Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforenings 

generalforsamling 

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling 

og progression af myopi? 

Mange nye muligheder 

med Ortho-K 

Ny medicinsk behandling af 

progredierende myopi 

- skræddersyede briller 

Danmarks Optikerforening Nr. 2 

Danmarks Optikerforening Nr. 3 

Korrektion af presbyopi 

med kontaktlinser 

Hvilken type solbrilleglas bør 

jeg anbefale min kunde ? 

MIDO 2009 

Hold på hat og briller

MAJ 2009 

Efterspørgslen af kvalificeret arbejdskraft vil stige 

Foråret er kommet. - Hvis der var tvivl om det, har april måneds mange solskins timer manet 

tvivlen bort. Forhåbentlig vil foråret også være begyndelsen på, at den økonomiske recession vil 

vende. 

I de seneste uger har flere brancher meldt om økonomisk fremgang, og hvis analyserne holder, 

vil væksten begynde at vokse i løbet af de kommende år, og det betyder, at efterspørgslen efter 

kvalificeret arbejdskraft vil være stor. 

Undersøgelser viser at kun 30 pct. af unge i alderen 30 – 34 år i dag har en videregående uddannelse. 

Hvis vi ikke er med til at vende dette billede, vil det ramme både virksomhederne og de 

unge uden uddannelse. 

For at kunne opfylde fremtidens skærpede krav til optikeren er kompetence-givende uddannelse 

og efteruddannelse absolut nødvendigt. 

Dette er vigtigt at huske i en tid, hvor mange virksomheder skærer ned på det eksisterende personalet, 

afslår at indgå uddannelsesaftaler med de studerende og undlader at benytte sig af den 

nye mulighed for at tage elever til den nye optikerassistent uddannelse. 

Når de økonomiske dårlige tider vender, skal virksomhederne igen ud at hente kvalificeret 

medarbejdere, og det kan blive svært, hvis branchen ikke tænker langsigtet, men alene fokuserer 

på den nuværende situation. 

Forårets er også tiden, hvor mange unge vælger uddannelse og dermed tiden, hvor vi skal være 

parate til at kunne fortælle potentielle optometriststuderende om optikuddannelsen og de muligheder, 

der er for fremtidens optikere. Men det nytter ikke at fortælle om optikerens fremtidige 

muligheder, hvis faget ikke samtidig vil modtage de studerende, når de skal i praktik. 

Vi må ikke gå i panik og ødelægge fremtiden for os selv. 

Tænk frem ad og vær med til, at sikre, at de nødvendige kvalificerede kompetencer er til stede, 

når det økonomiske opsving sætter ind. Tag imod de studerende, bliv praktiksted for elever til 

optikerassistent uddannelsen, og forbered dig selv ved deltagelse i efteruddannelses kurser. 

Per Michael Larsen 

Formand 

L E D E R E N 

3

OPTIKEREN N U M M E R 3 · 2 0 0 9 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

DANMARKS OPTIKERFORENINGS 

GENERALFORSAMLIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS 

LÆGGES SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 


HVAD OPTIKEREN SKAL, MÅ OG ABSOLUT IKKE MÅ . . . . . 8 


KLINISK TRÆNING ER DEN MEST EFFEKTIVE 

BEHANDLING AF KONVERSGENSINSUFFICIENS . . . . . . . . . 12 

Anne Preisler 

MANGE NYE MULIGHEDER MED ORTHO-K . . . . . . . . . . . . 14 


KORREKTION AF PRESBYOPI MED KONTAKTLINSER . . . . . 20 

Anita Robertson 

MIDO 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Bjarne Hansen 

NYT SYN GØR EN FORSKEL I SENEGAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Kasper Pedersen 

AMD RISIKOVURDERING 

– ER DET OPTIKERENS ANSVAR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Nella Henriksen 

JEG BLEV PLUDSELIG TVUNGET TIL AT PARKERE, 

SÅDAN FØLTE JEG DET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Lena Aalberg 

DÅRLIGT SYN BETYDER DÅRLIG BILIST . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Bjarne Hansen 

BOGANMELDELSE: SKJULTE LIDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Bjarne Hansen 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Forside 

Forside Top annonce : 

Den britiske brilledesigner Tom 

Davies gør op med standard-stel, 

som kun passer brugeren ”nogenlunde”. 

"Briller skal skræddersyes 

specielt til hver enkelt person. 

Købsoplevelsen for kunden er 

enestående og brillen bliver 

uovertruffen i pasform, stil og 

komfort.” mener designeren. 

Konceptet forhandles i 

Skandinavien af Alivestyl 

I N D H O L D 

5

F A G L I G T S T O F 

6 

Danmarks Optikerforenings 

generalforsamling 

– Danmarks Optikerforenings bestyrelse skal have ny struktur 

Af Claus Suk Yong Jacobsen 

Det mest ombruste punkt på 

Danmarks Optikerforenings generalforsamling 

den 22. marts 2009 

var et forslag til omlægning af 

bestyrelsens struktur. Medlemmer 

af de store optikkæder får automatisk 

repræsentation i bestyrelsen. 

Forslaget skal endeligt vedtages 

ved en ekstraordinær 

generalforsamling 16. april. 

Forslaget om nye regler for sammensætning 

af bestyrelsen i Danmarks 

Optikerforening blev fremlagt på bestyrelsens 

vegne af bestyrelsesformand Per 

Michael Larsen. 

Den nye regel om, at medlemmer af optikkæderne 

opnår automatisk repræsentation, 

indgik i et bredere forslag om revision 

af Danmarks Optikerforenings 

vedtægter, primært for at modernisere 

vedtægterne. 

Ifølge forslaget til ny bestyrelsessammensætning 

skal mindst halvdelen af 

bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks 

Optikerforening være valgt på generalforsamlingen. 

Desuden har de bestyrelsesmedlemmer, 

der er forlods valgt, ikke stemmeret til 

valg til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

Denne bestemmelse skal sikre, at de 

store medlemmer ikke vil kunne have 

indflydelse på valg af øvrige medlemmer 

til bestyrelsen og dermed i praksis etablere 

fuld kontrol over foreningens aktiviteter. 

Per Michael Larsen sagde på generalforsamlingen, 

at bestyrelsen betragter forslaget 

som en styrkelse af demokratiet. 

Udmeldelsesvåbnet bliver kostbarere 

Motivet bag forslaget er at sikre foreningen 

mod sprængning ved at kædemedlemmer 

melder sig ud i protest over 

ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, som 

det er erfaringen fra Synoptiks udmeldelse. 

Der var flertal i forsamlingen for forslaget, 

hvilket betyder at vedtægtsændringen 

sættes til endelig afstemning ved en 

ekstraordinær generalforsamling berammet 

til 16. april klokken 17. 

Oplægget til vedtægtsændring rummede 

dog et kontroversielt element, idet udmeldelse 

efter de foreslåede regler kun 

kan foretages en gang om året. 

Søren Broberg og Rasmus Planck fra 

henholdsvis Profil Optik og Thiele protesterede 

mod ændringen, idet de så det 

som en mekanisme til at fastholde kontingentbetaling 

fra et medlem længe efter 

man havde valgt at udtræde. 

Per Michael Larsen forklarede på vegne 

af bestyrelsen, at reglen skulle sikre fastansattes 

lønudbetalinger og i øvrigt 

ikke er et ukendt princip i foreningslivet. 

Optikeres patienter er kunder 

– og omvendt 

Et andet punkt, der vakte debat på generalforsamlingen, 

var udtrykket ”patient” 

i de nye vedtægter. Årsagen til bru- 

gen af dette udtryk er, at det indgår i 

den generelle autorisationslov for sundhedspersoner, 

som også omfatter optikere. 

Da det også Patientklagenævnet, der behandler 

klager over synsprøven, er kunden 

i synsprøverummet og i forbindelse 

med alle undersøgelser, der skal journalføres, 

principielt en patient. 

Søren Broberg og Rasmus Planck frabad 

sig, at optikeres kunder i almindelighed 

sygeliggøres med betegnelsen ”patienter.” 

”Hvis det for eksempel kommer til at stå 

i en folder fra Danmarks 

Optikerforening, så kommer den ikke til 

at ligge ude i vore butikker”, fastslog 

Rasmus Planck. 

Bestyrelsesformand Per Michael Larsen 

pointerede, at det er vigtigt at skelne 

mellem de undersøgelser, der bliver foretaget 

i synsprøverummet og den 

rådgivning, der foretages i forbindelse 

med salg af glas og lignende, hvor det 

er Forbrugerstyrelsen, der er klageinstans 

– her er kunden altså stadig 

kunde. 

Der bliver altså tale om målrettet kommunikation 

fra Danmarks 

Optikerforenings side, hvor udtrykket 

patient kan indgå i henvendelser til offentlige 

myndigheder, mens henvendelser 

til slutbrugere henviser til ”kunder”. 

Generalforsamlingen vedtog desuden årsregnskabet 

og bestyrelsens budgetforslag, 

herunder en forøgelse af bestyrelseshonorar 

til kr. 1.500 for et heldagsmøde 

og kr. 700 for et møde af 4 timers 

varighed inkl. kørsel.

Danmarks Optikerforening og DOKS 

lægges sammen 


Efter enstemmighed på den ekstraordinære 

generalforsamling i DOKS den 22. 

marts 2009 bliver Dansk Optometri og 

Kontaktlinse Selskab (DOKS) nu endeligt 

opløst. 

I praksis har Dansk Optometri og 

Kontaktlinse Selskab (DOKS) fungeret 

som en del af Danmarks Optikerforening 

i to år, men DOKS har fortsat 

eksisteret som selvstændig forening. 

Nu opløses DOKS for endegyldigt at 

blive en del af Danmarks Optikerforening. 

Der var enighed på generalforsamlingen 

om, at fusionen mellem de to foreninger 

skulle gennemføres. 

Medlemmerne af DOKS’ gamle bestyrelse 

har indtil nu tjent som medlemmer 

af Danmarks Optikerforenings 

Uddannelsesudvalg. Fremover kommer 

udvalget til at bestå af6 medlemmer, 

der udpeges ad DO’s bestyrelse i samråd 

med det en hver tids siddende udvalg. 

Fordelene ved sammenlægningen er, at 

Uddannelsesudvalget kan trække på 

professionelle ressourcer i Danmarks 

Optikerforenings sekretariat og dermed 

frigøre flere frivillige ressourcer til fagligt 

arbejde. 

Samtidig håber medlemmerne af det 

tidligere DOKS at få mere ørenlyd i 

pressen og politisk gennemslagskraft 

igennem en stærkere faglig organisation. 

De to år var tænkt som en prøvetid for 

samarbejdet mellem de to foreninger, 

og den fungerede til medlemmernes tilfredshed. 

Der blev dog rejst spørgsmål om, hvorvidt 

det faglige engagement var sikret 

en væsentlig prioritet i Danmarks 

Optikerforening, der skal balancere 

både faglige og kommercielle interesser. 

”Danmarks Optikerforening varetager 

både det sundhedsfaglige og det markedsmæssige 

aspekt, men opfattes af 

offentligheden som en interesseorganisation 

for optikere, der dybest set er 

refraktionerende brillehandlere”, advarede 

Torben Helstrup og opfordrede til 

at prioritere det faglige, også smallere 

kurser og efteruddannelse for mere 

avancerede optometrister. 

Generalforsamlingen, der kun havde to 

punkter på dagsordenen – sammenlægningen 

og den deraf følgende overførsel 

af foreningens driftsmidler til 

Danmarks Optikerforening – varede en 

time, foranlediget af en debat om optikerfagets 

faglige målsætninger. 

Begge punkter på dagsordenen blev 

vedtaget. De 30.000 kroner, der overføres 

fra DOKS til Danmarks Optikerforening, 

er øremærkede til kursusaktivitet 

i Uddannelsesudvalgets regi. 

Med opløsningen af DOKS afsluttes en 

epoke i Dansk Optometri. Dansk Optometri 

og Kontaktlinse Selskab har på 

basis af frivillig arbejdskraft varetaget 

efteruddannelse af optometrister i et 

halvt århundrede. 

DOKS holdt 50 års jubilæum i 2005. 

»Med nedlæggelsen af DOKS ophører en epoke i dansk optometri og en ny kan 

begynde. Her bliver den tidligere bestyrelse i stadig højere grad med til at sætte 

dagsordenen gennem kursus- og efteruddannelses-aktivitet som Uddannelsesudvalg 

under Danmarks Optikerforening«, siger Steen Saust til forsamlingen. 

FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN 


7


8 

Foredrag som oplæg til Danmarks Optikerforenings generalforsamling: 

Hvad optikeren skal, må og absolut ikke må 

I en brydningstid, hvor der for alvor er fokus på optikerens dobbeltrolle som sundhedsperson og forhandler af optik til korrektion af synet, 

kan det være svært at finde ud af lige præcis hvor grænserne går. Studierektor Svend-Erik Runberg fra Optikerhøjskolen i Randers har 

kigget nærmere på bekendtgørelserne og giver svarene. 


Optikerens uddannelse er baseret på 

Lov om Mellemlange Videregående 

Uddannelser og Bekendtgørelse om 

Uddannelse til Professionsbachelor i 

Optometri. 

Dertil kommer en række andre love om 

professionsbachelorer, om karaktergivning, 

om prøver og eksamener. 

Praktiserende optikere er undergivet 

autorisationen, som i dag ikke er en 

selvstændig autorisation for optikere. 

Lov om Autorisation af Sundhedspersoner 

og om Sundhedsfaglig virksomhed 

gælder alle sundhedspersoner, 

herunder optikere. 

Formålet med at uddanne optometrister 

er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen, 

at ”kunne udføre, evaluere og dokumentere 

optometriske opgaver og 

synskorrektion indenfor anden behandling 

og sundhedspleje”. 

Bekendtgørelsen nævner også ”sygdomsforebyggelse”, 

rehabilitering” og 

”faglig udvikling”, så de studerende 

derved opnår ”handlekompetence indenfor 

det optometriske professionsområde.” 

Det betyder, at nye optikere ikke bare 

skal kunne arbejde ude i de almindeligt 

kendte optikervirksomheder, men også 

være kvalificerede til ”international og 

national beskæftigelse i privat og offentlig 

virksomhed”, altså for eksempel 

ansættelse på øjenafdelingen på et 

hospital. 

Officielt hedder det ”patienter” 

Svend-Erik Runberg gav de fremmødte 

ved Danmarks Optikerforenings generalforsamling 

den 22. marts i år en 

grundig gennemgang af love og bekendtgørelser 

i forbindelse med uddannelsesreformen 

for at klargøre formålet 

med og bredden i det sundhedsfaglige 

aspekt i moderne optikervirksomhed. 

Optikeren skal ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 

formålsparagraf 

kunne ”udvikle, styrke, opretholde og 

genskabe optimal synsevne og synsrelateret 

funktionsevne med det formål 

med det formål at fremme sundhed og 

livskvalitet, samt forebygge synsnedsættelse 

og synstab.” 

Optikeren skal også være kvalificeret til 

at indgå i samarbejde med patienten, 

pårørende, kolleger og andre faggrupper. 

