Ildhu 02 2021

ILDHU 02 2021
LEDERMAGASIN
Tema:
Det spirer
IDÉSPIRING
Kedsomhed er den
muld, idéer gror i
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER
INDHOLD
DET SPIRER
Foråret bringer normalt lys og liv med sig. Efter en vinter med
meget mørke, usikkerhed og en følelse af at den aldrig ville
slutte, er forårets komme også et håb om, at vi kan få lov til
at gøre det, vi gerne vil. Et drøm som vi i redaktionen sandelig
håber går i opfyldelse, for vi glæder os til at følge med i alle de
skøre, sjove og seje ting, der skal ske rundt om i landet hele
sommeren.
I dette nummer af Ildhu har vi i redaktionen valgt temaet ‘Det
spirer’. Da det blev valgt i starten af vinteren, var det med forventningsglæde,
at vi i redaktionen så frem mod foråret, selv
om der var længe til. Og nu står vi her endelig: Blomsterne begynder
at spire frem, skoven går fra brun til lysegrøn og vejret
indbyder til at gå udenfor og nyde solens stråler.
Derfor kan du i dette nummer af Ildhu glæde dig til at læse om,
hvordan du kan få madrester til at spire på ny i dit køkkenvindue,
hvordan to arbejdsgrupper arbejder på det nye vækstprogram
og så indfører vi dig i snitteriets finurlige kunstform.
Vi håber også på at kunne sætte nogle tanker i gang med, hvordan
vi bruger vores uniform og forhåbentligvis bliver I inspireret
til at udnytte jeres lokalområder, når I læser om Vesterbrospejdernes
natvandring.
Med det, er der ikke meget andet at sige end;
Vi håber, du nyder at læse dit Ildhu med en kop kaffe ude i solens
stråler.
God læselyst
Ildhu redaktionen
#02 MAJ 2021
Udgiver
KFUM-Spejderne i Danmark
Oplag: 6.070 eksemplarer. ISSN 1904-1950
Ansvarshavende redaktør
Lisette Lykke Andersen
Kommunikationskonsulent
Redaktion
Linea Blom-Bloch (redaktør)
Sofie Lindgaard Nielsen (redaktør)
Malene Koefoed Bielefeldt
Karoline Lundegaard Mandrup
Jeppe Madsen
Skribenter
Thomas Skov
Sofie Lindgaard Nielsen
Jeppe Madsen
Agnes Due
Stine Kirk Jensen
Sofie Von Arenstorff
Malene Koefoed Bielefeldt
Agnete Rønne
Karoline Lundegaard Mandrup
Grafisk design og layout
KFUM-Spejderne / Juliane Holmstrøm
Forsidefoto
Christian Blom-Bloch
Fotos og illustration
Peter Nørby s. 4
Pernille Bille Tvedt s. 6
Vesterbrospejderne s. 12-13
Johny Christensen s. 16
Juliane Holmstrøm s. 17-18, 20-21
Private fotos s. 18, 27
Malene Koefoed Bielefeldt s. 19, 24-25
Heine Dransfeldt s. 22
Tryk
proffset.dk
Ildhu trykkes på rest-papir fra andre udgivelser.
Det betyder, at ikke alle blade er trykt i samme
papirkvalitet og papiret kan være både mat og
blankt. På den måde er KFUM-Spejderne med til at
reducere et muligt papirspild.
Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives
når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark –
Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang
Ris, ros og forslag til indhold
ildhu@kfumspejderne.dk
KFUM-Spejderne i Danmark
Wagnersvej 33 / 2450 København SV
Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk
Yderligere oplysninger
www.kfumspejderne.dk/ildhu
4 22
IDÉSPIRING SPEJDERNES LEJR
4 Refleksion: Idéspiring - Kedsomhed er den muld, idéer gror i
6 Velkommen om bord - Sådan får i en ny leder ind i fællesskabet
8 Når lokummet brænder: Det øsregner!
10 Tag på opdagelse på et spejdercenter
12 Den gode historie: På byvandring med lyd, foto og metro
14 Opslagstavlen
16 Formandskabets klumme: Heldigvis spirer håbet frem...
17 KFUM-Spejdernes vækstprogram
19 Snitteri
22 Spejdernes lejr 2022 er fælles om fremtiden
Linea
Blom-Bloch
Sofie Lindgaard
Nielsen
Malene Koefoed
Bielefeldt
Karoline Lundegaard
Mandrup
Jeppe
Madsen
Næste udgaver
Nr. 3/2021 udkommer 14. oktober
Nr. 4/2021 udkommer 18. december
24 At spire
26 Med uniform på i offentligheden
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
3

REFLEKSION
REFLEKSION
Idéspiring
KEDSOMHED ER DEN MULD, IDÉER GROR I
AF THOMAS SKOV
"JEG TÆNKER PÅ TELEFONER,
COMPUTERE OG SOCIALE MEDIER.
ALT DET FORHINDRER IDÉER I AT
OPSTÅ, FOR DER ER INGEN,
DER KEDER SIG LÆNGERE –
OG MAN SKAL SGU KUNNE KEDE
SIG FOR AT FÅ IDÉER."
Thomas Skov er journalist, TVog
radiovært og foredragsholder.
Derudover er han til dagligt far og
blogger, og er blevet kaldt Danmarks
bedste mandeblogger.
Han har igennem de sidste 10 år
holdt et hav af foredrag for både
folkeskoleelever og menighedsråd.
Sideløbende er han forfatter,
og i 2021 udgav han sin seneste
bog “Snip Snap Snork - Godnathistorier
fra Sovgodtersgade”.
Hans karriere i DR startede, da
han mellem 2008 og 2010 som
praktikant medvirkede i programmerne
De Sorte Spejdere og Det
Nye Talkshow - med Anders Lund
Madsen.
Jeg er fascineret af idéer. Både gode idéer og dårlige idéer og de idéer,
der er lige midt imellem. Evnen til at få idéer ser jeg som noget af det
vigtigste, man kan besidde – og er der noget, unge menneske kan, så
er det at få idéer, der er fuldstændig blottet for voksenlivets fornuft og
begrænsninger. De idéer, der kan opstå mellem unge mennesker, når
de giver sig selv lov – eller får lov – til at spire idéer er helt unikke.
Kigger jeg tilbage på mine egne idéer som helt ung, så var der
gudhjælpemig mange dårlige idéer – men en dårlig idé kan
sagtens være en god idé med tidén. Jeg husker, hvordan jeg
med min gode ven, Rene, fra parallelklassen i ugevis i en periode
i 5. klasse arbejdede på at sætte en stok på en rulleskøjte.
