Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSPORT-,

KLIMA- OG KULTURPROBLEM

Cyklismen har svære kår i Danmark,

hvor flere og flere vælger bilen.

At få vendt vanen kræver et solidt

samarbejde mellem kommuner

og stat, der kan begynde med en

modig og ambitiøs transportaftale.

Det mener Cyklistforbundets direktør,

Klaus Bondam.

Signe Rosa Skelbæk, Rød+Grøn

Færre og færre danskere sætter sig op på jernhesten,

når de skal fra A til B. Især antallet af

børn og unge, der vælger cyklen, er kraftigt faldende.

Lige så sort ser det ud for antallet af alvorligt

tilskadekomne og dræbte cyklister i trafikken.

Der er derfor meget, der skal rettes op på, når

efterårets transportforhandlinger går i gang,

mener direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

– Når det er sagt, har vi for første gang i

mange år et positivt politisk udgangspunkt. Vi

har en regering, hvis støttepartier specifikt skrev

cyklisme ind i forståelsesaftalen. Efter min overbevisning

er det første gang, vi ser cyklisme

nævnt i et papir på så højt et politisk plan.

En del af en grøn løsning

Trods det positive afsæt, er vejen lang og bakket.

For cykelpolitik er sjældent toppolitisk anliggende,

og Cyklistforbundet oplever, at selvom

mange transportordførere har gode hensigter,

har de svært ved at nå toppen i deres eget parti

og få tænkt cyklismen ind i en holistisk, politisk

sammenhæng.

– Vi har en tendens til at tale transportpolitik

ud fra bilistens synspunkt. Se bare på, hvor ofte

broer og motorvejsforbindelser fylder i debatten.

Gudskelov fylder transportsektoren også i

klimadebatten, men vi skal tale mindre om

elektriske biler, for de skaber også trængsel og

inaktivitet, og mere om, at 50 procent af alle

bilture er under 10 kilometer, siger Klaus Bondam

og fortsætter:

– Der er en rolle for Enhedslisten i at få tænkt

sammenhængen i transporten ind: Der skal

skabes bedre muligheder for at have cyklen

med i den offentlige transport. Man skal kunne

parkere cyklen trygt ved stationer og stoppesteder.

Der skal være bedre information om,

hvilke rejsemuligheder, man har på sin strækning,

og hvordan man kan kombinere det med

cyklen. Men man får ikke flere til at cykle, hvis

ikke infrastrukturen er tryg og sikker.

Langsigtede politiske mål

Et cykelland skabes ikke på én dag, men ifølge

Klaus Bondam er han udstyret med en stor portion

tålmodighed. En tålmodighed, der nok bliver

svært nødvendig.

– For et land som Danmark bør det være et

faresignal, at mange børn og unge ikke cykler

længere. Det er et kulturtab, for vi har tidligere

været en sand cykelnation, siger han.

– Cyklisme er en vane, der skal indarbejdes

fra barnsben. Den kan være svær politisk, for

hvis man regulerer på bilforbruget, så rammer

man noget centralt for mange vælgere. Til gengæld

oplever vi, at både arbejdsgiverforeningerne

og fagbevægelsen kæmper med os,

blandt andet fordi forskning viser, at hvis du er

fysisk aktiv til og fra arbejde, så har du færre

sygedage. Samtidig er nedslidningen mindre

voldsom, hvis du har levet et aktivt liv, siger

Klaus Bondam.

Cyklistdirektørens politiske drømme

Øverst på ønskelisten står hverken medvind på

cykelstien eller afskaffelse af biler. Til gengæld

Foto: Cyklistforbundet/Søren Svendsen

For et land som Danmark bør

det være et faresignal, at mange

børn og unge ikke cykler længere.

Det er et kulturtab, for vi har tidligere

været en sand cykelnation.

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet

håber Klaus Bondam, at der ved de kommende

forhandlinger afsættes 2-2,5 milliarder kroner

til en 10-årig pulje, som kommunerne kan søge

til at forbedre vilkår for cyklister. Han håber

også, at de politiske partier vil se på forslag om

et særligt befordringsfrafrag for cyklister, tilskud

til køb af elcykler samt incitamentstrukturer,

der skal få flere børn op på cyklen.

– Hvis man i kommunerne skal prioritere mellem

nye vuggestuer og cykelstier, så kender jeg

ikke én lokalpolitiker, der vælger cykelstier.

Derfor har det været godt med statslige puljer,

som kommunerne kunne søge. Vi så også gerne,

at staten stillede krav til, at hvis der f.eks. bygges

en ny folkeskole, så skal det sikres, at børn

fra hele skoledistriktet kan cykle trygt og sikkert

dertil. Jeg kunne også ønske mig, at man

gav kommunerne friere rammer til at lave bilfrie

zoner, hastighedsnedsættelser og lignende.

Så tror jeg, vi er på vej mod et bedre cykelland,

afslutter han.

RØD+GRØN AUGUST 2020 21