Magazine: 1.pdf

e.pages.dk

Magazine: 1.pdf

5 5 . Å R G A N G N R . 8 A U G . 2 0 1 1 D L - F / H K

P A U S E R M E D V Æ G T

N Y E R E G L E R B E T Y D E R N Y E

A R B E J D S P L A D S B R U G S A N V I S N I N G E R

E N E R G I B E S P A R E L S E R O G

B R U G E R A D F Æ R D I L A B O R A T O R I E R

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

w w w . d l - f . d k


2

I N D H O L D

4

10

14

3 Lederen

A R T I K L E R

4 Pauser med vægt

Hos Novozymes har man gjort, hvad man

kan for at tilpasse arbejdet til mennesket.

Nu prøver man også at tilpasse mennesket

til arbejdet.

10 Nye regler betyder nye

arbejdspladsbrugsanvisninger

14 Energibesparelser og

brugeradfærd i laboratorier

F A G L I G T

20 Miljøbrevkassen

22 Kommentaren

23 Studietræf 2011

24 Kurser

30 Brancheklubberne

D I V E R S E

19 Diverse

32 Stillinger

33 Mødekalenderen

Indlæg, der er underskrevet af udvalg eller med

navn, afspejler ikke nødvendigvis DL-F’s holdning.


Er der for meget fokus på ulykker?

Nej, der kan aldrig komme for

meget fokus på arbejdsulykker.

Målet er nul arbejdsulykker. Der

arbejdes målrettet i arbejdsmiljø -

organisationerne på at nedbringe

antallet af ulykker på ar bejds -

pladserne. Faktisk har mange le -

dere i de senere år ligefrem få et

det som bonusmål at nedbringe

antallet af arbejdsulykker.

Er det ikke bare skønt? Jo, umiddelbart,

men jeg frygter, at der er

en bagside.

Betyder den store fokus på de

mål bare arbejdsulykker, at der er

mindre fokus på de arbejdsmiljø -

områder, der er sværere at måle?

Bliver problemerne overset eller

nedprioriteret, fordi alle vil undgå

arbejdsulykker?

Problemerne kan ligge i det psykiske

arbejdsmiljø. Er trivslen ikke

i top, er der så en risiko for, at

med arbejdere mistrives og får

psykiske problemer eller stress?

Der er desværre også mange, der

får problemer med bevægeappa -

ratet. Nogle laboranter så grelt,

at de ender i fleksjob eller helt

udenfor arbejdsmarkedet.

Disse skader, som opstår over

læn gere tid, registreres ikke som

ulykker på arbejdspladserne, og

de anerkendes desværre sjældent

i Arbejdsskadestyrelsen, selvom

skaderne i DL-F’s øjne er arbejdsbetingede.

Betyder den manglende anerken -

delse i Arbejdsskadestyrelsen, at

arbejdspladserne ikke har den

store fokus på de skader, der lang -

somt kommer snigende?

Det håber jeg ikke. Men der er

in gen tvivl om, at arbejdsmiljø -

repræsentanterne har en stor op -

gave her.

Den nye arbejdsmiljølov dikterer

samarbejde på arbejdspladserne

om arbejdsmiljøforholdsregler.

Loven har ikke gjort opgaven let -

tere for de mange arbejdsmiljø -

repræsentanter.

På en arbejdsplads hvor lederne

får bonus for at nedbringe an tal -

let af ulykker, kan ledernes fo kus

på at opnå deres personlige bo -

nus mål få den konsekvens, at an -

dre vigtige arbejdsmiljøområder

nedprioriteres.

L E D E R E N

I værste fald kan det blive en

end nu sværere opgave for den

enkelte arbejdsmiljørepræsentant

at få sat fokus på problemer

i det psykiske arbejdsmiljø

og EBA/EGA.

Det er derfor helt forståeligt, at

flere og flere arbejdsmiljørepræ -

sentanter efterspørger kurser i

forhandlingsteknik. Frem tidens

arbejdsmiljøarbejde kræ ver, at ar -

bejdsmiljørepræsentanten kan

begå sig overfor ledere, hvis fo kus

måske først og fremmest tjener

personlige mål – og ikke medarbejdernes

ve og vel.

Marianne Vind

Formand

3


A R T I K E L

4

PAUSER MED VÆGT

Hos Novozymes A/S har man gjort, hvad man kan for

at tilpasse arbejdet til mennesket. Nu prøver man

også at tilpasse mennesket til arbejdet.

Tekst: Annie Hagel

Fotos: Ulrik Jantzen

– Mange laboranter får besvær

med nakke og skuldre, og vi

havde gennem årene gjort me -

get for at forebygge med indretning

af arbejdspladsen, ergonomi,

information, planlægning og

tilrettelæggelse af arbejdet, men

det var ikke nok. Mange fik ondt

alligevel, så vi var på udkig efter,

hvad vi mere kunne gøre, siger

Erik Gormsen, direktør og lederrepræsentant

i Arbejdsmiljø rå -

det på Novozymes.

– Laboranter bruger hænder og

arme rigtig meget i deres arbejde.

Det giver træthed og ømhed

i nakke- og skuldermusklerne,

supplerer Kjeld Bagge, der er ar -

P E T E R M O R T E N S E N

bejdsmiljørådgiver og fysioterapeut.

– I laboratorierne havde vi gjort,

hvad vi kunne for at aflaste dem

i arbejdet og kunne ikke komme

meget længere ad den vej. Så

fra at tilpasse arbejdet til mennesket,

prøver vi nu også at tilpasse

mennesket til arbejdet,

siger han.

De knap 500 laboranter på Novo -

zymes afdelinger i Bagsværd, på

Nørrebro og i Kalundborg har

fået håndvægte, træningsrum

og deres egen instruktør, som

udvikler øvelser til dem og vej -

leder dem, der har brug for det.

Ud gangspunktet var fem øvelser

med håndvægte, som styrker

musklerne i nakke og skuldre.

Øvelserne indgik i et forskningsprojekt,

som forskere på Det

Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø stod for.

Laboranterne på Novozymes del -

tog i projektet, og resultatet var

tydeligt: De laboranter, som var

med i projektet, oplevede efter

HVEM ER NOVOZYMES?

Novozymes producerer

bl.a. enzymer til brug for

bl.a. fremstilling af bio -

ethanol. Virk som he den

har hovedkvarter i Bag -

sværd og afdelinger på

Nørrebro i Kø ben havn og

i Kalundborg med i alt

omkring 2500 ansatte.

Knap 500 af de ansatte

er laboranter.

et år, at 40 procent havde færre

smerter i nakke og skulder.

Træner i pauser

Det overbeviste ledelsen på Novo -

zymes om, at det var værd at

gøre tilbuddet permanent, så nu

træner laboranterne to eller tre

gange om ugen i ti til tyve mi -

nut ter. Det gør de dels i arbejdstiden

og dels i stedet for stillesiddende

pauser.

Ledelsen håber at se resultatet i

form af større arbejdsglæde og

Virksomheden har ansat Peter Mortensen, der er fysioterapeut

og idrætsfysiolog som instruktør for laboranterne.

Han tager rundt til Novozymes afdelinger i Bagsværd, på

Nørrebro og i Kalundborg for at følge træningen.


har ikke planer om at måle på

andre måder.

– Vi opmuntrer medarbejderne

til at være aktive i løbet af ar -

bejds dagen, fordi vi tror på, at

de så får det bedre og derfor

også bliver gladere. Og så har

jeg svært ved at tro på, at de ikke

også bliver mere effektive, siger

Erik Gormsen.

Virksomheden har ansat Peter

Mortensen, der er fysioterapeut

og idrætsfysiolog som instruk -

tør for laboranterne. Han tager

rundt til Novozymes afdelinger i

Bagsværd, på Nørrebro og i Ka -

lundborg for at følge træningen.

Hver ottende uge giver han la -

boranterne tre nye øvelser, så de

oprindelige fem øvelser er blevet

til mange forskellige, også

nogle der træner musklerne i

mave og ryg. For det har mange

brug for, mener Peter Mor ten sen.

– Desuden er det for kedeligt at

fortsætte med de samme fem

øvelser. Der skal mere til, hvis

man skal få folk til at blive ved

med at komme og synes at det

er sjovt, siger han.

Sjovest at gøre det sammen

Når de skal have nye øvelser, er

der et fremmøde på omkring 60

procent af laboranterne. De får

instruktion i hold på ti. Hvor man -

ge, der faktisk træner til hverdag,

registreres ikke, for laboranterne

bestemmer selv, hvornår de

vil træne, og om de vil gøre det

TRÆNING HJÆLPER

ØMME MUSKLER

Hvis man har stillesiddende arbejde

og smerter i nakke og skulder,

hjælper det at styrketræne med

håndvægte eller elastik.

Træningen skal rette sig mod præcis

de muskler, som er ømme. Det kan

man med fem øvelser, som indgik i det

projekt, som laboranterne på Novo -

zymes var med i.

Projektet viste, at mange fik færre

smerter, hvis de brugte øvelserne tre

gange 20 minutter om ugen. Hvis man

ikke har træningsrum og plads til

håndvægte, er træningselastikker

lige så gode.

Læs mere på: www.jobogkrop.dk

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

5


A R T I K E L

6

alene eller sammen med kolleger.

De fleste gør det sammen,

og husker hinanden på at komme

af sted.

SÅDAN KAN VIRKSOMHE-

DER GØRE TRÆNINGEN

TIL EN DEL AF ARBEJDET

• Indret træningsrum

tæt på, hvor de ansatte

ar bejder

• Køb det nødvendige

ud styr, herunder træ -

nings vægte

• Ansæt en god instruktør

• Kræv, at de ansatte

tilmelder sig trænings -

instruktion

• Send mail, der minder

medarbejderne om tidspunktet

for instruktionen

• Lad medarbejderne selv

bestemme, hvornår de

i øvrigt vil træne.

KILDE: NOVOZYMES A/S

– Det er sjovere, når man er flere

og kan grine sammen og rette

lidt på hinanden, siger Hanne

Packness, laborant på Novo -

zymes i Bagsværd. Hun og op til

seks kolleger følges gerne til træ -

ningsrummet tyve minutter før

frokost.

