PHOTO NO SHOOTING!
Udstilling med en russisk og en ukrainsk fotograf på Museumsberg i Flensborg 2022:Dmitry Vyshemirsky og Yuri Kosin. Artikel fra Flensborg Avis den 25. juni 2022.
Udstilling med en russisk og en ukrainsk fotograf på Museumsberg i Flensborg 2022:Dmitry Vyshemirsky og Yuri Kosin. Artikel fra Flensborg Avis den 25. juni 2022.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lørdag, 25. juni 2022
Kultur
19
Dmitry Vyshemirsky. Fra serien »Post« fra 2014. På muren bag de to personer står der: »Kærlighed!«.
Foto: Dmitry Vyshemirsky
Sommerleg i Ukraine. De glade drenge ved ikke, hvad der venter dem. Foto: Yuri Kosin
Løgnen er det stærkeste våben
Museumsberg i Flensborg har med kort varsel inviteret en russisk og en ukrainsk fotograf til at udstille.
UDSTILLING
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. Den russiske fotograf
Dmitry Vyshemirsky
var 30 år i 1988, da det gik op
for ham: Han fandt ud af, at
alt det, han var blevet fortalt
af Sovjetstaten, var løgn og
propaganda. Det var under
Gorbatjov, da alt var i opbrud,
få år før Sovjet-staten
kollapsede.
I dag bor Dmitry Vyshemirsky
i eksil i Berlin. Han
kunne ikke længere forlige
sig med propaganda og politistat
i Rusland.
- Rusland er fyldt med
løgn, had og propaganda,
mens ukrainerne vil være
fri, siger Dmitry Vyshemirsky,
der betegner både Rusland
og Ukraine som sine
hjemlande.
- Løgnen er Ruslands stærkeste
våben, og i disse tider
må vi sige, at Putins misinformation
har sejret i Rusland,
tilføjer han.
Frem til den 23. oktober
kan Dmitry Vyshemirskys fotos
ses på den brandaktuelle
udstilling »Foto no shooting!«
på Museumsberg i Flensborg.
Her udstiller han sammen
med sin ukrainske fotografkollega
Yuri Kosin, der er
flygtet fra Ukraine-krigen til
et eksil i nabolandet Polen.
Yuri Kosin blev internationalt
kendt for sine dokumentarfotos
fra Tjernobyl efter
atom-katastrofen i 1986. Krigen
i Donbass-regionen har
han været øjenvidne til og
skildret intenst i sine fotografier.
Begge fotografer er i disse
dage i Flensborg i forbindelse
med udstillingsåbningen,
der finder sted søndag klokken
11.30.
Dmitry Vyshemirsky udstiller
en serie fotos fra den
egn, han er flygtet fra: Kaliningrad-eksklaven
mellem
Litauen og Polen – den eksklave,
der er kommet i mediernes
overskrifter. Spændingerne
mellem Litauen og
Rusland er på få dage taget
til i styrke, efter at Litauen er
Ukrainsk frihedskæmper under Euromajdan-revolutionen i 2014. Foto: Yuri Kosin
begyndt at efterleve en række
EU-sanktioner mod Kaliningrad.
Desuden har Dmitry
Vyshemirsky fotograferet
forårets demonstrationer
mod Ukraine-krigen foran
Ruslands ambassade i Berlin.
Vyshemirsky blev tvunget
til at flytte fra Ukraine til Kaliningrad,
da han var tre år.
Hans far blev kaldt »en folkefjende«
af det sovjetiske regime
og mistede derpå sit job
på universitetet, mens flere i
Dmitry Vyshemirskys familie
forsvandt i Stalins frygtelige
Gulag-lejre.
- Kaliningrad er stadig præget
af Anden Verdenskrig.
Man kan se bomberamte
huse og ødelagte kirker, og
disse omgivelser har min interesse,
siger Dmitry Vyshemirsky
om området, der
indtil 1945 var den nordlige
del af den tyske provins Østpreussen.
