GIK DU GLIP AF NOGET? Svensk, norsk og tysk tv

e.pages.dk

GIK DU GLIP AF NOGET? Svensk, norsk og tysk tv

Rådgiver dit boligselskab godt nok

om energiforbrug?

Deltag i læserafstemningerne på Beboerbladets hjemmeside

75 % af læserne synes,

at nabohjælp er en god ide

Se resultat af læserafstemninger side 5

For alle der bor i almen bolig nr. 2 maj 2011

AArhus-

historie:

Beboertaxi

– lille og

gratis

Læs side 35

et liv med

stil og smil

Ann Mariager har mange talenter.

Journalist, forfatter, oversætter, satiriker

og foredragsholder. Og så har hun forfinet

det håndværk, det er at bo alene.

Læs interviewet side 6-9

Familien

Nørkjær

bytter sig

til ferie-

boligen

Wagner-opera

opført i lejlighed

i Brøndby

Side 10-11 Læs side 24-25

KOMMUNE GIVER STALDFIDUSER I SOCIALT BEDRAGERI

Læs side

14 -17

Endnu flere snydt for boligstøtte side 12 • Smøgerne rykker udendørs side 18-19 • Beboerblad uden navn side 20

• ForbrugerHJÆLP!: Du skal kunne bevise fejlen ved tv’et side 22-23 • Skriv til Susanne Lyngsø side 26-28 •

Beboernes energipatrulje side 30-31 • Sådan: Lykke og Poul har styr på energien side 32-43 • Malou har det for

godt til at få en anden bolig side 36-37 • Mad: Og så var der bal bagefter side 38-41 • Far pendler mellem Danmark

og Norge • Krydsord og sudoku’er side 44-45 • Spørgsmål og svar om at bo alment side 46

Foto: UlRik Jantzen


2

BeBoerBlAdet

Af Jesper Frandsen og Jørn Nyvang Foto: Michael Vienø

Masser af beboere i københavnske

boligselskaber påtvunget

dyr fortovsordning.

Først betaler du for, at en ejendomsfunktionær

holder fortovet rent ved din afdeling. Så betaler du

for, at kommunen kommer og gør det samme.

Sådan er det gået for masser af beboere i

københavnske boligselskaber, efter at kommunen

har gennemført og udvidet en omstridt fortovsordning.

København Kommune ønsker at blive Europas

reneste hovedstad i 2015 og har i denne

forbindelse pålagt beboerne i bestemte bydele at

betale for, at den vil stå for rengøring af fortove.

Kommunens indsats leveres af fejemaskiner og

medarbejdere, der snapper cigaretskodder, andet

affald og hundelorte op.

ikke bag cykler

For de mest berørte beboere kan ordningen let

medføre 500 kr. i ekstra husleje om året.

Beboerne kan ikke uden videre slippe for udgiften.

Ejendomsfunktionærer er stadig nødt til at

rengøre fortovene, selv om kommunen nu også vil

gøre det. Kommunen fjerner nemlig ikke skraldet,

der hvor det typisk samler sig: Mellem cykler og

mure.

Den kommunale fortovsrengøring gælder heller

ikke snerydning.

Kommunen gennemførte en høring blandt berørte

boligselskaber og andre grundejere, før den

vedtog den udvidede ordning. Der kom 329 svar.

325 var negative og fire positive.

Læs på disse to sider, hvordan det gik, da Beboerbladet

testede fortovsordningen i en tilfældig

boligafdeling.

BetAl to gAnge

For rent Fortov

3 ½ minut

Beboerbladets testafdeling:

Jagtvej karre 2 (Boligselskabet

akB københavn)

Fejemaskinen klarer turen

på 3 ½ minut

– Beboerne skal betale for 33 minutter

Københavns Kommune

behøver kun køre med fejemaskine

i en tiendedel

af den tid, den tager sig

betalt for ved rengøring af

fortovet i afdelingen.

Det viser Beboerbladets

test. Testen foregik på

den del af afdelingens

karre 2 ved Jagtvej i københavn.

Det tager afdelingens

feje maskine 3 ½ minut at

køre frem og tilbage langs

afdelingen. kommunen

tager betaling for 33 minutters

daglig rengøring af fortovet

på samme strækning.

fortov, der ligger langs

Jagtvej.

Ejendomsleder Kurt

Larsen stillede afdelingens

fejemaskine (kaldet

“Grønne Grete”) til

rådighed for en tur frem

og tilbage på strækningen.

Fejemaskinen startede

ud for ejendomskontoret,

kørte hen til enden

af karreen, returnerede

til den modsatte ende

og sluttede turen ud for

ejendomskontoret igen.

Da havde maskinen

tømt fortovet for efterladenskaber,

og redaktionens

stopur stod på


BeBoerBlAdet

ejendomsfunktionær Bo

Jørgensen og afdelingens

feje maskine ude på den

faste køretur, som kommunen

også vil have lov at

køre og kræver penge for.

Starten går på stopuret

og test-køreturen frem

og tilbage langs Jagtvej.

tre minutter og 29,8

sekunder.

Men regner man på,

hvad Københavns Kommune

kræver betaling for

på strækningen, er der

tale om 33 minutter hver

dag.

Hvad bruges de sidste

minutter til? har vi spurgt

områdechef Kim Hjerrild ,

Center for Renhold i

Københavns Kommune.

“Vi bruger selvfølgelig

ikke hele tiden på fejemaskiner.

Det meste af tiden

går vore folk og snapper

ting op manuelt,” lyder

svaret.

Kim Hjerrild peger på,

at taksterne inden for de

enkelte gader bygger på

gennemsnitsberegninger.

derFor 33 minutter

Stopuret slukkes, og antallet af minutter

for test-køreturen afsløres

på displayet.

To lige store fortove

inden for samme gadetype

får ikke nødvendigvis

lige mange timers

service. Her kan det

spille ind, at der bestemte

steder kan være særligt

meget affald i forbindelse

med weekender.

Områdelederen mener

ikke, at beboerne betaler

for helt så mange minutters

daglig fortovsrengøring

langs Jagtvej, som

Beboerbladet er nået

frem til. Han mener,

at hele afdelingen kun

betaler for 23 minutter

dagligt, fremgår det af en

mail fra ham. Her peger

han dog ikke på, hvad

der skulle være galt i vor

beregning.

Beboerbladet er på denne måde nået frem til, at

afdelingen betaler for 33 daglige minutters fortovsrengøring

på strækningen langs Jagtvej:

• Afdelingen bliver opkrævet for rengøring af 531

kvadratmeter fortov hver dag, heraf 404 kvadratmeter

langs Jagtvej.

• Kommunens prisberegning bygger på, at en

med arbejder rengør 744 kvadratmeter i timen på

såkaldte A-gader, som afdelingen ligger ved.

• 404/744 time svarer til 33 minutter.

klager fra afdeling blev ikke besvaret trods rykkere.

læs på www.beboerbladet.dk

Kommunens fejemaskine

blev helt væk

Københavns Kommune går til

bekendelse: Den har ikke fejet afdelingens

fortov siden sidste år.

I et halvt år kom kommunens

fejemaskine slet

ikke på fortovet, selv om

beboerne i afdelingen

var tvunget til at betale

til ordningen.

Det erkender områdeleder

Kim Hjerrild,

Center for Renhold i

Københavns Kommune,

efter at ejendomskontoret

i afdelingen har

gennemført en simpel

kontrol efter aftale med

Beboerbladet.

Folkene på ejendomskontoret

strøede i

perioden 28. marts til

5. april sand ud på et

bestemt sted. Ingen fejemaskine

fra kommunen

fjernede det.

Efter at have undersøgt

sagen erkender Kim

Hjerrild, at kommunens

fejemaskiner har svigtet

i meget længere tid end

i disse otte dage. Faktisk

lige siden fortovet fik

skiftet fliser sidste år.

Fliserne skulle have

lov at sætte sig. Den

slags tager typisk en måned.

Men i dette tilfælde

valgte de kommunale

fortovsfolk at lade nye

fliser få lov at sætte sig

mere eller mindre permanent.

“Jeg må konkludere, at

vore folk ude i området

har sovet i timen. De

har været lige lovligt

autonome i forhold til

fortolkningen af en gammel

kutyme.

Han fastslår samtidig,

at man ikke kan generalisere

om kommunens

almindelige rengøringsstandard

på sine fortove

ud fra denne sag.

Får afdelingen tilbagebetalt,

hvad den har

givet for meget i forhold

til aftalen om fortovsrengøring?

“Det kommer an på,

hvor meget svigtet kan

dokumenteres. Normalt

tilbagebetaler vi, hvis

rengøringen har svigtet

i mindst to måneder.

Ordningen bygger blandt

andet på, at borgerne

selv følger med og råber

op over for os, hvis tingene

ikke er i orden.”

Afdelingen betaler i år

omkring 72.000 kr. før

moms for den kommunale

fortovsrengøring.

3


4

BeBoerBlAdet

49. årgang

Nr. 2 – maj 2011

Issn: 0108-2582

www.beboerbladet.dk

undgå At Blive

lovBryder

i aarhus kender de alle trickene så godt,

at de er samlet i en håndbog.

Udgiver

BL – Danmarks

Almene Boliger

Studiestræde 50

1554 København V

Tel: 33 76 20 00

Fax: 33 76 20 01

E-mail:bl@bl.dk

www.bl.dk

Ansvarshavende

Direktør

Bent Madsen

I årevis solgte bogen

“Snyd ikke Dem selv i

skat” sig selv ved en lidt

alternativ opsætning af

forsiden på bogen. Det

første og de to sidste ord

i titlen var nemlig skrevet

med kæmpe bogstaver, så

man på afstand troede, at

bogens titel var “Snyd i

skat”. Ingen tvivl om at

det øgede opmærksomheden

for den lille

hånd bog, og mon ikke

nogle borgere med ondt

i skatten blev ekstra

fristede af den tilsyneladende

kække opfordring

til at købe en vejledning

i at snyde skattevæsnet?

Men for alle, der pænt

og ordentligt betaler sin

skat, er skattesnyd ikke

bare ulovligt. Det er rigtig

træls, for at sige det på

aarhusiansk. For der er

ikke andre til at betale

den manglende skatteindtægt

end resten af

Annoncesalg

Stibo Zone

Telefon: 76 26 36 00

www.stibozone.dk

Grafisk produktion

KP2

Telefon: 33 45 45 65

www.kp2.com

ville du anmelde

det, hvis du kendte til

socialt bedrageri?

fællesskabet – hvilket

vil sige: Alle os andre.

På den måde ligner

skattesnyd og socialt

bedrageri hinanden.

De, der snyder i skat,

snyder samfundet og

naboerne. Og for at blive

i det aarhusianske så har

man netop i Danmarks

næststørste by benyttet

en metode til at gøre

opmærksom på socialt

bedrageri, som meget

Tryk / Oplag

Tryk: Stibo Graphic

Telefon: 76 26 36 00

www.stibographic.com

Oplag: 556.205

Dansk Oplagskontrol

minder om den måde,

bogen om skat sælger

sig selv på. I Aarhus

har kommunen nemlig

udgivet en bog med

titlen “Håndbogen i

socialt bedrageri”.

Og titlen lyver ikke.

Det er slet og ret en vejledning

i snyd og bedrag.

Umiddelbart lyder

det jo som en moderne

Aarhus­historie, og det

er det også – dog ikke

Redaktion

Michael

thoRBeRg

mith@bl.dk

JøRn

nyvang

jn@bl.dk


BeBoerBlAdet

sådan stemte

Beboerbladets læsere

SaMina

USMan

sau@bl.dk

er det en god idé med nabohjælp i dit

boligområde?

35 % Ja, og nogle hjælper gerne

40 % Ja, hvis der er frivillige til det

25 % nej, folk kan klare sig selv

kunne det være interessant for dig på et

tidspunkt at fremleje din bolig helt eller

delvist?

10 % Ja, men så skal det være hele boligen

6 % Ja, men kun delvist

19 % nej, jeg vil ikke være afhængig af andre

65 % nej, for min boligsituation skal ikke ændres

vil du gerne have et bedre overblik over,

hvordan din bolig kan renoveres?

44 % Ja

13 % Måske

43 % nej, jeg ved tilstrækkeligt allerede

med aarhusianerne i

rollen som de dumme.

Tvært imod. Bogen er

nemlig et signal til alle,

der begår socialt bedrageri

– eller som måske

overvejer det. Budskabet

er enkelt:

Vi kender alle trickene,

så før eller siden

opdager vi dig!

to svære spørgsmål

Næsten alle erklærer sig

RegnaR

nielSen

rn@bl.dk

enige i, at socialt bedrageri

ikke er acceptabelt.

Men emnet rejser to

væsentlige spørgsmål:

• Vil du anmelde det,

hvis du får kendskab

til det?

• Hvor går grænsen

for, hvad der er socialt

bedrageri?

I denne udgave af

Beboerbladet tager vi

JeSpeR

FRanDSen

jef@bl.dk

Web

heiDi

anDeRSen

hea@bl.dk

Socialt

SUSanne

lyngSø

susannelyngsoe@bl.dk

fat på disse spørgsmål.

Det første lader vi nogle

beboere svare på, og her

ser vi, at det er et enkelt

spørgsmål – men svært

at svare på. Alle tager

afstand fra at snyde fællesskabet,

men langt fra

alle ville anmelde det.

Det andet spørgsmål,

om hvor grænsen går, er

mindst lige så vanskeligt

at svare på. Når vi vælger

at bruge megen plads på

emnet i Beboerbladet, så

er det blandt andet, fordi

det er en jungle af regler,

man skal navigere i, hvis

man som eksempelvis

fraskilt eller separeret

skal finde ud af, om man

holder sig på lovens

grund.

Som Beboerbladets

socialrådgiver, Susanne

Lyngsø, siger, så er

reglerne lavet på et

tidspunkt, hvor det at

blive skilt betød, at så

var man typisk uvenner

og levede helt adskilt.

I dag forsøger voksne,

der vælger at gå fra

hinanden, ofte at finde

omgangsformer, som gør

en skilsmisse mere

tålelig for parrets børn.

Men i samme øjeblik,

man samarbejder

konstruktivt og hjælper

hinanden for bønenes

bedste, bevæger man sig

som fraskilt eller

Mad

Mik

Schack

mikschack@

bl.dk

Sådan

Jan

kaaRe

jk@godtext.dk

separeret ud i et veritabelt

minefelt.

Er man i ond tro og

snyder fællesskabet, så

må man selv tage

konsekvenserne. Men

der er altså også mennesker,

som uforvarende

opfører sig i strid med

gældende love og regler

– som uden at ane det

pludselig står som

lovbrydere.

Hvis du vil undgå at

blive en af dem, vil vi

anbefale dig at læse

artiklerne på side 14­17.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Layout

thoMaS

WichMann

tw@kp2.com

Ekspedition

anJa R.

anDeRSen

presse@bl.dk

hvornår får du

Beboerbladet?

Dette nummer af

Beboerbladet udkommer

13. maj, og du skal

helst have mod taget det

senest 30. maj.

Kontakt dit boligselskab,

hvis der er

problemer med omdelingen

af bladet.

De næste numre

af Beboerbladet:

Nr. 3 2011

Udgives

12. august

omdeles senest

26. august

Nr. 4 2011

Udgives

11. november

omdeles senest

25. november

Rådgiver dit boligselskab godt nok

om energiforbrug?

Deltag i læserafstemningerne på Beboerbladets hjemmeside Se resultat af læserafstemninger side 5

For alle der bor i almen bolig nr. 2 maj 2011

AArhus-

historie:

Beboertaxi

– lille og

gratis

Læs side 35

et liv med

stil og smil

Ann Mariager har mange talenter.

Journalist, forfatter, oversætter, satiriker

og foredragsholder. Og så har hun forfinet

det håndværk, det er at bo alene.

Læs interviewet side 6-9

KOMMUNE GIVER STALDFIDUSER I SOCIALT BEDRAGERI

Endnu flere snydt for boligstøtte side 12 • Smøgerne rykker udendørs side 18-19 • Beboerblad uden navn side 20

• ForbrugerHJÆLP!: Du skal kunne bevise fejlen ved tv’et side 22-23 • Skriv til Susanne Lyngsø side 26-28 •

Beboernes energipatrulje side 30-31 • Sådan: Lykke og Poul har styr på energien side 32-43 • Malou har det for

godt til at få en anden bolig side 36-37 • Mad: Og så var der bal bagefter side 38-41 • Far pendler mellem Danmark

og Norge • Krydsord og sudoku’er side 44-45 • Spørgsmål og svar om at bo alment side 46

Annoncer

Familien

Nørkjær

bytter sig

til ferie-

boligen

Bettina

Rønning

bett@stibo.com

75 % af læserne synes,

at nabohjælp er en god ide

Wagner-opera

Wagner-opera

opført opført i i lejlighed lejlighed

i i Brøndby Brøndby

Side 10-11 Læs side 24-25

Læs side

14 -17

Foto: UlRik Jantzen

5


6

BeBoerBlAdet

Primadonna

En stofserviet, et glas med stilk og et

vel tillavet måltid mad. Til én person.

Hvorfor ikke? Der kan godt være stil

over det, selv om man bor alene, mener

Ann Mariager.

til hverdag


BeBoerBlAdet

1953

Fødes i aarhus.

Moderen

er restauratør,

og faderen er

journalist

1955

Flytter til

københavn

Foto: yoUtUBe

Af Michael Thorberg Foto: Ulrik Jantzen

Ann Mariager lever alene.

Det har hun ifølge Danmarks

Statistik til fælles

med 1.339.527 andre, der

bor i Danmark. Men den

58­årige jour nalist, forfatter,

oversætter, satiriker

og foredragsholder er

nok en af de enlige, som

tænker mest over, hvordan

man bedst lever et

liv med kun én person på

folkeregisteradressen.

Faktisk har hun tænkt

så meget over det, at

hun gerne deler sine

refleksioner med andre.

På Arte kan man booke

Ann Mariager til at holde

et foredrag med titlen:

“Laver du så mad til dig

selv hver aften?” – for

sådan spørger danskerne,

når de præsenteres for

en, der bor alene.

Meget karakteristisk for

Ann Mariager svarer hun

ligefremt men også med

en humoristisk og satirisk

undertone på spørgsmålet

med et: “Ja, for der er

ikke andre, der gør det.”

1964

Spiller den ene

af pastor pripps

døtre i Morten

korch-filmen

“kampen om

næsbygaard”.

ann Mariager

står yderst til

venstre

1965

Spiller med

i “næsbygaards

arving”

Efterfulgt af en lille

latter, som understreger,

at hun anser spørgsmålet

for en kende naivt, men

også at hun har let ved at

anlægge en humoristisk

synsvinkel på de fleste

af livets forhold. Den

egenskab kan man klare

sig langt på, ligesom man

langt hen ad vejen kan

leve af den.

