Ulykkesforskning forebyggelse - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykkesforskning forebyggelse - Statens Institut for Folkesundhed

&

nyhedsbrev om September 2011

Ulykkesforskning forebyggelse

nr. 36 • sept. 2011 • 12. årgang

ISSN 1600-3373

i dette nummer:

[ side 2-3] Skadestuer ikke gearet til

voldsudsatte kvinder

Vold gør sårbar, ny rapport be-

lyser praksis på skadestuer ved

modtagelse af kvinder udsat for

vold.

[ side 4-5] Verdenskonference om

forebyggelse af drukning

Kystlivredningschef Erik Bech

deltog og giver sin beretning.

[ side 6-7] Tre initiativer med fokus

på børnesikkerhed

Bevægelsesuge i daginstitutioner,

årets refleksdag og ny børnesikkerhedsklub

- alle initiativer som

Børneulykkesfonden søsætter

dette efterår.

[ side 8] Sikkerhed på tværs

Nordiske sikkerhedsforskere

og -planlæggere mødtes til

konference i Revinge, Sverige

[ side 9] 3. europæiske konference

om ulykkesforebyggelse

afholdt i Budapest

[ side 10] International forskning

[ side 11] Kort nyt

[ side 12] Kalender

Foto: Colourbox

Af Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Jens Lauritsen, Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital

Udvidet skaderegistrering på

skadestuer, hvad nu?

- Pejlinger fra evaluering af pilotprojekt

Siden 1. januar 2010 har et pilotprojekt afprøvet udvidet registrering af

skadestuekontakter efter tilskadekomst på sygehuse i Glostrup, Odense og

Aarhus. Projektet slutter ved udgangen af 2011, og første udgave af evalueringsrapporten

diskuteres nu i projektet og styregruppen. Allerede nu vil vi

gerne løfte sløret for de vigtigste konklusioner.

Pilotprojektet har tre meget vigtige spørgsmål at svare på:

1. Kan projektet pege på en forenkling af den nuværende registrering?

2. Kan der implementeres udvidet registrering af årsager til skade, kodning

af branche for arbejdsulykker og produkter?

3. Kan trafikulykker stedfæstes med brug af en fælles IT-funktionalitet,

selvom de lokale patientsystemer (PAS) kommer fra meget forskellige

leverandører ?

På alle tre spørgsmål er det korte svar ja. Samtidig har vi set på mulighederne

for at belyse langtidsudvikling og dermed understøtte handlingsrettet

statistik til både lokalt og nationalt niveau, og det mener vi er muligt også

med en forenklet registrering.Til særlige formål er en udvidet registrering

nødvendig. Dette skal ikke være landsdækkende, men foregå på aftalte

steder. Ud fra projektets erfaringer og aftagernes ønsker er der udarbejdet et

forslag til registreringsniveau og klassifikation for udvidet registrering.

Pilotprojektet anbefaler, at der foretages en nærmere analyse af, hvor og

hvordan den udvidede registrering kan implementeres, herunder hvordan

tekstbeskrivelser af hændelser og produkter kan håndteres og formidles.

Stedfæstelse af ulykker, dvs. præcis lokalisering af det sted skaderne er

opstået - kan alene foretages lokalt. I forsøget er udviklet en IT-komponent,

Fortsættes på side 3


2

Skadestuer er ikke gearet til særlig

indsats overfor voldsudsatte kvinder

Vi opsøger skadestuen ved akut

sygdom, og når vi pådrager os skader,

der er så alvorlige, at de skal undersøges

og behandles. Kvinder og mænd,

men hovedsaligt kvinder, som er udsat

for partnervold kontakter også skadestuer,

men skadestuerne har pga. stort

tidspres og manglende beredskab ikke

mulighed for at yde den nødvendige

omsorg, støtte og vejledning til at forebygge

følger af volden.

Det viser undersøgelsen ’Vold gør

sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte

kvinder’, som er foretaget blandt

sundhedspersonalet på et landsrepræsentativt

udsnit af skadestuer i 2010.

Statens Institut for Folkesundhed og

Landsorganisation for Kvindekrisecentre

(LOKK) står bag undersøgelsen,

som er støttet af Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen omfatter personlige

interviews med afdelingssygeplejersker

og en spørgeskemaundersøgelse blandt

de forskellige personalegrupper på ni

skadestuer fordelt over hele landet.

Menneskelige og

økonomiske konsekvenser

Vold har både menneskelige og økonomiske

konsekvenser. Det fører til en

række umiddelbare omkostninger ved

behandling af voldsofre på skadestue,

ved senere hospitalsindlæggelser og

brug af sundhedsvæsenets øvrige

ydelser. På lang sigt har vold også

samfundsmæssige konsekvenser i

form af en øget sygelighed og nedsat

arbejdsduelighed blandt voldsudsatte

Foto: Colourbox

kvinder. Skønsmæssigt koster det

samfundet mindst 500 mio. kroner årligt.

Denne omkostning kan reduceres ved

en indsats allerede ved et voldsoffers

første henvendelse til en skadestue.

Figuren viser det absolutte antal

skadestuekontakter pga. vold mod kvinder

i hjemmet i landets fem regioner.

Der er derfor naturligt registreret flere

henvendelser i Region Hovedstaden

end eksempelvis i Region Nordjylland.

Figuren viser, at der årligt er knap 3.000

skadestuekontakter i Danmark pga. vold

mod kvinder i hjemmet. Det peger på,

at der er behov for en særlig indsats.

Men i dag har de færreste skadestuer

kapacitet til at tilbyde denne særlige indsats.

De fleste skadestuer yder kun akut

skadebehandling. Personalet på skade-

Karin Helweg-Larsen,

seniorforsker, speciallæge

Statens Institut for Folkesundhed,

SDU

www.si-folkesundhed.dk

stuerne efterlyser retningslinier og anbefaler,

at der fremover sikres mulighed for

en opfølgning efter skadestuekontakten

i form af henvisning til rådgivning ved

socialrådgiver, tilbud om samtale med

en psykolog og et øget samarbejde med

lokale kvindekrisecentre.

Sundhedssystemets møde

med voldsudsatte kvinder

Vores undersøgelse viste, at der på de

fleste skadestuer er sikret fysiske rammer

til at tale i enrum med patienterne,

men at kun et fåtal skadestuer har nedskrevne

retningslinjer for modtagelse

og opfølgning af kvinder, der henvender

sig med skader opstået ved vold i

hjemmet, dvs. oftest pga. partnervold.

