24.12.2012 Views

Fakta! - Envision

Fakta! - Envision

Fakta! - Envision

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

En mini rapport om<br />

sundheds kommunikation<br />

Krammer<br />

rammer<br />

eller<br />

eller<br />

Lammer?


2<br />

Indhold<br />

s. 3 Vi har undret os...<br />

s. 4 Sundhedsparadoks<br />

s. 10 Sundhedshype<br />

s. 16 Holdning til handling<br />

s. 18 Krammer eller lammer?<br />

s. 26 Juridisk hinderbahn!<br />

s. 28 Et kig i krystalkuglen


Vi har undret os...<br />

Hvordan kommunikerer man sundhed til danskerne, så de træffer det sunde<br />

valg? Hos envision mener vi, at der er to veje at gå: Den hyggelige og behagelige<br />

krammer-vej, der hjælper forbrugerne og nøder dem til en sundere livsstil,<br />

eller den ærlige lammer-vej, der ved hjælp af hårde facts slår sagens alvor fast.<br />

Hvilken af de to, der er bedst at vælge, afhænger som altid af markedet, målgruppen,<br />

og produktet.<br />

Vi stikker en finger i den usunde danske muld og ser på danskernes forhold til<br />

sundhed og på, hvordan man leverer en krammer eller lammer, der virker.<br />

God læsning.<br />

3


4<br />

<strong>Fakta</strong>!<br />

90% af danskerne synes,<br />

det er vigtigt<br />

at leve sundt.<br />

Kun 4% synes, det<br />

er ligegyldigt.<br />

Sundhedsparadoks<br />

Sundhed på tv. Sundhed i avisen. Sundhed i bladene,<br />

sundhed på den politiske dagsorden, på arbejdspladen, i<br />

skolerne og som mærkningsordninger og kampagner, hvor<br />

end man vender sig. Sundhed er allestedsnærværende.<br />

Undtagen måske lige i helbredstallene. envisions egen<br />

repræsentative undersøgelse af danskernes forhold til<br />

sundhed viser, at stort set hele Danmarks befolkning synes,<br />

at sundhed er vigtigt. 90% erklærer sig enten enige eller<br />

meget enige i, at det er vigtigt at leve sundt. Og det er jo<br />

ikke så mystisk, når man ser på den koloenorme ud-<br />

bredelse af sundhedskommunikation, vi møder hver dag,<br />

hvor sundhed er en religion, kroppen er Gud, og alt det<br />

usunde er noget, fanden har skabt.<br />

Og så skulle man jo tro, at vi alle motionerede dagen lang,<br />

kun handlede i helsekostbutikker og aldrig rørte en dråbe<br />

alkohol eller røg en smøg. Men sådan er det ikke helt…


Det går ad helvedes til, men fremragende!<br />

Faktisk går det af helvede til med danskernes sundhed på<br />

rigtig mange punkter. Tal fra Den nationale sundhedsprofil<br />

2010 viser, at hele 13,3% af den voksne befolkning har et<br />

usundt kostmønster, og at kun 28,3% af den voksne befolkning<br />

er moderat eller hårdt fysisk aktive i deres fritid mindst fire<br />

timer om ugen. 47% af den voksne befolkning er overvægtige,<br />

og antallet af danskere, der er direkte fede, er fordoblet<br />

siden 80’erne! Antallet af kræftramte og allergikere er stødt<br />

stigende, mens flere og flere danskere oplever at blive stressede<br />

eller deprimerede med lange sygemeldinger til følge. Vi<br />

spiser i gennemsnit 17 kilo slik om året, og vi har europarekord<br />

i druk blandt unge, og vi stopper ikke ved lidt til ganen og den<br />

søde tand – lidt til næsen, bliver der også plads til. Danmark<br />

er det land i EU, hvor der bliver taget 3. mest kokain ’per<br />

næse’…<br />

Måske vil vi ikke indse det – måske ved vi simpelthen ikke,<br />

hvad det vil sige at være sund. I hvert fald synes vi selv, at det<br />

går ganske udmærket med vores sundhed. Tallene fra Den<br />

nationale sundhedsprofil 2010 viser, at 85% af danskerne<br />

vurderer deres helbred som værende fremragende, vældig<br />

godt eller godt. Og i store internnationale undersøgelser fremstår<br />

danskerne som verdens lykkeligste folk – også selvom så<br />

mange af os er stressede og deprimerede. Og så kan det jo<br />

godt være op ad bakke, hvis man vil ændre på tingenes<br />

tilstand.<br />

5


6<br />

Hvor der er vilje, er der vej?<br />

Ja, noget tyder på, at vi går rundt med skyklapper, når<br />

det kommer til vores sundhed, men tallene peger også<br />

på, at de gode intentioner står i kø for at få lov at blive til<br />

virkelighed. 54% af danskerne med usunde kostvaner vil<br />

gerne leve sundere, 68,8% af befolkningen med stillesiddende<br />

fritidsinteresser vil gerne være mere fysisk aktive,<br />

og 71,2% af alle danske rygere vil gerne kvitte smøgerne.<br />

envisions egen undersøgelse viser da også, at mange<br />

danskere gør et reelt forsøg på at ændre deres usunde<br />

vaner – dog uden den store succes. 57% af respondenterne<br />

tilkendegiver, at de af og til lover sig selv at leve<br />

sundere, hvorefter de alligevel ender med at falde i.<br />

Men hvordan undgår danskerne overhovedet at komme<br />

til at strutte af sundhed med al den sundhedslyst, de<br />

mange informationer, sundhedsråd og gode intentioner,<br />

der tilsyneladende gennemsyrer vores samfund? Hvad<br />

er det, der spænder ben for sundheden? envision går på<br />

jagt efter et svar.<br />

?<br />

?<br />

?


