27.12.2012 Views

Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

Maj 2009 - Danmarks Optikerforening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s<br />

generalforsamling<br />

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling<br />

og progression af myopi?<br />

Mange nye muligheder<br />

med Ortho-K<br />

Ny medicinsk behandling af<br />

progredierende myopi<br />

- skræddersyede briller<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> Nr. 2<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> Nr. 3<br />

Korrektion af presbyopi<br />

med kontaktlinser<br />

Hvilken type solbrilleglas bør<br />

jeg anbefale min kunde ?<br />

MIDO <strong>2009</strong><br />

Hold på hat og briller


MAJ <strong>2009</strong><br />

Efterspørgslen af kvalificeret arbejdskraft vil stige<br />

Foråret er kommet. - Hvis der var tvivl om det, har april måneds mange solskins timer manet<br />

tvivlen bort. Forhåbentlig vil foråret også være begyndelsen på, at den økonomiske recession vil<br />

vende.<br />

I de seneste uger har flere brancher meldt om økonomisk fremgang, og hvis analyserne holder,<br />

vil væksten begynde at vokse i løbet af de kommende år, og det betyder, at efterspørgslen efter<br />

kvalificeret arbejdskraft vil være stor.<br />

Undersøgelser viser at kun 30 pct. af unge i alderen 30 – 34 år i dag har en videregående uddannelse.<br />

Hvis vi ikke er med til at vende dette billede, vil det ramme både virksomhederne og de<br />

unge uden uddannelse.<br />

For at kunne opfylde fremtidens skærpede krav til optikeren er kompetence-givende uddannelse<br />

og efteruddannelse absolut nødvendigt.<br />

Dette er vigtigt at huske i en tid, hvor mange virksomheder skærer ned på det eksisterende personalet,<br />

afslår at indgå uddannelsesaftaler med de studerende og undlader at benytte sig af den<br />

nye mulighed for at tage elever til den nye optikerassistent uddannelse.<br />

Når de økonomiske dårlige tider vender, skal virksomhederne igen ud at hente kvalificeret<br />

medarbejdere, og det kan blive svært, hvis branchen ikke tænker langsigtet, men alene fokuserer<br />

på den nuværende situation.<br />

Forårets er også tiden, hvor mange unge vælger uddannelse og dermed tiden, hvor vi skal være<br />

parate til at kunne fortælle potentielle optometriststuderende om optikuddannelsen og de muligheder,<br />

der er for fremtidens optikere. Men det nytter ikke at fortælle om optikerens fremtidige<br />

muligheder, hvis faget ikke samtidig vil modtage de studerende, når de skal i praktik.<br />

Vi må ikke gå i panik og ødelægge fremtiden for os selv.<br />

Tænk frem ad og vær med til, at sikre, at de nødvendige kvalificerede kompetencer er til stede,<br />

når det økonomiske opsving sætter ind. Tag imod de studerende, bliv praktiksted for elever til<br />

optikerassistent uddannelsen, og forbered dig selv ved deltagelse i efteruddannelses kurser.<br />

Per Michael Larsen<br />

Formand<br />

L E D E R E N<br />

3


OPTIKEREN N U M M E R 3 · 2 0 0 9<br />

Indhold<br />

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />

DANMARKS OPTIKERFORENINGS<br />

GENERALFORSAMLIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

Claus Suk Yong Jacobsen<br />

DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS<br />

LÆGGES SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Claus Suk Yong Jacobsen<br />

HVAD OPTIKEREN SKAL, MÅ OG ABSOLUT IKKE MÅ . . . . . 8<br />

Claus Suk Yong Jacobsen<br />

KLINISK TRÆNING ER DEN MEST EFFEKTIVE<br />

BEHANDLING AF KONVERSGENSINSUFFICIENS . . . . . . . . . 12<br />

Anne Preisler<br />

MANGE NYE MULIGHEDER MED ORTHO-K . . . . . . . . . . . . 14<br />

Claus Suk Yong Jacobsen<br />

KORREKTION AF PRESBYOPI MED KONTAKTLINSER . . . . . 20<br />

Anita Robertson<br />

MIDO <strong>2009</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />

Bjarne Hansen<br />

NYT SYN GØR EN FORSKEL I SENEGAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />

Kasper Pedersen<br />

AMD RISIKOVURDERING<br />

– ER DET OPTIKERENS ANSVAR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36<br />

Nella Henriksen<br />

JEG BLEV PLUDSELIG TVUNGET TIL AT PARKERE,<br />

SÅDAN FØLTE JEG DET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38<br />

Lena Aalberg<br />

DÅRLIGT SYN BETYDER DÅRLIG BILIST . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />

Bjarne Hansen<br />

BOGANMELDELSE: SKJULTE LIDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />

Bjarne Hansen<br />

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44<br />

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45<br />

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46<br />

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />

Forside<br />

Forside Top annonce :<br />

Den britiske brilledesigner Tom<br />

Davies gør op med standard-stel,<br />

som kun passer brugeren ”nogenlunde”.<br />

"Briller skal skræddersyes<br />

specielt til hver enkelt person.<br />

Købsoplevelsen for kunden er<br />

enestående og brillen bliver<br />

uovertruffen i pasform, stil og<br />

komfort.” mener designeren.<br />

Konceptet forhandles i<br />

Skandinavien af Alivestyl<br />

I N D H O L D<br />

5


F A G L I G T S T O F<br />

6<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s<br />

generalforsamling<br />

– <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s bestyrelse skal have ny struktur<br />

Af Claus Suk Yong Jacobsen<br />

Det mest ombruste punkt på<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s generalforsamling<br />

den 22. marts <strong>2009</strong><br />

var et forslag til omlægning af<br />

bestyrelsens struktur. Medlemmer<br />

af de store optikkæder får automatisk<br />

repræsentation i bestyrelsen.<br />

Forslaget skal endeligt vedtages<br />

ved en ekstraordinær<br />

generalforsamling 16. april.<br />

Forslaget om nye regler for sammensætning<br />

af bestyrelsen i <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong> blev fremlagt på bestyrelsens<br />

vegne af bestyrelsesformand Per<br />

Michael Larsen.<br />

Den nye regel om, at medlemmer af optikkæderne<br />

opnår automatisk repræsentation,<br />

indgik i et bredere forslag om revision<br />

af <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s<br />

vedtægter, primært for at modernisere<br />

vedtægterne.<br />

Ifølge forslaget til ny bestyrelsessammensætning<br />

skal mindst halvdelen af<br />

bestyrelsesmedlemmerne i <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong> være valgt på generalforsamlingen.<br />

Desuden har de bestyrelsesmedlemmer,<br />

der er forlods valgt, ikke stemmeret til<br />

valg til de øvrige bestyrelsesmedlemmer.<br />

Denne bestemmelse skal sikre, at de<br />

store medlemmer ikke vil kunne have<br />

indflydelse på valg af øvrige medlemmer<br />

til bestyrelsen og dermed i praksis etablere<br />

fuld kontrol over foreningens aktiviteter.<br />

Per Michael Larsen sagde på generalforsamlingen,<br />

at bestyrelsen betragter forslaget<br />

som en styrkelse af demokratiet.<br />

Udmeldelsesvåbnet bliver kostbarere<br />

Motivet bag forslaget er at sikre foreningen<br />

mod sprængning ved at kædemedlemmer<br />

melder sig ud i protest over<br />

ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, som<br />

det er erfaringen fra Synoptiks udmeldelse.<br />

Der var flertal i forsamlingen for forslaget,<br />

hvilket betyder at vedtægtsændringen<br />

sættes til endelig afstemning ved en<br />

ekstraordinær generalforsamling berammet<br />

til 16. april klokken 17.<br />

Oplægget til vedtægtsændring rummede<br />

dog et kontroversielt element, idet udmeldelse<br />

efter de foreslåede regler kun<br />

kan foretages en gang om året.<br />

Søren Broberg og Rasmus Planck fra<br />

henholdsvis Profil Optik og Thiele protesterede<br />

mod ændringen, idet de så det<br />

som en mekanisme til at fastholde kontingentbetaling<br />

fra et medlem længe efter<br />

man havde valgt at udtræde.<br />

Per Michael Larsen forklarede på vegne<br />

af bestyrelsen, at reglen skulle sikre fastansattes<br />

lønudbetalinger og i øvrigt<br />

ikke er et ukendt princip i foreningslivet.<br />

Optikeres patienter er kunder<br />

– og omvendt<br />

Et andet punkt, der vakte debat på generalforsamlingen,<br />

var udtrykket ”patient”<br />

i de nye vedtægter. Årsagen til bru-<br />

gen af dette udtryk er, at det indgår i<br />

den generelle autorisationslov for sundhedspersoner,<br />

som også omfatter optikere.<br />

Da det også Patientklagenævnet, der behandler<br />

klager over synsprøven, er kunden<br />

i synsprøverummet og i forbindelse<br />

med alle undersøgelser, der skal journalføres,<br />

principielt en patient.<br />

Søren Broberg og Rasmus Planck frabad<br />

sig, at optikeres kunder i almindelighed<br />

sygeliggøres med betegnelsen ”patienter.”<br />

”Hvis det for eksempel kommer til at stå<br />

i en folder fra <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong>, så kommer den ikke til<br />

at ligge ude i vore butikker”, fastslog<br />

Rasmus Planck.<br />

Bestyrelsesformand Per Michael Larsen<br />

pointerede, at det er vigtigt at skelne<br />

mellem de undersøgelser, der bliver foretaget<br />

i synsprøverummet og den<br />

rådgivning, der foretages i forbindelse<br />

med salg af glas og lignende, hvor det<br />

er Forbrugerstyrelsen, der er klageinstans<br />

– her er kunden altså stadig<br />

kunde.<br />

Der bliver altså tale om målrettet kommunikation<br />

fra <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong>s side, hvor udtrykket<br />

patient kan indgå i henvendelser til offentlige<br />

myndigheder, mens henvendelser<br />

til slutbrugere henviser til ”kunder”.<br />

Generalforsamlingen vedtog desuden årsregnskabet<br />

og bestyrelsens budgetforslag,<br />

herunder en forøgelse af bestyrelseshonorar<br />

til kr. 1.500 for et heldagsmøde<br />

og kr. 700 for et møde af 4 timers<br />

varighed inkl. kørsel.


<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> og DOKS<br />

lægges sammen<br />

Af Claus Suk Yong Jacobsen<br />

Efter enstemmighed på den ekstraordinære<br />

generalforsamling i DOKS den 22.<br />

marts <strong>2009</strong> bliver Dansk Optometri og<br />

Kontaktlinse Selskab (DOKS) nu endeligt<br />

opløst.<br />

I praksis har Dansk Optometri og<br />

Kontaktlinse Selskab (DOKS) fungeret<br />

som en del af <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong><br />

i to år, men DOKS har fortsat<br />

eksisteret som selvstændig forening.<br />

Nu opløses DOKS for endegyldigt at<br />

blive en del af <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>.<br />

Der var enighed på generalforsamlingen<br />

om, at fusionen mellem de to foreninger<br />

skulle gennemføres.<br />

Medlemmerne af DOKS’ gamle bestyrelse<br />

har indtil nu tjent som medlemmer<br />

af <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s<br />

Uddannelsesudvalg. Fremover kommer<br />

udvalget til at bestå af6 medlemmer,<br />

der udpeges ad DO’s bestyrelse i samråd<br />

med det en hver tids siddende udvalg.<br />

Fordelene ved sammenlægningen er, at<br />

Uddannelsesudvalget kan trække på<br />

professionelle ressourcer i <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong>s sekretariat og dermed<br />

frigøre flere frivillige ressourcer til fagligt<br />

arbejde.<br />

Samtidig håber medlemmerne af det<br />

tidligere DOKS at få mere ørenlyd i<br />

pressen og politisk gennemslagskraft<br />

igennem en stærkere faglig organisation.<br />

De to år var tænkt som en prøvetid for<br />

samarbejdet mellem de to foreninger,<br />

og den fungerede til medlemmernes tilfredshed.<br />

Der blev dog rejst spørgsmål om, hvorvidt<br />

det faglige engagement var sikret<br />

en væsentlig prioritet i <strong>Danmarks</strong><br />

<strong>Optikerforening</strong>, der skal balancere<br />

både faglige og kommercielle interesser.<br />

”<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> varetager<br />

både det sundhedsfaglige og det markedsmæssige<br />

aspekt, men opfattes af<br />

offentligheden som en interesseorganisation<br />

for optikere, der dybest set er<br />

refraktionerende brillehandlere”, advarede<br />

Torben Helstrup og opfordrede til<br />

at prioritere det faglige, også smallere<br />

kurser og efteruddannelse for mere<br />

avancerede optometrister.<br />

Generalforsamlingen, der kun havde to<br />

punkter på dagsordenen – sammenlægningen<br />

og den deraf følgende overførsel<br />

af foreningens driftsmidler til<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> – varede en<br />

time, foranlediget af en debat om optikerfagets<br />

faglige målsætninger.<br />

Begge punkter på dagsordenen blev<br />

vedtaget. De 30.000 kroner, der overføres<br />

fra DOKS til <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>,<br />

er øremærkede til kursusaktivitet<br />

i Uddannelsesudvalgets regi.<br />

Med opløsningen af DOKS afsluttes en<br />

epoke i Dansk Optometri. Dansk Optometri<br />

og Kontaktlinse Selskab har på<br />

basis af frivillig arbejdskraft varetaget<br />

efteruddannelse af optometrister i et<br />

halvt århundrede.<br />

DOKS holdt 50 års jubilæum i 2005.<br />

»Med nedlæggelsen af DOKS ophører en epoke i dansk optometri og en ny kan<br />

begynde. Her bliver den tidligere bestyrelse i stadig højere grad med til at sætte<br />

dagsordenen gennem kursus- og efteruddannelses-aktivitet som Uddannelsesudvalg<br />

under <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>«, siger Steen Saust til forsamlingen.<br />

FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN<br />

F A G L I G T S T O F<br />

7


F A G L I G T S T O F<br />

8<br />

Foredrag som oplæg til <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s generalforsamling:<br />

Hvad optikeren skal, må og absolut ikke må<br />

I en brydningstid, hvor der for alvor er fokus på optikerens dobbeltrolle som sundhedsperson og forhandler af optik til korrektion af synet,<br />

kan det være svært at finde ud af lige præcis hvor grænserne går. Studierektor Svend-Erik Runberg fra Optikerhøjskolen i Randers har<br />

kigget nærmere på bekendtgørelserne og giver svarene.<br />

Af Claus Suk Yong Jacobsen<br />

Optikerens uddannelse er baseret på<br />

Lov om Mellemlange Videregående<br />

Uddannelser og Bekendtgørelse om<br />

Uddannelse til Professionsbachelor i<br />

Optometri.<br />

Dertil kommer en række andre love om<br />

professionsbachelorer, om karaktergivning,<br />

om prøver og eksamener.<br />

Praktiserende optikere er undergivet<br />

autorisationen, som i dag ikke er en<br />

selvstændig autorisation for optikere.<br />

Lov om Autorisation af Sundhedspersoner<br />

og om Sundhedsfaglig virksomhed<br />

gælder alle sundhedspersoner,<br />

herunder optikere.<br />

Formålet med at uddanne optometrister<br />

er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen,<br />

at ”kunne udføre, evaluere og dokumentere<br />

optometriske opgaver og<br />

synskorrektion indenfor anden behandling<br />

og sundhedspleje”.<br />

Bekendtgørelsen nævner også ”sygdomsforebyggelse”,<br />

rehabilitering” og<br />

”faglig udvikling”, så de studerende<br />

derved opnår ”handlekompetence indenfor<br />

det optometriske professionsområde.”<br />

Det betyder, at nye optikere ikke bare<br />

skal kunne arbejde ude i de almindeligt<br />

kendte optikervirksomheder, men også<br />

være kvalificerede til ”international og<br />

national beskæftigelse i privat og offentlig<br />

virksomhed”, altså for eksempel<br />

ansættelse på øjenafdelingen på et<br />

hospital.<br />

Officielt hedder det ”patienter”<br />

Svend-Erik Runberg gav de fremmødte<br />

ved <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s generalforsamling<br />