Spørgsmålet om brugen af ”patient” 

eller ”kunder” er et af de påtrængende 

emner. 

”Det er noget, vi ofte diskuterer. Hvad 

hedder de mennesker, der kommer ind 

til os? Er det kunder, er det klienter eller 

er det patienter? Vi er en sundhedsuddannelse, 

og vi er en sundhedsprofession, 

og på lige linje med alle andre 

sundhedsprofessioner, så hedder vores 

kunder selvfølgelig patienter”, fastslog 

Svend-Erik Runberg med henvisning til 

officielle skrivelser, love og bekendtgørelser 

fra Sundhedsstyrelsen og 

Undervisningsministeriet, hvor der konsekvent 

bruges betegnelsen ”patienter”. 

”Det er klart, at hvis en person kommer 

ind i butikken for at købe et par nye 

solbriller eller et etui til sine kontaktlinser, 

så er personen naturligvis en 

kunde”, sagde han dog videre. 

Grænsen er let at trække. I det øjeblik 

en opgave kræver, at optikeren fører 

journal i henhold til Lov om 

Journalføring, så er personen optikeren 

behandler en ”patient”. 

Hvad optikeren skal kunne 

Den nye autorisationslov fra 2006 afviger 

på nogle punkter fra den lov, 

mange optikere har modtaget sammen 

med deres autorisation. Lovens formål 

er ”at styrke patientsikkerheden og 

fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets 

ydelser.” 

Indehaveren af autorisationen har ret 

til at anvende en bestemt titel, og for 

optikere er der tale om to beskyttede 

titler, ”optiker” og ”kontaktlinseoptiker”. 

”Det er det, det hedder. Man ser mange 

andre spændende udtryk som for eksempel 

autoriseret optometrist, men en 

autoriseret optometrist er altså en optiker. 

Man ser også nogen, som er autoriseret 

optiker, og det er også noget 

vrøvl, for man kan ikke være optiker, 

hvis ikke man er autoriseret”, fastslår 

Svend-Erik Runberg. 

Ifølge autorisationslovens stykke 3 har 

optikere også ret til at udøve en ” bestemt 

sundhedsfaglig virksomhed.” 

Optikervirksomhed omfatter ”synsbestemmelse 

med henblik på tilpasning, 

kontrol og udlevering af briller og andre 

individuelt udformede synshjælpemidler, 

dog ikke kontaktlinser.” 

Kun kontaktlinseoptikere må tilpasse 

kontaktlinser. 

Da det er optikerens kerneområde, skal 

alle optikere kunne udøve denne funktion 

korrekt i forhold til det kvalitetsniveau, 

som sundhedsvæsenet ønsker. 

”Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad er det 

vi skal, så skal vi i hvert fald kunne udføre 

en tilfredsstillende synsbestemmelse 

og hvis vi er kontaktlinseoptikere 

skal vi kunne lave tilfredsstillende kontaktlinsetilpasninger”, 

siger Svend-Erik 

Runberg. 

Hvornår er optikeren samvittighedsfuld? 

En autoriseret sundhedsperson skal under 

udøvelse af sin virksomhed udvise 

”omhu og samvittighedsfuldhed”. 

Optikere skal altså udføre en grundig 

refraktionsundersøgelse før kontaktlinsetilpasning, 

og de skal dertil udføre 

alle de supplerende undersøgelser, de 

finder nødvendige, herunder undersøgelse 

af ”synsfelt, kontrastfølsomhed, 

farvesyn m.m.”, hvis samvittigheden og 

pligten til omhu byder det. 

Hverken størrelsen på et honorar eller 

eventuel mangel på honorar kan forsvare, 

at optikere kan slække på kravene. 

At en service for eksempel er ydet 

gratis vil ikke frifinde en optiker i en 

eventuel sag om grov forsømmelighed. 

”Vi må selv sørge for at få de penge 

hjem som gør, at vi kan leve op til de


10 

Svend-Erik Runberg forklarede ved 

Danmarks Optikerforenings ordinære 

generalforsamling den 22. marts muligheder, 

begrænsninger og forpligtelser 

i forhold til optikeres nye autorisation 

og uddannelsesregler. 

forventninger, der stilles til os”, indskærper 


Der findes ikke klare retningslinjer for, 

hvordan kravet om at holde sig opdateret 

med den nyeste viden indenfor faget 

skal fortolkes i praksis. 

De konkrete rammer for samvittighedsfuld 

optikervirksomhed fastsættes af 

domspraksis ved klager til Patientklagenævnet, 

men som udgangspunkt 

følges autorisationsloven og journalføringsloven 

meget stringent. 

Hvad må optikeren ikke gøre? 

Optikeren må selvfølgelig først og 

fremmest ikke skade patienten, og patienten 

må heller ikke gøres ”unødigt bekymret”. 

Med hensyn til information er 

det en skønssag fra optikerens side, 

hvad en patient kan tåle at få at vide 

og har nytte af. 

Dertil, men ikke mindre afgørende, må 

optikeren aldrig foregive at foretage en 

helbredsundersøgelse. 

”Det er her, det går galt en gang imellem”, 

siger Svend-Erik Runberg og 

fortsætter: ”I en hvilken som helst undersøgelse 

undersøger vi synsfunktionen 

og synsevnen.” 

Når optikere har udført en funktionsundersøgelse 

kan de derfor udtale, at 

de for eksempel ikke finder en fejl i den 

undersøgte funktion, men ikke af den 

grund at øjet er rask. 

Omvendt er for eksempel konstatering 

af et synsfeltudfald ikke ensbetydende 

med en afsløring af patologi. Optikeren 

stiller ikke en diagnose, men henviser 

på basis af en funktionsnedsættelse til 

øjenlæge. 

”Hvis vi henvender os til myndighederne 

og siger: Vi vil gerne screene 

for glaukom, vil det juridiske kontor 

lynhurtigt finde frem til, at det er ikke 

indenfor optikernes virksomhedsområde. 

Hvis vi derimod siger, vi vil gerne 

undersøge synsevnen og synsfunktionen 

så grundigt, at vi er sikre på at levere 

synshjælpemidler til personer med 

fuld funktionsevne, så er der ingen der 

vil komme efter os. Tværtimod vil de 

klappe os på skulderen og sige: Det er 

netop samvittighedsfuldhed og omhu”, 

forklarer Svend-Erik Runberg. 

Det er med andre ord ikke så meget et 

spørgsmål om, hvilke typer undersøgel- 

ser optikere udfører, men i høj grad om 

hvilke betegnelser der hæftes på eventuelle 

specialundersøgelser, og hvilken 

grad af kompetence optikeren foregiver 

at have. 

Det må ikke bære præg af at være en 

sundhedsundersøgelse. 

Hvad optikere gerne må 

”Man forventer at optikere er i stand til 

at vurdere, hvornår en synsforstyrrelse 

eller synsnedsættelse kræver en øjenlægeundersøgelse”, 

fremgår det af 

Samarbejdsaftalen mellem Optikere og 

Øjenlæger, en aftale der gik forud for 

autorisationsloven og på mange områder 

har haft indflydelse på autorisationens 

udformning. 

Optikeren skal med andre ord kunne 

skelne det syge øje fra det raske. Igen 

er spørgsmålet: Er der fuld funktionsevne? 

Er der ikke fuld funktionsevne, skal optikeren 

henvise til øjenlæge eller anden 

sundhedsperson. 

Aftalen sætter ingen konkrete indskrænkninger 

i optikerens handlefrihed 

fra øjenlægernes side. 

Samarbejdsaftalen er formuleret af 

øjenlægerne og fungerer stadig som en 

udmærket rettesnor for forventninger 

og krav i forhold til optikeres og øjenlægers 

samarbejde. 

I andre lande har man forbudt optikere 

at oftalmoskopere, måle øjentryk og 

andre specialundersøgelser. Det har 

øjenlægerne i Danmark ikke ønsket at 

gøre, men alene understreget at optikeren 

ikke må udføre en diagnostisk undersøgelse, 

altså en helbredsundersøgelse. 

”Kør løs, men lad være med at fortælle 

patienten, at I er doktorer”, siger 


FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN 

Lærebogen Praktisk Oftalmologi, der er 

et langt nyere værk, skrevet af en 

række danske øjenlæger og en enkelt 

optiker og beregnet til lægestuderende, 

indgår i pensum på Optikerhøjskolen og 

erstatter Nordisk Lærebog i Oftalmologi. 

Ifølge Praktisk Oftalmologi er optikerens 

primære formål at ”bestemme refraktion, 

akkomodationsbredde, samsynsfunktion…” 

og ”supplerende 

undersøgelser”. 

Omtrent hver 12. undersøgelse hos optikere 

fører til øjenlæge eller anden 

melding, påpeger lærebogen. 

Hvad øjenlægerne forventer 

Henvendelser til øjenlæger fra optikere 

skal helst være skriftlig og må gerne 

omfatte følgende oplysninger: 

Årsag til henvisningen, refraktion og 

bedst korrigerede synsstyrke, observationer 

ved for eksempel spaltelampeundersøgelse, 

samt eventuelt resultat af 

synsfeltsundersøgelse, tonometri og 

fundus-fotografering”. 

Med den formulering kan optikere trygt 

gå ud fra, at de også har lov at anvende 

de pågældende undersøgelser og 

undersøgelsesredskaber i deres praksis. 

Øjenlægerne efterspørger også ”tentativ 

diagnose”, altså et forslag til en diagnose. 

Det er ikke en færdig diagnose, 

men mener optikeren, at for eksempel 

uklarheder i patientens linse tyder på 

katarakt, så ønsker øjenlægen at blive 

oplyst om denne mistanke. 

Derfor er det ikke underbygget at 

påstå, at der er bestemte undersøgelser, 

optikere er forment fra at foretage. 

”Vi må også gerne komme med en tentativ 

diagnose overfor patienten, men 

vi må bare ikke udtale os skråsikkert”, 

fastslår Svend-Erik Runberg.


12 

Klinisk træning er den mest effektive 

behandling af konvergensinsufficiens 

Ny videnskabelig undersøgelse af børn i alderen 7 – 17 år viser, at klinisk træning er den mest effektive behandling af konvergensinsufficiens. 

Der var i undersøgelsen ingen forskel mellem ”blyant til næse” træning, computertræning og placebotræning. 

Af optometrist Anne Preisler 

Denne artikel er en opsummering af en 

ny større undersøgelse, der afdækker 

effekten af forskellige behandlingsmetoder 

for konvergensinsufficiens. 

Undersøgelsen er udført af CITT studiegruppen, 

som står for ”Convergence 

Insufficiency Treatment Trial Study 

Group” under ledelse af Dr. Scheiman 

fra Pennsylvania College of Optometry. 

Undersøgelsen opfylder alle krav, der 

stilles til en videnskabelig undersøgelse. 

Der er detaljerede beskrivelser af klientudvælgelse, 

undersøgelsesprocedurer, 

randomisering og maskering af forsøgspersoners 

gruppetilhørsforhold, 

træningsprotokoller, kontrol for placeboeffekt, 

anvendte statistiske metoder 

og hypoteser. Artiklens udsagn er underbygget 

af referencer. 

Konvergensinsufficiens er en almindelig 

kendt (og anerkendt) binokulær dysfunktion, 

og der er bred enighed om, at 

behandling gavner klienten gennem en 

reduktion af både symptomer og kliniske 

tegn. Der er imidlertid flere forskellige 

bud på, hvad den mest effektfulde 

behandling for konvergensinsufficiens 

er. I klinisk praksis tilbydes der forskellige 

metoder som ”blyant til næsen” 

træning, computertræning, kliniktræning 

med hjemmetræning og mere 

passiv behandling i form af basis-ind 

prismekorrektion i en læsebrille. 

Formålet med undersøgelsen var at 

evaluere forskellige aktive behandlingsformer 

for konvergensinsufficiens, der 

tilbydes i klinisk praksis. Man har undersøgt, 

hvilken effekt den enkelte behandlingsform 

har på symptomer og 

kliniske tegn i forbindelse med konvergensinsufficiens. 

Undersøgelsen ser helt konkret på effekten 

af tre forskellige behandlingsformer: 

1. ”blyant til næsen” hjemmetræning 

2. hjemmebaseret computer vergens/akkomodativ 

træning og ”blyant 

til næsen” hjemmetræning 

3. klinikbaseret vergens/akkomodativ 

træning med opfølgende hjemmetræning 

Da disse tre grupper går igen mange 

gange i artiklen, er følgende ”forkortelser” 

anvendt herefter: 

1. ”blyant til næsen” træning 

2. computertræning 

3. kliniktræning 

Derudover modtog en fjerde gruppe 

placebo-træning med opfølgende 

hjemmetræning. 

Deltagere i undersøgelsen 

221 børn i alderen 9-17 år deltog i undersøgelsen 

(gennemsnit: 11,8 år). 

Gennemsnitlige baseline-målinger (udgangspunktet 

før træning) var som følgende: 

• 2 prismer exodeveation på afstand 

(SD: 2.8 prismer) 

• 9.3 prismer exodeveation på nær 

(SD: 4,4 prismer) 

• NPC break/recovery på 14,2 cm 

(SD: 7,5 cm)/17,9 cm (SD: 8.2 cm) 

• PFV break/recovery på nær på 12,7 

prismer (SD: 4,6 prismer)/8,8 prismer 

(SD: 4,5 prismer) 

Børn med konstant skelen blev ekskluderet 

fra undersøgelsen, mens forsøgspersoner 

med lejlighedsvis exotropi deltog 

(et mindre antal blev fordelt 

mellem grupperne). 

Der var et meget lille frafald af deltagere 

i undersøgelsen. Ud af de 221 deltagere 

fuldførte 218 træningen samt 

12 ugers undersøgelsen. 

Målinger anvendt til at evaluere 

effekten af træningen 

Som hovedmåling til at evaluere effekten 

af træning blev der anvendt et 

”konvergensinsufficiens symptom score 

skema” (Figur 1), som samtlige delta- 

gere i undersøgelsen udfyldte før og 

efter 12 ugers træning. 

Da målet med træning for konvergensinsufficiens 

ikke bare er at eliminere 

klientens symptomer, men også at forbedre 

klientens konvergensevne, blev 

denne evalueret gennem test af konvergensnærpunkt 

(NPC) og konvergensamplitude 

(PFV: positiv fusionel 

vergens, på nær) før og efter træningsperioden. 

Symptomer efter træning 

Deltagerne i kliniktrænings-gruppen 

havde en signifikant lavere gennemsnitlig 

symptom-score sammenlignet 

med de tre andre grupper efter 12 

ugers træning. 

Der var ingen signifikant forskel på den 

gennemsnitlige symptom-score mellem 

de tre andre grupper, der havde udført 

”blyant til næsen” træning, computertræning 

og placebo-træning. 

Procentdelen af deltagere for hver 

gruppe, der var symptomfrie eller forbedrede 

i relation til ”konvergensinsufficiens 

symptom scoren”, var signifikant 

højere for kliniktrænings-gruppen i forhold 

til de andre tre grupper. 