– Jeg er en af dem, der nemt kan

glemme det, fordi arbejdet er så

interessant, at dagen pludselig

er gået. Så det er godt, jeg har

kolleger, der får mig med, siger

Ragnhild Mogensen.

Parraneh Sadeghi bruger træ -

ningen, når hun mærker, at hun

er ved at få ondt i skulderen. Fem

til ti minutters øvelser, så er hun

klar igen.

Få skridt til træning

Laboranterne fortæller, at træ -

ningen løsner musklerne, fjerner

hovedpine og hjælper både

fysisk og psykisk. En siger, han

har fået en langt bedre holdning.

De er enige om, at instruktøren

er en vigtig grund til, at de

kommer, fordi han giver dem

råd individuelt.

Dertil kommer, at ingen skal gå

mere end et par minutter til et

træningsrum. Novozymes’ bygninger

i Bagsværd er spredt over

et stort område. Det samme er

laboranterne. Derfor har de fået

otte træningsrum i kælderrum

og møderum i forskellige bygninger.

Arbejdsmiljørådet overvejer nu,

om tilbuddet bør bredes ud til an -

dre faggrupper. Men det er en

stor udfordring at finde lokaler,

som er så tæt på alle, at træ nin -

gen kan passes ind i arbejdsdagen

uden at gå ud over produktiviteten,

siger Erik Gorm sen. ■

Artiklen er tidligere blevet

bragt i Magasinet Arbejdsmiljø

12/2010.

Hver ottende uge giver Peter Mortensen laboranterne tre nye øvelser. Det skal til, hvis man

skal få folk til at blive ved med at komme og synes, det er sjovt.


INTELLIGENT træning

mod smerter

Det hjælper at træne de muskler, der er ømme, viser forskning.

Nu undersøger forskerne, hvor lidt der skal til.

Tekst: Annie Hagel

Fotos: Ulrik Jantzen

Laboranterne på Novozymes var

med i et af flere forskningsprojekter,

som gik ud på at undersøge,

om såkaldt intelligent

træning kan nedsætte smerter i

nakke- og skuldermuskler.

– At træningen er intelligent

betyder, at den retter sig mod de

muskler, der er ømme. I denne

sammenhæng drejer det sig om

at få fat i den store trapeziusmuskel,

som mange, der sidder foran

en computer, får ondt i. Det

er den muskel, man kan mærke,

når man lægger hånden på sin

skulder og klemmer lidt til. Er

den øm, er der god grund til at

komme i gang med træningen,

siger Lars Andersen, der er sen -

iorforsker på Det Nationale

Forsk ningscenter for Arbejds -

miljø, som står bag forskningen.

Resultaterne er ikke til at tage

fejl af. Deltagerne i projekterne

mærkede efter kort tid, at smerterne

blev mindre, når de trænede

musklerne med håndvægte

eller elastik. De første to projekter

viste, at seks øvelser med

håndvægte nedsatte smerterne

markant, og når øvelserne blev

mere intense, oplevede nogle,

at smerterne helt forsvandt. De

trænede 20 minutter tre gange

om ugen i ti uger. Resultaterne

fra undersøgelsen offentliggø -

res i en dansk rapport senere på

året.

Samvær og arbejdsglæde

som sidegevinst

Efter at have fundet ud af, at

træningen virkede, var næste

skridt at få den passet ind på ar -

bejdspladsen, forklarer Lars An -

dersen. Det var her laboranterne

på Novozymes kom med. De fik

styrketræning med håndvægte

med instruktør og en træningsdagbog.

Langt de fleste af dem

deltog 1-3 gange om ugen og

oplevede reduktion i smerter.

HVAD SKER DER NÅR MAN TRÆNER?

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

Når man sidder længere i samme stilling, presses blodkarrene

i muskelfibrene sammen, og blodstrømmen bremses.

Men når man træner musklerne, udvides blodkarrene, så

blodet kan strømme igennem. Med blodet kommer der ilt

til muskelfibrene. På den måde styrkes den cyklus, som hele

tiden foregår, hvor slidt væv udskiftes med nyt.

7


A R T I K E L

8

VIL DU LÆSE MERE?

Videncenter for Arbejdsmiljø, som er en del af Det Natio -

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, står bag websiden:

www.jobogkrop.dk, som giver ny forskningsbaseret viden

om forebyggelse af smerter i muskler og led. Her kan du

også læse mere om træning af nakke- og skuldermuskler

og se en video med instruktion af fire øvelser.


DET PSYKISKE SKAL MED

Forskningsprojekterne peger i øvrigt på, at især følgende forhold er vigtige,

hvis man vil have succes med at indføre styrketræning på arbejdspladsen:

• Træningen skal foregå i grupper

• Træningen skal foregå tæt på – det er lettest med elastikker

• Træningsdagbog virker motiverende

• Der skal være en vis variation – altså mere end en øvelse

• Træningen dur kun, hvis det psykiske arbejdsmiljø er i orden

• Ledelsen skal bakke op og tillade, at træningen foregår i arbejdstiden.

Sidegevinsten var, at mange op -

levede øget socialt samvær på

arbejdspladsen og øget arbejdsglæde.

– Der er gode grunde til, at træ -

ningen foregår på arbejdspladsen.

Der er man sammen mange

timer om dagen, og mange sy nes

ikke, de har tid til træning i fritiden,

siger Lars Andersen.

Men også på arbejdspladsen kan

det knibe med tiden. I alt fald

Parraneh Sadeghi bruger

træningen, når hun mærker,

at hun er ved at få ondt i

skulderen. Fem til ti minutters

øvelser, så er hun klar igen.

an gav de, der ikke deltog i træ -

ningen eller faldt fra, manglende

tid som den vigtigste grund.

Derfor satte forskerne med et

nyt projekt fokus på, hvor lidt

træning, der skal til for at nedsætte

smerterne.

To minutter

om dagen er nok

Samtidig skiftede de håndvægtene

ud med elastikker, fordi

ela stikker nemt kan opbevares i

skrivebordsskuffen. I projektet

deltog omkring 200 ansatte i

Lægemiddelstyrelsen. De gjorde

en bestemt øvelse i 12 eller 2 mi -

nutter 5 dage om ugen i 10 uger.

Resultatet var, at de, der brugte

2 minutter, oplevede lige så stor

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

De nye øvelser

ind øves i hold

på ti, mens

Peter Mor ten -

sen instruerer.

reduktion i smerter, som dem,

der brugte 12 minutter.

Men selv om to minutter med en

øvelse er nok til at opnå en ef -

fekt, anbefaler Lars Andersen, at

man bruger 5-6 minutter om

dagen på fire forskellige øvelser,

hvoraf den ene træner håndled

og arm.

– Det kan jo blive lidt kedeligt

med den samme øvelse, og flere

øvelser hjælper bedre end en,

hvis vi sammenligner alle de tidligere

undersøgelser med hinanden,

siger han.

Han arbejder nu videre med et

projekt, der skal undersøge, om

det at tage trapperne på ar bejds -

pladsen i stedet for elevatoren

kan gavne medarbejdernes kondition.


9


A R T I K E L

10

Nye regler betyder nye

arbejdspladsbrugsanvisninger

Vores viden om kemiske stoffers farlighed bliver hele tiden

større. Hvert år kommer der input til ny/ændret klassificering

af mange stoffer. Derfor skal man altid overvåge og vedligeholde

sine arbejdspladsbrugsanvisninger. Men for tiden skal

man være ekstra opmærksom.

Tekst: Lars Bugge, CHYMEIA ApS

Illustrationer: UNECO,

http://live.unece.org/trans/danger/publi/ghs/pictograms.html

Kemikalielovgivningen

er midt i en revolution

I disse år sker der en meget om -

fattende omlægning af hele den

europæiske kemikalielovgivning.

Den mest synlige ændring er nye

faresymboler og helt nye metoder

til klassificering. Reglerne be -

tyder også, at samtlige ar bejds -

pladsbrugsanvisninger skal op -

dateres over de kommende år.

Baggrunden for de nye regler

og faresymboler er en global

har mo nisering af mærkningsreglerne

(CLP-for -

ord ning en), samt et

øn ske om at stille

større krav til le ve -

ran dører nes do ku men -

ta ti on for stoffernes farlig -

hed (REACH-forordning en).

REACH og CLP er gode initiativer,

som på sigt vil øge vores kemikaliesikkerhed.

Men overgangsperioden

bliver langt fra enkel og

ukompliceret. Mange virksomheder

må investere i konsulenttimer

eller ny software for at klare

denne store opgave.

To typer af faremærker

De gamle orange faremærker

ud går løbende frem til 2017, hvor

de helt erstattes af de nye rombe-/diamantformede

røde faremærker

i CLP. Samtidig bliver

R-(risiko) og S-(sikkerheds)sætningerne

til H-(health) og P-(pre -

caution) sætninger. Hele klassi -

ficeringen skifter således ka -

rakter. Men det er ikke kun

på overfladen, at tingene

æn drer sig. Be reg nings -

prin cipper og an dre

grundlæggende

be greber ændrer

sig også.

Som medarbejder vil man

fortsat have faremærker og

faresæt ninger at forholde sig til,

men de ser anderledes ud, og

mange skal nok lige vænne sig til

de nye symboler og forkortelser.

I hele overgangsperioden vil

man kunne se de to klassificeringsmetoder

ved siden af hinanden.

Dog ikke begge typer

faremærker på samme produkt,

da det ikke er tilladt. Men i overgangsperioden

vil nogle produkter

være mærket med den gamle

mærkning, andre med den

nye.

Hvad med vores arbejdspladsbrugsanvisninger?

Kemikalielovgivningen er primært

baseret på europæiske reg -

ler. Men reglerne om arbejdspladsbrugsanvisninger

er baseret

på dansk særlovgivning. Tan -

ken er, at man gennem arbejdspladsbrugsanvisningerne

får en

endnu bedre beskyttelse af med -

arbejderne, fordi oplysningerne

i arbejdspladsbrugsanvisningen

er mere specifikke for den en kel -

te arbejdsplads end de er i sikkerhedsdatabladet.

Der følger et sikkerhedsdatablad

med de kemikalier, man køber –

og på baggrund af disse oplysninger

skal der udarbejdes en

arbejdspladsbrugsanvisning. Når


sikkerhedsdatablad og etiket på

det indkøbte kemikalie er med

CLP-mærkning og klassificering,

skal man som udgangspunkt og -

så lave en arbejdspladsbrugsanvisning

med samme mærkning.

