26.12.2012 Views

Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

<strong>Ekspedition</strong><br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong><br />

Historien om det<br />

tabte paradis<br />

Rejse tips til det<br />

tabte paradis<br />

Hvilke<br />

attraktioner?<br />

Sukkermøllen´s<br />

historie<br />

Rejsetips<br />

A til Å<br />

Rejseguide<br />

Saint Croix<br />

Rejseguide<br />

Saint Thomas<br />

Charlotte Amalie<br />

Christianssted<br />

April 2012 Udgave 1


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Index Rejseplanen<br />

C<br />

Charlotte Amalie 13<br />

Christianssted 40<br />

F<br />

Fakta om øerne 5<br />

Fakta om Saint Thomas 7<br />

Fakta St. Croix 23<br />

Fra A til Å 50<br />

G<br />

Geografi & Naturen 68<br />

H<br />

Historien 72<br />

Hoteloplysninger 4<br />

I<br />

Index 2<br />

K<br />

Kort Saint Croix 47<br />

Kort St. Thomas 22<br />

Kunst & Kultur 62<br />

M<br />

Mad 48<br />

P<br />

Planter 70<br />

R<br />

Rejseplanen 3<br />

Produkt Dato Beskrivelse Flynummer Tid<br />

Fly<br />

København Tor 5.april 2012 British Airways BA0813 10:30<br />

London Heathrow Tor 5.april 2012 Økonomiklasse 11:30<br />

Fly<br />

London Heathrow Tor 5.april 2012 British Airways BA0205 14:55<br />

Miami Tor 5.april 2012 Økonomiklasse 19:20<br />

Fly<br />

Miami Fre 6.april 2012 American Airlines AA1297 12:55<br />

Saint Croix Fre 6.april 2012 Økonomiklasse 15:35<br />

Andet<br />

Saint Croix Tor 12 april 2012 Vandflt med Seabourne<br />

Saint Thomas Tor 12.april 2012<br />

Fly<br />

Saint Thomas Ons 18.april 2012 American Airlines AA0672 15:25<br />

Miami Ons 18.april 2012 Økonomiklasse 18:30<br />

Fly<br />

Miami Tor 19.april 2012 British Airways BA0208 20:40<br />

London Heathrow Fre 20.april 2012 Økonomiklasse 10:00<br />

Fly<br />

London Heathrow Fre 20.april 2012 British Airways BA0816 12:50<br />

København Fre 20.april 2012 Økonomiklasse 15:45<br />

2 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

3


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Hoteloplysninger<br />

Produkt Dato Beskrivelse<br />

Hotel<br />

Tor 5.april 2012 Crowne Plaza Miami Airport<br />

Miami Fre 6.april 2012<br />

Hotel<br />

Fre 6.april 2012 St. Croix - Hotel King Christian<br />

Saint Croix Tor 12.april 2012<br />

Hotel<br />

Saint Thomas<br />

Tor 12.apil 2012<br />

Ons 18.april 2012 St. Thomas - Frenchmanns Reef<br />

Hotel<br />

Miami<br />

Ons 18.april 2012<br />

Tor 19.april 2012 Miami, Hotel Marseilles<br />

Hotel King Christian<br />

Frenchmanns Reef<br />

Øernes størrelse:<br />

St. Croix (218 km2)<br />

St. John (49 km2)<br />

St. Thomas (83 km2)<br />

Toldregler:<br />

Pas er påkrævet for alle<br />

ikke-amerikanske statsborgere.<br />

Mønt enhed:<br />

U.S. Dollar. Alle gængse<br />

rejsechecks og kreditkort<br />

modtages.<br />

Elektricitet:<br />

Standard amerikansk<br />

120-volt.<br />

Hovedstaden:<br />

Charlotte Amalie, St.<br />

Thomas.<br />

Tidszone:<br />

GMT-4, 5 timers tidsforskel<br />

fra Skandinavien.<br />

4 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

5<br />

Telefon:<br />

Landekoden er +1, område<br />

kode er 340. Forhør<br />

dig hos din mobiltelefonudbyder<br />

vedrørende<br />

dækning.<br />

Der er Internetcafér og<br />

telefonkiosker på alle<br />

øerne.<br />

Lokale Udtryk:<br />

“Wah hap´nin?” (Hvad sker der?)<br />

“Yo´a run brom de jumbie a´meet de<br />

coffin” (Det sidste bliver værre end det<br />

første.)<br />

“Limin” (Hænge ud.)<br />

“Meiee” (Sladder eller rygte.)<br />

“Fo´true?” (Virkelig.)<br />

“I ain´t got no nickel in da dime” (Det har<br />

jeg ikke noget at gøre med.)<br />

“No rain, no rainbow” (Alting er godt for<br />

noget.)<br />

“Mash up” (Noget, der er ødelagt.)<br />

“Jeez um bread” (Et venligt udråb.)<br />

Post:<br />

Det amerikanske postvæsen<br />

opkræver amerikanske<br />

standardposttakster. FedEx,<br />

UPS og DHL har alle<br />

kontorer på øerne.<br />

Kørsel:<br />

Bilister kører på<br />

venstre side af vejen.<br />

Et gyldigt internationalt<br />

kørekort<br />

kan bruges i op til<br />

90 dage.<br />

Påklædning:<br />

Fakta om øerne<br />

Afslappet påklædning, badetøj<br />

er kun tilladt på stranden og<br />

i pool områder. Jakke og slips<br />

kan påkræves på nogle restauranter.<br />

Transport mellem øerne:<br />

Færge- eller flyvebådsservice<br />

gør transport mellem øerne<br />

nem og bekvem. Kontakt din<br />

rejseagent for at rekvirere en<br />

fartplan.<br />

Sprog:<br />

Engelsk med farverige<br />

dialekter.


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta om øerne<br />

Officielt navn: United States Virgin Islands<br />

Landestatus: Amerikansk integreret territorium<br />

Areal: I alt 352 km2 (som Mors)<br />

Statsoverhoved: President Barack Obama<br />

Lokal overhoved: Governor John de Jongh, Jr.<br />

Hovedstad: Charlotte Amalie (12.331 indb.)<br />

Befolkning: 124,778<br />

Befolkningstæthed: 278 pr. km2 (DK: 121)<br />

Befolkningssammensætning: Sorte 78%, Hvide<br />

10%, Andre 12%. 81 pct. er født i Caribien, mens<br />

kun 49 pct. er født i US Virgin Islands. 13 pct.<br />

kommer fra USA.<br />

Højeste punkt: Crown Mountain (473 m o.h.)<br />

Sprog: Engelsk<br />

Religion: 42% protestanter, 34% katolikker<br />

(150 trosretninger)<br />

Valuta: US dollars ($1 = ca. 6 kr.)<br />

Turister: 2 mio. årligt<br />

Nationalfugl: Yellow<br />

Breast (Coereba flaveola)<br />

også kaldet sugarbird<br />

og bananaquit<br />

Flaget: US Virgin<br />

Islands fik eget flag<br />

i 1921. Motivet er<br />

en forenklet version af USA’s segl omgivet af<br />

et stort V og I, som selvfølgelig står for Virgin<br />

Islands, og de tre pile i ørnens klør repræsenterer<br />

de tre øer. Derudover har øerne et segl (se<br />

billede på denne side), hvor det amerikanske<br />

Stars and Stripes og Dannebrog begge er med. I<br />

midten af seglet er øernes nationalfugl.<br />

Bare tæer i sandet. Vandet er varmt. Palmeblade knitrer<br />

i takt med bløde dunk fra steelpans. Ya´ mon! St.<br />

Thomas er ultimativ Caribien. Langs mangroven glider<br />

man i kajak ind til fisk og termitter. Fra Mountain Top<br />

overskuer man det hele - med et saligt lille smil efter en<br />

lidt heftig banana-daiquiri.<br />

Fakta om St. Thomas<br />

Indbyggertal: 51.180<br />

Areal: 83 km2 (som Ærø)<br />

Højeste punkt: Crown Mountain (473 m o.h.)<br />

Fredet område: Hassel Island<br />

St. Thomas er eksploderet op af havet i et vulkanudbrud<br />

for 100 mio. år siden. Nu er der bjerge i op til en halv<br />

kilometers højde med udsigtspunkter langt ud over Det<br />

Caribiske Hav og Atlanterhavet, både til Puerto Rico og<br />

St. Croix. Bjergene ligger som en rygrad fra øst til vest.<br />

I den ene ende kan man længst oppe i snurrende stilhed<br />

kikke ud over strande, bugter og skove med akacietræer<br />

og mahogni. I den anden er der panorama-vue over den<br />

rød-hvide Charlotte Amalie, havnen og skibene, der er<br />

næsten lige så store som de grønne øer i bugten. På Skyline<br />

Drive (Route 40 – eller Valdemar Drive), der kører<br />

langs hele bjergryggen, er der endda visse steder udsigt<br />

til begge sider af øen på én gang.<br />

Der er kun fire ruiner efter plantager på øen: Fortuna,<br />

Contant, Solberg og Raphune. I storhedstiden var der 32<br />

plantager, men allerede for flere hundrede år siden var<br />

jorden så udpint, at man de fleste steder måtte opgive<br />

plantagedrift. Livet på St. Thomas blev koncentreret om<br />

handel og kvægbrug. Derfor har øen haft tid til at få sine<br />

naturlige kræfter igen, og alle bjerg- og bakkesider er i<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

dag grønne med lav bush og spirende træer.<br />

St. Thomas har 44 strande, uden tvivl nogle af verdens<br />

flotteste, med blødt hvidt sand, varmt azurblåt vand<br />

og palmer i alle størrelser. Det er disse strande, man<br />

dagdrømmer sig til på vinterdage med regn, sne og slud.<br />

Det er disse strande, man ser på postkort. Nogle er stille<br />

og øde, på andre dunker steelpans og ghettoblastere. Der<br />

er en strand for enhver smag.<br />

I øst er mangrovesumpene et lille eventyr for sig, hvis<br />

man sætter sig i en kajak og sejler på opdagelse mellem<br />

vandrødder og termitbo.<br />

Øst for Charlotte Amalie<br />

Havensight Mall<br />

Havensight er en engelsk udgave af det danske ord<br />

‚havneudsigt‘, og det er navnet på det store kompleks af<br />

forretninger, som ØK opførte i Long Bay i 1970´erne.<br />

Der er flere end 100 forretninger og restauranter,<br />

præcist anbragt hvor krydstogtskibene lægger til. Passagererne<br />

går fra borde lige ud i et shopping-paradis. Der<br />

kører endda en lille gratis bus rundt i komplekset, så<br />

ingen behøver at få ømme fusser.<br />

St. Thomas Skyride, $8 pr. vej, $4 for børn, tlf. 774-<br />

9809<br />

Et vue over Charlotte Amalie og den smukke havn får<br />

man ved at tage kabelbanen på den anden side af vejen,<br />

over for Havensight. Gondolerne svæver 200 m op<br />

til Paradise Point på toppen af Flag Hill. Det tager syv<br />

minutter, og undervejs har man hele den nordlige del<br />

af øen i fugleperspektiv. Oppe fra udsigtspunktet kan<br />

man se Ship Sail Rock – en klippe, der ligner et sejlskib<br />

så meget, at franskmændene engang kom til at give<br />

6 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

7


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

den en ordentlig bredside, fordi de troede, at det var et<br />

skib, der ikke behørigt ville svare på deres salut. Der er<br />

også udsigt til alle de små øer i bugten, Hassel Island<br />

og Water Island, og til de engelske jomfruøer – på gode<br />

dage helt til Puerto Rico. Derude går grænsen mellem de<br />

store og de små Antiller. Ved kabelbanens endestation er<br />

der restaurant, bar og mange papegøjer. Onsdag er der<br />

live musik. Visse steder ser man det annonceret med<br />

fri entre om onsdagen, men det gælder desværre ikke<br />

længere.<br />

Morningstar Beach<br />

Ved indsejlingen til Charlotte Amalie ligger stranden med<br />

to store hoteller. Men selv om der er mange turister, så<br />

kommer også lokale her, specielt de unge, og der er især<br />

gang i den på fridage. Sen eftermiddag er det værd at<br />

tage en drink her, mens man betragter de imponerende<br />

krydstogtskibe glide ud af havnen, som oftest på deres<br />

vej mod Puerto Rico. Stranden har snackbar, og man<br />

kan leje stole, skærme, kajakker og snorkel-udstyr. Man<br />

kan få lektioner i både windsurfing og snorkling.<br />

Limetree Beach<br />

Leguaner står nærmest på deres tåspidser og napper<br />

efter blomster eller efter godbidder. De har fundet deres<br />

yndlingssted her, og nu går de fra bord til bord og tigger.<br />

Stranden ligger i en lille vig, og herfra er der også fin udsigt<br />

til krydstogtskibe på vej mod nye horisonter om aftenen.<br />

En af de strande, hvor man har gode muligheder<br />

for både surfing og windsurfing.<br />

Bolongo Bay Beach<br />

Flot strand, som især tiltrækker folk, der vil ud at<br />

snorkle. Ud over stranden finder man nogle af de flotteste<br />

undervandscenerier på St. Thomas, fordi der her<br />

ligger et større koralrev.<br />

Red Hook<br />

Der er fransk rivierastemning over Røde Huk. På<br />

halvøen omkring byen ligger flere af de mest eksklusive<br />

ressorts, fx Ritz Carlton, og på bjergskråningerne har<br />

nogle af verdens største stjerner feriehuse med udsigt til<br />

St. John og de engelske jomfruøer. Blandt andre Barbara<br />

Streisand og Nicholas Cage har store villaer her. Man<br />

kan sagtens støde på dem i Red Hook, når de er på øen.<br />

De kan fx hænge ud på ”Molly Malones”, en festlig irsk<br />

pub med eget vandfald. Byen har flere fiskerestauranter,<br />

enkle, rustikke, med rigtig god mad, og så er der shoppemuligheder.<br />

Men ellers kommer de fleste til byen for at<br />

komme til St. John . Eller for at tage på dykkereventyr,<br />

flere selskaber har deres hove<strong>dk</strong>varter her, fx Chris<br />

Sawyer, American Yacht Harbor, tlf. 775-7320, www.<br />

sawyerdive.vi. Han arrangerer også natdyk, prøvedyk og<br />

dykkerudflugter til vraget RMS Rhone.<br />

Sapphire Beach<br />

For familier, der vil bo ud til stranden, er der intet<br />

bedre valg end hotellet på Sapphire Beach. Stranden er<br />

ligeså smuk som Magens, med det helt rigtige koralsand,<br />

azurblåt vand med koralrev, og så er det smukt pyntet<br />

med mange forskellige slags palmer. Stranden er meget<br />

mindre end Magens, men med masser af liv. Børn leger i<br />

stran<strong>dk</strong>anten eller i hotellets pool. Unge kan windsurfe.<br />

Alle kan snorkle, endda under sikre forhold, for lige ud<br />

for hotellet er der et rev med fisk og farver, man kan<br />

svømme hen over det i sikker forvisning om, at man kan<br />

bunde lige i nærheden. Og så er der mange hængekøjer,<br />

hvor man kan slappe helt af.<br />

Der kan være strømme i vandet, så vær lidt opmærksom,<br />

normalt er det bare helt perfekt. I dykkershoppen<br />

kan man leje al slags udstyr, også selv om man ikke bor<br />

på hotellet. Nyd live musik på stranden hver søndag<br />

eftermiddag, vær med i et slag volleyball med de lokale,<br />

eller bare nyd palmesuset og udsigten til British Virgin<br />

Islands og St. John. Hotellet udlejer powerboats, så man<br />

kan være sin egen caribiske kaptajn for en dag, tlf. 690<br />

6015.<br />

Der er store fremtidsplaner for området ved Sapphire<br />

Beach. Der skal bygges flere hoteller og et vandland.<br />

Coral World åben 9-17, $18, børn 9, tlf. 775-1555. www.<br />

coralworldvi.com<br />

I et dramatisk landskab ved Coki Point ligger øens<br />

største seværdighed. Et marineland bygget ind i et<br />

levende koralrev. Indbydende og lækkert, med masser<br />

af se på til en hel dag for hele familien. Parken har et<br />

300.000 liter stort akvarium med tropefisk. Man kan<br />

gå tørskoet 7 m ned i en gennemsigtig cylinder og se<br />

havet 360 grader rundt.Hvis man skal sende breve, så<br />

send dem fra verdens eneste undersøiske postkasse. Der<br />

er touch pond, hvor især børn er velkomne til at røre,<br />

og der er bassiner med babyhajer og skildpadder. Dagen<br />

igennem er der shows med fodring af hajer og tropiske<br />

fugle. Men der er også muligheder for bare stille at vandre<br />

i kaktushaver og mangroveskove.<br />

Den mest usædvanlige forlystelse på stedet er sea trekkin´-<br />

vandringer på havbunden. Alle kan være med.<br />

Man får en kuppel på hovedet, der forsyner en med ilt,<br />

og så vandrer man på havets bund i grupper på syv og<br />

ser på eller rører fiskene. Man skal bare møde op i badetøjet.<br />

Der er to halvtimes ture hver time indtil kl. 16. 50,<br />

$68 for både børn og voksne.<br />

Entreen til parken gælder hele dagen, derfor kan man<br />

frit gå ud og ind og eventuelt tage en pause på Coki<br />

Beach.<br />

Coki Beach<br />

Stille turkis vand, ideelt til snorkling og dyk, især for<br />

begyndere. En af hovedattraktionerne er at fodre fisk<br />

lige ved siden af Coral World. De kommer i stimer, hvis<br />

man smider lidt brød ud. Børn er vilde med det. Om onsdagen<br />

er der natur-vandring kl. 14. Fra Coki Beach kan<br />

man sejle ud til revet i en semi-ubåd, hvor man sidder og<br />

kikker ud af vinduer i bunden af skibet, så det føles som<br />

om, at man sad i en rigtig ubåd. åben dgl. 9.30-15.30, tlf.<br />

775-1555. Turen tager 20 min. fra Coki Point.<br />

Kører man lige ud langs nor<strong>dk</strong>ysten, kommer man til<br />

den store golfbane med udsigt til Mandahl Bay og øen<br />

Store Hans Lollik, indtil man dumper ned i Magens Bay.<br />

På vejen passerer man den store golfbane.<br />

The Old Stone Farm House Restaurant, Mahogany Run<br />

Golf Course, åben ti.-sø. 17.30-21.30, tlf. 777-627. Stor<br />

kogekunst i et 200 år gammelt plantagehus med udsigt<br />

til golfbanen. Stenvægge med arkader i smuk gårdhave<br />

med springvand. Engang en del af plantagen Løvendahl.<br />

I dag betragtes huset som et af øens bedste eksempler<br />

på klassisk vestindisk arkitektur, med vægge af blå sten,<br />

mursten fra Flensborg og hvad man ellers kunne finde.<br />

Kalken er med vilje taget af væggene, så man kan se<br />

murværket, der nu er gjort til en del af dekorationen.<br />

Vejen ved restauranten var engang hovedvejen til Magens<br />

Bay, og golfbanen var tidligere opdyrket med indigo,<br />

bomuld, laurbærtræer og til sidst sukkerrør. I nyere tid<br />

gik man så over til bayrum træer og kvæg, derfor mejeriet<br />

nordvest for huset. Siden blev jorden udstykket, og<br />

Old Stone Farm House blev privat bolig, siden grisestald,<br />

skole og fængsel for unge.<br />

Stedets nuværende ejer og kok, Brian Katz, har siden<br />

1997 fået utallige priser; igen og igen Best Gourmet<br />

Restaurant på St. Thomas, og Best Chef på St. Thomas.<br />

Sushi og masser af fisk, men alt sammen tilberedt<br />

fantasifuldt og usædvanligt. Hvad med: 3 dages mango<br />

asiatisk andesteg med hasselnød-ris og ingefær-blomme<br />

vinsauce? ($25)<br />

Udder Delight<br />

Kort fra restauranten ligger det gamle St. Thomas Mejeri.<br />

Nu er det blevet en af turist-fornøjelserne at få en<br />

friskmalket milkshake ved den lille barakagtige bygning<br />

kaldet Udder Delight, som både kan betyde Lutter Glæde<br />

og Yver Glæde. Der er mange smagstyper, og de smager<br />

strålende.<br />

Magens Bay<br />

Rejsemagasiner fra hele verden priser den som en de<br />

bedste strande i Caribien, ja, i hele verden. Man mærker<br />

det, når de bare fødder sætter aftryk i det kridhvide<br />

sand, det giver så dejligt efter. Palmerne står som pæle<br />

og lyser mere op, end de giver skygge. Vandet er blødt og<br />

stille, beskyttet af bugten – altid på omkring 25 grader,<br />

som vi kuldskære er så glade i. Et legeland for alle. Med<br />

masser at nyde, også fra vandret position. Store stærke<br />

mandfolk hviner, når pelikanerne styrtdykker ned i<br />

vandet en halv meter fra dem, for der var en lækker fisk.<br />

Horder af stønnende krydstogt-gæster, der har fået et<br />

kvarter fri. Strandløvinder og oppustede badedyr. Børn<br />

med spande. Mænd med maver. Unge med øl. Masser af<br />

mad. Det er ikke nogen rolig strand.<br />

Bugten er opkaldt efter den danske planterfamilie<br />

Mogensen, der fra begyndelsen af 1700-tallet ejede syv<br />

plantager på øen. Et af familiemedlemmerne skrev en<br />

kreolsk grammatikbog. Flere af dem blev gift ind i meget<br />

rige hollandske familier, så rigdommen var eventyrlig.<br />

8 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

9


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

Stranden tilhørte til sidst den amerikanske rigmand<br />

Arthur S. Fairchild, som skænkede den til øen i 1946, og<br />

nu er den fredet. En af de største attraktioner i bugten<br />

er det hus, som præsident Bill Clinton flere gange holdt<br />

ferie i. Kikker man ud i bugten, ligger det til højre, et<br />

lille hus med blåt tag nærmest vandet. Her tog paparazzier<br />

et billede af Clinton og Hillary, da de dansede kåde<br />

rundt i badetøj. Et foto, der gik verden rundt.<br />

På selve stranden er der bar og cafeteria. De laver en<br />

god Caesars Salad, men da der ofte er tryk på, kan man<br />

spare tid ved at bestille færdige stykker pizza. Der er<br />

mange faciliteter, herunder omklædningsrum, som man<br />

SKAL benytte, hvis man altså vil klæde om. Det er den<br />

eneste strand på øen, der må opkræve entre: $3.<br />

Mangroven<br />

På vej til og fra Magens Bay kommer man igennem<br />

mangrovesumpen, Wildlife Refuge & Marine Sanctuaries,<br />

hvor man kan se termit-boer, der hænger på træerne.<br />

Mangroven opleves bedst i kajak, for så kan man ligeså<br />

stille liste sig ind og se de små fisk prikke i det lave<br />

vand. Mangroven er en labyrint med høje vægge af træer<br />

og fletværk. Her har set sådan ud, da Taino-indianerne<br />

sejlede omkring i udhulede træstammer for tusinder af<br />

år siden. Man kan også snorkle i området fra eco-marina<br />

på kanten af det beskyttede område.<br />

Ud for sydøst-kysten ligger den øde ø, Cas Cay, som er<br />

en del af mangrovesystemet. Man kan med VI Ecotours<br />

blive sejlet ud på øen og samlet op senere og have det<br />

hele næsten for sig selv. På øens sydside er der et<br />

naturlig jacuzzi, et bassin med brus. Der er også blowholes,<br />

hvor vandet presser sig ind i en undersøisk grotte<br />

og derfor blæser luft ud af hulrummet med så stor kraft,<br />

at det giver et brøl fra sig.<br />

Lindqvist Beach<br />

Smuk bred sandstrand tæt på Smith Bay. Der er ingen<br />

faciliteter, men fredag og lørdag er der beachparty, hvor<br />

alle er velkomne fra 11 til 15. Der er volleyball turneringer<br />

og masser af konkurrencer.<br />

Vest for Charlotte Amalie<br />

Frenchtown<br />

Den første lille bydel efter Charlotte Amalie mod vest er<br />

Frenchtown, hvor der bor 1500 efterkommere af franskmænd.<br />

De kom hertil fra St. Barth i 1800-tallet og har<br />

holdt deres franske rødder ved lige, gaderne begynder<br />

med Rue, og de taler fransk – omend noget antikveret<br />

– og så laver de stråhatte, cha-cha, som har givet anledning<br />

til kælenavnet Cha-chatown. Der er ikke ret meget at<br />

se på længere udover fisketorvet, når det har åbent, men<br />

en række gode fiskerestauranter trækker folk til fra hele<br />

øen. I 2004 åbnede også et lille museum om bydelen.<br />

Crown Bay<br />

Helt ude ved Crown Bay ligger de krydstogtskibe, som<br />

man ikke kan få plads til i Long Bay. Og inden længe vil<br />

også disse krydstogtgæster træde direkte ud i et stort<br />

shoppingcenter. Dette center har regeringen opført i håb<br />

om at få flere indtægter fra krydstogtgæsterne.<br />

Før var det en amerikansk ubådsbase, og samtidig stedet<br />

hvorfra den amerikanske marine styrede øerne i mange<br />

år. Lidt efter Crown Bay ser man det store afsaltningsanlæg,<br />

som sørger for rent, men måske ikke altid særlig<br />

velsmagende vand, til øen. Vandet lagres i de store<br />

grønne beholdere på toppen af bjerget. Beholderne blev i<br />

øvrigt flyttet næsten helt over til lufthavnen af den sidste<br />

store orkan i 1995, men nu er de på plads igen.<br />

Lindbergh Beach<br />

Stranden tæt på lufthavnen er opkaldt efter den berømte<br />

amerikanske pilot, Charles Lindbergh, der som den<br />

første fløj over Atlanterhavet. Han landede her i 1929, da<br />

han ledte efter en landingsplads til Pan Ams nye rute til<br />

Sydamerika. Nu er der udsigt til fly hver eneste dag. Og<br />

der er legeplads til børnene.<br />

Black Point<br />

Herfra er udsigten til lufthavnen endnu bedre. Man kan<br />

se de store maskiner komme dalende og sætte hjulene<br />

på landingsbanen næsten i van<strong>dk</strong>anten for at udnytte<br />

den korte landingsbane optimalt. Herfra er også udsigt<br />

til øen Vieques, som var en amerikansk base og udskibningssted<br />

for amerikanske soldater til hele verden indtil<br />

2003. Basen blev lukket efter protester over, at en civil<br />

person blev dræbt af efterladt ammunition. Befolkningen<br />

på øen blev tvangsforflyttet i 60´erne, da basen blev<br />

anlagt. Nu har de mulighed for at vende tilbage og være<br />

med i udviklingen af et nyt turistparadis.<br />

Brewers Bay<br />

Hvis man vil have en lang bred sandstrand helt for sig<br />

selv, eller en hvor man fortrinsvis er sammen med de<br />

lokale, er denne velegnet. Til hverdag er her næsten<br />

aldrig nogen, måske et par handlende i ny og næ. Men<br />

den fejler intet.<br />

Reichhold Center for the Arts, John Brewer´s Bay, tlf.<br />

693-1559<br />

Et amfiteater med plads til 1200 både under tag og<br />

under åben himmel. Den er ramme om alle mulige<br />

forestillinger, koncerter og balletter. En bred vifte af<br />

kunstnere har optrådt her, fra Ray Charles til Moskvas<br />

Ballet. Teatret er endnu et eksempel på en rigmand, der<br />

blev forelsket i Jomfruøerne. Det er skænket af Henry<br />

H. Reichhold (1901-1989), som grundlagde et kemikalieimperium<br />

i Detroit, han var også en stor filantrop. Han<br />

elskede at holde ferie her, og han købte derfor et hotel,<br />

Bluebeard’s Castle. Han gav store bidrag til udvikling af<br />

øernes uddannelsessystem og skænkede koncert-salen<br />

til 25 mio. kr. i 1977. Anlægget er smukt placeret i en<br />

naturlig dal med udsigt til Det Caribiske Hav.<br />

Mountaintop, åben9-18 tlf. 774-2400<br />

St. Thomas højeste punkt er på Crown Mountain. I<br />

næsten en halv kms højde er der butikscenter, men de<br />

fleste kommer for at nyde balkonen og udsigten til de<br />

omkringliggende øer og til Magens Bay. Traditionen<br />

byder, at man her drikker en banana daiquiri.<br />

St. Peter Great House Estate and Garden, åben ti.-lø.<br />

9-16, $10, tlf. 774-4999.<br />

En stor pragtfuld have med masser af udsigtspunkter<br />

over øen. Der er 500 forskellige planter og træer at se<br />

på, også en orkide-jungle, og i hovedbygningen, der er<br />

bygget som et gammeldags Great House, er der kunstudstillinger.<br />

Se også den fantastiske udsigt ved Drakes Seat. Legenden<br />

siger, at den engelske sørøver og adelsmand Francis<br />

Drake (1545-96), længe inden danskerne kom, sad på<br />

denne granitbænk og holdt øje med, om den spanske<br />

Armada skulle være lige om hjørnet. Strædet derude er<br />

også opkaldt efter piraten, Francis Drake Channel. Man<br />

kan ikke se sædet fra vejen, men man ved, at man er<br />

der, når man ser en masse t-shirt sælgere ved udsigtspunktet.<br />

Hull Beach<br />

Palmerig strand, velegnet til brætsurfing, men især<br />

vellidt, fordi man her kommer meget tættere på caribisk<br />

liv. Her ankrer de lokale fiskere op. På den vestlige del<br />

kommer øens lokale surfere, tiltrukket af de noget voldsomme<br />

bølger. Der er bar og restaurant.<br />

Hassel Island<br />

Ud for Charlotte Amalie ligger øen, der var halvø indtil<br />

1865. Den var landfast med området omkring Crown<br />

Bay, men man havde brug for endnu en indgang til<br />

havnen, dels for at få mere trafik, del for at få en bedre<br />

vandgennemstrømning og friskere luft til byen. I 1860<br />

begyndte man så at grave kanal, så Hassel Island blev<br />

en Island. Øen er nu fredet. Stenet og bar, med kaktus<br />

og bush, men også mange fortidsminder ligger begravet<br />

her. På det højeste punkt ligger Cowell Batteriet (80 m),<br />

der var signalstation indtil 1960. På grund af de mange<br />

fortidsminder på øen, er den blevet indlemmet i Virgin<br />

Islands Nationalpark.<br />

Water Island<br />

Øen blev først solgt i 1944 og var dermed det sidste<br />

hele landområde, der ophørte med at være dansk. Øen<br />

er især kendt for sin smukke sandstrand, Honeymoon<br />

Beach. Man kan blive sejlet derud på 10 min. fra Crown<br />

Bay Marina. Stranden ligger fem minutters gang over<br />

bjerget. Her er totalt ro med et drømmeagtigt udsyn. Der<br />

er få faciliteter, men en madvogn er udstationeret, så<br />

man kan få lidt at spise.<br />

Færge Fra Crown Bay.Water Island Ferry, $5,<br />

(10 min.) tlf. 690-4159<br />

Udflugter<br />

Busser: Fra Dronningens Gade i Charlotte Amalie<br />

kører safaribusser øen rundt med turister. De kører<br />

konstant, og man kan bare hoppe på, men det er også<br />

muligt at bestille på tlf. 774-1855. <strong>Dansk</strong>e rejseselskaber<br />

arrangerer rundture med danske rejseledere. Turene<br />

10 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

11


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta om Saint Thomas<br />

varer ca. to timer og slutter ofte af med en dukkert ved<br />

Magens Bay.<br />

VI Ecotours har udflugter ind i mangrovesumpene<br />

medto-personers kajakker. De arrangerer også transport<br />

til Cas Cay, tlf. 779-2155.<br />

Kontiki sejler på havnerundfart fra West India Company<br />

Dock. Båden har glasbund, og ud over turen over<br />

havbunden, får man en time på en strand, hvor der<br />

spilles calypso, og man danser limbo. Rom ad libitum er<br />

inkluderet i prisen (d 775-5055).<br />

Atlantis Submarine (Havensight Building åben ma.-lø.<br />

9-15. 84$, unge indtil 17 år 42. Børn skal være over 4<br />

år. tlf. 776-5650). Undervandsbåden tager gæsterne 25<br />

m ned under havoverfladen for at se på troperne til havs.<br />

Ud over at se masser af koraller og fisk, vil man også<br />

se den effekt, som havdybden har på farver. Havvandet<br />

blokerer nemlig for de korte lysstråler, og ved 18 m<br />

forsvinder den røde. Se kyssefisk og papegøjefisken med<br />

de næbbede tænder. De spiser de hårde koraller og forvandler<br />

det til blødt sand. Der er også gamle skibsvrag,<br />

man kan også være heldig at se en havskildpadde. Køb<br />

billetter på hotellet, på Rejsebureauet <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s<br />

kontor, eller i den lille kiosk ved c på havnefronten, tlf.<br />

340 776 5650.<br />

Reef Explorer tilbyder en tretimers tur rundt i revene<br />

med en semi-ubåd fra Sapphire Beach Marina (d 771-<br />

1492).<br />

Seaborne Seaplane Adventures arrangerer 40-minutters<br />

flightseeing i vandflyver (d 777-4491).<br />

Spisesteder:<br />

//// Mafolie, (i Mafolie Hotel), åben<br />

18-22, tlf. 774-2790. Højt på en bakketop med den bedste<br />

udsigt, om aftenen ud over øens lys. Maden er klassisk<br />

med steaks og hummer, men det er tilberedt, så himlen<br />

synger. Godt sted til romantiske begivenheder. Strengt<br />

nødvendigt at bestille bord.<br />

/// Great Bay Grill (i The Ritz Carlton),<br />

åben ti.-lø. 18-22 tlf. 775-3333. Gourmet restaurant med<br />

udendørs servering af såvel traditionelle som caribiske<br />

retter. Man skal være pænt klædt på. Herrerne skal have<br />

jakke og slips. Søndag er der brunch 10-14.<br />

// Mim’s Seaside Bistro, Watergate<br />

ved Bolongo Beach, åben 11-15, 18-22, tlf. 775 2081.<br />

Skaldyrs-fanatikerens drøm, lige ud til vandet, serverer<br />

alt i fisk og skaldyr. Deres speciale er hummer i kokuskarry<br />

og grilled Mahi Mahi med hjemmelavet orange<br />

romsauce. ($22) Om torsdagen er der ”All you can eat<br />

Shrimp”.<br />

// Off the Hook, lige ved siden af<br />

færgelejet. Enkelt sted med udsigt til marinaen. Prøv<br />

mahi-mahi jerk til $25. Bar og disko, når man er færdig<br />

med at spise.<br />

// W´Indies Island Eatery, Sapphire<br />

Beach Resort, tlf. 775 6100. Enkelt, ud til van<strong>dk</strong>anten,<br />

man kan høre, at folk kommer igen år efter år, fordi her<br />

er afslappet, og maden er god. Prøv f.eks. skaldyrpasta<br />

til $26. Desuden er de kendte for en rigtig god Ceasars<br />

Salad.<br />

// Craig & Sally’s, 22 Honduras,<br />

Frenchtown tlf. 777-9949. Caribisk cafe med godt køkken,<br />

hvor Craig tør eksperimentere, f.eks. grillet flæsk<br />

med muslinger, eller filet mignon med macadamia-nød<br />

sauce. Måske med en hummerfyldt bagt kartoffel. Sally<br />

er kendt for sine pasta retter..<br />

// Iggies Beach Grill, Bolongo Bay,<br />

tlf. 775-1800. Udmærket restaurant, der om onsdagen<br />

holder karneval med steelpan bands, mocko jumbies,<br />

ildslugere og limbo konkurrence. Dertil en vestindisk<br />

buffet. Begynder 18.30.<br />

/ Duffy´s Love Shack, Red Hook Plaza,<br />

åben 11.30-02, tlf. 779-2080. Festligt sted med live<br />

musik og dans til de små timer. Som navnet antyder er<br />

det et løssluppent sted, men på en anstændig måde.<br />

Charlotte Amaile<br />

Det har altid drejet sig om handel og mennesker i <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Vestindien</strong>s hovedstad. Først handel med mennesker,<br />