Der var derimod ingen signifikant forskel 

mellem placebo-gruppen og de to 

grupper, der havde udført ”blyant til 

næsen” træning og computertræning. 

Konvergensevnen efter træning 

Ved 12 ugers undersøgelsen efter 

træning var konvergensnærpunktet 

(NPC) signifikant forbedret for kliniktræningsgruppen 

i forhold til de andre 

tre grupper, og procentdelen af deltagere 

med normalt eller forbedret NPC 

var signifikant større i gruppen sammenlignet 

med de andre grupper. 

Ligeledes var den positive fusionelle 

vergens (PFV på nær) signifikant større 

for kliniktræningsgruppen sammenlignet 

med de andre tre grupper, og procentdelen 

af deltagere med normal eller 

forbedret PFV på nær efter 12 ugers 

træning var også signifikant højere i 

kliniktræningsgruppen. 

Ses der samlet på både symptomer og 

kliniske tegn efter træningen klarede 

gruppen, der havde udført kliniktræning, 

sig også signifikant bedre.

Kommentarer og opsummering 

Undersøgelsen har sammenlignet effekten 

af tre aktive behandlingsformer hos 

221 børn med symptomatisk konvergensinsufficiens. 

Klinikbaseret vergens/akkomodativ 

træning med opfølgende 

hjemmetræning viste sig at være 

signifikant mere effektiv til forbedring 

af både symptomer og kliniske tegn 

end både ”blyant til næsen” træning, 

”vergens/akkomodativ computertræning 

+ blyant til næsen træning” og 

placebo-træning. 

Selvom symptomer blev forbedret for 

de to grupper med ”blyant til næsen” 

træning og computertræning, var disse 

behandlinger ikke mere effektive end 

placebo-træning. 

Undersøgelsen er ikke designet til at 

vise den størst mulige forbedring, der 

kan opnås med træning. Længere tids 

træning kunne have resulteret i større 

ændringer i symptomer og tegn. 

Anvendt kliniktrænings-procedure 

Den klinikbaserede træning, der er anvendt 

i denne undersøgelse, repræsenterer 

den tilgang til klinisk praksis, der 

er beskrevet i Clinical Management of 

Binocular Vision (Scheiman M, Wick B. 

Heterophoric, Accomodative and Eye 

Movement Disorders). Philadelphia, PA: 

Lippencott, Williams and Wilkins; 2002). 

Denne specifikke træningsprocedure var 

succesfuld i denne undersøgelse og 

burde være anvendelig til børn med 

lignende kliniske fund. Men under- 

søgelsens resultat kan ikke automatisk 

”oversættes” til også at gælde for 

voksne. En bedre forståelse af hvilke 

procedurer, der er mest effektive, ville 

kunne undersøges nærmere. 

Klinikbaseret træning giver gode muligheder 

for kontrol, løbende justering og 

klient feedback i brugen af de mange 

forskellige træningsøvelser. Effekten af 

motivation er ikke nævnt i artiklen, 

men klinikbaseret træning i kombination 

med hjemmetræning giver også 

”terapeuten” god mulighed for at motivere 

klienten undervejs. 

Det er forståeligt, at hjemmebaseret 

træning er klinisk populært, da det er 

enkelt og prisvenligt. Klienten kan på 

kort tid instrueres i både ”blyant til 

næsen” træning og computertræning, 

og begge dele kræver færre follow-up 

besøg end klinikbaseret træning. 

Sammenfattet konklusion af 

undersøgelsen 

Denne store randomiserede, kliniske undersøgelse 

af behandlingsformer for 

symptomatisk konvergensinsufficiens 

viser, at en 12 ugers periode med klinikbaseret 

vergens/akkomodativ 

træning og opfølgende hjemmetræning 

er mere effektiv til forbedring af symptomer 

og tegn forbundet med konvergensinsufficiens 

end et 12 ugers program 

med enten ”blyant til næsen” 

træning, computer vergens/akkomodativ 

træning kombineret med ”blyant 

til næsen” træning og placebotræning. 

Langtidseffekten er ikke kendt, men 

CISS gruppen har planlagt en 12 måneders 

follow-up undersøgelse. 

Artiklen er udgivet i Arch. Ophthalmol./vol 

126 (no. 10), oct 2008 og kan 

læses i sin helhed på DO’s hjemmeside: 

www.optikerforeningen.dk 


13


14 

Mange nye muligheder med Ortho-K 

Der er sket store fremskridt indenfor behandling med orthokeratologi i de seneste 5-6 år. I dag kan man ikke 

blot behandle myope med høje cylinderværdier, men også hyperope. Samtidig er der kolossal interesse i videnskabelige 

kredse for Ortho-K’s evne til at bremse udviklingen af myopi. 


Der findes stadig en del myter om 

Ortho-K i Danmark, også blandt optikere. 

En af dem er, at Ortho-K ikke virker 

eller ikke har nogen dokumenteret 

virkning. 

Det er ikke rigtigt: Den direkte virkning 

af Ortho-K er meget veldokumenteret. I 

forhold til effekten på synet i dagtimerne 

og i forhold til bremsningen af 

udvikling af myopi, findes der klare og 

entydige målinger fra hele verden. 

Det, der stadig mangler, er den videnskabelige 

forklaring på, hvordan det at 

flytte lyset længere bagud på retina 

påvirker øjet hjernen til at sende det 

signal, at øjet skal stoppe sin aksiale 

vækst. 

En pilotundersøgelse udført af professor 

Pauline Cho fra Polyteknisk 

Universitet i Hong Kong – en undersøgelse, 

der stadig mangler at blive udført 

med kontrolgrupper og randomisering 

– peger på, at reduktionen i 

udviklingen af myopi er permanent i 

den forstand, at udviklingen af myopi 

ganske vist fortsætter, hvis behandling 

med Ortho-K afbrydes, men den 

fortsætter kun med samme grad af tilvækst 

som før Ortho-K. 

Myopiudviklingen indhenter ikke det 

forsømte, så at sige. 

Flere forældre vælger Ortho-K til børnene 

En anden myte er, at Ortho-K er en risikabel 

procedure. Et stigende antal fo- 

rældre i Danmark vælger Ortho-K til 

deres børn, fordi behandlingen ikke 

blot korrigerer for børnenes myopi, 

men samtidig begrænser det synshandicap 

deres børn skal leve med resten af 

livet. 

Ifølge Finn Kristensen, der er partner i 

Con-Lens i Horsens, vil forældre ofte 

vælge Ortho-K til sig selv, før de tillader 

det på deres børn – de skal lige 

sikre sig, at det ikke er ubehageligt eller 

farligt. 

Con-Lens fremstiller hårde linser til 

specialtilpasninger og leverer Ortho-K 

linser til stort set alle de danske optikere, 

der tilbyder Ortho-K. 

Finn Kristensens egne døtre har med 

stor succes anvendt Ortho-K i årevis. 

”Min datter var en af de første, vi lavede 

Ortho-K linser til for seks år siden. 

Dengang var hun lige knap 15 år gammel. 

Hun er 21 i dag. Hun var -3.25 

med -1 cylinder. I dag kan hun læse 

tekst-tv, selv om hun har haft linserne 

af en uge”, fortæller Finn Kristensen. 

Den yngre datter fik Ortho-K, da hun 

var 11 år, hvor hendes øjne målte -1D. 

Datteren er i dag 15 år gammel og måler 

stadig -1D. 

Tårevæsken omformer epitelet 

En tredje myte er, at Ortho-K linsen 

virker ved at presse på hornhinden. Den 

direkte virkning af Ortho-K er imidlertid 

en subtil omformning af hornhindens 

epitel ved hjælp af trykket fra 

tårevæsken i depotet mellem epitel og 

Ortho-K linse. 

0,05 mm svarer til en reduktion på 

0,25D. 

”Med Ortho-K flytter du noget af huden 

ud og opmagasinerer det andre 

steder på cornea. Du får et fladere område 

på cornea, men også en ring rundt 

om cornea, der er krummere. Den 

krummere ring er det, der gør, at det 

perifere syn bliver anderledes”, forklarer 

Finn Kristensen. 

Det betyder også, at Ortho-K linsen automatisk 

udglatter hornhindens epitel, 

så cylinder-værdier helt op til 4 korri- 

geres. Tårevæsken i depotet mellem 

Ortho-K linsen og epitelet udglatter 

øjets overflade og skaber en ensartet 

kurve. 

Varigheden af bæreperiode og omformningens 

holdbarhed afhænger i nogen 

grad af kvaliteten af det individuelle 

øjes epitel, der har forskellig massefylde, 

tykkelse, omfang og elasticitet. 

Typisk vil en Ortho-K patient begynde 

med at bære Ortho-K hele natten hver 

nat. I nogle tilfælde vil det ikke række 

til en komplet synskorrigering. 

Eksempelvis kan en patient, der har -7D 

opnå -2D i hverdagen med Ortho-K i 

begyndelsen, men efter en periode

inges yderligere ned til 0. 

Nogle oplever, at de efter en periode 

med Ortho-K skal bære linserne sjældnere, 

helt ned til hver tredje nat, for at 

opleve perfekt syn i de vågne timer. 

Der er med andre ord en semi-permanens 

i behandlingen eller i hvert fald 

en tendens til, at epitelet beholder den 

fladere struktur i længere tid. Nogle 

undersøgelser peger på, at stroma bliver 

omdannet efter længere tids brug 

af Ortho-K. 

Hvordan Ortho-K bremser udviklingen 

af myopi 

Men den mest interessante virkning er 

selvfølgelig Ortho-K’s dokumenterede 

virkning på udviklingen af myopi. Et 

stort sæt af undersøgelser viser, at 

Ortho-K i gennemsnit halverer den hastighed, 

hvormed myopi udvikler sig 

hos børn og unge. 

Den udbredte opfattelse er, at Ortho-K 

er en af flere måder at korrigere for 

myopi. Behandlingen korrigerer ikke 

blot for myopi, men bremser samtidig 

udviklingen af myopi hos børn og unge. 

Myopi er forårsaget af hornhindens for 

skarpe krumning i forhold til for høj 

vækst i øjets aksiale længde. 

Virkningen af Ortho-K behandling kan 

direkte måles på den aksiale længde: 

Øjet holder op med at vokse så meget, 

hvilket ifølge den nyeste forklaringsmodel 

hænger sammen med, at epitelet 

omdannes på en måde, der får lyset til 

at ramme retina mere nøjagtigt i den 

perifere del. 

Det sender et signal til hjernen om, at 


15


16 

den aksiale vækst skal bremses, fordi 

øjet så at sige er langt nok allerede. 

Almindelige kontaktlinser korrigerer for 

krumningsfejl på hornhinden, men 

bremser ikke udviklingen af myopi. 

Det betyder for eksempel, at et barn 

med -1,25D i 15-års alderen kan ende 

som -3,25D som 21-årig, hvor hun 

uden behandling formentlig kunne 

være endt med omkring -7D. 

Ortho-K udfordrer forskerne 

Der er stadig et element af spekulation 

med hensyn til omfanget af den individuelle 

reduktion. Komparative undersøgelser 

af udviklingen af myopi i udvalgte 

grupper viser klart, at 

udviklingen samlet set følger en ret 

stabil kurve. 

Samtidig er kurven langt stejlere for de, 

der korrigeres med almindelige linser, 

altså bløde kontaktlinser, formfaste 

kontaktlinser og silikone-hydrogeler. 

Hvor meget de enkelte Ortho-K bærere 

vinder på behandlingen er sværere at 

dokumentere, fordi Ortho-K typisk 

En ny definition på myopi er forholdet mellem krumning og 

aksial længde. En undersøgelse blandt 4700 testklienter viser, 

at når den aksiale længde deles med krumningen vil 85 procent 

af patienter med værdien 3 eller derover udvikle myopi. 

påbegyndes tidligt i barnets liv, så snart 

der konstateres myopi. 

Når behandlingen først er i gang, er det 

svært at få lov at afbryde den tilstrækkelig 

længe til at måle på udviklingen 

af myopi uden Ortho-K, for det indebærer 

jo et forventeligt tab i forhold til 

den samlede bremsning af myopien. 

En fremskrivning på baggrund af eventuelle 

tidligere journaler giver ikke et 

videnskabeligt akkurat billede, så dette 

er stadig et område, hvor forskningen 

halter bagud. 

Men man må formode, at udviklingen 

vil følge det gennemsnitlige niveau for 

myopiudvikling, og at der altså er tale 

om cirka 50 procent reduktion af den 

permanente synsfejl, når en person er 

ude over udviklingsalderen. 

”Man tester flere forskellige steder i 

verden for at dokumentere virkningen 

af Ortho-K. Forskningen styres fra 

Austin University i Texas, hvor der også 

køres en kontrolgruppe. Man måler 

krumningen på cornea og den aksiale 

længde. Undersøgelserne har blandt 

andet vist, at når du dividerer den aksiale 

længde med krumningen og får 3 

eller derover, så vil 85 procent af 4700 

testklienter udvikle myopi”, siger Finn 

Kristensen. 

Han peger på flere enkelttilfælde, hvor 

der tilsyneladende er opnået ikke blot 

et fuldstændigt stop af øjets abnorme 

forlængelse, men også en reduktion af 

myopien. 

”Når man kan bevise, at man kan reducere 

den aksiale længde, så er det bevist, 

at man kan reducere myopien”, siger 

Finn Kristensen som forklaring på 

den enorme interesse for Ortho-K i videnskabelige 

kredse. 

Variationer i epitelet betinger behandlingen 

En fjerde myte omhandler den gruppe 

af patienter, som kan omfattes af 

Ortho-K. Mange opfatter stadig Ortho- 

K som en behandling, der udelukkende 

retter sig mod myope med ret lave dioptrier 

og cylinder-værdier. 

Ortho-K som behandlingsform har i det


18 

seneste årti udviklet sig fra at være 

mere eller mindre eksklusiv for myope 

med op til -5D og 1,5 cylinder til også 

at omfatte svært myope med meget 

høje dioptrier. 

I kraft af den teknologiske udvikling, 

øget viden om epitelets modulerbarhed 

og større klinisk erfaringsgrundlag, kan 

man i dag korrigere for helt op til -8D 

og 4 cylinder, selv om dette absolut 

ikke er normen. 

Epitelet har forskellig tykkelse og massefylde 

hos forskellige patienter, og 

man vil typisk opleve store udsving i 

epitelets fleksibilitet. 

For personer med meget elastisk epitel 

foregår omformningen hurtigere, men 

så falder epitelet også hurtigere tilbage 

til sin oprindelige form. Efter en periode 

med Ortho-K vil dog selv personer 

med meget elastisk epitel kunne bruge 

Ortho-K om natten og se klart hele 

næste dag. 

Personer med mindre elastisk epitel kan 

opleve, at de ret hurtigt kan springe 

hele nætter over, og i nogle tilfælde får 

korrektionen varighed på helt op til 5 

dage efter nogle måneders brug. 

Typisk foretages korrektion i trin af op 

til 5 dioptrier for ikke at overbelaste 

epitelet. Når det yderste hudlag på cornea 

skubbes, bliver overfladen også 

tyndere. 

