Magazine: 1.pdf

e.pages.dk

Magazine: 1.pdf

oligen

juli/august 2009 – udgive t af boligselsk abernes l andsforening nr. 7/8

Basketball indtager

det almene

sommerland

24 boligområder får i løbet af sommeren besøg af

basketball-trænere, der arrangerer

konkurrencer og turneringer > 4

Boligejere vil bo alment

I Sæby ved Frederikshavn drømmer parcelhusfolket om,

at deres næste bolig bliver en almen lejlighed > 8 – 9

Kriminelle må ud

Ni ud af 11 boligorganisationer er klar til at hæve lejemålet,

hvis en beboer begår alvorlig kriminalitet > 12 – 13


JULI/AUGUST 2009

76. årgang

ISSN 0108-2590

Udgiver:

Boligselskabernes Landsforening

Studiestræde 50, 1554 København V

Tlf.: 3376 2000

Fax.: 3376 2001

E-mail: bl@bl.dk

Internet: www.bl.dk

Redaktion:

Gert Nielsen, direktør i BL,

(ansvarsh.), gn@bl.dk

Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk

Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk

Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk

Samina Usman, DJ, sau@bl.dk

Layout:

Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk

Hanne Frost, haf@bl.dk

Ekspedition:

Anja R. Andersen, presse@bl.dk

Forsidefoto:

Harry Nielsen

Annoncesalg:

Jungersted Media. Tlf.: 3322 2020

E-mail: info@jungersted.com.

Internet: www.jungersted.com

Medlem af:

Dansk Fagpresse

Oplag:

32.500 eksemplarer

Kontrolleret af:

Fagpressens Medie Kontrol

Tryk:

Stibo Graphic A/S

Boligen udsendes med 11 numre

årligt til alle aktive boligfolk i den

almene bolig sektor, til bestyrelserne,

de ansatte i administrationerne,

inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser,

redaktions udvalg,

fritidsudvalg m.fl.

Gengivelse af Boligens artikler i

uddrag er tilladt, men kilde skal

angives. Alle ar tikler fremsættes for

forfatterens eget ansvar.

Boligselskabernes Landsforening

udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet

til hele beboerkredsen.

Abonnement for begge blade kr.

125 p.a. inkl. moms.

Sidste frist:

Sidste frist for indlevering af stof er

den 1. i måneden før udgivelsen

2 boligen 7/8 - 2009

l e d e r

Varm luft i

klimadebat

Af Gert Nielsen

I december skal Danmark være vært ved

FN’s store klimakonference i København, og

der er gang i forberedelserne og de højstemte

erklæringer om de gode viljer.

Forhenværende statsminister Anders Fogh

Rasmussen blev pludse-

lig omvendt som tilhænger

af det fossilfri

Danmark, og pist væk

var Lomborg og opgøret

med arven fra Svend

Auken.

Men når der sker den

slags pludselige personlige

kovendinger, er der

også en stor risiko for, at

tankegangen og ideerne

ikke er helt konsolideret og bundfældet.

Det illustreres med al ønskelig tydelighed i

den politiske debat om energipolitikken. Et

bredt flertal vedtog i februar forrige år nogle

fine målsætninger om reduktion af energiforbruget

i nyopførte boliger med helt op til

75 pct. inden år 2020. Der var stor begejstring,

men det var småt med konkrete ideer

og reelle instrumenter til at nå målet.

Endnu værre ser det ud for hele den eksisterende

boligbestand, og det er jo først og

fremmest her, at besparelserne skal findes,

hvis det for alvor skal batte noget. Nybyggeriet

fylder alt for lidt i forhold til alt det bestående.

I de eksisterende boliger er de flotte målsætninger

endnu mere urealistiske, hvis regeringen

ikke også vil midlerne. Med de nuværende

energipriser er det simpelthen ikke

privatøkonomisk rentabelt at lave meget

massive investeringer i energibesparelser, og

derfor er der kun to mulige veje frem: Enten

skal der med tvang lovgives om nye krav,

som skal være gennemført inden en given

dato, eller også skal der gives betydelig samfundsmæssig

støtte til energibesparende investeringer.

De frie markedskræfter og den

gode vilje løser ikke problemet.

Mange af de gode viljer mener imidlertid,

at den almene sektor må gå i spidsen, fordi

»Tænk, hvis den netop vedtagne

renoveringsstøtteordning havde

haft et sådant perspektiv i stedet

for den bevidstløse ordning med

tilskud til alt mellem himmel og

jord forbeholdt private husejere.«

det er en sektor, hvor de samfundsmæssige

hensyn vejer så tungt, og der eksisterer jo

også en Landsbyggefond, som vil alt det

gode for beboerne og samfundet.

Her er behov for en endog meget kraftig

advarsel. Det er natur-

ligvis hverken realistisk

eller rimeligt, at de

stærkt begrænsede almene

midler skal

tvangsudskrives til fordel

for klimainvesteringer,

som ingen anden

del af det danske samfund

deltager i. De almene

beboere har generelt

lave indkomster, og

de kan ikke pålægges en ganske særlig forpligtelse

til at løse klimaproblemerne.

Men der skal ikke herske tvivl om, at vi

meget gerne lægger boliger til en særdeles

aktiv indsats for energibesparelser. Vi har

f.eks. gentagne gange tilbudt at gå i spidsen

med en offensiv, hvor vi kan vise nytænkning

og vilje til at realisere de gode ideer

bl.a. i form af en særlig garantiordning via

Landsbyggefonden, hvis der også fra politisk

hold er vilje til at sikre den nødvendige økonomi.

Det handler om stærkt øgede renoveringsrammer

via Landsbyggefonden, fordi

alle erfaringer viser, at de store almene renoveringsprojekter

indeholder masser af energibesparelser

i form af arbejder på klimaskærmen.

Det handler også om egentlige offentlige

tilskud til energiinvesteringer, fordi

der er problemer med den privatøkonomiske

rentabilitet.

Tænk, hvis den netop vedtagne renoveringsstøtteordning

havde haft et sådant perspektiv

i stedet for den bevidstløse ordning

med tilskud til alt mellem himmel og jord

forbeholdt private husejere.

Så ville klimadebatten have haft tyngde

og perspektiv. Nu er det eneste tilbageblevne

perspektiv, at der er lukket en masse varm

luft ud, som med garanti har bidraget til den

globale opvarmning.


Idrætstilbud skaber ro 4 – 5

Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at organiserede idrætstilbud

skaber ro og mindre hærværk.

Fire ud af fem ønsker en lejebolig 8 – 9

Spørgeskemaundersøgelse i Sæby ved Frederikshavn viser, at 83 procent

ønsker, at deres næste bolig er en lejebolig. Kun syv procent ønsker

eget hus. 70 procent af de adspurgte bor i eget hus.

Tryghedseftersyn i boligafdelingen 10 – 11

Boligorganisationen DAB har udviklet en metode til at måle graden

af tryghed i boligafdelingen.

Kriminelle må ud 12 – 13

Boligen har spurgt 11 af Danmarks største boligselskaber, om de er

klar til at hæve lejemålet, hvis en lejer begår alvorlig kriminalitet. Ni

siger ja, to er i tvivl.

BL i strid om energimærkning 14

Energistyrelsen har kritiseret Boligselskabernes Landsforening for at

opfordre boligorganisationerne til at udsætte den kostbare energimærkning.

Fremtidens by er på Louisiana 16 – 17

Boligen anmelder kunstmuseet Louisianas udstilling om fremtidens

miljø- og klimamæssigt bæredygtige byer.

i n d h o l d

Byudvikling i Hamburg 18 – 19

I Hamburg opføres i øjeblikket et af Europas mest interessante byggeprojekter,

hvor både social- og miljømæssig bæredygtighed er sat

på dagsordenen.

Det skæve København 20

Boligen anmelder Peben Brandts bog ”Byen og social ulighed”.

Gæld fælder spidskandidat 24

Tommy Kamp har måttet trække sig som spidskandidat til det kommende

Valg til Sjællands Regionsråd på grund af gæld til almene boligorganisationer.

Repræsentantskabsmødet 28

De delegerede evaluerede årets store politiske forlig, fastsatte kursen

og tog beslutninger for fremtiden.

En halv kilometer boligbyggeri 34

Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt Firkløverparken i

Vallensbæk.

Haraldskær løber rundt 37

BL’s kursusejendom, Haraldskær, har de seneste fire år

fordoblet sin omsætning.

Synspunkt 40

Tidligere boligminister og justitsminister Erling Olsen vil imødegå krisen

med øget alment nybyggeri.

boligen 7/8 - 2009 3


i n t e g r a t i o n s p r o j e k t

IDRæTSpRoJEKT

Professionelle basketballtrænere har indtaget 24 boligområder i

hele landet. Et af målene er at give unge fra udsatte områder et

større selvværd. I Brøndby Nord høster de allerede frugten i form

af større respekt og vejen for dialog er åbnet op.

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Dunkende hip

hop rytmer brager

ud af en stor

højttaler. ”Girls

with Grillz” står

for musikken og sammen

med Otis Lloyd, som er professionel

basketballspiller fra

USA og tidligere landstræner

for det danske basketballlandshold,

agerer de trækplaster

for unge beboere i

Brøndby Nord.

Vi befinder os midt i en boligkarre

hos Brøndby Boligselskab,

der

4 boligen 7/8 - 2009

administreres af Lejerbo.

Nysgerrige beboere åbner

vinduerne for at se, hvad der

foregår, nogle må absolut ned

for at komme helt tæt på begivenhederne,

mens andre

beboere for en enkelt dag må

bide i det sure æble og finde

sig i, at deres område er blevet

invaderet af hip hop musik

og unge basketball-spillere.

Men de kan måske trøste

sig med, at de ikke er de eneste,

der får besøg af holdet

bag integrationsprojektet

GAM3 (udtales

Game).

Otis Lloyd, som er professionelbasketballspiller

fra USA, fortæller de

unge, hvordan de bedst

bevæger sig på banen.

24 andre boligområder i hele

landet heriblandt Mjølnerparken

på Nørrebro, Gellerupparken

i Århus og Vollsmose

i Odense står også på

besøgslisten.

Projekt der rykker

Ud over eventdagen med

konkurrencer og turneringer

har GAM3 sørget for, at de

unge fast kan komme til basketballtræning

to gange om

ugen i deres lokale boligområder

fra maj til september.

Boligafdelingerne stiller de

lokale faciliteter til rådighed,

mens arrangørerne sørger for

at stille op med trænere. Målgruppen

er de 12-18-årige, og

for pigerne er der sørget for

dans.

Søren Thiessen, der har været

beboerrådgiver i Brøndby

Boligselskab i snart 18 år,

mindes ikke projekter i

hans tid, der har rykket så

meget på så kort tid. Han

går så vidt og siger, at der

er sket en markant adfærdsændring

hos de

unge på det halvandet

år, projektet har kørt i

deres afdeling.

”Vi er i fuld gang med

at få opbygget tillid til

hinanden.”

”Jeg kan mærke, at der

er opstået en gensidig respekt.

Projektet har i den

grad været en forløsning, for

vi er kommet i dialog med de

unge og deres forældre, og det

gælder både

hvide og mørke

danskere. Vi har

også andre tiltag,

men det her rykker virkelig.

På egen hånd ville vi aldrig

kunne være i stand til at

arrangere noget af denne kaliber.

Vi betaler 50.000 kroner

om året for at være med, men

vi får fuld valuta for pengene,”

understreger han.

Han bemærker, at der er

opstået et tættere naboskab,

og at de unge har fået en øget

fællesskabsfølelse, blandt andet

ved at de unge nu i højere

grad end tidligere føler sig inkluderet

i samfundet, og ikke

længere holder sig for sig selv.

De unge har taget godt

imod GAM3-projektet, og det

kan skyldes, at GAM3 ikke er

repræsenteret af socialpædagoger,

som i så mange andre

projekter, men derimod unge

basketballtrænere, der ofte

selv er vokset op i udsatte

områder. Og det gør det nemmere

for de unge, at relatere

sig til trænerne og lysten til


skaber gensidig respekt

at møde op til træning er

større. Trænerne fungerer på

den måde som positive rollemodeller.

Holdes borte fra

kriminalitet

En af dem, der støtter økonomisk

op om projektet, er Det

Kriminalpræventive Råd

(DKR). Ifølge specialkonsulent

Karsten Nielsen, DKR,

har der indtil videre ikke været

en større undersøgelse af

effekten af idræt i udsatte boligområder.

”Men vi har fået vurderinger

og tilbagemeldinger om,

at projekterne skaber ro i området,

der er mindre synligt

hærværk, og folk bliver mindre

chikaneret på stierne, og

der er mindre støjende adfærd,”

siger han og forklarer,

En beboer fra Brønby

Nord er i fuld gang med

basketballtræningen,

mens de yngre knægte

beundrende kigger på.

at trivsel

og fællesskab

i lokalområderne

giver

mindre kriminalitet.Projektleder

Mikkel

Selmar, GAM3,

understreger, at

projektet er et godt

alternativ til unge,

der hænger ud i sommerperioden

og laver ingenting.

Træningen og de

unges udvikling gennem

sporten baner vej for anerkendelse,

som teenagerne ellers

ikke får andre steder. Og det

kan være med til at give dem

et løft i selvtilliden og samtidig

trække dem væk fra kriminaliteten

og dårligt selskab.

Men tanken bag projektet

er også at give de unge fra udsatte

boligområder et skub

ind i sportsklubberne ved i

første omgang at bringe sporten

ud til dem.

Tal fra en

medlemsundersøgelse i 2008

viser, at 50 procent af de unge

fortsætter på klubniveau, og

75 procent spiller videre på

den lokale basketballbane i

lokalområdet, hvilket GAM3

betragter som en succes.

”Unge i udsatte områder er

svære at nå og er svære at

fastholde. Her møder vi de

unge på deres egen hjemmebane

og på deres præmisser

med en aktivitet, som ikke

gør dem til ofre. Devisen er,

at hvis de unge i socialt belastede

områder ikke vil

komme til organiseret idræt,

så må den organiserede idræt

komme til dem,” forklarer

Mikkel Selmar.

Over 2 /3 dele af GAM3-deltagerne

har minoritetsbaggrund.

Højdepunktet på sommerens

træning kulminerer i

en stor finale på Rådhuspladsen

22. august, hvor spillerne

fra de forskellige boligområder

dyster mod hinanden. <

Om GAM3

GAM3 er en socialt ansvarlig

non-profit organisation, som

kombinerer streetbasketball, hiphop

og integration.

projektet startede i seks boligområder

og er i dag udvidet til

24.

I 2003 modtog GAM3 København

Kommunes Integrationspris

og i 2004 Gerlev Idrætspris.

Vil undersøge idræt i

udsatte områder

En ny undersøgelse fra Kulturministeriets

Breddeidrætsudvalg viser,

at det især er de socialt svagest stillede,

som ikke dyrker idræt og motion.

På den baggrund vil Lokale-

og Anlægsfonden, der udvikler og

støtter byggeri inden for idræt, kultur

og fritid, kortlægge, hvor slemt

det står til ude i de udsatte boligområder

og hvor mange idrætsfaciliteter,

der egentlig findes.

”Vi er ved at få en restgruppeproblematik,

der kan kaldes 80/20,

som man også ser, når det gælder

rygning. Beboere i udsatte områder

ryger mere end andre steder,

og med idræt kan man også tale

om en social slagside,” siger direktør

Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden.

Han vil derfor tage kontakt til

boligselskaberne for at få svar på

sine spørgsmål men vil også kontakte

de relevante ministerier for at

få dem til at indgå i kortlægningen.

”Hvis det viser sig, hvilket man

kan frygte, at der er særlig lav

idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder,

og der også er mangel

på idrætsfaciliteter, vil det

kunne danne grundlag for

en målrettet indsats for

det, man kan kalde

ghettoidræt.”

Ingen event uden

musik. Girls with

Grillz vender pladerne

og sørger de

dunkende hiphop

rytmer.


k o r t n y t

Gellerupparken skal forvandles

Brabrand Boligforening og Århus Kommune har netop indgået en historisk

aftale om at foretage markante ændringer i Gellerupparken. I

planen indgår nedrivningen af tre boligblokke, hvor de almene boliger

i stedet skal erstattes af private ejerboliger. Et nyt vejsystem og

500 kommunale arbejdspladser skal være med til at gøre området

attraktivt og ændre på beboersammensætningen.

Ifølge Ritzau skal andelen af almene boliger i Gellerup og Toveshøj

frem mod år 2030 nedbringes fra de nuværende omkring 90 procent

til 30 procent.

Finansieringen skønnes alene fra det offentlige, fonde og boligforeningen

at løbe op i 400 millioner kroner. Men dertil kommer salg af

jord og almene boliger samt private investeringer, så samlet er der

tale om en milliardplan.

