"Hvor gammel skal man være?", PAARISA - Peqqik.gl

© PAARISA 2010
Oqaasertai / Tekst: Berti Bourup, Nukaaraq Eugenius & Arnaq Nielsen
Titartagartai / Illustrationer: Nina Spore Kreutzmann
Assitai / Fotos: Kristine Spore Kreutzmann
Ilusilersuisoq / Layout: Tegnestuen Tita
Naqinneqarfia / Tryk: Clemenstrykkeriet
Quppersakkap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat
erseqqissumik nalunaarlugu.
Pjecens indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse.
PAARISA
Boks 1160
3900 Nuuk

2 3
Meeqqat Inuusuttullu oqarasuaataat 134
Inersimasumik oqaloqateqarusukkuit Meeqqat Inuusuttullu oqarasuaataannut
sianersinnaavutit. Tassanimi akeqanngitsumik ilinniarsimasunik
siunnersorneqarsinnaavutit.
Oqarasuaat ullut tamaasa 19.00-imit 21.00-ip tungaanut ammasarpoq.
Aamma illoqarfigisanni Pinaveersaatitsinermik siunnersorti imigassaq,
aanngajaarniutillu allat pillugit suleqatigiinnissamut
apeqquteqarfisinnaavat.
www.paarisa.gl pulaaruk paasisassarsiorlutillu
Uani quppersakkami atuarsinnaasatit GODA-p quppersagaanit
tigulaagaapput. GODA tassaavoq peqatigiiffik Foreningen Gode
A lkoholdninger pilersinneqartoq Bryggerforeningen-imit. Taanna
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter aamma Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark (V.S.O.D.)-p pilersitaraa.
GODA-p siunertarivaa imigassamik iluamik atuinissaq, aammalu
atornerluisunngunnginnissamut suliniuteqarneq. Quppersakkami
allaqqasut ilai Sundhedsstyrelsemit tigulaagaapput. Allaqqasuni
Inerisaavik PAARISA-lu Kalaallit Nunaanni pissutsinut tulluarsaasoralugit.
Børne- og ungetelefonen 134
Såfremt du vil snakke med en voksen, så ring til Børne Unge telefonen
134. Her kan børn og unge ringe gratis fra hele landet og
modtage rådgivning hos professionelle rådgivere.
Telefonen er åben alle ugens dage kl. 19.00-21.00.
I kan også kontakte Forebyggelseskonsulenten i jeres by og
spørge om samarbejde i forhold til alkohol og andre rusmidler.
Besøg endvidere www.paarisa.gl
Teksterne i denne pjece er tildels hentet og med tilladelse fra
GODA´s pjece – GODA – Foreningen Gode Alkoholdninger er stiftet
af Bryggeriforeningen, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter
og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).
GODA´s formål er at fremme den gode alkoholkultur for
derigennem at modvirke og reducere misbrugssituationer. Endvidere
er der hentet tekster fra Sundhedsstyrelsen – Inerisaavik
og PAARISA har tilpasset teksterne til grønlandske forhold.

4
Sooq taakkorpiaat ilisimasariaqarpat…
Inuit amerlanerpaat imeraangamik nuannersunik misigisaqarnissartik
ilima gisarpaat. Soorlu ilaquttat kammalaatillu nuannisaqatiginerani.
Imigassartornerulernerli assigiinngitsutigut sunniutipiloqarsinnaavoq.
Imernerulernermi timikkut, tarnikkut inooqatigiinnermilu
ajutoornissamut qaninnerulersitsisarpoq.
Inersimasut amerlanerpaat assigiinngitsumik imigassamik atueriaaseqarput.
Ilaqutariippassuarnilu nuannisaaqa tigiin nermi
eqqissisimaaqatigiinnermilu imigassaq akuutinneqartartunut
ilaavoq. Imer niaraannili apeqqusiisinnaaneq eqqarsaqqeq qaarnissarlu
pisariaqarpoq.
Imerneq ajornartorsiutinngortarpoq inunnut allanut,
ulluinnarnilu inuunermut akornutaaleraangami.
Timikkummi peqqissuuneq inuunerissaarniaraanni naammanngilaq.
Pingaarutillit ilagaat nuannaarneq, toqqissisimaneq nukissaqarluartuunerlu.
Ilaquttanut kammalaatinnullu nukissaqa runnaar
simaguit imer tarnerit ajornartorsiutaasinnaavoq.
Paasissutissanik, siunnersuutinik misiliutinillu quppersagaq una
i maqarpoq.
Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartar neq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat
nr. 11, 11. november 2000-imeersoq. Immikkut aalajangersakkat.
§ 16. Angerlarsimaffinni aalakoornartulinnik imigassaliorneq
i nerteqqutaavoq.
Imm. 2. Immiassat, sungarnitsussat akuutissallu allat angerlarsimaffimmi
aalakoornartulinnik imigassaliornermi ator neqarajuttut
Kalaallit N unaannut eqqunnissaat inerteqqutapput.
§ 18. Imigassanik kimittuunik kimikitsunilluunniit inunnut 18inik
ukioqalersimanngitsunut imaluunniit aalakoortunut
nioqqute qar neq sassaallernerluunniit inerteqqutaavoq.
Imm. 4. Akuersissummik piginnittup aamma nioqquteqarnermut
sassaallernermulluunniit akisussaasup inuup ilumut 18inik
ukioqale reersimaneranut uppernarsaatissat pisariaqartunik
pissarsiariniarnissaat akisussaaffigaat.
Imm. 5. Nal. 20.00-ip kingorna inuit 18-inik ukioqale reersiman
ngitsut sutorniartarfinnut allanulluunniit imigassanik
aalakoornartortalinnik sassaallertarfinnut iseqqusaanngillat
angajoq qaaminnit, angajoqqaatut sinniisuminnit inersimasumilluunniit
a llamit nammineersinnaassusilimiit nammineersinnaassuseqalersimanngitsumut
immikkut akisussaaffilimmit
ingiaqatigineqan ngikkunik.
§ 27. Imm. 2. Inatsisip matuma aalajangersagaanut akerliusumik
imigassanik aalakoornartortalinnik imertoq, pisisoq
imminut pissarsisittoq allanulluunniit pissarsisitsisoq kinaluunniit
pillaammik akiliisinneqarsinnaavoq.
Hvorfor dit og hvorfor dat…..
De fleste mennesker forventer at få positive oplevelser, når de
drikker alkohol. Det vil ofte foregå i hyggeligt samvær med
familie eller venner. Men alkohol øger også risikoen for en lang
række fysiske, psykiske og sociale skader. Jo større alkoholforbrug
– jo højere risiko.
De fleste voksne vælger at have et regelmæssigt moderat
forbrug af alkohol. I mange familier nydes der alkohol i forbindelse
med festlige og afslappede situationer. Men der er
alligevel en masse overvejelser og spørgsmål, som trænger sig
på, når det handler om alkohol.
Alkohol holder op med at være en privat sag, når det går ud
over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler ikke
kun om et godt helbred, men også om glæde, tryghed og overskud.
Et af de typiske tegn på et uhensigtsmæssigt forbrug af
alkohol er, at man mangler overskud til familie og venner.
Denne pjece giver dig nogle oplysninger og råd om alkohol – og
du kan også teste dig selv.
Særlige bestemmelser i Landstingslov nr. 11 af 11.
november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige
drikke.
§ 16. Hjemmefremstilling af alkoholholdige drikke må ikke
finde sted.
Stk. 2. Malt, humle og ekstrakter, der sædvanligvis alene anvendes
til hjemmefremstilling af alkoholholdige drikke, må ikke
indføres.
§ 18. Salg eller udskænkning af stærke eller svage drikke er
ikke tilladt til personer, der er under 18 år, eller er be rusede.
Stk. 4. Det er såvel bevillingshaverens som den der forestår
salget eller udskænkningens ansvar at sikre sig fornøden
dokumentation for, at en person er fyldt 18 år.
Stk. 5. Efter kl. 20.00 har personer under 18 år ikke adgang til
restaurationer og andre udskænkningssteder med udskænkning
af stærke eller svage drikke, medmindre de ledsages af
for ældre, værge eller anden myndig person, som har et særligt
ansvar for den umyndige.
§ 27. Stk. 2. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer
sig selv eller andre alkoholholdige drikke i strid med denne
lovs bestemmelser, kan idømmes bøde.
5

