Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

Skal vi lave

forretning sammen?

Danmarks Optikerforening

Januar 2011

Nr. 1


������������������

��������������

��������������������������������������������������

���� ��� ����� ���� ��� ����� ��� ���� ���

��������� ����� ����������� ��������

�����������������������������������

������������������������������������

����������������������������������

�����������������������������������������

������� �� ������ ������ ��� ��� �������

������������

�����������������������������������

��������������������������������

������������������������������

����������������������������

�����������������������������������

������������������������������������

������������������������������

������������������������

���������������������������������

�������������������������������

���������������

����������������������������������

�������������������������������

�������������������������������

���������������������������

����������������������������������

�������������������������������


Optikbranchen har

høj konkurrence

På et møde i en af foreningens netsværksgrupper

blev regeringens forsalg til

en ny planlov og regeringens beslutning

om at sætte fokus på vækst blandt andet

drøftet. Samtalen drejede sig om detailhandelens

vilkår i yderområderne, og regeringens

ønske om mere konkurrence

specielt indenfor apoteker – og tandlæge

området. I den forbindelse blev rapporten,

Creating Economic Growth In Denmark

Through Competition udarbejdet

af McKinsey & Company på bestilling af

regeringen, omtalt.

Umiddelbart efter downloadede vi

rapporten, blot for at se om optikbranchen

var nævnt. Det blev til meget spændende

læsning. For det første er Optikbranchen

direkte nævnt, men ikke under

detailhandel, som det ellers er kutyme i

Danmark, men under sundhedssektoren

og i direkte sammenligning med netop

apotekere og tandlæger. For det andet er

rapportens konklusion om konkurrencesituationen

meget interessant. Optikbranchen

i Danmark er mest produktiv set i

forhold til de andre lande, heriblandt England,

Tyskland og Sverige, målt på salg

pr. medarbejder, og samtidig er vi også

det land, der har det laveste antal ansatte

pr. indbygger.

Men det mest interessante er, at man

i rapporten konkluderer, at konkurrencen

er høj, hvilket skyldes konsolidering og

internationale virksomheders tilstedeværelse.

Og det er godt nyt, fordi branchen

i nogens bevidsthed fortsat lider under

konkurrencestyrelsens rapport fra 2002,

hvor branchen som bekendt var i søgelyset

for manglende konkurrence, for høje

priser etc.

Alle i branchen er klar over, at branchen

stadig lider under en vis recession,

og at udviklingen i omsætningen ikke er

som man måtte ønske. Det viser diverse

salgsstatistikker tydeligt. Udviklingen i

branchens omsætning siden 2005 er kun

steget med 5 %, hvorimod apotekerne er

steget med ca. 15%.

Om 2011 bliver et bedre år er der ingen

der ved, men noget tyder på, at billedet

er ved at vende, så mon ikke 2011

bliver året, hvor optikerbranchen igen er

inde i en positiv udvikling.

Godt nytår.

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

LEDEREN

3


Vi er stolte af og glade for at have vundet optikbranchens

guldmedalje. Snart får danske optikere mulighed for at

tilpasse glasset som vandt i Paris!

Anateo Mio lanceres i starten af 2011

- information om glasset kommer snarest!


Skal vi lave

forretning sammen?

6

12

16

24

26

28

30

32

36

40

42

44

46

48

50

52

54

Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi

Farverig succes i dyster branche

Nye resultater vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere

Charles Bonnet Syndrom

Årets hæderslegat fra Synoptik Fonden

Louis Nielsen åbner nye butikker i Bilka

Hoya åbner uddannelsescenter i Budapest

Introduktion til bioinspireret design

Kontaktlinse konferencen 2010

Optometrist bliver en beskyttet titel

Brillemesse på amerikansk

Nyt liv i Niger

Læserdebat

Produktnyt

Branchenyt

Nyt fra uddannelsesudvalget

Kurser / kalender

Forsiden

Skal vi lave

forretning

sammen?

Se side 31

6

Lyserøde elefanter og farverige blomster,

der slynger sig op af toiletkummen,

er blot nogle af syner, mange

ældre med nedsat syn oplever. Denne

tilstand kendes i dag som Charles

Bonnet Syndrom.

24

32

12

INDHOLD

Arbejde og familie har gået hånd i

hånd siden dag et hos parret bag

danske Bellinger, der på rekordtid

har slået sit navn fast på den interna-

tionale scene

Naturen og menneskekroppen

er gode databaser for idéer

og koncepter, der kan overføres til

øjensundhed

5


6

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Synsfejl: Astigmatisme

og anisometropi

AF IVAN NISTED,

KONTAKTLINSE-

OPTIKER, MPH,

OPTIKER-

HØJSKOLEN

I

forrige nummer af Optikeren

forholdt jeg mig til

klinisk håndtering af hyperopi og

myopi. I denne artikel vil jeg rette

opmærksomheden mod astigmatisme

og styrkeforskel mellem øjnene,

også kaldet anisometropi.

Udmåling af astigmatisme

De fleste optikere bruger den samme

metode til udmåling af synsfejl.

Med afsæt i habituel korrektion eller

autorefraktorresultat justerer vi den

sfæriske styrke og udmåler astigmatismen

med krydscylinder for et

øje ad gangen. Så afbalancerer vi

akkommodationen; maksimal plusstyrke

eller minimal minusstyrke,

der giver patienten bedst mulig visus,

er måleresultatet.

Har patienten en visus på 0.5

eller bedre, fungerer krydscylindermetoden

efter hensigten[1]. Er patientens

visus dårligere end 0.5 med

såvel habituel korrektion som resultatet

fra autorefraktoren, kan vi have

glæde af at have følgende tre metoder

i baghånden:

1. Den astigmatiske vifte

Brug den sfæriske styrke fra autorefraktor-resultatet

som udgangspunkt.

Adder +1.00D i phoroptoren

og undlad at indsætte cylinderen.

Retinoskopi.

Det astigmatiske øje danner to billedlinjer,

der begge er placeret foran

retina.

Spørg patienten, om en af linjerne

er skarpere end de øvrige. Bed

patienten angive retningen som et

klokkeslæt: Ved eksempel 1 vil det

være klokken 6 og 12, da den billedlinje,

der er tættest på retina, er

lodret. Minuscylinderaksen ligger

vinkelret på den retning, patienten

angiver. Akseretningen kan også

beregnes ved at tage det laveste

klokkeslæt og gange med 30. Minuscylinderen

indsættes dermed

med aksen i 180°. Cylinderstørrelsen

forøges, indtil patienten oplever,

at alle linjer er ca. lige skarpe. Skift

derefter til en visustavle og reducer

den sfæriske styrke indtil maksimal

visus opnås.

Cylinderaksen og størrelsen kan

efterfølgende finjusteres med krydscylinderen.

2. Retinoskopi

Det kræver en del øvelse at blive

rutineret i at retinoskopere. Hvis patienten

blot opnår 0.5 visus med retinoskopiresultatet,

kan vi finjustere

den sfæriske styrke og cylinderen

på vanlig vis.

Sæt retinoskopets slæde i klikket

og roter stregen indtil den er

lodret. Vi skal placere os foran pa-

tienten, således at vi blokerer patientens

udsyn til visustavlen på det

øje, vi undersøger.

Afstandsretinoskopi foregår i 4

trin:

a. Bevæg lyset meget langsomt

henover øjet, mens patienten ser

på en afstandstavle med bogstaver

svarende til habituel visus. Bemærk

om der er en skævhed i refleksen,

eller hvordan »tæppet lukkes for«,

når du fejer lyskeglen fordi pupillen.

Denne skævhed angiver de to hovedsnit.

b. Stil skiftevis keglen i det ene

og det andet snit mens du justerer

den sfæriske styrke, indtil der er

neutralt i det ene snit og modbevægelse

i det andet.

c. Indsæt minuscylinderen med

aksen parallelt med lyskeglens retning

i det snit hvor du ser modbevægelse.

Forøg cylinderstørrelsen

indtil modbevægelsen er neutraliseret.

Er du i tvivl, om du har ramt

neutral, kan du fx addere +0.50D og

-0.50 for at se, om du henholdsvis

ser mod- og medbevægelse[2].

d. Hvis vi sidder på 50 cm afstand,

skal vi justere den sfæriske

styrke 2D i minusretning (40 cm =

2.5D, 67 cm =1.5D)

K-mål

Corneaastigmisme er den vigtigste

årsag til stor refraktionsastigmatisme.

Corneas bagflade og linsen


i øjet kan også være toriske, men

betydningen af disse krumningsforskelle

vil være meget lille for refraktionsastigmatismen.

Årsagen er, at

lyset bevæger sig gennem medier

med næsten samme brydningsindeks,

som de fremgår af nedenstående

billede[3].

Den franske øjenlæge Louis

Émile Javal foreslog i 1890, at der

var et simpelt matematisk forhold

mellem cornea- og refraktionsastigmatisme,

siden kendt som Javals

regel. Siden har kliniske studier vist,

at refraktionsastigmatismen rimeligvis

kan forudsiges ud fra corneaastigmatismen.

Patientens indre

astigmatisme er i gennemsnit på

0.5D i 90°[4, 5].

En difference i K-mål på 0.05

mm. Svarer til ca. 0.25D astigmatisme.

Minuscylinderaksen ligger langs

det fladeste k-mål. Hvis vi indsætter

den beregnede cylinder i phoroptoren

og justerer den sfæriske styrke,

vil patienten med stor

sandsynlighed have bedre visus

end 0.5, og krydscylindermetoden

kan derfor anvendes[1].

Case 1 viser, at problemer med at

udmåle astigmatismen kan give

patienten en forkert diagnose og

anledning til unødig bekymring.

Skolelægen havde konstateret nedsat

visus på venstre øje og henvist

drengen til øjenlæge. Øjenlæge havde

konstateret nedsat visus, også

med autorefraktor-resultat i prøvebrille.

Anbefalingen fra øjenlægen

var at acceptere den nedsatte visus

på venstre øje. Patientens forældre

henvendte sig for at få en vurdering

af øjenlægens diagnose.

Drengens ukorrigerede astigmatisme

er fejltolket som amblyopi,

fordi visus med autorefraktorre-

Øje set fra siden.

�����

�����

�����

�����

�������������������������

���������������������

��������������

����������

�����������������������������������

���������

������������������������

�������

���������������������������������������

�������������������

��������������������������������������

������������������������������������������ ��������������������������

��������������������������������������

������������������������������������������

������������������������������������

�������������������������������������

�����������������������������������������

�������������������������������

����������

�������������������

����������������������

�����

sultatet er under 0.5. Dermed kan

astigmatismen heller ikke udmåles

med krydscylindermetoden. Visus

med pinhole afslører, at optisk korrektion

kan forbedre visus. Vores

opgave er her blot at finde en metode

til at udmåle astigmatismen.

Baggrund: Astigmatisme

Emmetropisering reducerer forekomsten

og graden af astigmatisme.

4-åriges astigmatisme kan ikke

forudsiges ud fra den astigmatisme,

de har som nyfødte[6]; allerede fra

5-6-årsalderen er astigmatisme forholdsvis

stabil[7]. Små justeringer

af astigmatismekorrektion kan dog

være betydningsfulde for patientens

synskomfort. Fra 40-80-årsalderen

forandres astigmatismen i gennemsnit

1D i retning af mod-regel-astigmatisme

[7]. Ukorrigeret klinisk signifikant

synsfejl kan give patienten

>> 7


8

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

En forskel i refraktionen på mere end 1D mellem

højre og venstre øje defineres som anisometropi.

samsyns- og/eller akkommodationsdysfunktion.

Alene korrektion af

synsfejlen vil i gennemsnit løse ca.

50 procent af samsynsproblemerne.

Succesraten er 67 procent hos patienter

med mod-regel astigmatisme

og 45 procent hos patienter med

med-regel astigmatisme. Endnu

højere succesrater ses hos patienter

med hyperopisk astigmatisme[8].

Korrektion af astigmatisme er dermed

ikke blot et spørgsmål om bedring

af visus, men i høj grad også af

kvaliteteten af samsynet.

Klinisk håndtering

af astigmatisme

Som hovedregel gives den målte

astigmatisme, hvis der er en klinisk

signifikant forskel i forhold til den

habituelle korrektion[8-10]. Tabel 1

viser, hvornår en synsfejl eller synsfejlsforandring

typisk er betydningsfuld.

������������������������������������

��������������

������������������������������

����������������������

I tilfælde, hvor patienten ikke

synes, at subjektiv refraktion (#7a)

giver optimal synskomfort, bør vi

forsøge at tilnærme habituel korrektion.

Ved symptomfrie patienter med

god afstandsvisus bør vi ligeledes

overveje, om patienten reelt vil have

nogen gevinst ved at få korrektionen

ændret.

Desuden kan det være vanskeligt

at afgøre, om der reelt er tale om

en forandring af synsfejlen i tilfælde,

hvor vi fx måler en lidt højere sfærisk

styrke med tilsvarende højere astigmatisme.

Demonstration af korrektion i

prøvebrillen vil i de fleste tilfælde

kunne afklare, om patienten får

forbedret synskomfort. Hos kontaktlinsebrugere

er der en ekstra

udfordring i at få tilpasset kontaktlinserne,

så akseretningen er korrekt.

Baggrund: Anisometropi

En forskel i refraktionen på mere

end 1D mellem højre og venstre øje

defineres som anisometropi. Forskellen

kan skyldes difference i sfæriske

styrker eller cylinder.

Udviklingen af synsfejlene afhænger

hovedsageligt af, om patienten

har myopi eller hyperopi. En

kort beskrivelse af synsfejlsudviklingen

findes i forrige nummer af Optikeren

i artiklen »Synsfejl: Myopi og

hyperopi«.

Ukorrigeret anisometropi hos

0-6-årige forøger risikoen for, at visus

ikke udvikles normalt, og patienten

bliver amblyop. Risikoen

for amblyopi afhænger af typen af

synsfejl, som det fremgår af nedenstående

tabel, er den højest for hyperop

anisometropi.

��������������������������������

������������������������������

��������

������������

�����

��� ����

����

����

����

����

����

����

Risiko for amblyopi er markant

højere ved anisometropi i sammenligning

med patienter med ensartede

styrker (isometropi)[10].

Hvis visus er normalt udviklet,

er der efter 6. leveår ikke længere

risiko for amblyopi ved ukorrigeret

anisometropi, men patienten vil ofte

have symptomer[11, 12]. Korrektion

af anisometropi med brilleglas kan

også give patienten to typer af bivirkninger.

1. Statisk aniseikoni betyder, at

patienten oplever billedstørrelsesforskel

mellem højre og venstre øje.

Dette kan fx udmåles med Østerbergs

Koincidenstavler, der findes

i de fleste klinikker (Se nedenfor).

Statisk aniseikoni kan også undersøges

med Breckers metode, hvor

patienten ser på to penlights, mens

der er en Maddoxcylinder for patientens

ene øje. Nedenfor er vist

hvad patienten ser, hvis han har

henholdsvis ens billedstørrelser og

uens billedstørrelse for de to øjne[9,

10].

Uanset metoden anvendes et

sæt iseikoniske brilleglas med forstørrelse

fra ca. 1 til 8 procent. Det

iseikoniske glas sætter du foran

øjet, der ser det mindste billede.

Find den forstørrelse der ophæver

forskellen i billedstørrelserne.

2. Dynamisk aniseikoni fremkommer,

når patienten ikke ser gennem

brilleglassenes optiske centre.

På grund af styrkeforskellen er der

forskellige krav til øjenbevægelsernes

størrelse på de to øjne. Øjet

med den højeste plusstyrke skal

bevæges mest. Dette giver hyppigst

symptomer, når øjnene drejes opad

eller nedad, fordi vi har lavere fusionsreserver

vertikalt end horisontalt.

Problemet betegnes også vertikal

imbalance.

Ud fra geometriske beregninger

af billedstørrelserne på retina vil

mange patienter få problemer med

statisk og/eller dynamisk aniseikoni.

Vores visuelle system er dog i stand

til at adaptere til statisk og dynamisk

aniseikoni. Når vi fx ser på et objekt

20 grader til højre for os, er afstanden

til objektet forskelligt for højre


Østerbergs klammer m.v..

og venstre øje. Dette giver forskellige

billedstørrelser på de to retinae,

men det er de færreste, der oplever

aniseikoni[10]. Akkommodationskravet

er heller ikke ens, når en patient

med anisometropi korrigeres

med brilleglas. Akkommodationskravet

på 40 cm. reduceres med ca.

0.25D for hver 3D myopi. Modsat

stiger kravet for patienter korrigeret

med plusglas. Typisk er der større risiko

for, at patienten får symptomer

på grund af aniseikoni end forskel i

akkommodationskrav.

Klinisk håndtering

af anisometropi

Som hovedregel korrigeres anisometropi

fuldt ud, og hvis optikeren

finder det optimalt at give en anden

korrektion end subjektiv refraktion,

skal højre og venstre øjes korrektion

ændres lige meget. Ukorrigeret eller

underkorrigeret anisometropi vil ofte

give patienten såvel visuelle symptomer

som samsyns- og akkommodationsproblemer[8,

11, 12].

Kontaktlinser er den mest succesfulde

behandling af anisometropi:

Patienterne har sjældent statisk

aniseikoni og aldrig dynamisk aniseikoni[9,

10]. Ved brug af brilleglas

viser flere studier, at nogle patienter

adapterer inden for 15 minutter

således, at de hverken har statisk

eller dynamisk aniseikoni[13-15].

Med andre ord formår nogle patienter

at ensarte de opfattede billeder

�����������������������������������������

������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������

Kontaktlinser

er den mest

succesfulde behandling

af anisometropi.

fra højre og venstre øje i størrelse.

Samtidigt lærer mange patienter

at tilpasse øjenbevægelserne til de

krav, brilleglassene stiller: Det mest

hyperope øje skal lave størst øjenbevægelser.

Vi bør undersøge, om patienten

får aniseikoni med brillekorrektionen,

når styrkeforskellen overstiger

1D. Hvis patienten oplever aniseikoni

med brilleglas, bør vi forsøge at

afhjælpe patientens problemer i følgende

rækkefølge:

1. Kontaktlinser

I modsætning til brilleglas vil kontaktlinser

hverken forstørre eller

formindre retinabillederne uanset

styrken. Årsagen er, at toppunktsafstanden

er 0 i kontaktlinser, og i de

fleste tilfælde vil patienten ikke opleve

aniseikoni[9, 10].

2. Kort toppunktsafstand

Hvis patienten ikke ønsker kontaktlinser,

kan vi forsøge at reducere

toppunktsafstanden og dermed

reducere forskellen i brilleglasforstørrelsen

mellem højre og venstre

brilleglas. Vi bør her både være opmærksomme

på valget af brillestel

og på hvor langt fremme på brilleglasset,

facetten kan placeres.

Patientens øjenvipper lægger en

naturlig begrænsning på hvor kort

toppunktsafstanden kan blive.

3. Iseikoniske glas

Ekstra forstørrelse i det ene brilleglas

kan opnås ved at ændre brilleglassets

kurver og tykkelser. Når

vi konstaterer statisk aniseikoni,

kan vi ved hjælp af iseikoniske brilleglas

udmåle, hvor mange procent

forstørrelse det kræver at lave billederne

ens. I gennemsnit giver 1D

forskel i styrke ca. 1 procents aniseikoni.

Brilleglasfabrikanterne vil

ud fra den ønskede forstørrelse beregne,

hvilke krumningsradier og

tykkelse brilleglasset skal have for

at give den ønskede forstørrelse.

Iseikoniske glas er ikke en kosmetisk

attraktiv løsning, men undersøgelser

viser, at patienter med

aniseikoni foretrækker iseikoniske

brilleglas frem for at have aniseikoni;

symptomer og øjenbevægelsesproblemer

mindskes signifikant med

iseikoniske glas[16].

4. Visuel træning

Anisometrope patienter, der med

succes bruger brillekorrektion, har

højere vertikale fusionsreserver end

baggrundsbefolkningen[13]. Visuel

træning kan forøge de vertikale fusionsreserver

hos patienter med

symptomer[17] og sandsynligvis

>>

9


10

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

reducere patientens problem med

dynamisk aniseikoni.

Den kliniske håndtering af patienter

er ikke altid ligefrem, som

det fremgår af case 2. Patienten var

henvist til synstræning på grund af

et samsynsproblem.

