Turismens Økonomiske Betydning VisitNordsjælland 2019

© Ann Jørgensen
TURISMENS
ØKONOMISKE
BETYDNING
Destination:
VisitNordsjælland • 2019

Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland
2019
Udarbejdet af:
VisitDenmark for VisitNordsjælland
Juni 2021
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forfattere:
Dijana Radic Milosevic
Analytiker hos VisitDenmark
E-mail: dirami@visitdenmark.com
Martin Fonnesbech-Sandberg
Seniorøkonom hos VisitDenmark
E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2021
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold
Om rapporten ...................................................................................................................................................................... 4
Rapportens struktur ............................................................................................................................................................ 4
Hvad er turisme? ................................................................................................................................................................... 4
Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2018 ......... 5
Sammenfatning ..................................................................................................................................................................6
Turismeøkonomiske nøgletal ....................................................................................................................................... 6
Resume........................................................................................................................................................................................ 7
1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland ................................................................................................................ 8
1.1 Turismeforbrug og turismens andel................................................................................................................... 8
1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder .............................................................................................................. 10
1.3 Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet .................................................................. 11
1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer ....................................................................................... 12
1.5 Turismeforbrug fordelt på produkter ............................................................................................................. 14
2. Samfundsøkonomiske effekter ............................................................................................................................ 15
2.1 Værditilvækst skabt af turismen ......................................................................................................................... 15
2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher ................................................................................... 17
2.3 Beskæftigelse skabt af turismen ...................................................................................................................... 18
2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen ....................................................... 21
2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen ............................................................................................................. 22
2.6 Turismeafledte skatter og afgifter ................................................................................................................... 23
3. Overnatninger og kapacitet .................................................................................................................................. 24
3.1 Udvikling i overnatningskapacitet ................................................................................................................... 24
3.2 Brug af feriehuse ......................................................................................................................................................... 26
3.3 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer ............................ 28
3.4 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet ................................................ 30
3.5 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner .................................................. 32
3.6 Turismesæson ............................................................................................................................................................... 32
4. Bag om rapporten ...................................................................................................................................................... 33
4.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning . 33
4.1.1 VisitDenmarks beregning af døgnforbrug ..................................................................................... 33
4.1.2 Supplement til døgnforbrug for erhvervsturisme .................................................................... 34
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet ................................................................................................... 34
2

4.2.1 Turismesatellitregnskabet kombinerer og konsoliderer data om
efterspørgsel og udbud ............................................................................................................................. 35
4.2.2 Efterspørgselssiden ..................................................................................................................................... 36
4.2.3 Udbudssiden .................................................................................................................................................... 36
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport ............................................................................... 37
4.3.1 Dataændringer og nye resultater i forhold til rapporten om ”Turismens
økonomiske betydning 2018” ............................................................................................................... 37
4.3.2 Nye data for små hoteller o.l. og campingpladser ................................................................... 37
4.3.3 Nye data for overnattende udenlandske familie/venner .................................................... 37
4.3.4 Modelforbedringer og fejlrettelser i udregning af turismens afledte effekter ..... 38
4.4 Usikkerhed i forbindelse med de turismeøkonomiske beregninger ...................................... 38
4.5 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen ....................................................................................... 39
4.6 Kilder til overnatninger ........................................................................................................................................... 41
4.7. Kilder til døgnforbrug ............................................................................................................................................ 42
4.7. Turismebrancher og -produktafgrænsninger ....................................................................................... 43
Bilag ........................................................................................................................................................................................ 47
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2019 .......................................................................... 47
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2019 ............ 48
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2019 ........................................................... 49
Bilag 1D Turismeforbrug fordelt på produkter per kommune, 2019 ................................................ 50
Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, 2019 ........................................................ 53
Bilag 2B. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, 2019 ........................... 54
Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen, 2019 .................................................................................. 55
3

Om rapporten
Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland i 2019. Destinationen dækker
over kommunerne Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.
Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug på destinationen og ser på, hvordan dette forbrug skabes.
Det belyses, hvor meget forskellige typer af turisme bidrager med økonomisk, og hvilke produkter turisterne
køber. Rapporten perspektiverer turismens størrelse i forhold til resten af Region Hovedstaden og landet
som helhed.
Turismens samfundsøkonomiske betydning for beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu
dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på
branchegrupper.
Rapportens analyser følger de internationale standarder for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).
Termen satellitregnskab er udviklet af FN og måler størrelsen af økonomiske sektorer, der ikke er defineret
som industrier i nationalregnskabet. Turisme går dermed på tværs af brancher, da man følger turistens køb
af varer og tjenester inden for forskellige produkttyper sammenholdt med udbuddet.
Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel, LINE, drevet af Center for Regional- og
Turismeforskning (CRT), anvendes til beregning af de lokale samfundsmæssige effekter.
Rapportens struktur
Kapitel 1 omhandler turismeforbruget, mens der i kapitel 2 ses på de afledte samfundsøkonomiske effekter
af turisternes forbrug. Kapitel 3 indeholder data om udviklingen i antal overnatninger og
overnatningskapacitet fra 2008 til 2020 fra Danmarks Statistik. I kapitel 4 findes dokumentation for og
beskrivelse af metode og datakilder. Bagest i rapporten findes detaljerede bilag for VisitNordsjælland.
Hvad er turisme?
Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder:
”Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.”
Definitionen betyder, at turisme i rapporten defineres og opgøres bredere, end man normalt finder i de
officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks
overnatningsstatistikker. Det drejer sig om bl.a. turisme på små overnatningssteder, krydstogtturisme,
endagsturisme, besøg hos familie og venner, turisme i lejede helårsboliger samt brug af eget eller lånt
feriehus.
4

Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2018
Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2018 udgivet i
2020. Fra 2018 til 2019 er der sket nogle ændringer, der har en vis betydning og understreger, at ”Turismens
økonomiske betydning” er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes
direkte år for år. VisitDenmark har ikke genberegnet turismeforbruget 2018 med nedenstående ændringer,
som er beskrevet i detaljer i kapitel 3, afsnit 3. Her skal de vigtigste blot nævnes kort:
• Nye data for små hoteller og campingpladser
En dataopdatering af overnatninger på små overnatningssteder opjusterer hotelturisters
turismeforbrug. Før blev disse overnatninger opregnet på baggrund af en tilsvarende undersøgelse i
2016, hvor udviklingen i overnatninger på små overnatningssteder antog at følge udviklingen i store
hotellers overnatninger. Opjusteringen er dermed udtryk for, at små hoteller, b&b o.l. havde højere vækst
end de store hoteller fra 2016 til 2019. Campingturisters forbrug er marginalt berørt af ændringen, da de
store campingpladser stadig fylder langt størstedelen.
• Nye data for overnattende udenlandske familie/venner
En dataopdatering af overnattende familie/venner fra udlandet opjusterer turismeforbruget marginalt,
men giver nogle forskydninger mellem nationaliteter og kommuner, som nu opgøres mere detaljeret.
Bl.a. er turismeforbruget i forbindelse med tyske og britiske familie- og vennebesøg lavere, mens
amerikanske og hollandske er højere.
• Modelforbedringer og fejlrettelser i udregning af turismens afledte effekter
I forbindelse med Center for Regional- og Turismeforsknings (herefter CRT’s) kvalitetssikring af
overgangen til et nyt datahåndteringssystem har man forbedret modellen og rettet nogle fejl, der har
betydning for udregningen af de afledte effekter. Bl.a. undervurderede den tidligere model turisternes
skattebidrag, men overvurderede samtidig turismens samlede beskæftigelsesmæssige effekt.
5

Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal
Turisterne hos VisitNordsjælland brugte i 2019 godt 5,8 mia. kr. under opholdet i destinationen. I den samme
periode blev der registreret godt 1,4 mio. overnatninger i destinationen. I 2020 foretog turisterne knap 1,3
mio. registrerede overnatninger i VisitNordsjælland, hvilket er 11,5 pct. færre end i 2019. Faldet i
overnatningerne fra 2019 til 2020 kan primært tilskrives Covid-19-krisen, som har ramt turismen hårdt både
i Danmark og udlandet.
Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, 3,6 mia. kr. i værditilvækst 1 , 7.417 fuldtidsjob (årsværk) og
2,4 mia. kr. i skatteindtægter i VisitNordsjælland i 2019. Herved står turismen bag 5,8 pct. af al værditilvækst,
8,1 pct. af alle fuldtidsjob og 6,7 pct. af det samlede skatteprovenu i VisitNordsjælland.
Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når VisitNordsjælland opnår én mio.
kr. i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 620.000 kr. i værditilvækst, 1,3 job
(årsværk) og skatteindtægter på 420.000 kr. 2
Oversigtstabel 1. VisitNordsjælland, 2019
Turismeforbrug i VisitNordsjælland, mio. kr. 5.833
Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,6
Største markeder, 2019
Danmark 3.842
Sverige 1.051
Tyskland 264
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2019
Lejet feriehus 656
Hotel – forretning 599
Hotel – ferie 461
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2019
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 3.604
Andel af VisitNordsjællands samlede værditilvækst, pct. 5,8
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 7.417
Andel af alle VisitNordsjællands beskæftigede, pct. 8,1
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 2.434
Turismens andel af samlet provenu i VisitNordsjælland, pct. 6,7
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.
1
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten
er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning
i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser – ekskl. produktskatter og -
subsidier.
2
Skatteindtægterne kommer ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.
6