Det har Ann Mariager

også gjort. For ikke nok

med at hun i årtier har

leveret satiriske grin

til tv­seere, revy­publikummer

og teatergængere:

Et af hendes andre

foredragstilbud hedder

“Humor som overlevelsesteknik”.

landsbyidyl midt

i københavn

Rammen om Ann Mariagers

liv er Brumleby på

Østerbro i København.

Er man ikke lokalkendt

i hovedstaden, ligger det

lige ved siden af Parken,

som danner ramme om

Foto: ScanBox

1966

Spiller med

i “krybskytterne

paa

næsbygaard”

1971

Sproglig

student

fra n. zahles

Skole

i københavn

FCK’s og landsholdets

kampe, ligesom det er

stedet for X­Factor­finaler

og store rockkoncerter.

Brumlebys boliger er

almene og administreres

af KAB, og den fortidige

landsby­idyl virker på en

solbeskinnet forårsdag

næsten uvirkelig, som

den ligger der bag et lille

plankeværk i skyggen af

det imposante nationalstadion.

Ann Mariager kunne

ikke drømme om at

brokke sig over larm fra

den store spektakulære

nabo.

“Vi mærker ikke meget

til de store fodboldkampe

. De fleste går pænt

uden om Brumleby. Men

det hænder da, at der står

en vildfaren jyde klokken

meget sent og spørger

pænt, om jeg ved, hvor

Fjerritslevbussen kører

fra.”

Det er ti år siden, at

Ann Mariager rykkede

ind i en af de eftertragtede

lejligheder på den grønne

plet midt i København.

“Det betyder sindssygt

1973

Uddanner sig

til stewardesse

på SaS

air hostess

college i

norge

Foto: laRS hanSen

Brumleby

læs mere om Brumleby og bebyggelsens

historie på www.brumleby.dk

1977

Journalistuddannet

fra

Danmarks

Journalisthøjskole

meget, hvor man bor. Her

i Brumleby er vidunderligt.

Vi taler sammen og

kender hinanden. Der er

virkelig tryghed her, og

folk er imødekommende.

Men det er også næsten

det, man i USA kalder for

et gated community … vi

er skærmet for omverden,

så folk nærmest ikke tør

gå herind. Det har jo så

den fordel, at selv om vi

er midt i København, kan

ungerne trygt løbe rundt

og lege.”

orkede ikke falsk

fornemhed

Hoveddøren til Ann

Mariagers stuelejlighed

står da også åben, så hun

kan råbe “Kom bare ind”,

da hun hører, at hendes

1977

Journalist

på politiken

og på job på

Marienborg

1978

Rejser til USa og

tager året efter en

Master's Degree

i journalistik på

columbia University

i new york

gæst rumsterer uden

for. Fra en smal gade

ned mellem de hvid­ og

gulkalkede huse træder

man ind i køkkenet, hvor

det er svært ikke straks at

føle sig hjemme. Går man

gennem den tilstødende

stue kommer man ud til

en få kvadratmeter lille

have omkranset af et lavt

grønmalet stakit. Tulipanerne

svulmer af forår, og

det er svært ikke at udbryde:

Hvor har du været

heldig med at få sådan

en lejlighed midt i

Køben havn!

Sandheden er dog, at

Ann Mariager mere har

været snedig, end hun

har været heldig med at

komme til at bo i den

eftertragtede bebyggelse.

7


8

BeBoerBlAdet

1981-84

Journalist i

USa. Freelance

for danske

medier og

presse-attaché

for det danske

konsulat i

new york

Sådan kan en

forårsdag i

københavn se ud,

hvis man bor i

Brumleby.

1984

laver lørdagsprogrammerne

“Schyyy…

det er lørdag”

sammen med

blandt andre

Jarl Friis

Mikkelsen

Hun benyttede sig nemlig

af retten til at bytte sig

til en bolig ved hjælp af

BytBolig.

Hun kom fra et nybygget,

fashionabelt byggeri

på Christianshavn, hvor

naboerne lukkede døren,

når de kunne høre nogen

på vej op ad trappen, og

hvor der blev sat skilte op

“på alle hovedsprog” om,

at der ikke måtte lægge

både til ved kajkanten

lige ud for byggeriet.

Byt dig til en bolig

Byt Bolig er en bytteportal, der drives af Bl − Danmarks

almene Boliger. Du finder den på www.bytbolig.dk

1985

Med til

at starte

Børsens

nyhedsmagasin

1985

Forfatter til

bogen “til

new york”

“Man ville ikke have

folk til at spille harmonika

til langt ud på aften og

se på grønlændere drikke

Bjørnebryg, selv om det

jo lige bestemt er en del

af det at bo på Christianshavn.”

Den slags forlorenhed

og falsk fornemhed var

ikke lige Ann Mariagers

kop te, så hun søgte noget

helt andet – og måske

mere ægte. Via BytBolig

kom Ann Mariager i kon­

1986

Selvstændig

freelancejournalist

med base i

københavn

takt med en børnefamilie

i Brumleby, som søgte

mere plads, og så byttede

de. Simpelthen.

Det er nu ti år siden,

og Ann Mariager har ikke

brugt et sekund på at

fortryde.

et håndværk at leve alene

Pladsen i den lille

lejlighed er udnyttet til

bristepunktet. Fyldt med

bøger, fotos og smukke

genstande fra et liv med

1987

Forfatter til

forestillingen

“Byens Bedste

Bryster” – der

senere kommer

i nye udgaver i

1992 og 2000

1989

Bidrager for

første gang

som tekstforfatter

til

cirkusrevyen

mange rejser og store

oplevelser. Følger man

tidslinjen til denne

artikel, vil man også se,

at Ann Mariager har nået

utroligt meget på 58 år.

Fra filmrolle som lille

pige med Poul Reichardt

over et job som presseattaché

i New York til

succesfuld revyforfatter

og – sidste år – oversætter

af musicalen “Mamma

Mia”.

1989

kåres

til Årets

Revyforfatter

1990

Skriver tekster

til DR’s satiresatsning

“Den

gode, Den onde

og Den virkli

Sjove”

En tætpakket lejlighed,

javel, men samtidig kan

man også sidde med en

kop kaffe ved køkkenbordet

og se sig omkring

og konstatere, at alt har

sin plads, og at der på en

meget feminin måde er

tænkt over selv de mindste

detaljer i indretningen.

Her bor en person,

som gør sig umage.

Undervejs i interviewet

bliver det tydeligt, at det

ikke er en tilfældighed.

Tværtimod.

Og så er vi tilbage til

det med at bo alene. Ifølge

Ann Mariager er det ikke

nødvendigvis en kunst,

men det er i hvert fald et

håndværk. Noget, der kan

læres. Noget, man kan

øve sig på. Og helt sikkert

noget, man må gøre sig

netop umage med.

“Man skal huske at

være lidt god ved sig

selv. Ikke bare nøjes med

en ostemad, havregrød

eller en leverståhej. Køb

dog ordentligt ind, hyg

dig lidt med at lave mad,

dæk et ordentligt bord, og

skal du bare have et glas

vand, så tag et pænt glas

med stilk.”


BeBoerBlAdet

1992

laver radio

– Strax på p3

1994

laver “go

Morgen Danmark”

tv2

i weekenderne

sammen med

Bubber

“Selv om man bor

alene, skal man huske

at være god ved sig selv.

Man glemmer det let,

men man skal ikke bare

springe over. Man skal

behandle sig selv som en

kær gæst. Altså – og nu

må du godt grine – jeg

dækker op til mig selv

med stofservietter. For

det kan jeg godt lide. Det

er lidt noget pjat, men det

er meget hyggeligt.”

Ann Mariager fniser

af sig selv, men bliver

hurtigt alvorlig:

“Gør man ikke sådan,

bliver det let en glidebane,

for så kan alting

efterhånden også være

lige meget. Ikke? Så bliver

det også lige meget,

hvordan man ser ud.

Og det går jo ikke, man vil

jo gerne være lidt fiks.”

Igen smiler hun. Det

understreger pointen.

hægtet af om lørdagen

Det er 18 år siden, at

Ann Mariager blev skilt.

“På et tidspunkt tænkte

jeg, at det her med at bo

alene ikke er en overgangsfase.

Det er jo bare

sådan, det er. Man skal

Foto: Scanpix

1996

Fast satireskribent

i

Jyllandsposten

Foto: Scanpix

1996

Medforfatter

til satireprogrammet

tv-ansjosen

bare lære ikke at tage det

som en undtagelsestilstand

– men som et rigtigt

liv. Det kræver noget

arbejde. Man bliver nødt

til at lære at bo alene.

Lærer man ikke det, så

bliver man hurtigt hægtet

af. Vores tilværelse er så

skemalagt i dag, at skal

man have en aftale med

andre mennesker kræver

det planlægning. De kommer

ikke vadende ind ad

døren af sig selv. Det skal

man lige vænne sig til,

for man finder hurtigt ud

af, at det ikke altid passer

så godt, hvis man selv

dukker uanmeldt op hos

andre mennesker.”

“Når man bliver skilt

og kommer til at bo alene,

så bliver man meget

hurtigt hægtet af lørdagsmiddagene.

Så bliver

man i stedet inviteret

til torsdagsarrangementerne

– med tøserne.

Men det gider jeg altså

ikke altid. Jeg har ikke

noget imod kvindeligt

2001

oversætter

vagina

Monologerne,

som opføres

på taastrup

teater

selskab, men jeg vil og

med om lørdagen.”

Men andre menneskers

holdninger og fordomme

spiller også ind:

“Jeg er ret sikker på, at

der mange steder ses lidt

ned på folk, der bor alene.

Der er mere værdi i at

være gift. Det er der status

i – selv i frigjorte kredse,”

siger Ann Mariager, så

man ikke er i tvivl om

hendes satiriske bid.

“Efter en tid finder

man jo ud af, at det kan

være fint at bo alene.

Det er i hvert fald bedre

end at bo sammen med

nogen, man ikke er glad

for. Det kan være meget

ensomt til gengæld.”

i Danmark er vi rigide

Ann Mariager er berejst

og elsker at rejse. Og vi

har meget at lære i lille

Danmark af andre kulturer,

mener hun. Også

i forhold til det at tackle

at ikke alle mennesker er

del af et par. På cafeer i

2006

Bestyrelsesmedlem

af

Den Danske

publicistklub

Foto: polFoto

2008

Udgiver

bogen “inga

arvad – den

skandaløse

skandinav”

Paris er der borde til folk,

som kommer alene. Det

er naturligt. Ligesom det

er en integreret del af den

amerikanske kultur, at

man godt kan få serveret

maden i baren “uden at

være en sørgelig person”.

Og amerikanerne har

også andre traditioner,

vi kunne lære af, mener

Ann Mariager:

“Når man bliver inviteret

i USA, er det altid med

ledsager. Det kender vi

ikke til i Danmark. Her er

vi meget mere formelle:

Er man alene, så dukker

man ikke op med en

ledsager. Her er reglerne

meget rigide, for det kunne

vi da godt gøre noget

mere. Selv har jeg holdt

2010

oversætter

teksten til musicalen

“Mamma

Mia”, hvor anne

linnet har oversat

sangene

ann Mariager som barnestjerne

2011

Fast blogskribent

for

Berlingske

tidende

mange juleaftener med

udlændinge i Danmark.

De har ikke anet, hvor

de ellers skulle tage hen.”

I det hele taget passer

storbyer og store armbevægelser

godt på Ann

Mariager. Et andet af

hendes mange foredrag

handler eksempelvis om

“leveregler for hverdagsprimadonnaer”.

Og ingen

tvivl om, at hun betragter

sig selv som en af hverdagens

primadonnaer. Der

må gerne være lidt stil

over det. Hellere overbegloet

end overset, lyder

en af hendes leveregler.

“Ind imellem er det

nødvendigt at tage tilværelsen

lidt som Maria

Callas, der er på vej til

prøve på La Scala­operaen

i Milano: Der er ting,

man virkelig ikke har tid

til at tage sig af!”

På www.beboerbladet.dk kan du finde links til klip på

YouTube, hvor man kan opleve Ann Mariager i selskab

med Poul Reichardt i filmen “Kampen om Næsbygaard”.

9


10

BeBoerBlAdet

Byt – så Bliver

FerieBoligen grAtis

Vil du bo gratis i din ferie, møde andre mennesker og

besøge nye rejsemål? Så kræver det blot lidt forberedelse

og en bolig, som du er villig til at bytte midlertidigt med

andre. For familien Nørkjær er det indsatsen værd, for til

sommer pakker de bilen og kører til Paris.

Af Søren Reinau Foto: Ulrik Figen

Hvis du selv klarer

transport, lommepenge

og mad, så tilbyder vi to

gratis uger i Paris til sommer.

Med mulighed for

en sviptur til Disneyland,

besøg i Eiffeltårnet og

sightseeing i byernes by.

Det lyder måske som

et drømmetilbud, rejsebureauerne

aldrig ville

diske op med. Alligevel

Fordele og ulemper ved bytning af feriebolig.

Sådan får du en god aftale. læs hvordan på www.beboerbladet.dk.

pakker Lise Nørkjær,

Rudy Bang Hansen og

deres 11­årige datter

Amalie bilen i juli og

kører til Paris.

På samme tid er en

fransk familie på vej mod

Vejlby Vænge i Århus,

hvor de låner familien

Nørkjærs 3­værelses rækkehus

i Boligforeningen

af 10. marts 1943.

De to familier bytter

bolig – og skyder genvej

til en billig og anderledes

ferie.

“Det er en spændende

måde at holde ferie på.

Du oplever landet på en

anden måde end på en

charterrejse, så man kan

godt blive bidt af det,”

fortæller Lise Nørkjær,

der tidligere har byttet

bolig med et ægtepar i

Belgien – og fået både

usædvanlige og grænseoverskridendeferieoplevelser

ud af det.

“Og så koster 14 dage

på hotel i Paris jo en

mindre formue. Så man

sparer helt klart penge,

og det var også en af

grundene til, at vi besluttede

os for at prøve det

af,” tilføjer hun.

Billig ferie for alle

Den franske og danske


BeBoerBlAdet

om kort tid pakker

lise nørkjær, Rudy

Bang hansen og amalie

bilen og tager til

paris, hvor der venter

en gratis feriebolig.

familie har fundet hinanden

på en af boligbyttesiderne

på nettet.

her kan du bytte

Ideen er enkel. Du

indrykker en annonce,

hvor du fortæller om dit

område, din bolig og dine

ferieønsker. Så venter du

enten på at blive kontaktet

– eller kontakter selv

en familie i et område,

du gerne vil besøge.

Er tilbagemeldingen

positiv, er ferieboligen

hjemme. Nu mangler I

kun at aftale de sidste

detaljer om tidspunkt,

nøglebytte og andre praktiske

ting.

Og boligbytte er en

mulighed for alle, fortæller

Michael Støvelbæk,

leder af boligbytte­bureauet

Intervac Danmark.

Fra nørrebro til USa

Michael Støvelbæk

for tæl ler om to studerende,

der tvivlede på,

om nogen ville være

interesseret i deres lille

lejlighed på Nørrebro i

København. Efter et par

måneder sluttede jagten

på drømmerejsen, for

det lykkedes dem at bytte

til et stort hus i San Francisco

med adgang til

flere biler.

“Amerikanerne var

begejstrede over, at man

kunne bo så småt,” siger

han.

Er familien stålsat på,

at ferien skal gå til Rom,

Der findes en række bytteportaler på nettet.

Som regel koster et års medlemskab mellem 500

og 1000 kr. Søg via google eller se fx:

Intervac.dk (eller Intervac.com)

Boligbytte.com

Homelink.dk

Homexchangevacation.com

glade bytteminder

Familien nørkjær har gemt mange billeder i forbindelse

med, at de i en tidligere ferie har byttet bolig med en

familie fra Belgien. For eksempel dette, hvor det danske

par følger det belgiske par til aarhus lufthavn

og undervejs præsenterer dem for en attraktion på

Djursland: pandekagehuset.

kan det godt lade sig

gøre. Men det er meget

usikkert.

“Så anbefaler jeg, at

man går til et rejsebureau.

Men er du indstillet

på at holde ferie et sted,

du måske slet ikke regner

med, så er der mange

muligheder. Og det

giver også tit de sjoveste

ferier,” siger Michael

Støvelbæk.

et moderne datingbureau

Boligbytte er en slags

moderne datingbureau,

hvor man præsenterer

sin bolig og område –

uden at oversælge det.

Der er altid noget at slå

på. Måske bor du tæt på

kysten, måske bor du tæt

på Legoland, eller måske

er området velegnet til

børneZfamilier med en

park eller en stor legeplads

rundt om hjørnet.

Familien Nørkjær i

Aarhus sælger også Vejlby

Vænge og Aarhus i deres

annonce. Med billeder af

lystbådehavnen, stranden

og kunstmuseet ARoS.

Men det var ikke helt

nok, da de første gang

ville bytte bolig i 2009.

“Vi lagde ud med

at ville til Italien eller

Spanien, men der skete

ikke rigtig noget. Til sidst

kontaktede jeg et ældre

ægtepar i Belgien, og de

var med på at bytte,”

fortæller Lise Nørkjær.

Det blev til ti begivenhedsrige

dage i Brügge

og en ferie, der forløb

lidt anderledes, end de

forventede.

Ferie med lokal guide

Ægteparret var mest trygt

ved at møde den danske

familie, før de overlod

huset til dem. Og det var

familien Nørkjær med på.

“Men vi regnede ikke

med, at det skulle være i

to dage. Det var en smule

grænseoverskridende

og ikke altid lige afslap­

pende at være gæster hos

vildt fremmede mennesker

på den måde. Men

det var også interessant,

og de var venlige og

imøde kommende,” siger

Lise Nørkjær.

Det belgiske ægtepar

fungerede som guide de

første par dage. Så pakkede

de kufferterne og

tog til Aarhus. Derefter

havde familien huset

for sig selv.

“Brügge er en hyggelig

by med gamle huse,

brostensbelagte gader og

kanaler. Så vi snusede

rundt på loppemarkeder,

tog på kanalrundfart og

cyklede ud til stranden

på de cykler, vi havde

lånt. Vejret var fantastisk,

og det var skønt,” fortæller

hun.

hektiske forberedelser

Da de vendte retur til

Vejlby Vænge, rykkede

de ind i boligforeningens

gæstehus, mens det belgiske

ægtepar blev boende

en enkelt nat.