Vi havde – af en eller anden grund – fået idéen om, at vi ville
udfordre stokken som koncept – og ved hjælp af en gammel
stok og en endnu ældre rulleskøjte brugte vi hver dag efter
skole, tid på at lave den fedeste rullende stok.
En dag var den endelig færdig – og ud over rulleskøjten, så var
der også monteret kopholder, ringklokke, et lille flag og meget
andet. Vi var stolte over at føre vores idé ud i virkeligheden –
og vi glædede os til, at stokken skulle i aktion.
Samme eftermiddag, som rullestokken var klar til brug, fik vi
en ældre stokbenyttende herre fra Sdr. Felding, hvor vi boede
til at prøve vores opfindelse. Der gik akkurat 20 sekunder, til
han lå lige så lang, han var. Faldet! Fordi en stok på en rulleskøjte
ikke er en særlig god idé. Men ak – en idé er en idé – og
idéer fortjener at blive prøvet af.
Som årene gik, ændrede mine idéer karakter. I folkeskoletidén
var det uskyldige idéer som at lave en hemmelig klub,
hvis eneste formål var, at vi var et par drenge, der i det store
frikvarter ville undersøge, hvor rundtossede vi kunne nå at
blive.
Sidénhen fik vi idéen om at købe en palle papvin – nær sidste
holdbarhedsdato – med vidéresalg for øje.
I gymnasiet opfandt jeg en figur, der hed ‘Manden med pikkeørerne’
– han elskede at holde ørene stive – og gennem
gymnasietidén tegnede jeg ham i utallige situationer. Blandt
andet når han både kunne rense ører og foretage en klamydiatest
på samme tid.
På mit loft har jeg en papkasse fuld af gamle noter fra gymnasietidén
– og der er immervæk ikke meget fagligt relevant indhold
i den papkasse, men når jeg genlæser nogle af de digte,
der er skrevet i en stille stund i en oldtidskundskabstime, eller
ser tegninger, jeg har lavet – ja eller sågar de første tyve sidér
i et manuskript om en hest, der hed Lajla, så bliver jeg glad
og fortrøstningsfuld – over at der har været plads til idéer og
mulighed for at få dem.
Selvom jeg har været heldig at bevæge mig ind i en branche,
hvor jeg stadig skal få idéer, så mærker jeg, både at de fuldt
udvoksede pandelapper af og til står i vejen for at få de skøreste
idéer – og endnu mere udfordrende, så mærker jeg, at
forstyrrelserne står i kø for at forhindre mig i den ro, det kræver
at få idéer.
”Det er sundt at kede sig”. Det tror jeg, de fleste har hørt gennem
ungdommen og barndommen – og jeg husker tydeligt,
hvor irriterende jeg syntes, det var at få at vide.
Men det har aldrig været vigtigere, at vi lærer vores unge mennesker
at kede sig.
For kedsomhed er den muld, de smukkeste idéer gror i – og
stod det til mig, så kom der tre nye lektioner på skoleskemaet.
Ro, kedsomhed og idétid.
Lad os hylde roen. Lad os hylde kedsomheden, og lad os deraf
få en masse nye idéer.
4 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
5

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN
Det er en kunst at få nye ledere til at føle sig velkomne og give dem plads til at
komme ind i ledergerningen i deres tempo, samtidig med at man gerne vil give
dem ansvarsfølelse og en oplevelse af, at de bidrager helt fra starten af. I sidste
nummer af Ildhu kunne du læse en artikel om ledersamtalen og lederbrevet.
Arbejdsgruppen har udover arbejdet med lederbrevet også udarbejdet nogle
værktøjer og eksempler på gode onboarding-forløb til nye ledere.
VELKOMMEN
OM BORD
Sådan får I en ny leder ind i fællesskabet
Skal ledersamtalen være forskellig alt efter hvilken type leder,
der er tale om? Det spørgsmål stillede gruppen sig, der
består af Dorthe Mølvig, Ib Rævdal, Charlotte Larsen, Karen
Thomine Christensen og Ole Petersen, da de begyndte arbejdet.
Men de nåede frem til, at svaret var ‘nej’ fortæller Ole:
“Da vi sad og kiggede på ledersamtalen, havde vi først flere
forskellige typer ledersamtaler alt efter, hvilken leder det
var. Men hurtigt indså vi, at ledersamtalen grundlæggende
er ens for alle ledere. Med undtagelse af den helt nye leder.
Her skulle samtalen rumme så meget, at vi fandt det mere
passende at lave et onboarding forløb som munder ud i ledersamtalen
og herved lederbrevet”. Netop pointen med at
en leder en en leder - uanset, hvor længe vedkommende
har været i spejderverdenen - er vigtig for at også helt nye
spejdere kan føle sig velkomne som ledere, mener arbejdsgruppen.
Den “fine dør” eller bagdøren
“Når vi får nye ledere, uanset om de er vokset op i gruppen
og nu træder ind og skal være ledere eller kommer udefra, er
det vigtigt, at det ikke er delt op. Dem, som er kommer ind af
den fine dør, og dem der kommer ind af bagdøren, skal føle
sig lige. Vi skal jo sidde rundt om det samme bord, så det er
vigtigt, at alle føler sig ligeværdige”, fortæller Ib.
Derfor er de onboarding-forløb, som arbejdsgruppen har
lavet, lige så meget henvendt til den unge spejder, som til
forældre, der træder ind i lederkredsen. Også af respekt for
den unge spejder, skal de behandles ligeværdigt.
“Som gruppeleder oplever jeg, at det er vigtigt for de unge
spejdere, der går fra at være assistenter til ledere, også kommer
igennem et gennemarbejdet onboarding forløb. De får
en oplevelse af, at deres mening også betyder noget, og får
en større forståelse for, at deres rolle til for eksempel gruppearrangementer
er ændret, nu da de er ledere”, fortæller
Charlotte.
2. rangs leder
I et onboardingforløb er det vigtigt, at alle lederne føler sig
set og anerkendt for det de bidrager med, fortæller Dorthe:
“Jeg havde engang en leder som svarede: “Jeg kan jo ikke
noget spejder!”, fordi han ikke var opvokset som spejder selv,
men startet efter hans barn var blevet spejder. Han følte sig
som 2. rangs leder og så ikke selv, hvor meget han bidrog
med. At han også var med til at skabe spejderi på lige fod
med de andre ledere.”
Værktøjskassen
Arbejdsgruppens arbejde er resulteret i en hjemmeside
med bl.a. en værktøjskasse og eksempler på gode onboarding-forløb.