afrikanere. Siden handel med eksotiske varer til hele<br />

verden. Nu er det handel med luksusvarer. De gamle<br />

pakhuse fra 1700-tallet er der stadig, lange og lige fra<br />

hovedgaden til havnefronten i smalle stræder med navne<br />

som General Gade, Brand Stræde, Strand Gade og Gotters<br />

Gade. Før var de fyldt med gigantiske sukkertønder,<br />

hårdt træ lå i stammer, sække duftede af krydderier<br />

og tobak – klar til at komme på første skib til København.<br />

Pakhusene er stadig proppet,nu med diamanter,<br />

guld. sølv, ure, elektronik, sprut og røg. De er blevet til<br />

butikker og shoppingarkader. Klar til juletrængsel og<br />

alarm året rundt. Kunderne kommer fra krydstogtskibe,<br />

for selv de største kan mageligt ligge i den dybe havn.<br />

Kun Queen Mary 2 må ligge for anker uden for, og dens<br />

passagerer færges ind i mindre både. Op til 8 skibe kan<br />

ligge i havn på samme tid, og de har hver tusinder af<br />

passagerer, så byen bliver hver morgen fyldt med mange<br />

gange sit eget indbyggertal. Dronningens Gade lukkes<br />

af for biler, og endags-turisterne fylder den ud, så den<br />

bliver så livlig som Strøget på en lang lørdag. Et festligt<br />

leben med gademusikanter, charmerende sælgere, der<br />

har blink i øjet, guider, der lige skal have de sidste<br />

med på en rundtur. Sidst på eftermiddagen begynder<br />

chaufførerne på safaribusserne at råbe: Back Ship, Back<br />

Ship, og med tunge in<strong>dk</strong>øbsposer kører gæsterne hjem<br />

til skibet. Der falder ro over byen. Den bliver stille, gaderne<br />

tilhører nu de lokale og turisterne fra byens hoteller<br />

og fra de prægtige lystbåde langs Waterfront. Restauranterne<br />

tager imod i et mere caribisk tempo, steelpans<br />

dunker blidt, den sidste larm er fra vandflyveren, der<br />

med et drøn plasker hen over bugten på sin aftentur til<br />

St. Croix. Byen er klar til, at man stille og uforstyrret<br />

kan nyde de mange historiske bygninger og kvarterer.<br />

Charlotte Amalie<br />

Charlotte Amalie er hovedstad for US Virgin Islands,<br />

og i pragtvillaen Cathrineberg, som man kan se fra<br />

alle kanter af byen – højt oppe på Denmark Hill, har<br />

guvernøren officiel residens. Som allerede disse navne<br />

antyder, er danskernes tid i byen ikke gået sporløst<br />

hen: Det klassiske Fort Christian, det røde skilderhus i<br />

Kongens Gade, de 99 trin af danske mursten. Eller se på<br />

afskærmningerne, der skal skåne hushjørnerne, det er<br />

gamle danske kanonrør, som er sat lodret i jorden. En<br />

byvandring er en historiebog.<br />

Byens form skyldes, at den ligger på et kæmpe vulkankrater,<br />

hvor den ene side er sunket i havet. Tilbage står<br />

den anden stejle side som et amfiteater med havnen<br />

som scene. Op ad klippevæggene er hvide huse med<br />

røde tage forbundet af et trappesystem på kryds og<br />

tværs, så man kan komme op fra havnen til boligerne.<br />

Jo højere oppe man bor, jo finere er det, for jo mere<br />

lufter det. <strong>Dansk</strong>erne delte byen i tre kvarterer og gav<br />

dem navnene: Kongens, Dronningens og Kronprinsens.<br />

Det hedder de stadig. Kongens Kvarter strækker sig i<br />

øst fra Bluebeard´s Hill til Commandant Gade. Dronningens<br />

Kvarter er den midterste del af byen med alle<br />

handelsgaderne, og Kronprinsen Kvarter er den vestlige,<br />

mindre fashionable del.<br />

Oprindelige hed byen Taphus, fordi den primært bestod<br />

af værtshuse. Den blev stamværtshus for de værste<br />

pirater i Caribien (se Historie). Det pyntede lidt på<br />

imaget, at den i 1685 blev opkaldt efter Chr.5s dronning,<br />

Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas<br />

vigtigste handelsbyer, og i 1830 var den Danmarks<br />

største provinsby med 11.000 indbyggere. Den tiltrak<br />

mange, fordi man her nød religionsfrihed. Store brande<br />

har betydet, at der kun er lidt tilbage fra den ældste tid.<br />

12 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

13


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

I perioden 1804-32 ødelagde seks store brande 2/3 af<br />

byen. Derefter gennemførte man et byggeregulativ, så<br />

husene blev bygget af sten i en vis afstand til hinanden.<br />

<strong>Dansk</strong>erne byggede meget, men de øvrige folkeslag har<br />

også sat deres præg. Man vil fx se mange spansk inspirerede<br />

bygninger.<br />

Seværdigheder:<br />

Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />

Fort Christian. Fortet har været lukket for restaurering<br />

siden 2005. Stilladserne kom ned i juli 2011, og nu<br />

afventer man den endelige åbning - og det bliver stort.<br />

Den blodrøde fæstning med klokketårnet er det ældste<br />

minde fra den danske fortid, og det betragtes som kronjuvelen<br />

af alle fortidsminder på øerne. Fortet er nu et<br />

kulturhistorisk museum om kolonitiden. Den rummelige<br />

gård er omringet af fire bastioner med udsigt over<br />

havnen. I bastionernes rum er udstillingerne. Begynd<br />

fra højre efter indgangen ad hovedporten og se efterladte<br />

danske genstande: et barberspejl med Dannebrog, en<br />

himmelseng af mahogni og et dansk lokum, der er en<br />

guvernør værdig, for det var netop hans. Og se fangehullet,<br />

hvor guvernør-skurken Esmit sad indespærret. På<br />

gårdspladsen er der en sukkerkværn, der blev drevet af<br />

heste eller okser.<br />

Fortet er opkaldt efter Chr. 5 og bygget fra 1672, ledet<br />

af den utrættelige guvernør Dyppel. Oprindeligt var der i<br />

midten af gården et højt tårn, hvorfra man kunne holde<br />

u<strong>dk</strong>ik efter pirater og oprørske slaver. Fortet var i de<br />

tidlige år både guvernørbolig, fængsel og auktionsplads<br />

for slaver, men også kirke. Dyppel anså kirkegang for så<br />

vigtig, at man fik 25 pund tobak i bøde, hvis man skulkede.<br />

Både den første reformerte og den første lutheranske<br />

kirke på øerne er stiftet her.<br />

I krisetider skulle alle øens hvide indbyggere overnatte<br />

på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle<br />

indfinde sig, medbringende husdyr, og så blev porten låst<br />

til næste morgen. I en snæver vending kunne man huse<br />

500 overnattende gæster, den tætte sammenstuvning af<br />

mennesker og dyr var en af grundene til de mange sygdomme,<br />

der slog folk ihjel. Slaverne skulle også i forholdsvis<br />

sikkerhed, så de fik lov at sove lige uden for porten.<br />

Slaveauktioner blev siden flyttet til markedspladsen, men<br />

de vendte tilbage til fortet, hvis de overtrådte reglerne.<br />

Til uhumske huller i kælderen, som man nu kan besøge.<br />

Klokketårnet kom på i 1784, det ringede ved vagtskifte<br />

kl. 11.30, så vidste kvinderne på øen, at de godt kunne<br />

begynde at lave frokost. Guvernøren var fortets chef, han<br />

havde rang af søkaptajn, i velmagtsdagene havde fortet<br />

46 soldater. Efter salget til USA blev fortet politistation<br />

og fængsel, og fangehullerne var i brug helt op til 1982.<br />

Den store restaurering, der er ved at blive afsluttet, er<br />

sket i tæt samarbejde med Danmark, og mange danske<br />

håndværkere er spurgt til råds eller brugt, for man<br />

ønskede at gøre det hele efter gamle, danske håndværkertraditioner.<br />

Emancipationspark<br />

Parken er perfekt til et lunch-break fra byvandringer<br />

eller shoppingture. Køb et måltid fra madvognen. Stig<br />

op på trinbrættet og bestil. At den bliver hældt op med<br />

en slev på en plastikbakke, skal ikke afskrække – det<br />

smager fortrinligt. Og så har man fra en hvilken som<br />

helst bænk udsigt over fort, havn og folkeliv – trygt overvåget<br />

af vores egen Chr.9. (1863-1906), der som buste<br />

ser majestætisk ud over parken. Han var den første<br />

konge, der forsøgte at sælge øerne, så han er nok den<br />

mest malplacerede regent at placere på så fin en plads.<br />

Der var heller ikke mange tårer, der faldt, da orkanen<br />

Marilyn i 1995 pustede så meget til Christian, at han røg<br />

af piedestalen, men nu sidder han der altså igen. Hans<br />

søn, Prins Valdemar, var det første medlem af kongehuset,<br />

der besøgte øerne. Det skete i 1887.<br />

Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for<br />

at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til<br />

koncerter fra danske militærorkestre. Pavillonen bruges<br />

stadig til koncerter, og den er det centrale sted, hvor<br />

officielle åbninger af begivenheder på øen finder sted. I<br />

denne park fik man på St. Thomas besked om, at Peter<br />

von Scholten havde frigivet slaverne efter oprøret på<br />

St. Croix. Derfor blev det her, at man rejste statuen<br />

»Freedom« i 1998 i anledning af 150-året for slavernes<br />

frigivelse. Motivet er en slave, der blæser til oprør i en<br />

konkylie – en tutu. Af andre udsmykninger er der en<br />

kopi af den amerikanske Liberty Bell, der proklamerede<br />

USA’s løsrivelse fra England, en gave fra Frankrig.<br />

Langs parken ligger en stribe bygninger, der for nylig<br />

er de blevet restaureret, med et meget heldigt resultat,<br />

og nu huser de Grand Galleria med forretninger og et<br />

galleri. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud<br />

til Dronningens gade. Under pokkenholt-træerne sætter<br />

gadesælgere deres boder op hver morgen og sælger<br />

dagen lang T-shirts, kunsthåndværk, musik og hvad der<br />

nu er moderne.<br />

Posthuset<br />

Emancipation Gardens Station er det officielle navn på<br />

posthuset, der er udsmykket med to store malerier med<br />

motiver fra øernes historie af Stevan Dohanos (1941).<br />

Man kan bare kikke ind og se dem, uanset om posthuset<br />

har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer<br />

af helte fra øernes nyere historie. Pladsen fyldes ofte<br />

op med unge mennesker og musik, når steelpanbands<br />

underholder på travle dage.<br />

Toldbod<br />

Bygningen, der nu rummer smykkeforretningen Little<br />

Switzerland, var den toldbod, som blandt andre Peter<br />

von Scholten var chef for. Uden for er der taxaholdeplads.<br />

Sidste bygning i rækken er informationskontor.<br />

Legislature Building<br />

På en lille tange i havnen opførte man i 1874 den<br />

smukke bygning som kaserne for de danske soldater.<br />

I italiensk renæssancestil, pistaciegrøn med hvide<br />

skodder. Bygningen var også kaserne for amerikanske<br />

marinesoldater, men i dag huser den øernes senat. På<br />

pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang<br />

i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i<br />

havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA<br />

stod opmarcheret foran bygningen. På malerier og i<br />

guidernes fortællinger vil man høre, at Dannebrog blev<br />

taget ned på det sted, hvor der i dag står et springvand.<br />

Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet.<br />

Ceremonien blev gentaget i 1987 på 80-årsdagen for<br />

overtagelsen.<br />

Bethania Norre Gade.<br />

Det første store hus på Nørregade kaldes Bethania. Det<br />

er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den<br />

lutherske menigheds møder og arrangementer. Det blev<br />

bygget i 1806 og var indtil 1827 hjem for den rige danske<br />

købmand, Jacob Lind. Hans søn Edward blev senere<br />

gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder,<br />

Samuel Morse. En oplysning man næppe kan leve uden.<br />

Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil<br />

kirken overtog det.<br />

Frederikskirken Norre Gade.<br />

En majestætisk stentrappeopgang fører op til kirken, der<br />

14 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

15


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />

huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika.<br />

Kom forbi en søndag og mærk bruset, når alle synger<br />

med, så det kan høres helt ned til fortet. Og bliv endelig,<br />

selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke<br />

tegn på farvel, men en del af gudstjenesten.<br />

Menigheden blev grundlagt på Fort Christian i 1666 af<br />

pastor Kjeld Jensen fra Slagelse. Først i 1789 byggede<br />

man denne kirke, såmænd finansieret af et rentefrit<br />

lån fra en frineger. Tårnet er fra 1871. Kirken havde én<br />

dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort,<br />

og der var derfor to gudstjenester, en på dansk og en på<br />

kreolsk. Indvendig ser man danske gravsten både i mure<br />

og gulve. Kun guvernører og præster måtte begraves<br />

her, men dem blev der mange af, for de døde så hurtigt.<br />

Af ærgrelse over Caribiens skørlevned, sagde man. Flere<br />

gange måtte gulvene graves op, så man kunne ommøblere<br />

kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er<br />

en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste<br />

i 1992 i anledning af 75-året for salget af<br />

øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk<br />

fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se,<br />

at dronning Margrethe II var på besøg i 1976. Læs mere<br />

detaljeret om kirken på www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />

Ad Nørregade ligger der flere bygninger med et umiskendeligt<br />

kolonipræg. Den lille park er opkaldt efter Præsident<br />

Franklin D. Roosevelt. Før hed den Kokusparken,<br />

og den bliver snart langt kønnere, for mange penge er<br />

sat af til dens forskønnelse. Videre ad Nørregade kommer<br />

Memorial Moravian Church i nr. 17. Kirken blev<br />

opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da<br />

Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er<br />

tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn<br />

og orgel er gaver fra Tyskland.<br />

Kongens Gade<br />

Her holdt danske embedsmænd og storkøbmænd til i<br />

den senere del af kolonitiden, for her var luft og udsigt<br />

over byen. Stadig er det et område, hvor velhavere og<br />

magten holder til. Den første store bygning på højre<br />

hånd i Kongens Gade fra øst (nr. 18) er viceguvernørens<br />

residens, og det bliver finere endnu. Men gå først ned<br />

ad den lille smøge mod Seven Arches. Smøgen er en del<br />

af det gade-system, der blev etableret til slaverne, så de<br />

kunne færdes i byen uden at benytte de fine hovedgader<br />

mere end højst nødvendigt.<br />

Seven Arches Museum, Knud Hansen Alley,åben ti.-sø.<br />

10-15, $5, tlf. 774-9295.<br />

Et smukt to-etages byhus fra 1700-tallet. Husets kendetegn<br />

er de syv gule arkader, der støtter den gæstfri<br />

trappe. Mange antikke møbler er udstillet, og fra<br />

balkonen er der udsigt over havnen. Huset blev købt i<br />

1986 af et kunstnerpar fra New York, der brugte syv år<br />

på at restaurere det, nu bor de der selv. Samtidig forskede<br />

de i husets ejere med hjælp fra Rigsarkivet i København.<br />

Det viste sig, at huset blev grundlagt i 1600-tallet,<br />

og at det i lange perioder var ejet af fri-negere. Efter<br />

besøget er man velkommen til at kikke på ejerens kunstværker,<br />

som sælges bag det gamle køkken. Næste nabo<br />

er Moron House fra 1800-tallet, men genboen er noget<br />

finere:<br />

Government House, Kongens Gade, som regel kun<br />

adgang i forbindelse med guidede ture.<br />

Den hvide villa i italiensk renæssance med overpyntet<br />

støbejernsveranda blev bygget til den danske generalguvernør,<br />

da Charlotte Amalie blev hovedstad. Da amerikanerne<br />

købte øerne, fortsatte det som kontor og bolig<br />

for den amerikanske guvernør. Nu er det kun kontor, for<br />

guvernøren er flyttet til Cathrineberg. Uden for vogter et<br />

velholdt dansk skilderhus, en gave fra <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />

Selskab – og en velpudset dansk kanon. Går man op<br />

ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må<br />

kikke inden for. Det hjælper at tale med tydelig dansk<br />

accent. Er man på en guidet byvandring, er chancerne<br />

størst, fordi guiderne kender vagterne. Under alle<br />

omstændigheder får man kun lov at se foyeren, men det<br />

er umagen værd. Her er der tre vægmalerier af kunstneren<br />

Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus,<br />

der ankommer til St. Croix. Det store i midten er en<br />

kunstnerisk fortolkning af Transfer Day 31. marts 1917,<br />

og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i<br />

kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der<br />

er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske<br />

malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger<br />

tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på<br />

den modsatte væg er der meget passende et lille stik af<br />

dronning Charlotte Amalie. De dokumenter, der overdrog<br />

øerne til USA, blev underskrevet på 1. sal i 1917.<br />

I det værelse hænger to malerier af den dansk-franske<br />

impressionist Camille Pissaro. Det bliver ofte debatteret,<br />

hvorfor to så vigtige værker skal holdes hemmelige for<br />

borgerne.<br />

I Kongens Gade 23 har Frederikskirkens præst sin embedsbolig.<br />

Huset er fra 1725 og et af øens ældste. Boligen<br />

i nr. 24-25 er bygget i 1844 og tilhørte direktøren<br />

for den dansk-vestindiske bank, i dag er det advokatkontor.<br />

De 99 trin<br />

Masser af trapper løber op og ned ad bjergsiden, men<br />

den mest berømte er De 99 trin. Trapperne blev bygget<br />

med danske mursten, som skibene havde med som ballast,<br />

for det var kun ca. hvert tiende skib fra Danmark,<br />

der havde været forbi Afrika efter afrikanere. Resten<br />

kom tomme eller kun fyldt med varer til kolonisterne,<br />

for at hente caribiske herligheder, og de måtte have<br />

lasten fyldt med mursten for at ligge stabilt i søen. De 99<br />

trin har egentlig 103 trin fra Kongensgade op til Blackbeard’s<br />

Castle. Der er flere steder på vej op, hvor man<br />

kan tage en puster og kikke ud over havnen.<br />

Hotel 1829 Kongens Gade 30<br />

Det statelige byhus blev opført i 1829 til købmand Alexander<br />

Lavalette. Det er hans initialer, man ser i smedejernet<br />

på balkonen. I 1900 blev det hotel, og værelserne<br />

har man bevaret næsten, som de så ud dengang. Små<br />

og mørke, og dermed også svale i varmen. Restauranten<br />

regnes for et af de bedste spisesteder på øen, ikke<br />

mindst på grund af den flotte udsigt, som i sig selv er en<br />

nydelse.<br />

Haagensens Hus bag Hotel 1829 åben 9-16, entré $ 8,<br />

tlf. 774-5541.<br />

Her boede den danske bankier og entreprenør Hans<br />

Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837<br />

giftede han sig med Sarah Magens - en anden kendt<br />

dansk/hollandsk familie - og flyttede ind i dette pragthjem,<br />

opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og<br />

indrettet med lokale antikviteter i de elegante saloner.<br />

Alle genstande og møblerne er ikke oprindeligt fra dette<br />

hus, men er skaffet fra andre hjem fra samme periode.<br />

Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage<br />

til slaverne i 1700-tallet. Hun ejer huset nu, driver museet<br />

og giver ofte selv rundvisninger. I stueetagen er der<br />

udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk,<br />

men nyd også udsigten over havnen fra den brede<br />

veranda. I kælderen giver man en lille en i forbindelse<br />

med rundvisninger. Den kan så nydes i haven med flere<br />

16 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

17


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />

imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær<br />

tager hele udsigten.<br />

Notman House bag Haagensens Hus (på toppen af de 99<br />

trin), åben 9-16, $8, tlf. 774-5541. Det højloftede byhus<br />

blev bygget til Notman-familien i 1860. Det har siden<br />

været den engelske kirkes kontor og en lille kro. Nu<br />

kan man komme ind og se smukke møbler og kunst på<br />

væggene.<br />

Crown House<br />

For enden af de 99 trin omkring lave kongepalmer ligger<br />

det første hus, som Peter von Scholten boede i som<br />

toldintendant på St. Thomas. Det gule hus er det første<br />

eksempel på den ekstravagance, der var så mystisk ved<br />

von Scholten, for hvordan havde en tolder råd til så stort<br />

et hus. Han havde faktisk heller ikke råd til det, men<br />

han fik kongens tilladelse til at få hævet sit huslejetilskud,<br />

så det passede med renterne på det lån, han havde<br />

taget. Han kunne bare det der. Senere bestilte han dyre<br />

møbler i Danmark, og de blev også efterbevilliget uden<br />

problemer. Senere boede generalguvernør Rohde i huset.<br />

Huset er fredet, men i privat eje, og ejerne tillader ikke<br />

besøg. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det<br />

må have været en af de bedste ejendomme i byen.<br />

Blackbeard´s Castle<br />

Tårnet hed Skytsborg og blev opført i 1679 som vagttårn,<br />

så man kunne holde øje med pirater. Men navnet<br />

Skytsborg solgte ikke rigtig, da tårnet blev omdannet til<br />

hotel, og i stedet opkaldte man det efter piraten Blackbeard,<br />

det var bedre til at tiltrække turisterne. Det er<br />

heller ikke den værste pirat, man kunne opkalde det efter,<br />

for Edward Teach, som var hans borgerlige navn, har<br />

beviseligt boet i byen i de år, da det var en international<br />

danskejet piratrede. Og han kan sagtens have haft nogle<br />

af sine 14 koner med. Længere mod øst ligger Bluebeard’s<br />

Castle, også en dansk befæstning fra 1600-tallet,<br />

der har fået navneforandring for at lyde mere eksotisk.<br />

Men det er straks mere problematisk, for der har aldrig<br />

eksisteret en Blåskæg, han er fri fantasi.<br />

Cathrineberg<br />

Over byen på Denmark Hill troner Cathrineberg – eller<br />

Catharine Berg, som det også kaldes – med øernes flag<br />

vajende. Det er US Virgin Islands guvernørs residens,<br />

The Little White House, som nogen kalder det, fordi det<br />

ligner. Palæet blev restaureret for et vildt antal dollars,<br />

og guvernøren lovede, at så ville der også blive adgang<br />

for offentligheden, men det er ikke sket endnu. Så det er<br />

nok blevet lidt for fornemt.<br />

Huset blev opført i 1830 til den danske planter, Hans<br />

Henrik Berg, der blev guvernør i 1862, men døde efter<br />

kun få måneder på posten. Han ejede fire plantager og<br />

havde 400 slaver, bl.a. ejede han Annaberg på St. John.<br />

Han boede som mange plantere i Charlotte Amalie for at<br />

holde øje med fragt, handel og told, mens han havde folk<br />

til at passe plantagen. Han var så rig, at hans lille familie<br />

på fire blev opvartet af 13 husnegere. I 1898 blev huset<br />

købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital,<br />

men den fik aldrig råd. Det danske Vestindiske Kompagni<br />

købte bygningen i 1918, og gjorde det til residens for<br />

kompagniets direktør, som også var konsul. I 1993 købte<br />

den lokale regering det danske landemærke.<br />

St. Thomas Reformed Church Crystalgade/Nye Gade<br />

Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide<br />

befolkningsgruppe på øen. Hollændere var også de første<br />

hvide, der bosatte sig overhovedet. Der boede ni hollandske<br />

familier, da danskerne ankom, og de havde allerede i<br />

1660 dannet en menighed, som dermed er øens ældste.<br />

De holdt gudstjeneste sammen med danskerne på fortet,<br />

indtil de i 1674 besluttede at bygge deres egen kirke. Den<br />

nuværende kirke er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil.<br />

Det var i denne kirke, at danskerne samledes 18. februar<br />

1917 til den gudstjeneste, der markerede salget til USA.<br />

Synagogen, Krystal Gade 16, åben ma.-fr. 9.30-16.<br />

Rundvisning, se opslagstavle foran.<br />

Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste på den<br />

vestlige halvkugle. Man træder direkte ind på et tykt lag<br />

fint hvidt sand, der dækker hele gulvet. Der er to forklaringer:<br />

At sandet skal minde om israelernes vandring i<br />

ørkenen fra Egypten. Eller: At sandet skal minde om den<br />

tid i Europa, da jøderne på grund af forfølgelse måtte<br />

samles i kældre med sand på gulvene for at dæmpe<br />

lyden. Synagogen har eksisteret på toppen af Krystalgade<br />

siden 1796, da menigheden kun bestod af få familier.<br />

Siden har der været tre bygninger på stedet, det nuværende<br />

gotiske teglstenshus stod færdigt i 1833, da var<br />

St. Thomas et kendt fristed for jøder med 64 familier<br />

i menigheden, faren til den verdensberømte maler Pissaro<br />

med til at bygge den. Flere guvernører var jøder,<br />

en af de første, Garbriel Milan, er der ingen grund til at<br />

prale af, men senere kom der dygtige jøder på posten.<br />

Al interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen<br />

den spanske menorah (lysestage), som er fra før år<br />

1000. De fire ioniske søjler i synagogen, der symboliserer<br />

judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca<br />

og Leah er lavet af afrundede sten, håndlavet i Danmark<br />

specielt til denne synagoge.<br />

Synagogen betjener alle jødiske retninger, men mest<br />

de reformerede. Man har den oprindelige adskillelse af<br />

mænd og kvinder, menbruger den ikke længere. Den<br />

første Bar Mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge,<br />

14. oktober 1843.<br />

Menigheden er forsat lille, på skilte i det lille museum<br />

bagved, kan man se navnene på dem alle, og et lille lys<br />

fortæller, om de har fødselsdag. Navne som Nielsen og<br />

Christensen viser noget om tilhørsstedet. Gæster er<br />

velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10.<br />

Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue<br />

Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige<br />

lokummer var samlet her.<br />

Dronningens Gade<br />

De elegante og vildt ne<strong>dk</strong>ølede smykkeforretninger<br />

glimrer side om side, man har vist aldrig set så meget<br />

guld på ét strøg. Guld og sølv dominerer Dronningens<br />

Gade, men der er et bredt udbud af forretninger.<br />

Gadesælgerne råber: Flæskesteg! eller andre kendte<br />

retter, når de ser en dansker, for så er vi jo næsten i<br />

familie, og der bliver budt hjertelig velkommen. I de<br />

smalle stræder er der restauranter i behagelig skygge af<br />

de gamle danske pakhuse. Flere stræder er overdækkede<br />

forretningsstrøg, blandt andet Royal Dane Mall,<br />

smukt indrettet mellem de gamle mure, der er pyntet op<br />

med malerier og fotografier fra kolonitiden.<br />

Midt i den moderne virak er der danske fortidslevn:<br />

I Hibiscus Alley udstilles en af de skinnevogne, som<br />

fragtede varer mellem pakhusene og kajen, hvor de blev<br />

lastet på mindre både og roet ud til skibene. I gamle<br />

dage var der et omfattende skinnenet i byen, og de små<br />

vogn skramlede af sted hele dagen.<br />

På nogle af de udendørs vægge kan man finde rester af<br />

pakhuse, der stammer fra 1700-tallet. De afslører sig,<br />

når kalken falder bort, for så ligner de nærmest kunstværker,<br />

bygget af alle mulige slags sten, mursten og<br />

koraller, sat sammen med sand og sirup. I Royal Dane<br />

Mall er der midtvejs et solursmonument. Det skal minde<br />

om en dansk astronomisk ekspedition, for mange kom<br />

nemlig til øen for at studere himlen, fordi vejret er så<br />

klart.<br />

A.H. Riise Gift & Liquor Store<br />

Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter<br />

den driftige danske handelsmand, A.H. Riise (1810-82).<br />

Han var apoteker i byen i 1830‘erne og blev kendt som<br />

en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han<br />

fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det<br />

lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave,<br />

som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han<br />

stjernerig hjem til Danmark med 13 børn, men hans<br />

navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise<br />

på St. Thomas indtil 2005.<br />

Pisarro Gallery, Dronningens Gade 14.<br />

På første sal blev kunsteren Camille Pissaro født i 1830.<br />

Få regner ham i dag for dansker. Han forbindes mere<br />

med Frankrig, hvor han blev den franske impressionismes<br />

fader, men han var pæredansk til sin død i 1903.<br />

Han boede dog kun få år ad gangen på St. Thomas. Som<br />

ung var han på kostskole i Frankrig. Han boede her igen<br />

fra 1847 til 1852, da han tog til Venezuela sammen med<br />

den danske maler, Fritz Melbye. Han var derefter kun<br />

kort tid på St. Thomas, indtil han slog sig permanent<br />

ned i Frankrig. Han blev nære venner med store navne<br />

som van Gogh, Monet og Renoir i 1860‘erne. Pissaro<br />

er begravet på Père-Lachaise-kirkegård i Paris. Han er<br />

især kendt for sin sætning om maleren van Gogh: Jeg<br />

har altid sagt, at van Gogh enten ville blive skør eller<br />

bedre end os alle. Jeg anede ikke, at han ville begge<br />

dele. Der er planer om at opføre et Pissaro-museum på<br />

St. Thomas, indtil videre må man nøjes med mindeopslaget<br />

i smøgen. Øverst er der et kunstgalleri med lokale<br />

kunstnere.<br />

Enid Baa Library, Dronningens Gade 20.<br />

I en handelsmands byhus har øerne haft senat, men i<br />

18 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

19


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Charlotte Amalie Charlotte Amalie<br />

dag er det øens bibliotek. Der er en gang ind til gården,<br />

hvor man tidligere havde køkken og badeværelser.<br />

Rothschild Francis Square, Markedsplads.<br />

Det lokale frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum<br />

for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue,<br />

og her blev de inspiceret og undersøgt på mange ydmygende<br />

måder. Pladsen hed Cassimir Square – opkaldt<br />

efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men<br />

den blev i 1946 omdøbt efter en af borgerrettighedsforkæmper.<br />

På pladsen var et overdækket marked med<br />

et tag fra en gammel jernbanestation, det marked blev<br />

i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en<br />

kvinde, der havde solgt varer herunder i 53 år. Taget<br />

fløj af, da en lastvogn torpederede det i 2003, men det<br />

vender snart tilbage. Det er mest kvinder, der sælger<br />

her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger,<br />

demonstrationer, politiske møder og det årlige<br />

Carnival Food Fair. I den gamle bygning på hjørnet med<br />

det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over<br />

for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde<br />

for Danmarks Nationalbank.<br />

Den <strong>Dansk</strong>e Kirkegård, Hospitalsgade<br />

Gå en stille tur her, så får man et godt indtryk af, hvilke<br />

danskere der befolkede øerne – og hvor hårdt det var.<br />

Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd.<br />

Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det<br />

tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til<br />

stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen<br />

troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende<br />

gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede<br />

frem, havde han mistet endnu et. Det måtte så mejsles<br />

ind på øen, kan man se. En enkelt guvernør er begravet<br />

her. Den danske stat ejer området, så man kan som<br />

dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde,<br />

men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen<br />

er dog ret begrænset.<br />

En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Blandt<br />

andre har den danske konsul gjort et stort arbejde for<br />

at holde forfaldet på afstand, så vi i dag kan være den<br />

bekendt. <strong>Dansk</strong>e bygningshåndværkere har skabt den<br />

lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder,<br />

der tidligere bare lå og flød rundt omkring. Læs<br />

mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på<br />

www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />

Information: Visitors Bureau, Hospitality Lounge, tlf.<br />

774-8784, i Havensight og i lufthavnen<br />

Færge: Fra Charlotte Amalies havnefront (overfor Rolexhuset)<br />

til St. John og Tortola. Se under rejseråd.<br />

Busser:Mellem Charlotte Amalie (markedspladsen) og<br />

Red Hook ma-fr. 5.30-20 ca. hver time. 3$. Fra havnefront<br />

til Bordeaux, 1$. Til lufthavn fra 6-21.30, 75 cent.<br />

Vitran Buses tlf. 774-5678. Busser kører fra lufthavn<br />

til Charlotte Amalie, gennem byen ud ad Hospitalsgade<br />

mod Tutu-forretningscenter, langs kysten til Red Hook.<br />

Herfra kører de tilbage over land til Tutu og derefter<br />

samme vej tilbage til lufthavnen. Ring, når du skal af, så<br />

stopper den prompte. Hvis ringklokken ikke virker, så<br />

bank på siden, stamp i gulvet eller bed sidemanden om<br />

hjælp. Man kan kun stige på ved stoppesteder, men dem<br />

er der flere af.<br />

Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person,<br />

og taxaen må godt tage flere op på vejen, hvis de skal i<br />

samme retning.<br />

Udflugter: Er man med et dansk rejseselskab vil der som<br />

regel være tilbud om byvandringer med dansk guide. Der<br />

går også guidede ture fra Haagensens Hus med engelsk<br />

guide.<br />

Spisesteder:<br />

De fleste restauranter ligger langs havnefronten, mens<br />

der i hovedgaden næsten ingen er. Til gengæld er der<br />

flere gode og billige i sidegaderne og op ad bjerget.<br />

//// Herve, Government Hill (nabo til<br />

1829), tlf. 777-9703. En af de fineste gourmet-restauranter<br />

på øen med moderne amerikansk, klassikere,<br />

fransk og caribisk. Og så har man udsigt over hele<br />

Charlotte Amalie.<br />

//// Marisol, Gov´ Hill tlf. 776-1200.<br />

Bill Clintons favoritsted, når han er i byen. Hans<br />

yndlingsbord er nr. 13. Pragtmad i smukke omgivelser.<br />

// Café Amalia, 24 Palm Passage, tlf.<br />

714 7373. En duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela<br />

de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage,<br />

hvor man kan spise frokost udenfor. Hvis det skal gå<br />

stærkt, så har de en særlig pita-express-line.<br />

// Cuzzin´s Caribbean Restaurant,<br />

Vimmelskaftet 6, tlf. 777 4711. Lokalt sted med autentiske<br />

specialiteter og stemning. Øernes egen mad<br />

med friske fisk, steak, pasta, supper og sandwiches. En<br />

favorit blandt de lokale.<br />

// Friends, Vimmelskaftet 6A. 776-<br />

5500. Godt middagssted, men de åbner også til frokost,<br />

når de synes. Lokal mad. Der er ikke altid det helt store<br />

udvalg, men det, der er, er både godt og billigt.<br />

// Greenhouse, Waterfront. Hipt sted<br />

med god mad og gang i den. Næsten altid live musik.<br />

// Tavern on the Waterfront, Waterfront.<br />

Ejeren er polsk, men hans køkken er meget amerikansk<br />

og godt. Krydret med jazz om fredagen.<br />

/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775<br />

7050. Mexikansk mad på terrasse ud til kajen. Prøv<br />

deres fem forskellige salsas.<br />

/ Bumpa´s, Waterfront, er god til<br />

morgenmad og lunch.<br />

/ Prøv mad-vognene, der triller ind i<br />

byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op<br />

på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt.<br />

En stor gang barbeque-kylling med ris, bønner og<br />

macaronisalat $9. Der står en over for Fort Christian, så<br />

kan man nyde maden i skyggen i Emancipation Park.<br />

20 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

21


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

LEGENDE<br />

Kort St. Thomas<br />

S T. THOMAS<br />

••••••••••••••••••••••••••••••••• •<br />

DYKKESTEDER<br />

SNORKLING<br />

ASFALTERET VEJ<br />

JORDVEJ<br />

ANKERPLADS<br />

HOTELLER<br />

STEDER AF INTERESSE<br />

S T. JOHN<br />

Mafolie Hotel<br />

The Bellavista<br />

Bed & Breakfast<br />

Crystal Cove Villas<br />

Hotel<br />

& Marina<br />

Concordia Eco-Tents<br />

Westin St. John<br />

Resort<br />

-<br />

Campground, Inc.<br />

Windward Passage<br />

Beach Resort<br />

The Green Iguana Hotel<br />

Frenchman‛s Reef<br />

& Morningstar Marriott<br />

Beach Resort<br />

31<br />

22 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

23<br />

Fakta:<br />

Indbyggertal: 53,234<br />

Areal: 213 km2 (som Møn)<br />

Højeste punkt: Mount Eagle (355 m)<br />

Fredede områder: Salt River National Historic Park og<br />

Ecological Reserve og Buck Island Reef National Monument.<br />

St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan, men har<br />

langsomt hævet sig fra havbunden på grund af forskydninger<br />

i undergrunden. Den er derfor fladere, end caribiske<br />

øer er flest, men slet ikke så flad som sit rygte. Det<br />

opdager man, når man kikker på et topografisk kort eller<br />

kører på cykel, for så ser eller mærker man både bakker<br />

og bjerge. St. Croix er langt fra den frodigste ø i Caribien,<br />

men den har formentlig den største mangfoldighed<br />

i naturen. Fra den bare ørken i øst til dampende regnskov<br />

i vest. Fra lange hvide sandstrande i nord til lange<br />

hvide sandstrande i syd, ok, noget forandrer sig ikke.<br />

Og i midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene<br />

side og flade marker i den anden, hvor der nu trasker<br />

milde tropiske køer rundt. I Salt River Nationalpark er<br />

der et mikro-univers med verdens største naturvariation<br />

i forhold til områdets størrelse. I modsætning til<br />

søster-øerne, er her plads. Man kan næsten fare vild, dog<br />

næppe længe.<br />

På St. Croix bor crucians. De er rare, men reserverede<br />

og revnende ligeglade med, at dem på St. Thomas kalder<br />

dem provinsielle eller det, der er værre. De sætter en<br />

ære i at klare sig selv, selv om enhver kan se, at det kan<br />

de ikke. Især crucians er afhængige af den offentlige<br />

sektor og tilskud fra regeringen, og det er uforståeligt,<br />

for øen har store industrivirksomheder, herunder et af<br />

verdens største olieraffinaderier.<br />

Fakta St. Croix<br />

Nogen mener, at alle bekymringer skyldes slægtskabet<br />

med St. Thomas, og de forlanger løsrivelse og selvstændighed.<br />

Men de fleste trækker på skuldrene. Og nyder at<br />

det hele er lidt langsommere her. Lidt mere caribisk. I<br />

weekenderne tager man på stranden fra morgen til aften,<br />

slår havemøblerne op og får sig en non-stop sludder med<br />

hele familien. Eller man søger op i regnskovens skygge<br />

og slukker tørsten i øl og rom, mens man diskuterer<br />

verdens gang og spiller domino.<br />

Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix<br />

var den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter<br />

ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl<br />

uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. For nu<br />

er St. Croix blevet den fattige blandt de rige jomfruøer.<br />

Den relative fattigdom har betydet, at man har bevaret<br />

flest minder og fortidslevn fra den danske tid, for der<br />

har ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt.<br />

East End<br />

Selv om St. Croix er større end de andre, er det små<br />

køreafstande, man skal ud på for at få de varierede<br />

naturoplevelser. Fra den grønne havneby Christiansted<br />

kan man køre mod øst langs kysten ud til dødstille ørken<br />

omgivet af kaktus. Følg Hospital Gade ud ad byen. Det<br />

store forfaldne bygningsanlæg på højre side på vej ud ad<br />

byen er det gamle hospital. Ved at følge Route 82, også<br />

kaldet Eastend Road, bliver man automatisk ført østpå.<br />

Gallows Bay<br />

Havnepromenaden fra Christiansted skal med tiden føres<br />

igennem til dette område, hvor forbrydere før dinglede<br />

i dagevis. Fra marinaen er der flot udsigt til Christiansværn,<br />

der tager sig uindtagelig ud fra denne vinkel.<br />

Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her,<br />

men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

picnic og stranddage ved den rolige bræmme. De ser helt<br />

overraskede ud, når der kommer en turist. Der er gode<br />

tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er<br />

landet her, for der er blevet skaller nok til, at de bruges<br />

som vejmarkeringer. Kører man helt ud til spidsen, er<br />

man på Louisa Augusta Bastionen, som stadig er militært<br />

område med lytte-stationer. Den mest imponerende<br />

bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.<br />

Færge Flyvebåd til St. Thomas lægger til her<br />

(se rejseråd)<br />

//// Tuto Bene, Boardwalk Building<br />

på Hospital Street, åben 18-22, tlf. 773-52299. Italianersted.<br />

Prima spaghetti bolognese, osso bucco og saltimbocca.<br />

// The Case Place, åben ma.-lø. 11-16,<br />

18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167. Nye specials hver dag,<br />

kendt for salater og retter med krabber, hummer, lam og<br />

skaldyr.<br />

Buccaneer<br />

Øens legendariske hotel er favorit blandt verdensstjerner,<br />

præsidenter og danske ministre. Men alle er velkomne,<br />

og selv om det går for at være et af verdens fornemste<br />

resorts, vil man ikke møde snobberi, men derimod en afslappet<br />

stemning, hvor alle synes at kende hinanden. Kik<br />

forbi til en cocktail på terrassen og nyd udsigten over<br />

Altona Bay, Christiansted og det beskyttede naturområde<br />

med mange hejrer. Gør det eventuelt ved solnedgang, det<br />

er ren fryd. Også hotellets tre strande kan man benytte<br />

uden at være hotelgæst, man skal blot betale, hvis man<br />

vil benytte hotellets faciliteter og de to pools.<br />

Stedets historie går helt tilbage til malteserridderne, der<br />

ejede øen i 1600-tallet. Ridder Charles Martel byggede i<br />

1653 den første bygning lige bag bakken, så det lå usynligt<br />

fra havet. Detaljer fra det første hus kan stadig ses i<br />

French Wing og i shoppingarkaden ved hovedbygningen.<br />

Da danskerne kom i 1733, var der plantage, og den<br />

købte <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s første generalguvernør, Baron<br />

von Pröck. Hans bestyrer var ireren, Michael Schay, der<br />

blev længere end Pröck, derfor fik stedet hans navn, med<br />

en forvanskning: Estate Shoy. Også den amerikanske<br />

frihedshelt, Alexander Hamilton, har boet her, mindet i<br />

Hamilton Wing. USA’s første finansminister skrev senere<br />

om de lykkelige dage på Shoys.<br />

Hotellet skyldes den skotske familie Armstrong, der kom<br />

til St, Croix lige inden danskerne. Det er nu 8. generation<br />

på øen, og den bor på Bülowsminde. Den oprindelige<br />

Armstrong drev kvægfarm, men begyndte også at leje<br />

værelser ud i 1940´erne. Det blev øens første hotel med<br />

glas i vinduerne, varmt vand og skabe. Det gik ret skidt i<br />

starten, fordi menuen bestod af kartoffelmos med pølser<br />

stukket i mosen, men da de begyndte at servere steaks<br />

af egen avl, gik det fremad. Ingen slipper af sted med restauranter<br />

uden steaks her. Det 200 år gamle slavekvarterer<br />

blev bygget om til hotelværelser.<br />

Flere vægmalerier på hotellet er interessante. Et af dem<br />

er et drabeligt søslag mellem et dansk og engelsk fartøj<br />

ud for St. Croix. Vi ser ud til at vinde.<br />

***** The Buccaneer, 5007 Estate Shoys, tlf.<br />

773-2100. De lidt billigere værelser i hovedbygningen er<br />

smagfuldt indrettede med panoramaudsigt over Det Caribiske<br />

Hav. Villaer helt ned til stranden er vild luksus.<br />

Lille shoppingarkade. Helsecenter. Golfbane. Restauranten<br />

hører til de dyre, men udsigten over Christiansted er<br />

også ubetalelig.<br />

Til venstre for Buccaneer er lagunen med brakvand<br />

et beskyttet område med et rigt fugleliv. Kører man til<br />

højre foran hovedindgangen til hotellet og fortsætter<br />

langs med golfbanen, kommer man til et kæmpe stort<br />

gitter, som ligner indgangen til et top-sikkert fængsel.<br />

Men tremmer kan ikke holde os væk, for der er allemandsret<br />

til stran<strong>dk</strong>anten, og hvis man lister ned til<br />

venstre for gitteret, kommer man til en lille isoleret<br />

strand, som sjældent benyttes af andre end ste<strong>dk</strong>endte.<br />

Det er Shoys Beach, en af de strande, hvor havskildpadder<br />

lægger æg. Den er derfor beskyttet, og man bør vise<br />

hensyn.<br />

Green Cay Marina<br />

Endnu et af havskildpaddernes redesteder, selv om det<br />

også er blevet tilholdssted for luksusyachter og sejlbåde,<br />

men de lever åbenbart fint sammen. Et afslappet sted at<br />

bo og spise. Efter marinaen begynder en lang række af<br />

luksus villaer, som er pyntet med bougouvillea til den<br />

side, og så er der ellers tørt og bart til den anden.<br />

*** Chenay Bay Beach Resort, East End<br />

Road, www.chenaybay.<strong>dk</strong>. Anlagt på den tidligere sukkerplantage<br />