Qassinik ukioqalereersimasariaqarpa?
18-ileereerlutit imigassarsisinnaanngornissat asuli aalajangiunne
qarnikuunngilaq. Inuummi qarasaa aatsaat inerivittarpoq
20-30-illu missaani ukioqaleraanni.Qaratsatta ilaaniittoq
imminut sianigi nermi, ajutoornissamullu naliliisinnaanermi
aqutsisoq kingullerpaalluni ineriartortarpoq. Taamaattumik
i nuusuttuaraanerni imigassartortaruit imminut aqussinnaajunnaarnissat
ilimanarneruvoq.
Inuusuttut inersimasullu imertarnerat assigiinngissuteqarpoq.
I nuusuttut nuannisarniarlutik aalakuualaarniarlutillu imertarput.
Imeraangamik ataatsikkorsuaq imigassaq annertooq
i mertarpaat, taamaalilluni ajutoornissamut qaninnerulersinnaallutik.
Amerlasuut imernerminni nakuuserneq, ajortuliorneq,
illersuuteqaranilu atoqa teqarneq misigisarpaat.
6 Killiliigit
7
Sæt grænser
Timit inunnit allanit aalajangiiffigineqarsinnaanngilaq.
Naameersinnaaneq torrassuuvoq, tassami namminiussutsit
allanullu malinnaaginnannginnerit takutittarpaa.
Sapaatip-akunnera 18
Sapaatip-akunnera 18 tassaavoq nunatsinni imernaveer saaqusi
neq. Sapaatip-akunnera 1992-imi atuutilersinneqarpoq
siunerta ralugu 18-ileereersimagaanni imminut akisussaaffigilertarnerup
ersersinnissaa, soorlu qanoq imertigisarneq qanorlu
annertutigisumik imigassarsisarneq. Sapaatip-akunnerup
siunertaraa pilersissallugu imigassartoriaasitta peqqinnarnerusumik
ileqqoqalertinnissaa, piffissamimi tassani imigassartortarnerit
eqqartorneqartarput.
Hvor gammel skal man være?
Der er en god grund til, at du først må købe alkohol, når du er
18 år gammel. Menneskets hjerne er nemlig først færdigudviklet
i 20-30 års alderen. Den del af hjernen, der udvikles sidst,
er pandelapperne, hvor bl.a. selvkontrol og risikovurdering
styres. Derfor er du som ung mere udsat for at komme galt af
sted, hvis du drikker alkohol.
Unge og voksne drikker forskelligt. Unge drikker for stemningen
og selve rusens skyld. De drikker typisk i weekenden. De
drikker ofte meget alkohol på én gang med stor risiko for
s ociale problemer og skader. Mange unge oplever vold, kriminalitet
eller dyrker ubeskyttet sex, når de har drukket alkohol.
Det er dig selv og ikke de andre, der bestemmer over din krop.
Det virker sejt at sige nej, for det viser, du er et selvstændigt
i ndivid og ikke et flokdyr.
Uge 18
Uge 18 er en årlig landsomfattende periode i Grønland, hvor
man opfordrer folk til at undlade at drikke alkohol. Baggrunden
for uge 18, som blev indført i 1992, er netop, at man som 18årig
bliver myndig og herefter selv har ansvaret for sit eget liv,
herunder selvbestemmelse om, hvorvidt man vil købe og drikke
alkohol samt hvor meget. I uge 18 sættes der fokus på drikkevaner
og drikke mønstre med det formål sammen at skabe en
sund drikkekultur.

8
Imertorit – imigassartornermi
puallarnarpoq
Inuusuttut amerlanerpaat pualavallaarusunneq ajorput.
Paasineqarnikuuvoq imigassartorneruleruit nerisaqarnerit
peqqinnarunnaassasoq. Aqaguluttummi peqqinnanngitsunik
tarajulinnik mamakujunnillu nererusunnerusarput. Imigassaq
sukkulerujussuuvoq imerpallaarnerullu kingunerisarpaa oqimaalliartorneq.Puallavallaarusunngikkuit
imermik imernissat
pitsaaneruvoq. Imigassartussagaanni arlaannik pisoqarneranut
atasumik taamaaliortarnissaq iluarneruvoq.
Imigassaq atoqatigiinnerlu
Amerlanerpaat 14-15-illu missaanni ukioqaleraangamik ilaqaqqaartarput.
Ilaannili inuusuttut imerpallaarsimallutik imminut
i l lersornissartik puigorsinnaasarpaat. Amerlasuut illersuute qaratik
atoqateqarsimanertik peqqissimissutigisarpaat, nalunngereertarpaammi
illersuuteqarani atoqateqarneq kinguaassiuutitigut
nappaateqassutaalersinnaasoq naartulertoqarsinnaasorluunniit.
Imigassalli aamma atoqateqarusunnermi pilerineq
annikillisissinnaavaa.
Kissaatiginagu naartulersoortartut nunatsinni peqqinnissaqarnermi
ajornartorsiutit annertuut ilagaat. Naartusut marluugaangata
ataaseq naartuersittarpoq, tamanna inuiaqatigiinnut
akisoorujussuuvoq. Arnat ilarpassui arlaleriarlutik naartuersittarput,
ilaasalu naartuersittarneq naartunaveersaatitut allaat
atortarpaat. Naartuersinneq kinguneqapilussinnaavoq, arnat
ilaat naartusinnaajunnaartarput, meerartaarusulerunillu aamma
naartuniarnissartik ajornartorsiutigilersinnaasarpaat.
Usuup puua naartunaveersaatitsialaavoq. www.IGGU.gl
isumannaatsumik atoqateqarneq pillugu paasissutissanik
aaller figine qar sinnaavoq.
Drik vand - man bliver tyk af at drikke
alkohol
De fleste unge vil helst være slanke. Det er påvist, at jo mere
alkohol du drikker, desto mere usund bliver din kost. Mange
har lyst til fastfood, mad med meget salt og søde sager dagen
efter, de har drukket. Da alkohol endvidere indeholder meget
sukker, vil vægten stige hos personer med et stort alkoholforbrug.
Hvis du ikke vil være tyk, er det en god ide at drikke
vand i stedet for. Alkohol anbefales kun til særlige lejligheder.
Alkohol og sex
Den seksuelle debut sker som regel i 14-15 års alderen. Unge
drikker typisk i weekenden for stemningen og selve rusens
skyld. De drikker ofte meget alkohol på én gang og risikerer at
glemme alt om prævention. Mange fortryder, at de har haft
ubeskyttet sex, for de kender udmærket til de mulige konsekven
ser som kønssygdomme og, uønsket graviditet. Endvidere
kan alkohol også medføre nedsat sexlyst.
Uønskede graviditeter er et stort sundhedsproblem i Grønland.
Næsten hver anden graviditet ender i en abort, hvilket koster
samfundet rigtig mange penge. En del unge kvinder får foretaget
abort mere end en gang, og nogle bruger endda abort
som en slags prævention, hvilket ikke er holdbart i længden.
Abortindgreb kan have uheldige følgevirkninger. Kvinderne kan
blive sterile eller få svært ved at blive gravide den dag, de ønsker
sig et barn.
Kondom er den foretrukne form for prævention. Du kan få
mere information om sikker sex på www.IGGU.gl.
9

Imigassaq tarnerillu
Aliasukkuit nuannaanngillutilluunniit imigassartorneq iluaqutiginavianngilat.
Aliasuutitimmi imigassap peertinnavianngilai.
I mersimallutit aqaguani iteruit nuannaanngissutitit suli tassaniissapput.
I mersimatillunimi aamma sianiilliortoqarsinnaavoq.
Aliasukkaanni imigassap aqunnissaa ajornakusoorsinnaavoq.
Imer simallutit ajornartorsiutitit nuannaanngissutitillu suli ajorneru
lersinnaapput, allaat inuunerpit ingerlateqqinnissaanut
neriuutaa russinnaallutit aliasorujussualersinnaallutillu.
Inuusuttut imigassamik aanngajaarniutinilluunniit atornerluisut
eqqarsartaatsimikkut napparsimasuunngillat. Eqqarsarluarsinnaanertilliuna
puigortaraat. Inuunermi aqqusaagassatik nuannerpallaanngitsut
aaqqinniarnissaat imminullu paarinissartik
nalulertarpaat. Imminut toqunneq, imminullu toqoriarluarnerit
aalakoornermi pisinnaasarput. Taamaattumik imminut toqunnissamik
eqqarsaateqaraanni imigassartorneq pissutsinik
ajornerulersitsiinnassaaq.
Alkohol og psyke
Det frarådes, at du drikker alkohol, når du er i dårligt humør
eller ked af det. Årsagen til nedtryktheden forsvinder nemlig
ikke. Dagen efter er du i samme situation igen. Det kan ske, at
man foretager sig noget dumt, når man er beruset.
Når man er ked af det, kan det være svært at holde styr på
alkoholforbruget, og til gengæld bliver man ramt af voldsom
tristhed og håbløshed, når man bliver ædru igen.
Unge med et misbrug af alkohol eller stoffer (ofte begge dele)
er ikke psykisk syge, men har alligevel mistet ”den sunde fornuft”.
De har mistet deres evne til at udholde ubehagelige situationer
og smerte, og de er ikke i stand til at finde alternative
løsninger og passe godt på sig selv. Mange selvmord og selvmordsforsøg
sker i påvirket tilstand. Derfor er det ekstra farligt
for personer, der er nedtrykte eller går med selvmordstanker
at drikke alkohol.
10 11
Ajornartorsiuteqaruit imminut toqunnissamulluunniit eqqarsaateqa
ruit ATTAVIK 146-mut sianerfigisinnaavat. ATTAVIK
sianerfi gineqarsinnaavoq ataasinngornermi pingasunngor
ner miluunniit nalunaa qutaq 19.00-imit 22.00imut
Hvis du har store personlige problemer, selvmordstanker eller
på anden måde har behov for hjælp, kan du ringe til ATTAVIK
146 mandag og onsdag fra kl. 19 – 22.