Men inden man kan tage det første spadestik til forvandlingen,

skal planen i høring. Håbet er, at man senest i 2013 kan begynde

byggeriet.

Sam

Nyt integrationscenter

midt i boligblok

Et multicenter med navnet ”Anemonen” er netop åbnet midt i en boligblok

i en dobbeltlejlighed i Hømarken, Svendborg Andels- Boligforening

(SAB).

Formålet med centret er at give beboerne, der har op til 12 forskellige

nationaliteter, en hjælpende hånd i tilværelsen. Centret får blandt andet

jævnligt besøg fra borgerservice, jobcentret og sundhedsplejersker, hvis

opgave er at lette integrationen for beboerne. Derudover er der sørget

for danskundervisning.

Socialministeriet pulje til forbedret integration sikrer økonomien i samarbejde

med SAB og Svendborg Kommune. Også Landsbyggefonden

støtter projektet med omkring fem millioner kroner.

Sam

6 boligen 5 7/8 - 2009 - 2009

Foto: Scanpix

Aars-modellen:

Borgmesteren var inhabil

Boligen kunne i januarudgaven

i år berette

om, hvordan

man i Aars havde

fundet en fiks model

for kommunen til at

tjene til grundkapitalen

ved at købe byggegrunde

den ene

dag og sælge dem til

det dobbelte den

næste dag til den lokale

boligforening.

Det var også historien

om samarbejde i

et lokalsamfund, hvor

alt kan lade sig gøre,

så længe det er til

gavn for byen.

Nu har StatsforvaltningenNordjylland

dog afgjort, at

Knud Kristensen var inhabil da

han som borgmester godkendte

byggeriet af Himmerlandsparken

i Aars.

Foto: Konservative

på ét punkt var lokalsamfundet lige en tand for samarbejdende

i forbindelse med opførelsen af et stort alment

byggeri i Aars. Således har den tidligere borgmester

i Aars, Knud Kristensen, fået at vide, at han var inhabil,

da han som borgmester var med til at godkende

byggeriet Himmerlandsparken, som hans eget murerfirma

skulle bygge.

I afgørelsen skriver Statsforvaltningen Nordjylland:

”Knud Kristensen godkendte i sin egenskab af borgmester

i Aars Kommune – uden involvering af byrådet – anskaffelsessummen

og herved tillige, at byggeriet blev sat i

gang. Samtidig var Knud Kristensen eneindehaver af firmaet,

der havde en millionentreprise på byggeriet. Knud

Kristensen havde dermed en ikke uvæsentlig og aktuel interesse

i projektets gennemførelse. Knud Kristensen har

haft en sådan tilknytning til sagen, at han må betragtes

som inhabil.”

Til Nordjyske Stiftstidende siger Knud Kristensen, at

han selv anser det for en ”mild form for inhabilitet”,

blandt andet fordi at han fik entreprisen på byggeriet i

konkurrence med andre entreprenørfirmaer.

Knud Kristensen er i dag medlem af økonomiudvalget

i den ny Vesthimmerlands Kommune. Han er fortsat

lokal entreprenør og murermester i Aars, han sidder

i Folketinget, hvor han er boligordfører for de konservative

og medlem af Folketingets Boligudvalg, ligesom

han er formand for Dansk Byggeri i Nordjylland.

mith


Alligevel ikke skat

på fusioner

Skattevæsenet har givet sig. Det kræver alligevel ikke betaling

for fusioner mellem boligselskaber.

13 dage efter at Boligen skrev om en tinglysningsafgift,

som kunne lægge gift for fusioner, erkendte Skat, at kravet

var en fejl. Dermed ligger det fast, at der ikke skal betales

0,6 procent af alle ejendomsværdier i tinglysningsafgift fra

det boligselskab, der fusioneres ind i et andet.

Boligselskabernes Landsforening havde allerede rejst den

principielle sag ved Landsskatteretten på vegne af Aabenraa

Almene Boligselskab, der er opstået ved en fusion og var

blevet stillet over for kravet.

Skats erkendelse vækker glæde mange andre steder.

Blandt andet hos Korsør Boligselskab og Boligselskabet

Albo, som har måttet gøre en fusion betinget af, at BL vandt

sagen.

Uanset Skats indrømmelse har BL i samråd med sin advokat,

Eigil Lego Andersen, besluttet sig for at bede Landsskatteretten

om en kendelse i sagen.

New

Støtteordning er

fire promille almen

Så er der kommet tal på de almene beboeres forventninger

til regeringens renovationsstøtteordning. 394 ud af 110.781

ansøgninger er kommet fra beboere i almene boliger. Runder

man op, betyder det, at fire promille af ansøgningerne kommer

fra almene boliger.

Tallene fremgår af svar fra Økonomi- og Erhvervsministeriet

til Folketingets Boligudvalg. Hermed er det indtil videre gået

med ordningen, som den almene sektor frygtede. Det skyldes

blandt andet, at den kollektive råderet i de almene boligafdelinger

ikke må anvendes i forbindelse med ordningen.

Den har i det hele taget vist sig at henvende sig mest til

boligejere. Hele 106.692 ansøgninger er kommet fra denne

gruppe.

Til gengæld svarer den geografiske fordeling af ansøgningerne

til, hvor mange danskere der bor i de forskellige landsdele.

New

Ordningens logo og undertekst, som viser sig ikke at ramme helt ved

siden af: ”Hjælp til forbedring af private boliger”.

It til 9.000 beboere

i Horsens

Både børn og voksne beboere fra Sønderbro-området i Horsens

kan se frem til at få gratis adgang til internettet i stor skala.

It-virksomheden Microsoft og BRFkredit er gået sammen om

at donere software og computere til projektet, der går under

navnet ”Det digitale kvarterløft”, hvor blandt andet fire boligforeninger

i området, den lokale skole, Horsens Kommune samarbejder

om projektet. Og behovet er stort, for 70 procent af beboerne

har hidtil ikke haft internetadgang.

Forretningsfører Erik Krogh, Arbejdernes Andelsboligforening

af 1938, er positiv over for det nye tiltag. De første to computere

af en foreløbig bunke på 100 er allerede koblet til nettet på fællesvaskeriet

i Sønderbro.

”Vi har allerede lavet en lille internetcafe i fællesvaskeriet for at

synliggøre det nye tiltag. Men vi er stadig på brainstorming-niveau

og har endnu ikke afgjort, hvor computerne skal stå, og

hvem der skal servicere computerne og så videre,” siger Erik

Krogh.

Åbningen af internetcafeerne er det første skridt i det digitale

løft på Sønderbro. Næste skridt er at oprette trådløst internet på

hele Sønderbro og sørge for at beboerne kan låne bærbare

computere med hjem. Sam

Overvågning

måske

unødvendig

i Bispehaven

Selv om beboerne i Bispehaven på et afdelingsmøde i september

besluttede at afsætte 250.000 kroner af om året over en fireårig

periode til videoovervågning, bliver det måske slet ikke

aktuelt at bruge pengene til formålet.

”Vi bruger kun pengene, hvis det bliver nødvendigt. Vi døjede

med noget uro og hærværk, og det fik beboerne til at stemme

for overvågning. Men p.t. er behovet der ikke. Vi har mærket

en ro i boligområdet, der blandt andet skyldes, at de boligsociale

indsatser er begyndt at virke, og det er vi glade for. I

stedet vil vi hellere bruge pengene på en medarbejder, der kan

gå rundt i området og tale med de unge eller en muligvis en

ny legeplads,” siger forretningsfører Allan Søstrøm, Boligselskabet

Præstehaven.

Sam

Polfoto

boligen 7/8 - 2009 7


B O L I G Ø N S K E R

Boligejere vil gerne

flytte i alment

En forholdsvis enkel spørgeskemaundersøgelse i Sæby har givet

Frederikshavn Boligforening værdifuld viden om, hvad og hvor man skal bygge nyt.

Af Michael Thorberg Foto: Finn Folsted

Hvad gør en boligforening,

hvis den er

usikker på,

hvordan den

skal bygge nyt? Og hvis man

ikke ved, hvor – og hvad –

man skal bygge? Altså hvis

man overhovedet skal bygge?

Det er ikke så svært, synes

man i Frederikshavn Boligforening.

Man spørger naturligvis

de potentielle kunder

om, hvad de drømmer om,

hvis de skulle overveje at

flytte til en almen bolig.

I marts måned delte boligforeningen

derfor spørgeskemaer

ud i hele postnummer-

9300-området – det vil sige i

Sæby. Nogle uger senere

havde man modtaget 365 besvarelser

og var dermed kommet

i besiddelse af en indsigt

i borgernes boligønsker, som

bestemt gav anledning til en

del overraskende og ret klare

konklusioner.

Udlejningschef Helle Dam

Jensen fra Frederikshavns Boligselskab

var en af to medarbejdere

i boligforeningen,

som stod bag undersøgelsen,

og hun er ikke i tvivl om,

hvad der overraskede hende

mest:

”De fleste af dem, der har

svaret, bor i eget hus i dag. Og

de svarer helt entydigt, at næste

gang, at de skal vælge bolig,

så vælger de en lejebolig.”

8 boligen 7/8 - 2009

Udlejningschef Helle Dam Jensen på havneområdet i Sæby, hvor Frederikshavn Boligforening regner med

at skulle bygge nyt. I baggrunden seniorboligerne Havnebo, som der har været rift om.

Hovedparten af de sæbynitter,

som returnerede spørgeskemaerne

var seniorer –

eller på vej til at være det, alligevel

svarede kun en tredjedel

”ja” til spørgsmålet: ”Vil

du foretrække en lejebolig, hvor

man skal være fyldt 50 år og

uden hjemmeboende børn (seniorfællesskab)?”,

mens to

tredjedele svarede ”ikke nødvendigvis”.

Vil gerne betale ekstra

for beliggenhed

Af andre værdifulde oplysninger,

som kom ud af undersøgelsen,

var blandt andet,

hvor i Sæby, sæbynitterne

foretrækker at bo, samt

hvilke goder de er parate til

at betale ekstra for.

Over halvdelen af de adspurgte

vil gerne betale ekstra

for en carport, mens re-

sten gerne helt undværer en

overdækket plads til bilen.

Otte ud af ti adspurgte tog

gerne selv køle-fryseskab

med for at holde huslejen

nede, mens hele 88 % svarede

”ja” til spørgsmålet: ”Vi

vil gerne bygge energirigtigt –

er du villig til en højere husleje

mod en lavere forbrugsregning?

”Generelt kan man sige, at


BOlIGøNSkEr I SæBy

Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang?

Inden for et år 4,9 %

Om 1-3 år 19,7 %

Om 3-6 år 29 %

Om mere end 6 år 46,4 %

Hvilken boligform vil du vælge

næste gang, du skifter bolig?

Lejebolig 82,3 %

Andelsbolig 8,6 %

Eget hus 6,8 %

Ejerlejlighed 2,3 %

Nuværende boligform?

Lejebolig 23,2 %

Andelsbolig 5,8 %

Eget hus 70,2 %

Ejerlejlighed 0,8 %

Kilde: Frederikshavn Boligforenings

spørgeskemaundersøgelse, marts 2009.

i hvert fald to tredjedele af

vores potentielle nye kunder

gerne vil betale en lidt højere

leje end vanligt for at få den

gode bolig med den gode beliggenhed,”

siger Helle Dam

Jensen.

Frederikshavn Boligforening

overvejer nu, om man

skal gennemføre lignende

undersøgelser andre steder fx

i selve Frederikshavn. <

Nu ved vi,

hvor vi skal bygge

I Frederikshavn Boligforening vidste

man godt, at der var behov for yderligere

almene boliger i Sæby-området.

Men før man fik resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen,

havde man ikke

noget klart billede af, hvor man skulle

bygge, hvilken type byggeri, det skulle

være, og hvad kommende lejere egentlig

var parate til at betale for. Det ved

man nu.

For forretningsfører i Frederikshavn

Boligforening, Kim Madsen, har undersøgelsen

først og fremmest bekræftet

en interesse for nyt byggeri:

”En ting er, hvad folk ringer og siger –

og hvad de siger, når vi møder dem i

Brugsen. Noget andet er, hvad de

egentlig vil. Så vi måtte finde ud af, om

der virkelig var et behov.”

Frederikshavn Boligforening råder i

forvejen over et nyt byggeri ved Sæby

Havn kaldet ”Havnebo”, 21 ældreboliger,

som der var rift om fra starten:

”Vi kunne sagtens have bygget flere.

Da de stod færdige, var der 62, som var

parate til at flytte ind, men vi rådede

altså kun over 21. Derfor vidste vi, at

der var et behov. Men at det er så stort,

som undersøgelsen viser, det var vi ikke

klar over,” fortæller Kim Madsen.

Men der var også andre forhold i

spørgeskema-undersøgelsen, som man i

Frederikshavn Boligforening ikke havde

gættet sig til på forhånd:

”Det er seniorer, som primært har

svaret, men de har ikke svaret, at de

kun er interesserede i seniorboliger,

hvad vi egentlig havde forventet. De søger

ikke nødvendigvis at bo sammen

med andre seniorer, de vil i vid udstrækning

faktisk gerne bo alment i ordets

bedste forstand.”

Sæby-undersøgelsen rummede tre områder,

hvor boligforeningen overvejede

at bygge: Havnefronten i Sæby, Vestbyen

i Sæby nær golfbaner og naturområder

og så et område syd for Sæby-byskiltet,

hvor der er mulighed for at bygge

kystnært i et sommerhuslignende miljø.

Folk kunne så svare, hvor de helst – og

næsthelst – ville flytte hen, og på den

baggrund kunne man umiddelbart udelukke

at bygge parcelhuslignende lejeboliger

i den vestlige del af Sæby.

Derimod tyder alt på, at Frederikshavn

Boligforening skal have gang i at bygge

nyt både syd for og midt i Sæby.

Projektet midt i Sæby kommer dog

ikke til at stå klar foreløbigt. Kommunen

arbejder med et projekt til et trecifret

millionbeløb, som skal ende med en

fuldstændig udbygning og omlægning

af havneområdet i Sæby. Således overvejer

man at anlægge en ø med blandt andet

beboelse inden for en ny ydermole.

Der ”lugter lidt af Skagen” på havnen i

Sæby, og allerede i dag kan man finde

ejerlejligheder til både tre og fem millioner

kroner på arealerne ved vandet. Forretningsfører

Kim Madsen regner da heller

ikke med, at der kommer til at ligge

almene boliger på de allermest attraktive

grunde:

”Vi er spændt på, hvad havnejorden

kommer til at koste. Det bliver ikke i første

parket, vi kommer til at bygge. Det har vi

ikke råd til, men mindre kan også gøre

det. Vores beboere har ikke nødvendigvis

behov for at kigge ud over havet og nyde

solen stå op i øst. Men de vil godt bo centralt

i bymiljøet tæt på indkøbsmuligheder.

Udsigten og havet kan de godt finde

ud af at gå ned på havnen og nyde. De vil

i hvert fald ikke betale penge for det.”

boligen 7/8 - 2009 9


f o r e b y g g e l s e

bøhmanden

Sådan holdes

nede

DAB har udviklet et tryghedseftersyn, der skal forebygge både reelle farer og

hjælpe beboerne til at jage den imaginære frygt væk.

Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen

Solen skinner fra en

skyfri himmel. De

monumentale egetræer

fra midten af

1800-tallet og terrænets

buske er forårsgrønne.

Græsset er slået, og det hvide

vasketøj blafrer let i vinden.

En lille ældre dame træder

støttende til sin rollator ud af

opgangen. Hun misser lidt

med øjnene, mens hun lader

ansigtet føle og vende sig til

solen. Så hilser hun med et

smil på nogle store børn, in-

10 boligen 7/8 - 2009

den hun langsomt trisser ned

mod vejen og busstoppestedet.

Det er svært at forestille sig

en mere idyllisk og navnlig

fredelig ramme for de fire

flotte røde teglstensejendomme,

der udgør DAB’s afdeling

43-01 med de 160 lejemål

på Frederiksdalsvej i Virum

ved København. Og der

er der da formentlig i hele

den almene boligsektor heller

ikke afdelinger, der er mere

fredelige.

”I de 30 år, jeg har arbejdet

her, har jeg ikke været udsat

for, at nogen her i afdelingen

er slået ned eller er blevet frarøvet

noget. Her er ingen

små-chikanerier og slet ingen

truende beboere. Jeg kan ikke

huske andet, end at vi vist

har haft tre indbrud,” fortæller

Jan Hansen, der er afdelingens

ejendomsmester.

