Turismens Økonomiske Betydning VisitNordsjælland 2020

Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland 2020
Udarbejdet af:
VisitDenmark for VisitNordsjælland
September 2022
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Tine Uffelmann
Forfattere:
Ammar Basim Al-Baharani
Studentermedhjælper hos VisitDenmark
E-mail: ammalb@visitdenmark.com
Aline van Bedaf Sterner
Analytiker hos VisitDenmark
E-mail: aliste@visitdenmark.com
Martin Fonnesbech-Sandberg
Seniorøkonom hos VisitDenmark
E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2022
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold
Om rapporten .............................................................................................................................................................................................. 4
Rapportens struktur ..................................................................................................................................................................................... 4
Hvad er turisme? ............................................................................................................................................................................................ 4
Ændringer i forhold til sidste års rapport ..................................................................................................................................... 5
Sammenfatning ......................................................................................................................................................................................... 6
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland.............................................................................................................. 6
Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland ................................................................................... 7
1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland ........................................................................................................................................ 8
1.1 Turisterne brugte 3,7 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2020 ........................................................................................ 8
1.2 Danske turister står bag 83 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland ................................................ 12
1.3 Især ferieturismen er vigtig for VisitNordsjælland .................................................................................................... 12
1.4 Feriehuse er vigtige for turismen i VisitNordsjælland ............................................................................................ 13
1.5 Turisterne bruger flest penge inden for detailhandlen ......................................................................................... 15
2 Samfundsøkonomiske effekter ..................................................................................................................................... 16
2.1 Turismen skabte 1,9 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2020 ..................................................... 16
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher ......................................................................................................... 19
2.3 Turismen skabte i 2020 i alt 4.289 fuldtidsjob i VisitNordsjælland ............................................................... 20
2.4 Der skabes især beskæftigelse inden for turismeerhvervene ......................................................................... 22
2.5 Skatteindtægter på 1.525 mio. kr. afledt af turismen .............................................................................................. 23
2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,6 pct. af de samlede skatter og afgifter ................................... 24
3 Overnatninger og kapacitet ........................................................................................................................................... 25
3.1 Mindre fald i overnatningskapaciteten ............................................................................................................................ 25
3.2 VisitNordsjællands feriehuse benyttes både af turister og ejerne selv ..................................................... 26
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland ................................................................................. 26
3.4 Flere danske og udenlandske overnatninger i 2021 end i 2020 ......................................................................27
3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland ............................................................................................................................... 28
4 Bag om rapporten ............................................................................................................................................................... 29
4.1 Beregning af turismeforbrug ................................................................................................................................................ 29
4.1.1 Beregning af døgnforbrug ............................................................................................................................................ 29
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme ............................................................................................. 30
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet ...................................................................................................................... 30
4.2.1 Tabeller i turismesatellitregnskabet ....................................................................................................................... 30
4.2.2 Efterspørgselssiden ............................................................................................................................................................ 30
4.2.3 Udbudssiden ............................................................................................................................................................................ 31
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport ................................................................................................... 31
2

4.3.1 Dataændringer og nye data.......................................................................................................................................... 31
4.3.2 Corona-pandemien har haft en stor effekt på turismen og dataindsamlingen ...................... 32
4.3.3 Estimat på turismeforbruget 2021 ........................................................................................................................... 32
4.3.4 Ny kilde til udlejningsplatforme ................................................................................................................................ 32
4.4 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger ......................................................................................................... 33
4.5 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen .......................................................................................................... 33
4.5.1 LINE-modellens multiplikatorer ................................................................................................................................ 35
4.6 Kilder til overnatninger .............................................................................................................................................................. 36
4.7 Kilder til døgnforbrug .................................................................................................................................................................. 37
4.8 Turismebrancher og -produktafgrænsninger ........................................................................................................... 38
4.8.1 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA) .................................................................................... 38
4.8.2 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper)
(turismeforbundne brancher i dansk TSA) ......................................................................................................... 39
4.8.3 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA) .................................................40
4.8.4 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA) ........................................................................... 41
Bilag ............................................................................................................................................................................................................... 42
Bilag 1.A Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2020 ...................................... 42
Bilag 1.B Turismeforbruget fordelt på produkter pr kommune, 2020 .................................................................... 43
Bilag 1C. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2020 ................................... 45
Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher pr kommune, 2020 ............................................. 46
Bilag 2.B Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020 .... 48
Bilag 2.C Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020 ........................................................... 50
3

Om rapporten
Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland i 2020. VisitNordsjælland
dækker over kommunerne Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød.
Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug i destinationen og ser på, hvordan dette forbrug skabes.
Det belyses, hvor meget forskellige typer af turisme bidrager med økonomisk, og hvilke produkter turisterne
køber. Rapporten perspektiverer turismens størrelse i forhold til resten af Region Hovedstaden og landet
som helhed.
Turismens samfundsøkonomiske betydning for beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu
dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på
branchegrupper.
Rapportens analyser følger de internationale standarder for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).
Termen satellitregnskab er udviklet af FN og måler størrelsen af økonomiske sektorer, der ikke er defineret
som industrier i nationalregnskabet. Turisme går dermed på tværs af brancher, da man følger turistens køb
af varer og tjenester inden for forskellige produkttyper sammenholdt med udbuddet.
Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel, LINE, drevet af Center for Regional- og
Turismeforskning (CRT), anvendes til beregning af de lokale samfundsmæssige effekter.
Rapportens struktur
Kapitel 1 omhandler turismeforbruget og kapitel 2 ser på de afledte samfundsøkonomiske effekter af
turisternes forbrug. Kapitel 3 indeholder data om udviklingen i antal overnatninger og
overnatningskapacitet fra 2015 til 2021 fra Danmarks Statistik. I kapitel 4 findes dokumentation for og
beskrivelse af metode og datakilder. Bagest i rapporten findes detaljerede bilag for VisitNordsjælland.
Hvad er turisme?
Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder:
”Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.”
Definitionen betyder, at turisme i rapporten defineres og opgøres bredere, end man normalt finder i de
officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks
overnatningsstatistikker. Det drejer sig om bl.a. turisme på små overnatningssteder, krydstogtturisme,
endagsturisme, besøg hos familie og venner, turisme i lejede helårsboliger samt brug af eget eller lånt
feriehus.
4

Ændringer i forhold til sidste års rapport
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2019, udgivet
i 2021. Fokus i rapporten er på turismeforbruget 2020, der på mange måder var et specielt år i skyggen af
corona-pandemien. Pga. enkelte dataændringer er 2019 revideret og flere steder rapporteret som
sammenligningsår inden corona. Omkring turismeforbruget 2020 er der foretaget nedenstående
ændringer, som er beskrevet i detaljer i afsnit 4.3:
• Corona-pandemien har haft en stor effekt på turismen og dataindsamlingen
Udover at have ramt turismen hårdt har corona-pandemien også påvirket dataindsamlingen og
udfordret de normale praksisser omkring udregning af turismeforbrug.
Der er ikke samlet data ind for de fleste af kilderne til ikke-kommerciel turisme, dvs. turisme uden betalt
overnatning, i 2020. Derfor er der foretaget en række antagelser. B.la. er det antaget, at udviklingen i
udenlandske overnatninger hos familie/venner og endagsbesøg har fulgt udviklingen i kommerciel
turisme 2019-2020, mens udviklingen i indenlandske overnatninger i eget og lånt feriehus har fulgt
udviklingen i lejet feriehus fra 2019-2020.
Da det ikke var muligt at indsamle forbrugsdata via Turistundersøgelsen, er døgnforbrugstal fra seneste
undersøgelse desuden fremskrevet med prisudviklingen i turismeprodukterne. Ligeledes har
indsamling af produktionstal i nationalregnskabet været vanskeliggjort og forsinket af pandemien.
Forbeholdene tillægger generelt turismeforbrugstallene en større usikkerhed end sædvanligt.
• Estimat på turismeforbruget 2021
For at kunne belyse corona-pandemiens påvirkning af dansk turisme bredere og på et mere aktuelt
grundlag har VisitDenmark som noget nyt udviklet en model, der kan give foreløbige estimater af
turismeforbruget 2021. I rapporten henvises således til turismeforbruget 2021 enkelte steder. 2021-
tallene følger ikke satellitregnskabsmetoden, men fremskriver turismeforbruget med udviklingen i
overnatningstal og priser. Således er turismeforbruget i rapporten angivet i årets priser.
• Ny kilde til udlejningsplatforme
Eurostat har indgået en dataaftale med de fire største udlejningsplatforme. 1 Data dækker foruden
Airbnb, der hidtil blev anvendt, nu også Booking, Expedia og Tripadvisor. Kilden dækker desuden flere
nationaliteter, fire byer og landsdele. Implementeringen af den nye kilde forbedrer datagrundlaget for
’Lejet helårsbolig’ og opjusterer turismeforbruget i denne kategori.
1
https://ec.europa.eu/eurostat/web/experimental-statistics/collaborative-economy-platforms
5

Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland
Turisterne i VisitNordsjælland brugte i 2020 ca. 3,7 mia. kr. under opholdet i destinationen. I 2020 foretog
turisterne 910 000. registrerede overnatninger i VisitNordsjælland, hvilket er 6,9 pct. færre end i 2019. Fra
2020 til 2021 steg antallet af overnatninger med 10 pct. til 1 mio.
Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, 1.924 mio. kr. i værditilvækst 2 , 4.289 fuldtidsjob (årsværk)
og 1..525 mio. kr. i skatteindtægter i VisitNordsjælland i 2020. Herved står turismen bag 3,6 pct. af al
værditilvækst, 6,4 pct. af alle fuldtidsjob og 5,6 pct. af det samlede skatteprovenu i VisitNordsjælland.
Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når VisitNordsjælland opnår én mio.
kr. i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 521.000 kr. i værditilvækst, 1,16 job
(årsværk) og skatteindtægter på 413.000 kr. 3
Oversigtstabel 1. VisitNordsjælland, 2019-2020
2019 2020
Turismeforbrug i VisitNordsjælland, mio. kr. 3.898 3.691
Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,0 2,8
Største markeder, 2019-2020
Danmark 2.537 3.073
Sverige 654 305
Tyskland 216 145
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2019-2020
Lejet feriehus 601 599
Camping 186 176
Hotel – forretning 237 145
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2019-2020
2019 2020
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.401 1.924
Andel af VisitNordsjællands samlede værditilvækst, pct. 4,5 3,6
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 4.768 4.289
Andel af alle VisitNordsjællands beskæftigede, pct. 7,1 6,4
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.694 1.525
Turismens andel af samlet provenu i VisitNordsjælland, pct. 6,4 5,6
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.
2
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten
er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning
i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser – ekskl. produktskatter og -subsidier.
3
Skatteindtægterne kommer ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.
6

Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under deres ophold i VisitNordsjælland og de
samfundsøkonomiske effekter heraf, tegnes i denne rapport en profil af turismen i destinationen og
betydningen af erhvervet.
Udvalgte hovedresultater:
• Corona-pandemien har påvirket turismeforbruget i VisitNordsjælland. Fra 2019 til 2020 faldt det
samlede turismeforbrug i VisitNordsjælland med 207.000 kr. (fra 3,9 til 3,7 mio. kr.). Der er dog tegn
på, at turismeforbruget allerede er genoprettet, eftersom turismeforbruget i 2021 var på 4,0 4 mio. kr.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland i 2020 svarer til 11,7 pct. af det samlede turismeforbrug i Region
Hovedstaden.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland udgjorde i 2020 i alt 2,8 pct. af områdets samlede udbud af
varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger over
niveauet for Region Hovedstaden (1,4 pct.) og landet som helhed (1,8 pct.).
• En tredjedel (34 pct.) af turismeforbruget i VisitNordsjælland stammer fra turister, der benytter
kommercielle overnatningsformer som fx camping og lejet feriehus. De øvrige 66 pct. kan henføres
til turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer, og i høj grad turister med eget
feriehus (35 pct.) og endagsturister (25 pct. inkl. forretning).
• Turismen i VisitNordsjælland favner både danske og udenlandske gæster. Danskerne tegner sig for
størstedelen (83 pct.) af turismeomsætningen, og de udenlandske gæster står for 17 pct. Tyskland
er det største udenlandske marked.
• Med en andel på 91 pct. af den samlede turismeomsætning i VisitNordsjælland har ferieturismen en
større tyngde end forretningsturismen.
• 83 pct. af omsætningen fra ferieturismen stammer fra danske ferieturister. Det tilsvarende gælder
91 pct. af omsætningen inden for forretningsturismen.
• Turisterne i VisitNordsjælland bruger flest penge på restaurantbesøg samt i detailhandlen.
• I 2020 skabte turismen i VisitNordsjælland 1.924 mio. kr. i værditilvækst. Det svarer til 3,6 pct. af den
samlede værditilvækst i området. Dette er over niveauet i Region Hovedstaden (1,9 pct.) og niveauet
som Danmark samlet set (2,7 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland bidrager til vækst i en række brancher. 23 pct. af den turismeafledte
værditilvækst i VisitNordsjælland stammer fra turismeerhvervet, 30 pct. stammer fra detailhandel,
og resten (47 pct.) kan henføres til ”andre brancher” herunder fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje
og erhvervsservice.
• Turismen skaber 4.289 fuldtidsstillinger i VisitNordsjælland, hvilket svarer til 6,4 pct. af det samlede
antal beskæftigede i området. Målt på antal fuldtidsbeskæftigede er destinationen mere afhængig
af turismen, end tilfældet er i landet som helhed (4,3 pct.) og i regionen (3,6 pct.).
• Overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland faldt med 4 pct. fra 2020 til 2021. Dette skyldes især en
tilbagegang i overnatningskapaciteten i feriecentre og lystbådehavne.
• Overnatninger i feriehuse udgjorde 46 pct. af alle registrerede overnatninger i VisitNordsjælland i
2021, og overnatninger på campingpladser udgjorde 29 pct.
• Fra 2019 til 2020 faldt antallet af overnatninger i VisitNordsjællands område med 6,9 pct. Året efter
steg antallet af danske overnatninger i VisitNordsjælland med 10,2 pct. fra 2020 til 2021, mens antallet
af udenlandske overnatninger steg med 8,7 pct.
• Turismen i VisitNordsjælland er sæsonbetonet. Destinationen tiltrækker flest overnatninger i
sommermånederne (juli og august) i 2021 (37 pct.).
4
2021 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser
7

1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i VisitNordsjælland. På baggrund af VisitDenmarks
turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på
produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget.
Følgende spørgsmål besvares:
• Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
• Hvilken form for turisme står bag forbruget?
• Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Turisterne brugte 3,7 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2020
Corona-pandemien har påvirket turismeforbruget i VisitNordsjælland. Fra 2019 til 2020 faldt det samlede
turismeforbrug i VisitNordsjælland med 207 mio. kr. (fra 3,9 til 3,7 mia. kr.). Dette fald er især drevet af de
udenlandske turister, hvis forbrug i VisitNordsjælland faldt med 742 mio. kr. i perioden. Der er tegn på, at
turismeforbruget allerede er genoprettet, eftersom turismeforbruget i 2021 var på 4,0 5 mio. kr.
Tabel 1.1 Turistforbruget fordelt på type, VisitNordsjælland 2019-2021
2019 2020 2021*
mio. kr.
I alt 3.898 3.691 3.977
Kommerciel turisme 1.433 1.251 1.339
Ikke-kommerciel turisme 2.465 2.440 2.638
Danmark 2.537 3.073 3.375
Kommerciel turisme 846 995 1.069
Ikke-kommerciel turisme 1.691 2.078 2.306
Udlandet 1.361 618 602
Kommerciel turisme 587 256 271
Ikke-kommerciel turisme 774 362 332
*Note: 2021 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser.
I 2020 brugte turisterne i VisitNordsjælland 3.691 mio. kr. i alt. I samme periode var det samlede
turismeforbrug i Region Hovedstaden 31.537 mio. kr. Det betyder, at turisterne i VisitNordsjælland stod for
11,7 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen.
5
2021 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser
8

Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i VisitNordsjælland og Region
Hovedstaden. Gribskov Kommune var den kommune i VisitNordsjælland, hvor turisterne brugte flest penge.
Fredensborg var modsat den kommune, hvor turisterne brugte færrest penge i VisitNordsjælland i 2020.
Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner
9

Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i VisitNordsjællands og Region Hovedstadens
kommuner. I alt udgjorde turismeforbruget i VisitNordsjælland 2,8 pct. af det samlede udbud af varer og
tjenesteydelser i 2020. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud i destinationen ligger dermed over
niveauet i Region Hovedstaden (1,4 pct.) og landsgennemsnittet (1,8 pct.).
Gribskov er den kommune i VisitNordsjælland, hvor turismen betyder relativt mest. Her udgør turismen 9,8
pct. af det samlede udbud. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i
kommunerne Hillerød og Fredensborg, hvor turismeforbruget udgør henholdsvis 0,8 pct. og 1,1 pct. af det
samlede udbud. I Halsnæs Kommune udgør turismeforbruget 4,4 pct. af det samlede udbud.
Variationen kommunerne imellem kan tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen af det
samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed
for turisterne også ind.
Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner
Tabel 1.2 viser turismeforbruget opdelt på kommercielle samt ikke-kommercielle overnatningsformer og
endagsturisme i VisitNordsjælland og samtlige af Region Hovedstadens kommuner sammenholdt med det
samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.
10

Tabel 1.2 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug,
Region Hovedstaden, 2020
I alt
Turismeforbruget
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsrejsende
mio. kr.
Samlet
udbud
Turismeandel
af samlet
udbud
Danmark 103.735 54.553 49.182 5.824.538 1,8
Region Hovedstaden 31.537 15.057 16.481 2.318.039 1,4
VisitNordsjælland 3.691 1.251 2.440 131.713 2,8
pct.
København 14.381 8.109 6.272 1.052.622 1,4
Bornholm 3.066 2.292 774 30.686 10,0
Gribskov 1.977 735 1.242 20.081 9,8
Frederikssund 1.650 206 1.444 32.421 5,1
Helsingør 1.428 708 720 34.620 4,1
Tårnby 1.000 520 480 45.004 2,2
Halsnæs 891 290 602 20.116 4,4
Frederiksberg 709 252 457 63.950 1,1
Rudersdal 679 321 358 53.873 1,3
Gentofte 642 207 435 152.098 0,4
Gladsaxe 524 30 494 127.490 0,4
Hillerød 520 136 384 64.895 0,8
Lyngby-Taarbæk 461 133 328 71.221 0,6
Høje-Taastrup 396 115 281 76.106 0,5
Hvidovre 366 118 248 51.133 0,7
Hørsholm 335 118 217 21.719 1,5
Ballerup 322 94 229 114.290 0,3
Fredensborg 303 91 212 26.622 1,1
Brøndby 300 128 172 38.084 0,8
Glostrup 263 89 174 38.702 0,7
Egedal 224 21 203 21.594 1,0
Furesø 197 62 135 22.318 0,9
Rødovre 181 64 117 22.878 0,8
Herlev 147 35 112 33.077 0,4
Albertslund 139 43 96 27.537 0,5
Dragør 129 65 64 4.799 2,7
Ishøj 125 56 69 13.786 0,9
Allerød 124 15 108 26.805 0,5
Vallensbæk 57 5 53 9.512 0,6
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival,
bondegårdsferie, krydstogt, lejet feriehus og lejet helårsbolig. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
omfatter turister, der benytter eget feriehus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
11

