Mere alsidighed - Valtra

Valtra kundemagasin • 1/2005
Valtra T-serien
Mere alsidighed,
fl ere udstyrsmuligheder Side 12
Har du kigget
på Valtra?
– Ny kampagne
på T-serien
Side 5
Nye Valtra
traktorer til
Alstedgaard
på Lolland
Side 18
Bed & Breakfast
i det sydjyske
Side 20
Pirat- eller
originale
reservedele?
Side 21

Lederen ......................................................................................... 3
50 år med BM – Volvo BM – Valmet og Valtra ............................... 4
Har du kigget på Valtra? – Ny kampagne på T-serien ................... 5
Valtra 6000-serien – en moderne traktorklassiker ....................... 6
Landbrug under havets overfl ade ................................................. 7
Et dusin på én gang ....................................................................... 9
Den ypperste blandt italienske oste ........................................... 10
Valtra T-serien – Mere alsidighed, fl ere udstyrsmuligheder ....... 12
Tre Valtra traktorer i brug på amerikansk landbrugsforsknings-
center .......................................................................................... 14
Landbrug under
havets overfl ade
Side 7
Valtra T-serien, side 12
Et dusin på én gang
– Reiger Landschaftspfl ege
bestiller 12 nye
A-serie traktorer
Side 9
Kvalitet vægtes højere end kvantitet hos
Pelee Island Vineyard .................................................................. 16
Valtra vinder prestigefyldt designpris for anden gang ............... 17
Valtra vinder den brasilianske Master Cana pris for
fjerde gang i træk ........................................................................ 17
Fra Volvo til Valtra ....................................................................... 18
Bed & Breakfast – Idyllisk landliv i det sydjyske ......................... 20
Pirat- eller originale reservedele? ............................................... 21
Valtra Finans ................................................................................ 22
Oldtimer – Et stort udviklingsmæssigt skridt fremad ................. 23
Tre Valtra traktorer
i brug på amerikansk
landbrugsforskningscenter
Side 14

Lederen
Valtra kundemagasin
Chefredaktør
Kimmo Ruuti, Valtra Inc.
kimmo.ruuti@valtra.com
Redaktion
Hannele Kinnunen, Valtra Inc.
hannele.kinnunen@valtra.com
Redaktører
Christian Børresen, Valtra Norge AS
christian.borresen@valtra.com
Eric Andersson, Valtra Traktor AB
eric.andersson@valtra.com
Michael Husfeldt, Valtra Danmark A/S
michael.husfeldt@valtra.com
John Nicholls, Valtra Tactors (UK) Ltd.
john.nicholls@valtra.com
Tommi Pitenius, Valtra Inc.
tommi.pitenius@valtra.com
Bettina Kuppert, Valtra Vertriebs GmbH
bettina.kuppert@valtra.com
Udgiver
Valtra Inc., Finland, www.valtra.com
Lay-out Juha Puikkonen
Tryk Acta Print Oy
Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere
www.valtra.dk
3

50 år med
BM – Volvo BM – Valmet og Valtra
Vi har besøgt Henning Lisbye Nielsen, God-
balle ved Bøvlingbjerg ca. 15 km syd for Lemvig.
Henning Lisbye Nielsen er 3. generation på God-
balle, Gården er oprindelig fra ca. 1750.
Henning’s bedstefar Jens Nielsen overtog
gården i 1904 og drev den frem til 1961. hvor
Henning’s far Asger Nielsen overtog gården
og drev den frem til 1988. hvorefter Henning har
stået for gårdens drift og udvikling. Gården var
oprindelig på 63 ha, Henning har siden tilkøbt
ca. 30 ha. desuden er der i dag forpagtet jord, så
der i alt dyrkes 150 ha.
Markplan
105 ha dyrkes med korn, størstedelen hvede,
havre til fremavl og byg
10 ha med ærter
15 ha med raps
20 ha med frøgræs, alm. rajgræs
Husdyrhold
11 000 høner i bure, 3 000 skrabehøns, 14 000
opdræt af hønniker til ægproduktion, kyllingerne
modtages daggamle. Kyllingerne er i opdræt til
de er 16–20 uger gamle hvorefter de fl yttes til
hønseriet. Her lægger de ca. 320 æg indtil de
bliver 56 uger gamle, og så er livet slut, hønsene
Henning Lisbye Nielsen står her ved den sidste
i rækken af 4 stk. Volvo BM T 650, Tina Kærgaard
Pedersen står ved Valtra 8350 HiTech og i midten
står aut. Valtra forhandler Flemming Refsgaard.
4
afl ives. De 14 000 høns lægger årligt ca. 265 ton
æg. Æggene leveres til Danæg, hvor Henning er
med i bestyrelsen.
Hele bedriften passes af Henning Lisbye
Nielsen og Tina Kærgaard Pedersen. Tina
har været ansat på gården i snart 11 år og hun
håndterer også alle de store maskiner. Desuden
er Henning som en af 5 anpartshavere medejer
af en svinefarm med ca. 1 000 søer. Svinefarmen
passes udelukkende af fremmed arbejdskraft.
Traktorer
Den første traktor kom til Godballe i 1948. Det
var en Oliver, der blev købt gennem Brugsen.
I 1953 blev det til en BM 200, der havde
kælenavnet ”Teddy”. BM 200 var med Austin
benzin-motor. Da Henning blev sprugt om,
hvorfor det blev en Bolinder Munktell svarer
Henning, at det var pga. andels-tanken og derfor
købte man hos DLAM, Dansk Landbrugs Andels
Maskinindkøb. I 1957 blev ”Teddy” skiftet ud til
”Victor” en BM 230. Det var en meget stærkere
traktor og den klarede alle de opgaver, som den
blev stillet over for. ”Victor” er stadig på gården.
Henning Lisbye fortæller, at de sidste heste
forsvandt fra gården i 1964. Samtidig skulle der
købes en lidt større traktor. De ville helst have
en BM Volvo 350 Boxer, men den var til den
dyre side, og da sælgeren sagde at en Deutz
D55 kunne trække mindst lige så meget som
Boxer’en der kostede kr. 4 500 mere, faldt val-
get på Deutz denne gang. Men allerede i foråret
1965 var den væk og en BM Volvo 350 Boxer
var i marken på Godballe. I 1968 blev Boxeren
så til en BM Volvo T 600, en moderne udgave
af Boxer’en genkendelig på den kirkantede
kølegrill.
Til dyrskuet i 1970 så Asger Nielsen den
nye BM Volvo T 650, men ved hjemkomsten
sagde han, at de aldrig fi k den nye Volvo for
den kostede næsten kr. 50 000, men alligvel
blev den første T650 købt i 1972. I alt blev det til
4 stykker af denne model, og den sidste som er
fra 1982 er stadig en stabil trækkraft på gården.
Til dyrskuet i 1973 købte Asger Nielsen en
Volvo BM 430 i ren handel, men på dette tids-
punkt var der så stor efterspørgsel på trakto-
rer, at den først blev leveret til forårsarbejdet i
1974. Denne traktor blev i 1978 byttet til en Vol-
vo BM T 500. I 1986 blev den udskiftet med Val-
met 705-4. Da antallet af hektar var blevet øget
siden Henning havde overtaget gården, var det
nødvendigt med en ekstra traktor og det blev
en Valmet 805-4. Den blev købt i 1990.
I 1995 blev 805-4 skiftet ud med en Valmet
8100. Efter købet var Henning Lisbye på kunde-
tur med Valtra til fabrikken i Finland, hvor han
så hvordan Valmet traktorerne blev fremstillet.
Henning husker det som en meget oplevel-
sesrig tur, og han var ikke i tvivl da den næste
traktor skulle købes i 1997. Det skulle være en
Valmet 8150 med aircondition.
I 2000 blev Valmet 705 udskiftet til en
Valmet 6600. Den havde da kørt over 8 000
timer endda på samme sæt dæk pointerer
Henning Lisbye.
I 2001 har traktorerne skiftet navn til
Valtra, så den næste traktor blev en Valtra 8350
HiTech, og den er stadig førstetraktor på God-
balle, og den er også Tina’s foretrukne traktor.
Henning Lisbye Nielsen er ikke i tvivl om, at
der skal stå Valtra på den næste nye traktor, når
der igen skal investeres.
■ Jens Villumsen