Ib fortæller: “Vi vurderer, at det tager cirka et år
at lave et godt onboarding forløb, så de nye ledere løbende
får bygget mere viden og færdigheder på, samtidig med at
de får en større praksis forståelse og oplevelse af, hvad det
vil sige at være spejderleder”. Charlotte supplerer: “Nu kan
det godt virke som lidt flyvsk med hele konceptet onboarding-forløb,
men det kan være nogle meget konkrete ting,
som for eksempel en håndbog til lederne om hvor materialerne
er henne i hytten, hvem man skal ringe til, hvis strømmen
går, hvilke enheder der er i gruppen og andre praktiske
informationer”.
Læs mere her
Hjemmesiden ledersamtale.dk er der, hvor du
finder en masse inspiration til ledersamtalen
og onboarding-forløb.
Der er en værktøjskasse fyldt med redskaber,
du kan bruge næsten direkte eller hvor du kan
justere lidt, så det passer til dine medledere og
dig. Hjemmesiden bliver løbende opdateret, så
hvis du har gode oplevelser og værktøjer, som
du vil dele, er du velkommen til at kontakte
arbejdsgruppen.
6 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
7

NÅR LOKUMMET BRÆNDER
De har lovet
massiv regn
HELE aftenen ...
Tilpasning
Langt de fleste aftener kan tilpasses regnvejr.
Skal I på løb, så overvej, om I kan placere en
post eller to indendørs eller supplere med
varm kakao. Har I brug for et overdække, kan
det hurtigt fikses med en presenning og høstbindegarn,
et stjernetelt eller lignende.
“Life isn´t about
waiting for the
storm to pass …
It´s learning to
dance in the rain”.
Vivian Greene
Det øsregner!
AF JEPPE MADSEN
Du kender det sikkert … I har planlagt det fedeste program, og
alt er klart. Men så tikker der en besked ind på mobilen om, at din
medleder er blevet forhindret i at komme i aften, og pludselig er du
sat tilbage til scratch. Med kort tid til mødet er kreativiteten sjældent
blomstrende. Derfor kommer her nogle idéer til aftener, som kan
klares med kort tid til mødet, minimal forberedelse og få ledere.
Udendørs
Regn er som udgangspunkt ingen hindring for leg
udendørs, hvis du spørger børn. Det er oftest de
voksne som synes, det er træls at blive våd og beskidt.
Her kommer en række udendørs aktiviteter,
som kun bliver sjovere af, at det regner:
Kælkebakke
Tag en stor presenning og bred den ud på en bakkeskråning.
Hæld godt med brun sæbe ud på presenningen,
og I har den fedeste kælkebakke.
Lav en regnaften
Hop i vandpytter, saml regnorme eller snegle, lav
en regndans og leg i regnen.
Hulebygning
Sæt spejderne til at bygge en hule enten af ting fra
naturen eller af rafter og presenning. Det er ekstra
hyggeligt at sidde i hulen, når man kan høre regnen
udenfor.
Naturkatastrofe-aften
Inddel spejderne i hold og giv dem hver en spand
med sand, samt diverse genbrugsmaterialer,
fx æggebakker, toiletruller, grillspyd osv. Nu er
opgaven, at hvert hold skal bygge en by af genbrugsmaterialerne
(kan være en fordel at gøre
i halvt i læ eller tørvejr). Derefter skal byerne
udsættes for regn og diverse naturkatastrofer,
fx jordskælv (ryst spanden), orkan (brug en hårtørrer)
osv. Det er en sjov og lærerig aktivitet, da
det fx er tydeligt, at vand søger nedad, at nogle
materialer er bedre til at tåle vand end andre osv.
Videnskabsaften
Lav en regnmåler af et engangskrus, lav vandraketter
eller prøv at rense vandet fra en vandpyt.
Båltænding
Udfordr spejderne med at tænde bål i regnvejr.
Lav malerier
Mal med vandfarve eller farver fra forskellige ting
i naturen, fx blomster, bær osv.
Konkurrence
Saml så meget regnvand, som I kan!
Indendørs
Hvis det virkelig bare er træls vejr, og I synes det er
bedre at blive inde, kommer her en række indendørs
spejderaktiviteter:
• Kreaaften
• Koder
• Knob
• Førstehjælpsaften
• Kort og kompas.
8 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
9

AF ZENIA BILLE & SOFIE LINDGAARD NIELSEN
TAG PÅ
OPDAGELSE PÅ ET
SPEJDERCENTER
Flamsted centret
KFUM-Spejderne i Danmark
www.flamstedcentret.dk
I Danmark findes der et hav af spejdercentre. 24
af dem finder du lige her - klar til at blive undersøgt
nærmere. Alle kan de noget særligt, men
fælles for dem alle er centerlejrene og weekendarrangementerne.
Her er der også mulighed for
at knytte nye bånd og venskaber på tværs af de
deltagende grupper.
På centrene finder du center-stabe. De guider dig
den rigtige vej, hjælper med at holder fede aktiviteter
og at styre slagets gang på turen. Her stilles
materialer til rådighed, og som oftest hjælper de
også med bestilling af mad fra det lokale supermarked.
Mange spejdercentre i Danmark afholder en
håndfuld centerlejre fordelt over sommeren,
derudover holdes der jævnligt weekendarrangementer
til forskellige målgrupper. Det er disse
arrangementer, spejdercentrene tjener penge på,
og derved kan forblive i drift - også efter corona.
Sommerens lejre er en oplagt mulighed for at
støtte jeres lokale spejdercenter. Med stabens
arbejdskraft i ryggen, får I samtidig mere ud af
timerne med jeres spejdere.
Skal I med på eventyr? Gå på opdagelse i spejderlandskabet
her på siden.
Spejdercenter Æbleskoven
KFUM-Spejderne i Danmark
www.aebleskoven.dk
Tydal Spejdercenter
Dansk Spejderkorps Sydslesvig
www.tydal.dk
10 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
11

DEN GODE HISTORIE
DEN GODE HISTORIE
På byvandring med
lyd, foto og metro
AF AGNES DUE
Hos Vesterbrospejderne i København holder de af at bruge
deres nærområde til spejderaktiviteter. Det har de blandt andet
gjort med et nyt vandremærke, de selv har udviklet.
Her benytter de sig af alt fra metroen til byens lyde.
Lydvandring: Find og optag 6-10 karakteristiske
lyde som identificerer
bestemte steder. Lydoptagelserne kan
byttes med en anden patrulje, der så
kan følge ”sporet” af lydoptagelser.
Fotovandring: Man vandrer derudaf.
