1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ACTA
historien om en
odenseansk maskinfabrik
af
Ib Christensen
Acta
historien om en odenseansk maskinfabrik
Copyright Ib Christensen
Skrevet på Mikrosoft Works tekst
Publiceret af Ib Christensen Birkebakken 10
DK-5260 Odense S
Omslagsillustration: Ib Christensen
Tryk: OAB-Tryk a/s Odense
ISBN 978-87-994554-2-3
1. Udgave 1. Oplag 2011
Tidligere udgivelser.
Sejlads gennem livet
en odensedrengs erindringer
ISBN 978-87-994554-0-9
Sejltid i Mærsk
fra assistent til mester
ISBN 978-87-994554-1-6
Indhold
1 Forord
3 Indledning
5 ACTAs grundlæggelsesårti 1950erne.
9 ACTA i 1960erne
13 ACTAner i 1970erne
39 1980erne ACTAs jubilæumsårti
75 ACTAs annus horribilis 1990erne
103 ACTA får nye ejere i 2000erne
135 ACTA på norske hænder i 2010erne.
Forord.
Historien om Maskinfabrik Acta i Odense, som blev en over hele verden kendt producent
af skibsudrustning, er fortalt gennem historik, episoder og udvalgte kunde leveranser.
Og skrevet efter samtaler med firmaets grundlægger og mangeårige ejer
Kaj Arne Pedersen og ud fra forfatterens viden fra hans ansættelse gennem 33 år i
virksomheden.
Ib Christensen
Skt. Klemens 2011
1
2
Indledning.
Actas stifter og mangeårige ejer Kaj Arne Pedersen blev født i Slagelse i 1925, hvor
hans forældre drev en mælkehandel. Hans far startede Hks afdeling i Slagelse og
var samtidig med at han var byrådsmedlem for socialdemokratiet også formand for
den lokale afdeling af Arbejdernes Fællesorganisation.
Efter endt skolegang kom han i lære som maskinarbejder på Alliance, der var en maskinfabrik
og støberi, ejet af Vilhelm Pedersen i Høng og som blandt andet fremstillede
den kendte VPU universalfræser.
Værnepligten blev aftjent ved Ingeniørtropperne, som han afsluttede som løjtnant.
Kaj Pedersen besluttede derefter at han ville være skibsingeniør, men da han manglede
erfaring i skibsbygning, måtte han tage et års arbejde på Orlogsværftet.
Studiet blev derefter fuldført på Teknikum i henholdsvis København og Helsingør.
Derefter arbejdede han som skibsingeniør på Eriksberg Varv i Gøteborg i halvandet
år. Sverige blev valgt fordi de på svenske skibsværfter, på dette tidspunkt var langt
fremme med sektionsbyggeri af skibene.
Derefter var det tegnestuen på Odense Stålskibsværft, der i de følgende år blev
hans arbejdsplads.
Medens han stadig arbejdede på værftet realiserede han i 1955 sin drøm om at blive
selvstændig og lejede et mindre lokale i Skt. Hansgade 30, hvor han startede en maskinfabrik,
som fik navnet ACTA. I de første år arbejdede han samtidig på værftet.
Efter nogle hårde år, blev det i 1958 endelig til en fuldtidsstilling for ham selv.
I 1961 flyttede Acta til en nybygget fabriksbygning på Egelundsvej i Hjallese, hvor
den længe ønskede udvidelse af produktionen blev mulig.
Efter en halv snes år, i 1971, byggede Kaj Pedersen det nye store fabriksanlæg på
Industrivej også i Hjallese, som efter et par udvidelser nåede en størrelse på over
6000 m2. Hvorefter det tog fart med produktionen af store kraner og spil.
Samtidig med at Kaj Pedersen drev maskinfabrikken, som blev dygtigt drevet frem
og blev en af de anerkendte leverandører af skibsudrustning til værfter over hele
verden, fandt han også tid til at engagere sig i organisationsarbejde, blandt andet i
Provins-fabrikantforeningen, Dansk Arbejdsgiverforeningen og Industrirådet.
I 1999 forlod Kaj Perersen i forbindelse med et generationsskifte, virksomheden.
3
4
Kaj Arne Pedersen i 1955, samme år han stiftede ACTA. Foto: KP.
ACTAs grundlæggelsesårti 1950erne.
Efter et par år, som skibsingeniør på Eriksberg Varv i Gøteborg, var Kaj Pedersen i
1953 vendt hjem og var blevet ansat på ståltegnestuen på Odense Stålskibsværft.
Efter at en moden overvejelse, om at realisere sin drøm om sin egen virksomhed,
lejede Kaj Pedersen sig ind i et mindre lokale hos Danske Købmænd i Skt. Hansgade
30. Ja faktisk var det deres gamle hestestald og lokalet var på 125 m2 og med
en husleje på 125 kroner om måneden.
Virksomhedens navn blev Maskinfabrik Acta og det var tegn om store visioner, idet
man ikke det første år, ejede en eneste maskine overhovedet.
Navnet Acta, omhyggelig valgt udfra flere kriterier. Den lokale bager på Skibhusvej,
med den søde bagerjomfru hvor Kaj købte sit morgenbrød bar navnet Acta. Bogstaverne
indgik i både hans og hans søns fornavne og endelig selvfølgelig også en skelen
til det latinske ord Acta, som på dansk betyder handlinger. Og sluttelig var det
vigtigt at det kunne udtales på alle sprog.
Dørskiltet fra lokalerne i Skt. Hansgade 30.
Virksomheden blev startet på et Marshall lån på 7500,- kroner og med tre legekammeriter
og den enes far som kautionister og med den kapital på lommen kunne der
investeres i simpelt værktøj, med hvad den første produktion nemlig trillebøre blev
igangsat (prisen var omkring 150,- kroner for en standard trillebør) og en mand antaget,
til at hjælpe om aftenen.
Efter et par år, hvor Kaj Pedersen arbejdede om dagen på værftet og om aftenen og
weekenden i sin lille virksomhed, forlod han i 1958 sit tegnestuejob på værftet og
blev fuldtidsfabrikant. Samtidig med fik han, efter at have søgt forskellige banker, et
iværksætterlån i Provinsbanken og dermed var der mulighed for indkøb af et par maskiner,
nemlig en drejebænk og en universalfræser, en af dem fra Pedersen Høng
som han selv som læredreng havde været med til at fremstille.
Derefter gik det slag i slag med udvidelsen af produktsortimentet, der nu efter at han
havde fået lavet det nødvendige tegningsmateriale, nu var fast målrettet mod værftsindustrien
bestod af wireruller af forskellige typer og størrelser og hangerspil.
Samtidig var han nu også klar til at sende et introduktionsbrev ud til forskellige værfter,
for at tilbyde sine produkter samt andet arbejde efter ordre og tegninger.
Blandt andet fremstillede man rørene til et ventilationsanlæg til en nybygning på Burmeister
& Wain. Samt en stor produktion af beskyttelsesbøjler for trælugeplanker til
hans tidligere arbejdsplads Eriksberg Varv.
Lokalerne var små og der var på grund af lav loftshøjde ikke muligt at installere nogen
form for kranhjælp.
5
6
7
Wirerulle, her er det en type med gearing. Tromlen blev brugt til opbevaring
af reservewire. Foto: Kaj Pedersen.
Mekanisk hangerspil, som var den del af bomlossearrangement. Wiren
der holdt bommen i stilling var fastgjort på tromlen. Foto: Kaj Pedersen.
Efterhånden som produktionen voksede og derved antallet af ansatte, som i slutningen
af 1950erne, var nået op på 20 mand, måtte Kaj Pedersen erkende at lokalerne
var for små og utidssvarende. Der opstod derfor et behov om at flytte til andre
større og mere tidsvarende lokaler, hvor der kunne etableres kraner og hvor man
derved undgik alt det manuelle arbejde, som for eksempel at bruge op til ti mand, når
en stålplade skulle ind i værkstedet.
8
ACTA i 1960erne.
Beslutningen om at flytte blev ført ud i livet da Kaj Pedersen købte en grund på Egelundsvej
6 i Hjallese og i 1961 byggede en ny fabrik på 700 m2.
Fabrikken på Egelundsvej 6, med færdige produkter, klys og wireruller klar til afsendelse. Foto: Acta.
På den nye fabrik var der nu plads til en større maskinpark såsom boreværk og
større drejebænke samt kopibrænder og der blev installeret kran kapacitet.
Produkt sortimentet blev nu udvidet med en produktion af rulleklys i henhold til St.
Lawrence Seaway regler, et produkt som igennem de næste 10-15 år skulle komme
til at bære Acta frem. Med de større maskiner var der også mulighed for at fremstille
rulledrejeklys.
Kaj Pedersen antog nu også mere hjælp på kontoret, blandt andet en konstruktionsmand
så han selv fik mere tid til at rejse ud til kunderne, for at skaffe de nødvendige
ordre.
Med rulleklyssene havde man nu et fuldt produktprogram, af udstyr til at handle skibets
trosser under fortøjning. Klys, pullerter, lederuller, ledevalser, panamaklys samt
wireruller.
Der blev også opbygget et agent net i lande hvor det store marked for klyssene var,
nemlig landene omkring Danmark, med værfter der byggede tankskibe. I Sverige var
det værfter som, Eriksberg Varv, Gøtaverken, Kockums Varv, Uddevalla Varv og
Øresundsvarvet. I Norge var det Bergens Mek. Verkstedt, Akers, Nyland, Rosenberg
og Haugesund. I Tyskland var det A.G. Weser, Bremer Vulkan, HDW, Bloom &
Voss, Rickmers og Flensburger Schiffbau. I Frankrig La Ciotat. Og i Holland Verolme
og Vilton Fijenoord. I Danmark og Sverige stod Acta selv for kontakten til kunderne,
i Norge var det Farnes og Tangen, i Tyskland Konsorski, i Holland Elceestal, i Frankrig
Tiano og i Italien Pauli Lugli.
9
Arktikel fra Fyens Stiftstidende.
Poopdækket på Nyholm, med komplet Acta udrustning, rulleklys, lederuller og pullerter.
Foto: Acta.
10
Tankskibet Nyholm på
70.000 TDW, bygget på
Gøtaverken i 1966, var
et af de mange skibe der
sejlede ud med Acta
dæksudrustning.
Foto: Acta.
Firerullers klys med
en ekstra nedre rulle
med skærme.
Type IV E2.
Foto: Acta.
Fortøjning gennem
Acta rulleklys.
Foto: Acta
11
Wireruller af forskellige
typer og størrelser.
Foto: Acta.
Udover det almindelige dæks udstyr, var man også startet på en produktion af faldrepsspil.
Men efterhånden som man nærmede sig slutningen af årtiet, stod det klart for Kaj
Pedersen at med den ekspansion firmaet havde været ude for og hvis denne samt
drømmen om at udvide produktsortimentet med kraner og større spil skulle fastholdes,
så måtte der større lokaler til.
Derfor gik planlægningen om en ny og større fabrik, bygget på en grund der var så
tilpas stor at der i flere år fremover ville være udvidelsesmuligheder, i gang.
12
ACTAner i 1970erne.
Grunden på Industrivej 9, som var på 40.000 m2 blev købt for en pris af 7,35 kroner
pr. m2. Og et stort moderne fabriksanlæg, med to produktionshaller og en administationbygning
blev opført og den 22 april 1971 var der rejsegilde.
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Værksteds hallerne i den nye fabrik var med en bredde på 15 meter og en længde
på 60 meter og en portåbning på 4 meter, velegnet for produktionen af store og tunge
emner. Alt intern transport skete med gaffeltruck.
I hal 1, som var svejse hallen, havde hver medarbejder sin egen afskærmede kabine
med nødvendigt udstyr og en sving talje. Opskæringen af stålemnerne skete på to
store kopibrændere, som var beregnet for en standardpladestørelse på 2X4 meter.
Hal 1, svejsehallen, hvor de
lette adgangs- og transportforhold
tydeligt ses.
Foto: Acta.
Hal 2, var maskinværkstedet, montageplads for klys og lederuller, lager og værktøjsudlevering.
Montagen af de første krantyper, bådekranen og fastarmskranen foregik i hal 1, hvor
der var et 30 tonsmeter prøvefundament.
13
Ligesom i værkstederne, var også administrationsbygningen mede store og lyse lokaler.
Medarbejderstaben blev udvidet og Laurits Agersø, som kom fra Thrige blev ansat
som tegnestuechef. Salget blev varetaget af de ingeniører, som var ansvarlig for den
enkelte produktgruppe. Jørgen Møller for klys, Nygård for wireruller og andet udrustning
og Agersø for kranerne, som var en produktgruppe man sammen med spil satsede
hårdt på.
To armet bådekran på Mercandia coaster bygget på Frederikshavns Værft. Foto: Acta.
Udover bådekranen, gik man i gang med en udvikling af spil og “større” kraner, en 30
tonsmeter fastarmskran hvor hejseværket var en Stahl talje. Det første ankerspil blev
igangsat, samt typerækken at tandhjulsspil startende med et 1600 kg. spil type 16
KNT.
I sommeren 1973 blev bogens forfatter Ib Christensen, efter en del års ansættelse i
rederiet A.P.Møller som maskinmester, ansat som værkfører.
14
Billeder fra funktionærernes sommerudflugt 1973, til Stenstrup Kro.
Fra venstre: Sekretær Grete Lynge, Ingeniør Jørgen
Møller, Birgit Christensen og Regnskabschef Åge
Henriksen. Foto: Laurits Agersø.
Fra højre: Værkfører Ib Christensen, Jakob Lynge og
og Værkfører Lars Thomassen. Foto: Laurits Agersø.
Fra venstre: Jørgen Møllers kone,
Direktør Kaj Pedersen,
Åge Henriksens kone, Produktionstekniker
Knud E. Henriksen
og Maskintekniker Leif Ørum.
Foto: Laurits Agersø.
I 1974 blev fabriksarealet udvidet med yderligere to fabrikshaller, så arealet af produktionshallerne
var nu mere end fordoblet til i alt 4900 m2.
Samtidig begyndtes en modernisering af den bestående maskinpark, idet der blev
anskaffet en Mori Seiki NC-styret drejebænk. En helt ny bearbejdningsfilosofi måtte
indføres og programmeringen of maskines læres. Men det gav gevinst, bearbejdningstiderne
blev mere end halveret. Ved en intern kursusrække, blev dele af den
nye bearbejdningsteknologi, overført til de gamle værktøjsmaskiner, nemlig kopidreje-
og revolverbænkene.
Acta var på vej ind i den nye “fagre verden”.
15
Fra rejsegildet på fabriksudvidelsen i 1974, Kaj Pedersen med sin gamle legekammerat Ole Hansen,
som for øvrigt var en af de fire kautionister da Acta i 1955 blev grundlagt. Foto: Acta.
Gæsterne til rejsegildet får de obligatoriske øl og pølser.
Foto: Acta.
Venstre billede: Udklip fra Statstidende 19 april 1974.
16
I 1976 gik Acta ind i det første store spilprojekt. O. S.Lindø manglede til en næsten
færdig transportlægter med et dæksareal på 2700 m2 og en dæksbelastning på
10.000 tons til Rederiet Chr. Høyer, et ankerwirespil.
Den tyske leverandør kunne ikke levere til tiden og Acta blev forespurgt om man
kunne løse opgaven. Efter at have besigtiget et lignende spil og havde fået ordren,
gik tegnestuen i gang med konstruktionen. Da leveringstiden var på ganske få uger,
blev hver tegning straks bragt i værkstedet. På trods af at det var et stort og vedrørende
spoleapparatet en helt ny filosofi, blev spillet leveret til tiden.
Ved ibrugtagningen af spillet kunne det konstateres at spoleapparatet, faktisk lagde
wiren bedre på tromlen end de tyske spil.
Ankerwirespil med spoleapparat.
Foto: Ib Christensen.
Næsten samtidig var det første ankerspil også blevet færdiggjort og det blev leveret
til et norsk forsyningsskib bygget på Brodogradiliste SAVA i Jugoslavien
Dobbelt ankerspil med en
ACMETA elmotor.
