang, de første planer tog

form. Hvordan kunne man

for alvor løfte den mest belastede

del af den nordjyske by?

For bare nogle år siden så det

fuldstændigt håbløst ud.

Men nu er der sket meget,

og mere er i vente.

Dét, der startede som en

kæk direktør-bemærkning, er

nu efter fire års hårdt arbejde

blevet til et usædvanligt

smukt byggeri på en adresse,

som i Aalborg ellers er mest

kendt for lav social status og

blå blink. Og mens Ole Nielsen

taler om ideerne med det

120 millioner dyre byggeri, ses

en ung mor i en nydelig, ny

familie-Audi parkere for at

smutte ind på det nye apotek,

som er en af mange nyskabelser

i bygningen på Fyrkildevej.

”Det har netop været en

hovedide med Sundheds- og

kvartershuset: At skabe liv og

trafik af alle mulige slags

mennesker. Både folk fra boligområdet,

men også fra Aalborg

centrum og fra de omkringliggendeparcelhusarealer,”

fortæller Ole Nielsen.

Stadig blå blink

I huset, som netop er åbnet,

men endnu ikke fuldt indflyttet,

finder man således ud

over et apotek, blandt andet

fitnesscenter, lokalkontor for

Himmerland Boligforening,


et kontor for de boligsociale

indsatser, lokalpoliti, praktiserende

læger, café, sundhedspleje

og en hudlæge,

som før lå inde midt i Aalborg,

men som allerede kort

efter åbningen trækker dagligt

omkring 500 mennesker

til sundhedshuset i Kildeparken.

Ole Nielsen har desuden

store forventninger til, at de

mange møde- og undervisningsfaciliteter

vil blive benyttet

af det eksisterende foreningsliv

og af forskellige offentligesundhedsuddannelser,

ligesom han arbejder for

et få et samarbejde med byens

universitet, som ligger

kun 1.200 meter fra det nybyggede

hus. Huset er på

7.500 kvadratmeter, og kun

1.000 af dem er endnu ikke

udlejet.

”Vi står jo I Aalborgs Chicago,

og vi ligger nummer ét

blandt boblerne – lige uden

for den officielle ghetto-liste,”

forklarer Ole Nielsen,

mens en politibil med støjende

udrykning ned ad

Oversigtsskiltet over huset afslører,

hvor forskellige aktiviteter der er

samlet på samme sted.af de

Humlebakken understreger

boligdirektørens pointe. Andelen

af folk med anden etnisk

baggrund end dansk ligger

lige under 30 procent i

området, men det store problem

ligger i, at procent af

beboerne over 16 år er på offentlig

forsørgelse af en eller

anden art.

Universitet og

supersygehus

Så opførelsen af Sundheds-

og kvartershuset gør det ikke

alene, det ved Ole Nielsen

godt. En stor helhedsplan vil

også i de kommende år forandre

kvarteret, så de mange,

helt ens betonboligblokke

brydes op og gøres til moderne

og attraktive boliger.

Forskellighed og kvalitet er i

den forbindelse hele tiden

ord, som Ole Nielsen bruger.

Men troen på en god fremtid

for området hviler i høj

grad også på beslutningen

om at placere et nyt supersygehus

kun 1.700 meter fra

det ny Sundheds- og kvartershus.

”Det skal stå færdigt i

2020, og der vil være 5.000

arbejdspladser. Det er en helt

unik chance for os til for alvor

at løfte hele Aalborg Øst,

og så vil det jo i endnu højere

grad give mening med et

Sundhedshus netop her.”

Andre steder i Danmark

har man haft blandet succes

med at få erhverv og læger til

at flytte ud i belastede boligområder.

Og skal Ole Nielsen

pege på to faktorer, som har

været afgørende for, at det nu

er lykkedes i Aalborg Øst, så

handler det om at bygge nyt

og lækkert – og om hele vejen

at samarbejde med kommune

og ikke mindst regionen.

”Vi har fra starten haft

både kommunen og regionen

med i planlægningen. Det

har været afgørende, og vi

har fået lejeaftaler med regionen,

som garanterer os, at lejemålene

gælder de næste ti

år. Det giver en god sikkerhed

og ro til at udvikle huset i

årene fremover.”

Fitness som

folkeoplysning

En anden lære, som Ole Nielsen

har uddraget af udviklingen

af Sundheds- og kvartershuset

er, at man skal koncentrere

sig om det, man er god

til. Resten skal man overlade

til andre, som har deres ekspertise

på andre områder. Et

godt eksempel på det er samarbejdet

med ”Fokus”, som er

baseret på loven om folkeoplysning.

I det ny Sundheds- og kvartershus

skal Fokus drive både

café og fitnesscenter. Cafeen

bliver bemandet af unge, som

kommunen anviser til daghøjskolen,

mens fitnesscentret

kører under aftenskoleloven.

Fitnesscentret er meget

synligt på facaden ud mod

indgangen fra parkeringspladsen,

og indenfor er man i

gang med at bakse de spritnye

vægt- og motionsmaskiner

på plads.

Pia Holm Thomsen er leder

og fysioterapeut i Fokus Fitness,

og hun bliver konstant

forstyrret af nysgerrige beboere,

som vil kigge indenfor og

høre til aktiviteter og priser.

”Jeg glæder mig så meget

til at komme i gang, og interessen

er overvældende. Vi

kommer til at have alt, hvad

der hører til et traditionelt

fitnesscenter med vægttræning,

zumba, yoga og pilates.

byudvikling

Det ny Sundheds- og kvartershus ligger synligt ud til nogle af de mest

trafikerede veje i Aalborg Øst.

Og så er det jo genialt med

alle sundhedsfunktionerne i

huset, som vi jo naturligt understøtter

på mange måder.

Nogen skal genoptrænes, andre

går til fødselsforberedelse.”

”I Fokus lægger vi meget

vægt på det sociale samvær,

og på den måde matcher det

jo så fint tankerne med huset

her,” siger Pia Holm Thomsen.

Alle passer på huset

Men hvis Aalborg Øst er at

sammenligne med Chicago,

hvorfor så lægge et hus til

120 millioner midt i området,

som ikke bare er flot,

men nærmest eksklusivt i udførelse

og materialer?

”Det er meget enkelt,” forklarer

Ole Nielsen: ”Folk herude

er så vant til, at man maler

et skur lilla og kalder det

en boligsocial indsats. Det gider

de ikke mere. Så snart

bygningen begyndte at tage

form, har der ikke været

knaldet en rude eller slået en

streg nogen steds. Alle kan

godt se, at det her er noget

særligt, og folk har taget det

til sig og har tilsyneladende

passet godt på det ny hus. Entreprenøren

var også skeptisk

i starten, men det endte altså

med at være den af deres byggepladser,

hvor der var suverænt

mindst hærværk og tyverier.”

<

boligen 9 – 2012 5


Foto: Helle Hansen

kort nyt

Gule mursten og

desperate husmødre

Kan vi være det bekendt? Den danske velfærdsmodel

er i krise, men i 50’erne var den en helt ny

drøm.

Hvis du ikke kan huske 1950’erne, så kommer

du til det, hvis du besøger København fra 7.-23.

september, hvor Goldendays stiller skarpt på

1950'erne. I programmet, som bugner af tilbud,

kan du finde arrangementer fra et årti, som var

præget af kold krig, knaphed og konformitet,

men også af store visioner om et samfund baseret

på velfærd og ny teknologi. Og ikke mindst

forstæder, S-tog og det bygge-boom, som skulle

kickstarte velfærden.

Under overskriften ”Gule mursten og desperate

husmødre” kan du bl.a. gå til foredrag om

beatniks i Bellahøj, høre om 1950’ernes almene

boliger, byvandring i Tingbjerg og høre om husmødrenes

genkomst. Læs programmet på goldendays.dk

kfs

6 boligen 9 – 2012

De almene boliger i forgrunden er opført af entreprenørvirksomheden

A. Enggaard. Det er Sundheds- og Kvartershuset i baggrunden også.

Foto: Lars Horn

Barnebarn rev farfars huse ned

Da almene boliger i form af 74 ens boligblokke i slutningen af 60’erne

blev opført i Aalborg Øst, var det entreprenørvirksomheden A. Enggaard

A/S, der stod for totalentreprisen. A’et i firmanavnet står for Asger, firmaets

grundlægger og daværende direktør. Da tre af blokkene for nylig

måtte lade livet i forbindelse med opførelsen af et ny sundheds- og kvartershus

(se reportagen på side 4-5), var det også A. Enggaard A/S, som

havde entreprisen. Men nu ledes firmaet af grundlæggerens barnebarn,

som altså dermed kom til at rive noget af farfaderens arbejde ned. I øvrigt

hedder den nuværende direktør (også) Asger Enggaard.

mith

Tidligere ejendomsinspektør

dømt for mandatsvig

En nu pensioneret ejendomsinspektør i Albertslund Ungdomsboliger

er dømt for at have indkøbt maskiner til sig selv for boligselskabets

penge. Ejendomsinspektøren blev afsat i 2010, da boligselskabet

fandt uoverensstemmelser i regnskabet, og blev i den sammenhæng

meldt til politiet. I alt har han købt ind til sig selv for 391.601 kroner.

Han skal afsone 60 dage i fængsel.

JRH

Midnatsfodbold i Gellerup

Hvert år afholdes der fodboldstævnet Gellerup Cup i sommerferien

i Gellerup. Men i år falder ramadanen i noget af

sommerferien, og uden mad og drikke duer helten som bekendt

ikke. Derfor har arrangøren af Gellerup Cup, fodboldklubben

ACFC, tænkt kreativt og har rykket den populære

fodboldturnering til fredag aften og nat. Ni hold deltog i

det første seniorstævne, der startede klokken 23. Det er et

forsøg at gøre Gellerup Cup til et aftenarrangement, men

arrangøren spår, at de vil gentage succesen næste sommer,

hvor ramadanen ligeledes ligger i noget af sommerferien.

JRH


Børneattester for

ejendomsfunktionærer

Folketinget har foretaget en stramning af loven om

børneattester, der skal følge personer, som arbejder

i tilknytning til børn. Stramningen betyder, at

arbejdsgivere fremover ikke kun skal indhente attester

for personer, som har direkte kontakt med

børn, men for alle medarbejdere, som færdes

blandt børn.

Det betyder, at der fremadrettet også skal indhentes

børneattester på ejendomsfunktionærer,

som må formodes at arbejde på legepladser, i klublokaler

med mere. Reglen gælder kun ved nyansættelser.

Beboerrådgivere og boligsociale medarbejdere

er også omfattet af de nye regler.

RMN

Intet gik til spilde, da

domen blev taget ned

Som det kunne læses i sidste nummer af Boligen, blev

BL’s dome ved Folkemødet pakket ned i en container,

da folkemødet var slut. Men ikke alle materialer kan

bruges næste gang, domen skal genopstå.

Men det betød bestemt ikke, at der er gået noget til

spilde: Møblerne er lånt ud til Cirkus Stjerneskud, som

bruger dem indtil næste Folkemøde, hvor de atter vil

være at finde i domen. Brædderne fra terrassen uden

for domen er gået til samme cirkus, som genbruger

dem til selv at lave terrasser. Plastikfolien er genbrugt til

drivhuse, ligesom facadebeklædningen gik til de hurtigste

bornholmere, som så skiltet i vejkanten – og som

nu har fået brædder til opvarmning eller anden anvendelse.

mith

De hurtigste bornholmere med en trailer fik glæde af beklædningen

på domen, som ikke skal genanvendes

2.500 til fest i Sydhavnen

Udgifter til

udsættelser eksploderer

Udgifterne til fogedbesøg og inkassosager er eksploderet i

Danmarks største almene boligselskab, KAB , der administrerer

50.000 lejeboliger fordelt på 35 boligselskaber i hovedstadsområdet.

Her er de samlede inkassokrav steget fra 21 til 72 millioner

kroner på blot fire år, fra 2008 til 2011. I samme periode

er boligafdelingernes samlede årlige henlæggelser til forventede

tab vokset fra otte til 31 millioner kroner.

Siden 2001 er antallet af beboere, der bliver sat på gaden,

fordi de ikke kan betale huslejen, vokset uafbrudt.

Men KAB gør opmærksom på, at der nu også er en stor

gruppe almindelige fraflytningssager, hvor tidligere beboere

ikke kan betale fraflytningsregningen.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen vil

nu overveje en lovændring, der giver kommunerne pligt til

at dække boligselskabernes samlede tab på borgere, som

kommunerne selv placerer i de almennyttige boliger.

”Kommunerne har faktisk en pligt til at følge op på de

borgere, de anviser en bolig.

Og den pligt vil jeg gerne indskærpe kommunerne,” siger

Carsten Hansen.

RMN

Foto: Mathias Theisen

Helhedsplanen for Kgs. Enghave stod i august bag et stort arrangement

med konkurrencer i dans, rap og graffiti i Sydhavnen. Arrangementet

hed BBoy BBQ, og 2.500 mennesker mødte op til en solskinsrig

dag med masser af aktiviteter. Arrangørerne havde lavet arrangementet

for at sætte Sydhavnen på det københavnske kort og markedsføre

bydelen som et sted med events og aktiviteter. Men det kan

blive sidste gang, at BBoy BBQ løber af stablen. Der er nemlig ikke afsat

midler til arrangementet på næste års helhedsplan.

”Det er superærgerligt, eftersom vi nu endelig har stablet et rigtigt

godt arrangement på benene,” siger bydelsudvikler i helhedsplanen

for Kgs. Enghave, Nabil Ben Chabane.

Læs mere på www.blboligen.dk

JRH

boligen 9 – 2012 7


oligpolitik

Liberal Alliance

vil ”sætte

boligen fri”

Af Michael Thorberg

Liberal Alliance har netop offentliggjort

partiets første boligpolitiske

program. Titlen

er ”Sæt boligen fri”, og hovedlinjen

igennem hele oplægget

er, at alt, der kan dereguleres,

skal dereguleres.

”Når det handler om bolig-

en, hænger vi i Danmark stadig

fast i et delvist planøkonomisk

system. Markedet for

ejerboliger og for erhvervslejemål

er frit, og her handler og

lejer man helt uproblematisk

og til alles tilfredshed.

Desværre er det ikke sådan

på markedet for leje- og andelsboliger.

Den omfattende

regulering og priskontrol på

leje- og andelsboligmarkedet

er til skade for den brede

masse af boligforbrugere,”

som det lyder indledningsvist

i oplægget.

Det er Liberal Alliances boligpolitiske

ordfører, Ole Birk

Olesen, der står bag det politiske

program, som han bebudede

ville komme, da han

deltog i BL’s repræsentantskabsmøde

i København i december

2011.

Det med at deregulere og

sætte fri bør i høj grad også

gælde de almene boliger. Her

foreslår Liberal Alliance, at

enhver form for direkte eller

indirekte offentlig støtte skal

bortfalde. Og omvendt at almene

boligorganisationer

slipper for offentlig regulering

og selv skal disponere

over midler og ejendomme.

Det skal være muligt at opkræve

en markedsbestemt

husleje, og det skal være muligt

at sælge almene boliger

til alle interesserede. Alt skal

finansieres på markedsvilkår,

men…

”… til gengæld ønsker Liberal

Alliance, at de boligselskaber,

8 boligen 9 – 2012

Ole Birk Olesen er manden bag

Liberal Alliances boligpolitik, men

blev i starten af august afløst på

posten af Simon Emil Ammitzbøll.

som har betalt deres realkreditlån

ud, får fuld råderet over

huslejerne i stedet for fortsat at

skulle betale meget store summer

til Landsbyggefonden. De

vil derefter f.eks. kunne trække

midlerne ud som overskud til

medlemmerne, investere dem i

nye projekter eller sænke huslejerne.

Folketinget bør heller ikke

længere have hånd- og halsret

over de eksisterende midler i

Landsbyggefonden, som de almennyttige

boligselskaber selv

bør administrere. Med bortfaldet

af offentlig støtte bortfalder

også den kommunale anvisningsret,

hvorved kommunerne

har ret til at disponere over 25

pct. af de almene boliger til såkaldt

boligsociale forpligtelser.

Kommunerne bør i stedet have

mulighed for at forhandle med

almene boligselskaber såvel som

private udlejere om lejelejligheder

til brug ved akut bolignød.

Det vil også muliggøre en bedre

spredning af socialt udsatte lejere,

hvis enkelte kommuner ønsker

at prioritere det.”

Læs hele Liberal Alliances

boligpolitiske oplæg på

Boligens hjemmeside.

kalender

fra blboligen.dk

www.blboligen.dk dækker løbende aktuelle og relevante

nyheder, som ikke alle kommer i bladet.

Forebyggende tiltag

for udsatte unge

Boligforeningerne er en af de vigtigste samarbejdspartnere

for kontaktpersoner til udsatte unge. Kontaktpersonerne

spiller en vigtig rolle i forebyggende

projekter landet over med fokus på unge

med problemer. De kan i samråd

med de unges netværk og

samarbejdspartnere gå ind

at hjælpe de unge til at

styrke deres kompetencer.

Det viser en helt ny rapport

udgivet af SFI – Det

Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Læs hvad der gør boligforeningen

til en vigtig samarbejdspartner

og om rapportens

andre konklusioner på www.blboligen.dk

Gå ikke glip af

nyhederne fra

www.blboligen.dk.

Tilmeld dig vores gratis

nyhedsbrev, som udsendes

hver onsdag, og som

havner direkte i

din indbakke.


FLERE FANTASTISKE TILBUD

Fantasiland F il d junior j i + Fugleredegyngestativ

F l d i

Amok-pris

54.000,-

Glade børn

- trygge forældre!

SPAR

kr. 46.550,-

- så bliver det aldrig billigere.

Alle priser er ekskl. levering, opsætning og moms

Nyhed: 25 års garanti

mod revner, afskalninger

og forvitringer

Steni plader revner ikke, er slagfaste, optager ikke

fugt, er farveægte og samtidig kan graffiti fjernes.

Det er med til at holde driftsudgifterne helt nede.

Steni tag- og facadeløsninger har mindst 60 års levetid

– over dobbelt så lang holdbarhed som fibercement.

Besøg os på Bolind messen

i hal 2 på stand 45

- vejen til legen

Axel Kiersvej 44 • DK 8270 Højbjerg • Tlf. 86 29 68 98 • www.ludus.dk • Ordretlf. 22 14 60 33

Bolind Tag og Facade er et samarbejde mellem Bolind

– boligorganisationernes indkøbsforening i 65 år - og Steni –

global leverandør af tag- og facadeplader til professionelt byggeri.

Dansk producerede

legepladser

Overholder alle

DS/EN 1176

Østmarken 6 - 2860 Søborg

Tlf. 39 539 539

boligen 9 – 2012 9


smugleraffære

HAvES: Undergravende handel

ØnSkES: Almen hjælp

Offentlige midler til støttet boligbyggeri er gået til et supermarkeds

underjordiske parkeringsanlæg i Ebeltoft. Privat andelsboligforening

hænger nu på dets byggeskader og beder lokal boligorganisation om at tage over.

Af Jørn Nyvang Foto: Simon Jeppesen

Humøret i en privat andelsboligforening

i

Ebeltoft er på vej ned i

kulkælderen. Eller rettere

sagt: i parkeringskælderen.

Den er beboernes store problem.

Så stort, at andelsboligforeningen

nu søger professionel

bistand hos en anden boligform,

den almene. Nærmere

betegnet hos den lokale boligorganisation

djursBO.

Sagen begyndte med, at den

daværende Ebeltoft Kommune

solgte en grund til selskabet

Garverigrunden Erhverv. Selskabet

videresolgte det meste

af grunden til et Føtex-supermarked.

Bag supermarkedet

blev der bygget en parkeringskælder

på 2.800 kvadratmeter

10 boligen 9 – 2012

ind i en skrænt på resten af

grunden.

Siden gav kommunen tilsagn

om at opføre 33 støttede

private andelsboliger oven på

parkeringskælderen. Garverigrunden

Erhverv solgte det

færdige byggeri til Andelsboligforeningen

Smuglerstien.

Parkeringskælderen røg med

i købet og blev en del af den

anskaffelsessum, som udløste

en offentlig støtte på 3,7 millioner

kroner. Trods det måtte

andelsboligforeningens beboere

ikke bruge parkeringskælderen.

Det aftalte kommunen

og sælgeren uden om andelsboligforeningen.

Parkeringskælderen er forbeholdt

Føtex, der betaler Garverigrunden

Erhverv 200.000

Andelsboligforeningen er kommet i knibe,

fordi den ejer både oppe og nede, men

kun kan få godkendt byggeskaderne oppe.

Nu søger den bistand hos djursBO.

kroner årligt for denne ret.

Alligevel har andelsboligforeningen

som ejer ansvar for at

holde parkeringsanlægget i

forsvarlig stand. Dette ansvar

er nu blevet et problem.

Vindersag i retten

Andelsboligforeningen har anmeldt

skader på både boliger

og parkeringskælder til Byggeskadefonden.

Men fonden vil

kun anerkende skaderne på

boligdelen. Parkeringskælderen

burde nemlig ikke være

blevet en del af projektet.

Men der er trøst i Byggeskadefondens

afgørelse. Fonden

skriver i et brev til Smuglerstien,

at andelsboligforeningen

igennem en retssag sikkert

kan få tilsidesat den måde,

byggeriet har været organiseret

på.

Oven på denne melding har

andelsboligforeningen hyret

en advokat. Samtidig har

Smuglerstien med Syddjurs

Kommunes borgmester, Kirsten

Bille (SF), som mellemkvinde

taget kontakt til

djursBO. Hidtil har en beboer

taget sig af det administrative.

Beboer og ekspert

”Vi er i gang med en overlevelsesprocedure,”

siger beboer

Leif Quaade Hartøft.

Bestyrelsen har fået ham og

en anden beboer, Harald Sørensen,

til at tage sig af andelsboligforeningens

aktuelle udfordringer.

De tre i bestyrelsen

er travle erhvervsfolk uden


den nødvendige tid. Ellers er

de fleste øvrige beboere over

75 år. Mange modtager hjemmehjælp.

Selv er Leif Quaade Hartøft

74 år og fagmand i forhold til

parkeringskælderen. Han er ingeniør

og var som erhvervsaktiv

statens specialist i eftersyn

af broer, havne og tunneller.

”Der er ingen akut fare,

men vi er meget bekymrede

for de forspændte længdebjælker,

der er en bærende

del af parkeringsdækket. De

skal konstant overvåges og

overfladebehandles. Desuden

er der et enormt tryk fra bagvæggen,

fordi anlægget er

bygget ind i en skrænt,” siger

Leif Quaade Hartøft.

modStridende

priSoplySninger

Hvad var den virkelige pris

på det parkeringsanlæg,

som Andelsboligforeningen

Smuglerstien blev opført

ovenpå? 21,4 millioner kroner,

sagde skødet. 8,3 millioner

kroner, sagde byggeregnskabet,

som blev godkendt

af den daværende

Ebeltoft Kommune.

Syddjurs Kommune har bedt

Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter om at bedømme

sagen og vil først

kommentere den, når der er

kommet svar.

Udsigten til fregatten Jylland er der ikke noget i

vejen med fra Leif Quaade Hartøfts lejlighed.

Almene muligheder

Han peger på, at djursBO kan

blive til mere end blot en administrator.

En mulighed er, at

Smuglerstien helt eller delvist

bliver til almene boliger. 10 af

boligerne er små og ældreegnede.

Sagen er ny for direktør Preben

Thomsen, djursBO. Han

har sagt ja til at møde repræsentanter

for Smuglerstien.

Men uanset hvad er spørgsmålet,

om beboerne kan slippe

ud af forpligtelserne i forhold

til parkeringskælderen. Boligen

har spurgt direktør Ole

Mortensen, Garverigrunden

Erhverv, hvorfor selskabet skal

tjene på andres ejendom. Svaret

lyder:

”Naturligvis skal der være

en lejeindtægt til os. Men det

var også vores grund. Det var

en del af handelen med Føtex.

Den blev lavet, lang tid før der

var noget, der hed Andelsboligforeningen

Smuglerstien.

