Gasteknik nr. 1, februar 2003 [PDF]

Lighter-samling 

til Gasmuseet 

Et ægtepar i Bjerringbro har 

samlet over 90.000 lightere, 

som de har testamenteret til 

Gasmuseet i Hobro. Museet 

har foreløbigt udstillet et lille 

udvalg. 

Nr. 1 • februar 2003 • 92. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Nordiske energister 

Folk fra energibranchen i Norden 

drager en gang om året på tur sammen 

for at indsamle og udveksle 

viden og erfaringer. Det foregår på 

motorcykel. Jan de Witt fra DGC 

beretter i dette nummer af Gasteknik 

om sidste års tur til Norge.

Formlen for sikkerhed 

i gasinstallationer = 

DUNGS 

+fh fh 

+ + + 

( ) DUNGS 

( ) 

+ + + + 

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere 

• Max. tilgangstryk 500 mbar 

• Hurtig eller langsom åben 

• Mængdeindstilling 

• Et- eller to-trins 

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz 

• Dimension 3/8” - DN 200 

fh-teknik a/s 

Ingeniør- og handelsfirma 

Toldbodgade 81 

8900 Randers 

• Til gas og luft 

• Trykområde 0,2-6000 mbar 

• Spænding 12-250 Volt 

• Kapsling IP 54 og 65 

• CE godkendte 

• Betjeningsvenlige 

• Funktionssikre 

• Vedligeholdelsesfri 

Tlf. 86 43 75 11 

Fax 86 43 71 26 

E-mail: fh@fh-teknik.dk 

www.fh-teknik.dk 

• Trykområde 0-3000 Pa 

• Udgangssignal: 

Lineær karakteristik 0-10V 

• Forsyningsspænding: 

24V AC/DC 

• Kapsling: IP 54 

• Leveres incl. monteringssæt 

fh teknik 

. .

Debat: Vi har ikke råd 

til at standse standardiseringsarbejdet 

. . . . . . . . . 5 

Korossion og tilstopning i 

aftræk fra små kedler . . . . 6 

Elvarme-konvertering - 

fornuft eller skidt for 

CO2-regnskabet? . . . . . . . . . 8 

DONG køber elselskab . . . . 9 

Energioptimering af 

gasfyrede instustribrændere 

og processer . . 10 

En dag i HNGs 

kontrolcenter . . . . . . . . . . 12 

Glem ikke de 

tekniske IT-systemer. . . . . 14 

Resultatet af Gastekniks 

læserundersøgelse . . . . . . 16 

Primagaz satser på 

nedgravningstanke . . . . . 17 

Be the light of my life - 

en udstilling om lightere 

og tobak på Gasmuseet. . 18 

Nordiske energister 

samler og deler viden . . . 20 

Branchenyt . . . . . . . . . . . . 21 

Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . 22 

Nyt fra IGU: En stor finale 

og en stærk begyndelse . 23 

Artikler i 

Gasteknik 2002 . . . . . . 24-25 

Nyt fra bestyrelsen . . . . . 26 

25 års jubilæum . . . . . . . . 26 

Runde fødselsdage. . . . . . 27 

Medlem af 

INDHOLD LEDER 

Nr. 1 • 2003 • ISSN 0106-4355 

Et spændende 

gasår 

Når disse linier læses er vi allerede et godt stykke inde i 2003, der tegner til at blive 

endnu et år med betydelig forandring og udvikling i gassektoren. 

Energien er hurtigt kommet på dagsordenen i det nye år. 

Årets start bød på en periode med usædvanligt koldt vejr, som fik det danske gasforbrug 

op på rekordhøjde. Der var afsætningsrekord 6. januar med en samlet afsætning 

på godt 33 mio. Nm 3 , heraf 22,4 mio. Nm 3 i Danmark. DONG eksporterede 12,4 mio. 

Nm 3 , mens der blev importeret 1,5 Nm 3 fra Tyskland. 

Det er rart at kunne konstatere, at det danske gassystem bestod sin prøve uden væsentlige 

drifts- eller sikkerhedsmæssige problemer. 

Liberaliseringsprocessen passerede en ny milepæl ved årsskiftet, hvor opsplitningen af 

gasselskaberne i handelsselskaber og ledningsselskaber trådte endeligt i kraft. 

Opgaverne, der skal løses, er i vidt omfang de samme, men også mange nye kommer 

til, og den ny organisationsstruktur betyder, at 2003 vil være præget af implementering 

af nye regler og nye IT-systemer i gasselskaberne. 

Endnu før det er overstået, kan vi stå over for helt nye betydelige strukturændringer. 

El- og gasselskabernes strategiske overvejelser om opkøb og konsolidering i færre 

større enheder begynder nu at give sig konkrete udslag. 

Herning Kommune og DONG har indgået en aftale om, at DONG køber 64 pct. af 

aktierne i EnergiGruppen Jylland. 

Man må formode, at det kun er den spæde begyndelse, og at 2003 vil byde på andre 

væsentlige strategiske opkøb og alliancer. 

De ændrede ejerstrukturer og ophævelsen af den traditionelle opdeling i selskaber på 

de enkelte energiformer vil også byde på udfordringer for DGF-medlemmerne uden 

for gasselskaberne. 

Der kan blive behov for at gentænke hidtidige faggrænser og opdeling i ekspertiser. 

Det vil gælde både hos leverandører, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interesseorganisationer. 

Og selvfølgelig bør det også føre til eftertanke i vores egen forening, 

DGF. 

DGF skal i det kommende år styrke sin økonomi. Bestyrelsen har nu søsat en kampagne 

for at få sponsorer til nærværende blad og for at få nye medlemmer. Jeg håber, 

disse tiltag giver os det økonomiske løft, der skal til, så vi kan stå godt rustet i den ny 

energiverden. 

Det er måske lidt sent på traditionel vis at ønske godt nytår, men jeg kan så i stedet 

byde medlemmerne velkommen til endnu et spændende gasår. 

Povl Asserhøj 

formand 

3

Vi har ikke råd til at standse 

standardiseringsarbejdet 

Det er vel snart bekendt for 

alle, at det åbne naturgasmarked 

er tæt på at være en realitet. Det 

indebærer, at alle gasforbrugere 

i løbet af få år får mulighed for 

selv at vælge deres leverandør 

af gas. 

I lov nr. 232 er der fastlagt bestemmelser 

om, hvordan markedsadgangen 

skal forløbe. 

• 30% ved lovens ikrafttrædelse 

• 38% fra den 1. august 2003 

• 43% fra den 1. august 2008 

af det årlige gasforbrug i 

Danmark. 

Europa-kommissionen har 

endvidere (96/92 EF og 98/30 

EF) vedtaget fællesregler for, 

hvorledes selskaber indenfor 

elektricitet og naturgas skal 

være selskabsmæssigt opbygget 

(max 5 selskaber), og der 

kræves en bevilling, udstedt af 

Miljø- og Energiministeren for 

et nærmere afgrænset område 

og gældende for mindst 20 år. 

Hensigten med denne opdeling 

er at sikre, at der bliver en 

klar økonomisk adskillelse af 

aktiviteterne, så der bliver lige 

konkurrencemæssige vilkår. 

Af ovennævnte fremgår, at 

der er klare aftaler og spilleregler 

for de aktører, der har med 

selve behandlingen af gas at 

gøre hele vejen fra selve fremstillingen 

til forbrændingen. 

Det åbne marked stiller også 

krav til de virksomheder, der 

designer – fremstiller – installerer 

– indregulerer og udfører 

service på gasinstallationen (se 

artikel i Gasteknik nr. 5 - 2002). 

CEN-standarderne 

Danmark er jo som bekendt 

medlem af EU og derfor underlagt 

EU reglerne, der bygger på 

harmoniserede CEN standarder. 

Fra dansk side er der af DS nedsat 

et udvalg S245, som primært 

har til opgave at koordinere og 

ekspedere alle relevante papirer 

og dokumenter, såvel til som fra 

CEN inden for gasområdet. 

S245 har oprettet danske 

arbejdsgrupper (AG) som pendant 

til de internationale arbejdsgrupper 

(TC), man fra dansk 

side har fundet nødvendig. 

DS udpeger de personer, der 

skal deltage i det internationale 

koordineringsarbejde (SFG), 

samt de personer, der skal være 

talsmænd i de respektive plenum 

for de enkelte arbejdsgrupper 

såvel internationalt som 

nationalt. For forsyningsområdet 

har det i grove træk en 

opbygning som i figuren 

nederst på siden. 

Flere undergrupper 

Ser man nærmere på TC 237 

har man i øjeblikket en struktur 

af den tekniske komite for gasmåling 

med underliggende 

arbejdsgrupper, som anført i 

skemaet til højre. 

International 

National 

DEBAT 

De danske myndigheder og gasselskaber 

bør hurtigst muligt følge op 

på arbejdet i EU/CEN ved at tilpasse 

alle danske foreskrifter og specifikationer 

til de gældende standarder. 

AF ERIK F. HYLDAHL, IGA A/S 

Som det gerne skal fremgå af 

ovennævnte udpluk af en af 

ovennævnte TC, er der allerede 

fremkommet mange standarder, 

som de enkelte medlemslande 

har forpligtet sig til at implementere, 

hvis de er mandateret. 

Velvidende, at ovennævnte tekniske 

komite (TC 237) ikke er 

mandateret, hvilket vel skyldes 

at man har ventet på MID 

(Measuring Instrument Directive). 

Det skal dog siges, at 

MID under det danske formandskab 

af EU er kommet et 

godt stykke på vej til at blive 

endelig godkendt! 

Bør følges op 

Med alle de i EU/CEN udarbejdede 

og godkendte standar- 

TC 234 TC 235 TC 236 

der ville det nu være et kærkomment, 

hvis også de danske 

myndigheder og danske gasselskaber 

snarest følger op på 

dette. Det åbne marked kommer 

stadig nærmere, og da det 

kræves at man som leverandør 

af produkter og ydelser til 

gasinstallationer har de nødvendige 

godkendelser, bør der også 

her være klare retningslinier. 

Derfor ville det være kærkomment, 

hvis myndigheder og 

gasselskaber tog alle de danske 

forskrifter og specifikationer op 

til revision og tilpasser disse til 

de regler, der gælder i EU. 

Hvis man skal pege på et 

enkelt område, hvor det ville 

være let at starte, kunne det 

være indenfor diverse selskabers 

materialespecifikationer. 

Dette kunne være en god medicin 

og ville kunne undgå mange 

fejldoseringer! 

TC 237 Plenum Standarder 

WG 1 – Bælggasmålere EN 1359 

WG 3 – Turbine gas meters EN 12261 

WG 2 – rotary display gas målere EN 12480 

WG 4 – Associated Conversion Devices EN 12405 

WG 5 – Editing Cen 

WG 6 – Ultrasonic Domistic Gas Meters PR EN 47569 

WG 7 – Industrial Electronic Indexing (TS) 

4 Gasteknik 1/2003 

SFGI 

DS/S245 

TC 237 TC 294 

AG 234 AG 235 AG 236 AG 237 AG 294

www.e2.dk 

Frikadeller kan steges på mange måder: Træflis, 

halm, vind, kul, olie, naturgas. De bliver lige 

lækre, uanset hvilken energikilde vi bruger, når 

du tænder for strømmen til dit komfur. Og faktisk 

er vi nogle af verdens bedste til at udnytte 

Lækre ved hjælp af træflis..?! 

vores råstoffer. Mange vil kalde det forbløffende 

– i vores kredse hedder det innovativt. Men det 

betyder bare, at vi gør alt, hvad vi kan for at 

minimere belastningen af samfundet, miljøet og 

din pengepung. 

Innovativ energiudnyttelse 

( som vi ingeniører siger)

I et tidligere nummer af 

Gasteknik blev der gennemgået 

en undersøgelse af 500 gasinstallationer, 

som viste store problemer 

med korrosion og tilstopninger. 

Denne artikel omtaler igen 

kort undersøgelsens hovedkonklusioner 

samt en forsættelse af 

projektet og nogle aktioner, der 

har været på området. 

Undersøgelsen af aftrækket 

fra ca. 500 små gaskedler viste, 

at ca. 11% af anlæggene havde 

mere eller mindre korrosion i 

aftrækket, og at 20% havde 

begyndende eller større tilstopninger. 

Primært blev der konstateret 

tæringer på aftræk af aluminium, 

men også en række aftræk 

af rustfrit stål havde tæringer. 

Tæringsformerne for aluminium 

og rustfrit stål har forskellig 

natur. For aluminium sker der 

en tæring over det meste af 

rørets overflade, mens der for 

rustfrit stål er tale om en grubetæring 

på enkelte steder (pinhols). 

Dette betyder da også, at 

tæringen fra aluminium leder til 

tilsmudsning og tilstopning af 

aftrækkene på sigt, mens tæringerne 

i rustfrie aftræk ikke kan 

tillægges større betydning, i det 

MINDRE ANLÆG 

Korrosion og tilstopning 

i aftræk fra små gaskedler 

omfang vi har konstateret tæringerne. 

Undersøgelsen viste, at det 

primært var svovlsyre i røggassen, 

der forårsagede tæringerne. 

Svovlsyren dannes, når svovlet 

i naturgassen (hidrørende fra 

odoriseringen) via forbrændingen 

reagerer med vandet i røggassen. 

Den udkondenserede 

svovlsyre forårsager derefter 

korrosion og tæring i aftræksrøret. 

Aluminium dårligt 

valg til aftræk 

DGC har i rapporten 

”Svovlsyrekorrosion af aluminiumsaftræk” 

undersøgt dette 

forhold nærmere. 

Aluminium er i princippet et 

dårligt valg til aftræksrør fra 

små gaskedler. Anvendelse af 

aluminium i et ”normalt miljø” 

giver ikke anledning til nævneværdige 

korrosionsproblemer, 

da det aluminiumsoxidlag, der 

dannes på overfladen, beskytter 

resten af materialet. 

I en svovlsur opløsning påpeger 

rapporten, at aluminium 

Aluminium er et mindre velegnet 

materiale til aftræksrør fra gasfyrede 

kedler fordi det tæres af svovlsyre 

AF BJARNE SPIEGELHAUER, 

AFD. CHEF, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 

Procentfordelingen af de indkommende registreringer fordelt på tærings- og tilsmudsningsgrad 

På figuren ses aluminiumsvægttabet 

i gram pr. m2 fra en flade, som 

er omsluttet af en svovlopløsning 

med varierende styrke. Øverst ses 

kurven ved 50°C, nederst kurven 

ved 20°. 

bestemt ikke er korrosionsbestandig 

og forholdsvis hurtigt 

vil korrodere og tære. 