“Vi ville gengælde

deres gæstfrihed, men

det var måske ikke helt

gennemtænkt. Når man

kommer hjem fra ferie,

er man som regel mæt

af indtryk og vil egentlig

helst bare være sig selv,”

siger Lise Nørkjær, der

kun kan pege på få ulemper

ved boligbytte.

“Det kræver lidt forberedelse

og planlægning,

men den del kan og

være spændende. Det

værste er vel næsten,

at man har travlt op til

ferien. Du rydder op

og vasker gulve, så din

bolig er klar til gæsterne.

Til gengæld er der så

også nogen, som ser

efter dit hjem, når du

er på ferie.”

11


12

BeBoerBlAdet

Givskud ZOO

Deltag i lodtrækningen

BOKS:

om en VIP FAMILIE­

SAFARI for 2 voksne og 3 børn inkl. safaribog

m. cd­guide, På safaribusbilletter www.statsforvaltning. og safaritogbilletter:

dk kan du læse mere om

bidragsreglerne.

Tag på safari i jeres egen bil og kom tæt på

vilde dyr fra hele verden. Kør ud over savannen

med giraffer og zebraer og fortsæt ind til de

farlige løver – hvis I tør!

Tag også på safari til fods og oplev f.eks. gorillaer,

næsehorn og elefanter. Undervejs rundt

i zoo er der masser af grønne områder til picnic

og afslapning – hvis I da ikke foretrækker den

nye kæmpestore legeplads med masser af aktiviteter

og spisemuligheder i nærheden.

Se hvornår der er fodringer, læs om nye dyreunger

og meget andet på www.givskudzoo.dk

Kupon

Hvad hedder Givskud Zoos store hangorilla?

❏ Sune

❏ Samson

❏ Sigurd

Navn

Adresse

Postnr. By

Svar sendes senest 1. juli 2011 til Beboerbladet,

Studiestræde 50, 1554 København V, mrk.

“Givskud” eller pr. mail til givskud@bl.dk

kirsten enevold, beboer i køge

almennyttige Boligselskab, har

fået brev fra kommunen om, at

hun får mere i boligydelse, efter

fejlen er rettet. og nu får hun

tillige efterbetalt, hvad hun er

snydt for tidligere.

Fejl i boligstøtte breder sig

Holbæk Kommune har snydt lejere for meget mere i boligstøtte, end Beboerbladet skrev i det seneste

nummer. Samtidig har der også vist sig at have været fejl i boligstøtten i Køge Kommune.

Begge steder var problemet, at der ved beregning af boligydelsen eller boligsikringen ikke var taget

hensyn til, at de pågældende lejere ud over deres husleje betalte alle udgifter selv til opvarmning af

deres lejligheder.

Fejlen i Holbæk blev afsløret af Beboerbladet, og kommunen påtog sig den fulde skyld. Beboer bladet

anslog, at lejere i Holbæk af denne grund var blevet snydt for fem mio. kr. Men da kommunen selv

regnede på fejlen, nåede den op på 12,7 mio. kr. Holbæk Kommune regner først med at have efterbetalt

alle pengene ved udgangen af juni.

Køge Kommune har ikke indrømmet at være den eneste skyldige, men har alligevel valgt at efterbetale.

I første omgang henviste kommunen til, at den mente, at årsagen til fejlene ofte var forkerte oplysninger

fra boligselskaber og lejerne selv. Siden valgte Køge Kommune at efterbetale med den begrundelse,

at reglerne er indviklede for lejerne.

500 lejere i Køge har udsigt til efterbetaling, efter fejlen er rettet.

New

De vandt

vindere af Beboer-quiz:

DaB-radio

Rudolf Kjær Lisby, 7620 Lemvig

tænk penge abonnementer

Susan Eriksen, 7800 Skive

Margit Kristensen, 2635 Ishøj

Ib Johansen, 9800 Hjørring

Else Spanggaard, 5600 Faaborg

vindere af DtF-gavekort:

Henriette Dam Larsen, 4690 Haslev

Jytte Jensen, 3050 Humlebæk

vindere af tivoli-fribilletter:

Tina Larsen, 5800 Nyborg

Marianne Engelhardt, 2800 Kgs. Lyngby

vindere af krydsord:

1. præmie

Ketty R. Petersen,

8230 Åbyhøj

2. præmie

Charlotte M. Hansen,

5600 Faaborg

3. præmie

Dorte Hougaard,

8260 Viby J.

Foto: haRRy nielSen


ARD/ Grimm Koenig Drosselbart

BeBoerBlAdet

SVT / Hedda Gabler

“Jeg vil kun se det, hvis det er

med danske undertekster!”

GIK DU GLIP AF NOGET?

Svensk, norsk og tysk tv - nu med danske undertekster

Nu kan du få det hele med, når tysk, svensk og norsk tv sender underholdning, drama og

dokumentar med danske undertekster. Nabolandskanalerne sender kvalitetsprogrammer,

der vil dig noget. Vi ses!

SVT1 Sverige

“Hmm - jeg kan ikke helt forstå, hvad de siger...?”

ZDF / Dresden

“Så læs underteksten, min egen!”

“Du behøves ikke at sige mere

STOP! Jeg har dig lige på kornet

- jeg har læst underteksten!”

- det er med danske undertekster!

SVT2 Sverige NRK1 Norge ARD Tyskland ZDF Tyskland

verdenstv.dk

Danske undertekster

fås hos YouSee, Stofa,

Waoo og de fleste

antenneforeninger

13


BeBoerBlAdet

Af Sofie Pedersen Foto: Claus Haagensen

“det er let at snyde. derfor

er det svært for nogle at lade

være. med denne håndbog

bliver det endnu lettere at

komme i gang.”

Sådan lyder forordet til

“Håndbogen i socialt bedrageri” ,

som Aarhus Kommune udgav

i sommeren 2010. Bogen

skal på alternativ vis skabe

debat om holdningen til socialt

bedrageri, og det er i den grad

lykkedes. Over 3.000 borgere

har downloadet håndbogen fra

kommunens hjemmeside, og

Socialt bedrageri

Aarhus Kommune vækker opsigt med en

håndbog i socialt bedrageri. Her får læseren

trin for trin anvisninger på, hvordan

man snyder sig til ekstra offentlige ydelser.

Pointen er, at kommunen altid opdager

bedrageriet i sidste ende.

er blevet et af tidens store emner. Det vækker både forargelse

blandt skatteborgere og blandt de mennesker, der føler dig

mistænkeliggjort. Læs på de kommende sider om en kommune,

der vejleder sine borgere i, hvordan de kan snyde, og om hvordan

de alligevel bliver opdaget, samt om hvad man skal gøre

for ikke at blive hængt op på socialt bedrageri.

vejledning

i snyd og bedrag

14

hos Borgerservice modtager

medarbejderne flere opkald fra

folk, der vil vide, hvor man kan

købe den.

“Bogen findes kun som elektronisk

udgave, men vi er glade

for efterspørgslen. Den viser, at

vores utraditionelle kampagne

kommer bredt ud og skaber

omtale,” siger Lene Hartig Danielsen,

der er chef for Aarhus

Kommunes Borgerservice.

Hun er ikke bange for, at

bogen vil inspirere flere borgere

til at snyde. Snarere tværtimod.

“Alle metoderne til socialt

bedrag er jo blevet opdaget.

Det er baggrunden for, at vi

kan skrive om dem så detaljeret.

Derfor skulle bogen gerne

have en præventiv virkning.

Den er bevis for, at kommunens

kontrolgruppe finder frem til

snyderne, uanset hvor kreativt

de bærer sig ad,” fortæller

Lene Hartig Danielsen.

Bor på fædrehotel

Blandt de former for snyd,

håndbogen beskriver, er blandt

andet “Bliv lejer hos kæresten”

og “Fædrehotellet”. Begge er

gennemtestede metoder til

socialt bedrag, som Aarhus

Kommune møder.

I det sidste eksempel skal

man bruge en billig etværelseslejlighed

og en flok mandlige

bekendte. Alle melder adresseændring

til lejligheden, men bliver

i virkeligheden boende hos

deres kærester eller ægtefæller,

som til gengæld får ekstra

ydelser som boligstøtte, friplads

til børnene og børnetilskud.

Indtil det bliver opdaget. Ved en

kontrol afslørede kommunen på

et tidspunkt otte mænd, der alle

havde folkeregisteradresse i

den samme etværelseslejlighed,

men sov andre steder.

Det er den hidtidige rekord.

Bedragerne kan ende med

at skulle betale rigtig store

beløb tilbage. I nogle få sager

nærmer det sig en halv million

kroner, og medarbejderne i

kontrolgruppen tjener rigeligt

deres egen løn hjem.

“Udover at afsløre snyd er


BeBoerBlAdet

aarhus kommunes

kontrolgruppe ligger

aldrig på lur i en busk

og fotograferer ind i

folks stuer.

kontrolgruppen også en service

for de borgere, der ikke snyder.

De skal have en sikkerhed for,

at deres skattekroner bliver

forvaltet ordentligt,” siger Lene

Hartig Danielsen.

politifolk afslører snyd

Kontrolgruppen under Aarhus

Kommunes Borgerservice

består af fem sagsbehandlere,

der får hjælp af fire pensionerede

politibetjente. Betjentene

arbejder hver 15 timer om ugen

med at undersøge anmeldelser

efter 3.000 har downloadet

aarhus kommunes vejledning

i, hvordan man begår socialt

bedrageri, må den betragtes

som en bestseller.

om socialt bedrageri. Deres

metoder omfatter blandt andet

brug af offentlige registre og

google-søgninger på navne,

samt tilfældige observationer

af borgernes adfærd.

“Hvis undersøgerne tilfældigt

ser noget mistænkeligt omkring

en borgers bopæl eller adfærd,

bliver det noteret. Men kommunen

må ikke lave decideret

overvågning, og kontrolgruppen

ligger aldrig på lur i en

busk og fotograferer ind i folks

stuer. Det er vigtigt at fastholde

etikken i vores metoder, og

vi opretter for eksempel ikke

falske Facebook-profiler for

at lure på folk,” forklarer Lene

Hartig Danielsen.

De fleste anmeldelser af

socialt bedrageri kommer

i form af anonyme tip til

Borgerservice. Her reagerer

man i første omgang med at

indkalde den mistænkte borger

til en afklarende samtale.

Mange sager kommer aldrig

videre end til samtalen, fordi

borgeren indrømmer, at der

Du kan downloade bogen på

www.beboerbladet.dk.

Socialt bedrageri – et puslespil

med mange brikker

Ofte er det tvivl om, hvorvidt en borger er enlig

eller samboende, der fører til anmeldelser om

socialt bedrageri. Kommunens vurdering af

sagerne bygger ikke på en enkelt ting. Som regel

er det en kombination af omstændigheder, der

ligger til grund for afgørelsen af, om man

uretmæssigt har fået udbetalt sociale ydelser som

fx boligstøtte og børnetilskud. De brikker,

kommunen typisk kigger efter, når den skal lægge

sit puslespil, er:

• Skriver borgeren under på, at han/hun er enlig?

• Hvor har borgeren folkeregisteradresse?

• Er der børn? Og hvor bor de?

• Hvem henter og bringer børnene?

• Hvilke navne står på dørskiltet?

• Er der sameje af enten bil eller hus?

• Findes der bankkonti eller opsparingskonti

i fælles navn?

• Hvor ofte ses borgeren med sin tidligere

partner eller en ny kæreste?

• Hjælper de hinanden økonomisk og praktisk?

• Bor den tidligere partner eller nuværende

kæreste i en passende bolig, eller er der tale

om en proforma-adresse?

er rod i oplysningerne om de

private forhold og får dem rettet

med det samme. Eller fordi der

ikke er noget at komme efter.

Men der er også sager, hvor

borgeren mod bedre vidende

fastholder, at de personlige

oplysninger er korrekte.

“Nogle folk siger, at de

ikke har noget at skjule, og

at undersøgerne skal være

velkomne til at komme på

uanmeldt besøg og tjekke,

at forholdene er som oplyst.

Når betjentene så kigger forbi

hos den fraskilte mor, er der

nogle gange tydelige tegn på,

at hendes eksmand stadig bor

på adressen, og så går vi videre

med sagen,” forklarer Lene

Hartig Danielsen.

Hun understreger dog kraftigt,

at tidligere ægtefæller ikke

skal være bange for at hjælpe

hinanden med at hente børn

eller andre opgaver:

“Man kan sagtens samarbejde

omkring børnene uden

at begå socialt bedrageri. Det

blander vi os ikke i.”

15


16

BeBoerBlAdet

Hvornår kommer man i kommunens

søgelys for socialt

bedrageri?

I situationer, hvor man ikke

følger de traditionelle livsformer.

Hvis man for eksempel efter

en skilsmisse har et meget

tæt økonomisk og praktisk

samarbejde med sin eksmand,

kan det skabe mistanke hos

myndighederne. Reglerne om

socialt bedrageri er lavet i en

tid, hvor det at blive skilt betød,

at så var man typisk uvenner

og levede helt adskilt.

Må man som enlig forsørger

holde børnenes fødselsdage og

jul sammen med sin tidligere

samlever?

Det er helt legalt at holde jul og

fødselsdage sammen af hensyn

til børnene. Men hvis man

samtidig tilbringer hver anden

weekend hos hinanden og tager

på familieferier, som man sparer

op til på en fælleskonto, bliver

kommunen mistænksom. Så

Socialt bedrageri

social adfærd

eller socialt bedrageri

– hvor går grænsen?

Socialrådgiver og brevkasseredaktør

Susanne Lyngsø møder mange, der

er usikre på, hvad de må, når de

modtager sociale ydelser. Her giver

hun sit bud på, hvor grænsen

går i en række situationer,

der skaber tvivl.

vil den stille spørgsmål ved,

om der er tale om to separate

hustande eller en familie med

to boliger.

må man dele en bil med sin

tidligere ægtefælle?

I flere skilsmissefamilier er det

normalt at lade den tidligere

fælles bil følge børnene, sådan

at hvis børnene er en uge på

skift hos mor og far, er bilen det

også. Det kunne lade sig gøre

tidligere, men i dag er kommunerne

mere skeptiske over

for den praksis. Hvis man og

samarbejder med sin tidligere

samlever om andre ting, vil

nogle kommuner tolke det som

en bekræftelse af, at der stadig

finder et samliv sted.

Må ens tidligere samlever

hjælpe med at hente og bringe

børn fra daginstitutionen?

Man vil typisk forvente, at

børnene tager med hjem til

bopælen hos den forældre, som

henter dem. Fraskilte må selvfølgelig

gerne hjælpe hinanden

med at hente og bringe en gang

imellem. Men hvis man hver

gang går med ind og spiser

aftensmad efter at have afleveret

børnene hos sin tidligere

samlever, begynder man at

udsætte sig selv for mistanke.

Ligesom det vil se mærkeligt

ud, hvis børnene konstant bliver

hentet af den forælder, de ikke

bor hos. Så vil kommunen lede

efter andre indikatorer på, at

forældrene fortsat lever i et

ægteskabslignende forhold.

Begår man socialt bedrageri,

hvis man er begyndt at se sin

tidligere samlever igen, men

ikke bor sammen og er usikker

på, om forholdet holder?

Der vil være en kort periode,

hvor der nok ikke sker noget

ved det. Men man skal sørge

for at oplyse kommunen om

det, når der sker ændringer

i ens civilstand. Hvis man er

kærester, har fælles børn og af

og til sover hos hinanden, kommer

man i kommunens søgelys

og vil næppe længere blive

betragtet som enlig.

Hvor ofte må en kæreste

overnatte, før han/hun bliver

betragtet som samlever?

Der kan ikke sættes tal på, for det

afhænger af det samlede billede.

Jeg vil tro, at man kan have hver

sin bolig og overnatte hos hinanden

en til tre gange om ugen.

Men hvis man er mere sammen,

end man ikke er sammen, bliver

kommunen skeptisk. Ligesom

hvis man har en fælleskonto.

Eller hvis den enes bolig ikke er

egnet til helårsbeboelse, men for

eksempel er et kolonihavehus.

Bliver man betragtet som reelt

enlig forsørger, hvis man bor i

kollektiv med sit barn/børn?

Ja, kommunen blander sig

ikke i, om man vælger at bo i

kollektiv. Men det kræver, at

man ikke har et ægteskabslignende

forhold til en af de andre

beboere. Ligesom det vil vække

mistanke, hvis barnets far bor

i det samme kollektiv.

Kan man som enlig pensionist

være væk hjemmefra uden at

blive mistænkt for ikke at have

bopæl der, hvor man har oplyst?

Ja, pensionister skal ikke være

bange for at tage til banko eller

andre sociale aktiviteter uden

for hjemmet.

Kan man som enlig pensionist

overnatte hos en ven uden at

begå socialt bedrageri?

Ja. Ældre, som bor alene, må

gerne overnatte hos en kæreste

nogle gange om ugen. Men de

skal være opmærksomme på,

om de er mere sammen med

kæresten, end de er alene.

Hvis kommunen vurderer, at

der reelt er tale om et par

med to boliger, men én fælles

husførelse vil det få betydning

for deres pensioner.

Hvor langt må kommunen gå

for at afsløre socialt bedrageri?

Kommunen må bruge alle de

informationer, den selv ligger

inde med, samt offentligt

tilgængelige oplysninger.

Det vil sige alle oplysninger

fra offentlige registre og de

informationer, borgeren selv

offentliggør på for eksempel sin

hjemmeside eller Facebookprofil.

Nogle kommuner opretter

falske profiler og prøver at

blive venner på Facebook med

dem, de gerne vil afsløre. Andre

mener dog, at det er på kanten

med persondataloven.

Kommunen må lave tilfældige

observationer af

borgernes adfærd, men den

må ikke lave reel efterforskning

i form af systematisk overvågning.

Grænsen mellem de

to er flydende. Hvis en ansat

i kommunen på vej til arbejde

kommer forbi en borgers bopæl

og ser, at eksmandens bil

holder i indkørslen, er det en

tilfældig observation. Kommunerne

kan på den måde lave en

systematisk række tilfældige

observationer.

Hvad kan man gøre, hvis kommunen

har fundet en skyldig

i socialt bedrageri, og man er

uenig i afgørelsen?

Man kan klage til det Det

Sociale Nævn over kommunens

afgørelse. Hvis man vil klage

over kontrolgruppens fremgangsmåde

i sagen, skal det

ske til socialrådmanden eller

borgmesteren.


BeBoerBlAdet

voXPoP:

Nej

Marie Mølgaard Falck, lærerstuderende

“nej, det er ikke min pligt at spille politimand over

for andre. Man bør have et tillidsfuldt forhold til sine

naboer, og hvis en nabo snød, ville jeg ikke melde

det. Men jeg kunne godt finde på at bringe det op i

en samtale.”

