Mere alsidighed - Valtra

valtra.dk

Mere alsidighed - Valtra

Valtra kundemagasin • 1/2005

Valtra T-serien

Mere alsidighed,

fl ere udstyrsmuligheder Side 12

Har du kigget

Valtra?

– Ny kampagne

på T-serien

Side 5

Nye Valtra

traktorer til

Alstedgaard

på Lolland

Side 18

Bed & Breakfast

i det sydjyske

Side 20

Pirat- eller

originale

reservedele?

Side 21


Lederen ......................................................................................... 3

50 år med BM – Volvo BM – Valmet og Valtra ............................... 4

Har du kigget på Valtra? – Ny kampagne på T-serien ................... 5

Valtra 6000-serien – en moderne traktorklassiker ....................... 6

Landbrug under havets overfl ade ................................................. 7

Et dusin på én gang ....................................................................... 9

Den ypperste blandt italienske oste ........................................... 10

Valtra T-serien – Mere alsidighed, fl ere udstyrsmuligheder ....... 12

Tre Valtra traktorer i brug på amerikansk landbrugsforsknings-

center .......................................................................................... 14

Landbrug under

havets overfl ade

Side 7

Valtra T-serien, side 12

Et dusin på én gang

– Reiger Landschaftspfl ege

bestiller 12 nye

A-serie traktorer

Side 9

Kvalitet vægtes højere end kvantitet hos

Pelee Island Vineyard .................................................................. 16

Valtra vinder prestigefyldt designpris for anden gang ............... 17

Valtra vinder den brasilianske Master Cana pris for

fjerde gang i træk ........................................................................ 17

Fra Volvo til Valtra ....................................................................... 18

Bed & Breakfast – Idyllisk landliv i det sydjyske ......................... 20

Pirat- eller originale reservedele? ............................................... 21

Valtra Finans ................................................................................ 22

Oldtimer – Et stort udviklingsmæssigt skridt fremad ................. 23

Tre Valtra traktorer

i brug på amerikansk

landbrugsforskningscenter

Side 14


Lederen

Valtra kundemagasin

Chefredaktør

Kimmo Ruuti, Valtra Inc.

kimmo.ruuti@valtra.com

Redaktion

Hannele Kinnunen, Valtra Inc.

hannele.kinnunen@valtra.com

Redaktører

Christian Børresen, Valtra Norge AS

christian.borresen@valtra.com

Eric Andersson, Valtra Traktor AB

eric.andersson@valtra.com

Michael Husfeldt, Valtra Danmark A/S

michael.husfeldt@valtra.com

John Nicholls, Valtra Tactors (UK) Ltd.

john.nicholls@valtra.com

Tommi Pitenius, Valtra Inc.

tommi.pitenius@valtra.com

Bettina Kuppert, Valtra Vertriebs GmbH

bettina.kuppert@valtra.com

Udgiver

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com

Lay-out Juha Puikkonen

Tryk Acta Print Oy

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere

www.valtra.dk

3


50 år med

BM – Volvo BM – Valmet og Valtra

Vi har besøgt Henning Lisbye Nielsen, God-

balle ved Bøvlingbjerg ca. 15 km syd for Lemvig.

Henning Lisbye Nielsen er 3. generation på God-

balle, Gården er oprindelig fra ca. 1750.

Henning’s bedstefar Jens Nielsen overtog

gården i 1904 og drev den frem til 1961. hvor

Henning’s far Asger Nielsen overtog gården

og drev den frem til 1988. hvorefter Henning har

stået for gårdens drift og udvikling. Gården var

oprindelig på 63 ha, Henning har siden tilkøbt

ca. 30 ha. desuden er der i dag forpagtet jord, så

der i alt dyrkes 150 ha.

Markplan

105 ha dyrkes med korn, størstedelen hvede,

havre til fremavl og byg

10 ha med ærter

15 ha med raps

20 ha med frøgræs, alm. rajgræs

Husdyrhold

11 000 høner i bure, 3 000 skrabehøns, 14 000

opdræt af hønniker til ægproduktion, kyllingerne

modtages daggamle. Kyllingerne er i opdræt til

de er 16–20 uger gamle hvorefter de fl yttes til

hønseriet. Her lægger de ca. 320 æg indtil de

bliver 56 uger gamle, og så er livet slut, hønsene

Henning Lisbye Nielsen står her ved den sidste

i rækken af 4 stk. Volvo BM T 650, Tina Kærgaard

Pedersen står ved Valtra 8350 HiTech og i midten

står aut. Valtra forhandler Flemming Refsgaard.

4

afl ives. De 14 000 høns lægger årligt ca. 265 ton

æg. Æggene leveres til Danæg, hvor Henning er

med i bestyrelsen.

Hele bedriften passes af Henning Lisbye

Nielsen og Tina Kærgaard Pedersen. Tina

har været ansat på gården i snart 11 år og hun

håndterer også alle de store maskiner. Desuden

er Henning som en af 5 anpartshavere medejer

af en svinefarm med ca. 1 000 søer. Svinefarmen

passes udelukkende af fremmed arbejdskraft.

Traktorer

Den første traktor kom til Godballe i 1948. Det

var en Oliver, der blev købt gennem Brugsen.

I 1953 blev det til en BM 200, der havde

kælenavnet ”Teddy”. BM 200 var med Austin

benzin-motor. Da Henning blev sprugt om,

hvorfor det blev en Bolinder Munktell svarer

Henning, at det var pga. andels-tanken og derfor

købte man hos DLAM, Dansk Landbrugs Andels

Maskinindkøb. I 1957 blev ”Teddy” skiftet ud til

”Victor” en BM 230. Det var en meget stærkere

traktor og den klarede alle de opgaver, som den

blev stillet over for. ”Victor” er stadig på gården.

Henning Lisbye fortæller, at de sidste heste

forsvandt fra gården i 1964. Samtidig skulle der

købes en lidt større traktor. De ville helst have

en BM Volvo 350 Boxer, men den var til den

dyre side, og da sælgeren sagde at en Deutz

D55 kunne trække mindst lige så meget som

Boxer’en der kostede kr. 4 500 mere, faldt val-

get på Deutz denne gang. Men allerede i foråret

1965 var den væk og en BM Volvo 350 Boxer

var i marken på Godballe. I 1968 blev Boxeren

så til en BM Volvo T 600, en moderne udgave

af Boxer’en genkendelig på den kirkantede

kølegrill.

Til dyrskuet i 1970 så Asger Nielsen den

nye BM Volvo T 650, men ved hjemkomsten

sagde han, at de aldrig fi k den nye Volvo for

den kostede næsten kr. 50 000, men alligvel

blev den første T650 købt i 1972. I alt blev det til

4 stykker af denne model, og den sidste som er

fra 1982 er stadig en stabil trækkraft på gården.

Til dyrskuet i 1973 købte Asger Nielsen en

Volvo BM 430 i ren handel, men på dette tids-

punkt var der så stor efterspørgsel på trakto-

rer, at den først blev leveret til forårsarbejdet i

1974. Denne traktor blev i 1978 byttet til en Vol-

vo BM T 500. I 1986 blev den udskiftet med Val-

met 705-4. Da antallet af hektar var blevet øget

siden Henning havde overtaget gården, var det

nødvendigt med en ekstra traktor og det blev

en Valmet 805-4. Den blev købt i 1990.

I 1995 blev 805-4 skiftet ud med en Valmet

8100. Efter købet var Henning Lisbye på kunde-

tur med Valtra til fabrikken i Finland, hvor han

så hvordan Valmet traktorerne blev fremstillet.

Henning husker det som en meget oplevel-

sesrig tur, og han var ikke i tvivl da den næste

traktor skulle købes i 1997. Det skulle være en

Valmet 8150 med aircondition.

I 2000 blev Valmet 705 udskiftet til en

Valmet 6600. Den havde da kørt over 8 000

timer endda på samme sæt dæk pointerer

Henning Lisbye.

I 2001 har traktorerne skiftet navn til

Valtra, så den næste traktor blev en Valtra 8350

HiTech, og den er stadig førstetraktor på God-

balle, og den er også Tina’s foretrukne traktor.

Henning Lisbye Nielsen er ikke i tvivl om, at

der skal stå Valtra på den næste nye traktor, når

der igen skal investeres.