Det, som optikere for alt i verden skal 

undgå, er at beskadige epitelet, så der 

kommer sår. For nye optikere, der giver 

sig i kast med Ortho-K, er det dog ret 

let at undgå at gøre skade på øjet. 

Hans Bleshøy fra Skive Synsplejeklinik 

anbefaler, at man først og fremmest 

Det visuelle feedbacksystem 

er nøglen til at 

forstå, hvordan udfladning 

af cornea fører til 

forkortelse af øjets aksiale 

længde. 

Ortho-K omformer ikke cornea, men presser en del af 

epitelet udefter, så der opstår et fladere område på cornea, 

omgivet af en krummere ring, der korrigerer det perifere 

syn. 

sørger for i begyndelsen at holde sig til 

myope med -5D eller derunder. 

Ortho-K er også for hyperope 

Når hornhinden kan gøres mere konkav, 

kan den også gøres mere konveks. 

Virkningen af Ortho-K er en anelse 

mere holdbar på myope end hyperope, 

idet epitelet hellere vil fastholde den 

fladere form end den mere kurvede. 

Ortho-K mod hyperopi er relativt nyt i 

Skive Synsplejeklinik, men ikke på verdensplan. 

”I 2000 talte jeg med den første person, 

der allerede havde lavet Ortho-K til hyperope. 

Han havde lavet Ortho-K siden 

1991, og han var en af de første”, siger 


Men i Skive Synsplejeklinik – en specialklinik 

associeret med Con-Lens – er 

der i dag 10 klienter, der bærer Ortho-K 

linser til korrektion af hyperopi. 

De behandles af Hans Bleshøy, der siden 

2003 har behandlet og fulgt 150 

Ortho-K patienter udover de mange 

andre typer specialtilpasninger, der tilbydes 

i Dansk Kontaktlinse Tilpasning. 

Samtidig med de øvrige fremskridt indenfor 

Ortho-K er det i kraft af kvadrant-teknologi 

muligt at indsætte ekstra 

cylinder i linsen. 

”Med kvadrant-systemet er vi i stand til 

at modificere øjet ved at dele øjet op i 

fire medianer og modificere hver median 

i den facon, vi gerne vil opnå, 

altså den tilstræbte styrke”, forklarer 


Con-Lens har som den eneste danske 

producent af Ortho-K linser og leverandør 

til stort set alle de omkring 25 

optikere i Danmark, der i dag tilbyder 

behandlingsformen, stor indsigt i 

Ortho-K. 

Con-Lens driver samtidig specialklinikken 

Skive Synsplejeklinik, hvor optometrist 

Hans Bleshøy tilbyder Ortho-K 

samt en lang række andre speciallinsetilpasninger.

Anateo ® Polariserende 

- det bedste i et glas 

BBGR udvider sortimentet 

med nye polariserende glas 

inden sommeren! 

I april og maj måned kører BBGR kampagne på køb af 

polariserende glas i Anateo og Aptive design. 

Kontakt kundeservice på tlf: 70 23 95 50 for mere information. 

Box 30041, 200 61 Malmø Tlf. 70 23 95 50 Fax 70 23 95 51 

Undgå blænding ved sportsaktiviteter, 

sejlads og bilkørsel! 

Polariserende glas er den 

optimale løsning med 

egenskaber som 

øgede kontraster, 

klar farvegengivelse 

og 100% 

beskyttelse mod 

skadelig UVstråling. 

Introduktionen af 

de nye polariserende 

glas i Anateo og 

Aptive design gør at BBGR 

nu tilbyder et fuldt dækkende 

område indenfor polariseret 

progressive glas.


20 

Korrektion af presbyopi med kontaktlinser 

Af Anita Robertson, optiker og 

Professional Affairs Manager, 

Ciba Vision Nordic. 

Vi bliver stadig ældre 

Hvert år er der flere og flere af vores 

linsebrugere, der bliver presbyope. I år 

2025 vil hele 43% af verdens befolkning 

over 16 år være presbyope. Og de 

vil i den forbindelse holde op med at 

bruge linser! Presbyopi er en af udfordringerne 

i forbindelse med kontaktlinsetilpasning. 

En del henvender sig til deres optiker, 

før de holder op med at bruge linser, 

men mange opgiver linserne uden at 

konsultere deres optiker først. I henhold 

til et dropout-studie , der blev gennemført 

i 2006 og 2008 i Europa, talte 

flertallet (56%) af linsebrugerne i 

Europa ikke med deres optiker, før de 

lagde linserne på hylden. I Sverige er 

det tilsvarende tal endnu højere, nemlig 

hele 64%. 

Studiet viser også, at 41% af de linse- 

brugere, der er holdt op med at bruge 

kontaktlinser, er interesserede i at 

prøve linser igen. 

I Europa er det kun 7%, der prøvede 

andre linsetyper, inden de holdt op med 

at bruge linser. I Sverige er dette tal 

0%! Ingen af dem, der indgik i undersøgelsen 

i Sverige, havde prøvet en anden 

linsetype, før de holdt op med at 

bruge linser. 

28% holdt op med at bruge linser inden 

for de første to år efter, at de var 

begyndt. 

Informér linsebrugerne om, at der findes 

kontaktlinser, der korrigerer på alle 

afstande, og tilbyd dem at prøve multifokale 

kontaktlinser på et tidligt tidspunkt. 

Kontaktlinsebrugere med begyndende 

presbyopi er som lavthængende 

frugter, de er nemme at plukke. 

Heldigvis bliver vi ikke mindre forfængelige 

med alderen. Der er ingen, der 

bliver glade for at få at vide, at de lider 

af aldersbetinget langsynethed eller 

gammelmandssyn. Der er ingen inkar- 

nerede kontaktlinsebrugere, der synes, 

det er lige så godt at begynde at bruge 

briller, bare fordi de er blevet ældre. 

Tværtimod! I dag er personer med presbyopi 

aktive og eventyrlystne. De har 

råd til at nyde livet. De har formentlig 

råd og sikkert også lyst til at have både 

kontaktlinser og briller, hvis der skulle 

være behov for det. 

Hvorfor holder vi op med at bruge 

kontaktlinser? 

Dårlig komfort er stadig den hyppigste 

årsag til, at linsebrugere holder op med 

at bruge kontaktlinser. 48% af alle 

dropouts angiver komfortproblemer 

som værende årsagen til ophøret . 

Når man får presbyopi, ser man desuden 

dårligere. Det tager længere tid at 

stille om mellem lang og kort afstand. 

Det bliver mere anstrengende at se på 

nært hold, og den nemmeste udvej er 

at anskaffe sig et par billige læsebriller 

fra nærmeste supermarked eller benzinstation 

til at tage på uden på linserne. 

Eller hvis man er nærsynet, at 

tage linserne ud og tage briller på, som 

man ser godt med på lang afstand, og 

som man kan tage af, når man skal se 

på kort afstand. De fleste af dem, der 

bruger kontaktlinser, gør det for at 

slippe for briller. Det ændrer sig ikke, 

bare fordi man får presbyopi. Personer 

med presbyopi har altså endnu større 

krav til brugen af linser. Det er ikke 

nok, at linserne har høj komfort. Man 

vil også se godt med linserne. Både på 

lang og kort afstand. 

Udvalget af moderne, multifokale linser 

bliver større og større og tilpasningen 

nemmere. I dag svarer den såkaldte 

Anita Robertson

chair time for tilpasning af multifokale 

linser til chair time for tilpasning af toriske 

linser. Eller måske ligefrem til den 

tid, det tager at tilpasse sfæriske linser. 

Det er lige netop, hvad de nye multifokale 

linser på markedet lover: God 

synsskarphed på alle afstande, kortere 

chair time og nemmere tilpasning. De 

moderne, multifokale linser er et optisk 

overlegent alternativ til monovisionsløsninger. 

De silikonehydrogelmaterialer, 

der anvendes i dag, giver desuden 

høj komfort og sikrer, at linserne har en 

overlegen evne til at holde overfladen 

fugtig samtidig med, at de modvirker 

belægningsdannelse. 

Kommunikation er alfa og omega 

Fortæl kunderne, at du er oprigtig interesseret 

i at finde en god løsning, der 

opfylder deres krav til synskorrektion. 

Der findes ikke noget godt udtryk, der 

kan erstatte udtryk som alderssyn, aldersbetinget 

langsynethed og gammelmandssyn. 

Vores kunder kender ikke 

udtrykket presbyopi. Man kan måske 

tale om en ny fase i livet eller om at 

blive voksen. Der er ingen, der bryder 

sig om at høre, at de er blevet ældre. 

Tag hånd om hver enkelt kundes 

særlige behov. Stil åbne spørgsmål og 

find ud af, hvad de synes, der er både 

godt og mindre godt ved deres nuværende 

form for synskorrektion. De 

fleste mennesker kan godt lide at tale 

om sig selv. 

Sørg for, at kunden bliver klar over, at 

du har stor erfaring og viden. Forsøg at 

sætte dig i kundens sted. Hav forståelse 

for, hvordan kunden har det. Presbyopi 

er nemt for os, men vanskeligt for kunden. 

Forklar hvad presbyopi er, og hvorfor 

det er kommet for at blive. At få presbyopi 

er selvfølgelig frustrerende. Selv 

om kunderne siger, at de er kommet for 

at få lavet en synsundersøgelse, forventer 

de sig mere end som så. De har behov 

for vejledning og information om, 

hvorfor synet fungerer dårligere. 

Personer med begyndende presbyopi 

skal informeres om, at man ikke kun 

har behov for at se på nært hold, når 

man skal læse avisen. Man skal også se 

på nært hold, når man skal klippe 

negle, plukke øjenbryn, barbere sig eller 

lægge makeup. Og når man skal bruge 

mobiltelefonen, læse menukortet på en 

restaurant eller se maden på tallerknen. 

Informér om de teknologiske fremskridt 

og moderne produkter. Fortæl, hvorfor 

du foreslår de forskellige alternativer. 

Sælg både kontaktlinser og briller. 

Sælg synskorrektion, der tilgodeser hver 

enkelt kundes behov. 

Stort markedspotentiale 

Kontaktlinsebrugere er ofte mere trofaste 

end andre kunder, og du får desuden 

mulighed for at lære dem bedre at 

kende. Jo bedre du kender dine kunder, 

desto bedre kan du også tilgodese deres 

individuelle behov. Hvis du kun sælger 

briller til kunder med presbyopi, fravælger 

du en stor del af din potentielle 

omsætning. Selv om du sælger dyre, 

progressive briller, udelukker det ikke, 

at kunden også gerne vil købe kontaktlinser. 

De moderne, multifokale kontaktlinser, 

der fås i dag, giver dig fantastisk 

gode muligheder for at opnå 

vellykket tilpasning, få mere tilfredse 

kunder og øge din omsætning. 

Begynd med de lavest hængende 

frugter 

Kontaktlinsebrugere med begyndende 

presbyopi og begyndende symptomer 

herpå er de lavest hængende frugter. 

Omstillingen mellem afstands- og læsesyn 

er trættende og tager tid. De er 

som oftest ikke parate til at skifte deres 

linser ud med briller. Multifokale kontaktlinser 

opleves som en stor lettelse, 


21


22 

der gør det nemmere at skifte mellem 

synet på lang og kort afstand og giver 

brugeren mulighed for igen at se tallene 

og bogstaverne på mobiltelefonen, 

se hvad klokken er og se maden på tallerknen 

uden at skulle anstrenge sig. 

Hyperope med lav astigmatisme (maks. 

0,75 D cylinder), der har begyndende 

presbyopi, ser dårligt både på lang og 

kort afstand. Informér disse kunder om, 

at den forstørrelse, de har oplevet med 

eventuelle briller, går tabt. Til gengæld 

kræver det mindre anstrengelse at se 

på alle afstande, og dermed bliver man 

mindre træt i øjnene. 

Presbyope, der har behov for at opgradere 

deres progressive briller, og som 

ikke har så meget astigmatisme (maks. 

1,0 D): Synet med for svage glas har 

været anstrengt, og det har været vanskeligt 

at omstille øjnene ved syn på 

forskellige afstande. 

Tænk på, at astigmatisme med reglen er 

nemmere at maskere (ligger som oftest 

i hornhinden) end astigmatisme mod 

reglen. 

Praktiske tips 

Tegn et billede af linsens opbygning og 

forklar, hvordan den fungerer. Forklar 

forskellen på, hvordan progressive briller 

og multifokale kontaktlinser fungerer. 

Informér om, at det er vigtigt med god 

belysning, når man skal se på nært hold 

med multifokale linser. 

I solskin ser man bedre med multifokale 

kontaktlinser, hvis man tager solbriller 

på. Pupillerne bliver større bag solbrillerne. 

Dæmpet belysning i et rum gør det 

nemmere at se fjernsyn. 

Værd at huske på ved tilpasningen 

Sørg for, at kunden har de rigtige forventninger. 

Gå ud fra optimal brillekorrektion og 

brug så lille linseaddition som mulig. 

Det er vigtigt med en god centrering af 

linsen. En decentreret linse giver et 

uskarpt syn. 

Det er vigtigt, at linserne er rene. 

Belægninger giver dårlig visus og gør 

linserne mindre bekvemme. 

Multifokale linser, der bevæger sig for 

meget, giver et uskarpt syn.


24 

Efterkontrol 

Kontrollér tilpasningen allerede inden 

for et par dage. Hvis styrken ikke er optimal, 

og hvis kunden ikke ser så godt 

som forventet, mister han eller hun let 

motivationen. Foretag altid kontrol under 

binokulære forhold og i almindelig 

belysning. Brug håndholdte prøvelinser 

eller flipper. Undgå læseprøve og bed i 

stedet kunden se på computerskærmen, 

mobiltelefonen og armbåndsuret eller 

bed vedkommende om at læse i en avis. 

Tilpasning af moderne, multifokale 

kontaktlinser giver trofaste og tilfredse 

kunder og øger din omsætning. Lyder 

det godt? Så er det bare om at komme 

i gang! 

Referencer 

CL wearers drop-out study (G,UK,F,I,SE) 

2006/2008 

Figur 1: 

Dropout-processen: 

*Dropout studie af kontaktlinsebærere 

(GE, UK, FR, I, SE) juli 2008 

Figur 2: 

Antallet af dropouts stiger drastisk ved 

begyndende presbyopi. Brugen af kontaktlinser 

falder efter 44-års alderen, 

samtidig med at behovet for synskorrektion 

stiger. 

Visiontrak Study 2007 – UK, G, F, I 

Figur 3: 

Sammenligning af årsager til dropout 

blandt personer som er 40 år 

(2008 Ciba Vision)Antallet af dropouts 

stiger blandt personer med begyndende 

presbyopi 

Figur 4 

Personer med presbyopi i Europa 

Figur 5 

Brugere af bløde kontaktlinser i Europa 

Figur 1 

Figur 2 

Figur 3 

Figur 4 Figur 5


26 

MIDO 2009 

Mode og modemesse er med til at sætte kulør på dagligdagen. Deltagerne på året Mido glemte for et øjeblik, 

at verdensøkonomien lider for tiden. Udbuddet af lækre produkter i alle afskygninger har aldrig været større. 