Hellin, 4 ½ km øst for Christiansted. Godt<br />

familiested med aktiviteter for børnene. Udlejning af<br />

kajakker og både. Hotellets restaurant har børnemenuer.<br />

Alle hytter har veranda.<br />

** Tamarind Reef Hotel, Tamarind<br />

Reef, tlf. 773-4453, lige ved siden af lystbådehavnen.<br />

To strande, stor pool og koralrev lige uden for, som man<br />

kan snorkle ved. Stranden er rolig med et lille rev, der er<br />

velegnet til snorkling. Også kajakudlejning.<br />

/ The Galleon, Green Cay Marina,<br />

åben 11-16, 18-22, tlf. 773-9949. En klassiker på havne-<br />

fronten. Kendt for appetizers som Asian Tuna Tantilizer<br />

eller Duck Crepe. Deres Caesar Salad bliver tilberedt ved<br />

bordet. Om aftenen er specialiteten: Chateaubriand.<br />

/ Cheeseburgers in Paradise, åben<br />

11-22, tlf. 773-1119. En Margarita og så ellers de største<br />

og bedste burgere med hjemmelavet kartoffelsalat og al<br />

tilbehøret. Også take-away til turen. Live musik to.-sø. fra<br />

kl. 19. Også et godt stop til en soft-ice.<br />

Castle Aura<br />

Blinkende af guld og skinnende af marmor højt på en<br />

bjergtop ligger øgruppens eneste slot. Det ligner noget<br />

fra et 1001 nats eventyr, i maurisk stil med kuppel og<br />

det hele. Det tilhører også en comtesse, rumæneren Nadia<br />

Farber, enke efter en amerikansk industrimagnat. En<br />

farverig dame, helt bogstaveligt, hun vandrer altid rundt<br />

i de høje søjlegange om slottet iført spraglede, flagrende<br />

indiske kaftaner med matchende turban. Hun bor i New<br />

York, men når hun ankommer på øen, ved enhver det,<br />

for så bliver der gang i the high society, hun er kendt<br />

for strålende selskaber og åndrig tale. Hun går ture i<br />

byen med en lille kniplinge parasol til at beskytte for<br />

solen. Man ser slottet første gang, når man har passeret<br />

Cheeseburger in Paradise og når 7mile-markøreren. Men<br />

der kommer flere gode kik til slottet fra andre vinkler,<br />

når man udforsker East End.<br />

East End Marine Park<br />

Området er blevet en marinepark, hvis primære opgave<br />

er at beskytte øens største rev, der også er det største i<br />

Caribien. Området er på 155 km2, og det er beskyttet 5<br />

km ud i havet. Heraf er der en park, som er et “no-take<br />

area,” hvor man hverken må fiske eller høste. Forskere<br />

24 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

25


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

er konstant på arbejde og observerer alle ændringer i<br />

revet, der har stor betydning for øens natur. Der er 400<br />

fiskearter i revet.<br />

For at komme helt østpå, skal man køre mod Cramer<br />

Park, en populær strand blandt de lokale. Den er for<br />

nylig frisket op med nye omklædningsrum og toiletter,<br />

og der er legeplads for børn. I weekenderne er der gang i<br />

den med stor bar, DJ´s og barbeque.<br />

Teleskopet<br />

Ja, man kan ikke rigtig undgå at se den. En tallerken<br />

på 25 m i diameter, der vejer 260 tons og peger op i<br />

himlen. Det ligner en radar, men det er et radio-teleskop,<br />

der er i fuld gang med at kikke ud i rummet. Egentlig er<br />

det kun en tiendedel af et teleskop. Det danner sammen<br />

med ni identiske anlæg, placeret i en linie på 8000 km<br />

fra Hawaii i vest og hertil, verdens største astronomiske<br />

instrument: Very Large Baseline Array. Samlet kan det<br />

tage billeder af rummet i en afstand, der vil svare til, at<br />

man med en kikkert fra København kunne læse St. Croix<br />

Avis i Christiansted. Det giver videnskabsfolk skarpere<br />

billeder af rummet end noget andet teleskop i verden.<br />

For at få nøjagtige billeder er man afhængig af, at alle<br />

ti stationer er enige om, hvad klokken er. Derfor er de<br />

udstyret med atomdrevne ure, der højst kan tabe ét<br />

sekund pr. en million år. Teleskopet er finansieret af The<br />

National Science Foundation, ph forskere fra hele verden<br />

kan benytte det, hvis de har et fornuftigt projekt. Der er<br />

rundvisninger med meget engagerede guider. tlf. 773-<br />

4448, www.vlba.nrao.edu.<br />

Point Udall<br />

St. Croix´s østligste punkt, og ifølge oplysningerne på<br />

stedet også USA’s østligste punkt. Det afhænger nu af,<br />

hvad man ser det i forhold til. Hvis det er i forhold til<br />

datolinien, så er der faktisk en lille amerikansk ø, Wake<br />

Island, lidt øst for Japan, og det må da siges at være<br />

noget østligere, men man skal ikke mundhugge. For man<br />

er uden tvivl rigtig godt øst på, når man står på spidsen<br />

og ser Atlanten bruse ind. Med en trykkende stilhed,<br />

der kun afbrydes af den infernalske metalsnor, der står<br />

og knalder mod flagstangen. Det havde kunstneren Bill<br />

Rich ikke tænkt på, da han opførte monumentet med<br />

flagstang og det hele i forbindelse med årtusindeskiftet<br />

– et moderne Stonehendge, kalder han det. Dette yderste<br />

stykke af St. Croix blev navngivet af danskere, og det<br />

bærer stadig det udiskuterbare navn: Et Stykke Land.<br />

Umiddelbart også et meget ligegyldigt stykke land, men<br />

gå ned langs kysten. Flere steder vil man opleve blowholes.<br />

Det vil sige undersøiske grotter, som havet en<br />

gang imellem skyller ind i, så al luft bliver presset ud af<br />

sprækker og huller i stød. Det lyder, som om en hval ligger<br />

og pruster. Masser af kaktus. Og så er der den bedste<br />

udsigt over til Buck Island.<br />

Great Salt Pond<br />

Landskabet bliver igen tørt og bakket, med kaktus, når<br />

man kører tilbage mod byen, men svinger til venstre ad<br />

Route 60. Man passerer Divi Carina Resort og øens kasino,<br />

der ligger i et lille moderne palæ på den anden side<br />

af hotellet. Og der bliver endnu bedre udsigt til komtessens<br />

slot. Senere bliver det vildt på den rå atlanterhavsside,<br />

hvor bølgerne hugger ind på øen. Great Salt Pond<br />

er et stort rekreativt område med en lagune, som man<br />

nu vil gøre mere tilgængelig. Der vil blive etableret campingpladser<br />

med telte og hytter.<br />

Drej af ved 64 og videre ad 62 mod Christiansted, så<br />

kommer man igennem grønne lunde, og man ser sorthvide<br />

malkekøer, holsteinkvæg, men også den hjemmeavlede<br />

Senepol. Kører man i stedet videre øst på, kommer<br />

man til det enorme olieraffinaderi, der fylder sy<strong>dk</strong>ysten.<br />

Nor<strong>dk</strong>ysten<br />

Et langt, fredeligt strandområde med flere feriecentre,<br />

der på en god dag har udsigt til både St. Thomas og St.<br />

John. Her finder man ressorts for almindelige pengepunge<br />

langs palme-bestrøede sandstrande, der er ideelle<br />

til den totale afslapning, snorkling, svømning og god<br />

spisning. Også selv om man ikke bor på hotellerne, er<br />

man velkommen på deres strande. De første ligger en<br />

kort køretur fra Christiansted og Salt River Nationalpark.<br />

For at nyde den storslåede nor<strong>dk</strong>yst, skal man køre mod<br />

Salt River. Der går to veje langs nor<strong>dk</strong>ysten, en nærmest<br />

langs stran<strong>dk</strong>anten og marker, North Shore Road, mens<br />

en anden, Scenic Route, går stejlt i højden med udsigter<br />

over St. Croix, på gode dage kan man se næsten hele øen<br />

rundt, så oplever man, hvor lille øen er, og hvor stort<br />

olieraffinaderiet er.<br />

*** Cormorant Beach Club & Hotel, 4126<br />

La Grande Princess, tlf. 778 8920. Ud til nor<strong>dk</strong>ysten.<br />

Sus i palmerne langs kridhvid strand. Også stor pool<br />

og tennisbaner. Stranden er perfekt til snorkling og<br />

vandsport. Hyggelig restaurant lige i van<strong>dk</strong>anten med<br />

ufattelig langsom, men venlig betjening. Værelserne har<br />

balkon eller terrasse med havudsigt.<br />

** Hibiscus, ved siden af Cormorant, tlf.<br />

773 4042. Det elegante lille hotel blev valgt til bedste hotel<br />

på St. Croix i 2004. Det ligger på stranden i mindre<br />

bygninger, der er forbundet af træpromenade. Festlig,<br />

farverig restaurant med stort udvalg af fiskespecialiteter<br />

og traditionel vestindisk mad, ofte med musik.<br />

Vi har fået følgende melding fra Marianne Sønderskov,<br />

der er bor på hotellet:<br />

Hibiscus er reelt et håndværker tilbud med dårligt<br />

indeklima. Stranden ligner Nyborg strand, blot meget<br />

smallere. Poolen er et kedeligt frimærke. Maden i restauranten<br />

var ok, men udvalget lille. Personalet er ok.<br />

Estate Little Princess, Route 75, åben 9-16, $5, tlf.<br />

773-5575.<br />

Skyggefulde krøllede stier leder rundt i ruinerne af den<br />

historiske sukkerplantage. En af de første ejere var St.<br />

Croixs første guvernør, nordmanden Frederik Moth.<br />

Seneste ejere efterlod området til Naturbevaringsforeningen,<br />

som nu både har hove<strong>dk</strong>ontor og driver udstilling.<br />

Endda på en meget økologisk måde, så intet forurener.<br />

Man genanvender al vand, så der ikke føres spildvand<br />

ud i koralrevet. Behandlingen tager 11 dage. Man bruger<br />

solenergi til at få el, man sælger endda overskydende<br />

energi til det lokale kraftværk. Hele området er beplantet<br />

med den flora, som voksede her, før sukkerrør udry-<br />

ddede den. Over 700 træer er plantet, og man underviser<br />

i, hvordan man gendanner ødelagte landbrugsområder<br />

til deres oprindelige udseende. Little Princess blev anlagt<br />

i 1671, men det var guvernøren, der i 1743 anlagde et<br />

sukkerværk og et ”negeri” med 140 slaver. Man kan<br />

se ruinerne af sukkerkogeriet. Det nuværende Great<br />

House er fra 1850´erne. Naturbevaringsforeningen har<br />

kontor i det gamle hospital. Her er ikke nær så mange<br />

mennesker som på Whim, så man får nærmest kongelig<br />

behandling.<br />

Salt River Bay National Park<br />

Meget dramatisk er foregået i det nu så stille område.<br />

Columbus var for første gang oppe at slås med indianere<br />

her, og de næste europæere har heller ikke været trygge,<br />

for de byggede som et fort. Men nu er der fred, med<br />

afslappede mennesker langs en hvid, brusende strand,<br />

som især folk fra Christitansted drager til for at svale af.<br />

Om søndagen kommer de fra hele øen og sætter sig ved<br />

siden af bilen med picnickurve og musikken drønende<br />

fra bilradioen. Når man skal slå mave, kan man vandre<br />

i bugtens mangroveskove, mens de sorte fregatfugle<br />

svæver lavt over ens hoved, og pelikaner laver styrtdyk<br />

efter små fisk. Hele nationalparken er på 1015 acres, og<br />

den omfatter ikke bare bugterne med mangrove, men<br />

også strand og vand ud til koralrevet og en undersøisk<br />

kløft. Revet er et af de bedste dykkersteder på øen, med<br />

masser af fisk, koraller og svampe. På land kan man<br />

køre eller vandre, men den helt store oplevelse får man,<br />

når man padler ”eller tramper” i kajak tæt på det hele,<br />

helt ind til søstjerner i van<strong>dk</strong>anten og de mangroverødder,<br />

som spanierne troede, østers voksede fra.<br />

Man regner Salt River Bay for et af de mindste geografiske<br />

områder i verden med den største variation i<br />

naturen. Det skyldes blandt andet, at havet bliver dybt<br />

26 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

27


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

meget tæt på kysten, så der kommer mange forskellige<br />

næringsstoffer til dyr og planter i bugten. Alene 27 officielt<br />

truede dyrearter trives her – sammen med et utal<br />

af ikke-truede. Selve floden er St. Croix´s vigtigste vandressource,<br />

selv om den kun rigtigt flyder efter længere<br />

tid regnfald. Når dens ferske vand mødes med havets<br />

salte, giver det liv til endnu flere planter og dyr.<br />

Mangroveskovene i Triton Bay og Sugar Bay blev voldsomt<br />

ødelagt af orkanen Hugo, men er nu ved at komme<br />

sig. Der er tre arter: rød, hvid og sort. Hele naturen i<br />

området er afhængig af mangroven og dens komplekse<br />

rodsystem. Rødderne giver husly og yngleplads til<br />

skildpadder, søstjerner, østers og fisk. De virker samtidig<br />

som filtre, der<br />

finkæmmer jord og<br />

ral på vej mod havet,<br />

så det ikke når ud og<br />

ødelægger korallerne.<br />

Samtidig beskytter<br />

rødderne kystlinen,<br />

når bølgerne fra havet<br />

er for voldsomme.<br />

Den undersøiske kløft<br />

ude i havet er skåret<br />

af floden for 30.000<br />

år siden, da St. Croix<br />

gik længere ud i Det<br />

Caribiske Hav. Kløften går sydøst til nordvest på tværs<br />

af Virgin Island Renden, som er 5,5 km dyb. Kløften<br />

består af to nærmest lodrette vægge, levende af koraller<br />

og dyr. I bunden støder den caribiske og nordatlantiske<br />

kontinentalplade sammen. Koralrevet er bygget op over<br />

de sidste 12.000 år, da havet fik den dybde, som koraller<br />

vokser i. Omkring dem svømmer i dag 400 arter koralfisk.<br />

Indianere og Columbus<br />

Også kulturhistorien gør stedet så interessant, at der er<br />

sat store udviklingsplaner i gang. Når denne bog u<strong>dk</strong>ommer,<br />

skulle der gerne være etableret et helt nyt museum<br />

og c i Kumpitch House på toppen af bakken over Columbus<br />

Landing.<br />

De fleste historier er sket på den vestlige side af flodbredden.<br />

I run<strong>dk</strong>ørslen, hvor vejen slutter - ved skiltet med<br />

Columbus Landing - har den danske arkæolog, Gudmund<br />

Hatt, i 1922 udgravet et af de vigtigste fortidsminder i<br />

Caribien. Et kulturcenter med en boldbane, batey, fra<br />

taino-indianernes tid. Den lå i forbindelse med indianernes<br />

landsby og er bygget ca. år 1000. Omkring banen<br />

satte man sten med forskellige helleristninger. Banen<br />

havde kongeloge med sten-sæder til byens fornemme.<br />

Boldspillet blev brugt både som ceremoni og rekreation.<br />

Man spillede med en stor gummibold, som holdene<br />

– både damer og herrer spillede - skulle skyde i mål<br />

uden at bruge hænder og fødder. Man måtte kun bruge<br />

hoved, skuldre, arme og hofter. Boldbanerne er kendte<br />

fra mayaerne i Mexico, men det er den eneste kendte i<br />

Antillerne. Hatts´ udgravninger viste i det hele taget, at<br />

indianerne levede i ret avancerede samfund. Fundene er<br />

på magasiner på Nationalmuseet i København og på øens<br />

forter, men nu bliver en del af det udstillet. En anden<br />

dansker, amatørarkæologen Folmer Andersen, der var<br />

leder af et sukkerkogeri i 1920´erne, ledede udgravninger<br />

på øens mange indianerbopladser og fandt over<br />

16.000 oldsager, som nu er bevaret på Fort Christiansværn.<br />

Meningen er, at denne samling også skal udstilles<br />

i det ny museum.<br />

Efter indianerne kom Columbus, helt personligt, på sin<br />

anden rejse i 1493. Han var på vej til Hispaniola med en<br />

flåde og ville ind at hente vand. Columbus blev godt nok<br />

hjemme på skibet, men hans folk sejlede ind, og det betyder<br />

meget for amerikanere, at de kan sige, at Columbus<br />

skam var på USA’s territorium. Spanierne kom i kamp<br />

med indianerne, flere døde, og Columbus kaldte det for<br />

Cape of Arrows . I forbindelse med 500-års-jubilæet for<br />

Columbus´ opdagelse i 1992 blev området nationalpark.<br />

Det nøjagtige sted for ”hans” landgang er markeret med<br />

et undseeligt skilt, der nærmest ligner et almindeligt<br />

parkeringsskilt – en pæn bronzetavle på sten er blevet<br />

stjålet.<br />

Efter Columbus gik der mange år, før europæerne kom<br />

til St. Croix igen. Hvis man spadserer over bakken fra<br />

run<strong>dk</strong>ørslen mod bugten – parallelt med stranden, går<br />

man direkte over det jordfort, som englænderne etablerede<br />

i 1641, hollænderne byggede færdigt i 1642, og<br />

franskmændene navngav Fort Flamand, og senere Fort<br />

Salé. Øerne skiftede ejere hurtigt dengang. Fortet havde<br />

11 kanoner, men de er væk nu, og der gøres heller ikke<br />

megen stads af fortet, selv om det er det eneste fund af<br />

disse tidlige jordforter i hele <strong>Vestindien</strong>. Længere inde<br />

i bugten er der levn efter en engelsk kirke, et fransk<br />

kloster, og danskerne nåede også at sætte deres præg<br />

med et vandtårn og en toldbod fra 1788, der skulle holde<br />

øje med smuglere.<br />

Den markante ruin ude i bugten var oprindeligt en kirke<br />

bygget af Malteser-ridderne. Et af de få bygningsværker,<br />

de ellers meget byggeglade riddere fra Malta fik opført.<br />

For nogle år siden ville en entreprenør ovenpå ruinerne<br />

opføre et hotelkompleks, men han nåede ikke så langt,<br />

før byggetilladelsen blev inddraget, og siden har orkaner<br />

givet det sit nuværende skumle udseende.<br />

Besøgscenter på toppen af bjerget med udsigt til havet.<br />

Før run<strong>dk</strong>ørslen er der restaurant, bar og marina.<br />

Nationalparken ligger ca. 8 km vest for Christiansted ad<br />

Rt. 75, drej til højre mod kysten ad Rt. 80, drej til sidst<br />

ned ad 801. Følg Heritage-skiltene.<br />

Kajakudflugt: Virgin Kayaking Co. har specialiseret<br />

sig i guidede kajak-ture i nationalparken. Det foregår<br />

i moderne kajakker, hvor man kan sidde to, og man<br />

skal trampe i stedet for at padle. Bryan giver en meget<br />

levende fortælling om områdets historie, geografi og<br />

biologi. Og han vil snart give guidede ture i nationalparken<br />

med en kopi af en indianer-kano, der er fremstillet<br />

fuldstændig, som indianerne gjorde. Firmaet holder til<br />

ved Cane Bay, men ring til dem og aftal tid og sted, åben<br />

9-13, tlf. 778-0071.<br />

Mange kort viser, at Columbus gik i land på den østlige<br />

side af bugten, og det kan strengt taget også være<br />

rigtig nok. Det område kan man se, hvis man kører<br />

mod kysten ad 751. Man skal ikke lade sig skræmme af<br />

vagtposten ind til Judith Fancy. Det er blot en slags dørmand,<br />

der noterer nummerplader af sikkerheds grunde.<br />

Det er nemlig et ret dyrt nabolag, så man kan også tage<br />

det som en rundvisning i, hvordan de velhavende bor.<br />

Efter vagten kører man bare lige ud, indtil man kommer<br />

helt ned til en grusvej. Herfra må man så gå ud og se<br />

nationalparken fra den vinkel.<br />

Cane Bay<br />

Den totalt caribiske stranddriver-stemning finder man<br />

her i bugten. Især drager mange unge og eventyrlystne<br />

hertil, tiltrukket af de unikke dykkeroplevelser, der venter<br />

derude i havet. Og eventyrlystne unge vil alle gerne<br />

være sammen med, så derfor kommer der alle mulige for<br />

at være med, kikke på, bade og spise hummer i restauranten.<br />

Man kan visse dage ligefrem se, hvad der får<br />

dykkernes hjerter til at banke, for ude i det azurblå hav<br />

ligger en mørkeblå smal bræmme og venter: The Wall.<br />

The Wall er verdenskendt blandt dykkere, fordi man her<br />

nærmest kan dale ned mellem to lodrette vægge, der<br />

er levende af koraller, og når man skal op igen, er man<br />

på bjergbestigning. Et mini-Grand Canyon under vand.<br />

Væggen begynder allerede på 8 m vand. Herefter går den<br />

ned 60 grader, og hvis man ikke stopper i tide, havner<br />

man på havets bund, 5 km nede. Undervejs vil man se<br />

dybhavsfisk, og på mindre dybder er der et gammelt<br />

dansk anker, man kan kikke på, altid omsværmet af<br />

koralfisk, ofte delfiner og i heldige tilfælde skildpadder.<br />

Cane Bay er naturligvis koncentreret om guidede ture<br />

til The Wall, men der er også aktive tilbud på landjorden.<br />

28 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

29


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

Et vandre-trek op til Mount Eagle, St. Croix´s højeste<br />

punkt, giver en udsigt, så man kan se, at øen bare er<br />

en lille godbid, der svæver rundt i det enorme, dybe<br />

caribiske hav. Turene arrangeres af Virgin Kayaking,<br />

der har hove<strong>dk</strong>varter ved den gamle sukkermølle. Spørg<br />

efter Bryan og hør, hvor langt han er kommet med at<br />

rydde en ny sti til højdepunkter på øen. Han gør nemlig<br />

alt på den gammeldags, altså indianer-facon. Fx. fremstiller<br />

han nøjagtige kopier af den indianerkunst, der<br />

er fundet her, på samme måde som indianerne. Selv<br />

leret fremstiller han som dengang ved at hente det, som<br />

krabberne skraber op ad jorden, og så ælte uregelmæssigheder<br />

i leret ud med hån<strong>dk</strong>raft. Det er tilladt at købe<br />

disse genstande med hjem, fordi det ikke er originaler.<br />

(Han har også originaler, men dem sælger han ikke).<br />

Seneste projekt er at bygge en indiansk kano, udhugget<br />

fuldstændig som de sidste caribindianere gør det på den<br />

caribiske ø, Dominica. Den vil han tage turister med ud<br />

i og sejle dem rundt i Salt River Bay, ligesom indianerne<br />

gjorde det, da Columbus kom på besøg. Han er vild med<br />

at fortælle indianer-historier, man kan faktisk ikke lukke<br />

munden på ham.<br />

// Off The Wall, Dejlig restaurant og<br />

bar, der er kendt for sine fine hummere.<br />

// Lobster Reef Cafe, Nor<strong>dk</strong>ysten, lige<br />

øst for Cane Bay, åben 11-sent, tlf. 719-9044<br />

Gang i den sted med en atmosfære, som om alle var efterladt<br />

på en øde ø. Specialiteten er hummer-fritter som<br />

appetizer, hummersalatsandwich til frokost, hummerbisque<br />

hele dagen og om aftenen, ja, så er det bare hummer.<br />

Men også alt ud i barbeque. Happy hour er rigtig<br />

happy 16-18. Jazzen dirrer fra 18-21 i weekenderne.<br />

Dykning Cane Bay Dive Shop, Cane Bay, tlf. 773-<br />

9913, tlf. 1-800-338-3843, www.canebayscuba.com<br />

Mange forskellige tilbud koncentreret omkring The Wall.<br />

Man kan få begynder-dyk til $55, men man kommer ikke<br />

ned ad muren første gang, det kræver lidt øvelse.<br />

**** Carambola Beach Resort, King’s<br />

Hill, tlf. 778-3800. Stort feriecenter, der nærmest er en<br />

lille by, lige ud til stranden, omgivet af grønne bakker,<br />

palmer og blomster. Smukt, klassisk caribisk, men også<br />

afsides. Til dem der vil slappe af. Masser af tilbud på<br />

hotellets område: pool, fitness-center, shop, restauranter<br />

og bar. Tæt på golfbanen.<br />

Maroon Bjerget<br />

Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen.<br />

Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der<br />

fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted for<br />

crucians i dag. Maroon betyder ”flygtet slave”, og selv<br />

om det stammer fra spansk, så brugte danskerne det<br />

også. Det var meget nemt at løbe ”maroon”, for hvem<br />

kunne ikke blive væk i en fuldmoden sukkermark, men<br />

de fleste vendte tilbage efter et par dage, fik nogle pisk<br />

og en anmærkning i bogen. Hvis man gjorde det flere<br />

gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så<br />

man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte. Hard-core<br />

marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte<br />

slaven stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det<br />

farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis<br />

han ikke også fik hugget en fod af.<br />

Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff,<br />

lykkedes det i lange perioder for flygtede slaver at leve i<br />

deres eget isolerede samfund. De byggede endda afspærringer<br />

med forgiftede pileværk, så hvide ikke kunne<br />

komme ind. På alle caribiske øer var der den slags sam-<br />

fund, hvor de hvide dårligt turde nærme sig, og i mange<br />

tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive dem for i<br />

det mindste at slippe for at have dem rendende om natten,<br />

hvor de stjal og plyndrede. Andre slaver benyttede<br />

disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for<br />

deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange<br />

flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende,<br />

at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, og under ti kilometer<br />

fra soldater og politi. Man kan vandre rundt i området<br />

og se mange sjældne fugle, og på toppen af Ham´s<br />

Bluff står det gamle fyrtårn. I bil vil man foretrække en<br />

firhjuls-trækker.<br />

Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og<br />

Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer<br />

igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinier. Der<br />

er små og store tidevands bassiner eller saltvandsbade.<br />

Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere,<br />

og de minder da også en del om lignende bassiner<br />

på Malta i dag, andre mener, at de er naturskabte. Ved<br />

Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra<br />

slaverne på deres hoveder bar sukkerrørene til La<br />

Grange Sukker fabrik og LaVallee på nordsiden. Den 205<br />

år gamle vandreture er betrådt og bruges stadig.<br />

30 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

31<br />

Westend<br />

Regnskoven<br />

Et hus med mange flasker, faktisk er hele huset bygget<br />

af flasker, står ved indgangen til regnskoven fra øst.<br />

Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige,<br />

smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne<br />

danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i<br />

hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af<br />

fugtighed og velvære. Men hvis sandheden nu skal frem,<br />

så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100<br />

cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det<br />

er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der<br />

er flere steder at kikke ind undervejs:<br />

St. Croix Leap Tree Service, tlf. 772-0421. Se lokale<br />

træskærere trylle med mahognitræ og få masser af<br />

informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life<br />

Environmental Arts Project. Den store lade er ramme<br />

om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde<br />

i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt<br />

af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle<br />

håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden<br />

blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de<br />

må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til<br />

møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus<br />

til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker<br />

viser hjertens gerne rundt i det store værksted.<br />

Domino Club. Man kan næsten høre bøvsene fra vejen,<br />

for baren på det kølige Mont Pelier er fyldt med øldrikkende<br />

svin, ja, svin, og det må man gerne kalde dem.<br />

Rigtige grisebasser står i deres egen bar og nyder den<br />

ene kølige efter den anden. Det begyndte med svinet<br />

Buster, som fik smag for de våde varer. Buster døde.<br />

Hans grav kan besøges på stedet. Men han er blevet<br />

erstattet af nye svin, og i dag er de buret inde på deres<br />

egen private staldbar, der ligger ved siden af menneskenes.<br />

Man kan få lov at give svinene en øl, som de<br />

selv åbner så yndefuldt, men man skal købe den i baren.<br />

Dermed sikrer man, at svinene nøjes med alkoholfri øl.<br />

Det blev indført efter, at en so fødte unger, der rystede af<br />

abstinenser. Og nu kan svinene holde længere og lettere<br />

klare dagen derpå i baren. I den mere humane afdeling<br />

er der – som navnet antyder – gang i domino-brikkerne,<br />

og der vil næsten altid være en crucian at spille med.<br />

Det gode ved dem er, at de er så tålmodige, også over for<br />

nybegyndere. Der serveres en god solid frokostret for<br />

under $10, hvis man vælger roti med kylling, oksekød<br />

eller rejer.<br />

Man kan tage en længere tur ind i regnskoven, så man<br />

kommer helt ind i under de drivende lianer, men det er<br />

en bumle-tur, og man kører næppe mere end 10 miles i<br />

timen, hvis det er ens egen vogn, lidt mere, hvis det er<br />

en udlejningsvogn, men bedst hvis det er en firhjulstrækker.<br />

Lawaetz Museum, Little La Grange, Mahogany Road,<br />

åben nov.-apr. on.-lø. 10-16; maj-okt. ti., to., lø. 10-14, $8,<br />

tlf. 772-1539. Museet viser, hvordan en af de sidste store<br />

danske familier boede op til salget til USA og derefter.<br />

Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen<br />

Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt<br />

i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og<br />

hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. To af søn-


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

nerne lever endnu og er de sidste hvide, der er født<br />

danske, men solgt til USA. Det gælder historiker og tidl.<br />

hotelejer Erik Lawaetz, som har skrevet adskillige bøger<br />

om øerne. Frits Lawaetz har skrevet bøger om sin tid<br />

som farmer på Annaly og var en pioner i udviklingen af<br />

senepol-kvæg. Han var flere gange valgt til senator. Kai<br />

Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med<br />

sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum.<br />

Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på<br />

museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren<br />

Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.<br />

I huset er der mange vestindiske møbler, bl.a. Carl og<br />

Maries store himmelseng, hvor alle børnene er født. Der<br />

er fx en amagerhylde, klukflasker, kongeligt porcelæn<br />

m.m. I 1948 var der forhandlinger med Frilandsmuseet<br />

i København om at flytte huset hertil, men det blev for<br />

dyrt. På grunden kan man se Lawaetz’ familiegravsted.<br />

31. marts mødes mange danskere og amerikanere på<br />

Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den<br />

danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man<br />

frikadeller og rødgrød med fløde.<br />

Langs Centerline<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

For at komme til øens vestlige del kan man følge den<br />

gamle Centerline Road, som danskerne anlagde, da man<br />

udstykkede plantagearealerne. Den hedder nu Queen<br />

Mary Highway. Den er ikke opkaldt efter en engelsk dronning,<br />

men efter Mary Thomas, en sort leder, der efter<br />

urolighederne i 1878 blev sendt i tugthus i København.<br />

Hun kom senere tilbage og regnes i dag for helt på øerne.<br />

Dronninge-titlen fik den frodige dame under et karneval.<br />

Hun hadede de hvide, og lod under oprøret i 1898 de<br />

fine hvide planter-fruer varte sig op, det talte man om i<br />

mange år.<br />

Whim Great House, 3km øst for Frederikssted åben guidede<br />

ture ma.-lø. 10-16, $8, tlf. 772-0598. Her boede de<br />

rigtig heldige i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. De stinkende rige.<br />

Og i dag er hele området et frilandsmuseum, så man kan<br />

opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid.<br />

Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med<br />

runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende.<br />

Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en<br />

enkelt fløj, der var køkken. Kælderen, som var usædvanlig<br />

dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen<br />

tilhørte Christopher MacEvoy, som senere blev udnævnt<br />

til kammerherre af Frederik 4. Han kom til København<br />

for at takke kongen og lavede en forfærdelig ravage, fordi<br />

han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide<br />

heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen,<br />

så det blev han bedt om at lade være med. Da han<br />

et lille års tid senere kom til København, lod han kareten<br />

trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse<br />

men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager<br />

ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand,<br />

Bernstorff Slot og Triangelen og Dehns Palæ i Bredgade,<br />

alt overdådigt indrettet.<br />

Whim Great House viser noget af den overdådighed, man<br />

omgav sig med i <strong>Vestindien</strong>. Man ser fine mahognistole<br />

med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen.<br />

De er en gave fra den nu afdøde entertainer Victor<br />

Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted . Man<br />

ser den traditionelle planter-stol med lange armlæn, hvor<br />

herren kunne hvile benene, indtil fødderne var dampet<br />

af. (Fotografering er forbudt inde i huset).<br />

Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om<br />

slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten<br />

renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med<br />

sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen<br />

for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun<br />

ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan<br />

Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet<br />

stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så<br />

den.<br />

Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags<br />

berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø.<br />

9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000<br />

portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning,<br />

så danskere med familietilknytning til øerne, kan få<br />

hjælp herfra.<br />

Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter<br />

på Whim, må man straks slå til. Så tændes<br />

de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og<br />

man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne<br />

for to hundrede år siden.<br />

St. George Village Botaniske Have, åbent 9-17.10 $6,<br />

tlf. 692-2874. Her er nok for nydeligt til, at man forveksle<br />

det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne<br />

skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så<br />

og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er<br />

nemlig anlagt oven på ruinerne af en præ-columbiansk<br />

landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Her<br />

har også været plantage, og i det smukke Great House<br />

vælger mange i dag at lade sig vie, eller der bliver holdt<br />

koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur,<br />

der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden.<br />

Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt<br />

til at identificere romtønder fra St. George Plantagen.<br />

I selve haveområdet er der flere end 800 arter af tropisk<br />

flora med både regnskovsvegetation og kaktuslunde.<br />

De fleste blomster og træer er endemiske, men der er<br />

også en større samling af de planter, som man mener,<br />

at afrikanerne havde taget med sig over, fordi de vidste,<br />

at de fik brug for dem. De blev brugt som medicin, og i<br />

alle ”negerier” var der en slave, der havde ansvaret for<br />

at dyrke medicin. I medicinhaven kan man se, hvordan<br />

planterne har fået navne efter, hvad de kunne kurere.<br />

Man kan fx nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissibed”<br />

skulle bruges imod. En dansk bygget ækvadukt er<br />

der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen.<br />

Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel<br />

smedje. En gammel dansk begravelsesplads finder<br />

man over broen på venstre hånd.<br />

Cruzan Rum Distillery, West Airport Road, åben ma.fr.<br />

9-11.30 og 13-14.15, $4, børn $1, tlf. 692-2280.<br />

Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man<br />

ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den<br />

Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne<br />

fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af<br />

karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom<br />

til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke<br />

romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas,<br />

kokus, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt.<br />

Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum,<br />

regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac.<br />

Desuden producerer fabrikken også flere gode likører.<br />

95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York,<br />

hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor<br />

det er billigst på St. Croix.<br />

Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved<br />

man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis.<br />

Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smag-<br />

32 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

33


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

sprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle<br />

om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.<br />

På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som<br />

stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men<br />

man kan dog købe en gnalling og smage saften. På<br />

Centerline ligger også flere store shopping-centre, bl.a.<br />

er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så<br />

for at se det enorm udbud af varer, der er på selv så lille<br />

en ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er<br />

kendte for gode is. I den østligste ende af vejen kommer<br />

man til Sunny Isle Shoppingcenter. Det største i <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Vestindien</strong>.<br />

Frederiksted<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

<strong>Dansk</strong>erne kaldtes den Westenden, men senere fik den<br />

tilnavnet Freedom City, fordi det var her, slaverne blev<br />

givet fri. For byens udseende var det straks mere alvorligt,<br />

at arbejderne gjorde oprør her i 1878 i aktionen<br />

Fireburn. I næsten en måned brændte byen, og derfor<br />

skulle den stort set bygges op fra grunden bagefter.<br />

Genopbygningen foregik i den stil, der var moderne på<br />

den tid, den victorianske, og derfor har byen et meget<br />

ensartet præg. Udsmykningen skete med træskærerarbejder,<br />

fordi der var så mange dygtige træskærere blandt<br />

de frigivne slaver i byen. Man ser de mest finurlige<br />

udsmykninger (se fx 14A Strand Street). Et typisk<br />

victoriansk hus er Athalie Petersens bibliotek på havnepromenaden.<br />

Det hed Bell House, fordi ejeren satte en ny<br />

klokke på trappetrinnet, hver gang han blev far, men nu<br />

er det malet på.<br />

Langs Strandgade er der anlagt en ny promenade med<br />

forretninger og restauranter i skyggen af de danske<br />

arkader – og helt for enden af gaden er fisk og handel på<br />

Albert Edwards Fish Market. I det hele taget er den piftet<br />

op med nyt galleri og nyt turistkontor i bygningerne ud<br />

til stranden. Den lange mole, der kostede 100 mio. kr.<br />

er bestemt ikke køn, men den er funktionel, for den kan<br />

tage de store krydstogtskibe, der ikke har en chance<br />

på det lave vand ved Christiansted. Men det er en helt<br />

anden slags trafik end på St. Thomas, og der kan gå uger<br />

uden anløb. Ud over skibe har molen tiltrukket et væld<br />

af fisk og havvegetation, der har gjort molen til et yndet<br />

udflugtsmål for uøvede dykkere og natdykkere. Man kan<br />

se fisk i alle farver, svampe, søheste og blæksprutter.<br />

Fort Frederik åben ma.-fr. 8.30-16, $ 3, tlf. 772-2021.<br />

Byens vartegn har ikke noget militært formål længere.<br />

Det bruges til at vise sin egen historie og skiftende<br />

udstillinger om andres. Det står smukt og farvestrålende<br />

rødt, og det kan man takke danske håndværkere for.<br />

Hele buegangen under tallet 1760 blev restaureret af<br />

danskere i 2005.<br />

Fortet, der er opkaldt efter Fr. 5, blev bygget for at opmuntre<br />

til bosættelse i denne ende af øen. Det var blevet<br />

et yndet tilflugtssted for flygtede slaver, og derfor udstykkede<br />

man byggegrunde for at få folk herud. Men ingen<br />

turde, så fortet skulle give den nødvendige tryghed.<br />

Det blev bygget i 1752-1760 og endte med at blive et af<br />

verdens mindste, men smukkeste og mest symmetriske<br />

militæranlæg. Her kunne planterne så flygte hen, hvis<br />

de blev angrebet af slaver eller pirater. Under det ligger<br />

resterne af et jordfort, Fort James, som englænderne<br />

byggede i 1640´erne, og som franskmændene havde i<br />

brug helt op til 1695.<br />

Selv gården er et arkitektonisk mesterværk med et<br />

dobbelt lag brosten. I gården står den store cisterne fra<br />

1780, der kan indeholde 65.000 liter vand. Det gamle<br />

våbenarsenal lå ved siden af, men det var alt for fugtigt,<br />

så det blev isolationscelle. Omkring 50 mand var udstationeret<br />

her, heraf fyldte kommandanten og hans familie<br />

hele førstesalen.<br />

Selv om Fort Frederik er lille og stort set ikke duede til<br />

noget, har det skam en pæn plads i historien. Det var et<br />

første militære fort i verden, der saluterede det amerikanske<br />

flag, 25. oktober 1776, da et amerikansk skib<br />

sejlede forbi – en ære som øen St. Eustatius dog også<br />

gør krav på. Og det var fra pladsen foran Fort Frederik,<br />

at generalguvernør Peter von Scholten erklærede slaverne<br />

for frie.<br />

Siden har fortet været både politistation, fængsel,<br />

brandstation og bibliotek, indtil det i 1976 blev restaureret<br />

og omdannet til museum. Inden for kan man se en<br />

kopi af den klokke – Freedom Bell – som blev brugt til<br />

at fortælle slaverne, at der var oprør under Fireburn i<br />

1898. Klokken var fremstillet i 1778 til Schimmelmannplantagen<br />

på La Grange. Ved salget af øerne blev klokken<br />

fragtet til Danmark, og nu er den udstillet på Handels–<br />

og Søfartsmuseet i Kronborg. Kopien på Fort Frederik er<br />

en gave fra Norge.<br />

General Buddhoe Square<br />

Uden for fortet ligger pladsen, hvor Peter von Scholten<br />

den 3. juli 1848 forkyndte, at slaverne var fri. Ved<br />

150-året for slaveriets ophævelse 3. juli 1998 blev en af<br />

oprørets hovedpersoner, general Buddhoe, hædret ved<br />

at få pladsen opkaldt efter sig. Samtidig blev der sat en<br />

buste op af ham foran Toldboden, og man har også som<br />

de andre øer en friheds-statue foran fortet.<br />

Området svinger, når der er Sunset Jazz tredje fredag<br />

i måneden.. Og det er ofte navne af den vis kaliber, som<br />

det lokale erhvervsliv lokker til. Nyd solnedgang og<br />

aftenbrisen til god musik – helt gratis. Det begynder<br />

17.30. Hold øje med opslag eller kontakt 277-7874<br />

Der er flere kirker i byen. St. Patrick’s Roman Catholic<br />

Church fra 1848 er bygget i spansk missionsstil og har<br />

et flot tårn. St. Paul’s Anglican Church er fra 1812, en<br />

hybrid mellem vestindisk stil og ny-gotisk, lokal mahogni<br />

er brugt til altrene. Uden for den lutheranske kirke Holy<br />

Trinity Lutheran Church ligger Frederik von Scholten,<br />

Peters bror, begravet. Den er bygget i 1792, men der<br />

har ligget kirke siden 1766. Den brændte, men den nye<br />

skulle ligne den gamle til forveksling. I midten af Prince<br />

Street kan man se en af de gamle danske skoler.<br />

Praktiske oplysninger<br />

Info Customs House, tlf. 772-0357<br />

Biludlejning Olympic, Limetree Court i Frederiksted,<br />

Customs St. tlf. 772 2000. God service. (Jeeps til 50<br />

US$)<br />

Dykning Cruzan Divers, 12 Strand St., har<br />

dykkerture hver ti. og to. kl. 12-16 til $35, tlf. 772-3701.<br />

Scuba Shack, på stranden lidt nord<br />

for Frederiksted kaj, tlf. 772-3483, gratis tlf. 1-888-stxdive.<br />

Man kan tage naui- og padi-certifikater. Introduktionsture<br />

på 2 ½ time for $60. Alt udstyr kan lejes på stedet,<br />

www.stcroixscubashack.com<br />

Camping Mount Victory Camp, Creque<br />

Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.En lille<br />

farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ<br />

med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af<br />

krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og<br />

skildpadder. Let adgang til vandreture.<br />

/// Le St. Tropez, King Street, tlf.<br />

772-3000. I den smukke Limetree Courtyard omgivet<br />

af træer har cafe/restauranten en duft af Sydfrankrig.<br />

Serverer frokost og middag, søndag lukket. Løgsuppe,<br />

Salad Niçoise eller Caesar Salad hører til favoritterne.<br />

Men der er selvfølgelig også snegle, muslinger, Beluga<br />

caviar, frølår og patéer.<br />

// Lost Dog Pub, 14 King Street, tlf.<br />

772-3526. Gårdhave med gode pizzaer.<br />

/ Turtles Deli, 37 Strand St., Prince<br />

Passage, 8.30-15, tlf. 772-3676.Rigtige amerikanske<br />

sandwich, hvor der er mere kød og pålæg end brød. Og<br />

så hører der naturligvis en stor fed pickle med til hver.<br />

Sid på tagterrassen og kik ud over byen.<br />

34 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

35


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Nord for Frederiksted<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