Nej

Nej

alice sørensen, sMykkesælger og

arne sørensen, pensionist

arne: “nej, det har vi kommunen til. hvis folk mener,

at de vil snyde, så er jeg ligeglad.”

alice: “Det er jeg ikke enig i. Socialt bedrageri er

forkert og skal stoppes. Men jeg ville aldrig anmelde

en nabo for snyd. hvis det derimod drejede sig om

børnemishandling, ville jeg ikke tøve.”

Ville du melde din nabo for socialt bedrageri? Beboerbladet har spurgt

beboere fra boligforeningen Ringgården i Aarhus.

Ja

karl-erik andersen, pensionist

“Ja, men ikke uden at være fuldstændig sikker på, at

der var noget at komme efter. når folk snyder, tager

de jo pengene fra andre formål, og vi er alle med til

at betale det.”

Nej

Jens erik saMs, autoMatikFagteknikker

“Min første indskydelse er nej. Men det er en vanskelig

vurdering, og svaret afhænger af det konkrete tilfælde.

Jeg ville ikke blande mig i, om en mor modtager

ydelser som eneforsørger, selvom hun har en kæreste.

Men hvis man modtager kontanthjælp eller dagpenge

og samtidig arbejder sort, er det mig meget imod.”

læserspørgsmål

ville du melde din nabo for socialt bedrageri?

• Ja, hvis jeg har en mistanke

• Ja, men kun hvis jeg er sikker i min sag

• Nej, det er ikke min opgave

giv din mening til kende på www.beboerbladet.dk

Ja

Jan Bundgaard, MaskinarBeJder

“Det ville jeg nok. Men det kommer an på, hvor stort

bedrageriet er. hvis vi skal opretholde velfærden, er

vi nødt til at beskytte systemet mod snyd.

Ja

louise gotthardt, Journaliststuderende

“Ja, hvis jeg fik kendskab til snyd, ville jeg anmelde

det. når nogen snyder, går det ud over alle os andre.”

17


18

BeBoerBlAdet

udenfor må

de godt ryge

Af Samina Usman Foto: Norlys

For mange mennesker

giver det mening, at

ikke­rygere foretrækker

at bo i en røgfri bolig.

Men når en ryger ønsker

at bo røgfrit, kan det

vække undren hos nogle.

Vi er i Blæsenborg Parken,

Ringkøbing i Vestjylland,

hvor Danmarks

første røgfrie almene

boliger for nylig er blevet

opført.

Her bor både rygere og

ikke­rygere side om side.

Bebyggelsen består af

20 rækkehuse og er opført

af Ringkøbing­Skjern

Boligforening.

Landets første røgfrie almene boliger

ligger i Ringkøbing. Boligerne virker ikke

kun som en magnet på ikke-rygere – og

rygere foretrækker at bo i et røgfrit miljø.

I rækkehus nummer

11 bor Lis Hansen, som

er ikke­ryger. Da hun

og hendes mand første

gang hørte om konceptet

med de røgfri boliger,

valgte de straks at slå til.

For tanken om at bo i en

bolig, der aldrig er blevet

røget i, tiltalte dem begge,

der selv har været rygere

engang.

“Jeg røg fra jeg var 13­

37 år. I dag er jeg blevet

62 år. Jeg kan godt lide et

indeklima, hvor der ikke

er røget til. Og så kan vi

godt lide tanken om, at

man ikke ryger indendørs

og ødelægger alting,

og selv skal gå i det.

Vi mærker det jo nok

alle sammen, at vi

har det godt, når vi

kommer hjem fra et

selskab og ikke er

tilrøget. På samme

måde er det dejligt at

komme hjem i en bolig,

som er røg­ og lugtfri,”

påpeger Lis Jessen, der

understreger, at hun ikke

har noget imod rygere og

har aldrig haft det.

Alligevel undrer hun

sig over sin nabo Jens

Mølgaard i nummer 12.

For hun har tit set ham

RygeR DU, RygeR DU MÅSke UD

alle beboere har ved indflytning skrevet

under på en lejekontrakt, hvor der står, at

de og deres gæster ikke ryger i boligen.

overholder beboerne ikke forbuddet, kan

de risikere at blive opsagt.

“de steder, hvor man ikke må holde hund,

men gør det alligevel, løber man også en

risiko for at blive sat ud af sin bolig. Jeg ser

rygeforbuddet og hundeforbuddet som to

sammenlignelige ting,” siger direktør Jørgen

Bitsch hansen, ringkøbing-skjern Boligforening.

da boligforeningen ikke kan komme på

uanmeldt inspektion for at se, om lejerne

nu også overholder reglerne, ved Jørgen

Bitsch hansen godt, at det kan være svært

at håndhæve reglerne.

“Vores muligheder er begrænsede for at

opdage, om folk ryger i boligen. Men engang

imellem skal vores folk jo ind i boligen for

at reparere noget, og ser man så, at boligen

er temmelig tilrøget, så reagerer man også.

og så får beboerne en advarsel til at starte

med,” understreger Jørgen Bitsch hansen.

andre gange kan det være, at boligforeningen

først opdager, at boligen er tilrøget, når

beboeren flytter derfra. typisk vil lejligheden

blive betragtet som værende misligholdt, og

regningen for at gøre boligen røg- og lugtfri

ender i sidste ende hos den fraflyttede

beboer.

stå at ryge i carporten

eller på terrassen i al

slags vejr.

“Vi har da snakket

om det, og tænkt hvad

søren får rygere til at

vælge en bolig, som de

ikke må ryge i. Nogle

nyder deres morgenkaffe,

andre deres aftenkaffe,

og så sidder andre med

en smøg i hånden. Hvis

vi var rygere og skulle

vælge en bolig, ville vi

da vælge noget, hvor

man kunne sidde inde

at hygge sig, for der er jo

et hyggeelement i det. Vi

ser en del rygere herude,

som står udenfor. Men


BeBoerBlAdet

tænker, hvor er hyggen

henne ved at stå i carport?”

spørger Lis Jessen

retorisk.

Og den tanke kan

47­årige ryger Jens

Mølgaard, der til daglig

ar bejder som brandinspektør,

sagtens følge.

har altid boet røgfrit

Først og fremmest har

han valgt at bo i en røgfri

bolig, fordi han ikke bryder

sig om at bo et sted,

hvor der er blevet røget.

Indtil for nylig boede han

i et hus, og da han var på

udkig efter en ny bolig,

passede det ham perfekt

at flytte ind et sted, hvor

man ikke må ryge indendørs.

“Jeg bryder mig faktisk

ikke om at bo i en bolig,

hvor der bliver røget i.

Jeg ved, at det er lidt

ambivalent, når man

nu er ryger. Men sådan

tror jeg, at der er mange

rygere, der har det. Vi

rygere kan godt selv lugte

det, og det lugter jo ikke

særlig godt og er usundt

og alt det der,” fortæller

han og påpeger, at en

bolig typisk virker mere

slidt, når der er blevet

røget kraftigt igennem

flere år.

Han glæder sig derfor

over at slippe for de omkostninger,

der er forbundet

med at skulle male

boligen igen og igen.

Men han har faktisk

endnu en grund til ikke

at ryge i boligen. Han er

nemlig den eneste i husstanden,

som er ryger, og

derfor har det givet sig

selv, at han træder udenfor,

når han skal nyde

en smøg.

“Jeg kan godt forstå,

at folk undrer sig over,

at rygere vælger at bo

røg frit. Men jeg tror, at

mange rygere, som nu har

denne last her, er vant til

at gå udenfor. Jeg kan jo

se herude, at vi er mange,

der ryger. Vi mødes på

vejen for at ryge, og det

giver noget socialt, når

vi står og snakker ude

på vejen. Jeg kan sagtens

følge tanken med, at det

går ud over hyggen. Men

det er jo omkostningen,

ved at man vælger at bo

i en bolig, som ikke lugter.

Til sommer har man

til gengæld hyggen til

gode, hvor man kan sidde

på terrassen og nyde et

glas rødvin og en smøg,”

siger han.

Beboere i Blæsenborg

parken nyder deres last

udendørs. Jens Mølgaard

i forgrunden er glad for,

at der ikke også ryges

indendørs.

Vil du vide endnu mere om

almene boliger...

...så var det måske en idé at blive abonnent på

fagbladet Boligen, der ligesom Beboerbladet udgives

af BL – Danmarks Almene Boliger. Boligen

udkommer 11 gange om året og er et gratis fagblad

for de almene boligselskabers folkevalgte

og ansatte.

Alle andre kan tegne et abonnement på Boligen

for 125 kr. om året. Bestil abonnement på www.

beboerbladet.dk eller kontakt Anja Andersen,

telefon 33 76 20 22 eller mail aan@bl.dk.

Hvis du er folkevalgt og ikke modtager Boligen,

så ret henvendelse til dit boligselskab.

19


20

BeBoerBlAdet

læsertilbud fra dk4

Som læser af Beboerbladet kan

du få 50 % rabat ved indmeldelse

i Schlagerklubben. Du får indmeldelsesgave

samt to personlige medlemskort

til to forskellige personer

med alle tilhørende fordele for prisen

på ét kort, i alt 300 kr. for et år.

Se alle fordelene på schlagerklubben.dk.

(indmeldelse kun på telefon

35 86 67 06 til dk4 butikken

ml. kl. 9 og 16)

hansi elsker

danskerne

i marts begejstrede hansi hinterseer

publikum i fire danske byer,

herunder mange af Beboer bladets

læsere. hansi elsker sine danske

fans, og han sagde derfor straks

ja til at signere 10 ex af Beboerbladet

nr. 1, 2011 med reportagen

om hansi (samlerobjekt).

dk4 udlodder de 10 ex af Beboerbladet

til de første 10 nye tilmeldinger

til Schlagerklubben.

Du kan også købe to bøger, der

sikrer dig mange timers læsning

hen over sommeren, nemlig

“iscenesætteren” og “perfekt alibi”

af journalisten og afrika-kenderen

louise Windfeld-høeberg for

50 kr. pr. stk. (plus forsendelse, kun

telefonisk bestilling på tlf. 35 86 67

06). normalpris 249 kr. og 229 kr.

dk4 sender dansk tv 24 timer i døgnet, men ogtysk schlagermusik og magasinprogrammer

om jagt, fiskeri, teater og kunst og landets eneste programrække, der

sigter direkte mod befolkningsgruppen 60+, nemlig “Fjernsyn for voksne”.

Se mere på www.dk4.dk, www.dk4.dk/butik og www.schlagerklubben.dk

Medlemskab af dk4-klubben med adgang til dk4s arkiv med mere end 7000 programmer

koster 299 kr. for et helt år (se mere på www.dk4.dk/klubben).

Du er altid velkommen i dk4-butikken, Rådmandsgade 55, 2200 københavn n.

hvis du ikke kan se dk4, så henvend dig til din tv-distributør.

hvad skal barnet

hedde?

I kølvandet på de royale tvillingers barnedåb skal endnu en

nyfødt døbes.

Boligselskabet Viborg har udgivet et helt nyt blad, som

beboerne skal være med til at navngive.

Derfor har boligselskabet startet en konkurrence, hvor det

bedste beboerforslag kaster en velassorteret picnickurv af sig.

Beboerne har allerede sendt 20 forslag ind til, hvad den lille

ny skal hedde.

Eksempler på forslag er “Tæt På” og “Albo”. Et mere

opsigtsvækkende forslag er “Simaforen”, et ord fra oldgræsk,

der betyder budbringeren eller budbæreren.

Vinderen af konkurrencen offentliggøres til juni.

Jef

Foto: anne-Mette Mik

105 år og i egen

lejlighed

Der var fint besøg af Hvidovres viceborgmester, Helle Adelborg,

da Kirstine Magdalene Rasmussen fyldte halvrundt i marts

måned. Og det var da heller ikke en helt almindelig halvrund

dag, som skulle fejres. Kirstine Magdalene Rasmussen, der bor

alment i Sønderkærgården i Hvidovre, er med sine 105 år byens

ældste indbygger, og hun klarer stadig at bo i sin lejlighed.

Med behørig hjælp fra kommunen, naturligvis.

mith


Den mand, som skifter

sin kolde rude, holder

BeBoerBlAdet

sin kvinde varm

Enok Energinguaq, Go’ Energi-ingeniør

Ny udgave af:

Energiruder holder på varmen

Lad os sige det, som det er. Bor du

i et hjem med ældre termoruder,

forsvinder meget af din varme

direkte ud gennem vinduerne. Hvis

dine vindues rammer er i fornuftig

stand, kan du skifte ruderne ud med

moderne energiruder. De iso lerer

næsten 3 gange bedre end dine

gamle termo ruder. Du kan få nye

energi ruder, som passer præcis til

dine vindues rammer, og invest e -

r ingen er til at overse. Forskellen

Go’ Energi er en uafhængig, offentlig organisation, der skal skabe energiforbedringer i Danmark.

Så meget kan du spare

på varmeregningen

Eksempel: I et parcelhus

med 30 m 2 vinduer

ud skiftes ældre 2-lags

termoruder til nye 2-lags

energiruder. Huset opvarmes

med naturgas til

en pris på 8 kr. pr. m 3 .

Årlig energibesparelse =

2.400 kr.

Beregn din samlede

økonomiske besparelse

på www.GoEnergi.dk

kan du til gengæld mærke – også på

din varme regning. Det er Go’ Energi.

Se, hvor nemt du kommer

i gang, på www.GoEnergi.dk.

Håndbog om almene boliger

Vester Voldgade 17 • 1552 København V

T 33 63 10 00 • F 33 63 10 01 • kab@kab-bolig.dk • www.kab-bolig.dk

2. oplag af “Håndbog om almene boliger” er nu udkommet.

Bogen er revideret og opdateret med den seneste lovgivning.

Håndbogen er udarbejdet af en række eksperter i og udenfor

KAB og målrett et alle bestyrelser og ansatt e i den almene boligsektor.

Med bogen får du et grundigt værktøj, der har stikordsregister,

� gurer og mange noter.

Håndbogen er på 336 sider trykt i farve og indbundet.

Den koster 385 kr. inkl. moms + porto samt et gebyr på 50 kr.

pr. ekspedition.

Du kan bestille

• på KAB’s hjemmeside: www.kab-bolig.dk

• pr. e-mail: haandbog@kab-bolig.dk

• på telefon 33 63 13 70 hos Kommunikationsområdet

21


22

BeBoerBlAdet

skriv til

Beboerbladets

ForbrugerhJÆlP!

mie Sloth Carlsen

Hvad gør du, hvis du har købt

en computer, og skærmen pludselig

går i sort? Eller hvis du

har bundet dig til et mobilabonnement

eller fitnessaftale og vil

vide, hvor længe en virksomhed

kan binde dig som kunde?

Så kan du kontakte Forbrugerrådets

kyndige ekspert,

Mie Sloth Carlsen.

Beboerbladet har nemlig

allieret sig med Forbrugerrådet

Skriv til Mie Sloth carlsen på

forbrugerhjaelp@bl.dk

for at hjælpe vores læsere

med gode råd og vejledning

om, hvordan du som kunde

kan forholde dig, hvis du har

foretaget et køb af en vare eller

tjeneste eller ydelse og ikke er

helt tilfreds med købet.

“Vi kan hjælpe forbrugeren

med at forstå sin situation, så

forbrugeren bliver bedre til at

argumentere for sin sag. Når

forbrugeren er sikker på sine

rettigheder, er det nemmere

at have en saglig dialog med

den erhvervsdrivende og

løst sagen direkte med den

erhvervsdrivende uden at

skulle prøve sagen i et klagenævn

først. Vores erfaring er, at

mange forbrugere ender med

at klare sagen på egen hånd,

når de først har talt med os,”

forklarer Mie Sloth Carlsen.

Du kan skrive til Mie Sloth

Carlsen om problemer med

et forbrugerkøb så som

reklama tionsret, fortrydelsesret

og markedsføring samt om

forbrugeraftaler. Altså om alt

fra hverdagskøb af tekstiler,

elektronik, it og telefoni, kabeltv,

services og så videre.

Desværre har vi ikke mulighed for at besvare alle

henvendelser. Beboerbladet forbeholder sig ret til at

anvende de indsendte spørgsmål redaktionelt i bladet.

Du skal være indstillet på at stå frem i Beboerbladet

med navn og foto.

Du kan også ringe til Forbrugerrådets rådgivning

og få gode råd på telefon 77 41 77 41 hver mandag

og tirsdag kl. 9.00-15.00.

læs mere om tænk og Forbrugerrådet

Forbrugerbladet tænk samt hjemmesiden www.tænk.dk

udgives af Forbrugerrådet.

Foto: eMil lyDeRS

du sKAl Kunne

Bevise FeJlen

Marian Petersens fjernsyn er gået i stykker. Men hun skal

ifølge lovgivningen selv bevise, at fejlen har været til stede

på købstidspunktet.

kære Mie

jeg håber, at du kan hjælpe mig

med nogle gode råd.

jeg har i 2009 købt et

Samsung tv hos Wupti.com. i

september måned 2010 sker

der det med fjernsynet, at det

går halvt i sort, og den anden

halvdel af skærmen er et halvt

billede.

jeg kontakter herefter Wupti.

com, som meddeler mig, at jeg

skal henvende mig til elektronik

Centret, som vil undersøge tv’et

nærmere.

Herefter modtager jeg en

besked fra e.C. om, at der er

begået en fysisk skade på tv’et,

hvilket der ikke er.

der har været diverse skriverier

frem og tilbage, og jeg

har anmodet e.C. om at bevise,

at deres påstand er rigtig og

har ikke hørt noget som helst,

men jeg modtager regninger fra

e.C. for undersøgelsen af tv’et.

jeg håber, du kan hjælpe

mig til lidt klarhed på dette; jeg

troede, det var en enkel sag, da

tv’et gik i stykker i garantiperioden,

men så nemt er det

åbenbart ikke.

med venlig hilsen

marian Petersen

boligforeningen 3B


BeBoerBlAdet

Bevisbyrden forhindrer Mariann

petersen i at få noget ud af sin

klage over fjernsynet.

kære Marian

Hvis du har ret i, at dit tv ikke

har været udsat for nogen overlast

og dermed må være solgt

med en skjult, elektronisk fejl,

har du krav på at få repareret

eller ombyttet tv’et

af forhandleren.

Imidlertid mener Wupti.coms

reparatør, at fejlen skyldes

forkert eller voldsom håndtering

af tv’et. Da dit tv gik i stykker

mere end seks måneder efter

købet, er det ifølge vores lovgivning

dig som forbruger, der skal

bevise, at fejlen har været til

stede på købstidspunktet, for

at du kan holde din ret i hævd.

