Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk
Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk
Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
<strong>Ekspedition</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong><br />
Historien om det<br />
tabte paradis<br />
Rejse tips til det<br />
tabte paradis<br />
Hvilke<br />
attraktioner?<br />
Sukkermøllen´s<br />
historie<br />
Rejsetips<br />
A til Å<br />
Rejseguide<br />
Saint Croix<br />
Rejseguide<br />
Saint Thomas<br />
Charlotte Amalie<br />
Christianssted<br />
April 2012 Udgave 1
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Index Rejseplanen<br />
C<br />
Charlotte Amalie 13<br />
Christianssted 40<br />
F<br />
Fakta om øerne 5<br />
Fakta om Saint Thomas 7<br />
Fakta St. Croix 23<br />
Fra A til Å 50<br />
G<br />
Geografi & Naturen 68<br />
H<br />
Historien 72<br />
Hoteloplysninger 4<br />
I<br />
Index 2<br />
K<br />
Kort Saint Croix 47<br />
Kort St. Thomas 22<br />
Kunst & Kultur 62<br />
M<br />
Mad 48<br />
P<br />
Planter 70<br />
R<br />
Rejseplanen 3<br />
Produkt Dato Beskrivelse Flynummer Tid<br />
Fly<br />
København Tor 5.april 2012 British Airways BA0813 10:30<br />
London Heathrow Tor 5.april 2012 Økonomiklasse 11:30<br />
Fly<br />
London Heathrow Tor 5.april 2012 British Airways BA0205 14:55<br />
Miami Tor 5.april 2012 Økonomiklasse 19:20<br />
Fly<br />
Miami Fre 6.april 2012 American Airlines AA1297 12:55<br />
Saint Croix Fre 6.april 2012 Økonomiklasse 15:35<br />
Andet<br />
Saint Croix Tor 12 april 2012 Vandflt med Seabourne<br />
Saint Thomas Tor 12.april 2012<br />
Fly<br />
Saint Thomas Ons 18.april 2012 American Airlines AA0672 15:25<br />
Miami Ons 18.april 2012 Økonomiklasse 18:30<br />
Fly<br />
Miami Tor 19.april 2012 British Airways BA0208 20:40<br />
London Heathrow Fre 20.april 2012 Økonomiklasse 10:00<br />
Fly<br />
London Heathrow Fre 20.april 2012 British Airways BA0816 12:50<br />
København Fre 20.april 2012 Økonomiklasse 15:45<br />
2 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
3
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Hoteloplysninger<br />
Produkt Dato Beskrivelse<br />
Hotel<br />
Tor 5.april 2012 Crowne Plaza Miami Airport<br />
Miami Fre 6.april 2012<br />
Hotel<br />
Fre 6.april 2012 St. Croix - Hotel King Christian<br />
Saint Croix Tor 12.april 2012<br />
Hotel<br />
Saint Thomas<br />
Tor 12.apil 2012<br />
Ons 18.april 2012 St. Thomas - Frenchmanns Reef<br />
Hotel<br />
Miami<br />
Ons 18.april 2012<br />
Tor 19.april 2012 Miami, Hotel Marseilles<br />
Hotel King Christian<br />
Frenchmanns Reef<br />
Øernes størrelse:<br />
St. Croix (218 km2)<br />
St. John (49 km2)<br />
St. Thomas (83 km2)<br />
Toldregler:<br />
Pas er påkrævet for alle<br />
ikke-amerikanske statsborgere.<br />
Mønt enhed:<br />
U.S. Dollar. Alle gængse<br />
rejsechecks og kreditkort<br />
modtages.<br />
Elektricitet:<br />
Standard amerikansk<br />
120-volt.<br />
Hovedstaden:<br />
Charlotte Amalie, St.<br />
Thomas.<br />
Tidszone:<br />
GMT-4, 5 timers tidsforskel<br />
fra Skandinavien.<br />
4 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
5<br />
Telefon:<br />
Landekoden er +1, område<br />
kode er 340. Forhør<br />
dig hos din mobiltelefonudbyder<br />
vedrørende<br />
dækning.<br />
Der er Internetcafér og<br />
telefonkiosker på alle<br />
øerne.<br />
Lokale Udtryk:<br />
“Wah hap´nin?” (Hvad sker der?)<br />
“Yo´a run brom de jumbie a´meet de<br />
coffin” (Det sidste bliver værre end det<br />
første.)<br />
“Limin” (Hænge ud.)<br />
“Meiee” (Sladder eller rygte.)<br />
“Fo´true?” (Virkelig.)<br />
“I ain´t got no nickel in da dime” (Det har<br />
jeg ikke noget at gøre med.)<br />
“No rain, no rainbow” (Alting er godt for<br />
noget.)<br />
“Mash up” (Noget, der er ødelagt.)<br />
“Jeez um bread” (Et venligt udråb.)<br />
Post:<br />
Det amerikanske postvæsen<br />
opkræver amerikanske<br />
standardposttakster. FedEx,<br />
UPS og DHL har alle<br />
kontorer på øerne.<br />
Kørsel:<br />
Bilister kører på<br />
venstre side af vejen.<br />
Et gyldigt internationalt<br />
kørekort<br />
kan bruges i op til<br />
90 dage.<br />
Påklædning:<br />
Fakta om øerne<br />
Afslappet påklædning, badetøj<br />
er kun tilladt på stranden og<br />
i pool områder. Jakke og slips<br />
kan påkræves på nogle restauranter.<br />
Transport mellem øerne:<br />
Færge- eller flyvebådsservice<br />
gør transport mellem øerne<br />
nem og bekvem. Kontakt din<br />
rejseagent for at rekvirere en<br />
fartplan.<br />
Sprog:<br />
Engelsk med farverige<br />
dialekter.
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta om øerne<br />
Officielt navn: United States Virgin Islands<br />
Landestatus: Amerikansk integreret territorium<br />
Areal: I alt 352 km2 (som Mors)<br />
Statsoverhoved: President Barack Obama<br />
Lokal overhoved: Governor John de Jongh, Jr.<br />
Hovedstad: Charlotte Amalie (12.331 indb.)<br />
Befolkning: 124,778<br />
Befolkningstæthed: 278 pr. km2 (DK: 121)<br />
Befolkningssammensætning: Sorte 78%, Hvide<br />
10%, Andre 12%. 81 pct. er født i Caribien, mens<br />
kun 49 pct. er født i US Virgin Islands. 13 pct.<br />
kommer fra USA.<br />
Højeste punkt: Crown Mountain (473 m o.h.)<br />
Sprog: Engelsk<br />
Religion: 42% protestanter, 34% katolikker<br />
(150 trosretninger)<br />
Valuta: US dollars ($1 = ca. 6 kr.)<br />
Turister: 2 mio. årligt<br />
Nationalfugl: Yellow<br />
Breast (Coereba flaveola)<br />
også kaldet sugarbird<br />
og bananaquit<br />
Flaget: US Virgin<br />
Islands fik eget flag<br />
i 1921. Motivet er<br />
en forenklet version af USA’s segl omgivet af<br />
et stort V og I, som selvfølgelig står for Virgin<br />
Islands, og de tre pile i ørnens klør repræsenterer<br />
de tre øer. Derudover har øerne et segl (se<br />
billede på denne side), hvor det amerikanske<br />
Stars and Stripes og Dannebrog begge er med. I<br />
midten af seglet er øernes nationalfugl.<br />
Bare tæer i sandet. Vandet er varmt. Palmeblade knitrer<br />
i takt med bløde dunk fra steelpans. Ya´ mon! St.<br />
Thomas er ultimativ Caribien. Langs mangroven glider<br />
man i kajak ind til fisk og termitter. Fra Mountain Top<br />
overskuer man det hele - med et saligt lille smil efter en<br />
lidt heftig banana-daiquiri.<br />
Fakta om St. Thomas<br />
Indbyggertal: 51.180<br />
Areal: 83 km2 (som Ærø)<br />
Højeste punkt: Crown Mountain (473 m o.h.)<br />
Fredet område: Hassel Island<br />
St. Thomas er eksploderet op af havet i et vulkanudbrud<br />
for 100 mio. år siden. Nu er der bjerge i op til en halv<br />
kilometers højde med udsigtspunkter langt ud over Det<br />
Caribiske Hav og Atlanterhavet, både til Puerto Rico og<br />
St. Croix. Bjergene ligger som en rygrad fra øst til vest.<br />
I den ene ende kan man længst oppe i snurrende stilhed<br />
kikke ud over strande, bugter og skove med akacietræer<br />
og mahogni. I den anden er der panorama-vue over den<br />
rød-hvide Charlotte Amalie, havnen og skibene, der er<br />
næsten lige så store som de grønne øer i bugten. På Skyline<br />
Drive (Route 40 – eller Valdemar Drive), der kører<br />
langs hele bjergryggen, er der endda visse steder udsigt<br />
til begge sider af øen på én gang.<br />
Der er kun fire ruiner efter plantager på øen: Fortuna,<br />
Contant, Solberg og Raphune. I storhedstiden var der 32<br />
plantager, men allerede for flere hundrede år siden var<br />
jorden så udpint, at man de fleste steder måtte opgive<br />
plantagedrift. Livet på St. Thomas blev koncentreret om<br />
handel og kvægbrug. Derfor har øen haft tid til at få sine<br />
naturlige kræfter igen, og alle bjerg- og bakkesider er i<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
dag grønne med lav bush og spirende træer.<br />
St. Thomas har 44 strande, uden tvivl nogle af verdens<br />
flotteste, med blødt hvidt sand, varmt azurblåt vand<br />
og palmer i alle størrelser. Det er disse strande, man<br />
dagdrømmer sig til på vinterdage med regn, sne og slud.<br />
Det er disse strande, man ser på postkort. Nogle er stille<br />
og øde, på andre dunker steelpans og ghettoblastere. Der<br />
er en strand for enhver smag.<br />
I øst er mangrovesumpene et lille eventyr for sig, hvis<br />
man sætter sig i en kajak og sejler på opdagelse mellem<br />
vandrødder og termitbo.<br />
Øst for Charlotte Amalie<br />
Havensight Mall<br />
Havensight er en engelsk udgave af det danske ord<br />
‚havneudsigt‘, og det er navnet på det store kompleks af<br />
forretninger, som ØK opførte i Long Bay i 1970´erne.<br />
Der er flere end 100 forretninger og restauranter,<br />
præcist anbragt hvor krydstogtskibene lægger til. Passagererne<br />
går fra borde lige ud i et shopping-paradis. Der<br />
kører endda en lille gratis bus rundt i komplekset, så<br />
ingen behøver at få ømme fusser.<br />
St. Thomas Skyride, $8 pr. vej, $4 for børn, tlf. 774-<br />
9809<br />
Et vue over Charlotte Amalie og den smukke havn får<br />
man ved at tage kabelbanen på den anden side af vejen,<br />
over for Havensight. Gondolerne svæver 200 m op<br />
til Paradise Point på toppen af Flag Hill. Det tager syv<br />
minutter, og undervejs har man hele den nordlige del<br />
af øen i fugleperspektiv. Oppe fra udsigtspunktet kan<br />
man se Ship Sail Rock – en klippe, der ligner et sejlskib<br />
så meget, at franskmændene engang kom til at give<br />
6 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
7
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
den en ordentlig bredside, fordi de troede, at det var et<br />
skib, der ikke behørigt ville svare på deres salut. Der er<br />
også udsigt til alle de små øer i bugten, Hassel Island<br />
og Water Island, og til de engelske jomfruøer – på gode<br />
dage helt til Puerto Rico. Derude går grænsen mellem de<br />
store og de små Antiller. Ved kabelbanens endestation er<br />
der restaurant, bar og mange papegøjer. Onsdag er der<br />
live musik. Visse steder ser man det annonceret med<br />
fri entre om onsdagen, men det gælder desværre ikke<br />
længere.<br />
Morningstar Beach<br />
Ved indsejlingen til Charlotte Amalie ligger stranden med<br />
to store hoteller. Men selv om der er mange turister, så<br />
kommer også lokale her, specielt de unge, og der er især<br />
gang i den på fridage. Sen eftermiddag er det værd at<br />
tage en drink her, mens man betragter de imponerende<br />
krydstogtskibe glide ud af havnen, som oftest på deres<br />
vej mod Puerto Rico. Stranden har snackbar, og man<br />
kan leje stole, skærme, kajakker og snorkel-udstyr. Man<br />
kan få lektioner i både windsurfing og snorkling.<br />
Limetree Beach<br />
Leguaner står nærmest på deres tåspidser og napper<br />
efter blomster eller efter godbidder. De har fundet deres<br />
yndlingssted her, og nu går de fra bord til bord og tigger.<br />
Stranden ligger i en lille vig, og herfra er der også fin udsigt<br />
til krydstogtskibe på vej mod nye horisonter om aftenen.<br />
En af de strande, hvor man har gode muligheder<br />
for både surfing og windsurfing.<br />
Bolongo Bay Beach<br />
Flot strand, som især tiltrækker folk, der vil ud at<br />
snorkle. Ud over stranden finder man nogle af de flotteste<br />
undervandscenerier på St. Thomas, fordi der her<br />
ligger et større koralrev.<br />
Red Hook<br />
Der er fransk rivierastemning over Røde Huk. På<br />
halvøen omkring byen ligger flere af de mest eksklusive<br />
ressorts, fx Ritz Carlton, og på bjergskråningerne har<br />
nogle af verdens største stjerner feriehuse med udsigt til<br />
St. John og de engelske jomfruøer. Blandt andre Barbara<br />
Streisand og Nicholas Cage har store villaer her. Man<br />
kan sagtens støde på dem i Red Hook, når de er på øen.<br />
De kan fx hænge ud på ”Molly Malones”, en festlig irsk<br />
pub med eget vandfald. Byen har flere fiskerestauranter,<br />
enkle, rustikke, med rigtig god mad, og så er der shoppemuligheder.<br />
Men ellers kommer de fleste til byen for at<br />
komme til St. John . Eller for at tage på dykkereventyr,<br />
flere selskaber har deres hove<strong>dk</strong>varter her, fx Chris<br />
Sawyer, American Yacht Harbor, tlf. 775-7320, www.<br />
sawyerdive.vi. Han arrangerer også natdyk, prøvedyk og<br />
dykkerudflugter til vraget RMS Rhone.<br />
Sapphire Beach<br />
For familier, der vil bo ud til stranden, er der intet<br />
bedre valg end hotellet på Sapphire Beach. Stranden er<br />
ligeså smuk som Magens, med det helt rigtige koralsand,<br />
azurblåt vand med koralrev, og så er det smukt pyntet<br />
med mange forskellige slags palmer. Stranden er meget<br />
mindre end Magens, men med masser af liv. Børn leger i<br />
stran<strong>dk</strong>anten eller i hotellets pool. Unge kan windsurfe.<br />
Alle kan snorkle, endda under sikre forhold, for lige ud<br />
for hotellet er der et rev med fisk og farver, man kan<br />
svømme hen over det i sikker forvisning om, at man kan<br />
bunde lige i nærheden. Og så er der mange hængekøjer,<br />
hvor man kan slappe helt af.<br />
Der kan være strømme i vandet, så vær lidt opmærksom,<br />
normalt er det bare helt perfekt. I dykkershoppen<br />
kan man leje al slags udstyr, også selv om man ikke bor<br />
på hotellet. Nyd live musik på stranden hver søndag<br />
eftermiddag, vær med i et slag volleyball med de lokale,<br />
eller bare nyd palmesuset og udsigten til British Virgin<br />
Islands og St. John. Hotellet udlejer powerboats, så man<br />
kan være sin egen caribiske kaptajn for en dag, tlf. 690<br />
6015.<br />
Der er store fremtidsplaner for området ved Sapphire<br />
Beach. Der skal bygges flere hoteller og et vandland.<br />
Coral World åben 9-17, $18, børn 9, tlf. 775-1555. www.<br />
coralworldvi.com<br />
I et dramatisk landskab ved Coki Point ligger øens<br />
største seværdighed. Et marineland bygget ind i et<br />
levende koralrev. Indbydende og lækkert, med masser<br />
af se på til en hel dag for hele familien. Parken har et<br />
300.000 liter stort akvarium med tropefisk. Man kan<br />
gå tørskoet 7 m ned i en gennemsigtig cylinder og se<br />
havet 360 grader rundt.Hvis man skal sende breve, så<br />
send dem fra verdens eneste undersøiske postkasse. Der<br />
er touch pond, hvor især børn er velkomne til at røre,<br />
og der er bassiner med babyhajer og skildpadder. Dagen<br />
igennem er der shows med fodring af hajer og tropiske<br />
fugle. Men der er også muligheder for bare stille at vandre<br />
i kaktushaver og mangroveskove.<br />
Den mest usædvanlige forlystelse på stedet er sea trekkin´-<br />
vandringer på havbunden. Alle kan være med.<br />
Man får en kuppel på hovedet, der forsyner en med ilt,<br />
og så vandrer man på havets bund i grupper på syv og<br />
ser på eller rører fiskene. Man skal bare møde op i badetøjet.<br />
Der er to halvtimes ture hver time indtil kl. 16. 50,<br />
$68 for både børn og voksne.<br />
Entreen til parken gælder hele dagen, derfor kan man<br />
frit gå ud og ind og eventuelt tage en pause på Coki<br />
Beach.<br />
Coki Beach<br />
Stille turkis vand, ideelt til snorkling og dyk, især for<br />
begyndere. En af hovedattraktionerne er at fodre fisk<br />
lige ved siden af Coral World. De kommer i stimer, hvis<br />
man smider lidt brød ud. Børn er vilde med det. Om onsdagen<br />
er der natur-vandring kl. 14. Fra Coki Beach kan<br />
man sejle ud til revet i en semi-ubåd, hvor man sidder og<br />
kikker ud af vinduer i bunden af skibet, så det føles som<br />
om, at man sad i en rigtig ubåd. åben dgl. 9.30-15.30, tlf.<br />
775-1555. Turen tager 20 min. fra Coki Point.<br />
Kører man lige ud langs nor<strong>dk</strong>ysten, kommer man til<br />
den store golfbane med udsigt til Mandahl Bay og øen<br />
Store Hans Lollik, indtil man dumper ned i Magens Bay.<br />
På vejen passerer man den store golfbane.<br />
The Old Stone Farm House Restaurant, Mahogany Run<br />
Golf Course, åben ti.-sø. 17.30-21.30, tlf. 777-627. Stor<br />
kogekunst i et 200 år gammelt plantagehus med udsigt<br />
til golfbanen. Stenvægge med arkader i smuk gårdhave<br />
med springvand. Engang en del af plantagen Løvendahl.<br />
I dag betragtes huset som et af øens bedste eksempler<br />
på klassisk vestindisk arkitektur, med vægge af blå sten,<br />
mursten fra Flensborg og hvad man ellers kunne finde.<br />
Kalken er med vilje taget af væggene, så man kan se<br />
murværket, der nu er gjort til en del af dekorationen.<br />
Vejen ved restauranten var engang hovedvejen til Magens<br />
Bay, og golfbanen var tidligere opdyrket med indigo,<br />
bomuld, laurbærtræer og til sidst sukkerrør. I nyere tid<br />
gik man så over til bayrum træer og kvæg, derfor mejeriet<br />
nordvest for huset. Siden blev jorden udstykket, og<br />
Old Stone Farm House blev privat bolig, siden grisestald,<br />
skole og fængsel for unge.<br />
Stedets nuværende ejer og kok, Brian Katz, har siden<br />
1997 fået utallige priser; igen og igen Best Gourmet<br />
Restaurant på St. Thomas, og Best Chef på St. Thomas.<br />
Sushi og masser af fisk, men alt sammen tilberedt<br />
fantasifuldt og usædvanligt. Hvad med: 3 dages mango<br />
asiatisk andesteg med hasselnød-ris og ingefær-blomme<br />
vinsauce? ($25)<br />
Udder Delight<br />
Kort fra restauranten ligger det gamle St. Thomas Mejeri.<br />
Nu er det blevet en af turist-fornøjelserne at få en<br />
friskmalket milkshake ved den lille barakagtige bygning<br />
kaldet Udder Delight, som både kan betyde Lutter Glæde<br />
og Yver Glæde. Der er mange smagstyper, og de smager<br />
strålende.<br />
Magens Bay<br />
Rejsemagasiner fra hele verden priser den som en de<br />
bedste strande i Caribien, ja, i hele verden. Man mærker<br />
det, når de bare fødder sætter aftryk i det kridhvide<br />
sand, det giver så dejligt efter. Palmerne står som pæle<br />
og lyser mere op, end de giver skygge. Vandet er blødt og<br />
stille, beskyttet af bugten – altid på omkring 25 grader,<br />
som vi kuldskære er så glade i. Et legeland for alle. Med<br />
masser at nyde, også fra vandret position. Store stærke<br />
mandfolk hviner, når pelikanerne styrtdykker ned i<br />
vandet en halv meter fra dem, for der var en lækker fisk.<br />
Horder af stønnende krydstogt-gæster, der har fået et<br />
kvarter fri. Strandløvinder og oppustede badedyr. Børn<br />
med spande. Mænd med maver. Unge med øl. Masser af<br />
mad. Det er ikke nogen rolig strand.<br />
Bugten er opkaldt efter den danske planterfamilie<br />
Mogensen, der fra begyndelsen af 1700-tallet ejede syv<br />
plantager på øen. Et af familiemedlemmerne skrev en<br />
kreolsk grammatikbog. Flere af dem blev gift ind i meget<br />
rige hollandske familier, så rigdommen var eventyrlig.<br />
8 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
9
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
Stranden tilhørte til sidst den amerikanske rigmand<br />
Arthur S. Fairchild, som skænkede den til øen i 1946, og<br />
nu er den fredet. En af de største attraktioner i bugten<br />
er det hus, som præsident Bill Clinton flere gange holdt<br />
ferie i. Kikker man ud i bugten, ligger det til højre, et<br />
lille hus med blåt tag nærmest vandet. Her tog paparazzier<br />
et billede af Clinton og Hillary, da de dansede kåde<br />
rundt i badetøj. Et foto, der gik verden rundt.<br />
På selve stranden er der bar og cafeteria. De laver en<br />
god Caesars Salad, men da der ofte er tryk på, kan man<br />
spare tid ved at bestille færdige stykker pizza. Der er<br />
mange faciliteter, herunder omklædningsrum, som man<br />
SKAL benytte, hvis man altså vil klæde om. Det er den<br />
eneste strand på øen, der må opkræve entre: $3.<br />
Mangroven<br />
På vej til og fra Magens Bay kommer man igennem<br />
mangrovesumpen, Wildlife Refuge & Marine Sanctuaries,<br />
hvor man kan se termit-boer, der hænger på træerne.<br />
Mangroven opleves bedst i kajak, for så kan man ligeså<br />
stille liste sig ind og se de små fisk prikke i det lave<br />
vand. Mangroven er en labyrint med høje vægge af træer<br />
og fletværk. Her har set sådan ud, da Taino-indianerne<br />
sejlede omkring i udhulede træstammer for tusinder af<br />
år siden. Man kan også snorkle i området fra eco-marina<br />
på kanten af det beskyttede område.<br />
Ud for sydøst-kysten ligger den øde ø, Cas Cay, som er<br />
en del af mangrovesystemet. Man kan med VI Ecotours<br />
blive sejlet ud på øen og samlet op senere og have det<br />
hele næsten for sig selv. På øens sydside er der et<br />
naturlig jacuzzi, et bassin med brus. Der er også blowholes,<br />
hvor vandet presser sig ind i en undersøisk grotte<br />
og derfor blæser luft ud af hulrummet med så stor kraft,<br />
at det giver et brøl fra sig.<br />
Lindqvist Beach<br />
Smuk bred sandstrand tæt på Smith Bay. Der er ingen<br />
faciliteter, men fredag og lørdag er der beachparty, hvor<br />
alle er velkomne fra 11 til 15. Der er volleyball turneringer<br />
og masser af konkurrencer.<br />
Vest for Charlotte Amalie<br />
Frenchtown<br />
Den første lille bydel efter Charlotte Amalie mod vest er<br />
Frenchtown, hvor der bor 1500 efterkommere af franskmænd.<br />
De kom hertil fra St. Barth i 1800-tallet og har<br />
holdt deres franske rødder ved lige, gaderne begynder<br />
med Rue, og de taler fransk – omend noget antikveret<br />
– og så laver de stråhatte, cha-cha, som har givet anledning<br />
til kælenavnet Cha-chatown. Der er ikke ret meget at<br />
se på længere udover fisketorvet, når det har åbent, men<br />
en række gode fiskerestauranter trækker folk til fra hele<br />
øen. I 2004 åbnede også et lille museum om bydelen.<br />
Crown Bay<br />
Helt ude ved Crown Bay ligger de krydstogtskibe, som<br />
man ikke kan få plads til i Long Bay. Og inden længe vil<br />
også disse krydstogtgæster træde direkte ud i et stort<br />
shoppingcenter. Dette center har regeringen opført i håb<br />
om at få flere indtægter fra krydstogtgæsterne.<br />
Før var det en amerikansk ubådsbase, og samtidig stedet<br />
hvorfra den amerikanske marine styrede øerne i mange<br />
år. Lidt efter Crown Bay ser man det store afsaltningsanlæg,<br />
som sørger for rent, men måske ikke altid særlig<br />
velsmagende vand, til øen. Vandet lagres i de store<br />
grønne beholdere på toppen af bjerget. Beholderne blev i<br />
øvrigt flyttet næsten helt over til lufthavnen af den sidste<br />
store orkan i 1995, men nu er de på plads igen.<br />
Lindbergh Beach<br />
Stranden tæt på lufthavnen er opkaldt efter den berømte<br />
amerikanske pilot, Charles Lindbergh, der som den<br />
første fløj over Atlanterhavet. Han landede her i 1929, da<br />
han ledte efter en landingsplads til Pan Ams nye rute til<br />
Sydamerika. Nu er der udsigt til fly hver eneste dag. Og<br />
der er legeplads til børnene.<br />
Black Point<br />
Herfra er udsigten til lufthavnen endnu bedre. Man kan<br />
se de store maskiner komme dalende og sætte hjulene<br />
på landingsbanen næsten i van<strong>dk</strong>anten for at udnytte<br />
den korte landingsbane optimalt. Herfra er også udsigt<br />
til øen Vieques, som var en amerikansk base og udskibningssted<br />
for amerikanske soldater til hele verden indtil<br />
2003. Basen blev lukket efter protester over, at en civil<br />
person blev dræbt af efterladt ammunition. Befolkningen<br />
på øen blev tvangsforflyttet i 60´erne, da basen blev<br />
anlagt. Nu har de mulighed for at vende tilbage og være<br />
med i udviklingen af et nyt turistparadis.<br />
Brewers Bay<br />
Hvis man vil have en lang bred sandstrand helt for sig<br />
selv, eller en hvor man fortrinsvis er sammen med de<br />
lokale, er denne velegnet. Til hverdag er her næsten<br />
aldrig nogen, måske et par handlende i ny og næ. Men<br />
den fejler intet.<br />
Reichhold Center for the Arts, John Brewer´s Bay, tlf.<br />
693-1559<br />
Et amfiteater med plads til 1200 både under tag og<br />
under åben himmel. Den er ramme om alle mulige<br />
forestillinger, koncerter og balletter. En bred vifte af<br />
kunstnere har optrådt her, fra Ray Charles til Moskvas<br />
Ballet. Teatret er endnu et eksempel på en rigmand, der<br />
blev forelsket i Jomfruøerne. Det er skænket af Henry<br />
H. Reichhold (1901-1989), som grundlagde et kemikalieimperium<br />
i Detroit, han var også en stor filantrop. Han<br />
elskede at holde ferie her, og han købte derfor et hotel,<br />
Bluebeard’s Castle. Han gav store bidrag til udvikling af<br />
øernes uddannelsessystem og skænkede koncert-salen<br />
til 25 mio. kr. i 1977. Anlægget er smukt placeret i en<br />
naturlig dal med udsigt til Det Caribiske Hav.<br />
Mountaintop, åben9-18 tlf. 774-2400<br />
St. Thomas højeste punkt er på Crown Mountain. I<br />
næsten en halv kms højde er der butikscenter, men de<br />
fleste kommer for at nyde balkonen og udsigten til de<br />
omkringliggende øer og til Magens Bay. Traditionen<br />
byder, at man her drikker en banana daiquiri.<br />
St. Peter Great House Estate and Garden, åben ti.-lø.<br />
9-16, $10, tlf. 774-4999.<br />
En stor pragtfuld have med masser af udsigtspunkter<br />
over øen. Der er 500 forskellige planter og træer at se<br />
på, også en orkide-jungle, og i hovedbygningen, der er<br />
bygget som et gammeldags Great House, er der kunstudstillinger.<br />
Se også den fantastiske udsigt ved Drakes Seat. Legenden<br />
siger, at den engelske sørøver og adelsmand Francis<br />
Drake (1545-96), længe inden danskerne kom, sad på<br />
denne granitbænk og holdt øje med, om den spanske<br />
Armada skulle være lige om hjørnet. Strædet derude er<br />
også opkaldt efter piraten, Francis Drake Channel. Man<br />
kan ikke se sædet fra vejen, men man ved, at man er<br />
der, når man ser en masse t-shirt sælgere ved udsigtspunktet.<br />
Hull Beach<br />
Palmerig strand, velegnet til brætsurfing, men især<br />
vellidt, fordi man her kommer meget tættere på caribisk<br />
liv. Her ankrer de lokale fiskere op. På den vestlige del<br />
kommer øens lokale surfere, tiltrukket af de noget voldsomme<br />
bølger. Der er bar og restaurant.<br />
Hassel Island<br />
Ud for Charlotte Amalie ligger øen, der var halvø indtil<br />
1865. Den var landfast med området omkring Crown<br />
Bay, men man havde brug for endnu en indgang til<br />
havnen, dels for at få mere trafik, del for at få en bedre<br />
vandgennemstrømning og friskere luft til byen. I 1860<br />
begyndte man så at grave kanal, så Hassel Island blev<br />
en Island. Øen er nu fredet. Stenet og bar, med kaktus<br />
og bush, men også mange fortidsminder ligger begravet<br />
her. På det højeste punkt ligger Cowell Batteriet (80 m),<br />
der var signalstation indtil 1960. På grund af de mange<br />
fortidsminder på øen, er den blevet indlemmet i Virgin<br />
Islands Nationalpark.<br />
Water Island<br />
Øen blev først solgt i 1944 og var dermed det sidste<br />
hele landområde, der ophørte med at være dansk. Øen<br />
er især kendt for sin smukke sandstrand, Honeymoon<br />
Beach. Man kan blive sejlet derud på 10 min. fra Crown<br />
Bay Marina. Stranden ligger fem minutters gang over<br />
bjerget. Her er totalt ro med et drømmeagtigt udsyn. Der<br />
er få faciliteter, men en madvogn er udstationeret, så<br />
man kan få lidt at spise.<br />
Færge Fra Crown Bay.Water Island Ferry, $5,<br />
(10 min.) tlf. 690-4159<br />
Udflugter<br />
Busser: Fra Dronningens Gade i Charlotte Amalie<br />
kører safaribusser øen rundt med turister. De kører<br />
konstant, og man kan bare hoppe på, men det er også<br />
muligt at bestille på tlf. 774-1855. <strong>Dansk</strong>e rejseselskaber<br />
arrangerer rundture med danske rejseledere. Turene<br />
10 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
11
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta om Saint Thomas<br />
varer ca. to timer og slutter ofte af med en dukkert ved<br />
Magens Bay.<br />
VI Ecotours har udflugter ind i mangrovesumpene<br />
medto-personers kajakker. De arrangerer også transport<br />
til Cas Cay, tlf. 779-2155.<br />
Kontiki sejler på havnerundfart fra West India Company<br />
Dock. Båden har glasbund, og ud over turen over<br />
havbunden, får man en time på en strand, hvor der<br />
spilles calypso, og man danser limbo. Rom ad libitum er<br />
inkluderet i prisen (d 775-5055).<br />
Atlantis Submarine (Havensight Building åben ma.-lø.<br />
9-15. 84$, unge indtil 17 år 42. Børn skal være over 4<br />
år. tlf. 776-5650). Undervandsbåden tager gæsterne 25<br />
m ned under havoverfladen for at se på troperne til havs.<br />
Ud over at se masser af koraller og fisk, vil man også<br />
se den effekt, som havdybden har på farver. Havvandet<br />
blokerer nemlig for de korte lysstråler, og ved 18 m<br />
forsvinder den røde. Se kyssefisk og papegøjefisken med<br />
de næbbede tænder. De spiser de hårde koraller og forvandler<br />
det til blødt sand. Der er også gamle skibsvrag,<br />
man kan også være heldig at se en havskildpadde. Køb<br />
billetter på hotellet, på Rejsebureauet <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s<br />
kontor, eller i den lille kiosk ved c på havnefronten, tlf.<br />
340 776 5650.<br />
Reef Explorer tilbyder en tretimers tur rundt i revene<br />
med en semi-ubåd fra Sapphire Beach Marina (d 771-<br />
1492).<br />
Seaborne Seaplane Adventures arrangerer 40-minutters<br />
flightseeing i vandflyver (d 777-4491).<br />
Spisesteder:<br />
//// Mafolie, (i Mafolie Hotel), åben<br />
18-22, tlf. 774-2790. Højt på en bakketop med den bedste<br />
udsigt, om aftenen ud over øens lys. Maden er klassisk<br />
med steaks og hummer, men det er tilberedt, så himlen<br />
synger. Godt sted til romantiske begivenheder. Strengt<br />
nødvendigt at bestille bord.<br />
/// Great Bay Grill (i The Ritz Carlton),<br />
åben ti.-lø. 18-22 tlf. 775-3333. Gourmet restaurant med<br />
udendørs servering af såvel traditionelle som caribiske<br />
retter. Man skal være pænt klædt på. Herrerne skal have<br />
jakke og slips. Søndag er der brunch 10-14.<br />
// Mim’s Seaside Bistro, Watergate<br />
ved Bolongo Beach, åben 11-15, 18-22, tlf. 775 2081.<br />
Skaldyrs-fanatikerens drøm, lige ud til vandet, serverer<br />
alt i fisk og skaldyr. Deres speciale er hummer i kokuskarry<br />
og grilled Mahi Mahi med hjemmelavet orange<br />
romsauce. ($22) Om torsdagen er der ”All you can eat<br />
Shrimp”.<br />
// Off the Hook, lige ved siden af<br />
færgelejet. Enkelt sted med udsigt til marinaen. Prøv<br />
mahi-mahi jerk til $25. Bar og disko, når man er færdig<br />
med at spise.<br />
// W´Indies Island Eatery, Sapphire<br />
Beach Resort, tlf. 775 6100. Enkelt, ud til van<strong>dk</strong>anten,<br />
man kan høre, at folk kommer igen år efter år, fordi her<br />
er afslappet, og maden er god. Prøv f.eks. skaldyrpasta<br />
til $26. Desuden er de kendte for en rigtig god Ceasars<br />
Salad.<br />
// Craig & Sally’s, 22 Honduras,<br />
Frenchtown tlf. 777-9949. Caribisk cafe med godt køkken,<br />
hvor Craig tør eksperimentere, f.eks. grillet flæsk<br />
med muslinger, eller filet mignon med macadamia-nød<br />
sauce. Måske med en hummerfyldt bagt kartoffel. Sally<br />
er kendt for sine pasta retter..<br />
// Iggies Beach Grill, Bolongo Bay,<br />
tlf. 775-1800. Udmærket restaurant, der om onsdagen<br />
holder karneval med steelpan bands, mocko jumbies,<br />
ildslugere og limbo konkurrence. Dertil en vestindisk<br />
buffet. Begynder 18.30.<br />
/ Duffy´s Love Shack, Red Hook Plaza,<br />
åben 11.30-02, tlf. 779-2080. Festligt sted med live<br />
musik og dans til de små timer. Som navnet antyder er<br />
det et løssluppent sted, men på en anstændig måde.<br />
Charlotte Amaile<br />
Det har altid drejet sig om handel og mennesker i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vestindien</strong>s hovedstad. Først handel med mennesker,<br />
afrikanere. Siden handel med eksotiske varer til hele<br />
verden. Nu er det handel med luksusvarer. De gamle<br />
pakhuse fra 1700-tallet er der stadig, lange og lige fra<br />
hovedgaden til havnefronten i smalle stræder med navne<br />
som General Gade, Brand Stræde, Strand Gade og Gotters<br />
Gade. Før var de fyldt med gigantiske sukkertønder,<br />
hårdt træ lå i stammer, sække duftede af krydderier<br />
og tobak – klar til at komme på første skib til København.<br />
Pakhusene er stadig proppet,nu med diamanter,<br />
guld. sølv, ure, elektronik, sprut og røg. De er blevet til<br />
butikker og shoppingarkader. Klar til juletrængsel og<br />
alarm året rundt. Kunderne kommer fra krydstogtskibe,<br />
for selv de største kan mageligt ligge i den dybe havn.<br />
Kun Queen Mary 2 må ligge for anker uden for, og dens<br />
passagerer færges ind i mindre både. Op til 8 skibe kan<br />
ligge i havn på samme tid, og de har hver tusinder af<br />
passagerer, så byen bliver hver morgen fyldt med mange<br />
gange sit eget indbyggertal. Dronningens Gade lukkes<br />
af for biler, og endags-turisterne fylder den ud, så den<br />
bliver så livlig som Strøget på en lang lørdag. Et festligt<br />
leben med gademusikanter, charmerende sælgere, der<br />
har blink i øjet, guider, der lige skal have de sidste<br />
med på en rundtur. Sidst på eftermiddagen begynder<br />
chaufførerne på safaribusserne at råbe: Back Ship, Back<br />
Ship, og med tunge in<strong>dk</strong>øbsposer kører gæsterne hjem<br />
til skibet. Der falder ro over byen. Den bliver stille, gaderne<br />
tilhører nu de lokale og turisterne fra byens hoteller<br />
og fra de prægtige lystbåde langs Waterfront. Restauranterne<br />
tager imod i et mere caribisk tempo, steelpans<br />
dunker blidt, den sidste larm er fra vandflyveren, der<br />
med et drøn plasker hen over bugten på sin aftentur til<br />
St. Croix. Byen er klar til, at man stille og uforstyrret<br />
kan nyde de mange historiske bygninger og kvarterer.<br />
Charlotte Amalie<br />
Charlotte Amalie er hovedstad for US Virgin Islands,<br />
og i pragtvillaen Cathrineberg, som man kan se fra<br />
alle kanter af byen – højt oppe på Denmark Hill, har<br />
guvernøren officiel residens. Som allerede disse navne<br />
antyder, er danskernes tid i byen ikke gået sporløst<br />
hen: Det klassiske Fort Christian, det røde skilderhus i<br />
Kongens Gade, de 99 trin af danske mursten. Eller se på<br />
afskærmningerne, der skal skåne hushjørnerne, det er<br />
gamle danske kanonrør, som er sat lodret i jorden. En<br />
byvandring er en historiebog.<br />
Byens form skyldes, at den ligger på et kæmpe vulkankrater,<br />
hvor den ene side er sunket i havet. Tilbage står<br />
den anden stejle side som et amfiteater med havnen<br />
som scene. Op ad klippevæggene er hvide huse med<br />
røde tage forbundet af et trappesystem på kryds og<br />
tværs, så man kan komme op fra havnen til boligerne.<br />
Jo højere oppe man bor, jo finere er det, for jo mere<br />
lufter det. <strong>Dansk</strong>erne delte byen i tre kvarterer og gav<br />
dem navnene: Kongens, Dronningens og Kronprinsens.<br />
Det hedder de stadig. Kongens Kvarter strækker sig i<br />
øst fra Bluebeard´s Hill til Commandant Gade. Dronningens<br />
Kvarter er den midterste del af byen med alle<br />
handelsgaderne, og Kronprinsen Kvarter er den vestlige,<br />
mindre fashionable del.<br />
Oprindelige hed byen Taphus, fordi den primært bestod<br />
af værtshuse. Den blev stamværtshus for de værste<br />
pirater i Caribien (se Historie). Det pyntede lidt på<br />
imaget, at den i 1685 blev opkaldt efter Chr.5s dronning,<br />
Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas<br />
vigtigste handelsbyer, og i 1830 var den Danmarks<br />
største provinsby med 11.000 indbyggere. Den tiltrak<br />
mange, fordi man her nød religionsfrihed. Store brande<br />
har betydet, at der kun er lidt tilbage fra den ældste tid.<br />
12 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
13
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
I perioden 1804-32 ødelagde seks store brande 2/3 af<br />
byen. Derefter gennemførte man et byggeregulativ, så<br />
husene blev bygget af sten i en vis afstand til hinanden.<br />
<strong>Dansk</strong>erne byggede meget, men de øvrige folkeslag har<br />
også sat deres præg. Man vil fx se mange spansk inspirerede<br />
bygninger.<br />
Seværdigheder:<br />
Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />
Fort Christian. Fortet har været lukket for restaurering<br />
siden 2005. Stilladserne kom ned i juli 2011, og nu<br />
afventer man den endelige åbning - og det bliver stort.<br />
Den blodrøde fæstning med klokketårnet er det ældste<br />
minde fra den danske fortid, og det betragtes som kronjuvelen<br />
af alle fortidsminder på øerne. Fortet er nu et<br />
kulturhistorisk museum om kolonitiden. Den rummelige<br />
gård er omringet af fire bastioner med udsigt over<br />
havnen. I bastionernes rum er udstillingerne. Begynd<br />
fra højre efter indgangen ad hovedporten og se efterladte<br />
danske genstande: et barberspejl med Dannebrog, en<br />
himmelseng af mahogni og et dansk lokum, der er en<br />
guvernør værdig, for det var netop hans. Og se fangehullet,<br />
hvor guvernør-skurken Esmit sad indespærret. På<br />
gårdspladsen er der en sukkerkværn, der blev drevet af<br />
heste eller okser.<br />
Fortet er opkaldt efter Chr. 5 og bygget fra 1672, ledet<br />
af den utrættelige guvernør Dyppel. Oprindeligt var der i<br />
midten af gården et højt tårn, hvorfra man kunne holde<br />
u<strong>dk</strong>ik efter pirater og oprørske slaver. Fortet var i de<br />
tidlige år både guvernørbolig, fængsel og auktionsplads<br />
for slaver, men også kirke. Dyppel anså kirkegang for så<br />
vigtig, at man fik 25 pund tobak i bøde, hvis man skulkede.<br />
Både den første reformerte og den første lutheranske<br />
kirke på øerne er stiftet her.<br />
I krisetider skulle alle øens hvide indbyggere overnatte<br />
på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle<br />
indfinde sig, medbringende husdyr, og så blev porten låst<br />
til næste morgen. I en snæver vending kunne man huse<br />
500 overnattende gæster, den tætte sammenstuvning af<br />
mennesker og dyr var en af grundene til de mange sygdomme,<br />
der slog folk ihjel. Slaverne skulle også i forholdsvis<br />
sikkerhed, så de fik lov at sove lige uden for porten.<br />
Slaveauktioner blev siden flyttet til markedspladsen, men<br />
de vendte tilbage til fortet, hvis de overtrådte reglerne.<br />
Til uhumske huller i kælderen, som man nu kan besøge.<br />
Klokketårnet kom på i 1784, det ringede ved vagtskifte<br />
kl. 11.30, så vidste kvinderne på øen, at de godt kunne<br />
begynde at lave frokost. Guvernøren var fortets chef, han<br />
havde rang af søkaptajn, i velmagtsdagene havde fortet<br />
46 soldater. Efter salget til USA blev fortet politistation<br />
og fængsel, og fangehullerne var i brug helt op til 1982.<br />
Den store restaurering, der er ved at blive afsluttet, er<br />
sket i tæt samarbejde med Danmark, og mange danske<br />
håndværkere er spurgt til råds eller brugt, for man<br />
ønskede at gøre det hele efter gamle, danske håndværkertraditioner.<br />
Emancipationspark<br />
Parken er perfekt til et lunch-break fra byvandringer<br />
eller shoppingture. Køb et måltid fra madvognen. Stig<br />
op på trinbrættet og bestil. At den bliver hældt op med<br />
en slev på en plastikbakke, skal ikke afskrække – det<br />
smager fortrinligt. Og så har man fra en hvilken som<br />
helst bænk udsigt over fort, havn og folkeliv – trygt overvåget<br />
af vores egen Chr.9. (1863-1906), der som buste<br />
ser majestætisk ud over parken. Han var den første<br />
konge, der forsøgte at sælge øerne, så han er nok den<br />
mest malplacerede regent at placere på så fin en plads.<br />
Der var heller ikke mange tårer, der faldt, da orkanen<br />
Marilyn i 1995 pustede så meget til Christian, at han røg<br />
af piedestalen, men nu sidder han der altså igen. Hans<br />
søn, Prins Valdemar, var det første medlem af kongehuset,<br />
der besøgte øerne. Det skete i 1887.<br />
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for<br />
at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til<br />
koncerter fra danske militærorkestre. Pavillonen bruges<br />
stadig til koncerter, og den er det centrale sted, hvor<br />
officielle åbninger af begivenheder på øen finder sted. I<br />
denne park fik man på St. Thomas besked om, at Peter<br />
von Scholten havde frigivet slaverne efter oprøret på<br />
St. Croix. Derfor blev det her, at man rejste statuen<br />
»Freedom« i 1998 i anledning af 150-året for slavernes<br />
frigivelse. Motivet er en slave, der blæser til oprør i en<br />
konkylie – en tutu. Af andre udsmykninger er der en<br />
kopi af den amerikanske Liberty Bell, der proklamerede<br />
USA’s løsrivelse fra England, en gave fra Frankrig.<br />
Langs parken ligger en stribe bygninger, der for nylig<br />
er de blevet restaureret, med et meget heldigt resultat,<br />
og nu huser de Grand Galleria med forretninger og et<br />
galleri. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud<br />
til Dronningens gade. Under pokkenholt-træerne sætter<br />
gadesælgere deres boder op hver morgen og sælger<br />
dagen lang T-shirts, kunsthåndværk, musik og hvad der<br />
nu er moderne.<br />
Posthuset<br />
Emancipation Gardens Station er det officielle navn på<br />
posthuset, der er udsmykket med to store malerier med<br />
motiver fra øernes historie af Stevan Dohanos (1941).<br />
Man kan bare kikke ind og se dem, uanset om posthuset<br />
har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer<br />
af helte fra øernes nyere historie. Pladsen fyldes ofte<br />
op med unge mennesker og musik, når steelpanbands<br />
underholder på travle dage.<br />
Toldbod<br />