Handlen er en fordel for dem.

De fik en grund på 1. sal og

dermed udsigten over havnen.”

Læs mere om sagen på

www.bsf.dk. Tryk på

”Byggerier, eftersyns-

rapporter, medvirkende

parter mm.” og søg på

Holmsø Huset.

Klavs Hedelund,

Regionschef, Domea

Kvalitet, tid og pris

- helt som aftalt

Dansk Boligbyg og Domea har i fællesskab

opført 2 større byggerier på Fyn indenfor de

sidste 2 år:

• Udbygning af Vesterbo plejecenter i Søndersø

med 40 plejeboliger og servicearealer.

• 16 nye boliger i 8 dobbelthuse i Årslev.

I øjeblikket samarbejder vi om 56 nye boliger i Tårup

Strandpark, Kerteminde. Vi har et godt og konstruktivt

samarbejde, som bygger på troværdighed, imødekommenhed

og fleksibilitet.

Dansk Boligbyg er gode til at planlægge, overholde

aftaler og styre byggerierne sikkert frem til afleveringen.

De afleverer byggerierne i den aftalte kvalitet og

til aftalt tid og pris.

Vask af

affaldsbeholdere

Tel.: 76 27 50 00 • www.dbb.as

o

Vi vasker med 70 C varmt

vand og bio-nedbrydeligt

sæbe.

Vi vasker alle størrelser og typer af beholdere.

Intro-pris til alle nye kunder

SØLVVASK:

2-hjulede - kr. 85,00

4-hjulede - kr. 100,00

+ tillæg og moms.

OBS: Mindstefaktureringsgebyr kr. 1250,00 + moms

Intro-pris:

- og UG-containere

NYHED !!!

Vask af alle typer UG-containere.

o

Også her anvendes 70 C varmt

vand og bio-nedbrydeligt sæbe.

Kr. 1250,00 pr. stk.

+ tillæg og moms.

Kontakt os på tlf.:

6489 1985

H.E.W. A/S

Sunekær 6, 5471 Søndersø

www.hew.dk - hew@hew.dk

boligen 9 – 2012 11


udlejning

Ud af skabet

og uden om

ventelisten

To kvinder er mistænkt for snyd med

fremleje og har foreløbig klaret frisag

ved at udnævne sig til at være et

lesbisk par. De har skabt stor vrede

blandt beboere i afdeling af

Boligforeningen AAB i københavn.

Af Jørn Nyvang Foto: Stefan Kai Nielsen

En lørdag i februar observerede

Eric Antonsen

en flyttebil ud for

naboopgangen i Emdrup

Huse, København. Imellem

20 og 30 flyttekasser og

en opvaskemaskine blev sat

af.

En kvinde fortalte ham, at

hun hjalp en ny lejer med at

flytte ind. Det kunne ikke

passe, mente Antonsen, for

han blev som afdelingsformand

i Boligforeningen AAB

altid informeret om nye lejemål.

Denne lille samtale blev

starten på en balladesag, som

endnu ikke er afsluttet.

”Lidt efter fik jeg besøg af

hende, der ville flytte ind.

Hun havde ingen lejekontrakt,

men sagde, at hun

skulle give 7.000 kr. for lejligheden.

Hun havde fået fat i

den ved en veninde. Jeg fortalte

hende, at hun ikke

kunne flytte ind uden at have

en lejekontrakt,” beretter Eric

Antonsen.

12 boligen 9 – 2012

Låsen sat ud af kraft

Kvinden fik båret sine ting

ned fra lejligheden og kørte

væk igen. Men om mandagen

vendte hun tilbage med flyttelæsset.

Eric Antonsen

spurgte hende, om hun nu

havde fået papirerne i orden.

Det skulle han ikke blande

sig i, lød svaret. Men det

kunne han. Afdelingsformanden

gik ned på varmemesterens

kontor og satte nøglebrikken

til lejligheden ud af

spillet.

Kvinden gav ikke op. Hun

kontaktede AAB og kom med

oplysninger, der gav sagen en

ny vending.

”Hun fortalte, at hun var lesbisk

og var flyttet ind til en anden

lesbisk. Så var hun samlever

og havde lov til at bo der,”

fortæller Eric Antonsen.

Denne melding blev taget

til efterretning, og brik-nøglen

blev atter brugbar. Pudsigt

nok havde den kvinde,

som havde lejekontrakt på

lejligheden ikke savnet brik-

nøglen. Måske kunne det

have sammenhæng med, at

naboer for længst havde set

hende flytte.

Smidt ud fra

beboermøde

Lejlighedens lejer beholdt sin

folkeregisteradresse og skrev

under på en erklæring til

AAB om, at de boede i et parforhold.

Denne melding

havde afdelingsbestyrelsen

ikke tillid til. Den mente, at

lejeren uden om reglerne

havde fremlejet hele lejligheden

til den anden. Boligforeningens

advokat mente

imidlertid, at der skulle mere

håndfaste beviser til for at

ophæve lejemålet, og så blev

sagen droppet.

Striden blussede op igen,

da den indflyttede kvinde

dukkede op ved et afdelingsmøde

i foråret sammen med

sine to børn. Kvinden tog ordet

og sagde blandt andet, at

hun var blevet skilt og var

flyttet ind i lejligheden. Her

var hun blevet kæreste med

lejeren. Mere nåede hun stort

set ikke at sige. Under stor

ståhej blev hun bortvist fra

mødet, fordi hun ikke blev

betragtet som beboer.

Meldingen fra advokaten

nagede hen over sommeren

afdelingsbestyrelsen, hvor ingen

havde set lejlighedens lejer

siden februar. Og så satte

den sig for at skaffe bedre beviser.

10 beboere med tæt

kendskab til livet i den pågældende

opgang skrev under

på, at den officielle lejer

aldrig var der.

”Blandt underskriverne er

der beboere, hvis børn og

børnebørn har stået på venteliste

til en bolig i mange år,”

siger Eric Antonsen.

Midlertidigt flyttet

Underskrifterne blev afleveret

til AAB en af de sidste dage i

juli og gjorde deres virkning,

da Boligen informerede beboerne

i den omstridte lejlighed

om dem.


”Vi kan snart ikke holde

det ud længere. Det er helt

vildt. Når mine børn går ud

fra trappeopgangen, bliver de

udspurgt om, hvem der bor i

lejligheden. Den slags skal en

10-årig ikke udsættes for. Nu

går vi til AAB og beder om at

få det stoppet,” sagde den

indflyttede.

Mere ville de to kvinder

ikke sige om sagen.

Afdelingsformand Eric Antonsen kunne

pludselig konstatere, at der stod tre ekstra

navne på postkassen til den omdiskuterede

lejlighed. Men han tror ikke på, at

den officielle lejer bor der. Navnene på

postkasserne er dækket til af hensyn til

privatlivets fred.

Man skal normalt vente over 20 år for at kunne blive beboer i

Emdrup Huse, hvor Eric Antonsen er afdelingsformand. Den månedlige

leje for en 76 kvm. lejlighed i den attraktive afdeling er 4.477 kr.

Derefter meddelte de AAB, at

kvinden med lejekontrakten

p.t. var flyttet ud i sin have.

For at få fred.

”Jamen, hun har slet ikke

været der,” siger Eric Antonsen

om denne melding.

AAB gør dog opmærksom

på, at det ikke er officiel flytning.

<

Masser af sager

om fremleje-fup

Boligforeningen AAB ønsker bedre

muligheder for at afsløre snyd.

”Vi har massevis af sager om ulovlig fremleje, og det er

så svært at løfte bevisbyrden,” siger direktør Christian

Høgsbro, Boligforeningen AAB i København, på baggrund

af sagen fra Emdrup Huse.

Siden nytår har boligforeningen fået 113 henvendelser

om fremleje-fup. Henvendelserne kommer typisk fra afdelingsbestyrelser

og kommuner.

Christian Høgsbro tror umiddelbart ikke, at der er nok

dokumentation i sagen fra Emdrup Huse, selv om 10 beboere

med tæt kendskab til livet i den pågældende opgang

nu fastslår, at den officielle lejer ikke har været på

stedet i et halvt år.

”Man kan selvfølgelig gå i boligretten med nogle vidner.

Men jeg vil garantere for, at personen med lejekontrakten

vil dukke op med en forklaring i stil med, at hun

har skifteholdsarbejde og derfor naturligvis sjældent bliver

set af andre beboere,” udtaler han.

Udlejers stærkeste våben imod snyd med fremleje er

efter Christian Høgsbros opfattelse at tjekke, hvor folk

har tilmeldt sig hos folkeregistret. Ellers er det svært at

godtgøre, hvem der bor hvor uden at skulle bryde ind i

en bolig.

AAB-direktøren efterlyser en lovændring, som kan

gøre det lettere at opdage snydere. Christian Høgsbro

peger her på to alternative muligheder til at komme

nogle ulovlige fremlejer til livs:

• at det af reglerne fremgik, at fremlejetager skal tilmelde

sig hos folkeregistret og sende dokumentation for dette

til udlejer

eller

• at kommunen for at tilmelde en borger på adressen

skal se en godkendt fremlejeaftale fra udlejer (det kræver

man fx i Ballerup Kommune).

mistanke om ulovlig fremleje

Fakta om 113 sager siden nytår i Boligforeningen

AAB, København

30 Afsluttet uden konsekvens for lejer

25 Lejer skal udfylde bopælserklæring og på tro og

love anføre, hvor mange og hvem der bor i lejemålet

14 Lejer har fået advarsel

13 Lejemål er ophævet eller på vej til at blive det

2 Lejer skal udsættes af foged på grund af restance

29 Afventer sagsbehandling

Opgjort pr. 2. august 2012

boligen 9 – 2012 13


ureaukrati

videncentret

der blev væk

Syddansk Universitet ville oprette et videncenter i vollsmose.

Alle hilser ideen velkommen, og alle kan se potentiale i den forskning,

der skal foregå. Men projektet er forsinket og måske ved at falde.

kommune og universitet kan ikke enes om finansiering på to

millioner om året.

Af Regnar M. Nielsen Foto: Alex Tran

14 boligen 9 – 2012

I

Odense ligger Syddansk

Universitet, som blandt

andet huser Center for

Mellemøststudier.

I Odense ligger også Vollsmose,

som huser godt 10.000

indbyggere, af hvilke 70 procent

er indvandrere fra over

70 forskellige nationaliteter.

De største grupper kommer

fra Somalia, Irak, palæstinensiske

selvstyreområder og fra

det tidligere Jugoslavien.

Haves:

• En gruppe forskere og studerende

der brænder for at

udforske bydelens mange

forskellige kulturers trivsel,

sammenstød, tilpasningsvanskeligheder

og ikke

mindst deres skjulte ressourcer

og værdier.


Vollsmose er en skattekiste af viden, som forskerne på Syddansk Universitet

drømmer om at åbne. Bagerst fra venstre: lektor Mogens Davidsen,

lektor Torben Rugberg Rasmussen. Forrest: Helle Lykke Nielsen.

• En nedlagt skole i hjertet af

Vollsmose, hvor det allerede

er aftalt, at projektet skal

bo.

• Adskillige ministerier, kommuner

og en samlet almen

boligsektor, som hungrer

efter de svar, centrets forskning

vil give.

Mangler:

• At nøglepersoner i kommune,

universitetet og hos

andre eventuelle aktører tager

de nødvendige beslutninger,

som får projektet til

at køre.

Da Humlehaveskolen i Vollsmose

lukkede som folkeskole

i 2011, blev det besluttet, at

bygningerne skulle omdannes

til en samling af forskellige

uddannelsesinstitutioner

– et såkaldt Campus.

I dag hedder de renoverede

bygninger ”Camp U” og er

blandt andre hjemsted for en

afdeling af ”University College

Lillebælt” (UCL) og

Rising Ungdomsskole. Der

skulle ifølge de endelige planer

for ”Camp U”, som de

forelå i slutningen af 2011,

også fra starten, det vil sige

1. januar 2012, være et videncenter

med forskende lektorer

og studerende fra

blandt andet Center for Mellemøststudier

på Syddansk

Universitet.

Falder på to millioner

Man var så langt med planlægningen

af videncentret, at

lokalerne er fundet og står

klar. Forskerne er mere end

klar til at gå i gang. Der er

bare ikke noget forskningscenter.

På trods af at alle fra kommuner

over boligorganisationer,

Landsbyggefonden til

adskillige ministerier ser frem

til at udnytte resultaterne af

forskernes arbejde og er enige

i, at videncentret er en fremragende

ide, er realiseringen

snublet. Og den er snublet på

finansieringen.

Da Syddansk Universitet afleverede

sit forslag om videncentret

i den arbejdsgruppe,

som planlægger ”Camp U”,

var der et budgetoverslag for

driften af videncentret på årligt

to millioner kroner. Ifølge

forslaget en million som universitetet

betaler. Og en million

universitet forventede, at

kommunen skulle lægge.

”Jeg vil indledningsvis

gerne sige, at jeg synes, at det

er en brandgod ide. Men

kommunen kan og må ikke

betale en så stor andel af et

universitets aktivitet. Det har

vi simpelt hen ikke lovhjemmel

til. Vi har en pulje, som

eventuelt kan betale noget af

det, fordi vi har indgået en

såkaldt initiativaftale med

staten. Men slet ikke så meget,

siger Leif Nielsen, der er

stabschef i borgmesterforvaltningen

i Odense Kommune.

Dermed er bolden tilbage

hos Syddansk Universitet.

Jeg kan bekræfte, at økonomien

spiller en rolle, siger Jesper

Carlsen, der er leder af

Instituttet for Historie, Kultur

og Samfundsbeskrivelse, som

Center for Mellemøstlige Studier

er en del af.

”Jeg er fortsat tilhænger af,

at universitetet skal have et

videncenter. Men nu skal vi

finde ud af, hvem på universitetet,

som eventuelt skal

forske mest i Vollsmose, og

hvem der får mest gavn af

det. Det er ikke sikkert, at det

bliver Center for Mellemøstlige

Studier. Det kan være, at

det bliver de sundhedsrelaterede

uddannelser. Jo flere der

får glæde af det, jo mere

forskning kan der gennemføres.

Og jo flere kan betale regningen,”

fortsætter han.

Adspurgt om han stadig

tror på, at Syddansk Universitet

får et videncenter i Vollsmose

og i givet fald hvornår,

er svaret:

”Ja! Der kommer et videncenter

i Vollsmose. Og der

forskes om et år,” siger Jesper

Carlsen.

Entusiasme er nu

frustration

Boligen har talt med en

række lektorer på Center for

Mellemøststudier om usikkerheden

vedrørende deres

videncenter i Vollsmose. Svaret

har fra alle været præget

af dyb frustration over, at

centret ikke er etableret og

endnu større frustration over

ikke at vide hvorfor. Til gengæld

var alle stærkt begejstrede

ved udsigten til den

forskning, de har tænkt sig at

gennemføre.

• ”Jeg har en plan om at undersøge

beboernes medievaner…

Hvad de ser i tv, hvordan

det påvirker deres holdning

og deres mulighed for

integration,” siger lektor

Torben Rugberg Rasmussen.

• ”Jeg har en plan om at forske

i områdets sproglige

mekanismer. Hvordan kommunikeres

der egentlig, når

der er så mange sproglige

barrierer? Vollsmose er en

guldgruppe i sproglige kompetencer.

Hvad får vi ud af,

at beboerne er kyndige i

måske 70 sprog? Og hvordan

forbedrer vi udbyttet?,”

spørger lektor Helle Lykke

Nielsen.

• ”Jeg vil forske i mad og bolig.

Vollsmoses boliger er

bygget til mennesker med

vores kultur. Hvordan trives

mennesker fra en anden

kultur i dem? Vi indretter

altaner, fordi vi ikke har

noget imod at vise os frem.

I mange kulturer er det omvendt.

Hvad bruger de så altanen

til? Er den et rent

unyttigt overskud? Og er

der omvendt mangler i boligen,

som deres kultur fordrer?”

spørger lektor Mogens

Davidsen.

Andre af universitetets lektorer

vil sætte gang i forskning

af blandt andet bandedannelser…

Er det mere udpræget i

nogen kulturer end andre? I

givet fald… Hvorfor? Og meget

mere… <

om VollSmoSe

Vollsmose er en bydel, som

ligger omkring 3 km nordøst

fra Odense centrum. Der

bor omkring 10.000 mennesker

på to kvadratkilometer:

Det er en meget høj befolkningstæthed,

sammenlignet

med at Odense har en gennemsnitligbefolkningstæthed

på 630 indbyggere pr.

kvadratkilometer.

Vollsmose er ifølge Wikipedia

i dag Odenses tredje

største kendetegn efter

Hans Christian Andersen og

OB, Odense Boldklub, men

med negativ fortegn.

De i alt 3.500 almennyttige

lejeboliger i Vollsmose ejes

af de tre odenseanske boligorganisationerBoligforening

Højstrup, Odense AndelsBoligforening

og Fyns

almennyttige Boligselskab.

Omkring 70 procent af borgerne

er indvandrere eller

børn af indvandrere, og næsten

alle eleverne på de to

folkeskoler i bydelen, Abildgårdskole

og H.C. Andersen

Skole, har forældre med

indvandrerbaggrund. Der er

omkring 70 forskellige

natio naliteter.

Beboerne i Vollsmose er væsentligt

yngre end i resten

af Odense. Over halvdelen

er under 25 år.

Den gennemsnitlige Vollsmose-borger

tjente i 2003

121.000 kroner, hvilket er

markant lavere end gennemsnittet

i Odense.

boligen 9 – 2012 15


Foto: Nicolas Egedorf

kort nyt

Stort solcelleanlæg

i Taastrup

Et Solcelleanlæg på 100 m2 er for nylig blevet opsat i Vandtårnsparken,

Taastrup almennyttige Boligselskab. Solcelleanlægget er

det første større anlæg, der bliver sat op i en DAB-administreret

afdeling. Anlægget skal producere el for 30.000 kroner om året,

hvilket svarer til tre fjerdedele af boligafdelingens fællesudgifter til

el.

”Da vi er en afdeling af ældreboliger, var det helt afgørende for

os, at projektet kunne gennemføres uden huslejestigning. Og det

er lykkedes. Vores forvaltningskonsulent i DAB og DAB’s energigruppe

har arbejdet rigtig hårdt med vejledning omkring de tekniske

udfordringer og med finansieringen. Og så har Taastrup almennyttige

Boligselskab hjulpet os med halvdelen af udgifterne,”

fortæller formand Per Thorsen, Vandtårnsparken.

Han oplyser, at besparelsen på de 30.000 kroner el om året betyder,

at solcellerne er betalt tilbage om ti år, hvorefter solcellerne

vil være en ren overskudsforretning, da anlæggets levetid forventes

at være i hvert fald 25-30 år.

Sam

Fald i boligbyggeriet

Det samlede antal påbegyndte boliger faldt med

18 procent fra første til andet kvartal af 2012. Det

viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især er antallet

af påbegyndte stuehuse, parcelhuse og række-,

kæde- og dobbelthuse faldet med 32 procent. Til

gengæld er etagebyggeri steget med ti procent.

JRH

16 boligen 9 – 2012

Boligen ændrer

udseende

Siden Boligen nr. 3 2005 har Boligens layout med få

løbende justeringer set ud, som den gør i dag. Men

når Boligen kommer næste gang, vil den se lidt anderledes

ud.

I løbet af foråret og sommeren har redaktionen

gennemført en undersøgelse af, hvad I læsere mener

om bladet. Og på baggrund af jeres svar vil vi gennemføre

mindre justeringer af både bladets udseende

og dets indhold.

Jeres svar er i øvrigt meget positive. Vi kan blandt

andet se, at du ikke er alene, mens du læser disse linjer.

80 procent af de tilfældigt 70 udvalgte modtagere

af undersøgelsens spørgeskema har svaret.

Ifølge A&B analyse, som har udført undersøgelsen,

vidner det om en ekstrem høj læserandel. Og vi kan

af undersøgelsen også se, at bladet er nogenlunde

lige populært at læse for beboerdemokrater og sektorens

mange ansatte.

Sidste gang, Boligen ændrede udseende, var i april

2005, forrige gang var i januar 1989.

Redaktionen

Ejendomsmester

designer altaner

I Syltholmsparken, DAB, i Rødbyhavn på Lolland, får beboerne

i skrivende stund opsat nye altaner. Det er der ikke noget

usædvanligt i. Men ser man på, hvem ideen og designet

kommer fra, så er det en anden sag. For det er ikke en arkitekt,

men afdelingens ejendomsmester, Jørgen Madsen, der

står bag. Han fik ideen til altanerne for flere år siden.

”Jeg startede med at lave nogle skitser i 2006 og fik en

smed, jeg kender, til at kigge på dem for at se, om det var

noget, han kunne lave,” siger han.

Men i første omgang blev ideen nedstemt af beboerne.

Året efter havde beboerne dog ændret mening, og forslaget

blev godkendt med stort flertal. Sammen med smeden kastede

ejendomsmesteren sig så over det endelige design af

altanerne.

Efter det sidste papirarbejde er kommet på plads, er arbejdet

med altanerne nu påbegyndt. Ifølge planen skal de sidste

altaner sættes op i midten af september.

Sam

Foto: Ejendomskontoret Syltholmsparken


Super Silent FT

Vi beder jer kaste et blik

på vores FanTaSTiSKE

Super Silent FT fra Thermex..!

• Hvidlakeret eller rustfrit stål.

• Bredde: 600 eller 900 mm.

• 2 x 20 W halogenspots.

• Fingertouchbetjening.

• Labyrintfilter: Bedre sugeevne + design.

• Easy clean.

• Thermex Quickfit.

• 230 V.

• Luftmængde: 380-850 m³/t.

• Lydniveau: 40-59 dB.

• Kanaltilslutning: Ø 150 mm.

THERmEx ScanDinaVia a/S

motorhjulet kan nemt og hurtigt

afmonteres for rengøring.

Udstyret med et labyrintfilter, som giver

bedre sugeevne, mindre støj og et flottere design.

med Quickfit moduler kan du nemt servicere

produktet samt spare tid og penge.

Flot fingertouchbetjening med forskellige funktioner.

· Tænd/sluk lys · 3 hastigheder · Filterrensindikator

· Timerfunktion · Turbofunktion

Farøvej 30 · DK-9800 Hjørring · Tlf. 98 92 62 33 · Fax: 98 92 60 04 · Valhøjs allé 190 · DK-2610 Rødovre · Tlf. 36 70 70 29 · Fax: 36 70 74 13 · www.thermex.dk · info@thermex.dk

casi.pdf 15-11-2011 09:32:28


tema: boligorganisationernes sociale indsats

Pilotprojekter skaber

mærkbare resultater

Fire boligforeninger fik over satspuljen for 2011 støtte til at sætte

pilotprojekter i gang, der igennem økonomisk rådgivning skulle

forebygge udsættelse af lejere. Projekterne løber over fire år,

men melder allerede nu om mærkbare resultater, der imponerer

politikerne. På de følgende sider kan du læse mere om deres

konkrete metoder og erfaringer.

For perioden 2012 til 2015 er der afsat endnu 40 millioner kroner

over satspuljen til at udbrede projekter med økonomisk rådgivning

i boligforeningerne. 18 boligselskaber fra hele landet har

søgt om støtte til projekter.

Ambassadør i økonomisk

Ansvar, prioritering og konsekvens. Det er tre

ord, rådgiveren fra Himmerland Boligforening

konstant gentager over for dårlige betalere. Og

hun taler ikke for døve øren. På under et år er

antallet af advokatsager faldet med 40 procent.

Af Sofie Pedersen Foto: Anne Mette Welling

En gang om måneden modtager

socialrådgiver Margrethe

Hjorth en restanceliste med

navnene på alle de lejere i Kildeparken

i det østlige Aalborg,

der ikke har betalt husleje til tiden.

Som regel er der omkring

50 navne på listen, og mange

af dem er gengangere fra tidligere

måneder. Hun kontakter

alle på listen, og til det formål

er tre af hendes vigtigste arbejdsredskaber

en cykel, en taske

fuld af konsekvens-betonede

breve og en anseelig del

gåpåmod.

