DON VAPPIE & FINN BURICH INTERNATIONAL NEW ORLEANS JAZZBAND
Jazz i Flensborghus - anmeldelse fra Flensborg Avis den 5. november 2022.
Jazz i Flensborghus - anmeldelse fra Flensborg Avis den 5. november 2022.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lørdag, 5. november 2022
Kultur
19
Don Vappie var præget af hans originale kreolske kulturbaggrund fra jazzens hjemby New Orleans.
Fotos: Hans Christian Davidsen
Spilleglæden smittede i Flensborghus., Finn Burich trak på trombone, og Thomas l’Etienne fik
en dejlig lyd ud af klarinetten.
Don Banjo på besøg
Don Vappie & Finn Burich International New Orleans Jazzband struttede af spilleglæde i Flensborghus, hvor der kunne meldes
udsolgt – igen.
ANMELDELSE
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. I Haderslev bor en
mand, der har gode forbindelser
til New Orleans. Den sønderjyske
basunist Finn Burich har i snart 30
år turneret Danmark rundt med
blandt andre de amerikanske sangerinder
Lillian Boutté og Monique
Thomas, og gennem to årtier har
han også haft en anden legekammerat
fra Dixieland. Don Vappie,
hedder han, og han kan spille banjo
i søvne.
Da Don torsdag aften stod på scenen
i Flensborghus, virkede det
som om, at banjoen spillede sig
selv – som om hans venstre hånd
bare kørte op og ned ad gribebrættet,
mens fingrene på højre hånd
slog og plukkede den fire-strengede
tenorbanjo.
Sådan var det naturligvis ikke.
Hvis en af os andre amatører var
blevet budt op på scenen, havde festen
været slut lige på stedet.
Don Vappie & Finn Burich International
New Orleans Jazzband er
et langt navn at turnere med, men
ordet »international«kan vanskeligt
udelades. Finn Burich er eneste
dansker i orkestret. Tyske Thomas
l’Etienne spiller tenorsaxofon og
klarinet. Hollandske Harry Kanters
tager sig af pianoet, og ved trommerne
sidder belgiske Frederik Van
der Berghe.
Selv for tilhørere med et noget
anstrengt forhold til banjoen er
Don Vappie værd at lytte til. Han er
totalt på hjemmebane i kreolermusikken,
hvor han formår at bryde
den lurende kedsomhed med spændende
tonerækker og hurtigt vekslende
akkorder.
Han er bestemt ikke uden showgen,
og så synger han lige ud af
posen – for eksempel i det melodiske
nummer »The Blue Book of
Storyville« fra New Orleans’ bordelkvarter,
hvor mænd kan vælge
deres foretrukne prostituerede ud
fra en lille bog, nærmest som et katalog
fra Otto eller Daells Varehus,
som der var noget, der hed i gamle
Ansigtskuløren kom frem, når Thomas l’Etienne vred de sidste toner ud af den luft, der var tilbage.
dage:
»Get a hook of the book – and
book the hook – It’s the blue book
of Storyville«.
Stjernestunder
De øvrige musikere havde også
deres små stjernestunder. Harry
Kanters havde nærmest julelys i øjnene,
da han fortalte om, hvordan
det var at komme til Flensborghus
– med et Steinway-flygel. Hvorefter
han gradbøjede et stykke af
Chopin. Thomas l’Etienne fik en
fascinerende lyd ud af klarinetten
i en brasiliansk inspireret sag. Han
behøvede ikke engang at fortælle
os, hvor meget han holdt af Brasilien.
Det kunne vi ganske udmærket
høre. Og Finn Burich har bare en
glasklar intonering med flere gode
spontane præstationer.
Thomas l’Etienne og Finn Burich
har flere gange været på koncertbesøg
i Flensborg med vekslende
musikere. Senest var de på samme
scene i Flensborghus i 2018 med
RESÜMEE
Don Vappie & Finn Burich International
New Orleans Jazzband
ist ein langer Name, um
damit auf Tournee zu gehen,
aber das Wort »international«
lässt sich kaum weglassen.
Finn Burich ist der einzige Däne
in der Band. Der Deutsche
Thomas l’Etienne spielt Tenorsaxophon
und Klarinette. Der
Niederländer Harry Kanters bedient
das Klavier, und der Belgier
Frederik Van der Berghe
sitzt am Schlagzeug.
Selbst für die Hörer, die ein
etwas gespanntes Verhältnis
zum Banjo haben, ist der Amerikaner
Don Vappie eine Hörprobe
wert. Er ist ganz in der
kreolischen Musik zu Hause,
wo es ihm gelingt, die lauernde
Langeweile mit spannenden
Tonlagen und schnell wechselnden
Akkorden zu durchbrechen.
“
Orkestrets spilleglæde
var både til at høre og se.
føromtalte Monique Thomas.
I andet sæt syntes jeg en overgang,
at stimen blev en smule mat,
men måske var det mig, der bare
ikke havde fået sovet ordentligt
natten før. Publikum virkede godt
tilfreds, og orkestrets spilleglæde
var både til at høre og se. Der blev
sluttet af med »My sisters number«,
som Don Vappie på sit amerikanske
kalder »det sidste nummer«.
Flensborghus var i øvrigt fyldt til
sidste plads.
Jazz i Flensborghus: Don Vappie
& Finn Burich International
New Orleans Jazzband, den 3.
november. Arrangører: Sydslesvigsk
Forening ogSydslesvigs
danske Ungdomsforeninger.