Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

Skal vi lave 

forretning sammen? 

Danmarks Optikerforening 

Januar 2011 

Nr. 1

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

Optikbranchen har 

høj konkurrence 

På et møde i en af foreningens netsværksgrupper 

blev regeringens forsalg til 

en ny planlov og regeringens beslutning 

om at sætte fokus på vækst blandt andet 

drøftet. Samtalen drejede sig om detailhandelens 

vilkår i yderområderne, og regeringens 

ønske om mere konkurrence 

specielt indenfor apoteker – og tandlæge 

området. I den forbindelse blev rapporten, 

Creating Economic Growth In Denmark 

Through Competition udarbejdet 

af McKinsey & Company på bestilling af 

regeringen, omtalt. 

Umiddelbart efter downloadede vi 

rapporten, blot for at se om optikbranchen 

var nævnt. Det blev til meget spændende 

læsning. For det første er Optikbranchen 

direkte nævnt, men ikke under 

detailhandel, som det ellers er kutyme i 

Danmark, men under sundhedssektoren 

og i direkte sammenligning med netop 

apotekere og tandlæger. For det andet er 

rapportens konklusion om konkurrencesituationen 

meget interessant. Optikbranchen 

i Danmark er mest produktiv set i 

forhold til de andre lande, heriblandt England, 

Tyskland og Sverige, målt på salg 

pr. medarbejder, og samtidig er vi også 

det land, der har det laveste antal ansatte 

pr. indbygger. 

Men det mest interessante er, at man 

i rapporten konkluderer, at konkurrencen 

er høj, hvilket skyldes konsolidering og 

internationale virksomheders tilstedeværelse. 

Og det er godt nyt, fordi branchen 

i nogens bevidsthed fortsat lider under 

konkurrencestyrelsens rapport fra 2002, 

hvor branchen som bekendt var i søgelyset 

for manglende konkurrence, for høje 

priser etc. 

Alle i branchen er klar over, at branchen 

stadig lider under en vis recession, 

og at udviklingen i omsætningen ikke er 

som man måtte ønske. Det viser diverse 

salgsstatistikker tydeligt. Udviklingen i 

branchens omsætning siden 2005 er kun 

steget med 5 %, hvorimod apotekerne er 

steget med ca. 15%. 

Om 2011 bliver et bedre år er der ingen 

der ved, men noget tyder på, at billedet 

er ved at vende, så mon ikke 2011 

bliver året, hvor optikerbranchen igen er 

inde i en positiv udvikling. 

Godt nytår. 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

LEDEREN 

3

Vi er stolte af og glade for at have vundet optikbranchens 

guldmedalje. Snart får danske optikere mulighed for at 

tilpasse glasset som vandt i Paris! 

Anateo Mio lanceres i starten af 2011 

- information om glasset kommer snarest!


forretning sammen? 

6 

12 

16 

24 

26 

28 

30 

32 

36 

40 

42 

44 

46 

48 

50 

52 

54 

Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi 

Farverig succes i dyster branche 

Nye resultater vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere 

Charles Bonnet Syndrom 

Årets hæderslegat fra Synoptik Fonden 

Louis Nielsen åbner nye butikker i Bilka 

Hoya åbner uddannelsescenter i Budapest 

Introduktion til bioinspireret design 

Kontaktlinse konferencen 2010 

Optometrist bliver en beskyttet titel 

Brillemesse på amerikansk 

Nyt liv i Niger 

Læserdebat 

Produktnyt 

Branchenyt 

Nyt fra uddannelsesudvalget 

Kurser / kalender 

Forsiden 


forretning 

sammen? 

Se side 31 

6 

Lyserøde elefanter og farverige blomster, 

der slynger sig op af toiletkummen, 

er blot nogle af syner, mange 

ældre med nedsat syn oplever. Denne 

tilstand kendes i dag som Charles 

Bonnet Syndrom. 

24 

32 

12 

INDHOLD 

Arbejde og familie har gået hånd i 

hånd siden dag et hos parret bag 

danske Bellinger, der på rekordtid 

har slået sit navn fast på den interna- 

tionale scene 

Naturen og menneskekroppen 

er gode databaser for idéer 

og koncepter, der kan overføres til 

øjensundhed 

5

6 

FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

Synsfejl: Astigmatisme 

og anisometropi 

AF IVAN NISTED, 

KONTAKTLINSE- 

OPTIKER, MPH, 

OPTIKER- 

HØJSKOLEN 

I 

forrige nummer af Optikeren 

forholdt jeg mig til 

klinisk håndtering af hyperopi og 

myopi. I denne artikel vil jeg rette 

opmærksomheden mod astigmatisme 

og styrkeforskel mellem øjnene, 

også kaldet anisometropi. 

Udmåling af astigmatisme 

De fleste optikere bruger den samme 

metode til udmåling af synsfejl. 

Med afsæt i habituel korrektion eller 

autorefraktorresultat justerer vi den 

sfæriske styrke og udmåler astigmatismen 

med krydscylinder for et 

øje ad gangen. Så afbalancerer vi 

akkommodationen; maksimal plusstyrke 

eller minimal minusstyrke, 

der giver patienten bedst mulig visus, 

er måleresultatet. 

Har patienten en visus på 0.5 

eller bedre, fungerer krydscylindermetoden 

efter hensigten[1]. Er patientens 

visus dårligere end 0.5 med 

såvel habituel korrektion som resultatet 

fra autorefraktoren, kan vi have 

glæde af at have følgende tre metoder 

i baghånden: 

1. Den astigmatiske vifte 

Brug den sfæriske styrke fra autorefraktor-resultatet 

som udgangspunkt. 

Adder +1.00D i phoroptoren 

og undlad at indsætte cylinderen. 

Retinoskopi. 

Det astigmatiske øje danner to billedlinjer, 

der begge er placeret foran 

retina. 

Spørg patienten, om en af linjerne 

er skarpere end de øvrige. Bed 

patienten angive retningen som et 

klokkeslæt: Ved eksempel 1 vil det 

være klokken 6 og 12, da den billedlinje, 

der er tættest på retina, er 

lodret. Minuscylinderaksen ligger 

vinkelret på den retning, patienten 

angiver. Akseretningen kan også 

beregnes ved at tage det laveste 

klokkeslæt og gange med 30. Minuscylinderen 

indsættes dermed 

med aksen i 180°. Cylinderstørrelsen 

forøges, indtil patienten oplever, 

at alle linjer er ca. lige skarpe. Skift 

derefter til en visustavle og reducer 

den sfæriske styrke indtil maksimal 

visus opnås. 

Cylinderaksen og størrelsen kan 

efterfølgende finjusteres med krydscylinderen. 

2. Retinoskopi 

Det kræver en del øvelse at blive 

rutineret i at retinoskopere. Hvis patienten 

blot opnår 0.5 visus med retinoskopiresultatet, 

kan vi finjustere 

den sfæriske styrke og cylinderen 

på vanlig vis. 

Sæt retinoskopets slæde i klikket 

og roter stregen indtil den er 

lodret. Vi skal placere os foran pa- 

tienten, således at vi blokerer patientens 

udsyn til visustavlen på det 

øje, vi undersøger. 

Afstandsretinoskopi foregår i 4 

trin: 

a. Bevæg lyset meget langsomt 

henover øjet, mens patienten ser 

på en afstandstavle med bogstaver 

svarende til habituel visus. Bemærk 

om der er en skævhed i refleksen, 

eller hvordan »tæppet lukkes for«, 

når du fejer lyskeglen fordi pupillen. 

Denne skævhed angiver de to hovedsnit. 

b. Stil skiftevis keglen i det ene 

og det andet snit mens du justerer 

den sfæriske styrke, indtil der er 

neutralt i det ene snit og modbevægelse 

i det andet. 

c. Indsæt minuscylinderen med 

aksen parallelt med lyskeglens retning 

i det snit hvor du ser modbevægelse. 

Forøg cylinderstørrelsen 

indtil modbevægelsen er neutraliseret. 

Er du i tvivl, om du har ramt 

neutral, kan du fx addere +0.50D og 

-0.50 for at se, om du henholdsvis 

ser mod- og medbevægelse[2]. 

d. Hvis vi sidder på 50 cm afstand, 

skal vi justere den sfæriske 

styrke 2D i minusretning (40 cm = 

2.5D, 67 cm =1.5D) 

K-mål 

Corneaastigmisme er den vigtigste 

årsag til stor refraktionsastigmatisme. 

Corneas bagflade og linsen

i øjet kan også være toriske, men 

betydningen af disse krumningsforskelle 

vil være meget lille for refraktionsastigmatismen. 

Årsagen er, at 

lyset bevæger sig gennem medier 

med næsten samme brydningsindeks, 

som de fremgår af nedenstående 

billede[3]. 

Den franske øjenlæge Louis 

Émile Javal foreslog i 1890, at der 

var et simpelt matematisk forhold 

mellem cornea- og refraktionsastigmatisme, 

siden kendt som Javals 

regel. Siden har kliniske studier vist, 

at refraktionsastigmatismen rimeligvis 

kan forudsiges ud fra corneaastigmatismen. 

Patientens indre 

astigmatisme er i gennemsnit på 

0.5D i 90°[4, 5]. 

En difference i K-mål på 0.05 

mm. Svarer til ca. 0.25D astigmatisme. 

Minuscylinderaksen ligger langs 

det fladeste k-mål. Hvis vi indsætter 

den beregnede cylinder i phoroptoren 

og justerer den sfæriske styrke, 

vil patienten med stor 

sandsynlighed have bedre visus 

end 0.5, og krydscylindermetoden 

kan derfor anvendes[1]. 

Case 1 viser, at problemer med at 

udmåle astigmatismen kan give 

patienten en forkert diagnose og 

anledning til unødig bekymring. 

Skolelægen havde konstateret nedsat 

visus på venstre øje og henvist 

drengen til øjenlæge. Øjenlæge havde 

konstateret nedsat visus, også 

med autorefraktor-resultat i prøvebrille. 

Anbefalingen fra øjenlægen 

var at acceptere den nedsatte visus 

på venstre øje. Patientens forældre 

henvendte sig for at få en vurdering 

af øjenlægens diagnose. 

Drengens ukorrigerede astigmatisme 

er fejltolket som amblyopi, 

fordi visus med autorefraktorre- 

Øje set fra siden. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

sultatet er under 0.5. Dermed kan 

astigmatismen heller ikke udmåles 

med krydscylindermetoden. Visus 

med pinhole afslører, at optisk korrektion 

kan forbedre visus. Vores 

opgave er her blot at finde en metode 

til at udmåle astigmatismen. 

Baggrund: Astigmatisme 

Emmetropisering reducerer forekomsten 

og graden af astigmatisme. 

4-åriges astigmatisme kan ikke 

forudsiges ud fra den astigmatisme, 

de har som nyfødte[6]; allerede fra 

5-6-årsalderen er astigmatisme forholdsvis 

stabil[7]. Små justeringer 

af astigmatismekorrektion kan dog 

være betydningsfulde for patientens 

synskomfort. Fra 40-80-årsalderen 

forandres astigmatismen i gennemsnit 

1D i retning af mod-regel-astigmatisme 

[7]. Ukorrigeret klinisk signifikant 

synsfejl kan give patienten 

>> 7

8 


En forskel i refraktionen på mere end 1D mellem 

højre og venstre øje defineres som anisometropi. 

samsyns- og/eller akkommodationsdysfunktion. 

Alene korrektion af 

synsfejlen vil i gennemsnit løse ca. 

50 procent af samsynsproblemerne. 

Succesraten er 67 procent hos patienter 

med mod-regel astigmatisme 

og 45 procent hos patienter med 

med-regel astigmatisme. Endnu 

højere succesrater ses hos patienter 

med hyperopisk astigmatisme[8]. 

Korrektion af astigmatisme er dermed 

ikke blot et spørgsmål om bedring 

af visus, men i høj grad også af 

kvaliteteten af samsynet. 

Klinisk håndtering 

af astigmatisme 

Som hovedregel gives den målte 

astigmatisme, hvis der er en klinisk 

signifikant forskel i forhold til den 

habituelle korrektion[8-10]. Tabel 1 

viser, hvornår en synsfejl eller synsfejlsforandring 

typisk er betydningsfuld. 

�� 

�� 

�� 

�� 

I tilfælde, hvor patienten ikke 

synes, at subjektiv refraktion (#7a) 

giver optimal synskomfort, bør vi 

forsøge at tilnærme habituel korrektion. 

Ved symptomfrie patienter med 

god afstandsvisus bør vi ligeledes 

overveje, om patienten reelt vil have 

nogen gevinst ved at få korrektionen 

ændret. 

Desuden kan det være vanskeligt 

at afgøre, om der reelt er tale om 

en forandring af synsfejlen i tilfælde, 

hvor vi fx måler en lidt højere sfærisk 

styrke med tilsvarende højere astigmatisme. 

Demonstration af korrektion i 

prøvebrillen vil i de fleste tilfælde 

kunne afklare, om patienten får 

forbedret synskomfort. Hos kontaktlinsebrugere 

er der en ekstra 

udfordring i at få tilpasset kontaktlinserne, 

så akseretningen er korrekt. 

Baggrund: Anisometropi 

En forskel i refraktionen på mere 

end 1D mellem højre og venstre øje 

defineres som anisometropi. Forskellen 

kan skyldes difference i sfæriske 

styrker eller cylinder. 