Ajutoorsinnaaneq
Imerpallaarneq kinguneqapilussinnaavoq. Imer pallaaruit
imaanngilaq atornerluuisuusutit. Imerpallaarneq ima luun niit
atornerluineq inummiit inummut assigiinngitsuusinnaavoq.
Taamaattumik pisariaqarpoq imigassap aqussinnaajuaannarnissaa.
Inuit amerlasuut ulluinnarni ajutoorutigisinnaasaminnik iliuuseqartarput.
Soorlu immaqa biilertilluni qitequtaasaq atornagu
biilerlutik. Aammali ilaat ingasattarput allaat inuunertik navianartorsiortissinnaallugu.
Illit qanoq navianartorsiorsinnaatigerusuppit?
Inuit imminnut tatiginngitsut tassaanerusarput
n avianartorsiornissaminnut qaninnerusut. Sapiillisaaginnarlutit
kammalaatitaartorsinnaa vit? Qanoq aalakoorsimatiginerpit
tanngassimaarutiginerani kammalaatitaartornerusinnaavit?
Risikovillighed
Hyppigt forbrug af alkohol kan have meget alvorlige følgevirkninger.
At drikke for meget er ikke nødvendigvis det samme
som at have et misbrug. Men overgangen fra et mindre problematisk
forbrug til et problematisk misbrug er både glidende
og forskellig fra person til person. Det er derfor en god ide at
passe på, at alkoholforbruget ikke kommer ud af kontrol.
Hver eneste dag foretager de fleste sig noget, de ved indebærer
en eller anden form for risiko. Det kan være små ting
som for eksempel at gå over for rødt eller undlade at spænde
sikkerhedsselen. Der kan også være tale om mere alvorlige
situationer, hvor man bevidst udsætter sig selv for livsfare.
Hvor stor en risiko er du villig til at løbe? Faktisk viser det sig,
at jo mindre selvtillid man har, jo større risiko er man villig til at
tage. Får du flere venner og mere selvtillid ved at være overmodig?
Får du flere venner af at prale med, hvor fuld du var?
Medicin og alkohol kan være en farlig
cocktail
Det er en god ide, at spørge lægen til råds, hvis du har tænkt
sig at drikke alkohol, mens du tager medicin. At blande medicin
og alkohol kan give meget ubehagelige bivirkninger og være
direkte farligt. Vær især forsigtig, hvis medicinen er mærket
med en advarselstrekant. Hvis du får ordineret medicin hos
lægen, så husk at spørge, om du må drikke alkohol i perioden.
12 Nakorsaatit imigassarlu akulerullugit
ulorianarsinnaavoq
13
Nakorsaatitorlutit imerniaruit pitsaanerpaassaaq nakorsaq
apereqqaarukku. Imigassarmi nakorsaatillu akulerukkaanni
kinguneqapilussinnaavoq, allaat ulorianarsinnaalluni. Nakorsaatit
pingasunik teqeqqulimmik mianernartoqarneranik
ilisarnaateqarpata taava sissuertariaqarputit. Nakorsaa -
tinik sivisujaamik atugassarnik tunisikkuit nakorsaati -
torninni imersinnaanerlutit nakorsaq aperiuk.

Ikinngutaalluartut tassaapput ikinngutit
toqqissisimasut
Inuusuttorpassuit iluminni isumaqatigiittarput imileraangamik
imminnut nakkutigeqatigiinniarlutik. Taamaalilluni kammalaatit
akornanni ikioqatigiittoqarsinnaavoq tapersersoqatigiillunilu,
kingunerissuaalu kammalaatigiinneq nuannenerusoq.
Paatsoortarnerit
Inuusuttorpassuit isumaqartarput inuusoqatiminnit imernikinnerullutik.
Kammalaatit imequsinerat ilaat naalaannarlugu
imersinnaa sarput. Taakku paatsoortarnerit tassaakkajupput
nalunngisat imer simanerminnik tanngassimaaruteqaraangata
takkuttartut.
Tanngassimaarnerit tassaapput kammalaatinut torrageqqusaar
nerit, taamaattorli aamma tanngassimaartup takutittarpaa
imminut naammagisimaannginneq. Tanngassimaartut tamaasa
upperisariaqanngilatit pisariaqanngilarmi aamma allat imequsippata
naalaannarnissaat.
Gode venner – trygge venner
Mange unge synes, at det giver en ekstra tryghed, hvis man
aftaler at holde lidt øje med hinandens forbrug, når der drikkes
alkohol. På den måde kan gode venner støtte og hjælpe hinanden,
og det skaber tryghed og styrker venskabet.
Flertalsmisforståelser
Når det handler om alkohol, tror de fleste unge, at de andre
drikker mere, end de egentlig gør. Det kan virke som gruppepres,
fordi man så selv drikker mere for at leve op til den forestilling,
man har om kammeraterne. Sådanne’ flertalsmisforståelser’
opstår ofte på baggrund af ’mandagspraleri’, hvor
folk praler med, hvor meget de har drukket i weekenden.
Mandagspraleri er udtryk for lavt selvværd, hvor nogle prøver
på at hævde sig og imponere vennerne. Det holder dog ikke i
længden. Du skal ikke tro på alt, hvad der bliver pralet med,
og du skal passe på ikke at ligge under for andres gruppepres.
14 15
Amerlasuut imerneq ajorput
Inuit ilarpassui imerneq ajorput, makku ilaatigut peqqutigalugit:
Peqqinnissaq, upperisartik, imigassap mamaa imaluunniit
imigassap sunniuttarnera. Silatusaarneruvoq imerneq ajortut
ataqqigaanni.
Mange drikker ikke alkohol
Mange drikker ikke alkohol på grund af helbredsmæssige eller
religiøse årsager, eller fordi de ikke bryder sig om smagen og
den virkning, alkohol kan have. Det hører med til god alkoholkultur
at respektere dem, der ikke drikker alkohol.

Ajortoqartoruna? Susungaana?
Imerpallaarnermut peqqutaasut amerlasuujusinnaapput.
Kammalaateqaruit ajornartorsiuteqartumik illit aamma ikiorsinnaavat.
Ajornartorsiutaa pillugu tatigisarnik oqaloqateqarit.
Angajoqqaajusinnaavoq imaluunniit inersimasoq tatigisat,
soorlu ilinniartitsisut klubbimi sulisoq sungiusaasorluunniit.
Ersissutigissanngilat kammalaatit ajornartorsiuteqartoq ikiussallugu.
Ajornartorsiuteqalersimatilluni allanut akoorusukkunnaartoqartarpoq
imminuinnarlu eqqarsaatigilertoqarsinnaalluni.
Kammalaatit ajornartorsiuteqartoq ikiorukku naggataatigut
paasilissavaa ajunngitsumik iliortutit, tamannalu qujaffigiinnarsinnaavaa.
Ilinnut kammalaaternut angajoqqaarnullu
akisussaaffik
Isumassarsiatsialaavoq angajoqqaavit imigassartortinnak
oqaloqatigeqqaarnissaat. Pingaarnerpaavoq isumaqatigiissuteqarnissarsi,
soorlu: imersinnaanerlutit, suut imissaneritit,
qassinut qa norlu angerlarnissat il. il.
Angajoqqaavit inersimasulluunniit allat aalakooqqaarnerat
qanoq issimanersoq paasiniaruk. Taava immaqa qanoq
iliornissarnut siunnersorsinnaavaatsit.
Hvorfor går det galt?
Hvad gør jeg?
Der kan være mange grunde til, at nogle personer drikker for
meget. Hvis du har en ven, der har problemer, kan du være
med til at sørge for, at han eller hun får hjælp. Snak om det
med én, du stoler på. Det kan enten være forældre eller en
anden voksen, fx lærer, klubleder eller træner. Du skal ikke
være bange for at tage fat i en kammerat, der ser ud til at
have problemer. Når man har problemer, lukker man ofte af for
omverdenen og har ikke overskud til meget andet end sig selv.
Derfor kan det være svært at bede om hjælp. I sidste ende er
de fleste taknemmelige for at få en hjælpende hånd, når det
går skævt.
Ansvar både for dig selv, dine venner og
dine forældre
Det er en god idé at tale med dine forældre om, hvad der skal
ske, hvis alkohol bliver aktuelt til jeres fester. Vigtigst af alt er
at få nogle klare aftaler på plads: om du må drikke, hvad du
må drikke, hvornår du skal være hjemme, hvordan du kommer
hjem o.s.v.
Spørg dine forældre eller andre voksne, hvordan de har oplevet
den første beruselse. Det kan nok føre til, at du får nogle
gode råd.
16 17

18
Ajortoqarpat
Festertuniikkuit festeqativillu ilaat imerpallaarsimappat innartiinnarnissaa
imaluunniit anisiinnarnissaa pisariaqanngilaq.
Imigassarmi toqunartortaqar poq, ajornerpaatillugulu toqussutigineqarsinnaalluni!
Inuusuttut ilaat meriarnerminni imminnut ipitissinnaapput. Ilaat
silaarullutik anersaartorunnaarsinnaallutik. Imerpallaartoqarsimatillugu
inersimasumik imersimanngitsumik kalerriigit, taassuma
nalilersinnaavaa qanoq iliortoqassanersoq.
Imerpallaarsimallutit festerfinniik angerlaruit silamilu artu ler lutit
qiulernerit toqussutigisinnaavat. Imigassap taqqat siaartis -
sinnaavai, taamaalilluni timi nillertittarpoq qanorluunniit
q iulersorinngikkaluaraanni.
Imigassap malugissutsitit misigissutsitillu tamangajaasa sunnersinnaavai,
taamaattumik takusatit malugi niakkatillu periataarsinnaa
nerillu annikillisarpoq. Ulorianarnerpaavorli n aliliisinnaanerit
ajorsisittaramiuk. Kammalaatit aalakoorluni sapiinniakujulluni
nammi neq angerlarniarsarippat maluginiaruk
ilumut isumannaatsumik angerlarsinnaanersoq. Ajutoortoqarsiinnaavoq
allaat toqumik kinguneqarsinnaalluni: silami artulertoqarsinnaavoq,
igalaakkut nakkartoqarsinnaavoq innaallagis-
sat aqqutaannullunniit qallortoortoqarsinnaalluni. Tamakku
pinngitsoortinne qarsinnaassagaluarput immaqa kammalaatit
imerpallaarsima soq isumannaatsumik angerlartikkukku.
Inersimasumik imigassartorsimanngitsumik festerfinneeqateqartuaannaritsi!
Hvis det går galt
Hvis du er til fest, og én af festdeltagerne får for meget at
drikke, nytter det ikke bare at smide ham eller hende i seng
eller ud af festen. For meget alkohol kan give en forgiftning. I
værste fald kan man dø af en alkoholforgiftning!
Nogle unge dør, fordi de bliver kvalt i deres eget opkast.
Andre mister bevidstheden og holder op med at trække vejret.
Tilkald derfor altid en ædru voksen, der kan vurdere situationen,
hvis én har fået for meget.
Hvis du går hjem fra fest og er meget fuld, er det livsfarlig at
lægge sig til at sove udendørs om vinteren. Du kan risikere at
dø af kulde. Alkohol udvider blodkarrene i hudens yderste lag.
Derfor føler man sig varm, men i virkeligheden afkøles man.
Alkohol påvirker stort set alle dine sanser, så du ser og opfatter
dårligere, ligesom din evne til at reagere også er nedsat.
Men det farligste er, at din drømmekraft er forringet. Du bør
hjælpe en overmodig kammerat, der ikke selv kan vurdere
situationen, med at få ham/hende sikkert hjem. Der kan
forekomme tragiske dødsulykker, hvor unge har lagt sig til at
sove ude i det fri, er faldet ud af vinduer eller kravlet op i
el-ledninger. Ulykker, der kunne have været undgået, hvis
kammerater havde kunnet tale dem til rette.
Hav altid en ædru voksen i nærheden, når I holder fest!
19