Foto: Acta.
17
18
Elektrisk storeskran beregnet
for Hebelift 3, på prøvestanden.
På billedet ses “Jørgen
Falckmand” og en af lærlingene.
Foto: Ib Christensen.
19
I forbindelse med en stor ordre på rulledrejeklys, havde Acta igen været på maskinindkøb,
denne gang en Mori Seiki NC-styret, mindre planbænk.
Rulledrejeklys for montage på
dæk. Der var også en type for
montage i klædning.
Foto: Ib Christensen.
Ved ordre på gantrykraner, for bulkcarrier bygget på B&W, med en kørebjælke på 34
meter, var de nye haller endelig i brug. Da der endnu ikke var monteret traverskraner
måtte alt løft ved opsvejsningen af den nye bjælke foretages med truck.
Gantrykranen opstillet til funktionstest. Bjælken var
af hensyn til transporten, i to stykker og blev svejst
over på B&W. Foto: Ib Christensen.
Løbekatten(hejsespillet).Kranen fungerede ved at
bjælken blev kørt ud over skibssiden og lasten kunne
så med løbekatten køres ind over dækket, enten til
povianten eller maskinrummet. Foto: Ib Christensen.
I slutningen af 1976, blev der for at gøre plads til et nyt stort boreværk, i hal 3 indrettet
et rationelt montageområde for klys og lederuller. Samtidig blev der også monteret
to Stahl traverskraner med løfteevne på henholdsvis 5 og 10 tons, så nu var hele
gulvarealet i hal 3 dækket af kraner.
20
Den nye montageplads for
kys og lederuller. Det er “store
Viggo” der ses på billedet.
Foto: Ib Christensen.
Det “nye” boreværk var et UNION, med en spindeldiameter på 125 mm, og en spindelvandring
i x og y aksen på 2000 mm, så nu var man dækket ind for bearbejdning
af store gearkasser. Boreværket kom fra lokomotivfabrikken Nohab i Trollhattan.
Det store boreværk, det er
maskinarbejder Carlo Hansn
der betjener maskinen
og emnet er en hækrulle for
Marystown i Canada.
Foto: Ib Christensen.
Der var gang i salg og produktion af Actas “guldæg” klyssene, der sammen med de
andre simple dæksudrustningsprodukter som panamaklys, lederuller, ledevalser,
samt et nyt produkt kædestoppere og wireruller og pullerter, udgjorde den største del
af omsætningen.
Wireruller og pullerter blev lavet hos underleverandører henholdsvis i Ringe og hos
smeden i Tørresø, så allerede dengang gjorde man brug af “outsourcing”.
På tegnestuen var men i gang med at udvikle på kraner og spil, og ingeniør Hans
Petersen, som kom fra Svendborg Styremaskiner, var i gang med at udvikle et for
Acta helt nyt produkt, en hydrauliks styremaskine af princippet Rotary Vane.
21
Maskinarbejder Åge Nielsen ved ven nye
rationelle montageplads for et af de andre
“guldæg” faldrepsspillene.
Historien om arbejdsbordet var den at Åge
Nielsen, som var blodrød tilhænger boldklubben
B1909, måtte acceptere at der på
søjlen var sat et skilt “skænket af Odense
Boldklubs venner”
Foto: Ib Christensen.
Et andet projekt som blev taget ind var et
hydraulisk wirestyr, til A.P.Møller som manglede
et sådan til deres supplyskib Mærsk
Blower. Wirestyret blev leveret på kort tid
og produceret udfra et opslag og simple
arbejdstegninger.
Foto: Ib Christensen.
Leverancerne af gantrykraner til B&W fortsatte, men kørebjælken var nu i et stykke
og kranen blev leveret til værftet, som en enhed. Portalerne var monteret på bjælken
og “svejst fast” i de rigtige positioner, således at man kunne løfte kranen ombord i et
stykke, lande den på benene skære portalerne fri tilslutte hovedkablet til skibets forsyning
og så var kranen i princippet klar til brug.
22
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Lastningen af gantrykranen på specialtransportbilen.
Foto: Ib Christensen.
Værkfører Ib Christensen på B&W, i baggrunden ses
kongeskibet. Foto Ib Christensen.
I 1977 besluttedes det at udvide administrationsbygningen. På grund af de stigende
aktiviteter, sad man specielt i den tekniske afdeling bogstaveligt talt på skødet af hinanden.
Også i kælderen ved omklædnings og baderummet var der efterhånden blevet
trængsel.
23
Fabriksanlægget på Industrivej 9 efter de to udvidelser. Foto: Acta.
Billede fra artikel i Politiken december 1978, “Angsten for at vende tilbage til jobbet”. Acta var gået ind i et socialt
projekt, for sammen med Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg, at få langtidsledige tilbage i job. Fra venstre
Værkfører Ib Christensen samt Kaj Sørensen, Kurt Johannesen og Erik Gjersing. Foto: John Freddy.
24
Med de nye regler for udsætning af oppustelige redningsflåder, som nu på skibe med
mere end en flåde, nu skulle nedfires med kran åbnedes nu et nyt marked som Acta
straks med stor iver kastede sig over. Den første kran af typen DR10, var en kombineret
flåde og proviantkran.
Den blev hurtigt videreudviklet til en ren flådekran, hvor flåden fuldt bemandet blev
udsat ved flådens egen vægt og et friktionsbremsesysten holdt en konstant udfiringshastighed.
Den tomme wire kunne så ved hjælp af et hurtighejsesystem, hurtigt hives
op og den næste flåde derefter udsættes.
Krantypen blev også enten ved manuel hejs eller udrustet med en bærbar elmotor
brugt til udsætning af mand over bord båd.
Flådekran type DR10, med
oppustelig flåde i krogen.
Foto: Ib Christensen.
Efterhånden var markedet for udsætningsmidler, både for flåder og Mobbåde vokset.
For at få rigtigt fat i dette marked, blev der udviklet en kran beregnet specielt for en
båd med en vægt på 750 kg, hvilket svarede til kravene, nemlig en fuldt lastet båd
med fire personer.
Mobkran type Mob B750.
Foto: Ib Christensen.
25
26
Actas første krantype fastarmskran
type PC30, på
Hapag-Lloyd Flavia.
Foto: Ib Christensen.
Koblingsspil og ruller for pramme klar til forsendelse.
Foto: Acta.
Billede visende sammenkobling af pramme med Acta
udstyr. Foto: Acta.
Til UZIN i Rumænien fik Acta i 1978 en stor ordre på et spilarrangement, til opankring
og positionering af et dykkerskib, som var ejet af Universitetet i Constanta. Spillene
var af samme type som det tidligere leverede til O.S.Lindø, men hele arrangementet
var betydelig kompliceret. Skibsteknisk laboratorie havde lavet beregninger
på den kraft fire spil tilsammen, skulle bruge for at “trække” skibet ned i vandet for at
fastholde det på position, når dykkerklokken var i brug, samt kraften for med to spil
at trække skibet frem gennem vandet.
Spilarrangementet kunne betjenes fra en pult på broen, hvorfra de enkelte pumpeanlæg
kunne startes og stoppes. Med joystick kunne spillene betjenes, enten det enkelte
spil eller to af gangen eller alle fire på en gang. Samtidig kunne wirens hastighed
samt antal meter wire ud måles. Alt i alt for Acta et kompliceret anlæg, men leverancen,
blev på alle måder en succes.
27
Spilarrangementet opstillet
I montagehallen, for indjustering
og test.
Foto: Ib Christensen.
Lastning på jernbanevogne
på Hjallese Station.
Foto: Ib Christensen.
Efter spillene på værftet Drobeta Turnu Severin ved Donau floden, var monteret på
den ombyggede ældre coaster Arad, rejste Antony Lauesen og Ib Christensen derned
for at igangsætte anlægget ombord. Det var faktisk første gang, at man fra Acta
sendte folk ud på opstart, og det var den største og mest komplicerede leverance nogensinde.
Efter en del småproblemer med deres montage, specielt af hydraulik og el
forbindelser, var anlægget køreklart.
Et par måneder senere var der prøvetur på Sortehavet, hvor de ovennævnte også
deltog, det forløb dog ikke helt efter deres plan. Det viste sig at man selvfølgelig ikke
som rumænerne troede, alene kunne lægge alle fire ankre ud. Det var tidnøds muligt
at lægge de to fra samme side af skibet ud, men med disse ankre ude kunne man
selvfølgelig ikke alene “sejle” ankrene fra den anden side af skibet ud, uden assistance
fra et andet fartøj. Man prøvede i flere dage, men selvfølgelig uden held, og
det var ikke muligt at få hjælp. Så prøveturen blev afsluttet, med det der var nået,
men spillene blev accepteret.
28
Agterenden af Arad, hvor spillene og de store varpeankre
ses. Foto: Ib Christensen.
Dækket med dykkerklokken, og bagdækket med
spillene. Foto: Ib Christensen.
Udlægning af anker fra styrbord forreste spil, prøve
turslederen ser på. Foto: Ib Christensen.
Manøvrepulten i styrehuset. Foto: Ib Christensen.
Endnu en stor ordre på specialspil kom i hus, denne gang var det kombinerede ankerhandling
og bugserspil til en serie værfter i Jugoslavien som byggede forsyningsskibe
til russerne. Det var både i fysisk samt i økonomisk forstand, den største ordre
til dato. Spillene var af typen waterfall og inliner og var med en trækkraft på 100 tons
og en holdekraft på bremsen på 125 tons. Samtlige funktioner kunne betjenes fra agterparten
af styrehuset.
Desna og Dnepr bygget på Sava Brodogradiliste i Mitrovica ved Sava floden, Don og
Danube bygget på Brodogradilista i Kraljevica ved Adriaterhavet, var supplyskibe.
Alatau, Aktau og Bestau bygget på Boris Kiris i Apatin ved Donau floden var bugserskibe.
29
Spillene var store og tunge, og dimensionsmæssigt lige i overkanten af Actas formåen,
så der måtte hekses og trylles når de store stumper såsom tromler og spilrammen
skulle svejses op og bearbejdes.
Alle funktioner på spillet og spoleapparatet, som var fuldhydraulisk og styret af printkort
var også komplicerede. Men ved alles store indsats, lykkedes det succesfuldt at
gennemføre ordren.
Montagehallen, i forgrunden et spil af inliner typen klargjort til test. Og i baggrunden er en tromle ved at blive
monteret i et spil af waterfall typen. Foto: Acta.
Funktionstest af spil, fra venstre L. Agersø, montør
fra Rexroth og Ingolf Nielsen fra Midtfyens Elektro.
Foto: Ib Christensen.
Lastning af spil på transportbil, da spillet vejede over
10 tons, måtte en lastbilkran løfte med.
Foto: Ib Christensen.
30
Artikel fra Fyens Stiftstidende. 31
Igangsætningen af spillene på værfterne i Jugoslavien, var en væsentlig større udfordring
end det havde været i Rumænien. De var langt fra færdige med det første skib,
som var på Sava Brodogradiliste, så det var en lang kamp med flere besøg for at få
alle installationerne færdiggjort. Under opstarten og da der kom wire på spillet, stod
det klart at flere funktioner, blandt andet styringen af spoleapparatet måtte ændres,
teorien er lettere end praksis.
De første spil blev testet via et par store hydraulikcylindre, fastgjort på skibets agterende.
Trækkraften blev målt via trykket i cylindren, når spillet trak og holdekraften på
bremsen når cylindrene trak i spillet. Trækkraften var i orden, men bremsekraften nåede
ikke de 125 tons, så der måtte indbygges et helt nyt hydraulisk spændesystem
på bremsen. Dette blev for de første to skibe Alatau og Desna gjort i Varna i Bulgarien
og i Odessa i Rusland. Skibene, bygget på Titovo, blev testen ved et normalt
træk i en pullert på land, derved kunne man også måle skibets pæletræk.
Manøvrepanel i styrehuset. Foto: Ib Christensen.
Spillet på Don, klar til trækprøve. Foto: Ib Christensen.
Trækprøve med Don i Kraljevica. Foto: Ib Christensen.
Ib Christensen på Alatau. Foto: Ib Christensen.
32
Til Elsams kulpramme Thorvald og Willy, beregnet for transport af kul fra Åbenrå til
kraftværkerne deriblandt Fynsværket, som blev bygget på O.S.Lindø, leverede Acta
automatiske fortøjningsspil.
Automatisk fortøjningsspil. Foto: Ib Christensen.
Kulprammen Thorvald ved Lindøværftets udrustningskaj.
Foto: Ib Christensen
A-ramme monteret på Svitzer Garm, til brug for
udsætning af Elsams kabelnedspulingsvogn Sofus.
Foto: Ib Christensen.
Actas første styremaskine, som var på 1,5 tonsmeter
(monteret på rorstammen) maskinen blev monteret i
Grønlandsskibet Pajuttaat. Foto: Ib Christensen.
33
Acta havde gennem dette årti haft store udfordringer, som var løst tilfredsstillende,
det havde været som grænserne skulle prøves af og med en ejer som Kaj Pedersen,
som var en igangsættertype, var der tilsyneladende ingen grænser.
Det betød også at maskinparken efterhånden måtte fornyes og udvides. Man gik derfor
i gang med en undersøgelse af behovet både her og nu men også ud i fremtiden
og ud fra dette blev der lavet en liste over nødvendige maskininvesteringer. Man gik
efter maskiner som var både store men ikke mindst fleksible.
Det blev til ønsket om en stor planbænk, en lang stiv akselbænk og et CNC-styret
bearbejdningscenter.
Efter at tilbuddene var kommet hjem og gennemgået, tog Kaj Pedersen og Ib Christensen
rundt for at se på og indkøbe maskinerne.
Det blev til en forgæves tur til Cincinnati i Birmingham for et bearbejdningscenter,
som i stedet blev købt ved ejeren af Kaj Pedersens gamle læreplads Vilh. Pedersen i
Høng. Et Vepematic til den nette sum af 1,6 mill. kroner. Samt ved en rejse til Østtyskland
blev der hos Union i Gera købt en stor planbænk og på samme rejse blev
Unions fabrik for boreværker i Zerbst også besøgt. Også den lange akselbænk af fabrikatet
TOZ, blev anskaffet.
CNC-styret Vepematic bearbejdningscenter, med rundbord så emnerne kan bearbejdes fra alle
sider og indprogrammeret værktøjsskift. Emnet i maskinen er en gearkasse for faldrepsspil type
10 KNS. Foto: Ib Christensen.
Acta var nu klar det det nye årti og til hvad dette ville bringe af ordrer og udfordringer.
34
Eksempler på skibe fra 1970erne med Acta produkter.
Carcarrier DYVI SKAGERAK, bygget på De Schelde Barge carrier BACAT 1, bygget på Frederikshavns
1973. Acta leverede proviantkraner. Foto: De Schelde. Værft 1974. Acta leverede sammenkoblingsspil for
prammene. Foto: Bunts.
Tankskib KATRINE MÆRSK, bygget på O. S. Lindø Light Fleet Oilers DUBNA, bygget på Rauma Repola
1974. Acta leverede hangerspil, pullerter, lederuller, 1974. Acta leverede storeskran. Foto: Warfare. RU.
ledevalser og panamaklys. Foto: A.P.Møller.
Flydekran HEBELIFT 3, bygget på HDW 1976, Acta
leverede storeskran. Foto: Jarl Larsson.
Tankskib ESSO SAINT PETERSBURG, bygget på
Saint John Shipbuilding 1976. Acta leverede pullerter,
lederuller og ledevalser. Foto: Auke Visser.
35
Tankskib DANISH DART, bygget på Svendborg Værft Fragtskib FLAVIA, bygget på Bremer Vulkan 1976.
1976. Acta leverede bådkran. Acta leverede storeskraner. Foto: Brian Fischer.
Foto: Thomas Håkansson.
Torpedobåden P542 HAMMER, bygget på Frederikshavns AHTS MÆRSK BLOWER, bygget på O. S. Lindø
Værft 1976. Acta leverede gas- og vandtætte luger og døre. 1976. Acta leverede storeskran og hydraulisk wire-
Foto: G. Olsen.
styr. Foto: A. P. Møller.
