Autocitron - en novellesamling

Det var første og sidste gang vi mødte dig. Af og til
tænker jeg på, om du kan huske den aften lige så tydeligt,
som jeg kan? Det vil nok være lidt af en utopi at tro, at
du er blevet helt fri for dine indre dæmoner. Jeg håber
bare, at du vil passe på dig selv og fremadrettet tage sko
på, inden du stikker af fra „P“.
Rundt om hjørnet kan man nu se nogle blå blink fra en
politibil. En følelse af lettelse sætter ind. Du bliver bange,
men vi forsikrer dig, at alt er som det skal være, og at du
vil få hjælp nu. Du er stille og siger ingenting, men jeg kan
mærke på dit kropssprog, at du virker beroliget.
Ud af bilen kommer to midaldrende politimænd i deres
uniformer. Deres første besked kommer ærlig talt en smule
bag på mig. „Hvad satan, er du nu stukket af igen?“
Bagefter giver de os hånden og siger „tak“, fordi vi
ringede og fortæller os, at han er stukket af fra psykiatrisk
afdeling, men at de nok skal tage sig godt af ham
og køre ham tilbage igen. Den ene politimand tager fat i
din bare arm og du følger tavst med dem ind på bagsædet
af politibilen.
18 19