Bygningen, der nu rummer smykkeforretningen Little<br />
Switzerland, var den toldbod, som blandt andre Peter<br />
von Scholten var chef for. Uden for er der taxaholdeplads.<br />
Sidste bygning i rækken er informationskontor.<br />
Legislature Building<br />
På en lille tange i havnen opførte man i 1874 den<br />
smukke bygning som kaserne for de danske soldater.<br />
I italiensk renæssancestil, pistaciegrøn med hvide<br />
skodder. Bygningen var også kaserne for amerikanske<br />
marinesoldater, men i dag huser den øernes senat. På<br />
pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang<br />
i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i<br />
havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA<br />
stod opmarcheret foran bygningen. På malerier og i<br />
guidernes fortællinger vil man høre, at Dannebrog blev<br />
taget ned på det sted, hvor der i dag står et springvand.<br />
Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet.<br />
Ceremonien blev gentaget i 1987 på 80-årsdagen for<br />
overtagelsen.<br />
Bethania Norre Gade.<br />
Det første store hus på Nørregade kaldes Bethania. Det<br />
er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den<br />
lutherske menigheds møder og arrangementer. Det blev<br />
bygget i 1806 og var indtil 1827 hjem for den rige danske<br />
købmand, Jacob Lind. Hans søn Edward blev senere<br />
gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder,<br />
Samuel Morse. En oplysning man næppe kan leve uden.<br />
Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil<br />
kirken overtog det.<br />
Frederikskirken Norre Gade.<br />
En majestætisk stentrappeopgang fører op til kirken, der<br />
14 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
15
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />
huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika.<br />
Kom forbi en søndag og mærk bruset, når alle synger<br />
med, så det kan høres helt ned til fortet. Og bliv endelig,<br />
selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke<br />
tegn på farvel, men en del af gudstjenesten.<br />
Menigheden blev grundlagt på Fort Christian i 1666 af<br />
pastor Kjeld Jensen fra Slagelse. Først i 1789 byggede<br />
man denne kirke, såmænd finansieret af et rentefrit<br />
lån fra en frineger. Tårnet er fra 1871. Kirken havde én<br />
dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort,<br />
og der var derfor to gudstjenester, en på dansk og en på<br />
kreolsk. Indvendig ser man danske gravsten både i mure<br />
og gulve. Kun guvernører og præster måtte begraves<br />
her, men dem blev der mange af, for de døde så hurtigt.<br />
Af ærgrelse over Caribiens skørlevned, sagde man. Flere<br />
gange måtte gulvene graves op, så man kunne ommøblere<br />
kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er<br />
en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste<br />
i 1992 i anledning af 75-året for salget af<br />
øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk<br />
fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se,<br />
at dronning Margrethe II var på besøg i 1976. Læs mere<br />
detaljeret om kirken på www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />
Ad Nørregade ligger der flere bygninger med et umiskendeligt<br />
kolonipræg. Den lille park er opkaldt efter Præsident<br />
Franklin D. Roosevelt. Før hed den Kokusparken,<br />
og den bliver snart langt kønnere, for mange penge er<br />
sat af til dens forskønnelse. Videre ad Nørregade kommer<br />
Memorial Moravian Church i nr. 17. Kirken blev<br />
opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da<br />
Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er<br />
tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn<br />
og orgel er gaver fra Tyskland.<br />
Kongens Gade<br />
Her holdt danske embedsmænd og storkøbmænd til i<br />
den senere del af kolonitiden, for her var luft og udsigt<br />
over byen. Stadig er det et område, hvor velhavere og<br />
magten holder til. Den første store bygning på højre<br />
hånd i Kongens Gade fra øst (nr. 18) er viceguvernørens<br />
residens, og det bliver finere endnu. Men gå først ned<br />
ad den lille smøge mod Seven Arches. Smøgen er en del<br />
af det gade-system, der blev etableret til slaverne, så de<br />
kunne færdes i byen uden at benytte de fine hovedgader<br />
mere end højst nødvendigt.<br />
Seven Arches Museum, Knud Hansen Alley,åben ti.-sø.<br />
10-15, $5, tlf. 774-9295.<br />
Et smukt to-etages byhus fra 1700-tallet. Husets kendetegn<br />
er de syv gule arkader, der støtter den gæstfri<br />
trappe. Mange antikke møbler er udstillet, og fra<br />
balkonen er der udsigt over havnen. Huset blev købt i<br />
1986 af et kunstnerpar fra New York, der brugte syv år<br />
på at restaurere det, nu bor de der selv. Samtidig forskede<br />
de i husets ejere med hjælp fra Rigsarkivet i København.<br />
Det viste sig, at huset blev grundlagt i 1600-tallet,<br />
og at det i lange perioder var ejet af fri-negere. Efter<br />
besøget er man velkommen til at kikke på ejerens kunstværker,<br />
som sælges bag det gamle køkken. Næste nabo<br />
er Moron House fra 1800-tallet, men genboen er noget<br />
finere:<br />
Government House, Kongens Gade, som regel kun<br />
adgang i forbindelse med guidede ture.<br />
Den hvide villa i italiensk renæssance med overpyntet<br />
støbejernsveranda blev bygget til den danske generalguvernør,<br />
da Charlotte Amalie blev hovedstad. Da amerikanerne<br />
købte øerne, fortsatte det som kontor og bolig<br />
for den amerikanske guvernør. Nu er det kun kontor, for<br />
guvernøren er flyttet til Cathrineberg. Uden for vogter et<br />
velholdt dansk skilderhus, en gave fra <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />
Selskab – og en velpudset dansk kanon. Går man op<br />
ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må<br />
kikke inden for. Det hjælper at tale med tydelig dansk<br />
accent. Er man på en guidet byvandring, er chancerne<br />
størst, fordi guiderne kender vagterne. Under alle<br />
omstændigheder får man kun lov at se foyeren, men det<br />
er umagen værd. Her er der tre vægmalerier af kunstneren<br />
Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus,<br />
der ankommer til St. Croix. Det store i midten er en<br />
kunstnerisk fortolkning af Transfer Day 31. marts 1917,<br />
og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i<br />
kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der<br />
er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske<br />
malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger<br />
tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på<br />
den modsatte væg er der meget passende et lille stik af<br />
dronning Charlotte Amalie. De dokumenter, der overdrog<br />
øerne til USA, blev underskrevet på 1. sal i 1917.<br />
I det værelse hænger to malerier af den dansk-franske<br />
impressionist Camille Pissaro. Det bliver ofte debatteret,<br />
hvorfor to så vigtige værker skal holdes hemmelige for<br />
borgerne.<br />
I Kongens Gade 23 har Frederikskirkens præst sin embedsbolig.<br />
Huset er fra 1725 og et af øens ældste. Boligen<br />
i nr. 24-25 er bygget i 1844 og tilhørte direktøren<br />
for den dansk-vestindiske bank, i dag er det advokatkontor.<br />
De 99 trin<br />
Masser af trapper løber op og ned ad bjergsiden, men<br />
den mest berømte er De 99 trin. Trapperne blev bygget<br />
med danske mursten, som skibene havde med som ballast,<br />
for det var kun ca. hvert tiende skib fra Danmark,<br />
der havde været forbi Afrika efter afrikanere. Resten<br />
kom tomme eller kun fyldt med varer til kolonisterne,<br />
for at hente caribiske herligheder, og de måtte have<br />
lasten fyldt med mursten for at ligge stabilt i søen. De 99<br />
trin har egentlig 103 trin fra Kongensgade op til Blackbeard’s<br />
Castle. Der er flere steder på vej op, hvor man<br />
kan tage en puster og kikke ud over havnen.<br />
Hotel 1829 Kongens Gade 30<br />
Det statelige byhus blev opført i 1829 til købmand Alexander<br />
Lavalette. Det er hans initialer, man ser i smedejernet<br />
på balkonen. I 1900 blev det hotel, og værelserne<br />
har man bevaret næsten, som de så ud dengang. Små<br />
og mørke, og dermed også svale i varmen. Restauranten<br />
regnes for et af de bedste spisesteder på øen, ikke<br />
mindst på grund af den flotte udsigt, som i sig selv er en<br />
nydelse.<br />
Haagensens Hus bag Hotel 1829 åben 9-16, entré $ 8,<br />
tlf. 774-5541.<br />
Her boede den danske bankier og entreprenør Hans<br />
Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837<br />
giftede han sig med Sarah Magens - en anden kendt<br />
dansk/hollandsk familie - og flyttede ind i dette pragthjem,<br />
opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og<br />
indrettet med lokale antikviteter i de elegante saloner.<br />
Alle genstande og møblerne er ikke oprindeligt fra dette<br />
hus, men er skaffet fra andre hjem fra samme periode.<br />
Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage<br />
til slaverne i 1700-tallet. Hun ejer huset nu, driver museet<br />
og giver ofte selv rundvisninger. I stueetagen er der<br />
udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk,<br />
men nyd også udsigten over havnen fra den brede<br />
veranda. I kælderen giver man en lille en i forbindelse<br />
med rundvisninger. Den kan så nydes i haven med flere<br />
16 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
17
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />
imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær<br />
tager hele udsigten.<br />
Notman House bag Haagensens Hus (på toppen af de 99<br />
trin), åben 9-16, $8, tlf. 774-5541. Det højloftede byhus<br />
blev bygget til Notman-familien i 1860. Det har siden<br />
været den engelske kirkes kontor og en lille kro. Nu<br />
kan man komme ind og se smukke møbler og kunst på<br />
væggene.<br />
Crown House<br />
For enden af de 99 trin omkring lave kongepalmer ligger<br />
det første hus, som Peter von Scholten boede i som<br />
toldintendant på St. Thomas. Det gule hus er det første<br />
eksempel på den ekstravagance, der var så mystisk ved<br />
von Scholten, for hvordan havde en tolder råd til så stort<br />
et hus. Han havde faktisk heller ikke råd til det, men<br />
han fik kongens tilladelse til at få hævet sit huslejetilskud,<br />
så det passede med renterne på det lån, han havde<br />
taget. Han kunne bare det der. Senere bestilte han dyre<br />
møbler i Danmark, og de blev også efterbevilliget uden<br />
problemer. Senere boede generalguvernør Rohde i huset.<br />
Huset er fredet, men i privat eje, og ejerne tillader ikke<br />
besøg. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det<br />
må have været en af de bedste ejendomme i byen.<br />
Blackbeard´s Castle<br />
Tårnet hed Skytsborg og blev opført i 1679 som vagttårn,<br />
så man kunne holde øje med pirater. Men navnet<br />
Skytsborg solgte ikke rigtig, da tårnet blev omdannet til<br />
hotel, og i stedet opkaldte man det efter piraten Blackbeard,<br />
det var bedre til at tiltrække turisterne. Det er<br />
heller ikke den værste pirat, man kunne opkalde det efter,<br />
for Edward Teach, som var hans borgerlige navn, har<br />
beviseligt boet i byen i de år, da det var en international<br />
danskejet piratrede. Og han kan sagtens have haft nogle<br />
af sine 14 koner med. Længere mod øst ligger Bluebeard’s<br />
Castle, også en dansk befæstning fra 1600-tallet,<br />
der har fået navneforandring for at lyde mere eksotisk.<br />
Men det er straks mere problematisk, for der har aldrig<br />
eksisteret en Blåskæg, han er fri fantasi.<br />
Cathrineberg<br />
Over byen på Denmark Hill troner Cathrineberg – eller<br />
Catharine Berg, som det også kaldes – med øernes flag<br />
vajende. Det er US Virgin Islands guvernørs residens,<br />
The Little White House, som nogen kalder det, fordi det<br />
ligner. Palæet blev restaureret for et vildt antal dollars,<br />
og guvernøren lovede, at så ville der også blive adgang<br />
for offentligheden, men det er ikke sket endnu. Så det er<br />
nok blevet lidt for fornemt.<br />
Huset blev opført i 1830 til den danske planter, Hans<br />
Henrik Berg, der blev guvernør i 1862, men døde efter<br />
kun få måneder på posten. Han ejede fire plantager og<br />
havde 400 slaver, bl.a. ejede han Annaberg på St. John.<br />
Han boede som mange plantere i Charlotte Amalie for at<br />
holde øje med fragt, handel og told, mens han havde folk<br />
til at passe plantagen. Han var så rig, at hans lille familie<br />
på fire blev opvartet af 13 husnegere. I 1898 blev huset<br />
købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital,<br />
men den fik aldrig råd. Det danske Vestindiske Kompagni<br />
købte bygningen i 1918, og gjorde det til residens for<br />
kompagniets direktør, som også var konsul. I 1993 købte<br />
den lokale regering det danske landemærke.<br />
St. Thomas Reformed Church Crystalgade/Nye Gade<br />
Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide<br />
befolkningsgruppe på øen. Hollændere var også de første<br />
hvide, der bosatte sig overhovedet. Der boede ni hollandske<br />
familier, da danskerne ankom, og de havde allerede i<br />
1660 dannet en menighed, som dermed er øens ældste.<br />
De holdt gudstjeneste sammen med danskerne på fortet,<br />
indtil de i 1674 besluttede at bygge deres egen kirke. Den<br />
nuværende kirke er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil.<br />
Det var i denne kirke, at danskerne samledes 18. februar<br />
1917 til den gudstjeneste, der markerede salget til USA.<br />
Synagogen, Krystal Gade 16, åben ma.-fr. 9.30-16.<br />
Rundvisning, se opslagstavle foran.<br />
Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste på den<br />
vestlige halvkugle. Man træder direkte ind på et tykt lag<br />
fint hvidt sand, der dækker hele gulvet. Der er to forklaringer:<br />
At sandet skal minde om israelernes vandring i<br />
ørkenen fra Egypten. Eller: At sandet skal minde om den<br />
tid i Europa, da jøderne på grund af forfølgelse måtte<br />
samles i kældre med sand på gulvene for at dæmpe<br />
lyden. Synagogen har eksisteret på toppen af Krystalgade<br />
siden 1796, da menigheden kun bestod af få familier.<br />
Siden har der været tre bygninger på stedet, det nuværende<br />
gotiske teglstenshus stod færdigt i 1833, da var<br />
St. Thomas et kendt fristed for jøder med 64 familier<br />
i menigheden, faren til den verdensberømte maler Pissaro<br />
med til at bygge den. Flere guvernører var jøder,<br />
en af de første, Garbriel Milan, er der ingen grund til at<br />
prale af, men senere kom der dygtige jøder på posten.<br />
Al interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen<br />
den spanske menorah (lysestage), som er fra før år<br />
1000. De fire ioniske søjler i synagogen, der symboliserer<br />
judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca<br />
og Leah er lavet af afrundede sten, håndlavet i Danmark<br />
specielt til denne synagoge.<br />
Synagogen betjener alle jødiske retninger, men mest<br />
de reformerede. Man har den oprindelige adskillelse af<br />
mænd og kvinder, menbruger den ikke længere. Den<br />
første Bar Mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge,<br />
14. oktober 1843.<br />
Menigheden er forsat lille, på skilte i det lille museum<br />
bagved, kan man se navnene på dem alle, og et lille lys<br />
fortæller, om de har fødselsdag. Navne som Nielsen og<br />
Christensen viser noget om tilhørsstedet. Gæster er<br />
velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10.<br />
Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue<br />
Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige<br />
lokummer var samlet her.<br />
Dronningens Gade<br />
De elegante og vildt ne<strong>dk</strong>ølede smykkeforretninger<br />
glimrer side om side, man har vist aldrig set så meget<br />
guld på ét strøg. Guld og sølv dominerer Dronningens<br />
Gade, men der er et bredt udbud af forretninger.<br />
Gadesælgerne råber: Flæskesteg! eller andre kendte<br />
retter, når de ser en dansker, for så er vi jo næsten i<br />
familie, og der bliver budt hjertelig velkommen. I de<br />
smalle stræder er der restauranter i behagelig skygge af<br />
de gamle danske pakhuse. Flere stræder er overdækkede<br />
forretningsstrøg, blandt andet Royal Dane Mall,<br />
smukt indrettet mellem de gamle mure, der er pyntet op<br />
med malerier og fotografier fra kolonitiden.<br />
Midt i den moderne virak er der danske fortidslevn:<br />
I Hibiscus Alley udstilles en af de skinnevogne, som<br />
fragtede varer mellem pakhusene og kajen, hvor de blev<br />
lastet på mindre både og roet ud til skibene. I gamle<br />
dage var der et omfattende skinnenet i byen, og de små<br />
vogn skramlede af sted hele dagen.<br />
På nogle af de udendørs vægge kan man finde rester af<br />
pakhuse, der stammer fra 1700-tallet. De afslører sig,<br />
når kalken falder bort, for så ligner de nærmest kunstværker,<br />
bygget af alle mulige slags sten, mursten og<br />
koraller, sat sammen med sand og sirup. I Royal Dane<br />
Mall er der midtvejs et solursmonument. Det skal minde<br />
om en dansk astronomisk ekspedition, for mange kom<br />
nemlig til øen for at studere himlen, fordi vejret er så<br />
klart.<br />
A.H. Riise Gift & Liquor Store<br />
Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter<br />
den driftige danske handelsmand, A.H. Riise (1810-82).<br />
Han var apoteker i byen i 1830‘erne og blev kendt som<br />
en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han<br />
fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det<br />
lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave,<br />
som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han<br />
stjernerig hjem til Danmark med 13 børn, men hans<br />
navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise<br />
på St. Thomas indtil 2005.<br />
Pisarro Gallery, Dronningens Gade 14.<br />
På første sal blev kunsteren Camille Pissaro født i 1830.<br />
Få regner ham i dag for dansker. Han forbindes mere<br />
med Frankrig, hvor han blev den franske impressionismes<br />
fader, men han var pæredansk til sin død i 1903.<br />
Han boede dog kun få år ad gangen på St. Thomas. Som<br />
ung var han på kostskole i Frankrig. Han boede her igen<br />
fra 1847 til 1852, da han tog til Venezuela sammen med<br />
den danske maler, Fritz Melbye. Han var derefter kun<br />
kort tid på St. Thomas, indtil han slog sig permanent<br />
ned i Frankrig. Han blev nære venner med store navne<br />
som van Gogh, Monet og Renoir i 1860‘erne. Pissaro<br />
er begravet på Père-Lachaise-kirkegård i Paris. Han er<br />
især kendt for sin sætning om maleren van Gogh: Jeg<br />
har altid sagt, at van Gogh enten ville blive skør eller<br />
bedre end os alle. Jeg anede ikke, at han ville begge<br />
dele. Der er planer om at opføre et Pissaro-museum på<br />
St. Thomas, indtil videre må man nøjes med mindeopslaget<br />
i smøgen. Øverst er der et kunstgalleri med lokale<br />
kunstnere.<br />
Enid Baa Library, Dronningens Gade 20.<br />
I en handelsmands byhus har øerne haft senat, men i<br />
18 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
19
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />
dag er det øens bibliotek. Der er en gang ind til gården,<br />
hvor man tidligere havde køkken og badeværelser.<br />
Rothschild Francis Square, Markedsplads.<br />
Det lokale frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum<br />
for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue,<br />
og her blev de inspiceret og undersøgt på mange ydmygende<br />
måder. Pladsen hed Cassimir Square – opkaldt<br />
efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men<br />
den blev i 1946 omdøbt efter en af borgerrettighedsforkæmper.<br />
På pladsen var et overdækket marked med<br />
et tag fra en gammel jernbanestation, det marked blev<br />
i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en<br />
kvinde, der havde solgt varer herunder i 53 år. Taget<br />
fløj af, da en lastvogn torpederede det i 2003, men det<br />
vender snart tilbage. Det er mest kvinder, der sælger<br />
her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger,<br />
demonstrationer, politiske møder og det årlige<br />
Carnival Food Fair. I den gamle bygning på hjørnet med<br />
det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over<br />
for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde<br />
for Danmarks Nationalbank.<br />
Den <strong>Dansk</strong>e Kirkegård, Hospitalsgade<br />
Gå en stille tur her, så får man et godt indtryk af, hvilke<br />
danskere der befolkede øerne – og hvor hårdt det var.<br />
Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd.<br />
Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det<br />
tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til<br />
stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen<br />
troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende<br />
gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede<br />
frem, havde han mistet endnu et. Det måtte så mejsles<br />
ind på øen, kan man se. En enkelt guvernør er begravet<br />
her. Den danske stat ejer området, så man kan som<br />
dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde,<br />
men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen<br />
er dog ret begrænset.<br />
En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Blandt<br />
andre har den danske konsul gjort et stort arbejde for<br />
at holde forfaldet på afstand, så vi i dag kan være den<br />
bekendt. <strong>Dansk</strong>e bygningshåndværkere har skabt den<br />
lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder,<br />
der tidligere bare lå og flød rundt omkring. Læs<br />
mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på<br />
www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />
Information: Visitors Bureau, Hospitality Lounge, tlf.<br />
774-8784, i Havensight og i lufthavnen<br />
Færge: Fra Charlotte Amalies havnefront (overfor Rolexhuset)<br />
til St. John og Tortola. Se under rejseråd.<br />
Busser:Mellem Charlotte Amalie (markedspladsen) og<br />
Red Hook ma-fr. 5.30-20 ca. hver time. 3$. Fra havnefront<br />
til Bordeaux, 1$. Til lufthavn fra 6-21.30, 75 cent.<br />
Vitran Buses tlf. 774-5678. Busser kører fra lufthavn<br />
til Charlotte Amalie, gennem byen ud ad Hospitalsgade<br />
mod Tutu-forretningscenter, langs kysten til Red Hook.<br />
Herfra kører de tilbage over land til Tutu og derefter<br />
samme vej tilbage til lufthavnen. Ring, når du skal af, så<br />
stopper den prompte. Hvis ringklokken ikke virker, så<br />
bank på siden, stamp i gulvet eller bed sidemanden om<br />
hjælp. Man kan kun stige på ved stoppesteder, men dem<br />
er der flere af.<br />
Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person,<br />
og taxaen må godt tage flere op på vejen, hvis de skal i<br />
samme retning.<br />
Udflugter: Er man med et dansk rejseselskab vil der som<br />
regel være tilbud om byvandringer med dansk guide. Der<br />
går også guidede ture fra Haagensens Hus med engelsk<br />
guide.<br />
Spisesteder:<br />
De fleste restauranter ligger langs havnefronten, mens<br />
der i hovedgaden næsten ingen er. Til gengæld er der<br />
flere gode og billige i sidegaderne og op ad bjerget.<br />
//// Herve, Government Hill (nabo til<br />
1829), tlf. 777-9703. En af de fineste gourmet-restauranter<br />
på øen med moderne amerikansk, klassikere,<br />
fransk og caribisk. Og så har man udsigt over hele<br />
Charlotte Amalie.<br />
//// Marisol, Gov´ Hill tlf. 776-1200.<br />
Bill Clintons favoritsted, når han er i byen. Hans<br />
yndlingsbord er nr. 13. Pragtmad i smukke omgivelser.<br />
// Café Amalia, 24 Palm Passage, tlf.<br />
714 7373. En duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela<br />
de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage,<br />
hvor man kan spise frokost udenfor. Hvis det skal gå<br />
stærkt, så har de en særlig pita-express-line.<br />
// Cuzzin´s Caribbean Restaurant,<br />
Vimmelskaftet 6, tlf. 777 4711. Lokalt sted med autentiske<br />
specialiteter og stemning. Øernes egen mad<br />
med friske fisk, steak, pasta, supper og sandwiches. En<br />
favorit blandt de lokale.<br />
// Friends, Vimmelskaftet 6A. 776-<br />
5500. Godt middagssted, men de åbner også til frokost,<br />
når de synes. Lokal mad. Der er ikke altid det helt store<br />
udvalg, men det, der er, er både godt og billigt.<br />
// Greenhouse, Waterfront. Hipt sted<br />
med god mad og gang i den. Næsten altid live musik.<br />
// Tavern on the Waterfront, Waterfront.<br />
Ejeren er polsk, men hans køkken er meget amerikansk<br />
og godt. Krydret med jazz om fredagen.<br />
/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775<br />
7050. Mexikansk mad på terrasse ud til kajen. Prøv<br />
deres fem forskellige salsas.<br />
/ Bumpa´s, Waterfront, er god til<br />
morgenmad og lunch.<br />
/ Prøv mad-vognene, der triller ind i<br />
byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op<br />
på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt.<br />
En stor gang barbeque-kylling med ris, bønner og<br />
macaronisalat $9. Der står en over for Fort Christian, så<br />
kan man nyde maden i skyggen i Emancipation Park.<br />
20 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
21
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
LEGENDE<br />
Kort St. Thomas<br />
S T. THOMAS<br />
••••••••••••••••••••••••••••••••• •<br />
DYKKESTEDER<br />
SNORKLING<br />
ASFALTERET VEJ<br />
JORDVEJ<br />
ANKERPLADS<br />
HOTELLER<br />
STEDER AF INTERESSE<br />
S T. JOHN<br />
Mafolie Hotel<br />
The Bellavista<br />
Bed & Breakfast<br />
Crystal Cove Villas<br />
Hotel<br />
& Marina<br />
Concordia Eco-Tents<br />
Westin St. John<br />
Resort<br />
-<br />
Campground, Inc.<br />
Windward Passage<br />
Beach Resort<br />
The Green Iguana Hotel<br />
Frenchman‛s Reef<br />
& Morningstar Marriott<br />
Beach Resort<br />
31<br />
22 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
23<br />
Fakta:<br />
Indbyggertal: 53,234<br />
Areal: 213 km2 (som Møn)<br />
Højeste punkt: Mount Eagle (355 m)<br />
Fredede områder: Salt River National Historic Park og<br />
Ecological Reserve og Buck Island Reef National Monument.<br />
St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan, men har<br />
langsomt hævet sig fra havbunden på grund af forskydninger<br />
i undergrunden. Den er derfor fladere, end caribiske<br />
øer er flest, men slet ikke så flad som sit rygte. Det<br />
opdager man, når man kikker på et topografisk kort eller<br />
kører på cykel, for så ser eller mærker man både bakker<br />
og bjerge. St. Croix er langt fra den frodigste ø i Caribien,<br />
men den har formentlig den største mangfoldighed<br />
i naturen. Fra den bare ørken i øst til dampende regnskov<br />
i vest. Fra lange hvide sandstrande i nord til lange<br />
hvide sandstrande i syd, ok, noget forandrer sig ikke.<br />
Og i midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene<br />
side og flade marker i den anden, hvor der nu trasker<br />
milde tropiske køer rundt. I Salt River Nationalpark er<br />
der et mikro-univers med verdens største naturvariation<br />
i forhold til områdets størrelse. I modsætning til<br />
søster-øerne, er her plads. Man kan næsten fare vild, dog<br />
næppe længe.<br />
På St. Croix bor crucians. De er rare, men reserverede<br />
og revnende ligeglade med, at dem på St. Thomas kalder<br />
dem provinsielle eller det, der er værre. De sætter en<br />
ære i at klare sig selv, selv om enhver kan se, at det kan<br />
de ikke. Især crucians er afhængige af den offentlige<br />
sektor og tilskud fra regeringen, og det er uforståeligt,<br />
for øen har store industrivirksomheder, herunder et af<br />
verdens største olieraffinaderier.<br />
Fakta St. Croix<br />
Nogen mener, at alle bekymringer skyldes slægtskabet<br />
med St. Thomas, og de forlanger løsrivelse og selvstændighed.<br />
Men de fleste trækker på skuldrene. Og nyder at<br />
det hele er lidt langsommere her. Lidt mere caribisk. I<br />
weekenderne tager man på stranden fra morgen til aften,<br />
slår havemøblerne op og får sig en non-stop sludder med<br />
hele familien. Eller man søger op i regnskovens skygge<br />
og slukker tørsten i øl og rom, mens man diskuterer<br />
verdens gang og spiller domino.<br />
Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix<br />
var den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter<br />
ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl<br />
uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. For nu<br />
er St. Croix blevet den fattige blandt de rige jomfruøer.<br />
Den relative fattigdom har betydet, at man har bevaret<br />
flest minder og fortidslevn fra den danske tid, for der<br />
har ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt.<br />
East End<br />
Selv om St. Croix er større end de andre, er det små<br />
køreafstande, man skal ud på for at få de varierede<br />
naturoplevelser. Fra den grønne havneby Christiansted<br />
kan man køre mod øst langs kysten ud til dødstille ørken<br />
omgivet af kaktus. Følg Hospital Gade ud ad byen. Det<br />
store forfaldne bygningsanlæg på højre side på vej ud ad<br />
byen er det gamle hospital. Ved at følge Route 82, også<br />
kaldet Eastend Road, bliver man automatisk ført østpå.<br />
Gallows Bay<br />
Havnepromenaden fra Christiansted skal med tiden føres<br />
igennem til dette område, hvor forbrydere før dinglede<br />
i dagevis. Fra marinaen er der flot udsigt til Christiansværn,<br />
der tager sig uindtagelig ud fra denne vinkel.<br />
Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her,<br />
men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
picnic og stranddage ved den rolige bræmme. De ser helt<br />
overraskede ud, når der kommer en turist. Der er gode<br />
tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er<br />
landet her, for der er blevet skaller nok til, at de bruges<br />
som vejmarkeringer. Kører man helt ud til spidsen, er<br />
man på Louisa Augusta Bastionen, som stadig er militært<br />
område med lytte-stationer. Den mest imponerende<br />
bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.<br />
Færge Flyvebåd til St. Thomas lægger til her<br />
(se rejseråd)<br />
//// Tuto Bene, Boardwalk Building<br />
på Hospital Street, åben 18-22, tlf. 773-52299. Italianersted.<br />
Prima spaghetti bolognese, osso bucco og saltimbocca.<br />
// The Case Place, åben ma.-lø. 11-16,<br />
18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167. Nye specials hver dag,<br />
kendt for salater og retter med krabber, hummer, lam og<br />
skaldyr.<br />
Buccaneer<br />
Øens legendariske hotel er favorit blandt verdensstjerner,<br />
præsidenter og danske ministre. Men alle er velkomne,<br />
og selv om det går for at være et af verdens fornemste<br />
resorts, vil man ikke møde snobberi, men derimod en afslappet<br />
stemning, hvor alle synes at kende hinanden. Kik<br />
forbi til en cocktail på terrassen og nyd udsigten over<br />
Altona Bay, Christiansted og det beskyttede naturområde<br />
med mange hejrer. Gør det eventuelt ved solnedgang, det<br />
er ren fryd. Også hotellets tre strande kan man benytte<br />
uden at være hotelgæst, man skal blot betale, hvis man<br />
vil benytte hotellets faciliteter og de to pools.<br />
Stedets historie går helt tilbage til malteserridderne, der<br />
ejede øen i 1600-tallet. Ridder Charles Martel byggede i<br />
1653 den første bygning lige bag bakken, så det lå usynligt<br />
fra havet. Detaljer fra det første hus kan stadig ses i<br />
French Wing og i shoppingarkaden ved hovedbygningen.<br />
Da danskerne kom i 1733, var der plantage, og den<br />
købte <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s første generalguvernør, Baron<br />
von Pröck. Hans bestyrer var ireren, Michael Schay, der<br />
blev længere end Pröck, derfor fik stedet hans navn, med<br />
en forvanskning: Estate Shoy. Også den amerikanske<br />
frihedshelt, Alexander Hamilton, har boet her, mindet i<br />
Hamilton Wing. USA’s første finansminister skrev senere<br />
om de lykkelige dage på Shoys.<br />
Hotellet skyldes den skotske familie Armstrong, der kom<br />
til St, Croix lige inden danskerne. Det er nu 8. generation<br />
på øen, og den bor på Bülowsminde. Den oprindelige<br />
Armstrong drev kvægfarm, men begyndte også at leje<br />
værelser ud i 1940´erne. Det blev øens første hotel med<br />
glas i vinduerne, varmt vand og skabe. Det gik ret skidt i<br />
starten, fordi menuen bestod af kartoffelmos med pølser<br />
stukket i mosen, men da de begyndte at servere steaks<br />
af egen avl, gik det fremad. Ingen slipper af sted med restauranter<br />
uden steaks her. Det 200 år gamle slavekvarterer<br />
blev bygget om til hotelværelser.<br />
Flere vægmalerier på hotellet er interessante. Et af dem<br />
er et drabeligt søslag mellem et dansk og engelsk fartøj<br />
ud for St. Croix. Vi ser ud til at vinde.<br />
***** The Buccaneer, 5007 Estate Shoys, tlf.<br />
773-2100. De lidt billigere værelser i hovedbygningen er<br />
smagfuldt indrettede med panoramaudsigt over Det Caribiske<br />
Hav. Villaer helt ned til stranden er vild luksus.<br />
Lille shoppingarkade. Helsecenter. Golfbane. Restauranten<br />
hører til de dyre, men udsigten over Christiansted er<br />
også ubetalelig.<br />
Til venstre for Buccaneer er lagunen med brakvand<br />
et beskyttet område med et rigt fugleliv. Kører man til<br />
højre foran hovedindgangen til hotellet og fortsætter<br />
langs med golfbanen, kommer man til et kæmpe stort<br />
gitter, som ligner indgangen til et top-sikkert fængsel.<br />
Men tremmer kan ikke holde os væk, for der er allemandsret<br />
til stran<strong>dk</strong>anten, og hvis man lister ned til<br />
venstre for gitteret, kommer man til en lille isoleret<br />
strand, som sjældent benyttes af andre end ste<strong>dk</strong>endte.<br />
Det er Shoys Beach, en af de strande, hvor havskildpadder<br />
lægger æg. Den er derfor beskyttet, og man bør vise<br />
hensyn.<br />
Green Cay Marina<br />
Endnu et af havskildpaddernes redesteder, selv om det<br />
også er blevet tilholdssted for luksusyachter og sejlbåde,<br />
men de lever åbenbart fint sammen. Et afslappet sted at<br />
bo og spise. Efter marinaen begynder en lang række af<br />
luksus villaer, som er pyntet med bougouvillea til den<br />
side, og så er der ellers tørt og bart til den anden.<br />
*** Chenay Bay Beach Resort, East End<br />
Road, www.chenaybay.<strong>dk</strong>. Anlagt på den tidligere sukkerplantage<br />
Hellin, 4 ½ km øst for Christiansted. Godt<br />
familiested med aktiviteter for børnene. Udlejning af<br />
kajakker og både. Hotellets restaurant har børnemenuer.<br />
Alle hytter har veranda.<br />
** Tamarind Reef Hotel, Tamarind<br />
Reef, tlf. 773-4453, lige ved siden af lystbådehavnen.<br />
To strande, stor pool og koralrev lige uden for, som man<br />
kan snorkle ved. Stranden er rolig med et lille rev, der er<br />
velegnet til snorkling. Også kajakudlejning.<br />
/ The Galleon, Green Cay Marina,<br />
åben 11-16, 18-22, tlf. 773-9949. En klassiker på havne-<br />
fronten. Kendt for appetizers som Asian Tuna Tantilizer<br />
eller Duck Crepe. Deres Caesar Salad bliver tilberedt ved<br />
bordet. Om aftenen er specialiteten: Chateaubriand.<br />
/ Cheeseburgers in Paradise, åben<br />
11-22, tlf. 773-1119. En Margarita og så ellers de største<br />
og bedste burgere med hjemmelavet kartoffelsalat og al<br />
tilbehøret. Også take-away til turen. Live musik to.-sø. fra<br />
kl. 19. Også et godt stop til en soft-ice.<br />
Castle Aura<br />
Blinkende af guld og skinnende af marmor højt på en<br />
bjergtop ligger øgruppens eneste slot. Det ligner noget<br />
fra et 1001 nats eventyr, i maurisk stil med kuppel og<br />
det hele. Det tilhører også en comtesse, rumæneren Nadia<br />
Farber, enke efter en amerikansk industrimagnat. En<br />
farverig dame, helt bogstaveligt, hun vandrer altid rundt<br />
i de høje søjlegange om slottet iført spraglede, flagrende<br />
indiske kaftaner med matchende turban. Hun bor i New<br />
York, men når hun ankommer på øen, ved enhver det,<br />
for så bliver der gang i the high society, hun er kendt<br />
for strålende selskaber og åndrig tale. Hun går ture i<br />
byen med en lille kniplinge parasol til at beskytte for<br />
solen. Man ser slottet første gang, når man har passeret<br />
Cheeseburger in Paradise og når 7mile-markøreren. Men<br />
der kommer flere gode kik til slottet fra andre vinkler,<br />
når man udforsker East End.<br />
East End Marine Park<br />
Området er blevet en marinepark, hvis primære opgave<br />
er at beskytte øens største rev, der også er det største i<br />
Caribien. Området er på 155 km2, og det er beskyttet 5<br />
km ud i havet. Heraf er der en park, som er et “no-take<br />
area,” hvor man hverken må fiske eller høste. Forskere<br />
24 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
25
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
er konstant på arbejde og observerer alle ændringer i<br />
revet, der har stor betydning for øens natur. Der er 400<br />
fiskearter i revet.<br />
For at komme helt østpå, skal man køre mod Cramer<br />
Park, en populær strand blandt de lokale. Den er for<br />
nylig frisket op med nye omklædningsrum og toiletter,<br />
og der er legeplads for børn. I weekenderne er der gang i<br />
den med stor bar, DJ´s og barbeque.<br />
Teleskopet<br />
Ja, man kan ikke rigtig undgå at se den. En tallerken<br />
på 25 m i diameter, der vejer 260 tons og peger op i<br />
himlen. Det ligner en radar, men det er et radio-teleskop,<br />
der er i fuld gang med at kikke ud i rummet. Egentlig er<br />
det kun en tiendedel af et teleskop. Det danner sammen<br />
med ni identiske anlæg, placeret i en linie på 8000 km<br />
fra Hawaii i vest og hertil, verdens største astronomiske<br />
instrument: Very Large Baseline Array. Samlet kan det<br />
tage billeder af rummet i en afstand, der vil svare til, at<br />
man med en kikkert fra København kunne læse St. Croix<br />
Avis i Christiansted. Det giver videnskabsfolk skarpere<br />
billeder af rummet end noget andet teleskop i verden.<br />
For at få nøjagtige billeder er man afhængig af, at alle<br />
ti stationer er enige om, hvad klokken er. Derfor er de<br />
udstyret med atomdrevne ure, der højst kan tabe ét<br />
sekund pr. en million år. Teleskopet er finansieret af The<br />
National Science Foundation, ph forskere fra hele verden<br />
kan benytte det, hvis de har et fornuftigt projekt. Der er<br />
rundvisninger med meget engagerede guider. tlf. 773-<br />
4448, www.vlba.nrao.edu.<br />
Point Udall<br />
St. Croix´s østligste punkt, og ifølge oplysningerne på<br />
stedet også USA’s østligste punkt. Det afhænger nu af,<br />
hvad man ser det i forhold til. Hvis det er i forhold til<br />
datolinien, så er der faktisk en lille amerikansk ø, Wake<br />
Island, lidt øst for Japan, og det må da siges at være<br />
noget østligere, men man skal ikke mundhugge. For man<br />
er uden tvivl rigtig godt øst på, når man står på spidsen<br />
og ser Atlanten bruse ind. Med en trykkende stilhed,<br />
der kun afbrydes af den infernalske metalsnor, der står<br />
og knalder mod flagstangen. Det havde kunstneren Bill<br />
Rich ikke tænkt på, da han opførte monumentet med<br />
flagstang og det hele i forbindelse med årtusindeskiftet<br />
– et moderne Stonehendge, kalder han det. Dette yderste<br />
stykke af St. Croix blev navngivet af danskere, og det<br />
bærer stadig det udiskuterbare navn: Et Stykke Land.<br />
Umiddelbart også et meget ligegyldigt stykke land, men<br />
gå ned langs kysten. Flere steder vil man opleve blowholes.<br />
Det vil sige undersøiske grotter, som havet en<br />
gang imellem skyller ind i, så al luft bliver presset ud af<br />
sprækker og huller i stød. Det lyder, som om en hval ligger<br />
og pruster. Masser af kaktus. Og så er der den bedste<br />
udsigt over til Buck Island.<br />
Great Salt Pond<br />
Landskabet bliver igen tørt og bakket, med kaktus, når<br />
man kører tilbage mod byen, men svinger til venstre ad<br />
Route 60. Man passerer Divi Carina Resort og øens kasino,<br />
der ligger i et lille moderne palæ på den anden side<br />
af hotellet. Og der bliver endnu bedre udsigt til komtessens<br />
slot. Senere bliver det vildt på den rå atlanterhavsside,<br />
hvor bølgerne hugger ind på øen. Great Salt Pond<br />
er et stort rekreativt område med en lagune, som man<br />
nu vil gøre mere tilgængelig. Der vil blive etableret campingpladser<br />
med telte og hytter.<br />
Drej af ved 64 og videre ad 62 mod Christiansted, så<br />
kommer man igennem grønne lunde, og man ser sorthvide<br />
malkekøer, holsteinkvæg, men også den hjemmeavlede<br />
Senepol. Kører man i stedet videre øst på, kommer<br />
man til det enorme olieraffinaderi, der fylder sy<strong>dk</strong>ysten.<br />
Nor<strong>dk</strong>ysten<br />
Et langt, fredeligt strandområde med flere feriecentre,<br />
der på en god dag har udsigt til både St. Thomas og St.<br />
John. Her finder man ressorts for almindelige pengepunge<br />
langs palme-bestrøede sandstrande, der er ideelle<br />
til den totale afslapning, snorkling, svømning og god<br />
spisning. Også selv om man ikke bor på hotellerne, er<br />
man velkommen på deres strande. De første ligger en<br />
kort køretur fra Christiansted og Salt River Nationalpark.<br />