Resume
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under deres ophold i VisitNordsjælland og de
samfundsøkonomiske effekter heraf tegnes i denne rapport en profil af turismen i destinationen og
betydningen af erhvervet.
Udvalgte hovedresultater:
• Turisterne i VisitNordsjælland havde i 2019 et samlet turismeforbrug på godt 5,8 mia. kr. Det
svarer til 10,4 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Hovedstaden.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland udgjorde i 2019 i alt 3,6 pct. af destinationens samlede
udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre
brancher ligger over niveauet for Region Hovedstaden (1,5 pct.) og landet som helhed (1,4 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland favner både danske og udenlandske gæster. Danskerne tegner sig
for hovedparten eller 66 pct. af turismeomsætningen, og de udenlandske gæster står for de
resterende 34 pct. af forbruget. Sverige, Tyskland og Norge er de største udenlandske markeder.
• Med en andel på 79 pct. af den samlede turismeomsætning i VisitNordsjælland har ferieturismen
en større tyngde end forretningsturismen. 21 pct. af turismeforbruget stammer fra
forretningsturister.
• 60 pct. af omsætningen fra ferieturismen stammer fra danske ferieturister. Det tilsvarende
gælder 86 pct. af omsætningen inden for forretningsturismen, som ligeledes kommer fra danske
gæster
• Størstedelen (60pct.) af turismeforbruget i VisitNordsjælland stammer fra turister, der benytter
ikke-kommercielle overnatningsformer (herunder hovedsageligt endagsturister).
• Turisterne i VisitNordsjælland lægger stort set det samme forbrug på turismeprodukter
(herunder lokal transport, overnatning, og restaurantbesøg) og detailhandel. Flest penge bruges
på føde- og drikkevarer samt tobak, restaurant og lokal transport.
• I 2019 skabte turismen på VisitNordsjælland 3,6 mia. kr. i værditilvækst. Det svarer til 5,8 pct. af
den samlede værditilvækst på destinationen. Dette er over niveauet i både Region Hovedstaden
(4,1 pct.) og Danmark samlet set (4,2 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland bidrager til vækst i en række brancher. En tredjedel af den
turismeafledte værditilvækst i VisitNordsjælland stammer fra turismeerhvervet, 23 pct. stammer
fra detailhandel, og resten (44 pct.) kan henføres til ”andre brancher” herunder fx
ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice.
• Turismen skaber 7.417 fuldtidsstillinger i VisitNordsjælland. Målt på antal fuldtidsbeskæftigede er
destinationen mere afhængig af turismen, end tilfældet er i regionen og landet som helhed.
• Overnatningskapaciteten og antal indberettende virksomheder i VisitNordsjælland var på det
samme niveau i 2020 som i 2019.
• Udlejning af feriehusuger steg med 6,1 pct. fra 2019 til 2020. Antal overnatninger i feriehuse og
lystbådehavne steg med hhv. 1,7 pct. og 8,2 pct., mens antallet af overnatninger på tværs af andre
overnatningsformer faldt i den samme periode.
• Antallet af danske overnatninger i VisitNordsjælland steg med 7,5 pct. fra 2019 til 2020, og antallet
af udenlandske overnatninger faldt med 57,6 pct.
• Turismen i VisitNordsjælland er sæsonbetonet. Destinationen tiltrækker flest (40 pct.)
overnatninger i højsæsonen (juli og august), mens 10 pct. ligger i både juni og september.
7

1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i VisitNordsjælland. På baggrund af VisitDenmarks
turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på
produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget.
Følgende spørgsmål besvares:
• Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
• Hvilken form for turisme står bag forbruget?
• Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Turismeforbrug og turismens andel
I 2019 var turismeforbruget i VisitNordsjælland på 5.833 mio. kr. I samme periode var det samlede
turismeforbrug i Region Hovedstaden på 56.050 mio. kr. Det betyder, at VisitNordsjælland stod for 10,4 pct.
af regionens samlede turismeforbrug.
Helsingør Kommune havde i 2019 et turismeforbrug på 1,9 mia. kr. og var derved den kommune i
VisitNordsjælland, der havde det største turismeforbrug (jf. tabel 1.1). Med et turismeforbrug på 1,8 mia. kr.
leverede Gribskov Kommune det næst højeste turismeforbrug i VisitNordsjælland. Kommunerne Halsnæs
og Hillerød havde et turismeforbrug på henholdsvis 909 mio. kr. og 755 mio. kr., mens Fredensborg
Kommune havde et turismeforbrug på 443 mio. kr.
Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Hovedstaden. Københavns
Kommune var den kommune i Region Hovedstaden, der havde langt det største turismeforbrug i 2019.
Kommunerne Vallensbæk og Allerød havde modsat de laveste turismeforbrug i Region Hovedstaden i 2019.
Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner
8

Turismeforbruget i VisitNordsjælland udgjorde i 2019 i alt 3,6 pct. af det samlede udbud af varer og
tjenesteydelser. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud i VisitNordsjælland ligger dermed over
niveauet i såvel Region Hovedstaden som landet som helhed, hvor turismens andel af det samlede udbud
udgjorde hhv. 1,5 pct og 1,4 pct.
Gribskov er den kommune i VisitNordsjælland, hvor turismen betød relativt mest med en andel på 8,5 pct.
af det samlede udbud. Omvendt fyldte turismen med 0,4 pct. af det samlede udbud relativt lidt i hver af
kommunerne Hillerød og Fredensborg. Variationen kommunerne imellem kan tilskrives erhvervslivets
sammensætning samt størrelsen af det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller
kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turisterne også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af
det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner.
Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner
Tabel 1.1 viser turismeforbruget opdelt på kommercielle samt ikke-kommercielle overnatningsformer og
endagsturisme i VisitNordsjælland og samtlige af Region Hovedstadens kommuner sammenholdt med
det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.
9

Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug,
Region Hovedstaden, 2019
I alt
Turismeforbruget
Kommerciel
Ikke-kommerciel
overnatning
overnatning og
endagsrejsende
mio. kr.
Samlet
udbud
Turismeandel
af samlet
udbud
Danmark 139.097 83.266 55.831 6.019.487 2,3
Region Hovedstaden 56.050 35.431 20.619 2.435.398 2,3
VisitNordsjælland 5.833 2.309 3.524 162.129 3,6
pct.
København 35.011 25.493 9.518 1.133.504 3,1
Bornholm 3.083 2.381 702 31.193 9,9
Helsingør 1.916 918 998 37.697 5,1
Gribskov 1.809 736 1.073 21.267 8,5
Tårnby 1.679 1.115 564 66.167 2,5
Frederiksberg 1.555 842 713 67.434 2,3
Gentofte 1.061 387 674 148.081 0,7
Frederikssund 911 228 684 30.255 3,0
Halsnæs 909 316 593 20.871 4,4
Rudersdal 876 381 494 56.773 1,5
Hillerød 755 228 527 55.963 1,3
Lyngby-Taarbæk 676 280 396 60.427 1,1
Høje-Taastrup 623 217 406 76.379 0,8
Hvidovre 599 285 314 52.878 1,1
Hørsholm 487 180 307 21.443 2,3
Ballerup 485 202 283 110.189 0,4
Brøndby 475 241 234 45.012 1,1
Fredensborg 443 111 333 26.331 1,7
Glostrup 435 210 225 35.806 1,2
Furesø 385 105 280 23.414 1,6
Gladsaxe 382 48 334 147.685 0,3
Egedal 249 17 232 23.613 1,1
Rødovre 242 125 117 23.974 1,0
Dragør 214 134 80 5.078 4,2
Herlev 214 62 151 33.153 0,6
Albertslund 196 60 136 28.563 0,7
Ishøj 170 96 74 14.715 1,2
Allerød 143 26 117 28.847 0,5
Vallensbæk 66 8 58 8.686 0,8
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival,
bondegårdsferie, krydstogt, lejet feriehus og lejet helårsbolig. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
omfatter turister, der benytter eget feriehus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
10

1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder
Turismeforbruget i VisitNordsjælland er kendetegnet ved en stor andel af danske gæster. De danske
gæster bidrog med 66 pct. (3.842 mio. kr.) af turismeomsætningen, mens de udenlandske tegnede sig for
34 pct. (1.991 mio. kr.). Relativt betragtet havde danske turisters forbrug en større betydning i
VisitNordsjælland end i Region Hovedstaden og landet som helhed (jf. tabel 1.2).
Med et turismeforbrug på 1.051 mio. kr. i 2019 var Sverige suverænt det største udenlandske marked i
VisitNordsjælland. På andenpladsen følger Tyskland med et turismeforbrug på 264 mio. kr., og på
tredjepladsen ligger Norge med et turismeforbrug på 214 mio. kr.
Det svenske marked betyder – relativt betragtet – væsentligt mere for VisitNordsjælland end både for
Region Hovedstaden og landet som helhed.
Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2019
Turismeforbrug
mio. kr.
VisitNordsjællands
turismeforbrug
Region
Hovedstadens
turismeforbrug
Danmarks
turistforbrug
I alt 5.833 100 100 100
Danmark 3.842 66 47 57
Udlandet 1.991 34 53 43
Sverige 1.051 18 9 5
Tyskland 264 5 5 12
Norge 214 4 6 6
Storbritannien 46 1 4 3
USA 45 1 6 3
Holland 37 1 1 2
Øvrige lande 335 6 21 13
Pct.
Bilag 1A udspecificerer destinationens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter.
1.3 Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet
Hovedparten af turismeforbruget i VisitNordsjælland stammede i 2019 fra ferieturister. Således havde
ferieturisterne et turismeforbrug på 4.582 mio. kr. svarende til 79 pct. af destinationens samlede
turismeforbrug. Forretningsturismen stod for 1.252 mio. kr., svarende til de resterende 21 pct. af det samlede
turismeforbrug i destinationen.
Danskerne tegnede sig med 86 pct. af omsætningen for en stor andel af forretningsturismen i
VisitNordsjælland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende
(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske
omsætning. Inden for ferieturismen vejer danskerne med en andel på 60 pct. af det samlede
ferieturismeforbrug tungere end udenlandske ferieturister.
11

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, VisitNordsjælland, 2019
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 5.833 1.252 100 4.582 100
Danmark 3.842 1.071 86 2.771 60
Udlandet 1.991 180 14 1.811 40
Bilag 1B udspecificerer destinationens turismeforbrug på nationaliteter og forretnings- og ferierejser.
1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer
I VisitNordsjælland var det samlede turismeforbrug på godt 5,8 mia. kr. i 2019. Heraf tegnede turister, der
overnattede på kommercielle overnatningsformer, sig for 40 pct. De resterende 60 pct. af
turismeomsætningen i VisitNordsjælland kan henføres til turister på ikke-kommercielle
overnatningsformer (inkl. endagsturisme). Turismeforbruget på ikke-kommercielle overnatningsformer
samt endagsturisme var væsentligt større i VisitNordsjælland end i Region Hovedstaden og landet som
helhed. Omvendt var turismeforbruget på kommercielle overnatningsformer mindre i VisitNordsjælland
end i Region Hovedstaden og landet som helhed.
Med 27 pct. blev en af de største andele af turismeforbruget i VisitNordsjælland lagt af endagsturister på
ferie. Dette er betydeligt højere end niveauet for Region Hovedstaden og i landet som helhed (17 pct.).
Ligeledes bidrager turister, der overnatter i eget feriehus, med en relativ større andel af det samlede
turismeforbrug i VisitNordsjælland (17 pct.), end tilfældet er i Region Hovedstaden (3 pct.) og landet som
helhed (4 pct.).
Omvendt tegner turister på hotel (ferie og forretning) sig for en mindre andel af det samlede turismeforbrug
i VisitNordsjælland, end tilfældet er i Region Hovedstaden og landet som helhed.
12