Det kan føles som en

uoverskuelig byrde for en

privat forbruger at skulle løfte

bevisbyrden over for den mere

teknisk kyndige forhandler eller

endnu værre: Reparatøren, som

er ekspert. Derfor er det vigtigt

at slå fast, at det ikke forventes

af dig, at du skal kunne

frembringe større, tekniske

forklaringer som bevis. Som

forbruger skal du sandsynliggøre,

at fejlen ikke kan være

opstået som følge af forkert

brug eller voldsom håndtering.

Skal modbevise

argumenter

Når du skriftligt har fremført

dine argumenter over for Wupti.

com, må forretningen tage stilling

til, om den kan modbevise

dine argumenter med detaljer

fra reparatørens skadesrapport.

Sker det ikke, skal Wupti.com

omgående reparere eller bytte

dit tv. Bemærk at det er forhandleren

og ikke reparatøren,

der har ansvaret for at få afsluttet

reklamationssagen korrekt,

også selvom det er reparatøren,

der tilbageholder den relevante

dokumentation.

Du kan klage til Forbrugerklagenævnet

og dermed få en

uvildig teknikers vurdering af

fejlen i dit tv, hvis ikke Wupti.

com fremkommer med modbeviser,

eller hvis du ikke finder

modbeviserne overbevisende.

Viser det sig, at fejlen i dit

tv ikke kan relateres tilbage til

købstidspunktet, har du selv

ansvaret for at afhjælpe fejlen.

I den situation kan Wupti.com

eller Elektronik Centret have

lov til at forlange et gebyr for

undersøgelsen. Det er dog en

forudsætning, at du har været

gjort bekendt med gebyret,

inden tv’et blev undersøgt, og

det er den part, der kræver

gebyret, som skal dokumentere,

at du har fået informationen

på forhånd.

Uanset hvad er det ikke

rimeligt, at Elektronik Centret

sender dig rykkere på den

ubetalte regning eller sender

sagen videre til inkasso, så

længe virksomheden ikke

reagerer på dit ønske om at

se beviser for påstanden om

den fysiske overlast. Forbrugerklagenævnet

behandler

også klager over uretmæssige

undersøgelsesgebyrer, og man

vil her eventuelt kunne tage

stilling til, om du har fået den

rette information, samt om

du kan afkræves rykker- og

inkassogebyrer.

Venlig hilsen

mie Sloth Carlsen

som modtager

af Beboerbladet

kan du blive medlem

af Forbrugerrådet for kun

298 kroner.

særtilbud

til

BeBoerBlAdets

lÆsere

der er tale om et introduktionstilbud,

som giver dig syv numre af

tænk, tre numre af tænk penge, et

halvt års adgang til mere end 100

test på www.tænk.dk og telefonisk

medlemshotline fra onsdag

til fredag mellem 9.00-12.00.

du kan bestille medlemskab på

telefon 7741 7777 eller på mail

abn@fbr.dk. husk at oplyse, at du

har set tilbuddet i Beboerbladet.

hvAd er

ForBrugerrådet?

• Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation,

der varetager alle forbrugeres

interesser over for erhvervsliv og

myndigheder.

• Forbrugerrådet er en paraplyorganisation,

som består af omkring 30 landsdækkende

organisationer, en håndfuld lokale forbrugergrupper

og personlige medlemmer.

• Forbrugerrådet udgiver forbrugermagasinet

Tænk.

23


24

BeBoerBlAdet

opera vasker fordomme væk

om Brøndby strand

Finkulturen og

beton byggeriet går

sammen i operaen

for at gøre op med

forudfattede meninger

om andre mennesker.

Af Jesper Frandsen Foto: Stefan Kai Nielsen

Det er i sandhed et usædvanligt

syn. Operagæster

med svalehaler, butterflies

og champagneglas

blandt rygsækrejsende

og pendlere på Københavns

Hovedbanegårds

spor 11/12 en koksgrå

og regnvåd aprilaften.

Anledningen er

speciel: Opførelsen af

den tyske komponist

Richard Wagners operaskuespil,

“Parsifal”.

Beboercafeen klitrosen lagde hus til 1. akt. Bag den sårede operasanger i badet kan koret

skimtes. en blanding af sangere og beboere fra tranumparken.

De 35 gæster gelejdes

ind i en togvogn af en

svenskklingende konferencier

med rødlige bakkenbarter,

der er Master

Fatman værdige.

Rejsen går til et hemmeligt

sted. Gæsterne beordres

til at lukke øjnene,

mens togets bumlende

fremfærd akkompagneres

til tonerne af operaen.

Efter en halv time er

operatoget i mål. Kulissen

er Tranumparken i

Brøndby Strand. Operagæsterne

får at vide, at

det er et farligt sted. En

ghetto. Med skyderi.

Med bander.

De opskræmte operagæs

ter skal holde sig

samlet.

“I er udsatte zebraer på

savannen. Hvis ikke vi er

samlet, æder løverne os,”

beretter konferencieren

dramatisk.


BeBoerBlAdet

i 2. akt blev publikum iklædt

masker og hawaii-kranse. De

blev vidne til en intens blanding

af norsk folkesang, opera og

arabisk popmusik.

Løverne er de farlige

indvandrere, der bor i

Brøndby Strand.

“Skynd jer! Det er farligt

herude. I skal passe

på,” råber en forbipasserende

ung indvandrerknægt

med nedslået

kasket og et stort grin.

Fra ghetto til ghetto

Formålet med operakorstoget

er at få forskellige

kulturer til at mødes og

slette sociale skel.

zebraerne forcerer

i hast savannen for

at undgå at blive ædt

af ghettoens løver.

en frygt, der dog viste

sig at være stærkt

overdrevet.

“Vi fokuserer på de

dæmoniserede sociale

boligbyggerier. Vi vil

have operapublikummet

fra ghettoen fra Holmen

ud til den ghetto, de kun

møder gennem negativ

omtale i medier og lignende,”

siger den ene af

operaens to instruktører,

Jeppe Kristensen.

Forestillingen er blevet

til i to års tæt samarbejde

mellem adskillige beboere

fra Tranumparken

og teatergruppen Fix

og Foxy. Ca. 15 beboere

medvirker aktivt i stykket.

“Brøndby Strand er en

perfekt kulisse. Vi har

følt os utroligt velkomne.

Det var svært ikke at for­

“paRSiFal – et operakorstog

var på skinnerne fra 2. til 16. april.

elske sig i stedet,” siger

den anden instruktør,

Tue Biering.

Efter tre timers absurd

og underholdende færd

i ghetto­operaens surrealistiske

univers står ét

klart: Der er ikke farligt

i Brøndby Strand.

esther fortæller om Brøndby

Strands historie til de intetanende

operagæster.

esther tog fusen

på gæsterne

I elevatoren mellem 2. og 3. akt støder en lille del

af publikum tilsyneladende tilfældigt ind i en sød

ældre dame ved navn Esther. Hun insisterer på, at

hun ikke vil lade gæsterne vente i stormen udenfor

og inviterer indenfor i sin hyggelige lejlighed på

6. sal.

Umiddelbart virker det ikke som en del af planen.

Esther, der har boet i Brøndby Strand siden

1977, byder de desorienterede gæster på kaffe. Hun

fortæller om Brøndby Strands historie, og samtalen

berører også den lokale kirkes nye skydedøre.

Esther fører efter en halv times hyggelig snak

gæsterne ned i parkeringskælderen, hvor 3. akt

skal foregå. Gæsterne diskuterer, om den søde

ældre kvinde bare havde brug for nogen at snakke

med. Ingen har gennemskuet, at det er en planlagt

del af forestillingen.

Skjult talent

Esther Genker sidder til daglig i Tranumparkens

afdelingsbestyrelse. Hun har selv været en aktiv

del af forestillingen og glæder sig over, hendes

rolle ikke blev gennemskuet.

“Jeg må jo have et talent for skuespil. Det er

sjovt, at ingen opfattede, at jeg var en planlagt

del af forestillingen,” griner Esther.

Gennem længere tid har hun været træt af

medier nes ensformige fremstilling af hendes nærområde

og håber, at initiativer som operakorstoget

kan nuancere opfattelsen af Brøndby Strand.

læs mere om operatoget og se flere billeder fra turen

på www.beboerbladet.dk

25


26

BeBoerBlAdet

sociAl BrevKAsse

hvad skal jeg gøre med min lejlighed,

mens jeg læser

“Hej Susanne. jeg er i flyttet i lejelejlighed sidste år,

tæt på mit barndomshjem. en perfekt beliggenhed,

hvor jeg bor mere centralt end tidligere i forhold til

mine venner og min familie.

jeg er lidt den type, der ikke helt kan finde ud

af, hvad jeg vil, men i en alder af 22 år må jeg se

at komme i gang. derfor har jeg nu taget mig mod

til at søge ind på min mulige drømmeuddannelse,

journalist, her til sommer.

jeg er bare blevet nervøs, da jeg ikke helt ved,

hvad jeg skal stille op med min lejlighed, hvis jeg bliver

optaget og kommer igennem nåleøjet. Fordi uddannelsen

er i aarhus.

den varer tre-fire år, hvor der i det sidste halvandet

år er praktik med fuld løn. det vil sige: dér er jeg nok

tilbage i København. men resten af tiden vil jeg være i

aarhus. jeg har hverken råd eller tid til at skulle frem

og tilbage hver dag, så jeg er nødsaget til at bo på en

slags skolehjem derovre under ud dannelsesperiode.

det gør også, at mine udgifter vil blive alt for høje til

susAnne lyngsø

Har du emner, spørgsmål eller problemer af social karakter, som du kunne

tænke dig at få Beboerbladet til at behandle, så er du velkommen til at

sende en mail til:

susannelyngsoe@bl.dk

Har du ikke e-mail, kan du også sende et brev til Beboerbladet, Studiestræde 50,

1554 København V. Mærk kuverten “Social”.

Påfør dit telefonnummer, så Beboerbladets socialrådgiver, Susanne Lyngsø,

har mulighed for at kontakte dig, hvis hun har behov for uddybning af

din henvendelse.

Da mange skriver til Susanne Lyngsø, kan Beboerbladet ikke love,

at alle får svar. Beboerbladet forbeholder sig ret til at anvende de

indsendte spørgsmål og Susanne Lyngsøs svar redaktionelt

i bladet. Spørgernes identitet kan sløres, hvis spørgeren

beder om det. Vedkommendes identitet skal dog være

redaktionen bekendt.

både et skolehjem, mad og samtidig lejligheden her

på amager.

Så derfor vil jeg høre, hvad der er af muligheder

for mig, hvis jeg kommer ind på uddannelsen. jeg

har tænkt på at fremleje min lejlighed, men har hørt,

at man maks. må det i to år. denne situation vil jeg

helst ikke ud i.

med venlig hilsen nF

Foto: coloURBox

overvej at bytte bolig, hvis du

ikke kan fremleje

Svar: Kære NF. Tak for din mail. Du har helt ret i,

at du som studerende næppe kan bekoste både

en bolig i København og i Aarhus, så det skal du

naturligvis have en løsning på. Reglen er, at du

kan fremleje din lejlighed indtil to år, hvis dit fravær

fra lejligheden er midlertidigt, og fraværet skyldes:

• sygdom

• forretningsrejse

• studieophold

• midlertidige forflyttelser

Hvis man uddanner sig til journalist på skolen i

Aarhus, er studieforløbet på fire år fordelt således:

• tre semestre på skolen

• tre semestre i praktik

• tre semestre på skolen

Du kan fremleje din lejlighed i de første tre semestre

og så søge praktikplads i eller i nærheden af København,

så du selv kan bo i lejligheden de tre semestre,

du er i praktik. Efter halvandet praktikår vil jeg tro,

du kan fremleje lejligheden igen det sidste år, du skal


BeBoerBlAdet

sociAl BrevKAsse

være i Aarhus. Om der er en barriere for, at du kan

fremleje lejligheden ud igen efter halvandet års pause,

ved jeg ikke, så det må du undersøge hos din udlejer,

når det kommer dertil.

Du kan også overveje at bytte lejlighed med én fra

Aarhus og så evt. bytte den igen med én fra København,

når du engang er færdig med din uddannelse.

Din udlejer kan modsætte sig bytningen, hvis du har

boet i lejligheden i mindre end tre år, men det er ikke

sikkert, at de vil gøre det, hvis du har en god grund

til, at du vil bytte.

Hvis denne her plan ikke kan lade sig gøre, må du

jo sige lejligheden op og flytte til Aarhus og se, hvad

fremtiden bringer. Du er jo trods alt kun 22 år, og det

er ikke kun af det gode at være så veletableret så

tidligt i livet, som du er blevet. Det kan faktisk og

være en begrænsning.

de bedste hilsner fra Susanne

læs mere om reglerne for

fremleje:

www.lejerneslo.dk

Læs pjece om boligbytte og fremleje på

www.beboerbladet.dk.

kan jeg ikke få mere i boligydelse?

“Hej Susanne. jeg blev enke for næsten to år siden.

både min mand og jeg fik førtidspension samt

boligydelse.

da min mand døde, forsøgte min kommune at

give mig nedsat boligydelse, men da jeg gjorde

dem opmærksom på, at jeg ifølge loven skulle have

boligydelse til hele lejligheden, satte de så beløbet

op til godt og vel samme beløb som før.

Kommunen siger, at jeg ikke kan få mere i boligydelse.

de siger, at jeg får maks. boligydelse, men

jeg har hørt, at man kan dispensere for dette.

er det rigtigt?”

Venlig hilsen lo

Maksimumbeløbet har afvigelser

Svar: Kære LO. Tak for din mail. Der er ret klare regler

for udbetaling af boligydelse, og de siger, at en enkelt

husstand højst kan modtage 41.400 kr. i boligydelse

i 2011 eller 3.450 kr. pr. måned.

I følgende tilfælde kan der være afvigelser fra dette:

• Maksimumbeløbene gælder ikke, hvis boligydelsesmodtageren

er anvist en almen bolig af kommunen

• Maksimumbeløbene forhøjes med 50 pct., hvis en

stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er

egnet for en handicappet.

Hvis ikke du kommer ind under en af disse kategorier,

mener jeg ikke, du kan få mere end det maksimale i

boligydelse.

Kærlig hilsen Susanne

Får jeg problemer med a-kassen?

“Hej Susanne. jeg har et træls arbejde og overvejer

at sige op.

Samtidig har jeg fået konstateret åreknuder. mit

ben hæver især ved fysisk anstrengelse. jeg har fået

en aftale om undersøgelse hos en speciallæge, men

først om et stykke tid. jeg fejler ikke noget derudover.

Hvordan vil jobcenter og a-kasse reagere på den

oplysning? Vil de give mig afslag på dagpenge?

altså påvirker det min dagpengeret og min rådighedsforpligtelse?

Hvis svaret er ja, hvad skal jeg så gøre? jeg vil

gerne søge et nyt arbejde. men jeg er blot i tvivl om,

hvordan reglerne er i mit tilfælde.”

med venlig hilsen nn

For risikabelt bare at opsige jobbet

Svar: Kære NN. Tak for din mail. Jeg ved ikke, hvilken

type arbejde du har, eller om din ydeevne er påvirket

af, at dit ben ikke er i topform.

Hvis du kan klare det arbejde, du søger, så gå bare

efter det. I det tilfælde kommer du slet ikke i kontakt

med a-kassen.

Hvis du siger dit nuværende job op uden at have

et andet, får du helt sikkert problemer med a-kassen.

Det skyldes, at man kun kan få dagpenge, hvis man

ikke er selvforskyldt ledig – som det hedder.

Hvis din begrundelse for at sige op, inden du har

noget andet job, er, at dit nuværende arbejde er

“træls”, vil du i en periode ikke kunne få dagpenge.

Når denne karantæneperiode er overstået, kan du igen

få dagpenge, hvis du er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Så det er på det her tidspunkt, det skal vurderes,

om dit ben er en hindring. Men du arbejder jo nu,

og det beviser vel, at benet ikke er en hindring.

Hvis det viser sig, at du ikke kan arbejde, før benet

er blevet opereret, skal du sygemeldes. Og så kan du

få sygedagpenge, beregnet efter samme takster som

Boligydelse

Reglerne om boligydelse (til folkepensionister

og førtidspensionister efter de gamle regler) er

beskrevet på Ældre Sagens rådgivningssider,

som du finder her:

www.aeldresagen.dk – se under “Værd at vide”

i den orange menu yderst til venstre.

læs også om boligstøtte på

www.beboerbladet.dk.

arbejdsløshedsdagpengene. Så du burde være dækket

ind i forhold til dit ben.

Men du kan ikke selv sige op, før du har et andet

arbejde, med mindre du er villig til at acceptere en

periode uden indtægt.

Kærlig hilsen Susanne

rådighedsregler

for ledige

For at modtage dagpenge skal du stå til rådighed

for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal:

• være tilmeldt Jobcentret

• aktivt søge arbejde

• lægge dit CV ind på Jobnet.dk senest tre uger

efter, du er blevet ledig. Har du været ledig før,

bliver dit tidligere CV aktiveret af Jobcentret

med det samme, når du melder dig ledig igen

• mindst hver 7. dag bekræfte din jobsøgning

på Jobnet.dk for at signalere, at du aktivt

søger arbejde

• søge mindst to relevante job som afslutning

på CV-mødet efter aftale med a-kassen

• kunne overtage arbejde med dags varsel

• møde i a­kassen senest hver gang, du har

været ledig i sammenlagt tre måneder

• følge din plan for jobsøgning, mens du er ledig

Kilde: www.hk.dk/a-kasse

27


Foto: coloURBox

28

BeBoerBlAdet

sociAl BrevKAsse

kan jeg få nedsat børnebidraget?

“Kære Susanne! Hvor er det dog dejligt, at der findes

dig og beboerbladet.

jeg blev tilkendt førtidspension i september 2009.

da jeg var på kontanthjælp i 2009, var min bruttoløn

på 12.629 kr., mens bruttobeløbet på pensionen var

på 13.842 kr. efter skat gav det mig 719 kr. mere.

den såkaldte brøkpension, jeg får, er beregnet for

gifte og samlevende, selvom jeg er enlig. Kommunen

skriver, at min pension udbetales med 34/40 af den

fulde pension, fordi jeg kun havde boet i danmark

i 14 år, dengang jeg blev tilkendt førtidspension,.

jeg klagede til det sociale nævn over beregningen

og fik her at vide, at jeg kan søge om supplement til

brøkpension hos kommunen. det fik jeg imidlertid

afslag til.

jeg betaler 2.386 kr. i børnepenge til to børn. andre

med brøkpension og to børn har fortalt mig, at de kun

skal betale for ét barn.