”Jeg vil gerne være så synlig

som muligt i området, fordi

det er nyt med økonomisk vejledning,

og folk skal have mulighed

for at lære mig at

kende. Derfor prøver jeg altid

at skabe personlig kontakt til

de beboere, der er på restan-

18 boligen 9 – 2012

celisten,” siger Margrethe

Hjorth og fortsætter:

”Det kan godt være grænseoverskridende

at stå og ringe

på en lejers dør og tilbyde

hjælp med at få styr på økonomien.

Nogle få reagerer med

et højlydt ”fuck af”, og det respekterer

jeg naturligvis. Men

så ved de, hvem jeg er, og

hvor de kan få hjælp. Når jeg

cykler rundt på stierne herude,

møder jeg også mange folk

igen. Så siger jeg pænt goddag

og spørger, om de har lyst

til at snakke. Det er der nogle,

som gerne vil, efter de har

tænkt lidt over det.”

I Himmerland Boligforenings

administration meldes der allerede

nu om en effekt af Margrethe

Hjorths indsats. Antallet

af huslejesager, der bliver

sendt videre til advokat, er

nemlig faldet 40 procent,

siden hun blev ansat i oktober

2011. Boligforeningen håber,

at faldet med tiden vil have en

afsmittende effekt på antallet

af udsættelser.

PUSTER FOLK I NAKKEN

Er lejerne ikke hjemme, når

Margrethe Hjorth dukker op,

får de et af Margrethes kortfattede

breve stukket ind ad døren.

I brevet fremhæver Margrethe

Hjorth med fede typer,

at manglende huslejebetaling

kan medføre udsættelse af boligen

og opfordrer beboeren til

at søge vejledning hos hende.

Ni ud af ti reagerer på brevet.

De, der ikke gør, bliver kontaktet

igen enten telefonisk, personligt

eller med et nyt brev.

”Jeg bliver ved med at puste

folk i nakken – for deres eget

bedste. Konsekvenserne af ikke

at betale er alvorlige. I morges

blev en stor familie sat på gaden,

og det berører mig selvfølgelig.

Men det er altid lejernes

eget valg, der fører til den

konsekvens. Jeg kan ikke

hjælpe folk, der ikke vil samarbejde,”

konstaterer Margrethe

Hjorth.

I de tilfælde er der ikke an-

det for end at komme op på

jernhesten igen, bogstaveligt

talt. I løbet af en dag kan hun

med godt held cykle rundt til

omkring 20 lejere. Tit er folk

ikke hjemme, når Margrethe

Hjorth kommer i arbejdstiden,

så de adresser er hurtigt ekspederet.

Men bliver hun først inviteret

indenfor af en beboer,

kan et enkelt besøg nemt

strække sig over flere timer.

”Der er ingen grænser for,

hvor lang tid jeg kan sidde

stille og lytte. Økonomiske

problemer kommer sjældent

alene, så når først folk åbner

op for posen, får jeg tit hele

livshistorien,” fortæller hun.

GOD DIALOG MED

KOMMUNEN

Margrethe Hjorth er ikke bange

for at være direkte i sin omgangstone

med lejerne, og

mange har erfaret, at lige så

længe hun kan sidde stille og

lytte, lige så længe kan hun tale

varmt om sine tre yndlingsemner:

Personligt ansvar, prioritering

og konsekvens.

”Jeg giver folk noget at

tænke over. Det er lige før, jeg

kan høre, hvordan deres hoveder

knager, når jeg siger farvel


ansvarlighed

og lukker døren bag mig. Jeg

kommer både hos studerende,

lønmodtagere og folk på kontanthjælp,

men alle får den

samme snak. Det handler kort

og godt om at sætte tæring efter

næring, almindelig ansvarlighed,”

siger hun.

Tidligere har Margrethe

Hjorth været socialrådgiver i

Aalborg Kommune. Hendes

netværk af personlige kontakter

letter i høj grad samarbejdet

med det kommunale system.

”Hvis jeg sidder med en kontanthjælpsmodtager,

der beder

om hjælp til at blive sat under

administration, ringer jeg

til kommunen med det samme

og får det ordnet. Det er meget

smidigt. Til gengæld slås

jeg noget med bankerne. De

vil ikke oprette PBS-aftaler for

folk, der har gæld. Og så kan

det være svært for mig at sikre,

at huslejen bliver prioriteret

først hver måned. Men huslejen

er og bliver den vigtigste

udgift, for betaler man ikke

den, risikerer man at blive sat

på gaden. Det gentager jeg

gang på gang for lejerne. Og

for bankerne, for jeg giver ikke

så let op,” siger hun.

MUND TIL MUND

METODE

Ud over et budgetlægningsskema

har Margrethe Hjorth

altid ansøgningsskemaer til offentlige

ydelser med i tasken.

Det er ikke kun boligsikring,

hun hjælper beboerne med at

søge om. Spotter hun under et

besøg hos en lejer, at vedkommende

har andre behov, spørger

hun åbent ind til det. Det

kan for eksempel være tandpleje.

Sådan har flere lejere

fået bevilliget penge til at få

ordnet deres tænder, og andre

igen er kommet i gang med en

uddannelse på VUC.

”Jeg laver en helhedsorienteret

indsats, og det er noget af

det mest tilfredsstillende ved

mit job. Nogle opsøger mig på

mit kontor, fordi de kender en,

der har fået ordnet sine tænder

med kommunal støtte, og nu

vil de også selv prøve. Det er

en fin anledning for mig til

både at hjælpe dem med skemaet

og få spurgt ind til deres

generelle økonomi. På den

måde fungerer lejerne selv

som de bedste ambassadører

for min rådgivning,” forklarer

Margrethe Hjorth.

Hun er også opmærksom på

at pleje det netværk, hun får

blandt lejerne. Det vil sige, at

der ikke kun skal være opmærksomhed

fra hendes side,

når det brænder på.

”I denne måned er der en

pige, som for første gang

’mangler’ på min restanceliste.

Hende skal jeg lige have ringet

til en dag, jeg har tid. Hun kan

godt tåle lidt humor. Derfor vil

jeg sige, at det er ærgerligt, at

jeg ikke skal forbi hende denne

Socialrådgiver Margrethe Hjorth

opsøger alle lejere i Kildeparken,

der er bagud med huslejen. Hun

tilbyder både vejledning på sit

kontor og i beboerens hjem.

gang. Så byder hun nok på en

kop kaffe, og jeg kan benytte

lejligheden til at give hende

ros for indsatsen,” siger Margrethe

Hjorth.

boligen 9 – 2012 19


tema: boligorganisationernes sociale indsats

Dårlig økonomi:

kan vi snakke om

det, kan vi løse det

Samtale fremmer forståelsen, når lejere skal

indse vigtigheden af at betale husleje til tiden.

Med hjælp fra en vejleder har BO-vEST mere

end halveret antallet af udsættelser i Askerød.

Hvis lejere kommer bagud

med huslejen i Askerød-bebyggelsen,

er hjælpen nær.

Bogstavelig talt. For vejleder

Stine Juul Hartmann har kontor

i en lejlighed midt imellem

områdets betonblokke i

Hundige centrum.

”Nærheden er en stor fordel

i arbejdet med at oplyse

beboerne om, hvor vigtigt

det er at få betalt sin husleje

til tiden. Før jeg blev ansat

20 boligen 9 – 2012

som økonomisk vejleder, var

jeg boligsocial medarbejder i

kvarteret, så folk kender mig

allerede. De kommer forbi

min rude dagligt, og det gør

det lettere for dem at tage

skridtet til at komme ind at få

en snak, hvis økonomien er

kørt af sporet. Så tager vi fat

med det samme, og jeg kan

hjælpe med at ringe til banken,

boligkontoret og kommunen,

mens beboeren sid-

der ved siden af,” forklarer

Stine Juul Hartmann.

Hun er uddannet psykoterapeut

og cand.mag. i sprogpsykologi

og er på den måde

ikke en traditionel økonomisk

rådgiver.

”Samtalen er mit vigtigste

værktøj. At være bagud med

huslejen er meget tabubelagt,

men hvis først jeg kan

skabe en tryg stemning og få

en dialog i gang med lejeren,

kan vi som regel også finde

en løsning,” siger hun.

At der ofte bliver fundet en

løsning bakkes op af statistikken

over udsættelser. Siden

Bo-Vests økonomiske rådgivning

begyndte i august 2011

og frem til nu, har der kun

været fire udsættelser i Askerød

imod 12 udsættelser i

hele 2011 og 22 udsættelser

i 2010.

FORSTåELIGT SPROG

Stine Juul Hartmann får besked,

hver gang en lejer kommer

bagud med huslejen, og

så iværksætter hun en tretrins

indsats. Først sender hun et

brev, der i almindelige dan-

ske vendinger gør lejeren

klart, at det er vigtigt at få

betalt, for ellers bliver man

sat ud. Brevet er vedhæftet et

billede af hende og opfordring

til at tage kontakt. Hvis

der ikke sker noget, ringer

Stine Juul Hartmann efter

nogle dage. Er der stadig ingen

reaktion, møder hun

som sidste mulighed op på

adressen.

”De fleste er glade for at få

tilbudt hjælp. Hvis de ikke reagerer

i første omgang, kan

det være, fordi de simpelthen

ikke kan overskue deres situation.

Ofte forstår folk heller

ikke sproget i de officielle rykkerbreve,

og det er af og til

lige før, jeg heller ikke selv

gør. Desuden er der en udbredt

misforståelse om, at

man altid får tre chancer. Så

forklarer jeg i et forståeligt

ordvalg, at de skal betale nu,

for ellers ryger de ud,” fortæller

Stine Juul Hartmann.

Når Stine Juul Hartmann rådgiver lejerne i Askerød om

sund økonomi, er hun meget bevidst om sit ordvalg og

bruger aldrig ”banksprog”. Det er med til at styrke den

gensidige forståelse og tillid. Foto: SN.dk


tema: boligorganisationernes sociale indsats

RåDGIvnInG

knækkER

kURvE OvER

UDSæTTELSER

Jo tidligere man kan forebygge, jo bedre. Det er erfaringen hos

Boligkontoret Danmark, der igennem økonomisk rådgivning har

nedbragt antallet af udsættelser med 44 procent.

Én ting kendetegner i særlig

grad de lejere hos Boligkontoret

Danmark, der har oplevet

at blive sat ud af fogeden:

De har ikke boet i deres

lejlighed særlig længe. I alt

40 procent af de udsatte har

boet i lejligheden mindre

end et år, mens 80 procent

har boet der i mindre end to

år. Derfor satser boligforeningen

på en tidlig indsats

for at knække kurven over

udsættelser.

”Fra tidligere undersøgelser

ved vi, at tre ud af fire udsatte

siger, de har problemer

med at styre deres økonomi.

Det er derfor oplagt at tilbyde

økonomisk rådgivning,

allerede når lejerne får tilbudt

en bolig,” siger socialrådgiver

Maria Wiktoria Karolini.

Hun har siden september

2011 været ansat til at lede

pilotprojektet ”Stop udsættelser”,

der omfatter økonomisk

vejledning i fem sjællandske

boligselskaber med i

alt 5.700 lejemål. Her hjælper

hun både gamle og nye

lejere med at få overblik over

Maria Wiktoria Karolinis

opsøgende tilbud om økonomisk

vejledning bliver vel

modtaget af beboerne. Også

blandt helt nye lejere, der får

tilbudt et økonomisk gennemsyn

sammen med lejekontrakten.

økonomien, prioritere udgifterne

og søge offentlige tilskud.

Før den økonomiske vejledning

begyndte, var der i

gennemsnit 4,8 fraflytninger

om måneden på grund af

manglende huslejebetaling.

Nu er der 2,7.

”Selv om det endnu er tidligt

at sige noget om effekten,

har vi grund til at tro, at

en opsøgende indsats er vejen

frem. Jo tidligere vi kan

hjælpe folk, jo nemmere er

det også at finde en løsning,

der holder fogeden fra døren,”

siger Maria Wiktoria

Karolini.

MODSTAND FRA

KOMMUNE

Tilbuddet om økonomisk

vejledning til nye lejere er

blevet overraskende godt

modtaget. Hver femte siger

ja tak til at få besøg af Maria

Wiktoria Karolini, og i Nakskov

er det næsten halvdelen

af de nye lejere, der takker

ja.

”Boligforeningens kontor

ligger midt på gågaden i

Nakskov, og mange folk kigger

personligt ind for at se

på en bolig. Det gør det let

for personalet at hive en brochure

om vejledningen frem

og sælge varen,” forklarer socialrådgiveren.

En af de ting, hun ofte

hjælper med, er at lave automatiske

overførsler af huslejen

hver måned. Enten i form

af PBS-betalinger, eller for

nogles vedkommende i form

af at kommunen sørger for at

trække til husleje og el, før

de offentlige ydelser bliver

udbetalt.

”Nogle er så sårbare, at

det kan være den rigtige løsning

for dem at blive sat under

administration af kommunen.

Så giver de mig samtykke

til at ordne det formelle.

Men af og til oplever

jeg, at kommunerne giver afslag,

fordi det er mere ressourcekrævende

for dem,” siger

Maria Wiktoria Karolini

og tilføjer:

”Det er rigtigt ærgerligt,

for selvom administration

ikke løser alle problemer, så

er den en god hjælp for de

mest udsatte. Derfor prøver

jeg at gå i dialog med kommunerne,

men det lykkes

desværre ikke altid.”

boligen 9 – 2012 21


AfSkAffelSe Af

løbedAgene

Fra d. 1. januar 2013 afskaffes

løbedagene, der har gjort

det muligt for lejere at vente

med at betale husleje til den

tredje hverdag i måneden.

Lovændringen har til formål

at mindske risikoen for, at lejerne

når at bruge deres indkomst,

før huslejen er betalt.

UdSættelSer i tAl

22 boligen 9 – 2012

Folk ved ikke,

hvad de har ret til

Gældsrådgiveren hos kAB hjælper beboere, der har mistet overblikket.

I mange tilfælde får lejerne ikke de ydelser, de er berettiget til.

Underskuddet kan være stort

både økonomisk og mentalt

hos beboere, der er kommet

bagud med huslejen. Det er

en af de erfaringer, som

KAB’s projekt ”Rådgivning

ved køkkenbordet” har kastet

af sig.

”Der er altid en grund til,

at folk ikke får betalt deres

husleje. Det kan handle om

sygdom i familien, skilsmisse,

firmakonkurs, misbrug eller

andre problematikker, der

gør, at folk mister overblikket.

Flere af dem, jeg er i

kontakt med, har helt opgivet

at finde rundt i systemet

for at søge hjælp,” siger sagsbehandler

Tina Hartvig Pedersen,

der er ansat til at varetage

gældsrådgivningen.

Hun forsøger at kontakte

så mange som muligt af de

beboere, der modtager rykkerbreve.

Ud af de første 20

lejere, som blev kontaktet,

havde kun én selv opsøgt

kommunen for at få rådgiv-

• I 2011 blev 4.405 lejere sat ud af deres bolig. Det er lidt flere end året

før, hvor i alt 4.382 lejere blev sat ud, men markant flere end i 2002,

hvor antallet af udsættelser lå på omkring 1.820.

• KAB har opgjort, at en udsættelse i gennemsnit koster boligselskabet

56.000 kroner.

• Københavns Kommune lavede i 2011 en stikprøve-undersøgelse,

der viste, at halvdelen af de udsatte i tre boligselskaber var anvist

til boligen af kommunen. Desuden viste undersøgelsen, at 57 procent

af de udsatte borgere havde oplevet at blive beskåret i deres

overførselsindkomst som konsekvens af sanktioner, i forbindelse

med at borgeren eksempelvis var udeblevet fra aktivering.

• En undersøgelse fra SFI viste i 2008, at 75 procent af de udsatte

peger på, at de har svært ved at styre deres økonomi. Derudover

viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af de udsatte lejere

ikke har søgt om boligstøtte, på trods af at de med stor sandsynlighed

var berettiget til det.

tema: boligorganisationernes sociale indsats

ning om sin situation.

”Når jeg kontakter folk, er

det omkring halvdelen, der

med det samme siger ja til at

få hjælp. Det siger noget om,

at mange enten ikke selv har

overskuddet til at bede om

hjælp eller ikke ved, hvor de

skal henvende sig,” siger

Tina Hartvig Pedersen.

I langt de fleste tilfælde

kan hun finde en vej ud af lejerens

ustabile økonomi.

Værktøjerne omfatter både

hjælp til gældshåndtering,

husholdningsbudget og ikke

mindst kontakt til offentlige

sagsbehandlere.

”En del får ikke de ydelser,

de har krav på. Det drejer sig

blandt andet om boligsikring,

støtte til høje boligudgifter

for enlige og støtte til

handicappede børn. Så hjælper

jeg dem med at få søgt

hos de rigtige kontorer og

følger op på ansøgningen,”

fortæller Tina Hartvig Pedersen.

TIDSKRæVENDE

INDSATS

En anden væsentlig erfaring

er, at ting tager tid.

”Jeg skal give mig god tid

til den enkelte, hvis jeg skal

gøre mit arbejde ordentligt.

Ofte er det ikke alle oplysninger,

der kommer frem ved

første møde. Så hvis vi skal

finde en holdbar løsning for

lejeren, er det nødvendigt at

komme hele vejen rundt om

problemstillingen,” siger

Tina Hartvig Pedersen.

Siden september 2011 har

gældsrådgivningen forhindret

10 udsættelser, og i 33

tilfælde er en lejers økonomi

blevet vendt 180 grader fra

ustabil til stabil. Med de i alt

19.000 lejemål, projektet

dækker i København og Furesø,

har rådgiveren rigeligt

at lave. Men det er planen, at

tilbuddet skal dække alle boligselskabets

50.000 lejemål,

og derfor har KAB netop

søgt om at få projektet udvidet

med en ekstra medarbejder.

Desuden er der indgået

et samarbejde med revisionsfirmaet

Ernst & Young og

Lett Advokater, som frivilligt

hjælper KAB med de mest

komplicerede gældssager.

KAB’s gældsrådgiver, Tina

Hartvig Pedersen, understreger,

at effektiv gældsrådgivning tager

tid. Derfor er hun glad for at

kunne trække på frivillig hjælp

fra både et advokatfirma og et

revisionsfirma.


tema: boligorganisationernes sociale indsats

Politikere roser

økonomiske

rådgiveres

resultater

Både regeringen og oppositionen

mener, at økonomisk rådgivning

fremover skal spille en vigtig rolle

i at nedbringe antallet af udsættelser.

Politikere fra højre til venstre

står i kø for at rose boligselskabernes

indsats med økonomisk

rådgivning til udsætningstruede

lejere.

”Det er positivt, at rådgivningsindsatsen

i boligorganisationerne

allerede nu viser

god effekt. Forebyggelsen er

vigtig,” siger Dansk Folkepartis

boligordfører, Carina Adsbøl.

”Boligorganisationerne løser

opgaven rigtigt fint. Vi er

meget positive,” lyder reaktionen

fra Venstres boligordfører,

Louise Schack Elholm.

Hun bliver suppleret af Benedikte

Kiær fra Det Konservative

Folkeparti:

”Jeg er enormt glad for, at

rådgivningsindsatsen viser

de resultater, vi håbede på.

Og jeg er overbevist om, at

vi vil se en endnu større effekt

på antallet af udsættelser,

når de 40 millioner kroner,

der er sat af til indsatsen

over satspuljen for 2012,

også kommer ud at arbejde.”

Ministeren for by, bolig og

landdistrikter, Carsten Hansen,

er også fuld af anerkendelse.

”Jeg vil gerne give en stor

ros til rådgivningsprojekterne

ude i boligforeningerne.

De gør en vigtig indsats,

og det er noget af det,

der virkelig virker i forhold

til at forebygge udsættelser.”

Han fremhæver, at rådgivere

fra boligforeningerne

kan åbne nogle døre til beboere,

som det kommunale

system ikke kan. Derfor ser

han også et behov for, at

indsatsen gøres permanent,

men vil endnu ikke pege på

hvordan.

”Vi afventer en undersøgelse

fra SFI, som evaluerer

effekten af forskellige forebyggende

tiltag over for udsættelser.

Når den om kort

tid kommer, vil vi nøje vurdere,

hvordan vi kan optimere

hele indsatsen,” siger

Carsten Hansen.

PLADS TIL FORBEDRING

HOS KOMMUNER

I 2009 blev der over satspuljen

afsat 154 millioner kroner

til igennem fire år at optimere

kommunernes rådgivning

og indgreb over for ud-

Benedikte Kiær, boligordfører,

Det Konservative Folkeparti

Louise Schack Elholm,

boligordfører, Venstre

satte lejere. Men hos Det

Konservative Folkeparti efterlyser

Benedikte Kiær resultater

af indsatsen.

”Jeg kan ikke se, at vi har

fået valuta for pengene. Og

jeg må sige, at jeg tager mig

til hovedet, når jeg hører, at

nogle kommuner afviser at

sætte sårbare borgeres økonomi

under administration,

fordi det giver mere arbejde

for kommunen. Det er altså

en indsats, de har fået penge

til at løfte. Desuden er det

langt mere omkostningsfuldt

både økonomisk og menneskeligt,

når lejere sættes på

gaden,” siger boligordføreren.

Hun er parat til at se på,

om boligorganisationerne er

bedre til at løse opgaven

med forebyggelse end det

kommunale system.

”Hvis det viser sig, at

bolig organisationerne er

bedre til at forebygge, at folk

bliver sat ud af deres bolig,

må vi tage det til efterretning.

Så skal vi overveje, om

de midler, kommunerne får

for at løse opgaven, vil være

bedre anvendt hos boligsel-

Carsten Hansen, minister for

by, bolig og landdistrikter

Carina Adsbøl,

boligordfører, Dansk Folkeparti

skaberne,” siger Benedikte

Kiær.

Både Dansk Folkeparti og

Venstre er åbne for at se på

muligheden. Men minister

for by, bolig og landdistrikter

Carsten Hansen vil ikke tage

stilling til en omprioritering

af midlerne på nuværende

tidspunkt. Han understreger,

at det er vigtigt med en bred

indsats, hvor kommuner og

boligorganisationer spiller

sammen.

”Nogle kommuner gør et

fint arbejde, og hos andre er

der plads til forbedringer. Vi

skal nøje evaluere alle erfaringerne

og vurdere, hvordan

vi forbedrer den samlede

indsats imod udsættelser.

Og her skal vi huske på,

at en del af dem, der hvert år

bliver udsat, også bor hos

private udlejere. Derfor kan

boligorganisationernes indsats

ikke stå alene,” siger

Carsten Hansen.

boligen 9 – 2012 23


tema: boligorganisationernes sociale indsats

Boligselskaber delte i

spørgsmål om afdrag på husleje

Forebygger det udsættelser, når boligselskaber

tilbyder en gældstynget lejer at få en afdragsordning

på huslejen? Eller er det at gøre både den

gældsramte beboer og resten af lejerne en bjørnetjeneste?

Det har boligselskaberne vidt forskellige

holdninger til.

Boligen stillede 50 tilfældigt udvalgte bolig-

selskaber landet spørgsmålet:

”Vi giver afdragsordninger på

alt – undtaget huslejerestancer.

Vi giver meget gerne henstand

med huslejen til den sidste dag

i måneden og gerne flere måneder

i træk. Skriftlig ansøgning

inden betalingsdatoen

(den 7. i hver måned) koster kr.

50,00 i gebyr, ellers koster det

kr. 266,00 i gebyr.”

Alboa i Aarhus

”Ja, hvis de kontakter os inden

for 14 dage (fra de har modtaget

1. rykker). Men det kommer

også an på, hvilken situation det

er. Hvis de gang på gang er

bagud med huslejen, er vi ikke

så villige til at lave en afdragsordning.

Vi kan kun bedømme

det ud fra hver situation.”

Plusbolig

”Man kan da altid lave en afdragsordning

med os, hvis sagen

ikke er sendt til advokat,

når man henvender sig til os,

det laver vi da jævnligt, alle

kan jo komme i problemer.”

