Messy Church Startkasse - Indtoget i Jerusalem (samling 9)
MC-startkassen er en værktøjskasse med alt hvad du skal bruge for at opstarte Messy Church i din kirke. Og så har vi snydt lidt, og gjort det virkelig nemt for dig at arrangere. Her kan du se en af de 20 samlinger, der er i Startkassen - foruden en hel masse ekstra online (PowerPoint, reklame, illustrationer, sange, video, etc.)
MC-startkassen er en værktøjskasse med alt hvad du skal bruge for at opstarte Messy Church i din kirke. Og så har vi snydt lidt, og gjort det virkelig nemt for dig at arrangere. Her kan du se en af de 20 samlinger, der er i Startkassen - foruden en hel masse ekstra online (PowerPoint, reklame, illustrationer, sange, video, etc.)
- TAGS
- dfs
- messy-church
- messy
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Denne samling er en del af MC-Startkassen, som er købt
på messychurch.dk til brug i den lokale Messy Church
INDTOGET I
JERUSALEM
En kongelig modtagelse
St09
* tema * tema * tema * tema * tema * tema * tema *
Tema
En kongelig modtagelse
Her er en samling med forslag til aktiviteter, måder
at formidle teksten på og forslag til menuen. Messy
Church er en kreativ og involverende gudstjenesteform,
som aldrig bliver færdigbygget, men hele tiden
bygges og formes af deltagernes forskellige evner og
ressourcer i en rodet stil…. og jeres Messy Church er
helt sikkert unik, og derfor vil det være naturligt, om I
vælger og vrager her i vores forslag, men måske også
selv kommer på nye ideer påvirket af de deltagere, som
er hos jer. Vi er meget modtagelig for nye ideer at dele
ud af og gerne med illustrerende billeder også.
Skriftsted
Matt 21, 1-10
Messy sundhedstjek – til MC-teamet
I denne samling er der fokus på, at Jesus kommer
til folket. Jesus viser sin kærlighed ved at komme til
mennesker – til dig. Han har taget initiativet, og du har
mulighed for at tage imod ham. Hvordan tager I imod
Jesus? Hvad betyder det for jeres Messy Church, at det
er Jesus, som tager det første initiativ?
Messy team tema
Jesu indtog i Jerusalem er temaet. Folket har glædet
sig til at hylde Jesus som deres konge. Ikke en hvilken
som helst konge, men kong Davids efterkommer. Den
største af bibelens konger. De tror på, at profetien fra
salme 118 er ved at gå i opfyldelse. En salme, som de
har sunget til hver løvhyttefest. En salme, der befrier
dem fra al hån og spot i denne verden. Derfor råber de
til Jesus: “Hosianna Hosianna Davids søn”. Hosianna
betyder ‘Herre, frels dog’. Jesus blev dog senere en
anderledes konge end folket havde forventet.
I denne samling har vi mest fokus på, at Jesus kommer
til os, og at det var en del af en profeti, der gik i
opfyldelse. Vi har ikke så meget fokus på resten af det,
som sker i påsken i denne samling. Vi kan foreslå, at I
knytter et par ord til om de kommende påskedage i den
hilsen, som I sender med hjem i hjemmet.
Velkommen til en kongelige begivenhed – der skal være
fest i dag! I kan evt. lægge en rød løber ud, som folk ankommer
på – den kan genbruges under Bibelfortælling.
I denne samling vil vi stille et spørgsmål, som vi kan
have med os rundt ved aktiviteterne: “Så… hvordan var/
er Jesus egentlig?” og igen under Bibelhistorie. Præsenter
spørgsmålet sammen med præsentation af tema og
aktiviteter
Hvordan hjælper dette emne mennesker til at
vokse i Kristus?
I Bibelteksten til denne samling møder vi Jesus, som
ydmyger sig og vælger at ride på et æsel. Og Jesus ved
nøjagtig, hvor æslet står. Det er den samme Jesus, som
lever i dag. Han ved, hvor hver en ting er!
Disciplene skulle finde æslet og hjælp til, når Jesus
skulle møde folket. Folket fik mulighed for at hylde
Jesus. I Messy Church kan vi også give folk mulighed for
at hylde Jesus.
Andre materialer
• DFS har også udgivet materiale målrettet ledere i
børne- og juniorarbejdet. Her kan også hentes god
hjælp til denne tekst. Denne bibeltekst er beskrevet i
MiniFRØ nr. 1-2, BørneFRØ nr. 3, JuniorFRØ nr. 2, som
kan bestilles på leder.soendagsskoler.dk og KirkeFRØ
nr. 1 og 2, som kan bestilles på kirkefroe.soendagsskoler.dk
• legekasse.dk er en hjemmeside med mange forslag til
løb, lege, kreative ting osv. Måske her er noget, som I
kan bruge i jeres Messy Church.
• Jesusnet.dk har mange artikler og svar om emnet
“Palmesøndag”, både som I kan blive kloge af inden
samlingen, og som I kan henvise til i forbindelse med
samlingen.
Denne samling er købt på messychurch.dk
med ret til at bruge i det lokale MC-team.
Samlingen er fra MC-Startkassen udgivet af
DFS i revideret udgave 2021.
Messy Church kommer oprindelig fra BRF
messychurch.org.uk
TEMA
En kongelig modtagelse
DroP-In * DroP-In * DroP-In * DroP-In * DroP-In * DroP-In
Rodet og rummelig!
Drop in er typisk 20-30 minutter, hvor folk kommer
efterhånden, som de er klar til det. Her er Messy Church
i gang og alle, som står for praktiske ting til denne
samling, er helt færdig med forberedelserne og klar
til at møde den enkelte og være deltagende i punktet
“Drop in”.
Velkomst
Velkommen til Messy Church. Med ord, handling og
glæde skal den enkelte mødes og bydes velkommen
måske helt ude i døren. Nogle personer har som særlig
opgave at sørge for, at folk bliver set og budt ind, og at
ingen ufrivilligt bliver overladt til sig selv.
