klik her - Boligforeningen Ringgården

bf.ringgaarden.dk

klik her - Boligforeningen Ringgården

september 2003

Indledning

Om konkurrencen og

forslagene som helhed

Omtale af forslagene

Schmidt, Hammer & Lassen

Herzog + Partner

Vilhelm Lauritzen AS

Joachim Eble Architektur

Tegnestuen Vandkunsten

Architectuurstudio

Herman Hertzberger

Arkitema

AA Arkitekter

Programresumé

“ Den samlede bebyggelse

vil fremstå med hvidpudsede

huse i det bløde landskab

mod nord og øst og lyse, med

tiden sølvgrå træhuse på

bakkedraget mod syd.”

2

4

8

8

12

16

18

20

22

24

26

28

international projektkonkurrence

Arkitektur og

bæredygtighed

i dansk boligbyggeri

dommerkomiteens betænkning


Dommerkomiteen

Formand Anne Erichsen

Boligforeningen Ringgården

Forretningsfører Palle Jørgensen

Boligforeningen Ringgården

Fhv. boligminister Ole Løvig Simonsen

Proprietær Gunnar Steen Jakobsen

Arkitekt MAA Anette Brunsvig Sørensen

udpeget af DAL/AA

Arkitekt MAA Henrik Schmidt

udpeget af DAL/AA

Ingeniør Torben Esbensen

udpeget af F.R.I

indledning

Iapril 2003 udskrev Boligforeningen Ringgården

en projektkonkurrence med det konkrete

formål at indhente forslag til udformning af en

bebyggelse med 130 almene, bæredygtige boliger.

Bebyggelsen skal opføres på et 4 ha stort areal

i det åbne landskab ved Lystrup nord for Århus.

Imidlertid havde konkurrencen et langt videre perspektiv.

Konkurrenceprogrammet var formuleret

ud fra en helhedsorienteret definition af begrebet

bæredygtighed. Heri indgår arkitektonisk kvalitet

som en afgørende parameter på lige fod med miljømæssig,

social og totaløkonomisk bæredygtighed.

Det er Boligforeningen Ringgårdens opfattelse,

at fremtidens boliger skal være bæredygtigt

byggeri med en høj arkitektonisk kvalitet, og konkurrencens

overordnede formål var at få demonstreret,

at der er et stort sammenfald mellem de

elementer, som skaber stærk, smuk og velfungerende

arkitektur, og de elementer der skaber et

bæredygtigt byggeri til gavn for det globale miljø,

beboernes livskvalitet og en sund totaløkonomi.

På initiativ af Dansk Center for Byøkologi indgik

Boligforeningen Ringgården i slutningen af 2001

et samarbejde med italienske, franske og portugisiske

boligorganisationer, kaldet SHE, "Sustainable

Housing in Europe". Samarbejdet har som

mål at opføre en række bæredygtige boliger i de

fire lande. Projektet har fået tilsagn fra EU's 5.

rammeprogram og kommer til at omfatte opførelsen

af bæredygtige demonstrationsprojekter i

størrelsesordenen 50 boliger hvert sted. Mottoet

for projekterne er From the extraordinary to the

ordinary, og målsætningen er at vise, at det er

muligt i fremtiden at bygge bæredygtigt i langt

større målestok, end det bliver gjort i dag.

Boligforeningen Ringgården ønskede imidlertid at

opføre bæredygtige boliger i større skala, end

SHE-projektet giver mulighed for. Således udvikledes

ideen om at supplere den danske del af

·

·

·

·

·

·

·

·

SHE-projektet med yderligere 80 boliger og at

opføre de i alt 130 boliger efter gennemførelsen af

en international projektkonkurrence.

På denne måde fødtes Projekt Arkitektur & Bæredygtighed,

som i oktober 2002 modtog tilsagn fra

Fonden Realdania om medfinansiering af "en

international projektkonkurrence om opførelsen

af 130 almene boliger med en høj arkitektonisk

kvalitet og et stort bæredygtigt indhold". Den

største internationale boligarkitekturkonkurrence

på dansk grund i nyere tid var hermed en realitet.

Konkurrencen, der blev afholdt i henhold til EUdirektiv

92/50/EØF som ændret ved EU-direktiv

97/52/EF, blev den 28. feb. 2003 bekendtgjort til

Kontoret for De Europæiske Fælleskabers Officielle

Publikationer, og følgende otte totalrådgivere

blev inviteret til at deltage i konkurrencen:

Architectuurstudio Herman Hertzberger,

Amsterdam

Herzog + Partner, München

Joachim Eble Architektur, Tübingen

AA Arkitekter A/S, Århus med Plus + Bauplanung

GmbH, Transsolar Energietechnik GmbH, Cowi

A/S, Schønherr Landskab og Hanne Lehrskov

Arkitema, Århus med Niras A/S

Schmidt, Hammer & Lassen, Århus med

Birch & Krogboe A/S og Arup Group Ltd

Tegnestuen Vandkunsten, København med

Dominia A/S og Viggo Madsen A/S

Vilhelm Lauritzen A/S, København med Prisme

Arkitekter, Peter Holst Landskabsarkitekter Oluf

Jørgensen A/S og Cenergia Aps

Heraf var de tre førstnævnte udvalgt på forhånd,

mens de øvrige blev udvalgt efter en prækvalifikationsfase

i henhold til ovennævnte direktiv.

Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende

den 16. april 2003. Ved konkurrence-


periodens udløb den 7. juli 2003 havde alle firmaer

indleveret forslag, og samtlige forslag blev

optaget til bedømmelse af dommerkomiteen.

Rådgivere for dommerkomiteen

Arkitekt MAA Rie Øhlenschlæger,

Dansk Center for Byøkologi

Ingeniør Peter Ejsing, Carl Bro as

Bygningskonstr. Katharina Nyborg, Carl Bro as

Seniorforsker Klaus Hansen, By og Byg

Arkitekt Svend Aa. Kirkegaard, Lystrup Fællesråd

Konkurrencens sekretær

Arkitekt MAA Jesper Kock,

DAL/AAs konkurrencesekretariat

Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende

kriterier, der var vægtet ligeligt med 1/3 til

hvert kriterium:

Luftfoto af Lystrup-Hjortshøj med indramning af konkurrenceområdet

·

·

·

Arkitektoniske og funktionelle mål

Miljømål og bæredygtighed

Indfrielse af miljømål, bygningens miljøprofil,

biofaktor mv.

Økonomi

I hvilken grad er fastsat anlægsramme overholdt

samt totaløkonomisk vurdering af projektet.

I henhold til konkurrenceprogrammet skulle der

udpeges et vinderprojekt for boliggruppe B (i alt

50 boliger) og et vinderprojekt for boliggrupperne

A og C (i alt 80 boliger) – dog således at de to vinderprojekter

gerne måtte findes inden for det

samme konkurrenceforslag.

Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse

blev der foretaget en række tekniske og økonomiske

undersøgelser af forslagene. Disse blev

udført af By og Byg (beregning af miljøprofiler,

biofaktorer og energirammer), Carl Bro as (indeklimavurdering

samt vurdering af anlægsudgifter

og totaløkonomi) samt Dansk Center for Byøkologi

(generel bæredygtighedsvurdering). Konklusionerne

på disse undersøgelser fremgår af dommerkomiteens

bemærkninger til de enkelte forslag.

Bedømmelsen blev påbegyndt den 12. august

2003. Dommerkomiteen afholdt i alt fire møder,

og på det afsluttende betænkningsmøde den 26.

august 2003 besluttede man i enighed at udpege

forslag 8/12050 og forslag 7/25466 som de bedste

for henholdsvis boliggruppe A+C og B.

Århus, den 26. august 2003

Sign. dommerkomiteen

3


Konkurrenceresultatet demonstrerer, at

både danske og udenlandske arkitekter

seriøst formår at inddrage bæredygtighedsparametre,

når de får til opgave at arbejde

med arkitektur og bæredygtighed i boligbyggeriet.

Hovedparten af konkurrenceforslagene afspejler

en arbejdsproces, hvor arkitekter og ingeniører

med viden om bæredygtighed har arbejdet

tæt sammen i projektudviklingen.

De otte forslag har gennem deres forskellighed

givet dommerkomiteen et godt og alsidigt grundlag

for at vurdere de muligheder, som området

giver for bebyggelse inden for konkurrenceprogrammets

rammer. Forslagene rummer analyser,

ideer af høj kvalitet og udstråler løsninger, der er

4

om konkurrencen og forslagene som helhed

Luftfoto fra nordøst med indramning af konkurrenceområdet

gennemarbejdede og professionelt udført.

På nær forslag 4/12345 har alle forslag fulgt

masterplanens oplæg til tre forskellige bebyggelser,

men med forskellige tolkninger af masterplanens

oplæg til landskabstræk og parkering.

Parkeringen tænkes i masterplanen placeret

som samlede arealer frit i landskabet. En række af

forslagene har centrale parkeringsanlæg langs

Asmusgårdsvej til boliggruppe A og B og mere

eller mindre decentral parkering til boliggruppe C,

hvilket adskiller parkering og landskab.

Dommerkomiteen finder, at de forslag, der

understøtter parkeringsarealet som centralt

adgangsgivende rum integreret i det landskabelige

fælles uderum mellem boliggrupperne, er de

der bedst er i stand til skabe sammenhæng mellem

det åbne regnvandsbassinsystem, vådområdet,

der får forbindelse til Hjortshøj Bæk længere

mod øst, og de tre boliggrupper. Dette er bedst

lykkedes i forslag 3/35637 og forslag 8/12050,

som begge friholder de lavest beliggende dele af

området til samlende landskabstræk med integreret

parkering. Forslag 3/35637 trækker dog den

del af parkeringen, der hører til boliggruppe C,

med decentralt ind i bebyggelsen. Forslag

8/12050 har som det eneste forslag en tolkning af

masterplanen, der giver et helt ensartet, samlende

og centralt landskabeligt parkerings- og

adgangsled til alle tre boliggrupper.

Inden for konkurrenceområdet placeres tre bo-


ligøer (boliggrupper). Hver boliggruppe har sit

lokale arkitektoniske særpræg og naturudtryk /

økosystem, der overordnet identificerer netop den

bebyggelse. Bebyggelsesplanen for hver boliggruppe

er med andre ord forskellig fra de andre.

Den overvejende del af forslagene udformer de

tre boliggrupper som variationer over rækkehusog

klyngehusbebyggelse. Også her adskiller forslag

4/12345 sig ved at foreslå ensartede etagehuse

til de tre boliggrupper. De øvrige forslag

præsenterer forskellige tolkninger af række- og

klyngehusbebyggelse inden for hver enkelt boliggruppe,

relateret til tæthed, bymæssighed, landskabets

kotering, solorientering og åben-/lukkethed

i forhold til det omgivende landskab. I enkelte

tilfælde vokser de tre boliggrupper sammen til

en stor landsby, f.eks. i forslag 2/26975, hvor de

integrerede landskabstræk næsten forsvinder.

Boliggruppe A indeholder familieboliger med

fokus på oplevelse af rum og form og med det

lavest mulige energiforbrug i driftsfasen, samtidig

med at et godt indeklima sikres.

I boliggruppe A passerer overfladevandet fra

naboområdet som en bæk. Dette sker mest vellykket

i de forslag, hvor vådområdet er placeret

mellem boliggruppe A og C med nær kontakt til

gruppernes fælleshuse, f.eks. forslag 3/35637 og

forslag 8/12050.

Boliggruppe B indeholder familieboliger, hvor

alle kroppens sanser inspireres med dufte, lyde

og visuelle oplevelser. Der fokuseres her på et

optimalt indeklima, miljøvenlige byggematerialer

og miljøvenlige byggetekniske løsninger.

Boliggruppe B er den højestliggende, hvilket

udnyttes bedst i forslag 3/35637, hvor øst-vestvendte

rækkehuse ligger ned ad den sydvendte

skråning og åbner bebyggelsen mod udsigten til

Århus Bugt, og i forslag 7/25466, hvor nord-sydvendte

rækkehuse ligger meget smukt og danner

et bymæssigt rum på bakkedraget.