den 22. marts i år en<br />

grundig gennemgang af love og bekendtgørelser<br />

i forbindelse med uddannelsesreformen<br />

for at klargøre formålet<br />

med og bredden i det sundhedsfaglige<br />

aspekt i moderne optikervirksomhed.<br />

Optikeren skal ifølge uddannelsesbekendtgørelsens<br />

formålsparagraf<br />

kunne ”udvikle, styrke, opretholde og<br />

genskabe optimal synsevne og synsrelateret<br />

funktionsevne med det formål<br />

med det formål at fremme sundhed og<br />

livskvalitet, samt forebygge synsnedsættelse<br />

og synstab.”<br />

Optikeren skal også være kvalificeret til<br />

at indgå i samarbejde med patienten,<br />

pårørende, kolleger og andre faggrupper.<br />

Spørgsmålet om brugen af ”patient”<br />

eller ”kunder” er et af de påtrængende<br />

emner.<br />

”Det er noget, vi ofte diskuterer. Hvad<br />

hedder de mennesker, der kommer ind<br />

til os? Er det kunder, er det klienter eller<br />

er det patienter? Vi er en sundhedsuddannelse,<br />

og vi er en sundhedsprofession,<br />

og på lige linje med alle andre<br />

sundhedsprofessioner, så hedder vores<br />

kunder selvfølgelig patienter”, fastslog<br />

Svend-Erik Runberg med henvisning til<br />

officielle skrivelser, love og bekendtgørelser<br />

fra Sundhedsstyrelsen og<br />

Undervisningsministeriet, hvor der konsekvent<br />

bruges betegnelsen ”patienter”.<br />

”Det er klart, at hvis en person kommer<br />

ind i butikken for at købe et par nye<br />

solbriller eller et etui til sine kontaktlinser,<br />

så er personen naturligvis en<br />

kunde”, sagde han dog videre.<br />

Grænsen er let at trække. I det øjeblik<br />

en opgave kræver, at optikeren fører<br />

journal i henhold til Lov om<br />

Journalføring, så er personen optikeren<br />

behandler en ”patient”.<br />

Hvad optikeren skal kunne<br />

Den nye autorisationslov fra 2006 afviger<br />

på nogle punkter fra den lov,<br />

mange optikere har modtaget sammen<br />

med deres autorisation. Lovens formål<br />

er ”at styrke patientsikkerheden og<br />

fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets<br />

ydelser.”<br />

Indehaveren af autorisationen har ret<br />

til at anvende en bestemt titel, og for<br />

optikere er der tale om to beskyttede<br />

titler, ”optiker” og ”kontaktlinseoptiker”.<br />

”Det er det, det hedder. Man ser mange<br />

andre spændende udtryk som for eksempel<br />

autoriseret optometrist, men en<br />

autoriseret optometrist er altså en optiker.<br />

Man ser også nogen, som er autoriseret<br />

optiker, og det er også noget<br />

vrøvl, for man kan ikke være optiker,<br />

hvis ikke man er autoriseret”, fastslår<br />

Svend-Erik Runberg.<br />

Ifølge autorisationslovens stykke 3 har<br />

optikere også ret til at udøve en ” bestemt<br />

sundhedsfaglig virksomhed.”<br />

Optikervirksomhed omfatter ”synsbestemmelse<br />

med henblik på tilpasning,<br />

kontrol og udlevering af briller og andre<br />

individuelt udformede synshjælpemidler,<br />

dog ikke kontaktlinser.”<br />

Kun kontaktlinseoptikere må tilpasse<br />

kontaktlinser.<br />

Da det er optikerens kerneområde, skal<br />

alle optikere kunne udøve denne funktion<br />

korrekt i forhold til det kvalitetsniveau,<br />

som sundhedsvæsenet ønsker.<br />

”Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad er det<br />

vi skal, så skal vi i hvert fald kunne udføre<br />

en tilfredsstillende synsbestemmelse<br />

og hvis vi er kontaktlinseoptikere<br />

skal vi kunne lave tilfredsstillende kontaktlinsetilpasninger”,<br />

siger Svend-Erik<br />

Runberg.<br />

Hvornår er optikeren samvittighedsfuld?<br />

En autoriseret sundhedsperson skal under<br />

udøvelse af sin virksomhed udvise<br />

”omhu og samvittighedsfuldhed”.<br />

Optikere skal altså udføre en grundig<br />

refraktionsundersøgelse før kontaktlinsetilpasning,<br />

og de skal dertil udføre<br />

alle de supplerende undersøgelser, de<br />

finder nødvendige, herunder undersøgelse<br />

af ”synsfelt, kontrastfølsomhed,<br />

farvesyn m.m.”, hvis samvittigheden og<br />

pligten til omhu byder det.<br />

Hverken størrelsen på et honorar eller<br />

eventuel mangel på honorar kan forsvare,<br />

at optikere kan slække på kravene.<br />

At en service for eksempel er ydet<br />

gratis vil ikke frifinde en optiker i en<br />

eventuel sag om grov forsømmelighed.<br />

”Vi må selv sørge for at få de penge<br />

hjem som gør, at vi kan leve op til de


F A G L I G T S T O F<br />

10<br />

Svend-Erik Runberg forklarede ved<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s ordinære<br />

generalforsamling den 22. marts muligheder,<br />

begrænsninger og forpligtelser<br />

i forhold til optikeres nye autorisation<br />

og uddannelsesregler.<br />

forventninger, der stilles til os”, indskærper<br />

Svend-Erik Runberg.<br />

Der findes ikke klare retningslinjer for,<br />

hvordan kravet om at holde sig opdateret<br />

med den nyeste viden indenfor faget<br />

skal fortolkes i praksis.<br />

De konkrete rammer for samvittighedsfuld<br />

optikervirksomhed fastsættes af<br />

domspraksis ved klager til Patientklagenævnet,<br />

men som udgangspunkt<br />

følges autorisationsloven og journalføringsloven<br />

meget stringent.<br />

Hvad må optikeren ikke gøre?<br />

Optikeren må selvfølgelig først og<br />

fremmest ikke skade patienten, og patienten<br />

må heller ikke gøres ”unødigt bekymret”.<br />

Med hensyn til information er<br />

det en skønssag fra optikerens side,<br />

hvad en patient kan tåle at få at vide<br />

og har nytte af.<br />

Dertil, men ikke mindre afgørende, må<br />

optikeren aldrig foregive at foretage en<br />

helbredsundersøgelse.<br />

”Det er her, det går galt en gang imellem”,<br />

siger Svend-Erik Runberg og<br />

fortsætter: ”I en hvilken som helst undersøgelse<br />

undersøger vi synsfunktionen<br />

og synsevnen.”<br />

Når optikere har udført en funktionsundersøgelse<br />

kan de derfor udtale, at<br />

de for eksempel ikke finder en fejl i den<br />

undersøgte funktion, men ikke af den<br />

grund at øjet er rask.<br />

Omvendt er for eksempel konstatering<br />

af et synsfeltudfald ikke ensbetydende<br />

med en afsløring af patologi. Optikeren<br />

stiller ikke en diagnose, men henviser<br />

på basis af en funktionsnedsættelse til<br />

øjenlæge.<br />

”Hvis vi henvender os til myndighederne<br />

og siger: Vi vil gerne screene<br />

for glaukom, vil det juridiske kontor<br />

lynhurtigt finde frem til, at det er ikke<br />

indenfor optikernes virksomhedsområde.<br />

Hvis vi derimod siger, vi vil gerne<br />

undersøge synsevnen og synsfunktionen<br />

så grundigt, at vi er sikre på at levere<br />

synshjælpemidler til personer med<br />

fuld funktionsevne, så er der ingen der<br />

vil komme efter os. Tværtimod vil de<br />

klappe os på skulderen og sige: Det er<br />

netop samvittighedsfuldhed og omhu”,<br />

forklarer Svend-Erik Runberg.<br />

Det er med andre ord ikke så meget et<br />

spørgsmål om, hvilke typer undersøgel-<br />

ser optikere udfører, men i høj grad om<br />

hvilke betegnelser der hæftes på eventuelle<br />

specialundersøgelser, og hvilken<br />

grad af kompetence optikeren foregiver<br />

at have.<br />

Det må ikke bære præg af at være en<br />

sundhedsundersøgelse.<br />

Hvad optikere gerne må<br />

”Man forventer at optikere er i stand til<br />

at vurdere, hvornår en synsforstyrrelse<br />

eller synsnedsættelse kræver en øjenlægeundersøgelse”,<br />

fremgår det af<br />

Samarbejdsaftalen mellem Optikere og<br />

Øjenlæger, en aftale der gik forud for<br />

autorisationsloven og på mange områder<br />

har haft indflydelse på autorisationens<br />

udformning.<br />

Optikeren skal med andre ord kunne<br />

skelne det syge øje fra det raske. Igen<br />

er spørgsmålet: Er der fuld funktionsevne?<br />

Er der ikke fuld funktionsevne, skal optikeren<br />

henvise til øjenlæge eller anden<br />

sundhedsperson.<br />

Aftalen sætter ingen konkrete indskrænkninger<br />

i optikerens handlefrihed<br />

fra øjenlægernes side.<br />

Samarbejdsaftalen er formuleret af<br />

øjenlægerne og fungerer stadig som en<br />

udmærket rettesnor for forventninger<br />

og krav i forhold til optikeres og øjenlægers<br />

samarbejde.<br />

I andre lande har man forbudt optikere<br />

at oftalmoskopere, måle øjentryk og<br />

andre specialundersøgelser. Det har<br />

øjenlægerne i Danmark ikke ønsket at<br />

gøre, men alene understreget at optikeren<br />

ikke må udføre en diagnostisk undersøgelse,<br />

altså en helbredsundersøgelse.<br />

”Kør løs, men lad være med at fortælle<br />

patienten, at I er doktorer”, siger<br />

Svend-Erik Runberg.<br />

FOTO: CLAUS SUK YONG JACOBSEN<br />

Lærebogen Praktisk Oftalmologi, der er<br />

et langt nyere værk, skrevet af en<br />

række danske øjenlæger og en enkelt<br />

optiker og beregnet til lægestuderende,<br />

indgår i pensum på Optikerhøjskolen og<br />

erstatter Nordisk Lærebog i Oftalmologi.<br />

Ifølge Praktisk Oftalmologi er optikerens<br />

primære formål at ”bestemme refraktion,<br />

akkomodationsbredde, samsynsfunktion…”<br />

og ”supplerende<br />

undersøgelser”.<br />

Omtrent hver 12. undersøgelse hos optikere<br />

fører til øjenlæge eller anden<br />

melding, påpeger lærebogen.<br />

Hvad øjenlægerne forventer<br />

Henvendelser til øjenlæger fra optikere<br />

skal helst være skriftlig og må gerne<br />

omfatte følgende oplysninger:<br />

Årsag til henvisningen, refraktion og<br />

bedst korrigerede synsstyrke, observationer<br />

ved for eksempel spaltelampeundersøgelse,<br />

samt eventuelt resultat af<br />

synsfeltsundersøgelse, tonometri og<br />

fundus-fotografering”.<br />

Med den formulering kan optikere trygt<br />

gå ud fra, at de også har lov at anvende<br />

de pågældende undersøgelser og<br />

undersøgelsesredskaber i deres praksis.<br />

Øjenlægerne efterspørger også ”tentativ<br />

diagnose”, altså et forslag til en diagnose.<br />

Det er ikke en færdig diagnose,<br />

men mener optikeren, at for eksempel<br />

uklarheder i patientens linse tyder på<br />

katarakt, så ønsker øjenlægen at blive<br />

oplyst om denne mistanke.<br />

Derfor er det ikke underbygget at<br />

påstå, at der er bestemte undersøgelser,<br />

optikere er forment fra at foretage.<br />

”Vi må også gerne komme med en tentativ<br />

diagnose overfor patienten, men<br />

vi må bare ikke udtale os skråsikkert”,<br />

fastslår Svend-Erik Runberg.


F A G L I G T S T O F<br />

12<br />

Klinisk træning er den mest effektive<br />

behandling af konvergensinsufficiens<br />

Ny videnskabelig undersøgelse af børn i alderen 7 – 17 år viser, at klinisk træning er den mest effektive behandling af konvergensinsufficiens.<br />

Der var i undersøgelsen ingen forskel mellem ”blyant til næse” træning, computertræning og placebotræning.<br />

Af optometrist Anne Preisler<br />

Denne artikel er en opsummering af en<br />

ny større undersøgelse, der afdækker<br />

effekten af forskellige behandlingsmetoder<br />

for konvergensinsufficiens.<br />

Undersøgelsen er udført af CITT studiegruppen,<br />

som står for ”Convergence<br />

Insufficiency Treatment Trial Study<br />

Group” under ledelse af Dr. Scheiman<br />

fra Pennsylvania College of Optometry.<br />

Undersøgelsen opfylder alle krav, der<br />

stilles til en videnskabelig undersøgelse.<br />

Der er detaljerede beskrivelser af klientudvælgelse,<br />

undersøgelsesprocedurer,<br />

randomisering og maskering af forsøgspersoners<br />

gruppetilhørsforhold,<br />

træningsprotokoller, kontrol for placeboeffekt,<br />

anvendte statistiske metoder<br />

og hypoteser. Artiklens udsagn er underbygget<br />

af referencer.<br />

Konvergensinsufficiens er en almindelig<br />

kendt (og anerkendt) binokulær dysfunktion,<br />

og der er bred enighed om, at<br />

behandling gavner klienten gennem en<br />

reduktion af både symptomer og kliniske<br />

tegn. Der er imidlertid flere forskellige<br />

bud på, hvad den mest effektfulde<br />

behandling for konvergensinsufficiens<br />

er. I klinisk praksis tilbydes der forskellige<br />

metoder som ”blyant til næsen”<br />

træning, computertræning, kliniktræning<br />

med hjemmetræning og mere<br />

passiv behandling i form af basis-ind<br />

prismekorrektion i en læsebrille.<br />

Formålet med undersøgelsen var at<br />

evaluere forskellige aktive behandlingsformer<br />

for konvergensinsufficiens, der<br />

tilbydes i klinisk praksis. Man har undersøgt,<br />

hvilken effekt den enkelte behandlingsform<br />

har på symptomer og<br />

kliniske tegn i forbindelse med konvergensinsufficiens.<br />

Undersøgelsen ser helt konkret på effekten<br />

af tre forskellige behandlingsformer:<br />

1. ”blyant til næsen” hjemmetræning<br />

2. hjemmebaseret computer vergens/akkomodativ<br />

træning og ”blyant<br />

til næsen” hjemmetræning<br />

3. klinikbaseret vergens/akkomodativ<br />

træning med opfølgende hjemmetræning<br />

Da disse tre grupper går igen mange<br />

gange i artiklen, er følgende ”forkortelser”<br />

anvendt herefter:<br />

1. ”blyant til næsen” træning<br />

2. computertræning<br />

3. kliniktræning<br />

Derudover modtog en fjerde gruppe<br />

placebo-træning med opfølgende<br />

hjemmetræning.<br />

Deltagere i undersøgelsen<br />

221 børn i alderen 9-17 år deltog i undersøgelsen<br />

(gennemsnit: 11,8 år).<br />

Gennemsnitlige baseline-målinger (udgangspunktet<br />

før træning) var som følgende:<br />

• 2 prismer exodeveation på afstand<br />

(SD: 2.8 prismer)<br />

• 9.3 prismer exodeveation på nær<br />

(SD: 4,4 prismer)<br />

• NPC break/recovery på 14,2 cm<br />

(SD: 7,5 cm)/17,9 cm (SD: 8.2 cm)<br />

• PFV break/recovery på nær på 12,7<br />

prismer (SD: 4,6 prismer)/8,8 prismer<br />

(SD: 4,5 prismer)<br />

Børn med konstant skelen blev ekskluderet<br />

fra undersøgelsen, mens forsøgspersoner<br />

med lejlighedsvis exotropi deltog<br />

(et mindre antal blev fordelt<br />

mellem grupperne).<br />

Der var et meget lille frafald af deltagere<br />

i undersøgelsen. Ud af de 221 deltagere<br />

fuldførte 218 træningen samt<br />

12 ugers undersøgelsen.<br />

Målinger anvendt til at evaluere<br />

effekten af træningen<br />

Som hovedmåling til at evaluere effekten<br />

af træning blev der anvendt et<br />

”konvergensinsufficiens symptom score<br />

skema” (Figur 1), som samtlige delta-<br />

gere i undersøgelsen udfyldte før og<br />

efter 12 ugers træning.<br />

Da målet med træning for konvergensinsufficiens<br />

ikke bare er at eliminere<br />

klientens symptomer, men også at forbedre<br />

klientens konvergensevne, blev<br />

denne evalueret gennem test af konvergensnærpunkt<br />

(NPC) og konvergensamplitude<br />

(PFV: positiv fusionel<br />

vergens, på nær) før og efter træningsperioden.<br />

Symptomer efter træning<br />

Deltagerne i kliniktrænings-gruppen<br />

havde en signifikant lavere gennemsnitlig<br />

symptom-score sammenlignet<br />

med de tre andre grupper efter 12<br />

ugers træning.<br />

Der var ingen signifikant forskel på den<br />

gennemsnitlige symptom-score mellem<br />

de tre andre grupper, der havde udført<br />

”blyant til næsen” træning, computertræning<br />

og placebo-træning.<br />

Procentdelen af deltagere for hver<br />

gruppe, der var symptomfrie eller forbedrede<br />

i relation til ”konvergensinsufficiens<br />

symptom scoren”, var signifikant<br />

højere for kliniktrænings-gruppen i forhold<br />

til de andre tre grupper.<br />

Der var derimod ingen signifikant forskel<br />

mellem placebo-gruppen og de to<br />

grupper, der havde udført ”blyant til<br />

næsen” træning og computertræning.<br />

Konvergensevnen efter træning<br />

Ved 12 ugers undersøgelsen efter<br />

træning var konvergensnærpunktet<br />

(NPC) signifikant forbedret for kliniktræningsgruppen<br />

i forhold til de andre<br />

tre grupper, og procentdelen af deltagere<br />

med normalt eller forbedret NPC<br />

var signifikant større i gruppen sammenlignet<br />

med de andre grupper.<br />

Ligeledes var den positive fusionelle<br />

vergens (PFV på nær) signifikant større<br />

for kliniktræningsgruppen sammenlignet<br />

med de andre tre grupper, og procentdelen<br />

af deltagere med normal eller<br />

forbedret PFV på nær efter 12 ugers<br />

træning var også signifikant højere i<br />

kliniktræningsgruppen.<br />

Ses der samlet på både symptomer og<br />

kliniske tegn efter træningen klarede<br />

gruppen, der havde udført kliniktræning,<br />

sig også signifikant bedre.