Er kemikaliet mærket efter de

gamle regler, kan man godt vælge

at lave en arbejdspladsbrugsanvisning

med CLP-mærkning

og klassificering. Det kræver

bare, at man også laver en ny

etiket til produktet med CLPklassificering.

Det er vigtigt:

1. At sikkerhedsdatabladet og

eti ketten har samme klassificering/mærkning,

når de indkøbes

(leverandørens ansvar)

2. At arbejdspladsbrugsanvisningen

og etiketten har samme kla s -

sificering/mærkning i brugssi -

tuationen (brugsvirksomhedens

ansvar).

Hvad med allerede

indkøbte stoffer?

For nyindkøbte kemikalier kan

man blot følge sikkerhedsdatablade,

men hvad så med de ke -

mikalier, man købte før de nye

regler trådte i kraft? Skal disse

ommærkes og hvornår?

Rene stoffer skal mærkes efter

CLP-reglerne efter den 1. de cem -

ber 2010. Men for stoffer indkøbt

med de gamle papirer gælder

der et hylderydningsprincip

frem til 1. december 2012. Dvs.

først i 2012 skal alle arbejdsplads -

brugsanvisninger på rene stoffer

være opdateret til CLP. For blandingsprodukter

findes lignende

regler. Her træder den første

deadline i kraft i 2015 og overgangsordningen

slutter endeligt

i 2017, hvorefter samt lige kemikalier

vil være mærket med CLP

fare symboler.

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

11


A R T I K E L

12

Skal man ommærke indkøbte

produkter, kan man rekvirere

nye datablade fra leverandøren,

også selv om det ikke er i forbindelse

med et køb. Det er under

alle omstændigheder en god idé

at gøre jævnligt, fordi vores vid -

en om stoffernes farlighed ændres

hyppigt.

Hvad med egne blandinger?

Når man på laboratoriet laver

egne blandinger eller fortyndinger,

kan man ikke længere læne

sig op af tilsendte oplysninger. I

sådanne tilfælde skal der udregnes

en klassificering og mærkning

for blandingen/fortyndingen.

Det kan i nogle tilfælde

væ re ganske kompliceret, hvis

man ikke har en software, der

kan gøre arbejdet for en.

Har man ikke allerede en software

til beregning, kan man hen -

te hjælp fra et program, som

Miljøstyrelsen fik udarbejdet i

2010. Programmet er udarbejdet

af CHYMEIA ApS og indeholder

en beregningsmotor. Det er

gratis at benytte og kan findes

på følgende link: http://chymeia.

dk/clptest.html.

Indtil videre (frem til 2015) kan

man fort sæt te med at mærke

sådanne blandinger og fortyndinger

efter de gamle regler, da

de pr. definition ikke længere er

rene stoffer, når man fortynder

eller blander dem.

Hvordan kan jeg sikre mig

i denne lovgivningsjungle?

Undersøgelser har vist en meget

høj fejlprocent i sikkerhedsdatablade,

og med de nye regler vil

fejlprocenten sandsynligvis stige

yderligere, inden den begynder at

falde, når de nye regler har fun -

det et forståelsesmæssigt fod -

fæste.

Et andet problem ved arbejdspladsbrugsanvisninger

er, at de

måske ikke opdateres helt så

ofte som de burde.

Når vores viden om stoffernes

farlighed opdateres, indarbejdes

dette i lovgivningen. De nye

regler kommer ud til forhandle-

re/producenter, som skal udarbejde

nye sikkerhedsdatablade,

hvorved denne viden kommer

videre til deres kunder. Selv om

det ikke altid sker, skal leverandøren

faktisk sende et nyt

sikkerhedsdatablad til alle, der

har købt produktet inden for

det sidste år inden ændringerne.

Desværre er systemet lidt trægt

pga. kompleksiteten, så hvis virk -

somheden/laboratoriet ikke har

en software til håndtering af

arbejdspladsbrugsanvisninger,

der kan lokalisere de berørte

produkter, kan der godt gå me -

get lang tid, inden databladene

kommer til at afspejle den nyeste

viden om stoffernes farlighed.

Det er altid en god idé at spørge

til virksomhedens politik for op -

datering af arbejdspladsbrugsanvisninger

og indhentning af

datablade fra leverandørerne.

Husk også, at medarbejderne har

krav på at kunne få udleveret

det sikkerhedsdatablad, som ar -

bejdspladsbrugsanvisningen er

udarbejdet på baggrund af. ■


GHS

og CLP, de nye

faresymboler

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

De orange faresymboler, som har været i brug siden

1960’erne, skal udskiftes med de rød/hvide rombeformede

GHS faremærker. Begge typer af faremærker anvendes parallelt

indtil 2017, hvor de firkantede, orange faremærker helt udgår. GHS

står for “Global Harmonised System” og er udarbejdet under FN. Når

man udskifter symbolerne nu, er det et led i en global harmonisering

af kemikaliemærkningen. EU har også tilsluttet sig GHS

reglerne, men kun i en tilpasset udgave, som er implementeret

under be tegnelsen CLP (Classification,

Labelling and Packaging). Tid ligere forkortede

man det CLaP, men da det betyder

gonoré på engelsk bruges

denne forkortelse kun

sjældent nu.

13


A R T I K E L

14

Energibesparelser og brugeradfæ

Energibesparelsespotentialer i laboratorier er til at få øje på,

men alligevel tænkes energibesparelser sjældent ind i det daglige

arbejde. Et brugerdrevet innovationsprojekt sætter nu

fokus på problemet og udvikler nye energibesparende løsninger

til implementering i eksisterende laboratoriefaciliteter.

Observationer og interviews på

Kræftens Bekæmpelse.

Tekst: Morten Lunde,

Teknologisk Institut

Fotos og illustrationer:

Teknologisk Institut

Hvor tit tænker du på, at din ad -

færd i laboratoriet har stor be -

tydning for energiforbruget i

din organisation? Tænker du for

eksempel på, at et stinkskab år -

ligt forbruger samme energi som

mellem et og otte danske enfamiliehuse,

alt afhængig af låg ens

åbning 1 ? Nej, vel?

Formålet med denne artikel er

ikke at løfte pegefingeren og

appellere til bedre opførsel. For -

målet er at fortælle om de ud -

fordringer, der kan være for, at

den enkelte laborant kan tænke

energibesparelser ind i den daglige

arbejdspraksis – og forhå -

bentlig få sat disse udfordringer

på dagsordenen.

Undersøgelse af arbejdets

betydning for energiforbruget

Som en del af projektet “Ener gi -

rigtig Retrofitting af Labo ra to -

rier”, finansieret af Vækstforum

Sjælland og Erhvervs- og Byg -

gestyrelsen, har projektgruppen

indledningsvis undersøgt, hvad

laboranternes arbejdspraksis og

brug af laboratorieudstyr, betyder

for energiforbruget i laboratorierne.

Undersøgelsen er ud -

ført med observationer og interviews

på tre danske institutioner

med aktive laboratoriefaciliteter:

Kræftens Bekæmpelse, Slag else

Sygehus og Pronova Bio pharma

Danmark A/S. De tre forskellige

laboratorier har vidt forskellige

arbejdsopgaver og forskellige til -

gange til energibesparelser, men

ikke desto mindre står de over

for nogle fælles udfordringer,

1) Kilde: Energirådgiver i Dong Energy, Lene Kuszon til Ingeniøren 2. maj 2008

der gør det besværligt for den

enkelte laborant at spare energi.

Energibesparelser efter

hjemmets spareråd

Det er skam ikke fordi laboranter

på de tre besøgte laboratorier

ikke tænker over energiforbruget.

Faktisk er der flere steder

gjort forskellige tiltag for at kom -

me unødvendigt energiforbrug

til livs. For eksempel bliver der

hængt “sluk lyset” skilte op ved

de kontakter, hvor folk ofte glem -

mer at slukke. Fælles for labo -

ranternes indsatser for energibesparelser

er dog, at de minder

om spareråd fra husholdningen.

Dvs. de primært slukker for lyset

og sparer på vandet. Det er samtidig

de indsatsområder, der gi ver

umiddelbar feedback: man kan

se, om lyset er tændt og van det

løber, mens det er sværere at se

f.eks. ventilationens ener gi for -

brug. Men er det de rigtige indsatsområder,

hvis man virkelig

vil spare energi i laboratorier?

Ventilation og apparatur er

de store syndere

Projektgruppen har beregnet en

anslået energiforbrugsfordeling

i laboratorier, som svarer nej til,

om det er de rigtige indsatsområder,

der er fokus på, hvis man

virkelig vil spare energi i labora-


d i laboratorier

torier. Selv om lyset slukkes, tæller

det kun for omkring 3% af det

samlede energiforbrug, mens de

virkelige syndere er ventilationen

(inklusiv varmetab) og ap -

paraturet, som står for hhv. 80%

og 12% af det anslåede energiforbrug

i laboratorier. Men ud -

over manglende synlighed, hvad

forhindrer så laboranter i at

tage højde for ventilationens og

apparaturets energiforbrug i

deres daglige arbejde?

Sikkerhed, kvalitet og

effektivitet kommer før

energibesparelser

Laboranternes daglige arbejde

udføres med en helt klar prioritering,

som først og fremmest

handler om at udarbejde prøver

af høj kvalitet under sikre ar -

bejdsforhold.

– Vi fokuserer meget på kvaliteten

i arbejdet, og det er prøverne,

der kommer i første række.

Så må andre ting, for eksempel

energiforbrug, komme efterfølgende

[…]. Men sikkerheden

bør vægtes højest, fortæller en

labo rant på Kræftens Be kæm -

pelse.

Denne prioritering følges op af

store krav til kvaliteten og produktiviteten

i arbejdet, så labo -

ranterne arbejder meget koncentreret

med et højt arbejdsflow.

For at understøtte det høje ar -

bejdsflow, står meget apparatur

tændt på fuldt tryk hele arbejdsdagen,

selvom det ikke er i brug

hele tiden. Det gælder for ek -

sem pel en varmeplade, der står

tændt til tørring af objektglas,

fordi den er for lang tid om at

varme op.

