You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rød+Grøns debat flyttede til nettet,

da årsmødet besluttede at halvere antallet

af udgivelser.

HVOR SKAL MEDLEMSDEBATTEN FOREGÅ?

Helge Bo Jensen og Karl Vogt-Nielsen

mødes til debat om debatten

– nu og i fremtiden.

Lole Møller, Rød+Grøn

Vi skal give de bedste muligheder for debat

mellem medlemmerne internt. I afdelinger, udvalg

og netværk, men også på tværs.

Sådan lyder indledningen i et af flere punkter

i en henvendelse til Enhedslistens lokalafdelinger,

der bærer overskriften ’Styrk partidemokratiet

i Enhedslisten’. Henvendelsen er formuleret

af Helge Bo Jensen og støttet af 100 andre

medlemmer.

– I årtier har alle medlemmer haft ret til få

trykt debatindlæg i medlemsbladet, understreger

Helge med henvisning til, at debatindlæg nu

er henvist til nettet.

Ændringen skyldes, at årsmødet har besluttet

at halvere antallet af Rød+Grøn-udgivelser.

– Vi skal have debat på nettet, men ikke kun

der. Jeg ser en levende politisk debat som et

væsentligt politisk redskab, der kan gøre folk

mere engagerede og løbende få politiske

uenigheder eller holdninger til den aktuelle politik

frem i lyset. Medlemmernes beskedne rettigheder

skal ikke bare forsvinde som en bivirkning,

fordi udgivelsesfrekvensen reduceres.

Hyppighed og aktualitet

Karl er helt enig i, at det er vigtigt at værne om

medlemmernes ret til at komme til orde i Enhedslistens

egne medier.

– Men jeg mener ikke, at debatindlæg i et

månedsblad nogensinde har levet op til eller

fremover vil leve op til reel debat. Og rammerne

er ikke blevet bedre nu, hvor Rød+Grøn

kun udkommer seks gange årligt. Der er tale

om en debat i slowmotion, hvor der går flere

måneder mellem at indlæg kan bringes og siden

kommenteres, påpeger han.

Men intentionen om at sikre et samlet sted,

hvor alle Enhedslistens medlemmer har en fælles

ramme om debat er vel god nok, spørger jeg

Karl.

– Helt bestemt, men der er behov for at speede

op for udvekslingen af synspunkter, mener han.

– Det er vigtigt at huske på, at ikke alle medlemmer

er på nettet. Et trykt blad er nødvendigt,

hvis vi skal nå ud til alle. Det fysiske blad

betyder stadig noget for mange, fremhæver

Helge.

Hvordan er debatlysten?

En optælling af debatindlæg i Rød+Grøn i både

blad og på hjemmesiden i 2019 viser, at kun 0,8

procent af medlemmerne har deltaget i debatten.

Måske er forestillingen om behovet for

skriftlig medlemsdebat større end medlemmernes

faktiske lyst til at bidrage, spørger jeg.

– Jeg er overbevist om, at der vil komme

mere gang i debatten, hvis medlemsbladet

omdannes til et elektronisk nyhedsbrev, foreslår

Karl med inspiration fra egen fagforening

(Ingeniøren).

Her udkommer der to nyhedsbreve i døgnet

med artikler, der ofte afføder 50 læserindlæg.

– Vi behøver ikke nødvendigvis at udsende et

sådant nyhedsbrev efter en fast plan, men efter

behov. Det vil kunne rumme bidrag, som vi kender

det fra bladet i dag, men også flere bidrag

fra HB, udvalg, arbejdsgrupper, kommuner, regioner

og lokalafdelinger, tænker Karl og uddyber:

– Og så kan det forsynes med links til pressemeddelelser

og indlæg i andre medier. Alt i alt

vil det give større bredde i indhold og aktualitet.

Især hvis det bygges op med indholdsfortegnelse,

så man kan klikke ind på indlæg, der

særligt interesserer en.

– Jeg kan sagtens se, at en sådan omlægning

vil give mulighed for at styrke informationsniveauet

og bidrage til politikudvikling og hurtigere

handling. Men det bliver næppe nogen billig

omgang, selv om udgifterne til tryk og forsendelse

spares. Et sådant regnestykke savnes.

Hyppigere udgivelser vil kræve flere ansatte til

at løse opgaven, påpeger Helge.

Samtalen fortsætter længe. Nu er det op til

den fortsatte debat!

RØD+GRØNS DEBAT I TAL

Der var 9.630 medlemmer af Enhedslisten

pr. 5.december 2019.

I det pågældende år har 0,8 procent haft

debatindlæg i blad/og eller hjemmeside.

I alt 79 indlæg, 57 fra mænd og 22 fra

kvinder. 72,2 procent af debattørerne er

således mænd, og 27,8 procent er kvinder.

RØD+GRØN AUGUST 2020 27