Udviklingen af synsfejlene afhænger 

hovedsageligt af, om patienten 

har myopi eller hyperopi. En 

kort beskrivelse af synsfejlsudviklingen 

findes i forrige nummer af Optikeren 

i artiklen »Synsfejl: Myopi og 

hyperopi«. 

Ukorrigeret anisometropi hos 

0-6-årige forøger risikoen for, at visus 

ikke udvikles normalt, og patienten 

bliver amblyop. Risikoen 

for amblyopi afhænger af typen af 

synsfejl, som det fremgår af nedenstående 

tabel, er den højest for hyperop 

anisometropi. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Risiko for amblyopi er markant 

højere ved anisometropi i sammenligning 

med patienter med ensartede 

styrker (isometropi)[10]. 

Hvis visus er normalt udviklet, 

er der efter 6. leveår ikke længere 

risiko for amblyopi ved ukorrigeret 

anisometropi, men patienten vil ofte 

have symptomer[11, 12]. Korrektion 

af anisometropi med brilleglas kan 

også give patienten to typer af bivirkninger. 

1. Statisk aniseikoni betyder, at 

patienten oplever billedstørrelsesforskel 

mellem højre og venstre øje. 

Dette kan fx udmåles med Østerbergs 

Koincidenstavler, der findes 

i de fleste klinikker (Se nedenfor). 

Statisk aniseikoni kan også undersøges 

med Breckers metode, hvor 

patienten ser på to penlights, mens 

der er en Maddoxcylinder for patientens 

ene øje. Nedenfor er vist 

hvad patienten ser, hvis han har 

henholdsvis ens billedstørrelser og 

uens billedstørrelse for de to øjne[9, 

10]. 

Uanset metoden anvendes et 

sæt iseikoniske brilleglas med forstørrelse 

fra ca. 1 til 8 procent. Det 

iseikoniske glas sætter du foran 

øjet, der ser det mindste billede. 

Find den forstørrelse der ophæver 

forskellen i billedstørrelserne. 

2. Dynamisk aniseikoni fremkommer, 

når patienten ikke ser gennem 

brilleglassenes optiske centre. 

På grund af styrkeforskellen er der 

forskellige krav til øjenbevægelsernes 

størrelse på de to øjne. Øjet 

med den højeste plusstyrke skal 

bevæges mest. Dette giver hyppigst 

symptomer, når øjnene drejes opad 

eller nedad, fordi vi har lavere fusionsreserver 

vertikalt end horisontalt. 

Problemet betegnes også vertikal 

imbalance. 

Ud fra geometriske beregninger 

af billedstørrelserne på retina vil 

mange patienter få problemer med 

statisk og/eller dynamisk aniseikoni. 

Vores visuelle system er dog i stand 

til at adaptere til statisk og dynamisk 

aniseikoni. Når vi fx ser på et objekt 

20 grader til højre for os, er afstanden 

til objektet forskelligt for højre

Østerbergs klammer m.v.. 

og venstre øje. Dette giver forskellige 

billedstørrelser på de to retinae, 

men det er de færreste, der oplever 

aniseikoni[10]. Akkommodationskravet 

er heller ikke ens, når en patient 

med anisometropi korrigeres 

med brilleglas. Akkommodationskravet 

på 40 cm. reduceres med ca. 

0.25D for hver 3D myopi. Modsat 

stiger kravet for patienter korrigeret 

med plusglas. Typisk er der større risiko 

for, at patienten får symptomer 

på grund af aniseikoni end forskel i 

akkommodationskrav. 

Klinisk håndtering 

af anisometropi 

Som hovedregel korrigeres anisometropi 

fuldt ud, og hvis optikeren 

finder det optimalt at give en anden 

korrektion end subjektiv refraktion, 

skal højre og venstre øjes korrektion 

ændres lige meget. Ukorrigeret eller 

underkorrigeret anisometropi vil ofte 

give patienten såvel visuelle symptomer 

som samsyns- og akkommodationsproblemer[8, 

11, 12]. 

Kontaktlinser er den mest succesfulde 

behandling af anisometropi: 

Patienterne har sjældent statisk 

aniseikoni og aldrig dynamisk aniseikoni[9, 

10]. Ved brug af brilleglas 

viser flere studier, at nogle patienter 

adapterer inden for 15 minutter 

således, at de hverken har statisk 

eller dynamisk aniseikoni[13-15]. 

Med andre ord formår nogle patienter 

at ensarte de opfattede billeder 

�� 

�� 

�� 

Kontaktlinser 

er den mest 

succesfulde behandling 

af anisometropi. 

fra højre og venstre øje i størrelse. 

Samtidigt lærer mange patienter 

at tilpasse øjenbevægelserne til de 

krav, brilleglassene stiller: Det mest 

hyperope øje skal lave størst øjenbevægelser. 

Vi bør undersøge, om patienten 

får aniseikoni med brillekorrektionen, 

når styrkeforskellen overstiger 

1D. Hvis patienten oplever aniseikoni 

med brilleglas, bør vi forsøge at 

afhjælpe patientens problemer i følgende 

rækkefølge: 

1. Kontaktlinser 

I modsætning til brilleglas vil kontaktlinser 

hverken forstørre eller 

formindre retinabillederne uanset 

styrken. Årsagen er, at toppunktsafstanden 

er 0 i kontaktlinser, og i de 

fleste tilfælde vil patienten ikke opleve 

aniseikoni[9, 10]. 

2. Kort toppunktsafstand 

Hvis patienten ikke ønsker kontaktlinser, 

kan vi forsøge at reducere 

toppunktsafstanden og dermed 

reducere forskellen i brilleglasforstørrelsen 

mellem højre og venstre 

brilleglas. Vi bør her både være opmærksomme 

på valget af brillestel 

og på hvor langt fremme på brilleglasset, 

facetten kan placeres. 

Patientens øjenvipper lægger en 

naturlig begrænsning på hvor kort 

toppunktsafstanden kan blive. 

3. Iseikoniske glas 

Ekstra forstørrelse i det ene brilleglas 

kan opnås ved at ændre brilleglassets 

kurver og tykkelser. Når 

vi konstaterer statisk aniseikoni, 

kan vi ved hjælp af iseikoniske brilleglas 

udmåle, hvor mange procent 

forstørrelse det kræver at lave billederne 

ens. I gennemsnit giver 1D 

forskel i styrke ca. 1 procents aniseikoni. 

Brilleglasfabrikanterne vil 

ud fra den ønskede forstørrelse beregne, 

hvilke krumningsradier og 

tykkelse brilleglasset skal have for 

at give den ønskede forstørrelse. 

Iseikoniske glas er ikke en kosmetisk 

attraktiv løsning, men undersøgelser 

viser, at patienter med 

aniseikoni foretrækker iseikoniske 

brilleglas frem for at have aniseikoni; 

symptomer og øjenbevægelsesproblemer 

mindskes signifikant med 

iseikoniske glas[16]. 

4. Visuel træning 

Anisometrope patienter, der med 

succes bruger brillekorrektion, har 

højere vertikale fusionsreserver end 

baggrundsbefolkningen[13]. Visuel 

træning kan forøge de vertikale fusionsreserver 

hos patienter med 

symptomer[17] og sandsynligvis 

>> 

9

10 


reducere patientens problem med 

dynamisk aniseikoni. 

Den kliniske håndtering af patienter 

er ikke altid ligefrem, som 

det fremgår af case 2. Patienten var 

henvist til synstræning på grund af 

et samsynsproblem. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Case 2 er et eksempel på en 

astigmatisme, som ikke kan udmåles 

med krydscylindermetoden. 

Afstandsretinoskopi (#4) giver et 

brugbart udgangspunkt for højre 

øje, men ikke venstre. På venstre øje 

kan patienten ikke give en brugbar 

respons på den astigmatiske vifte. 

Corneaastigmatisme indsættes som 

udgangspunkt for den subjektive refraktion 

på venstre øje. Herefter justeres 

den sfæriske styrke til bedst 

mulig visus, og cylinderen finjusteres 

med krydscylinderen. Patienten 

oplever 3 procents aniseikoni i lodret 

snit, hvor der er ca. 2.75D diffe- 

rence mellem højre og venstre brilleglas. 

I vandret snit er differencen 

kun ca. 0.5D, og patienten oplever 

ikke aniseikoni. Resultatet var uændret 

efter 15 minutters afprøvning i 

prøvebrillen. Patienten fik tilpasset 

formfaste toriske kontaktlinser af en 

kollega. Patienten følte ikke behov 

for yderligere behandling. 

Opsummering 

Ukorrigeret astigmatisme og anisometropi 

er tilstande, der ofte giver 

patienten symptomer. Som hovedregel 

korrigeres disse synsfejl fuldt 

ud, og korrektion forevises i prøvebrillen. 

Hvis patienten ikke har god 

synskomfort, kan korrektionen modificeres 

i retning af den habituelle 

korrektion. 

Kontaktlinser afhjælper de fleste 

patienter med stor anisometropi; om 

end brillekorrektion ved anisometropi 

kan give anledning til statisk og dynamisk 

aniseikoni, vil mange patienter 

adaptere inden for 15 minutter. Iseikoniske 

glas giver typisk høj synskomfort 

til patienter med aniseikoni. 

Anbefalet læsning 

Elliott, D., Clinical procedures 

in primary eye care -3.ed. 2008: 

Butterworth-Heinemann Medical. 

(Bog) 

Grosvenor, T., Primary care optometry. 

2006: Butterworth-Heinemann 

Medical. (Bog) 

Scheiman, M. and B. Wick, Clinical 

management of binocular 

vision: heterophoric, accommodative, 

and eye movement disorders. 

2008: Lippincott Williams & 

Wilkins. (Bog) 

Gwiazda, J., Treatment options 

for myopia. Optometry and vision 

science: official publication of the 

American Academy of Optometry, 

2009. 86(6): p. 624. (Artikel) 

Referencer 

1. Efron, N.,Optometry A-Z. 2007: Butterworth-Heinemann 

Medical, p.87 

2. Elliott, D., Clinical procedures in primary 

eye care. 2003: Butterworth-Heinemann 

Medical. 

3. Tunnacliffe, A., Introduction to visual 

optics. 1987: Association of British 

Dispensing Opticians. 

4. Grosvenor, T., S. Quintero, and D. Perrigin, 

Predicting refractive astigmatism: 

a suggested simplification of Javal’s 

rule. American journal of optometry 

and physiological optics, 1988. 65(4): 

p. 292. 

5. Dobson, V., J. Miller, and E. Harvey, 

Corneal and refractive astigmatism in a 

sample of 3-to 5-year-old children with 

a high prevalence of astigmatism. Optometry 

& Vision Science, 1999. 76(12): 

p. 855. 

6. Mayer, D., et al., Cycloplegic refractions 

in healthy children aged 1 through 

48 months. Archives of Ophthalmology,2001. 

119(11): p. 1625. 

7. Grosvenor, T., Primary care optometry. 

2006: Butterworth-Heinemann Medical, 

p.29,34-5 

8. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of 

refractive correction upon disorders of 

vergence and accommodation. Optometry 

& Vision Science, 1995. 72(4): p. 

224. 

9. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical 

management of binocular vision: heterophoric, 

accommodative, and eye 

movement disorders. 2008: Lippincott 

Williams & Wilkins, p.525-55; 625-662 

10. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies 

of binocular vision: diagnosis & management. 

1998: Mosby, p. 7-60, 95- 

110 

11. Marran, L. and C. Schor, Lens induced 

aniso-accommodation. Vision Research, 

1998. 38(22): p. 3601-3619. 

12. Marran, L. and C. Schor, Binocular 

Accommodation IN Accommodation 

and Vergence Mechanisms in the Visual 

System. Edt Franzén, O., H. Richter, 

and L. Stark, Accommodation and 

vergence mechanisms in the visual 

system. 2000: Birkhäuser, p.245-56 

13. Griebel, S., et al., Vertical fusional amplitudes 

in patients wearing vertical 

anisometropic correction1. Ophthalmology, 

1999. 106(9): p. 1731-1733. 

14. Lemij, H. and H. Collewijn, Long-term 

nonconjugate adaptation of human 

saccades to anisometropic spectacles. 

Vision Research, 1991. 31(11): p. 

1939. 

15. Averbuch-Heller, L., R. Lewis, and D. 

Zee, Disconjugate adaptation of saccades: 

contribution of binocular and 

monocular mechanisms. Vision Research, 

1999. 39(2): p. 341-352. 

16. Achiron, L., et al., The effect of relative 

spectacle magnification on aniseikonia. 

Journal of the American Optometric 

Association, 1998. 69(9): p. 591. 

17. Luu, C. and L. Abel, The plasticity of 

vertical motor and sensory fusion in 

normal subjects. Strabismus, 2003. 

11(2): p. 109-118.

model: 2377 REX design: eva-lena bäckström www.scandinavianeyewear.com 

�� 

>> 11

12 PORTRÆT 

i en dyster 

branche 

Med sine glade farver og 

karakteristiske håndskårne 

udskæringer har Bellinger 

på rekordtid slået sit navn 

fast på den internationale 

scene. Men det er ikke omkostningsfrit 

at bide skeer 

med de store. 