Anslået energiforbrug i laboratorierne

Ventilation 80%

Apparatur 12%

Belysning 3%

Øvrigt 5%

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

Laboranternes egne påmindelser

om energibesparelse.

Varmeplade står tændt hele

dagen, fordi den er for lang tid

om at varme op.

15


16

Indretning og funktionalitet

understøtter ikke energi -

besparelser

Endnu en årsag til den konstant

kørende varmeplade er, at det er

for besværligt at tænde og slukke

for den, fordi kontakten er

utilgængelig. Og netop kontakternes

tilgængelighed – og overskuelighed

– har vist sig at være

væsentlige barrierer for at få sluk -

ket for det apparatur, der ikke er

i brug. Som fotoserien viser, er

apparaturet som oftest tilsluttet

kontakter uden nogen form for

overskuelighed. Det bliver derved

besværligt for den enkelte

laborant at vurdere, hvilket ap -

paratur der kan slukkes, samt at

huske at slukke det, når det ikke

er i brug.

Stinkskabets indretning har

betydning for energiforbrug

Som nævnt tidligere afhænger

stinkskabets høje energiforbrug

af, hvordan det betjenes. Selv om

skabet suger med lufthastighed -

en 0,5 m/s hele døgnet, er energiforbruget

direkte afhængigt

af lågens åbning. Jo højere den

står, jo større er energiforbrug -

et. Helt op til otte gange højere

end ved lukket låge. Men lågens

åbning afhænger igen af, hvordan

skabet indrettes og bruges.

Fyldes stinkskabet f.eks. op med

for mange objekter, forværres

strømningsforholdene, hvilket

gør det svært at opretholde luftstrømmen

på 0,5 m/s gennem

åbningen. Det er tilmed en af

årsagerne til, at alarmen aktiveres,

hvilket får nogle laboranter

til at køre lågen op, indtil alarmen

stopper igen – og energiforbruget

tilsvarende øges.

Feedback gennem støj

betyder mere end alarmen

I det hele taget ignoreres alarmen

på stinkskabet i høj grad,

fordi den aktiveres meget ofte

uden en forklaring på hvorfor.

Derfor virker den irrelevant, og

det fører til, at laboranterne slår

den fra. Derimod lytter de me -

get til støjen fra stinkskabene,

som fortæller, at skabet er aktivt

Objekter i skabet forstyrrer luftstrømmen.

Strømstik-spaghetti i laboratoriet.

og bidrager til at huske laboranterne

på at lukke for lågerne.

Lågen efterlades åben

pga. besvær, glemsomhed

eller uvidenhed

Når lågen efterlades åben, kan

det skyldes i hvert fald tre forskel -

lige årsager. Den første år sag er,

at det er besværligt. Når labo -

ranterne forlader skabet med

prøver og kemikalier, har de ofte

hænderne fulde, og derfor er

det ikke ligetil at lukke lågen,

som efterlades åben i kortere

eller længere tid. Kombineret

med den anden årsag, glemsomhed,

kan det betyde, at skabet

en der med at stå åben i rigtig

lang tid, måske endda natten

over. Den sidste årsag, uvidenhed,

har vist sig på flere af de be -

søgte laboratorier. Nogle labo -


anter er simpelthen ikke bevidste

om det store energiforbrug,

lågens indstilling fører til. Og de

eneste grunde de ser til at variere

lågens højde, er at få en bedre

arbejdsstilling eller at reducere

ventilationsstøjen fra stinkskabet.

På Kræftens Bekæmpelse på -

peger laboranterne, at be vidst -

heden i høj grad afhænger af

kulturen på arbejdspladsen. Hvis

der er bevidsthed og samarbejde

om energibesparelser generelt,

går det meget lettere. Ny -

ansatte, som endnu ikke er en

del af kulturen, kræver ofte “op -

læring” i energimæssigt korrekt

brug af laboratoriefaciliteterne.

Denne problematik er specielt

udfordrende ved korttidsansatte,

f.eks. studerende i praktikforløb

eller specialestuderende,

som Kræftens Bekæmpelse har

en del af.

Intet samarbejde på tværs

af organisationen

Selvom det er den enkelte labo -

rant, der betjener stinkskabe og

andet laboratorieudstyr – og der -

med påvirker udstyrets energiforbrug

– betales energiforbruget

i langt de fleste tilfælde for

hele organisationen, uden mu -

lighed for at differentiere det

ned til den enkelte afdeling eller

medarbejder. Ifølge laboranter

på Kræftens Bekæmpelse fratager

det dem i høj grad ejerskabet

over energiforbruget, og der -

med incitamentet for at spare.

Tilsvarende oplever driftsafde-

Her ses målebånd i funktion hos Novozymes A/S.

VIL DU “MÅLE” DIT STRØMFORBRUG?

Vidste du, at DONG Energy har udviklet

en slags målebånd i form af klistermærker

til stinkskabe, som sættes på

hver side af skabet. Det ene illustrerer

kWh forbruget og det andet CO2 forbruget

alt efter lugens åbning. Der for -

ventes at kunne spare 2000 kWh/år,

og et stinkskab bruger år ligt ligeså

meget energi som et parcelhus.

DONG Energy sender gerne nogle

målebånd, hvis I henvender jer til:

DONG Energy

Stine Skaarup Madsen

Nesa Allé 1, 2820 Gentofte

Tlf 99 55 11 11

Dir 99 55 50 44

stskm@dongenergy.dk

www.dongenergy.dk

A R B E J D S M I L J Ø

TEMA

17


A R T I K E L

18

lingerne barrierer for energibesparende

tiltag. Selvom de identificerer

mulige energibesparelsespotentialer

ved renovering

eller indkøb af nyt udstyr, er der

i de fleste tilfælde ikke nogen

be lønningsstruktur for det. Drifts -

afdelingernes begrænsede budgetter

kan ikke selv rumme investeringer

i energibesparende re -

noveringer, så det kræver gode

argumenter og beregninger af

tilbagebetalingstider på max.

tre år, før renoveringerne bevilges

af ledelsen.

Mulige tekniske løsninger

peger på synlighed og

automatisering

I projektet “Energirigtig Retro -

fitting af Laboratorier” arbejder

HAR DU SELV IDÉER?

Sidder du eller nogle af dine

kolleger med gode idéer til

energibesparelser, har I lyst

til at høre mere om projektet

eller til at deltage i den videre

udvikling af løsninger, vil

Teknologisk Institut meget

gerne høre fra jer læsere.

Kontakt Tek no logisk Institut

via mail eller telefon:

Morten Lunde

Konsulent

Teknologisk Institut

– Idé & Vækst

Gregersensvej 1F

2630 Taastrup, Danmark

+45 7220 2910

molu@teknologisk.dk

projektgruppen i øjeblikket med

udvikling af forskellige tekniske

løsninger, der kan reducere ener -

giforbruget primært i stinkskabe.

Som nævnt tidligere har synlighe -

den af energiforbruget stor be -

tyd ning for laboranternes ad færd

i laboratoriet, og derfor tager et

af indsatsområderne a f sæt i feed -

back til brugerne om, hvilke ener -

gimæssige kon se kve n ser, deres

adfærd har. Spe cielt vil vi vise den

uhensigtsmæssige brug af skabet

– altså, når det står åbent ud -

en nogen personer i nær heden.

Derfor arbejder vi bl.a. på at ud -

vikle:

■ Stinkskabs ECO-Meter, som

dynamisk viser konsekvenser af

brugeradfærden omkring stink -

skabene til flere forskellige målgrupper:

laboranterne ved skabet,

teknikerne i driftsafdeling en,

den laboratorieansvarlige m.fl.

Desuden arbejder vi på at supple -

re den øgede feedback med forskellige

tiltag, der kan forbedre

luftstrømmen gennem skabet,

herunder:

■ Lavenergiindmad med integreret

volumenstrømsregulator

og 100% korrespondance med

lugeåbning

■ Lavenergiindmad, der tager

højde for objekter i stinkskabet

og forbedrer strømningsforhold

igennem det.

Løsningerne er på nuværende

tidspunkt på et konceptuelt stadie

med enkelte prototyper fær -

dige.

Hvad kan

I selv gøre?

I løbet af undersøgelsen har der

været en del snak blandt labo -

ranter om, hvilke energibesparende

tiltag af mindre teknologisk

karakter, der kan indføres

på den enkelte institution. Nog -

le af forslagene har været:

■ At tilrettelægge arbejdsgange,

så der tages hensyn til ener -

gi besparelser, f.eks.: planlægge

at tænde/slukke apparatur ift.,

hvor når det skal bruges og ud -

nyt te for- og eftervarme. Et an -

det eksempel kan være at koordinere

prøvetagninger, så flere

prø ver samles på samme apparatur

■ At uddanne nye medarbejdere

i energirigtig brug af laboratorie -

udstyret. Hvis ikke dette vare -

tages på uddannelsesinstitutionerne,

bør det ske på det enkelte

laboratorium. F.eks. kan indføres

en “energimentor”, der op -

lærer nyansatte, eller endda en

intern energikonsulent, der iden -

tificerer besparelsespotentialer,

rådgiver i besparende brug og

giver feedback på ændringer

■ At indføre belønningsstrukturer

for laboranter, som tilskynder

til at komme med energi be spar -

ende forslag. Beløn nings struk -

turerne kan evt. være af kollektiv

karakter, så en hel af de ling

krediteres og evt. konkurrerer

mod andre afdelinger

■ At samle apparatur i funktionsklynger,

som kan tændes og

slukkes lettilgængeligt på al min -

delige el-spareskinner. ■


Pensionister skal

tilmelde sig LABORANTEN

Mange pensionister og efterlønsmodtagere, der

er medlem af DL-F, ønsker fortsat at modtage

LABORANTEN, og det vil der stadig være mulighed

for i 2011. Landsforeningens blad vil cirka

hver anden måned blive udsendt sammen med HK

afdelings- og sektorblad i en folieret pakke. Det

betyder, at de pensionister, der ikke modtager

afdelings- og sektorblade, heller ikke vil modtage

LABORANTEN, med mindre de tilmelder sig bladene.

Det kan de gøre ved at tilmelde sig på kuponen

her på siden. Så vil de få både LABORANTEN

og også afdelings- og sektorblad.

For alle andre medlemmer sker der ingen ændringer

og I skal intet foretage jer. Bladet vil fortsat

helt automatisk blive fremsendt.

