nyhedsstrategi - DR Nyheder 2022
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sammen om
det vigtige–
DR Nyheder
2022
DR Nyheder
Strategien for
DR’s nyhedsområde
frem mod 2025
Sammen om det vigtige – nyheder
”Sammen om det vigtige – nyheder” er strategien for DR’s nyhedsområde frem mod 2025.
Med afsæt i DR’s virksomhedsstrategi og digitale udviklingsplan beskriver den, hvordan
nyhedsområdet bidrager til, at DR når i mål med public service-ambitioner og udviklingsindsatser
bskrevet der. Nyhedsstrategien sætter retning for DR’s nyheder frem mod 2025 hvad
angår public service-ambitioner, vigtige digitale udviklingstiltag og for nyhedsområdets
indholdsgenrer. De beskrevne ’særlige indsatser’ justeres årligt.
Understøtte demokratiet
DR’s nyheder er til for at sikre, at alle borgere i landet
har fri adgang til uafhængig, troværdig information
og kritisk journalistik om vigtige samfundsforhold.
Det skal sikre alle borgere i Danmark de bedste forudsætninger
for at engagere sig i demokratiet.
Mest relevant for flest
DR’s journalistik skal være med til at skabe en
samtale på tværs af politisk observans, sociale
og demografiske skel ved at undersøge forhold,
der er vigtige i den enkeltes liv og for samfundet.
DR skal afspejle de emner, der allerede optager
danskerne, og temaer som siger noget om os som
land og folk. Det skal opleves relevant for mange
og få os til at tale sammen.
Styrke fællesskaberne
DR bringer danskerne sammen ved de store
begivenheder, der bevæger og optager os.
DR er til stede i hele landet og afspejler fordomsfrit
ligheder og forskelle i befolkningen og
bidrager til sammenhængskraften i Danmark
– regionalt og nationalt.
Samle danskerne
Mens mediebrugen individualiseres, fastholder DR
ambitionen om at samle befolkningen om store
væsentlige begivenheder med en dækning, der
appellerer bredt og styrker fællesskabet. Det gælder
i de store planlagte begivenheder og events, men
også i dækningen af pludseligt opståede hændelser
i Danmark og resten af verden.
Udsyn og indsigt i verden
Mange af Danmarks udfordringer er globale, og
løsningerne afhængige af resten af verden. DR
er til stede og sikrer indblik i begivenheder og
konflikter i hele verden. DR’s korrespondenter giver
med deres særlige indsigt i stofområderne flere
perspektiver på begivenheder, der er afgørende for
vores liv og tryghed i Danmark.
Forbinde danskerne
DR er tydeligt til stede i hele Danmark, og brugerne
skal opleve, at nyhederne udspringer fra hele landet
og afspejler temaer og dilemmaer fra danskernes
nære hverdag. Med en nysgerrig og kritisk tilgang
giver nyhederne indsigt i andres hverdag og i
mennesker med andre synspunkter: hvorfor er vi
uenige, og hvad binder os sammen.
4
Værdi for mig – 9 ud af 10
danskere bruger et nyhedstilbud
For at kunne leve op til ambitionen om at understøtte
demokratiet og styrke fællesskabet, er det
essentielt, at mange danskere fortsat vælger DR’s
uafhængige nyhedstilbud.
DR’s digitale plan fastholder det ambitiøse mål
om, at 9 ud af 10 danskere skal benytte mindst ét
nyhedstilbud om ugen. Det kræver, at de enkelte
brugere kontinuerligt finder et nyhedstilbud, der er
relevant og værdifuldt for dem og lettilgængeligt
på platforme, der matcher deres brugsmønstre.
DR Nyheder vil frem mod 2025 prioritere at udvikle
nyhedstilbud, der fungerer optimalt på DR’s digitale
platforme, og som betyder lige så meget for fremtidens
brugere som for nutidens flowseere og -lyttere.
