06.01.2023 Views

nyhedsstrategi - DR Nyheder 2022

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Sammen om det vigtige – nyheder

”Sammen om det vigtige – nyheder” er strategien for DR’s nyhedsområde frem mod 2025.

Med afsæt i DR’s virksomhedsstrategi og digitale udviklingsplan beskriver den, hvordan

nyhedsområdet bidrager til, at DR når i mål med public service-ambitioner og udviklingsindsatser

bskrevet der. Nyhedsstrategien sætter retning for DR’s nyheder frem mod 2025 hvad

angår public service-ambitioner, vigtige digitale udviklingstiltag og for nyhedsområdets

indholdsgenrer. De beskrevne ’særlige indsatser’ justeres årligt.

Understøtte demokratiet

DR’s nyheder er til for at sikre, at alle borgere i landet

har fri adgang til uafhængig, troværdig information

og kritisk journalistik om vigtige samfundsforhold.

Det skal sikre alle borgere i Danmark de bedste forudsætninger

for at engagere sig i demokratiet.

Mest relevant for flest

DR’s journalistik skal være med til at skabe en

samtale på tværs af politisk observans, sociale

og demografiske skel ved at undersøge forhold,

der er vigtige i den enkeltes liv og for samfundet.

DR skal afspejle de emner, der allerede optager

danskerne, og temaer som siger noget om os som

land og folk. Det skal opleves relevant for mange

og få os til at tale sammen.

Styrke fællesskaberne

DR bringer danskerne sammen ved de store

begivenheder, der bevæger og optager os.

DR er til stede i hele landet og afspejler fordomsfrit

ligheder og forskelle i befolkningen og

bidrager til sammenhængskraften i Danmark

– regionalt og nationalt.

Samle danskerne

Mens mediebrugen individualiseres, fastholder DR

ambitionen om at samle befolkningen om store

væsentlige begivenheder med en dækning, der

appellerer bredt og styrker fællesskabet. Det gælder

i de store planlagte begivenheder og events, men

også i dækningen af pludseligt opståede hændelser

i Danmark og resten af verden.

Udsyn og indsigt i verden

Mange af Danmarks udfordringer er globale, og

løsningerne afhængige af resten af verden. DR

er til stede og sikrer indblik i begivenheder og

konflikter i hele verden. DR’s korrespondenter giver

med deres særlige indsigt i stofområderne flere

perspektiver på begivenheder, der er afgørende for

vores liv og tryghed i Danmark.

Forbinde danskerne

DR er tydeligt til stede i hele Danmark, og brugerne

skal opleve, at nyhederne udspringer fra hele landet

og afspejler temaer og dilemmaer fra danskernes

nære hverdag. Med en nysgerrig og kritisk tilgang

giver nyhederne indsigt i andres hverdag og i

mennesker med andre synspunkter: hvorfor er vi

uenige, og hvad binder os sammen.

4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!