?<br />

? ?<br />

Når viden ikke er nok<br />

Er så mange danskere usunde, fordi de ikke ved, hvordan<br />

man gør – hvordan man lever sundt? Nok næppe. De<br />

findes derude - dem der ikke har fået helt rigtigt fat i det og<br />

spiser italiensk salat, fordi salat jo er sundt eller giver børnene<br />

pomfritter, fordi de skal have deres grøntsager. Men<br />

her taler vi om de enkelte få. De fleste danskere ejer god<br />

basisviden om sundhed: Spis ikke for meget og husk at<br />

bevæge dig, så går det nok. Og hold dig i øvrigt fra stoffer<br />

og rygning og til moderate mængder alkohol, der bliver<br />

mindre og mindre år for år. Ja, ja, vi ved det godt. Myndighederne<br />

og sundhedsorganisationerne arbejder løbende<br />

på den evighedsopgave, det er at informere og informere.<br />

Vi får banket masser af viden ind i knolden. Men hvordan<br />

kan det være, at viden ikke er nok? Hvor kan vi placere<br />

ansvaret for, at mange af os gang på gang, cigaret på<br />

cigaret, hindbærsnitte på flødebolle, går imod vores bedrevidende<br />

og ryger, drikker, sniffer og æder os en rigtig<br />

usund krop til?<br />

7


8<br />

Arvesund?<br />

Hovedet siger et, mens kroppen skriger noget andet. Hvis sundhed er vor tids største religion, er<br />

usundhed så arvesynden?<br />

Skyld. Hvor kan vi placere skylden for de dårlige sundhedstal? Kan vi skyde skylden på de<br />

mange fristende madvarer og dragende, stillesiddende aktiviteter? Kan vi pege fingre ad den<br />

historiske og kulturelle udvikling og af producenter og snu reklamefolk, der vil have os til at forbruge<br />

mere og mere? Eller kan vi give biologien ansvaret og finde aflad i vores kroppe og hjerner<br />

– i videnskaben?<br />

Eller er skylden i bund og grund vores egen, og handler det blot om, at vi skal tage os selv gevaldigt<br />

i kraven og begynde at leve så sundt, som vi ønsker, og som vi udmærket godt ved, hvordan<br />

man gør?<br />

Det korrekte svar findes selvfølgelig i kombinationen af alle disse årsager. Det er sgu da også<br />

fordømt, at sandheden om sundheden skal være så kompliceret!<br />

Men når menuen har stået på kage og chips en hel søndag, er det nu alligevel rart at finde trøst<br />

i, at forskerne siger, at det er vores stenalderhjerne, der tvinger os til at samle forråd til en mulig<br />

fremtidig istid.<br />

Så lad os se på biologiens bedste undskyldninger, så vi har noget at varme os ved, når synden<br />

har vundet over fornuften:


Vores præference for søde sager er medfødt. Det er smart, når vi som spædbørn (nu og i<br />

urtiden) skal indtage vores første måltid. Modermælk er nemlig både sødt og fedt, så menneskeracen<br />

ville være godt og grundigt på røven, hvis vi blev født med smag for broccoli og<br />

gulerødder.<br />

Vi spiser for meget, fordi vi forbereder os på en kommende istid. Stenalderhjernen ved<br />

ikke, at kagerne hos bageren og madvarerne i supermarkedet også er der i morgen. Derfor fortæller<br />

den os, at vi bare skal æde løs, så vi har noget at stå imod med, hvis fremtiden byder på<br />

fimbulvinter, eller vi bliver fanget i et træ af en sabelkat.<br />

Det er for artens overlevelses skyld, at vi kan spise, selvom vi er propmætte. Evolutionært<br />

var det brandsmart, at mennesket kunne spise sig mæt i østers og stadig have lyst til bær,<br />

hvis de pludselig skulle være tilgængelige. Du kender det nok fra juleaften, hvor andestegen,<br />

sovsen og kartoflerne sidder helt oppe i spiserøret, men der alligevel altid er plads til lidt ris a la<br />

mande. Det er ikke vanvid, det er bare din krop, der sikrer sig, at du bliver ved med at samle<br />

næring fra alle tilgængelige kilder. Spørgsmålet er så, hvor smart den kropsfunktion er, når alverdens<br />

fødevarer ligger for vores fødder og tigger om at blive fortæret uden den mindste<br />

anstrengelse.<br />

Vi er altså ikke født sunde. Vi er født til at overleve – en drift, der er så stærk, at det hænder, at vi<br />

overlever os selv ihjel. Men mennesket er heldigvis mere end biologi, og vi kan tænke, forstå og<br />

ændre vores adfærd, hvis vi vil. Fint nok, at vi ved så meget om årsagen til, at vi er usunde. Det<br />

er godt at have noget at lune sig ved og et sted at lægge ansvaret, når det bliver for tungt. Men<br />

lad os hellere bruge det til at kigge fremad og snakke om løsningen. Ja, vi er stenaldermennesker,<br />

der lever i en hypermoderne verden. Og hvad så? Verden er, som den er, og vi har selv været<br />

med til at forme den. Så kan vi vel også lære at leve i den uden at gå helt til grunde.<br />