For at nyde den storslåede nor<strong>dk</strong>yst, skal man køre mod<br />
Salt River. Der går to veje langs nor<strong>dk</strong>ysten, en nærmest<br />
langs stran<strong>dk</strong>anten og marker, North Shore Road, mens<br />
en anden, Scenic Route, går stejlt i højden med udsigter<br />
over St. Croix, på gode dage kan man se næsten hele øen<br />
rundt, så oplever man, hvor lille øen er, og hvor stort<br />
olieraffinaderiet er.<br />
*** Cormorant Beach Club & Hotel, 4126<br />
La Grande Princess, tlf. 778 8920. Ud til nor<strong>dk</strong>ysten.<br />
Sus i palmerne langs kridhvid strand. Også stor pool<br />
og tennisbaner. Stranden er perfekt til snorkling og<br />
vandsport. Hyggelig restaurant lige i van<strong>dk</strong>anten med<br />
ufattelig langsom, men venlig betjening. Værelserne har<br />
balkon eller terrasse med havudsigt.<br />
** Hibiscus, ved siden af Cormorant, tlf.<br />
773 4042. Det elegante lille hotel blev valgt til bedste hotel<br />
på St. Croix i 2004. Det ligger på stranden i mindre<br />
bygninger, der er forbundet af træpromenade. Festlig,<br />
farverig restaurant med stort udvalg af fiskespecialiteter<br />
og traditionel vestindisk mad, ofte med musik.<br />
Vi har fået følgende melding fra Marianne Sønderskov,<br />
der er bor på hotellet:<br />
Hibiscus er reelt et håndværker tilbud med dårligt<br />
indeklima. Stranden ligner Nyborg strand, blot meget<br />
smallere. Poolen er et kedeligt frimærke. Maden i restauranten<br />
var ok, men udvalget lille. Personalet er ok.<br />
Estate Little Princess, Route 75, åben 9-16, $5, tlf.<br />
773-5575.<br />
Skyggefulde krøllede stier leder rundt i ruinerne af den<br />
historiske sukkerplantage. En af de første ejere var St.<br />
Croixs første guvernør, nordmanden Frederik Moth.<br />
Seneste ejere efterlod området til Naturbevaringsforeningen,<br />
som nu både har hove<strong>dk</strong>ontor og driver udstilling.<br />
Endda på en meget økologisk måde, så intet forurener.<br />
Man genanvender al vand, så der ikke føres spildvand<br />
ud i koralrevet. Behandlingen tager 11 dage. Man bruger<br />
solenergi til at få el, man sælger endda overskydende<br />
energi til det lokale kraftværk. Hele området er beplantet<br />
med den flora, som voksede her, før sukkerrør udry-<br />
ddede den. Over 700 træer er plantet, og man underviser<br />
i, hvordan man gendanner ødelagte landbrugsområder<br />
til deres oprindelige udseende. Little Princess blev anlagt<br />
i 1671, men det var guvernøren, der i 1743 anlagde et<br />
sukkerværk og et ”negeri” med 140 slaver. Man kan<br />
se ruinerne af sukkerkogeriet. Det nuværende Great<br />
House er fra 1850´erne. Naturbevaringsforeningen har<br />
kontor i det gamle hospital. Her er ikke nær så mange<br />
mennesker som på Whim, så man får nærmest kongelig<br />
behandling.<br />
Salt River Bay National Park<br />
Meget dramatisk er foregået i det nu så stille område.<br />
Columbus var for første gang oppe at slås med indianere<br />
her, og de næste europæere har heller ikke været trygge,<br />
for de byggede som et fort. Men nu er der fred, med<br />
afslappede mennesker langs en hvid, brusende strand,<br />
som især folk fra Christitansted drager til for at svale af.<br />
Om søndagen kommer de fra hele øen og sætter sig ved<br />
siden af bilen med picnickurve og musikken drønende<br />
fra bilradioen. Når man skal slå mave, kan man vandre<br />
i bugtens mangroveskove, mens de sorte fregatfugle<br />
svæver lavt over ens hoved, og pelikaner laver styrtdyk<br />
efter små fisk. Hele nationalparken er på 1015 acres, og<br />
den omfatter ikke bare bugterne med mangrove, men<br />
også strand og vand ud til koralrevet og en undersøisk<br />
kløft. Revet er et af de bedste dykkersteder på øen, med<br />
masser af fisk, koraller og svampe. På land kan man<br />
køre eller vandre, men den helt store oplevelse får man,<br />
når man padler ”eller tramper” i kajak tæt på det hele,<br />
helt ind til søstjerner i van<strong>dk</strong>anten og de mangroverødder,<br />
som spanierne troede, østers voksede fra.<br />
Man regner Salt River Bay for et af de mindste geografiske<br />
områder i verden med den største variation i<br />
naturen. Det skyldes blandt andet, at havet bliver dybt<br />
26 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
27
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
meget tæt på kysten, så der kommer mange forskellige<br />
næringsstoffer til dyr og planter i bugten. Alene 27 officielt<br />
truede dyrearter trives her – sammen med et utal<br />
af ikke-truede. Selve floden er St. Croix´s vigtigste vandressource,<br />
selv om den kun rigtigt flyder efter længere<br />
tid regnfald. Når dens ferske vand mødes med havets<br />
salte, giver det liv til endnu flere planter og dyr.<br />
Mangroveskovene i Triton Bay og Sugar Bay blev voldsomt<br />
ødelagt af orkanen Hugo, men er nu ved at komme<br />
sig. Der er tre arter: rød, hvid og sort. Hele naturen i<br />
området er afhængig af mangroven og dens komplekse<br />
rodsystem. Rødderne giver husly og yngleplads til<br />
skildpadder, søstjerner, østers og fisk. De virker samtidig<br />
som filtre, der<br />
finkæmmer jord og<br />
ral på vej mod havet,<br />
så det ikke når ud og<br />
ødelægger korallerne.<br />
Samtidig beskytter<br />
rødderne kystlinen,<br />
når bølgerne fra havet<br />
er for voldsomme.<br />
Den undersøiske kløft<br />
ude i havet er skåret<br />
af floden for 30.000<br />
år siden, da St. Croix<br />
gik længere ud i Det<br />
Caribiske Hav. Kløften går sydøst til nordvest på tværs<br />
af Virgin Island Renden, som er 5,5 km dyb. Kløften<br />
består af to nærmest lodrette vægge, levende af koraller<br />
og dyr. I bunden støder den caribiske og nordatlantiske<br />
kontinentalplade sammen. Koralrevet er bygget op over<br />
de sidste 12.000 år, da havet fik den dybde, som koraller<br />
vokser i. Omkring dem svømmer i dag 400 arter koralfisk.<br />
Indianere og Columbus<br />
Også kulturhistorien gør stedet så interessant, at der er<br />
sat store udviklingsplaner i gang. Når denne bog u<strong>dk</strong>ommer,<br />
skulle der gerne være etableret et helt nyt museum<br />
og c i Kumpitch House på toppen af bakken over Columbus<br />
Landing.<br />
De fleste historier er sket på den vestlige side af flodbredden.<br />
I run<strong>dk</strong>ørslen, hvor vejen slutter - ved skiltet med<br />
Columbus Landing - har den danske arkæolog, Gudmund<br />
Hatt, i 1922 udgravet et af de vigtigste fortidsminder i<br />
Caribien. Et kulturcenter med en boldbane, batey, fra<br />
taino-indianernes tid. Den lå i forbindelse med indianernes<br />
landsby og er bygget ca. år 1000. Omkring banen<br />
satte man sten med forskellige helleristninger. Banen<br />
havde kongeloge med sten-sæder til byens fornemme.<br />
Boldspillet blev brugt både som ceremoni og rekreation.<br />
Man spillede med en stor gummibold, som holdene<br />
– både damer og herrer spillede - skulle skyde i mål<br />
uden at bruge hænder og fødder. Man måtte kun bruge<br />
hoved, skuldre, arme og hofter. Boldbanerne er kendte<br />
fra mayaerne i Mexico, men det er den eneste kendte i<br />
Antillerne. Hatts´ udgravninger viste i det hele taget, at<br />
indianerne levede i ret avancerede samfund. Fundene er<br />
på magasiner på Nationalmuseet i København og på øens<br />
forter, men nu bliver en del af det udstillet. En anden<br />
dansker, amatørarkæologen Folmer Andersen, der var<br />
leder af et sukkerkogeri i 1920´erne, ledede udgravninger<br />
på øens mange indianerbopladser og fandt over<br />
16.000 oldsager, som nu er bevaret på Fort Christiansværn.<br />
Meningen er, at denne samling også skal udstilles<br />
i det ny museum.<br />
Efter indianerne kom Columbus, helt personligt, på sin<br />
anden rejse i 1493. Han var på vej til Hispaniola med en<br />
flåde og ville ind at hente vand. Columbus blev godt nok<br />
hjemme på skibet, men hans folk sejlede ind, og det betyder<br />
meget for amerikanere, at de kan sige, at Columbus<br />
skam var på USA’s territorium. Spanierne kom i kamp<br />
med indianerne, flere døde, og Columbus kaldte det for<br />
Cape of Arrows . I forbindelse med 500-års-jubilæet for<br />
Columbus´ opdagelse i 1992 blev området nationalpark.<br />
Det nøjagtige sted for ”hans” landgang er markeret med<br />
et undseeligt skilt, der nærmest ligner et almindeligt<br />
parkeringsskilt – en pæn bronzetavle på sten er blevet<br />
stjålet.<br />
Efter Columbus gik der mange år, før europæerne kom<br />
til St. Croix igen. Hvis man spadserer over bakken fra<br />
run<strong>dk</strong>ørslen mod bugten – parallelt med stranden, går<br />
man direkte over det jordfort, som englænderne etablerede<br />
i 1641, hollænderne byggede færdigt i 1642, og<br />
franskmændene navngav Fort Flamand, og senere Fort<br />
Salé. Øerne skiftede ejere hurtigt dengang. Fortet havde<br />
11 kanoner, men de er væk nu, og der gøres heller ikke<br />
megen stads af fortet, selv om det er det eneste fund af<br />
disse tidlige jordforter i hele <strong>Vestindien</strong>. Længere inde<br />
i bugten er der levn efter en engelsk kirke, et fransk<br />
kloster, og danskerne nåede også at sætte deres præg<br />
med et vandtårn og en toldbod fra 1788, der skulle holde<br />
øje med smuglere.<br />
Den markante ruin ude i bugten var oprindeligt en kirke<br />
bygget af Malteser-ridderne. Et af de få bygningsværker,<br />
de ellers meget byggeglade riddere fra Malta fik opført.<br />
For nogle år siden ville en entreprenør ovenpå ruinerne<br />
opføre et hotelkompleks, men han nåede ikke så langt,<br />
før byggetilladelsen blev inddraget, og siden har orkaner<br />
givet det sit nuværende skumle udseende.<br />
Besøgscenter på toppen af bjerget med udsigt til havet.<br />
Før run<strong>dk</strong>ørslen er der restaurant, bar og marina.<br />
Nationalparken ligger ca. 8 km vest for Christiansted ad<br />
Rt. 75, drej til højre mod kysten ad Rt. 80, drej til sidst<br />
ned ad 801. Følg Heritage-skiltene.<br />
Kajakudflugt: Virgin Kayaking Co. har specialiseret<br />
sig i guidede kajak-ture i nationalparken. Det foregår<br />
i moderne kajakker, hvor man kan sidde to, og man<br />
skal trampe i stedet for at padle. Bryan giver en meget<br />
levende fortælling om områdets historie, geografi og<br />
biologi. Og han vil snart give guidede ture i nationalparken<br />
med en kopi af en indianer-kano, der er fremstillet<br />
fuldstændig, som indianerne gjorde. Firmaet holder til<br />
ved Cane Bay, men ring til dem og aftal tid og sted, åben<br />
9-13, tlf. 778-0071.<br />
Mange kort viser, at Columbus gik i land på den østlige<br />
side af bugten, og det kan strengt taget også være<br />
rigtig nok. Det område kan man se, hvis man kører<br />
mod kysten ad 751. Man skal ikke lade sig skræmme af<br />
vagtposten ind til Judith Fancy. Det er blot en slags dørmand,<br />
der noterer nummerplader af sikkerheds grunde.<br />
Det er nemlig et ret dyrt nabolag, så man kan også tage<br />
det som en rundvisning i, hvordan de velhavende bor.<br />
Efter vagten kører man bare lige ud, indtil man kommer<br />
helt ned til en grusvej. Herfra må man så gå ud og se<br />
nationalparken fra den vinkel.<br />
Cane Bay<br />
Den totalt caribiske stranddriver-stemning finder man<br />
her i bugten. Især drager mange unge og eventyrlystne<br />
hertil, tiltrukket af de unikke dykkeroplevelser, der venter<br />
derude i havet. Og eventyrlystne unge vil alle gerne<br />
være sammen med, så derfor kommer der alle mulige for<br />
at være med, kikke på, bade og spise hummer i restauranten.<br />
Man kan visse dage ligefrem se, hvad der får<br />
dykkernes hjerter til at banke, for ude i det azurblå hav<br />
ligger en mørkeblå smal bræmme og venter: The Wall.<br />
The Wall er verdenskendt blandt dykkere, fordi man her<br />
nærmest kan dale ned mellem to lodrette vægge, der<br />
er levende af koraller, og når man skal op igen, er man<br />
på bjergbestigning. Et mini-Grand Canyon under vand.<br />
Væggen begynder allerede på 8 m vand. Herefter går den<br />
ned 60 grader, og hvis man ikke stopper i tide, havner<br />
man på havets bund, 5 km nede. Undervejs vil man se<br />
dybhavsfisk, og på mindre dybder er der et gammelt<br />
dansk anker, man kan kikke på, altid omsværmet af<br />
koralfisk, ofte delfiner og i heldige tilfælde skildpadder.<br />
Cane Bay er naturligvis koncentreret om guidede ture<br />
til The Wall, men der er også aktive tilbud på landjorden.<br />
28 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
29
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
Et vandre-trek op til Mount Eagle, St. Croix´s højeste<br />
punkt, giver en udsigt, så man kan se, at øen bare er<br />
en lille godbid, der svæver rundt i det enorme, dybe<br />
caribiske hav. Turene arrangeres af Virgin Kayaking,<br />
der har hove<strong>dk</strong>varter ved den gamle sukkermølle. Spørg<br />
efter Bryan og hør, hvor langt han er kommet med at<br />
rydde en ny sti til højdepunkter på øen. Han gør nemlig<br />
alt på den gammeldags, altså indianer-facon. Fx. fremstiller<br />
han nøjagtige kopier af den indianerkunst, der<br />
er fundet her, på samme måde som indianerne. Selv<br />
leret fremstiller han som dengang ved at hente det, som<br />
krabberne skraber op ad jorden, og så ælte uregelmæssigheder<br />
i leret ud med hån<strong>dk</strong>raft. Det er tilladt at købe<br />
disse genstande med hjem, fordi det ikke er originaler.<br />
(Han har også originaler, men dem sælger han ikke).<br />
Seneste projekt er at bygge en indiansk kano, udhugget<br />
fuldstændig som de sidste caribindianere gør det på den<br />
caribiske ø, Dominica. Den vil han tage turister med ud<br />
i og sejle dem rundt i Salt River Bay, ligesom indianerne<br />
gjorde det, da Columbus kom på besøg. Han er vild med<br />
at fortælle indianer-historier, man kan faktisk ikke lukke<br />
munden på ham.<br />
// Off The Wall, Dejlig restaurant og<br />
bar, der er kendt for sine fine hummere.<br />
// Lobster Reef Cafe, Nor<strong>dk</strong>ysten, lige<br />
øst for Cane Bay, åben 11-sent, tlf. 719-9044<br />
Gang i den sted med en atmosfære, som om alle var efterladt<br />
på en øde ø. Specialiteten er hummer-fritter som<br />
appetizer, hummersalatsandwich til frokost, hummerbisque<br />
hele dagen og om aftenen, ja, så er det bare hummer.<br />
Men også alt ud i barbeque. Happy hour er rigtig<br />
happy 16-18. Jazzen dirrer fra 18-21 i weekenderne.<br />
Dykning Cane Bay Dive Shop, Cane Bay, tlf. 773-<br />
9913, tlf. 1-800-338-3843, www.canebayscuba.com<br />
Mange forskellige tilbud koncentreret omkring The Wall.<br />
Man kan få begynder-dyk til $55, men man kommer ikke<br />
ned ad muren første gang, det kræver lidt øvelse.<br />
**** Carambola Beach Resort, King’s<br />
Hill, tlf. 778-3800. Stort feriecenter, der nærmest er en<br />
lille by, lige ud til stranden, omgivet af grønne bakker,<br />
palmer og blomster. Smukt, klassisk caribisk, men også<br />
afsides. Til dem der vil slappe af. Masser af tilbud på<br />
hotellets område: pool, fitness-center, shop, restauranter<br />
og bar. Tæt på golfbanen.<br />
Maroon Bjerget<br />
Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen.<br />
Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der<br />
fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted for<br />
crucians i dag. Maroon betyder ”flygtet slave”, og selv<br />
om det stammer fra spansk, så brugte danskerne det<br />
også. Det var meget nemt at løbe ”maroon”, for hvem<br />
kunne ikke blive væk i en fuldmoden sukkermark, men<br />
de fleste vendte tilbage efter et par dage, fik nogle pisk<br />
og en anmærkning i bogen. Hvis man gjorde det flere<br />
gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så<br />
man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte. Hard-core<br />
marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte<br />
slaven stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det<br />
farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis<br />
han ikke også fik hugget en fod af.<br />
Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff,<br />
lykkedes det i lange perioder for flygtede slaver at leve i<br />
deres eget isolerede samfund. De byggede endda afspærringer<br />
med forgiftede pileværk, så hvide ikke kunne<br />
komme ind. På alle caribiske øer var der den slags sam-<br />
fund, hvor de hvide dårligt turde nærme sig, og i mange<br />
tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive dem for i<br />
det mindste at slippe for at have dem rendende om natten,<br />
hvor de stjal og plyndrede. Andre slaver benyttede<br />
disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for<br />
deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange<br />
flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende,<br />
at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, og under ti kilometer<br />
fra soldater og politi. Man kan vandre rundt i området<br />
og se mange sjældne fugle, og på toppen af Ham´s<br />
Bluff står det gamle fyrtårn. I bil vil man foretrække en<br />
firhjuls-trækker.<br />
Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og<br />
Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer<br />
igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinier. Der<br />
er små og store tidevands bassiner eller saltvandsbade.<br />
Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere,<br />
og de minder da også en del om lignende bassiner<br />
på Malta i dag, andre mener, at de er naturskabte. Ved<br />
Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra<br />
slaverne på deres hoveder bar sukkerrørene til La<br />
Grange Sukker fabrik og LaVallee på nordsiden. Den 205<br />
år gamle vandreture er betrådt og bruges stadig.<br />
30 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
31<br />
Westend<br />
Regnskoven<br />
Et hus med mange flasker, faktisk er hele huset bygget<br />
af flasker, står ved indgangen til regnskoven fra øst.<br />
Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige,<br />
smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne<br />
danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i<br />
hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af<br />
fugtighed og velvære. Men hvis sandheden nu skal frem,<br />
så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100<br />
cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det<br />
er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der<br />
er flere steder at kikke ind undervejs:<br />
St. Croix Leap Tree Service, tlf. 772-0421. Se lokale<br />
træskærere trylle med mahognitræ og få masser af<br />
informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life<br />
Environmental Arts Project. Den store lade er ramme<br />
om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde<br />
i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt<br />
af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle<br />
håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden<br />
blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de<br />
må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til<br />
møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus<br />
til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker<br />
viser hjertens gerne rundt i det store værksted.<br />
Domino Club. Man kan næsten høre bøvsene fra vejen,<br />
for baren på det kølige Mont Pelier er fyldt med øldrikkende<br />
svin, ja, svin, og det må man gerne kalde dem.<br />
Rigtige grisebasser står i deres egen bar og nyder den<br />
ene kølige efter den anden. Det begyndte med svinet<br />
Buster, som fik smag for de våde varer. Buster døde.<br />
Hans grav kan besøges på stedet. Men han er blevet<br />
erstattet af nye svin, og i dag er de buret inde på deres<br />
egen private staldbar, der ligger ved siden af menneskenes.<br />
Man kan få lov at give svinene en øl, som de<br />
selv åbner så yndefuldt, men man skal købe den i baren.<br />
Dermed sikrer man, at svinene nøjes med alkoholfri øl.<br />
Det blev indført efter, at en so fødte unger, der rystede af<br />
abstinenser. Og nu kan svinene holde længere og lettere<br />
klare dagen derpå i baren. I den mere humane afdeling<br />
er der – som navnet antyder – gang i domino-brikkerne,<br />
og der vil næsten altid være en crucian at spille med.<br />
Det gode ved dem er, at de er så tålmodige, også over for<br />
nybegyndere. Der serveres en god solid frokostret for<br />
under $10, hvis man vælger roti med kylling, oksekød<br />
eller rejer.<br />
Man kan tage en længere tur ind i regnskoven, så man<br />
kommer helt ind i under de drivende lianer, men det er<br />
en bumle-tur, og man kører næppe mere end 10 miles i<br />
timen, hvis det er ens egen vogn, lidt mere, hvis det er<br />
en udlejningsvogn, men bedst hvis det er en firhjulstrækker.<br />
Lawaetz Museum, Little La Grange, Mahogany Road,<br />
åben nov.-apr. on.-lø. 10-16; maj-okt. ti., to., lø. 10-14, $8,<br />
tlf. 772-1539. Museet viser, hvordan en af de sidste store<br />
danske familier boede op til salget til USA og derefter.<br />
Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen<br />
Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt<br />
i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og<br />
hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. To af søn-
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
nerne lever endnu og er de sidste hvide, der er født<br />
danske, men solgt til USA. Det gælder historiker og tidl.<br />
hotelejer Erik Lawaetz, som har skrevet adskillige bøger<br />
om øerne. Frits Lawaetz har skrevet bøger om sin tid<br />
som farmer på Annaly og var en pioner i udviklingen af<br />
senepol-kvæg. Han var flere gange valgt til senator. Kai<br />
Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med<br />
sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum.<br />
Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på<br />
museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren<br />
Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.<br />
I huset er der mange vestindiske møbler, bl.a. Carl og<br />
Maries store himmelseng, hvor alle børnene er født. Der<br />
er fx en amagerhylde, klukflasker, kongeligt porcelæn<br />
m.m. I 1948 var der forhandlinger med Frilandsmuseet<br />
i København om at flytte huset hertil, men det blev for<br />
dyrt. På grunden kan man se Lawaetz’ familiegravsted.<br />
31. marts mødes mange danskere og amerikanere på<br />
Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den<br />
danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man<br />
frikadeller og rødgrød med fløde.<br />
Langs Centerline<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
For at komme til øens vestlige del kan man følge den<br />
gamle Centerline Road, som danskerne anlagde, da man<br />
udstykkede plantagearealerne. Den hedder nu Queen<br />
Mary Highway. Den er ikke opkaldt efter en engelsk dronning,<br />
men efter Mary Thomas, en sort leder, der efter<br />
urolighederne i 1878 blev sendt i tugthus i København.<br />
Hun kom senere tilbage og regnes i dag for helt på øerne.<br />
Dronninge-titlen fik den frodige dame under et karneval.<br />
Hun hadede de hvide, og lod under oprøret i 1898 de<br />
fine hvide planter-fruer varte sig op, det talte man om i<br />
mange år.<br />
Whim Great House, 3km øst for Frederikssted åben guidede<br />
ture ma.-lø. 10-16, $8, tlf. 772-0598. Her boede de<br />
rigtig heldige i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. De stinkende rige.<br />
Og i dag er hele området et frilandsmuseum, så man kan<br />
opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid.<br />
Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med<br />
runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende.<br />
Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en<br />
enkelt fløj, der var køkken. Kælderen, som var usædvanlig<br />
dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen<br />
tilhørte Christopher MacEvoy, som senere blev udnævnt<br />
til kammerherre af Frederik 4. Han kom til København<br />
for at takke kongen og lavede en forfærdelig ravage, fordi<br />
han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide<br />
heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen,<br />
så det blev han bedt om at lade være med. Da han<br />
et lille års tid senere kom til København, lod han kareten<br />
trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse<br />
men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager<br />
ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand,<br />
Bernstorff Slot og Triangelen og Dehns Palæ i Bredgade,<br />
alt overdådigt indrettet.<br />
Whim Great House viser noget af den overdådighed, man<br />
omgav sig med i <strong>Vestindien</strong>. Man ser fine mahognistole<br />
med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen.<br />
De er en gave fra den nu afdøde entertainer Victor<br />
Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted . Man<br />
ser den traditionelle planter-stol med lange armlæn, hvor<br />
herren kunne hvile benene, indtil fødderne var dampet<br />
af. (Fotografering er forbudt inde i huset).<br />
Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om<br />
slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten<br />
renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med<br />
sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen<br />
for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun<br />
ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan<br />
Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet<br />
stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så<br />
den.<br />
Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags<br />
berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø.<br />
9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000<br />
portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning,<br />
så danskere med familietilknytning til øerne, kan få<br />
hjælp herfra.<br />
Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter<br />
på Whim, må man straks slå til. Så tændes<br />
de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og<br />
man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne<br />
for to hundrede år siden.<br />
St. George Village Botaniske Have, åbent 9-17.10 $6,<br />
tlf. 692-2874. Her er nok for nydeligt til, at man forveksle<br />
det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne<br />
skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så<br />
og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er<br />
nemlig anlagt oven på ruinerne af en præ-columbiansk<br />
landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Her<br />
har også været plantage, og i det smukke Great House<br />
vælger mange i dag at lade sig vie, eller der bliver holdt<br />
koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur,<br />
der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden.<br />
Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt<br />
til at identificere romtønder fra St. George Plantagen.<br />
I selve haveområdet er der flere end 800 arter af tropisk<br />
flora med både regnskovsvegetation og kaktuslunde.<br />
De fleste blomster og træer er endemiske, men der er<br />
også en større samling af de planter, som man mener,<br />
at afrikanerne havde taget med sig over, fordi de vidste,<br />
at de fik brug for dem. De blev brugt som medicin, og i<br />
alle ”negerier” var der en slave, der havde ansvaret for<br />
at dyrke medicin. I medicinhaven kan man se, hvordan<br />
planterne har fået navne efter, hvad de kunne kurere.<br />
Man kan fx nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissibed”<br />
skulle bruges imod. En dansk bygget ækvadukt er<br />
der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen.<br />
Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel<br />
smedje. En gammel dansk begravelsesplads finder<br />
man over broen på venstre hånd.<br />
Cruzan Rum Distillery, West Airport Road, åben ma.fr.<br />
9-11.30 og 13-14.15, $4, børn $1, tlf. 692-2280.<br />
Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man<br />
ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den<br />
Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne<br />
fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af<br />
karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom<br />
til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke<br />
romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas,<br />
kokus, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt.<br />
Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum,<br />
regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac.<br />
Desuden producerer fabrikken også flere gode likører.<br />
95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York,<br />
hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor<br />
det er billigst på St. Croix.<br />
Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved<br />
man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis.<br />
Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smag-<br />
32 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
33
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
sprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle<br />
om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.<br />
På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som<br />
stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men<br />
man kan dog købe en gnalling og smage saften. På<br />
Centerline ligger også flere store shopping-centre, bl.a.<br />
er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så<br />
for at se det enorm udbud af varer, der er på selv så lille<br />
en ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er<br />
kendte for gode is. I den østligste ende af vejen kommer<br />
man til Sunny Isle Shoppingcenter. Det største i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vestindien</strong>.<br />
Frederiksted<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
<strong>Dansk</strong>erne kaldtes den Westenden, men senere fik den<br />
tilnavnet Freedom City, fordi det var her, slaverne blev<br />
givet fri. For byens udseende var det straks mere alvorligt,<br />
at arbejderne gjorde oprør her i 1878 i aktionen<br />
Fireburn. I næsten en måned brændte byen, og derfor<br />
skulle den stort set bygges op fra grunden bagefter.<br />
Genopbygningen foregik i den stil, der var moderne på<br />
den tid, den victorianske, og derfor har byen et meget<br />
ensartet præg. Udsmykningen skete med træskærerarbejder,<br />
fordi der var så mange dygtige træskærere blandt<br />
de frigivne slaver i byen. Man ser de mest finurlige<br />
udsmykninger (se fx 14A Strand Street). Et typisk<br />
victoriansk hus er Athalie Petersens bibliotek på havnepromenaden.<br />
Det hed Bell House, fordi ejeren satte en ny<br />
klokke på trappetrinnet, hver gang han blev far, men nu<br />
er det malet på.<br />
Langs Strandgade er der anlagt en ny promenade med<br />
forretninger og restauranter i skyggen af de danske<br />
arkader – og helt for enden af gaden er fisk og handel på<br />
Albert Edwards Fish Market. I det hele taget er den piftet<br />
op med nyt galleri og nyt turistkontor i bygningerne ud<br />
til stranden. Den lange mole, der kostede 100 mio. kr.<br />
er bestemt ikke køn, men den er funktionel, for den kan<br />
tage de store krydstogtskibe, der ikke har en chance<br />
på det lave vand ved Christiansted. Men det er en helt<br />
anden slags trafik end på St. Thomas, og der kan gå uger<br />
uden anløb. Ud over skibe har molen tiltrukket et væld<br />
af fisk og havvegetation, der har gjort molen til et yndet<br />
udflugtsmål for uøvede dykkere og natdykkere. Man kan<br />
se fisk i alle farver, svampe, søheste og blæksprutter.<br />
Fort Frederik åben ma.-fr. 8.30-16, $ 3, tlf. 772-2021.<br />
Byens vartegn har ikke noget militært formål længere.<br />
Det bruges til at vise sin egen historie og skiftende<br />
udstillinger om andres. Det står smukt og farvestrålende<br />
rødt, og det kan man takke danske håndværkere for.<br />
Hele buegangen under tallet 1760 blev restaureret af<br />
danskere i 2005.<br />
Fortet, der er opkaldt efter Fr. 5, blev bygget for at opmuntre<br />
til bosættelse i denne ende af øen. Det var blevet<br />
et yndet tilflugtssted for flygtede slaver, og derfor udstykkede<br />
man byggegrunde for at få folk herud. Men ingen<br />
turde, så fortet skulle give den nødvendige tryghed.<br />
Det blev bygget i 1752-1760 og endte med at blive et af<br />
verdens mindste, men smukkeste og mest symmetriske<br />
militæranlæg. Her kunne planterne så flygte hen, hvis<br />
de blev angrebet af slaver eller pirater. Under det ligger<br />
resterne af et jordfort, Fort James, som englænderne<br />
byggede i 1640´erne, og som franskmændene havde i<br />
brug helt op til 1695.<br />
Selv gården er et arkitektonisk mesterværk med et<br />
dobbelt lag brosten. I gården står den store cisterne fra<br />
1780, der kan indeholde 65.000 liter vand. Det gamle<br />
våbenarsenal lå ved siden af, men det var alt for fugtigt,<br />
så det blev isolationscelle. Omkring 50 mand var udstationeret<br />
her, heraf fyldte kommandanten og hans familie<br />
hele førstesalen.<br />
Selv om Fort Frederik er lille og stort set ikke duede til<br />
noget, har det skam en pæn plads i historien. Det var et<br />
første militære fort i verden, der saluterede det amerikanske<br />
flag, 25. oktober 1776, da et amerikansk skib<br />
sejlede forbi – en ære som øen St. Eustatius dog også<br />
gør krav på. Og det var fra pladsen foran Fort Frederik,<br />
at generalguvernør Peter von Scholten erklærede slaverne<br />
for frie.<br />
Siden har fortet været både politistation, fængsel,<br />
brandstation og bibliotek, indtil det i 1976 blev restaureret<br />
og omdannet til museum. Inden for kan man se en<br />
kopi af den klokke – Freedom Bell – som blev brugt til<br />
at fortælle slaverne, at der var oprør under Fireburn i<br />
1898. Klokken var fremstillet i 1778 til Schimmelmannplantagen<br />
på La Grange. Ved salget af øerne blev klokken<br />
fragtet til Danmark, og nu er den udstillet på Handels–<br />
og Søfartsmuseet i Kronborg. Kopien på Fort Frederik er<br />
en gave fra Norge.<br />
General Buddhoe Square<br />
Uden for fortet ligger pladsen, hvor Peter von Scholten<br />
den 3. juli 1848 forkyndte, at slaverne var fri. Ved<br />
150-året for slaveriets ophævelse 3. juli 1998 blev en af<br />
oprørets hovedpersoner, general Buddhoe, hædret ved<br />
at få pladsen opkaldt efter sig. Samtidig blev der sat en<br />
buste op af ham foran Toldboden, og man har også som<br />
de andre øer en friheds-statue foran fortet.<br />
Området svinger, når der er Sunset Jazz tredje fredag<br />
i måneden.. Og det er ofte navne af den vis kaliber, som<br />
det lokale erhvervsliv lokker til. Nyd solnedgang og<br />
aftenbrisen til god musik – helt gratis. Det begynder<br />
17.30. Hold øje med opslag eller kontakt 277-7874<br />
Der er flere kirker i byen. St. Patrick’s Roman Catholic<br />
Church fra 1848 er bygget i spansk missionsstil og har<br />
et flot tårn. St. Paul’s Anglican Church er fra 1812, en<br />
hybrid mellem vestindisk stil og ny-gotisk, lokal mahogni<br />
er brugt til altrene. Uden for den lutheranske kirke Holy<br />
Trinity Lutheran Church ligger Frederik von Scholten,<br />
Peters bror, begravet. Den er bygget i 1792, men der<br />
har ligget kirke siden 1766. Den brændte, men den nye<br />
skulle ligne den gamle til forveksling. I midten af Prince<br />
Street kan man se en af de gamle danske skoler.<br />
Praktiske oplysninger<br />
Info Customs House, tlf. 772-0357<br />
Biludlejning Olympic, Limetree Court i Frederiksted,<br />
Customs St. tlf. 772 2000. God service. (Jeeps til 50<br />
US$)<br />
Dykning Cruzan Divers, 12 Strand St., har<br />
dykkerture hver ti. og to. kl. 12-16 til $35, tlf. 772-3701.<br />
Scuba Shack, på stranden lidt nord<br />
for Frederiksted kaj, tlf. 772-3483, gratis tlf. 1-888-stxdive.<br />
Man kan tage naui- og padi-certifikater. Introduktionsture<br />
på 2 ½ time for $60. Alt udstyr kan lejes på stedet,<br />
www.stcroixscubashack.com<br />
Camping Mount Victory Camp, Creque<br />
Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.En lille<br />
farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ<br />
med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af<br />
krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og<br />
skildpadder. Let adgang til vandreture.<br />
/// Le St. Tropez, King Street, tlf.<br />
772-3000. I den smukke Limetree Courtyard omgivet<br />
af træer har cafe/restauranten en duft af Sydfrankrig.<br />
Serverer frokost og middag, søndag lukket. Løgsuppe,<br />
Salad Niçoise eller Caesar Salad hører til favoritterne.<br />
Men der er selvfølgelig også snegle, muslinger, Beluga<br />
caviar, frølår og patéer.<br />
// Lost Dog Pub, 14 King Street, tlf.<br />
772-3526. Gårdhave med gode pizzaer.<br />
/ Turtles Deli, 37 Strand St., Prince<br />
Passage, 8.30-15, tlf. 772-3676.Rigtige amerikanske<br />
sandwich, hvor der er mere kød og pålæg end brød. Og<br />
så hører der naturligvis en stor fed pickle med til hver.<br />
Sid på tagterrassen og kik ud over byen.<br />
34 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
35
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Nord for Frederiksted<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
De mere rolige strande og strandbarer, hvor man limer<br />
dagen lang finder man op ad vestkysten. Herfra skulle<br />
man have gode chancer for at se naturfænomenet Green<br />
Flash, som er enestående for stedet. Lige når solen synker<br />
ned i havet på en klar himmel, opstår der et grønt<br />
lysglimt, som man ikke rigtig har nogen forklaring på.<br />
Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfattervraget<br />
af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter.<br />
Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ<br />
ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af<br />
vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et<br />
træ.<br />
Sprat Hall Beach<br />
Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt<br />
på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En<br />
300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse,<br />
der i dag drives som hotel af den dejlige gamle<br />
Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun<br />
kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for<br />
$5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk<br />
danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise<br />
kongeligt porcelæn – det mousselmalede med gul<strong>dk</strong>ant<br />
og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har<br />
fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i,<br />
at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også<br />
mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på<br />
Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster”<br />
– en himmelseng med fire søjler, og en planterstol.<br />
Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og<br />
slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster<br />
kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter.<br />
Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs.<br />
Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden<br />
åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står<br />
sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets<br />
gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også<br />
mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går<br />
som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset,<br />
men da danskerne solgte, gik man på<br />
rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være<br />
nyttig.<br />
Estate Mt. Washington, åben lø. 10-16, eller efter aftale,<br />
tlf. 772-1026. En af de oprindelige plantager, etableret<br />
ca. 1750 som bomuldsplantage. Men også den gik over<br />
til sukker og fik succes. I 1805 arbejdede her 100 slaver<br />
og 18 hvide. Plantagen er genskabt, som den har set ud<br />
i 1850, da den var på sit højdepunkt. I 1899 og i 1916<br />
ødelagde orkaner den, og ruinerne lå glemt i regnskoven.<br />
Først i 1986 fik amerikaneren Tony Ayer øje på<br />
mulighederne og gennemrestaurerede den. Man kan<br />
selv gå rundt og se sukkermøllen med det autentiske<br />
træ-valseværk fra 1800. Man kan også se fangehullet og<br />
slutte af med at kikke på stalden. Området ned til havet<br />
er beskyttet område for vildt.<br />
/ The Sunset Grill, åben 11.30-21,<br />
tlf. 772-5855. Restaurant på hvid sandstrand ca. 4 km<br />
nord for Frederiksted. Hænge-ud sted om dagen med<br />
hængekøjer, gratis strandstole og faciliteter. Barmenu<br />
om dagen, fuld menu om aftenen. Spis udenfor. Sunday<br />
Brunch 11 – 15, Sunset Happy Hour 16-18. “Harbor<br />
Naught” party hver onsdag med live musik.<br />
/ Changes in L’Attitude, åben 9-21,<br />
tlf. 772-3090. På stranden er der gratis stole og masser<br />
af vandsport, også kajak. Morgenmad i weekenden. Til<br />
frokost og middag er det Southern style, Tex-Mex og<br />
amerikansk. Fredag er der Catfish Special til $11.50.<br />
Eller bare nyd en drink, mens solen går ned.<br />