■ Jens Villumsen


Valtra 6000-serien blev introduceret i 1991 i Röros

i Norge. Modelserien, som fi k navnet Valmet Mez-

zo, omfattede oprindeligt modellerne 6100, 6300,

6400 og 6600.

6000-serien har ændret sig meget siden

dengang, selv om mange grundlæggende detal-

jer fortsat er de samme, nemlig lette, økonomi-

ske, slidstærke og alsidige traktorer. Som årene

er gået, har 6000-serien fået fl ere kræfter, fl ere

valgmuligheder på transmissionssiden og mere

komfortabelt udstyr. Men indeni er det stadig den

samme driftssikre og kraftfulde basistraktor.

– Jeg har to Valtra 6550 HiTech traktorer og har

kørt 1 400 timer med den ældste af dem og 750

timer med den nyeste. De to traktorer kører

meget med frontlæsser. Jeg er specielt tilfreds

med deres kvalitet, køreegenskaber, muligheden

for at arbejde baglæns med dem, førerkabinen og

min lokale forhandler.

Didier Boury, Boury Crevant, Frankrig.

– Da jeg begyndte af kigge efter en ny traktor, gik

jeg efter en med, luftaffjedret sæde, luftaffjedret

foraksel og hydrauliske liftarme. Jeg driver plan-

teavl på omkring 50 hektar. Mit princip har altid

været ikke at købe en masse hestekræfter, som

ikke kommer i brug, så jeg kører med så store red-

skaber som muligt i forhold til traktoren. 6850’eren

passer bedst til mine behov.

Erkki Mekkonen, Nokia, Finland.

– Jeg kører omkring 800 timer om året i marken

og skoven med min Valtra 6550 HiTech. TwinTrac,

dobbelt kommando systemet, som gør, at der

kan arbejdes med traktoren, når den kører bag-

læns. Det giver en komfort og alsidighed, som jeg

virkelig sætter pris på, og som var en vigtig faktor,

da jeg valgte denne traktor. TwinTrac systemet er

6

Valtra 6000-serien – en moderne traktorklassiker

Tilfredse kunder over hele verden

Valtra´s 6000-serie (fra 94–125 hk)

er til al slags brug med gennemprøvet

teknologi og høj ekkeftivitet.

handy i forbindelse med skovarbejde, men også i

forbindelse høbjærgning og kørsel med sneplov.

Mine erfaringer med Valtra i disse fi re år har været

så gode, at mine øvrige traktorer også skal skiftes

ud og erstattes med Valtra traktorer.

Josef Streit, Spital am Semmering, Østrig.

– Mange landmænd i Nordøstskotland køber Valtra

6000-serie traktorer, fordi det giver valuta for pen-

gene. På bakkede ejendomme med får, kødkvæg

og malkekøer behøver man ikke traktorer med de

mest avancerede hydrauliksystemer. Der er mere

behov for enkel driftssikkerhed.

William Montgomerie,

chef hos James Gordon Engineers,

som sælger Valtra traktorer

fra seks afdelinger i Nordøstskotland.

Valtra har det bedste salgs- og servicenetværk i

Letland. Vi har lige købt en Valtra 6200. Endnu har

vi ikke kørt så meget med vores nye traktor, men

komforten og brugervenligheden er fantastisk sam-

menlignet med de gamle sovjetiske traktorer! Dette

at være traktorfører plejer at være et af de mindst

respekterede jobs, men nu vil alle medarbejderne

køre med den nye Valtra.

Administrerende direktør Kaspars Mucenieks,

Milzkalne, Letland.

– Det bedste ved Valtra 6850 er dens alsidighed.

Jeg har kørt 1 500 timer med den på et halvt år. Jeg

valgte turbinekobling og TwinTrac som ekstraud-

styr, og det har vist sig at være kloge valg. Turbine-

koblingen er fantastisk i skoven, da den forhindrer,

at motoren går i stå i selv det besværligste terræn.

6850’eren er en storartet traktor til det hele: lille og

let, men også stærk.

Sven Grafl und, Näshulta, Sverige.


Landbrug under havets overfl ade

”Det er forbløffende, hvad I hollændere

har gjort: I skabte jeres eget land!” Sådan

lyder det ofte fra udenlandske besøgende.

Mens det ikke mere føles som noget specielt for

de fl este indbyggere i Noordoostpolder (Flevo-

land) i Holland at bo på bunden af havet, fi nder

turisterne det fascinerende. Man kan ikke undgå

at lægge mærke til digerne, pumperne og det

fl ade landskab – for ikke at tale om de tidligere

øer Schokland og Urk. Det er svært at forestille

sig, at det kun er 65 år siden, at vandet for-

svandt!

Noordoostpolders offentlige administration

ligger i den nordlige del af provinsen Flevoland.

Den ældste ”polder” i Flevoland, Noordoost-

polder, ligger omkring 4,5 meter under normal

vandstand ved Amsterdam. Et mærke på muren

på rådhuset i Emmeloord viser, hvor højt hav-

vandet ville have stået, hvis digerne ikke havde

været der.

Flevolands historie

Inden 1900-tallet eksisterede Flevoland ganske

enkelt ikke. Det, der i dag er Flevoland, var en

del af bunden af Zuiderzee. Planen om at lukke

af for Zuiderzee og tørlægge en del af dette

havområde lå klar i 1918. I 1932 var planen ført

ud i livet. Bølgerne trak sig tilbage, og Flevoland

steg frem af havet.

I 1942, under Anden Verdenskrig, var Noor-

doostpolder klar til at blive opdyrket. De før-

ste landmænd ankom hurtigt til stedet, byen

Emmeloord blev bygget, og forskellige fi rmaer

fl yttede ud på det nyindvundne land. I denne

periode var arbejdet i ”polderen” en måde at

slippe væk fra tvangsarbejde i Tyskland. Noor-

doostpolder blev derfor kendt under initialerne

NOP, der stod for Nederlands Onderduikers

Paradijs – oversat til dansk: ”Hollandsk paradis

for skjulte personer”.

Landmænd på havets bund

H. Te Raa fra Nagele var en af pionererne på

stedet. Han ankom til Noordoostpolder i 1943

fra Borculo for at slippe væk fra den tyske

besættelsesmagt. Han havnede i en arbejds-

lejr i Marknesse, hvor opgaven var at dræne og

opdyrke jorden på stedet.

– Polderen var bar, vild og tom. Vi arbej-

dede hårdt, i mange tilfælde blot med en spade.

En enkelt gang i løbet af fi re uger fi k vi lov til at

gå hjem. Kultiveringen af Polderen var et barskt

job. På det tidspunkt blev arbejdet udført med

håndkraft eller med heste. Traktorer var næsten

ikke til at få fat på, husker Te Raa.

Han startede med at arbejde for myndighe-

derne i Noordoostpolder. Men i 1955 startede

han sin egen bedrift i Nagele med 12 hektar

jord. På det tidspunkt, hvor han skulle overtage

jorden, fi k han besøg af den lokale traktorfor-

handler, Kuiken. En mand havde engang sagt

til ham: – Hvis du nogensinde får brug for en

traktor, skal du købe en fra det område, hvor

de udvinder den bedste jernmalm, og det er i

Sverige.

Te Raa købte sin første traktor, en Volvo T24,

i 1955 og begyndte at dyrke hør, frøgræs, ærter,

kartofl er og blå valmuer til frø.

I 1962 købte Te Raa en BM 350 Boxer.

– Prisen for denne fl otte traktor med 58 hk lå

langt udover, hvad der var plads til i mit budget,

husker han. Traktoren er i øjeblikket ved at blive

sat i stand og kan stadig ses på gården.

Efter den første Volvo T24 købte Te Raa

i 1962 en BM 350 Boxer. Den er nu sat

fl ot i stand og kan ses på gården.

I 1981 begyndte Te Raa’s søn at arbejde

med på familiebedriften. På samme tidspunkt

startede markedsføringen af Valmet traktorer på

det hollandske marked. Siden da er der investe-

ret i to Valtra traktorer, nemlig en 6850’er og en

8550’er. Nu er Te Raa gået på pension. Gården

er overtaget af sønnen, der dyrker kartofl er, suk-

kerroer, løg, gulerødder og frøgræs.

I begyndelsen havde landmaend ofte kun

5 hektar jord. Udtørringen af området er forlø-

bet godt, selv om Te Raa mener, at jorden kan

rumme mindre vand i dag end for 50 år siden.