9


10<br />

Sundhedshype<br />

Sundhed er større end Jesus. Sundhed er større<br />

end the Beatles. Sundhed er hypet til det yderste,<br />

og hele vores samfund er gennemsyret af, at vi vil<br />

have sundhed, sundhed, sundhed. Selvom ingen<br />

af os som sagt er født til et liv med helse, ser vi op<br />

til de sunde og ned på de usunde, mens langt størstedelen<br />

af os kæmper en daglig kamp for at leve<br />

op til sundhedsidealerne. Vi tager temperaturen på<br />

sundhedsræset.<br />

Det er det ydre, der tæller<br />

Hype kan godt give mennesker et forskruet billede<br />

af virkeligheden. Og når man ser nærmere på danskernes<br />

opfattelse af sundhed, er der da også et<br />

par ting, der virker lidt lakrids. En meningsmåling<br />

foretaget af Blå Kors Danmark viser for eksempel,<br />

at danskerne synes, det er værre at give børn slik<br />

end at passe dem, mens man er fuld.<br />

Der er i det hele taget en tendens til, at vi opfatter<br />

den synlige sundhed som den vigtigste. Der hersker<br />

nemlig en ude-af-øje-ude-af-sind-tendens på<br />

sundhedsområdet, som blandt andet ses i helbredsundersøgelsen<br />

”Health and Wellbeing report”.<br />

Her mener 33% af de nordiske borgere, at overvægt<br />

og fedme er den største trussel for deres<br />

helbred de næste fem år, mens mindre end en<br />

tredjedel mener at kræft vil være en trussel for<br />

dem inden for samme tidsperiode. I Norden<br />

frygter vi altså fedme mere end kræft!<br />

Og tendensen bliver selvfølgelig endnu vildere,<br />

når vi kigger på vores vestlige storebror.<br />

I USA er der lavet en undersøgelse<br />

blandt unge piger, der viser, at 81% af de<br />

10-årige er bange for at blive tykke, og at<br />

51% i samme aldersgruppe har det bedre<br />

med dem selv, hvis de er på kur. Samtidig vil<br />

to-tredjedele af de amerikanske kvinder i alderen<br />

18 til 25 hellere være onde eller dumme<br />

end tykke, og over 50% vil hellere køres ned af<br />

en bil.


Sundhedshelt eller fed taber?<br />

Når den ydre sundhed fylder så meget i hovedet på folk, hænger det sammen med, at der<br />

er status i sundhed. Sundhed giver prestige. Og det i en sådan grad, at vi i vores samfund<br />

hylder sundhedsheltene og hænger de usunde tabere ud. For dem, der er sunde, har<br />

kontrol over deres liv, og de usunde kan ikke styre deres impulser. Sundhed er blevet en<br />

identitetsmarkør og ved at leve sundt, kan man signalere, at man har overskud og hører til<br />

blandt eliten. Vi vil være sunde – eller i hvert fald se sunde ud – så ingen kan hænge os<br />

ud som slapsvanse med manglede rygrad og alt for lidt handlekraft.<br />

Vi beundrer dem, der løber maraton, træner regelmæssigt og spiser sundt, mens vi bruger<br />

de overvægtige som underholdningsfaktorer i tv-programmer, hvor de skal tabe sig og<br />

altid, altid skal vejes for åben skærm i deres undertøj. Sendefladen er fyldt med misbrugere<br />

af mad, alkohol og narko, folk med samlemani og andre ’triste eksistenser’, hvis problemer<br />

udstilles og tages under kærlig behandling, så vi alle kan blive klogere på, hvad der<br />

gik galt. Og rygerne – dem sender vi ud på gaden for at ryge. Selv i stiv kuling og snevejr.<br />

De fede og rygerne har jo selv valgt deres usunde livsstil, og må derfor betale prisen. I en<br />

Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV2 svarer 86% af de adspurgte, at fede<br />

selv er ansvarlige for deres overvægt, mens en undersøgelse foretaget af YouGov for<br />

Kristeligt Dagblad viser, at 33% af de højtuddannede mener, at tykke og rygere selv må<br />

betale for behandlinger i forbindelse med livsstilssygdomme.<br />

Vi sympatiserer simpelthen ikke med de grupper, vi anser for<br />

selv at være skyld i deres dårlige helbred. Og derfor bliver<br />

det utroligt vigtig for os at blive i den sunde<br />

kategori – også selvom det nogle gange<br />

kan være en kamp, og vi må<br />

gribe efter halmstrå i<br />

forsøget.<br />

11


12<br />

Hjælp,<br />

jeg har sundhedsstress!<br />

Enten er man med på sundhedsbølgen, eller også står man tilbage<br />

som en taber, der ikke har styr på sit liv. Egentligt er det ret angstprovokerende.<br />

Og det får da også mange danskere til at hanke op i sig selv<br />

og gøre et sundhedsforsøg. Vi løber for eksempel som aldrig før. Engang<br />

hed det sig, at man kunne sidde og sunde sig, men i dag skal man løbe<br />

sig til sundhed. Og derfor har hver 4. dansker også et par løbesko stående,<br />

som de bruger regelmæssigt, og tilslutningen til diverse motionsløb<br />

har aldrig været større, viser tal fra idrættens analyseinstitut. Samtidig<br />

viser tal fra fitnesskæden SATS, at antallet af danskere, der betaler for<br />

en personlig træner, er firedoblet på bare to år.<br />

Men rundt omkring i de danske hjem står der også masser af ubrugte<br />

løbesko og støvede pilatesbolde og håndvægte, der bare fylder i skabet.<br />

Mange af os har nemlig mildest talt svært ved at tage os sammen.<br />

Tal fra vores undersøgelse viser, at 28% af danskerne synes, det er<br />

hårdt at leve sundt, mens 34% synes, det er besværligt. Og når vi ikke<br />

kan leve op til vores egne forventninger, er der dømt dårlig samvittighed<br />

og sundhedsstress.<br />

envisions undersøgelse viser, at 62% af danskerne ofte har dårlig samvittighed<br />

over ikke at leve så sundt, som de burde. Og blandt dem er<br />

der 47%, der føler den nagende samvittighed hver uge, mens 17% føler<br />

den hver dag. Noget tyder på, at sundhedsstress følger med den dårlige<br />

samvittighed, for ifølge undersøgelsen føler knapt halvdelen af danskerne<br />

sig stressede, når de ikke lever så sundt, som de gerne ville. Og<br />

blandt dem stresser 51% hver uge og 20% hver dag. Temmelig paradoksalt,<br />

må man nok sige, at mange i kampen for at være sunde faktisk<br />

ender med at stresse. For stress er jo på ingen måde sundt – det har<br />

vi efterhånden fået slået fast med syvtommersøm.<br />

<strong>Fakta</strong>!<br />

28% af danskerne synes,<br />

det er hårdt at leve sundt.<br />

34% synes, det er besværligt.<br />

<strong>Fakta</strong>!<br />

45% af danskerne føler sig af<br />

og til stressede over, at de ikke<br />

lever så sundt, som de gerne ville.<br />

62% har ofte dårlig<br />

samvittighed over ikke at leve<br />

så sundt, som de burde.


