Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforenings

generalforsamling

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling

og progression af myopi?

Mange nye muligheder

med Ortho-K

Ny medicinsk behandling af

progredierende myopi

- skræddersyede briller

Danmarks Optikerforening Nr. 2

Danmarks Optikerforening Nr. 3

Korrektion af presbyopi

med kontaktlinser

Hvilken type solbrilleglas bør

jeg anbefale min kunde ?

MIDO 2009

Hold på hat og briller


MAJ 2009

Efterspørgslen af kvalificeret arbejdskraft vil stige

Foråret er kommet. - Hvis der var tvivl om det, har april måneds mange solskins timer manet

tvivlen bort. Forhåbentlig vil foråret også være begyndelsen på, at den økonomiske recession vil

vende.

I de seneste uger har flere brancher meldt om økonomisk fremgang, og hvis analyserne holder,

vil væksten begynde at vokse i løbet af de kommende år, og det betyder, at efterspørgslen efter

kvalificeret arbejdskraft vil være stor.

Undersøgelser viser at kun 30 pct. af unge i alderen 30 – 34 år i dag har en videregående uddannelse.

Hvis vi ikke er med til at vende dette billede, vil det ramme både virksomhederne og de

unge uden uddannelse.

For at kunne opfylde fremtidens skærpede krav til optikeren er kompetence-givende uddannelse

og efteruddannelse absolut nødvendigt.

Dette er vigtigt at huske i en tid, hvor mange virksomheder skærer ned på det eksisterende personalet,

afslår at indgå uddannelsesaftaler med de studerende og undlader at benytte sig af den

nye mulighed for at tage elever til den nye optikerassistent uddannelse.

Når de økonomiske dårlige tider vender, skal virksomhederne igen ud at hente kvalificeret

medarbejdere, og det kan blive svært, hvis branchen ikke tænker langsigtet, men alene fokuserer

på den nuværende situation.

Forårets er også tiden, hvor mange unge vælger uddannelse og dermed tiden, hvor vi skal være

parate til at kunne fortælle potentielle optometriststuderende om optikuddannelsen og de muligheder,

der er for fremtidens optikere. Men det nytter ikke at fortælle om optikerens fremtidige

muligheder, hvis faget ikke samtidig vil modtage de studerende, når de skal i praktik.

Vi må ikke gå i panik og ødelægge fremtiden for os selv.

Tænk frem ad og vær med til, at sikre, at de nødvendige kvalificerede kompetencer er til stede,

når det økonomiske opsving sætter ind. Tag imod de studerende, bliv praktiksted for elever til

optikerassistent uddannelsen, og forbered dig selv ved deltagelse i efteruddannelses kurser.

Per Michael Larsen

Formand

L E D E R E N

3


OPTIKEREN N U M M E R 3 · 2 0 0 9

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

DANMARKS OPTIKERFORENINGS

GENERALFORSAMLIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Claus Suk Yong Jacobsen

DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS

LÆGGES SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Claus Suk Yong Jacobsen

HVAD OPTIKEREN SKAL, MÅ OG ABSOLUT IKKE MÅ . . . . . 8

Claus Suk Yong Jacobsen

KLINISK TRÆNING ER DEN MEST EFFEKTIVE

BEHANDLING AF KONVERSGENSINSUFFICIENS . . . . . . . . . 12

Anne Preisler

MANGE NYE MULIGHEDER MED ORTHO-K . . . . . . . . . . . . 14

Claus Suk Yong Jacobsen

KORREKTION AF PRESBYOPI MED KONTAKTLINSER . . . . . 20

Anita Robertson

MIDO 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bjarne Hansen

NYT SYN GØR EN FORSKEL I SENEGAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Kasper Pedersen

AMD RISIKOVURDERING

– ER DET OPTIKERENS ANSVAR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Nella Henriksen

JEG BLEV PLUDSELIG TVUNGET TIL AT PARKERE,

SÅDAN FØLTE JEG DET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Lena Aalberg

DÅRLIGT SYN BETYDER DÅRLIG BILIST . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Bjarne Hansen

BOGANMELDELSE: SKJULTE LIDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Bjarne Hansen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forside

Forside Top annonce :

Den britiske brilledesigner Tom

Davies gør op med standard-stel,

som kun passer brugeren ”nogenlunde”.

"Briller skal skræddersyes

specielt til hver enkelt person.

Købsoplevelsen for kunden er

enestående og brillen bliver

uovertruffen i pasform, stil og

komfort.” mener designeren.

Konceptet forhandles i

Skandinavien af Alivestyl

I N D H O L D

5


F A G L I G T S T O F

6

Danmarks Optikerforenings

generalforsamling

Danmarks Optikerforenings bestyrelse skal have ny struktur

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Det mest ombruste punkt på

Danmarks Optikerforenings generalforsamling

den 22. marts 2009

var et forslag til omlægning af

bestyrelsens struktur. Medlemmer

af de store optikkæder får automatisk

repræsentation i bestyrelsen.

Forslaget skal endeligt vedtages

ved en ekstraordinær

generalforsamling 16. april.

Forslaget om nye regler for sammensætning

af bestyrelsen i Danmarks

Optikerforening blev fremlagt på bestyrelsens

vegne af bestyrelsesformand Per

Michael Larsen.

Den nye regel om, at medlemmer af optikkæderne

opnår automatisk repræsentation,

indgik i et bredere forslag om revision

af Danmarks Optikerforenings

vedtægter, primært for at modernisere

vedtægterne.

Ifølge forslaget til ny bestyrelsessammensætning

skal mindst halvdelen af

bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks

Optikerforening være valgt på generalforsamlingen.

Desuden har de bestyrelsesmedlemmer,

der er forlods valgt, ikke stemmeret til

valg til de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Denne bestemmelse skal sikre, at de

store medlemmer ikke vil kunne have

indflydelse på valg af øvrige medlemmer

til bestyrelsen og dermed i praksis etablere

fuld kontrol over foreningens aktiviteter.

Per Michael Larsen sagde på generalforsamlingen,

at bestyrelsen betragter forslaget

som en styrkelse af demokratiet.

Udmeldelsesvåbnet bliver kostbarere

Motivet bag forslaget er at sikre foreningen

mod sprængning ved at kædemedlemmer

melder sig ud i protest over

ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, som

det er erfaringen fra Synoptiks udmeldelse.

Der var flertal i forsamlingen for forslaget,

hvilket betyder at vedtægtsændringen

sættes til endelig afstemning ved en

ekstraordinær generalforsamling berammet

til 16. april klokken 17.

Oplægget til vedtægtsændring rummede

dog et kontroversielt element, idet udmeldelse

efter de foreslåede regler kun

kan foretages en gang om året.

Søren Broberg og Rasmus Planck fra

henholdsvis Profil Optik og Thiele protesterede

mod ændringen, idet de så det

som en mekanisme til at fastholde kontingentbetaling

fra et medlem længe efter

man havde valgt at udtræde.

Per Michael Larsen forklarede på vegne

af bestyrelsen, at reglen skulle sikre fastansattes

lønudbetalinger og i øvrigt

ikke er et ukendt princip i foreningslivet.

Optikeres patienter er kunder

– og omvendt

Et andet punkt, der vakte debat på generalforsamlingen,

var udtrykket ”patient”

i de nye vedtægter. Årsagen til bru-

gen af dette udtryk er, at det indgår i

den generelle autorisationslov for sundhedspersoner,

som også omfatter optikere.

Da det også Patientklagenævnet, der behandler

klager over synsprøven, er kunden

i synsprøverummet og i forbindelse

med alle undersøgelser, der skal journalføres,

principielt en patient.

Søren Broberg og Rasmus Planck frabad

sig, at optikeres kunder i almindelighed

sygeliggøres med betegnelsen ”patienter.”

”Hvis det for eksempel kommer til at stå

i en folder fra Danmarks

Optikerforening, så kommer den ikke til

at ligge ude i vore butikker”, fastslog

Rasmus Planck.

Bestyrelsesformand Per Michael Larsen

pointerede, at det er vigtigt at skelne

mellem de undersøgelser, der bliver foretaget

i synsprøverummet og den

rådgivning, der foretages i forbindelse

med salg af glas og lignende, hvor det

er Forbrugerstyrelsen, der er klageinstans

– her er kunden altså stadig

kunde.

Der bliver altså tale om målrettet kommunikation

fra Danmarks

Optikerforenings side, hvor udtrykket

patient kan indgå i henvendelser til offentlige

myndigheder, mens henvendelser

til slutbrugere henviser til ”kunder”.

Generalforsamlingen vedtog desuden årsregnskabet

og bestyrelsens budgetforslag,

herunder en forøgelse af bestyrelseshonorar

til kr. 1.500 for et heldagsmøde

og kr. 700 for et møde af 4 timers

varighed inkl. kørsel.


Danmarks Optikerforening og DOKS

lægges sammen

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Efter enstemmighed på den ekstraordinære

generalforsamling i DOKS den 22.

marts 2009 bliver Dansk Optometri og

Kontaktlinse Selskab (DOKS) nu endeligt

opløst.

I praksis har Dansk Optometri og

Kontaktlinse Selskab (DOKS) fungeret

som en del af Danmarks Optikerforening

i to år, men DOKS har fortsat

eksisteret som selvstændig forening.

Nu opløses DOKS for endegyldigt at

blive en del af Danmarks Optikerforening.

Der var enighed på generalforsamlingen

om, at fusionen mellem de to foreninger

skulle gennemføres.

Medlemmerne af DOKS’ gamle bestyrelse

har indtil nu tjent som medlemmer

af Danmarks Optikerforenings

Uddannelsesudvalg. Fremover kommer

udvalget til at bestå af6 medlemmer,

der udpeges ad DO’s bestyrelse i samråd

med det en hver tids siddende udvalg.

Fordelene ved sammenlægningen er, at

Uddannelsesudvalget kan trække på

professionelle ressourcer i Danmarks

Optikerforenings sekretariat og dermed

frigøre flere frivillige ressourcer til fagligt

arbejde.

Samtidig håber medlemmerne af det

tidligere DOKS at få mere ørenlyd i

pressen og politisk gennemslagskraft

igennem en stærkere faglig organisation.

De to år var tænkt som en prøvetid for

samarbejdet mellem de to foreninger,

og den fungerede til medlemmernes tilfredshed.

Der blev dog rejst spørgsmål om, hvorvidt

det faglige engagement var sikret

en væsentlig prioritet i Danmarks

Optikerforening, der skal balancere

både faglige og kommercielle interesser.

Danmarks Optikerforening varetager

både det sundhedsfaglige og det markedsmæssige

aspekt, men opfattes af

offentligheden som en interesseorganisation

for optikere, der dybest set er

refraktionerende brillehandlere”, advarede

Torben Helstrup og opfordrede til

at prioritere det faglige, også smallere

kurser og efteruddannelse for mere

avancerede optometrister.

Generalforsamlingen, der kun havde to

punkter på dagsordenen – sammenlægningen

og den deraf følgende overførsel

af foreningens driftsmidler til

Danmarks Optikerforening – varede en

time, foranlediget af en debat om optikerfagets

faglige målsætninger.

Begge punkter på dagsordenen blev

vedtaget. De 30.000 kroner, der overføres

fra DOKS til Danmarks Optikerforening,

er øremærkede til kursusaktivitet

i Uddannelsesudvalgets regi.

Med opløsningen af DOKS afsluttes en

epoke i Dansk Optometri. Dansk Optometri

og Kontaktlinse Selskab har på

basis af frivillig arbejdskraft varetaget

efteruddannelse af optometrister i et

halvt århundrede.

DOKS holdt 50 års jubilæum i 2005.

»Med nedlæggelsen af DOKS ophører en epoke i dansk optometri og en ny kan

begynde. Her bliver den tidligere bestyrelse i stadig højere grad med til at sætte

dagsordenen gennem kursus- og efteruddannelses-aktivitet som Uddannelsesudvalg

under Danmarks Optikerforening«, siger Steen Saust til forsamlingen.

FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN

F A G L I G T S T O F

7


F A G L I G T S T O F

8

Foredrag som oplæg til Danmarks Optikerforenings generalforsamling:

Hvad optikeren skal, må og absolut ikke må

I en brydningstid, hvor der for alvor er fokus på optikerens dobbeltrolle som sundhedsperson og forhandler af optik til korrektion af synet,

kan det være svært at finde ud af lige præcis hvor grænserne går. Studierektor Svend-Erik Runberg fra Optikerhøjskolen i Randers har

kigget nærmere på bekendtgørelserne og giver svarene.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Optikerens uddannelse er baseret på

Lov om Mellemlange Videregående

Uddannelser og Bekendtgørelse om

Uddannelse til Professionsbachelor i

Optometri.

Dertil kommer en række andre love om

professionsbachelorer, om karaktergivning,

om prøver og eksamener.

Praktiserende optikere er undergivet

autorisationen, som i dag ikke er en

selvstændig autorisation for optikere.

Lov om Autorisation af Sundhedspersoner

og om Sundhedsfaglig virksomhed

gælder alle sundhedspersoner,

herunder optikere.

Formålet med at uddanne optometrister

er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen,

at ”kunne udføre, evaluere og dokumentere

optometriske opgaver og

synskorrektion indenfor anden behandling

og sundhedspleje”.

Bekendtgørelsen nævner også ”sygdomsforebyggelse”,

rehabilitering” og

”faglig udvikling”, så de studerende

derved opnår ”handlekompetence indenfor

det optometriske professionsområde.”

Det betyder, at nye optikere ikke bare

skal kunne arbejde ude i de almindeligt

kendte optikervirksomheder, men også

være kvalificerede til ”international og

national beskæftigelse i privat og offentlig

virksomhed”, altså for eksempel

ansættelse på øjenafdelingen på et

hospital.

Officielt hedder det ”patienter”

Svend-Erik Runberg gav de fremmødte

ved Danmarks Optikerforenings generalforsamling

den 22. marts i år en

grundig gennemgang af love og bekendtgørelser

i forbindelse med uddannelsesreformen

for at klargøre formålet

med og bredden i det sundhedsfaglige

aspekt i moderne optikervirksomhed.

Optikeren skal ifølge uddannelsesbekendtgørelsens

formålsparagraf

kunne ”udvikle, styrke, opretholde og

genskabe optimal synsevne og synsrelateret

funktionsevne med det formål

med det formål at fremme sundhed og

livskvalitet, samt forebygge synsnedsættelse

og synstab.”