Færre end hver tiende sygeplejerske

Antal skadestuekontakter i 2010 i de fem regioner, registreret

som vold mod kvinder udøvet i hjemmet

Kilde: Landspatientregisteret, 2010.


har modtaget efteruddannelse om

voldsproblemer, og det er således langt

fra alle skadestuer, der har personale

med særlig kompetence til at varetage

denne patientgruppe. Nogle skadestuer

har rutiner for at udlevere informationsmateriale

til kvinderne, og enkelte har

kendskab til og samarbejde med lokale

kvindekrisecentre. Enkelte skadestuer

har tilknyttet en socialrådgiver, og her er

der retningslinjer for kontakt til socialforvaltningen

i kvindens hjemkommune,

men på mange skadestuer er der tidsmæssigt

ikke mulighed for at etablere

et samarbejde med socialforvaltningen

eller for at sikre, at der sker en opfølgning

i forhold til kvinden selv og børnene

i familien.

Dansk Sygeplejeråd gennemførte i

2010 en spørgeskemaundersøgelse

blandt sygeplejersker, som også peger

på, at der mangler retningslinjer for

sygeplejens møde med voldsramte

kvinder. Denne undersøgelse rettede

sig ikke blot mod sygeplejersker på

skadestuer eller hospitaler, men mod

sygeplejersker i hele sundhedssektoren,

dvs. også sygeplejersker ansat i

sundhedsplejen, lægekonsultationer og

plejesektoren m.m.

I alt 39 % af de adspurgte sygeplejersker

havde mødt voldsudsatte

kvinder i deres arbejde, men kun hver.

10. sygeplejerske angav, at hendes/

hans arbejdsplads havde interne

retningslinier for, hvordan personalet

skal håndtere møder med voldsramte

kvinder. Sundhedsplejen skilte sig dog

ud, da sundhedsplejersker oftere møder

voldsudsatte kvinder end andre sygeplejersker,

og hver 3. sundhedsplejerske

angav, at man på deres arbejdsplads

havde retningslinier.

Kilde: Vold gør sårbar. Skadestuers møde

med voldsudsatte kvinder. Susan Andersen,

Karin Helweg-Larsen, Karin Sten Madsen,

Mette Volsing, Lene Johannesson, København,

maj 2011. Udgiver: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU og Landsorganisation for

Kvindecentre, LOKK.

Info:

RappoRten kan downloades på www.sI-folkesundhed.

dk undeR udgIvelseR/bøgeR/RappoRteR

kontaktpeRson: kaRIn helweg-laRsen,

khl@sI-folkesundhed.dk , tlf. 65507769

Udvidet skaderegistrering... fortsat fra forsiden

som kan benyttes med det patient administrative

system (PAS) uanset leverandør.

Komponenten sikrer returnering af

stedfæstelse til det lokale PAS på en

måde, hvor anonymisering er sikret.

Komponenten har været anvendt i to

uafhængige PAS systemer, og kan dermed

principielt indføres på landsplan.

Det skal snarest muligt besluttes om

pilotprojektet skal fortsætte på de tre

sygehuse for at undgå databrud. Herunder

bør en afklaring af finansieringen

afklares tidligt.

Desuden bør forslaget til klassifikationsændring

for det obligatoriske og ud-

9. november 2011 i Bellacenteret

Konference om skaderegistrering i

sundhedsvæsenet i Norden og Europa

– erfaringer og udfordringer

European Public Health Association

(EUPHA), Association of Schools of

Public Health in the European Region

(ASPHER) og Dansk Selskab for Folkesundhed

afholder The 4th European

Public Health Conference i København

d. 10.-12. november.

D. 9. november afholder vi en prækonference

om skaderegistrering.

Vi inviterer forskere, planlæggere

og politikere med engagement i

skaderegistrering og forebyggelse

af ulykker, vold og selvskade til at

deltage!

Formål: Sundhedsregistre er de

mest omfattende og mest benyttede

datakilder til skadeovervågning i Europa.

På trods af deres vidtgående brug

til monitorering, evaluering af forebyggelsesprogrammer

samt planlægning

og prioritering af indsatser og indsatsområder,

har sundhedsvæsenets registre

flere begrænsninger. At forbedre

nøjagtigheden og kvaliteten af disse

data er væsentligt for skadeforebyggelsen

i Europa. Konferencens formål

er at give et overblik over erfaringer

med skaderegistrering i sundhedsvæsenet

i de nordiske lande, og at

diskutere problemstillinger og udfordringer

for registrerigen i fremtiden,

videde niveau overvejes implementeret

hurtigst muligt til ikrafttræden 1/1 2012.

Endelig bør der overvejes en forøgelse

af antallet af sygehuse, der foretager

en udvidet registrering, herunder en

allokering af de nødvendige ressourcer.

Et andet spændende element er,

hvordan det sikres, at de indsamlede

oplysninger videregives til de relevante

aftagere i kommuner, staten og offentligheden.

Info: YdeRlIgeRe oplYsnIngeR om evalueRIngen kan fåes

ved henvendelse tIl bjaRne lauRsen,

bla@sI-folkesundhed.dk

herunder forskellige modeller der er

under udvikling på europæisk plan.

Programmet for dagen kan læses

på EUPHA’s hjemmeside www.eupha.

dk under upcoming conference –

conference programme – pre conferences.

Tilmelding til konferencen foregår

på hjemmesiden: www.eupha.org/site/

upcoming_conference.php.

Prisen er 120 Euro.

Den nordiske programkomité:

Johan Lund, Universitet i Oslo og chair

i EUPHA sektionenen ‘Injury Prevention

and Safety Promotion’, Bjarne

Laursen og Hanne Møller, Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, Jens

Lauritsen, Odense Universitets Hospital,

Anne Lounamaa, National Institute

for Health and Welfare, Finland, Svanhildur

Thorsteinsdottir, Direktoratet

for sundhed, Island, Anders Tennlind,

Socialstyrelsen, Sverige.

3


4

Erik Bech,

Kystlivredningschef

TrygFonden Kystlivredning

www.respektforvand.dk

D. 10.-13. maj 2011 mødtes 435 af

verdens ledende eksperter fra livredningsorganisationer,

ulykkesforskere

og forskellige industriorganisationer i

Danang i Vietnam til ILS’s - det internationale

livredningsselskabs’s - World

Conference on Drowning Prevention

2011.

Konferencen havde, som navnet

indikerer, et helt specifikt mål, nemlig at

reducere antallet af drukneulykker på

verdensplan ved etablering af en global

platform bestående af førende eksperter

og organisationer. Denne platform skal

yde rådgivning til institutioner, ngo’er og

virksomheder om forebyggelse af drukneulykker

samt belyse områder, hvor

der er behov for forskning og udvikling

for at forebygge drukneulykker.

Hvor mange drukner?

Det er værd at bemærke, at der ofte

hersker en del forvirring om begrebet

drukning.

I 2005 kom WHO med en ny definition

af drukneulykker. Definitionen siger, at

alle der i forbindelse med at de har haft

hovedet under vand (eller væske) og

har fået en utilsigtet blokering af luftvejene

defineres som en drukneulykke.

Derefter kan drukneulykken kategoriseres

som enten dødelig, sygelig eller

ikke-sygelig (death, morbidity, nomorbidity).