Matematisk model 

DGC har opbygget en matematisk 

model, der beskriver 

kondensationen af syre i aftrækket 

fra en gasfyret kedel. 

Modellen er bygget til at 

håndtere en række parametre, 

som vurderes at være af betydning 

for kondensation af syre i 

aftrækket, herunder svovlmængden 

i aftrækket, start/stop 

frekvens, gasforbrug, kedeleffektivitet, 

støkiometri, udetemperatur 

og aftrækkets længde. 

Modellen indeholder en detaljeret 

beskrivelse af kondensation 

af vand og syre i et balanceret 

aftræk. Med udgangspunkt i 

modellen er der beregnet kondensation 

af syre i et standardtilfælde, 

og herudfra er virkningen 

af mulige tiltag til reduktion 

af syrekondensationen vurderet. 

Små mængder 

Modelberegningerne på en 

standardcase viser, at der forekommer 

kondensation af svovlsyre 

i hele aftrækket. Modelberegninger 

viser, at hver gang 

kedlen starter jævnt, kondenserer 

en mængde svovlsyre ud på 

hele aftrækkets overflade. 

Den afsatte syremængde er 

ikke særlig stor, og det er kun en 

lille del af den tilførte 

svovlmængde, der afsættes. 

Hvis den afsatte svovlsyremængde 

jævnt skulle tære aftrækket, 

ville den forventede 

levetid af aftrækket være ca. 

8000 år. 

6 Gasteknik 1/2003

Syren samler sig 

Desværre afsættes der under 

driftsforløbet også vand i aftrækket. 

Når kedlen starter, er 

aftrækket relativt koldt, og det 

giver anledning til kondensation 

af store mængder vand. Dette 

gør det muligt for vand og syre 

at bevæge sig i aftrækket som 

dug/dråber. I lodrette aftræk vil 

evt. dråber løbe ned mod kedlen 

og samle sig på bestemte steder. 

Efterhånden som aftrækket bliver 

varmet op, vil vandet igen 

fordampe fra svovlsyren. 

Tilbage vil der blive en koncentreret 

svovlsyrefilm med en 

syrestyrke på ca. 80% 

vægt/vægt (w/w), der vil kunne 

tære aftrækket på selektive steder. 

Service hver 3-5 år 

Tæring og dermed tilstopning 

er også afhængig af både den 

gasmængde, som gaskedlen 

bruger, og af den aktuelle odoriseringsgrad. 

I den standardcase, som rapporten 

anvender, og som kan 

siges at være typisk for danske 

gasinstallationer, vurderes det, 

at aftrækket vil være 50% tilstoppet 

efter ca. 14 år. 

Afhængig af de sikkerhedsmæssige 

overvejelser for de forskellige 

aftrækstyper anbefales 

der et serviceinterval på mellem 

3 og 5 år, hvis der anvendes aluminiumsaftræksrør. 

For andre 

materialer så som rusfrit stål, 

Gasteknik 1/2003 

MINDRE ANLÆG 

emaljeret stål eller plast, vil der 

ikke være samme problemer. 

De to arbejder, som er udført 

af DGC for gasselskabernes 

FAU GI, har dels været til 

diskussion i DGPs sikkerhedsudvalg 

og dels udmøntet sig i 

DGC-vejledning nr. 44 ”Kontrol 

og rensning af aftræk”. 

Vælg et bor, der passer 

til endoskopet 

Anbefaler renselem 

I vejledningen beskrives, 

hvordan man kan inspicere aftrækket 

fra gaskedler med lukket 

forbrændingskammer ved enten 

at anvende et endoskop eller 

bedre endnu ved at montere en 

renselem. 

Endoskop kan også bruges til 

inspektion af aftræk, men ikke 

til rensning. Dette vil kræve 

adskillelse af aftrækket. Brug et 

passende endoskop. (Se DGCfaktablad 

om endoskoper). 

Anskaf et dobbeltdiameterbor, 

som kan fremstille huller i aftræksrøret, 

der passer til endoskopet 

og til den valgte lukkeprop. 

Vælg en konisk lukkeprop 

af silikone, der kan tåle op til 

150°C. 

Renselemme kræves i flere 

europæiske lande og bliver med 

tiden også et krav i Danmark. 

Der findes renselemme til de fleste 

kedeltyper, og de er rimelige 

i anskaffelsespris. Montagetiden 

tjenes hurtigt hjem, da aftrækskontrol 

og rensning herved bliver 

meget hurtigere. 

Vi anbefaler derfor, at der 

monteres en renselem på alle 

nye gaskedelinstallationer samt 

i de situationer, hvor man alligevel 

skal adskille aftrækket for at 

rense det. Udgiften til renselemmen 

vil hurtigt tjene sig ind, da 

inspektions- og rensearbejdet 

bliver meget lettere. 

Brug støvmaske 

Ved rensning af aftræk skal 

man være opmærksom på, at 

aluminiumsoxid kan være sundhedsfarligt 

samt give irritation 

af øjne og slimhinder. Derfor 

anbefales det altid at anvende 

støvmaske ved rensning. Hvis 

der anvendes en støvsuger, skal 

denne være forsynet med et 

mikrofilter på luften. 

Figuren viser den samlede 

molmængde SO 3 , som er kondenseret 

på aluminiumsoverfladen 

gennem en periode på 6000 sek. 

Konklusionen på de to nævnte 

undersøgelser er, at aluminium 

er et mindre velegnet materiale 

til aftræksrør fra gasfyrede 

kedler. Derfor anbefales det på 

sigt at anvende materialer, der er 

resistente over for svovlsyrekorrosion, 

som fx plast eller rustfrit 

stål, samt at kræve regelmæssig 

inspektion og rensning af de 

eksisterende aftræk, der anvender 

aluminiumsrør. I denne forbindelse 

anbefales det også at 

montere renselemmen på passende 

steder i aftrækssystemet. 

Refencer 

”Korrosion og tæring i aluminiumsaftræk 

fra gaskedler med 

lukket forbrændingskammer” 

Bjarne Spiegelhauer, DGC, 

august 2001 

”Svovlsyrekorrosion af 

aluminiumsaftræk” 

Marius Kildsig, 

DGC, december 2002 

DGC-vejledning nr. 44 

”Kontrol og rensning 

af aftræk” 

DGC-faktablad: 

”Endoskoper” 

Rensning og inspektion af et 

vandretbalanceret aftræk kan 

oftest udføres udefra 

7

Et af de helt aktuelle energipolitiske 

emner er begrænsninger i 

CO2 emissionen. Tildeling af – 

og handel med CO 2 kvoter, er et 

virkemiddel for CO2 reduktion 

og i Danmark er de større elproducenter 

allerede tildelt CO2 

kvoter. Energi- og CO2-besparelser 

hos slutbrugeren er en 

anden mulighed og et at de 

mere populære tiltag (blandt 

dette blads læsere) er elvarmekonvertering. 

Spørgsmålet er, 

om de forskellige initiativer 

trækker i samme retning. 

Forfatterne vil med dette indlæg 

gerne sætte spørgsmålet til 

debat i Gasteknik. 

Der er i 2002 gennemført 

store kampagner for at konvertere 

elopvarmede boliger til 

naturgas-opvarmede boliger. 

Det overordnede formål er at 

reducere Danmarks samlede 

emission af CO2 og med den 

begrundelse, kan boligejeren få 

tilskud til konverteringen. 

Kvoter til elværker 

Elværkerne er tildelt kvoter 

for deres årlige emission af 

CO2. Kvoterne er fastsat uden 

skelen til produktionsformen, 

og det er muligt for elværkerne 

at overføre en ubrugt kvote til 

en ”CO2 bank” 

Hvorledes kan en kampagne 

for konvertering fra elvarme til 

naturgas da give en CO2 reduktion? 

For at belyse spørgsmålet 

tages udgangspunkt i en case, 

hvor én elvarmekunde konverteres. 

Kunden sparer 15.000 

kWh el per år og bruger i stedet 

1.600 m 3 naturgas, som ved forbrænding 

giver en emission på 

3.400 kg CO2 per år. 

Forudsætningerne for alle beregninger 

er vist i faktaboksen. 

Tre valgmuligheder 

Hvad betyder tabet af elvarmekunden 

for elproduktionen? 

Man må forvente, at elproducenterne 

analyserer situationen 

og vælger den for dem mest fordelagtige 

af følgende muligheder: 

1)Elværkerne fastholder produktionsmønsteret 

og produktionen. 

De 15.000 kWh el 

eksporteres. Elværkerne fastholder 

dermed deres CO2 

emission, og den opnåede 

CO2 reduktion ved elvarmekonverteringen 

erstattes i det 

totale regnskab for Danmark, 

med en øget CO2 emission på 

3.400 kg fra gasfyret. 

2)Elværkerne fastholder produktionsmønsteret 

og sænker 

produktionen med 15.000 

kWh el, men sælger den CO2 

kvote, der bliver i overskud. 

Den tilsyneladende CO2 

reduktion går tabt, når køberen 

af CO2 kvoten udnytter 

denne, og resultatet bliver 

igen et plus på 3400 kg CO2 i 

det danske CO2 regnskab. 

CO2 emissionen sker dog ikke 

nødvendigvis i Danmark. 

3)Elværkerne ændrer produktionsmønsteret 

således, at produktionen 

sænkes med 

15.000 kWh (som egentlig 

var ideen med konverteringen), 

men de udfylder forsat 

den oprindelige CO2 kvote 

(hvilket ikke var ideen). Det 

sker som en konsekvens af 

synspunktet: ‘Gas er dyrt, kul 

ENERGIPOLITIK 

Elvarmekonvertering - fornuft 

eller skidt for CO2-regnskabet? 

Det afhænger bla. af, 

om den kulbaserede elproduktion 

mindskes 

tilsvarende 

AF PER GRAVERS KRISTENSEN 

OG JAN K. JENSEN , DGC 

er billigt’. Heraf følger, at den 

andel el, der produceres med 

kul øges, mens den andel el 

der produceres med naturgas 

mindskes. Dermed udnyttes 

den manko, der opstår i CO2 

regnskabet ved konvertering 

af elvarmekunden, til at flytte 

på brændselssammensætningen 

i elproduktionen. Resultatet 

er en forbedret økonomi 

for elværket samt et plus på 

3.400 kg CO2 for Danmark. 

Tvivlsom gevinst 

Isoleret set for kunden eller 

boligen, er elvarmekonvertering 

et CO2 besparende tiltag. 

De tre mulige reaktioner på 

tabet af elvarmekunden viser 

dog, at konverteringen ikke 

nødvendigvis gavner Danmarks 

CO2 regnskab og måske øges 

CO2 emissionen globalt i stedet. 

Det sker i tilfælde 3) og 

måske i tilfælde 1) – afhængig 

af hvilken produktionsform den 

eksporterede strøm erstatter. I 

tilfælde 2) sælges CO2 kvoten 

og systemet virker tilsyneladende. 

Forudsætningen er en global 

tildeling af CO2 kvoter, hvilket 

endnu ikke er indført. 

Nationalt kunne elvarmekonverteringen 

godt virke CO2 

reducerende, men det vil kræve, 

at gennemførte elbespareler 

modregnes i CO2 kvoterne. 

Ellers udnyttes kvoten, når det 

er rentabelt – og det har det fx 

været denne vinter. 

Mindre gassalg? 

Hvad betyder elvarmekonvereteringen 

for naturgassalget? 

Konsekvensen for gasafsætningen 

afhænger af hvorledes 

ovennævnte muligheder udnyttes, 

men under alle omstændigheder 

sælges der 1.600 m 3 

naturgas/år til varmekunden. 

Herudover: 

1. Hvis option 1 realiseres, er 

der ikke yderligere konsekvenser 

for gasafsætningen. 

Det samlede resultat er et 

mersalg på 1.600 m 3 naturgas/år. 

2. Hvis option 2 realiseres, må 

et mindsket salg af naturgas 

til elproduktion forventes. I 

alt 360-600 m 3 naturgas/år 

tabes i salg til elværkerne. 

Samlet resultat for gasafsætningen 

er et øget salg på 

1.000-1.300 m 3 naturgas/år. 

3. Hvis option 3 realiseres, må 

et mindre salg af naturgas til 

elproduktion forventes. I alt 

7.400 m 3 naturgas/år, hvis der 

benyttes naturgasfyret dampkedel 

og 4.800 m 3 naturgas/år, 

såfremt der anvendes 

et combined cycle anlæg til 

elproduktion. Samlet resultat 

for gasafsætningen er et tabt 

gassalg på 3.200-5.800 m 3 

naturgas/år. 

Sammenfatning 

Ovennævnte case giver flg. 

resultater: 

Konvertering af elvarmekunder 

til naturgas fører til øget 

CO2 udledning, medmindre der 

indføres et internationalt CO2 

kvote og CO2 handelssystem. 

I det nuværende danske kvotesystem 

kan en elvarmekonvertering 

være en god forretning 

for elproducenten. Afhængig 

af prisen på CO2 kan 

den overskydende kvote sælges 

eller udnyttes til brændselsomlægning, 

idet elbesparelsen ikke 


har konsekvens for kvotestørrelsen. 

Gasafsætningen synes umiddelbart 

øget ved en elvarmekonvertering, 

men udnyttes den 

overskydende kvote til brændselsomlægning 

i elproduktionen, 

så kan gasafsætningen 

samlet set blive mindre. 

Boligejeren bliver forhåbentlig 

glad for sit nye varmeanlæg 

og kan – i det lange løb – se 

frem til billigere varme. 

Den ret betydelige udgift til 

konverteringen skal fordeles 

over en del år før regnestykket 

går op og måske er det VVS 

installatøren der p.t. har det 

største kontante udbytte af CO2 

debatten? 

Fakta om CO2 

• Kul har en CO2 emission på 95 kg/GJ 

• Naturgas har en CO2 emission på 57 kg/GJ 

• Et kulkraftværk har en elvirkningsgrad på 45%, giver dermed 

en emission på 760 g CO2/kWh el 

• Et gaskraftværk (kedel) har en effektivitet på 45%, giver en 

emission på 454 g CO2/kWhel 

• Et gaskraftværk (combined cycle) har en effektivitet på 55%, 

giver en emission på 372 g CO2/kWhel 

• Et standard naturgasfyr har en virkningsgrad på ca. 90% 

Konverteringen omfatter et typisk elopvarmet hus med et forbrug 

på 15.000 kWh el til varme/år 

Ved at benytte Eltras varedeklaration for el i det Jysk-Fynske 

område findes den tilsyneladende CO2 emissionsreduktion. 