Optikeren skal også være kvalificeret til

at indgå i samarbejde med patienten,

pårørende, kolleger og andre faggrupper.

Spørgsmålet om brugen af ”patient”

eller ”kunder” er et af de påtrængende

emner.

”Det er noget, vi ofte diskuterer. Hvad

hedder de mennesker, der kommer ind

til os? Er det kunder, er det klienter eller

er det patienter? Vi er en sundhedsuddannelse,

og vi er en sundhedsprofession,

og på lige linje med alle andre

sundhedsprofessioner, så hedder vores

kunder selvfølgelig patienter”, fastslog

Svend-Erik Runberg med henvisning til

officielle skrivelser, love og bekendtgørelser

fra Sundhedsstyrelsen og

Undervisningsministeriet, hvor der konsekvent

bruges betegnelsen ”patienter”.

”Det er klart, at hvis en person kommer

ind i butikken for at købe et par nye

solbriller eller et etui til sine kontaktlinser,

så er personen naturligvis en

kunde”, sagde han dog videre.

Grænsen er let at trække. I det øjeblik

en opgave kræver, at optikeren fører

journal i henhold til Lov om

Journalføring, så er personen optikeren

behandler en ”patient”.

Hvad optikeren skal kunne

Den nye autorisationslov fra 2006 afviger

på nogle punkter fra den lov,

mange optikere har modtaget sammen

med deres autorisation. Lovens formål

er ”at styrke patientsikkerheden og

fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets

ydelser.”

Indehaveren af autorisationen har ret

til at anvende en bestemt titel, og for

optikere er der tale om to beskyttede

titler, ”optiker” og ”kontaktlinseoptiker”.

”Det er det, det hedder. Man ser mange

andre spændende udtryk som for eksempel

autoriseret optometrist, men en

autoriseret optometrist er altså en optiker.

Man ser også nogen, som er autoriseret

optiker, og det er også noget

vrøvl, for man kan ikke være optiker,

hvis ikke man er autoriseret”, fastslår

Svend-Erik Runberg.

Ifølge autorisationslovens stykke 3 har

optikere også ret til at udøve en ” bestemt

sundhedsfaglig virksomhed.”

Optikervirksomhed omfatter ”synsbestemmelse

med henblik på tilpasning,

kontrol og udlevering af briller og andre

individuelt udformede synshjælpemidler,

dog ikke kontaktlinser.”

Kun kontaktlinseoptikere må tilpasse

kontaktlinser.

Da det er optikerens kerneområde, skal

alle optikere kunne udøve denne funktion

korrekt i forhold til det kvalitetsniveau,

som sundhedsvæsenet ønsker.

”Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad er det

vi skal, så skal vi i hvert fald kunne udføre

en tilfredsstillende synsbestemmelse

og hvis vi er kontaktlinseoptikere

skal vi kunne lave tilfredsstillende kontaktlinsetilpasninger”,

siger Svend-Erik

Runberg.

Hvornår er optikeren samvittighedsfuld?

En autoriseret sundhedsperson skal under

udøvelse af sin virksomhed udvise

”omhu og samvittighedsfuldhed”.

Optikere skal altså udføre en grundig

refraktionsundersøgelse før kontaktlinsetilpasning,

og de skal dertil udføre

alle de supplerende undersøgelser, de

finder nødvendige, herunder undersøgelse

af ”synsfelt, kontrastfølsomhed,

farvesyn m.m.”, hvis samvittigheden og

pligten til omhu byder det.

Hverken størrelsen på et honorar eller

eventuel mangel på honorar kan forsvare,

at optikere kan slække på kravene.

At en service for eksempel er ydet

gratis vil ikke frifinde en optiker i en

eventuel sag om grov forsømmelighed.

”Vi må selv sørge for at få de penge

hjem som gør, at vi kan leve op til de


F A G L I G T S T O F

10

Svend-Erik Runberg forklarede ved

Danmarks Optikerforenings ordinære

generalforsamling den 22. marts muligheder,

begrænsninger og forpligtelser

i forhold til optikeres nye autorisation

og uddannelsesregler.

forventninger, der stilles til os”, indskærper

Svend-Erik Runberg.

Der findes ikke klare retningslinjer for,

hvordan kravet om at holde sig opdateret

med den nyeste viden indenfor faget

skal fortolkes i praksis.

De konkrete rammer for samvittighedsfuld

optikervirksomhed fastsættes af

domspraksis ved klager til Patientklagenævnet,

men som udgangspunkt

følges autorisationsloven og journalføringsloven

meget stringent.

Hvad må optikeren ikke gøre?

Optikeren må selvfølgelig først og

fremmest ikke skade patienten, og patienten

må heller ikke gøres ”unødigt bekymret”.

Med hensyn til information er

det en skønssag fra optikerens side,

hvad en patient kan tåle at få at vide

og har nytte af.

Dertil, men ikke mindre afgørende, må

optikeren aldrig foregive at foretage en

helbredsundersøgelse.

”Det er her, det går galt en gang imellem”,

siger Svend-Erik Runberg og

fortsætter: ”I en hvilken som helst undersøgelse

undersøger vi synsfunktionen

og synsevnen.”

Når optikere har udført en funktionsundersøgelse

kan de derfor udtale, at

de for eksempel ikke finder en fejl i den

undersøgte funktion, men ikke af den

grund at øjet er rask.

Omvendt er for eksempel konstatering

af et synsfeltudfald ikke ensbetydende

med en afsløring af patologi. Optikeren

stiller ikke en diagnose, men henviser

på basis af en funktionsnedsættelse til

øjenlæge.

”Hvis vi henvender os til myndighederne

og siger: Vi vil gerne screene

for glaukom, vil det juridiske kontor

lynhurtigt finde frem til, at det er ikke

indenfor optikernes virksomhedsområde.

Hvis vi derimod siger, vi vil gerne

undersøge synsevnen og synsfunktionen

så grundigt, at vi er sikre på at levere

synshjælpemidler til personer med

fuld funktionsevne, så er der ingen der

vil komme efter os. Tværtimod vil de

klappe os på skulderen og sige: Det er

netop samvittighedsfuldhed og omhu”,

forklarer Svend-Erik Runberg.

Det er med andre ord ikke så meget et

spørgsmål om, hvilke typer undersøgel-

ser optikere udfører, men i høj grad om

hvilke betegnelser der hæftes på eventuelle

specialundersøgelser, og hvilken

grad af kompetence optikeren foregiver

at have.

Det må ikke bære præg af at være en

sundhedsundersøgelse.

Hvad optikere gerne må

”Man forventer at optikere er i stand til

at vurdere, hvornår en synsforstyrrelse

eller synsnedsættelse kræver en øjenlægeundersøgelse”,

fremgår det af

Samarbejdsaftalen mellem Optikere og

Øjenlæger, en aftale der gik forud for

autorisationsloven og på mange områder

har haft indflydelse på autorisationens

udformning.

Optikeren skal med andre ord kunne

skelne det syge øje fra det raske. Igen

er spørgsmålet: Er der fuld funktionsevne?

Er der ikke fuld funktionsevne, skal optikeren

henvise til øjenlæge eller anden

sundhedsperson.

Aftalen sætter ingen konkrete indskrænkninger

i optikerens handlefrihed

fra øjenlægernes side.

Samarbejdsaftalen er formuleret af

øjenlægerne og fungerer stadig som en

udmærket rettesnor for forventninger

og krav i forhold til optikeres og øjenlægers

samarbejde.

I andre lande har man forbudt optikere

at oftalmoskopere, måle øjentryk og

andre specialundersøgelser. Det har

øjenlægerne i Danmark ikke ønsket at

gøre, men alene understreget at optikeren

ikke må udføre en diagnostisk undersøgelse,

altså en helbredsundersøgelse.

”Kør løs, men lad være med at fortælle

patienten, at I er doktorer”, siger

Svend-Erik Runberg.

FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN

Lærebogen Praktisk Oftalmologi, der er

et langt nyere værk, skrevet af en

række danske øjenlæger og en enkelt

optiker og beregnet til lægestuderende,

indgår i pensum på Optikerhøjskolen og

erstatter Nordisk Lærebog i Oftalmologi.

Ifølge Praktisk Oftalmologi er optikerens

primære formål at ”bestemme refraktion,

akkomodationsbredde, samsynsfunktion…”

og ”supplerende

undersøgelser”.

Omtrent hver 12. undersøgelse hos optikere

fører til øjenlæge eller anden

melding, påpeger lærebogen.

Hvad øjenlægerne forventer

Henvendelser til øjenlæger fra optikere

skal helst være skriftlig og må gerne

omfatte følgende oplysninger:

Årsag til henvisningen, refraktion og

bedst korrigerede synsstyrke, observationer

ved for eksempel spaltelampeundersøgelse,

samt eventuelt resultat af

synsfeltsundersøgelse, tonometri og

fundus-fotografering”.

Med den formulering kan optikere trygt

gå ud fra, at de også har lov at anvende

de pågældende undersøgelser og

undersøgelsesredskaber i deres praksis.

Øjenlægerne efterspørger også ”tentativ

diagnose”, altså et forslag til en diagnose.

Det er ikke en færdig diagnose,

men mener optikeren, at for eksempel

uklarheder i patientens linse tyder på

katarakt, så ønsker øjenlægen at blive

oplyst om denne mistanke.

Derfor er det ikke underbygget at

påstå, at der er bestemte undersøgelser,

optikere er forment fra at foretage.

”Vi må også gerne komme med en tentativ

diagnose overfor patienten, men

vi må bare ikke udtale os skråsikkert”,

fastslår Svend-Erik Runberg.


F A G L I G T S T O F

12

Klinisk træning er den mest effektive

behandling af konvergensinsufficiens

Ny videnskabelig undersøgelse af børn i alderen 7 – 17 år viser, at klinisk træning er den mest effektive behandling af konvergensinsufficiens.

Der var i undersøgelsen ingen forskel mellem ”blyant til næse” træning, computertræning og placebotræning.

Af optometrist Anne Preisler

Denne artikel er en opsummering af en

ny større undersøgelse, der afdækker

effekten af forskellige behandlingsmetoder

for konvergensinsufficiens.

Undersøgelsen er udført af CITT studiegruppen,

som står for ”Convergence

Insufficiency Treatment Trial Study

Group” under ledelse af Dr. Scheiman

fra Pennsylvania College of Optometry.

Undersøgelsen opfylder alle krav, der

stilles til en videnskabelig undersøgelse.

Der er detaljerede beskrivelser af klientudvælgelse,

undersøgelsesprocedurer,

randomisering og maskering af forsøgspersoners

gruppetilhørsforhold,

træningsprotokoller, kontrol for placeboeffekt,

anvendte statistiske metoder

og hypoteser. Artiklens udsagn er underbygget

af referencer.

Konvergensinsufficiens er en almindelig

kendt (og anerkendt) binokulær dysfunktion,

og der er bred enighed om, at

behandling gavner klienten gennem en

reduktion af både symptomer og kliniske

tegn. Der er imidlertid flere forskellige

bud på, hvad den mest effektfulde

behandling for konvergensinsufficiens

er. I klinisk praksis tilbydes der forskellige

metoder som ”blyant til næsen”

træning, computertræning, kliniktræning

med hjemmetræning og mere

passiv behandling i form af basis-ind

prismekorrektion i en læsebrille.

Formålet med undersøgelsen var at

evaluere forskellige aktive behandlingsformer

for konvergensinsufficiens, der

tilbydes i klinisk praksis. Man har undersøgt,

hvilken effekt den enkelte behandlingsform

har på symptomer og

kliniske tegn i forbindelse med konvergensinsufficiens.

Undersøgelsen ser helt konkret på effekten

af tre forskellige behandlingsformer:

1. ”blyant til næsen” hjemmetræning

2. hjemmebaseret computer vergens/akkomodativ

træning og ”blyant

til næsen” hjemmetræning

3. klinikbaseret vergens/akkomodativ

træning med opfølgende hjemmetræning

Da disse tre grupper går igen mange

gange i artiklen, er følgende ”forkortelser”

anvendt herefter:

1. ”blyant til næsen” træning

2. computertræning

3. kliniktræning

Derudover modtog en fjerde gruppe

placebo-træning med opfølgende

hjemmetræning.

Deltagere i undersøgelsen

221 børn i alderen 9-17 år deltog i undersøgelsen

(gennemsnit: 11,8 år).

Gennemsnitlige baseline-målinger (udgangspunktet

før træning) var som følgende:

• 2 prismer exodeveation på afstand

(SD: 2.8 prismer)

• 9.3 prismer exodeveation på nær

(SD: 4,4 prismer)

• NPC break/recovery på 14,2 cm

(SD: 7,5 cm)/17,9 cm (SD: 8.2 cm)

• PFV break/recovery på nær på 12,7

prismer (SD: 4,6 prismer)/8,8 prismer

(SD: 4,5 prismer)

Børn med konstant skelen blev ekskluderet

fra undersøgelsen, mens forsøgspersoner

med lejlighedsvis exotropi deltog

(et mindre antal blev fordelt

mellem grupperne).

Der var et meget lille frafald af deltagere

i undersøgelsen. Ud af de 221 deltagere

fuldførte 218 træningen samt

12 ugers undersøgelsen.

Målinger anvendt til at evaluere

effekten af træningen

Som hovedmåling til at evaluere effekten

af træning blev der anvendt et

”konvergensinsufficiens symptom score

skema” (Figur 1), som samtlige delta-

gere i undersøgelsen udfyldte før og

efter 12 ugers træning.

Da målet med træning for konvergensinsufficiens

ikke bare er at eliminere

klientens symptomer, men også at forbedre

klientens konvergensevne, blev

denne evalueret gennem test af konvergensnærpunkt

(NPC) og konvergensamplitude

(PFV: positiv fusionel

vergens, på nær) før og efter træningsperioden.

Symptomer efter træning

Deltagerne i kliniktrænings-gruppen

havde en signifikant lavere gennemsnitlig

symptom-score sammenlignet

med de tre andre grupper efter 12

ugers træning.

Der var ingen signifikant forskel på den

gennemsnitlige symptom-score mellem

de tre andre grupper, der havde udført

”blyant til næsen” træning, computertræning

og placebo-træning.

Procentdelen af deltagere for hver

gruppe, der var symptomfrie eller forbedrede

i relation til ”konvergensinsufficiens

symptom scoren”, var signifikant

højere for kliniktrænings-gruppen i forhold

til de andre tre grupper.