20
Assersuutitut 7. klasset isumaqatisiissutaat isumassarsiorfigisiuk Til inspiration vedlægges et eksempel på en aftale, der er lavet i 7. klasse på en skole
7. klasset angajoqqaavi ataatsimiipput ukualu
isumaqatigiissutigaat:
o Angerlarsimaffinni festertoqassatillugu
imigassartortoqartassanngilaq
o Angerlarsimaffinni festertoqartillugu inersimasumik
festerfimmiittoqartassaaq.
o Klassefesternerit tamarmik nalunaaqutaq 23.30
killeqartassapput.
o Meeqqat imigassarlu ataatsimoortinneqartassanngillat.
o Meeqqat isumaqatigiinnermi peqataatinneqaraangata
tatigeqatigiinnermik peqquteqarpoq.
Nalornigutta immitsinnut sianerfigeqatigiissaagut
o Meeqqagut tusarfigigutsigit takugutsigilluunniit
angajoq qaaqatigut kalerrissavagut.
o Una isumaqatigiinnerput ukiut tamaasa
ataatsimiikkaangatta nalilersoqqittassavarput.
Imigassamik atornerluineq tassaalertarpoq:
• inunnut allanut ajoqutaaleraangat soorlu ilaquttanut
• allat ilagitillugit imigassaq pingaarnerpaanngoraangat
• aalakuualaartilluni pitsaanerusutut misigisaleraanni
• timi ajortikkiartoraangat
• akissaqartinnagu imertaraanni
• suliffik imaluunniit atuarneq paarisinnaajunnaaraanni
Forældre til børn i 7. klasse på en skole har på
forældremøde aftalt følgende:
o Ved private fester må der ikke serveres eller medbringes
alkohol
o Ved private fester skal der altid være forældre eller andre
voksne til stede
o Private klassefester slutter ikke senere end 23.30
o Børn og alkohol hører ikke sammen
o De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget vi har
tillid til.
Er vi i tvivl – eller undrer vi os – ringer vi til hinanden
o Hvis vi ser eller hører noget om vore børn, kontakter vi de
pågældende forældre
o Denne aftale drøftes og revideres hvert år på et
for ældre møde
Et misbrug er, når man drikker så meget at:
• det går udover andre mennesker, f.eks. familien
• alkohol er det vigtigste, når man er sammen med andre
• man synes, man fungerer bedre, når man er påvirket
• kroppen tager skade
• man drikker mere, end man har råd til
• man ikke længere passer sin skolegang eller sit arbejde
21

Aneqatigiikkaanni aamma
angerlaqatigiittoqassaaq
Assersuutigalugu pingasuullusi festeriarussi aamma pingasuullusi
ataatsikkut angerlassaasi. Aqqutaani arlaannarsiluunniit
a llamut sangussanngilaq.
Festeriartinnak angerlamut aqqutissat isumannaaruk! Angajoqqaavit
qatanngutivilluunniit aassagaatsit isumaqatigiissutisigiuk,
busserlutit angerlarit imaluunniit taxaatissarnik aningaasanik
nassataqarit. Imaluunniit angajoqqaatit isumaqatigereersimagukkit
kammalaaterni tukkugit.
Angerlamut apuulluarna
Inuusuttuaqqamik meeqqamilluunniit ajutoortoqarsimatillugu
toqusoqarsimatilluguluunniit, soorlu biilinik ajutoornermi,
aallaammik aallartoorfigitinnermi, umitsiami ajutoornermi,
q amuteralannik ajutoornermi assigisaannilu politiit angajoqqaajusunut
sianertariaqartarput.
Tre ud og tre hjem
Hvis I er tre, der følges ud til festen, er I
naturligvis også tre, der følges hjem, og
det er ikke tilladt at skifte nogen ud
undervejs.
Planlæg, hvordan du kommer hjem på
forhånd! Aftal med forældre eller søskende,
at de henter dig – eller tag bussen
eller have taxa penge med – eller
sov hos hinanden efter aftale med forældre.
Kom godt hjem
Det sker, at politiet må ringe på hos
forældre for at fortælle, at deres
15-17-årige søn eller datter er blevet
a lvorligt kvæstet eller dræbt i en ulykke
fx en bilulykke, vådeskudsulykke, bådulykke,
ulykker med snescooter, knallert
eller trehjulede.
22 23
Inuusuttut 15-it sinnerlugit ukiullit aqqusinermi ajutoornissaat
qaninnerusarpoq. Taakkununnga imigassaq peqqutaasunut
ilaavoq. Ajornakusoorsinnaavoq kammalaatit angajulliunerulaaq
imersimatilluni biilinut ikequppatit, ikitinnak eqqarsarit
i nuunerimmi navianartorsiortippat.
Hos unge over 15 år stiger risikoen for
en trafikulykke nemlig voldsomt, og alkohol
er medvirkende årsag i en del af
ulykkerne. Det er svært at sige fra over
for en ældre, beruset kammerat, der
tilbyder et lift, men det er med livet som
indsats, hvis du kører med.

24
Kalaallit Nunaanni angallannermut maleruagassat
nutaat 1. oktober 2008-meersut ilaatigut ima allaqqapput:
Qitequtaasaq isumannaallisaat
Biilimi, bussini taxanilu aquttuutillutit imaluunniit ilaasuutillutit
qitequtaasaq isumannaallisaat atussavat. Piumasaq taanna
i ssiavinnut tamanut, qitequtaasamik isumannaallisaatilinnut,
atuuppoq – aamma issiavinni tunorlerni.
Imigassamik aalakoornartulimmik imersimatilluni
biilerneq
Promillemut killigitinneqartoq 0,5 promillenut appartinneqarpoq.
Biilissatillutit aalakoornartulimmik imernaveersaarit.
Biilit qullii
Qamutit motoorillit tamarmik qanimut qulleqarlutik ingerlassapput.
Mobiltelefoni
Biilernermi aquttup mobiltelefonikkut tigummiartakkakkut
oqaluussinissaa inerteqqutaavoq.
Niaquarnaveeqqut
Snescooterini, motorcykelini aammalu knallertini niaquarnaveeqqut
akuerisaq atussavat. Aammattaaq snescooterini
motorcykeliniluunniit ilaasuutillutit tamanna atuuppoq.
Snescooterit
Sumiiffinni angallannermut inatsimmi taaneqartuni
snescooterinik ingerlanissamut ukiutigut killigitinneqartoq
ukiunut 18-inut qaffatsinneqarpoq. 16-inik 17-inilluunniit
ukioqaruit snescoo terilu piniarnermut nunalerinermulluunniit
atussagukku, immikkut akuersissut politiinut qinnuteqaatigisinnaavat.
Færdselsregler i Grønland fra 1. oktober 2008, har blandt andet følgende regler:
Sikkerhedssele
Du skal bruge sikkerhedssele, når du kører eller er passager i
bil, bus og taxi, Kravet gælder for alle sæder, hvor der er
monteret sikkerhedssele – også på bagsædet.
Sprit kørsel
Promillegrænsen er sat ned til 0,5 promille. Undgå at drikke
a lkohol, hvis du skal køre.
Kørelys
Alle motordrevne køretøjer skal køre med nærlys.
Mobiltelefon
Det er forbudt for føreren at tale i håndholdt mobiltelefon
u nder kørslen.
Hjelm
Du skal bruge godkendt styrthjelm på snescooter, motorcykel
og knallert. Det gælder også, hvis du er passager på
snescooter eller motorcykel.
Snescooter
Aldersgrænsen for at køre på snescooter er sat op til 18 år i
færdselslovens. Hvis du er 16 eller 17 år og skal bruge
snescooter til fangst- eller landsbrugsarbejde, kan du søge
politiet om dispensation fra alderskravet.
25