Enkelte forslag har, særligt for boliggruppe B,

bebyggelsesudformninger af mere 'formalistisk'

Illustrationsplan fra masterplanen, mål 1:2500

5


karakter. Det gælder f.eks. forslag 1/71174, hvor

en klyngehusbebyggelse med meget labyrintisk

karakter giver en spændende bymæssighed, der

dog også medfører meget komplicerede adgangsog

udeopholdsmuligheder for boligerne.

I forslag 5/50240 er der i boliggruppe A og B

udformet rækkehuse som rene stokke, omgivet af

cirkulære hække. Forslagsstillerne bag nr.

6/13579 foreslår buede rækkehuse til boliggruppe

B, og forslag 8/12050 viser rækkehuse beliggende

i en oval karréform til boliggruppe B. Alle

disse bebyggelsesudformninger medfører efter

dommerkomiteens opfattelse nogle voldsomme

indgreb i landskabets bløde bakker.

Boliggruppe C indeholder seniorboliger, hvor

solen og lyset karakteriserer oplevelsen. Der

fokuseres på anvendelse af solens energi, samtidig

med at det termiske indeklima har høj prioritet.

I boliggruppe C er det fælles uderum i mange

af forslagene samlet omkring fortsættelsen af det

åbne regnvandssystem i form af et vådområde

med nær kontakt til boliggruppens fælleshus.

Områdets vandforløb forbindes med Hjortshøj

Bæk. Bebyggelsen er i de fleste forslag koblet

rumligt sammen med skovbrynet.

Dommerkomiteen finder, at de forslag der for

hver enkelt boliggruppe bevidst 'fanger' landskabets

bløde kurver og vender boligernes udeophold

efter solen, bedst imødekommer det

skrånende terræn. Desuden giver de mulighed for

bebyggelsesmæssig sammenhæng mellem de tre

boliggruppers forskelligartede karakter og landskabelige

placering.

Dommerkomiteen har også vurderet forslagenes

både traditionelle og mere utraditionelle

boligtyper i forhold til bæredygtighed på baggrund

af programmets krav om et varieret udbud

af bosætningsmønstre for enlige, familier, bofællesskaber

og seniorer. En række forslag har meget

'designede', men ofte traditionelle og fastlåste

boligudformninger – med et deraf følgende styret

brugsmønster. Flere af disse boliger har meget

6

om konkurrencen og forslagene som helhed

smukke rumligheder og varierede lysindtag, men

savner god møblérbarhed og indlevelse i de dagligdags

funktionsbehov.

Enkelte forslag har i boligens indretning enten

lagt op til en høj grad af fleksibilitet, f.eks. forslag

8/12050, eller en rumdisponering, der tydeligt

imødekommer generel anvendelighed, f.eks. forslag

7/25466. Dette tilgodeser forskellige familiers

ofte meget forskellige indretningsbehov. Det

forhold, at nogle familier f.eks. ønsker meget

plads til den store hjørnesofa over for det store

TV, og andre ønsker mest plads til familiens store

spisebord, er således også indgået i dommerkomiteens

vurdering af forslagenes planløsninger.

Dommerkomiteen vurderer, at forslag 8/12050

har udformet den bedste helhedsplan for området.

Forslaget til et fælles, landskabeligt adgangsog

parkeringsområde, der giver ligeværdig

adgang til alle tre boliggruppers forskelligartede

interne adgangsrum, fremstår efter dommerkomiteens

opfattelse som det stærkeste arkitektoniske

bindeled med den bedste mulighed for uformel

social kontakt mellem boliggrupperne. Ud fra

blandt andet denne betragtning foreslås det, at

man i den kommende helhedsplan for bebyggelsen

kombinerer konkurrencens bedste løsning på

Forslag 8/12050 (boliggruppe A)

boliggruppe A og C (forslag 8/12050) med den tilsvarende

bedste løsning på boliggruppe B (forslag

7/25466).

I forslag 8/12050 skabes et spændingsfyldt

møde mellem rækkehusbebyggelserne i boliggruppe

A og C omkring vådområdet, der flankerer

det fælles adgangsled og har nær kontakt til

boliggruppernes fælleshuse. I forslag 7/25466 er

boliggruppe B udformet som rækkehuse, der er

harmonisk beliggende på bakkedraget.

Dommerkomiteen anbefaler en videre bearbejdning,

hvor de sydlige rækkehuse i boliggruppe

C og de nordøstlige rækkehuse i boliggruppe B

tilpasses i forhold til helhedsplanen, således at

det sydøstlige stiforløb, med forbindelse til det

fælles ankomstområde, adskiller de to bebyggelser.

Forslag 7/25466 og 8/12050 har bebyggelsesmæssige

og arkitektoniske fællestræk, der

understøtter den valgte kombination af de to forslag.

Den samlede bebyggelse vil fremstå med

hvidpudsede huse i det bløde landskab mod nord

og øst og lyse, med tiden sølvgrå træhuse på bakkedraget

mod syd.

Miljømål og bæredygtighed

Skønt den overvejende del af dagens boligbyggeri

ikke manifesterer nogen større interesse for

markant at minimere miljøbelastningen, viser

denne konkurrence, at arkitekter og ingeniører er

parate til at lave byggeri med meget lavt energiforbrug

og minimeret miljøbelastning. I dette

tilfælde har Boligforeningen Ringgården efterspurgt

et sådant byggeri. I fremtiden må vi forvente,

at mange andre bygherrer vil stille tilsvarende

krav for at sikre beboerne gode og sunde

boliger med lavest mulig miljøbelastning.

Konkurrenceprogrammet har defineret en lang

række markante miljømål for bebyggelsen. På

energiområdet har der f.eks. været stilet mod et i

dansk sammenhæng uhyre lavt energiforbrug til

rumopvarmning og ventilation. I boliggruppe A

har målsætningen været et varmebehov på højst


15 kwh/m2 /år og i boliggruppe B og C højst 30

kwh/m2 /år. Hvis bygningerne blot skulle opfylde

kravene i det nuværende bygningsreglement, ville

energirammen være ca. 60 kwh/m2 /år.

De fleste forslag opfylder fint de opstillede målsætninger.

Kun to forslag har beregnede varmebehov,

der overstiger målsætningen, mens tre

andre har varmebehov, der næsten kun er halvt så

store som de opstillede mål.

For boliggruppe C er det endvidere et mål, at

mindst halvdelen af varmebehovet skal dækkes

med solenergi. Dette er også opfyldt for hovedparten

af forslagenes vedkommende, hvor der i

gruppe C er installeret solfangeranlæg til at dække

dette behov. Et enkelt forslag har ikke medtaget

aktiv solvarme ud fra den betragtning, at solvarme

samfundsmæssigt ikke harmonerer så godt

med fjernvarme produceret på et kraftvarmeværk.

Alle forslag opererer med enten mekanisk eller

naturlig ventilation. I de forslag, hvor varmebehovet

er meget lavt, kan man nøjes med en lille

efteropvarmning af ventilationsluften for at dække

det samlede varmebehov i rummene. Boligerne

kan således opvarmes alene med luftvarme, og

det er en miljø- og ressourcemæssig god løsning.

Erfaringerne viser imidlertid, at det især i udlejningsboliger

kan være vanskeligt at opnå et tilfredsstillende

indeklima med luftvarme alene, da

mange vil føle, at det trækker.

I flere forslag integreres der solskorstene og

vindturbiner i tagkonstruktionen for at forstærke

effekten af den naturlige ventilation.

Der arbejdes meget med passiv solvarme i

næsten alle forslag: Solvægge til forvarmning af den

kolde ventilationsluft, solstuer, atrier, dobbelte glasfacader,

store vinduespartier m.v. I nogle forslag er

der endvidere jordkanaler, hvorigennem udeluften

forvarmes om vinteren og afkøles om sommeren.

Dagslystilgang er også et emne, som er

behandlet seriøst i de fleste forslag. Mange steder

er der ovenlys og lysskakte, som sikrer et godt

dagslys i opholdsrummene.

Forslag 7/25466 (boliggruppe B)

De store glaspartier i facaderne vil medføre en

risiko for overophedning af de bagvedliggende

rum med dårligt indeklima til følge. Dette er et

problem i flere af forslagene, idet kun få af dem

bevidst arbejder med arkitektonisk integreret solafskærmning.

Byggeteknikken og de bærende konstruktioner

er i mange forslag baseret på træ i facader og i tagkonstruktioner,

og der arbejdes en del med papirisolering

både i de lette udfyldningselementer i

facaderne og i tagkonstruktioner. Forslag 5/50240

udnytter således celluloseuldens hygroskopiske

egenskaber i en let facade uden dampspærre.

Flere forslag har tunge murede installationskerner

i midten af boligen. De indgår i det bærende

system og har samtidig en varmeakkumulerende

effekt til gavn for indeklimaet. Enkelte projekter

har endvidere porøse lervægge indvendigt i boligerne

til varmeakkumulering og fugtregulering.

Overordnet set opfylder langt de fleste af forslagene

på en fin måde de opstillede målsætninger for

energiforbrug og for anvendelse af passiv og aktiv

solvarme, ligesom flere forslag har integrerede solceller

til el-produktion i bygningerne. Mange af forslagene

er baseret på træ som bærende konstruktion

og som facadeelementer, mens nogle forslag

fokuserer på tegl og gips. I de fleste tilfælde er

materialevalget grundigt bearbejdet og optimeret

ud fra et miljømæssigt synspunkt.

De fleste projekter (1/71174, 3/35637,

4/12345, 5/50240, 7/25466 og 8/12050) ville vinde

ved en bearbejdning af beplantningsplanen på

baggrund af en bedre flora- og faunaforståelse.

Derimod viser forslag 2/26975 en god indsigt i

permakultur og naturlige kredsløb.

Generelt har forslagsstillerne vist større interesse

for en integreret brug af regnvandsressourcerne,

både med forslag om genanvendelse og

synlige forløb til lokal afvanding via Hjortshøj

Bæk. I forslag 2/26975 gøres der også meget ud

af at samle det grå spildevand fra boligerne og

rense det lokalt inden udløb til søer og vandløb,

og i forslag 5/50240 arbejdes der godt med lokal

anvendelse af regnvand og med grønne tage.

Økonomi

Forslagene er bedømt ud fra anlægsøkonomiske

og totaløkonomiske betragtninger. De økonomiske

beregninger er overslag, der er udarbejdet

efter de enkelte forslags forskellige detaljeringsgrad

og ud fra forslagsstillernes egne oplysninger.

Forslagenes beregnede anlægsøkonomi er

relateret til den oplyste anlægsramme, og i forhold

til denne er beregnet fordyrelser / besparelser.

Anlægsrammen svarer gennemsnitligt til 1

mio. kr. pr. bolig.

Forslagenes totaløkonomi er overslagsmæssigt

udtrykt ved projekternes beregnede driftsudgifter

og er også i dette tilfælde udtrykt ved fordyrelser/besparelser.

Alle otte forslag vurderes til at overskride

anlægsrammen i større eller mindre grad – nogle

forslag på grund af for stort arealforbrug og andre

på grund af for dyrt materialevalg. Med undtagelse

af forslag 4/12345 er forslagene imidlertid vurderet

til at kunne overholde anlægsrammen med

den usikkerhedsmargin, der er ved en økonomisk

vurdering på konkurrencens projektstade.

7


Som tidligere nævnt vurderer en enig dommerkomité,

at dette forslag har den bedste

helhedsplan for området. Ideen om et fælles,

karakteristisk og smukt formet landskabeligt

adgangs- og parkeringsområde, der giver ligeværdig

adgang til alle tre boliggruppers forskelligartede

interne adgangsrum, fremtræder som det

stærke, uformelle rum for det overordnede sociale

boligmiljø i helhedsplanen.