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2019
Fordeling for
Turismeforbrug
2019
VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
Hele
landet
mio. kr.
pct.
I alt 5.833 100 100 100
Kommercielle 2.309 40 63 60
Hotel – ferie 461 8 25 16
Hotel – forretning 599 10 20 15
Feriecenter 58 1 1 2
Camping 274 5 3 6
Vandrerhjem 63 1 3 2
Lystbådehavn 59 1 0 1
Lejet feriehus 656 11 4 14
Lejet helårsbolig 139 2 7 4
Festival 0 0 0 1
Krydstogt 1 0 1 0
Ikke-kommercielle 3.524 60 37 40
Eget feriehus 970 17 3 4
Lånt feriehus 86 1 0 1
Familie/venner 255 4 6 7
Endagsturister - ferie 1.560 27 17 17
Endagsturister - forretning 653 11 11 11
Bilag 1C udspecificerer destinationens turismeforbrug på overnatningsformer per kommune i
VisitNordsjælland.
13

1.5 Turismeforbrug fordelt på produkter
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige
produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter
(turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke
produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter.
I VisitNordsjælland kunne 43 pct. af turismeforbruget i 2019 henføres til turismeprodukter (overnatning,
restaurant, lokal transport, mm.), 42 pct. kunne henføres til detailhandlen, og 15 pct. stammede fra andre
produkter.
Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes end danskernes med markant
lavere andel på turismeprodukter på 27 pct. sammenlignet med danskernes andel på 52 pct. Omvendt
brugte udenlandske turister en større andel inden for detailhandel og andre produkter sammenlignet med
danske turister.
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, VisitNordsjælland, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 5.833 100 3.842 100 1.991 100
Turismeprodukter 2.530 43 1.998 52 533 27
Heraf:
Overnatning 498 9 348 9 150 8
Restaurant 791 14 551 14 240 12
Lokal transport 831 14 731 19 101 5
Rejseservice 121 2 115 3 7 0
Kultur og forlystelser 281 5 249 6 32 2
Lystbådehavne 8 0 4 0 4 0
Detailhandel 2.457 42 1.391 36 1.066 54
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 1.229 21 523 14 706 35
Benzin og andet brændstof 416 7 364 9 52 3
Andet 811 14 503 13 308 15
Andre produkter 846 15 453 12 393 20
Bilag 1D udspecificerer destinationens turismeforbrug på produkter per kommune i VisitNordsjælland.
14

2. Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse,
værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau
anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle
ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte turismeeffekter.
I dette kapitel beskrives de samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter
i VisitNordsjælland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i
landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan
turismeforbruget i en given kommune give anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet,
og disse indgår ikke i beskrivelsen af turismeeffekterne i de pågældende kommuner. Ligeledes skal det
bemærkes, at beskæftigelseseffekterne er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger
arbejdstagers bopælskommune (se også metodebeskrivelsen i kapitel 4).
2.1 Værditilvækst skabt af turismen
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er
defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er
fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er
dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har købt råvarer, hotellerne
er blevet vedligeholdt, og el mm. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er
dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi i samfundet.
Den turismeskabte værditilvækst i VisitNordsjælland udgjorde i 2019 3.604 mio. kr. inkl. afledte effekter (jf.
tabel 2.1.), hvilket svarer til 10,6 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst i Region Hovedstaden.
Turismens andel af den samlede værditilvækst i VisitNordsjælland var på 5,8 pct. Dette er noget højere end
gennemsnittet for Region Hovedstaden (4,1 pct.) og landet som helhed (4,2 pct.).
15

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2019
Turismeskabt
værditilvækst
Samlet værditilvækst i
kommunen
Turismeandel af
samlet værditilvækst
mio. kr.
pct.
Danmark 85.535 2.037.658 4,2
Region Hovedstaden 34.077 827.021 4,1
VisitNordsjælland 3.604 62.569 5,8
København 19.936 333.329 6,0
Bornholm 1.865 9.789 19,1
Helsingør 1.165 14.009 8,3
Gribskov 1.053 6.861 15,3
Tårnby 1.015 20.310 5,0
Frederiksberg 1.004 26.494 3,8
Gentofte 678 34.380 2,0
Rudersdal 597 23.517 2,5
Halsnæs 576 5.414 10,6
Frederikssund 546 10.725 5,1
Hillerød 490 23.862 2,1
Lyngby-Taarbæk 463 25.223 1,8
Høje-Taastrup 443 29.921 1,5
Hvidovre 432 20.169 2,1
Brøndby 362 18.001 2,0
Ballerup 357 53.847 0,7
Hørsholm 351 6.477 5,4
Glostrup 328 14.260 2,3
Fredensborg 321 12.424 2,6
Furesø 305 9.212 3,3
Gladsaxe 297 63.780 0,5
Egedal 222 8.660 2,6
Herlev 206 14.138 1,5
Rødovre 206 8.575 2,4
Dragør 203 1.816 11,2
Albertslund 196 11.956 1,6
Ishøj 178 5.314 3,3
Allerød 158 11.174 1,4
Vallensbæk 124 3.384 3,7
Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst for kommunerne i
Region Hovedstaden og turismeandelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til
regionsgennemsnittet. Som det fremgår, lå turismeandelen i Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner
over regionsgennemsnittet, mens turismeandelen i kommunerne Hillerød og Fredensborg lå under
regionsgennemsnittet.
16

Mio. kr.
Pct.
Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i VisitNordsjælland, 2019
1.400
1.200
1.000
800
18,0
16,0
14,0
12,0
10,0
600
400
200
0
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst
2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af
VisitNordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på 3.604 mio. kr. stammede 1.191 mio. kr. (33 pct.)
fra turismeerhvervene. Dette er under niveauerne i regionen (39 pct.) og landet som helhed (36 pct.).
Når man ser på turismen i VisitNordsjælland, stammede en betragtelig del (44 pct.) af værditilvæksten fra
turisternes forbrug i ”andre brancher”, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-
/husleje og erhvervsservice. Andelen af forbruget i ”andre brancher” i VisitNordsjælland er stort set på
samme niveau som i Region Hovedstaden (45 pct.), men lidt under niveauet i landet som helhed (47 pct.).
Detailhandlen kan tilskrives 23 pct. af den turismeafledte værditilvækst i VisitNordsjælland, hvilket er over
niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed.
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i
turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én mio. kr. i turismeforbrug giver i VisitNordsjælland
anledning til 620.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i
VisitNordsjælland er således 0,62. Dette er stort set på samme niveau som i landet som helhed, hvor
multiplikatoren er 0,61.
17

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, VisitNordsjælland, 2019
Turismeafledt
værditilvækst
mio. kr.
VisitNordsjællan
d
Fordeling for
Region
Hovedstaden
pct.
Hele
landet
I alt 3.604 100 100 100
Turismeerhverv 1.191 33 39 36
Heraf:
Overnatningssteder 243 7 10 9
Restauranter og værtshuse 395 11 14 12
Transportvirksomheder 329 9 8 8
Rejseservice 73 2 2 2
Kultur, forlystelser og sport 151 4 4 5
Detailhandel 834 23 16 17
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 77 2 2 2
Andre 727 20 14 15
Andre brancher 1.579 44 45 47
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 371 10 10 12
Erhvervsservice 318 9 9 9
Andre 891 25 26 26
Bilag 2A udspecificerer destinationens turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune i
VisitNordsjælland.
2.3 Beskæftigelse skabt af turismen
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles
i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.
Turismen i VisitNordsjælland skabte i 2019 gennem direkte og afledte effekter 7.417 årsværk, hvilket er 8,1
pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er både over niveauet i Region Hovedstaden og landet
som helhed. VisitNordsjælland er således mere afhængig af turismens jobskabelse, end tilfældet er i Region
Hovedstaden og landet som helhed.
Blandt de fem kommuner i VisitNordsjælland var der flest turismeskabte årsværk i kommunerne
Helsingør og Gribskov. Her skabtes henholdsvis 2.595 og 2.073 fuldtidsjob. I kommunerne Halsnæs og
Hillerød skabtes henholdsvis 1.148 og 967 fuldtidsjob som følge af turisternes forbrug. Længere nede på
listen ligger Fredensborg Kommune med 634 turismeskabte årsværk i 2019.
18

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2019
Turismeskabte
årsværk
årsværk
Samlet antal
beskæftigede i
kommunen
Turismeandel af
samlet beskæftigelse
pr. kommune
Danmark 171.355 3.002.813 5,7
Region Hovedstaden 65.425 1.093.152 6,0
VisitNordsjælland 7.417 91.910 8,1
pct.
København 37.672 454.521 8,3
Bornholm 3.382 17.314 19,5
Helsingør 2.595 24.582 10,6
Gribskov 2.073 12.572 16,5
Tårnby 2.042 29.668 6,9
Frederiksberg 1.945 45.828 4,2
Gentofte 1.241 46.883 2,6
Rudersdal 1.171 28.252 4,1
Halsnæs 1.148 9.110 12,6
Frederikssund 1.118 15.766 7,1
Hillerød 967 32.051 3,0
Lyngby-Taarbæk 928 38.642 2,4
Hvidovre 852 28.652 3,0
Høje-Taastrup 824 38.097 2,2
Hørsholm 751 10.733 7,0
Brøndby 689 23.507 2,9
Ballerup 682 44.853 1,5
Glostrup 653 21.186 3,1
Fredensborg 634 13.594 4,7
Furesø 610 14.182 4,3
Gladsaxe 515 39.462 1,3
Egedal 422 12.255 3,4
Rødovre 416 16.635 2,5
Dragør 405 3.207 12,6
Herlev 402 22.240 1,8
Albertslund 386 19.592 2,0
Ishøj 347 9.051 3,8
Allerød 318 15.179 2,1
Vallensbæk 238 5.539 4,3
19

Årsværk
Pct.
Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune.
Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i kommunerne Helsingør, Gribskov og Halsnæs over
regionsgennemsnittet, mens andelen af turismeskabte job i kommunerne Hillerød og Fredensborg ligger
under regionsgennemsnittet.
Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i VisitNordsjælland, 2019
3.000
2.500
2.000
18,0
16,0
14,0
12,0
1.500
1.000
500
0
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg
Turismeskabte årsværk
Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
20