Det er slutbrugerne, der har pengene, og skal de lokkes til at bruge dem på briller og andet optik i stedet for 

at reparere på pensionskontoen, skal der lokkes med lækre produkter serveret i de rigtige oplevelsesrammer. 

Produkterne er vist på Mido, nu glæder vi os til at se dem på gaden. 

Af Bjarne Hansen 

Årets Mido blev holdt i skyggen af den 

verdensomspændende recession. Uden 

at kende besøgstallet i skrivende stund 

er den subjektive opfattelse helt klart 

et dyk i besøgstallet i forhold til sidste 

år. Om det, at messen var rykket lidt 

frem, også har en betydning, kan kun 

være et gæt. Fremrykningen betød, at 

nogle af udstillerne viste de samme varer 

som på Silmo i Paris sidste efterår. 

Der har simpelthen ikke været tid til at 

frembringe nye kollektioner. Ideen med 

at rykke messen frem er, at den så bliver 

holdt i forbindelse med de andre 

modemesser. Faktisk bliver messen afhold 

samtidig med en stor international 

skomesse. Uden at sige noget negativt 

om skomoden, tør jeg dog godt sige, at 

det var de smarte og moderigtige briller, 

der lyste op i de overfyldte metrotog. 

Det var svært at se skoene. 

Økonomien er på vej ned, det er der ingen, 

der benægter, men mode og modemesse 

er med til at sætte kulør på 

dagligdagen. Nok var der plads til flere 

gæster på de fleste stande, men udbuddet 

af varer var imponerende som altid. 

Mido design lab viste, at innovationen i 

branchen stadig er helt i top. 

Nedgangstider sorterer altid ud i udbyderne. 

Det er sikkert ikke nemt at være 

nystartet firma for tiden med den finanssektor, 

men kvaliteten af udbuddet 

giver anledning til optimisme. 

Forhåbentlig belønnes dygtighed og 

kreativitet, så også de nye firmaer klarer 

udfordringerne. Mange indkøbere 

lod sig nok friste til at købe mere end 

budgetteret, og det gør kunderne i optikbutikkerne 

forhåbentlig også. Det er 

trods alt slutbrugerne, der har pengene, 

og skal de lokkes til at bruge dem på 

briller og andet optik i stedet for at reparere 

på pensionskontoen, skal der 

lokkes med lækre produkter serveret i 

de rigtige oplevelsesrammer. 

Tilbage til det basale 

Farverne i brillemoden lyser af optimisme. 

Teknologien giver hele tiden 

nye kombinationsmuligheder. Det gælder 

både nye materialer, nye kombinationsmuligheder 

og nye muligheder for 

Bellinger hører til dem, der er i front med at gå 

tilbage til basis. Navne og dekorationer på briller 

henter inspiration i den nordiske mytologi 

og den ægyptiske kultur. 

Bellinger 

at lege med dekorationer i acetat. 

Designerne presser industrien til at 

åbne alle grænserne for det mulige. Der 

er en lille tendens i udviklingen til at 

standse lidt op. Flere designere kigger 

sig lidt tilbage for at finde en sikker 

platform for udvikling. Det giver sig 

også udslag i valg af materialer. Der er 

fremgang for naturmaterialer i alle afskygninger. 

Både de mere eksklusive i 

horn og ædelmetal, men også træ og 

læder er med til at vise vejen. 

Mønstrene hentes i tidligere tiders kulturer. 

Farverne er de samme, men 

måske i lidt mere harmoniske toner.

Kielsgaard Eyewear 

Kielsgaard Eyewear holder stilen med 

enkle briller i aluminium i rene farver. 

Kollektionen er udvidet med et par 

runde briller i retro. 

Lindberg 

Lindberg blev kendt for usynlige briller, 

men konceptet med lette, formstabile 

briller med en god pasform er der ikke 

ændret på. Acetanium, der er kombinationen 

med acetat og titanium, er et 

bevis, det er muligt at lave meget synlige 

briller uden at gå på kompromis 

med komforten. 

Lindberg lancerer New Strip, der er fashion 

uden at være ekstremt. 

Modellerne laves i 40 farver, og som de 

præsenteres på standen, ser det fantastisk 

flot ud. Det er et farvespil, der er 

en regnbue værdig. 

Antallet af besøgene på standen taler 

sit tydelige sprog om en stor loyal 

kundekreds. 

Ørgreen er nu også lækre solbriller. 

Kollektionen er en videreudvikling af 

den populære Helium-serie, der især er 

kendetegnet ved dets frække design og 

originale brug af farver. Solbrillerne er 

ligeledes fremstillet i betatitanium, der 

er et meget let materiale samtidig med, 

at det er meget stærkt og fleksibelt. 

Metallic-farverne og det at lade matte 

og skinnende blanke farver optræde 

sammen i spændende farvekombinationer 

er ført et skridt videre. Resultatet 

er en række smukke og varme nuancer i 

let dæmpede toner, der giver den enkelte 

brille et meget eksklusivt look. 

Typisk for Ørgreen er der kælet for detaljerne. 

Et usynligt stophængsel forhindrer 

stængerne i at ramme og ridse 

glassene, når de ligger i etuiet. 

Kollektionen består af i alt seks modeller, 

to til damer, tre til mænd og en 

unisex. 

Ørgreen 

Prodesign leger i kollektionen 4th 

Dimension med samspillet mellem farver 

og detaljer. Serien laves både i titanium 

og acetat. Fælles for dem begge 

er det sporty og urbane look i en typisk 

dansk stil. Brillerne er meget synlige 

uden at virke totalt dominerende i ansigtet. 

Prodesign 

Fleye 

Fleye er på vej væk fra de meget brede 

markerede stænger. Der leges i stedet 

for med detaljerne, så der kommer et 

meget let og elegant look. Materialerne 

er udelukkende betatitanium og acetat. 

Alle acetatbrillerne er, ved hjælp af en 

indstøbt en specialdesignet titaniumtråd 

udstyret med næsepuder. Det letter 

tilpasning af brillen og er derfor 

med til at optimere komforten. 

Farvevalget, der er inspireret af de internationale 

mode- og stofmesser, er 

med til sikre fortsat succes for Fleye. 

Designit Eyewear 

Designit Eyewear har tre nye Slights 

koncepter: HalfRim, Acetate og Junior. 

Slights HalfRim har hverken hængsler 

eller skruer og er nemme for optikerne 

at montere. Slights Acetate er mere 

synlige briller, men stadig meget fleksible 

og lette, da fronten er lavet af acetat 

og stængerne af titanium. Slights 

Junior er specielt designet til den næste 

generation af brillebærere og giver børnene 

mulighed for at nyde fordelene 

ved den innovative teknologi. 


27


28 

Slights har vundet Good Design Award 

2008 og IF Award 2009. Good Design 

Award, der er et internationalt symbol 

for et firmas dedikerede indsats for innovation 

og fremragende design, anerkender 

Slight's unikke og revolutionerende 

designkoncept: Verdens første 

OnePiece- brillestel. Brillen, der er udviklet 

i titanium, er ultrafleksiblel og 

vejer kun fem gram. 

Slights er lavet i flere lag betatitanium 

for at den er henholdsvis stiv og fleksibel 

de rigtige steder. Resultatet er en 

meget fleksibel og ultimativ stabil 

brille. Den er let og behagelig at have 

på, går aldrig i stykker og sidder perfekt 

på næsen. 

Silhuette 

Silhouette forsætter med at udvikle 

Titan Minimal Art. Titan Edge er det 

nyeste skud i serien. Komforten og 

glasfaconen har fået et pift, der passer 

til de brede stænger. Silhouette kalder 

selv stilen ekstravagant, men det er på 

en måde, der ikke skræmmer det brede 

publikum væk. 

Inface følger på samme tid trenden med større briller og solbriller, samtidig med at 

designerne er loyale overfor firmaet politik med kvalitetsbriller til en gunstig pris. 

Visionen er enkel: Alle skal have 

råd til designbriller i høj 

kvalitet. Det er et koncept, 

der måske får ekstra 

vind i sejlende i den kommende 

tid. 

Eschenbach har 20-års jubilæum med Titan Flex, der må ligge højt på listen 

over mest solgte serier igennem de mange år. For rigtige mænd og børn har 

det gennem hele perioden været brillen over dem alle. Der er kommet 

mange nye materialer, men ingen der kan krølles så meget sammen, og så 

alligevel vende tilbage til udgangsformen. 

I dag er Eschenbach meget mere 

end Titan Flex. Et eksempel 

herpå er: 

Humphrey, der er en serie, 

der henvender sig til 

unge mennesker, der 

ønsker at være med 

på moden uden at 

være ekstreme. Den 

viste model er i stål 

og acetat.


30 

Tom Ford 

Tom Ford Eyewear er en af de stærkeste 

og nyskabende designere i Marcolin. 

Tom Ford, der har en lang og glorværdig 

karriere bag sig i Gucci, har på rekordtid 

skabt gjort Tom Ford Eyewear 

et førende design i et meget stilrent re- 

Polaroid 

Polaroid er vel nok det mest kendte 

brand i solbriller. Retro i store modeller 

er også populære her. Den viste brille er 

en typisk repræsentant for den popu- 

Adidas 

Adidas har forfinet de populære 

sportsbriller specielt udviklet til løbesport. 

AdiZero er navnet på den ultralette 

brille, der er velegnet til alt sport, 

hvor det er en kvalitet, at brillen sidder 

på sin plads, selvom personen hurtigt 

skifter hastighed og retning. 

trolook. Det elegante T, der kører fra 

fronten ned i stangen, følger trenden 

med at fjerne ”reklamesøjlerne” på brillerne 

samtidig med, at designeren alligevel 

har sit kendetegn på brillen. 

lære enkle linje, hvor det er glassets 

egenskaber, der er med til at skabe successen. 

Brillen passer til RXready, der er en indsats, 

hvor der kan monteres glas i kundens 

styrke. Det betyder, at personen 

kan have flere forskellige sportsbriller - 

uden at have omkostninger til mere én 

indsats med styrke. 

Georgio Armani 

Geogio Armani fokuserer på det magiske 

i dyreverdenen med sin efterår- / 

vinterkollektion 2009 / 2010. Vingerne 

på bier og græshopper har inspireret til 

udsmykningen a en kollektion af eksklusive 

briller og solbriller. Med kollektionen 

understreger Safilo sin position 

som det absolut førende firma i internationale 

brands, når det drejer sig om 

at betragte brillen som et accessories. 

Robert la Roche forhandles i Danmark 

af Eye D Denmark, og det er lykkedes at 

få lavet en serie i større briller specielt 

til det danske marked. Brillerne, der har 

hentet inspirationen fra sports- og solbriller, 

er elegante på en sporty måde. 

Mykita 

Mykita, der i Danmark forhandles af 

Alivestyle, har manifesteret sig som et 

firma er stærke i trendafdelingen. 

Modellerne er meget synlige og markante 

i formen. Det er lige på og uden 

pynt. 

Mido 2010 vil blive afholdt den 5.- 7. 

marts.


32 

Nyt Syn gør en forskel i Senegal 

Det blev en oplevelse for livet, da et hold optikere og en sygeplejerske i januar skiftede en travl dansk 

arbejdsdag ud med endnu mere travle dage i flere forskellige landsbyer i Senegal, hvor der blev tilpasset 

brugte indsamlede briller til lokalbefolkningen. 

Senegal 

Senegal er et demokratisk 

land, der i areal er 

cirka fem gange større 

end Danmark. Det ligger i 

det vestligste Afrika og 

har en befolkning på ca. 

11 mio. mennesker, 

hvoraf ca. 2 mio. lever i 

hovedstaden Dakar. 

Flertallet er muslimer, et 

mindretal er kristne, og 

lokale religioner dyrkes 

stadig. Landet blev selvstændigt 

i 1960. 

Af Kasper Pedersen 

Med 1500 indsamlede briller fra kampagnen 

”Giv dine gamle briller videre” 

tog Nyt Syn optikere i januar 2009 på 

arbejde i Senegal. Med dage, hvor over 

200 personer fik synet testet, sluttede 

vi efter 14 dage i Senegal med ca. 1000 

udleverede briller. Et succesfuldt projekt, 

hvor vi alle har bidraget til et 

bedre syn for mange mennesker, og 

hvor Nyt Syn beviste, at ”Dit syn betyder 

alt for os”. - Og hvor vi alle deltog i 

en uges frivilligt arbejde, der blev en 

stor oplevelse for livet. 

En anden hverdag 

Optikerne Lene Holm, Nyt Syn Nexø, 

Tonny Dupont, Nyt Syn Roskilde, 

Carsten Andersen, Nyt Syn Nyborg, 

Dorte Kjær Uhrenfeldt, Nyt Syn Løgstør 

og Kasper Pedersen, Nyt Syn kædekontor 

samt sygeplejerske Lene Lindedam 

deltog i Nyt Syns projekt med briller til 

Senegal. 

Vi boede under opholdet i små senegalesiske 

landsbyer og så, at folk kom 

langvejs fra for at få taget synsprøve. 

Den store interesse fra senegaleserne 

gjorde, at vi arbejdede fra morgen til 

aften. Rigtig mange senegalesere ventede 

tålmodigt på, at det blev deres tur. 

Lærerigt for os alle! 

Mange af beboerne i de landsbyer, vi 

besøgte, er fattige. De har det godt, 

men mangler mange af de ting, vi danskere 

tager for givet. Eksempelvis muligheden 

for at få gjort noget ved et 

dårligt syn. Det har været en stor tilfredsstillelse, 

også personligt, at kunne 

hjælpe med det, vi kan; tage synsprøver 

- og give briller videre. For os herhjemme 

er brillerne ”affald”. Vi kan ikke 

længere bruge dem pga. styrken, der 

forandres hos os alle løbende. Men for 

mennesker i Senegal er det en mulighed 

for at klare sig lidt bedre i dagligdagen 

og opnå en god portion livskvalitet. 

- Vi hjælper jo ikke folk med at overleve. 

Vi hjælper dem med livskvalitet. 

Hjælp til selvhjælp 

Alle fik tilbuddet om at få testet deres 

øjne, og vi søgte at teste personer, hvor 

brillerne gjorde stor gavn. Mange senegalesere 

lever af håndværk. For eksempel 

af at sy eller fremstille ting i træ, 

der kan sælges på markeder. 

Håndværket bliver meget nemmere, når 

man har et syn, der er tæt på at være 

optimalt. 

På samme måde gør det en stor forskel 

for de børn, der går i skole, hvis de rent 

faktisk kan se, hvad der foregår på tavlen. 

Ved at give briller til skolebørn og 

håndværkere medvirker vi ikke blot til, 

at de kommer til at se bedre. Brillerne 

er også med til at skabe et bedre fundament 

for udvikling i landet. 