Hver gang man skifter retning, tages der
et billede med mobil der sendes tilbage
til den patrulje, der går længere bagude.
Du finder alle 10 vandreaktiviteter til
Vesterbrospejdernes vandremærke på
aktivitetsdatabasen på kfumspejderne.
dk/spejderliv/aktivitetsdatabase
Små tre kilometer fra Københavns pulserende rådhusplads
ligger Vesterbrospejderne bestående af enhederne
Ulv og Spejder. De hører til i kælderlokalerne i Enghave
kirke, med adgang til et mindre udendørs areal,
som er en legeplads, der i dagtimerne benyttes af en
børnehave. Det er her deres spejdermøder starter og
slutter, men selve mødet afholdes ofte i byrummet fx
i nærliggende parker, for Vesterbrospejderne har for
vane at afholde alle deres møder udendørs.
Måske ville man umiddelbart tænke, at denne placering
ville give Vesterbrospejderne udfordringer med
at lave spejderarbejde. For er det muligt at lave bål på
en legeplads og pionere i en offentlig park ved siden af
skaterne? Svaret er et rungende “JA”, hvis man spørger
byspejderne selv! De træner præcis de samme færdigheder
som alle andre spejdere rundt omkring i landet,
såsom knob, bål og orientering. Samtidig nytænker og
udvikler de også spejderarbejdet, så det passer til lige
præcis dem og deres nærområde.
Troplederne Christian Schubert og Janus Reingaard
fortæller: ”Vi er langt forbi spørgsmålet, om man kan
lave spejderarbejde på stenbroen. Det kan man godt,
men vores erfaring er, at det bliver betydeligt sjovere,
når man indtager byrummet, og for eksempel selv udvikler
mærkepunkterne!”.
Vandring tilpasset byens rum
Deres eget vandremærke er et godt eksempel på, hvordan
Vesterbrospejderne tager en traditionel spejderaktivitet som
vandring og tilpasser den de geografiske muligheder, de har
i deres nærområde.
De har bestræbt sig på, at deres vandremærke består af 10
sjove og anderledes vandreaktiviteter med dét tilfælles, at
alle aktiviteterne kan udføres i Københavnsområdet. Det har
resulteret i, at Vesterbrospejderne blandt andet har besteget
det nye forbrændingsanlæg Amagerbakke, efter de udregnede,
hvor høj bakken var. De har vandret fra solnedgang til
solopgang på den nye vandrerute Amagerminoen, og de har
vandret ved at følge karakteristiske lyde.
Nattevandring i en coronatid
Ud af de otte aktiviteter, de har gennemført indtil videre, fortæller
Christian at nattevandringen, som de gik i november,
særligt var et hit: ”På nattevandringen gik vi Amagerminoen
fra Dragør til Sjællandsbroen og videre hjem til Enghave
Kirke. En tur hvor nogle spejdere fandt ud af sandheden i
ordsproget: Du kan dobbelt så meget, som du selv tror og 10
gange så meget, som din mor tror”. Udover at spejderne kom
hjem med en styrket tro på sig selv og deres evner, var nattevandring
også et plus i coronatider, idet man hverken sover
eller laver fælles mad. Alle havde deres egen madpakke og
drikkedunk, og man kunne nemt holde afstand. Så på trods
af en ensformig coronapræget tilværelse, fik spejderne lov
til at komme ud i naturen og bruge nogle af deres spejderfærdigheder
sammen med deres spejdergruppe, hvilket var
tiltrængt for de fleste.
Sådan udvikler du egne aktiviteter
Hvis det selv kribler i en for at komme i gang med at udvikle
nogle fede aktiviteter, som passer til ens egne spejdere og
område, har Christian og Janus følgende gode råd:
”Inddrag spejderne, spørg hvad de har lyst til og lav nogle
små kreative twists, så ikke alle aktiviteterne bliver efter laveste
fællesnævner. Vær ikke bange for at prøve og lave fejl.
Forsøg og ret til undervejs. Så I for nogle aktiviteter som alle
har lyst til. En anden mulighed er at lave aktiviteterne niveauopdelt,
så flest muligt bliver udfordret lidt mere end de
kan, i stedet for meget mere, for så står de af”.
12 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
13

OPSLAGSTAVLEN
HEJ SPEJDER!
Vi håber, alle er kommet godt i gang med året
og er klar til næste halvår. Måske har I lavet
en masse hjemmespejd, og måske har I været
samlet, da det blev tilladt! I hvert fald er I alle
velkomne til at dele jeres spejderliv med os
i Ildhu på ildhu@kfumspejderne.dk
HVAD ER KORPS?
Oprindelse fra fransk corps, af latin
corpus 'legeme, krop'
(Kilde: Den Danske Ordbog)
Det giver stof til eftertanke - tænk
over, hvorfor vi er et korps?
Lad det spire
Lad det spire i dit hjem og til spejder. Forsøg
at få forskellige grøntsager til at spire, og
smag på de små spirer, når de vokser op.
Del jeres spejderoplevelser med
#voresbidrag og #spejderliv
#kfumspejderne
Så kan I være heldige at komme
på opslagstavlen i næste Ildhu!
Vi glæder os til at høre fra jer!
Så mange må vi mødes
Så er der lavet en masse noter til #hjemmespejder
i gruppen. #spejderne_EsbjergØst
#voresbidrag
Flyttemeddelelse
Husk at opdatere din
adresse i medlemsservice,
hvis du flytter.
Ildhu bruger din adresse
i Medlemssystemet, når
magasinet sendes ud. Så
forkert adresse betyder
forkert modtager.
Fra 21. maj:
Indendørs: 50
Udendørs: 100
Fra 11. juni:
Indendørs: 100
Udendørs: Intet loft på det lille forsamlingsforbud.*
Pr. 1. august:
Indendørs: Intet loft på det lille forsamlingsforbud.*
Udendørs: Intet loft på det lille forsamlingsforbud.*
* Her kommer forventeligt et stort forsamlingsforbud, der vil
sætte grænser og rammer for fx arrangementer som større
sommerlejre.
Kurser og
arrangementer
@bankagerspejder - Hos bæverne gør vi klar
til bål. #horsens #bankager #kløvebrænde
#spejder
• SciencePirater arbejder lige nu på fedt naturvidenskabeligt
materiale til dine spejdermøder, der inkluderer et
mærke, et aktivitetshæfte, en lommebog, en uddannelse,
en showcamp og en aktivitetskasse.
• SciencePirater elsker at eksperimentere, opdage og
prøve nye ting af, og til sommer kommer en masse spændende
naturvidenskabelige aktiviteter.