2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen
Halvdelen af den turismeskabte beskæftigelse i VisitNordsjælland i 2019 kunne henføres til
turismeerhvervet. Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Hovedstaden og
landet som helhed, er konklusionen, at turismen i VisitNordsjælland skaber en mindre andel job i
turismeerhvervene og en tilsvarende større andel job inden for detailhandlen.
Inden for turismeerhvervet skabtes hovedparten af beskæftigelsen (24 pct.) på restauranter og værtshuse.
Dette er noget under niveauet i Region Hovedstaden og i landet som helhed.
Turismen skabte 1.862 årsværk inden for detailhandlen i VisitNordsjælland, hvilket svarer til 25 pct. af den
turismeafledte beskæftigelse. Andelen af turismeafledt beskæftigelse i detailhandlen i VisitNordsjælland lå
dermed over såvel regionsgennemsnittet (18 pct.) som landsgennemsnittet (19 pct.). Turismens jobskabelse
i VisitNordsjælland er således især vigtig for detailhandlen og relativt mindre vigtig for turismeerhvervene.
Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. i turismeforbrug. I
VisitNordsjælland var denne multiplikator 1,3 i 2019. For hver mio. kr., der bliver brugt af turister i
destinationen, vil der blive skabt 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen
er en smule mere beskæftigelsesintensiv i VisitNordsjælland end i landet som helhed, hvor der i gennemsnit
skabes 1,2 job af en mio. kr. i turismeforbrug.
Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2019
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
Hele
landet
årsværk
pct.
I alt 7.417 100 100 100
Turismeerhverv 3.707 50 57 56
Heraf:
Overnatningssteder 733 10 13 13
Restauranter og værtshuse 1.775 24 29 28
Transportvirksomheder 725 10 8 8
Rejseservice 175 2 3 2
Kultur, forlystelser og sport 298 4 4 4
Detailhandel 1.862 25 18 19
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 127 2 1 1
Andre 1.727 23 16 17
Andre brancher 1.848 25 25 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 53 1 1 1
Erhvervsservice 544 7 7 7
Andre 1.252 17 18 18
Bilag 2B udspecificerer destinationens beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen per
kommune i VisitNordsjælland.
21

2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen
I VisitNordsjælland skabte turismen offentlige indtægter på 2.434 mio. kr. i 2019. Heraf gik 1.571 mio. kr. eller
65 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløb sig til 863 mio. kr. (35 pct.), hvoraf størstedelen gik
til kommuneskatter.
Vareskatter fyldte lidt mere i VisitNordsjælland end i Region Hovedstaden og landet som helhed. Omvendt
fyldte personskatter forholdsvis mindre i VisitNordsjælland end i Region Hovedstaden og landet som
helhed.
Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2019
Turismeafledte
skatter og
afgifter
VisitNordsjællan
d
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Hele
landet
mio. kr.
pct.
I alt 2.434 100 100 100
Personskatter 863 35 38 38
Statsskatter 414 17 18 19
Regionsskatter (sundhedsbidrag) 17 1 1 1
Kirkeskatter 10 0 0 0
Kommuneskatter 422 17 19 17
Vareskatter 1.571 65 62 62
Selskabsskatter 140 6 7 6
Vareafgifter/punktafgifter 359 15 10 15
Moms/merværdiafgift 1.072 44 45 42
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
Bilag 2C udspecificerer skatter og afgifter afledt af turismen per kommune i VisitNordsjælland.
22

2.6 Turismeafledte skatter og afgifter
Turismen i VisitNordsjælland skabte 6,7 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er lidt over niveauet i
Region Hovedstaden (6,1 pct.) og landet som helhed (6,3 pct.).
I VisitNordsjælland var multiplikatoren for effekten af en mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter 0,42.
For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår VisitNordsjælland, inklusiv afledte effekter, således indtægter til stat
og kommune på 420.000 kr.
For hele landet lå multiplikatoren på 0,41 i 2019, hvilket betyder, at VisitNordsjælland lå en smule over
landsgennemsnittet.
Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i
VisitNordsjælland, 2019
Turismeafledte
skatter og
afgifter
VisitNordsjællan
d
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Hele landet
mio. kr.
pct.
I alt 2.434 6,7 6,1 6,3
Personskatter 863 3,6 4,1 4,0
Statsskatter 414 3,4 3,8 4,0
Regionsskatter
sundhedsbidrag) 17 3,9 4,5 4,0
Kirkeskatter 10 4,3 5,4 4,0
Kommuneskatter 422 3,8 4,5 4,0
Vareskatter 1.571 12,5 8,7 9,6
Selskabsskatter 140 6,0 3,9 4,6
Vareafgifter/punktafgifter 359 16,6 7,4 10,8
Moms/merværdiafgift 1.072 13,4 11,1 10,8
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
23

3. Overnatninger og kapacitet
Dette kapitel omhandler udviklingen i kapacitet og antal overnatninger i VisitNordsjælland jf. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningskategorier, som
indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet omhandler 2020 og udviklingen siden 2008. For at undgå, at den
langsigtede udvikling, der tager udgangspunkt i 2008, bliver holdt op mod 2020, som på mange parametre
var et særligt år, beregner vi udviklingen t.o.m. 2019. Dertil vises der en kortsigtet udvikling fra 2019 til 2020
for netop at synliggøre denne udviklingen.
Antallet af registrerede overnatninger i VisitNordsjælland udgør en delmængde af alle overnatninger på
destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller, vandrerhjem og feriecentre med mindst 40
senge, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75
enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med mindst 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle
overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke opgøres. Privatudlejning såsom Airbnb indgår heller
ikke i Danmarks Statistiks tal. Der arbejdes pt. på en metode til på sigt at kunne inkludere overnatninger på
deleøkonomiske tjenester i Danmarks Statistiks officielle opgørelser.
3.1 Udvikling i overnatningskapacitet
Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningsstederne i VisitNordsjælland registeret af Danmarks Statistik.
Som anført oven for dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen.
For kapaciteten i lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes
indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over kapaciteten i de havne,
der ikke indberetter. Havne, der gennem længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken.
Det er derfor muligt, at kapaciteten og antal overnatninger reelt er højere, end den fremgår af tabellerne i
kapitlet.
I 2019 er der sket en stigning på 5,6 pct. i overnatningskapaciteten og på 7,4 pct. i antallet af indberettende
virksomheder i forhold til 2008. I 2020 var både overnatningskapaciteten og antal indberettende
virksomheder i VisitNordsjælland på det samme niveau som i 2019.
24

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, VisitNordsjælland
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Antal senge
I alt 16.912 16.807 17.437 17.654 17.636 16.520 16.732 16.372 16.827 17.830 17.972 17.867 17.898 5,6 0,2
Camping 10.989 11.016 11.376 11.493 11.331 10.107 10.374 9.948 9.600 10.035 10.131 10.131 10.131 -7,8 0,0
Lystbådehavne 2.898 2.898 2.898 2.848 2.876 2.876 2.786 2.797 2.817 3.037 3.297 3.173 3.188 9,5 0,5
Hotel 2.358 2.226 2.496 2.594 2.663 2.611 2.646 2.701 2.703 2.916 2.961 2.845 2.847 20,7 0,1
Feriecenter og
vandrerhjem¹
Udv.
2008 -
2019
(pct.)
Udv.
2019 -
2020
(pct.)
- - - 719 766 926 926 926 1.707 1.842 1.583 1.718 1.732 - 0,8
Antal indberettende virksomheder²
I alt 54 52 54 57 58 57 56 56 55 59 59 58 58 7,4 0,0
Hotel 19 17 19 22 22 21 21 21 21 23 22 21 21 10,5 0,0
Camping³ 18 18 18 18 18 17 17 17 16 17 17 17 17 -5,6 0,0
Lystbådehavne 10 10 10 9 10 10 9 9 9 10 11 11 11 10,0 0,0
Feriecenter og
vandrerhjem
7 7 7 8 8 9 9 9 9 9 9 9 9 28,6 0,0
1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på feriecenter og vandrerhjem er ikke opgivet før 2010 grundet diskretionering. For perioden 2011-2015 indgår vandrerhjem ikke i
opgørelsen.
2: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik.
3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.
Kilde: Danmarks Statistik.
25

3.2 Brug af feriehuse
I VisitNordsjælland var der i alt 21.906 feriehuse uden helårsbeboelse i 2020, ifølge BBR 1 . Der er 12.126
registrerede feriehuse i Gribskov Kommune, 7.452 registrerede feriehuse i Halsnæs Kommune, 2.067
registrerede feriehuse i Helsingør Kommune, 180 feriehuse i Hillerød Kommune og 81 feriehuse i
Fredensborg Kommune. Til sammenligning er der 49.147 feriehuse i Region Hovedstaden og 221.905
feriehuse på landsplan.
Det er ikke alle feriehuse, der udlejes. I Danmarks Statistiks analyse ”Sommerhuse i Danmark 2018” 2 opgøres
den maksimale udlejning for feriehusudlejningsbureauer på kommunalt niveau. Den maksimale
kapacitetsudnyttelse opgøres som andelen af sommerhuskapaciteten i hver kommune, der var udlejet på
den travleste dag i juli 2018.
Analysen fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne Gribskov og Helsingør har en maksimal
kapacitetsudnyttelse af feriehuse på 3 pct., mens Halsnæs Kommune har en maksimal kapacitetsudnyttelse
af feriehuse på 2 pct. Dette betyder at 2 til 3 pct. af sommerhusene i kommunerne Gribskov, Helsingør og
Halsnæs anvendes til udlejning i højsæsonen, hvilket svarer til knap 650 udlejede feriehuse på den travleste
dag. Den maksimale kapacitetsudnyttelse af feriehuse er ikke opgjort for kommunerne Fredensborg og
Hillerød.
Belægningen af feriehuse i form af eget eller lånt feriehus er altså større end den kommercielle
feriehusudlejning i VisitNordsjælland, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af
statistikken.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2019 udlejet 39.550 feriehuse på landsplan, mens der i 2020 blev udlejet
39.725 feriehuse. Sammenholdes dette med antallet af feriehuse i BBR, svarer det til, at knap en femtedel af
landets feriehuse udlejes gennem feriehusbureauerne.
Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være ligeligt fordelt mellem feriehusene. Nogle feriehuse vil
være kendetegnet ved en stor kapacitetsudnyttelse, mens andre feriehuse slet ikke lejes ud. Det forventes,
at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 43 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse
koncentrere sig om højsæsonen.
En vigtig del af overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland er feriehuse til udlejning, hvor 11 pct. af
turismeforbruget kan henføres til (jf. tabel 1.4). I tabel 3.2 er udviklingen i udlejede feriehusuger fra 2008 til
2020 vist. Som det fremgår af tabellen, blev der i 2020 udlejet 6,1 pct. flere feriehusuger i VisitNordsjælland
end i 2019.
1
https://statistikbanken.dk/bol101
2
https://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=31466#
26

Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, VisitNordsjælland
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Udv.
2008 -
2019
(pct.)
Udv. 2019
-2020
(pct.)
VisitNordsjælland 10.748 8.745 9.101 9.058 9.948 9.491 11.240 12.743 13.825 13.748 13.706 13.859 14.698 28,9 6,1
Gribskov 7.865 6.325 6.746 6.658 7.080 6.835 8.097 9.027 9.669 9.371 9.106 8.903 9.658 13,2 8,5
Halsnæs 1.770 1.537 1.479 1.502 1.916 1.704 2.096 2.389 2.740 2.877 3.024 3.255 3.293 83,9 1,2
Helsingør 1.113 883 876 898 952 952 1.047 1.327 1.416 1.500 1.576 1.701 1.747 52,8 2,7
Note: Data fra Fredensborg og Hillerød er diskretioneret og indgår derfor ikke i opgørelsen.
Kilde: Danmarks Statistik
27