AF MALENE ØSTERBY

V 

i kiggede hinanden i øjnene 

og sagde: ’Jamen, hvad er 

det værste der kan ske? Det er, at 

det bare ikke går, og at vi må sælge 

vores hus’.« 

Med det i baghovedet gav Claus 

og Malene Bellinger Diederichsen 

sig i kast med at designe brillestel i 

hidtil usete farvekombinationer med 

sjove udskæringer – vel at mærke 

uden noget som helst kendskab til 

optik og uden en egentlig designuddannelse 

i ryggen. 

Og det skulle da hurtigt vise sig, 

at de to brilleamatører havde fat i 

den lange ende. På SILMO-messen 

i 2003 slog parret benene væk under 

de besøgende med deres farvestrålende 

kollektion og vendte hjem 

med en fuld ordrebog. 

I dag syv år efter har de opbygget 

et navn, der giver genklang hos 

anerkendte optikere og modebevid- 

ste forbrugere verden over. ’Optikeren’ 

fik en snak med det succesfulde 

par i Bellingers nye kontordomicil 

i Risskov lidt uden for Århus. 

Fra økologiske grøntsager 

til brilledesign 

Claus og Malene har altid vidst, at 

de ville starte noget op sammen. 

Men det var ikke givet, at de skulle 

kaste deres kærlighed på high-end 

brilledesign. 

Med inspiration fra New Zealand, 

hvor Malene har arbejdet nogle år og 

blandt andet hjulpet en anerkendt diætist 

med at starte et firma op, som 

leverede økologiske grøntsager, var 

tanken i første omgang at føre dette 

koncept videre til Danmark. 

I mellemtiden havde Claus snust 

til brillebranchen – først som salgschef 

i ProDesign og senere som 

distributør for forskellige franske 

brillemærker. Og efter at have kørt 

rundt på landevejene med salgskufferten 

var han solgt. 

»Det var der, jeg havde fundet mit 

holdested. Brilleverdenen er en sjov 

og hjertevarm branche, og et sted 

hvor man også kan have gode relationer 

til folk, uden at det kun skal 

være forretning,« lyder det fra Claus. 

Sammen med sin kone Malene 

og nogle bekendte inden for 

branchen stiftede han derfor brillemærket 

Blue Eyes. Her lærte de en 

masse om produktion og design, og 

samtidig begyndte nogle af de træk, 

der senere blev genoptaget i Bellinger, 

at spire frem. For eksempel lancerede 

Blue Eyes, som nogle af de 

første på markedet, tofarvede titaniumsbriller 

i 2001. 

To år senere valgte Claus og Malene 

at gå egne veje med et ønske 

om at lave briller til folk, der satte 

pris på et godt design med et strejf 

af humor. 

»Vi besluttede os for at lave vores 

helt eget firma, der skulle udstråle 

de passioner og den lidenskab, 

vi havde for briller. Så vi gik i 

gang med at udvikle hele konceptet 

for Bellinger. Ingen af os er design- 

Brillebranchens svar 

på iPhonen, er den 

blevet kaldt. Kulfiberbrillen 

fra Bellingers 

Blac-kollektion er til 

mænd, der elsker 

gadgets og lir. Bl.a. er 

hele Audis Le Mans 

team med Tom Christensen 

i spidsen 

udstyret med denne 

brille. 

>> 

Inspirationen til den 

nok mest solgte Bellinger 

brille BEC1024 

stammer fra en kuglepen 

designet af 

den danske formgiver 

Verner Panton, 

som Claus fik i fødselsdagsgave 

af sin 

hustru og partner 

Malene. 

Selv om Bellingers design er blevet mere stilrent og nedtonet, så er der 

fuld knald på firmaets nye image-kampagne. 

13

14 PORTRÆT 

Efter halvandet år 

nåede Bellinger den 

position på markedet, 

Claus og Malene 

Bellinger Diederichsen 

havde håbet på 

inden for ti år. Og det 

er blandt andet takket 

være et stærkt partnerskab. 

uddannede, så vi blev enige om, at 

det nok ikke var på fronten, vi skulle 

udfolde vores kreativitet. Til gengæld 

kunne vi lege med farverne 

og lave nogle fede udskæringer på 

stængerne,« fortæller Malene. 

Kulør på brillebranchen 

Og netop farver var en mangelvare, 

da Claus og Malene gjorde deres 

entré på den optiske scene i 2003. 

På det tidspunkt var branchen domineret 

af sorte og brune farver, og 

en stang var blot en stang. Derfor var 

timingen helt rigtig for Bellinger, som 

havde en vision om at sætte kulør på 

brilleverdenen og bringe glæde ind i 

branchen. 

Som modsvar til tidens tynde lige 

stænger i afdæmpede mørke farver 

kom Bellinger med en iøjnefaldende 

kollektion med briller i både orange, 

pink og limegrøn sat sammen i 

mærkværdige farvekombinationer. 

Den traditionelle brillestang var erstattet 

med en bredere udgave med 

spektakulære udskæringer. 

Her var et brillefirma, der på én 

gang satte en ære i at skabe briller 

med et glimt i øjet, og som samtidig 

besad et åbenlyst designtalent. Og 

med kommentarer fra leverandører 

som: ’Endelig noget, der er totalt 

anderledes, men salgbart’, viste det 

sig hurtigt, at branchen netop hungrede 

efter fornyelse og design, hvor 

der var tænkt ud af brilleboksen. 

På Silmo-messen i 2003 lykkedes 

det mod alle forventninger de 

to stiftere at få afsat selv de mest 

spraglede briller, der blot var tænkt 

som et gimmick for at lokke nysgerrige 

optikere i butikken. 

»Vi regnede med, at det var de 

sorte, brune og røde briller, de ville 

købe. Men det, der var så unikt, 

var, at de købte alle farverne,« siger 

Claus og lader Malene fortsætte: 

»Jeg tror også, vi ramte noget 

ved, at vores briller ikke bare var 

crazy for at være det, de var også 

funktionelle. Vores fronter var rimeligt 

enkle, og så var der knald på 

stængerne i stedet for. Alle kunne 

lige som bære dem.« 

Fra entreprenør til 

professionel brilledesigner 

Efter messen i Frankrig gik det stærkt 

for Bellinger. På kort tid var den lille 

ukendte iværksættervirksomhed, der 

holdt til i kælderen af ejernes parcelhus, 

pludselig blevet et kendt navn 

blandt mange optikere herhjemme 

og i udlandet. Det betød, at der nu 

blev stillet høje krav til firmaet. 

»I mit og Malenes hoved var vi 

stadig det lille bitte firma, der hver 

dag løb med hundred kilometer i timen 

for at få det hele til at hænge 

sammen. Men ude hos mange optikere 

var vi pludselig blandt deres tre 

største leverandører, og det betød, at 

de også forventede en vis professio- 

nalisme,« fortæller Claus og tilføjer: 

»Det der med at sige til kunderne; 

’Vi er lige startet, og vi har ikke 

helt styr på vores computerprogram 

endnu. Og i øvrigt har vi udsolgt de 

næste seks måneder, fordi vi ikke 

har kunnet finde ud af at bestille, ‘ 

den accepterede de ikke længere.« 

I 2006 tog Bellinger derfor skridtet 

fra at være et lille entreprenørfirma, 

hvor Claus og Malene blandt 

andet selv pakkede briller, fejede 

gulve og udskrev fakturaer mm., til 

en professionel virksomhed med 

større fokus på selve forretningen. 

Og i dag syv år – en masse hårdt 

arbejde, mange lange nætter og 

spekulationer – senere er Bellinger 

blevet et verdensomspændende 

firma med en stor medarbejderstab, 

egen produktion og salgs- og marketingafdeling. 

En position de to 

ejere aldrig i deres vildeste fantasi 

havde drømt om, da de i 2002 kastede 

sig ud i projektet. 

»Da vi startede, havde vi ikke 

nogle planer om, at vi skulle være 30 

ansatte herhjemme og sælge briller 

i over 40 lande. Kunne vi sælge briller 

i Danmark og Norden og have et 

par enkelte ansatte, så var det fint, 

» lyder det beskedent, men stolt fra 

Claus. 

Kreativitet koster 

Den jyske Beskedenhed er dog aftaget 

med tiden. Med en vision om at 

være intet mindre end det mest innovative 

firma i branchen, har Bellinger 

hele tiden måtte forny sig selv på 

designfronten. På meget kort tid er 

firmaet derfor kommet med det ene 

nyskabende design efter det andet 

lige fra to-farvede titaniumsbriller, 

udskiftelige stænger, fræsning i acetatstænger 

til seneste skud på stammen; 

den justerbare kulfiberbrille. 

Men denne evige søgen efter nye 

former, nyt materiale og nye teknikker 

har kostet mange ressourcer og 

tæret på økonomien. Særligt ondt 

gjorde det, da Bellinger kom ud med 

et voldsomt underskud i 2008. Det 

var blandt andet takket være firmaets 

nye produktlinje og store satsning 

på herrebriller, ’Blac’, at virksomheden 

tabte mange millioner. 

»Fra at have tjent gode penge 

og vokset derudaf fik vi pludselig et

ordentligt rap over nallerne. Vores 

kulfiberbriller alene kostede os 

mellem 5-7 millioner det første år 

bare i udviklingsomkostninger, og 

oveni det kom så finanskrisen,« 

fortæller Claus. 

Men selv om de mange knubs 

har gjort ondt, så har de, ifølge 

de to ejere, samtidig været med til at 

manifestere, hvem Bellinger er. 

»Selv om vi vidste, at Blac-projektet 

ville blive svinedyrt og komme 

til at koste rigtig mange ressourcer, 

fordi vi skulle starte egen produktion 

op i Danmark og ansætte ti mennesker 

uden at kunne fakturere en 

eneste brille, så var det det, vi ville. 

Og når vi går ind i noget, så gør vi 

det hundred procent,« lyder det fra 

Claus. 

Efterligninger sender 

Bellinger på ny kurs 

Selv om grundidéen i Bellinger fortsat 

er at formidle glæde til slutbrugeren, 

så har firmaet, de seneste par år, bevæget 

sig mod et mere stilrent udtryk 

med mere afdæmpede farver og detaljer. 

Det skyldes blandt andet, at Bellinger 

i 2008 tog en beslutning om at 

ændre kurs, fordi markedet kom med 

så meget, der til forveksling mindede 

om deres design. 

»Det her har været Bellinger fra 

2003 og frem til 2006-2007,« siger 

Claus og hiver den nok mest solgte 

Bellinger Brille frem, BEC1024, med 

orange og hvide detaljer på de brede 

bølgede stænger. 

»Det har været meget farverigt 

med mange detaljer. Men det vi har 

oplevet igen og igen er, at mange discountkæder 

har solgt kopier af vores 

design til billige penge. Derfor har vi 

været nødt til at gå i en ny retning for 

at differentiere os. Samtidig er vi blevet 

meget mere teknisk orienterede i 

vores design, så det i dag er sværere 

at efterligne os,« lyder det fra Claus. 

Ingen succes uden 

et godt bagland 

Mens vi sidder her og snakker, er 

Malene nødt til at smutte; »Der er 

nogle børn, der venter på mig,« som 

hun siger. 

Det er nemlig ikke kun firmaet de 

to partnere og ægtefæller skal styre 

i den rigtige retning. Familielivet skal 

Fakta om Bellinger: 

Bellinger blev stiftet i 2003 af Claus (39 år) og Malene Bellinger Diederichsen 

(38 år). Parret mødte hinanden på eksportakademiet i Århus i 1993 og 

er derfor selvlærte inden for den optiske branche. Sammen har de to piger 

på henholdsvis fem og ni år. 

Bellinger producerer tre produktlinjer; Bellinger, Blac og Kamæleon. Bellinger 

er designet til både mænd og kvinder og er kendetegnende ved dets 

særprægede detaljer og iøjnefaldende farvekombinationer. Blac er en herrebrille 

i kul- og glasfiber med titaniumsforstærkninger, inspireret af racerbiler. 

Kamæleon er kendt for dets udskiftelige stænger med håndskårne 

udskæringer. 

Bellinger kan købes i 42 lande verden over og produceres hovedsageligt 

på firmaets egen fabrik i Danmark og i Japan. 

også hænge sammen. Inden for et år 

blev Claus og Malene nemlig både 

gift, fik børn og stiftede firma. Og selv 

om mange måske vil mene, at man 

bør adskille job og familieliv, så har 

denne cocktail netop været opskriften 

på succes hos Bellinger-parret. 

»Det er ekstremt svært at starte 

et projekt op helt fra bunden, hvor 

man skal arbejde rigtig meget. Det 

kræver stor forståelse fra ens partner. 

Havde en af os startet Bellinger 

op uden den anden, så tror jeg ikke, 

vi ville være gift den dag i dag,« lyder 

det oprigtigt fra den succesfulde 

familiefar og ægtefælle. 

Der er højt til loftet, 

plads til store armbevægelser 

og ingen løftede 

pegefingre i det 

åbne kontormiljø hos 

Bellinger. Og gennem 

de runde huller i gulvet 

kan man se ned til 

lageret, så alle medarbejdere 

er forbundet. 

15

16 FAGLIGT 

Nye resultater vedrørende 

kontaktlinser til børn og teenagere 

Har du styr på CLIP- og CLAMP og ACHIEVE-forsøgene, og vil dine yngre patienter virkelig have glæde af at 

bruge kontaktlinser? Jeff Walline afslører resultaterne fra de seneste forsøg med børn og kontaktlinser 

AF DR. JEFFREY 

WALLINE et er måske intuitivt, at de D mange fordele ved kontaktlinser 

skulle gælde både for unge og 

voksne patienter, men det ville være 

uklogt at antage, at det er tilfældet 

uden beviser. 