Kommentarer og opsummering<br />

Undersøgelsen har sammenlignet effekten<br />

af tre aktive behandlingsformer hos<br />

221 børn med symptomatisk konvergensinsufficiens.<br />

Klinikbaseret vergens/akkomodativ<br />

træning med opfølgende<br />

hjemmetræning viste sig at være<br />

signifikant mere effektiv til forbedring<br />

af både symptomer og kliniske tegn<br />

end både ”blyant til næsen” træning,<br />

”vergens/akkomodativ computertræning<br />

+ blyant til næsen træning” og<br />

placebo-træning.<br />

Selvom symptomer blev forbedret for<br />

de to grupper med ”blyant til næsen”<br />

træning og computertræning, var disse<br />

behandlinger ikke mere effektive end<br />

placebo-træning.<br />

Undersøgelsen er ikke designet til at<br />

vise den størst mulige forbedring, der<br />

kan opnås med træning. Længere tids<br />

træning kunne have resulteret i større<br />

ændringer i symptomer og tegn.<br />

Anvendt kliniktrænings-procedure<br />

Den klinikbaserede træning, der er anvendt<br />

i denne undersøgelse, repræsenterer<br />

den tilgang til klinisk praksis, der<br />

er beskrevet i Clinical Management of<br />

Binocular Vision (Scheiman M, Wick B.<br />

Heterophoric, Accomodative and Eye<br />

Movement Disorders). Philadelphia, PA:<br />

Lippencott, Williams and Wilkins; 2002).<br />

Denne specifikke træningsprocedure var<br />

succesfuld i denne undersøgelse og<br />

burde være anvendelig til børn med<br />

lignende kliniske fund. Men under-<br />

søgelsens resultat kan ikke automatisk<br />

”oversættes” til også at gælde for<br />

voksne. En bedre forståelse af hvilke<br />

procedurer, der er mest effektive, ville<br />

kunne undersøges nærmere.<br />

Klinikbaseret træning giver gode muligheder<br />

for kontrol, løbende justering og<br />

klient feedback i brugen af de mange<br />

forskellige træningsøvelser. Effekten af<br />

motivation er ikke nævnt i artiklen,<br />

men klinikbaseret træning i kombination<br />

med hjemmetræning giver også<br />

”terapeuten” god mulighed for at motivere<br />

klienten undervejs.<br />

Det er forståeligt, at hjemmebaseret<br />

træning er klinisk populært, da det er<br />

enkelt og prisvenligt. Klienten kan på<br />

kort tid instrueres i både ”blyant til<br />

næsen” træning og computertræning,<br />

og begge dele kræver færre follow-up<br />

besøg end klinikbaseret træning.<br />

Sammenfattet konklusion af<br />

undersøgelsen<br />

Denne store randomiserede, kliniske undersøgelse<br />

af behandlingsformer for<br />

symptomatisk konvergensinsufficiens<br />

viser, at en 12 ugers periode med klinikbaseret<br />

vergens/akkomodativ<br />

træning og opfølgende hjemmetræning<br />

er mere effektiv til forbedring af symptomer<br />

og tegn forbundet med konvergensinsufficiens<br />

end et 12 ugers program<br />

med enten ”blyant til næsen”<br />

træning, computer vergens/akkomodativ<br />

træning kombineret med ”blyant<br />

til næsen” træning og placebotræning.<br />

Langtidseffekten er ikke kendt, men<br />

CISS gruppen har planlagt en 12 måneders<br />

follow-up undersøgelse.<br />

Artiklen er udgivet i Arch. Ophthalmol./vol<br />

126 (no. 10), oct 2008 og kan<br />

læses i sin helhed på DO’s hjemmeside:<br />

www.optikerforeningen.dk<br />

F A G L I G T S T O F<br />

13


F A G L I G T S T O F<br />

14<br />

Mange nye muligheder med Ortho-K<br />

Der er sket store fremskridt indenfor behandling med orthokeratologi i de seneste 5-6 år. I dag kan man ikke<br />

blot behandle myope med høje cylinderværdier, men også hyperope. Samtidig er der kolossal interesse i videnskabelige<br />

kredse for Ortho-K’s evne til at bremse udviklingen af myopi.<br />

Af Claus Suk Yong Jacobsen<br />

Der findes stadig en del myter om<br />

Ortho-K i Danmark, også blandt optikere.<br />

En af dem er, at Ortho-K ikke virker<br />

eller ikke har nogen dokumenteret<br />

virkning.<br />

Det er ikke rigtigt: Den direkte virkning<br />

af Ortho-K er meget veldokumenteret. I<br />

forhold til effekten på synet i dagtimerne<br />

og i forhold til bremsningen af<br />

udvikling af myopi, findes der klare og<br />

entydige målinger fra hele verden.<br />

Det, der stadig mangler, er den videnskabelige<br />

forklaring på, hvordan det at<br />

flytte lyset længere bagud på retina<br />

påvirker øjet hjernen til at sende det<br />

signal, at øjet skal stoppe sin aksiale<br />

vækst.<br />

En pilotundersøgelse udført af professor<br />

Pauline Cho fra Polyteknisk<br />

Universitet i Hong Kong – en undersøgelse,<br />

der stadig mangler at blive udført<br />

med kontrolgrupper og randomisering<br />

– peger på, at reduktionen i<br />

udviklingen af myopi er permanent i<br />

den forstand, at udviklingen af myopi<br />

ganske vist fortsætter, hvis behandling<br />

med Ortho-K afbrydes, men den<br />

fortsætter kun med samme grad af tilvækst<br />

som før Ortho-K.<br />

Myopiudviklingen indhenter ikke det<br />

forsømte, så at sige.<br />

Flere forældre vælger Ortho-K til børnene<br />

En anden myte er, at Ortho-K er en risikabel<br />

procedure. Et stigende antal fo-<br />

rældre i Danmark vælger Ortho-K til<br />

deres børn, fordi behandlingen ikke<br />

blot korrigerer for børnenes myopi,<br />

men samtidig begrænser det synshandicap<br />

deres børn skal leve med resten af<br />

livet.<br />

Ifølge Finn Kristensen, der er partner i<br />

Con-Lens i Horsens, vil forældre ofte<br />

vælge Ortho-K til sig selv, før de tillader<br />

det på deres børn – de skal lige<br />

sikre sig, at det ikke er ubehageligt eller<br />

farligt.<br />

Con-Lens fremstiller hårde linser til<br />

specialtilpasninger og leverer Ortho-K<br />

linser til stort set alle de danske optikere,<br />

der tilbyder Ortho-K.<br />

Finn Kristensens egne døtre har med<br />

stor succes anvendt Ortho-K i årevis.<br />

”Min datter var en af de første, vi lavede<br />

Ortho-K linser til for seks år siden.<br />

Dengang var hun lige knap 15 år gammel.<br />

Hun er 21 i dag. Hun var -3.25<br />

med -1 cylinder. I dag kan hun læse<br />

tekst-tv, selv om hun har haft linserne<br />

af en uge”, fortæller Finn Kristensen.<br />

Den yngre datter fik Ortho-K, da hun<br />

var 11 år, hvor hendes øjne målte -1D.<br />

Datteren er i dag 15 år gammel og måler<br />

stadig -1D.<br />

Tårevæsken omformer epitelet<br />

En tredje myte er, at Ortho-K linsen<br />

virker ved at presse på hornhinden. Den<br />

direkte virkning af Ortho-K er imidlertid<br />

en subtil omformning af hornhindens<br />

epitel ved hjælp af trykket fra<br />

tårevæsken i depotet mellem epitel og<br />

Ortho-K linse.<br />

0,05 mm svarer til en reduktion på<br />

0,25D.<br />

”Med Ortho-K flytter du noget af huden<br />

ud og opmagasinerer det andre<br />

steder på cornea. Du får et fladere område<br />

på cornea, men også en ring rundt<br />

om cornea, der er krummere. Den<br />

krummere ring er det, der gør, at det<br />

perifere syn bliver anderledes”, forklarer<br />

Finn Kristensen.<br />

Det betyder også, at Ortho-K linsen automatisk<br />

udglatter hornhindens epitel,<br />

så cylinder-værdier helt op til 4 korri-<br />

geres. Tårevæsken i depotet mellem<br />

Ortho-K linsen og epitelet udglatter<br />

øjets overflade og skaber en ensartet<br />

kurve.<br />

Varigheden af bæreperiode og omformningens<br />

holdbarhed afhænger i nogen<br />

grad af kvaliteten af det individuelle<br />

øjes epitel, der har forskellig massefylde,<br />

tykkelse, omfang og elasticitet.<br />

Typisk vil en Ortho-K patient begynde<br />

med at bære Ortho-K hele natten hver<br />

nat. I nogle tilfælde vil det ikke række<br />

til en komplet synskorrigering.<br />

Eksempelvis kan en patient, der har -7D<br />

opnå -2D i hverdagen med Ortho-K i<br />

begyndelsen, men efter en periode


inges yderligere ned til 0.<br />

Nogle oplever, at de efter en periode<br />

med Ortho-K skal bære linserne sjældnere,<br />

helt ned til hver tredje nat, for at<br />

opleve perfekt syn i de vågne timer.<br />

Der er med andre ord en semi-permanens<br />

i behandlingen eller i hvert fald<br />

en tendens til, at epitelet beholder den<br />

fladere struktur i længere tid. Nogle<br />

undersøgelser peger på, at stroma bliver<br />

omdannet efter længere tids brug<br />

af Ortho-K.<br />

Hvordan Ortho-K bremser udviklingen<br />

af myopi<br />

Men den mest interessante virkning er<br />

selvfølgelig Ortho-K’s dokumenterede<br />

virkning på udviklingen af myopi. Et<br />

stort sæt af undersøgelser viser, at<br />

Ortho-K i gennemsnit halverer den hastighed,<br />

hvormed myopi udvikler sig<br />

hos børn og unge.<br />

Den udbredte opfattelse er, at Ortho-K<br />

er en af flere måder at korrigere for<br />

myopi. Behandlingen korrigerer ikke<br />

blot for myopi, men bremser samtidig<br />

udviklingen af myopi hos børn og unge.<br />

Myopi er forårsaget af hornhindens for<br />

skarpe krumning i forhold til for høj<br />

vækst i øjets aksiale længde.<br />

Virkningen af Ortho-K behandling kan<br />

direkte måles på den aksiale længde:<br />

Øjet holder op med at vokse så meget,<br />

hvilket ifølge den nyeste forklaringsmodel<br />

hænger sammen med, at epitelet<br />

omdannes på en måde, der får lyset til<br />

at ramme retina mere nøjagtigt i den<br />

perifere del.<br />

Det sender et signal til hjernen om, at<br />

F A G L I G T S T O F<br />

15


F A G L I G T S T O F<br />

16<br />

den aksiale vækst skal bremses, fordi<br />

øjet så at sige er langt nok allerede.<br />

Almindelige kontaktlinser korrigerer for<br />

krumningsfejl på hornhinden, men<br />

bremser ikke udviklingen af myopi.<br />

Det betyder for eksempel, at et barn<br />

med -1,25D i 15-års alderen kan ende<br />

som -3,25D som 21-årig, hvor hun<br />

uden behandling formentlig kunne<br />

være endt med omkring -7D.<br />

Ortho-K udfordrer forskerne<br />

Der er stadig et element af spekulation<br />

med hensyn til omfanget af den individuelle<br />

reduktion. Komparative undersøgelser<br />

af udviklingen af myopi i udvalgte<br />

grupper viser klart, at<br />

udviklingen samlet set følger en ret<br />

stabil kurve.<br />

Samtidig er kurven langt stejlere for de,<br />

der korrigeres med almindelige linser,<br />

altså bløde kontaktlinser, formfaste<br />

kontaktlinser og silikone-hydrogeler.<br />

Hvor meget de enkelte Ortho-K bærere<br />

vinder på behandlingen er sværere at<br />

dokumentere, fordi Ortho-K typisk<br />

En ny definition på myopi er forholdet mellem krumning og<br />

aksial længde. En undersøgelse blandt 4700 testklienter viser,<br />

at når den aksiale længde deles med krumningen vil 85 procent<br />

af patienter med værdien 3 eller derover udvikle myopi.<br />

påbegyndes tidligt i barnets liv, så snart<br />

der konstateres myopi.<br />

Når behandlingen først er i gang, er det<br />

svært at få lov at afbryde den tilstrækkelig<br />

længe til at måle på udviklingen<br />

af myopi uden Ortho-K, for det indebærer<br />

jo et forventeligt tab i forhold til<br />

den samlede bremsning af myopien.<br />

En fremskrivning på baggrund af eventuelle<br />

tidligere journaler giver ikke et<br />

videnskabeligt akkurat billede, så dette<br />

er stadig et område, hvor forskningen<br />

halter bagud.<br />

Men man må formode, at udviklingen<br />

vil følge det gennemsnitlige niveau for<br />

myopiudvikling, og at der altså er tale<br />

om cirka 50 procent reduktion af den<br />

permanente synsfejl, når en person er<br />

ude over udviklingsalderen.<br />

”Man tester flere forskellige steder i<br />

verden for at dokumentere virkningen<br />

af Ortho-K. Forskningen styres fra<br />

Austin University i Texas, hvor der også<br />

køres en kontrolgruppe. Man måler<br />

krumningen på cornea og den aksiale<br />

længde. Undersøgelserne har blandt<br />

andet vist, at når du dividerer den aksiale<br />

længde med krumningen og får 3<br />

eller derover, så vil 85 procent af 4700<br />

testklienter udvikle myopi”, siger Finn<br />

Kristensen.<br />

Han peger på flere enkelttilfælde, hvor<br />

der tilsyneladende er opnået ikke blot<br />

et fuldstændigt stop af øjets abnorme<br />

forlængelse, men også en reduktion af<br />

myopien.<br />

”Når man kan bevise, at man kan reducere<br />

den aksiale længde, så er det bevist,<br />

at man kan reducere myopien”, siger<br />

Finn Kristensen som forklaring på<br />

den enorme interesse for Ortho-K i videnskabelige<br />

kredse.<br />

Variationer i epitelet betinger behandlingen<br />

En fjerde myte omhandler den gruppe<br />

af patienter, som kan omfattes af<br />

Ortho-K. Mange opfatter stadig Ortho-<br />

K som en behandling, der udelukkende<br />

retter sig mod myope med ret lave dioptrier<br />

og cylinder-værdier.<br />

Ortho-K som behandlingsform har i det


F A G L I G T S T O F<br />

18<br />

seneste årti udviklet sig fra at være<br />

mere eller mindre eksklusiv for myope<br />

med op til -5D og 1,5 cylinder til også<br />

at omfatte svært myope med meget<br />

høje dioptrier.<br />

I kraft af den teknologiske udvikling,<br />

øget viden om epitelets modulerbarhed<br />

og større klinisk erfaringsgrundlag, kan<br />

man i dag korrigere for helt op til -8D<br />

og 4 cylinder, selv om dette absolut<br />

ikke er normen.<br />

Epitelet har forskellig tykkelse og massefylde<br />

hos forskellige patienter, og<br />

man vil typisk opleve store udsving i<br />

epitelets fleksibilitet.<br />

For personer med meget elastisk epitel<br />

foregår omformningen hurtigere, men<br />

så falder epitelet også hurtigere tilbage<br />

til sin oprindelige form. Efter en periode<br />

med Ortho-K vil dog selv personer<br />

med meget elastisk epitel kunne bruge<br />

Ortho-K om natten og se klart hele<br />

næste dag.<br />

Personer med mindre elastisk epitel kan<br />

opleve, at de ret hurtigt kan springe<br />

hele nætter over, og i nogle tilfælde får<br />

korrektionen varighed på helt op til 5<br />

dage efter nogle måneders brug.<br />

Typisk foretages korrektion i trin af op<br />

til 5 dioptrier for ikke at overbelaste<br />

epitelet. Når det yderste hudlag på cornea<br />

skubbes, bliver overfladen også<br />

tyndere.<br />

Det, som optikere for alt i verden skal<br />

undgå, er at beskadige epitelet, så der<br />

kommer sår. For nye optikere, der giver<br />

sig i kast med Ortho-K, er det dog ret<br />

let at undgå at gøre skade på øjet.<br />

Hans Bleshøy fra Skive Synsplejeklinik<br />

anbefaler, at man først og fremmest<br />

Det visuelle feedbacksystem<br />

er nøglen til at<br />

forstå, hvordan udfladning<br />

af cornea fører til<br />

forkortelse af øjets aksiale<br />

længde.<br />

Ortho-K omformer ikke cornea, men presser en del af<br />

epitelet udefter, så der opstår et fladere område på cornea,<br />

omgivet af en krummere ring, der korrigerer det perifere<br />

syn.<br />

sørger for i begyndelsen at holde sig til<br />

myope med -5D eller derunder.<br />

Ortho-K er også for hyperope<br />

Når hornhinden kan gøres mere konkav,<br />

kan den også gøres mere konveks.<br />

Virkningen af Ortho-K er en anelse<br />

mere holdbar på myope end hyperope,<br />

idet epitelet hellere vil fastholde den<br />

fladere form end den mere kurvede.<br />

Ortho-K mod hyperopi er relativt nyt i<br />

Skive Synsplejeklinik, men ikke på verdensplan.<br />

”I 2000 talte jeg med den første person,<br />

der allerede havde lavet Ortho-K til hyperope.<br />

Han havde lavet Ortho-K siden<br />

1991, og han var en af de første”, siger<br />

Finn Kristensen.<br />

Men i Skive Synsplejeklinik – en specialklinik<br />

associeret med Con-Lens – er<br />

der i dag 10 klienter, der bærer Ortho-K<br />

linser til korrektion af hyperopi.<br />

De behandles af Hans Bleshøy, der siden<br />

2003 har behandlet og fulgt 150<br />

Ortho-K patienter udover de mange<br />

andre typer specialtilpasninger, der tilbydes<br />

i Dansk Kontaktlinse Tilpasning.<br />

Samtidig med de øvrige fremskridt indenfor<br />

Ortho-K er det i kraft af kvadrant-teknologi<br />

muligt at indsætte ekstra<br />

cylinder i linsen.<br />

”Med kvadrant-systemet er vi i stand til<br />

at modificere øjet ved at dele øjet op i<br />

fire medianer og modificere hver median<br />

i den facon, vi gerne vil opnå,<br />

altså den tilstræbte styrke”, forklarer<br />

Finn Kristensen.<br />

Con-Lens har som den eneste danske<br />

producent af Ortho-K linser og leverandør<br />

til stort set alle de omkring 25<br />

optikere i Danmark, der i dag tilbyder<br />

behandlingsformen, stor indsigt i<br />

Ortho-K.<br />

Con-Lens driver samtidig specialklinikken<br />

Skive Synsplejeklinik, hvor optometrist<br />

Hans Bleshøy tilbyder Ortho-K<br />

samt en lang række andre speciallinsetilpasninger.


