You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
RUNDT I Ø-LANDET

SUF’S LANDSMØDE 2020:

VÆR MED TIL AT DEFINERE

SUF’S FREMTID

Efter at være blevet udskudt et halvt

år er SUF’s stormøde til oktober

nu i horisonten, og der er lagt op

til forandringer.

Gustav Nielsen, ledelsesmedlem i SUF

SUF har været Enhedslistens samarbejdspartner

for ungdommen i 19 år, og der var måske

ting, vi var begyndt at tage for givet – eller

ting, vi underprioriterede. En stribe nye som

gamle medlemmer stillede efter et begivenhedsløst

stormøde i 2019 op til ledelsen med

planer om forandring. Ting skete dengang i

november, og ting sker nu. Stiftelsen af RGU

har ikke standset visionen om en bredt favnende

venstrefløj, som kan rumme både revolutionen

og reformen.

Grundlaget for fornyelsen har været et håb

om gennemsigtighed og åben debat, hvad også

til tider har været svært. Ledelsens referater har

ramt omegnen af 50 sider efter et ledelsesmøde,

og det er nok for meget – men der har også været

en ganske stærk ekstern kritik af et meget

ærligt referat fra vores krisemøde i kølvandet på

grundlæggelsen af Rød-Grøn Ungdom.

Der skal træffes historiske beslutninger, når SUF holder stormøde den 15.-18. oktober.

Debat om nyt grundlag og navn

Et øget fokus på de sociale medier og en omlagt

strategi har ført til, at SUF ofte har succes og har

slået titaner som DSU og VU på sociale medier.

SUF har ofte været det mest engagerende ungdomsparti

på Facebook – vel at mærke uden at

bruge en eneste krone på opreklamering. En

ledelsesstil med mere fokus på individuelt

ansvar har også styrket kommunikationen og

forbedret arbejdet med kampagner og

samarbejdet med andre organisationer i det

danske politiske landskab.

Grundlæggende forandringer kan dog kun

ske gennem vores stormøder. Det første af

disse forslag var om et nyt politisk grundlag for

organisationen og et navneskifte – hvor Rød-

Grøn Ungdom i november var favoritten hos ledelsen.

Omstændighederne kræver imidlertid

en gentænkning – og i tiden efter er der også

kommet flere forslag til både minimumsprogrammer

og et nyt navn, bl.a. "Rebel“ og "Enhedslistens

Ungdom” (ØU). Gennem hele processen

har vi debatteret med medlemmerne

om vores organisations fremtid – senest på organisationens

hyttefestival i år, hvor grundlaget

for den debat, vi skal have om samarbejdet

med RGU, blev udformet.

Et afgørende stormøde

Ledelsens forslag om en "daglig ledelse“ er måske

det mest vidtgående og udspringer af tidligere

eksperimenter med forøget personligt ansvar.

Forslaget opløser koordinationsgruppen –

som er et udvalg nedsat af ledelsen, der mødes

ugentligt og tager mindre vidtgående beslutninger

– og erstatter denne med en "stærk“ daglig

ledelse på tre personer, som vælges på et stormøde.

Derefter følger der også et forslag om

kun at afholde et stormøde årligt i stedet for to.

Ekstraordinært er ledelsens forslag sendt ud

tre måneder før stormødet. Det har givet mulighed

for øget debat. Om en måneds tid er der

frist for almene medlemmers forslag. Ligeledes

begynder stormødet allerede torsdag og har

derfor en dag ekstra til debatter om de grundlæggende

elementer af organisationen og

bedre tid til pauser, workshops, koncerter og

hyggelige indslag.

"Det bliver et møde med mange afgørende

øjeblikke – derfor opfordrer vi I ledelsen til, at

debatterne tages åbent og ærligt og med plads

til vores uenigheder, så vi sammen kan gå fra

landsmødet med fornyet styrke”, som der står i

det første kompendium.

Vi håber, at alle unge i Enhedslisten, som ikke

har følt, at de passede i SUF, vil gribe chancen til

at være med til at bestemme, hvor organisationens

fremtid skal ligge, og stille forslag til og

deltage på SUF’s stormøde.

Alle medlemmer af Enhedslisten under 30 år

kan gratis blive medlem af SUF. Stormødet er

den 15.-18. oktober på Tarup Skole i Odense.

Medlemstal

Enhedslisten havde den

24. august 9.532 medlemmer.

Foto: Gustav Nielsen

30 RØD+GRØN AUGUST 2020