Sundhedsstressen og den dårlige samvittighed får mange<br />

danskere til at kaste sig over den ene kur efter den anden<br />

eller afprøve forskellige produkter, der måske kan hjælpe<br />

sundheden på vej. Vi sluger gladeligt det ene kosttilskud<br />

efter det andet – ja faktisk er vi europamestre i kosttilskud –<br />

og så prøver vi raw food, omstiller os til et kernesundt liv, eller<br />

får sat elektroder på musklerne og sender stød igennem<br />

hele kroppen. Nogle tiltag er mere obskure end andre, men<br />

prøves skal de, for hvad nu hvis det virker…<br />

envisions undersøgelse viser, at 37% af danskerne har<br />

prøvet at købe et produkt, der reklamerede med at kunne<br />

fremme sundheden i form af eksempelvis vægttab eller<br />

rygestop, selvom de var i tvivl, om det virkede. Samtidig<br />

peger undersøgelsen også på, at der er en sammenhæng<br />

mellem den oplevede sundhedsstress, den dårlige sam-<br />

vittighed og køb af produkter, der lokker med løfter om et<br />

sundere liv. Flere kvinder end mænd føler sig i hvert fald<br />

sundhedsstressede og har dårlig samvittighed, og der er<br />

også flere kvinder, der har ladet sig lokke til at købe tvivlsomme<br />

sundhedsprodukter i håbet om at blive sundere.<br />

Derfor er det heller ikke underligt, at det vrimler med<br />

produkter, der lover at fremme forbrugernes sundhedstilstand.<br />

Slankepiller, energitilskud og specielle sko, der<br />

træner baldemusklerne, mens du går, er kun nogle få<br />

blandt de mange. Og ind imellem er sundhedsønsket<br />

så stort, at vi parkerer vores sunde fornuft og lader<br />

tvivlen komme det nye produkt eller den nye kur til<br />

gode. Så ser vi stort på Sundhedsstyrelsens advarsler<br />

og dropper mælken, eller vi køber slankepillen Alli og<br />

accepterer, at den kan give en frygtelig fedtdiarré, eller<br />

måske prøver vi det nyeste nye mod vægttab og får urin<br />

sprøjtet direkte ind i kroppen. Quick-fixes er der nok af,<br />

spørgsmålet er bare, om de virker. Men virker de ikke, så er<br />

der ofte også råd for det. For har man eksempelvis et par kilo<br />

for meget på sidebenene, ja så kan man altid skrue sig ned i<br />

de nymodne korsetlignende slankeundertøjshylstre, som for<br />

nyligt har set dagens lys.<br />

<strong>Fakta</strong>!<br />

37% af danskerne har på et eller<br />

andet tidspunkt i deres liv købt<br />

et produkt, der reklamerede<br />

med at kunne fremme deres<br />

sundhedstilstand (slanke,<br />

større muskler, rygestop etc.),<br />

selvom de var meget i tvivl,<br />

om det virkede.<br />

13


Modreaktion Der er ikke langt fra<br />

hype til had. Mange får nok af sundhed,<br />

stress og dårlig samvittighed og<br />

holder ind imellem helt op med at<br />

prøve. Derfor ser vi også, at sundheden<br />

på en og samme tid kan være hot,<br />

hot, hot og not, not, not, og at vi ikke<br />

kan blive sunde nok og samtidigt<br />

bestemt ikke vil blive for sunde. Sundheden<br />

prises ganske vist overalt, men<br />

mødes også af skepsis, foragt og aversion.<br />

”Undskyld – men hvad med friheden?”,<br />

siger Den Gule Negl – Danmarks<br />

mest fedtede protestband – når den<br />

danske stat gennemfører et rygeforbud. Og da Anne Larsen for snart mange år siden skyllede hakket kød for at<br />

reducere fedtprocenten, hørtes et ramaskrig i den offentlige debat, der runger helt frem til i dag. Sundheden er i<br />

sandhed udskældt. ”Man må ikke blive for hellig”, siger vi og ophæver med et trylleslag alle de gode intentioner og<br />

går ombord i mandags-take-out, onsdagskage, fredagsøl, lørdagsslik eller søndagsjunk. Og det er måske en del af<br />

svaret på, hvorfor holdning og handling på ingen måde stemmer overens, når det gælder sundhed i Danmark.<br />

Case - Heart attack grill Ekstremernes eget land er selvfølgeligt stedet, hvor man finder det vildeste eksempel<br />

på en modreaktion mod sundhedshypen. I USA er mange villige til at spille hasard med deres helbred, så de kan vise,<br />

at det er dem selv, der bestemmer, om de vil være sunde eller ej. I Dallas, Texas ligger restauranten Heart Attack Grill,<br />

som spiller på amerikanernes lyst til at vende sundheden ryggen. Her kan man få groteske portioner af junk food med<br />

navne som ’Quadruple Bypass Burger’ og ’Flatliner Fries’ pakket ind i et gennemført hospitalsunivers. Personalet er<br />

klædt ud som læger og sygeplejersker, og gæsterne indtager mængderne iført patientkittel og kan efterfølgende<br />