• Vidste du, at der blandt SciencePiraters naturvidenskabsglade
frivillige er en gymnasielærer, flymekaniker,
kemiingeniør og humanbiolog.
OPSTART! Mandag eftermiddag kunne vi igen
samles om spejderlivet #spejderne_esbjerg
Maj
• Muslejre på Port Arthur
21-24. maj
– med temaet eventyr.
• •’Bliv klatreinstruktør’
– kører over fire weekender.
Juni
• Invictusløbet
– tropspejdere i alderen 13-17 år
• Muslejr Spejdercentret
Thorup Hede
• Roland 1 på Thorup Hede
Vidste du at ...
Det ældste frø, der nogensinde
har spiret, var 2000
år gammelt? Det var fra en
dadel plante.
Kilde: videnskab.dk
14 15

VÆKST
FORMANDSKABETS KLUMME
Heldigvis spirer håbet frem …
KFUM-Spejdernes
vækstprogram
AF SOFIE VON ARENSTORFF OG JEPPE MADSEN
Det er på alle måder en forunderlig tid, vi lever
i. Corona-virus har gjort alt for at begrænse os i
vores hverdag - og også i spejderarbejdet. Men
med foråret spirer håbet om, at alt det sjove
langsomt kan vende tilbage.
Genåbningsplaner bliver lavet, hvor vi som
spejdere også bliver inddraget sammen med
det øvrige foreningsliv. Retningslinjer og kompensationspuljer
bliver lavet, overholdt og
søgt, og kreative nye aktiviteter spirer frem i
grupper i hele spejder-Danmark.
En af de ting, jeg tror, mange spejdere savner
mest, er fællesskabet. Glæden ved det spirende
venskab mellem spejdere, der mødes på
kurser eller events eller følelsen det giver at
sidde og nyde lejrbålets sidste gløder og synge
sammen med patruljen hjemme i gruppen.
AF STINE KIRK JENSEN
Men heldigvis har vi kunnet mødes online, og
det kan også noget. Grupper i massevis har
hver uge haft held med at holde online spejdermøder,
taget online mærker og holdt online
generalforsamlinger og ledermøder. Hovedbestyrelsen
har holdt online lejrbål, og vi har alle
været til online landsmødeafslutning, og selv
Linien Ud er gået online med fin succes. Med
andre ord, så har vi alle en del erfaringer her fra
corona-nedlukningen, som vi kan tage med os
frem mod de lysere tider. Så samtidig med, at
vi glæder os over, at anemonerne er begyndt
at titte frem, kan vi glæde os til sommerlejr,
enhedsoprykning, distrikts-arrangementer og
alle mulige andre helt almindelige spejderaktiviteter
hen over sommeren. Det bliver rigtig
godt - og vi skal huske at minde hinanden om
alle de små ting, der er tegn på, at alt nok skal
blive godt igen.
I sensommeren mødes vi til Landstræf 2021
og næste sommer venter Spejdernes Lejr
2022 - dejligt! Indtil da kan vi alle sagtens
være med til at rykke verden med vilje - derhjemmefra,
i gruppen og sammen med alle
andre KFUM-Spejdere og spejdere fra de andre
korps. Man kan være med i SciencePirater,
man kan blive Giv et år-spejder, man kan være
frivillig på et center, i distriktet, på Spejdernes
Lejr, i en kursusstab eller noget helt andet.
Mulighederne er mange - også i denne tid, så
det er bare med at holde øjne og ører åbne og
prikke lidt til hinanden, så vi ikke går helt i stå.
Og så er det bare med at bruge vores skønne
natur, som vi har gjort hele tiden - og hjælpe os
selv og andre med at passe på den.
Jeg glæder mig til at se jer alle ude i KFUM-
Spejder-Danmark!
Stine Kirk Jensen og Tobias Simonsen
har været henholdsvis formand og
næstformand siden Landsmødet
2020. De skriver på skift formandskabets
klumme.
KFUM-Spejderne er i gang med vækstprogrammet, som har til formål at sikre
gode forudsætninger for spejderlederne, få flere medlemmer og sikre, at vi
fortsat laver spejderarbejde af høj kvalitet, men hvad er vækstprogrammet for
en størrelse, og hvad betyder det for de enkelte spejdergrupper? Det kigger vi
nærmere på i denne artikel!
Projektgrupperne
Indtil videre er projektgrupperne ‘God forældrekontakt’
og ‘Velfungerende Bestyrelser’ startet op.
I denne artikel vil vi snakke med Thomas Sjølander
Bruus Jensen fra Jersie-Solrød gruppe, som er med
i projektgruppen ‘Velfungerende Bestyrelser’ og
Annett Lassen fra Thyregod gruppe, som er med i
projektgruppen ‘God forældrekontakt’. →
16 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
17

Om Vækstprogrammet
KFUM-spejderne sætter fokus på kvalitet gennem
vækstprogrammet. Frivillige projektgrupper varetager
forskellige områder af spejderlivet. Hver gruppe har
et specificeret fokusområde, der arbejdes med alt fra
organiserings og strukturering til indhold og kvalitetssikring
af spejderarbejdet. Vækstprogrammet handler
derfor om at hjælpe og understøtte spejdergrupperne,
så de bliver endnu bedre til det, de er gode til. Netop
når vores erfaringer deles, kan vi løfte spejderarbejdet
sammen.
Snitteri
Annett Lassen
Thyregod gruppe
Du er med i arbejdsgruppen ‘God forældrekontakt’ Kan du fortælle
om projektet?
Vi er ved at udvikle materiale, som kan inspirere grupperne til at
arbejde med den gode forældrekontakt. Vi ønsker blandt andet at
lave plakater, som kan hænges op i spejderhytten og materiale til
gruppens sociale medier. Målet er, at materialet bliver nemt at gå til
og kan tilpasses til de forskellige enheder og være med til at gøre en
forskel.
Hvad motiverer dig for at være med i arbejdsgruppen?
Jeg har selv set, hvor stor betydning god forældrekontakt har for det
gode spejderarbejde. Når man har god forældrekontakt, er der langt
større opbakning til gruppens arbejde og anerkendelse fra forældrene.
Det betyder meget for ledernes engagement. Jeg oplevede det
selv for nogle år siden, da vi kom sent hjem fra en lejr og blev taget
imod af en sød forælder, som havde varm aftensmad med til os ledere.
Det er noget, man husker.
Hvad betyder det for ledere og spejderne, at der er god forældrekontakt?
Udover større anerkendelse af ledernes arbejde kan god forældrekontakt
være med til at give forældrene større forståelse for spejderarbejdet.