/ Rainbow Beach Club, tlf. 772-0002.<br />
Vestindisk bbq, reggae, volley og øl-konkurrencer søndag<br />
eftermiddag.<br />
Syd for Frederiksted<br />
Sandy Point<br />
Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er<br />
der absolut ingenting, undtagen den natur, der altid<br />
har været der. Fordi det er et af havskildpaddernes<br />
foretrukne ynglepladser, er der kun åbent i weekenderne.<br />
Og man lukker, når skildpadderne kommer. Stedet<br />
regnes for den vigtigste yngleplads for havskildpadder<br />
i hele USA. Det foregår om natten mellem februar og<br />
juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det<br />
forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx<br />
solparasoller eller telte.<br />
Et stort skilt fortæller, at man er i Sandy Point, men<br />
derefter går det meget langsomt og ad bumlede veje med<br />
tæt vegetation til begge sider mod stranden. Det kan<br />
betale sig at have en firhulstrækker, men det kan også<br />
klares i en almindelig bil. Her kan man gå i timevis langs<br />
kanten, og her vader man måske ovenpå æg fra havskildpadder.<br />
Der er så øde, at man bør færdes i grupper.<br />
Cane Garden<br />
Mangemillionæren Richard Jenrette købte Cane Garden<br />
i 1985 og satte det i stand for millioner med respekt for<br />
de gamle byggetraditioner. Han fik hjælp af arkitekten<br />
Frederik Gjessing, en af de største autoriteter inden for<br />
dansk koloni-arkitektur. Det tog mere end tre år.<br />
Det ligger på St. Croix´s sy<strong>dk</strong>yst højt på en bakke, så<br />
beboerne kunne få maksimal glæde af de kølende passatvinde.<br />
Det blev bygget af den samme rige familie, som<br />
også har ejet Whim Plantagen: Mac Evoy. Arkitekten har<br />
formentlig været William Thornton (1759-1828), som<br />
også tegnede Capitol Building i Washington D.C. Han<br />
kom selv fra Jomfruøerne og var vant til at omgås rige<br />
folk som MacEvoys.<br />
Man genkender også træk fra en anden af arkitektens<br />
værker: Det Hvide Hus. For også Cane Garden har den<br />
høje nyklassisistiske veranda med otte søjler, der bærer<br />
den midt på huset. Over vinduerne finder man samme<br />
dekorationer, som man kender fra Det Hvide Hus.<br />
Sydfacaden er markeret af den store gæstfri trappe med<br />
de åbne arme, som er typisk for vestindisk arkitektur.<br />
Huset er opført af mursten fra Danmark og koraller. Det<br />
meste indvendige, både vægge, gulve og døre, er beklædt<br />
med mahogni.<br />
På vej til lufthavnen fra Frederiksted, vil man lægge<br />
mærke til en lille lav stenbygning. De var almindelige<br />
over hele øen og blev brugt som opholdssted for slavebørn,<br />
mens forældrene var på arbejde. Det var altså en<br />
slags dagplejecentre. Her sad også en vagt, der skulle<br />
holde øje med, at ingen slaver løb bort, eller at der gik ild<br />
i sukkermarken.<br />
36 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
37
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Udflugter<br />
Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />
Udflugtsbusser: Langs hovedgaden ned til Christiansværn<br />
holder der safaribusser dagen igennem, der gerne<br />
samler en gruppe til en guided tur. Prøv f.eks. Sweeny<br />
Toussaint’s informative tur, der bringer en tæt på. Han<br />
kender alle historierne, og han har fået prisen: “Best<br />
Tour Operator” af Nordamerikas Rejsejournalistforbund.<br />
$25 per person plus entreer, tlf. 773-6700.<br />
Vandreture: Ruins Ramble er en gammel tradition, som<br />
blev sat i gang af St. Croix Landmarks Society. Øernes<br />
top-historiker George Tyson giver rundvisninger i gamle<br />
ruiner. Det sker på søndage fra november til maj, som<br />
regel 2. eller 3. søndag i måneden. Turene annonceres<br />
i St. Croix Avis. Man behøver ikke melde sig til, bare<br />
mød op i gode sko og vand til eget forbrug. Pris $12. St.<br />
Croix Landmarks Society tlf. 772-0598, åben stcroixlandmarks.com.<br />
Ay-Ay Eco Hike & Tours hedder Ras<br />
Lumumbas selskab, hvor han selv er hovedattraktionen,<br />
fordi han kan udpege alle træer og buske og fortælle<br />
levende om deres medicinske eller kulturelle betydning<br />
for området. Han er selv halv afrikaner og halv caribindianer.<br />
Alle ture indledes med et foredrag om naturen på<br />
turen. Mange spændende vandreture, hver ca. 3 timer,<br />
$40-50 pp, tlf. 772-4079 y eco@viaccess.net<br />
Jeepsafari: Wave Phillips tager folk til de mest utrolige<br />
steder i sin four-wheeler. Ofte på tværs af øen i 2-4-8<br />
timers ture, vælg selv og kom steder hen, hvor man<br />
strengt taget ikke burde kunne komme: Tan Tan Tours<br />
tlf. 773-7041.<br />
Kayakture: Både Kayak St. Croix tlf. 773-4599l, Adventure<br />
Tours tlf. 778-1522 og Virgin Kayak Co. tlf. 778-<br />
0071 har guidede ture i Salt River National Park, men<br />
de lejer også uden guide. Guidede ture ca. $45. Man kan<br />
også leje en kajak fra St. Croix Watersports på Hotel on<br />
the Cay, tlf. 773-7060.<br />
Ridning: Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 har<br />
natur-ture ind i regnskoven og op på bjergtoppe til store<br />
udsigter. Nemme, blide heste, der kan turen udenad.<br />
De holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933<br />
tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nor<strong>dk</strong>ysten<br />
op i bjergene. Også måneskinsture.<br />
Praktiske oplysninger<br />
Busser Der går busser de 25 km mellem<br />
Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen.<br />
Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. 1 US$. Der går<br />
busser ud til Cramers Park fra Christiansted sø. fra kl.<br />
10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.<br />
Buck Island<br />
Den lille ø halvanden km ud for St. Croix’ nordøstkyst og<br />
vandet omkring den blev i 1961 udnævnt til Buck Island<br />
Reef National Monument af præsident John F. Kennedy.<br />
Det blev USA’s første nationalpark under vandet. I 2001<br />
udvidede præsident Bill Clinton området. Man siger, at<br />
det var her, den berømte pirat Kaptajn Kidd nedgravede<br />
sine betydeligste skatte.<br />
Området giver mulighed for på ret lavt vand (ca. 3 m) at<br />
se koraller og tropefisk. Det er så befolket af forunderlige<br />
havvæsener, at man på havbunden har anlagt en særlig<br />
afmærket havsti. Kik ned i vandet og følg pilene. Turen<br />
tager cirka 15 minutter at svømme.<br />
Man kan ikke tage derud på egen hånd, men skal med en<br />
turarrangør, der kan fortælle om de nødvendige forhold-<br />
sregler. Snorkeludstyret er inkluderet i prisen, og de<br />
trækker uøvede snorklere rundt med redningskranse og<br />
holder i det hele taget øje med, at man ikke kommer galt<br />
af sted.<br />
OBS: Nogle turarrangører tager direkte til undervandsruten,<br />
hvor man ikke kan bunde. Det forskrækker ofte<br />
dem, der aldrig har prøvet at snorkle før, og de går så glip<br />
af oplevelsen. Man bør sikre sig, at operatøren sejler først<br />
til stranden på Buck Island, hvor man kan bunde og øve<br />
sig lidt på snorkleriet. Det må anbefales begyndere. Man<br />
kan godt snorkle, selv om man ikke kan svømme, men så<br />
skal man selvfølgelig blive ved guiden og redningskransen,<br />
og det er endnu mere vigtigt at øve sig først. Generelt<br />
er turarrangørerne gode til at holde øje med, at alt går<br />
fornuftigt til.<br />
På selve øen er der væg-til-væg tropisk vegetation, der er<br />
flere end 60 træsorter på øen, og der er et u<strong>dk</strong>ikstårn,<br />
hvor man kan iagttage de omkring 40 fuglearter, der er<br />
på øen. Herfra har man også et godt vue over St. Croix og<br />
revene omkring øerne. Der er picnicborde, grill, omklædningsrum<br />
og toiletter, men så er der heller ikke mere<br />
civilisation. Man kan tage halvdagsture, der kun omfatter<br />
snorkling og et kort ophold på øen, eller heldagsture,<br />
hvor man er længere ved stranden og får frokost på vej<br />
hjem.<br />
Ture til Buck Island arrangeres af<br />
Big Beard, Dronningens Tværgade ved havnepromenaden,<br />
tlf. 773-4482, www.bigbeards.com<br />
Sejler med den 42 fod ”Renegade”, den eneste katamaran<br />
med glas bund, så man kan følge havlivet hele vejen.<br />
Heldagstur med fri bar og buffet, snorkleudstyr. $75,<br />
for voksne, 55 for børn 6 til 12, $20 for mindre børn.<br />
Barbeque-lunch. Cap’n Big Beard kan såmænd vie jer på<br />
vejen.<br />
Mile Mark Charter ved Kong Christian Hotel, tlf. 773-<br />
2628<br />
Buck Island Charters, Pan Am Pavilion, tlf. 773-4482.<br />
Båd med glasbund<br />
Teroro Charters, fra Green Cay Marina, katamarantur fra<br />
9-14, $50, tlf. 773-3161.<br />
38 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
39
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Christianssted Christianssted<br />
Christiansted<br />
I dag er de to hovedgader en lang kø af biler, der vil hver<br />
sin vej. Før var det oksekærrer, der rumlede af sted med<br />
sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til<br />
sidst i små både ud til skibene, der lå i månedsvis og<br />
ventede på at blive klar til afgang. Altid var der gang i<br />
den på havnen, i dag er den fredet. Bygningerne er ikke<br />
bare intakte, de er formentlig mere velholdte, end da de<br />
havde deres oprindelige funktion. Fortet Christiansværn<br />
står stolt i gult, omgivet af grønne plæner ud til havnen.<br />
Der er ligeså meget liv i dag langs med havnen, hvor de<br />
gamle pakhuse nu er hoteller, cafeer og restauranter. Nu<br />
er den travle hektiske stemning bare forvandlet til afslappet<br />
slentren.<br />
Få minutters gang derfra ligger regeringsbygninger og<br />
kirker, og butikkerne er behageligt beskyttet mod vejr,<br />
vind og sol under de pastelfarvede butiksarkader, Danish<br />
Arcades. Gaderne er lange, lige og brede, vinkelret på<br />
hinanden, det var en af de første byer i Caribien, der blev<br />
anlagt efter gittermønster.<br />
Man hører stadig byen kaldt Bassin, et af dens franske<br />
navne. Den danske by blev grundlagt af nordmanden<br />
Frederik Moth, øens første guvernør. Han kaldte den<br />
Christianshavn og lovede, at den ville blive ”så regulær,<br />
som nogen by kan være”. Den skulle ligne hans hjemby<br />
Christiania (nu Oslo) med fine huse i midten og fattige i<br />
byens u<strong>dk</strong>ant. Allerede i 1747 udsendte han bygningsdirektiver,<br />
der skulle reducere brandfaren. I bymidten er<br />
der derfor kun opført huse i to-tre etager til planterne,<br />
når de var i byen for at holde øje med handel og papirarbejdet.<br />
Dernæst blev forretningerne opført i mursten i<br />
stueetagen med en overbygning i træ, hvor indehaveren<br />
boede. I yderkanten af byen finder man de mere simple<br />
træhuse til arbejderne. De fleste huse er bygget af Flens-<br />
borg-sten. Sukkermølle-ruinen på havnefronten er ikke<br />
autentisk, den blev bygget af et hotel som brudesuite,<br />
men den brændte, derfor ligner den en ruin i dag. Men<br />
ellers er der masser af autentisk liv langs havnepromenaden.<br />
Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb,<br />
spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene<br />
ved Caravelle.<br />
Seværdigheder:<br />
Fort Christiansværn, åben 8-17, weekend 9-17, $3, tlf.<br />
773-1460<br />
Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne<br />
af et fransk fort fra 1645. Her var oprindeligt både<br />
kirke, guvernørbolig og militærbastion. Kanonerne peger<br />
stadig ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og<br />
fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier ude på<br />
Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Men<br />
selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet<br />
én dag i sit liv. Det var slet ikke egnet til det, og det<br />
vidste man godt. Få timers kanonild, og det havde ligget<br />
som en grusbunke. Men det virkede afskrækkende, og<br />
det var det vigtigste. Desuden var det besværlige havneindløb<br />
og de mange rev omkring byen i det daglige<br />
rigelig beskyttelse mod angreb. Fortet affyrede heller<br />
ikke ét eneste skud, da englænderne i 1803 tog øen. Derimod<br />
affyrede det løst krudt dagen lang, fordi det skulle<br />
salutere alle de skibe, der sejlede ind og ud.<br />
Kirke og guvernør fandt efterhånden andre bygninger,<br />
men som militærfort vedblev det indtil 1878. Derefter<br />
var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev<br />
fredet og udpeget som nationalt fortidsminde, og nu er<br />
det museum. Rummene fortæller om livet for de danske<br />
soldater. Her er fangehullerne for de hvide, hvor man<br />
dog kan ånde, og slavernes fangehul i kælderen, hvor<br />
der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad slaver og<br />
ventede på deres straf i ulidelig stank og hede. Pas på<br />
hovedet på vej op ad trapperne!<br />
I stueplanet er der in<strong>dk</strong>vartering, køkken, og ud til<br />
vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se<br />
soldaternes aftrædelsesrum med et kløgtigt urinalsystem.<br />
Der kan ikke være mange toiletter med så fin en<br />
udsigt. På bastionerne kan man se kanoner. I højre<br />
hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum<br />
viseligt anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med<br />
havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig<br />
på fortet er nu udstillingslokale, men forskellige<br />
fotografier viser, hvordan boligen har været indrettet.<br />
Der er en fred og ro på stedet, som passer dårligt til de<br />
rædselsbeskrivelser, der findes på plancheudstillingerne<br />
om det hårde liv for soldaterne i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. Museet<br />
drives af National Park Service, der også udleverer<br />
orienteringskort på dansk.<br />
Foran fortet står der et skilderhus nøjagtig på det sted,<br />
hvor det stod i gamle dage. Ved en renovering af området<br />
fandt man den oprindelige base til huset. Man fandt også<br />
fundamentet til den pæl, som slaverne blev straffet ved,<br />
den har man dog valgt ikke at genopføre.<br />
På stien foran fortet er der en statue af oprørslederen<br />
Hamilton Jackson . Herfra kan man se ud over et område,<br />
hvor der for mange år siden var så heftig aktivitet<br />
med handel og losning og kærrer.<br />
Toldboden<br />
Toldboden sørgede for at in<strong>dk</strong>assere afgifter til den<br />
danske stat fra 1760 til 1878. I dag er det hove<strong>dk</strong>varter<br />
for National Park Service, og der er ingen adgang for offentligheden,<br />
men man kan nyde den favnende, smukke<br />
trappe, der bare vil byde alle velkomne, når de skal ind<br />
med toldpengene. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme,<br />
for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af<br />
deres egen toldbod på skibbroen i Aabenraa. Begge er<br />
tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier<br />
om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig<br />
skulle have været den store i Christiansted, men det er<br />
en skrøne.<br />
Vejerhuset, Old Scale House, åben ma-fr. 8-17.<br />
Det gamle danske vejerhus har i dag c og en boghandel<br />
i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt<br />
i den anden. Vejerhuset var helt centralt, for her blev<br />
tønderne trillet ind, og så blev det afgjort, hvor meget<br />
told der skulle betales til den danske stat. Det kostede<br />
penge at få vejet, så stillingen som vejermester var<br />
lukrativ.<br />
Steeple Building, Compagniets Gade, åben 9.30-12 og<br />
13-15.00.<br />
Her blev den første danske lutheranske kirke indviet i<br />
1753. Den hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth,<br />
sombetyder »Herrens Hærskare«. Den afløste fortet som<br />
kirke efter hårdt pres fra den populære præst Hans<br />
Jacob Ottsen Stoud. Han bad i 1740 <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />
Guinea Compagni om en skole, en kirke, et hospital, en<br />
præstegård, mere i løn, 600 bøger, en præstekjole, 30<br />
bibler og en alterdug. Han fik en alterkalk. Men en pauver<br />
kirke blev opført, og i 1777 beklagede guvernøren, at<br />
den var værre end den værste landsbykirke derhjemme.<br />
Spiret blev rejst i 1795 – bemærk det danske flag i<br />
vejrhanen. Det var i denne kirke, at budskabet om slavehandlens<br />
afslutning blev kundgjort.<br />
Kirken blev siden mishandlet af flere orkaner, forfaldt,<br />
og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere.<br />
Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed<br />
deres kirke, vi sprang til og flyttede al inventaret, også<br />
flere gravsteder bl.a. generalguvernør Peter Clausens og<br />
pastor Stouds blev flyttet til den ny kirke.<br />
Steeple Building blev militært bageri, hvilket ikke gik<br />
så godt, da man kom til at sætte bageovnen på alterpladen,<br />
der knækkede. Derfor blev brødene dårlige, sagde<br />
man. Der har også været hospital og skole. I 1956 blev<br />
bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske<br />
eksperter og tegninger. Der blev indrettetn et arkæologisk<br />
museum, men det er nu flyttet til Salt River .<br />
Planen er indrettes det til museum, der skal fortælle<br />
om den religions-frihed, der var en af årsagerne til den<br />
kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, er kirken bare<br />
indrettet til kirke med et stort vægmaleri, der forestiller<br />
en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende<br />
detaljer fra det virkelige kirkerum ved at sammenligne<br />
40 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
41
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Christianssted Christianssted<br />
med maleriet. Der er som regel kun åbent i forbindelse<br />
med guidede ture.<br />
Slavemuseum, over for Steeple Building.<br />
Bygningen var <strong>Dansk</strong> Vestindisk Guinesisk Compagnis<br />
hove<strong>dk</strong>varter fra 1749. Pakhuse lå i stuen og kontorer<br />
på første sal. I gården blev slaveauktionerne holdt. Siden<br />
blev det posthus og politistation. Men nu er det indrettet<br />
til museum om slaveriets historie. Det skal blandt andet<br />
indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne,<br />
som findes i Rigsarkivet i København. Meningen<br />
er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder på en<br />
computer. Håndværkerne var i fuld gang ved redaktionens<br />
slutning.<br />
Guvernementshuset, Kongens Gade åben 10-16. Gratis<br />
<strong>Dansk</strong>e turister vil nok være allermest stolte af guvernementshuset..<br />
En prægtig bygning, og fra gaden kan<br />
man se ind i den indre gård til den pompøse trappe, der<br />
fører op til repræsentationslokalerne.<br />
På<br />
trappens gærde er<br />
der marmorbuster<br />
af fromme kvinder,<br />
der skulle kikke<br />
længselsfuldt mod<br />
Danmark, det må da<br />
så være via Stillehavet.<br />
Over indgangen er Frederik 6.s monogram smedet<br />
fast, og helt oppe fra tagets top vajer tre flag: Stars and<br />
Stripes, US Virgin Islands og lige i midten Dannebrog.<br />
Det siger lidt om en kolonis følelser over for det gamle<br />
moderland, at man med fornøjelse og stolthed stadig<br />
vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et<br />
dansk skilderhus.<br />
Bygningen blev i 2000 restaureret for 14 mio. dollars, et<br />
svimlende beløb, men det er også blevet pænt. Den øverste<br />
etage, der var den danske generalguvernørs residens,<br />
er nu indrettet til en moderne lejlighed for den amerikanske<br />
guvernør, når han er på besøg. Der er tilbygget<br />
en fløj for at få elevator, og den passer så godt ind i<br />
stilen, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000<br />
pryder facaden. Desværre fik man ikke bygget og restaureret<br />
helt efter de gamle danske håndværker-metoder,<br />
man gav det fx en gang plastikmaling, så de gamle mure<br />
har svært ved at ånde. Derfor må man se frem til endnu<br />
en restaurering om ikke så mange år.<br />
Bygningen har ellers holdt siden 1747, men da var det<br />
kun en mindre købmandsbolig. I 1771 købte det lokale<br />
råd huset og byggede det sammen med nabohusene.<br />
Peter von Scholten gav det endnu en omgang i 1830, så<br />
det mere passede til hans stil, og der blev ikke sparet på<br />
noget. Ombygningen blev formentlig tegnet af arkitekten<br />
Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens hus,<br />
Bülowsminde.<br />
Officielt er der ikke adgang til den indre gård og<br />
repræsentationslokalerne. Men hvis man går ind ad<br />
døren i siden ud mod Kongens Gade – og fortæller man<br />
er dansker, så får man lov til at komme ind. Gårdhaven<br />
er pyntet med springvand og eksempler på nogle af de<br />
markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ.<br />
Og så skal man selvfølgelig se repræsentationslokalerne.<br />
Det var i den fornemme balsal, at von Scholten forargede<br />
det hvide borgerskab ved at invitere frie negre med til<br />
selskaberne. For enden hænger et maleri af Frederik 7,<br />
formentlig fordi man ville ære den konge, der officielt<br />
frigav slaverne. Maleriet hang der fra 1851 til 1917, da<br />
danskerne ribbede bygningen for alt i forbindelse med<br />
salget. I 1952 gav man det tilbage til huset, sammen<br />
med kopier af balsalens spejle og møbler. De originale<br />
er nu spredt omkring i ministerier og på Christiansborg<br />
i København. Bed om at få lyset tændt i salen, så får<br />
man indtryk af, hvilken pragt der har udspillet sig her. I<br />
forværelset finder man den dansk-vestindiske regerings<br />
mødesal med smukt udskårne mahogni møbler, der<br />
bærer Frederik 6.s monogram. Disse møbler er også<br />
kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da<br />
hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger portrætter af<br />
Peter von Scholten og Alexander Hamilton. Bag balsalen<br />
har ørådet mødesal.<br />
Hvis en vagt har god tid, skal man ikke blive overrasket<br />
over at få den helt store rundvisning i køkken og kældre<br />
og private gemakker. Det kan man så kvittere med en<br />
diskret $5.<br />
Lord God of Sabaoth Church, Kongens Gade åben Kun<br />
åbent ved kirkelige handlinger: lør. kl. 18 og sø. 9.30<br />
(sommer 8.30).<br />
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, der er nabo til guvernementshuset,<br />
blev danskernes centrale kirke i øens<br />
glansperiode. Her fejrede man nogle af højdepunkterne i<br />
vestindisk historie, og nogle af de største personligheder<br />
er begravet her – nogle for anden gang. For da man<br />
flyttede kirken fra Steeple Building i 1834 til denne hollandske<br />
kirke, tog man ikke bare al interiøret med, men<br />
også de vigtigste grave.<br />
Blandt dem er gravmælet for generalguvernør Peter<br />
Clausen (1721-1784). Han fik en af de mest imponerende<br />
karrierer i vestindisk historie. Han kom til St. Croix,<br />
som kopist, ikke nogen imponerende stilling, men han<br />
var retskaffen, og den slags var der så stor mangel på, at<br />
han støt avancerede til den højeste stilling i kongeriget<br />
uden for hoffet dengang. Han havde været opperhoved<br />
på St. Croix, han blev general, og til sidst generalguvernør.<br />
Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han<br />
var hadet af planterne, fordi han var ubestikkelig, men<br />
han opnåede alligevel så stor respekt, at borgerne på St.<br />
Croix samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død.<br />
Også den første præst Hans Stoud blev flyttet til kirken.<br />
Tårnet er danskernes værk sammen en række andre<br />
forbedringer af kirken, derfor Sjette Frederiks monogram<br />
på siden. Kirkeklokken er lavet i København i<br />
1793. Peter von Scholten havde sin egen kirkestol, og<br />
det var fra kirkens prædikestol, at man kundgjorde<br />
kongens budskab om, at alle nyfødte negre skulle være<br />
frie i 1847, mens alle slaver skulle vente yderligere 12 år<br />
på at blive frie. Kirken fungerede som ly under orkanen<br />
Hugo. Den nuværende pastor er Lester White. Han vier<br />
gerne danske par i kirken. Kirken blev restaureret og<br />
genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns<br />
biskop, Erik Norman Svendsen. Læs mere om kirken på<br />
y <strong>dk</strong>consulateusvi. com.<br />
Over for ligger kirkens menighedskontor. Det er indrettet<br />
i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.<br />
Nabobygningen med de mange flag vajende over de gule<br />
danske arkader, var engang en filial af Nationalbanken.<br />
Apothecary Hall, Compagnie Gade åben ma.-lø. 10-16.<br />
Gratis.<br />
I den store bygning med den lange trappe havde apotekeren<br />
Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på<br />
handel med medicin på St. Croix. Bag murene er i dag<br />
en hyggelig gårdhave med mexicansk restaurant, fransk<br />
cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille<br />
arkæologisk museum med meget spredte åbningstider.<br />
Hvis man er heldig at komme i åbningstiden, kan man se<br />
genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter<br />
af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre<br />
oldtidsfund, åben ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.<br />
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade,<br />
er der en mindre udstilling om apoteket, hvor man kan<br />
se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket<br />
anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken<br />
ellers virker.<br />
I Bjergegade er der flere byhuse med en god historie. Et<br />
af dem, som danskere altid skal se, er Victor Borges hus<br />
på toppen af bakken. Her holdt han lange sommerferier<br />
i årtier, indtil orkanen Hugo ødelagde det. Victor Borge<br />
orkede ikke at sætte det i stand, men øen husker ham<br />
med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han<br />
drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed noget<br />
med akvavit. Han gav klaverkoncerter og skænkede<br />
store summer til bevarelsen af danske minder. Huset<br />
ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top<br />
til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med<br />
initialerne HP, et helt nyt moderne byhus, som er opført<br />
i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000<br />
mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet<br />
hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er<br />
danskeren Hans Probst, der ejer Hotel Kong Christian.<br />
Sunday Market Square<br />
Markedspladsen er ny-restaureret, indviet i 2005. Før<br />
var det et ret snusket kvarter, som man ikke gik i efter<br />
mørkets frembrud. Nu er det pænt og fint. Det er den<br />
oprindelige markedsplads, der er genopført, og nu er der<br />
boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset<br />
har også stadig åbent til hverdag. Det var på denne<br />
plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852.<br />
De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester<br />
og maskerader af den ret rimelige grund, at der<br />
42 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
43
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Christianssted Christianssted<br />
var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen<br />
bredte sig. Men det fik man ikke kommunikeret ret<br />
godt, og de sorte var rasende. For at dæmpe gemytterne<br />
satte man militærkorpset ind, som udelukkende bestod<br />
af sorte, og de gik bombastisk til værks, tre blev dræbt.<br />
Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.<br />
Kirkegården<br />
Christiansteds kirkegård ligger i byens u<strong>dk</strong>ant, forenden<br />
af Compagnie Gade. Her er skabt en lille mindelund for<br />
danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder,<br />
den er dog halvtom. De fleste danske graver ligger ved<br />
skiltet: Historisk <strong>Dansk</strong> Kirkegård. De danske dele af<br />
kirkegården er dansk ejendom, staten købte den og<br />
tilsvarende dele af kirkegårdene i Charlotte Amalie og<br />
Frederiksted i 1919. På hver af dem blev der i 1920<br />
rejst et mindesmærke af koralsten med mindeplader<br />
af marmor fra Bornholm. Den danske stat giver stadig<br />
penge til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun<br />
til græsslåning. Vedligeholdelse af stedet og restaurering<br />
af gravstenene foregår på private initiativer. En fond<br />
samler penge ind, og den danske konsul arbejder for, at<br />
kirkegårdene fremstår værdigt.<br />
Mest militærfolk og embedsmænd blev begravet her.<br />
Planterne blev begravet på deres plantager. Man vil<br />
kunne genkende gravstens-typen, for de blev sendt<br />
herover fra Danmark. Flere kendte har fundet deres<br />
sidste hvilested her, det gælder Joest von Scholten, bror<br />
til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857)<br />
og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også<br />
den embedsmand, der gjorde livet så surt for Peter von<br />
Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward<br />
Heilbouth (1808-1872) ligger her.<br />
På en sten finder man en særlig historie. Den tilhører<br />
mindet af Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår<br />
af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Prøv at sige det<br />
bagfra! Sådan forsøgte man at holde et faderskab skjult<br />
uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var<br />
uægte barn af Peter von Scholten. Han havde to børn<br />
med en lokal sort kvinde, som han kendte inden Anna<br />
Heegaard. Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne<br />
på www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com.<br />
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en<br />
gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde<br />
end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer<br />
de der ikke mere. Derfor tiltrækker sådanne områder<br />
lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at<br />
være.<br />
Friedensthal Moravian Church<br />
Er af byens vartegn lige ved in<strong>dk</strong>ørslen til byen er<br />
Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af<br />
Brødremenighedens kirker på øerne. Den blev indviet<br />
i 1755 og har altså netop haft 250 års jubilæum. Den<br />
blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som<br />
fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på<br />
plantagen La Grande Princess.<br />
Bülowsminde<br />
Lidt uden for byen på en bakketop ligger von Scholtens<br />
sommerpalads, hvor han levede med Anna Heegaard.<br />
Man kan se det fra vejen, og tættere kommer man ikke. I<br />
dag er det hjem for 8. generation af familien Armstrong,<br />
der kom til St. Croix næsten samtidig med danskerne.<br />
Huset var en ruin, da familien overtog den, og de restaurerede<br />
det til sin fordums glans, men ejerne afviser alle<br />
anmodninger om besøg, selv dronning Margrethe kunne<br />
ikke overtale dem til at åbne, da hun var på besøg.<br />
Familien er efter sigende blevet voldsomt stødt over den<br />
omtale, de fik, da de efter restaureringen viste stedet<br />
frem. Det er meget almindeligt at vise sit hjem frem på<br />
St. Croix, men i dette tilfælde var pressen ikke begejstret<br />
for resultatet, og derfor har man holdt huset for sig selv<br />
siden. Det var von Scholten og Anna Heegaards fælleseje,<br />
men efterhånden måtte den velhavende frineger låne<br />
sin elsker så mange penge, at det til sidst var hendes. Da<br />
de havde forladt det, forfaldt det. Det blev gjort i stand<br />
for en formue som guvernør-residens, men man opgav<br />
halvvejs. Siden blev det rekreationscenter, indtil den<br />
velhavende hotel-familie, der ejer Buccaneer, overtog det.<br />
Protestant Cay<br />
I den indre havnebugt ligger den lille ø med strand og<br />
hotel. Et glimrende sted at ”gå på stranden”, selv om<br />
man bor midt i byen. Der er et lille koralrev, som man<br />
kan hygge-snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der<br />
er også gode fester derude en gang om ugen, med mocko<br />
jumbies og steelpanbands. Øens navn stammer fra den<br />
franske periode, hvor kun katolikker måtte begraves<br />
på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til<br />
denne lille ø. Så det er faktisk en gammel kirkegård. I<br />
danskertiden blev den lodsstation, og her boede lodsmesteren,<br />
der var en højtstående søofficer. På øens vestside<br />
var der 4 ”bradbænke”, hvor skibene kunne trækkes så<br />
langt om på siden, at man kunne skrabe deres bunde.<br />
Der var også tjæremagasin og smedeværksted.<br />
En lille færge sejler frem og tilbage mellem Christiansværn<br />
og øen, retur $3.<br />
Overnatninger<br />
**** Pink Fancy Hotel, 27 Prince Street<br />
tlf. 773-6448. Meget specielt byhotel, finurligt indrettet<br />
i et hus fra 1780, som har været beboet af velhavende<br />
plantere. I 1950’erne var hotellet stedet for forfattere og<br />
kunstnere. Alle værelser har sit eget præg med møbler<br />
og indretning i charmerende stilarter. Pool i frodige<br />
omgivelser. Ikke egnet til gangbesværede.<br />
*** Caravelle Hotel, 44 A Dronningens<br />
Gade, Christiansted, tlf. 773-0687. Yndlingshotel for de<br />
fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske<br />
Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige<br />
direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog),<br />
skaber god stemning, og danskere føler sig<br />
hjemme. Tæt på alt. God restaurant.<br />
** Kong Christian Hotel, 59 Kings<br />
Wharf, tlf. 773-6330. I 200 år har bygningen været<br />
landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne<br />
eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være<br />
tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet.<br />
De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men<br />
der er også værelser uden balkon, og det bliver trist i for<br />
mange dage.<br />
** Holger <strong>Dansk</strong>e Hotel, 1200 Kongens<br />
Tværgade, tlf. 773-3600. Nyrenoveret hotel for enden<br />
af havnepromenade, så man er tæt på alt. Hotellet har<br />
swimmingpool, soldæk og restauranten med udsigt til<br />
The Boardwalk. Alle værelser har balkon.<br />
Spisesteder:<br />
//// Truffles, 52 Kompagni Gade,<br />
Christiansted, tlf. 778-8783. 1. sal ved den høje hat er et<br />
af byens bedste spisesteder. Har de tilbud på sværdfisk i<br />
jordbær og citron, så slå til. Eller hvad med Macadamiapaneret<br />
mahi-mahi. Også møre steaks. Tidligere kendt<br />
som det dansk-ejede Top Hat. åben ma-fr. 11.30-15 med<br />
hjemmelavede supper. Dinner ti.-sø. 18-22. Lukket om<br />
sommeren.<br />
/// Bacchus, Dronningens Tværgade,<br />
åben 18-22, lukket mandag, tlf. 692-9922. Har det<br />
største vinkort i byen. Hver onsdag er der “Wine Up Your<br />
Week” med gode vine til det franskinspirerede køkken,<br />
En af specialiteterne er hummer, and, lam og Østers<br />
Rockefeller. Til dessert: Hjemmelavet Bread Pudding med<br />
romcreme.<br />
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf.<br />
773-6585. Søndag er der brunch med steel pan musik af<br />
Bill Bass. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og<br />
småretter. Har fået flere priser som den mest folkelige<br />
restaurant.<br />
// Harbormaster Beach Club, Protestant<br />
Cay, tlf. 719-5438. På stranden ud for hotellet<br />
kan man afbryde snorkleriet og få lunch med frisk<br />
skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med<br />
alskens kød på grillen serveret med underholdning af<br />
Mocko Jumbie dansere, ildslugere og limbodans.<br />
// Kendrick´s, hj. Kongensgade<br />
og Compagnigade, åben 18-21.30, lukket søndag, tlf.<br />
773-9199. I det historiske Quin House er der hyggelig<br />
gårdhave, som også er de lokales favorit. Altid gode pastaretter,<br />
fisk og specialiteter med and og lam.<br />
// Cafe Christine, Apotekergården.<br />
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet<br />
af grønne ranker. Suppe og salat $8,50 (tager ikke plastikkort).<br />
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-<br />
22, ud til havnepromenaden, tlf. 713-9820. Øens eneste<br />
bryggeri serverer også sandwichs, burgers, salater og<br />
suppe. Prøv en Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Man-<br />
44 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
45
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Christianssted Kort Saint Croix<br />
dag er der gratis fadøl til alle steaks. Ofte live musik om<br />
aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.<br />
// Tivoli Gardens, 39 Strand Gade,<br />
åben ma-fr. 11-14:30, alle dage 17:30-21:30, tlf. 773-<br />
6782. Stor grøn restaurant på anden sal med udsigt<br />
over havnen. Husets special er suppen, Tivolienne, med<br />
løg og kål og ost. God linguine med italienske pølser.<br />
Thai seafood curry kan også anbefales. Slut eventuelt<br />
med guava cream pie eller hjemmelavet is.<br />
/ The Avocado Pitt, i arkaden ved<br />
Kong Christian kan man få gode wraps for $8-9. Ideelle<br />
at tage med på udflugt.<br />
/ Der er flere små diners, hvor man<br />
kan sidde uden for eller bare tage det med. Fx Cora´s<br />
Snack Bar, 20 Kongensgade, som er kendt for ducana<br />
med saltfish. Ducana er et miks af kartofler, kokos,<br />
muskat, sukker og mel.d 713 9888. Eller Singh´s, åben<br />
ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, der er specialister i curry<br />
potatoes og stegt ged.<br />
46 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
47<br />
LEGENDE<br />
••••••••••••••••••••••••••••••••• •<br />
DYKKESTEDER<br />
SNORKLING<br />
ASFALTERET VEJ<br />
JORDVEJ<br />
ANKERPLADS<br />
HOTELLER<br />
STEDER AF INTERESSE<br />
S T. CROIX<br />
Resort<br />
Condo<br />
The<br />
Chenay Bay Beach Resort<br />
The<br />
Condo Resorts<br />
Holger <strong>Dansk</strong>e Hotel<br />
The<br />
King‛s Alley Hotel<br />
Caribbean<br />
Dream Villa<br />
Hotel Caravelle<br />
St. Croix<br />
29
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Hvis man vil prøve øernes specialiteter så gå løs på:<br />
Kallaloo, øernes specialitet, en fyldig grøntkålsuppe med<br />
blade fra de lokale buske, White Mary og bata-bata, nogle<br />
bruger dog bare spinat. Bladene koges med grisetæer,<br />
grisesnuder og grisehaler, fisk og krabber, der er fodret<br />
med majsmel en uges tid, så de ikke smager af sump.<br />
Suppen kræver et kæmpearbejde, så man skal absolut<br />
være beæret, hvis man bliver inviteret på det. Man<br />
spiser det især Old Years Night, sådan kalder de nytårsaften.<br />
Conch, den gummiagtige indmad fra konkylien, abelonen,<br />
skæres i tynde skiver og trykkoges, for ellers er<br />
det noget sejt stads. Serveres med smørsauce eller som<br />
fritter.<br />
Klipfisk, spiser man ofte, evt. som Saltfish-gundy med<br />
hakket persille og stærk peber.<br />
Mahi-Mahi, fisk med mild smag, der tilberedes på mange<br />
forskellige måder.<br />
Krydret ris, alle har deres version, men grundlæggende<br />
er det ris tilsat tomat, kikærter, bladselleri og krydderurter.<br />
Fungi, majsfrikadelle.<br />
Mad<br />
Patties, i en dej af surdej indpakker man kogt, krydret<br />
klipfisk, bager eller frituresteger. Nem frokost-ret eller<br />
snack.<br />
Roti, majspandekage foldet om kød og grøntsager eller<br />
rejer.<br />
Brødfrugt var slavernes vigtigste næringsmiddel. På<br />
restauranterne serveres den oftest som suppe, men den<br />
fås også syltet og hedder barb.<br />
Pomfritter, af kartofler, men også af græskar, bananer<br />
og conch.<br />
Af supper kan nævnes goat-water og bullfoot, som<br />
smager af det, de hedder.<br />
Til eftermiddagskaffen kan man få Johnny Cakes – en<br />
slags usødet berliner. Nogle få retter har danske rødder.<br />
Det gælder red grout (rødgrød), som man her laver af<br />
guava. Den danske julekage er moder til Christmas-<br />
Sweetbread. Man laver skam også en slags frikadeller<br />
(meatballs), de er dog langt stærkere og mere krydrede<br />
end danske.<br />
De amerikanske turister kan lide rigtig god mad, og hvis<br />
ikke vestinderne holder de højeste standarder, så kommer<br />
turisterne ikke. Det er derfor uhyre sjældent, at<br />
man kommer ud for dårlige mad-oplevelser. Selv en gang<br />
sjask på en plastikbakke fra en madvogn i en park, viser<br />
sig at smage himmelsk. Og i de finere restauranter kan<br />
man næsten høre engle synge, men tegnebogen skal så<br />
også hoste op.<br />
Restauranter<br />
Der er alle slags køkkener i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, men de<br />
har ikke nødvendigvis vestindiske menukort. På hotellerne<br />
har restauranterne ofte et internationalt menukort,<br />
der mere henvender sig til amerikanske smagsløg<br />
end til øernes gamle ma<strong>dk</strong>ultur. Det er hummer og store<br />
steaks, og det smager pragtfuldt. De fleste har dog en<br />
enkelt traditionel ret for syns skyld. I byerne finder man<br />
alle typer etniske restauranter, f.eks. er det ved at blive<br />
populært med sushi, men der er også mexicanske, spanske<br />
og masser af franske.<br />
Der er en del restaurant-kultur, der kan drille skandinaver:<br />
* Her bestiller man bord. Man kan godt få et bord, hvis<br />
der er et ledigt, men hele kulturen er baseret på, at alt<br />
skal være udsolgt via reservationer i løbet af eftermiddagen.<br />