��������������������

�������������������������

����������������������������������������

������������������������������������

�������������������������������������

������������������

��������������

����������������������������������������

����������������������������������������

���������

�����������������������������������

�����������������������������������

�������

���������������������������������

���������������������������������

������������������������

���������������������������������������� �����������������������������

����������������������

�����������������������������������������

������������������������������

�������������

��������������������������

���������������������������������������

��������������������������������������

������������������������������������

�������������������������

Case 2 er et eksempel på en

astigmatisme, som ikke kan udmåles

med krydscylindermetoden.

Afstandsretinoskopi (#4) giver et

brugbart udgangspunkt for højre

øje, men ikke venstre. På venstre øje

kan patienten ikke give en brugbar

respons på den astigmatiske vifte.

Corneaastigmatisme indsættes som

udgangspunkt for den subjektive refraktion

på venstre øje. Herefter justeres

den sfæriske styrke til bedst

mulig visus, og cylinderen finjusteres

med krydscylinderen. Patienten

oplever 3 procents aniseikoni i lodret

snit, hvor der er ca. 2.75D diffe-

rence mellem højre og venstre brilleglas.

I vandret snit er differencen

kun ca. 0.5D, og patienten oplever

ikke aniseikoni. Resultatet var uændret

efter 15 minutters afprøvning i

prøvebrillen. Patienten fik tilpasset

formfaste toriske kontaktlinser af en

kollega. Patienten følte ikke behov

for yderligere behandling.

Opsummering

Ukorrigeret astigmatisme og anisometropi

er tilstande, der ofte giver

patienten symptomer. Som hovedregel

korrigeres disse synsfejl fuldt

ud, og korrektion forevises i prøvebrillen.

Hvis patienten ikke har god

synskomfort, kan korrektionen modificeres

i retning af den habituelle

korrektion.

Kontaktlinser afhjælper de fleste

patienter med stor anisometropi; om

end brillekorrektion ved anisometropi

kan give anledning til statisk og dynamisk

aniseikoni, vil mange patienter

adaptere inden for 15 minutter. Iseikoniske

glas giver typisk høj synskomfort

til patienter med aniseikoni.

Anbefalet læsning

Elliott, D., Clinical procedures

in primary eye care -3.ed. 2008:

Butterworth-Heinemann Medical.

(Bog)

Grosvenor, T., Primary care optometry.

2006: Butterworth-Heinemann

Medical. (Bog)

Scheiman, M. and B. Wick, Clinical

management of binocular

vision: heterophoric, accommodative,

and eye movement disorders.

2008: Lippincott Williams &

Wilkins. (Bog)

Gwiazda, J., Treatment options

for myopia. Optometry and vision

science: official publication of the

American Academy of Optometry,

2009. 86(6): p. 624. (Artikel)

Referencer

1. Efron, N.,Optometry A-Z. 2007: Butterworth-Heinemann

Medical, p.87

2. Elliott, D., Clinical procedures in primary

eye care. 2003: Butterworth-Heinemann

Medical.

3. Tunnacliffe, A., Introduction to visual

optics. 1987: Association of British

Dispensing Opticians.

4. Grosvenor, T., S. Quintero, and D. Perrigin,

Predicting refractive astigmatism:

a suggested simplification of Javal’s

rule. American journal of optometry

and physiological optics, 1988. 65(4):

p. 292.

5. Dobson, V., J. Miller, and E. Harvey,

Corneal and refractive astigmatism in a

sample of 3-to 5-year-old children with

a high prevalence of astigmatism. Optometry

& Vision Science, 1999. 76(12):

p. 855.

6. Mayer, D., et al., Cycloplegic refractions

in healthy children aged 1 through

48 months. Archives of Ophthalmology,2001.

119(11): p. 1625.

7. Grosvenor, T., Primary care optometry.

2006: Butterworth-Heinemann Medical,

p.29,34-5

8. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of

refractive correction upon disorders of

vergence and accommodation. Optometry

& Vision Science, 1995. 72(4): p.

224.

9. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical

management of binocular vision: heterophoric,

accommodative, and eye

movement disorders. 2008: Lippincott

Williams & Wilkins, p.525-55; 625-662

10. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies

of binocular vision: diagnosis & management.

1998: Mosby, p. 7-60, 95-

110

11. Marran, L. and C. Schor, Lens induced

aniso-accommodation. Vision Research,

1998. 38(22): p. 3601-3619.

12. Marran, L. and C. Schor, Binocular

Accommodation IN Accommodation

and Vergence Mechanisms in the Visual

System. Edt Franzén, O., H. Richter,

and L. Stark, Accommodation and

vergence mechanisms in the visual

system. 2000: Birkhäuser, p.245-56

13. Griebel, S., et al., Vertical fusional amplitudes

in patients wearing vertical

anisometropic correction1. Ophthalmology,

1999. 106(9): p. 1731-1733.

14. Lemij, H. and H. Collewijn, Long-term

nonconjugate adaptation of human

saccades to anisometropic spectacles.

Vision Research, 1991. 31(11): p.

1939.

15. Averbuch-Heller, L., R. Lewis, and D.

Zee, Disconjugate adaptation of saccades:

contribution of binocular and

monocular mechanisms. Vision Research,

1999. 39(2): p. 341-352.

16. Achiron, L., et al., The effect of relative

spectacle magnification on aniseikonia.

Journal of the American Optometric

Association, 1998. 69(9): p. 591.

17. Luu, C. and L. Abel, The plasticity of

vertical motor and sensory fusion in

normal subjects. Strabismus, 2003.

11(2): p. 109-118.


model: 2377 REX design: eva-lena bäckström www.scandinavianeyewear.com

���������������������������������������

>> 11


12 PORTRÆT

i en dyster

branche

Med sine glade farver og

karakteristiske håndskårne

udskæringer har Bellinger

på rekordtid slået sit navn

fast på den internationale

scene. Men det er ikke omkostningsfrit

at bide skeer

med de store.

AF MALENE ØSTERBY


V

i kiggede hinanden i øjnene

og sagde: ’Jamen, hvad er

det værste der kan ske? Det er, at

det bare ikke går, og at vi må sælge

vores hus’.«

Med det i baghovedet gav Claus

og Malene Bellinger Diederichsen

sig i kast med at designe brillestel i

hidtil usete farvekombinationer med

sjove udskæringer – vel at mærke

uden noget som helst kendskab til

optik og uden en egentlig designuddannelse

i ryggen.

Og det skulle da hurtigt vise sig,

at de to brilleamatører havde fat i

den lange ende. På SILMO-messen

i 2003 slog parret benene væk under

de besøgende med deres farvestrålende

kollektion og vendte hjem

med en fuld ordrebog.

I dag syv år efter har de opbygget

et navn, der giver genklang hos

anerkendte optikere og modebevid-

ste forbrugere verden over. ’Optikeren’

fik en snak med det succesfulde

par i Bellingers nye kontordomicil

i Risskov lidt uden for Århus.

Fra økologiske grøntsager

til brilledesign

Claus og Malene har altid vidst, at

de ville starte noget op sammen.

Men det var ikke givet, at de skulle

kaste deres kærlighed på high-end

brilledesign.

Med inspiration fra New Zealand,

hvor Malene har arbejdet nogle år og

blandt andet hjulpet en anerkendt diætist

med at starte et firma op, som

leverede økologiske grøntsager, var

tanken i første omgang at føre dette

koncept videre til Danmark.

I mellemtiden havde Claus snust

til brillebranchen – først som salgschef

i ProDesign og senere som

distributør for forskellige franske

brillemærker. Og efter at have kørt

rundt på landevejene med salgskufferten

var han solgt.

»Det var der, jeg havde fundet mit

holdested. Brilleverdenen er en sjov

og hjertevarm branche, og et sted

hvor man også kan have gode relationer

til folk, uden at det kun skal

være forretning,« lyder det fra Claus.

Sammen med sin kone Malene

og nogle bekendte inden for

branchen stiftede han derfor brillemærket

Blue Eyes. Her lærte de en

masse om produktion og design, og

samtidig begyndte nogle af de træk,

der senere blev genoptaget i Bellinger,

at spire frem. For eksempel lancerede

Blue Eyes, som nogle af de

første på markedet, tofarvede titaniumsbriller

i 2001.

To år senere valgte Claus og Malene

at gå egne veje med et ønske

om at lave briller til folk, der satte

pris på et godt design med et strejf

af humor.

»Vi besluttede os for at lave vores

helt eget firma, der skulle udstråle

de passioner og den lidenskab,

vi havde for briller. Så vi gik i

gang med at udvikle hele konceptet

for Bellinger. Ingen af os er design-

Brillebranchens svar

på iPhonen, er den

blevet kaldt. Kulfiberbrillen

fra Bellingers

Blac-kollektion er til

mænd, der elsker

gadgets og lir. Bl.a. er

hele Audis Le Mans

team med Tom Christensen

i spidsen

udstyret med denne

brille.

>>

Inspirationen til den

nok mest solgte Bellinger

brille BEC1024

stammer fra en kuglepen

designet af

den danske formgiver

Verner Panton,

som Claus fik i fødselsdagsgave

af sin

hustru og partner

Malene.

Selv om Bellingers design er blevet mere stilrent og nedtonet, så er der

fuld knald på firmaets nye image-kampagne.

13


14 PORTRÆT

Efter halvandet år

nåede Bellinger den

position på markedet,

Claus og Malene

Bellinger Diederichsen

havde håbet på

inden for ti år. Og det

er blandt andet takket

være et stærkt partnerskab.

uddannede, så vi blev enige om, at

det nok ikke var på fronten, vi skulle

udfolde vores kreativitet. Til gengæld

kunne vi lege med farverne

og lave nogle fede udskæringer på

stængerne,« fortæller Malene.

Kulør på brillebranchen

Og netop farver var en mangelvare,

da Claus og Malene gjorde deres

entré på den optiske scene i 2003.

På det tidspunkt var branchen domineret

af sorte og brune farver, og

en stang var blot en stang. Derfor var

timingen helt rigtig for Bellinger, som

havde en vision om at sætte kulør på

brilleverdenen og bringe glæde ind i

branchen.

Som modsvar til tidens tynde lige

stænger i afdæmpede mørke farver

kom Bellinger med en iøjnefaldende

kollektion med briller i både orange,

pink og limegrøn sat sammen i

mærkværdige farvekombinationer.

Den traditionelle brillestang var erstattet

med en bredere udgave med

spektakulære udskæringer.

Her var et brillefirma, der på én

gang satte en ære i at skabe briller

med et glimt i øjet, og som samtidig

besad et åbenlyst designtalent. Og

med kommentarer fra leverandører

som: ’Endelig noget, der er totalt

anderledes, men salgbart’, viste det

sig hurtigt, at branchen netop hungrede

efter fornyelse og design, hvor

der var tænkt ud af brilleboksen.

På Silmo-messen i 2003 lykkedes

det mod alle forventninger de

to stiftere at få afsat selv de mest

spraglede briller, der blot var tænkt

som et gimmick for at lokke nysgerrige

optikere i butikken.

»Vi regnede med, at det var de

sorte, brune og røde briller, de ville

købe. Men det, der var så unikt,

var, at de købte alle farverne,« siger

Claus og lader Malene fortsætte:

»Jeg tror også, vi ramte noget

ved, at vores briller ikke bare var

crazy for at være det, de var også

funktionelle. Vores fronter var rimeligt

enkle, og så var der knald på

stængerne i stedet for. Alle kunne

lige som bære dem.«

Fra entreprenør til

professionel brilledesigner

Efter messen i Frankrig gik det stærkt

for Bellinger. På kort tid var den lille

ukendte iværksættervirksomhed, der

holdt til i kælderen af ejernes parcelhus,

pludselig blevet et kendt navn

blandt mange optikere herhjemme

og i udlandet. Det betød, at der nu

blev stillet høje krav til firmaet.

»I mit og Malenes hoved var vi

stadig det lille bitte firma, der hver

dag løb med hundred kilometer i timen

for at få det hele til at hænge

sammen. Men ude hos mange optikere

var vi pludselig blandt deres tre

største leverandører, og det betød, at

de også forventede en vis professio-

nalisme,« fortæller Claus og tilføjer:

»Det der med at sige til kunderne;

’Vi er lige startet, og vi har ikke

helt styr på vores computerprogram

endnu. Og i øvrigt har vi udsolgt de

næste seks måneder, fordi vi ikke

har kunnet finde ud af at bestille, ‘

den accepterede de ikke længere.«

I 2006 tog Bellinger derfor skridtet

fra at være et lille entreprenørfirma,

hvor Claus og Malene blandt

andet selv pakkede briller, fejede

gulve og udskrev fakturaer mm., til

en professionel virksomhed med

større fokus på selve forretningen.

Og i dag syv år – en masse hårdt

arbejde, mange lange nætter og

spekulationer – senere er Bellinger

blevet et verdensomspændende

firma med en stor medarbejderstab,

egen produktion og salgs- og marketingafdeling.

En position de to

ejere aldrig i deres vildeste fantasi

havde drømt om, da de i 2002 kastede

sig ud i projektet.

»Da vi startede, havde vi ikke

nogle planer om, at vi skulle være 30

ansatte herhjemme og sælge briller

i over 40 lande. Kunne vi sælge briller

i Danmark og Norden og have et

par enkelte ansatte, så var det fint,

» lyder det beskedent, men stolt fra

Claus.

Kreativitet koster

Den jyske Beskedenhed er dog aftaget

med tiden. Med en vision om at

være intet mindre end det mest innovative

firma i branchen, har Bellinger

hele tiden måtte forny sig selv på

designfronten. På meget kort tid er

firmaet derfor kommet med det ene

nyskabende design efter det andet

lige fra to-farvede titaniumsbriller,

udskiftelige stænger, fræsning i acetatstænger

til seneste skud på stammen;

den justerbare kulfiberbrille.

Men denne evige søgen efter nye

former, nyt materiale og nye teknikker

har kostet mange ressourcer og

tæret på økonomien. Særligt ondt

gjorde det, da Bellinger kom ud med

et voldsomt underskud i 2008. Det

var blandt andet takket være firmaets

nye produktlinje og store satsning

på herrebriller, ’Blac’, at virksomheden

tabte mange millioner.

»Fra at have tjent gode penge

og vokset derudaf fik vi pludselig et


ordentligt rap over nallerne. Vores

kulfiberbriller alene kostede os

mellem 5-7 millioner det første år

bare i udviklingsomkostninger, og

oveni det kom så finanskrisen,«

fortæller Claus.

Men selv om de mange knubs

har gjort ondt, så har de, ifølge

de to ejere, samtidig været med til at

manifestere, hvem Bellinger er.

»Selv om vi vidste, at Blac-projektet

ville blive svinedyrt og komme

til at koste rigtig mange ressourcer,

fordi vi skulle starte egen produktion

op i Danmark og ansætte ti mennesker

uden at kunne fakturere en

eneste brille, så var det det, vi ville.

Og når vi går ind i noget, så gør vi

det hundred procent,« lyder det fra

Claus.

Efterligninger sender

Bellinger på ny kurs

Selv om grundidéen i Bellinger fortsat

er at formidle glæde til slutbrugeren,

så har firmaet, de seneste par år, bevæget

sig mod et mere stilrent udtryk

med mere afdæmpede farver og detaljer.

Det skyldes blandt andet, at Bellinger

i 2008 tog en beslutning om at

ændre kurs, fordi markedet kom med

så meget, der til forveksling mindede

om deres design.

»Det her har været Bellinger fra

2003 og frem til 2006-2007,« siger

Claus og hiver den nok mest solgte

Bellinger Brille frem, BEC1024, med

orange og hvide detaljer på de brede

bølgede stænger.

»Det har været meget farverigt

med mange detaljer. Men det vi har

oplevet igen og igen er, at mange discountkæder

har solgt kopier af vores

design til billige penge. Derfor har vi

været nødt til at gå i en ny retning for

at differentiere os. Samtidig er vi blevet

meget mere teknisk orienterede i

vores design, så det i dag er sværere

at efterligne os,« lyder det fra Claus.

Ingen succes uden

et godt bagland

Mens vi sidder her og snakker, er

Malene nødt til at smutte; »Der er

nogle børn, der venter på mig,« som

hun siger.

Det er nemlig ikke kun firmaet de

to partnere og ægtefæller skal styre

i den rigtige retning. Familielivet skal

Fakta om Bellinger:

Bellinger blev stiftet i 2003 af Claus (39 år) og Malene Bellinger Diederichsen

(38 år). Parret mødte hinanden på eksportakademiet i Århus i 1993 og

er derfor selvlærte inden for den optiske branche. Sammen har de to piger

på henholdsvis fem og ni år.

Bellinger producerer tre produktlinjer; Bellinger, Blac og Kamæleon. Bellinger

er designet til både mænd og kvinder og er kendetegnende ved dets

særprægede detaljer og iøjnefaldende farvekombinationer. Blac er en herrebrille

i kul- og glasfiber med titaniumsforstærkninger, inspireret af racerbiler.

Kamæleon er kendt for dets udskiftelige stænger med håndskårne

udskæringer.

Bellinger kan købes i 42 lande verden over og produceres hovedsageligt

på firmaets egen fabrik i Danmark og i Japan.

også hænge sammen. Inden for et år

blev Claus og Malene nemlig både

gift, fik børn og stiftede firma. Og selv

om mange måske vil mene, at man

bør adskille job og familieliv, så har

denne cocktail netop været opskriften

på succes hos Bellinger-parret.

»Det er ekstremt svært at starte

et projekt op helt fra bunden, hvor

man skal arbejde rigtig meget. Det

kræver stor forståelse fra ens partner.

Havde en af os startet Bellinger

op uden den anden, så tror jeg ikke,

vi ville være gift den dag i dag,« lyder

det oprigtigt fra den succesfulde

familiefar og ægtefælle.

Der er højt til loftet,

plads til store armbevægelser

og ingen løftede

pegefingre i det

åbne kontormiljø hos

Bellinger. Og gennem

de runde huller i gulvet

kan man se ned til

lageret, så alle medarbejdere

er forbundet.

15


16 FAGLIGT

Nye resultater vedrørende

kontaktlinser til børn og teenagere

Har du styr på CLIP- og CLAMP og ACHIEVE-forsøgene, og vil dine yngre patienter virkelig have glæde af at

bruge kontaktlinser? Jeff Walline afslører resultaterne fra de seneste forsøg med børn og kontaktlinser

AF DR. JEFFREY

WALLINE et er måske intuitivt, at de D mange fordele ved kontaktlinser

skulle gælde både for unge og

voksne patienter, men det ville være

uklogt at antage, at det er tilfældet

uden beviser.

Tidligere var der kun få forsøg

med kontaktlinser til børn, men tilpasning

af kontaktlinser til børn og

teenagere er nu et fokusområde inden

for igangværende kontaktlinseforskning,

og flere forsøg har resulteret

i mange publikationer på dette

område (Tabel 1).

Nu er der er faktisk kommet

flere beviser, der støtter tilpasning

af kontaktlinser til børn og tager fat

på nogle af de vigtige spørgsmål og

problemstillinger omkring kontaktlinser

til børn og de overvejelser, der

hører med. Da der er igangværende

undersøgelser inden for begrænsning

af myopiprogression ved brug

af kontaktlinser, vil der sandsynligvis

komme endnu mere fokus på dette

område.

I denne artikel ser vi på nogle af

de seneste publikationer for at besvare

de mest almindelige spørgsmål

vedrørende kontaktlinser til

børn og teenagere og foreslår, hvordan

disse resultater kan anvendes i

daglig klinisk praksis.

Hvor stor succes har børn

med kontaktlinser?

Mange af de større forsøg har vist

høje succesrater og stor tilfredshed

med kontaktlinser i denne aldersgruppe.

I CLIP-forsøget i Singapore

fik børn i alderen fra 8-11 tilpasset

endagslinserne 1•DAY ACUVUE®

eller 1•DAY ACUVUE® for ASTIG-

MATISM, og 90% gennemførte forsøget

med succes. 1 Den samlede

synskvalitet og komfort også sidst

på dagen blev vurderet væsentligt

bedre af brugerne af kontaktlinser

end af brugerne af briller ved hvert

af opfølgningsbesøgene, der strakte

sig over tre måneder.