Der var derimod ingen signifikant forskel

mellem placebo-gruppen og de to

grupper, der havde udført ”blyant til

næsen” træning og computertræning.

Konvergensevnen efter træning

Ved 12 ugers undersøgelsen efter

træning var konvergensnærpunktet

(NPC) signifikant forbedret for kliniktræningsgruppen

i forhold til de andre

tre grupper, og procentdelen af deltagere

med normalt eller forbedret NPC

var signifikant større i gruppen sammenlignet

med de andre grupper.

Ligeledes var den positive fusionelle

vergens (PFV på nær) signifikant større

for kliniktræningsgruppen sammenlignet

med de andre tre grupper, og procentdelen

af deltagere med normal eller

forbedret PFV på nær efter 12 ugers

træning var også signifikant højere i

kliniktræningsgruppen.

Ses der samlet på både symptomer og

kliniske tegn efter træningen klarede

gruppen, der havde udført kliniktræning,

sig også signifikant bedre.


Kommentarer og opsummering

Undersøgelsen har sammenlignet effekten

af tre aktive behandlingsformer hos

221 børn med symptomatisk konvergensinsufficiens.

Klinikbaseret vergens/akkomodativ

træning med opfølgende

hjemmetræning viste sig at være

signifikant mere effektiv til forbedring

af både symptomer og kliniske tegn

end både ”blyant til næsen” træning,

”vergens/akkomodativ computertræning

+ blyant til næsen træning” og

placebo-træning.

Selvom symptomer blev forbedret for

de to grupper med ”blyant til næsen”

træning og computertræning, var disse

behandlinger ikke mere effektive end

placebo-træning.

Undersøgelsen er ikke designet til at

vise den størst mulige forbedring, der

kan opnås med træning. Længere tids

træning kunne have resulteret i større

ændringer i symptomer og tegn.

Anvendt kliniktrænings-procedure

Den klinikbaserede træning, der er anvendt

i denne undersøgelse, repræsenterer

den tilgang til klinisk praksis, der

er beskrevet i Clinical Management of

Binocular Vision (Scheiman M, Wick B.

Heterophoric, Accomodative and Eye

Movement Disorders). Philadelphia, PA:

Lippencott, Williams and Wilkins; 2002).

Denne specifikke træningsprocedure var

succesfuld i denne undersøgelse og

burde være anvendelig til børn med

lignende kliniske fund. Men under-

søgelsens resultat kan ikke automatisk

”oversættes” til også at gælde for

voksne. En bedre forståelse af hvilke

procedurer, der er mest effektive, ville

kunne undersøges nærmere.

Klinikbaseret træning giver gode muligheder

for kontrol, løbende justering og

klient feedback i brugen af de mange

forskellige træningsøvelser. Effekten af

motivation er ikke nævnt i artiklen,

men klinikbaseret træning i kombination

med hjemmetræning giver også

”terapeuten” god mulighed for at motivere

klienten undervejs.

Det er forståeligt, at hjemmebaseret

træning er klinisk populært, da det er

enkelt og prisvenligt. Klienten kan på

kort tid instrueres i både ”blyant til

næsen” træning og computertræning,

og begge dele kræver færre follow-up

besøg end klinikbaseret træning.

Sammenfattet konklusion af

undersøgelsen

Denne store randomiserede, kliniske undersøgelse

af behandlingsformer for

symptomatisk konvergensinsufficiens

viser, at en 12 ugers periode med klinikbaseret

vergens/akkomodativ

træning og opfølgende hjemmetræning

er mere effektiv til forbedring af symptomer

og tegn forbundet med konvergensinsufficiens

end et 12 ugers program

med enten ”blyant til næsen”

træning, computer vergens/akkomodativ

træning kombineret med ”blyant

til næsen” træning og placebotræning.

Langtidseffekten er ikke kendt, men

CISS gruppen har planlagt en 12 måneders

follow-up undersøgelse.

Artiklen er udgivet i Arch. Ophthalmol./vol

126 (no. 10), oct 2008 og kan

læses i sin helhed på DO’s hjemmeside:

www.optikerforeningen.dk

F A G L I G T S T O F

13


F A G L I G T S T O F

14

Mange nye muligheder med Ortho-K

Der er sket store fremskridt indenfor behandling med orthokeratologi i de seneste 5-6 år. I dag kan man ikke

blot behandle myope med høje cylinderværdier, men også hyperope. Samtidig er der kolossal interesse i videnskabelige

kredse for Ortho-K’s evne til at bremse udviklingen af myopi.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Der findes stadig en del myter om

Ortho-K i Danmark, også blandt optikere.

En af dem er, at Ortho-K ikke virker

eller ikke har nogen dokumenteret

virkning.

Det er ikke rigtigt: Den direkte virkning

af Ortho-K er meget veldokumenteret. I

forhold til effekten på synet i dagtimerne

og i forhold til bremsningen af

udvikling af myopi, findes der klare og

entydige målinger fra hele verden.

Det, der stadig mangler, er den videnskabelige

forklaring på, hvordan det at

flytte lyset længere bagud på retina

påvirker øjet hjernen til at sende det

signal, at øjet skal stoppe sin aksiale

vækst.

En pilotundersøgelse udført af professor

Pauline Cho fra Polyteknisk

Universitet i Hong Kong – en undersøgelse,

der stadig mangler at blive udført

med kontrolgrupper og randomisering

– peger på, at reduktionen i

udviklingen af myopi er permanent i

den forstand, at udviklingen af myopi

ganske vist fortsætter, hvis behandling

med Ortho-K afbrydes, men den

fortsætter kun med samme grad af tilvækst

som før Ortho-K.

Myopiudviklingen indhenter ikke det

forsømte, så at sige.

Flere forældre vælger Ortho-K til børnene

En anden myte er, at Ortho-K er en risikabel

procedure. Et stigende antal fo-

rældre i Danmark vælger Ortho-K til

deres børn, fordi behandlingen ikke

blot korrigerer for børnenes myopi,

men samtidig begrænser det synshandicap

deres børn skal leve med resten af

livet.

Ifølge Finn Kristensen, der er partner i

Con-Lens i Horsens, vil forældre ofte

vælge Ortho-K til sig selv, før de tillader

det på deres børn – de skal lige

sikre sig, at det ikke er ubehageligt eller

farligt.

Con-Lens fremstiller hårde linser til

specialtilpasninger og leverer Ortho-K

linser til stort set alle de danske optikere,

der tilbyder Ortho-K.

Finn Kristensens egne døtre har med

stor succes anvendt Ortho-K i årevis.

”Min datter var en af de første, vi lavede

Ortho-K linser til for seks år siden.

Dengang var hun lige knap 15 år gammel.

Hun er 21 i dag. Hun var -3.25

med -1 cylinder. I dag kan hun læse

tekst-tv, selv om hun har haft linserne

af en uge”, fortæller Finn Kristensen.

Den yngre datter fik Ortho-K, da hun

var 11 år, hvor hendes øjne målte -1D.

Datteren er i dag 15 år gammel og måler

stadig -1D.

Tårevæsken omformer epitelet

En tredje myte er, at Ortho-K linsen

virker ved at presse på hornhinden. Den

direkte virkning af Ortho-K er imidlertid

en subtil omformning af hornhindens

epitel ved hjælp af trykket fra

tårevæsken i depotet mellem epitel og

Ortho-K linse.

0,05 mm svarer til en reduktion på

0,25D.

”Med Ortho-K flytter du noget af huden

ud og opmagasinerer det andre

steder på cornea. Du får et fladere område

på cornea, men også en ring rundt

om cornea, der er krummere. Den

krummere ring er det, der gør, at det

perifere syn bliver anderledes”, forklarer

Finn Kristensen.

Det betyder også, at Ortho-K linsen automatisk

udglatter hornhindens epitel,

så cylinder-værdier helt op til 4 korri-

geres. Tårevæsken i depotet mellem

Ortho-K linsen og epitelet udglatter

øjets overflade og skaber en ensartet

kurve.

Varigheden af bæreperiode og omformningens

holdbarhed afhænger i nogen

grad af kvaliteten af det individuelle

øjes epitel, der har forskellig massefylde,

tykkelse, omfang og elasticitet.

Typisk vil en Ortho-K patient begynde

med at bære Ortho-K hele natten hver

nat. I nogle tilfælde vil det ikke række

til en komplet synskorrigering.

Eksempelvis kan en patient, der har -7D

opnå -2D i hverdagen med Ortho-K i

begyndelsen, men efter en periode


inges yderligere ned til 0.

Nogle oplever, at de efter en periode

med Ortho-K skal bære linserne sjældnere,

helt ned til hver tredje nat, for at

opleve perfekt syn i de vågne timer.

Der er med andre ord en semi-permanens

i behandlingen eller i hvert fald

en tendens til, at epitelet beholder den

fladere struktur i længere tid. Nogle

undersøgelser peger på, at stroma bliver

omdannet efter længere tids brug

af Ortho-K.

Hvordan Ortho-K bremser udviklingen

af myopi

Men den mest interessante virkning er

selvfølgelig Ortho-K’s dokumenterede

virkning på udviklingen af myopi. Et

stort sæt af undersøgelser viser, at

Ortho-K i gennemsnit halverer den hastighed,

hvormed myopi udvikler sig

hos børn og unge.

Den udbredte opfattelse er, at Ortho-K

er en af flere måder at korrigere for

myopi. Behandlingen korrigerer ikke

blot for myopi, men bremser samtidig

udviklingen af myopi hos børn og unge.

Myopi er forårsaget af hornhindens for

skarpe krumning i forhold til for høj

vækst i øjets aksiale længde.

Virkningen af Ortho-K behandling kan

direkte måles på den aksiale længde:

Øjet holder op med at vokse så meget,

hvilket ifølge den nyeste forklaringsmodel

hænger sammen med, at epitelet

omdannes på en måde, der får lyset til

at ramme retina mere nøjagtigt i den

perifere del.

Det sender et signal til hjernen om, at

F A G L I G T S T O F

15


F A G L I G T S T O F

16

den aksiale vækst skal bremses, fordi

øjet så at sige er langt nok allerede.

Almindelige kontaktlinser korrigerer for

krumningsfejl på hornhinden, men

bremser ikke udviklingen af myopi.

Det betyder for eksempel, at et barn

med -1,25D i 15-års alderen kan ende

som -3,25D som 21-årig, hvor hun

uden behandling formentlig kunne

være endt med omkring -7D.

Ortho-K udfordrer forskerne

Der er stadig et element af spekulation

med hensyn til omfanget af den individuelle

reduktion. Komparative undersøgelser

af udviklingen af myopi i udvalgte

grupper viser klart, at

udviklingen samlet set følger en ret

stabil kurve.

Samtidig er kurven langt stejlere for de,

der korrigeres med almindelige linser,

altså bløde kontaktlinser, formfaste

kontaktlinser og silikone-hydrogeler.

Hvor meget de enkelte Ortho-K bærere

vinder på behandlingen er sværere at

dokumentere, fordi Ortho-K typisk

En ny definition på myopi er forholdet mellem krumning og

aksial længde. En undersøgelse blandt 4700 testklienter viser,

at når den aksiale længde deles med krumningen vil 85 procent

af patienter med værdien 3 eller derover udvikle myopi.

påbegyndes tidligt i barnets liv, så snart

der konstateres myopi.

Når behandlingen først er i gang, er det

svært at få lov at afbryde den tilstrækkelig

længe til at måle på udviklingen

af myopi uden Ortho-K, for det indebærer

jo et forventeligt tab i forhold til

den samlede bremsning af myopien.

En fremskrivning på baggrund af eventuelle

tidligere journaler giver ikke et

videnskabeligt akkurat billede, så dette

er stadig et område, hvor forskningen

halter bagud.

Men man må formode, at udviklingen

vil følge det gennemsnitlige niveau for

myopiudvikling, og at der altså er tale

om cirka 50 procent reduktion af den

permanente synsfejl, når en person er

ude over udviklingsalderen.

”Man tester flere forskellige steder i

verden for at dokumentere virkningen

af Ortho-K. Forskningen styres fra

Austin University i Texas, hvor der også

køres en kontrolgruppe. Man måler

krumningen på cornea og den aksiale

længde. Undersøgelserne har blandt

andet vist, at når du dividerer den aksiale

længde med krumningen og får 3

eller derover, så vil 85 procent af 4700

testklienter udvikle myopi”, siger Finn

Kristensen.

Han peger på flere enkelttilfælde, hvor

der tilsyneladende er opnået ikke blot

et fuldstændigt stop af øjets abnorme

forlængelse, men også en reduktion af

myopien.

”Når man kan bevise, at man kan reducere

den aksiale længde, så er det bevist,

at man kan reducere myopien”, siger

Finn Kristensen som forklaring på

den enorme interesse for Ortho-K i videnskabelige

kredse.

Variationer i epitelet betinger behandlingen

En fjerde myte omhandler den gruppe

af patienter, som kan omfattes af

Ortho-K. Mange opfatter stadig Ortho-

K som en behandling, der udelukkende

retter sig mod myope med ret lave dioptrier

og cylinder-værdier.

Ortho-K som behandlingsform har i det


F A G L I G T S T O F

18

seneste årti udviklet sig fra at være

mere eller mindre eksklusiv for myope

med op til -5D og 1,5 cylinder til også

at omfatte svært myope med meget

høje dioptrier.

I kraft af den teknologiske udvikling,

øget viden om epitelets modulerbarhed

og større klinisk erfaringsgrundlag, kan

man i dag korrigere for helt op til -8D

og 4 cylinder, selv om dette absolut

ikke er normen.

Epitelet har forskellig tykkelse og massefylde

hos forskellige patienter, og

man vil typisk opleve store udsving i

epitelets fleksibilitet.

For personer med meget elastisk epitel

foregår omformningen hurtigere, men

så falder epitelet også hurtigere tilbage

til sin oprindelige form. Efter en periode

med Ortho-K vil dog selv personer

med meget elastisk epitel kunne bruge

Ortho-K om natten og se klart hele

næste dag.

Personer med mindre elastisk epitel kan

opleve, at de ret hurtigt kan springe

hele nætter over, og i nogle tilfælde får

korrektionen varighed på helt op til 5

dage efter nogle måneders brug.