Det blødt afgrænsede adgangsareal tænkes

udformet som et særligt landskabsled, udlagt

under spredt beplantning af opstammede kirsebær

og belagt med blåmuslingeskaller eller sten-

8

Vinder

Boliggruppe A og C

Forslag 8 / 12050

arkitekterne maa schmidt, hammer &

lassen k/s

Udarbejdet af: Morten Schmidt, Bjarne Hammer,

John Lassen, Kim Holst Jensen, Trine Berthold,

Jens-Erik Thøgersen, Michael Ulstrup,

Erik Nielsen, Jens Nygaard og Per Petri Sørensen

mel. I forslaget skabes et spændingsfyldt møde

mellem boliggruppe A og C omkring vådområdet,

der flankerer det fælles adgangsled og har nær

kontakt til boliggruppernes fælleshuse.

Arkitektonisk opnås der et overbevisende samspil

mellem det bløde landskab og bebyggelsernes

klare geometri. Dette er tolket med forskellige

motiver i forslagsstillernes udformning af de

tre boliggrupper, men med det overordnede, samlende

arkitektoniske motiv at skabe hvide, skulpturelle

former på en grøn flade.

De tre lyse bebyggelser har hver deres karakter

og hver deres identitet inden for en sammenhæn-

Ingeniører: Arup v/ John Berry og Birch & Krogboe

A/S v/ Søren Avare, Søren Pedersen,

Anders Køhler og Karoline Geneser

Landskab: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

gende og ensartet arkitektonisk formgivning af

bygning og boliger. Boliggruppe A er formet inden

for det sluttede kvadrat, boliggruppe B er en åben,

oval karréform, og boliggruppe C er udformet som

lige stænger. Alle tre bebyggelser fremstår med et

moderne og stærkt arkitektonisk udtryk, men hvor

boliggruppe A og C indgår i helhedsplanen med

harmonisk kontrast til landskabets engarealer og

vådområdet med dets vandløb mod skoven, virker

boliggruppe B – med sin åbne ovale karréform, der

skærer sig ind i bakkedraget – meget anmassende

og langt mindre overbevisende.

Situationsplan 1:2500 Boligtype A2, stue- og 1. salsplan 1:200


Bygningernes form og orientering er bestemt

ud fra en kombination af solenergiorientering,

gode dagslysforhold og ønsket om at skabe varierede,

bolignære udeopholdsrum. Det betragtes

som en stor kvalitet, at bygningsudformningen

klart signalerer arkitektur og ikke kun søger symboler

på bæredygtighed og økologi.

Boligerne er udformet med klare referencer til

den danske funktionalistiske tradition, der f.eks.

ses i Arne Jakobsens og Mogens Lassens boligprojekter,

men der er i boligudformningen arbejdet

med en langt højere grad af fleksibilitet. Boligerne

er lyse, åbne og alle med drivhus og stor

terrasse, tagterrasse eller gårdhave. Boligerne i

boliggruppe A og B har karakteristiske tårne på

taget, der enten fungerer som lysindtag eller

adgang til 1. sals-boliger og tagterrasser.

Den arkitektoniske oplevelse af tårnene leder

tanken hen på middelhavsbyer eller bjergbyer i

Italien og fungerer bedst i boliggruppe A, hvor de

hvide tårne harmonerer smukt med de kantede,

skulpturelle huskroppe og gårdhavernes sammenhængende

forløb af hvide mure.

I hver bebyggelse er der foreslået to boligtyper,

henholdsvis en større og en mindre bolig. De store

toetages boliger har dobbelthøje rum i forbin-

Boligtype A2, tværsnit 1:200 Bebyggelsen set fra sydvest

delse med lystårnene. Boligerne er alle overbevisende

disponeret som et åbent grundrum

omkring en rumdelende skabsvæg og har fleksible

skillevægge, der imødekommer varierede indretningsmuligheder,

f.eks. fra åben plan til 4rumsbolig.

Boliggruppe A

Denne boliggruppe er af dommerkomiteen udpeget

til viderebearbejdning og opførelse. Boliggruppen

er udformet arkitektonisk markant som

en fortættet rækkehusbebyggelse i to etager, bestående

af sydvendte, kubistiske, hvide huse med

9


gårdhaver og fællesfunktioner indtegnet i et kvadratisk

felt og med kotering tilpasset beliggenheden

på skråningen. Bebyggelsen består af 40

familieboliger under bæredygtighedstemaet

energi. Bebyggelsens kompakte og sammensatte

bymæssige struktur reflekterer energitemaet med

høj tæthed og minimal overflade.

Ankomsten til bebyggelsen sker fra øst, hvor

fælleshus, legeplads, dyrkningshaver, frugthaver,

dyrehold, kompost mv. er integreret i kvadratets

geometri, i tæt social kontakt med det landskabelige

adgangs- og parkeringsområde og med samme

smukke afgrænsning af hvide mure som hele

bebyggelsen.

Boligerne er grupperet med skiftevis store rækkehusboliger

på 108 m2 i to etager og mindre

etplansboliger på 65 m2 , enten i stueetagen eller

på 1. sal. Den store bolig har stor terrasse og gårdhave,

og den mindre bolig har enten gårdhave

eller tagterrasse. Boligerne er veldisponerede

med overbevisende rumlige og lysmæssige kvaliteter.

Især ønskes det rumligt storslåede lystårn

og den fleksible og åbenbare rumlige mangfoldighed

i sammenstillingen af inde- og uderum fremhævet.

Det vil ud over rumligheden uden tvivl

tilføre boligen både varierede funktionelle og dermed

fremtidssikrede, bæredygtige kvaliteter.

Visse projektdetaljer, som f.eks. beskrivelsen af

vindfang og trappens anslag på 1. sal i rækkehuset,

virker derimod ubearbejdede og mindre overbevisende.

Det bør også i den videre udvikling af

projektet beskrives, hvordan der kan skabes læ til

ophold på tagterrassen, og øvrige bolignære udeopholdsarealer

bør vurderes med hensyn til orientering

i forhold til aftensolen.

I den videre bearbejdning af boligplanerne bør

det åbne køkken funktionelt verificeres, og det

bør overvejes, om badeværelset og et værelse på

rækkehusets 1. sal skal bytte plads, således at

værelset får adgang til terrassen og derved bedre

kan bruges i åben forbindelse med stuen.

10

Boliggruppe C

Boliggruppe B

Bebyggelsen består af 50 familieboliger, og bæredygtighedstemaet

er sundhed. Bebyggelsen er

den åbne karré, udformet som en oval. Bygningsog

boligudformning svarer til boliggruppe A, men

er her tilpasset de buede facadeforløb, som beyggelsesplanen

lægger op til.

Som tidligere nævnt vurderer dommerkomiteen,

at bebyggelsens udformning virker formalistisk

og problematisk i forhold til stedet og landskabet.

Derfor anbefales det, at udformningen af

boliggruppe B i forslag 7/25466 tilpasses helhedsplanen

i forslag 8/12050.

Fra fælleshuset i ovalens store grønning er der

visuel kontakt til fælleshuset i boliggruppe A, svarende

til fælleshusene i boliggruppe A+C's visuelle

kontakt hen over det lille vandløb. En tilsvarende

sammenhæng bør forsøges indarbejdet i kombinationen

med boliggruppe B i forslag 7/25466.

Boliggruppe C

Bebyggelsen består af 40 seniorboliger, og bæredygtighedstemaet

er lys. Boliggruppen består af

hvide etplansrækkehuse med ensidig taghældning

mod syd, beliggende med omgivende trædæk og

'svævende' over landskabet langs skovbrynet.

Rækkehusene spænder som stænger ud mellem

skovbryn og vådområde i indbyrdes drejninger,

der medfører at bebyggelsens indre rum skiftevis

åbner sig mod vådområde og skovbryn.

Skovbrynets udformning og sammenhæng med

bebyggelsen bør præciseres i den videre bearbejdning

af forslaget.

I trædækkene er der ved stængernes gavle mod

vest udskåret solhaver, der smukt inviterer til fælles

ophold mod bebyggelsens ankomstareal og

boliggruppe A's fællesarealer. Boliggruppen samler

sig rundt om søen og fælleshuset på bebyggelsens

laveste sted.

Boligerne i en etage er sammenbyggede som

smalle langhuse med skiftevis store rækkehusbo-

liger på 93 m2 og mindre rækkehusboliger på 75

m2 . Lyset er ud fra det aktuelle bæredygtighedstema

integreret i boligen på en optimal måde i forhold

til bygningernes ensidige taghældning. Lysindtaget

er placeret i den høje ryg mod nord, således

at der skabes interessante kombinationer af

direkte og indirekte sollysindfald. Dette giver en

variation af lysmotivet over dagen, med mulighed

for udeophold på begge sider af boligen.

Boligerne er veldisponerede med overbevisende

rumlige og lysmæssige kvaliteter. Særlig vellykket

er entré-/kaffenichen, der med sin foldedørsløsning

gør det muligt at opholde sig i den

rumlige overgang mellem ude og inde i forbindelse

med boligens indgang. Også her er projektets

indfaldsvinkel fleksibel og rumlig mangfoldighed i

sammenstillingen af inde- og uderum.

I den videre bearbejdning af boligplanerne bør

indretningen af det åbne køkken funktionelt verificeres,

og forbindelsen mellem drivhus og soveværelse

bør bearbejdes med henblik på en vinduesåbning

direkte til det fri. Trædækket bør bearbejdes,

så det bedre kan give adgang for bevægelseshæmmede

til det omgivende landskab.

Miljømål og bæredygtighed

Med hensyn til varmeforbrug er alle tre boliggrupper

langt bedre end den opstillede målsætning,

og solfangere dækker over 50 procent af forbruget

i gruppe C. Energimålene er således opfyldt

meget fornemt.

I boliggruppe A er varmebehovet så lille, at det

kan dækkes alene ved en lille efteropvarmning af

ventilationsluften. Denne efteropvarmning sker

med fjernvarme. I gruppe B og C opvarmes bygningerne

med gulvvarme. Brændeovne og kaminer

indgår som en del af opvarmningskonceptet.

Boliggruppe A har mekanisk ventilation med

varmegenvinding, mens gruppe B og C har naturlig

ventilation. Der beskrives et princip, hvor ventilationsanlæggene

også kører om natten, såle-


des at de tunge bygninger kan nedkøles på en

naturlig måde i nattetimerne. Dette giver et lidt

større elforbrug til ventilation, men er ellers en

udmærket løsning. De markante, skulpturelle lysindtag

/ skorstene burde i øvrigt kunne indgå som

en del af ventilationskonceptet.

Bygningskonstruktionen er baseret på tegl. Facaderne

og de indvendige vægge er opført i tegl, etageadskillelser

og lejlighedsskel er beton, mens taget

er lette træelementer med papirisolering og med

tagpapbelægning. Den tunge bygningskonstruktion

er varmeakkumulerende og giver mulighed for et

godt indeklima. Der er på en god måde redegjort for

materialevalg ud fra indeklimamæssige krav.

De skulpturelle tårne giver et rigtig godt lysindtag,

som sikrer gode dagslysforhold i opholdsrummene.

Der mangler imidlertid solafskærmende

foranstaltninger i en del af bygningerne, hvilket

kan medføre overophedningsproblemer.

Boligernes energiforbrug er meget lavt, dagslystilgangen

er fin, og indeklimaet forventes at blive

acceptabelt i de fleste boliger. Der er ikke fokuseret

så meget på passiv solvarme og solenergi i

det hele taget, ud over solvarmeanlæg i gruppe C.

Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i

den midterste tredjedel med hensyn til energi- og

miljøforhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 5 mio. kr.

og B med ca. 2,7 mio. kr. Forslaget overholder

Boligtype C1, tværsnit 1:200

Fællesareal mellem boliggruppe A og B med boliggruppe C i baggrunden

programmets etageareal, og den økonomiske

overskridelse skyldes hovedsagelig valget af fuldmurede

og pudsede ydervægge og murede skillevægge.

Også den udstrakte anvendelse af de markante

tagtårne er et fordyrende element. I boliggruppe

A er det særligt de fritstående teglmure i

udearealerne, der belaster anlægsøkonomien.

Af elementer, der billiggør projektet, kan nævnes

de relativt enkle og kompakte boligtyper og

den store gentagelseseffekt.