Kan det være rigtigt, at jeg som enlig skal have en

pension, der er beregnet for gifte/samlevende? Kan det

være rigtigt, at man som modtager af brøkpension kan

nøjes med at betale børnepenge til ét barn, selv om

man har to?”

med venlig hilsen XX

tvivlsomt, om man kan slippe

Svar: Kære XX. Tak for din mail. Som udgangspunkt

får du pension som enlig.

Det er den brøk, du har på grund af bopælsårene,

der afgør, at din pension bliver nedsat. Når den bliver

nedsat til mere, end du ville være berettiget til i kon-

tanthjælp (de 719 kr. mere), vil du næppe kunne

opnå supplement.

Jeg har aldrig hørt, at man kan slippe for at betale

det ene børnebidrag, da normalbidraget anses for

minimum til et barn i Danmark. Men hvis du vil

undersøge det nærmere, skal du spørge hos statsforvaltningen

i din region.

Forholdene for brøkpensionister er bestemt ikke

gode, men der er mange, der arbejder på, at de

skal blive bedre. Dem kan du læse mere om på:

http://broekpension.freeforums.eu/forum.

Kærlig hilsen Susanne

Bidragsreglerne

På www.statsforvaltning.dk kan du læse

mere om bidragsreglerne.

TIVOLI

Deltag i lodtrækningen om 2 familiepakker

á 4 x entré + 2 x turpas:

BOKS:

Rasmus Klump og Shubidua­musiker Ole Kibsgaard

rykker ind På på www.statsforvaltning.

Plænen med 15 koncerter,

hvor de vil underholde dk kan du læse med mere traditionelle om børnehits

og sanglege. bidragsreglerne. Se programmet for koncerter

på www.tivoli.dk

Titanic­udstillingen byder på et unikt indblik

i, hvordan det var at være ombord på den

legendariske oceanliner, hvor du kan opleve

genskabte suiter, breve fra de omkomne og

uerstattelige originale effekter fra det forliste

skib. Oplev også en sektion om de 14 danskere,

som var ombord.

Tivoli fortsætter i 2011 med at tilbyde Faglige

Dage for skoleklasser med afsæt i de naturvidenskabelige

fag i samarbejde med DONG

Energy, som bidrager med den nyeste viden,

der tager afsæt i Havens forlystelser.

Kupon

Hvornår åbnede Tivoli i år:

❏ 1. april

❏ 14. april

❏ 29. april

Navn

Adresse

Postnr. By

Svar sendes senest 1. juli 2011 til Beboerbladet, Studiestræde

50, 1554 København V, mrk. “Tivoli” eller

pr. mail til tivoli@bl.dk.


Som læser af Beboerbladet kan du deltage i

lodtrækningen om 2 rejsegavekort:

Værdi pr. stk. kr. 2.500,-

Du skal blot svare rigtigt på spørgsmålet

herunder og sende/e-maile svaret, så deltager du

i lodtrækningen.

Hvor mange stjerner har hotellet i Wismar?

Navn

Adresse

Postnr.

By

Seriøst gode tilbud

Populære kør-selv-ferier til næsten ingen penge

Vind et

Rejsegavekort

Ingen

4 stjerner

2 stjerner

Send dit svar inden 15.07.2011 til:

Beboerbladet, Studiestræde 50, 1554 København V.

Mærk kuverten: Konkurrence.

Eller e-mail dit svar til: rejse@bl.dk

Vinderne vil få direkte besked.

©2011 The LEGO Group

Inkl. 5 tre-retters menuer

Gratis is og drikke til børn*

6 dage inkl. halvpension i dejlige Danmark

★★★ Østergaards Hotel ligger centralt i Herning, tæt ved gågader og cafeer. Hotellet

er en god base for oplevelser i Jylland – f.eks. nås LEGOLAND ® Billund og Lalandia på ca.

45 minutter, ligesom I kun har 30 km til Silkeborg med Himmelbjerget.

Valgfri ankomst 27.06. - 10.08.2011.

1 barn t.o.m. 8 år gratis i forældres seng. 2 børn t.o.m. 14 år kr. 1.046,- pr. barn i forældres værelse.

*Børnene får 2 retter (hovedret og isdessert) eller børnebuffet med is samt saft og sodavand ad

libitum til maden. Gælder ved 2 fuldt betalende voksne.

Hansehafen © GNTB / Wismar, Tourismus Zentrale

Inkl. 4 to-retters middage

6 dage på 4-stjernet hotel i flotte Wismar

★★★★ Steigenberger Hotel Stadt Hamburg ligger ved den historiske markedsplads

i fl otte Wismar, hansestaden med en af Europas mest velbevarede bykerner. En slentretur

i byens brostensbelagte gader er en seværdighed i sig selv, men besøg også Lübeck og

Rostock med de mange prægtige bygningsværker.

Valgfri ankomst 11.06. - 06.08. & 22.08. - 27.08.2011.

1 barn t.o.m. 6 år gratis i forældres seng. 1 barn t.o.m. 14 år 1.100,- i forældres værelse.

Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse.

Bestil NU – mens der er plads!

www.dtf-travel.dk

70 23 14 10

Oplys annoncekode: BEBOERBLADET

Du får:

• 5 overnatninger

• 5 morgenbuffeter

• Eftermiddagskaffe

med hjemmebag

• 5 before-dinner-drinks

• 5 tre-retters menuer/buffet

• Gratis is og drikkevarer til

børnene under spisningen*

Du får:

• 5 overnatninger

• 5 morgenbuffeter

• 4 to-retters middage/

buffet

• 4-stjernet hotel

• Historisk flot by

• Gode udflugtsmuligheder

TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN!

Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m. 26.08.2011.

Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

Vær på

den sikre side!

Afbestil helt uden grund

med DTF travels

fortrydelsesforsikring.

Bestil den sammen

med ferien.

Kun 149,- pr. person.

6 dage

1.893,-

pr. person i dobbeltvær.

SPAR OP TIL 232,-

6 dage

2.146,-

pr. person i dobbeltvær.

SPAR OP TIL 520,-


30

BeBoerBlAdet

tJeK

energien

hos dit boligselskab

Af Jan Kaare

Måske hører du til de

mennesker, der husker

at slukke lyset, når de

går ud af et rum, og

som nøjes med et kort

brusebad for at spare på

vandet, men hvad gør dit

boligselskab for at spare

på energien?

Go’Energi, som er en

selvstændig organisation

tilknyttet Klima­ og

Energiministeriet, har

netop startet den hidtil

største danske kampagne

for energibesparelser i

bygninger. Et af målene er

at få boligselskaber til at

tænke på energiforbruget.

Det kan lejerne hjælpe

med til ved at tjekke

forholdene der, hvor de

bor. Kort sagt: Har din

boligorganisation styr

på energiforbruget?

Go’Energi har udarbejdet

en tjekliste, du som

beboer kan bruge i din

jagt på at opsnuse mulige

energiforbedringer. Når

Bygningen

Har dit boligselskab styr på

energien? Beboerbladet inviterer

dig med i Beboernes

Energipatrulje.

• Er der vinduer, der ikke lukker ordentligt? [ ja / nej ]

• Har vinduerne tætningslister? [ ja / nej ]

• Hvis der er skiftet vinduer eller ruder de seneste år,

har de energiglas? [ ja / nej ]

• Er der valgt en energieffektiv varmeforsyning – bør

der lægges om til fjernvarme? [ ja / nej ]

• Er der isolering på loftet – gerne 400 mm? [ ja / nej ]

• Er der isoleret imod en kold kælder? [ ja / nej ]

• Er der isoleret imod port eller krybekælder? [ ja / nej ]

byttet, i form af manglende

energibesparelser,

er nedlagt, kan du gå

videre til din afdelingsbestyrelse

eller direkte

til bolig organisationen

og dermed være med

til at påvirke det fælles

forbrug.

God fornøjelse og

velkommen i Beboernes

Energipatrulje!

Belysning

Er der sparepærer i fællesarealer

og sekundære rum? [ ja / nej ]

Er der bevægelsesmeldere

på trappen? [ ja / nej ]

I vaskekælderen? [ ja / nej ]

Ved udendørsbelysning? [ ja / nej ]

I fællesrum ja / nej I depotrum? [ ja / nej ]


BeBoerBlAdet

varmeanlæg

• Har varmesystemet sparepumper? [ ja / nej ]

• Er varmerørene isolerede med 4 cm isolering

overalt i uopvarmede rum? [ ja / nej ]

• Slukkes der for varmen om sommeren?

[ ja / nej ]

• Er der termostatventiler? [ ja / nej ]

• Er der automatik på varmeanlægget

– ude temperaturstyring og natsænkning? [ ja / nej ]

(Det er sikkert en god idé at spørge

varme mesteren.)

hårde hvidevarer

Er fælles indkøbte køleskabe A++

mærket? [ ja / nej ]

Er fælles indkøbte vaskemaskiner

(i de enkelte lejemål) A mærket?

[ ja / nej ]

læs på de næste sider om et sted, hvor en boligafdeling og

dens beboere har gjort noget ved energiforbruget.

genvej til

viden om energi

Ny hjemmeside gør det nemmere

at spare rigtigt på energien.

Kan det betale sig at skifte

køleskabet ud? Hvor

meget sparer jeg ved at

slukke for min printers

standbyfunktion? Den

slags spørgsmål kan du få

besvaret på hjemmesiden

www.goenergi.dk. Her er

råd og vejledning, både

hvis du overvejer at købe

nyt til boligen, og hvis

du vil skære ned på elregningen

med gode vaner.

Skal du eller din boligforening

bruge hjælp til

at renovere din bolig, har

hjemmesiden en oversigt

over håndværkere med

særlig viden om energibesparelser.

Det kan du også bruge

Go’Energi til:

vand

• Er der wc´er, der løber? [ ja / nej ]

• Er der spareperlatorer på vandhanerne?

[ ja / nej ]

• Er der urstyring på cirkulationen på

det varme vand, så det slukker om

natten og uden for almindelig

brugstid? [ ja / nej ]

• Er temperaturen på det varme

vand for høj – maks.

55 grader ved tapstederne?

[ ja / nej ]

når du vil købe nyt,

guider Go’Energi dig til energirigtige

køleskabe, komfurer,

elektronik og andre apparater.

En enkel oversigt over køleskabe

med både pris, energi forbrug

og mærkning gør det nemt at

finde ud af, hvor du får mest

for pengene.

Sådan kommer du med

på www.goenergi.dk er der

masser af information om,

hvordan der kan spares på

energiforbruget.

når elregningen forvirrer,

er der også hjælp at hente.

Hvis du står og mangler en

enkel forklaring på energimærker

eller elregninger, er

Go’Energi klar med overskuelige

forklaringer, oversigter

og links til mere viden.

Vil du være med i Beboernes Energipatrulje,

så hent spørgsmålene på disse sider ved at

gå ind på www.beboerbladet.dk og send dit

svar til dit boligselskab.

31


32

BeBoerBlAdet

SÅDANSpar på

Af Jan Kaare Foto: Stefan Kai Nielsen

De fleste er enige om,

at der skal spares på

energien og på forbruget

af ressourcer. Men hvordan

gør man lige det?

Lykke og Poul Kragelund,

der bor i en af Hejrevangens

Boligselskabs

lejligheder i Humlebæk,

har grebet opgaven stille

og roligt an.

“Vi hører ikke til den

type, der vil vide på

sidste decimal, hvad der

kan spares ved at gøre

forskellige ting. Vi prøver

bare at agere fornuftigt,”

siger Lykke Kragelund.

Gået lidt mere på klingen,

siger hun:

“Vi vil meget gerne

gøre en indsats for at

bevare et ordentligt miljø

til glæde for vores bør­

el og energi

sluk på kontakten og skift

køleskabet ud

Selv en behersket energispareindsats får med tiden økonomi og miljøregnskab til at se bedre ud.

nebørn og oldebørn. Det

og så det, at det faktisk

kan betale sig økonomisk

– er de vigtigste årsager

til, at vi gennem nogle år

har tænkt over, hvordan

vi kan få et mindre energiforbrug.”

anskaffelser og adfærd

Indsatsen går på to ben.

Det ene er de initiativer,

som parret har taget i

deres egen lejlighed. Det

andet er de tiltag, som de

har været med til at tage

i afdelingen. Det sidste


BeBoerBlAdet

en række sparetiltag har

gjort lykke og poul kragelunds

bolig mere lun, og samtidig er

energiforbruget dalet.

Fakta

Boligorganisation: Hejrevangens Boligselskab,

afdeling 1 i Humlebæk.

lejligheden: er på 82 kvadratmeter og ligger

i en karrébebyggelse i tre etager fra 1950.

Omkostning ved energibesparelser: Nyt badeværelse

til 90.000 kr. finansieret med huslejestigning

på 600 kr. pr. måned i 20 år. Energibesparende

belysning anslås til at have kostet i alt 1.000 kr.

Nye vinduer: huslejestigning på 550 kr. pr. måned

i 20 år. Ingen yderligere udgifter.

Mest at spare

på el

Når du bor i lejlighed,

finder du oftest de

største potentielle besparelser

på elforbruget.

Du kan tjekke sparemulighederne


www.goenergi.dk, se

om din familie bruger

mere eller mindre

energi end gennemsnittet,

og hvor I mest

effektivt kan spare.

drejer sig om at skifte

alle vinduer ud, så varmetabet

bliver mindre.

“Det kostede en huslejestigning

på 550 kr.,

men de penge er givet

godt ud, fordi vi har

Beboernes energipatrulje

læs på de foregående to sider, hvordan du kan komme med.

træf bevidste

energivalg

Det kan være en god idé at

anskaffe apparater, der bruger

så lidt el som muligt, men det

vigtigste er at træffe bevidste

valg og at opføre sig miljømæssigt

fornuftigt. Det mener

Jesper Telch, forbrugs- og

miljøchef i administrationsselskabet

Boligkontoret Danmark:

“Man kan spare masser af

energi i hjemmet ved at ændre

adfærd. På sigt giver det mindst

lige så meget som at købe sig

til besparelser.”

Et eksempel: Hvis temperaturen

i køleskabet eller fryseren

luft ud kort og godt

Er du vant til at lufte ud ved at have vinduer stående på

klem dagen lang, er der energi at spare ved i stedet at

have gennemtræk i boligen to, tre gange om dagen i fem

til ti minutter. På den måde begrænses varmetabet, fordi

det kun er luften og ikke vægge og møbler, der bliver

kølet ned.

er for lav, bliver der brugt

unødvendig meget energi.

Det samme gør der, hvis radiatorerne

bruges forkert.

“Mange tror, at de kan spare

på forbruget ved at lukke rum

af eller skrue helt ned for varmen

på nogle af radiatorerne.

Resultatet er i stedet en dårlig

varmebalance og kan nemt

også blive et større forbrug,”

siger Jesper Telch.

Selvfølgelig kan det være

fornuftigt at anskaffe nye og

mere snilde ting. Der kan

således spares meget vand ved

at montere sparebrusehoveder

og ved at sætte perlatorer på

vandhaner, men det kan der

også ved ikke at lade hanen

løbe eller ved at tage brusebad

i kortere tid.

Men husk endelig, at målet

ikke er at gøre tilværelsen grå

ved at spare overalt. Det gælder

først og fremmest om at være

bevidst om, hvad man bruger

energi og ressourcer til, mener

forbrugs- og miljøchefen.

perlatorer på

vand haner kan

være en god måde

at begrænse

vandforbruget.

Tænk over forbruget,

så er der gode chancer

for, at både din familie

og miljøet opnår et

godt energiresultat.


34

SÅDAN

fået det lunere i lej lighed

erne,” siger Lykke

Kragelund.

Badeværelset er moderniseret,

og badekarret er

skiftet ud med en bruser

med et lavt vandforbrug.

Køleskabet er nyt og med

et lavt energiforbrug,

komfuret står for at skulle

udskiftes, fordi det gamle

er en energisluger. Der er

energisparepærer og andre

belysningsformer, der kun

bruger lidt el, overalt.

“Vi har også ændret

adfærd,” fortæller

læserspørgsmål

vil du gerne have, at din boligorganisation

rådgiver bedre om energiforbrug?

Lykke Kragelund. “Vi

skruer ned fra tre til to

på radiatorerne om natten,

og vi lufter grundigt

ud et par gange i døgnet,

fordi det er kostbart at

varme fugtig luft op.”

Og tv, radio og computer

bliver slukket på

stikkontakten, så der ikke

bruges energi til standby.

Det er også med til at få

både det lille private og

det store globale miljøregnskab

til at se bedre

ud.

lykke kragelund har fået bedre

miljøsamvittighed efter udskiftning

af køleskabet.

Få det ikke for koldt

Stigende energipriser får mange til at

spare på varmen. Men bliver der lukket

for langt ned for radiatoren i et rum, kan

det resultere i fugt og kulde ved væggene

og dermed give skimmelsvamp masser af

spillerum. Sænk i stedet temperaturerne

om natten, sådan som familien Kragelund

gør, og sørg for at lufte godt ud hver dag.

ned med el og op med lommepenge

En tredjedel af elforbruget i mange familier går til at

holde teenageværelset kørende. Derfor er det en god

idé at holde øje med, hvordan Camilla eller Mathias

bruger spillekonsoler, pc’er, musikanlæg og diverse

opladere. Måske skal en forbrugsnedsættelse resultere

i flere lommepenge eller hvad med at fortælle dem,

at hvis de vil tænke på miljøet, så handler det om at

slukke for strømmen.

• Ja

• Måske

• Nej. Jeg ved tilstrækkeligt allerede

energislugernes top tre

giv din mening til kende

på www.beboerbladet.dk

en god måde

at spare på

varmen: Sænk

temperaturen

om natten.

Vidste du, at it og elektronik kommer ind

på førstepladsen over energislugere og

står for tæt på en tredjedel af elforbruget

i de fleste danske hjem? På en delt andenplads

kommer vask og køle- og fryseapparater

med hver en femtedel. Hvis du

vil i gang med at spare energi, er det tre

gode steder at begynde.

poul kragelund er bevidst om,

at it og elektronik er hjemmets

største energislugere


BeBoerBlAdet

olsen hjælper

gerda med indkøbene

i netto.

gratis taxa

lige til døren

Af Heidi Andersen Foto: Stefan Kai Nielsen

Den er gul, og den er

gratis for beboerne. Lige

præcis sådan er den

nye ordning med en

el­bil, der skal hjælpe de

ældre beboere og andre

i Gersagerparken, Greve,

med daglige gøremål. De

har fået stillet bilen til

rådighed af en sponsor,

og 22 frivillige har meldt

sig som chauffører og

telefonpassere.