Typisk foretages korrektion i trin af op

til 5 dioptrier for ikke at overbelaste

epitelet. Når det yderste hudlag på cornea

skubbes, bliver overfladen også

tyndere.

Det, som optikere for alt i verden skal

undgå, er at beskadige epitelet, så der

kommer sår. For nye optikere, der giver

sig i kast med Ortho-K, er det dog ret

let at undgå at gøre skade på øjet.

Hans Bleshøy fra Skive Synsplejeklinik

anbefaler, at man først og fremmest

Det visuelle feedbacksystem

er nøglen til at

forstå, hvordan udfladning

af cornea fører til

forkortelse af øjets aksiale

længde.

Ortho-K omformer ikke cornea, men presser en del af

epitelet udefter, så der opstår et fladere område på cornea,

omgivet af en krummere ring, der korrigerer det perifere

syn.

sørger for i begyndelsen at holde sig til

myope med -5D eller derunder.

Ortho-K er også for hyperope

Når hornhinden kan gøres mere konkav,

kan den også gøres mere konveks.

Virkningen af Ortho-K er en anelse

mere holdbar på myope end hyperope,

idet epitelet hellere vil fastholde den

fladere form end den mere kurvede.

Ortho-K mod hyperopi er relativt nyt i

Skive Synsplejeklinik, men ikke på verdensplan.

”I 2000 talte jeg med den første person,

der allerede havde lavet Ortho-K til hyperope.

Han havde lavet Ortho-K siden

1991, og han var en af de første”, siger

Finn Kristensen.

Men i Skive Synsplejeklinik – en specialklinik

associeret med Con-Lens – er

der i dag 10 klienter, der bærer Ortho-K

linser til korrektion af hyperopi.

De behandles af Hans Bleshøy, der siden

2003 har behandlet og fulgt 150

Ortho-K patienter udover de mange

andre typer specialtilpasninger, der tilbydes

i Dansk Kontaktlinse Tilpasning.

Samtidig med de øvrige fremskridt indenfor

Ortho-K er det i kraft af kvadrant-teknologi

muligt at indsætte ekstra

cylinder i linsen.

”Med kvadrant-systemet er vi i stand til

at modificere øjet ved at dele øjet op i

fire medianer og modificere hver median

i den facon, vi gerne vil opnå,

altså den tilstræbte styrke”, forklarer

Finn Kristensen.

Con-Lens har som den eneste danske

producent af Ortho-K linser og leverandør

til stort set alle de omkring 25

optikere i Danmark, der i dag tilbyder

behandlingsformen, stor indsigt i

Ortho-K.

Con-Lens driver samtidig specialklinikken

Skive Synsplejeklinik, hvor optometrist

Hans Bleshøy tilbyder Ortho-K

samt en lang række andre speciallinsetilpasninger.


Anateo ® Polariserende

- det bedste i et glas

BBGR udvider sortimentet

med nye polariserende glas

inden sommeren!

I april og maj måned kører BBGR kampagne på køb af

polariserende glas i Anateo og Aptive design.

Kontakt kundeservice på tlf: 70 23 95 50 for mere information.

Box 30041, 200 61 Malmø Tlf. 70 23 95 50 Fax 70 23 95 51

Undgå blænding ved sportsaktiviteter,

sejlads og bilkørsel!

Polariserende glas er den

optimale løsning med

egenskaber som

øgede kontraster,

klar farvegengivelse

og 100%

beskyttelse mod

skadelig UVstråling.

Introduktionen af

de nye polariserende

glas i Anateo og

Aptive design gør at BBGR

nu tilbyder et fuldt dækkende

område indenfor polariseret

progressive glas.


F A G L I G T S T O F

20

Korrektion af presbyopi med kontaktlinser

Af Anita Robertson, optiker og

Professional Affairs Manager,

Ciba Vision Nordic.

Vi bliver stadig ældre

Hvert år er der flere og flere af vores

linsebrugere, der bliver presbyope. I år

2025 vil hele 43% af verdens befolkning

over 16 år være presbyope. Og de

vil i den forbindelse holde op med at

bruge linser! Presbyopi er en af udfordringerne

i forbindelse med kontaktlinsetilpasning.

En del henvender sig til deres optiker,

før de holder op med at bruge linser,

men mange opgiver linserne uden at

konsultere deres optiker først. I henhold

til et dropout-studie , der blev gennemført

i 2006 og 2008 i Europa, talte

flertallet (56%) af linsebrugerne i

Europa ikke med deres optiker, før de

lagde linserne på hylden. I Sverige er

det tilsvarende tal endnu højere, nemlig

hele 64%.

Studiet viser også, at 41% af de linse-

brugere, der er holdt op med at bruge

kontaktlinser, er interesserede i at

prøve linser igen.

I Europa er det kun 7%, der prøvede

andre linsetyper, inden de holdt op med

at bruge linser. I Sverige er dette tal

0%! Ingen af dem, der indgik i undersøgelsen

i Sverige, havde prøvet en anden

linsetype, før de holdt op med at

bruge linser.

28% holdt op med at bruge linser inden

for de første to år efter, at de var

begyndt.

Informér linsebrugerne om, at der findes

kontaktlinser, der korrigerer på alle

afstande, og tilbyd dem at prøve multifokale

kontaktlinser på et tidligt tidspunkt.

Kontaktlinsebrugere med begyndende

presbyopi er som lavthængende

frugter, de er nemme at plukke.

Heldigvis bliver vi ikke mindre forfængelige

med alderen. Der er ingen, der

bliver glade for at få at vide, at de lider

af aldersbetinget langsynethed eller

gammelmandssyn. Der er ingen inkar-

nerede kontaktlinsebrugere, der synes,

det er lige så godt at begynde at bruge

briller, bare fordi de er blevet ældre.

Tværtimod! I dag er personer med presbyopi

aktive og eventyrlystne. De har

råd til at nyde livet. De har formentlig

råd og sikkert også lyst til at have både

kontaktlinser og briller, hvis der skulle

være behov for det.

Hvorfor holder vi op med at bruge

kontaktlinser?

Dårlig komfort er stadig den hyppigste

årsag til, at linsebrugere holder op med

at bruge kontaktlinser. 48% af alle

dropouts angiver komfortproblemer

som værende årsagen til ophøret .

Når man får presbyopi, ser man desuden

dårligere. Det tager længere tid at

stille om mellem lang og kort afstand.

Det bliver mere anstrengende at se på

nært hold, og den nemmeste udvej er

at anskaffe sig et par billige læsebriller

fra nærmeste supermarked eller benzinstation

til at tage på uden på linserne.

Eller hvis man er nærsynet, at

tage linserne ud og tage briller på, som

man ser godt med på lang afstand, og

som man kan tage af, når man skal se

på kort afstand. De fleste af dem, der

bruger kontaktlinser, gør det for at

slippe for briller. Det ændrer sig ikke,

bare fordi man får presbyopi. Personer

med presbyopi har altså endnu større

krav til brugen af linser. Det er ikke

nok, at linserne har høj komfort. Man

vil også se godt med linserne. Både på

lang og kort afstand.

Udvalget af moderne, multifokale linser

bliver større og større og tilpasningen

nemmere. I dag svarer den såkaldte

Anita Robertson


chair time for tilpasning af multifokale

linser til chair time for tilpasning af toriske

linser. Eller måske ligefrem til den

tid, det tager at tilpasse sfæriske linser.

Det er lige netop, hvad de nye multifokale

linser på markedet lover: God

synsskarphed på alle afstande, kortere

chair time og nemmere tilpasning. De

moderne, multifokale linser er et optisk

overlegent alternativ til monovisionsløsninger.

De silikonehydrogelmaterialer,

der anvendes i dag, giver desuden

høj komfort og sikrer, at linserne har en

overlegen evne til at holde overfladen

fugtig samtidig med, at de modvirker

belægningsdannelse.

Kommunikation er alfa og omega

Fortæl kunderne, at du er oprigtig interesseret

i at finde en god løsning, der

opfylder deres krav til synskorrektion.

Der findes ikke noget godt udtryk, der

kan erstatte udtryk som alderssyn, aldersbetinget

langsynethed og gammelmandssyn.

Vores kunder kender ikke

udtrykket presbyopi. Man kan måske

tale om en ny fase i livet eller om at

blive voksen. Der er ingen, der bryder

sig om at høre, at de er blevet ældre.

Tag hånd om hver enkelt kundes

særlige behov. Stil åbne spørgsmål og

find ud af, hvad de synes, der er både

godt og mindre godt ved deres nuværende

form for synskorrektion. De

fleste mennesker kan godt lide at tale

om sig selv.

Sørg for, at kunden bliver klar over, at

du har stor erfaring og viden. Forsøg at

sætte dig i kundens sted. Hav forståelse

for, hvordan kunden har det. Presbyopi

er nemt for os, men vanskeligt for kunden.

Forklar hvad presbyopi er, og hvorfor

det er kommet for at blive. At få presbyopi

er selvfølgelig frustrerende. Selv

om kunderne siger, at de er kommet for

at få lavet en synsundersøgelse, forventer

de sig mere end som så. De har behov

for vejledning og information om,

hvorfor synet fungerer dårligere.

Personer med begyndende presbyopi

skal informeres om, at man ikke kun

har behov for at se på nært hold, når

man skal læse avisen. Man skal også se

på nært hold, når man skal klippe

negle, plukke øjenbryn, barbere sig eller

lægge makeup. Og når man skal bruge

mobiltelefonen, læse menukortet på en

restaurant eller se maden på tallerknen.

Informér om de teknologiske fremskridt

og moderne produkter. Fortæl, hvorfor

du foreslår de forskellige alternativer.

Sælg både kontaktlinser og briller.

Sælg synskorrektion, der tilgodeser hver

enkelt kundes behov.

Stort markedspotentiale

Kontaktlinsebrugere er ofte mere trofaste

end andre kunder, og du får desuden

mulighed for at lære dem bedre at

kende. Jo bedre du kender dine kunder,

desto bedre kan du også tilgodese deres

individuelle behov. Hvis du kun sælger

briller til kunder med presbyopi, fravælger

du en stor del af din potentielle

omsætning. Selv om du sælger dyre,

progressive briller, udelukker det ikke,

at kunden også gerne vil købe kontaktlinser.

De moderne, multifokale kontaktlinser,

der fås i dag, giver dig fantastisk

gode muligheder for at opnå

vellykket tilpasning, få mere tilfredse

kunder og øge din omsætning.

Begynd med de lavest hængende

frugter

Kontaktlinsebrugere med begyndende

presbyopi og begyndende symptomer

herpå er de lavest hængende frugter.

Omstillingen mellem afstands- og læsesyn

er trættende og tager tid. De er

som oftest ikke parate til at skifte deres

linser ud med briller. Multifokale kontaktlinser

opleves som en stor lettelse,

F A G L I G T S T O F

21


F A G L I G T S T O F

22

der gør det nemmere at skifte mellem

synet på lang og kort afstand og giver

brugeren mulighed for igen at se tallene

og bogstaverne på mobiltelefonen,

se hvad klokken er og se maden på tallerknen

uden at skulle anstrenge sig.

Hyperope med lav astigmatisme (maks.

0,75 D cylinder), der har begyndende

presbyopi, ser dårligt både på lang og

kort afstand. Informér disse kunder om,

at den forstørrelse, de har oplevet med

eventuelle briller, går tabt. Til gengæld

kræver det mindre anstrengelse at se

på alle afstande, og dermed bliver man

mindre træt i øjnene.

Presbyope, der har behov for at opgradere

deres progressive briller, og som

ikke har så meget astigmatisme (maks.

1,0 D): Synet med for svage glas har

været anstrengt, og det har været vanskeligt

at omstille øjnene ved syn på

forskellige afstande.

Tænk på, at astigmatisme med reglen er

nemmere at maskere (ligger som oftest

i hornhinden) end astigmatisme mod

reglen.

Praktiske tips

Tegn et billede af linsens opbygning og

forklar, hvordan den fungerer. Forklar

forskellen på, hvordan progressive briller

og multifokale kontaktlinser fungerer.

Informér om, at det er vigtigt med god

belysning, når man skal se på nært hold

med multifokale linser.

I solskin ser man bedre med multifokale

kontaktlinser, hvis man tager solbriller

på. Pupillerne bliver større bag solbrillerne.

Dæmpet belysning i et rum gør det

nemmere at se fjernsyn.

Værd at huske på ved tilpasningen

Sørg for, at kunden har de rigtige forventninger.

Gå ud fra optimal brillekorrektion og

brug så lille linseaddition som mulig.

Det er vigtigt med en god centrering af

linsen. En decentreret linse giver et

uskarpt syn.

Det er vigtigt, at linserne er rene.

Belægninger giver dårlig visus og gør

linserne mindre bekvemme.

Multifokale linser, der bevæger sig for

meget, giver et uskarpt syn.


F A G L I G T S T O F

24

Efterkontrol

Kontrollér tilpasningen allerede inden

for et par dage. Hvis styrken ikke er optimal,

og hvis kunden ikke ser så godt

som forventet, mister han eller hun let

motivationen. Foretag altid kontrol under

binokulære forhold og i almindelig

belysning. Brug håndholdte prøvelinser

eller flipper. Undgå læseprøve og bed i

stedet kunden se på computerskærmen,

mobiltelefonen og armbåndsuret eller

bed vedkommende om at læse i en avis.

Tilpasning af moderne, multifokale

kontaktlinser giver trofaste og tilfredse

kunder og øger din omsætning. Lyder

det godt? Så er det bare om at komme

i gang!

Referencer

CL wearers drop-out study (G,UK,F,I,SE)

2006/2008

Figur 1:

Dropout-processen:

*Dropout studie af kontaktlinsebærere

(GE, UK, FR, I, SE) juli 2008

Figur 2:

Antallet af dropouts stiger drastisk ved

begyndende presbyopi. Brugen af kontaktlinser

falder efter 44-års alderen,

samtidig med at behovet for synskorrektion

stiger.

Visiontrak Study 2007 – UK, G, F, I

Figur 3:

Sammenligning af årsager til dropout

blandt personer som er 40 år

(2008 Ciba Vision)Antallet af dropouts

stiger blandt personer med begyndende

presbyopi

Figur 4

Personer med presbyopi i Europa

Figur 5

Brugere af bløde kontaktlinser i Europa

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Figur 4 Figur 5


F A G L I G T S T O F

26

MIDO 2009

Mode og modemesse er med til at sætte kulør på dagligdagen. Deltagerne på året Mido glemte for et øjeblik,

at verdensøkonomien lider for tiden. Udbuddet af lækre produkter i alle afskygninger har aldrig været større.