Valtra 6000-serien blev introduceret i 1991 i Röros
i Norge. Modelserien, som fi k navnet Valmet Mez-
zo, omfattede oprindeligt modellerne 6100, 6300,
6400 og 6600.
6000-serien har ændret sig meget siden
dengang, selv om mange grundlæggende detal-
jer fortsat er de samme, nemlig lette, økonomi-
ske, slidstærke og alsidige traktorer. Som årene
er gået, har 6000-serien fået fl ere kræfter, fl ere
valgmuligheder på transmissionssiden og mere
komfortabelt udstyr. Men indeni er det stadig den
samme driftssikre og kraftfulde basistraktor.
– Jeg har to Valtra 6550 HiTech traktorer og har
kørt 1 400 timer med den ældste af dem og 750
timer med den nyeste. De to traktorer kører
meget med frontlæsser. Jeg er specielt tilfreds
med deres kvalitet, køreegenskaber, muligheden
for at arbejde baglæns med dem, førerkabinen og
min lokale forhandler.
Didier Boury, Boury Crevant, Frankrig.
– Da jeg begyndte af kigge efter en ny traktor, gik
jeg efter en med, luftaffjedret sæde, luftaffjedret
foraksel og hydrauliske liftarme. Jeg driver plan-
teavl på omkring 50 hektar. Mit princip har altid
været ikke at købe en masse hestekræfter, som
ikke kommer i brug, så jeg kører med så store red-
skaber som muligt i forhold til traktoren. 6850’eren
passer bedst til mine behov.
Erkki Mekkonen, Nokia, Finland.
– Jeg kører omkring 800 timer om året i marken
og skoven med min Valtra 6550 HiTech. TwinTrac,
dobbelt kommando systemet, som gør, at der
kan arbejdes med traktoren, når den kører bag-
læns. Det giver en komfort og alsidighed, som jeg
virkelig sætter pris på, og som var en vigtig faktor,
da jeg valgte denne traktor. TwinTrac systemet er
6
Valtra 6000-serien – en moderne traktorklassiker
Tilfredse kunder over hele verden
Valtra´s 6000-serie (fra 94–125 hk)
er til al slags brug med gennemprøvet
teknologi og høj ekkeftivitet.
handy i forbindelse med skovarbejde, men også i
forbindelse høbjærgning og kørsel med sneplov.
Mine erfaringer med Valtra i disse fi re år har været
så gode, at mine øvrige traktorer også skal skiftes
ud og erstattes med Valtra traktorer.
Josef Streit, Spital am Semmering, Østrig.
– Mange landmænd i Nordøstskotland køber Valtra
6000-serie traktorer, fordi det giver valuta for pen-
gene. På bakkede ejendomme med får, kødkvæg
og malkekøer behøver man ikke traktorer med de
mest avancerede hydrauliksystemer. Der er mere
behov for enkel driftssikkerhed.
William Montgomerie,
chef hos James Gordon Engineers,
som sælger Valtra traktorer
fra seks afdelinger i Nordøstskotland.
– Valtra har det bedste salgs- og servicenetværk i
Letland. Vi har lige købt en Valtra 6200. Endnu har
vi ikke kørt så meget med vores nye traktor, men
komforten og brugervenligheden er fantastisk sam-
menlignet med de gamle sovjetiske traktorer! Dette
at være traktorfører plejer at være et af de mindst
respekterede jobs, men nu vil alle medarbejderne
køre med den nye Valtra.
Administrerende direktør Kaspars Mucenieks,
Milzkalne, Letland.
– Det bedste ved Valtra 6850 er dens alsidighed.
Jeg har kørt 1 500 timer med den på et halvt år. Jeg
valgte turbinekobling og TwinTrac som ekstraud-
styr, og det har vist sig at være kloge valg. Turbine-
koblingen er fantastisk i skoven, da den forhindrer,
at motoren går i stå i selv det besværligste terræn.
6850’eren er en storartet traktor til det hele: lille og
let, men også stærk.
Sven Grafl und, Näshulta, Sverige.

Landbrug under havets overfl ade
”Det er forbløffende, hvad I hollændere
har gjort: I skabte jeres eget land!” Sådan
lyder det ofte fra udenlandske besøgende.
Mens det ikke mere føles som noget specielt for
de fl este indbyggere i Noordoostpolder (Flevo-
land) i Holland at bo på bunden af havet, fi nder
turisterne det fascinerende. Man kan ikke undgå
at lægge mærke til digerne, pumperne og det
fl ade landskab – for ikke at tale om de tidligere
øer Schokland og Urk. Det er svært at forestille
sig, at det kun er 65 år siden, at vandet for-
svandt!
Noordoostpolders offentlige administration
ligger i den nordlige del af provinsen Flevoland.
Den ældste ”polder” i Flevoland, Noordoost-
polder, ligger omkring 4,5 meter under normal
vandstand ved Amsterdam. Et mærke på muren
på rådhuset i Emmeloord viser, hvor højt hav-
vandet ville have stået, hvis digerne ikke havde
været der.
Flevolands historie
Inden 1900-tallet eksisterede Flevoland ganske
enkelt ikke. Det, der i dag er Flevoland, var en
del af bunden af Zuiderzee. Planen om at lukke
af for Zuiderzee og tørlægge en del af dette
havområde lå klar i 1918. I 1932 var planen ført
ud i livet. Bølgerne trak sig tilbage, og Flevoland
steg frem af havet.
I 1942, under Anden Verdenskrig, var Noor-
doostpolder klar til at blive opdyrket. De før-
ste landmænd ankom hurtigt til stedet, byen
Emmeloord blev bygget, og forskellige fi rmaer
fl yttede ud på det nyindvundne land. I denne
periode var arbejdet i ”polderen” en måde at
slippe væk fra tvangsarbejde i Tyskland. Noor-
doostpolder blev derfor kendt under initialerne
NOP, der stod for Nederlands Onderduikers
Paradijs – oversat til dansk: ”Hollandsk paradis
for skjulte personer”.
Landmænd på havets bund
H. Te Raa fra Nagele var en af pionererne på
stedet. Han ankom til Noordoostpolder i 1943
fra Borculo for at slippe væk fra den tyske
besættelsesmagt. Han havnede i en arbejds-
lejr i Marknesse, hvor opgaven var at dræne og
opdyrke jorden på stedet.
– Polderen var bar, vild og tom. Vi arbej-
dede hårdt, i mange tilfælde blot med en spade.
En enkelt gang i løbet af fi re uger fi k vi lov til at
gå hjem. Kultiveringen af Polderen var et barskt
job. På det tidspunkt blev arbejdet udført med
håndkraft eller med heste. Traktorer var næsten
ikke til at få fat på, husker Te Raa.
Han startede med at arbejde for myndighe-
derne i Noordoostpolder. Men i 1955 startede
han sin egen bedrift i Nagele med 12 hektar
jord. På det tidspunkt, hvor han skulle overtage
jorden, fi k han besøg af den lokale traktorfor-
handler, Kuiken. En mand havde engang sagt
til ham: – Hvis du nogensinde får brug for en
traktor, skal du købe en fra det område, hvor
de udvinder den bedste jernmalm, og det er i
Sverige.
Te Raa købte sin første traktor, en Volvo T24,
i 1955 og begyndte at dyrke hør, frøgræs, ærter,
kartofl er og blå valmuer til frø.
I 1962 købte Te Raa en BM 350 Boxer.
– Prisen for denne fl otte traktor med 58 hk lå
langt udover, hvad der var plads til i mit budget,
husker han. Traktoren er i øjeblikket ved at blive
sat i stand og kan stadig ses på gården.
Efter den første Volvo T24 købte Te Raa
i 1962 en BM 350 Boxer. Den er nu sat
fl ot i stand og kan ses på gården.
I 1981 begyndte Te Raa’s søn at arbejde
med på familiebedriften. På samme tidspunkt
startede markedsføringen af Valmet traktorer på
det hollandske marked. Siden da er der investe-
ret i to Valtra traktorer, nemlig en 6850’er og en
8550’er. Nu er Te Raa gået på pension. Gården
er overtaget af sønnen, der dyrker kartofl er, suk-
kerroer, løg, gulerødder og frøgræs.
I begyndelsen havde landmaend ofte kun
5 hektar jord. Udtørringen af området er forlø-
bet godt, selv om Te Raa mener, at jorden kan
rumme mindre vand i dag end for 50 år siden.
Som årene er gået, er det blevet betyde-
ligt mindre besværligt at dyrke jorden. Engang
måtte Te Raa bruge tørv som drivmiddel til sine
traktorer. Er livet som landmand blevet langt
mere bekvemt.
Polderen er et unikt område. Havet veg
pladsen for nyt land, hvor der i dag leger børn,
og landmændene pløjer deres marker. Andre
erhverv har også slået sig ned i området. Alt i
alt er der masser af liv på den gamle havbund!
■ Mascha Langevoort
I dag dyrkes der kartofl er, sukkerroer, gulerødder, løg og frøgræs på Te Raa’s gård. Her arbejder en Valtra 6850 og en 8550’er i en kartoffelmark.
7