Angajoqqaatit
toqqissisimatikkusukkukkit imaaliorit
o Sumukarnissat oqaatigiuk
o Kikkut ilagissanerlugit oqaatigiuk
o Eqqaamajuk isumaqatigiissutissi eqquutsinnissaat.
Allanngortoqassappat siusissukkut kalerriigit
o Ajornartorsiortoqalissagaluarpat qanoq iliornissat
angajoqqaarnut oqaatigiuk
o Matu matorluinnaqinagu eqqissillutit oqaatigiuk illit
aamma namminiunissarnut pisariaqartitsillutit.
o Angajoqqaatit oqaloqatigilluakkit, sulerisarnerillu
oqaluttuaralugu taava aamma isumaqatigiissusiorfiginissaat
ajornannginerulissaaq
Festi nuannersoq toqqissisimanartorlu
Opskrift på trygge forældre
o Fortæl, hvor du skal hen
o Fortæl, hvem du følges med
o Husk at overholde aftaler. Giv besked i
god tid, hvis du ikke kan holde en aftale
o Fortæl dine forældre, hvad du vil gøre,
hvis der opstår problemer
o Fortæl stille og roligt, at du også har
brug for et privatliv – i stedet for at
smække med døren
o Snak med dine forældre, fortæl hvad du
laver, så blive de nemmere at lave
af taler med
En god fest
26 27
o Inersimasumik imigassartorsimanngitsumik
festerfiusumi i sersimasoqarnissaa isumagisiuk
o Kammalaatitit imertillutik ajortissagaluarpata
nakkutigikkit
o Imigassartoruit saniatigut imermik
sodavandimilluunniit i migaqartarit
o Angajoqqaatillu isumaqatigiissutisi anitinnak
paaseqatigiissutigisigit
Kammalaataalluartoq
Kammalaataalluartoq tassaavoq:
o Tatigisinnaasat
o Sunilluunniit eqqartueqatigisinnaasat
o Nuannisaaqatigisinnaasat
o Ilinnut sissuiisinnaasoq
o 100 %-imik illiussutsit ataqqigaa.
o Sørg for, der er ædru voksne i
nærheden
o Vær opmærksom på dine venner, hvis
de får det dårligt
o Hvis du drikker alkohol – så husk at
drikke masser af vand/sodavand
o Hav alle aftaler med dine forældre på
plads, før du tager af sted
En god ven
En god ven er en:
o Du kan stole på
o Du kan snakke med om alt
o Du kan have det sjovt med
o Der passer på dig.
o Der respekterer dig 100 %

Imigassartorpallaarnikkut ajoqutaalersartut
Puigortunngorneq, noqartarneq
qaratsukkullu aanaartoorneq
Toqqusaakkut kræfteqalerneq taqqanillu
tinusoornerit aanaarnerillu
Puakkut aseruuttoorneq aamma
tuberkulose
Tingulluutit assigiinngitsut aamma
tingukkut kræfteqalerneq
Skader som følge af et stort alkoholforbrug
28 Qinersip aqajaqqup eqqaaniittup
Væske i bughulen
29
aseruutilernera tassuunalu kræfteqalerneq
aamma sukkortunngorneq
Tissassinnaanerup anisuullu
akornuteqalerneri
Nedsat potens, nedsat sædkvalitet
- Ajutoornerit
- Proteininik, aammik vitamininillu amigaateqalernerit
- Amikkut ammasoqalerneq, aseruuttoorneq, mamikkumaataartitsineq aanaartoornerlu
- Pilattartinnermi akornutissarsinerit: Mamikkumaataartitsineq, aseruuttoorneq,
nakasulunneq, puallunneq, aakkut toqunartoqalerneq, aanaarneq aamma
uummatikkut puatsigullu akornuteqalerneq
Qarasaq: Takorruuinerit,
tusaasuusinerit noqarnerillu
Qanikkut, iggissakkut
toqqusaakkullu kræfteqalerneq
Ivianginnik allisoorneq
Vækst af bryster
Aap naqitsinerata qaffannera,
uummatip angivallaalernera
aamma sanngiillisinnaanera
Aqajaqqukkut aseruuttoqarneq,
ikeqalerneq aanaartoqalernerlu
Naap ikeratigut immattoorneq
Timminneq
Sianiutit akornuteqalernerat
Demens, epilepsi og hjerneblødning
Kræft og åreknuder i
spiserøret, blødning
Lungebetændelse og tuberkulose
Fedt-/skrumpelever, leverbetændelse
og kræft i leveren
Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge
og kræft i bugspytkirtlen
Naartusinnaanerup akornuteqalernera,
aaqartarnerup nikeralernera
naartullu ajoqusersinnaaneri
Nedsat fertilitet, uregelmæssig
menstruation og fosterskader
- Ulykker
- Proteinmangel, blodmangel og vitaminmangel
- Hud: sår, betændelse i sår, dårlig sårheling og blødning
- Komplikationer ved operation: dårlig sårheling, betændelse i sår, blærebetændelse,
lungebetændelse, blodforgiftning, blødning samt hjerte og lungekomplikationer.
Centralnervesystemet: abstinenser,
krampedelerium
Kræft i mundhule, svælg og strube
Forhøjet blodtryk, forstørrelse af
hjertet og svækkelse af musklen
Nerveskader
Mavekatar, -sår og -blødning
Diaré

30
Imigassap timimut akuliuttarnera pillugu
paasissutissat
Imigassap immiartorfimmit qaratsamut aqqutaa
Imigassaq aammi aqajaqqumi inaluaaqqanillu akulerukkiartortarpoq.
Akulerukkiartornermini aak aqqutigalugu timitsinnut
akuleruttarpoq. Aammali timitsinni arrortinneqartarluni.
1. Aqajaqqup ameraasaani enzymeqarpoq imigassamik arrortitsisinnaasumik.
Nerisaqarsimanani imeraanni aqajaroq aqqutigalugu
imigassaq aammut pilertortarpoq taamaalilluni
arrortinneqanngitsoortarluni. Nerisaqarsimaguit aqajaqqup
isumagissavaa imigassap arrortinneqarnissaa.
2. Imigassaq aqajaqqumit aak aqqutigalugu tingummut pisarpoq.
Tingummiippoq enzymi imigassamut arrotitsilluarsinnaasoq.
Taamaattumik imigassap ilaa tingummeeqqaariarluni
sinneruttua aammut ingerlatinneqartarpoq.
3. Imigassap ilaa tingummeeriarluni aak aqqutigalugu ilormiutsinnut
ingerlaqqittarpoq, soorlu qaratsamut. Qarasaq
eqeersimasoq imigassamut tigusilluarsinnaaneruvoq.
Per lileraanni timip sukkoqassusaa apparsimasarpoq,
taamaalilluni sunnertianinngorluni. Aamma taamaappoq
qasugaanni. Imigassaq akuutissallu akuerisaanngitsut
akuleriisikkaanni ulorianarluinnarpoq – taamaattumik
misileraanasi!
Imigassaq aak aqqutigalugu tingukkooraangat imigassap ilaa
arrortinneqartarpoq.
Enzymi: Akuutissaq allanngunngikkaluarluni akuni kemiskiusut
malunnarsisittarpai.
Fakta om alkoholens virkning på kroppen
Alkoholens vej fra glas til hjerne
Alkohol bliver optaget i blodet gennem mavesækken og tyndtarmen.
Efterhånden, som den bliver optaget i blodet, føres
den rundt til kroppens væv. Det meste af alkoholen nedbrydes
i kroppen.
1. I mavesækkens slimhinde findes et enzym, som nedbryder
alkohol. Har man intet spist, passerer alkoholen hurtigt
gennem mavesækken over i blodbanen, og så når alkoholen
ikke at blive nedbrudt. Et måltid mad forsinker mavesækkens
tømning med flere timer, så enzymet får tid til at nedbryde
noget af alkoholen.
2. Fra mavesækken føres alkoholen med blodet til leveren. I
leveren findes en meget effektiv udgave af det alkoholnedbrydende
enzym. En del af alkoholen vil derfor blive omsat i
leveren, inden det føres videre med blodet.
3. Den alkohol, der ikke i første omgang omsættes i leveren,
føres med blodet til kroppens organer, bl.a. hjernen. En
frisk og mæt hjerne klarer virkningen af alkohol bedst. Hvis
man er sulten, er blodsukkeret lavt, og man bliver lettere
påvirket. Det gør man også, hvis man er træt. Kombinationen
af alkohol og illegale stoffer kan være fatal – lad være
med at eksperimentere!
Hver gang blodet på ny passerer leveren, vil en del af alkoholen
nedbrydes.
Et enzym: Stof, der fremmer kemiske processer uden selv at
forandres.
AANA QARASARPUT
HER ER VORES HJERNE
Sianiginninnerput, ulluinnarni
isummertarnerput pisunullu isummerginninneq
pilersittarpaa.
Opmærksomhed, skabes holdninger/
stillingtagen i hverdagen.
Isiginerput aquttarpaa.
Styrer synet.
Pissusilersorneq, kajumissutsit
kiisalu sunnertinnernut qisuariarnerit
– qasukkarsimaneq – kamak
kiisalu nakuuserneq.
Opførsel, lyster og reaktioner på
påvirkninger, afslapning, aggressioner
og vold.
Tusaasinnaassuseq.
Hørelsen.
Qaratsap quassugartaa: Qaratsap
tamakkiisumik isumagisartagai.
Hjernestammen: Skal ses som en helhed
for hjernen.
Ilikkariartorneq, silassorissusigut, nukiit
aalasinnaanerpullu aquttarpai ataqatigiissillugit
naligiissarlugillu.
Indlæring, intellektuelle funktioner, styrer, koordinerer,
finjusterer (muskler og) bevægeapparat.
31

