Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
»Vi skal bevise, at sidste års

forbedringer af velfærden ikke var

en engangsforestilling, men at

regeringen og andre partier

i det nye flertal stadig er villige til

at levere på løfterne om reelle

forbedringer, der kan mærkes.«

Pernille Skipper

– Vi skal bevise, at sidste års forbedringer af

velfærden ikke var en engangsforestilling, men

at regeringen og andre partier i det nye flertal

stadig er villige til at levere på løfterne om reelle

forbedringer, der kan mærkes, påpegede

Enhedslistens politiske ordfører.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en

anden vigtig kamp, der står for døren.

– I Enhedslisten kæmper vi hårdt for at få

stoppet den planlagte stigning i pensionsalderen,

så vi reelt hjælper de mange mennesker,

der arbejder i nedslidende job, og som også har

fortjent en alderdom med fysisk og psykisk

overskud, sagde Pernille Skipper.

Sidst men ikke mindst bliver efterårets forhandlinger

om en grøn skattereform og klimahandlingsplaner

afgørende.

– Vi skal levere på et af de klareste mandater,

vi fik af befolkningen til valget: Danmark skal

gå forrest i den grønne omstilling. Indtil videre

er det gået for langsomt, så vi skal pinedød

have reelle og store reduktioner på plads, understregede

Pernille Skipper.

DET ER NU, VI SKAL KÆMPE

FOR BEDRE DAGPENGE

Ledigheden stiger, dagpengenes værdi

falder, men regeringen afviser forbedringer.

Det er nu, der skal kæmpes for

genopretning af dagpengesystemet.

Finn Sørensen, Rød+Grøn

DRASTISK FALD

I DAGPENGENES VÆRDI

Fagbevægelsens Hovedorganisation

har beregnet, at dagpengenes værdi for

FH’s medlemmer (bruttokompensationsgraden)

er faldet fra 57 procent i midten

af halvfemserne til 48 procent i dag.

På grund af skattereformen 2012 vil

værdien falde til 45 procent i 2023.

36 procent af lønmodtagerne frygter for deres

økonomi, hvis de mister jobbet og ryger på

dagpenge. Det viser en undersøgelse, som er

omtalt i A4 Medier i august.

Det er ikke så underligt, at utrygheden breder

sig i en situation, hvor der på få måneder er

kommet 42.000 flere ledige, og hvor de fleste

økonomer forventer at tallet stiger i løbet af efteråret,

når hjælpepakkerne udløber og opsigelsesvarslerne

begynder at virke.

Men utrygheden blandt lønmodtagerne er

ikke af ny dato. Den er vokset gennem flere år,

på trods af økonomisk opsving. Det skyldes

uden tvivl den voldsomme udhuling af dagpengesystemet,

som er sket siden VK-partiernes

dagpengereform i 2011, som blev gennemført

af RSSF-regeringen. Dagpengeperioden er

blevet halveret og arbejdskravet til genoptjening

af dagpengeret er blevet fordoblet fra et

halvt til et helt år, for at nævne noget af det

værste.

Samtidig er dagpengenes værdi systematisk

blevet forringet, så en almindelig lønmodtager

typisk mister ca. halvdelen af indtægten, hvis

hun ryger på dagpenge. Det bliver kun værre i

de kommende år, hvor RSSF-regeringens forringede

regulering af overførselsindkomster slår

igennem.

Fagbevægelsen skal mobilisere

Den ringe dagpengedækning er et stort problem

for den enkelte og et stort problem for vores

fælles styrke over for arbejdsgiverne. Derfor

står kravet om bedre dagpengedækning også

højt på fagbevægelsens liste. 3F formand Per

Christensen truer med at ”råbe meget højt”,

hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes

værdi ved efterårets finanslovsforhandlinger.

Indtil videre preller det af på beskæftigelsesminister

Peter Hummelgaard. Men så let slipper

han ikke, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører

Jette Gottlieb:

– Det er hele dagpengesystemet som et solidarisk

sikkerhedsnet, der står på spil. Det vil vi

forfølge i Folketinget, stol på det. Men der er

altså brug for, at toppen i fagbevægelsen gør

andet og mere end at ”råbe”. Der er brug for en

synlig mobilisering blandt medlemmerne, hvis

det skal gøre indtryk på regeringen, understreger

Jette Gottlieb.

3F formand Per Christensen truer med at ”råbe meget højt”, hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes

værdi.

Foto: iStock

RØD+GRØN AUGUST 2020 5