3.3 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer
I løbet af 2020 blev der foretaget i alt næsten 1,3 mio. kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland inkl.
feriehusovernatninger (jf. tabel 3.3). Det er et fald på 11,5 pct. i forhold til 2019. Overnatninger i hele landet gik
20,5 pct. tilbage fra 2019 til 2020, så VisitNordsjælland var ikke ramt lige så hårdt.
Feriehus var den dominerende overnatningsform i VisitNordsjælland med næsten 0,5 mio. overnatninger
eller i alt 38 pct. af det samlede antal overnatninger i 2020. Overnatningsformen med det næststørste antal
overnatninger var camping med 341.000 overnatninger. Det største fald (-31,6 pct.) i antal overnatninger
skete på hotel, især forretningsorienterede overnatninger.
I VisitNordsjælland var der i 2020 færre overnatninger på alle overnatningsformer på nær feriehuse og
lystbådehavne sammenlignet med 2019.
28

Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Fordeling
i 2020
(pct.)
Udv. 2019-
2020 (pct.)
I alt 1.279 1.093 1.174 1.178 1.213 1.232 1.318 1.370 1.411 1.422 1.463 1.453 1.287 100 -11,5
Feriehus 348 270 297 311 342 328 382 436 488 465 475 486 494 38 1,7
Camping 481 420 418 401 380 375 380 351 352 357 362 352 341 27 -3,0
Hotel 269 232 288 303 317 324 357 383 384 400 435 429 293 23 -31,6
-ferie 103 93 114 121 140 141 161 164 182 185 191 201 181 14 -10,2
-forretning 166 139 173 182 177 183 196 218 202 216 245 228 112 9 -50,6
Feriecenter og vandrerhjem 146 130 129 122 133 155 149 154 138 141 126 123 89 7 -27,7
Lystbådehavne 35 41 42 40 43 49 50 46 49 59 66 64 69 5 8,2
Kilde: Danmarks Statistik
29

3.4 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet
I 2020 foretog danske turister 1,1 mio. overnatninger i VisitNordsjælland, hvilket svarer til 86 pct. af samtlige
overnatninger på destinationen. Udenlandske turister havde 180.000 overnatninger i VisitNordsjælland i
2020, svarende til 14 pct. af overnatningerne i destinationen. Det største udenlandske marked var Tyskland
med 101.000 overnatninger i 2020, svarende til 8 pct. af overnatningerne i VisitNordsjælland og 56 pct. af
samtlige udenlandske overnatninger i destinationen.
Den negative udvikling i antallet af overnatninger fra 2019 til 2020 på 11,5 pct. skyldes et fald i udenlandske
overnatninger på destinationen på 57,6 pct. De danske overnatninger i destinationen steg med 7,5 pct. fra
2019 til 2020.
30

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, VisitNordsjælland
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Fordeling
2020 (pct.)
Udv. 2019 -
2020 (pct.)
I alt 1.279 1.093 1.174 1.178 1.213 1.232 1.318 1.370 1.411 1.422 1.463 1.453 1.287 100 -11,5
Danmark 930 815 868 860 869 902 941 972 985 984 1.010 1.030 1.107 86 7,5
Udlandet 349 278 306 318 344 330 377 399 426 438 452 424 180 14 -57,6
Tyskland 127 102 132 116 126 107 122 143 138 156 147 152 101 8 -33,7
Sverige 70 48 49 53 65 65 66 64 70 77 82 67 21 2 -68,0
Norge 50 47 48 53 54 52 56 59 58 56 56 58 17 1 -70,7
Holland 29 25 25 27 22 24 26 34 37 35 34 35 9 1 -72,6
Andre
lande
73 56 53 68 77 82 107 100 122 113 134 112 31 2 -72,2
Kilde: Danmarks Statistik
Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, VisitNordsjælland
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Udv. 2008 -
2019 (pct.)
Udv. 2019
- 2020
(pct.)
Hele landet 44.669 42.142 43.096 44.618 44.390 44.457 46.709 48.996 51.280 52.272 53.831 56.059 44.552 25,5 -20,5
VisitNordsjæll
and 1.279 1.093 1.174 1.178 1.213 1.232 1.318 1.370 1.411 1.422 1.463 1.453 1.287 13,6 -11,5
Gribskov 553 449 477 462 470 474 522 538 559 573 565 546 564 -1,3 3,2
Helsingør 336 307 368 370 381 401 432 463 458 463 490 488 386 45,4 -20,9
Halsnæs 230 194 189 195 206 195 192 191 213 213 232 248 232 7,7 -6,5
Hillerød 97 88 91 98 102 102 112 115 113 107 111 106 57 9,4 -46,4
Fredensborg 63 55 49 53 54 59 58 63 68 66 65 66 49 3,6 -25,9
Kilde: Danmarks Statistik
31

3.5 Udvikling i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner
Målt på antal overnatninger er Gribskov Kommune den største turistkommune i VisitNordsjælland.
I tabel 3.5 ses udviklingen i antallet af overnatninger i de fem kommuner i VisitNordsjælland fra 2008 til 2020.
Fra 2018 til 2019 oplevede Helsingør Kommune både absolut og relativt set den største vækst i antallet af
overnatninger. Kommunerne Hillerød, Halsnæs og Fredensborg oplevede ligeledes en positiv udvikling i
den samme periode, mens antal overnatninger gik en smule tilbage i Gribskov Kommune.
Fra 2019 til 2020 er antallet af kommercielle overnatninger til gengæld kun steget i Gribskov Kommune,
mens det gik markant tilbage i de øvrige fire kommuner.
3.6 Turismesæson
Tabel 3.6 viser sæsonfordelingen af overnatninger i VisitNordsjælland i 2020 fordelt på overnatningsformer.
Overnatningerne koncentrerede sig primært i højsæsonen, dvs. i juli og august (40 pct.). Den mest intensive
turismemåned målt på antal overnatninger var juli, hvor 23 pct. af alle årets kommercielle overnatninger
registreredes. Især er overnatninger i lystbådehavne, på campingpladser, feriecenter og vandrerhjem
sæsonbetonede.
Destinationen byder dog også velkommen til gæster i både skulder- og vintersæsonen.
Forretningsturisternes overnatninger fordeler sig lidt mere jævnt over året, og der er samtidig en betydelig
del af overnatningerne, der bliver registreret af feriegæster på hotel uden for højsæsonen.
Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, VisitNordsjælland, 2020
Alle Hotel – ferie – forretning Camping
Feriecenter og
vandrerhjem
Lystbådehavn
Feriehus
jan. 4 10 6 15 1 3 0 3
feb. 5 10 8 11 1 4 0 4
mar. 4 4 3 6 2 3 0 6
apr. 5 1 1 2 7 3 0 6
maj. 7 3 2 3 12 4 9 7
jun. 10 7 7 6 13 9 15 9
jul. 23 16 21 8 28 29 46 21
aug. 17 14 15 13 18 18 25 16
sep. 10 11 10 13 10 14 6 9
okt. 7 12 13 10 3 7 0 8
nov. 5 9 10 8 2 4 0 5
dec. 4 4 3 4 2 3 0 5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Kilde: Danmarks Statistik.
32

4. Bag om rapporten
Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2019” er at beregne det samlede turismeforbrug i
Danmark samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse som forbruget
forårsager. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder,
usikkerheder mv.
Rapporten følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA) til belysning af
turismeforbruget og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. 5
Figuren nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv.
turismesatellitregnskabet og LINE-modellen.
4.1 Døgnforbrug og overnatninger er centrale tal for turismens økonomiske betydning
Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der
sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet.
1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til CRT.
2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af
VisitDenmarks turistundersøgelser. 6
3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet 7 og fordeler turismeforbruget
på produkter i overensstemmelse med klassifikationen for TSA.
Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for
døgnforbrug og overnatninger, ikke er helt identisk med forbruget i det af CRT beregnede satellitregnskab.
4.1.1 VisitDenmarks beregning af døgnforbrug
Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017, hvor der spørges
til 15 forbrugskomponenter. I Turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 14.000 personlige interview med
5
Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for
Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen.
6
Det vedrører forbrug til rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med billetter, transport og
pakkerejser i Danmark.
7
Eksempelvis overestimerer Turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til
nationalregnskabets opgørelse. Derfor nedskaleres VisitDenmarks resultater, så de er i overensstemmelse med
nationalregnskabets niveau.
33

turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lejede feriehuse og lystbådehavne. Af disse
var 9.700 med udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og
undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I
Turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger, og på hvad. En samlet oversigt over
kilder til døgnforbrug kan ses i afsnit 4.7.
Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie,
camping, vandrerhjem, lejet feriehus og lystbådehavn. For hver overnatningsform beregnes
døgnforbruget på nationalitet og region. VisitDenmark har dog sat som krav, at der skal være mindst 20
interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver
overnatningsform sker trinvis på følgende måde:
1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 20 interview inden for
regionen for den enkelte nationalitet, beregnes et døgnforbrug.
2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region, deles Danmark op i Region
Hovedstaden og ”resten af landet”. Hvis der er 20 eller flere interview på nationaliteten i ”resten af
landet”, bliver turisterne tildelt et ”uden for Region Hovedstaden” døgnforbrug.
3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået
tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på hele landet. Hvis der er 20 interview i hele landet, bruges
dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug.
4. Er der ikke 20 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for
verdensdelen eller udlandet i alt på overnatningsformen, hvis reglen om de 20 interview stadig ikke
er opfyldt.
Ovenstående metode er brugt i TSA-sammenhænge, og disse døgnforbrug bruges for hver
overnatningsform og nationalitet. Appendiks 7 viser døgnforbruget. Tabellen viser kun døgnforbrug for
kombinationer med 20 observationer i hver celle fra Turistundersøgelsen 2017. I praksis er de blanke felter i
tabellen udfyldt med det gennemsnitlige udenlandske døgnforbrug for en given overnatningsform i en
given region som nævnt ovenfor.
4.1.2 Supplement til døgnforbrug for erhvervsturisme
For nogle typer erhvervsturister fanger Turistundersøgelsens døgnforbrug ikke det samlede forbrug
præcist, da en del betales af arbejdsgiver før eller efter rejsen. Det gælder f.eks. kongres- og
konferencegæster, messedeltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. VisitDenmark estimerer dette
ekstra forbrug - det såkaldte MICE-tillæg 8 - og lægger det oven i døgnforbruget. MICE-tillægget er forskelligt
for de forskellige typer af formål med erhvervsrejsen og tillægges ca. halvdelen af erhvervsovernatningerne.
Tillægget afspejler således mødespecifikke udgiftsposter, som arrangørerne har haft i forbindelse med
mødet. MICE-tillægget udgør i gennemsnit ca. en femtedel af det samlede døgnforbrug for
forretningsgæster på hotel.
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet
Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for
turismesatellitregnskaber, der knytter turismen til nationalregnskabet.
Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra
UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterierne for et regionalt
turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række tabeller, hvoraf
8
MICE står for meetings, incentives, conventions, exhibitions, og afspejler den del af erhvervsturismen, der vedrører
møder.
34