Aktiviteter i drop in
Her er der et simpelt kaffebord, som man kan forsyne
sig ved. Mad og gæstfrihed hænger uløseligt sammen
i Danmark, og så giver det også den enkelte noget at
bruge hænderne til.
Der er også et bord med labels og tuscher, så den
enkelte kan lave sig et navneskilt og sætte på sin trøje
– sådan en har alle andre også på!
Hav nogle ting klar, som folk kan beskæftige sig med
under drop in. Det kan være dagens avis, lego, strikketøj
(som I måske også skal bruge ved aktiviteten “Strik og
snak” senere i dag), små korte spil og andre ting. Noget,
som man kan ty til men også forlade igen. Måske også
noget musik live eller på
CD – gerne for alle aldre!
Fordelen ved let kaffebord
og små aktiviteter er, at folk kan gå rundt og
møde hinanden, som den enkelte nu lige kan overskue
det.
En ide kunne være at have et stykke papir til hver
person med dagens tema, programmet, aktiviteter og
datoer til fremover – se punktet “Uddelingsark” her i
samlingen.
Selv om drop in måske er ens hos jer fra gang til gang
så byd alligevel ind til kaffebordet, læsebordet og alt
det andet hver eneste gang. Nogle folk er med for
første gang og nogle har “altid” været med, så I kan
passende sætte folk til at hjælpe hinanden rundt.
Om punktet “Drop in” vil vi løbende lægge mere ind på
www.messychurch.dk. Find det med jeres login.
Materialer
• Kaffe, the, saft, småkager
• Læsestof, dagens avis
• Til navneskilte: labels, tuscher
• Udsmykning og banner (se banner på messychurch.dk)
• Evt. uddelingsark
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Æsel
1
Sådan gør du
• Kortene blandes og fordeles mellem deltagerne. Hver
deltager anbringer sine kort i en bunke foran sig med
bagsiden opad. Den yngste deltager starter, og der
fortsættes i urets retning.
• Deltagerne vender på skift det øverste kort i deres
bunke og anbringer det foran deres bunke med billedsiden
opad.
• Hvis en deltager vender et kort, der i opad- eller
nedstigende rækkefølge passer på et kort, vendt af
en anden deltager, anbringes kortet ovenpå dette
kort. Dvs. at man både kan lægge kort nummer 6 og
kort nummer 8 oven på kort nummer 7. Herefter får
deltageren ret til at anbringe endnu et kort, enten
et kort fra sin bunke af allerede vendte kort, eller et
kort, der endnu ikke er vendt. Således fortsættes,
indtil deltageren vender et kort, der ikke passer noget
sted. Turen går så videre til næste deltager.
• Når en spiller vender kort nummer 1, lægges dette
kort midt på bordet med billedsiden opad. Ovenpå
dette kort, skal deltagerne anbringe kort i opadstigende
rækkefølge efterhånden som de vendes, dvs.
ovenpå kort nummer 1 lægges kort nummer 2, oven
på kort nummer 2 lægges kort nummer 3 osv. men
ellers gælder de samme regler som nævnt ovenfor.
• Kort, der passer på midterbunken, skal placeres på
midterbunken og må ikke placeres andre steder. Hvis
et kort ikke passer på midterbunken, men kan passe
på flere af de andre deltageres bunker, skal kortet
anbringes hos den deltager, der sidder nærmest på
ens venstre side.
• Hvis en deltager overser en mulighed for at komme
af med et kort, får deltageren æselkortet og kaldes
“æsel”. Desuden får deltageren et kort fra hver af
de andre deltageres bunker med ikke-vendte kort.
Næste gang en anden deltager overser en mulighed
for at lægge et kort, går æselkortet videre til denne
deltager.
• Når en deltager har vendt alle sine kort, og turen
kommer denne deltager igen, vender deltageren sin
bunke med bagsiden opad og begynder forfra med at
vende kortene.
• Den deltager, der først kommer af med alle sine kort,
har vundet. Hvis deltageren har æselkortet, er det
dog den deltager, der bliver næsthurtigst færdig som
vinder æselspillet.
Materialer
• Et spil æselkort
Særligt at være opmærksom på her
• Man kan forkorte spillet ved at opstarte midterbunkerne
med kort fra 1-10 og så kun fordele resten
af kortene blandt deltagerne – så kan I også nå at
komme rundt til andre aktiviteter.
• Man kan også skifte spillerne ud løbende – så en ny
spiller overtager bunken efter en tidligere spiller.
Tal om
• I fortællingen i dag hører vi om, at Jesus bliver set
som en konge. En konge, der kommer ridende på et
æsel.
• Overvej, hvad det fortæller om kongen Jesus, at han
vælger et æsel af alle dyr!
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Find æslerne
2
Sådan gør du
• Før Messy Church
◦ Print 50-100 æsler på karton.
◦ Klip dem ud – det behøver ikke være fint.
◦ Giv dem numre 1-50 (-100).
◦ Gem dem i lokalet/ lokalerne.
• Til Messy Church
◦ Deltagerne skal finde æslerne og løbende lægge
dem i rækkefølge.
Materialer
• Skabelon af æslet (skabelon findes på næste side)
Tal om
• at Jesus står udenfor byen og fortæller disciplene
nøjagtigt, hvor æslerne er, og hvad der vil ske, når de
tager dem! Overvej, hvad det fortæller om kongen Jesus,
at han vælger et æsel og ved, hvor det står! Hvad
mon Jesus ellers ved?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Find æslerne
Skabelon
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Gør dig festklar med
hjemmelavet smykker
3
Sådan gør du
• Mål elastiksnor rundt om dit håndled og klip stykket
af, så du har til dit armbånd. OBS: Husk at frigøre en
smule mere plads, så der er plads til perlerne.