Så hvis man vil være sikker på at spise i en bestemt<br />
restaurant, så ring i løbet af dagen.<br />
* Man spiser tidligere, end vi er vant til, når vi er på<br />
ferie. Faktisk til almindelige hverdags-spisetid.<br />
* Tjenerne er meget service-mindede. De spørger konstant<br />
til, om man mangler noget, og det opfatter danskerne<br />
som unødig salgspres. Men det er ren og skær<br />
høflighed, og man skal blot sige: We´re fine.<br />
* Tjenerne vil have ufatteligt detaljerede anvisninger på,<br />
hvordan man ønsker sin mad tilberedt. Hvis man ikke<br />
gider at tage stilling til farven på ens salat og længden<br />
på sine kartofler, så bare sig: Surprise me!<br />
* I coffee-shops, mindre fine steder og frokoststeder<br />
foregår det i et caribisk tempo. Man kan næsten blive<br />
forskrækket over, hvor lang tid det kan tage en servitrice<br />
at tilbagelægge 10 meter med en kaffekande. At hidse sig<br />
op over det, nytter intet. De bliver højst bange og holder<br />
sig helt væk. Det tager den tid, det tager.<br />
Spis billigt<br />
Der er billig mad at få, især hvis man vil spise den lokale<br />
mad, f.eks. roti, kylling og kartofler i karry rullet ind<br />
i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Ved madvogne<br />
kan man købe vestindisk fast-food, Der er alle<br />
slags burgerkæder og amerikansk fastfood, og det er<br />
billigere end herhjemme. Mange restauranter har takeaway<br />
service. Har man køkken, kan man gøre det endnu<br />
billigere ved at handle i supermarkeder, som ofte ligger<br />
lidt uden for byerne. Eller på markederne om lørdagen.<br />
Frugt og grønt er rasende dyrt, fordi det hele skal importeres,<br />
til gengæld er kød forholdsvis billigt.<br />
Drikkevarer<br />
Caribien er ikke rommens fødested for ingenting. Mens<br />
vi har værtshuse, har de rum-shops, selv om der ikke<br />
længere er så mange tilbage. På St.Croix producerer<br />
man fortsat masser af god rom, både hvid og mørk.<br />
Single Barrel Rum serveres som cognac. Desuden har<br />
man udviklet nye romtyper med forskellige smag. Blandt<br />
de mest kendte vestindiske longdrinks hører: Daiqueries,<br />
Planters Punch, Pina Colada og Painkiller. Alle med rom<br />
og frugtsaft.<br />
Der drikkes rigeligt med øl, og alle internationale<br />
mærker kan fås. Vin er importeret og dyrt, med mindre<br />
man køber de udmærkede chilenske vine, der ikke er så<br />
udsat for skader under transporter, som det er tilfældet<br />
med vine fra Europa.<br />
48 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
49<br />
Mad
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
Ambassader og konsulater<br />
Kommer man i vanskeligheder er der konsulat på øerne:<br />
Det Kgl. <strong>Dansk</strong>e Konsulat, Scandinavian Center, Havensight<br />
Mall, Building III, P.O. Box 187, EGS, Charlotte<br />
Amalie, St. Thomas, USVI 00802. Generalkonsul Søren<br />
Blak træffes på tlf. 776-0656, fax 774-6642. E-mail:<br />
sttscanmail@islands.vi, ww.<strong>dk</strong>consulateUSVI.com<br />
US Virgin Islands hører under generalkonsulatet i New<br />
York: Royal Danish Consulate General, 1 Dag Hammerskjold<br />
Plaza, 885 Second Avenue, 18th floor, New York,<br />
N.Y. 10017, tlf. (212) 223-4545, fax (212) 754-1904. US<br />
Virgin Islands er repræsenteret i Danmark af: Embassy<br />
of the United States of America, Dag Hammarskjölds Allé<br />
24, 2100 København Ø, tlf. 33 41 71 00, fax 35 43 02<br />
23. Visumafdelingen: tlf. 33 41 71 00, åben 14-16.<br />
Apoteker<br />
Der er velassorterede apoteker på alle øer. De hedder<br />
drugstores og minder mest om en Matas. I et hjørne af<br />
butikken kan man indlevere sin recept. Har man brug<br />
for speciel medicin, bør man tage eventuelle recepter<br />
med. Kondomer er ikke helt nemme at købe, så tag med<br />
hjemmefra, hvis man forventer at skulle stifte tættere<br />
bekendtskab med lokalbefolkningen.<br />
Bagage<br />
Det er varmt, og det kan være ret fugtigt, så hvis man<br />
ikke vil i vaskekælderen under ferien, må man have<br />
masser af let tøj med. Men ikke kun t-shirts og badebukser,<br />
for man skal være tækkeligt klædt i byerne,<br />
bermudashorts er fint. Om aftenen vil man føle sig mest<br />
bekvem i pænt sommertøj, og ofte er restauranter og<br />
transportmidler så afkølede, at man får brug for en trøje.<br />
Få oplysninger om bagageregler af rejseselskabet.<br />
Benzin<br />
Hovensa, det store olieraffinaderi på St. Croix, fastsætter<br />
prisen, og på grund af det gode naboskab har øerne<br />
altid været lidt forkælet. Men i april 2005 fik folk et<br />
chok. Pludselig lod Hovensa prisen stige på St. Croix med<br />
19 cent, så man nu skal give cirka $2.10 for 1 gallon<br />
– på dansk: 3,75 kr/liter. Endnu “værre” er det på St.<br />
Thomas og St. John, hvor man betaler næsten $3 for en<br />
gallon.<br />
Busser<br />
Busser forbinder alle byer og steder på alle øer. Men med<br />
busser kan man mene både topmoderne, luftafkølede<br />
busser, som vi kender dem, til åbne safaribusser med<br />
halvtag. Begge dele er billige og hurtige og nemme at<br />
bruge, for der er kun ganske få ruter.<br />
St. Thomas:<br />
Dollarbusserne kaldes de åbne safarivogne, der kører i<br />
fast rute mellem lufthavn, Charlotte Amalie og Red Hook.<br />
Et stop koster $1, uanset hvor langt man skal. Kører<br />
man hele ruten igennem for at få sightseeing på en nem<br />
og billig måde, betaler man $2. Man stiger på bussen ved<br />
stoppestederne, der er indrettet buslommer f.eks. over<br />
for Holiday Inn og ved den store parkeringsplads efter<br />
Fort Christian. De kører ca. hver 20. minut fra 6-19.<br />
Busselskabet Vitran kører fra Charlotte Amalie til<br />
universitetet ved Yacht Haven Marina, og til Four Wind<br />
Plaza og Red Hook en gang i timen.<br />
St. Croix:<br />
Vitran kører flere gange dagligt fra Tide Village øst for<br />
Christiansted til Fort Frederik i Frederiksted. I Christiansted<br />
stiger man på ved posthuset. Der er også linier<br />
mellem lufthavnen, Frederiksted og Christiansted.<br />
Prisen er $1.<br />
Dollarbusserne koster her $2, fordi afstandene er lidt<br />
større. De kører i fast rutefart mellem Christiansteds<br />
posthus og Frederiksted.<br />
Blaffe<br />
Mange blaffer, og man skal så huske at pege med sin<br />
pegefinger i den retning, man ønsker at blive kørt. Man<br />
bruger ikke tommelfingeren, det er meget uhøfligt, og<br />
slet ikke langemand, så får man tæsk. Denne transportform<br />
medfører altid en betydelig risiko for, at man bliver<br />
taget op af folk, der ikke har reelle hensigter, og derfor<br />
kan det ikke anbefales.<br />
Bilist i Caribien<br />
Der er et hav af biler på de tre øer, og især i byerne er<br />
trafikken intens. Der sker sjældent ulykker, for man<br />
kravler af sted i lange køer. Ikke mindst er der masser<br />
af udlejningsbiler. Man kan leje på alle tre øer, men det<br />
giver mest mening at leje bil på St. Croix. På de mindre<br />
øer vil de fleste på grund af den intense trafik, højder og<br />
skarpe sving, slappe bedre af med busser og taxaer eller<br />
gåben. Der kan være rift omudlejningsbilerne, så bestil<br />
allerede hjemmefra, evt. gennem rejsebureauet, som ofte<br />
har særaftaler med udlejningsselskaber derovre. Priserne<br />
varierer stærkt afhængig af sæsonen, men det er<br />
under alle omstændigheder billigere end i Skandinavien,<br />
ca. 300 kr. pr. dag.<br />
Børn<br />
Der er langt til Caribien, så hvis man skal have en baby<br />
med, bør sikre sig en vuggeplads i flyet, ellers skal man<br />
sidde med babyen på skødet. Vuggepladser koster ikke<br />
ekstra. Børn over 2 år skal have deres eget flysæde. Alle<br />
de gængse ble- og babymadmærker kan købes i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vestindien</strong>. Der er ingen særlige problemer for børn,<br />
de har det pragtfuldt på sandstrandene og i poolen.<br />
Man skal passe på, at de drikker nok vand, og at de er<br />
beskyttet mod solen. Når de leger længe langs stranden,<br />
giver mange forældre deres børn redningsvest på, men<br />
alligevel må mindre børn ikke lege ved stranden eller<br />
poolen uden opsyn. Kun få steder er der livreddere. De<br />
fleste arrangerede udflugter på øerne er børnevenlige,<br />
fordi der aldrig er lange køretider. Nogle arrangerede<br />
sejlture har det primære formål, at man skal tylle rom i<br />
sig, og i de selskaber kan børn hurtigt føle sig ensomme.<br />
De fleste feriecentre vil meget gerne have børnefamilier,<br />
og de har gratis aktiviteter for dem med ansatte instruktører.<br />
De kan også tilbyde babysittere mod ekstra betaling.<br />
Cykel<br />
Hvis man ser geografisk på det, er St. Croix helt ideel til<br />
cykling. Flad og let tilgængelig, og hvis man trænger til<br />
at få strammet ballerne, kan man fræse rundt på Mahogany<br />
Road gennem den bakkerige regnskov. St. Thomas<br />
og St. John har så stejle bakker, at det skal være for<br />
motionens skyld, for nemt er det ikke.<br />
Men der er grund til at advare om, at den amerikanske<br />
trafikkultur ikke er beregnet på cyklister. Og bilerne er<br />
brede, og vejene er smalle. Man hører ganske vist aldrig<br />
om, at nogen kommer til skade, men det skyldes nok<br />
også, at de fleste lader være. Der er cykeludlejninger,<br />
og man ser cyklister især inde i byerne, men det er<br />
sjældent.<br />
Fra A til Å<br />
Er man vild med at cykle kan man overveje at tage på<br />
en arrangeret cykel-udflugt sammen med andre. Det er<br />
langt mere sikkert, fordi en cykel-gruppe er mere synlig<br />
i trafikken, og guiderne vil kunne føre jer ud til spændende<br />
steder, hvor man samtidig får en masse at vide.<br />
Tilbuddene kommer og går, så man må lige hører på c<br />
eller hos guiden.<br />
Drikkepenge<br />
Et stort irritationsmoment for skandinaver er de mange<br />
drikkepenge, man skal af med. Tips eller gratuities, som<br />
det også kaldes, er en del af den amerikanske kultur, der<br />
skal gøre det muligt for den enkelte at opnå mere ved<br />
at yde en ekstra indsats. Man vil dog hurtigt opdage, at<br />
drikkepengene er sat så meget i system, at der snarere<br />
er tale om en service-afgift end en erkendtlighed. Mange<br />
servitricer og tjenere er aflønnet af det, de får ind i tips.<br />
Derfor skal der tipses i ét væk. Reglen er: Hvis man får<br />
noget, så giver man noget.<br />
Først og fremmest skal servitricer, stuepiger og dragere<br />
have. Dragere skal have ca. en dollar pr. kuffert. På hotellet<br />
giver man et par dollar til portøren, der bringer bagagen<br />
op. Alle, der servicerer på hotellet skal have tips,<br />
dog ikke receptionister og håndværkere. Taxachauffører<br />
forventer tips, selv om de kører til en aftalt pris. Lokale<br />
guider på arrangerede rundture forventer ca. $5, men<br />
hvis de har været i gang hele dagen, er $10-20 ikke ualmindeligt.<br />
Chaufførerne på guidede ture forventer $1-2<br />
pr. person. Stuepiger skal have ca. $1 om dagen.<br />
Det er derfor en god ide at have små dollarsedler i lommen<br />
altid, og gerne allerede ved ankomsten.<br />
På restauranter er tipperiet helt ude i hampen. På finere<br />
steder, og hvis man er et større selskab, skal man regne<br />
med helt op til 20 pct. i drikkepenge. Det skal man altså<br />
huske, når man kikker på priserne. Mindre steder kan<br />
nøjes med 10-15 pct. Men husk altid at kikke på regningen,<br />
inden dollasserne triller, for nogle steder lægger de<br />
selv drikkepenge på, netop fordi de opfatter det som en<br />
service-afgift. Hvis de har gjort det, vil en amerikaner<br />
stadig runde lidt op, hvis servicen har været god, men<br />
det er man altså ikke forpligtet til.<br />
<strong>Dansk</strong>ere har svært ved at vænne sig til det, og vi er<br />
50 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
51
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
kendt som lousy tippers i <strong>Vestindien</strong>. Men hvis man<br />
opfatter det som en del af prisen, er det måske nemmere<br />
at godtage. Drikkepenge systemet gælder kun i forhold<br />
til professionel service. Man tipper ikke venlige mennesker,<br />
der kommer en til undsætning i nød, viser vej<br />
eller gør almindelige venlige tjenester. Det vil også her<br />
være taktløst.<br />
Drikkevand<br />
Det gælder om at drikke rigeligt, men det er ikke sikkert,<br />
at man vil slukke tørsten ved hanen. Øerne har<br />
ingen naturlig tilgang til ferskvand, derfor afsalter man<br />
havvand i kæmpe turbiner. Vandet er helt ufarligt, men<br />
det smager ikke altid så godt. Nogen siger knust metal,<br />
andre klor, og mange foretrækker derfor at købe vand på<br />
flasker eller dunke. De fleste hotelværelser har køleskab,<br />
så man kan bevare det koldt.<br />
El<br />
Man har 120 Volt og anderledes stik. Derfor skal man<br />
have fat i en adaptor, et lille plastikstik, der sættes på det<br />
danske stik. Der kan være visse elektriske apparater, der<br />
ikke kan med 110 volt, men det er sjældent. Computere<br />
og mobiltelefoner lader sig fint op.<br />
E-mail<br />
På hotellerne er der enten fri adgang til internettet eller<br />
også har de internet-automater. Mange områder har gratis<br />
internet adgang, hvis man kommer med en bærbar<br />
computer, fx i Emancipationpark på St. Thomas.<br />
Fotografering<br />
Nogle turister har svært ved at vænne sig til, at de er<br />
gæster i et fremmed land – og ikke en tur i Disneyland.<br />
Man bør aldrig fotografere folk på gaden uden at spørge<br />
først. Mange bliver meget sure.<br />
Færger<br />
St. Thomas-St. John:<br />
Red Hook-Cruz Bay: $3 (børn $1) hver vej, turen tager<br />
20 minutter.<br />
Fra Red Hook sejler man kl. 6.30, 7.30 og derefter hver<br />
hele time indtil midnat<br />
Fra Cruz Bay til Red Hook er der færge hver hele time<br />
kl. 6-23.<br />
Charlotte Amalie-Cruz Bay: $7, turen tager 45 minutter<br />
Fra Charlotte Amalie (overfor Rolex-bygningen ved<br />
havnefronten)kl. 9, 11, 13, 15, 16 og 17.30<br />
FraCruz Bay kl. 7.15, 9.15, 11.15, 13.15, 14.15, 15.45.<br />
St. Thomas-St. Croix.<br />
Fra december til begyndelsen af maj er der flyvebåd.<br />
Det tager 75 minutter, og det kan gynge en del, især<br />
når man skal fra St. Croix til St. Thomas, hvor man må<br />
hugge sig frem i de seje bølger, for havet er dybt. Tiderne<br />
kan skifte fra sæson til sæson, men til hverdag er der<br />
normalt en afgang om morgenen og en om aftenen fra<br />
begge øer. Fredag, lørdag og søndag er der tre afgange<br />
fra hver ø. Færgen sejler ikke tirsdag. Enkeltbillet koster<br />
$38 for voksne og $34 for børn (3-12 år). Priserne stiger<br />
med $2,50, når der er særlige begivenheder på de to<br />
øer. Ved særlige lejligheder sætter man også færger ind<br />
mellem St. John og St. Croix. tlf. 719-0099 www.virginislandsfastferry.com.<br />
Fra Charlotte Amalie sejler den fra samme terminal som<br />
vandflyveren ved Waterfront. I Christiansted anløber den<br />
i Gallows Bay.<br />
Der er færger til British Virgin Islands: Tortola, Jost van<br />
Dyke og Virgin Gorda fra både St. Thomas og St. John.<br />
Road Town Fast Ferry, tlf. 777-2800<br />
Interisland Boatservices, tlf. 776-6282<br />
BVI Expeditions, tlf. 776-5494<br />
Hvis man vil rejse fra <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> til andre caribiske<br />
øer, skal man være opmærksom på, at man forlader<br />
USA og rejser til nye selvstændige stater, skønt<br />
det kun måske er 30 minutters sejlads derfra. Man skal<br />
huske pas og rejsedokumenter, f.eks. sygeforsikring. Det<br />
er forholdsvis hurtigt at komme igennem de amerikanske<br />
told- og immigrationsmyndigheder, når man vender<br />
hjem.<br />
Helligdage<br />
Øerne har verdens højeste antal helligdage, og det er<br />
ikke altid, at man kan få helt nøjagtig tal. Der ses tal fra<br />
23 til 45. Men det er lidt af en myte, at det skyldes, at<br />
man både skal holde danske og amerikanske helligdage.<br />
Man fejrer danske Mortensaften og Sankthans, men kun<br />
blandt danskere, og det er ikke fridage. Af usædvanlige<br />
helligdage, der ikke gælder for resten af USA, kan<br />
nævnes:<br />
17. marts – St. Patrick´s Day. Der har altid været<br />
mange irere på øerne.<br />
31. marts - Transfer Day. USA’s overtagelse af øerne.<br />
3. juli - Emancipation Day. Slaveriets ophævelse.<br />
4. mandag i juli - Hurricane Supplications Day. Her<br />
beder man til at blive fri for orkaner.<br />
3. mandag i oktober - Hurricane Thanksgiving Day. Her<br />
siger man tak for en forhåbentlig god orkansæson.<br />
1. november – Liberty Day. Til ære for helten David<br />
Hamilton Jackson<br />
26. december – Second X-mas Day. En dansk overlevering,<br />
for ingen andre steder i USA fejres denne dag.<br />
Helligdage betyder ikke nødvendigvis, at forretningerne<br />
holder lukket. De eneste dage på året, hvor næsten alt<br />
har lukket er langfredag, påskedag og juledag.<br />
Hjemmesider<br />
Der er ikke mange danske hjemmesider med allround<br />
orientering om øerne. En af de bedste er <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />
Selskabs www.dwis.<strong>dk</strong>. Hvis man vil vide mere om<br />
historien, kan man blive klog på rigsarkivets særlige<br />
hjemmeside om øerne www.virgin-islands-history.<strong>dk</strong>. Og<br />
mere historie får man belyst på en spændende og sjov<br />
måde af to historiestuderende på hjemmesiden www.surtsoedt.<strong>dk</strong>.<br />
Derudover har det danske konsulat på øerne<br />
en flot hjemmeside, der fortæller i detaljer om kirker,<br />
kirkegårde og nærmest hver enkelt dansk gravsted på<br />
øerne: www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />
På engelsk er der hundredvis af hjemmesider om øerne.<br />
Turistforeningens officielle hjemmeside er www.usvitourism.vi.<br />
Derudover orienterer www.usvi.net eller www.<br />
vinow.com bredt om alle tre øer. Og så er der specialhjemmesider<br />
for hver ø: www.st-thomas.com www.<br />
gotostcroix.com, for St. John er især nationalparkens<br />
hjemmeside anvendelig www.nps.gov/vis.<br />
Homoseksuelle<br />
Caribien er ikke det mest venlige område for bøsser og<br />
lesbiske, men det gælder ikke US Virgin Islands. Her er<br />
der flere hoteller, der direkte efterspørger homoseksuelle<br />
Fra A til Å<br />
gæster, men åbenlys homoseksuel optræden i gadebilledet<br />
ses ikke. Søg på internettet efter Gay Caribbean og<br />
find oplysninger og henvisninger til steder, hvor man<br />
med glæde tager imod bøsser og lesbiske.<br />
Dykkerferie<br />
Dykning er det helt store trækplaster, for øerne er<br />
omgivet af de flotte koralrev, sænkede skibe, og nord<br />
for St. Croix er der vældige kløfter, undersøiske klippevægge,<br />
der skal bestiges, og dybe grotter fyldt med<br />
farverige fisk, der står helt åbne. Der er derfor masser af<br />
udbydere af dykker-udflugter og kurser, og de fleste hoteller<br />
kan tilbyde introduktion med timer for begyndere.<br />
De koster $60 til $100, og de er værd at tage, inden man<br />
binder sig for noget større, for det er ikke alle, der er<br />
lige vilde med det. Udflugterne er ikke dybhavs-dykning,<br />
men scuba-diving, hvor man får iltflaske på ryggen. Det<br />
gælder om at gå langsomt frem og kun gøre, hvad man<br />
føler er mest behageligt. Nogle opdager, at de finder<br />
det ubehageligt at miste fodfæste fra landjorden, de får<br />
nærmest klaustrofobi, andre oplever nærmest en religiøs<br />
ekstase ved det. Husk at koraller kun vokser få centimeter<br />
om året. Brækker man noget af dem, risikerer<br />
man at sætte udviklingen mange år tilbage. Desuden vil<br />
mange koraller afgive et giftstof, når de bliver brudt, og<br />
det kan svi ret voldsomt. Peter Vire: Caribbean Divers’<br />
Guide. Immel Publishing, London 1991. Kan lånes på<br />
danske biblioteker. Se også www.diversevirgin.com. På<br />
St. Croix kan man købe et “Dive the Island Passport”,<br />
der giver adgang til et antal dyk, og så kan man selv<br />
vælge, hvilken diveshop man vil benytte.<br />
Information<br />
<strong>Dansk</strong> Vestindisk Selskab blev stiftet i 1917 og har i dag<br />
800 medlemmer. Foreningen har en veloplagt hjemmeside<br />
på www. dwis.<strong>dk</strong>. Her kan man udover generelle<br />
oplysninger også holde sig orienteret om aktuelle foredrag<br />
i Danmark, for man har ofte besøg fra øerne, forskere,<br />
musikere, kunstnere, der kommer for at fortælle<br />
eller underholde. Desuden arrangerer foreningen besøg<br />
og rundvisninger, og foreningen arrangerer medlemsrejser<br />
og festivaler på øerne. Den udgiver også sit eget<br />
blad. Yderligere oplysninger: Erik Marcussen, Græsager<br />
302, 2980 Kokkedal, tlf. 49181434 e-mail: DWIS@vip.<br />
cybercity.<strong>dk</strong>.<br />
52 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
53
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Venner holder også forbindelsen til<br />
øerne varm. Den har sat mange kræfter ind på at bevare<br />
danske kulturminder, og den står bag finansieringen af<br />
nye vejskilte og renovering af gravsteder. Den er oprettet<br />
i 1998 og har ca. 400 medlemmer. Yderligere oplysninger:<br />
Formand Erik Sennels, Haderslevvej 241, 6200<br />
Aabenraa, tlf. 74 63 08 26, e-mail: info@dviv.<strong>dk</strong> www.<br />
dviv.<strong>dk</strong><br />
VIDA programmet arbejder for at udveksle håndværkere,<br />
så vestinderne lærer at istandsætte de gamle bygninger<br />
efter de gamle metoder. Et eksempel på et fælles arbejde<br />
er Fort Frederiks hovedbygning, her vil VIDA etablere et<br />
restaureringscenter.<br />
Fiskeri<br />
Specielt omkring Jomfruøerne er lystfiskeri yndet. Der<br />
er mulighed for at hive både sværdfisk, tun, makrel,<br />
barracudaer og det helt store trofæ, Blue Marlin om<br />
bord. Det er forbudt at bruge harpun. Højsæsonen er fra<br />
november til marts. Bliv ikke forskrækket over, at man<br />
praler med sikker fangst af dolphins. Det er ikke delfiner,<br />
men guldmakreller. Både tilbyder halve og heldags-udflugter,<br />
ser f.eks. tilbuddene på Green Cay Marina.<br />
Forsikringer<br />
Det gule sygesikringsbevis gælder ikke i USA. Man er<br />
altså ikke forsikret mod noget som helst, og det kan<br />
betyde meget voldsomme udgifter til hospitals- og lægebehandling,<br />
hvis man bliver syg eller kommer ud for et<br />
uheld. Tag aldrig til USA uden en rejseforsikring.<br />
In<strong>dk</strong>øb<br />
I modsætning til resten af Caribien, kan man i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vestindien</strong> gå i fred i alle gader, uden at blive overfaldet<br />
af sælgere. Man kan få en venlig invitation til at komme<br />
ind i en forretning, men det er det. Man prutter heller<br />
ikke om priser. Køber man noget forholdsvis dyrt, kan<br />
man eventuelt spørge, om man kan få lidt rabat på noget<br />
ekstraudstyr, en ekstra film eller batteri, hvis det er<br />
elektronik. Hvis man køber flere end en af slagsen, kan<br />
man også spørge, om der kan vanke lidt rabat. Men man<br />
kan meget vel få svaret: Nej.<br />
Man kan stort set købe alt udi smykker, guld, diamanter,<br />
tøj, elektronik, spiritus og cigaretter. Alle luksusting, og<br />
det er billigt i forhold til de fleste lande.<br />
Visse varer må danskere ikke bringe med hjem. Det<br />
gælder fx de ofte annoncerede smykker af sorte koraller.<br />
<strong>Dansk</strong>ere må nemlig slet ikke indføre koraller af nogen<br />
art .Heller ikke konkylieskaller. Bagagen må heller ikke<br />
omfatte noget, der kan stamme fra skildpadder eller<br />
andre truede dyr. Og vi må ikke indføre kulturgenstande<br />
i bred forstand. Hvis vi f.eks. køber en genstand, der<br />
forestiller en indianer-gud, så skal den være massefremstillet,<br />
ellers har den danske stat pligt til at hjælpe med<br />
at bringe genstanden tilbage til øerne.<br />
Souvenirs fra øerne kan derimod sagtens være smykker,<br />
der er fremstillet i de mange sølvsmedier.<br />
En yndet souvenir er det originale crucian bracelet, som<br />
man kan købe hos Sonya´s i Compagnigade på St. Croix.<br />
Armbåndet er enkelt, men har en låsemekanisme, som<br />
man skal vende på en bestemt måde for at fortælle, om<br />
man er enlig eller optaget.<br />
Kriminalitet<br />
Der er mange myter om kriminaliteten på øerne,<br />
men der sker sjældent noget ubehageligt for turister.<br />
De mange politibetjente i gadebilledet er for at skabe<br />
tryghed, mere end fordi der er noget galt. Læser man<br />
i de lokale aviser, vil man også blive beroliget. Vist er<br />
der kriminalitet, men ikke i et omfang, der kan chokere<br />
nogen, der er vant til at læse danske aviser. Mord og alvorlige<br />
forbrydelser kan næsten altid henføres til narkoopgør.<br />
Den meningsløse vold, hvor man gennemtæver<br />
et menneske, man aldrig har set før, som vi ser herhjemme,<br />
eksisterer ikke. Hvis man gør nogen noget, er<br />
det for at få noget.<br />
Når man er på rejse, er man altid udsat, fordi man ikke<br />
bevæger sig i vante cirkler. Derfor skal man være opmærksom<br />
og forsigtig, uden at blive hysterisk. Man kan<br />
vel nok undvære at gå på amatør-antropologiske studier<br />
i nattetimerne i snuskede kvarterer. Og det vil være en<br />
god ide for at holde sig til oplyste, befærdede gader om<br />
aftenen. Skal man om aftenen på en restaurant længere<br />
væk, så tag en taxa, og bed chaufføren om at hente en<br />
senere – få et telefonnummer, så tidspunktet kan blive<br />
skubbet, hvis man er faldet i godt selskab.<br />
Den meste almindelige forbrydelse er tyveri, som man<br />
også kan sikre sig imod. Lås døre. Opbevar værdigenstande,<br />
billetter og pas i sikkerhedsboksen på hotellet.<br />
Undgå at friste svage sjæle ved at hive store seddelbundter<br />
op, så alle kan se dem. Gå ikke med diadem i små<br />
gyder.<br />
Hvis man skulle blive udsat for et egentligt røveri, så slip<br />
slanterne prompte. Gør aldrig modstand, og forsøg aldrig<br />
at fange en forbryder. Udsigten til fængsel er så grusom<br />
for disse knægte, at de vil gå til yderligheder for at<br />
undgå at blive fanget. Gå i stedet til politiet og få en kopi<br />
af rapporten til forsikringsselskabet. Og husk: Millioner<br />
af mennesker slipper hvert år helskindet og oven i købet<br />
glade fra et ophold på Jomfruøerne.<br />
Kvinder<br />
Kvinder kan uden problemer rejse alene, men bør udvise<br />
almindelig forsigtighed. Giv plads til, at mændene har en<br />
anden rolle end herhjemme. Og bliv ikke forarget over, at<br />
der bliver piftet og hujet efter én på gaderne. De gør det<br />
oftest af ren høflighed, for sådan gør man her. Når en<br />
mand siger pssst til en kvinde, er det ikke nødvendigvis<br />
en invitation, men en kompliment.<br />
Kørekort<br />
Et internationalt kørekort er ikke nødvendigt – det<br />
danske er rigeligt. Alle udlejningsselskaber tilbyder forsikringer,<br />
som det anbefales at tegne. Mange er forsikret<br />
gennem deres kreditkort, men check lige hjemmefra, om<br />
det nu også gælder her.<br />
Lufthavne<br />
St. Thomas: Cyril E. King Airport, 10 min. fra Charlotte<br />
Amalie. Taxi ca. $5 pr. person<br />
St. Croix: Henry E. Rohlsen Lufthavn, 30 min. fra Christiansted.<br />
Taxi ca. $10 pr. person.<br />
Mål og vægt<br />
Amerikanske mål<br />
Motorcykel<br />
Det er svært at se, hvor man vil kunne få fart nok på<br />
sådan et dyr, men det er muligt at leje motorcykler og<br />
scootere på St. Thomas. Prøv BiZ Rentals lige over for<br />
Wendy´s i Havensight Mall, tlf. 340 774 5840, www.<br />
scootervi.biz. Man bør i så fald vise utrolig forsigtighed i<br />
trafikken og i de mange hårnålesving.<br />
Narkotika<br />
Caribien er et narko-transitområde, så det gælder om at<br />
være forsigtig med bagagen. Lad aldrig fremmede pakke,<br />
håndtere eller opbevare ens kuffert. Man vil blive stillet<br />
til ansvar, ligegyldigt hvor meget man bedyrer, at en<br />
flink ung mand passede på kufferten for at være venlig.<br />
Al narkotika, hash og marihuana er forbudt. Tag en<br />
slurk rom i stedet for.<br />
Nødhjælp<br />
Alarm tlf. 911<br />
Fra A til Å<br />
Pas/visum<br />
Skandinaviske statsborgere behøver ikke visum for at<br />
opholde i USA under 90 dage. Man skal blot have et pas,<br />
der er gyldigt mindst et halvt år efter forventet hjemrejse.<br />
Passet skal være maskin-aflæseligt. De nye pas adskiller<br />
sig fra de gamle ved, at ”foto-siden” er lamineret,<br />
og nederst på siden er der stribevis af uforståelige tal<br />
og bogstaver. Uden sådan et kommer man ikke ind. Hvis<br />
man skal have sine børn med, må man sikre sig, at de<br />
får eget pas. Det vil give sig selv, for i de nye pas bliver<br />
børn ikke længere skrevet ind.<br />
Ved indrejse i USA skal man kunne fremvise returbillet.<br />
Det skal forhindre, at folk opholder sig illegalt. Returbilletten<br />
kan også blive forlangt, når man rejser mellem<br />
øerne, også selv om det kun er på dagsudflugt, det vil<br />
dog sjældent ske, når man er på en arrangeret tur.<br />
Immigrationsmyndighederne kan forlange bevis for, at<br />
man har penge nok til at klare opholdet. Det sker dog<br />
sjældent, hvis man kommer med et charterselskab. Af<br />
sikkerheds grunde bliver passet lagret digitalt, og man<br />
får taget elektroniske fingeraftryk ved at stikke to fingre<br />
ind i en maskine, og man vil også foretage et ”eye-ballscan”.<br />
Det hele er ganske harmløst og tager kun få<br />
sekunder.<br />
Husk passet ved udflugter til andre øer, f.eks. British<br />
Virgin Islands.<br />
Prisniveau<br />
Man skal ikke tage til Caribien for at få en billig ferie.<br />
54 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
55
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
Prisniveauet er højt, ja, nærmest som i Danmark. Og det<br />
er endnu højere, hvis den amerikanske dollar er stærk.<br />
Et besøg på en god restaurant kan sagtens koste et par<br />
hundrede kroner pr. mand. Øl i forretningerne koster<br />
det samme som herhjemme. Hotellerne er dyre, ofte<br />
over 1000 kr. pr. nat for et godt, men dog almindeligt<br />
hotelværelse. Morgenmad kan snildt løbe op i 100 kr. pr.<br />
person.<br />
Det er småt med udbuddet af billige hoteller, og de er<br />
booket langt ud i fremtiden. De få campingpladser kan<br />
koste 300-500 kroner pr. nat. Det skyldes selvfølgelig, at<br />
der er rift om dem.<br />
Taxier og ture ligger også i samme prisleje som herhjemme.<br />
Når der skal budgetteres, så lad som om, at<br />
turen går til København og beregn ca. 2-300 kr. pr. dag<br />
til fortæring.<br />
Prostitution<br />
Vel er der prostituerede, men for almindelige turister vil<br />
det være ret usynligt. Caribien er kendt for sine beachboys,<br />
der henvender sig til kvinder. De opsøger kvinder<br />
på stranden og starter med hyggelig snak. Nogle gange<br />
ret ligeud som: Kan din mand tilfredsstille dig seksuelt?<br />
Andre gange spørger de, om de må vise dig det rigtige<br />
<strong>Vestindien</strong>, men de vil som regel ikke ret langt væk fra<br />
hotellet. De er toptrænede ikke mindst i at spille på europæeres<br />
frygt for at blive kaldt racister: Er du ked af at<br />
blive set med en sort? De gør det ikke altid for pengenes<br />
skyld. Ofte giver det bare stor prestige over for vennerne<br />
at have fået fat i en turist. De kan som med alle andre<br />
sælgere afvises med et høfligt nej tak.<br />
Påklædning<br />
Varmen på disse breddegrader skriger efter badebukser<br />
shorts og bar mave. Men hold det til hotel- og strandområderne.<br />
Man ser fnysende på den slags i forretninger og<br />
restauranter. Og det er forbudt i byerne. En t-shirt og et<br />
par bermudashorts, så er man på den sikre side. Kvinder<br />
må ikke gå i bikini på byerne, og heller ikke topløse<br />
ved strandene. Selv på øde strande kan man risikere en<br />
bøde.<br />
Hav løstsiddende bomuldstøj om dagen. De fleste vil<br />
desuden blive glade for et enkelt sæt aftentøj med lange<br />
bukser, for aircondition drøner overalt og giver danske<br />
indendørstemperaturer i restauranter, på hoteller og i<br />
forretninger. Skal man op i bjergområderne, får man<br />
brug for en sweater.<br />
Regner man med at skulle ud at vandre, så hav et par<br />
gode vandresko med, ikke sandaler.<br />
De lokale er meget velklædte – nogle vil måske sige<br />
overlæssede, fx på helligdage. Det er påklædning, der<br />
absolut kræver aircondition. Lokalbefolkningen har dog<br />
accepteret, at vi andre ikke kan gå rundt sådan, når vi er<br />
der for at nyde det gode vejr. Når man bliver indbudt til<br />
noget, der kræver pænt tøj, så er det bare det pæneste,<br />
man har. Kun et enkelt hotel, Ritz på St. Thomas,<br />
kræver, at mænd er iført jakke og slips til middag.<br />
Rejseveje<br />
Turen til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> behøver kun at tage omkring<br />
9 timer, hvis man flyver direkte fra Danmark.<br />
Med rutefly er der et utal af muligheder., og det bliver<br />
den enkeltes krav til hurtighed, komfort og økonomi, der<br />
afgør valget. Alle rejser vil kræve et eller flere stop i enten<br />
Europa eller USA. Udbuddet af forbindelser varierer<br />
nærmest fra år til år, og man bør derfor forhøre sig hos<br />
en rejsearrangør i Danmark, som har et godt kendskab<br />
til området. Det gælder:<br />
Nyhavn Rejser, Nyhavn 31G, 1051 København K, tlf. 33<br />
32 03 20 www.nyhavn.<strong>dk</strong><br />
Stjernegaard Rejser, Lyngby Hovedgade 60, 1., 2800<br />
Lyngby tlf. 45 26 00 00 www.stjernegaard.<strong>dk</strong>. Begge<br />
selskaber kan tilbyde billige pakkeløsninger, der omfatter<br />
en gratis overnatning i Madrid begge veje. De har også<br />
rundture og kan i det hele taget arrangere skræddersyede<br />
rejser efter næsten ethvert behov.<br />
Rejsetidspunkt<br />
Højsæsonen er fra december til april. Det skyldes ikke så<br />
meget vejret i Caribien, som næsten altid er godt, men<br />
derimod vejret på den nordlige halvkugle, hvor sne og<br />
slud automatisk leder rejselysten i caribiske retninger.<br />
Priserne på fly og hoteller får et godt ryk opad på alle<br />
øer, stigninger på 10% eller mere er ikke ualmindelige<br />
omkring jul. Det ideelle rejsetidspunkt er i november<br />
og starten af december, hvor hotellerne står friske og<br />
klar til sæsonen, og priserne endnu er rimelige. Om<br />
sommeren kan det blive mere klamt i vejret, fordi de<br />
forfriskende passatvinde ikke er så kraftige, og fugt og<br />
hede bliver derfor ikke så effektivt fejet af øerne. Føl-<br />
somme sjæle vil måske også gøre klogt i at undgå orkansæsonen<br />
i det tidlige efterår , men ellers kan alle komme<br />
på alle tider.<br />
Rygning<br />
Der er en stærk antiryger-mentalitet i USA, og den er<br />
næsten også kommet til US Virgin Islands. I offentlige<br />
bygninger er rygning forbudt. I lufthavnene er der end<br />
ikke rygerum, man skal helt ud af bygningen. Selv under<br />
de udendørs arkader i lufthavnen på St. Croix er rygning<br />
forbudt, men her vil politiet næppe slå hårdt ned, hvis<br />
man tænder sig en smøg. Mange restauranter er inddelt<br />
i rygere og ikke-rygere, men flere og flere bliver helt<br />
røgfri. Det gælder efterhånden også hoteller, så hvis man<br />
ryger, bør man bede om et rygerværelse, ellers får man<br />
et ikke-ryger. Som tommelfingerregel må man kun ryge,<br />
hvis der står, at man må ryge.<br />
Skik og brug<br />
Den vigtigste regel i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> er: Vær høflig.<br />
Henvend dig aldrig til nogen uden først at have ønsket<br />
ve<strong>dk</strong>ommende »good morning«, »good afternoon« og om<br />
aftenen ”good night”. Vent ikke på, at de skal sige det.<br />
Sig det selv først og med det samme. Ellers kan der<br />
være lukket for det varme vand.<br />
Dertil kan man opnå yderligere gunst ved at forhøre<br />
sig om ve<strong>dk</strong>ommendes forgodtbefindende: How are you<br />
this morning? Bliver man selv spurgt, svarer man ikke<br />
detaljeret på det, men siger bare et pænt: Fine.<br />
Hvis man vil spørge nogen om vej, indleder man samtalen<br />
Good-osv eller »Excuse me«. Går man tæt forbi nogen,<br />
f.eks. i en butik eller på en udstilling siger man også<br />
»Excuse me«. Man kan næsten ikke sige »Excuse me« for<br />
tit.<br />
Derudover skal man sætte tempoet ned, for i Caribien<br />
har man aldrig har travlt, og man har heller ikke tænkt<br />
sig at få det, bare fordi vi kan lide, at det rykker. Man<br />
limer, hvilket bedst kan oversættes med dalrer. Tingene<br />
sker ikke på minuttal, og hvis man hidser sig voldsomt<br />
op over det, kikker de mærkeligt på en, som om de tænker:<br />
Hvis alt skal gå efter en klokkestreng, hvorfor holder<br />
han så ikke ferie hjemme i Tyskland? Man må leve med,<br />
at trafikken pludselig stopper i hovedgaden, fordi man<br />
lige skal sludre lidt længere fremme. Så slap af.<br />
For en vestinder er det ikke særlig slemt at blive kaldt<br />
Fra A til Å<br />
doven og så meget andet. Men at blive kaldt uhøflig, det<br />
er virkelig en fornærmelse.<br />
Sol<br />
Solens stråler er voldsomme i Caribien, og få timer i<br />
solen med en nordisk gasblå vinterkrop kan ødelægge<br />
ferien, hvis man ikke passer på. Gå varsomt til værks.<br />
Man bliver brun og lækker bare af at gå en tur med hat<br />
på. Så undgå direkte solbadning fra 10-14, i hvert fald<br />
indtil huden er blevet vænnet til det og ikke længere er<br />
rød.<br />
Hvis herrerne er blevet lidt tyndhårede, så er det nu,<br />
man bør se det i øjnene og skåne månen for solen. Hav<br />
allerede en solhat med i bagagen. Også kvinder skal<br />
passe på hovedbunden – solen står jo direkte ned – især<br />
hvis man har fået lavet caribiske småfletninger, så mere<br />
af issen er blottet. Når man snorkler, kan man blive så<br />
grebet, at man glemmer tiden. En T-shirt beskytter mod<br />
forbrændinger på ryg og skuldre. Sørg for rigelig solcreme<br />
med høj faktor.<br />
Undgå overanstrengelse. Prøv at dalre – ligesom de<br />
lokale. Man behøver jo ikke at se det hele den første<br />
dag. Hvis nogen får hedeslag, viser det sig ved høj feber,<br />
ingen sved, rødmende hud og lidt halvkulret opførsel. Få<br />
personen i skygge straks, løsn al tøj og tag til et hospital.<br />
Sørg for at drikke rigeligt. En tommelfingerregel er, at<br />
man skal tisse så hyppigt, som man plejer derhjemme.<br />
Er urinen blev meget mørk, får man for lidt. Men drik<br />
varieret. Hvis man kun drikker vand, skyller man salt<br />
og mineraler ud af kroppen, og man kan til sidst blive<br />
lettere diffus. Drik juice, sodavand, kaffe og te. Saltbalancen<br />
kan under alle omstændigheder komme i uorden<br />
på grund af kraftig svedning, men det klares nemt ved at<br />
salte maden lidt mere end normalt. Salttabletter skulle<br />
ikke være nødvendige, medmindre man indlader sig på<br />
anstrengende arbejdsopgaver. Det er jo kun så varmt,<br />
som på en skøn dansk sommerdag. Husk UV-afvisende<br />
solbriller!<br />
Snorkling<br />
Alle kan være med på undervandseventyret, når bare<br />
man snorkler. Man tager en maske med snorkel på<br />
ansigtet og ifører sig svømmefødder. Derefter kan man<br />
bare lade sig flyde i det meget salte vand og kikke ned.<br />
For de uøvede har mange hoteller skabt små koralrev<br />
56 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
57
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
med kunstige skibsvrag nær strandbredden, så man kan<br />
snorkle, samtidig med at man kan bunde. For at komme<br />
ud til de rigtige rev skal man dog som regel med en båd,<br />
for korallerne trives bedst ved 4-5 meters dybde. Tag<br />
en redningsvest på, så man ikke behøver at tænke på at<br />
holde sig flydende.<br />
Strande<br />
Alle strande omkring alle øer er principielt allemandseje,<br />
og ingen har ret til at hindre andre i at komme til dem.<br />
Man er altså i sin gode ret til at benytte den strand,<br />
man har lyst til. Hvis den tilfældigvis ligger lige op til<br />
en rigsmandsvilla, er der bare ærgerligt for rigmanden.<br />
Hoteller, der ligger ud til strande, kan forlange betaling,<br />
men kun hvis man benytter sig af hotellets faciliteter. To<br />
strande har lov til at tage en symbolsk entre til vedligeholdelse<br />
og faciliteter: Magens Bay på St. Thomas og<br />
Trunk Bay på St. John..<br />
Strande er aldrig ufarlige, man kan drukne ved dem.<br />
Men derudover er der også flere steder sø-pindsvin, der<br />
kan stikke ret ubehageligt. De er nemme at spotte, men<br />
man kan også tage et par badesko på. Mange strande<br />
er redepladser for havskildpadder, derfor er det forbudt<br />
at køre med bil på strandene, sandet er i øvrigt også så<br />
blødt, at det ville gå grueligt galt.<br />
Studerende<br />
Studerende kan få ret store rabatter på entré til seværdigheder,<br />
men også på visse hoteller. Så få et internationalt<br />
studenterkort. Nærmere oplysninger hos Kilroy<br />
Travels tlf. 33 11 00 44.<br />
Sygdomme<br />
De fleste vender hjem betydelig sundere, end de tog af<br />
sted. Klimaet er perfekt for alle legemer, men der er<br />
selvfølgelig også her farer, der lurer på den uforsigtige.<br />
Dårlig mave er den turist-lidelse, som koster flest feriedage.<br />
De fleste tilfælde kan undgås ved langsomt at vænne<br />
sig til den fremmede mad og ved ikke at vælte iskolde<br />
sodavand og drinks i sig. Spis på steder, hvor der ser<br />
ud til at være en vis omsætning, og bed om at få kødet<br />