Kirker hører til et af russerens
foretrukne motiver. I
mange år fotograferede han
for den russisk-ortodokse
kirke, men da patriarken Kirill
viste sig at være Putins
skinhellige alterdreng, trak
Dmitry Vyshemirsky sig helt
og aldeles fra den russisk-ortodokse
kirke.
- Jeg har ikke mere brug
for nogen institution for at
kunne komme i kontakt
med Gud, siger han i dag.
En søgen efter sandheden
er det, de to fotografer har
til fælles. I krig som bekendt
det første offer. Den fyldes
med så megen løgn, at vi får
svært ved at skelne mellem
sandt og falsk, fremhæver
Yuri Kosin.
- Men krigen ... den er
sand. Den er virkelighed.
Hvert enkelt civile menneske,
der bliver ramt af den,
må kæmpe med den, siger
Yuri Kosin, hvis serie af den
ganske almindelige dagligdag
i Ukraine – før krigen –
er så fyldt med livsglæde, at
den i dag med post 24. februar-briller
virker ekstra tragisk.
De glade unge mænd,
der bader i en flod, er intetanende.
De ved ikke, hvad
der venter forude.
Mennesker i uniform er et
andet fotografisk tema, som
Yuri Kosin beskæftiger sig
med på udstillingen i Flensborg.
Med kort varsel
Mens særudstillingerne på
Museumsberg normalt er
planlagt minimum et år ud
i tiden, som regel endda to
år, er udstillingen »Foto no
shooting!« blevet til på tre
måneder. Den 11. marts blev
ideen født i en mailkorrespondance
mellem Yuri Kosin
og museumsdirektør Dr.
Michael Fuhr.
I hast blev den planlagte
sommerudstilling 2022 udsat
til 2023, og dermed får museets
gæster en fotoudstilling,
der har en helt særlig relevans
netop nu. Så må man
tage udfordringen op med
at finde vej til indgangen til
udstillingslokalerne i Hans-
Christiansen-Haus. Renoveringen
af parken foran museet
er i fuld gang, så gravkøernes
veje ændres fra uge til
uge. Men besværlighederne
lønner sig og sættes vel også
i perspektiv efter et stærkt
og vedkommende besøg på
fotoudstillingen.
I forbindelse med udstillingen
arrangeres en lang række
pædagogiske aktiviteter,
som henvender sig til børn
og unge. Ukrainske flygtninge
er mere end velkommen,
understreger Michael Fuhr.
“
I disse tider må
vi sige, at Putins
misinformation har
sejret i Rusland.
Dmitry Vyshemirsky
RESÜMEE
Der Museumsberg Flensburg
widmet seine Sommerausstellung
»Photo
no shooting!« zwei
Künstlern, die seit Jahrzehnten
eine Freundschaft
verbindet. Der
Ukrainer Yuri Kosin und
der Russe Dmitry Vyshemirsky
thematisieren
in ihren preisgekrönten
Fotografien die Veränderungen
seit dem Ende
der Sowjetzeit: Gebäude,
historische Ereignisse
und vor allem den Alltag
der Menschen in beiden
Ländern. Beide leben
heute im Exil, Dmitry
Vyshemirsky aus politischen
Gründen in Berlin,
Yuri Kosin als Kriegsflüchtling
in Polen.
Søndag aften (26. juni)
klokken 19 optræder den
ukrainske sanger Ganna
Gryniva med sit ensemble
på Museumsberg, og den
28. august følger en koncert
med den multikulturelle
jazzkvartet Leléka. Den 25.
september er der ukrainsk
litteratur på tapetet, og desuden
arrangeres en række
rundvisninger og workshops
på ukrainsk.
På den ukrainske uafhængighedsdag
den 24. august
finder en kulturfest sted på
museet.
Museumsberg Flensburg:
Photo no shooting! Ukraine.
Russland. Exil. Varer
fra den 26. juni til den 23.
oktober.