• I enden af snoren, sætter du et stykke tape, så perlerne,
du om lidt sætter på snoren, bliver på snoren.
• Herefter designer du dit armbånd, ligesom det passer
dig, og som du synes er flot.
• Slutteligt binder du de to ender af snoren sammen –
og vupti: Du er festklar!
Materialer
• Elastikbånd
• Sakse
• Perler i forskellige farver og størrelser
• Små tallerkener eller lignende til at hælde perlerne
ud på
• Tape
• Evt. andre små vedhæng
• Evt. nåle
Særligt at være opmærksom på her
• At hullerne på perlerne er store nok til elastiksnoren
og måske også til både nål og elastiksnor.
• Hvis perlerne er for små, så kan denne aktivitet tage
uhensigtsmæssig lang tid!
Tal om
• I Jerusalem havde de gjort sig klar til fest. De glædede
sig til at se deres nye konge. Egentlig skal vi bare
komme til Jesus, som vi er. Messy Church har et logo,
hvori der står “Kom, som du er”. Føler du nogle gange,
at du skal være en anden for at komme til Jesus?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Bordpynt
4
Sådan gør du
• I kan vælge i fællesskab at pynte op til måltidet eller
lave hver sin dekoration, som I bagefter får med
hjem.
• Evt. sæt små glas med fyrfadslys indimellem eller i de
enkelte dekorationer.
• Og så er det bare om at bruge fantasien.
Materialer
• Ting fra naturen: grene, frugter, blade, blomster, sten
etc.
• Evt. ler til at sætte tingene fast i
• Tallerkner, til at sætte leret på
• Små glas
• Fyrfadslys – stearin eller elektriske
• Tændstikker eller lighter
Tal om
• Jesus kommer ind til byen, og der er fest. Israelitterne
er kommet ud på gaden for at feste og fejre
kongen.
• Sker der noget specielt med Messy Church, når vi
pynter op?
• Hvordan mærker du stemningen inde i dig, når der
holdes fest?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Kulisse af optoget i mad
5
Sådan gør du
• Før Messy Church
◦ Farv ris eller kokos grønt ved at blande det med
grønt madfarve.
• Til Messy Church
◦ Deltagerne får et fad – for eksempel bakker fra
kød.
◦ Grøn ris som bunddække
◦ Guldkorn som vej.
◦ Æslet af skumfidus – stor til krop og lille til hoved
– sat sammen med tandstik. Og tandstikker som
ben.
◦ Folket kan laves af vingummibamser.
◦ Jesus ud af skumfidus eller en pølse.
Materialer
• Fade
• Ris
• Grøn frugtfarve
• Guldkorn
• Skumfiduser
• Tandstikker
• Vingummibamser
• Pølser
• Knive
• Skærebræt
Særligt at være opmærksom på her
• I denne aktivitet er det kun vores fantasi, der sætter
grænsen! Det er altså muligt at lave kulissen på en
anden måde, end vi foreslår.
Tal om
• at vi måske ikke ved, hvordan Jesus havde det, da folket
hyldede ham. Måske der er en person, du gerne
vil hylde. Hvad forbinder du med ordet “hylde”?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Kongekroner
6
Sådan gør du
• Tegn en krone på karton, så den passer til dig.
• Klip den ud.
• Nu kan du male den, lime noget dekorationsmateriale
på eller på anden måde gøre den til dit eget lille
kunstværk.
• Og så skal den sættes sammen lige til din hovedstørrelse.
Materialer
• Model af en kongekrone – se næste side
• Karton – i forskellige farver
• Blyanter
• Tusser
• Maling
• Pensler
• Lim
• Guldtusser
• Akvarelfarver er gode til pap
• Perler og glimmerting til at pynte med
• Hæfteklammer til at sætte kronen sammen med
• Skabelon til kongekrone – skabelon findes på næste
side
Særligt at være opmærksom på her
• Personen har måske krav til, hvordan der skal være
omkring slangerne – afstand til mennesker, ro eller
andet.
• Nogle mennesker er bange for slanger, vær opmærksom
på dette.
• Ikke alle, som ejer slanger har lov til at komme ud og
vise dem frem.
Tal om
• Israelitterne råber: “Hosianna kongen kommer!”, da
Jesus kommer ridende ind i byen. Hvad for en konge
tror i de tænkte på, da de råbte “kongen kommer”?
• Kender I nogen konger og dronninger?
• Hvad laver en dronning og konge i dag?
• Jesus bliver stadig omtalt som konge i dag! Tal om
de grunde, som I kan finde på dette og måske også,
hvorfor denne beretning overhovedet står i Bibelen.
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Modellen er cirka halv størrelse
af en kongekrone til et barn. Så
lav to og sæt dem sammen så
de passer til det hovede, som
kongekrone skal sidde på.
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Palmegrene – af karton
7
Sådan gør du
• Fold både skabelon og karton på deres lange led
(billed 1)
• Læg skabelon uden på karton som på billede og sæt
2 clipse på den foldede kant (billed 2)
• Klip ud efter stregerne (billed 3)
• Fjern clipse og skabelonen, åben palmebladet og lim
træspydet inden i bladet som stilk (billed 4)
Materialer
• For hver ønsket palmegren
• Saks
◦ Print af bilag (skabelon/mønsteret findes på
næste side)
◦ Grønt karton A4
◦ Madspyd
• Lim – til træ og karton
1 2
Tal om
• hvordan Kongen kom dengang, og folk fejrede det.
Måske nogle af jer har oplevet, at Jesus eller en
anden, som du oplever som en mægtig person, på en
eller anden måde er kommet til jer i jeres liv, og det
blev fejret! Det kunne være i dåben eller i skikkelse
af et andet menneske eller noget helt andet.