I beboerhuset Mælkebøtten

sidder der hver

dag frivillige klar i

vagtcentralen. Der er

telefontid alle hverdage

kl. 9.30­11.30. Her kan

beboerne ringe og aftale

en tid, når de har brug

for hjælp til at komme en

tur på posthuset, lægen

eller blot en lille tur i det

lokale supermarked.

Ældre beboere i Gersagerparken i

Greve behøver ikke bekymre sig om

indkøbsturen. Da ringer bare efter en

taxa, og der en ingen regning.

Dagens chauffør

I dag er det den 72­årige

pensionist Erik Olsen,

der er chauffør. Olsen,

som han kaldes, har

boet i Gersagerparken de

seneste seks år. Han er

vellidt, kendt for sit gode

humør og altid klar med

en hjælpende hånd.

“Jeg er frisk og har

masser af tid til at hjælpe

andre, og man ved jo

aldrig, om man selv

pludselig en dag står i en

situation, hvor man har

brug for lidt hjælp,” siger

Olsen, inden han ringer

på i nummer 91.

Den 77­årige Gerda

Nielsen lukker op. Gerda

er på mange måder en

lille frisk dame, men for

et par år siden blev hun

ramt af en hjerneblød­

ning, som i dag har gjort,

at hun ikke længere har

de samme kræfter, når

der skal købes ind og

bæres tunge dagligvarer.

“Jeg er rigtig glad for

den nye ordning. Tænk

at have sin egen chauffør

med, når man skal

ud at handle. Det er da

luksus,” siger Gerda, der

samtidig også konstaterer,

at det giver tryghed at

have en chauffør under

armen.

Olsen hjælper Gerda

ind i el­bilen, og turen

går til Netto et par kilometer

fra Gersagerparken.

gerda på posthuset

Gerda er allerede i gang

med at planlægge sin

næste tur. Hun har ingen

computer, og det har hun

olsen hjælper galant gerda ind i bilen.

Sponsorjagt

Ordningen er sponseret af en forhandler af

el-biler. El til bilen betales af Boligselskabet af

1961 og Greve Boligselskab. Ordningen med

den sponserede el-bil gælder til midten af juni,

og så må beboerne ud at finde en ny sponsor.

Se flere billeder og web-tv

www.beboer bladet.dk. Her kan du også læse

om mulig hederne for at få en sponsor til at

støtte aktiviteter i dit boligområde.

heller ingen planer om at

få. Så derfor må hun på

posthuset, når der skal

betales regninger:

“Alt det her it­halløj,

uha, det er ikke mig. Jeg

må betale mine regninger

på posthuset, der

desværre ligger et stykke

væk, og så jeg vil selvfølgelig

ringe til vagtcentralen

og spørge, om der

er en chauffør, som har

lyst til at køre mig,” siger

Gerda.

læserspørgsmål

kunne du tænke dig en beboertaxa i dit boligområde?

• Ja, det kunne være en hjælp for mig

• Ja, og jeg ville godt melde mig som frivillig

• Nej, jeg kan godt klare mine ture selv

• Nej, jeg har ikke tid til at være frivillig

giv din mening til kende på www.beboerbladet.dk.

35


36

BeBoerBlAdet

aRkivFoto: BeRit hvaSSUM

Malou Christensen behøver ikke

nogen handicapvenlig bolig, mener

Det Sociale Nævn. Hun kan nemlig

spise selv og er i stand til selv at

komme op, hvis hun falder.

Malou christensen er skuffet over, at kommunens

afgørelse er stadfæstet.

Fortsat fanget

på Bornholm

Af Regnar M. Nielsen

I seneste nummer af

Beboerbladet beskrev

vi, hvordan 45­årige

Malou Christensen trods

et brændende ønske om

at komme væk fra øen

var fanget i eget hjem på

Bornholm.

Selv om hun har en

omfattende sygejournal

og betydelige handicap,

har Bornholms Regionskommune

ikke samarbejdsvilje

i forhold til at

visitere Malou Christensen

til en handicapvenlig

bolig. Heller ikke selv om

hun reelt opfylder alle

de kriterier, kommunen

selv har formuleret, for

hvornår man skal tildeles

sådan en bolig.

kan spise selv

I dette nummer kan vi

så konstatere, at Malou

Christensen trods en

klage til Det Sociale

Nævn fortsat er fanget på

Østersø­øen, hvor hun

Så byt!

Er familien

blevet lille

og lejlig heden

for stor?

Du har ret til at bytte din lejebolig

med andre lejere. På www.bytbolig.dk

kan du gratis finde nogen at bytte med. Her

kan du altid gå direkte ind at se,

hvilke byttetilbud der er.

Du kan oven i købet oprette dit eget

byttetilbud og på få sekunder se, om det


BeBoerBlAdet

Sygejournal

Malou Christensen er blandt andet ramt af et fremskredent

stadie af sclerose, gigt, diskusprolaps,

fibromyalgi, hybermobilitet og seneknuder.

Sygdommene betyder, at Malou Christensen er stærkt

bevægelseshæmmet og permanent svimmel. Dertil

kommer svære synsforstyrelser herunder dobbeltsyn

og stærk lysfølsomhed.

lever i dyb ensomhed.

Det Sociale Nævn stadfæstede

nemlig kommunens

afgørelse, om at

Malou Christensen ikke

er berettiget til en handicapvenlig

bolig.

Det Sociale Nævn

begrunder blandt andet

afslaget til Malou Christensen

med, at hun selv

kan spise, og selv kan

rejse sig, hvis hun falder

og har noget inden for

Er familien

blevet stor

og lejligheden

for lille?

passer sammen med andres byttetilbud.

Og hvis du ikke er tilfreds med resultatet,

kan du til enhver tid ændre dit byttetilbud

og se, om det giver dig flere muligheder.

Held og lykke med bytningen!

rækkevidde, hun kan

hive sig op ved.

“Jeg er stærkt chokeret,

og jeg er ikke mindst dybt

menneskeligt skuffet,”

siger Malou Christensen

oven på afslaget. “Det er

så overfladisk og uden

menneskelig indlevelse.

De dømmer kun på

baggrund af praktiske

oplysninger, der står på

papir.”

Afslaget fra Det Sociale

Nævn indeholder dog

pålæg til kommunen om

enkelte forbedringer af

Malou Christensens nuværende

bolig, herunder

en bordforhøjer til køkkenbordet.

Så byt!

på www.beboerbladet.dk

kan du læse hele afslaget med alle

begrundelser fra det Sociale Nævn til

Malou Christensen, ligesom du kan

finde den tidligere artikel om hendes

situation. Derudover har hjemmesiden to

tv-indslag, hvor Malou Christensen selv

fortæller. Artiklen i det seneste nummer

fik mange læsere til at kommentere

Malou Christensens situation og sende

hende en hilsen på bladets hjemmeside.

Alle kommentarerne kan fortsat læses,

ligesom det er muligt at skrive nye.

37


38

BeBoerBlAdet

røgfyldt omsorg

for hinanden

Af Mik Schack Foto: Stefan Kai Nielsen

Vi var ikke kommet

mange takter ind i “Viva

Espana”, før gulvet var

fyldt med syngende og

dansende beboere. Det

samme gulv, som få

øjeblikke forinden havde

bugnet af nakkesteg, oksemørbrad,

flødekartofler,

salater, tarteletter med

høns og asparges og islag­

kage. En af årets tre store

fester i Sennepshavens

beboerhus, “Stamhuset”,

i Herlev, som alle ser frem

til med spænding

og glæde, var i gang.

Det lave fælleshus midt

mellem de store betonblokke

i bebyggelsen, som

kaldes Lille Birkholm 3,

hører til Herlev almen­

nyttige Boligselskab og

bruges af beboerne til

blandt andet foreningsfester

som denne.

En nydelig ung dame

på min egen alder tilbød

at vise mig sin lejlighed,

så jeg kunne se, hvor ledes

boligerne er indrettet

efter en større og klædelig

renovering og samtidig

Alle ryger i Sennephavens beboerhus

i Herlev. Men når der holdes

fest, og maden kommer på bordet,

lægges samtlige cigaretter.

se panoramaudsigten

over den nærliggende og

naturskønne Smørmose

fra hendes soveværelse.

Men jeg takkede nej, for

det var blevet så mørkt,

at jeg ikke ville kunne se

udsigten alligevel.

Skæbnefællesskab

Vi blev siddende ved

knap nok er buffetbordene

fjernet, før folk er

på dansegulvet til Simon

nielsens musik.

bordet, hvor hun begejstret

fortalte om stedet,

om disse fester og om

de månedlige fællesspisninger

og ugentlige

sammenkomster omkring

billardbordet, dartskiven

og baren, hvis overskud

går til den årlige udflugt,

som i år skal gå til Egeskov

Slot på Fyn.


Flere kommer i god tid og

nyder hinandens selskab

udenfor, indtil døren bliver

åbnet.

hjælperne udfører hjælp til

selvhjælp i baren.

Jeg kunne mærke, at

min borddame fiskede

lidt efter at finde ud af,

om jeg havde opdaget det

specielle sammenhold

mellem stedets gæster,

som med hver deres

skæbne bliver varmt

modtaget af fællesskabet.

Skæbner, der bliver taget

vare på som den naturligste

selvfølge.

De fleste kender nemlig

meget vel til følgerne af

de skader, det afstedkommer

at støde ind i nogle

af de mange betonklodser

på livets landevej. De ved

hver især, hvor skrøbelige

de er på hver deres facon,

og derfor tager de sig

venskabeligt, kærligt og

omsorgsfuldt af hinanden

her i Voksenklubben.

Ligesom man kender det

fra de gode værtshuse.

Her i Stamhuset er

folk bare ikke slingrende

fulde. Overhovedet ikke.

Er man det, bliver man

venligt men bestemt

forvist. Har man en gang

i tidens løb haft alt for

voldsomme tørstproble­

ventetid

mer og er kommet ud af

det, er der taget højde for

det ved at tilbyde “toldfri”

vin og øl. Det lyder

pænere end alkoholfri.

ingen tossetobak

De beboere, som ikke kan

tåle at drikke alkohol, får

en lige så varm behandling

som alle andre. Ligesom

de piger der ikke kan

styre deres hashmisbrug.

De er noget så velkomne

til at komme at spise,

drikke, grine og danse.

De må bare ikke ryge de­

res tossetobak, mens de

er her i Voksenklubben.

Til gengæld ryger

samtlige tilstedeværende

cigaretter. Mange

endda. Hele tiden. Dog

ikke mens maden står på

bordet. Den er der ingen,

som må ødelægge, når nu

der er lagt så stor energi

i at fremstille den.

Og det er netop derfor,

Beboerbladets udsendte

er taget hertil. Vi vil nemlig

gerne opleve et sted,

hvor al mad bliver lavet

fra grunden. Begyndende

køkkenfolk

med forberedelserne

eftermiddagen inden,

hvor Voksenklubbens formand,

Lisbeth Andersen,

og hendes kogeassistent,

Linda Jeppsson, gik i

gang med at rødvinsmarinere

svinenakke, bage

flødekartofler, koge nye

pillekartofler, som blev

vendt i olivenolie og rosmarin,

så de bare skulle

varmes til festmiddagen.

ølvagt

Der skulle koges kyllinger

og bouillon til

tarteletterne for ikke at

glemme barens køleskabe

og salt­ og peberbøsserne,

der skulle fyldes op. Men

det havde Lisbeth og

Linda heldigvis folk til.

Henry Thulin, Johnny

Christiansen og klubmesteren

i billard, Alex

Schou, var stødt til for

at give deres besyv med.

Hvilket betød, at de stod

og nød en øl eller flere i

baren, mens de diskuterede

deres billardturnering.

Deres vagt bestod og

for det meste i at indkøbe

drikkevarerne på tilbud,

hvor de er billigst, og

sælge dem en lille smule

dyrere, så klubben kan

spare sammen til den

årlige udflugt.

Denne fest betalte beboerne

i øvrigt 140 kr. for

at deltage i. Det var første

gang, det var så dyrt,

for musikeren Simon

Nielsen skulle jo og

hyres, så de kunne danse.

Til gengæld var der så en

velkomstdrink og gratis

kaffe med i prisen.

De almindelige månedlige

fællesspisninger koster

dog kun 35 kr., uanset

hvad middagen består af.

Er retten billig i indkøb,

så følger der en dessert

med. Det kan eksempelvis

være æblekage af

nogle af de mange æbler

nede fra Smørmosen,

som Lisbeth og Linda

selv henter og tilbereder.

“Naturligvis,” vil de

fleste beboere sige.

Mors mad fra grunden

De har fået mad lavet fra

grunden, siden Lisbeth

tog initiativ til at danne

Voksenklubben for ti år

siden efter en julefrokost,

hvor alt var hjemmelavet,

fordi hun var træt

af “købemad”. Til alles

udelte begejstring.

Nu kommer der mellem

20 og 45 beboere til

de månedlige fællesspisninger,

afhængigt af hvad

der serveres. Der kommer

linda Jeppsson forbereder oksestegene. lisbeth andersen er lykkelig over at få assistance

under anstrengelserne med at drive sleven rundt i

tartelet opbagningen.

39


40

BeBoerBlAdet

Den lækre mad er et tilløbsstykke.

ikke så mange, når Lisbeth

serverer brunkål.

Der er heller ikke fuldt

fremmøde til “moderne

mad” såsom lasagne, chili

con carne, wokmad og

ris og grøntsager. Hvidløg

hører også med til moderne

mad her på egnen.

Næ, her forlanges rigtig

mad med kartofler, gør

her! Rigtig mad som vor

mor lavede den. Med

masser af sovs. Selv mens

Servering

Den er hjemme. Dessertbordet og dansegulvet er fyldt, og linda Jeppson kan juble.

musikken spillede, og

dansen blev trådt, sad

flere mænd ved bordene

og diskuterede højlydt,

hvem af dem der er bedst

til at lave sovs.

Tilsyneladende er det

Lisbeth, for hendes sovs

forsvandt fra sovsekanderne

som dug for solen.

Og hun havde ellers lavet

rigeligt. Endda på stegeskyen

fra oksestegene.

Ikke noget med sovse­

terninger! Det samme gør

sig gældende med kyllingebouillonen,

som hun

koger af friske kyllinger.

Lisbeths datter er nemlig

agronom i Brønderslev,

hvor hun arbejder

med høns og æg. Derfor

ved de, at det bliver for

dyrt i den sidste ende at

købe billige frosne kyllinger,

som i øvrigt heller

ikke smager af noget som

helst.

perfekt stegt

oksesteg.

indvandrere savnet

Lisbeth Andersen er ikke

alene primus motor i

Voksenklubben, hun er

også frivillig i “Sund By”,

hvor hun hjælper folk til

at holde op med at ryge,

skaber motionsstier og

helserum og holder foredrag

og laver etnisk mad i

kvindegrupper, således at

der åbnes for mulighederne

for at få flere kvinder

ud af deres lejligheder.

I den nærliggende Hjortegården

er der nemlig

70 procent indvandrere

og nogle problemer med

de unge. Derfor prøver

de også at få oprettet en

ungdomsklub for etniske

indvandrerunge, fordi

de unge med muslimsk

baggrund ikke må invitere

kammerater med

op i deres forældres

lejlighed, for “dér har

vi vores kvinder”, og de

må ikke være sammen

med mænd. Pigerne må

heller ikke komme med

på diskotek, så det er lidt

svært, synes Lisbeth.

Der er desværre heller

ingen af de 40­50

indvandrerfamilier, som

bor her i Lille Birkholm

3, som kommer på besøg

i Voksenklubben. Det er

meget ærgerligt, synes

Lisbeth. Selv om vi giver

gratis kaffe og småkager,

bliver de desværre væk.

Til gengæld er der ingen

problemer med de unge

her. Hvorfor ved Lisbeth

ikke.

kram til den nye

“Ræk mig lige fløden,”

lød det med et højlydt

grin fra den anden ende

af det lange køkken.

Ordren kom fra Linda,

som var i færd med at

lave en rigtig mormordressing

af citron, piskefløde,

salt, peber og lidt

sukker til den grønne

salat. Som Lisbeths assistent

havde hun masser

af bolde i luften på én

gang. Hun havde travlt

med at dræne asparges,

brune oksestegene, stege

svinenakken, ribbe bønner

og dampe dem som

tilbehør til oksestegen og

med at glasere perleløg

til nakken, lave tomatsalat

og give plads til

Lisbeth, der med store

tunge armbevægelser fik

rørt en opbagning sammen

af margarine, mel

og mælk til tarteletterne.

“Vi får ingen tilskud,

så derfor bruger vi margarine.

Det er billigere

end smør,” sagde hun og

skyndte sig ud af køkkenet

for at give et stort

kram til en nytilflyttet

beboer fra Jylland, som

sammen med adskillelige

andre havde stået og ventet

længe udenfor, indtil

dørene til festlokalet blev

åbnet.

Velkomstdrinks og

kram blev delt rundhåndet

ud, snak og latter

blandedes med cigaretrøgen,

som blev tykkere

og tykkere, efterhånden

som lokalet blev fyldt.

Askebægrene blev

fjernet, og maden bragt

ind. Køkkenet var som

blæst, og Lisbeth og

Linda havde skiftet tøj.

Alle havde taget deres

stiveste puds på. Det var

jo en rigtig fest.


BeBoerBlAdet

41


42

BeBoerBlAdet

Bolig i danmark

Endelig kører det for familien Teien,

og det skyldes, at den er flyttet i

boligforening og lader farmand jobbe

udenlands.

Af Jørn Nyvang Foto: Anita Odfeldt

Hver anden uge kan

beboere i Munkeparken

i Frederikshavn se en

mand sætte sig på en

scooter og vinke farvel

til kone og to sønner.

Der går typisk fem

dage, før familien ser

ham igen. I mellemtiden

har han været i Norge

som gæstearbejder i sit

eget land. Så følger der

typisk seks fridage.

Sådan har Jørn Elias

Teien og hans hustru,

Pia, indrettet sig for at

få det bedst mulige ud af

deres fælles tid. Det kan

lade sig gøre, fordi

de er flyttet i almen bolig.

“Vi er en familie, som

for snart tre år siden

redefinerte våre ønsker

for tilværelse og familie,

og som et resultat av

dette solgte stort hus og

hage,” skrev Jørn Elias

Teien på sit modersmål

i en mail til Beboerbladet

i vinter og priste denne

Job i norge

tid til familien

boligform, som han ikke

kendte fra Norge.

huse tog tiden

Jørn Elias Teien og Pia

traf hinanden i forbindelse

med humanitært

arbejde i Hviderusland

og blev hurtigt gift. I fire

år boede de i Norge og

flyttede i en husbåd, men

det krævede for meget

af deres tid at passe den.