Det var simpelthen en fantastisk oplevelse 

at sætte briller på næsen af en 

skoleknægt og se, hvordan han lyste 

op, fordi han pludselig kunne se klart 

og tydeligt. Så ved man, at man har 

gjort en kæmpe forskel. Jeg er stolt 

over opbakningen til projektet fra vores 

Nyt Syn butikker og indsamlingen fra 

de mange forbrugere, der har afleveret 

deres gamle briller hos Nyt Syn. 

Det sværeste var at møde de blinde 

børn 

Ind imellem oplevede vi situationer, 

hvor vi ikke kunne hjælpe. Grå stær og 

pterygium var meget udbredt. 

Det sværeste var at opleve blinde børn.


34 

Allerede den første dag oplevede vi forældre, 

der kom til os i håb om, vi 

kunne hjælpe deres børn. Medfødt grå 

stær, så vi på børn op til seks års alderen, 

og det påvirkede stærkt. De skulle 

have været opereret indenfor de første 

få måneder efter fødslen, så øjnene 

kunne blive stimuleret af lyset, og barnet 

kunne lære at se. 

Nyt Syn tager til Senegal igen 

I Nyt Syn vil vi fortsætte med at hjælpe 

andre. Derfor samler vi stadig briller 

ind – og vi sender endnu 2 hold optikere 

til Senegal i 2009 for at tilpasse 

brugte indsamlede briller i Senegal. 

I Nyt Syn er omsorg og engagement en 

værdi, som vi efterlever. Vi ønsker at 

yde omsorg og engagement for det lokale 

samfund tæt på vores butikker, 

men også i samfund langt fra vores butikker. 

Vores Nyt Syn payoff er: Dit syn 

betyder alt for os. Jeg synes, dette projekt 

viser, at vi mener det: Vi gør noget 

for synet – også i Afrika. 

For yderligere oplysninger, kontakt 

venligst Kasper Pedersen, tlf. 61203188 

eller kp@nytsyn.dk


36 

AMD risikovurdering 

– er det optikerens ansvar? 

Ny bærbar scanner gør det muligt for optikere at scanne deres kunders nethinde og ved hjælp af en MPODtest 

vurdere, om de er i risikogruppen for at udvikle AMD. Med den viden kan de nu informere om præventive 

muligheder og dermed være med til at reducere antallet af mennesker, der får nedsat syn som følge af AMD. 

Men er det optikernes opgave og ansvar at teste for en øjensygdom, som de ikke umiddelbart kan gøre n 

oget ved? 

Af Nella Henriksen, 

kommunikationsmedarbejder 

AMD – den hyppigste årsag til 

blindhed 

Aldersrelateret Macula Degeneration 

(AMD) - forkalkning i øjet – og i særdeleshed 

den ”våde” form for AMD, er 

den mest almindelige årsag til blindhed 

hos personer over 50 år. Kendskabet til 

sygdommen er støt voksende og dermed 

også behovet for at kunne vurdere 

risikoen for at få AMD og ikke mindst, 

hvilke præventive tiltag man kan tage 

for at nedsætte risikoen eller forsinke 

udviklingen. Efterhånden som den danske 

befolkning ældes, vil sygdommen 

blive mere almindelig, hvilket vil medføre 

store udgifter for sundhedsvæsnet. 

Optikere kan gøre en stor forskel 

Tidligere, når kunder har henvendt sig 

til optikeren med symptomer på AMD, 

har sygdommen ofte været meget 

fremskreden, og optikerens eneste mulighed 

har været at henvise til øjenlæge. 

Men et afgørende gennembrud 

indenfor scanning af nethinden, gør 

Dr. Ian Murray, en af ophavsmændene 

bag MPOD-scanneren 

det nu muligt for optikere at tilbyde 

deres kunder en enkel test, der indikerer, 

hvorvidt kunden er i risikogruppen 

for at udvikle AMD - inden der er sket 

skader. Den nye teknologi kan gøre optikeren 

til en markant spiller i forhold 

til at informere om AMD, samt vejlede 

om de præventive muligheder og dermed 

spille en uvurderlig rolle i reduktionen 

af antallet af personer, der får et 

svært synshandicap som følge af AMD. 

MPOD scanner – bærbar og nem at 

betjene 

Mange års forskning i scanning af nethindens 

pigment ved Manchester 

Universitet i England har resulteret i 

udviklingen af en ny øjenscanner, kaldet 

MPOD. Den nye scanner er udviklet 

i samarbejde med et engelsk firma, 

Tinsley. Videreudviklingen af LED-teknologien 

har gjort der muligt, at producere 

en meget mindre scanner, der ligesom 

avancerede modeller bygger på 

heterochromatic flicker photometry. 

MPOD’en er bærbar og tilsluttes nemt 

en Windows baseret PC. På Pc’ens 

skærm kan resultaterne af testen aflæses 

og sammenholdes med yderligere 

informationer, der supplerer resultaterne. 

MPOD’en er nem at betjene og 

der kræves ingen tekniske forudsætninger 

for at benytte scanneren. 

MPOD-testen 

Det er vigtigt at pointere, at MPODtesten 

ikke er en test for AMD, men en 

test af maculas evne til at absorbere de 

farlige elementer i det kortbølgede blå 

lys. Hvis testen viser, at pigmentlaget er 

tyndt, vil den aggressive del af lyset 

kunne trænge igennem og skabe inflammation, 

men viser testen et tykt 

pigmentlag, vil dette beskytte macula. 

Testen tager under 5 minutter og 

kræver ikke dilatation. 

Scanneren fungerer via to LED pærer, 

som skiftevis udsender henholdsvis blåt 

og grønt lys. Det blå lys vil til en vis 

1.0 2.0 3.0 

1.0 Aldersrelateret makulær degeneration (AMD) 

2.0 Tidlig stadie af AMD 

3.0 Rask øje 

grad blive absorberet af pigmentlaget i 

den centrale del af macula lutea, hvorimod 

det grønne lys passerer uhindret. 

Testen starter med et givet lysforhold 

mellem det blå og det grønne lys, som 

udsendes med en så høj frekvens, at 

testpersonen opfatter det som en lysende 

plet. Herefter nedsættes frekvensen 

indtil kunden ser lyset flimre 

mellem blåt og grønt. Hver gang testpersonen 

ser, at lyset flimrer, trykker 

han på en knap og afsætter dermed en 

markering på en graf. Herefter ændres 

lysforholdet mellem blåt og grønt, således 

at der tillægges mere og mere blåt 

lys, hvilket resulterer i, at frekvensen 

skal længere og længere ned, inden 

testpersonen kan se at lyset flimre. På 

et tidspunkt er forholdet mellem blåt 

og grønt lys så højt, at det blå lys bryder 

igennem pigmentlaget, men nu ved 

en højere frekvens, og herved vender 

kurven. 

Vi har nu fundet minimumspunktet for 

den centrale del af macula lutea, og 

gentager testen ved at måle perifert 

seks grader ud fra fovea, hvor der ikke 

MPOD makulær pigment scanner 

LEFT PERIFERAL 

FIXATION TARGET 

CENTRE FLICKERING 

TARGET 

6 deg 6 deg 

RIGHT PERIFERAL 

FIXATION TARGET 

Fokuspunkter for central- og perifertest.

Eksempel på testforløb 

New Blue/Green ratio 

45 

35 

25 

15 

5 

3 

160 

35 

25 

15 

Repeat until 

minimum 

B/G LUMINANCE RATIO 

H 2 

Determine observer flicker sensitivity 

Set the start point for the main test 

Set Blue/Green ratio target above 

Critical Fusion Frequency 

Frequency ramped down at 6Hz/sec 

Observer presses button when flicker 

detected 

5 

dB 

3 4 5 6 7 8 9 

B/G LUMINANCE RATIO 

4 5 6 7 8 9 

Peripheral Curve 

(No MP) 

Low MPOD 

0.2 

Centre Curves 

(With MP) 

High MPOD 

0.7 

MP optical density = min = (centre)min-(periphery)min, 

i.e. the difference between the two minima 

er noget pigment til at absorbere det 

blå lys. Testen foretages her på nøjagtig 

samme måde. Ved at sammenholde forskellen 

mellem de fundne minimumspunkter 

for henholdsvis det centrale 

og det perifere syn, bestemmes 

nethindens absorberingsniveau og dermed 

personens MPOD-værdi. Denne 

værdi kategoriserer personens risiko 

som værende enten lav, medium eller 

høj for at udvikle AMD. Resultatet skal 

sammenholdes med andre data såsom 

fundus billede og risikofaktorer som 

eksempelvis alder, genetisk disponering 

og livsstil. 

MPOD-værdi 

Et af de centrale elementer i testen er 

personens MPOD-værdi. MPOD står for 

Macula Pigment Optical Density og er 

den enhed, der anvendes til at måle 

mængden af pigment i Macula Lutea 

(den gule plet). Den gule plet har fået 

sit navn på grund af sit store indhold 

af farvestofferne lutein og zeaxanthin. 

Både lutein og zeaxanthin er stærke 

antioxidanter, der som de eneste findes 

i det makulære område, samt i selve 

linsen. Stofferne fungerer som filtre, 

der beskytter fotoreceptorerne mod 

den ødelæggende effekt af højenergi 

kortbølge blåt lys. Undersøgelser har 

vist, at der er en sammenhæng mellem 

AMD og utilstrækkelige niveauer af ze- 

dB 

axanthin og lutein. Et lavt MPOD-tal 

indikerer, at personen har et lavt niveau 

af de beskyttende antioxidanter og 

dermed en øget risiko for at udvikle 

AMD. 

Hvem bør testes og hvor ofte? 

AMD rammer både mænd og kvinder, 

derfor anbefales MPOD-testen til alle i 

alle aldre og i særdeleshed til dem, hvor 

der er kendskab til AMD i familien (forældre, 

bedsteforældre). Optikere vil 

med fordel kunne lade MPOD-testen 

indgå som et element i udmålingen til 

de første læsebriller, som mange får foretaget 

i 40 års alderen. Personer med 

et lavt MPOD-tal bør anbefales ændring 

af livsstil og at få foretaget nyt 

tjek indenfor et år. 

Synet og kosten 

Flere undersøgelser har vist, at der er 

en tydelig sammenhæng mellem pigmentlagets 

tykkelse og en persons kost 

og livsstil. Blandt andet har den engelske 

tv-station BBC for nylig kørt en videnskabelig 

serie med titlen 

”Sandheden om mad”. Et afsnit var dedikeret 

alene til at se nærmere på AMD 

og sammenhængen mellem kost og 

øjets pigmentlag. Afsnittet blev til i 

samarbejde med Manchester Universitet 

og en af ophavsmændene bag MPOD 

scanneren. Programmet påviste, at det 

er muligt at styrke øjets pigmentlag 

ved at spise en diæt, der er rig på spinat, 

broccoli og andre grønne grønsager. 

I risikogruppen – hva’ nu? 

Når optikeren har MPOD-testet en 

kunde og vurderet, at vedkommende er 

i risikogruppen for at udvikle AMD, kan 

optikeren informere om hvilke præventive 

handlinger, der kan være med til at 

sænke risikoen. Et lavt MPOD-tal indikerer, 

at niveauerne af lutein og zeaxanthin 

er lave i nethinden, hvorfor 

disse skal hæves for at reducere risikoen. 

Disse to vigtige stoffer kan kroppen 

ikke selv danne, men skal tilføres 

kroppen via kosten, gerne i en kombination 

med omega 3 fiskeolie, da både 

lutein og zeaxanthin er fedtopløselige. 

Derfor kan optikeren vejlede om kost 

og livsstilsændringer, der vil være med 

til at højne niveauet af antioxidanter i 

nethinden. 

Den anbefalede daglige mængde af lutein 

kan fås ved eksempelvis at spise 

300 gram broccoli. For mange kan det 

godt være svært at indtage så meget 

grønt hver dag, hvorfor optikeren også 

bør vejlede om mulighederne for at 

supplere med et kosttilskud, der har et 

højt indhold af lutein og zeaxanthin, 

som vil kunne højne nethindens niveauer 

af disse stoffer og dermed 

sænke risikoen. Disophta Medical producerer 

et kosttilskud, der har et højt 

indhold af både lutein og zeaxanthin i 

kombination med omega 3. Ved at øge 

indtaget af lutein og zeaxanthin i en 

periode på seks måneder, vil MPODværdien 

kunne hæves med 40%. 

Kosttilskudets indvirkning 

PROCENTVIS FORBEDRING AF MPOD-VÆRDI 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

1 2 3 4 5 6 7 

MÅNEDER MED KOSTTILSKUD 

Disophta Medical 

Det danske firma Disophta Medical, der 

blandt andet er kendt for deres DISOP 

kontaktlinser og kontaktlinsevæske, er 

eneforhandler af MPOD scanneren i 

Skandinavien. Ifølge direktør Thorkild 

Andersen er scanneren en yderst rentabel 

investering på under 40.000 kroner. 

Disophta Medical tilbyder at tage ud til 

optikere og demonstrere MPOD scanneren 

enten på personalet eller på kunderne. 

På den måde kan optikerne opleve 

scanneren på tæt hold, samt deres 

kunders interesse for at blive testet, om 

de befinder sig i risikogruppen for at 

udvikle AMD. 

Er det optikernes opgave at MPOD-teste? 

Det tungest vejende argument, der taler 

for, at det bør være optikerne, der 

MPOD-tester, må være, at det er optikerne, 

som man naturligt henvender sig 

til, hvis man har problemer med synet, 

eller man ønsker at få det testet. 

Derudover er det ligeledes optikerne, 

der har den tætteste kontakt til den 

store gruppe af personer, som allerede 

har fået konstateret problemer med synet. 

Optikernes faglige ekspertise, veletablerede 

position på markedet og deres 

relation til kundesegmentet taler 

ligeledes for, at MPOD-testen bør udføres 

af dem. MPOD-testen kunne med 

fordel sælges som en tilkøbsmulighed 

til de allerede eksisterende synstests eller 

direkte integreres i synstests til personer 

over 40 år. Uanset hvilke argumenter 

man vægter, så kan man ikke 

komme udenom, at den nye scanner 

åbner muligheden for at optikere kan 

være med til at reducere antallet af 

personer, der får nedsat syn som følge 

af AMD, drastisk. 


37


38 

”Jeg blev pludselig tvunget til at parkere, 

sådan følte jeg det” 

En faldulykke i Egypten ændrede Signe Ladekær Johansens liv radikalt. Lægerne opgav hende, så Signe tog 

sagen i egen hånd. 

Af Lena Aalberg 

Da Signe Johansen for tre år siden var 

på ferie i Egypten med sin mand, skete 

ulykken, der kom til at ændre hendes 

liv. Hun snublede over et trappetrin i 

hotellets foyer og knaldede kæben, fra 

hagen mod højre øre, i marmorgulvet. 

Hun tog ikke fra med hænderne, som 

man ellers instinktivt gør, pga. et kamera 

hun bar. ”Jeg kunne mærke, at 

noget ligesom forskubbede sig i mit 

hoved”, siger Signe Johansen. Hun tror 

umiddelbart efter faldet, at hun er 

okay, men da hun lidt efter ligger i 

sengen på sit hotelværelse, bliver hun 

bekymret. ”Det var som om slaget 

havde forplantet sig”, siger hun. 