Den vil afhænge af hvilken produktionstype der erstattes: 

• 687 kg/år hvis der reduceres i prioriteret elproduktion (vind, 

affald, biogas og gasmotor KV), 

• 4.257 kg CO2/år for den gennemsnitlig elproduktion og 

• 7.032 kg/år ved at stoppe ikke prioriteret elproduktion. 


KORT NYT 

DONG køber andel 

af jysk el-selskab 

Herning Kommune og 

DONG har indgået en aftale 

om, at DONG køber 64 pct. af 

aktierne i EnergiGruppen 

Jylland. DONG overtager 

aktierne til en pris af ca. 500 

mio. kr. 

Aftalen er dog betinget af 

konkurrencemyndighedernes 

godkendelse. 

EnergiGruppen Jylland står 

for el-, vand- og varmeforsyningen 

i Herning og omegn. 

EnergiGruppen har ca. 40.000 

elkunder og 15.000 varmekunder 

og omsatte i 2001 for 580 

mill. kr. 

Købet af aktierne er et led i 

udmøntningen af DONGs strategi, 

hvor vigtige mål er etablering 

i elsektoren og medvirken 

til konsolidering af den danske 

energisektor. Købet er samtidig 

i overenstemmelse med Energi- 

Gruppens strategiske målsætning 

om at placere virksomheden 

som det naturlige centrum 

for regionens energiforsyning - 

og ekspandere aktiviteterne 

inden for selskabets kernekompetencer 

på el og kraftvarme. 

Med aktiehandlen er der ifølge 

DONG indledt et værdifuldt, 

strategisk samarbejde mellem 

EnergiGruppen Jylland og 

DONG. EnergiGruppen har 

kompetencer og aktiviteter 

inden for el og varme, og 

DONG er Danmarks førende 

virksomhed inden for naturgas. 

Der er store fordele ved at kombinere 

de forskellige kompetencer, 

som de to virksomheder 

besidder. Endvidere kan både 

DONG og EnergiGruppen markedsføre 

begge virksomheders 

energiprodukter over for kunderne. 

Handlen indebærer, at det bliver 

lettere at være energikunde i 

regionen, fordi kunderne med 

tiden kan købe flere og nye 

energiydelser samme sted. 

Borgmester Lars Krarup (V) 

er utrolig glad for aftalen med 

DONG. 

“Med den her aftale har vi 

sikret, at Herning fortsat kan 

indtage rollen som spydspids - 

også på energiområdet, og vi 

har sikret en fortsat god udvikling 

af EnergiGruppen Jylland,” 

pointerer Hernings borgmester. 

“DONG er en særdeles stærk 

samarbejdspartner, og Energi- 

Gruppen og DONG supplerer 

hinanden utrolig godt. For 

Herning Kommune betyder 

aftalen, at vi både kan opretholde 

en fortsat god forsyningssikkerhed 

for regionens forbrugere 

og samtidig glæde os over, at vi 

fortsat har gode arbejdspladser i 

energisektoren i vores region.” 

Staten kræver andel 

Ved redaktionens slutning var 

det fortsat uafklaret, hvor stor 

en del af salgssummen, Herning 

Kommune får lov at beholde. 

Flere partier i Folketinget 

mener, at kommunalt og privat 

ejede selskaber skal aflevere en 

del af provenuet ved salg af 

energiselskaber til staten fordi 

værdierne i selskabet er betalt af 

forbrugerne. 

Andre er af den opfattelse, at 

en evt. lovgivning på dette 

område ikke kan vedtages med 

tilbagevirkende kraft og derfor 

ikke vil gælde for Herning 

Kommune. 

Til afvikling af gæld 

Ifølge flere medier vil 

Herning Kommune anvende 

salgssummen til nedbringelse af 

sin gæld og efterfølgende af 

skatten, efterhånden som rentebyrden 

falder. 

Begrundelserne for at inddrage 

en del af provenuet til staten 

har netop været at undgå, at 

kommunerne får udvidet deres 

økonomiske råderum. 

Flere omegnskommuner ejer 

mindre aktieposter i Energi- 

Gruppen, som DONG også 

skulle være interesseret i at 

købe. Det er endnu ikke sket. 

Kilde: DONG mfl. 

9

Energioptimering af gasfyrede 

industribrændere og processer 

DGC har for Gasselskabernes 

Fagudvalg for Gas Installationer 

(FAU GI) gennemført 

en kortlægning af metoder og 

teknikker, ved hvilke det er 

muligt at overvåge og energioptimere 

gasfyrede industribrændere 

og processer. 

Undersøgelsen viste at primært 

to systemer er benyttet. 

Disse to teknikker er hhv.: 

• Zirkoniumoxidprincippet, 

som primært anvendes til iltstyring 

af fastbrændselsovne 

og større gaskedler over 10 

MW. Teknikken bliver ikke i 

større udstrækning benyttet 

BUHL 

& 

BØNSØE 

MÅLETEKNIK 

til mindre kedler, men kan 

anvendes hertil. 

• SCOT princippet, som anvendes 

til iltstyring af en mindre 

andel af de danske villakedler. 

SCOT systemet er 

ikke velegnet til styring af 

industrielle kedler. 

Andre teknikker 

Undersøgelsen omfatter også 

en vurdering af andre teknikker, 

som i dag anvendes til overvåg- 

www.buhl-bonsoe.dk 

Det koster ikke kassen 

- at checke gassen 

Vi tilbyder røggasanalysatorer til stort alle parametre og opgaver 

– med op til 6 valgbare brændselstyper herunder rapsolie 

og træpiller. 

Virumgårdsvej 12 · 2830 Virum · Tlf.: 45 95 04 10 · inf@buhl-bonsoe.dk 

STØRRE ANLÆG 

Zirkoniumoxidprincippet er foreløbigt 

det mest udbredte til større 

anlæg, men nye metoder er under 

udvikling 

AF MARIUS KILDSIG, DGC (MKI@DGC.DK) 

ning og energioptimering af 

gasfyrede industribrændere og 

processer. 

Nedenstående er fire af disse 

teknikker beskrevet. Konklusionen 

er dog generelt, at disse 

tekniker primært er dyrere end 

de to ovennævnte teknikker. 

Ingen af de nedenstående tekniker 

forventes derfor i den nærmeste 

fremtid at vinde indpas 

på det danske marked. 

Gaskromatografer er instrumenter, 

som benyttes i udlandet, 

i forbindelse med specielle 

processer til overvågning og 

energioptimering af gasfyrede 

industribrændere. Instrumentet 

er velegnet til at måle en specifik 

gassammensætning. Gaskromatograferne 

er forholdsvis 

dyre. 

Optisos® systemet er udviklet 

af et Tyskland firma til 

manuel overvågning af kedler. 

Optisos‚ er et system, der ved 

hjælp af kameraovervågning 

affotograferer flammen i kedlen. 

Systemet findes stadig kun 

som en slags ”demoudgave”. 

Laserbaserede måleinstrumenter 

til måling af blandt 

andet ilt, kulilte og kuldioxid 

findes i dag kommercielt tilgængelige. 

DGC har dog ikke 

fundet eksempler på, at disse 

teknikker finder anvendelse i 

forbindelse med overvågning af 

gasfyrede industribrændere i 

Danmark. Derimod er der flere 

eksempler på anvendelse af teknikken 

i mindre håndholdte 

måleapparater. 

Instrumenter, som baserer sig 

på laserteknikken, vurderes til 

være dyrere end instrumenter, 

som baserer sig på f.eks. 

Zirkoniumoxidprincippet. 

Paramagnetisk måleteknik 

benyttes til måling af iltprocenten 

i røggas. Denne teknik er 

f.eks. anvendt i laboratoriuminstrumenter. 

For kort levetid 

I undersøgelsen blev også 

betragtet andre teknikker, som i 

dag enten bliver anvendt til 

overvågning og energioptimering 

af gasfyrede processer, 

eller som er under udvikling. 

Herunder kan specielt nævnes 

de elektrokemiske celler, 

som bliver benyttes i små håndholdte 

måleinstrumenter. Disse 

små måleinstrumenter er meget 

populære ved indregulering af 

f.eks. gasmotorer. Det anses 

dog ikke sandsynligt, at disse 

elektrokemiske celler kan 

benyttes i forbindelse med 

overvågning og energioptimering 

af gasfyrede industribrændere 

og processer, idet de elektrokemiske 

celler har en kort 

levetid på ca. et 1/2 år. 

En anden kategori af måleinstrumenter, 

som specielt kan 

nævnes, er instrumenter som 

baserer sig på UV-teknikken. 

Teknikken er stadig under 

udvikling, og DGC kender ikke 

til nogle kommercielt tilgængelige 

instrumenter af denne type. 

I tabel 1 er de ovennævnte 

metoder og teknikker til overvågning 

samlet og sorteret efter 

anvendelsesområde. Yderligere 

deltaljer kan desuden findes i 

rapporten ”Oversigt over teknikker 

til overvågning samt 

energioptimering af gasfyrede 

industribrændere”. 

Rapporten kan bestilles online 

på http://www.dgc.dk. 


Anvendelse Princip/effekt Pris/leverandør 

Større gasfyrede kedler og fastbrændselsovne. 

Håndholdte (let transpor-table) 

apparater. Kan bl.a. benyttes til 

manuel justering af mindre 

industrikedler. Håndholdte 

apparater benyttes f.eks. i forbindelse 

med indregulering af 

kedler. 

Manuel overvågning i forbindelse 

med energioptimering af 

større gaskedler. 

Teknikker til optimering af specielle 

processer som f.eks. glasering 

af keramik. Kan bruges til 

overvågning af større gaskedler. 

Overvågningssystemer under 

udvikling til industrikedler 

Systemer til villakedler som 

opererer ved et luftoverskudstal 

på over 1.15. På længere sigt 

kan systemet udvikles til også at 

kunne benyttes på industrikedler. 


Mest anvendt er zirkoniumoxidprincippet, 

som består af en zirkoniumoxidsonde, 

som måler 

iltindholdet i røggassen og sender 

et signal ind i en styreboks, 

som f.eks. regulerer et luftspjæld. 

Benyttes primært på kedler 

over 1 MW. 

Optiske systemer. 

Effekt: 1% besparelse 

Parmagnetisk iltanalysatorer 

benyttes til at måle ilt vol.-% 

Zirkoniumoxid princip 

Elektrokemiske celler 

Effekt: 1% besparelse 

Optisos® systemet (kameraovervågning) 

er i dag ikke 

anvendeligt til kontinuert overvågning. 

Effekt: Ukendt. Benyttes pt. kun 

af Fachgebiet Gasan-wendung 

DBI Gas- und Umwelttechnik GmbH. 

Gaskromotografer. Benyttes i 

Danmark primært i forskningssammenhæng. 

Effekt: Procesoptimering. 

UV-måleapparater. Benytter 

UV-stråling fra flammen til fx 

energioptimering. 

Effekt: 

Forv. besparelse ca. 1% 

SCOT princippet udnytter 

flammens ioniseringsevne. 

Systemet benyttes i dag kun 

til villakedler. 

Effekt: 1% besparelse. 

STØRRE ANLÆG 

15.000 kr. (merpris ved leveringen 

en ny industribrænder). 

105.000 kr. for et måleapparat 

baseret på laser. 

Leverandører er f.eks. 

BOSCH, Fisher 

Generelt er prisen for håndholdte 

apparater mellem 15.000 kr. – 

65.000 kr. Et større instrument 

baseret på elektrokemiske celler 

kan købes for ca. 30.000 kr. 

Leverandører er f.eks.: 

Servomex 

FLS Airloq 

En måling og udarbejdelse af en 

rapport koster ca. 30.000 kr.+ 

udlæg. 

Leverandører: 

Systemet kan ikke købes. 

Analyser kan rekvireres. 

Pris 35.000 kr.- 500.000 kr. 

Leverandører er fx: HP 

Perkin Elmer 

CHROMPEAK 

Analytical Instruments 

Produktioner er ikke kommerciel 

tilgængelige. 

Pris: 

Leveres kun sammen med 

Weishaupt kedler. 

Tabel 1: Oversigt over teknikker 

til overvågning samt energioptimering 

af gasfyrede processer, 

opdelt efter anvendelsesområde 

Isodor 

1x130 

film 

fra 6-02 

11

AF LARS LØNSTRUP, 

FREELANCE JOURNALIST 

- Mit gasfyr lyder som en 

ambulance. Hvad er der galt? 

Sådan spurgte kunden. Hun 

havde ringet til HNGs kontrolcenter, 

der holder åbent døgnet 

rundt for at rådgive kunderne i 

tilfælde af sikkerhedsproblemer 

på deres egen gasinstallation 

eller på HNGs ledningsnet. 

- I det konkrete tilfælde viste 

det sig at være en vandmåler under 

kvindens gasfyr, som afgav 

lyden, når vaskemaskinen satte i 

gang, fortæller Ole Wilsleff, en 

af de i alt ni medarbejdere. 

Det var ham, der i sin tid fik 

kunden i røret, og han fortæller 

historien for at understrege en 

pointe. Nemlig, at mange af de 

henvendelser, som kontrolcentret 

årligt besvarer, drejer sig 

om uskyldige problemer, som 

medarbejderne kan afhjælpe 

med et godt råd over telefonen. 

Hjælp fra database 

Medarbejderne i kontrolcentret 

har HNGs omfattende database 

at trække på, når de skal 

forsøge at besvare alle de forskellige 

typer spørgsmål, som 

kunderne ringer ind med. 

- Ved hjælp af kundens adresse 

kan vi slå op og se, hvilken 

type gaskedel kunden har og 

andre data om gasinstallationen. 

Er det eksempelvis en ældre 

kedel, som ikke har været til 

eftersyn længe, råder vi kunden 

til at få den efterset af en vvsmontør 

inden for den nærmeste 

fremtid, siger kontrolcentrets 

leder, Per Baumgarten. 

Falsk alarm 

Knap 2.000 kunder ringer 

årligt, fordi de synes, der lugter 

af gas i boligen. 

Statistikken viser, at omkring 

en tredjedel af disse henvendelser 

er reelle. Det vil sige, at lug- 

ten faktisk har noget med gasinstallationen 

at gøre – for eksempel 

som følge af en utæthed. I 

resten af tilfældene er der tale 

om ’falsk alarm’, hvor lugten 

skyldes andre årsager. Det kan 

være udtørrede vandlåse, fordærvet 

mad eller opløsningsmidler, 

der har skræmt en del 

kunder til at tro, at deres gasinstallation 

er defekt. 