SÅDAN GØRES DET

Det er her og nu, at de nuværende pensionister og

efterlønsmodtagere skal være på dupperne for at

sikre, at de fortsat vil modtage LABORANTEN.

Fremtidige pensionister og efterlønsmodtagere

skal tilmelde sig direkte i deres HK-afdeling, hvis

de ønsker at fortsætte som bladmodtager.

Jeg er pensionist eller efterlønsmodtager og ønsker at modtage

LABORANTEN sammen med de øvrige HK-blade i en fælles bladpakke

Cpr-nr.: Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Jeg er medlem af HK-afdeling:

D I V E R S E

FOTO: COLOURBOX

Det er ikke muligt kun at modtage LABORANTEN

i sampak-månederne. Enten skal man være tilmeldt

hele bladpakken, eller også modtager man

slet ingen blade fra HK.

Nedenstående kupon kan sendes i en frankeret ku -

vert til: Dansk Laborant-Forening/HK, Postboks 470,

Weidekampsgade 8, 0900 København C (mærket:

bladtilmelding) eller send en e-mail med neden -

stående oplysninger til dlf@hk.dk.

✁ KLIP

19


M I L J Ø B R E V K A S S E N

20

MILJ brevkassen

Skærmbriller

Tekst: Vivian Plesner

Hos de fleste af os

kommer det snigende

Behovet for skærmbriller forekommer

oftest hos personer

over 40 år, men også yngre kan

få behov for en skærmbrille.

I mange år havde jeg fniset af

mine ældre søstre, der ikke læn -

gere kunne klare sig uden en

brille på næsen. Pludselig stod

jeg selv ved brillestativet hos

boghandleren og smuglede

mine nye læsebriller hjem. På

samme måde kan det gå med

skærmbrillen. Her opdagede

jeg det ved, at jeg havde svært

ved at følge med og finde de

rette ting på skærmen, hvis jeg

skulle ordne noget ikke rutine

med en kollega. Først tænkte

jeg: Gisp, jeg kan ikke mere

følge med, men nu kan jeg lettet

erkende, at det i hvert fald

hjælper med en skærmbrille.

Miljøbrevkassen

Andre opdager behovet for

skærm briller ved tørre eller ir -

riteret øjne og evt. hovedpine.

Hvad er skærmbriller?

En skærmbrille er en brille, der

afviger i styrke og/eller synsfeltkonstruktion

fra den almindelige

brille, du har – eller burde

have. Den kan derfor ikke

benyttes som eller erstatning

for en almindelig læse- eller

afstandsbrille. Nogen af brillerne

har varierende styrke, så

de tilgodeser skærmlæsning,

samt læsning af tekst på bord.

Hvem kan få skærmbriller?

På Arbejdstilsynets hjemmeside

står der følgende om dine

rettigheder: Medarbejderne

har ret til en passende undersøgelse

af øjne og syn, hvis der

arbejdes med skærm mere end

to timer om dagen. Det gælder

Har du et arbejdsmiljøproblem kan Miljø brevkassen måske

hjælpe. Du kan skrive til: miljoebrevkassen@dl-f.dk.

Redak tio nen består af Jørgen Stage Johansen og Vivian Plesner

(brev kasse redaktører) og Trine Hjorth Nielsen (faglig sekretær).

inden medarbejderne begynder

at arbejde ved skærmen,

med jævne mellemrum herefter,

og hvis der opstår synsproblemer

eller øjengener, der kan

skyldes skærmarbejdet. Un der -

søgelsen skal foretages af en

optiker eller en øjenlæge. Ar -

bejdsgiveren bestemmer, hvilken

optiker eller øjenlæge, der

skal foretage undersøgelsen.

Undersøgelsen samt brillerne

betales af arbejdsgiveren, og

undersøgelsen skal så vidt mu -

ligt foregå inden for normal

arbejdstid.

Hvad gør du, hvis du tror, du

har behov for skærmbriller?

Det er vigtigt, at arbejdspladsindretningen

er i orden inden

en vurdering og undersøgelse

foretages.

Stol og bord skal være indstillet

korrekt efter de gældende

regler. Ovenstående mål er dem,

der typisk tjekkes af optikeren

ved synstesten.

Nogle virksomheder benytter

konsulenter til at foretage en

vurdering af skærmbrillebehovet

ude ved din arbejdsplads.

Andre virksomheder vælger at

måle op selv ved hjælp af en


udvalgt person på virksomheden

eller en kollega. Her vil din

arbejdsmiljørepræsentant væ re

oplagt, da der også kan være

generelle problemstillinger, hvis

I er flere, der bruger sam me

skærmplads for eksempel til

instrumenterne i laboratoriet.

Ved behov for skærmbriller

Du skal have en rekvisition, der

er godkendt af en bemyndiget

person i virksomheden, hvor der

også står, hvem regningen skal

sendes til. Bemærk dog at ar -

bejds giveren kun er forpligtet

til at betale for standardstel og

-glas, så en egen udgift kan

kom me på tale, hvis du vælger

en brille ud over det.

For mig som laborant var det

en morsom oplevelse at få en

Afstanden mellem

vandret synslinie

og øverste tekstlinie

bør være ca. 15 cm.

synstest. Normalt har det væ -

ret mig, der propper prøver i

instrumenter. Men denne gang

var jeg prøven, der blev målt

og testet meget grundigt. Nu

er jeg i indkøringsfasen med

skærmbrillen på næsen. Den

kan tage flere uger, da øjnene,

der så længe er blevet tvunget

til at arbejde under vanskelige

forhold, nu tvinges ud i en

an den arbejdsposition af brillerne.

LITTERATUR OM EMNET

Så tøv ikke, benyt dig af din

rettighed i tide.

Skærmarbejde mere generelt

Skærmbriller er kun én ud af de

mange faktorer, som bør være i

orden, når man udfører skærm -

arbejde. Arbejde med tastatur

og mus kan give alvorlige in va l -

iderende arbejdsskader. Det er

derfor vigtigt, at man er me get

opmærksom på faresig naler -

ne, især i form af ømhed, træt -

hed og smerter i hånd, håndled,

albue, skulder, nakke samt

tørre øjne og hovedpine. Dette

kan være et signal om, at man

belaster sin krop forkert, fordi

arbejdspladsen ikke er hensigtsmæssigt

indrettet. Så tal

med din arbejdsleder eller

arbejdsmiljørepræsentant, hvis

du har problemer med skærm -

arbejdet.

■ At-vejledning D.2.3 om arbejde ved skærme

■ At-vejledning D.2.9 om hjemmearbejde

■ At-vejledning A.1.15 om arbejdspladsens indretning

og inventar

■ www.arbejdsmiljoviden.dk søg på skærmarbejde

■ www.bar-foka.dk søg på skærmarbejde.

21


K O M M E N T A R E N

22

Meditation kan hjælpe

på arbejdsglæden

Hvordan kan vi selv og virksomhederne gøre

noget ved arbejdsglæden?

Det har jo længe været kendt, at pauserne i

arbejdsdagen er vigtige for at præstere op -

timalt. Nu viser flere undersøgelser, at meditation

kan være en effektiv måde at koble

af på. Hjernen har på en arbejdsdag brug for

pauser, den kan ikke køre i samme høje gear

hele dagen.

Derfor er der nu flere forskere, der anbefaler

meditation som middel mod mental træt -

hed.

På Rigshospitalet har man netop afsluttet en

undersøgelse, som viste det samme, som en

lignende undersøgelse fra Aarhus Universi -

tet. Nemlig, at de personer i undersøgelsen,

som skulle meditere, oplevede en større glæ -

de end kontrolgruppen, selv om de som

udgangspunkt lå på samme niveau.

A R B E J D S M I L J Ø U D V A L G E T

Overlæge Troels Kjær fra Rigshospitalet forklarer,

at resultatet egentligt er logisk, da

meditation giver et mentalt temposkift. Og

det er det, man har brug for gennem en

arbejdsdag. Men han fortæller også, at som

sådan er det ikke vigtigt, at det lige er meditation.

Det kunne også være powernaps

eller noget helt andet. Det er vigtigt, at hjernen

i løbet af arbejdsdagen kommer i en

anden tilstand en gang imellem, udtaler

han.

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viste

også, at mindfulness-terapi (meditation i

kombination med psykologi) kan være et

effektivt middel mod både fysiske og psykiske

lidelser.

Så måske skal vi til de næste overenskomstforhandlinger,

som ligger lige om hjørnet for

en del medlemmer, kræve pauser til at kunne

meditere?

Susanne Leest

Arbejdsmiljøudvalget


Studietræf 2011

Fredag den 9. september til lørdag

den 10. september 2011 i Odense

Overnatning, Danhostel Krags bjerg gaard

Virksomhedsbesøg:

Dalum Papir A/S og

Rynkeby Foods A/S

Se det fulde program på DL-F’s hjemmeside:

■ www.dl-f.dk

Hvad får du ud af det?

■ Netværksdannelse med andre laborantstuderende

■ Informationer om dit fag

■ Lær, hvordan du brænder igennem til en jobsamtale

■ Hør om karrieremulighederne inden for dit fag

■ En sjov weekend.

Hvad koster det?

■ Du deltager gratis. DL-F betaler transport,

ophold og fortæring.

Hvordan kommer du med?

■ Individuel tilmelding på www.mithk.dk, kursus nr. 0745-11-07

■ Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 26. august 2011.

Uddannelsesudvalget i

Dansk Laborant-Forening

S T U D I E T R Æ F 2 0 1 1

Gratis tilbud

til DL-F

studerende

SIDSTE

FRIST

23


K U R S E R

24

KURSUS nyt

DL-F KONFERENCEN 29. oktober 2011

– tilmeld dig årets DL-F begivenhed!

Tidspunkt

Lørdag den 29. oktober 2011 kl. 9-17

afholdes årets konference for DL-F’s

medlemmer.

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, AARHUS

TECH, Hasselager Allé 10, 8260 Viby J.

Baggrund

Dansk Laborant-Forening har gennem

årene oplevet en stor interesse for vores

medlemskurser. Og samtidig er vi be -

vidste om, at vores fag indeholder man -

ge facetter og områder, som et enkelt

weekendarrangement nødvendigvis

ikke kan rumme.