Siden købte de hus i

Ålbæk mellem Frederikshavn

og Skagen og

fik begge job i lokalområdet.

Men også huset her

tærede på deres kræfter.

Samtidig ville Pia i

gang med sin drømmeuddannelse

og læse til

pædagog. Det indebar

nogle år med færre penge.

Løsningen var på den

ene side at finde noget

billigere at bo i og på den

anden side at skaffe ægtemanden

et mere givtigt

job. Det første kunne ske

gennem Frederikshavn

Boligforening. Det andet

ved, at Jørn Elias Teien

kunne vende tilbage til

sin mangeårige norske

arbejdsplads og nyde

godt af de lavere skatter

deroppe.

“Almene boliger er en

genial løsning, som jeg

ikke kender fra Norge.

Det at kunne lægge tre

måneders depositum på

bordet og flytte ind har

jeg aldrig hørt om før,”

fortæller Jørn Elias Teien.

“Vi sagde til hinanden,

at nu gad vi ikke mere

bruge kræfter på skruer

og vedligehold,” husker

Pia.

Parret faldt for Munkeparken,

blandt andet fordi

der her er udsigt til bakkerne

uden for Frederikshavn.

“Med lidt fantasi kan

man godt få dem til at

minde om Sydnorge,”

griner fruen.

Scooter, færge og scooter

Familien har skippet

bilen og nøjes med

scooteren som sit eneste

motoriserede køretøj.

Det sparer den for en

masse penge. Får familien

endelig brug for en

biltur, lejer den en vogn.

I sommerhalvåret kommer

Jørn Elias Teien på

arbejde ved at køre 52

kilometer til Hirtshals,

sejle fire timer med færge

til Larvik i Norge og

lego-byggeri er en af de

fornøjelser, familien teien

har fundet tid til.

lade scooteren fortsætte

yderligere 57 kilometer

til byen Horten. Her

ender turen ved en anden

færgerute. Den giver forbindelse

til Moss på den

anden side af Oslofjorden

og er hans arbejdsplads.

I vinterhalvåret sejler

han med færge fra Frederikshavn

til Göteborg

i Sverige og tager med

kollektiv trafik til Moss

for derfra at sejle over til

Horten. En samlet tur på

ni timer.

På sejlturene kan Jørn

Elias Teien vedligeholde

sin blog på internettet

og få sig en god søvn.

Speciallavede propper til

hans ører lukker alle lyde

i færgesalonerne ude.


BeBoerBlAdet

Oppe i Horten bor

han i en campingvogn,

som han har fået lov til

at stille ved færgelejet.

Her har han stort set kun

brug for en seng. Tiden

går mest med vagter, som

typisk strækker sig fra

8 morgen til 21 aften.

Jobbet består primært i at

lede biler ombord og lave

vedligehold på færgerne.

ingen ulvetime

Når det er overstået,

går turen hjem til Frederikshavn,

og nu skal gevinsten

for den specielle

livsform indkasseres.

“I mange børnefamilier

har hverdagen som

regel det forløb, at far er

hjemmefra mellem tidligt

om morgenen og sidst

på eftermiddagen. Så har

man stort set kun ulvetimen

sammen, inden

børnene skal i seng. På

vores måde får vi en mere

effektiv tid sammen,”

siger Pia.

Sønnen Simon på ni

år siger det kort og godt:

Far tager på arbejde. nogle gange er turen på ni timer.

Farmands lange

tur på arbejde: 52

kilometer på scooter

i Danmark, fire timer

med færge over

Skagerrak og 57 kilometer

med scooter

i norge.

“Vi skal ikke klippe

græs. Vi leger.”

Storebror Silas på 11 år

uddyber det:

“Nu behøver far og mor

ikke altid arbejde ude i

en stor have. Og når far

er hjemme, kan vi være

sammen med ham flere

dage i træk og ikke bare

lidt af en dag.”

En stor del af faderen

og sønnernes fælles

fritid bruges på at bygge

med Lego – deres store

passion.

prisen

Forældrene erkender

samtidig, at opdelingen

har sin pris. For eksempel

kan manden kun deltage

hver tredje gang, der

er møde i den skolebestyrelse,

han sidder i.

Samtidig ved ægtefællerne

også, at det bliver

en udfordring, når Pia

først på sommeren er

færdiguddannet som

pædagog og skal ud i job.

For hende bliver det nok

noget med nedsat tid og

udelukkende dagarbejde.

“Vi ved godt, at alle

ikke bare kan vælge, som

vi har gjort,” indrømmer

Jørn Elias Teien. “Men

alle kan sætte sig i bevægelse

og blive bevidst om,

hvad de vil bruge deres

liv på.”

Familie med specielle valg og

udfordringer

Han kalder sig for gladkristen og fortæller ligeud, at

han har den psykiske lidelse adhd.

Jørn Elias Teiens blog på internettet lægger ikke

skjul på de valg og udfordringer, hans familie har

måttet igennem.

Han er kristen, studerer Bibelen og er stor beundrer

af personen Jesus, men er ikke medlem af nogen

menighed og er modstander af store kirkelige organisationer,

som efter hans mening er en hindring for det

religiøse budskab. Familien praktiserer blandt andet

sit kristne engagement gennem hjælpeorganisationen

Helpers of Scandinavia, der hjælper børn i u-lande til

at få uddannelse.

Lider man af adhd, har man problemer med koncentration

og opmærksomhed og kan være hyperaktiv. Det er

en udpræget arvelig lidelse, og sønnerne har den da også.

Faderens mange interesser og ideer til løsning af mange

praktiske problemer kan ses på www.teien.net.

annonce

Det du ikke tør sige til nogen,

kan du tale med os om...

Få anonym rådgivning om alkohol.

Vi lytter og giver gode råd om misbrug,

når lægen og kommunen holder lukket.

Ring alle dage kl. 18-23 på

70 100 130

www.blaakors.dk

43


BeBoerBlAdet

løS og vinD

Du kan aflevere din løsning på to måder:

• ved at maile kodeordet til krydsord@bl.dk.

• ved at sende et brev med kodeordet og

kuponen nedenfor udfyldt.

Frist for aflevering er 5. juli 2011.

Denne

løsning er

indsendt af

Foto: Simon Jeppesen

Der trækkes lod om tre præmier på

500, 250 og 100 kroner.

Vinderne får direkte besked, og deres

navne bringes i næste nummer.

Kodeordet sendes til

Beboerbladet

Studiestræde 50, 1554 københavn v

Mærk kuverten “kRyDSoRD”

Eller send en mail med kodeordet til

krydsord@bl.dk

Navn: Kodeord:

Adresse: Postnr.: By:

Kodeordet i det seneste nummer var:

vinterperioden

Se den rigtige løsning på www.beboerbladet.dk

Billedet i seneste nummers krydsordsopgave

forestillede Bryggergården i Nexø (Bornholms

Boligselskab) og var taget af Berit Hvassum.


SUDokU og

ciRkel-kRyDSoRD

BeBoerBlAdet

Disse skal ikke

sendes ind.

læsertilBud

nyt

tilbud

For

BeBoerBlAdets

lÆsere

50% introduktionsrabat

BeBoeR-qUiz

Måske kan du uden videre svare på disse spørgsmål. Hvis ikke – er der hjælp at hente, hvis du læser

artiklerne i denne udgave af Beboerbladet. Indsend dine svar til redaktionen. Blandt de rigtige løsninger

trækker vi lod om en DAB-radio og fire abonnementer på Forbrugerrådets blad, Tænk Penge.

Spørgsmål 1:

hvilken kvindelig beboer i Brumleby har oversat musicalen “Mamma Mia”?

❏ agneta Fältskog

❏ linda p

❏ ann Mariager

Spørgsmål 2:

hvad kalder Mik Schack for jydernes nationalret?

❏ Stuvet hvidkål

❏ pølsebord

❏ tarteletter

Spørgsmål 3:

hvad hedder den opera, som begynder i et s-tog og slutter i Brøndby Strand?

❏ Den glade enke

❏ parsifal

❏ Barbereren i Sevilla

Sendes senest 5. juli 2011 til Beboerbladet, Studiestræde 50, 1554 københavn v.

Mrk. “Beboer-quiz”. eller send en mail til beboerquiz@bl.dk.

Navn

Adresse

Postnr. By

Få ekstra Bladet til halv pris

Få Ekstra Bladet leveret til døren i weekenden

i tre måneder. Til halv pris.

Dette tilbud kan Beboerbladet nu tilbyde læserne. Tilbuddet gælder alle, som bor i en almen bolig,

hvor Ekstra Bladet kan leveres, og som ikke har haft abonnement på Ekstra Bladet inden for de

seneste seks måneder. Der er 50% introduktionsrabat de første tre måneder, herefter 10% fast

rabat.

Ekstra Bladet er i weekenden suppleret med fire store tillæg: Forbrugerguiden kup!

og feriesektionen om lørdagen og bil-tillægget og flash! om søndagen.

Du kan ringe på 70 21 03 13 og bestille nu. Oplys, at du benytter Beboerbladets tilbud.

Normalpris ....................................................459 kr.

50% introduktionsrabat .................................229 kr.

Introduktionspris ..........................................230 kr.

Kvartalsprisen herefter er 459 kr., hvorfra der fratrækkes 10% rabat, aftalt via

Beboer bladet – i alt 413,10 kr.

Hvis man allerede er abonnent på Ekstra Bladet i weekenden, gælder introduktionstilbud-

det ikke, men man kan ved henvendelse få 10% fast rabat på sin avisregning (oplys

ved henvendelsen, at du modtager Beboerbladet). Weekendabonnenter modtager og

avisen de fleste af årets helligdage. Generelle abonnementsbetingelser kan læses på

www.ekstrabladet.dk/abonnement.


46

hvAd? hvor? hvorFor? hvordAn?

ekstra leje for

køkkenet

? Efter jeg flyttede ind i min lejlighed, opdagede jeg, at jeg

skulle betale et par hundrede kr. mere i husleje end naboen,

selv om de to boliger egentlig er ens. Da jeg spurgte efter

årsagen i boligforeningen, fik jeg at vide, at det skyldtes nogle

forbedringer, den tidligere lejer havde foretaget i køkkenet.

Forpligter det mig til at betale ekstra i husleje?

! Den tidligere beboer må have udnyttet råderetten til at

forbedre sin bolig. Forbedringen kan typisk finansieres på

to måder. Den ene: Beboeren skaffer selv pengene, og så er

vedkommende ved fraflytning berettiget til at få tilbagebetalt

den værdi, som forbedringen er nedskrevet til. Den anden:

Beboeren låner pengene af boligforeningen og tilbagebetaler

dem i form af en højere husleje gennem nogle år. Hvis beboeren

flytter, skal næste beboer enten betale for den nedskrevne

værdi af forbedringen eller acceptere en højere husleje, som

svarer til afdrag på lånet.

Læs nærmere om reglerne i pjecen “Råderetten” på

www.beboerbladet.dk.

Bliv BeBoerJournAlist

På BeBoerBlAdet.dK

Er det noget for dig at blive beboerjournalist, så tilmeld

dig på beboerbladet.dk’s nye hjemmeside. Vi har oprettet

et helt univers til vores beboerjournalister. Et univers,

hvor du som beboerjour nalist i ord og billeder deler dine

historier om livet og hverdagen i dit boligområde med

andre beboere.

I første omgang havner historierne på beboerbladet.dk,

men Beboerbladets redaktion plukker – den – eller de –

bedste ud og bringer dem i bladet. At være beboerjournalist

er ulønnet, men de historier, som redaktionen vælger

at bringe i bladet, vil udløse et mindre honorar.

vi ses på www.beboerbladet.dk

PRAKTISKE OPLySNINGER OM AT BO ALMENT

I hvert nummer bringer vi uddrag af spørgsmål fra beboere til BL – Danmarks Almene Boliger og de

svar, de har fået. Alle spørgsmål og svar kan ses på www.beboerbladet.dk.

skilsmisse og dødsfald

? Min kone og jeg var på

vej til at blive skilt, og jeg flyttede

for godt et år siden fra vor

fælles almene bolig. Vi nåede

aldrig at få skrevet under på

antenne-geByR

? Jeg betaler gerne for fællesantennen

i min boligafdeling.

Til gengæld synes jeg, at det er

for meget af det gode, at min

boligforening opkræver tre procent

af betalingen til fællesantennen

i administrationsbidrag.

Er det ikke nok med det, vi i

forvejen betaler boligforeningen

i administration?

! Gebyret er lovligt. Administrationsbidraget

til en

bolig organisation skal være

kostægte. Det betyder i praksis,

at udgifterne til administration

af fællesantennen bliver trukket

ud af det administrationsbidrag,

man som beboer ellers skal

betale.

hverken separations- eller

skilsmissepapirer, og jeg blev

heller ikke slettet fra lejekontrakten.

Hun blev syg og er

nu død. Da jeg er glad for vor

gamle lejlighed, vil jeg spørge,

om jeg er berettiget til at flytte

tilbage til den.

! Da du stadig står på

lejekontrakten, er der ikke

noget i vejen for, at du kan

SteDeR til katten

? En af årsagerne til, at jeg

valgte min lejlighed, var, at man

må holde husdyr i afdelingen.

Det var en glæde for både mig

og min kat. Men nu er der kommet

klager over, at katten løber

ind i andre beboeres haver.

Klagerne peger på, at det står i

husordenen, at man skal holde

sine husdyr hjemme hos sig

selv. Det virker noget mærkeligt,

når vi bor op ad et villakvarter

og tæt ved en skov. Kan man

virkelig have sådan en regel?

! Husordenen skal være

vedtaget ved et afdelingsmøde.

Hvis der er flertal for at sætte

grænser for, hvor en kat må

opholde sig, er det gyldigt.

Du kan prøve at skaffe flertal

for at afskaffe reglen. Men du

risikerer omvendt, at flertallet

helt vil afskaffe retten til at

holde husdyr. Og så må du ikke

anskaffe en anden kat, når den

nuværende engang dør.

vil du vide mere?

Du kan finde mere om almene boligregler på www.bl.dk.

Klik på beboerdemokrati og derefter beboernes rettigheder.

fortsætte lejemålet. Det ville du

faktisk også kunne gøre, hvis

du ikke stod på kontrakten.

Her ville det eneste krav være,

at I var gift. Og det var i fortsat,

selv om I ikke mere boede

sammen.

Betaling FoR

leJetaB

? For første gang nogensinde

har der været tomme boliger i

vor afdeling. Det har medført,

at jeg og mine naboer har

fået forhøjet huslejen for at

dække tabet. Men er der ikke

vedtaget en lov om, at det er

boligselskabet og ikke den enkelte

afdeling, der skal dække

underskuddet i forbindelse med

tomme lejligheder?

! Der er vedtaget en lov om,

at det er boligselskabet, som

principielt skal dække lejetab

i dets afdelinger. Men der er

indført en undtagelse: Hvis

boligselskabets økonomi ikke

er tilstrækkelig stærk, skal den

pågældende afdelings beboere

være med til at dække tabet.

Det gælder, hvis boligselskabets

dispositionsfond kommer under

et minimum i forhold til antallet

af boliger. Under alle omstændigheder

skal det godkendes af

kommunen, hvis beboerne skal

punge ud på grund af lejetab.


BeBoerBlAdet

Er dine led

kommet op i årene?

Når man kommer op i årene,

kan det normalt mærkes i leddene,

og mange får efterhånden

begrænset deres hverdag pga.

de ændringer, der sker i leddene

efter mange års brug.

Ingen bryder sig om, at de

fysiske muligheder begrænses,

og slet ikke hvis man altid har

været meget aktiv og stadig

ønsker, at de daglige gøremål,

…Styrke til leddene

Prøv Movizin i 45 dage til halv pris kun kr. 75,-*

Herefter sørger vores automatiske leveringsservice

for, at du hver anden måned får tilsendt friske forsyninger

af Movizin, som dækker det daglige behov

i 2 måneder, til en pris af kun kr. 149,-*. Du kan

holde pause eller stoppe abonnementet præcis når

du ønsker det.

motion og andre former for aktivitet

fortsat skal være en naturlig

del af hverdagen.

Genskaber balancen

i leddene

Movizin er et naturmiddel udviklet

til dig, som ønsker at styrke

leddenes funktion og genskabe

balancen i leddene, så du kan

fortsætte med at leve et aktivt

og rørigt liv uden gener.

Problemer med leddene efter

50 års alderen er noget, mange

oplever, og det mærkes ofte

som ømme og stive led, der

langsomt begynder at give problemer

i hverdagen.

Planter der giver

leddene styrke

Movizins sammensætning er

helt unik. Den indeholder planten

ingefær i kombination med

boghvede, der tilsammen giver

et stærkt resultat, som virker

direkte i leddene.

Prøv Movizin i 45 dage for kun kr. 75,-

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk

Movizin kan bestilles på telefon 82 30 30 40

(hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00) eller på

www.wellvita.dk. Varen sendes sammen med

et girokort, så du først betaler, når du har modtaget

varen. Produktet sendes som maxibrev og bliver

derfor leveret direkte til din postkasse/brevsprække.

*Der tillægges kr. 39,00 i porto pr. forsendelse.

www.wellvita.dk

Ømme og

stive led

Movizin reducerer ømme og stive

led med sin specielle sammensætning

af planterne ingefær og

boghvede, der virker inde i selve

leddet.

Mærk selv

effekten

Vil du også prøve den gode

nyhed for dine led, har vi netop

nu et tilbud, hvor du kan

prøve Movizin til halv pris og

selv mærke den gode effekt i

dine led.

Movizin hjælper på ømme

og stive led, så du kan fortsætte

et aktivt liv og gøre

det, du har lyst til, uden at

være begrænset af leddenes

funktion.

PRØV

MOVIZIN

TIL HALV PRIS

75,-

47


En erhvervsuddannelse

betaler sig - mere end du tror

Bir meslek eğitimi almaya değer - hem de tahmin ettiğinizden daha çok

Waxbarashoxirfadeeddu way ka waxtar badan tahay sida aad u malaynayso

MURER 31.761,-

SOSU-ASSISTENT 27.881,-

SLAGTER 27.711,-

Tallene er månedsløn før skat og er hentet fra Danmarks statistik

TØMRER 31.881,-

GLARMESTER 29.069,-

VVS’ER 32.435,-

Læs mere om erhvervsuddannelserne på www.ug.dk

AUTOMEKANIKER 32.101,-

BAGER 28.864,-

SKRÆDDER 32.644,-

UMLOUD UNTD

More magazines by this user
Similar magazines