flere indgår i denne rapport. Tabel 4.2.1 viser de tabeller, der indgår. Tabel 1-6 er de vigtigste.
Tabel 4.2.1. Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab
Tabel Beskrivelse Note
Indgår i
dansk RTSA
1 Indgående turisme
(udlændinge i Danmark)
2 Indenlandsk turisme
(danskere i Danmark)
3 Udgående turisme
(danskere i udlandet)
En del af den samlede efterspørgsel – en
del af eksporten
En del af danskernes private forbrug
Ikke knyttet til andre TSA-tabeller – en del
af importen
Ja
Ja
Delvist
4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og
tilføjelse af indenlandske forretningsrejser
5 Produktion af turismevarer F.eks. produkter og serviceydelser af
turismespecifikke brancher, men også
andre
Ja
Ja
6 Internt udbud og
turismeforbrug pr. produkt
Sammenlægning af tabel 4 og 5
Ja
7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke
brancher – dvs. set fra udbudssiden
8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast
realkapital - f.eks. hoteller, restauranter
m.v.
9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke
formål – f.eks. markedsføring,
turistinformation, markedsresearch o. lign.
10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og
overnatningssteder
Ja
Ja
Nej
Ja
Resultaterne fra turismesatellitregnskabet opstillet på denne måde kan ses i appendiks 11.
4.2.1 Turismesatellitregnskabet kombinerer og konsoliderer data om efterspørgsel og udbud
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle
tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om turisternes
efterspørgsel med tal for udbud og efterspørgsel i dansk økonomi. I de tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelse, ”vinder” nationalregnskabets data. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der
af VisitDenmark beregnes ved at gange hoteldøgnforbruget med antallet af overnatninger på hoteller, ikke
overstige nationalregnskabets opgørelse af det samlede forbrug på hotellerne. I så fald må det beregnede
døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret.
35

4.2.2 Efterspørgselssiden
På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at gange
antallet af overnatninger med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 forskellige
typer af overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt
på lejet, lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, lejet helårsbolig, overnatning hos
familie/venner og endagsturisme (hvert endagsbesøg tæller som et døgn/én overnatning).
I afsnit 4.6 og 4.7 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på
efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for de forskellige overnatningsformer. Oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst
belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik, der indsamles gennem
månedlige indrapporteringer fra overnatningsvirksomhederne.
Opgørelsen af dansk endagsturisme kræver en præcis afgrænsning af denne turismeform, da definitionen
heraf har meget stor betydning for omfanget af endagsturismen. Metoden beskrives kort nedenfor. Kilden
til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's Transportvaneundersøgelse.
Endagsrejser er kategoriserede som enten ferie- eller forretningsrelaterede på baggrund af
undersøgelsens opdeling efter rejseformål. DTU’s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er
der et begrænset antal interview pr. år – især for forretningsrejsende på kommuneniveau. For at sikre
soliditet i analysen beregnes endagsrejser som flerårige glidende vægtede 9 gennemsnit. For ferierejser
bruges et treårigt glidende vægtet gennemsnit (2017-2019). For forretningsrejser bruges et femårigt
glidende vægtet gennemsnit (2015-2019).
Fordelingen på kommuner er sket på baggrund af et 11-årigt glidende gennemsnit (2009-2019). Der er
beregnet en kommunematrix, der viser bopæls- og destinationskommune. Antal rejser på
kommuneniveau beregnes ved at gange de nationale rejser på kommunematricen.
Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af
dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser uden for turistens bopælskommunen indgår. Dog
er det for endagsturisme besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune, ikke er
turister og vice versa. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum tre timers varighed inklusive
transport og med minimum 1 times ophold på destinationen. Samlet svarer antallet af endagsferieture til,
at hver dansker i gennemsnit havde 8,6 ture om året.
Døgnforbruget er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017. Der
spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man
danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Idet der spørges
til økonomisk rejsegruppe og opholdslængde kan forbruget fordeles ud på personligt forbrug pr. døgn i
overensstemmelse med overnatningsstatistikken.
4.2.3 Udbudssiden
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet.
De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1)
turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) ”andet”.
I afsnit 4.7 og 4.8 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. ”turisme” og
”turismerelaterede”.
9
Vægtene halveres hvert år bagud.
36

I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver det økonomiske
kredsløb i Danmark – dvs. hvordan penge og ressourcer bevæger sig rundt mellem brancher, det private og
offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal,
beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRT’s samfundsøkonomiske model, SAM-
K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik.
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport
4.3.1 Dataændringer og nye resultater i forhold til rapporten om ”Turismens økonomiske
betydning 2018”
I forhold til ”Turismens økonomiske betydning 2018” er der sket nogle dataændringer, der gør, at man ikke
kan sammenligne resultaterne fra denne rapport, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er
årsagen til, at nærværende rapport kun dækker 2019.
Ændringerne er kort beskrevet i det følgende.
4.3.2 Nye data for små hoteller o.l. og campingpladser
En dataopdatering af overnatninger på små overnatningssteder opjusterer hotelturisters turismeforbrug.
”Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser” indsamles nu hvert år i stedet for hvert femte år. Før
blev disse overnatninger opregnet på baggrund af undersøgelsen i 2016, hvor udviklingen i overnatninger
på små overnatningssteder antog at følge udviklingen i store hotellers overnatninger. Opjusteringen er
dermed udtryk for, at små hoteller, b&b o.l. havde højere vækst end de store hoteller fra 2016 til 2019.
Campingturisters forbrug er marginalt berørt af ændringen, da de store campingpladser stadig fylder langt
størstedelen. 10
Da undersøgelsen vedrører alle overnatningsvirksomheder i CVR med 10-39 senge, udgår
overnatningsformen, bondegårdsferie, som kategori i denne rapport. Dette skyldes, at størstedelen af
virksomhederne i denne kategori, jf. VisitDenmarks GuideDanmark-database, har over 10 senge og dermed
tælles i undersøgelsen af små overnatningssteder. Desuden har den hidtil anvendte bondegårdsferieundersøgelse
ikke været opdateret i en årrække.
Som noget nyt har VisitDenmark desuden modtaget data for små hoteller o.l. og campingpladser på
kommuneniveau, hvilket kan give noget forskydning i de kommuner, hvor små overnatningssteder udgør
en særlig stor eller lille andel af overnatningstallene, hvis man sammenligner ny og gammel metode.
4.3.3 Nye data for overnattende udenlandske familie/venner
En dataopdatering af overnattende familie/venner fra udlandet opjusterer turismeforbruget marginalt, men
giver nogle forskydninger mellem nationaliteter og kommuner, som nu opgøres mere detaljeret. Bl.a. er
turismeforbruget i forbindelse med tyske og britiske familie- og vennebesøg lavere end i sidste års rapport,
mens niveauet for amerikanske og hollandske er højere. Sidste års rapport var dog baseret på en ældre
undersøgelse, så de fordelinger vurderes at være mere korrekte.
I alt er der nu data for 30 nationaliteter og 97 kommuner mod 20 nationaliteter og 91 kommuner i den
tidligere version. Dette har været muligt gennem vejede gennemsnit af resultater fra undersøgelserne
”Ferie- og forretningsrejser” 2012-2018. Den nyeste undersøgelse er brugt til at beregne det overordnede
niveau af overnatninger, døgnforbrug og omsætning, mens data for nationaliteter og kommuner er
beregnet som vejede fordelinger fra alle undersøgelser for at opnå en større stikprøve og sikkerhed. Af
hensyn til aktualiteten vejer nyeste år tungest.
10 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=35104
37

Da udenlandske familier/venner i undersøgelsen ikke spørges til forbrugsprodukter er der derfor anvendt
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse til at inddele forbruget i specifikke vare-/tjenestegrupper.
Herved antages danskernes udenlandske familier og venner at have samme forbrugsmønster som danske
husholdningers private forbrug.
4.3.4 Modelforbedringer og fejlrettelser i udregning af turismens afledte effekter
I forbindelse med CRT’s kvalitetssikring af overgangen til et nyt datahåndteringssystem har man forbedret
modellen og rettet nogle fejl, der har betydning for udregningen af de afledte effekter. Her er de vigtigste
forhold nævnt.
Der er blevet rettet en fejl i den gamle models personskattesatser, f.eks. i kommune- og kirkeskatten. Den
tidligere model undervurderede således turisternes skattebidrag, men overvurderede samtidig turismens
økonomiske og beskæftigelsesmæssige inducerede effekt. Når de ansatte i de turismeskabte job betaler en
lavere skat, pga. den for lavt satte skattesats, vil en større del af deres indkomst alt andet lige gå til
privatforbrug og skabe en højere induceret effekt. Sammenligner man med de nationale genberegnede
totaleffekter i 2018, var personskatter undervurderet med ca. 6 mia. kr., mens turismeskabte job var
overvurderet med 6.000 årsværk.
Der var i sidste års rapport byttet om på nationalitetsgrupperne ”Øvrige Asien” og ”Øvrige Amerika”, hvilket
nu er rettet.
Modelforbedringer inkluderer:
• Øget regnekraft giver nu mere præcise beregninger gennem øget antal iterationer i kommunernes
intra- og interregionale handel.
• Forbedring af modellens fremskrivninger af f.eks. beskæftigelsen på brancheniveau samt eksport
og import, herunder turistindtægter og -udgifter.
• De afledte effekter af dansk erhvervsturisme, som er en del af forbrug i produktion, beregnes nu
mere præcist. I mellemregningerne påvirkes effekterne af virksomhedernes andel af
råvareforbruget af turismerelaterede varer. Udregningerne er bl.a. forbedret ved at anvende
personindkomst til at fordele turismeproduktion ud på kommuner i stedet for personindkomst og
virksomheders profit, som i nogle tilfælde gav negative fortegn.
4.4 Usikkerhed i forbindelse med de turismeøkonomiske beregninger
De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af
oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. 11
En række usikkerheder er indbygget i data og der sker kontinuerligt forbedringer af de metodikker, der
anvendes. Desuden arbejder LINE-modellen løbende med opdatering af nationalregnskabstidsserier og
fremskrivninger for ikke-endelig data for bl.a. antal fuldtidsbeskæftigede og værditilvækst vha. den
makroøkonomiske model ADAM. På nuværende tidspunkt er 2017 det seneste endelige referenceår i
nationalregnskabet.
En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i
den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis
ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende
11
At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt niveau
kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en udfordring,
idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks
Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på
arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning.
38

turister med bopæl i andre kommuner - i kraft af f.eks. attraktioner - alt andet lige undervurderes i
opgørelserne.
VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende
billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau.
4.5 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen
Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark beregner de afledte effekter
vha. LINE-modellen, 12 som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 4.5.1 illustrerer, hvordan og hvor de
forskellige effekter opstår.
Figur 4.5.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang
række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives
turismeforbrug. F.eks. har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en
mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som
således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden
udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes
12
VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret og dermed mere anvendelig til analyser på
kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller, som f.eks. ADAM-modellen, der er nationalt
baseret.
39

den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor
forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
LINE-modellens multiplikatorer
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske multiplikator kan beregnes:
Teknisk multiplikator =
Direkte + indirekte + induceret − import
Direkte
Den tekniske multiplikator viser, hvor meget den direkte effekt bliver ganget op, når den siver ud i
økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model. 13
Ud over den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der
relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede),
værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke
multiplikatorer i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres
således:
Multiplikator =
Samlet turismeafledt effekt
Samlet turismeforbrug
VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i
turismeforbruget forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og
skatteindtægter.
13
CRT publicerede i 2016 notatet ”En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på
området”, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer
historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i
danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter.
40