Som årene er gået, er det blevet betyde-

ligt mindre besværligt at dyrke jorden. Engang

måtte Te Raa bruge tørv som drivmiddel til sine

traktorer. Er livet som landmand blevet langt

mere bekvemt.

Polderen er et unikt område. Havet veg

pladsen for nyt land, hvor der i dag leger børn,

og landmændene pløjer deres marker. Andre

erhverv har også slået sig ned i området. Alt i

alt er der masser af liv på den gamle havbund!

■ Mascha Langevoort

I dag dyrkes der kartofl er, sukkerroer, gulerødder, løg og frøgræs på Te Raa’s gård. Her arbejder en Valtra 6850 og en 8550’er i en kartoffelmark.

7


Et dusin på én gang

Det tyske selskab Reiger

Landschaftspfl ege bestiller

12 nye A-serie traktorer

Med gennemsnitligt næsten 700 driftstimer

på syv måneder sætter Josef Reiger særlig pris

Valtra traktorernes driftssikkerhed, driftsøkonomi

og brugervenlighed.

De nye Valtra A-serie traktorer har fået

en imponerende debut i Tyskland. Endnu

før A-serien i september gjorde sin entré

på ZLF landbrugsmessen i München,

var der en kolossal interesse for denne

traktorserie i Tyskland.

Det første, der fanger blikket på den nye

A-serie, som blev præsenteret for første gang

i efteråret 2004, er det moderne design. Og

det selv om man har holdt fast i den hidtidige

grundfi losofi på A-serien, nemlig driftssikker-

hed og enkle løsninger kombineret med høj

ydeevne og effektivitet i marken.

Driftssikkerhed og lave omkostninger

Reiger Landschaftspfl ege ønsker at kunne

stole på sine maskiners driftssikkerhed og

ydeevne under arbejdet med landskabspleje.

Derfor er det ikke overraskende, at selskabet

var interesseret i de succesfulde A-serie trak-

torer. Traktorerne hos Reiger Landschaftsp-

fl ege er i gang over hele Tyskland fra oktober

til april og kører i gennemsnit næsten 700

timer i denne periode. Det betyder, at drifts-

sikkerhed er afgørende egenskaber, når der

vælges traktormærke.

Selskabet har indtil nu kun haft positive

oplevelser med forskellige HiTech og A-serie

traktorer fra Valtra.

Josef Reiger forklarer sin beslutning om

at vælge Valtra med, at det har vist sig, at Val-

tra traktorerne er til at stole på.

– Driftssikkerhed, god økonomi og bru-

gervenlighed er egenskaber, vi sætter i høj-

sædet. Og med den høje pris på dieselbrænd-

stof, spiller brændstoføkonomien en stigende

rolle. Hertil kommer, at det i en virksomhed

som vores med mange traktorførere er vig-

tigt, at traktorerne er nemme at betjene, og

at man hurtigt lærer at bruge de enkelte funk-

tioner på traktorerne, siger Hr. Reiger.

Valtra har bevist sin driftssikkerhed i alle

henseender. Derfor har selskabet besluttet

gradvist at skifte helt over til Valtra traktorer,

og der blev afgivet ordrer på 12 af de nye

A-serie traktorer på en gång, så fl åden af Val-

tra traktorer nu er oppe på ikke mindre end

21 stk. Valtra traktorerne er blevet brugt til at

vedligeholde jernbanespor for de tyske jern-

baner samt til at anlægge jordledninger for

Ruhrgas AG.

■ Bettina Kuppert

9


Den ypperste blandt

Vi er taget på besøg hos en af vore

kunder, ”Azienda Agricola Bertinelli”,

der drives af brødrene Luigi, Luigi Giorgio og

Nadio Bertinelli i Fidenza. Vi befi nder

os midt i den region af Italien, hvor man

producerer Parmigiano-Reggiano oste,

der betragtes som det ypperste indenfor

italienske oste. Parmigiano-Reggiano

osten er tæt knyttet til den region, hvor

den kommer fra. Mælken både produce-

res og indgår i osteproduktionen i pro-

vinserne Parma, Reggio Emilia, Modena

og Bologna, der strækker sig fra den

vestlige del af Reno fl oden til Mantua

ved den østlige del af Po fl oden.

På Bertinelli-brødrenes gård med over 85

hektar under plov dyrkes der korn samt græs

til høproduktion. Besætningen er på 80 køer,

hvoraf de 50 bruges til mælkeproduktion.

Bedriften har altid leveret mælk til Parmesan

osteproducenter, men for tre år siden beslut-

tede de tre brødre at producere deres egen

Parmigiano-Reggiano ost for at imødegå et

konstant fald i indtjeningen. Der blev investe-

10

Brødrene Bertinelli sammen med Andrea Bettati, der er Valtra forhandler i Parma.

ret i et lille mejeri, hvor Luigi, Giorgio og Nadio

forarbejder 1 000 til 1 200 liter mælk dagligt.

Det kommer der dagligt to runde Parmesan

oste på omkring 40 kilo ud af.

Den ene af de tre brødre forklarer, at det

nye initiativ har givet mere arbejde på bedrif-

ten. Men det har samtidig betydet, at de kla-

rer sig igennem den økonomiske krise og nu

kan se fremtiden mere trygt i møde.

For to år siden investerede brødrene

også i en Valtra 6750 Eco Power. Den blev

købt hos Andrea Bettati, der er Valtra for-

handler i Parma. Valtra traktoren har kørt

næsten 1 500 timer og bruges hovedsageligt

til græshåndtering og transportkørsel. Brød-

rene synes, at traktoren er let at manøvrere

og køre med – og tilmed gesvindt og komfor-

tabel. Den langsomtgående motor giver en

drastisk reduktion i brændstofforbruget og de

løbende driftsomkostninger.

Sådan fremstilles

Parmigiano-Reggiano osten

Parmigiano-Reggiano osten produceres ikke

blot på samme måde som mange andre oste.

Mælken indkoges i store keglestub-formede

kobberkar, og der anvendes udelukkende

kalveløbe.


italienske oste

Der er tale om et håndværk, hvis traditioner

rækker 800 år bagud i tiden. Der gøres brug

af de samme grundlæggende, naturlige ingre-

dienser, og osten fremstilles af højkvalitets

mælk fra oprindelsesregionen. Der anvendes

også smagsingredienser og osteløbe, og hele

vejen igennem arbejdes der efter traditionelle

forskrifter.

Ostene modnes i mindst to år, hvilket

også betyder hårdt arbejde, idet de undervejs

skal holdes rene, vendes, inspiceres og kon-

trolleres hver eneste dag – alt sammen for

Efter tre dage i metalformene sættes ostehjulene ned i et saltbad,

hvor de bliver i en måned.

at sikre, at processen lever op til de strenge

modnings-forskrifter. Dette er også en risika-

bel proces, idet miraklet bag en perfekt mod-

ningsproces grundlæggende er afhængig af

Moder Naturs egen langsomme rytme.

Det er af vital vigtighed, hvad de køer, der

leverer mælk til produktionen af Parmigiano-

Reggiano ost, bliver fodret med. Derfor er

foderrationen baseret på lokale fodermidler.

Mindst 50 procent af grovfoderet skal være

hø, hvoraf en del skal være produceret på

ejendommen, mens resten skal komme fra

området.

Parmigiano-Reggiano i tal

(hentet fra www.parmigiano-reggiano.it)

Der produceres Parmigiano-Reggiano ost af mælk fra 270 000 køer.

5 480 besætninger leverer mælk til mejerierne (2004-tal).

512 mejerier producerer Parmigiano-Reggiano ost (2004-tal).

Der skal 16 liter mælk til at producere ét kilo Parmigiano-Reggiano ost.

Der går 600 liter til at producere én rund ost.

De runde Parmigiano-Reggiano oste vejer i gennemsnit 38 kilo.

Modningsprocessen tager mindst 12 måneder.

Den gennemsnitlige modningstid er 20–24 måneder.

Den årlige produktion ligger på omkring 2 900 000 oste.

16 liter mælk

Parmigiano-Reggiano ost er i den grad en

koncentreret næringskilde. Der går således

ikke mindre end 16 liter mælk af høj kvalitet

og produceret på egnen til ét kilo ost. Osten

har et meget højt indhold af protein, vitaminer,

kalcium og fosfor. I sig selv er mælk en betyd-

ningsfuld ernæringskilde, som er forholdsvis

let fordøjeligt, da mælken indeholder simple

stoffer, som er lette at optage.