Anateo ® Polariserende<br />

- det bedste i et glas<br />

BBGR udvider sortimentet<br />

med nye polariserende glas<br />

inden sommeren!<br />

I april og maj måned kører BBGR kampagne på køb af<br />

polariserende glas i Anateo og Aptive design.<br />

Kontakt kundeservice på tlf: 70 23 95 50 for mere information.<br />

Box 30041, 200 61 Malmø Tlf. 70 23 95 50 Fax 70 23 95 51<br />

Undgå blænding ved sportsaktiviteter,<br />

sejlads og bilkørsel!<br />

Polariserende glas er den<br />

optimale løsning med<br />

egenskaber som<br />

øgede kontraster,<br />

klar farvegengivelse<br />

og 100%<br />

beskyttelse mod<br />

skadelig UVstråling.<br />

Introduktionen af<br />

de nye polariserende<br />

glas i Anateo og<br />

Aptive design gør at BBGR<br />

nu tilbyder et fuldt dækkende<br />

område indenfor polariseret<br />

progressive glas.


F A G L I G T S T O F<br />

20<br />

Korrektion af presbyopi med kontaktlinser<br />

Af Anita Robertson, optiker og<br />

Professional Affairs Manager,<br />

Ciba Vision Nordic.<br />

Vi bliver stadig ældre<br />

Hvert år er der flere og flere af vores<br />

linsebrugere, der bliver presbyope. I år<br />

2025 vil hele 43% af verdens befolkning<br />

over 16 år være presbyope. Og de<br />

vil i den forbindelse holde op med at<br />

bruge linser! Presbyopi er en af udfordringerne<br />

i forbindelse med kontaktlinsetilpasning.<br />

En del henvender sig til deres optiker,<br />

før de holder op med at bruge linser,<br />

men mange opgiver linserne uden at<br />

konsultere deres optiker først. I henhold<br />

til et dropout-studie , der blev gennemført<br />

i 2006 og 2008 i Europa, talte<br />

flertallet (56%) af linsebrugerne i<br />

Europa ikke med deres optiker, før de<br />

lagde linserne på hylden. I Sverige er<br />

det tilsvarende tal endnu højere, nemlig<br />

hele 64%.<br />

Studiet viser også, at 41% af de linse-<br />

brugere, der er holdt op med at bruge<br />

kontaktlinser, er interesserede i at<br />

prøve linser igen.<br />

I Europa er det kun 7%, der prøvede<br />

andre linsetyper, inden de holdt op med<br />

at bruge linser. I Sverige er dette tal<br />

0%! Ingen af dem, der indgik i undersøgelsen<br />

i Sverige, havde prøvet en anden<br />

linsetype, før de holdt op med at<br />

bruge linser.<br />

28% holdt op med at bruge linser inden<br />

for de første to år efter, at de var<br />

begyndt.<br />

Informér linsebrugerne om, at der findes<br />

kontaktlinser, der korrigerer på alle<br />

afstande, og tilbyd dem at prøve multifokale<br />

kontaktlinser på et tidligt tidspunkt.<br />

Kontaktlinsebrugere med begyndende<br />

presbyopi er som lavthængende<br />

frugter, de er nemme at plukke.<br />

Heldigvis bliver vi ikke mindre forfængelige<br />

med alderen. Der er ingen, der<br />

bliver glade for at få at vide, at de lider<br />

af aldersbetinget langsynethed eller<br />

gammelmandssyn. Der er ingen inkar-<br />

nerede kontaktlinsebrugere, der synes,<br />

det er lige så godt at begynde at bruge<br />

briller, bare fordi de er blevet ældre.<br />

Tværtimod! I dag er personer med presbyopi<br />

aktive og eventyrlystne. De har<br />

råd til at nyde livet. De har formentlig<br />

råd og sikkert også lyst til at have både<br />

kontaktlinser og briller, hvis der skulle<br />

være behov for det.<br />

Hvorfor holder vi op med at bruge<br />

kontaktlinser?<br />

Dårlig komfort er stadig den hyppigste<br />

årsag til, at linsebrugere holder op med<br />

at bruge kontaktlinser. 48% af alle<br />

dropouts angiver komfortproblemer<br />

som værende årsagen til ophøret .<br />

Når man får presbyopi, ser man desuden<br />

dårligere. Det tager længere tid at<br />

stille om mellem lang og kort afstand.<br />

Det bliver mere anstrengende at se på<br />

nært hold, og den nemmeste udvej er<br />

at anskaffe sig et par billige læsebriller<br />

fra nærmeste supermarked eller benzinstation<br />

til at tage på uden på linserne.<br />

Eller hvis man er nærsynet, at<br />

tage linserne ud og tage briller på, som<br />

man ser godt med på lang afstand, og<br />

som man kan tage af, når man skal se<br />

på kort afstand. De fleste af dem, der<br />

bruger kontaktlinser, gør det for at<br />

slippe for briller. Det ændrer sig ikke,<br />

bare fordi man får presbyopi. Personer<br />

med presbyopi har altså endnu større<br />

krav til brugen af linser. Det er ikke<br />

nok, at linserne har høj komfort. Man<br />

vil også se godt med linserne. Både på<br />

lang og kort afstand.<br />

Udvalget af moderne, multifokale linser<br />

bliver større og større og tilpasningen<br />

nemmere. I dag svarer den såkaldte<br />

Anita Robertson


chair time for tilpasning af multifokale<br />

linser til chair time for tilpasning af toriske<br />

linser. Eller måske ligefrem til den<br />

tid, det tager at tilpasse sfæriske linser.<br />

Det er lige netop, hvad de nye multifokale<br />

linser på markedet lover: God<br />

synsskarphed på alle afstande, kortere<br />

chair time og nemmere tilpasning. De<br />

moderne, multifokale linser er et optisk<br />

overlegent alternativ til monovisionsløsninger.<br />

De silikonehydrogelmaterialer,<br />

der anvendes i dag, giver desuden<br />

høj komfort og sikrer, at linserne har en<br />

overlegen evne til at holde overfladen<br />

fugtig samtidig med, at de modvirker<br />

belægningsdannelse.<br />

Kommunikation er alfa og omega<br />

Fortæl kunderne, at du er oprigtig interesseret<br />

i at finde en god løsning, der<br />

opfylder deres krav til synskorrektion.<br />

Der findes ikke noget godt udtryk, der<br />

kan erstatte udtryk som alderssyn, aldersbetinget<br />

langsynethed og gammelmandssyn.<br />

Vores kunder kender ikke<br />

udtrykket presbyopi. Man kan måske<br />

tale om en ny fase i livet eller om at<br />

blive voksen. Der er ingen, der bryder<br />

sig om at høre, at de er blevet ældre.<br />

Tag hånd om hver enkelt kundes<br />

særlige behov. Stil åbne spørgsmål og<br />

find ud af, hvad de synes, der er både<br />

godt og mindre godt ved deres nuværende<br />

form for synskorrektion. De<br />

fleste mennesker kan godt lide at tale<br />

om sig selv.<br />

Sørg for, at kunden bliver klar over, at<br />

du har stor erfaring og viden. Forsøg at<br />

sætte dig i kundens sted. Hav forståelse<br />

for, hvordan kunden har det. Presbyopi<br />

er nemt for os, men vanskeligt for kunden.<br />

Forklar hvad presbyopi er, og hvorfor<br />

det er kommet for at blive. At få presbyopi<br />

er selvfølgelig frustrerende. Selv<br />

om kunderne siger, at de er kommet for<br />

at få lavet en synsundersøgelse, forventer<br />

de sig mere end som så. De har behov<br />

for vejledning og information om,<br />

hvorfor synet fungerer dårligere.<br />

Personer med begyndende presbyopi<br />

skal informeres om, at man ikke kun<br />

har behov for at se på nært hold, når<br />

man skal læse avisen. Man skal også se<br />

på nært hold, når man skal klippe<br />

negle, plukke øjenbryn, barbere sig eller<br />

lægge makeup. Og når man skal bruge<br />

mobiltelefonen, læse menukortet på en<br />

restaurant eller se maden på tallerknen.<br />

Informér om de teknologiske fremskridt<br />

og moderne produkter. Fortæl, hvorfor<br />

du foreslår de forskellige alternativer.<br />

Sælg både kontaktlinser og briller.<br />

Sælg synskorrektion, der tilgodeser hver<br />

enkelt kundes behov.<br />

Stort markedspotentiale<br />

Kontaktlinsebrugere er ofte mere trofaste<br />

end andre kunder, og du får desuden<br />

mulighed for at lære dem bedre at<br />

kende. Jo bedre du kender dine kunder,<br />

desto bedre kan du også tilgodese deres<br />

individuelle behov. Hvis du kun sælger<br />

briller til kunder med presbyopi, fravælger<br />

du en stor del af din potentielle<br />

omsætning. Selv om du sælger dyre,<br />

progressive briller, udelukker det ikke,<br />

at kunden også gerne vil købe kontaktlinser.<br />

De moderne, multifokale kontaktlinser,<br />

der fås i dag, giver dig fantastisk<br />

gode muligheder for at opnå<br />

vellykket tilpasning, få mere tilfredse<br />

kunder og øge din omsætning.<br />

Begynd med de lavest hængende<br />

frugter<br />

Kontaktlinsebrugere med begyndende<br />

presbyopi og begyndende symptomer<br />

herpå er de lavest hængende frugter.<br />

Omstillingen mellem afstands- og læsesyn<br />

er trættende og tager tid. De er<br />

som oftest ikke parate til at skifte deres<br />

linser ud med briller. Multifokale kontaktlinser<br />

opleves som en stor lettelse,<br />

F A G L I G T S T O F<br />

21


F A G L I G T S T O F<br />

22<br />

der gør det nemmere at skifte mellem<br />

synet på lang og kort afstand og giver<br />

brugeren mulighed for igen at se tallene<br />

og bogstaverne på mobiltelefonen,<br />

se hvad klokken er og se maden på tallerknen<br />

uden at skulle anstrenge sig.<br />

Hyperope med lav astigmatisme (maks.<br />

0,75 D cylinder), der har begyndende<br />

presbyopi, ser dårligt både på lang og<br />

kort afstand. Informér disse kunder om,<br />

at den forstørrelse, de har oplevet med<br />

eventuelle briller, går tabt. Til gengæld<br />

kræver det mindre anstrengelse at se<br />

på alle afstande, og dermed bliver man<br />

mindre træt i øjnene.<br />

Presbyope, der har behov for at opgradere<br />

deres progressive briller, og som<br />

ikke har så meget astigmatisme (maks.<br />

1,0 D): Synet med for svage glas har<br />

været anstrengt, og det har været vanskeligt<br />

at omstille øjnene ved syn på<br />

forskellige afstande.<br />

Tænk på, at astigmatisme med reglen er<br />

nemmere at maskere (ligger som oftest<br />

i hornhinden) end astigmatisme mod<br />

reglen.<br />

Praktiske tips<br />

Tegn et billede af linsens opbygning og<br />

forklar, hvordan den fungerer. Forklar<br />

forskellen på, hvordan progressive briller<br />

og multifokale kontaktlinser fungerer.<br />

Informér om, at det er vigtigt med god<br />

belysning, når man skal se på nært hold<br />

med multifokale linser.<br />

I solskin ser man bedre med multifokale<br />

kontaktlinser, hvis man tager solbriller<br />

på. Pupillerne bliver større bag solbrillerne.<br />

Dæmpet belysning i et rum gør det<br />

nemmere at se fjernsyn.<br />

Værd at huske på ved tilpasningen<br />

Sørg for, at kunden har de rigtige forventninger.<br />

Gå ud fra optimal brillekorrektion og<br />

brug så lille linseaddition som mulig.<br />

Det er vigtigt med en god centrering af<br />

linsen. En decentreret linse giver et<br />

uskarpt syn.<br />

Det er vigtigt, at linserne er rene.<br />

Belægninger giver dårlig visus og gør<br />

linserne mindre bekvemme.<br />

Multifokale linser, der bevæger sig for<br />

meget, giver et uskarpt syn.


F A G L I G T S T O F<br />

24<br />

Efterkontrol<br />

Kontrollér tilpasningen allerede inden<br />

for et par dage. Hvis styrken ikke er optimal,<br />

og hvis kunden ikke ser så godt<br />

som forventet, mister han eller hun let<br />

motivationen. Foretag altid kontrol under<br />

binokulære forhold og i almindelig<br />

belysning. Brug håndholdte prøvelinser<br />

eller flipper. Undgå læseprøve og bed i<br />

stedet kunden se på computerskærmen,<br />

mobiltelefonen og armbåndsuret eller<br />

bed vedkommende om at læse i en avis.<br />

Tilpasning af moderne, multifokale<br />

kontaktlinser giver trofaste og tilfredse<br />

kunder og øger din omsætning. Lyder<br />

det godt? Så er det bare om at komme<br />

i gang!<br />

Referencer<br />

CL wearers drop-out study (G,UK,F,I,SE)<br />

2006/2008<br />

Figur 1:<br />

Dropout-processen:<br />

*Dropout studie af kontaktlinsebærere<br />

(GE, UK, FR, I, SE) juli 2008<br />

Figur 2:<br />

Antallet af dropouts stiger drastisk ved<br />

begyndende presbyopi. Brugen af kontaktlinser<br />

falder efter 44-års alderen,<br />

samtidig med at behovet for synskorrektion<br />

stiger.<br />

Visiontrak Study 2007 – UK, G, F, I<br />

Figur 3:<br />

Sammenligning af årsager til dropout<br />

blandt personer som er 40 år<br />

(2008 Ciba Vision)Antallet af dropouts<br />

stiger blandt personer med begyndende<br />

presbyopi<br />

Figur 4<br />

Personer med presbyopi i Europa<br />

Figur 5<br />

Brugere af bløde kontaktlinser i Europa<br />

Figur 1<br />

Figur 2<br />

Figur 3<br />

Figur 4 Figur 5


F A G L I G T S T O F<br />

26<br />

MIDO <strong>2009</strong><br />

Mode og modemesse er med til at sætte kulør på dagligdagen. Deltagerne på året Mido glemte for et øjeblik,<br />

at verdensøkonomien lider for tiden. Udbuddet af lækre produkter i alle afskygninger har aldrig været større.<br />

Det er slutbrugerne, der har pengene, og skal de lokkes til at bruge dem på briller og andet optik i stedet for<br />

at reparere på pensionskontoen, skal der lokkes med lækre produkter serveret i de rigtige oplevelsesrammer.<br />

Produkterne er vist på Mido, nu glæder vi os til at se dem på gaden.<br />

Af Bjarne Hansen<br />

Årets Mido blev holdt i skyggen af den<br />

verdensomspændende recession. Uden<br />

at kende besøgstallet i skrivende stund<br />

er den subjektive opfattelse helt klart<br />

et dyk i besøgstallet i forhold til sidste<br />

år. Om det, at messen var rykket lidt<br />

frem, også har en betydning, kan kun<br />

være et gæt. Fremrykningen betød, at<br />

nogle af udstillerne viste de samme varer<br />

som på Silmo i Paris sidste efterår.<br />

Der har simpelthen ikke været tid til at<br />

frembringe nye kollektioner. Ideen med<br />

at rykke messen frem er, at den så bliver<br />

holdt i forbindelse med de andre<br />

modemesser. Faktisk bliver messen afhold<br />

samtidig med en stor international<br />

skomesse. Uden at sige noget negativt<br />

om skomoden, tør jeg dog godt sige, at<br />

det var de smarte og moderigtige briller,<br />

der lyste op i de overfyldte metrotog.<br />

Det var svært at se skoene.<br />

Økonomien er på vej ned, det er der ingen,<br />

der benægter, men mode og modemesse<br />

er med til at sætte kulør på<br />

dagligdagen. Nok var der plads til flere<br />

gæster på de fleste stande, men udbuddet<br />

af varer var imponerende som altid.<br />

Mido design lab viste, at innovationen i<br />

branchen stadig er helt i top.<br />

Nedgangstider sorterer altid ud i udbyderne.<br />

Det er sikkert ikke nemt at være<br />

nystartet firma for tiden med den finanssektor,<br />

men kvaliteten af udbuddet<br />

giver anledning til optimisme.<br />

Forhåbentlig belønnes dygtighed og<br />

kreativitet, så også de nye firmaer klarer<br />

udfordringerne. Mange indkøbere<br />

lod sig nok friste til at købe mere end<br />

budgetteret, og det gør kunderne i optikbutikkerne<br />

forhåbentlig også. Det er<br />

trods alt slutbrugerne, der har pengene,<br />

og skal de lokkes til at bruge dem på<br />

briller og andet optik i stedet for at reparere<br />

på pensionskontoen, skal der<br />

lokkes med lækre produkter serveret i<br />

de rigtige oplevelsesrammer.<br />

Tilbage til det basale<br />

Farverne i brillemoden lyser af optimisme.<br />

Teknologien giver hele tiden<br />

nye kombinationsmuligheder. Det gælder<br />

både nye materialer, nye kombinationsmuligheder<br />

og nye muligheder for<br />

Bellinger hører til dem, der er i front med at gå<br />

tilbage til basis. Navne og dekorationer på briller<br />

henter inspiration i den nordiske mytologi<br />

og den ægyptiske kultur.<br />

Bellinger<br />

at lege med dekorationer i acetat.<br />

Designerne presser industrien til at<br />

åbne alle grænserne for det mulige. Der<br />

er en lille tendens i udviklingen til at<br />

standse lidt op. Flere designere kigger<br />

sig lidt tilbage for at finde en sikker<br />

platform for udvikling. Det giver sig<br />

også udslag i valg af materialer. Der er<br />

fremgang for naturmaterialer i alle afskygninger.<br />

Både de mere eksklusive i<br />

horn og ædelmetal, men også træ og<br />

læder er med til at vise vejen.<br />

Mønstrene hentes i tidligere tiders kulturer.<br />

Farverne er de samme, men<br />

måske i lidt mere harmoniske toner.


