Hjernevask - spilleregler læseprøve
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jens Schwartz
Hjernevask
Spilleregler
Klasseaktiviteter og spil
med talkortene
Andre aktiviteter med
opgavekortene
Facitliste
Forlaget
Pind og Bjerre
Jens Schwartz
Hjernevask spilleregler
1. udgave, 2020
ISBN 978-87-92435-68-2
© Jens Schwartz og Forlaget Pind og Bjerre 2020
Matematisk konsulent: Pernille Pind
Redaktør: Erik Bjerre
Tryk: Kolind Bogtrykkeri
Forlaget Pind og Bjerre
Grenåvej 664 C
8541 Skødstrup
Tlf. 21 41 56 97
www.pindogbjerre.dk
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på
institutioner eller virksomheder, der har indgået
aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden
for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Jens Schwartz
Hjernevask
Spilleregler
Klasseaktiviteter og spil
med talkortene
Andre aktiviteter med
opgavekortene
Facitliste
Spilleregler
Hjernevask er et kortspil, hvor det enkelte kort lægger op til aktiv tænkning, refleksion
og diskussion. Idéen med spillet er, at spillerne får trænet matematik, samtidig med, at
de har en god oplevelse.
Det er i spillets ånd, at spillerne diskuterer svarene og gerne selv finder frem til,
hvad de synes, der er det rigtige svar. Alle spillerne vurderer dermed, om et svar er tæt
nok på til at kunne give point. Alt efter niveau kan “tæt nok” varieres. I de tilfælde,
hvor der kun er ét rigtigt svar, findes det i facitlisten.
Indhold
240 kognitive/faglige opgavekort opdelt i:
• Hukommelse, sprog, strategi og forestilling
• Tal, regning, mål og form
6 · 15 talkort med en værdi mellem
0 og 1,5 i følgende repræsentationer:
• Decimaltal
• Brøker
• Procent
• Cirkeldiagram
• Rektangulært diagram
• Tallinje
0,33
0,33 0,33
0,33
1
3
0,33
regning
A
1
1
3
1
3
A
sprog 1
Udregn
En tidlig vintermorgen viser
temperaturen −4 grader.
Senere på dagen viser
temperaturen 11 grader.
Hvor meget er temperaturen
steget?
40
1
3
Polygonark og talark
1
3
Facitliste
5
Antal deltagere
Man kan fint træne opgaverne alene, men for at kunne spille skal man minimum være
to. Man kan spille, så mange man har lyst, men to-fem er at foretrække i forhold til
flowet i spillet.
Spillet
Opgavekortene
sorteres efter
deres kognitive
områder. Alle
kort med lysegrå
(hukommelse)
skal ligge sammen,
alle kort med
blå (sprog) skal ligge sammen, alle kort med grøn (strategi) skal ligge sammen, og alle
kort med rød (forestilling) skal ligge sammen. Bemærk, at de fire andre farver (orange,
grå, lyserød og lilla) vil være at finde i alle fire bunker.
De fire bunker med opgavekort og bunken med talkort lægges på bordet med bagsiden
opad.
Spiller 1 vælger et kort fra en af de fire bunker med opgavekort. Talkortene skal
kun bruges, når opgaven kræver det.
Hvis spiller 1 svarer rigtigt på opgaven, må opgavekortet beholdes. Hvis spiller 1
svarer forkert eller melder pas, får de andre spillere muligheden for at svare rigtigt
efter tur, uret rundt. Det er derfor en god idé, hvis spilleren læser opgaven højt, så de
andre spillere kan gå i gang med opgaven samtidig, evt. skrive deres svar ned på et
stykke papir. Den, der svarer rigtigt på spiller 1’s opgave, må beholde opgavekortet
eller bytte det med et valgfrit af spiller 1’s opgavekort. Hvis spiller 1 endnu ikke har
nogen opgavekort, så er eneste mulighed at beholde opgavekortet.
Når der er svaret på spiller 1’s opgave, går turen med uret rundt til næste spiller.
Sådan fortsættes spillet, indtil en spiller har opnået det antal point, man inden spillets
start har aftalt, at vinderen skal have. Første gang spiller I til 36 point.
form
K
3
K
hukommelse 3
regning
A
1
A
sprog 1
V
4
tal
V
strategi 4
D
2
mål
D
forestilling 2
6
Point
På bagsiden af opgavekortene står et tal og et bogstav. Tallet viser, hvor mange point
kortet giver. Bogstaverne kan sættes sammen til ord. Man får ekstra point, alt efter
hvor langt et ord man kan danne med sine bogstaver. Man får altså både point for
kortet i sig selv og kan samle ekstra point ved at danne ord.