Fragtskib FINLITH, bygget på sønderborg Værft 1977.
Acta leverede bådkran. Foto: R. Skjold.
Fryseskib COMBA REEFER 1, bygget på Frederikshavn
Værft 1978. Acta leverede flåde- mobkran.
Foto: Søfart.
36
Bulkcarrier CALABRIA, bygget på Burmeister & Wain Fiskeriinspektionsskib HAVØRNEN, bygget på Frede-
1978. Acta leverede gantrykran og rulleklys. rikshavns Værft 1979. Acta leverede ankerspil, spil,
Foto: firey.
capstan og mobkran. Foto: Søfart.
Cementskib KONGSDAL, bygget på Århus Flydedok Lastskib PAJUTTAAT, bygget på Svendborg Værft
1979. Acta leverede ankerspil og capstan. 1979. Acta leverede styremaskine og mobkran.
Foto: Jan Melchers.
Foto: Skibsfotografen.
AHTS DESNA, bygget på SAVA Macvanska 1979 Kulpram WILLY, bygget på O. S. Lindø 1979. Acta
Acta leverede bugserspil “waterfall type” trækkraft leverede fortøjningsspil.
100 ts. og bremsekraft 125 ts. Foto: Jtashipphoto. Dk.
Foto: GazFlot.
37
Caroliners ELEO MÆRSK, bygget på O. S. Lindø 1979
Acta leverede bunkerkraner. Foto: OS Lindø.
Fragtskib MAGNUS JENSEN, bygget på Århus Flydedok
1979. Acta leverede storeskraner.
Foto: Torkild Balslev.
Miljøskib METTE MILJØ, bygget på Morsø Værft 1979.
Acta leverede mobkran. Foto: Simon T. Vammen.
38
1980erne: Acta´s jubilæumsårti.
Det nye årti startede med en arbejdskonflikt, en af de mange i Actas historie, men
også en af de sidste.
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Fabriksanlægget med det nye store vartegn, som var fundet i Køge Bugt. Ankeret er dateret til 1600-tallet.
Foto: Acta.
39
Men snart blev det tiden for at festligholde Actas og dermed også Kaj Pedersens 25
års firmajubilæum. Det blev på dagen den 1. april fejret med en reception for kunder,
leverandører, ansatte og Kaj Pedersens familie og venner, på fabrikken og en frokost
på Restaurent SKOVEN.
Jubilaren Kaj Pedersen
med gaven fra firmaets
ansatte, et maleri af den
nyeste værktøjsmaskine.
Billedet var malet af Alex
Andersen, Otterup.
Foto: Kojak.
Senere var der fest for samtlige ansatte, der blev holdt på Ringe Hotel.
40
Gæsterne ved ankomsten til Ringe Hotel, efter busturen fra Odense. Foto: Kojak.
Kaj og Inger Pedersen byder velkommen her til Kaj Pedersen starter festen med en velkomsttale.
forfatteren værkfører Ib Christensen og hans kone. Fotos. Kojak.
41
42
Arktikel bragt i Fyens Stiftstidende i forbindelse med jubilæet.
Efter “festen” fortsatte dagligdagen på fabrikken, hvor der var travlhed med at effektuere
den store ordremængde. Deriblandt ordrene til de nye Intercityfærger, Dronning
Ingrid, Prins Joachim og Kronprins Frederik, Statsisbryderen Thorbjørn og ikke at forglemme
den spændende ordre i forbindelse med ombygningen af kongeskibet Dannebrog.
Så der blev rigelig brug for den fornyelse af maskinparken der blev foretaget
i 1979, samt det store boreværk der var købt et par år tidligere.
På intercityfærgerne var udover kranerne og spiludrustningen, som var nogenlunde
kendte produkter for Acta også monteret styremaskiner, som var noget nyt for fabrikken.
Man havde yderligere der foretaget et stort spring fra den 4TM maskine der i
1979 var monteret i Pajuttaat, til de store maskiner ombord i disse færger hvor forroret
var på 110 TM og de to agterror på hver 45 TM. Så der var spænding da ingeniør
Hans Petersen og værkfører Ib Christensen deltog i prøveturen, hvor maskinerne
heldigvis stod deres prøve og blev godkendt.
Styremaskinerne for
Dronning Ingrid under
montage på fabrikken.
Foto: Freisleben
Opgaven på kongeskibet var lidt speciel, for udover den nye styremaskine blev der
bygget et nyt ankerspil, med delvis brug af dele fra det gamle Thrige spil.
Ankerspillet på Dannebrog,
med genbrug af bundrammen
og varpenokkene fra det gamle
Thrigespil, resten af spillet var
nyt og det var udrustet med en
ACMETA elmotor.
Foto: Ib Christensen.
43
Instruktion i betjening af bugserspillet på Thorbjørn.
Fra venstre: Maskinchefen Albin, Ib Christensen,
bådsmanden, elektrikeren og Ole Kjær ME.
Foto: Fyns Presse Foto.
Bugserspillet: trækspil og stuvespillet for wiren.
Foto: Ib Christensen
Der var også travlhed med at få udrustningen til den nye statsisbryder Thorbjørn færdig
og få det opstartet og testet ombord. Igen en spændende opgave og en stor udfordring
specielt for ingeniør Agersø som havde stået for konstruktionen og værkfører
Ib Christensen, som udover at passe det daglige arbejde på fabrikken også havde
stået for installeringen, ind justeringen og testen på Svendborg Værft.
44
I løbet af sommeren 1982 blev samtlige aktiviteter i Maskinfabrik Acta A/S og Acta
Holding A/S konsolideret i et selskab, under navnet Maskinfabrik Acta A/S og derved
blev Maskinfabrikkens egenkapital styrket.
Den udvikling af produkterne, der var påbegyndt i slutningen af 1970erne fortsattes
og var set i lyset af svigtende salg af det gamle “guldæg” rulleklyssene tvingende
nødvendigt for firmaets overlevelse.
Man havde også for at styrke salgsarbejdet tidligere oprettet en salgsafdeling, med
Hans Pedersen som ansvarlig, og der blev nu virkelig fokuseret på salget.
Tidligere havde det været således at salget lå i hænderne på de ingeniører som var
ansvarlig for en produktgruppe, denne måde at organisere salget på kunne godt til
tider virke lidt ineffektivt.
Test af kranerne for krydstogtskibet
Song of America
i 1982. Disse blev de sidste at
dette design.
Foto: Ib Christensen.
Det nye krandesign ombord
på græsk bulkcarrier på byggeværftet
Hyundai i1982.
Foto: Ib Christensen.
45
I forbindelse med en større ordre på kraner til Hyundai i Syd Korea, var man sammen
med en konsulent nu i gang med at ændre designet på kranerne. Formålet var
blandt andet at man skulle få blandt andet den hydrauliske unit leveret fiks og færdig
fra en underleverandør. Og samtidig blev en stor part af stålet både til udlæggeren
og kranhuset bukket op.
Ib Christensen sammen med
Ingeniører fra teknisk afdeling
på Hyundai, i forbindelse med
besøg på værftet i 1982.
Foto: Ib Christensen
I samarbejde med Atlas og flere andre danske skibsudrustnings leverandører, var
det lykkedes at få en ordre til en Jack-up platform Labin, bygget på Victor Lenac i
Jugoslavien. Actas del af ordre var på ankerwirespil, flådekraner og specielle davits
for redningsbåde.
Udrustningen for Labin,
læsset på jernbanevogne
på Hjallese station i1982.
Foto: Ib Christensen
46
Dobbelt ankerwirespil
Monteret på Labin.
Foto: John Bern
Davits for redningsbåd
monteret på Labin.
Foto: John Bern
Acta havde nu fået sit produktprogram struktureret og opdelt i to grupper.
A produkter som var den gamle almindelige dæksudrustning, samt kraner for redningsmidler:
A-1 panamaklys A-2 lederuller A-3 kædestoppere A-4 rulleklys A-5
rulledrejeklys A-6 mob-davids A-7pullerter A-8 faldrepsspil A-9 wireruller A-10
flådekraner A-11 wirestoppere.
B produkter som var spil og kraner: B-1 ankerspil B-2 kombinerede anker og fortøjningsspil
B-3 spil B-4 automatiske fortøjningsspil B-6 ankercapstan B-7 capstan
B-8 hydrauliske kraner B-9 elektriske kraner B-10 proviantkraner B-11 gantrykraner
B-12 styremaskiner B-13 landingsbomme B-14 hydraulisk wirestyr B-15 inline
kombineret bugser og ankerhandlingspil B-16 waterfall kombineret bugser og ankerhandlingspil.
47
Helsingør værft var efter bygningen af Intercityfærgen Dronning Ingrid, gået i gang
med at bygge en serie skibe for Iraq. I 1981 byggede de Qadissayat Saddam en
præsident yacht for Saddam Hussein og Acta fik leverancen af capstan, ankercapstan
og pullerter, lederuller og panamaklys i højglanspoleret rustfast stål. Også til
flodyachten Al Qadisiya bygget i 1982 var der samme leverance, bortset fra at varpenokke
på capstans der også var af højglanspoleret rustfast stål.
Capstan, ankercapstan og dædsudrustningen pullerter,lederuller og panamaklys til Al. Qadisiya. Foto: Acta.
I 1983 byggedes så den første af tre RoRo skibe Al Zahraa (faktisk transportskibe for
den Iraqiske flåde, men ikke benævnt som sådan). Leverancerne der var styremaskiner
ankerspil, fortøjningsspil. Da det var de sidste skibe værftet byggede, gav det
en del problemer under opstarten og commissioning af udrustningen. Specielt på
den sidste Balqees, var der store problemer med hydrauliksystemerne, hvor det lyk--
kedes værftet to gange at få snavs i rørsystemerne, så hydraulikmotorer og pumper
måtte renoveres. Samtidig var Irakerne blevet mistænksomme på alt, det hele skulle
kontrolleres igen og igen. Da drejevinklen på styremaskinerne skulle kontrolleres,
viste det sig at de faktisk drejede lidt mere end de 35 grader de var specificeret til, så
Acta måtte åbne maskinerne op og ændre anslagene, så de drejede nøjagtig de 35
grader. På fortøjningsspillene havde man som normalt kun målt trækkraften, her forlangte
man både trækkraften og den specificerede hastighed målt. For at gøre dette
blev der fremstillet en “slæde” som, med en vægt udregnet i forhold til friktionen på
kajens asfalt, med spillet blev trukket blev slæbt og hastigheden målt. Det var ikke altid
lige let at tilfredsstille irakerne, på et værft under nedlukning.
I forbindelse mede en svigtende ordretilgang i 1983-84 blev der lagt store kræfter i at
skaffe lønarbejde og ansvaret for dette projekt blev lagt i hænderne på produktionstekniker
Knud Erik Henriksen og værkfører Ib Christensen. I første omgang var der
store ordre fra Lindø på fremstilling af containerpiedestaler og glidestyr til en serie
containerskibe både til Mærsk og det amerikanske rederi Crowley.
Samtidig gik man også i markedet for mere almindeligt lønarbejde og i der blev derfor
lavet en brochure, som Ib Christensen lavede layoutet til. Det lykkedes også at få
rimeligt fat i det pressede marked for lønarbejde, men konkurrencen var stor. Blandt
de faste kunder det lykkedes at skaffe var DISA i Herlev og SIO i Odense.
48
49
50
51
52
I efteråret 1984 afholdtes en udflugt for en del tidligere ansatte på Acta, efter morgenkaffe
og en rundvisning på fabrikken, tog Kaj Pedersen dem en tur med Storebælts
færgerne.
Morgenkaffen i kantinen, fra venstre ses blandt andet:
fhv. lønningsbogholder V.Bruun, fhv. lagerforvalter
Bent Madsen, fhv. maskinarbejder Gerhard Jørgensen,
Kaj Pedersen, Tillidsmand for SID Torben
Jacobsen, overværkfører Ib Christensen og med ryggen
til tillidsmand for METAL Åge Nielsen. Foto: Acta.
Frokost på færgen, fra venstre: Torben Jacobsen,
Kaj Pedersen, Åge Nielsen, Gerhard Jørgensen og
Bent Madsen. Foto: Acta.
Besøg i styrehuset.
I forreste række fra
venstre: Kaj Pedersen,
rorgængeren,
August Drue. Leif
Nielsen og Bent
Madsen. Foto: Acta.
53
Skibsbygningsmarkedet blev mere og mere presset, men det lykkedes blandt andet
den tyske agent J.Tilse at skaffe en ordre hos Schoenrock i Hamburg, for levering af
to sæt spil for dykkerklokkesystem, beregnet for dykning ned til 450 meter, wirespillet
med spoleapperat var for selve dykkerklokken og så var der et par mindre hjælpespil.
Spilsystemet skulle monteres på en ny dykkerplatform Safe Karinia bygget på GVA
Arendal. Spillene var til offshorekrav og det var første gang Acta blev stillet overfor
de store og strenge klassekrav, der var både til materialer med tilhørende certifikater
og til fremstillingsprocessen.
Spilrummet på Safe Karinia,
wirespillet ses til venstre i billedet.
Foto. Thomas Kaspen
Set i lyset af de dårlige tider for de danske værftet, flere af dem blandt andet lukket
eller stoppet med nybygningsaktiviteter. Besluttedes det fra staten at bygge to nye
færger Peder Paars og Niels Klim til Århus-Kalundborg farten og at de skulle bygges
på Nakskov Skibsværft. Acta fik ordren på styremaskinerne, der blev også givet tilbud
på fortøjningsspil, men de gik til en tysk konkurrent.
Styremaskine på Peder Paars,
de var her modsat på intercityfærgerne
ikke bundet sammen
med en stang, men elektronisk
synkroniseret. Anlægget var
med analogstyring og op til de
nyeste IMO krav.
Foto: Ib Christensen
54
Direktør Kaj Pedersen var nu på grund af problemerne i skibsbygningsindustrien gået
i gang med at finde en alternativ produktion. Ikke fordi den skulle erstatte skibsudrustningen,
for hans hjerte bankede for den branche, men mere for at have en sideløbende
produktion.
Hvad var så mere nærliggende for en virksomhed der fremstillede kraner end at fortsætte
med kraner, men i et andet segment, nemlig lastbilkraner.
Lastbilkraner må til forskel fra skibskraner ikke veje eller fylde noget, det var i første
omgang den filosofi Acta´s konstruktionsafdeling havde manglet.
Der blev bestemt en typerække: 3TM - 12,5TM - 25TM og der blev fremstillet er serie
af den 3TM (den første monteret på lastbil fra Midtfyens Elektro) de resterende solgt
til en entreprenør. Et styk af den 12,5TM (som senere blev modificeret til skibskran
og sat på havundersøgelsesskibet Palagia). Et styk af den 25 TM (som blev monteret
på et lastvognschassis og brugt som intern kran på Acta)
Markedet for lastbilkraner er ikke let at komme ind på, og for at være konkurrencedygtig
skal kranerne fremstilles i stort antal. Projektet blev efter kort tid opgivet.
Lastbil fra Midtfyens Elektro
monteret med Acta 3TM lastbilkran.
Foto: Ib Christensen
Så kastede man sig over miljøbranchen, igennem en iværksætterforening fik Kaj
Pedersen kontakt til RUNI i Tarm som fremstillede en briketpresse for træ og halmbriketter.
Der blev hos firmaet fremstillet en maskine for en 50 mm briket. Runi´s
presse havde den fordel at den, (modsat andre maskiner der pressede briketten i
små slag og skulle bruge bindemiddel for at “lime” briketten sammen), pressede
briketten i et pres.
Runi havde konstrueret en maskine for en 90 mm briket og da den i dimensioner var
for stor for ham selv at fremstille, aftaltes det at den skulle fremstilles hos Acta. Der
blev fremstillet en efter hans tegninger, som blev solgt til Norge og så blev der foretaget
et designløft og en mere fremstillet, som var den sidste. Men dette projekt gav
en kontakt til KARA i Roskilde, som skulle vise sig at være givende.
55
ACTA briketpresse system
RUNI type: H400-90.