Et dusin på én gang
Det tyske selskab Reiger
Landschaftspfl ege bestiller
12 nye A-serie traktorer
Med gennemsnitligt næsten 700 driftstimer
på syv måneder sætter Josef Reiger særlig pris
på Valtra traktorernes driftssikkerhed, driftsøkonomi
og brugervenlighed.
De nye Valtra A-serie traktorer har fået
en imponerende debut i Tyskland. Endnu
før A-serien i september gjorde sin entré
på ZLF landbrugsmessen i München,
var der en kolossal interesse for denne
traktorserie i Tyskland.
Det første, der fanger blikket på den nye
A-serie, som blev præsenteret for første gang
i efteråret 2004, er det moderne design. Og
det selv om man har holdt fast i den hidtidige
grundfi losofi på A-serien, nemlig driftssikker-
hed og enkle løsninger kombineret med høj
ydeevne og effektivitet i marken.
Driftssikkerhed og lave omkostninger
Reiger Landschaftspfl ege ønsker at kunne
stole på sine maskiners driftssikkerhed og
ydeevne under arbejdet med landskabspleje.
Derfor er det ikke overraskende, at selskabet
var interesseret i de succesfulde A-serie trak-
torer. Traktorerne hos Reiger Landschaftsp-
fl ege er i gang over hele Tyskland fra oktober
til april og kører i gennemsnit næsten 700
timer i denne periode. Det betyder, at drifts-
sikkerhed er afgørende egenskaber, når der
vælges traktormærke.
Selskabet har indtil nu kun haft positive
oplevelser med forskellige HiTech og A-serie
traktorer fra Valtra.
Josef Reiger forklarer sin beslutning om
at vælge Valtra med, at det har vist sig, at Val-
tra traktorerne er til at stole på.
– Driftssikkerhed, god økonomi og bru-
gervenlighed er egenskaber, vi sætter i høj-
sædet. Og med den høje pris på dieselbrænd-
stof, spiller brændstoføkonomien en stigende
rolle. Hertil kommer, at det i en virksomhed
som vores med mange traktorførere er vig-
tigt, at traktorerne er nemme at betjene, og
at man hurtigt lærer at bruge de enkelte funk-
tioner på traktorerne, siger Hr. Reiger.
Valtra har bevist sin driftssikkerhed i alle
henseender. Derfor har selskabet besluttet
gradvist at skifte helt over til Valtra traktorer,
og der blev afgivet ordrer på 12 af de nye
A-serie traktorer på en gång, så fl åden af Val-
tra traktorer nu er oppe på ikke mindre end
21 stk. Valtra traktorerne er blevet brugt til at
vedligeholde jernbanespor for de tyske jern-
baner samt til at anlægge jordledninger for
Ruhrgas AG.
■ Bettina Kuppert
9

Den ypperste blandt
Vi er taget på besøg hos en af vore
kunder, ”Azienda Agricola Bertinelli”,
der drives af brødrene Luigi, Luigi Giorgio og
Nadio Bertinelli i Fidenza. Vi befi nder
os midt i den region af Italien, hvor man
producerer Parmigiano-Reggiano oste,
der betragtes som det ypperste indenfor
italienske oste. Parmigiano-Reggiano
osten er tæt knyttet til den region, hvor
den kommer fra. Mælken både produce-
res og indgår i osteproduktionen i pro-
vinserne Parma, Reggio Emilia, Modena
og Bologna, der strækker sig fra den
vestlige del af Reno fl oden til Mantua
ved den østlige del af Po fl oden.
På Bertinelli-brødrenes gård med over 85
hektar under plov dyrkes der korn samt græs
til høproduktion. Besætningen er på 80 køer,
hvoraf de 50 bruges til mælkeproduktion.
Bedriften har altid leveret mælk til Parmesan
osteproducenter, men for tre år siden beslut-
tede de tre brødre at producere deres egen
Parmigiano-Reggiano ost for at imødegå et
konstant fald i indtjeningen. Der blev investe-
10
Brødrene Bertinelli sammen med Andrea Bettati, der er Valtra forhandler i Parma.
ret i et lille mejeri, hvor Luigi, Giorgio og Nadio
forarbejder 1 000 til 1 200 liter mælk dagligt.
Det kommer der dagligt to runde Parmesan
oste på omkring 40 kilo ud af.
Den ene af de tre brødre forklarer, at det
nye initiativ har givet mere arbejde på bedrif-
ten. Men det har samtidig betydet, at de kla-
rer sig igennem den økonomiske krise og nu
kan se fremtiden mere trygt i møde.
For to år siden investerede brødrene
også i en Valtra 6750 Eco Power. Den blev
købt hos Andrea Bettati, der er Valtra for-
handler i Parma. Valtra traktoren har kørt
næsten 1 500 timer og bruges hovedsageligt
til græshåndtering og transportkørsel. Brød-
rene synes, at traktoren er let at manøvrere
og køre med – og tilmed gesvindt og komfor-
tabel. Den langsomtgående motor giver en
drastisk reduktion i brændstofforbruget og de
løbende driftsomkostninger.
Sådan fremstilles
Parmigiano-Reggiano osten
Parmigiano-Reggiano osten produceres ikke
blot på samme måde som mange andre oste.
Mælken indkoges i store keglestub-formede
kobberkar, og der anvendes udelukkende
kalveløbe.

italienske oste
Der er tale om et håndværk, hvis traditioner
rækker 800 år bagud i tiden. Der gøres brug
af de samme grundlæggende, naturlige ingre-
dienser, og osten fremstilles af højkvalitets
mælk fra oprindelsesregionen. Der anvendes
også smagsingredienser og osteløbe, og hele
vejen igennem arbejdes der efter traditionelle
forskrifter.
Ostene modnes i mindst to år, hvilket
også betyder hårdt arbejde, idet de undervejs
skal holdes rene, vendes, inspiceres og kon-
trolleres hver eneste dag – alt sammen for
Efter tre dage i metalformene sættes ostehjulene ned i et saltbad,
hvor de bliver i en måned.
at sikre, at processen lever op til de strenge
modnings-forskrifter. Dette er også en risika-
bel proces, idet miraklet bag en perfekt mod-
ningsproces grundlæggende er afhængig af
Moder Naturs egen langsomme rytme.
Det er af vital vigtighed, hvad de køer, der
leverer mælk til produktionen af Parmigiano-
Reggiano ost, bliver fodret med. Derfor er
foderrationen baseret på lokale fodermidler.
Mindst 50 procent af grovfoderet skal være
hø, hvoraf en del skal være produceret på
ejendommen, mens resten skal komme fra
området.
Parmigiano-Reggiano i tal
(hentet fra www.parmigiano-reggiano.it)
Der produceres Parmigiano-Reggiano ost af mælk fra 270 000 køer.
5 480 besætninger leverer mælk til mejerierne (2004-tal).
512 mejerier producerer Parmigiano-Reggiano ost (2004-tal).
Der skal 16 liter mælk til at producere ét kilo Parmigiano-Reggiano ost.
Der går 600 liter til at producere én rund ost.
De runde Parmigiano-Reggiano oste vejer i gennemsnit 38 kilo.
Modningsprocessen tager mindst 12 måneder.
Den gennemsnitlige modningstid er 20–24 måneder.
Den årlige produktion ligger på omkring 2 900 000 oste.
16 liter mælk
Parmigiano-Reggiano ost er i den grad en
koncentreret næringskilde. Der går således
ikke mindre end 16 liter mælk af høj kvalitet
og produceret på egnen til ét kilo ost. Osten
har et meget højt indhold af protein, vitaminer,
kalcium og fosfor. I sig selv er mælk en betyd-
ningsfuld ernæringskilde, som er forholdsvis
let fordøjeligt, da mælken indeholder simple
stoffer, som er lette at optage.
Mælken indkoges i store keglestub-forme-
de kobberkar, og der anvendes udelukkende
kalveløbe. Efter denne proces fi ndeles oste-
massen og koges. Den koncentrerede oste-
masse afsættes på bunden af karret som en
fast masse. Ostemassen anbringes herefter
i specielle metalforme, hvor de hjulformede
oste dannes. Efter tre dage i metalformene
sættes ostehjulene ned i et saltbad, hvor de
bliver i en måned. Den efterfølgende mod-
ningsproces tager fra 12 til 36 måneder.
Bertinelli-brødrene sælger nogle af deres
Parmigiano-Reggiano oste til forhandlere efter
omkring to måneders modning, mens resten
modnes i to år og derefter sælges til private.
■ Paola Oberto
Den efterfølgende modningsproces ta- ta-
ger fra 12 til 36 måneder.
11