Ord giver følgende ekstra point:
1 bogstav = 1 ekstra point
2 bogstaver = 2 ekstra point
3 bogstaver = 3 ekstra point
4 bogstaver = 5 ekstra point
5 bogstaver = 8 ekstra point
6 bogstaver = 13 ekstra point
7 eller flere bogstaver = 21 ekstra point
Du skal bruge
• Papir og blyant
• Centicubes
• Eventuelt lineal og passer
• Eventuelt lommeregner
• Eventuelt mulighed for at søge efter oplysninger på nettet
Tips, tricks og andre idéer
Et formål med spillet er at finde frem til, hvad der skal til, før en spiller kan svare på
et spørgsmål. Derfor handler det om at tilbyde hjælpemidler i det omfang, der er
brug for det. For eksempel forsøger alle spillerne først at svare på en opgave ved kun
at bruge hovedet. Hvis det ikke lykkes, begynder en ny runde, men nu hvor papir og
blyant er tilladt. Lykkes det stadig ikke, begynder en ny runde, hvor lommeregneren
må bruges. Og så videre.
Spillet har to dimensioner: kognitive og faglige. Spillet kan også spilles ud fra de
faglige områder. Den eneste forskel er, at opgavekortene inddeles efter faglige frem for
kognitive områder.
7
Bestemte ord. Man kan før et spil aftale, at man skal forsøge at lave ord, der har
med matematik at gøre. Denne frie formulering medfører mange gode snakke.
Man kan gøre et flertal af opgaverne betydeligt sværere ved at aftale, at alle opgaverne
skal regnes i hovedet.
Differentier gerne mellem spillerne, så en skal regne i hovedet, den anden må
benytte nogle hjælpemidler, den tredje må benytte lidt flere hjælpemidler, og så videre.
Man kan tilbyde ekstra point til en spiller, som formår at forklare processen fra
opgave til svar.
Hvis det ikke fungerer for en spiller at stave ord, så lad spilleren bygge to- eller
tre-dimensionelle figurer ud fra vundne kort. Eller lad et vundet kort give en streg, og
spilleren skal så tegne figurer på et papir.
Alternativt kan ekstra point sløjfes for alle spillere.
8
Klasseaktiviteter med talkortene
Tallinje
Lav en tallinje på gulvet, hvor der er god afstand mellem nul og et, og giv alle eleverne
et talkort. Bed eleverne om at placere deres kort på tallinjen – gerne flere elever ad
gangen, så det bliver lidt mere trygt.
Det er en god idé at starte med kun en eller to forskellige repræsentationer,
eksempel vis decimaltal og/eller procent, og så gradvist øge antallet af repræsentationer,
efterhånden som tilvænningen stiger.
Variation
Man kan også lave en åben tallinje og lade eleverne diskutere placeringen af kortene.
Regnehistorier
Eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Talkortene ligger på katederet med forsiden
opad. Hver gruppe/elev har noget at skrive på og med. Hver gruppe/elev henter
et valgfrit kort og skriver en regnehistorie, hvor kortets tal indgår. Når kortet er brugt,
byttes det med et nyt kort fra katederet. Efter passende tid læses regnehistorierne højt
i klassen.
Variation
Man kan også afvikle aktiviteten mundtligt, ved at eleverne sidder i mindre grupper,
og hver gruppe har en bunke af talkort. Den første elev trækker et kort og begynder
på en historie, hvor tallet inkorporeres. Den næste trækker et nyt kort og fortsætter
historien og så fremdeles.
9
Bingo
Opdel talkortene i de seks repræsentationsformer. Bland hver af de seks bunker kort,
og læg dem på katederet. Lad op til 10 elever hver trække et kort fra hver bunke.
Eleverne skal lægge kortene på deres bord med forsiden opad. De resterende talkort
blandes grundigt. Læreren trækker et kort ad gangen og siger det højt. De elever, der
har et kort af samme værdi, vender deres kort, så det nu har bagsiden opad. Den eller
de elever der først får vendt alle kort, har fået bingo og dermed vundet spillet. Man
kan nemt komme ud for, at nogle elever har flere kort med samme værdi og dermed
må vende flere kort ad gangen. Man kan også komme ud for, at ingen af eleverne får
bingo.
Variationer
Man kan opdele eleverne i mindre grupper og lade dem spille selv. I så fald kan man
opdele talkortene på forhånd, både efter repræsentationsform og efter værdi, og sammensætte
bunker, der passer med antal grupper. Det foregår på cirka samme måde,
eleverne trækker nogle kort, som de har liggende foran sig. Resten blandes grundigt
og lægges i en bunke midt på bordet med bagsiden opad. På skift trækker eleverne et
kort og viser det til resten af gruppen.
Hvis man spiller i mindre grupper, kan man undlade at sige værdien af det kort,
man vender, højt, det giver ekstra udfordringer.
Mindst til størst
Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får en bunke blandede kort med forskellige
repræsentationer, som de skal sortere fra mindst til størst.
Variation
Efter inddelingen kan hver gruppe omskrive til en fælles værdi, eksempelvis procent.
10