Når forældrene opdager, at vi ikke ”bare” laver bål, men
faktisk træner samarbejdsevner og udvikler deres børn, er de mere
villige til at bakke op om spejderarbejdet, prioritere sommerlejr og
måske endda selv blive leder eller hjælpe på anden måde i gruppen.
Derudover bliver det nemmere for forældrene at snakke med spejderne
om, hvad de har lavet og støtte spejderne, så de bliver ved
med at være spejdere. God forældrekontakt har altså stor betydning
for spejderarbejdet, og vi håber derfor, at grupperne vil benytte materialet,
når det lander i deres postkasser.
Thomas Sjølander
Bruus Jensen
Jersie-Solrød gruppe
Du er med i arbejdsgruppen ‘Velfungerende bestyrelser’. Kan du
fortælle om projektet?
Med projektet ønsker vi at hjælpe bestyrelserne rundt om i landet.
Når der bliver valgt ny bestyrelse, bliver der nogle gange valgt medlemmer
ind, som ikke kender særlig meget til bestyrelsesarbejdet og
opgaverne. Vi ønsker derfor at udarbejde forskellige redskaber, som
kan hjælpe bestyrelserne på rette spor.
Kan du fortælle mig, hvad der motiverer dig for at være med i
arbejdsgruppen?
Det motiverer mig, at jeg kan få lov til at dele min viden og erfaringer
med andre og være med til at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe
og støtte andre grupper i deres bestyrelsesarbejde, så lederne kan
bruge deres energi på at være sammen med spejderne.
Hvad betyder det for ledere og spejderne, at der er en velfungerende
bestyrelse?
En god bestyrelse betyder rigtig meget for lederne. Når der er en
klar opgavefordeling mellem bestyrelsen og lederne, kan lederne
koncentrere sig om at få flere spejdere og lave udviklende og sjove
aktiviteter. Hvis bestyrelsen ikke fungerer optimalt, ender det med
at lederne bruger deres energi på fx at vedligeholde spejderhytten
frem for at være sammen med spejderne. Det tærer på lederne, som
ikke har samme overskud til møderne, hvilket påvirker spejderarbejdet,
og lige så stille begynder børnene og lederne at forlade gruppen.
Derfor er det vigtigt med velfungerende bestyrelser.
AF MALENE KOEFOED BIELEFELDT
De lange lyse nætter rundt om bålet er oplagte til at fordybe sig i et
snitte-projekt. Mens du har gode samtaler med spejderne om bålet,
kan du på få timer snildt snitte din egen ske, krog eller smørekniv.
Her er nogle idéer til, hvad du kan snitte.
Kom godt i gang
For at komme godt i gang med at snitte,
kræver det et godt stykke træ, det rette
værktøj og en god portion tålmodighed.
Sørg derfor for, at du har tid nok til
at fordybe dig i snitteriet, f.eks. en aften
omkring bålet. Det kan blive en længere
proces, alt efter hvor perfektionistisk
du er.
Det skal du bruge
• Gren
• Økse/sav
• Blyant
• Snittekniv og skekniv
• Sandpapir
• Olie (al slags madolie kan sagtens
bruges)
Trætyper
Find et godt stykke træ. Her kan du
med fordel se efter løvtræer som birk,
hassel, pil, poppel og lind. Frisk træ er
klart at foretrække, da det er blødere
at snitte i. Måske har du selv adgang
til træer, som du kan klippe grene af.
I offentlig skov må du tage fra skovbunden
samt tage kviste fra løvtræer
højere end 10 meter. Man kan også lave
en aftale med en privat skovejer. →
18 ILDHU 02 2021 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE 19

Snit en ske
Forberedelse
Sav et stykke af en gren, som er i passende længde
til din ske. Brug derefter øksen til at flække grenen
midt over, så du får en flade. Tag blyanten og tegn
skeens form på det flade stykke, så du ved, hvor du
skal snitte fra.
Brug eventuelt øksen til at hakke din ske groft til,
så du ikke behøver at snitte de store stykker væk.
Snit
Start med at bruge en skekniv til at udhule hovedet
på skeen. Tænk gerne over, hvad målet med
skeen skal være, så du ved, hvor dyb din ske skal
snittes. Er det en ske til sukkerskålen eller en suppeske?
Test gerne dybden på udhulningen hen ad
vejen, så den ikke blive for dyb.
Når hovedet på skeen er udhulet, kan du snitte resten
af skeen færdig. Pas på skeens hals, da det er
det svageste led på skeen og let kan at knække.
Afslutning
Når du har opnået den ønskede form på din ske er
det tid til at finpudse den. Brug din kniv til at skære
ujævnheder til eller brug sandpapir til at få overfladen
helt glat. Når skeen er helt færdig, er det en
god idé at give den olie for at undgå revnedannelser
og gøre det nemmer at rengøre din ske.
Snit en krog
Forberedelse
Sav en gren i en passende længde til din krog. Krogens
længde kan afhænge af, hvad du skal bruge
den til. Skal det være en krog til dit bålstativ, så
din gryde hænger i perfekt højde over dit bål? Eller
skal det være en krog til ophæng af dit tørklæde i
din indgang?
Find eventuelt en gren med bark på, så du senere
kan udsmykke eller skrive dit navn i barken på
krogen.
Snit
I hver ende af grenen skal du nu begynde at snitte
et hak - se billedet for bedre forklaring. Hakket
skal snittes modsatrettet i hver ende, sådan at grene
begynder at forme et “S”. Sørg for at hakkene
er dybe nok, sådan at krogen får balance, når du
hænger noget på den. Test krogens evne hen ad
vejen for at se, hvor meget mere, den skal uddybes.
Pas på krogens ender, da de bliver det svageste led
og let kan at knække.
Afslutning
Når du har opnået den ønskede form på din krog
kan du tage dit sandpapir til at runde krogens ender.
Du kan også udfolde dine kreative evner ved at
udsmykke krogen og skrive dit navn i barken, så du
altid kan kende den fra andres kroge.
Tricks og tips
• Snittekniv
Det er nemmere at snitte med en
decideret snittekniv. Den er mere
kompakte og består af et ultra
skarpt og spidst knivblad, hvilket
gør det detaljerede snittearbejde
lettere end med en normal dolk.
• Skekniv
Når du skal snitte en ske, skal du
bruge en skekniv, hvilket er en
kniv med buet knivblad. På den
måde er det nemmere at snitte
uddybningen på skeen.
• Stop i tide
Husk, at øksen og kniven følger
årringene ned gennem træet, så
vær påpasselig med ikke at flække
for store stykker af din gren.