Luk gasfyret og vent 

Per Baumgarten understreger, 

at man hellere må ringe en 

gang for meget end en gang for 

lidt, hvis man er utryg over gaslignende 

lugte i sit hus. Men om 

der i det konkrete tilfælde er tale 

om et problem med gasinstallationen 

kan ofte først afgøres, 

når der er kommet en tekniker 

ud på stedet. 

Der er dog to gode råd, som 

personalet i kontrolcentret har 

på rygmarven og altid videregiver 

ved sådanne opringninger: 

1)Åbn alle vinduer og døre i 

nærheden af gaslugten. 

2)Luk gashovedhanen eller 

sluk fyret og afvent besøg af 

en tekniker. 

KUNDESERVICE 

Hellere en gang for meget… 

Ring hellere en gang for meget end en gang for 

lidt, lyder opfordringen fra HNG’s kontrolcenter, 

hvor erfarne rådgivere døgnet rundt sidder parat 

til at hjælpe kunderne. 

I løbet af en time dukker en af 

HNGs teknikere op og undersøger 

fyret. Det gælder også i 

nattetimerne, hvor 10 teknikere 

er på tilkaldevagt – parat til at 

rykke ud, hvis det er nødvendigt. 

Overgravninger 

En anden situation, hvor kontrolcentret 

straks alarmerer en 

tekniker, er ved de såkaldte 

overgravninger. Det vil sige 

situationer, hvor HNGs ledningsnet 

beskadiges – typisk 

fordi entreprenører under deres 

gravearbejde rammer HNGs 

ledninger. 

Når det sker, reageres der 

hurtigt. Kravet til HNGs teknikere 

er, at de skal være fremme 

inden for en time. Er der tale om 

brud nær en bygning, eller er 

der andre forhold, som taler for 

hurtig afspærring af området, 

opfordrer HNG desuden kunden 

til at alarmere 112. 

Politi og brandvæsen er fremme 

i løbet af seks-syv minutter 

og kan således afspærre området, 

inden HNGs teknikere når 

frem. 

Som regel udbedres skader i 

løbet af få timer. Men er der tale 

om brud på større ledninger, 

kan det vare længere. Dog 

yderst sjældent mere end otte 

timer. 

HNG gør sig mange anstrengelser 

for at undgå overgravninger. 

Oplysninger om, hvor ledningerne 

ligger i jorden, kan fås 

gratis af enhver enten på 

http://www.hng.dk/raadgivning/ring.asp 

eller ved at ringe 

på telefon 39 69 36 11. HNG 

kører også gerne ud på stedet 

for at påvise de lidt mere komplicerede 

sager. 

Garanti 

ved driftsstop 

Nogle kunder ringer også, 

hvis de er uden varme. Det sker 

ofte, når kunden efter en lang 

sommer føler, at der er koldt i 

huset. 

Medarbejderne i kontrolcentret 

spørger derfor altid, om der 

er tændt for strømmen til kedlen, 

og om anlægget er sat tilbage 

til vinterdrift, for at undgå 

unødige montørbesøg. 

Driftvagterne kender til de fleste 

anlæg og kan via telefonen 

mange gange guide kunden 

frem til en løsning. Kan problemet 

ikke løses umiddelbart, 

tager kontrolcentret kontakt til 

en vvs-montør og beder ham 

om at tage ud at se på sagen. 

Har man en serviceaftale med 

HNG og ringer efter kl. 8.00 og 

inden kl. 22.00, rykker 

montøren normalt ud inden for 

to timer efter opringningen. Det 

gælder dog kun i fyringssæsonen, 

mens skaden vil blive 

udbedret inden for normal 

arbejdstid i sommermånederne. 

Med en serviceaftale er vvsmontørens 

transport og arbejdsløn 

gratis, ellers skal man selv 

betale for hans hjælp. 


energi a la carte 

Morgendagens ret: Energi a la carte 

Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye energiløsninger, så du altid har 

den energi, du har brug for. Ud over at producere og sælge olie og gas 

fra Nordsøen, er vi gået ind i arbejdet med vedvarende energi. For 

eksempel er vi netop nu med til at opføre en af verdens største havvindmølleparker. 

Geotermisk varme er et andet område, vi arbejder 

med. Her bruger vi vores ekspertise til at bore efter varmt vand ca. 3 km 

nede i undergrunden. Og snart tilbyder vi også vores kunder el. Kort 

sagt: Vi har en varieret menu af energiløsninger. Så hvad enten du har 

en stor virksomhed eller en mindre husholdning, kan vi hjælpe dig til 

at bruge energien rigtigt og opnå en effektiv energianvendelse – så du 

får “energi til mere”. 

Ring 70 33 10 22 eller klik ind på www.dong.dk 

www.kunde.dk 01.03

ERP og CRM 

Den danske energisektor gør 

sig klar til det liberaliserede 

marked. Styret af lovgivningen 

og de nye markedsvilkår har 

man blandt andet investeret i 

store nye IT systemer til økonomistyring, 

kundekontakt, afregning 

og leverandørskift – også 

kaldet ERP (Enterprise Ressource 

Planning) og CRM 

(Customer Relationship Management). 

Det ser ud til at selskaberne 

har besluttet at lade de tekniske 

IT systemer vente til 2. runde. 

Det kan vise sig at blive en dyr 

beslutning. 

Teknisk afdeling 

Nu består energiselskabernes 

IT arkitektur ikke kun af økonomi- 

og kundesystemer. Mange 

vil mene at ligeså vigtige systemer 

findes i energiselskabernes 

tekniske afdeling, hvor de sikrer 

at virksomheden kan levere 

energi og service til kunderne 

24 timer i døgnet, 365 dage om 

året sikkert, pålideligt og effektivt. 

I takt med kravet om generel 

effektivisering og optimering af 

virksomhedernes arbejdsprocesser 

og en øget kundefokus, 

er det blevet nødvendigt at gøre 

noget ved integrationen mellem 

de tekniske systemer og de nye 

store IT systemer, så det samlede 

IT system kan leve op til de 

nye krav. 

Underskoven af tekniske 

IT systemer 

SCADA, SRO, Netovervågning, 

Netberegning, GIS, 

CAD, Service og vedligehold, 

Fejlhåndtering og –rapportering, 

flådestyring, komponentdatabaser,kvalitetssikringssy- 

IT-STRATEGI 

Glem ikke de tekniske IT systemer 

Der er fokus på energiselskabernes 

IT systemer til håndtering af kunde/afregning, 

leverandørskift og transport 

i forbindelse med etablering af 

det liberaliserede energimarked. 

AF JACOB HIMMELSTRUP,BREAKOUTIMAGE A/S 

stemer osv. Listen over tekniske 

IT systemer er lang, og listen 

giver kun et begrænset billede 

af den underskov af vigtige 

systemer, som findes i et hvert 

energiselskab i Danmark. 

Øget fokus 

og nye krav 

Med den øgede fokus som 

branchen selv, politikere, myndigheder, 

medier og kunder har 

sat på energisektoren vil der 

blive stillet endnu større krav til 

systemerne i fremtiden, for blot 

at nævne nogle få områder: 

• værdiopgørelse af aktiverne i 

forsynings- og transmissionsnet, 

stationer mv. 

• effektivisering i forbindelse 

med benchmarking 

• øget kundeservice og –information 

via call center og 

internet 

• rådighedsopgørelse – hvor 

mange minutter/år har kunden 

været uden forsyning 

• reduktion af graveskader 

Eksempel på løs integration mellem virksomhedens underskov af tekniske 

IT systemer. 

• outsourcing af IT funktioner 

og –drift 

• sammenlægning af IT systemer 

ved opkøb og fusioner 

• web/internet adgang til systeminformationer 

Hvert enkelt IT system skal 

forsynes med håndprogrammeret 

interface til de øvrige IT 

systemer, så mængden af interfaces 

vokser. 

Løs integration 

De tekniske IT systemer er 

historisk set vokset op i hver sin 

del af skoven uden behov for 

fællesskab eller integration i 

mellem de enkelte systemer. 

Typisk udveksles data med 

andre afdelinger og eksterne 

parter i en løs integration mellem 

systemerne via deling af 

fælles tabeller, regneark, filer 

eller lignende i mere eller mindre 

formaliserede systemer. 

Løs integration mellem IT 

systemer er kendetegnet ved at 

være 

• personafhængig – der er 

typisk en systemansvarlig 

person, som ved hvordan 

systemet fungerer. Får vedkommende 

en tagsten i hovedet 

står man uden system i 

lang tid. 

• baseret på redundante data, 

tabeller, filer mv. som flyder 

uorganiseret rundt i organisationen. 

• afdelingsfokuseret – hver 

afdeling sit system og sine 

data 

• tidskrævende, langsommelig 

og dyr i drift 

Afdelingsanarki 

og kongedømmer 

Data ejerskab og –ansvar er 

svært definerbart, da man i princippet 

arbejder med mange ens 


data, som flyder rundt mellem 

afdelingerne. 

Fejlhåndtering og –eliminering 

flytter med fra afdeling til 

afdeling og er dermed svær at 

styre. Løs integration fører ofte 

til ”afdelingsanarki” og ”kongedømmer”, 

hvor man populært 

sagt sætter sig på egne data og 

nødigt giver dem fra sig. 

Mange små systemer 

ineffektivt og dyrt 

For at undgå den løse integration 

bruges derfor mange ressourcer 

og konsulenttimer på at 

integrere underskoven af de små 

enkeltstående tekniske IT rand 

systemer med de nye store strategiske 

ERP og CRM systemer. 

Integrationen baseres typisk 

på håndprogrammerede interfaces 

mod hvert enkelt randsystem, 

en løsning som kræver 

løbende vedligehold og er dyr i 

drift, ligesom den binder randsystemerne 

fast til de store IT 


systemer, og dermed gør det 

endnu dyrere at gennemføre 

rationaliseringer i IT systemerne, 

da der er bliver bundet store 

investeringer i denne midlertidige 

integration. 

Standardiserede 

tekniske IT løsninger 

Den europæiske udvikling går 

mod store samlede IT løsninger 

også på det tekniske område, 

leveret af globale leverandører 

med branchespecifikke skalerbare 

standardløsninger, som kan 

vokse med virksomheden. 

Der er mange eksempler på 

den store effekt, som opnås ved 

en sådan strategisk IT løsning. 

Desværre ser det ud til at man i 

den danske energisektor lader 

de tekniske IT systemer vente til 

2. runde. Dermed er vi desværre 

sat bagud inden vi er begyndt, 

medmindre branchen tager 

udfordringen op og kommer i 

gang. 

IT-STRATEGI 

IT systemet som konkurrenceparameter 

Energiselskabernes interne IT 

systemer bliver en vigtig brik i 

puslespillet, når det danske energimarked 

skal konsolideres. De 

selskaber, som er fremsynede og 

investerer strategisk ikke bare i 

økonomi- og kundesystemer, 

men i en komplet strategisk IT 

platform, som understøtter hele 

forretningen, vil kunne imødegå 

udfordringerne i den nye spændende 

markedssituation og dermed 

stå stærkt overfor kunderne, 

potentielle købere og samarbejdspartnere. 

COBALCH Accessories ApS 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 4582 0533 

Fax: 4582 0118 

cobalch@cobalch.com 

www.cobalch.com 

Jacob Himmelstrup er akademiingeniør 

og account manager 

i breakoutimage A/S. 

jacob.himmelstrup@break 

outimage.dk 

breakoutimage A/S leverer 

tekniske IT systemer til den 

skandinaviske forsyningssektor 

fra GE Network Solutions, 

en del af GE Power 

Systems. 

www.breakoutimage.dk 

Sikkerhed skal have 

første prioritet. 

Vi leverer den nyeste 

teknologi indenfor 

lækagesporing og 

peresonbeskyttelse 

til gassektoren 

15

Resultatet af læserundersøgelsen 

Resultater af læserundersøgelsen 

blandt Gastekniks læsere 

foreligger nu. I denne artikel er 

hovedresultaterne fra undersøgelsen 

gengivet. Hele undersøgelsen 

vil snarest blive lagt 

ud på foreningens hjemmeside 

(www.gasteknik.dk). 

Prioritering af stofområder 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Energi, miljø og sikkerhed 

Industri- og erhverv 

Myndighedsstof 

Produkt- og branchenyt 

Individuel rumvarme 

Markedsforhold 

Gastransport 

Kraftvarme 

Samarbejde og organisation 

1% 

Undersøgelsen blev annonceret 

i Gasteknik nr. 4/04 samt 

fulgt op i forbindelse med 

DGFs årsmøde. Formålet med 

Hvor meget læser du i bladet Gasteknik? 

Jeg læser det aldrig eller 

sjældent 

10% 

52 

Jeg skimmer det som 

regel 

GASTEKNIK 

Gennemgående tilfredshed med bladet, 

men også værdifulde kommentarer 

og forslag til forbedringer 

AF OLE SUNDMAN, DONG 

58 

28% 

59 

Jeg læser nogle få 

artikler 

læserundersøgelsen har været, 

at afdække læsertal og tilfredshed 

med bladet Gasteknik samt 

en identifikation af: 

45 50 55 60 65 70 75 80 

• I hvilket omfang Gasteknik 

bliver læst 

• Hvor ofte bladet bør udgives 

samt antal sider. 

• Læsernes prioritering og vurdering 

af stofområder i 

Gasteknik 

• Læsernes overordnede opfattelse 

af Gasteknik 

Dataindsamlingen er foretaget 

i to omgange. Som spørgeskema 

i septemberudgaven af 

Gasteknik og ved Dansk Gas 

Forenings møde i november. 

Bladet har et oplagstal 

omkring 1500. Den samlede 

svarprocent er 8,2. I alt er der er 

der besvarelser fra 123 læsere - 

fordelt på 113 medlemmer og 

10 ikke-medlemmer. Dermed er 

det overvejende medlemmernes 

holdninger, der kommer til 

udtryk i undersøgelsen. 

Besvarelserne giver grundlag 

for følgende konklusioner: 

Eksponering 

10% har kigget/bladret i bladet, 

mens - en relativ høj andel - 

på 28% har læst en eller to artikler. 

Det er således hele 60%, der 

har læst enten halvdelen eller 

hele bladet. 

98% angiver, at de har set 

eller læst bladet. 

Kun 9% anvender under 10 

minutter på at læse i bladet, og 

17% mellem 15-19 minutter. 