Totaløkonomisk er det generelle valg af tegl i

ydervægge, skillevægge og belægning (boliggruppe

A) meget fornuftigt. Det beskrevne materialevalg

og tekniske bestykning giver en skønnet årlig

driftsbesparelse på ca. 0,2 mio. kr. for boligruppe

A+C og 0,1 mio. for C.

Boligtype C1, plan 1:200

Boligtype C1, facade mod nord 1:200

Boligtype B1, stueplan 1:200

Facadeudsnit, boliggruppe B

11


Bebyggelsen er i forslaget som helhed og i

hver boliggruppe udlagt nøje og enkelt i

overensstemmelse med landskabets topografi.

Den følger landskabets koter på langs,

som traditionelt byggeri oftest gør. Dette giver

minimalt indgreb i landskabet, enkle bygningssammenføjninger,

små terrænforskelle og dermed

mulighed for rimelig økonomi.

Arkitektonisk opnås i forslaget et overbevisende

samspil mellem landskabets bløde kurver og

bygningernes klare geometri. Dette er projektets

overordnede landskabelige tolkning, mere end

det er vægtningen af et egentligt gennemgående

landskabeligt forløb mellem boliggrupperne.

Både bækkens forløb og vejsystemets og parkeringens

udformning vidner herom.

Situationsplan 1:2500

12

Vinder

Boliggruppe B

Forslag 7 / 25466

herzog + partner

Prof. Thomas Herzog og

Dipl.Ing Hanns Jörg Schrade

Team: Dipl.Ing. Philipp Donath,

Dipl.Ing. Klaus Beslmüller og

Dipl.Ing. Patrick Bröll

Bygningernes form og orientering er bestemt

primært ud fra solenergiorientering, gode dagslysforhold

og minimalt varmetab.

Boligerne er i princippet dannet over den samme

grundtype. Ud fra klima- og energibetragtninger

arbejdes der i alle boligtyper med en bufferzone

– en gradueret overgang mellem inde og

ude. Arealet har som hovedlyskilde ovenlys og er

det bedst belyste og ventilerede rum i boligen.

Det er adgangsrummet til boligen, med og uden

trapper, tilgængeligt fra to sider og udgør en klimatisk

overgangszone mellem inde og ude. De

indre rum er hovedsagelig belyst og ventileret

gennem dette rum, men alle opholdsrum har også

lys og ventilation direkte til det fri.

Denne bufferzone er boligens interne, halvof-

Konsulenter: Dipl.-Ing Norbert Kaiser

(Kaiser Development / Energy Concept),

arkitekt MAA Christoph Jensen og

Ass. Prof. Dr. arkitekt Song Yehao

fentlige rum for cirkulation og en mangfoldighed

af aktiviteter – selv plantedyrkning i gulvets jordflade

– og den er knyttet sammen med boligens

mere definerede og private rum. Bufferzonen kan

have et moderat klima som overgang mellem inde

og ude, hvorimod de private rum kræver et klima

med individuel kontrol. Bufferzonen er ikke et

klassisk glashus. Den er en integreret del af det

indre i et gensidigt afhængighedsforhold med de

øvrige rum. I projektet kaldes rummet en Veranda.

Boligens øvrige rum er alle baseret på generel

anvendelighed. Rummene har en størrelse,

udformning, belysning og tilgængelighed, som

gør dem egnede til mange ikke-fastlåste funktioner.

Badeværelsets og køkkenets placeringer

understøtter dette. Den indvendige facade mod

verandaen er stor transparent / translucent flade

med skydepartier, suppleret med forskellige former

for afskærmning.

Boligen er uanset type et både funktionelt,

økologisk og arkitektonisk overbevisende svar på

en fleksibel bolig. Fleksibel over for mange måder

at bo på og dermed forskellige brugergrupper,

fleksibel over tid for en familiecyklus eller over for

fremtidens ændrede boligmønstre – og fastholdt i

en arkitektonisk bevidst rumlig ramme.

Alle boligtyper har store rumlige kvaliteter, og

bygningerne er velproportionerede, enkle og

smukke.

I forhold til bæredygtighed ligger forslagets

hovedvægt på brugerkomfort og langtidsperspektiverne

i robuste og fleksible bygninger og tekniske

løsninger. Der anvendes såkaldte passive

metoder, som drejer sig mere om bygningen selv

end en sofistikeret teknologi, der ifølge projektet

hurtigt kan vise sig at være forældet. En generel

og fleksibel bygning rummer mulighed for forandringer

og dermed også evnen til forbedring.


Boliggruppe A

Bygningerne danner en enkel og rolig bebyggelse

omkring to interne gader, der er sammenbundet

omkring et veludformet torv med fælleshus.

Bebyggelsen er placeret langs koterne, og det

svage terrænfald mod øst optages af ramper og

trapper.

Bebyggelsen indeholder to boligtyper: Grundtypen

A1 (hvorover alle de øvrige boligtyper er

variationer) er sammenbygget som dybe, smalle

rækkehuse for at modsvare energi, bæredygtighedstemaet

for denne boliggruppe. Dette gør

også boligtypen A2 som en yderligere kompakt

type i en 'back to back'-sammenbygning. Denne

ensidige bolig er uanset dens ovenlys fremmed

for dansk tradition. Dommerkomiteen finder, at

Boligtype B1, planer og facade mål 1:200

Boligtype B2, snit, facade og plan 1:200

hovedkvaliteterne ved denne boliggruppe ligger i

selve grundboligtypen.

Boliggruppe B

Bebyggelsen lægger sig enkelt og langstrakt på

terrænets koter og danner et smukt indre gadeforløb

omkring 'byens' torv og fælleshus.

Begge boligtyper i gruppen er lange og smalle i

overensstemmelse med bebyggelsens karakter. De

store boliger i to etager er placeret yderst mod

udsigten, og inderst ligger de mindre boliger i form

af lejligheder i en etage med horisontale lejlighedsskel

og udvendige trapper. Verandaen ligger

her på tværs og mere indadvendt i fint samspil med

placeringen inde i bebyggelsen. Mod nord trækker

verandaen det varme sollys ind i boligen, både som

direkte og indirekte lys, hvilket giver en mangfoldighed

af lysoplevelser i løbet af dagen og året.

Bebyggelsen og boligerne virker enkeltvis og i

deres samspil meget overbevisende disponerede.

Derimod er tilkørselsforhold og parkering uforløste,

men derved også åbne for en bearbejdning

i forhold til de tilstødende boliggrupper.

Der er tale om meget velproportionerede huse

med smukke facader, men dommerkomiteen anbefaler,

at der i viderebearbejdningen af projektet

arbejdes med de bolignære uderum, og at der etableres

et gæstetoilet i stueetagen af boligtype B1.

Boliggruppe C

Boliggruppen samler sig rundt om søen og fælleshuset

på bebyggelsens laveste sted. Boligerne i

13


en etage er sammenbyggede som smalle, dybe

rækkehuse i to typer C1 og C2. Der er parkeringsmulighed

ved hver bolig.

Lyset er forsøgt integreret i boligen på en optimal

måde i forhold til ældres særlige behov. Dette

giver en variation af verandamotivet med mulighed

for et indre ovenlysrum eller to uderum, der

skåret ind i boligen.

Miljømål og bæredygtighed

Boliggruppe A og C opfylder ikke målsætningen

for bygningernes varmebehov, mens boliggruppe

B gør det fint. Beregningerne er dog behæftet

med en del usikkerhed, idet beskrivelsen og

dokumentationen af disse data er mangelfuld.

Forslaget opfylder ikke målsætningen om, at 50

procent af varmebehovet i boliggruppe C skal

dækkes af solenergi. Der arbejdes ikke med sol-

14

fangeranlæg til opvarmning og varmt brugsvand.

Der er udelukkende valgt passive bygningsintegrerede

solenergiløsninger, som også bidrager

positivt til bygningernes varmebalance. Endvidere

er der et ret stort tilskud fra solcelleanlægget til

el-produktionen.

Ventilationsanlæggene er bygget op som hybride

anlæg, dvs. naturlig ventilation suppleret med

mekanisk ventilation i de situationer, hvor den

naturlige ventilation ikke yder tilstrækkeligt til at

opnå et godt indeklima. Vindtårne på tagkonstruktionen

forstærker effekten af dette ventilationskoncept.

Der er ikke medtaget solvarmeanlæg i forslaget

ud fra den begrundelse, at solvarme samfundsøkonomisk

set ikke harmonerer med fjernvarmeforsyning

baseret på kraftvarmeproduktion. Der

er således regnet med fjernvarmeforsynet radia-

toropvarmning overalt. I boliggruppe C, som er

beregnet for seniorer, planlægges der installeret

et let, miljøvenligt absorptionskøleanlæg for at

undgå overophedning.

Bygningskonstruktionen er i høj grad baseret

på træ. Lejlighedsskel, terrændæk og facader

udføres af træ med godt isolerede udfyldningselementer.

Der arbejdes med en indvendig såkaldt

PCM-akkumuleringsvæg (Phase Change Materials),

som akkumulerer varmen ved faseskifte i det

parafingranulat, der er indbygget i væggen. Samtidig

har man et akkumuleringsvolumen med tegl

og sand i noget af gulvkonstruktionen.

Der er valgt indvendige facadeløsninger i et

ugennemsigtigt, translucent materiale, som har

en isolerende virkning. Der er en meget fin dagslystilgang

fra ovenlys i gruppe A og C og fra facaderne

i gruppe B. For at undgå overophedning og

Principsnit B1 1:100 Facadeudsnit A1 1:200

Boligtype A1, planer 1:200


dårligt indeklima monteres der indvendige mobile

tekstilskærme, der fungerer som solafskærmning

om sommeren, og som også har en varmeisolerende

effekt om vinteren.

Forslaget er baseret på passiv, bygningsintegreret

teknologi til udnyttelse af solenergien og ikke

så meget på aktive tekniske anlæg. Der er beskrevet

mange gode energibesparende tiltag i boligerne,

og bygningskonstruktionen og materialevalget

er miljøoptimeret og rummer interessante nye elementer

i forhold til dansk boligbyggeri.

Boligerne har en meget god dagslystilførsel, og

indeklimaforholdene forventes også at blive tilfredsstillende.

Det beregnede varmebehov er noget for højt i

boliggruppe A og C, mens det opfylder målsætningen

i gruppe B. På grund af en utilstrækkelig

beskrivelse og dokumentation i forslaget er det

Boliggruppe B

Boligtype C1, snit, facadeudsnit og plan 1:200

imidlertid vanskeligt at bedømme energiforbrugene

korrekt.

Overordnet set bedømmes forslagets gruppe A

og C at ligge i den midterste tredjedel med hensyn

til energi- og miljøforhold, mens boliggruppe B

vurderes som hørende til den bedste tredjedel af

forslagene.

Økonomi

Forslagets projektbeskrivelse vanskeliggør økonomiske

vurderinger, og de beregnede anlægsbeløb

er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 1,3

mio. kr. og B med ca. 0,5 mio. Forslagets etageareal

er ikke oplyst og kan ikke kontrolopmåles

inden for +/-10 procent af programmets etageareal.

Den skønnede økonomiske overskridelse skyl-

Boliggruppe C (C2-facader)

des hovedsagelig de ekstra ovenlys og ekstra

befæstede arealer. Af billiggørende elementer kan

nævnes bebyggelsens enkelhed og kompakthed.

Hvad angår totaløkonomi, må man nævne boligernes

bufferzone, den såkaldte Veranda, som

opsamler den passive solvarme. Forslagets vurderes

imidlertid som værende økonomineutralt,

hvad angår besparelse / fordyrelse på de årlige

driftsudgifter.

15


Bebyggelsen er disponeret med de tre

boliggrupper liggende frit som øer i det

'uberørte' landskab. Landskabet fortsætter

i den store skala ud over grundens grænser og

internt i bebyggelsen som kiler i 'civiliseret'

udformning ind i de enkelte boliggrupper. I disse

landskabskiler er bebyggelsens fælleshuse placeret,

centralt for hver boliggruppe. Bebyggelserne

er hver især karakteriseret af en sammenbindende,

belagt flade som base for boligerne, ligesom

denne også danner overgangen til landskabet.