3 4
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Palmegrene – af karton
Skabelon
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Forhindringsbane – til fysikken
8
Sådan gør du
• Før Messy Church
• Lav en forhindringsbane. Der er ikke én bestemt
måde at lave den på, men brug, hvad I nu har. Her
er lidt inspiration
◦ Slå kolbøtter
◦ Kravle under og over stole eller borde
◦ Kravle igennem en tunnel
◦ Hop fra plet til plet
◦ Flyt sand fra A til B ved hjælp af en spand og
skovl – helst så vedkommende skal frem og tilbage
flere gange
◦ En masse oppustede balloner sat fast på en plade
– skyd tre ned med dartpile før du går videre
◦ Tænk i at få personens puls godt op lige før
personen skal lave noget, som kræver helt ro på
kroppen – for eksempel flytte sand lige før der
skal stables 20 tændstikker ovenpå en tændstikæske
• Til Messy Church
◦ Det gælder bare om at gennemføre banen hurtigst
muligt.
◦ Prøv nu at slå hinandens rekorder – evt. dele jer
op i flere aldersgrupper.
◦ Dette kan også udvides til stafet, hvor man gennemfører
som et hold og måske lidt af vejen skal
lade den mindste person “ride på æsel” på den
største.
Materialer
• Blot til inspiration: Borde, stole, puder, tæpper, bløde
bolde, ærteposer, sand, skovl, spand, vand…
• Stopur
• Pointtavle og skrivegrej
Særligt at være opmærksom på her
• Ja, denne aktivitet kræver nok god plads.
Tal om
• Jesus skulle igennem en stor mængde mennesker.
Han red på et æselføl, som aldrig havde haft et
menneske på sig før. Det har ikke været nemt at
håndtere, men der har været en fest af de helt store.
Hvornår oplever du, at det kan være lidt svært at
komme frem i livet?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Forhindringsbane – til hjernen
9
Sådan gør du
• Før Messy Church
◦ Læg en guldkaramel eller lignende i beholderen
og sæt hængelåsen på.
• Til Messy Church
◦ Hver deltager får en blyant og et ark med opgaver
på.
◦ Løs opgaverne step by step for at nå frem til koden
på hængelåsen, så du kan få sin præmie.
◦ For hver gang en person har fået en præmie, skal
der lægges en ny i og beholderen lukkes og låses
af igen.
Materialer
• Opgavearket – bilag findes på næste side og bilag
med svar på er på siden derefter
• Hængelås med 4-cifret kode
• Guldkarameller eller anden præmie
• Noget at lægge præmierne i, og som kan låses med
hængelås
Særligt at være opmærksom på her
◦ Samtalen her kan for nogle være meget personlig,
så den, som leder aktiviteten, skal træde varsomt
og måske være klar til at dele en del ud fra sit
eget liv.
◦ Nogle deltagere vil måske opleve denne opgave
meget svær – så er det jo godt, at der er andre
aktiviteter at vælge imellem til Messy Church.
Tal om
• hvorvidt Jesus også er igennem en slags forhindringsbane
for at nå ind til jer. I så fald, hvordan
kunne de forhindringer så se ud?
f
(n+1)
( )
(n+1)!
n
=0
(x-x )
?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Forhindringsbane – til hjernen
Opgaveark
Løs opgaverne step by step, og til sidst har du koden
til hængelåsen, og du kan åbne op til en velfortjent
præmie.
Opgave 1
Find det næste tal i hver enkelt række. Læg dem sammen
og du har svaret til denne opgave:
7, 22, 67, ?
68, 36, 20, 12, ?
145, 134, 122, 109, ?
Opgave 2
Folket ville, at Jesus skulle være konge. Magnus den
Gode var konge i Danmark fra 1042. Hvilket år stoppede
Magnus med at være konge?
Opgave 3
Seks æsler går ad strækningen ind til byen, og herunder
er deres tider, men én af tiderne stemmer ikke.
Hvilket æsel skiller sig ud?
Opgave 4
Find summen af æslernes tider i sekunder
Koden til låsen finder du på følgende måde
Nummeret på æslet, som skiller sig ud skal ganges
med det år, som Magnus den gode konge stoppede.
Fra dette resultat trækker du summen af æslernes
tider i sekunder.
Fjern det sidste cifre i ovenstående svar og læg summen
fra opgave 1 til og herefter læg yderligere 360
dertil.
Nu skulle du gerne have fundet koden til låsen!
Fire cifre: ———— = koden til hængelåsen
12
17
16
Tid: 11:37
Tid: 09:53
Tid: 12:58
14
18
20
Tid: 10:49
Tid: 11:25
Tid: 9:47
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Forhindringsbane – til hjernen
Svarark
Opgave 1
Find det næste tal i hver enkelt række. Læg dem sammen
og du har svaret til denne opgave:
7, 22, 67, ?
Svar: 202 (x3 +1)
68, 36, 20, 12, ?
Svar: 8 (divider med 2, +2)
145, 134, 122, 109, ?
Svar: 95 (minus 11, minus 12, minus 13 etc.)
I alt 305
Opgave 2
Folket ville, at Jesus skulle være konge. Magnus den
Gode var konge i Danmark fra 1042. Hvilket år stoppede
Magnus med at være konge?
Svar: 1047
Opgave 3
Seks æsler går ad strækningen ind til byen, og herunder
er deres tider, men én af tiderne stemmer ikke.
Hvilket æsel skiller sig ud?
Svar: Nr. 18 skiller sig ud. Læg cifrene i æslernes tider
sammen, og så får du æslets nummer. Det passer dog
ikke ved æsel nr. 18.
Opgave 4
Find summen af æslernes tider i sekunder
Svar:
Æsel nr. 12: 11:37 = 697 sekunder
Æsel nr. 17: 09:53 = 593 sekunder
Æsel nr. 16: 12:58 = 778 sekunder
Æsel nr. 14: 10:49 = 649 sekunder
Æsel nr. 18: 11:25 = 685 sekunder
Æsel nr. 20: 9:47 = 587 sekunder
SUM 3989 sekunder
Koden til låsen finder du på følgende måde
Nummeret på æslet, som skiller sig ud skal ganges
med det år, som Magnus den gode konge stoppede.