De fleste børn og forældre foretrak

kontaktlinser frem for briller af

mange forskellige grunde, herunder

syn, komfort, håndtering og udseende,

og 95% var enten ‘meget tilfredse’

eller ‘tilfredse’ med brugen

af kontaktlinser, da forsøget sluttede.

Disse resultater understøtter

resultaterne fra CLIP-forsøget i

USA, hvor man brugte en lignende

protokol og sammenlignede brug af

kontaktlinser og opfølgning på børn

fra 8 til 12 og teenagere fra 13 til

17. 2,3 De linser,

der blev brugt,

var 14-dages

silikonehydrogellinserne

ACUVUE®

ADVANCE

med HYDRA-

CLEAR eller

ACUVUE®

ADVANCE

for ASTIGMA-

TISM.

Dette forsøg undersøgte også

deltagerne tre måneder efter det

sidste besøg for at afgøre procentdelen

af de deltagere, som fortsatte

med at bruge kontaktlinser. 4 80%

af teenagernes forældre og 63%

af de yngre børns forældre købte

linser efter forsøget. Tilfredsheden

med kontaktlinserne var høj både

blandt dem, der købte kontaktlinser

og dem, der ikke gjorde. Både børn

og teenagere gav udtryk for samme

komfort med kontaktlinser og ringe

forekomst af de fleste symptomer.

Den seneste publikation fra

ACHIEVE-forsøget sammenlignede

De fleste børn

og forældre

foretrak kontaktlinser

frem for briller af

mange forskellige

grunde, herunder syn,

komfort, håndtering

og udseende.

brugstiden mellem 1•DAY ACU-

VUE® og ACUVUE® 2 kontaktlinser

og briller hos nærsynede børn

og teenagere. 5 Ca. 93% af forsøgspersonerne,

som tilfældigt fik tildelt

kontaktlinser, fortsatte med at bruge

dem igennem hele det 3-årige forsøg,

så tilpasningsevnen for bløde

kontaktlinser er meget høj i denne

aldersgruppe.

De yngre kontaktlinsebrugere

havde deres linser på i kortere perioder

end dem, der brugte briller,

havde deres briller på, men samlet

brug til synskorrektion (den tid, der

blev brugt briller og kontaktlinser i

alt) var den samme i begge grupper.

I gennemsnit havde brugerne af

kontaktlinser dem

på i 74 timer om

ugen, hvilket antyder,

at kontaktlinser

er et godt

primært alternativ

til synskorrektion

for børn.

Børn og

teenagere kan

have stor succes

med kontaktlinser,

når

det gælder første forsøg, tilpasning,

genbrugslinser og brugstid.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Opbygge din egen selvtillid med

hensyn til tilpasning af kontaktlinser

til børn og unge

Forklare børnene og deres forældre,

at op til 9 ud af 10 har

succes med kontaktlinser

Understrege budskabet om, at

kontaktlinser kan være tilfredsstillende

og problemfri for enhver

aldersgruppe


Hvordan har børn gavn

af kontaktlinser?

De synsmæssige fordele ved kontaktlinser

til børn og teenagere er

indlysende, men nylige forsøg har

undersøgt mindre håndgribelige,

ikke-synsmæssige fordele og er

kommet frem til nogle interessante

resultater. Opfattelsen af det fysiske

udseende, den atletiske kompetence

og social accept blev i højere

grad forbedret for de 8 til 11-årige,

som brugte kontaktlinser, end for de

børn, som brugte briller. Øjenspecialister

skal derfor overveje både

de sociale og de synsmæssige fordele

ved at bruge kontaktlinser. 6

Et andet nyligt forsøg sammenlignede

livskvaliteten mellem brugere

i alderen 8 til 12 og brugere i

alderen 13 til 17. 3 Forsøgspersonerne

besvarede også spørgsmål

vedrørende den tid, de brugte kontaktlinserne,

og tilfredsheden med

dem under specifikke aktiviteter.

Kontaktlinserne forbedrede livskvaliteten

lige meget hos begge aldersgrupper.

Forsøgspersonernes

livskvalitet forbedredes mest med

hensyn til udseende og deltagelse i

aktiviteter, hvilket førte til en dramatisk

forbedring af tilfredsheden med

den synsmæssige korrigering, når

de brugte kontaktlinser.

Udover at forbedre synet har

kontaktlinser mange mindre

håndgribelige, men meget reelle

fordele i forhold til briller for

de unge patienter.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Minde dig om, at synet ikke er

den eneste faktor, der skal overvejes,

når der vælges synskorrektion

Forklare, at kontaktlinser kan

forbedre livskvaliteten og mange

aspekter af selvværd

Understrege, at børn og unge,

der skifter fra briller til kontaktlinser,

får mere selvtillid med hensyn

til deres udseende, atletiske

evner og sociale accept

Hvornår skal børn begynde

at bruge kontaktlinser?

Interessen for kontaktlinser starter i

en tidlig alder, og der er mange faktorer

med hensyn til syn og livsstil, der

taler for brugen af kontaktlinser hos

børn. Men gennemsnitsalderen, hvor

øjenspecialisten begynder at foreslå

kontaktlinser, er 13 år 7 til trods for

beviser for, at yngre børn også er i

stand til at anvende kontaktlinser. 1-6

Faktisk burde beslutningen, om

et barn er klar til kontaktlinser, ikke

tages på basis af alder. Der er vigtigere

faktorer at overveje såsom motivation,

modenhed og moderens

rolle (de 3 M’er).

>>

Bekymringer om korrekt brug

og overholdelse af instrukser kan

være nogle af grundene til, at kontaktlinser

ikke anbefales til yngre

børn, men nylige forsøg viser, at de

kan have lige så stor succes med

kontaktlinser som teenagere. 8 til

11-årige børn er lige så kompetente

som de 12 til 17-årige, når det handler

om at passe deres kontaktlinser,

hvilket resulterer i samme resultater

med hensyn til øjensundhed i de to

grupper. 2 Når de har lært at sætte

dem i og tage dem ud, bruger de to

aldersgrupper linserne i næsten lige

lang tid (henholdsvis 80 og 84 timer

om ugen).

Alder skal ikke bruges til at

afgøre, om et barn er en egnet

kandidat til kontaktlinser. Barnets

motivation og modenhed

og moderens engagement er

langt vigtigere faktorer til at afgøre,

om et barn skal have kontaktlinser.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Forlænge dine kontaktlinsepatienters

aldersspredning

Forklare forældrene og børnene,

at de ’3 M’er’ er vigtigere overvejelser

end alder

Forsikre dem om, at yngre børn

har lige så stor gavn og glæde af

kontaktlinser som teenagere

17


18 FAGLIGT

Hvilken type linser er bedst?

Fordelene og ulemperne ved forskellige

linsetyper er blevet gennemgået

i detaljer tidligere 8 , men

nylige forsøg har givet flere beviser,

som du kan basere dine ordineringsbeslutninger

på.

CLAMP-forsøget har vist, at

børn godt kan bruge både hårde

RGP-linser og bløde kontaktlinser,

men på sigt er tilpasning til bløde

linser mere sandsynlig. 9 Ca. 93%

af de børn, der fik enten endagslinser

eller 14-dages linser, fortsatte

med at bruge dem i 3 år 5 sammenlignet

med blot 55% af brugerne af

RGP-linser. 9 Endvidere blev de bløde

kontaktlinser brugt 87 timer om

ugen sammenlignet med 76 timer

om ugen for RGP-linser, hvilket kan

skyldes, at brugerne af RGP-linser

oplevede flere symptomer.

Bekymringer om, at bløde kontaktlinser

kan være med til at øge

nærsynethed, er ubegrundede. Der

er ingen klinisk relevant forøgelse af

aksiallængden, hornhindens krumning

eller øget nærsynethed med

bløde kontaktliner i forhold til briller.

10

I dag er bløde linser det mest

rimelige valg af kontaktlinser til unge

brugere. Modalitet, materiale, udskiftningsfrekvens,

behandling og

indbygning af UV-beskyttelse er

faktorer, man skal huske, når man

vælger den mest hensigtsmæssige

linse. 11 Livsstil, øjensundhed

og budgettet skal også tages med i

betragtning. 12

Øjenspecialister diskuterer ofte

fordelene ved endagslinser i forhold

til silikonehydrogellinser, men denne

debat kan være irrelevant, efter at

endags silikonehydrogellinser er

kommet frem. Fremtidig forskning

vil uden tvivl undersøge disse lin-

TABEL 1

Nye omfattende forsøg med kontaktlinser til børn og teenagere

ACHIEVE Adolescent and Child Health Initiative to Encourage Vision Empowerment

CLAMP Contact Lens and Myopia Progression

CLAY Contact Lenses and Youth

CLESG Contact Lens Evolution Study Group

CLIP Contact Lenses in Paediatrics

COOKI Children’s Overnight Orthokeratology Investigation

CRAYON Corneal Reshaping and Yearly Observation of Nearsightedness

LORIC Longitudinal Orthokeratology Research in Children

sers kliniske performance hos yngre

patienter.

Med hensyn til omkostninger har

prisen for 14-dages og månedslinser

for nylig vist sig at være næsten

den samme. 12 Endagslinser er ligeså

rentable som genbrugslinser, når de

bruges fem dage om ugen, og mere

økonomiske, når de bruges 1-4

dage om ugen.

Der er bevis for, at UV-stråling

er farligt for øjnene på sigt. 13 Børn

er særlig sårbare for UV-skader, da

kun få bruger solbriller udendørs,

og større pupiller og klare krystallinske

linser betyder, at flere UVstråler

rammer nethinden. Det er

også blevet beregnet, at en person

har været udsat for UV-stråler svarende

til en fjerdedel af sin livstid

inden 18-års alderen. 14 Derfor skal

øjenspecialisterne fortælle deres

unge patienter om UV-beskyttelse

af øjnene og anbefale UV-blokerende

kontaktlinser til denne gruppe af

brugere.

Flere børn kan vænne sig

til bløde kontaktlinser end til

hårde RGP-linser, og både endagslinser

og genbrugslinser er

gode muligheder for børn.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Informere om dine ordineringsbeslutninger

til denne aldersgruppe

Bidrage til at undgå, at børn hol-

der op med at bruge kontaktlinser

Holde øje med nye oplysninger

om fordelene ved forskellige typer

af bløde kontaktlinser til børn

Er børn nemme at

tilpasse linser til?

Til trods for forsøg, der viser, at

børn og unge kan bruge forskellige

kontaktlinsemodaliteter med

held, har øjenspecialisterne måske

en tendens til at antage, at det er

vanskeligere og mere tidskrævende

at tilpasse linser til børn. Men den

samlede konsultation for børn fra 8

til 12 år var kun 15 minutter længere

end for unge fra 13 til 17 år.2

Det meste af forskellen skyldes,

at det tog længere tid at lære børnene

at sætte linserne i og tage dem

ud. At lære indsætning og udtagning

er normalt personalets ansvar,

så øjenspecialistens tid med patienterne

er den samme for børn og

teenagere. Endvidere er der megen

overlapning med hensyn til den tid,

der bruges på at lære børn og teenagere

om pleje af kontaktlinserne.

Den primære grund til forskellen i tid

var, at nogle få børn havde behov

for flere besøg for at lære at indsætte

kontaktlinserne. Ved at eliminere

disse yderpunkter og sammenligne

gennemsnitstiderne, blev forskellen

i tid mellem børn og teenagere kun

fem minutter.

Investigatorerne kunne afgøre,


Thomas Møller Harries og Joachim Schulz,

blev partnere hos Louis Nielsen i City Vest i Århus og i

Louis Nielsen butikken i Bilka i Tilst den 18. november 2010

VI KAN KONCENTRERE

OS OM KUNDERNE

“Da vi åbnede Louis Nielsen i Bilka i Tilst, fik vi overdraget en forretning i tip-top stand. Alt var, som

det skulle være, og når der er noget, der skal laves, så bliver det bare lavet. I Louis Nielsen har man en

meget professionel tilgang til den slags ting.

Det er meget kendetegnende for Louis Nielsen, at alle godt ved, hvornår der skal rykkes igennem. Det

er en virkelig god oplevelse at være en del af en virksomhed, hvor alle simpelthen er så engagerede i,

at tingene bare skal lykkes. Det giver tryghed som partner at vide, at man er på hold med virkelig topmotiverede

kollegaer.

Team-ånden er i det hele taget et kapitel for sig. Står du en dag og mangler folk i din butik, er der altid

nogen, der står på spring for at hjælpe i en vanskelig situation.

Vi oplever en stor velvilje i forhold til at gøre tingene så enkle og lette som muligt for os som partnere.

Louis Nielsens kundecenter er et godt eksempel. De tager telefoner, booker synsprøvetider og meget

andet. Imens kan vi koncentrere os om de kunder, der er i butikken. Det er en kæmpe fordel”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

Partnerne

strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette

blad, og læs hvorfor de har

valgt Louis Nielsen

>>

19


20 FAGLIGT

om det ville tage længere tid at arbejde

med en forsøgsperson baseret

på deres første indtryk af barnets

motivation, bekymring, modenhed,

hygiejne og størrelsen af det åbne

øje samt forældrenes entusiasme.

Børn er nemmere at behandle,

end man skulle tro, og børn

tager kun lidt mere konsultationstid

end teenagere.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Overvinde bekymringer om øget

konsultationstid med børn

Afsæt konsultationstid i henhold

til den individuelle patient og

ikke efter alder

Overlad undervisning i indsætning

og udtagning til personalet

Kan børn passe på deres

kontaktlinser?

Vanskeligheder med at følge instruktioner

og passe på linserne er

primære bekymringer blandt forældre

og øjenspecialister, men der er

nylige beviser for, at disse bekymringer

stort set er ubegrundede.

Børn og teenagere er lige gode

til at passe på deres bløde linser og

har god forståelse for linsepleje. 2

I et tidligere forsøg sagde 90% af

børnene i aldersgruppen 8-11 år,

der brugte endagslinser, at de enten

‘aldrig havde problemer’ eller ‘normalt

ikke have problemer’ med pleje

af linserne. 15 Andre forfattere har

konstateret, at overholdelse blandt

børn ikke er dårligere end blandt andre

brugere, og at de er udmærket i

stand til at håndtere og pleje deres

linser. 16

En undersøgelse af børn fra 11 til

13 år, der brugte bløde linser over en

periode på 6 måneder, viste en høj

grad af overholdelse og evner til at

følge instruktioner. Ca. 90% vidste,

at daglig rengøring var nødvendig,

96% forstod risikoen for linseinfektion,

og 99% gav udtryk for, at de var

gode til at passe på deres linser. 7

Som det er tilfældet med alle

brugere af kontaktlinser, er det

vigtigt at understrege instruktionerne

ved hvert opfølgningsbesøg.

Børn og teenagere besvarede alle

spørgsmålene om kontaktlinsepleje

korrekt ca. 93% af gangene ved

udlevering, men ved besøget efter

tre måneder faldt scoren i den yngre

aldersgruppe til 88%, mens teenagernes

score forblev lidt højere på

92%. 17

Børn og teenagere kan passe

på deres kontaktlinser og overholdelsesniveauet

er højt, men

instruktionerne skal understreges

især over for yngre børn.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Understrege budskabet om, at

selv yngre børn er i stand til at

passe på deres kontaktlinser

Bede patienterne ved hvert besøg

om at vise, hvordan de plejer

deres linser

Overveje en enkelt skriftlig quiz

for at teste børnenes viden om

plejeprocedurerne og bruge svarene

til at fremhæve de områder,

hvor der er behov

Er det sikkert for børn at

bruge kontaktlinser?

CLIP-forsøgene har vist god øjensundhed

hos børn, der brugte kontaktlinser.

I det amerikanske forsøg

var der ingen forskel i spaltelamperesultaterne

mellem de to aldersgrupper,

og der blev ikke rapporteret

om nogen alvorlige bivirkninger. 2

Kun konjunktival misfarvning var

væsentlig mere udbredt ved opfølgningsbesøgene

end ved baseline,

og de fleste biomikroskopiske tegn

svandt til eller under baseline inden

for tre måneder.

Et nyt stort forsøg gennemført

af CLAY-gruppen understøtter det

synspunkt, at yngre børn kan bruge

kontaktlinser uden sikkerhedsrisiko.

18 Ved den retrospektive gennemgang

af 3.549 brugere af bløde

linser i alderen fra 8 til 33 år ved besøg

mellem 2006 og 2009 blev der

konstateret 522 bivirkninger, som

resulterede i afbrydelse af brugen af

kontaktlinser blandt 426 brugere.

Procentdelen af besøg med en

bivirkning var mindre end 3 i hver

ende af aldersfordelingen (8-13 og

30-33). Blandt de 14 til 25-årige var

der en bivirkning ved 5% af besøgene,

med størst risiko blandt de 20

til 22-årige. Forfatterne mener, at risikoen

for bivirkninger, der afbryder

brugen af bløde kontaktlinser, topper

i ungdomsårene og det tidlige

voksenliv. I forhold til teenagere og

unge har de 14-årige færre afbrydelser

i brugen af linser, muligvis fordi

en større del af dem bruger endagslinser,

som er forbundet med mindre

risiko.

CLAY-gruppen så også på risikofaktorerne

for væsentlige og alvorlige

bivirkninger i den samme kohorte

af brugere af bløde linser. Brugen af

bløde linser hos unge patienter i alderen

fra 8-13 år var forbundet med

en lav risiko for hornhindeinfiltrative

bivirkninger eller infektioner sammenlignet

med teenagere og unge. 19

En ny undersøgelse af risikofaktorer

for mikrobiel keratitis ved brug af

endagslinser viser, at en ung alder

og mere hyppige undersøgelser kan

have en beskyttende effekt mod alvorlig

infektion. 20


Som forventet var forældre, som selv bruger kontaktlinser,

mere tilbøjelige til at acceptere deres børns ønske

om at bruge linser, og mødre, som ofte ledsager de unge til

øjenundersøgelsen, var især bekymrede for pasning og sikkerhed.

Et forsøg, der for nylig blev offentliggjort

i USA, 21 belyste omfanget

af skadestuebesøg forbundet

med kontaktlinser, herunder ridser

og øjenbetændelse. Forsøget

gennemgik medicinske optegnelser

over to år fra 100 hospitaler og

skønnede, at 23% af tilfældene, der

involverede medicinsk udstyr, var

forbundet med brug af linser. Hovedparten

var i aldersgruppen 16 til

21 efterfulgt af børn i alderen fra 11

til 15. Selvom tilfældene generelt var

overfladiske og ikke krævede hospitalsindlæggelse,

kunne mange

af disse skader være undgået. De

mest almindelige risikofaktorer var

ændring af de anbefalede brugs-

eller udskiftningsplaner og manglende

overholdelse af brug og pleje,

hvilket understreger behovet for at

involvere forældrene i tilpasning og

pleje og at understrege vigtigheden

af overholdelse og undgåelse

af potentielle komplikationer. Begrænsninger

i forsøget omfattede

manglende skøn over omfanget af

kontaktlinsebrugere i populationen

kombineret med flere bivirkninger,

der er almindelige hos børn, såsom

ridser i hornhinden og øjenbetændelse,

og manglende undersøgelse

af tilfælde blandt unge, der ikke

brugte kontaktlinser.

Bivirkninger forekommer

sjældent hos børn, der bruger

kontaktlinser, og det er mindre

sandsynligt, at det vil afbryde

brugen hos børn end hos teenagere

og unge mennesker.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Forsikre forældrene om, at forekomsten

af sundhedsproblemer

hos unge brugere af kontaktlinser

er lav

Overveje den relative risiko for

bivirkninger blandt brugerne i de

forskellige aldersgrupper

Påminde patienterne og forældrene

om at kontakte deres

øjenlæge med det samme, hvis

de får nogen form for problemer

Hvordan har forældrene

det med kontaktlinser

til deres børn?

Forældrenes indflydelse har længe

været kendt som en afgørende faktor

for, om børn bruger kontaktlinser,

men nylig forskning har kastet

mere lys på forældrenes holdning til

synskorrektion.

I et forsøg i USA sagde mere

end halvdelen (56%) af forældrene

til børn i aldersgruppen 8-17, der

fik deres syn korrigeret, at deres

barn var interesseret i kontaktlinser,

men næsten en tredjedel havde aldrig

overvejet kontaktlinser til deres

barn. 22 Fire ud af ti var ikke trygge

ved kontaktlinser til børn, og deres

største bekymring var, at kontaktlinserne

var vanskeligere at rengøre og

passe end briller.