Kielsgaard Eyewear<br />

Kielsgaard Eyewear holder stilen med<br />

enkle briller i aluminium i rene farver.<br />

Kollektionen er udvidet med et par<br />

runde briller i retro.<br />

Lindberg<br />

Lindberg blev kendt for usynlige briller,<br />

men konceptet med lette, formstabile<br />

briller med en god pasform er der ikke<br />

ændret på. Acetanium, der er kombinationen<br />

med acetat og titanium, er et<br />

bevis, det er muligt at lave meget synlige<br />

briller uden at gå på kompromis<br />

med komforten.<br />

Lindberg lancerer New Strip, der er fashion<br />

uden at være ekstremt.<br />

Modellerne laves i 40 farver, og som de<br />

præsenteres på standen, ser det fantastisk<br />

flot ud. Det er et farvespil, der er<br />

en regnbue værdig.<br />

Antallet af besøgene på standen taler<br />

sit tydelige sprog om en stor loyal<br />

kundekreds.<br />

Ørgreen er nu også lækre solbriller.<br />

Kollektionen er en videreudvikling af<br />

den populære Helium-serie, der især er<br />

kendetegnet ved dets frække design og<br />

originale brug af farver. Solbrillerne er<br />

ligeledes fremstillet i betatitanium, der<br />

er et meget let materiale samtidig med,<br />

at det er meget stærkt og fleksibelt.<br />

Metallic-farverne og det at lade matte<br />

og skinnende blanke farver optræde<br />

sammen i spændende farvekombinationer<br />

er ført et skridt videre. Resultatet<br />

er en række smukke og varme nuancer i<br />

let dæmpede toner, der giver den enkelte<br />

brille et meget eksklusivt look.<br />

Typisk for Ørgreen er der kælet for detaljerne.<br />

Et usynligt stophængsel forhindrer<br />

stængerne i at ramme og ridse<br />

glassene, når de ligger i etuiet.<br />

Kollektionen består af i alt seks modeller,<br />

to til damer, tre til mænd og en<br />

unisex.<br />

Ørgreen<br />

Prodesign leger i kollektionen 4th<br />

Dimension med samspillet mellem farver<br />

og detaljer. Serien laves både i titanium<br />

og acetat. Fælles for dem begge<br />

er det sporty og urbane look i en typisk<br />

dansk stil. Brillerne er meget synlige<br />

uden at virke totalt dominerende i ansigtet.<br />

Prodesign<br />

Fleye<br />

Fleye er på vej væk fra de meget brede<br />

markerede stænger. Der leges i stedet<br />

for med detaljerne, så der kommer et<br />

meget let og elegant look. Materialerne<br />

er udelukkende betatitanium og acetat.<br />

Alle acetatbrillerne er, ved hjælp af en<br />

indstøbt en specialdesignet titaniumtråd<br />

udstyret med næsepuder. Det letter<br />

tilpasning af brillen og er derfor<br />

med til at optimere komforten.<br />

Farvevalget, der er inspireret af de internationale<br />

mode- og stofmesser, er<br />

med til sikre fortsat succes for Fleye.<br />

Designit Eyewear<br />

Designit Eyewear har tre nye Slights<br />

koncepter: HalfRim, Acetate og Junior.<br />

Slights HalfRim har hverken hængsler<br />

eller skruer og er nemme for optikerne<br />

at montere. Slights Acetate er mere<br />

synlige briller, men stadig meget fleksible<br />

og lette, da fronten er lavet af acetat<br />

og stængerne af titanium. Slights<br />

Junior er specielt designet til den næste<br />

generation af brillebærere og giver børnene<br />

mulighed for at nyde fordelene<br />

ved den innovative teknologi.<br />

F A G L I G T S T O F<br />

27


F A G L I G T S T O F<br />

28<br />

Slights har vundet Good Design Award<br />

2008 og IF Award <strong>2009</strong>. Good Design<br />

Award, der er et internationalt symbol<br />

for et firmas dedikerede indsats for innovation<br />

og fremragende design, anerkender<br />

Slight's unikke og revolutionerende<br />

designkoncept: Verdens første<br />

OnePiece- brillestel. Brillen, der er udviklet<br />

i titanium, er ultrafleksiblel og<br />

vejer kun fem gram.<br />

Slights er lavet i flere lag betatitanium<br />

for at den er henholdsvis stiv og fleksibel<br />

de rigtige steder. Resultatet er en<br />

meget fleksibel og ultimativ stabil<br />

brille. Den er let og behagelig at have<br />

på, går aldrig i stykker og sidder perfekt<br />

på næsen.<br />

Silhuette<br />

Silhouette forsætter med at udvikle<br />

Titan Minimal Art. Titan Edge er det<br />

nyeste skud i serien. Komforten og<br />

glasfaconen har fået et pift, der passer<br />

til de brede stænger. Silhouette kalder<br />

selv stilen ekstravagant, men det er på<br />

en måde, der ikke skræmmer det brede<br />

publikum væk.<br />

Inface følger på samme tid trenden med større briller og solbriller, samtidig med at<br />

designerne er loyale overfor firmaet politik med kvalitetsbriller til en gunstig pris.<br />

Visionen er enkel: Alle skal have<br />

råd til designbriller i høj<br />

kvalitet. Det er et koncept,<br />

der måske får ekstra<br />

vind i sejlende i den kommende<br />

tid.<br />

Eschenbach har 20-års jubilæum med Titan Flex, der må ligge højt på listen<br />

over mest solgte serier igennem de mange år. For rigtige mænd og børn har<br />

det gennem hele perioden været brillen over dem alle. Der er kommet<br />

mange nye materialer, men ingen der kan krølles så meget sammen, og så<br />

alligevel vende tilbage til udgangsformen.<br />

I dag er Eschenbach meget mere<br />

end Titan Flex. Et eksempel<br />

herpå er:<br />

Humphrey, der er en serie,<br />

der henvender sig til<br />

unge mennesker, der<br />

ønsker at være med<br />

på moden uden at<br />

være ekstreme. Den<br />

viste model er i stål<br />

og acetat.


F A G L I G T S T O F<br />

30<br />

Tom Ford<br />

Tom Ford Eyewear er en af de stærkeste<br />

og nyskabende designere i Marcolin.<br />

Tom Ford, der har en lang og glorværdig<br />

karriere bag sig i Gucci, har på rekordtid<br />

skabt gjort Tom Ford Eyewear<br />

et førende design i et meget stilrent re-<br />

Polaroid<br />

Polaroid er vel nok det mest kendte<br />

brand i solbriller. Retro i store modeller<br />

er også populære her. Den viste brille er<br />

en typisk repræsentant for den popu-<br />

Adidas<br />

Adidas har forfinet de populære<br />

sportsbriller specielt udviklet til løbesport.<br />

AdiZero er navnet på den ultralette<br />

brille, der er velegnet til alt sport,<br />

hvor det er en kvalitet, at brillen sidder<br />

på sin plads, selvom personen hurtigt<br />

skifter hastighed og retning.<br />

trolook. Det elegante T, der kører fra<br />

fronten ned i stangen, følger trenden<br />

med at fjerne ”reklamesøjlerne” på brillerne<br />

samtidig med, at designeren alligevel<br />

har sit kendetegn på brillen.<br />

lære enkle linje, hvor det er glassets<br />

egenskaber, der er med til at skabe successen.<br />

Brillen passer til RXready, der er en indsats,<br />

hvor der kan monteres glas i kundens<br />

styrke. Det betyder, at personen<br />

kan have flere forskellige sportsbriller -<br />

uden at have omkostninger til mere én<br />

indsats med styrke.<br />

Georgio Armani<br />

Geogio Armani fokuserer på det magiske<br />

i dyreverdenen med sin efterår- /<br />

vinterkollektion <strong>2009</strong> / 2010. Vingerne<br />

på bier og græshopper har inspireret til<br />

udsmykningen a en kollektion af eksklusive<br />

briller og solbriller. Med kollektionen<br />

understreger Safilo sin position<br />

som det absolut førende firma i internationale<br />

brands, når det drejer sig om<br />

at betragte brillen som et accessories.<br />

Robert la Roche forhandles i Danmark<br />

af Eye D Denmark, og det er lykkedes at<br />

få lavet en serie i større briller specielt<br />

til det danske marked. Brillerne, der har<br />

hentet inspirationen fra sports- og solbriller,<br />

er elegante på en sporty måde.<br />

Mykita<br />

Mykita, der i Danmark forhandles af<br />

Alivestyle, har manifesteret sig som et<br />

firma er stærke i trendafdelingen.<br />

Modellerne er meget synlige og markante<br />

i formen. Det er lige på og uden<br />

pynt.<br />

Mido 2010 vil blive afholdt den 5.- 7.<br />

marts.


F A G L I G T S T O F<br />

32<br />

Nyt Syn gør en forskel i Senegal<br />

Det blev en oplevelse for livet, da et hold optikere og en sygeplejerske i januar skiftede en travl dansk<br />

arbejdsdag ud med endnu mere travle dage i flere forskellige landsbyer i Senegal, hvor der blev tilpasset<br />

brugte indsamlede briller til lokalbefolkningen.<br />

Senegal<br />

Senegal er et demokratisk<br />

land, der i areal er<br />

cirka fem gange større<br />

end Danmark. Det ligger i<br />

det vestligste Afrika og<br />

har en befolkning på ca.<br />

11 mio. mennesker,<br />

hvoraf ca. 2 mio. lever i<br />

hovedstaden Dakar.<br />

Flertallet er muslimer, et<br />

mindretal er kristne, og<br />

lokale religioner dyrkes<br />

stadig. Landet blev selvstændigt<br />

i 1960.<br />

Af Kasper Pedersen<br />

Med 1500 indsamlede briller fra kampagnen<br />

”Giv dine gamle briller videre”<br />

tog Nyt Syn optikere i januar <strong>2009</strong> på<br />

arbejde i Senegal. Med dage, hvor over<br />

200 personer fik synet testet, sluttede<br />

vi efter 14 dage i Senegal med ca. 1000<br />

udleverede briller. Et succesfuldt projekt,<br />

hvor vi alle har bidraget til et<br />

bedre syn for mange mennesker, og<br />

hvor Nyt Syn beviste, at ”Dit syn betyder<br />

alt for os”. - Og hvor vi alle deltog i<br />

en uges frivilligt arbejde, der blev en<br />

stor oplevelse for livet.<br />

En anden hverdag<br />

Optikerne Lene Holm, Nyt Syn Nexø,<br />

Tonny Dupont, Nyt Syn Roskilde,<br />

Carsten Andersen, Nyt Syn Nyborg,<br />

Dorte Kjær Uhrenfeldt, Nyt Syn Løgstør<br />

og Kasper Pedersen, Nyt Syn kædekontor<br />

samt sygeplejerske Lene Lindedam<br />

deltog i Nyt Syns projekt med briller til<br />

Senegal.<br />

Vi boede under opholdet i små senegalesiske<br />

landsbyer og så, at folk kom<br />

langvejs fra for at få taget synsprøve.<br />

Den store interesse fra senegaleserne<br />

gjorde, at vi arbejdede fra morgen til<br />

aften. Rigtig mange senegalesere ventede<br />

tålmodigt på, at det blev deres tur.<br />

Lærerigt for os alle!<br />

Mange af beboerne i de landsbyer, vi<br />

besøgte, er fattige. De har det godt,<br />

men mangler mange af de ting, vi danskere<br />

tager for givet. Eksempelvis muligheden<br />

for at få gjort noget ved et<br />

dårligt syn. Det har været en stor tilfredsstillelse,<br />

også personligt, at kunne<br />

hjælpe med det, vi kan; tage synsprøver<br />

- og give briller videre. For os herhjemme<br />

er brillerne ”affald”. Vi kan ikke<br />

længere bruge dem pga. styrken, der<br />

forandres hos os alle løbende. Men for<br />

mennesker i Senegal er det en mulighed<br />

for at klare sig lidt bedre i dagligdagen<br />

og opnå en god portion livskvalitet.<br />

- Vi hjælper jo ikke folk med at overleve.<br />

Vi hjælper dem med livskvalitet.<br />

Hjælp til selvhjælp<br />

Alle fik tilbuddet om at få testet deres<br />

øjne, og vi søgte at teste personer, hvor<br />

brillerne gjorde stor gavn. Mange senegalesere<br />

lever af håndværk. For eksempel<br />

af at sy eller fremstille ting i træ,<br />

der kan sælges på markeder.<br />

Håndværket bliver meget nemmere, når<br />

man har et syn, der er tæt på at være<br />

optimalt.<br />

På samme måde gør det en stor forskel<br />

for de børn, der går i skole, hvis de rent<br />

faktisk kan se, hvad der foregår på tavlen.<br />

Ved at give briller til skolebørn og<br />

håndværkere medvirker vi ikke blot til,<br />

at de kommer til at se bedre. Brillerne<br />

er også med til at skabe et bedre fundament<br />

for udvikling i landet.<br />

Det var simpelthen en fantastisk oplevelse<br />

at sætte briller på næsen af en<br />

skoleknægt og se, hvordan han lyste<br />

op, fordi han pludselig kunne se klart<br />

og tydeligt. Så ved man, at man har<br />

gjort en kæmpe forskel. Jeg er stolt<br />

over opbakningen til projektet fra vores<br />

Nyt Syn butikker og indsamlingen fra<br />

de mange forbrugere, der har afleveret<br />

deres gamle briller hos Nyt Syn.<br />

Det sværeste var at møde de blinde<br />

børn<br />

Ind imellem oplevede vi situationer,<br />

hvor vi ikke kunne hjælpe. Grå stær og<br />

pterygium var meget udbredt.<br />

Det sværeste var at opleve blinde børn.