Alabu Bolig

24 boligen 9 – 2012

”Når vi fornemmer/kan se, at

en beboer er bagud, griber vi

lige fat i dem, eller de henvender

sig til os i administrationen

– tit det sidste og vi laver en afdragsordning

igennem en god

dialog med vores beboere.”

Boligforeningen Neptun

”AL2bolig indgår ikke aftaler

om afdragsvis betaling af husleje.

AL2bolig giver udelukkende

de frister for huslejebetaling,

som loven giver, herunder

de 14 dage ved påkrav og

efterfølgende en kort ekstra

frist på 4 dage ved udsendelse

af ophævelsesskrivelse.”

AL2bolig

”Nej, afdragsordninger forebygger

ikke udsættelser.”

DAB

”Kan beboere, som er bagud med huslejen, indgå

en afdragsordning med jeres administration?”

Ud af de 28 besvarelser, der kom tilbage, sagde

16 boligselskaber ja til at indgå afdragsordninger,

mens 12 afviste det. Flere af besvarelserne vidner

om, at spørgsmålet ikke er ligetil. Se et udpluk af

besvarelserne her:

”Ja. Selvfølgelig. Vi er klart interesserede

i at hjælpe vore beboere

så meget som muligt.

Vi reagerer prompte, når husleje

ikke bliver betalt til tiden.

Så undgår vi som regel at

skabe uoverskuelige problemer

(…) En skyldig husleje (en enkelt

måneds huslejerestance)

kan som regel afdrages over

to-tre måneder, hvis ellers huslejebetaling

i øvrigt genoptages

på normal vis.”

Hadsten Boligforening

”Som udgangspunkt er svaret

nej (…)Vores erfaring er, at det

er at gøre beboerne en ”bjørnetjeneste”,

idet det i de fleste

tilfælde medfører, at de enten

kommer endnu mere bagud eller

kommer bagud igen (og

igen). Skidt for restanten, men

så sandelig også for afdelingens

øvrige beboere, der ender med

at ”hænge på” gælden.”

Domea


yudvikling

Uvis fremtid for

ex-højhuse-grunde

Selv om højhusene Agerkær og Ruskær i Rødovre

for længst er sprængt væk, er det stadig uklart,

hvad der skal være på grundene.

Af Samina Usman Foto: Dennis Westerberg og Steven Biccard

Så forsvandt de endeligt

med maner. Til

klapsalver og live nyhedsdækning

blev de

to famøse højhuse Agerkær

og Ruskær sprængt i stumper

og stykker den 13. maj 2013.

Så langt så godt. Tilbage er

nu spørgsmålet: Hvad skal

der være på grundene i stedet?

Ifølge direktør Christian

Høgsbro, Boligforeningen

AAB, der ejer grundene, venter

man på, at Rødovre Kommune

tager stilling til, hvad

der må opføres på grundene,

inden man som ejer kan

sælge til en mulig køber.

Om det absolut skal være

almene boliger, der opføres

på grundene, hvor højhusene

før så prægtigt stod, har

Christian Høgsbro ikke nogen

specielle ønsker i forhold

til. Han foretrækker snarere,

at man får udviklet det samlede

byområde til glæde for

beboerne i området.

Netop derfor håber han på,

at der snart kommer en afklaring

fra Rødovre Kommune

om, hvilke muligheder en

kommende ejer har for at udnytte

grundene. Indtil da må

AAB vente på at sælge grun-

dene. Og ventetiden er dyr

for AAB.

Danmarks dyreste

græsplæner

”Hele nedrivningsentreprisen

har kostet 175 millioner kroner.

Og så længe grundene

ikke bliver solgt, mangler vi

jo den indtægt. Og det er meningen,

at indtægten fra

grundene skal gå til at nedbringe

gælden fra nedrivningen.

Hvis ikke der kommer til

at ske noget snart, kommer

det til at blive Danmarks dyreste

græsplæner, vi har liggende

i Rødovre,” konstaterer

Christian Høgsbro, der er lidt

i tvivl om, hvad salget af

grundene kan indbringe i

indtægt, men håber trods finanskrise,

at grundene bliver

solgt for et tocifret millionbeløb.

Han mener dog, at Rødovre

Kommune lige siden 2007,

Arbejdet med at fjerne beton-brokker

og andet efter højhus-sprængningen

er i fuld gang. Og derefter er det usikkert,

hvad der skal ske med grundene.

hvor det blev besluttet, at

Agerkær og Ruskær skulle rives

ned, har haft masser af

tid til at komme med et bud

på, hvad der må opføres på

grundene. Han ser derfor

frem til, at fremtiden for

grundene snarest bliver afgjort.

I Rødovre Kommune forventer

kommunaldirektør Per

Ullerichs, at der kommer en

afklaring omkring grunden i

løbet af efteråret.

Indtil da løber arbejdet

med at få ryddet grundene efter

planen. Firmaet Brandis,

der stod for nedrivning af

selve højhusene, regner med

at være færdige med arbejdet

i slutningen af september eller

i starten af oktober. <

Læs mere på

www.blboligen.dk

boligen 9 – 2012 25


ansættelsesforhold

Holstebro har lært af sag

om underbetalte murere

En kedelig sag med tyske håndværkere, der fik

for lidt i løn, har fået Boligselskabet Sct. Jørgen

til at benytte sig af arbejdsklausuler.

Af Johanne Rytter Hansen Foto: Jens Bach

Det startede med en renovering

til 40 millioner

kroner i Holstebro.

Boligselskabet

Sct. Jørgen skulle for et par år

siden have renoveret 140 boliger

og havde sat opgaven i

udbud. Licitationen blev vundet

af firmaet HB Bolig, og

direktør hos Boligselskabet

Sct. Jørgen, Kurt Degnbol, var

i god tro. Han havde lavet udbudsmaterialet,

som han normalt

gjorde, og der skulle

ikke være nogen problemer.

Men der kom problemer.

26 boligen 9 – 2012

I juni i år blev HB Bolig

dømt i Arbejdsretten for underbetaling

i forhold til overenskomsten.

Men sagen var

ikke kun et problem for HB

Bolig. Kurt Degnbol gør status

over en renovering, som

endte med at have konsekvenser

i form af meget

negativ pressedækning og en

portrættering af Boligselskabet

Sct. Jørgen som en af

skurkene. I dag sikrer han

sig imod lignende sager

ved hjælp af en arbejdsklausul.

Ti enkeltmands-

virksomheder

HB Bolig, som skulle stå for

renoveringen af boligerne i

Holstebro, er i dag gået konkurs.

Inden da nåede de at

være hovedemne i mange af

Fagbladet 3F’s skriverier, både

omkring renoveringerne hos

Boligselskabet Sct. Jørgen og

andre byggerier.

For hverken løn eller arbejdsvilkår

var, som det

skulle være på byggepladsen.

HB Bolig havde ansat ti tyske

murere, der var oprettet

som enkeltmandsvirksomheder.

Deres løn for arbejdet

svarede ifølge 3F til at være

omkring halvdelen af, hvad

en dansk murersvend skal

have. Samtidig tog Arbejdstilsynet

en del besøg på byggepladsen

og gav i alt 27 påbud,

hvor arbejdet skulle standses.

”Der var en del kød på sagen,

men vi var i god tro. Vi

ved godt, at man hyrer håndværkere

fra andre lande, men

ikke på den måde, at der er

tale om enkeltmandsvirksomheder,”

siger Kurt Degnbol.

Fremme i medierne

De mange besøg fra Arbejdstilsynet

og opmærksom-

heden fra 3F fik ikke kun

gjort HB Bolig, men også

Boligselskabet Sct. Jørgen, til

skurkene. Under overskrifter

som ”Boliger i Holstebro renoveres

af tyske fup-firmaer”

og ”Omstridt bygherre sat på

plads af tilsyn” kunne 3F berette

om forholdene på byggepladsen,

hvor blandt andet

Boligselskabet Sct. Jørgens

rolle som bygherre blev kaldt

pinlig. Også Dagbladet Hol-


stebro-Struer, Arbejderen, Licitationen,

Lemvig Folkeblad

og Vejle Amts Folkeblad omtalte

sagen.

”Det synes vi ikke er behageligt,

men vi var nødt til at

gå ind i sagen og begrunde,

hvorfor vi har ageret, som vi

har. Det er jo ikke os, der har

lavet fejlen, men vi bliver

indblandet i det og står i et

lidt negativt slør,” siger Kurt

Degnbol.

Afgørelsen i Arbejdsretten i

juni gav 3F medhold i, at der

var sket underbetaling i forhold

til overenskomsten på i

alt 1,3 millioner kroner. Samtidig

blev HB Bolig idømt en

bod på 1,5 millioner kroner.

Bruger nu arbejdsklausul

Kurt Degnbol og Boligselskabet

Sct. Jørgen har lært en

meget vigtig lektie af sagen i

Holstebro. Fra nu af er ar-

NMP Fri

Scandinova er i samarbejde med Bona branchens

første der giver 3 års garanti på gennemslid på

lakerede gulve. Bonas produkter er NMP fri og

lever op til de skrappe krav fra EC-1 certifi ceringen.

Bona Mega og Bona Traffi c er produceret

med den største respekt for miljøet og brugerne.

Introduktionen af Scandinova Coverservice

bejdsklausulen en vigtig del i

deres udbudsmateriale. Med

en arbejdsklausul kan boligselskabet

sætte krav til, at arbejdet

bliver udført på vilkår,

der matcher de danske standarder.

Kurt Degnbol føler sig

sikker på, at med en sådan

klausul vil en lignende sag

ikke kunne finde sted igen.

”Det kan vi være sikre på.

Hvis de overtræder reglerne,

kan vi tilbageholde entreprisesummen,”

siger han.

Sammen med arbejdsklausulen

har de også tilføjet en

social klausul, der skal sikre,

at entreprenøren bruger lærlinge

i arbejdet.

”Vi vil selvfølgelig gerne

have de billigste entrepriser

med god kvalitet, men ikke

for enhver pris. Man skal

overholde de gældende løn-

og arbejdsvilkår,” siger Kurt

Degnbol. <

NMP Fri

BANEBRYDENDE slibe- og lakeringsservice med 3 års garanti *

hænger nøje sammen med Bonas unikke og

velgennemtestede produkter der har høj slidstyrke

for at leve op til alle former for trafi k.

Med certifi cerede og uddannede fagfolk i denne

nye lakeringsproces har du altid 3 års garanti

på udført arbejde.*

* der forbeholdes for mislighold af gulvet udover normalt slid

Henvend dig hos Scandinova og få anvist en certifi ceret gulvsliber!

BL anbefaler

arbejdsklausuler

Efter sagen i Holstebro var brudt ud, gik BL ud og anbefalede,

at boligselskaber, der skal igennem renovering,

indføjer arbejdsklausuler i udbudsgrundlaget. Den anbefalede

arbejdsklausul, som ifølge Beskæftigelsesministeriet

lever op til kravene i ILO-konvention nr. 94 lyder

således:

”Entreprenøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte,

som entreprenøren og eventuelle underentreprenører

beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse,

har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er ugunstigere

end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende

på den egn, hvor arbejdet udføres.

Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og

medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan

bygherren tilbageholde vederlag til entreprenøren med

henblik på at tilgodese dette krav.”

Denne arbejdsklausul er den samme, som boligselskabet

Sct. Jørgen i dag bruger.

– og få 3 års garanti..!

Bona Mega har egenskaber som 2-komp. lak uden tilsætning af hærder. Findes i fi re

versioner – det perfekte valg til køkkener, kontorer og gang arealer. Baseret på crosslinking

teknologi. Bona Traffi c giver et fl ot udseende hvor ekstreme krav til slidstyrke

er påkrævet, fx. på museer eller lufthavne. Vælg mellem tre versioner, afhængigt af

specifi kke krav. Fx. antislip med skridsikker overfl ade til trapper, gangarealer mv. Lak er

ikke bare lak og meget lak bliver i dag produceret uden tilstrækkelig respekt for miljø,

installatører og ikke mindst brugerne. Gulvlakering er forbundet med afgasning og visse

tilsætningsstoffer kan give allergier, skade ufødte børn og skade miljøet mere end nødvendigt,

hvorfor vi har set et behov for at skabe markedets for tiden formentlig mest

optimale tilbud for kvalitetsbevidste slutbrugere – og endda med garanti.

ÅRS

Scandinova A/S | 70 30 00 35 | www.scandinova.dk

GENNEMSLID • GARANTI • LAKEREDE GULVE •Brug miljørigtig gulvlak


kort nyt

Danskerne har fået

længere på arbejde

Danskerne kører længere og længere for at komme på arbejde, viser

nye tal fra Danmarks Statistik. Tallet er steget støt siden 2006.

Den gennemsnitlige danske lønmodtager kører i dag knap 20

kilo meter hver dag for at komme på arbejde, men gennemsnittet

dækker over ganske store forskelle. Fra kontorarbejderen i København,

der kan gå til arbejde, til industrimedarbejderen i Vestjylland,

der kører mere end 60 kilometer frem og tilbage hver dag.

Det er vest-, syd- og østsjællændere samt nordjyderne, der har

længst på arbejde. Her er den gennemsnitlige transportlængde

på imellem 25 og 30 kilometer.

RMN

københavn kåret som

Europas miljøhovedstad

København er Europas miljøhovedstad. Byen vandt for få

uger siden EU-Kommissionens prestigefyldte pris, European

Green Capital Award 2014.

Prisen snuppede København for næsen af Bristol og

Frankfurt i finalen. Alle er de blandt de 18 europæiske

byer, der har ansøgt om at få prisen.

”København er på mange områder frontløber, men arbejdet

er ikke slut. Vi skal have nedbragt luftforureningen

i København. Og så skal vi give københavnerne redskaber

til at sortere mere af deres affald,” fortæller Ayfer Baykal,

teknik- og miljøborgmester.

Med titlen er København nu officielt grøn rollemodel

for resten af Europa og for de tre af fire europæere, som

bor i byer.

kfs

28 boligen 9 – 2012

Foto: Colourbox

11 måneders ventetid

på akut boliganvisning

i Aarhus

”Kommunen kan hjælpe med bolig, hvis du står med

et akut behov og ikke har andre muligheder.” Det er

Aarhus Kommunes beskrivelse af det sociale boligtilbud,

familier eller enlige med boligsociale problemer

kan drage nytte af. Et tilbud, der ifølge Aarhus Stiftstidende

i visse tilfælde kan bære på en 11 måneder

lang ventetid.

”11 måneder er for lang tid, og da vi i kommunen

har en forpligtigelse til at skaffe boliger til de borgere,

som er særligt udsatte, er det meget vigtigt, at vi nu

går ind og kigger alvorligt på problemet og ser, hvilke

muligheder der foreligger,” udtaler Claus Thomasbjerg,

der er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse

i Aarhus til avisen.

56 er i dag registreret på kommunens liste over

godkendte ansøgere til Den Sociale Boligtildeling.

RMN

iPad sikrer billigere

fraflytningssyn

Boligselskabet Rosenvænget i Frederikssund har opnået

store besparelser, fordi de har udstyret deres

ejendomsfunktionærer med en iPad. Det skriver

Frederiksborg Amts Avis.

Med iPad’en kan ejendomsfunktionæren blandt

andet gennemføre et digitalt fraflytningssyn.

Boligen er på forhånd opmålt og ligger i maskinen,

der også har også priser indkodet. IPad'en

regner så ud, hvad det koster, hvorefter den kan

printe en fraflytningsrapport med prisoverslag på

stedet, der underskrives af fraflytter.

Boligselskabet Rosenvænget, der administreres af

Domea, sparer mange penge på den nye procedure.

Tidligere brugte boligselskabet godt tre millioner

kroner om året i flytteomkostninger.

De gennemførte udbudsforretninger viser nu, at

de sparer hele 26 procent på deres flytteomkostninger,

hvilket svarer til 875.000 kroner.

RMN

Foto: Colourbox


Se byudviklingen i

københavn fra luften

Har du nogensinde set København fra en DC9,

spurgte Peter Belli i sin sang. Nu spørger udviklingsselskabet

By og Havn, om du har set Københavns

blomstrende byudvikling fra en helikopter?

Selskabets fotograf, Ole Malling, har

kigget nærmere på byen fra en helikopter og

knipset en række smukke billeder af byens udvikling.

Her ser du BIG's 8-tallet i Ørestad.

Se selv hele billedgalleriet om hovedstadens

udvikling: http://kortlink.dk/b9w4

Kfs

kinesere vil bygge

verdens højeste

bygning på 90 dage

Det kinesiske entreprenørselskab Broad Sustainable

Building har opført et 30-etager højt hus på kun 15

dage. Nu vil selskabet opføre verdens højeste bygning

på kun 90 dage og slå verdens højeste byggeri,

Burj Khalifa i Dubai (828 meter), med 10 ekstra meter.

Byggeriet på 838 meter skal stå i Changsha, er angiveligt

vældig bæredygtigt og kan via præ-fabrikerede

elementer komme ekstremt hurtigt op at stå.

Tror du ikke på det, så kig på artiklen her hos Inhabitat,

hvor du også kan se en imponerende timelapse

video af konstruktionen af det 30 etagemeter

høje hus: http://kortlink.dk/b7na

kfs

Foto: Colourbox

Unge ændrer

økonomisk adfærd

De bliver ofte skudt i skoene, at de er forkælede og økonomisk

uansvarlige. Men faktisk udviser den helt unge generation mere

mådehold end ældre aldersgrupper. Det skriver Politiken, der har

fået tal over danskernes gæld fra skyldnerregistret RKI. Tallene viser,

at der år for år bliver flere dårlige betalere i alle aldersgrupper

over 20 år, mens der er blevet færre af de 18-20-årige.

Siden 2010 er antallet af de yngste i registret faldet med fem

procent.

RKI forklarer det med, at de helt unge nu på femte år har fået

tudet ørerne fulde med, at vi er i en finanskrise. Derfor er de mindre

risikovillige end generationerne før dem, der kun oplevede

vækst.

2,4 procent af alle 18-20-årige er nu optaget i RKI. Til sammenligning

er 7,2 procent af de 41-50-årige dårlige betalere – en stigning

fra 6,7 procent i 2011.

RMN

Boligorganisationer

fravælger overvågning

Københavns Kommune har i 2012 givet mulighed for, at boligselskaber

kunne søge om penge til at sætte overvågningskameraer

op på offentlig vej tæt på boligområderne. Men kun én

boligafdeling har benyttet sig af muligheden.

”Vi har måske været for dårlige til at oplyse om muligheden, så

det er planen, at vi vil indkalde repræsentanter for boligorganisationerne

til at fortælle om det, også så de er bedre klædt på

til at ansøge,” siger leder af Center for Sikker By, Lea Bryld, til

Berlingske.

Kommunen vil nu lave en ansøgningsrunde til.

JRH

boligen 9 – 2012 29


klimaforandringer

De forgangne år er boligselskaberne

blevet

taget på sengen, når

skybruddet har meldt

sin ankomst – primært i hovedstadsområdet.Udfordringerne

har været store, og

spørgsmålene har været

mange.

Hvordan anmelder man

skader til forsikringsselskaberne?

Og hvad gør man, når

beboerne ikke tømmer deres

kældre for indbo, så man

hurtigst muligt kan få udbedret

skader på ejendommen?

30 boligen 9 – 2012

Boligselskaber bedre

rustet til skybrud

klog af skade har flere boligselskaber i

landet nu fået etableret beredskabsplaner

i tilfælde af skybrud.

Af Samina Usman Foto: Duc Minh Phung

Skybrudsplan

For at imødegå den slags situationer

har boligorganisationer

med en større administration,

såsom Boligforeningen

AAB, KAB, Boligkontoret

Danmark og Domea, ifølge

rådgivningsfirmaet Willis nu

etableret en ”skybrudsplan”.

Hos boligforeningen AAB,

der blev hårdt ramt af skybrud

sidste år, er man i fuld gang

med at lave en handlingsplan

til brug for afdelingsbestyrelserne,

hvor man skridt for

skridt beskriver, hvordan man

skal forholde sig. I beredskabs-

planen kan man eksempelvis

finde navnene på de store skadeservicefirmaer,

som AAB

samarbejder med. Og der ligger

brevskabeloner klar, hvis

beboerne nu skal varsles om,

at de er nødt til at tømme deres

kælderrum. Som led i den

større forebyggelsesindsats

gennemgår AAB desuden

samtlige 110 boligafdelinger

rent teknisk for at se, hvad der

skal til for at forhindre skybrud.

Skybruddet sidste år kostede

i øvrigt AAB 17 millioner

kroner i forsikringsskader.

Ikke 100 procent garanti

Kundedirektør Margrete

Pump, KAB, beretter også om

lignende tiltag. Her er man i

gang med at forebygge ved

blandt andet at installere

højtvandslukkere, tætne fundamenter

og vinduespartier,

så vandet får svært ved at

trænge ind i bygningerne.

I AAB’s afdeling ni på

Vesterbro besigtiger

ejendomsfunktionær

Gert Madsen skaderne

efter skybruddet i 2011.

Samtlige 161 kælderrum

var under 20-30

centimeter vand.

”Vi kan ikke garantere

hundrede procent, at vandet

alligevel ikke kommer ind i

bygningerne. Men vi har en

beredskabsplan med instrukser

om, hvad vi gør før, under

og efter et skybrud. Belært

af 2011-erfaringerne har

vi etableret en krisestab, som

personalet i afdelingerne kan

ringe direkte til på et særligt

telefonnummer, hvor en

række af vores egne eksperter

inden for jura, bygge og teknik

og andet står til rådighed

med vejledning for personalet,”

siger hun.

KAB anmeldte skader for 70

millioner kroner til forsikringsselskabet

grundet skybruddet

sidste år. <

Læs mere på

www.blboligen.dk


INDSTIK TIL BOLIGEN

Invitation til Bolind messe

Workshops

Vind gavekort

på 50.000 kr.

Konkurrence

Mick

Øgendahl

Underholdning

TAP2 hallerne, København. Gratis entre!


2

Velkommen til

Bolind messe med

rekordmange udstillere

Vi er glade for at kunne fejre 65 års jubilæum som boligselskabernes indkøbsforening

ved at invitere til Bolind messe i en ny og udvidet udgave over tre dage.

Rekordmange udstillere deltager på messen, som denne gang

foregår i TAP2 hallerne i Carlsbergbyen i København.

På messen præsenterer vi en lang række produktnyheder og

tilbud målrettet boligselskaber. Vi krydrer programmet med

spændende workshops med højaktuelle emner. På bolind.dk

kan du læse mere og tilmelde dig.

Som noget helt nyt åbner vi også dørene for alle beboere om lørdagen.

Ta’ familien med og besøg bl.a. beboertilbud.dk’s stand

med en masse gode beboertilbud til under halv pris.

Vi glæder os til at se dig ”Til hver en lejlighed”.

Jens Chr. Milo

Adm. direktør

Willis:

Forebyggelse af kriminalitet og hærværk

Kom og indgå en fordelagtig aftale

om Bolind’s landsdækkende

hvidevaremontering:

Levering

Ind- og opbæring

Montering og tilslutning

Bortskaffelse

Workshops – tilmeld dig

Skybrud

Stengel:

Regnvand, skybrud og gårdrenoveringer

Willis:

Skybrud og forsikring

KEH Skimmelrens, Balco og Låsepartner

m.fl. afholder også workshops.


på bolind.dk

Gratis bustransport

Vi arrangerer gratis bustransport fra Jylland og Fyn.

Se ture og opsamlingssteder på bolind.dk, hvor du

også kan tilmelde dig (tilmelding er bindende).

Du kan også kontakte din Bolind distriktschef eller

ringe på tlf. 39 539 539.

TID OG STED

Torsdag 20. sept. kl. 10-17

Fredag 21. sept. kl. 10-17

Lørdag 22. sept. kl. 10-16 (også åben for beboere)

Tilmelding på bolind.dk

TAP2 hallerne

Carlsbergbyen

Pasteursvej 28

1778 København V.

Du kan tilmelde dig messen og workshops på bolind.dk, hos din Bolind distriktschef

eller ved at kontakte os på tlf. 39 539 539. Entre er gratis.