DR’s nyhedstilbud understøtter målsætningen om,
at mindst 8 ud af 10 danskere bruger DR’s digitale
tilbud ugentligt og hjælper med at sikre at DRTV,
DR LYD og dr.dk står stærkt i markedet med dansk
public service-indhold af høj kvalitet og med puls
og live-tilstedeværelse i det, der sker her og nu.
DR Nyheder skal i strategiperioden både fastholde
brugere og styrke relationen til dem, der ikke
bruger nyhedstilbud i forvejen. Der sættes en
række særlige indsatser i gang for at sikre bred,
digital gennemslagskraft og for at understøtte
opbygningen af nye brugsvaner med DR’s nyhedstilbud.
Samtidig prioriteres det, at brugere på alle
platforme får kendskab til relevante tilbud gennem
strategiske henvisninger til digitale formater, mens
publicering optimeres efter digitale brugsmønstre.
SÆRLIGE INDSATSER 2022:
• udvikle og tilpasse dr.dk
som et fokuseret nyhedssite
• udvikle et nyhedstilbud på DRTV
med tydelig live-tilstedeværelse
• udvikle en nyhedspodcast med
regionalt indhold
• udvikle visuelt formsprog og formater, der er
tilpasset den digitale brugers behov
• udvikle strategisk tilgang til henvisninger
imellem DR (Nyheders) formater
• udvikle workflow til øget mængde live på
DRTV og omstilling til podcast.
5
DR Nyheders
indholdsgenrer
Dokumentar Sport Nyheder Akutalitet
6
Dokumentar
DR Dokumentar skal for danskerne stå som en
veletableret og klar eksponent for høj journalistisk
kvalitet, der kritisk udfordrer og afprøver rammerne
for det danske demokrati og styrker fællesskabet.
Dokumentars markante evne til at præge en samfundsmæssig
dagsorden gennem velresearchet,
afdækkende og kritisk journalistik skal udnyttes på
tværs af DR’s platforme til at sikre gennemslagskraft
og nå så mange danskere som muligt.
DR’s dokumentarindhold på DRTV og DR Lyd skal
spænde over det undersøgende og afdækkende
indhold, den fortællende og beskrivende dokumentar,
der giver adgang til helt særlige miljøer og
personer og den aktuelle dokumentar, der formår at
give nyt perspektiv og udpege sammenhænge til
højaktuelle samfundsemner.
DR’s dokumentarer skal udfordre genrens konventioner
og formater i både emnevalg og form for
at sikre, at DR følger med udviklingen i brugernes
behov og driver fornyelse, der skaber digitale vaner
og loyalitet hos brugerne.
DRTV og DR Lyd skal være danskernes førstevalg,
når de ønsker journalistisk stærke, danskproducerede
dokumentarer.
1
SÆRLIGE INDSATSER 2022:
• snapdoks, der giver nyt perspektiv til
højaktuelle emner
• serielle formater med fokus på at skabe
digitale vaner på DRTV
7
Sport
Sport kan som intet andet samle danskerne og DR
vil være live til stede. De store internationale begivenheder,
hvor udøverne repræsenterer Danmark,
er unikke ift. at samle mange brugere om én begivenhed
på tværs af generationer, etnicitet, bopæl
og tilhørsforhold i øvrigt.
Her står vi sammen, hepper sammen, ærgres sammen
og jubler sammen. Her dyrker vi fællesskabet,
og de fantastiske præstationer inspirerer os og skaber
samtale udenom alt det, vi normalt er uenige om.
Sport er noget, vi husker og dermed også en del af
vores kulturelle referencer. DR vil dække de største
sportsbegivenheder på jorden, men også de nære
begivenheder på dansk jord. Her vil DR give plads
til mangfoldigheden ved indsigt i de mindre interessefællesskaber,
der går på tværs af landet og vise discipliner
og sportsgrene, man ellers ikke ville møde.
DR sætter sporten i kontekst; bruger sporten som
anledning til at åbne emner rundt om begivenhederne
og give indsigt i særlige forhold eller problematikker.