F A G L I G T S T O F<br />

34<br />

Allerede den første dag oplevede vi forældre,<br />

der kom til os i håb om, vi<br />

kunne hjælpe deres børn. Medfødt grå<br />

stær, så vi på børn op til seks års alderen,<br />

og det påvirkede stærkt. De skulle<br />

have været opereret indenfor de første<br />

få måneder efter fødslen, så øjnene<br />

kunne blive stimuleret af lyset, og barnet<br />

kunne lære at se.<br />

Nyt Syn tager til Senegal igen<br />

I Nyt Syn vil vi fortsætte med at hjælpe<br />

andre. Derfor samler vi stadig briller<br />

ind – og vi sender endnu 2 hold optikere<br />

til Senegal i <strong>2009</strong> for at tilpasse<br />

brugte indsamlede briller i Senegal.<br />

I Nyt Syn er omsorg og engagement en<br />

værdi, som vi efterlever. Vi ønsker at<br />

yde omsorg og engagement for det lokale<br />

samfund tæt på vores butikker,<br />

men også i samfund langt fra vores butikker.<br />

Vores Nyt Syn payoff er: Dit syn<br />

betyder alt for os. Jeg synes, dette projekt<br />

viser, at vi mener det: Vi gør noget<br />

for synet – også i Afrika.<br />

For yderligere oplysninger, kontakt<br />

venligst Kasper Pedersen, tlf. 61203188<br />

eller kp@nytsyn.dk


F A G L I G T S T O F<br />

36<br />

AMD risikovurdering<br />

– er det optikerens ansvar?<br />

Ny bærbar scanner gør det muligt for optikere at scanne deres kunders nethinde og ved hjælp af en MPODtest<br />

vurdere, om de er i risikogruppen for at udvikle AMD. Med den viden kan de nu informere om præventive<br />

muligheder og dermed være med til at reducere antallet af mennesker, der får nedsat syn som følge af AMD.<br />

Men er det optikernes opgave og ansvar at teste for en øjensygdom, som de ikke umiddelbart kan gøre n<br />

oget ved?<br />

Af Nella Henriksen,<br />

kommunikationsmedarbejder<br />

AMD – den hyppigste årsag til<br />

blindhed<br />

Aldersrelateret Macula Degeneration<br />

(AMD) - forkalkning i øjet – og i særdeleshed<br />

den ”våde” form for AMD, er<br />

den mest almindelige årsag til blindhed<br />

hos personer over 50 år. Kendskabet til<br />

sygdommen er støt voksende og dermed<br />

også behovet for at kunne vurdere<br />

risikoen for at få AMD og ikke mindst,<br />

hvilke præventive tiltag man kan tage<br />

for at nedsætte risikoen eller forsinke<br />

udviklingen. Efterhånden som den danske<br />

befolkning ældes, vil sygdommen<br />

blive mere almindelig, hvilket vil medføre<br />

store udgifter for sundhedsvæsnet.<br />

Optikere kan gøre en stor forskel<br />

Tidligere, når kunder har henvendt sig<br />

til optikeren med symptomer på AMD,<br />

har sygdommen ofte været meget<br />

fremskreden, og optikerens eneste mulighed<br />

har været at henvise til øjenlæge.<br />

Men et afgørende gennembrud<br />

indenfor scanning af nethinden, gør<br />

Dr. Ian Murray, en af ophavsmændene<br />

bag MPOD-scanneren<br />

det nu muligt for optikere at tilbyde<br />

deres kunder en enkel test, der indikerer,<br />

hvorvidt kunden er i risikogruppen<br />

for at udvikle AMD - inden der er sket<br />

skader. Den nye teknologi kan gøre optikeren<br />

til en markant spiller i forhold<br />

til at informere om AMD, samt vejlede<br />

om de præventive muligheder og dermed<br />

spille en uvurderlig rolle i reduktionen<br />

af antallet af personer, der får et<br />

svært synshandicap som følge af AMD.<br />

MPOD scanner – bærbar og nem at<br />

betjene<br />

Mange års forskning i scanning af nethindens<br />

pigment ved Manchester<br />

Universitet i England har resulteret i<br />

udviklingen af en ny øjenscanner, kaldet<br />

MPOD. Den nye scanner er udviklet<br />

i samarbejde med et engelsk firma,<br />

Tinsley. Videreudviklingen af LED-teknologien<br />

har gjort der muligt, at producere<br />

en meget mindre scanner, der ligesom<br />

avancerede modeller bygger på<br />

heterochromatic flicker photometry.<br />

MPOD’en er bærbar og tilsluttes nemt<br />

en Windows baseret PC. På Pc’ens<br />

skærm kan resultaterne af testen aflæses<br />

og sammenholdes med yderligere<br />

informationer, der supplerer resultaterne.<br />

MPOD’en er nem at betjene og<br />

der kræves ingen tekniske forudsætninger<br />

for at benytte scanneren.<br />

MPOD-testen<br />

Det er vigtigt at pointere, at MPODtesten<br />

ikke er en test for AMD, men en<br />

test af maculas evne til at absorbere de<br />

farlige elementer i det kortbølgede blå<br />

lys. Hvis testen viser, at pigmentlaget er<br />

tyndt, vil den aggressive del af lyset<br />

kunne trænge igennem og skabe inflammation,<br />

men viser testen et tykt<br />

pigmentlag, vil dette beskytte macula.<br />

Testen tager under 5 minutter og<br />

kræver ikke dilatation.<br />

Scanneren fungerer via to LED pærer,<br />

som skiftevis udsender henholdsvis blåt<br />

og grønt lys. Det blå lys vil til en vis<br />

1.0 2.0 3.0<br />

1.0 Aldersrelateret makulær degeneration (AMD)<br />

2.0 Tidlig stadie af AMD<br />

3.0 Rask øje<br />

grad blive absorberet af pigmentlaget i<br />

den centrale del af macula lutea, hvorimod<br />

det grønne lys passerer uhindret.<br />

Testen starter med et givet lysforhold<br />

mellem det blå og det grønne lys, som<br />

udsendes med en så høj frekvens, at<br />

testpersonen opfatter det som en lysende<br />

plet. Herefter nedsættes frekvensen<br />

indtil kunden ser lyset flimre<br />

mellem blåt og grønt. Hver gang testpersonen<br />

ser, at lyset flimrer, trykker<br />

han på en knap og afsætter dermed en<br />

markering på en graf. Herefter ændres<br />

lysforholdet mellem blåt og grønt, således<br />

at der tillægges mere og mere blåt<br />

lys, hvilket resulterer i, at frekvensen<br />

skal længere og længere ned, inden<br />

testpersonen kan se at lyset flimre. På<br />

et tidspunkt er forholdet mellem blåt<br />

og grønt lys så højt, at det blå lys bryder<br />

igennem pigmentlaget, men nu ved<br />

en højere frekvens, og herved vender<br />

kurven.<br />

Vi har nu fundet minimumspunktet for<br />

den centrale del af macula lutea, og<br />

gentager testen ved at måle perifert<br />

seks grader ud fra fovea, hvor der ikke<br />

MPOD makulær pigment scanner<br />

LEFT PERIFERAL<br />

FIXATION TARGET<br />

CENTRE FLICKERING<br />

TARGET<br />

6 deg 6 deg<br />

RIGHT PERIFERAL<br />

FIXATION TARGET<br />

Fokuspunkter for central- og perifertest.


Eksempel på testforløb<br />

New Blue/Green ratio<br />

45<br />

35<br />

25<br />

15<br />

5<br />

3<br />

160<br />

35<br />

25<br />

15<br />

Repeat until<br />

minimum<br />

B/G LUMINANCE RATIO<br />

H 2<br />

Determine observer flicker sensitivity<br />

Set the start point for the main test<br />

Set Blue/Green ratio target above<br />

Critical Fusion Frequency<br />

Frequency ramped down at 6Hz/sec<br />

Observer presses button when flicker<br />

detected<br />

5<br />

dB<br />

3 4 5 6 7 8 9<br />

B/G LUMINANCE RATIO<br />

4 5 6 7 8 9<br />

Peripheral Curve<br />

(No MP)<br />

Low MPOD<br />

0.2<br />

Centre Curves<br />

(With MP)<br />

High MPOD<br />

0.7<br />

MP optical density = min = (centre)min-(periphery)min,<br />

i.e. the difference between the two minima<br />

er noget pigment til at absorbere det<br />

blå lys. Testen foretages her på nøjagtig<br />

samme måde. Ved at sammenholde forskellen<br />

mellem de fundne minimumspunkter<br />

for henholdsvis det centrale<br />

og det perifere syn, bestemmes<br />

nethindens absorberingsniveau og dermed<br />

personens MPOD-værdi. Denne<br />

værdi kategoriserer personens risiko<br />

som værende enten lav, medium eller<br />

høj for at udvikle AMD. Resultatet skal<br />

sammenholdes med andre data såsom<br />

fundus billede og risikofaktorer som<br />

eksempelvis alder, genetisk disponering<br />

og livsstil.<br />

MPOD-værdi<br />

Et af de centrale elementer i testen er<br />

personens MPOD-værdi. MPOD står for<br />

Macula Pigment Optical Density og er<br />

den enhed, der anvendes til at måle<br />

mængden af pigment i Macula Lutea<br />

(den gule plet). Den gule plet har fået<br />

sit navn på grund af sit store indhold<br />

af farvestofferne lutein og zeaxanthin.<br />

Både lutein og zeaxanthin er stærke<br />

antioxidanter, der som de eneste findes<br />

i det makulære område, samt i selve<br />

linsen. Stofferne fungerer som filtre,<br />

der beskytter fotoreceptorerne mod<br />

den ødelæggende effekt af højenergi<br />

kortbølge blåt lys. Undersøgelser har<br />

vist, at der er en sammenhæng mellem<br />

AMD og utilstrækkelige niveauer af ze-<br />

dB<br />

axanthin og lutein. Et lavt MPOD-tal<br />

indikerer, at personen har et lavt niveau<br />

af de beskyttende antioxidanter og<br />

dermed en øget risiko for at udvikle<br />

AMD.<br />

Hvem bør testes og hvor ofte?<br />

AMD rammer både mænd og kvinder,<br />

derfor anbefales MPOD-testen til alle i<br />

alle aldre og i særdeleshed til dem, hvor<br />

der er kendskab til AMD i familien (forældre,<br />

bedsteforældre). Optikere vil<br />

med fordel kunne lade MPOD-testen<br />

indgå som et element i udmålingen til<br />

de første læsebriller, som mange får foretaget<br />

i 40 års alderen. Personer med<br />

et lavt MPOD-tal bør anbefales ændring<br />

af livsstil og at få foretaget nyt<br />

tjek indenfor et år.<br />

Synet og kosten<br />

Flere undersøgelser har vist, at der er<br />

en tydelig sammenhæng mellem pigmentlagets<br />

tykkelse og en persons kost<br />

og livsstil. Blandt andet har den engelske<br />

tv-station BBC for nylig kørt en videnskabelig<br />

serie med titlen<br />

”Sandheden om mad”. Et afsnit var dedikeret<br />

alene til at se nærmere på AMD<br />

og sammenhængen mellem kost og<br />

øjets pigmentlag. Afsnittet blev til i<br />

samarbejde med Manchester Universitet<br />

og en af ophavsmændene bag MPOD<br />

scanneren. Programmet påviste, at det<br />

er muligt at styrke øjets pigmentlag<br />

ved at spise en diæt, der er rig på spinat,<br />

broccoli og andre grønne grønsager.<br />

I risikogruppen – hva’ nu?<br />

Når optikeren har MPOD-testet en<br />

kunde og vurderet, at vedkommende er<br />

i risikogruppen for at udvikle AMD, kan<br />

optikeren informere om hvilke præventive<br />

handlinger, der kan være med til at<br />

sænke risikoen. Et lavt MPOD-tal indikerer,<br />

at niveauerne af lutein og zeaxanthin<br />

er lave i nethinden, hvorfor<br />

disse skal hæves for at reducere risikoen.<br />

Disse to vigtige stoffer kan kroppen<br />

ikke selv danne, men skal tilføres<br />

kroppen via kosten, gerne i en kombination<br />

med omega 3 fiskeolie, da både<br />

lutein og zeaxanthin er fedtopløselige.<br />

Derfor kan optikeren vejlede om kost<br />

og livsstilsændringer, der vil være med<br />

til at højne niveauet af antioxidanter i<br />

nethinden.<br />

Den anbefalede daglige mængde af lutein<br />

kan fås ved eksempelvis at spise<br />

300 gram broccoli. For mange kan det<br />

godt være svært at indtage så meget<br />

grønt hver dag, hvorfor optikeren også<br />

bør vejlede om mulighederne for at<br />

supplere med et kosttilskud, der har et<br />

højt indhold af lutein og zeaxanthin,<br />

som vil kunne højne nethindens niveauer<br />

af disse stoffer og dermed<br />

sænke risikoen. Disophta Medical producerer<br />

et kosttilskud, der har et højt<br />

indhold af både lutein og zeaxanthin i<br />

kombination med omega 3. Ved at øge<br />

indtaget af lutein og zeaxanthin i en<br />

periode på seks måneder, vil MPODværdien<br />

kunne hæves med 40%.<br />

Kosttilskudets indvirkning<br />

PROCENTVIS FORBEDRING AF MPOD-VÆRDI<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

0<br />

-20<br />

-40<br />

1 2 3 4 5 6 7<br />

MÅNEDER MED KOSTTILSKUD<br />

Disophta Medical<br />

Det danske firma Disophta Medical, der<br />

blandt andet er kendt for deres DISOP<br />

kontaktlinser og kontaktlinsevæske, er<br />

eneforhandler af MPOD scanneren i<br />

Skandinavien. Ifølge direktør Thorkild<br />

Andersen er scanneren en yderst rentabel<br />

investering på under 40.000 kroner.<br />

Disophta Medical tilbyder at tage ud til<br />

optikere og demonstrere MPOD scanneren<br />

enten på personalet eller på kunderne.<br />

På den måde kan optikerne opleve<br />

scanneren på tæt hold, samt deres<br />

kunders interesse for at blive testet, om<br />

de befinder sig i risikogruppen for at<br />

udvikle AMD.<br />

Er det optikernes opgave at MPOD-teste?<br />

Det tungest vejende argument, der taler<br />

for, at det bør være optikerne, der<br />

MPOD-tester, må være, at det er optikerne,<br />

som man naturligt henvender sig<br />

til, hvis man har problemer med synet,<br />

eller man ønsker at få det testet.<br />

Derudover er det ligeledes optikerne,<br />

der har den tætteste kontakt til den<br />

store gruppe af personer, som allerede<br />

har fået konstateret problemer med synet.<br />

Optikernes faglige ekspertise, veletablerede<br />

position på markedet og deres<br />

relation til kundesegmentet taler<br />

ligeledes for, at MPOD-testen bør udføres<br />

af dem. MPOD-testen kunne med<br />

fordel sælges som en tilkøbsmulighed<br />

til de allerede eksisterende synstests eller<br />

direkte integreres i synstests til personer<br />

over 40 år. Uanset hvilke argumenter<br />

man vægter, så kan man ikke<br />

komme udenom, at den nye scanner<br />

åbner muligheden for at optikere kan<br />

være med til at reducere antallet af<br />

personer, der får nedsat syn som følge<br />

af AMD, drastisk.<br />

F A G L I G T S T O F<br />

37


F A G L I G T S T O F<br />

38<br />

”Jeg blev pludselig tvunget til at parkere,<br />

sådan følte jeg det”<br />

En faldulykke i Egypten ændrede Signe Ladekær Johansens liv radikalt. Lægerne opgav hende, så Signe tog<br />