Gratis

entre

Se fuldstændig oversigt over workshops og detaljer om indhold

på bolind.dk. Her kan du også se tidspunkter og tilmelde dig

(tilmelding er bindende). Alle workshops er gratis og har en

varighed af mellem 1/2 og 1 time.

SEAS-NVE:

Nyt alternativ til jeres nuværende TV og internetløsning

Vil du være med til at fremtidssikre din forening? Så kom og hør om Waoo’s

foreningsaftale med fremtidssikret fiber i hver bolig.

Beboerne kan selv vælge, hvilke produkter de vil have via et fremtidssikret

fibernet, hvad enten de vælger bredbånd via fiber, telefoni via fiber eller

TV via fiber og/eller kabel.

Et stærkt udstillerhold

– til hver en lejlighed

Hal Stand Udstiller

2 52 Azelis/Brøste

1+U 17 Balco

2 33 Beboertilbud.dk

1 26 Bolind-Consult

1 09 Bolind-Handel

2 56 Brommann/Steinel

1 13 Buhl & Bønsøe

2 46 Børma/Ideal Standard

2 54 Danadeco

1 14 Danfoss

2 35 Diversey Danmark

2 40 Ecolab

1 10 Ejerandel.dk

1 16 Electrolux

1 12 FM Mattsson

2 37 Frese

2 43 Glamox Luxo Lighting

2 53 Gorenje Group Nordic

2 42 Gram/Asko

2 55 GROHE

1 24 Gustavsberg

U 62 H. A. Fog

1 01 Hansgrohe

2 39 Havells-Sylvania

2 36 Hultafors/Snickers

2 34 Ifö

2 50 Ikadan Sport & Fritid

2 60 InHouseGroup

2 49 Inventarrum

2 51 ITW Spraytec/Rocol

1 07 JELD-Wen/Swedoor

U 63 Joca

1 03 Juliana/Allux

1 06 Jysk Kemi Service

1 10 Jørgen Stengel Anlæg

1 11 KEH Skimmelrens

2 59 Kosangas

1 02 Kvik

1 04 Lacuna

1 18 Låsepartner

1 08 ME-FA

1 25 Miele

2 44 Multiline

1 15 Nordic Retail

1 05 Oras Armatur

2 48 Panorama Vinduer & Døre

2 41 Phillips/Elthermo

2 61 Pressalit

1 20 SEAS-NVE

2 45 Steni

2 58 STM Vinduer

1 27 Tarkett

1 19 Thema

2 47 Thermex Scandinavia

2 38 Troldtekt

1 21 Vestfrost Household

2 57 Vikan

1 10 Willis

3


4

Det kan du opleve på Bolind

Fredag

KÆMPE

UDENDØRS

UDSTILLING

El eller diesel? Besøg vores

store udstilling af små og

store maskiner og prøv

udvalgte køretøjer.

MICK

ØGENDAHL

VELBEKOMME!


messen…

STyR PÅ

STyRE-

STÆNGER?

KOnKUrrenCe

GrassHOPPer-raCinG

Kom og deltag i konkurrencen om at styre i mål

uden om forhindringer på bedste tid.

Besøg messen og deltag i konkurrencen om

et gavekort på 50.000 kr. til et nyt køkken VinD 50.000 kr.

EKSTRA GODE TILBUD

PÅ MESSEN FRA

til et nyt køkken

OG SÅ ER DER KAFFE!

5


6

Alle vores udstillere byder på

masser af nyheder, inspiration

og professionel rådgivning

Betaler energibesparelsen

dine

nye vinduer?

Er en vinduesudskiftning i jeres ejendom

selvfinansierende? Med en GRATIS energi –

spareberegning fra Panorama får du klart svar

med det samme. Det eneste vi behøver for at

foretage beregningen er:

Et overslag på vinduesarealet i lejligheden eller

ejendommen

Boligarealet for lejligheden eller ejendommen

Alderen på de gamle vinduer og varmekilden

Ofte sparer ejendommen så meget i opvarmning

ved at skifte de gamle vinduer ud med Panoramas

nye energirigtige vinduer, at hele udgiften er

betalt allerede efter 10 til 12 år.

Besøg Panorama i hal 2, stand 48

Next Door skaber tryghed

JELD-Wen har med Next Door udviklet fremtidens entredør til

de, der bor i lejlighed. Døren overholder de strengeste krav til

sikkerhed, så man kan sove trygt om natten uden at bekymre

sig om ubudne gæster. Samtidig er Next Door tættere end

andre døre, så man slipper for indtrængning af lyde og lugte

fra opgangen.

TÆTHED - ingen lugtgener fra naboernes madlavning

STILHED - giver en suveræn lydisolering og mindsker støj

fra trappeopgang

SIKKERHED - så svær at bryde op, at de fleste indbrudstyve

hurtigt opgiver

BRANDSIKKERHED - er klassificeret og kan klassificeres i alle

brandklasser

Kort sagt – Next Door giver bedre beboermiljø, sikkerhed og

tryghed for beboerne.

Besøg JELd-Wen/Swedoor i hal 1, stand 7

Glasinddækkede

helårsaltaner udvider

boligarealet

En glasinddækket altan fra Europas førende leverandør Balco er meget mere end

et ekstra rum, der kan nydes hele året. Det er en måde at spare energi på, det

reducerer støjen - og det er helt sikkert noget, der bidrager til mere livskvalitet.

STØJREDUCERENDE – Reducerer støjgener fra by og biler markant

ENERGIBESPARENDE – Har en isolerende effekt og forvarmer udluftningsluften

OPBREMSER BETONNEDBRYDNING – Ved glasinddækning af facaden og

opsætning af glasinddækket altaner opbremses betonnedbrydning.

Det betaler sig at investere i glasinddækkede altaner – især hvis din ejendom

i forvejen står over for en facaderenovering. Balco rådgiver dig fra A til Z,

så du er sikret den rette kvalitet og løsning.

Besøg Balco truck og hal 1, stand 17


Du behøver ikke

finde dig i støj

Akustik er et meget overset problem i alment boligbyggeri. Med en

bedre akustik i trappeopgangen får beboerne et bedre miljø og en

hverdag fri for uvedkommende støj. Troldtekts akustiske lofts- og

vægplader er skabt til at forbedre akustikken i opgange og på andre

udsatte steder – fx:

ÅBNE ALTANER MED ALUMINIUMSBUND – støjen kan dæmpes ved at beklæde bunden af overboens altan

ÅBNE INTEGREREDE BETONALTANER – støj og lyd fra samtaler afhjælpes markant ved at beklæde sider og loft

GÅRDMILJØ - støj fra udearealer mellem boligblokkene kan reduceres betydeligt ved at beklæde udhæng ved taget

Pladerne er slagfaste, vedligeholdelsesfrie og har lang levetid. De kan tilmed overmales, uden at pladens støjdæmpende

effekt mindskes, hvis man ønsker at skifte farve på loft og vægge.

Besøg Troldtekt i hal 2, stand 38

En verden af gulve

Fjern skimmelsvampen uden kemi

Med en Mycometer-test får du hurtigt svaret på, om din ejendom er angrebet af skimmelsvamp.

Og hvis uheldet er ude, kan du nu effektivt og billigt få elimineret skimmelsvampen med en

revolutionerende metode helt uden brug af kemikalier.

MicroClean ® -metoden, tørdampsrensning, dræber og fjerner skimmelsvampen ved henholdsvis

højtryk og sugning – og efterlader hver en revne fri for svamp og svampesporer.

Besøg KEH Skimmelrens i hal 1, stand 11

Gulvet har kolossal stor betydning for boligens helhedsindtryk – og mulighederne

er noget nær uendelige. Kom og se de allernyeste gulve og hør mere om fordelene

ved de forskellige løsninger. Lamel, laminat eller massiv… du finder det hele på

messen. Og så kan du blandt andet se, hvordan en helt nyudviklet gulvtype giver

dig et gulv med samme kvaliteter som et massivt gulv, men til langt færre penge.

Kig forbi og hils på specialisterne fra Danadeco, InHouse og Tarkett.

Besøg vores gulvspecialister i hal 1, stand 27 og hal 2, stand 54 og 60

Tag- og facadeplader der

holder, hvad de lover

Stenis vedligeholdelsesfrie tag- og facadeplader giver hele 25 års garanti

mod revner, afskalning og forvitring. Men du kan roligt forvente en levetid på

mere end 60 år, hvilket gør pladerne til en rigtig god økonomisk forretning,

så huslejen holdes nede. De fås i et utal af farvevarianter og formater, som

passer til enhver bygning – alle slagfaste, rengøringsvenlige og farveægte.

Og så koster de endda ikke mere end andre facadeplader.

Besøg Steni i hal 2, stand 45

7


Masser af

beboertilbud på messen

Som noget helt nyt tilbyder vi også

en lang række beboertilbud på messen,

som du kan købe med dit Dankort.

Kig allerede nu, hvad vi kan tilbyde til

under halv pris på beboertilbud.dk.

Og vi lover, at der kommer flere gode

messetilbud.

UnDer HalV Pris

Hvidevaretilbuddene er naturligvis

inkl. Bolind hvidevaremontering.

Du bestiller og betaler på messen, og

vi aftaler efterfølgende et tidspunkt,

hvor vi leverer, ind- og opbærer,

monterer, tilslutter og bortskaffer den

gamle hvidevare miljømæssigt forsvarligt.

Betal med

dankort/Visa-dankort

Vi sparer dig for meget


Er boliger på

havnen en

pris værd?

Boligforeningen Ringgården i Aarhus er i hårdt

kapløb om at vinde Bæredygtig Beton Prisen for

99 bæredygtige ungdomsboliger.

Af Kristoffer Friis

når 150 studerende tager

bad i Boligforeningen

Ringgårdens

0-energihus på Aarhus

Havn, så ryger kun snavset

ud med badevandet. Varmen

trækkes ud af det beskidte

badevand og genbruges.

Og så er der solceller på

taget, og huset ånder af energimæssigt

overskud. Men er

det en pris værd?

Dansk Beton har indstillet

Ringgårdens 99 bæredygtige

ungdomsboliger på Aarhus

Havn til Bæredygtig Beton

Prisen 2013. Prisen er en anerkendelse

af arkitekter, ingeniører,

entreprenører og bygherrer,

som har taget den miljømæssige

ja-hat på og forstår

at kombinere god arkitektur

med social og miljømæssig

ansvarlighed. Tre andre byggerier

er med i konkurrencen.

”Alle priser er gode at vinde

for den almene sektor, så vi

går da klart efter den her. Når

vi bygger et 0-energi byggeri,

så bygger vi allerede på den

måde, som ser ud til at blive

et energikrav i 2025. Byggeriet

er faktisk ret unikt. Og så

skal alle priser jo ikke gå til

KAB i København,” siger

Palle Jørgensen, direktør i Boligforeningen

Ringgården.

Den gamle containerhavn i

Aarhus er i øjeblikket ved at

blive omdannet til en ny bydel.

Det er her – tæt på lystbådehavn,

med udsigt til

Molsbjerge og tæt på Aarhus

midtby – at ungdomsboligerne

bliver placeret.

Tagfladen på det høje hus

er en såkaldt solmark, hvor

solceller høster elektricitet til

huset. Og med solpaneler og

solceller vil huset producere

nok energi til at dække både

varme- og elforbruget i ungdomshøjhuset.

Boligerne er

tegnet af Arkitema og er 12

etager højt. Byggeriet er

ifølge nomineringen ”et skoleeksempel

på intelligent

brug af beton”.

”Vi er selvfølgelig glade for

nomineringen. Men den almene

sektor skal gå forrest,

når det handler om klimavenligt

byggeri. Lige nu syntes

jeg ikke, det peger på, at

den private sektor gør det. De

klimamæssige investeringer

betaler sig ikke rigtigt, så her

har vi da et ansvar. Men har

man først prøvet at bygge

bæredygtigt én gang, så gør

du det igen,” siger Palle Jørgensen.

Alle danskere kan stemme

om, hvem der skal modtage

Bæredygtig Beton Prisen

2013, men lige nu er ungdomsboligerne

på Aarhus

Havn på en foreløbig anden

plads. Et byggeri i Roskilde

har indhentet Ringgården,

men der er god tid til at

hjælpe ungdomsboligerne i

konkurrencen, da der kan

stemmes frem til marts. Du

kan stemme på din favorit og

læse mere om byggeriet via

danskbeton.dk. Der er 15.000

kroner på spil blandt alle, der

afgiver en stemme. <

de fire nominerede

En dommerkomité har udvalgt

de fire vidt forskellige

byggerier og anlæg, der lever

op til kravene om at anvende

beton i en bæredygtig

sammenhæng, og som er

nominerede til Bæredygtig

Beton Prisen:

• I Roskilde åbner i slutningen

af august det nye

40.000 kvadratmeter

store skater- og fritidsområde,

Rabalder Parken,

med betonbaner, der samtidig

fungerer som bassin

til opsamling af store

mængder regnvand.

• I Odense ligger legepladsvirksomheden

KOMPAN’s

nye hovedsæde med en facade,

der spiller på KOM-

PAN’s legende logo, og

som er konstrueret af kun

seks cm beton støbt sammen

med tyk isolering.

• Over havnen i Aarhus rejser

det markante nye

0-energi-boligtårn ”Ringgården”

sig med 12 etager

med ungdomslejligheder

bygget af lavenergibeton

elementer.

• I Løgten nord for Aarhus

ligger den ombyggede

kornsilo ”Siloetten”, hvor

genbruget af den eksisterende

betonbygning til 21

unikke lejligheder sparer

både materialer og transport.

boligen 9 – 2012 39


oligsocialt

Rap, vandplask og

dans på programmet

Tingbjerg og Husum holder FerieCamp med mange forskellige aktiviteter.

Af Johanne Rytter Hansen Foto: Stefan Kai Nielsen

I

hallen på Tingbjerg Skole

render en flok små og

store drenge rundt og er i

gang med at sætte et badmintonnet

op. Nettet krøller

sig sammen for de yngste

drenge, og de må bede om

hjælp.

Et andet sted på skolen sidder

en flok piger og drenge i

et klasselokale og skriver.

Men det er ikke almindeligt

skolearbejde, der er på skemaet.

To af pigerne går op og

fremfører den tekst, de lige

har skrevet, for resten af børnene.

Det er en rap om at bo

i Tingbjerg.

Der er liv og glade dage på

FerieCamp i Tingbjerg og Hu-

40 boligen 9 – 2012

En sjovErE

sommEr for børnEnE

Bare fordi det er ferie, behøver man ikke at

være inaktiv. I mange boligområder over hele landet

har der i løbet af sommerferien været arrangeret

aktiviteter, der skal sikre, at områdernes børn ikke behøver

kede sig. I to af disse områder har der været et

fuldt program i tre uger af årets sommerferie. Her har

børnene fået et alternativ til computerspil og ballade.

De har i stedet kunnet bruge tiden på at stifte bekendtskab

med mange forskellige sportsgrene

og fritidsinteresser.

sum, selvom vejret ikke lægger

op til feriestemning.

Sjovere ferie

FerieCamp er et samarbejde

imellem områdesekretariatet

i Tingbjerg, områdefornyelsen

i Husum og Københavns

Kommune.

Som repræsentant for boligafdelingerne

i Husum, har

”Husum for Alle“ deltaget i

både forberedelsen og afholdelsen

af aktiviteterne. Navnet

dækker over helhedsplanen

for AAB’s og fsb’s boligafdelinger

i Husum. Liv Bjerregård

er kultur- og fritidskoordinator

i ”Husum for Alle, og

hun har både deltaget i work-

shops, omkring hvordan FerieCamp

skal forløbe, og

hvordan de får så mange

børn som muligt til at deltage.

Derudover har hun

selv stået for flere aktiviteter

i FerieCamp, både i

sommerferien og hen over

de andre ferier.

”Det er for at støtte op

om, at der sker nogle aktiviteter

i ferien. Man har

erfaret, at når børn og unge

er aktive, så er der mindre

hærværk, og det

skaber mere tryghed.

Og så

er det en

mulighed

for


Karar Haidar Ali er vild med sommerferieaktiviteterne

i Tingbjerg. Han har prøvet

mange forskellige sportsgrene i de sidste

tre uger.

dem, som ikke har råd til at

tage på ferie, så sker der noget

andet aktivt,” siger Liv Bjerregård.

Tovholder på aktiviteterne

på Tingbjerg Skole er Camilla

Juul Bjørn. Hun er boligsocial

medarbejder i områdesekretariatet

i Tingbjerg. Hun siger,

at de holder FerieCamp for at

give børnene en sjovere sommerferie.

”Det er et tilbud til dem,

der ikke skal noget i sommerferien.

Hvis der ikke er noget

at lave for dem, kan det blive

en meget lang ferie,” siger

hun.

Det giver et af børnene i

badmintonhallen hende ret i.

Han hedder Karar Haidar Ali,

og der er ingen tvivl om,

hvorfor han er til FerieCamp.

”Jeg keder mig i min sommerferie.

Hvis jeg ikke var

her, ville jeg kede mig,” siger

han.

Dans, syning og

svømning

Mens der rappes om at bo i

Tingbjerg og en dum lærer,

åbner svømmehallen på

Tingbjerg Skole til glæde for

en stor flok drenge.

Der plaskes og laves udspring,

mens to livreddere

holder styr på løjerne. Da

den ene livredder kommer

ned med en bold, møder det

begejstrede tilråb. De sætter

gang i vandpolo, og drengene

løber rundt i vandet

og kæmper om bolden,

mens de råber, skriger og

hujer.

Svømmehallen er kun fyldt

med drenge. Andre dage har

der været arrangeret pigesvømning,

så også de kan

plaske i vandet uden forstyrrelse

fra drengene. I dag holder

mange af pigerne til på

Energicenter Voldparken i

Husum. I et af lokalerne er

der kreativt værksted, hvor

pigerne syer punge og mobiltasker.

I et andet lokale er der

høj musik og dans.

”Nu er vi jo kun piger, så

jeg kunne godt tænke mig, at

vi svinger lidt mere med hofterne,”

råber danseinstruktøren

Joy til de mange piger,

der slår sig løs på dansegulvet.

Andet end fodbold

FerieCamp handler ikke kun

om at give børnene en sjov

ferie, men også om at præsentere

børnene for forskellige

aktiviteter, de kan dyrke i

fritiden.

”De skal opleve, at man

kan lave andre ting i fritiden

end fodbold,” forklarer Camilla

Juul Bjørn, der understreger,

at de dog også tilbyder

børnene at spille fodbold.

Der har også været mange

andre aktiviteter på programmet

som cricket, styrketræning,

hockey, cheerleading,

om ferieCAmp

>>

fægtning, klatreture i skoven

og filmværksted.

I alt har omkring 150 børn

været forbi FerieCamp i de

tre uger, det har varet. Når

sidste dag i FerieCamp er

slut, har børnene stadig et

par ugers sommerferie igen.

”Der har været nogen, der

har sagt, de kommer til at

kede sig, når det er slut,” siger

Camilla Juul Bjørn.

FerieCamp henvender sig til

de 6-16-årige.

Der er alt i alt afsat 3,5 mio.

kr. årligt til afholdelse af FerieCamp

i 5 udsatte byområder

i København i de 5 store

skoleferier.

Midlerne til FerieCamp er

afsat under Sikker By i Københavns

Kommune.

boligen 9 – 2012 41


oligsocialt

Bilal Aqtash er blevet en dygtig

gøgler efter flere års undervisning

i sommerferien

42 boligen 9 – 2012

Gøgl og

fodbold i

viby Syd

Afdelingsbestyrelserne i viby Syd har

i samarbejde med et lokalt partnerskab

sikret områdets børn og unge en sommer

med masser af aktiviteter på programmet

Af Johanne Rytter Hansen Foto: Simon Jeppesen

En stor flok

drenge løber

hen til fodboldbanen.

De smider

skoene og skifter

til fodboldstøvler.

Flere af dem har alt

for store fodboldstrømper

på, der

krøller op af benet. De er

til fodboldskole på Søndervangsskolen

i Viby.

Det er en del af sommerferieaktiviteterne

i Viby

Syd, der er planlagt af det

lokale partnerskab i Viby

Syd. Her er især afdelingsbestyrelser,

men

også skolen, klubben og

frivillige med til at arrangere

aktiviteter henover

skolernes sommerferie.

Får børn udenfor

De fire afdelingsbestyrelser i

Viby Syd har været med i

planlægningen og været med

til at stå for mange af de

praktiske ting og bakket op

om projektet. Blandt andet

har de tilbudt at udlåne ejendomsfunktionærerne

til

praktiske opgaver. Ifølge formand

for afdelingsbestyrelsen

i Rosenhøj, Gunni Pedersen,

er det vigtigt, at afde-

lingsbestyrelsen er med til at

afholde arrangementerne.

”Vi repræsenterer beboernes

interesser, og det er beboernes

børn, det her handler

om. Vi har en naturlig interesse

i, at der bliver ved med

at være sommerferieaktiviteter

år efter år,” siger Gunni

Pedersen.

Tovholder på aktiviteterne

er Karina Quorning. Hun er

boligsocial medarbejder i

Viby Syd og koordinator i lejlighedsprojektet.

De har haft

omkring 750-1.000 børn

igennem aktiviteterne, og det

er ikke kun børn fra boligområderne

i Viby Syd, der har

været med. Da nogle af aktiviteterne

også har været med

i Aarhus Kommunes ferieavis,

er der også børn fra andre

dele af Aarhus, der har været

ude at snuse til livet i Viby

Syd.

”Så kommer de ud og ser,

at det er et dejligt boligområde

herude, og der ikke er

noget farligt ved området,” siger

Karina Quorning.

Ferieaktiviteterne har været

en måde, hvor det lokale

partnerskab har kunnet se

hinanden i øjnene og løfte

en opgave i fællesskab. Derudover

bliver aktiviteterne


Tungen lige i munden til

fodboldskole i Viby

holdt som forebyggende arbejde

og for at få børn og

unge fra området ud i det fri.

”Stort set alle aktiviteterne

foregår udendørs, så vi får

lokket en masse børn ud,” siger

Karina Quorning.

”Det er sjovt”

Ude på fodboldbanen sætter

et skift i vejret pludselig en

stopper for, at de mange

drenge kan være udenfor.

Regnen står ned i stænger,

og drengene flygter ind i

Søndervangsskolens ene

gymnastiksal, hvor de kan

fortsætte fodboldspillet. I en

anden gymnastiksal er en

stor flok cirkusartister rykket

ind i ly for det dårlige vejr.

Her lærer børnene at jonglere,

gå på stylter og andre

gøglerier. En pige står oprejst

på skuldrene af en af instruktørerne,

der går rundt,

mens de andre børn ser på.

Andre øver sig på jonglering

og djævlespil.

Et af de børn er Bilal

Aqtash på 12 år, der har været

med de sidste par år og

blandt andet brugt de gøglertricks,

han har lært i de foregående

sommerferier, i Søndervangsskolens

årlige talentkonkurrence.

”Hvis jeg ikke kunne

komme her, så havde jeg ikke

noget at lave, så jeg er meget

glad for, at jeg kan være

med,” siger han. Han er vild

med sommerferieaktiviteterne,

”fordi det er sjovt,”

som han siger.

Gør en forskel

En af de frivillige, der har

fundet vej til sommerferieaktiviteterne

er 23-årige Zeinab

Kassim. Hun er frivillig i projektet

UTUS – Ung til Ung

Syd. Hun hjælper til ved de

forskellige aktiviteter og har

blandt andet gået rundt i boligområderne

og fået børn og

unge til at deltage i aktiviteterne.

”Det er fedt at være en del

af sommerferieaktiviteterne.

Det er en stor oplevelse at

være med og lære børnene og

de unge at kende,” siger hun.

Inde i den anden gymnastiksal

er fodboldspillet stadig

i gang. Her er Swar Osman en

af trænerne. Normalt er han

træner i idrætsklubben Skovbakken

i den anden ende af

Aarhus, men er blevet bedt

om at komme ud at hjælpe til

med sommerferieaktiviteterne.