Alligevel er han denne dag

sammen med afdelingsbestyrelsesmedlem

August Svane

og DAB’s landskabschef, Mo-

gens Bundgård, ved at gå hele

afdelingen igennem. De måler

temperaturen på afdelingens

tryghedsgrad. Eller med

andre ord: Afdelingen bliver

underkastet et af DAB’s nye

tryghedseftersyn.

Fra P-plads til hoveddør

For en ting er, hvordan overfladen

ser ud på en solbeskinnet

forårsdag. En anden er,

hvordan buske, træer, kælderskakte,

lukkede tørrepladser,

stier, garager og opgange gør


s Landskabschef Mogens Bundgård gennemgår mere end 50

checkpunkter når han vurderer afdelingernes tryghedsgrad.

Her kigger han sammen med afdelingsbestyrelsesmedlem

August Svane på farver og belysning i kælderen.

sig efter mørkets frembrud…

At der aldrig sker noget, er

ikke det samme som, at frygten

for bøhmanden ikke rykker

frem i den øvre bevidsthed,

hvis omgivelserne pludselig

virker truende. Og frygter

man først Bøhmanden, er

man ikke tryg, uanset hvor

lidt der så end sker.

”At her heldigvis ikke er

sket noget, er jo desværre

ikke nogen garanti for, at noget

ikke kan ske. Det her

handler primært om at forebygge,”

siger DAB’s Landskabschef,

Mogens Bundgård,

der har udviklet tryghedseftersynet.

”Vi kontrollerer kort sagt

afdelingernes fysiske rammer

fra parkeringsplads til lejernes

hoveddør. På udearealerne

lægger vi mest vægt på,

at udsynet skal være godt.

Planter, buske, udhuse, rækværker

og lignende må ikke

have en højde eller et omfang,

hvor man fornemmer,

at nogen kan gemme sig eller

ligge på lur. Dernæst betyder

belysningen utroligt meget.

Man skal kunne se, hvad der

er på stien, i opgangen, i kælderskakten

og i kældergangen

på vej til vaskeriet. Og ud

over lys betyder farven en

masse for trygheden. Det er

klart, at lyse og friske farver

indgyder mere tryghed end

en dyb brun,” forklarer han

videre.

Svensk idé

Derudover kontrolleres meget

mere. Eksempelvis aflåsning

af opgange og vaskerier, om

man kan finde vej i afdelingen,

og om det er let at finde

ejendomskontoret. I alt kontrolleres

mere end 50 tjekpunkter.

Ideen til tryghedseftersynet

er hentet i Sverige, der

ofte har meget større boligområder,

end vi har her. DAB

har så udviklet en model, der

passer til danske forhold.

Hvordan var det så lige

med trygheden i afdeling 43-

01 i Virum?

Alt i alt var der masser af

ros… ikke mindst for de utroligt

grimme men lyse pastelfarver

i kælderen, den generelt

gode belysning med

mere. Det gav så til gengæld

lidt rynkede øjenbryn, at de

lange bøgehækkene var blevet

for høje. De skal nu for

tryghedens skyld klippes

ned. <

www.larslaj.dk

Kanontårnet - 10290

Normalpris 49.995,-

Tilbudspris 43.995,-

Klatrekiosk

Natur - 19148

Normalpris 38.995,-

Tilbudspris 32.995,-

Arena

Highbury - 11565

Normalpris 97.995,-

Tilbudspris 85.995,-

Legepladser med certifikat

Alle typer faldunderlag

Sikkerhed & kvalitet

Gratis rådgivning

Pris excl. Moms

TLF: 3282 1033

Picnic

Bænkebord - 14144

Normalpris 4.995,-

Tilbudspris 3.995,-

Atlantistårnet - 12500

Normalpris 39.995,-

Tilbudspris 33.995,-

Bedste køb til vaskeriet!

Nortec P6 er placeret som Bedst i Test på hele 4 områder:

Energiforbrug

Vandforbrug

Restfugtighed

Vaskeevne

Se besparelserne ved at investere i Nortec P6 på

www.bedstitest2009.dk

Nortec System A/S · Telefon 70 256 256 · www.nortec.dk

boligen 7/8 - 2009 11


n u l t o l e r a n c e

Ud med

dømte kriminelle

Ni ud af de 11 største boligselskaber i Danmark er klar til at ophæve lejemålet, hvis en beboer

begår alvorlig kriminalitet i boligområdet som for eksempel ildspåsættelse eller overfald.

Af Samina Usman

Brabrand Boligforening

har været

en del i medierne

for deres hårdhændedekonsekvenspolitik

over for beboere,

der har foretaget en kriminel

handling i boligområdet.

Senest er boligforeningen

gået til et advokatfirma

for at få undersøgt, om lejekontrakterne

for familierne

til seks unge, der er dømt for

en børnehavebrand i Gelle-

rupparken, kan ophæves.

Men boligselskabet er ikke

alene om den hårde kurs. En

rundringning blandt landets

11 største boligselskaber viser,

at ni er klar til at ophæve

lejemålet, hvis en beboer bliver

dømt for en alvorlig forbrydelse,

der er foregået i boligområdet.

Kun to boligselskaber

har ikke taget stilling

endnu men er i gang med at

drøfte emnet i de respektive

bestyrelser.

En af dem, der har taget

stilling, er direktør Jesper Nygård,

KAB, der repræsenterer

40 boligorganisationer i København.

Han siger:

”Lejeloven tager det udgangspunkt,

at man altid skal

give folk en advarsel, medmindre

at forholdet er uomtvisteligt.

I de situationer,

hvor beviset er klart og forseelsen

meget grov som for eksempel

ildspåsættelse eller

vold mod en ejendomsfunk-

tionær, vælger vi at ophæve

lejemålet direkte uden advarsel.”

Ingen nåde

Direktør Palle Adamsen, Lejerbo,

kan heller ikke se andre

udveje end prompte at

ophæve lejemålet forudsat, at

boligforeningen har kendskab

til og præcist kan identificere

gerningsmanden, hvilket

ofte er den store udfordring.

Er det jeres politik at ophæve lejemålet, hvis en af jeres beboere har begået

alvorlig kriminalitet i boligområdet som for eksempel ildspåsættelse eller overfald?

Direktør

Danny Andersen,

BO-VEST:

JA

”Vi går efter at få lejemålet ophævet.

Men det forudsætter, at der foreligger

den nødvendige dokumentation. Eksempelvis

kan jeg nævne, at vi lige har haft en

sag, hvor en beboer begik indbrud og

hærværk i en klub. Han blev taget af et

af vores overvågningskameraer, så det

var klokkeklart, hvem han var.

Sagen er afsluttet med, at vedkommende

er blevet sat

ud.”

12 boligen 7/8 - 2009

Direktør

Bent Bøllingtoft,

Fyns Almennyttige

Boligselskab:

JA

”Vi gør, hvad vi kan for at ophæve lejemålet.

Vi vil helst være fri for at

have dem boende hos os. Indtil videre

har vi ikke haft sager, hvor det

har været nødvendigt at tage op,

men vi har drøftet emnet i

bestyrelsen, og vores

holdning er klar.”

Direktør

Bent Frederiksen,

Boligforeningen 3B:

VeD ikke

”I øjeblikket er vi i gang med en

diskussion i bestyrelsen om

spørgsmålet og har derfor

ikke taget stilling.”

Direktør

Palle Adamsen,

Lejerbo

JA

(se artikel)

Direktør

Lars Andersen,

Odense Andels-boligforening:

JA

”For at beskytte de øvrige beboere i

området, ophæver vi lejemålet, når der

ligger en domsfældelse. Vi har ingen af

den slags sager p.t. men har tidligere haft

terrorsagen i Vollsmose. De pågældende

beboere flyttede allerede, inden dommen

blev afsagt, så det løste sig selv.”


I tilfælde, hvor der sker en

grov overtrædelse af husordenen,

har Palle Adamsen heller

ikke problemer med at

hive det røde kort frem. Han

henviser til 2007, hvor Lejerbo

havde en sag om unge

mænd, der fremstillede

sprængstoffer i en lejlighed

på Glasvej i Københavns

Nordvest kvarter. Her blev lejemålet

ophævet, før der faldt

dom i sagen.

Men står der noget om ildspå-

Direktør

Søren Peter Jensen,

FSBbolig:

JA

”Hvis politiefterforskningen viser, at

en beboer er skyld i direkte ildspåsættelse,

så forfølger vi sagen med en opsigelse

eller ophævelse. Det afhænger

af sagens karakter. I øjeblikket

har vi en enkelt sag kørende, men

vi har heldigvis meget få sager

af den karakter.”

Formand

Jesper Pedersen,

Brabrand Boligforening:

JA

”Hensynet til de øvrige beboere vejer

tungest. Vi er nødt til at statuere et eksempel,

og den eneste måde, vi kan gøre

det på, er ved at sige stop over for de kriminelle

beboere. Er der faldet en dom,

så gør vi alt for at få dem ud.”

sættelse og overfald i husordenen?

”Næppe, men husordenen

handler jo dybest set om, at

der skal være omgængelige

forhold i boligafdelingen. I

”Glasvejssagen” var der nogle

unge drenge, der sad og lavede

bomber i lejligheden. I

husordenen står der ikke noget

om, at du ikke må lave

bomber og sprænge dem af i

opgangen. Men da vi snakkede

med vores advokat, var

Direktør

Jesper Nygård,

KAB:

JA

(se artikel)

Seks familier i Gellerupparken risikerer at stå uden tag over hovedet,

fordi deres sønner er blevet dømt for at sætte ild til børnehaven Viben

i boligområdet. Brabrand Boligforening har tre gange tidligere

fået rettens ord for, at den kunne smide en familie ud, fordi sønnen

havde begået kriminalitet i nærområdet. Foto: Polfoto

det fuldstændig indlysende,

at hvis det ikke er en grov tilsidesættelse

af husordenen, ja

så hører verden jo op,” fastslår

han.

I Århus, hvor Anders Rønnebro

er direktør for AAB,

handler ophævelsen af lejekontrakter

først og fremmest

om at beskytte de andre lejere.

I de tilfælde, hvor lejemålets

bestemmelser giver

mulighed for at rive en kontrakt

over, gør AAB alt for at

Direktør

Anders Rønnebro,

Arbejdernes Andels

Boligforening (AAB),

Århus:

JA

(se artikel)

Direktør

Christian Høgsbro,

AAB København:

JA

”Vi har ikke haft nogle konkrete sager

at tage stilling til, men vi er heller

ikke i tvivl om, at hvis vi får en sag, så

vil vi højst sandsynligt følge eksemplet

fra Brabrand. Men det kræver

en klar domsfældelse.”

få de lejere ud, som har en

adfærd, der gør, at de er til alvorlig

gene eller til fare for

deres naboer.

”Det er jo den, der har lejekontrakten,

som har ansvaret

for hele husstanden. Så hvis

der er nogen, der begår ildspåsættelse

eller begår anden

mærkelig adfærd som trusler

eller vold mod naboer, så er

det ud. Men der skal falde

dom i sagen, før vi går videre,”

understreger han. <

Direktør

Bo Jørgensen,

Boligselskabet Sjælland:

VeD ikke

”Vi er så privilegerede, at vi ikke er blevet

sat i den situation, og derfor har vi

heller ikke forholdt os til det. Men jeg har

også fulgt med i, hvad man gør andre steder.

Svaret kræver en rigtig god, sund og

moden overvejelse. Det er et spørgsmål,

som skal vendes med bestyrelsen, og

det er et punkt, som vi vil forholde

os til inden for overskuelig

tid.”

boligen 7/8 - 2009 13


E M O

BL i strid om

energimærkning

Energistyrelsen langede kraftigt ud efter Boligselskabernes landsforening, da Bl i et

informationsbrev skrev, at boligorganisationer godt kunne udsætte den kostbare

energimærkning, indtil en ny ordning var på plads. Nu er en sådan ny ordning endelig på vej.

Af Michael Thorberg

Det er ikke hver

dag, at BoligselskabernesLandsforeningbeskyldes

for ulovligheder

af en offentlig myndighed.

Men den 28. maj kunne

man i en pressemeddelelse fra

Energistyrelsen læse, at det

var ”i strid med loven”, når BL

i et informationsbrev til medlemsorganisationerne

skrev, at

man havde forståelse for, at

”boligorganisationer vælger at

udsætte en uforholdsmæssig

kostbar energimærkning, til der

er vished om hvilke krav, der vil

være gældende fremover.”

Citatet er konklusionen på

en udgave af ”BL informerer”

om EMO (energimærkeordningen)

fra den 20. maj, hvor

BL skitserer den usikkerhed,

der er om energimærkningen.

Energistyrelsen har selv i en

rapport fra december sidste år

gjort opmærksom på problemer

med den nuværende ordning,

og derfor forventedes

det, at en ny og mere effektiv

ordning ville blive introduceret

inden længe. Derfor opfordringen

i ”BL informerer” om

lige at klappe hesten, inden

man brugte nye millioner på

energimærkning i almene boliger.

Morgenavisen Jyllands-Posten

fulgte op på sagen under

overskriften ”Kollektivt oprør

mod huseftersyn”, og BL’s vicedirektør,

Bent Madsen,

sagde til avisen, at den nuværende

ordning har en yderst

tvivlsom effekt:

14 boligen 7/8 - 2009

”Ifølge reglerne skal de lovpligtige

eftersyn foretages

hvert femte år, uanset hvad.

Det betyder fx, at en energikonsulent

i dag kan vurdere,

at vinduer i en bygning med

fordel kan udskiftes om måske

12 år. Fem år senere besigtiger

han igen den samme

bygning og konstaterer, at udskiftningen

skal ske om syv

år. Og fem år senere kan han

så i sin rapport vurdere, at

vinduerne skal udskiftes om

to år. I stedet så vi hellere

langt mere individuelle energieftersyn

kombineret med en

garantiordning i Landsbyggefonden,

der holder selskaberne

og dermed lejerne skadesløse,

hvis omkostningerne

til energiforbedringer ikke lever

op til forventningerne,”

sagde Bent Madsen til avisen

og slog fast, at BL ikke ville

være med i en ordning, når

pengene kunne bruges langt

mere effektivt.

Ikke effektiv nok

Som nævnt har Energistyrelsen

selv været meget kritisk

over for EMO.

I en evalueringsrapport fra

december skriver styrelsen i

det konkluderende afsnit, at

”samlet set er energimærkningsordningen

ikke omkostningseffektiv

i sin nuværende udformning.

Et energimærke af en bygning

kan karakteriseres som en

individuelt tilpasset information

om mulige energibesparelser. I

forhold til omkostningerne virker

effekten ikke tilstrækkelig stor.”

Energistyrelsens hjemmeside den 28. maj, hvor BL kritiseres i skarpe

vendinger.

Blandt andet dette citat tog

BL med i et svar på styrelsens

pressemeddelelse, som blev

sendt 4. juni, og BL skrev, at

der ikke var grund til ”at betvivle

hverken de almene boligorganisationers

eller BL’s vilje til at

gennemføre rentable energispareinitiativer.

Problemet med den

gældende Energimærkeordning

er, som tydeligt konkluderet i

Energistyrelsens egen evaluering,

at der ikke er mulighed for at

opnå besparelser, der tilnærmelsesvis

kan dække omkostningerne

ved energimærkningen.”

Ny forbedret ordning på

vej

Energistyrelsen har ikke reageret

yderligere i forhold til

BL, men noget tyder på, at

striden kan være på vej til at

blive bilagt. For en ny og forbedret

EMO-ordning er nemlig

på vej.

Det kunne Energistyrelsen

offentliggøre den 22. juni,

hvor styrelsen selv klart melder

ud, at ”ordningen kan for-

bedres”. Partierne bag klimaaftalen

fra februar 2008 (regeringen,

Dansk Folkeparti og

det daværende Ny Alliance)

har mødtes med klima- og

energiministerminister Connie

Hedegaard og givet opbakning

til, at Energistyrelsen nu

går i gang med at lave energimærkningsordningen

helt

om, således at man reducerer

omkostningerne til ordningen,

samtidig med at effekten

øges betydeligt.

Vicedirektør Bent Madsen

er godt tilfreds med det ny

udspil fra Energistyrelsen:

”Jeg er meget positiv over

for nyheden om, at man vil gå

i gang med at forbedre ordningen,

så den bliver et fornuftigt

værktøj for blandt andre

boligorganisationer, når

de skal planlægge kommende

energiforbedringer af almene

boliger. BL ser frem til at gå

aktivt og konstruktivt ind i

arbejdet med at skrue den ny

ordning sammen på den

bedst tænkelige måde.”


Unge mærker krisen mest

En femtedel af unge HK’ere under 30 synes, det er svært at

få råd til husleje og betaling af faste udgifter. Det viser en

undersøgelse, analyseinstituttet Capacent har lavet for Nyhedsmagasinet

HK.

