28.08.2020 Views

August 2020

• No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

HISTORISKE

KLIMAFORHANDLINGER FORUDE

Hele fem kerneområder er i spil, når der

i efteråret skal forhandles om klimapolitik:

nordsøolien, biodiversiteten,

landbruget, transportsektoren – og

endelig spørgsmålet om, hvem der

skal betale for den grønne omstilling

Sarah Glerup, Rød+Grøn

– Det bliver det vildeste klimaefterår nogensinde.

Så klart lyder det fra klimaordfører Mai Villadsen.

Selvom foråret også bød på krævende

forhandlinger, kan man ikke høre det af hendes

begejstrede taletempo.

– I Enhedslisten har vi i 25 år kæmpet imod

udvinding af olie fra Nordsøen, og til efteråret

har vi en reel chance for at sejre. Efteråret bliver

også første gang, vi skal have store forhandlinger

om biodiversitet med det udgangspunkt,

at mennesker skal give naturen plads.

Det bliver historisk, siger hun.

Samtidig kommer de sværeste kapitler af klimaforhandlingerne,

spår Mai Villadsen.

– Klimaloven har vi fået på plads. Med den

som ramme skal vi indgå de aftaler, der fører til

handling. I foråret gjaldt det energi og industri,

og nu når turen til landbrug og transport. Det

bliver lige så udfordrende, som det bliver afgørende.

Grøn og rød – ikke grøn og blå

Udfordringen består især i at enes om finansieringen

af den grønne omstilling. For Enhedslisten

er det her, det røde og det grønne mødes.

– Vi arbejder på at få indført en CO2-afgift,

der ikke får uligheden til at stige. Vi tør godt

bede de rigeste, der i årevis har fået skattelettelser,

om at betale mest til klimaet. Derfor vil

vi styrke den grønne check, så dem, der har

mindst, kompenseres for afgifterne. Det er den

socialt retfærdige vej, forklarer Mai Villadsen og

fortsætter:

– Over for dét står en højrefløj, inklusiv de

Radikale, som vil bruge pengene fra en CO2-afgift

på selskabsskattelettelser.

Her er der ifølge Enhedslistens klimaordfører

to grunde til at være på vagt: Dels bliver incitamentet

til grøn omstilling mindre, hvis CO2-afgiften

følges af en kæmpe skattegave. Dels vil

indtægterne fra CO2-afgiften falde i takt med,

at virksomhederne bliver grønnere.

– En skattelettelse er derimod permanent.

Så på et tidspunkt vil CO2-afgiften ikke længere

kunne finansiere skattelettelsen, og så

ryger pengene fra velfærden. Det, højrefløjen

og Radikale gør, er altså at luske blå skattepolitik

ind ad bagdøren, konstaterer Mai Villadsen.

Omstillingen vil koste job – og skabe nye

Enhedslisten afviser, at en CO2-afgift vil tvinge

arbejdspladser ud af landet.

– Den trussel har højrefløjen råbt i hovedet

på socialister i årevis, men der er mange andre

grunde til at drive virksomhed i Danmark end

lige afgifter. Derfor bekymrer det mig, at socialdemokraterne

køber højrefløjens logik, når

Mette Frederiksen går ud og freder Aalborg

Portland. Lige præcis Aalborg Portland, der har

et trecifret millionoverskud årligt, kan sagtens

bære en CO2-afgift.

Klimaloven har vi fået på plads.

Med den som ramme skal vi

indgå de aftaler, der fører til handling.

I foråret gjaldt det energi og industri,

og nu når turen til landbrug

og transport.

Mai Villadsen

Desuden kan vi indrette afgiften på en måde,

så sorte job erstattes af nye og grønne, mener

hun.

– I Enhedslisten foreslår vi, at en del af indtægterne

fra en CO2-afgift føres tilbage til

virksomhederne som tilskud til grøn omstilling.

Selvfølgelig er det utopisk at tænke sig en omstilling,

hvor slet ingen arbejdspladser lukker –

men vi kan sikre, at nye åbner i stedet.

Brug for pres udefra

Det er i det hele taget utopisk at tro, at vi kan

gøre og forbruge som hidtil, hvis vi skal nå klimamålene.

Derfor har Mai Villadsen en bøn til

Enhedslistens medlemmer.

– Vi har kort tid at løbe på, og der er et ønske

om brede politiske aftaler. Hvis vi skal tage

hensyn til f.eks. Liberal Alliances ønsker, kan

ambitionsniveauet blive for lavt. Derfor har vi

brug for de kræfter, der sikrede en stærk klimalov.

For skoleeleverne, Bedsteforældrenes Klimaaktion,

NOAH, Greenpeace, den grønne studenterbevægelse...

alle de borgere, der har

skrevet læserbreve, gået på gaden og krævet

handling. Uden jer var vi ilde stedt, og til efteråret

bliver I uundværlige!

RØD+GRØN AUGUST 2020 15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!