Svar: 18 * 1047 =
Fra dette resultat trækker du summen af æslernes
tider i sekunder.
Svar: 18846 – 3989 = 14857
Fjern det sidste cifre i ovenstående svar og læg summen
fra opgave 1 til og herefter læg yderligere 360
dertil.
Svar: 1485 + 305 + 360 = 2150
Nu skulle du gerne have fundet koden til låsen!
Fire cifre: ———— = koden til hængelåsen
Svar: 2150 (dagens bibelvers er fra Matt 21,5)
12
17
16
Tid: 11:37
Tid: 09:53
Tid: 12:58
14
18
20
Tid: 10:49
Tid: 11:25
Tid: 9:47
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Kongens efterfølger
10
Sådan gør du
• Der vælges en konge blandt deltagerne. De andre
deltagere er kongens undersåtter.
• Alle deltagere stiller sig på en række med kongen
forrest.
• Kongen bevæger sig fremad og finder på forskellige
måder at bevæge sig på og undersåtterne følger efter
og bevæger sig på samme måde som kongen.
• Efter et passende stykke tid stiller kongen sig bagest
i rækken og den næste i rækken er den nye konge.
Materialer
• Jer selv!
Særligt at være opmærksom på her
• Der skal gerne være plads, for deltagerne at bevæge
sig på.
• Aktiviteten kan nemt gennemføres ved blot tre deltagere.
Tal om
• at folket var så glade for, at Jesus nu skulle være
konge, bo i et stort flot palads og sørge for, at alt blev
godt. Men folket havde helt misforstået, hvilken type
konge Jesus i virkeligheden var, han ville nemlig ikke
bare bestemme over alle og styre kongeriget. Han var
en anden slags konge. Hvis Kongen Jesus gik forrest
i denne leg, hvad kunne I så forestille jer, at han ville
få alle til at gøre?
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Stopmotion film af optoget
i Lego
11
Sådan gør du
• Før Messy Church
◦ Overvej i MC-teamet, om I kan få lagt filmene
op, så de kan ses via youtube eller jeres lokale
facebookside.
◦ Installér stop motion-appen på en eller flere tablets/mobiler,
så I er klar.
• Til Messy Church
◦ Start med at læse bibelteksten fra bibelen Matt.
21, 1-10.
◦ Vælg en lille del af beretningen og byg den op i
lego – på bordet eller på en legoplade.
◦ *Tag et billede i appen og flyt derefter en eller flere
af figurerne igen* og fortsæt igen og igen fra * – *.
◦ Slutteligt har I ét færdigt resultat, som evt. kan
benyttes i bibelfortællingen.
Materialer
• Legoklodser – også mennesker og plader
• Evt. papir som baggrund
• En app til optagelse: The Lego Movie maker eller Stop
Motion Studie eller
• Smartphones eller Ipads, der kan optage video
Særligt at være opmærksom på her
◦ Stop Motion er en metode at lave film på. Det er
en masse billeder, som i sidste ende klippes sammen
og således danner et filmklip.
◦ Der skal være en del legoklodser, så der er rigeligt
til at lave kulisse osv.
◦ Der er flere forskellige app-muligheder, der også
sagtens kan lave stop motion.
◦ Kun fantasien sætter grænser!
◦ Muligvis når deltagerne kun denne ene aktivitet,
og det er helt fint!
◦ Denne aktivitet tager muligvis lidt længere tid,
men til gengæld er der god mulighed for at snakke
imens.
Tal om
• Se hinandens film og giv hinanden tid til at beskrive,
hvad I tænkte, da I lavede den.
• Hvilke billeder så I for jer, da i skulle igang med at
lave filmen.
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Palmesøndag i billeder
12
Sådan gør du
• Spred billedkortene ud på bordet.
• Én af deltagerne ved bordet udfordres til at læse
beretningen om Palmesøndag langsomt op fra for
eksempel en Børnebibel – eller personen, som leder
aktiviteten læser op.
• Imens ser de andre ved bordet på kortene og udvælger
sig et kort, som de synes, illustrerer en følelse,
som kunne være blevet følt af nogle af deltagerne i
beretningen.
Materialer
• Børnebibel eller den autoriserede bibel
• Samtalekort kan købes hos DFS her bit.ly/2ZNFB6i
Særligt at være opmærksom på her
• Vær opmærksom på, at alle får muligheden for at
komme til orde.
Tal om
• de billeder, som bliver valgt. Opfordre den enkelte til
at sætte ord på baggrunden for sit valg..
TEMA
En kongelig modtagelse
* aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet * aKtivITet *
Strik og snak
13
Sådan gør du
• Denne aktivitet går mest ud på at snakke sammen.
Læg spørgsmålene som brikker midt på bordet eller
gulvet. På skift vender I et spørgsmål og lader flest
mulige spille ind med svar.
• Din opgave som leder af denne aktivitet er at holde
snakken gående, måske hjælpe folk til at gå lidt dybere
ind i emnet.
• Du skal også i ny og næ opfordre folk til at gå videre
og prøve andre af dagens aktiviteter.
Materialer
• Strikkekurv
◦ Garn i flere farver
◦ Strikkepinde, som passer til
◦ Målebånd
◦ Skilt med forklarende tekst: “Vi strikker lapper til
tæpper, som sendes ud i verden, hvor der er brug
for dem. Strik en lap på 15x15 cm eller 20 x 20 cm.