Vi har derfor valgt at bruge en hel dag,

hvor vi vil sætte fokus på de mange

muligheder og emner, der kunne have

interesse for medlemmerne.

Og samtidig kan vi give et GRATIS tilbud

til medlemmerne i form af en hel

dag fyldt med udfordringer til hjernen.

Indhold

Dansk Laborant-Forening indbyder til

en hel konferencedag fyldt med spænd -

ende foredrag, du bliver klogere af og

kan tage med hjem i rygsækken.

Hold øje med næste nr. af LABORAN-

TEN, hvor der vil være yderligere oplysninger

om konferencen.

Kom og bliv klogere på dit fag

– og styrk dit netværk.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 27. september 2011.


Konferencen er for medlemmer af Dansk

Laborant-Forening. DL-F afholder ud -

gif ter til selve dagen, forplejning og

transport.

Tilmelding kan ske på e-mail til:

kursusafdelingen@hk.dk (dog kun personlig

tilmelding), ved udfyldelse af

“kursustilmelding” på www.dl-f.dk samt

på www.mithk.dk.

HUSK at oplyse kursus nr. 0745-29-10-11.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig

til en dag med stort fagligt indhold.

Med venlig hilsen

Dansk Laborant-Forening

Transport

DL-F refunderer transportudgifter svaren -

de til billigste offentlige transportmiddel

(DSB 2. klasse/standard), eller skattefri

kilometergodtgørelse for kørsel i egen

bil, dog kun med et beløb der svarer til,

hvad billigste offentlige transportmiddel

ville koste.

Kørsel i egen bil

Flere personer kan godt køre sammen.

Dog dækkes der max. op til DSB 2. klasse/standard

billetpris i alt. I det tilfælde

hvor flere vælger at køre sammen, skal

det oplyses på diætblanketten, hvem der

har været i bilen og et print med ruteplan

fra Krak.dk skal vedhæftes.

Bustransport

Bus 1A og 200 kører fra Aarhus Bane gård.

Stå af ved Hasselager Allé.

25


K U R S E R

26

KURSUS nyt

Kurser til arbejdsmiljørepræsentanter

Vidste du, at som nyvalgt AMR findes der en lang række kurser, hvor du har mulighed for at

få en grundlæggende indsigt i sikkerhedsorganisationens opbygning og dit arbejdsmiljøarbejde

i hverdagen? Eller har du været AMR i nogen tid, så er her også en række tilbud.

Kurser i HK regi: Tjek www.mitHK.dk for tid og sted

Indsigt i sikkerhedsorganisationen

■ Arbejdsmiljølovens systematiske anvendelse

■ Rettigheder og pligter i arbejdsmiljø -

arbejdet

■ Sikkerhedsorganisationens opbygning

■ Orientering om APV og psykisk arbejdsmiljø

■ Møde-, tale- og notatteknik.

Træning som arbejdsmiljørepræsentant

■ Forhandling og forhandlingsteknik

■ Egen adfærds/kommunikationsprofil (disc)

■ Gruppedynamik

■ Feedback

■ APV

■ Informationssøgning

■ Mødeteknik

■ Arbejdsmetoder i sikkerhedsgruppen

■ Problemløsning.

Psykisk arbejdsmiljø

■ Mobning

■ Stress

■ Vold og trusler om vold

■ Værktøjer til løsning af psykiske arbejdsmiljøproblemer

■ Arbejd med medbragte case/problem -

stillinger fra arbejdspladsen

■ Træning i anerkendende kommunikation.

Arbejdsmiljørepræsentanten og HK

■ Hvilke ressourcer har HK som jeg kan

anvende som arbejdsmiljørepræsentant

■ Hvilke praktiske værktøjer (pjecer, film,

brochurer fx) stiller HK til rådighed for

arbejdsmiljørepræsentanterne

■ Information og viden om HK og organisation

■ Viden om HK’s muligheder for at påvirke

arbejdsmiljøet, herunder lovgivning

■ Indblik i de elektroniske træningsværktøjer,

som HK stiller til rådighed.

Faglig kommunikation

■ Kropssprog

■ Kommunikationsmoduler og – filtre

■ Transaktionsanalyse (3 forskellige former

for adfærd)

■ “Johari-vinduet” – sammenhæng mellem

din egen og andres opfattelse af dig

■ Personlig feedback

■ Personlig planlægning.

Faglig indflydelse

■ Politiske ideologier

■ Personligt engagement

■ Projektarbejde

■ Kreativ formidling

■ Studievejledning.


Akademimerkonom uddannelse i arbejdsmiljø

Gennem Fagbevægelsens Interne Uddannelse (FIU) kan du desuden tage den gratis Aka de -

mimerkonom uddannelse i arbejdsmiljø eller stoppe efter fire moduler med en teknonom

uddannelse i arbejdsmiljø.

Akademiuddannelsen er en videregående uddannelse, der kobler teori og dine erfaringer

fra arbejdspladsen. Uddannelsen kan tages sideløbende med dit arbejde og giver adgang

til videreuddannelse i det danske og europæiske uddannelsessystem. Tag en eksamen og

få et eksamenspapir. Det er ikke så svært, som det lyder, og et eksamensbevis giver dig

både selvtillid og flere muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Kontakt Kursusafdelingen i HK, hvis du vil vide mere om tilmelding til disse forløb.

Modul 1: Arbejdsmiljø og sikkerhed

■ Introduktion, studieteknik og

vidensøgning

■ APV og sikkerhedsorganisationen

■ Emnerelateret arbejdsmiljøarbejde

■ Psykisk arbejdsmiljø.

Modul 2: Organisation

■ Ledelse og motivationsteorier

■ Virksomhedens struktur, processer og

kultur

■ Alternative organisationsformer

■ Innovation og organisationsændring.

Modul 3: Ledelse i praksis eller

■ Ledelsesteori

■ Personlig lederstil/udvikling

■ Kommunikation

■ Lærings- og udviklingsprocesser

■ Konflikthåndtering.

Modul 3: Kommunikation eller

■ Kommunikationspsykologi og

kommunikationsmodeller

■ Planlægningsværktøjer

■ Kommunikation i praksis

■ Refleksion over egen personlig

kommunikation.

Modul 3: Human ressources

■ Tiltrækning og ansættelse af med -

arbejdere

■ Personaleplanlægning

■ Metoder til fastholdelse af med -

arbejdere

■ Trivsel og psykisk arbejdsmiljø

■ Styring af personaleressourcer.

Modul 4: Arbejdsmiljøledelse

■ Systematisk arbejdsmiljøarbejde

■ Standarder, auditering og kontrol

■ Organisering af certificeringsprocesser

■ Medarbejderinddragelse og arbejds -

miljøledelse.

Modul 5: Specialeprojekt

■ Fokus på problemstilling og

problemformulering

■ Videnskabsteori

■ Udarbejde teorigrundlag for

afgangsprojekt

■ Udarbejde projektopgave.

27


K U R S E R

28

KURSUS nyt

Kender du til Fagbevægelsens Interne Uddannelse?

De tilbyder en række kurser for både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Kurserne, kost og

logi er gratis, du får dækket din transport og tabt arbejdsfortjeneste. Eneste krav er, at du har

lyst til at lære nyt, lade dig inspirere og møde andre AMR’ere fra andre forbund. Blandt de

mange tilbud på www.fiu.dk (vælg emner) er f.eks. følgende kurser.

Arbejdsmiljø

■ Forhandling

■ Psykisk førstehjælp

■ Mobning

■ Samarbejde.

Personlig udvikling

■ Ledelse

■ Enneagram

■ Coaching.

Her kan du finde links til efteruddannelse.

Og find flere links på www.dl-f.dk.

■ Kurser på farmakonom skolen i Hillerød.

www.pharmakon.dk

■ Kurser hos Danske bioanalytikere,

hvor medlemmer af DL-F er velkomne.

www.dbio.dk

■ Kurser hos MSC, der tilbyder mange former

for faglige efteruddannelser til laboranter.

www.msconsult.dk

Ligestilling

■ Kommunikation

■ Stressvejleder

■ Psykisk arbejdsmiljø

■ Præsentationsteknik.

Behov for kompetenceudvikling?

Sørg for at vedligeholde dine kompetencer. Forbered dig og brug din årlige medarbejdereller

udviklingssamtale. Efter ud dan nel se kan bestå af mange ting. Det kan være alt fra

sidemandsoplæring, jobswop, til interne eller eksterne kurser.

■ Uddannelses- og rådgivningsfirma

indenfor arbejdsmiljø, miljø, toksikologi,

kemikalier osv.

www.altox.dk

■ Kurser indenfor: Kvalitet, miljø, arbejds -

miljø, lean, produktivitet, kalibrering,

måleteknik osv. på Teknologisk Institut.

www.teknologisk.dk

■ Fire laborantskolers hjemmeside for

udbudte kurser.

www.laborantkurser.dk


Foredrag andet halvår 2011 fra de

tværgående landsforeninger i HK

Alle foredrag begynder kl. 17 og slutter kl. ca. 20 (bortset fra Linkedln, som slutter kl. 19).

Alle foredrag er gratis for medlemmer af SAM-DATA, DMA, HK Grafisk Kommunikation, Aka -

demimerkonomerne, LAK og Dansk Laborant-Forening. Bemærk! Tilmelding på www.mitHK.dk.

Dato

27. sept.

29. sept.

04. okt.

06. okt.

10. okt.

12. okt.

13. okt.

26. okt.

27. okt.

Kl. 17-19

01. nov.

02. nov.

08. nov.

Kl. 17-19

09. nov.

14. nov.

15. nov.

22. nov.

Kl. 17-19

24. nov.

28. nov.