Ifølge undersøgelsen oplever 19 procent af HK’erne under

30, at det er blevet sværere at få råd til husleje, og 22 procent

af de unge oplever, at det er vanskeligere at få råd til

faste udgifter.

”Tallene er et meget rigtigt spejlbillede af den situation, vi

står i nu. For ungdomsarbejdsløsheden stiger meget mere

end den generelle arbejdsløshed, så derfor er det også de

unge, der hurtigst mærker finanskrisen på pengepungen,”

siger Kim Simonsen, der er forbundsformand i HK.

Krisen rammer forskelligt landet over. Det er især dem,

der bor i Nordjylland eller Hovedstadsområdet, der synes,

det er svært at få råd til husleje og faste udgifter.

RMN

Tvangsauktioner firedobles

Antallet af danskere, som tvinges til at gå fra deres hus,

bliver firedoblet på to år. Sådan lyder en prognose fra

Danske Bank, som har udviklet en økonomisk model til at

forudsige antallet af tvangsauktioner i de kommende år.

Ifølge Banken vil antallet af tvangsauktioner blive firedoblet

til 7.000 i alt i 2010 sammenlignet med kun 1.700 i

2008. Dermed vil der næste år være knap 600 tvangsauktioner

om måneden, hvor antallet af tvangsauktioner

ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå på 363 i maj.

RMN

Antallet af

udsættelser stiger

Fogedretterne har ifølge dagbladet Politiken i første kvartal

2009 tvunget 36 procent flere danskere fra hus og

hjem, end det var tilfældet i samme kvartal i 2008.

” Udsættelsesforretninger og tvangsauktioner har

samme tendens. Når folk har færre penge, får vi flere af de

sager, der ender med, at vi må sætte folk ud,” udtaler Michael

Villemoes Larsen, der er administrationschef i Københavns

Byret til Politiken.

Han har måttet omrokere medarbejdere og nyansatte

for at følge med presset.

RMN

Mere end 100.000 på

kontanthjælp

Antallet af arbejdsløse

fordobles

k o r t n y t

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 11.600

fuldtidspersoner fra august 2008 til marts 2009, så der nu er

mere end 100.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp i Danmark.

Samtidig er antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

steget med godt 8.300 fuldtidspersoner,

svarende til en stigning på 33 procent. Stigningen i antallet af

kontanthjælpsmodtagere er et udtryk for, at vækstkrisen i

dansk økonomi for alvor nu rammer de svage grupper på arbejdsmarkedet.

RMN

Udviklingen i antal personer på kontanthjælp (bruttoledigheden)

120.000

115.000

110.000

105.000

100.000

95.000

90.000

85.000

80.000

Janauar Juli Januar Juli Januar Juli Januar

2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009

Kilde:AErådet

120.000

115.000

110.000

105.000

100.000

Danmarks Nationalbank har i en rapport om den finansielle

sektors stabilitet fundet de helt mørke farver frem,

når det gælder tegningen af den økonomiske udvikling i

Danmark de næste par år. Hele Danmarks bank vurderer,

at den danske økonomi kommer i økonomisk uvejr i et

godt stykke tid. Og det vil kunne mærkes på både boligpriser

og køen af ledige.

Nationalbanken venter – med betydelig usikkerhed – at

ledigheden vil toppe i 1. halvår 2011 på lidt over 190.000

personer. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at udviklingen

bliver endnu værre, især ikke hvis den internationale konjunkturudvikling

bliver dårligere end ventet, skriver banken

i rapporten Finansiel Stabilitet.

RMN

95.000

90.000

85.000

80.000

boligen 7/8 - 2009 15


Anmeldelse af Louisianas

udstilling ”Fremtidens

arkitektur er grøn”.

Udstillingen kører frem

til den 4. oktober i år.

Fremtidens by er

på Louisiana

Inspirationen til fremtidens byer hentes fra middelalderen, grønlandske igloer

og brasilianske slumbyer

Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen

Boliger fra Dubai til

Murmansk er bygget

til året rundt at

opretholde samme

temperatur som på

en aprildag klokken 12 i Paris.

Traditionelt har man kompenseret

for dårlige konstruktioner

og design ved at hælde

olie på tanken. Den praksis er

ikke forenelig med, at vi bliver

stadig flere og flere mennesker

på Jorden og indholdet af rapporterne

fra FN’s klimapanel.

På kunstmuseet Louisiana i

Humlebæk har man på en

16 boligen 7/8 - 2009

omfattende udstilling sat verdens

forbrug af både råstoffer

og dårligt design under lup.

Og man har ikke mindst haft

held til fra hele verden at

finde forslag til nye og mere

bæredygtige principper at

bygge fremtidens byer, boliger

og infrastruktur efter.

Opgør med

modernisterne

Udstillingen er kritisk overfor

den måde, vi i generationer

har indrettet vores byer. Den

er et opgør med den måde,

Baron Hausmann indrettede

Paris på i slutningen af

1700-tallet – En model de fleste

af verdens store byer efterfølgende

kopierede i deres udvikling.

Og udstillingen er i

særdeleshed et frontalt angreb

på den modernistiske

byplanlægning, der blev

grundlagt i 1930’erne, og

som efter anden verdenskrig

blev en global trend, da verdens

byer skulle genopbygges.

Hovedprincippet var den

funktionelle by, hvor alt i

byen er opdelt i zoner alt ef-

ter funktioner. Set i forhold

til miljømæssig bæredygtighed

er svagheden, at den

kræver enorm infrastruktur

og dermed enorme mængder

energi, når folk og gods skal

transporteres fra funktion til

funktion. Eksempelvis fra boligområde

til arbejde, videre

til indkøb med mere.

Middelalderbyen et ideal

På Massachusetts Institute of

Technology har et computerprogram

beskrevet den optimale

bæredygtige by. Pro-


Det ligner en kunstskulptur, som Louisiana i øvrigt har mange af

– men det er faktisk en model af den midt-engelske mineby

Barnsley, som den vil udforme sig i 2030.

grammet leverede en middelalderby

med en tæt lille bykerne,

hvor alle bor, og hvor

alt ligger i nærheden. Den

model er naturligvis ikke realistisk

i dag. I år 1900 boede

10 procent af verdens befolkning

i byerne, i 2007 var det

50 procent og i 2050 forventes

75 procent af verdens befolkning

at bo i byer. Men

udstillingen på Louisiana viser,

at verdens byplanlæggere

også henter inspiration fra

middelalderbyen. Man kan

blandt andet se, hvordan der

arbejdes på at transformere

den engelske mineby Barnsley,

hvor alt som i tusindvis

andre byer foregik i centrum,

til at blive en mere homogen

by.

Man bliver ligeledes velinformeret

om, hvordan Frankrig

arbejder på at ændre Paris

fra at være enorme sovebyer

uden om et pulserende centrum,

til at blive en mere

sammenhængende by. Udstillingen

viser spændende

tilsvarende projekter fra hele

verden. Også fra København,

hvor der er fokus på de projekterede

nye bydele på Carlsberg-grunden

og Nordhavnen.

I de fleste projekter er der

også fokus på, at byerne ikke

kun skal være miljømæssigt

bæredygtige. De skal også

være socialt bæredygtige. Eksempelvis

er der fokus på den

franske arkitektoniske stilart

PLUS. Det er skabt og målrettet

til at forvandle eksisterende

store modernistiske

montagebyer til både at blive

arkitektonisk, miljømæssigt

og ikke mindst socialt bæredygtige…

Ikke mindst fordi

PLUS opererer med eksisterende

byggeri altså folks

hjem og ikke som så mange

andre projekter med en bulldozer

som indledning.

Slum som inspiration

Udstillingen har også et se-

værdigt afsnit om, hvordan

der byggeteknisk bygges bæredygtigt.

Paradoksalt nok

fremvises slumbyen Rocinha

i Rio de Janeiro i Brasilien

som et af verdens mest bæredygtige

byggerier. Slumbyen

med de flere hundrede tusinde

mennesker er bygget af

indbyggerne selv af forhåndenværende

materialer, og

området vokser naturligt efter

behov. Problemerne med

fattigdom og sygdomme anerkendes

dog også, og løsninger

foreslås. Tilsvarende opfordres

der blandt andet til at

hente inspiration i grønlandske

igloer, islandske tørvhuse,

thailandske pælehuse og stråtægte

langhuse fra Fanø. Materialerne

er naturligt nedbrydelige,

de skal ikke transporteres

over lange afstande,

forarbejdning kan ske med

lokal arbejdskraft, og så er

materialerne i tilgift naturligt

tilpasset det klima, hvor de

skal anvendes. Specielt tyske

arkitekter og ingeniører har

over hele verden bygget alt

fra boliger over skoler og hoteller

til ministerier i lokalt

forankrede naturmaterialer.

Ja selv is.

Udstillingen præsenterer

dog også hypermoderne materialer

med fantastiske egenskaber

i utrolige byggerier.

Eksempelvis den internationale

lufthavn i Bangkok. Den

er bygget, hvor udendørstemperaturen

ofte er 35 grader i

skyggen, den er fyldt med

varmeafgivende maskiner og

titusindvis af varmeafgivende

mennesker. Men en beklædning

af en trelags lægtvægtsmembran,

der kan give sig

betydeligt i varmen, ja selv i

tilfælde af jordskælv holder

varmen ude. Det yderste lag

er både smudsafvisende og

reflekterer solens stråler. Og

på trods af de reflekterende

egenskaber er membranen

faktisk gennemsigtigt som

glas. <

Fremtidens bolig

hænger i luften

b y u d v i k l i n g

Gode boliger skal udover at være energibesparende tilpasses

beboernes velbefindende. De afgørende faktorer for, om befinder

os godt er lys, lyd og lugt. Skal det hele gå op i en højere

enhed, så må vi efter den tyske arkitekt Philipe Rahms opfattelse

i fremtiden opgive at bo på overfladen af vores bolig.

Vi skal i stedet bo i luften. For at sikre minimalt energitab, skal

luften i boligen genbruges maksimalt. Han har på udstillingen

skabt en bolig, der bedst kan beskrives som en høj kube.

Opvarmnings-elementet svæver i cirka en meters højde, hvorfra

varmen stiger op, dagligstuen svæver på en hems i cirka

tre meters højde, hvor varmen kan udnyttes maksimalt, og

lydklangen er bedst. Omvendt sover man ved gulvet, hvor

det er køligt. Lugt bevæger sig også op, hvorfor toilettet svæver

på en hems øverst i et hjørne. Det samme gør badet og

køkkenet. Da det tilsvarende er der, fugt og dampe forurener

indeklimaet mindst.

Intet synes i øvrigt umuligt

på udstillingen, hvor der

også præsenteres eksisterende

lodrette haver, der

monteres på facaden som

klimaskærm, huse der

lever som træer, og byer

hvor alle tage er marker.

boligen 7/8 - 2009 17


Byen ved porten

til hele verden

Hver dag anløber

verdens største

skibe containerhavnen,

der er

den næststørste

i Europa. Adskillige krydstogtskibe

med turister fra alle

egne af verden kommer ligeledes

på ugentlige besøg. Og

snesevis af sejlende havnebusser

samler lokale beboere

op og fordeler dem i den lidt

oversete men ikke desto mindre

særdeles energifyldte og

frem for alt store nordtyske

metropol. Vi er i Hamburg,

som ligger, hvor floderne Elben

og Alster støder sammen.

Midt i dette maritime inferno

opføres i øjeblikket

”Das Projekt Hafencity”. Det

er et af Europas mest ambitiøse

og spændende urbane

byggeprojekter. Her omdannes

157 hektar af byens tidligere

mest historiske og centrale

havnearealer til en moderne

bydel. Når byen om et

par år er færdig, vil her arbejde

40.000 mennesker i alt

fra gigantiske domiciler over

folkeskoler, supermarkeder til

cafeer og restauranter. Det er

Tysklands Port til omverdenen.

Omvendt er det også

omverdens indgang til det

moderne Tyskland. Det er

derfor de store ambitioner,

18 boligen 7/8 - 2009

der har ført pennen, som har

skabt projektet.

Den hele by

Hafencity er tænkt som en

del af byens integrerede centrum.

Byens rådhus ligger

kun en lille kilometer væk.

Til daglig er Hamburgs centrum

en myriade af liv. Om

aftenen er der som i mange

andre store byer i vid udstrækning

slukket og lukket.

Det lystige leben har forankret

sig på Reberbahnen og

det omgivende kvarter, der i

øvrigt i modsætning til byens

finansielle center er tæt

beboet. I Hafencity skal det

være anderledes. Det skal

være en hel by. Derfor opføres

der på de halvanden kvadratkilometer

mellem kulturinstitutioner

og domiciler

5.500 boliger til over 12.000

beboere. Man vil sikre, at Hafencitys

10 kilometer kajpromenader

og de flotte anlagte

pladser også er befolket efter

kontorernes lukketid. Og det

er boliger til alle – eller sådan

var det i det mindste tænkt.

Da byplanen blev vedtaget,

sikrede det dengang socialdemokratiske

styre på Rådhuset,

at 15 procent af boligerne

skulle opføres af almene

boligorganisationer

som eksempelvis Baugenos-

senschaft Bergdorf-Bille. Men

der var heller ikke i Hamburg

afslag på grundpriserne,

hvorfor deres 100 kvadratmeter

store lejligheder til 2.300

euro om måneden næppe er

overkommelig for den lokale

skolelærer, der er gift med

bartenderen i krydstogtsterminalen.

Kulturby

For at sikre at Hafencity også

besøges af andre end beboerne,

og at bydelen kan tiltrække

sig maksimal opmærksomhed,

opføres forskellige

kulturinstitutioner

som Science Center, der er

eksperimentarium, det internationale

maritime museum

og ikke mindst øjenåbneren

”Elbharmonien”. En ny koncertsal

for byens symfoniorkester.

Placeret hvor det er

synligt i hele havnen på spidsen

af Dalmannkaien, opføres

koncertsalen i en 45 år

gammel eksisterende lagerbygning.

Bygningen, der er

skabt i røde teglsten, er 40

meter høj. Oven på den opføres

der yderligere 12 etager i

glas, som skal indeholde et

femstjernet hotel og 45 luksuslejligheder.Bygningsværket,

der er skabt af de schweiziske

arkitekter, Herzug & de

de Meuron, vil stå som et

Anmeldelse af Hafencity.

En moderne bydel i

Hamburg.

I Hamburg opføres i øjeblikket et af Europas mest interesante urbane byggeprojekter, hvor

blandt andet miljø- og klimamæsig bæredygtighed har sat dagsordenen.

Tekst og foto af Regnar M. Nielsen

bogstaveligt lysende varetegn

for Hafencity og den øvrige

metropol. Der er tænkt stort

– så stort, at det umuligt kan

overses.

Det er i øvrigt en mindre

hær af Europas fremmeste arkitekter,

der har tegnet og udviklet

Hafencity. Den hollandske

arkitekt, Reem Koolhaas,

står bag den spektakulære

kantede cirkel, som udgør

Science Center. Den tyske

arkitekt, Jan Störmer, står bag

flere byggerier, og Danmark

er præsenteret ved Henning

Larsen, der opfører et nyt domicil

for mediegiganten Spiegel.

Miljø- og klimarigtigt

Tyskland er fremme i skoene,

når det handler om at bygge

miljø- og klimamæssigt bæredygtigt.

Og Hafencity bliver

da også brugt til at vise, hvad

man kan. Energikravene til

alle bygninger er højnet. De

svarer til dem, vi indfører i

Danmark i 2015. Energiforsyningen

er specielt sammensat

til Hafencity af Hamburger

Electricitetswerke og Vattenfall

Europe. Elektriciteten leveres

af en til Hafencity specielt

fremstillet dampturbine,

som lagrer overskudsproduktionen

på brændselsceller.

Fjernvarmen produceres af


Frem til 2014 bygges der på Hafencity.

Med klimaforandringerne forventes kraftigere vandstigninger i Elben. I Hafencity har man

derfor gjort de lavest beliggende etager 100% vandtætte.

Model af Hafencity set fra nordvest med den imponerende koncertsal ”Elbharmonie”.

forbrænding af naturgas, kul,

affald og en beskeden

mængde brændselsolie. Væsentlige

dele af Hafencitys facader

er glas. Selv om det er

solreflekterende glas, bliver

der behov for nedkøling om

sommeren. Dertil bruges

energien fra den oplagrede

energi i brændselscellerne til

at pumpe Elbens vand rundt

i ejendommene.

En anden sjov detalje er, at

man har forberedt Hafencity

på klimaforandringernes stigende

vandstande. Store

regnmængder over Europa giver

højere vandstande ved

højvande i Elben. I Alle bydelens

lavest beliggende områder

er husene bygget, så un-

b y u d v i k l i n g

Tysklands førende arkitekt, Jan Störmer,

der bl.a. har bygget Bankhaus Wölbern.