”Det er rigtigt godt at være

med. Jeg føler, jeg gør en forskel.

Det kan være hårdt, når

jeg kommer hjem om eftermiddagen,

men det føles

godt,” siger han.

om Sommerferie-

AktiViteterne i Viby Syd:

Aktiviteterne henvender sig

til børn fra 0-18 år. Der er

mødregrupper på græs for

de alleryngste og bål og

bold om aftenen for de ældste.

Der er ikke gjort op, hvor

mange penge der er brugt

på arrangementerne, da der

er mange forskellige parter

indover.

Midlerne kommer fra partnerskabet

i Viby Syd, dvs.

blandt andet skolen, afdelingsbestyrelserne

og boligsociale

indsatser. Derudover

har Aarhus Kommunes

Aktiv Ferie-pulje støttet aktiviteterne.

boligen 9 – 2012 43


oligsocialt

Påskeløkkens

diamant

Unik legeplads samler

boligområde og skole.

Af Regnar M. Nielsen

Foto: Alex TranTran

”Er I klar? En to tre – Go! Go!

Go…!”

En 12-årig pige har med et

tryk på knappen sat spillet i

gang. Cirka 10 børn kaster sig

forbi, under og over betonmure

og -klodser i alle former.

Og ikke mindst smider

de sig imellem hinanden.

I det, der umiddelbart minder

om en overdimensioneret

flippermaskine, som er løftet

ud af glaskassen, jagter børnene

lysende satellitter. Der

er satellitter fordelt over hele

spillepladen, som er cirka 20

gange 15 meter. Børnene er

opdelt i to hold. Det ene hold

skal lokalisere og trykke på

de grønt lysende satellitter.

Det andet skal trykke på de

røde. Satellitterne skifter konstant

farve eller holder helt

op med at lyse, hvis man

kommer for sent. Så må man

finde den satellit, som nu lyser

et andet sted. Det hold,

der først regner sig frem til at

få slukket sine satellitter, vinder.

44 boligen 9 – 2012

”Yes…! Vi vandt.”

Halvdelen af børnene

strækker sig i anstrengelse og

begejstring. De andre bukker

udmattet sammen i skuffelse.

Legepladsen hedder ”Diamanten”.

Den udgør en betydelig

del af Rising skolegården

i det østlige Odense. Legepladsen

er et kunstværk.

En teknologisk bedrift og

mest af alt et produkt af et

unikt samarbejde imellem en

boligafdeling og nærskolen.

Trækker mange børn

For få år siden var Påskeløkke-kvarteret

i det østlige

Odense stærkt kriminaliseret.

Et tæt samarbejde imellem

beboere, politi, ungdomsklub

og skole fik bugt

med trusler, vold, hærværk

og anden kriminalitet, som

havde præget boligområdet.

Beboerne besluttede derfor, at

penge, der ellers var afsat til

et overvågningsanlæg i boligområdet,

i stedet skulle bruges

på en ny legeplads.

”Samtidig havde vi en snak

med den lokale skole om, at

vi gerne ville knytte skole og

boligområde tættere sammen,”

fortæller Dorte Hansen,

der er boligsocial projektleder

i Påskeløkken.

”Og sammen blev vi enige

om, at vi ville bygge unikke

legepladser,” fortsætter hun.

”Målsætningen var en legeplads,

der gav børnene en oplevelse

ud over det sædvanlige

– en legeplads der ville få

børnene til at se skolen og

deres boligområde som en

helhed. Og vi ville gerne

have noget, der var så unikt,

at det kunne tiltrække børn

fra andre dele af byen. Noget

der forbinder Påskeløkken og

Rising Skolen med noget positivt,”

fortsætter hun.

I et udvalg med repræsentanter

fra boligområdet, skolen,

Center for Kunst og Videnskab

på Syddansk Universitet

og en legetøjsfabrikant

blev "Diamanten" udviklet.

Den er en skulptur og et unikt

legeredskab. De lokale børn elsker

den. Og den er blevet et

hit blandt mange af Odenses

Legepladsen "Diamanten" er udviklet

i tæt samarbejde imellem boligorganisation,

skole og Syddansk Universitet.

Spillet handler om

at fange satelitter,

mens de stadig

lyser ens farve.

øvrige børn. Takket været

egen profil på Facebook er

”Diamanten” også kendt af

mange af Danmarks øvrige

børn.

Kommunikerer med

andre legepladser

Det er en computer, der styrer

”Diamantens” forskellige

spilvarianter, der i øvrigt udfordrer

børnene betydeligt intellektuelt.

Der skal bruges en

del matematik til at regne ud,

hvor den næste satellit tænder.

”Diamantens” computer

kommuniker nu med en mindre,

men næsten tilsvarende,

konstruktion på Påskeløkkens

legeplads. Kan man løse den

på højeste niveau, giver det et

helt særligt spil i skolegårdens

”Diamant”.

”Jeg elsker det,” siger en

forpustet Caroline Bertelsen.

”Det er meget sjovere end


Et vink med en flyttekasse

Midt i en tid, hvor nye studerende

klager over

manglende tag over hovedet,

lægger AAB Vejle sig

ekstra i selen for at få udlejet

sine ungdomsboliger.

Det sker med en kampagne

under overskriften

”Tour de ungdomsboliger”.

Kampagnen fik hjul at

køre på 21. august, da

AAB Vejle satte mini-flyttekasser

af ved en række lokaleuddannelsesinstitutioner:

Campus Vejle, Rødkilde

Gymnasium og seminariet

i Jelling. Her blev

modtagerne inviteret til

åbent hus tre dage senere

i de utraditionelle ungdomsboliger

i de gamle

bomuldsspinderier i hjertet

af Vejle.

”Der er noget for enhver

smag,” fastslår AAB i

Mini-flyttekasser af denne slags blev

hældt af på uddannelsesinstitutioner

forud for et åbent hus 24. august.

en pressemeddelelse og uddyber mulighederne: ӯnsker man

fred og ro til studierne, har man sin egen lejlighed. Ønsker man

at tage del i det sociale liv, er der et stort fællesrum med toiletter

og adgang til udvendigt torv. Der er fælles vaskeri, en flink

vicevært, som hjælper med mange praktiske ting, og der er fri

adgang til internet. Yderligere er det et lukket miljø med porttelefon,

hvilket giver en tryghed, som de unge – og deres forældre

– sætter rigtig stor pris.”

AAB Vejle gennemfører hvert år en ungdomsboligkampagne.

New

Først almene –

så i huslejenævnet

Andre end Randersegnens Boligforening har haft problemer

med at leve op til forventningerne i de skandaleramte

ustøttede projekter, som førte til organisationens

konkurs. Bygherren Michael Rasmussen, som

måtte overtage 27 af boligerne, har i mellemtiden været

en tur i huslejenævnet.

En gruppe beboere fik her medhold i klager over

manglende udbedring af fejl og mangler, skriver Randers

Amtsavis. Han har fået en frist til 1. oktober til at

udbedre forholdene. Michael Rasmussen kan dog ikke

uden videre leve op til afgørelsen, da han ifølge avisen

er gået konkurs.

New

Annonnce

Underskud efter

bortvisning

BYGHERRE

RÅDGIVNING

Olav Holst Hansen

bygherrerådgiver

kort nyt

En bortvisning af forretningsføreren er blevet dyr for Sorø

Boligselskab. 2011-regnskabet i boligselskabet viser et minus

659.000 kroner, hvoraf den dominerende del skyldes den

bratte afsked med forretningsfører Per Carstensen. Det fremgår

af boligselskabets hjemmeside.

Mankoen behøvede imidlertid ikke se helt så voldsom ud.

Udgifterne efter bortvisningen kunne være fordelt på to år.

”Vi valgte at tage dem i et år, for så er det det. Vi har

brugt rigtig meget tid på den sag i 2011, og på den her

måde behøver vi ikke skulle beskæftige os med den, når vi

skal lave det næste regnskab,” siger formanden for Sorø Boligselskab,

Niels Jørgen Pedersen, til avisen Sjællandske.

Per Carstensen var før i tiden i Sorø forretningsfører i det

tidligere Boligselskabet af 1939 i Holbæk, som han også forlod

i utide. Han tiltræder i september et job inden for en anden

branche.

New

Kundens tilfredshed er vores styrke!

Bastian Gruppen har specialiseret sig i bygherrerådgivning,

baseret på betydelig erfaring som

bygherre på en række projekter i eget regi og som

bygherrerådgiver for almennyttige boligprojekter.

Bastian Gruppen

som bygherrerådgiver er garant for:

• Overholdelse af budget

• Tryghed og sikkerhed

• Effektiv projektledelse

• Personligt engagement

BASTIAN GRUPPEN

Emil Møllers Gade 41

8700 Horsens

Tlf. 3034 2717

ohh@bastian-gruppen.dk www.bastian-gruppen.dk

boligen 9 – 2012 45


farlig renovering

Stærk kritik af

entreprenør

Store træplader fløj rundt, biler blev smadret,

og flugtveje var spærret. Beboere på vildtbanegård

ved københavn føler, at renoveringen af

deres lejligheder skete på bekostning af deres

sikkerhed.

Af Kenneth Wöhlisfelt

”I en måned sov jeg med en

økse ved min side,” sådan siger

Thomas, der bor i lejlighed

på Vildtbanegård i Ishøj

ved København. Den drabelige

sengekammerat skulle

hjælpe Thomas ud af sin lejlighed,

hvis det brændte. Den

eneste flugtvej fra soveværelset

var nemlig igennem vinduet

– og det var spærret i

over en måned på grund af

renoveringen af hele bebyggelsen.

”Det burde højest have taget

en dag eller to,” mener

Thomas, der også blev noget

chokeret, da han opdagede,

at entreprenøren havde slået

røgalarmen i opgangen fra.

”Jeg må sige, at det føltes

meget utrygt. Jeg har også oplevet,

at store træplader er faldet

ned under ombygningen

og ødelagt syv biler, der holdt

parkeret. Nogen kunne jo

være blevet slået ihjel,” siger

han. Et par dage senere dukker

en kraftig efterårsstorm

op, og så begynder træpladerne

på deres anden flyvetur.

”Heldigvis er der ingen, der

bliver ramt, men jeg troede,

at entreprenøren havde tøjret

dem fast.”

Thomas ønsker ikke sit ef-

46 boligen 9 – 2012

ternavn nævnt, men en anden

beboer på Vildtbanegård,

Carsten Eghøj, vil gerne

støtte Thomas i hans forklaring:

En truck midt på

en mørk cykelsti

”Vi var lige flyttet ind, så det

var en ret voldsom oplevelse

for os, at der pludselig fløj

store plader rundt i luften.

Det så ud som om, at de kom

oppe fra taget, men de kan

også have ligget højt oppe på

stilladset. Utroligt at ingen

kom til skade. En sen aften så

jeg også, at der var parkeret

en truck med gaflerne trukket

op i ca. en meters højde.

Den stod midt på en mørk

cykelsti – nogen kunne jo

være kommet slemt til

skade.”

Og Thomas og Carsten Eghøj

står ikke alene med deres

kritik af NCC, der har stået

for renoveringen af det almene

boligbyggeri. Også de

23 ansatte ejendomsfunktionærer,

gartnere og mekanikere

på Vildtbanegård har

klaget over entreprenøren.

”Jeg har set, at børn har leget

under NCC’s lastbiler herude.

Jeg har oplevet, at der

ikke er blevet afspærret, da

I forbindelse med renoveringen løfter entreprenøren NCC denne otte meter

høje brønd hen over en skolesti. Bemærk, at der ingen afspærring er i

forbindelse med arbejdet. Billedet er taget af Thorbjørn Guttesen, der arbejder

som gartner på Vildtbanegård. Ifølge Guttesen bar ingen af de ansatte

fra NCC sikkerhedshjelm under arbejdet. ”Det er et rent held, at der

ikke kom nogen på stien, mens arbejdet stod på, siger han. NCC påstår til

gengæld, at der var afspærret. Foto taget af beboer.

man gravede et otte meter

dybt hul til en kloak, og så

har jeg selv taget et billede,

hvor NCC løfter en otte meter

høj brønd lige hen over

en skolesti – uden afspærring.

Det er ufatteligt, at ingen er

kommet til skade,” fortæller

Thorbjørn Guttesen, der er

gartner på Vildtbanegård.

Inspektør sygemeldt

”Jeg har ikke rigtigt været

inde i de sager – og den inspektør

her fra Vildtbanegård,

der havde sin daglige

gang på byggepladsen, er desværre

sygemeldt, men jeg har

da hørt om én sag, hvor der

ikke skulle være spærret af i

forbindelse med en større udgravning,”

siger Peter Kjærgaard,

der er forretningsfører

på Vildtbanegård.

Til kritikken siger Brian

Hasfeldt, der er senior projektchef

i NCC Construction:

”Vi havde da nogle problemer

i forbindelse med en stor

efterårsstorm, hvor nogle træplader

fløj rundt og ødelagde

nogle biler, der holdt parkeret.

Men det har vi ordnet

med forsikringen. Det er også

korrekt, at vi havde nogle

problemer med, at børn gik

ind under vores lastbiler og

legede. Vi mener dog, at de

ikke respekterede vores afspærringer.

Vi gjorde så efterfølgende

det, at vi satte nogle

permanente afspærringer

op.” Brian Hasfeldt siger, at

NCC også havde et rigtig

godt samarbejde med Arbejdstilsynet

om byggepladsen,

men erkender, at virksomheden

fik et påbud fra tilsynet,

fordi der ikke var afspærret

omkring udgravningen

til en brønd.

fAktA

• Vildtbanegård er et alment

boligselskab i Ishøj ved København

• Selskabet råder over 1.800

lejemål med forskellige lejlighedstyper

• I 1971 flyttede de første beboere

ind

• NCC har renoveret Vildtbanegård

for ca. 350 millioner

kroner

• Arbejdet har taget tre år

• 130 medarbejdere har arbejdet

på renoveringen

• NCC har netop afsluttet renoveringen

af Vildtbanegård

– tre måneder før tid.


Parkudstyr

Nyt design

I BOLIGFORENINGEN

Gynge med lyd

Udendørs

fitness

Legeplads med lys

HAGS Danmark A/S | Legepladser · Parkudstyr · Fitnessudstyr | Tlf. + 45 35 27 40 40 | info@hags.dk

Bredbånd fra

kun 99 kr.

Og der er fart nok til alle...

Dansk Kabel TV leverer lynhurtigt internet til faste lave priser

Med bredbånd fra Dansk Kabel TV er I først og fremmest sikret en stabil og hurtig

forbindelse, med bredbåndspriser fra kun 99 kr. pr. md., og der er fart nok til alle.

I kan vælge mellem flere forskellige løsninger - vi har også en løsning, der passer

FAGRE NY VERDEN

Se mere på...

www.danskkabeltv.dk/kun

eller kontakt vores salgsafdeling

på telefon

69 12 13 10.

Se videoerne på

vores hjemmeside

www.hags.dk

til lige netop jeres anlæg og forening. I kan også bruge os til installation og

service. Vi har kompetencer indenfor bolignet, dørtelefoner, overvågning og

meget mere. For mere information besøg www.danskkabeltv.dk/kun eller kontakt

vores salgsafdeling på telefon 69 12 13 10.

boligen 9 – 2012 47


miljø

Spar (endnu) mere energi

Almene boligorganisationer har gjort en stor indsats for at skære i

forbruget, men regningen for varme, el og vand kan komme endnu

længere ned, viser et demonstrationsprojekt.

Af Jan Kaare Foto: Stefan Kai Nielsen

Halvdelen af potentialet for energibesparelser i almene boliger udnyttes ikke i dag, mener nogle

fagfolk på området. Andre peger på et mindre omfang, men de fleste er enige om, at der er

penge at tjene, hvis sektoren bliver bedre til at arbejde med energibesparelser.

”Der er flere områder, hvor der er plads til forbedringer, og jeg er ikke i tvivl om, at en mere

gennemarbejdet indsats vil føre til, at beboerne kan tjene flere penge ved energibesparelser,” siger

Martin Dam Wied.

Han er projektleder i Kuben Management, der sammen med blandt andre BL – Danmarks Almene

Boliger, Dansk Byggeri og boligadministrationen KAB har været med i et demonstrationsprojekt

om energibesparelser, som er gennemført for Energistyrelsen.

Projektet er endt med at sætte fokus på fire områder:

1

Brug EMO rigtigt

Energimærkningsordningen,

kaldet EMO, skal med i den

overordnede målsætning og

planlægning for hele den enkelte

bebyggelse og for hele

boligorganisationen. Mange

steder er energimærket en ting

og drifts- og vedligeholdelsesplaner

noget andet.

”Der er eksempler på, at arbejder

bliver sat i gang, uden

at der er taget hensyn til det,

der står i EMO-rapporten,” siger

Martin Dam Wied.

”Dermed bliver det dyrere,

når der skal gennemføres energibesparelser.

Det er for eksempel

ikke smart først at reparere

taget og bagefter skulle

i gang med at ændre ventilationen

på loftet for at gøre den

mere effektiv. EMO bør bruges

som supplement eller analyseredskab,

når der planlægges i

den enkelte afdeling og i hele

boligorganisationen.

48 boligen 9 – 2012

2

Få overblik over

finansiering

Mangel på viden om finansiering

kan være en barriere for

store energirenoveringer. Det

gælder om at udnytte alle muligheder

for at få prisen ned og

for at vise, at energirenovering

kan betale sig for beboerne, og

at de ikke fører til stigende

husleje.

”Der burde ikke være underskud

af viden i boligorganisationerne,

men det kan godt

være, at der er det i afdelingerne.

Det er selvfølgelig vigtigt,

at alle er med på, hvor

egenfinansiering kan suppleres

af fx egen trækningsret” siger

afdelingschef Bjarne Zetterstrøm,

der har været BL’s repræsentant

i gruppen bag projektet.

3

Incitament-

strukturen

skal i top

Alle aktører, der er involveret i

energibesparelser, skal arbejde

i samme retning. Hvis beboerne

glemmer at bruge indstillingerne,

nytter det ikke noget,

at der anskaffes et energirigtigt

ventilationsanlæg. Og hvis

ejendommens funktionærer

ikke har ordentlig styr på det

nye lysanlæg, falder strømforbruget

ikke.

”Det handler meget om at

dele den viden, der er om

energibesparelser, og om at

inddrage alle relevante i det

enkelte projekt. Lejerne behøver

ikke vide alt om de tekniske

installationer, men jo større viden

og mere opbakning der er,

jo nemmere er det at få et

godt resultat ud af energirenovering,”

siger Martin Dam

Wied.

4

Vælg den rigtige

udbudsform

Det er begrænsningen i energiforbruget,

der tæller. Derfor

er det en god ide at begynde

med at bestemme, hvilke mål

et projekt skal nå. Hvordan skal

lysmængden eller varmeforsyningen

være ved et bestemt

energiforbrug? Herefter er det

så op til leverandøren at leve

op til kravene. Det er også en

god ide at bygge incitamenter

ind, så både beboerne og leverandøren

får noget ud af det,

hvis besparelsen bliver endnu

større.

Det sikrer, at leverandøren

tænker kreativt og inddrager

de mest energioptimale løsninger,

mener Martin Dam Wied.

Bjarne Zetterstrøm:

”Der er ingen tvivl om, at

der er penge at spare ved at

have fokus på de fire områder,

men en del energibesparelser

vil ikke kunne gennemføres,

fordi de ikke er rentable. Økonomien

for beboerne vil fortsat

spille en vigtig rolle, uanset

hvor dygtig boligorganisationerne

bliver.”


Nye LED-elpærer er en central del af

energispareløsningen i Vigerslevgård.

Nye armaturer i Vigerslevgårds køkkener

har ført til et lavere forbrug af vand.

Ejendomsfunktionær Frank Jæger

ved det nye energibesparende

ventilationsanlæg i Vigerslevgård.

projekt giVer penge på kontoen

Beboerne i Vigerslevgård, en AKB-boligafdeling i Valby, der administreres

af KAB, er glade for, at ejendommen blev udset til at være med i

Energistyrelsens energispareprojekt. Resultatet er, at de årligt bruger

for 130.000 kroner mindre energi og vand.

”Det er vigtigt at spare på forbruget af el, varme og vand. Når det samtidig

betyder færre udgifter, har sådan et projekt vores fulde opbakning,”

siger afdelingens formand, Mona Fasen.

Vigerslevgård havde lige været igennem en renovering, da projektet

blev sat i gang for tre år siden. Alligevel viste det sig, at en ny brugsvandspumpe,

nye ventilationsanlæg, nye vandarmaturer og anskaffelse

og detaljeret regulering af LED-belysning i opgange, kældre og ude

kunne føre til store besparelser.

325.000 kroner er der blevet investeret. Beboerne tjener derfor penge

på projektet efter kun tre år.

boligen 9 – 2012 49


forvaltningskonferencen

50 boligen 9 – 2012

Af Kristoffer Friis Sørensen,

Michael Thorberg og

Regnar M. Nielsen Foto: Alex Tran

Forvaltningskonferencen blev afviklet i dagene

21.-22. august på Hotel Nyborg Strand.

Der deltog 240 direktører, forretningsførere

og andre ledende medarbejdere fra landets

mange boligorganisationer.

klar til videre forvaltning

Der var ingen mulighed for at søge helle eller anden beskyttelse, da den

almene boligsektors professionelle ledere var samlet på årets forvaltningskonference.

Boligorganisationer fik deres kundeservice kulegravet. Dumpede den, måtte ledere stå

til ansvar og forklare sig. Eksistentielle spørgsmål som ”Skal vi stå stille? Skal vi udvikle os?

Og i bekræftende fald til hvad?” blev ambitiøst drøftet. Det samme blev problematikken

med udkants/vandkants-Danmark og meget mere.

kundeservice

anno 2012

tomme boligorganisation boliger, er servicen i Frederikshavn helt i top. var En i boligorga- videoen villig til

nisation at hente i Frederikshavn Martin Ljung var Krabbe i videoen om aftenen, villig til at for at han

hente kunne Martin se boligen. Ljung Krabbe Omvendt om var aftenen, servicen for at i områder, han

kunne hvor se der boligen. ikke er Omvendt tomme boliger, var servicen men derimod i områder, lang

hvor ventetid der ikke på er en tomme bolig, boliger, til at overse. men derimod Johanne Rytter lang Han-

ventetid sen blev på en hos bolig, en københavnsk til at overse. boligadministration Johanne Rytter slet

Hansen og ret blev nægtet hos en personlig københavnsk betjening. boligadministra-

Hun blev henvist til

tion hjemmesiden, slet og ret nægtet som på personlig ingen måde betjening. kunne Hun tilfredsstille

Afsløringer, selverkendelser og bortforklaringer var blev hendes henvist spørgsmål. til hjemmesiden, som på ingen måde

stærkt underholdne ingredienser, da forvaltningskonforvaltnings-

kunne Videoen tilfredsstille udløste hendes under spørgsmål. ledelse af TV Avisens Klaus

ferencenkonferencen satte satte fokus fokus på, på, hvilken hvilken service service boligorganisaboligor- Videoen Bundgård udløste Povlsen under en betydelig ledelse af debat TV Avisens på konferencen.

tionerneganisationerne giver de giver boligsøgende, de boligsøgende, når de når henvender de hen- sig. Klaus Bundgård Povlsen en betydelig debat på konvender

En nuværende sig. og en forhenværende journalistprakferencen.tikant En nuværende i BL’s presseafdeling og en forhenværende var op til forvaltningskonfejournalistrencenpraktikant

gået i BL’s ”under presseafdeling cover”. Johanne var op Rytter til

Hansen forvaltningskonferencen ringede til seks boligorganisationer

gået ”under co-

øst ver”. for Johanne Storebælt. Rytter Hver Hansen gang ringede lød det i til forve- seks

jen boligorganisationer forberedte spørgsmål: øst for ”Undskyld! Storebælt. Hver Kan I

hjælpe gang lød mig det med i forvejen en lejlighed?” forberedte spørgsmål:

Martin ”Undskyld! Ljung Krabbe Kan I hjælpe havde mig en helt med tilsva- en

Se”under cover”-videoen

lejlighed?” rende opgave. Hans opringninger landede

på www.blboligen.dk

bare Martin vest Ljung for bæltet. Krabbe Formålet havde med en helt øvelsen tilsva-

var rende at undersøge opgave. Hans serviceniveauet opringninger i landede forskellige

bare boligorganisationer.

vest for bæltet. Formålet med øvelsen

Klaus Bundgård Povlsen

Ud var af at anstrengelserne undersøge serviceniveauet kom der en i videoforskelfilm,lige boligorganisationer.

hvor man fulgte de to unge menneskers

Ud boligsøgning, af anstrengelserne og den kom behandling der en video- de

fik. film, hvor man fulgte de to unge menneskers

Kun boligsøgning, en konklusion og kunne den behandling efterfølgende de

drages. fik. I områder hvor der er mange

tomme Kun en boliger, konklusion er servicen kunne helt efterfølgende i top. En

drages. I områder hvor der er mange


Den almene boligsektor

Udvikling eller afvikling

Skal den almene sektor i fremtiden

kun forvalte boliger, eller tør den

også udvikle sig og binde an med andre

nødvendige opgaver. Det drøftede

direktør i KAB, Jesper Nygård,

kommunikationsrådgiver Svend Gunbak

og BL’s formand, Palle Adamsen.