forlade restauranten i en kørestol. Ganske<br />

utraditionelt for amerikanske burgerrestauranter<br />

sælger Heart Attack<br />

Grill både øl og cigaretter, og som<br />

smørklatten på flødeskumskagen, spiser<br />

du gratis, så snart vægten runder<br />

350 pund (159,1 Kilo). Det er en tydelig<br />

hån mod sundheden og en ny måde at<br />

være cowboy på, hvor man lever livet<br />

farligt som i Det vilde Vesten – bare<br />

med mad. Man ved, at man bliver syg<br />

af at spise så usundt, men man er<br />

#%&#ing ligeglad!<br />

14


16<br />

Holdning til<br />

Nej, holdning bliver desværre ikke automatisk til handling. Så<br />

hvordan får vi folk til at tage action og ikke bare nøjes med at<br />

have en holdning til sundhed? Ud fra vores forbrugerindsigter<br />

samt fri tolkning af teori fra Health Belief-modellen ser envision<br />

to grundlæggende årsager til, at danskerne ikke tager<br />

sundheds-action. For det første oplever mange simpelthen<br />

ikke deres sundhedsproblemer som store nok – ja måske har<br />

de slet ikke opdaget, at de befinder sig midt i en faretruende<br />

risikogruppe og kan dratte omkuld når som helst. For det<br />

andet er barriererne simpelthen for store, når først problemet<br />

accepteres. Tid, økonomi, gamle vaner og stærke cravings<br />

gør det sunde liv for surt. Og så er belønningen ikke stor nok<br />

i forhold til det afsavn, man må lide.<br />

Derfor handler effektiv sundhedskommunikation om to ting:<br />

At identificere et problem<br />

At hjælpe<br />

ha


At identificere et problem<br />

Hvis modtageren ikke er klar over, at sundhedsproblemet eksisterer, eller<br />

hvis fingrene er stukket i ørene og øjnene klemt hårdt i, kan det være nødvendigt<br />

at slå realiteterne fast. Kommunikationen skal være et wake up call,<br />

der kommer ind i hovedet på folk og dermed helt ind i deres<br />

handlingsmønster.<br />

At hjælpe<br />

Rigtig mange har set realiteterne i øjnene, ønsker at forbedre deres<br />

sundhed og er top motiverede. Men en stor del af dem forbliver i en grød<br />

af gode og dårlige undskyldninger, kiksede forsøg og ren og skær fiasko.<br />

Og de skal have hjælp til at se, hvad de kan få ud af det sundere<br />

valg, og hvor de kan få hjælp til at træffe det. Kommunikationen skal<br />

fokusere på alt det positive ved sundheden og ikke på de negative<br />

aspekter ved et usundt liv.<br />

ndling<br />

Hvis du har et sundhedsbudskab, står du med andre ord<br />

med et valg: Enten kan du aktivere folk med en velplaceret<br />

lammer, der slår skyklapperne af og åbner deres øjne for<br />

sundhedsproblemerne, eller også kan du give dem en forstående<br />

krammer, og vise dem, at det hele ikke behøver være<br />

så surt og hårdt.<br />

17


18<br />

Krammer<br />

eller<br />

Lammer?<br />

På det seneste har vi hørt det igen og igen. ”Vi skal i hvert fald ikke have en løftet<br />

pegefinger”, og ”Vi skal passe på, at det ikke bliver en skræmmekampagne”. Men<br />

stop nu lige en halv. Vi ser jo netop, at danskere reagerer, når de får nys om,<br />

at noget kan være farligt og sundhedsskadeligt. I sommeren 2011 blev<br />

tyske agurker mistænkt for at indeholde VTEC-bakterier, hvorefter danskerne<br />

reagerede prompte. envisions undersøgelse viser, at 24% helt<br />

undlod at købe agurker, 35% undlod at købe agurker fra bestemte lande og<br />

7% tog andre forbehold. Det er da en handlingsændring med gods i. Og<br />

selvom synderen i stedet viste sig at være egyptiske bønnespirer, vidner historien<br />

om, at rationel og informativ kommunikation om et alvorligt emne, kan flytte både<br />

holdninger, varer og mennesker. Så lad os give plads til både positiv kommunikation<br />

om sundhed og kommunikation, der fokuserer på problematikkerne ved alt det<br />

usunde, så vi udvider spillebanen og lukker op for alle muligheder. envision vil gerne<br />

slå et slag for både krammeren og lammeren. En krammer-kampagne fokuserer på<br />

alle glæderne ved at træffe det sunde valg og viser, at sundhed sagtens kan være<br />

sjovt eller nemt. En lammer-kampagne derimod fokuserer på farerne ved at være<br />

usund og gør opmærksom på, at modtageren skal tage stilling til et sundhedsproblem.<br />

Forskellen bliver tydelig, når vi ser på et konkret eksempel:


Stegt eller beskyttet<br />

Solens stråler kan være farlige – den er feset ind. Men det er så dejligt at ligge på<br />

stranden og slappe helt af, mens man bliver branket godt igennem. Derfor skal vi<br />

nogle gange lige mindes om, at vi skal passe på. Det gjorde Israels svar på Kræftens<br />

Bekæmpelse (Israel Cancer Association) med en grundig lammer på en strand i Tel-<br />

Aviv. For at gøre opmærksom på farerne for at få hudkræft ved for meget solbadning,<br />

lagde de 50 håndklæder med et motiv med brændende kul ud på det varme sand.<br />