1.2 Danske turister står bag 83 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland er kendetegnet ved en stor andel af danske gæster. De danske gæster
bidrager med 83 pct. (3.073 mio. kr.) af turismeomsætningen, mens de udenlandske tegner sig for 17 pct.
(618 mio. kr.). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor danske turister stod for 65 pct. at
turismeomsætningen i VisitNordsjælland.
Selvom Corona-pandemien har påvirket den udenlandske turisme, var Tyskland det største udenlandske
marked i både 2019 og 2020 inden for kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland.
Tabel 1.3. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2019-2020
2019 2020 VisitNordsjælland
mio. kr.
Region
Hovedstaden Danmark
pct.
I alt 3.898 3.691 100 100 100
Danmark 2.537 3.073 83 71 74
Udlandet 1.361 618 17 29 26
Kommercielle overnatningsformer 1.433 1.251 34 48 53
Danmark 846 995 27 28 33
Udlandet 587 256 7 20 20
Tyskland 191 133 4 5 11
Norge 106 29 1 2 2
Sverige 78 25 1 1 1
Storbritannien 21 9 0 2 1
Holland 28 8 0 2 1
USA 20 6 0 0 1
Øvrige lande 143 45 1 8 4
Ikke-kommercielle overnatningsformer 2.465 2.440 66 52 47
Danmark 1.691 2.078 56 43 41
Udlandet 774 362 10 9 6
1.3 Især ferieturismen er vigtig for VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland stammer særligt fra ferieturister. Således har ferieturisterne et
turismeforbrug på 3.364 mio. kr. svarende til 91 pct. af destinationens samlede turismeforbrug.
Forretningsturismen står for 327 mio. kr., svarende til de resterende 9 pct. af det samlede turismeforbrug i
destinationen.
Danskerne tegner sig med 91 pct. af omsætningen for langt størstedelen af forretningsturismen i
VisitNordsjælland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende
(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske
omsætning. Inden for ferieturismen vejer danskerne med en andel på 83 pct. af det samlede
ferieturismeforbrug også tungere end udenlandske ferieturister.
12

Tabel 1.4. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, VisitNordsjælland, 2020
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 3.691 327 100 3.364 100
Danmark 3.073 296 91 2.777 83
Udlandet 618 31 9 587 17
1.4 Feriehuse er vigtige for turismen i VisitNordsjælland
I VisitNordsjælland var det samlede turismeforbrug ca. 3,7 mia. kr. i 2020. Heraf tegner turister, der overnatter
på kommercielle overnatningsformer, sig for 34 pct. af turismeomsætningen i VisitNordsjælland. De
resterende 66 pct. kan henføres til turister på ikke-kommercielle overnatningsformer eller på endagsbesøg.
Corona-pandemien har ændret turisternes overnatningsmønster. Fra 2019 til 2020 gik overnattende turister
i feriehuse (eget, lånt og lejet) fra at stå for 39 pct. til at stå for 55 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland.
Turismeforbruget forbundet med disse overnatningsformer steg endda med 485 mio. kr. fra 2019 til 2020,
på trods af det overordnet faldende turismeforbrug i samme periode.
Med 25 pct. bliver en stor andel af turismeforbruget i VisitNordsjælland lagt af endagsturister på ferie eller
forretning. Dette er dog en smule lavere end niveauet for Region Hovedstaden (38 pct.) og landet som
helhed (30 pct.).
Turister på hotel (ferie og forretning) tegner sig for 8 pct. af det samlede turismeforbrug i VisitNordsjælland.
Det er markant under niveauet i regionen (31 pct.) og landsgennemsnittet (20 pct.).
13

Tabel 1.5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2019-2020
Turismeforbrug
Fordeling 2020 for
Region
2019 2020 VisitNordsjælland
Hovedstaden
mio. kr.
Hele
landet
I alt 3.898 3.691 100 100 100
Kommercielle 1.433 1.251 34 48 53
Hotel – ferie 172 139 4 18 11
Hotel – forretning 237 145 4 13 9
Feriecenter 44 35 1 1 2
Camping 186 176 5 3 7
Vandrerhjem 39 25 1 2 1
Lystbådehavn 37 39 1 0 1
Lejet feriehus 601 599 16 6 18
Lejet helårsbolig 117 93 3 5 4
Festival 0 0 0 0 0
Krydstogt 0 0 0 0 0
Ikke-kommercielle 2.465 2.440 66 52 47
Eget feriehus 863 1.308 35 8 9
Lånt feriehus 75 117 3 1 2
Familie/venner 208 108 3 5 6
Endagsturister - ferie 1.065 725 20 22 18
Endagsturister - forretning 255 182 5 16 12
pct.
0
Bilag 1.A udspecificerer destinationens turismeforbrug på overnatningsformer 2020 per kommune i
VisitNordsjælland.
14

1.5 Turisterne bruger flest penge inden for detailhandlen
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige
produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter
(turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke
produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter.
I VisitNordsjælland kan 33 pct. af turismeforbruget henføres til turismeprodukter (overnatning, restaurant,
lokal transport, mm.), 50 pct. kan henføres til detailhandlen, og 17 pct. stammer fra andre produkter.
Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes end danskernes med en lavere
andel på turismeprodukter på 23 pct. sammenlignet med danskernes andel på 35 pct. Omvendt bruger
udenlandske turister en større andel inden for detailhandlen og andre produkter sammenlignet med
danske turister.
Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på produkter, VisitNordsjælland, 2020
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 3.691 100 3.073 100 618 100
Turismeprodukter 1.221 33 1.079 35 141 23
Heraf:
Overnatning 196 5 158 5 39 6
Restaurant 491 13 424 14 66 11
Lokal transport 257 7 233 8 23 4
Rejseservice 48 1 46 1 2 0
Kultur og forlystelser 224 6 214 7 9 2
Lystbådehavne 5 0 4 0 1 0
Detailhandel 1.842 50 1.498 49 344 56
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 835 23 618 20 217 35
Benzin og andet brændstof 313 8 299 10 14 2
Andet 693 19 581 19 113 18
Andre produkter 629 17 496 16 133 22
Bilag 1.B udspecificerer destinationens turismeforbrug på produkter per kommune i VisitNordsjælland.
15

2 Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse,
værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau
anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle
ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte turismeeffekter.
I dette kapitel beskrives de samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter
i VisitNordsjælland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i
landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan
turismeforbruget i en given kommune give anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet,
og disse indgår ikke i beskrivelsen af turismeeffekterne i de pågældende kommuner. Ligeledes skal det
bemærkes, at beskæftigelseseffekterne er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger
arbejdstagers bopælskommune (se også metodebeskrivelsen i kapitel 4).
2.1 Turismen skabte 1,9 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2020
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er
defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er
fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er
dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har købt råvarer, hotellerne
er blevet vedligeholdt, og el mm. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er
dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi i samfundet.
Den turismeskabte værditilvækst i VisitNordsjælland udgjorde i 2020 1.924 mio. kr. inkl. afledte effekter (jf.
tabel 2.1.), hvilket svarer til 12 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst i Region Hovedstaden.
Turismens andel af den samlede værditilvækst i VisitNordsjælland udgør 3,6 pct. Dette er over niveauet for
både Region Hovedstaden (1,9 pct.) og landet som helhed (2,7 pct.).
16

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2020
Turismeskabt
værditilvækst
mio. kr.
Samlet værditilvækst i
kommunen
Turismeandel af samlet
værditilvækst
Danmark 54.364 2.027.268 2,7
Region Hovedstaden 16.239 836.182 1,9
VisitNordsjælland 1.924 54.095 3,6
pct.
København 7.427 342.520 2,2
Bornholm 1.793 9.709 18,5
Gribskov 1.073 6.640 16,2
Frederikssund 805 11.230 7,2
Helsingør 735 13.131 5,6
Tårnby 475 15.354 3,1
Halsnæs 462 5.661 8,2
Rudersdal 378 22.270 1,7
Frederiksberg 350 25.047 1,4
Gentofte 333 39.769 0,8
Hillerød 234 28.831 0,8
Lyngby-Taarbæk 222 26.513 0,8
Høje-Taastrup 196 28.496 0,7
Hvidovre 191 18.599 1,0
Gladsaxe 177 61.691 0,3
Brøndby 168 16.976 1,0
Ballerup 163 55.873 0,3
Hørsholm 157 6.661 2,3
Fredensborg 155 12.963 1,2
Glostrup 128 15.390 0,8
Egedal 105 8.313 1,3
Furesø 103 9.221 1,1
Rødovre 74 8.355 0,9
Herlev 71 14.265 0,5
Dragør 68 1.769 3,8
Albertslund 66 11.627 0,6
Ishøj 62 4.908 1,3
Allerød 44 10.647 0,4
Vallensbæk 26 3.753 0,7
17

København
Bornholm
Gribskov
Frederikssund
Helsingør
Tårnby
Halsnæs
Rudersdal
Frederiksberg
Gentofte
Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Høje-Taastrup
Hvidovre
Gladsaxe
Brøndby
Ballerup
Hørsholm
Fredensborg
Glostrup
Egedal
Furesø
Rødovre
Herlev
Dragør
Albertslund
Ishøj
Allerød
Vallensbæk
Mio. kr.
Pct.
Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst for kommunerne i
Region Hovedstaden og turismeandelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til
regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismeandelen i Gribskov og Halsnæs Kommune over
regionsgennemsnittet, mens Hillerød og Fredensborg Kommune ligger under regionsgennemsnittet.
Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2020
7.000
6.000
5.000
4.000
18
16
14
12
10
3.000
2.000
1.000
0
8
6
4
2
0
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst
18

