nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi

husforbi.dk

nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi

Vinterberedskab

Finske Maria maler personlige kunstværker

på murene for at skabe hjemlig atmosfære.

Malene er tidligere stofbruger og håber, hun kan

finde et andet sted at bo end Garagen.

En gruppe hjemløse har besat nogle nedlagte værksteder

og garager i København NV. Her er hverken vand, elektricitet

eller toiletter. Alligevel håber de på at kunne bo

i Garagen vinteren over.

Af Lisbeth Rindholt og Marisa Matarese

Foto: Holger Henriksen

Klokken er 8.15 mandag morgen. En

legesyg kamphund vimser rundt i

gården blandt ramponerede sofaer,

stole og en enkelt rusten bil, som

graffiti-malere har oversprayet med

tags og tegninger. Det pusler ved en

af de lave bygninger.

- Nu må I gerne komme ind,

lyder en stemme. Det er Linda. Hun

kæmper lidt med at få døren til at

blive på plads.

- Vores hoveddør er blevet sparket

ind, og nu kan den ikke lukke rigtigt,

griner hun og lader også hunden, der

hedder Sally, løbe med ind.

Bag døren bor Linda, kæresten

Johnny og Malene, som Linda

omtaler som sin kusine. Rummet

fungerede engang som kontor for de

omkringliggende mekanikerværksteder,

der går under navnet Garagen.

Nu har Linda og Johnny ’besat’

kontoret og indrettet det med ’himmelseng’,

hjørnesofa og billeder på

væggene. På sengebordet står en

buket røde roser.

- Jeg fyldte 40 i sidste uge,

fortæller Linda med et smil. Roserne

er fra Johnny. Det samme er den nye

mountainbike, der hænger i loftet

over sengen. For to måneder siden

måtte parret fraflytte Lindas værelse

på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade,

fordi Johnny overnattede

hos hende. Linda kendte allerede til

Garagen og tog ham med herud.

Garagen er vores hjem

Ude på tyve minutter

- Jeg kan godt lide at have en god

seng at sove i og et bord, hvor jeg

kan sidde og spise, siger Johnny og

klapper på himmelsengen. Den er

placeret ved siden af ’køkkenet’, der

består af et aflangt træbord med

madvarer, service og hundekiks. Her

er hverken håndvask eller køleskab.

- Vi har ingen vand og elektricitet.

Vi tager bad i Hillerødgade

(herberget, red.), og Linda laver

mad på grillen ude foran, fortæller

Johnny. Og det er hun efter sigende

ret god til. Lindas varme retter

består bl.a. af steaks og stegt flæsk

med persillesovs.

De fleste af møblerne til hjemmet

har Johnny hentet i Hjemløsehuset,

der ligger på Falkevej i København

NV – et stenkast fra Garagen. Resten

har han klunset fra containere.

Johnny har prøvet at bygge et nyt

hjem op fra grunden mange gange.

- Jeg har været slumstormer,

siden jeg var 18 år, fortæller han

og giver Malene penge til at gå ned

og købe drikkevarer for, inden han

fortsætter:

- Fire-fem gange har jeg prøvet

at blive sat ud af et besat hus af

politi i kampdragter. Vi havde tyve

minutter til at pakke vores ting og

forsvinde. Men vi har aldrig brugt

vold mod politiet, understreger

Johnny, som heller ikke vil sætte sig

til modværge, hvis politiet rømmer

Garagen, som de har truet med.

- Så finder vi på noget andet. Vi

har venner og bekendte, som vi kan

flytte ind hos midlertidigt. Ellers går

vi bare på landevejen. Jeg er blevet

ret hårdfør med årene, griner Johnny

og ser ned på sine bare fødder, der

hviler mod det kolde betongulv. Bag

hjørnesofaen ligger soveposer og tæpper,

klar til at tage med på farten.

Træt af natcafeer

Malene kommer tilbage med Sprite

og en flaske Bacardi. Hun skænker

sodavand og rom op i kaffekopperne

på sofabordet, som er en træplade,

der balancerer på to grønne mælkekasser.

- Jeg drikker to til tre flasker

vodka om dagen, kommenterer Linda

og tager en slurk af en af kopperne.

Der bor i øjeblikket ni hjemløse i nedlagte værksteder i København NV, både danskere og udlændinge.

De ni hjemløse, der bor i Garagen,

har alle et større eller mindre forbrug

– af alkohol, piller eller andre stoffer.

Malene er tidligere stofbruger.

- Nu får jeg metadon. Og fordi

jeg er hiv-positiv, tager jeg også

hiv-medicin, siger hun og peger

på nogle små plasticposer med blå

piller foran sig. Ligesom Johnny og

Linda er Malene blevet smidt ud af

herberget i Hillerødgade. Garagen

er dog kun en midlertidig løsning,

indtil hun finder et andet sted at bo.