Tidligere var der kun få forsøg 

med kontaktlinser til børn, men tilpasning 

af kontaktlinser til børn og 

teenagere er nu et fokusområde inden 

for igangværende kontaktlinseforskning, 

og flere forsøg har resulteret 

i mange publikationer på dette 

område (Tabel 1). 

Nu er der er faktisk kommet 

flere beviser, der støtter tilpasning 

af kontaktlinser til børn og tager fat 

på nogle af de vigtige spørgsmål og 

problemstillinger omkring kontaktlinser 

til børn og de overvejelser, der 

hører med. Da der er igangværende 

undersøgelser inden for begrænsning 

af myopiprogression ved brug 

af kontaktlinser, vil der sandsynligvis 

komme endnu mere fokus på dette 

område. 

I denne artikel ser vi på nogle af 

de seneste publikationer for at besvare 

de mest almindelige spørgsmål 

vedrørende kontaktlinser til 

børn og teenagere og foreslår, hvordan 

disse resultater kan anvendes i 

daglig klinisk praksis. 

Hvor stor succes har børn 

med kontaktlinser? 

Mange af de større forsøg har vist 

høje succesrater og stor tilfredshed 

med kontaktlinser i denne aldersgruppe. 

I CLIP-forsøget i Singapore 

fik børn i alderen fra 8-11 tilpasset 

endagslinserne 1•DAY ACUVUE® 

eller 1•DAY ACUVUE® for ASTIG- 

MATISM, og 90% gennemførte forsøget 

med succes. 1 Den samlede 

synskvalitet og komfort også sidst 

på dagen blev vurderet væsentligt 

bedre af brugerne af kontaktlinser 

end af brugerne af briller ved hvert 

af opfølgningsbesøgene, der strakte 

sig over tre måneder. 

De fleste børn og forældre foretrak 

kontaktlinser frem for briller af 

mange forskellige grunde, herunder 

syn, komfort, håndtering og udseende, 

og 95% var enten ‘meget tilfredse’ 

eller ‘tilfredse’ med brugen 

af kontaktlinser, da forsøget sluttede. 

Disse resultater understøtter 

resultaterne fra CLIP-forsøget i 

USA, hvor man brugte en lignende 

protokol og sammenlignede brug af 

kontaktlinser og opfølgning på børn 

fra 8 til 12 og teenagere fra 13 til 

17. 2,3 De linser, 

der blev brugt, 

var 14-dages 

silikonehydrogellinserne 

ACUVUE® 

ADVANCE 

med HYDRA- 

CLEAR eller 

ACUVUE® 

ADVANCE 

for ASTIGMA- 

TISM. 

Dette forsøg undersøgte også 

deltagerne tre måneder efter det 

sidste besøg for at afgøre procentdelen 

af de deltagere, som fortsatte 

med at bruge kontaktlinser. 4 80% 

af teenagernes forældre og 63% 

af de yngre børns forældre købte 

linser efter forsøget. Tilfredsheden 

med kontaktlinserne var høj både 

blandt dem, der købte kontaktlinser 

og dem, der ikke gjorde. Både børn 

og teenagere gav udtryk for samme 

komfort med kontaktlinser og ringe 

forekomst af de fleste symptomer. 

Den seneste publikation fra 

ACHIEVE-forsøget sammenlignede 

De fleste børn 

og forældre 

foretrak kontaktlinser 

frem for briller af 

mange forskellige 

grunde, herunder syn, 

komfort, håndtering 

og udseende. 

brugstiden mellem 1•DAY ACU- 

VUE® og ACUVUE® 2 kontaktlinser 

og briller hos nærsynede børn 

og teenagere. 5 Ca. 93% af forsøgspersonerne, 

som tilfældigt fik tildelt 

kontaktlinser, fortsatte med at bruge 

dem igennem hele det 3-årige forsøg, 

så tilpasningsevnen for bløde 

kontaktlinser er meget høj i denne 

aldersgruppe. 

De yngre kontaktlinsebrugere 

havde deres linser på i kortere perioder 

end dem, der brugte briller, 

havde deres briller på, men samlet 

brug til synskorrektion (den tid, der 

blev brugt briller og kontaktlinser i 

alt) var den samme i begge grupper. 

I gennemsnit havde brugerne af 

kontaktlinser dem 

på i 74 timer om 

ugen, hvilket antyder, 

at kontaktlinser 

er et godt 

primært alternativ 

til synskorrektion 

for børn. 

Børn og 

teenagere kan 

have stor succes 

med kontaktlinser, 

når 

det gælder første forsøg, tilpasning, 

genbrugslinser og brugstid. 

BRUG DETTE I DIN 

PRAKSIS FOR AT: 

Opbygge din egen selvtillid med 

hensyn til tilpasning af kontaktlinser 

til børn og unge 

Forklare børnene og deres forældre, 

at op til 9 ud af 10 har 

succes med kontaktlinser 

Understrege budskabet om, at 

kontaktlinser kan være tilfredsstillende 

og problemfri for enhver 

aldersgruppe

Hvordan har børn gavn 

af kontaktlinser? 

De synsmæssige fordele ved kontaktlinser 

til børn og teenagere er 

indlysende, men nylige forsøg har 

undersøgt mindre håndgribelige, 

ikke-synsmæssige fordele og er 

kommet frem til nogle interessante 

resultater. Opfattelsen af det fysiske 

udseende, den atletiske kompetence 

og social accept blev i højere 

grad forbedret for de 8 til 11-årige, 

som brugte kontaktlinser, end for de 

børn, som brugte briller. Øjenspecialister 

skal derfor overveje både 

de sociale og de synsmæssige fordele 

ved at bruge kontaktlinser. 6 

Et andet nyligt forsøg sammenlignede 

livskvaliteten mellem brugere 

i alderen 8 til 12 og brugere i 

alderen 13 til 17. 3 Forsøgspersonerne 

besvarede også spørgsmål 

vedrørende den tid, de brugte kontaktlinserne, 

og tilfredsheden med 

dem under specifikke aktiviteter. 

Kontaktlinserne forbedrede livskvaliteten 

lige meget hos begge aldersgrupper. 

Forsøgspersonernes 

livskvalitet forbedredes mest med 

hensyn til udseende og deltagelse i 

aktiviteter, hvilket førte til en dramatisk 

forbedring af tilfredsheden med 

den synsmæssige korrigering, når 

de brugte kontaktlinser. 

Udover at forbedre synet har 

kontaktlinser mange mindre 

håndgribelige, men meget reelle 

fordele i forhold til briller for 

de unge patienter. 



Minde dig om, at synet ikke er 

den eneste faktor, der skal overvejes, 

når der vælges synskorrektion 

Forklare, at kontaktlinser kan 

forbedre livskvaliteten og mange 

aspekter af selvværd 

Understrege, at børn og unge, 

der skifter fra briller til kontaktlinser, 

får mere selvtillid med hensyn 

til deres udseende, atletiske 

evner og sociale accept 

Hvornår skal børn begynde 

at bruge kontaktlinser? 

Interessen for kontaktlinser starter i 

en tidlig alder, og der er mange faktorer 

med hensyn til syn og livsstil, der 

taler for brugen af kontaktlinser hos 

børn. Men gennemsnitsalderen, hvor 

øjenspecialisten begynder at foreslå 

kontaktlinser, er 13 år 7 til trods for 

beviser for, at yngre børn også er i 

stand til at anvende kontaktlinser. 1-6 

Faktisk burde beslutningen, om 

et barn er klar til kontaktlinser, ikke 

tages på basis af alder. Der er vigtigere 

faktorer at overveje såsom motivation, 

modenhed og moderens 

rolle (de 3 M’er). 

>> 

Bekymringer om korrekt brug 

og overholdelse af instrukser kan 

være nogle af grundene til, at kontaktlinser 

ikke anbefales til yngre 

børn, men nylige forsøg viser, at de 

kan have lige så stor succes med 

kontaktlinser som teenagere. 8 til 

11-årige børn er lige så kompetente 

som de 12 til 17-årige, når det handler 

om at passe deres kontaktlinser, 

hvilket resulterer i samme resultater 

med hensyn til øjensundhed i de to 

grupper. 2 Når de har lært at sætte 

dem i og tage dem ud, bruger de to 

aldersgrupper linserne i næsten lige 

lang tid (henholdsvis 80 og 84 timer 

om ugen). 

Alder skal ikke bruges til at 

afgøre, om et barn er en egnet 

kandidat til kontaktlinser. Barnets 

motivation og modenhed 

og moderens engagement er 

langt vigtigere faktorer til at afgøre, 

om et barn skal have kontaktlinser. 



Forlænge dine kontaktlinsepatienters 

aldersspredning 

Forklare forældrene og børnene, 

at de ’3 M’er’ er vigtigere overvejelser 

end alder 

Forsikre dem om, at yngre børn 

har lige så stor gavn og glæde af 

kontaktlinser som teenagere 

17

18 FAGLIGT 

Hvilken type linser er bedst? 

Fordelene og ulemperne ved forskellige 

linsetyper er blevet gennemgået 

i detaljer tidligere 8 , men 

nylige forsøg har givet flere beviser, 

som du kan basere dine ordineringsbeslutninger 

på. 

CLAMP-forsøget har vist, at 

børn godt kan bruge både hårde 

RGP-linser og bløde kontaktlinser, 

men på sigt er tilpasning til bløde 

linser mere sandsynlig. 9 Ca. 93% 

af de børn, der fik enten endagslinser 

eller 14-dages linser, fortsatte 

med at bruge dem i 3 år 5 sammenlignet 

med blot 55% af brugerne af 

RGP-linser. 9 Endvidere blev de bløde 

kontaktlinser brugt 87 timer om 

ugen sammenlignet med 76 timer 

om ugen for RGP-linser, hvilket kan 

skyldes, at brugerne af RGP-linser 

oplevede flere symptomer. 

Bekymringer om, at bløde kontaktlinser 

kan være med til at øge 

nærsynethed, er ubegrundede. Der 

er ingen klinisk relevant forøgelse af 

aksiallængden, hornhindens krumning 

eller øget nærsynethed med 

bløde kontaktliner i forhold til briller. 

10 

I dag er bløde linser det mest 

rimelige valg af kontaktlinser til unge 

brugere. Modalitet, materiale, udskiftningsfrekvens, 

behandling og 

indbygning af UV-beskyttelse er 

faktorer, man skal huske, når man 

vælger den mest hensigtsmæssige 

linse. 11 Livsstil, øjensundhed 

og budgettet skal også tages med i 

betragtning. 12 

Øjenspecialister diskuterer ofte 

fordelene ved endagslinser i forhold 

til silikonehydrogellinser, men denne 

debat kan være irrelevant, efter at 

endags silikonehydrogellinser er 

kommet frem. Fremtidig forskning 

vil uden tvivl undersøge disse lin- 

TABEL 1 

Nye omfattende forsøg med kontaktlinser til børn og teenagere 

ACHIEVE Adolescent and Child Health Initiative to Encourage Vision Empowerment 

CLAMP Contact Lens and Myopia Progression 

CLAY Contact Lenses and Youth 

CLESG Contact Lens Evolution Study Group 

CLIP Contact Lenses in Paediatrics 

COOKI Children’s Overnight Orthokeratology Investigation 

CRAYON Corneal Reshaping and Yearly Observation of Nearsightedness 

LORIC Longitudinal Orthokeratology Research in Children 

sers kliniske performance hos yngre 

patienter. 

Med hensyn til omkostninger har 

prisen for 14-dages og månedslinser 

for nylig vist sig at være næsten 

den samme. 12 Endagslinser er ligeså 

rentable som genbrugslinser, når de 

bruges fem dage om ugen, og mere 

økonomiske, når de bruges 1-4 

dage om ugen. 

Der er bevis for, at UV-stråling 

er farligt for øjnene på sigt. 13 Børn 

er særlig sårbare for UV-skader, da 

kun få bruger solbriller udendørs, 

og større pupiller og klare krystallinske 

linser betyder, at flere UVstråler 

rammer nethinden. Det er 

også blevet beregnet, at en person 

har været udsat for UV-stråler svarende 

til en fjerdedel af sin livstid 

inden 18-års alderen. 14 Derfor skal 

øjenspecialisterne fortælle deres 

unge patienter om UV-beskyttelse 

af øjnene og anbefale UV-blokerende 

kontaktlinser til denne gruppe af 

brugere. 

Flere børn kan vænne sig 

til bløde kontaktlinser end til 

hårde RGP-linser, og både endagslinser 

og genbrugslinser er 

gode muligheder for børn. 



Informere om dine ordineringsbeslutninger 

til denne aldersgruppe 

Bidrage til at undgå, at børn hol- 

der op med at bruge kontaktlinser 

Holde øje med nye oplysninger 

om fordelene ved forskellige typer 

af bløde kontaktlinser til børn 

Er børn nemme at 

tilpasse linser til? 