Folkeligt er denne definition dog

ikke slået igennem endnu, og derfor

anvendes begrebet nær-drukning stadig

i vid udstrækning i mange lande, f.eks.

Foto: Erik Bech. Mindre dreng uden redningsvest i åbent vand, Halong, Vietnam

for dem, der er blevet genoplivet efter

en drukneulykke.

På verdensplan drukner årligt ca.

1,2 millioner mennesker med døden til

følge, og mange flere er indblandet i

en drukneulykke, men overlever med

mén i forskellig udstrækning. Forholdet

mellem de fatale drukneulykker og

de drukneulykker, hvor den forulykkede

overlever, har indtil for nylig ikke

været videre godt belyst, men forholdet

antages nu at være i størrelsesordenen

ca. 1:130. D.v.s at for hver fatal drukneulykke,

er der 130 der har overlevet

en drukneulykke. Nogle forskere mener

endda at forholdet kan være helt op i

mod 1:300.

Den stille epidemi

Konferencen opererede med begrebet

‘The global burden of drowning’, den

globale druknebyrde. Begrebet kan lidt

forenklet set deles op i to kategorier,

nemlig de drukneulykker der sker i

de rige industrialiserede lande, og de

drukneulykker der sker i de knap så rige

udviklingslande. Konferencen, der nu

afholdes hvert andet år, var denne gang

arrangeret af Royal Lifesaving Society

fra Australien, den australske regering

og WHO, og det var helt bevidst at kon-

ferencen blev afholdt i Vietnam frem for

Australien. Vietnam er nemlig et af de

lande hvor der dør allerflest børn i verden

som følge af drukning, ca. 12.000

om året, kun overgået af Bangladesh

med ca. 17.000 druknede børn årligt.

De mange drukneulykker i lav- og middelindkomstlandene

kaldes også den

stille epidemi, dels fordi drukneulykker

generelt er meget stille ulykker, dels

fordi drukneulykker i mange udviklingslande

ofte ikke registreres, da mange

– især børn – begraves lokalt uden

indblanding af officielle repræsentanter.

Drukning er den største dødsårsag for

børn over ét år i Bangladesh, Cambodia,

Thailand, Vietnam og visse dele

af Kina (Beijing og Jianxi provinsen). I

disse områder drukner mere end 100

børn dagligt, eller ca. 40.000 børn om

året. På trods af dette, er drukneforebyggelse

endnu ikke med i mange af

disse landes sundhedsprogrammer for

børn.

Drukning er i disse lande slet ikke et

nyt fænomen. Drukneulykker har været

en tragisk del af hverdagen i århundreder

i disse områder, der er præget af

meget let og uhindret adgang til brønde,

søer, floder og vandhuller. Årsagerne til

drukneulykkerne er dog fortsat meget

dårligt forstået, og i mange lande er


Efter konferencen blev denne plakat fremstillet. Plakaten

illustrerer konferencens overordnede tema om drukneulykker

blandt børn i lav- og middelindkomst lande. Plakaten kan

hentes her: www.worldconferenceondrowningprevention2011.

org/content_common/pg-legacyposter.seo

omfanget af drukneulykker stadig ikke

ordentligt kortlagt.

Den gode nyhed,

trods alt

Der kom dog også en god nyhed

frem under konferencen. Den gode

nyhed i disse sørgelige statistikker er at

drukneulykker er forebyggelige, også

i industrialiserede lande som f.eks.

Danmark. Faktisk er drukneulykker en

af de ulykkestyper der mest effektivt kan

forebygges, helt på linje med forebyggelse

af infektions- og smitsomme

sygdomme som kolera og malaria, og

omkostningen ved at ’vaccinere’ et

barn mod drukning, ligger også på linje

med hvad en vaccine mod smitsomme

sygdomme koster.

De to vigtigste områder for at undgå

drukneulykker er overvågning af børn,

der er ved eller i vand, samt læring af

overlevelsessvømning. Og undervisning

i overlevelsessvømning er faktisk ved at

blive en syd- og sydøstasiatisk specialitet.

I mange syd- og sydøstasiatiske

lande er særlige svømmeskoler der

tilbyder overlevelsessvømning med 10-

15 lektioner nemlig begyndt at skyde op.

Projekterne drives oftest af ngo’er som

f.eks. SwimSafe, der også i stigende

Foto: Erik Bech. Det er normalt at se de bedre stillede vietnamesiske familiers børn bade

med redningsvest på. China Beach, DaNang, Vietnam.

grad støttes af internationale hjælpeorganisationer

og WHO.

Asien er også stedet hvor det første –

og indtil videre eneste – forskningscenter

for drukneulykker ligger. International

Drowning Research Centre Bangladesh

blev oprettet for to år siden med

hovedsagligt australske bistandsmidler,

og forsker i hvordan drukneulykker kan

forebygges og reduceres.

Næste konference om drukneforebyggelse

afholdes i 20.-22. oktober 2013 i

Potsdam nær Berlin.

Info:

du kan se meRe om konfeRencen og de 291 pRæsentatIoneR

på konfeRencesItet:

www.woRldconfeRenceondRownIngpReventIon.oRg

http://swImsafe.oRg/

InteRnatIonal dRownIng ReseaRch centRe bangladesh:

www.cIpRb.oRg/?page_Id=120

TrygFonden

Kystlivredning

TrygFonden Kystlivredning er Danmarks

førende livredningstjeneste, som står bag: Livredningstjeneste

på 31 strande og havnebade

i Danmark, hvor knap 200 specialuddannede

kystlivreddere med international certificering

passer på badegæsterne.

● En omfattende oplysningstjeneste, som

på nationalt plan kommunikerer det

forebyggende budskab såvel bredt, som

målrettet til særlig udsatte grupper. Oplysningen

foregår på mange platforme; fra

foldere, plakater, tv-spots, sitet respektforvand.dk

til livredderpatruljer, der hver

sommer besøger over 100 strande og

havne i sommerlandet, hvor de demonstrerer

livredning og sikkerhed.

● National druknestatistik, som udarbejdes

af SIF og opdateres årligt.

I 2011 havde TrygFonden Kystlivrednings livreddere

24.557 aktioner, heraf 37 livreddende.

I Danmark ville de fleste danskere nok tro, at

situationen er en anden. Her er nogle fakta:

● Der drukner årligt ca. 125 danskere (inkl.

selvmord)

● 24% af alle danskere har på et tidspunkt

været ved at drukne

● 25% af danskerne kan ikke svømme

● 10 pct. af danskerne kender én som er

druknet.

Der lukkes også i stigende grad kommunale

svømmehaller landet over, og det er heller

ikke et lovkrav at folkeskolen skal lære børn at

svømme i vand.