Strik ret-masker. Måske du ikke bliver færdig, så
gør en anden det nok for dig”
• Evt. IQ mini pusle eller metal pusle – prøv at google
efter det
• Evt. Rubiks terning
• Spørgsmål på hvert sit papir/karton
Særlig at være opmærksom på her
• Denne aktivitet er med hver eneste gang, og du skal
derfor bare tage strikkekurven frem som den er næste
gang igen. Der findes flere steder, hvor man syr lapper
sammen for så at sende det til børn, som mangler
tæpper. Lav selv aftale med et sted, som I kan sende
lapperne til i ny og næ.
• Måske er det noget andet end strikketøj og rubiks
terning, som kan fange an hos jer.
• Springer I over nogle af aktiviteterne, så kan deres
“Tal om…” måske bruges her i “Strik og snak”
Tal om
• Hosianna betyder ‘Herre, frels dog’. Har vi i dag brug
for at råbe Hosianna? Og i så fald … fra hvad?
• når vi kalder Jesus for konge, har det så en betydning
for, hvordan vi tænker om ham?
• har kongehuset i Danmark en betydning for, hvordan
vi tænker om royale personer?
TEMA
En kongelig modtagelse
* BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE *
Indtoget i Jerusalem
Tekst fra Matt. 21, 1-10
Messy refleksion
Blev Jesus konge? Ja, men ikke på den måde, som hans
tilhængere havde forestillet sig. Jesus blev meget mere
end en konge her på jorden. Og han vil gerne være konge,
rådgiver og tjener helt tæt på vores liv.
Æslet: Der står i Det Gamle Testamente, at kongen skulle
ride på et æsels føl. Det var blevet sagt mange mange år
før, at Jesu indtog ville ske. Men en konge burde da ride
på et meget flottere dyr. Et æsel var ikke flot og majestætisk
– dengang var et æsel et praktisk arbejdsdyr.
Optog: I kan lave et fælles optog. Find på ting at råbe.
Måske står nogen og synger. Nogle kan udnævnes til at
gå igennem ”gaden” og lade sig hylde.
I dag kan vi også hylde Jesus. Med sang og ved at være
gode ved hinanden. Jesus sagde engang, at alt, hvad vi
gør mod en af disse mine mindste, det har vi gjort mod
ham. (se Matt. 25, 40)
I dag handler det om Jesu indtog i Jerusalem. Folket har
glædet sig til at hylde Jesus, som deres konge. Jesus blev
en anderledes konge end folket havde forventet. Han
blev konge over liv og død, universet – og alligevel er han
også helt nær og tilstedeværende i vores liv.
Bibelsk baggrund
Efter helbredelsen af de to blinde i Jeriko kommer Jesus
til Betfage, som ligger i udkanten af Jerusalem, ved
Oliebjerget. Ifølge Det Gamle Testamente er Oliebjerget
det sted, hvor Herren selv skal komme og frelse og
blive konge over hele jorden (Zak 14,4-9). Jesu indtog i
Jerusalem er en handling, der forudgriber dette. En dag
skal han vende tilbage i herlighed og magt; men først
kommer Messias som en tjener og i ydmyghed for at
give os muligheden for at tage imod hans frelse.
At ride på et æsel var fredens symbol, idet det var kendt
og profeteret, at fredskongen skulle komme ridende på
et æsel (Zak 9,9). Jesus ønskede netop at komme med
fred.
Fortælling
(inden I går i gang skal du introducere “Jesus”, “æslet”
og “hjælperen” i det, som de skal gøre. Det behøver ikke
at være øvet igennem, men bare ske på dagen)
Intro: snak om det at få besøg
af Dronningen, Kongen,
Verdensmestrene i håndbold
(når det er Danmark) eller
andre, som vi vil hylde. Få bud
på, hvordan vi kan gøre os klar...
det er der også snakket om ved flere aktiviteter.
“Vi har i dag i værkstederne snakket om en by, som
ligger lidt langt væk herfra. Den er i et land, som hedder
Israel, og byen hedder Jerusalem. Det var Påske. Ikke
sådan som vi kender påske i dag, men p.gr.a. noget, som
var sket mange år før. Og nu skal vi prøve at opføre det,
som skete dengang, her i Messy Church. Jeg håber, at I
allesammen vil være med til et lille skuespil.
Så vi skal forestille os, at vi er rigtig mange mennesker i
byen, mange flere, end vi er her i Messy Church i dag.
Vi har hørt, at der kommer en mægtig mand til byen i
dag, som skal være Konge i hele Israel. Måske har du allerede
hørt om manden, Han hedder Jesus. Ved du hvad
han kan? Han kan lave vand til vin, få lamme til at gå og
blinde til at se, og Ham vil vi gerne have til Konge.
Tænk sig at have en Konge som Ham, hvis vi f.eks. en
dag skulle i krig, så ville vi altid vinde og de andre skal
bare få at se. Så kunne vi få vores fjende (romerne) ud af
landet. Tænk sig hvor dejligt, det vil blive at leve i Israel
med Jesus som Konge.
Hvordan tror I, at Han kommer? I bil, på en hest, ÆSEL?
(VI HAR HAFT OM ÆSLER I MESSY CHURCH I DAG).
I dag her i Jerusalem regner vi altså ikke æsler for det
helt store, i hvert fald ikke fint nok til en Konge, det er
mange år siden, at kongerne brugte æslet som ridedyr.
Æsler bliver brugt af almindelige mennesker både til at
ride på og til at fragte varer på. Nej, en hest, det er et
rigtig ”krigsdyr”. Kongerne nu om dage plejer som regel
at ride på heste.
Jeg tror, at Han kommer ridende på en stor flot hvid hest
med flotte smykker på!!!!!
Lad os gøre os klar til at tage imod ham. Her i Jerusalem
bruger vi ikke flag, men palmegrene og tøj – har alle
palmegrene klar?”
(Måske vil I her sætte nogle blomster frem, tænde
stearinlys, sætte en flot stol frem – som kongestol – og
rydde lidt op og lægge den røde
løber frem, få hjælperen til at stå
ved stolen med en kongekrone og
TEMA
En kongelig modtagelse
* BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE *
Indtoget i Jerusalem
introducere vedkommende i at sætte den på hovedet
af Kongen, når han kommer frem).