gennemstegt. Især roti og jerk skal man sikre sig er<br />
frisk. Får man dårlig mave, så spis yoghurt-tabletter eller<br />
drik cola.<br />
Man kan få nogle ubehagelige sår, hvis man skærer sig<br />
på koraller, fordi de afgiver gift, når de brydes. I det<br />
fugtige varme kan helingen tage tid. Et simpelt mygstik<br />
blive en langvarig affære, fordi såret ikke rigtig vil hele.<br />
Husk derfor myggebalsam, for der er ikke rigtig anden<br />
løsning end at undgå at blive bidt.<br />
Man kan undgå søsyge ved at sørge for at sætte sig ved<br />
vinduet midtskibs på en færge og så langt nede i skroget<br />
som muligt. Mange anbefaler ingefær som forebyggelse<br />
mod søsyge.<br />
I havet skal man være på vagt over for sø-pindsvin. De<br />
små sorte pikkede fyre findes overalt, og godt for det. De<br />
rydder op. Om dagen sover de under sten, og om natten<br />
støvsuger de sandbunden for affald. Man kan komme<br />
til at forstyrre dem, og hvis man træder på dem, vil de<br />
sorte pikke trænge ind i huden og brække af. Man skal<br />
lade dem sidde, for begynder man at grave eller presse<br />
dem ud, går det først rigtig galt. Lader man dem i fred,<br />
forsvinder de af sig selv i løbet af et par dage. Men vil<br />
man være helt sikker, så tag et par badetøfler på.<br />
Om sommeren kan man støde på jellyfish – en slags<br />
brandmand, der kan gøre rigtig ondt. Man kan reducere<br />
svien ved at smøre det med alkohol eller eddike. Men ellers<br />
er der ingen større fare i havet, selv barracudaerne<br />
og elektriske ål er venlige, hvis man ikke provokerer<br />
dem.<br />
Endelig en advarsel om aircondition. Det er fristende at<br />
give den fuld hammer efter en dag i tropisk hede. Men<br />
man udsætter sig for en alvorlig forkølelse, der kan<br />
udarte sig til lungebetændelse. For det trækker med al<br />
den kolde luft, der hvirvles rundt. Der bliver ikke varmere<br />
i Caribien end under en dansk hedebølge, og så der<br />
er jo ingen grund til at gå rundt i 18 graders stiv kuling<br />
indendørs, når man er i Caribien. Sæt termostaten på<br />
normal stuetemperatur og sluk om natten.<br />
Man skal også gardere sig mod aircondition på restauranter,<br />
i busser, i fly og i forretninger. Der kan være<br />
frysende koldt. Så hav tøj med til det og en reserve-trøje<br />
med i udflugtstasken. Det giver ingen mening at fryse i<br />
Caribien. Går det galt med helbredet, er der glimrende<br />
læger og hospitaler.<br />
Taxa<br />
For at gøre forvirringen total, så kan taxaer også optræde<br />
som safaribusser. Det kan også være store vans,<br />
det er faktisk sjældent helt almindelige personbiler. De<br />
adskiller sig kun fra busser ved, at de skal køre, når<br />
man beder dem om det. Men de er ikke forpligtet til at<br />
køre den lige vej, og de er også i deres gode ret til at<br />
samle andre passagerer op, der skal nogenlunde samme<br />
vej.<br />
Man skal også være opmærksom på, at alle priser er pr.<br />
person. Men prisen pr. person ændrer sig i forhold til<br />
antallet af passagerer. Hvis man er flere end to, betaler<br />
hver passager cirka halvdelen af, hvad en taxa koster for<br />
to pr. person. Ret forvirrende, men bare spørg til sidst.<br />
Se priseksempler i skemaer under områderne.<br />
Tele<br />
Man kan komme i forbindelse med hele verden uden<br />
problemer fra både fastnettelefoner og mobiltelefoner.<br />
Til Danmark ringer man 01145 + det danske nummer.<br />
Til Norge ringer man 01147.<br />
Man kan få regningen sat på sin hjemlige telefonregning<br />
ved at ringe via AT&T 1-800-762-0045, hvorefter man<br />
kommer i forbindelse med det danske telefonvæsen.<br />
Priserne er så pebrede mere. Fra en telefonboks vil<br />
det koste cirka 15 kr/min., fra hotelværelset bliver det<br />
gerne 20 kr./min. Men køber man et telefonkort, er<br />
prisen ikke mere end 30 kr. for 6 timer. Telefonkortet<br />
har en kode, som man skal indtaste, og det kan gøres fra<br />
en hvilken som helst telefon, også den på hotelværelset.<br />
Spørg rejseguiden eller i receptionen, hvor man kan købe<br />
kortet.<br />
Naboen bliver heller ikke ruineret, hvis han skal ringe<br />
og fortælle, at huset er brændt. Det koster nu under 2<br />
kr/min. fra fastnet til fastnet, og kun en anelse mere til<br />
mobilen.<br />
For at ringe til øerne fra udlandet, taster man 001 til<br />
USA og derefter områdenummeret 340 + lokalt nummer.<br />
Områdenummeret skal ikke bruges ved opkald på øerne.<br />
Tidsforskel<br />
Øerne er fem timer bagud i forhold til Danmark. Øerne<br />
skifter ikke til sommertid. I sommertiden er tidsforskellen<br />
derfor seks timer.<br />
Told<br />
Til USA: Myndighederne er meget large, når det gælder<br />
indførsel af cigaretter og spiritus, for det vil være lige-<br />
Fra A til Å<br />
som at tage brød med til bageren. Men reglen er: 1 liter<br />
spiritus, 1 liter vin og 200 cigaretter.<br />
Fra USA: US Virgin Islands er toldfrit område. Toldfrihed<br />
var en dansk betingelse for salget i 1917, det skulle<br />
sikre vækst på øerne. Derfor må amerikanerne købe for<br />
10.000 kr. og have et hav af spiritus og fem kartoner<br />
cigaretter med hjem. Men vi var ikke smarte nok til at få<br />
reglen til også at gælde danskere. Så når man får tudet<br />
ørerne fulde og ser officielle skilte, der fortæller, at man<br />
helt sikker må have seks flasker lokalrom med hjem, så<br />
glem det. <strong>Dansk</strong>ere må nøjes med den sædvanlige ikkeeu<br />
ration: 1 liter spiritus eller hedvin, 2 liter vin og 50<br />
g parfume og 200 cigaretter. Derudover må man højst<br />
have varer for 1350 kr., hvis man ikke vil betale moms.<br />
Det har ingen betydning, at man eventuelt rejser hjem<br />
via franske, engelske eller hollandske øer i Caribien. For<br />
selv om de er EU-lande, er de ikke en del af »det indre<br />
marked«, og derfor er de i toldmæssig forstand ikke en<br />
del af EU.<br />
Trafikkultur<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> er vist det eneste sted i verden, hvor<br />
bilerne kører i venstre side, selv om de er indrettet til<br />
højrekørsel – det vil sige med rattet i venstre side. Den<br />
enkle forklaring er formentlig, at der alle dage har været<br />
flest englændere på øerne, og selv om vi i Danmark<br />
gik over til højrekørsel i slutningen af 1700-tallet, så vi<br />
ingen grund til at tvinge alle englænderne til at gøre<br />
det samme i kolonierne. At bilerne er til højrekørsel<br />
skyldes bare, at de første blev købt i USA, hvor man ikke<br />
havde andet på lager. Man vil høre mange historier om<br />
det. Turistguider vil rask væk hævde, at det skyldes, at<br />
danskerne også kører i venstre side.<br />
Adskillige gange har man forsøgt at ændre det, ikke<br />
mindst fordi udlejningsfirmaerne får mange skader på<br />
deres biler af turister, der lige glemmer det med det<br />
venstre. For 25 år siden besluttede regeringen at gå over<br />
til højrekørsel, men befolkningen ignorerede det. Senere<br />
gav USA $7 mio. kr. i støtte til at få undersøgt mulighederne<br />
for at gå over til højrekørsel. Man tog imod<br />
pengene, men glemte så alt om det. Og nu er det blevet<br />
en del af imaget.<br />
Man må gerne køre til venstre i et kryds, selv om der<br />
58 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
59
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Fra A til Å<br />
er rødt for ligeu<strong>dk</strong>ørende, men man skal gøre fuld stop<br />
først. Der kan dog være skilte, der ophæver denne regel.<br />
Sikkerhedssele er påbudt på forsæderne.<br />
Hastighedsgrænserne er 20 mph (32 km/t) i byer og<br />
35 mph (56 km/t) på landeveje. Eneste motorvej er The<br />
Melvin H. Evans Highway fra midten af St. Croix til 2 km<br />
fra Frederiksted. Her er hastighedsgrænsen 55 mph (90<br />
km/t) på dele af strækningen.<br />
De større veje er velholdte og asfalterede, men der kan<br />
være grusveje i skovområder, der bliver ufremkommelige<br />
efter større regnskyl.<br />
Underholdning<br />
De fleste finder den bedste underholdning i Caribien<br />
langs strande og i naturen, og for danskernes ve<strong>dk</strong>ommende<br />
i de mange minder fra kolonitiden. Og det er<br />
godt, for der er ikke ret meget natteliv, især fordi mange<br />
turister er børnefamilier. Men selvfølgelig er der natklubber,<br />
diskoteker, danserestauranter og biografer. Alle<br />
hoteller og resorts har deres egne tilbud, og de fleste<br />
restauranter har live-musik, enten en hyggepianist eller<br />
et scratch band. F.eks. er der næsten altid god jazz på<br />
Tavern on the Waterfront på St. Thomas og på Cormorant<br />
Beach på St. Croix.<br />
Teater: På St. Croix spiller Caribbean Commuity Theatre<br />
på Estate Orange Grove Theatre, tlf. 778-1983. På<br />
samme ø er der flere biografer i shoppingcentret Sunny<br />
Isle, tlf. 778 5200.<br />
Kasino på St. Croix hedder Divi Carina Bay Casino.<br />
Spillehallen ligger i en smuk palæagtig bygning med<br />
udsigt over den sydøstlige del af øen. Man kan hive i<br />
enarmede tyveknægte og spille blackjack, craps, roulette<br />
og lign. Overskuddet går til hospitaler, uddannelse og<br />
ungdomsprogrammer åben sø.-to. 12-04, fr. og lø. 12-06,<br />
tlf. 773-9700, www.carinabay.com. Man kan blive hentet<br />
gratis fra forskellige steder på øen tirsdage og fredage,<br />
tlf. 773-7529.<br />
Unge<br />
Mange unge amerikanere tager til Caribien for at hvile<br />
ud før eller efter en uddannelse. Der er derfor tradition<br />
for mange midlertidige jobs i cafeer, på hoteller eller som<br />
besætning på yachts, og der er ofte opslag med ”Help<br />
wanted”. Men det er risky business, for det er strengt<br />
ulovligt at tage arbejde, hvis man ikke har arbejdstilladelse.<br />
Bliver det opdaget, får man ikke bare en stor<br />
bøde, men bliver også udvist i 10 år. Så nøjes med at<br />
holde ferie.<br />
Vaccinationer<br />
Der er ingen krav om vaccinationer. Man kan dog inden<br />
afrejse forhøre sig hos egen læge eller på udlandsvaccinationen,<br />
om der skulle være aktuelle anbefalinger: tlf.<br />
32683264 eller www.vaccination.<strong>dk</strong><br />
Valuta<br />
Man bruger US dollars, $. $1 er delt op i 100 cent. Dollarkursen<br />
svinger, og den aktuelle kurs bliver afgørende<br />
for, hvor dyrt opholdet bliver. Ved redaktionens slutning<br />
kunne man regne med, at 1 dollar var lidt under 6 danske<br />
kroner værd.<br />
Den nemmeste betalingsform er plastik. De fleste betalingskort<br />
gælder på alle øer, og man kan hæve kontanter<br />
i automater som herhjemme. Men det er ikke gratis. At<br />
hæve kontanter i en automat med Visa koster mindst 30<br />
kr. pr. gang eller 1 pct. af beløbet. At hæve kontanter på<br />
et Dinerskort koster 4 pct. af beløbet. Det er derfor dyrt<br />
at gå og små-hæve. Til gengæld koster det ikke noget at<br />
betale med kortet i forretninger, på restauranter eller på<br />
hoteller.<br />
NB: Et Visa-kort har ofte af sikkerhedsmæssige grunde<br />
den begrænsning, at man kun kan hæve 15.000 kr. i<br />
løbet af 30 dage. Hvis man forventer at bruge mere, så<br />
hav et ekstra kort med eller aftal med banken før afrejse,<br />
at grænsen skal sættes op.<br />
På en lang rejse bliver kortet flittigt luftet, og det er derfor<br />
vigtigt, at man kontrollere kontooversigten straks ved<br />
hjemkomsten. Hvis der er sket ikke-go<strong>dk</strong>endte træk, skal<br />
banken straks alarmeres, så man kan få sine penge igen.<br />
Generelt bliver der ikke snydt med det, så vær opmærksom,<br />
uden at blive hysterisk.<br />
Mister man kort, skal de meldes stjålet, hvorefter kortudbyderen<br />
hæfter for videre misbrug. Hvis man mister sit<br />
Visa og Mastercard, skal man ringe til sin bank, uden for<br />
åbningstider skal man ringe til PBS: +45 44 89 29 29.<br />
For at få stoppet et Diners tlf. +45 36 73 73 73.<br />
Vandring<br />
Der er masser af områder at vandre i, men pas<br />
på med at følge landevejene. Bilerne kommer<br />
susende ret stærkt om hjørnerne, og der er ingen,<br />
der forventer at se vandrere. Derimod er der flere<br />
udbydere af ture, hvor erfarne folk viser vej. Ikke<br />
mindst på St. John, hvor man bliver ført af rigtige<br />
rangers. (Se de enkelte områder)<br />
Windsurfing<br />
Der er god vind til denne sport. Bedst i juni og juli<br />
for begyndere, fordi passaten er mere konstant her,<br />
og der er noget mildere vinde end om vinteren.<br />
Prøv det på de store strande, hvor de er instruktører<br />
eller ud for hotellerne, hvor man kan leje<br />
udstyret.<br />
Ældre<br />
Ældre mennesker, der ikke er til det vilde ræs, har<br />
gode muligheder i Caribien, fordi øerne er så små,<br />
at man uden de store transportgener kan se det<br />
hele.<br />
Åbningstider<br />
Lukkeloven er meget liberal, og bortset fra påskedag<br />
og juledag kan man nærmest åbne og lukke,<br />
som man vil. I Charlotte Amalie følger åbningstiderne<br />
i Dronningens Gade nogenlunde ankomst<br />
og afgang af krydstogtskibe. For når de først er<br />
dampet af, bliver der ikke solgt mange flere diamantkæder.<br />
I Cruz Bay på St. John er man ikke på samme<br />
måde afhængige af krydstogtgæster, så her er forretningerne<br />
gerne åbne længere. Men normalt kan<br />
man regne med, at forretninger har åbent 9-17. Desuden<br />
vil der være et stort Bilka-agtigt varehus på<br />
alle øer, der nærmest har døgnåbent, f.eks. K-Mart.<br />
Banker: åben ma.-to. 9-14.30 og fr. 9-14 samt 15.30-<br />
17. Enkelte har åbent lørdag formiddag. Desuden<br />
er der kontant-automater flere steder i byerne og i<br />
større forretningskvarterer.<br />
Årlige begivenheder<br />
Der er ret mange begivenheder på øerne, som<br />
besøgende er velkomne til at tage del i. Det gælder<br />
f.eks. de private husbesøg på St. Croix i marts.<br />
Blomsterfestivaler og asfaltballerne, Jump ups.<br />
Men den største begivenhed er karnevalet. . På St.<br />
Thomas finder det sted efter påske, på St. Croix fra<br />
jul til 6. januar, og på St. John 4. juli. Der er også<br />
store parader på St. Patricks Day i marts. Og skulle<br />
man være på St. Croix 31. marts, så kan man med<br />
andre danskere mindes afhændelsen til USA i<br />
Lawaetz hus .<br />
Fra A til Å<br />
60 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
61
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Kunst & Kultur<br />
Sprog<br />
Der er større chance for at høre dansk på øerne i dag,<br />
end da de var danske. For nu hører man dansk fra turisterne,<br />
før blev dansk kun talt og skrevet på offentlige<br />
kontorer.<br />
Det officielle sprog er engelsk, men det er ikke altid til<br />
at høre, for hver ø har sin egen tvist af kreolsk melodi.<br />
Sproget var nærmest babylonisk i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> på<br />
grund af de mange nationaliteter. Et øjenvidne til en<br />
brand på St. Croix i 1825 fortalte, at der på samme tid<br />
blev råbt: Fire, Brand, du Feu, Candela, Fuega og Euz.<br />
Men de mange sprog blev ikke opfattet som noget problem.<br />
I København talte man både dansk, tysk, norsk,<br />
hollandsk og fransk, det faldt os ikke ind at skulle missionere<br />
rent sprogligt. Folk måtte tale, hvad de kunne<br />
forstå. Hollandsk var i lange perioder dominerende på<br />
St. Thomas blandt de hvide, for hollænderne var flest.<br />
På St. Croix var der britisk flertal, så her talte man<br />
engelsk.<br />
Afrikanerne kom med forskellige sprog. Man havde<br />
derfor brug for et fælles sprog, og det blev kreolsk. Et<br />
hjælpesprog med kun de mest nødvendige ord og en<br />
enkel grammatik. Hver ø fik sit eget kreolsk. På St.<br />
Thomas talte man hollandsk-kreolsk til slaverne, paradoksalt<br />
nok for på de hollandske øer talte man engelskkreolsk.<br />
På St. Croix talte man engelsk-kreolsk.<br />
De hvide lærte kreolsk som børn af deres sorte ammer<br />
og barnepiger. Og det blev efterhånden så etableret, at<br />
der i 1770 blev udgivet en kreolsk grammatikbog, og<br />
Biblen blev udgivet på kreolsk. Da slaveriet ophørte,<br />
ønskede afrikanerne ikke længere at tale kreolsk, det<br />
blev forbundet med slaveriet, de ville lære engelsk, og<br />
efterhånden uddøde kreolsk.<br />
Nutidens dialekt er kendetegnet ved, at W som regel<br />
bliver udtalt som V. Og th-lydene, som danskere har så<br />
svært ved, er ret belejligt lavet om til rene t’er. Thanks<br />
hedder derfor Tanks.<br />
Mest dansk har overlevet på skrift. <strong>Dansk</strong>erne navngav<br />
alt på øerne, og stednavnene er bevaret. Det gælder<br />
kvarterer og gadenavne, visse steder bruger man dog<br />
både det engelske og danske navn. En lokalavis hedder<br />
St. Croix Avis, og når man køber den, behøver man bare<br />
sige Avis. At gøre nar af nogen hedder ”to make nar of<br />
somebody”. Men det mest benyttede danske ord på øerne<br />
i dag er: Welkommen.<br />
Uddannelse<br />
Man er særdeles veluddannede i forhold til resten af<br />
Caribien. Uddannelsessystemet er amerikansk med<br />
skolepligt i Elementary School, Junior High School og<br />
High School. Der er alle niveauer på alle øer, bortset fra<br />
at unge på St. John må tage færgen til St. Thomas hver<br />
dag for at gå i High School. Eleverne går i skoleuniform.<br />
Efter High School kan man vælge at gå på college.<br />
Mange tager til USA for at gennemføre den videregående<br />
uddannelse, men øerne har deres eget universitet med<br />
2000 studerende på St. Thomas og 1000 på St. Croix.<br />
Religion<br />
En afgørende grund til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s store popularitet<br />
blandt forskellige folke var religionsfriheden. <strong>Dansk</strong>e<br />
myndigheder accepterede alle religioner, bare alle<br />
indbyggere respekterede danske helligdage. St. Thomas<br />
fik en af de første jødiske menigheder i Amerika, og alle<br />
kristne retninger har i århundreder levet fredeligt side<br />
om side med muslimer og ateister. Tolerancen er ikke<br />
bare bevaret, men betragtes som en del af den kulturarven.<br />
I dag er der over 150 trosretninger på øerne – og<br />
ca. 300 kirker.<br />
Afrikanerne blev kristne i slavetiden, og deres efterkommere<br />
er stadig meget engagerede i det kristne religiøse<br />
liv. Kirken er ikke kun et religiøst samlingspunkt, men<br />
også et socialt.<br />
Der er som regel fuldt hus i kirken om søndagen. Turister<br />
er velkomne til at deltage. Man vil opdage, at selv en<br />
autoriseret lutheransk gudstjeneste i en gammel dansk<br />
indviet kirke har et tydeligt vestindisk præg. Det svinger.<br />
Nærmest gynger. Og når der bliver råbt Halleluja, så<br />
bliver der virkelig råbt Halleluja, så det kan høres i hele<br />
kvarteret. Prædiken kan sagtens være afløst af et foredrag<br />
eller af en tale, hvis nogen har noget på hjerte. Og<br />
orglet bruger man kun, hvis ingen<br />
andre – fx et rockband - vil spille den<br />
søndag. På et tidspunkt hilser alle på<br />
hinanden og knuser og krammer. Så<br />
er de danske gæster på vej ud, fordi<br />
de tror, at det er slut, men det er det<br />
langtfra. Så bare knus videre.<br />
Erhverv<br />
Erhvervslivet er gået fra rom og sukker<br />
til rom og cola. Fra landbrug til<br />
turisme. Sukkerrør dyrkes nu kun<br />
på hobbyplan og på museer. Men på<br />
St. Croix producerer man stadig rom<br />
- endda en rigtig god en, baseret på<br />
importeret melasse (sirup) fra Den<br />
Dominikanske Republik. Der dyrkes<br />
kun lidt frugt og grønt, for regnmængden<br />
er for lille til større brug.<br />
På universitetet forsøger man at<br />
opfinde alternative vandingsmetoder,<br />
så man kan producere mere, for<br />
det er ret dyrt at skulle importere<br />
frugt og grønt. Både St. Croix og St.<br />
Thomas har kvæg, mange af dansk<br />
afstamning, men også af racen Senepol,<br />
som er udviklet på St. Croix til<br />
at klare sig i varmen. Den tropiske<br />
ko er blevet en større eksportartikel.<br />
St. Croix har en del industri, først<br />
og fremmest Hovensa, et af verdens<br />
største olieraffinaderier, der dominerer<br />
hele øens sydlige midte.<br />
Fiskeri er ikke så udbredt, som man<br />
skulle tro. Tværtimod importeres<br />
spisefisk, fordi havene omkring<br />
øerne har for lidt næring til store<br />
fiskebestande som fx tun. Man kan<br />
derimod fange hummer, flyvefisk og<br />
fisken med den milde smag, Mahi-<br />
Mahi. Man høster også konkylier (se<br />
mad).<br />
Når det gælder beskæftigelse er der<br />
ingen sektor på øerne, der overgår<br />
det offentlige. 13.000 er offentligt<br />
ansatte. Ingen andre steder i USA<br />
er der så mange offentligt ansatte i<br />
forhold til indbyggertallet.<br />
Turisme er øernes hovedindtægtskilde,<br />
Der er ca. 2 mio. besøgende<br />
om året. Langt de fleste kommer kun<br />
til St. Thomas, og selv om de kun er<br />
der en enkelt dag i forbindelse med<br />
et krydstogt-stop, så er de alligevel<br />
den vigtigste indtægtskilde for øen.<br />
Nordamerikanere udgør langt den<br />
største gruppe turister. Derfor er<br />
øerne meget følsomme over for<br />
konjunkturudsving i USA. Også en<br />
voldsom orkan-sæson kan betyde, at<br />
turisterne bliver væk flere år efter,<br />
at vinden egentlig har lagt sig.<br />
<strong>Dansk</strong>erne udgør en meget lille del<br />
af turisterne, men vi er til gengæld<br />
meget populære. Ikke kun på grund<br />
af den historiske tilknytning, men<br />
også fordi vi er kendte for at være<br />
interesserede i øerne, ikke bare i<br />
sprut og sol. Vi har også ry for at<br />
være venlige og usædvanlig nemme<br />
at have med at gøre.<br />
Politik<br />
Øerne tilhører USA. De har endda<br />
betalt for dem. De udgør ikke en<br />
delstat, men har betegnelsen ”integreret<br />
territorium”. Indbyggerne har<br />
ikke stemmeret til det amerikanske<br />
præsidentvalg, og de betaler heller<br />
ikke statsskat. Øerne ledes dog<br />
som de amerikanske delstater af en<br />
guvernør, der er på valg hvert fjerde<br />
år. Lovgivningen ligger hos senatet<br />
med 15 senatorer, der vælges for 2<br />
Kunst & Kultur<br />
år ad gangen. Fra St. Thomas og St.<br />
Croix vælges syv fra hver ø, og St.<br />
John vælger én. Man kan selv regne<br />
ud, om senatoren fra St. John har<br />
stor indflydelse.<br />
Derudover vælges til Repræsentanternes<br />
Hus i Washington D.C. en<br />
repræsentant, som kun har stemmeret<br />
i kongressens underudvalg.<br />
Man har ingen repræsentanter i<br />
USA’s senat.<br />
Stort set ingen ønsker selvstændighed<br />
fra USA. I 1993 spurgte<br />
man ved en folkeafstemning, om<br />
man skulle være mere eller mindre<br />
tilknyttet USA. Kun 27 % stemte,<br />
90 % af dem mente, at man skulle<br />
bevare tingene, som de er. Ingen har<br />
lyst til at betale statsskat, når man<br />
nu kan være fri, og alle ved, at man<br />
formentlig vil få mindre støtte fra<br />
Washington som delstat.<br />
I de senere år er der skabt en bevægelse<br />
for, at St. Croix skal løsrives<br />
fra fællesskabet med St. Thomas<br />
og St. John. Den store ø føler sig<br />
forbigået, især økonomisk, og efterhånden<br />
mener også prominente politikere<br />
på øen, at den ville klare sig<br />
bedre med egen guvernør og senat.<br />
En underskriftindsamling viste en<br />
vis interesse også blandt almindelige<br />
borgere, som ellers normalt ikke<br />
går voldsomt op i politik. Guvernør<br />
George Turnbull har adskillige gange<br />
opfordret befolkningen til at gå mere<br />
aktivt ind i politik, fordi den manglende<br />
interesse hæmmer øernes<br />
udvikling. Men for mange er politik<br />
noget beskidt og korrupt, som er<br />
sundest at holde sig fra.<br />
62 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
63
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Kunst & Kultur<br />
US Virgin Islands kunne udøve<br />
langt mere selvstyre. De kan nemlig<br />
skrive deres egen grundlov, men alle<br />
forslag er indtil videre forkastet ved<br />
folkeafstemninger.<br />
Arkitektur<br />
Bygningerne er de tydeligste tegn<br />
på, at danskerne har været her.<br />
Alle større officielle bygninger, alle<br />
forterne, mange af byhusene og al<br />
byplanlægning, stod danskerne for.<br />
Stolt står de mange<br />
arkader, der skærmer<br />
byhusene, så man<br />
altid kan gå i skygge<br />
og tørvejr. Man<br />
kalder dem Danish<br />
Arcades.<br />
Især ét byggemateriale ses alle<br />
vegne: danske mursten. Fra København<br />
eller Flensborg kom de over<br />
som ballast med de skibe, der sejlede<br />
tomme eller halvfyldte hertil for at<br />
hente sukker, det var kun en mindre<br />
del af skibstrafikken, der gik via<br />
slavekysterne i Afrika.<br />
Murstenene er alle vegne. Som<br />
trapper. Som vægge. Som arkader.<br />
Som vejmarkører. Når kalken ryger<br />
af væggene, vil man dog se, at der<br />
ikke altid har været mursten nok.<br />
Derfor brugte man også kampesten,<br />
og ral og småsten. Eller den lokale<br />
sten, Blue Green Stone, som er så<br />
besværlig at arbejde med, at håndværkere<br />
kalder den blue bitch. Det<br />
hele blev holdt fast med en mørtel,<br />
der var tilsat sirup, for så hæftede<br />
den bedre. Også koraller blev brugt<br />
til vægge. De var lette at skære i<br />
blokke, mens de var våde, og når de<br />
blev sat ovenpå hinanden, voksede<br />
de sammen og blev meget stærke.<br />
I dag ligner de brogede afskallede<br />
mure nærmest vægmalerier med<br />
forskellige og stærke farver. Se gode<br />
eksempler i Royal Dane Mall på St.<br />
Thomas og under Tivoli Gardens i<br />
Christiansted på St. Croix.<br />
Planterneboede herskabeligt på plantagerne<br />
i deres Greathouse bygget i<br />
vestindisk kolonistil, lette og luftige,<br />
gerne med en stor indbydende<br />
trappe, der tager imod gæsten<br />
med ”åbne arme”. Planterne<br />
havde også et byhus tæt på<br />
havnen, så de kunne holde øje<br />
med told og papirer, for det<br />
var langt vigtigere at holde øje<br />
med end markarbejdet. Byhuse<br />
blev bygget i sten i stueetagen,<br />
og i træ på 1. sal. Tagene bliver<br />
stadig belagt med shingles, tagspåner,<br />
af palmetræ, det er mere tæt<br />
end teglsten.<br />
Husene havde ingen glas i vinduerne,<br />
man havde brug for<br />
gennemtræk i varmen. Man slog så<br />
skodder for, hvis det skulle regne og<br />
storme.<br />
Slaverne boede i små lerklinede hytter,<br />
og de sov på den bare jord. Til<br />
slavernes småbørn byggede man små<br />
murede hytter, så de kunne ligge i<br />
skygge, mens mødrene arbejdede.<br />
Her sad også mesterknægten og<br />
holdt øje med, om slaver flygtede,<br />
eller om der opstod ildebrand. Flere<br />
af disse hytter er bevaret, bl.a. et<br />
mellem lufthavnen og Frederiksted<br />
på St. Croix.<br />
Man får let det indtryk, at vestinderne<br />
ikke vedligeholder deres<br />
bygninger og huse, men det er helt<br />
forkert. De bruger endda mange<br />
kræfter og penge på dem, men det er<br />
lidt af en Sisyfos-opgave i det klima.<br />
Bare kik på den danske kirke i<br />
Christiansted, det er kun få år siden,<br />
den blev restaureret fra inderst til<br />
yderst, alligevel skaller den allerede<br />
i dag.<br />
Når de gamle danske bygninger<br />
restaureres, bliver der ofte sendt<br />
bud efter danske håndværkere.<br />
Det var danske håndværkere, der i<br />
forbindelse med en restaurering af<br />
Fort Frederik påviste, at man i gamle<br />
dage tilførte melasse, altså sirup,<br />
i mørtlen for at få den til at hæfte<br />
bedre i varmen.<br />
Bille<strong>dk</strong>unst<br />
Mange lokale kunstnere maler<br />
akvareller med motiver af den<br />
tropiske flora og øernes gamle bygninger.<br />
Man maler med lyse farver,<br />
ofte med det naviistiske udtryk, der<br />
kendetegner hele Caribien. Interessen<br />
for bille<strong>dk</strong>unst er stigende, alle<br />
byer har gallerier, og stadig flere<br />
indbyggere maler selv. Man kan også<br />
se vægmalerier, for sådan begyndte<br />
caribisk malerkunst for de sorte, der<br />
var ikke råd til lærred.<br />
Sport<br />
Mens englænderne på deres øer<br />
gjorde deres vestindiske medborgere<br />
til passionerede fans af cricket og<br />
fodbold, så har dansk boldglæde ikke<br />
sat sig særlige spor på Jomfruøerne.<br />
Afrikanernes primære fysiske<br />
udfoldelse var dans, og der var<br />
ikke tid til leg. Da de blev amerikanere,<br />
overtog de det nye hjemlands<br />
idrætslige traditioner med rugby og<br />
baseball. Begge dele dyrkes på øerne,<br />
men ikke helt med den lidenskab,<br />
som man ser i USA. Hvis man kan<br />
tale om lidenskabelig sport, er det<br />
hestevæddeløb. Det var de hvides<br />
yndlingssport i kolonitiden. På St.<br />
Croix afholder man triatlon og en<br />
halv ironman i maj.<br />
Danse<br />
Der bliver danset meget. Vore forfædre<br />
beskrev afrikanernes dansk<br />
som noget meget vildt: ”de lod alle<br />
lemmer dingle og daske, rullede med<br />
hovederne, hoppede og spjættede”.<br />
Der var meget langt fra afrikansk<br />
dans til de hvides gavotter og quadriller,<br />
hvor man gik kontrolleret<br />
rundt i geometriske mønstre. I<br />
dag danser de fleste ”sort”, uanset<br />
hudfarve.<br />
Den bedst kendte dans, som kom<br />
med fra Afrika, er limboen. Man<br />
danser under et kosteskaft uden<br />
at røre skaftet med kroppen. Man<br />
må ikke bøje sig forover – kun<br />
bagover. Dansen repræsenterer en<br />
død person, der er på vej ind i næste<br />
verden. Limbo er det sted, hvor man<br />
hverken er i himmel eller helvede<br />
eller på jorden. Den danses nu især<br />
på turiststederne.<br />
Design<br />
Danish <strong>design</strong> er inden for de senere<br />
år også kommet til at omfatte møbelarkitektur<br />
fra kolonitiden. Internationale<br />
<strong>design</strong>magasiner kommer for<br />
at se de smukke, enkle og praktiske<br />
møbler, som er skabt af danskerne.<br />
Mange forretninger sælger kopier.<br />
Møblerne blev lavet af de fineste<br />
træsorter på øerne, ofte i mahogni,<br />
fordi det er så hårdt, at termitter<br />
ikke kan æde det. Træet blev sendt<br />
til Danmark, enten Flensborg eller<br />
København, hvor møbelproducenter<br />
<strong>design</strong>ede møbler, der var velegnede<br />
til et liv i troperne. På øerne var der<br />
også møbel<strong>design</strong>ere, ofte talentfulde<br />
slaver, som både producerede og<br />
reparerede.<br />
Stole og sofaer blev <strong>design</strong>et uden<br />
betræk, men med et fletværk i sædet<br />
for at give luft bagi. Hvis der undtagelsesvis<br />
skulle betræk på, var det<br />
hestehår, for det brød insekter sig<br />
ikke om det.<br />
Sengene havde himmel på fire søjler,<br />
four posters, der holdt myggenettet.<br />
Selve madrassen lå højt, så man<br />
måtte op ad en lille trappe for at gå<br />
i seng. Det var for at få så meget<br />
luft under sengen som muligt. En<br />
ægte himmelseng af mahogni kan i<br />
dag snildt koste 70.000 kroner på<br />
auktioner.<br />
Det meget kendte vestindiske møbel,<br />
planterstolen, blev også produceret<br />
i Danmark. Stolen er nærmest en<br />
liggestol med lange, brede armlæn.<br />
Op på dem lagde planteren sine<br />
bestøvlede ben, når han kom ind fra<br />
marken, så kunne fødderne dampe<br />
og hæve af, hvorefter støvlerne var<br />
lettere at få af. En ægte planterstol<br />
koster op til 25.000 kr. Endelig er<br />
der den praktiske lysestage med høje<br />
glas omkring lyset, stormlygten, der<br />
kan stå i træk.<br />
Karneval<br />
Den største kulturelle begivenhed<br />
er det årlige karneval. Forberedelserne<br />
begynder mange måneder før<br />
selve festen. Bands øver sig, dansere<br />
Kunst & Kultur<br />
træner, og der sys kostumer. Selve<br />
festen varer flere dage, og da er<br />
byerne afspærret for at give plads<br />
til dans, musik og parader i timevis.<br />
Der bliver festet godt og grundigt<br />
igennem, og ni måneder efter er<br />
der sjovt nok langt flere fødsler end<br />
resten af året.<br />
Det vestindiske karneval er et miks<br />
fra Europa og Afrika. Slaverne så,<br />
hvordan de hvide holdt stilfulde<br />
maskerader, og de begyndte at lave<br />
parodier på dem. De gjorde det i<br />
gaderne og tilsatte deres egen musik<br />
og dans. De hvide forsøgte at stoppe<br />
det, men gav til sidst op og tillod, at<br />
de sorte bare en gang om året kunne<br />
erobre gadebilledet.<br />
Under karnevalet vendte man alt på<br />
hovedet. Mænd optrådte som kvinder,<br />
fattigfolk førte sig frem som<br />
rige. På plantagerne var der parader<br />
foran herskaberne, som bagefter<br />
skulle varte deres egne slaver op<br />
med rom og kager. Indtil midten af<br />
1950´erne gik man med masker, så<br />
man kunne gøre nar uden at skulle<br />
stå til regnskab. Men nu vil man ses.<br />
Visse ting går igen fra de tidlige<br />
karneval. Det gælder Mocko Jumbies,<br />
maskerede mænd på flere meter<br />
høje stylter. Traditionen stammer<br />
fra Congo, hvor Mocko Jumbies<br />
holder onde ånder væk. Karnevalet<br />
udnævner også stadig en Konge og<br />
Dronning.<br />
St. Thomas har karneval sidst i april.<br />
St. John i juli, og St. Croix begynder<br />
sit umiddelbart efter jul og varer til<br />
Helligtrekongers Dag, 6. januar. Den<br />
lange fest kulminerer med parader,<br />
64 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
65
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Kunst & Kultur<br />
en for børn og til sidst en for voksne<br />
på karnevalets sidste dag.<br />
Fordi man er så glad for karneval,<br />
holder man gerne nogle mindre af<br />
dem i løbet af året. Så lukker man<br />
gader i byen af og holder Jump Ups<br />
- en slags asfaltbal, men også med<br />
klovne, musikere og Mocko Jumbies.<br />
Kunsthåndværk<br />
Mange vestindere kan få kunstværker<br />
ud af et stykke ståltråd<br />
eller et stykke træ. Talenterne blev<br />
udviklet efter slavernes frigivelse,<br />
fordi kunsthåndværk var en af de<br />
få muligheder, en frigivet slave<br />
havde for at tjen penge udover det<br />
hårde markarbejde. Det krævede<br />
ingen store investeringer at blive<br />
træskærer, for træ var der nok<br />
af, og alle ville have pyntet deres<br />
huse. Traditionen er bevaret, så<br />
træskærer-arbejderne i dag er rene<br />
kunstnere. Mange huse har verandaer<br />
udsmykket med træ<strong>design</strong>, som<br />
er hele kunstværker. Også i smykker<br />
viser vestinderne sig som gode<br />
formgivere. Ganske vist er de fleste<br />
smykker i juveler-butikkerne importeret,<br />
men man fremstiller selv det<br />
berømte Crucians Hook Bracelets, et<br />
armbånd, som afslører, om man er<br />
single eller optaget.<br />
Medier<br />
Øerne har ligeså mange medier, som<br />
andre amerikanske steder. Der er<br />
tre lokale tv-stationer, herunder den<br />
reklamefri, seriøse PBS. En turistkanal<br />
oplyser døgnet rundt om seværdigheder<br />
og restauranter. Dertil<br />
hundredvis af kanaler, afhængig af<br />
hvilken satellit man sværger til. Der<br />
er flere lokale radiostationer.<br />
<strong>Dansk</strong>erne udgav flere aviser. Fra<br />
1770 u<strong>dk</strong>om The Royal Danish<br />
American Gazette. Senere u<strong>dk</strong>om St.<br />
Thomæ Tidende og St. Croix Avis.<br />
Den sidste har overlevet og omtales i<br />
dag som The Avis. Det andet dagblad<br />
er Daily News.<br />
Musik<br />
Man lytter til stort set samme musik,<br />
som vi gør. Den er ikke så larmende<br />
som andre steder i Caribien, hvor<br />
enhver forretning<br />
helst<br />
skal have<br />
fire ghettoblastere<br />
på højeste<br />
blus på fire<br />
forskellige<br />
kanaler på<br />
samme tid.<br />
På US Virgin<br />
Islands kan man gå en tur på gaden<br />
uden at få blæst trommehinderne i<br />
stykker.<br />
Alle skoler har orkestre, ofte steelpan-bands<br />
eller brass bands. Man vil<br />
høre dem, når noget skal fejres, og<br />
ved juletid får de traditionelle julesange<br />
deres eget caribiske liv, når<br />
de banket på tønderne fra en plads i<br />
byen.<br />
Man kalder Jomfruøernes egen<br />
musik for scratch eller quelbe.<br />
Scratch, fordi man spiller på de<br />
instrumenter, som man kan ”skrabe”<br />
sammen – eventuelt selv lave. Og<br />
derefter blander man al det musik,<br />
man kan ”skrabe” sammen for at<br />
fortælle historier om årets gang.<br />
Scratch har sin egen ”sound”, som<br />
især skyldes ukulele-banjoen med<br />
fire strenge, conga-trommen, en<br />
squash og en triangle. Hvis man<br />
vil høre scratch, så hold øje med de<br />
kendte bands: Stanley and the Ten<br />
Sleepless Knights eller Jamesie and<br />
the All-Stars, som har fået priser<br />
for at bevare øernes musiktradition.<br />
Man kommer også til at høre andre<br />
caribiske toner og rytmer fra Jamaica<br />
og Trinidad: Calypso, reggae og de<br />
afledte, rapso og soca.<br />
Fra gamle dage er der kun få<br />
musikinstrumenter. Indianerne<br />
efterlod fløjter og konkylien. Konkylien<br />
kaldes tutu, og den kan høres så<br />
langt, at den officielt var anerkendt<br />
som tågehorn på skibe. Den blev<br />
dog primært brugt til at kalde folk<br />
på arbejde, i dag høres den, når der<br />
landes frisk fisk på havnen.<br />
Med danskerne kom harper og<br />
violiner. Afrikanerne lavede selv<br />
trommer. Og de rytmer var frygtede<br />
af de hvide, der opfattede dem som<br />
oprørske. Trommer blev forbudt ved<br />
lov, men det var umuligt at håndhæve.<br />
Afrikanerne lavede også selv<br />
violiner. De tog et kæbeben fra et<br />
æsel, helst et dødt, og strengede det<br />
op med hestehår, den kaldte man en<br />
”asen-kæfter”. Selv børn kunne lave<br />
disse violiner.<br />
US Virgin Islands er en del af øgruppen,<br />
Jomfruøerne, som igen er en<br />
del af øgruppen De Små Antiller,<br />
der ligger i den østligste del af Det<br />
Caribiske Hav, helt ud til Atlanterhavet,<br />
som en 1500 km lang bøjet<br />
arm fra De hollandske Antiller i syd<br />
til Jomfruøerne i nord.<br />
Jomfruøerne er omgivet af meget<br />
store havdybder. Mellem St. Croix<br />
og St. Thomas er havet visse steder<br />
5 km dybt, og dernede skurer den<br />
nordatlantiske og den caribiske<br />
kontinentalplade mod hinanden og<br />
får jorden til at skælve. Der er ca. et<br />
jordskælv om dagen, men man lægger<br />
bare ikke rigtig mærke til det.<br />
Der har dog været adskillige større<br />
rystelser i historiens løb.<br />
St. Thomas og St. John er dannet<br />
af vulkanudbrud, mens St. Croix<br />
er hævet havbund, skubbet op af<br />
havet ved jordforskydninger. Alle er<br />
omgivet af store koralrev, der sørger<br />
for at bryde bølgerne fra havet, så<br />
der bliver rolige badeforhold ved<br />
stranden. Døde koraller sørger for<br />
friske forsyninger af sand.<br />
Klima<br />
Vi er i troperne – behøver man at<br />
sige mere? Vejret er skønt året<br />
rundt, og der er meget små udsving<br />
i såvel temperaturer som døgn-<br />
rytme. Dagen begynder med ved<br />
6-tiden og slutter brat og mørkt ved<br />
18-tiden. Gennemsnitstemperaturen<br />
er 27 grader. Klimaet er specielt<br />
behageligt, fordi passatvindene konstant<br />
stryger hen over øerne, køler<br />
dem ned og fjerner ubehagelig fugt.<br />
Vindene betyder også, at der bliver<br />
køligere om aftenen. Om sommeren<br />
svækkes vindene, så det bliver noget<br />
varmere og mere fugtigt, men en<br />
egentlig regntid har man ikke. Der<br />
er ca. 3000 solskinstimer om året<br />
– næsten dobbelt så mange som i<br />
Danmark.<br />
Orkaner<br />
Største vejr-minus er orkanerne –<br />
hurricanes. De rammer sjældent, til<br />
gengæld er det en rædsel, man aldrig<br />
glemmer, når de gør. Orkanerne har<br />
personnavne, og mange tidsfastsætter<br />
vigtige begivenheder som bryllupper<br />
og dødsfald i forhold til store<br />
orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.<br />
De store orkaner dannes ved Afrikas<br />
kyst, når det er varmt, og vandet<br />
hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles<br />
i gang, og så skubber passatvinden<br />
den over Atlanterhavet, mens den<br />
tiltager i styrke. Den kommer susende<br />
i en stor cirkel, der kan være op<br />
til 800 km i diameter med en helt<br />
fredelig midte med godt vejr – orkan-<br />
66 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
67<br />
ens øje.<br />
Kunst & Kultur<br />
Alle caribiske øer har deres egen<br />
orkanhistorie, for de rammer meget<br />
forskelligt. Én ø kan være totalt<br />
raseret, mens naboøen intet mærker.<br />
I gennemsnit er der fire orkaner<br />
om året i hele Caribien. I 1933 var<br />
der 21, andre år har der slet ingen<br />
været.<br />
Slemme orkaner har også hærget<br />
US Virgin Islands. Til gengæld blev<br />
øerne overhovedet ikke ramt fra<br />
1932 til 1989. Da ramte Hugo til<br />
gengæld og ødelagde store dele af<br />
St. Croix. 3 blev dræbt og tusinder<br />
gjort hjemløse. En stor hjælpeaktion<br />
sat i gang fra Washington kostede<br />
milliarder. I 1995 var Marilyn årsag<br />
til store skader på St. Thomas og St.<br />
John, og de måtte igen stå for skud i<br />
1996, da Bertha susede forbi.<br />
Helligdage markerer orkansæsonen.<br />
På Supplication Day, fjerde mandag i<br />
juli, beder man i kirken til, at øerne<br />
må blive skånet for orkaner. Tredje<br />
mandag i oktober siger man tak for<br />
en forhåbentlig veloverstået sæson<br />
på Hurricane Thanksgiving Day.