Foto: Acta
I samme periode havde Acta forstærket sin organisation idet man havde ansat Bjarne
Pedersen som fabrikschef. Derved var det overordnede ansvar opdelt således at
direktør Kaj Petersen var daglig ansvarlig for salg og økonomi og fabrikschefen for
konstruktion, indkøb, planlægning og produktion.
Kontakten til KARA i Roskilde som var den lokale forbrændingsanstalt med en mindre
produktion af cellolosefibre. Fibrene var “slået” af gamle aviser og var tidligere
pakket løst i plastikposer. Man ønskede dem nu lettere kompakteret, det blev prøvet
i briketpressen, men duede ikke. Der blev så lavet så et forsøg med at presse dem i
en firkantet form og indpakke dem i en hjemmelavet krympepakning. Dette blev godkendt
og efter et tilbud på to kompakterings anlæg, gik Ib Christensen som projektansvarlig
i gang med at designe anlæggene, som jo, for skibsfolkene, var helt nyt og
uprøvet land.
Kompakteringsanlæggene
i drift hos KARA i 1988.
Foto: Ib Christensen
56
Der blev nu også gjort store anstrengelser for at placere Acta hos kunderne i det stadig
svage skibsbygningsmarked. Direktør Kaj Pedersen og salgschef Hans Pedersen
besøgte kunder over hele verden for at hente ordre hjem.
Der blev også stadig kæmpet med værdianalysering af de enkelte produkter både i
konstruktionsafdelingen og hos de enkelte medarbejdere som kunne have en god
ide.
Det førte blandt andet til en ændring af falderebs spillene, så alle typerne, nu kunne
opbygges ud fra en gearkasse og med så mange dele som muligt fælles for de tre
typer spil. Elektriske, hånd-luft og ren hånddrevne og samtidig blev trækkraften på de
enkelte spiltyper øget. Dette mindskede lageromkostningerne og gav hurtigere leveringstid
og betød at Acta stadig var en af de stærke leverandører på dette marked,
som var de store faldrepstrappeproducenter såsom Norse Aluminiun og Fassmer.
For at fremme salget deltog man også, sammen de lokale agenter i messer som for
eksempel: Norshipping i Oslo, Shifs Maschinen und Meeresteschnik i Hamborg og
Europort i Rotterdam.
Udvendig udstilling på
SMM i Hamborg, hvor
der udstilledes sammen
med Joachim Tilse.
Foto: J. Tilse
Samarbejdet med Kara havde ført Acta videre til en virksomhed i Sverige Norba som
fremstillede affaldsbiler.
De fremstillede også en affaldsneddeler, som var udviklet ud fra den snegl der var
monteret i de tidligere biler. Neddeleren eller “krossen” som det hedder på svensk
blev fortrinsvis brugt som grovneddeler til træaffald, til neddeling af gibsplader og
som baleopener på papirfabrikker.
Norba ønskede egentlig en samarbejdspartner som kunne fremstille og sælge maskinen
i EU-landene. Men efter hånden som snakken mellem Norba og Acta udviklede
sig, endte det med at projektet blev købt og nu kun skulle fremstilles på Acta og at
der i en aftalt årrække skulle betales en licens til Norba.
Det skulle vise sig at være en god forretning for Acta og blev den alternative produktion
man over et par år havde søgt.
I forbindelse med købet af neddeler projektet blev der oprette en afdeling for Service,
kvalitetssikring og alternativ produktion under ledelse af overværkfører Ib Christensen.
Derved fik Acta også for første gang formaliseret sin kvalitetssikring idet der
blev lavet en simpel kvalitetsmanual ud fra EN 580.
57
Samtidig blev der sat gang i salget af neddeleren og der blev ud fra indhøstede erfaringer
foretaget en del konstruktionsændringer for at forstærke maskinkonstruktionen
og der blev fundet en ny gearleverandør.
Neddeler ved en test for
KARA, på billedet ses fra
venstre Ib Christensen og
Jarn Pedersen fra KARA.
Foto: Ib Christensen
I forbindelse med salgsfremstød af neddeleren, blev der lavet nyt brochuremateriale
og man begyndte at deltage i udstillinger såsom Agromek i Herning og blandt andet
Leipziger Messen. For det meste på en fælles stand for Danish Waste Managment
Group. Neddeleren var et godt produkt, og indtjeningen var omvendt proportionalt
med omkostningerne ved fremstillingen af maskinen, det var ikke det man var vant til
på det pressede skibsudrustningsmarked.
To skruet neddeler. Foto: Acta.
Ib Christensen på Acta stand på Leipziger Messen.
Foto: Ib Christensen.
Udover levering af selve neddeleren, tilbød man også engineering på anlæggene og
leverede da blandt andet sigter og transportbånd.
58
59
På skibssiden var der igen kommet gang i ordretilgangen og specielt blev Odense
Stålskibsværft Lindø en stor, god og fast kunde. I 1987 fik Acta første gang en ordre
på kraner til en hel serie containerskibe, nemlig til 4300TEU M-class som i alt var en
serie på 14 skibe, bygget over perioden 1988-91.
Ordren var på to mindre elektriske stores/bunkerkraner og en hydraulisk gentrykran
som af hensyn til hejsehøjden over dæk, skulle køre i et dobbeltskinneanlæg.
Da det var den første leverance, måtte der på prøvestanden bygges et stykke skinneanlæg.
Så man kunne bevise at kranen med fuld last kunne køre ind og fange
skinnen.
Prøverne gik problemløst, og gjorde derved testen for kranleverancer til efterfølgende
skibsserier lettere, idet man da stolede i højere grad på beregningerne.
Test af den første gantrykran
til O.S.Lindø, hvor man havde
krævet en afprøvning, med løbekatten
belastet i et stykke
kørebjælke.
Foto: Ib Christensen.
Tendensen var nu blevet at ordrene fra i det store hele at have være enkeltstående
ordre med levering tæt på ordretidspunktet, nu var ordre til skibsserier, samt støre og
mere komplicerede projekter. Derved løb de over en årrække og med fast indgåede
priser, som for det meste var trykkede.
Der gik det mundheld at man på de fleste værftet “skulle ned på knæ for at finde prisen,
så lav var den”. Så man skulle være meget opmærksom ved sin kalkulation og
tilbudsgivning og senere produktion, for at prisstigninger på materialer og løn ikke
hen ad vejen “spiste” dækningsbidraget op.
Der var også nu for anden gang iværksat en værdianalyse på de hydrauliske stores
kraner. Det med at have alle komponenterne inde i kranhuset, var set ud fra et vedligeholdelses
synspunkt en god ide, men det var dyrt at montere og det krævede en
ekstern hydrauliktank. Samtidig var ideen med de bukkede profiler blevet et problem
i produktionen, grundet lange leveringstider fra underleverandøren. Så beslutningen
blev et opsvejst hus, hvor huset var olietank og med alle komponenter monteret udvendig
på huset, hvilket gjorde monteringstiden hurtigere, samt alle hydraulik forbindelser
i slanger. Kranudlæggeren fuldt opsvejst. Samtidig blev markedet for dele såsom
kuglekranse, hydraulikcylindre, elmotorer og hydraulikkomponenter generelt
undersøgt med det formål at finde billigere leverandører. Faktisk blev det designet
der fortsatte over en lang årrække.
60
61
62
63
64
Til sheiken af Omans amfibie og transportskib Fulk Al Salamah bygget på Bremer
Vulkan, fik Acta en ordre på to teleskopkraner, hvoraf den ene året efter blev udskiftet
med en større.
Kranerne til Fulk Al Salamah
på prøvestanden. Foto: Acta
I slutninger af 1980erne bestilte Danida, på danske værfter, skibe som skulle bygges
til henholdsvis Bangladesh og Mozambique som ulandsbistand.
På Ørskov Værft byggedes to tankskibe Banglar Jyoti og Banglar Sourabh til Bangladesh,
hvortil Acta fik store leverancer og faktisk var næsten hele produktprogrammet
ombord, lige fra styremaskinen over ankerspil og spil samt kraner, hvoraf slangekranen
var speciel idet den var udrustet med losse rør, som gik op gennem kranen og
ud af kranbommen og udrustet med svirvler, så kranen både kunne dreje og toppe.
Banglar Jyoti liggende i Chittagong, på billedet ses kranen med losserørerne tydeligt.
Foto: Ivan Meshkov.
65
Svendborg Værft byggede et bøjeskib Bazaruto til Mozambique. Også der havde Acta
en stor leverance. Ankerspil, fortøjningsspil og bøjespillet, en mindre kran og spillene
til bom systemet som var leveret af et tysk firma. Da bommene skulle testen var
det ikke muligt for at løfte den specificerede last, lossespillene var for små. Det var
som tyskerne ved specifikationen havde glemt virkningsgraden i blokkene. Spillene
blev opgrader så meget som muligt og så måtte “kunden” leve med det
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
66
Daewoo Okpo Shipyard i Syd Korea byggedes et salvage ship 1501 Jaemin I for
Korean Maritime Police. Acta leverede to telescopkraner. En stor med en teleskop
som var monteret på agterdækket. Denne gav lidt problemer under testen, idet toppladen
på den faste kranbom ved testen blev deformeret og derfor måtte udskiftes,
samtidig med at der blev ind svejst forstærkninger. Samt en mindre med to teleskoper
som var monteret på fordækket, lige bag ved maskinkanonen.
.
Agterste teleskopkran klargøres
til test. Fra venstre
montørerne John Bern og
Knud Andersen, samt elektriker
Viggo Pedersen.
Foto: Acta.
Forreste teleskopkran på
Jaemin I. I brovingen ses
fra venstre Maskinchefen
og Kaptajnen.
Foto: Ib Christensen.
Også service- og reservedelsafdelingen løb ind i en stor ordre. Et par af de supplyskibe
Desna og Dnepr som bygget i Jugoslavien for omkring 10 år siden, hvor Acta
havde leveret de store bugser- og ankerhandlingspil, var nu tilbage på Titovo i Kraljevica
for en næsten total renovering. Spillene var rustet så meget sammen at de
måtte “adskilles” med skærebrænder, og mange mindre komponenter og dele manglede.
Acta fik ordre på renovering af de store gearkasser, der kom hjem på fabrikken
samt dele og komponenter og supervision under renoveringen samt opstart og test
67
Spil under “adskillelse” på
værftet i Kraljevica.
Foto: Ib Christensen.
Færgen Langeland III, bygget på Svendborg Værft gav også ordre til Acta på ankerog
mooringspil samt udsætningsmidlerne for redningsudstyret, flåder og mobbåde.
Dette var igen nykonstruktioner, som derved medførte en del store og komplicerede
afprøvninger. For afprøvningen af mobdavitten, blev for at gøre testen så realistisk
som muligt rejst et “prøvetårn”, således at udsætningen båden ved 20 grader krængning
og 10 grader trim, som var et SOLAS krav, både ved positiv og negativ slagside
kunne eftervises.
Prøvetårnet for testen af mobbådsdavitten.
Foto: Ib Christensen
Flådekran for udsætning af flere flåder samt karrusellen
med de ekstra flåder. Foto: Ib Christensen.
68
Eksempler på skibe fra 1980erne med Acta produkter.
Statsisbryderen THORBJØRN bygget på Svendborg
Værft 1980. Acta leverede: Bugserspil, ankerspil,
capstan, styremaskiner, båddavits og mobkran.
Foto: Søværnet.
DSB intercityfærge DRONNING INGRID bygget på
Helsingør Værft 1980. Acta leverede styremaskiner,
capstan, ankercapstan og storeskraner.
Foto: Frits Olinga.
Kongeskibet DANNEBROG A540, bygget på Orlogsværftet
1932. Ombygning på Helsingør Værft 1980,
Acta leverede ny styremaskine, ombygning af capstan
og nyt ankerspil. Foto: Hanne Juul.
Gastanker HENRIETTE THOLSTRUP, bygget på
Svendborg Værft 1981. Acta leverede styremaskine,
anker- og fortøjningsspil. Foto: Kees Heemskerk.
Krydstogtskib SONG OF AMERICA, bygget på Wartsila Isbryder MUDYUG, bygget på Wartsila 1982. Acta
1982. Acta leverede storeskraner. Foto: Chad Carleton. leverede storeskran. Foto: Adi Man.
69
Bulkcarrier ELSAM JYLLAND, bygget på O. S. Lindø. Bulkcarrier SAMMI SUPER-STARS, bygget på Hyun-
1982. Acta leverede storeskran. Foto: O. S. Lindø. dai Heavy Ind 1983. Acta leverede storeskraner.
Foto: P. Y. Gasnier.
Færge ODIN SYDFYN, bygget på Svendborg Værft Bulkcarrier OVE SKOU, bygget på Ålborg Værft.
1982. Acta leverede styremaskiner, anker- og fortøj- Acta leverede gantrykran. Foto: Ole Ryolf.
ningsspil samt flådekraner. Foto: Postkort.
RoRo skib AL ZAHRAA, bygget på Helsingør Værft 1983.
Acta leverede styremaskiner og anker- og fortøjningsspil.
Foto: Christian Costa.
Dykkerplatform SAFE KARINIA, bygget på Gøtaverken
Arendal 1983. Acta leverede to sæt wireog
styrespil for dykkerklokke. Foto: John Bern.
70
Containerskib NEDLLOYD CLEMENT, bygget på
Hyundai Heavy Ind. 1983. Værft 1986. Acta leverede
storeskraner. Foto: ShipPhoto. UK.
DSB færge NIELS KLIM, bygget på Nakskov Skibsværft
Acta leverede styremaskiner.
Foto: Lars H. Isdahl.
Borerig LABIN, bygget på Victor Lenac 1985. Acta Biltransporter ISOLDE, bygget på Kockums 1985.
leverede ankerwirespil og redningsbådsdavitter. Acta leverede storeskraner og flådekraner.
Foto: Rigzone.
Foto; Little Walter.
Patruljefartøj FLYVEFISKEN P550 bygget på Danyard Bøjeskib NIGE WARK, bygget i Cuxhafen 1986.
Ålborg 1986, Acta leverede teleskopkran, capstan og Acta leverede kran. Foto: Klaus Kehrls.
ankercapstan. Foto: Søværnet.
71
AHTS MÆRSK MASTER, bygget på O. S. Lindø 1986. Transportskib A559 SLEIPNER, bygget på Åbenrå
Acta leverede storeskran. Foto: Bjørn Olsen. Værft 1986. Acta leverede ankerspil og capstan.
Foto: Claus L. Trust-Michelsen.
Tankskib BANGLAR JYOTI bygget for Danida på Ørskov Fiskerikontrol- og redningsskib VESTKYSTEN, byg-
Værft 1987. Acta leverede styremaskine, ankerspil, get på Marstal Skibsværft 1987. Acta leverede mobcapstans,
proviatkran og slangekran med påbyggede kran. Foto: Milko Kronja.
losserør. Foto: Arshad Ali
Amfibie og transportskib FULK AL SALAMAH, bygget Bøjeskib BAZARUTO, bygget for Danida på Svendborg
på Bremer Vulkan 1987. Acta leverede to hydrauliske Værft 1988. Acta leverede storeskran, ankerspil, capteleskopkraner.
Foto: Carlos S. Ramirez.
stan, bugserspil, bøjespil, spil arrangement for bomme
og mobkran. Foto: jurgen Scholz.
72
Fragtskib ALICE RIIS, bygget på Svendborg Værft RoRo MERCANDIA NAUTIC, bygget på Frederikshavn
1987. Acta leverede ankerspil, capstan og mobkran. Værft 1987. Acta leverede stores- og fenderkraner.
Foto: Razor.
Foto: Bangsbo Museum.
Diving support vessel STENA MAYO, bygget på Dannebrog
Værft 1987. Acta leverede flådekraner.
Foto: Stena.
Skubberbåd CALORIUS, bygget på Dannebrog Værft
1988. Scta leverede storeskran og mobkran.
Foto: Christian Hansen.
4300 TEU containerskib MARCHEN MÆRSK, bygget Færge LANGELAND III, bygget på Svendborg Værft
på O. S. Lindø 1988. Acta leverede gantrykran og 1989. Acta leverede ankerspil, fortøjningsspil, mobstoreskraner.