Foredrag

Gå gladere hjem fra arbejde

end du kom

Snyd krisen – drop de sure opstød

Mindfulness

Gå gladere hjem fra arbejde

end du kom

Snyd krisen – drop de sure opstød

Farverevolutionen er kun lige begyndt

Markedsføring på sociale medier

Farverevolutionen er kun lige begyndt

LinkedIn – de professionelles netværk

Gå gladere hjem fra arbejde

end du kom

Markedsføring på sociale medier

LinkedIn – de professionelles netværk

Farverevolutionen er kun lige begyndt

Mindfulness

Mindfulness

LinkedIn – de professionelles netværk

Snyd krisen – drop de sure opstød

Markedsføring på sociale medier

Sted

Aarhussalen, Skt. Knuds

Torv 3, 8000 Aarhus C

HK Midt, Lumbyvej 11,

5100 Odense C

LO, Islands Brygge, København

HK Midt, Lumbyvej 11,

5100 Odense C

HK-forbundet, Weidekamps -

gade 8, 0900 København C

HK/Midtvest – Viborg

LO, Islands Brygge, København

HK/Sydjylland – Kolding

KMD Aalborg, Lauritzens

Plads 1, 9000 Aalborg

HK-forbundet, Weidekamps -

gade 8, 0900 København C

HK/Nordjylland, Gartnervej

30, Aalborg

Aarhussalen, Skt. Knuds

Torv 3, 8000 Aarhus C

Nordsjællands Konfe rence -

Center. Allerød

Aarhussalen, Skt. Knuds

Torv 3, 8000 Aarhus C

HK/Nordjylland, Gartnervej

30, Aalborg

HK-forbundet, Weidekamps -

gade 8, 0900 København C

Aarhussalen, Skt. Knuds

Torv 3, 8000 Aarhus C

HK Midt, Lumbyvej 11,

5100 Odense C

Kursusnr.

2010 11 0927

2010 11 0929

2010 11 1004

2010 11 1006

2010 11 1010

2010 11 1012

2010 11 1013

2010 11 1026

2010 11 1027

2010 11 1101

2010 11 1102

2010 11 1108

2010 11 1109

2010 11 1114

2010 11 1115

2010 11 1122

2010 11 1124

2010 11 1128

29


B R A N C H E K L U B B E R N E

30

NYT fra brancheklubberne

FYRAFTENSMØDE

Rekonstruktioner af fortidens klima fra is -

kerner spiller en afgørende rolle i de klimadiskussioner,

som foregår for tiden.

Sne, som falder på Indlandsisen i Grønland

og Antarktis, er noget af det reneste vand,

der findes på jorden. Alligevel er vi i stand til

at aflæse fortidens klima og forurening fra

dem.

Jørgen Peder Steffensen, Lektor (iskerne -

kurator), Center for Is og Klima, Niels Bohr

Instituttet, vil i sit foredrag komme ind på,

hvordan vi “læser” iskerner ved hjælp af ke -

miske analyser, hvor urenhederne er på ppb

niveau og analyser af isotopforhold. Måle -

teknikken bliver hele tiden forbedret, og vi

bliver derfor efterhånden i stand til at læse

mere og mere.

Samlet set får vi viden om fortidens temperaturforhold,

om atmosfærens skiftende

indhold af drivhusgasser, om vulkanudbrud

og menneskeskabt forurening.

Arrangementet foregår

Torsdag den 6. oktober kl. 17.00 – ca. 19.30.

D L - F H O V E D S TA D E N

Iskerner fra Grønland og Antarktis –

hvordan læser man klimahistorie fra dem?

Mødested

HK Hovedstaden, Artillerivej 30, Rund møde -

sal, 2300 København S.

Vi er vært ved et lettere traktement, tilmelding

derfor nødvendig.

Arrangementet er UDEN ledsager.

Tilmelding

Tilmelding skal ske via vores hjemmeside

www.imi.hk.dk eller www.MitHK.dk.

Sidste frist for tilmelding er den 15. september

2011. Vi forbeholder os retten til at

trække lod, såfremt der er flere tilmeldte

end pladser. Efter tilmeldingsfristens udløb

sendes bekræftelse (evt. afslag) fra afdelingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at

kontakte Jane Rigtrup på 33 30 24 36 eller

via DL-F Hovedstadens mail dl-f-hovedstaden@hk.dk.

Vel mødt til dette spændende foredrag.

Med venlig hilsen

DL-F Hovedstaden


Besøg på Cheminova

Tirsdag den 20. september 2011 klokken 18.00

ved receptionen.

Det glæder os i brancheklubben MidtVest at

kunne indbyde til en rundvisning på Chemi -

nova. Cheminova er en kemisk virksomhed

med hovedområde inden for plantebeskyttelsesmidler

og en stor laborantarbejdsplads i

vores område.

Vi starter besøget med, at brancheklubben vil

være vært ved en sandwich. Herefter vil vi i

auditoriet se en kort “film” om Cheminova, og

vores guide Gunnar Krarup Andersen vil fortælle

og svare på spørgsmål. Herefter vil der

blive rundvisning i Cheminovas laboratorier

og anlæg. Vi slutter besøget med, at Chemi -

nova vil være vært ved kaffe og kage, og der

vil være mulighed for afsluttende spørgsmål.

D L - F M I D T V E S T

Cheminovas adresse er:

Thyborønvej 78, 7673 Harboøre.

På hovedvejen vil der være et skilt, der viser

til Cheminovas hovedindgang.

Vi forventer, at hele arrangementet vil vare

ca. 2-2½ timer.

Vel mødt.

Sidste tilmelding den 12. september 2011.

Tilmelding til HK Midtvest på telefon 33641220.

Arrangementsnummer: 2011-09-20-15.

Bemærk: Husk at opgive dit mobilnummer, da

vi ved overtegning/aflysning vil meddele dig

det på mobilen.

D L - F S Y D Ø S T J Y L L A N D

Afholder fyraftensmøde med Finn Orup

Onsdag den 28. september 2011 kl. 17.00 hos

HK Sydjylland, Jupitervej 1, Kolding.

Alle DL-F medlemmer under HK Sydjylland er

velkomne til at deltage.

Emne: En glad arbejdsdag

Finn vil fortælle noget om, hvordan vi selv kan

være med til at skabe et sundt og godt ar -

bejdsmiljø. Endeligt program udsendes i forbindelse

med bekræftelse på din tilmelding.

HK byder på lidt at spise ifm. arrangementet,

og der vil blive lejlighed til at møde kolleger

fra andre arbejdspladser i Sydjylland.

Tilmelding

Senest mandag den 19. september 2011 til:

sydoestjylland@dl-f.dk.

Med venlig hilsen

Brancheklubben for laboranter

DL-F Sydøstjylland

31


STILLINGER

32

Grønlands� Klimaforskningscenter� søger�

laborant�

Grønlands�

Klimaforskningscenter� i�

Nuuk� tilbyder� en�

spændende�udfordring�i�

et� ungt� og� dynamisk�

team.��

Dit� ansvarsområde� bliver� at� gennemføre�

kemiske�analyser�samt�deltage�i�daglig�drift�

og� vedligeholdelse� af� centrets� laboratorier�

og� udstyr.� Desuden� kommer� du� til� at�

deltage�i�centrets�feltarbejde.��

Ansøgningsfrist:�18.�august�2011.�

Yderligere� oplysninger� om� stillingen� samt�

kontaktinformationer�findes�på:��

http://www.natur.gl/klimaforskningscenter

/jobs/laborant/�

DL-F’S HJEMMESIDE

Kig forbi:

■ Bestil Kemikalievejledningen under

Pjecer – bestilling af pjecer

■ Følg med, om der er stillinger ledige

Mangler du noget på siden – så skriv til os

via ‘Ros og ris’ på forsiden af hjemmesiden.

www.dl-f.dk – det betaler sig altid

NYHED

Viaflo96

o96 er eer

en hurtig hur

og

effektiv eff ffeekti

96 kanals

elektronisk elektr

onis pipette.

Mulighed

ghed for fo for

udskiftning

af

pipetteringshovedet.

pip ett etteringshovedet.

- Volumen Vo o olumen område 0,5-1250μl.

- BBetjenes

etjenes let og o

g uden brug br ug af PC.

Tilmeld T Tilmeld

ilmeld dig dig vores v

v

or

es nyhedsbrev

n

yhedsbr

e v

_________________

NYHED

Ring

oog

g hør nær nærmere! mere!

Biohit

RRoboline

ob

oline

er er en en unik

unik

enkelt enk elt kanals k kanals

anals

rrobot,

obot,

der de der klarer

de mindr mindre e

afpip afpipetteringer ett er eringer

i i både både plader

plader

oog

g rør.

- Volumen Vo olumen olu område fr fra a 5-200μl.

- Er Er

r støjsv

støjsvag ag oog

g har et lille ”fo ”footprint”. o otpr otprint

.”

Dandiag A/S l Mårkærvej Mårkærv ej 9

2630 Tåstrup l T: T : 4343 3057

www.dandiag.dk

dandiag@dandiag.dk


Mødekalenderen

S E P T E M B E R 2 0 1 1 O K T O B E R 2 0 1 1 N O V E M B E R 2 0 1 1

● 1.

DL-F Hovedstaden – Fyr aftens -

foredrag på Professionshøj -

skolen Metropol

● 6.

DL-F Nordjylland – Besøg hos

GMPack og Beaute Pacifique

● 9.-10.

DL-F – Studietræf 2011

● 10.

DL-F – Redaktionsudvalg

● 17.

DL-F – Brancheklubtræf

● 20.

DL-F MidtVest – Besøg på

Cheminova

● 21.

DL-F Midt – Fra Madam Blå til

avanceret fødevareemballage

m.m.

● 26.

DL-F – Bestyrelsen

● 27.

Fællesforedrag – Gå gladere

hjem fra arbejde end du kom,

Aarhus

● 28.

DL-F Sydøstjylland – En glad

arbejdsdag

● 29.

Fællesforedrag – Snyd krisen

– drop de sure opstød, Odense

● 1.

DL-F – Fælles udvalgsmøde

● 4.

Fællesforedrag – Mindfulness,

København

● 6.

DL-F Hovedstaden – Iskerner

fra Grønland og Antarktis

– hvordan læser man klima -

historie fra dem?

● 6.

Fællesforedrag – Gå gladere

hjem fra arbejde end du kom,

Odense

● 10.

Fællesforedrag – Snyd krisen

– drop de sure opstød,

København

● 12.

Fællesforedrag – Farverevolu -

tionen er kun lige begyndt,

Viborg

● 13.

Fællesforedrag – Markeds -

føring på sociale medier,

København

● 26.

Fællesforedrag – Farverevolu -

tionen er kun lige begyndt,

Kolding

● 27.

DL-F Østjylland – General -

forsamling

● 27.

Fællesforedrag – LinkedIn – de

professionelles netværk,

Aalborg

● 29.