Til trods for forsøg, der viser, at 

børn og unge kan bruge forskellige 

kontaktlinsemodaliteter med 

held, har øjenspecialisterne måske 

en tendens til at antage, at det er 

vanskeligere og mere tidskrævende 

at tilpasse linser til børn. Men den 

samlede konsultation for børn fra 8 

til 12 år var kun 15 minutter længere 

end for unge fra 13 til 17 år.2 

Det meste af forskellen skyldes, 

at det tog længere tid at lære børnene 

at sætte linserne i og tage dem 

ud. At lære indsætning og udtagning 

er normalt personalets ansvar, 

så øjenspecialistens tid med patienterne 

er den samme for børn og 

teenagere. Endvidere er der megen 

overlapning med hensyn til den tid, 

der bruges på at lære børn og teenagere 

om pleje af kontaktlinserne. 

Den primære grund til forskellen i tid 

var, at nogle få børn havde behov 

for flere besøg for at lære at indsætte 

kontaktlinserne. Ved at eliminere 

disse yderpunkter og sammenligne 

gennemsnitstiderne, blev forskellen 

i tid mellem børn og teenagere kun 

fem minutter. 

Investigatorerne kunne afgøre,

Thomas Møller Harries og Joachim Schulz, 

blev partnere hos Louis Nielsen i City Vest i Århus og i 

Louis Nielsen butikken i Bilka i Tilst den 18. november 2010 

VI KAN KONCENTRERE 

OS OM KUNDERNE 

“Da vi åbnede Louis Nielsen i Bilka i Tilst, fik vi overdraget en forretning i tip-top stand. Alt var, som 

det skulle være, og når der er noget, der skal laves, så bliver det bare lavet. I Louis Nielsen har man en 

meget professionel tilgang til den slags ting. 

Det er meget kendetegnende for Louis Nielsen, at alle godt ved, hvornår der skal rykkes igennem. Det 

er en virkelig god oplevelse at være en del af en virksomhed, hvor alle simpelthen er så engagerede i, 

at tingene bare skal lykkes. Det giver tryghed som partner at vide, at man er på hold med virkelig topmotiverede 

kollegaer. 

Team-ånden er i det hele taget et kapitel for sig. Står du en dag og mangler folk i din butik, er der altid 

nogen, der står på spring for at hjælpe i en vanskelig situation. 

Vi oplever en stor velvilje i forhold til at gøre tingene så enkle og lette som muligt for os som partnere. 

Louis Nielsens kundecenter er et godt eksempel. De tager telefoner, booker synsprøvetider og meget 

andet. Imens kan vi koncentrere os om de kunder, der er i butikken. Det er en kæmpe fordel”. 

I efteråret 2010 har Louis Nielsen indgået aftaler med 14 partnere. Er du interesseret i at høre 

mere om dine muligheder for at få din egen Louis Nielsen butik, så kontakt Trine Uhrenholdt på 

mail tru@louisnielsen.dk eller telefon 30381882. Vi søger lige nu Danmarks mest engagerede og 

erfarne chefer til spændende partnerprojekter i Ishøj og Nordsjælland. 

Partnerne 

strømmer til Louis Nielsen. 

Mød de seneste otte i dette 

blad, og læs hvorfor de har 

valgt Louis Nielsen 

>> 

19

20 FAGLIGT 

om det ville tage længere tid at arbejde 

med en forsøgsperson baseret 

på deres første indtryk af barnets 

motivation, bekymring, modenhed, 

hygiejne og størrelsen af det åbne 

øje samt forældrenes entusiasme. 

Børn er nemmere at behandle, 

end man skulle tro, og børn 

tager kun lidt mere konsultationstid 

end teenagere. 



Overvinde bekymringer om øget 

konsultationstid med børn 

Afsæt konsultationstid i henhold 

til den individuelle patient og 

ikke efter alder 

Overlad undervisning i indsætning 

og udtagning til personalet 

Kan børn passe på deres 

kontaktlinser? 

Vanskeligheder med at følge instruktioner 

og passe på linserne er 

primære bekymringer blandt forældre 

og øjenspecialister, men der er 

nylige beviser for, at disse bekymringer 

stort set er ubegrundede. 

Børn og teenagere er lige gode 

til at passe på deres bløde linser og 

har god forståelse for linsepleje. 2 

I et tidligere forsøg sagde 90% af 

børnene i aldersgruppen 8-11 år, 

der brugte endagslinser, at de enten 

‘aldrig havde problemer’ eller ‘normalt 

ikke have problemer’ med pleje 

af linserne. 15 Andre forfattere har 

konstateret, at overholdelse blandt 

børn ikke er dårligere end blandt andre 

brugere, og at de er udmærket i 

stand til at håndtere og pleje deres 

linser. 16 

En undersøgelse af børn fra 11 til 

13 år, der brugte bløde linser over en 

periode på 6 måneder, viste en høj 

grad af overholdelse og evner til at 

følge instruktioner. Ca. 90% vidste, 

at daglig rengøring var nødvendig, 

96% forstod risikoen for linseinfektion, 

og 99% gav udtryk for, at de var 

gode til at passe på deres linser. 7 

Som det er tilfældet med alle 

brugere af kontaktlinser, er det 

vigtigt at understrege instruktionerne 

ved hvert opfølgningsbesøg. 

Børn og teenagere besvarede alle 

spørgsmålene om kontaktlinsepleje 

korrekt ca. 93% af gangene ved 

udlevering, men ved besøget efter 

tre måneder faldt scoren i den yngre 

aldersgruppe til 88%, mens teenagernes 

score forblev lidt højere på 

92%. 17 

Børn og teenagere kan passe 

på deres kontaktlinser og overholdelsesniveauet 

er højt, men 

instruktionerne skal understreges 

især over for yngre børn. 



Understrege budskabet om, at 

selv yngre børn er i stand til at 

passe på deres kontaktlinser 

Bede patienterne ved hvert besøg 

om at vise, hvordan de plejer 

deres linser 

Overveje en enkelt skriftlig quiz 

for at teste børnenes viden om 

plejeprocedurerne og bruge svarene 

til at fremhæve de områder, 

hvor der er behov 

Er det sikkert for børn at 

bruge kontaktlinser? 

CLIP-forsøgene har vist god øjensundhed 

hos børn, der brugte kontaktlinser. 

I det amerikanske forsøg 

var der ingen forskel i spaltelamperesultaterne 

mellem de to aldersgrupper, 

og der blev ikke rapporteret 

om nogen alvorlige bivirkninger. 2 

Kun konjunktival misfarvning var 

væsentlig mere udbredt ved opfølgningsbesøgene 

end ved baseline, 

og de fleste biomikroskopiske tegn 

svandt til eller under baseline inden 

for tre måneder. 

Et nyt stort forsøg gennemført 

af CLAY-gruppen understøtter det 

synspunkt, at yngre børn kan bruge 

kontaktlinser uden sikkerhedsrisiko. 

18 Ved den retrospektive gennemgang 

af 3.549 brugere af bløde 

linser i alderen fra 8 til 33 år ved besøg 

mellem 2006 og 2009 blev der 

konstateret 522 bivirkninger, som 

resulterede i afbrydelse af brugen af 

kontaktlinser blandt 426 brugere. 

Procentdelen af besøg med en 

bivirkning var mindre end 3 i hver 

ende af aldersfordelingen (8-13 og 

30-33). Blandt de 14 til 25-årige var 

der en bivirkning ved 5% af besøgene, 

med størst risiko blandt de 20 

til 22-årige. Forfatterne mener, at risikoen 

for bivirkninger, der afbryder 

brugen af bløde kontaktlinser, topper 

i ungdomsårene og det tidlige 

voksenliv. I forhold til teenagere og 

unge har de 14-årige færre afbrydelser 

i brugen af linser, muligvis fordi 

en større del af dem bruger endagslinser, 

som er forbundet med mindre 

risiko. 

CLAY-gruppen så også på risikofaktorerne 

for væsentlige og alvorlige 

bivirkninger i den samme kohorte 

af brugere af bløde linser. Brugen af 

bløde linser hos unge patienter i alderen 

fra 8-13 år var forbundet med 

en lav risiko for hornhindeinfiltrative 

bivirkninger eller infektioner sammenlignet 

med teenagere og unge. 19 

En ny undersøgelse af risikofaktorer 

for mikrobiel keratitis ved brug af 

endagslinser viser, at en ung alder 

og mere hyppige undersøgelser kan 

have en beskyttende effekt mod alvorlig 

infektion. 20

Som forventet var forældre, som selv bruger kontaktlinser, 

mere tilbøjelige til at acceptere deres børns ønske 

om at bruge linser, og mødre, som ofte ledsager de unge til 

øjenundersøgelsen, var især bekymrede for pasning og sikkerhed. 

Et forsøg, der for nylig blev offentliggjort 

i USA, 21 belyste omfanget 

af skadestuebesøg forbundet 

med kontaktlinser, herunder ridser 

og øjenbetændelse. Forsøget 

gennemgik medicinske optegnelser 

over to år fra 100 hospitaler og 

skønnede, at 23% af tilfældene, der 

involverede medicinsk udstyr, var 

forbundet med brug af linser. Hovedparten 

var i aldersgruppen 16 til 

21 efterfulgt af børn i alderen fra 11 

til 15. Selvom tilfældene generelt var 

overfladiske og ikke krævede hospitalsindlæggelse, 

kunne mange 

af disse skader være undgået. De 

mest almindelige risikofaktorer var 

ændring af de anbefalede brugs- 

eller udskiftningsplaner og manglende 

overholdelse af brug og pleje, 

hvilket understreger behovet for at 

involvere forældrene i tilpasning og 

pleje og at understrege vigtigheden 

af overholdelse og undgåelse 

af potentielle komplikationer. Begrænsninger 

i forsøget omfattede 

manglende skøn over omfanget af 

kontaktlinsebrugere i populationen 

kombineret med flere bivirkninger, 

der er almindelige hos børn, såsom 

ridser i hornhinden og øjenbetændelse, 

og manglende undersøgelse 

af tilfælde blandt unge, der ikke 

brugte kontaktlinser. 

Bivirkninger forekommer 

sjældent hos børn, der bruger 

kontaktlinser, og det er mindre 

sandsynligt, at det vil afbryde 

brugen hos børn end hos teenagere 

og unge mennesker. 



Forsikre forældrene om, at forekomsten 

af sundhedsproblemer 

hos unge brugere af kontaktlinser 

er lav 

Overveje den relative risiko for 

bivirkninger blandt brugerne i de 

forskellige aldersgrupper 

Påminde patienterne og forældrene 

om at kontakte deres 

øjenlæge med det samme, hvis 

de får nogen form for problemer 

Hvordan har forældrene 

det med kontaktlinser 

til deres børn? 

Forældrenes indflydelse har længe 

været kendt som en afgørende faktor 

for, om børn bruger kontaktlinser, 

men nylig forskning har kastet 

mere lys på forældrenes holdning til 

synskorrektion. 

I et forsøg i USA sagde mere 

end halvdelen (56%) af forældrene 

til børn i aldersgruppen 8-17, der 

fik deres syn korrigeret, at deres 

barn var interesseret i kontaktlinser, 

men næsten en tredjedel havde aldrig 

overvejet kontaktlinser til deres 

barn. 22 Fire ud af ti var ikke trygge 

ved kontaktlinser til børn, og deres 

største bekymring var, at kontaktlinserne 

var vanskeligere at rengøre og 

passe end briller. 

CLESG-forsøget, som blev gennemført 

i Italien, Spanien og Portugal, 

så på, hvordan forældrene 

påvirker deres børns holdning til 

kontaktlinser og adspurgte unge 

mennesker i alderen 12 til 18 samt 

deres forældre. 23 De fleste unge 

(77%) og forældrene (66%) gav udtryk 

for stor interesse for brug af 

kontaktlinser, selvom ingen af de 

unge brugte kontaktlinser. Begge 

grupper var enige om, at kontaktlinser 

opfyldte et æstetisk behov 

hos de unge. Forældrene, men ikke 

de unge, havde en opfattelse af, at 

kontaktlinser var væsentlig mindre 

sikre at bruge for de unge end generelt 

i befolkningen. 

>> 

Som forventet var forældre, som 

selv bruger kontaktlinser, mere tilbøjelige 

til at acceptere deres børns 

ønske om at bruge linser, og mødre, 

som ofte ledsager de unge til øjenundersøgelsen, 

var især bekymrede 

for pasning og sikkerhed. 

Forældre kan være en barriere 

for børns brug af kontaktlinser, og 

især mødre er bekymrede for pasning 

og sikkerhed. 



Fortælle forældrene om fordele, 

brugervenlighed og sikkerheden 

ved kontaktlinser 

Tage fat på især mødrenes bekymringer 

omkring kontaktlinser 

Give både forældre og børn 

praktiske demonstrationer af 

håndtering af linserne 

Kan kontaktlinser 

begrænse nærsynethed? 

En nylig udvikling inden for begrænsning 

af nærsynethed har 

skabt endnu mere interesse omkring 

tilpasning af kontaktlinser til 

børn og kontaktlinsernes rolle til 

behandling samt rettelse af en bygningsfejl. 

Hårde linser, bløde linser, 

linser der omformer hornhinden og 

nye anti-myopi bløde linser er alle 

blevet undersøgt. 