Man kan ofte blive grebet af, at
projektet kan blive bedre og bedre,
men nogle gange er det bedst
at stoppe i tide, inden du kommer
til at snitte fx. din ske for tynd og
at knække din gren.
• Pas på dig selv
Når du går i gang med et snitte-projekt,
er det altid en god idé
at have en førstehjælpskasse i
nærheden, så du kan lappe dig
selv sammen, hvis du snitter dig.
20 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
21

Hvornår
23. - 31. juli 2022
Hvor
Hedeland Naturpark i samarbejde med
Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommune
Hvem
Den primære aldersgruppe for deltagere
er 10-17 år, men lejren er åben for alle!
Du kan også blive frivillig.
Spejdernes Lejr 2022
er fælles om fremtiden
AF AGNETE RØNNE
Himlen er blå, solen skinner, fuglene synger, blomsterne springer ud,
og træerne bliver snart grønne. Foråret er på vej, og det hele spirer.
Det gør Spejdernes Lejr 2022 heldigvis også.
Hvad er Spejdernes Lejr?
Danmarks og Nordens største lejr for børn og unge.
En lejr for både KFUM-Spejderne i Danmark, Det Danske
Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, Danske Baptisters
Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.
Arbejder for foreningen Spejdernes mission om at gøre
børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv
og udfordringer. Spejdernes Lejr er primært baseret
på frivillige kræfter, som brænder for at give børn
og unge en oplevelse for livet.
Spejdernes Lejr vil i 2022 udfolde sig i det smukke, naturskønne
Hedeland Naturpark, som ligger på tværs af Høje-Taastrup,
Greve og Roskilde Kommune. Her er oplagt til
en uge med sol, sommer, duften af bål i tøjet og nye venner
og bekendtskaber. Allerede nu er der en masse frivillige, som
arbejder på at skabe den fedeste lejr for en masse børn og
unge. Det gælder blandt andet Marie Nielsen, som arbejder
med sociale medier på Spejdernes Lejr:
”Jeg glæder mig til at opleve Spejdernes Lejr, da mange i min
omkreds var med på lejren i 2017 og virkelig har mange gode
minder derfra. Jeg håber at kunne få nogle gode minder om
især kulturmøder, når nu det er en international lejr”.
Spejdernes Lejr er et tværkorpsligt initiativ mellem
KFUM-Spejderne i Danmark, Det Danske Spejderkorps,
De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps
og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, og vi regner
med 40.000 deltagende spejdere fra hele verden! Lejren
er også åben for besøgende og gæster som har lyst til at
få en fornemmelse af spejderlivet- og fællesskabet.
I 2022 vil temaet for Nordens største lejr for børn og
unge være ‘Fælles om fremtiden’. Vi spejdere tager
ansvar for planeten vi bor på, og samarbejder om at
opnå en bedre verden. Som spejdere er vi en del af
Danmarks stærkeste fællesskab, og Spejdernes Lejr
vil med dette tema sætte fokus på, hvordan vi gennem
samarbejde kan løse de udfordringer, vi står over for
– store som små. Som grundlæggeren af spejderbevægelsen
Robert Baden-Powell sagde: ”Prøv at efterlade
denne verden en lille smule bedre, end I fik den”.
Frivillighed på Spejdernes Lejr 2022
På alle lejrens fem hovedområder er der godt gang i de
frivillige kræfter, som er drivkræften bag at få lejren på
benene. I løbet af Spejdernes Lejr 2022 kommer der til
at være hele 4.000 frivillige, som både arbejder før, under
og efter lejren.
Kom med på holdet af frivillige!
Spejdernes Lejr har brug for alle former for frivillige
kræfter og er allerede en blandet flok. Nogle har været
spejdere i mange år, andre har aldrig været det før.
Nogle har planlagt store lejre, andre er nybegyndere.
Den vigtigste egenskab er, at du skal have lyst til at give
børn og unge en fantastisk spejderoplevelse.
Vi har brug for frivillige på de fem hovedområder, som er:
• Aktiviteter og events – Området har ansvar for
alle de fede, hyggelige, sjove og udfordrende aktiviteter,
som gør det til en fest at komme på Spejdernes
Lejr. Dette indebærer også åbnings- og
afslutningsshow.
• Deltagere – Her står man for at Spejdernes Lejr får
en masse glade deltagere, både nationale og internationale.
De står nemlig for tilmelding, underlejre,
indkøb, forplejning, butikker osv. De sørger
for, at alt for deltagerne kommer til at køre hele
ugen.
• Lejrplads og infrastruktur – I dette område sikrer
nogle seje mennesker, at lejrområdet fungerer og
er sikkert, så området er klar til 40.000 spejdere!
Det indebærer bl.a. teknik, it og beredskab.
• Kommunikation – I kommunikation har man ansvaret
for at kommunikere til alle os der deltager
på lejren, og også for, at omverdenen hører, at vi
har verdens fedeste lejr!
• Frivillighed – Her har man ansvar for alle de frivillige
i forbindelse med lejren. Man sørger for, at
de frivillige har det godt – så der bliver taget godt
hånd om dig, når du melder dig som frivillig!
Hvis det lyder spændende, og hvis du har lyst til at
have den fedeste oplevelse på Spejdernes Lejr 2022,
kan du læse mere på spejderneslejr.dk, hvor du også
kan melde dig som frivillig. På hjemmesiden vil der
også løbende komme info om blandt andet aktiviteter,
deltagerpris og tilmelding, så snart det er på plads. Så
hop ind på hjemmesiden og bliv inspireret og klar til
Spejdernes Lejr 2022!
22 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
23

AT SPIRE
AF MALENE KOEFOED BIELEFELDT
Spirer skyder frem alle steder og viser sig i alle slags former. Det
er noget af det fineste, vi har i vores verden. Så skrøbelig og enkel,
alligevel så kraftfuld og livsbekræftende. Uanset, om der er tale om
et frø, der er på vej op ad jorden eller en gulerod, der igen skal slå
rødder, kræver det næring og opmærksomhed.
Når du laver spirer i et fugtigt miljø, er der let adgang
for bakterier. Derfor skal spirerne skyldes to gange
dagligt. Når du skylder dem, kan du let bruge låget
som si, så overskydende vand kan dryppe ud af hullerne.
Hav tålmodighed. Processen kan tage op til en lille
uges tid, men allerede efter et par dage, kan du se små
spirer på vej ud af bønnerne.
Spis spirerne, når de er omkring 1 cm lang. De kan holde
sig i køleskabet i omkring 3-4 dage.
Klassikeren karse
Karse er nok jordens mest simple og taknemmelige
krydderurt, for den vokser på livet løs, så snart der
kommer fugt.