5


6

Ny kampagne sætter

børnehavebørn i bevægelse

Mange børn bliver ikke motorisk udfordret,

og det har resulteret i stigende tendens

til overvægt, inaktivitet og usunde

vaner. Derfor lancerer DGI og Børneulykkesfonden

nu kampagnen ”Hej skal

vi lege?” - en såkaldt Bevægelsesuge

- der har til formål at inspirere dagsinstitutioner

til at sætte glæden i centrum,

slippe legen fri og give børn lyst, mod

og vilje til at bevæge sig og dermed

styrke børns motoriske udvikling.

DGI og Børneulykkesfonden håber

på, at Bevægelsesugen vil kunne

blive et naturligt omdrejningspunkt for

fremtidigt samarbejde mellem landets

kommuner, institutionerne, samt idrætsorganisationer

og foreninger. Parterne

forventer, at ca. 30 % af landets daginstitutioner

tilmelder sig projektet.

Leg stimulerer motorik

og sanser

Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle

børn og unge under 18 år skal bevæge

sig mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne

skal være af moderat intensitet

og som Arne Høst, ledende overlæge,

H.C. Andersen Børnehospital siger, så

kan disse aktiviteter ske gennem leg:

”Hos alle børn stimulerer leg motorik og

sanser. Indlæring af både intellektuelle

og motoriske færdigheder fremmes via

leg. En god motorik og balance er også

med til at forebygge faldulykker, og giver

børn en øget sikkerhed, både i leg med

andre børn og i trafikken. Leg stimulerer

også til gode motionsvaner, som på

længere sigt er med til at forebygge

overvægt og fedme.”

Sansemotoriske

udviklingslege

Bevægelsesugen består af række sjove

og lærerige legetemaer, som går igen år

for år. I 2011 er årets legetema udviklet

i samarbejde med bObles, som er kendt

for sine tumlemøbler og bevægelses-

og fysioterapeut Louise Hærvig. Årets

legetema 2011 tager udgangspunkt i

bObles’ motorikmåtter, der er designet

til kreativ leg, hvor barnet stimulerer sin

sansemotoriske udvikling.

”Den kropslige erfaring barnet gør

sig, danner tilsammen barnets kropsbevidsthed.

Ofte skal der ikke mere til

end en enkel rekvisit, der fungerer som

en motiverende faktor til at lege en leg,

som stimulerer basale sanser og øger

barnets kropsbevidsthed og sociale

kompetencer. bObles’ motorikmåtter er

et godt eksempel på en enkelt rekvisit,

der ligger op til sansemotoriske udviklingslege,

hvor alle børn kan være med”,

forklarer bevægelses- og fysioterapeut

Louise Hærvig.

Bevægelsesugen afvikles i uge 38

landet over og det koster 175 kr. pr.

institution at deltage.

Efter Bevægelsesugen vil alle tilmeldte

institutioner modtage et evalueringsskema,

som skal bruges til at samle op

på erfaringerne fra ugen.

Info:

Nini Andersen,

Kommunikationsansvarlig

Børneulykkesfonden

www.borneulykkesfonden.dk

læs meRe om pRojektet på www.hejskalvIlege.dk

Børneulykkes

Danmark op m

Årets Refleksdag er en ny landsdækkende

kampagne, der indføres som en

fast tradition og gentages år for år i hele

landet.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget

af Børneulykkesfonden fremgår det, at

hele 44% af forældre med børn i

alderen 0-5 år ikke giver deres barn

en refleks på, når de færdes i trafikken.

Den hyppigste årsag til dette er,

at forældre ikke tænker over at det er

nødvendigt. Det skal der laves om på,

da cyklister med reflekser har en markant

nedsat risiko for at blive overset i

trafikken. Det norske transport økonomiske

institut -TØI, har lavet en rapport,

der konkluderer, at hvis fodgængere

bruger reflekser i trafikken, nedsættes

den potentielle ulykkerisiko for at blive

overset med op til 70%.

Fokus på synlighed

Bag kampagnen står Børneulykkesfonden,

der har udnævnt den sidste

torsdag i oktober måned, inden vi stiller

uret om til vintertid, til Danmarks nye

nationaldag. Med Årets Refleksdag

bliver der sat fokus på trafiksikkerhed

og synlighed i trafikken med henblik

på at forebygge og mindske antallet af

trafikulykker i mørket.

Årets Refleksdag er udviklet i

samarbejde med Codan Forsikring, og

sikkerhed udgør netop et af Codans tre

temaer i virksomhedens CSR strategi.

”Som forsikringsselskab ønsker vi at

tage et socialt ansvar og bidrage til øget

fokus på sikkerhed samt forebyggelse

af ulykker. På Årets Refleksdag vil man

derfor også kunne møde frivillige medarbejdere

fra Codan på gaden, der deler

reflekser ud,” fortæller Codans nordiske

CSR chef, Dorte Eckhoff.

Mød en refleksbetjent

For første gang nogensinde vil danskerne

kunne møde refleksbetjente på

de danske gader. På Årets Refleksdag

– torsdag den 27. oktober- vil børnehaver

have mulighed for at melde sig som

Refleksbetjente. Med deres Refleksbetjentbadge

på tøjet, skal børnehavebørnene

ud på gaden og tjekke, om de


fonden lyser

ed årets refleksdag

Virksomheden bObles har som led i kampagen designet Årets Refl eks til fordel for Børneulykkesfonden.

Refl ekserne forhandles i Rema 1000 butikkerne, Kære Børn, OK Plus tankstationer

og Applus+ synshaller. For hver solgt refl eks går der 3 kr. til Børneulykkesfondens

forebyggende arbejde for øget børnesikkerhed. Årets Refl eks er godkendt efter europæisk

standard, og lavet i materialet 3M, der har den bedste refl ekterende effekt.

voksne har refl ekser på, når de færdes

i trafi kken. Oftest har voksne travlt med

at give børn refl ekser på, men glemmer

sig selv, og nu skal rollerne byttes om.

Det er vigtigt at sætte tidligt ind med

gode vaner omkring trafi ksikkerhed.

Derfor kommer kampagnen til at være

synlig i både børnehaver og skoler.

På skolerne vil der hænge plakater,

hvorfra man kan downloade en sjov

refl eksfi lm med kampagnens ambassadør

Sebastian Klein i rollen som

’Refl eksmanden’. Filmen henvender sig

til børn og forældre, og skal hjælpe med

at øge fokus på synlighed i trafi kken

og anvendelse af refl ekser, når det er

mørkt. Filmen vil også blive vist i landets

biografer og samtidig køre på You tube

samt Børneulykkesfondens Facebookside.

Sideløbende med refl eksfi lmen

kan børn også gå ind og spille det sjove

online refl eksspil, der er udviklet særligt

til kampagnen. Her handler det om at

fi nde fl est refl ekser på kortest tid. Der vil

også blive udarbejdet et kampagnesite -

www.refl eksdag.dk – hvor man bl.a. kan

hente gode råd om brug af refl ekser.