Sådan mindede de solslikkerne om, at de skulle være opmærksomme på et sundhedsproblem,<br />

som de måske havde lukket øjnene for.<br />

I en kampagne med et lignende budskab, valgte Nivea i stedet krammer-vejen til at<br />

komme igennem til det solbadende folk i Dubai. De opsatte 50 gennemsigtige parasoller<br />

på standen med budskabet ”All the protection you need” og uddelte gratis<br />

vareprøver af deres solcreme. Parasol-eventen viste modtagerne, at Niveas produkt<br />

kan afhjælpe et sundhedsproblem på en nem og behagelig måde, der gør det lidt<br />

sjovere at være sund.<br />

19


20<br />

Rationel<br />

Det er naturligvis ikke så enkelt at lægge en kommunikationsstrategi for et sundhedsbudskab,<br />

at man blot skal vælge imellem en krammer elle en lammer. En grundig<br />

viden om markedet og en skarp indsigt i målgruppen er som altid dødsens nødvendigt,<br />

og så kan både krammer og lammer leveres på meget forskellige måder. For skal<br />

budskabet tale til modtagerens fornuftigt tænkende hjerne eller til det bankende<br />

hjerte? Skal kommunikationen være rationel eller emotionel?<br />

Emotionel<br />

eller


Krammer<br />

Rationel<br />

Emotionel<br />

Lammer<br />

21


22<br />

Rationel krammer<br />

En rationel krammer handler om at hjælpe sundheden på vej ved at gøre det nemmere at<br />

træffe det sunde valg. Når danskerne synes, det er hårdt og besværligt at leve sundt, er<br />

det den rationelle krammers opgave at overbevise dem om, at de tager fejl.<br />

envision har udviklet en rationel krammer-strategi til Dansk Supermarkeds privat label sundhedsserie<br />

Levevis. Levevis-serien samler sundere og mere miljøvenlige produkter på tværs<br />

af kategorier og gør det nemmere for de fortravlede danskere hurtigt at overskue<br />

sundhedsjunglen.


Emotionel krammer<br />

En emotionel krammer handler om at vise, at sundhed overhovedet ikke behøver være<br />

hverken kedeligt eller surt. Sundhed betyder ikke fravalg, for det kan sagtens være<br />

noget dejligt behageligt, man har lyst til.<br />

Den emotionelle krammer-strategi har blandt andet været med til at booste salget af<br />

gulerødder i USA. En organisation, der kalder sig ”A Bunch of Carrot Farmers” står bag<br />

konceptet ”Baby Carrots”, der er små, sprøde snack-gulerødder pakket ind på en utraditionel<br />

måde. For hvorfor kan grøntsager egentlig ikke sælges på en sjov måde, som<br />

man gør med junk food? De små sprøde rødder sælges under teksten ”EAT ’EM LIKE<br />

JUNK FOOD”, og indpakning, reklamer og POS er gennemsyret af sjov og ballade.<br />

Snack-gulerødderne kan blandt andet trækkes i automater, hvilket normalt er forbeholdt<br />

chips og chokolade.<br />

23


24<br />

Rationel lammer<br />

En rationel lammer sætter ærligt fokus på et sundhedsproblem ved hjælp af hårde<br />

fakta. Det handler om at være alvorlig og informere om konsekvenserne ved at fortsætte<br />

med at foretage det usunde valg.<br />

Sammen med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden stod Kræftens Bekæmpelse i sommeren<br />

2010 bag en rationel lammer-kampagne, der skulle få danskerne til at skrue ned<br />

for solen. Ved hjælp af billeder af solskoldede skuldre, arme og fødder med påskriften<br />

”Når først huden er rød, er skaden sket”, mindede kampagnen danskerne om, at det er<br />

farligt at dyrke solen for meget. Og lammeren gav resultater på bordet: En stor undersøgelse<br />

med målinger før og efter kampagnen viser, at signifikant flere danskere efter<br />

kampagnen erklærer sig enige i, at det er vigtigt at beskytte sig for at undgå rød hud og<br />

solskoldninger. Undersøgelsen viser også, at flere har brugt solcreme, og færre har<br />

været forbrændt. Folk har forstået alvoren og beskytter sig i højere grad mod solen.


Emotionel lammer<br />

Den emotionelle lammer er det, vi ofte tænker på, når vi forstiller os en skræmmekampagne.<br />

Vi forestiller os udpenslet følelsesporno, hvor en grædende person fortæller om sit<br />

møde med sygdom, alkoholmisbrug, død eller noget helt fjerde. Det er kommunikation, der<br />

er designet til at skabe bekymring og frygt i menneskers sind. Den emotionelle lammer kan<br />

meget vel være den form for sundhedskommunikation, der har givet skræmmekampagnen<br />

sit dårlige ry. For når danskerne nu føler sig så pressede på sundhedsfronten, kan de godt<br />

blive trætte af at få tværet budskabet ud i ansigtet. Enhver emotionel lammer er dog ikke<br />

nødvendigvis dårlig kommunikation og kan sagtens være særdeles effektiv.<br />

Selvhjælpsbogen ”Kernesund familie – Sådan!” fra 2007 er en guide til et sundere liv, men<br />

den er samtidig en beskrivelse af en mors kamp med dårlig samvittighed over, at hun har<br />

ladet sin familie blive så usund, at den var ved at gå i opløsning – både fysisk og følelsesmæssigt.<br />

Bogen solgte over 80.000 eksemplarer og udfordrede Sundhedsstyrelsens<br />

kostråd. Den emotionelle lammer kan virke. Spørgsmålet er bare om danskerne finder den<br />

særligt tiltalende.<br />

25


26<br />

Juridisk<br />

hinderbahn!<br />

Regler for markedsføring. Så kan du godt begynde at ryste i bukserne og bide<br />

neglene ned til knoerne. For regler er der nok af, og kommunikation om sundhed<br />

kan derfor være en vanskelig forhindringsbane, der kan tage pusten fra selv den<br />

mest ihærdige paragrafrytter. Og det gælder bare om at have styr på lovene, for<br />

ellers kan man komme i store problemer med straf og bøder og hele kampagner,<br />

der må trækkes tilbage. Så hvis du er overbevist om, at dit produkt kan fremme<br />

sundhed, så er det altså på med læsebrillerne og i gang med at studere lovbøgerne,<br />

før du begynder at kommunikere det til omverden.<br />

Du må selvfølgelig ikke vildlede, det er klart. Den regel gælder i al markedsføring, og<br />

det er vi rigtig glade for hos envision. Men oven i den grundlæggende regel om<br />

vildledning, ligger der et væld af ekstra paragraffer, der gør kommunikation om<br />

sundhed til en noget vanskelig sag. Der er forskellige regler for sundhedsanprisninger<br />

på forskellige områder som fødevarer, kosttilskud, lægemidler og kosmetik.<br />

Og der er regler for hvem, hvornår og hvor man må reklamere med sundhedsbudskaber.<br />