12
Valtra T-serien
Mere alsidighed,
fl ere udstyrsmuligheder

Valtra arbejder konstant på at videreudvikle
sine traktorserier – også når der er introdu-
ceret nye modeller. De videreudvikles i al
den tid, de er på markedet.
Et godt eksempel på Valtra´s udviklingsarbejde er
T-serien, som blev introduceret i efteråret 2002.
Siden da er T-serien blevet endnu stærkere, mere
støjsvag og mere alsidig.
Motorydelserne på T-serien blev forøget i som-
meren 2004. Modelbetegnelserne er de samme,
men traktorførerne har fået adskillige fl ere hk til
rådighed på alle modellerne. Samtidig blev moto-
rerne ændret, så de nu har deres maksimale ydel-
se ved et lavere omdrejningstal.
Et samarbejde i de seneste to år mellem kon-
struktørerne og produktionen hos Valtra har med-
ført, at støjniveauet i kabinerne har kunnet redu-
ceres betydeligt. Allerede da T-serien blev introdu-
ceret, var serien konkurrencedygtig med hensyn
til støjniveauet i kabinerne. Det er nu reduceret til
kun 72 decibel på nogle modeller ved kørsel med
lukket taglem og uden belastning, som det fremgår
af offi cielle målinger. Reduktionen af støjniveauet
er til dels opnået gennem en forbedring af støj- og
vibrationsisoleringen.
Fra foråret 2004 har der også været fl ere valg-
muligheder på T-serien med hensyn til transmissio-
ner og hydrauliksystemer. Valtra´s kundeordresy-
stem gælder fra nu af også valget af transmission.
Således tilbydes T-serien nu med synkroniseret
vendegear eller den computerstyrede HiTech løs-
ning. Valgmulighederne indenfor hydrauliksyste-
mer spænder nu fra konventionelle, mekanisk
betjente hjælpeventiler til den mest avancerede,
elektronisk betjente hjælpe-hydraulik med pro-
grammerbar fl owkontrol.
T-serien er blevet en af Valtra´s mest populære
traktorserier. Omkring en tredjedel af alle Valtra
kunder vælger en T-serie traktor. Udover traditio-
nelt markarbejde er T-serien blevet mere og mere
populær til en lang række entreprenøropgaver, for
eksempel som skovtraktor, til vejarbejde, som hur-
tig landevejs-traktor og i tørvemoser.
De stigende priser på brændstof og den fal-
dende landbrugsstøtte har bidraget til at gøre
model T140 EcoPower populær. Den langsomt-
gående motor har sin maksimale ydelse ved kun
1 800 omdrejninger i minuttet sammenlignet med
de sædvanlige 2 100–2 200 omdrejninger. Eco-
Power traktorerne reducerer ikke kun brændstof-
udgifterne. De har også en god driftsøkonomi som
følge af de lange serviceintervaller og lang levetid.
De langsomtgående motorer er også betyde-
ligt mere miljøvenlige og støjer mindre end
andre motorer.
Alle Valtra T-serie traktorer er udstyret med
6-cylindrede motorer fra 120 til 190 hk. Model
T190 er udstyret med Sigma Power, så moto-
ren kan yde op til 210 hk.
■ Tommi Pitenius
T-serie traktorerne har masser af kræfter,
høj hydraulikydelse på fjernudtagene samt
PTO både for og bag, som betyder, at traktorerne
kan arbejde lige effektivt i begge
kørselsretninger. TwinTrac udstyret, som
betyder, at traktoren også kan arbejde under
baglæns kørsel, øger produktiviteten
og alsidigheden betragteligt.
Valtra T-Serien
• Synkroniseret vendegear eller computerstyret HiTech.
• Rigelige valgmuligheder med hensyn til ekstern hydraulikbetjening.
• Mere komfort end nogensinde. Støjniveauet i kabinen er kun 72 decibel,
og kabineaffejdring fås som ekstraudstyr.
• Bestil din traktor med præcis det udstyr og tilbehør, du ønsker. I alt er der
mere end 150 valgmuligheder, eksempelvis Aires luftaffjedret foraksel,
TwinTrac, dobbelt kommando udstyr, så traktoren kan arbejde baglæns,
fabriksmonteret frontlæsser, skovkabine, farvevalg og økonomiske
EcoPower motorer.
Valtra T140 EcoPower
· Lavt brændstofforbrug.
· Lave driftsomkostninger.
· Lange serviceintervaller.
· Motor med lang levetid.
· Høj effektivitet.
· En fornøjelse at køre med.
13

Tre Valtra traktorer i brug på amerika
Valtra traktorer indgår nu offi cielt i
maskinparken på landbrugsforsknings-
centret Northern Agricultural Research
Center ved byen Havre i Montana, USA.
Den sidste af tre nye Valtra traktorer,
som forskningscentret har købt siden
juli 2003 efter en offentlig licitation, blev
leveret sidste efterår af Tilleman Motor
Company i Havre.
Tidligere lejede Northern Agricultural Research
Center hver sommer en eller to traktorer som
supplement til deres egne traktorer. Siden
2000 har man lejet Valtra traktorer. Forsknings-
centret var derfor velkendt med kvaliteterne
ved Valtra mærket, da de i efteråret fi k leveret
den sidste af tre nye Valtra traktorer.
Northern Agricultural Research Center
(NARC), der blev grundlagt i 1915, er en af syv
landbrugsforsknings-enheder, der er spredt
tværs over delstaten Montana. NARC der med
sine 1.200 hektar ligger centralt i den nordlige
14
del af Montana. Hertil kommer 1.600 hek-
tar græsningsarealer på centrets Thackeray
Ranch ved foden af Bears Paw Mountains.
Kvægforskningen på stedet omfatter kød-
kvægavl, krydsningsavl, afgræsningsforsøg på
indhegnede arealer, forsøg med afgræsnings-
adfærd i det fri samt håndtering af parasit-pro-
blemer.
På plantedyrkningssiden omfatter forsk-
ningen afgrødestyring under lokale forhold,
plantedyrkning under tørre dyrkningsforhold,
sortsforsøg med korn, forsøg med grovfoder
og olieafgrøder, samt forsøg med planteernæ-
ring og bekæmpelse af plantesygdomme.
Medarbejderstaben på stedet omfatter
fi re universitetsforskere, tre forskningsmed-
arbejdere samt otte faste assistenter. Udover
dyrkningsforsøg med afgrøder under tørre
dyrkningsforhold har NARC også 120 hektar
med grovfoder-afgrøder, der vandes med tide-
vandet fra en fl od, herunder græs til høslæt
og majs til ensilering. Grovfoderet anvendes i
Forskningscentrets Valtra T170 er i brug næsten hver
dag året rundt. Så går det løs med rundballepresseren.
Her er T170’eren i gang med fi nsnitning af majs. Der
læsses foder med Quicke 990 frontlæsseren.
forbindelse med centrets kvægforskningspro-
gram.
Northern Agricultural Research Center er
placeret på stedet, hvor hovedkvarteret for den
historiske grænsepost Fort Assinniboine i 1879
blev anlagt af U.S. Army Cavalry. Forskningscen-
tret gør stadig brug af otte af de 15 tilbagevæ-
rende bygninger. I sin tid var der 104 bygninger,
der rummede hovedfaciliteterne til det, der
engang var et kæmpestort militært område på
måske over 100 000 hektar.
Valtra traktorer i en nøglerolle
Rygraden i forskningscentrets traktorfl åde
er en Valtra T170 årgang 2004 udstyret med
en Quicke 990 frontlæsser med læssegreb.
T170’eren er ude at køre næsten hver dag året
rundt, så det bliver til næsten 1 000 driftstimer
årligt i temperaturer på op til omkring 40 gra-
ders varme om sommeren og ned til under –35
graders frost om vinteren. Hovedopgaverne for
T170’eren består i fi nsnitning af majs, presning