Mælken indkoges i store keglestub-forme-

de kobberkar, og der anvendes udelukkende

kalveløbe. Efter denne proces fi ndeles oste-

massen og koges. Den koncentrerede oste-

masse afsættes på bunden af karret som en

fast masse. Ostemassen anbringes herefter

i specielle metalforme, hvor de hjulformede

oste dannes. Efter tre dage i metalformene

sættes ostehjulene ned i et saltbad, hvor de

bliver i en måned. Den efterfølgende mod-

ningsproces tager fra 12 til 36 måneder.

Bertinelli-brødrene sælger nogle af deres

Parmigiano-Reggiano oste til forhandlere efter

omkring to måneders modning, mens resten

modnes i to år og derefter sælges til private.

■ Paola Oberto

Den efterfølgende modningsproces ta- ta-

ger fra 12 til 36 måneder.

11


12

Valtra T-serien

Mere alsidighed,

fl ere udstyrsmuligheder


Valtra arbejder konstant på at videreudvikle

sine traktorserier – også når der er introdu-

ceret nye modeller. De videreudvikles i al

den tid, de er på markedet.

Et godt eksempel på Valtra´s udviklingsarbejde er

T-serien, som blev introduceret i efteråret 2002.

Siden da er T-serien blevet endnu stærkere, mere

støjsvag og mere alsidig.

Motorydelserne på T-serien blev forøget i som-

meren 2004. Modelbetegnelserne er de samme,

men traktorførerne har fået adskillige fl ere hk til

rådighed på alle modellerne. Samtidig blev moto-

rerne ændret, så de nu har deres maksimale ydel-

se ved et lavere omdrejningstal.

Et samarbejde i de seneste to år mellem kon-

struktørerne og produktionen hos Valtra har med-

ført, at støjniveauet i kabinerne har kunnet redu-

ceres betydeligt. Allerede da T-serien blev introdu-

ceret, var serien konkurrencedygtig med hensyn

til støjniveauet i kabinerne. Det er nu reduceret til

kun 72 decibel på nogle modeller ved kørsel med

lukket taglem og uden belastning, som det fremgår

af offi cielle målinger. Reduktionen af støjniveauet

er til dels opnået gennem en forbedring af støj- og

vibrationsisoleringen.

Fra foråret 2004 har der også været fl ere valg-

muligheder på T-serien med hensyn til transmissio-

ner og hydrauliksystemer. Valtra´s kundeordresy-

stem gælder fra nu af også valget af transmission.

Således tilbydes T-serien nu med synkroniseret

vendegear eller den computerstyrede HiTech løs-

ning. Valgmulighederne indenfor hydrauliksyste-

mer spænder nu fra konventionelle, mekanisk

betjente hjælpeventiler til den mest avancerede,

elektronisk betjente hjælpe-hydraulik med pro-

grammerbar fl owkontrol.

T-serien er blevet en af Valtra´s mest populære

traktorserier. Omkring en tredjedel af alle Valtra

kunder vælger en T-serie traktor. Udover traditio-

nelt markarbejde er T-serien blevet mere og mere

populær til en lang række entreprenøropgaver, for

eksempel som skovtraktor, til vejarbejde, som hur-

tig landevejs-traktor og i tørvemoser.

De stigende priser på brændstof og den fal-

dende landbrugsstøtte har bidraget til at gøre

model T140 EcoPower populær. Den langsomt-

gående motor har sin maksimale ydelse ved kun

1 800 omdrejninger i minuttet sammenlignet med

de sædvanlige 2 100–2 200 omdrejninger. Eco-

Power traktorerne reducerer ikke kun brændstof-

udgifterne. De har også en god driftsøkonomi som

følge af de lange serviceintervaller og lang levetid.

De langsomtgående motorer er også betyde-

ligt mere miljøvenlige og støjer mindre end

andre motorer.

Alle Valtra T-serie traktorer er udstyret med

6-cylindrede motorer fra 120 til 190 hk. Model

T190 er udstyret med Sigma Power, så moto-

ren kan yde op til 210 hk.

■ Tommi Pitenius

T-serie traktorerne har masser af kræfter,

høj hydraulikydelse på fjernudtagene samt

PTO både for og bag, som betyder, at traktorerne

kan arbejde lige effektivt i begge

kørselsretninger. TwinTrac udstyret, som

betyder, at traktoren også kan arbejde under

baglæns kørsel, øger produktiviteten

og alsidigheden betragteligt.

Valtra T-Serien

• Synkroniseret vendegear eller computerstyret HiTech.

• Rigelige valgmuligheder med hensyn til ekstern hydraulikbetjening.

Mere komfort end nogensinde. Støjniveauet i kabinen er kun 72 decibel,

og kabineaffejdring fås som ekstraudstyr.

• Bestil din traktor med præcis det udstyr og tilbehør, du ønsker. I alt er der

mere end 150 valgmuligheder, eksempelvis Aires luftaffjedret foraksel,

TwinTrac, dobbelt kommando udstyr, så traktoren kan arbejde baglæns,

fabriksmonteret frontlæsser, skovkabine, farvevalg og økonomiske

EcoPower motorer.

Valtra T140 EcoPower

· Lavt brændstofforbrug.

· Lave driftsomkostninger.

· Lange serviceintervaller.

· Motor med lang levetid.

· Høj effektivitet.

· En fornøjelse at køre med.

13


Tre Valtra traktorer i brug på amerika

Valtra traktorer indgår nu offi cielt i

maskinparken på landbrugsforsknings-

centret Northern Agricultural Research

Center ved byen Havre i Montana, USA.

Den sidste af tre nye Valtra traktorer,

som forskningscentret har købt siden

juli 2003 efter en offentlig licitation, blev

leveret sidste efterår af Tilleman Motor

Company i Havre.

Tidligere lejede Northern Agricultural Research

Center hver sommer en eller to traktorer som

supplement til deres egne traktorer. Siden

2000 har man lejet Valtra traktorer. Forsknings-

centret var derfor velkendt med kvaliteterne

ved Valtra mærket, da de i efteråret fi k leveret

den sidste af tre nye Valtra traktorer.

Northern Agricultural Research Center

(NARC), der blev grundlagt i 1915, er en af syv

landbrugsforsknings-enheder, der er spredt

tværs over delstaten Montana. NARC der med

sine 1.200 hektar ligger centralt i den nordlige

14

del af Montana. Hertil kommer 1.600 hek-

tar græsningsarealer på centrets Thackeray

Ranch ved foden af Bears Paw Mountains.

Kvægforskningen på stedet omfatter kød-

kvægavl, krydsningsavl, afgræsningsforsøg på

indhegnede arealer, forsøg med afgræsnings-

adfærd i det fri samt håndtering af parasit-pro-

blemer.

På plantedyrkningssiden omfatter forsk-

ningen afgrødestyring under lokale forhold,

plantedyrkning under tørre dyrkningsforhold,

sortsforsøg med korn, forsøg med grovfoder

og olieafgrøder, samt forsøg med planteernæ-

ring og bekæmpelse af plantesygdomme.

Medarbejderstaben på stedet omfatter

fi re universitetsforskere, tre forskningsmed-

arbejdere samt otte faste assistenter. Udover

dyrkningsforsøg med afgrøder under tørre

dyrkningsforhold har NARC også 120 hektar

med grovfoder-afgrøder, der vandes med tide-

vandet fra en fl od, herunder græs til høslæt

og majs til ensilering. Grovfoderet anvendes i

Forskningscentrets Valtra T170 er i brug næsten hver

dag året rundt. Så går det løs med rundballepresseren.

Her er T170’eren i gang med fi nsnitning af majs. Der

læsses foder med Quicke 990 frontlæsseren.

forbindelse med centrets kvægforskningspro-

gram.

Northern Agricultural Research Center er

placeret på stedet, hvor hovedkvarteret for den

historiske grænsepost Fort Assinniboine i 1879

blev anlagt af U.S. Army Cavalry. Forskningscen-

tret gør stadig brug af otte af de 15 tilbagevæ-

rende bygninger. I sin tid var der 104 bygninger,

der rummede hovedfaciliteterne til det, der

engang var et kæmpestort militært område på

måske over 100 000 hektar.

Valtra traktorer i en nøglerolle

Rygraden i forskningscentrets traktorfl åde

er en Valtra T170 årgang 2004 udstyret med

en Quicke 990 frontlæsser med læssegreb.