Det er slutbrugerne, der har pengene, og skal de lokkes til at bruge dem på briller og andet optik i stedet for

at reparere på pensionskontoen, skal der lokkes med lækre produkter serveret i de rigtige oplevelsesrammer.

Produkterne er vist på Mido, nu glæder vi os til at se dem på gaden.

Af Bjarne Hansen

Årets Mido blev holdt i skyggen af den

verdensomspændende recession. Uden

at kende besøgstallet i skrivende stund

er den subjektive opfattelse helt klart

et dyk i besøgstallet i forhold til sidste

år. Om det, at messen var rykket lidt

frem, også har en betydning, kan kun

være et gæt. Fremrykningen betød, at

nogle af udstillerne viste de samme varer

som på Silmo i Paris sidste efterår.

Der har simpelthen ikke været tid til at

frembringe nye kollektioner. Ideen med

at rykke messen frem er, at den så bliver

holdt i forbindelse med de andre

modemesser. Faktisk bliver messen afhold

samtidig med en stor international

skomesse. Uden at sige noget negativt

om skomoden, tør jeg dog godt sige, at

det var de smarte og moderigtige briller,

der lyste op i de overfyldte metrotog.

Det var svært at se skoene.

Økonomien er på vej ned, det er der ingen,

der benægter, men mode og modemesse

er med til at sætte kulør på

dagligdagen. Nok var der plads til flere

gæster på de fleste stande, men udbuddet

af varer var imponerende som altid.

Mido design lab viste, at innovationen i

branchen stadig er helt i top.

Nedgangstider sorterer altid ud i udbyderne.

Det er sikkert ikke nemt at være

nystartet firma for tiden med den finanssektor,

men kvaliteten af udbuddet

giver anledning til optimisme.

Forhåbentlig belønnes dygtighed og

kreativitet, så også de nye firmaer klarer

udfordringerne. Mange indkøbere

lod sig nok friste til at købe mere end

budgetteret, og det gør kunderne i optikbutikkerne

forhåbentlig også. Det er

trods alt slutbrugerne, der har pengene,

og skal de lokkes til at bruge dem på

briller og andet optik i stedet for at reparere

på pensionskontoen, skal der

lokkes med lækre produkter serveret i

de rigtige oplevelsesrammer.

Tilbage til det basale

Farverne i brillemoden lyser af optimisme.

Teknologien giver hele tiden

nye kombinationsmuligheder. Det gælder

både nye materialer, nye kombinationsmuligheder

og nye muligheder for

Bellinger hører til dem, der er i front med at gå

tilbage til basis. Navne og dekorationer på briller

henter inspiration i den nordiske mytologi

og den ægyptiske kultur.

Bellinger

at lege med dekorationer i acetat.

Designerne presser industrien til at

åbne alle grænserne for det mulige. Der

er en lille tendens i udviklingen til at

standse lidt op. Flere designere kigger

sig lidt tilbage for at finde en sikker

platform for udvikling. Det giver sig

også udslag i valg af materialer. Der er

fremgang for naturmaterialer i alle afskygninger.

Både de mere eksklusive i

horn og ædelmetal, men også træ og

læder er med til at vise vejen.

Mønstrene hentes i tidligere tiders kulturer.

Farverne er de samme, men

måske i lidt mere harmoniske toner.


Kielsgaard Eyewear

Kielsgaard Eyewear holder stilen med

enkle briller i aluminium i rene farver.

Kollektionen er udvidet med et par

runde briller i retro.

Lindberg

Lindberg blev kendt for usynlige briller,

men konceptet med lette, formstabile

briller med en god pasform er der ikke

ændret på. Acetanium, der er kombinationen

med acetat og titanium, er et

bevis, det er muligt at lave meget synlige

briller uden at gå på kompromis

med komforten.

Lindberg lancerer New Strip, der er fashion

uden at være ekstremt.

Modellerne laves i 40 farver, og som de

præsenteres på standen, ser det fantastisk

flot ud. Det er et farvespil, der er

en regnbue værdig.

Antallet af besøgene på standen taler

sit tydelige sprog om en stor loyal

kundekreds.

Ørgreen er nu også lækre solbriller.

Kollektionen er en videreudvikling af

den populære Helium-serie, der især er

kendetegnet ved dets frække design og

originale brug af farver. Solbrillerne er

ligeledes fremstillet i betatitanium, der

er et meget let materiale samtidig med,

at det er meget stærkt og fleksibelt.

Metallic-farverne og det at lade matte

og skinnende blanke farver optræde

sammen i spændende farvekombinationer

er ført et skridt videre. Resultatet

er en række smukke og varme nuancer i

let dæmpede toner, der giver den enkelte

brille et meget eksklusivt look.

Typisk for Ørgreen er der kælet for detaljerne.

Et usynligt stophængsel forhindrer

stængerne i at ramme og ridse

glassene, når de ligger i etuiet.

Kollektionen består af i alt seks modeller,

to til damer, tre til mænd og en

unisex.

Ørgreen

Prodesign leger i kollektionen 4th

Dimension med samspillet mellem farver

og detaljer. Serien laves både i titanium

og acetat. Fælles for dem begge

er det sporty og urbane look i en typisk

dansk stil. Brillerne er meget synlige

uden at virke totalt dominerende i ansigtet.

Prodesign

Fleye

Fleye er på vej væk fra de meget brede

markerede stænger. Der leges i stedet

for med detaljerne, så der kommer et

meget let og elegant look. Materialerne

er udelukkende betatitanium og acetat.

Alle acetatbrillerne er, ved hjælp af en

indstøbt en specialdesignet titaniumtråd

udstyret med næsepuder. Det letter

tilpasning af brillen og er derfor

med til at optimere komforten.

Farvevalget, der er inspireret af de internationale

mode- og stofmesser, er

med til sikre fortsat succes for Fleye.

Designit Eyewear

Designit Eyewear har tre nye Slights

koncepter: HalfRim, Acetate og Junior.

Slights HalfRim har hverken hængsler

eller skruer og er nemme for optikerne

at montere. Slights Acetate er mere

synlige briller, men stadig meget fleksible

og lette, da fronten er lavet af acetat

og stængerne af titanium. Slights

Junior er specielt designet til den næste

generation af brillebærere og giver børnene

mulighed for at nyde fordelene

ved den innovative teknologi.

F A G L I G T S T O F

27


F A G L I G T S T O F

28

Slights har vundet Good Design Award

2008 og IF Award 2009. Good Design

Award, der er et internationalt symbol

for et firmas dedikerede indsats for innovation

og fremragende design, anerkender

Slight's unikke og revolutionerende

designkoncept: Verdens første

OnePiece- brillestel. Brillen, der er udviklet

i titanium, er ultrafleksiblel og

vejer kun fem gram.

Slights er lavet i flere lag betatitanium

for at den er henholdsvis stiv og fleksibel

de rigtige steder. Resultatet er en

meget fleksibel og ultimativ stabil

brille. Den er let og behagelig at have

på, går aldrig i stykker og sidder perfekt

på næsen.

Silhuette

Silhouette forsætter med at udvikle

Titan Minimal Art. Titan Edge er det

nyeste skud i serien. Komforten og

glasfaconen har fået et pift, der passer

til de brede stænger. Silhouette kalder

selv stilen ekstravagant, men det er på

en måde, der ikke skræmmer det brede

publikum væk.

Inface følger på samme tid trenden med større briller og solbriller, samtidig med at

designerne er loyale overfor firmaet politik med kvalitetsbriller til en gunstig pris.

Visionen er enkel: Alle skal have

råd til designbriller i høj

kvalitet. Det er et koncept,

der måske får ekstra

vind i sejlende i den kommende

tid.

Eschenbach har 20-års jubilæum med Titan Flex, der må ligge højt på listen

over mest solgte serier igennem de mange år. For rigtige mænd og børn har

det gennem hele perioden været brillen over dem alle. Der er kommet

mange nye materialer, men ingen der kan krølles så meget sammen, og så

alligevel vende tilbage til udgangsformen.

I dag er Eschenbach meget mere

end Titan Flex. Et eksempel

herpå er:

Humphrey, der er en serie,

der henvender sig til

unge mennesker, der

ønsker at være med

på moden uden at

være ekstreme. Den

viste model er i stål

og acetat.


F A G L I G T S T O F

30

Tom Ford

Tom Ford Eyewear er en af de stærkeste

og nyskabende designere i Marcolin.

Tom Ford, der har en lang og glorværdig

karriere bag sig i Gucci, har på rekordtid

skabt gjort Tom Ford Eyewear

et førende design i et meget stilrent re-

Polaroid

Polaroid er vel nok det mest kendte

brand i solbriller. Retro i store modeller

er også populære her. Den viste brille er

en typisk repræsentant for den popu-

Adidas

Adidas har forfinet de populære

sportsbriller specielt udviklet til løbesport.

AdiZero er navnet på den ultralette

brille, der er velegnet til alt sport,

hvor det er en kvalitet, at brillen sidder

på sin plads, selvom personen hurtigt

skifter hastighed og retning.

trolook. Det elegante T, der kører fra

fronten ned i stangen, følger trenden

med at fjerne ”reklamesøjlerne” på brillerne

samtidig med, at designeren alligevel

har sit kendetegn på brillen.

lære enkle linje, hvor det er glassets

egenskaber, der er med til at skabe successen.

Brillen passer til RXready, der er en indsats,

hvor der kan monteres glas i kundens

styrke. Det betyder, at personen

kan have flere forskellige sportsbriller -

uden at have omkostninger til mere én

indsats med styrke.

Georgio Armani

Geogio Armani fokuserer på det magiske

i dyreverdenen med sin efterår- /

vinterkollektion 2009 / 2010. Vingerne

på bier og græshopper har inspireret til

udsmykningen a en kollektion af eksklusive

briller og solbriller. Med kollektionen

understreger Safilo sin position

som det absolut førende firma i internationale

brands, når det drejer sig om

at betragte brillen som et accessories.

Robert la Roche forhandles i Danmark

af Eye D Denmark, og det er lykkedes at

få lavet en serie i større briller specielt

til det danske marked. Brillerne, der har

hentet inspirationen fra sports- og solbriller,

er elegante på en sporty måde.

Mykita

Mykita, der i Danmark forhandles af

Alivestyle, har manifesteret sig som et

firma er stærke i trendafdelingen.

Modellerne er meget synlige og markante

i formen. Det er lige på og uden

pynt.

Mido 2010 vil blive afholdt den 5.- 7.

marts.


F A G L I G T S T O F

32

Nyt Syn gør en forskel i Senegal

Det blev en oplevelse for livet, da et hold optikere og en sygeplejerske i januar skiftede en travl dansk

arbejdsdag ud med endnu mere travle dage i flere forskellige landsbyer i Senegal, hvor der blev tilpasset

brugte indsamlede briller til lokalbefolkningen.

Senegal

Senegal er et demokratisk

land, der i areal er

cirka fem gange større

end Danmark. Det ligger i

det vestligste Afrika og

har en befolkning på ca.

11 mio. mennesker,

hvoraf ca. 2 mio. lever i

hovedstaden Dakar.

Flertallet er muslimer, et

mindretal er kristne, og

lokale religioner dyrkes

stadig. Landet blev selvstændigt

i 1960.

Af Kasper Pedersen

Med 1500 indsamlede briller fra kampagnen

”Giv dine gamle briller videre”

tog Nyt Syn optikere i januar 2009

arbejde i Senegal. Med dage, hvor over

200 personer fik synet testet, sluttede

vi efter 14 dage i Senegal med ca. 1000

udleverede briller. Et succesfuldt projekt,

hvor vi alle har bidraget til et

bedre syn for mange mennesker, og

hvor Nyt Syn beviste, at ”Dit syn betyder

alt for os”. - Og hvor vi alle deltog i

en uges frivilligt arbejde, der blev en

stor oplevelse for livet.

En anden hverdag

Optikerne Lene Holm, Nyt Syn Nexø,

Tonny Dupont, Nyt Syn Roskilde,

Carsten Andersen, Nyt Syn Nyborg,

Dorte Kjær Uhrenfeldt, Nyt Syn Løgstør

og Kasper Pedersen, Nyt Syn kædekontor

samt sygeplejerske Lene Lindedam

deltog i Nyt Syns projekt med briller til

Senegal.

Vi boede under opholdet i små senegalesiske

landsbyer og så, at folk kom

langvejs fra for at få taget synsprøve.

Den store interesse fra senegaleserne

gjorde, at vi arbejdede fra morgen til

aften. Rigtig mange senegalesere ventede

tålmodigt på, at det blev deres tur.

Lærerigt for os alle!

Mange af beboerne i de landsbyer, vi

besøgte, er fattige. De har det godt,

men mangler mange af de ting, vi danskere

tager for givet. Eksempelvis muligheden

for at få gjort noget ved et

dårligt syn. Det har været en stor tilfredsstillelse,

også personligt, at kunne

hjælpe med det, vi kan; tage synsprøver

- og give briller videre. For os herhjemme

er brillerne ”affald”. Vi kan ikke

længere bruge dem pga. styrken, der

forandres hos os alle løbende. Men for

mennesker i Senegal er det en mulighed

for at klare sig lidt bedre i dagligdagen

og opnå en god portion livskvalitet.

- Vi hjælper jo ikke folk med at overleve.

Vi hjælper dem med livskvalitet.

Hjælp til selvhjælp

Alle fik tilbuddet om at få testet deres

øjne, og vi søgte at teste personer, hvor

brillerne gjorde stor gavn. Mange senegalesere

lever af håndværk. For eksempel

af at sy eller fremstille ting i træ,

der kan sælges på markeder.

Håndværket bliver meget nemmere, når

man har et syn, der er tæt på at være

optimalt.

På samme måde gør det en stor forskel

for de børn, der går i skole, hvis de rent

faktisk kan se, hvad der foregår på tavlen.

Ved at give briller til skolebørn og

håndværkere medvirker vi ikke blot til,

at de kommer til at se bedre. Brillerne

er også med til at skabe et bedre fundament

for udvikling i landet.