Tårn til boliger og kontor skabt af

arkitektfirmaet Ingenhoven.

deretagen ganske enkelt er

vandtæt. Og i de øvre beligende

områder, er der under

ejendommen dybe garager,

som eventuelt kan tage første

del af en eventuel oversvømmelse.

<

boligen 7/8 - 2009 19


y u d v i k l i n g

Det moderne København

og andre

byer er delt

af ulighed. Så

kortfattet er hovedkonklusionen

i Preben

Brandts bog ”Byen og social

ulighed”.

Forfatteren guider med dokumenteret

præcision gennem

de riges Frederiksberg,

Indre by og Østerbro, middelklassens

renoverede Vesterbro

og de fattiges Nørrebro og

Kongens Enghave. Områder

hvor der i bestemte karreer

bor op mod 30 og 50 procent,

der på trods af at være i den

arbejdsdygtige alder står

uden for arbejdsmarkedet, og

hvor indbyggerne dokumenterbart

lever 10 år kortere end

på Frederiksberg.

Byen indrettet til ulighed

Ifølge Preben Brandt kan byens

ulighed føres tilbage til

industrialiseringen, som tog

sin begyndelse i midten af

1800-tallet og dermed åbnede

muligheden for, at en

bredere kreds kunne forbruge.

Lige siden har København

udviklet sig i handlens

tjeneste. Den har rettet sine

kræfter mod det købedygtige

borgerskab, der har penge og

samtidig set bort fra, at der i

metropolen også udviklede

20 boligen 7/8 - 2009

sig ekstrem fattigdom hos

dem, der ikke kan være med

på vognen. Eller rettere næsten

set bort fra det… Man

har indrettet og ordnet byen,

så fattigdommen var ude af

syne.

Nutidens fattigdom er

ifølge Preben Brandt ikke at

sammenligne med 1800-tallets

massive pjalteproletariat.

Gennem 1950’erne og årene

frem havde man råd til at

fjerne den dårligste boligmasse,

rekruttere arbejderklassen

til middelklassen og

opbygge såvel en sundhedssektor

og socialt arbejde på

højt professionelt plan. Ikke

desto mindre er der stadig en

stor gruppe af udstødte, og

den sociale og sundhedsmæssige

ulighed er gennem de seneste

år igen øget støt.

Bladet fra munden

Der er ideologisk sovs og kartofler

i bogen fra formanden

for Rådet for Socialt Udsatte.

Han skyder på politikerne,

der med henvisning til, at det

skal kunne betale sig at arbejde,

barberer overførselsindkomsterne.

Han mener,

det er et plausibelt synspunkt,

at alle skal yde, men

at man let overskrider grænsen

for hvornår, det er omsorgssvigt

for de svageste.

Middelklassen, fritages heller

ikke for ansvar. I takt med

at den med sit kompakte flertal

konstant kræver flere velfærdsgoder

af samfundet, begrænses

ressourcerne til de

svageste.

Efterlyser større

tolerance

Bogen præsenterer os på en

kærlig måde for narkomanen,

den alkoholiserede enlige

mor, den psykisk syge og den

hjemløse. Forfatterens konklusioner

er veldokumenterede

og uden store svagheder.

Skal et par nævnes, så er det,

at det vel ikke er overraskende,

at ulighed er skabt af

Anmeldelse af Preben

Anmeldelse af

Preben Brandts Brandts bog ”Byen bog og

”Byen social og ulighed” social ulighed”

Bogen er er på på 182 182 sider, sider, koster ko-

199 kroner.

ster 199 kroner.

En alternativt guidet

tur gennem København

Formanden for rådet for Socialt Udsatte mener, politikkernes argument om,

at det skal kunne betale sig at arbejde, nærmer sig omsorgssvigt.

Af Regnar M. Nielsen

kapitalisme, og at hans

enorme kærlighed til de udstødte

til tider kammer over.

Eksempelvis efterlyser han

større tolerance blandt byens

borgere i forhold til dem, der

er anderledes – ikke mindst

hos de almene beboere, der

ofte er deres naboer. Undervejs

argumenterer han for, at

Vesterbros narkomaner nærmest

er udsat for et justitsmord,

fordi pressen tog beboernes

klager over efterladte

brugte kanyler op. Hans hovedargument

er, at han selv

gik en tur i kvarteret og kun

fandt syv. Og på de seks af

dem havde misbrugerne

endda selv sat tutten på spidsen,

så ingen kunne stikke

sig. Jeg løber risikoen for at

blive kaldt intolerant og indrømmer,

at min pilfingrede

unge ville være færdig med at

lege alene ude, inden jeg

havde fundet to. <

Preben Brandt er dr.

med. i psykiatri og har i

flere år beskæftiget sig

med hjemløse og udstødte

i København. Han

er leder af ”Projekt Udenfor”

og formand for Rådet

for Socialt Udsatte.


Sikring & Sikkerhed ´09

22. - 24. september 2009

Odense Congress Center

Fagmessen for Sikkerhedsbranchen

– målrettet leverandører af produkter, løsninger og ydelser indenfor:

BRAND

SIKRING

SIKKERHED

Elektronisk sikring (AIA, ADK, ITV) | Integrerede anlæg | Mekanisk sikring og værdihåndtering

Brandsikring | Vagter og privathjemsikring | Rådgivning og konsulenter

Bestil stand på tlf. 65 56 01 00

Konferencer:

“Boligselskabers

nødvendige

overvejelser til

sikkerhed og miljø”

Læs mere på

www.sikring-sikkerhed.dk

MAILBOX

I får:

• Professionel Vejledning samt opmåling

• 1 stk. kvalitets rustfrit stål postkasse

• Levering

• Montering og opsætning

• Ruko/Assa lås 5 stiftet inkl. 2 nøgler.

• Opsætningsgaranti inden 31. december 2009

• Pris garanti

Arrangeres af

Odense Congress Center

i samarbejde med:

SikkerhedsBranchen

ASIS International

Dansk Brand- og

sikringsteknisk Institut

Dansk Passiv Brandsikring

Dansk Låsesmede Forening

Forsikring & Pension

Tekniq

Samlede

pakketilbud

600 kr.

inkl. moms

pr. postkasse.

Raunkjær & Breckling

KONTROL

Tlf.: 5031 0021 info@mailboxdk.dk

Mob: 6166 7863 www.mailboxdk.dk


Niels Jørgen Svendsen

Salgschef

“Tryghed i sigte”

Overvågning og adgangskontrol

Tryghed og sikkerhed er blevet et vigtigt emne i mange af

landets boligorganisationer. Derfor er det også helt naturligt, at

vi i Bolind tilbyder et nyt og landsdækkende sikringskoncept –

BolindSikring.

BolindSikring består af certificerede løsninger inden for videoovervågning

og adgangskontrol og har den unikke fordel, at det

er modulopbygget. Det betyder, at det hurtigt og enkelt kan

skræddersyes til ethvert behov - og også løbende udbygges,

hvis det skulle blive nødvendigt.

Det kræver viden og omtanke at beslutte sig for videoovervågning

og den rette adgangskontrol. Derfor sætter vi en ære i at

gøre processen så tryg som mulig. Vi er med hele vejen.

Vi gør det nemt at få en god samlet

løsning.

Ring nu til Bolinds

salgsafdeling på

39 539 539. Book

et ufor pligtende

møde, hvor vi

tilbyder et

gratis prisoverslag.

· Skræddersyet sikkerhed

· Fremtids- og teknologisikret kvalitet

· Nem og enkel betjening

· Rådgiving, levering, installering og

landsdækkende service

· Helhedsløsninger til

konkurrencedygtige priser

Vi sparer dig for meget


Jørgen Christensen

Distriktschef

“Nemt at give fuld skrue”

Slip for

at bore

nye huller

Justér blot

på den

lille konsol

foroven på

glidestangen

indtil

afstanden

passer med

de eksisterende

huller.

Tandrup er altid gået forrest, når det gælder design og innovative

løsninger til brusere og tilbehør. De var bl.a. de første

i verden med det selvrensende brusehoved. Det er ikke sært,

at deres nyskabelser er anerkendte i hele verden.

Endelig et luksusbrusersæt, der passer overalt – med sit

unikke flexi-system. Den kommer nemlig med en helt unik

og fleksibel glidestang med multijusterbar konsol.

Med Tandrup er det fremover ingen sag at justere brusersættet

til og få det til at sidde perfekt første gang.

Ring nu til Bolinds salgsafdeling

på tlf. 39 539 539 og hør mere

om det gode tilbud på Tandrup

Flexisæt – og alle vores andre

produkter.

Komplet luksus, flexi brusersæt,

Tandrup

• 750 x 18 mm glidestang med justerbar

konsol cc 300-720 mm

• glider med trykknap funktion

• Easy Clean håndbruser med selvrensende

gummi si og 10 l. vandmængdebegrænser

• ekstra stærk 150 cm slange.

• Leveres i plastpose med skruer og plugs

• Krom

SPAR 25%

kr. 137,50

Ekskl. moms.

Tilbudet gælder august 2009.

Vi sparer dig for meget

boligen 5 - 2009 23


e g n s k a b e t s t i m e

Fældet på

almen gæld

Fremtrædende politiker har måttet trække sig som

spidskandidat ved regionsvalget på grund af ubetalte

regninger på over 200.000 kr. i almene boligorganisationer,

som han har været folkevalgt og ansat i.

Af Jørn Nyvang

Søndag aften 21. juni

kastede Tommy

Kamp håndklædet i

ringen. Offentlig

omtale om hans

udeståender hos to almene

boligorganisationer fik ham

til at trække sig tilbage som

Socialdemokraternes spidskandidat

ved efterårets valg

til Sjællands regionsråd.

Tommy Kamp har gennem

årene været både beboerdemokrat

og ansat inden for

den almene boligsektor.

Nu er Køge Boligselskab,

som han både har været

næstformand og driftschef

for, gået til retten med et krav

på 104.000 kr. for at have

stoppet huslejebetalinger og

misligholdt sin lejlighed.

Samtidig har han undladt at

betale 108.000 kr., han blev

dømt til at betale boligselskabet

Brøndbyparken for tre år

siden efter en ansættelse som

ejendomsinspektør her.

Huslejen stoppet

Som folkevalgt i det, der den-

24 boligen 7/8 - 2009

gang hed Køge Socialfilantropiske

Boligselskab, var

Tommy Kamp med til at

sikre, at det fik egen administration.

Som driftschef i boligselskabet

valgte han at opsige

sin stilling efter at have foretaget

en række omstridte dispositioner.

Som beboer opsagde

Tommy Kamp i efteråret sit

lejemål og valgte at lade være

med at betale husleje i opsigelsesperioden.

Da lejligheden

blev synet, viste den sig

at være så dyr at gøre i stand,

at den samlede regning inklusive

den manglende husleje

løb op i 104.000 kr.

Boligen talte med Tommy

Kamp, mens han endnu var

spidskandidat. Han afviste

kravet, som boligselskabet efter

hans opfattelse har fremsat

for sent. Samtidig erkendte

han, at det er principielt

forkert at stoppe huslejebetalingerne

i opsigelsesperioden,

men forklarede:

”Jeg vidste, at jeg havde mit

Tommy Kamp, tidligere folkevalgt og ansat inden for

den almene boligsektor. Og nu også tidligere beboer

og spidskandidat for sit parti. Foto: Region Sjælland

depositum stående og havde

boet der så længe, at jeg ikke

skulle have udgifter til

istandsættelse. Efter min opfattelse

vil det gå i nul, og

hvis der er noget udestående,

får folk deres penge. Længere

er den ikke.”

Tvivl om afdragsordning

Det, der kostede ham posten

som spidskandidat, var hans

udtalelser om sagen i Brøndbyparken.

Han blev her dømt for tab

på forsinkede udflytningsrapporter.

Dagbladet Køge foreholdt

Tommy Kamp, at han

ikke havde betalt erstatningen,

og fik denne forklaring

af ham:

”Jeg er lige ved at få lavet

en afdragsordning med boligselskabets

advokat.”

Boligen tjekkede denne oplysning

hos forretningsfører

Esbern Ott, Brøndbyparken,

der ikke kendte til nogen afdragsordning.

Det fik formanden for

Brøndbyparken, Freddy Ras-

mussen, til at reagere. Han

henvendte sig til Socialdemokraterne,

som han selv er

medlem af, og udtalte til Dagbladet:

”Tommy Kamp har kostet

os dyrt, og når jeg ved, at vi

andre betaler hans gæld gennem

huslejestigninger, gør

det ondt langt ind i hjertet at

se hans billede i medlemsbladet

Socialdemokraten og

læse, at han går meget ind for

solidaritet med de svage i

samfundet. Det er jo ikke til

at holde ud.”

Artiklen fik formanden for

Socialdemokraterne i Region

Sjælland, Søren G. Nielsen,

til at indkalde til ekstraordinært

bestyrelsesmøde.

”Jeg skal vide, om Tommy

har en afdragsordning eller ej

med Brøndbyparken,” sagde

han til Boligen.

Da han fik svaret, skulle

han ud at finde en ny spidskandidat.


Dalbo reber sejlene

Den sønderjyske fællesadministration Dalbo er inde i en

periode med ekstraordinære udfordringer. Der er sket et

skifte på direktørposten, samtidig med at en af de administrerede

organisationer pønser på at træde ud, og en anden

er trådt ud af den daglige drift.

Dalbos administrerende direktør, Jan Mortensen, er fratrådt

på grund af stress. I stedet har Jonny Gjerlevsen påtaget

sig stillingen i en periode. Han er 63 år og var ordførende

forretningsfører for De Lokale Boliger, der har stiftet

Dalbo i samarbejde med Alssund Boligadministration.

”Ansættelsen er et led i den proces, der er igangsat

sammen med Boligselskabernes Landsforenings Udviklingsafdeling,

hvor slutmål er en tilretning og forbedring af

den daglige administration,” hedder det i en pressemeddelelse

fra Dalbo.

Samtidig har en strid om tilknytningen af Dalbo medført

udskiftninger af bestyrelse i en af andelshaverne, ASBO, på

det sydlige Als. Ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde

har ASBO valgt Kaj Petersen som formand. Han gik i

sin tid som formand, fordi han var imod, at Alssund Boligadministration

blev en del af Dalbo. Nu går han ind for, at

ASBO, der har 585 boliger, får egen administration.

”Vi skal have vores forretningsfører tilbage og ud at

finde en inspektør,” siger Kaj Petersen.

Det Ærøske Boligselskab har valgt en mindre dramatisk

løsning. Det er trådt ud af den daglige administration i

Dalbo, men vil blive som andelshaver.

”Baggrunden er de særlige fysiske forhold for os ude i

Østersøen. Vi har brug for en periode, hvor vi får afklaret

mulighederne,” siger forretningsfører Hans Jørgen Hansen,

Det Ærøske Boligselskab.

New

Søger om nedrivning

20 lejligheder ud af i alt 192 står i gennemsnit tomme i

Kongeleddet i Rødbyhavn, der er en afdeling under Lolland

Almennyttige Boligselskab. Kombinationen af stor

fraflytning i området og boliger, der ikke kan lejes ud, er

også årsag til, at afdelingen har døjet med et underskud

på 250.000 kroner sidste år.

Bestyrelsesformand Helen Siegvardsen er klar over, at

de i længden ikke kan holde til så store tab og har derfor

sendt et brev til Landsbyggefonden for at høre om muligheden

for økonomisk støtte til nedrivningen af en blok.

”Vi kan ikke skrue yderligere op for huslejen, for det giver

flere tomme boliger, som fører til yderligere tab. Det er

en ond spiral, som kun går nedad. Og vi kan heller ikke

blive ved med at træde vande, indtil situationen vender, så

vi krydser fingre for en positiv tilkendegivelse fra Landsbyggefonden,”

siger Helen Siegvardsen.

Tilbage i 1996 fik Kongeleddet også tilladelse til at rive

en af de gamle blokke ned, emnet var under heftig debat.

Dengang var situationen den samme. Sam

Danmarks største

renovering i hus

Efter seks år og et beløb på 1,4 milliarder kroner er renoveringen

af Vejleåparken i Ishøj nu en realitet.

Byggeriet fra 70’erne var fysisk nedslidt, og beboersammensætningen

var socialt skæv, men i dag tiltrækker området

flere ressourcestærke beboere.

”Vi er gået fra slum til et attraktivt boligområde. Hvert

område har nu sin egen identitet, og der er blevet mere

plads til mennesker og liv,” fortæller Käthe Skjoldborg Pedersen,

formand for AAB’s afdelingsbestyrelse i Vejleåparken

i en pressemeddelelse fra boligforeningen AAB.