T170’eren er ude at køre næsten hver dag året

rundt, så det bliver til næsten 1 000 driftstimer

årligt i temperaturer på op til omkring 40 gra-

ders varme om sommeren og ned til under –35

graders frost om vinteren. Hovedopgaverne for

T170’eren består i fi nsnitning af majs, presning


nsk landbrugsforskningscenter

af hø og halm, jordbearbejdning, transport af

store rundballer med hø og halm samt ensilage.

En Valtra 6800 fra 2003 klarer en lang

række opgaver i forbindelse med landbruget og

forskningen, herunder bjærgning af hø, jordbe-

arbejdning og såning. 6800’eren spiller desuden

en nøglerolle i forbindelse med afprøvningen

af luftassisteret udstyr til placering af udsæd

og handelsgødning med to forskellige forsøgs-

luftsåmaskiner.

En Valtra A95 fra 2004 skal bruges til plant-

ning af rækkeafgrøder og andre markopgaver i

forbindelse med forskningscentrets produktion

af majsensilage. Men A95’eren vil primært blive

brugt til kørsel med centrets computer- og GPS-

styrede marksprøjte.

Den fi nske forbindelse

Ved en slags tilfældighed står Valtra traktorerne

i et særligt lys for Gregg Carlson, der er leder

på Northern Agricultural Research Center, da

han har fi nske aner.

6800’eren spiller en nøglerolle i forbindelse med afprøvningen

af luftassisteret udstyr til placering af udsæd og handelsgødning

med to forskellige forsøgs-luftsåmaskiner.

Gregg Carlson, leder på Northern Agricultural

Research Center, har fi nske aner. Hans bedsteforældre

emigrerede fra Finland til det centrale

Montana i begyndelsen af 1900-tallet.

Gregg Carlson er barnebarn af Frans Emil

(Karlsson) Ånäs og Hilma (Andersdotter) Sjuls

fra Lappfjärd i Finland. Efter sin ankomst til

Amerika arbejdede Carlsons bedstefar i kulmi-

nerne i Sand Coulee, Montana. Senere bosatte

han sig i Eden i samme delstat for til sidst at

etablere en gård med kvæghold tæt på den

lille by Millegan i 1916. Gregg Carlson og hans

hustru Ruth ejer stadig stedet.

På grund af båndene til Finland var Carlson

derfor meget begejstret for at kunne besøge

AGCO Corporations motorfabrik Sisu Diesel og

Valtra traktorfabrikken i Finland samt Ålö Ab’s

læsserfabrik i Sverige. Turen havde en speciel,

personlig betydning for Carlson på grund af

hans fi nske rødder samt hans meget positive

oplevelser med brugen af Valtra traktorer og

Quicke læssegrej.

Yderligere informationer om landbrugs-

forskningen i Montana på http://ag.montana.

edu/ eller http://ag.montana.edu/narc/.

■ Gregg Carlson

15


Pelee Island ligger på det sydligst beliggende

punkt af Canada. Med sin beliggenhed

på 42 grader nordlig bredde,

ligger den lille canadiske ø på samme

breddegrad som det nordlige Californien,

Napa Valley, Portugal, Spanien, Italien,

Tyskland og Frankrig. Med dette in mente

burde det ikke være nogen overraskelse,

at Pelee Island er hjemsted for Canadas

ældste, kommercielle vindyrkning.

Pelee Island Vineyard breder sig over et areal

på omkring 200 hektar på den cirka 4 000 hek-

tar store ø, der er kendt vidt omkring for sine

strande, landbrug, parker, skove og naturområ-

der. Med over 1 500 varmeenheder (tempera-

turen igennem vækstsæsonen, som vinplanter

mindst kræver for at kunne vokse) og næsten

200 frostfrie dage om året er denne ø ganske

enkelt som skabt til vindyrkning.

Jorden på Pelee Island er lerholdig med

et kalklag, der typisk starter fra omkring en

halv til cirka tre meter under jordoverfl aden.

Jorden er meget kalkholdig – cirka 90 procent.

Det er en afgørende forudsætning for et godt

sukkerindhold i vindruerne. De bedste vin-

dyrkningsområder ligger midt på øen, hvor et

tykkere muldlag gør det muligt for planterne

af etablere et godt rodsystem. Nede under

vinmarkerne leder drænrør alt overskuds-ned-

bør bort. Store dele af øen ligger nemlig meget

lavt under overfl aden på havet, der omgiver

16

Kvalitet vægtes højere end

kvantitet hos Pelee Island

Vineyard

øen. Vandet ledes ind i øens afvandingssystem

og pumpes tilbage til vinmarkerne via rørsy-

stemer, selv om de sjældent mangler vand.

Arbejdet på vingården

Bruno Friesen står for driften af Pelee Island

Vineyard. Bruno er født i Brasilien og vokset

op med stordrift. Bruno fulgte med sin familie

til Canada, og har siden arbejdet med vindyrk-

ning. Men det er kun seks år siden, at han

besluttede at tage til Pelee Island og arbejde

her, efter at have taget en teknisk og praktisk

uddannelse indenfor erhvervet.

– Jeg nyder livet her, fortæller Bruno, der

beskæftiger 34 sæsonarbejdere plus seks

fastansatte.

Han arbejder hårdt igennem hele sæso-

nen for at imødekomme de stadigt stigende

forventninger hos vintapperiet Pelee Island

Winery, der ligger lige inde på fastlandet og

har fået sin vin belønnet med internationale

Pelee Island Vineyard producerer

33 sorter af vindruer. Kvaliteten hører

til blandt de bedste i Canada.

Bruno Friesen er meget

imponeret over Valtra

A95’erens teknik og førerkomfort.

priser. Bruno og hans medarbejdere produce-

rer ikke mindre end 33 sorter af vindruer. Når

druerne er høstet, sejles de ind til fastlandet

med færge. Gennem den to måneder lange

høstsæson leveres der omkring seks læs dru-

er ved færgen om dagen, og det kunne blive til

fl ere, hvis ikke det var fordi, der var forhindrin-

ger for transporten på øen.

– Kvaliteten af vore vindruer hører til

blandt de bedste i Canada, siger den canadi-

ske vindyrker. Han føjer til, at der anvendes så

naturlige dyrkningsmetoder som muligt.

Miljøet

At være det største gård-tapperi i Canada

betragtes som en ære, der ikke tages let på,

og det samme gælder det ansvar for miljøet,

der følger med.

Retningslinierne for vindyrkning er klart

beskrevet i Verdensnaturfondens Sustainable

Vineyard Practice (SVP). Her er det grundlæg-


gende krav, at der skal sprøjtes med reduce-

rede doser af skadedyrsmidler, og Bruno er på

udkig efter alternative gødskningsmetoder.

– Vi sår 60 hektar durra græs og bruger

slet ingen kemikalier i den forbindelse, forkla-

rer han og tilføjer, at det er et helt naturligt,

økologisk system, der fungerer godt.

Bruno fortæller, at han under alle

omstændigheder selv ville forsøge at leve op

til Verdensnaturfondens målsætning om at

begrænse påvirkningen af miljøet.

– Vi prøver på at arbejde sammen med

naturen ved blandt andet kompostering og

anvendelse af økologiske materialer. Desuden

er vi altid på forkant af de gældende regler, så

faktisk sætter vi vore egne standarder. Og da

vi dyrker druer til fremstilling af vin, kommer

vores indtægter ikke fra salg af druer men fra

salg af vin. Kvaliteten er med andre ord priori-

teret højere end kvantiteten, forklarer Bruno.

En alsidig traktor til et alsidigt job

Sidste år, da Bruno tog ud for at kigge på

en traktor, vidste han, at behovet ikke mindst

var en driftssikker traktor for at slippe for

unødvendigt besvær med at skulle til fastlan-

det for at få traktoren repareret. Og han fandt

præcis, det han kiggede efter, i Valtra´s model

A95 med Autocontrol. Traktorens kompakte

størrelse gør den velegnet til at køre imellem

rækkerne, og desuden er Bruno imponeret

over dens kræfter og vægt, som gør, at den

har let ved at arbejde med den tunge lerjord.