Indtrykket af, at Signe Johansen på 52 

år er en meget viljestærk kvinde, opstår 

hurtigt i vores samtale. Hun har noget 

på hjerte. 

Dagene efter faldet går uden kvalme 

eller svimmelhed, og hun fortsætter ferien 

med sin mand. De kommer hjem 

tre dage efter ulykken, og Signe vender 

tilbage til dagligdagen og jobbet som 

organist. Hun finder hurtigt ud af, at 

hun ikke kan holde kirkekoret ud, men 

orgelspillet kan hun godt overkomme. 

Hun har koncentrationsbesvær og kan 

ikke fokusere. 

Sygemeldt fra jobbet 

Signe Johansen bliver dårligere med tiden 

og må droppe fjernsyn og musik. 

Hun bliver sygemeldt fra jobbet og begynder 

senere at mærke et voldsomt 

tryk i hovedet. ”Det var som om vand 

ville sprøjte ud af mine ører”. 

En måned efter sin sygemelding bliver 

hun indlagt akut på Vejle sygehus, hvor 

hun bliver undersøgt. Undersøgelserne 

viser ingen tegn på indre blødninger. 

Lægerne fortæller efterfølgende, at de 

intet kan stille op. Hun får at vide, at 

der kan gå år før lidelserne forsvinder – 

nogle kommer aldrig af med dem. 

Signe Johansen fungerer dårligere og 

dårligere i hverdagen og ender med at 

opsøge sin egen læge, som ikke siger 

andet end, at hun skal holde sig i ro. 

Smerterne i hendes hoved forværres, og 

hun prøver akupunktur. ”Det forværrede 

kun situationen, så vi måtte 

stoppe behandlingen”, forklarer Signe. 

Hun bliver undersøgt i Vejle endnu engang, 

men lægerne er stadig på bar 

bund. 

Signe Johansen klarer sig igennem de 

næste fem måneder med troen på, at 

det nok skal gå. Men da hun tager på 

tur til København med sin mand, opdager 

hun, hvor dårlig hun i virkeligheden 

er blevet. ”Jeg kunne ingenting”, fortæller 

Signe, ”jeg måtte gå med min 

mand i hånden og kigge ned i jorden”. 

Da de vender hjem til Christiansfeld går 

hun i chok. Hun erkender, hvordan hendes 

tilstand er forværret efter ulykken. 

Hun kan ikke rigtig se længere eller 

samle noget i hovedet – og hun kan 

slet ikke koncentrere sig. 

”Jeg lå i sengen hele efteråret”, bemærker 

hun. 

Da Signe igen ser en speciallæge, får 

hun at vide, at hun kan blive rask, men 

håbet brister, da hun i forbindelse med 

sygemeldingen fra sit job ser en anden 

læge, der siger, at der intet kan gøres 

for hende. 

Selv om hendes arbejdsgiver holder fast 

i hende, kommer hun på førtidspension, 

da hendes arbejdsevne er under 1/3. 

Det var en stor omvæltning for Signe 

Johansen. ”Forestil dig, at en bil med 

seks gear, som altid kørte i overhalingsbanen, 

pludselig blev tvunget til at parkere, 

sådan følte jeg det”, forklarer hun. 

Visuel terapi 

Men Signe Johansen tog sagen i egen 

hånd og begyndte at søge under sit 

symptomfelt på internettet. Der støder 

hun på hjemmesiden for Daghøjskolen i 

Centrum beliggende i København, der 

beskæftiger sig med genoptræning mm. 

Hun kommer via hjemmesiden i kontakt 

med en neurolog, som henviser hende 

til en optometrist. Han fortæller, at der 

i Danmark findes nogle få optometrister, 

der har taget efteruddannelser i 

udlandet, som måske kan hjælpe hende. 

På neurologens anbefaling søger Signe 

så hjælp til sin rehabilitering hos optometristen. 

I december 2007 testes hun på klinikken. 

”Det tog 10 dage at komme mig 

over anstrengelserne ved testen”, bemærker 

Signe Johansen, ”men det var 

fantastisk, at nogen endelig kunne fortælle 

mig, hvad der var galt og hvad, 

der kunne gøres”. Testene bestod af 

krævende fokuserings- og balanceopgaver. 

På det tidspunkt kan Signe Johansen 

hverken fokusere, se ting tæt på, se 

farver, se opad, være i butikker og i 

større forsamlinger, høre musik etc. 

Der tilrettelægges et seks måneders terapiforløb, 

der begynder i januar 2008. 

”Træningen var hård, men jeg var top 

motiveret”, forklarer Signe Johansen, 

som mener, at synstræning har gjort en

kæmpe forskel for hende. Hun kalder 

det sit vendepunkt i livet. ”Jeg vil gøre 

alt for at udbrede det”, siger hun entusiastisk, 

”jeg kan så meget mere nu end 

før træningen”. 

Signes funktionsniveau er forbedret betydeligt, 

men hun er ikke kureret – heller 

ikke for smerterne i hovedet. Dog er 

Signe sikker på, at hun nok skal finde 

hjælp til afvikling af smerterne. ”Jeg 

skal bare lige finde de rette mennesker”, 

siger hun. 

Signes sag er præget af, at hun har 

været alene med sine lidelser. Udover 

støtten fra sin familie og sine venner, 

har Signe gennemgået forløbet fra 

ulykkens indtræden til mødet med visuel 

terapi selv. Der var ingen hjælp at 

hende hos lægerne. 

Hun forklarer, hvordan en neuropsykolog 

fra Daghøjskolen i Centrum fortalte 

hende, at mange læger indenfor området 

rent faktisk ikke vidste, hvad de 

havde med at gøre i sådanne sager. 

Ikke anerkendt 

For Signe er det frustrerende, at behandlingen, 

hun har gennemgået, ikke 

er anerkendt i Danmark, hvilket betyder, 

at behandlingen skal finansieres 

En sjælden gang møder vi klienter, 

der har energi og mod til at viderebringe 

deres egne gode erfaringer. I 

dette tilfælde vil jeg takke Signe 

Johansen for at have medvirket i et 

interview, der i første omgang blot 

var en opgave min datter fik i forbindelse 

med sit uddannelsesforløb i efteråret 

2008, men som endte med at 

blive en ganske god beskrivelse af de 

genvordigheder post commotio syndrom 

patienter konfronteres med, og 

værdien af optometrisk intervention i 

rehabiliteringen. 

At Signes historie, ”Jeg blev pludselig 

tvunget til at parkere, sådan følte jeg 

det” er skrevet af min datter, beror på 

tilfældigheder, men derfor fortjener 

historien lidt baggrund med de kommentarer, 

som jeg personligt føler har 

betydning i samme forbindelse. 

Det er svært at forestille sig, hvor alvorlige 

følger selv relativt små hjer- 

af egen lomme, og det koster typisk 

mellem 15.000 og 30.000 kr.. 

Derudover nævnte lægerne i Signes 

tilfælde intet om den alternative behandling, 

så Signe måtte tage kampen 

op alene. ”Jeg er ikke sikker på, at fx en 

alenemor ville kunne klare sådan et 

forløb”, forklarer Signe, som har haft 

stor opbakning fra sit bagland. 

Ulykken har ændret Signes liv, men 

kampgejsten og livsglæden har givet 

hende hverdagen tilbage, og i dag har 

hun opnået overskuddet til at fortælle 

verden om sin sag. 

I et brev til de læger, som hun har 

været i kontakt med i løbet af sygdomsperioden, 

forklarer hun, hvordan 

terapiforløbet har hjulpet hende, og 

hun opfordrer dem til at give budskabet 

videre til patienter i samme situation. 

”Synstræning reparerede bilen, som nu 

er på vej ud i overhalingsbanen igen”, 

fortæller Signe. 

En patientoplevelse med Post Traumatic Vision Syndrome 

(Synsproblemer som følger efter hjernerystelse) 

nerystelser, uden eller med ganske 

kortvarig bevidstløshed, kan medføre. 

Signe er et rammende eksempel på, 

hvor stor indflydelse synet har på vores 

funktionsniveau. Det gode budskab 

er, at optometrien ofte har det 

bedste tilbud til denne gruppe patienter. 

Som det kan fornemmes i artiklen, er 

post traumatic vision syndrome et alvorligt 

problem for patienten. Der er 

pt. ingen hjælp at hente i offentligt 

regi, og patienten er ofte ekstrem 

sart overfor sansepåvirkninger. Det 

betyder i optometrisk sammenhæng, 

at vores undersøgelsesmetoder må 

afstemmes til den indeværende situation, 

og at standardiserede tests oftest 

kun delvist eller slet ikke kan 

gennemføres. For træningen gælder 

samme forhold. Alle aktiviteter må 

tilrettes individuelt til et niveau, hvor 

patienten kan udvikle sig uden, at 

proceduren fremprovokerer unødigt 

ubehag. Håndtering af traumapatienter 

stiller derfor meget større krav til 

optometristens uddannelsesmæssige 

baggrund end det niveau, simplere 

binokulære problemer fordrer. 

Denne patientgruppe har ikke råd til 

unødige fejltagelser fra vores side, så 

vores forpligtelser er store når vi engagerer 

os i rehabilitering. Når patientens 

fysiske tilværelse i forvejen 

hænger i en tynd tråd, er der også en 

reel risiko for at gøre større skade 

gennem fejldisponerede træningsprocedurer. 

Konklusionen fra mine patienters 

erfaringer er, at sansestimulation 

uden specifik og niveaukontrolleret 

visuel opgave og instruktørmonitering 

gør nemt ondt værre. 

Jeg vil derfor samtidig varmt anbefale 

at læse Torben Helstrups afsnit i 

bogen “Skjulte Lidelser” (Dansk Psykologisk 

Forlag, 2009). 

Steen Aalberg, FCOVD, 

optometrist 


39


40 

Klip fra nyhedsbrev i European Council of optometry and optics 23. januar 2009 

Dårligt syn betyder dårlig bilist 

Oversat og bearbejdet 

af Bjarne Hansen 

Ny forskning foretaget af optikere og 

psykologer i Australien viser, at bilister, 

der lider af katarakt er dårligere til at 

spotte farlige forhindringer på vejene. 

The School of Optometry i Queensland 

University of Technology og the School 

of Psychology i the University of 

Queensland, har simuleret katarakt ved 

at udstyre bilisterne med ”kataraktbriller”. 

Deltagerne gennemførte to 

tests: Den ene var designet til at 

simulere bilistens evne til at forudsige 

potentielt farlige situationer i forskellige 

omgivelser og den anden var 

beregnet til opfatte den tid det tager 

at opfatte en genstand, der stod stille. 

186 bilister deltog i studiet. Resultatet 

viste, at bilister med mild eller alvorlig 

katarakt havde en signifikant lavere 

score end dem uden katarakt. 

Der er kun lavet få undersøgelser om 

synets rolle i forbindelse med 

trafikuheld til trods for, at det er et 

faktum, at der er mange chauffører på 

vejene, der ikke ser godt. Katarakt er et 

signifikant stigende problem, da antallet 

af ældre øges globalt. 

Problemet er alvorligt, fordi mange, der 

lever med katarakt i en kortere eller 

længere, fortsætter med at køre, 

selvom deres syn ikke lever op til 

kørekortskravene. 23 % af de personer i 

Australien, der skulle til at gennemgå 

en kataraktoperation, blev fundet uegnet 

til at køre pga. dårligt syn. I USA 

var personer med katarakt involveret i 

2½ gange så mange uheld over en periode 

på 5 år. Det var selvom at nogle 

af dem kun havde katarakt på det ene 

øje. Samtidig henvises til en undersøgelse 

i USA, der viser, at personer, der 

havde gennemgået en kataraktoperation, 

havde 50 % lavere uheld end de 

personer, der havde valgt ikke at blive 

opereret. 

Undersøgelsen i Australien viser, at 

chauffører med mild eller moderat 

simuleret katarakt havde nedsat evne 

til at opfatte forhindringer, og at dem 

med moderat katarakt også var mindre 

gode til at opfatte farlige situationer. 

Undersøgelsen viser, at nedsat kontrastfølsomhed 

påvirker chaufførens evne til 

at opfatte farlige situationer, og det 

medfører øget risiko for at blive involveret 

i uheld. Katarakt giver anledning 

til mange former for dårligt syn, 

blandt andet nedsat visus og nedsat 

kontrastfølsomhed. Undersøgelser i USA 

viser, at det kun er nedsat kontrastfølsomhed, 

der har betydning for antallet 

af uheld. I USA har chauffører, der har 

været involveret i uheld, vist sig at 

have 8 gange mere sandsynlighed for 

nedsat kontrastfølsomhed, selv hvis følsomheden 

kun er nedsat på det dårligste 

øje, sammenlignet med chauffører, 

der ikke har været udsat for uheld. Det 

er forbavsende, at dårlig visus på grund 

af katarakt ikke øger risikoen for uheld. 

Undersøgelsen viser behovet for at 

kontrastfølsomhed også vurderes med, 

når det gælder om at bedømme en persons 

evne til at køre. 

Det er en kendt sag, at mange, der lider 

af katarakt fortsætter med at køre, derfor 

er det vigtigt, at disse bliver tilbudt 

operation hurtigt for at reducere 

risikoen for, at de bliver involveret i 

uheld. 

Undersøgelsen er publiceret i Optometry 

and Vision Science Nr. 12, 

december 2008)

Kursets indhold: 

Moderne højteknologisk anvendelse af lys. Forklaring af 

laseren, og det kohærente lys, der udsendes herfra 

samt en generelt gennemgang af "almindeligt lys". 

Særligt vil forskellen mellem refraktion (brydning) og diffraktion 

blive belyst ved eksempler. 

Kursusbeskrivelse: 

En introduktion til de seneste muligheder der foreligger 

for anvendelsen af laserlys. OCT (Optical Coherens 

Tomography) af nethinden, Optical Tweezers - lyset som 

pincet. LED (Light Emission Diode) lys til belysning. 

Abberationer og linser. Der vil blive lagt vægt på nationale 

(Danske) kompetencer ledsaget af simple 

eksperimenter. Hovedvægten vil blive lagt på områder, 

der relaterer sig til optometri, men en generel introduktion 

til "lys" og opfattelsen af lys gennem tiderne vil blive 

givet. 

Kursets mål: 

At give deltageren et opdateret overblik over begrebet 

lys, og dets anvendelse, dels i vores eget men særligt i 

tilgrænsende fagområder, samt muligheder 

der kan have indflydelse på optometristens 

fremtidige arbejde. 

Foredragsholder: 

Steen Grüner Hanson 

Forskningsspecialist ved DTU Fotonik 

Danmarks Tekniske Universitet 

DTU Fotonik 

Navn/Firma: 

Ansatte: 

Adresse/ Tlf: 

Gæst: 

Danmarks Optikerforening tilbyder kursus: 

Lys i nyt lys 

- Lys set med en forskers briller 

Kursets tid/sted: 

Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC Optikerafdelingen, 

Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederikseberg 

Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen, DCOVS, 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Begge steder er kl. 19:00, og der serveres en let anretning 

- derfor er tilmelding nødvendig for alle. 