Refl eksen er genial

For at øge fokus omkring Årets Refl

eksdag, er Sebastian Klein udnævnt til

ambassadør for kampagnen, og han håber,

at hans rolle som ’Refl eksmanden’

kan bidrage til, at fl ere husker refl eksen

fremover.

”Hvert år kommer børn og voksne

alvorligt til skade i trafi kken, og mange

ulykker kan undgås ved at være så synlig,

som overhovedet muligt. En refl eks

på det rette sted kan redde liv.” fortæller

Sebastian Klein, og han er ikke i tvivl

om, at refl eksen er en genial opfi ndelse:

”Mange ved ikke, at refl ekser stammer

fra dyreverden. Mange dyr har indbyggede

refl ekser i øjnene, der lyser op

i mørket, når de rammes af lys. På

samme måde fungerer refl ekser, der

sikrer, at børn ikke bliver overset i trafi kken,

og derfor er refl eksen jo genial,”

forklarer Sebastian Klein.

Ny børneklub skal lære

børn om sikkerhed

Formålet med Børnenes Sikkerhedsklub

er at klæde børn på til at opleve verden

på en sjov, men sikker måde. Børnenes

Sikkerhedsklub er et redskab til børnefamilier,

hvor både børn og forældre

skal ’uddannes’ i sikkerhed gennem

e-learning, spil og events, der alle har

fællesnævneren ’læring gennem leg.

Nødvendigt med fokus

Hvert år kommer ca. 170.000 børn på

skadestuen pga. en ulykke og som overlæge

ved Odense Universitetshospital

er Niels Dieter Röck vidne til de mange

børneulykker dagligt. Han tror på, at

Børnenes Sikkerhedsklub vil bidrage til,

at forældre bliver mere opmærksomme

på sikkerhed i hverdagen.

”Mange af de ulykker, der sker årligt,

kan undgås, hvis man som forælder er

bevidst om, hvilke farer, der lurer for

ens barn i hverdagen. Med Børnenes

Sikkerhedsklub vil forældre få information

om, hvordan de selv kan gøre en

forebyggende indsats og skabe nogle

sikre rammer for ens barn i hverdagen,”

forklarer Niels Dieter Röck fra Odense

Universitetshospital.

Til fordel for socialt udsatte

børnefamilier

Forskning viser at børn i socialt udsatte

familier kommer oftere på skadestuen

efter ulykker end børn af velstillede familier.

Det vil Børneulykkesfonden gerne

være med til at ændre, og derfor går

overskuddet af Børnenes Sikkerhedsklub

til medlemskaber til socialt udsatte

børnefamilier.

Info: bøRnenes sIkkeRhedsklub henvendeR sIg tIl bøRn

I aldeRen 0-8 åR, og Ét medlemskab kosteR 275 kR. pR.

medlem åRlIgt. læs meget meRe om bøRnenes sIkkeR-

hedsklub på www.sIkkeRhedsklub.dk

Oplev verden

sikkert med

Børnenes

Sikkerhedsklub

Postkort_kokken.indd 1 05/06/11 00.05

Sammen med Familien Sikker, der består af børnene Freja Forsigtig

og Sigurd Sikker og deres forældre Sonja Synlig og Hjalte

Hjelm, skal Børnenes Sikkerhedsklub lære børn om sikkerhed i

både hjemmet, trafi kken og i fritiden gennem leg og læring.

7


8

Sikkerhed på tværs

Nordisk forskningsnetværk om

sikkerhed samlet i Revinge, Sverige

Netværket af nordiske forskere og

praktikere med interesse for sikkerhed

mødes ca. hvert 2. år. I juni i år var netværket

samlet til konference i Revinge

i det sydlige Sverige på en af MSBs

beredskabsskoler (MSB:Myndigheten

för samhällsskydd og beredskap.)

Konferencens intention var at belyse

forudsætningerne for at overskride

sektorgrænserne i sikkerhedsarbejdet

og tværvidenskabelighed i forskningen,

med temaet ’Sikkerhed på tværs’.

Netværket har altid været domineret

af forskere og planlæggere med fokus

på arbejdspladssikkerhed, mens trafiksikkerhed/transportsikkerhed

i årenes

løb er kommet mere med. De seneste

år er der også kommet mere fokus på

sikkerhed i hjem og fritid, mens patientsikkerhed

var med for første gang.

Temaet sikkerhed på tværs var derfor

yderst relevant.

Sikkerhed, individet og

organisationen

Erfaringerne viser, at det i praksis er

svært at overskride sektorgrænserne.

Hvert felt arbejder med hver deres

metoder, teorier, dataregistreringskilder

og forebyggelsesprogrammer – og der

er en vis modstand mod at tænke ud

af boksen. Mulighederne for at lovgive,

regulere og skabe sikkerhedskulturer er

vidt forskellige på hhv. arbejdspladser, i

trafikken og i hjem/fritidslivet – og derfor

er det heller ikke underligt at sektorerne

har oparbejdet forskellige tilgange til

at forstå og arbejde med forbedring af

sikkerheden. Som individer færdes vi

mange steder i løbet af en hverdag,

oftest fra hjemmet ud i trafikken, ind på

skolen/arbejdspladsen, til sport osv. Og

der er de senere år kommet en større

erkendelse af, at det er vigtigt at sikkerhed

tænkes mere på tværs af disse

arenaer.

I Norge har de vedtaget en strategiplan

for skadeforebyggelse, som går

på tværs af alle sektorer. Johan Lund

fortalte i sit keynote indlæg netop om

de udfordringer der opstår, når mange

sektorer skal arbejde sammen om at

udfolde planen (præsentationen findes

på nofs.net).

Forskning medvirker til

bedre biler

Sverige kan jo noget med biler, og

bilproducenterne har altid vægtet sikkerheden

højt, hvad enten det var SAAB eller

Volvo. Forskning i bilers sikkerhedsudstyr

og sikkerhedsniveau udgør et

nicheforskningsområde i Sverige. Maria

Krafft fra Afdelingen for Trafik og Miljö,

Folksam, fortalte om, hvordan deres

forskning har været med til at påvirke

bilproducenterne til at forbedre bilernes

sikkerhed. Folksam tester i samarbejde

med Vägverket en række bilmærker

og modeller på det svenske marked,

på diverse sikkerhedskomponenter

(bl.a. airbags, whiplash beskyttelse,

anti-udskridning, sikkerhedsselepåmindelse

m.v.) og benchmarker dem vha.

en rating score. Hvis nogle biler klarer

sig dårligt i testningen, sørger de for at

producenterne får adgang til analyser/

resultater inden de publiceres, så de får

Hanne Møller,

Kommunikationsmedarbejder

Statens Institut for Folkesundhed,

SDU

www.si-folkesundhed.dk/cuf

Fotos: Hanne Møller. På konferencen fik vi

lejlighed til at overvære en redningsøvelse, hvor

tilskadekomne blev reddet ud af en forulykket bil.