Således er det hele 74% som 

bruger 20 minutter eller mere 

på at læse i Gasteknik. 

40% angiver, at bladet cirkulerer 

til andre. 

Udgivelse 

93% finder det passende, at 

Gasteknik udkommer 6 gange 

om året. 

Hvad angår finansiering af 

16 Gasteknik 1/2003 

65 

67 

25% 

Jeg læser omkring 

halvdelen af bladet 

70 

73 

73 

35% 

77 

Jeg læser næsten det 

hele eller det hele

Gasteknik mener 71%, at det er 

OK, at op til 50% af kontingentet 

til Dansk Gasforening går til 

Gasteknik. 13% mener, beløbet 

er for stort. 

92% foretrækker at modtage 

Gasteknik som trykt blad, mens 

8% helst vil modtage bladet 

elektronisk. 

Indhold 

De 3 højst prioriterede stofområder: 

• Energi, miljø og sikkerhed 

(77) 

• Industri og erhverv (73) 

• Myndighedsstof (73) 

Da Gastekniks dækning af de 

3 nævnte stofområder jf. kvalitetskortet, 

vurderes relativt lavt 

er dette således de primære indsatsområder. 

Værdifulde forslag 

til forbedringer 

Det kan alt i alt konkluderes, 

at læserne (medlemmerne) er 

tilfredse med Gasteknik – uden 

tilfredsheden er i den absolutte 

top. Således angiver 82% af 

læserne, at de er tilfredse med 

bladet - heraf 13%, som erklærer 

sig meget tilfredse. Kun 

6% angiver, at de er utilfredse. 


Uover ovennævnte resultater 

har mange læsere fremkommet 

med værdifulde kommentarer 

og forslag til forbedringer af 

bladet. 

Redaktionsudvalget takker 

læserne for de modtagne besvarelser 

og vil bruge resultatet af 

læserundersøgelsen til en kontinuerlig 

forbedring af bladet. 

Nej 

53% 

Cirkulerer bladet? 

Ved ikke 

7% 

Det er OK at op til 50% af kontingentet til Dansk Gasforening går til bladet 

G t k ik? 

50% 

45% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

3% 

10% 

11% 

Uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Enig Ved ikke 

26% 

45% 

4% 

Ja 

40% 

BRANCHENYT 

Direktør Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz ved en af de italiensk producerede 

ståltanke til nedgravning, som stort set er vedligeholdelsesfrie. Derfor 

er de i længden billigere end at renovere de hidtil anvendte tanke. 

Hvor naturgassen 

ikke når ud 

Primagaz har skabt et nyt 

koncept, hvor gastanke nedgraves 

ved kroer, restauranter 

og lignende 

Nedgravningstanke er et stigende 

forretningsområde i 

Primagaz A/S. Køge-virksomheden 

har skabt et helt nyt koncept, 

og det er blevet et hit ved 

kroer og restauranter, men også 

ved gårde, mejerier og andre 

steder, der forsynes med gas via 

en tank. 

Kunderne kan dermed få ledningsført 

gas udenfor naturgasområdet, 

siger direktør Bjarne 

Nyborg Larsen, Primagaz A/S. 

- Og selv om sikkerheden ved 

anvendelse af gas i forvejen er 

høj, så er en nedgravet tank det 

sikreste, man kan få. Derfor er 

afstandskravene til en nedgravet 

tank også mindre end for de 

overjordiske. Begejstringen hos 

brandmyndighederne vil ingen 

ende tage. 

Italiensk produceret 

Nedgravningstankene produceres 

i Italien, og de er trykprøvet 

og kontrolleret, når de 

kommer til Danmark. Stål- 

tankene er forsynet med en 

plastbelægning samt katodisk 

korrosionsbeskyttelse, og de er 

stort set vedligeholdelsesfri. Til 

sammenligning skal de overjordiske 

tanke ofte males. 

- Vedligeholdelsen er altså 

billigere end på de overjordiske 

tanke, men til gengæld er de lidt 

dyrere at installere og indkøbe, 

siger Bjarne Nyborg Larsen. 

Fjernaflæsning 

.Til de nye tanke har Primagaz 

udviklet en trådløs fjernpejling 

– den kan også bruges 

på overjordiske tanke. 

- Det er stor fordel for kunderne 

– specielt dem, der har et 

svingende forbrug – at de hele 

tiden kan se, hvor meget gas, 

der er tilbage i tanken, siger 

Bjarne Nyborg Larsen. 

- Fjernpejlingen skal blot sluttes 

til en stikkontakt, og den 

rækker 500 m, så man behøver 

ikke at gå helt hen til tanken. 

Det er hensigten at fjernpejleudstyret 

skal kunne bruges til dels 

egenkontrol samt åbner mulighed 

for overførsel af data til 

Primagaz kørselsafdeling. 

17

Titlen var inskriptionen på en 

af de lightere, der var i det første 

lightermuseum, der blev oprettet 

af Alexander Harris, direktør 

for Ronson efter firmaets 

grundlægger Louis Aronsons 

død i 1940. Inskriptionen er nu 

også navnet på Gasmuseets 

særudstilling om lightere og 

rygning. 

I 1940 var lighteren en forholdsvis 

ny men alligevel velkendt 

ting. Aronson fik patent 

på en lighter i 1910, samme år 

som han fik patent på navnet 

(A)Ronson. 

Privat samling 

Mange af de forskellige 

Ronsonlightere, der siden er 

udviklet, udgør en stor del af 

den samling på 60.000 forskellige 

lightere og i alt 90.000 

eksemplarer, som Gasmuseet 

har fået testamenteret i 2001 af 

Erna og Børge Jensen i Bjerringbro. 

De fleste af lighterne er fortsat 

i ’Villa Fyrtøjet’ i Bjerringbro, 

hvor Erna og Børge 

Jensen som de inkarnerede 

samlere de er, fortsat gør et stort 

arbejde for at vedligeholde og 

udbygge samlingen. Erna og 

Børge Jensen begyndte at samle 

i 1985, og på Gasmuseet håber 

vi, at de i løbet af nogle få år 

kan forøge samlingen, så det 

bliver Europas største. 

Udvalg udstilles 

I juni 2002 åbnede udstillingen 

om lightere og rygning på 

Gasmuseet. I udstillingen kan 

ses fyrtøj, tændstikker og så 

lightere i alle mulige udgaver. 

Der er de fine Ronsonlightere, 

heraf en af de allerførste; 

der er flotte bordlightere; 

der er de strømlinede modeller 

fra 1960’erne; der er engangslightere; 

og så er der de udgaver 

af lightere, der viser at den menneskelige 

fantasi er meget 

meget stor. 

Børge Jensen har lightere, der 

ligner håndgranater, pistoler og 

en diligence, hvor man tænder 

lighteren på toppen af vognen. 

Men disse lightere er for intet 

at regne, når man ser de lightere 

Danmarks Gasmateriel Prøvning 

har konfiskeret i tolden. 

Lighterne har ikke sikkerhedsmæssigt 

kunnet bestå prøven, 

og de er nu kommet på museum 

til skræk og advarsel. 

I udstillingen kan man derfor 

GASMUSEET 

’Be the light of my life’ 

Gasmuseet i Hobro har fået testamenteret 

en enestående samling af 

lightere fra et ægtepar i Bjerringbro, 

som nu har over 60.000 forskellige 

AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET 

se en hest, der spyder ild, samtidig 

med at den vrinsker, en 

håndvask, hvor ’vandhanen’ 

spreder ild i stedet for vand og 

et kloset, hvor man trykker ned 

foroven og får ild op ad kummen. 

Der er også lightere, der 

ligner legetøj og blandt dem en 

lighter, der ligner en håndtaske 

til lillepigens dukke. Hanken 

brændte over første gang den 

blev tændt, og man kan levende 

forestille sig den ulykke, den 

kunne have været i hånden på 

den lille pige, der troede hun 

havde fået fat på noget legetøj. 

Skyldes tobakken 

Det var rygningen, der satte 

gang i udviklingen af fyrtøjet, 

tændstikken og lighteren. 

Tobakken kom til Europa med 

Columbus opdagelse af ’Vestindien’ 

i 1492, og den blev 

almindeligt kendt i de europæiske 

havnebyer i løbet af de 

næste 100 år. Man antager at 

tobakken kom til Helsingør, 

som var en stor international 

havneby, omkring 1590erne. 

Indtil rygningen blev udbredt, 

havde man kunnet nøjes 

med det fyrtøj, befolkningen 

havde kendt siden jernalderen. 

Fyrtøjet bestod af stål og flint 

og så tønderet eller gnistfangeren. 

Det at slå ild var en proces 

som krævede stor tålmodighed 

og fingersnilde. Var man heldig 

fik man ild i løbet af nogle 

minutter, men var tønderet fug- 

Tv. Udstillingen på Gasmuseet er 

også en beretning om tobakkens 

historie. Th. eksempler på pragteksemplarer 

af gaslightere. 

Foto: Niels Løgager Nielsen 

tigt eller var der træk i rummet, 

kunne det vare flere timer, inden 

der var slået ild, og det var ikke 

praktisk for den, der længtes 

efter at tænde sin pibe. 

Første lommefyrtøj 

Med tobakken kom interessen 

i det bærbare fyrtøj og i at 

forbedre mulighederne for at 

lave ild. 

På Gasmuseet kan ses et lommefyrtøj, 

som man kunne tage 

med sig, bestående af en læderpung, 

der var beregnet på at 

sætte i bæltet. På læderpungen 

sidder stålet, og inde i pungen 

ligger flinten og tønderet. Men 

selvom man kunne tage sit lommefyrtøj 

med sig kunne det stadig 

– afhængigt af omstændighederne 

- tage lang tid, inden 

der var ild i piben. 

Det var sjældent piben blev 

tændt direkte fra tønderet, ofte 

brugte man en svovldyppet 

pind, som man fik til at flamme 

op ved glødende tønder og derefter 

tændte piben med. 

På kroer og lignende steder, 

hvor folk samledes stod der 

gerne et specielt fyrfad med 

glødende trækul på bordet, så 

kunne rygerne få ild herfra, 

enten med hjælp af svovlpinde 

eller direkte fra fyrfadet. 

Svovlpindene, som havde været 


kendt siden romerne til at bære 

ild med, fik en fornyet opblussen 

med tobakkens udbredelse i 

Europa, men tænde - som en 

tændstik - kunne de ikke. 

Tændstikkerne 

Fosfor var blevet opdaget i 

1670, og man gjorde forsøg med 

at anvende det som tændmiddel, 

men da brandrisikoen var for 

stor, opgav man ideen igen. I 

1825 opfandt man friktionstændstikken, 

i den blev der 

brugt svovl i tændsatsen i stedet 

for fosfor, og den antændtes ved 

at blive trukket igennem et stykke 

sandpapir. 

Først i 1844 fandt professor 

G.E. Pasch fra Karolingska 

Instituttet ud af at anvende den 

nyopdagede – og udskadelige - 

røde fosfor, som han smurte på 

strygefladerne på siden af 

æskerne og ikke på tændstikkens 

hoved. Hans landsmand 

Edvard Lundström forbedrede 

ideen med udviklingen af sikkerhedstændstikken 

i 1855, og 

det fik han sølv- og bronzemedalje 

for på verdensudstillingen 

i Paris samme år. 

Med sikkerhedstændstikken 

var der en hurtig og sikker vej til 

at lave ild, og den blev hurtigt 

umådeligt populær overalt i 

Europa. 

Danske fabrikker 

Den første fabrik i Danmark 

kom i 1837 og lå tæt ved 

Kongens Nytorv, men der skød 

hurtigt tændstikfabrikker op 

rundt om i landet og i de forskellige 

lande. 

Den bedst kendte danske 

tændstikfabrik er H.E. Gosch, 

der huskes for portrættet med 

Tordenskjold. Oprindeligt var 

det dog fabrikant A. Sørensen, 

der i 1865 startede med at sætte 

søhelten på forsiden af æskerne, 


men da fabrikken blev opkøbt af 

Gosch som så mange andre i 

øvrigt, kom Tordenskjold til at 

pryde Goschs tændstik-æsker. 

Tændstikfabrikationen ophørte i 

Danmark, da Gosch i 1973 blev 

overtaget af Swedish Match, 

men Tordenskjold sidder der 

stadig. 

Lightere til cigaretter 

Mens 16-1700-tallets piber 

blev tændt ved det langsommelige 

fyrtøj og med ’pinde’, blev 

cigaren, som blev almindelig i 

1800-tallet, tændt i ro og mag 

med de mere driftssikre tænd- 

GASMUSEET 

stikker. Cigaretten blev 1900tallets 

røgtobak, og 1900-tallets 

hurtigt brændende tobak blev 

tændt med den hurtigt tændende 

lighter. 

I løbet af 1800-tallet var der 

blevet gjort forskellige forsøg på 

at udvikle mekaniske, kemiske 

og elektriske tændere, de fungerede 

dog ikke rigtigt. Først da 

man fik konstrueret et hjul af 

hærdet stål, kunne den første 

brugbare benzinlighter udvikles, 

som den blev i Wien i 1909. 

Men det var mangelen på 

tændstikker under 1. verdenskrig, 

der som det næste satte 

Erna og Børge Jensen i villa 

“Fyrtøjet” i Bjerringbro, hvor de 

siden 1985 har samlet over 

90.000 lightere, heraf 60.000 forskellige. 

De fortsætter udbygningen, 

selv om samlingen nu er 

testamenteret til Gasmuseet i 

Hobro. Foto: Jens Utoft 

skub i udviklingen. Soldaterne 

ved fronten fandt på at konstruere 

en lighter, der kun glødede 

men ikke flammede op. Dermed 

kunne cigaretten akkurat tændes 

samtidig med at risikoen for at 

blive set fra fjendens skyttegrave 

blev formindsket. 

Ronson og Dunhill 

Soldaternes tændere var ikke 

helt stabile og driftssikre, men 

de var et led i udviklingen af de 

pålidelige og gode lightere 

Ronson og Dunhill, som de 

første kom med efter krigen. 

Ronson kom med en driftssikker 

lighter i 1919 men den var 

stor og klodset. Dunhill kom 

med den første gode lommelighter 

i 1922. Dunhills lighter 

udmærkede sig ved at være 

handy, rumme rigeligt med 

brændstof og ved at kunne 

betjenes med kun en hånd. 

I 1926 producerede Ronson 

efter et studiebesøg i Europa og 

hos Dunhill lighteren ’Banjo’. 