DR prioriterer kritisk journalistik om sportens
verden og undersøger, afslører og stiller spørgsmål
til aktører og magthavere i og rundt om sporten.
SÆRLIGE INDSATSER 2022:
• vinter-OL, der samler danskerne
• dækning af VM i fodbold (m) i Qatar
og kritisk journalistisk dækning Qatar
• dækning af EM i fodbold (k)
8
Nyheder
DR’s nyheder holder altid danskerne opdateret.
DR udvælger de vigtigste nyheder døgnet rundt
og skaber overblik og sammenhæng for brugerne.
DR’s nyheder fortæller, hvad der sker lige nu og her
– lokalt, nationalt og globalt.
Troværdighed er en kernevædi, og det prioriteres
at DR’s nyheder er rigtigst fremfor hurtigst. Danskerne
må aldrig være i tvivl om, at de kan stole på
DR’s nyheder, der kritisk og med stor grundighed
formidler historien, mens den udspiller sig.
I strategiperioden er der særligt fokus på at skabe
et nyhedstilbud til DRTV, der styrker DR’s stærke
live-tilstedeværelse. Dette tilbud skal tilføre DRTV
puls og skabe et brugerløfte om, at DR holder øje
med verden på brugernes vegne.
På dr.dk skal brugerne finde et fokuseret nyhedssite,
hvor DR udvælger og tilbyder vigtigste nyt til
brugerne. Dr.dk sikrer maximal gennemslagskraft
for DR’s journalistiske indhold.
DR’s store nyhedsudsendelser giver overblik og
dybde på dagens store dagsordner. Her får brugerne
et større perspektiv i en virkelighed, hvor
nyhedsstrømmen bevæger sig hurtigt.
Brugerne kan hele døgnet få seneste udvikling og
overblik på den platform, de foretrækker. Om det
er tre minutter til at scrolle dr.dk, 15 minutter til en
opdatering fra DRTV eller gennem DR LYD, så er der
et aktuelt nyhedstilbud klar.
3
SÆRLIGE INDSATSER 2022:
• ny vision for dækningen af
indland/Hele Danmark
9
Aktualitet
DR’s aktualitetstilbud fanger og beskriver de
hovedstrømninger, debatter og dagsordener, som
fylder over længere tid i samfundsdebatten og
danskernes liv og hverdag.
DR’s aktualitetstilbud er ikke nødvendigvis
dagsaktuelle, men er i tiden med en lidt bredere
tidshorisont, og brugerne vil derfor ofte tilgå og
have gavn af tilbuddene i længere tid end de
fleste nyhedsformater.
DR’s aktualitetstilbud har som ambition at kortlægge
de emner, ”alle taler om”, og tilføre dem
perspektiv, nuancer og viden. Det kunne eksempelvis
være temaer som MeToo-bølgen, by-land-debatten,
klimaudfordringerne, sundhedsvæsenets
tilstand eller lignende.
Aktualitetstilbud kan, ud over det brugeren selv
leder efter, præsentere brugeren for noget, man ikke
vidste kunne have interesse. DR vil sikre, at det væsentlige
opleves relevant for den enkelte og vil med
aktualitetstilbuddene løbende dække vigtige emner,
der interesserer danskerne. F.eks. emner, der ikke har
været dækket i de daglige, hurtige nyheder.
DR’s aktualitetsstof skal være nært og relevant i
indhold og moderne og digitalt i form og fortælling.
Brugerne skal gerne opleve, at aktualitetstilbuddene
har et højt ambitionsniveau, og at produkterne
leveres på et højt produktionelt og visuelt niveau.
SÆRLIGE INDSATSER 2022:
• valg: Folkeafstemning og
(forberedelse af FV23)
• korrespondentmodel med fokus på
digitale platforme
• fælles og ensartet organisering i distrikter
10
12
Sammen om det vigtige – DR Nyheder 2022