Selvom du ikke har kommet parfume i dit plejeprodukt, må du for eksempel<br />

ikke bare skrive ’parfumefri’, og selvom du har udviklet en serie med allergikere for<br />

øje, må du ikke kalde den allergivenlig.<br />

Der findes en liste over enkelte godkendte sundhedsanprisninger, som i øjeblikket<br />

er ved at blive færdiggjort i EU, men den er fyldt med underpunkter, formaninger og<br />

undtagelser. I EU arbejder de i øjeblikket på at lave en endelig liste med mange flere<br />

lovlige sundhedsanprisninger. Ja faktisk skulle den have været færdig nu, men<br />

arbejdet er trukket ud, og derfor er det stadig lidt som at fægte i blinde, når man vil<br />

finde frem til en lovlig sundhedsanprisning. Alt skal nemlig i øjeblikket først god-<br />

kendes i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og der kan behandlingstiderne<br />

godt trække i langdrag.


Fortvivl ej<br />

Vi håber ikke, at du nu sidder og er parat til at kaste<br />

håndklædet i ringen. Det kan ganske vist virke uover-<br />

skueligt, men husk at dine konkurrenter jo er i samme<br />

båd som dig. Du kan stadig lave god og skarp markedsføring,<br />

der taler til din målgruppe. Det er bare vigtigt, at<br />

alle, der har med markedsføring at gøre, har lovgiv-<br />

ningens faldgruber for øje. Sæt dig ind i, hvilke juridiske<br />

problematikker, der kan være i forbindelse med dit sundheds-claim,<br />

og tag så en dialog med dit reklamebureau,<br />

så der kan findes en holdbar løsning, hvor ingen kan<br />

komme efter dig og slå dig i hovedet med lovgivning og<br />

paragraffer bagefter.<br />

Fra vores mange fødevarekunder har vi hos envision stor<br />

erfaring med sundhedsanprisninger, og vi er derfor<br />

opmærksomme på, at lovgivningen nogle gange kan<br />

være en forhindring for bestemte former for kommu-<br />

nikation. Mange sager bliver vurderet fra gang til gang, og<br />

flere faktorer spiller ind på, hvorvidt et sundheds-claim<br />

kommer igennem nåleøjet. Derfor kan det ofte være svært<br />

på forhånd at sige, hvad man må, og hvad man ikke må.<br />

Vigtigst af alt er, at man spørger eksperterne om råd, når<br />

man kommer i tvivl om lovgivningen – og det gør vi.<br />

Mange tiltag sættes i gang for at forbedre danskernes<br />

sundhed. Forbud mod slikautomater på skolerne, afgifter<br />

på sukker, alkohol og røg – og senest den udskældte<br />

fedtskat. Det er jo alt sammen i en højere sags tjeneste,<br />

nemlig sundhedens, men hos envision bekymrer vi os,<br />

når lovgivningen bliver så stram, at man ikke kan rokke<br />

med ørerne. Vi vil ikke have sundhedsregler på bekostning<br />

af gastronomiske oplevelser, og vi vil have lov til at<br />

fortælle, at noget er sundt og godt, hvis det rent faktisk er<br />

det. Derfor kæmper vi for retten til at kommunikere og for<br />

en markedsføringslovgivning, der ikke er så snæver og<br />

trang, at sproget og kommunikationen også bliver det.<br />

Det ender jo med, at man må gøre så mange krumspring<br />

for overhovedet at få lov til at sige noget som helst, at<br />

forbrugerne bliver endnu mere forvirrede og får endnu<br />

sværere ved at finde hoved og hale i sundheden. Og det<br />

er der ingen, der er tjent med – hverken forbrugerne selv,<br />

producenterne eller Danmark som nation. Så hvis EU er<br />

på vej med en liste over lovlige sundhedsanprisninger, så<br />

ser envision gerne, at de får fingeren ud, så vi kan komme<br />

i gang med at sælge sundhed.<br />

27


28<br />

Sundhedsønsket i den danske<br />

befolkning er stort. Og derfor er der<br />

masser af potentiale for at sælge sundhed i alle mulige<br />

afskygninger. Danskerne vil være sunde og er parate til at afprøve<br />

mange forskellige produkter i forsøget, og når der er noget, der virker,<br />

tager de imod det med kyshånd. Se bare, hvordan fuldkorn er blevet vel<br />

modtaget hos danskerne, fordi de har forstået budskabet, og fordi det har været<br />

nemt at passe ind i hverdagens vaner, da et utal af producenter har inkorporeret det i<br />

hverdagsprodukter. Og så har sundhed jo også masser af goodwill og taletid i medierne.<br />

Nok bliver vi trætte af at høre på det en gang imellem, men det ændrer ikke på den kendsgerning,<br />

at langt de fleste rigtig gerne vil være med på det sunde hold.<br />

Når man skal kommunikere om sundhed, gælder de samme regler som for al anden kommunikation:<br />