Hun har selv boet i området igennem 21 år.

Det nye Vejleåparken indvies med en fest for beboerne,

som blandt andet byder på koncert med X Factor-stjernen

Basim og festfyrværkeri.

Sam

Rettelse

k o r t n y t

Foto: Jørgen Jørgensen

I sidste nummer af Boligen kunne man i noten ”Problemer

for beboere med nødkald” læse, at ældre og svageliges

kommunale nødkald kun virkede, hvis man var tilsluttet telefonnettet

via TDC – og ikke hvis man var tilsluttet via et

bolignet. Dette er ikke korrekt. Men ifølge FSB Information

er det dog sådan, at Københavns Kommune anbefaler

TDC som teleudbyder, fordi man har erfaring med, at telefoni

via et bolignet kan give problemer.

mith

boligen 7/8 - 2009 25


“Utrolig tiltrækkende”

René Hvirgeltoft Andersen

Distriktschef

Mieles fantastiske støvsugere har det med at vække

opsigt i fælleshuse og beboerlokaler. De nøjes

ikke med at have en helt utrolig sugeevne. De

fejer samtidig også lige alle konkurrenterne af

banen.

Miele støvsuger type s 5211

+ 1 krt. støvsugerposer

• Elektronisk regulering af sugestyrke

• Maks. 2200 W

• Super air clean filter.

HEPA filter kan isættes

• Aktionsradius: 10 m

• Teleskoprør

• Parkeringssystem

• Silence lyddæmpning

• Farve: Tosca Orange

Det skyldes de kraftige motorer og den

kompromisløse forarbejdning, der er kon-

strueret og testet til 10.000 driftstimer.

Og det skyldes deres unikke mobilitet,

høje betjeningskomfort og mange fleksi-

ble anvendelsesmuligheder.

Med Miele får I en særdeles tiltrækkende

støvsuger, der bliver ved med at

være i en klasse for sig.

Ring nu til Bolinds salgsafdeling

på 39 539 539 og hør mere om

det gode tilbud på Miele støvsuger

type s 5211 – og alle vores

andre produkter.

Miele vejl. pris inkl. moms 1.995,- SPAR 30%

kr. 1.095,-

Ekskl. moms. Inkl. 1 krt. støvsugerposer

(værdi kr. 79,95)

Tilbudet gælder august 2009.

Vi sparer dig for meget


“Ny verdensrekord

Skift blandingsbatteri på 20 sek.”

Jacob Schulze

Distriktschef

Damixa X-Change TM er ikke bare en verdensnyhed, der sætter

en ny standard for individuelle løsninger. Den lægger faktisk

også ud med at sætte en ny verdensrekord. Nu er det muligt

at skifte blandingsbatteriet på under 20 sekunder.

0 sek. 20 sek.

X-Change TM er et enkelt, nemt og genialt klicksystem i to dele

- en base og et blandingsbatteri. Pointen er, at base og blandingsbatteri

ikke behøver at installeres samtidig. Lejere kan

frit bestemme sig for lige præcis det blandingsbatteri de ønsker

fra X-Change TM sortimentet. Og det kan altid monteres i en

fart – uden brug af specialværktøj. En umbraconøgle er nok.

Alle Damixa armaturer fås med bløde Pex-slanger, som

allerede nu er standard til alle bordmodeller. Det fleksible

system gør installation endnu nemmere.

Masser af muligheder til både bad og køkken.

Ring nu til Bolinds salgsafdeling på 39 539 539

og hør mere om det nye revolutionerende klicksystem

Damixa X-Change TM .

Vi sparer dig for meget


e p r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e i Boligselskabernes Landsforening (BL) tirsdag 9. juni på Nyborg Strand

BL’s formand,

Palle Adamsen

28 boligen 7/8 - 2009

Et år med

store resultater

Større udfordringer

venter med flere udsættelser,

uroligheder

i boligområderne,

dårligt image og de

kommende forhandlinger

om nyt boligforlig.

Af Regnar M. Nielsen og

Jørn Nyvang Foto: Alex Tran

Tilbage hos Kooperationen

BL’s formand,

Palle Adamsen,

kunne evaluere

politiske milepæle,

da han

første gang aflagde

beretning. Hans første

år på posten indebar historiske

forlig, der sikrer den almene

sektor en bedre fremtid.

Finansierings- og

styringsreformen

”Det har været gennemførelsen

af styrings- og finansieringsreformen,

som gennem

hele året har domineret BL’s

arbejde. Vi har kritiseret det

samlede forlig for at være

uambitiøst. Men vi må også

erkende, at det samlede forslag

indeholder forbedringer i

BL bliver atter fuldgyldigt medlem af Kooperationen efter have at have stået udenfor i fire år. Det

vedtog repræsentantskabet uden kommentarer.

Når BL i sin tid meldte sig ud, skyldtes det blandt andet, at foreningen savnede fornyelse inden for

Kooperationen. Men efter udskiftninger i direktion og medarbejderstaben er det blevet meget

bedre, fastslog formanden for overenskomstudvalget, John Jensen, som fremlagde forslaget om at

melde BL ind igen.

Samtidig får BL på en billig måde dækket sit behov for at tilhøre en arbejdsgiverorganisation. Det

ville have været flere gange dyrere at være medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, som har været

inde i overvejelserne.

forhold til den nuværende

lovgivning. Styringsmodellen

svarer således til den model,

BL og Kommunernes Landsforening

var med til at aftale i

hovedprincipperne. Selvom vi

ikke finder reguleringerne tilstrækkelige,

så indeholder finansieringsreformen

en vis

nedsættelse af startlejen samt

en forøgelse af rammebeløbene.

Og vi ved, at der kommer

et reguleringstillæg til at

opfylde de kommende energikrav

i bygningsreglementet,”

sagde Palle Adamsen.

Kritik af oppositionens

nej

Forbedringerne i forslagene

var så gode, at BL klart markerede,

at organisationen


BL’s øverste myndighed – repræsentantskabet.

Der deltog i alt 162 delegerede, 17 fra sekretariatet samt

tidligere formand Henning Kirk Christensensen.

ville have dem vedtaget. Og

han udtrykte undren over, at

dele af Folketingets opposition

havde stemt nej.

”Når et lovforslag kun indeholder

forbedringer, selv om

de er små, bør man vel sikre

disse forbedringer gennemført.

At Socialdemokraterne,

SF og Enhedslisten så valgte at

stemme imod skyldes vist nok

mere indre strategiske overvejelser,

som vi almindelige

mennesker ikke helt kan

fatte,” sagde Palle Adamsen.

Derudover kom formanden

ind på det urimelige i den

moms, som dele af den almene

boligsektors ejendomsadministrationer

er blevet pålagt.

Men fremhævede også,

at det kunne have været be-

tydeligt værre, hvis ikke BL

gennem kontakter til blandt

andet Dansk Folkeparti

havde sikret, at momsen på

viceværter og den såkaldte

pålægsmoms blev droppet.

De store udfordringer

Palle Adamsen udtrykte stor

bekymring over det fortsat

stigende antal af udsættelser

af lejere, som ikke kan betale

husleje.

”Tallenes tale har jo været

helt klar. En stigning år for år

i antal af ulykkelige skæbner.

Efter at BL gennem længere

tid har været med til at påpege

problemerne, har det

omsider medført, at der er

kommet en lov, der sikrer

penge til kommunerne i for-

hold til at dæmme op for problemerne,

og som for os betyder

skærpet indberetningspligt

i forhold til kommunerne,

når indbetalinger af

husleje udebliver,” forklarede

BL-formanden.

”Vi har bakket denne lovgivning

op. Men vi har samtidig

påpeget, at nogle af de

grundlæggende problemer

hænger sammen med beskæringerne

af nogle af overførselsindkomsterne

som starthjælp,

kontanthjælpsloftet,

450-timers-reglen med mere.

Der har ikke været vilje til at

løse de grundlæggende problemer,”

fortsatte han.

En anden stor udfordring,

Palle Adamsen fremhævede,

var den stigende uro med bil-

Nye læserundersøgelser af BL’s blade

BL får i øjeblikket gennemført læserundersøgelser af Boligen og Beboerbladet, oplyste direktør Gert

Nielsen i forbindelse med præsentationen af foreningens regnskab. Når resultatet foreligger til efteråret,

vil bestyrelsen evaluere bladene.

Oplysningen kom efter spørgsmål fra Grete Leerbech, 2. kreds. Hun ville vide, hvorfor udgifterne

på at få produceret bladene var steget. Gert Nielsen svarede, at flere annoncer gav et større blad,

der sidste år kostede en halv million mere at producere. Omvendt tjente BL 1,7 millioner mere på annoncerne,

således at nettoudgifterne ved bladproduktionen var 1,2 millioner lavere end året før.

afbrændinger og skyderier i

almene boligområder.

”Vi står over for en gigantisk

udfordring. Uanset hvordan

vi vender og drejer det,

kan vi ikke løbe fra, at de i

medierne voldsomt omtalte

begivenheder fører til en ekstremt

negativ stempling af

nogle af vores boligområder,”

sagde han.

I forbindelse med de store

udfordringer nævnte Palle

Adamsen også, at der til næste

år skal indgås et nyt boligforlig

om blandt andet Landsbyggefondens

fremtidige ramme .

Han fremhævede i den forbindelse,

at sektoren med Karen

Ellemann har fået en ny minister,

som han så meget frem

til at samarbejde med. <

boligen 7/8 - 2009 29


e p r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e

Handlingsplanen

BL’s næstformand, Vinie Hansen, fremlagde

på repræsentantskabet bestyrelsens forslag til

nyt handlingsprogram.

Boligselskabernes Landsforening skal i det

kommende år blandt andet arbejde for følgende:

Finansiering

Som led i boligaftalen gennemføres nye regler

for finansiering af det almene byggeri fra

den 1. juli 2009. Men der er behov for yderligere

forbedringer.

> Maksimumbeløbet skal helt ophæves. I stedet

skal der styres ud fra totaløkonomiske

principper.

> Kommunerne får mulighed for at sælge

byggegrunde til priser, som sikrer, at der

kan opføres boliger med et boligsocialt formål.

Forsiderne til BL’s årsrapport og beretning

viser henholdsvis Teglværkshavnen (SAB,

København) og Jernholtparken (Kalundborg

Almennyttige Boligselskab).

30 boligen 7/8 - 2009

Klimaudfordringen

Energiforbruget i de almene boliger kan nedbringes

markant.

> Der skal i Landsbyggefonden etableres en

garantiordning, som giver afdelingerne garanti

for, at klimainvesteringer også giver de

lovede energibesparelser.

> Landsbyggefondens investeringsramme

øges for at realisere flere energibesparelser.

> Staten skal yde støtte til klimainvesteringer,

som ikke er totaløkonomisk rentable, men

som kommer miljøet til gode.

Ny boligaftale om den almene sektor

Det forventes, at der i 2009 eller 2010 indgås

en ny boligpolitisk aftale, hvor Folketinget

fastlægger rammerne for Landsbyggefondens

fremtidige støtte til renoveringer og boligsociale

aktiviteter.

> Renoveringsrammen løftes allerede fra

2009, så den store kø af renoveringsprojekter

kan nedbringes.

> Landsbyggefonden skal efter 2010 fortsat

kunne støtte boligsociale indsatser.

> For at sikre flere midler til nødvendige renoveringer

skal Landsbyggefonden ikke længere

indbetale statens bidrag til nybyggeri.

BL’s næstformand,

Vinie Hansen.

Vi kan være vore bygninger bekendt

BL’s trykte årsberetning fik ros for at være objektiv, sandfærdig, velskrevet og

flot, da Steen Søndergaard Thomsen, 1. kreds, som den første var på talerstolen

efter formandens mundtlige beretning. Men han savnede en vigtig ting i forbindelse

med billederne af forskellige bebyggelser: Hvad hed de, og hvor lå de?

”Vi bygger flot, monumentalt og æstetisk, og vi kan roligt fortælle andre,

hvor de bygningsværker står, så man selv kan tage ud at se dem i virkeligheden.

Vi kan godt være vore bygningsværker bekendt,” sagde Steen Søndergaard

Thomsen.

Næste årsberetning vil imødekomme ønsket.


Eventyrland

spar 40.400,-

Normalprisen er 90.400,-

Inkl. moms, levering og opsætning

Glade børn- trygge forældre !

Dansk producerede legepladser

Overholder alle DS/EN 1176

Rådner aldrig fordi:

Plaststolper,

HPL plader,

Rustfri stålglidebane,

Frit valg

Axel Kiers Vej 44, 8270 Højbjerg, 86296898, salg@ludus.dk

Generationsskifte

Vicedirektør Inge-Marie Gotil i Støttet Byggeri har besluttet at gå på

pension ved udgangen af året.

I den forbindelse samler vi allerede nu vores to områder Støttet Byggeri

og Erhverv i et nyt fælles forretningsområde, som får navnet

Erhverv og Alment Byggeri under ledelse af underdirektør Kim Thomsen.

Kontakten til kunderne opretholdes uændret – den varetages fortsat

af de allerede kendte Boligkundechefer i vores nye forretningsområde

Erhverv og Alment Byggeri.

Ved årets udgang holder vi en reception for forretningsforbindelser og

venner af huset for at markere generationsskiftet.

50.000,-

Inklusive moms levering

og opsætning.

Lissabon

spar 39.875,-

Normalprisen er 89.875,-

Inkl. moms, levering og opsætning

ORDRETELEFON

40808769

WWW.LUDUS.DK

Vicedirektør

Inge-Marie Gotil

Underdirektør

Kim Thomsen

boligen 7/8 - 2009 31


k u r s e r

konference for ansatte

Forvaltningskonference 2009

Konferencen indledes med et

oplæg fra indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann.

Konferencen har derefter to

hovedtemaer.

Mandag sættes der fokus på

ledelse. Det sker dels gennem

oplæg om ledelse af forandringer

og dels gennem

workshops, der går tættere på

Dato: 17/08 - 18/08 2009

Tid: Mandag kl. 10 til tirsdag kl. 13

Sted: Hotel Nyborg Strand, Nyborg

Pris: 3.400 kr.

Kursusnr.: 420-15

32 boligen 7/8 - 2009

temaer som kommunikation,

konflikter, målsætninger og

rollefordeling.

Tirsdag sættes der gennem

oplæg, paneldebat og debat i

salen fokus på nytteværdien

af de store investeringer i renovering

og sociale helhedsplaner

under overskriften:

Virker det – og hvornår er vi

færdige?

kursus for ansatte og valgte

Kursus for ejendomsfunktionærer og

afdelingsbestyrelsesmedlemmer i

”El-besparelser i boligafdelinger”

BL tilbyder kurser i el-besparelser

i 2. halvår 2009. Nærmere

oplysninger om tid og

sted vil blive sendt ud med BL

Informerer. Kurserne vil være

geografisk fordelt over hele

landet, og de henvender sig

til:

• Afdelingsbestyrelser

Her er et særskilt tilbud til afdelingsbestyrelsesmedlemmer,

som ønsker at arbejde med elspareråd

og el-sparekampagner.

Disse kurser er af ca. 5 timers

varighed.

• Ansatte i boligafdelinger

Der tilbydes et specielt kursus

til de ansatte i boligafdelingerne,

som har indflydelse på

el-besparelser i boligafdelinger-

nes drift. Disse kurser er af 5 timers

varighed.

Kursussted og dato vil være oplyst

på www.bl.dk fra 1. juli

2009.

Rekvirerede kurser. Der vil

være mulighed for, at boligorganisationerne

kan rekvirere

tilsvarende kurser, som kan afvikles

hjemme i egen boligorganisation.

Yderligere oplysninger. Se

http://www.elspareportalen.

bl.dk/, læs folderen ”Spar el”,

som du finder på BL’s og elspareportalen’s

hjemmesider, eller

kontakt BL’s kursusafdeling på

kursus@bl.dk eller på telefon

33 76 20 31.

kursus for valgte

Råderetten

Deltagere

Alle med interesse for emnet.

Formål

At give deltagerne kendskab til

beboernes muligheder for at

forbedre, ændre eller sætte et

individuelt præg på deres bolig.

Indhold og emner

En introduktion til reglerne om

råderet samt idéer til, hvordan

afdelingsbestyrelsen kan

Dato: 18/09 - 19/09 2009

Tid: Fre. kl. 17 til lør. kl. 16

Sted: Ry Park Hotel, Ry

Pris: 2.950 (2.200 uden overnatning)

Kursusnr.: 178-42

kursus for valgte

Fraflytning

Deltagere

Alle med interesse for emnet.

Formål

Kurset giver deltagerne en overordnet

viden om regelsættet

omkring vedligeholdelse og fraflytning

i almene boliger.

