August 2020

AKTUEL POLITIK
MEGET MERE USA I ARKTIS? NEJ TAK
USA’s udenrigsminister har været på
besøg i Danmark for at pleje alliancen
med Danmark og den vigtige adgang
til Grønland, Færøerne og Arktis.
I baggrunden lurer USA’s ønsker om
meget mere militær aktivitet i og
omkring Arktis.
Christian Juhl, Arktis-ordfører
Efter præsident Trumps mislykkede forsøg på at
købe Grønland arbejder USA videre for at holde
Kina og Rusland væk fra Arktis. I det hele taget
er Nordpolen kommet i centrum i international
politik. Herhjemme lægger statsministeren op
til en ny Arktis-strategi. Det er en god ide.
Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende
strategi er forældet.
Lige nu er især russerne til stede i Arktis –
med isbrydere, militær og store skibstransporter.
Men også USA og Kina har i den grad blikket
rettet mod sikkerhedspolitiske, økonomiske og
geopolitiske interesser i området.
For Enhedslisten er det afgørende, at vi fastholder
et mål om militær lavspænding i Arktis.
En vigtig indsats vil være at gøre Arktis atomvåbenfrit.
Afmilitarisering og et atomvåbenfrit
Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet,
i det internationale arbejde.
Det danske forsvar har i dag en lang række
opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger,
suverænitetshævdelsen og overvågning
af området. Det er afgørende, at Danmark
ikke bidrager til øget militarisering og oprustning
i Arktis, uanset hvor gerne USA ønsker
det.
Nyt forskningsskib
I stedet bør Danmark bl.a. aktivt deltage i
forskning om arktiske temaer. Hvordan sikrer vi
f.eks. befolkningerne bæredygtige levemuligheder
og et optimalt hensyn til naturen, ikke
mindst i havene?
Desuden mangler vi viden om, hvordan vi
sikrer en forsvarlig transport i det miljøfølsomme
område. I den sammenhæng er det vigtigt,
at vi bygger et nyt forskningsskib, der kan
afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at
være meget ambitiøs, når skibet skal bygges –
og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet
i tæt samarbejde med de øvrige nordiske
lande?
Der skal afsættes flere midler til fælles
grundforskning, da grundforskning er meget
vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske
egne. En større del af forskningen bør flyttes til
Grønland.
Sikkerhed til søs
Det er også vigtigt med fokus på søredning.
Med stadig flere og større krydstogtskibe i det
isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis
der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene
stå for søredningen. Derfor må der laves internationale
aftaler om samarbejde om søredning.
Skiftende danske regeringer har svigtet leveringen
af nye søkort til Grønland. Projektet er
udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere
at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg
end at overholde aftalen om at levere nye og
mere præcise søkort. Vore få eksperter ville ikke
flytte med fra København til Aalborg. Det har
sat arbejdet i stå.
Store udfordringer forude
Menneskene og naturen er de to første prioriteter,
når vi skal lave aktiviteter i Arktis.
Der er behov for skrappe og bindende internationale
aftaler om udvinding af råstoffer
i de blotlagte land- og havområder, når
isen smelter. Der bør laves et internationalt
forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige
råstoffer i Arktis, helt i overensstemmelse
med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige
konsekvenser for naturen, hvis der
sker et udslip i det arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen
vil være stort set
umulig.
Fremtiden i Arktis kræver en systematisk indsats.
Vi har – sammen med Grønland og Færøerne
– meget store udfordringer i de kommende
år.
8 RØD+GRØN AUGUST 2020