CLESG-forsøget, som blev gennemført

i Italien, Spanien og Portugal,

så på, hvordan forældrene

virker deres børns holdning til

kontaktlinser og adspurgte unge

mennesker i alderen 12 til 18 samt

deres forældre. 23 De fleste unge

(77%) og forældrene (66%) gav udtryk

for stor interesse for brug af

kontaktlinser, selvom ingen af de

unge brugte kontaktlinser. Begge

grupper var enige om, at kontaktlinser

opfyldte et æstetisk behov

hos de unge. Forældrene, men ikke

de unge, havde en opfattelse af, at

kontaktlinser var væsentlig mindre

sikre at bruge for de unge end generelt

i befolkningen.

>>

Som forventet var forældre, som

selv bruger kontaktlinser, mere tilbøjelige

til at acceptere deres børns

ønske om at bruge linser, og mødre,

som ofte ledsager de unge til øjenundersøgelsen,

var især bekymrede

for pasning og sikkerhed.

Forældre kan være en barriere

for børns brug af kontaktlinser, og

især mødre er bekymrede for pasning

og sikkerhed.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Fortælle forældrene om fordele,

brugervenlighed og sikkerheden

ved kontaktlinser

Tage fat på især mødrenes bekymringer

omkring kontaktlinser

Give både forældre og børn

praktiske demonstrationer af

håndtering af linserne

Kan kontaktlinser

begrænse nærsynethed?

En nylig udvikling inden for begrænsning

af nærsynethed har

skabt endnu mere interesse omkring

tilpasning af kontaktlinser til

børn og kontaktlinsernes rolle til

behandling samt rettelse af en bygningsfejl.

Hårde linser, bløde linser,

linser der omformer hornhinden og

nye anti-myopi bløde linser er alle

blevet undersøgt.

Natlinser (orthokeratologi) har

fået opmærksomhed i den seneste

litteratur. COOKI-forsøget har vist,

at børn kan opleve klart syn hele

dagen, når de bruger disse formfaste

natlinser, mens de sover, og de

oplevede ingen bivirkninger over

en periode på seks måneder. 24 To

forsøg (LORIC og CRAYON) har undersøgt

natlinser til behandling af

nærsynethed, og de kunne begge

konstatere, at linserne forsinker

21


22 FAGLIGT

øjets vækst med ca. 50%, selvom

der var en væsentlig forskel i effek-

25, 26

ten blandt forsøgspersonerne.

Men et randomiseret klinisk forsøg

skal stadig gennemføres for at afgøre

de formfaste natlinsers virkelige

effekt på øjets vækst.

Selvom orthokeratologi er effektivt

til at forsinke øjets vækst, er

der også potentielle begrænsninger.

Principielt er risikoen for mikrobiel

keratitis (MK) ved orthokeratologi

ukendt. Men man mener, at den

svarer til brug af enhver form for

kontaktlinse om natten. 27

Metoder til at begrænse nærsynethed

hos børn ved daglig brug

af bløde linser er også blevet rapporteret

for nylig baseret på det faktum,

at perifær hyperopisk retinal

defokus kan være et tegn på øget

øjenvækst og gå forud for nærsynethed.

28

Vision CRC’s forsøgsgruppe

inden for myopibegrænsning rapporterede,

at efter seks måneders

brug var myopiprogressionen med

en kontaktlinse designet til at reducere

perifær hyperopi 54% mindre

end med standard brillelinser hos

kinesiske børn i alderen fra 7 til 14. 29

Forskere på New Zealand har beskrevet

en dobbeltfokal blød linse

med en central korrigeringszone

og koncentriske behandlingszoner,

som reducerede myopiprogressionen

væsentligt over 10 måneder hos

børn i alderen 11-14 sammenlignet

med en standard single-vision kontaktlinse.

30 Der er behov for mere erfaring

med disse linser, men de giver

et vist løfte om, at nærsynethed vil

kunne begrænses med bløde kontaktlinser

i fremtiden.

Formfaste natlinser synes at

reducere myopiprogressionen

hos mange børn, selvom der er

behov for yderligere forsøg, og

andre metoder, der p.t. undersøges,

lover godt for fremtiden.

BRUG DETTE I DIN

PRAKSIS FOR AT:

Kende nuværende status på

forskningen inden for kontaktlinser

og begrænsningen af nærsynethed

Kunne opfylde forældrenes forventninger

og fortælle dem, at

livsstil og andre faktorer også

spiller en rolle

Gøre din praksis mere børnevenlig

i forventningen om øget

interesse inden for dette område

Kort sagt er kontaktlinser til børn et

stort fokusområde for nuværende

og fremtidig forskning, hvor nye resultater

hele tiden kommer frem.

Øjenspecialister skal være bekendt

med den seneste udvikling for at

kunne besvare de spørgsmål, som

forældre og børn ofte stiller, og for at

sikre, at procedurerne i praksis nøje

afspejler nutidens tanker.

Disse forsøg fortæller os, at børn

og teenagere sagtens kan bruge

kontaktlinser og nyde de mange

væsentlige fordele forbundet hermed.

Børn i alle aldre burde have

muligheden for at prøve kontaktlinser,

som skal præsenteres som en

mulighed for synskorrektion så tidligt

som muligt.

Om forfatteren

Dr. Jeffrey Walline er assisterende professor

ved Ohio State University, College of Optometry.

Han har gennemført flere undersøgelser

inden for kontaktlinser til børn og begrænsning

af nærsynethed.

Referencer

1. Li L, Moody K, Tan DTH et al. Contact Lenses in Pediatrics

Study in Singapore. Eye & Contact Lens

2009;35:4 188-195.

2. Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in

pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health.

Optom Vis Sci 2007;84:896-902.

3. Walline JJ, Gaume A, Jones LA et al. Benefits of contact

lens wear for children and teens. Eye & Contact

Lens 2007;33:317-321.

4. Jones LA, Walline JJ, Gaume A et al. Purchase of contact

lenses and contact-lenses-related symptoms following

the Contact Lenses in Pediatrics (CLIP) Study.

Cont Lens & Anterior Eye 2009;32:157–63.

5. Jones-Jordan LA, Chitkara M, Coffey B et al. A comparison

of spectacle and contact lens wearing times in

the ACHIEVE study. Clin Exp Optom 2010;93:3 157-63.

6. Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. Randomized trial

of the effect of contact lens wear on self-perception in

children. Optom Vis Sci 2009;86:222–32.

7. Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part one.

Optician 2009;237:6192 26-30.

8. Christie C and Ruston D. Kids and contact lenses –

Part 2. Optometry Today 2007;47:24 40-44.

9. Jones-Jordan LA, Walline JJ, Mutti DO et al. Gas permeable

and soft contact lens wear in children. Optom

Vis Sci 2010;87:6.

10. Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. A randomized trial

of the effects of soft contact lenses on myopia progression

in children. Invest Ophthalmol Vis Sci 2008;49:1

4702-4706.

11. Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part two.

Optician 2009;237:6192 26-30.

12. Efron N, Efron SE, Morgan PB et al. A ‘cost-per-wear’

model based on contact lens replacement frequency.

Clin Exp Optom 2010;93:4 253-260.

13. Walsh K. How exposed are you? UV and your practice.

Optician 2010; 239 (6246): 24-27

14. Godar D, Urbach F, Gasparro F, van der Leun J. UV

doses of young adults. Photochem Photobiol 2003;

77(4): 453-7

15. Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable

contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci

2004;81:255–9.

16. Soni PS, Horner DG, Jimenez et al. Will young children

comply with and follow instructions to successfully

wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92.

17. CLIP Study. Unpublished data.

18. Wagner H, Chalmers RL, Mitchell GL et al. Age and

events that interrupt contact lens wear in’ youth. Invest

Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 1510.

19. Chalmers RL, Wagner H, Mitchell G et al. Age and

other risk factors for serious and significant events with

contact lens wear in youth. Invest Ophthalmol Vis Sci

2010;51: E-Abstract 1524.

20. Stapleton F, Naduvilath T, Keay LJ et al. Risk factors

for microbial keratitis in daily disposable contact lens

wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract

1305.

21. Wang C, Hefflin B, Cope J et al. Emergency Department

Visits for Medical Device-Associated Adverse

Events Among Children. Pediatrics published online

Jul 26, 2010; DOI: 10.1542/peds.2010-0528

22. Survey by Fairfield Research for US Good Housekeeping

Reader Advisory Panel, 2009.

23. Zeri F, Durban JJ, Hidalgo F et al. Attitudes towards

contact lenses: A comparative study of teenagers and

their parents. Contact Lens Anterior Eye 2010;33:3

119-123.

24. Walline JJ, Rah MJ and Jones LA. The Children’s Overnight

Orthokeratology Investigation (COOKI) pilot study.

Optom Vis Sci 2004;81 407-413.

25. Cho P, Cheung SW and Edwards M. The longitudinal

orthokeratology research in children (LORIC) in Hong

Kong; a pilot study on refractive changes and myopia

control. Curr Eye Res 2005;30 71-80.

26. Walline JJ, Jones LA and Sinnott LT. Corneal reshaping

and myopia progression. Br J Ophthalmol

2009;93:1181-1185.

27. Bullimore MA, Jones-Jordan LA, Sinnott L. The risk

of microbial keratitis with overnight corneal reshaping

lenses. Optom Vis Sci 2009; abstract 90583.

28. Mutti DO, Hayes JR, Mitchell GL et al. Refractive error,

axial length, and relative peripheral refractive error before

and after the onset of myopia. Invest Ophthalmol

Vis Sci 2007;48:2510-2519.

29. Holden BA, Sankaridurg P, Lazon de la Jara et al. Reduction

in the rate of progress of myopia with a contact

lens designed to reduce relative peripheral hyperopia.

Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 2220.

30. Phillips JR and Anstice NS. Myopic retinal defocus

with a simultaneous clear retinal image slows childhood

myopia progression. Invest Ophthalmol Vis Sci

2010;51: E-Abstract 2232.


% Kumulativt bevaret internt

fugtmiddel (ug/linse)

100

80

60

40

20

0

Kompenserer

nu også for

bygningsfejl

LACREON TM

-teknologi for

fugtighed, der varer ved

Intet tab af

fugtbevarende

middel under

anvendelse

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga.

anvendelse bidrager væsentligt til ubehag

sidst på dagen. Med LACREON- teknologien indbygges et fugtbevarende

middel i linsematerialet og det forbliver

i linsen under hele bæretiden1 . Det fugt-

Komfort, der varer fra morgen til sen aften

>>

bevarende middel simulerer mucinlagets

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de

hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten

sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1���� ACUVUE ® MOIST ® and 1���� ACUVUE ® Contact Lenses. ����� �����

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE ® , 1���� ACUVUE ® MOIST ® , 1���� ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

23


24 FAGLIGT

Charles Bonnet Syndrom

Studier viser, at ældre mennesker, der lever alene, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end

mennesker, med et socialt netværk.

AF HENRIK HOLTON

OPTIKER, F.A.A.O. Som optikere møder vi ofte O

ældre mennesker, der har

vanskeligheder med at klare daglige

gøremål pga. synsnedsættelse. De

fleste ældre er sædvanligvis gode til

at oplyse og forklare optikeren om

deres synsproblemer. Det falder de

fleste nemt at fortælle, at de f.eks.

har problemer med at se de små

bogstaver i avisen, men langt vanskeligere

er det at berette, at man

f.eks. ser lyserøde elefanter i haven!

Faktum er, at det er ikke usædvanligt,

at ældre personer med synsnedsættelse

oplever at se syner. Problemet

er, at de fleste ældre er bange for

at fortælle sin nærmeste familie eller

læge om disse oplevelser, idet de

frygter, at bliver betragtet som enten

demente eller psykisk syge.

Den tilstand, hvor ældre i forbindelse

med nedsat syn oplever at

se syner, kendes i dag som Charles

Bonnet Syndrom. Det specielle ved

Charles Bonnet Syndrom er, at patienten

er fuld bevidst om, at synerne

ikke er virkelige. Charles Bonnets

Syndrom er derfor ikke et symptom

på demenssygdom eller anden psykiatrisk

lidelse, men blot en følgetilstand,

man som øjenpatient kan

opleve, når ens syn er forringet. Man

regner med, at ca. 27% med øjendiagnosen

AMD, oplever at se syner

flere gange om måneden eller hyppigere,

men tilstanden ses også ved

glaukom og katarakt, samt ved diabetisk

maculapati.

De syner, man kan opleve ved

Charles Bonnets syndrom, varierer

fra lysglimt, mønstre, surrealistiske

flydende farvede firkanter og cirkler,

til billeder af mennesker, dyr og

landskaber, og typisk har man ikke

kontrol over, hvornår synerne op-

står, eller hvor lang tid de varer. Varigheden

for en synshallucination

kan veksle fra få minutter til flere

timer og kan forekomme ved både

åbne og lukkede øjne. Desuden er

det almindeligt, at det er det samme

tilbagevendende tema, man ser.

Ser man f.eks. lyserøde elefanter,

vil man typisk blive ved med at se

disse.

I det følgende vil jeg beskrive

nogle patientberetninger, der viser

hvor forskelligt syner kan opleves

i forbindelse med Charles Bonnet

syndrom:

Når jeg mødes med mine logebrødre,

bærer vi altid hvide

skjorter. Men ved sidste møde

havde alle, til min store undren,

»udskiftet« deres hvide skjorte til

stærkt blomsterspraglede skjorter.

(mand 77 år)

Når jeg sidder i min stol og slapper

af, ser jeg Danmarks gamle

konger træde ud af væggen.

(kvinde 82 år)

Når jeg kigger ud af

mit stuevindue og

ned i min have, ser

jeg et lokomotiv, der

kører tværs igennem

haven. (kvinde 76 år)

Når jeg ser ned i min baghave,

kan jeg se en masse børn der

løber rundt og leger. Det sjove

er, at de har samme type tøj på,

som jeg selv brugte, da jeg var

barn for over 70 år siden. (kvinde

83 år)

Når jeg kigger ud på vejen fra mit

køkkenvindue, står der ofte en

ko midt på vejen og spærre for

trafikken. I starten var jeg bange

for hvad der ville ske, hvis der

kom en bil kørende og den ikke

kom væk fra vejen hurtigt nok.

(mand 79 år)

Når jeg ser over på min nabos

hus, er det skotskternet. (mand

84 år)

Når jeg ser ud over mine marker

en mørk januar dag, er marken

fyldt af de smukkeste røde tulipaner.

(kvinde 84 år)

Når jeg står op og tisser og ser

ned i toilettet, ser jeg de frodigste

og farverige blomster, der

slynger sig op af toiletkummen.

(Mand 80 år)

Som vi kan læse af patientberetningerne

kan synerne opleves fra almindelige

til surrealistiske »Salvador

Dali« billeder. Den egentlige årsag

til disse syner er stadig uafklaret,

men forskning viser, at den grundlæggende

årsag kan sammenlignes

med fantomsmerter. Når et menneske

eksempelvis kan mærke smerte

i et ben, der er amputeret, skyldes

det, at hjernen stadig oplever at

modtage signaler fra benets nerver.

Hvis man skal overføre dette

til synet, kan man forklare Charles

Bonnet Syndrom med, at hjernens

synscenter modtager forkerte signaler

fra retinas receptorceller, fordi

disse ikke fungerer optimalt pga.

øjensygdom. Dyreforsøg har vist, at

en dårligt fungerende afferent receptorcelle

giver forstyrrelser i nabocellens

receptive område i hjer-


nebarken. Denne iagttagelse passer

fint i overensstemmelse med en

undersøgelse, der viser, at man ved

hjernescanning kan påvise en overaktivering

i hjernens farvesynscenter,

når der er forstyrrelser i maculas

sensoriske celler hos AMD patienter

med Charles Bonnet Syndrom

(Santhouse et al). Yderligere mener

forskere, at den hyppige forekomst

af synshallucinationer hos ældre

over 65 år, skyldes alders forandringer

i centralnervesystemet kombineret

med dårligt fungerende receptorceller

i retina.

Man kender ikke den udløsende

årsag til Charles Bonnet syndrom.

Men studier viser, at ældre mennesker,

der enten lever alene, er socialt

isoleret, stressede eller inaktive,

hyppigere oplever at se syner

ved nedsat syn end mennesker, der

er aktive og som har et socialt netværk.

Varigheden af Charles Bonnet

syndrom kan variere fra få måneder

til flere år. Der findes ingen behandling

for Charles Bonnets syndrom,

men tilbagemeldinger fra patienter

viser, at man til tider kan få synerne

til at gå væk, ved enten at blinke,

lukke øjnene, eller bevidst at fokusere

på noget helt andet. Hvad der

hjælper bedst skal patienten selv

afprøve, men vigtigst af alt er, at optikeren

med sikkerhed kan lindre sin

klients ængstelse ved at oplyse, at

Charles Bonnet syndrom ikke er et

symptom på psykisk lidelse eller demens,

men blot hjernen, der spiller

en et puds (Lannon et al., 2006).

Kilde: Journal of Visual Impairment & Blindness,

May 2010, volume 104 number 5.

Charles Bonnet (1720-

1793). Charles Bonnet

var en svejtsisk videnskabsmand,

der levede

i det 17. århundrede. I

1769 opserverede han,

at hans oldefar begyndte

at se syner i forbindelse

med, at hans syn

blev tiltagende dårligere.

Oldefaderen var

fuldstændig klar over, at

hans syner var indbildning,

idet de opstod og

forsvandt spontant,

varierede i størrelse

samt var lydløse. Hans

syner viste sig som

bygninger, landskaber,

mennesker og fugle.

Den tilstand, hvor man

ved erhvervet synsnedsættelse

oplever at se

syner, er i dag kendt

som Charles Bonnet

Syndrom.

25


26 FAGLIGT

Årets hæderslegat

fra Synoptik-Fonden

AF POUL O. KUHBERG,

MARKETINGCHEF Mere end 100 øjenlæger og M

optikere havde taget imod

invitation fra Synoptik Fonden og tilbragte

første søndag i november på

Radisson SAS Scandinavia Hotel på

Amager.

Anledningen var årets seminar

med emnet Cancer i og omkring øjet

og i samme forbindelse uddelte Synoptik-Fonden

årets hæderslegat til

professor dr.med Tero Kivelä fra Helsingfors.

Efter velkomst ved formand for

Synoptik-Fondens bestyrelse Rolf

Kuhberg indledte lektor dr.med. Steffen

Heegaard seminaret med et indlæg

om Cancer i Øjenregionen. Dette

blev fulgt op af øjenlæge Niels Rath

med et indlæg om knaster på øjenlåget.

Efter en kort pause forsatte overlæge

dr.med. Peter Toft med et indlæg

om brune pletter på conjunctiva og

stud. med. Ann-Cathrine Larsen slut-

tede formiddagen af med en genetisk

analyse af uvealt malignt melanom.

Efter frokost motiverede professor

dr. med., dr.h.c. Jan Ulrik Prause valget

af professor dr.med. Tero Kivelä til

årets modtager af Synoptik-Fondens

hæderslegat og formand for Synoptik-

Fondens bestyrelse Rolf Kuhberg

overrakte hæderslegatet til den glade

modtager. Dagen sluttede med hædersgavemodtagerens

foredrag om

New insights into progression of uveal

melanoma – Slow growth but early

metastasis.

Hvert år uddeler Synoptik-Fondens

Bedømmelsesudvalg et hæderslegat

på 100.000 kr. plus forskningsbevillinger

efter ansøgning på i alt 600.000 kr.

og rejselegater på i alt 50.000.

Yderligere information om Synoptik-

Fonden kan læses på:

www.synoptik-fonden.dk

Fra venstre Rolf Kuhberg, professor

dr.med.Tero Kivelä og professor,

dr.med. dr. h.c. Jan Ulrik Prause


Eddie A. Madsen og Jeanette Petersen,

blev partnere hos Louis Nielsen i Bilka i Slagelse

den 18. november 2010

TILFREDSE KUNDER

GØR LIVET DEJLIGT

“Noget af det, der er rigtig godt ved Louis Nielsen-stilen, er den meget sociale og menneskelige indstilling.