- Jeg ringer til Sundholm (herberg

for hjemløse, red.) hver dag for

at høre, om de har et ledigt værelse.

Dernede har de også værksteder,

hvor man kan lave noget. Det vil jeg

gerne. Jeg er uddannet florist og

elsker at arbejde med blomster, fortæller

Malene og nynner med på en

popsang fra en batteridrevet radio

midt i rummet, mens hun gør sig klar

til at gå ned og hente sin metadon.

Ude i Gården står Martin med en

øl i hånden.

- Jeg var den første, som flyttede

ind for snart to år siden, fortæller

Martin. Han var blevet træt af at

overnatte i natcafeer og gå ude i

al slags vejr hele dagen. I Garagen

havde han tag over hovedet og

kunne komme og gå, som han ville.

Derfor slog han lejr her.

Martin er englænder og har boet

i Danmark i flere omgange. Han har

bl.a. arbejdet på en blomkålsfarm,

men efter ejeren stoppede produktionen

og lukkede stedet, har

det været svært for Martin at finde

arbejde.

- Det er ikke fordi, jeg ikke har

prøvet. En dag ringede vi f.eks.

rundt til syv forskellige æbleplantager.

De sagde alle nej. Før i tiden

beklagede landmænd sig over, at

de ikke kunne få arbejdskraft nok. I

dag vil de kun have folk fra Polen og

andre østlande. De brokker sig ikke,

og de er billige i drift, siger Martin,

som nu lever af at sælge Hus Forbi.

Mama Maria skaber atmosfære

Martin er glad for at bo i Garagen,

og han har ikke tænkt sig at forlade

stedet frivilligt.

- De kan ikke smide os ud midt

om vinteren uden at give os et andet

sted at bo. Så laver vi et mini-69oprør

(oprøret over nedrivningen af

ungdomshuset på Jagtvej 69, red.),

griner han.

Martins finske ’nabo’, Maria, er

enig. Hun flyttede ind i et af værkstederne

for 17 måneder siden.

- Stedet her er vores hjem, og

vi vil kæmpe for at beholde det.

Hvis politiet kommer, rykker vi bare

møblerne ud og sætter os ned på

gaden udenfor, siger Maria med

kraftig finsk accent og begynder at

danse rundt i gården med en kartoffelplante

i favnen.

- I love my plant, synger Maria

glad. Ved siden af indgangen til

hendes – og vennen Bernies – to

værelser står et lavt bord med urtepotter

og krukker med blomster. Dem

passer Maria med omhu. Og indimellem

kridter hun graffiti-malernes

tags over og udsmykker murene med

sine egne kunstværker.

- Jeg har lavet det her maleri

sammen med en ung fyr, som tilfældigt

kom forbi en dag, fortæller

Maria og peger på et billede af en

husfacade, hvorpå hun har skrevet:

Johnny og Linda mødte hinanden for et

halvt år siden. Nu bor de sammen i Garagen.

Det siger naboen

Jørgen Andersen, tidligere formand i

andelsboligforeningen Glentevej 18, der er

nabo til Garagen.

- Så længe de ikke generer nogen, er

jeg for så vidt ligeglad med, at de bor i

garagerne. Der er jo ingen, der kan være

misundelig på dem, siger Jørgen Andersen.

Han fortæller, at naboerne tidligere

har været generet af, at beboerne slæbte

gamle møbler med hjem, som de senere

fandt ud af, at de ikke ville have alligevel,

hvorefter de stillede dem ud på fortovet:

- Så tror alle andre også, at de bare

kan stille deres skrald ud, og det ser ikke

så pænt ud. Men det er de holdt op med

at gøre.

Hus Forbi”. På den anden mur står

der: ”Bernie Mama Maria Crip”.

- Så ved alle, hvem der bor her,

understreger Maria. Hun lader dog

ofte venner overnatte og bo i værelserne.

En af dem er Palle.

- Jeg har faktisk et lille hus ved

Valby Bakke. Jeg bryder mig bare

ikke om at bo derude alene. Det er

for ensomt. Jeg kan bedre lide at

være herinde, siger han.

Hvis det ikke lykkes beboerne at

beholde deres adresse i Garagen, vil

Palle invitere dem ud og bo i hans hus:

- Der er plads nok til alle. Ellers

sover jeg bare ude på terrassen. Jeg

er vant til at overnatte udenfor,

fortæller Palle og retter på sin brune

læderhat, der er pyntet med emblemer.

Hatten stammer fra den tid,

hvor han gik på landevejene.

Palle sætter kurs mod udgangen

og passerer et skilt ved gitteret ud

mod gaden, hvor nogen med pink

spraymaling har skrevet: WONDER-

LAND.

6 hus forbi · nr. 68 · december 007 hus forbi · nr. 68 · december 007 7

More magazines by this user
Similar magazines