“Så er vi ved at være klar til at modtage gæsten. Måske
vi lige skal have en sang, som vi kan synge eller vi råber
“hurra”.”
(måske skal I lige have en generalprøve – vifte med
palmegrene og råbe eller synge)
“Så er vi klar.” Dørene går op, folk vifter med palmegrene
og jubler, og ind kommer et æsel (en voksen kravlende
mand med brunt stof over) og på denne sidder
“Jesus” (juniordrengen med hvidt klæde over hovedet).
De kommer frem mellem menneskemængden og “Jesus”
vinker til folket. Når Kongen kommer forbi stolen
og kronen, rækker hjælperen kronen ud og vil give ham
den på, men Kongen ryster på hovedet. “Nej, hvad sker
der her, Jesus siger nej til kronen, Han vil ikke være
Konge”. (Stop al larm og palme sving og få folk til at
sætte sig ned.)
“Nej, Jesus ønskede ikke at være Konge på den måde,
som de tænkte på denne her dag i Jerusalem. Jesus
skulle ikke være en Konge, som skulle sidde på sin trone
og sige, ”kom alle mine soldater, vi drager ud i krig,
for jeg ønsker mig noget mere land”. Han ville heller
ikke være en konge, som skulle bo på et stort fint slot
og spise dyr mad og have tjenere til at gøre alt for sig.
Eller en konge som skulle finde nogle mægtige prinser
til at gifte sig med alle sine prinsesser. Jesus havde en
helt anden plan. Ja, han skulle være Konge, men ikke
kun i Israel, men i hele verden og himlen. Han vil ikke
være med til at føre krig, og udrydde fjender. Han vil
give kærlighed og gøre fjender til venner. Jesus vil ikke
være krigskonge, men fredskonge. Derfor kom han på
et æsel, ikke på en hest.
Jesus er nu Konge over alle, som tror på Ham, beder
til Ham og er glade for Ham. Når Jesus er vores Konge,
bestemmer han hvad vi skal gøre. Det, som Jesus siger
til os i Bibelen, er det allerbedste for os.
Jesus ønsker også at være Konge i dit liv. Du kan gøre
Ham til Konge i dit liv, ved at tro på Ham. Du behøver
ikke pynte op som vi gjorde – rydde op. Jesus kan godt
klare et rodet liv – Messy. Det kan Jesus hjælpe dig
med bagefter. Det, der skete palmesøndag i Jerusalems
gader, var forudsagt af Zakarias 500 år f.kr. (Zak. 9,9)
Gud havde sagt til ham, at en dag ville kongen ride på
et æsel, mens folk hyldede ham som konge. “Hosianna”
råbte de efter Jesus. Det betyder
”giv frelse”, og det var det,
der skulle ske få dage efter.
Jesus skulle frelse mennesker
ved sin død og opstandelse. Det
skal vi høre om i påsken.”
“Så nu, hvor vi har været rundt ved værkstederne
og hørt og snakket om dagens tema, så er jeg rigtig
nysgerrig på, om nogen har fået nogle bud på det
spørgsmål, som vi stillede i starten af denne samling…
hvordan var/ er Jesus egentlig?” (Brug tid på at samle
lidt op, hvis der er nogle bud)
Kerneord fra Bibelen
“Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig,
ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.”
Matt. 21,5
Bøn
Kære Gud!
Jeg vil takke dig,
fordi du er konge i dag.
Tak, at vi nu må bede til en konge.
”Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: Vi går til Paradis!”
Amen
(Sidste del af bønnen er fra ”Hil dig, Frelser og Forsoner”,
som også er foreslået til denne samling)
Materialer
• Rekvisitter fra aktiviteterne: Palmegrene
• Andre rekvisitter: Rød løber, en mand med brunt
tæppe over sig = æsel – manden kravler), en dreng i
junioralderen med et hvidt stykke stof over hovedet
= “Jesus”, en person til at række kongekronen frem,
kongekrone
• PowerPoint sammen med samlingen her (hent den
samme sted under jeres login).
TEMA
En kongelig modtagelse
* BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE * BibELhIstoRiE *
Indtoget i Jerusalem
Sangforslag til denne samling (se PowerPoints
med tekster til de fleste af sangene under jeres login
på messychurch.dk)
Det er her, lige her (MC-sangen)
Vi vil være med (Syng med nr. 95)
Hil dig, Frelser og Forsoner (Syng med nr. 94 + Sange
og Salmer nr. 200 + Den danske Salmebog nr. 192)
Se hvor nu Jesus træder (Den danske Salmebog nr.
176 eller Sange og Salmer nr. 212)
Alene kristus er mit håb (Fællessang 4 nr. 5)
Kærlighedsgaven (Gospel-kids)
Henvisning til, hvor sangene kan købes og lyttes til:
Syng med kan købes på soendagsskoler.dk
Sange og Salmer og Fællessang 4 kan købes på lohse.dk
På youtube ligger en playliste “Fællessang 4” med de
fleste sange fra sangbogen.
Gospel-kids: noder købes på nodebasen.dk og denne
sang ligger under jeres login på messychurch.dk
Den danske Salmebog kan købes i de fleste boghandlere.
TEMA
En kongelig modtagelse
* SpisNIng * SpisNIng * SpisNIng * SpisNIng * SpisNIng *
Lammegryde
Opskriften rækker til 10 personer
Ingrediense (Lammegryde)
2 kg lammebov eller 1,5 kg kalkunbryst
100 g. margarine
2½ tsk. sukker
5 spsk. hvedemel
5 fed hvidløg
5 spsk. tomatpure
10 stilke frisk persille
5 kviste frisk timian
3 stk. laurbærblade
1 stk. grønsagsbouillonterning
Ca. 1 liter vand
250 g. røget bacon i tern
3 mellemstore løg
Salt og peber
Særligt
Gryderetten kan laves dagen i forvejen, hvis blot man
husker at køle det ned til 5 grader på max. 3 timer
Vejledning
Skær evt. overflødigt fedt af kødet og skær det i strimler.