Kunderne er virkelig i centrum, og det er ikke bare tomme ord, når vi siger, at vi gør alt for at sætte

kunderne og deres behov først. Som partnere er det en fornøjelse at være repræsentant disse meget

sympatiske værdier.

Det er fantastisk at tænke på, at vi som partnere i Louis Nielsen kan skabe en forretning samtidig med,

at vi hver dag står og sælger kvalitetsprodukter til særdeles fornuftige priser.

I Louis Nielsen føler vi os aldrig presset til at stå og forsøge at sælge mest muligt til kunden. Vi kan

rådgive ærligt og oprigtigt ud fra kundens behov, så kunden bliver tilfreds, og samtidig kan vi drive en

fornuftig forretning, der hænger godt sammen. Det er unikt, og det er sådan noget, der blandt andet

kan lade sig gøre, fordi vi også er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers.

Det, at vi kan sælge gode ting til den halve pris, gør, at vi har så mange positive kunder. Det er sjovt - vi

oplever smil og glæde, og tilfredse kunder gør simpelthen bare livet dejligt”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

Partnerne

strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette

blad, og læs hvorfor de har

valgt Louis Nielsen

>>

27


28 FAGLIGT

Joint managing

director John Perkins,

Specsavers, tv, og

administrerende

direktør Mads

Nygaard, Louis

Nielsen foran butikken

i Bilka Tilst.

AF BJARNE HANSEN

Louis Nielsen åbner nye butikker

i Bilka varehuse landet over

O

ptikerkæden Louis Nielsen

har indgået en strategisk

samarbejdsaftale med Bilka og

Dansk Supermarked. Aftalen betyder,

at Louis Nielsen vil etablere

optikerbutikker i et tocifret antal

Bilka varehuse landet over inden

næste sommer.

Allerede den 18. november blev

samarbejdet indledt med butiksåbninger

i Bilka i Tilst, Odense og

Slagelse. Rent fysisk bliver butikkerne

etableret under samme tag

som Bilkas øvrige aktiviteter, men

med selvstændig butik, adskilt fra

Bilkas eget salgsareal.

For både Louis Nielsen og

Specsavers er det en historisk aftale.

Det er et stort skridt for Louis

Nielsen at åbne butikker i Danmarks

største varehuskæde, som

tiltrækker kunder fra et stort opland.

For Specsavers er det første

gang, at der indledes et egentligt

strategisk samarbejde med en varehuskæde.

»Vi har Specsavers butikker i

varehuse i andre lande, men der

har vi blot almindelige lejeaftaler.

Her har vi et egentligt samarbejde

om at skabe en synergieffekt med

Bilka, og aftalen er indgået med

håndtryk med den øverste ledelse

i Bilka. Det er et stort skridt for os,

og det tager vi som udtryk for en

stor anerkendelse af vores koncept«,

siger John Perkins, joint

managing director, Specsavers.

John Perkins, der er søn af stifterne

af Specsavers, var I Danmark

i anledning af åbningen af de

tre butikker og, OPTIKEREN benyttede

lejligheden til et kort interview.


I alle andre lande har Specsavers

hurtigt ændret navne på

de optikerkæder Specsavers har

opkøbt. Hvad er grunden til, at

Specsavers har valgt at beholde

navnet Louis Nielsen i Danmark?

»Det har for os fra starten været

tydeligt, at vi i Danmark har

købt et stærkt brand. Min far og

jeg tilbragte en hel uge i Danmark,

før vi besluttede os til at

købe Louis Nielsen. Samtidig viste

vores markedsundersøgelser,

at kæden var kendt for kvaliteter,

vi forbinder med Specsavers.

Beslutningen med købet og bibeholdelse

af navnet har vist sig

rigtigt. Direktør Mads Nygaard og

hele personalet i Louis Nielsen

har med det samme taget Specsavers

ånden til sig. Vi har derfor

kunnet udnytte styrken med det

lokale brand samtidig med, at vi

har kunnet tilføre hele logistikken

og det faglige niveau fra Specsavers.

Når vi kommer til et nyt land,

er det ikke sådan, at vi absolut

synes, vi skal efterligne måden,

vi gør det på i UK. Den lokale tilpasning

til markedet har givet

os store muligheder i Danmark«,

siger John Perkins.

Den foreløbige plan er, at parterne

vil følge op med yderligere

et antal nye butikker i begyndelsen

af næste år.

Også i Dansk Supermarked

er der tilfredshed med aftalen.

Louis Nielsen er nemlig i dag den

optikerkæde i Danmark, der sælger

flest briller i Danmark.

»Vi ved, at de to butikskæder

har meget til fælles. Mange forbrugere

har behov for både briller

og kontaktlinser, og er samtidig

meget prisbevidste – præcis ligesom

det gælder med de daglige

indkøb. Bilkas slogan »Tænk

stort – betal småt« passer derfor

også perfekt til Louis Nielsen«,

siger indkøbsdirektør Jean Ladehoff,

Dansk Supermarked.

LOUIS NIELSEN:

Louis Nielsen A/S har 67 butikker og cirka 570 medarbejdere

Optikerkæden sælger mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser årligt

Omsætningen oversteg i regnskabsåret 2009/10 for første gang en halv milliard kroner

Louis Nielsen er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen. Han solgte i 2005 sit livsværk

Louis Nielsen er i dag en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der har mere end 1.400

optikerbutikker i 10 lande

Specsavers sælger årligt mere end 15 millioner briller og omsætter for mere end 10 milliarder kroner.

BILKA OG DANSK SUPERMARKED:

Bilka har 15 varehuse og to A-Z varehuse (nonfood). Kæden har knap 9000 ansatte.

Bilka er grundlagt i Tilst i 1970 af Århus-købmanden Herman Salling.

Bilka er i dag Danmarks eneste egentlige kæde af lavprisvarehuse. Kædens varehuse har mere end 100.000

varenumre.

Bilka er en del af Dansk Supermarked, Danmarks største detailkoncern.

Dansk Supermarked driver mere end 1300 butikker i fem lande – og har mere end 1,3 millioner ugentlige

kasseekspeditioner.

Dansk Supermarkeds årlige omsætning overstiger 67 milliarder kr. inkl. moms.

����������������������

���������������������������

��������������������������������

����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

29


30 FAGLIGT

AF BJARNE HANSEN

Den lokale borg-

mester og Hans

Warntjes, Hoya

klipper snoren.

Mr. Hans Warntjes,

leder af Hoya Faculty

taler til gæsterne.

Hoya åbner uddannelsescenter

i Budapest

H

oya Vision Care markerede

etableringen af Hoya Faculty

i Budapest med en flot indvielse for

110 gæster og med deltagelse af

Hoyas europæiske ledelse, den japanske

ambassadør og den lokale

borgmester.

For Hoya er Hoya Faculty starten

på en ny æra i samarbejdet med

optikere i hele Europa. Visionen med

Hoya Faculty er, at det skal blive mødestedet

for de forskellige aktører i

branchen, uanset om vinklen er viden

om de nyeste produkter, salgspsykologi

eller erfaringsudveksling mellem

optikere og produktudviklere i Hoya.

Fakultetet vil tilbyde undervisning

af Hoyas faste stab, praktiserende

eksperter og specielt inviterede gæsteforelæsere.

Der vil komme både

internationalt anerkendte optometrister

og oftalmologer.

»Viden er magt«, sagde Mr. Hans

Warntjes, leder af Hoya Faculty i sin

indledende tale. »Og med viden følger

også ansvaret for at få den bredt

ud. Hoya ønsker med det nye uddannelsescenter

at medvirke til det

samtidig med, at centeret skal være

med til at styrke og synliggøre Hoyas

position som førende i innovation og

udvikling.«

Teori og praksis mødes

Uddannelsesprogrammet er modulopbygget,

så den enkelte kan skræddersy

sit eget program, og det er muligt

at få udviklet helt individualiserede

forløb. Med et samlet areal på 400

m 2 , der inkluderer et undervisningslokale

med plads til 60 deltagere,

fuldt fuld udstyrede synsprøverum og

en MultiVice (multifokal og anbefaling)

ling lounge.

I en tid, hvor nye produkter

hele he tiden kommer på markedet,

er det i sig selv en stor opgave

for fo optikerne at holde sig opdateret.

te På det nye fakultet. Bliver

det bliver nu muligt at erhverve sig

hele den viden, der ligger bag innovationen

af de nye produkter.

Fokus på presbyopi

Det faste uddannelsesprogram vil

have speciel fokus på presbyopi.

Både fordi det er den største målgruppe

for optikere og andre linseeksperter,

og fordi det er den gruppe,

der udgør de største udfordringer for

optikerne. Mulighederne for individuel

tilpasning er øget radikalt de seneste

år, og samtidig er der kommet en

øget viden om, hvordan tilvænningsvanskeligheder

minimeres.

Budapest som Europas centrum

Hoya Faculty er placeret lige i centrum

af Budapest, der ligger som et

metropolis midt i det nye Europa.

Efter et seminar har deltagerne brug

for afslapning, og den ungarske hovedstad

har meget at byde på. Byen

er rig på historie, og samtidig er der

meget flot arkitektur, og når vejret er

til det tilbydes der flotte sejlture på

Donau.


Eksklusiv brilledesign

Drømmer du om at starte

din egen forretning?

Går du med drømmen om at åbne din egen eksklusive

optik forretning, kan Heiko Stumbeck A/S nu tilbyde

samarbejde/partnerskab.

Vi har udviklet et totalkoncept med alt fra indretning

af forretning, kundeopbygning, salgsarbejde og personalehåndtering

til varelager med vore eksklusive

Heiko by Heiko kollektioner. Vores erfaring giver dig

en solid start.

Har vi fanget din interesse,

er du velkommen til at kontakte

adm. direktør Rasmus Dalsgaard

på telefon 2883 2933.

Al henvendelse behandles

fortroligt.

Heiko Stumbeck A/S

Briller og kontaktlinser

info@heiko-by-heiko.com

www.heiko-by-heiko.com

>>

31


32 FAGLIGT

AF DR. PETER VUKUSIC

OG PROFESSOR

JOE BARR

DR. PETER VUKUSIC ER

ASSISTERENDE PROFES-

SOR VED SCHOOL OF

PHYSICS, UNIVERSITY

OF EXETER. PROFESSOR

JOE BARR ER VICE

PRESIDENT FOR DET

GLOBALE KLINISKE OG

MEDICINSKE OMRÅDE

SAMT PROFESSIONEL

SERVICE (VISION CARE)

HOS BAUSCH & LOMB.

OVERSAT AF

BAUSCH & LOMB

FØRSTE GANG UDGIVET

I OPTICIAN DEN 9. APRIL

2010

Introduktion til bioinspireret design

Mange dagligdags ting er inspireret af naturen, men vil fremtidens øjenplejeprodukter være

bioinspireret af øjet? Dr. Peter Vukusic og professor Joe Barr ser på nogle gængse eksempler

på bioinspireret design og på, hvordan dette princip kan anvendes inden for kontaktlinseområdet.

D

en biologiske verden har

mange eksempler på yderst

funktionelt og tilpasset design, som

dyr og planter drager fordel af i deres

interaktion med hinanden og med

deres omgivelser.

Videnskaben søger ofte inspiration

i naturens verden, der kan give

løsninger på teknologiske, biomedicinske

eller industrielle udfordringer.

Bioinspireret design, der undertiden

kaldes biomimetisk design, 1 har

mange anvendelser i dagligdagens

produkter. En opfindelse, der ofte

bruges som eksempel, er Velcro (Figur

1).

Opdagelsen af mekanismen bag

Velcro tilskrives en schweizisk ingeniør,

George de Mestral, i 1941. Da

han vendte hjem efter en vandretur

med hunden i Alperne, bemærkede

han, at hundens pels var fuld af burreplantens

frø. En nærmere undersøgelse

afslørede, at frøene bestod

af mange små kroge ge for enden af de

beskyttende torne. Ved hjæ hjælp jæ j lp af

f kr kroo

gene havd havde frøene hægt hægtet gtet et e sig fast på

løkkerne i hundens

hår hår.

George de Mest Mestral tral så mul muligheden u igheden ig

for at sæt sætte æt ætte te to synte syntetiske etis is iske ke k over overflader erfl r ader

samm sammen m en ved at lave

e et

t ti tilsvar tilsvarende are rende

kunstigt system be bestående eståe åe ående aaf

af kroge

og løkker, der kunn kunne e fastgø fastgøres øres til hver

sin overflade. Hans

ns

opfinde opfindelse delse ble blev lev v

efterhånden pate patenteret, tentteret,

og

en kom-

merciel produkti produktion t on blev sat ssat

i værk.

Siden da har

ar princip princippet ppet oopfyldt

opfyldt en e en

lang række funktion funktioner ner mmed

med forskel-

lige personl personlige, nl nlige, vide videnskabelige, ensk kabelige,induu strielle og militære fform

formål. mål.

Dyreanalogier

Dy Dyre re r analogier

Senere har studier af

biologien og

naturen turen afsløret, at dder

er potentiale

for mange andre bi bioinspirerede pro-

dukter. Blandt disse kan nævnes

gekkotape, en selvklæbende tape

baseret på det princip, hvorefter gekkoernes

fødder klæber kraftigt til

glatte overflader (Figur 2).

Gekkoer er kendt for deres ekstraordinære

klatreevne, som gør dem

i stand til at løbe hurtigt hen over de

fleste overflader, også lodrette, og

dermed også slippe føddernes klæbeevne

på millisekunder.

Gekkoernes overfladeklæbeevne

skyldes tilstedeværelse af mikroskopiske

grenlignende fibre, der dækker

undersiden af deres fødder. Disse fibre,

der kaldes setae (vist i baggrunden

i Figur 2), består af stiv, fjeder-

lignende hydrofobisk keratin og er r

selvrensende. Det giver mulighed d for

hurtig fastgørelse og løsrivelse, og

evnen holder til konstant brug i mange

måneder, ofte under forskellige lige

både rene og snavsede naturforhold. orhold.

Syntetiske overflader, der r er designet

til at fungere på denne e måde,

er endnu på et tidligt stade i uudvik

udvik-

lingen. Gekkotape kan tilbyde tilbyd yde meget

mere mere effektive og passende

e klæbeegenskaber

be beeg eg e enskaber end konven konventionelle ntionelle

viskoelastiske viskoe oe oela l stiske polymerbas

polymerbaserede aserede de d

klæbemidler klæbemid id idler til forskellige e ni nich nichean- c ean-

vendelser.

Såning af frø


Selv om dyrene dyrenes nes s syst systemer stem e er udgør

et et stærkt potent potentiale nt ntia iale for

o bioinspiration

inden for teknologi teknologi, gi g , industri og

biomedicinske biomedicinsk sk ske områder,

r, har også

planterne væ vværet ret en vigtig ki kkilde. lde. Et

eksempel el er bladet på lotu lotusplanten, tusp sp s lanten,

der udvi udviser vi viser »superhydrofob »superhydrofobicitet«, ic icit ci

et«,

ofte t kaldet »lotuseffekten« på grund

af plantens kraftigt vandafvisende

blade (Figur 3a).

Lotusbladene har nogle fremspring

i mikrostørrelse og nogle hår-

lignende strukturer i nanostørrelse

kombineret med en voksagtig overflade.

Når en regndråbe falder ned

på bladet, danner den en meget høj

kontaktvinkel til overfladen, hvilket

får dråben til at skabe en helt rund

perle (Figur 3b).

Sådanne perler har mindre end

5 procent af overfladearealet i kontakt

med bladet og vil rulle hen n ov over

overfladen, når bladet vipper, , hjulpet

af overfladestrukturen og af den lu luft luft, ft ft, ,

der fanges under perlen. Dette ette res resul- esul ulterer

i samling og hurtig fjernelse rnelse af

snavs og bakterier fra bladets dets over-

flade. 2

Blandt de anvendelser, er, der er

inspireret af denne

effekt, kt, er aerosolbaserede

so s lbas aser er ered e e arkitektonis

arkitektoniske iskespray- coatings, de der giver yde ydervægge ervægge og

udvendige glas glasoverflader as asoverflad ader en vandaffvisende

vi v sende og selvren selvrensende en e sennde

effekt.

Lys L og farver

Design og udvikling af anvendelser

til optiske funktioner ved brug af

bioinspiration er styrket i løbet af de

sidste ti år. Mange biologiske systemer

har udviklet særprægede måder

at manipulere spredningen af lys og

farver på.

Videnskaben fotonik er baseret

på principper, hvorefter elektromagnetisk

stråling kan manipuleres kraftigt,

mens den interagerer med periodiske

variationer i refraktivt indeks. 3

Design og udvikling

unkt

r styrket i løbe bet t af

nge biol olog ogiske ke systet

særpræg æg æ ed ede e måder

predn dn dnin inge g n af lys og

n fotonik er bas aseret

vorefter elektroma m gkan

manipuleres kr k afnteragerer

med per er eriot

indeks.

Simple systemer såsom rillerne på

en CD eller antireflekscoating på brilleglas

er hverdagseksempler på dette

fænomen.

I disse eksempler ser man spektrets

farver, fordi CD-rillerne har en

diffraktiv effekt, mens man ser farvereflektioner

fra linserne på grund

af interferensen i deres mange coatingslag.

3

g af anvendelse

s r til optiske fu tioner er ved brug af a

bi bioi oi oins ns n pi pira rati tion on e løbe bet af a de e

si sidste ti år år. Man

mer har udviklet

at manipulere sp

farver på.

Videnskaben

på princippe per, r, h

neti netisk str tr trål ål ålin i g k

ti tigt gt gt, mens den in

disk sk ske variatione

Simp mple systeme

en CD eller antir

legl g as er hverda

te fænomen.

I disse eksem

trets farver, ford


Figur 1: De Den n kkrog

rogog-løkke-struktur,og-løkke-struktur

ur, ur

der ligger til grund d for fo for f

Velcro’s sammenkob kob oblingsevne,

bruges som

et populært eksempel

på bioinspireret design.

Figur Figu gur 2: Øglen G

gekko gek med den ene ene

fod klæbende nde fast til

en glasplade (i forgrunden)

samt de

setale strukturer er r i iv i vedhæftningsorganernehæftningsorg

org rg rgane anerne

(i (ii baggrunden). bag baggru gru grunde nde nden). (Billede

er er venligst udlå udlånt dlå dlånt nt

af Stanislav Stanisl Go Gorb. GGorb. rbb

Copyright ght ht (2 (2005) (2 ( (2005)

National Nat Na Nat Na ion on onal al Academy A of

Sciences, Sci c enc ences, es,

USA).

Figur Fi Figu g r 3 3a: Vand rul-

ler ned ne n d ad a overfladen

på dette dett tte lotusblad

(Nelum (Nelumbo umbo

nucifera) nucifera)

på gru grund ru rund ru af bladets

supe superhydrofobicitet.

erh rhyd ydr y ofobicitet.

Sam Samtidig mtidig ig med mmed at vand-

drå

dråberneåberne rul ru rruller ler he hen

ove over erbladet, bladet, samler de

pa partikler af snavs og

bbakterier

fra overfladen

oog

efterlader således

en renere overflade

(billede venligst udlånt

af Ralf Pfeifer).

Figur 3b: Vanddråber

på en overflade

behandlet med

BASF’s lotusspray,

som har gjort overfladen

ekstremt vandafvisende(superhydrofobisk)

(billede venligst

udlånt af BASF).

Figur 4b: L’Oreal

har ladet sig inspirere

af biologiske fotoniske

systemer til design af

en fotonisk baseret

kosmetikserie (billede

venligst udlånt af

L’Oreal).

Denne form for farvedannelse

afviger fra den, der

skabes ved lysabsorption i pigment

eller farve. Sidstnævnte dannes

af kromoforer, dvs. pigmenter der

selektivt absorberer visse bølgelængder

og spreder andre – mens

fotoniske systemer manipulerer

lys direkte ved sammenhængende

spredning, hvilket betyder at nogle

bølgelængdeområder forplanter sig

gennem systemet, og andre områder

hindres.

Disse områder, der hindres i at

forplante sig, bliver reflekteret og

skaber eller bidrager til systemets

farvede udseende. Gængse eksempler

på dette er de blå fjer på påfugle

eller sølvskællene på visse fisk.