3 uddannelses point er ansøgt ved Optikerfagets 

fællesudvalg. 

Tilmelding er bindende og skal ske senest 8 dage før 

kursets afholdelse. 

Pris: 

Medlemmer: 0,00 kr. 

Medlemmers ansatte: 450,00 kr. 

Gæster: 450,00 kr. 

Jyske Bank: reg. nr. 5032 konto 1223724 

IBAN: DK6350320001223724 

Swift code: JYBADKKK 

Skriv venligst navn og kursusdato på din indbetaling. 

Tilmelding til Maj-Britt Frigast 

- Danmarks Optikerforening 

Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf: 45162696 - Fax: 45766576 

Mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Jeg ønsker at deltage: 

Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC - København 

Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen - Randers 

Bliv personligt medlem af Danmarks Optikerforening og kom gratis til kurser. 

Pris kr. 1.250,- + moms. 

Samtidig modtager du OPTIKEREN 6 gange om året. 

Nærmere oplysninger på 45 86 15 33

B O G A N M E L D E L S E 

42 

Boganmeldelse: 

Skjulte lidelser 

Af Bjarne Hansen 

En ny bog sætter: Skjulte lidelser, sætter 

fokus på netop skjulte lidelser. Et er at 

være syg, når den sygdomsramte så oven 

i købet både skal forsvare og forklare sig 

overfor arbejdsgivere, familie venner og 

kolleger, bliver det nærmes uudholdeligt. 

Bogen med navnet: Skjulte lidelser” omhandler 

primært whiplash og fibromyalgi. 

Når sygdommene kaldes skjulte, er 

det fordi, selvom de giver nogle store 

subjektive lidelser for den enkelte, ikke 

nødvendigvis medfører nogen objektive 

fund, som diagnosen kan stilles ud fra. I 

hvert fald ikke nogen, som de accepterede 

teknikker, der anerkendes i dag, kan 

konstatere. Det er forfatternes pointe, at 

vi må holde op med at forveksle subjektive 

lidelser med suspekte lidelser i ydmyghed 

overfor alt det, vi ikke ved. 

Forfatterne, cand.psych. Susan Schlüter 

og cand.pæd.psych. Vibeke Søndergaard 

har skrevet bogen på grundlag af de 

mange samtaler, de har haft med klienter, 

der på den ene eller anden måde er 

blevet ramt af en lidelse, som deres omgivelser 

ikke umiddelbart kunne se, fornemme 

eller mærke, at de led af. Det er 

et problem for de ramte hele tiden at 

forklare og forsvare sig overfor familie 

venner og kolleger. 

Fælles for mange af ”de nye sygdomme”, 

som de også kaldes, er at de ofte er meget 

komplekse og giver en række følge- 

gener. Ifølge en af skribenterne i bogen, 

Søren Frølich, cand.psych. rammer sygdommene 

midt ned i en traditionel opsplitning 

mellem de to kulturer: Den naturvidenskabelige 

(empiriske-, 

logisk-deduktive) og den humanistiske 

(fænomenogiske, induktive) måde at erkende 

på. 

Netop i den kategori ledsages whiplash 

ofte af forskellige former for samsynsproblemer. 

Optometrist Torben Helstrup, 

der nok er en meget kendt person af 

OPTIKEREN´s læsere, har bidraget med et 

kapitel: Øjenmotorisk og visuomotorisk 

koordinationssvigt ved hovedtraume 

uden objektive skader. Bag den noget 

vanskelige overskrift gemmer sig en meget 

fin beskrivelse af de forskellige former 

for samsynsproblemer, mange whiplash 

patienter oplever. Pointen er, at 

mange af disse patienter kan hjælpes, 

når de får den rette samsynstræning. 

Kapitlet kan forhåbentlig være endnu et 

indlæg, der gør opmærksom på samsynstræning 

som en behandlingsmulighed 

for mange patienter med forskellige 

læse- og indlæringsproblemer samt andre 

former for besvær, der kan henføres 

til et dårligt samsyn. 

Bogens øvrige kapitler er skrevet af 

læger, psykiatere, psykologer og en advokat. 

Tilsammen giver forfatterne et 

udmærket indblik i de meget komplekse 

sygdomme, der her er tale om. 

Bogen er skrevet til sundhedspersonale 

(herunder optikere!), behandlere, sagsbehandlere, 

jurister samt pårørende til personer 

med disse lidelser og ikke mindst 

de ramte selv. 

Ud over, at det selvfølgelig er interessant 

for vores fag, at der blandt bogens 

mange spændende artikler er blevet 

plads til et afsnit om samsynstræning, 

kan bogen absolut anbefales til bladets 

læsere. 

Bogen er udgivet på Dansk Psykologisk 

Forlag

THE CLEER PROJECT 

Contact Lens European Evidence Reporting 

www.cleer-project.eu 

Why you should participate ! 

While consumer safety is a key issue for forthcoming European legislation, beit 

the Medical Devices Directive or initiatives regarding Internet sales, it is astounding 

that little or no attention is being paid to issues such as the urgent need to regulate 

non-corrective lenses as medical devices or to ensure the safe distribution of 

contact lenses. Recognizing the potential dangers posed to consumers, other 

countries like the US have already put in place a strict legal environment. In Japan 

the pharmaceutical legislation was changed to classify non-corrective lenses as 

medical devices after a study backed by the industry ministry reported about 170 

cases of eye damage among those who used non-prescription coloured contact 

lenses. Thailand is considering introducing a law to classify non-corrective lenses as 

medical devices after recent serious incidents. Member States like the UK have 

regulated the distribution of contact lenses by requesting a specification/prescription, 

even for Internet purchases. Slovenia is considering taking a similar action and 

recent incidents in Romania show again the need for adequate regulation. 

Help us collect the data to convince national and European regulators to 

take these issues seriously. 

If you have patients with significant eye problems caused by the use of noncorrective 

coloured lenses or lenses purchased in an unregulated environment, 

report these incidents on www.cleer-project.eu. Just register as a reporter and 

fill in a five questions, one-page questionnaire. You can enter reports for all 

events from June 1st 2008 until December 31. 2009. (see also paper form of 

questionnaire on the back) 

For further information, contact info@euromcontact.org or see the FAQ tab on 

www.cleer-project.eu. 

Tilmeld jer CLEER – PROJEKTET 

Og hjælp med til at få stoppet uautoriseret salg af kontaktlinser.

P R O D U K T N Y T 

44 

Produktnyt 

Focus DAILIES Toric fås nu med 

nye akseretninger 

Focus DAILIES Toric, verdens første toriske endagslinse, fås nu 

også med akseretningerne 20°, 70°, 110° og 160° ud over de 

tidligere akseretninger på 90° og 180°. Det betyder, at den nye 

linse er den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang 

på markedet. 

Med de nye parametre kan kontaktlinsetilpassere nu tilpasse 

linser til langt de fleste personer med astigmatisme. 

Linsen er forsynet med en gravering, der viser, hvordan linsen 

skal vende, samt med stregmarkeringer, der letter håndteringen 

af linserne. Det toriske design af linsens bagside giver en 

fremragende optik, og takket være det trekurvede design har 

linserne en tynd, bekvem linsekant uanset styrken. 

Kontaktlinserne har to tynde zoner, der medvirker til at sikre 

den stabilitet og komfort, som både kontaktlinsetilpassere og 

linsebrugere forventer af Focus DAILIES-produkterne. 

Linsen giver god komfort straks ved isætning. Focus DAILIES 

Toric er endvidere forsynet med AquaComfort og er dermed 

den eneste toriske kontaktlinse med et blinkaktiveret, fugtgivende 

stof, der medvirker til øget linsekomfort hele dagen. 

Focus DAILIES Toric-linserne fremstilles ved hjælp af CIBA 

VISIONs patenterede LightStream-teknologi, der sikrer topkvalitet 

og reproducerbarhed og dermed samme høje performance 

hver gang. 

Nyheder fra Eschenbach 

Easy Pocket, der allerede er en succes med 2x (8 dtp), har 

fået en storebror med 4x (16dtp), der er lige så lille og 

handy som sin lillebror. 

Makrolux har ligeledes fået en storebror, idet den nu også 

findes med en 3,6x forstørrelse uden at synsfeltet derved er 

blevet mindre. 

Easy Pocket 

Serengeti’s nye eksklusive Polar PhD er udviklet i samarbejde 

med NXT solglas 

Serengeti og NXT sætter ny standard for polariserede glas 

Resultatet er et farveskiftende, kontrastfremmende solglas 

med den polariserende effekt lagt direkte på glasset bagside. 

Det betyder at ulemperne ved den traditionelle lamineringsteknik 

er væk. Med den nye teknik er det muligt et 

lave polariserende og kontrastfremmende glas ultralette. 

Glassene yder 100% beskyttelse mod både UVA og UVB 

stråler. 

Glasset, der blev introduceret på Mido fås i en brun Drivers 

og CPG (Cool Photo Grey).

Branchenyt 

Ciba Vision lancerer Academy for 

Eye Care Excellence 

For yderligere at styrke partnerskabet med optikere over 

hele verden lancerer CIBA VISION et omfattende, globalt 

videreuddannelsessystem under varemærket CIBA VISION 

Academy for Eye Care Excellence (AECE) 

AECE lanceres for at hjælpe optikere og optisk personale 

med at holde sig opdateret om de seneste kliniske aspekter 

inden for kontaktlinser og linsepleje. Målet er at uddanne 

alle, der møder kunderne, til at kunne tilbyde en synskorrektion, 

der passer til kundernes livsstil og samtidig opfylder 

deres behov for sunde linser. 

Ciba Visions academy vil udvikle differentierede undervisningsprogrammer, 

der vil blive anvendt globalt for at sikre 

topkvalitet. Kurserne kan skræddersyes, så de opfylder 

specielle lokale behov for videreuddannelse af optikere og 

øvrigt personale. Programmerne vil henvende sig til optikere 

med forskellige specialer, på forskellige uddannelsesniveauer 

og med forskellige erfaringer. 

Der vil blive tilbudt videreuddannelse af forskellig art, f.eks. 

i form af seminarer, publikationer, forskningsrapporter, information 

via hjemmesider og elektronisk kommunikation. 

Se:www.cvacademy.com 

Alliance Optics Group Europe 

- En ny indkøbs- og markedsføringsgruppe 

I marts måned lanceredes en ny indkøbs- og markedsføringsgruppe 

i Danmark, Alliance Optics Group Europe, der 

som navnet siger, er en Europæisk gruppe. 

Gruppen er startet af en række personer med en lang erfaring 

indenfor optikkens verden, idet alle kommer fra ledende 

stillinger hos store worldwide leverandører som Sola, 

Rodenstock og Transitions. 

Alliance Optics Group Europe, der har valgt at placere hovedkontoret 

for sine Europæiske aktiviteter i Danmark, har 

ansat Flemming Andersen som direktør. 

Flemming Andersen har i en årrække har været Nordisk direktør 

for Sola og sidenhen Carl Zeiss Vision. 

Gruppen opretter et nationalt kontor i de enkelte lande, 

idet filosofien er, at hvert land drives af lokale personer 

med et solidt lokalt markedskendskab. 

Alliance Optics Group Europe henvender sig til fritstående 

optikere eller optikere, der ønsker en større frihedsgrad end 

de måske allerede har i deres gruppe i dag. Gruppen har et 

Hoya Lens Danmark ansætter 

ny konsulent 

Louise Borre Baden er ansat hos 

Hoya som ny konsulent i distrikt Øst 

(Øst for Lillebælt + Færøerne). 

Louise er uddannet optiker og optometrist, 

og mange kender hende 

fra sit tidligere virke i Scandinavian 

Eyewear. Louise Borre 

Titmus konceptet skifter navn 

Danmarks største sikkerhedsbrillekoncept, Titmus ændres pr. 

1. juli 2009 til Safety Eyewear by Carl Zeiss Vision. 

Samtidig med navneskiftet kommer der nye modeller, hurtigere 

leveringstid og en ny stærkt forenklet prisstruktur. 

Sortimentet kommer til at bestå af de bedste Titmus modeller 

suppleret med en uindfattet brille, samt stel i titanium 

og rustfrit stål. 

Den europæiske EN-166 norm overholdes selvfølgelig og 

brillerne leveres som en færdig pakkeløsning med certifikat 

og etui. 

Det vil ligeledes være muligt af få modellerne med forskellige 

typer jobglas. 

tæt samarbejde med en række af de 

største leverandører indenfor branchen 

og tilbyder sine medlemmer en god palet 

af konkurrencedygtige priser, markedsføringsmaterialer, 

salgskoncepter 

etc., ligesom medlemmerne fra de forskellige 

lande kan samles 1-2 gange 

årligt til events, der udover indkøbsmuligheder 

også præsenterer prominente 

foredragsholdere indenfor butiksdrift, 

Flemming Andersen 

kontaktlinser, brilleglas, brillestel, form, 

trends og design og samtidig skaber et 

forum hvor medlemmerne fra de forskellige lande kan 

udveksle erfaringer og ideer. 

Alliance Optics Group Europe er allerede aktive på en del 

markeder rundt om i Europa, og har desuden udvidet sine 

aktiviteter til Asien og Oceanien idet der også er oprettet et 

regionalt hovedkontor på det kontinent med base i Hong 

Kong. 

flemming@alliance-optics.com 

B R A N C H E N Y T 

45

K A L E N D E R 

46 

K a l e n d e r 

28. - 31. maj 2009 

BCLA Birmingham, U.K. 

www.bcla.org.uk 

17. - 20. september 2009 

SILMO 2009 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

1. - 3. oktober 2009 

International Vision EXPO West 2009 

Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

1. november 2009 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, 

København. 

www.synoptik-fonden.dk 

2010 

17. - 19. januar 2010 

OPTI ‘10 

International Trade Show for Trends 

in Optics. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.opti-munich.com 

5. - 7. marts 2010 

Mido 2008 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

19. - 21. marts 2009 

International Vision EXPO East 2009 

New York. 

www.visionexpoeast.com 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast 

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Eller se e-mail under kurset 

12. maj 2009 

Lys i et nyt lys 

Steen Grüner Hanson, Risø. 

Teknisk Erhvervsskole Center 

2000 Frederiksberg 

13. maj 2009 

Lys i et nyt lys 

Steen Grüner Hanson, Risø. 

Optikerhøjskolen 

8900 Randers C 

25. august 2009 

Hygiejne i kontaktlinseklinikken. 



26. august 2009 

Hygiejne i kontaktlinseklinikken. 



15. september 2009 

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. 

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for 

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. 



16. september 2009 

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. 

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for 

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. 



6. oktober 2009 

Visitering til VT 

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg 



7. oktober 2009 

Visitering til VT 

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg 


8900 Randers C

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 20 82 26 99 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Jesper Jensen 

Sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2009) 

udkommer 26.06.2009. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 12.05.2009. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

02.06.2009. 

A D R E S S E R 

47

Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?