nsk landbrugsforskningscenter
af hø og halm, jordbearbejdning, transport af
store rundballer med hø og halm samt ensilage.
En Valtra 6800 fra 2003 klarer en lang
række opgaver i forbindelse med landbruget og
forskningen, herunder bjærgning af hø, jordbe-
arbejdning og såning. 6800’eren spiller desuden
en nøglerolle i forbindelse med afprøvningen
af luftassisteret udstyr til placering af udsæd
og handelsgødning med to forskellige forsøgs-
luftsåmaskiner.
En Valtra A95 fra 2004 skal bruges til plant-
ning af rækkeafgrøder og andre markopgaver i
forbindelse med forskningscentrets produktion
af majsensilage. Men A95’eren vil primært blive
brugt til kørsel med centrets computer- og GPS-
styrede marksprøjte.
Den fi nske forbindelse
Ved en slags tilfældighed står Valtra traktorerne
i et særligt lys for Gregg Carlson, der er leder
på Northern Agricultural Research Center, da
han har fi nske aner.
6800’eren spiller en nøglerolle i forbindelse med afprøvningen
af luftassisteret udstyr til placering af udsæd og handelsgødning
med to forskellige forsøgs-luftsåmaskiner.
Gregg Carlson, leder på Northern Agricultural
Research Center, har fi nske aner. Hans bedsteforældre
emigrerede fra Finland til det centrale
Montana i begyndelsen af 1900-tallet.
Gregg Carlson er barnebarn af Frans Emil
(Karlsson) Ånäs og Hilma (Andersdotter) Sjuls
fra Lappfjärd i Finland. Efter sin ankomst til
Amerika arbejdede Carlsons bedstefar i kulmi-
nerne i Sand Coulee, Montana. Senere bosatte
han sig i Eden i samme delstat for til sidst at
etablere en gård med kvæghold tæt på den
lille by Millegan i 1916. Gregg Carlson og hans
hustru Ruth ejer stadig stedet.
På grund af båndene til Finland var Carlson
derfor meget begejstret for at kunne besøge
AGCO Corporations motorfabrik Sisu Diesel og
Valtra traktorfabrikken i Finland samt Ålö Ab’s
læsserfabrik i Sverige. Turen havde en speciel,
personlig betydning for Carlson på grund af
hans fi nske rødder samt hans meget positive
oplevelser med brugen af Valtra traktorer og
Quicke læssegrej.
Yderligere informationer om landbrugs-
forskningen i Montana på http://ag.montana.
edu/ eller http://ag.montana.edu/narc/.
■ Gregg Carlson
15

Pelee Island ligger på det sydligst beliggende
punkt af Canada. Med sin beliggenhed
på 42 grader nordlig bredde,
ligger den lille canadiske ø på samme
breddegrad som det nordlige Californien,
Napa Valley, Portugal, Spanien, Italien,
Tyskland og Frankrig. Med dette in mente
burde det ikke være nogen overraskelse,
at Pelee Island er hjemsted for Canadas
ældste, kommercielle vindyrkning.
Pelee Island Vineyard breder sig over et areal
på omkring 200 hektar på den cirka 4 000 hek-
tar store ø, der er kendt vidt omkring for sine
strande, landbrug, parker, skove og naturområ-
der. Med over 1 500 varmeenheder (tempera-
turen igennem vækstsæsonen, som vinplanter
mindst kræver for at kunne vokse) og næsten
200 frostfrie dage om året er denne ø ganske
enkelt som skabt til vindyrkning.
Jorden på Pelee Island er lerholdig med
et kalklag, der typisk starter fra omkring en
halv til cirka tre meter under jordoverfl aden.
Jorden er meget kalkholdig – cirka 90 procent.
Det er en afgørende forudsætning for et godt
sukkerindhold i vindruerne. De bedste vin-
dyrkningsområder ligger midt på øen, hvor et
tykkere muldlag gør det muligt for planterne
af etablere et godt rodsystem. Nede under
vinmarkerne leder drænrør alt overskuds-ned-
bør bort. Store dele af øen ligger nemlig meget
lavt under overfl aden på havet, der omgiver
16
Kvalitet vægtes højere end
kvantitet hos Pelee Island
Vineyard
øen. Vandet ledes ind i øens afvandingssystem
og pumpes tilbage til vinmarkerne via rørsy-
stemer, selv om de sjældent mangler vand.
Arbejdet på vingården
Bruno Friesen står for driften af Pelee Island
Vineyard. Bruno er født i Brasilien og vokset
op med stordrift. Bruno fulgte med sin familie
til Canada, og har siden arbejdet med vindyrk-
ning. Men det er kun seks år siden, at han
besluttede at tage til Pelee Island og arbejde
her, efter at have taget en teknisk og praktisk
uddannelse indenfor erhvervet.
– Jeg nyder livet her, fortæller Bruno, der
beskæftiger 34 sæsonarbejdere plus seks
fastansatte.
Han arbejder hårdt igennem hele sæso-
nen for at imødekomme de stadigt stigende
forventninger hos vintapperiet Pelee Island
Winery, der ligger lige inde på fastlandet og
har fået sin vin belønnet med internationale
Pelee Island Vineyard producerer
33 sorter af vindruer. Kvaliteten hører
til blandt de bedste i Canada.
Bruno Friesen er meget
imponeret over Valtra
A95’erens teknik og førerkomfort.
priser. Bruno og hans medarbejdere produce-
rer ikke mindre end 33 sorter af vindruer. Når
druerne er høstet, sejles de ind til fastlandet
med færge. Gennem den to måneder lange
høstsæson leveres der omkring seks læs dru-
er ved færgen om dagen, og det kunne blive til
fl ere, hvis ikke det var fordi, der var forhindrin-
ger for transporten på øen.
– Kvaliteten af vore vindruer hører til
blandt de bedste i Canada, siger den canadi-
ske vindyrker. Han føjer til, at der anvendes så
naturlige dyrkningsmetoder som muligt.
Miljøet
At være det største gård-tapperi i Canada
betragtes som en ære, der ikke tages let på,
og det samme gælder det ansvar for miljøet,
der følger med.
Retningslinierne for vindyrkning er klart
beskrevet i Verdensnaturfondens Sustainable
Vineyard Practice (SVP). Her er det grundlæg-