Foto: Matt Rusher.
davit og flådedavits. Foto: Fritz Olinga.
73
Korean Maritime Police 1501 JAEMIN I, bygget på Daewoo 1988, Acta leverede teleskop kraner.
Foto: AceShip.
Produkttankskib JACOBOS BROERE, bygget på
Verolme Heusden 1989. Acta leverede slangekran
og kombikran. Foto: Stan Muller.
Kemikalietanker INGRID TERKOL, bygget på Nordsøværftet
1989. Acta leverede slangekran og mobkran.
Foto: Tapio Karvonen.
74
Acta´s annus horribilis 1990erne.
Årtiet startede med en for en europæisk producent af skibsudrustning lidt usædvanlig
ordre, nemlig en serie flådekraner til et krydstogtskib Crystal Harmony bygget i
Japan og for japanske ejere.
Flådekranerne og ikke mindst stativerne for de ekstra flåder var en ny konstruktion,
og man blev derfor, specielt ved stativerne af godkendelsesmyndigheden LRS, stillet
overfor kravet om at eftervise frigørelsesfunktionen når stativet var under vand, en
situation svarende til at skibet var synkende, med svær slagside. Så kreativiteten
måtte tages i brug, og ved et samarbejde med Odense Havnevæsen blev opgaven
løst.
Stativet klar til nedsænkning i vandet, den gule
Kontravægt er for at få den rigtige vinkel af staunder
vandet. Foto: Ib Christensen
Flådekranen under statisk testbelastning.
Foto: Ib Christensen
Styremaskine produktionen havde ikke levet op til det forventede, det er et svært
marked og man skal have en løbende produktion og udvikling for at leve op til kravene.
De fleste styremaskineanlæg var blevet solgt til Statsskibe bygget på danske
Skibsværfter. Samtidig blev det sværere at få de opsvejste styremaskindele som
eksempelvis huset godkendt af klassifikationsselskaberne, og da det er dyrt både i
støbning og ikke mindst i støbemodeller at lave enkeltstyksproduktion, blev det mere
eller mindre opgivet. De sidste maskiner blev leveret til et værft i Vancouver for ind
bygning i to fiskeriinspektions skibe til den Canadiske Coast Guard.
75
Værdianalysen af flåde- mobkraner var også, hvilket havde resulteret i at kranerne
nu, som grundkran var ens. Samtidig var kranlegeme og fundament med drejegear
blevet simplificeret, hvilket gav kortere produktionstid, dermed hurtigere leveringstid.
Mobkran af det nye design med
akkumuleret energi, på teststanden
som er 22 grader (svarende
til 20 graders krængning og 10
graders trim, Solas krav).
Foto: Ib Christensen
Leveringen af ordrene på slangekraner og gantrykran for Fred. Olsens tankskibe
bygget på Harland & Wolff, var nu ved at være afsluttet.
Krandelene for H&W surres, efter lastningen på
coasteren Marta Boye i Odense Havn.
Foto: Ib Christensen
Overlasttest på slangekran på Knock Allen på H&W.
Foto: Ib Christensen
76
Direktør Kaj Pedersen i
montagehallen, ved kranen
ses montør Antoni Lauesen.
Foto: PF/F
Industriens Arbejdsgiverforening introducerede et projekt, som skulle hjælpe små og
mellemstore virksomheder i deres bestræbelse på at “Styrke Produktiviteten af Andvendte
Ressourcer ved at Tænke Optimalt”. Acta deltog i dette projekt kaldet SPAR
TO. For at hjælpe fabrikschef Bjarne Pedersen med at implementere projektet i virksomheden,
blev den nyuddannede produktionsingeniør Frank Pedersen ansat. Ambitionsniveuet
på størrelsen af de forventede besparelser blev nok sat lidt højt, idet
de senere regnskaber desværre viste at disse endte med at være ganske små.
77
78
Samarbejde mellem direktøren og tillidsmanden. Kaj Pedersen ved styret - men det kører helt fint,
konstaterer Ib Rasmussen. Billede fra artikel i Metal Odense 1992. Foto: Birte Palle Sørensen.
Natural Envionment Research Council i England, som på værft i Viano do Costello i
Portugal var i gang med en større ombygning af deres gamle havundersøgelsesskib
RRS Dicoverey. Valgte Acta som leverandør af kranerne.
Ordren blev på en 30 TM foldekran på fordækket. En 130 TM knækarmskran midtskibs,
en 75 TM knækarmskran på agterparti midtskibs og to 30 TM foldekraner ved
deres A-ramme agter. Kranerne som igen ikke lignede noget tidligere leverede, foldekranerne
var udfra lastbilkransprojektet og knækarmskranerne var nyt koncept.
Efter en del problemer og forsinkelser både med konstruktions- og godkendelsesproceduren,
selve stålprodoktionen og komponenter fra underleverandører, blev kranerne
færdige og lastet på en tysk coaster i Odense Havn.
Lastningen af kranerne i
Odense Havn.
Foto: Ib Christensen
Kranerne blev på værftet monteret ombord, og så finder kunden ud af at alle slanger
og hydraulikfittings er leveret med MM gevind, skønt der var speciferet BSP gevind.
Så kravet blev at alle slanger og fittings på alle fem kraner skulle udskiftes. Et job der
tog Ib Christensen og John Bern næsten tre uger. Hvorefter Discovery blev forsejlet
til NERC´s base i Barry i Wales, hvor den endelige test af kranerne skulle foretages.
Test af kranerne ved kajen
hos NERC i Berry.
Foto: Ib Christensen
79
Testen gik for så vidt godt nok, men så opdagedes det at chromen løsnede sig på
stængerne på cylindrene, der var leveret fra Holland. Enden på problemet blev at
alle de store toppe- og knækcylindre måtte demonteres og omforkromes. Samtidig
blev der mekaniske problemer med teleskop cylindrene, som var leveret fra en dansk
fabrik.
Blandt andet blev yder røret på en af disse deformeret. Endelig da alle cylindre igen
var monteret på kranerne, medsejlede Ib Christensen og John Bern til Brest i Frankrig,
hvor der skulle monteres nye ventiler på teleskop cylindrene på foldekranerne.
Under testen der, blev der igen problemer med en af disse cylindre, som blev demonteret
og sendt tilbage til fabrikanten. Discovery fortsatte derefter sin rejse mod
Cape Town i Sydafrika. Efter reparation af cylinderen, blev den sendt ned til skibet.
Ib Christensen rejste, sammen med besætningen til Discovery ned til Cape Town,
hvor cylinderen skulle monteres og den endelig accept af kranerne skulle foregå.
Ved besigt af de store cylindre kunne man igen konstatere, at chromen pletvis og
fortrinsvis på oversiden på den del af stængerne, der ved stuvet kran var i fri luft.
Da det kun var de to kraner, der stod ved skorstenen og derved kunne blive udsat for
svovlen fra udstødningsgassen, blev mistanken nu rette mod dette forhold. Og ikke
som tidligere en dårlig chromning.
Forholde omkring ordren på Discovery, der både havde givet negativt dækningsbidrag
og store omkostningerne ved alle de opståede problemer, sammen holdt med
en stram og strengt økonomi. Og det forhold at den største stålleverandør S. C. Sørensen
også havde problemer og derfor havde opsagt kreditten, betød at Acta i forårert
1993 kom ud i endda meget store økonomiske problemer. Selvom Actas ejer
Kaj Pedersen forsøgte alt for at undgå betalingsstandsningen, var den uundgåelig.
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Acta blev reddet gennem en rekonstruktion, hvor Kaj Pedersen skød fabrikkens ejendomme
og maskinpark som han var persontog ejer af, ind i et nyt selskab Maskinfabrikken
Acta af 1993 A/S. De fleste af medarbejderne fra det gamle selskab fulgte så
med over i det nye.
80
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Og dermed var det nye “Acta” så i fuld gang med at effektuere den forholdsvis store
ordrebeholdning der var overtaget fra det gamle “Acta“.
Organisationsplan for det nye selskab, Maskinfabrikken Acta af 1993 A/S
81
Og selvfølgelig kunne man mærke på de gamle faste leverandører havde mistet lidt
af tilliden, som nu måtte genopbygges. Der var selvfølgelig ovenpå en sådan rekonstruktion
en stram økonomi, som gav store udfordringer for de ansatte i dagligdagen,
idet det ikke var alle leverandører der ville give kredit.
Så løb der endnu et DANIDA projekt af stablen, Ørskov Stålskibsværft fik en ordre
på en lettere overhaling af det gamle passagererskib på Tanzania søen Liemba, som
oprindeligt var bygget af tyskerne i 1913. Acta leverede en hydraulisk kran, som skulle
erstatte de gamle lossebomme.
Fordækket på Liemba, med
kranen.
Foto: Ape
Så var der også igen ordre fra O.S. Lindø, Mærsk havde bestilt en serie, seks i alt,
dobbeltskrogede ULCC tankskibe på 300.000 Tons, og Acta fik leveringen af to store
slangekraner og en mindre proviantkran .
Fordækket af Eleo Mærsk
med stb. slangekran, fotograferet
fra helikopteren
der bragte John Bern og Ib
Christensen ud til skibet,
ved Cape Town.
Foto: Ib Christensen
Det første skib Eleo Mærsk gav lidt problemer, som indebar at men måtte sende et
par mand med på rejse fra Cape Town til Rotterdam for en afklaring.
82
Kara i Roskilde, som også havde købt et par neddelere, var nu i markedet for et nyt
kompakteringsanlæg til deres cellulosefibre. Men denne gang skulle pakkerne, som
var på 1 kg. være af anden størrelse, lettere kompakteret og kapaciteten skulle være
120 kg/timen, svarende til to pakker i minuttet.
Så Ib Christensen, som var ansvarlig for projektet, måtte igen i tænkeboksen. Men
det lykkedes at projektere et dobbeltanlæg der levede op til kravene.
Kompakterings anlægget
til KARA, under test på fabrikken.
John Bern ses ved
betjeningspulten.
Foto: Ib Christensen
Ved North American Shipbuilding i Louisiana byggedes en serie havneslæbebåde
som blev brugt til bugsering af de store amerikanske atomubåde. Acta leverede slæbespillene
som havde 5 ton trækkraft og 75 ton holdekraft på bremsen. En usædvanlig
ordre og så til USA.
Bugserspil under belasttest.
Spillet blev henholdsvis testet
statisk og dynamisk ved
hjælp af en hydraulikcylinder.
Foto: Ib Christensen
Midt i det daglige arbejde på fabrikken, var man løbet ind i et problem med en ny leverandør
af elmotorer. Motorerne som skulle leve op til tætningsgraden IP56, som er
en motor der er beskyttet mod kraftig sø og eller kraftfulde vandstråler.
Leverandøen blev bedt om at eftervise dette på et antal motorer, men måtte opgive
en sådan eftervisning. Så var der kun en ting at gøre og det var at sætte sig ind i
83
regelsættet IEC standard 60529 og derefter sammen med Falck som stillede med
det i henhold til reglerne modificerede sprøjterør og så komme i gang med testen.
Hvorefter motorerne blev adskilt for kontrol. Et eksempel hvordan man på Acta løste
problemerne og ikke bare gav op.
Testen af elmotoren, det er
Henning Egerup og Henrik
Lakman med sprøjterøret og
Ib Christensen, Frank Harlev
og Aksel Ipsen.
Foto: Ib Christensen
Dagligdagen var stadig svær og vanskelig. Det nye Acta var startet på et svagt økonoimisk
fundament, selv nu flere år efter havde man stadig problemer med visse leverandører,
som ikke kunne glemme tabene på det gamle selskab.
Det kneb også med indtjeningen, idet det viste sig at ikke alle de ordre der var fulgt
med ved rekonstruktionen af Acta, var lige givtige, ja flere af dem var ligefrem tabsgivende.
Det sammenholdt med at mange af kunderne, lige bortset fra O.S. Lindø som
betalte på dato, heller ikke betalte til tiden, gav en stram likviditet.
Højre side af maskinværkstedet
med den store NC-styrede drejebænk
og det CNC-styrede
maskincenter.
Foto: Ib Christensen
84
Levering af ROV-spil var en nyt marked som Acta kastede sig over, og det skulle vise
sig desværre både at være vanskeligt og tabsgivende. Spillet, som var i lighed
med de tidligere leverede Ankerwirespil, men for et umbilical-cable. Men man blev
hurtigt klogere, det skulle klasses i DNV offshore og det betød at der skulle laves
specielle svejseprocedure, samt yderligere godkendelse af svejserne. Samtidig var
hele proceduren omkring dokumentationen af materialer, komponenter og udført
arbejde var langt mere omfattende end man ved spil og kraner på skibe var vant til.
Spillet belastningstestes under overværelse af kunden
og Det Norske Veritas. Foto Ib Christensen.
Kaj Pedersen i samtale med kranføreren fra BMS.
Foto: Ib Christensen.
Da spillet var leveret videre til MacArtneys slutkunde Slingsby i Kirbymooreside i
England, og man spolede kablet på, gik det desværre ikke videre godt, det spolede
dårligt. Det viste sig at tolerancen på et kabel er større end på en stålwire, så der
måtte laves en justerings-anordning således at man kunne bevæge spoleapparatet,
med tromlen kørende og derved justere spolingen.
Spillet med påspolet kabel
(efter montering af justeringsordningen)
MacArtneys kvalitetschef
Torben Christensen ved
spillet.
Foto: Ib Christensen
85
Leverancerne til containerskibene til O.S. Lindø fortsatte og nu var det en serie på i
alt 15 skibe. Skibe med en kapacitet på 6600 TEU og derved indtil da de største i
Mærsk flåden. Leverancen var en hydraulisk gantrykran med tilhørende bjælke som
havde en længde på 54 meter. Og for første gang en kombikran for proviant og udsætning
af Mobbåd, samt en stores-bunkerkran. Skibene blev bygget i perioden fra
1997 til 2001, så det blev en kamp med at holde fremstillingsomkostningerne i ro
over så lang en leveringsperiode, som heldigvis lykkedes.
Kombikran på
Sovereign Mærsk .
Foto: John Bern
Gantrykranen på
Sovereign Mærsk.
Foto: John Bern
86
I 1996 blev der i EU vedtaget et fælles europæisk direktiv for skibsudstyr Direktiv
96/98/EC af 20 december 1996.
Frank Harlev og Ib Christensen havde tidligere på året været inviteret ned til Germanischer
Lloyds hovedkontor i Hamburg, hvor de præsenterede et foreløbig udkast til
direktivet. Konsekvensen af direktivet var at alt redningsudstyr, for at måtte
anvendes i skibe indregistreret i lande som var medlemmer af EU, skulle godkendes
i henhold til dette.
Der blev dog en overgangsordning således at alt udstyr som ved direktivets ikrafttræden
havde en national godkendelse kunne anvendes så længe denne var gyldig.
Acta havde hos Søfartsstyrelsen godkendte en række udsætningsmidler. Men der
var ikke godkendelsespapirer på dem alle, flere af dem var bare godkendt i en telefax.
Så man måtte i gang med Søfartsstyrelsen for at få opdateret godkendelserne,
med en tilbageført godkendelses dato, hvilket indebar et større arbejde hos dem, idet
de sager på flere af de gamle godkendelser, der kun lå på telefax, måtte findes i deres
arkiv og hos dem gennemgås igen, før en “ny” godkendelse kunne udstedes.
Nå det lykkedes og Acta havde nu en serie opdaterede godkendelser på flåde- og
mobkraner, så salget kunne fortsættes. Og for første gang fik man så også et fuldt
gældende sæt af godkendelser.
Imedens gik man i et samarbejde med Det Norske Veritas i gang med at få kranerne
godkendt i henhold til direktivet. Og Acta var derved blandt de første producenter der
havde godkendelser i henhold til direktivet.
Acta flådekran under øvelse med udsætning af redningsflåde i Holland. Foto: Elcee
87
88
I 1996 blev der ved interne møder mellem den daværende bestyrelsesformand, virksomhedens
revisor og Kaj Pedersen, besluttet at aflaste Kaj Pedersen i den daglige
ledelsen af Acta. Hvorefter Kaj Pedersen skulle derefter varetage den overordnede
strategiske ledelse og som daglig leder blev Palle Andersen ansat.