Det var simpelthen en fantastisk oplevelse

at sætte briller på næsen af en

skoleknægt og se, hvordan han lyste

op, fordi han pludselig kunne se klart

og tydeligt. Så ved man, at man har

gjort en kæmpe forskel. Jeg er stolt

over opbakningen til projektet fra vores

Nyt Syn butikker og indsamlingen fra

de mange forbrugere, der har afleveret

deres gamle briller hos Nyt Syn.

Det sværeste var at møde de blinde

børn

Ind imellem oplevede vi situationer,

hvor vi ikke kunne hjælpe. Grå stær og

pterygium var meget udbredt.

Det sværeste var at opleve blinde børn.


F A G L I G T S T O F

34

Allerede den første dag oplevede vi forældre,

der kom til os i håb om, vi

kunne hjælpe deres børn. Medfødt grå

stær, så vi på børn op til seks års alderen,

og det påvirkede stærkt. De skulle

have været opereret indenfor de første

få måneder efter fødslen, så øjnene

kunne blive stimuleret af lyset, og barnet

kunne lære at se.

Nyt Syn tager til Senegal igen

I Nyt Syn vil vi fortsætte med at hjælpe

andre. Derfor samler vi stadig briller

ind – og vi sender endnu 2 hold optikere

til Senegal i 2009 for at tilpasse

brugte indsamlede briller i Senegal.

I Nyt Syn er omsorg og engagement en

værdi, som vi efterlever. Vi ønsker at

yde omsorg og engagement for det lokale

samfund tæt på vores butikker,

men også i samfund langt fra vores butikker.

Vores Nyt Syn payoff er: Dit syn

betyder alt for os. Jeg synes, dette projekt

viser, at vi mener det: Vi gør noget

for synet – også i Afrika.

For yderligere oplysninger, kontakt

venligst Kasper Pedersen, tlf. 61203188

eller kp@nytsyn.dk


F A G L I G T S T O F

36

AMD risikovurdering

– er det optikerens ansvar?

Ny bærbar scanner gør det muligt for optikere at scanne deres kunders nethinde og ved hjælp af en MPODtest

vurdere, om de er i risikogruppen for at udvikle AMD. Med den viden kan de nu informere om præventive

muligheder og dermed være med til at reducere antallet af mennesker, der får nedsat syn som følge af AMD.

Men er det optikernes opgave og ansvar at teste for en øjensygdom, som de ikke umiddelbart kan gøre n

oget ved?

Af Nella Henriksen,

kommunikationsmedarbejder

AMD – den hyppigste årsag til

blindhed

Aldersrelateret Macula Degeneration

(AMD) - forkalkning i øjet – og i særdeleshed

den ”våde” form for AMD, er

den mest almindelige årsag til blindhed

hos personer over 50 år. Kendskabet til

sygdommen er støt voksende og dermed

også behovet for at kunne vurdere

risikoen for at få AMD og ikke mindst,

hvilke præventive tiltag man kan tage

for at nedsætte risikoen eller forsinke

udviklingen. Efterhånden som den danske

befolkning ældes, vil sygdommen

blive mere almindelig, hvilket vil medføre

store udgifter for sundhedsvæsnet.

Optikere kan gøre en stor forskel

Tidligere, når kunder har henvendt sig

til optikeren med symptomer på AMD,

har sygdommen ofte været meget

fremskreden, og optikerens eneste mulighed

har været at henvise til øjenlæge.

Men et afgørende gennembrud

indenfor scanning af nethinden, gør

Dr. Ian Murray, en af ophavsmændene

bag MPOD-scanneren

det nu muligt for optikere at tilbyde

deres kunder en enkel test, der indikerer,

hvorvidt kunden er i risikogruppen

for at udvikle AMD - inden der er sket

skader. Den nye teknologi kan gøre optikeren

til en markant spiller i forhold

til at informere om AMD, samt vejlede

om de præventive muligheder og dermed

spille en uvurderlig rolle i reduktionen

af antallet af personer, der får et

svært synshandicap som følge af AMD.

MPOD scanner – bærbar og nem at

betjene

Mange års forskning i scanning af nethindens

pigment ved Manchester

Universitet i England har resulteret i

udviklingen af en ny øjenscanner, kaldet

MPOD. Den nye scanner er udviklet

i samarbejde med et engelsk firma,

Tinsley. Videreudviklingen af LED-teknologien

har gjort der muligt, at producere

en meget mindre scanner, der ligesom

avancerede modeller bygger på

heterochromatic flicker photometry.

MPOD’en er bærbar og tilsluttes nemt

en Windows baseret PC. På Pc’ens

skærm kan resultaterne af testen aflæses

og sammenholdes med yderligere

informationer, der supplerer resultaterne.

MPOD’en er nem at betjene og

der kræves ingen tekniske forudsætninger

for at benytte scanneren.

MPOD-testen

Det er vigtigt at pointere, at MPODtesten

ikke er en test for AMD, men en

test af maculas evne til at absorbere de

farlige elementer i det kortbølgede blå

lys. Hvis testen viser, at pigmentlaget er

tyndt, vil den aggressive del af lyset

kunne trænge igennem og skabe inflammation,

men viser testen et tykt

pigmentlag, vil dette beskytte macula.

Testen tager under 5 minutter og

kræver ikke dilatation.

Scanneren fungerer via to LED pærer,

som skiftevis udsender henholdsvis blåt

og grønt lys. Det blå lys vil til en vis

1.0 2.0 3.0

1.0 Aldersrelateret makulær degeneration (AMD)

2.0 Tidlig stadie af AMD

3.0 Rask øje

grad blive absorberet af pigmentlaget i

den centrale del af macula lutea, hvorimod

det grønne lys passerer uhindret.

Testen starter med et givet lysforhold

mellem det blå og det grønne lys, som

udsendes med en så høj frekvens, at

testpersonen opfatter det som en lysende

plet. Herefter nedsættes frekvensen

indtil kunden ser lyset flimre

mellem blåt og grønt. Hver gang testpersonen

ser, at lyset flimrer, trykker

han på en knap og afsætter dermed en

markering på en graf. Herefter ændres

lysforholdet mellem blåt og grønt, således

at der tillægges mere og mere blåt

lys, hvilket resulterer i, at frekvensen

skal længere og længere ned, inden

testpersonen kan se at lyset flimre. På

et tidspunkt er forholdet mellem blåt

og grønt lys så højt, at det blå lys bryder

igennem pigmentlaget, men nu ved

en højere frekvens, og herved vender

kurven.

Vi har nu fundet minimumspunktet for

den centrale del af macula lutea, og

gentager testen ved at måle perifert

seks grader ud fra fovea, hvor der ikke

MPOD makulær pigment scanner

LEFT PERIFERAL

FIXATION TARGET

CENTRE FLICKERING

TARGET

6 deg 6 deg

RIGHT PERIFERAL

FIXATION TARGET

Fokuspunkter for central- og perifertest.


Eksempel på testforløb

New Blue/Green ratio

45

35

25

15

5

3

160

35

25

15

Repeat until

minimum

B/G LUMINANCE RATIO

H 2

Determine observer flicker sensitivity

Set the start point for the main test

Set Blue/Green ratio target above

Critical Fusion Frequency

Frequency ramped down at 6Hz/sec

Observer presses button when flicker

detected

5

dB

3 4 5 6 7 8 9

B/G LUMINANCE RATIO

4 5 6 7 8 9

Peripheral Curve

(No MP)

Low MPOD

0.2

Centre Curves

(With MP)

High MPOD

0.7

MP optical density = min = (centre)min-(periphery)min,

i.e. the difference between the two minima

er noget pigment til at absorbere det

blå lys. Testen foretages her på nøjagtig

samme måde. Ved at sammenholde forskellen

mellem de fundne minimumspunkter

for henholdsvis det centrale

og det perifere syn, bestemmes

nethindens absorberingsniveau og dermed

personens MPOD-værdi. Denne

værdi kategoriserer personens risiko

som værende enten lav, medium eller

høj for at udvikle AMD. Resultatet skal

sammenholdes med andre data såsom

fundus billede og risikofaktorer som

eksempelvis alder, genetisk disponering

og livsstil.

MPOD-værdi

Et af de centrale elementer i testen er

personens MPOD-værdi. MPOD står for

Macula Pigment Optical Density og er

den enhed, der anvendes til at måle

mængden af pigment i Macula Lutea

(den gule plet). Den gule plet har fået

sit navn på grund af sit store indhold

af farvestofferne lutein og zeaxanthin.

Både lutein og zeaxanthin er stærke

antioxidanter, der som de eneste findes

i det makulære område, samt i selve

linsen. Stofferne fungerer som filtre,

der beskytter fotoreceptorerne mod

den ødelæggende effekt af højenergi

kortbølge blåt lys. Undersøgelser har

vist, at der er en sammenhæng mellem

AMD og utilstrækkelige niveauer af ze-

dB

axanthin og lutein. Et lavt MPOD-tal

indikerer, at personen har et lavt niveau

af de beskyttende antioxidanter og

dermed en øget risiko for at udvikle

AMD.

Hvem bør testes og hvor ofte?

AMD rammer både mænd og kvinder,

derfor anbefales MPOD-testen til alle i

alle aldre og i særdeleshed til dem, hvor

der er kendskab til AMD i familien (forældre,

bedsteforældre). Optikere vil

med fordel kunne lade MPOD-testen

indgå som et element i udmålingen til

de første læsebriller, som mange får foretaget

i 40 års alderen. Personer med

et lavt MPOD-tal bør anbefales ændring

af livsstil og at få foretaget nyt

tjek indenfor et år.

Synet og kosten

Flere undersøgelser har vist, at der er

en tydelig sammenhæng mellem pigmentlagets

tykkelse og en persons kost

og livsstil. Blandt andet har den engelske

tv-station BBC for nylig kørt en videnskabelig

serie med titlen

”Sandheden om mad”. Et afsnit var dedikeret

alene til at se nærmere på AMD

og sammenhængen mellem kost og

øjets pigmentlag. Afsnittet blev til i

samarbejde med Manchester Universitet

og en af ophavsmændene bag MPOD

scanneren. Programmet påviste, at det

er muligt at styrke øjets pigmentlag

ved at spise en diæt, der er rig på spinat,

broccoli og andre grønne grønsager.

I risikogruppen – hva’ nu?

Når optikeren har MPOD-testet en

kunde og vurderet, at vedkommende er

i risikogruppen for at udvikle AMD, kan

optikeren informere om hvilke præventive

handlinger, der kan være med til at

sænke risikoen. Et lavt MPOD-tal indikerer,

at niveauerne af lutein og zeaxanthin

er lave i nethinden, hvorfor

disse skal hæves for at reducere risikoen.

Disse to vigtige stoffer kan kroppen

ikke selv danne, men skal tilføres

kroppen via kosten, gerne i en kombination

med omega 3 fiskeolie, da både

lutein og zeaxanthin er fedtopløselige.

Derfor kan optikeren vejlede om kost

og livsstilsændringer, der vil være med

til at højne niveauet af antioxidanter i

nethinden.

Den anbefalede daglige mængde af lutein

kan fås ved eksempelvis at spise

300 gram broccoli. For mange kan det

godt være svært at indtage så meget

grønt hver dag, hvorfor optikeren også

bør vejlede om mulighederne for at

supplere med et kosttilskud, der har et

højt indhold af lutein og zeaxanthin,

som vil kunne højne nethindens niveauer

af disse stoffer og dermed

sænke risikoen. Disophta Medical producerer

et kosttilskud, der har et højt

indhold af både lutein og zeaxanthin i

kombination med omega 3. Ved at øge

indtaget af lutein og zeaxanthin i en

periode på seks måneder, vil MPODværdien

kunne hæves med 40%.

Kosttilskudets indvirkning

PROCENTVIS FORBEDRING AF MPOD-VÆRDI

160

140

120

100

80

60

40

20

0

-20

-40

1 2 3 4 5 6 7

MÅNEDER MED KOSTTILSKUD

Disophta Medical

Det danske firma Disophta Medical, der

blandt andet er kendt for deres DISOP

kontaktlinser og kontaktlinsevæske, er

eneforhandler af MPOD scanneren i

Skandinavien. Ifølge direktør Thorkild

Andersen er scanneren en yderst rentabel

investering på under 40.000 kroner.

Disophta Medical tilbyder at tage ud til

optikere og demonstrere MPOD scanneren

enten på personalet eller på kunderne.

På den måde kan optikerne opleve

scanneren på tæt hold, samt deres

kunders interesse for at blive testet, om

de befinder sig i risikogruppen for at

udvikle AMD.

Er det optikernes opgave at MPOD-teste?

Det tungest vejende argument, der taler

for, at det bør være optikerne, der

MPOD-tester, må være, at det er optikerne,

som man naturligt henvender sig

til, hvis man har problemer med synet,

eller man ønsker at få det testet.

Derudover er det ligeledes optikerne,

der har den tætteste kontakt til den

store gruppe af personer, som allerede

har fået konstateret problemer med synet.

Optikernes faglige ekspertise, veletablerede

position på markedet og deres

relation til kundesegmentet taler

ligeledes for, at MPOD-testen bør udføres

af dem. MPOD-testen kunne med

fordel sælges som en tilkøbsmulighed

til de allerede eksisterende synstests eller

direkte integreres i synstests til personer

over 40 år. Uanset hvilke argumenter

man vægter, så kan man ikke

komme udenom, at den nye scanner

åbner muligheden for at optikere kan

være med til at reducere antallet af

personer, der får nedsat syn som følge

af AMD, drastisk.

F A G L I G T S T O F

37


F A G L I G T S T O F

38

”Jeg blev pludselig tvunget til at parkere,

sådan følte jeg det”

En faldulykke i Egypten ændrede Signe Ladekær Johansens liv radikalt. Lægerne opgav hende, så Signe tog

sagen i egen hånd.

Af Lena Aalberg

Da Signe Johansen for tre år siden var

på ferie i Egypten med sin mand, skete

ulykken, der kom til at ændre hendes

liv. Hun snublede over et trappetrin i

hotellets foyer og knaldede kæben, fra

hagen mod højre øre, i marmorgulvet.

Hun tog ikke fra med hænderne, som

man ellers instinktivt gør, pga. et kamera

hun bar. ”Jeg kunne mærke, at

noget ligesom forskubbede sig i mit

hoved”, siger Signe Johansen. Hun tror

umiddelbart efter faldet, at hun er

okay, men da hun lidt efter ligger i

sengen på sit hotelværelse, bliver hun

bekymret. ”Det var som om slaget

havde forplantet sig”, siger hun.