Bruno er også imponeret over A95´erens

hydrauliksystem, der arbejder på en separat

olie og har et stort løfteområde. Desuden er

der langt nok imellem for- og bagdækkene til

at montere de nødvendige redskaber. Brænd-

stofforbruget er lavt, betjeningsorganerne er

nemme at bruge, og man sidder komfortabelt

i sædet.

– Jeg er tilfreds med traktoren på alle

måder. Den er driftssikker, og det er en nød-

vendighed her på stedet. Desuden er servicen

helt, som den skal være, så jeg kunne godt

tænke mig at købe en Valtra traktor en anden

gang, slutter Bruno Friesen.

■ Ian Shantz

Fotos: Ian Shantz

Valtra vinder prestigefyldt

designpris for anden gang

Valtra blev i november 2004 tildelt den

prestigefyldte pris Golden Tractor for the

Design på Eima messen i Italien.

Tilbage i 2003 var det Valtra S-serien,

der blev tildelt denne titel – nu altså fulgt af

C-serien.

C-serien blev lanceret sidste år og er

udviklet til at være den ideelle traktor til kvæg-

bedrifter, takket været dens design og tekniske

løsninger, og fordi den er handy.

Prisen blev tildelt som en anerkendelse af,

at C-seriens fi ne teknik og kompakte design

går op i en højere enhed.

Valtra har altid lagt stort vægt på design.

Selskabets traktorserier havde allerede for

fl ere årtier siden et karakteristisk, let genken-

deligt udseende. Målet med dette har været

For fjerde år i træk modtog Valtra do Brasil sid-

ste år i oktober Master Cana prisen. Denne

pris skænkes en gang om året af landets suk-

kerrørsproducenter og sukkerindustri. Valtra fi k

højeste karakter indenfor to kategorier, nemlig

for at være de bedste traktorer og for at yde

den bedste eftersalgsservice.

Med over 4,9 millioner hektar med sukker-

rør og over 200 landbrug med sukkerrørspro-

duktion er Brasilien verdens største sukkerrørs-

producent.

Traktorerne på sukkerrørs-landbrugene

arbejder meget hårdt. De kører i gennemsnit

imellem 4 000 og 5 000 timer om året. De hårdt-

at understrege Valtra traktorernes ydeevne

kombineret med de funktionsmæssige fordele

for kunderne i form af enkelhed og brugerven-

lighed.

I forbindelse med førerkabinerne har pla-

ceringen af betjeningsgrebene og materialeval-

get eksempelvis foregået under hensyntagen

til ergonomien, sikkerheden og komforten, så

det har været muligt for traktorførerne at køre i

mange timer om dagen. Sammen med sin for-

gænger har Valmet/Valtra været pioner omkring

ergonomi og sikkerhed helt siden 1960’erne.

Valtra traktorernes design har også fået et

løft i kraft af de mange forskellige farver, kunder-

ne har at vælge imellem. Valtra er den eneste

traktorproducent i verden, der tilbyder fl ere far-

ver at vælge imellem.

Valtra vinder den brasilianske Master

Cana pris for fjerde gang i træk

arbejdende Valtra traktorer arbejder fi nt, så det

er en særdeles god anbefaling af traktorerne

overfor andre planteavlere i Brasilien.

Valtra traktorer på over 160 hk har en mar-

kedsandel på 70 procent på de brasilianske

sukkerrørs-landbrug.

17


Indsamling af forsøgsroer i efteråret 2004.

Her kommer Valtras TwinTrac udstyr

til sin fulde ret.

Fra Volvo til Valtra

Forsøgsstationen Alstedgaard på Lolland

valgte to styk Valtra M120 EcoPower,

begge med luftaffjedret foraksel. De to

traktorer kommer vidt omkring, da for-

søgene ligger spredt på Lolland-Falster,

Møn, Sjælland og Fyn.

– Gammel kærlighed ruster aldrig, siger et

gammelt ordsprog. Et ord, der tilsyneladende

også gælder, i hvert fald for nogen, når der

tales om traktormærker.

Den tanke får man, når man besøger

forsøgsstationen Alstedgaard ved Holeby på

Lolland, der tilhører Fondet for Forsøg med

Sukkerroedyrkning. Alstedgaard, der indtil

for nogle år siden havde til huse på Midtsjæl-

land, kørte nemlig i sin tid med Volvo traktorer.

Siden Volvo navnet forsvandt indenfor trakto-

rer og blev til Valmet, har man i en lang årræk-

ke kørt med andre traktormærker på stedet

– indtil sidste efterår, hvor der blev investeret i

en ny 120 hk Valtra M120 EcoPower med Twin-

Trac udstyr til baglænskørsel.

18

Den nye Valtra traktor faldt i så god jord

på den lollandske forsøgsstation, at der her i

foråret er blevet investeret i endnu enValtra

M120 EcoPower, blot med front-PTO i ste-

det for TwinTrac udstyr. Begge traktorer har

affjedret foraksel, idet der køres usædvanligt

meget på landevej. De to M120’ere bruges

nemlig til indsamling af forsøgsroer fra for-

søgsparceller hos en række sukkerroedyr-

kere på både Lolland-Falster, Møn, Sjælland

og Fyn.

Stadig to Volvo

traktorer tilbage

Mærkemæssigt er ringen altså i princippet

sluttet – nu står der bare Valtra på traktorerne

i stedet for Volvo. Og der er stadig to af de

gamle Volvo traktorer tilbage på Alstedgaard,

nemlig en 430’er og en 650’er. For, som for-

søgsassistent Jørgen Madsen siger: – De

er jo ikke til at slide op.

– At vi valgte en Valtra M120 Eco Power,

da vi skulle have en ny traktor sidste efterår,

skyldes, at vi havde nogle specifi kke krav ved-

Jørgen Madsen og Per Dalsby ved den ene

Valtra M120 EcoPower, som ikke mindst blev

valgt på grund af den korte akselafstand.


ørende kombinationen af traktorstørrelse og

hydraulikkapacitet, da mange af vore maski-

ner har oliemotorer, fortæller forsøgskoordi-

nator Per Dalsby.

Han føjer til, at når det blev EcoPower

versionen med dens langsomtgående motor,

var det på grund af det reducerede brænd-

stofforbrug og det lave støjniveau i kabinen.

Jørgen Madsen, der selv kører med trak-

torerne i det daglige, fortæller, at netop Valtra

M120 med 120 hk fra en 4-cylindret motor, er

en ideel traktormodel på stedet, da den jo er

relativt kort i forhold til motorstørrelsen.

Kort akselafstand og

lille venderadius

– Det betyder, at M120 også har en forholds-

vis kort akselafstand, og som følge heraf en

relativt lille venderadius. Med andre ord er

traktoren velegnet til at køre ind og ud af roe-

rækkerne, når vi for eksempel kører rundt og

opsamler roer i forsøgsparcellerne, der ofte

ligger inde midt i almindelige sukkerroemar-

ker, uddyber han.

– TwinTrac udstyret på den første af

vore to nye traktorer valgte vi, fordi vi bru-

ger en kran i forbindelse med indsamlingen

af forsøgsroer. Hertil kommer, at Valtra har

en enkel og overskuelig instrumentering,

som alle kan bruge. At vi har valgt to næsten

identiske traktorer, skyldes dels, at M120’eren

passer fi nt til arbejdsopgaverne her på stedet,

dels at, det af mange grunde er praktisk at

have to ens traktorer, siger Jørgen Madsen.

De nye traktorer er leveret af den lokale

aut. Valtra forhandler Møller Andersen ApS,

Sakskøbing, som han roser for en fi n service

og i det hele taget et godt samarbejde.

Stiftelserne af Fondet for Forsøg med

Sukkerroedyrkning, der driver Alstedgaard,

er Danisco og Danske Sukkerroedyrkere. Den

daglige leder på stedet er forsøgschef Jens

Nyholm Thomsen.

Forsøgene er spredt

vidt omkring

Til den faste medarbejderstab på stedet hører

herudover to forsøgsledere, en projektko-

ordinator, forsøgskoordinator Per Dalsby, to

forsøgsassistenter, hvoraf den ene er Jørgen

Madsen, en forsøgsmedhjælper samt en kon-

torassistent.

Alstedgaard omfatter et samlet areal på

68 hektar, hvor der er 15 hektar sukkerroer,

31 hektar byg, 15 hektar hvede samt diverse

fastliggende forsøg som sædskifte og en øko-

logisk demonstrationsmark. Cirka to tredje-

dele af de forsøg, Alstedgaard står bag, er

placeret hos sukkerroedyrkere på Lolland-Fal-

ster, Møn, Sjælland og Fyn. Der gennemføres

blandt andet sortsforsøg, bladsvampeforsøg,

gødskningsforsøg, nematodeforsøg, sædskif-

teforsøg og økologiske forsøg.