Natlinser (orthokeratologi) har 

fået opmærksomhed i den seneste 

litteratur. COOKI-forsøget har vist, 

at børn kan opleve klart syn hele 

dagen, når de bruger disse formfaste 

natlinser, mens de sover, og de 

oplevede ingen bivirkninger over 

en periode på seks måneder. 24 To 

forsøg (LORIC og CRAYON) har undersøgt 

natlinser til behandling af 

nærsynethed, og de kunne begge 

konstatere, at linserne forsinker 

21

22 FAGLIGT 

øjets vækst med ca. 50%, selvom 

der var en væsentlig forskel i effek- 

25, 26 

ten blandt forsøgspersonerne. 

Men et randomiseret klinisk forsøg 

skal stadig gennemføres for at afgøre 

de formfaste natlinsers virkelige 

effekt på øjets vækst. 

Selvom orthokeratologi er effektivt 

til at forsinke øjets vækst, er 

der også potentielle begrænsninger. 

Principielt er risikoen for mikrobiel 

keratitis (MK) ved orthokeratologi 

ukendt. Men man mener, at den 

svarer til brug af enhver form for 

kontaktlinse om natten. 27 

Metoder til at begrænse nærsynethed 

hos børn ved daglig brug 

af bløde linser er også blevet rapporteret 

for nylig baseret på det faktum, 

at perifær hyperopisk retinal 

defokus kan være et tegn på øget 

øjenvækst og gå forud for nærsynethed. 

28 

Vision CRC’s forsøgsgruppe 

inden for myopibegrænsning rapporterede, 

at efter seks måneders 

brug var myopiprogressionen med 

en kontaktlinse designet til at reducere 

perifær hyperopi 54% mindre 

end med standard brillelinser hos 

kinesiske børn i alderen fra 7 til 14. 29 

Forskere på New Zealand har beskrevet 

en dobbeltfokal blød linse 

med en central korrigeringszone 

og koncentriske behandlingszoner, 

som reducerede myopiprogressionen 

væsentligt over 10 måneder hos 

børn i alderen 11-14 sammenlignet 

med en standard single-vision kontaktlinse. 

30 Der er behov for mere erfaring 

med disse linser, men de giver 

et vist løfte om, at nærsynethed vil 

kunne begrænses med bløde kontaktlinser 

i fremtiden. 

Formfaste natlinser synes at 

reducere myopiprogressionen 

hos mange børn, selvom der er 

behov for yderligere forsøg, og 

andre metoder, der p.t. undersøges, 

lover godt for fremtiden. 



Kende nuværende status på 

forskningen inden for kontaktlinser 

og begrænsningen af nærsynethed 

Kunne opfylde forældrenes forventninger 

og fortælle dem, at 

livsstil og andre faktorer også 

spiller en rolle 

Gøre din praksis mere børnevenlig 

i forventningen om øget 

interesse inden for dette område 

Kort sagt er kontaktlinser til børn et 

stort fokusområde for nuværende 

og fremtidig forskning, hvor nye resultater 

hele tiden kommer frem. 

Øjenspecialister skal være bekendt 

med den seneste udvikling for at 

kunne besvare de spørgsmål, som 

forældre og børn ofte stiller, og for at 

sikre, at procedurerne i praksis nøje 

afspejler nutidens tanker. 

Disse forsøg fortæller os, at børn 

og teenagere sagtens kan bruge 

kontaktlinser og nyde de mange 

væsentlige fordele forbundet hermed. 

Børn i alle aldre burde have 

muligheden for at prøve kontaktlinser, 

som skal præsenteres som en 

mulighed for synskorrektion så tidligt 

som muligt. 

Om forfatteren 

Dr. Jeffrey Walline er assisterende professor 

ved Ohio State University, College of Optometry. 

Han har gennemført flere undersøgelser 

inden for kontaktlinser til børn og begrænsning 

af nærsynethed. 

Referencer 

1. Li L, Moody K, Tan DTH et al. Contact Lenses in Pediatrics 

Study in Singapore. Eye & Contact Lens 

2009;35:4 188-195. 

2. Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in 

pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health. 

Optom Vis Sci 2007;84:896-902. 

3. Walline JJ, Gaume A, Jones LA et al. Benefits of contact 

lens wear for children and teens. Eye & Contact 

Lens 2007;33:317-321. 

4. Jones LA, Walline JJ, Gaume A et al. Purchase of contact 

lenses and contact-lenses-related symptoms following 

the Contact Lenses in Pediatrics (CLIP) Study. 

Cont Lens & Anterior Eye 2009;32:157–63. 

5. Jones-Jordan LA, Chitkara M, Coffey B et al. A comparison 

of spectacle and contact lens wearing times in 

the ACHIEVE study. Clin Exp Optom 2010;93:3 157-63. 

6. Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. Randomized trial 

of the effect of contact lens wear on self-perception in 

children. Optom Vis Sci 2009;86:222–32. 

7. Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part one. 

Optician 2009;237:6192 26-30. 

8. Christie C and Ruston D. Kids and contact lenses – 

Part 2. Optometry Today 2007;47:24 40-44. 

9. Jones-Jordan LA, Walline JJ, Mutti DO et al. Gas permeable 

and soft contact lens wear in children. Optom 

Vis Sci 2010;87:6. 

10. Walline JJ, Jones LA, Sinnott L et al. A randomized trial 

of the effects of soft contact lenses on myopia progression 

in children. Invest Ophthalmol Vis Sci 2008;49:1 

4702-4706. 

11. Sulley A. Fitting children with contact lenses: Part two. 

Optician 2009;237:6192 26-30. 

12. Efron N, Efron SE, Morgan PB et al. A ‘cost-per-wear’ 

model based on contact lens replacement frequency. 

Clin Exp Optom 2010;93:4 253-260. 

13. Walsh K. How exposed are you? UV and your practice. 

Optician 2010; 239 (6246): 24-27 

14. Godar D, Urbach F, Gasparro F, van der Leun J. UV 

doses of young adults. Photochem Photobiol 2003; 

77(4): 453-7 

15. Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable 

contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci 

2004;81:255–9. 

16. Soni PS, Horner DG, Jimenez et al. Will young children 

comply with and follow instructions to successfully 

wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92. 

17. CLIP Study. Unpublished data. 

18. Wagner H, Chalmers RL, Mitchell GL et al. Age and 

events that interrupt contact lens wear in’ youth. Invest 

Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 1510. 

19. Chalmers RL, Wagner H, Mitchell G et al. Age and 

other risk factors for serious and significant events with 

contact lens wear in youth. Invest Ophthalmol Vis Sci 

2010;51: E-Abstract 1524. 

20. Stapleton F, Naduvilath T, Keay LJ et al. Risk factors 

for microbial keratitis in daily disposable contact lens 

wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 

1305. 

21. Wang C, Hefflin B, Cope J et al. Emergency Department 

Visits for Medical Device-Associated Adverse 

Events Among Children. Pediatrics published online 

Jul 26, 2010; DOI: 10.1542/peds.2010-0528 

22. Survey by Fairfield Research for US Good Housekeeping 

Reader Advisory Panel, 2009. 

23. Zeri F, Durban JJ, Hidalgo F et al. Attitudes towards 

contact lenses: A comparative study of teenagers and 

their parents. Contact Lens Anterior Eye 2010;33:3 

119-123. 

24. Walline JJ, Rah MJ and Jones LA. The Children’s Overnight 

Orthokeratology Investigation (COOKI) pilot study. 

Optom Vis Sci 2004;81 407-413. 

25. Cho P, Cheung SW and Edwards M. The longitudinal 

orthokeratology research in children (LORIC) in Hong 

Kong; a pilot study on refractive changes and myopia 

control. Curr Eye Res 2005;30 71-80. 

26. Walline JJ, Jones LA and Sinnott LT. Corneal reshaping 

and myopia progression. Br J Ophthalmol 

2009;93:1181-1185. 

27. Bullimore MA, Jones-Jordan LA, Sinnott L. The risk 

of microbial keratitis with overnight corneal reshaping 

lenses. Optom Vis Sci 2009; abstract 90583. 

28. Mutti DO, Hayes JR, Mitchell GL et al. Refractive error, 

axial length, and relative peripheral refractive error before 

and after the onset of myopia. Invest Ophthalmol 

Vis Sci 2007;48:2510-2519. 

29. Holden BA, Sankaridurg P, Lazon de la Jara et al. Reduction 

in the rate of progress of myopia with a contact 

lens designed to reduce relative peripheral hyperopia. 

Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: E-Abstract 2220. 

30. Phillips JR and Anstice NS. Myopic retinal defocus 

with a simultaneous clear retinal image slows childhood 

myopia progression. Invest Ophthalmol Vis Sci 

2010;51: E-Abstract 2232.

% Kumulativt bevaret internt 

fugtmiddel (ug/linse) 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Kompenserer 

nu også for 

bygningsfejl 

LACREON TM 

-teknologi for 

fugtighed, der varer ved 

Intet tab af 

fugtbevarende 

middel under 

anvendelse 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 

Tid (timer) 

Ændringer i linsens egenskaber pga. 

anvendelse bidrager væsentligt til ubehag 

sidst på dagen. Med LACREON- teknologien indbygges et fugtbevarende 

middel i linsematerialet og det forbliver 

i linsen under hele bæretiden1 . Det fugt- 

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 

>> 

bevarende middel simulerer mucinlagets 

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det 

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper 

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de 

hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten 

sidst på dagen forbedres markant. 

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1�� ACUVUE ® MOIST ® and 1�� ACUVUE ® Contact Lenses. �� 

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. 

ACUVUE ® , 1�� ACUVUE ® MOIST ® , 1�� ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010. 

23

24 FAGLIGT 

Charles Bonnet Syndrom 

Studier viser, at ældre mennesker, der lever alene, hyppigere oplever at se syner ved nedsat syn end 

mennesker, med et socialt netværk. 

AF HENRIK HOLTON 

OPTIKER, F.A.A.O. Som optikere møder vi ofte O 

ældre mennesker, der har 

vanskeligheder med at klare daglige 

gøremål pga. synsnedsættelse. De 

fleste ældre er sædvanligvis gode til 

at oplyse og forklare optikeren om 

deres synsproblemer. Det falder de 

fleste nemt at fortælle, at de f.eks. 

har problemer med at se de små 

bogstaver i avisen, men langt vanskeligere 

er det at berette, at man 

f.eks. ser lyserøde elefanter i haven! 

Faktum er, at det er ikke usædvanligt, 

at ældre personer med synsnedsættelse 

oplever at se syner. Problemet 

er, at de fleste ældre er bange for 

at fortælle sin nærmeste familie eller 

læge om disse oplevelser, idet de 

frygter, at bliver betragtet som enten 

demente eller psykisk syge. 

Den tilstand, hvor ældre i forbindelse 

med nedsat syn oplever at 

se syner, kendes i dag som Charles 

Bonnet Syndrom. Det specielle ved 

Charles Bonnet Syndrom er, at patienten 

er fuld bevidst om, at synerne 

ikke er virkelige. Charles Bonnets 

Syndrom er derfor ikke et symptom 

på demenssygdom eller anden psykiatrisk 

lidelse, men blot en følgetilstand, 

man som øjenpatient kan 

opleve, når ens syn er forringet. Man 

regner med, at ca. 27% med øjendiagnosen 

AMD, oplever at se syner 

flere gange om måneden eller hyppigere, 

men tilstanden ses også ved 

glaukom og katarakt, samt ved diabetisk 

maculapati. 

De syner, man kan opleve ved 

Charles Bonnets syndrom, varierer 

fra lysglimt, mønstre, surrealistiske 

flydende farvede firkanter og cirkler, 

til billeder af mennesker, dyr og 

landskaber, og typisk har man ikke 

kontrol over, hvornår synerne op- 

står, eller hvor lang tid de varer. Varigheden 

for en synshallucination 

kan veksle fra få minutter til flere 

timer og kan forekomme ved både 

åbne og lukkede øjne. Desuden er 

det almindeligt, at det er det samme 

tilbagevendende tema, man ser. 

Ser man f.eks. lyserøde elefanter, 

vil man typisk blive ved med at se 

disse. 

I det følgende vil jeg beskrive 

nogle patientberetninger, der viser 

hvor forskelligt syner kan opleves 

i forbindelse med Charles Bonnet 

syndrom: 

Når jeg mødes med mine logebrødre, 

bærer vi altid hvide 

skjorter. Men ved sidste møde 

havde alle, til min store undren, 

»udskiftet« deres hvide skjorte til 

stærkt blomsterspraglede skjorter. 

(mand 77 år) 

Når jeg sidder i min stol og slapper 

af, ser jeg Danmarks gamle 

konger træde ud af væggen. 

(kvinde 82 år) 

Når jeg kigger ud af 

mit stuevindue og 

ned i min have, ser 

jeg et lokomotiv, der 

kører tværs igennem 

haven. (kvinde 76 år) 

Når jeg ser ned i min baghave, 

kan jeg se en masse børn der 

løber rundt og leger. Det sjove 

er, at de har samme type tøj på, 

som jeg selv brugte, da jeg var 

barn for over 70 år siden. (kvinde 

83 år) 

Når jeg kigger ud på vejen fra mit 

køkkenvindue, står der ofte en 

ko midt på vejen og spærre for 

trafikken. I starten var jeg bange 

for hvad der ville ske, hvis der 

kom en bil kørende og den ikke 

kom væk fra vejen hurtigt nok. 

(mand 79 år) 

Når jeg ser over på min nabos 

hus, er det skotskternet. (mand 

84 år) 

Når jeg ser ud over mine marker 

en mørk januar dag, er marken 

fyldt af de smukkeste røde tulipaner. 