Da det var svært for Kaj Pedersen at afgive ledelsen i den virksomhed han havde
skabt, fungerede Palle Andersen i realiteten som salgschef.
Samtidig var der sat yderligere gang i det planlagte generationsskifte, som nu blev
en realitet idet Frank Pedersen igennem en købsaftale overtog aktiemajoriteten. Og
I 1998, trådte Kaj Pedersen ud af ledelsen og blev bestyrelsesformand.
Organisationsplan fra 1998.
I Forbindelse med planen om fremmed kapital i virksomheden, forlod Kaj Pedersen i
1999 posten som bestyrelsesformand og dermed også den virksomhed han som ung
skibsingeniør i 1955, havde skabt.
Med Kaj Pedersens farvel virksomheden, mistede Acta en ildsjæl. En person som
gennem alle årene, virksomhedens op og nedture, havde sat virksomhedens ve og
vel over sin egen personlig vinding.
En mand med er stort socialt hjerte der bankede for virksomheden og de ansatte, en
entreprenør og igangsætter, som ved sit gåpåmod havde skabt en virksomhed, som
var blevet kendt over hele verden og som fra trillebørsproduktion i 1955 nu var blevet
en anerkendt skibskranproducent.
89
1. August 1998 havde forfatteren 25 års
jubilæum.
Billedet er fra dagen: fra venstre pensionneret
Salgschef Hans Petersen, jubilaren
Kvalitetschef Ib Christensen og pensioneret
Konstruktionschef Laurits Agersøe.
Foto: Ib Christensen.
I Norge blev det besluttet at alle fjordfærger skulle udrustes med en mob båd med
tilhørende udsætningsmiddel. Der skulle bruges et anselig antal og opgaven med at
levere disse blev lagt ud i en tilbudsrunde, som Acta vandt lige for næsen af deres
norske konkurrenter. Da der var et så stort antal, omkring 100 kraner, blev der lagt et
stort arbejde i at projektere og konstruere en kran, som var let og billig i produktion,
og af hensyn til forsendelse blev armen påboltet søjlen, og derved sparedes en stor
del forsendelsesomkostninger. Alt i alt, en ordre som var en succes.
90
Selv de mindste færger blev udrustet med mobkranen. Her er det færgen Nårasund, der sejler
Mellem Nårø og Daløy. Foto: Harald Oanes.
Endnu en ordre til Acta, idet
kongeskibet blev udrustet
med en hydraulisk kran.
Foto: Ib Christensen
En ordre på “landjorden”
i forbindelse med Dock
Land i London, leverede
Acta til entreprenørfirmaet
C.G.Jensen en kran til
brug på Nelson Docks.
Foto: Cnbrb
Kustwacht skib Arca, bygget af Damen Gorinchem på Scheepswerf Slob for Rijkswaterstaat
i Holland. Acta leverede to store knækarmskraner samt en mindre. De store
var arbejdskraner til Bureau Veritas offshorekrav og den der var monteret på fordækket
stod i delvis Eex område. Allerede ved godkendelses hos BV, løb man ind i problemer,
kravene til alt var himmelhøje og der måtte beregnes på konstruktionen ned
til mindste detalje. Ydermere måtte alle komponenter verificeres med dokumentation,
langt udover hvad man var vant til. Det indebar flere besøg på BV hovedkontor i La
Defence i Paris. Selv besøg fra Paris hos den danske leverandør af de store hydraulikcylindre
blev det til. Så endelig efter også mange telefaxer, med spørgsmål og svar
afløst af nye spørgsmål og svar, var tegningsgodkendelsen i hus.
Men som om det ikke var nok, så blev der holdt lige så mange møder med kunden
Damen shipyard og deres kunde Rijkswaterstaat.
91
En af de store knækarmskraner
på prøvestanden.
Foto: Ib Christensen
Fordækket af Arca , med de
to af kranerne.
Fra venstre ses: G. Dijkers
fra Actas agent Elcee og
overmontør John Bern samt
kvalitetschef Ib Christensen.
Foto: Elcee
Men problemerne var langt fra overstået endnu, for det leverede “tensionsystem” levende
ikke op til specifikationerne. Kravsspecifikationen var at spillet gennem den
20mm hejsewire med et træk på 50 kg skulle kunne bevæges. Der blev købt et anlæg
hos Seatec i Holland, som levede op til kravene. Samtidig var der også en del
problemer med den meget komplicerede styring, der blandt andet via vinkelmålere
monteret på kranen over en PLC udregnede den tilladte belastning på kranen i henhold
til udknækningen af kranarmene. Man løb også ind i en del problemer med hydrauliksystemet.
Hen ad vejen blev alle problemerne dog løst og læren var at et sådant
projekt var en stor mundfuld at gabe over. På trods af og måske derfor, at de
mange problemer hen ad vejen, med store ekstraomkostninger blev løst, endte projektet
med et stort underskud.
92
Kranen på agterdækket. Foto Ib Christensen
Kranerne på fordækket, skibet i baggrunden er Mærsk
Importer, som er udrustet med en Acta fastarmskran.
Foto: Ib Christensen
Visborg A265, oprindelig bygget som minelægger på Karlskrona varv i 1974, blev på
Turku Repair Yard i Finland ombygget til eskorteskib. Acta leverede teleskopkran.
Kranen havde en speciel godkendelse iht. Svenske miljøkrav, hvor det blandt andet
skulle dokumenteres hvordan kranen skulle behandles, når den på et tidspunkt skulle
skrottes. Leveringen og opstart som foregik på værftet i midt på vinteren i 25 graders
frost, gik forholdsvis planmæssigt.
Kranen på Visborg, på
værftet i Åbo
Foto: Ib Christensen
93
Det næste store projekt der lå for, var levering af kraner for seks Anchor-handling
tug/supply vessel. Bygget på Keppel Sing Marine i Singapore for Mærsk Supply Service.
Ordren var på to store knækarmskraner og en mobkran for hvert skib.
Belært af Damen sagen, rejste Frank Harlev og Ib Christensen over til Lloyds Register
og Shipping i London, for en afklaring af deres krav og i den forbindelse specielt
kravene til komponenter, kuglekranse, cylindre osv.
Der blev derfor i henhold til kravene fra LRS ikke de store problemer, men det blev
der til gengæld med produktionen. Tegningsmaterialet var forsinket og man måtte
derfor i stor udstrækning gøre brug af underleverandører til de store svejseopgaver
på kranarmene. Men også på arbejdet på Acta var der store forsinkelser og derved
skred de lovede leveringstider flere gange.
På et tidspunkt var man så forsinkede at muligheden for at sende kranerne til det
første skib Mærsk Shipper derud med fly fragt. Efter et møde med repræsentanter
fra Singapore Airlines kom der et tilbud på 120.000,- kroner, som jo skulle holdes op
mod søfragten, med kranerne på en open flat container var omkring små 20.000,-
kroner. Nå heldigvis var værftet også forsinket, så man accepterede en søtransport.
For at kompensere for den sene levering af det første kransæt, tilbød man at John
Bern og Ib Christensen, uden beregning, rejste til Singapore, for at assistere ved
montagen og testen af kranerne.
Men det hele endte ikke med det, alle de næste sæt kraner blev lige så forsinkede,
og da alle kraner var leveret og sagen skulle gøres op endte det med store krav om
forsinkelsesbøder, at værftet faktisk fik næsten et kransæt “gratis”. Alt dette upåagtet
af at værftet havde været lige så forsinkede og Actas forsinkelser ikke havde generet
dem overhovedet. Derved blev denne ordre desværre ikke en af dem der ikke havde
et positivt bidrag til regnskabet.
Mobkranen. Foto: Ib Christensen
Knækarmskranen. Foto: Ib Christensen
94
Der gøres klar til at spole
wire på kranen.
Fra venstre ses: montør
fra Zicom (Actas agent i
Singapore) og overmontør
John Bern.
Foto: Ib Christensen
Til de sidste to nybygninger fra Danyard Frederikshavn, produkttankere til Stolt Nielsen.
Og igen noget nyt, i hvert fald i forhold til slangekranen som var en portalkran
der på et sæt skinner kunne køre langs over hele tankdækket. Hvorimod den lille storeskran
var en standardkran. Da det var helt nyt med en portal, gik det lidt langsomt
med konstruktionsarbejdet og derved også godkendelsen hos DNV. På grund af de
store forsinkelser og manglende produktionskapasitet på fabrikken, valgtes det i et
samarbejde med Danyard at få portalen fremstillet hos Monberg & Thorsen i Ålborg,
hvorimod selve kranerne samt visse bearbejdede dele til portalen kom nede fra Acta.
Det lå også i aftalen med M&T at deres værksted måtte anvendes ved montageforløbet.
Da kranen var færdig, blev det Danyards hovedpine at få den transporteret op til
Frederikshavn, da ordren var solgt “ab fabrik”. montagen ombord og den senere test
forløb uden de store problemer.
Montage af portalen på
M&T værksted, på billedet
ses montør Jørgen Eriksen.
Foto: Ib Christensen
95
Slangekranen med portalen
på Stolt Effort.
Foto: Ib Christensen
Årtiet sluttede med Actas første outsourcing af produktion til Kina. I forbindelse med
ordre på slangekraner til tankskibe bygget for Nanjing Oil Tanker Corporation, på Dalian
og Bohai Shipyards, var der krav om medleverance. Det blev så aftalt at kranudlæggerne
skulle fremstilles lokalt. Det var noget af en opgave at få den til at lave et
stykke kvalitetsarbejde, der kunne accepteres, så det blev for Ib Christensen som var
projektansvarlig, til en del ture til Dalian og Bohai.
Kvalitetschef Ib Christensen foran Jinchuan Industri &
Commerce Company i Dalian. Foto: Ib Christensen
Ophæftning af kranudlæggere i værkstedet.
Foto: Ib Christensen
96
Eksempler på skibe fra 1990erne med Acta produkter.
Fryseskib DITLEV LAURITZEN, bygget på Danyard Krydstogtskib CRYSTAL HARMONY, bygget på Mitsu-
1990. Acta leverede kædestoppere, storeskran, mob- bishi Heavy Industries 1990. Acta leverede flådekraner
og flådekran. Foto: Malte Wulf.
Foto: RRS
Fiskeriinspektionsskib CCGS GORDEN REID, bygget
på Versatile Pacific Shipyard 1990. Acta leverede styremaskiner.
Foto: Ken Walker.
Havundersøgelsesskibet PELAGIA, bygget på Verolme
Heusden 1991. Acta leverede kranudrustningen.
Foto: Klaus Kehrls.
OBO carrier SIBOTESSA, bygget på B&W 1992.
Acta leverede slangekran. Foto: Tom Turner.
Gastankskib DELTAGAS, bygget på Richard Dunston
1992. Acta leverede slangekraner og kombikran.
Foto: Hannes van Rijn.
97
Havundersøgelsesskibet RRS DISCOVERY, bygget Tankskibet KNOCK ALLAN, bygget på Harland & Wollf
1962 og ombygget på ENVC i 1992. 1992. Acta leverede slangekraner og gantrykran.
Acta leverede tre foldekraner og to knækarmskraner. Foto: Ivan Meshkov.
Foto: Marcel & Ruud Coster.
Færge LIEMBA, bygget af Meyer Werft i 1913 for sejlads VLCC ELEO MÆRSK, bygget på O. S. Lindø 1993.
på Tanzaniasøen. Renoveret for Danida i 1993 af Kar- Acta leverede slangekraner og storeskran.
stensens Skibsværft. Acta leverede hydraulisk kran. Foto: A. P. Møller.
Foto: Kibwanaqua.
TUNØFÆRGEN, bygget på Johs. Kristensen Værft Bugserbåd C-TRACTOR 3, med atomubåden USS
1993. Acta leverede mobkran. Foto: Bent Skøtt. Jimmy Carter, bygget på North American Shipbuilding
1993. Acta leverede bugserspil. Foto: navsource.
98
RoRo KARIN B, bygget på Ørskov Værft 1994.
Acta leverede mobkran. Foto: Olaf Kuhnke.
Bøjekutter JENS SØRENSEN, bygget på Nordsøværftet
1994. Acta leverede knækarmskran, bøjespil, kædelåse
og mobkran. Foto: Ib Christensen.
Livestokcarrier CIMBRIA, bygget på Svendborg Værft Fragtskib IRENA ARTICA, bygget på Ørskov værft
1995. Acta leverede storeskran og mobkran. 1995. Acta leverede storeskraner. Foto: L. Schmidt.
Foto: Ingvar.
Supplyskib MÆRSK NASCOPIE, bygget på Marystown ROV skib KOMMANDOR SUBSEA, bygget på Nord-
1996. Acta leverede hækrulle. Foto: Dean Porter. søværftet 1996. Acta leverede hydraulisk kran.
Foto: Nordsøværftet.
99
Skoleskibet DANMARK, bygget på Nakskov Skibsværft 6600 TEU containerskib SOVEREIGN MÆRSK byg-
1932. Blev i 1990erne udrustet med en Acta mobkran. get på O. S. Lindø 1996. Acta leverede gantrykran,
Foto: Antonio Camilo.
kombi- og storeskran. Foto: Van Aad.
Bulkcarrier KITE ARROW, bygget på New Dalian Lastskib FLINTERZEE, bygget på Ferus Smit 1997.
Shipyard 1996. Acta leverede storeskraner.
Acta leverede kombikran. Foto: Frank Schlunsen.
Foto: Rafael F. Viva.
Fisketravler ISAFOLD H209, bygget på Flekkefjord 1974
og ombygget på Dannebrog Værft 1997.
Acta leverede knækarmskran. Foto. C. Jensen.
Sandsuger SAND FALCON, bygget på De Merwede
1998. Acta leverede fastarmskraner og svingkran.
Foto: Moolen.
100
Kustwacht skib ARCA, bygget på Damen 1998. Produkttankskib HORNISSE, bygget på Lindenau 1998.
Acta leverede knækarmskraner. Foto: Robert Smith. Acta leverede slangekran, kombikran og mobkran.
Foto: Willem Oldenborg.
Eskorteskib VISBORG A 265, bygget på Karlskrona Missilbåd HAMINA, bygget på Aker Finnyards 1998.
1977 og ombygget på Turko Repair Yard 1998. Acta leverede ankercapstan. Foto: Aker.
Acta leverede telescopkran. Foto: Arne Luetkenhorst.
Ankerhandlingtug and supply MÆRSK SHIPPER, bygget Produkttankskib BRO ANTON, bygget på Factorias
på Keppel Singmarine 1999. Acta leverede knækarms- Vulcano 1999. Acta leverede slangekran og storeskraner
og mobkran. Foto: Keppel Singmarine.
kran. Foto: Jopie.
101
Kemikalietanker STOLT EFFORT, bygget på Danyard RoRo TOR SELANDIA, bygget på Fincantieri 1999.
1999. Acta leverede storeskran og slangekran med Acta leverede storeskran og kombikran.
køreportal. Foto: Dave van Spronsen.
Foto: David Berg.
Krydstogtskib VOYGER OF THE SEAS, bygget på
Aker Finnyards 1999. Acta leverede storeskraner og
gantrykran (som var monteret under bakken).
Foto: Carlos Moreno.
102
ACTA får ny ejere i 2000erne.
Det nye årti begyndte næsten “kongeligt” med en levering af kran for Onassis gamle
yacht Christina O, som efter en omtumlet tilværelse, nu var solgt til en anden græsk
skibsreder, der fik den ombygget på Victor Lenac i Kroatien. Kranen var af design for
lystyachter, en type “ikke se, ikke høre” idet der ikke måtte ses nogle dele udover en
stålkonstruktion, og når kranen var i drift skulle den være næsten lydløs.
Kranen til Christina O
Foto: Acta
En af de næste leverancer bragte Acta ned på jorden igen, idet det var en almindelig
standardkran, som blev monteret som dækskran på coasteren Malene, i forbindelse
med en charter i “kartoffelfarten” på Kanarieøerne. Montagen på skibet som foregik i
Hals, var dog ikke uden problemer idet kranen var leveret spejlvendt, og derfor måtte
ændres på stedet.