Der gennemføres i øvrigt et stort projekt,

NETE 2010, hvis formål er at afdække udbyt-

tepotentialer og reducere omkostningerne

i forbindelse med dyrkning af sukkerroer.

Betegnelsen NETE henviser til, at elemen-

terne nematoder, teknik og tidlig etablering

indgår i projektet.

■ Michael Husfeldt

19


Bed &

Breakfast

Nina, Sofi a og Poul byder velkommen på Enghøjgård.

Idyllisk landliv i det sydjyske

En ferie i det sydjyske byder på mange

oplevelser og samtidig meget at se på.

Du får muligheden for at se et typisk

dansk landbrug helt tæt på, møde

landmanden på sit eget ”territorium”

eller hjælpe til i marken eller på gården.

Eller bare fi ske og nyde stilheden og den

friske luft på landet.

I den gamle og hyggelige landsby Hjarup i det

sydlige Jylland på grænsen til Kongeåen ligger

slægtsgården ”Enghøjgård”. Gården, som har

været i slægtens eje siden 1765, har vi, Nina

og Poul Krabbe Friis, overtaget for et år

siden. Vi er en lille familie tællende Nina, der

er folkeskolelærer og Poul, der er planteavls-

konsulent og Sofi a på 1 år.

Gården drives som et hobbylandbrug ved

siden af vores fuldtidsarbejde. Markerne dri-

ves med almindelige kornafgrøder og jule-

træer, derudover er der lidt skov til gården. På

gården er der 3 traktorer, 2 ”gamle” Volvoer,

en 650’er, én 814’er samt en Valmet 8100, og

20

er den der bliver brugt til det meste af mark-

arbejdet.

Sammen med overtagelsen af gården

fulgte Bed & Breakfast, som Pouls forældre

havde startet op nogle år tidligere. Vi ville ikke

lukke en god og interessant forretning, og

kører derfor videre, da vi synes om den lidt

travle sommerperiode, og kan lide at der er liv

i og omkring huset. Vi har tre værelser med i

alt 8 senge i den ene ende af stuehuset, som

lejes ud.

Aktiv ferie

Landsbyen vi bor i, ligger kun ganske få kilo-

meter fra motorvejen. Inden for en times

kørsel kan man være i Legoland, Billund,

Givskud Løvepark, på en dejlig sandstrand

ved Vesterhavet, H. C. Andersens Odense og

mange andre spændende steder. På grund af

den centrale placering i forhold til seværdige

steder og motorvejen, benytter vore gæster

det til enten en enkelt overnatning inden de

skal videre eller vælger at bruge gården som

tilholdssted og kører ud herfra hver dag.

Vores indtryk er at fl ere og fl ere vælger

denne form for ferie ud fra et bevidst valg om,

at de ønsker en ”aktiv” ferie.

Naturens glæder

Stuehuset på Enghøjgård er fra 1868 og lige

omkring gården har vi en dejlig stor have,

som er til fri afbenyttelse for bondegårdsgæ-

sterne. Naturen er lige uden for døren, der er

gå-afstand til skov og mark, og på gården har

vi kæledyr og fårehold på engen, hvor bækken

snor sig gennem landskabet. Vi ønsker at give

vores gæster mulighed for at opleve naturen

og livet på landet.. Er du blevet inspireret til en

oplevelse på landet, kan du fi nde information

om bondegårdsferie hos os på

www.lund-mus.dk/friis.

■ Michael Husfeldt

Det gamle slot ”Kolding Hus”

ligger kun 10 km fra Hjarup.


Pirat- eller

originale reservedele?

Et brændstoffi lter viste sig at være udsty- udsty-

ret med toiletpapir indeni. Akslen i en

hydraulikpumpe knækkede midt under en

test. Et plastik-lejehus i enden af en styre-

stang viste sig at have erstattet et i stål.

Et reparationssæt til en bremsecylinder

manglede helt vigtige dele. Et oliefi lter

lod mange gange fl ere urenheder passere

igennem end tilladt og blev tilstoppet

efter kun et par hundrede timers drift.

Valtra´s kundesupportcenter afprøver og tester

løbende reservedele, der udbydes på markedet.

Sommetider støder de på gode reservedele,

men alt for ofte er testrapporterne chockeren-

de læsning.

– Originale reservedele kan man stole på,

mens der ses dramatiske kvalitetsudsving på

uoriginale reservedele. Alarmklokkerne bør

ringe, hvis en reservedel synes mistænkeligt

dyr, og hvis producenten er fuldstændig ukendt,

siger indkøbschef på reservedele, Pekka

Raatikainen.

Originale Valtra reservedele undersøges

og testes, så de lever op til kravene på Valtra

traktorer. Mange reservedele fremstilles af Val-

tra selv, mens andre kommer fra faste leveran-

Materialerne og funktionaliteten af originale,

certifi cerede Valtra fi ltre testes grundigt. De

er konstrueret solidt, så de kan tåle høje

tryk og nedbrydende urenheder samt sørge

for, at olien bliver, hvor den skal være.

dører. De samme reservedele bruges også på

nye traktorer og modeller. Visse reservedele er

udviklet specielt til Valtra traktorer af leveran-

døren i samarbejde med Valtra.

– For eksempel er pakningen for enden

af hovedtransmissionsakslen specialdesig-

net sammen med leverandøren. Kanten og

fjederen er helt specielle og adskiller sig fra

alle standardpakninger. Hvis man forsøger at

montere en almindelig pakning i samme stør-

relse, vil den ikke kunne holde tæt, siger Pekka

Raatikainen.

Små besparelser, store omkostninger

Pirat-reservedele er ofte ganske harmløse. De

kan endda fungere perfekt, generelt dog ikke

så længe som originale dele. Men det kan også

gå sådan, at en lille besparelse på en reserve-

del kan resultere i store udgifter på grund af

efterfølgende skader.

– Jeg har set nogle brændstoffi ltre udstyret

med et materiale, der minder meget om køk-

kenrulle. Der er stor risiko for, at dette materiale

kan gå i stykker og ødelægge brændstofpum-

pen. Det sker også, at dårlige oliefi ltre går helt i

opløsning eller afgiver materiale til smøreolien.

Her behøver vi nok ikke engang forklare, at

Forskellen på originale reservedele og pirat- pirat-

reservedele kan undertiden ses med det

blotte øje. For eksempel brugte en producent

et plastik-lejehus i enden af en styrestang i

stedet for det originale fra Valtra, der er i stål.

disse fi ltre ikke engang fi ltrerer olien ordent-

ligt som nye, selv om de egentlig skulle kunne

holde serviceintervallet ud. Fejlbefængte repa-

rationssæt og reservedele til bremser kan også

føre til farlige situationer, tilføjer Raatikainen.

Pirat-reservedele fremstilles mange steder

ude i verden, men også lokalt. Pekka Raatikai-

nen husker en bestemt chokerende sag, hvor

et uafhængigt værksted havde besluttet at

selv at lave en fals på langs ad drivakslen til

en hydraulikpumpe. Den ville ikke have holdt i

mange timer.

Raatikainen har arbejdet med reservedele

i over 20 år. Som årene er gået, er han blevet

bestyrket i den opfattelse, at der er en klar sam-

menhæng mellem pris og kvalitet. Intet produkt

kan udrette mirakler alene via prissætningen.

Hovedreglen er, at en lav pris koster på kvalite-

ten og mængden af arbejde og materialer.

Originale reservedele er garantien for pro-

blemløs og sikker kørsel med traktoren hele

året. De bidrager også til at holde traktorens

gensalgsværdi oppe.

■ Tommi Pitenius

De originale Valtra servicesæt er beregnet til henholdsvis 100, 500

og 1 000 driftstimer. Delene er testet af Valtra og er derfor af højeste

kvalitet. Sættene indeholder alt hvad der er brug for til serviceeftersynet.

21


Løsningerne fra Valtra Finans

Valtra Finans‘ løsninger er primært bygget op

omkring to produkter – Finansiel og Operatio-

nel leasing – hvortil kan lægges en række til-

lægsydelser. Sekundært tilbyder Valtra Finans

et låneprodukt til landmænd, som af forskel-

lige årsager ønsker at eje deres materiel.