Imigassaq immiartorfimmut ima
naatsorsorneqartarpoq
Immiartorfik immiaaqqamut nalinginnaasumut imaluunniit
imigassamut 12 gram-imut missiliutigineqartarpoq.
Viinnimi puiaasami (75cl) immiartorfiit 6 missaanniipput.
Imigassanilu kimittuuni (70cl) immiartorfiit 18-20-illu missaanniittarlutik.
Immiaaraq nalinginnaasoq 1 (33 cl., 4,6%) = immiartorfik 1
Immiartorfimmut viinni 1 (12½ cl, 12%) = immiartorfik 1
Imigassaq immiartorfik angisooq (4 cl., 38%) = immiartorfik 1
Oqimaassuseq malillugu imigassap timimi nungusarnera ima
sivisutigisarpoq
50 kg 1 tiimi 36 min. 2 tiimit 24 min. tungaannut
60 kg 1 tiimi 20 min. 2 tiimit tungaannut
70 kg 1 tiimi 9 min. 1 tiimi 43 min. tungaannut
80 kg 1 tiimimiit 1 tiimi 43 min. tungaannut
90 kg 53 min. 1 tiimi 20 min. tungaannut
100 kg 48 min. 1 tiimi 12 min. tungaannut
Imigassaq timimi ataavartumik arrorsarneqartarpoq. Kaffip,
qitinnerup, aalanerup silaannarissulluunniit arrorsaaneq
sukkatsisinnavianngilaa.
Arnaaneq angutaanerluunniit
sunniutilerujussuuvoq
Niviarsiaqqat nukappiaqatulli imertigisinnaanngillat.
Niviarsia raq nukappiaqqatulli oqimaatsigigaluaruni imigaallu
assi giik ka luarpal luunniit niviarsiaraq promilleqarnerussaaq.
Tassa imaap poq nukappiaqqat timaat imertaqarnerugami.
Agguaqatigiisillugu nukappiaqqani timip imertaa 68 %-iuvoq,
niviarsiaq qani 55 %-iusoq. Niviarsiaqqat timaani imigassap
arrorsarni ar nera sivisunerusarpoq, nukappiaqqanimmi
oqinnerukkajupput.
Niviarsiaraq arnarluunniit 60 kg-imik oqimaatsigisoq, nukappiararlu
angulluunniit 100 kg-imik oqimaatsigisoq assigiimmik
imertikkaanni niviarsiaqqap arnalluunniit promilleqarnera
marloriaammik anginerussaaq.
Så meget er en genstand
En genstand svarer til en almindelig øl eller 12 gram alkohol.
Der er ca. 6 genstande i en flaske vin (75cl) og 18-20 genstande
i de mest almindelige flasker spiritus (70 cl).
1 almindelig øl (33 cl., 4,6%) = 1 genstand
1 glas vin (12½ cl, 12%) = 1 genstand
1 stort glas spiritus (4 cl., 38%) = 1 genstand
Så lang tid er du om at forbrænde en genstand
50 kg Fra 1 time og 36 min. til 2 timer 24 min.
60 kg Fra 1 time og 20 min. til 2 timer
70 kg Fra 1 time og 9 min. til 1 time 43 min.
80 kg Fra 1 time til 1 time 43 min.
90 kg Fra 53 min. til 1 time 20 min.
100 kg Fra 48 min. til 1 time 12 min.
Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren.
Kaffe, dans, motion eller frisk luft øger ikke forbrændingen.
Den lille forskel har stor betydning
Piger kan ikke tåle at drikke så meget som drenge.
Selv når en pige vejer præcis det samme som en dreng, får
pigen en høje re promille af den samme mængde alkohol.
Det skyldes, at drenge indeholder mere væske end piger – i
gennemsnit 68 % mod 55 % hos piger. Pigerne er desuden
som regel længere tid om at forbrænde en genstand, fordi de
vejer mindre end drenge.
Drikker en pige/kvinde på 60 kg og en dreng/mand på 100 kg
lige meget, vil pigen/kvinden få en promille, der er dobbelt så
stor som drengens/mandens.
32 33

34
Imigassaq ima ajoqusiisarpoq
Imigassaq timitta pisataanut amerlanerpaanut toqunartutut
taa neqarsinnaavoq. Timitta pisatai qanoq ajoquserneqarsimatigineri
qanoq imertigisimanitsinnik qanorlu sivisutigisumik
imertarsima nitsinnik aallaaveqarpoq.
Inummiit inummut qanoq imertigisinnaaneq assigiinngitsuuvoq.
I nuit ilai naak imigassamik ajornartorsiuteqanngikkaluarlutik
timi minni ajoqusersinnaapput. Ajoqusernissamulli ungasinnerulissaatit
ataatsikkorsuaq imigassamik annertuumik imertanngikkuit.
Immiartorfiit 14-it sapaatip-akunneranut arnamut
i nersimasumut killigitinneqartarput. Angutinut immiartorfiit
21-t killigitinneqartartut. Ataatsikkulli immiartorfiit tallimanit
amerlanerusut imertarnissaat innersuussutigineqanngilaq.
Timimi ajoqutigineqalikkajuttut
Tingunni ajoqusernerit
Taqqani nerisat aqqutaaniittuni aanaar nerit
Sianiutitigut aseruuttoornerit
Aqajaquup sanilequtaata ajoqusernerat
Qaratsap nungujartornera
Uummatikkut anniarneq
Nukiit nungujartornerat
Aqajaqqumi putusoorneq
Ammip allanngoriartornera
Qanermi, qungatsimi nerisalluunniit aqqutaanni kræfteqalerneq
Aap naqitsinerata qaffannera
Atoqateqarsunnermi pilerinerup annikillinera
Peqqinneq inuunerissaarnerlu
Imigassamik atuerujussuarnerup peqqinnerit kisiat ajoqusissanngilaa.
Ulluinarnili inuunerit aamma sunniteqarfigisarpaa,
soorlu:
• Kajumissuseqannginneq
• Nukissaqannginneq
• Qasujaneq
• Aqagunneq
• Pinngernaveersaarneq
• Naarlukulaneq
• Atoqateqarusunnerup
annikillinera
• Sinnarlunneq.
Sådan skader alkohol
Alkohol virker som vævsgift på de fleste af kroppens organer.
Hvor meget organerne skades hænger sammen med, hvor
meget du drikker og hvor længe, du har gjort det.
Der er forskelligt, hvor meget mennesker kan tåle at drikke.
Nogle mennesker kan faktisk få organskader, uden at nogen vil
mene, at de har haft alkoholproblemer. Men risikoen for organskader
er lille, hvis du ikke drikker for meget på én gang og
holder dig under de anbefalede genstandsgrænser. De er:
højst 14 genstande om ugen for voksne kvinder og højst 21
genstande om ugen for voksne mænd. Det anbefales dog, at
der maximalt ikke drikkes mere end 5 genstande pr. gang.
Hyppige fysiske skader
Leverskader
Blødning fra åreknuder på spiserøret
Nervebetændelse
Bugspytkirtelbetændelse
Hjernesvind
Hjertelidelser
Muskelsvind
Mavesår
Hudforandringer
Kræft i mund, hals og spiserør
Forhøjet blodtryk
Manglende seksualevne
Helbred og velvære
Overdrevet alkoholforbrug skader ikke alene helbredet. Det
går også ud over evnen til at fungere i hverdagen, fx ved:
• Uoplagthed
• Manglende energi
• Træthed
• Tømmermænd
• Abstinenser
• Mavebesvær
• Nedsat seksuallyst
• Dårlig søvn.
35

Niviarsiaqqat nukappiaqqallu imigassap
assigiinngitsumik sunnertarpai
Niviarsiaqqat nukappiaqqanit annikinnerusumik imersinnaapput.
Niviarsiaqqat nukappiaqqanit marloriaatingajammik
imernikinne rusinnaapput. Tassa imaappoq niviarsiaqqat
timi minni imertakinnerupput. Imigassarlu timitta imertaanut
akuleruttarpoq. Nukappiaqqat timiminni imertaqarnerupput
niviarsiaqqanit nukeqarneru gamik, niviarsiaqqallu orsoqarnerullutik.
Nukiit orsumut sanilliullugit imiinnangajammik sananeqarput
(80 %). Aamma inuk anginerusoq timimini imigassaq
arrorsassallugu imertaqarneruvoq.
Immiartorfik ataaseq ima promilleqartigaaq:
OQIMAASSUSAA f d
50 kg 0,44 ‰ 0,35 ‰
60 kg 0,36 ‰ 0,29 ‰
70 kg 0,31 ‰ 0,25 ‰
80 kg 0,27 ‰ 0,22 ‰
90 kg 0,24 ‰ 0,20 ‰
100 kg 0,22 ‰ 0,18 ‰
Alkohol påvirker piger og drenge
forskelligt
Piger kan drikke mindre end drenge. Faktisk kan piger drikke
næsten halvanden gange mindre end drenge. Det skyldes
bl.a., at drenge har mere væske i kroppen. Alkohol fordeler sig
i kroppens væsker. Drenge har mere væske i kroppen, da
deres muskler er større end pigers. Piger har mere fedtvæv
end drenge. Muskler består mest af vand (ca. 80 %) i modsætning
til fedt. Desuden vil en større person have mere
kropsvæske at fortynde alkoholen i.
Som tommelfingerregel giver en genstand disse promiller:
DIN VæGT f d
50 kg 0,44 ‰ 0,35 ‰
60 kg 0,36 ‰ 0,29 ‰
70 kg 0,31 ‰ 0,25 ‰
80 kg 0,27 ‰ 0,22 ‰
90 kg 0,24 ‰ 0,20 ‰
100 kg 0,22 ‰ 0,18 ‰
36 37
Qanoq promilleqartiginerit ima naatsorsussavat, assersuut:
f : 12 x immiartorfiit amerlassusaat = promille
Niviarsiaraq 62 kg. 12 x 3 immiaaqqat = 1,06 ‰
0,55 x oqimaassuseq kg-inngorlugu 0,55 x 62
d : 12 x immiartorfiit amerlassusaat = promille
Nukappiaraq 72 kg. 12 x 5 immiaaqqat = 1,23 ‰
0,68 x oqimaassuseq kg-inngorlugu 0,68 x 72
Sådan regner du promillen ud, eksempel:
f : 12 x antal genstande = promille
Pige på 62 kg. 12 x 3 øl = 1,06 ‰
0,55 x vægt i kg 0,55 x 62
d : 12 x antal genstande = promille
Dreng på 72 kg. 12 x 5 øl = 1,23 ‰
0,68 x vægt i kg. 0,68 x 72