Trafikalt betjenes bebyggelsen af en fælles

adgangsvej fra Asmusgårdsvej. Parkering for

boliggrupperne A og B er placeret parallelt med

Situationsplan 1:2500

16

Forslag 1 / 71174

vilhelm lauritzen a/s

Jeffrey P. Robles, Jacob Kornum, Maja Aasted,

Flemming Raahauge Madsen (model), Jeanette

Hendeliowitz (grafik), Rune Skjøldberg (3D),

Kristian Martinsen (model), Jacob Norling

(model), Steen Palsbøll (tekst), Thomas Schytt

Poulsen (foto), Thomas Scheel (ansv. partner)

og Torsten Stephensen (ansv. partner)

Asmusgårdsvej, omgivet af præcise, lægivende

hegn. Boliggruppe C betjenes via en stikvej i landskabet,

og parkeringen foregår ved hver bolig.

Boliggruppernes landskabelige placering og

profil har overbevisende smukke og poetiske træk.

Boliggruppe A – "Længerne"

Bebyggelsen består af 40 familieboliger i form af

toetages rækkehuse i tre længer. Det dybe, smalle

hus reflekterer energitemaet med høj tæthed og

minimal overflade. Boligerne er grupperet tre og tre

omkring indgangsarealerne med tre boligtyper af

forskellig størrelse i hver gruppe. Dette giver en fortanding

og variation, især på indgangssiden mod

Prisme Arkitekter

v/ Lars Christensen (ansv. partner)

Peter Holst Landskabsarkitekter /

Signe Søes-Petersen og Peter Holst

Oluf Jørgensen A/S v/ Jens Gandrup Jørgensen

Cenergia Aps v/ Ove Mørck

syd, men kan også medvirke til en bundethed frem

for valgfrihed i forhold til naborelationer.

Boligernes patio'er vender som adgangsgivende

rum ud til dette fællesareal, ligesom terrasserne på

1. sal, og åbner på den måde for kontakt. Derimod

er de attraktive sydfacader i stueetagen mindre forståeligt

stort set optaget af toiletter og entreer

samt værelser uden vinduer hertil. Opholdsrum

samt værelser og altaner er placeret mod nordvest

ud mod landskabskilen uden markering af privathed

i form af 'egne haver' ud over små, private

opholdsterrasser i det fritvoksende græs.

Især de store boliger er veldisponerede med

fine rumlige og lysmæssige kvaliteter, og den

rumligt komplekse sammenstilling af patio'en,

det dobbelthøje rum ved trappen og tagterrassen

må særligt fremhæves. Det vil ud over rumligheden

tilføre boligen både funktionelle og lysmæssige

kvaliteter på et højt niveau. Den lille boligs

patio i kun en etage (en slags forentré) virker dog

mindre overbevisende.

Boliggruppe B – "Klyngerne"

Boliggruppen består af 50 familieboliger. Bæredygtighedstemaet

sundhed er for denne gruppe

ikke nærmere præciseret i forslaget. Bebyggelsen

er udformet som en labyrintisk struktur på et stiliseret

plateau i terrænet med landskabet skærende

sig igennem som kiler.

De fire boligtyper i en og to etager er dannet

ved additioner til en grundform og afspejler de

forskellige sammenbygninger, adgangsmuligheder

og verdenshjørner.

Det komplekse og fortættede miljø i bebyggelsen

samt den skulpturelle udformning er både

boliggruppens og boligernes store kvalitet. På

samme tid giver det også dens svagheder, idet

forslaget ved nærmere gennemgang afslører

alvorlige mangler, f.eks. dårligt belyste rum og

terrasser og ekstrem nabonærhed, hvor sammenbygningerne

ikke er 'gået op'.


Bebyggelsessnit nord-syd 1:2500

Bebyggelsessnit øst-vest 1:2500

Boliggruppe C – "Rækkerne"

Bebyggelsen består af 40 seniorboliger, der er

placeret i fortandede og opdelte rækker langs

med koterne i to grupper, som følger terrænets

bevægelse og vender mod den lavestliggende

landskabskile med bækken og søen. Samtlige

boligers opholdsrum vender herimod og har indgang

på den modsatte side. Dette giver boliger,

som inden for de samme planprincipper skal imødekomme

forskellige sollysorienteringer. I forslaget

er dette blandt andet forsøgt løst ved forskellig

udformning af lysindtag i form af lyslanterner

samt hævede og skyggegivende partier ved de

åbne sydfacader.

De store boligtyper virker dog ikke overbevisende.

Det gælder især deres lysforhold, hvor det

'indeliggende' værelse tilsyneladende kun har

mulighed for ovenlys eller et vindue, der vender

direkte ud mod naboens indgangsparti. Forslagsbeskrivelsens

formulering om, at alle boliger har

terrasse mod sydvest eller vest, er svær at genfinde

i projektet. Det samme gør sig gældende for

intentionen om, at man skal kunne se ned over

"foranliggende husrækkers grønne tage".

Miljømål og bæredygtighed

Alle tre boliggrupper opfylder lige akkurat målsætningen

for bygningernes varmebehov, mens

kun knap 50 procent af energiforbruget i boliggruppe

C er dækket af solenergi.

Der anvendes mekaniske ventilationsanlæg i

gruppe A og C. I gruppe A er varmebehovet så lille,

at det alene kan dækkes ved en lille efterop-

varmning af ventilationsluften. Varmetilførslen

sker her via brugsvands-varmeanlægget, således

at det ikke er nødvendigt at installere et separat

anlæg til rumopvarmning. Dette er et miljømæssigt

godt tiltag. I gruppe B ventileres boligerne

primært med naturlig ventilation og varmes op via

et lavtemperatur-gulvvarmeanlæg.

Bygningerne opføres med skillevægge i letbeton

som tværgående stabilisering og med baderum

i en tung konstruktion som langsgående stabilisering.

Tagkonstruktionerne udføres med profilerede

stålplader. De bærende konstruktioner suppleres

med lette, udskiftelige elementer i facaderne.

Byggesystemet er baseret på et nyudviklet

princip med gips på stålrigler, som giver god plads

til en meget kraftig isolering i vægge (400 mm) og

i taget (450 mm). Stål som byggemateriale opfylder

dog ikke ønskerne om anvendelse af bæredygtige

byggematerialer. Således bidrager ydervægge

og især tage væsentligt til miljøbelastningen.

I forslaget fokuseres der ikke så meget på

udnyttelsen af passiv solvarme. Til gengæld er der

heller ikke så mange store glaspartier, som kan

skabe indeklimaproblemer i form af overophedning

af rummene. Mod sydvest kan vinduerne i

gruppe C afskærmes med mobile skodder, men

det går noget ud over dagslystilgangen. Flere af

boligerne i forslaget har en utilfredsstillende

dagslystilgang.

Boliggruppe A er velbeskrevet og gennemarbejdet,

mens gruppe B og C ikke er beskrevet fyldestgørende

med hensyn til miljøforhold.

Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i

Tværsnit i boligtype A1 mål 1:200

den midterste tredjedel med hensyn til energi- og

miljøforhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med 2,2 mio. kr. og

B med 3,0 mio. Det samlede etageareal er ikke

oplyst i forslaget, men skønnes ikke at overskride

programmets etageareal. Den økonomiske overskridelse

skyldes hovedsagelig de ekstra toiletter

og altaner i toetages boligenheder i A og B. Specielt

for boliggruppe B gælder, at den tilstræbte

labyrintiske bebyggelseskarakter er et klart fordyrende

element.

Totaløkonomisk er ovennævnte varmesystem

en besparelse, ligesom det gennemgående klimaskærmsystem

medfører en reduktion af udgifter

til drift og vedligeholdelse. Det beskrevne materialevalg

og den tekniske bestykning giver en skønnet

årlig besparelse på ca. 0,2 mio. kr., mens B har

en mindre fordyrelse på ca. 0,1 mio. på grund af

den labyrintiske bebyggelsesstruktur m.v.

Boliggruppe C, facadeudsnit 1:500 Boliggruppe B, planudsnit 1:1000

17


Disponeringen af bebyggelsen tager

udgangspunkt i masterplanens princip om

tre adskilte boliggrupper. Men i tolkningen

af dette har forslagsstillerne nået frem til en bebyggelse,

der næsten kan opfattes som sammenhængende,

dog med forskellige kvarterer og boligtyper.

Landskabeligt følger og understreger de enkelte

boliggrupper i deres bebyggelsesmønstre og udlægning

af bygningskroppe terrænets og solens

bevægelser, men efterlader landskabet som små,

usammenhængende arealer mellem husene, snare-

18

Forslag 2 / 26975

joachim eble architektur

Dipl.Ing. Freier Architekt Joachim Eble,

Dipl.Ing. Rolf Messerschmidt, Dipl.Arch. Sabine

Kämpermann og Dipl.Ing. Gerd Bauer

Landskabsarkitekter: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning

aps v/ landskabsarkitekt MAA

Torben Gade og landskabsarkitekt MDL Sødde

Clemensen

re end egentligt gennemgående landskabelige træk.

Forslagsstillerne har fint disponeret en mindre

bevoksning af grunden mod nordvest som skærmende

for vind i primært den boliggruppe, der har

bæredygtighedstemaet energi.

Bebyggelsens fælleshuse er placeret hensigtsmæssigt

i forhold til hver boliggruppe. Dog er et af

fælleshusene placeret i forbindelse med bækken

og søen i en mere åben og fælles position.

Boliggrupperne er trafikalt bundet tæt sammen

med parkeringsarealer fordelt på flere spredte felter.

Situationsplan 1:2500 Boliggruppe A

Energiplanlæggere: Eboek – Ingenieurbüro für

Energieberatung, Haustechnik und Ökologische

Konzepte GbR v/ Dipl.-Ing Olaf Hildebrandt

Præsentation: Michael Kunert

Boliggruppe A

Bebyggelsen består af 40 boliger med primært

store familieboliger i 2 1/2-etages rækkehuse (112

m2 ) samt mindre lejligheder med horisontale lejlighedsskel

i 1 og 1 1/2 etage ved rækkehusenes

gavle (67 og 84 m2 ) og private haver mod syd.

Gruppens bæredygtighedstema understøttes

af den solvendte og vindskærmende orientering,

de smalle, dybe og sammenbyggede boliger samt

af forslagets materialemæssige og tekniske

løsninger. Boligens "klimabuffer" i form af et gennemgående

glasrum mod nord er grundlæggende

interessant, men giver i sin viste udformning problemer

med opholdsrum, som kun har lys og luft

gennem dette rum, ligesom den arkitektoniske

udformning ikke virker overbevisende. Dette er

også gældende for boligernes udformning som

helhed. Bygningens højde overstiger programmets

krav om maksimal bygningshøjde på 8,5 m.

Boliggruppe B

Bebyggelsen er opdelt i fem mindre boliggrupper

omkring hver sit adgangsgivende gårdrum med 51

boliger i alt, fordelt på familieboliger i form af

rækkehuse med et dobbelthøjt atriumrum (116

m2 ) og lejligheder med horisontale lejlighedsskel

(82 og 70 m2 ), hvor atriet er fælles trapperum.

Bæredygtighedstemaet sundhed er tolket dels

som sunde materialer, sammenstillet til et sundt

indeklima med en teknisk betjening, der understøtter

dette, dels som social sundhed i naboska-


Boligtype B1/B2, tværsnit 1:200

bet omkring de fælles gårdrum. Den arkitektoniske

udformning samt boligplanernes disponering

virker dog ikke tilsvarende overbevisende.

Boliggruppe C

Bebyggelsen er disponeret omkring en langsgående,

sammenhængende indre gade med mindre

pladser og beplantninger, hvorfra der er

adgang til alle boliger. Boliggruppen følger landskabets

fald fra nord og syd ned mod bækken som

det samlende fælles element. Desuden er bebyggelsen

placeret i et smukt samspil med skovbrynet

mod øst.