Malene ved kajen i Hals,
med den nye “lossekran”
Foto: Ib Christensen.
103
Serviceafdelingen gik også ind i et travlt årti. De forgangne år havde de løst store
arbejder som for eksempel renovering af styremaskiner, ankercapstans og kraner på
DSB intercityfærger, samt renovering af spil på samtlige af Elsams kulpramme.
En af de første store opgaver var renovering af styremaskinerne på Stena Nautica
(ex Niels Klim) som var under ombygning i Landskrona.
Styremaskine adskilles, fra venstre montørerne
John Bern og Jørgen Eriksen. Foto: Ib Christensen
Montør Steen Fejer sætter nyt bundleje i styremaskinehuset.
Foto: Ib Christensen
Acta havde nu afsluttet det løbende generationsskifte der havde stået på de sidste
par år. Acta fik “nye ejere” idet den gik fra at være en rent familieejet virksomhed, til
en virksomhed med flere ejere, og hans yngste Kaj Pedersens søn Frank Pedersen,
der i et par år havde været teknisk direktør, blev nu administrerende direktør. Ejerskabet
var nu gruppe bestående af FP Holding med 50%, Invest 2, med blandt andet
den tidligere administrerende direktør Palle Andersen, med 25% og endelig en jysk
investorgruppe Vich 4673 med de sidste 25%. Acta havde nu en aktiekapital på 14,8
mill kroner. Frank Pedersen havde store planer for virksomheden, både med hensyn
til driften som igennem målstyring og indførelse af kvalitetssikring efter ISO 9002,
skulle styrkes og derigennem en øget indtjening.
For første gang leverede man en kran for en offshore installation, nemlig den ubemandede
STAR platform for Tyra Sydøst, bygget ved EOS i Esbjerg. LRS havde
godkendt kranen, men havde overset at den skulle CE- mærkes, altså leve op til EU.
maskindirektiv. Dette krav blev først bemærket efter at platformen var installeret ude
i Nordsøen, Så der måtte findes en hurtig løsning og ved hjælp konsulentbistand og
et møde med arbejdstilsynet, lykkedes det at finde en løsning alle parter kunne leve
med.
104
Produktion i Kina var også så småt startet op. I forbindelse med leverance af kraner
for en serie gastankere for Norgas, som blev bygget på Hudong-Zonghua Shipbuilding
i Shanghai. Hvor man indgik en aftale med værftet, om produktion af kranerne
for disse skibe.
Underskrivelsen af samarbejdsaftalen
på Zonghua.
Salgschef Hans Kock , med
aftalen i hånden, og kvalitetschef
Ib Chistensen takker direktøren.
Foto: Zonghua
Acta var også kommet godt ind på det kinesiske marked, som nu var ubetinget det
største kundeland. Kunderne var blandt andet: Dalian Shipyard, Bohai Shipyard,
Hudong-Zonghua, Shanghai Edward, Jiangnan Shipyard, Jinling Shipyard samt
Guangzhou International Shipyard. Værfter som byggede for norske, svenske og
danske skibsredere, deriblandt A.P. Møller.
Samarbejdet med Zonghua gav en del problemer, selvom der havde været et par
mand på Acta til “oplæring” så måtte man erkende at dokumentationen og tegningsmalerialet
ikke egnede sig for produktion uden for huset. Så Ib Christensen havde en
del besøg derude i forbindelse med afklaring af spørgsmål og dem var mange af.
Der blev på direktionsplan, taget den beslutning at kranerne til det kinesiske marked
skulle produceres lokalt. Da Zonghua ikke ønskede at fortsætte samarbejdet, måtte
der findes en ny samarbejdspartner, og helst en der havde produceret kraner før, så
man ikke igen skulle starte forfra.
Actas agent i Shanghai Health Lead, fandt en fabrik i Jiangyin en by der ligger ved
Yangtze floden ca. tre timers kørsel fra Shanghai. Firmaet Jiangyin Xing Cheng Marine
Maschinery Co.Ltd. som var ejet af Tang Fu Lin, havde udover en egenproduktion
af mindre kraner tidligere bygget kraner for Hydralift og var ved at sfslutte et
samarbejdede med Dreggen, begge firmaer konkurrenter til Acta.
Ved et besøg på fabrikken blev man overbevist om at de rent teknisk kunne klare
opgaven, og de var også anerkendt og vant til at samarbejde med de førende klassifikationsselskaber
såsom ABS, GL, DNV, LRS og selvfølgelig det kinesiske CCS.
Ud fra disse forhold blev han valgt. Men det skulle senere vise sig, at man løb ind i
problemer med ham.
105
1. Fabrikken set udefra 2. Mr.Tang Fu Lin 3. Svejsehallen 4. Besøg på fabrik der skulle bearbejde
kranhus og fundament på billedet ses “Jane“ Tangs sekretær, Tangs søn og Tang. 5. Svejser med
bom konsoller 6. Ophæftnig af kranbom til HSC 18. Fotos: Ib Christensen
Tang nåede at producere en serie slangekraner for tankskibe bygget til Nanjing Tankers
på Dalian Shipyard og storeskraner for containerskibe til Rickmers bygget på
Jiangsu Yangzijiang. Men han var ikke til at stole på både vedrørende de aftalte priser,
som han jævnligt ville genforhandle, samt leveringstiden som det kneb med at
overholde. Samtidig var der for lang transportvej fra Jiangyin til Dalian, hvor den største
kunde Dalian Shipyard lå.
Første kran produceret hos
Tang, på prøvestanden.
Foto: Ib Christensen
Guangzhou Shipyard International i Guangzhou (det tidligere Canton) byggede en
serie produkttankskibe til A.P.Møller. Acta fik ordre på kranerne til de første i serien,
men mistede ordren til de resterende skibe, som gik til Hydralift. Ifølge informationer
fra agenten Health Lead, delvis fordi direktøren på værftet var gode venner med direktoren
for den nye fabrik som Hydralift havde bygget i Kina.
Test af slangekran på Mærsk
Produkttanker, liggende ved
udrustningskajen ved Perlefloden.
Foto: John Bern
107
Actas stand, på Danish
Marine Groups område
på SMM i Hamborg.
Foto: Hans Koch
For stationsmodulet på Elsams vindmølleparken Horns Rev 1, bygget ved HBG Steel
Structures i Holland leverede Acta en teteskopkran. Leveringen var forsinket og overfladebehandlingen
blev delvis kasseret og kranen måtte ommales i Holland og efter
modulet var monteret ved Blåvandshuk, måtte et malergæng ud for at færdiggøre arbejdet.
Senere blev der leveret og monteret en platform, i aluminium, på kranfundamentet
Kranen under overbelastningstest. Foto: John Bern
Kvalitetschef Ib Christensen på stationsmodulet.
Foto: Ib Christensen
108
I forbindelse med en kranreparation på bøjeskibet Jens Sørensen i Odense Havn
var der en større artikel i Fyens Stiftstidende den 1. Marts 2001.
Kranen demonteres. Foto: Ib Christensen
Test af kranen efter reparation og udskiftning af
fundamenter. Foto: Ib Christensen
109
Artikel inde fra side 3 i Fyens Stiftstidende.
Farvandsvæsenet havde på Esbjerg Oilfield Services ordret et nyt bøjeskib i princippet
et søsterskib til Jens Sørensen, for at få udnyttet erfaringerne blev der for flere af
leverandørerne afholdt seminarer. For Actas vedkommende blev det et dagsseminar
afholdt på holmen, hvor driften af kranen og bøjespillet skulle demonstreres og derefter
diskuteres for mulige forbedringer.
Bøje taget op af vandet. Foto Ib Christensen
Ankerklods landet på dæk. Foto: Ib Christensen
Gennem en mellemhandler i Singapore, solgte Acta en hydraulisk kran til Menghna
Cement Mill i Mongla Bangladesh, som skulle bruge kranen til losning af cementklinker.
Kranen blev leveret sammen med en lossegrabbe.
Lossefrekvensen var et dobbelt drej, ca. 180 grader inklusive at fylde og tømme
grabbe på under et minut. Kort efter installationen var salgsafdelingen ude for at
kontrollere om frekvensen kunne overholdes.
Så hørtes der ikke mere før et års tid senere da kranen under et drej mod højre, altså
fuldt lastet, kollapsede og brækkede af fundamentet.
Da det var lige før ferien, blev LRS i Chittagong bedt om at besigtige skaden og udfærdige
en rapport.
Efter ferien rejste Ib Christensen derud for at få et overblik over hvad der var sket og
hvordan det kunne være sket.
Ved besigt af kranen, som lå akkurat samme sted som den var faldet omkring to måneder
tidligere, fandtes ingen synlige skader på selve krankonstruktionen. Derimod
kunne det konstateres at den øverste flange på fundamentet, var revet af. Ved nærmere
besigt af kuglekransen, kunne det ses at den var deformeret på en sådan måde,
at den ikke havde kunnet køre rundt. Så den umiddelbare konklusion var at kuglekransen,
under drejet havde låst sig fast og at energien fra det pludselige stop havde
flået flangen af.
111
Ved et møde med direktøren H. Rahman, kom det frem at de havde betalt næsten
2 mill. danske kroner for kranen (omkring det dobbelte af hvad kranen fra Acta var
solgt for).
Afsendelsen af den lovede rapport trak ud, og i mellemtiden blev det ved nye beregninger,
konstateret at hverken kranen i sig selv og da slet ikke kuglekransen kunne
bruges som lossekran med den ønskede frekvens.
Der kom heller ikke flere henvendelser fra Maghna Cement, eller for den sags skyld
fra mellemhandleren i Singapore, som jo egentlig var Actas kunde.
Et halvt års tid senere kom der en henvendelse ejeren af Techno Mission, Actas a-
gent i Dhaka, at Abdul Alim som var personlig ven med H.Rahman, og som ansat
havde behandlet sagen, var arresteret for svindel og korruption.
Derefter hørte man heldigvis ikke mere det uheldet og der kom heller intet krav om
erstatning.
Kranen under testbelastning. Foto: Hans Koch
Efter uheldet, med kranen liggende på jorden og
resterne af det deformerede fundament.
Foto: Ib Christensen
Acta var nu kort efter generationsskiftet og tilføjelsen af ny kapital, igen i økonomiske
vanskeligheder. Der blev fra Frank Pedersen og Palle Andersens side gjort forsøg på
enten at få et samarbejde i gang med en anden virksomhed og i den forbindelse var
nogle af konkurrenterne på banen. Alternativt at sælge virksomheden, men det var
ikke en let opgave. Enden på problemerne blev at HMF Holding, som blandt andet
ejede den store lastbilkranfabrik HMF, i november 2001 overtog Acta og derved var
familien Pedersens ejerskab af virksomheden slut.
112
Palle Andersen fortsatte som administrerende direktør, indtil han et årstid senere
blev afskediget. Derefter blev ledelsen af Acta lagt i hænderne på en af HMFs direktører,
som var på fabrikken et par dage om ugen.
Montører fra Nordex samler kranen.
Foto: Ib Christensen
Kranen overlasttestes. Foto: Ib Christensen
En af de mere spændende ordre var en servicekran til vindmøller, som blev bestilt af
Nordex, til brug på deres store landbaserede møller, ved udskiftning af gearkassen
eller andre store komponenter i møllen. Kranen løftede 15 tons og var i dele vejende
max. 1000 kg, så de kunne løftes op med den lille servicekran og så ved hjælp af
denne samles oppe i møllehatten. Alle delene for kranen var nedpakket i en tyve
fods container.
Artikel fra Fyens Stiftstidende. 113
Med en ny direktør Freddy Ingemann Jensen ved roret, skulle Acta nu bevæges i en
positiv fremadrettet retning. Men forretningen og derved økonomien var stadig plaget
af fortidens synder, deriblandt ordre som var taget ind uden ordentlig specifikation og
sagsbehandling hvoraf flere af dem påførte Acta store tab.
En af de ordre, som i hvert fald viste sig at være givende var en ordre til Jan de Nul
på en kran til deres dredger Lange Wapper, som lå i Hong Kong for opgradering til
sugning på dybere vand. De skulle bruge en servicekran i forbindelse med det forlængede
sugerør, og kranen skulle sendes med fly fragt.
Lange Wapper liggende på
reden i Hong Kong, med
kranen monteret.
Foto: Ib Christensen
Selvom en stor del af produktionen var flyttet ud til Kina, var der stadig stor aktivitet
på fabrikken i Hjallese.
Billede fra montageafdelingen. Foto: Acta.
114
Ordren til IZAR Gijon Shipyard, på kranerne til Jan de Nuls to store dredgere, Francesco
di Giorgi og Taccola blev noget af et mareridt. Ved modtagelsen på værftet
fandtes, at kranerne ikke helt opfyldte specifikationerne. På et efterfølgende møde
og besigt af kranerne, blev der lavet en mangelliste på over 70 punkter. En stor del
var småting og eller misforståelser, der blev ryddet af vejen på mødet. Men mere alvorligt
at elkabler, visse komponenter i motorstarteren samt kabinettet ikke levede op
til kravene. Alle hydraulikforbindelser, som var lagt i slanger skulle for størstedelen
udskiftes med rustfri hydraulikrør osv. Aftalen med værftet blev at der blev ind hyret
et lokalt firma, der sammen med en montør fra Acta skulle foretage alle ændringer,
som udestående på mangellisten.
Ved commisioning af kranerne var der yderligere store problemer med radiostyringen
og en påmonteret vejecelle.
Besigt af kranerne, i forbindelse
med mangellisterne.
Fra venstre: Salgschef Hans
Kock og repræsentanter fra
Jan de Nul og værftet.
Foto: Ib Christensen.
Francesco di Giorgi ved
Udrustningskajen, den
store dækskran agter
ses.
Foto: Ib Christensen
115
For to ubemandede satelitplatforme for DONGs Nina og Cecilie felt, som blev bygget
hos Bladt i Ålborg leverede Acta dækskran og mobkran. Kranerne var klasset af
DNV og var den første kranordre hos Acta som var tegningsgodkendt hos DNVs offshore
afdeling. Bortset fra lidt materialeproblemer på hydraulikcylindrene, gik det faktisk
nogenlunde med produktionen. Da kranen, når den er placeret på en fast installation
skal opfylde landbaserede krav, blandt andet så skal den CE- mærkes og da
den yderligere står i eksplosionsfarlig område, så skal alle elektriske komponenter og
de tryksikre elboxe leve op til det nye ATEX direktiv. Da ikke alle komponenter på leveringstidspunktet
kunne fås med den godkendelse, måtte en del komponenter udskiftes
efter at platformen var installeret i Nordsøen.
Modulerne klar til lastning på Giant 3 og 4
Foto: Ib Christensen
Giant 4 lastet med modul og befæstningsben.
Foto: Ib Christensen
Dækskranen på modulet.
Foto: Ib Christensen
I Kina var Tangs fabrik nu ved at færdiggøre de ordre som var lagt hos ham, og man
var i gang med at finde en ny samarbejdspartner, til at tage over.
116
Det endte oppe i Dalian, hos Jinchuan Industrial & Commerce, firmaet hvor det hele
startede med fremstillingen af udlæggere nogle år tidligere.
Efter at direktør Freddy Ingemann var blevet enig med deres General Manager Mr.
Yu, blev projektet overladt til deres Assistant of General Manager Mr. Zhuo og Actas
kvalitetschef Ib Christensen. Der forestod nu et stort arbejde med at få fabrikken opkvalificeret
til kravene fra klassifikationsselskaberne og da de første kraner var til
tankskibe til Stena Bulk, var det DNV som kom til at godkende værkstederne og deres
kvalifikationer. Acta måtte lave manualer, hvor hele fremstillingsprocessen blev
beskrevet i tekst og billeder, som derefter hos dem blev oversat til kinesisk. Den løbende
kontakt, ja i startfasen næsten dagligt var med Fiona, der var en af de få ansatte
som talte engelsk, og det forhold, at hun jo ikke var tekniker, gjorde ikke kommunikationen
lettere.