gende krav, at der skal sprøjtes med reduce-
rede doser af skadedyrsmidler, og Bruno er på
udkig efter alternative gødskningsmetoder.
– Vi sår 60 hektar durra græs og bruger
slet ingen kemikalier i den forbindelse, forkla-
rer han og tilføjer, at det er et helt naturligt,
økologisk system, der fungerer godt.
Bruno fortæller, at han under alle
omstændigheder selv ville forsøge at leve op
til Verdensnaturfondens målsætning om at
begrænse påvirkningen af miljøet.
– Vi prøver på at arbejde sammen med
naturen ved blandt andet kompostering og
anvendelse af økologiske materialer. Desuden
er vi altid på forkant af de gældende regler, så
faktisk sætter vi vore egne standarder. Og da
vi dyrker druer til fremstilling af vin, kommer
vores indtægter ikke fra salg af druer men fra
salg af vin. Kvaliteten er med andre ord priori-
teret højere end kvantiteten, forklarer Bruno.
En alsidig traktor til et alsidigt job
Sidste år, da Bruno tog ud for at kigge på
en traktor, vidste han, at behovet ikke mindst
var en driftssikker traktor for at slippe for
unødvendigt besvær med at skulle til fastlan-
det for at få traktoren repareret. Og han fandt
præcis, det han kiggede efter, i Valtra´s model
A95 med Autocontrol. Traktorens kompakte
størrelse gør den velegnet til at køre imellem
rækkerne, og desuden er Bruno imponeret
over dens kræfter og vægt, som gør, at den
har let ved at arbejde med den tunge lerjord.
Bruno er også imponeret over A95´erens
hydrauliksystem, der arbejder på en separat
olie og har et stort løfteområde. Desuden er
der langt nok imellem for- og bagdækkene til
at montere de nødvendige redskaber. Brænd-
stofforbruget er lavt, betjeningsorganerne er
nemme at bruge, og man sidder komfortabelt
i sædet.
– Jeg er tilfreds med traktoren på alle
måder. Den er driftssikker, og det er en nød-
vendighed her på stedet. Desuden er servicen
helt, som den skal være, så jeg kunne godt
tænke mig at købe en Valtra traktor en anden
gang, slutter Bruno Friesen.
■ Ian Shantz
Fotos: Ian Shantz
Valtra vinder prestigefyldt
designpris for anden gang
Valtra blev i november 2004 tildelt den
prestigefyldte pris Golden Tractor for the
Design på Eima messen i Italien.
Tilbage i 2003 var det Valtra S-serien,
der blev tildelt denne titel – nu altså fulgt af
C-serien.
C-serien blev lanceret sidste år og er
udviklet til at være den ideelle traktor til kvæg-
bedrifter, takket været dens design og tekniske
løsninger, og fordi den er handy.
Prisen blev tildelt som en anerkendelse af,
at C-seriens fi ne teknik og kompakte design
går op i en højere enhed.
Valtra har altid lagt stort vægt på design.
Selskabets traktorserier havde allerede for
fl ere årtier siden et karakteristisk, let genken-
deligt udseende. Målet med dette har været
For fjerde år i træk modtog Valtra do Brasil sid-
ste år i oktober Master Cana prisen. Denne
pris skænkes en gang om året af landets suk-
kerrørsproducenter og sukkerindustri. Valtra fi k
højeste karakter indenfor to kategorier, nemlig
for at være de bedste traktorer og for at yde
den bedste eftersalgsservice.
Med over 4,9 millioner hektar med sukker-
rør og over 200 landbrug med sukkerrørspro-
duktion er Brasilien verdens største sukkerrørs-
producent.
Traktorerne på sukkerrørs-landbrugene
arbejder meget hårdt. De kører i gennemsnit
imellem 4 000 og 5 000 timer om året. De hårdt-
at understrege Valtra traktorernes ydeevne
kombineret med de funktionsmæssige fordele
for kunderne i form af enkelhed og brugerven-
lighed.
I forbindelse med førerkabinerne har pla-
ceringen af betjeningsgrebene og materialeval-
get eksempelvis foregået under hensyntagen
til ergonomien, sikkerheden og komforten, så
det har været muligt for traktorførerne at køre i
mange timer om dagen. Sammen med sin for-
gænger har Valmet/Valtra været pioner omkring
ergonomi og sikkerhed helt siden 1960’erne.
Valtra traktorernes design har også fået et
løft i kraft af de mange forskellige farver, kunder-
ne har at vælge imellem. Valtra er den eneste
traktorproducent i verden, der tilbyder fl ere far-
ver at vælge imellem.
Valtra vinder den brasilianske Master
Cana pris for fjerde gang i træk
arbejdende Valtra traktorer arbejder fi nt, så det
er en særdeles god anbefaling af traktorerne
overfor andre planteavlere i Brasilien.
Valtra traktorer på over 160 hk har en mar-
kedsandel på 70 procent på de brasilianske
sukkerrørs-landbrug.
17

Indsamling af forsøgsroer i efteråret 2004.
Her kommer Valtras TwinTrac udstyr
til sin fulde ret.
Fra Volvo til Valtra
Forsøgsstationen Alstedgaard på Lolland
valgte to styk Valtra M120 EcoPower,
begge med luftaffjedret foraksel. De to
traktorer kommer vidt omkring, da for-
søgene ligger spredt på Lolland-Falster,
Møn, Sjælland og Fyn.
– Gammel kærlighed ruster aldrig, siger et
gammelt ordsprog. Et ord, der tilsyneladende
også gælder, i hvert fald for nogen, når der
tales om traktormærker.
Den tanke får man, når man besøger
forsøgsstationen Alstedgaard ved Holeby på
Lolland, der tilhører Fondet for Forsøg med
Sukkerroedyrkning. Alstedgaard, der indtil
for nogle år siden havde til huse på Midtsjæl-
land, kørte nemlig i sin tid med Volvo traktorer.
Siden Volvo navnet forsvandt indenfor trakto-
rer og blev til Valmet, har man i en lang årræk-
ke kørt med andre traktormærker på stedet
– indtil sidste efterår, hvor der blev investeret i
en ny 120 hk Valtra M120 EcoPower med Twin-
Trac udstyr til baglænskørsel.
18
Den nye Valtra traktor faldt i så god jord
på den lollandske forsøgsstation, at der her i
foråret er blevet investeret i endnu enValtra
M120 EcoPower, blot med front-PTO i ste-
det for TwinTrac udstyr. Begge traktorer har
affjedret foraksel, idet der køres usædvanligt
meget på landevej. De to M120’ere bruges
nemlig til indsamling af forsøgsroer fra for-
søgsparceller hos en række sukkerroedyr-
kere på både Lolland-Falster, Møn, Sjælland
og Fyn.
Stadig to Volvo
traktorer tilbage
Mærkemæssigt er ringen altså i princippet
sluttet – nu står der bare Valtra på traktorerne
i stedet for Volvo. Og der er stadig to af de
gamle Volvo traktorer tilbage på Alstedgaard,
nemlig en 430’er og en 650’er. For, som for-
søgsassistent Jørgen Madsen siger: – De
er jo ikke til at slide op.
– At vi valgte en Valtra M120 Eco Power,
da vi skulle have en ny traktor sidste efterår,
skyldes, at vi havde nogle specifi kke krav ved-
Jørgen Madsen og Per Dalsby ved den ene
Valtra M120 EcoPower, som ikke mindst blev
valgt på grund af den korte akselafstand.

ørende kombinationen af traktorstørrelse og
hydraulikkapacitet, da mange af vore maski-
ner har oliemotorer, fortæller forsøgskoordi-
nator Per Dalsby.
Han føjer til, at når det blev EcoPower
versionen med dens langsomtgående motor,
var det på grund af det reducerede brænd-
stofforbrug og det lave støjniveau i kabinen.
Jørgen Madsen, der selv kører med trak-
torerne i det daglige, fortæller, at netop Valtra
M120 med 120 hk fra en 4-cylindret motor, er
en ideel traktormodel på stedet, da den jo er
relativt kort i forhold til motorstørrelsen.
Kort akselafstand og
lille venderadius
– Det betyder, at M120 også har en forholds-
vis kort akselafstand, og som følge heraf en
relativt lille venderadius. Med andre ord er
traktoren velegnet til at køre ind og ud af roe-
rækkerne, når vi for eksempel kører rundt og
opsamler roer i forsøgsparcellerne, der ofte
ligger inde midt i almindelige sukkerroemar-
ker, uddyber han.
– TwinTrac udstyret på den første af
vore to nye traktorer valgte vi, fordi vi bru-
ger en kran i forbindelse med indsamlingen
af forsøgsroer. Hertil kommer, at Valtra har
en enkel og overskuelig instrumentering,
som alle kan bruge. At vi har valgt to næsten
identiske traktorer, skyldes dels, at M120’eren
passer fi nt til arbejdsopgaverne her på stedet,
dels at, det af mange grunde er praktisk at
have to ens traktorer, siger Jørgen Madsen.
De nye traktorer er leveret af den lokale
aut. Valtra forhandler Møller Andersen ApS,
Sakskøbing, som han roser for en fi n service
og i det hele taget et godt samarbejde.
Stiftelserne af Fondet for Forsøg med
Sukkerroedyrkning, der driver Alstedgaard,
er Danisco og Danske Sukkerroedyrkere. Den
daglige leder på stedet er forsøgschef Jens
Nyholm Thomsen.
Forsøgene er spredt
vidt omkring
Til den faste medarbejderstab på stedet hører
herudover to forsøgsledere, en projektko-
ordinator, forsøgskoordinator Per Dalsby, to
forsøgsassistenter, hvoraf den ene er Jørgen
Madsen, en forsøgsmedhjælper samt en kon-
torassistent.
Alstedgaard omfatter et samlet areal på
68 hektar, hvor der er 15 hektar sukkerroer,
31 hektar byg, 15 hektar hvede samt diverse
fastliggende forsøg som sædskifte og en øko-
logisk demonstrationsmark. Cirka to tredje-
dele af de forsøg, Alstedgaard står bag, er
placeret hos sukkerroedyrkere på Lolland-Fal-
ster, Møn, Sjælland og Fyn. Der gennemføres
blandt andet sortsforsøg, bladsvampeforsøg,
gødskningsforsøg, nematodeforsøg, sædskif-
teforsøg og økologiske forsøg.
Der gennemføres i øvrigt et stort projekt,
NETE 2010, hvis formål er at afdække udbyt-
tepotentialer og reducere omkostningerne
i forbindelse med dyrkning af sukkerroer.
Betegnelsen NETE henviser til, at elemen-
terne nematoder, teknik og tidlig etablering
indgår i projektet.
■ Michael Husfeldt
19