Der er 40 ældreegnede boliger i form af en

slags sammenbyggede længehuse, fordelt på tre

boligtyper (107, 93 og 67 m2 ) og dannet ud fra

samme grundtype. Boligernes udformning er

meget fin. Dels i deres samspil med bebyggelsen,

med udsyn fra hver bolig og tilhørende udeopholdsarealer

til den fælles gade og til landskabet,

skoven og vådområdet omkring søen. Dels i deres

planudformning omkring det indre, funktionelt

samlende, høje og lyse atriumrum.

Lyset er som bæredygtighedstema smukt

inkorporeret i boligernes og udearealernes

udformning, hvor det smukt vil afspejle både

dagens og årets gang. Desuden er lyset udnyttet i

form af solfangere ved de sydvendte skrå tage.

Miljømål og bæredygtighed

Boliggruppe A har et meget lavt varmebehov,

langt bedre end målsætningen. Gruppe B og C

opfylder også målsætningen for bygningernes

varmebehov, og tilskuddet fra solenergi dækker

langt over halvdelen af gruppe C’s varmeforbrug.

Forslaget ligger således flot med hensyn til det

beregnede varmeforbrug.

I boliggruppe A er varmebehovet så minimalt,

at det kan dækkes alene ved en lille efteropvarmning

af ventilationsluften. Varmetilførslen sker her

ved en lille el-drevet varmepumpe. Det kan imid-

lertid virke uhensigtsmæssigt

at anvende el til

opvarmning, når bebyggelsen

ligger i et område,

der forsynes med fjernvarme

baseret på kraftvarmeproduktion.

Boliggruppe B forsynes

med fjernvarme og

opvarmes med et luftvarmeanlæg,

hvor den varme luft fordeles bl.a. via

permeable lervægge. Lervæggene er gode med

hensyn til varmeakkumulering og fugtudjævning,

men det kan være problematisk, om luften er helt

ren efter passage gennem lervæggene. Bebyggelsen

er desuden forsynet med solceller og små

vindturbiner på taget til el-fremstilling.

Den kølige udeluft forvarmes ved passage gennem

en jordkanal, inden luften trækkes ind i bygningerne.

Tilsvarende afkøles den varme udeluft

om sommeren. Ventilationsprincippet i B og C er i

vidt omfang baseret på naturlig ventilation, der

forstærkes ved etablering af en solskorsten.

Den bærende bygningskonstruktion udføres af

massivt tømmer med lette, præfabrikerede facadeelementer

og med papiruldisolering en del steder.

Generelt er der valgt gode og sunde byggematerialer

og bygningskonstruktioner. Forslaget

er med hensyn til materialer blandt de miljømæssigt

bedste.

I forslaget fokuseres der meget på udnyttelsen

af passiv solvarme, og der er en meget fin dagslystilgang

til rummene. Flere steder er der dog risiko

for overophedning gennem de store glasarealer,

idet der ikke påregnes solafskærmning i væsentligt

omfang.

Forslaget er meget fint med hensyn til bebyggelsens

energiforbrug og idérigdom inden for energiforsyning

og tekniske løsninger, men der må forudses

indeklimaproblemer i en del af boligerne.

Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i

Boligtype A1 (3 etager) 1:200

den bedste tredjedel med hensyn til energi- og

miljøforhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 5,6 mio.

kr. og B med 4,8 mio. Forslaget overskrider programmets

etageareal for alle boliggrupper – for B

endda med en ekstra bolig. Den økonomiske overskridelse

skyldes hovedsagelig det ekstra etageareal

samt ekstra toiletter i boliggruppe A og B.

Umiddelbart virker boliggrupperne meget kompakte

– et princip som burde billiggøre byggeriet

– men uløste eller ulogiske sammenbygninger i

facade og tag er klart fordyrende elementer.

Totaløkonomisk viser det sig, at den relativt

høje anlægsudgift ikke billiggør driften. Derimod

er der en (mindre) årlig fordyrelse på 0,1 mio. kr.

for A+C og ligeledes 0,1 mio. for boliggruppe B.

Boligtype A1, principsnit

19


Forslagsstillerne har på baggrund af masterplanens

landskabelige oplæg formet en helhedsplan,

der med små justeringer af vådområdets

forløb mellem de tre boliggrupper imødekommer

mange af programmets landskabsintentioner.

Et sammenbindende, fælles og smukt formet

landskabsrum er velargumenteret beskrevet som

underlag for tre rækkehusbebyggelser, der med

baggrund i deres placering i landskabet kaldes

Skræntby, Bakkeby og Skovby. Alle repræsenterer

de variationer over den danske længehustradition.

Adgangsforhold og parkering er smukt indføjet i

landskabet og giver ligeværdig adgang til de tre

boliggruppers forskelligartede interne adgangs-

Situationsplan 1:2500

20

Forslag 3 / 35637

tegnestuen vandkunsten aps

Medarbejdere:

Vandkunsten Aps v/ Flemming Ibsen,

Knud Kappel, Peter Becht, Rasmus Kragh og

Kristian Seier

rum. I forslaget skabes et spændingsfyldt møde

mellem boliggruppe A og C omkring vådområdet,

og der er visuel kontakt mellem alle boliggruppernes

fælleshuse.

Arkitektonisk opnås i forslaget et overbevisende

samspil mellem det bløde landskab og bebyggelsernes

fint tilpassede bygningsforsætninger. Bebyggelserne

har hver deres karakter og hver deres identitet

inden for en sammenhængende, ensartet arkitektonisk

formgivning af bygning og boliger. Boliggruppe

A er formet som nord-sydvendte rækkehuse i to etager

med det meget karakteristiske snit, hvor solrummet

gives en stor, let skrånende glasfacade mod

syd. Boliggruppe B er formet af øst-vestvendte ræk-

I samarbejde med:

Ingeniørfirmaet Dominia A/S

Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S

Transform – Dansk Rodzoneteknik

kehuse i to etager, der i en smuk vifteform åbner sig

og følger bakken mod udsigten til Århusbugten.

Boliggruppe C er formet som nord-sydvendte rækkehuse

i en etage. beliggende langs skovbrynet

med intern adgangsvej.

Bebyggelserne fremstår med et moderne og

stærkt arkitektonisk udtryk, hvor der i forbindelse

med alle boligernes adgangsveje er velproportionerede

bolignære udeopholdsrum og solvendte

mellemklimazonerum – med det 'vilde' landskab

til den modsatte side. Den arkitektoniske udformning,

med store glasfacader, kan give indeklimaproblemer

med hensyn til overophedning, hvilket

der ikke reflekteres over i projektet.

Boligerne er lyse, åbne og alle forsynet med et

karakteristisk solhus, der fungerer som boligens

store, samlende adgangs- og brugsrum, hvor mulighed

for grønne planter og stor luftighed forlænger

oplevelsen af årets varme dage. Den konkrete

udformning af solhuset i boliggruppe A og B er efter

dommerkomiteens opfattelse ikke vellykket, da de

høje glasfacader kræver regulerbar solafskærmning.

For at undgå overophedning ved kraftig sol skal solafskærmningen

være trukket for, hvorved den hindrer

udsigten i store dele af boligernes facader.

Boligerne i boliggruppe A og B har køkkenet

placeret på 1. sal, hvilket efter dommerkomiteens

opfattelse giver en besværlig forbindelse til solhuset

og de bolignære udeopholdsarealer.

Boliggruppe A – "Skræntby"

Bebyggelsen består af 40 familieboliger. Den solorienterede

bygningsudformning med store, sydvendte

glasfacader signalerer solenergihuse, men

udformningen imødekommer ikke en fast solafskærmning

for den høje sol i sommermånederne.

Boligerne er grupperet med skiftevis 5-rumsboliger

på 125 m2 og 3-rumsboliger på 85 m2 . Boligerne

har en god rumindretning og vil være storartede

familieboliger for familier, der kan inspireres af den

særegne indretning. Især ønsker dommerkomiteen


Boligtype A, tværsnit 1:200 Boliggruppe C, vestgavle 1:500

at fremhæve den rumligt markante skorstenskerne

som boligens centrale og funktionelle omdrejningspunkt.

Imidlertid imødekommer den noget ufleksible

boligindretning dårligt programmets krav om et

varieret udbud af bosætningsmønstre for enlige,

familier, bofællesskaber og seniorer.

Boliggruppe B – "Bakkeby"

Bebyggelsen består af 50 familieboliger. Bygningsog

boligudformningen svarer til boliggruppe A,

men er her tilpasset den øst-vestvendte bakke,

som bebyggelsesplanen kræver. Boligerne er grupperet

med skiftevis 3-rumsboliger på 108 m2 og 2rumsboliger

på 72 m2 . Ligesom i boliggruppe A er

boligerne meget veldisponerede, men kræver

meget stor indlevelse, for at en familie optimalt

kan udnytte den 'skræddersyede' indretning.

Boliggruppe C – "Skovby"

Bebyggelsen består af 40 seniorboliger. Boligerne i

en etage er sammenbyggede som smalle rækkehuse

med skiftevis store 3-rumsboliger på 108 m2 og mindre

3-rumsboliger på 72 m2 . Lyset er på en optimal

måde i forhold til bygningernes klassiske snit integreret

i boligen ved et såkaldt lyrelys over boligens

høje, indre rum, der er placeret mellem køkken og

badeværelse. Boligerne er særdeles veldisponerede

med overbevisende rumlige og lysmæssige kvaliteter.

Særlig vellykket er køkkenets placering i nær forbindelse

med solhuset og boligens indgang og i

direkte forbindelse med opholdsrummet mod nord.

Miljømål og bæredygtighed

Alle 3 boliggrupper i forslaget opfylder målsætnin-

Boliggruppe B, vestfacde 1:500

gen for bygningernes varmebehov, og 50 procent

af energiforbruget i boliggruppe C dækkes af solenergi.

Bygningerne er på en meget fin måde forsynet

med en tung installationskerne, der samtidig fungerer

som sol- og vindskorsten med integration af

solfangere og fremme af ventilationsgennemtrækket.

Udeluften til ventilationsanlægget forvarmes i

kanaler under gulv.

Boliggruppe C er forsynet med et pænt stort

solcelleanlæg på hvert hus til el-produktion. Solcellerne

er integrerede i stålpladetaget.

Boligerne opvarmes med radiatorer, som monteres

ved den indvendige, tunge installationskerne.

Dette giver et minimum af rørledninger i husene. Til

gengæld kan det give trækgener, når radiatorerne

ikke er placeret under vinduespartierne, men

omvendt vil de godt isolerede facadepartier og vindueskonstruktioner

reducere dette problem.

Bygningskonstruktionen er baseret på den tunge,

murede installationskerne i midten. Etageadskillelsen

udføres af massive trædækselementer

og facaden af lette trækonstruktioner med gips og

med 300 mm mineraluld. Glasfacaden monteres i

stålprofiler. De tunge indervægge bidrager markant

til miljøpåvirkningen, men miljømæssigt er

materialevalget samlet set på linie med de fleste

andre forslag.

I forslaget gøres der meget ud af passiv solvarme

og en kompakt zoneopdeling af boligen.

De energi- og miljømæssige forhold i forslaget

er præsenteret på en meget fin og overskuelig

måde. Der er mange gode tiltag for at reducere

varmebehovet og udnytte solenergien, men det

kan blive vanskeligt at opretholde et tilfredsstillende

indeklima.

Overordnet bedømmes forslaget at ligge i den

midterste tredjedel med hensyn til energi- og miljøforhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A og C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 2,4

mio. kr. og B med 0,9 mio. Forslaget overholder

programmets etageareal, og den økonomiske

overskridelse skyldes hovedsagelig sol- og vindskorstenene,

ingeniørgangen og 'økoteknikken'.

Totaløkonomisk kan nævnes bufferzonen/ solrummet,

der tilfører

boligerne

passiv solvarme.

Det beskrevne

materialevalg og

tekniske bestykning

giver en

skønnet årlig

driftsbesparelse

på ca. 0,3 mio. kr.

for A+C og 0,1 mio.

for B.