DL-F – DL-F Konferencen 2011

Se kurser og arrangementer på hjemmesiden: www.dl-f.dk

K A L E N D E R E N

● 1.

Fællesforedrag – Gå gladere

hjem fra arbejde end du kom,

København

● 2.

Fællesforedrag – Markeds fø r -

ing på sociale medier, Aalborg

● 5.

DL-F – Redaktionsudvalg

● 8.

Fællesforedrag – LinkedIn –

de professionelles netværk,

Aarhus

● 9.

Fællesforedrag – Farverevolu -

tionen er kun lige begyndt,

Allerød

● 14.

Fællesforedrag – Mindfulness,

Aarhus

● 15.

Fællesforedrag – Mindfulness,

Aalborg

● 17.

DL-F – Bestyrelsen

● 19.

DL-F – Arbejdsmiljøudvalget

● 22.

Fællesforedrag – LinkedIn –

de professionelles netværk,

København

● 24.

DL-F Hovedstaden – General -

for samling

● 24.

Fællesforedrag – Snyd krisen

– drop de sure opstød, Aarhus

● 28.

Fællesforedrag – Markeds fø r -

ing på sociale medier, Odense

33


K O L O F O N

34

LABORANTEN er udgivet af:

Dansk Laborant-Forening, tilsluttet HK

Redaktion-ekspedition:

Dansk Laborant-Forening

Weidekampsgade 8, Postboks 470

0900 København C

Tlf. 33 30 44 74, Fax: 33 30 44 95

Ansvarshavende redaktør:

Susanne Bahne Hansen

Redaktionsudvalg:

Doth Andersen, Anita Grosen, Susanne Bahne

Hansen, Jette Haugaard, Rikke Holm, Eva Agnes

Peter og Tove Wiegers

Udkommer 12 gange årligt

Indlæg/Annoncer:

Sendes til dlf@hk.dk

Sidste frist for indlæg/annoncer:

Den 25. i måneden kl. 10.00

blad nr. 3-5-7-10-12 er den 20. i måneden

Årsabonnement:

Årligt 500 kr. ekskl. moms

Oplag: 11.000 eksemplarer

Distribueret oplag: 10.341 eks.

Design og layout:

Korsager Grafisk Design A/S

Oddesundvej 1, Postboks 4068

6715 Esbjerg N

Tlf. 75 47 02 23

E-mail: susanne@korsager.dk

Tryk:

KLS Grafisk Hus A/S

Hvidovre

Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag: 9.721

eksemplarer i perioden:

1. juli 2009 - 30. juni 2010

ARBEJDSMILJØUDVALG

Amiu-britta@dl-f.dk

UDDANNELSESUDVALG

Mette Ploug

udd-mettepl@dl-f.dk

LØN- OG PERSONALE -

POLITISKUDVALG

Annelise Hoffbech

lp-annelise@dl-f.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

Kontaktpersoner i udvalgene

REDAKTIONSUDVALG

Ansvarshavende redaktør:

Susanne Bahne Hansen

Tlf. 61 55 06 37

susanne@dl-f.dk

Dansk Laborant-Forenings bestyrelse

FORMAND

Marianne Vind

Tlf. mobil: 21 68 71 63

E-mail: marianne@dl-f.dk

Faglige sager: Privat

NÆSTFORMAND

Helle Vendelbo Jensen

E-mail: helle@dl-f.dk

Faglige sager: Stat

Statsgruppen og Løn- og

Personalepolitisk udvalg

ANSVARSHAVENDE

REDAKTØR

Susanne Bahne Hansen

Tlf. mobil: 61 55 06 37

E-mail: susanne@dl-f.dk

BESTYRELSESMEDLEMMER

Alice Blak Iversen

Tlf. mobil: 26 91 07 57

E-mail: alice@dl-f.dk

Løn- og Personalepolitisk

udvalg

Anita Grosen

Tlf. mobil: 25 52 38 73

E-mail: anita@dl-f.dk

Anne Grete Flæng

E-mail: annegrete@dl-f

Arbejdsmiljøudvalg

Laila Egø Rossen

Tlf. mobil: 22 31 24 66

E-mail: laila@dl-f.dk

Teknologiudvalg

Annoncestørrelser

Annoncepriser pr. 1. januar 2011

Faste mål og priser på annoncer

Lilja Laxbro

E-mail: lilja@dl-f.dk

Uddannelsesudvalg

Lone Nielsen

E-mail: lone@dl-f.dk

1. suppleant

Pia Møller Hansen

DANSK LABORANT-

FORENING/SEKRETARIAT

Weidekampsgade 8

Postboks 470

0900 København C

Tlf. 33 30 44 74

Fax: 33 30 44 95

E-mail: dlf@hk.dk

www.dl-f.dk

Faglig sekretær:

Trine Hjorth Nielsen

Tlf. 33 30 46 26

Jeanna Olsen

Tlf. 33 30 47 13

Selda Özel

Tlf. 33 30 41 69

Sidestørrelser Højde x bredde Pris

1 side (helside): 200 x 143 Kr. 15.300,-

1/2 side (tværformat): 97 x 143 Kr. 9.000,-

1/2 side (højformat): 200 x 69,5 Kr. 9.000,-

1/4 side (højformat): 97 x 69,5 Kr. 5.200,-

(Alle priser er incl. 4 farver)

Format (højde x bredde): 240 x 170


Kontingent- og dagpengesatser

Kontingent pr. 1. januar 2011

Med A-kasse og efterløn

Fuldtidsbeskæftigede . . . . . . . . . . . . 1.277-1.298 kr. pr. md.

Deltidsbeskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . 865-886 kr. pr. md.

Med A-kasse uden efterløn

Fuldtidsbeskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . 830-851 kr. pr. md.

Deltidsbeskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . 567-588 kr. pr. md.

Uden A-kasse

Fuldtidsbeskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . 391-412 kr. pr. md.

Deltidsbeskæftigede 15-30 timer . . . . . 235-256 kr. pr. md.

Deltidsbeskæftigede u. 15 timer . . . . . 154-175 kr. pr. md.

Beløbene er inkl. 78-99 kr. til forbundssektorerne.

Men ekskl. evt. klubber.

Studerende betaler ikke kontingent i skoleperioden.

Praktikanter anmodes om at kontakte den lokale HK-af -

deling.

Dagpengesatser pr. 1. januar 2011

Fuldtidsbeskæftigede (maks)

766 kr. pr. dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 dage pr. uge)

Deltidsbeskæftigede (maks)

511 kr. pr. dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 dage pr. uge)

Nyuddannede fuldtid

628 kr. pr. dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 dage pr. uge)

Nyuddannede deltid

419 kr. pr. dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 dage pr. uge)

Annoncering

Indlæg sendes elektronisk til: dlf@hk.dk

Hjemmesideannoncering

(gælder kun for stillings- og uddannelsesannoncer):

www.dl-f.dk

Gratis - ved samtidig annoncering i LABORANTEN - ellers:

Kr. 6.800,- (uden logo)

Materialeformater m.v.

Rekvirer specifikke oplysninger hos:

Dansk Laborant-Forening

att.: Selda Özel

Dir.tlf. 33 30 44 74

Fax: 33 30 44 95

E-mail: dlf@hk.dk

Eller find alle oplysninger på www.dl-f.dk

Alle annoncer sendes elektronisk

(kan medfølges af et papirprint - evt. pr. fax).

Brancheklubformænd og kontaktpersoner

DL-F Hovedstaden

Susanne Bahne Hansen

Skelhøjvej 25 C, st. th.

2800 Kgs. Lyngby

E-mail: hovedstaden@dl-f.dk

DL-F Midt

Lene V. Sørensen

Langesøvej 9

7000 Fredericia

E-mail: midt@dl-f.dk

DL-F Midtvest

Susanne Leest

Sneppevej 13

8800 Viborg

E-mail: midtvest@dl-f.dk

DL-F Nordjylland

Laila Egø Rossen

Bryggervænget 3

9430 Vadum

E-mail: nordjylland@dl-f.dk

DL-F Sjælland

Annette Tiedt

Bakkegården 48, st. tv.

4000 Roskilde

E-mail: sjaelland@dl-f.dk

Vidste du det?

KURSER

Skal du på kursus – eller leder

du efter det næste kursus?

Tjek DL-F hjemmesiden for

op lysninger om udbydere af

kurser. Desuden kan du se og

tilmelde dig DL-F’s egne kursustilbud.

DL-F Sydøstjylland

Niels Erik Petersen

Ahornvænget 24

6640 Lunderskov

E-mail: sydoestjylland@dl-f.dk

DL-F Vestjylland

Anita Gammelgård

Bæktoften 14

6800 Varde

E-mail: vestjylland@dl-f.dk

DL-F Østjylland

Tenna Skinnerup

Thorsølundvej 21

8881 Thorsø

E-mail: oestjylland@dl-f.dk

www.dl-f.dk

– det betaler sig altid

Næste nummer af LABORANTEN

Udkommer den 21. september 2011.

Deadline til bladet den 25. august 2011.

35


Deltag i DL-F’s læserund er -

søgelse om LABORANTEN

I Dansk Laborant-Forening ønsker vi hele tiden at

for ny og forbedre fagbladet LABORANTEN. Vi har

derfor valgt at udarbejde en læserundersøgelse, som

vi håber, at du vil bruge 10 min. på at udfylde.

Læserundersøgelsen vil blive udsendt via e-mail til

alle medlemmer, som vi har en e-mail registreret på,

i starten af september. Blandt besvarelserne vil der

blive trukket lod om 6 flasker rødvin. Vinderen får

di rekte besked.

Spørgeskemaundersøgelsen bedes være besvaret

senest 14. september 2011.

Har vi din rigtige e-mail adresse?

For at sikre så høj en besvarelsesprocent som muligt,

er det vigtigt, at vi har din rigtige e-mail adresse registreret.

Er du i tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet, så

tjek www.mitHK.dk under MIN SIDE og gerne inden

1. september.

Oplever du problemer?

Modtager du ikke en e-mail med læserundersøgelsen

i starten af september, er du velkommen til at kontakte

Dansk Laborant-Forening på dlf@hk.dk.

Magasinpost MMP

ID-Nr.: 42020

More magazines by this user
Similar magazines