Læg noget vat i en beholder og hæld vand på, indtil
det har suget det det kan. Hæld det overskydende
vand fra. Drys karsefrøene ud på vattet, jo flere, desto
tættere bliver karsen. Sørg for at hælde vand på hver
dag, og vent en lille uges tid, før du endelig klipper frisk
karse til dine æggemadder.
Salat
Når du skal gendyrke din salat, er det vigtigt ikke at
skære salathovedet for langt ned til roden. Put salatstumpen
i et glas vand og vent på, at den begynder
at vokse. Efter et par dage vil du se ændringer. Hvis
stumpen begynder at sætte rødder, kan du overveje at
flytte den over i en potte med jord.
Gulerod
Gulerodens ende - den man altid skærer fra, kan du
også lave spirer på. Når du har en god stump af gulerodens
ende putter du den ned i et fad med vand, så
bunden af stumpen er dækket med vand. Efter en lille
uge vil du bemærke, at nye spirer dukker op. Spis dem
i salaten, eller plant stumperne videre i en potte.
Forårsløg
Når du bruger et bundt forårsløg, kan du snildt nøjes
med at skære ned til den hvide del af forårsløget og
stille enderne med rødderne først ned i et glas vand.
Vent til at de spirer på ny. og plant dem eventuelt over
i en potte med jord. Du kan du løbende gå og klippe af
toppen. Smart!
En spire er et frø, der enten er spiret til det har dannet
en rod, eller også kan det være et frø, der er
spiret, til det har udviklet sit første sæt små kimblade.
Karse er et eksempel på en kimplante med
kortle vende blade. Planter, der er vokset længere
end kimbladene, betegner man som mikrogrønt,
babysalat m.m.
Her er nogle bud på, hvordan du kan dyrke og nære
forskellige slags spirer - alt fra bønnespirer til gulerødder.
Lav dine egne spirer
At lave sine egne spirer ud af bønner, linser eller
andre frø, er en nem og billig måde at få vitaminer,
mineraler, proteiner og fedt på.
Du skal bruge et stort syltetøjsglas. Skyl bønner (eller
linser/frø) i rent vand og fyld ¼ af glasset. Dæk
bønnerne med vand og lad dem stå natten over
dækket af et viskestykke eller et låg, hvor du har
prikket huller i.
Gendyrk dine grøntsager
Vidste du, at du let kan gendyrke de grøntsager, som
du spiser hver dag?
Hvis du gemmer stumperne fra salaten, guleroden,
forårsløgene osv. i stedet for at smide den ud, kan du
gro nye mængder af grøntsagen og spise den på ny.
Det er muligt at gendyrke i vand, husk blot at skifte
vandet ofte. Lad gendyrkningen foregå i direkte sollys
og tilsæt mere vand efter behov.
24 25

Med uniform på
i offentligheden
“Når jeg har været i Tunesien, har vi fået at vide, at vi
helst ikke skal bære vores uniform i det offentlige rum.
Uniformens grønne farve bliver nemlig forbundet med
militæret og skaber negative associationer for dem.
De tunesiske spejdere har lyseblå uniformer”.
Sarah, Langhøj Gruppe, Struer
AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP
Det er en fast del af dresscoden, når vi er til spejder, at vi har uniform
på. Vores egen. Vi matcher alle sammen, når vi har den på. Nogle
putter den i tasken på vej til spejderhuset og tager den på, når de
kommer derhen, andre bærer den stolt uden på tøjet hele vejen
derhen. Men hvad tænker det ikke-spejderlige folk egentlig, når de ser
et menneske i uniform, og hvad tænker vi selv om at bære den?
“Jeg har altid min uniform på, når jeg handler til mad
undervejs på en lejr. Så kigger folk ikke så mærkeligt
efter mig og mit uglede hår, og lugten af bål er mere
acceptabel. Jeg er stolt af at være spejder og er ikke
bange for at vise verden det”.
Vi tænker ikke meget over den selv. Vi tager den på,
fordi det plejer vi - og jeg tror egentlig, mange af os
rigtig godt kan lide det. Uniformen er vores egen individuelle
historie. Der er de særeste ting i lommerne;
en krøllet morsekode, fugtige tændstikker, en halv
spork og andet krims krams. Pletterne fortæller også
hver sin historie, fra blækklatter til huller. Mærkerne
beskriver en del af vores vej gennem spejderhistorien
i farver og figurer.
Lige så mange forskellige spejdere vi er, lige så mange
forskellige uniformer og nuancer af grøn er der. Uniformen
har forskellig betydning for hver enkelt af os.
For nogen er det måske en ren formalitet, mens det for
andre er grobund for en fællesskabsfølelse, fordi man
kan se, at vi hører sammen.
Der findes mange sjove historier om uniformen og
dens betydning for forskellige spejdere. Jeg har
blandt andet overhørt en sige, at hvis hun cyklede
til spejder med uniform, havde hun i hvert fald også
cykelhjelm på - for folk skulle i hvert fald ikke se en
spejder cykle uden cykelhjelm! Denne lille anekdote
siger noget om, at når vi agerer i offentligt rum med
uniformen på, agerer vi på vegne af os alle sammen
med et ansvar for hinanden.
Tilsyneladende regerer der et ganske positivt billede
af spejdere i det offentlige rum. Helt konkret kan jeg
selv nævne, at konduktøren i toget nærmest aldrig
skal se ID til min billet, når jeg har uniform på.
Der er mange forskellige oplevelser af det at gå med
uniform i det offentlige rum. Nogle føler, at de intimiderer
dem omkring sig ved at bære uniformen, mens
andre blot stolt ranker ryggen og stråler dobbelt så
meget, som de plejer. Intet er mere rigtigt end andet,
men med dette lille skriv, vil jeg gerne invitere dig til at
reflektere over din brug af vores uniform, og hvilken
historie din uniform fortæller.
Birgit, Rækker Mølle Gruppe, Skjern
“Hvis jeg ser en person i spejderuniform, tænker
jeg, at personen virker malplaceret i bybilledet
uden sine spejderkammerater. Jeg tænker dog
også, at det er dejligt, at personen virker til at være
ligeglad med at skille sig ud fra mængden”.
Anne, ikke-spejder, Albertslund
26 ILDHU 02 2021 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
i Danmark
ILDHU 02 2021 Ledermagasin
27

Ildhu trykkes på rest-papir fra andre udgivelser. Det betyder,
at ikke alle blade er trykt i samme papirkvalitet og papiret kan
være både mat og blankt. På den måde er KFUM-Spejderne
med til at reducere et muligt papirspild.