Imigassartoraanni
susoqartarpa?
0,2 promille: Isit isiginiarluarsinnaanerat isigisallu qaama sumit
taartumut nunniartarnerat ajorsisarpoq
0,5 promille: Susoqarneranut aalasoqarneranullu malu gi niaa
nerit ajorsisarput.
0,5 promille: Biilersinnaanermut promille killigititaq
0,8 promille: Ataqatigiissaarisinnaaneq annikillisarpoq
periataar sinnaanerlu arriillisarluni
1,0 promille: Pisunut malinnaaniarneq ajorsisarpoq, qasunermullu
ersiutit takuneqarsinnaalersarput. Oqimaaqatigiisitsineq
aalaniarnerlu pitsaavallaa runnaartarput.
1,5 promille: Aalaniarneq oqalunniarnerlu ajornarsisarput.
Qara saq aqajarorlu naammatsittarput
2,0 promille: Timip toqunartoqalerneranut ersiuteqalertarpoq
imminullu sianigineq annikillereerluni
3,0 promille: Imminut aqunniarneq ajornarsisarpoq soorlu
quisoortoqarsinnaalluni, ilisimajunnaarsinnaalluniluunniit.
4,0 promillemit qummut: Ilisimajunnaarneq inuunermillu
navianartorsiortitsineq.
Timip imigassamik toqunartoqalernera
qanoq paasisariaqarpa?
Timip imigassamik toqunartoqalernerata sisamanut agguataarsimavoq
1. Malugisimaarneq: Imerajuttuunngitsunut 1,5 promille
timip imigassamik toqunartoqalernera ersiuteqalersinnaalersarpoq,
2,5 promillemi annertunerulerluni, 4 promillemiillu
anne rulissappat inuunermik ulorianartorsiortitsisarluni.
2. Allanit malunnarpallaanngitsumik malugisimaarneq:
Imigassaq inunnut ataasiakkaanut oqiliallannartumik
sunniu teqartarpoq. Naak annertunngitsumik imersimagaluarlutik
tarnikkut nappaa teqaqqajaasuusilersinnaasarput.
Nakuuserniarsarilersinnaasarput, kingunerisinnaavaallu
imigassartor nerminni eqqaa masaa russinnaanerat. Tamanna
imigassamut malussajanermik peq qu teqarpoq. Aammali
siornatigut qaratsakkut ajutoorsimanermik kiisalu noqartarnermik
nappaateqarnermik peqquteqarsinnaalluni.
3. Eqqaamasaarunneq/silaarunneq: Eqqaamasaarunneq/silaarunneq
tassaavoq imigassartorsimatilluni eqqaamasaa
runneq. Pisut assigiinngitsut aalakoornermi eqqaamane
qar neq ajorput. Naak allalluunniit isaannit aalakoortutut
isikkoqarsimanngikkaluaraanni.
4. Siniinnalerneq koma: Imigassartorsimatilluni siniin naler
neq tassaavoq ilisimajunnaarneq kiinnap sinngorulun nera
nik ersiu teqakkajuttoq. Imersimasoq imigassarsunnerujussuartarpoq
anersaartorniarnerallu ajornakusoorpasittarluni.
Siniinnalerneq i nuunermut navianartorsiortitsineruvoq.
Hvad sker der, når man drikker alkohol?
0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille
sig fra lys til mørke forringes.
0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og
samtidig udføre præcise bevægelser begynder at forringes.
Synsvinklen indsnævres.
0,5 promille: Promillegrænsen for kørsel af motorkøretøjer.
0,8 promille: Nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid.
1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er
svækket, begyndende træthedssymptomer og nedsat balanceog
bevægelsesevne.
1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og
talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og sikkert
også maven).
2,0 promille: Udtalte forgiftningssymptomer,
manglende selvkontrol.
3,0 promille: Man har manglende
38 kontrol med for eksempel urinblæren og
overfor omgivelserne.
39
kan blive bevidstløs.
4,0 promille og derover: Bevidstløshed
og livsfare.
Hvad er alkoholforgiftning?
Alkoholforgiftning kan inddeles i fire forskellige kategorier.
1. Beruselse: For ikke-alkoholikere vil en promille på 1,5
medføre moderate forgiftnings-symptomer, 2,5 giver svære
symptomer, og højere doser over 4 giver risiko for livsfare.
2. Patologisk rus: Hos enkelte personer virker alkohol
meget opstemmende. Selvom disse personer kun har drukket
en ringe mængde alkohol, kan de bringes i en psykoselignende
tilstand. De kan blive voldelige, og efterfølgende
kan de ikke huske noget om, hvad de har fore taget sig under
rusen. Årsagerne til denne tilstand mener man kan
være en øget følsomhed for alkohol. Men det kan også skyldes
tidligere hjerneskader og ‘skjult’ epilepsi.
3. Black-outs: Black-outs er, når man har hukommelses svigt
efter en svær beruselse. Man har svært ved at huske
længerevaren de begivenheder, mens man var beruset.
Disse personer har ofte ikke virket særligt alkoholpåvirkede
4. Koma: Ved alkoholisk koma er man dybt bevidstløs med
blussende ansigtskulør. Man lugter kraftigt af alkohol, og
vejrtrækningen kan være besværet. Koma er en livsfarlig
tilstand.

Imminut misiligit
Imerpallaarpit?
Immaqa taama imminut isiginngilatit. Ataguli minutsialunnguit
ator lugit apeqqutit qulit tulliuttut qimerluualaakkit. Taava
i merpallaartarnerlutit paasissavat. Tassami imerpallaartarnerlutit
ilisimanerulerukku iliuuseqarfiginissaa aamma ajornannginnerussaaq.
Apeqqutit siulliit marluk immiaaqqanik viinnimik imigassamilluunniit
kimittuumik imertarnerni misilittakkarnut tunngassuteqarput.
1. Allat imertarnerit pillugu ernumassuteqartarpat, imaluunniit imerpallaarunnaarnissarnik
siunnersuuteqartarpat?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni ukiuni kingullerniunngitsoq = 2 point
Aap, siorna ukiorlu manna = 4 point
Test dig selv
Drikker du for meget?
Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle
minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du
en idé om, hvorvidt du drikker for meget. Og jo mere du ved
om det, desto lettere er det at gøre noget ved.
De første to spørgsmål handler om dine erfaringer med øl,
vin og spiritus gennem livet indtil nu.
1. Har andre nogensinde været bekymret over dine drikkevaner eller foreslået dig at skære ned på forbruget?
Nej, aldrig = 0 point
Ja, men ikke det seneste år = 2 point
Ja, inden for det sidste år = 4 point
40 41
2. Ajutoornernut arlaannut imersimanerit pissutigalugu ilinnut allalluunniit ajoqusernikuuigit?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni ukiuni kingullerniunngitsoq = 2 point
Aap, siorna ukiorlu manna = 4 point
APEQQUTIT TALLIMAT TULLIUTTUT UKIUMI KINGULLERMI MISILITTAKKARNUT TUN NGASSUTEQARPUT.
3. Imersimatillutit peqqissimisarpit imaluunniit imminut pisuuteqqajaasarpit?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni qaammatit tamaasaanngitsoq = 1 point
Aap, qaammatikkaartumik = 2 point
Aap, sapaatip-akunnikkaartumik = 3 point
Aap, ullut tamaasa imaluunniit ullut tamangajaasa = 4 point
2. Har du nogensinde været skyld i ulykker, hvor du selv eller andre kom til skade, fordi du havde drukket?
Nej, aldrig = 0 point
Ja, men ikke det seneste år = 2 point
Ja, inden for det sidste år = 4 point
DE NæSTE FEM SPøRGSMåL HANDLER KUN OM ERFARINGER INDEN FOR DET SIDSTE åR.
3. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse, efter at du havde drukket?
Nej = 0 point
Ja, men ikke hver måned = 1 point
Ja, månedligt = 2 point
Ja, ugentligt = 3 point
Ja, næsten hver dag eller dagligt = 4 point