Hos bestemte dyre- og plantearter

er fotonisk baserede farvetegninger

meget højt udviklet. Blandt disse

kan nævnes de klare blå farvespil

hos Morpho-sommerfugle (Figur

4a). Denne arts intense farveskær

og bemærkelsesværdige iøjnefaldenhed

skyldes en række lagdelte,

sammenhængende spredningsstrukturer,

der dækker vingeskællene.

Lagstrukturen og kanterne skaber

den klare glans og øger desuden

sommerfuglens vinkelsynlighed. 4

Denne form for farvedannelse

afviger fra den, de der r

skabes ved lysabso so sorption i pigment

eller farve. Sid id idst stnæ nævnte dannes

af kromofo fo fore r r, dvs. pigmenter der r

se s lekt kt ktiv iv ivt absorberer visse bølgelæng

ng n der og spreder andre – men e s

foto toni n ske systemer manipuler erer

ly lys s direkte ved sammenhæ hæng ngende

spre re redning, dning, hvilket h betyder e at nogle

bølg lg lgelængdeområde åder forplanter sig

ge genn nn nnem em sys ysteme met, og o an andre områ-

der hi h nd n res.

Diss sse områ råde der, r, der d hindres i at

fo forplante p si sig, g bliver er reflekteret og

skaber ell ll ller er bidrag bidragger

til systemets

farvede e udseende se ekse

pler på å dette er d

el eller r sø s lvskællen

Hos bestem

ter er fotonisk

ge ger meget høj

kan nævnes d

hos Morpho

4a). Denne a

og bemærk

nhed sk

Kosmetik til efterligninger

Ved design af kosmetik er der fundet

inspiration hos Morpho og andre

sommerfugle. Især L’Oreal har

været pioner inden for inspiration

fra biooptik til kosmetikindustrien.

Ved at efterligne den måde, hvorpå

lys og farve manipuleres i Morphosommerfuglens

skæl, og ved at

bruge inaktive syntetiske materialer

til at skabe en serie af periodiske

mikro- og nanotrukturer har L’Oreal

udviklet æstetikken i sine kosmeti-

>>

Figur 4a: Den

meget iøjnefaldende

blå farve på

sommerfuglen

Morpho’s

vinger (M rhetenor,

som er vist

her), opstår på grund

af sammenhængende

spredning af lys i

de periodiske egenskaber

på nano- og

mikronniveau på og i

sommerfuglens vingeskæl.

ske produkter ved hjælp af naturinspireret

design (Figur 4b).

Mange dyrearters umiddelbare

udseende ligger i optiske egenskaber,

der er tydelige for menneskeøjet,

og andre egenskaber, der

går ud over det menneskelige øjes

følsomhed. Dette har givet direkte

bioinspiration til andre uventede

anvendelser, anti-efterligninger.

Selv om en del af det kommercielle

udviklingsarbejde inden for dette

område holdes yderst hemmeligt,

kan patentansøgningerne give visse

oplysninger.

Papilio palinurus opfattes som

grøn af det menneskelige øje, men

dens vingeskæl har nogle mikronstore

områder af sidestillede gule og

blå farvecentre. 5 sk

sp

u

Menneskeøjet kan

ikke opløse så små enkelte farvecenterområder,

via nogle additive

blandingsprocesser skabes indtrykket

at en helt grøn vinge.

I en syntetisk analog til dette

øges potentialet for en skjult sikkerhedsfunktion

som følge af arten af

refleksion af en af de to individuelle

farver (Figur 6). Kun de blå centrale

komponenter danner en dobbelt

refleksion af indfaldende lys fra de

skrå sider af hver flerlaget struktur.

Dette har den effekt, at den blå refleksion

polariserer, og den får en

egenskab, der ikke findes i forbindelse

med den reflekterede gule

komponent.

Syntetiske strukturelle variationer

i dette biologiske system har

bestemte fordele i forbindelse med

anti-efterligningsformål, og disse

variationer er i øjeblikket under udvikling

hen imod nogle state-ofthe-art

aktualitetsrelaterede anvendelser

som f.eks. produktet OVD

Kinegram, der ses i Figur 5b.

33


34 FAGLIGT

Lang afstand

Mellem afsta afstand and

Nær afstand

Figurer 5a og

5b: Den klare grønne

vingefarve på Papilio

palinurus er resultatet

af en additiv farveblanding

fra mikroskopiske

sidestillede

farvecentre, der samtidigt

reflekterer strukturelle

farver, gule og

blå (venstre), fra den

samme enkelte fotoniske

nanostruktur.

Sådanne egenskaber

kan bruges som basis

for avanceret antiefterlignende

logoer i

aktualitet (højre).

Figur 6: B+L Crystalens

HD: en forbedretakkommoderende

optisk IOL, der

er designet ligesom

den naturlige linse.

Imitation af det naturlige øje

Bioinspirerede koncepter kan spille

en stor rolle i udviklingen af medicinske

anordninger, der tilbyder

fremragende produkter til patienter.

Inden for oftalmologien prøver man

med intraokulært tilpasningsdesign

at imitere den naturlige krystallinske

linse så godt som muligt, så den

flytter sig med øjet og lader bruge-

ren se både e korte, mellem og lange

afstande med samme klarh klarhed. B+L

Crystalens s HD,

D, en

n IO IOL

L med øget akkommoderendeerende

de optik, der

r gi ggiver ver brugerne

det et bedste

te fra begge ver verdener er erdener

ved at øge fokusdy fokusdybden, d bden, er desig designet igne n t

på samme mme måde

e som den naturlige

e

linse. Crystalens’

s’ s daglige funktion,

dvs. den måde, hvorpå den faktisk

bevæger æger sig i øjet øjet, et e , ligger så tæt på

det naturlige øje, som

om man kan kom- komme

(Figur 6).

Inden for kontaktlinseområdet

har ar videnskaben allerede benyttet

sig sig ig g af bioinspiration bioinspirat bioinspiration atio i n til fremstilling af

f

kontaktlinsematerialer kkontaktlinsemateri

r aler for at efterligne

lligne

egenskaberne ne i øjets ove overflade, verfl rfl r ad ade,

og og virksomheden virksomhe virksomheden har

r ud uudviklet vi viklet et øjen-

dråber, der afhjælper

r de ddehydrering dehydrering hydre af

øjet, på baggrund af a af en forståelse af

f

øjets øj ø ets fysiologi og efterligning af den.

Forståelse se af menneskeøjets tårefilmrefil

film m og oog tårernes tår år å ernes komponenter kan

også så inspi inspirere pirere til opfindelse af ny nye

e

designs, design gn g s, der tilbyder optimale løs

øsningerning

ng nger er til kon kontaktlinsebrugere. on ontaktlinsebrugere. For

eksempel ek eksempel er de dder r proteiner og lipider

i tårefilmen, tå t refilmen, der der er spiller en betydeligli

lig g rolle i beskyttelsen beskyt ytte te t lsen og smøringen smørin in ingen

af hornhinden og øje øjets j ts binde bindehinde. de dehinde.

Proteiner Proteiner såsom lysozym og laktoferrin

beskytter naturligt øjet mod

infektioner via deres antimikrobielle

egenskaber.

Tårelipocalin er et protein, der

binder sig til lipider, og er kendt for at

forhindre udtørring af hornhindens

overflade. Teknologier, der efterligner

øjet for at beskytte tårelipocalinets

struktur og funktion, kan bevare

homøostasen, hvilket er et vigtigt

problemkompleks inden for bioinspiration.

Fremtiden

Forbedring af oplevelsen med kontaktlinser

for vores kunder er en af

prioriteterne for producenter og forhandlere

af kontaktlinser og linse-

produkter. Forskere inden for marketing,

R&D og produktion søger

konstant efter nye veje frem mod

designs, der opfylder dette vigtige

kundebehov.

Naturen og menneskekroppen

er vidunderlige databaser for ideer

og koncepter, som vi frit kan låne af.

Bioinspiration bringer os i nye retninger,

der ikke er produkter af vores

egne begrænsede erfaringer, men

derimod af naturens evolution over

millioner mi af år. Bioinspirerede materialer

rialer og behandling behandlinger trænger ind i

alle alle segmenter indenfor sundhedsfa-

sundheds

gene, herunder også øjensundhed.

Synskorrigering med kontak kontaktlin- ak aktl tl t inser,

hvor fornemmelsen en af naturlige

forhold forhold bevares, kan

an a udvikles på

baggrund baggrund af en bioinspireret tilgang.

Hvis de

e polymerer, der bruges

til ti til fr ffremstilling em emst s illing af kontaktlinserne, er

r

naturligt na naturl r ig igt t afledt, eller hvis linserne er

designet de design gn gnet på en sådan måde, at

t tå ttåre reflowet

flo fl we t mellem linsen og hor hornhindens

ornh n indens

overflade ov o erflflade

d efterligner øjets biologi, vil

brugerne br brug ugeerne

ne sætte linserne ind i øjet og

derefter de d reft ter er glemme alt om, at de har lin-

ser på på. å. De vil forts fortsætte t ætte med at bruge

linserne linse linserrne

hel hele ele da dage dagen ge gen i alle omgivelser

og sta stadig ikke føle hverken irritation

eller uubehag.

Efterhånden Ef som videnskabsfolk

inden for øjensundhed lærer mere

om øjet øj og om, hvordan det vedligeholder

holde sig selv, vil der komme flere

produkter, produ som er baseret på dette

fantastiske fantas organ. Den dag kan vi

kalde bioinspiration en succes for

vores vores kontaktlinsebrugere.

Referencer

1. Sanchez C, Arribart H and Guille

MMG. Biomimetism and bioinspiration

as tools for the design of innovative

materials and systems. Nature

Materials 2005; 4:4 277-288.

2. Barthlott W and Neinhuis C. The

lotus-effect: nature’s model for self

cleaning surfaces. International Textile

Bulletin (2001); 1: 8–12.

3. Vukusic P and Sambles JR. Photonic

structures in biology. Nature 2003;

424:6950 852-855.

4. Vukusic P, Sambles JR, Lawrence CR

and Wootton RJ. Quantified interference

and diffraction in single Morpho

butterfly scales. Proc Roy Soc

Lond B 1999;266: 1403-11.

5. Vukusic P, Sambles JR and Lawrence

CR. Structural colour: colour mixing

in the wing scales of a butterfly. Nature

2000;404: 457.


Jens Preisler,

blev partner hos Louis Nielsen i Roskilde

den 1. oktober 2010

LOUIS NIELSEN

LYTTER TIL PARTNERNE

“I Louis Nielsen er man ikke bare partner af navn. Det betyder noget, og der er stor lydhørhed over for

idéer. Hvis en god ellers kan omsættes til praksis, så er der stor åbenhed over for at gøre det - og man

kan blive forbløffet over, hvor hurtigt der bliver taget action på tingene. Godt købmandskab tæller stadig

mere end layoutet på regnearket. I det hele taget er firmaets stil “nede på jorden”. Det er dejligt at

opleve, at alle medarbejdere tages seriøst.

Team-ånden i hele firmaet er unik, og der er stor opbakning fra hovedkontoret til os som partnere. Det

er en vigtig ting. Alle er indstillet på at hjælpe hinanden, og man føler aldrig, at man er til ulejlighed,

hvis der er noget, som man har brug for råd omkring. Ved den første rundvisning på hovedkontoret var

alle virkelig fremme i skoene med at fortælle, hvordan de kunne hjælpe, og at man altid er velkommen

til at tage kontakt.

Som person passer det rigtig godt til mig, at vi altid er i stand til at give kunden det gode tilbud. Faktisk

reagerer kunder ofte på, at vi kan gøre det så billigt. Som partner synes jeg, det er meget sjovere at

forklare kunderne, hvordan vi kan sælge kvalitetsprodukter så billigt end at skulle bortforklare en høj

pris”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

Partnerne

strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette

blad, og læs hvorfor de har

valgt Louis Nielsen

>>

35


36 FAGLIGT

AF BJARNE HANSEN

FOTO: PER MICHAEL

LARSEN

Kontaktlinsekonferencen 2010

I weekenden d. 13. og 14. november løb Kontaktlinsekonkonferencen af stablen på Hotel

Scandic i København. Og trods et beskedent fremmøde var arrangementet en stor succes.

P

rogrammet var spækket

med interessante talere –

danske såvel som udenlandske – og

spændende præsentationer. Og lørdagen

blev rundet af med et brag

af en fest, da Danmarks Optikerforening

afholdt Kontaktlinsekonferencen

2010 i november.

Konferencen satte fokus på

mange forskellige aspekter ved brugen

og tilpasningen af kontaktlinser,

som netop var årets tema. I løbet af

to dage blev de godt 100 deltagere

præsenteret for den nyeste viden og

forskning fra nogle af de førende eksperter

på området.

Lørdagens forskningsresultater

Kontaktlinsekonferencen startede

med et foredrag om det ydre øje af

Martin Poulsen, MPH. Her blev det

præciseret, hvilket område af patienten,

der skulle være i fokus på konferencen.

Næste foredragsholder var

Johanna Tukler Henriksson, B.Sc.

Optom, der fortalte om de nyeste

forskningsresultater, der har bidraget

til vores viden om tårefilmen. 50% af

kontaktlinsebærere klager over tørre

øjne, og der er stadig mange ukendte

faktorer, om hvordan tårevæsken

produceres i øjet.

De accessoriske kirtler, (Krause

& Wolfrings kirtler) producerer den

tårevæske som vi bruger under normale

omstændigheder (altså ikke når

vi f.eks. græder).

Gobletcellerne, der producerer

den slim der holder på tårerne, kan

blive ødelagt, så man får nedsat slimproduktion

i sin tårefilm og dermed et

mere tørt øje.

Jonathan Walker, B.Sc. FAAO

FCOptom, DipClp fortalte om betydningen

af linsedesign som en vigtig

faktor i forbindelse med »sidst på dagen«

komfort.

Efter en konstatering af, at han

befandt sig i hovedstaden for endagslinsen,

indledte Jonathan

Walker med at fortælle om store

fremskridt med den nye siliconehydrogelmaterialers

betydning for

komfort. Men, at det i en periode

nok havde fjernet fokus på linsedesign,

både hvad angår kantdesign

og kantløft, men også overgangen

mellem de forskellige kurver i linsen.

»Skarpe« kanter og bratte kurvespring

i linsen kan irritere både øjenlåg

og cornea.

Philip Morgan, PhD, MCOptom

FAAO,FBCLA holdt under overskriften:

»Den gode, den onde og den grusomme«

et indlæg om kontaktlinsevæsker.

Konklusionen var, at med den

rigtig rense og gnubbemetode renser

væskerne generelt udmærket. – Og

der er faktisk lidt færre komplikationer

med infektioner med månedslinser

end med endagslinser.

Danske Karin McCharty holdt

et meget engageret indlæg om børn

og kontaktlinser. Karin talte varmt

for kontaktlinser til børn allerede fra

8-års alderen. Argumentationen var,

at den traditionelle brilleløsning er

hæmmende for børns fysiske udfoldelse.

Det gælder i ganske særlig

grad ved udendørsaktiviteter.

En sammenligning af børns evne

til at håndtere linser viser kun en lille

forskel sammenlignet med andre aldersgrupper.

Den ekstra tid, det tager at lære

de yngste at håndtere kontaktlinser,

belønnes i form af den glæde børnene

udstråler, når de kan bevæge sig frit

uden briller ligesom kammeraterne.

Kriterierne for tilpasning er alene

god kommunikation med børn og

forældre samt god hygiejne og ansvarlighed

hos barnet.

Den faglige del af lørdagen

sluttede med fire korte

indlæg (papers).

Karin McCarthy fortalte om farvede

linser efter nye principper. Der er ikke

tale om ændring af øjets farve, men


alene om en »forstørret« iris. Resultatet

er et »dådyr look«, som er meget

populært især i Østen. Linsen

har en farvet zone på kun nogle få

millimeter, der ideelt ligger som en

udvidelse af iris. Den lille farvezone

betyder kun minimalt for iltgennemtrængeligheden

i linsen.

Karin er med i hele tre patenter

med de nye farvede linser.

Johanna Tukler Henriksson fortalte

om flap-cells, der er almindeligt

forekommende i forbindelse med

kontaktlinsebæring. De ses som en

bølgelinje i spaltelampen, og de giver

normalt ikke komplikationer. De

forsvinder ofte med en lidt løsere

linse.

Philip Morgan fortalte om keratitis,

og at det faktisk kun er en

procent af tilfældene, der ender i

komplikationer på grund af tårevæskende

evne til at slå infektioner

ned, straks de når øjet. Bløde

kontaktlinser er imidlertid med til at

nedsætte øjets naturlige immunforsvar.

Philip Morgan fortalte om arbejdet

med at udvikle en antibakteriologisk

kontaktlinse for at løse problemerne

af den vej.

Jonathan Walker kunne berette

om nye landvindinger i kampen mod

myopiudviklingen. Ny viden om årsagen

til, at øjet vokser på grund

af den perifere retina, har medført,

at der eksperimenteres med en

ny type brilleglas og kontaktlinser.

Foreløbig foregår forsøgene kun i

Fjernøsten, fordi det er her, at problemerne

er størst.

Jonathan Walker forventer, at

netop arbejdet med at forebygge

myopi bliver et stort arbejdsområde

for fremtidens optometrister.

Karin McCarthy og

Bo Lauenborg

Dansker med succes i USA

En god dansk optikeruddannelse kan føre

langt internationalt, når evner, kreativitet og

energi går op i en højere enhed.

Optikren mødte Karin McCarthy, FAAO ved

kontaktlinsekonferencen, hvor hun holdt to

spændende indlæg om to af hendes store passioner,

børn og kontaktlinser og farvede kontaktlinser.

Med en elevtid i Synoptik og en træning i

Synoptiks udviklingsafdeling for kontaktlinser

i bagagen tog Karin McCarthy i 1993 til Johnson

& Johnson Vision Care i USA.

Egentlig er det de farvede »one design«

kontaktlinser med en farvet ring, der alene har

til hensigt af få kontaktlinsebæreren til at se

bedårende ud med store dådyrlignende iris,

der i dag er Karins primære arbejdsområde i

Johnson & Johnson. Karin er med i hele tre patenter

inden for området.

»Jeg har et meget spændende job, hvor

ikke to uger er ens«, fortæller Karin. »Jeg arbejder

som project manager på de farvede linser,

som ligger i det, vi kalder »beauty«-segmentet.

Der skal laves kliniske undersøgelser ud fra

meget detaljeorienterede projektbeskrivelser

og undersøgelsesprotokoller, og det er mit

ansvar, at vi overholder love og regler. Jeg arbejder

med patentansøgninger og har ansvaret

for, at specifikationerne på produkterne er

i orden.

Jeg har været involveret i markedsundersøgelser

i Østen og Japan, hvor det største

marked er. Det har betydet, at jeg har lært nogle

nye kulturer at kende på en måde, som jeg

aldrig havde kunnet, hvis jeg have været turist«,

fortæller Karin McCarthy.

Karin McCarthy interesserer sig også meget

for børn og kontaktlinser.

»Når jeg har været så heldig at få sådan

en invitation her til kontaktlinsekonferencen,

springer jeg til med det samme. Jeg arbejdede

med børn i min praktiktid i Synoptik. Netop

sikkerhedsaspektet i forbindelse med børn og

kontaktlinser interesserer mig meget. Der er så

mange myter og misforståelser omkring børn

og kontaktlinser. Misforståelser, der betyder, at

der ikke tilpasses kontaktlinser til børn. De får

bare briller, og det synes jeg er synd for dem.

Det virker hæmmende for skolebarnet både i

leg og idræt. Vi skal blive dygtigere til at foreslå

kontaktlinser til børn. Allerede fra 8-årsalderen

er mange børn modne nok til at bære kontaktlinser«,

siger Karin McCarthy.

Karin McCarthy er ikke til briller og er varm

fortaler for endagslinser, som hun er overbevist

om er den mest sikre løsning. Hvis hun ikke

kunne få linser ville en operation være et sandsynligt

alternativ. Briller er ikke til sportsaktive

mennesker, fortæller hun.

»Hvis optometristerne ikke er dygtige og

modige nok til at tilpasse kontaktlinser også til

de helt unge børn, tror jeg flere vil benytte sig

af operation. Men der er altid en risiko, selv om

den nok er lille. Med kontaktlinser er den væk.