Det var lærerigt at se, hvordan det kompetence

redningsteam arbejdede sammen om at få

passagerne ud, bl.a. ved at skære døre af og

løfte hele taget af, for til sidst varsomt at hejse de

tilskadekomne op og ud af bilen vha. seler.

mulighed for at rette op på de mindre

favorable sikkerhedskomponenter.

Folksam udgiver på deres hjemmeside

en liste der, på grundlag af statistikken

over kollisioner mellem to personbiler,

viser hvor stor sikkerheden er mod at

blive dræbt eller alvorligt kvæstet i en

bilmodel sammenlignet med en gennemsnitsbil.

Listerne kan ses her:

http://www.folksam.se/testergodarad/

bilkoparguider/hursakerarbilen/1.57836

Danmark vært for

netværket i 2012

På årets konference deltog godt

80 eksperter, heraf var vi blot to fra

Danmark. Mon dette er et symptom

på engagementet og prioriteringen af

sikkerhedsarbejdet herhjemme. Lad os

ikke håbe det.

I 2013 er det blevet Danmarks tur til

at afholde konference for netværket.

Ulykkesgruppen på det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø er tovholder

på planlægning af konferencen.

Info: pRæsentatIoneR fRa konfeRencen kan ses på

www.nofs.net


Foto: Fra konferencearrangørernes invitation

Af Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

3 rd European injury

prevention conference

i Budapest

Konferencen blev afholdt 16.-17. juni

på kongeslottet i Gödöllő lidt uden for

Budapest. Det smukke barokslot dannede

rammen for et møde mellem ca.

170 konferencedeltagere primært fra de

europæiske lande. Temaet for konferencen

var ‘Tackling the challenges of local

implementation of good practices’, men

præsentationerne bredte sig som sædvanligt

over en lang række emner inden

for forebyggelse og ulykker, vold, overgreb

og selvmord. Selv deltog jeg bl.a.

i en session om EU-projektet JAMIE,

som i løbet af de næste 3 år har til formål

at udvikle et system til overvågning

af tilskadekomst i EU. Projektet er en videreudvikling

af de tidligere EHLASS og

IDB projekter, således at registreringen

fra kun at foregå på enkelte sygehuse i

nogle af EU-landene skal udvikle sig til

at ske på størstedelen af sygehusene

i 22 EU-lande. I forhold til de tidligere

projekter er ambitionsniveauet sænket

med hensyn til detaljeringsgraden af registrering,

idet der indføres to niveauer:

Et basisniveau, som ideelt set alle

sygehuse skal registrere, og et detaljeret

niveau, som registreres på mindst et

udvalgt sygehus.

I det følgende omtaler jeg et udpluk

af de præsentationer, jeg fandt mest

interessante.

Skadeforebyggelse i samarbejde med

forsikringsselskaber

Brigitte Buhmann fortalte om hvordan

man i Schweiz havde opnået gode

resultater i skadesforebyggelsen ved et

samarbejde mellem forsikringsselskaber

og en ngo (blu), idet forsikringsselskaberne

lovgivningsmæssigt var pålagt at

betale for skadesforebyggelsen, samtidig

med at de ikke havde indflydelse

forebyggelsen. Blu’s rolle er primært

at koordinere forebyggelsen og ikke

nødvendigvis selv at stå for den. Forudsætninger

for denne succes er bl.a.

at der er et ledende institut med sikret

økonomi, så der kan laves langsigtet

planlægning, og at forebyggelsen er en

del af en forskningsinfrastruktur.

Fysisk aktivitet uden flere skader

En problemstilling som forebyggelsen

ofte befinder sig i, er det tilsyneladende

dilemma mellem at få mere fysisk aktivitet

og samtidig at undgå skader. Men

sammenhængen mellem fysisk aktivitet

og tilskadekomst er ikke en naturlov.

Brian Martin fra Schweiz viste, at sammenhængen

afhang af aldersgruppen:

For ældre medfører øget fysisk aktivitet

både bedre generelt helbred og lavere

ulykkesrisiko, mens for børn er det

vigtigt at kombinere øget fysisk aktivitet

med øget skadesforebyggelse for at

Nyhedsbrev med

konklusioner fra konferencen

Arrangørerne har udgivet en særudgave af

EuroSafeAlert, der indeholder konklusioner

og anbefalinger fra konferencen. Nyhedsbrevet

findes på Europesafes hjemmeside:

www.eurosafe.eu.com under publications

Nyhedsbrevet er også blevet sendt til

relevante aktører, såsom Generaldirektorater

I EU Kommissionen, medlemmer af

EU Parlamentet, Europæiske ngo’er inden

for folkesundhed og relevante fagblade og

nyhedsbreve på feltet.

undgå en negativ samlet helbredseffekt.

Faldteknik for børn

Et hollandsk studie af Saskia Kloet som

involverede mere end 3000 børn i alderen

8-12 år på 35 skoler viste, at ved at

lære børn faldteknik i skolen kunne man

reducere risikoen for skader betydeligt,

bl.a. faldt forekomsten af håndledsfrakturer

med 44%. Effekten var størst for

de mindst aktive børn. Interventionen

var baseret på en undervisningspakke,

som omfatter bl.a. en lærermanual, en

DVD med øvelser, en bold og en bog

om faldteknikker. Planen er at implementere

programmet på alle skoler i

Holland.

Mishandling af ældre er udbredt

Dinesh Sethi (WHO Europe) fortalte om

mishandling af ældre, et problem der er

en stigende opmærksomhed på i mange

europæiske lande. Hvert år bliver 8000

ældre over 60 år myrdet i Europa, dog

med meget stor forskel mellem landene,

ikke mindre end 145 gange mellem

landene med højest og lavest risiko.

Prævalencen af mishandling er 1-10%,

højest i institutioner. Det handler ikke

kun om fysisk mishandling, men også

dårlig pleje og økonomisk udnyttelse.

Prævalencen af misbrug var høj i bl.a.

Holland og Sverige, mens den var lav i

Spanien og Storbritannien.

Endelig omfattede mødet også en lektion

i, hvordan man rider stående på to

heste og andre ungarske specialiteter,

uden at komme til skade.

pRæsentatIoneRne kan ses på euRosafes hjemmesIde,

www.euRosafe.eu.com

9


10

Et vindue til verden

Galbraith JG, Butler JS, Memon AR,

Dolan MA, Harty JA. Cost analysis

of a Falls-prevention Program in

an Orthopaedic Setting.

Clin Orthop Relat Res. 2011 Jun 4

(Epub ahead of print)

Når ortopædiske patienter falder, kan

det resultere i negative konsekvenser

såsom skader, forlænget hospitalsophold,

forsinket genoptræning og øgede

omkostninger. Studiet her belyser

effekten af et tværfagligt faldforebyggelsesprogram

over for faldhyppighed

hos indlagte og faldrelaterede skader på

et ortopædkirurgisk hospital i løbet af en

6 måneders periode. Konklusion: Efter

implementeringen af faldforebyggelsesprogrammet

var der et signifikant fald i

antallet af faldhændelser, faldrelateret

sygelighed og deraf relaterede omkostninger.