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af
VisitNordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på 1.924 mio. kr. stammer 442 mio. kr. (23 pct.) fra
turismeerhvervene. Dette er under niveauet i regionen (37 pct.) og landet som helhed (31 pct.).
Når man ser på turismen i VisitNordsjælland, stammer en betragtelig del (47 pct.) af værditilvæksten fra
turisternes forbrug i ”andre brancher”, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-
/husleje (som ”producerer” feriehusudlejning), erhvervsservice (der producerer biludlejning), finans og
forsikring. Niveauet i VisitNordsjælland er nogenlunde ens med niveauet i Region Hovedstaden (45 pct.) og
landet som helhed (49 pct.).
Detailhandlen kan tilskrives 30 pct. af den turismeafledte værditilvækst i VisitNordsjælland, hvilket er over
regionsgennemsnittet (18 pct.) og landsgennemsnittet (20 pct.)
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i
turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én mio. kr. i turismeforbrug giver i VisitNordsjælland
anledning til 521.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i
VisitNordsjælland er således 0,52. Dette er det samme som niveauet for landet som helhed, hvor
multiplikatoren også er 0,52.
Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, VisitNordsjælland, 2020
Turismeafledt
værditilvækst
mio. kr.
VisitNordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden Danmark
I alt 1.924 100 100 100
Turismeerhverv 442 23 37 31
Heraf:
Overnatningssteder 85 4 10 9
Restauranter og værtshuse 194 10 13 12
Transportvirksomheder 51 3 6 5
Rejseservice 12 1 2 2
Kultur, forlystelser og sport 101 5 6 5
Detailhandel 583 30 18 20
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 51 3 2 2
Andre 528 27 16 18
Andre brancher 899 47 45 49
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 259 13 12 15
Erhvervsservice 144 7 8 8
Andre 496 26 25 25
Bilag 2.A udspecificerer destinationens turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune i
VisitNordsjælland.
19

2.3 Turismen skabte i 2020 i alt 4.289 fuldtidsjob i VisitNordsjælland
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles
i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i VisitNordsjælland skabte i 2020 gennem direkte og afledte
effekter 4.289 årsværk, hvilket er 6,4 pct. af områdets samlede antal årsværk. Dette er over niveauet i Region
Hovedstaden (3,6 pct.) og landet som helhed (4,3 pct.).
Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2020
Samlet antal
Turismeskabte beskæftigede i
årsværk
kommunen
årsværk
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr.
kommune
Danmark 128.530 2.981.944 4,3
Region Hovedstaden 38.818 1.085.307 3,6
VisitNordsjælland 4.289 66.827 6,4
pct.
København 18.434 449.236 4,1
Bornholm 3.462 17.250 20,1
Gribskov 2.322 12.236 19,0
Helsingør 1.923 24.241 7,9
Frederikssund 1.806 15.731 11,5
Tårnby 1.143 29.188 3,9
Halsnæs 1.018 8.983 11,3
Rudersdal 935 28.607 3,3
Frederiksberg 927 44.716 2,1
Gentofte 791 46.846 1,7
Lyngby-Taarbæk 577 38.812 1,5
Hillerød 570 31.928 1,8
Høje-Taastrup 507 37.482 1,4
Hvidovre 489 28.527 1,7
Brøndby 427 23.374 1,8
Hørsholm 421 10.757 3,9
Ballerup 407 45.234 0,9
Gladsaxe 390 39.430 1,0
Fredensborg 379 13.679 2,8
Glostrup 352 21.388 1,6
Furesø 266 14.276 1,9
Egedal 232 12.307 1,9
Rødovre 190 16.521 1,1
Herlev 182 22.205 0,8
Dragør 175 3.115 5,6
Albertslund 170 19.448 0,9
Ishøj 152 8.808 1,7
Allerød 108 15.452 0,7
Vallensbæk 63 5.532 1,1
20

København
Bornholm
Gribskov
Helsingør
Frederikssund
Tårnby
Halsnæs
Rudersdal
Frederiksberg
Gentofte
Lyngby-Taarbæk
Hillerød
Høje-Taastrup
Hvidovre
Brøndby
Hørsholm
Ballerup
Gladsaxe
Fredensborg
Glostrup
Furesø
Egedal
Rødovre
Herlev
Dragør
Albertslund
Ishøj
Allerød
Vallensbæk
Årsværk
Pct.
Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune.
Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Gribskov og Halsnæs Kommune over
regionsgennemsnittet, mens Hillerød og Fredensborg Kommune ligger under regionsgennemsnittet.
Figur 2.2 Årsværk skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2020
20.000
25,0
18.000
16.000
20,0
14.000
12.000
15,0
10.000
8.000
10,0
6.000
4.000
5,0
2.000
0
0,0
Turismeskabte årsværk
Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk
21

2.4 Der skabes især beskæftigelse inden for turismeerhvervene
Størstedelen af den turismeskabte beskæftigelse i VisitNordsjælland kan henføres til turismeerhvervet.
Inden for turismeerhvervet skabes størstedelen af beskæftigelsen på restauranter og værtshuse (26 pct.).
Dette er under niveauerne i Region Hovedstaden (30 pct.) og landsgennemsnittet (31 pct.).
Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. i turismeforbrug. I
VisitNordsjælland var denne multiplikator 1,16 i 2020 . For hver mio. kr., der bliver brugt af turister i
destinationen, vil der blive skabt 1,16 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes.
Turismen er mindre beskæftigelsesintensiv i VisitNordsjællands område end i landet som helhed, hvor der i
gennemsnit skabes 1,24 job af en mio. kr. i turismeforbrug.
Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020
Turismeafledt
beskæftigelse
årsværk pct.
Fordeling for
Region
VisitNordsjælland Hovedstaden Danmark
I alt 4.289 100 100 100
Turismeerhverv 1.886 44 63 58
Heraf:
Overnatningssteder 265 6 17 13
Restauranter og værtshuse 1.120 26 30 31
Transportvirksomheder 97 2 4 3
Rejseservice 64 2 5 4
Kultur, forlystelser og sport 340 8 7 7
Detailhandel 1.340 31 17 19
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 81 2 1 1
Andre 1.255 29 15 18
Andre brancher 1.063 25 20 23
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 31 1 1 1
Erhvervsservice 277 6 6 6
Andre 755 18 14 16
Bilag 2.B udspecificerer destinationens beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen per
kommune i VisitNordsjælland.
22

2.5 Skatteindtægter på 1.525 mio. kr. afledt af turismen
I VisitNordsjællands område skaber turismen offentlige indtægter på 1.525 mio. kr. Heraf går 1.012 mio. kr.
eller 66 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til 513 mio. kr. (34 pct.), hvoraf
størstedelen går til kommuneskatter og statsskatter.
Fordelingen mellem person- og vareskatter er stort set den samme i VisitNordsjælland som i landet som
helhed (jf. tabel 2.5).
Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020
Turismeafledte
skatter og
afgifter
mio. kr.
Fordeling for
Region
VisitNordsjælland Hovedstaden
Danmark
I alt 1.525 100 100 100
Personskatter 513 34 38 35
Statsskatter 260 17 19 17
Regionsskatter (sundhedsbidrag) - - - 0
Kirkeskatter 6 0 0 0
Kommuneskatter 247 16 19 17
pct.
Vareskatter 1.012 66 62 65
Selskabsskatter 59 4 4 4
Vareafgifter/punktafgifter 259 17 14 18
Moms/merværdiafgift 694 46 44 43
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor
er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
Bilag 2.C udspecificerer destinationens skatter og afgifter afledt af turismen per kommune i
VisitNordsjælland.
23

2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,6 pct. af de samlede skatter og afgifter
Turismen i VisitNordsjællands område skaber 5,6 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er over niveauet
i Region Hovedstaden (3,4 pct.) og landsgennemsnittet (4,4 pct.).
I VisitNordsjælland er multiplikatoren for effekten af en mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter 0,41.
Dette ligger lidt højere end multiplikatoren for hele landet, der er på 0,39. For hver mio. kr. i turismeforbrug
opnår VisitNordsjælland, inklusiv afledte effekter, således indtægter til stat og kommune på 410.000 kr.
Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i
VisitNordsjælland, 2020
Turismeafledte
skatter og
afgifter
VisitNordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 1.525 5,6 3,4 4,4
Personskatter 513 2,8 2,2 2,6
Statsskatter 260 2,7 2,0 2,4
Kirkeskatter - 0,0 0,0 0,0
Kommuneskatter 6 3,2 2,9 2,8
247 3,0 2,4 2,8
Vareskatter
Selskabsskatter 1.012 11,0 5,2 7,3
Vareafgifter/punktafgifter 59 3,9 1,5 2,5
Moms/merværdiafgift 259 15,3 6,1 9,8
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
24

3 Overnatninger og kapacitet
Dette kapitel omhandler udviklingen i kapacitet og antal overnatninger i VisitNordsjælland jf. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningskategorier, som
indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet omhandler 2021 og udviklingen siden 2015.
Antallet af registrerede overnatninger i VisitNordsjælland udgør en delmængde af alle overnatninger på
destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller, vandrerhjem og feriecentre med mindst 40
senge, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75
enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med mindst 25 huse. For 2019-2021 er der opgjort kapacitet
og overnatninger på små hoteller (10-39 senge) og campingpladser (10-74 enheder).
Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke opgøres.
Privatudlejning såsom Airbnb indgår heller ikke i Danmarks Statistiks tal. Der arbejdes pt. på en metode til
at kunne inkludere overnatninger på deleøkonomiske tjenester i Danmarks Statistiks officielle opgørelser.
3.1 Mindre fald i overnatningskapaciteten
Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningsstederne i VisitNordsjælland registeret af Danmarks Statistik.
Som anført oven for dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen. Samlet (inkl. de små
overnatningssteder) set er overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland faldet med 4 pct. i 2021
sammenlignet med 2020. Dette skyldes især en tilbagegang i overnatningskapaciteten i feriecentre og
lystbådehavne.
Tabel 3.1 Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, VisitNordsjælland
Antal senge
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 12.003 12.018 11.486
I alt 10.685 10.912 11.789 11.803 11.818 11.834 11.312
Camping 7.245 6.849 7.284 7.380 7.380 7.380 7.683
Feriecenter 766 766 901 766 901 901 604
Hotel 1.071 1.073 1.160 1.167 1.172 1.174 1.152
Lystbådehavne 1.603 1.623 1.843 2.013 1.888 1.888 1.557
Vandrerhjem 0 601 601 477 477 491 316
Små hoteller og campingpladser 185 184 174
Antal indberettende virksomheder 3
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 46 46 42
I alt 36 35 39 38 38 38 35
Camping 13 12 13 13 13 13 13
Feriecenter 3 3 3 3 3 3 3
Hotel 10 10 12 11 11 11 11
Lystbådehavne 6 6 7 7 7 7 5
Vandrerhjem 4 4 4 4 4 4 3
Små hoteller og campingpladser 8 8 7
1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er opgjort fra 2016.
2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.
3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
25