For mig er det en stor glæde at se udstrålingen

i barnets ansigt, når brillen er væk, og det ser

gennem kontaktlinsen. Den glæde giver tilfredshed

i arbejdet«, slutter Karin Mccarthy.

>>

37


38

Udstillere på kontaktlinsekonferencen.

Søndagens forskningsresultater

Søndagen startede med indlæg af

Jonathan Walker og Philip Morgan.

Under den lidt provokerende

overskrift: »Hvad ved vi virkeligt

om staining?«, fortalte Philip Morgan

om den traditionelle måde at

kontrollere staining på, nemlig med

Frihed til selv at vælge…

fluorescein. Men hvad er det vi ser?

Er det blot døde celler, der er en del

af den naturlige afstødning, eller er

det utilsigtet slidtage på øjets hornhinde

forårsaget af kontaktlinsen.

En af hans pointer er, at egentlig

generende komplikationer kan ses

i spaltelampen uden brug af fluorescein.

Jonathan Walker fortalte om

forskellene på øjengener forårsaget

af allergi og toxiner. En væsentlig

forskel er at immunforsvaret har en

hukommelse over for allergi og derfor

reagerer voldsomt på selv små

doser af det allergifremkaldende

stof. I forbindelse med vurderingen

af det tørre øje anbefalede Jonathan

Walker farvestoffet lissamine

green.

Øjenlæge Jesper Skov fortalte

om kontaktlinsekomplikationer set

fra hans vinkel. Blandt flere gode

hints var en opfordring til kontaktlinseoptikerne

til at være lidt skarpere

overfor en-dags linsebærerne.

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed

til at vælge og alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være fl ere. Vil du vide mere om

alle de andre fordele, der er ved at være en del af Nyt Syn, er du meget velkommen til at

kontakte direktør Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller via: ts@nytsyn.dk.

Det har været et godt år, hvor otte nye butikker har sluttet sig til os. Vi ser frem til næste år,

hvor vi håber, endnu fl ere dygtige optikere har lyst til at blive en del af Nyt Syn - godt nytår.

Komplikationer skyldes som oftest

at de bruges som døgnlinser i kortere

eller længere perioder. Derfor

vil det være naturligt at spørge:

»Hvor ofte sover du med linserne

på?« i stedet for det traditionelle:

»Har du sovet med linser på?«.

Optometrist Sarah Morgan talte

om kommunikation i en optikerpraksis.

Sarah lagde særlig vægt

på hvordan optometristen får presbyopipatienten

til at vælge kontaktlinser.

Den spændende og indholdsrige

weekend sluttede med Sarah

Morgans nyfortolkning af Abba hittet

Mamma Mia.

Hør Sarah Morgans nyfortolkning af Abba hittet

Mamma Mia. på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=rxZ8IjdpzDg

Om søndagen var der Kontaktlinsekonferencen

for assistenter, den bliver omtalt i næste nummer

af optikeren.

Dit syn betyder alt for os


BLØD

FLEKSIBEL

ILTGENNEM-

TRÆNGELIGHED

FUGTGIVNING

UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5

������������������������������������

���

�������������������������������

������ � ������ � ��������������������������������������

����������������������������������

Når vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre 3 ,

og det kan resultere i ubehag og tørhed.

Flere vigtige egenskaber gør ACUVUE ® OASYS ® til en komfortabel kontaktlinse –

blødhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrængelighed. 1

Tilbyd dine kunder ACUVUE ® OASYS ® og produktets fordele allerede i dag!

Findes også til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl.

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUE ® OASYS ® fik dem til at glemme, at de havde kontaktlinser på. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in

challenging environments and the effect of refitting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte

solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hele øjet og området omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUE ® , ACUVUE ® OASYS ® , HYDRACLEAR ® og SEE WHAT COULD BE er registrerede varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

>>

39


40 FAGLIGT

AF JETTE

ROSENSTAND MØLLER,

DANMARKS

OPTIKERFORENING

Optometrist bliver

en beskyttet titel

Ændring af autorisationsloven pr. 1. januar 2011.

S

undhedsstyrelsen har fremsat

et lovforslag, der tilpasser

autorisationsloven til den nye

uddannelse for professionsbachelorer.

Forslaget indebærer, at de

nye professionsbachelorer i optometri

meddeles autorisation som

optometrister med ret til at betegne

sig som optometrist, kontaktlinseoptiker

og optiker. Og med ret til

at udøve såvel optikervirksomhed

som kontaktlinsevirksomhed.

Betegnelsen optometrist vil

fremover være beskyttet på samme

måde som betegnelsen optiker og

kontaktlinseoptiker. Det betyder, at

uberettiget anvendelse af betegnelsen

optometrist fremover vil være

strafbart.

Da optometrister og kontaktlinseoptikere

har samme

virksomhedsområde, forslår

Sundhedsministeriet, at kontaktlinseoptikere

også skal

have ret til at betegne sig som

optometrister. Derimod vil de,

der alene har en optikerautorisation,

ikke længere kunne benytte

betegnelsen optometrist. Optometrister

vil også kunne betegne

sig som optiker og kontaktlinseoptikere.

Baggrunden er, at betegnelsen

optiker fortsat vil være den

mest almindelige betegnelse, og

dermed være den betegnelse som

optometristen kan have brug for at

anvende i forretningsmæssig henseende.

Frist for at ansøgning

Det er vigtig at være opmærksom

på, at mulighederne for at opnå

autorisation som optiker og

kontaktlinseoptiker bortfalder

efter udløbet at fastsatte frister.

Hvis man ønsker at

opnå autorisation

som optiker, skal der

indgives ansøgning

til Sundhedsstyrelsen

inden den 1. juli 2014

Ansøgning om

autorisation som

kontaktlinseoptiker

skal være indgivet til

Sundhedsstyrelsen

inden 1. januar 2016.

Autoriseret sundheds person:

Uddannelsen som kontaktlinseoptiker

vil blive nedlagt senest i

løbet af første halvår af 2014. Fristen

giver dem, der gennemfører

kontaktlinseuddannelse mindst

halvandet år til at indgive ansøgningen.

Herefter vil det ikke være muligt

at opnå autorisation som optiker og

kontaktlinseoptiker.

Danmarks Optikerforening opfordre

alle, der bliver uddannet eller

som allerede er uddannet optiker/

kontaktlinseoptiker, og som ikke

har ansøgt om autorisation, om

hurtigst muligt at indsende en ansøgning

til Sundhedsstyrelsen.

Udannelsesinstitutionerne vil

løbende udbyde kontaktlinsekurser,

men da holdene kan være overtegnet,

opfordres alle til at tilmelde sig

efteruddannelsen så hurtigt som

muligt, så de ikke risikere at forpasse

muligheden for at opnå kontaktlinseautorisation.


Rico Nielsen,

blev partner hos Louis Nielsen i Hvidovre

den 4. november 2010

DET SPILLER MAX

I LOUIS NIELSEN

“Som ny partner er det dejligt at kunne konstatere, at tingene holder hele vejen rundt i Louis Nielsen.

Det spiller max – lige fra opbakningen fra hovedkontoret og til det håndværkerteam, der kommer ud

for at lave noget i butikken.

Hjælpsomheden er virkelig slående i organisationen, og uanset hvad man har brug for hjælp med, er

der aldrig nogen, der vrisser, så man føler, man er til ulejlighed. Man føler, at alle går på arbejde hver

dag for at hjælpe lige præcis dig bedst muligt, og det giver en rigtig god fornemmelse, når man er ny

partner. Det er fedt at være en del af.

Det gode ved at have et super-professionelt team i ryggen, når man starter op, er, at så kan man selv

koncentrere sig om andre ting - eksempelvis rekrutteringen, der jo er vigtig, fordi vi taler om mennesker,

som du skal ansætte og arbejde tæt sammen med hver dag.

Louis Nielsens landsdækkende kundeservice er en anden af de mange fordele. De fortjener stor ros for

professionelt at tage hånd om det, når kunderne ringer. Det giver os god ro på tingene i butikken, og vi

kan koncentrere os fuldt ud om kunderne”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

Partnerne

strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette

blad, og læs hvorfor de har

valgt Louis Nielsen


42 FAGLIGT

AF BJARNE HANSEN

FOTO: BJARNE HANSEN

Hæder til Shamir.

På Vision Expo West

uddeler “Optical LaboratoriesAssociation«

awards inden for

forskellige kategorier.

Shamirs topproduct

Autograph Freeframe

vandt prisen

»Award of Exellence«

i kategorien:«Best in

lens design«.

Brillemesse på amerikansk

F

or optikere, der har lyst til at

opleve en helt anderledes

messe, er Vision Expo West i Las Vegas

en oplagt mulighed. Hvor det i

Europa opleves som piratlignende

virksomhed at have udstilling på hoteller

i byen i stedet for at deltage direkte

på messerne, har amerikanerne et

helt anderledes koncept. Messen holdes

på Sands Expo and Convention

Center, der er et kæmpe kompleks set

med danske øjne.

På messerne i Europa starter messestemningen

allerede i lufthavnen

med store reklamer og shuttle busser

direkte til messerne. Smarte briller ses

i et pænt antal i ankomsthallen i lufthavnen,

og det er en sport at spotte,

hvem der skal på messe.

Helt anderledes er det i Las Vegas.

OPTIKERENS udsendte så ikke en

eneste reklame eller henvisning til Vision

Expo West. Der er så mange aktiviteter

i Las Vegas

Stacy Smith og Natalie

Johnson, ProDesign

og på selve messecentret, at det først

er når gæsterne kommer på selve etagen

for udstillingen, at der er henvisning

til messen, og gæsterne kan se,

at de er på rette vej.

Messen er delt op i to. Dels et

stort traditionelt udstillingscenter med

mange stande, og dels en afdeling i

komplekset, hvor de største og mest

kendte mærker har lejet suiter. Der er

hele tre etager med hver sin selvstændige

reception, der hjælper de besøgende

på vej, og som overalt i USA er

hjælpsomheden stor.

Der er flere danske mærker, der er

repræsenteret ved agenter, men det er

alene Lindberg og ProDesign, der er

indlogeret på egne suiter.

International sales manager Thomas

Fleischer Christensen, Lindberg

nurser om de ventende gæster og har

god kontakt til alle i Lindbergs lokale.

Der er travlt ved de små salgsborde,

og bakkerne med de flotte briller fylder

godt i lokalet. Der er en af-

slappet stemning, og de købelystne

optikere har ro til at se kollektionerne.

Både sælgere og kunder ser ud til at

trives. Der er en helt anden stemning

end på de traditionelle store stande,

som vi kender dem i Europa.

Hos ProDesign er det Stacy Smith

og Natalie Johnson, der tager imod

og viser kollektionerne. Også her

hersker der en god stemning. Stort

set alle gæster har lavet aftaler i god

tid, og der er tid til at nyde samværet

med kunderne. Det er tydeligt, at der

er gode personlige relationer mellem

gæster og kunder.

Set udefra virker det, som om kunderne

vælger at have et meget bredt

udvalg i de mærker, de vælger at have

i butikken. Det kan også være et naturligt

resultat af måden, varerne vises

frem på.

Det amerikanske marked er svært

at komme ind på, men for både Lindberg

og ProDesign er det lykkedes

med stor succes.

Thomas Fleischer Christensen,

Lindberg.


43


44 FAGLIGT

AF MARIE THERESE

JOHANSEN,

STUDENTER-

MEDHJÆLPER,

CARITAS DANMARK

Kontakt Susanne

Møller Andersen på

sma@caritas.dk ,

hvis du er interesseret

i at donere et

apparat, starte en

brille-indsamling i

din butik eller bare

høre mere om projektet.

Læs også mere på

www.caritas.dk.

Nyt liv i Niger

B

edre uddannelse er lig med

bedre levevilkår. Bedre skoler

er lig med bedre uddannelse.

Bedre skoler virker kun, hvis eleverne

kan se tavlen – det kan de ikke så

godt i Niger.

Niger er verdens fattigste land –

og samtidig et af de steder i verden,

hvor behovet for briller er størst.

Det skyldes flere grunde, men dels

at sult og fejlernæring er med til at

hæmme synet. Især mangel på Avitamin

kan medføre sår på hornhinden,

natteblindhed og i sidste ende

øge risikoen for total blindhed.

I Nigers hovedstad Niamey ligger

der en brilleklinik. Den er drevet af to

polioramte mænd, der er uddannet

til at stå for salg, montering og vedligeholdelse

af briller. Briller er dyre i

Niger, og mange mennesker har ikke

råd til at købe briller. Et par briller til

50 kr. kan for nogen være en byrde,

der er så stor, at handicappet ikke

afhjælpes. Derfor er brilleklinikken

særdeles vigtig for de fattige mennesker

i Niger. Klinikken modtager

donationer af brugte briller fra forskellige

partnere. Brillerne sættes

i stand og sælges til social priser,

hvilket vil sige, at køberens økonomiske

situation tages i betragtning,

når prisen fastsættes.

Klinikken har eksisteret siden

begyndelsen af 1990’erne, og den

bærer meget præg af de mange års

flittige brug. Apparaterne, der bruges

til slibning, måling af styrke og

montering af glassene er gamle og

slidte, og det kan derfor være svært

for Mohammed Goumey og hans

assistent, at udføre deres arbejde.

Derfor…

Hvis du har et apparat i din butik,

der trænger til at skiftes ud, eller

et du ikke bruger, så tænk på at

det måske kan gøre gavn et andet

sted i verden. Brilleklinikken i Niger

trænger desperat til nye apparater.

Caritas Danmark, der arbejder i Niger,

og som indsamler briller til klinikken,

vil gerne bringe det derned

for dig.


Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse

– med blinkaktiveret genfugtning

Tårefilm

Tårefilm

Linse

Linse

Øje

Øje

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt

- smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!

Traditionelle endagslinser

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

2 Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage

inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som

dagen skrider frem.

DAILIES ® AquaComfort Plus ®

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt

fra linsen, hver gang der blinkes.

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed.

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere

PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.


46 FAGLIG DEBAT

AF STEEN SAUST

Menneskers anvendelse af deres syn

Steen Saust’s respons: Optikeren nr. 6 side 46: Ivan Nisted: Respons på Steen Saust: Er

OEP fortid? (Optikeren nr. 4) Som var en kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEOanalyse

til evidensbaseret optometri« (Optikeren nr. 3)

K

ære Ivan Nisted. Det er jo

påfaldende, så enige vi er.

Selvom der er en diskrepans, der

gør det værdifuldt at holde debatten

i gang. Du skriver på skolens

vegne, og gør derfor din udmelding

mere officiel og meget mere generel.

Det er lige pludselig ikke din

mening, men skolens mening du

udtrykker, og på en eller anden forunderlig

måde »hænger« du så på,

at repræsentere hele undervisningens

samlede fortid.

Det er egentlig ikke min opgave

at forsvare OEPs gamle system.

OEP har jo også selv ændret det

af den årsag, at det var for omstændeligt

og kompliceret både

at undervise i og at lære. Alligevel

synes jeg, at du underkender betydningen

af OEP, som alt andet

lige har fungeret som nyttigt værktøj

i mange år og som stadig benyttes

af rigtig mange optometrister i

vores land. For mig virker det, som

om du gør det uden at indhente

oplysninger om OEPs ændrede

metoder, samt om det forholdsvis

store evidensmateriale, som OEP

allerede har liggende. Det er jo ikke

for ingenting, at rigtig mange skoler

i USA anvender OEPs metoder ved

evaluering til visuel terapi.

Du angriber mig for, at sige noget

jeg ikke har sagt. Det kan jeg

nu godt leve med, når det kommer

fra dig, for jeg ved, at det ikke er af

ond vilje. Jeg må sige: »Hus forbi«

når du siger: »Steen Saust hævder,

at vor krydscylindermåling anses

for at være pseudovidenskabelig

i den evidensbaserede kontekst.«

Jeg siger i min tekst: »Tag for eksempel

en simpel test- procedure,

som vi alle sammen kender: »Hvad

er bedst – et eller to«. Jeg nævner

ikke noget som helst om krydscylindermålinger.

Jeg ved godt

at man kan bruge udtrykket ved

krydscylindermålingerne, men jeg

kender mange, der også bruger det

f.eks. ved de sfæriske målinger.

Du irettesætter mig, når jeg siger

at, man på mange uddannelser

»glemmer« at sige, hvorfra målingerne

kommer og nævner, at OEP

som hovedregel ikke som de første

har beskrevet målingerne. Din irettesættelse

er accepteret og taget

til efterretning. Men jeg vil da gerne

lige have lejlighed til at fortælle,

hvorfor jeg siger, som jeg gør. Som

du selv skriver, er OEP grundlagt i

1928 og OEPs 21 punkts-analyse

er udviklet som en samlet sekvens

af målinger, der bruges, når man

anvender phoropter. Denne sekvens

er beskrevet nøje. Der bliver

i det oprindelige materiale gjort tydeligt

opmærksom på, at rækkefølgen

og udførelsen af målingerne er

vigtig for at kunne drage fordel af

den efterfølgende analyse af målingerne.

Vi er enige om, at der er andre

samtidige, der har udviklet lignende

enkeltmålinger /tests, men

OEP er de første, der har sat dem i

system og beskrevet dem specifikt

med henblik på at få et pålideligt

resultat ved brug af en sammensat

sekventiel undersøgelse med

phoropter. Så når man nævner et

nummer fra OEP analysen, er det

ikke blot en henvisning til en bestemt

måling, det forudsættes

også, at de målinger, der kommer

forud, er foretaget i den foreskrevne

sekvens. Der er nemlig i det oprindelige

bedømmelsesmateriale

fra OEP taget hensyn til, at hver enkelt

måling har indflydelse på den

efterfølgende måling. Det er derfor

ikke korrekt brug af målingerne at

oversætte den enkelte måling fra et

»OEP nummer« til en enkeltstående

måling. Som vi tidligere har talt om,

er OEP analysen blot et udpluk af

de testprocedurer, vi har til vores

rådighed. Den er udviklet for, at optometristen

skal kunne finde frem

til recepten på en »safe lens«. Altså

en brillestyrke, som patienten kan

acceptere.

Årsagen til, at jeg ønsker at fortsætte

denne debat er, at påpege,

at de fleste af os har en tendens til

at være meget subjektive i vores

bedømmelse af det, vi læser. Også

når det gælder videnskabelige artikler

og udgivelser af forskningsresultater.

Officielt er vi et fag af

pseudohåndværkere, der er ved

at blive omdannet til at fag af akademikere.

Det er vigtigt, at vi ikke

taler hen over hovedet på alle dem,

der har taget den »gamle uddannelse«.

Der er rigtig mange og meget

seriøse og kompetente optikere

og mange af dem har gjort rigtig

meget for at efteruddanne sig løbende.

Vi skal heller ikke glemme,

at hele snakken om evidens er noget,

som det akademiske miljø har

fremelsket, og det er der efter min

mening intet galt i. Som jeg nævner

i mit tidligere indlæg, synes jeg

netop, at det er dejligt, at skolerne

er opmærksomme på, at undervisningen

skal funderes på undervisningsmateriale,

der har en solid

forankring i fagets normer samt

hævdvundne og gennemprøvede

metoder. Det er vigtigt, at vi ikke

drukner os selv i beruselse over, at

der er noget, der hedder evidens.

Jeg er enig i, at det er fint med

evidens. Men når vi sidder i prø-


er meget individuelt

verummet med en patient, er det

vigtigst, at patienten får den rigtige

behandling, det være sig i form af

briller eller kontaktlinser, kompenserende

eller terapeutiske. Det kan

selvfølgelig også være et tilbud om

visuel terapi. Hvis vi for at yde vores

bedste for patienten er nødt til

at anvende en metode af en lavere

evidens, må det være af mindre

betydning. Når jeg siger det på den

måde, er det fordi jeg ved, at det

også er den måde, der benyttes af

andre faggrupper inden for sundhedssektoren.

Jeg har haft hele

evidensbegrebet tæt inde på livet,

da min kone Janne, der er fysioterapeut,

har været hyret til at evidensevaluere

fysioterapiens arbejde på

Frederiksberg Hospital med henblik

på, at lave kliniske retningslinjer.