4.6 Kilder til overnatninger
Overnatning
Komplet
Geografi Dækning Kilde Producent År
Hotel Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Usikkerhed
Overnatningsstatistikken
Danmark
Statistik*
2019 Lille
Feriecenter Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2019 Lille
Camping Kommuner Totaltælling
min. 75 enheder
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik*
2019 Lille
Vandrerhjem Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
og Danhostelmedlemmer
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2019 Lille
Lystbådehavn
(betalte)
Kommuner
Totaltælling
(frivillig)
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2019 Lille
Lejet feriehus
gennem
udlejningsbureau
Kommuner
Totaltælling
min. 25
disponible huse
Feriehusstatistikken
Danmarks
Statistik*
2019 Lille
Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister,
og CCN’s passenger
survey 2016
VisitDenmark,
CCN/WOCO,
Cruise Baltic
2019 Lille
Lejet helårsbolig Kommuner Airbnb Ankomststatistik og
gennemsnitlige
opholdslængder
Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske
endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie
og venner i
Danmark
Danskeres ophold
v. familie og venner
Airbnb,
bedømmelser til
kommunefordeling,
BBR
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2019 Medium
2005 Medium
2014 Medium
Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium
National Stikprøve Undersøgelse Institut for
Grænseregionsforskning
2003 Stor
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
DTU 2019 Medium
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Ferie- og
forretningsrejsende
Amter Stikprøve Ferie- og
forretningsrejsende
Noter: VisitDenmark opregner for små enheder.
DTU 2019 Medium
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2004 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
41

4.7. Kilder til døgnforbrug
Komplet
Overnatningsform Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed
Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Feriecenter Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lystbådehavn (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lejet feriehus gennem
udlejningsbureau
Krydstogt
Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Krydstogtskommuner
CCN’s passenger survey
og VisitDenmarks
beregninger
WOCO/CNN 2016 Medium
Lejet helårsbolig Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Medium
Eget feriehus
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2006 Medium
2014 Medium
Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske endagsferierejsende
Dansk
endagsforretningsrejsende
Udlændinges ophold
hos familie og venner i
Danmark
Danskeres ophold hos
familie og venner
Noter: Opregnet til 2019-priser.
National
Amter
National
National
Amter
Undersøgelse
Ferie- og
forretningsrejsende
Beregnet fra
udbudssiden
Ferie- og
forretningsrejsende,
Forbrugsundersøgelsen
Ferie- og
forretningsrejsende
Institut for
Grænseforskning
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2003 Stor
2004 Stor
2006 Stor
2018 Medium
2005 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
42

4.7. Turismebrancher og -produktafgrænsninger
4.7.1 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i dansk TSA)
NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv
Overnatningssteder
55.10 55.10.10 Hoteller
55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme
55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30 55.30.00 Campingpladser
55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter
68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter m.v.
56.10 56.10.10 Restauranter
56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21 56.21.00 Event catering
56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed
56.30 56.30.00 Café, værtshuse, diskoteker mv.
Transportvirksomheder
49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik
49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32 49.32.00 Taxikørsel
49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer
50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje
51.10 51.10.10 Ruteflyvning
51.10 51.10.20 Charter/taxiflyvning
52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller *
77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer**
Rejseservice
79.11 79.11.00 Rejsebureauer
79.12 79.12.00 Rejsearrangører
79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Kultur, forlystelser og sport
90.01 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed
91.01 91.01.10 Biblioteker
91.02 91.02.00 Museer
91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg
93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter
93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l.
93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***
43

4.7.2. Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper) (turismeforbundne brancher i dansk TSA)
NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv
10.11-10.92 Fødevareindustrien
11.01-12.00 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter
19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
13.00-33.00 Fremstillingsindustrien, for eksempel
46.11-46.90
47.11-47.99
14.11.00 14.11.00 beklædningsartikler af læder
15.20.00 15.20.00 fodtøj
26.52.00 26.52.00 ure
46.11.00- Alle erhverv i forbindelse med
46.90.00 engroshandel detailhandel
47.11.10- Alle erhverv i forbindelse med
47.99.00 engroshandel
82.30 82.30.00 82.30 Organisering af kongresser, messer og udstillinger ****
Anm: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007
* Under ”hjælpevirksomhed i forbindelse med transport”.
** Under ”udlejning og leasing”.
*** Lystbådehavne var tidligere placeret i ”Rejseservice”.
**** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.
Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.
44

4.8. Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA)
Kode i NRNR
Overnatning:
T551010
T551020
T552000
T553000
T559000
T683120
Restaurant:
T561000
T562100
T562900
T563000
Transport:
T491000
T493110
T493120
T493920
T501000
T503040
T511010
T511020
T522130
T771100
Rejseservice:
T791100
T791200
T799000
Kultur, forlystelser og sport:
T900110
T910110
Q910200
S910200
T910200
T910400
T931100
T931900
K930020
Q932100
S932100
T932100
T932910
Turismeprodukter
Hoteller
Konferencecentre, kursusejendom
Ferieboliger og lign.
Campingpladser
Andre overnatningsfaciliteter
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter, pizzeriaer mv.
Event catering
Kantiner, anden restaurantvirksomheder
Caféer, værtshuse, diskoteker
Jernbaner, passagertransport
Rutebuskørsel, by og nærtrafik
Bus, S-togstrafik, metro, nærbaner
Turistkørsel, landpassage transport
Sø - og kysttransport af passagerer
Transport ad indre vandveje
Ruteflyvning
Charter- og taxiflyvning
Betalingsvej, - bro og - tunneller
Personbiludlejning
Rejsebureauer
Rejsearrangører
Turistbureauer, mv.
Teater- og koncertvirksomhed
Biblioteker
Museer, offentlige ikke-markedsmæssige
Museer, offentlige salgsindtægter
Museer, markedsmæssige
Botaniske og zoologiske haver
Idrætsanlæg, markedsmæssige
Andre sportsaktiviteter
Drift af egne forlystelser mv.
Forlystelsesparker, offentlige ikke-markedsmæssige
Forlystelsesparker, offentlige salgsindtægter
Forlystelsesparker o.l.
Lystbådehavne
45

Detailhandel mm. (aggregerede produkter)
100010-100050 Fødevareindustrien
110000-120000 Drikkevare- og tobaksindustrien
190000 Benzin og andre brændselsprodukter
130000-330000 Fremstillingsindustrien
T460000-T470000
T823000-VAK82meet
Detail- og engroshandelsavance
Kongres- og messeudstilling*
Bemærkninger:
*Dette produkt indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når
turismeprodukterne i LINE-modellen bliver aggregeret, bliver f.eks. produktet ”Udlejning af sommerhuse”
produceret af branchen ”Ejendomsmægler, bolig og husleje”, der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede
del af branchen er placeret i ”Andre brancher” i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ”biludleje”
(lokal transport) nu i branchen ”Erhvervsservice”, der ligeledes er placeret i ”Andre brancher”.
46

Bilag
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2019
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg VisitNordsjælland
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 1.916 100 1.809 100 909 100 755 100 443 100 5.833 100
Danmark 1.274 66 1.288 71 643 71 442 59 195 44 3.842 66
Udlandet 643 34 521 29 266 29 313 41 248 56 1.991 34
Heraf
Sverige 379 20 198 11 127 14 172 23 175 39 1.051 18
Tyskland 47 2 123 7 69 8 13 2 12 3 264 5
Norge 54 3 84 5 24 3 31 4 20 5 214 4
Storbritannien 21 1 8 0 4 0 10 1 3 1 46 1
USA 12 1 3 0 1 0 24 3 5 1 45 1
Holland 9 0 15 1 5 1 6 1 3 1 37 1
Kina 14 1 2 0 1 0 3 0 1 0 21 0
Frankrig 6 0 2 0 3 0 3 0 2 0 16 0
Polen 10 1 3 0 0 0 1 0 0 0 15 0
Italien 6 0 1 0 1 0 5 1 1 0 13 0
Schweiz 3 0 2 0 1 0 2 0 4 1 12 0
Brasilien 0 0 0 0 0 0 11 1 0 0 11 0
Finland 8 0 0 0 1 0 1 0 1 0 10 0
Rusland 2 0 0 0 2 0 2 0 0 0 6 0
Belgien og Luxembourg 2 0 1 0 1 0 1 0 2 0 6 0
Sydkorea 0 0 5 0 0 0 0 0 0 0 6 0
Spanien 1 0 1 0 0 0 2 0 1 0 5 0
Australien 1 0 2 0 0 0 0 0 0 0 4 0
Indien 1 0 1 0 0 0 1 0 0 0 3 0
Canada 1 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0
Østrig 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 2 0
Japan 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0
Irland 1 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0
Grækenland 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0
Portugal 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0
Øvrige Østeuropa 13 1 6 0 1 0 1 0 3 1 23 0
Øvrige Europa 6 0 1 0 0 0 4 0 1 0 12 0
Øvrige Asien 13 1 17 1 14 2 7 1 1 0 52 1
Øvrige Amerika 2 0 8 0 0 0 4 0 0 0 14 0
Øvrige lande 26 1 38 2 12 1 8 1 13 3 97 2
47