Banjo var en automatisk lighter 

med en lille plade, og når man 

trykkede på den drejede flinthjulet. 

Flammen slukkede, når trykket 

ophørte. Ligesom Dunhills 

lighter havde den en hætte, der 

sluttede tæt over vægen, så man 

forhindrede fordampning. 

Med Banjo-lighteren blev lighteren 

eftertragtet, men masseproduktionen 

kom først efter 2. 

verdenskrig med plastik- og 

engangslightere. 

I tidens løb er tændingsmekanismen 

blevet varieret, og benzin 

og gas har vekslet med elektricitet 

som brændstof. Men bag 

det hele ligger princippet fra det 

gamle fyrtøj med stål og flint – 

blot tilsat et hjul. 

Et udvalg af Gasmuseets udstilling 

“Be the light of my life”. 

Foto: Niels Løgager Nielsen 

19

“Nordiske Energister” 

Igennem nogle år har en 

større eller mindre gruppe fra 

den nordiske energibranche 

været på studieture i nabolande 

eller mere fjerntliggende lande. 

Arrangøren af disse studieture 

har været Owe Jönsson fra 

Svenskt Gastekniskt Center 

(SGC), og deltagerskaren har 

formentlig af denne grund haft 

betydelig svensk islæt. Der har 

været dansk deltagelse på et par 

af turene ved denne artikels forfatter. 

Deltagerne er folk fra gas- og 

elbranchen samt andre energiaktører 

og konsulentfirmaer/rådgivere 

med engagement i 

energisektoren. 

Turene har gået til henholdsvis 

Norge, Danmark, Estland, 

Tjekkiet og det tidligere DDR. I 

forbindelse med turen til 

Danmark (Jylland) for et par år 

siden, blev der aflagt besøg hos 

Naturgas Midt-Nord, Viborg 

Krafvarmeværk, Nordjyllandsværket, 

Bonus Vindmøllefabrik, 

Brønderslev Kraftvarmeværk 

m.m. 

Energiforskning 

Turen sidste år gik til Norge, 

hvor der blev aflagt besøg hos 

Norges Forskningsråd med 

præsentation af specielt interessante 

aktiviteter hos rejsens deltagere 

samt naturligvis grundig 

orientering om norsk energiforskning 

og diskussion herom. 

Der var også deltagelse fra 

Norsk Hydro med præsentation 

af deres indsatsfelter. 

Selv om Norge som bekendt 

har rigelige olie/gasressourcer, 

bruges der store midler på både 

at kigge på CO2-udskillelse/deponering 

og anvendelse af 

CO2-frie brændsler/energikilder, 

som fx brint. Norge arbejder 

endvidere med vedvarede 

energikilder, som fx solceller/solvarme, 

vindmøller og anvendelse 

af bølgekraft ved undersøiske 

møller. Der planlægges 

desuden udnyttelse af mere 

”eksotiske” energikilder, såsom 

forskelle i saltkoncentration i 

havet/indsøer (ferskvand) omkring 

Norge! Varmepumper 

samt udnyttelse af geotermi 

indgår også i vurderingerne/- 

Figur 1 

Et lille udsnit af Nordiske Energisters 

deltagere på Norgesturen sidste år sammen med deres køretøjer. 

ERFA 

Folk fra gas- og elbranchen i Norden 

drager en gang årligt på tur sammen. 

Sidste år gjaldt besøget Norge. 

Turene foregår på motorcykel! 

AF JAN DE WIT, DGC 

demonstrationsprojekter. 

Tungtvandsanlæg 

Efter besøg i Oslo drog 

Energist-gruppen af kønne veje 

mod vest ind i Telemarken mod 

byen Rjukan. Her besøgte vi 

anlægget, hvor Norge i forbindelse 

med salpeterproduktion 

producerede såkald tungt vand 

op til og under 2. verdenskrig. 

Industriaktiviteterne her, udgjorde 

i virkeligheden baggrunden 

for Norsk Hydro. Dette 

anlæg bemægtigede tyskerne 

sig under krigen. En lille gruppe 

nordmænd satte ved en sabotageaktion 

anlægget ud af spillet 

for en tid. Efter 6 måneder var 

anlægget dog i gang igen; de 

allierede bombede det da med 

en flyarmada på over 200 fly. 

Dette forårsagede ikke så 

voldsom stor skade på selve 

tungtvandsproduktionen, der lå 

i kælderen (dvs. hugget ind i 

bjergsiden). Tyskerne agtede 

derefter at fragte anlægget samt 

det producerede tunge vand til 

Tyskland. 

I forbindelse med denne 

transport lykkedes det norske 

sabotører at sænke jernbanefærgen, 

hvorpå udstyret og tankene 

med det tunge vand befandt sig. 

Industrimuseum 

Anlægget er nu et industrimuseum. 

Det rummer såvel 

vandkraftanlægget (der var i 

brug indtil 1970), en udstilling/film 

om hændelserne under 

krigen, som generel information 

om salpeterproduktionen på 

stedet. Museet har endvidere 

skiftende udstillinger; aktuelt en 

fotoudstilling, der i billeder og 

korte faktatekster fortæller om 

krigsforbrydelser/fortrædeligheder 

verden rundt i 1990’erne. 

Har man interesse i disse studieture, 

er man velkommen til 

at kontakte artiklens forfatter. 

Turenes varighed afhænger 

naturligvis af rejsemålet, men er 

typisk på 4-6 dage i tilknytning 

til en weekend. Næste års tur 

går formentlig til Finland. En 

lille, men ganske væsentlig, 

detalje er, at turene foregår på 

motorcykel! 

Figur 2 

Turbiner/genratorer i tilknytning til fordums tungtvandproduktion i Rjukan 

(2x 6MWe turbine på billedet, fabrikken rådede over flere sådanne) 


Buhl & 

Bønsøe 

etablerer 

analyseafdeling 

Buhl & Bønsøe A/S har pr. 1. 

januar 2003 udvidet sit forretningsområde 

og etableret en 

analyseafdeling, der beskæftiger 

sig med udstyr og rådgivning til 

emissionsmåling, samt væskeanalyse 

til laboratorie- og procesindustrien. 

Som daglig leder af den nye 

afdelingen har firmaet ansat 

Claus Andersen, som har mere 

end 20 års erfaring indenfor 

emissionsmåling og analyse. 

Claus Andersen bliver også 

ansvarlig for de nye agenturer, 

som Buhl & Bønsøe A/S netop 

har indgået samarbejde med. 

Et af de nye agenturer er 

Servomex. Servomex udvikler 


og producerer udstyr til gas- og 

emissionsmåling – lige fra 

bærbare gasanalysatorer til 

komplette analysesystemer. De 

leverer løsninger til en bred vifte 

af applikationer til bl.a. kraft- og 

varmeværker, cement- og kemiske 

fabrikker, stålværker 

m.m. 

Et andet nyt agentur er 

Thermo Orion. Thermo Orion 

er kendt for deres pH-ROSS 

elektroder og pH-metre og producerer 

udstyr til analyse af pH, 

BRANCHENYT 

På billedet ses t.v. Direktør Klaus Buhl (mørk jakke) og t.h. Claus 

Andersen som er daglig leder af den nye analyseafdeling. 

ISE, absorption, konduktivitet, 

opløst ilt, kedel-, drikke- og 

kemiskvand, kiselsyre, natrium, 

fluorid samt klor. 

Buhl & Bønsøe A/S har i over 

25 år specialiseret sig i fortrinsvis 

bærbart måleudstyr, og har 

et stort sortiment af kvalitetsprodukter, 

som anvendes til analyser, 

kontrol og måling af temperatur, 

fugt, lys, lyd, lufthastighed, 

tryk, røggas og emission 

samt væskeanalyse. 

Kilde: Buhl & Bønsøe A/S 

Elmanet-direktør til New Instruments 

Efter at have grundlagt og stået i 

spidsen for Elma/Elmanet i 

mere end 15 år, skifter adm. 

direktør Bo Nielsen nu til en ny 

stilling, som salgsdirektør hos 

New Instruments ApS i Virum, 

oplyser firmaet. 

New Instruments er en 35 år 

gammel dansk, fri og uafhængig 

virksomhed, som ikke ejet af 

hverken en dansk eller udenlandsk 

koncern og derfor ikke 

Bo Nielsen 

underlagt bestemte salgs- og 

produkt strategier. New 

Instruments udvælger og markedsfører 

i samarbejde med 

Direktørskifte i DONG Norge 

DONG Norge får fra 1. februar 

ny direktør, når Anders Mørland 

fra DONG, afløser Yngvar B. 

Bugge på posten. 

Anders Mørland kommer fra 

en stilling som chef for Business 

Development i DONG i Danmark. 

Han er uddannet jurist, 

har tidligere været chef for BP i 

Rusland og chef for Amoco i 

Norge og Danmark. Anders 

Mørland varetager i øjeblikket 

også posten som ordfører for 

repræsentantskabet i Norsk 

Petroleumsforening. 

Han siger om sin nye opgave: 

“DONG Norge har potentialet 

til at blive en betydningsfuld 

aktør i det norske offshore 

miljø, og jeg vil sammen med 

medarbejderne fortsætte det 

udviklingsarbejde, som er påbegyndt, 

så DONG Norge kan 

udvikle sig til at blive en god og 

kunderne de instrumenter, som 

er optimale både økonomisk og 

teknisk efter danske forhold. 

Bo Nielsen er en særdeles stor 

kapacitet inden for test- og 

måleudstyr og får hos New 

Instruments ansvar for at udbygge 

og videreudvikle virksomhedens 

position, som en af de 

ledende leverandører af test- og 

måleudstyr til bl.a. EL-, VVS-. 

Ventilations og autobranchen. 

Anders Mørland 

lønsom forretning 

for 

DONG.” 

Yngvar B. 

Bugge fylder 

62 år i april. 

Under hans ledelse har selskabet 

tidoblet omsætning og produktion 

og seksdoblet resultatet. 

Yngvar B. Bugge vil fremover 

stå til disposition for selskabet 

som senior rådgiver. 

Henrik Rossen 

Carl Bro 

udvider 

koncerndirektion 

Carl Bro Gruppen har udvidet 

koncerndirektionen med Henrik 

Rossen som teknisk direktør. 

Gruppens koncerndirektion 

består desuden af koncernchef 

Jesper Rasmussen og koncerndirektør 

for finans og IT support 

Birgit W. Nørgaard. 

Som teknisk direktør får 

Henrik Rossen ansvar for Carl 

Bro Gruppens tekniske kompetencer, 

projektledelse og kvalitetsstyring. 

Han er 45 år, 

uddannet akademiingeniør og 

har været ansat i Carl Bro 

Gruppen siden 1981. 

Carl Bro Gruppentæller over 

3.200 medarbejdere fordelt på 

mere end 80 kontorer i Europa, 

Asien, Afrika og Sydamerika 

og omsætter ca. 2 mia. kr. 

Fratrådt 

hos Midt-Nord 

Efter mange års god og dygtig 

indsats for Naturgas Midt-Nord 

har Jes Houmann Nielsen, Århus, 

valgt at fratræde sin stilling 

fra 30. april 2004, oplyser 

selskabet. 

I perioden til 31. oktober 2003 

arbejder Jes Houmann Nielsen 

fra hjemmet. Hans opgaver er 

overdraget til kollegerne i funktionen 

under ledelse af kundechef 

Steen Kjær. 

Kent T. Nielsen 

Ny salgskonsulent 

Kent Tønnes Nielsen er ansat 

som salgskonsulent hos A/S 

ESAB og indgår som en del af 

salgsteamet i Sønderjylland og 

på Fyn. 

Kent Tønnes Nielsen er 32 år 

og er uddannet maskinarbejder/smed 

og maskintekniker. 

21

ISH 2003 

Med ca. 2300 udstillere og et 

samlet udstillingsareal på 

260.000 m 2 vil dette års ISHmesse 

i Frankfurt 25.-29. 

marts blive den hidtil største 

af slagsen. 

Messen har forlængst fastslået 

sin position som stedet, 

der præsenterer verdens største 

samling af teknik og design 

indenfor VVS-området. 

Alene fra Danmark plejer 

messen at samle over 1000 

besøgende, heraf en del fra 

gasbranchen, ligesom der på 

messen i 2001 var 35 danske 

virksomheder blandt udstillerne. 

ISH-messen er faktisk fire 

messer under samme tag: 

• “Erlebniswelt Bad” 

• Forum for bygnings- og 

energiteknik 

• Klimateknik som fagmessen 

“Aircontec” 

• Installationsteknikkens 

verden. 

Gasteknik forventer at 

kunne præsentere de vigtigste 

nyheder fra messen i bladets 

juni-udgave. 

Tilbage fra orlov 

Efter et års orlov er Jørgen 

K. Nielsen, sekretariatschef i 

Dansk Energi Brancheforening 

genintrådt i redaktionsudvalget 

for Gasteknik. 

Rettelse 

Sidste nr. af Gasteknik var 

desværre skæmmet af, at et 

par korrekturrettelser ikke 

var kommet med i den trykte 

udgave. 

Det gik ud over en artikel 

af Jan Ingwersen, DONG 

Energi-Service, hvor 1. afsnit 

på side 17 skulle være: 

“Lagerkapaciteten sælges 

i form af to pakkeløsninger. 

Hver af de to pakker består 

af et vist lagervolumen og en 

vis udtræks- og injektionskapacitet.” 

Redaktionen beklager. 

KORT NYT 

E2 køber naturgas fra Norge 

ENERGI E2 har indgået aftale 

med Statoil i Stavanger om køb 

af omkring 70 mio. m 3 naturgas. 

Gassen, der kommer via de 

store norske gasledninger til 

Emden i Tyskland, bliver leveret 

ind i det danske gasnet ved 

den dansk-tyske grænse og 

transporteres herfra videre til 

E2s kraftværker igennem det 

danske gastransmissionsnet. 

Kontrakten løber indtil oktober 

i år. 

Det er anden gang, ENER- 

GI E2 køber naturgas på det 

europæiske naturgasmarked. 

”For ENERGI E2 betyder aftalen 

et nyt skridt på vejen til at få 

konkurrence på det danske 

naturgasmarked”, udtaler naturgaschef 

Hans Jørgen Jensen. 

Med aftalen øges E2s samle- 

de årlige forbrug af naturgas, 

som nu udgør godt 700 millioner 

kubikmeter. 

For Statoil betyder aftalen en 

betydningsfuld markering af 

Statoil som aktør på det danske 

gasmarked forud for januar 

2004, hvor alle danske forbrugere 

får ret til at vælge naturgasleverandør. 