Bed &
Breakfast
Nina, Sofi a og Poul byder velkommen på Enghøjgård.
Idyllisk landliv i det sydjyske
En ferie i det sydjyske byder på mange
oplevelser og samtidig meget at se på.
Du får muligheden for at se et typisk
dansk landbrug helt tæt på, møde
landmanden på sit eget ”territorium”
eller hjælpe til i marken eller på gården.
Eller bare fi ske og nyde stilheden og den
friske luft på landet.
I den gamle og hyggelige landsby Hjarup i det
sydlige Jylland på grænsen til Kongeåen ligger
slægtsgården ”Enghøjgård”. Gården, som har
været i slægtens eje siden 1765, har vi, Nina
og Poul Krabbe Friis, overtaget for et år
siden. Vi er en lille familie tællende Nina, der
er folkeskolelærer og Poul, der er planteavls-
konsulent og Sofi a på 1 år.
Gården drives som et hobbylandbrug ved
siden af vores fuldtidsarbejde. Markerne dri-
ves med almindelige kornafgrøder og jule-
træer, derudover er der lidt skov til gården. På
gården er der 3 traktorer, 2 ”gamle” Volvoer,
en 650’er, én 814’er samt en Valmet 8100, og
20
er den der bliver brugt til det meste af mark-
arbejdet.
Sammen med overtagelsen af gården
fulgte Bed & Breakfast, som Pouls forældre
havde startet op nogle år tidligere. Vi ville ikke
lukke en god og interessant forretning, og
kører derfor videre, da vi synes om den lidt
travle sommerperiode, og kan lide at der er liv
i og omkring huset. Vi har tre værelser med i
alt 8 senge i den ene ende af stuehuset, som
lejes ud.
Aktiv ferie
Landsbyen vi bor i, ligger kun ganske få kilo-
meter fra motorvejen. Inden for en times
kørsel kan man være i Legoland, Billund,
Givskud Løvepark, på en dejlig sandstrand
ved Vesterhavet, H. C. Andersens Odense og
mange andre spændende steder. På grund af
den centrale placering i forhold til seværdige
steder og motorvejen, benytter vore gæster
det til enten en enkelt overnatning inden de
skal videre eller vælger at bruge gården som
tilholdssted og kører ud herfra hver dag.
Vores indtryk er at fl ere og fl ere vælger
denne form for ferie ud fra et bevidst valg om,
at de ønsker en ”aktiv” ferie.
Naturens glæder
Stuehuset på Enghøjgård er fra 1868 og lige
omkring gården har vi en dejlig stor have,
som er til fri afbenyttelse for bondegårdsgæ-
sterne. Naturen er lige uden for døren, der er
gå-afstand til skov og mark, og på gården har
vi kæledyr og fårehold på engen, hvor bækken
snor sig gennem landskabet. Vi ønsker at give
vores gæster mulighed for at opleve naturen
og livet på landet.. Er du blevet inspireret til en
oplevelse på landet, kan du fi nde information
om bondegårdsferie hos os på
www.lund-mus.dk/friis.
■ Michael Husfeldt
Det gamle slot ”Kolding Hus”
ligger kun 10 km fra Hjarup.

Pirat- eller
originale reservedele?
Et brændstoffi lter viste sig at være udsty- udsty-
ret med toiletpapir indeni. Akslen i en
hydraulikpumpe knækkede midt under en
test. Et plastik-lejehus i enden af en styre-
stang viste sig at have erstattet et i stål.
Et reparationssæt til en bremsecylinder
manglede helt vigtige dele. Et oliefi lter
lod mange gange fl ere urenheder passere
igennem end tilladt og blev tilstoppet
efter kun et par hundrede timers drift.
Valtra´s kundesupportcenter afprøver og tester
løbende reservedele, der udbydes på markedet.
Sommetider støder de på gode reservedele,
men alt for ofte er testrapporterne chockeren-
de læsning.
– Originale reservedele kan man stole på,
mens der ses dramatiske kvalitetsudsving på
uoriginale reservedele. Alarmklokkerne bør
ringe, hvis en reservedel synes mistænkeligt
dyr, og hvis producenten er fuldstændig ukendt,
siger indkøbschef på reservedele, Pekka
Raatikainen.
Originale Valtra reservedele undersøges
og testes, så de lever op til kravene på Valtra
traktorer. Mange reservedele fremstilles af Val-
tra selv, mens andre kommer fra faste leveran-
Materialerne og funktionaliteten af originale,
certifi cerede Valtra fi ltre testes grundigt. De
er konstrueret solidt, så de kan tåle høje
tryk og nedbrydende urenheder samt sørge
for, at olien bliver, hvor den skal være.
dører. De samme reservedele bruges også på
nye traktorer og modeller. Visse reservedele er
udviklet specielt til Valtra traktorer af leveran-
døren i samarbejde med Valtra.
– For eksempel er pakningen for enden
af hovedtransmissionsakslen specialdesig-
net sammen med leverandøren. Kanten og
fjederen er helt specielle og adskiller sig fra
alle standardpakninger. Hvis man forsøger at
montere en almindelig pakning i samme stør-
relse, vil den ikke kunne holde tæt, siger Pekka
Raatikainen.
Små besparelser, store omkostninger
Pirat-reservedele er ofte ganske harmløse. De
kan endda fungere perfekt, generelt dog ikke
så længe som originale dele. Men det kan også
gå sådan, at en lille besparelse på en reserve-
del kan resultere i store udgifter på grund af
efterfølgende skader.
– Jeg har set nogle brændstoffi ltre udstyret
med et materiale, der minder meget om køk-
kenrulle. Der er stor risiko for, at dette materiale
kan gå i stykker og ødelægge brændstofpum-
pen. Det sker også, at dårlige oliefi ltre går helt i
opløsning eller afgiver materiale til smøreolien.
Her behøver vi nok ikke engang forklare, at
Forskellen på originale reservedele og pirat- pirat-
reservedele kan undertiden ses med det
blotte øje. For eksempel brugte en producent
et plastik-lejehus i enden af en styrestang i
stedet for det originale fra Valtra, der er i stål.
disse fi ltre ikke engang fi ltrerer olien ordent-
ligt som nye, selv om de egentlig skulle kunne
holde serviceintervallet ud. Fejlbefængte repa-
rationssæt og reservedele til bremser kan også
føre til farlige situationer, tilføjer Raatikainen.
Pirat-reservedele fremstilles mange steder
ude i verden, men også lokalt. Pekka Raatikai-
nen husker en bestemt chokerende sag, hvor
et uafhængigt værksted havde besluttet at
selv at lave en fals på langs ad drivakslen til
en hydraulikpumpe. Den ville ikke have holdt i
mange timer.
Raatikainen har arbejdet med reservedele
i over 20 år. Som årene er gået, er han blevet
bestyrket i den opfattelse, at der er en klar sam-
menhæng mellem pris og kvalitet. Intet produkt
kan udrette mirakler alene via prissætningen.
Hovedreglen er, at en lav pris koster på kvalite-
ten og mængden af arbejde og materialer.
Originale reservedele er garantien for pro-
blemløs og sikker kørsel med traktoren hele
året. De bidrager også til at holde traktorens
gensalgsværdi oppe.
■ Tommi Pitenius
De originale Valtra servicesæt er beregnet til henholdsvis 100, 500
og 1 000 driftstimer. Delene er testet af Valtra og er derfor af højeste
kvalitet. Sættene indeholder alt hvad der er brug for til serviceeftersynet.
21