De mere rolige strande og strandbarer, hvor man limer<br />

dagen lang finder man op ad vestkysten. Herfra skulle<br />

man have gode chancer for at se naturfænomenet Green<br />

Flash, som er enestående for stedet. Lige når solen synker<br />

ned i havet på en klar himmel, opstår der et grønt<br />

lysglimt, som man ikke rigtig har nogen forklaring på.<br />

Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfattervraget<br />

af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter.<br />

Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ<br />

ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af<br />

vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et<br />

træ.<br />

Sprat Hall Beach<br />

Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt<br />

på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En<br />

300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse,<br />

der i dag drives som hotel af den dejlige gamle<br />

Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun<br />

kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for<br />

$5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk<br />

danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise<br />

kongeligt porcelæn – det mousselmalede med gul<strong>dk</strong>ant<br />

og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har<br />

fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i,<br />

at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også<br />

mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på<br />

Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster”<br />

– en himmelseng med fire søjler, og en planterstol.<br />

Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og<br />

slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster<br />

kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter.<br />

Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs.<br />

Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden<br />

åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står<br />

sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets<br />

gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også<br />

mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går<br />

som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset,<br />

men da danskerne solgte, gik man på<br />

rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være<br />

nyttig.<br />

Estate Mt. Washington, åben lø. 10-16, eller efter aftale,<br />

tlf. 772-1026. En af de oprindelige plantager, etableret<br />

ca. 1750 som bomuldsplantage. Men også den gik over<br />

til sukker og fik succes. I 1805 arbejdede her 100 slaver<br />

og 18 hvide. Plantagen er genskabt, som den har set ud<br />

i 1850, da den var på sit højdepunkt. I 1899 og i 1916<br />

ødelagde orkaner den, og ruinerne lå glemt i regnskoven.<br />

Først i 1986 fik amerikaneren Tony Ayer øje på<br />

mulighederne og gennemrestaurerede den. Man kan<br />

selv gå rundt og se sukkermøllen med det autentiske<br />

træ-valseværk fra 1800. Man kan også se fangehullet og<br />

slutte af med at kikke på stalden. Området ned til havet<br />

er beskyttet område for vildt.<br />

/ The Sunset Grill, åben 11.30-21,<br />

tlf. 772-5855. Restaurant på hvid sandstrand ca. 4 km<br />

nord for Frederiksted. Hænge-ud sted om dagen med<br />

hængekøjer, gratis strandstole og faciliteter. Barmenu<br />

om dagen, fuld menu om aftenen. Spis udenfor. Sunday<br />

Brunch 11 – 15, Sunset Happy Hour 16-18. “Harbor<br />

Naught” party hver onsdag med live musik.<br />

/ Changes in L’Attitude, åben 9-21,<br />

tlf. 772-3090. På stranden er der gratis stole og masser<br />

af vandsport, også kajak. Morgenmad i weekenden. Til<br />

frokost og middag er det Southern style, Tex-Mex og<br />

amerikansk. Fredag er der Catfish Special til $11.50.<br />

Eller bare nyd en drink, mens solen går ned.<br />

/ Rainbow Beach Club, tlf. 772-0002.<br />

Vestindisk bbq, reggae, volley og øl-konkurrencer søndag<br />

eftermiddag.<br />

Syd for Frederiksted<br />

Sandy Point<br />

Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er<br />

der absolut ingenting, undtagen den natur, der altid<br />

har været der. Fordi det er et af havskildpaddernes<br />

foretrukne ynglepladser, er der kun åbent i weekenderne.<br />

Og man lukker, når skildpadderne kommer. Stedet<br />

regnes for den vigtigste yngleplads for havskildpadder<br />

i hele USA. Det foregår om natten mellem februar og<br />

juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det<br />

forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx<br />

solparasoller eller telte.<br />

Et stort skilt fortæller, at man er i Sandy Point, men<br />

derefter går det meget langsomt og ad bumlede veje med<br />

tæt vegetation til begge sider mod stranden. Det kan<br />

betale sig at have en firhulstrækker, men det kan også<br />

klares i en almindelig bil. Her kan man gå i timevis langs<br />

kanten, og her vader man måske ovenpå æg fra havskildpadder.<br />

Der er så øde, at man bør færdes i grupper.<br />

Cane Garden<br />

Mangemillionæren Richard Jenrette købte Cane Garden<br />

i 1985 og satte det i stand for millioner med respekt for<br />

de gamle byggetraditioner. Han fik hjælp af arkitekten<br />

Frederik Gjessing, en af de største autoriteter inden for<br />

dansk koloni-arkitektur. Det tog mere end tre år.<br />

Det ligger på St. Croix´s sy<strong>dk</strong>yst højt på en bakke, så<br />

beboerne kunne få maksimal glæde af de kølende passatvinde.<br />

Det blev bygget af den samme rige familie, som<br />

også har ejet Whim Plantagen: Mac Evoy. Arkitekten har<br />

formentlig været William Thornton (1759-1828), som<br />

også tegnede Capitol Building i Washington D.C. Han<br />

kom selv fra Jomfruøerne og var vant til at omgås rige<br />

folk som MacEvoys.<br />

Man genkender også træk fra en anden af arkitektens<br />

værker: Det Hvide Hus. For også Cane Garden har den<br />

høje nyklassisistiske veranda med otte søjler, der bærer<br />

den midt på huset. Over vinduerne finder man samme<br />

dekorationer, som man kender fra Det Hvide Hus.<br />

Sydfacaden er markeret af den store gæstfri trappe med<br />

de åbne arme, som er typisk for vestindisk arkitektur.<br />

Huset er opført af mursten fra Danmark og koraller. Det<br />

meste indvendige, både vægge, gulve og døre, er beklædt<br />

med mahogni.<br />

På vej til lufthavnen fra Frederiksted, vil man lægge<br />

mærke til en lille lav stenbygning. De var almindelige<br />

over hele øen og blev brugt som opholdssted for slavebørn,<br />

mens forældrene var på arbejde. Det var altså en<br />

slags dagplejecentre. Her sad også en vagt, der skulle<br />

holde øje med, at ingen slaver løb bort, eller at der gik ild<br />

i sukkermarken.<br />

36 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

37


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Udflugter<br />

Fakta St. Croix Fakta St. Croix<br />

Udflugtsbusser: Langs hovedgaden ned til Christiansværn<br />

holder der safaribusser dagen igennem, der gerne<br />

samler en gruppe til en guided tur. Prøv f.eks. Sweeny<br />

Toussaint’s informative tur, der bringer en tæt på. Han<br />

kender alle historierne, og han har fået prisen: “Best<br />

Tour Operator” af Nordamerikas Rejsejournalistforbund.<br />

$25 per person plus entreer, tlf. 773-6700.<br />

Vandreture: Ruins Ramble er en gammel tradition, som<br />

blev sat i gang af St. Croix Landmarks Society. Øernes<br />

top-historiker George Tyson giver rundvisninger i gamle<br />

ruiner. Det sker på søndage fra november til maj, som<br />

regel 2. eller 3. søndag i måneden. Turene annonceres<br />

i St. Croix Avis. Man behøver ikke melde sig til, bare<br />

mød op i gode sko og vand til eget forbrug. Pris $12. St.<br />

Croix Landmarks Society tlf. 772-0598, åben stcroixlandmarks.com.<br />

Ay-Ay Eco Hike & Tours hedder Ras<br />

Lumumbas selskab, hvor han selv er hovedattraktionen,<br />

fordi han kan udpege alle træer og buske og fortælle<br />

levende om deres medicinske eller kulturelle betydning<br />

for området. Han er selv halv afrikaner og halv caribindianer.<br />

Alle ture indledes med et foredrag om naturen på<br />

turen. Mange spændende vandreture, hver ca. 3 timer,<br />

$40-50 pp, tlf. 772-4079 y eco@viaccess.net<br />

Jeepsafari: Wave Phillips tager folk til de mest utrolige<br />

steder i sin four-wheeler. Ofte på tværs af øen i 2-4-8<br />

timers ture, vælg selv og kom steder hen, hvor man<br />

strengt taget ikke burde kunne komme: Tan Tan Tours<br />

tlf. 773-7041.<br />

Kayakture: Både Kayak St. Croix tlf. 773-4599l, Adventure<br />

Tours tlf. 778-1522 og Virgin Kayak Co. tlf. 778-<br />

0071 har guidede ture i Salt River National Park, men<br />

de lejer også uden guide. Guidede ture ca. $45. Man kan<br />

også leje en kajak fra St. Croix Watersports på Hotel on<br />

the Cay, tlf. 773-7060.<br />

Ridning: Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 har<br />

natur-ture ind i regnskoven og op på bjergtoppe til store<br />

udsigter. Nemme, blide heste, der kan turen udenad.<br />

De holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933<br />

tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nor<strong>dk</strong>ysten<br />

op i bjergene. Også måneskinsture.<br />

Praktiske oplysninger<br />

Busser Der går busser de 25 km mellem<br />

Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen.<br />

Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. 1 US$. Der går<br />

busser ud til Cramers Park fra Christiansted sø. fra kl.<br />

10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.<br />

Buck Island<br />

Den lille ø halvanden km ud for St. Croix’ nordøstkyst og<br />

vandet omkring den blev i 1961 udnævnt til Buck Island<br />

Reef National Monument af præsident John F. Kennedy.<br />

Det blev USA’s første nationalpark under vandet. I 2001<br />

udvidede præsident Bill Clinton området. Man siger, at<br />

det var her, den berømte pirat Kaptajn Kidd nedgravede<br />

sine betydeligste skatte.<br />

Området giver mulighed for på ret lavt vand (ca. 3 m) at<br />

se koraller og tropefisk. Det er så befolket af forunderlige<br />

havvæsener, at man på havbunden har anlagt en særlig<br />

afmærket havsti. Kik ned i vandet og følg pilene. Turen<br />

tager cirka 15 minutter at svømme.<br />

Man kan ikke tage derud på egen hånd, men skal med en<br />

turarrangør, der kan fortælle om de nødvendige forhold-<br />

sregler. Snorkeludstyret er inkluderet i prisen, og de<br />

trækker uøvede snorklere rundt med redningskranse og<br />

holder i det hele taget øje med, at man ikke kommer galt<br />

af sted.<br />

OBS: Nogle turarrangører tager direkte til undervandsruten,<br />

hvor man ikke kan bunde. Det forskrækker ofte<br />

dem, der aldrig har prøvet at snorkle før, og de går så glip<br />

af oplevelsen. Man bør sikre sig, at operatøren sejler først<br />

til stranden på Buck Island, hvor man kan bunde og øve<br />

sig lidt på snorkleriet. Det må anbefales begyndere. Man<br />

kan godt snorkle, selv om man ikke kan svømme, men så<br />

skal man selvfølgelig blive ved guiden og redningskransen,<br />

og det er endnu mere vigtigt at øve sig først. Generelt<br />

er turarrangørerne gode til at holde øje med, at alt går<br />

fornuftigt til.<br />

På selve øen er der væg-til-væg tropisk vegetation, der er<br />

flere end 60 træsorter på øen, og der er et u<strong>dk</strong>ikstårn,<br />

hvor man kan iagttage de omkring 40 fuglearter, der er<br />

på øen. Herfra har man også et godt vue over St. Croix og<br />

revene omkring øerne. Der er picnicborde, grill, omklædningsrum<br />

og toiletter, men så er der heller ikke mere<br />

civilisation. Man kan tage halvdagsture, der kun omfatter<br />

snorkling og et kort ophold på øen, eller heldagsture,<br />

hvor man er længere ved stranden og får frokost på vej<br />

hjem.<br />

Ture til Buck Island arrangeres af<br />

Big Beard, Dronningens Tværgade ved havnepromenaden,<br />

tlf. 773-4482, www.bigbeards.com<br />

Sejler med den 42 fod ”Renegade”, den eneste katamaran<br />

med glas bund, så man kan følge havlivet hele vejen.<br />

Heldagstur med fri bar og buffet, snorkleudstyr. $75,<br />

for voksne, 55 for børn 6 til 12, $20 for mindre børn.<br />

Barbeque-lunch. Cap’n Big Beard kan såmænd vie jer på<br />

vejen.<br />

Mile Mark Charter ved Kong Christian Hotel, tlf. 773-<br />

2628<br />

Buck Island Charters, Pan Am Pavilion, tlf. 773-4482.<br />

Båd med glasbund<br />

Teroro Charters, fra Green Cay Marina, katamarantur fra<br />

9-14, $50, tlf. 773-3161.<br />

38 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

39


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Christianssted Christianssted<br />

Christiansted<br />

I dag er de to hovedgader en lang kø af biler, der vil hver<br />

sin vej. Før var det oksekærrer, der rumlede af sted med<br />

sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til<br />

sidst i små både ud til skibene, der lå i månedsvis og<br />

ventede på at blive klar til afgang. Altid var der gang i<br />

den på havnen, i dag er den fredet. Bygningerne er ikke<br />

bare intakte, de er formentlig mere velholdte, end da de<br />

havde deres oprindelige funktion. Fortet Christiansværn<br />

står stolt i gult, omgivet af grønne plæner ud til havnen.<br />

Der er ligeså meget liv i dag langs med havnen, hvor de<br />

gamle pakhuse nu er hoteller, cafeer og restauranter. Nu<br />

er den travle hektiske stemning bare forvandlet til afslappet<br />

slentren.<br />

Få minutters gang derfra ligger regeringsbygninger og<br />

kirker, og butikkerne er behageligt beskyttet mod vejr,<br />

vind og sol under de pastelfarvede butiksarkader, Danish<br />

Arcades. Gaderne er lange, lige og brede, vinkelret på<br />

hinanden, det var en af de første byer i Caribien, der blev<br />

anlagt efter gittermønster.<br />

Man hører stadig byen kaldt Bassin, et af dens franske<br />

navne. Den danske by blev grundlagt af nordmanden<br />

Frederik Moth, øens første guvernør. Han kaldte den<br />

Christianshavn og lovede, at den ville blive ”så regulær,<br />

som nogen by kan være”. Den skulle ligne hans hjemby<br />

Christiania (nu Oslo) med fine huse i midten og fattige i<br />

byens u<strong>dk</strong>ant. Allerede i 1747 udsendte han bygningsdirektiver,<br />

der skulle reducere brandfaren. I bymidten er<br />

der derfor kun opført huse i to-tre etager til planterne,<br />

når de var i byen for at holde øje med handel og papirarbejdet.<br />

Dernæst blev forretningerne opført i mursten i<br />

stueetagen med en overbygning i træ, hvor indehaveren<br />

boede. I yderkanten af byen finder man de mere simple<br />

træhuse til arbejderne. De fleste huse er bygget af Flens-<br />

borg-sten. Sukkermølle-ruinen på havnefronten er ikke<br />

autentisk, den blev bygget af et hotel som brudesuite,<br />

men den brændte, derfor ligner den en ruin i dag. Men<br />

ellers er der masser af autentisk liv langs havnepromenaden.<br />

Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb,<br />

spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene<br />

ved Caravelle.<br />

Seværdigheder:<br />

Fort Christiansværn, åben 8-17, weekend 9-17, $3, tlf.<br />

773-1460<br />

Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne<br />

af et fransk fort fra 1645. Her var oprindeligt både<br />

kirke, guvernørbolig og militærbastion. Kanonerne peger<br />

stadig ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og<br />

fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier ude på<br />

Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Men<br />

selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet<br />

én dag i sit liv. Det var slet ikke egnet til det, og det<br />

vidste man godt. Få timers kanonild, og det havde ligget<br />

som en grusbunke. Men det virkede afskrækkende, og<br />

det var det vigtigste. Desuden var det besværlige havneindløb<br />

og de mange rev omkring byen i det daglige<br />

rigelig beskyttelse mod angreb. Fortet affyrede heller<br />

ikke ét eneste skud, da englænderne i 1803 tog øen. Derimod<br />

affyrede det løst krudt dagen lang, fordi det skulle<br />

salutere alle de skibe, der sejlede ind og ud.<br />

Kirke og guvernør fandt efterhånden andre bygninger,<br />

men som militærfort vedblev det indtil 1878. Derefter<br />

var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev<br />

fredet og udpeget som nationalt fortidsminde, og nu er<br />

det museum. Rummene fortæller om livet for de danske<br />

soldater. Her er fangehullerne for de hvide, hvor man<br />

dog kan ånde, og slavernes fangehul i kælderen, hvor<br />

der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad slaver og<br />

ventede på deres straf i ulidelig stank og hede. Pas på<br />

hovedet på vej op ad trapperne!<br />

I stueplanet er der in<strong>dk</strong>vartering, køkken, og ud til<br />

vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se<br />

soldaternes aftrædelsesrum med et kløgtigt urinalsystem.<br />

Der kan ikke være mange toiletter med så fin en<br />

udsigt. På bastionerne kan man se kanoner. I højre<br />

hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum<br />

viseligt anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med<br />

havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig<br />

på fortet er nu udstillingslokale, men forskellige<br />

fotografier viser, hvordan boligen har været indrettet.<br />

Der er en fred og ro på stedet, som passer dårligt til de<br />

rædselsbeskrivelser, der findes på plancheudstillingerne<br />

om det hårde liv for soldaterne i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. Museet<br />

drives af National Park Service, der også udleverer<br />

orienteringskort på dansk.<br />

Foran fortet står der et skilderhus nøjagtig på det sted,<br />

hvor det stod i gamle dage. Ved en renovering af området<br />

fandt man den oprindelige base til huset. Man fandt også<br />

fundamentet til den pæl, som slaverne blev straffet ved,<br />

den har man dog valgt ikke at genopføre.<br />

På stien foran fortet er der en statue af oprørslederen<br />

Hamilton Jackson . Herfra kan man se ud over et område,<br />

hvor der for mange år siden var så heftig aktivitet<br />

med handel og losning og kærrer.<br />

Toldboden<br />

Toldboden sørgede for at in<strong>dk</strong>assere afgifter til den<br />

danske stat fra 1760 til 1878. I dag er det hove<strong>dk</strong>varter<br />

for National Park Service, og der er ingen adgang for offentligheden,<br />

men man kan nyde den favnende, smukke<br />

trappe, der bare vil byde alle velkomne, når de skal ind<br />

med toldpengene. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme,<br />

for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af<br />

deres egen toldbod på skibbroen i Aabenraa. Begge er<br />

tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier<br />

om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig<br />

skulle have været den store i Christiansted, men det er<br />

en skrøne.<br />

Vejerhuset, Old Scale House, åben ma-fr. 8-17.<br />

Det gamle danske vejerhus har i dag c og en boghandel<br />

i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt<br />

i den anden. Vejerhuset var helt centralt, for her blev<br />

tønderne trillet ind, og så blev det afgjort, hvor meget<br />

told der skulle betales til den danske stat. Det kostede<br />

penge at få vejet, så stillingen som vejermester var<br />

lukrativ.<br />

Steeple Building, Compagniets Gade, åben 9.30-12 og<br />

13-15.00.<br />

Her blev den første danske lutheranske kirke indviet i<br />

1753. Den hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth,<br />

sombetyder »Herrens Hærskare«. Den afløste fortet som<br />

kirke efter hårdt pres fra den populære præst Hans<br />

Jacob Ottsen Stoud. Han bad i 1740 <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />

Guinea Compagni om en skole, en kirke, et hospital, en<br />

præstegård, mere i løn, 600 bøger, en præstekjole, 30<br />

bibler og en alterdug. Han fik en alterkalk. Men en pauver<br />

kirke blev opført, og i 1777 beklagede guvernøren, at<br />

den var værre end den værste landsbykirke derhjemme.<br />

Spiret blev rejst i 1795 – bemærk det danske flag i<br />

vejrhanen. Det var i denne kirke, at budskabet om slavehandlens<br />

afslutning blev kundgjort.<br />

Kirken blev siden mishandlet af flere orkaner, forfaldt,<br />

og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere.<br />

Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed<br />

deres kirke, vi sprang til og flyttede al inventaret, også<br />

flere gravsteder bl.a. generalguvernør Peter Clausens og<br />

pastor Stouds blev flyttet til den ny kirke.<br />

Steeple Building blev militært bageri, hvilket ikke gik<br />

så godt, da man kom til at sætte bageovnen på alterpladen,<br />

der knækkede. Derfor blev brødene dårlige, sagde<br />

man. Der har også været hospital og skole. I 1956 blev<br />

bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske<br />

eksperter og tegninger. Der blev indrettetn et arkæologisk<br />

museum, men det er nu flyttet til Salt River .<br />

Planen er indrettes det til museum, der skal fortælle<br />

om den religions-frihed, der var en af årsagerne til den<br />

kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, er kirken bare<br />

indrettet til kirke med et stort vægmaleri, der forestiller<br />

en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende<br />

detaljer fra det virkelige kirkerum ved at sammenligne<br />

40 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

41


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Christianssted Christianssted<br />

med maleriet. Der er som regel kun åbent i forbindelse<br />

med guidede ture.<br />

Slavemuseum, over for Steeple Building.<br />

Bygningen var <strong>Dansk</strong> Vestindisk Guinesisk Compagnis<br />

hove<strong>dk</strong>varter fra 1749. Pakhuse lå i stuen og kontorer<br />

på første sal. I gården blev slaveauktionerne holdt. Siden<br />

blev det posthus og politistation. Men nu er det indrettet<br />

til museum om slaveriets historie. Det skal blandt andet<br />

indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne,<br />

som findes i Rigsarkivet i København. Meningen<br />

er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder på en<br />

computer. Håndværkerne var i fuld gang ved redaktionens<br />

slutning.<br />

Guvernementshuset, Kongens Gade åben 10-16. Gratis<br />

<strong>Dansk</strong>e turister vil nok være allermest stolte af guvernementshuset..<br />

En prægtig bygning, og fra gaden kan<br />

man se ind i den indre gård til den pompøse trappe, der<br />

fører op til repræsentationslokalerne.<br />

På<br />

trappens gærde er<br />

der marmorbuster<br />

af fromme kvinder,<br />

der skulle kikke<br />

længselsfuldt mod<br />

Danmark, det må da<br />

så være via Stillehavet.<br />

Over indgangen er Frederik 6.s monogram smedet<br />

fast, og helt oppe fra tagets top vajer tre flag: Stars and<br />

Stripes, US Virgin Islands og lige i midten Dannebrog.<br />

Det siger lidt om en kolonis følelser over for det gamle<br />

moderland, at man med fornøjelse og stolthed stadig<br />

vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et<br />

dansk skilderhus.<br />

Bygningen blev i 2000 restaureret for 14 mio. dollars, et<br />

svimlende beløb, men det er også blevet pænt. Den øverste<br />

etage, der var den danske generalguvernørs residens,<br />

er nu indrettet til en moderne lejlighed for den amerikanske<br />

guvernør, når han er på besøg. Der er tilbygget<br />

en fløj for at få elevator, og den passer så godt ind i<br />

stilen, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000<br />

pryder facaden. Desværre fik man ikke bygget og restaureret<br />

helt efter de gamle danske håndværker-metoder,<br />

man gav det fx en gang plastikmaling, så de gamle mure<br />

har svært ved at ånde. Derfor må man se frem til endnu<br />

en restaurering om ikke så mange år.<br />

Bygningen har ellers holdt siden 1747, men da var det<br />

kun en mindre købmandsbolig. I 1771 købte det lokale<br />

råd huset og byggede det sammen med nabohusene.<br />

Peter von Scholten gav det endnu en omgang i 1830, så<br />

det mere passede til hans stil, og der blev ikke sparet på<br />

noget. Ombygningen blev formentlig tegnet af arkitekten<br />

Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens hus,<br />

Bülowsminde.<br />

Officielt er der ikke adgang til den indre gård og<br />

repræsentationslokalerne. Men hvis man går ind ad<br />

døren i siden ud mod Kongens Gade – og fortæller man<br />

er dansker, så får man lov til at komme ind. Gårdhaven<br />

er pyntet med springvand og eksempler på nogle af de<br />

markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ.<br />

Og så skal man selvfølgelig se repræsentationslokalerne.<br />

Det var i den fornemme balsal, at von Scholten forargede<br />

det hvide borgerskab ved at invitere frie negre med til<br />

selskaberne. For enden hænger et maleri af Frederik 7,<br />

formentlig fordi man ville ære den konge, der officielt<br />

frigav slaverne. Maleriet hang der fra 1851 til 1917, da<br />

danskerne ribbede bygningen for alt i forbindelse med<br />

salget. I 1952 gav man det tilbage til huset, sammen<br />

med kopier af balsalens spejle og møbler. De originale<br />

er nu spredt omkring i ministerier og på Christiansborg<br />

i København. Bed om at få lyset tændt i salen, så får<br />

man indtryk af, hvilken pragt der har udspillet sig her. I<br />

forværelset finder man den dansk-vestindiske regerings<br />

mødesal med smukt udskårne mahogni møbler, der<br />

bærer Frederik 6.s monogram. Disse møbler er også<br />

kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da<br />

hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger portrætter af<br />

Peter von Scholten og Alexander Hamilton. Bag balsalen<br />

har ørådet mødesal.<br />

Hvis en vagt har god tid, skal man ikke blive overrasket<br />

over at få den helt store rundvisning i køkken og kældre<br />

og private gemakker. Det kan man så kvittere med en<br />

diskret $5.<br />

Lord God of Sabaoth Church, Kongens Gade åben Kun<br />

åbent ved kirkelige handlinger: lør. kl. 18 og sø. 9.30<br />

(sommer 8.30).<br />

Den firkantede ny-klassisistiske kirke, der er nabo til guvernementshuset,<br />

blev danskernes centrale kirke i øens<br />

glansperiode. Her fejrede man nogle af højdepunkterne i<br />

vestindisk historie, og nogle af de største personligheder<br />

er begravet her – nogle for anden gang. For da man<br />

flyttede kirken fra Steeple Building i 1834 til denne hollandske<br />

kirke, tog man ikke bare al interiøret med, men<br />

også de vigtigste grave.<br />

Blandt dem er gravmælet for generalguvernør Peter<br />

Clausen (1721-1784). Han fik en af de mest imponerende<br />

karrierer i vestindisk historie. Han kom til St. Croix,<br />

som kopist, ikke nogen imponerende stilling, men han<br />

var retskaffen, og den slags var der så stor mangel på, at<br />

han støt avancerede til den højeste stilling i kongeriget<br />

uden for hoffet dengang. Han havde været opperhoved<br />

på St. Croix, han blev general, og til sidst generalguvernør.<br />

Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han<br />

var hadet af planterne, fordi han var ubestikkelig, men<br />

han opnåede alligevel så stor respekt, at borgerne på St.<br />

Croix samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død.<br />

Også den første præst Hans Stoud blev flyttet til kirken.<br />

Tårnet er danskernes værk sammen en række andre<br />

forbedringer af kirken, derfor Sjette Frederiks monogram<br />

på siden. Kirkeklokken er lavet i København i<br />

1793. Peter von Scholten havde sin egen kirkestol, og<br />

det var fra kirkens prædikestol, at man kundgjorde<br />

kongens budskab om, at alle nyfødte negre skulle være<br />

frie i 1847, mens alle slaver skulle vente yderligere 12 år<br />

på at blive frie. Kirken fungerede som ly under orkanen<br />

Hugo. Den nuværende pastor er Lester White. Han vier<br />

gerne danske par i kirken. Kirken blev restaureret og<br />

genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns<br />

biskop, Erik Norman Svendsen. Læs mere om kirken på<br />

y <strong>dk</strong>consulateusvi. com.<br />

Over for ligger kirkens menighedskontor. Det er indrettet<br />

i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.<br />

Nabobygningen med de mange flag vajende over de gule<br />

danske arkader, var engang en filial af Nationalbanken.<br />

Apothecary Hall, Compagnie Gade åben ma.-lø. 10-16.<br />

Gratis.<br />

I den store bygning med den lange trappe havde apotekeren<br />

Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på<br />

handel med medicin på St. Croix. Bag murene er i dag<br />

en hyggelig gårdhave med mexicansk restaurant, fransk<br />

cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille<br />

arkæologisk museum med meget spredte åbningstider.<br />

Hvis man er heldig at komme i åbningstiden, kan man se<br />

genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter<br />

af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre<br />

oldtidsfund, åben ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.<br />

I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade,<br />

er der en mindre udstilling om apoteket, hvor man kan<br />

se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket<br />

anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken<br />

ellers virker.<br />

I Bjergegade er der flere byhuse med en god historie. Et<br />

af dem, som danskere altid skal se, er Victor Borges hus<br />

på toppen af bakken. Her holdt han lange sommerferier<br />

i årtier, indtil orkanen Hugo ødelagde det. Victor Borge<br />

orkede ikke at sætte det i stand, men øen husker ham<br />

med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han<br />

drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed noget<br />

med akvavit. Han gav klaverkoncerter og skænkede<br />

store summer til bevarelsen af danske minder. Huset<br />

ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top<br />

til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med<br />

initialerne HP, et helt nyt moderne byhus, som er opført<br />

i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000<br />

mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet<br />

hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er<br />

danskeren Hans Probst, der ejer Hotel Kong Christian.<br />

Sunday Market Square<br />

Markedspladsen er ny-restaureret, indviet i 2005. Før<br />

var det et ret snusket kvarter, som man ikke gik i efter<br />

mørkets frembrud. Nu er det pænt og fint. Det er den<br />

oprindelige markedsplads, der er genopført, og nu er der<br />

boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset<br />

har også stadig åbent til hverdag. Det var på denne<br />

plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852.<br />

De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester<br />

og maskerader af den ret rimelige grund, at der<br />

42 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

43


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Christianssted Christianssted<br />

var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen<br />

bredte sig. Men det fik man ikke kommunikeret ret<br />

godt, og de sorte var rasende. For at dæmpe gemytterne<br />

satte man militærkorpset ind, som udelukkende bestod<br />

af sorte, og de gik bombastisk til værks, tre blev dræbt.<br />

Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.<br />

Kirkegården<br />

Christiansteds kirkegård ligger i byens u<strong>dk</strong>ant, forenden<br />

af Compagnie Gade. Her er skabt en lille mindelund for<br />

danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder,<br />

den er dog halvtom. De fleste danske graver ligger ved<br />

skiltet: Historisk <strong>Dansk</strong> Kirkegård. De danske dele af<br />

kirkegården er dansk ejendom, staten købte den og<br />

tilsvarende dele af kirkegårdene i Charlotte Amalie og<br />

Frederiksted i 1919. På hver af dem blev der i 1920<br />

rejst et mindesmærke af koralsten med mindeplader<br />

af marmor fra Bornholm. Den danske stat giver stadig<br />

penge til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun<br />

til græsslåning. Vedligeholdelse af stedet og restaurering<br />

af gravstenene foregår på private initiativer. En fond<br />

samler penge ind, og den danske konsul arbejder for, at<br />

kirkegårdene fremstår værdigt.<br />

Mest militærfolk og embedsmænd blev begravet her.<br />

Planterne blev begravet på deres plantager. Man vil<br />

kunne genkende gravstens-typen, for de blev sendt<br />

herover fra Danmark. Flere kendte har fundet deres<br />

sidste hvilested her, det gælder Joest von Scholten, bror<br />

til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857)<br />

og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også<br />

den embedsmand, der gjorde livet så surt for Peter von<br />

Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward<br />

Heilbouth (1808-1872) ligger her.<br />

På en sten finder man en særlig historie. Den tilhører<br />

mindet af Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår<br />

af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Prøv at sige det<br />

bagfra! Sådan forsøgte man at holde et faderskab skjult<br />

uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var<br />

uægte barn af Peter von Scholten. Han havde to børn<br />

med en lokal sort kvinde, som han kendte inden Anna<br />

Heegaard. Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne<br />

på www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com.<br />

Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en<br />

gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde<br />

end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer<br />

de der ikke mere. Derfor tiltrækker sådanne områder<br />

lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at<br />

være.<br />

Friedensthal Moravian Church<br />

Er af byens vartegn lige ved in<strong>dk</strong>ørslen til byen er<br />

Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af<br />

Brødremenighedens kirker på øerne. Den blev indviet<br />

i 1755 og har altså netop haft 250 års jubilæum. Den<br />

blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som<br />

fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på<br />

plantagen La Grande Princess.<br />

Bülowsminde<br />

Lidt uden for byen på en bakketop ligger von Scholtens<br />

sommerpalads, hvor han levede med Anna Heegaard.<br />

Man kan se det fra vejen, og tættere kommer man ikke. I<br />

dag er det hjem for 8. generation af familien Armstrong,<br />

der kom til St. Croix næsten samtidig med danskerne.<br />

Huset var en ruin, da familien overtog den, og de restaurerede<br />

det til sin fordums glans, men ejerne afviser alle<br />

anmodninger om besøg, selv dronning Margrethe kunne<br />

ikke overtale dem til at åbne, da hun var på besøg.<br />

Familien er efter sigende blevet voldsomt stødt over den<br />

omtale, de fik, da de efter restaureringen viste stedet<br />

frem. Det er meget almindeligt at vise sit hjem frem på<br />

St. Croix, men i dette tilfælde var pressen ikke begejstret<br />

for resultatet, og derfor har man holdt huset for sig selv<br />

siden. Det var von Scholten og Anna Heegaards fælleseje,<br />

men efterhånden måtte den velhavende frineger låne<br />

sin elsker så mange penge, at det til sidst var hendes. Da<br />

de havde forladt det, forfaldt det. Det blev gjort i stand<br />

for en formue som guvernør-residens, men man opgav<br />

halvvejs. Siden blev det rekreationscenter, indtil den<br />

velhavende hotel-familie, der ejer Buccaneer, overtog det.<br />

Protestant Cay<br />

I den indre havnebugt ligger den lille ø med strand og<br />

hotel. Et glimrende sted at ”gå på stranden”, selv om<br />

man bor midt i byen. Der er et lille koralrev, som man<br />

kan hygge-snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der<br />

er også gode fester derude en gang om ugen, med mocko<br />

jumbies og steelpanbands. Øens navn stammer fra den<br />

franske periode, hvor kun katolikker måtte begraves<br />

på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til<br />

denne lille ø. Så det er faktisk en gammel kirkegård. I<br />

danskertiden blev den lodsstation, og her boede lodsmesteren,<br />

der var en højtstående søofficer. På øens vestside<br />

var der 4 ”bradbænke”, hvor skibene kunne trækkes så<br />

langt om på siden, at man kunne skrabe deres bunde.<br />

Der var også tjæremagasin og smedeværksted.<br />

En lille færge sejler frem og tilbage mellem Christiansværn<br />

og øen, retur $3.<br />

Overnatninger<br />

**** Pink Fancy Hotel, 27 Prince Street<br />

tlf. 773-6448. Meget specielt byhotel, finurligt indrettet<br />

i et hus fra 1780, som har været beboet af velhavende<br />

plantere. I 1950’erne var hotellet stedet for forfattere og<br />

kunstnere. Alle værelser har sit eget præg med møbler<br />

og indretning i charmerende stilarter. Pool i frodige<br />

omgivelser. Ikke egnet til gangbesværede.<br />

*** Caravelle Hotel, 44 A Dronningens<br />

Gade, Christiansted, tlf. 773-0687. Yndlingshotel for de<br />

fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske<br />

Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige<br />

direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog),<br />

skaber god stemning, og danskere føler sig<br />

hjemme. Tæt på alt. God restaurant.<br />

** Kong Christian Hotel, 59 Kings<br />

Wharf, tlf. 773-6330. I 200 år har bygningen været<br />

landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne<br />

eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være<br />

tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet.<br />

De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men<br />

der er også værelser uden balkon, og det bliver trist i for<br />

mange dage.<br />

** Holger <strong>Dansk</strong>e Hotel, 1200 Kongens<br />

Tværgade, tlf. 773-3600. Nyrenoveret hotel for enden<br />

af havnepromenade, så man er tæt på alt. Hotellet har<br />

swimmingpool, soldæk og restauranten med udsigt til<br />

The Boardwalk. Alle værelser har balkon.<br />

Spisesteder:<br />

//// Truffles, 52 Kompagni Gade,<br />

Christiansted, tlf. 778-8783. 1. sal ved den høje hat er et<br />

af byens bedste spisesteder. Har de tilbud på sværdfisk i<br />

jordbær og citron, så slå til. Eller hvad med Macadamiapaneret<br />

mahi-mahi. Også møre steaks. Tidligere kendt<br />

som det dansk-ejede Top Hat. åben ma-fr. 11.30-15 med<br />

hjemmelavede supper. Dinner ti.-sø. 18-22. Lukket om<br />

sommeren.<br />

/// Bacchus, Dronningens Tværgade,<br />

åben 18-22, lukket mandag, tlf. 692-9922. Har det<br />

største vinkort i byen. Hver onsdag er der “Wine Up Your<br />

Week” med gode vine til det franskinspirerede køkken,<br />

En af specialiteterne er hummer, and, lam og Østers<br />

Rockefeller. Til dessert: Hjemmelavet Bread Pudding med<br />

romcreme.<br />

// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf.<br />

773-6585. Søndag er der brunch med steel pan musik af<br />

Bill Bass. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og<br />

småretter. Har fået flere priser som den mest folkelige<br />

restaurant.<br />

// Harbormaster Beach Club, Protestant<br />

Cay, tlf. 719-5438. På stranden ud for hotellet<br />

kan man afbryde snorkleriet og få lunch med frisk<br />

skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med<br />

alskens kød på grillen serveret med underholdning af<br />

Mocko Jumbie dansere, ildslugere og limbodans.<br />

// Kendrick´s, hj. Kongensgade<br />

og Compagnigade, åben 18-21.30, lukket søndag, tlf.<br />

773-9199. I det historiske Quin House er der hyggelig<br />

gårdhave, som også er de lokales favorit. Altid gode pastaretter,<br />

fisk og specialiteter med and og lam.<br />

// Cafe Christine, Apotekergården.<br />

Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet<br />

af grønne ranker. Suppe og salat $8,50 (tager ikke plastikkort).<br />

// Fort Christian Brew Pub, åben 11-<br />

22, ud til havnepromenaden, tlf. 713-9820. Øens eneste<br />

bryggeri serverer også sandwichs, burgers, salater og<br />

suppe. Prøv en Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Man-<br />

44 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

45


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Christianssted Kort Saint Croix<br />

dag er der gratis fadøl til alle steaks. Ofte live musik om<br />

aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.<br />

// Tivoli Gardens, 39 Strand Gade,<br />

åben ma-fr. 11-14:30, alle dage 17:30-21:30, tlf. 773-<br />

6782. Stor grøn restaurant på anden sal med udsigt<br />

over havnen. Husets special er suppen, Tivolienne, med<br />

løg og kål og ost. God linguine med italienske pølser.<br />

Thai seafood curry kan også anbefales. Slut eventuelt<br />

med guava cream pie eller hjemmelavet is.<br />

/ The Avocado Pitt, i arkaden ved<br />

Kong Christian kan man få gode wraps for $8-9. Ideelle<br />

at tage med på udflugt.<br />

/ Der er flere små diners, hvor man<br />

kan sidde uden for eller bare tage det med. Fx Cora´s<br />

Snack Bar, 20 Kongensgade, som er kendt for ducana<br />

med saltfish. Ducana er et miks af kartofler, kokos,<br />

muskat, sukker og mel.d 713 9888. Eller Singh´s, åben<br />

ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, der er specialister i curry<br />

potatoes og stegt ged.<br />

46 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

47<br />

LEGENDE<br />

••••••••••••••••••••••••••••••••• •<br />

DYKKESTEDER<br />

SNORKLING<br />

ASFALTERET VEJ<br />

JORDVEJ<br />

ANKERPLADS<br />

HOTELLER<br />

STEDER AF INTERESSE<br />

S T. CROIX<br />

Resort<br />

Condo<br />

The<br />

Chenay Bay Beach Resort<br />

The<br />

Condo Resorts<br />

Holger <strong>Dansk</strong>e Hotel<br />

The<br />

King‛s Alley Hotel<br />

Caribbean<br />

Dream Villa<br />

Hotel Caravelle<br />

St. Croix<br />

29


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Hvis man vil prøve øernes specialiteter så gå løs på:<br />