Kilde: ENERGI E2 

Færre uheld på gastransmissionsledninger 

9 større gastransmissionsselskaber 

i Vesteuropa med tilsammen 

110.000 km transmissionsledninger 

har siden 1970 endnu 

ikke haft uheld, der har medført 

dødsfald eller skader på mennesker. 

Det fremgår af den seneste 

rapport fra European Gas 

Pipeline Incident Data Group 

(EGIG) som siden 1970 har indsamlet 

data over uheld med rørledninger, 

der fører til gasudslip. 

Det konkluderes endvidere: 

* Den totale uheldsfrekvens 

med utilsigtet gasudslip var i 

perioden 1970 til 2001 0,44 

uheld per år per 1000 km rørledning. 

Dog er tallet for de 

seneste 5 år væsentligt lavere: 

0,21 uheld per år per 1000 km 

rørledning. 

* Fejlprocenten er gået ned med 

en faktor 5 inden for de sidste 

32 år. 

* For uheld, der skyldes korrosion 

og konstruktionsfejl/materialefejl, 

kunne ældning 

Forskningsprojekt: CO2 skal 

måske pumpes ned i undergrunden 

Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelser skal i 

samarbejde med Energi E2 og 

Statoil i gang med at undersøge 

de tekniske muligheder for at 

opsamle og deponere CO2udslip 

fra kraftværker og raffinaderier 

i undergrunden, oplyser 

Politiken. 

Det sker som led i et EUforskningsprojekt, 

der også omfatter 

mulige lagre i Tyskland, 

Wales og Norge. 

I første omgang koncentreres 

undersøgelsen i Danmark om et 

område nordøst for Kalundborg, 

hvor der i et sandlag i 1,5 

kilometers dybde skønnes at 

være plads til over 100 års produktion 

af CO2. 

Baggrunden er, at der alene 

på Asnæsværket og Statoils raffinaderi 

på Stigsnæs årligt produceres 

over 6 mio. tons CO2, 

hvilket er næsten 10% af det 

årlige udslip i Danmark. 

Afgørende for, om et sådant 

projekt kan gennemføres, vil 

være økonomien i forhold til 

alternative løsninger - f.eks. 

opførelse af flere havvindmøller 

eller stop for eksport af elektricitet, 

der er produceret med 

anvendelse af fossile brændsler. 

En anden mulighed, som det 

jyske-fynske Elsam allerede er 

involveret i undersøgelser af, er 

muligheden for at deponere CO2 

i olie- og gasfelter i Nordsøen. 

Det vil ifølge en miljøøkonomisk 

rapport, som Cowi har 

lavet for Miljøstyrelsen koste 

mellem 50 og 150 kr. pr. nedpumpet 

ton CO2, hvor prisen for 

deponering på land skønnes at 

ligge på 270 til 350 kr. pr. ton. 

At prisen på havet er lavere 

skyldes, at trykket fra CO2 kan 

øget udbyttet fra felterne med 8- 

16%, viser erfaringer fra USA. 

ikke konstateres. 

* De væsentligste årsager til 

uheld er stadig udvendig 

påvirkning (50%), konstruktionsfejl/materialefejl 

(17%) og 

korrosion (15%). 

* Dybere nedgravning medfører 

en betydelig mindre 

uheldsfrekvens med årsag i 

udvendig påvirkning. 

*I en meget lille del af uheldene 

førte gaslækage til antændelse 

(i gennemsnit 4%). 

Kilde: DGC 

Nyt kursusprogram 

fra DGC 

DGCs kursusprogram for 2003 

byder på knapt 30 gasrelaterede 

kurser og temadage. 

Emnerne omfatter driftsforhold, 

energioptimering, sikkerhed, 

kedler og varmeanlæg, 

forbrænding og miljø, aktuelle 

gastekniske temaer som mikrokraft-varme 

og gas i transportsektoren 

samt brint i naturgassystemet. 

De fleste arrangementer holdes 

hos DGC i Hørsholm, 

mens resten afholdes i Vejen, 

Viborg og Aalborg. 

Udover de fastlagte kurser 

tilbydes virksomhedstilpassede 

kurser. 

Programmet kan nu ses og 

bestilles på www.dgc.dk. 


Mere en 500 gasfolk fra hele 

verden, heriblandt en håndfuld 

danske kolleger, har i snart 3 år 

arbejdet ihærdigt på at færdiggøre 

de studier og projekter, 

som indgår i IGUs arbejdsprogram 

under det japanske formandskab. 

Nu gælder det om i de sidste 

måneder at gøre resultaterne 

klar til “The big Bang” d.v.s. 

den 22. Verdensgaskonference i 

Tokyo i juni. 

“Big Bang” er nu ikke helt 

ved siden af, for trods national 

recession, krigstrusler og et højt 

nationalt prisniveau, som gør 

affæren til en særdeles tvivlsom 

økonomisk fornøjelse for de 

japanske værter, så har det 

japanske formandskab virkelig 

lagt sig i selen for at gøre denne, 

den første Verdensgaskonference 

i Asien til noget ganske 

særligt. At deltagere fra andre 

dele af verden i tillæg får en rigtig 

eksotisk oplevelse gør vel 

næppe noget. 

Overkommeligt 

Hvis du rent faktisk har 

mulighed for at deltage skulle 

du ikke snyde dig selv for en 

stor oplevelse, og som jeg før 

har nævnt i denne klumme er 

både en økonomiklassebillet 

med SAS (se DGFs rejsetilbud), 

de tilbudte hotelovernatninger i 

Tokyo og registreringsafgiften 

før 1. marts særdeles rimelige 

og i alt faktisk konkurrencedygtige 

med udgifterne til Nice sidste 

gang. 

Eventuelle private restaurantbesøg 

og udflugter i Japan 

er en anden snak. Der kan selv 

priserne ofte være eksotiske. 

Men medens vi venter på den 

store japanske finale så er der 

allerede stor travlhed med at 


IGU 

En stor finale 

og en stærk begyndelse 

forberede det næste IGU Treår 

under hollandsk lederskab. 

De nye regler, som jeg før har 

omtalt her, og de beslutninger, 

som i efteråret blev truffet for at 

rationalisere og modernisere 

IGUs aktiviteter og ikke mindst 

give mere “valuta for pengene” 

til medlemmerne, betyder bla., 

at vi skal være klar til at starte 

det nye arbejdsprogram så snart 

konferencen i Tokyo er slut. 

Hollænderne har udarbejdet 

et færdigt udkast til Strategiske 

retningslinier for de næste tre år. 

Dem kan du finde på IGUs 

hjemmeside: www.igu.org. 

Klik på 2000-2003 kolonnen 

og derefter på 2003-2006 i 

drop-down menuen. 

Udkast til 

nyt arbejdsprogram 

Samme sted kan du finde et 

udkast til arbejdsprogrammet 

(Triennial Work Programme, 

TWP), som udover en række 

specialprojekter gennemgår de 

projekter/studier, som de enkelte 

IGU komiteer ifølge forslaget 

skal arbejde med i den kommende 

tre år. 

Forslaget blev i januar drøftet 

mellem komiteernes nye formænd 

og næstformænd, som 

allerede er udpeget, men frem 

til 1. marts har alle - også du - 

mulighed for at komme med 

forslag eller ændringer og dermed 

også mulighed for at 

præge arbejdsprogrammet. Det 

er jo vigtigt at programmet 

kommer til at omhandle emner, 

som har kundernes/medlemmernes 

interesse. 

Du kan være med til at præge det 

nye IGU med forslag til arbejdsprogram 

og ved deltagelse i komitearbejdet. 

AF PETER K. STORM, GENERALSEKRETÆR, IGU 

Du kan sende dine kommentarer 

eller forslag til IGU sekretariatet: 

secr.igu@dong.dk eller 

endnu bedre: du kan sende dit 

input direkte til den nye sekretær 

for IGU’s koordinationskomité, 

som forestår redigeringen. 

Han hedder Rob Aptroot og har 

følgende e-mail-adresse: 

r.aptroot@gasunie.nl 

Han vil nu nok foretrække at 

få beskeden på engelsk. 

Bemærk at det udkast til 

arbejdsprogram, som du finder 

på IGUs hjemmeside, løbende 

ændres frem til 1. marts, måske 

også for at reflektere dine forslag? 

Gør brug af IGU 

Ved at studere udkastet på de 

områder, som interesserer dig, 

kan du også bedre vurdere, hvor 

du og din virksomhed evt. 

kunne få udbytte af at deltage 

aktivt i IGU arbejdet eller i det 

mindste hvor du i de kommende 

år via IGUs hjemmeside kan 

finde oplysninger eller resultater, 

som du kan bruge til noget. 

Det er bemærkelsesværdigt, 

at det nye arbejdsprogram i 

meget højere grad end tidligere 

vil omfatte benchmarking og 

casestories (hvad det så måtte 

hedde på godt dansk) 

Hvem skal med i 

IGU-komiteerne? 

Det hører med til forberedelsen 

af det nye arbejdsprogram, 

at jeg allerede nu vil bede IGUs 

medlemmer om at starte processen 

med at finde de personer, 

som de gerne vil have ind i en 

eller flere af de 9 nye IGU 

komiteer. 

(Det var ikke mindst en 

bemærkning med adresse til 

bestyrelsen for DGF) 

Den officielle udmelding 

kommer ganske vist først i 

april, men så skulle det gerne gå 

stærkt, så de nye komiteer kan 

begynde arbejdet allerede fra 

starten af den hollandske formandsperiode. 

God læselyst på www.igu.org 

Peter K. Storm 

PS. Det blev desværre ikke 

Danmark, som kom først med 

det første associerede medlem 

til IGU. 

Medens et amerikansk og et 

hollandsk selskab sloges om 

æren blev de lige så stille passeret 

af et større belgisk elektricitetsselskab. 

Over 60 

til Tokyo 

DGFs fællesrejse til Verdensgaskonference 

i Tokyo 

1. - 5. juni 2003 er blevet en 

kanon-succes med mere end 

60 tilmeldte fra Danmark og 

Sverige. 

Afrejsen finder sted fra 

Kastrup fredag den 30. maj 

med SAS i en Airbus 343 

direkte til Tokyo/Narita lufthavnen. 

Kongressen og den tilhørende 

udstilling finder 

sted i Tokyos internationale 

udstillingscenter, “Tokyo 

Big Sight”. 

23

ARTIKELOVERSIGT 

Titel Forfatter Nr. 

Individuel rumvarme 

Korrosion og tilstopning af aftræk fra små kedler Bjarne Spiegelhauer, DGC 1/02 

Erfaringer med hjælpeværktøjer til øget udskiftning af små kedler Karsten Vinkler Frederiksen, DGC 1/02 

Flere udskiftninger end nyinstallationer Jørgen K. Nielsen, DGB 2/02 

Mærkning af villakedler Søren Hylleberg Sørensen, Midt-Nord 3/02 

Gaskedler og gulvvarme Karsten Vinkler Frederiksen, DGC 4/02 

VVS installatøren kan godt selv Per Persson, HNG 4/02 

Udviklingen i gaskedelmarkedet Jørgen K. Nielsen, DGB 5/02 

Gaskvalitet og -måling 

Gasselskabernes overvågning af gasmålernes nøjagtighed B. Bryde Petersen, HNG 1/02 

Kraftvarme 

Luftvejledningens konsekvenser for kraftvarme værkerne Per Gravers Kristensen, DGC 2/02 

Minikraftvarmeenhed med en Stirling-motor Jan de Wit, DGC 3/02 

Ny vejledning om gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg Jan de Wit, DGC 3/02 

Miljømæssige bestemmelser for kraftvarmeanlæg Jan Jensen, DGC 3/02 

Den ultimative energimaskine – AVV2 Marianne Grydgaard, ENERGI E2 3/02 

Gasanvendelse - alternativ 

Naturgas i transportsektoren Henrik Iskov, DGC 2/02 

Naturgaskøretøjer i Danmark Henrik Iskov, DGC 2/02 

Renere luft i byerne med naturgas Hans Jørgen Rasmusen, DONG 2/02 

Energisparerådgivning 

Energispareaktiviteter – krav om samarbejde på tværs Per Jensen, Midt-Nord 1/02 

Gasselskaberne ruster sig til energisparerådgivning Ole Sundman, DONG 1/02 

-Valuta for pengene? Christian Hald, DGB 2/02 

Energirådgivning til villakunder – der er valuta for alle pengene Per Jensen, Midt-Nord 3/02 

Med energirådgiveren på job Bente Nørgaard, EnergiCenter Viborg 2/02 

Energibesparelser søges! Christian Hald, DGB 4/02 

Det er let at spare på energien Jens Utoft, GASTEKNIK 4/02 

Første plan for energisparearbejdet parat DSM sekretariatet 4/02 

Opgavebrev om energispareaktiviteter Jan K. Nielsen, DGC 6/02 

Transmission, distribution og lager 

Fremtidens kurser for tilsynsførende Inge Marie Jakobsen, MidtNord 3/02 

Fælles europæisk standarder for PE-rør til gas er nu vedtaget Bjarne Clausen, HNG 6/02 

IGU/WGC 

”Count down” til Tokyo Peter K. Storm, IGU 1/02 

”Det ny IGU ” (1) Peter K. Storm, IGU 2/02 

”Det (snart) nye IGU” (2) Peter K. Storm, IGU 3/02 

Naturgassen og den bæredygtige udvikling Peter K. Storm, IGU 4/02 

IGU Counsil møde i Malaysia 2002 Hans Jørgen Rasmusen, DONG 5/02 

”Det Ny IGU” igen Peter K. Storm, DONG 6/02 

Energi & miljø 

Fremtidens energi – det handler om balance Lars Clausen, A/S Dansk Shell 1/02 

Bliver brint fremtidens energi – og får gasselskaberne en rolle? Bjarne Spiegelhauer, DGC 2/02 

Nye EU-miljøkrav til store fyringsanlæg og gasturbiner Jan Jensen, DGC 3/02 

Tiden lige før naturgassen Jan Jensen, DGC 4/02 

Naturgas til Danmark Jan Jensen, DGC 5/02 

Opbygning af naturgasnettet Nils Capion, HNG og Midt-Nord 5/02 

Naturgas i erhvervsvirksomheder og på elværker Ole Sundman, DONG 5/02 

Gas til både el og fjernvarme Jens Houmann Nielsen, Midt-Nord 5/02 

Ny energihåndbog Asger Myken, DONG 6/02 



GASTEKNIK 2002 

Titel Forfatter Nr. 