Indhold og emner

Gennemgang af reglerne omkring

ind- og fraflytning samt

diskussioner om, hvordan du

og resten af afdelingsbestyrel-

Dato: 18/09 - 19/09 2009

Tid: Fre kl. 17 til lør kl. 16

Sted: Quality Hotel, Høje Taastrup

Pris: 2.950 kr. (2.200 kr. uden overnatning)

Kursusnr.: 255-59

fremme beboernes råderet og

mulighederne for at skabe individuelle

forbedringer i afdelingen.

• Individuel og kollektiv råderet

• Forbedrings- og forandringsarbejder

• Arbejder uden for boligen

• Godtgørelse for forbedringer

• Installationsretten

• Afdelingsbestyrelsens rolle

sen kan medvirke til at fastsætte

det serviceniveau og den

vedligeholdelsesstandard ved

fraflytning, der passer til din

afdeling.

• Lejers indflytning

• De 3 vedligeholdelsesordninger

• Afdelingsbestyrelsens indflydelse

på vedligeholdelsesstandarden

• Fraflytningssynet – misligholdelse

eller slid og ælde?


August

n Forvaltningskonference

Mandag d. 17. til

tirsdag d. 18. august

Kursusnr.: 420-15

Sted: Hotel Nyborg Strand,

Nyborg

Pris: 3.400 kr.

n Temadag om MUS

Tirsdag d. 25. august

Kursusnr.: 325-08

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 1.750 kr.

n Grunduddannelsen

Onsdag d. 26. august

Kursusnr.: 203-25

Sted: Radisson SAS, Århus

Pris: 12.550 kr.

September

n Budget og regnskab

Mandag d. 7. til

onsdag d. 9. september

Kursusnr.: 211-33

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 6.300 kr.

n Nybyggeri og renovering

Mandag d. 7. til

onsdag d. 9. september

Kursusnr.: 214-15

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 6.600 kr.

n Temadag om MUS

Onsdag d. 9. september

Kursusnr.: 325-09

Sted: Boligselskabernes Hus,

København

Pris: 1.750 kr.

n Ny i ledelsen

Fredag d. 11. til

søndag d. 13. september

Kursusnr.: 130-16

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.500 kr.

n Grunduddannelsen

Onsdag d. 16. september

Kursusnr.: 203-24

Sted: Boligselskabernes Hus,

København

Pris: 12.550 kr.

n Fraflytning

Onsdag d. 16. til

fredag d. 18. september

Kursusnr.: 213-33

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 6.600 kr.

n Budgetkursus

Fredag d. 18. til

søndag d. 20. september

Kursusnr.: 101-36

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 3.900 kr.

n Talerteknik 3

Fredag d. 18. til

søndag d. 20. september

Kursusnr.: 154-15

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.450 kr.

n Råderetten

Fredag d. 18. til

lørdag d. 19. september

Kursusnr.: 178-42

Sted: Ry Park Hotel, Ry

Pris: 2.950 kr. (2.200 kr. uden

overnatning)

n Fraflytning

Fredag d. 18. til

lørdag d. 19. september

Kursusnr.: 255-59

Sted: Quality Hotel,

Høje Taastrup

Pris: 2.950 kr. (2.200 kr. uden

overnatning)

k a l e n d e r e n

n Budget og vedligeholdelse

Mandag d. 21. til

tirsdag d. 22. september

Kursusnr.: 334-14

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 4.350 kr.

n Boligjura, Modul 1

Mandag d. 28. til

tirsdag d. 29. september

Kursusnr.: 205-15

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 25.500 kr. (for alle

moduler)

n Boligøkonomi, Modul 1

Mandag d. 28. til

tirsdag d. 29. september

Kursusnr.: 206-16

Sted: Hotel Haraldskær, Vejle

Pris: 19.250 kr. (for alle

moduler)

n Kurser for valgte

n Kurser for ansatte

n Kurser for ansatte og valgte

boligen 7/8 - 2009 33


a r k i t e k t u r

Facader mod vest og syd.

½ km boligbyggeri

På en smal grund i Vallensbæk er der opført et stort boligbyggeri, der især udmærker sig ved et

betydeligt antal boligtyper, der kan indrettes fleksibelt. I en særpræget modsætning hertil er arkitekturen

noget bastant og formel.

Af Olaf Lind

Foto: Jørgen Jørgensen

Smal grund

Bebyggelsen ”Firkløverparken”

udgør den nordlige del

af ”Vallensbæk Rygrad”, der er

et rekreativt forløb fra Albertslund

Bycenter og station, gennem

landsbyen Vallensbæk til

Køge Bugt Strandpark – en

strækning på ca. 6 km. Med

denne lette adgang til by, land

og vand er Firkløverparkens

beliggenhed ganske attraktiv

for en ny bebyggelse i hovedstadsområdet.

Bygherren er

Vallensbæk Boligselskab og

KAB Bygge- og Boligadministration.

Juul/Frost Arkitekter

34 boligen 7/8 - 2009

fik projekteringsopgaven ved

en indbudt konkurrence. Byggegrunden

langs Vallensbæk

Torvevej er lang og smal, selve

bebyggelsen måler ca. 450

meter i længden – altså ikke

de bedste betingelser for et

boligbyggeri. Bebyggelsen er

disponeret som 4-etages

blokke placeret lidt forskudt i

forlængelse af hinanden og

parallelt med vejen, bortset

fra blokkene længst mod syd

og nord, der er lagt parallelt

med naboskel. Blokkene er

fordelt på tre grupper, der er

adskilt af dels en vej dels en

sti, der fører ind til naboområdet

mod vest. Langs de to

sydligste grupper er der anlagt

brede parkeringsarealer ud

mod Vallensbæk Torvevej, således

at friarealerne vest for

blokkene er ganske smalle.

Det viser vanskelighederne

ved den smalle byggegrund.

Fælleshus, en ”kvarterplads”

og en legeplads er placeret ved

bebyggelsens nordligste

gruppe, dvs. ikke centralt men

således at man passerer disse

fællesanlæg på vej til Bycentret.

Herfra udgår også et nyt

”promenadebånd” mod syd

med forskellige rekreative anlæg.

Stålfacader

Øverste etage ved alle blokkene

er betegnet som et pent-

house, og disse topetager adskiller

sig da også ved at have

facader beklædt med galvaniserede

stålplader, mens de underste

etager har facader af

FAKTA

Firkløverparken, Vallensbæk

Torvevej 1-80, 2625 Vallensbæk.

225 familieboliger, indflyttet

2008.

Bygherre: Vallensbæk Boligselskab

i samarbejde med KAB

Bygge- og Boligadministration.

Arkitekt: Juul / Frost Arkitekter

efter vinderforslag i indbudt

konkurrence.


Parkeringsareal og indgangsfacader.

Interiør fra tom penthouselejlighed.

hvidskuret murværk i elementer.

Normalt er et penthouse

trukket tilbage fra facaderne,

så der er mulighed for store

tagterrasser, og begrebet penthouse

forbindes gerne med

luksuslejligheder. I dette tilfælde

hænger disse øverste

stålfacader imidlertid lidt ud

over de underliggende facader,

og boligerne på 3. sal adskiller

sig ikke væsentligt fra

de øvrige. Det samlede indtryk

af bebyggelsens ydre er,

at de grålige, udhængende facader

på de øverste etager virker

tyngende, også fordi disse

etager er lidt højere end de

underste. Den tunge top på

blokkene antyder desuden en

kraftig udnyttelse af byggegrunden.

På facaderne mod

vest og syd er felter af stålbeklædningen

trukket ned til

terrænet, idet felterne danner

adskillelse mellem altanerne.

Bebyggelsen er således iklædt

en hel del stål, der har et industrielt

og ikke særlig venligt

udtryk. Ved nogle stier, der

forbinder parkeringsarealerne

mod øst med friarealerne

mod vest, er der porte gennem

blokkene. Disse porte er

omgivet af mørke plader, og

de sidder skævt i forhold til

teglelementerne. Det ligner en

tilfældig anbringelse, og man

tænker med vemod på bebyggelsen

Banehegnet 1 , der ligger

lige i nærheden. Her er tilsvarende

porte omhyggeligt udført

som murede tøndehvælv.

Modsætning

De 225 boliger i Firkløverparken

findes i ikke mindre end

29 typer med størrelser fra 52-

112 m². Hensigten med dette

store udbud er vel at tiltrække

forskellige former for husstande,

hvilket er en god idé.

Badeværelset er et standardelement,

bortset fra i den

mindste type, mens køkkener

forekommer i flere varianter,

men køkkener er altid en

1 Banehegnet ved Albertslund Station

blev opført 1962, tegnet af prof. Steen

Eiler Rasmussens Tegnestue. Banehegnet

er omtalt i Boligen 2007/11.

FÆLLESHUS

VASKERI OG

FÆLLESRUM

FRIAREALER

KVARTERSPLADS

PROMENADEBÅND

LEGEPLADS

ANKOMSTPLADS MED PARKERING

NYT BOLIGKVARTER

OVERDÆKKET CYKELPARKERING

SITUATIONSPLAN FIRKLØVERPARKEN

åben del af opholdsrummene,

hvor de så bliver gennemgangsrum.

En betydelig del af

boligerne har adgang fra altangange.

I nogle typer med

12 meters husdybde bevirker

det et langt smalt opholdsrum

med entredøren i den ene

ende. Altanerne har generelt

en god og anvendelig størrelse

– en enkelt penthousetype

har en større altan, der benævnes

tagterrasse. Men en

særpræget detalje i alle boliger

er, at der ved siden af altanen

er et depotrum med adgang

kun fra opholdsrummet. Det

er en eksklusiv placering af et

ydmygt formål, og rummet

bruges næppe til cykler og

vinterdæk. Depotrummet

danner adskillelse til naboaltanen

og har den føromtalte

facade af stålplader. Alle boliger

har en rektangulær grundform,

der deles på midten af

køkken/baderum. Derved kan

der etableres i alt fire rum i

hjørnerne med rimelige størrelser

men med adgang fra opholdsrum.

Det system funge-

N

VALLENSBÆK TORVEVEJ

rer dog kun i de typer, der har

adgang fra et indvendigt trapperum.

De første beboere har

således mulighed for selv at

tilvælge placering og antal af

værelser. Det er en god form

for fleksibilitet, især hvis den

også gælder senere indflyttere.

Men det er en underlig modsætning,

at disse fleksible boliger

er pakket ind i en så formel

bastant ydre arkitektur. <

Bebyggelsen har en god beliggenhed

i forhold til by, land og

vand. Muligheden for tilvalg af

forskellige boligindretninger er

et aktiv, der kan fremme en varieret

sammensætning af beboere.

Den fleksible boligindretning

kommer ikke til udtryk i den formelle

og bastante arkitektur.

boligen 7/8 - 2009 35


Haraldskær har udviklet sig til at være meget mere end en kursusejendom: Hotel, pænt spisested

samt en god forretning for både Boligselskabernes landsforening og Danmarks lærerforening.

Af Jørn Nyvang

Før var den ved at

blive et økonomisk

problem for én organisation.

Nu betragtes

den efterhånden

som et økonomisk aktiv for

hele to organisationer.

Kursusejendommen Haraldskær

ved Vejle er snart

ikke mere leveringsdygtig i

røde tal i årsregnskaberne fra

Boligselskabernes Landsforening

(BL). Nu ligner den

mere og mere en god forretning

for såvel BL som Danmarks

Lærerforening.

Mio.

20

15

10

5

2001

2002

2003

2004

36 boligen 7/8 - 2009

2005

Perlen er ved

at løbe rundt

Siden lærerforeningens

kæde af konferencehoteller,

Sinatur, for to år siden overtog

driften af Haraldskær, er

omsætningen blevet forøget

med 50 procent. Og for hver

en krone, der lægges til omsætningen,

går der rundt regnet

10 øre i ejerens, BL kasse.

Nye muligheder

Det er effekten af, at Haraldskær

er kommet i familie

med fem andre konferencehoteller

og har åbnet sig over

for lokalsamfundet i et om-

Drift: BL Drift: Sinatur

2006

2007

2008

2009

År.

fang, det ikke er muligt for

en kursusejendom med én

primær kunde. Nu satses der

meget bredere.

”Hvis vi skulle leve af omsætningen

fra BL og lærerforeningen,

ville vi ikke eksistere,”

konstaterer direktør

Flemming G. Hansen, Hotel

Haraldskær.

Han ved i dobbelt forstand,

hvad han taler om. Flemming

Hansen kom fra en stilling

som inspektør på et af

Danmarks Lærerforenings

kursuscentre, da BL ansatte

ham som forstander på Haraldskær,

hvor han nu har Sinatur

som arbejdsgiver.

Antallet af BL-kurser er faldet

gennem årene. Samtidig

er nogle af de fusionerede boligorganisationer

blevet så

store, at deres egne kurser

samler så mange deltagere, at

Haraldskær ikke har plads til

alle sammen.

Slut med lukkethed

I denne situation har Sinatur

valgt at åbne Haraldskær for

omverdenen i hidtil uset omfang

og markedsføre stedet

kraftigt. Og meget symbolsk

er Bo Godt-flaget afløst af

Dannebrog, som vajer hver

dag bortset fra lukkeperioden

mellem jul og nytår.

”Før virkede det, som om

vi var et lukket firma-domicil.

Nu viser et hotelskilt, at

man kan komme ind og få

mad og overnatte,” forklarer

Flemming Hansen.

Haraldskær er nu også et

sted, hvor der fejres konfirmationer

og sølvbryllupper,

og hvor far, mor og børn går

ud og spiser pænt. Siden april

har man kunnet bestille bord

seks aftener om ugen og kunnet

vælge en månedens

menu med to-fem retter.

Lokalbefolkningen inviteres

også til knap så dyre oplevelser.

I år har der blandt andet

været forfatteraften med

Birgit Pouplier, som har skrevet

romanen ”Den sorte rose”

om sin families og Haraldskærs

fælles historie, samt

været budt på pinse-brunch.

Bredere vifte af kunder

Alt sammen sikrer Haraldskær

væsentligt flere gæster uden

brug af særligt mange ekstra

ressourcer. Personalet er i forvejen

på arbejde og klar til at

betjene de øvrige kunder,

som også er blevet flere.

Den dag, Boligen kommer

på visit, viser en tavle i receptionen

følgende aktuelle kun-


Nødvendig dialog · Når gæster efter en tur ved åen går tilbage mod den tidligere hovedindgang, passerer de

denne såkaldte dialog-skulptur, skabt af Erik Heide. Nykredits Fond har givet BL 100.000 kr. til køb af skulpturen.

Foto: Steffen Stamp

der: Vejdirektoratet, Sanistål,

Social- og Sundhedsskolen

samt nogle af de hidtidige

kernebrugere, Landsbyggefonden

og BL selv. Og dagen

efter bliver der ekstra travlt:

En fødselsdagsfest med natmad

og orkester skal afvikles,

mens der lines op til en guldsmede-konference.

De bygningsmæssige forbedringer

af Haraldskær har

også medvirket til at gøre

kursusejendommen mere attraktiv.

BL står nu for det udvendige,

som der er ofret 6,5

mio. kr. på at forbedre i de senere

år i samarbejde med arkitekt

Vagn Hjorth. Sinatur

står nu for det indvendige

Steffen Stamp

(bortset fra kunsten, som tilhører

BL) og har blandt andet

moderniseret kursuslokaler,

toiletter og værelser i samarbejde

med NB Tegnestuen.

Bacillen i kælderen, hvor

kursister mødes om aftenen i

mere festligt lag, er der ikke

rørt ved. Kun navnet: Haralds

Kælder.

Bedre end ventet

Den vigende omsætning fra

de sidste år med BL-drift er

blevet erstattet af markante

stigninger. Udgangspunktet

ved skiftet fra BL- til Sinaturdrift

1. august 2007 var en årlig

omsætning på 11 mio. kr.

I 2008 var omsætningen

Lun afslutning på dagen · Orangeriet blev indrettet af BL, før Sinatur

overtog driften af Haraldskær. Det er en form for drivhus, som gæsterne

typisk sætter sig i sidst på eftermiddagen efter vel gennemført program.

Her kan de nyde en øl eller kop kaffe og komme på tæt hold af planter

med for eksempel mandariner og citroner, mens de nyder udsigten til åen.

Ud at spise bæredygtig nordisk mad · Sinatur-hotellernes restauranter

satser på det nordiske køkken med den Michelin-belønnede københavnske

restaurant Noma som forbillede. Det indebærer mindst mulig transport og

mest mulig brug af lokale råvarer fra årstiden. Gennem hele 2009 deltager

alle køkkener i fælles inspirationskurser med kokken Claus Meyer.