Løsningerne fra Valtra Finans
Valtra Finans‘ løsninger er primært bygget op
omkring to produkter – Finansiel og Operatio-
nel leasing – hvortil kan lægges en række til-
lægsydelser. Sekundært tilbyder Valtra Finans
et låneprodukt til landmænd, som af forskel-
lige årsager ønsker at eje deres materiel.
■ Ved fi nansiel leasing betaler du leasingaf-
gift i en aftalt periode og har risikoen for trak-
torens aftalte restværdi ved aftalens udløb.
■ Ved operationel leasing betaler du leasing-
afgift i en aftalt periode, men Valtra Finans
har overtaget risikoen for traktorens restvær-
di. Operationel leasing har dermed den fordel
for dig, at det fjerner usikkerheden ved trak-
torens gensalgsværdi. Med begge produkter
bevarer du likviditeten i dit landbrug.
22
Sjælland og øerne
Jan Nørskov Petersen
Tlf. 22 68 90 11
Den rigtige traktor til rådighed
Leasing er meget mere end likviditet. Det
handler i lige så høj grad om at have de rig-
tige traktorer til rådighed i landbruget. Her er
leasing som fi nansieringsløsning så fl eksibel,
at traktorerne løbende kan udskiftes, så de
hele tiden opfylder det moderne landbrugs
krav.
Valtra Finans tilbyder også at tilpasse
betalingen til dit individuelle behov. Det kal-
des sæsonbetaling og indebærer, at leasing-
afgifterne betales på de tidspunkter af året,
hvor der er størst likviditet til rådighed i drif-
ten. Når du leaser, er der 100 % fi nansiering
af traktoren, og der er ingen stempelmærker
eller afgifter til staten forbundet med aftalen.
Valtra Finans
Sønderjylland/Fyn
Peter Justesen
Tlf. 40 44 74 15
Vores konsulenter kender landbruget
Valtra Finans er resultatet af et fi nansierings-
samarbejde mellem Valtra Danmark A/S og
Nordania
Leasing. Alle Valtra Finans’ konsulenter
har en økonomisk baggrund, samt en stor
viden om landbruget og ikke mindst trakto-
rerne fra Valtra.
Som kunde i Valtra Finans er du derfor
sikker på at få lige netop den fi nansierings-
løsning, som passer til dit landbrugs likviditet
og behov. Hvis du vil vide, hvordan du kan
fi nansiere din nye Valtra traktor her og nu,
så ring til din Valtra Finanskonsulent og få en
landbrugssnak.
Midt- og Nordjylland
Bjørn Iversen
Tlf. 20 75 38 44

Oldtimer
Et stort
udviklingsmæssigt
skridt fremad
Indtil begyndelsen af 2. Verdenskrig var
der kun en enkelt traktorproducent i Sve-
rige, nemlig AB Bolinder-Munktell i Eskil-
stuna, eller BM som selskabet blev kaldt i
daglig tale. Under krigen begyndte Volvo
imidlertid også at producere traktorer, og
lidt efter lidt begyndte de to selskabers
veje at krydses. Volvo’s traktorer blev
drevet af petroliumsmotorer, mens BM
holdt sig til motorer med glødehoved-
tænding, der startede på petroleum, de
såkaldte semi-dieselmotorer. En undta-
gelse i Volvo’s modelserie var Hesselman
semi-dieseltraktoren T43, der havde
både tændingssystem og brændstofi nd-
sprøjtning. De to selskaber begyndte at
samarbejde, og i 1950 ovortog AB Volvo
AB Bolinder-Munktell. Senere i 1979 blev
Volvo virksomheden solgt til Valmet.
Udviklingen af traktorer tog for alvor fart efter
2. Verdenskrigs afslutning. Så tidligt som i 1952
kunne det gamle og respekterede traktorfi rma i
Eskilstuna lancere en helt ny traktor, BM 35/36,
hvilket var et resultat af fuldstændig nytænk-
ning. Semi-dieselmotorerne med glødehoved-
tænding blev droppet, og diesel-teknologien
tog over. Bolinder-Munktell 35/36 var en
virkelig nyskabelse på traktormarkedet, da de
fl este andre traktorer, specielt de amerikanske,
stadig var udstyret med petroliumsmotorer.
Den største nyskabelse var motoren, da
gearkassen allerede var blevet udviklet af Volvo
og fandtes i dette selskabs T 31/32 modeller og
senere også i T33/34 modellerne.
Den eneste svenske dieseltraktor
I en annonce, som BM indrykkede om sin nye
traktor, lød det: ”Den eneste svenske die-
seltraktor”, og påstanden var rigtig.
BM 35/36 havde en 3-cylindret motor med
betegnelsen 1053, der hørte til en serie nyud-
viklede dieselmotorer med en, tre, fi re eller
seks cylindre. Betegnelsen 1053 betød, at cylin-
derdiameteren var 105 millimeter, og at moto-
ren havde tre cylindre. Derfor fi k den 4-cylin-
drede variant betegnelsen 1054 og så videre.
Denne motor var ypperlig med hensyn til
drejningsmoment og, ikke mindst, brændstof-
forbrug. Hertil viste det sig, at motoren havde
stor slidstyrke og derfor også havde en meget
lang levetid.
I modellerne BM 35/36 lå motorydelsen
på 45,2 hk ved 1.800 omdrejninger pr. minut.
Ved normal arbejdshastighed var motorydel- motorydel-
sen cirka 35 hk, hvilket man skulle synes var
baggrunden for modelbetegnelsen, men den
havde en anden forklaring. Volvo havde sine
store T-modeller, T 31 til T 34, så man var nødt
til at give de nye BM modeller højere talværdier
i modelbetegnelsen.
Volvo traktorerne blev oprindeligt fremstil- fremstil-
let i Göteborg, men i 1951 fl yttede man gradvis
produktionen til Eskilstuna, og fra nu af kunne
man sige, at Volvos T 30-serie og BM 35/36
modellerne i realiteten var identiske fra sving-
hjulet og bagud. Eneste væsentlige forskel var,
at Volvo traktorerne var røde, mens BM trakto-
rerne var grønne.
Konkurrence på markedet
Skønt det var Volvo, der stod bag produktionen
af begge mærker, var de røde og grønne trak-
torer hårde konkurrenter på markedet. Volvo
traktorerne havde den fordel, at staten refun-
derede afgiften på petroliumstraktorer. Hertil
kommer, at mange mennesker dengang havde
svært ved at få øje på fordelene ved de for-
holdsvis nye dieselmotorer. Var det en 3-cylin-
dret motor? Kunne den virkelig præstere at
yde 45 hk med kun tre cylindre? Ville sliddet på
denne motor ikke være for stort, og hvor lang
ville dens levetid blive?
Det skulle vise sig, at skeptikerne kom til at
gøre regning uden vært, og BMs investering i
en ny traktor med dieselmotor blev en succes.
BM 35/36 modellerne som sådan blev en stor
succes, og det gjaldt også den nye motorserie.
Forskellen på model 35 og 36 var dækmon-
teringen. Basismodellen, BM 35, var udsty-
ret med 13–30 bagdæk, mens 36’eren havde
11–38 bagdæk. Begge modeller havde som
standard 6.00–19 fordæk, men kunne senere
også fås med 7.50–18 fordæk. I standardversio-
nen vejede traktorerne 2 500 kilo.
Gearkassen var med fem fremadgående
og ét bakgear. BM 35/36 kunne leveres med
både 3-punkts lift og kraftudtag. I 1959 blev BM
35/36 afl øst af den næste store succes-model
fra BM, den populære 350 Boxer.
■ Eric Andersson
23

Denne forsendelse sendes ukonvoluteret
i henhold til aftale med Vejle Postkontor.
Returnes ved varig adresseændring.
Gode nyheder speciel
til dig og familien
Den nye Valtra Collection 2005–2006 er fuld
af fantastisk nyt tøj dessinet til arbejde, fornøjelse
og til brug når du har tid sammen
med familien. Det nye tøj indeholder mange
funktionelle løsninger og smarte detaljer og
er lavet af slidstærke materialer, så det kan
tåle at blive brugt.
I tillæg til tøjet, indeholder den nye Valtra
Collection ligeledes gode gaveartikler. Check
det store udvalg og vælg det bedste til dig og
din familie!
Valtra Collectionen fi nder du hos din lokale
Valtra forhandler eller på Valtra´s hjemmeside
www.valtra.dk.
Valtra Danmark A/S
Ambolten 22
6000 Kolding
Tlf. 7634 3200
fax. 7634 3201
www.valtra.dk
B