3.2 VisitNordsjællands feriehuse benyttes både af turister og ejerne selv
I VisitNordsjælland var der i alt 19.945 feriehuse i 2021 ifølge BBR 6 . Gribskov Kommune havde flest feriehuse,
nemlig 12.227, mens der var 7.454 feriehuse i Halsnæs Kommune. Hillerød og Fredensborg Kommune havde
færrest feriehuse, nemlig hhv. 183 og 81. Der var 48.579 feriehuse i Region Hovedstaden og 220.332 feriehuse
på landsplan.
Det er ikke alle feriehuse, der udlejes. I Danmarks Statistiks analyse ”Sommerhuse i Danmark 2018” 7 opgøres
den maksimale udlejning for feriehusudlejningsbureauer på kommunalt niveau. Den maksimale
kapacitetsudnyttelse opgøres som andelen af sommerhuskapaciteten i hver kommune, der var udlejet på
den travleste dag i juli 2018.
Analysen fra Danmarks Statistik viser, at Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune har en
kapacitetsudnyttelse af feriehuse på hhv. 3 og 2 pct. Dette betyder, at 3 og 2 pct. af feriehusene i disse
kommuner anvendes til udlejning på den travleste dag i juli (2018-tal). Der ingen data for Hillerød og
Fredensborg Kommune. Danmarks Statistik udgiver en opdateret analyse i efterår 2022.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2019 udlejet 39.550 feriehuse på landsplan, mens der i 2020 og 2021 blev
udlejet hhv. 39.725 og 39.280 feriehuse 8 . Sammenholdes dette med antallet af feriehuse i BBR, svarer det til,
at knap en femtedel af landets feriehuse udlejes gennem feriehusbureauerne. Sammenlignet med landet
som helhed har feriehuse i Nordsjælland en ret lav udlejningsgrad.
Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være ligeligt fordelt mellem feriehusene. Nogle feriehuse vil
være kendetegnet ved en stor kapacitetsudnyttelse, mens andre feriehuse slet ikke lejes ud. Det forventes,
at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 43 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse
koncentrere sig om højsæsonen.
I tabel 3.2 er udviklingen i udlejede feriehusuger fra 2015 til 2020 vist. Som det fremgår af tabellen, blev der i
2021 udlejet 13 pct. flere feriehusuger i VisitNordsjælland end i 2015.
Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Udv. 2015-
2021 (pct.)
Udv. 2020-
2021 (pct.)
VisitNordsjælland 11.490 12.483 12.248 12.130 12.158 12.951 12.997 13 -
Fredensborg* - - - - - - - - 0
Gribskov 9.027 9.669 9.371 9.106 8.903 9.658 9.460 5 -2
Halsnæs 2.389 2.740 2.877 3.024 3.255 3.293 3.537 48 7
Hillerød* - - - - - - - - -
Kilde: Danmarks Statistik
*diskretioneret
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland
I løbet af 2021 blev der foretaget i alt godt 1 mio. kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland inkl. små
overnatningssteder (jf. tabel 3.3). Det er en stigning på 91.000 overnatninger eller 10 pct. i forhold til 2020.
VisitNordsjælland fulgte den generelle positive udvikling, der ses i hele Danmark fra 2020 til 2021, hvor det
samlede antal overnatninger steg med 15,5 pct.
Feriehuse var den dominerende overnatningsform i VisitNordsjælland med 464.000 overnatninger eller i alt
46 pct. af det samlede antal overnatninger i 2021. Der var i 2021 flere overnatninger inden for næsten alle
overnatningsformer i VisitNordsjælland sammenlignet med 2020.
6
https://statistikbanken.dk/bol101
7
https://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=31466#
8
https://statistikbanken.dk/ferieh5
26

Tabel 3.3 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer,
VisitNordsjælland
Fordeling i Udv. 2020-
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
2021 (pct.) 2021 (pct.)
I alt inkl. små hoteller og
977 910 1.001 100 10,0
campingpladser
I alt 907 953 959 973 966 901 990 99 9,9
Feriehus 390 440 427 436 445 452 464 46 2,8
Camping 241 249 251 255 249 244 288 29 17,7
Vandrerhjem 60 60 44 40 36 23 22 2 -3,4
Hotel 131 133 137 148 142 98 115 11 17,5
-ferie 48 54 54 60 58 46 52 5 13,2
-forretning 83 80 83 88 83 52 63 6 21,3
Feriecenter 60 45 62 51 53 40 60 6 50,3
Lystbådehavne 25 26 38 42 41 45 42 4 -6,4
Små hoteller og campingpladser 11 9 11 1 18,9
Kilde: Danmarks Statistik
3.4 Flere danske og udenlandske overnatninger i 2021 end i 2020
I 2021 foretog danske turister 851.000 overnatninger (inkl. små overnatningssteder) i VisitNordsjælland,
hvilket svarer til 85 pct. af samtlige overnatninger i destinationen. Udenlandske turister havde 150.000.
overnatninger (inkl. små overnatningssteder) i VisitNordsjælland i 2021, svarende til 15 pct. af
overnatningerne i destinationen. Det største udenlandske marked er Tyskland med 83.000 overnatninger i
2021, svarende til 8 pct. af alle overnatningerne i VisitNordsjælland og 57 pct. af samtlige udenlandske
overnatninger i destinationen.
Den positive udvikling i antallet af overnatninger (inkl. små overnatningssteder) fra 2020 til 2021 på 10,0 pct.
er drevet af en stigning i antallet af danske overnatninger på 10,2 pct. og en stigning i antallet af udenlandske
overnatninger (inkl. små overnatningssteder) på 8,7 pct fra 2020 til 2021.
Tabel 3.4 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet,
VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Fordeling Udv. 2020 -
2021 (pct.) 2021 (pct.)
I alt inkl. små hoteller
og campingpladser 977 910 1.001 100 10,0
I alt 907 953 959 973 966 901 990 99 9,9
Danmark
Inkl. små hoteller og
campingpladser 656 772 851 85 10,2
I alt 617 638 634 639 649 764 843 84 10,3
Udlandet
Inkl. små hoteller og
campingpladser 320 138 150 15 8,7
I alt 290 315 325 334 317 137 147 15 7,6
Tyskland 120 117 135 125 131 86 83 8 -3,6
Norge 45 45 43 41 45 10 5 1 -51,8
Holland 24 30 31 29 30 8 15 1 90,1
Sverige 34 41 45 49 40 12 18 2 48,0
Andre lande 66 81 71 89 71 20 26 3 31,6
Kilde: Danmarks Statistik.
27

Tabel 3.5 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner,
VisitNordsjælland (ekskl. små overnatningssteder)
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Udv. 2015 -
2021 (pct.)
Udv. 2020 -
2021 (pct.)
Hele landet 49 51 52 54 56 45 51 5,1 15,5
VisitNordsjælland 907 953 959 973 966 901 990 9,2 9,9
Fredensborg 63 68 66 65 66 49 51 -18,8 4,9
Gribskov 538 559 573 565 546 564 594 10,4 5,3
Halsnæs 191 213 213 232 248 232 265 38,7 14,4
Hillerød 115 113 107 111 106 57 80 -30,2 42,1
Kilde: Danmarks Statistik.
3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland
Tabel 3.6 viser sæsonfordelingen af overnatninger i VisitNordsjælland fordelt på overnatningsformer.
Overnatningerne koncentrerer sig om sommermånederne juli og august, hvor 37 pct. af alle årets
kommercielle overnatninger i 2021 fandt sted. Den mest intensive turismemåned målt på antal
overnatninger er juli, hvor over 21 pct. af alle årets kommercielle overnatninger registreres.
Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, VisitNordsjælland, 2021
Ferie
Lystbåde
Alle Hotel – ferie – forretning
Camping Vandrerhjem
center
havn
Feriehus
jan. 3 1 1 1 3 1 3 - 4
feb. 4 2 2 2 6 2 3 - 6
mar. 4 2 1 3 5 2 4 - 7
apr. 7 4 4 4 5 9 5 - 7
maj. 9 7 9 6 5 12 6 7 8
jun. 11 10 11 9 9 13 9 14 9
jul. 21 14 23 7 19 27 14 49 17
aug. 16 16 19 14 15 17 16 21 15
sep. 10 15 11 19 11 9 14 9 8
okt. 7 13 10 15 11 3 10 - 9
nov. 5 10 6 14 7 2 11 - 6
dec. 4 5 3 6 5 2 5 - 5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100
28

4 Bag om rapporten
Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2020” er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark
samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget
medfører. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder,
usikkerheder mv.
Rapporten følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA) til belysning af turismeforbruget
og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. 9
Figuren nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet
og LINE-modellen.
4.1 Beregning af turismeforbrug
Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der
sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet:
1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til Center
for Regional- og Turismeforskning, CRT
2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af
VisitDenmarks turistundersøgelser 10
3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet og fordeler turismeforbruget
på produkter i overensstemmelse med klassifikationen for TSA.
Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for døgnforbrug
og overnatninger, ikke er helt identisk med forbruget i det af CRT beregnede satellitregnskab.
4.1.1 Beregning af døgnforbrug
Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017, hvor der spørges
til 15 forbrugskomponenter. I Turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 14.000 personlige interview med
turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lejede feriehuse og lystbådehavne. Af disse
var 9.700 udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen
er repræsentativ for turismen i Danmark på de seks overnatningsformer. I Turistundersøgelsen svarer
turisterne på, hvor mange penge de bruger, og på hvad.
9
Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for
Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen.
10
Det vedrører forbrug til rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med billetter, transport og
pakkerejser i Danmark.
29

Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie,
camping, vandrerhjem, lejet feriehus og lystbådehavn. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget
på nationalitet og region.
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme
For nogle typer erhvervsturister fanger Turistundersøgelsens døgnforbrug ikke det samlede forbrug
præcist, da en del udgifter betales af arbejdsgiver før eller efter rejsen. Det gælder f.eks. kongres- og konferencegæster,
messedeltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. VisitDenmark estimerer dette
ekstra forbrug - det såkaldte MICE-tillæg 11 - og lægger det oven i døgnforbruget. MICE-tillægget er forskelligt
for de forskellige typer af formål med erhvervsrejsen og tillægges ca. halvdelen af erhvervsovernatningerne.
Tillægget afspejler således mødespecifikke udgiftsposter, som arrangørerne har haft i forbindelse med
mødet. MICE-tillægget udgør i gennemsnit ca. en femtedel af det samlede døgnforbrug for forretningsgæster
på hotel.
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet
4.2.1 Tabeller i turismesatellitregnskabet
Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for turismesatellitregnskaber,
der knytter turismen til nationalregnskabet.
Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra
UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab
(RTSA).
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle
tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om turisternes
efterspørgsel med tal for udbud og efterspørgsel i dansk økonomi. I de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse,
”vinder” nationalregnskabets data, f.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der af Visit-
Denmark beregnes ved at gange hoteldøgnforbruget med antallet af overnatninger på hoteller, ikke
overstige nationalregnskabets opgørelse af det samlede forbrug på hotellerne. I så fald må det beregnede
døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret.
4.2.2 Efterspørgselssiden
På efterspørgselssiden beregnes turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at gange antallet
af overnatninger med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 15 forskellige typer af
overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt på lejet,
lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, lejet helårsbolig, overnatning hos familie/venner
og endagsturisme (opdelt på forretning og ferie, hvor hvert endagsbesøg tæller som et døgn/én
overnatning).
I afsnit 4.6 og 4.7 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på
efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for de forskellige overnatningsformer. Oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
Overnatningstallene kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst
belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Oplysninger stammer
fra forskellige kilder.
Opgørelsen af dansk endagsturisme kræver en præcis afgrænsning af denne turismeform, da definitionen
heraf har meget stor betydning for omfanget af endagsturismen. Metoden beskrives kort nedenfor. Kilden
11
MICE står for meetings, incentives, conventions, exhibitions, og afspejler den del af erhvervsturismen, der vedrører
møder.
30

til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's Transportvaneundersøgelse. Endagsrejser
er kategoriserede som enten ferie- eller forretningsrelaterede på baggrund af undersøgelsens
opdeling efter rejseformål. DTU’s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er der et begrænset
antal interview pr. år – især for forretningsrejsende på kommuneniveau. For at sikre soliditet i analysen
beregnes endagsrejser som flerårige glidende vægtede 12 gennemsnit. For ferierejser bruges et treårigt
glidende vægtet gennemsnit (2018-2020). For forretningsrejser bruges et femårigt glidende vægtet
gennemsnit (2016-2020).
Fordelingen på kommuner er sket på baggrund af et 11-årigt glidende gennemsnit (2010-2020). Der er
beregnet en kommunematrix, der viser bopæls- og destinationskommune. Antal rejser på kommuneniveau
beregnes ved at gange de nationale rejser på kommunematricen.
Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af
dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser uden for turistens bopælskommune indgår. Dog er
det for endagsturisme besluttet, at borgere fra Frederiksberg, der tager til Københavns Kommune, ikke er
turister og vice versa. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum tre timers varighed inklusive
transport og med minimum en times ophold på destinationen. Samlet svarer antallet af endagsferieture til,
at hver dansker i gennemsnit tog 8,6 af disse om året.
Døgnforbruget er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017. Der
spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man
danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Idet der spørges
til økonomisk rejsegruppe og opholdslængde kan forbruget fordeles ud på personligt forbrug pr. døgn i
overensstemmelse med overnatningsstatistikken.
4.2.3 Udbudssiden
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet.
De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1)
turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet.
I appendiks 14 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. ”turisme” og
”turismerelaterede”.
I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver det økonomiske
kredsløb i Danmark – dvs. hvordan penge og ressourcer bevæger sig rundt mellem brancher, det private og
offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal
mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRT’s samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a.
med input fra Danmarks Statistik.
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport
4.3.1 Dataændringer og nye data
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2019, udgivet
i 2021. Fokus i rapporten er på turismeforbruget 2020, der på mange måder var et specielt år i skyggen af
corona-pandemien. Pga. enkelte dataændringer er 2019 revideret og flere steder rapporteret som
sammenligningsår inden corona. Desuden er 2021 som noget estimeret. Ændringerne er uddybet nedenfor:
12
Vægtene halveres hvert år bagud.
31

4.3.2 Corona-pandemien har haft en stor effekt på turismen og dataindsamlingen
Udover at have ramt turismen hårdt har corona-pandemien også påvirket dataindsamlingen og udfordret
de normale praksisser omkring udregning af turismeforbrug.
Der er ikke samlet data ind for de fleste af kilderne til ikke-kommerciel turisme, dvs. turisme uden betalt
overnatning, i 2020. Derfor er der foretaget en række antagelser:
• Udviklingen i udenlandske overnatninger hos familie/venner og udenlandske endagsbesøg har
fulgt udviklingen i kommerciel turisme fra 2019 til 2020.
• Udviklingen i indenlandske overnatninger i eget og lånt feriehus har fulgt udviklingen i lejet feriehus
fra 2019 til 2020.
Beregningerne er foretaget som vækstrater i overnatningstallene pr. nationalitet, kommune og måned pr.
nationalitet, kommune og måned. Specifikt er der i flere steder brugt gennemsnit for landsdel, region eller
hele landet i stedet for kommune, hvis der var under 1.000 overnatninger fra den givne nationalitet i 2019.
Da det ikke var muligt at indsamle forbrugsdata via Turistundersøgelsen, er døgnforbrugstal fra seneste
undersøgelse i 2017 desuden fremskrevet med prisudviklingen i turismeprodukterne. Ligeledes har
indsamling af produktionstal i nationalregnskabet været vanskeliggjort og forsinket af pandemien.
Forbeholdene tillægger generelt turismeforbrugstallene en større usikkerhed end sædvanligt.
4.3.3 Estimat på turismeforbruget 2021
For at kunne belyse corona-pandemiens påvirkning af dansk turisme bredere og på et mere aktuelt
grundlag har VisitDenmark som noget nyt udviklet en model, der kan give foreløbige estimater af
turismeforbruget 2021. I rapporten henvises således til turismeforbruget 2021 enkelte steder. 2021-tallene
følger ikke satellitregnskabsmetoden, men fremskriver turismeforbruget med udviklingen i overnatningstal
og priser. Således er turismeforbruget i rapporten angivet i årets priser. Det skal også nævnes, at
turismeforbruget 2019-2021 nærmere skal betragtes som en toårig udvikling end rene coronaeffekter.
Corona-pandemien påvirkede brancher meget forskelligt gennem 2020 pga. de mange nedlukninger,
restriktioner samt ændrede forbrugervaner. Jf. prisfremskrivningerne estimeres det, at det gennemsnitlige
turistdøgnforbrug faldt 1,7 pct. fra 2019 til 2020 og steg 1,0 pct. fra 2020 til 2021. Til sammenligning steg det
generelle forbrugerprisindeks hhv. 0,4 og 1,9 pct. i samme perioder.
Kilderne til overnatninger/besøg og døgnforbrug kan opdateres, eller resultaterne af nye undersøgelser kan
implementeres. Derfor erstatter resultater i denne rapport tidligere udgivne tal. Det estimerede
turismeforbrug 2021 skal derfor snarere ses som et supplement end en erstatning for de endelige 2021-
resultater, der sædvanlig udgives i 2023 og som vil afvige fra de foreløbige estimater som opdateret data
bliver tilgængeligt.
Et eksempel er overnatningskategorien, lejet helårsbolig (Airbnb mm.), hvor der i skrivende stund ikke
foreligger 2021-data. Her er det for 2021, som i afsnit 4.3.2, indtil videre antaget, at udviklingen har fulgt
gennemsnitsudviklingen for hotel-ferie og vandrerhjem fra 2019 til 2021 pr. nationalitet, geografi og måned.
Herudover kan nationalregnskabsdata ændre sig fra år til år, hvilket er en indbygget usikkerhed. Dette kan
påvirke forbrugsestimaterne i den ene eller anden retning fra den foreløbige til den endelige model.
4.3.4 Ny kilde til udlejningsplatforme
Eurostat har indgået en dataaftale med de fire største udlejningsplatforme. 13 Data dækker foruden Airbnb,
der hidtil blev anvendt, nu også Booking, Expedia og Tripadvisor. Kilden dækker desuden flere nationaliteter,
fire byer og landsdele. Implementeringen af den nye kilde forbedrer datagrundlaget for ’Lejet helårsbolig’
og opjusterer turismeforbruget i denne kategori.
13
https://ec.europa.eu/eurostat/web/experimental-statistics/collaborative-economy-platforms
32

Det skal også nævnes, at Eurostats data kun vedrører ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til
kortvarige ophold, dvs. NACE 55.2 og altså ikke NACE 55.1: hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. Det kan
ikke udelukkes, at tidligere anvendte Airbnb-data indeholdt et element af hoteller mm. der udlejede
gennem platformen. Dette er en mulig forklaring på, at overnatningsdata for nogle af de større byer nu er
nedjusteret en smule i forhold til tidligere anvendte Airbnb-data.
VisitDenmark opregner privat feriehusudlejning og gennem små bureauer (under 25 huse), da det ikke
indgår i den løbende feriehusstatistik. For at undgå at dobbelttælle feriehusovernatninger er Eurostat-data
2020 korrigeret ca. 10 pct. ned. Kilden er her Epinions Sommerhusundersøgelse 2021. Der er desuden
anvendt antal bedømmelser til at fordele overnatninger på landsdele ud på kommuner samt andelen af
feriehuse/helårsboliger via BBR som indikation på graden af privatferiehusudlejning i kommunen.
Da feriehusdelen af overnatninger gennem udlejningsplatformene nu fratrækkes, kategoriseres
overnatningsformen som ’Lejet helårsbolig’.
4.4 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger
De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af
oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. 14
En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker,
der anvendes. Desuden arbejder LINE-modellen løbende med opdatering af nationalregnskabstidsserier og
fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal fuldtidsbeskæftigede og værditilvækst vha. den makroøkonomiske
model ADAM. På nuværende tidspunkt er 2018 det seneste endelige referenceår i nationalregnskabet.
En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i
den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis
ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende
turister med bopæl i andre kommuner - i kraft af f.eks. attraktioner - alt andet lige undervurderes i opgørelserne.
VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende
billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau.
4.5 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen
Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark beregner de afledte effekter
vha. LINE-modellen, 15 som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 4.5.1 illustrerer, hvordan og hvor de
forskellige effekter opstår.
14
At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt
niveau kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en
udfordring, idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og
Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende
lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning.
15
VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret og dermed mere anvendelig til analyser på
kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller, som f.eks. ADAM-modellen, der er nationalt
baseret.
33