Kallaloo, øernes specialitet, en fyldig grøntkålsuppe med<br />

blade fra de lokale buske, White Mary og bata-bata, nogle<br />

bruger dog bare spinat. Bladene koges med grisetæer,<br />

grisesnuder og grisehaler, fisk og krabber, der er fodret<br />

med majsmel en uges tid, så de ikke smager af sump.<br />

Suppen kræver et kæmpearbejde, så man skal absolut<br />

være beæret, hvis man bliver inviteret på det. Man<br />

spiser det især Old Years Night, sådan kalder de nytårsaften.<br />

Conch, den gummiagtige indmad fra konkylien, abelonen,<br />

skæres i tynde skiver og trykkoges, for ellers er<br />

det noget sejt stads. Serveres med smørsauce eller som<br />

fritter.<br />

Klipfisk, spiser man ofte, evt. som Saltfish-gundy med<br />

hakket persille og stærk peber.<br />

Mahi-Mahi, fisk med mild smag, der tilberedes på mange<br />

forskellige måder.<br />

Krydret ris, alle har deres version, men grundlæggende<br />

er det ris tilsat tomat, kikærter, bladselleri og krydderurter.<br />

Fungi, majsfrikadelle.<br />

Mad<br />

Patties, i en dej af surdej indpakker man kogt, krydret<br />

klipfisk, bager eller frituresteger. Nem frokost-ret eller<br />

snack.<br />

Roti, majspandekage foldet om kød og grøntsager eller<br />

rejer.<br />

Brødfrugt var slavernes vigtigste næringsmiddel. På<br />

restauranterne serveres den oftest som suppe, men den<br />

fås også syltet og hedder barb.<br />

Pomfritter, af kartofler, men også af græskar, bananer<br />

og conch.<br />

Af supper kan nævnes goat-water og bullfoot, som<br />

smager af det, de hedder.<br />

Til eftermiddagskaffen kan man få Johnny Cakes – en<br />

slags usødet berliner. Nogle få retter har danske rødder.<br />

Det gælder red grout (rødgrød), som man her laver af<br />

guava. Den danske julekage er moder til Christmas-<br />

Sweetbread. Man laver skam også en slags frikadeller<br />

(meatballs), de er dog langt stærkere og mere krydrede<br />

end danske.<br />

De amerikanske turister kan lide rigtig god mad, og hvis<br />

ikke vestinderne holder de højeste standarder, så kommer<br />

turisterne ikke. Det er derfor uhyre sjældent, at<br />

man kommer ud for dårlige mad-oplevelser. Selv en gang<br />

sjask på en plastikbakke fra en madvogn i en park, viser<br />

sig at smage himmelsk. Og i de finere restauranter kan<br />

man næsten høre engle synge, men tegnebogen skal så<br />

også hoste op.<br />

Restauranter<br />

Der er alle slags køkkener i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, men de<br />

har ikke nødvendigvis vestindiske menukort. På hotellerne<br />

har restauranterne ofte et internationalt menukort,<br />

der mere henvender sig til amerikanske smagsløg<br />

end til øernes gamle ma<strong>dk</strong>ultur. Det er hummer og store<br />

steaks, og det smager pragtfuldt. De fleste har dog en<br />

enkelt traditionel ret for syns skyld. I byerne finder man<br />

alle typer etniske restauranter, f.eks. er det ved at blive<br />

populært med sushi, men der er også mexicanske, spanske<br />

og masser af franske.<br />

Der er en del restaurant-kultur, der kan drille skandinaver:<br />

* Her bestiller man bord. Man kan godt få et bord, hvis<br />

der er et ledigt, men hele kulturen er baseret på, at alt<br />

skal være udsolgt via reservationer i løbet af eftermiddagen.<br />

Så hvis man vil være sikker på at spise i en bestemt<br />

restaurant, så ring i løbet af dagen.<br />

* Man spiser tidligere, end vi er vant til, når vi er på<br />

ferie. Faktisk til almindelige hverdags-spisetid.<br />

* Tjenerne er meget service-mindede. De spørger konstant<br />

til, om man mangler noget, og det opfatter danskerne<br />

som unødig salgspres. Men det er ren og skær<br />

høflighed, og man skal blot sige: We´re fine.<br />

* Tjenerne vil have ufatteligt detaljerede anvisninger på,<br />

hvordan man ønsker sin mad tilberedt. Hvis man ikke<br />

gider at tage stilling til farven på ens salat og længden<br />

på sine kartofler, så bare sig: Surprise me!<br />

* I coffee-shops, mindre fine steder og frokoststeder<br />

foregår det i et caribisk tempo. Man kan næsten blive<br />

forskrækket over, hvor lang tid det kan tage en servitrice<br />

at tilbagelægge 10 meter med en kaffekande. At hidse sig<br />

op over det, nytter intet. De bliver højst bange og holder<br />

sig helt væk. Det tager den tid, det tager.<br />

Spis billigt<br />

Der er billig mad at få, især hvis man vil spise den lokale<br />

mad, f.eks. roti, kylling og kartofler i karry rullet ind<br />

i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Ved madvogne<br />

kan man købe vestindisk fast-food, Der er alle<br />

slags burgerkæder og amerikansk fastfood, og det er<br />

billigere end herhjemme. Mange restauranter har takeaway<br />

service. Har man køkken, kan man gøre det endnu<br />

billigere ved at handle i supermarkeder, som ofte ligger<br />

lidt uden for byerne. Eller på markederne om lørdagen.<br />

Frugt og grønt er rasende dyrt, fordi det hele skal importeres,<br />

til gengæld er kød forholdsvis billigt.<br />

Drikkevarer<br />

Caribien er ikke rommens fødested for ingenting. Mens<br />

vi har værtshuse, har de rum-shops, selv om der ikke<br />

længere er så mange tilbage. På St.Croix producerer<br />

man fortsat masser af god rom, både hvid og mørk.<br />

Single Barrel Rum serveres som cognac. Desuden har<br />

man udviklet nye romtyper med forskellige smag. Blandt<br />

de mest kendte vestindiske longdrinks hører: Daiqueries,<br />

Planters Punch, Pina Colada og Painkiller. Alle med rom<br />

og frugtsaft.<br />

Der drikkes rigeligt med øl, og alle internationale<br />

mærker kan fås. Vin er importeret og dyrt, med mindre<br />

man køber de udmærkede chilenske vine, der ikke er så<br />

udsat for skader under transporter, som det er tilfældet<br />

med vine fra Europa.<br />

48 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

49<br />

Mad


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

Ambassader og konsulater<br />

Kommer man i vanskeligheder er der konsulat på øerne:<br />

Det Kgl. <strong>Dansk</strong>e Konsulat, Scandinavian Center, Havensight<br />

Mall, Building III, P.O. Box 187, EGS, Charlotte<br />

Amalie, St. Thomas, USVI 00802. Generalkonsul Søren<br />

Blak træffes på tlf. 776-0656, fax 774-6642. E-mail:<br />

sttscanmail@islands.vi, ww.<strong>dk</strong>consulateUSVI.com<br />

US Virgin Islands hører under generalkonsulatet i New<br />

York: Royal Danish Consulate General, 1 Dag Hammerskjold<br />

Plaza, 885 Second Avenue, 18th floor, New York,<br />

N.Y. 10017, tlf. (212) 223-4545, fax (212) 754-1904. US<br />

Virgin Islands er repræsenteret i Danmark af: Embassy<br />

of the United States of America, Dag Hammarskjölds Allé<br />

24, 2100 København Ø, tlf. 33 41 71 00, fax 35 43 02<br />

23. Visumafdelingen: tlf. 33 41 71 00, åben 14-16.<br />

Apoteker<br />

Der er velassorterede apoteker på alle øer. De hedder<br />

drugstores og minder mest om en Matas. I et hjørne af<br />

butikken kan man indlevere sin recept. Har man brug<br />

for speciel medicin, bør man tage eventuelle recepter<br />

med. Kondomer er ikke helt nemme at købe, så tag med<br />

hjemmefra, hvis man forventer at skulle stifte tættere<br />

bekendtskab med lokalbefolkningen.<br />

Bagage<br />

Det er varmt, og det kan være ret fugtigt, så hvis man<br />

ikke vil i vaskekælderen under ferien, må man have<br />

masser af let tøj med. Men ikke kun t-shirts og badebukser,<br />

for man skal være tækkeligt klædt i byerne,<br />

bermudashorts er fint. Om aftenen vil man føle sig mest<br />

bekvem i pænt sommertøj, og ofte er restauranter og<br />

transportmidler så afkølede, at man får brug for en trøje.<br />

Få oplysninger om bagageregler af rejseselskabet.<br />

Benzin<br />

Hovensa, det store olieraffinaderi på St. Croix, fastsætter<br />

prisen, og på grund af det gode naboskab har øerne<br />

altid været lidt forkælet. Men i april 2005 fik folk et<br />

chok. Pludselig lod Hovensa prisen stige på St. Croix med<br />

19 cent, så man nu skal give cirka $2.10 for 1 gallon<br />

– på dansk: 3,75 kr/liter. Endnu “værre” er det på St.<br />

Thomas og St. John, hvor man betaler næsten $3 for en<br />

gallon.<br />

Busser<br />

Busser forbinder alle byer og steder på alle øer. Men med<br />

busser kan man mene både topmoderne, luftafkølede<br />

busser, som vi kender dem, til åbne safaribusser med<br />

halvtag. Begge dele er billige og hurtige og nemme at<br />

bruge, for der er kun ganske få ruter.<br />

St. Thomas:<br />

Dollarbusserne kaldes de åbne safarivogne, der kører i<br />

fast rute mellem lufthavn, Charlotte Amalie og Red Hook.<br />

Et stop koster $1, uanset hvor langt man skal. Kører<br />

man hele ruten igennem for at få sightseeing på en nem<br />

og billig måde, betaler man $2. Man stiger på bussen ved<br />

stoppestederne, der er indrettet buslommer f.eks. over<br />

for Holiday Inn og ved den store parkeringsplads efter<br />

Fort Christian. De kører ca. hver 20. minut fra 6-19.<br />

Busselskabet Vitran kører fra Charlotte Amalie til<br />

universitetet ved Yacht Haven Marina, og til Four Wind<br />

Plaza og Red Hook en gang i timen.<br />

St. Croix:<br />

Vitran kører flere gange dagligt fra Tide Village øst for<br />

Christiansted til Fort Frederik i Frederiksted. I Christiansted<br />

stiger man på ved posthuset. Der er også linier<br />

mellem lufthavnen, Frederiksted og Christiansted.<br />

Prisen er $1.<br />

Dollarbusserne koster her $2, fordi afstandene er lidt<br />

større. De kører i fast rutefart mellem Christiansteds<br />

posthus og Frederiksted.<br />

Blaffe<br />

Mange blaffer, og man skal så huske at pege med sin<br />

pegefinger i den retning, man ønsker at blive kørt. Man<br />

bruger ikke tommelfingeren, det er meget uhøfligt, og<br />

slet ikke langemand, så får man tæsk. Denne transportform<br />

medfører altid en betydelig risiko for, at man bliver<br />

taget op af folk, der ikke har reelle hensigter, og derfor<br />

kan det ikke anbefales.<br />

Bilist i Caribien<br />

Der er et hav af biler på de tre øer, og især i byerne er<br />

trafikken intens. Der sker sjældent ulykker, for man<br />

kravler af sted i lange køer. Ikke mindst er der masser<br />

af udlejningsbiler. Man kan leje på alle tre øer, men det<br />

giver mest mening at leje bil på St. Croix. På de mindre<br />

øer vil de fleste på grund af den intense trafik, højder og<br />

skarpe sving, slappe bedre af med busser og taxaer eller<br />

gåben. Der kan være rift omudlejningsbilerne, så bestil<br />

allerede hjemmefra, evt. gennem rejsebureauet, som ofte<br />

har særaftaler med udlejningsselskaber derovre. Priserne<br />

varierer stærkt afhængig af sæsonen, men det er<br />

under alle omstændigheder billigere end i Skandinavien,<br />

ca. 300 kr. pr. dag.<br />

Børn<br />

Der er langt til Caribien, så hvis man skal have en baby<br />

med, bør sikre sig en vuggeplads i flyet, ellers skal man<br />

sidde med babyen på skødet. Vuggepladser koster ikke<br />

ekstra. Børn over 2 år skal have deres eget flysæde. Alle<br />

de gængse ble- og babymadmærker kan købes i <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Vestindien</strong>. Der er ingen særlige problemer for børn,<br />

de har det pragtfuldt på sandstrandene og i poolen.<br />

Man skal passe på, at de drikker nok vand, og at de er<br />

beskyttet mod solen. Når de leger længe langs stranden,<br />

giver mange forældre deres børn redningsvest på, men<br />

alligevel må mindre børn ikke lege ved stranden eller<br />

poolen uden opsyn. Kun få steder er der livreddere. De<br />

fleste arrangerede udflugter på øerne er børnevenlige,<br />

fordi der aldrig er lange køretider. Nogle arrangerede<br />

sejlture har det primære formål, at man skal tylle rom i<br />

sig, og i de selskaber kan børn hurtigt føle sig ensomme.<br />

De fleste feriecentre vil meget gerne have børnefamilier,<br />

og de har gratis aktiviteter for dem med ansatte instruktører.<br />

De kan også tilbyde babysittere mod ekstra betaling.<br />

Cykel<br />

Hvis man ser geografisk på det, er St. Croix helt ideel til<br />

cykling. Flad og let tilgængelig, og hvis man trænger til<br />

at få strammet ballerne, kan man fræse rundt på Mahogany<br />

Road gennem den bakkerige regnskov. St. Thomas<br />

og St. John har så stejle bakker, at det skal være for<br />

motionens skyld, for nemt er det ikke.<br />

Men der er grund til at advare om, at den amerikanske<br />

trafikkultur ikke er beregnet på cyklister. Og bilerne er<br />

brede, og vejene er smalle. Man hører ganske vist aldrig<br />

om, at nogen kommer til skade, men det skyldes nok<br />

også, at de fleste lader være. Der er cykeludlejninger,<br />

og man ser cyklister især inde i byerne, men det er<br />

sjældent.<br />

Fra A til Å<br />

Er man vild med at cykle kan man overveje at tage på<br />

en arrangeret cykel-udflugt sammen med andre. Det er<br />

langt mere sikkert, fordi en cykel-gruppe er mere synlig<br />

i trafikken, og guiderne vil kunne føre jer ud til spændende<br />

steder, hvor man samtidig får en masse at vide.<br />

Tilbuddene kommer og går, så man må lige hører på c<br />

eller hos guiden.<br />

Drikkepenge<br />

Et stort irritationsmoment for skandinaver er de mange<br />

drikkepenge, man skal af med. Tips eller gratuities, som<br />

det også kaldes, er en del af den amerikanske kultur, der<br />

skal gøre det muligt for den enkelte at opnå mere ved<br />

at yde en ekstra indsats. Man vil dog hurtigt opdage, at<br />

drikkepengene er sat så meget i system, at der snarere<br />

er tale om en service-afgift end en erkendtlighed. Mange<br />

servitricer og tjenere er aflønnet af det, de får ind i tips.<br />

Derfor skal der tipses i ét væk. Reglen er: Hvis man får<br />

noget, så giver man noget.<br />

Først og fremmest skal servitricer, stuepiger og dragere<br />

have. Dragere skal have ca. en dollar pr. kuffert. På hotellet<br />

giver man et par dollar til portøren, der bringer bagagen<br />

op. Alle, der servicerer på hotellet skal have tips,<br />

dog ikke receptionister og håndværkere. Taxachauffører<br />

forventer tips, selv om de kører til en aftalt pris. Lokale<br />

guider på arrangerede rundture forventer ca. $5, men<br />

hvis de har været i gang hele dagen, er $10-20 ikke ualmindeligt.<br />

Chaufførerne på guidede ture forventer $1-2<br />

pr. person. Stuepiger skal have ca. $1 om dagen.<br />

Det er derfor en god ide at have små dollarsedler i lommen<br />

altid, og gerne allerede ved ankomsten.<br />

På restauranter er tipperiet helt ude i hampen. På finere<br />

steder, og hvis man er et større selskab, skal man regne<br />

med helt op til 20 pct. i drikkepenge. Det skal man altså<br />

huske, når man kikker på priserne. Mindre steder kan<br />

nøjes med 10-15 pct. Men husk altid at kikke på regningen,<br />

inden dollasserne triller, for nogle steder lægger de<br />

selv drikkepenge på, netop fordi de opfatter det som en<br />

service-afgift. Hvis de har gjort det, vil en amerikaner<br />

stadig runde lidt op, hvis servicen har været god, men<br />

det er man altså ikke forpligtet til.<br />

<strong>Dansk</strong>ere har svært ved at vænne sig til det, og vi er<br />

50 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

51


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

kendt som lousy tippers i <strong>Vestindien</strong>. Men hvis man<br />

opfatter det som en del af prisen, er det måske nemmere<br />

at godtage. Drikkepenge systemet gælder kun i forhold<br />

til professionel service. Man tipper ikke venlige mennesker,<br />

der kommer en til undsætning i nød, viser vej<br />

eller gør almindelige venlige tjenester. Det vil også her<br />

være taktløst.<br />

Drikkevand<br />

Det gælder om at drikke rigeligt, men det er ikke sikkert,<br />

at man vil slukke tørsten ved hanen. Øerne har<br />

ingen naturlig tilgang til ferskvand, derfor afsalter man<br />

havvand i kæmpe turbiner. Vandet er helt ufarligt, men<br />

det smager ikke altid så godt. Nogen siger knust metal,<br />

andre klor, og mange foretrækker derfor at købe vand på<br />

flasker eller dunke. De fleste hotelværelser har køleskab,<br />

så man kan bevare det koldt.<br />

El<br />

Man har 120 Volt og anderledes stik. Derfor skal man<br />

have fat i en adaptor, et lille plastikstik, der sættes på det<br />

danske stik. Der kan være visse elektriske apparater, der<br />

ikke kan med 110 volt, men det er sjældent. Computere<br />

og mobiltelefoner lader sig fint op.<br />

E-mail<br />

På hotellerne er der enten fri adgang til internettet eller<br />

også har de internet-automater. Mange områder har gratis<br />

internet adgang, hvis man kommer med en bærbar<br />

computer, fx i Emancipationpark på St. Thomas.<br />

Fotografering<br />

Nogle turister har svært ved at vænne sig til, at de er<br />

gæster i et fremmed land – og ikke en tur i Disneyland.<br />

Man bør aldrig fotografere folk på gaden uden at spørge<br />

først. Mange bliver meget sure.<br />

Færger<br />

St. Thomas-St. John:<br />

Red Hook-Cruz Bay: $3 (børn $1) hver vej, turen tager<br />

20 minutter.<br />

Fra Red Hook sejler man kl. 6.30, 7.30 og derefter hver<br />

hele time indtil midnat<br />

Fra Cruz Bay til Red Hook er der færge hver hele time<br />

kl. 6-23.<br />

Charlotte Amalie-Cruz Bay: $7, turen tager 45 minutter<br />

Fra Charlotte Amalie (overfor Rolex-bygningen ved<br />

havnefronten)kl. 9, 11, 13, 15, 16 og 17.30<br />

FraCruz Bay kl. 7.15, 9.15, 11.15, 13.15, 14.15, 15.45.<br />

St. Thomas-St. Croix.<br />

Fra december til begyndelsen af maj er der flyvebåd.<br />

Det tager 75 minutter, og det kan gynge en del, især<br />

når man skal fra St. Croix til St. Thomas, hvor man må<br />

hugge sig frem i de seje bølger, for havet er dybt. Tiderne<br />

kan skifte fra sæson til sæson, men til hverdag er der<br />

normalt en afgang om morgenen og en om aftenen fra<br />

begge øer. Fredag, lørdag og søndag er der tre afgange<br />

fra hver ø. Færgen sejler ikke tirsdag. Enkeltbillet koster<br />

$38 for voksne og $34 for børn (3-12 år). Priserne stiger<br />

med $2,50, når der er særlige begivenheder på de to<br />

øer. Ved særlige lejligheder sætter man også færger ind<br />

mellem St. John og St. Croix. tlf. 719-0099 www.virginislandsfastferry.com.<br />

Fra Charlotte Amalie sejler den fra samme terminal som<br />

vandflyveren ved Waterfront. I Christiansted anløber den<br />

i Gallows Bay.<br />

Der er færger til British Virgin Islands: Tortola, Jost van<br />

Dyke og Virgin Gorda fra både St. Thomas og St. John.<br />

Road Town Fast Ferry, tlf. 777-2800<br />

Interisland Boatservices, tlf. 776-6282<br />

BVI Expeditions, tlf. 776-5494<br />

Hvis man vil rejse fra <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> til andre caribiske<br />

øer, skal man være opmærksom på, at man forlader<br />

USA og rejser til nye selvstændige stater, skønt<br />

det kun måske er 30 minutters sejlads derfra. Man skal<br />

huske pas og rejsedokumenter, f.eks. sygeforsikring. Det<br />

er forholdsvis hurtigt at komme igennem de amerikanske<br />

told- og immigrationsmyndigheder, når man vender<br />

hjem.<br />

Helligdage<br />

Øerne har verdens højeste antal helligdage, og det er<br />

ikke altid, at man kan få helt nøjagtig tal. Der ses tal fra<br />

23 til 45. Men det er lidt af en myte, at det skyldes, at<br />

man både skal holde danske og amerikanske helligdage.<br />

Man fejrer danske Mortensaften og Sankthans, men kun<br />

blandt danskere, og det er ikke fridage. Af usædvanlige<br />

helligdage, der ikke gælder for resten af USA, kan<br />

nævnes:<br />

17. marts – St. Patrick´s Day. Der har altid været<br />

mange irere på øerne.<br />

31. marts - Transfer Day. USA’s overtagelse af øerne.<br />

3. juli - Emancipation Day. Slaveriets ophævelse.<br />

4. mandag i juli - Hurricane Supplications Day. Her<br />

beder man til at blive fri for orkaner.<br />

3. mandag i oktober - Hurricane Thanksgiving Day. Her<br />

siger man tak for en forhåbentlig god orkansæson.<br />

1. november – Liberty Day. Til ære for helten David<br />

Hamilton Jackson<br />

26. december – Second X-mas Day. En dansk overlevering,<br />

for ingen andre steder i USA fejres denne dag.<br />

Helligdage betyder ikke nødvendigvis, at forretningerne<br />

holder lukket. De eneste dage på året, hvor næsten alt<br />

har lukket er langfredag, påskedag og juledag.<br />

Hjemmesider<br />

Der er ikke mange danske hjemmesider med allround<br />

orientering om øerne. En af de bedste er <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />

Selskabs www.dwis.<strong>dk</strong>. Hvis man vil vide mere om<br />

historien, kan man blive klog på rigsarkivets særlige<br />

hjemmeside om øerne www.virgin-islands-history.<strong>dk</strong>. Og<br />

mere historie får man belyst på en spændende og sjov<br />

måde af to historiestuderende på hjemmesiden www.surtsoedt.<strong>dk</strong>.<br />

Derudover har det danske konsulat på øerne<br />

en flot hjemmeside, der fortæller i detaljer om kirker,<br />

kirkegårde og nærmest hver enkelt dansk gravsted på<br />

øerne: www.<strong>dk</strong>consulateusvi.com<br />

På engelsk er der hundredvis af hjemmesider om øerne.<br />

Turistforeningens officielle hjemmeside er www.usvitourism.vi.<br />

Derudover orienterer www.usvi.net eller www.<br />

vinow.com bredt om alle tre øer. Og så er der specialhjemmesider<br />

for hver ø: www.st-thomas.com www.<br />

gotostcroix.com, for St. John er især nationalparkens<br />

hjemmeside anvendelig www.nps.gov/vis.<br />

Homoseksuelle<br />

Caribien er ikke det mest venlige område for bøsser og<br />

lesbiske, men det gælder ikke US Virgin Islands. Her er<br />

der flere hoteller, der direkte efterspørger homoseksuelle<br />

Fra A til Å<br />

gæster, men åbenlys homoseksuel optræden i gadebilledet<br />

ses ikke. Søg på internettet efter Gay Caribbean og<br />

find oplysninger og henvisninger til steder, hvor man<br />

med glæde tager imod bøsser og lesbiske.<br />

Dykkerferie<br />

Dykning er det helt store trækplaster, for øerne er<br />

omgivet af de flotte koralrev, sænkede skibe, og nord<br />

for St. Croix er der vældige kløfter, undersøiske klippevægge,<br />

der skal bestiges, og dybe grotter fyldt med<br />

farverige fisk, der står helt åbne. Der er derfor masser af<br />

udbydere af dykker-udflugter og kurser, og de fleste hoteller<br />

kan tilbyde introduktion med timer for begyndere.<br />

De koster $60 til $100, og de er værd at tage, inden man<br />

binder sig for noget større, for det er ikke alle, der er<br />

lige vilde med det. Udflugterne er ikke dybhavs-dykning,<br />

men scuba-diving, hvor man får iltflaske på ryggen. Det<br />

gælder om at gå langsomt frem og kun gøre, hvad man<br />

føler er mest behageligt. Nogle opdager, at de finder<br />

det ubehageligt at miste fodfæste fra landjorden, de får<br />

nærmest klaustrofobi, andre oplever nærmest en religiøs<br />

ekstase ved det. Husk at koraller kun vokser få centimeter<br />

om året. Brækker man noget af dem, risikerer<br />

man at sætte udviklingen mange år tilbage. Desuden vil<br />

mange koraller afgive et giftstof, når de bliver brudt, og<br />

det kan svi ret voldsomt. Peter Vire: Caribbean Divers’<br />

Guide. Immel Publishing, London 1991. Kan lånes på<br />

danske biblioteker. Se også www.diversevirgin.com. På<br />

St. Croix kan man købe et “Dive the Island Passport”,<br />

der giver adgang til et antal dyk, og så kan man selv<br />

vælge, hvilken diveshop man vil benytte.<br />

Information<br />

<strong>Dansk</strong> Vestindisk Selskab blev stiftet i 1917 og har i dag<br />

800 medlemmer. Foreningen har en veloplagt hjemmeside<br />

på www. dwis.<strong>dk</strong>. Her kan man udover generelle<br />

oplysninger også holde sig orienteret om aktuelle foredrag<br />

i Danmark, for man har ofte besøg fra øerne, forskere,<br />

musikere, kunstnere, der kommer for at fortælle<br />

eller underholde. Desuden arrangerer foreningen besøg<br />

og rundvisninger, og foreningen arrangerer medlemsrejser<br />

og festivaler på øerne. Den udgiver også sit eget<br />

blad. Yderligere oplysninger: Erik Marcussen, Græsager<br />

302, 2980 Kokkedal, tlf. 49181434 e-mail: DWIS@vip.<br />

cybercity.<strong>dk</strong>.<br />

52 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

53


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Venner holder også forbindelsen til<br />

øerne varm. Den har sat mange kræfter ind på at bevare<br />

danske kulturminder, og den står bag finansieringen af<br />

nye vejskilte og renovering af gravsteder. Den er oprettet<br />

i 1998 og har ca. 400 medlemmer. Yderligere oplysninger:<br />

Formand Erik Sennels, Haderslevvej 241, 6200<br />

Aabenraa, tlf. 74 63 08 26, e-mail: info@dviv.<strong>dk</strong> www.<br />

dviv.<strong>dk</strong><br />

VIDA programmet arbejder for at udveksle håndværkere,<br />

så vestinderne lærer at istandsætte de gamle bygninger<br />

efter de gamle metoder. Et eksempel på et fælles arbejde<br />

er Fort Frederiks hovedbygning, her vil VIDA etablere et<br />

restaureringscenter.<br />

Fiskeri<br />

Specielt omkring Jomfruøerne er lystfiskeri yndet. Der<br />

er mulighed for at hive både sværdfisk, tun, makrel,<br />

barracudaer og det helt store trofæ, Blue Marlin om<br />

bord. Det er forbudt at bruge harpun. Højsæsonen er fra<br />

november til marts. Bliv ikke forskrækket over, at man<br />

praler med sikker fangst af dolphins. Det er ikke delfiner,<br />

men guldmakreller. Både tilbyder halve og heldags-udflugter,<br />

ser f.eks. tilbuddene på Green Cay Marina.<br />

Forsikringer<br />

Det gule sygesikringsbevis gælder ikke i USA. Man er<br />

altså ikke forsikret mod noget som helst, og det kan<br />

betyde meget voldsomme udgifter til hospitals- og lægebehandling,<br />

hvis man bliver syg eller kommer ud for et<br />

uheld. Tag aldrig til USA uden en rejseforsikring.<br />

In<strong>dk</strong>øb<br />

I modsætning til resten af Caribien, kan man i <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Vestindien</strong> gå i fred i alle gader, uden at blive overfaldet<br />

af sælgere. Man kan få en venlig invitation til at komme<br />

ind i en forretning, men det er det. Man prutter heller<br />

ikke om priser. Køber man noget forholdsvis dyrt, kan<br />

man eventuelt spørge, om man kan få lidt rabat på noget<br />

ekstraudstyr, en ekstra film eller batteri, hvis det er<br />

elektronik. Hvis man køber flere end en af slagsen, kan<br />

man også spørge, om der kan vanke lidt rabat. Men man<br />

kan meget vel få svaret: Nej.<br />

Man kan stort set købe alt udi smykker, guld, diamanter,<br />

tøj, elektronik, spiritus og cigaretter. Alle luksusting, og<br />

det er billigt i forhold til de fleste lande.<br />

Visse varer må danskere ikke bringe med hjem. Det<br />

gælder fx de ofte annoncerede smykker af sorte koraller.<br />

<strong>Dansk</strong>ere må nemlig slet ikke indføre koraller af nogen<br />

art .Heller ikke konkylieskaller. Bagagen må heller ikke<br />

omfatte noget, der kan stamme fra skildpadder eller<br />

andre truede dyr. Og vi må ikke indføre kulturgenstande<br />

i bred forstand. Hvis vi f.eks. køber en genstand, der<br />

forestiller en indianer-gud, så skal den være massefremstillet,<br />

ellers har den danske stat pligt til at hjælpe med<br />

at bringe genstanden tilbage til øerne.<br />

Souvenirs fra øerne kan derimod sagtens være smykker,<br />

der er fremstillet i de mange sølvsmedier.<br />

En yndet souvenir er det originale crucian bracelet, som<br />

man kan købe hos Sonya´s i Compagnigade på St. Croix.<br />

Armbåndet er enkelt, men har en låsemekanisme, som<br />

man skal vende på en bestemt måde for at fortælle, om<br />

man er enlig eller optaget.<br />

Kriminalitet<br />

Der er mange myter om kriminaliteten på øerne,<br />

men der sker sjældent noget ubehageligt for turister.<br />

De mange politibetjente i gadebilledet er for at skabe<br />

tryghed, mere end fordi der er noget galt. Læser man<br />

i de lokale aviser, vil man også blive beroliget. Vist er<br />

der kriminalitet, men ikke i et omfang, der kan chokere<br />

nogen, der er vant til at læse danske aviser. Mord og alvorlige<br />

forbrydelser kan næsten altid henføres til narkoopgør.<br />

Den meningsløse vold, hvor man gennemtæver<br />

et menneske, man aldrig har set før, som vi ser herhjemme,<br />

eksisterer ikke. Hvis man gør nogen noget, er<br />

det for at få noget.<br />

Når man er på rejse, er man altid udsat, fordi man ikke<br />

bevæger sig i vante cirkler. Derfor skal man være opmærksom<br />

og forsigtig, uden at blive hysterisk. Man kan<br />

vel nok undvære at gå på amatør-antropologiske studier<br />

i nattetimerne i snuskede kvarterer. Og det vil være en<br />

god ide for at holde sig til oplyste, befærdede gader om<br />

aftenen. Skal man om aftenen på en restaurant længere<br />

væk, så tag en taxa, og bed chaufføren om at hente en<br />

senere – få et telefonnummer, så tidspunktet kan blive<br />

skubbet, hvis man er faldet i godt selskab.<br />

Den meste almindelige forbrydelse er tyveri, som man<br />

også kan sikre sig imod. Lås døre. Opbevar værdigenstande,<br />

billetter og pas i sikkerhedsboksen på hotellet.<br />

Undgå at friste svage sjæle ved at hive store seddelbundter<br />

op, så alle kan se dem. Gå ikke med diadem i små<br />

gyder.<br />

Hvis man skulle blive udsat for et egentligt røveri, så slip<br />

slanterne prompte. Gør aldrig modstand, og forsøg aldrig<br />

at fange en forbryder. Udsigten til fængsel er så grusom<br />

for disse knægte, at de vil gå til yderligheder for at<br />

undgå at blive fanget. Gå i stedet til politiet og få en kopi<br />

af rapporten til forsikringsselskabet. Og husk: Millioner<br />

af mennesker slipper hvert år helskindet og oven i købet<br />

glade fra et ophold på Jomfruøerne.<br />

Kvinder<br />

Kvinder kan uden problemer rejse alene, men bør udvise<br />

almindelig forsigtighed. Giv plads til, at mændene har en<br />

anden rolle end herhjemme. Og bliv ikke forarget over, at<br />

der bliver piftet og hujet efter én på gaderne. De gør det<br />

oftest af ren høflighed, for sådan gør man her. Når en<br />

mand siger pssst til en kvinde, er det ikke nødvendigvis<br />

en invitation, men en kompliment.<br />

Kørekort<br />

Et internationalt kørekort er ikke nødvendigt – det<br />

danske er rigeligt. Alle udlejningsselskaber tilbyder forsikringer,<br />

som det anbefales at tegne. Mange er forsikret<br />

gennem deres kreditkort, men check lige hjemmefra, om<br />

det nu også gælder her.<br />

Lufthavne<br />

St. Thomas: Cyril E. King Airport, 10 min. fra Charlotte<br />

Amalie. Taxi ca. $5 pr. person<br />

St. Croix: Henry E. Rohlsen Lufthavn, 30 min. fra Christiansted.<br />

Taxi ca. $10 pr. person.<br />

Mål og vægt<br />

Amerikanske mål<br />

Motorcykel<br />

Det er svært at se, hvor man vil kunne få fart nok på<br />

sådan et dyr, men det er muligt at leje motorcykler og<br />

scootere på St. Thomas. Prøv BiZ Rentals lige over for<br />

Wendy´s i Havensight Mall, tlf. 340 774 5840, www.<br />

scootervi.biz. Man bør i så fald vise utrolig forsigtighed i<br />

trafikken og i de mange hårnålesving.<br />

Narkotika<br />

Caribien er et narko-transitområde, så det gælder om at<br />

være forsigtig med bagagen. Lad aldrig fremmede pakke,<br />

håndtere eller opbevare ens kuffert. Man vil blive stillet<br />

til ansvar, ligegyldigt hvor meget man bedyrer, at en<br />

flink ung mand passede på kufferten for at være venlig.<br />

Al narkotika, hash og marihuana er forbudt. Tag en<br />

slurk rom i stedet for.<br />

Nødhjælp<br />

Alarm tlf. 911<br />

Fra A til Å<br />

Pas/visum<br />

Skandinaviske statsborgere behøver ikke visum for at<br />

opholde i USA under 90 dage. Man skal blot have et pas,<br />

der er gyldigt mindst et halvt år efter forventet hjemrejse.<br />

Passet skal være maskin-aflæseligt. De nye pas adskiller<br />

sig fra de gamle ved, at ”foto-siden” er lamineret,<br />

og nederst på siden er der stribevis af uforståelige tal<br />

og bogstaver. Uden sådan et kommer man ikke ind. Hvis<br />

man skal have sine børn med, må man sikre sig, at de<br />

får eget pas. Det vil give sig selv, for i de nye pas bliver<br />

børn ikke længere skrevet ind.<br />

Ved indrejse i USA skal man kunne fremvise returbillet.<br />

Det skal forhindre, at folk opholder sig illegalt. Returbilletten<br />

kan også blive forlangt, når man rejser mellem<br />

øerne, også selv om det kun er på dagsudflugt, det vil<br />

dog sjældent ske, når man er på en arrangeret tur.<br />

Immigrationsmyndighederne kan forlange bevis for, at<br />

man har penge nok til at klare opholdet. Det sker dog<br />

sjældent, hvis man kommer med et charterselskab. Af<br />

sikkerheds grunde bliver passet lagret digitalt, og man<br />

får taget elektroniske fingeraftryk ved at stikke to fingre<br />

ind i en maskine, og man vil også foretage et ”eye-ballscan”.<br />

Det hele er ganske harmløst og tager kun få<br />

sekunder.<br />

Husk passet ved udflugter til andre øer, f.eks. British<br />

Virgin Islands.<br />

Prisniveau<br />

Man skal ikke tage til Caribien for at få en billig ferie.<br />

54 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

55


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

Prisniveauet er højt, ja, nærmest som i Danmark. Og det<br />

er endnu højere, hvis den amerikanske dollar er stærk.<br />

Et besøg på en god restaurant kan sagtens koste et par<br />

hundrede kroner pr. mand. Øl i forretningerne koster<br />

det samme som herhjemme. Hotellerne er dyre, ofte<br />

over 1000 kr. pr. nat for et godt, men dog almindeligt<br />

hotelværelse. Morgenmad kan snildt løbe op i 100 kr. pr.<br />

person.<br />

Det er småt med udbuddet af billige hoteller, og de er<br />

booket langt ud i fremtiden. De få campingpladser kan<br />

koste 300-500 kroner pr. nat. Det skyldes selvfølgelig, at<br />

der er rift om dem.<br />

Taxier og ture ligger også i samme prisleje som herhjemme.<br />

Når der skal budgetteres, så lad som om, at<br />

turen går til København og beregn ca. 2-300 kr. pr. dag<br />

til fortæring.<br />

Prostitution<br />

Vel er der prostituerede, men for almindelige turister vil<br />

det være ret usynligt. Caribien er kendt for sine beachboys,<br />

der henvender sig til kvinder. De opsøger kvinder<br />

på stranden og starter med hyggelig snak. Nogle gange<br />

ret ligeud som: Kan din mand tilfredsstille dig seksuelt?<br />

Andre gange spørger de, om de må vise dig det rigtige<br />

<strong>Vestindien</strong>, men de vil som regel ikke ret langt væk fra<br />

hotellet. De er toptrænede ikke mindst i at spille på europæeres<br />

frygt for at blive kaldt racister: Er du ked af at<br />

blive set med en sort? De gør det ikke altid for pengenes<br />

skyld. Ofte giver det bare stor prestige over for vennerne<br />

at have fået fat i en turist. De kan som med alle andre<br />

sælgere afvises med et høfligt nej tak.<br />

Påklædning<br />

Varmen på disse breddegrader skriger efter badebukser<br />

shorts og bar mave. Men hold det til hotel- og strandområderne.<br />

Man ser fnysende på den slags i forretninger og<br />

restauranter. Og det er forbudt i byerne. En t-shirt og et<br />

par bermudashorts, så er man på den sikre side. Kvinder<br />

må ikke gå i bikini på byerne, og heller ikke topløse<br />

ved strandene. Selv på øde strande kan man risikere en<br />

bøde.<br />

Hav løstsiddende bomuldstøj om dagen. De fleste vil<br />

desuden blive glade for et enkelt sæt aftentøj med lange<br />

bukser, for aircondition drøner overalt og giver danske<br />

indendørstemperaturer i restauranter, på hoteller og i<br />

forretninger. Skal man op i bjergområderne, får man<br />

brug for en sweater.<br />

Regner man med at skulle ud at vandre, så hav et par<br />

gode vandresko med, ikke sandaler.<br />

De lokale er meget velklædte – nogle vil måske sige<br />

overlæssede, fx på helligdage. Det er påklædning, der<br />

absolut kræver aircondition. Lokalbefolkningen har dog<br />

accepteret, at vi andre ikke kan gå rundt sådan, når vi er<br />

der for at nyde det gode vejr. Når man bliver indbudt til<br />

noget, der kræver pænt tøj, så er det bare det pæneste,<br />

man har. Kun et enkelt hotel, Ritz på St. Thomas,<br />

kræver, at mænd er iført jakke og slips til middag.<br />

Rejseveje<br />

Turen til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> behøver kun at tage omkring<br />

9 timer, hvis man flyver direkte fra Danmark.<br />

Med rutefly er der et utal af muligheder., og det bliver<br />

den enkeltes krav til hurtighed, komfort og økonomi, der<br />

afgør valget. Alle rejser vil kræve et eller flere stop i enten<br />

Europa eller USA. Udbuddet af forbindelser varierer<br />

nærmest fra år til år, og man bør derfor forhøre sig hos<br />

en rejsearrangør i Danmark, som har et godt kendskab<br />

til området. Det gælder:<br />

Nyhavn Rejser, Nyhavn 31G, 1051 København K, tlf. 33<br />

32 03 20 www.nyhavn.<strong>dk</strong><br />

Stjernegaard Rejser, Lyngby Hovedgade 60, 1., 2800<br />

Lyngby tlf. 45 26 00 00 www.stjernegaard.<strong>dk</strong>. Begge<br />

selskaber kan tilbyde billige pakkeløsninger, der omfatter<br />

en gratis overnatning i Madrid begge veje. De har også<br />

rundture og kan i det hele taget arrangere skræddersyede<br />

rejser efter næsten ethvert behov.<br />

Rejsetidspunkt<br />

Højsæsonen er fra december til april. Det skyldes ikke så<br />

meget vejret i Caribien, som næsten altid er godt, men<br />

derimod vejret på den nordlige halvkugle, hvor sne og<br />

slud automatisk leder rejselysten i caribiske retninger.<br />

Priserne på fly og hoteller får et godt ryk opad på alle<br />

øer, stigninger på 10% eller mere er ikke ualmindelige<br />

omkring jul. Det ideelle rejsetidspunkt er i november<br />

og starten af december, hvor hotellerne står friske og<br />

klar til sæsonen, og priserne endnu er rimelige. Om<br />

sommeren kan det blive mere klamt i vejret, fordi de<br />

forfriskende passatvinde ikke er så kraftige, og fugt og<br />

hede bliver derfor ikke så effektivt fejet af øerne. Føl-<br />

somme sjæle vil måske også gøre klogt i at undgå orkansæsonen<br />

i det tidlige efterår , men ellers kan alle komme<br />

på alle tider.<br />

Rygning<br />

Der er en stærk antiryger-mentalitet i USA, og den er<br />

næsten også kommet til US Virgin Islands. I offentlige<br />

bygninger er rygning forbudt. I lufthavnene er der end<br />

ikke rygerum, man skal helt ud af bygningen. Selv under<br />

de udendørs arkader i lufthavnen på St. Croix er rygning<br />

forbudt, men her vil politiet næppe slå hårdt ned, hvis<br />

man tænder sig en smøg. Mange restauranter er inddelt<br />

i rygere og ikke-rygere, men flere og flere bliver helt<br />

røgfri. Det gælder efterhånden også hoteller, så hvis man<br />

ryger, bør man bede om et rygerværelse, ellers får man<br />

et ikke-ryger. Som tommelfingerregel må man kun ryge,<br />

hvis der står, at man må ryge.<br />

Skik og brug<br />

Den vigtigste regel i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> er: Vær høflig.<br />