sagen i egen hånd.<br />

Af Lena Aalberg<br />

Da Signe Johansen for tre år siden var<br />

på ferie i Egypten med sin mand, skete<br />

ulykken, der kom til at ændre hendes<br />

liv. Hun snublede over et trappetrin i<br />

hotellets foyer og knaldede kæben, fra<br />

hagen mod højre øre, i marmorgulvet.<br />

Hun tog ikke fra med hænderne, som<br />

man ellers instinktivt gør, pga. et kamera<br />

hun bar. ”Jeg kunne mærke, at<br />

noget ligesom forskubbede sig i mit<br />

hoved”, siger Signe Johansen. Hun tror<br />

umiddelbart efter faldet, at hun er<br />

okay, men da hun lidt efter ligger i<br />

sengen på sit hotelværelse, bliver hun<br />

bekymret. ”Det var som om slaget<br />

havde forplantet sig”, siger hun.<br />

Indtrykket af, at Signe Johansen på 52<br />

år er en meget viljestærk kvinde, opstår<br />

hurtigt i vores samtale. Hun har noget<br />

på hjerte.<br />

Dagene efter faldet går uden kvalme<br />

eller svimmelhed, og hun fortsætter ferien<br />

med sin mand. De kommer hjem<br />

tre dage efter ulykken, og Signe vender<br />

tilbage til dagligdagen og jobbet som<br />

organist. Hun finder hurtigt ud af, at<br />

hun ikke kan holde kirkekoret ud, men<br />

orgelspillet kan hun godt overkomme.<br />

Hun har koncentrationsbesvær og kan<br />

ikke fokusere.<br />

Sygemeldt fra jobbet<br />

Signe Johansen bliver dårligere med tiden<br />

og må droppe fjernsyn og musik.<br />

Hun bliver sygemeldt fra jobbet og begynder<br />

senere at mærke et voldsomt<br />

tryk i hovedet. ”Det var som om vand<br />

ville sprøjte ud af mine ører”.<br />

En måned efter sin sygemelding bliver<br />

hun indlagt akut på Vejle sygehus, hvor<br />

hun bliver undersøgt. Undersøgelserne<br />

viser ingen tegn på indre blødninger.<br />

Lægerne fortæller efterfølgende, at de<br />

intet kan stille op. Hun får at vide, at<br />

der kan gå år før lidelserne forsvinder –<br />

nogle kommer aldrig af med dem.<br />

Signe Johansen fungerer dårligere og<br />

dårligere i hverdagen og ender med at<br />

opsøge sin egen læge, som ikke siger<br />

andet end, at hun skal holde sig i ro.<br />

Smerterne i hendes hoved forværres, og<br />

hun prøver akupunktur. ”Det forværrede<br />

kun situationen, så vi måtte<br />

stoppe behandlingen”, forklarer Signe.<br />

Hun bliver undersøgt i Vejle endnu engang,<br />

men lægerne er stadig på bar<br />

bund.<br />

Signe Johansen klarer sig igennem de<br />

næste fem måneder med troen på, at<br />

det nok skal gå. Men da hun tager på<br />

tur til København med sin mand, opdager<br />

hun, hvor dårlig hun i virkeligheden<br />

er blevet. ”Jeg kunne ingenting”, fortæller<br />

Signe, ”jeg måtte gå med min<br />

mand i hånden og kigge ned i jorden”.<br />

Da de vender hjem til Christiansfeld går<br />

hun i chok. Hun erkender, hvordan hendes<br />

tilstand er forværret efter ulykken.<br />

Hun kan ikke rigtig se længere eller<br />

samle noget i hovedet – og hun kan<br />

slet ikke koncentrere sig.<br />

”Jeg lå i sengen hele efteråret”, bemærker<br />

hun.<br />

Da Signe igen ser en speciallæge, får<br />

hun at vide, at hun kan blive rask, men<br />

håbet brister, da hun i forbindelse med<br />

sygemeldingen fra sit job ser en anden<br />

læge, der siger, at der intet kan gøres<br />

for hende.<br />

Selv om hendes arbejdsgiver holder fast<br />

i hende, kommer hun på førtidspension,<br />

da hendes arbejdsevne er under 1/3.<br />

Det var en stor omvæltning for Signe<br />

Johansen. ”Forestil dig, at en bil med<br />

seks gear, som altid kørte i overhalingsbanen,<br />

pludselig blev tvunget til at parkere,<br />

sådan følte jeg det”, forklarer hun.<br />

Visuel terapi<br />

Men Signe Johansen tog sagen i egen<br />

hånd og begyndte at søge under sit<br />

symptomfelt på internettet. Der støder<br />

hun på hjemmesiden for Daghøjskolen i<br />

Centrum beliggende i København, der<br />

beskæftiger sig med genoptræning mm.<br />

Hun kommer via hjemmesiden i kontakt<br />

med en neurolog, som henviser hende<br />

til en optometrist. Han fortæller, at der<br />

i Danmark findes nogle få optometrister,<br />

der har taget efteruddannelser i<br />

udlandet, som måske kan hjælpe hende.<br />

På neurologens anbefaling søger Signe<br />

så hjælp til sin rehabilitering hos optometristen.<br />

I december 2007 testes hun på klinikken.<br />

”Det tog 10 dage at komme mig<br />

over anstrengelserne ved testen”, bemærker<br />

Signe Johansen, ”men det var<br />

fantastisk, at nogen endelig kunne fortælle<br />

mig, hvad der var galt og hvad,<br />

der kunne gøres”. Testene bestod af<br />

krævende fokuserings- og balanceopgaver.<br />

På det tidspunkt kan Signe Johansen<br />

hverken fokusere, se ting tæt på, se<br />

farver, se opad, være i butikker og i<br />

større forsamlinger, høre musik etc.<br />

Der tilrettelægges et seks måneders terapiforløb,<br />

der begynder i januar 2008.<br />

”Træningen var hård, men jeg var top<br />

motiveret”, forklarer Signe Johansen,<br />

som mener, at synstræning har gjort en


kæmpe forskel for hende. Hun kalder<br />

det sit vendepunkt i livet. ”Jeg vil gøre<br />

alt for at udbrede det”, siger hun entusiastisk,<br />

”jeg kan så meget mere nu end<br />

før træningen”.<br />

Signes funktionsniveau er forbedret betydeligt,<br />

men hun er ikke kureret – heller<br />

ikke for smerterne i hovedet. Dog er<br />

Signe sikker på, at hun nok skal finde<br />

hjælp til afvikling af smerterne. ”Jeg<br />

skal bare lige finde de rette mennesker”,<br />

siger hun.<br />

Signes sag er præget af, at hun har<br />

været alene med sine lidelser. Udover<br />

støtten fra sin familie og sine venner,<br />

har Signe gennemgået forløbet fra<br />

ulykkens indtræden til mødet med visuel<br />

terapi selv. Der var ingen hjælp at<br />

hende hos lægerne.<br />

Hun forklarer, hvordan en neuropsykolog<br />

fra Daghøjskolen i Centrum fortalte<br />

hende, at mange læger indenfor området<br />

rent faktisk ikke vidste, hvad de<br />

havde med at gøre i sådanne sager.<br />

Ikke anerkendt<br />

For Signe er det frustrerende, at behandlingen,<br />

hun har gennemgået, ikke<br />

er anerkendt i Danmark, hvilket betyder,<br />

at behandlingen skal finansieres<br />

En sjælden gang møder vi klienter,<br />

der har energi og mod til at viderebringe<br />

deres egne gode erfaringer. I<br />

dette tilfælde vil jeg takke Signe<br />

Johansen for at have medvirket i et<br />

interview, der i første omgang blot<br />

var en opgave min datter fik i forbindelse<br />

med sit uddannelsesforløb i efteråret<br />

2008, men som endte med at<br />

blive en ganske god beskrivelse af de<br />

genvordigheder post commotio syndrom<br />

patienter konfronteres med, og<br />

værdien af optometrisk intervention i<br />

rehabiliteringen.<br />

At Signes historie, ”Jeg blev pludselig<br />

tvunget til at parkere, sådan følte jeg<br />

det” er skrevet af min datter, beror på<br />

tilfældigheder, men derfor fortjener<br />

historien lidt baggrund med de kommentarer,<br />

som jeg personligt føler har<br />

betydning i samme forbindelse.<br />

Det er svært at forestille sig, hvor alvorlige<br />

følger selv relativt små hjer-<br />

af egen lomme, og det koster typisk<br />

mellem 15.000 og 30.000 kr..<br />

Derudover nævnte lægerne i Signes<br />

tilfælde intet om den alternative behandling,<br />

så Signe måtte tage kampen<br />

op alene. ”Jeg er ikke sikker på, at fx en<br />

alenemor ville kunne klare sådan et<br />

forløb”, forklarer Signe, som har haft<br />

stor opbakning fra sit bagland.<br />

Ulykken har ændret Signes liv, men<br />

kampgejsten og livsglæden har givet<br />

hende hverdagen tilbage, og i dag har<br />

hun opnået overskuddet til at fortælle<br />

verden om sin sag.<br />

I et brev til de læger, som hun har<br />

været i kontakt med i løbet af sygdomsperioden,<br />

forklarer hun, hvordan<br />

terapiforløbet har hjulpet hende, og<br />

hun opfordrer dem til at give budskabet<br />

videre til patienter i samme situation.<br />

”Synstræning reparerede bilen, som nu<br />

er på vej ud i overhalingsbanen igen”,<br />

fortæller Signe.<br />

En patientoplevelse med Post Traumatic Vision Syndrome<br />

(Synsproblemer som følger efter hjernerystelse)<br />

nerystelser, uden eller med ganske<br />

kortvarig bevidstløshed, kan medføre.<br />

Signe er et rammende eksempel på,<br />

hvor stor indflydelse synet har på vores<br />

funktionsniveau. Det gode budskab<br />

er, at optometrien ofte har det<br />

bedste tilbud til denne gruppe patienter.<br />

Som det kan fornemmes i artiklen, er<br />

post traumatic vision syndrome et alvorligt<br />

problem for patienten. Der er<br />

pt. ingen hjælp at hente i offentligt<br />

regi, og patienten er ofte ekstrem<br />

sart overfor sansepåvirkninger. Det<br />

betyder i optometrisk sammenhæng,<br />

at vores undersøgelsesmetoder må<br />

afstemmes til den indeværende situation,<br />

og at standardiserede tests oftest<br />

kun delvist eller slet ikke kan<br />

gennemføres. For træningen gælder<br />

samme forhold. Alle aktiviteter må<br />

tilrettes individuelt til et niveau, hvor<br />

patienten kan udvikle sig uden, at<br />

proceduren fremprovokerer unødigt<br />

ubehag. Håndtering af traumapatienter<br />

stiller derfor meget større krav til<br />

optometristens uddannelsesmæssige<br />

baggrund end det niveau, simplere<br />

binokulære problemer fordrer.<br />

Denne patientgruppe har ikke råd til<br />

unødige fejltagelser fra vores side, så<br />

vores forpligtelser er store når vi engagerer<br />

os i rehabilitering. Når patientens<br />

fysiske tilværelse i forvejen<br />

hænger i en tynd tråd, er der også en<br />

reel risiko for at gøre større skade<br />

gennem fejldisponerede træningsprocedurer.<br />

Konklusionen fra mine patienters<br />

erfaringer er, at sansestimulation<br />

uden specifik og niveaukontrolleret<br />

visuel opgave og instruktørmonitering<br />

gør nemt ondt værre.<br />

Jeg vil derfor samtidig varmt anbefale<br />

at læse Torben Helstrups afsnit i<br />

bogen “Skjulte Lidelser” (Dansk Psykologisk<br />

Forlag, <strong>2009</strong>).<br />

Steen Aalberg, FCOVD,<br />

optometrist<br />

F A G L I G T S T O F<br />

39


F A G L I G T S T O F<br />

40<br />

Klip fra nyhedsbrev i European Council of optometry and optics 23. januar <strong>2009</strong><br />

Dårligt syn betyder dårlig bilist<br />

Oversat og bearbejdet<br />

af Bjarne Hansen<br />

Ny forskning foretaget af optikere og<br />

psykologer i Australien viser, at bilister,<br />

der lider af katarakt er dårligere til at<br />

spotte farlige forhindringer på vejene.<br />

The School of Optometry i Queensland<br />

University of Technology og the School<br />

of Psychology i the University of<br />

Queensland, har simuleret katarakt ved<br />

at udstyre bilisterne med ”kataraktbriller”.<br />

Deltagerne gennemførte to<br />

tests: Den ene var designet til at<br />

simulere bilistens evne til at forudsige<br />

potentielt farlige situationer i forskellige<br />

omgivelser og den anden var<br />

beregnet til opfatte den tid det tager<br />

at opfatte en genstand, der stod stille.<br />

186 bilister deltog i studiet. Resultatet<br />

viste, at bilister med mild eller alvorlig<br />

katarakt havde en signifikant lavere<br />

score end dem uden katarakt.<br />

Der er kun lavet få undersøgelser om<br />

synets rolle i forbindelse med<br />

trafikuheld til trods for, at det er et<br />

faktum, at der er mange chauffører på<br />

vejene, der ikke ser godt. Katarakt er et<br />

signifikant stigende problem, da antallet<br />

af ældre øges globalt.<br />

Problemet er alvorligt, fordi mange, der<br />

lever med katarakt i en kortere eller<br />

længere, fortsætter med at køre,<br />

selvom deres syn ikke lever op til<br />

kørekortskravene. 23 % af de personer i<br />

Australien, der skulle til at gennemgå<br />

en kataraktoperation, blev fundet uegnet<br />

til at køre pga. dårligt syn. I USA<br />

var personer med katarakt involveret i<br />

2½ gange så mange uheld over en periode<br />

på 5 år. Det var selvom at nogle<br />

af dem kun havde katarakt på det ene<br />

øje. Samtidig henvises til en undersøgelse<br />

i USA, der viser, at personer, der<br />

havde gennemgået en kataraktoperation,<br />

havde 50 % lavere uheld end de<br />

personer, der havde valgt ikke at blive<br />

opereret.<br />

Undersøgelsen i Australien viser, at<br />

chauffører med mild eller moderat<br />

simuleret katarakt havde nedsat evne<br />

til at opfatte forhindringer, og at dem<br />

med moderat katarakt også var mindre<br />

gode til at opfatte farlige situationer.<br />

Undersøgelsen viser, at nedsat kontrastfølsomhed<br />

påvirker chaufførens evne til<br />

at opfatte farlige situationer, og det<br />

medfører øget risiko for at blive involveret<br />

i uheld. Katarakt giver anledning<br />

til mange former for dårligt syn,<br />

blandt andet nedsat visus og nedsat<br />

kontrastfølsomhed. Undersøgelser i USA<br />

viser, at det kun er nedsat kontrastfølsomhed,<br />

der har betydning for antallet<br />

af uheld. I USA har chauffører, der har<br />

været involveret i uheld, vist sig at<br />

have 8 gange mere sandsynlighed for<br />

nedsat kontrastfølsomhed, selv hvis følsomheden<br />

kun er nedsat på det dårligste<br />

øje, sammenlignet med chauffører,<br />

der ikke har været udsat for uheld. Det<br />

er forbavsende, at dårlig visus på grund<br />

af katarakt ikke øger risikoen for uheld.<br />

Undersøgelsen viser behovet for at<br />

kontrastfølsomhed også vurderes med,<br />

når det gælder om at bedømme en persons<br />

evne til at køre.<br />

Det er en kendt sag, at mange, der lider<br />

af katarakt fortsætter med at køre, derfor<br />

er det vigtigt, at disse bliver tilbudt<br />

operation hurtigt for at reducere<br />

risikoen for, at de bliver involveret i<br />

uheld.<br />

Undersøgelsen er publiceret i Optometry<br />

and Vision Science Nr. 12,<br />

december 2008)


Kursets indhold:<br />

Moderne højteknologisk anvendelse af lys. Forklaring af<br />

laseren, og det kohærente lys, der udsendes herfra<br />

samt en generelt gennemgang af "almindeligt lys".<br />

Særligt vil forskellen mellem refraktion (brydning) og diffraktion<br />

blive belyst ved eksempler.<br />

Kursusbeskrivelse:<br />

En introduktion til de seneste muligheder der foreligger<br />

for anvendelsen af laserlys. OCT (Optical Coherens<br />

Tomography) af nethinden, Optical Tweezers - lyset som<br />

pincet. LED (Light Emission Diode) lys til belysning.<br />

Abberationer og linser. Der vil blive lagt vægt på nationale<br />

(Danske) kompetencer ledsaget af simple<br />

eksperimenter. Hovedvægten vil blive lagt på områder,<br />

der relaterer sig til optometri, men en generel introduktion<br />

til "lys" og opfattelsen af lys gennem tiderne vil blive<br />

givet.<br />

Kursets mål:<br />

At give deltageren et opdateret overblik over begrebet<br />

lys, og dets anvendelse, dels i vores eget men særligt i<br />

tilgrænsende fagområder, samt muligheder<br />

der kan have indflydelse på optometristens<br />

fremtidige arbejde.<br />

Foredragsholder:<br />

Steen Grüner Hanson<br />

Forskningsspecialist ved DTU Fotonik<br />

<strong>Danmarks</strong> Tekniske Universitet<br />

DTU Fotonik<br />

Navn/Firma:<br />

Ansatte:<br />

Adresse/ Tlf:<br />

Gæst:<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> tilbyder kursus:<br />

Lys i nyt lys<br />

- Lys set med en forskers briller<br />

Kursets tid/sted:<br />

Tirsdag den 12. maj <strong>2009</strong> - TEC Optikerafdelingen,<br />

Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederikseberg<br />

Onsdag den 13. maj <strong>2009</strong> - Optikerhøjskolen, DCOVS,<br />

Vester Allé 26, 8900 Randers.<br />

Begge steder er kl. 19:00, og der serveres en let anretning<br />

- derfor er tilmelding nødvendig for alle.<br />

3 uddannelses point er ansøgt ved Optikerfagets<br />

fællesudvalg.<br />

Tilmelding er bindende og skal ske senest 8 dage før<br />

kursets afholdelse.<br />

Pris:<br />

Medlemmer: 0,00 kr.<br />

Medlemmers ansatte: 450,00 kr.<br />

Gæster: 450,00 kr.<br />

Jyske Bank: reg. nr. 5032 konto 1223724<br />

IBAN: DK6350320001223724<br />

Swift code: JYBADKKK<br />

Skriv venligst navn og kursusdato på din indbetaling.<br />

Tilmelding til <strong>Maj</strong>-Britt Frigast<br />

- <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong><br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong>s uddannelsesudvalg<br />

Vester Voldgade 96, 3. th.<br />

1552 København V<br />

Tlf: 45162696 - Fax: 45766576<br />

Mail: mbf@optikerforeningen.dk<br />

Jeg ønsker at deltage:<br />

Tirsdag den 12. maj <strong>2009</strong> - TEC - København<br />

Onsdag den 13. maj <strong>2009</strong> - Optikerhøjskolen - Randers<br />

Bliv personligt medlem af <strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong> og kom gratis til kurser.<br />