Figur 4.5.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang
række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives
turismeforbrug, f.eks. har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en
mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som
således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden
udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes
den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor
forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
34

4.5.1 LINE-modellens multiplikatorer
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske multiplikator kan beregnes:
Teknisk multiplikator =
Direkte + indirekte + induceret − import
Direkte
Den tekniske multiplikator viser, hvor meget den direkte effekt bliver ganget op, når den siver ud i
økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model 16 .
Ud over den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der
relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede),
værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke multiplikatorer
i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres således:
Multiplikator =
Samlet turismeafledt effekt
Samlet turismeforbrug
VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget
forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter.
16
CRT publicerede i 2016 notatet ”En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på
området”, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer
historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i
danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter.
35

4.6 Kilder til overnatninger
Feriecenter Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatning
Komplet
Geografi Dækning Kilde Producent År
Usikkerhed
Hotel Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatningsstatistikken
Danmark
Statistik*
2020 Lille
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2020 Lille
Camping Kommuner Totaltælling
min. 75 enheder
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik*
2020 Lille
Vandrerhjem Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
og Danhostelmedlemmer
Lystbådehavn Kommuner Totaltælling
(betalte)
(frivillig)
Lejet feriehus Kommuner Totaltælling
gennem
min. 25
udlejningsbureau
disponible huse
Overnatningsstatistikken
Overnatningsstatistikken
Feriehusstatistikken
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik*
2020 Lille
2020 Lille
2020 Lille
Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister Cruise
Copenhagen
Network/WOCO
2020 Lille
Lejet helårsbolig Kommuner Airbnb, Booking,
Expedia,
Tripadvisor
Udlejningsstatistik,
korrigeret for
feriehusudlejning
Eurostat,
bedømmelser til
kommunefordeling,
BBR
Danmarks
Statistik
2020 Medium
Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af
2005 Medium
feriehusudlejningen
i Danmark/2020-
estimat
Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen/
Danmarks 2014 Medium
Statistik
2020-estimat
Festival
Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2020 Lille
(overnattende)
Udenlandske National Stikprøve Undersøgelse/2020- Institut for 2003 Stor
endagsferierejsende
estimat
Grænseregionsforskning
Danske
endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie
og venner i
Danmark
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Ferie- og
Forretnings-
rejsende/2020-
estimat
Amter Stikprøve Ferie- og
forretningsrejsende
Danskeres ophold
v. familie og venner
Noter: VisitDenmark opregner for små enheder.
DTU 2020 Medium
DTU 2020 Medium
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2004 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
36

4.7 Kilder til døgnforbrug
Overnatningsform
Komplet
Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed
Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Feriecenter Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lystbådehavn (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lejet feriehus gennem
udlejningsbureau
Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Krydstogt
CCN’s passenger survey
Krydstogtskommuner
og VisitDenmarks
beregninger
CNN/WOCO 2016 Medium
Lejet helårsbolig Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Medium
Eget feriehus
Amter
Ferie-
og Danmarks
forretningsrejsende Statistik
2006 Medium
Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen
Danmarks
Statistik
2014 Medium
Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium
Udenlandske
Institut for
National Undersøgelse
endagsferierejsende
Grænseforskning
2003 Stor
Danske endagsferierejsende
forretningsrejsende Statistik
Ferie-
og Danmarks
Amter
2004 Stor
Dansk
Beregnet
fra Danmarks
endagsforretningsrejsende
National
udbudssiden
Statistik
2006 Stor
Udlændinges ophold
hos familie og venner i National
Danmark
Danskeres ophold hos
Amter
familie og venner
Noter: Opregnet til 2020-priser.
Ferie-
og
forretningsrejsende,
Forbrugsundersøgelsen
Ferie-
og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2005 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
37

4.8 Turismebrancher og -produktafgrænsninger
4.8.1 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA)
NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv
Overnatningssteder
55.10 55.10.10 Hoteller
55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme
55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30 55.30.00 Campingpladser
55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter
68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter m.v.
56.10 56.10.10 Restauranter
56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21 56.21.00 Event catering
56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed
56.30 56.30.00 Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Transportvirksomheder
49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik
49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32 49.32.00 Taxikørsel
49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer
50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje
51.10 51.10.10 Ruteflyvning
51.10 51.10.20 Charter- og taxiflyvning
52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller*
77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer**
Rejseservice
79.11 79.11.00 Rejsebureauer
79.12 79.12.00 Rejsearrangører
79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Kultur, forlystelser og sport
90.01 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed
91.01 91.01.10 Biblioteker
91.02 91.02.00 Museer
91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg
93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter
93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l.
93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***
93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
38

4.8.2 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper) (turismeforbundne
brancher i dansk TSA)
NACE (rev. 2)
DB07 Turismeerhverv
10.11-10.92 Fremstilling af fødevarer
11.01-11.07 Fremstilling af drikkevarer
12.00 12.00.00 Fremstilling af tobaksprodukter
19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
13.10-33.20 Fremstillingsindustrien af diverse varer
46.11-46.90 Engroshandel
47.11-47.99 Detailhandel
82.30 82.30.00 Organisering af kongresser, messer og udstillinger****
Anm: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007
*Under ”hjælpevirksomhed i forbindelse med transport”.
**Under ”udlejning og leasing”.
***Lystbådehavne var tidligere placeret i ”Rejseservice”.
****Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.
Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.
39

4.8.3 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA)
Kode i NRNR
Overnatning:
T551010
T551020
T552000
T553000
T559000
T683120
Restaurant:
T561000
T562100
T562900
T563000
Transport:
T491000
T493110
T493120
T493920
T501000
T503040
T511010
T511020
T522130
T771100
Rejseservice:
T791100
T791200
T799000
Kultur, forlystelser og sport:
T900110
T910110
Q910200
S910200
T910200
T910400
T931100
T931900
K930020
Q932100
S932100
T932100
T932910
Turismeprodukter
Hoteller
Konferencecentre, kursusejendom
Ferieboliger og lign.
Campingpladser
Andre overnatningsfaciliteter
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter, pizzeriaer mv.
Event catering
Kantiner, anden restaurantvirksomheder
Caféer, værtshuse, diskoteker
Jernbaner, passagertransport
Rutebuskørsel, by og nærtrafik
Bus, S-togstrafik, metro, nærbaner
Turistkørsel, landpassage transport
Sø - og kysttransport af passagerer
Transport ad indre vandveje
Ruteflyvning
Charter- og taxiflyvning
Betalingsvej, - bro og - tunneller
Personbiludlejning
Rejsebureauer
Rejsearrangører
Turistbureauer, mv.
Teater- og koncertvirksomhed
Biblioteker
Museer, offentlige ikke-markedsmæssige
Museer, offentlige salgsindtægter
Museer, markedsmæssige
Botaniske og zoologiske haver
Idrætsanlæg, markedsmæssige
Andre sportsaktiviteter
Drift af egne forlystelser mv.
Forlystelsesparker, offentlige ikke-markedsmæssige
Forlystelsesparker, offentlige salgsindtægter
Forlystelsesparker o.l.
Lystbådehavne
40

4.8.4 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA)
Detailhandel mm. (aggregerede produkter)
100010-100050 Fødevareindustrien
110000-120000 Drikkevare- og tobaksindustrien
190000 Benzin og andre brændselsprodukter
130000-330000 Fremstillingsindustrien
T460000-T470000
T823000-VAK82meet
Detail- og engroshandelsavance
Kongres- og messeudstilling*
Bemærkninger:
*Dette produkt indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne
i LINE-modellen bliver aggregeret, bliver f.eks. produktet ”Udlejning af sommerhuse” produceret
af branchen ”Ejendomsmægler, bolig og husleje”, der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af
branchen er placeret i ”Andre brancher” i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ”biludleje” (lokal
transport) nu i branchen ”Erhvervsservice”, der ligeledes er placeret i ”Andre brancher”.
41

Bilag
Bilag 1.A Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2020
Fredensborg Gribskov Halsnæs Hillerød
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.
Visit
Nordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden
I alt 303 100 1.977 100 891 100 520 100 100 100 100
Kommercielle 91 30 735 37 290 32 136 26 34 48 53
Hotel – ferie 18 6 79 4 29 3 12 2 4 18 11
Hotel – forretning 18 6 46 2 7 1 74 14 4 13 9
Feriecenter 0 0 34 2 0 0 1 0 1 1 2
Camping 19 6 87 4 54 6 16 3 5 3 7
Vandrerhjem 7 2 6 0 4 0 8 2 1 2 1
Lystbådehavn 6 2 14 1 19 2 1 0 1 0 1
Lejet feriehus 2 1 437 22 157 18 2 0 16 6 18
Lejet helårsbolig 20 7 32 2 19 2 21 4 3 5 4
Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Hele
landet
Ikke-kommercielle 212 70 1.242 63 602 68 384 74 66 52 47
Eget feriehus 8 3 850 43 422 47 28 5 35 8 9
Lånt feriehus 1 0 97 5 18 2 1 0 3 1 2
Familie/venner 16 5 47 2 21 2 25 5 3 5 6
Endagsturister - ferie 182 60 248 13 141 16 153 30 20 22 18
Endagsturister - forretning 5 2 0 0 0 0 177 34 5 16 12
42