Pheifer R et al. Socio-economic

outcome after blunt orthopaedic

trauma: implications on injury

prevention.

Patient Saf Surg. 2011 May13;5(1):9

Studiet undersøger de langsigtede

socio-økonomiske effekter blandt tilskadekomne,

som har været udsat

for alvorlige skader pga. ulykker. 637

patienter behandlet på traumacenter

accepterede invitationen til at deltage i

en 10-års follow-up undersøgelse. Kun

patienter med skader med en injury severity

score (ISS) ≥ 16 og med frakturer

på nedre eller øvre ekstremiteter blev

inkluderet. Aldersspandet lå ml.3- 60 år.

Amputationer og dobbeltsidig lammelse

blev ekskluderet. De socio-økonomiske

konsekvenser blev evalueret for de tre

aldersgrupper: 50

år. Der blev målt på følgende parameter

vha. et standardiseret spørgeskema:

Økonomiske tab, netto indtægt, losses,

tab af pension, behov for banklån, og

et tab eller nedgang i antallet af venner:

Resultat: Økonomiske konsekvenser er

rapporteret blandt polytraumatiserede

patienter, selv mere end 10 år efter ulykken.

Økonomiske tab opleves hyppigst i

aldersgruppen 19-50 år. Sociale afsavn

så ud til at være mest udtalt blandt gruppen

under 18 år.

Lasenby.Lessard J, Morrongiello BA.

Understanding risk compensation

in children: experience with the

activity and level of sensation

seeking play a role.

Accid Anal Prev. 2011 July;43(4):1341-7

Formålet var at undersøge hvorvidt børn

på 7-12 år udviser risikokompensation,

når de deltager i fritidsrelateret sportsaktivitet.

Børnene blev placeret oppe på en

platform på en cykel eller med in-liners

på, og de blev præsenteret for forskellige

højder eller hældninger. De skulle

herefter vælge den, der passede bedst,

når de skulle køre ned/udføre forskellige

aktiviteter hhv. med og uden sikkerhedsudstyr.

Resultaterne viste at børnene

deltog i signifikant mere risikotagning,

når de anvendte sikkerhedsudstyr og

hermed udviste risikokompensation.

Dette var signifikant højere for aktiviteter

de på forhånd havde erfaring med. Imidlertid

udviste børn med høj risikotagning

siginifikant mere risikokompensation

både i aktiviteter de havde og ikke

havde erfaring med på forhånd.

Janssen I, Bacon E, Pickett W. Obesity

and its relationship with occupational

injury in the canadian

workforce.

J Obes. 2011;2011:531403. Epub 2011

Jul 6.

Artiklen belyser sammenhængen mellem

fedme og arbejdsulykker. Data fra

The National Population Health Survey

(NPHS) blev benyttet, hvorfra en repræsentativ

stikprøve på 7678 voksne i den

Artiklerne er udvalgt af redaktionen

International

forskning

canadiske arbejdsstyrke blev udvalgt.

Disse blev opdelt i grupper efter vægt

– normal, overvægtig og fed baseret på

deres BMI. Der blev målt på forskellige

typer af skader, ulykkessteder, og

eksterne årsager til ulykken. Resultat:

Fede personer i arbejdsstyrken rapporterede

hyppigere at have været ude

for en arbejdsskade end normalvægtige

(OR= 1,4) og endnu hyppigere for

alvorlige arbejdsskader (OR= 1.49).

Denne sammenhæng var mest udtalt for

forstuvninger og forstrækninger (1,80),

skader på underekstremiteterne (2,14),

overkroppen (2,36) og faldskader (2,10).

Kvinder ≥ 40 år, i stillesiddende erhverv

var særligt sårbare. Der blev ikke fundet

nogen forøget risiko blandt overvægtige

i arbejdsstyrken.

Amoros E, Chiron M, Martin JL,

Thélot B, Laumon B. Bicycle helmet

wearing and the risk of head, face,

and neck injury: a French case-control

study based on a road trauma

registry.

Inj Prev 2011 Jun 24 (Epub ahead of

print)

Data fra traumeregister over trafikulykker

i Rhone regionen blev benyttet. Registeret

indeholder data fra skadestuebesøg,

indlæggelser og dødsfald som

følge af ulykker. I perioden 1998-2008

blev 13.797 cyklistulykker identificeret.

Skaderne blev kodet vha. AIS – for

hovedskader (AIS 1+ og AIS3+), ansigt

(AIS 1+) eller nakke (AIS1+). Studiet

brugte et case kontrol design, hvor

kontrolgruppen inkluderede tilskadekomne

cyklister med andre skader end

i hovedregionen. Der blev justeret for

alder, køn og uheldstype. Herefter blev

der justeret for alvorlighed af skaden.

Resultat: De fuldt justerede OR for

hjelm versus ingen hjelm ved ulykker

er: for AIS1+ hovedskader 0,69, for

AIS3+ hovedskader i byområder 0,07,

for AIS1+ ansigtsskader 0,72 og for

AIS1+ nakkeskader 1,18. Konklusion:

Studiet bekræfter at der en beskyttende

effekt af hjelmbrug ved hoved og

ansigtsskader. Reduktionen i risiko ved

brug af cykelhjelm er større for alvorlige

hovedskader.


Inspirationskatalog

til forebyggelse af

børneulykker

Susanne Buhl, børn-ungeoverlæge

Odense Kommune

Børn- og Familieafdelingen

Sundhed & Handicap

Kommunerne har medansvar for

forebyggelse af børneulykker både

i forhold til forældrerådgivningen,

men også i de arenaer hvor børnene

færdes i aktiviteter og leg.

Forebyggelsen skal baseres på opsamlet

viden omkring de ulykker der sker,

og den viden kan være svær at samle.

Derfor er det nye katalog et rigtig nyttigt

opslagsværk, så man i kommunen

relativt hurtigt kan danne sig et overblik

over, hvor man kan hente inspiration

til dette arbejde. Kataloget kombineret

med nøgletabeller for skader børn har

pådraget sig i forskellige sammenhænge

i hjem, institutioner eller fritiden

er vigtig viden. Kataloget er ikke en

række konkrete handleplaner, men en

stor hjælp for de kommunale fagpersoner,

der skal i gang med at udarbejde

vejledninger i forbindelse med forebyggelse

af børneulykker for alle aldersgrupper

af børn og unge. Kataloget er

tilgængeligt på internettet og kan være

et meget brugbart redskab i det daglige

for kommunerne.