Indtrykket af, at Signe Johansen på 52

år er en meget viljestærk kvinde, opstår

hurtigt i vores samtale. Hun har noget

på hjerte.

Dagene efter faldet går uden kvalme

eller svimmelhed, og hun fortsætter ferien

med sin mand. De kommer hjem

tre dage efter ulykken, og Signe vender

tilbage til dagligdagen og jobbet som

organist. Hun finder hurtigt ud af, at

hun ikke kan holde kirkekoret ud, men

orgelspillet kan hun godt overkomme.

Hun har koncentrationsbesvær og kan

ikke fokusere.

Sygemeldt fra jobbet

Signe Johansen bliver dårligere med tiden

og må droppe fjernsyn og musik.

Hun bliver sygemeldt fra jobbet og begynder

senere at mærke et voldsomt

tryk i hovedet. ”Det var som om vand

ville sprøjte ud af mine ører”.

En måned efter sin sygemelding bliver

hun indlagt akut på Vejle sygehus, hvor

hun bliver undersøgt. Undersøgelserne

viser ingen tegn på indre blødninger.

Lægerne fortæller efterfølgende, at de

intet kan stille op. Hun får at vide, at

der kan gå år før lidelserne forsvinder –

nogle kommer aldrig af med dem.

Signe Johansen fungerer dårligere og

dårligere i hverdagen og ender med at

opsøge sin egen læge, som ikke siger

andet end, at hun skal holde sig i ro.

Smerterne i hendes hoved forværres, og

hun prøver akupunktur. ”Det forværrede

kun situationen, så vi måtte

stoppe behandlingen”, forklarer Signe.

Hun bliver undersøgt i Vejle endnu engang,

men lægerne er stadig på bar

bund.

Signe Johansen klarer sig igennem de

næste fem måneder med troen på, at

det nok skal gå. Men da hun tager på

tur til København med sin mand, opdager

hun, hvor dårlig hun i virkeligheden

er blevet. ”Jeg kunne ingenting”, fortæller

Signe, ”jeg måtte gå med min

mand i hånden og kigge ned i jorden”.

Da de vender hjem til Christiansfeld går

hun i chok. Hun erkender, hvordan hendes

tilstand er forværret efter ulykken.

Hun kan ikke rigtig se længere eller

samle noget i hovedet – og hun kan

slet ikke koncentrere sig.

”Jeg lå i sengen hele efteråret”, bemærker

hun.

Da Signe igen ser en speciallæge, får

hun at vide, at hun kan blive rask, men

håbet brister, da hun i forbindelse med

sygemeldingen fra sit job ser en anden

læge, der siger, at der intet kan gøres

for hende.

Selv om hendes arbejdsgiver holder fast

i hende, kommer hun på førtidspension,

da hendes arbejdsevne er under 1/3.

Det var en stor omvæltning for Signe

Johansen. ”Forestil dig, at en bil med

seks gear, som altid kørte i overhalingsbanen,

pludselig blev tvunget til at parkere,

sådan følte jeg det”, forklarer hun.

Visuel terapi

Men Signe Johansen tog sagen i egen

hånd og begyndte at søge under sit

symptomfelt på internettet. Der støder

hun på hjemmesiden for Daghøjskolen i

Centrum beliggende i København, der

beskæftiger sig med genoptræning mm.

Hun kommer via hjemmesiden i kontakt

med en neurolog, som henviser hende

til en optometrist. Han fortæller, at der

i Danmark findes nogle få optometrister,

der har taget efteruddannelser i

udlandet, som måske kan hjælpe hende.

På neurologens anbefaling søger Signe

så hjælp til sin rehabilitering hos optometristen.

I december 2007 testes hun på klinikken.

”Det tog 10 dage at komme mig

over anstrengelserne ved testen”, bemærker

Signe Johansen, ”men det var

fantastisk, at nogen endelig kunne fortælle

mig, hvad der var galt og hvad,

der kunne gøres”. Testene bestod af

krævende fokuserings- og balanceopgaver.

På det tidspunkt kan Signe Johansen

hverken fokusere, se ting tæt på, se

farver, se opad, være i butikker og i

større forsamlinger, høre musik etc.

Der tilrettelægges et seks måneders terapiforløb,

der begynder i januar 2008.

”Træningen var hård, men jeg var top

motiveret”, forklarer Signe Johansen,

som mener, at synstræning har gjort en


kæmpe forskel for hende. Hun kalder

det sit vendepunkt i livet. ”Jeg vil gøre

alt for at udbrede det”, siger hun entusiastisk,

”jeg kan så meget mere nu end

før træningen”.

Signes funktionsniveau er forbedret betydeligt,

men hun er ikke kureret – heller

ikke for smerterne i hovedet. Dog er

Signe sikker på, at hun nok skal finde

hjælp til afvikling af smerterne. ”Jeg

skal bare lige finde de rette mennesker”,

siger hun.

Signes sag er præget af, at hun har

været alene med sine lidelser. Udover

støtten fra sin familie og sine venner,

har Signe gennemgået forløbet fra

ulykkens indtræden til mødet med visuel

terapi selv. Der var ingen hjælp at

hende hos lægerne.

Hun forklarer, hvordan en neuropsykolog

fra Daghøjskolen i Centrum fortalte

hende, at mange læger indenfor området

rent faktisk ikke vidste, hvad de

havde med at gøre i sådanne sager.

Ikke anerkendt

For Signe er det frustrerende, at behandlingen,

hun har gennemgået, ikke

er anerkendt i Danmark, hvilket betyder,

at behandlingen skal finansieres

En sjælden gang møder vi klienter,

der har energi og mod til at viderebringe

deres egne gode erfaringer. I

dette tilfælde vil jeg takke Signe

Johansen for at have medvirket i et

interview, der i første omgang blot

var en opgave min datter fik i forbindelse

med sit uddannelsesforløb i efteråret

2008, men som endte med at

blive en ganske god beskrivelse af de

genvordigheder post commotio syndrom

patienter konfronteres med, og

værdien af optometrisk intervention i

rehabiliteringen.

At Signes historie, ”Jeg blev pludselig

tvunget til at parkere, sådan følte jeg

det” er skrevet af min datter, beror på

tilfældigheder, men derfor fortjener

historien lidt baggrund med de kommentarer,

som jeg personligt føler har

betydning i samme forbindelse.

Det er svært at forestille sig, hvor alvorlige

følger selv relativt små hjer-

af egen lomme, og det koster typisk

mellem 15.000 og 30.000 kr..

Derudover nævnte lægerne i Signes

tilfælde intet om den alternative behandling,

så Signe måtte tage kampen

op alene. ”Jeg er ikke sikker på, at fx en

alenemor ville kunne klare sådan et

forløb”, forklarer Signe, som har haft

stor opbakning fra sit bagland.

Ulykken har ændret Signes liv, men

kampgejsten og livsglæden har givet

hende hverdagen tilbage, og i dag har

hun opnået overskuddet til at fortælle

verden om sin sag.

I et brev til de læger, som hun har

været i kontakt med i løbet af sygdomsperioden,

forklarer hun, hvordan

terapiforløbet har hjulpet hende, og

hun opfordrer dem til at give budskabet

videre til patienter i samme situation.

”Synstræning reparerede bilen, som nu

er på vej ud i overhalingsbanen igen”,

fortæller Signe.

En patientoplevelse med Post Traumatic Vision Syndrome

(Synsproblemer som følger efter hjernerystelse)

nerystelser, uden eller med ganske

kortvarig bevidstløshed, kan medføre.

Signe er et rammende eksempel på,

hvor stor indflydelse synet har på vores

funktionsniveau. Det gode budskab

er, at optometrien ofte har det

bedste tilbud til denne gruppe patienter.

Som det kan fornemmes i artiklen, er

post traumatic vision syndrome et alvorligt

problem for patienten. Der er

pt. ingen hjælp at hente i offentligt

regi, og patienten er ofte ekstrem

sart overfor sansepåvirkninger. Det

betyder i optometrisk sammenhæng,

at vores undersøgelsesmetoder må

afstemmes til den indeværende situation,

og at standardiserede tests oftest

kun delvist eller slet ikke kan

gennemføres. For træningen gælder

samme forhold. Alle aktiviteter må

tilrettes individuelt til et niveau, hvor

patienten kan udvikle sig uden, at

proceduren fremprovokerer unødigt

ubehag. Håndtering af traumapatienter

stiller derfor meget større krav til

optometristens uddannelsesmæssige

baggrund end det niveau, simplere

binokulære problemer fordrer.

Denne patientgruppe har ikke råd til

unødige fejltagelser fra vores side, så

vores forpligtelser er store når vi engagerer

os i rehabilitering. Når patientens

fysiske tilværelse i forvejen

hænger i en tynd tråd, er der også en

reel risiko for at gøre større skade

gennem fejldisponerede træningsprocedurer.

Konklusionen fra mine patienters

erfaringer er, at sansestimulation

uden specifik og niveaukontrolleret

visuel opgave og instruktørmonitering

gør nemt ondt værre.

Jeg vil derfor samtidig varmt anbefale

at læse Torben Helstrups afsnit i

bogen “Skjulte Lidelser” (Dansk Psykologisk

Forlag, 2009).

Steen Aalberg, FCOVD,

optometrist

F A G L I G T S T O F

39


F A G L I G T S T O F

40

Klip fra nyhedsbrev i European Council of optometry and optics 23. januar 2009

Dårligt syn betyder dårlig bilist

Oversat og bearbejdet

af Bjarne Hansen

Ny forskning foretaget af optikere og

psykologer i Australien viser, at bilister,

der lider af katarakt er dårligere til at

spotte farlige forhindringer på vejene.

The School of Optometry i Queensland

University of Technology og the School

of Psychology i the University of

Queensland, har simuleret katarakt ved

at udstyre bilisterne med ”kataraktbriller”.

Deltagerne gennemførte to

tests: Den ene var designet til at

simulere bilistens evne til at forudsige

potentielt farlige situationer i forskellige

omgivelser og den anden var

beregnet til opfatte den tid det tager

at opfatte en genstand, der stod stille.

186 bilister deltog i studiet. Resultatet

viste, at bilister med mild eller alvorlig

katarakt havde en signifikant lavere

score end dem uden katarakt.

Der er kun lavet få undersøgelser om

synets rolle i forbindelse med

trafikuheld til trods for, at det er et

faktum, at der er mange chauffører på

vejene, der ikke ser godt. Katarakt er et

signifikant stigende problem, da antallet

af ældre øges globalt.

Problemet er alvorligt, fordi mange, der

lever med katarakt i en kortere eller

længere, fortsætter med at køre,

selvom deres syn ikke lever op til

kørekortskravene. 23 % af de personer i

Australien, der skulle til at gennemgå

en kataraktoperation, blev fundet uegnet

til at køre pga. dårligt syn. I USA

var personer med katarakt involveret i

2½ gange så mange uheld over en periode

på 5 år. Det var selvom at nogle

af dem kun havde katarakt på det ene

øje. Samtidig henvises til en undersøgelse

i USA, der viser, at personer, der

havde gennemgået en kataraktoperation,

havde 50 % lavere uheld end de

personer, der havde valgt ikke at blive

opereret.

Undersøgelsen i Australien viser, at

chauffører med mild eller moderat

simuleret katarakt havde nedsat evne

til at opfatte forhindringer, og at dem

med moderat katarakt også var mindre

gode til at opfatte farlige situationer.

Undersøgelsen viser, at nedsat kontrastfølsomhed

påvirker chaufførens evne til

at opfatte farlige situationer, og det

medfører øget risiko for at blive involveret

i uheld. Katarakt giver anledning

til mange former for dårligt syn,

blandt andet nedsat visus og nedsat

kontrastfølsomhed. Undersøgelser i USA

viser, at det kun er nedsat kontrastfølsomhed,

der har betydning for antallet

af uheld. I USA har chauffører, der har

været involveret i uheld, vist sig at

have 8 gange mere sandsynlighed for

nedsat kontrastfølsomhed, selv hvis følsomheden

kun er nedsat på det dårligste

øje, sammenlignet med chauffører,

der ikke har været udsat for uheld. Det

er forbavsende, at dårlig visus på grund

af katarakt ikke øger risikoen for uheld.

Undersøgelsen viser behovet for at

kontrastfølsomhed også vurderes med,

når det gælder om at bedømme en persons

evne til at køre.

Det er en kendt sag, at mange, der lider

af katarakt fortsætter med at køre, derfor

er det vigtigt, at disse bliver tilbudt

operation hurtigt for at reducere

risikoen for, at de bliver involveret i

uheld.

Undersøgelsen er publiceret i Optometry

and Vision Science Nr. 12,

december 2008)


Kursets indhold:

Moderne højteknologisk anvendelse af lys. Forklaring af

laseren, og det kohærente lys, der udsendes herfra

samt en generelt gennemgang af "almindeligt lys".

Særligt vil forskellen mellem refraktion (brydning) og diffraktion

blive belyst ved eksempler.

Kursusbeskrivelse:

En introduktion til de seneste muligheder der foreligger

for anvendelsen af laserlys. OCT (Optical Coherens

Tomography) af nethinden, Optical Tweezers - lyset som

pincet. LED (Light Emission Diode) lys til belysning.

Abberationer og linser. Der vil blive lagt vægt på nationale

(Danske) kompetencer ledsaget af simple

eksperimenter. Hovedvægten vil blive lagt på områder,

der relaterer sig til optometri, men en generel introduktion

til "lys" og opfattelsen af lys gennem tiderne vil blive

givet.

Kursets mål:

At give deltageren et opdateret overblik over begrebet

lys, og dets anvendelse, dels i vores eget men særligt i

tilgrænsende fagområder, samt muligheder

der kan have indflydelse på optometristens

fremtidige arbejde.

Foredragsholder:

Steen Grüner Hanson

Forskningsspecialist ved DTU Fotonik

Danmarks Tekniske Universitet

DTU Fotonik

Navn/Firma:

Ansatte:

Adresse/ Tlf:

Gæst:

Danmarks Optikerforening tilbyder kursus:

Lys i nyt lys

- Lys set med en forskers briller

Kursets tid/sted:

Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC Optikerafdelingen,

Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederikseberg

Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen, DCOVS,

Vester Allé 26, 8900 Randers.

Begge steder er kl. 19:00, og der serveres en let anretning

- derfor er tilmelding nødvendig for alle.