Bilag 1.B Turismeforbruget fordelt på produkter pr kommune, 2020
Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredensborg, 2020
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 303 100 190 100 113 100
Turismeprodukter 118 39 96 50 22 20
Heraf:
Overnatning 18 6 15 8 4 3
Restaurant 55 18 42 22 13 11
Lokal transport 15 5 11 6 4 4
Rejseservice 5 2 4 2 0 0
Kultur og forlystelser 24 8 23 12 1 1
Lystbådehavne 1 0 0 0 0 0
Detailhandel 136 45 64 34 72 64
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 72 24 16 8 56 49
Benzin og andet brændstof 33 11 31 16 2 2
Andet 32 10 17 9 15 13
Andre produkter 49 16 30 16 18 16
Turismeforbruget fordelt på produkter, Gribskov, 2020
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 1.977 100 1.731 100 246 100
Turismeprodukter 555 28 496 29 60 24
Heraf:
Overnatning 105 5 87 5 19 8
Restaurant 265 13 239 14 26 11
Lokal transport 47 2 38 2 9 4
Rejseservice 11 1 10 1 0 0
Kultur og forlystelser 125 6 120 7 5 2
Lystbådehavne 2 0 1 0 1 0
Detailhandel 1.054 53 931 54 124 50
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 456 23 395 23 61 25
Benzin og andet brændstof 174 9 167 10 7 3
Andet 424 21 368 21 56 23
Andre produkter 367 19 305 18 62 25
43

Turismeforbruget fordelt på produkter, Halsnæs, 2020
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 891 100 751 100 140 100
Turismeprodukter 226 25 197 26 28 20
Heraf:
Overnatning 38 4 32 4 7 5
Restaurant 109 12 94 13 15 11
Lokal transport 20 2 15 2 5 3
Rejseservice 2 0 2 0 0 0
Kultur og forlystelser 54 6 52 7 2 1
Lystbådehavne 2 0 2 0 0 0
Detailhandel 504 57 422 56 82 58
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 234 26 183 24 51 36
Benzin og andet brændstof 68 8 65 9 3 2
Andet 202 23 175 23 27 20
Andre produkter 162 18 132 18 30 21
Turismeforbruget fordelt på produkter, Hillerød, 2020
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 520 100 400 100 119 100
Turismeprodukter 321 62 290 73 31 26
Heraf:
Overnatning 35 7 25 6 10 8
Restaurant 62 12 49 12 13 11
Lokal transport 174 33 168 42 5 5
Rejseservice 31 6 30 7 1 1
Kultur og forlystelser 20 4 19 5 1 1
Lystbådehavne 0 0 0 0 0 0
Detailhandel 147 28 81 20 66 55
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 73 14 24 6 49 41
Benzin og andet brændstof 39 7 37 9 2 2
Andet 36 7 21 5 15 12
Andre produkter 51 10 28 7 22 19
44

Bilag 1C. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2020
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 3.691 100 327 100 3.364 100
Danmark 3.073 83 296 91 2.777 83
Udlandet 618 17 31 9 587 17
Heraf
Sverige 305 8 6 2 298 9
Tyskland 145 4 4 1 141 4
Norge 39 1 3 1 36 1
Storbritannien 13 0 4 1 10 0
Holland 8 0 1 0 8 0
USA 8 0 1 0 6 0
Schweiz 5 0 1 0 4 0
Frankrig 5 0 1 0 3 0
Polen 4 0 1 0 3 0
Italien 3 0 2 1 2 0
Australien 2 0 0 0 2 0
Belgien og Luxembourg 2 0 0 0 1 0
Canada 1 0 1 0 1 0
Spanien 1 0 0 0 1 0
Brasilien 1 0 0 0 1 0
Kina 1 0 0 0 1 0
Irland 1 0 0 0 0 0
Rusland 1 0 0 0 0 0
Østrig 0 0 0 0 0 0
Portugal 0 0 0 0 0 0
Finland 0 0 0 0 0 0
Japan 0 0 0 0 0 0
Indien 0 0 0 0 0 0
Sydkorea 0 0 0 0 0 0
Grækenland 0 0 0 0 0 0
Øvrige Amerika 12 0 1 0 11 0
Øvrige Asien 29 1 0 0 28 1
Øvrige Europa 6 0 1 0 5 0
Øvrige lande 24 1 1 0 23 1
Øvrige Østeuropa 3 0 1 0 2 0
45

Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher pr kommune, 2020
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fredensborg, 2020
Fredensborg
mio. kr. pct.
I alt 155 100
Turismeerhverv 44 28
Heraf:
Overnatningssteder 10 6
Restauranter og værtshuse 21 14
Transportvirksomheder 2 1
Rejseservice 1 1
Kultur, forlystelser og sport 10 6
Detailhandel 43 28
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 4 3
Andre 38 25
Andre brancher 69 44
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 17 11
Erhvervsservice 12 8
Andre 40 26
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Gribskov, 2020
Gribskov
mio. kr. pct.
I alt 1.073 100
Turismeerhverv 210 20
Heraf:
Overnatningssteder 39 4
Restauranter og værtshuse 99 9
Transportvirksomheder 14 1
Rejseservice 3 0
Kultur, forlystelser og sport 55 5
Detailhandel 343 32
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 29 3
Andre 312 29
Andre brancher 519 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 158 15
Erhvervsservice 79 7
Andre 282 26
46

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Halsnæs, 2020
Halsnæs
mio. kr. pct.
I alt 462 100
Turismeerhverv 84 18
Heraf:
Overnatningssteder 10 2
Restauranter og værtshuse 42 9
Transportvirksomheder 6 1
Rejseservice 1 0
Kultur, forlystelser og sport 26 6
Detailhandel 156 34
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 13 3
Andre 142 31
Andre brancher 223 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 63 14
Erhvervsservice 35 8
Andre 124 27
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Hillerød, 2020
Hillerød
mio. kr. pct.
I alt 234 100
Turismeerhverv 104 45
Heraf:
Overnatningssteder 26 11
Restauranter og værtshuse 32 14
Transportvirksomheder 29 12
Rejseservice 7 3
Kultur, forlystelser og sport 10 4
Detailhandel 41 17
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 5 2
Andre 35 15
Andre brancher 89 38
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 21 9
Erhvervsservice 18 8
Andre 50 21
47

Bilag 2.B Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fredensborg, 2020
Fredensborg
årsværk
pct.
I alt 379 100
Turismeerhverv 207 55
Heraf:
Overnatningssteder 32 8
Restauranter og værtshuse 125 33
Transportvirksomheder 5 1
Rejseservice 8 2
Kultur, forlystelser og sport 37 10
Detailhandel 85 22
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 7 2
Andre 77 20
Andre brancher 87 23
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 1
Erhvervsservice 23 6
Andre 62 16
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Gribskov, 2020
Gribskov
årsværk
pct.
I alt 2.322 100
Turismeerhverv 885 38
Heraf:
Overnatningssteder 103 4
Restauranter og værtshuse 542 23
Transportvirksomheder 33 1
Rejseservice 20 1
Kultur, forlystelser og sport 187 8
Detailhandel 813 35
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 47 2
Andre 764 33
Andre brancher 624 27
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 18 1
Erhvervsservice 161 7
Andre 446 19
48

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Halsnæs, 2020
Halsnæs
årsværk pct.
I alt 1.018 100
Turismeerhverv 401 39
Heraf:
Overnatningssteder 41 4
Restauranter og værtshuse 260 25
Transportvirksomheder 16 2
Rejseservice 3 0
Kultur, forlystelser og sport 82 8
Detailhandel 360 35
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 19 2
Andre 339 33
Andre brancher 257 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 1
Erhvervsservice 67 7
Andre 182 18
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Hillerød, 2020
Hillerød
årsværk pct.
I alt 570 100
Turismeerhverv 392 69
Heraf:
Overnatningssteder 89 16
Restauranter og værtshuse 193 34
Transportvirksomheder 43 7
Rejseservice 34 6
Kultur, forlystelser og sport 34 6
Detailhandel 83 15
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 8 1
Andre 75 13
Andre brancher 95 17
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 1
Erhvervsservice 27 5
Andre 66 11
49

Bilag 2.C Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2020
Skatter og afgifter afledt af turismen i Fredensborg, 2020
Fredensborg
mio. kr.
pct.
I alt 126 1,8
Personskatter 42 0,8
Statsskatter 21 0,8
Regionsskatter (sundhedsbidrag) - 0,0
Kirkeskatter 0 1,2
Kommuneskatter 20 1,0
Vareskatter 84 4,0
Selskabsskatter 6 0,8
Vareafgifter/punktafgifter 23 8,8
Moms/merværdiafgift 55 5,0
Skatter og afgifter afledt af turismen i Gribskov, 2020
Gribskov
mio. kr.
pct.
I alt 866 14,5
Personskatter 287 7,3
Statsskatter 146 7,0
Regionsskatter (sundhedsbidrag) - 0,0
Kirkeskatter 3 7,0
Kommuneskatter 138 7,6
Vareskatter 579 28,9
Selskabsskatter 34 22,3
Vareafgifter/punktafgifter 147 34,6
Moms/merværdiafgift 397 27,9
50

Skatter og afgifter afledt af turismen i Halsnæs, 2020
Halsnæs
mio. kr.
pct.
I alt 373 7,4
Personskatter 119 3,3
Statsskatter 60 3,5
Regionsskatter (sundhedsbidrag) - 0,0
Kirkeskatter 1 3,0
Kommuneskatter 58 3,2
Vareskatter 253 17,2
Selskabsskatter 13 22,8
Vareafgifter/punktafgifter 65 20,3
Moms/merværdiafgift 176 16,0
Skatter og afgifter afledt af turismen i Hillerød, 2020
Hillerød
mio. kr.
pct.
I alt 160 1,7
Personskatter 64 1,1
Statsskatter 32 1,1
Regionsskatter (sundhedsbidrag) - 0,0
Kirkeskatter 1 1,4
Kommuneskatter 31 1,2
Vareskatter 96 2,6
Selskabsskatter 6 1,0
Vareafgifter/punktafgifter 24 3,5
Moms/merværdiafgift 66 2,8
51