Ifølge Jesper Nygård er den offentlige

sektor under et betydeligt pres.

Stadig flere forventer at

modtage ydelser og

service, mens stadig

færre ønsker

at betale dem.

”Skal velfærdenopretholdes,

må andre

tage over eller

være med til at

løfte opgaverne.

Det kan være civilsamfundet,

der består af

foreninger

og

Svend Gunbak

organisationer

som

os. Og det

kan være

virksomheder.

Mange

ting kan fremover foregå i samarbejde

imellem det offentlige, os og

virksomheder. Men vi skal have modet

til at være dem, der tager initiativet.

Som det eksempelvis allerede er

sket med rigtig mange boligsociale

initiativer,” sagde Jesper Nygård.

Chancerne for succes er gode. I

hvert fald ifølge kommunikationsrådgiver

Svend Gunbak. Der også er ekspert

i blandt andet lobbyisme.

”I modsætning til for ti år siden er

den almene boligsektor i dag i en position,

hvor I kan tale med alle politikere.

I udfører jeres rolle med faglig

kompetence, og der hersker stor respekt

om jer. BL er blevet en moderne

interesseorganisation, der har

større politisk indflydelse end selv

Dansk Industri. Fremtiden er lys.

Mulighederne er mange… Her og

ude i verden. I har et godt produkt,

som eksempelvis kan sælges til kineserne.

Men I skal turde tage

mulighederne, når de kommer,

sagde Svend Gunbak.

BL’s formand, Palle Adamsen,

bakkede op om, at sektoren

skal udvikle sig.

”Ellers bliver vi i fremtiden

kun et tilbud for dele af middelklassen,

og dem der ikke har mulighed

for at bo andre steder,” sagde han.

Men han understregede også, at vi

skal vide, hvad vi gør. Og ikke kaste

os over alt. For det er ikke alt, vi har

forstand på.

Alment trylleri

Han har optrådt for blandt andre dronning Magrethe, og han har vundet store

priser. Men højdepunktet i tryllekunstner/standupper Rune Klans karriere var givetvis,

da han tirsdag eftermiddag indtog scenen på forvaltningskonferencen.

Mangen et velmenende alment hjerte kom på arbejde i løbet af de tre kvarters

tryllekunstere fra en fænomenalt morsom og opmærksom Rune Klan.

Rune Klan

boligen 9 – 2012 51


ædel kappestrid og

bedre hjemmesider

Offentlige hjemmesider har i den sidste

halve snes år gennemgået en markant

forbedring, så de nu på mange områder

sætter standard for, hvad god kommunikation

på nettet er. Midlet har været ædel

kappestrid imellem kommuner, ministerier

og andre offentlige institutioner, som

har deltaget i konkurrencen om at blive

”Bedst på nettet”.

På forvaltningskonferencen blev en lignende

konkurrence skudt i gang. På næste

års konference vil man således kåre

”Bedste boligorganisation på nettet”. Bag

konkurrencen står BL og Rambøll, der

også igennem alle årene har været den

fagligt og praktiske operatør på den offentlige

kåring af de bedste hjemmesider.

Inspiration fra Ikea

52 boligen 1 – 2012

BEDSTE

Boligorganisation

PÅ NETTET

”Vi har valgt at samarbejde med Rambøll,

fordi de har en helt unik knowhow

og praktisk viden i forhold til at vurdere

og give feedback, når det gælder om at

kommunikere godt og klart på nettet,”

sagde kommunikationschef Michael Thorberg

ved præsentationen af ”Bedste

boligorganisation på nettet”.

Konsulent Marie Krüger Friborg fra

Rambøll fortalte om konceptet – både

som det har fungeret i det offentlige – og

som det ser ud tilpasset almene boligorganisationer.

Tilmeldingen til konkurrencen

løber hele efteråret, og screeningskriterierne

fordeler sig på tre hovedområder:

Navigation, brugervenlighed, åbenhed

og nytteværdi.

Kundeservice var et stort tema på forvaltningskonferencen. Og der blev

givet flere bud på, hvad det er. Et af budene kom fra møbelfimaet Ikeas

HR-chef, Pernille Hagild.

Ifølge HR-chefen opererer møbelgiganten IKEA i sine varehuse verden

rundt ud fra et skarpt værdisæt, som sætter kunden i centrum i hele

organisationen.

“Jeg har hørt meget produktsnak i dag og ikke så meget kundesnak.

God kundeservice er i den grad også en ledelsesopgave. Det handler

om at stille tydelige krav og forventninger, men det starter hos

ledelsen. Møbler er et middel for IKEA til at skabe en hverdag

for kunderne, men vi bliver nødt til at kende dem og kunne

sætte os i deres sted,” sagde Pernille Hagild.

“Prøv at træde ud og stå ved siden af kunden og fornem,

hvor de er og svar dem. Oplev de følelser. Så kan i

også bedre give en forklaring, der giver mening,” rådede

hun videre.

Pernille Hagild

Marie Krüger og

Michael Thorberg

”Vi lægger også de helt præcise kriterier

frem på BL’s hjemmeside, så alle deltagere

på forhånd kan se helt præcist,

hvad de bliver vurderet ud fra. Og når

deltagerne modtager Rambølls resultater,

er der mulighed for de deltagende boligorganisationer

til at spørge ind til, hvorfor

de har fået de point, de har fået,” forklarede

Marie Krüger Friborg.

Selve screeningen af deltagernes hjemmesider

vil finde sted i marts og april,

dialogen imellem Rambøll og deltagerne

ligger sidst i april, mens nomineringerne

vil blive offentliggjort i Boligens juli/

august-nummer.

Læs mere om ”Bedste boligorganisation

på nettet” på BL’s hjemmeside.

Læs mere om

forvaltningskonferencen

på www.blboligen.dk


Tænk GRØNT og spar penge

DET ER IKKE DYRERE AT VÆLGE MILJØRIGTIGT

MØD OS PÅ

BOLIND MESSEN

- og få gode råd til hvordan du kan

spare på vandet og energien og

samtidig spare penge i din boligforening.

På Bolind messen præsenterer vi bl.a.

Ceraplan Eco armaturet til både håndvask

og køkken. En revolution som giver øjeblikkelige

besparelser på varmtvandsforbruget.

Køkkenarmatur

Køkkenarmatur

20.-22.

SEPTEMBER

www.idealstandard.dk

Ceraplan ECO

Håndvaskarmatur

KOLD START

- både til køkken og bad

Kontant besparelse på energiforbruget

- allerede første gang du åbner

KERAMISK

INDSATS

DIN PROFESSIONELLE LEVERANDØR

- når det gælder armatur- og bruseløsninger til boligforeningen

Keramisk kartouche Click anordning Vandsparer

Kold start

Flexslanger 3/8”


kurser

kulturforståelse

Deltagere

Ansatte i boligorganisationerne.

Formål

At få en større forståelse og

indsigt i egen og andres kultur,

så man bliver bedre til at

kommunikere og undgå misforståelser

og problemer i

hverdagen.

Emner

• Viden om andre kulturer,

Dato: d. 2/10 til 3/10 2012

Tid: Tirsdag kl. 9 til onsdag kl. 16

Sted: Scandic Hotel, Odense

Pris: 4.800 kr.

Kursusnr.: 2011­0416

Dato: d. 13/11 til 14/11 2012

Tid: Tirsdag kl. 9 til onsdag kl. 16

Sted: Scandic Hotel, Aarhus V

Pris: 4.800 kr.

Kursusnr.: 2011­0417

tid til nyt?

Finansiering af arbejder i afdelingen

Deltagere

Alle med interesse for emnet.

Det er dog en stor fordel at

have deltaget på et budgetkursus

forud for dette kursus.

Formål

At få kendskab til indholdet

og forløbet i en renoveringssag

og at skabe overblik over

de mange typer arbejder i afdelingen

og på deres finansiering.

Indhold og emner

En gennemgang af reglerne

om og forskellene på vedligeholdelse,

fornyelse, modernisering

og råderet med fokus

på deres forskellige former for

finansiering. Ved hjælp af

Dato: d. 5/10 til 7/10 2012

Tid: Fredag kl. 17 til søndag kl. 13

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.300 kr.

Kursusnr.: 2011­0203

54 boligen 1 – 2012

om etniske minoriteter og

om islam i hverdagen

• Værktøjer til bedre at

kunne kommunikere på

tværs af kulturer og dermed

forebygge kulturrelaterede

konflikter

• Bevidsthed om egne fordomme

og om betydningen

heraf

• Katalog over konkrete

værktøjer til videre brug

konkrete eksempler gennemgår

vi desuden forløbet og afdelingsbestyrelsens

rolle i en

renoveringssag.

• Vedligeholdelse og

fornyelse

• Modernisering og

forbedring

• Individuel og kollektiv

råderet

• Henlæggelser, lån eller

tilskud

• Bygherrerollen

• Forløbet i en renoveringssag

• De involverede parter i en

renoveringssag

• Godkendelse af projektet

på afdelingsmødet

temadag om ansættelsesret

På denne temadag kan du få

genopfrisket nogle problemstillinger

på et område, der

flytter sig hele tiden.

Deltagere

Alle med arbejdsgiveransvar

og med generel interesse for

emnet.

Indhold og emner

En brugbar introduktion til

personalejuraen i hele ansættelsesforløbet

fra stillingsopslag

til ansættelsesforløbets

ophør. Gennemgangen af

stoffet ses med "arbejdsgiverøjne".

Emner

• Generel introduktion til

området

• Ansættelsesaftalen, herunder

lovkrav, væsentlige

vilkår m.m.

tomme boliger

Deltagere

Temadag for direktører/forretningsførere

eller ledende

medarbejdere.

Indhold og emner

Tomme boliger er en aktuel

og alvorlig udfordring for

flere boligorganisationer.

Der må handling til, hvis

ikke boligorganisationens

Tid, sted og kursusnr.:

dispositionsfond skal lide

alvorlig overlast!

BL inviterer til 4 temadage,

hvor regler og bestemmelser

vedr. følgende mulige løsninger

gennemgås:

• Etablering af erhverv

• Ommærkning

• Nedrivning

• Salg

Dato: d. 22/10 2012 Scandic Aalborg kursusnr.: 2011­0426

d. 25/10 2012 Scandic Herning kursusnr.: 2011­0427

d. 6/11 2012 Comwell Middelfart kursusnr.: 2011­0428

d. 7/11 2012 Scandic Ringsted kursusnr.: 2011­0429

Tid: Kl. 10.00­15.30

Pris: 1.900 kr.

• Ansættelsessamtalen vedrørende

oplysningspligt m.m.

• Midlertidig ansættelse

• Ansættelsesforløbet, herunder

hovedreglerne ved

barsel, sygdom, IT-politik

m.m.

• Ansættelsesforholdets ophør,

herunder varslingsregler,

afskedigelsesformer,

begrundelse for opsigelse,

ferieafholdelse m.m., ophør,

herunder varslingsregler,

af skedigelsesformer,

begrundelse for opsigelse,

ferieafholdelse m.m.

• Der udleveres relevant

undervisningsmateriale, og

der vil være gruppeopgaver

i løbet af dagen

• Interessante eksempler på

personalesager, som kan

bringes op i plenum er velkomne

på dagen

Dato: d. 24/10 2012

Tid: Onsdag kl. 10­17

Sted: Radisson SAS H.C. Andersen, Odense

Pris: 1.900 kr.

Kursusnr.: 2011­ 0277


September

n Udlejning

Mandag d. 10. september til

onsdag d. 12. september

Kursusnr.: 2011­0249

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 7.250 kr.

n Tynde ventelister

Onsdag d. 12. september

Kursusnr.: 2011­0432

Sted: Comwell, Middelfart

Pris: 1.300 kr.

n Grunduddannelsen for

administrative medarbejdere

(kursusdag 1)

Onsdag d. 12. september

Kursusnr.: 2011­0237

Sted: Boligselskabernes Hus,

København

Pris: 14.000 kr. (hele udd.)

n Tynde ventelister

Onsdag d. 19. september

Kursusnr.: 2011­0433

Sted: Scandic Hotel, Ringsted

Pris: 1.300 kr.

n Kort budgetkursus

Fredag d. 21. september til

lørdag d. 22. september

Kursusnr.: 2011­0202

Sted: Scandic Hotel, Aalborg

Pris: 3.275 kr. (2.400 kr. uden

overnatning)

Annonce

• BORD/BÆNKE •

Varmgalvaniseret stålstel

PLANKEBORD

Bordplade 180x74 cm.

42 mm planker.

1 stk. 3.998,-

3 STK. 8.998,-

n Fraflytning – for valgte

Fredag d. 21. september til

lørdag d. 22. september

Kursusnr.: 2011­0207

Sted: Scandic Hotel, Aarhus V

Pris: 3.275 kr. (2.400 kr. uden

overnatning)

n Bestyrelsens ansvar

Fredag d. 21. september til

lørdag d. 22. september

Kursusnr.: 2011­0210

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.150 kr.

n Konference for

afdelings bestyrelser

Fredag d. 28. september til

søndag d. 30. september

Kursusnr.: 2011­0197

Sted: Scandic Bygholm Park,

Horsens

Pris: 5.000 kr.

Oktober

n Ind- og fraflytning

Mandag d. 1. oktober til

tirsdag d. 2. oktober

Kursusnr.: 2011­0251

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.800 kr.

n Lovpligtig

arbejdsmiljø uddannelse

Mandag d. 1. oktober til

onsdag d. 3. oktober

Kursusnr.: 2011­0279

Sted: Boligselskabernes Hus,

København

Pris: 5.700 kr.

BOEL Denmark · Løgtenvej 41 · 8543 Hornslet

Besøg www.boeldenmark.com

Tlf. 86 17 10 07

DANSK

PRODUCERET

GENBRUGSPLAST

Bordplade 180x74 cm.

40 mm planker.

1 stk. 7.998,-

3 STK. 19.998,-

Kan fastgøres

til underlag

12 SIDDEPLADSER

Bordplade 260x110 cm.

42 mm planker.

1 STK. 9.998,-

Priser excl.

moms og levering

n Synskursus (Modul 1)

Mandag d. 1. oktober

Kursusnr.: 2011­0272

Sted: Scandic Hotel, Aarhus V

Pris: 3.825 kr.

n Kulturforståelse

Tirsdag d. 2. oktober til

onsdag d. 3. oktober

Kursusnr.: 2011­0416

Sted: Scandic Hotel, Odense

Pris: 4.800 kr.

n Tid til nyt?

Fredag d. 5. oktober til

søndag d. 7. oktober

Kursusnr.: 2011­0203

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.300 kr.

n Boligøkonomi (modul 1)

Mandag d. 8. oktober til

tirsdag d. 9. oktober

Kursusnr.: 2011­0253

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 21.250 kr. (hele udd.)

n Udvikling af

beboerdemokratiet

Mandag d. 8. oktober

Kursusnr.: 2011­0214

Sted: Scandic Hotel, Roskilde

Pris: 1.300 kr.

n Udvikling af

beboerdemokratiet

Torsdag d. 11. oktober

Kursusnr.: 2011­0215

Sted: Scandic Hotel, Odense

Pris: 1.300 kr.

FARVEPRØVER PLAST

Genbrugsplast i 2 farver

- 100% vedligeholdelsesfri

kalender

n Bygherreuddannelsen

(modul 1)

Mandag d. 22. oktober til

tirsdag d. 23. oktober

Kursusnr.: 2011­0267

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 15.750 kr. (hele udd.)

n Tomme Boliger

Mandag d. 22. oktober

Kursusnr.: 2011­0426

Sted: Scandic Hotel, Aalborg

Pris: 1.900 kr.

n Ansættelsesret

Onsdag d. 24. oktober

Kursusnr.: 2011­0277

Sted: Radisson SAS

H.C Andersen, Odense

Pris: 1.900 kr.

n Tomme Boliger

Torsdag d. 25. oktober

Kursusnr.: 2011­0427

Sted: Scandic Hotel Regina,

Herning

Pris: 1.900 kr.

n Budgetkursus

Fredag d. 26. oktober til

søndag d. 28. oktober

Kursusnr.: 2011­0199

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.300 kr.

n Grundkursus for

afdelings bestyrelser

Fredag d. 26. oktober til

søndag d. 28. oktober

Kursusnr.: 2011­0193

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.300 kr.

n Udvikling af

beboerdemokratiet

Mandag d. 29. oktober

Kursusnr.: 2011­0216

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 1.300 kr.

n Budget og regnskab

Onsdag d. 31. oktober til

fredag d. 2. november

Kursusnr.: 2011­0247

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 7.250 kr.

n Kurser for valgte

n Kurser for ansatte

n Kurser for ansatte og valgte

Se alle kurser på: www.bl.dk

boligen 9 – 2012 55


anmeldelse

Byer skal

skabes til

den rigtige

hastighed

kunstmuseet Louisiana har en lang tradition

for udstillinger om arkitektur. Den nyeste er

værd at gæste, hvis man funderer over, hvad

der gør en by til et godt sted at være.

Af Michael Thorberg

Man bevæger sig i et

af de mørke, dybereliggendeudstillingsrum

på Louisiana

i Humlebæk og træder

ind i et rum bestående af en

270 grader, kridhvid, cirkulær

gulv-til-loft-skærm med

en diameter på 12 meter. En

person, en fodgænger, skridter

skærmen igennem. Det

tager alligevel nogle øjeblikke:

For et menneske til

fods skyder kun en hastighed

på cirka fem kilometer i

timen.

Deri ligger en væsentlig

pointe, viser det sig hurtigt.

Og nej, det er ikke en modernistisk

kunstinstallation,

man som museumsgæst er

trådt ind i. Det er til gengæld

56 boligen 9 – 2012

en meget overbevisende

show-argumentation for, at

byer, boliger og pladser skal

tilpasses mennesket og ikke

omvendt.

En banal sandhed? Måske.

Alligevel dokumenterer det

tyve minutter lange show

bestående af billeder, film,

lyd, tal, tekst, tale og grafik,

at det snarere er undtagelsen

end reglen, at vores byrum

som udgangspunkt er skabt

ud fra eksempelvis en fodgængers

sanser og behov, når

man bevæger sig med fem

kilometer i timen. Mange

steder er skabt med udgangspunkt

i helt andre hensyn,

eksempelvis bilerne, der med

50-60 kilometer i timen bevæger

sig igennem byen. Ga-

ders forløb er tilpasset bilernes

hastighed, og skiltenes

størrelse er tilpas stor. De

skal jo kunne aflæses i farten.

Lyder det kedsommeligt og

pegefingeragtigt? Det er det

ikke. Man bliver fastholdt,

udfordret og underholdt undervejs

i showet.

Mainstream – og dog?

Skaberen af den cirkulære

fortælling på Louisiana er

den danske arkitekt Jan

Gehl, som igennem karrieren

har skrevet internationalt

anerkendte bøger om livet

i byerne – og imellem

husene. Men han har også

mange steder på kloden i

praksis skabt byrum med ud-

gangspunkt i det enkelte

menneskes behov. Det er

blandt andet sket i London,

New York, Guangzhou, Sidney

og København. Næste

opgave skulle efter sigende

være Moskva.

Jan Gehls argumenter betragtes

sikkert af mange som

nærmest mainstream-tænkning

i dagens danske byplanlægning.

Og alligevel ikke. I

det cirkulære show dukker

der fx ganske friske fotos op

fra øde og mennesketomme

områder i den ny Ørestad! Et

diskret men tilpas besk hint

om, at vi heller ikke i Danmark

til fulde har lært at

skabe ordentlige byrum.

Udstillingen på Louisiana

er den første i en serie af ud-


stillinger, som ”vil afsøge arkitekturens

forhold til kultur og

identitet”. Findes der en særlig

nordisk måde at gøre tingene

på? Kan man trods globalisering

forstå identitet

som noget, der knytter sig til

bestemte steder. De spørgsmål

og overskrifter giver

plads til at vise en masse

smukt udførte byggerier fra

Oslos ny opera til islandske

træhuse.

Men Jan Gehls tyve minutters

argumenter og provokationer

i det cirkulære

show er i sig selv en tur værd

til Louisiana.

New Nordic – Arkitektur &

Identitet vises på Louisiana i

Humlebæk frem til 21. oktober

2012. <

fAktA

Jan Gehl (født 1936) er

dansk arkitekt og byplanlægger.

Har især fokuseret

på analyse og forbedring af

byrum. Han har spillet en

væsentlig rolle for fredeliggørelsen

af trafikerede byrum

og omdannelse til gågademiljøer.

Kom i 2009 på

finansloven og vil dermed

modtage støtte fra Statens

Kunstfond indtil sin død.

Han har netop modtaget

Akademisk Arkitektforenings

Æresmedalje.

Kilde: Wikipedia

Lundgaard & Tranberg

Arkitekter har lavet installationen

foran indgangen

til udstillingen New Nordic

– Arkitektur & Identitet

på Louisiana.

Foto: Kim Hansen

Leverandør til

boligselskaber og

foreninger

ET GODT TILBUD

42 stabelstole polstret

7 klapborde

180x80 cm 49.700,ex.

moms

www.fLExfOrmsTOLEhUsET.Dk

sTOrT UDvaLG af kvaLITETsmøBLEr

Stabelstole

Letvægtsklapbord

Sofagrupper

Ompolstringer

Vask og rens af polster

Stole- og bordvogne

raBaTafTaLEr

Vi har aftaler med SKI samt

de fleste boligselskaber.

Kontakt os for besøg i en

af vore afdelinger så vi

sammen kan vurdere pris og

kvalitet til jeres behov.

Unionsvej 6 · 4600 køge

tlf. 56 21 67 07 · fax 56 21 67 08

hammerbakken 12-14 · 3460 Birkerød

tlf. 45 94 22 33 · fax 45 94 22 35

hjulmagervej 7a · 7100 vejle

tlf. 75 85 75 51 · fax 75 85 75 57

info@flexformstolehuset.dk

boligen 9 – 2012 57


Panelets analyse

og mening

Masser af medvind – men

hvad kan den bruges til?

AF hAnS EngEll

Med de to seneste boligaftaler

fra november og maj har den

almene sektor oplevet en politisk

medvind, som er historisk

stærk.

Både på grund af indholdet

og fordi aftalerne er indgået

på et bredt politisk grundlag.

Holdningen på Christiansborg

er i dag præget af forståelse

og opbakning omkring

de opgaver, den almene boligsektor

løser på hele samfundets

vegne.

Og det er ikke bare ord,

men handling. Med de aftaler

boligminister Carsten

Hansen har indgået fremrykkes

for næsten 10 mia. kr. ud

over det grundbeløb på 26

mia. kr., der var i forvejen.

Det betyder, at der de kommende

år frem til 2019 bruges

næsten 19 mia. kr. i den

almene sektor til istandsættelse

og renovering.