4. Maluginikuuiuk imerlutit aallartereerlutit uninnerlu ajulerlutit?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni qaammatit tamaasaanngitsoq = 1 point
Aap, qaammatikkaartumik = 2 point
Aap, sapaatip-akunnikkaartumik = 3 point
Aap, ullut tamaasa imaluunniit ullut tamangajaasa = 4 point
5. Maluginikuuiuk imersimanerpit kingunerisaanik allat neriorsornerlullugit?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni qaammatit tamaasaanngitsoq = 1 point
Aap, qaammatikkaartumik = 2 point
Aap, sapaatip-akunnikkaartumik = 3 point
Aap, ullut tamaasa imaluunniit ullut tamangajaasa = 4 point
4. Har du oplevet, at du ikke kunne stoppe, når du først var begyndt at drikke?
Nej = 0 point
Ja, men ikke hver måned = 1 point
Ja, månedligt = 2 point
Ja, ugentligt = 3 point
Ja, næsten hver dag eller dagligt = 4 point
5. Har du oplevet, at du ikke kunne gøre det, der normalt forventes af dig, fordi du havde drukket?
Nej = 0 point
Ja, men ikke hver måned = 1 point
Ja, månedligt = 2 point
Ja, ugentligt = 3 point
Ja, næsten hver dag eller dagligt = 4 point
42 43
6. Ippassaammat imerpallaarsimallutit ullaakkut iterlutit ataasitortariaqarnikuuit?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni qaammatit tamaasaanngitsoq = 1 point
Aap, qaammatikkaartumik = 2 point
Aap, sapaatip-akunnikkaartumik = 3 point
Aap, ullut tamaasa imaluunniit ullut tamangajaasa = 4 point
7. Imersimatillutit aqaguani iternikuuit unnuaammallu susoqarnera eqqaamanagu?
Naamik = 0 point
Aap, kisianni qaammatit tamaasaanngitsoq = 1 point
Aap, qaammatikkaartumik = 2 point
Aap, sapaatip-akunnikkiaartumik = 3 point
Aap, ullut tamaasa imaluunniit ullut tamangajaasa = 4 point
6. Har du måttet have en lille én om morgenen, efter du havde drukket meget dagen før?
Nej = 0 point
Ja, men ikke hver måned = 1 point
Ja, månedligt = 2 point
Ja, ugentligt = 3 point
Ja, næsten hver dag eller dagligt = 4 point
7. Har du oplevet, at du ikke kunne huske, hvad der skete aftenen før, fordi du havde drukket?
Nej = 0 point
Ja, men ikke hver måned = 1 point
Ja, månedligt = 2 point
Ja, ugentligt = 3 point
Ja, næsten hver dag eller dagligt = 4 point

APEQQUTIT PINGASUT KINGULLIIT PIFFISSAMI KINGULLERMI IMERTARNINNUT TUNNGASSUTEQARPUT.
8. Qanoq akulikitsigisumik aalakoornartortalimmik imertarpit?
Taamaaliunngisaannarpunga = 0 point
Annerpaamik qaammammut ataasiarlunga = 1 point
Qaammammut marloriarlunga sisamariarlungaluunniit = 2 point
Sapaatip-akunneranut marloriarlunga pingasoriarlungaluunniit = 3 point
Sapaatip-akunneranut ullut sisamat imaluunniit amerlanerit = 4 point
9. Nalinginnaasumik immiartorfiit qassit imikkajunnerusarpigit?
1 – 2 = 0 point
3 – 4 = 1 point
5 – 6 = 2 point
7 – 9 = 3 point
10 imaluunniit amerlanerusut = 4 point
10. Qanoq akulikitsigisumik immiartorfiit arfinilinnit amerlanerusut ullup ingerlanerani imertarpigit?
Taamaaliunngisaannarpunga = 0 point
Annerpaamik qaammammut ataasiarlunga = 1 point
Qaammammut marloriarlunga sisamariarlungaluunniit = 2 point
Sapaatip-akunneranut marloriarlunga pingasoriarlungaluunniit = 3 point
Sapaatip-akunneranut ullut sisamat imaluunniit amerlanerit = 4 point
DE SIDSTE TRE SPøRGSMåL HANDLER OM DINE DRIKKEVANER I DEN SENERE TID.
8. Hvor ofte drikker du øl, vin, hedvin eller spiritus?
Aldrig = 0 point
Højst én gang om måneden = 1 point
2 – 4 gange om måneden = 2 point
2 – 3 gange om ugen = 3 point
4 gange om ugen eller oftere = 4 point
9. Hvor mange genstande drikker du så almindeligvis i løbet af en dag?
1 – 2 = 0 point
3 – 4 = 1 point
5 – 6 = 2 point
7 – 9 = 3 point
10 eller flere = 4 point
10. Hvor tit drikker du seks genstande eller flere i løbet af en dag?
Aldrig = 0 point
Højst én gang om måneden = 1 point
2 – 4 gange om måneden = 2 point
2 – 3 gange om ugen = 3 point
4 gange om ugen eller oftere 4 point
44 45
Pointitit katillugit kisikkit
0-ip 7-illu akornani pointinnassimaguit imertarnerit ajor nartor
siu taanngilaq.
8-p 12-illu akornani pointinnassimaguit ajornartor siuterujus
sua qanngilatit, kisiannili imernerit annikillilaarsinnaavat.
12 pointinit amerlanerusunik pointinnassimaguit imertarnerit
allanngortittariaqarpat.
Atagu misiliut qiviaqqilaaruk. Iluameersumik apeqqut 4,5
6-i luunniit akisimagukku imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaalersimavutit
pinngitsuuisinnaajunnaareersimavutilluunniit.
Kisianni qanorluunniit misiliinerit inerneqaraluarpat silatu saarneruvoq
maannangaaq imernerit annikillisikkukku.
Tæl dine point sammen
Hvis du får 0 - 7 point har du tilsyneladende ingen problemer.
Får du 8 - 12 point, har du formodentlig ikke de store problemer
med alkohol, men der kan alligevel være noget at vinde
ved at sætte forbruget ned.
Har du mere end 12 point, trænger dine alkoholvaner temmelig
sikkert til at blive ændret.
Prøv at se på testen igen. Hvis du har svaret bekræftende på
spørgsmål 4, 5 eller 6, kan noget tyde på, at du er ved at blive
afhængig af alkohol – eller allerede er blevet det.
Under alle omstændigheder vil det være godt, hvis du gjorde
noget ved dit alkoholbrug – nu.

46
Ileqqut nutaat
Qanorluunniit iliuuseq aalajangersimasoq atoraluarukku imigassamik
atornerluisuunerpit qaangernissaa qulakkeersinnaanngilat.
Imigassaq aqussinnaanngikkaanni piffissaq sivittajaaq qaangiiniarnermut
katsorsarneqarnermullu atortariaqarpoq. Taamaattorli
ileqqut allanngortinnerati ngut ingerlaar nermi atuinikinnerulerneq
arlaleriarluni tinguneqar sin navoq.
Danskit peqqissutsimut aqutsisoqatigiivisa imigassamik atui nermut
killiliussarititaa Peqqissutsimut aqutsisoqatigiit/PAARISA-millu
nunatsinni malinneqarpoq. Immiartorfiit 14-init amerlanerunngitsut
sapaatip akunneranut arnamut inersima su mut killigitinneqarput
angutillu 21-init amerlane ru sunik imer tar nissaat annertu nerus san ngilaq.
Killiliussarititaasut inersimasunut atuupput. I nuusuttut inersimasutulli
imertigi sin naanngillat, inuusuttut timaat suli inerivissimanngimmat.
Imigassaq aqussinnaaleruk
Aaku imerpallaartumut siunnersuutigisinnaasatit:
• Sapaatip-akunneranut annerpaamik arnanut immiartorfiit 14-it angutinullu 21-t.
• Imertillutit malitsiinnarlugu immiartorfiit tallimat imernagit.
• Naartutitllutit, nakorsaatitortillutit pinngitsuuisinnaajunnaarnissamullu
ilimanaa te qaruit imigassartortarnak.
• Ileqquliullugu pikkunaalliortillutillu imigassartornaveersaarit.
• Qilakkuit imiinnarmik imerit
• Imertillutit imigassartaqanngitsumik saniatigut imertarit.
• Nerisaqarsimatinnak sukkasuumik imigassartornaveersaarit.
Tassanngaannartumik aalakuulersitsisarpoq.
• Biilissatillutit, angalassatillutit, timersussatillutit, umiartussatillutit sulissatillutit
qummoroortartunillu ikitsissatillutit imigassartornaveersaarit.
• Imilersinnak angerlarnissat pilersaarusioruk
• Atornerluinermut katsorsartigit, ilaqutariittut katsorsartigitsi, inuusuttunut
naleqqussakkamik katsorsartigit, meeqqanut naleqqussakkamik katsorsartigit.
• Naartutillutit imigassartunngisaannarit.
Nye vaner
Uanset metode er der ingen sikker vej ud af et alkoholmisbrug.
Har man et meget stort eller ukontrolleret forbrug,
kræves ofte længere tids afholdenhed og behandling. Dog kan
et mindre forbrug mange gange tages i opløbet ved at ændre
sine vaner.
Den danske sundhedsstyrelses anbefaling om maksimal grænsen
for indtagelse af alkohol følges af Sundhedsledel sen/
PAARISA i Grønland, hvor det anbefalede er, at kvinder maksimalt
drikker 14 genstande om ugen og mænd maksimalt 21.
Grænserne gælder for voksne. Unge kan naturligvis ikke indtage
så meget, da deres krop endnu ikke er fuldt udviklet.
Få styr på alkoholen
Her er nogle forslag, som du kan give videre til den, der
drikker for meget:
• Maks. 14 genstande om ugen for kvinder og maks. 21 for
mænd
• Drik ikke mere end fem genstande ved en lejlighed
• Undgå alkohol mens du er gravid, tager medicin eller hvis
du har risiko for at udvikle afhængighed
• Drik ikke af vane eller kedsomhed
• Drik vand til at slukke tørsten
• Sæt altid alkoholfrie drikkevarer på bordet, fx vand til vin
• Drik ikke hurtigt på tom mave. Det giver en mere pludselig
og uberegnelig rus
• Drik ikke alkohol, hvis du skal køre bil, køre med offentlig
transport, dyrke sport, sejle, arbejde eller tænde fyrvær keri
• Planlæg hjemturen før det første glas
• Søg behandling for eget misbrug, familiebehandling, teenagebehandling
eller børnebehandling
• Drik ikke alkohol, når du er gravid
47