Myndigheder 

Udstedte bekendtgørelser i medfør af lov om gasinstallationer Carsten Sørig, DGP 1/01 

Kvalitetsstyring og gasservice Jørgen K. Nielsen, DEBRA 1/01 

Samarbejde og organisation 

Vågner, vågner danske helte … Finn Morsing, Midt-Nord 1/02 

Volumen uden fusion Frede Hansen, Midt-Nord 4/02 

Midt-Nord i 20 år: Succes på ændrede forudsætninger Peter Vadstrup Jensen, Midt-Nord 5/02 

Sikkerhed & Kvalitet 

Lidt flere gasulykker i 2001 Nils Lygaard, DGP 3/02 

Gassikkerhed i campingvogne, autovogne og skurvogne Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 3/02 

Status for kvalitetsstyring af gasservice Carsten Sørig, DGP 3/02 

Stikprøvevis eftersyn af installationer >135 kW Jørn E. Andersen, HNG 3/02 

Et kvalitetssystems udvikling Svend Stenholdt, Midt-Nord 4/02 

Vi har ikke råd til at standse og blive trætte af kvalitet Erik F. Hyldahl, IGA 5/02 

Sikkerhed i højsæde Nils Lygaard, DGP 5/02 

Leder 

Naturgassen under den ny regering Povl Asserhøj, DONG 1/02 

Fremgang for naturgassen fastholdt i 2001 Povl Asserhøj, DONG 2/02 

Naturgas er sikker Povl Asserhøj, DONG 3/02 

”Nye vinde – nye udfordringer – men en svale gør ingen sommer Povl Asserhøj, DONG 4/02 

Gas og el – konkurrence og/eller samarbejde Povl Asserhøj, DONG 5/02 

Gasindustrien samles i Tokyo Povl Asserhøj, DONG 6/02 

Synspunkt 

Alt for kunderne! Palle Geleff, ENERGI E2 2/02 

Alt for alle kunderne! Povl Asserhøj, DONG 3/02 

Messebesøg skal give inspiration og oplevelser Claus Hansen B. Hansen VVS 3/02 

Naturgassen og luftforureningen Jes Fenger, DMU 5/02 

Flytning kan svække gassikkerhed Jørgen K. Nielsen, DGB 6/02 

Øvrige 

På studiebesøg hos Britisk Gas Claus Steen Rasmussen, MidtNord 1/02 

Artikeloversigt – Gasteknik 2001 Ole Sundman, DONG 1/02 

Den geografiske dimension i gasselskabernes IT strategi Jacob Himmelstrup, Breakoutimage 2/02 

615 udstillere klar til HI byggeri & Håndværk 2002 Jens Utoft, GASTEKNIK 4/02 

Læserundersøgelse Ole Sundman, DONG 4/02 

Gasudstyr til haven og det store udendørs landkøkken Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 4/02 

”Tilbage til fremtiden” Arne Hosbond, Midt-Nord 5/02 

71 lærte mere om gasfyring Torben Dahl, HNG 5/02 

Erhvervslivet skal sikre en bæredygtig udvikling Jens Utoft, GASTEKNIK 5/02 

DGF 

Flere medlemmer og færre udgifter… Povl Asserhøj, DONG 1/02 

Gasteknik fylder 90 år Jens Utoft, GASTEKNIK 1/02 

60 år med DGFs studie- og rejselegatfond Nils Lygaard, DGP 2/02 

Fokus på nye vilkår i energisektoren Peter I. Hinstrup, DGC 5/02 

Europæisk samarbejde sikrer naturgassens fremtid i Danmark Povl Asserhøj, DONG 6/02 

Konkurrence eller samarbejde (DGFs årsmøde) Jens Utoft, GASTEKNIK 6/02 

Gastransport og – måling (DGFs årsmøde) Lars Bo Pedersen, HNG 6/02 

Resume af fællessession om gasmarkedet Jan K. Jensen, DGC 6/02 

Etablering af gasmarkedet – hvordan står det til Jan Ingwersen. DONG 2/02 

Mod et åbent gasmarked Stig Hjort Andersson, DONG 2/02 

Lang vej mod et frit gasmarked Hans Jørgen Jensen, ENERGI E2 4/02 

Liberalisering af gasmarkedet Jan Ingwersen, DONG 6/02 

25

DANSK GAS FORENING 

Nyt fra bestyrelsen 

AF PETER I. HINSTRUP, 

SEKRETÆR I DGFS BESTYRELSE 

Bestyrelsens første møde i 

den ny valgperiode efter årsmødet 

fandt sted 10/12/02 hos 

DONG. 

Bestyrelsens sammensætning 

er uforandret, da de fire medlemmer 

på valg (Flemming 

Hansen, Thorkild B. Harsløf, 

Peter I. Hinstrup og Andreas 

Bech Jensen) alle blev genvalgt 

på generalforsamlingen 

Næstformanden Finn Morsing 

meddelte, at han på grund 

af ny stilling i Naturgas Midt- 

Nord/HNG ikke længere stod til 

rådighed som formandskandidat. 

Der skal derfor findes en ny 

kandidat til formandsposten. 

Bestyrelsen konstituerede sig 

med Peter I. Hinstrup som 

sekretær og Carsten W. Hansen 

som kasserer. 

Bjarne Spiegelhauer blev indvalgt 

som supplerende bestyrelsesmedlem 

i henhold til lovenes 

paragraf 10 med særligt ansvar 

for kursusvirksomheden 

Bestyrelsen gennemgik årsmødet 

13.-15. november 2002. 

Der var generel enighed om, at 

det havde været et vellykket arrangement 

både fagligt og socialt. 

Resultatet af den gennemførte 

spørgeskemaundersøgelse 

bekræftede denne vurdering. 

Skepsis overfor 

fællesmøde 

Det eneste emne, der markant 

skilte sig ud på spørgeskemaet i 

negativ retning var konceptet 

med fællesmøde med den svenske 

gasforening. Der kunne her 

spores en tøvende holdning hos 

nogle medlemmer - en indikation, 

som vil blive taget op til 

diskussion i bestyrelsen. 

Det ligger dog fast, at det 

kommende årsmøde vil blive et 

fælles dansk/svensk årsmøde, 

der som tidligere annonceret finder 

sted 20.-21. november 2003 

på Hotel Scandinavia. 

Årsmødet har givet et tilfredsstillende 

økonomisk resultat. 

Bestyrelsen tog referatet af 

25 år hos BP Gas 

Den 1. december 2002 havde 

overingeniør Anders Thostrup 

25 års jubilæum i BP Gas A/S. 

Anders Thostrup, der er 

uddannet maskiningeniør og 

merkonom i markedsføring, 

begyndte sin karriere i BP som 

projektingeniør i BP Gas’ industriafdeling. 

I sin tid i industriafdelingen 

har Anders Thostrup 

haft flere forskellige ansvarsområder. 

I 1980 blev han udnævnt 

til produktchef, i 1983 til teknisk 

chef og i 1984 til marketingchef 

i industriafdelingen. 

Her arbejdede Anders Thostrup 

med naturgasprojektets 

første konverteringer 

Den 1. januar 1987 blev 

Anders Thostrup udnævnt til 

Anders 

Thostrup 

overingeniør med ansvar for 

udarbejdelse af og kontrol med 

selskabets samlede kvalitetsstyring. 

Anders Thostrup havde 

således hovedansvaret for, at BP 

Gas A/S i august 1994 som et af 

de første selskaber i olie- og gasbranchen 

blev certificeret efter 

ISO 9002 standarden. Dette 

generalforsamlingen til efterretning. 

Kopi kan fås ved henvendelse 

til sekretariatet. 

F-gas sektor styrkes 

Der blev på generalforsamlingen 

af et medlem givet udtryk 

for, at der er for lidt aktivitet i 

foreningen på flaskegasområdet. 

Bestyrelsen drøftede, hvad 

der kunne gøres for at rette op på 

dette og byder meget gerne flaskegassektoren 

velkommen til 

en aktiv deltagelse i foreningens 

ledelse og arrangementer 

Planlægningen af det fælles 

årsmøde med Svenska Gas 

Föreningen blev lagt i faste rammer, 

og der var enighed om at 

pege på et årsmødetema tæt op 

af seneste årsmødetema, der må 

forventes også at være meget 

relevant til efteråret 

Årsmødet 2004 vil finde sted 

på Nyborg Strand 11-12. 

november. 

Årsmødet 2005 vil finde sted 

på Nyborg Strand 17.-18. november. 

medførte bl.a. at BP Gas A/S 

blev det første gasselskab, som 

blev godkendt som gasleverandør 

af DGP. I august 1993 

overtog Anders Thostrup endvidere 

ansvaret som sikkerhedskoordinator 

for BP selskaberne i 

Danmark. 

Anders Thostrup var i perioden 

1987 – 1994 et meget aktivt 

og skattet medlem af bladet 

Gastekniks redaktionsudvalg. 

Anders Thostrup har skabt 

megen respekt om sin person for 

sin store viden og indsigt i de 

ansvarsområder, han har været 

beskæftiget med, og han har haft 

mange tillidsposter i og uden for 

BP Gas. Han er således formand 

for Det Gastekniske Udvalg i 

Ny hvervebrochure 

De konkrete initiativer til forbedring 

af foreningens økonomi 

blev drøftet. Der laves nu en 

sponsorkampagne for 

GASTEKNIK og en medlemskampagne. 

I den forbindelse 

udarbejdes der en ny hvervebrochure. 

Kursusaktiviteten tilpasses, så 

den giver et økonomisk bidrag 

til det øvrige foreningsarbejde 

Der har været et indledende 

møde med brancheforeningen 

om en fælles profilkonference 

under overskriften “Liberalisering 

med kundefokus” 

Foreningen har haft en medlemstilgang 

på 5 og har nu 445 

medlemmer 

Næste møde i bestyrelsen 

afholdes den 3. april 2003 

NYE MEDLEMMER 

Michael Ørtenblad 

Projektingeniør 

Dansk Gasteknisk Center 

Æbeløgade 46 st. th 

2100 København Ø 

Oliebranchens Fællesrepræsentation, 

Oliebranchens repræsentant 

i Det Rådgivende Gasudvalg, 

Danmarks repræsentant i 

den tekniske kommission under 

den europæiske LPG-organisation 

(AEGPL), formand for BP 

Gas Klubben, og han har været 

bestyrelsesmedlem i BPs Personalefond 

i en lang årrække. 

I sin fritid er Anders Thostrup 

sejlsportsmand, samler af tekniske 

rariteter, ligesom han holder 

af at både renovere og køre på 

gamle engelske motorcykler. 

Jubilæet blev markeret med 

en reception på BP Gas’ hovedkontor, 

Hasselager Centervej 

15, i Viby J den 31. januar. 

BNL 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Povl Asserhøj 

DONG Energiservice A/S 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: pas@dong.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Nygaard Olsen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Thorkild B. Harsløf 

Mogens Balslev 

Finn Morsing 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Jens Helmer Rasmussen, 

DONG 

Bjarne Spiegelhauer 


Sekretariat: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-post: aja@dgc.dk 

Kasserer: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: cwh@dgc.dk 


DANSK GAS FORENING 

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Formand: 

Ole Sundman 

DONG 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: osu@dong.dk 

Jan K. Jensen 


Jørgen K. Nielsen 

Dansk Gas Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen 

Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen 

HNG I/S 

Søren H. Sørensen 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Nils Lygaard 

Danmarks Gasmateriel Prøvning 

REDAKTION: 

Journalist Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 97 51 45 95 

Fax: 97 51 33 95 

E-post: gasteknik@profi.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 56 87 06 90 

Fax: 56 87 00 92 

E-post: salgskon@post10.tele.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.491 

1. juli 2001 - 30. juni 2002 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

KURSUSUDVALGET: 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Mogens Dahl, DONG 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I-S 

Henning Søegaard Nielsen, 

Max Weishaupt A/S 

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer 

på fagområderne: 

• Energisparerådgivning 

store anlæg 

• Kraftvarme 

• Mindre gasfyrede anlæg 

• Gasledninger PE og Stål, 

MR-Stationer og Gasmåling 

• gå-hjem-møder efter behov 

Forslag eller ideer til andre 

faglige arrangementer er 

velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Store anlæg: 

16 - 17 april 2003 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: Aksel Hauge Pedersen 

• Kraftvarme 

Tid og sted ikke fastlagt 

Leder: Bjarne Spiegelhauer 

• Mindre Gasfyrede Anlæg 

26 - 27 august 2003 


Leder: Per Persson, HNG I-S 

• Gasledninger PE og Stål 

MR-stationer og gasmåling 

30 sept - 1 oktober 


Leder: Mogens Dahl 

Næste nr. af 

60 år 

4. februar 2003 

Jørgen Eibye Andersen 

Gjørdingvej 17 

2760 Måløv 


Kristen Pilgaard Møller 

Kongens Vænge 125 

3400 Hillerød 


Knud Henry Pheiffer 

Buddinge Hovedg. 230, 2. th. 

2880 Bagsværd 


Ole Kragh-Møller 

Vibevej 8, Vendal 

7860 Spøttrup 

2. marts 2003 

Erling Thomsen 

Decembervej 28 

9270 Klarup 

50 år 


Per Wilhelm Pedersen 

Fredensvej 81E 

3060 Espergærde 


Frank Ahlén 

Lundholmvænget 

3400 Hillerød 


Jan Thaundahl Jakobsen 

Vestermarksvej 29 

6880 Tarm 

Alle runde fødselsdage for 

foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens 

medlemskartotek. 

udkommer i uge 14 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr. 

skal være redaktionen i hænde senest 

Mandag 17. marts 2003 

27

Udgives af Dansk Gas Forening 

Adresseændringer bedes meddelt til postvæsenet. 

ISSN 0106-4355 

Flere og flere sparer 25-30% eller mere på 

energiforbruget uden at skrue ned for varmen 

Siden introduktionen af Weishaupt Thermo Condens 45/60 har en lang række virksomheder, boligforeninger, 

institutioner, skoler, sportshaller m.m. valgt at udskifte et ældre energislugende varmeanlæg med en Weishaupt 

kaskadeløsning. Energibesparelserne viser, at løsningen er en økonomisk og miljømæssig rigtig disposition. 

Kaskadeløsninger = energibesparelser 

Max Weishaupt A/S - Erhvevsvej 10 - 2600 Glostrup - Tlf. 43 27 63 00 - Fax 43 27 63 43 - Mail: adm@weishaupt.dk

Gasteknik nr. 1, februar 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Gasteknik nr. 1, februar 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?