Autocitron - en novellesamling

Ulykken skete før min tid på lageret, så jeg slår tanken
hen og tager en bid af min KitKat. Chokoladen smelter
på tungen og jeg mærker, hvor ondt mine fødder gør.
Det er hårdt at have stået op og gået rundt i de tunge
sikkerhedssko i 8 timer. Jeg prøver at fordrive smerten
ved at tænke over, hvad jeg mon skal lave, når jeg får
fri kl. 17.00. Imens jeg sidder og dagdrømmer om at se
reality-TV med hollywoodfruer, når jeg kommer hjem,
ser jeg min kollega Else komme gående imod mig.
Ofte har jeg tænkt, at det er synd, at hun går så
foroverbøjet, at hun ligner en T-rex, når hun kommer
fodslæbende forbi. Hun er ellers en nydelig ældre kvinde,
som egentlig burde være gået på efterløn for længst.
Desværre mistede hun alle sine penge i 2008 på nogle
tvivlsomme aktier. Det er derfor, at hun nu altid slider og
slæber ude på lageret.
Til min overraskelse standser hun op et par meter fra den
palle jeg sidder på. Inderst inde er jeg lidt irriteret over, at
hun nok gerne vil snakke, da der kun er 8 minutter tilbage
af pausen – og jeg nød ellers sådan at sidde alene.
„Jeg har tænkt på noget“, siger hun pludselig, hvorefter
hun kommer helt tæt på pallen, som jeg sidder på.
„Ja…?“, får jeg svaret lidt tøvende tilbage – i håbet om
at hun vil komme frem til sagens kerne.
„Jeg har holdt øje med dig det sidste stykke tid“.
I forbavselse er jeg ved at få min KitKat galt i halsen.
Det lyder først lidt som en trussel, men jeg forstår intet af
situationen, så jeg får svaret „Øh, Okay?“ tilbage.
30 31