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2019
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 5.833 100 1.252 100 4.582 100
Danmark 3.842 66 1.071 86 2.771 60
Udlandet 1.991 34 180 14 1.811 40
Heraf
Sverige 1.051 18 41 3 1.009 22
Tyskland 264 5 13 1 251 5
Norge 214 4 20 2 193 4
Storbritannien 46 1 16 1 30 1
USA 45 1 9 1 36 1
Holland 37 1 4 0 33 1
Kina 21 0 11 1 11 0
Frankrig 16 0 3 0 13 0
Polen 15 0 4 0 11 0
Italien 13 0 4 0 9 0
Schweiz 12 0 3 0 8 0
Brasilien 11 0 1 0 9 0
Finland 10 0 4 0 7 0
Rusland 6 0 3 0 3 0
Belgien og Luxembourg 6 0 2 0 4 0
Sydkorea 6 0 2 0 3 0
Spanien 5 0 1 0 3 0
Australien 4 0 1 0 2 0
Indien 3 0 1 0 2 0
Canada 2 0 1 0 1 0
Østrig 2 0 1 0 1 0
Japan 2 0 1 0 1 0
Irland 1 0 1 0 1 0
Grækenland 1 0 1 0 0 0
Portugal 1 0 0 0 0 0
Øvrige Østeuropa 23 0 10 1 13 0
Øvrige Europa 12 0 7 1 5 0
Øvrige Asien 52 1 7 1 45 1
Øvrige Amerika 14 0 5 0 9 0
Øvrige lande 97 2 2 0 95 2
48

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2019
Fordeling for
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. mio.
mio.
mio.
mio. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. mio. kr. pct. pct.
I alt 1.916 100 1.809 100 909 100 755 100 443 100 5.833 100 100 100
Kommercielle 918 48 736 41 316 35 228 30 111 25 2.309 40 63 60
Hotel – ferie 292 15 90 5 34 4 26 3 19 4 461 8 25 16
Hotel – forretning 362 19 47 3 16 2 142 19 33 7 599 10 20 15
Feriecenter 14 1 43 2 0 0 1 0 0 0 58 1 1 2
Camping 89 5 73 4 62 7 25 3 27 6 274 5 3 6
Vandrerhjem 24 1 5 0 5 1 18 2 11 2 63 1 3 2
Lystbådehavn 21 1 15 1 16 2 1 0 6 1 59 1 0 1
Lejet feriehus 56 3 432 24 166 18 1 0 2 0 656 11 4 14
Lejet helårsbolig 60 3 32 2 17 2 15 2 14 3 139 2 7 4
Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1
Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0
Hele
landet
Ikke-kommercielle 998 52 1.073 59 593 65 527 70 333 75 3.524 60 37 40
Eget feriehus 92 5 532 29 321 35 19 3 5 1 970 17 3 4
Lånt feriehus 9 0 62 3 14 2 1 0 1 0 86 1 0 1
Familie/venner 47 2 62 3 38 4 71 9 38 8 255 4 6 7
Endagsturister -
ferie 459 24 357 20 204 22 257 34 283 64 1.560 27 17 17
Endagsturister -
forretning 391 20 60 3 16 2 179 24 6 1 653 11 11 11
49

Bilag 1D Turismeforbrug fordelt på produkter per kommune, 2019
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Helsingør, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio.
mio.
mio.
kr. pct. kr. pct. kr. pct.
I alt 1.916 100 1.274 100 643 100
Turismeprodukter 1.133 59 925 73 208 32
Heraf:
Overnatning 256 13 196 15 60 9
Restaurant 270 14 180 14 90 14
Lokal transport 470 25 426 33 45 7
Rejseservice 70 4 69 5 2 0
Kultur og forlystelser 64 3 54 4 10 2
Lystbådehavne 3 0 1 0 2 0
Detailhandel 592 31 263 21 329 51
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 315 16 84 7 231 36
Benzin og andet brændstof 98 5 85 7 14 2
Andet 179 9 94 7 85 13
Andre produkter 191 10 86 7 105 16
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Gribskov, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio.
mio.
mio.
kr. pct. kr. pct. kr. pct.
I alt 1.809 100 1.288 100 521 100
Turismeprodukter 575 32 444 35 131 25
Heraf:
Overnatning 104 6 65 5 39 7
Restaurant 247 14 187 14 61 12
Lokal transport 101 6 82 6 19 4
Rejseservice 10 1 9 1 1 0
Kultur og forlystelser 110 6 100 8 10 2
Lystbådehavne 2 0 1 0 1 0
Detailhandel 906 50 637 49 269 52
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 407 23 260 20 148 28
Benzin og andet brændstof 157 9 140 11 18 3
Andet 341 19 238 18 104 20
Andre produkter 328 18 207 16 122 23
50

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Halsnæs, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio.
mio.
mio.
kr. pct. kr. pct. kr. pct.
I alt 909 100 643 100 266 100
Turismeprodukter 252 28 191 30 61 23
Heraf:
Overnatning 43 5 27 4 16 6
Restaurant 112 12 83 13 29 11
Lokal transport 38 4 28 4 10 4
Rejseservice 2 0 2 0 0 0
Kultur og forlystelser 53 6 49 8 4 2
Lystbådehavne 2 0 1 0 1 0
Detailhandel 493 54 346 54 148 55
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 237 26 145 23 92 35
Benzin og andet brændstof 71 8 63 10 8 3
Andet 186 20 138 21 48 18
Andre produkter 164 18 107 17 58 22
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Hillerød, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio.
mio.
mio.
kr. pct. kr. pct. kr. pct.
I alt 755 100 442 100 313 100
Turismeprodukter 417 55 336 76 81 26
Heraf:
Overnatning 70 9 47 11 23 7
Restaurant 90 12 56 13 34 11
Lokal transport 199 26 182 41 17 5
Rejseservice 33 4 30 7 3 1
Kultur og forlystelser 24 3 20 4 4 1
Lystbådehavne 0 0 0 0 0 0
Detailhandel 247 33 80 18 167 53
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 141 19 20 5 121 39
Benzin og andet brændstof 49 7 42 9 7 2
Andet 57 8 18 4 39 13
Andre produkter 90 12 25 6 65 21
51

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredensborg, 2019
I alt Danskere Udlændinge
mio.
mio.
mio.
kr. pct. kr. pct. kr. pct.
I alt 443 100 195 100 248 100
Turismeprodukter 153 35 101 52 52 21
Heraf:
Overnatning 25 6 13 7 11 5
Restaurant 71 16 45 23 26 10
Lokal transport 23 5 13 6 10 4
Rejseservice 5 1 4 2 1 0
Kultur og forlystelser 29 7 26 13 3 1
Lystbådehavne 1 0 0 0 0 0
Detailhandel 217 49 65 33 153 61
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 130 29 14 7 115 46
Benzin og andet brændstof 40 9 35 18 5 2
Andet 47 11 15 8 32 13
Andre produkter 73 16 29 15 44 18
52

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, 2019
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg
VisitNordsjæll
and
Fordeling for
Region
Hovedstaden
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.
I alt 1.165 100 1.053 100 576 100 490 100 321 100 3.604 100 100 100
Turismeerhverv 486 42 247 23 144 25 203 41 110 34 1.191 33 39 36
Heraf:
Overnatningssteder 140 12 31 3 11 2 48 10 12 4 243 7 10 9
Restauranter og
140 12 106 10 54 9 56 12 38 12 395 11 14 12
værtshuse
Transportvirksomheder 133 11 49 5 43 7 67 14 38 12 329 9 8 8
Rejseservice 32 3 9 1 7 1 16 3 8 2 73 2 2 2
Kultur, forlystelser og
sport
Hele
landet
40 3 53 5 29 5 15 3 14 4 151 4 4 5
Detailhandel 215 18 300 28 161 28 85 17 74 23 834 23 16 17
Heraf:
Råolie-, naturgas og
8 1 9 1 6 1 5 1 3 1 30 1 1 1
olieindustri
Føde- og drikkevarer
23 2 24 2 13 2 9 2 7 2 77 2 2 2
samt tobak
Andre 183 16 267 25 142 25 70 14 64 20 727 20 14 15
Andre brancher 464 40 506 48 271 47 202 41 137 43 1.579 44 45 47
Heraf:
Ejendomsmæglere,
101 9 139 13 66 11 40 8 25 8 371 10 10 12
bolig- og husleje
Erhvervsservice 102 9 86 8 52 9 46 9 32 10 318 9 9 9
Andre 261 22 281 27 153 27 116 24 80 25 891 25 26 26
53

Bilag 2B. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, 2019
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg
VisitNordsjælla
nd
Fordeling for
Region
Hovedstaden
årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. pct.
I alt 2.595 100 2.073 100 1.148 100 967 100 634 100 7.417 100 100 100
Turismeerhverv 1.562 60 779 38 468 41 573 59 325 51 3.707 50 57 56
Heraf:
Overnatningssteder 450 17 93 5 49 4 111 12 29 5 733 10 13 13
Restauranter og
værtshuse 652 25 450 22 253 22 259 27 161 25 1.775 24 29 28
Transportvirksomheder 312 12 102 5 93 8 136 14 82 13 725 10 8 8
Rejseservice 77 3 22 1 18 2 37 4 20 3 175 2 3 2
Kultur, forlystelser og sport 71 3 110 5 54 5 30 3 33 5 298 4 4 4
Detailhandel 462 18 705 34 379 33 172 18 143 23 1.862 25 18 19
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt
tobak 39 1 40 2 20 2 16 2 12 2 127 2 1 1
Andre 421 16 663 32 357 31 155 16 130 21 1.727 23 16 17
Andre brancher 571 22 589 28 301 26 222 23 166 26 1.848 25 25 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, boligog
husleje 18 1 16 1 8 1 6 1 4 1 53 1 1 1
Erhvervsservice 188 7 157 8 84 7 64 7 51 8 544 7 7 7
Andre 364 14 416 20 209 18 152 16 110 17 1.252 17 18 18
Hele
landet
54

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen, 2019
Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg
VisitNordsjæll
and
Fordeling for
Region
Hovedstaden
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.
I alt 728 100 789 100 409 100 294 100 214 100 2.434 100 100 100
Personskatter 281 39 255 32 136 33 118 40 74 35 863 35 38 38
Statsskatter 136 19 122 15 64 16 57 19 36 17 414 17 18 19
Regionsskatter
(sundhedsbidrag) 5 1 5 1 3 1 2 1 1 1 17 1 1 1
Kirkeskatter 3 0 3 0 2 0 1 0 1 0 10 0 0 0
Kommuneskatter 136 19 125 16 67 16 57 19 36 17 422 17 19 17
Hele
landet
Vareskatter 447 61 534 68 274 67 177 60 140 65 1.571 65 62 62
Selskabsskatter 46 6 41 5 21 5 18 6 15 7 140 6 7 6
Vareafgifter/punktafgifter 86 12 136 17 66 16 38 13 32 15 359 15 10 15
Moms/merværdiafgift 315 43 356 45 187 46 121 41 92 43 1.072 44 45 42
55