(kvinde 84 år) 

Når jeg står op og tisser og ser 

ned i toilettet, ser jeg de frodigste 

og farverige blomster, der 

slynger sig op af toiletkummen. 

(Mand 80 år) 

Som vi kan læse af patientberetningerne 

kan synerne opleves fra almindelige 

til surrealistiske »Salvador 

Dali« billeder. Den egentlige årsag 

til disse syner er stadig uafklaret, 

men forskning viser, at den grundlæggende 

årsag kan sammenlignes 

med fantomsmerter. Når et menneske 

eksempelvis kan mærke smerte 

i et ben, der er amputeret, skyldes 

det, at hjernen stadig oplever at 

modtage signaler fra benets nerver. 

Hvis man skal overføre dette 

til synet, kan man forklare Charles 

Bonnet Syndrom med, at hjernens 

synscenter modtager forkerte signaler 

fra retinas receptorceller, fordi 

disse ikke fungerer optimalt pga. 

øjensygdom. Dyreforsøg har vist, at 

en dårligt fungerende afferent receptorcelle 

giver forstyrrelser i nabocellens 

receptive område i hjer-

nebarken. Denne iagttagelse passer 

fint i overensstemmelse med en 

undersøgelse, der viser, at man ved 

hjernescanning kan påvise en overaktivering 

i hjernens farvesynscenter, 

når der er forstyrrelser i maculas 

sensoriske celler hos AMD patienter 

med Charles Bonnet Syndrom 

(Santhouse et al). Yderligere mener 

forskere, at den hyppige forekomst 

af synshallucinationer hos ældre 

over 65 år, skyldes alders forandringer 

i centralnervesystemet kombineret 

med dårligt fungerende receptorceller 

i retina. 

Man kender ikke den udløsende 

årsag til Charles Bonnet syndrom. 

Men studier viser, at ældre mennesker, 

der enten lever alene, er socialt 

isoleret, stressede eller inaktive, 

hyppigere oplever at se syner 

ved nedsat syn end mennesker, der 

er aktive og som har et socialt netværk. 

Varigheden af Charles Bonnet 

syndrom kan variere fra få måneder 

til flere år. Der findes ingen behandling 

for Charles Bonnets syndrom, 

men tilbagemeldinger fra patienter 

viser, at man til tider kan få synerne 

til at gå væk, ved enten at blinke, 

lukke øjnene, eller bevidst at fokusere 

på noget helt andet. Hvad der 

hjælper bedst skal patienten selv 

afprøve, men vigtigst af alt er, at optikeren 

med sikkerhed kan lindre sin 

klients ængstelse ved at oplyse, at 

Charles Bonnet syndrom ikke er et 

symptom på psykisk lidelse eller demens, 

men blot hjernen, der spiller 

en et puds (Lannon et al., 2006). 

Kilde: Journal of Visual Impairment & Blindness, 

May 2010, volume 104 number 5. 

Charles Bonnet (1720- 

1793). Charles Bonnet 

var en svejtsisk videnskabsmand, 

der levede 

i det 17. århundrede. I 

1769 opserverede han, 

at hans oldefar begyndte 

at se syner i forbindelse 

med, at hans syn 

blev tiltagende dårligere. 

Oldefaderen var 

fuldstændig klar over, at 

hans syner var indbildning, 

idet de opstod og 

forsvandt spontant, 

varierede i størrelse 

samt var lydløse. Hans 

syner viste sig som 

bygninger, landskaber, 

mennesker og fugle. 

Den tilstand, hvor man 

ved erhvervet synsnedsættelse 

oplever at se 

syner, er i dag kendt 

som Charles Bonnet 

Syndrom. 

25

26 FAGLIGT 

Årets hæderslegat 

fra Synoptik-Fonden 

AF POUL O. KUHBERG, 

MARKETINGCHEF Mere end 100 øjenlæger og M 

optikere havde taget imod 

invitation fra Synoptik Fonden og tilbragte 

første søndag i november på 

Radisson SAS Scandinavia Hotel på 

Amager. 

Anledningen var årets seminar 

med emnet Cancer i og omkring øjet 

og i samme forbindelse uddelte Synoptik-Fonden 

årets hæderslegat til 

professor dr.med Tero Kivelä fra Helsingfors. 

Efter velkomst ved formand for 

Synoptik-Fondens bestyrelse Rolf 

Kuhberg indledte lektor dr.med. Steffen 

Heegaard seminaret med et indlæg 

om Cancer i Øjenregionen. Dette 

blev fulgt op af øjenlæge Niels Rath 

med et indlæg om knaster på øjenlåget. 

Efter en kort pause forsatte overlæge 

dr.med. Peter Toft med et indlæg 

om brune pletter på conjunctiva og 

stud. med. Ann-Cathrine Larsen slut- 

tede formiddagen af med en genetisk 

analyse af uvealt malignt melanom. 

Efter frokost motiverede professor 

dr. med., dr.h.c. Jan Ulrik Prause valget 

af professor dr.med. Tero Kivelä til 

årets modtager af Synoptik-Fondens 

hæderslegat og formand for Synoptik- 

Fondens bestyrelse Rolf Kuhberg 

overrakte hæderslegatet til den glade 

modtager. Dagen sluttede med hædersgavemodtagerens 

foredrag om 

New insights into progression of uveal 

melanoma – Slow growth but early 

metastasis. 

Hvert år uddeler Synoptik-Fondens 

Bedømmelsesudvalg et hæderslegat 

på 100.000 kr. plus forskningsbevillinger 

efter ansøgning på i alt 600.000 kr. 

og rejselegater på i alt 50.000. 

Yderligere information om Synoptik- 

Fonden kan læses på: 

www.synoptik-fonden.dk 

Fra venstre Rolf Kuhberg, professor 

dr.med.Tero Kivelä og professor, 

dr.med. dr. h.c. Jan Ulrik Prause

Eddie A. Madsen og Jeanette Petersen, 

blev partnere hos Louis Nielsen i Bilka i Slagelse 

den 18. november 2010 

TILFREDSE KUNDER 

GØR LIVET DEJLIGT 

“Noget af det, der er rigtig godt ved Louis Nielsen-stilen, er den meget sociale og menneskelige indstilling. 

Kunderne er virkelig i centrum, og det er ikke bare tomme ord, når vi siger, at vi gør alt for at sætte 

kunderne og deres behov først. Som partnere er det en fornøjelse at være repræsentant disse meget 

sympatiske værdier. 

Det er fantastisk at tænke på, at vi som partnere i Louis Nielsen kan skabe en forretning samtidig med, 

at vi hver dag står og sælger kvalitetsprodukter til særdeles fornuftige priser. 

I Louis Nielsen føler vi os aldrig presset til at stå og forsøge at sælge mest muligt til kunden. Vi kan 

rådgive ærligt og oprigtigt ud fra kundens behov, så kunden bliver tilfreds, og samtidig kan vi drive en 

fornuftig forretning, der hænger godt sammen. Det er unikt, og det er sådan noget, der blandt andet 

kan lade sig gøre, fordi vi også er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers. 

Det, at vi kan sælge gode ting til den halve pris, gør, at vi har så mange positive kunder. Det er sjovt - vi 

oplever smil og glæde, og tilfredse kunder gør simpelthen bare livet dejligt”. 





Partnerne 





>> 

27

28 FAGLIGT 

Joint managing 

director John Perkins, 

Specsavers, tv, og 

administrerende 

direktør Mads 

Nygaard, Louis 

Nielsen foran butikken 

i Bilka Tilst. 

AF BJARNE HANSEN 

Louis Nielsen åbner nye butikker 

i Bilka varehuse landet over 

O 

ptikerkæden Louis Nielsen 

har indgået en strategisk 

samarbejdsaftale med Bilka og 

Dansk Supermarked. Aftalen betyder, 

at Louis Nielsen vil etablere 

optikerbutikker i et tocifret antal 

Bilka varehuse landet over inden 

næste sommer. 

Allerede den 18. november blev 

samarbejdet indledt med butiksåbninger 

i Bilka i Tilst, Odense og 

Slagelse. Rent fysisk bliver butikkerne 

etableret under samme tag 

som Bilkas øvrige aktiviteter, men 

med selvstændig butik, adskilt fra 

Bilkas eget salgsareal. 

For både Louis Nielsen og 

Specsavers er det en historisk aftale. 

Det er et stort skridt for Louis 

Nielsen at åbne butikker i Danmarks 

største varehuskæde, som 

tiltrækker kunder fra et stort opland. 

For Specsavers er det første 

gang, at der indledes et egentligt 

strategisk samarbejde med en varehuskæde. 

»Vi har Specsavers butikker i 

varehuse i andre lande, men der 

har vi blot almindelige lejeaftaler. 

Her har vi et egentligt samarbejde 

om at skabe en synergieffekt med 

Bilka, og aftalen er indgået med 

håndtryk med den øverste ledelse 

i Bilka. Det er et stort skridt for os, 

og det tager vi som udtryk for en 

stor anerkendelse af vores koncept«, 

siger John Perkins, joint 

managing director, Specsavers. 

John Perkins, der er søn af stifterne 

af Specsavers, var I Danmark 

i anledning af åbningen af de 

tre butikker og, OPTIKEREN benyttede 

lejligheden til et kort interview.

I alle andre lande har Specsavers 

hurtigt ændret navne på 

de optikerkæder Specsavers har 

opkøbt. Hvad er grunden til, at 

Specsavers har valgt at beholde 

navnet Louis Nielsen i Danmark? 

»Det har for os fra starten været 

tydeligt, at vi i Danmark har 

købt et stærkt brand. Min far og 

jeg tilbragte en hel uge i Danmark, 

før vi besluttede os til at 

købe Louis Nielsen. Samtidig viste 

vores markedsundersøgelser, 

at kæden var kendt for kvaliteter, 

vi forbinder med Specsavers. 

Beslutningen med købet og bibeholdelse 

af navnet har vist sig 

rigtigt. Direktør Mads Nygaard og 

hele personalet i Louis Nielsen 

har med det samme taget Specsavers 

ånden til sig. Vi har derfor 

kunnet udnytte styrken med det 

lokale brand samtidig med, at vi 

har kunnet tilføre hele logistikken 

og det faglige niveau fra Specsavers. 

Når vi kommer til et nyt land, 

er det ikke sådan, at vi absolut 

synes, vi skal efterligne måden, 

vi gør det på i UK. Den lokale tilpasning 

til markedet har givet 

os store muligheder i Danmark«, 

siger John Perkins. 

Den foreløbige plan er, at parterne 

vil følge op med yderligere 

et antal nye butikker i begyndelsen 

af næste år. 

Også i Dansk Supermarked 

er der tilfredshed med aftalen. 

Louis Nielsen er nemlig i dag den 

optikerkæde i Danmark, der sælger 

flest briller i Danmark. 

»Vi ved, at de to butikskæder 

har meget til fælles. Mange forbrugere 

har behov for både briller 

og kontaktlinser, og er samtidig 

meget prisbevidste – præcis ligesom 

det gælder med de daglige 

indkøb. Bilkas slogan »Tænk 

stort – betal småt« passer derfor 

også perfekt til Louis Nielsen«, 

siger indkøbsdirektør Jean Ladehoff, 

Dansk Supermarked. 

LOUIS NIELSEN: 

Louis Nielsen A/S har 67 butikker og cirka 570 medarbejdere 

Optikerkæden sælger mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser årligt 

Omsætningen oversteg i regnskabsåret 2009/10 for første gang en halv milliard kroner 

Louis Nielsen er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen. Han solgte i 2005 sit livsværk 

Louis Nielsen er i dag en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der har mere end 1.400 

optikerbutikker i 10 lande 

Specsavers sælger årligt mere end 15 millioner briller og omsætter for mere end 10 milliarder kroner. 

BILKA OG DANSK SUPERMARKED: 

Bilka har 15 varehuse og to A-Z varehuse (nonfood). Kæden har knap 9000 ansatte. 

Bilka er grundlagt i Tilst i 1970 af Århus-købmanden Herman Salling. 

Bilka er i dag Danmarks eneste egentlige kæde af lavprisvarehuse. Kædens varehuse har mere end 100.000 

varenumre. 

Bilka er en del af Dansk Supermarked, Danmarks største detailkoncern. 

Dansk Supermarked driver mere end 1300 butikker i fem lande – og har mere end 1,3 millioner ugentlige 

kasseekspeditioner. 

Dansk Supermarkeds årlige omsætning overstiger 67 milliarder kr. inkl. moms. 

�� 

�� 

�� 

�� 

29

30 FAGLIGT 


Den lokale borg- 

mester og Hans 

Warntjes, Hoya 

klipper snoren. 

Mr. Hans Warntjes, 

leder af Hoya Faculty 

taler til gæsterne. 

Hoya åbner uddannelsescenter 

i Budapest 

H 

oya Vision Care markerede 

etableringen af Hoya Faculty 

i Budapest med en flot indvielse for 

110 gæster og med deltagelse af 

Hoyas europæiske ledelse, den japanske 

ambassadør og den lokale 

borgmester. 

For Hoya er Hoya Faculty starten 

på en ny æra i samarbejdet med 

optikere i hele Europa. Visionen med 

Hoya Faculty er, at det skal blive mødestedet 

for de forskellige aktører i 

branchen, uanset om vinklen er viden 

om de nyeste produkter, salgspsykologi 

eller erfaringsudveksling mellem 

optikere og produktudviklere i Hoya. 