Info:

InspIRatIonskataloget kan hentes heR:

www.ouh.dk/wm352488

Kort nyt

Vores ansvar – nej til vold mod børn

Servicestyrelsen kører fra uge 35 en kampagne ’Vores Ansvar’ rettet mod at forebygge

vold mod børn. Målet med kampagnen er at få fagpersoner, forældre og børn

til at reagere, når de konfronteres med vold mod børn.

”Har du mistanke om, at et barn mistrives på grund af fysisk eller psykisk vold, så

kan du på denne side finde råd og vejledning til, hvordan du kommer videre. Og det

er vigtigt, at du går videre – det er også dit ansvar, at børnene får den nødvendige

hjælp.”, Sådan formuleres hovedbudskabet på kampagnesitet: www.voresansvar.dk

Skadestatistik på film

Studerende fra medietekniklinjen på Södertörns Högskola

har produceret en række korte film – der er en rejse

gennem skadestatistik. MSB (Myndigheten for Myndigheten

för samhällsskydd och beredskap) har stillet

de studerende opgaven, og det er der kommet fire små kreative film ud af. Filmene

kan ses på www.din.säkerhet.se som MSB driver – filmene handler om Brand og ild,

Ældres sikkerhed, Børn og unges sikkerhed, Fritid og rejser.

Review af effekten af forebyggelse

af arbejdsulykker

Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil gennemføre en litteraturgennemgang

af den eksisterende viden om effekten af forebyggelse af arbejdsulykker

(systematisk review). Projektet vil følge en protokol, som søges godkendt og offentliggjort

i ’The Cambell Collaboration’, for at sikre højest mulig kvalitet af reviewet.

NFA vurderer at reviewet kan give myndigheder, arbejdsmiljøprofessionelle samt forskere

et samlet overblik over hvilke virkemidler, der er mest effektive i forebyggelsen

af arbejdsulykker. En viden af denne art er helt afgørende for at kunne målrette og

udvælge de mest effektive tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. Projektet vil også

afklare, hvor der er huller i vores viden om ulykkesforebyggelse, og udpege områder

med behov for en forskningsmæssig indsats (uddrag fra NFAs hjemmeside).

Info: læs meRe om pRojektet: www.aRbejdsmIljofoRsknIng.dk/da/pRojekteR/hvad-vIRkeR-I-ulYkkesfoRebYggelsen--

-lItteRatuRgennemgang-RevIew

Fotokonkurrence om sikkerhed

på arbejdspladsen

Det europæiske arbejdsmiljøagentur har udskrevet en fotokonkurrence

om at illustrere sikkerhed på arbejdspladsen.

Hvordan viser man med et enkelt billede, hvad et godt

arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen er? Det opfordrede

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur alle – både professionelle og amatørfotografer

til at forsøge sig med. Frist for bidrag til konkurrencen var 31. august 2011, og

det bedste billede præmieres med 3.000 euro. Vinderne bliver udpeget i november

2011 og annonceres på afslutningskonferencen for agenturets kampagne om sunde

arbejdspladser den 22.-23. november i Bilbao. Formålet med fotokonkurrencen er at

sætte fokus på sikkerhed på arbejdspladsen. (Uddrag fra arbejdsmiljoviden.dk)

Info: http://osha.euRopa.eu/en/about/competItIons/euRopean-photo-competItIon-2011?utm_

souRce=oshmaIl&utm_medIum=emaIl&utm_campaIgn=oshmaIl-107

11


Kalenderen

Konferencer

Konferens - Barnsäkerhetsforum

2011

Karlstad, Sverige, 3.-4. oktober

https://www.msb.se/sv/Start1/Kalender/

Konferens---Barnsakerhetsforum-2011/

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

afholder konferencen:

Det første år med patientsikkerhed

i primærsektoren - hvor langt

er vi?

Odense, 10. oktober 2011

http://patientsikkerhed.dk/arrangement/

conference/konference-patientsikkerhed-iprimaersektor/

4 th European Public Health

Conference 2011 (EUPHA)

Public Health and Welfare – Welfare

development and health

København, Bellacenteret, 10.-12.

november 2011

http://www.eupha.org/site/upcoming_conference.php

EUPHA, Preconference: Healthbased

injury registration in the

Nordic countries and in Europe –

experiences and challenges

København, Bellacenteret, 9. november

http://www.eupha.org/site/upcoming_conference.php

Kolofon

nYhedsbRevet eR udgIvet af:

Center for Ulykkesforskning

Statens Institut for Folkesundhed

Syddansk Universitet

Øster Farimagsgade 5A, 2. sal

1353 København K

Tlf.: 6550 7777

Telefax: 3920 8010

www.si-folkesundhed.dk/cuf

9 th International Conference

Protection of Children in Cars

München, Tyskland 1.-2. dec. 2011

http://www.tuev-sued.de/akademie_de/

tagungen_und_kongresse_-_international_conferences/international_conferences/protection_of_children_in_cars

Kontakt: ute.alius@tuev-sued.de

.

10 th Global Conference

Violence Probing the Boundaries

Prag, Tjekkiet 13.-15.maj 2012

www.inter-disciplinary.net/probing-theboundaries/hostility-and-violence/violence/

call-for-papers/

The 3 rd European Safe Community

Conference - The future role of

the Fire and Rescue Service in the

sustainability of Safe Communities

in Europe

Falköping, Sverige, 4.-5. juni 2012

http://falun.se//safecom

Kontakt:annette.holmberg@falkoping.se

Workingonsafety.net

6 th International conference

- Towards safety through advancesd

solutions

Sopot, Polen, 11.-14. september 2012

http://www.wos2012.pl/

RedaktIon:

Kommunikationsmedarbejder:

Hanne Møller, m.fl.

gRafIsk tIlRettelæggelse:

Hanne Møller

Trykkeri: Kailow Graphic

12. årgang. Udkommer 3 gange årligt.

Deadline, næste nummer: 16. november 2011

Næste nummer udkommer i dec. 2011

Oplag: 800 ex..

World Conferences for Injury Prevention

and Safety Promotion

11 th World Conference on Injury

Prevention and Safety Promotion

Wellington, New Zealand 1.-5. oktober

2012

www.safety2012.org.nz

Kurser

Niva Ph.d.kursus: Roadmap to

World Class Safety - New

Approaches in Safety Research

Palanga, Lithauen 6.-11-2012

http://www.niva.org/courses/2011/

Om nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet udgives både i pa pir -

version og på internettet:

www.si-folkesundhed.dk/

cuf.

Ønsker du at modtage en elek tronisk

udgave af nyhedsbrevet, kan du

tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden.

Ønsker du at modtage papirversionen

bedes du maile til:

ham@si-folkesundhed.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise,

forkorte eller redigere de indsendte indlæg.

Alle indlæg skal være forsynede med af sender

-navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne

Møller: ham@si-folkesundhed.dk

Artikler eller større uddrag

må gengives med

kildeangivelse –

og efter aftale med

forfatteren.

More magazines by this user
Similar magazines