Henvend dig aldrig til nogen uden først at have ønsket<br />

ve<strong>dk</strong>ommende »good morning«, »good afternoon« og om<br />

aftenen ”good night”. Vent ikke på, at de skal sige det.<br />

Sig det selv først og med det samme. Ellers kan der<br />

være lukket for det varme vand.<br />

Dertil kan man opnå yderligere gunst ved at forhøre<br />

sig om ve<strong>dk</strong>ommendes forgodtbefindende: How are you<br />

this morning? Bliver man selv spurgt, svarer man ikke<br />

detaljeret på det, men siger bare et pænt: Fine.<br />

Hvis man vil spørge nogen om vej, indleder man samtalen<br />

Good-osv eller »Excuse me«. Går man tæt forbi nogen,<br />

f.eks. i en butik eller på en udstilling siger man også<br />

»Excuse me«. Man kan næsten ikke sige »Excuse me« for<br />

tit.<br />

Derudover skal man sætte tempoet ned, for i Caribien<br />

har man aldrig har travlt, og man har heller ikke tænkt<br />

sig at få det, bare fordi vi kan lide, at det rykker. Man<br />

limer, hvilket bedst kan oversættes med dalrer. Tingene<br />

sker ikke på minuttal, og hvis man hidser sig voldsomt<br />

op over det, kikker de mærkeligt på en, som om de tænker:<br />

Hvis alt skal gå efter en klokkestreng, hvorfor holder<br />

han så ikke ferie hjemme i Tyskland? Man må leve med,<br />

at trafikken pludselig stopper i hovedgaden, fordi man<br />

lige skal sludre lidt længere fremme. Så slap af.<br />

For en vestinder er det ikke særlig slemt at blive kaldt<br />

Fra A til Å<br />

doven og så meget andet. Men at blive kaldt uhøflig, det<br />

er virkelig en fornærmelse.<br />

Sol<br />

Solens stråler er voldsomme i Caribien, og få timer i<br />

solen med en nordisk gasblå vinterkrop kan ødelægge<br />

ferien, hvis man ikke passer på. Gå varsomt til værks.<br />

Man bliver brun og lækker bare af at gå en tur med hat<br />

på. Så undgå direkte solbadning fra 10-14, i hvert fald<br />

indtil huden er blevet vænnet til det og ikke længere er<br />

rød.<br />

Hvis herrerne er blevet lidt tyndhårede, så er det nu,<br />

man bør se det i øjnene og skåne månen for solen. Hav<br />

allerede en solhat med i bagagen. Også kvinder skal<br />

passe på hovedbunden – solen står jo direkte ned – især<br />

hvis man har fået lavet caribiske småfletninger, så mere<br />

af issen er blottet. Når man snorkler, kan man blive så<br />

grebet, at man glemmer tiden. En T-shirt beskytter mod<br />

forbrændinger på ryg og skuldre. Sørg for rigelig solcreme<br />

med høj faktor.<br />

Undgå overanstrengelse. Prøv at dalre – ligesom de<br />

lokale. Man behøver jo ikke at se det hele den første<br />

dag. Hvis nogen får hedeslag, viser det sig ved høj feber,<br />

ingen sved, rødmende hud og lidt halvkulret opførsel. Få<br />

personen i skygge straks, løsn al tøj og tag til et hospital.<br />

Sørg for at drikke rigeligt. En tommelfingerregel er, at<br />

man skal tisse så hyppigt, som man plejer derhjemme.<br />

Er urinen blev meget mørk, får man for lidt. Men drik<br />

varieret. Hvis man kun drikker vand, skyller man salt<br />

og mineraler ud af kroppen, og man kan til sidst blive<br />

lettere diffus. Drik juice, sodavand, kaffe og te. Saltbalancen<br />

kan under alle omstændigheder komme i uorden<br />

på grund af kraftig svedning, men det klares nemt ved at<br />

salte maden lidt mere end normalt. Salttabletter skulle<br />

ikke være nødvendige, medmindre man indlader sig på<br />

anstrengende arbejdsopgaver. Det er jo kun så varmt,<br />

som på en skøn dansk sommerdag. Husk UV-afvisende<br />

solbriller!<br />

Snorkling<br />

Alle kan være med på undervandseventyret, når bare<br />

man snorkler. Man tager en maske med snorkel på<br />

ansigtet og ifører sig svømmefødder. Derefter kan man<br />

bare lade sig flyde i det meget salte vand og kikke ned.<br />

For de uøvede har mange hoteller skabt små koralrev<br />

56 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

57


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

med kunstige skibsvrag nær strandbredden, så man kan<br />

snorkle, samtidig med at man kan bunde. For at komme<br />

ud til de rigtige rev skal man dog som regel med en båd,<br />

for korallerne trives bedst ved 4-5 meters dybde. Tag<br />

en redningsvest på, så man ikke behøver at tænke på at<br />

holde sig flydende.<br />

Strande<br />

Alle strande omkring alle øer er principielt allemandseje,<br />

og ingen har ret til at hindre andre i at komme til dem.<br />

Man er altså i sin gode ret til at benytte den strand,<br />

man har lyst til. Hvis den tilfældigvis ligger lige op til<br />

en rigsmandsvilla, er der bare ærgerligt for rigmanden.<br />

Hoteller, der ligger ud til strande, kan forlange betaling,<br />

men kun hvis man benytter sig af hotellets faciliteter. To<br />

strande har lov til at tage en symbolsk entre til vedligeholdelse<br />

og faciliteter: Magens Bay på St. Thomas og<br />

Trunk Bay på St. John..<br />

Strande er aldrig ufarlige, man kan drukne ved dem.<br />

Men derudover er der også flere steder sø-pindsvin, der<br />

kan stikke ret ubehageligt. De er nemme at spotte, men<br />

man kan også tage et par badesko på. Mange strande<br />

er redepladser for havskildpadder, derfor er det forbudt<br />

at køre med bil på strandene, sandet er i øvrigt også så<br />

blødt, at det ville gå grueligt galt.<br />

Studerende<br />

Studerende kan få ret store rabatter på entré til seværdigheder,<br />

men også på visse hoteller. Så få et internationalt<br />

studenterkort. Nærmere oplysninger hos Kilroy<br />

Travels tlf. 33 11 00 44.<br />

Sygdomme<br />

De fleste vender hjem betydelig sundere, end de tog af<br />

sted. Klimaet er perfekt for alle legemer, men der er<br />

selvfølgelig også her farer, der lurer på den uforsigtige.<br />

Dårlig mave er den turist-lidelse, som koster flest feriedage.<br />

De fleste tilfælde kan undgås ved langsomt at vænne<br />

sig til den fremmede mad og ved ikke at vælte iskolde<br />

sodavand og drinks i sig. Spis på steder, hvor der ser<br />

ud til at være en vis omsætning, og bed om at få kødet<br />

gennemstegt. Især roti og jerk skal man sikre sig er<br />

frisk. Får man dårlig mave, så spis yoghurt-tabletter eller<br />

drik cola.<br />

Man kan få nogle ubehagelige sår, hvis man skærer sig<br />

på koraller, fordi de afgiver gift, når de brydes. I det<br />

fugtige varme kan helingen tage tid. Et simpelt mygstik<br />

blive en langvarig affære, fordi såret ikke rigtig vil hele.<br />

Husk derfor myggebalsam, for der er ikke rigtig anden<br />

løsning end at undgå at blive bidt.<br />

Man kan undgå søsyge ved at sørge for at sætte sig ved<br />

vinduet midtskibs på en færge og så langt nede i skroget<br />

som muligt. Mange anbefaler ingefær som forebyggelse<br />

mod søsyge.<br />

I havet skal man være på vagt over for sø-pindsvin. De<br />

små sorte pikkede fyre findes overalt, og godt for det. De<br />

rydder op. Om dagen sover de under sten, og om natten<br />

støvsuger de sandbunden for affald. Man kan komme<br />

til at forstyrre dem, og hvis man træder på dem, vil de<br />

sorte pikke trænge ind i huden og brække af. Man skal<br />

lade dem sidde, for begynder man at grave eller presse<br />

dem ud, går det først rigtig galt. Lader man dem i fred,<br />

forsvinder de af sig selv i løbet af et par dage. Men vil<br />

man være helt sikker, så tag et par badetøfler på.<br />

Om sommeren kan man støde på jellyfish – en slags<br />

brandmand, der kan gøre rigtig ondt. Man kan reducere<br />

svien ved at smøre det med alkohol eller eddike. Men ellers<br />

er der ingen større fare i havet, selv barracudaerne<br />

og elektriske ål er venlige, hvis man ikke provokerer<br />

dem.<br />

Endelig en advarsel om aircondition. Det er fristende at<br />

give den fuld hammer efter en dag i tropisk hede. Men<br />

man udsætter sig for en alvorlig forkølelse, der kan<br />

udarte sig til lungebetændelse. For det trækker med al<br />

den kolde luft, der hvirvles rundt. Der bliver ikke varmere<br />

i Caribien end under en dansk hedebølge, og så der<br />

er jo ingen grund til at gå rundt i 18 graders stiv kuling<br />

indendørs, når man er i Caribien. Sæt termostaten på<br />

normal stuetemperatur og sluk om natten.<br />

Man skal også gardere sig mod aircondition på restauranter,<br />

i busser, i fly og i forretninger. Der kan være<br />

frysende koldt. Så hav tøj med til det og en reserve-trøje<br />

med i udflugtstasken. Det giver ingen mening at fryse i<br />

Caribien. Går det galt med helbredet, er der glimrende<br />

læger og hospitaler.<br />

Taxa<br />

For at gøre forvirringen total, så kan taxaer også optræde<br />

som safaribusser. Det kan også være store vans,<br />

det er faktisk sjældent helt almindelige personbiler. De<br />

adskiller sig kun fra busser ved, at de skal køre, når<br />

man beder dem om det. Men de er ikke forpligtet til at<br />

køre den lige vej, og de er også i deres gode ret til at<br />

samle andre passagerer op, der skal nogenlunde samme<br />

vej.<br />

Man skal også være opmærksom på, at alle priser er pr.<br />

person. Men prisen pr. person ændrer sig i forhold til<br />

antallet af passagerer. Hvis man er flere end to, betaler<br />

hver passager cirka halvdelen af, hvad en taxa koster for<br />

to pr. person. Ret forvirrende, men bare spørg til sidst.<br />

Se priseksempler i skemaer under områderne.<br />

Tele<br />

Man kan komme i forbindelse med hele verden uden<br />

problemer fra både fastnettelefoner og mobiltelefoner.<br />

Til Danmark ringer man 01145 + det danske nummer.<br />

Til Norge ringer man 01147.<br />

Man kan få regningen sat på sin hjemlige telefonregning<br />

ved at ringe via AT&T 1-800-762-0045, hvorefter man<br />

kommer i forbindelse med det danske telefonvæsen.<br />

Priserne er så pebrede mere. Fra en telefonboks vil<br />

det koste cirka 15 kr/min., fra hotelværelset bliver det<br />

gerne 20 kr./min. Men køber man et telefonkort, er<br />

prisen ikke mere end 30 kr. for 6 timer. Telefonkortet<br />

har en kode, som man skal indtaste, og det kan gøres fra<br />

en hvilken som helst telefon, også den på hotelværelset.<br />

Spørg rejseguiden eller i receptionen, hvor man kan købe<br />

kortet.<br />

Naboen bliver heller ikke ruineret, hvis han skal ringe<br />

og fortælle, at huset er brændt. Det koster nu under 2<br />

kr/min. fra fastnet til fastnet, og kun en anelse mere til<br />

mobilen.<br />

For at ringe til øerne fra udlandet, taster man 001 til<br />

USA og derefter områdenummeret 340 + lokalt nummer.<br />

Områdenummeret skal ikke bruges ved opkald på øerne.<br />

Tidsforskel<br />

Øerne er fem timer bagud i forhold til Danmark. Øerne<br />

skifter ikke til sommertid. I sommertiden er tidsforskellen<br />

derfor seks timer.<br />

Told<br />

Til USA: Myndighederne er meget large, når det gælder<br />

indførsel af cigaretter og spiritus, for det vil være lige-<br />

Fra A til Å<br />

som at tage brød med til bageren. Men reglen er: 1 liter<br />

spiritus, 1 liter vin og 200 cigaretter.<br />

Fra USA: US Virgin Islands er toldfrit område. Toldfrihed<br />

var en dansk betingelse for salget i 1917, det skulle<br />

sikre vækst på øerne. Derfor må amerikanerne købe for<br />

10.000 kr. og have et hav af spiritus og fem kartoner<br />

cigaretter med hjem. Men vi var ikke smarte nok til at få<br />

reglen til også at gælde danskere. Så når man får tudet<br />

ørerne fulde og ser officielle skilte, der fortæller, at man<br />

helt sikker må have seks flasker lokalrom med hjem, så<br />

glem det. <strong>Dansk</strong>ere må nøjes med den sædvanlige ikkeeu<br />

ration: 1 liter spiritus eller hedvin, 2 liter vin og 50<br />

g parfume og 200 cigaretter. Derudover må man højst<br />

have varer for 1350 kr., hvis man ikke vil betale moms.<br />

Det har ingen betydning, at man eventuelt rejser hjem<br />

via franske, engelske eller hollandske øer i Caribien. For<br />

selv om de er EU-lande, er de ikke en del af »det indre<br />

marked«, og derfor er de i toldmæssig forstand ikke en<br />

del af EU.<br />

Trafikkultur<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> er vist det eneste sted i verden, hvor<br />

bilerne kører i venstre side, selv om de er indrettet til<br />

højrekørsel – det vil sige med rattet i venstre side. Den<br />

enkle forklaring er formentlig, at der alle dage har været<br />

flest englændere på øerne, og selv om vi i Danmark<br />

gik over til højrekørsel i slutningen af 1700-tallet, så vi<br />

ingen grund til at tvinge alle englænderne til at gøre<br />

det samme i kolonierne. At bilerne er til højrekørsel<br />

skyldes bare, at de første blev købt i USA, hvor man ikke<br />

havde andet på lager. Man vil høre mange historier om<br />

det. Turistguider vil rask væk hævde, at det skyldes, at<br />

danskerne også kører i venstre side.<br />

Adskillige gange har man forsøgt at ændre det, ikke<br />

mindst fordi udlejningsfirmaerne får mange skader på<br />

deres biler af turister, der lige glemmer det med det<br />

venstre. For 25 år siden besluttede regeringen at gå over<br />

til højrekørsel, men befolkningen ignorerede det. Senere<br />

gav USA $7 mio. kr. i støtte til at få undersøgt mulighederne<br />

for at gå over til højrekørsel. Man tog imod<br />

pengene, men glemte så alt om det. Og nu er det blevet<br />

en del af imaget.<br />

Man må gerne køre til venstre i et kryds, selv om der<br />

58 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

59


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Fra A til Å<br />

er rødt for ligeu<strong>dk</strong>ørende, men man skal gøre fuld stop<br />

først. Der kan dog være skilte, der ophæver denne regel.<br />

Sikkerhedssele er påbudt på forsæderne.<br />

Hastighedsgrænserne er 20 mph (32 km/t) i byer og<br />

35 mph (56 km/t) på landeveje. Eneste motorvej er The<br />

Melvin H. Evans Highway fra midten af St. Croix til 2 km<br />

fra Frederiksted. Her er hastighedsgrænsen 55 mph (90<br />

km/t) på dele af strækningen.<br />

De større veje er velholdte og asfalterede, men der kan<br />

være grusveje i skovområder, der bliver ufremkommelige<br />

efter større regnskyl.<br />

Underholdning<br />

De fleste finder den bedste underholdning i Caribien<br />

langs strande og i naturen, og for danskernes ve<strong>dk</strong>ommende<br />

i de mange minder fra kolonitiden. Og det er<br />

godt, for der er ikke ret meget natteliv, især fordi mange<br />

turister er børnefamilier. Men selvfølgelig er der natklubber,<br />

diskoteker, danserestauranter og biografer. Alle<br />

hoteller og resorts har deres egne tilbud, og de fleste<br />

restauranter har live-musik, enten en hyggepianist eller<br />

et scratch band. F.eks. er der næsten altid god jazz på<br />

Tavern on the Waterfront på St. Thomas og på Cormorant<br />

Beach på St. Croix.<br />

Teater: På St. Croix spiller Caribbean Commuity Theatre<br />

på Estate Orange Grove Theatre, tlf. 778-1983. På<br />

samme ø er der flere biografer i shoppingcentret Sunny<br />

Isle, tlf. 778 5200.<br />

Kasino på St. Croix hedder Divi Carina Bay Casino.<br />

Spillehallen ligger i en smuk palæagtig bygning med<br />

udsigt over den sydøstlige del af øen. Man kan hive i<br />

enarmede tyveknægte og spille blackjack, craps, roulette<br />

og lign. Overskuddet går til hospitaler, uddannelse og<br />

ungdomsprogrammer åben sø.-to. 12-04, fr. og lø. 12-06,<br />

tlf. 773-9700, www.carinabay.com. Man kan blive hentet<br />

gratis fra forskellige steder på øen tirsdage og fredage,<br />

tlf. 773-7529.<br />

Unge<br />

Mange unge amerikanere tager til Caribien for at hvile<br />

ud før eller efter en uddannelse. Der er derfor tradition<br />

for mange midlertidige jobs i cafeer, på hoteller eller som<br />

besætning på yachts, og der er ofte opslag med ”Help<br />

wanted”. Men det er risky business, for det er strengt<br />

ulovligt at tage arbejde, hvis man ikke har arbejdstilladelse.<br />

Bliver det opdaget, får man ikke bare en stor<br />

bøde, men bliver også udvist i 10 år. Så nøjes med at<br />

holde ferie.<br />

Vaccinationer<br />

Der er ingen krav om vaccinationer. Man kan dog inden<br />

afrejse forhøre sig hos egen læge eller på udlandsvaccinationen,<br />

om der skulle være aktuelle anbefalinger: tlf.<br />

32683264 eller www.vaccination.<strong>dk</strong><br />

Valuta<br />

Man bruger US dollars, $. $1 er delt op i 100 cent. Dollarkursen<br />

svinger, og den aktuelle kurs bliver afgørende<br />

for, hvor dyrt opholdet bliver. Ved redaktionens slutning<br />

kunne man regne med, at 1 dollar var lidt under 6 danske<br />

kroner værd.<br />

Den nemmeste betalingsform er plastik. De fleste betalingskort<br />

gælder på alle øer, og man kan hæve kontanter<br />

i automater som herhjemme. Men det er ikke gratis. At<br />

hæve kontanter i en automat med Visa koster mindst 30<br />

kr. pr. gang eller 1 pct. af beløbet. At hæve kontanter på<br />

et Dinerskort koster 4 pct. af beløbet. Det er derfor dyrt<br />

at gå og små-hæve. Til gengæld koster det ikke noget at<br />

betale med kortet i forretninger, på restauranter eller på<br />

hoteller.<br />

NB: Et Visa-kort har ofte af sikkerhedsmæssige grunde<br />

den begrænsning, at man kun kan hæve 15.000 kr. i<br />

løbet af 30 dage. Hvis man forventer at bruge mere, så<br />

hav et ekstra kort med eller aftal med banken før afrejse,<br />

at grænsen skal sættes op.<br />

På en lang rejse bliver kortet flittigt luftet, og det er derfor<br />

vigtigt, at man kontrollere kontooversigten straks ved<br />

hjemkomsten. Hvis der er sket ikke-go<strong>dk</strong>endte træk, skal<br />

banken straks alarmeres, så man kan få sine penge igen.<br />

Generelt bliver der ikke snydt med det, så vær opmærksom,<br />

uden at blive hysterisk.<br />

Mister man kort, skal de meldes stjålet, hvorefter kortudbyderen<br />

hæfter for videre misbrug. Hvis man mister sit<br />

Visa og Mastercard, skal man ringe til sin bank, uden for<br />

åbningstider skal man ringe til PBS: +45 44 89 29 29.<br />

For at få stoppet et Diners tlf. +45 36 73 73 73.<br />

Vandring<br />

Der er masser af områder at vandre i, men pas<br />

på med at følge landevejene. Bilerne kommer<br />

susende ret stærkt om hjørnerne, og der er ingen,<br />

der forventer at se vandrere. Derimod er der flere<br />

udbydere af ture, hvor erfarne folk viser vej. Ikke<br />

mindst på St. John, hvor man bliver ført af rigtige<br />

rangers. (Se de enkelte områder)<br />

Windsurfing<br />

Der er god vind til denne sport. Bedst i juni og juli<br />

for begyndere, fordi passaten er mere konstant her,<br />

og der er noget mildere vinde end om vinteren.<br />

Prøv det på de store strande, hvor de er instruktører<br />

eller ud for hotellerne, hvor man kan leje<br />

udstyret.<br />

Ældre<br />

Ældre mennesker, der ikke er til det vilde ræs, har<br />

gode muligheder i Caribien, fordi øerne er så små,<br />

at man uden de store transportgener kan se det<br />

hele.<br />

Åbningstider<br />

Lukkeloven er meget liberal, og bortset fra påskedag<br />

og juledag kan man nærmest åbne og lukke,<br />

som man vil. I Charlotte Amalie følger åbningstiderne<br />

i Dronningens Gade nogenlunde ankomst<br />

og afgang af krydstogtskibe. For når de først er<br />

dampet af, bliver der ikke solgt mange flere diamantkæder.<br />

I Cruz Bay på St. John er man ikke på samme<br />

måde afhængige af krydstogtgæster, så her er forretningerne<br />

gerne åbne længere. Men normalt kan<br />

man regne med, at forretninger har åbent 9-17. Desuden<br />

vil der være et stort Bilka-agtigt varehus på<br />

alle øer, der nærmest har døgnåbent, f.eks. K-Mart.<br />

Banker: åben ma.-to. 9-14.30 og fr. 9-14 samt 15.30-<br />

17. Enkelte har åbent lørdag formiddag. Desuden<br />

er der kontant-automater flere steder i byerne og i<br />

større forretningskvarterer.<br />

Årlige begivenheder<br />

Der er ret mange begivenheder på øerne, som<br />

besøgende er velkomne til at tage del i. Det gælder<br />

f.eks. de private husbesøg på St. Croix i marts.<br />

Blomsterfestivaler og asfaltballerne, Jump ups.<br />

Men den største begivenhed er karnevalet. . På St.<br />

Thomas finder det sted efter påske, på St. Croix fra<br />

jul til 6. januar, og på St. John 4. juli. Der er også<br />

store parader på St. Patricks Day i marts. Og skulle<br />

man være på St. Croix 31. marts, så kan man med<br />

andre danskere mindes afhændelsen til USA i<br />

Lawaetz hus .<br />

Fra A til Å<br />

60 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

61


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Kunst & Kultur<br />

Sprog<br />

Der er større chance for at høre dansk på øerne i dag,<br />

end da de var danske. For nu hører man dansk fra turisterne,<br />

før blev dansk kun talt og skrevet på offentlige<br />

kontorer.<br />

Det officielle sprog er engelsk, men det er ikke altid til<br />

at høre, for hver ø har sin egen tvist af kreolsk melodi.<br />

Sproget var nærmest babylonisk i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> på<br />

grund af de mange nationaliteter. Et øjenvidne til en<br />

brand på St. Croix i 1825 fortalte, at der på samme tid<br />

blev råbt: Fire, Brand, du Feu, Candela, Fuega og Euz.<br />

Men de mange sprog blev ikke opfattet som noget problem.<br />

I København talte man både dansk, tysk, norsk,<br />

hollandsk og fransk, det faldt os ikke ind at skulle missionere<br />

rent sprogligt. Folk måtte tale, hvad de kunne<br />

forstå. Hollandsk var i lange perioder dominerende på<br />

St. Thomas blandt de hvide, for hollænderne var flest.<br />

På St. Croix var der britisk flertal, så her talte man<br />

engelsk.<br />

Afrikanerne kom med forskellige sprog. Man havde<br />

derfor brug for et fælles sprog, og det blev kreolsk. Et<br />

hjælpesprog med kun de mest nødvendige ord og en<br />

enkel grammatik. Hver ø fik sit eget kreolsk. På St.<br />

Thomas talte man hollandsk-kreolsk til slaverne, paradoksalt<br />

nok for på de hollandske øer talte man engelskkreolsk.<br />

På St. Croix talte man engelsk-kreolsk.<br />

De hvide lærte kreolsk som børn af deres sorte ammer<br />

og barnepiger. Og det blev efterhånden så etableret, at<br />

der i 1770 blev udgivet en kreolsk grammatikbog, og<br />

Biblen blev udgivet på kreolsk. Da slaveriet ophørte,<br />

ønskede afrikanerne ikke længere at tale kreolsk, det<br />

blev forbundet med slaveriet, de ville lære engelsk, og<br />

efterhånden uddøde kreolsk.<br />

Nutidens dialekt er kendetegnet ved, at W som regel<br />

bliver udtalt som V. Og th-lydene, som danskere har så<br />

svært ved, er ret belejligt lavet om til rene t’er. Thanks<br />

hedder derfor Tanks.<br />

Mest dansk har overlevet på skrift. <strong>Dansk</strong>erne navngav<br />

alt på øerne, og stednavnene er bevaret. Det gælder<br />

kvarterer og gadenavne, visse steder bruger man dog<br />

både det engelske og danske navn. En lokalavis hedder<br />

St. Croix Avis, og når man køber den, behøver man bare<br />

sige Avis. At gøre nar af nogen hedder ”to make nar of<br />

somebody”. Men det mest benyttede danske ord på øerne<br />

i dag er: Welkommen.<br />

Uddannelse<br />

Man er særdeles veluddannede i forhold til resten af<br />

Caribien. Uddannelsessystemet er amerikansk med<br />

skolepligt i Elementary School, Junior High School og<br />

High School. Der er alle niveauer på alle øer, bortset fra<br />

at unge på St. John må tage færgen til St. Thomas hver<br />

dag for at gå i High School. Eleverne går i skoleuniform.<br />

Efter High School kan man vælge at gå på college.<br />

Mange tager til USA for at gennemføre den videregående<br />

uddannelse, men øerne har deres eget universitet med<br />

2000 studerende på St. Thomas og 1000 på St. Croix.<br />

Religion<br />

En afgørende grund til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s store popularitet<br />