■ Ved fi nansiel leasing betaler du leasingaf-

gift i en aftalt periode og har risikoen for trak-

torens aftalte restværdi ved aftalens udløb.

■ Ved operationel leasing betaler du leasing-

afgift i en aftalt periode, men Valtra Finans

har overtaget risikoen for traktorens restvær-

di. Operationel leasing har dermed den fordel

for dig, at det fjerner usikkerheden ved trak-

torens gensalgsværdi. Med begge produkter

bevarer du likviditeten i dit landbrug.

22

Sjælland og øerne

Jan Nørskov Petersen

Tlf. 22 68 90 11

Den rigtige traktor til rådighed

Leasing er meget mere end likviditet. Det

handler i lige så høj grad om at have de rig-

tige traktorer til rådighed i landbruget. Her er

leasing som fi nansieringsløsning så fl eksibel,

at traktorerne løbende kan udskiftes, så de

hele tiden opfylder det moderne landbrugs

krav.

Valtra Finans tilbyder også at tilpasse

betalingen til dit individuelle behov. Det kal-

des sæsonbetaling og indebærer, at leasing-

afgifterne betales på de tidspunkter af året,

hvor der er størst likviditet til rådighed i drif-

ten. Når du leaser, er der 100 % fi nansiering

af traktoren, og der er ingen stempelmærker

eller afgifter til staten forbundet med aftalen.

Valtra Finans

Sønderjylland/Fyn

Peter Justesen

Tlf. 40 44 74 15

Vores konsulenter kender landbruget

Valtra Finans er resultatet af et fi nansierings-

samarbejde mellem Valtra Danmark A/S og

Nordania

Leasing. Alle Valtra Finans’ konsulenter

har en økonomisk baggrund, samt en stor

viden om landbruget og ikke mindst trakto-

rerne fra Valtra.

Som kunde i Valtra Finans er du derfor

sikker på at få lige netop den fi nansierings-

løsning, som passer til dit landbrugs likviditet

og behov. Hvis du vil vide, hvordan du kan

fi nansiere din nye Valtra traktor her og nu,

så ring til din Valtra Finanskonsulent og få en

landbrugssnak.

Midt- og Nordjylland

Bjørn Iversen

Tlf. 20 75 38 44


Oldtimer

Et stort

udviklingsmæssigt

skridt fremad

Indtil begyndelsen af 2. Verdenskrig var

der kun en enkelt traktorproducent i Sve-

rige, nemlig AB Bolinder-Munktell i Eskil-

stuna, eller BM som selskabet blev kaldt i

daglig tale. Under krigen begyndte Volvo

imidlertid også at producere traktorer, og

lidt efter lidt begyndte de to selskabers

veje at krydses. Volvo’s traktorer blev

drevet af petroliumsmotorer, mens BM

holdt sig til motorer med glødehoved-

tænding, der startede på petroleum, de

såkaldte semi-dieselmotorer. En undta-

gelse i Volvo’s modelserie var Hesselman

semi-dieseltraktoren T43, der havde

både tændingssystem og brændstofi nd-

sprøjtning. De to selskaber begyndte at

samarbejde, og i 1950 ovortog AB Volvo

AB Bolinder-Munktell. Senere i 1979 blev

Volvo virksomheden solgt til Valmet.

Udviklingen af traktorer tog for alvor fart efter

2. Verdenskrigs afslutning. Så tidligt som i 1952

kunne det gamle og respekterede traktorfi rma i

Eskilstuna lancere en helt ny traktor, BM 35/36,

hvilket var et resultat af fuldstændig nytænk-

ning. Semi-dieselmotorerne med glødehoved-

tænding blev droppet, og diesel-teknologien

tog over. Bolinder-Munktell 35/36 var en

virkelig nyskabelse på traktormarkedet, da de

fl este andre traktorer, specielt de amerikanske,

stadig var udstyret med petroliumsmotorer.

Den største nyskabelse var motoren, da

gearkassen allerede var blevet udviklet af Volvo

og fandtes i dette selskabs T 31/32 modeller og

senere også i T33/34 modellerne.

Den eneste svenske dieseltraktor

I en annonce, som BM indrykkede om sin nye

traktor, lød det: ”Den eneste svenske die-

seltraktor”, og påstanden var rigtig.

BM 35/36 havde en 3-cylindret motor med

betegnelsen 1053, der hørte til en serie nyud-

viklede dieselmotorer med en, tre, fi re eller

seks cylindre. Betegnelsen 1053 betød, at cylin-

derdiameteren var 105 millimeter, og at moto-

ren havde tre cylindre. Derfor fi k den 4-cylin-

drede variant betegnelsen 1054 og så videre.

Denne motor var ypperlig med hensyn til

drejningsmoment og, ikke mindst, brændstof-

forbrug. Hertil viste det sig, at motoren havde

stor slidstyrke og derfor også havde en meget

lang levetid.

I modellerne BM 35/36 lå motorydelsen

på 45,2 hk ved 1.800 omdrejninger pr. minut.

Ved normal arbejdshastighed var motorydel- motorydel-

sen cirka 35 hk, hvilket man skulle synes var

baggrunden for modelbetegnelsen, men den

havde en anden forklaring. Volvo havde sine

store T-modeller, T 31 til T 34, så man var nødt

til at give de nye BM modeller højere talværdier

i modelbetegnelsen.

Volvo traktorerne blev oprindeligt fremstil- fremstil-

let i Göteborg, men i 1951 fl yttede man gradvis

produktionen til Eskilstuna, og fra nu af kunne

man sige, at Volvos T 30-serie og BM 35/36

modellerne i realiteten var identiske fra sving-

hjulet og bagud. Eneste væsentlige forskel var,

at Volvo traktorerne var røde, mens BM trakto-

rerne var grønne.

Konkurrence på markedet

Skønt det var Volvo, der stod bag produktionen

af begge mærker, var de røde og grønne trak-

torer hårde konkurrenter på markedet. Volvo

traktorerne havde den fordel, at staten refun-

derede afgiften på petroliumstraktorer. Hertil

kommer, at mange mennesker dengang havde

svært ved at få øje på fordelene ved de for-

holdsvis nye dieselmotorer. Var det en 3-cylin-

dret motor? Kunne den virkelig præstere at

yde 45 hk med kun tre cylindre? Ville sliddet på

denne motor ikke være for stort, og hvor lang

ville dens levetid blive?

Det skulle vise sig, at skeptikerne kom til at

gøre regning uden vært, og BMs investering i

en ny traktor med dieselmotor blev en succes.

BM 35/36 modellerne som sådan blev en stor

succes, og det gjaldt også den nye motorserie.

Forskellen på model 35 og 36 var dækmon-

teringen. Basismodellen, BM 35, var udsty-

ret med 13–30 bagdæk, mens 36’eren havde

11–38 bagdæk. Begge modeller havde som

standard 6.00–19 fordæk, men kunne senere

også fås med 7.50–18 fordæk. I standardversio-

nen vejede traktorerne 2 500 kilo.

Gearkassen var med fem fremadgående

og ét bakgear. BM 35/36 kunne leveres med

både 3-punkts lift og kraftudtag. I 1959 blev BM

35/36 afl øst af den næste store succes-model

fra BM, den populære 350 Boxer.

■ Eric Andersson

23


Denne forsendelse sendes ukonvoluteret

i henhold til aftale med Vejle Postkontor.

Returnes ved varig adresseændring.

Gode nyheder speciel

til dig og familien

Den nye Valtra Collection 2005–2006 er fuld

af fantastisk nyt tøj dessinet til arbejde, fornøjelse

og til brug når du har tid sammen

med familien. Det nye tøj indeholder mange

funktionelle løsninger og smarte detaljer og

er lavet af slidstærke materialer, så det kan

tåle at blive brugt.

I tillæg til tøjet, indeholder den nye Valtra

Collection ligeledes gode gaveartikler. Check

det store udvalg og vælg det bedste til dig og

din familie!

Valtra Collectionen fi nder du hos din lokale

Valtra forhandler eller på Valtra´s hjemmeside

www.valtra.dk.

Valtra Danmark A/S

Ambolten 22

6000 Kolding

Tlf. 7634 3200

fax. 7634 3201

www.valtra.dk

B

More magazines by this user
Similar magazines