3 uddannelses point er ansøgt ved Optikerfagets

fællesudvalg.

Tilmelding er bindende og skal ske senest 8 dage før

kursets afholdelse.

Pris:

Medlemmer: 0,00 kr.

Medlemmers ansatte: 450,00 kr.

Gæster: 450,00 kr.

Jyske Bank: reg. nr. 5032 konto 1223724

IBAN: DK6350320001223724

Swift code: JYBADKKK

Skriv venligst navn og kursusdato på din indbetaling.

Tilmelding til Maj-Britt Frigast

- Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf: 45162696 - Fax: 45766576

Mail: mbf@optikerforeningen.dk

Jeg ønsker at deltage:

Tirsdag den 12. maj 2009 - TEC - København

Onsdag den 13. maj 2009 - Optikerhøjskolen - Randers

Bliv personligt medlem af Danmarks Optikerforening og kom gratis til kurser.

Pris kr. 1.250,- + moms.

Samtidig modtager du OPTIKEREN 6 gange om året.

Nærmere oplysninger på 45 86 15 33


B O G A N M E L D E L S E

42

Boganmeldelse:

Skjulte lidelser

Af Bjarne Hansen

En ny bog sætter: Skjulte lidelser, sætter

fokus på netop skjulte lidelser. Et er at

være syg, når den sygdomsramte så oven

i købet både skal forsvare og forklare sig

overfor arbejdsgivere, familie venner og

kolleger, bliver det nærmes uudholdeligt.

Bogen med navnet: Skjulte lidelser” omhandler

primært whiplash og fibromyalgi.

Når sygdommene kaldes skjulte, er

det fordi, selvom de giver nogle store

subjektive lidelser for den enkelte, ikke

nødvendigvis medfører nogen objektive

fund, som diagnosen kan stilles ud fra. I

hvert fald ikke nogen, som de accepterede

teknikker, der anerkendes i dag, kan

konstatere. Det er forfatternes pointe, at

vi må holde op med at forveksle subjektive

lidelser med suspekte lidelser i ydmyghed

overfor alt det, vi ikke ved.

Forfatterne, cand.psych. Susan Schlüter

og cand.pæd.psych. Vibeke Søndergaard

har skrevet bogen på grundlag af de

mange samtaler, de har haft med klienter,

der på den ene eller anden måde er

blevet ramt af en lidelse, som deres omgivelser

ikke umiddelbart kunne se, fornemme

eller mærke, at de led af. Det er

et problem for de ramte hele tiden at

forklare og forsvare sig overfor familie

venner og kolleger.

Fælles for mange af ”de nye sygdomme”,

som de også kaldes, er at de ofte er meget

komplekse og giver en række følge-

gener. Ifølge en af skribenterne i bogen,

Søren Frølich, cand.psych. rammer sygdommene

midt ned i en traditionel opsplitning

mellem de to kulturer: Den naturvidenskabelige

(empiriske-,

logisk-deduktive) og den humanistiske

(fænomenogiske, induktive) måde at erkende

på.

Netop i den kategori ledsages whiplash

ofte af forskellige former for samsynsproblemer.

Optometrist Torben Helstrup,

der nok er en meget kendt person af

OPTIKEREN´s læsere, har bidraget med et

kapitel: Øjenmotorisk og visuomotorisk

koordinationssvigt ved hovedtraume

uden objektive skader. Bag den noget

vanskelige overskrift gemmer sig en meget

fin beskrivelse af de forskellige former

for samsynsproblemer, mange whiplash

patienter oplever. Pointen er, at

mange af disse patienter kan hjælpes,

når de får den rette samsynstræning.

Kapitlet kan forhåbentlig være endnu et

indlæg, der gør opmærksom på samsynstræning

som en behandlingsmulighed

for mange patienter med forskellige

læse- og indlæringsproblemer samt andre

former for besvær, der kan henføres

til et dårligt samsyn.

Bogens øvrige kapitler er skrevet af

læger, psykiatere, psykologer og en advokat.

Tilsammen giver forfatterne et

udmærket indblik i de meget komplekse

sygdomme, der her er tale om.

Bogen er skrevet til sundhedspersonale

(herunder optikere!), behandlere, sagsbehandlere,

jurister samt pårørende til personer

med disse lidelser og ikke mindst

de ramte selv.

Ud over, at det selvfølgelig er interessant

for vores fag, at der blandt bogens

mange spændende artikler er blevet

plads til et afsnit om samsynstræning,

kan bogen absolut anbefales til bladets

læsere.

Bogen er udgivet på Dansk Psykologisk

Forlag


THE CLEER PROJECT

Contact Lens European Evidence Reporting

www.cleer-project.eu

Why you should participate !

While consumer safety is a key issue for forthcoming European legislation, beit

the Medical Devices Directive or initiatives regarding Internet sales, it is astounding

that little or no attention is being paid to issues such as the urgent need to regulate

non-corrective lenses as medical devices or to ensure the safe distribution of

contact lenses. Recognizing the potential dangers posed to consumers, other

countries like the US have already put in place a strict legal environment. In Japan

the pharmaceutical legislation was changed to classify non-corrective lenses as

medical devices after a study backed by the industry ministry reported about 170

cases of eye damage among those who used non-prescription coloured contact

lenses. Thailand is considering introducing a law to classify non-corrective lenses as

medical devices after recent serious incidents. Member States like the UK have

regulated the distribution of contact lenses by requesting a specification/prescription,

even for Internet purchases. Slovenia is considering taking a similar action and

recent incidents in Romania show again the need for adequate regulation.

Help us collect the data to convince national and European regulators to

take these issues seriously.

If you have patients with significant eye problems caused by the use of noncorrective

coloured lenses or lenses purchased in an unregulated environment,

report these incidents on www.cleer-project.eu. Just register as a reporter and

fill in a five questions, one-page questionnaire. You can enter reports for all

events from June 1st 2008 until December 31. 2009. (see also paper form of

questionnaire on the back)

For further information, contact info@euromcontact.org or see the FAQ tab on

www.cleer-project.eu.

Tilmeld jer CLEER – PROJEKTET

Og hjælp med til at få stoppet uautoriseret salg af kontaktlinser.


P R O D U K T N Y T

44

Produktnyt

Focus DAILIES Toric fås nu med

nye akseretninger

Focus DAILIES Toric, verdens første toriske endagslinse, fås nu

også med akseretningerne 20°, 70°, 110° og 160° ud over de

tidligere akseretninger på 90° og 180°. Det betyder, at den nye

linse er den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang

på markedet.

Med de nye parametre kan kontaktlinsetilpassere nu tilpasse

linser til langt de fleste personer med astigmatisme.

Linsen er forsynet med en gravering, der viser, hvordan linsen

skal vende, samt med stregmarkeringer, der letter håndteringen

af linserne. Det toriske design af linsens bagside giver en

fremragende optik, og takket være det trekurvede design har

linserne en tynd, bekvem linsekant uanset styrken.

Kontaktlinserne har to tynde zoner, der medvirker til at sikre

den stabilitet og komfort, som både kontaktlinsetilpassere og

linsebrugere forventer af Focus DAILIES-produkterne.

Linsen giver god komfort straks ved isætning. Focus DAILIES

Toric er endvidere forsynet med AquaComfort og er dermed

den eneste toriske kontaktlinse med et blinkaktiveret, fugtgivende

stof, der medvirker til øget linsekomfort hele dagen.

Focus DAILIES Toric-linserne fremstilles ved hjælp af CIBA

VISIONs patenterede LightStream-teknologi, der sikrer topkvalitet

og reproducerbarhed og dermed samme høje performance

hver gang.

Nyheder fra Eschenbach

Easy Pocket, der allerede er en succes med 2x (8 dtp), har

fået en storebror med 4x (16dtp), der er lige så lille og

handy som sin lillebror.

Makrolux har ligeledes fået en storebror, idet den nu også

findes med en 3,6x forstørrelse uden at synsfeltet derved er

blevet mindre.

Easy Pocket

Serengeti’s nye eksklusive Polar PhD er udviklet i samarbejde

med NXT solglas

Serengeti og NXT sætter ny standard for polariserede glas

Resultatet er et farveskiftende, kontrastfremmende solglas

med den polariserende effekt lagt direkte på glasset bagside.

Det betyder at ulemperne ved den traditionelle lamineringsteknik

er væk. Med den nye teknik er det muligt et

lave polariserende og kontrastfremmende glas ultralette.

Glassene yder 100% beskyttelse mod både UVA og UVB

stråler.

Glasset, der blev introduceret på Mido fås i en brun Drivers

og CPG (Cool Photo Grey).


Branchenyt

Ciba Vision lancerer Academy for

Eye Care Excellence

For yderligere at styrke partnerskabet med optikere over

hele verden lancerer CIBA VISION et omfattende, globalt

videreuddannelsessystem under varemærket CIBA VISION

Academy for Eye Care Excellence (AECE)

AECE lanceres for at hjælpe optikere og optisk personale

med at holde sig opdateret om de seneste kliniske aspekter

inden for kontaktlinser og linsepleje. Målet er at uddanne

alle, der møder kunderne, til at kunne tilbyde en synskorrektion,

der passer til kundernes livsstil og samtidig opfylder

deres behov for sunde linser.

Ciba Visions academy vil udvikle differentierede undervisningsprogrammer,

der vil blive anvendt globalt for at sikre

topkvalitet. Kurserne kan skræddersyes, så de opfylder

specielle lokale behov for videreuddannelse af optikere og

øvrigt personale. Programmerne vil henvende sig til optikere

med forskellige specialer, på forskellige uddannelsesniveauer

og med forskellige erfaringer.

Der vil blive tilbudt videreuddannelse af forskellig art, f.eks.

i form af seminarer, publikationer, forskningsrapporter, information

via hjemmesider og elektronisk kommunikation.

Se:www.cvacademy.com

Alliance Optics Group Europe

- En ny indkøbs- og markedsføringsgruppe

I marts måned lanceredes en ny indkøbs- og markedsføringsgruppe

i Danmark, Alliance Optics Group Europe, der

som navnet siger, er en Europæisk gruppe.

Gruppen er startet af en række personer med en lang erfaring

indenfor optikkens verden, idet alle kommer fra ledende

stillinger hos store worldwide leverandører som Sola,

Rodenstock og Transitions.

Alliance Optics Group Europe, der har valgt at placere hovedkontoret

for sine Europæiske aktiviteter i Danmark, har

ansat Flemming Andersen som direktør.

Flemming Andersen har i en årrække har været Nordisk direktør

for Sola og sidenhen Carl Zeiss Vision.

Gruppen opretter et nationalt kontor i de enkelte lande,

idet filosofien er, at hvert land drives af lokale personer

med et solidt lokalt markedskendskab.

Alliance Optics Group Europe henvender sig til fritstående

optikere eller optikere, der ønsker en større frihedsgrad end

de måske allerede har i deres gruppe i dag. Gruppen har et

Hoya Lens Danmark ansætter

ny konsulent

Louise Borre Baden er ansat hos

Hoya som ny konsulent i distrikt Øst

(Øst for Lillebælt + Færøerne).

Louise er uddannet optiker og optometrist,

og mange kender hende

fra sit tidligere virke i Scandinavian

Eyewear. Louise Borre

Titmus konceptet skifter navn

Danmarks største sikkerhedsbrillekoncept, Titmus ændres pr.

1. juli 2009 til Safety Eyewear by Carl Zeiss Vision.

Samtidig med navneskiftet kommer der nye modeller, hurtigere

leveringstid og en ny stærkt forenklet prisstruktur.

Sortimentet kommer til at bestå af de bedste Titmus modeller

suppleret med en uindfattet brille, samt stel i titanium

og rustfrit stål.

Den europæiske EN-166 norm overholdes selvfølgelig og

brillerne leveres som en færdig pakkeløsning med certifikat

og etui.

Det vil ligeledes være muligt af få modellerne med forskellige

typer jobglas.

tæt samarbejde med en række af de

største leverandører indenfor branchen

og tilbyder sine medlemmer en god palet

af konkurrencedygtige priser, markedsføringsmaterialer,

salgskoncepter

etc., ligesom medlemmerne fra de forskellige

lande kan samles 1-2 gange

årligt til events, der udover indkøbsmuligheder

også præsenterer prominente

foredragsholdere indenfor butiksdrift,

Flemming Andersen

kontaktlinser, brilleglas, brillestel, form,

trends og design og samtidig skaber et

forum hvor medlemmerne fra de forskellige lande kan

udveksle erfaringer og ideer.

Alliance Optics Group Europe er allerede aktive på en del

markeder rundt om i Europa, og har desuden udvidet sine

aktiviteter til Asien og Oceanien idet der også er oprettet et

regionalt hovedkontor på det kontinent med base i Hong

Kong.

flemming@alliance-optics.com

B R A N C H E N Y T

45


K A L E N D E R

46

K a l e n d e r

28. - 31. maj 2009

BCLA Birmingham, U.K.

www.bcla.org.uk

17. - 20. september 2009

SILMO 2009

International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

1. - 3. oktober 2009

International Vision EXPO West 2009

Las Vegas

www.visionexpowest.com

1. november 2009

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger

og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk

2010

17. - 19. januar 2010

OPTI ‘10

International Trade Show for Trends

in Optics.

New Munich Trade Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

5. - 7. marts 2010

Mido 2008 International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

19. - 21. marts 2009

International Vision EXPO East 2009

New York.

www.visionexpoeast.com

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Eller se e-mail under kurset

12. maj 2009

Lys i et nyt lys

Steen Grüner Hanson, Risø.

Teknisk Erhvervsskole Center

2000 Frederiksberg

13. maj 2009

Lys i et nyt lys

Steen Grüner Hanson, Risø.

Optikerhøjskolen

8900 Randers C

25. august 2009

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.

Teknisk Erhvervsskole Center

2000 Frederiksberg

26. august 2009

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.

Optikerhøjskolen

8900 Randers C

15. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center

2000 Frederiksberg

16. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen

8900 Randers C

6. oktober 2009

Visitering til VT

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Teknisk Erhvervsskole Center

2000 Frederiksberg

7. oktober 2009

Visitering til VT

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Optikerhøjskolen

8900 Randers C


A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

KONSULENT TJENESTEN

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 20 82 26 99

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen

Sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2009)

udkommer 26.06.2009.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 12.05.2009.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

02.06.2009.

A D R E S S E R

47

More magazines by this user
Similar magazines