Vi havde evidensmateriale fra

hele verden liggende på vores spisebord

i næsten 2 år, og jeg benyttede

mig selvfølgelig af muligheden

for at blive opdateret på emnet. I

Juli måned i år var jeg på Southern

College of Optometry til en tredages

konference om emnet Evidensbaseret

Optometri. Pudsigt nok

var det en konference arrangeret af

OEP. Her var mange af USA’s optometriskoler

repræsenteret. Den

generelle holdning, der blev luftet

på disse tre dage, er det samme

som jeg giver udtryk i denne debat.

Du nævner også at Cochranes evidensbegreb

er udbredt i den vestlige

verden, det har du ret i. Man

stræber efter at gøre analyserne så

dækkende som muligt for eksempel

mht. antal patienter (metaanalyser),

tidsforløb, kontrolgrupper

og at man har en reel hensigt om at

ville behandle. Det er desværre ikke

altid muligt at få alle faktorer med

på grund af f.eks. etiske forhold.

Prøv at gå ind på denne hjemmeside

fra Videncenter for Hjerneskade

med følgende link: http://www.vfhj.

dk/default.asp?PageID=2090. Det

er en omtale af en oversigtsartikel

om evidens for effekten af tværfaglig

rehabilitering efter en erhvervet

hjerneskade. Blot for at påpege, at

der er andre i sundhedssektoren,

der mener, at kravene om højt evidensniveau

ikke altid medfører pålidelige

resultater. Du nævner også,

at der ikke er noget galt i at støtte

sig til ekspertvurderinger, men eksperters

erfaringer vil naturligvis ikke

kunne hamle op med videnskabelige

undersøgelser, der baseres på

store grupper af mennesker. Det er

netop det, der er mit problem. Man

undersøder et visuelt problem ud

fra den hypotese, at synsproblemer

er ens hos store grupper af mennesker,

når neurologien nu fortæller

os, at der er meget få menneskers

syn, der kan siges at være bare tilnærmelsesvis

ens. Menneskers

anvendelse af deres syn er meget

individuelt.

Til slut vil jeg blot sige, at OEP

i dag anvender et andet og meget

enkelt system til vurdering af målingerne.

Faktisk er systemet så

simpelt at lære, at de fleste kan lære

det i løbet af ganske få dage, selv

om de ikke har forudgående kendskab

til OEP.

47


48 NYT OM

Adidas

goggles

med styrke

Adidas Eyewear har sendt den nye udgave

af deres populære ID2 ski- og

snowboard-goggle på markedet. Den

nye ID2 pure har en smallere ramme,

så ski- og snowboardentusiaster med

smallere hovedform kan bruge den prisvindende

goggle. ID2 vandt i 2008 den

eftertragtede ispo Boardsports Award

2008 i kategorien »Accessories«.

Et afgørende element er muligheden

for at udstyre gogglen med et Performance

Insert: En optisk indsats til

personer med nedsat syn. Adidas Performance

Insert kan anvendes med

både bifokale linser og linser med glidende

overgang.

Begge goggles har »dual frame«,

hvor den forreste ramme og ho-

vedrammen består af to forskellige

dele, der fungerer som én. Elastikremmen

er fæstnet til den forreste ramme,

mens hovedrammen fastholder glassene.

Der er flere fordele ved denne

konstruktion. Blandt andet sikrer den,

at gogglen passer til alle hjelme, fordi

den forreste ramme følger hjelmens

kant, mens hovedrammen slutter tæt

om ansigtet.

Derudover er det revolutionerende

ventilationssystem baseret på

ClimaCool-princippet og integreret i

både frontrammen og hovedrammen.

Den hævede frontramme sørger for, at

sneen ikke så let samler sig oven på

gogglen, imens den brede bue over

næsen beskytter imod sne, vind og sol.

Nyt skræddersyet glas fra Zeiss

Med Zeiss Gradal Individual® EyeFit er

det muligt at tage hensyn til kundens individuelle

nærprofil.

ZEISS har udviklet en helt ny generation

af progressive brilleglas, der er skræddersyet

til syn på alle afstande. Her tages

der ikke alene hensyn til de individuelle

mål, men også til brillebrugerens individuelle

præference for synet i nærområdet.

3 forskellige designtyper

Glasset fås i henholdsvis afvejet, mellemzone

og nær. Afvejet er basisglasset til personen,

der vægter alle synssituationer lige

meget. Mellemzone er til personen, der

vægter mellemområdet (arbejdsafstand

60-90 cm.) højest. Mellemområdet er op til

28% større end ved afvejet design. Nær er

til personen, der arbejder mest i området

30-60 cm, her er nærområdet op til 60%

større end ved afvejet design.

C.O.R.E. (Center Of Rotation

Evaloation) teknologi

Zeiss har i mere end 40 år taget hensyn

til placeringen af øjets rotationscenter i

beregningen af sine brilleglas, og i det

nye glas er det lykkedes gennem intensiv

forskning at forfine teknikken. Det har

især positiv effekt for personer med høje

styrker.

Tyndeste progressive glas

Ved hjælp af nye tykkelsesoptimering-

NYT FRA HOYA

Summit Pro og Summit

CD i TrueForm udgave

De gennemprøvede og meget populære flerstyrkeglas,

Summit Pro og Summit CD (til

smalle stel) har gennemgået en modernisering.

Resultatet af de optimerede glas har fået

navnet: Trueform.

Hoya bruger benævnelsen TrueForm,

når et konventionelt glas – som her Summit

Pro og CD – bliver slebet med freeform bagflade.

Fordelen er, at styrkerne korrigeres,

så de passer til den vinkel, øjet ser gennem

glasset. Det vil sige, at utallige punkter i

glasset slibes med hver sin unikke styrke.

Resultatet med de nye udgaver er glas med

større skarphed, mere behageligt syn og lettere

tilvænning. Glassene tilpasses fuldstændigt

som Summit Pro og CD.

De nye glas er et godt alternativ til kunden,

der ikke vil spendere et par iD Mystyle.

salgoritmer kan Zeiss Gradal Individual®

EyeFit fremstilles ultratyndt.

Nyt »fjervægter« fra Zeiss

Clarlet® 1,74, der er det tyndeste brilleglas

fra Zeiss i kunststof, fås nu også i

FreeForm design. Det betyder mulighed

for et kosmetisk flot, ultralet brilleglas

med maksimal bærekomfort.

Glasset er udstyret med en specialudviklet

coatning, der er sammensat af

en hard coatning, en bredspektret antirefleksbehandling

og en Clean-Coat, der er

vand og smudsafvisende. Den diskrete,

blålige restrefleks gør brilleglassene næsten

usynlige i brillen og nemme at holde

rene.


VIVE LA REVOLUTION DE

BRILLEBRANCHEN

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med!

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi

kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands, helt

unikke koncepter og services.

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem.

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter!

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os.

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for

individuelle optikere:

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789

49


50 NYT OM

Håndholdt videolup

fra Eschenbach Optik

Eschenbach Optik er gået digitalt

med den første håndholdte video

lup, Mobilux Digital.

Luppen er med den nye AMOLED

teknologi (Active Matrix Light-

Emitting Diode), hvor displayet

giver en hurtig billedbehandling

og høj kontrast. Det 2.0 megapixel

kamara sikres brugeren, at billedet

på skærmen er skarpt.

Der er mulighed for forstørrelse

på 3x og 6x i farver, sort på hvidt

og hvidt på sort. Vægten er kun

162 gram og videoluppen er udstyret

med frysefunktion, så billedet

kan tages på afstand og ses på

nært hold.

Nyt Opti 2011rykker op

ad rangstigen

Dette års Opti bringer den tyske messe et stort skridt fremad.

I år vil de store international firmaer Luxottica, Marcolin, Charmant

and Alain Mikli også være på messen. Dermed er messens

mål om at vise det fulde spektrum inden for optik og brillestel

kommet nærmere.

I den anden ende af skalaen er der “opti-boxen«, der er

små stande, hvor nye firmaer viser deres produkter frem. Området

er placeret centralt i YES!-området (YES! Young Eye

Styles).

Der forventes at komme mere end 430 udstillere på messen

og mere end 20.00 besøgende.

28. - 30. januar 2011

www.opti-munich.com

Glaskonsulenterne fra venstre:

Lea Sommer, Michael Hyldtoft og Michael Svendsen.

Stelkonsulenterne fra venstre:

Rikke Kolbe Jørgensen og Morten Hansen.


Alliance Optics Group Nordics udvider

med »Feinschmecker«

Det er to kendte personer i branchen,

Jarl Riise, tidligere administrerende direktør

i Nyt Syn, og Klaus Kjær, der har

en fortid som ejer af Optikjær i Kolding

og senest som arbejdende coach i Profil

Optik, der står bag den nye nordiske

gruppe i Alliance Optics Group ApS.

Gruppen er en del af det verdensomspændende

Alliance Optics Group LTD,

RODENSTOCK UDVIDER

SALGSSTYRKEN

Som led i en yderligere satsning på stelmarkedet

vil Rodenstock over de kommende

år introducere en række nye

stelmærker. Derfor er der ansat to nye

salgskonsulenter, der bliver ansvarlige

for de eksisterende og de kommende

stelmærker.

Rikke Kolbe Jørgensen, 42 år, er ansat

som ny stelkonsulent og vil få ansvaret

for kunder på Sjælland og Fyn.

Morten Hansen, 32 år, der har været

ansat i Rodenstock i et par år, får ansvaret

for Jylland.

De tre Rodenstock konsulenter, Lea

Sommer, Michael Hyldtoft og Michael

der skal sikre gode indkøbsmuligheder

for de tilsluttede 31 optikere.

Samtidig er der under navnet “Feinschmecker«

oprettet et nyt frivilligt netværk

i alliancen, som udover at fokusere

på indkøb tilbyder medlemmer et

kvalitetskoncept. Målet er, at yderligere

30–35 meget individuelle butikker i Danmark,

der i sortiment, markedsføring og

Svendsen, der igennem en årrække

har besøgt butikkerne med både stel

og glas, vil fremover udelukkende blive

glaskonsulenter.

Rodenstock har igennem de sidste år

lanceret en del nye glas og ikke mindst

en række nye salgsværktøjer, der kræver

en mere detaljeret rådgivning. Rodenstock

prioriterer uddannelse og rådgivning

om glas rigtig højt og håber meget

på, at alle vil få stor glæde af de ekstra

ressourcer, der nu sættes ind på dette

område.

Administrerende

direktør Jarl Riise t.v.

og direktør/manager

Klaus Kjær

udstråling i butikken, vil satse på mid-

og highend segmentet.

De tilknyttede butikker vil få adgang

til flere forskellige butikskoncepter med

tilhørende butikssupport og hjælp til

markedsføring.

Det bliver også muligt fremover at

hjælpe etablerede butikker med et generationsskifte.

51


52

NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

I 2011 kan du se frem til en lang række spændende kurser og arrangementer bl.a.:

AFTENKURSER:

SLUT AUGUST OG SEPTEMBER

Datoerne er endnu ikke fastlagt

Syn og trafik

Underviser: Steen Aalberg,Optometrist

Til lands, til vands og i luften er synet

en afgørende faktor for, hvordan vi

kommer frem, hvad enten det drejer

sig om den professionelle chauffør

eller privatpersonen.

Der kan selvfølgelig være forskel

på, hvad der kræves af visuelle færdigheder

af luftkaptajnen, lastvognschaufføren

og kaptajnen på supertankeren.

Men fælles for dem er, at vi

som samfund kræver, at deres syn og

visuelle færdigheder er så gode, at

de kan betjene os borgere på en betrykkende

måde.

Vi vil se på, hvilke visuelle færdigheder

vi som optometrister skal

koncentrere os om, når vi har vores

patienter i prøverummet. Vi vil også

fokusere på, hvad vi som samfund

skal fokusere på for at støtte det optimale

syn. For eksempel kan man

gøre meget for, at vejskilte bliver så

tydelige, at de nemt lader sig afkode.

Alt i alt et kæmpe område, der er

værd at gøre sig bekendt med som

optometrist.

AFTENKURSER:

17. MAJ,TEC – FREDERIKSBERG

18. MAJ, DCOVS – RANDERS

Elektrodiagnostik i Optometrisk Praksis

Underviser: Steen Aalberg, Optometrist

Udviklingen sniger sig ind på os, og elektronikken er en stigende del af optometristens

hverdag. Det er svært for den enkelte at tage stilling til værdien af de nye værktøjer og at

overskue de faldgruber, der kan være i brugen af dem.

Dette kursus er en rundtur med en præsentation af nogle elektroniske redskaber, der

er tilgængelige for optometristen, og som uden tvivl snart vil komme til at fylde mere i vores

hverdag, samt en introduktion af nogle undersøgelsesmetoder, som vi måske ikke selv

benytter, men som vi vil komme til at tage stilling til. Vi vil nemlig i stigende omfang blive

konfronteret med patienter, klienter, kunder (vælg din egen favorit), som har gennemgået

en eller anden undersøgelse og medbringer et resumé eller udskrift af resultatet. Uden lidt

viden om, hvad disse undersøgelsesresultater indikerer, er vi ude af stand til at vide om situationen

vil påvirke vores eget arbejde, og vi er dermed på glatis med vores rådgivning.

Sideløbende vil udstyr fra den optiske industri muliggøre stadig større præsision i vores

målinger og kompensationsmuligheder (linser, brilleglas), og kravet til os om at kunne

afgøre, hvem det har værdi for, vokser tilsvarende.

Kurset er en blanding af oplæg og information, lidt praktik og løbende diskussion af de

præsenterede muligheder. Berøringsfladen bliver bred, fra den automatiske fokusmåler –

over scanning af øjenbevægelser og visuelt genererede potentialer i synsbarken – til hjernescanninger.

Der er ingen specielle krav om forudsætninger for at kunne deltage. Intentionen er at

væbne dig bedre til at overskue mulighederne i den elektroniske jungle.

Kan du møde folk i øjenhøjde, når de kommer med en smartphone med et synsprøveprogram

og spørger, hvad det er, du kan mere end den.

7. OG 8. MAJ, KØBENHAVN

Optometri-konference

Så er datoen lagt fast for den næste konference, som sætter fokus

på refraktiv kirurgi.

Programmet lader dog stadig vente på sig. Men allerede nu

kan Uddannelsesudvalget afsløre, at to anerkendte amerikanske

eksperter lægger vej forbi – Optometrist dr. Louis Catania,

der, af Optometry Journal og 20/20 Magazine, er blevet udråbt

som en af de mest indflydelsesrige optometrister i 20. århundrede,

samt øjenlæge og stifter af klinikken Nicolitz Eye

Consultants, dr. Ernst Nicolitz. De vil bl.a. fortælle om

samarbejdet mellem øjenlæger og optometrister.


Charlotte Møller Rhode og Christian Ulrik Gerhardt,

blev partnere hos Louis Nielsen i Rosengårdcentret og i

Louis Nielsen butikken i Bilka i Odense den 18. november 2011

VI KAN GØRE DET,

VI ER BEDST TIL

“Som partner er det dejligt at komme ind i en organisation med et professionelt bagland, som tager sig

af det, de er gode til. Så kan vi gøre det, vi er bedst til. Det giver også en god sikkerhed.

Det er rigtig dejligt, at man ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i alle mulige forskellige ting, der er

forbundet med det at drive sin egen forretning. Hvis man skulle det, ville man slet ikke kunne gå så

hurtigt frem, og løsningerne ville heller ikke i alle tilfælde bliver lige så gode, som når man har et stærkt

bagland. Det gør alt i alt, at man sammen kan opbygge og drive en langt bedre forretning, end man ville

være i stand til på egen hånd.

Partnerskab i Louis Nielsen er en god måde at være sin egen herre på. Det er jo spændende at være

med til at tage beslutninger – selvfølgelig omkring sine egne butikker, men mere generelt bliver der

også lyttet til det, som vi partnere siger. Man har en god fornemmelse af at være med til at bestemme

i Louis Nielsen.

Det er en stor tilfredsstillelse at være partner i et firma, hvor man behandler andre, som man gerne

selv vil behandles, og hvor man behandler kunderne ens og med respekt. Det er meget vigtige værdier

i vores måde at drive forretning på”.

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland.

Partnerne

strømmer til Louis Nielsen.

Mød de seneste otte i dette

blad, og læs hvorfor de har

valgt Louis Nielsen


54 KURSER / KALENDER

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011

Uge Dato Længde Emne Sted

2 11. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? TEC – Frederiksberg

2 12. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? DCOVS – Randers

2 12. januar 1 dag Optometri og ernæring – Thorkild Rasmussen København

8 22. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal TEC – Frederiksberg

8 23. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal DCOVS – Randers

12 23. marts Aftenkursus Intra Okulære Linser – Thomas Olsen TEC – Frederiksberg

12 24. marts Aftenkursus Intra Okulære Linser – Thomas Olsen DCOVS – Randers

18 7. og 8. maj 2 dage Optometri-konference København

19 10. og 11. maj 2 dage

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning

– Thorkild Rasmussen (2 første af 4 dage)

København

20 17. maj Aftenkursus Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg TEC – Frederiksberg

20 18. maj Aftenkursus Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg DCOVS – Randers

23 7. og 8. juni 2 dage

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning

– Thorkild Rasmussen (2 sidste af 4 dage)

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

ANDRE KURSER 2011

Uge Dato Længde Emne Sted

København

3-5-8 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg

15-18-21 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg

43 29. og 30. okt. 2 dage Årsmøde i svagsynsforeningen FASS, se mere på www.svagsyn.net **

Kurser med **** tilmelding til: Annette Antonsen, TEC: aan@tec.dk Kurser med ** tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender

28. - 30. januar 2011

opti ‘11

International Trade Show

for Trends in Optics

New Munich Trade Fair Centre,

Munich

www.opti-munich.com

12. - 13. februar 2011

Optometridagarna 2011

Stockholm City Conference Center,

Sverige

www.optikerforbundet.se

4. - 6. marts 2011

Mido 2008 International messe

for briller og optik.

Rho-Pero, Milano.

www.mido.it

18. - 20. marts 2011

International Vision EXPO East 2009

New York

www.visionexpoeast.com

26. - 27. marts 2011

Drømmesyn

Øksnehallen i København

www.drommesyn.dk

26. - 29. maj 2011

BCLA, Manchester, U.K.

www.bcla.org.uk

29. september - 2. oktober 2011

SILMO 2011

International messe

for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte

udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

3. - 5. november 2011

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong

www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

6. november 2011

Synoptik-Fondens seminar

for øjenlæger og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk


OPTIKEREN

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax. 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Tlf. 88 51 23 23

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNOCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE

SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR

PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre: Kr. 420,- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 220,- – ekskl. moms + evt.

mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

Stibo Zone

Njalsgade 19 D, 2. sal

2300 København S

Tlf. 8939 8833

www.stibozone.com

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer, OPTIKEREN nr. 2, 2011,

udkommer 25.02.2011.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 11.01.2011

Annoncebestilling senest den

24.02.2011.

Annoncer skal være Stibo Zone i hænde

senest den 02.02.2011.

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet,

Langebrogade 5,

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16,

fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk

www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand

Per Michael Larsen,

Kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

Næstformand:

Steen Saust tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Anders Sinding Kristiansen,

tlf. 75 13 11 88

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet,

Langebrogade 5, 1411 København K

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk

www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN

Formand:

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand:

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet,

Langebrogade 5,

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand:

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Næstformand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

OPTIKBRANCHENS

LEVERANDØRFORENING

Formand:

Jesper Jensen

Sekretariatet:

Advokat Christiane Schaumburg,

Klampenborgvej 27,

2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31

Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET

– URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4.,

2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

www.uol.dk

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE

CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej

27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN

VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1.,

1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard

Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05

Bankkontonummer:

9260 265-57-32945

55


TIL BEGYNDENDE PRESBYOPI

AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL

Klart, tydeligt syn på alle afstande*

� Precision Profi le med glidende overgang mellem nær- og

afstandszonen.

� Blød overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi

takket være 3 ADD-systemet.

� På 86% af alle personer med begyndende presbyopi passer

de først prøvede AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL-linser ved

tilpasningen. 1

LAV ADD ≤ +1.25D

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION

repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafi lcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal:

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on fi le, 2008.

TIL SENERE STADIER AF PRESBYOPI

MEDIUM ADD +1.50D TIL +2.00D HØJ ADD > +2.50D

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

More magazines by this user
Similar magazines