Brun kødet i margarinen til det er godt brunet. Tag
det op.
Drys sukker i fedtstoffet og lad det karamellisere. Drys
derefter melet i gryden, til det er opsuget.
Tilsæt hakket hvidløg, tomatpure, det skyllede persille
og timian, laurbærblade, bouillonterning
og vand, under konstant omrøring. Læg kødet tilbage i
gryden og kog retten under låg i ca. ½ time.
Rist bacontern og de hakkede løg gyldne på en varm
pande. Hæld det i gryden uden det afsmeltede fedt.
Smag retten til med salt og peber.
Spis lammegryden med kartoffelsne og rødbeder
Kartoffelsne
2,5 kg kartofler
Kartoflerne skrælles. Koges rigtig godt møre i letsaltet vand.
Inden servering presses de igennem en kartoffelsne-presser
(en sigte eller et dørslag kan også bruges).
Særligt
Kartofler kan med fordel
skrælles dagen før og ligge i
vand natten over.
Husk specielt
En kartoffelsne-presser/sigte/dørslag.
I stedet for kartoffelsne kan laves kartoffelmos (husk
mælk og margarine til dette) eller bare koge noget ris
(se mængde og kogetid på posen)
Indkøbsliste til 10 personer
2 kg lammebov
eller 1,5 kg kalkunbryst
100 g. margarine
2½ tsk. sukker
5 spsk. hvedemel
5 fed hvidløg
5 spsk. tomatpure
10 stilke frisk persille
5 kviste frisk timian
3 stk. laurbærblade
1 stk. grønsagsbouillonterning
250 g. røget bacon i tern
3 mellemstore løg
Salt og peber
2,5 kg kartofler
1 glas rødbeder
Hvis I er 20 personer, kan I gange alle ovenstående
mængder med 2. En lommeregner er en god hjælp her!
Er I 40 personer, skal I gange ovenstående mængder
med 4, osv.
Hvorfor har vi valgt dette måltid?
Tanken med denne ret i forhold til dagens tekst er, at
palmesøndag blev Jesus (lammet) ført ind i Jerusalem –
mod kors og død.
Kartoffelsneen kan lede tanken hen på et lams hvide
pels.
Rødbederne – lammets blod, der renser os for al synd.
Velbekomme
1 glas rødbeder
TEMA
En kongelig modtagelse
* tema * tema * tema * tema * tema * tema * tema *
Indtoget i Jerusalem
Uddelingsark
(Dette ark er ikke klar til uddeling, men her er forslag til,
hvad I kan skrive på en hilsen til hjemmet. Tanken er, at
alle hjem får denne hilsen med hjem. Dekorer med Messy
Church logo, som kan hentes på messychurch.dk)
Dagens bibelhistorie
(Her har vi sat Bibelteksten ind. I kan selvfølgelig selv
bestemme, hvad der skal ind i jeres hilsen til hjemmet)
“Indtoget i Jerusalem. Da de nærmede sig Jerusalem og
kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple
af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor,
og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl.
Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer
om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil
straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle
opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
Sig til Zions datter:
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
og på et trækdyrs føl.
Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt
dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper
på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare
bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af
træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik
foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!
Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen,
og folk spurgte: »Hvem er han?« og skarerne svarede:
»Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.«”
(Matthæusevangeliet kapitel 21, vers 1-11.)
Jesus ville ikke bare være en smart konge. Han ville
være konge for hel verden, hvilket han også havde magt
til. Derfor lod han sig tage til fange og senere dø på et
kors for vores skyld. Du kan læse om resten af det, som
sker i påsken i Matthæusevangeliet kapitel 26-28 – det
er en barsk historie, men det ender godt.
Aktiviteter i dag
(noter hvilke aktiviteter, som I brugte af, og så kan I
også skrive et spørgsmål, som blev snakket om ved
pågældende aktivitet)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
En ide at tage med hjem
(Måske har I snakket om en ting i dag, som I vil opfordre
deltagerne til at afprøve derhjemme)
Forslag til en bøn/ godnatsang/ andet
Her er den bøn, som vi har brugt i Messy Church i dag.
Prøv at bede den jævnligt i påskedagene!
Lokal MC-Hjemmeside
(hvis I har en)
MC-datoer fremover
Kontaktperson
Mulighed for at bidrage
(måske kan I formulere noget om konkrete ting til
næste samling)
Andre arrangementer
(husk at notere noget om målgruppen for de andre
arrangementer)
TEMA
En kongelig modtagelse
Planlægningsark * Team og hjælpere mødes kl.: ______ * dato: ______ * tema: ____________________
Aktivitet Materialer Hvem skaffer
materialer?
Hvem forbereder
– evt. lave skabelon?
Hvem leder aktiviteten
og samtalen?
Drop in:
velkomst
Drop in:
aktiviteter
Drop in:
navneskilte
Aktiviteter:
intro
Aktivitet 1:
________________
Aktivitet 2:
________________
Aktivitet 3:
________________
Aktivitet 4:
________________
Aktivitet 5:
________________
Aktivitet 6:
________________
Aktivitet 7:
________________
Aktivitet 8:
________________
Aktivitet 9:
________________
Aktivitet 10:
________________
Planlægningsark * Team og hjælpere mødes kl.: ______ * dato: ______ * tema: ____________________
Bibelhistorie:
Punkt Ansvarlig Kommentarer
Fortælling
Musik
Sangvalg
PowerPoint / sangbøger
Andet
Menu:
Måltid Enkelte dele Hvem køber / forbereder det?
Drop in
Spisning