Pris kr. 1.250,- + moms.<br />

Samtidig modtager du OPTIKEREN 6 gange om året.<br />

Nærmere oplysninger på 45 86 15 33


B O G A N M E L D E L S E<br />

42<br />

Boganmeldelse:<br />

Skjulte lidelser<br />

Af Bjarne Hansen<br />

En ny bog sætter: Skjulte lidelser, sætter<br />

fokus på netop skjulte lidelser. Et er at<br />

være syg, når den sygdomsramte så oven<br />

i købet både skal forsvare og forklare sig<br />

overfor arbejdsgivere, familie venner og<br />

kolleger, bliver det nærmes uudholdeligt.<br />

Bogen med navnet: Skjulte lidelser” omhandler<br />

primært whiplash og fibromyalgi.<br />

Når sygdommene kaldes skjulte, er<br />

det fordi, selvom de giver nogle store<br />

subjektive lidelser for den enkelte, ikke<br />

nødvendigvis medfører nogen objektive<br />

fund, som diagnosen kan stilles ud fra. I<br />

hvert fald ikke nogen, som de accepterede<br />

teknikker, der anerkendes i dag, kan<br />

konstatere. Det er forfatternes pointe, at<br />

vi må holde op med at forveksle subjektive<br />

lidelser med suspekte lidelser i ydmyghed<br />

overfor alt det, vi ikke ved.<br />

Forfatterne, cand.psych. Susan Schlüter<br />

og cand.pæd.psych. Vibeke Søndergaard<br />

har skrevet bogen på grundlag af de<br />

mange samtaler, de har haft med klienter,<br />

der på den ene eller anden måde er<br />

blevet ramt af en lidelse, som deres omgivelser<br />

ikke umiddelbart kunne se, fornemme<br />

eller mærke, at de led af. Det er<br />

et problem for de ramte hele tiden at<br />

forklare og forsvare sig overfor familie<br />

venner og kolleger.<br />

Fælles for mange af ”de nye sygdomme”,<br />

som de også kaldes, er at de ofte er meget<br />

komplekse og giver en række følge-<br />

gener. Ifølge en af skribenterne i bogen,<br />

Søren Frølich, cand.psych. rammer sygdommene<br />

midt ned i en traditionel opsplitning<br />

mellem de to kulturer: Den naturvidenskabelige<br />

(empiriske-,<br />

logisk-deduktive) og den humanistiske<br />

(fænomenogiske, induktive) måde at erkende<br />

på.<br />

Netop i den kategori ledsages whiplash<br />

ofte af forskellige former for samsynsproblemer.<br />

Optometrist Torben Helstrup,<br />

der nok er en meget kendt person af<br />

OPTIKEREN´s læsere, har bidraget med et<br />

kapitel: Øjenmotorisk og visuomotorisk<br />

koordinationssvigt ved hovedtraume<br />

uden objektive skader. Bag den noget<br />

vanskelige overskrift gemmer sig en meget<br />

fin beskrivelse af de forskellige former<br />

for samsynsproblemer, mange whiplash<br />

patienter oplever. Pointen er, at<br />

mange af disse patienter kan hjælpes,<br />

når de får den rette samsynstræning.<br />

Kapitlet kan forhåbentlig være endnu et<br />

indlæg, der gør opmærksom på samsynstræning<br />

som en behandlingsmulighed<br />

for mange patienter med forskellige<br />

læse- og indlæringsproblemer samt andre<br />

former for besvær, der kan henføres<br />

til et dårligt samsyn.<br />

Bogens øvrige kapitler er skrevet af<br />

læger, psykiatere, psykologer og en advokat.<br />

Tilsammen giver forfatterne et<br />

udmærket indblik i de meget komplekse<br />

sygdomme, der her er tale om.<br />

Bogen er skrevet til sundhedspersonale<br />

(herunder optikere!), behandlere, sagsbehandlere,<br />

jurister samt pårørende til personer<br />

med disse lidelser og ikke mindst<br />

de ramte selv.<br />

Ud over, at det selvfølgelig er interessant<br />

for vores fag, at der blandt bogens<br />

mange spændende artikler er blevet<br />

plads til et afsnit om samsynstræning,<br />

kan bogen absolut anbefales til bladets<br />

læsere.<br />

Bogen er udgivet på Dansk Psykologisk<br />

Forlag


THE CLEER PROJECT<br />

Contact Lens European Evidence Reporting<br />

www.cleer-project.eu<br />

Why you should participate !<br />

While consumer safety is a key issue for forthcoming European legislation, beit<br />

the Medical Devices Directive or initiatives regarding Internet sales, it is astounding<br />

that little or no attention is being paid to issues such as the urgent need to regulate<br />

non-corrective lenses as medical devices or to ensure the safe distribution of<br />

contact lenses. Recognizing the potential dangers posed to consumers, other<br />

countries like the US have already put in place a strict legal environment. In Japan<br />

the pharmaceutical legislation was changed to classify non-corrective lenses as<br />

medical devices after a study backed by the industry ministry reported about 170<br />

cases of eye damage among those who used non-prescription coloured contact<br />

lenses. Thailand is considering introducing a law to classify non-corrective lenses as<br />

medical devices after recent serious incidents. Member States like the UK have<br />

regulated the distribution of contact lenses by requesting a specification/prescription,<br />

even for Internet purchases. Slovenia is considering taking a similar action and<br />

recent incidents in Romania show again the need for adequate regulation.<br />

Help us collect the data to convince national and European regulators to<br />

take these issues seriously.<br />

If you have patients with significant eye problems caused by the use of noncorrective<br />

coloured lenses or lenses purchased in an unregulated environment,<br />

report these incidents on www.cleer-project.eu. Just register as a reporter and<br />

fill in a five questions, one-page questionnaire. You can enter reports for all<br />

events from June 1st 2008 until December 31. <strong>2009</strong>. (see also paper form of<br />

questionnaire on the back)<br />

For further information, contact info@euromcontact.org or see the FAQ tab on<br />

www.cleer-project.eu.<br />

Tilmeld jer CLEER – PROJEKTET<br />

Og hjælp med til at få stoppet uautoriseret salg af kontaktlinser.


P R O D U K T N Y T<br />

44<br />

Produktnyt<br />

Focus DAILIES Toric fås nu med<br />

nye akseretninger<br />

Focus DAILIES Toric, verdens første toriske endagslinse, fås nu<br />

også med akseretningerne 20°, 70°, 110° og 160° ud over de<br />

tidligere akseretninger på 90° og 180°. Det betyder, at den nye<br />

linse er den toriske endagslinse, der har det bredeste parameteromfang<br />

på markedet.<br />

Med de nye parametre kan kontaktlinsetilpassere nu tilpasse<br />

linser til langt de fleste personer med astigmatisme.<br />

Linsen er forsynet med en gravering, der viser, hvordan linsen<br />

skal vende, samt med stregmarkeringer, der letter håndteringen<br />

af linserne. Det toriske design af linsens bagside giver en<br />

fremragende optik, og takket være det trekurvede design har<br />

linserne en tynd, bekvem linsekant uanset styrken.<br />

Kontaktlinserne har to tynde zoner, der medvirker til at sikre<br />

den stabilitet og komfort, som både kontaktlinsetilpassere og<br />

linsebrugere forventer af Focus DAILIES-produkterne.<br />

Linsen giver god komfort straks ved isætning. Focus DAILIES<br />

Toric er endvidere forsynet med AquaComfort og er dermed<br />

den eneste toriske kontaktlinse med et blinkaktiveret, fugtgivende<br />

stof, der medvirker til øget linsekomfort hele dagen.<br />

Focus DAILIES Toric-linserne fremstilles ved hjælp af CIBA<br />

VISIONs patenterede LightStream-teknologi, der sikrer topkvalitet<br />

og reproducerbarhed og dermed samme høje performance<br />

hver gang.<br />

Nyheder fra Eschenbach<br />

Easy Pocket, der allerede er en succes med 2x (8 dtp), har<br />

fået en storebror med 4x (16dtp), der er lige så lille og<br />

handy som sin lillebror.<br />

Makrolux har ligeledes fået en storebror, idet den nu også<br />

findes med en 3,6x forstørrelse uden at synsfeltet derved er<br />

blevet mindre.<br />

Easy Pocket<br />

Serengeti’s nye eksklusive Polar PhD er udviklet i samarbejde<br />

med NXT solglas<br />

Serengeti og NXT sætter ny standard for polariserede glas<br />

Resultatet er et farveskiftende, kontrastfremmende solglas<br />

med den polariserende effekt lagt direkte på glasset bagside.<br />

Det betyder at ulemperne ved den traditionelle lamineringsteknik<br />

er væk. Med den nye teknik er det muligt et<br />

lave polariserende og kontrastfremmende glas ultralette.<br />

Glassene yder 100% beskyttelse mod både UVA og UVB<br />

stråler.<br />

Glasset, der blev introduceret på Mido fås i en brun Drivers<br />

og CPG (Cool Photo Grey).


Branchenyt<br />

Ciba Vision lancerer Academy for<br />

Eye Care Excellence<br />

For yderligere at styrke partnerskabet med optikere over<br />

hele verden lancerer CIBA VISION et omfattende, globalt<br />

videreuddannelsessystem under varemærket CIBA VISION<br />

Academy for Eye Care Excellence (AECE)<br />

AECE lanceres for at hjælpe optikere og optisk personale<br />

med at holde sig opdateret om de seneste kliniske aspekter<br />

inden for kontaktlinser og linsepleje. Målet er at uddanne<br />

alle, der møder kunderne, til at kunne tilbyde en synskorrektion,<br />

der passer til kundernes livsstil og samtidig opfylder<br />

deres behov for sunde linser.<br />

Ciba Visions academy vil udvikle differentierede undervisningsprogrammer,<br />

der vil blive anvendt globalt for at sikre<br />

topkvalitet. Kurserne kan skræddersyes, så de opfylder<br />

specielle lokale behov for videreuddannelse af optikere og<br />

øvrigt personale. Programmerne vil henvende sig til optikere<br />

med forskellige specialer, på forskellige uddannelsesniveauer<br />

og med forskellige erfaringer.<br />

Der vil blive tilbudt videreuddannelse af forskellig art, f.eks.<br />

i form af seminarer, publikationer, forskningsrapporter, information<br />

via hjemmesider og elektronisk kommunikation.<br />

Se:www.cvacademy.com<br />

Alliance Optics Group Europe<br />

- En ny indkøbs- og markedsføringsgruppe<br />

I marts måned lanceredes en ny indkøbs- og markedsføringsgruppe<br />

i Danmark, Alliance Optics Group Europe, der<br />

som navnet siger, er en Europæisk gruppe.<br />

Gruppen er startet af en række personer med en lang erfaring<br />

indenfor optikkens verden, idet alle kommer fra ledende<br />

stillinger hos store worldwide leverandører som Sola,<br />

Rodenstock og Transitions.<br />

Alliance Optics Group Europe, der har valgt at placere hovedkontoret<br />

for sine Europæiske aktiviteter i Danmark, har<br />

ansat Flemming Andersen som direktør.<br />

Flemming Andersen har i en årrække har været Nordisk direktør<br />

for Sola og sidenhen Carl Zeiss Vision.<br />

Gruppen opretter et nationalt kontor i de enkelte lande,<br />

idet filosofien er, at hvert land drives af lokale personer<br />

med et solidt lokalt markedskendskab.<br />

Alliance Optics Group Europe henvender sig til fritstående<br />

optikere eller optikere, der ønsker en større frihedsgrad end<br />

de måske allerede har i deres gruppe i dag. Gruppen har et<br />

Hoya Lens Danmark ansætter<br />

ny konsulent<br />

Louise Borre Baden er ansat hos<br />

Hoya som ny konsulent i distrikt Øst<br />

(Øst for Lillebælt + Færøerne).<br />

Louise er uddannet optiker og optometrist,<br />

og mange kender hende<br />

fra sit tidligere virke i Scandinavian<br />

Eyewear. Louise Borre<br />

Titmus konceptet skifter navn<br />

<strong>Danmarks</strong> største sikkerhedsbrillekoncept, Titmus ændres pr.<br />

1. juli <strong>2009</strong> til Safety Eyewear by Carl Zeiss Vision.<br />

Samtidig med navneskiftet kommer der nye modeller, hurtigere<br />

leveringstid og en ny stærkt forenklet prisstruktur.<br />

Sortimentet kommer til at bestå af de bedste Titmus modeller<br />

suppleret med en uindfattet brille, samt stel i titanium<br />

og rustfrit stål.<br />

Den europæiske EN-166 norm overholdes selvfølgelig og<br />

brillerne leveres som en færdig pakkeløsning med certifikat<br />

og etui.<br />

Det vil ligeledes være muligt af få modellerne med forskellige<br />

typer jobglas.<br />

tæt samarbejde med en række af de<br />

største leverandører indenfor branchen<br />

og tilbyder sine medlemmer en god palet<br />

af konkurrencedygtige priser, markedsføringsmaterialer,<br />

salgskoncepter<br />

etc., ligesom medlemmerne fra de forskellige<br />

lande kan samles 1-2 gange<br />

årligt til events, der udover indkøbsmuligheder<br />

også præsenterer prominente<br />

foredragsholdere indenfor butiksdrift,<br />

Flemming Andersen<br />

kontaktlinser, brilleglas, brillestel, form,<br />

trends og design og samtidig skaber et<br />

forum hvor medlemmerne fra de forskellige lande kan<br />

udveksle erfaringer og ideer.<br />

Alliance Optics Group Europe er allerede aktive på en del<br />

markeder rundt om i Europa, og har desuden udvidet sine<br />

aktiviteter til Asien og Oceanien idet der også er oprettet et<br />

regionalt hovedkontor på det kontinent med base i Hong<br />

Kong.<br />

flemming@alliance-optics.com<br />

B R A N C H E N Y T<br />

45


K A L E N D E R<br />

46<br />

K a l e n d e r<br />

28. - 31. maj <strong>2009</strong><br />

BCLA Birmingham, U.K.<br />

www.bcla.org.uk<br />

17. - 20. september <strong>2009</strong><br />

SILMO <strong>2009</strong><br />

International messe for briller og optik.<br />

Porte de Versailles, Paris<br />

Promosalons tlf. 33 93 62 66<br />

www.silmo.fr<br />

1. - 3. oktober <strong>2009</strong><br />

International Vision EXPO West <strong>2009</strong><br />

Las Vegas<br />

www.visionexpowest.com<br />

1. november <strong>2009</strong><br />

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger<br />

og optikere<br />

Radisson SAS Scandinavia Hotel,<br />

København.<br />

www.synoptik-fonden.dk<br />

2010<br />

17. - 19. januar 2010<br />

OPTI ‘10<br />

International Trade Show for Trends<br />

in Optics.<br />

New Munich Trade Fair Centre, Munich<br />

www.opti-munich.com<br />

5. - 7. marts 2010<br />

Mido 2008 International messe for<br />

briller og optik.<br />

Rho-Pero, Milano<br />

www.mido.it<br />

19. - 21. marts <strong>2009</strong><br />

International Vision EXPO East <strong>2009</strong><br />

New York.<br />

www.visionexpoeast.com<br />

K u r s u s k a l e n d e r<br />

Tilmelding til kurser til: <strong>Maj</strong>-Britt Frigast<br />

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76<br />

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk<br />

Eller se e-mail under kurset<br />

12. maj <strong>2009</strong><br />

Lys i et nyt lys<br />

Steen Grüner Hanson, Risø.<br />

Teknisk Erhvervsskole Center<br />

2000 Frederiksberg<br />

13. maj <strong>2009</strong><br />

Lys i et nyt lys<br />

Steen Grüner Hanson, Risø.<br />

Optikerhøjskolen<br />

8900 Randers C<br />

25. august <strong>2009</strong><br />

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.<br />

Teknisk Erhvervsskole Center<br />

2000 Frederiksberg<br />

26. august <strong>2009</strong><br />

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.<br />

Optikerhøjskolen<br />

8900 Randers C<br />

15. september <strong>2009</strong><br />

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.<br />

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for<br />

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.<br />

Teknisk Erhvervsskole Center<br />

2000 Frederiksberg<br />

16. september <strong>2009</strong><br />

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.<br />

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for<br />

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.<br />

Optikerhøjskolen<br />

8900 Randers C<br />

6. oktober <strong>2009</strong><br />

Visitering til VT<br />

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg<br />

Teknisk Erhvervsskole Center<br />

2000 Frederiksberg<br />

7. oktober <strong>2009</strong><br />

Visitering til VT<br />

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg<br />

Optikerhøjskolen<br />

8900 Randers C


A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N<br />

DANMARKS OPTIKERFORENING<br />

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V<br />

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15<br />

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk<br />

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller<br />

Bestyrelsen:<br />

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37<br />

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98<br />

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06<br />

Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08<br />

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50<br />

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22<br />

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86<br />

DANSK ERHVERVSOPTIK<br />

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.<br />

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12<br />

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk<br />

Bestyrelsen:<br />

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30<br />

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13<br />

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00<br />

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70<br />

KONSULENT TJENESTEN<br />

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 20 82 26 99<br />

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG<br />

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.<br />

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15<br />

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk<br />

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33<br />

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00<br />

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING<br />

Formand: Jesper Jensen<br />

Sekretariatet: Advokat Christiane<br />

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg<br />

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81<br />

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING<br />

Formand: Anette Pedersen<br />

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø<br />

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90<br />

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER<br />

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg<br />

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55<br />

OPTIKERHØJSKOLEN<br />

Vester Allé 26, 8900 Randers C<br />

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33<br />

www.optikerskolen.dk<br />

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET<br />

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V<br />

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01<br />

DET DANSKE OPTIKMUSEUM<br />

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive<br />

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945<br />

REDAKTION:<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong><br />

Vester Voldgade 96, 3. th.<br />

1552 København V<br />

Tlf. 45 86 15 33<br />

Fax 45 76 65 76<br />

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk<br />

Redaktør: Bjarne Hansen<br />

Kontor: Tlf. 45 16 26 99<br />

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk<br />

ANNONCEBESTILLING:<br />

DG Media as<br />

Gammel Torv 18<br />

DK-1457 København K<br />

Telefon (+45) 70 27 11 55<br />

Fax (+45) 70 27 11 56<br />

e-mail: epost@dgmedia.dk<br />

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:<br />

DG Media as<br />

Gammel Torv 18<br />

DK-1457 København K<br />

Telefon (+45) 70 27 11 55<br />

Fax (+45) 70 27 11 56<br />

e-mail: epost@dgmedia.dk<br />

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:<br />

Per Michael Larsen, formand for<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Optikerforening</strong><br />

ÅRSABONNEMENT:<br />

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.<br />

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:<br />

LARSEN + LARSEN<br />

Box 37<br />

Birketoften 22<br />

3500 Værløse<br />

Tlf. 44 44 19 95<br />

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk<br />

Eftertryk af bladets artikelstof er kun<br />

tilladt med skriftlig tilladelse.<br />

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, <strong>2009</strong>)<br />

udkommer 26.06.<strong>2009</strong>.<br />

Stof til dette nummer skal være redaktionen<br />

i hænde senest den 12.05.<strong>2009</strong>.<br />

Annoncer til dette nummer skal være<br />

LARSEN + LARSEN i hænde senest den<br />

02.06.<strong>2009</strong>.<br />

A D R E S S E R<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!