Viden om markedet og målgruppen skal være lige i øjet, så man kan bane vejen for budskabet<br />

på den rigtige måde. Man skal gøre sig klart, om det budskab, man gerne vil have igennem, kræver,<br />

at man gør folk opmærksomme på et problem, eller om de blot har brug for hjælp til at tage action. Og<br />

så skal man beslutte sig for, om budskabet vil flyve bedst sammen med rationelle facts eller på vingerne<br />

af følelsernes vold.<br />

Når vi hos envision kigger ind i krystalkuglen og spår om fremtidens sundhedskommunikation, ser vi<br />

både plads til den mere positive kommunikation og kampagner, der ærligt fortæller om alvoren ved<br />

at ignorere sundhedsproblemerne. Vores bud er, at der i fremtiden vil være mere fokus på sundhedens<br />

fordele, så man undgår, at sundhedssnakken kommer til at hænge danskerne ud af halsen.<br />

På den måde springer man al den kedelige sundhedssnak over og går direkte til at tale om<br />

mæthedsfornemmelse, dejlig energi og skønhed, der skinner indefra. Vi tror på, at fokus vil<br />

blive flyttet fra askesen, og at der i stedet bliver bedre plads til nydelsen og fordelene ved<br />

sundhed. Alting med måde og moderate mængder vinder frem i stedet for udrensningskurer<br />

fyldt med forbud. Skæver vi til USA, hvor man som bekendt ofte finder<br />

fremtidens tendenser, ser vi netop, at staten har valgt at fokusere på<br />

nydelse i sit nyeste sundhedsbudskab. ”Enjoy your food, but eat<br />

less”, siger de. Og det er da et råd, der både er simpelt og til<br />

at leve med. Vi kan i hvert fald godt forestille os et<br />

sundere liv, hvor man en gang imellem<br />

har lov til at falde i.<br />

Et kig i krystalkuglen


30<br />

Kilder<br />

Alkohol i tal, Anne Line Brink og Inge Hausnstrup Clemmesen, cancer.dk (13.04.10)<br />

babycarrots.com<br />

Bekendtgørelse om kosttilskud, retsinformation.dk (23.12.09)<br />

Cancerregistret 2009<br />

Chris MacDonald bog til fordel for kræftsagen, Morten Jakobsen, cancer.dk (11.04.11)<br />

Dansk fedmeepedimi er ude af kontrol, Ritzau, fpn.dk (10.07.11)<br />

Den nationale sundhedsprofil, 2010<br />

Dyre enetimer i fitnesscentret hitter, Anne Fiil, 24.dk (09.02.11)<br />

eatingdisorderfoundation.org<br />

Egyptiske frø er sandsynlig hovedkilden til VTEC-smitten, Ritzau, politiken.dk (05.07.11)<br />

Enjoy your food, but eat less, Nancy Metcalf, consumerreports.org (31.01.11)<br />

envisions egen landsdækkende undersøgelse om danskernes forhold til sundhed med 1.018 repræsentative<br />

forbrugere over 18 år foretaget af Epinion, 2011<br />

European Union Register of nutrition and health claims made on food, ec.europa.eu (Hentningsdato: 14.09.11)<br />

facebook.com/heartattackgrill <br />

Fedme er de overvægtiges egen skyld, Ritzau, fpn.dk (13.07.11)<br />

Flere og flere nyser og snøfter, Steffen Nielsen dr.dk (24.04.11)<br />

Fokus på vildledende markedsføring af kosmetik, miljøministeriet.dk (28.10.10)<br />

Food Preferences and Taste – Continuity and Change af Helen MacBeth, 1997<br />

Helbredt fra kræft: Løftede pokalen, Mikkel Carøe, sporten.tv2.dk (28.05.11)<br />

Health Belief Model, utwente.nl (Hentningsdato: 14.09.11)<br />

heartattackgrill.com <br />

Højtuddannede: tykke og rygere må selv betale for behandling, Janni Iwankow Søgaard, etik.dk (08.07.11)<br />

Israel Cancer Association Beach Guerrilla Marketing Campaign, inagorillacostume.com (30.05.11)<br />

Kernesund og rig – har solgt for 30 millioner, Niels Ole Qvist, dr.dk (19.11.08)<br />

Flere stressede trods EU-aftale, bm.dk (12.04.11)<br />

Kokain er blevet hver mands eje, Jacob Basbøll, dr.dk (20.07.11)<br />

Læserne: Fedme er ofte selvforskyldt, Kurt Hedevang, fpn.dk (13.07.11)<br />

Mindre sympati for lungekræftpatienter, Pia Dramshøj, dr.dk (07.09.10)<br />

Promotional Umbrellas Soak Up the Sun, blogs.motivators.com (15.10.08)<br />

Resultater fra 2010 Sommerkampagnen, Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse<br />

Slik er værre end halvfulde forældre, Jes Højen Nielsen, dr.dk (18.06.11)<br />

sukkerroer.nu<br />

Sundhed er danskernes nye religion, Christian Nøhr, berlingske.dk (30.01.10)<br />

Vi frygter fedme mere end kræft, Marie Tromborg, alive.dk (17.06.11)<br />

Vi løber som aldrig før, Peter Mikkel Pihl-Rasmussen, dr.dk (17.04.11)<br />

Vi vejer fem kilo for meget, tdb.dk (21.06.11)<br />

VK lover at undersøge tvangs-overspisning, Ritzau, berlingske.dk (31.07.11)<br />

Voksne gemmer slik for deres børn, Ritzau, dr.dk (24.06.11)<br />

Vores krybdyrhjerne elsker slik og søde sager, Fie Kruse, Samvirke.dk (22.06.11)<br />

Who’s Afraid Of the Sun?, welovead.com (Hentningsdato: 14.09.11)


envision:forlag<br />

2011<br />

envision A/S<br />

Christiansgade 30<br />

8000 Aarhus C<br />

envision A/S<br />

Christian IX’s Gade 10, 4.th.<br />

1111 København K<br />

ISBN: 978-87-994250-1-3<br />

K

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!