3-rumsbolig i boliggruppe A, planer 1.200

21


Forslaget bryder på afgørende punkter

bevidst og argumenteret med programmets

krav og masterplanens intentioner. Forslagsstillerne

tager afstand fra den landskabelige

tolkning bag masterplanen og ønsket om et sammenhængende

landskabstræk mellem de tre

boliggrupper, der hver skal være forskellige i

udformning og indhold. Med projektet foreslås en

bebyggelse bestående af tre treetages (+ tagetage),

'flerarmede' og amorft udformede superblokke.

Disse er placeret frit i landskabet, primært ud

fra overordnede skalabetragtninger, men også ud

fra forestillinger om det sociale miljø inden for

blokkene og i relationen mellem disse.

Parkeringen er underjordisk, og fællesfunktioner

er placeret i underetagen og delvist på de udkragede

dæk over denne. Boligerne er udformet som

meget fleksible boliger med henblik på integration

Situationsplan 1:2500

22

Forslag 4 / 12345

architectuurstudio herman hertzberger

Team: Jos Halfweeg, Patrick Fransen,

Laurens-Janten Kate, Jeroen Baijens, Wouter van

Alebeek, Joost Witjes, Joep Windhausen,

Sebastian Janusz og Wing Ung

af forskellige beboergrupper i hver boliggruppe /

'superblok' og med henblik på fremtidige muligheder

for forandring, udvikling og påvirkning.

Bebyggelsens bæredygtighed baseres overordnet

på tætheden og koncentrationen i blokkene

samt på tilsyneladende fornuftige, men ikke

særligt velargumenterede tiltag inden for materialevalg,

teknik og energiforhold.

Forslaget bryder som sagt afgørende med programmets

intentioner, men har i dommerkomiteen

givet anledning til værdifulde diskussioner af

by- og boligidealer og visioner i forhold til den

aktuelle virkelighed og i et fremtidigt perspektiv.

Miljømål og bæredygtighed

Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation til

at kunne beregne, om forslaget opfylder målsætningen

for bygningernes varmebehov. Det vurde-

W/E consultants sustainable building

v/ Kees Bakker (senior consultant)

Juurlink + Geluk, stedenbouw + landschap

v/ Huub Juurlink og Jeoen van Kesteren

res, at målsætningen ikke opfyldes helt, og det

vurderes, at boliggruppe C heller ikke opfylder

målsætningen om, at 50 procent af energiforbruget

skal dækkes med solenergi.

Boliggruppe A og C har mekanisk ventilation

med varmegenvinding, mens gruppe B har naturlig

ventilation og opvarmes ved gulv- og vægvarme.

Der er solvarmeanlæg til varmt brugsvand, og

der monteres små solcelleanlæg på de udvendige

solafskærmninger. Ydelsen fra disse små solcelleanlæg

vurderes dog at være meget beskeden.

Bygningernes bærende konstruktion består af

søjler og betondæk. Facaderne udføres dels af lette

partier med mineraluldsisolering og pladebeklædning,

dels af murstenspartier.

Der fokuseres en del på passiv solvarme, men

den nødvendige solafskærmning begrænser samtidig

dagslystilgang og udkig. Solafskærmningen i


form af udhæng og skodder gør dog, at indeklimaet

kan styres rimeligt.

I boliggruppe B, hvor der er fokuseret på sundhed,

er der installeret et centralt støvsugeranlæg.

Forslaget er meget mangelfuldt med hensyn til

dokumentation og beskrivelse af de energi- og

miljømæssige forhold, og overordnet set bedømmes

forslaget at ligge i den dårligste tredjedel,

hvad angår disse forhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 15 mio. kr.

og B med ca. 6 mio. Forslaget overskrider programmets

etageareal for A+C med ca. 400 m2 og B

med ca. 200 m2 .

Alle boliggrupperne er i 3 etager, og overskridelsen

af anlægsøkonomien skyldes hovedsagelig

Boligtype A, B og C (set fra venstre), planer 1:200

valget af komplicerede bygningskonstruktioner,

bl.a. med mange udkragede elementer, og selvfølgelig

de ekstra kvadratmetre. Endelig er det

delvist overdækkede parkeringsanlæg en dyr

løsning.

Totaløkonomisk viser det sig, at den relativt

høje anlægsudgift ikke billiggør driften. Derimod

er der en beregnet årlig fordyrelse på 0,1 mio. kr.

for A+C og lidt mindre for boliggruppe B.

Modelfoto set fra syd

Principsnit 1:200

23


Bebyggelsen følger masterplanen i disponeringen

af grunden. Adgangen til bebyggelsen

sker enkelt og direkte med centrale

parkeringspladser, som visse steder medfører

store gangafstande til boligerne.

Boliggrupperne A og B følger principielt den

samme bebyggelsesplan med parallelle rækkehusstokke

og med et centralt beliggende fælleshus.

Dette gælder også for boliggruppernes afgrænsning

i landskabet med hækken i den præcise cirkelform.

Imidlertid mener dommerkomiteen, at der er et mis-

24

Forslag 5 / 50240

arkitema

Projektgruppe: Arkitekter MAA Thomas Carstens,

Susanne Jensen, Gitte H. Nielsen, Jakob K. Sand,

bygningskonstruktør Lars Kvist,

landskabsarkitekt Line Fjordside og

grafikere Mia Løvkvist og Rikke E. Nielsen

Rådgivende ingeniør: Niras

forhold mellem den stramme fladegeometri i afgrænsningen

og den rumlige virkning i samspillet

med bygningerne. Funktionelt danner hækkene en

skarp grænse mellem det kultiverede og det 'ukultiverede'

landskab, samtidig med at de markerer en

slags privat domæne for den enkelte boliggruppe.

I boliggruppe C forholder bebyggelsen og de

enetages rækkehuse sig mere udadvendt til omgivelserne

– dvs. til skovbrynet, til landskabskilen i

lavningen med bækken og til vådområderne og

søerne mellem boliggrupperne.

Disponeringen af alle tre boliggrupper viser

variationer over det klassiske smalle rækkehus

med stor husdybde, og variationen i boligtyperne

afspejler boliggruppernes forskellige orientering i

forhold til verdenshjørnerne. Bygningerne fremstår

med ens materiale- og farveholdning, men

med formmæssige variationer grupperne imellem.

Boliggruppe A – "Vesthusene"

Bebyggelsen er orienteret øst-vest, og rækkehusstængerne

følger terrænets koter, som falder

svagt mod øst. Adgangen til boligerne sker fra

øst, og opholdsrummene, der vender ud mod

haver, er beliggende mod vest.

Ovenlyset over det såkaldte solrum er drejet og

udformet, så det fanger sydlyset dybt ind i boligens

midte.

Bebyggelsens energitema afspejles i de dybe

og kompakte bygningskroppe, konkret med inspiration

i det internationale koncept Passiv Haus.

Boliggruppen indeholder tre boligtyper på henholdsvis

101, 69 og 80 m2 , der er disponeret over

et ens planprincip.

Det dobbelthøje, gennemgående rum med

trappen i boligens midte vil uden tvivl være et

stort rumligt tilskud til den ellers traditionelle

planløsning, mens disponeringen af indgangsare-

Situationsplan 1:2500 Teknikdiagram for boligtype B


alerne giver en lukkethed udadtil med den valgte

placering af skure, toiletter og entréer.

Boliggruppe B – "Sydhusene"

Forslagsstillerne har lagt vægt på et skabe et godt

indeklima med fokus på materialevalg, konstruktioner

og ventilation. Særligt for denne del af

bebyggelsen er boligernes 'solrum' forsynet med

en gennemgående, høj lervæg, der ud over at

have en række klimatiske fordele (opsamling af

solvarme og rumfugt), tilfører boligen nogle

oplagte 'sanselige' og arkitektoniske kvaliteter.

Boligstokkene er nord-sydvendte og er placeret

under hensyntagen til terrænets koter. Bebyggelsen

indeholder tre boligtyper (110, 80 og 69 m2 ), der

alle er udformet efter stort set det samme princip,

som findes i boliggruppe A. Dog har ovenlyslanternerne

en anden form for at kunne fange sollyset fra

syd, men det rumlige tema er det samme som i A.

Boliggruppe C – "Skovbrynshusene"

Med den valgte bebyggelsesplan inviteres der i

denne boliggruppe i langt højere grad end i de

andre til åbenhed og socialt samvær omkring

adgangsvejen og haverne. Først og fremmest fordi

landskabet er ført gennem bebyggelsen, og der er

udsigt til både skov og fælled, men også fordi de

private skure er samlede, og der er opholdsrum

mod indgangsfacaden. Disse løsninger virker velvalgte

i forhold til boligernes målgruppe, seniorer.

Ligeledes er bebyggelsens tre boligtyper på

henholdsvis 107, 87 og 68 m2 veldisponerede og

overbevisende løst. Dette gælder ikke mindst det

enkle princip, hvormed grundtypen får tilføjet et

eller to ekstra værelser.

Det virker som om lyset som bæredygtighedstema

mere er tolket som solenergi i form af flere foranstaltninger

til både passiv og aktiv solopsamling,

end det egentlig giver sig udslag i en speciel

disponering af boligen. Denne er udformet med de

samme i øvrigt velargumenterede former for lysindtag

og solafskærmning uanset etageantal.

Boliggruppe B, principsnit 1:200

Miljømål og bæredygtighed

Forslagets tre boliggrupper har et meget lavt varmebehov,

langt bedre end målsætningen, og tilskuddet

fra solenergi dækker over halvdelen af

gruppe C’s varmeforbrug. Forslaget ligger således

flot med hensyn til det beregnede varmeforbrug.

I boliggruppe A er varmebehovet så lille, at det kan

dækkes alene ved en lille efteropvarmning af ventilationsluften.

Varmetilførslen sker her via brugsvandsvarmeanlægget,

således at det ikke er nødvendigt at

installere et separat anlæg til rumopvarmningen.

Dette er et miljømæssigt godt tiltag. I gruppe B

opvarmes boligerne med gulvvarme i stueetagen.

Det forudsættes, at varmen i tilstrækkelig grad stiger

opad, således at gulvvarmen i stueetagen både kan

opvarme stueetagen og overetagen. Det er tvivlsomt,

om dette kan lade sig gøre i praksis.

Bygningerne er forsynet med solvægge i facaderne

til forvarmning af ventilationsluften. Solvæggene

er forberedte til også at blive forsynet med solceller,

således at man opnår de meget effektive kombinerede

solcelle/solvarmeanlæg. Der er endvidere

pænt store solfangeranlæg til varmt brugsvand.

Facaderne udføres dels af træpartier og dels af

fibercementelementer. Indvendige vægge er gips på

lægteskelet. Etagedækkene udføres af massivt træ

og toiletkernen af letbeton. Der er en tung installationsvæg

mellem køkken og bad, og der etableres

indvendige solvægge af ubrændte lersten, som virker

varmeakkumulerende og fugtregulerende.

Materialevalget er grundigt bearbejdet og miljøoptimeret

i stor udstrækning. Varmeisoleringsevnen

er god.

Der er lagt stor vægt på udnyttelsen af passiv solvarme

med sydvendte tagvinduer, som henter lys,

sol og varme ned i boligerne. Boligerne har i det hele

taget god dagslystilgang, men de store vinduespartier

vil også give overophedningsproblemer, idet der

ikke er meget solafskærmning på bygningerne.

Forslaget ligger fint med hensyn til energiforbrug

og udnyttelse af passiv og aktiv solvarme, men der

forudses indeklimaproblemer i en del af boligerne.

Boligruppe C, facadeudsnit mod syd 1:200

Desuden er materialevalget godt og gennemarbejdet,

og overordnet set bedømmes forslaget at

ligge i den bedste tredjedel med hensyn til energiog

miljøforhold.

Økonomi

Boliggrupperne A+C har en mindre overskridelse

af den oplyste anlægsramme på ca. 1,4 mio. kr., og

B har endda en skønnet besparelse på 0,6 mio.

Forslaget overholder ikke programmets etageareal,

da boliggruppe C indeholder ekstra 170 m2 .