Det kostede mange rejser og mange møder og en del skarpe ord fra Ib Christensen
før de forstod kravene. Det kneb med at tage kravene og alvorligheden i disse, det
var det samme problem der havde været ved det tidligere engagement med dem.
De måtte for at leve op til certifikatkravene hos svejserne, låne disse nede fra værftet,
som for øvrigt ejede fabrikken. Det var tydeligt at det kvalitetsmæssigt var en stor
mundfuld for dem, men de lærte det hen ad vejen
Det kneb også med at skaffe stålmaterialer med de rigtige specifikationer, hvilket betød
at visse dimensioner plader og emne rør måtte leveres fra Acta, sammen med
samtlige komponenter.
Der blev vedrørende priserne aftalt en omregningsfaktor i henhold til forbrugte timer
hos Acta og den blev aftalt til 1,4, dertil lægges materialeprisen og overfladebehand-
Ling. Så regnskabet endte med at deres leverance kom til at være lig lønomkostningerne
i Danmark, så umiddelbart var der en besparelse. Men priserne på det Kinesiske
marked var også presset helt i bund.
Da man var klar til at påbegynde montagen af den første slangekran til Stena Compatriot,
blev overmontør John Bern sendt derud for at supervise montagen.
Fabrikken Jinchuan. Foto: Ib Christensen
Møde ved DNV. Surveyor Mr.GU og Ib Christensen
Foto: Ib Christensen
117
118
3. Mr. Zhuo underskriver ordrekontrakt. 4. Svejsehal,
hvor man er i gang med opsvejsning af kranhus.
5. Montage af spil, Det er Mr. Habin som var
montageleder med den gule hjelm. 6. John Bern
superviser fastspænding af kuglekrans. 7. Mange
hænder når der forspændtes fittings.
Foto: John Bern og Ib Christensen
8.Kranhus sættes på Fundament 9. Kranhus og
kranudlægger klar til maling. 10. Teamet bag
montagen af den første kran, fra venstre Mr. GU fra
DNV, en af ingeniørerne, Fiona, John Bern og Mr.
Habin. 11. Kranen på prøvestanden 12. Ib Christensen
instruerer Mr. Habin i justering af manøvreventilen
ved testen af den første kran.
Foto: John Bern og Fiona.
119
Til Knock Nevis, bygget i 1979, som ULCC Seawice Giant på 564.000 DWT og med
en længde på 458 meter og en bredde på 69 meter var det verdens største skib.
Ved ombygningen på Dubai Dry Docks til FSO ( Floating Storage and Offloading
unit) fik Acta fra Fred Olsen en ordre på to dækskraner. Kranerne skulle klasses hos
DNV, hvor de fra begyndelsen blev regnet som almindelige shipboard kraner, men
efter at de var leveret, blev de pludselig opgraderet til offshore kraner. Til sådanne er
der større krav til de mekaniske egenskaber i det anvendte stål, men heldigvis var
der ved en fornyet gennemgang af materialecertifikaterne kun det store emnerør i
kranbommen, der ikke helt klarede kravene, men det blev dog efter en del diskussion
accepteret. Og derefter var der kun en opgradering af sikkerhedssystemerne på kranen
som udestod og derfor skulle opgraderes.
Knock Nevis blev chartret ud til Mærsk Oil og skulle ligge på et olie felt i Qatar.
Dækket af Knock Nevis, med de to dækskraner. Foto: Acta
Serviceafdelingen fik en større opgave fra A. P .Møller-Mærsk, på den første serie af
containerskibe fra O.S.Lindø, som Acta leverede hydrauliske gantrykraner til i perioden
1988 til 1991.
Nu omkring femten år senere trængte kranerne til en større overhaling, som indebar
et salg af en støre pakke reservedele og medsejlende montør fra Acta.
Det blev til fire nemlig Magleby - Majestic - Margrethe- og Marie Mærsk ud af de tolv
der blev bygget idet de andre allerede var solgt, eller tæt på salg.
120
Montør John Bern reparerer
gantrykran på Magleby
Mærsk. Foto: John Bern
Udover produktionen i Kina var der nu også lagt produktion af mindre kraner til Polen.
Så aktiviteterne på fabrikken i Hjallese var efterhånden mindsket, hvilket jo desværre
havde udmøntet sig i en del afskedigelser af timelønnede medarbejdere.
Coasteren Danstar, oprindelig bygget på Sønderborg Skibsværft i 1979 og da udrustet
med en Acta bådekran. Fik nu under ophold ved Hals Motorværksted monteret en
stor hydraulisk kran, som lossekran. Acta assisterede med montagen ombord, samt
indkøringen og testen. En stor og spændende opgave, som tog et par dage.
Desværre måtte man også her tilbage ombord i skibet for at foretage ændringer, idet
det var specificeret at kranen skulle kunne dreje kontinuerligt rundt og der måtte derfor
indbygges en elektrisk kollektor.
Kranen under montage på
Danstar, Ib Christensen står
og taler med skibets reder.
Foto: John Bern
Dette år, nemlig 2005 var også året hvor Acta havde 50 års jubilæum, der var tale
om at fejre det, men det blev kun ved snakken. De nye ejere havde ingen større veneration
for firmaets historie.
121
Arktikler fra METAL ODENSE.
122
123
Den 30 juni, blev der afholdt
reception på fabrikken, idet
kvalitetschef Ib Christensen
sluttede sit næsten 33 års virke
for Acta, for at gå på efterløn.
Ib Christensen fortsatte
dog sit virke, med specialopgaver,
resten af året.
Her sammen med direktør
Freddy Ingemann.
Foto: Bjarne Grubbe.
124
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Så fik Acta igen ny direktør, den fjerde siden HMF overtog fabrikken i 2001, og alle
havde de trukket et underskud efter sig, som konstant blev dækket ind af ejerne.
Men tiderne blev sværere i skibsbranchen og konkurrencen blev både i Europa og på
det kinesiske marked hårdere og hårdere.
Acta havde tabt ordren på kranerne til de megastore containerskibe på O. S. Lindø
“Emma Mærsk” serien, men havde fået ordre på udsætningsdavitter for hurtiggående
gummibåd til søværnets nye fleksible støtteskibe, som skulle bygges på værftet.
Davit på støtteskibet
L16 Absalon.
Foto: Søværnet.
Hos Mærsk Olie og Gas lykkedes det at få et par ordre på kraner til platforme på deres
oliefelter i Nordsøen.
På Dan Bravo feltet skulle en ældre SKB kran, på grund af nye regler, udskiftes og
opgaven var så at fremstille en kran efter specifikationerne og de nye regler som ville
kunne monteres på det gamle kranfundament og hvor enkeltdelene ikke vejede mere
end den gamle kran kunne løfte dem op. Acta superviserede samlingen og
monteringen af kranen ude på olieplatformen.
Kranen i brug efter den
er monteret på platformen
Foto: John Bern
125
Midt i det hele var der igen direktørskifte på fabrikken, denne gang blev det Thoke
Flamgaard, som Freddy Ingemann kort efter sin tiltrædelse havde hentet til Acta som
teknisk chef.
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Miljøafdelingen var blevert skilt ud fra Acta, i et selvstændigt selskab Acta Recycling
ejer at brødrene Hans og Ingvar Bundgaard samt Frank Pedersen, som blev direktør.
Dermed var “guldægget” væk fra Actas ejerskab, et produkt der siden det blev købt
fra Norba i Sverige, havde givet en god og sikker indtjening.
Samtidig var der også chefskifte på Acta, som så igen nu for sjette gang have en ny
direktør
126
På Acta havde man også mærket den globale finanskrise, der også gik hårdt udover
skibsbygningsmarkedet, med lukkede værfter, nedgang i kontraheringen samt annulleringer
af ordre, hvilket man blev ramt hårdt af.
A. P. Møller gruppen besluttede at lukke O. S. Lindø, som havde været en af de store
faste kunder og hos en anden god kunde Lindenau, havde man afleveret den sidste
nybygning.
Seychelles Paradise sidste
nybygning fra Lindenau, liggende
på værftet, ved siden
af Seychelles Prelude og Libelle
begge skibe med Acta
kraner.
Foto: Arne Luetkenhorst.
Set i lyset af de store vanskeligheder med at skaffe ordre, kastede Acta sig over en
nicheproduktion nemlig servicekraner til hav vindmøller.
Med kunder som DONG og Vestas leveredes kraner til flere havvindmølleparker såsom
Horns Rev 2, Gunfleet Sands, ENbW Baltic, Sprogø og London Arrey.
Vindmølle med servicekran på Gunfleet Sands.
Foto: John Bern
Montør John Bern ved servicekran på Gunfleet Sands.
Foto: John Bern
127
Også til Stationsmodulet på Horns Rev 2 leverede Acta den hydrauliske kran og
modsat Horns Rev 1, var det denne gang en knækarmskran.
Test af kranen på stationsmodulet
for Horns Rev 2
Foto John Bern
Årtiet sluttede, som det begyndte med en virksomhed der stadig kæmpede med at få
balance i driften. Endnu en ny direktør havde ikke formået at rette op på forholdene.
128
Eksempler på skibe fra 2000erne med Acta produkter.
Lastskib KATJA, bygget på Damen 2001. Produkttanker BRO BLOBE, bygget på Ferus Smit 2001
Acta leverede kombikran. Foto: Aleksi Lindstrøm. Acta leverede slangekran og mobkran. Foto: Duivendijk.
Oceantugboat LOUSER 924, bygget på PT.Dok &
Perkapalan Kodja Bahari 2001.
Acta leverede telescopkran. Foto: Indonesian Navy.
Yacht CHRISTINA O, oprindelig canadisk fregat bygget
I 1943, ombygget til yacht af Onassis i 1955, ved en ombygning
i 2001, leverede Acta en kran. Foto: B.Donne
Produktionsplatform STAR til Tyra Sydøst,
bygget på Esbjerg Oilfield Service 2001.
Acta leverede kran.
Foto: Mærsk Olie & Gas.
129
Stationsmodul HORNS REV I, bygget ved HBG Steel
Structures 2001. Acta leverede telescopkran.
Foto: UNI-C
Tankskib DA QING 452, bygget på Dalian Shipyard
2001. Acta leverede slangekraner. Foto: M&R Coster.
Bøjeskib POUL LØWENØRN, bygget på EOS 2001.
Acta leverede knækarmskran, ankerspil, bøjespil og
mobkran. Foto: Ib Christensen
Produkttanker RITA MÆRSK, bygget på Guangzhou
Int. Shipyard 2001. Acta leverede slangekran og gantrykran.
Foto: Frans Sanderse.
Dredger DANIEL LAVAL, bygget på IZAR 2001.
Acta leverede dækskran. Foto: Jørn Prestien.
Produktionsplatform NINI, bygget ved Bladt 2002. Acta
leverede hydraulisk kran og mobkran. Foto: DONG.
130
RoRo ROMANIRA, bygget på Zhonghua 2002. Acta
leverede storeskran og kombikran. Foto: Ken Smith.
Jack-up borerig MÆRSK INNOVATOR, bygget på
Hyundai Heavy Ind. 2002, Acta leverede hydraulisk
kran ved helikopter dæk. Foto: Rigzone.
Produkttanker PANDION, bygget på Shanghai Edwards Dredger FRANCESCO DI GIORGIO, bygget på IZAR
2003. Acta leverede slangekran, kombikran og mobkran. 2003, Acta leverede dæks kraner. FOTO: Duivendijk.
Foto: Aleksi Lindstrøm.
Gastanker NORGAS NAPA, bygget på Zhonghua 2003. Produkttankskib RAMONA, bygget på Shanghai Ed-
Acta leverede slangekran, kombikran og mobkran. wards 2004. Acta leverede slangekran, storeskran og
Foto: Richard van der Pluijm.
flådekran. Foto: Moolen
131
Trawler WESTERN CHIEFTAIN, bygget på Karstensen Støtteskib ABSALON, bygget på O. S. Lindø 2004.
2004. Acta leverede mobkran. Foto: Richard Paton. Acta leverede davit for gummibåd. Foto: hebster.
FSO KNOCK NEVIS, oprindelig bygget på Sumitomo
som Seawise Gigant i 1977, ombygget på Dubai Drydocks
i 2004. Acta leverede dækskraner.
Foto: Auke Visser.
1850 TEU containerskib JACKY RICKMERS, bygget
på Jiangsu Yangzijiang 2004. Acta leverede storeskraner.
Foto: Tania Dottore.
Beboelsespram KARLYGASH, bygget på Rosetti Tankskib STENA COMPATRIOT, bygget på Dalian
Marino 2004. Acta leverede dækskran.
Shipyard 2004. Acta leverede slangekran og gantry-
Foto: Rosetti Marino. kran. Foto: Crisco 37.
132
Slæbebåd SVITZER MARKEN, bygget på OS Baltija 6600 TEU containerskib GUDRUN MÆRSK, bygget
2005. Acta leverede Mobkran. på O. S. Lindø 2005. Acta leverede gantrykran og
Foto: Harry Vanderberg.
stores- og kombikran. Foto: Ivan Meshkov.
Fragtskib DANSTAR, bygget på Sønderborg Skibsværft Produkttankskib BRO DISTRIBUTOR, bygget på
1979. Acta leverede da bådkran. I forbindelse med en Jinling Shipyard 2006. Acta leverede slangekran og
ombygning i 2005 leverede Acta en dækskran. storeskran. Foto: Arne Luetkenhorst.
Foto: Tomas Østberg-Jacobsen.
Tankskib ORASILA, bygget på Desan 2006.
Acta leverede slangekran. Foto: Kim Hansen.
Tankskib FENG HUANG ZHOU, bygget på Dalian
Shipyard 2006. Acta leverede slangekraner.
Foto: Andrew McAlpine.
133
Gastanker ISABELLA KOSAN, bygget på Sekwang Tankskib SEYCHELLES PATRIOT, bygget på Linde-
2007. Acta leverede slangekran og kombikran. nau 2008. Acta leverede slangekran, kombikran og
Foto: Marcelo Vieira.
mobkran. Foto: Martin Palardy.
FPSO KNOCK ALLAN. bygget på Harland & Wolff 1992, RoRo HUMBER VIKING, Bygget på O.S. Lindø
hvor Acta leverede kranerne og ombygget i 2008-09 på 2009. Acta leverede storeskran og mobkran.
Dubai Drydocks. Acta leverede en dæks kran.
Foto: Hannes van Rijn.
Foto: Ralf Grabbert.
Havvindmøllepark HORNS REV 2 2009. Acta leverede
servicekran for stationsmodulet, samt servicekraner
for vindmøllerne. Foto: John Bern.
Fregat IVER HUITFELDT F361, bygget på O.S. Lindø
2010. Acta leverede davit for gummibåd. Foto: FMT.
134
ACTA på norske hænder i 2010erne.
Efter store tab, som samlet var op imod 55-70 mill. kroner i perioden fra 2001, hvor
HMF Holding A/S overtog Acta, besluttede bestyrelsen i efteråret 2010, blot to uger
efter at man havde ansat en ny direktør, set i lyset af at der ikke ville være midler til
at gennemføre en betalingsstandsning, at erklære virksomheden konkurs.
Ordrebeholdningen var ellers rimelig og i produktionen var et stort antal servicekraner,
som DONG havde i ordre for vindmølleparken London Arrey, under færdiggørelse.
Op til anmeldelsen af konkursen, havde der uden held været forhandlet med flere
virksomheder, som havde været interesseret i at overtage dele af produktionen.
Fabrikken Industrivej 9. Foto: Ib Christensen.
Billeder fra montagehallen, visende servicekranerne som ved konkursen
var under produktion. Foto: Ib Christensen
135
136
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Artikel fra Fyens Stiftstidende.
Acta var nu overtaget af en norsk virksomhed Noreq, som blandt andet fremstillede
redningsudstyr, og navnet blev derved ændret til NoreqActa.
Og dermed var 55 års dansk ejerskab, af virksomheden som den unge ambitiøse
skibsingeniør Kaj Arne Pedersen skabte i 1955, slut.
137
138