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Geografi & Naturen<br />
Planter<br />
Øerne er frodige, men de er stadig<br />
langt fra den naturrigdom, som de<br />
første kolonister mødte. De nye landmænd<br />
nærmest barberede øerne<br />
for at få plads til produktion. Nu er<br />
øerne ved at blive sig selv igen, og<br />
frem dukker ikke bare grønne enge<br />
og duftende blomsterhaver, men<br />
også nye skove. En miljøbevidsthed<br />
breder sig, og man forsøger at genskabe<br />
så meget af den oprindelige<br />
natur som muligt. Der er nationalparker<br />
på alle øer.<br />
Flere planter er endemiske, men<br />
langt de fleste er kommet fra<br />
Sydamerika og Afrika, ved tilfælde<br />
eller med vilje. Eller også er det<br />
kommet som guinea græsset, der<br />
dækker bakker og dale. Frøene blev<br />
sejlet hertil fra de danske forter i<br />
Guinea, fordi en guvernør havde bestilt<br />
dem til sine fugle. Fuglene ville<br />
ikke æde frøene, så de blev bare<br />
smidt ud på marken. Græs gror jo,<br />
og langsomt bredte det sig og kvalte<br />
alt anden græs, og derfor vokser der<br />
afrikansk græs i Amerika. Se planteoversigt.<br />
Dyrelivet<br />
Man skal ikke<br />
vente det vilde<br />
dyreliv. Det<br />
begrænser sig<br />
til leguaner,<br />
der dasker<br />
rundt i byen,<br />
hænger i træerne eller napper lidt<br />
til blomsterne på feriecentrene. De<br />
er ret populære, for de smager godt,<br />
men det bør man ikke vide, for de er<br />
fredet. Krybskytteri og trafik er<br />
skyld i en dalende bestand. Der er<br />
desmerdyr, mongoose, som man<br />
oftest vil se døde landevejene, når<br />
de ikke har været hurtige nok. De<br />
blev bragt hertil fra Burma i 1872,<br />
fordi rotterne var en plage på<br />
plantagerne. Man regnede med, at<br />
mongoose godt kunne lide en<br />
god, saftig rotte.<br />
Man glemte bare, at<br />
rotterne er natdyr, og<br />
de sover i træerne om<br />
dagen, når desmerdyret<br />
er vågen. Så<br />
i stedet spiste desmerdyr<br />
fugleunger og<br />
æg og er i dag lidt af en<br />
pest.<br />
Vi ved, at indianerne havde hunde,<br />
der ikke kunne gø, da Columbus<br />
ankom. Men de var velsmagende, så<br />
det varede ikke længe. Siden kom<br />
europæere med dyr til fortæring.<br />
Geder, får og svin blev importeret<br />
som føde, men smuttede ud af<br />
burene og ind i skovene, hvor de<br />
stadig er en trussel for plantelivet.<br />
Årligt må man gå på jagt efter disse<br />
dyr.<br />
Også det hvidhalede dådyr blev<br />
indført i slutningen af 1700-tallet<br />
for at have lidt at jage. På St. John<br />
har man vilde æsler, efterkommere<br />
af de æsler, der var lastdyr på sukkerplantagerne.<br />
Man har været nødt<br />
til at reducere<br />
antallet, fordi<br />
de er aggressive<br />
over for mennesker.<br />
Endelig<br />
skal man kikke<br />
nøje efter på<br />
markerne, for<br />
her ser man sjove køer, uden hår,<br />
med lave ben. Det er det særlige<br />
trope-kvæg, senepol, som er udviklet<br />
af landmænd på St.<br />
Croix. Kvæget klarer<br />
varmen, behøver<br />
meget lidt vand og<br />
tåler mange af tropernes<br />
sygdomme.<br />
St. Croix har også<br />
udviklet et får, der<br />
tåler varmen, for<br />
det producerer<br />
ikke uld.<br />
Der er masser af firben og<br />
gekkoer, og dem skal man<br />
byde hjerteligt velkommen,<br />
for de holder værelset fri<br />
for myg.<br />
Insekter er der rigeligt<br />
af – specielt myg. Dertil<br />
kommer de endnu mindre<br />
sandfluer, som også kaldes<br />
mampi – eller No-see-ums,<br />
for man kan næsten ikke se<br />
dem. De har til gengæld en<br />
høj hvinende lyd, og deres<br />
stik er ligeså kløende som<br />
vores hjemlige myggestik,<br />
dog mere kortvarigt. I mangroveskovene<br />
kan man se kæmpe<br />
termitboer op ad<br />
træernes stammer.<br />
Fugle<br />
Himlen har sit eget liv, ikke mindst<br />
den majestætiske fregatfugl, der<br />
puster sin røde dobbelthage op, når<br />
han skal imponere damerne, og de<br />
frække pelikaner, der går i frit fald,<br />
når de får øje på noget lækkert i<br />
vandet. US Virgin Islands har den<br />
største koncentration af redebyggende<br />
havfugle i <strong>Vestindien</strong>. Omkring 17<br />
arter.<br />
Der er mange drosler, parakitter,<br />
spætter, og man vil se hejrer i<br />
nærheden af mangrove sumpene.<br />
Desuden summer kolibrier ofte i<br />
regnskoven.<br />
Der er ingen vilde papegøjer tilbage,<br />
men mange hoteller holder<br />
dem som kæledyr og til turisternes<br />
fornøjelse, så de kan<br />
lege caribiske pirater. Caribien<br />
er desuden stoppested for<br />
de fleste fugle på træk til og<br />
fra det nordamerika. Mange<br />
ænder overvintrer her. I alt<br />
er der cirka 150 fuglearter<br />
på øerne.<br />
Havet<br />
Man skal kun lige putte<br />
hovedet få centimeter under<br />
vand, før en helt ny verden<br />
åbenbarer sig: Korallerne og<br />
de tropiske saltvandsfisk, der<br />
kan få enhver til at svømme<br />
over af glæde.<br />
Koraller har specielt gode vækstbetingelser<br />
her, for de kræver varmt<br />
vand, masser af lys og en jævn strøm<br />
året rundt. Der er 50 forskellige<br />
slags – nogle af dem er giftige, men<br />
det er kun en af grundene til, at man<br />
ikke må røre dem. Den anden er, at<br />
det tager tusinder af år for koraller<br />
bare at vokse nogle få centimeter.<br />
Man siger gerne, at det er det eneste<br />
geologiske fænomen, der er skabt af<br />
levende væsener. For det er dyr, og<br />
deres efterladenskaber, man kikker<br />
på. Korallerne producerer både den<br />
kalk, som korallerne er bygget op af,<br />
og det fine sand inde på stranden<br />
stammer også fra koralrevene. Samtidig<br />
sørger de for at bryde bølgerne,<br />
så der er roligt langs stran<strong>dk</strong>anten.<br />
Konkylien er en spiselig abelone,<br />
strombus gigas, kaldet conch.<br />
Indmaden spiser man (#xx). Den<br />
tomme skal bliver brugt som fløjte,<br />
kaldet tutu. For slaverne var lyden<br />
fra tutu´en signal til, at de skulle på<br />
arbejde. Den har været autoriseret<br />
tågehorn på både. Nu hører man<br />
den, når fiskerne lander en ny last<br />
på markedet.<br />
Pukkelhvaler, humpback whales, er<br />
der chance for at se om vinteren,<br />
når de svømmer fra polarhavet til<br />
det dybe hav mellem Jomfruøerne og<br />
Puerto Rico for at føde unger. Der er<br />
60-100, men de deler sig i grupper<br />
på 5-15. De fanger deres bytte ved at<br />
in<strong>dk</strong>apsle det i en luftlomme, som de<br />
puster ud. Derefter bryder de boblen<br />
og snupper det. De 12-15 m lange<br />
hvaler er kendt for at kunne synge<br />
lange komplicerede sange i timevis.<br />
Geografi & Naturen<br />
Havskildpadder kommer op på<br />
næsten alle kysterne fra maj til<br />
august for at lægge æg. De nærmest<br />
bestormer dem, så det ligner en<br />
hel hær, der invaderer. De graver et<br />
hul og lægger ca. 80 æg, der er på<br />
størrelse med golfkugler. Varmen i<br />
sandet udruger dem, og på én gang<br />
vrimler bitte små padder fra deres<br />
reder mod havet, og fuglene skriger<br />
og hyler af fryd, for det er årets<br />
store ædegilde for dem. Kun en ud<br />
af 1000 padder lever længe nok til at<br />
blive kønsmodne. Der er otte arter<br />
havskildpadder, heraf er de fem kun<br />
repræsenteret i Caribien.<br />
Søpindsvin – lever omkring korallerne<br />
og er deres skraldmænd. De<br />
spiser alger og døde dyr, så der altid<br />
er rent og pænt. Om dagen hviler de<br />
skjult i korallerne, men om natten<br />
trisser de over havbunden for at<br />
æde. Hvis man træder på en, gør det<br />
ondt. Men det er ufarligt, og svien<br />
forsvinder i løbet af få dage. Piggene<br />
opløses simpelthen. Søpindsvin er<br />
i mange lande en stor delikatesse,<br />
men her spiser man dem ikke.<br />
I september kan man se horder af<br />
eremitkrebs så store som tømrernæver.<br />
De vrimler fra bakkerne mod<br />
kystlinien. Når de er vokset sig ud<br />
af deres skal, går de på rov efter nye<br />
sneglehuse, som de kan overtage.<br />
På Jomfruøerne kaldes den soldier<br />
crab.<br />
68 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
69
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Planter<br />
Abebrødtræ, adansonia<br />
digitata, kaldetBaobab, kan<br />
blive 9 m i omkreds. Man kan<br />
næsten bo i det. De voksagtige<br />
hvide blomster bestøves af<br />
flagermus. Frugten kan spises.<br />
Et flot eksemplar står ved<br />
Butler Bay på St. Croix, der er<br />
den ø i Caribien, der har flest<br />
baobab-træer. Man regner med,<br />
at en slave har bragt træet fra Afrika, fordi frøkapslerne<br />
blev brugt som amuletter.<br />
Bay Rum Træ, pinenta racemosa, også kaldet Cinnamon<br />
Bay Tree, er fra myrtefamilien<br />
med skinnende brun bark og<br />
grønne duftende blade. Bladene<br />
blev presset til bay rum, der var<br />
populært 1900-1950 som<br />
cologne og aftershave for mænd.<br />
Der duftede af det i hele Vesteuropa<br />
og USA. Bladene blev<br />
særlig gode på St. John, hvor<br />
ØK producerede det.<br />
Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh<br />
fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten<br />
fra Fiji i 1787 og bragte den til <strong>Vestindien</strong> for at få billig<br />
og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand<br />
til planterne<br />
i stedet for til<br />
mandskabet,<br />
opstod mytteriet.<br />
Et træ<br />
kan bære op til<br />
800 af de store<br />
frugter, der kan<br />
tilberedes på<br />
117 måder.<br />
Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer,<br />
tørres og sælges som små kanelstænger<br />
Kapok, ceiba pentendra, endemisk træ, der var helligt<br />
for indianerne. Det giver naturfiber af frøhår, der stadig<br />
bruges som fyld i madrasser, møbler og til redningsbælter,<br />
for fibrene kan bære deres egen vægt 30-40<br />
gange.<br />
Knaldtræet, har pigge<br />
på stammen, og frugten<br />
eksploderer, når den tørrer<br />
ind, så det nærmest<br />
kan være farligt at stå tæt<br />
på. På engelsk hedder det<br />
sandbox, fordi de sprængte<br />
frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som<br />
man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan<br />
lindre smerter.<br />
til 30 m høj.<br />
Kokospalmen,<br />
cocus nucifera kommer<br />
fra Sydamerika<br />
og Afrika. Over<br />
alt på strandene<br />
skal man passe på<br />
faldende kokosnødder,<br />
selv de små gør<br />
ondt at få i hovedet.<br />
Palmen kan blive op<br />
Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk og blev<br />
brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang<br />
”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens<br />
hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør,<br />
hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt<br />
stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det<br />
til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser<br />
bær, som bruges til dyrefoder. Træet er godt tømmer, for<br />
det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.<br />
Mahogni, swietenia mahagoni,<br />
blev brugt af indianerne<br />
til både og byggeri.<br />
Træet var ideelt til møbler,<br />
dels er det smukt, dels er<br />
det så hårdt, at termitter<br />
ikke kan æde det.<br />
Manchinell, øernes<br />
giftige træ er ofte<br />
afmærket med rød<br />
maling. Både de<br />
ovale grønne blade,<br />
grenene og træets<br />
frugter er giftige.<br />
Blot en dråbe saft<br />
vil fremkalde irritation<br />
på huden. Man<br />
bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra<br />
regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene,<br />
vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det.<br />
Columbus kaldte det for dødsæbletræet.<br />
Mangrove<br />
er en stedsegrønskovtype,<br />
der<br />
vokser langs<br />
beskyttede<br />
kyster i<br />
troperne med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning<br />
for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet.<br />
Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på<br />
vej til at ændre sig til regnskov.<br />
Pokkenholt, guaiacum<br />
officinale, kaldet lignum<br />
vitae, er endemisk for<br />
<strong>Vestindien</strong>. Et stedsegrønt<br />
træ, der kan blive<br />
op til 17 m højt med en<br />
knudret stamme, ovale<br />
blade og blå blomster.<br />
Træet hører til det hårdeste i verden, og det tåler ild,<br />
derfor brugte man det ofte til byggeri. Udtræk af veddet<br />
mente man kunne kurere betændelse, gigt og syfilis.<br />
Tamarind, tamarindus<br />
indica, en bælgplante fra<br />
Indien, som bliver op til<br />
20 m højt. Blomsterne<br />
sidder i klaser. Frugten er<br />
en brun bælg med hård<br />
overflade. Inden i sidder<br />
et eller flere frø, som er<br />
omgivet af en mørkebrun,<br />
dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men<br />
nærende, og blander man det op med sukker, får man en<br />
god eddike.<br />
Terpentintræet,<br />
terebinthe, kan blive<br />
12 m højt og er endemisk<br />
for <strong>Vestindien</strong>.<br />
Her kalder man det<br />
“Turist-træet”, fordi<br />
stammens bark er rød<br />
og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan<br />
stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes<br />
også Gumbo-limbo, gummi-lim.<br />
Tulipantræ, liriodendron<br />
tulipifera kan blive 15-20<br />
m højt. Det blomstrer med<br />
flotte orange tulipaner fra<br />
september til marts.<br />
Uformelle navne<br />
Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man<br />
træer og planter navne, der passer til træet og ligger på<br />
tungen. De caribiske navne fortæller om form og egenskab.<br />
En plante kan have op til 30 forskellige navne, for<br />
man har også forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest<br />
fra kvarter til kvarter.<br />
Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer<br />
sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer,<br />
der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ<br />
med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor<br />
kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig<br />
ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest<br />
henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den<br />
mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en<br />
Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge<br />
til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men<br />
den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-<br />
Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller<br />
Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder..<br />
Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som<br />
de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkillerbush,<br />
Derudover vil man glæde sig over tropisk flora som<br />
70 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
71<br />
Planter
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og<br />
lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse<br />
på Hawaii. Men dens naturlige voksested er her og i de<br />
tropiske mellemamerikanske regnskove. Desuden vil<br />
man nyde flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen<br />
i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil<br />
49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i<br />
skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.<br />
Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt<br />
med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes<br />
også lidt ananas og bananer.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Historie<br />
Dannebrog vajer fra<br />
mange flagstænger, selv<br />
fra offentlige bygninger.<br />
Tiden som koloni er ikke<br />
glemt, tværtimod, historiebogen<br />
er blevet støvet af<br />
og taget frem efter mange<br />
år, hvor historien nærmest<br />
var tabu, fordi den var<br />
for smertelig. Men i dag<br />
erkender man, at et folk<br />
ikke kan leve uden dets<br />
historie, og historikere fra<br />
øerne rejser nu jævnligt til København for at studere i<br />
Rigsarkivet og udveksle arkivalier, Man restaurerer de<br />
gamle bygninger med hjælp fra danske håndværkere,<br />
så håndværkstraditioner læres videre til vestinderne,<br />
nye museer opstår og de gamle friskes op. Historien har<br />
aldrig været mere levende på øerne end i dag.<br />
Også danskere har fundet ny interesse i denne side af<br />
historiebogen og drager nu over Atlanten for at vide<br />
mere – og se, hvor det skete.<br />
Indianerne<br />
Nationalmuseet i København har i dag store magasiner<br />
med arkæologiske samlinger, der fortæller om livet på<br />
øerne længe før danskerne. Om dem, vi kom til at kalde<br />
indianere. Øerne har været beboet af flere folk, men det<br />
mest betydningsfulde var arawakerne, der kom op fra<br />
Sydamerikas jungle omkring år 300. Fredelige folk, der<br />
Historien Historien<br />
etablerede sig i velordnede samfund. De boede nærmest<br />
to numre fra paradis, uden fjender, i et rart klima med<br />
rigelig og nem adgang til mad og drikke. De udviklede<br />
sig til høje, smukke mennesker, der blev meget gamle.<br />
De sejlede i lange kanoer, som de fremstillede ved at<br />
udhule træstammer. De dyrkede søde kartofler (yams),<br />
majs, jordnødder, bønner og tobak, men deres hovedernæring<br />
var rodfrugten cassava, som blev brugt til både<br />
saft og brød. Roden var så vigtig, at de tilbad guden Jocuahuma,<br />
som var cassavaens fader. Ifølge deres religion<br />
røg de efter dette paradis, direkte over i et nyt, coyaba,<br />
hvor der var fest og glæde fra morgen til aften.<br />
Arawakerne bestod af mange stammer, og Jomfruøerne<br />
var beboet af stammen, der hed taino. De var dygtige<br />
pottemagere og træskærere, de pyntede deres ting med<br />
farver, og de gik med smykker og make-up – ofte over<br />
hele kroppen, tøj bar de ikke. Deres huse var høje med<br />
lervægge og et stort konisk stråtag, der blev flettet<br />
omkring en høj mast i midten af huset. På St. Croix<br />
har man fundet et kulturcenter med en overdådigt<br />
udsmykket boldbane, så de var socialt højt udviklede.<br />
Tainoerne kaldte St. Croix for Ay Ay: Floden.<br />
Arawakerne var rene lækkerbiskener for et helt anderledes<br />
folk, der begyndte at sive op fra Sydamerika<br />
omkring år 1000: Cariberne. Næsten bogstaveligt indtog<br />
de ø efter ø. De åd sig frem. Dog var det kun mænd, der<br />
havnede i gryden, kvinderne blev taget som slaver eller<br />
koner. Cariberne kaldte St. Croix for Cibuguiera: Stenet<br />
land. Cariberne havde lige overtaget den, da et andet folk<br />
pludselig dukkede op: Europæerne. De åd ingen, men<br />
gennemførte et af verdenshistoriens største folkedrab.<br />
Det første slag mellem europæere og de indfødte i Den<br />
Nye Verden fandt sted<br />
på St. Croix.<br />
Columbus<br />
Christoffer Columbus<br />
kom til Amerika i<br />
1492 uden at ane det.<br />
Han troede, det var<br />
Indien, da han så land<br />
på en af Bahamaøerne<br />
– formentlig San Sal-<br />
vador. Herefter sejlede han til Hispaniola (Haiti og Den<br />
Dominikanske Republik), hvor han lod 39 soldater etablere<br />
et fort, mens han selv vendte hjem for at fortælle<br />
om opdagelsen.<br />
Han kom igen i 1493 med 17 kæmpe skibe, satte kursen<br />
sydligere og stødte på øerne Dominica og Marie Galante,<br />
men første gang spanierne gik i land på denne tur var<br />
14. november 1493 på St. Croix. Columbus kaldte øen<br />
Santa Cruz – Helligkors. Spanierne mødte her for første<br />
gang de krigeriske caribere, der ikke stak op for bollemælk.<br />
De gik til angreb, og der var flere dræbte på<br />
begge sider. Columbus ”befriede” et par af caribernes<br />
taino-slaver, senere forærede han dem til den spanske<br />
dronning. Efter St. Croix sejlede Columbus 70 km<br />
nord på til St. Thomas og St. John, som han navngav<br />
Jomfruøerne efter St. Ursulas 11.000 jomfruer, der led<br />
martyrdøden under en pilgrimsrejse til Rom i 200-tallet<br />
(der var formentlig kun 11, man fejllæste bare romertallene<br />
(St. Croix blev først senere en Jomfruø).<br />
Dermed sluttede Columbus´ interesse for vores øer.<br />
Han sejlede til Hispaniola, koloniserede Cuba og Puerto<br />
Rico. Spanierne hævdede ejerskab over hele Amerika,<br />
men interessen for de små caribiske øer i øst var lille, så<br />
længe det var nemmere at stjæle guld på fastlandet. De<br />
indfødte, som man kaldte indianere, fordi man jo troede,<br />
at man var kommet til Indien, blev langsomt pint ihjel<br />
af at arbejde for spanierne i miner og marker. Desuden<br />
nøs spanierne fremmede sygdomme ud over det hele. En<br />
almindelig forkølelse var livsfarlig for indianerne, der<br />
ikke havde noget immunforsvar imod den. Indianerne<br />
var derfor stort set udslettet i 1520.<br />
Nye magter<br />
Enorme rigdomme flød fra Den Nye Verden til især<br />
Spanien og Portugal, og det tændte snart entreprenører<br />
i de øvrige europæiske lande. I begyndelsen af 1600-tallet<br />
var alle større nationer repræsenteret i et virvar af<br />
bosættelser i Caribien. Ofte delte store nationer bitte<br />
små øer, indtil de var mange nok til at bekrige hinanden.<br />
En ø kunne skifte nationalitet så ofte, at sproget ikke<br />
kunne følge med, så man på franske øer talte engelsk,<br />
og omvendt. St. Lucia skiftede mellem engelsk og fransk<br />
ejerskab 14 gange, den lille Statia skiftede ejer 22 gange.<br />
For at gøre tingene endnu mere komplicerede, satte de<br />
enkelte nationer også pirater ind mod hinanden.<br />
Det var ikke noget nemt område at operere i, men efterhånden<br />
gik det op for Kongeriget Danmark-Norge, at vi<br />
også hellere måtte være med i Den Nye Verden.<br />
<strong>Dansk</strong>erne kommer<br />
De spændende nye varer fra Amerika vidste vi alt om, for<br />
de flød duftende forbi vore næsetipper, når hollandske<br />
handelsskibe passerede tolden i Helsingør for at afsætte<br />
varerne til lande omkring Østersøen. Chr. 4 ville have<br />
en handel i gang, men han fik for travlt med at bekrige<br />
tyskere og svenskere. Driftige købmænd begyndte at<br />
investere i togter, og sejlede sukker, tobak, ingefær og<br />
sjældne træsorter til Københavns havn. Det var højrisiko-projekter,<br />
for rejsen var lang og farlig, med orkaner<br />
og uvejr og pirater, så det var ikke noget, en enkelt<br />
købmand bare hoppede ud i.<br />
Fr. 3 fik mere tid til at tænke i handel og gav særlige<br />
toldfordele til en kreds af købmænd, der dannede et<br />
kompagni. En af initiativtagerne var Erik Niels Smit,<br />
som havde været kaptajn på flere sejladser til Caribien,<br />
men han ville mere end bare sejle frem og tilbage. I april<br />
1665 foreslog han kongen at indtage St. Thomas, så<br />
Danmark fik en fast base. Øen var øde, vidste han, for<br />
spanierne havde tømt den for indianere, og den havde en<br />
perfekt naturlig havn. Navnet havde den vist efter en engelsk<br />
pirat, men han boede der ikke mere. Der boede kun<br />
nogle få hollændere, der intet havde imod danskere, der<br />
kunne beskytte dem mod pirater. 6. maj 1665 udnævnte<br />
kongen Smit til guvernør over St. Thomas, og 1. juli<br />
1665 sejlede han af sted med skibet Eendragt.<br />
Første bosættelse<br />
Smit nåede frem sidst på året, og i februar 1666 sendte<br />
han et skib hjem med tobak, pokkenholt, sukker, kakao,<br />
kanel og nogle skildpadder. Varer han må have købt på<br />
andre øer. Guvernøren følte sig hjemme og lod Dannebrog<br />
gå til tops 30. marts 1666. Danmark var blevet 83<br />
km2 større.<br />
Erik Smit døde kun et halvt år efter, og selskabets<br />
bombastiske pastor Kjeld Jensen fra Slagelse overtog<br />
72 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
73
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Historien<br />
styret. Han in<strong>dk</strong>aldte kolonien til rådslagning. Der var ni<br />
englændere og tre hollændere,<br />
og de var endda i flertal. Han fik<br />
dem til at sværge troskab til den<br />
danske konge, til gengæld måtte<br />
de dyrke deres religion, som de<br />
ville. Kjeld Jensen betingede<br />
kun, at de fremmede ikke ville forsøge at omvende<br />
lutheranere, og at de ville overholde danske helligdage.<br />
Dermed havde han indført den religionsfrihed på øen,<br />
som senere skulle blive afgørende for befolkningstilvæksten.<br />
Alligevel gik det hele i smadder. Der blev mangel på mad<br />
og brændevin. Pirater plyndrede jævnligt, og til sidst var<br />
alle døde, syge eller sultne, så de sidste tog hjem igen i<br />
1668. Men Dannebrog blafrede stadig på øen.<br />
Chr 5. kom på tronen i 1670, og hans regering havde<br />
fokus på handel. De så store muligheder i Caribien. I<br />
1671 oprettede en række købmænd <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />
Guinea Compagni, og kongen købte en stor aktiepost for<br />
at vise, at det var fremtiden. Kongen stillede desuden<br />
flådefartøjet ”Færø” og en jagt til rådighed. Man headhuntede<br />
den erfarne <strong>Vestindien</strong>-farer Jørgen Iversen<br />
Dyppel til guvernør, og så blev det alvor. Færø sejlede i<br />
august 1671 udrustet med materialer nok til at opføre<br />
en mindre provinsby. Ombord var 190 mænd og kvinder<br />
– de fleste servinger, danskere der forpligtede sig<br />
til at arbejde for kompagniet i ca. tre år mod senere at<br />
få deres egen jord i det nye land. Desuden var der 62<br />
straffefanger, mange af dem kom hurtigt til at længes<br />
efter deres rare, klamme fængsel. Også nordmænd var<br />
med, for under skibets ophold i Bergen blev der fyldt op<br />
med lokale som erstatning for de danskere, der var døde<br />
eller stukket af, og det var ikke så få.<br />
Turen over Atlanten skulle normalt tage tre måneder,<br />
men den kom til at vare syv. 77 døde undervejs, og efter<br />
syv måneders hårdt slid på øen, var kun 29 af den oprindelige<br />
besætning tilbage. Hjælpen kom fra hollændere og<br />
englændere, som drog til øen for at slippe for ballade på<br />
deres egne øer, nogle af dem var forvist, andre flygtede<br />
fra straf, men på St. Thomas havde man ikke råd til at<br />
spørge efter cv´er, alle var velkomne, hvis de ville give<br />
en hånd med. De første slaver kom til øen, den danske<br />
guvernør købte en mulat, to indianere og seks negre,<br />
og dermed var slavehandlen indledt. Senere udvidede<br />
han med et parti slaver fra et forlist skib, men særlig<br />
imponerende har de ikke været med navne som: Benrad,<br />
Uden Bug, Indtørret, Sur-Øye og Skidenside.<br />
I 1673 kunne guvernør Dyppel afskibe over 100 ton<br />
sukker og andre gode sager til København, formentlig<br />
har han handlet sig til det, mere end han har dyrket det.<br />
I 1675 indlemmede guvernør Iversen den lille naboø<br />
St. Jan i kolonistyret, men det var der ingen, der lagde<br />
mærke til.<br />
Dyppel opførte Fort Christian, så øen kunne forsvares.<br />
Og herfra regerede han med en selv efter den tid ret<br />
hård hånd. Små forseelser blev straffet voldsomt. Planterne<br />
kunne ikke fordrage ham, fordi han forhindrede<br />
dem i at handle med andre end danske skibe. Slaverne<br />
kunne af gode grunde ikke lide at være der, mange slog<br />
sig selv ihjel. Rygterne om rædselsstyret, sygdomme,<br />
død, hede og orkaner, og alt for mange myg, nåede<br />
Danmark, og det fristede ikke mange. Det blev svært at<br />
få folk derover. Alligevel var det lykkedes at etablere 46<br />
plantager med en befolkning på 156 hvide, 175 slaver,<br />
3 frinegere og en indianer, der hed Jan Henrichsen, da<br />
Dyppel endelig fik lov at vende hjem 4. juli 1680, og en<br />
ny guvernør kom til.<br />
Den danske piratrede<br />
Nicolaj Esmit hed den næste guvernør. Han kom fra<br />
Holsten og lød ideel, for han havde 30 års erfaring i<br />
Caribien og havde været med til at kolonisere Jamaica,<br />
sagde han. Esmit viste sig at være en katastrofe. Han<br />
sørgede for sig selv, og det tog al hans tid, så kompagniets<br />
interesser blev ikke plejet. Han opkaldte byen i<br />
St. Thomas efter Danmarks dronning, selv om den kun<br />
bestod af et fort og nogle værtshuse. Det var nu noget af<br />
det mere fredelige, han fandt på. Han gik også i ledtog<br />
med pirater, og efterhånden kunne man ane, at hans<br />
caribiske erfaring mere var udi sørøveri end administration.<br />
St. Thomas blev en piratrede, berygtet videnom.<br />
Venligsindede skibe blev konfiskeret, med dårlige undskyldninger<br />
om at de havde ligget for længe i havnen.<br />
Til sidst blev det for meget, og hans bror Adolph, som<br />
var viceguvernør, afsatte ham. Nicolaj drog hjem, blev<br />
sindssyg og aldrig retsforfulgt.<br />
Adolph Esmit viste sig at have langt mere til fælles med<br />
broderen, end man havde håbet. Han spredte skræk og<br />
rædsel. Slaver blev parteret og hængt rundt om i byen til<br />
skræk og advarsel. Hvide fik tungen gennemstukket med<br />
gloende stænger og gnubbet i salt, hvis de ikke opførte<br />
sig ordentligt. Han gik selv i ledtog med pirater, og 1683<br />
gav han ly for et af tidens mest berygtede sørøverskibe,<br />
Trompeuse. Uheldigvis for guvernøren ankom et engelsk<br />
krigsskib, og han kunne ikke forklare sin gæstfrihed<br />
over for terroristerne. Episoden betød, at den britiske<br />
regering gik direkte til den danske og truede med at<br />
overtage St. Thomas, hvis man ikke lukkede piratreden<br />
øjeblikkeligt.<br />
Straks sendte danskerne en ny guvernør, Gabriel Milan,<br />
en mand af fornem jødisk slægt, men han var heller ikke<br />
rigtig klog. Han opførte sig som en Som afløser sendte<br />
man i 1688 Adolph Esmit, jo, piraten fra før. Han havde<br />
stillet i udsigt, at han kendte en stor skat. Den kunne<br />
han alligevel ikke finde, og så blev han afsat for anden<br />
gang.<br />
Flere guvernører afløste, men ingen kunne holde styr på<br />
noget, de øvrige embedsmænd<br />
var stort<br />
set altid berusede, for<br />
det hele var så trist.<br />
Den første guvernør,<br />
der var hæderlig og<br />
skabte en vis fremgang<br />
på øen, var<br />
Johan Lorentz, der<br />
indtil 1702 fik handlen i gang ved at købe slaver af skibe<br />
og sælge dem videre med fortjeneste. Der var penge i<br />
afrikanere.<br />
Slaveriet<br />
Slaver var gode handelsobjekter, for de var nødvendige<br />
på plantagerne, som efterhånden gik over til sukkerproduktion.<br />
En afgrøde, der krævede robuste folk, for<br />
arbejdet var hæsligt<br />
Historien<br />
I Guinea på Afrikas vestkyst (nu Ghana) havde danskerne<br />
i 1661 fået høvdingen Aquambons tilladelse til at<br />
etablere en handelsstation og to forter, Fredensborg og<br />
Christiansborg. Her begyndte man at købe slaver af de<br />
lokale høvdinge. <strong>Dansk</strong>erne gik ikke selv på slavejagt, det<br />
var alt for farligt.<br />
Trekantshandlen kunne begynde: Skibe med geværer,<br />
krudt, spiritus og klæder sejlede fra Danmark til Guinea<br />
som betaling for mennesker. Skibene sejlede derfra med<br />
afrikanere til <strong>Vestindien</strong>, hvor de blev byttet med sukker<br />
og andre eksotiske varer, der blev sejlet tilbage til Danmark.<br />
Hele trafikken blev hjulpet godt på vej af naturen,<br />
for passatvindene, der blæser i en cirkel om Atlanterhavet,<br />
passede perfekt til turen.<br />
Kompagniets første slaveskib ankom i 1698 med 280<br />
afrikanere i lasten. I 1699 kom 353. I 1700 kom 238<br />
slaver. Tabene undervejs var enorme, for man pakkede<br />
afrikanerne som sardiner i dåse. Men potentialet var<br />
ikke til at overse, og i 1701 besluttede kompagniet at<br />
give slavehandlen fuld skrue. For selv om selve slavehandlen<br />
ikke gav den store fortjeneste, så var afrikanerne<br />
blevet en betingelse for produktionen.<br />
Da handelen var på sit højeste, blev 75.000 afrikanere<br />
sejlet til Amerika om året. Indtil 1850 blev det til 12-<br />
15 mio. afrikanere – ca. halvdelen til Caribien, resten<br />
fordelt på Nord- og Sydamerika. Danmark stod for<br />
omkring 100.000 afrikanere, altså et antal som svarede<br />
til Københavns indbyggertal på den tid. Selv om det ikke<br />
var meget i forhold til andre lande, regnes Danmark i<br />
dag som den 7. mest profitable slavehandels-nation.<br />
Slaverne<br />
Slaveriet blev ikke opfundet på dette tidspunkt, det havde<br />
altid eksisteret – også blandt indianere og afrikanere, og<br />
i Danmark var man heller ikke fremmed over for trælle<br />
og stavnsbånd. Men i Caribien blev det storindustri.<br />
Afrikanerne blev handlet på markeder som kvæg. De<br />
blev fedet op i ugerne op til auktionerne, hvor de også<br />
blev tvunget til at drikke rom, så de kunne virke muntre.<br />
På auktionen skulle de hoppe og danse for at vise, hvor<br />
vitale de var, og de måtte lade sig inspicere overalt på<br />
kroppen.<br />
74 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
75
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Historien<br />
Slaverne levede stort set ens på alle de caribiske øer,<br />
uanset hvem der ejede dem. Markslaverne blev blæst til<br />
samling fra en stor konkylie klokken fem, og så skulle de<br />
samle foder til plantagens dyr. Derefter gik de i marken,<br />