Nils Rosenvold

kommet op på 15,3 mio. kr.,

og her i 2009 budgetteres der

med 19 mio. kr. Budgettet

blev ganske vist lavet, før finanskrisen

begyndte at bide

hårdt. Resultatet af årets første

kvartal viser imidlertid, at de

19 millioner er realistiske.

Aftalen med Sinatur sikrer

BL en forpagtningsafgift på

300.000 inflationsregulerede

kr. af de første 11 mio. kr. af

nettoomsætningen plus ca. 10

procent af resten. Ved BL’s nylige

repræsentantskabsmøde

ville landsforeningens direktør,

Gert Nielsen, ikke udelukke,

den snart får et overskud

på driften af Haraldskær.

”Vi synes, at det har funge-

Steffen Stamp

ret særdeles tilfredsstillende

og har noteret, at Sinatur har

gennemført betydelige forbedringer.

Det er lykkedes at

skabe en markant omsætningsfremgang

og en bedre

økonomi end ventet,” siger

Gert Nielsen.

Aftalen sikrer landsforeningen

og dens medlemmer rabat

på brug af Haraldskær. BL

vil bruge sin kursusejendom

så intensivt som muligt. Gert

Nielsen opfordrer medlemmerne

til at gøre det samme

og fastslår:

”Det er et utroligt veldrevet

sted med høj grad af service.

En perle blandt Danmarks

kursusejendomme.” <

Dobbelt op i værelserne · 22 værelser i den ene værelsesetage har fået

dobbelt sovekapacitet og blevet gennemrenoveret. De er blevet dobbeltværelser.

Tæpperne er taget af gulvene. Nu går man på asketræsparket. De

gamle fliser i badeværelser, som efterhånden var svære at få det til at se

rene ud, er blevet udskiftet.

Klart signal

Hovedindgangen

signalerer ikke mere

almen boligbevægelse.

Gæsterne får et klart

signal om, at de

kommer på et hotel.

h a n d e l s t a l e n t

Steffen Stamp

boligen 7/8 - 2009 37


n o t a b e n e o g k o r t n y t

50 år

Forretningsfører Steffen Boel

Jørgensen, Lejerbo, fylder fredag

3. juli 50 år.

Steffen Boel Jørgensen har

både personligt og fagligt en

solid baggrund for at arbejde

inden for den almene sektor.

Han har været formand for

Gellerupparken og er uddannet

cand. scient. pol.

1996-2001 var han politisk-

Boligselskabet Sjælland fusionerer

ikke blot med Boligselskabet

af 1939 i Holbæk.

Det store selskab med

hjemsted i Roskilde har

gennemført to fusioner

mere og er på vej med

yderligere én.

Fusionen mellem ’39 og

Sjælland blev endeligt vedtaget

ved repræsentantskabsmøder

i de to organisationer

11. og 13. juni.

Begge steder skete det

med overvældende flertal.

Fusionen er en kendsgerning

1. oktober, samtidig

med at Sjællands midlertidige

administrationsaftale

med ’39 udløber.

I forvejen er Sjælland fusioneret

med den lille Borup

Andelsboligforening.

Til nytår blev der fusioneret

med Karlemose Kollegiet i

38 boligen 7/8 - 2009

økonomisk konsulent i Boligselskabernes

Landsforening.

Herefter fulgte fire år som vicekontorchef

inden for Plan og

Arkitektur i Københavns Kommune

med støttet byggeri og

byfornyelse som nogle af arbejdsområderne.

Siden 2005

har Steffen Boel Jørgensen været

forretningsfører i Lejerbo

med København og Nordsjælland

som ansvarsområder.

Lejerbo fejrer ham ved en reception

på dagen kl. 14-16 i sit

hovedsæde, Gl. Køge Landevej

26, Valby.

Formand for Realdania

KAB’s direktør, Jesper Nygård,

er blevet ny bestyrelsesformand

for fonden Realdania efter,

at den tidligere formand,

Jean Brahe, trak sig i maj. Jesper

Nygård har været medlem

af Realdanias bestyrelse siden

2003.

Køge. Og til næste nytår

fusioneres der atter med en

organisation i Borup,

Skovbo Boligselskab, som i

forvejen har været administreret

af Sjælland.

Formanden for Skovbo

Boligselskab, Dorthe Høyberg,

angiver økonomien

som den væsentligste årsag

til at opgive selvstændigheden:

”Med bare 134 boliger er

vi meget sårbare. Vi har talt

om fusion gennem flere år.

Indførelsen af moms på

ekstern administration har

gjort beslutningen mere

indlysende.”

Boligselskabet Sjælland

administrerer i forvejen

Hvalsø Boligselskab, S/I Ældreboligerne

i Hvalsø og

Solrød Boligselskab.

New

BL’s næstformand

genvalgt

Med klapsalver og uden modkandidater

blev Vinie Hansen

genvalgt til næstformand for

Boligselskabernes Landsforening

ved repræsentantskabsmødet

9. juni på Nyborg

Strand.

Vinie Hansen har tidligere

været formand for BL’s 9.

kreds. Hun er formand for

Vridsløselille Andelsboligforening

og fællesadministrationen

Bo-Vest.

Forstanderbolig solgt

Boligselskabernes Landsforening

(BL) har solgt den tidligere

forstanderbolig ved sin

kursusejendom Haraldskær ved

Vejle for 1.850.000 kr. Ejendommen

har ikke været brugt

til sit oprindelige formål i adskillige

år

Der måtte lodtrækning til,

før FællesBo i Herning

kunne få en ny formand ved

et ekstraordinært repræsentantskabsmøde

26. maj.

Valget blev aktuelt, efter

at Herning Andelsboligforening

(HAB) havde besluttet

at arbejde for at komme

ud af FællesBo. HAB og den

anden partner i FællesBo,

Herning Boligselskab (HB),

stillede med hver sin kandidat,

og stemmerne kom til

at stå lige. Ved lodtrækning

gik formandsposten til advokat

Kurt Lunde, der i

overensstemmelse med FællesBos

vedtægter ikke har

tillidsposter i nogen af de to

boligorganisationer.

Indtil HAB endeligt har

afklaret sine administrative

forhold, vil parterne arbejde

for at skabe ro i organisatio-

Redaktør John Apelroth

er død

Redaktør John Apelroth, der i

mange år redigerede Beboerbladet,

er død 81 år gammel.

John Apelroth kom til den

daværende Fællesorganisation

af Almennyttige Danske Boligselskaber

fra en stilling som

journalist ved ugebladet Hjemmet.

Han fungerede i en periode

med en løsere tilknytning

til det nye blad Beboerbladet

Boligen, som den daværende

Fællesorganisation startede

udgivelsen af i 1963. Senere i

1967 blev John Apelroth fastansat

som daglig redaktør af

Beboerbladet Boligen, der siden

skiftede navn til Beboerbladet.

John Apelroth gik på pension

som 67-årig i 1995. John

var ikke blot en velskrivende

journalist, men også en meget

munter fyr, der skabte godt

Fire fusioner hos Sjælland Formand valgt ved lodtrækning

nen, hedder det i en pressemeddelelse

fra FællesBo.

HAB træffer afgørelsen 6.

august.

Boligselskabet Fruehøjgaard

har tilbudt at administrere

HAB. FællesBo selv afventer

HAB’s afgørelse og

forhandler ikke selv til andre

sider, før den er truffet, oplyser

Kurt Lunde.

I forbindelse med uroen

er FællesBos administrerende

direktør, Michael

Brandt, fratrådt. FællesBo

forklarer i en pressemeddelelse,

at der er ”brug for en

direktør med en anden profil

til en forventeligt mindre

organisation.

Samtidig er teknisk chef

Kaj Mortensen konstitueret

i stillingen.

New


humør i huset, og som altid

var leveringsdygtig i meget

morsomme lejlighedssange,

når der var større begivenheder

i huset. Vi er mange, som

mindes vores gamle kollega

med stor glæde.

GN

Dødsfald

Journalist og fotograf Niels

Christian Knutzon, tidligere

DAB, er død, 58 år.

Niels Christian Knutzon begyndte

som deltids informationsarbejder

kombineret med

jobbet som forvaltningskonsulent

ved DAB. Han fik stadig

større ansvar for kommunikationsområdet

i boligselskabet og

videreuddannede sig på Dan-

6. kreds:

6

Kredsmøde med valg

Der indkaldes til kredsmøde

og ekstraordinært

kredsvalgmøde onsdag

12. august kl. 17.30 på

Golf Hotel Viborg.

Der skal vælges én repræsentant

og tre suppleanter

til Boligselskabernes

Landsforening (BL). Efter

valget giver BL’s direktør,

Gert Nielsen, en boligpolitisk

orientering.

En halv time før mødet

serveres der sandwich og

sodavand.

Tilmelding skal ske senest

1. august til BL’s

Århus-kontor.

marks Journalisthøjskole. Gennem

27 år satte Niels Christian

sit præg på DAB’s faste udgivelser

til beboere og bestyrelsesmedlemmer,

ligesom han

stod for produktion af DAB’s

årsberetning, publikationer og

for DAB’s første hjemmeside,

som han vandt en pris for.

I 2006 valgte Niels Christian

at starte sin egen virksomhed

som freelance journalist og fotograf,

et virke som også afspejlede

sig i BL’s Boligen og

Beboerbladet.

b l i n f o

Direktør på pension

Ved udgangen af juni går

Greve Boligselskabs direktør,

Palle Vejlebo, på pension efter

36 år på posten.

Da Palle Vejlebo tiltrådte,

havde selskabet 450 boliger.

Nu har det 2.306 boliger og

administrerer også et plejecenter

med 156 boligenheder

samt 232 kommunale pleje- og

ældreboliger.

Siden seneste udgave af Bo ligen er der udkommet følgende

udgaver af nyheds brevet BL informerer:

Nr. 32 - 18. juni 2009

Medlemsrabat på brug af Haraldskær

Nr. 31 - 11. juni 2009

Ny styring og finansiering

Nr. 30 - 11. juni 2009

Fusioner mellem almene boligorganisationer udløser ikke ejerskifteafgifter

på (afdelings-)ejendommene

Nr. 29 - 8. juni 2009

Energimærkning nu eller senere?

Nr. 28 - 8. juni 2009

Information om selvvalgt uddannelse og kompetencefond

Nr. 27 - 28. maj 2009

Lønstatistik 2008

Nr. 26 - 28. maj 2009

Indgåelse af landsdækkende overenskomst for akademiske medarbejdere

i den almene sektor mellem de akademiske organisationer

og BL

Nr. 25 - 20. maj 2009

Byggeskadefondens Årsberetning 2008

Nr. 24 - 20. maj 2009

EMO – usikkerhed om ny lovgivning om energimærkning

Landsforeningens

bestyrelse

Formand

• Palle Adamsen

Næstformand

• Vinie Hansen

1. kreds

• Birthe Qasem, formand

Bent Frederiksen, næstformand

2. kreds

Karin Thomsen, formand

Birte Flæng Møller, næstformand

3. kreds

Lars Andersen, formand

Inger Lemvig Knudsen, næstformand

4. kreds

• Bjarne Walentin, formand

Jens Ole Jørgensen, næstformand

5. kreds

John Jensen, formand

• Robert W. Thorsen, næstformand

6. kreds

Karsten R. Håkonsen, formand

Gunnar Grangaard, næstformand

7. kreds

Per Nielsen, formand

Karin Mortensen, næstformand

8. kreds

• Orla Jensen, formand

Egon Soll, næstformand

9. kreds

Allan Nielsen, formand

Per A. Larsen, næstformand

10. kreds

Anders Lisvad, formand

Poul Meisler, næstformand

11. kreds

Jørgen Lindhardt, formand

Axel Larsen, næstformand

Særligt valgte og udpegede

medlemmer:

Jesper Nygård, KAB

Jørn Ravn, Domea

• Michael Demsitz,

Boligkontoret Danmark

John Frese, medarbejderrepræsentant,

BL

Niels Olsen, DAB

Christian Høgsbro, AAB København

• Er medlem af forretningsudvalget

boligen 7/8 - 2009 39


Afsender:

Af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam

Postbox 7777

7000 Fredericia

Afsender:

Postbox 7777

7000 Fredericia

Tilbage til rødderne

SYNSPUNK T AF ERLING OLSEN

For mange mennesker bor for dårligt. Dels fordi

mange boliger er for ringe. Dels fordi mange almindelige

mennesker ikke kan betale, hvad det koster at bo ordentligt.

Sådan var det, da boligbevægelsen blev skabt. Sådan

er det fortsat, også fordi vi gennem tiden har måttet

stille voksende krav til en tidssvarende bolig.

Hvorfor er det kommet så vidt? Ganske enkelt fordi

boligbevægelsen med salig Thomas Nielsens ord har sejret

ad Helvede til. Derfor kan der være grund til at

spørge, hvorfor boligbevægelsen kom til at sejre, og

hvorfor det nu er ved at gå ad Helvede til?

Der var i hvert fald tre gode grunde til, at boligbevægelsen

måtte sejre. For det første, fordi den satte sig et

indlysende rigtigt mål: Der skulle opføres gode, sunde

familieboliger til en husleje, som almindelige mennesker

kunne betale.

For det andet, fordi dens pionerer var klar over, at

skulle man hæve almindelige men-

neskers boligstandard, måtte de nye

boliger, som man byggede, være

bedre end det, som almindelige

mennesker hidtil havde kunnet leje.

For det tredje, fordi de fandt frem

til en forholdsvis enkel finansieringsmodel.

Den gik ud på at samle så

mange penge ind, at boligforeningerne

kunne dække resten af byggeomkostningerne

ved at optage realkreditlån,

hvis renter og afdrag

kunne rummes inden for rimelige,

omkostningsbestemte

huslejer.

Efterhånden som

årene gik, betød afdragene

på realkreditlånene,

at boligforeningerne

kunne optage

nye realkreditlån,

uden at huslejerne

behøvede at stige. Der

var med et moderne

udtryk friværdier i boligforeningernesejendomme,

og de kunne bruges

til at finansiere opførelsen af

nye almene boliger.

Sådan kom pionererne i

gang, og de nye almene boliger

blev en øjenåbner for hele befolkningen.

Inden længe

40 boligen

»Lige som i 1930erne bliver man

nødt til at øge det almene nybyggeri,

hvis man igen skal have hjulene

til at snurre. Men vi skal ikke

blot tilbage til trediverne. Vi skal

helt tilbage til rødderne.«

sprang det offentlige til med ny grundkapital, og

så kom der for alvor gang i det almene byggeri.

Ikke mindst under krisen i 1930erne, hvor der

blev ydet omfattende tilskud til opførelsen af almene

boliger, og det fortsatte i stor stil til afhjælpning

af bolignøden efter Den anden Verdenskrig.

Skal sejren belyses i tal, kan det blot nævnes,

at Danmark i dag har 634 boligforeninger, hvis

mere end 7.000 afdelinger administrerer godt

550.000 boliger.

Men hvorfor er det så ved at gå ad Helvede

til? Fordi det almene byggeri er blevet en politisk

kastebold. For tiden lider det blandt andet

under for lave byggekvoter, for små rammebeløb,

statens angreb på Landsbyggefonden og

allehånde bureaukratiske reguleringer. Hvorledes

kommer vi så ud af det?

Her kommer den økonomiske krise os nok

til hjælp. Lige som i

1930erne bliver man

nødt til at øge det almene

nybyggeri, hvis

man på igen skal have

hjulene til at snurre.

Men vi skal ikke blot

tilbage til trediverne.

Vi skal helt tilbage til

rødderne.

Derfor må boligforeningerne

igen få

mulighed for at bruge friværdierne

i de almene boliger, som de ejer,

til – uden snærende bånd – at

finansiere opførelsen af

nye, gode, sunde almene

boliger.

Går vi tilbage til vore

rødder, vil det glæde

salig Thomas Nielsen,

og asken fra

hans himmelske

cigarer vil drysse

ned som stjernestøv

over hele den

danske boligbevægelse.

<

Sorteret Magasin Post

SMP nr: 41037

SKRIBENTER

Hans engell

forhenværende minister,

partileder for Det Konservative

Folkeparti og

redaktør på Ekstrabladet

Per Larsen

Chefpolitiinspektør ved

Københavns Politi

John R. Frederiksen

Formand for Ejendomsforeningen

Danmark

Christine Feldthaus

Livs stilsekspert

Margrethe kähler

Konsulent i Ældre sagen

Manu Sareen

Forfatter og politiker

erling Olsen

Forhenværende minister og

formand for Folketinget

Bettina Post

Formand for Dansk

Social rådgiverforening

Mette Frobenius

Stand-up-komiker

Thomas Bloch Ravn

Direktør for Den Gamle By i Århus

elsebeth Frederiksen

Beboer

More magazines by this user
Similar magazines