Det giver ikke alene et løft

til boligsektoren, men den almene

sektor indgår også som

en vigtig økonomisk og beskæftigelsesmæssig

brik i regeringens

samlede økonomiske

politik. Boligområdet betyder

rigtig meget, når vi taler

jobskabelse i Danmark.

Samlet er der tale om 25.000

nye helårsjobs og 100.000 lejligheder,

som får en kærlig

hånd.

Og vi skal lige huske på, at

den almene sektor for mange

58 boligen 9 – 2012

mennesker ikke er et negativt

tilvalg på grund af manglende

økonomi til at købe en

ejerbolig. Det er faktisk, fordi

mange ikke vil leve med de

usikkerheder, som findes på

ejer- og andelsmarkedet, og

fordi de ikke gider stå med

vedligeholdelse, uforudsete

udgifter og svingende boligudgifter.

Med de to aftaler er der

skaffet finansiering til alle

”spadeklare” projekter, og politisk

er der enighed om det

fortsatte behov for at forbedre

boligerne bl.a. af energimæssige

grunde.

Selve finansieringsmodellen

holder politikerne også

meget af – for den almene

sektor betaler selv det meste.

Statskassen holdes fri.

Den nuværende økonomiske

situation udelukker en

stigning i de offentlige udgifter,

og med anvendelsen

af Landsbyggefondens midler

skabes der job og forbedres

boliger, uden det belaster

de offentlige udgifter.

Så på den måde har Carsten

Hansen slået tre fluer

med et smæk – boligerne

forbedres. Landsbyggefondens

midler bruges efter

hensigten. Og regeringen

kan holde fast i sit ”forsigtigheds-princip”

(Pæn omskrivning

af realiteten: Vi

har ingen penge).

Men hvad kan al den medvind

så bruges til, og holder

den?

Til det sidste er svaret ja.

Men det forudsætter, at den

tætte dialog, der i dag er

imellem boligselskaberne, BL

og politikerne, fastholdes og

udbygges. Heller ingen tvivl

om, at man ikke kan blive

enige om alt. Politikerne vil

eksempelvis være mere tilbageholdende

med nybyggeri,

end selskaberne måske selv

synes rimeligt.

Situationen er i dag den –

set fra Folketinget – at på nær

de helt store byer, så er der

mange steder for stort udbud

af boliger. Det stiller krav om,

at de kommende års planlægning

af nye boliger bliver meget

præcis både i forhold til

den geografiske placering og

typerne af boliger. Skal det

være ungdomsboliger, familieboliger,

ældreboliger – eller

hvad?

Men også på andre områder

lægges der op til nytænkning.

Udover at løse de boligsociale

opgaver tager selskaberne

i dag mange andre

opgaver på sig. Ser man de

helhedsplaner, som udarbejdes,

er viften af aktiviteter

meget bred – nogen gange så

omfattende, at man må

spørge, om det nu også lige er

boligselskabernes ansvar og

opgave.

Jeg har på møder hørt folk

fra selskaber, der fortalte, at

de i deres afdeling f.eks. sørgede

for medicinering af et

par ældre beboere, som havde

svært ved at klare sig og i et

andet selskab var det en psykisk

belastet ung mand, der

fik samme hjælp. Problemet

var, at kommunen ikke rigtig

dækkede opgaven, og derfor

havde afdelingen valgt selv at

gøre det. Man tager sig vel af

sine naboer, ikke?

Men er det nu rigtigt? Vist

er det en prisværdig, smuk og

menneskelig adfærd, men det

er også et skråplan, hvis selskaberne

pludselig går ind i

aktiviteter, som helt klart er

kommunalt ansvar.

Selskaberne skal passe meget

på, at deres velvilje ikke

bliver udnyttet og misbrugt

af spare-pressede kommunalpolitikere

og deres embedsmænd.

Udviklingen på det område

går ganske stærkt. For nogle

måneder siden opfordrede

KAB’s direktør Jesper Nygård

i ”Danske Kommuner” til, at

kommunerne i større omfang

inddrog boligorganisationerne

i de sociale opgaver.

Nygård brugte bl.a. en række

eksempler, hvor KAB rent

faktisk er gået meget langt

med klubaktiviteter for unge.

Og han tilføjer, at selskaberne

jo ikke skal levere over-


Sally khallash

Fremtidsforsker

Hans Engell

Politisk kommentator

skud, så kommunerne skal

”bare” dække ekstraudgifterne.

Nygårds pointe er, at

der i krydsfeltet imellem det

offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet

vil kunne løses

langt flere opgaver af boligselskaberne.

Et spændende og visionært

udspil, men ikke risikofrit.

For vi risikerer at havne i en

”gråzone” imellem de offentlige

og selskaberne, som kan

give problemer. Derfor er det

vigtigt at skelne imellem de

opgaver, der retter sig bredt

og handler om at sikre beboerne

”det gode liv” i afdelingen

og aktiviteter, som har

præg af myndighedsansvar i

forhold til enkelte mennesker

og familier.

Alene beboersammensætningen

gør, at de almene boligselskaber

bør og kan påtage

sig en række opgaver,

som f.eks. private udlejere aldrig

ville drømme om at

bruge ressourcer på.

Men der er en kant – og

den handler først og fremmest

om den individorienterede

indsats.

Boligselskaberne er ikke en

offentlig myndighed og kan

derfor heller ikke pålægges

opgaver, som hører myndighedsansvaret

til.

Efter min vurdering skal vi

være meget varsomme med

at tro, at det er problemfrit at

Flemming Balvig

Professor, Kriminolog

Gert nielsen

Tidl. direktør i BL

lade de almene selskaber udvikle

sig til generelle producenter

af velfærdsydelser. Det

kan give mægtigt bagslag.

For at blive i medicinerings-opgaven:

Hvem har ansvaret,

hvis de pågældende

beboere en dag ikke får deres

medicin? Eller hvem har ansvaret,

hvis de får forkert medicin?

Skal man bygge vagtordninger

op – og hvor længe

holder de?

Man skal også være meget

præcis med, hvor ressourcerne

udnyttes. Det er jo ikke

specielt hensigtsmæssigt, at

en kommune investerer i fritids-

og klubaktiviteter til de

unge, hvis selskabet så går

ind på nøjagtig samme område,

og de to klubber måske

ligger i indbyrdes konkurrence

om ”kunder”. Det kræver

planlægning, og det kræver

klare aftaler, og det kræver

tydelig ansvarsfordeling.

For det handler jo også om

penge. Kommunernes økonomi

er hårdt spændt for, og

vælger man at lade boligselskaber

klare en masse opgaver,

som ellers var kommunalt

ansvar, risikerer vi de endeløse

debatter om pengene,

som i dag bl.a. kører imellem

staten og kommunerne.

Og hvem sidder med den

lange ende? Det risikerer

kommunerne at gøre, hvis

selskaberne frivilligt har på-

Lene Andersen

Filosof

taget sig opgaver og nu skal

slås for finansieringen. Og er

den almene sektor i dag overhovedet

gearet til en så principiel

og omfattende udvidelse

af opgavefeltet?

I sidste ende vil selskabet

skulle klare den opgave, man

har påtaget sig, og betyder

det, at man f.eks. via huslejerne

skal finansiere opgaver

og projekter, som tidligere

har været kommunalt ansvar?

Er det specielt rimeligt, at

beboerne i den almene sektor

– hvoraf der er mange med

meget små indkomster – som

via huslejen skal betale for

opgaver, som ellers burde varetages

og betales af det kommunale

fællesskab? Og hvem

er det lige, der skal til lommerne,

hvis der eksempelvis

opstår tab på konkrete projekter

– er det boligselskabet?

Med andre ord er der rigtig

mange ting, der kunne tale

for, at man i dybden fik gennemdrøftet,

om selskaberne

kan tage flere sociale opgaver

på sig i en situation, hvor

kommunerne har svært ved

at klare velfærdsudfordringerne.

Men man skal ikke være

blåøjet: Kommunerne får

ikke flere penge i kasserne,

fordi boligselskaberne rykker

ind, og risikoen er, at selskaberne

pludselig hænger på

Olaf Lind

Arkitekturanmelder

udgifter, som i dag er statens

eller kommunernes.

Derfor kan der godt tænkes

nyt. KAB gør det rent faktisk

igennem tæt samarbejde med

en række af de storkøbenhavnske

omegnskommuner.

Og i det hele er emnet jo

netop oplagt som tema i den

forstærkede styringsdialog

imellem selskaber og kommuner.

Men staten har også et ansvar.

Boligministeren og regeringen

har det. Så måske var

den mest nærliggende ide at

få dette tema drøftet grundigt

igennem imellem de relevante

parter – regeringen,

boligselskaberne, kommunerne

samt det private erhvervsliv

(DI og andre af de

store erhvervsorganisationer,

der har oprettet særlige afdelinger

til CSR-aktiviteter, der

handler om erhvervslivets sociale

ansvar).

Det kunne den politiske

medvind bl.a. bruges til, og

boligminister Carsten Hansen

vil med sin grundlæggende

positive holdning til

den almene sektors placering

formentlig ikke være den dårligste

at starte med. <

Hans Engells anmeld else

kan kommenteres på

www.blboligen.dk

boligen 9 – 2012 59


kort nyt

BO-vEST – nu med

frivilligheds-politik

BO-VEST har besluttet sig for at udarbejde en særlig frivillighedspolitik.

Politikken blev godkendt på et repræsentantskabsmøde

i maj, og skal sætte de overordnede rammer og

retningslinjer for frivillighed i boligorganisationerne.

”Almene boligorganisationer bygger på frivillighed, idet

bestyrelser og udvalg består af frivillig arbejdskraft. Derfor er

en politik på området vigtig. Det er desuden BO-VESTs opgave

at udvikle rammerne for, at beboerne i afdelingerne trives.

Politikken skal medvirke til, at der skabes tradition for at

udvikle netværksskabende aktiviteter og sociale relationer,

der skaber tryghed og gode naboskaber. Dette vil medvirke

til, at beboerne trives endnu bedre i hverdagen”, siger bestyrelsesformand

i BO-VEST Vinie Hansen.

Læs mere på www.blboligen.dk

Sam

Bydelen Vollsmose i Odense kom

endnu engang i den danske presses

søgelys, da Fyns Politi måtte sende

øget bemanding til bydelen, hvor

man oplevede ”spændinger” blandt

beboerne. En 26-årig mand blev

ramt af både skud- og stiksår, efter at

to rivaliserende grupper stødte sammen.

Ved ankomsten til bydelen blev

både politi og ambulance angrebet

med sten. Og da offeret blev bragt til

sygehuset i Odense, dukkede en talstærk

gruppe på op mod 70 personer

op for at få fat i den sårede.

Det lykkedes mændene at rive bille-

der ned fra væggene og smadre vaser

inden Fyns Politi fik trængt mændene

tilbage. Fyns Politi har anholdt

seks personer i sagen. De menes alle

at have forbindelse til skyderiet i

Vollsmose og angrebet på skadestuen.

Yderligere anholdelser kan

komme på tale.

Ifølge nyhedsbureauet ritzau vurderer

politiet dog, at episoden ikke er

specifikt relateret til bydelen Vollsmose,

men lige så godt kunne have

fundet sted andre steder i byen.

Det voldsomme angreb på sygehuset

har affødt stærke reaktioner og

ønsker om udvidede beføjelser til

kæmpe nordjysk

renovering sat i gang

Tre års forberedelse,

700 millioner, tyve

boligblokke, 818 boliger,

1880 berørte

beboere og endnu

tre år til at gennemføre

projektet. Det er

et af de helt store renoveringsprojekter,

der er sat i gang i

Nordjylland. Boligafdelingen

Løvvangen

under Sundby-Hvorup

Boligselskab blev

opført tilbage i periode

fra 1968 til

1972.

Direktør Jens Erik

Grøn fra Sundby-

Hvorup Boligselskab

negativ presse omkring vollsmose

60 boligen 9 – 2012

Renoveringen kommer fuldstændig

til at ændre Løvvangens facader,

som i dag har et ensartet betonpræg.

er spændt på at komme i gang med det store projekt, hvor

man har gjort meget ud af at involvere beboerne og ruste

til den kommende periode med byggerod og genhusninger:

”Det er grundlæggende nogle gode boliger med en

indretning, som stadig er tidssvarende. Men facaderne er

triste og ensartede, og det er jo noget af det, vi kommer til

at gøre meget ud af. De kommer til at blive uensartede på

den gode måde, så man som beboer kan se, når man er

hjemme,” siger han.

Renoveringen kommer udover facader til bland andet at

omfatte faldstammer, rør, og elektriske installationer, ligesom

en del beboere har valgt at benytte råderetten, når

der alligevel rodes i forbindelse med renoveringen af boligområdet.

Landsbyggefonden er med til at finansiere renoveringen,

men beboerne slipper ikke for huslejestigninger.

En stor lejlighed på 109 kvadratmeter kommer til at stige

med 820 kroner om måneden.

mith

myndighederne i kampen mod kriminelle

grupperinger.

Således siger Odenses borgmester,

Anker Boye (S) til ritzau:

”For at kunne gøre vores arbejde

bedre har vi brug for, at vi kan dele

lidt flere af de oplysninger, vi har, om

de personer, der er i politiets søgelys,

og som helt øjensynligt er en del af

det kriminelle miljø,”

Borgmesteren vil gerne kunne dele

flere oplysninger mellem politiet, boligselskaberne

og kommunen, og har

nu bedt justitsministeren om se på

sagen.

Sam


Mette Reissmann valgt ind i

Domeas hovedbestyrelse

Formand for folketingets boligudvalg,

Mette Reissmann (S) kan nu også

skrive hovedbestyrelsesmedlem på sit

cv. På Domeas repræsentantskabsmøde

i juni blev hun stemt ind i Domeas

hovedbestyrelse.

Hun ser meget frem til at komme i

gang med sin post som bestyrelsesmedlem.

”Jeg synes, at Domea klæder sine

ansatte og frivillige rigtig godt på, helt ud i sidste led. Dem der er

helt ude i nærmiljøet, og er sammen med beboerne. Og at man

samtidig sørger for, at der er kort afstand fra top til bund, eller fra

Landscentret Taastrup og helt ud til den yderste geografiske plet.

Der er generelt en meget kort kommunikationslinje, så alle led i

Domea er altid med på, hvad der sker og hvilken vej man skal gå,”

siger hun.

JRH

Hvis du Hellere vil bekymre dig om

hotelpriser end huspriser

Overvejer du at flytte?

Boligselskabet Sjælland udlejer mere end 13.000 vidt

forskellige lejligheder og rækkehuse på Sjælland. Som

lejer er du fri for boligejerens pligter og udgifter, men

du kan stadig være med til at bestemme, hvordan din

bolig og dit boligområde skal se ud.

Skriv dig op nu – så får du flere valgmuligheder, når

du er klar til at flytte.

Find boligerne på bosj.dk/pladstildig

Hellere bekymre sig om hotelpriser end om huspriser. Annoncerne fra

Boligselskabet Sjælland har tilsyneladende haft stor effekt.

Massiv markedsføring

gav mange opskrivninger

Boligselskabet Sjælland har tilsyneladende haft stort succes med

en markedsføringskampagne igennem de seneste år. Fra 2009 til

2010 steg antallet af opskrivninger med 50 %, året efter var stigningen

på 25 %, og i første halvår af 2012 lå antallet af opskrivninger

22 % højere end i første halvår 2011.

Morten Lykkeberg er leder af Boligselskabet Sjællands kommunikation,

og han peger på to faktorer som de væsentligste for den

eksplosive stigning i antallet af opskrivninger:

”Den høje stigningen fra 2009 til 2010 er en kombination af, at

flere følte behov for den forsikring det er at skrive sig op, i en tid

med stigende arbejdsløshed, samt at vi begyndte at øge markedsføringen

i 2010. Stigningen i de sidste år hænger sandsynligvis

sammen med markedsføringen. Jeg gætter på, at vi også i 2013

vil holde stigningstakten.”

mith

Borup

Ringsted

Viby

Glumsø

RINGSTED

boligen 9 – 2012 61


notabene

Omsorgsfuld jubilar

Hun blev den første kvindelige

formand for LAB, og i 2011

blev hun den første formand i

det hele taget for Boligkontoret

Fredericia.

Det er blot nogle af de ting,

som Lis Gregersen har markeret

sig med. Her i august har

kun kunnet fejre 25-års-jubilæum

som hovedbestyrelsesmedlem.

Undervejs har hun

været formand i 13 år for LAB,

og i fjor blev hun formand, da

byens fire boligforeninger fusi-

Annonce

onerede og blev til Boligkontoret

Fredericia.

Sammenlægningen krævede

diplomati og demokrati, og

her var Lis Gregersen i sit es,

lyder meldingen fra byen ved

Lillebælt:

”Selvom hun udadtil er uden

de store armbevægelser, så

gemmer der sig bag den stille

og rolige jyde en principfast

kvinde, der med fornuften som

følgesvend ved, hvad hun vil,

og ikke er bange for at tage sin

omsorg og kvindelighed med i

arbejdet som formand for lejerne

i organisationens i alt 5.316

lejemål.”

Lis Gregersen blev fejret ved

en reception 17. august i Fredericia

Messecenter.

Ekstra kraftige materialer

Udførlig opstillingsvejledning

Kan opsættes til fast pris

Passer til alle boliger

Generelt ingen midterstolpe til

at bule døren

Mange fordele - til fornuftige priser

Ring efter katalog.

Ring og aftal besøg af en

carportkonsulent hvor jeres

ideer og ønsker belyses.

Sydjylland & Fyn Nord- & Midtjylland Sjælland & København

Fabriksvej 7, 6500 Vojens Erhvervsvej 4, 9632 Venslev, 4050 Skibby

73 54 15 00 86 69 13 00 47 59 47 00

62 boligen 9 – 2012

Driftschef på pension

Ved udgangen af september

går Jack Karoliussen, mangeårig

driftschef for FA09 (Fællesadministrationen

af 2009) og

Hvidovrebo, på pension. Hans

arbejdergiver takker ham for

godt samarbejde og ønsker

held og lykke ved et åbent hus

26. september kl. 10-14 på

Strandhavevej 106 A, Hvidovre.

50 år som

afdelingsformand

Preben Sørensen er Nordborg

Andelsboligforenings rekordmand.

Han kan nu fejre 50-årsjubilæum

som afdelingsformand.

Han flyttede ind i boligforeningens

afdeling 9 den 4. maj

1962 og blev kort efter dens

formand. 12 år senere blev han

formand for hele boligforeningen,

og det var han indtil

2008. Så fortsatte han som

menigt bestyrelsesmedlem.

Det var han indtil foråret 2012,

hvor han ikke opnåede genvalg

ved generalforsamlingen.

Det var en lidt kedelig oplevelse,

som han dog har taget

pænt, fremgår det af det lokale

beboerblad Nyt, der beskriver

hans mange år i bestyrelsen.

Under denne tid er der opført

450 boliger. Alle i form af enfamilieshuse

og rækkehuse. Derfor

har Nordborg Andelsboligforening

ikke de store udlejningsproblemer,

som kolleger

på Als ellers har, mener Preben

Sørensen.

Hans 50 år i spidsen for afdelingen

fejres fredag 31. august

kl. 15-18 ved en reception på

Restaurant Friends i Nordborg.

I september fylder han 80 år.

Og ellers ser han frem til afdelingsmødet

i samme måned.

”Det kunne være sjovt, hvis

jeg kunne blive genvalgt i september

– så har jeg en mulighed

for at følge lidt med i boligforeningen,”

siger jubilaren til

Nyt.

Det er almindeligt at råde over

haver blandt beboerne i Nordborg

Andelsboligforening. Preben

Sørensen er ingen undtagelse.

Privatfoto

70 år og stadig skydende

Harry Nielsen undgår helst at

bringe sig selv i fokus. Til gengæld

er han en mester i at

gøre andre til midtpunkt. Derfor

har han igennem flere årtier

været en af de mest benyttede

pressefotografer i BL’s

blade.

Han er fortsat leveringsdygtig

i skarpe skud, selv om han

nu bliver 70 år. Den runde fødselsdag

fejres ved en reception

for venner og forretningsforbindelser

fredag 21. september

kl. 11-14 på Vinbar, Svendsgade

1 på Vesterbro i København.

Indlæg til Notabene

sendes til nb@bl.dk


FællesBos hidtidige overgangs bestyrelse i den seneste årsberetning.

Nu har næstformanden overtaget formandsposten, mens forgængeren

helt har trukket sig.

Næstformand væltet af

formand

Næstformanden stillede op

som formand. Det gjorde formanden

også. Hvis han ikke

blev genvalgt, ville han helt

forlade bestyrelsen.

Sådan kom det til at gå, da

repræsentantskabet for FællesBo

i Herning skulle gennemføre

sit første egentlige formandsvalg

efter to år med en

såkaldt overgangsbestyrelse.

Hermed er Svend Erik Jensen

formand for FællesBo, der er

en fusion af Herning Andelsboligforening

og Herning Boligselskab.

Han fik 73 stemmer,

mens overgangsbestyrelsens

formand, Knud Villy Mogensen,

fik 48.

Sidstnævnte tager situationen

pænt.

”Jeg har det fint med, at det

nu er slut og ønsker Svend Erik

alt mulig held og lykke med

opgaven. Der er ingen hard

fee lings. Jeg er lige gået på efterløn,

så nu har jeg mulighed

for at komme ud at rejse med

fruen. Tidligere har sommeren

været besat med aftenmøder i

de forskellige afdelinger. Det

har været spændende at arbejde

med, og jeg havde

gerne taget to år mere, men

alt har sin tid,” udtaler Knud

Villy Mogensen på FællesBos

hjemmeside.

bl info

Siden seneste udgave af

Bo ligen er der udkommet

følgende udgaver af

nyheds brevet BL informerer:

Nr. 35, 14. august 2012

Status på overenskomster 2012

Nr. 34, 10. august 2012

Nye regler om skiltning ved

rygerum og rygekabiner

Nr. 33, 8. august 2012

Ministeriet præciserer forbud

mod opførelse af ustøttede

almene boliger

Nr. 32, 3. august 2012

Startboliger

Nr. 31, 31. juli 2012

Digital Tinglysning

Nr. 30, 28. juni 2012

Nedsættelse af grundkapitalen

Nr. 29, 28. juni 2012

To temamøder tilbydes

Nr. 28, 27. juni 2012

Solceller og nettomålerordning

Nr. 27, 27. juni 2012

BL’s statistik januar 2012

6

Formand

7

8

Palle Adamsen

Næstformand

Vinie Hansen

1. kreds

Birthe Qasem, formand

4

10

Bent Frederiksen, næstformand

2. kreds

Birte Flæng Møller, formand

Helge Hansen, næstformand

3. kreds

Erling Nielsen, formand

Jens Pilholm, næstformand

4. kreds

Bjarne Walentin, formand

5

Jens Ole Jørgensen, næstformand

5. kreds

John Jensen, formand

Bent Nielsen, næstformand

6. kreds

Karsten R. Håkonsen, formand

Ulla Holm, næstformand

7. kreds

Per Nielsen, formand

Karin Mortensen, næstformand

3

bL'S beStyreLSe

8. kreds

11

Peter Nørkjær, formand

2

BL – Danmarks Almene Boliger er opdelt i 11 geografiske

kredse. Læs mere om dem på www.bl.dk. Vælg BL og

derefter Kredse.

91

Jimmy Povlsen, næstformand

9. kreds

Allan Nielsen, formand

Iris Gausbo, næstformand

10. kreds

Anders Lisvad, formand

Poul Meisler, næstformand

11. kreds

Axel Larsen, formand

Karsten Krüger, næstformand

Særligt valgte og udpegede

medlemmer:

Jesper Nygård, KAB

Jørn Ravn, Domea

Michael Demsitz,

Boligkontoret Danmark

Niels Olsen, DAB

Christian Høgsbro,

AAB København

John Frese, medarbejderrepræsentant,

BL

boligen 9 – 2012 63


Mød Danmarks stærkeste hold

på Bolind messen!

Læs mere om messen på midtersiderne og tilmeld dig på bolind.dk

More magazines by this user
Similar magazines