hvor de under den stegende sol arbejdede indtil halv syv<br />
med en enkelt spisepause midt på dagen. Mad måtte de<br />
selv skaffe sig ved at dyrke rødder omkring deres små lerhytter<br />
– negeriet, ellers måtte de nøjes med planterens<br />
majsgrød. De blev konstant overvåget af en bomba, en<br />
slave, som skulle piske dem, så de holdt tempoet, og hvis<br />
han ikke piskede rigeligt, fik han selv pisk af den hvide<br />
mesterknægt. Da antallet af slaver steg, var der endda<br />
plantager uden hvide overhovedet. Slaverne piskede altså<br />
hinanden.<br />
Marknegerne blev regnet for store dumme dyr og holdt<br />
som sådanne. I kolonitidens tidlige år fik de ikke engang<br />
tøj. Andre slaver havde det bedre. Husnegere kaldte man<br />
herskabets tjenende ånder, der havde allehånde opgaver,<br />
fra rengøring til amning af de hvide børn, negerbørn<br />
hang i stropper over middagsbordet for at vifte fluer<br />
væk, andre havde den ære at tørre herren og fruen efter<br />
toiletbesøg med en særlig visk. En plantageejer kunne<br />
have 5-25 husslaver.<br />
Talentfulde slaver – eller slaver, som var børn af planteren<br />
– kunne uddanne sig til håndværkere, der så<br />
blev lejet ud. Især de slaver, der mestrede processerne<br />
omkring det komplicerede sukkerkogeri, havde meget<br />
høj status og kunne tjene penge, så de med tiden fik råd<br />
til at købe sig fri. Nogle blev derfor behandlet som kære<br />
familiemedlemmer og havde formentlig en tilværelse<br />
langt bedre, end den de blev kidnappet fra. Men for de<br />
fleste var lidelserne uendelige.<br />
Den 23. november 1733 fandt et af de voldsomste<br />
caribiske slaveoprør sted på St. Jan. Men ellers var man<br />
stort set fri for oprør. Det betød ikke, at de hvide levede<br />
trygt. Nej, de levede i daglig frygt for oprør.<br />
Guvernør Gardelin indførte det berygtede slavereglement,<br />
der blev anledning til det store oprør på St. Jan.<br />
Men han måtte til sidst erkende, at de strenge straffe<br />
ikke havde den ønskede virkning, mange slaver ønskede<br />
jo ligefrem at dø. Derfor indstillede han, at tyve ikke<br />
længere skulle knibes med gloende tænger og hænges,<br />
men blot have skåret ørerne af. Han blev så mild med alderen.<br />
Hans primære forslag var dog først og fremmest,<br />
at slaverne skulle kristnes, så de kunne leve i gudsfrygt<br />
med udsigt til paradis bagefter.<br />
Missionærer<br />
Lederen af Brødremenigheden eller De Moraviske<br />
Brødre, rigsgreve Zinzendorf fra Herrnhut skulle bringe<br />
kristendommen til slaverne. Han havde ved Chr. 6´s<br />
kroning mødt en slave fra <strong>Vestindien</strong>, der fortalte om<br />
sit elendige liv. Med støtte fra det nye, meget pietetiske<br />
danske hof sendte han missionærer af sted i 1732.<br />
Senere sendte en af Danmarks rigeste godsejere, von<br />
Plessen, herrnhutter af sted til sine plantager, hvor de<br />
missionerede i slavernes frokostpauser. Først rigtig<br />
vind i sejlene fik missionen, da Frederik Martin kom<br />
i 1736. Han fik tilnavnet ”St. Croix´ Apostel”. I 1738<br />
købte brødrene deres egen plantage, Basunbjerget.<br />
Brødremenigheden endte med at blive en af de største<br />
slaveejere på St. Croix, og mange brødre blev regnet<br />
blandt de mest brutale slaveejere, men de piskede dem<br />
jo i en god sags tjeneste, mente de, for uden in<strong>dk</strong>omsten<br />
fra slaverne kunne de jo ikke være gode mod andre<br />
slaver. Efterhånden blev tusinder af slaver døbt. De lærte<br />
af herrnhutterne, at de var elendige mennesker, der ikke<br />
havde fortjent bedre, før de engang ville blive belønnet i<br />
himlen. Det gjorde det langt nemmere at være slave, og<br />
missionærerne blev efterhånden utrolig populære blandt<br />
plantagerne. Religion viste sig at være den helt rette<br />
medicin mod oprørske slaver.<br />
Thomas de Malleville blev i 1796 generalguvernør. Han<br />
var den første i embedet, der var født på øerne, men han<br />
var også den første, der tilhørte Brødremenigheden. Han<br />
var endda blevet omvendt af sin egen slave, Cornelius.<br />
Dermed var herrnhutterne endeligt inde i varmen.<br />
Da sukker blev konge<br />
St. Croix<br />
I 1733 købte Danmark øen St.<br />
Croix af Frankrig for 164.000<br />
rigsdaler – en tilgroet ø med<br />
ca. 600 indbyggere, hvoraf 450<br />
var slaver. Hovedstaden Port St.<br />
Jean - eller Bassin - blev til Christiansted. Øen havde ført<br />
en omtumlet tilværelse. Derfor kan man i dag se syv flag<br />
vaje på øen. Det engelske og hollandske skyldes, at begge<br />
nationaliteter levede her fra 1625. Det spanske skyldes,<br />
at spanierne i 1649 fordrev dem begge. Det franske<br />
kom op, da Frankrig overtog øen, men de forærede øen<br />
til Malteserordenen som tak for riddernes indsats mod<br />
tyrkerne i Middelhavet, deraf det maltesiske flag. Frankrig<br />
købte den tilbage i 1665 og forfranskede navnet til<br />
St. Croix. Men i 1673 flyttede man de fleste beboere til<br />
Hispaniola for at holde den fransk. St. Croix passede<br />
sig selv og blev et vildnis. Sådan oplevede den danske<br />
guvernør det, da han besøgte øen i 1718, men han så et<br />
stort potentiale og kom med et godt tilbud.<br />
Første guvernør – eller opperhoved, som man kaldte<br />
det - blev den norske storkøbmand Frederik Moth. Han<br />
gik til opgaven med krum hals. <strong>Dansk</strong>e landmålere lagde<br />
hovedlinier gennem øen, der blev delt i ni kvarterer. Man<br />
hentede folk fra de engelske øer, for danskere var stadig<br />
svære at tiltrække. Kun et par hundrede kom over som<br />
servinger. Så man havde et stort behov for slaver, derfor<br />
blev al slavehandel givet fri. Men al anden handel blev<br />
bevaret med dansk monopol. Det behagede ikke planterne,<br />
der derfor boycottede kompagniets slaveauktioner.<br />
Det kunne forretningen ikke holde til.<br />
Planterne foreslog, at kongen skulle overtage øerne, og<br />
det var kompagniet helt med på, for det var alligevel ikke<br />
nogen styrtende forretning. En af kompagniets store aktionærer<br />
og senere præsident var Adam Gottlieb Moltke,<br />
Danmarks stærke mand og kongens vigtigste rådgiver.<br />
Hans råd til Fr. 5 var: Køb kompagniet, og da kongen<br />
ikke interesserede sig det mindste for statslige anliggender,<br />
gjorde han, hvad der blev sagt i 1754.<br />
Kronkoloni<br />
1,4 mio. rigsdaler betalte Fr. 5. for kompagniet, et<br />
svimlende beløb, der forarmede landet i årevis, og kompagniets<br />
ejere gned sig i hænderne. Men den fri handel<br />
blev indført i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, og på sigt kom pengene<br />
tilbage i statskassen igen. St. Thomas blev frihavn for<br />
transithandel, mens St. Croix og St. Jan blev de egentlige<br />
produktionsområder.<br />
Øerne fik ny administration med en hær af em-<br />
Historien<br />
bedsmænd. Den 37-årige baron Christian Lebrecht von<br />
Pröck blev udnævnt til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s første generalguvernør.<br />
Han fik følgende ordre af kongen: »Lad mig<br />
nu se, at I bringer det dertil, at Vi kan have så mange<br />
Sukkere, som Vi kan forbruge i Vore egne Riger.« Og det<br />
gjorde han, på sin egen helt personlige korrupte, men<br />
meget populære måde. Han drev selv plantager og havde<br />
derfor stor forståelse for alle planternes synspunkter,<br />
når det gjaldt om eftergivenhed fra statens side, ikke<br />
mindst henstand med betaling af skatter og afgifter.<br />
Han kørte øerne i 11 år, indtil han til sidst blev afsat og<br />
erstattet med den redelige Peter Clausen, først da kom<br />
der orden på tingene (#xx).<br />
På St. Croix kunne jordejerne tjene formuer på skovdrift,<br />
men i Danmark ville man have sukker. For at få gang i<br />
den produktion blev det en betingelse for at købe jord,<br />
at man skulle have et vist antal slaver på plantagen, og<br />
så kunne man ligeså godt dyrke sukkerrør. På den måde<br />
var den danske stat med til at tvinge slavearbejde i gang.<br />
Og det virkede. St. Croix og St. Jan kunne i 1812 levere<br />
en rekord på 23.000 tons råsukker.<br />
Sukker var konge<br />
Sukker blev konge, som man sagde, ikke mindst i København.<br />
Hertil kom sukkermassen og blev raffineret til<br />
sukkertoppe, som blev eksporteret til hele Nordeuropa.<br />
Halvdelen af Københavns import bestod af sukker fra<br />
<strong>Vestindien</strong>, og halvdelen af den danske eksport var også<br />
sukker. Sukker blev så at sige fundamentet for Københavns<br />
velstand, på linie med hvad sild havde betydet for<br />
byen i middelalderen. Efter 1755 blev sukkerraffinering<br />
Københavns vigtigste industri, der var op til 20 raffinaderier<br />
i byen, specielt var der mange på Christianshavn,<br />
men også flere provinsbyer havde et. Købmænd blev<br />
ufatteligt rige, og nye palæer og herregårde blev opført,<br />
betalt af sukkerindtægterne.<br />
Også staten tjente tykt. Ikke så meget på de statslige<br />
plantager, for de var som regel skidt drevne og misligholdte,<br />
næ, de store penge kom som altid fra skatter og<br />
afgifter: Grundskat, bygningsafgift, kopskat på slaver,<br />
stempelafgifter, told og tiende, en særlig skat som blev<br />
påført plantere, hvis de ville nyde deres rigdomme i<br />
andre lande end Danmark. Men udførselstold på sukker<br />
76 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
77
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Historien<br />
var den vigtigste. Næsten 3% af statens indtægter kom<br />
en overgang alene fra denne told på sukker.<br />
Handelscentrum<br />
St. Thomas havde kronede handelsdage, for der var ofte<br />
krig i Europa, og da Danmark var neutral, kunne alle<br />
stridende parter benytte St. Thomas. De store engelske<br />
postskibe havde St. Thomas som første anløb efter turen<br />
fra Europa, hvorefter post og gods blev fordelt på mindre<br />
skibe og videre til de øvrige caribiske øer. Dampskibene<br />
gav endnu mere vækst, for havnen i Charlotte Amalie<br />
var kendt som det sted i <strong>Vestindien</strong>, hvor man hurtigst<br />
kunne bunkre – 300 tons kul på halvandet døgn, og<br />
havnens faciliteter var de bedste i området. Fra 1819-<br />
28 ankom i gennemsnit 2754 skibe om året. Alle øerne<br />
blomstrede og tiltrak driftige folk fra hele området. Og<br />
besøgende blev overvældede af den velstand, de mødte.<br />
Slaveriets ophør<br />
De almindelige danskere vidste ikke meget om slaveriet<br />
i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, de anede knapt noget om <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vestindien</strong>. Men i regeringskontorer og blandt lærde<br />
kunne man ikke hævde, at man ikke var bekendt med<br />
slaveriets grusomheder. Flere protesterede efter besøg på<br />
øerne. Lægen Poul Isert beskrev de grusomme tilstande<br />
og foreslog endda, at man burde dyrke sukker i Afrika,<br />
så slaverne i det mindste kunne trælle på egen jord.<br />
Han fik penge til at undersøge<br />
muligheden nærmere, men døde<br />
under mystiske omstændigheder<br />
under et besøg på slavefortet<br />
Christiansborg i Guinea. Man<br />
skal passe på, når man truer folk<br />
på deres levebrød.<br />
<strong>Dansk</strong>erne blev dog mødt med<br />
forskellige beskrivelser, nogle<br />
tegnede et næsten rosenrødt<br />
billede af slaverne som barbarer, der var heldige, at de<br />
fik styr på deres indre ondskab ved at udføre hårdt arbejde<br />
fra morgen til aften. Under alle omstændigheder var<br />
der ikke rigtig den store protestbølge imod slaveriet, som<br />
man f.eks. oplevede i England.<br />
Alligevel blev det Danmark, der fik plads i verdenshisto-<br />
rien, da Chr. 7. 16. marts 1792 bekendtgjorde, at slavehandel<br />
ville blive forbudt fra 1802 – altså ti år efter. På<br />
grund af vedholdende og for vort land ret heldige misforståelser,<br />
bliver det stadig i historiebøger verden over<br />
udlagt som om, at Danmark var den første nation, der<br />
forbød slaveri. Det er i visse dele af verden langt mere<br />
værd en lurpakket smør, men det er en myte. Kongens<br />
forbud mod slavehandel nævnte intet om at ophæve slaveriet.<br />
Den tanke lå slet ikke bag. Der lå derimod tanker<br />
om, at man kunne tjene endnu flere penge på slaverne<br />
ved at forbyde handel med dem.<br />
Ideen kom ikke fra Chr. 7., han var sindssyg, heller ikke<br />
fra hans formelle stedfortræder, den senere Fr. 6., men<br />
fra finansminister Ernst Schimmelmann. Han var en af<br />
<strong>Vestindien</strong>s største plantageejere og slaveejere, og han<br />
var direktør for slavehandelsselskabet. Han levede af<br />
slaver. Og hans ide var smart. På øerne behandlede man<br />
slaverne så elendigt, at de døde i hobetal, og de fødte<br />
kun få børn, fordi kvinderne måtte arbejde så hårdt,<br />
at de aborterede. Desuden var slavetransporterne ikke<br />
bare en beskidt affære, de var farlige. I en periode på<br />
ca. 10 år var 2004 søfolk beskæftiget med slavefart, og<br />
691 døde af det. Man kunne ikke blive ved at miste alle<br />
de sømænd, og desuden var selve handlen med slaver<br />
i sig selv ikke særlig profitabel. Hvis planterne nu fik<br />
klar besked om, at det var slut med at importere nye<br />
slaver, så ville det være i deres interesse at behandle<br />
dem ordentligt, og så ville de få flere børn. Man kunne<br />
altså blive selvforsynede med slaver, og slaveriet kunne<br />
fortsætte uden den bøvlede trafik fra Afrika. Den ti års<br />
frist blev netop sat for intensivere slavejagten, så man<br />
hurtigt kunne nå op på det antal, der var nødvendigt for<br />
at forblive selvforsynede. Handelsforbuddet var altså et<br />
startskud, ikke en neddrosling. Planterne fik ligefrem<br />
mulighed for at købe slaver med billige statslån.<br />
Også mange danskere misforstod forbuddet mod slavehandel<br />
og troede, at der lå humane ideer bag. Digteren P.<br />
A. Heiberg besang regenten: ”tankens, bondens, negerens<br />
lænker han med ædel kækhed brød.” Og i syngespillet<br />
”Peters Bryllup” fra 1793 turde man tage parti imod<br />
slaveriet og sang:<br />
Hvad har en stakkels Neger gjort<br />
at den blanke Mand ham hader?<br />
Er han ond, for han er sort?<br />
Er Gud ikke alles Fader?<br />
O! Beklag den sorte Mand<br />
Han er Træl i fremmed land.<br />
Operationen lykkedes. Fra forbudet blev bekendtgjort i<br />
1792 til det trådte i kraft, indførtes 11.000 nye slaver.<br />
Men patienten døde. For planterne ejede ikke skam i<br />
livet. De udnyttede de arme mennesker endnu mere<br />
i håb om hurtig fortjeneste. Regeringen var tæt på at<br />
forlænge slavehandlen i det uendelige, da England forbød<br />
både handel og slaveri med virkning fra 1833. Derefter<br />
turde den danske regering ikke ændre forbuddet mod<br />
handel.<br />
Engelsk styre<br />
I 1801 fik Dannebrog en pause på øerne, for op røg<br />
Union Jack. I Europa havde Danmark indgået en neutralitetsaftale<br />
med Rusland, Sverige og Preussen, og det<br />
brød England sig ikke om. Det endte med Lord Nelsons<br />
bombardement af København, men krigshandlingerne<br />
begyndte i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. 27. marts ankrede 25 engelske<br />
skibe op i Charlotte Amalie. En venlig englænder<br />
sejlede i land og fortalte, at der i skibene sad 5000<br />
blodtørstige soldater og ventede på at få lov til at smadre<br />
øen. Englænderen inviterede den danske militærchef til<br />
selv at komme ud i skibene for at se efter, og det gjorde<br />
han, og han blev ret overbevist, for danskerne kapitulerede<br />
uden et skud. Det samme gentog sig på St. Croix.<br />
Alle danske og norske soldater blev sendt til England<br />
som krigsfanger, en engelsk guvernør overtog styret,<br />
mens embedsmændene arbejdede videre som normalt.<br />
Alle hvide svor troskab mod den engelske konge, hvilket<br />
ikke voldte de store problemer, da de fleste alligevel var<br />
englændere, og slaverne blev ikke rigtig orienteret om<br />
deres nye nationalitet. Da Danmark havde givet efter<br />
i Europa, fik vi øerne tilbage, men det skete først 13.<br />
februar 1802.<br />
Fem år senere begyndte det hele forfra. I 1807 skyldtes<br />
balladen, at Danmark holdt med Napoleon og dermed<br />
havnede på tabernes side. Efter Kielerfreden i 1814 fik<br />
vi øerne igen, mod at englænderne fik øen Helgoland. Til<br />
gengæld mistede vi Norge, og Norge mistede sin andel i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>.<br />
Historien<br />
Storhed i fattigdom<br />
Danmark var lagt ned efter krigen med tab af flåden og<br />
statsbankerot, men de vestindiske øer trivedes. Sukkerpriserne<br />
var høje, og nu fik de opmærksomhed hjemmefra,<br />
for da Fr. 6. ikke længere havde så meget om<br />
ørerne, begyndte han at interessere sig for sine caribiske<br />
øer. Også almindelige danskere fik for første gang en<br />
bevidsthed om øerne, og de blev ligefrem populære. Der<br />
blev rift om embederne, så de dygtigste embedsmænd<br />
kom hertil for at nyde luksus og rigdom med ugentlige<br />
soireer og ”kulørte fruentimmere”. Generalguvernøren<br />
blev rigets fineste og højst betalte embedsmand uden for<br />
hoffet, og han kunne forelægge vestindiske sager direkte<br />
for kongen. Ikke mindst, da generalguvernøren i 1827<br />
kom til at hedde Peter von Scholten.<br />
Slaveriets ophør<br />
Alle vidste, at slaveriet måtte få en ende, for efterhånden<br />
var halvdelen af <strong>Vestindien</strong>s slaver frie. Spørgsmålet var<br />
kun hvornår og hvordan. Von Scholten mente, at man<br />
var nødt til først at uddanne slaverne, for frihed uden<br />
uddannelse var intet værd, derfor indførte han skoler for<br />
slavebørn. Han mente også, at det var vigtigt at give fuld<br />
frihed for alle slaver på én gang for at undgå uroligheder.<br />
Scholten havde formentlig fået sin vilje, hvis Fr. 6. havde<br />
levet længe nok, men kongen døde i 1839. I stedet skulle<br />
Scholten overbevise Chr. 8, der var en helt anden type.<br />
Han var vægelsindet og foretrak langsomme løsninger<br />
og havde ikke meget fidus til Scholten. I 1847 besluttede<br />
han stik mod Scholtens råd, at kun slavebørn født<br />
efter 28. juni 1847 skulle være frie. Resten måtte vente<br />
i yderligere 12 år. Det var den ringeste løsning, og den<br />
12-årige ventetid blev da også reduceret til 11 måneder,<br />
med tvang.<br />
I juli 1848 brød oprøret løs i Frederiksted på St. Croix.<br />
8000 slaver gik i fakkeltog i gaderne. At det blev denne<br />
by på denne dag kan skyldes, at oprørslederen, Moses<br />
Gottlieb, også kaldet General Buddo, netop ville undgå<br />
blodsudgydelser. Han regnede med, at Peter von Scholten<br />
ville komme til Frederiksted efter et besøg på St.<br />
Thomas, og når Scholten så oprørets omfang, ville han<br />
nok give sig frivilligt. Men vinden skiftede, og Scholten<br />
78 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
79
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Historien<br />
sejlede i stedet til Christiansted, og så udviklede oprøret<br />
sig.<br />
Politistationen blev raseret, og plyndringerne begyndte.<br />
Generalguvernørens bror, Frederik von Scholten, der<br />
var tolder i Frederiksted, sendte bud efter sin bror. Peter<br />
von Scholten kørte 3. juli ind foran Fort Frederik, så den<br />
ophidsede folkemængde og råbte: »Now you are free. You<br />
are hereby emancipated« (Nu er I frie. I er hermed givet<br />
fri).<br />
Næste dag forsøgte von Scholten at holde ro på øen, men<br />
han var syg og nedbrudt, og planterne rasede. Få dage<br />
efter fik han et slagtilfælde og drog hjem.<br />
<strong>Dansk</strong>ere gik til modangreb på oprørerne og lavede<br />
standretter. Negerlederen General Buddo, som red rundt<br />
på en hvid hest i generalsuniform og forsøgte at holde<br />
situationen under kontrol, blev fanget og udvist. Frihedskampen<br />
kom til at koste 40 slaver livet, mens ingen<br />
hvide kom til skade. Men frie var slaverne.<br />
Salget til USA<br />
Efter befrielsen<br />
Etatsråd P. Hansen blev første generalguvernør efter von<br />
Scholten. Han skulle nu reorganisere det hele og etablere<br />
et helt nyt arbejdsmarked. De<br />
fleste frigivne slaver vendte<br />
tilbage til deres plantager, hvor<br />
skulle de ellers tage hen? De<br />
skulle nu tegne 1-årige kontrakter,<br />
de kunne kun skifte arbejde<br />
1.oktober – på skiftedag.<br />
Strenge løsgængerilove sikrede,<br />
at tidligere slaver ikke rendte<br />
rundt på må og få. De var nu<br />
landarbejdere og fik løn, men lønnen var ofte en hytte,<br />
lidt stykke jord og 5-15 cent om dagen, ikke meget<br />
bedre end før. Til gengæld havde planterne ikke længere<br />
ansvar for syge og gamle, dem skulle familien tage sig af<br />
dem.<br />
Den første skiftedag efter slaveriets ophævelse forløb fredeligt.<br />
Der ankom endda en hvid portugisisk familie, der<br />
vakte opsigt, fordi den tog arbejde på linje med de sorte.<br />
På øerne var der 18.759 slaver, da slaveriet ophørte. Den<br />
danske stat havde anerkendt planternes ejendomsret til<br />
slaverne, og derfor fik slaveejerne en erstatning på 50<br />
dollars pr. styk. Pengene blev brugt til at købe maskiner,<br />
dampmøller, der kunne erstatte slaverne.<br />
Og så gik det ellers ned ad bakke. Bureaukratiet voksede,<br />
så der i 1870 var 152 embedsmænd på St. Croix, 82 på<br />
St. Thomas, og 5 på St. Jan. Administration og militær<br />
beslaglagde 3/5 af indtægterne fra øerne. Sukker mistede<br />
sin betydning, fordi man fandt på at udvinde sukker<br />
af roer i stedet. Fattigdom og hungersnød bredte sig<br />
på St. Croix i perioder. Og på en skiftedag – 1. oktober<br />
1878 – blev der påny oprør i Frederiksted. Fireburn kom<br />
oprøret til at hedde, fordi store dele af byen og mange<br />
plantager blev brændt af.<br />
Handelshavn<br />
St. Thomas havde nogle opgangstider, fordi den blev en<br />
vigtig kaffehavn, men den blev også ramt af gul feber,<br />
kolera, orkaner, tsunamier og jordskælv. Efterhånden<br />
kunne de nye dampeskibe sejle direkte til deres destinationer<br />
uden at skulle bunkre kul på St. Thomas, og det<br />
engelske postvæsen flyttede i 1885 deres hove<strong>dk</strong>varter<br />
fra St. Thomas til Barbados. Telegrafen betød, at skibene<br />
ikke længere behøvede centrale havne for at få besked<br />
om nye fragter. Fra 1882 og ti år frem lukkede syv af<br />
otte skibsmæglerfirmaer i Charlotte Amalie, og mange<br />
større forretninger fulgte med. Ulykkerne ville ingen<br />
ende tage.<br />
Den københavnske industrimagnat H.N.Andersen oprettede<br />
i 1902 Det Vestindiske Kompagni og pustede nyt liv<br />
i Charlotte Amalie. Man indførte koloniallotteriet, hvor<br />
overskuddet gik til øernes udvikling. Men utilfredsheden<br />
med det danske styre bare voksede. Den sorte leder<br />
Hamilton Jackson tog til København for at kræve bedre<br />
forhold, men intet ville lykkes, uroen tog til, og flere<br />
plantager blev brændt af.<br />
I 1916 var der generalstrejke i en måned. Den gav arbejderne<br />
mere i løn, men den betød først og fremmest, at<br />
forholdet mellem hvide og sorte ændrede sig. De sorte<br />
havde ingen respekt længere, og de hvide turde dårligt<br />
gå på deres egne marker af frygt for at få tæv.<br />
Den danske regering sendte midt under 1. Verdenskrig<br />
krydseren Valkyrien til øerne for vise lidt muskler, selv<br />
om det mest var egnet til repræsentation, men det vidste<br />
man jo ikke på land. Krydseren med en besætning på<br />
230 mand forblev på øerne indtil 31. marts 1917.<br />
Salget til USA<br />
Salgstanker svirrede i et mere end et halvt århundrede.<br />
De begyndte kort efter slavernes frigivelse. Nogle ville af<br />
med øerne, fordi de ikke længere gav overskud. Andre<br />
mente, at vi ville blive tvunget til at aflevere dem til USA<br />
eller give dem selvstændighed, og så kunne Danmark<br />
ligeså godt få lidt penge ud af det. Og så var der dem,<br />
der under ingen omstændigheder ville af med de danske<br />
juveler.<br />
Abraham Lincoln var den første amerikanske præsident,<br />
der satte forhandlinger i gang om en handel. Han ønskede<br />
en forpost i Caribien, så USA kunne imødegå angreb<br />
fra Mexico og de spanske besiddelser. Men forhandlingerne<br />
stoppede, da præsidenten blev myrdet, og da<br />
USA siden erobrede både Puerto Rico og Cuba havde de<br />
rigeligt med forposter.<br />
Men interessen dukkede op igen. USA havde intet imod<br />
den danske koloni, man frygtede bare, at Danmark ville<br />
sælge dem til en anden europæisk magt, værst af alt til<br />
Tyskland. Eller at Danmark kunne finde på at give dem<br />
til Tyskland i bytte for at få Slesvig tilbage efter nederlaget<br />
i 1864. I 1867 tilbød USA $5 mio. Danmark ville<br />
have 15, dobbelt så meget, som USA havde givet for hele<br />
Alaska. Man enedes om $7 ½ mio., men handlen skulle<br />
så kun gælde St. Thomas og St. Jan. Chr. 9. underskrev<br />
traktaten, og ved en folkeafstemning på øerne stemte<br />
man ja. I 1870 afviste senatet handlen og ydmygede<br />
Danmark, så det sveg.<br />
Men salgsrygterne svirrede fortsat. I 1892 accepterede<br />
Chr. 9. igen et købstilbud. Og han fik igen en blodtud.<br />
Derefter kom et virvar af mellemmænd og selvbestaltede<br />
ejendomsmæglere ind i billedet. Med kaos, skandaler og<br />
korruption, men salgstankerne fortsatte.<br />
Historien<br />
I 1902 tilbød USA $5 mio. Folketinget stemte ja, og<br />
præsident Roosevelt udså sig øernes første amerikanske<br />
guvernør: Den dansk-amerikanske fotograf Jacob Riis.<br />
Men Landstinget stemte nej. Regeringen sendte efter<br />
et valg igen forslaget til afstemning i Landstinget, men<br />
det kom til at stå lige, og forslaget var stadig forkastet.<br />
Resultatet var klart kl. 14 og nåede på grund af tidsforskellen<br />
frem til St. Croix samme dag kl. 13.<br />
Fra 1906 til 1912 var der ingen salgsplaner, for Fr. 8<br />
var imod. Men så kom 1. verdenskrig, og USA frygtede,<br />
at den tyske kejser Wilhelm 2 ville besætte øerne, fordi<br />
danskerne ikke kunne forsvare dem. Dermed kunne<br />
kejseren anlægge en ubådsbase og få adgang til de indre<br />
amerikanske farvande og ikke mindst Panama-kanalen,<br />
der åbnede i 1914.<br />
I 1915 gav den radikale udenrigsminister Erik Scavenius<br />
amerikanerne et vink med en vognstang om,<br />
at de gerne må komme med et bud, men at det skulle<br />
være stort, og at de i øvrigt gerne måtte true med, at de<br />
alligevel ville tage øerne, hvis vi ikke makkede ret. Det<br />
mente han ville hjælpe på folkestemningen i Danmark.<br />
Desuden forlangte han, at USA skulle anerkende Danmarks<br />
overhøjhed over Grønland som et led i handlen.<br />
Året efter kom tilbuddet på $25 mio., en fjerdedel af den<br />
danske stats årsbudget. 4. august 1916 blev salgstraktaten<br />
underskrevet på Hotel Biltmore i New York, og kort<br />
efter gik sagen igennem senatet. I Danmark var sagen<br />
meget følsom. Socialdemokratiet og De Radikale ville<br />
sælge, De Konservative ville ikke. Venstre var delt. Ved<br />
en folkeafstemning 14. december 1916 stemte 286.964<br />
for, 157.596 imod. Valget var det første statslige, som<br />
kvinderne have stemmeret til. Stemmeprocenten blev på<br />
kun 40, ikke desto mindre var øerne solgt. Negrene var<br />
solgt for anden gang.<br />
Chr. 10. og præsident Woodrow Wilson ratificerede<br />
handelen, og 31. marts 1917 – 251 år efter at Danmark<br />
havde taget St. Thomas i besiddelse – blev øerne overdraget,<br />
og den danske gesandt i Washington D.C. modtog en<br />
check på $25 mio. i guld. Det er det dyreste landområde,<br />
USA nogensinde har købt – $300 pr. acre. Befolkningen<br />
fik ti år til at beslutte, om de ville have dansk eller amerikansk<br />
statsborgerskab. Pengene fra salget røg i den<br />
80 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
81
<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />
Historien<br />
danske statskasse, og de fleste blev brugt på at redde<br />
Landmandsbanken, nu <strong>Dansk</strong>e Bank, da den krakkede få<br />
år efter.<br />
Amerikansk styre<br />
Og så gik det rigtig skævt. Der kom ikke den opblomstring<br />
i handelen med USA, som mange havde håbet.<br />
Toldbestemmelserne blev ikke ændret, og øerne sygnede<br />
hen. Præsident Herbert Hoover kaldte øerne for »Amerikas<br />
fattiggård«. Marineministeriet overtog dem og drev<br />
dem som et større krigsskib. Først i midten af 1900-tallet<br />
vendte udviklingen ikke mindst på grund af Castro.<br />
Da han erobrede Cuba forsvandt et caribisk rejsemål, og<br />
amerikanerne ledte efter et nyt.<br />
Dannebrog fortsatte med at vaje på havnen i Charlotte<br />
Amalie, fordi ØK’s selskab, Det Vestindiske Kompagni,<br />
fortsatte sine forretninger. I 1993 købte øernes Pensionskasse<br />
for Offentligt Ansatte kompagniets besiddelser for<br />
430 millioner kroner. Daværende guvernør Alexander<br />
Farrelly udtalte ved overtagelsen: Nu er kolonitiden<br />
endelig forbi.<br />
Den danske historie blev fortrængt, fordi man mente, at<br />
den fastholdt den sorte befolkning som underordnede<br />
et hvidt kolonifolk. Også i Danmark var øerne næsten<br />
røget ud af bevidstheden, indtil 150-året for slavernes<br />
frigivelse i 1998. Fortiden vågnede, og mange på øerne<br />
opfordrede Danmark til at spille en mere aktiv rolle. Man<br />
foreslog, at den danske regering kunne give en symbolsk<br />
undskyldning for slaveriet, men daværende udenrigsminister<br />
Niels Helveg Petersen nægtede, hvilket skabte stor<br />
debat og megen undren. Især da den danske regering totalt<br />
glimrede ved sit fravær ved selve festlighederne, der<br />
endte i uroligheder. Skuespilleren Kurt Ravn skulle have<br />
spillet Peter von Scholten, men måtte dække sin uniform<br />
og flygte fra øen, det hele endte noget trist.<br />
Det gode forhold blev dog genetableret. I 1999 var<br />
kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen på øerne for at<br />
underskrive en aftale om udveksling af arkivalier. Ved en<br />
tale i den gamle danske kirke på St. Croix sagde kulturministeren,<br />
at slaveriet havde været en forbrydelse.<br />
Men størst betydning for det gode forhold mellem<br />
Danmark og US Virgin Islands har utvivlsomt været det<br />
meget store frivillige arbejde, der ikke bare har bevaret,<br />
men udviklet venskabsbåndene. <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />
Selskab og <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Venner har rejst penge til<br />
bevarelse af kulturminder, til udveksling af gæster og<br />
festivaler. Den dag i dag holder frivillige stadig traditioner<br />
i hævd og sørger bl.a. for at overdragelsesdagen 31.<br />
marts stadig bliver fejret hvert år – naturligvis med red<br />
grout og frikadeller.<br />
# 1493: Columbus opdager St. Croix og Jomfruøerne<br />
# 1625: Englændere og hollændere på St. Croix<br />
# 1650: St. Croix bliver først spansk, så fransk<br />
# 1653: Malta overtager St. Croix<br />
# 1666: Første danskere på St. Thomas<br />
# 1671: <strong>Dansk</strong> Vestindisk Guinesisk Kompagni oprettes<br />
# 1673: De første slaver kommer fra Afrika<br />
# 1674: Frankrig over tager St. Croix<br />
# 1684: Danmark gør krav på St. Jan<br />
# 1685: Taphus skifter navn til Charlotte Amalie<br />
# 1718: <strong>Dansk</strong>ere indtager St. Jan<br />
# 1724: St. Thomas bliver frihavn<br />
# 1733: Kompagniet køber St. Croix af Frankrig. Slaveopstand<br />
på St. Jan<br />
# 1754: Kong Fr 5. køber Det Vestindiske Guinesiske<br />
Kompagni<br />
# 1755: Hovedstaden flyttes fra Charlotte Amalie til<br />
Christiansted<br />
# 1792: Slavehandel erklæres ulovligt om 10 år<br />
# 1801: Øerne besættes af englænderne i et år<br />
# 1803: Forbud mod handel med slaver træder i kraft<br />
# 1807: Første almueskole for blanke børn<br />
# 1807: England besætter øerne igen<br />
# 1815: Øerne tilbage til Danmark<br />
<strong>Dansk</strong>e årstal i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong><br />
# 1819: St. Thomas bliver hovedcentral for Royal Mail<br />
Steam Packet<br />
# 1827: Peter von Scholten bliver generalguvernør<br />
# 1839: Første gratis offentlige skolesystem med<br />
skolepligt<br />
# 1841: Første slaveskole åbnes<br />
# 1847: Alle nyfødte slaver bliver frie<br />
# 1848: Slaverne gives fri<br />
# 1865: Første forhandling om salg af øerne til USA<br />
# 1871: Charlotte Amalie bliver hovedstad<br />
# 1878: Oprør »Fireburn« på St. Croix<br />
# 1902: Landstinget stemmer mod salg af øerne<br />
# 1912: ØK stifter Vestindisk Kompagni<br />
# 1917: Danmark sælger alle tre øer til USA. Øerne<br />
underlægges marineministeriet<br />
# 1927: Indbyggerne bliver amerikanske statsborgere<br />
# 1931: Øerne kommer under Indenrigsministeriet<br />
Historien<br />
# 1946: Første sorte guvernør, William Hastie, udpeget<br />
# 1950: Morris De Castro bliver første guvernør født på<br />
øerne<br />
# 1956: Store dele af St. John bliver nationalpark<br />
# 1970: Første guvernørvalg<br />
# 1989: Hurricane Hugo<br />
# 1993: Øerne køber Vestindisk Kompagni ud<br />
# 1999: Arkivsamarbejde mellem Danmark og US Virgin<br />
Islands<br />
82 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />
83
Lavet af: Tina Villumsen Overgaard