Den økonomiske overskridelse i A+C skyldes

generelt de gennemgående ovenlys og i C selvfølgelig

det ekstra areal.

Totaløkonomisk er det repetitive byggesystem

anbefalelsesværdigt, da samme materialeholdning

i samtlige boliggrupper billiggør og letter drift og

vedligehold. Det beskrevne materialevalg og tekniske

bestykning giver en skønnet årlig besparelse

på ca. 0,2 mio. kr. for A+C og 0,1 mio. for B.

Boligtype A2, stue- og 1. salsplan 1:200

25


Bebyggelsen følger masterplanens idé om

tre boliggrupper med landskabet som

både adskillende og samlende element

mellem disse. Dette er i forslaget tolket til en

næsten sammenhængende bebyggelse med landskabet

dybt integreret og med fokus på overgangen

mellem den enkelte bolig og landskabet, snarere

end egentligt selvstændige landskabskiler.

"Blomsterengen" med trægrupperne smyger sig

gennem og rundt om boliggrupperne A og B,

mens "Frugtlunden" vokser sammen med skoven

Situationsplan 1:2500

26

Forslag 6 / 13579

aa arkitekter a/s

Boliggruppe A+C: AA Arkitekter A/S v/ arkitekter

MAA Bendt Almvig, Wilhelm Berner-Nielsen,

Peder Ewald Hansen, Erik Luplau og Jørn Lyager

Poulsen. Medarbejdere: Arkitekter MAA Mette

Julie Skibsholt, Peter Skaaning Møller og

Mads Markesen

og ind i boliggruppe C. Bækken næsten sniger sig

ind igennem og på tværs af det hele.

Trafiksystemet er enkelt, direkte og næsten

aksialt i noget, der kunne ligne en midterakse,

uden dog at forløses som sådan.

Boliggruppe A

Bebyggelsen er organiseret som parallelle rækkehusstokke,

der følger terrænet på langs af koterne

og er orienteret øst-vest omkring et cirkulært fælles-

og fordelingsareal med tilhørende fælleshus.

Konsulent: Arkitekt MAA Hanne Lehrskov

Ingeniør: Cowi A/S

Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab

Boliggruppe B: Plus + Bauplanung GmbH,

Hübner Forster Hübner

Ingeniør: Transsolar Energietechnik GmbH

Stokkenes tage er 'foldede' med henblik på

rumlighed og lysindtag fra syd i kombination med

opsamling af solenergi i en solvæg. De store

boligtyper på 100 m2 er rækkehuse i to etager. De

mindre boligtyper på 65 m2 har horisontale lejlighedsskel

og udvendige trapper og er placeret ud

mod fællesarealet. Boligerne er uanset type

meget veldisponerede, samtidig med at de er

både funktionelt og rumligt komplekse på en

meget overbevisende måde.

Bæredygtighedstemaet energi afspejler sig i en

tæt og kompakt bebyggelse, velovervejede materialer,

integration af solenergi, brug af brændeovne

mv. Desuden er der brugt nogle nytænkte solvinduer,

som giver boligen et både klimatisk,

funktionelt og arkitektonisk tilskud.

Boliggruppe B

Bebyggelsen lægger sig som to cirkeludsnit, der

følger landskabets former og er disponeret som

rækkehuslænger omkring en indre gade.

Forslagsstillernes idé om drivhuse som formidlende

overgang mellem have og offentligt areal er

fin, men i den viste udformning som bastante

træhuse virker de malplacerede.

Den formmæssige sammenstilling af bebyggelsens

elementer med bygninger i halvrunde former,

dominerende skråtstillede solfangere på

65 m 2 bolig i A-gruppen, planer 1:200


Perspektivsnit i boliggruppe C Udsnit af boliggruppe A

facaden, lameller og træskure virker ikke arkitektonisk

overbevisende. Boligplanerne ligner til forveksling

den traditionelle rækkehusplan uden

særlige forsøg på arkitektonisk nytænkning eller

videreudvikling af rækkehusmotivet, uanset de

økologiske tiltag.

Boliggruppe C

På bebyggelsesplanniveau er det helt særlige ved

denne boliggruppe den landskabelige integration

af skov og frugtlund, der er trukket helt ind mellem

boligstængerne. Et andet særligt element er

espaliererne på både adgangs- og havesiden. De

danner ramme om boligen og dens uderum og formidler

overgangene mellem offentligt og privat.

Begge temaer er meget klart tænkte, både hver

for sig og sammen. Og dette gælder såvel deres

formål som funktion og ikke mindst deres arkitektoniske

gennemslag i bebyggelsens udformning.

Lystemaet er indarbejdet i boligerne på flere

måder. Dels som det direkte lysindfald i rummene,

suppleret med afskærmning og filtrering, dels det

reflekterede lys gennem atrium og vandspejl. Desuden

har forslagsstillerne lagt vægt på forskellige

løsninger til akkumulering af solenergi.

Bebyggelsen har to boligtyper på 110 og 70 m2 ,

og disse er begge godt udformet i samspil med

uderummene, i deres rumlige kvalitet og i bearbejdningen

af dagslyset.

Miljø og bæredygtighed

Varmebehovet i boliggruppe A ligger langt over projektets

målsætning. Det skyldes de store vinduesarealer,

som i dette tilfælde har en relativt dårlig isoleringsevne.

Boliggruppe B er ikke dokumenteret

tilstrækkeligt til beregning af varmebehovet, mens

gruppe C opfylder energimålet. Gruppe C opfylder

endvidere målsætningen om, at over 50 procent af

varmebehovet skal dækkes af solenergi.

Der arbejdes meget med passiv solvarme, atrier,

solvinduer, dobbeltfacader og solvægge, hvori-

gennem den kolde ventilationsluft forvarmes. I

gruppe A er der endvidere brede solvinduer, som

er med til at forstærke ventilationsprincippet.

Gruppe A har mekanisk ventilation med varmegenvinding,

og gruppe C har naturlig ventilation

og brændeovn, der indgår i opvarmningskonceptet.

I gruppe B forvarmes ventilationsluften ved

passage gennem jordkanaler.

Relativt store markante solfangere bidrager til

opvarmning af det varme brugsvand i gruppe B, og

gruppe C er forberedt for solceller til el-produktion.

Der anvendes 'grønne' betonkonstruktioner i

etageadskillelser og terrændæk og miljømursten

som bærende skillevægge i gruppe A og C. Lette

skillevægge udføres i massivt træ. Tagkonstruktionen

består visse steder af limtræsspær med isolerede

kassetter. I boliggruppe B er der overvejende

anvendt tømmerkonstruktioner, massive

trædækselementer og massivtræselementer i udog

indvendige vægge.

Forslaget er velbeskrevet på det energi- og miljømæssige

område. Varmebehovet er meget stort,

men der er beskrevet mange gode tiltag inden for

solenergiområdet og specielt inden for anvendelsen

af miljørigtige konstruktioner og materialer.

Indeklimaet vurderes at være i orden, og der er

god dagslystilgang.

Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i den

midterste tredjedel med hensyn til disse forhold.

Økonomi

Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider

den oplyste anlægsramme med ca. 2,9 mio. kr. og B

med ca. 1,2 mio. Forslaget overholder programmets

etageareal, og den økonomiske overskridelse skyldes

hovedsagelig valget af brændeovn / skorsten,

solvinduer og altaner for de toetages boliger.

Totaløkonomisk ser projektet fornuftigt ud, og

flere elementer bidrager til at billiggøre driftsudgifterne,

bl.a. enkelhed og kompakthed samt

anvendelse af solvinduer og brændeovn. Det

beskrevne materialevalg og den tekniske bestykning

giver en skønnet årlig driftsbesparelse på ca.

0,7 mio. kr. for A+C og 0,4 mio. for B.

Perspektivsnit i boliggruppe A

70 m 2 bolig i C-gruppen, plan 1:200

27


programresumé

Konkurrenceprogrammet var præget af

Boligforeningen Ringgårdens ambition om

at få udviklet projekter, der kombinerer

bæredygtighed med høj arkitektonisk kvalitet.

Som nævnt i betænkningens indledning lå der en

række fremsynede betragtninger om bæredygtighed,

arkitektur og boligkvalitet til grund for konkurrencen,

og programmet indeholdt en lang række

målsætninger for bebyggelsens miljømæssige,

sociale og økonomiske bæredygtighed.

Som ramme for bebyggelsesplanen og den landskabelige

disponering var der på forhånd udarbejdet

en masterplan af Stig L. Andersson Landskabsarkitekter.

Masterplanen definerede, at de

130 almene boliger skulle placeres i tre adskilte

boligøer med henholdsvis 40, 50 og 40 boliger og

et fælleshus i hver gruppe. Boliggrupperne kunne

frit disponeres inden for de i masterplanen anviste

byggeområder.

Det samlede boligareal udgør ca. 11.100 m2 , og

bebyggelsen skal opføres på et ca. 41.000 m2 stort område, der er beliggende i grænsezonen

mellem forstad og åbent landbrugsland ved

Lystrup nord for Århus. Gennem området etableres

et åbent regnvandsbassinsystem og et lavtliggende

vådområde med elletræer. Bebyggelsesprocenten

må maksimalt være 35 %, og bygningshøjden

må ikke overstige 8,5 m.

Alle tre boliggrupper planlægges ud fra generelle

bæredygtighedsprincipper, men med forskellige

prioriteringer, således at der i hver boliggruppe er

fokus på et særligt aspekt af bæredygtighed:

Boliggruppe A: Minimum energi og maksimum

kvalitet. 40 boliger til børnefamilier. Der sigtes

mod det lavest mulige energiforbrug og et godt

indeklima. Målsætningen for energirammen til

bygningens opvarmning og ventilation er 15

kWh/m2 /år.

Boliggruppe B: Maksimalt sunde boliger.

50 familieboliger med optimalt indeklima, miljøvenlige

byggetekniske løsninger og færrest

mulige miljøbelastende og sundhedsskadelige

stoffer. Målsætningen for energirammen til byg-

ningens opvarmning og ventilation er 30 kWh/

m2 /år.

Boliggruppe C: Lys, varme og fællesskab.

40 seniorboliger, hvor solen og lyset karakteriserer

oplevelsen. Der fokuseres på anvendelse af

solens energi, samtidig med at det termiske indeklima

har høj kvalitet. Det er målsætningen, at

passiv og aktiv solenergi skal dække halvdelen af

energiforbruget, og at energirammen til bygningens

opvarmning og ventilation er 30 kWh/m2 /år.

Blandt en lang række miljømål lagde programmet

op til, at bygningerne skal designes med optimale

muligheder for et minimeret forbrug af el,

varme og vand. Anvendelsen af vedvarende energi

er højt prioriteret som supplement til fjernvarme,

herunder en intensiv udnyttelse af solenergi i

en kombination af solfangere, solceller og brug af

passiv solenergi til ventilation og til opvarmning

af rum og brugsvand. Der lægges vægt på, at

såvel boliger som fælleshuse forsynes med overgangszoner

(klimazoner) mellem ude og inde, og

at de indrettes med fokus på indeklimaet, især

med hensyn til dagslys, ventilation, akustik og

sunde materialer.

Hvad angår udearealerne, havde naturindholdet

i boliggrupperne høj prioritet. Der var stillet

krav om en overordnet landskabsbearbejdning og

beplantningsplan, som sikrer de bedste betingelser

for mikroflora og fauna og minimerer vedligeholdelse

med maskiner. Bebyggelsesplanen skal

muliggøre en høj biofaktor ved etablering af åbne

overflader og begrønnede bygningsoverflader.

Bebyggelsesplanen og den enkelte boliggruppes

udformning skal tilgodese et godt lokalt klima

med hensyn til vind og sol/skygge, vejudlægget

skal minimeres, og regnvand skal genbruges eller

ledes til åbne vandløb.

Redaktion: DAL’s konkurrencesekretariat

Arkitekternes Hus · Strandgade 27A

1401 København K · www.dal-aa.dk

Grafisk design: Linneballe Designers as

Produktion: Holmens Center-Tryk

More magazines by this user
Similar magazines