blandt forskellige folke var religionsfriheden. <strong>Dansk</strong>e<br />

myndigheder accepterede alle religioner, bare alle<br />

indbyggere respekterede danske helligdage. St. Thomas<br />

fik en af de første jødiske menigheder i Amerika, og alle<br />

kristne retninger har i århundreder levet fredeligt side<br />

om side med muslimer og ateister. Tolerancen er ikke<br />

bare bevaret, men betragtes som en del af den kulturarven.<br />

I dag er der over 150 trosretninger på øerne – og<br />

ca. 300 kirker.<br />

Afrikanerne blev kristne i slavetiden, og deres efterkommere<br />

er stadig meget engagerede i det kristne religiøse<br />

liv. Kirken er ikke kun et religiøst samlingspunkt, men<br />

også et socialt.<br />

Der er som regel fuldt hus i kirken om søndagen. Turister<br />

er velkomne til at deltage. Man vil opdage, at selv en<br />

autoriseret lutheransk gudstjeneste i en gammel dansk<br />

indviet kirke har et tydeligt vestindisk præg. Det svinger.<br />

Nærmest gynger. Og når der bliver råbt Halleluja, så<br />

bliver der virkelig råbt Halleluja, så det kan høres i hele<br />

kvarteret. Prædiken kan sagtens være afløst af et foredrag<br />

eller af en tale, hvis nogen har noget på hjerte. Og<br />

orglet bruger man kun, hvis ingen<br />

andre – fx et rockband - vil spille den<br />

søndag. På et tidspunkt hilser alle på<br />

hinanden og knuser og krammer. Så<br />

er de danske gæster på vej ud, fordi<br />

de tror, at det er slut, men det er det<br />

langtfra. Så bare knus videre.<br />

Erhverv<br />

Erhvervslivet er gået fra rom og sukker<br />

til rom og cola. Fra landbrug til<br />

turisme. Sukkerrør dyrkes nu kun<br />

på hobbyplan og på museer. Men på<br />

St. Croix producerer man stadig rom<br />

- endda en rigtig god en, baseret på<br />

importeret melasse (sirup) fra Den<br />

Dominikanske Republik. Der dyrkes<br />

kun lidt frugt og grønt, for regnmængden<br />

er for lille til større brug.<br />

På universitetet forsøger man at<br />

opfinde alternative vandingsmetoder,<br />

så man kan producere mere, for<br />

det er ret dyrt at skulle importere<br />

frugt og grønt. Både St. Croix og St.<br />

Thomas har kvæg, mange af dansk<br />

afstamning, men også af racen Senepol,<br />

som er udviklet på St. Croix til<br />

at klare sig i varmen. Den tropiske<br />

ko er blevet en større eksportartikel.<br />

St. Croix har en del industri, først<br />

og fremmest Hovensa, et af verdens<br />

største olieraffinaderier, der dominerer<br />

hele øens sydlige midte.<br />

Fiskeri er ikke så udbredt, som man<br />

skulle tro. Tværtimod importeres<br />

spisefisk, fordi havene omkring<br />

øerne har for lidt næring til store<br />

fiskebestande som fx tun. Man kan<br />

derimod fange hummer, flyvefisk og<br />

fisken med den milde smag, Mahi-<br />

Mahi. Man høster også konkylier (se<br />

mad).<br />

Når det gælder beskæftigelse er der<br />

ingen sektor på øerne, der overgår<br />

det offentlige. 13.000 er offentligt<br />

ansatte. Ingen andre steder i USA<br />

er der så mange offentligt ansatte i<br />

forhold til indbyggertallet.<br />

Turisme er øernes hovedindtægtskilde,<br />

Der er ca. 2 mio. besøgende<br />

om året. Langt de fleste kommer kun<br />

til St. Thomas, og selv om de kun er<br />

der en enkelt dag i forbindelse med<br />

et krydstogt-stop, så er de alligevel<br />

den vigtigste indtægtskilde for øen.<br />

Nordamerikanere udgør langt den<br />

største gruppe turister. Derfor er<br />

øerne meget følsomme over for<br />

konjunkturudsving i USA. Også en<br />

voldsom orkan-sæson kan betyde, at<br />

turisterne bliver væk flere år efter,<br />

at vinden egentlig har lagt sig.<br />

<strong>Dansk</strong>erne udgør en meget lille del<br />

af turisterne, men vi er til gengæld<br />

meget populære. Ikke kun på grund<br />

af den historiske tilknytning, men<br />

også fordi vi er kendte for at være<br />

interesserede i øerne, ikke bare i<br />

sprut og sol. Vi har også ry for at<br />

være venlige og usædvanlig nemme<br />

at have med at gøre.<br />

Politik<br />

Øerne tilhører USA. De har endda<br />

betalt for dem. De udgør ikke en<br />

delstat, men har betegnelsen ”integreret<br />

territorium”. Indbyggerne har<br />

ikke stemmeret til det amerikanske<br />

præsidentvalg, og de betaler heller<br />

ikke statsskat. Øerne ledes dog<br />

som de amerikanske delstater af en<br />

guvernør, der er på valg hvert fjerde<br />

år. Lovgivningen ligger hos senatet<br />

med 15 senatorer, der vælges for 2<br />

Kunst & Kultur<br />

år ad gangen. Fra St. Thomas og St.<br />

Croix vælges syv fra hver ø, og St.<br />

John vælger én. Man kan selv regne<br />

ud, om senatoren fra St. John har<br />

stor indflydelse.<br />

Derudover vælges til Repræsentanternes<br />

Hus i Washington D.C. en<br />

repræsentant, som kun har stemmeret<br />

i kongressens underudvalg.<br />

Man har ingen repræsentanter i<br />

USA’s senat.<br />

Stort set ingen ønsker selvstændighed<br />

fra USA. I 1993 spurgte<br />

man ved en folkeafstemning, om<br />

man skulle være mere eller mindre<br />

tilknyttet USA. Kun 27 % stemte,<br />

90 % af dem mente, at man skulle<br />

bevare tingene, som de er. Ingen har<br />

lyst til at betale statsskat, når man<br />

nu kan være fri, og alle ved, at man<br />

formentlig vil få mindre støtte fra<br />

Washington som delstat.<br />

I de senere år er der skabt en bevægelse<br />

for, at St. Croix skal løsrives<br />

fra fællesskabet med St. Thomas<br />

og St. John. Den store ø føler sig<br />

forbigået, især økonomisk, og efterhånden<br />

mener også prominente politikere<br />

på øen, at den ville klare sig<br />

bedre med egen guvernør og senat.<br />

En underskriftindsamling viste en<br />

vis interesse også blandt almindelige<br />

borgere, som ellers normalt ikke<br />

går voldsomt op i politik. Guvernør<br />

George Turnbull har adskillige gange<br />

opfordret befolkningen til at gå mere<br />

aktivt ind i politik, fordi den manglende<br />

interesse hæmmer øernes<br />

udvikling. Men for mange er politik<br />

noget beskidt og korrupt, som er<br />

sundest at holde sig fra.<br />

62 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

63


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Kunst & Kultur<br />

US Virgin Islands kunne udøve<br />

langt mere selvstyre. De kan nemlig<br />

skrive deres egen grundlov, men alle<br />

forslag er indtil videre forkastet ved<br />

folkeafstemninger.<br />

Arkitektur<br />

Bygningerne er de tydeligste tegn<br />

på, at danskerne har været her.<br />

Alle større officielle bygninger, alle<br />

forterne, mange af byhusene og al<br />

byplanlægning, stod danskerne for.<br />

Stolt står de mange<br />

arkader, der skærmer<br />

byhusene, så man<br />

altid kan gå i skygge<br />

og tørvejr. Man<br />

kalder dem Danish<br />

Arcades.<br />

Især ét byggemateriale ses alle<br />

vegne: danske mursten. Fra København<br />

eller Flensborg kom de over<br />

som ballast med de skibe, der sejlede<br />

tomme eller halvfyldte hertil for at<br />

hente sukker, det var kun en mindre<br />

del af skibstrafikken, der gik via<br />

slavekysterne i Afrika.<br />

Murstenene er alle vegne. Som<br />

trapper. Som vægge. Som arkader.<br />

Som vejmarkører. Når kalken ryger<br />

af væggene, vil man dog se, at der<br />

ikke altid har været mursten nok.<br />

Derfor brugte man også kampesten,<br />

og ral og småsten. Eller den lokale<br />

sten, Blue Green Stone, som er så<br />

besværlig at arbejde med, at håndværkere<br />

kalder den blue bitch. Det<br />

hele blev holdt fast med en mørtel,<br />

der var tilsat sirup, for så hæftede<br />

den bedre. Også koraller blev brugt<br />

til vægge. De var lette at skære i<br />

blokke, mens de var våde, og når de<br />

blev sat ovenpå hinanden, voksede<br />

de sammen og blev meget stærke.<br />

I dag ligner de brogede afskallede<br />

mure nærmest vægmalerier med<br />

forskellige og stærke farver. Se gode<br />

eksempler i Royal Dane Mall på St.<br />

Thomas og under Tivoli Gardens i<br />

Christiansted på St. Croix.<br />

Planterneboede herskabeligt på plantagerne<br />

i deres Greathouse bygget i<br />

vestindisk kolonistil, lette og luftige,<br />

gerne med en stor indbydende<br />

trappe, der tager imod gæsten<br />

med ”åbne arme”. Planterne<br />

havde også et byhus tæt på<br />

havnen, så de kunne holde øje<br />

med told og papirer, for det<br />

var langt vigtigere at holde øje<br />

med end markarbejdet. Byhuse<br />

blev bygget i sten i stueetagen,<br />

og i træ på 1. sal. Tagene bliver<br />

stadig belagt med shingles, tagspåner,<br />

af palmetræ, det er mere tæt<br />

end teglsten.<br />

Husene havde ingen glas i vinduerne,<br />

man havde brug for<br />

gennemtræk i varmen. Man slog så<br />

skodder for, hvis det skulle regne og<br />

storme.<br />

Slaverne boede i små lerklinede hytter,<br />

og de sov på den bare jord. Til<br />

slavernes småbørn byggede man små<br />

murede hytter, så de kunne ligge i<br />

skygge, mens mødrene arbejdede.<br />

Her sad også mesterknægten og<br />

holdt øje med, om slaver flygtede,<br />

eller om der opstod ildebrand. Flere<br />

af disse hytter er bevaret, bl.a. et<br />

mellem lufthavnen og Frederiksted<br />

på St. Croix.<br />

Man får let det indtryk, at vestinderne<br />

ikke vedligeholder deres<br />

bygninger og huse, men det er helt<br />

forkert. De bruger endda mange<br />

kræfter og penge på dem, men det er<br />

lidt af en Sisyfos-opgave i det klima.<br />

Bare kik på den danske kirke i<br />

Christiansted, det er kun få år siden,<br />

den blev restaureret fra inderst til<br />

yderst, alligevel skaller den allerede<br />

i dag.<br />

Når de gamle danske bygninger<br />

restaureres, bliver der ofte sendt<br />

bud efter danske håndværkere.<br />

Det var danske håndværkere, der i<br />

forbindelse med en restaurering af<br />

Fort Frederik påviste, at man i gamle<br />

dage tilførte melasse, altså sirup,<br />

i mørtlen for at få den til at hæfte<br />

bedre i varmen.<br />

Bille<strong>dk</strong>unst<br />

Mange lokale kunstnere maler<br />

akvareller med motiver af den<br />

tropiske flora og øernes gamle bygninger.<br />

Man maler med lyse farver,<br />

ofte med det naviistiske udtryk, der<br />

kendetegner hele Caribien. Interessen<br />

for bille<strong>dk</strong>unst er stigende, alle<br />

byer har gallerier, og stadig flere<br />

indbyggere maler selv. Man kan også<br />

se vægmalerier, for sådan begyndte<br />

caribisk malerkunst for de sorte, der<br />

var ikke råd til lærred.<br />

Sport<br />

Mens englænderne på deres øer<br />

gjorde deres vestindiske medborgere<br />

til passionerede fans af cricket og<br />

fodbold, så har dansk boldglæde ikke<br />

sat sig særlige spor på Jomfruøerne.<br />

Afrikanernes primære fysiske<br />

udfoldelse var dans, og der var<br />

ikke tid til leg. Da de blev amerikanere,<br />

overtog de det nye hjemlands<br />

idrætslige traditioner med rugby og<br />

baseball. Begge dele dyrkes på øerne,<br />

men ikke helt med den lidenskab,<br />

som man ser i USA. Hvis man kan<br />

tale om lidenskabelig sport, er det<br />

hestevæddeløb. Det var de hvides<br />

yndlingssport i kolonitiden. På St.<br />

Croix afholder man triatlon og en<br />

halv ironman i maj.<br />

Danse<br />

Der bliver danset meget. Vore forfædre<br />

beskrev afrikanernes dansk<br />

som noget meget vildt: ”de lod alle<br />

lemmer dingle og daske, rullede med<br />

hovederne, hoppede og spjættede”.<br />

Der var meget langt fra afrikansk<br />

dans til de hvides gavotter og quadriller,<br />

hvor man gik kontrolleret<br />

rundt i geometriske mønstre. I<br />

dag danser de fleste ”sort”, uanset<br />

hudfarve.<br />

Den bedst kendte dans, som kom<br />

med fra Afrika, er limboen. Man<br />

danser under et kosteskaft uden<br />

at røre skaftet med kroppen. Man<br />

må ikke bøje sig forover – kun<br />

bagover. Dansen repræsenterer en<br />

død person, der er på vej ind i næste<br />

verden. Limbo er det sted, hvor man<br />

hverken er i himmel eller helvede<br />

eller på jorden. Den danses nu især<br />

på turiststederne.<br />

Design<br />

Danish <strong>design</strong> er inden for de senere<br />

år også kommet til at omfatte møbelarkitektur<br />

fra kolonitiden. Internationale<br />

<strong>design</strong>magasiner kommer for<br />

at se de smukke, enkle og praktiske<br />

møbler, som er skabt af danskerne.<br />

Mange forretninger sælger kopier.<br />

Møblerne blev lavet af de fineste<br />

træsorter på øerne, ofte i mahogni,<br />

fordi det er så hårdt, at termitter<br />

ikke kan æde det. Træet blev sendt<br />

til Danmark, enten Flensborg eller<br />

København, hvor møbelproducenter<br />

<strong>design</strong>ede møbler, der var velegnede<br />

til et liv i troperne. På øerne var der<br />

også møbel<strong>design</strong>ere, ofte talentfulde<br />

slaver, som både producerede og<br />

reparerede.<br />

Stole og sofaer blev <strong>design</strong>et uden<br />

betræk, men med et fletværk i sædet<br />

for at give luft bagi. Hvis der undtagelsesvis<br />

skulle betræk på, var det<br />

hestehår, for det brød insekter sig<br />

ikke om det.<br />

Sengene havde himmel på fire søjler,<br />

four posters, der holdt myggenettet.<br />

Selve madrassen lå højt, så man<br />

måtte op ad en lille trappe for at gå<br />

i seng. Det var for at få så meget<br />

luft under sengen som muligt. En<br />

ægte himmelseng af mahogni kan i<br />

dag snildt koste 70.000 kroner på<br />

auktioner.<br />

Det meget kendte vestindiske møbel,<br />

planterstolen, blev også produceret<br />

i Danmark. Stolen er nærmest en<br />

liggestol med lange, brede armlæn.<br />

Op på dem lagde planteren sine<br />

bestøvlede ben, når han kom ind fra<br />

marken, så kunne fødderne dampe<br />

og hæve af, hvorefter støvlerne var<br />

lettere at få af. En ægte planterstol<br />

koster op til 25.000 kr. Endelig er<br />

der den praktiske lysestage med høje<br />

glas omkring lyset, stormlygten, der<br />

kan stå i træk.<br />

Karneval<br />

Den største kulturelle begivenhed<br />

er det årlige karneval. Forberedelserne<br />

begynder mange måneder før<br />

selve festen. Bands øver sig, dansere<br />

Kunst & Kultur<br />

træner, og der sys kostumer. Selve<br />

festen varer flere dage, og da er<br />

byerne afspærret for at give plads<br />

til dans, musik og parader i timevis.<br />

Der bliver festet godt og grundigt<br />

igennem, og ni måneder efter er<br />

der sjovt nok langt flere fødsler end<br />

resten af året.<br />

Det vestindiske karneval er et miks<br />

fra Europa og Afrika. Slaverne så,<br />

hvordan de hvide holdt stilfulde<br />

maskerader, og de begyndte at lave<br />

parodier på dem. De gjorde det i<br />

gaderne og tilsatte deres egen musik<br />

og dans. De hvide forsøgte at stoppe<br />

det, men gav til sidst op og tillod, at<br />

de sorte bare en gang om året kunne<br />

erobre gadebilledet.<br />

Under karnevalet vendte man alt på<br />

hovedet. Mænd optrådte som kvinder,<br />

fattigfolk førte sig frem som<br />

rige. På plantagerne var der parader<br />

foran herskaberne, som bagefter<br />

skulle varte deres egne slaver op<br />

med rom og kager. Indtil midten af<br />

1950´erne gik man med masker, så<br />

man kunne gøre nar uden at skulle<br />

stå til regnskab. Men nu vil man ses.<br />

Visse ting går igen fra de tidlige<br />

karneval. Det gælder Mocko Jumbies,<br />

maskerede mænd på flere meter<br />

høje stylter. Traditionen stammer<br />

fra Congo, hvor Mocko Jumbies<br />

holder onde ånder væk. Karnevalet<br />

udnævner også stadig en Konge og<br />

Dronning.<br />

St. Thomas har karneval sidst i april.<br />

St. John i juli, og St. Croix begynder<br />

sit umiddelbart efter jul og varer til<br />

Helligtrekongers Dag, 6. januar. Den<br />

lange fest kulminerer med parader,<br />

64 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

65


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Kunst & Kultur<br />

en for børn og til sidst en for voksne<br />

på karnevalets sidste dag.<br />

Fordi man er så glad for karneval,<br />

holder man gerne nogle mindre af<br />

dem i løbet af året. Så lukker man<br />

gader i byen af og holder Jump Ups<br />

- en slags asfaltbal, men også med<br />

klovne, musikere og Mocko Jumbies.<br />

Kunsthåndværk<br />

Mange vestindere kan få kunstværker<br />

ud af et stykke ståltråd<br />

eller et stykke træ. Talenterne blev<br />

udviklet efter slavernes frigivelse,<br />

fordi kunsthåndværk var en af de<br />

få muligheder, en frigivet slave<br />

havde for at tjen penge udover det<br />

hårde markarbejde. Det krævede<br />

ingen store investeringer at blive<br />

træskærer, for træ var der nok<br />

af, og alle ville have pyntet deres<br />

huse. Traditionen er bevaret, så<br />

træskærer-arbejderne i dag er rene<br />

kunstnere. Mange huse har verandaer<br />

udsmykket med træ<strong>design</strong>, som<br />

er hele kunstværker. Også i smykker<br />

viser vestinderne sig som gode<br />

formgivere. Ganske vist er de fleste<br />

smykker i juveler-butikkerne importeret,<br />

men man fremstiller selv det<br />

berømte Crucians Hook Bracelets, et<br />

armbånd, som afslører, om man er<br />

single eller optaget.<br />

Medier<br />

Øerne har ligeså mange medier, som<br />

andre amerikanske steder. Der er<br />

tre lokale tv-stationer, herunder den<br />

reklamefri, seriøse PBS. En turistkanal<br />

oplyser døgnet rundt om seværdigheder<br />

og restauranter. Dertil<br />

hundredvis af kanaler, afhængig af<br />

hvilken satellit man sværger til. Der<br />

er flere lokale radiostationer.<br />

<strong>Dansk</strong>erne udgav flere aviser. Fra<br />

1770 u<strong>dk</strong>om The Royal Danish<br />

American Gazette. Senere u<strong>dk</strong>om St.<br />

Thomæ Tidende og St. Croix Avis.<br />

Den sidste har overlevet og omtales i<br />

dag som The Avis. Det andet dagblad<br />

er Daily News.<br />

Musik<br />

Man lytter til stort set samme musik,<br />

som vi gør. Den er ikke så larmende<br />

som andre steder i Caribien, hvor<br />

enhver forretning<br />

helst<br />

skal have<br />

fire ghettoblastere<br />

på højeste<br />

blus på fire<br />

forskellige<br />

kanaler på<br />

samme tid.<br />

På US Virgin<br />

Islands kan man gå en tur på gaden<br />

uden at få blæst trommehinderne i<br />

stykker.<br />

Alle skoler har orkestre, ofte steelpan-bands<br />

eller brass bands. Man vil<br />

høre dem, når noget skal fejres, og<br />

ved juletid får de traditionelle julesange<br />

deres eget caribiske liv, når<br />

de banket på tønderne fra en plads i<br />

byen.<br />

Man kalder Jomfruøernes egen<br />

musik for scratch eller quelbe.<br />

Scratch, fordi man spiller på de<br />

instrumenter, som man kan ”skrabe”<br />

sammen – eventuelt selv lave. Og<br />

derefter blander man al det musik,<br />

man kan ”skrabe” sammen for at<br />

fortælle historier om årets gang.<br />

Scratch har sin egen ”sound”, som<br />

især skyldes ukulele-banjoen med<br />

fire strenge, conga-trommen, en<br />

squash og en triangle. Hvis man<br />

vil høre scratch, så hold øje med de<br />

kendte bands: Stanley and the Ten<br />

Sleepless Knights eller Jamesie and<br />

the All-Stars, som har fået priser<br />

for at bevare øernes musiktradition.<br />

Man kommer også til at høre andre<br />

caribiske toner og rytmer fra Jamaica<br />

og Trinidad: Calypso, reggae og de<br />

afledte, rapso og soca.<br />

Fra gamle dage er der kun få<br />

musikinstrumenter. Indianerne<br />

efterlod fløjter og konkylien. Konkylien<br />

kaldes tutu, og den kan høres så<br />

langt, at den officielt var anerkendt<br />

som tågehorn på skibe. Den blev<br />

dog primært brugt til at kalde folk<br />

på arbejde, i dag høres den, når der<br />

landes frisk fisk på havnen.<br />

Med danskerne kom harper og<br />

violiner. Afrikanerne lavede selv<br />

trommer. Og de rytmer var frygtede<br />

af de hvide, der opfattede dem som<br />

oprørske. Trommer blev forbudt ved<br />

lov, men det var umuligt at håndhæve.<br />

Afrikanerne lavede også selv<br />

violiner. De tog et kæbeben fra et<br />

æsel, helst et dødt, og strengede det<br />

op med hestehår, den kaldte man en<br />

”asen-kæfter”. Selv børn kunne lave<br />

disse violiner.<br />

US Virgin Islands er en del af øgruppen,<br />

Jomfruøerne, som igen er en<br />

del af øgruppen De Små Antiller,<br />

der ligger i den østligste del af Det<br />

Caribiske Hav, helt ud til Atlanterhavet,<br />

som en 1500 km lang bøjet<br />

arm fra De hollandske Antiller i syd<br />

til Jomfruøerne i nord.<br />

Jomfruøerne er omgivet af meget<br />

store havdybder. Mellem St. Croix<br />

og St. Thomas er havet visse steder<br />

5 km dybt, og dernede skurer den<br />

nordatlantiske og den caribiske<br />

kontinentalplade mod hinanden og<br />

får jorden til at skælve. Der er ca. et<br />

jordskælv om dagen, men man lægger<br />

bare ikke rigtig mærke til det.<br />

Der har dog været adskillige større<br />

rystelser i historiens løb.<br />

St. Thomas og St. John er dannet<br />

af vulkanudbrud, mens St. Croix<br />

er hævet havbund, skubbet op af<br />

havet ved jordforskydninger. Alle er<br />

omgivet af store koralrev, der sørger<br />

for at bryde bølgerne fra havet, så<br />

der bliver rolige badeforhold ved<br />

stranden. Døde koraller sørger for<br />

friske forsyninger af sand.<br />

Klima<br />

Vi er i troperne – behøver man at<br />

sige mere? Vejret er skønt året<br />

rundt, og der er meget små udsving<br />

i såvel temperaturer som døgn-<br />

rytme. Dagen begynder med ved<br />

6-tiden og slutter brat og mørkt ved<br />

18-tiden. Gennemsnitstemperaturen<br />

er 27 grader. Klimaet er specielt<br />

behageligt, fordi passatvindene konstant<br />

stryger hen over øerne, køler<br />

dem ned og fjerner ubehagelig fugt.<br />

Vindene betyder også, at der bliver<br />

køligere om aftenen. Om sommeren<br />

svækkes vindene, så det bliver noget<br />

varmere og mere fugtigt, men en<br />

egentlig regntid har man ikke. Der<br />

er ca. 3000 solskinstimer om året<br />

– næsten dobbelt så mange som i<br />

Danmark.<br />

Orkaner<br />

Største vejr-minus er orkanerne –<br />

hurricanes. De rammer sjældent, til<br />

gengæld er det en rædsel, man aldrig<br />

glemmer, når de gør. Orkanerne har<br />

personnavne, og mange tidsfastsætter<br />

vigtige begivenheder som bryllupper<br />

og dødsfald i forhold til store<br />

orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.<br />

De store orkaner dannes ved Afrikas<br />

kyst, når det er varmt, og vandet<br />

hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles<br />

i gang, og så skubber passatvinden<br />

den over Atlanterhavet, mens den<br />

tiltager i styrke. Den kommer susende<br />

i en stor cirkel, der kan være op<br />

til 800 km i diameter med en helt<br />

fredelig midte med godt vejr – orkan-<br />

66 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

67<br />

ens øje.<br />

Kunst & Kultur<br />

Alle caribiske øer har deres egen<br />

orkanhistorie, for de rammer meget<br />

forskelligt. Én ø kan være totalt<br />

raseret, mens naboøen intet mærker.<br />

I gennemsnit er der fire orkaner<br />

om året i hele Caribien. I 1933 var<br />

der 21, andre år har der slet ingen<br />

været.<br />

Slemme orkaner har også hærget<br />

US Virgin Islands. Til gengæld blev<br />

øerne overhovedet ikke ramt fra<br />

1932 til 1989. Da ramte Hugo til<br />

gengæld og ødelagde store dele af<br />

St. Croix. 3 blev dræbt og tusinder<br />

gjort hjemløse. En stor hjælpeaktion<br />

sat i gang fra Washington kostede<br />

milliarder. I 1995 var Marilyn årsag<br />

til store skader på St. Thomas og St.<br />

John, og de måtte igen stå for skud i<br />

1996, da Bertha susede forbi.<br />

Helligdage markerer orkansæsonen.<br />

På Supplication Day, fjerde mandag i<br />

juli, beder man i kirken til, at øerne<br />

må blive skånet for orkaner. Tredje<br />

mandag i oktober siger man tak for<br />

en forhåbentlig veloverstået sæson<br />

på Hurricane Thanksgiving Day.


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Geografi & Naturen<br />

Planter<br />

Øerne er frodige, men de er stadig<br />

langt fra den naturrigdom, som de<br />

første kolonister mødte. De nye landmænd<br />

nærmest barberede øerne<br />

for at få plads til produktion. Nu er<br />

øerne ved at blive sig selv igen, og<br />

frem dukker ikke bare grønne enge<br />

og duftende blomsterhaver, men<br />

også nye skove. En miljøbevidsthed<br />

breder sig, og man forsøger at genskabe<br />

så meget af den oprindelige<br />

natur som muligt. Der er nationalparker<br />

på alle øer.<br />

Flere planter er endemiske, men<br />

langt de fleste er kommet fra<br />

Sydamerika og Afrika, ved tilfælde<br />

eller med vilje. Eller også er det<br />

kommet som guinea græsset, der<br />

dækker bakker og dale. Frøene blev<br />

sejlet hertil fra de danske forter i<br />

Guinea, fordi en guvernør havde bestilt<br />

dem til sine fugle. Fuglene ville<br />

ikke æde frøene, så de blev bare<br />

smidt ud på marken. Græs gror jo,<br />

og langsomt bredte det sig og kvalte<br />

alt anden græs, og derfor vokser der<br />

afrikansk græs i Amerika. Se planteoversigt.<br />

Dyrelivet<br />

Man skal ikke<br />

vente det vilde<br />

dyreliv. Det<br />

begrænser sig<br />

til leguaner,<br />

der dasker<br />

rundt i byen,<br />

hænger i træerne eller napper lidt<br />

til blomsterne på feriecentrene. De<br />

er ret populære, for de smager godt,<br />

men det bør man ikke vide, for de er<br />

fredet. Krybskytteri og trafik er<br />

skyld i en dalende bestand. Der er<br />

desmerdyr, mongoose, som man<br />

oftest vil se døde landevejene, når<br />

de ikke har været hurtige nok. De<br />

blev bragt hertil fra Burma i 1872,<br />

fordi rotterne var en plage på<br />

plantagerne. Man regnede med, at<br />

mongoose godt kunne lide en<br />

god, saftig rotte.<br />

Man glemte bare, at<br />

rotterne er natdyr, og<br />

de sover i træerne om<br />

dagen, når desmerdyret<br />

er vågen. Så<br />

i stedet spiste desmerdyr<br />

fugleunger og<br />

æg og er i dag lidt af en<br />

pest.<br />

Vi ved, at indianerne havde hunde,<br />

der ikke kunne gø, da Columbus<br />

ankom. Men de var velsmagende, så<br />

det varede ikke længe. Siden kom<br />

europæere med dyr til fortæring.<br />

Geder, får og svin blev importeret<br />

som føde, men smuttede ud af<br />

burene og ind i skovene, hvor de<br />

stadig er en trussel for plantelivet.<br />

Årligt må man gå på jagt efter disse<br />

dyr.<br />

Også det hvidhalede dådyr blev<br />

indført i slutningen af 1700-tallet<br />

for at have lidt at jage. På St. John<br />

har man vilde æsler, efterkommere<br />

af de æsler, der var lastdyr på sukkerplantagerne.<br />

Man har været nødt<br />

til at reducere<br />

antallet, fordi<br />

de er aggressive<br />

over for mennesker.<br />

Endelig<br />

skal man kikke<br />

nøje efter på<br />

markerne, for<br />

her ser man sjove køer, uden hår,<br />

med lave ben. Det er det særlige<br />

trope-kvæg, senepol, som er udviklet<br />

af landmænd på St.<br />

Croix. Kvæget klarer<br />

varmen, behøver<br />

meget lidt vand og<br />

tåler mange af tropernes<br />

sygdomme.<br />

St. Croix har også<br />

udviklet et får, der<br />

tåler varmen, for<br />

det producerer<br />

ikke uld.<br />

Der er masser af firben og<br />

gekkoer, og dem skal man<br />

byde hjerteligt velkommen,<br />

for de holder værelset fri<br />

for myg.<br />

Insekter er der rigeligt<br />

af – specielt myg. Dertil<br />

kommer de endnu mindre<br />

sandfluer, som også kaldes<br />

mampi – eller No-see-ums,<br />

for man kan næsten ikke se<br />

dem. De har til gengæld en<br />

høj hvinende lyd, og deres<br />

stik er ligeså kløende som<br />

vores hjemlige myggestik,<br />

dog mere kortvarigt. I mangroveskovene<br />

kan man se kæmpe<br />

termitboer op ad<br />

træernes stammer.<br />

Fugle<br />

Himlen har sit eget liv, ikke mindst<br />

den majestætiske fregatfugl, der<br />

puster sin røde dobbelthage op, når<br />

han skal imponere damerne, og de<br />

frække pelikaner, der går i frit fald,<br />

når de får øje på noget lækkert i<br />

vandet. US Virgin Islands har den<br />

største koncentration af redebyggende<br />

havfugle i <strong>Vestindien</strong>. Omkring 17<br />

arter.<br />

Der er mange drosler, parakitter,<br />

spætter, og man vil se hejrer i<br />

nærheden af mangrove sumpene.<br />

Desuden summer kolibrier ofte i<br />

regnskoven.<br />

Der er ingen vilde papegøjer tilbage,<br />

men mange hoteller holder<br />

dem som kæledyr og til turisternes<br />

fornøjelse, så de kan<br />

lege caribiske pirater. Caribien<br />

er desuden stoppested for<br />

de fleste fugle på træk til og<br />

fra det nordamerika. Mange<br />

ænder overvintrer her. I alt<br />

er der cirka 150 fuglearter<br />

på øerne.<br />

Havet<br />

Man skal kun lige putte<br />

hovedet få centimeter under<br />

vand, før en helt ny verden<br />

åbenbarer sig: Korallerne og<br />

de tropiske saltvandsfisk, der<br />

kan få enhver til at svømme<br />

over af glæde.<br />

Koraller har specielt gode vækstbetingelser<br />

her, for de kræver varmt<br />

vand, masser af lys og en jævn strøm<br />

året rundt. Der er 50 forskellige<br />

slags – nogle af dem er giftige, men<br />

det er kun en af grundene til, at man<br />

ikke må røre dem. Den anden er, at<br />

det tager tusinder af år for koraller<br />

bare at vokse nogle få centimeter.<br />

Man siger gerne, at det er det eneste<br />

geologiske fænomen, der er skabt af<br />

levende væsener. For det er dyr, og<br />

deres efterladenskaber, man kikker<br />

på. Korallerne producerer både den<br />

kalk, som korallerne er bygget op af,<br />

og det fine sand inde på stranden<br />

stammer også fra koralrevene. Samtidig<br />

sørger de for at bryde bølgerne,<br />

så der er roligt langs stran<strong>dk</strong>anten.<br />

Konkylien er en spiselig abelone,<br />

strombus gigas, kaldet conch.<br />

Indmaden spiser man (#xx). Den<br />

tomme skal bliver brugt som fløjte,<br />

kaldet tutu. For slaverne var lyden<br />

fra tutu´en signal til, at de skulle på<br />

arbejde. Den har været autoriseret<br />

tågehorn på både. Nu hører man<br />

den, når fiskerne lander en ny last<br />

på markedet.<br />

Pukkelhvaler, humpback whales, er<br />

der chance for at se om vinteren,<br />

når de svømmer fra polarhavet til<br />

det dybe hav mellem Jomfruøerne og<br />

Puerto Rico for at føde unger. Der er<br />

60-100, men de deler sig i grupper<br />

på 5-15. De fanger deres bytte ved at<br />

in<strong>dk</strong>apsle det i en luftlomme, som de<br />

puster ud. Derefter bryder de boblen<br />

og snupper det. De 12-15 m lange<br />

hvaler er kendt for at kunne synge<br />

lange komplicerede sange i timevis.<br />

Geografi & Naturen<br />

Havskildpadder kommer op på<br />

næsten alle kysterne fra maj til<br />

august for at lægge æg. De nærmest<br />

bestormer dem, så det ligner en<br />

hel hær, der invaderer. De graver et<br />

hul og lægger ca. 80 æg, der er på<br />

størrelse med golfkugler. Varmen i<br />

sandet udruger dem, og på én gang<br />

vrimler bitte små padder fra deres<br />

reder mod havet, og fuglene skriger<br />

og hyler af fryd, for det er årets<br />

store ædegilde for dem. Kun en ud<br />

af 1000 padder lever længe nok til at<br />

blive kønsmodne. Der er otte arter<br />

havskildpadder, heraf er de fem kun<br />

repræsenteret i Caribien.<br />

Søpindsvin – lever omkring korallerne<br />

og er deres skraldmænd. De<br />

spiser alger og døde dyr, så der altid<br />

er rent og pænt. Om dagen hviler de<br />

skjult i korallerne, men om natten<br />

trisser de over havbunden for at<br />

æde. Hvis man træder på en, gør det<br />

ondt. Men det er ufarligt, og svien<br />

forsvinder i løbet af få dage. Piggene<br />

opløses simpelthen. Søpindsvin er<br />

i mange lande en stor delikatesse,<br />

men her spiser man dem ikke.<br />

I september kan man se horder af<br />

eremitkrebs så store som tømrernæver.<br />

De vrimler fra bakkerne mod<br />

kystlinien. Når de er vokset sig ud<br />

af deres skal, går de på rov efter nye<br />

sneglehuse, som de kan overtage.<br />

På Jomfruøerne kaldes den soldier<br />

crab.<br />

68 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

69


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Planter<br />

Abebrødtræ, adansonia<br />

digitata, kaldetBaobab, kan<br />

blive 9 m i omkreds. Man kan<br />

næsten bo i det. De voksagtige<br />

hvide blomster bestøves af<br />

flagermus. Frugten kan spises.<br />

Et flot eksemplar står ved<br />

Butler Bay på St. Croix, der er<br />

den ø i Caribien, der har flest<br />

baobab-træer. Man regner med,<br />

at en slave har bragt træet fra Afrika, fordi frøkapslerne<br />

blev brugt som amuletter.<br />

Bay Rum Træ, pinenta racemosa, også kaldet Cinnamon<br />

Bay Tree, er fra myrtefamilien<br />

med skinnende brun bark og<br />

grønne duftende blade. Bladene<br />

blev presset til bay rum, der var<br />

populært 1900-1950 som<br />

cologne og aftershave for mænd.<br />

Der duftede af det i hele Vesteuropa<br />

og USA. Bladene blev<br />

særlig gode på St. John, hvor<br />

ØK producerede det.<br />

Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh<br />

fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten<br />

fra Fiji i 1787 og bragte den til <strong>Vestindien</strong> for at få billig<br />

og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand<br />

til planterne<br />

i stedet for til<br />

mandskabet,<br />

opstod mytteriet.<br />

Et træ<br />

kan bære op til<br />

800 af de store<br />

frugter, der kan<br />

tilberedes på<br />

117 måder.<br />

Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer,<br />

tørres og sælges som små kanelstænger<br />

Kapok, ceiba pentendra, endemisk træ, der var helligt<br />

for indianerne. Det giver naturfiber af frøhår, der stadig<br />

bruges som fyld i madrasser, møbler og til redningsbælter,<br />

for fibrene kan bære deres egen vægt 30-40<br />

gange.<br />

Knaldtræet, har pigge<br />

på stammen, og frugten<br />

eksploderer, når den tørrer<br />

ind, så det nærmest<br />

kan være farligt at stå tæt<br />

på. På engelsk hedder det<br />

sandbox, fordi de sprængte<br />

frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som<br />

man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan<br />

lindre smerter.<br />

til 30 m høj.<br />

Kokospalmen,<br />

cocus nucifera kommer<br />

fra Sydamerika<br />

og Afrika. Over<br />

alt på strandene<br />

skal man passe på<br />

faldende kokosnødder,<br />

selv de små gør<br />

ondt at få i hovedet.<br />

Palmen kan blive op<br />

Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk og blev<br />

brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang<br />

”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens<br />

hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør,<br />

hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt<br />

stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det<br />

til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser<br />

bær, som bruges til dyrefoder. Træet er godt tømmer, for<br />

det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.<br />

Mahogni, swietenia mahagoni,<br />

blev brugt af indianerne<br />

til både og byggeri.<br />

Træet var ideelt til møbler,<br />

dels er det smukt, dels er<br />

det så hårdt, at termitter<br />

ikke kan æde det.<br />

Manchinell, øernes<br />

giftige træ er ofte<br />

afmærket med rød<br />

maling. Både de<br />

ovale grønne blade,<br />

grenene og træets<br />

frugter er giftige.<br />

Blot en dråbe saft<br />

vil fremkalde irritation<br />

på huden. Man<br />

bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra<br />

regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene,<br />

vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det.<br />

Columbus kaldte det for dødsæbletræet.<br />

Mangrove<br />

er en stedsegrønskovtype,<br />

der<br />

vokser langs<br />

beskyttede<br />

kyster i<br />

troperne med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning<br />

for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet.<br />

Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på<br />

vej til at ændre sig til regnskov.<br />

Pokkenholt, guaiacum<br />

officinale, kaldet lignum<br />

vitae, er endemisk for<br />

<strong>Vestindien</strong>. Et stedsegrønt<br />

træ, der kan blive<br />

op til 17 m højt med en<br />

knudret stamme, ovale<br />

blade og blå blomster.<br />

Træet hører til det hårdeste i verden, og det tåler ild,<br />

derfor brugte man det ofte til byggeri. Udtræk af veddet<br />

mente man kunne kurere betændelse, gigt og syfilis.<br />

Tamarind, tamarindus<br />

indica, en bælgplante fra<br />

Indien, som bliver op til<br />

20 m højt. Blomsterne<br />

sidder i klaser. Frugten er<br />

en brun bælg med hård<br />

overflade. Inden i sidder<br />

et eller flere frø, som er<br />

omgivet af en mørkebrun,<br />

dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men<br />

nærende, og blander man det op med sukker, får man en<br />

god eddike.<br />

Terpentintræet,<br />

terebinthe, kan blive<br />

12 m højt og er endemisk<br />

for <strong>Vestindien</strong>.<br />

Her kalder man det<br />

“Turist-træet”, fordi<br />

stammens bark er rød<br />

og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan<br />

stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes<br />

også Gumbo-limbo, gummi-lim.<br />

Tulipantræ, liriodendron<br />

tulipifera kan blive 15-20<br />

m højt. Det blomstrer med<br />

flotte orange tulipaner fra<br />

september til marts.<br />

Uformelle navne<br />

Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man<br />

træer og planter navne, der passer til træet og ligger på<br />

tungen. De caribiske navne fortæller om form og egenskab.<br />

En plante kan have op til 30 forskellige navne, for<br />

man har også forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest<br />

fra kvarter til kvarter.<br />

Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer<br />

sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer,<br />

der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ<br />

med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor<br />

kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig<br />

ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest<br />

henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den<br />

mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en<br />

Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge<br />

til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men<br />

den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-<br />

Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller<br />

Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder..<br />

Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som<br />

de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkillerbush,<br />

Derudover vil man glæde sig over tropisk flora som<br />

70 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

71<br />

Planter


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og<br />

lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse<br />

på Hawaii. Men dens naturlige voksested er her og i de<br />

tropiske mellemamerikanske regnskove. Desuden vil<br />

man nyde flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen<br />

i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil<br />

49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i<br />

skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.<br />

Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt<br />

med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes<br />

også lidt ananas og bananer.<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Historie<br />

Dannebrog vajer fra<br />

mange flagstænger, selv<br />

fra offentlige bygninger.<br />

Tiden som koloni er ikke<br />

glemt, tværtimod, historiebogen<br />

er blevet støvet af<br />

og taget frem efter mange<br />

år, hvor historien nærmest<br />

var tabu, fordi den var<br />

for smertelig. Men i dag<br />

erkender man, at et folk<br />

ikke kan leve uden dets<br />

historie, og historikere fra<br />

øerne rejser nu jævnligt til København for at studere i<br />

Rigsarkivet og udveksle arkivalier, Man restaurerer de<br />

gamle bygninger med hjælp fra danske håndværkere,<br />

så håndværkstraditioner læres videre til vestinderne,<br />

nye museer opstår og de gamle friskes op. Historien har<br />

aldrig været mere levende på øerne end i dag.<br />

Også danskere har fundet ny interesse i denne side af<br />

historiebogen og drager nu over Atlanten for at vide<br />

mere – og se, hvor det skete.<br />

Indianerne<br />

Nationalmuseet i København har i dag store magasiner<br />

med arkæologiske samlinger, der fortæller om livet på<br />

øerne længe før danskerne. Om dem, vi kom til at kalde<br />

indianere. Øerne har været beboet af flere folk, men det<br />

mest betydningsfulde var arawakerne, der kom op fra<br />

Sydamerikas jungle omkring år 300. Fredelige folk, der<br />

Historien Historien<br />

etablerede sig i velordnede samfund. De boede nærmest<br />

to numre fra paradis, uden fjender, i et rart klima med<br />

rigelig og nem adgang til mad og drikke. De udviklede<br />

sig til høje, smukke mennesker, der blev meget gamle.<br />

De sejlede i lange kanoer, som de fremstillede ved at<br />

udhule træstammer. De dyrkede søde kartofler (yams),<br />

majs, jordnødder, bønner og tobak, men deres hovedernæring<br />

var rodfrugten cassava, som blev brugt til både<br />

saft og brød. Roden var så vigtig, at de tilbad guden Jocuahuma,<br />

som var cassavaens fader. Ifølge deres religion<br />

røg de efter dette paradis, direkte over i et nyt, coyaba,<br />

hvor der var fest og glæde fra morgen til aften.<br />

Arawakerne bestod af mange stammer, og Jomfruøerne<br />

var beboet af stammen, der hed taino. De var dygtige<br />

pottemagere og træskærere, de pyntede deres ting med<br />

farver, og de gik med smykker og make-up – ofte over<br />

hele kroppen, tøj bar de ikke. Deres huse var høje med<br />

lervægge og et stort konisk stråtag, der blev flettet<br />

omkring en høj mast i midten af huset. På St. Croix<br />

har man fundet et kulturcenter med en overdådigt<br />

udsmykket boldbane, så de var socialt højt udviklede.<br />

Tainoerne kaldte St. Croix for Ay Ay: Floden.<br />

Arawakerne var rene lækkerbiskener for et helt anderledes<br />

folk, der begyndte at sive op fra Sydamerika<br />

omkring år 1000: Cariberne. Næsten bogstaveligt indtog<br />

de ø efter ø. De åd sig frem. Dog var det kun mænd, der<br />

havnede i gryden, kvinderne blev taget som slaver eller<br />

koner. Cariberne kaldte St. Croix for Cibuguiera: Stenet<br />

land. Cariberne havde lige overtaget den, da et andet folk<br />

pludselig dukkede op: Europæerne. De åd ingen, men<br />

gennemførte et af verdenshistoriens største folkedrab.<br />

Det første slag mellem europæere og de indfødte i Den<br />

Nye Verden fandt sted<br />

på St. Croix.<br />

Columbus<br />

Christoffer Columbus<br />

kom til Amerika i<br />

1492 uden at ane det.<br />

Han troede, det var<br />

Indien, da han så land<br />

på en af Bahamaøerne<br />

– formentlig San Sal-<br />

vador. Herefter sejlede han til Hispaniola (Haiti og Den<br />

Dominikanske Republik), hvor han lod 39 soldater etablere<br />

et fort, mens han selv vendte hjem for at fortælle<br />

om opdagelsen.<br />

Han kom igen i 1493 med 17 kæmpe skibe, satte kursen<br />

sydligere og stødte på øerne Dominica og Marie Galante,<br />

men første gang spanierne gik i land på denne tur var<br />

14. november 1493 på St. Croix. Columbus kaldte øen<br />

Santa Cruz – Helligkors. Spanierne mødte her for første<br />

gang de krigeriske caribere, der ikke stak op for bollemælk.<br />

De gik til angreb, og der var flere dræbte på<br />

begge sider. Columbus ”befriede” et par af caribernes<br />

taino-slaver, senere forærede han dem til den spanske<br />

dronning. Efter St. Croix sejlede Columbus 70 km<br />

nord på til St. Thomas og St. John, som han navngav<br />

Jomfruøerne efter St. Ursulas 11.000 jomfruer, der led<br />

martyrdøden under en pilgrimsrejse til Rom i 200-tallet<br />

(der var formentlig kun 11, man fejllæste bare romertallene<br />

(St. Croix blev først senere en Jomfruø).<br />

Dermed sluttede Columbus´ interesse for vores øer.<br />

Han sejlede til Hispaniola, koloniserede Cuba og Puerto<br />

Rico. Spanierne hævdede ejerskab over hele Amerika,<br />

men interessen for de små caribiske øer i øst var lille, så<br />

længe det var nemmere at stjæle guld på fastlandet. De<br />

indfødte, som man kaldte indianere, fordi man jo troede,<br />

at man var kommet til Indien, blev langsomt pint ihjel<br />

af at arbejde for spanierne i miner og marker. Desuden<br />

nøs spanierne fremmede sygdomme ud over det hele. En<br />

almindelig forkølelse var livsfarlig for indianerne, der<br />

ikke havde noget immunforsvar imod den. Indianerne<br />

var derfor stort set udslettet i 1520.<br />

Nye magter<br />

Enorme rigdomme flød fra Den Nye Verden til især<br />

Spanien og Portugal, og det tændte snart entreprenører<br />

i de øvrige europæiske lande. I begyndelsen af 1600-tallet<br />

var alle større nationer repræsenteret i et virvar af<br />

bosættelser i Caribien. Ofte delte store nationer bitte<br />

små øer, indtil de var mange nok til at bekrige hinanden.<br />

En ø kunne skifte nationalitet så ofte, at sproget ikke<br />

kunne følge med, så man på franske øer talte engelsk,<br />

og omvendt. St. Lucia skiftede mellem engelsk og fransk<br />

ejerskab 14 gange, den lille Statia skiftede ejer 22 gange.<br />

For at gøre tingene endnu mere komplicerede, satte de<br />

enkelte nationer også pirater ind mod hinanden.<br />

Det var ikke noget nemt område at operere i, men efterhånden<br />

gik det op for Kongeriget Danmark-Norge, at vi<br />

også hellere måtte være med i Den Nye Verden.<br />

<strong>Dansk</strong>erne kommer<br />

De spændende nye varer fra Amerika vidste vi alt om, for<br />

de flød duftende forbi vore næsetipper, når hollandske<br />

handelsskibe passerede tolden i Helsingør for at afsætte<br />

varerne til lande omkring Østersøen. Chr. 4 ville have<br />

en handel i gang, men han fik for travlt med at bekrige<br />

tyskere og svenskere. Driftige købmænd begyndte at<br />

investere i togter, og sejlede sukker, tobak, ingefær og<br />

sjældne træsorter til Københavns havn. Det var højrisiko-projekter,<br />

for rejsen var lang og farlig, med orkaner<br />

og uvejr og pirater, så det var ikke noget, en enkelt<br />

købmand bare hoppede ud i.<br />

Fr. 3 fik mere tid til at tænke i handel og gav særlige<br />

toldfordele til en kreds af købmænd, der dannede et<br />

kompagni. En af initiativtagerne var Erik Niels Smit,<br />

som havde været kaptajn på flere sejladser til Caribien,<br />

men han ville mere end bare sejle frem og tilbage. I april<br />

1665 foreslog han kongen at indtage St. Thomas, så<br />

Danmark fik en fast base. Øen var øde, vidste han, for<br />

spanierne havde tømt den for indianere, og den havde en<br />

perfekt naturlig havn. Navnet havde den vist efter en engelsk<br />

pirat, men han boede der ikke mere. Der boede kun<br />

nogle få hollændere, der intet havde imod danskere, der<br />

kunne beskytte dem mod pirater. 6. maj 1665 udnævnte<br />

kongen Smit til guvernør over St. Thomas, og 1. juli<br />

1665 sejlede han af sted med skibet Eendragt.<br />

Første bosættelse<br />

Smit nåede frem sidst på året, og i februar 1666 sendte<br />

han et skib hjem med tobak, pokkenholt, sukker, kakao,<br />

kanel og nogle skildpadder. Varer han må have købt på<br />

andre øer. Guvernøren følte sig hjemme og lod Dannebrog<br />

gå til tops 30. marts 1666. Danmark var blevet 83<br />

km2 større.<br />

Erik Smit døde kun et halvt år efter, og selskabets<br />

bombastiske pastor Kjeld Jensen fra Slagelse overtog<br />

72 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

73


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Historien<br />

styret. Han in<strong>dk</strong>aldte kolonien til rådslagning. Der var ni<br />

englændere og tre hollændere,<br />

og de var endda i flertal. Han fik<br />

dem til at sværge troskab til den<br />

danske konge, til gengæld måtte<br />

de dyrke deres religion, som de<br />

ville. Kjeld Jensen betingede<br />

kun, at de fremmede ikke ville forsøge at omvende<br />

lutheranere, og at de ville overholde danske helligdage.<br />

Dermed havde han indført den religionsfrihed på øen,<br />

som senere skulle blive afgørende for befolkningstilvæksten.<br />

Alligevel gik det hele i smadder. Der blev mangel på mad<br />

og brændevin. Pirater plyndrede jævnligt, og til sidst var<br />

alle døde, syge eller sultne, så de sidste tog hjem igen i<br />

1668. Men Dannebrog blafrede stadig på øen.<br />

Chr 5. kom på tronen i 1670, og hans regering havde<br />

fokus på handel. De så store muligheder i Caribien. I<br />

1671 oprettede en række købmænd <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />

Guinea Compagni, og kongen købte en stor aktiepost for<br />

at vise, at det var fremtiden. Kongen stillede desuden<br />

flådefartøjet ”Færø” og en jagt til rådighed. Man headhuntede<br />

den erfarne <strong>Vestindien</strong>-farer Jørgen Iversen<br />

Dyppel til guvernør, og så blev det alvor. Færø sejlede i<br />

august 1671 udrustet med materialer nok til at opføre<br />

en mindre provinsby. Ombord var 190 mænd og kvinder<br />

– de fleste servinger, danskere der forpligtede sig<br />

til at arbejde for kompagniet i ca. tre år mod senere at<br />

få deres egen jord i det nye land. Desuden var der 62<br />

straffefanger, mange af dem kom hurtigt til at længes<br />

efter deres rare, klamme fængsel. Også nordmænd var<br />

med, for under skibets ophold i Bergen blev der fyldt op<br />

med lokale som erstatning for de danskere, der var døde<br />

eller stukket af, og det var ikke så få.<br />

Turen over Atlanten skulle normalt tage tre måneder,<br />

men den kom til at vare syv. 77 døde undervejs, og efter<br />

syv måneders hårdt slid på øen, var kun 29 af den oprindelige<br />

besætning tilbage. Hjælpen kom fra hollændere og<br />

englændere, som drog til øen for at slippe for ballade på<br />

deres egne øer, nogle af dem var forvist, andre flygtede<br />

fra straf, men på St. Thomas havde man ikke råd til at<br />

spørge efter cv´er, alle var velkomne, hvis de ville give<br />

en hånd med. De første slaver kom til øen, den danske<br />

guvernør købte en mulat, to indianere og seks negre,<br />

og dermed var slavehandlen indledt. Senere udvidede<br />

han med et parti slaver fra et forlist skib, men særlig<br />

imponerende har de ikke været med navne som: Benrad,<br />

Uden Bug, Indtørret, Sur-Øye og Skidenside.<br />

I 1673 kunne guvernør Dyppel afskibe over 100 ton<br />

sukker og andre gode sager til København, formentlig<br />

har han handlet sig til det, mere end han har dyrket det.<br />

I 1675 indlemmede guvernør Iversen den lille naboø<br />

St. Jan i kolonistyret, men det var der ingen, der lagde<br />

mærke til.<br />

Dyppel opførte Fort Christian, så øen kunne forsvares.<br />

Og herfra regerede han med en selv efter den tid ret<br />

hård hånd. Små forseelser blev straffet voldsomt. Planterne<br />

kunne ikke fordrage ham, fordi han forhindrede<br />

dem i at handle med andre end danske skibe. Slaverne<br />

kunne af gode grunde ikke lide at være der, mange slog<br />

sig selv ihjel. Rygterne om rædselsstyret, sygdomme,<br />

død, hede og orkaner, og alt for mange myg, nåede<br />

Danmark, og det fristede ikke mange. Det blev svært at<br />

få folk derover. Alligevel var det lykkedes at etablere 46<br />

plantager med en befolkning på 156 hvide, 175 slaver,<br />

3 frinegere og en indianer, der hed Jan Henrichsen, da<br />

Dyppel endelig fik lov at vende hjem 4. juli 1680, og en<br />

ny guvernør kom til.<br />

Den danske piratrede<br />

Nicolaj Esmit hed den næste guvernør. Han kom fra<br />

Holsten og lød ideel, for han havde 30 års erfaring i<br />

Caribien og havde været med til at kolonisere Jamaica,<br />

sagde han. Esmit viste sig at være en katastrofe. Han<br />

sørgede for sig selv, og det tog al hans tid, så kompagniets<br />

interesser blev ikke plejet. Han opkaldte byen i<br />

St. Thomas efter Danmarks dronning, selv om den kun<br />

bestod af et fort og nogle værtshuse. Det var nu noget af<br />

det mere fredelige, han fandt på. Han gik også i ledtog<br />

med pirater, og efterhånden kunne man ane, at hans<br />

caribiske erfaring mere var udi sørøveri end administration.<br />

St. Thomas blev en piratrede, berygtet videnom.<br />

Venligsindede skibe blev konfiskeret, med dårlige undskyldninger<br />

om at de havde ligget for længe i havnen.<br />

Til sidst blev det for meget, og hans bror Adolph, som<br />

var viceguvernør, afsatte ham. Nicolaj drog hjem, blev<br />

sindssyg og aldrig retsforfulgt.<br />

Adolph Esmit viste sig at have langt mere til fælles med<br />

broderen, end man havde håbet. Han spredte skræk og<br />

rædsel. Slaver blev parteret og hængt rundt om i byen til<br />

skræk og advarsel. Hvide fik tungen gennemstukket med<br />

gloende stænger og gnubbet i salt, hvis de ikke opførte<br />

sig ordentligt. Han gik selv i ledtog med pirater, og 1683<br />

gav han ly for et af tidens mest berygtede sørøverskibe,<br />

Trompeuse. Uheldigvis for guvernøren ankom et engelsk<br />

krigsskib, og han kunne ikke forklare sin gæstfrihed<br />

over for terroristerne. Episoden betød, at den britiske<br />

regering gik direkte til den danske og truede med at<br />

overtage St. Thomas, hvis man ikke lukkede piratreden<br />

øjeblikkeligt.<br />

Straks sendte danskerne en ny guvernør, Gabriel Milan,<br />

en mand af fornem jødisk slægt, men han var heller ikke<br />

rigtig klog. Han opførte sig som en Som afløser sendte<br />

man i 1688 Adolph Esmit, jo, piraten fra før. Han havde<br />

stillet i udsigt, at han kendte en stor skat. Den kunne<br />

han alligevel ikke finde, og så blev han afsat for anden<br />

gang.<br />

Flere guvernører afløste, men ingen kunne holde styr på<br />

noget, de øvrige embedsmænd<br />

var stort<br />

set altid berusede, for<br />

det hele var så trist.<br />

Den første guvernør,<br />

der var hæderlig og<br />

skabte en vis fremgang<br />

på øen, var<br />

Johan Lorentz, der<br />

indtil 1702 fik handlen i gang ved at købe slaver af skibe<br />

og sælge dem videre med fortjeneste. Der var penge i<br />

afrikanere.<br />

Slaveriet<br />

Slaver var gode handelsobjekter, for de var nødvendige<br />

på plantagerne, som efterhånden gik over til sukkerproduktion.<br />

En afgrøde, der krævede robuste folk, for<br />

arbejdet var hæsligt<br />

Historien<br />

I Guinea på Afrikas vestkyst (nu Ghana) havde danskerne<br />

i 1661 fået høvdingen Aquambons tilladelse til at<br />

etablere en handelsstation og to forter, Fredensborg og<br />

Christiansborg. Her begyndte man at købe slaver af de<br />

lokale høvdinge. <strong>Dansk</strong>erne gik ikke selv på slavejagt, det<br />

var alt for farligt.<br />

Trekantshandlen kunne begynde: Skibe med geværer,<br />

krudt, spiritus og klæder sejlede fra Danmark til Guinea<br />

som betaling for mennesker. Skibene sejlede derfra med<br />

afrikanere til <strong>Vestindien</strong>, hvor de blev byttet med sukker<br />

og andre eksotiske varer, der blev sejlet tilbage til Danmark.<br />

Hele trafikken blev hjulpet godt på vej af naturen,<br />

for passatvindene, der blæser i en cirkel om Atlanterhavet,<br />

passede perfekt til turen.<br />

Kompagniets første slaveskib ankom i 1698 med 280<br />

afrikanere i lasten. I 1699 kom 353. I 1700 kom 238<br />

slaver. Tabene undervejs var enorme, for man pakkede<br />

afrikanerne som sardiner i dåse. Men potentialet var<br />

ikke til at overse, og i 1701 besluttede kompagniet at<br />

give slavehandlen fuld skrue. For selv om selve slavehandlen<br />

ikke gav den store fortjeneste, så var afrikanerne<br />

blevet en betingelse for produktionen.<br />

Da handelen var på sit højeste, blev 75.000 afrikanere<br />

sejlet til Amerika om året. Indtil 1850 blev det til 12-<br />

15 mio. afrikanere – ca. halvdelen til Caribien, resten<br />

fordelt på Nord- og Sydamerika. Danmark stod for<br />

omkring 100.000 afrikanere, altså et antal som svarede<br />

til Københavns indbyggertal på den tid. Selv om det ikke<br />

var meget i forhold til andre lande, regnes Danmark i<br />

dag som den 7. mest profitable slavehandels-nation.<br />

Slaverne<br />

Slaveriet blev ikke opfundet på dette tidspunkt, det havde<br />

altid eksisteret – også blandt indianere og afrikanere, og<br />

i Danmark var man heller ikke fremmed over for trælle<br />

og stavnsbånd. Men i Caribien blev det storindustri.<br />

Afrikanerne blev handlet på markeder som kvæg. De<br />

blev fedet op i ugerne op til auktionerne, hvor de også<br />

blev tvunget til at drikke rom, så de kunne virke muntre.<br />

På auktionen skulle de hoppe og danse for at vise, hvor<br />

vitale de var, og de måtte lade sig inspicere overalt på<br />

kroppen.<br />

74 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

75


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Historien<br />

Slaverne levede stort set ens på alle de caribiske øer,<br />

uanset hvem der ejede dem. Markslaverne blev blæst til<br />

samling fra en stor konkylie klokken fem, og så skulle de<br />

samle foder til plantagens dyr. Derefter gik de i marken,<br />

hvor de under den stegende sol arbejdede indtil halv syv<br />

med en enkelt spisepause midt på dagen. Mad måtte de<br />

selv skaffe sig ved at dyrke rødder omkring deres små lerhytter<br />

– negeriet, ellers måtte de nøjes med planterens<br />

majsgrød. De blev konstant overvåget af en bomba, en<br />

slave, som skulle piske dem, så de holdt tempoet, og hvis<br />

han ikke piskede rigeligt, fik han selv pisk af den hvide<br />

mesterknægt. Da antallet af slaver steg, var der endda<br />

plantager uden hvide overhovedet. Slaverne piskede altså<br />

hinanden.<br />

Marknegerne blev regnet for store dumme dyr og holdt<br />

som sådanne. I kolonitidens tidlige år fik de ikke engang<br />

tøj. Andre slaver havde det bedre. Husnegere kaldte man<br />

herskabets tjenende ånder, der havde allehånde opgaver,<br />

fra rengøring til amning af de hvide børn, negerbørn<br />

hang i stropper over middagsbordet for at vifte fluer<br />

væk, andre havde den ære at tørre herren og fruen efter<br />

toiletbesøg med en særlig visk. En plantageejer kunne<br />

have 5-25 husslaver.<br />

Talentfulde slaver – eller slaver, som var børn af planteren<br />

– kunne uddanne sig til håndværkere, der så<br />

blev lejet ud. Især de slaver, der mestrede processerne<br />

omkring det komplicerede sukkerkogeri, havde meget<br />

høj status og kunne tjene penge, så de med tiden fik råd<br />

til at købe sig fri. Nogle blev derfor behandlet som kære<br />

familiemedlemmer og havde formentlig en tilværelse<br />

langt bedre, end den de blev kidnappet fra. Men for de<br />

fleste var lidelserne uendelige.<br />

Den 23. november 1733 fandt et af de voldsomste<br />

caribiske slaveoprør sted på St. Jan. Men ellers var man<br />

stort set fri for oprør. Det betød ikke, at de hvide levede<br />

trygt. Nej, de levede i daglig frygt for oprør.<br />

Guvernør Gardelin indførte det berygtede slavereglement,<br />

der blev anledning til det store oprør på St. Jan.<br />

Men han måtte til sidst erkende, at de strenge straffe<br />

ikke havde den ønskede virkning, mange slaver ønskede<br />

jo ligefrem at dø. Derfor indstillede han, at tyve ikke<br />

længere skulle knibes med gloende tænger og hænges,<br />

men blot have skåret ørerne af. Han blev så mild med alderen.<br />

Hans primære forslag var dog først og fremmest,<br />

at slaverne skulle kristnes, så de kunne leve i gudsfrygt<br />

med udsigt til paradis bagefter.<br />

Missionærer<br />

Lederen af Brødremenigheden eller De Moraviske<br />

Brødre, rigsgreve Zinzendorf fra Herrnhut skulle bringe<br />

kristendommen til slaverne. Han havde ved Chr. 6´s<br />

kroning mødt en slave fra <strong>Vestindien</strong>, der fortalte om<br />

sit elendige liv. Med støtte fra det nye, meget pietetiske<br />

danske hof sendte han missionærer af sted i 1732.<br />

Senere sendte en af Danmarks rigeste godsejere, von<br />

Plessen, herrnhutter af sted til sine plantager, hvor de<br />

missionerede i slavernes frokostpauser. Først rigtig<br />

vind i sejlene fik missionen, da Frederik Martin kom<br />

i 1736. Han fik tilnavnet ”St. Croix´ Apostel”. I 1738<br />

købte brødrene deres egen plantage, Basunbjerget.<br />

Brødremenigheden endte med at blive en af de største<br />

slaveejere på St. Croix, og mange brødre blev regnet<br />

blandt de mest brutale slaveejere, men de piskede dem<br />

jo i en god sags tjeneste, mente de, for uden in<strong>dk</strong>omsten<br />

fra slaverne kunne de jo ikke være gode mod andre<br />

slaver. Efterhånden blev tusinder af slaver døbt. De lærte<br />

af herrnhutterne, at de var elendige mennesker, der ikke<br />

havde fortjent bedre, før de engang ville blive belønnet i<br />

himlen. Det gjorde det langt nemmere at være slave, og<br />

missionærerne blev efterhånden utrolig populære blandt<br />

plantagerne. Religion viste sig at være den helt rette<br />

medicin mod oprørske slaver.<br />

Thomas de Malleville blev i 1796 generalguvernør. Han<br />

var den første i embedet, der var født på øerne, men han<br />

var også den første, der tilhørte Brødremenigheden. Han<br />

var endda blevet omvendt af sin egen slave, Cornelius.<br />

Dermed var herrnhutterne endeligt inde i varmen.<br />

Da sukker blev konge<br />

St. Croix<br />

I 1733 købte Danmark øen St.<br />

Croix af Frankrig for 164.000<br />

rigsdaler – en tilgroet ø med<br />

ca. 600 indbyggere, hvoraf 450<br />

var slaver. Hovedstaden Port St.<br />

Jean - eller Bassin - blev til Christiansted. Øen havde ført<br />

en omtumlet tilværelse. Derfor kan man i dag se syv flag<br />

vaje på øen. Det engelske og hollandske skyldes, at begge<br />

nationaliteter levede her fra 1625. Det spanske skyldes,<br />

at spanierne i 1649 fordrev dem begge. Det franske<br />

kom op, da Frankrig overtog øen, men de forærede øen<br />

til Malteserordenen som tak for riddernes indsats mod<br />

tyrkerne i Middelhavet, deraf det maltesiske flag. Frankrig<br />

købte den tilbage i 1665 og forfranskede navnet til<br />

St. Croix. Men i 1673 flyttede man de fleste beboere til<br />

Hispaniola for at holde den fransk. St. Croix passede<br />

sig selv og blev et vildnis. Sådan oplevede den danske<br />

guvernør det, da han besøgte øen i 1718, men han så et<br />

stort potentiale og kom med et godt tilbud.<br />

Første guvernør – eller opperhoved, som man kaldte<br />

det - blev den norske storkøbmand Frederik Moth. Han<br />

gik til opgaven med krum hals. <strong>Dansk</strong>e landmålere lagde<br />

hovedlinier gennem øen, der blev delt i ni kvarterer. Man<br />

hentede folk fra de engelske øer, for danskere var stadig<br />

svære at tiltrække. Kun et par hundrede kom over som<br />

servinger. Så man havde et stort behov for slaver, derfor<br />

blev al slavehandel givet fri. Men al anden handel blev<br />

bevaret med dansk monopol. Det behagede ikke planterne,<br />

der derfor boycottede kompagniets slaveauktioner.<br />

Det kunne forretningen ikke holde til.<br />

Planterne foreslog, at kongen skulle overtage øerne, og<br />

det var kompagniet helt med på, for det var alligevel ikke<br />

nogen styrtende forretning. En af kompagniets store aktionærer<br />

og senere præsident var Adam Gottlieb Moltke,<br />

Danmarks stærke mand og kongens vigtigste rådgiver.<br />

Hans råd til Fr. 5 var: Køb kompagniet, og da kongen<br />

ikke interesserede sig det mindste for statslige anliggender,<br />

gjorde han, hvad der blev sagt i 1754.<br />

Kronkoloni<br />

1,4 mio. rigsdaler betalte Fr. 5. for kompagniet, et<br />

svimlende beløb, der forarmede landet i årevis, og kompagniets<br />

ejere gned sig i hænderne. Men den fri handel<br />

blev indført i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, og på sigt kom pengene<br />

tilbage i statskassen igen. St. Thomas blev frihavn for<br />

transithandel, mens St. Croix og St. Jan blev de egentlige<br />

produktionsområder.<br />

Øerne fik ny administration med en hær af em-<br />

Historien<br />

bedsmænd. Den 37-årige baron Christian Lebrecht von<br />

Pröck blev udnævnt til <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s første generalguvernør.<br />

Han fik følgende ordre af kongen: »Lad mig<br />

nu se, at I bringer det dertil, at Vi kan have så mange<br />

Sukkere, som Vi kan forbruge i Vore egne Riger.« Og det<br />

gjorde han, på sin egen helt personlige korrupte, men<br />

meget populære måde. Han drev selv plantager og havde<br />

derfor stor forståelse for alle planternes synspunkter,<br />

når det gjaldt om eftergivenhed fra statens side, ikke<br />

mindst henstand med betaling af skatter og afgifter.<br />

Han kørte øerne i 11 år, indtil han til sidst blev afsat og<br />

erstattet med den redelige Peter Clausen, først da kom<br />

der orden på tingene (#xx).<br />

På St. Croix kunne jordejerne tjene formuer på skovdrift,<br />

men i Danmark ville man have sukker. For at få gang i<br />

den produktion blev det en betingelse for at købe jord,<br />

at man skulle have et vist antal slaver på plantagen, og<br />

så kunne man ligeså godt dyrke sukkerrør. På den måde<br />

var den danske stat med til at tvinge slavearbejde i gang.<br />

Og det virkede. St. Croix og St. Jan kunne i 1812 levere<br />

en rekord på 23.000 tons råsukker.<br />

Sukker var konge<br />

Sukker blev konge, som man sagde, ikke mindst i København.<br />

Hertil kom sukkermassen og blev raffineret til<br />

sukkertoppe, som blev eksporteret til hele Nordeuropa.<br />

Halvdelen af Københavns import bestod af sukker fra<br />

<strong>Vestindien</strong>, og halvdelen af den danske eksport var også<br />

sukker. Sukker blev så at sige fundamentet for Københavns<br />

velstand, på linie med hvad sild havde betydet for<br />

byen i middelalderen. Efter 1755 blev sukkerraffinering<br />

Københavns vigtigste industri, der var op til 20 raffinaderier<br />

i byen, specielt var der mange på Christianshavn,<br />

men også flere provinsbyer havde et. Købmænd blev<br />

ufatteligt rige, og nye palæer og herregårde blev opført,<br />

betalt af sukkerindtægterne.<br />

Også staten tjente tykt. Ikke så meget på de statslige<br />

plantager, for de var som regel skidt drevne og misligholdte,<br />

næ, de store penge kom som altid fra skatter og<br />

afgifter: Grundskat, bygningsafgift, kopskat på slaver,<br />

stempelafgifter, told og tiende, en særlig skat som blev<br />

påført plantere, hvis de ville nyde deres rigdomme i<br />

andre lande end Danmark. Men udførselstold på sukker<br />

76 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

77


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Historien<br />

var den vigtigste. Næsten 3% af statens indtægter kom<br />

en overgang alene fra denne told på sukker.<br />

Handelscentrum<br />

St. Thomas havde kronede handelsdage, for der var ofte<br />

krig i Europa, og da Danmark var neutral, kunne alle<br />

stridende parter benytte St. Thomas. De store engelske<br />

postskibe havde St. Thomas som første anløb efter turen<br />

fra Europa, hvorefter post og gods blev fordelt på mindre<br />

skibe og videre til de øvrige caribiske øer. Dampskibene<br />

gav endnu mere vækst, for havnen i Charlotte Amalie<br />

var kendt som det sted i <strong>Vestindien</strong>, hvor man hurtigst<br />

kunne bunkre – 300 tons kul på halvandet døgn, og<br />

havnens faciliteter var de bedste i området. Fra 1819-<br />

28 ankom i gennemsnit 2754 skibe om året. Alle øerne<br />

blomstrede og tiltrak driftige folk fra hele området. Og<br />

besøgende blev overvældede af den velstand, de mødte.<br />

Slaveriets ophør<br />

De almindelige danskere vidste ikke meget om slaveriet<br />

i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>, de anede knapt noget om <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Vestindien</strong>. Men i regeringskontorer og blandt lærde<br />

kunne man ikke hævde, at man ikke var bekendt med<br />

slaveriets grusomheder. Flere protesterede efter besøg på<br />

øerne. Lægen Poul Isert beskrev de grusomme tilstande<br />

og foreslog endda, at man burde dyrke sukker i Afrika,<br />

så slaverne i det mindste kunne trælle på egen jord.<br />

Han fik penge til at undersøge<br />

muligheden nærmere, men døde<br />

under mystiske omstændigheder<br />

under et besøg på slavefortet<br />

Christiansborg i Guinea. Man<br />

skal passe på, når man truer folk<br />

på deres levebrød.<br />

<strong>Dansk</strong>erne blev dog mødt med<br />

forskellige beskrivelser, nogle<br />

tegnede et næsten rosenrødt<br />

billede af slaverne som barbarer, der var heldige, at de<br />

fik styr på deres indre ondskab ved at udføre hårdt arbejde<br />

fra morgen til aften. Under alle omstændigheder var<br />

der ikke rigtig den store protestbølge imod slaveriet, som<br />

man f.eks. oplevede i England.<br />

Alligevel blev det Danmark, der fik plads i verdenshisto-<br />

rien, da Chr. 7. 16. marts 1792 bekendtgjorde, at slavehandel<br />

ville blive forbudt fra 1802 – altså ti år efter. På<br />

grund af vedholdende og for vort land ret heldige misforståelser,<br />

bliver det stadig i historiebøger verden over<br />

udlagt som om, at Danmark var den første nation, der<br />

forbød slaveri. Det er i visse dele af verden langt mere<br />

værd en lurpakket smør, men det er en myte. Kongens<br />

forbud mod slavehandel nævnte intet om at ophæve slaveriet.<br />

Den tanke lå slet ikke bag. Der lå derimod tanker<br />

om, at man kunne tjene endnu flere penge på slaverne<br />

ved at forbyde handel med dem.<br />

Ideen kom ikke fra Chr. 7., han var sindssyg, heller ikke<br />

fra hans formelle stedfortræder, den senere Fr. 6., men<br />

fra finansminister Ernst Schimmelmann. Han var en af<br />

<strong>Vestindien</strong>s største plantageejere og slaveejere, og han<br />

var direktør for slavehandelsselskabet. Han levede af<br />

slaver. Og hans ide var smart. På øerne behandlede man<br />

slaverne så elendigt, at de døde i hobetal, og de fødte<br />

kun få børn, fordi kvinderne måtte arbejde så hårdt,<br />

at de aborterede. Desuden var slavetransporterne ikke<br />

bare en beskidt affære, de var farlige. I en periode på<br />

ca. 10 år var 2004 søfolk beskæftiget med slavefart, og<br />

691 døde af det. Man kunne ikke blive ved at miste alle<br />

de sømænd, og desuden var selve handlen med slaver<br />

i sig selv ikke særlig profitabel. Hvis planterne nu fik<br />

klar besked om, at det var slut med at importere nye<br />

slaver, så ville det være i deres interesse at behandle<br />

dem ordentligt, og så ville de få flere børn. Man kunne<br />

altså blive selvforsynede med slaver, og slaveriet kunne<br />

fortsætte uden den bøvlede trafik fra Afrika. Den ti års<br />

frist blev netop sat for intensivere slavejagten, så man<br />

hurtigt kunne nå op på det antal, der var nødvendigt for<br />

at forblive selvforsynede. Handelsforbuddet var altså et<br />

startskud, ikke en neddrosling. Planterne fik ligefrem<br />

mulighed for at købe slaver med billige statslån.<br />

Også mange danskere misforstod forbuddet mod slavehandel<br />

og troede, at der lå humane ideer bag. Digteren P.<br />

A. Heiberg besang regenten: ”tankens, bondens, negerens<br />

lænker han med ædel kækhed brød.” Og i syngespillet<br />

”Peters Bryllup” fra 1793 turde man tage parti imod<br />

slaveriet og sang:<br />

Hvad har en stakkels Neger gjort<br />

at den blanke Mand ham hader?<br />

Er han ond, for han er sort?<br />

Er Gud ikke alles Fader?<br />

O! Beklag den sorte Mand<br />

Han er Træl i fremmed land.<br />

Operationen lykkedes. Fra forbudet blev bekendtgjort i<br />

1792 til det trådte i kraft, indførtes 11.000 nye slaver.<br />

Men patienten døde. For planterne ejede ikke skam i<br />

livet. De udnyttede de arme mennesker endnu mere<br />

i håb om hurtig fortjeneste. Regeringen var tæt på at<br />

forlænge slavehandlen i det uendelige, da England forbød<br />

både handel og slaveri med virkning fra 1833. Derefter<br />

turde den danske regering ikke ændre forbuddet mod<br />

handel.<br />

Engelsk styre<br />

I 1801 fik Dannebrog en pause på øerne, for op røg<br />

Union Jack. I Europa havde Danmark indgået en neutralitetsaftale<br />

med Rusland, Sverige og Preussen, og det<br />

brød England sig ikke om. Det endte med Lord Nelsons<br />

bombardement af København, men krigshandlingerne<br />

begyndte i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>. 27. marts ankrede 25 engelske<br />

skibe op i Charlotte Amalie. En venlig englænder<br />

sejlede i land og fortalte, at der i skibene sad 5000<br />

blodtørstige soldater og ventede på at få lov til at smadre<br />

øen. Englænderen inviterede den danske militærchef til<br />

selv at komme ud i skibene for at se efter, og det gjorde<br />

han, og han blev ret overbevist, for danskerne kapitulerede<br />

uden et skud. Det samme gentog sig på St. Croix.<br />

Alle danske og norske soldater blev sendt til England<br />

som krigsfanger, en engelsk guvernør overtog styret,<br />

mens embedsmændene arbejdede videre som normalt.<br />

Alle hvide svor troskab mod den engelske konge, hvilket<br />

ikke voldte de store problemer, da de fleste alligevel var<br />

englændere, og slaverne blev ikke rigtig orienteret om<br />

deres nye nationalitet. Da Danmark havde givet efter<br />

i Europa, fik vi øerne tilbage, men det skete først 13.<br />

februar 1802.<br />

Fem år senere begyndte det hele forfra. I 1807 skyldtes<br />

balladen, at Danmark holdt med Napoleon og dermed<br />

havnede på tabernes side. Efter Kielerfreden i 1814 fik<br />

vi øerne igen, mod at englænderne fik øen Helgoland. Til<br />

gengæld mistede vi Norge, og Norge mistede sin andel i<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>.<br />

Historien<br />

Storhed i fattigdom<br />

Danmark var lagt ned efter krigen med tab af flåden og<br />

statsbankerot, men de vestindiske øer trivedes. Sukkerpriserne<br />

var høje, og nu fik de opmærksomhed hjemmefra,<br />

for da Fr. 6. ikke længere havde så meget om<br />

ørerne, begyndte han at interessere sig for sine caribiske<br />

øer. Også almindelige danskere fik for første gang en<br />

bevidsthed om øerne, og de blev ligefrem populære. Der<br />

blev rift om embederne, så de dygtigste embedsmænd<br />

kom hertil for at nyde luksus og rigdom med ugentlige<br />

soireer og ”kulørte fruentimmere”. Generalguvernøren<br />

blev rigets fineste og højst betalte embedsmand uden for<br />

hoffet, og han kunne forelægge vestindiske sager direkte<br />

for kongen. Ikke mindst, da generalguvernøren i 1827<br />

kom til at hedde Peter von Scholten.<br />

Slaveriets ophør<br />

Alle vidste, at slaveriet måtte få en ende, for efterhånden<br />

var halvdelen af <strong>Vestindien</strong>s slaver frie. Spørgsmålet var<br />

kun hvornår og hvordan. Von Scholten mente, at man<br />

var nødt til først at uddanne slaverne, for frihed uden<br />

uddannelse var intet værd, derfor indførte han skoler for<br />

slavebørn. Han mente også, at det var vigtigt at give fuld<br />

frihed for alle slaver på én gang for at undgå uroligheder.<br />

Scholten havde formentlig fået sin vilje, hvis Fr. 6. havde<br />

levet længe nok, men kongen døde i 1839. I stedet skulle<br />

Scholten overbevise Chr. 8, der var en helt anden type.<br />

Han var vægelsindet og foretrak langsomme løsninger<br />

og havde ikke meget fidus til Scholten. I 1847 besluttede<br />

han stik mod Scholtens råd, at kun slavebørn født<br />

efter 28. juni 1847 skulle være frie. Resten måtte vente<br />

i yderligere 12 år. Det var den ringeste løsning, og den<br />

12-årige ventetid blev da også reduceret til 11 måneder,<br />

med tvang.<br />

I juli 1848 brød oprøret løs i Frederiksted på St. Croix.<br />

8000 slaver gik i fakkeltog i gaderne. At det blev denne<br />

by på denne dag kan skyldes, at oprørslederen, Moses<br />

Gottlieb, også kaldet General Buddo, netop ville undgå<br />

blodsudgydelser. Han regnede med, at Peter von Scholten<br />

ville komme til Frederiksted efter et besøg på St.<br />

Thomas, og når Scholten så oprørets omfang, ville han<br />

nok give sig frivilligt. Men vinden skiftede, og Scholten<br />

78 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

79


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Historien<br />

sejlede i stedet til Christiansted, og så udviklede oprøret<br />

sig.<br />

Politistationen blev raseret, og plyndringerne begyndte.<br />

Generalguvernørens bror, Frederik von Scholten, der<br />

var tolder i Frederiksted, sendte bud efter sin bror. Peter<br />

von Scholten kørte 3. juli ind foran Fort Frederik, så den<br />

ophidsede folkemængde og råbte: »Now you are free. You<br />

are hereby emancipated« (Nu er I frie. I er hermed givet<br />

fri).<br />

Næste dag forsøgte von Scholten at holde ro på øen, men<br />

han var syg og nedbrudt, og planterne rasede. Få dage<br />

efter fik han et slagtilfælde og drog hjem.<br />

<strong>Dansk</strong>ere gik til modangreb på oprørerne og lavede<br />

standretter. Negerlederen General Buddo, som red rundt<br />

på en hvid hest i generalsuniform og forsøgte at holde<br />

situationen under kontrol, blev fanget og udvist. Frihedskampen<br />

kom til at koste 40 slaver livet, mens ingen<br />

hvide kom til skade. Men frie var slaverne.<br />

Salget til USA<br />

Efter befrielsen<br />

Etatsråd P. Hansen blev første generalguvernør efter von<br />

Scholten. Han skulle nu reorganisere det hele og etablere<br />

et helt nyt arbejdsmarked. De<br />

fleste frigivne slaver vendte<br />

tilbage til deres plantager, hvor<br />

skulle de ellers tage hen? De<br />

skulle nu tegne 1-årige kontrakter,<br />

de kunne kun skifte arbejde<br />

1.oktober – på skiftedag.<br />

Strenge løsgængerilove sikrede,<br />

at tidligere slaver ikke rendte<br />

rundt på må og få. De var nu<br />

landarbejdere og fik løn, men lønnen var ofte en hytte,<br />

lidt stykke jord og 5-15 cent om dagen, ikke meget<br />

bedre end før. Til gengæld havde planterne ikke længere<br />

ansvar for syge og gamle, dem skulle familien tage sig af<br />

dem.<br />

Den første skiftedag efter slaveriets ophævelse forløb fredeligt.<br />

Der ankom endda en hvid portugisisk familie, der<br />

vakte opsigt, fordi den tog arbejde på linje med de sorte.<br />

På øerne var der 18.759 slaver, da slaveriet ophørte. Den<br />

danske stat havde anerkendt planternes ejendomsret til<br />

slaverne, og derfor fik slaveejerne en erstatning på 50<br />

dollars pr. styk. Pengene blev brugt til at købe maskiner,<br />

dampmøller, der kunne erstatte slaverne.<br />

Og så gik det ellers ned ad bakke. Bureaukratiet voksede,<br />

så der i 1870 var 152 embedsmænd på St. Croix, 82 på<br />

St. Thomas, og 5 på St. Jan. Administration og militær<br />

beslaglagde 3/5 af indtægterne fra øerne. Sukker mistede<br />

sin betydning, fordi man fandt på at udvinde sukker<br />

af roer i stedet. Fattigdom og hungersnød bredte sig<br />

på St. Croix i perioder. Og på en skiftedag – 1. oktober<br />

1878 – blev der påny oprør i Frederiksted. Fireburn kom<br />

oprøret til at hedde, fordi store dele af byen og mange<br />

plantager blev brændt af.<br />

Handelshavn<br />

St. Thomas havde nogle opgangstider, fordi den blev en<br />

vigtig kaffehavn, men den blev også ramt af gul feber,<br />

kolera, orkaner, tsunamier og jordskælv. Efterhånden<br />

kunne de nye dampeskibe sejle direkte til deres destinationer<br />

uden at skulle bunkre kul på St. Thomas, og det<br />

engelske postvæsen flyttede i 1885 deres hove<strong>dk</strong>varter<br />

fra St. Thomas til Barbados. Telegrafen betød, at skibene<br />

ikke længere behøvede centrale havne for at få besked<br />

om nye fragter. Fra 1882 og ti år frem lukkede syv af<br />

otte skibsmæglerfirmaer i Charlotte Amalie, og mange<br />

større forretninger fulgte med. Ulykkerne ville ingen<br />

ende tage.<br />

Den københavnske industrimagnat H.N.Andersen oprettede<br />

i 1902 Det Vestindiske Kompagni og pustede nyt liv<br />

i Charlotte Amalie. Man indførte koloniallotteriet, hvor<br />

overskuddet gik til øernes udvikling. Men utilfredsheden<br />

med det danske styre bare voksede. Den sorte leder<br />

Hamilton Jackson tog til København for at kræve bedre<br />

forhold, men intet ville lykkes, uroen tog til, og flere<br />

plantager blev brændt af.<br />

I 1916 var der generalstrejke i en måned. Den gav arbejderne<br />

mere i løn, men den betød først og fremmest, at<br />

forholdet mellem hvide og sorte ændrede sig. De sorte<br />

havde ingen respekt længere, og de hvide turde dårligt<br />

gå på deres egne marker af frygt for at få tæv.<br />

Den danske regering sendte midt under 1. Verdenskrig<br />

krydseren Valkyrien til øerne for vise lidt muskler, selv<br />

om det mest var egnet til repræsentation, men det vidste<br />

man jo ikke på land. Krydseren med en besætning på<br />

230 mand forblev på øerne indtil 31. marts 1917.<br />

Salget til USA<br />

Salgstanker svirrede i et mere end et halvt århundrede.<br />

De begyndte kort efter slavernes frigivelse. Nogle ville af<br />

med øerne, fordi de ikke længere gav overskud. Andre<br />

mente, at vi ville blive tvunget til at aflevere dem til USA<br />

eller give dem selvstændighed, og så kunne Danmark<br />

ligeså godt få lidt penge ud af det. Og så var der dem,<br />

der under ingen omstændigheder ville af med de danske<br />

juveler.<br />

Abraham Lincoln var den første amerikanske præsident,<br />

der satte forhandlinger i gang om en handel. Han ønskede<br />

en forpost i Caribien, så USA kunne imødegå angreb<br />

fra Mexico og de spanske besiddelser. Men forhandlingerne<br />

stoppede, da præsidenten blev myrdet, og da<br />

USA siden erobrede både Puerto Rico og Cuba havde de<br />

rigeligt med forposter.<br />

Men interessen dukkede op igen. USA havde intet imod<br />

den danske koloni, man frygtede bare, at Danmark ville<br />

sælge dem til en anden europæisk magt, værst af alt til<br />

Tyskland. Eller at Danmark kunne finde på at give dem<br />

til Tyskland i bytte for at få Slesvig tilbage efter nederlaget<br />

i 1864. I 1867 tilbød USA $5 mio. Danmark ville<br />

have 15, dobbelt så meget, som USA havde givet for hele<br />

Alaska. Man enedes om $7 ½ mio., men handlen skulle<br />

så kun gælde St. Thomas og St. Jan. Chr. 9. underskrev<br />

traktaten, og ved en folkeafstemning på øerne stemte<br />

man ja. I 1870 afviste senatet handlen og ydmygede<br />

Danmark, så det sveg.<br />

Men salgsrygterne svirrede fortsat. I 1892 accepterede<br />

Chr. 9. igen et købstilbud. Og han fik igen en blodtud.<br />

Derefter kom et virvar af mellemmænd og selvbestaltede<br />

ejendomsmæglere ind i billedet. Med kaos, skandaler og<br />

korruption, men salgstankerne fortsatte.<br />

Historien<br />

I 1902 tilbød USA $5 mio. Folketinget stemte ja, og<br />

præsident Roosevelt udså sig øernes første amerikanske<br />

guvernør: Den dansk-amerikanske fotograf Jacob Riis.<br />

Men Landstinget stemte nej. Regeringen sendte efter<br />

et valg igen forslaget til afstemning i Landstinget, men<br />

det kom til at stå lige, og forslaget var stadig forkastet.<br />

Resultatet var klart kl. 14 og nåede på grund af tidsforskellen<br />

frem til St. Croix samme dag kl. 13.<br />

Fra 1906 til 1912 var der ingen salgsplaner, for Fr. 8<br />

var imod. Men så kom 1. verdenskrig, og USA frygtede,<br />

at den tyske kejser Wilhelm 2 ville besætte øerne, fordi<br />

danskerne ikke kunne forsvare dem. Dermed kunne<br />

kejseren anlægge en ubådsbase og få adgang til de indre<br />

amerikanske farvande og ikke mindst Panama-kanalen,<br />

der åbnede i 1914.<br />

I 1915 gav den radikale udenrigsminister Erik Scavenius<br />

amerikanerne et vink med en vognstang om,<br />

at de gerne må komme med et bud, men at det skulle<br />

være stort, og at de i øvrigt gerne måtte true med, at de<br />

alligevel ville tage øerne, hvis vi ikke makkede ret. Det<br />

mente han ville hjælpe på folkestemningen i Danmark.<br />

Desuden forlangte han, at USA skulle anerkende Danmarks<br />

overhøjhed over Grønland som et led i handlen.<br />

Året efter kom tilbuddet på $25 mio., en fjerdedel af den<br />

danske stats årsbudget. 4. august 1916 blev salgstraktaten<br />

underskrevet på Hotel Biltmore i New York, og kort<br />

efter gik sagen igennem senatet. I Danmark var sagen<br />

meget følsom. Socialdemokratiet og De Radikale ville<br />

sælge, De Konservative ville ikke. Venstre var delt. Ved<br />

en folkeafstemning 14. december 1916 stemte 286.964<br />

for, 157.596 imod. Valget var det første statslige, som<br />

kvinderne have stemmeret til. Stemmeprocenten blev på<br />

kun 40, ikke desto mindre var øerne solgt. Negrene var<br />

solgt for anden gang.<br />

Chr. 10. og præsident Woodrow Wilson ratificerede<br />

handelen, og 31. marts 1917 – 251 år efter at Danmark<br />

havde taget St. Thomas i besiddelse – blev øerne overdraget,<br />

og den danske gesandt i Washington D.C. modtog en<br />

check på $25 mio. i guld. Det er det dyreste landområde,<br />

USA nogensinde har købt – $300 pr. acre. Befolkningen<br />

fik ti år til at beslutte, om de ville have dansk eller amerikansk<br />

statsborgerskab. Pengene fra salget røg i den<br />

80 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

81


<strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>: <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>:<br />

Historien<br />

danske statskasse, og de fleste blev brugt på at redde<br />

Landmandsbanken, nu <strong>Dansk</strong>e Bank, da den krakkede få<br />

år efter.<br />

Amerikansk styre<br />

Og så gik det rigtig skævt. Der kom ikke den opblomstring<br />

i handelen med USA, som mange havde håbet.<br />

Toldbestemmelserne blev ikke ændret, og øerne sygnede<br />

hen. Præsident Herbert Hoover kaldte øerne for »Amerikas<br />

fattiggård«. Marineministeriet overtog dem og drev<br />

dem som et større krigsskib. Først i midten af 1900-tallet<br />

vendte udviklingen ikke mindst på grund af Castro.<br />

Da han erobrede Cuba forsvandt et caribisk rejsemål, og<br />

amerikanerne ledte efter et nyt.<br />

Dannebrog fortsatte med at vaje på havnen i Charlotte<br />

Amalie, fordi ØK’s selskab, Det Vestindiske Kompagni,<br />

fortsatte sine forretninger. I 1993 købte øernes Pensionskasse<br />

for Offentligt Ansatte kompagniets besiddelser for<br />

430 millioner kroner. Daværende guvernør Alexander<br />

Farrelly udtalte ved overtagelsen: Nu er kolonitiden<br />

endelig forbi.<br />

Den danske historie blev fortrængt, fordi man mente, at<br />

den fastholdt den sorte befolkning som underordnede<br />

et hvidt kolonifolk. Også i Danmark var øerne næsten<br />

røget ud af bevidstheden, indtil 150-året for slavernes<br />

frigivelse i 1998. Fortiden vågnede, og mange på øerne<br />

opfordrede Danmark til at spille en mere aktiv rolle. Man<br />

foreslog, at den danske regering kunne give en symbolsk<br />

undskyldning for slaveriet, men daværende udenrigsminister<br />

Niels Helveg Petersen nægtede, hvilket skabte stor<br />

debat og megen undren. Især da den danske regering totalt<br />

glimrede ved sit fravær ved selve festlighederne, der<br />

endte i uroligheder. Skuespilleren Kurt Ravn skulle have<br />

spillet Peter von Scholten, men måtte dække sin uniform<br />

og flygte fra øen, det hele endte noget trist.<br />

Det gode forhold blev dog genetableret. I 1999 var<br />

kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen på øerne for at<br />

underskrive en aftale om udveksling af arkivalier. Ved en<br />

tale i den gamle danske kirke på St. Croix sagde kulturministeren,<br />

at slaveriet havde været en forbrydelse.<br />

Men størst betydning for det gode forhold mellem<br />

Danmark og US Virgin Islands har utvivlsomt været det<br />

meget store frivillige arbejde, der ikke bare har bevaret,<br />

men udviklet venskabsbåndene. <strong>Dansk</strong> Vestindisk<br />

Selskab og <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong>s Venner har rejst penge til<br />

bevarelse af kulturminder, til udveksling af gæster og<br />

festivaler. Den dag i dag holder frivillige stadig traditioner<br />

i hævd og sørger bl.a. for at overdragelsesdagen 31.<br />

marts stadig bliver fejret hvert år – naturligvis med red<br />

grout og frikadeller.<br />

# 1493: Columbus opdager St. Croix og Jomfruøerne<br />

# 1625: Englændere og hollændere på St. Croix<br />

# 1650: St. Croix bliver først spansk, så fransk<br />

# 1653: Malta overtager St. Croix<br />

# 1666: Første danskere på St. Thomas<br />

# 1671: <strong>Dansk</strong> Vestindisk Guinesisk Kompagni oprettes<br />

# 1673: De første slaver kommer fra Afrika<br />

# 1674: Frankrig over tager St. Croix<br />

# 1684: Danmark gør krav på St. Jan<br />

# 1685: Taphus skifter navn til Charlotte Amalie<br />

# 1718: <strong>Dansk</strong>ere indtager St. Jan<br />

# 1724: St. Thomas bliver frihavn<br />

# 1733: Kompagniet køber St. Croix af Frankrig. Slaveopstand<br />

på St. Jan<br />

# 1754: Kong Fr 5. køber Det Vestindiske Guinesiske<br />

Kompagni<br />

# 1755: Hovedstaden flyttes fra Charlotte Amalie til<br />

Christiansted<br />

# 1792: Slavehandel erklæres ulovligt om 10 år<br />

# 1801: Øerne besættes af englænderne i et år<br />

# 1803: Forbud mod handel med slaver træder i kraft<br />

# 1807: Første almueskole for blanke børn<br />

# 1807: England besætter øerne igen<br />

# 1815: Øerne tilbage til Danmark<br />

<strong>Dansk</strong>e årstal i <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong><br />

# 1819: St. Thomas bliver hovedcentral for Royal Mail<br />

Steam Packet<br />

# 1827: Peter von Scholten bliver generalguvernør<br />

# 1839: Første gratis offentlige skolesystem med<br />

skolepligt<br />

# 1841: Første slaveskole åbnes<br />

# 1847: Alle nyfødte slaver bliver frie<br />

# 1848: Slaverne gives fri<br />

# 1865: Første forhandling om salg af øerne til USA<br />

# 1871: Charlotte Amalie bliver hovedstad<br />

# 1878: Oprør »Fireburn« på St. Croix<br />

# 1902: Landstinget stemmer mod salg af øerne<br />

# 1912: ØK stifter Vestindisk Kompagni<br />

# 1917: Danmark sælger alle tre øer til USA. Øerne<br />

underlægges marineministeriet<br />

# 1927: Indbyggerne bliver amerikanske statsborgere<br />

# 1931: Øerne kommer under Indenrigsministeriet<br />

Historien<br />

# 1946: Første sorte guvernør, William Hastie, udpeget<br />

# 1950: Morris De Castro bliver første guvernør født på<br />

øerne<br />

# 1956: Store dele af St. John bliver nationalpark<br />

# 1970: Første guvernørvalg<br />

# 1989: Hurricane Hugo<br />

# 1993: Øerne køber Vestindisk Kompagni ud<br />

# 1999: Arkivsamarbejde mellem Danmark og US Virgin<br />

Islands<br />

82 Rejseavis <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong> <strong>Rejseavisen</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Vestindien</strong> <strong>Ekspedition</strong><br />

83


Lavet af: Tina Villumsen Overgaard

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!