Fakultetet vil tilbyde undervisning 

af Hoyas faste stab, praktiserende 

eksperter og specielt inviterede gæsteforelæsere. 

Der vil komme både 

internationalt anerkendte optometrister 

og oftalmologer. 

»Viden er magt«, sagde Mr. Hans 

Warntjes, leder af Hoya Faculty i sin 

indledende tale. »Og med viden følger 

også ansvaret for at få den bredt 

ud. Hoya ønsker med det nye uddannelsescenter 

at medvirke til det 

samtidig med, at centeret skal være 

med til at styrke og synliggøre Hoyas 

position som førende i innovation og 

udvikling.« 

Teori og praksis mødes 

Uddannelsesprogrammet er modulopbygget, 

så den enkelte kan skræddersy 

sit eget program, og det er muligt 

at få udviklet helt individualiserede 

forløb. Med et samlet areal på 400 

m 2 , der inkluderer et undervisningslokale 

med plads til 60 deltagere, 

fuldt fuld udstyrede synsprøverum og 

en MultiVice (multifokal og anbefaling) 

ling lounge. 

I en tid, hvor nye produkter 

hele he tiden kommer på markedet, 

er det i sig selv en stor opgave 

for fo optikerne at holde sig opdateret. 

te På det nye fakultet. Bliver 

det bliver nu muligt at erhverve sig 

hele den viden, der ligger bag innovationen 

af de nye produkter. 

Fokus på presbyopi 

Det faste uddannelsesprogram vil 

have speciel fokus på presbyopi. 

Både fordi det er den største målgruppe 

for optikere og andre linseeksperter, 

og fordi det er den gruppe, 

der udgør de største udfordringer for 

optikerne. Mulighederne for individuel 

tilpasning er øget radikalt de seneste 

år, og samtidig er der kommet en 

øget viden om, hvordan tilvænningsvanskeligheder 

minimeres. 

Budapest som Europas centrum 

Hoya Faculty er placeret lige i centrum 

af Budapest, der ligger som et 

metropolis midt i det nye Europa. 

Efter et seminar har deltagerne brug 

for afslapning, og den ungarske hovedstad 

har meget at byde på. Byen 

er rig på historie, og samtidig er der 

meget flot arkitektur, og når vejret er 

til det tilbydes der flotte sejlture på 

Donau.

Eksklusiv brilledesign 

Drømmer du om at starte 

din egen forretning? 

Går du med drømmen om at åbne din egen eksklusive 

optik forretning, kan Heiko Stumbeck A/S nu tilbyde 

samarbejde/partnerskab. 

Vi har udviklet et totalkoncept med alt fra indretning 

af forretning, kundeopbygning, salgsarbejde og personalehåndtering 

til varelager med vore eksklusive 

Heiko by Heiko kollektioner. Vores erfaring giver dig 

en solid start. 

Har vi fanget din interesse, 

er du velkommen til at kontakte 

adm. direktør Rasmus Dalsgaard 

på telefon 2883 2933. 

Al henvendelse behandles 

fortroligt. 

Heiko Stumbeck A/S 

Briller og kontaktlinser 

info@heiko-by-heiko.com 

www.heiko-by-heiko.com 

>> 

31

32 FAGLIGT 

AF DR. PETER VUKUSIC 

OG PROFESSOR 

JOE BARR 

DR. PETER VUKUSIC ER 

ASSISTERENDE PROFES- 

SOR VED SCHOOL OF 

PHYSICS, UNIVERSITY 

OF EXETER. PROFESSOR 

JOE BARR ER VICE 

PRESIDENT FOR DET 

GLOBALE KLINISKE OG 

MEDICINSKE OMRÅDE 

SAMT PROFESSIONEL 

SERVICE (VISION CARE) 

HOS BAUSCH & LOMB. 

OVERSAT AF 

BAUSCH & LOMB 

FØRSTE GANG UDGIVET 

I OPTICIAN DEN 9. APRIL 

2010 

Introduktion til bioinspireret design 

Mange dagligdags ting er inspireret af naturen, men vil fremtidens øjenplejeprodukter være 

bioinspireret af øjet? Dr. Peter Vukusic og professor Joe Barr ser på nogle gængse eksempler 

på bioinspireret design og på, hvordan dette princip kan anvendes inden for kontaktlinseområdet. 

D 

en biologiske verden har 

mange eksempler på yderst 

funktionelt og tilpasset design, som 

dyr og planter drager fordel af i deres 

interaktion med hinanden og med 

deres omgivelser. 

Videnskaben søger ofte inspiration 

i naturens verden, der kan give 

løsninger på teknologiske, biomedicinske 

eller industrielle udfordringer. 

Bioinspireret design, der undertiden 

kaldes biomimetisk design, 1 har 

mange anvendelser i dagligdagens 

produkter. En opfindelse, der ofte 

bruges som eksempel, er Velcro (Figur 

1). 

Opdagelsen af mekanismen bag 

Velcro tilskrives en schweizisk ingeniør, 

George de Mestral, i 1941. Da 

han vendte hjem efter en vandretur 

med hunden i Alperne, bemærkede 

han, at hundens pels var fuld af burreplantens 

frø. En nærmere undersøgelse 

afslørede, at frøene bestod 

af mange små kroge ge for enden af de 

beskyttende torne. Ved hjæ hjælp jæ j lp af 

f kr kroo 

gene havd havde frøene hægt hægtet gtet et e sig fast på 

løkkerne i hundens 

hår hår. 

George de Mest Mestral tral så mul muligheden u igheden ig 

for at sæt sætte æt ætte te to synte syntetiske etis is iske ke k over overflader erfl r ader 

samm sammen m en ved at lave 

e et 

t ti tilsvar tilsvarende are rende 

kunstigt system be bestående eståe åe ående aaf 

af kroge 

og løkker, der kunn kunne e fastgø fastgøres øres til hver 

sin overflade. Hans 

ns 

opfinde opfindelse delse ble blev lev v 

efterhånden pate patenteret, tentteret, 

og 

en kom- 

merciel produkti produktion t on blev sat ssat 

i værk. 

Siden da har 

ar princip princippet ppet oopfyldt 

opfyldt en e en 

lang række funktion funktioner ner mmed 

med forskel- 

lige personl personlige, nl nlige, vide videnskabelige, ensk kabelige,induu strielle og militære fform 

formål. mål. 

Dyreanalogier 

Dy Dyre re r analogier 

Senere har studier af 

biologien og 

naturen turen afsløret, at dder 

er potentiale 

for mange andre bi bioinspirerede pro- 

dukter. Blandt disse kan nævnes 

gekkotape, en selvklæbende tape 

baseret på det princip, hvorefter gekkoernes 

fødder klæber kraftigt til 

glatte overflader (Figur 2). 

Gekkoer er kendt for deres ekstraordinære 

klatreevne, som gør dem 

i stand til at løbe hurtigt hen over de 

fleste overflader, også lodrette, og 

dermed også slippe føddernes klæbeevne 

på millisekunder. 

Gekkoernes overfladeklæbeevne 

skyldes tilstedeværelse af mikroskopiske 

grenlignende fibre, der dækker 

undersiden af deres fødder. Disse fibre, 

der kaldes setae (vist i baggrunden 

i Figur 2), består af stiv, fjeder- 

lignende hydrofobisk keratin og er r 

selvrensende. Det giver mulighed d for 

hurtig fastgørelse og løsrivelse, og 

evnen holder til konstant brug i mange 

måneder, ofte under forskellige lige 

både rene og snavsede naturforhold. orhold. 

Syntetiske overflader, der r er designet 

til at fungere på denne e måde, 

er endnu på et tidligt stade i uudvik 

udvik- 

lingen. Gekkotape kan tilbyde tilbyd yde meget 

mere mere effektive og passende 

e klæbeegenskaber 

be beeg eg e enskaber end konven konventionelle ntionelle 

viskoelastiske viskoe oe oela l stiske polymerbas 

polymerbaserede aserede de d 

klæbemidler klæbemid id idler til forskellige e ni nich nichean- c ean- 

vendelser. 

Såning af frø 

rø 

Selv om dyrene dyrenes nes s syst systemer stem e er udgør 

et et stærkt potent potentiale nt ntia iale for 

o bioinspiration 

inden for teknologi teknologi, gi g , industri og 

biomedicinske biomedicinsk sk ske områder, 

r, har også 

planterne væ vværet ret en vigtig ki kkilde. lde. Et 

eksempel el er bladet på lotu lotusplanten, tusp sp s lanten, 

der udvi udviser vi viser »superhydrofob »superhydrofobicitet«, ic icit ci 

et«, 

ofte t kaldet »lotuseffekten« på grund 

af plantens kraftigt vandafvisende 

blade (Figur 3a). 

Lotusbladene har nogle fremspring 

i mikrostørrelse og nogle hår- 

lignende strukturer i nanostørrelse 

kombineret med en voksagtig overflade. 

Når en regndråbe falder ned 

på bladet, danner den en meget høj 

kontaktvinkel til overfladen, hvilket 

får dråben til at skabe en helt rund 

perle (Figur 3b). 

Sådanne perler har mindre end 

5 procent af overfladearealet i kontakt 

med bladet og vil rulle hen n ov over 

overfladen, når bladet vipper, , hjulpet 

af overfladestrukturen og af den lu luft luft, ft ft, , 

der fanges under perlen. Dette ette res resul- esul ulterer 

i samling og hurtig fjernelse rnelse af 

snavs og bakterier fra bladets dets over- 

flade. 2 

Blandt de anvendelser, er, der er 

inspireret af denne 

effekt, kt, er aerosolbaserede 

so s lbas aser er ered e e arkitektonis 

arkitektoniske iskespray- coatings, de der giver yde ydervægge ervægge og 

udvendige glas glasoverflader as asoverflad ader en vandaffvisende 

vi v sende og selvren selvrensende en e sennde 

effekt. 

Lys L og farver 

Design og udvikling af anvendelser 

til optiske funktioner ved brug af 

bioinspiration er styrket i løbet af de 

sidste ti år. Mange biologiske systemer 

har udviklet særprægede måder 

at manipulere spredningen af lys og 

farver på. 

Videnskaben fotonik er baseret 

på principper, hvorefter elektromagnetisk 

stråling kan manipuleres kraftigt, 

mens den interagerer med periodiske 

variationer i refraktivt indeks. 3 

Design og udvikling 

unkt 

r styrket i løbe bet t af 

nge biol olog ogiske ke systet 

særpræg æg æ ed ede e måder 

predn dn dnin inge g n af lys og 

n fotonik er bas aseret 

vorefter elektroma m gkan 

manipuleres kr k afnteragerer 

med per er eriot 

indeks. 

Simple systemer såsom rillerne på 

en CD eller antireflekscoating på brilleglas 

er hverdagseksempler på dette 

fænomen. 

I disse eksempler ser man spektrets 

farver, fordi CD-rillerne har en 

diffraktiv effekt, mens man ser farvereflektioner 

fra linserne på grund 

af interferensen i deres mange coatingslag. 

3 

g af anvendelse 

s r til optiske fu tioner er ved brug af a 

bi bioi oi oins ns n pi pira rati tion on e løbe bet af a de e 

si sidste ti år år. Man 

mer har udviklet 

at manipulere sp 

farver på. 

Videnskaben 

på princippe per, r, h 

neti netisk str tr trål ål ålin i g k 

ti tigt gt gt, mens den in 

disk sk ske variatione 

Simp mple systeme 

en CD eller antir 

legl g as er hverda 

te fænomen. 

I disse eksem 

trets farver, ford

Figur 1: De Den n kkrog 

rogog-løkke-struktur,og-løkke-struktur 

ur, ur 

der ligger til grund d for fo for f 

Velcro’s sammenkob kob oblingsevne, 

bruges som 

et populært eksempel 

på bioinspireret design. 

Figur Figu gur 2: Øglen G 

gekko gek med den ene ene 

fod klæbende nde fast til 

en glasplade (i forgrunden) 

samt de 

setale strukturer er r i iv i vedhæftningsorganernehæftningsorg 

org rg rgane anerne 

(i (ii baggrunden). bag baggru gru grunde nde nden). (Billede 

er er venligst udlå udlånt dlå dlånt nt 

af Stanislav Stanisl Go Gorb. GGorb. rbb 

Copyright ght ht (2 (2005) (2 ( (2005) 

National Nat Na Nat Na ion on onal al Academy A of 

Sciences, Sci c enc ences, es, 

USA). 

Figur Fi Figu g r 3 3a: Vand rul- 

ler ned ne n d ad a overfladen 

på dette dett tte lotusblad 

(Nelum (Nelumbo umbo 

nucifera) nucifera) 

på gru grund ru rund ru af bladets 

supe superhydrofobicitet. 

erh rhyd ydr y ofobicitet. 

Sam Samtidig mtidig ig med mmed at vand- 

drå 

dråberneåberne rul ru rruller ler he hen 

ove over erbladet, bladet, samler de 

pa partikler af snavs og 

bbakterier 

fra overfladen 

oog 

efterlader således 

en renere overflade 

(billede venligst udlånt 

af Ralf Pfeifer). 

Figur 3b: Vanddråber 

på en overflade 

behandlet med 

BASF’s lotusspray, 

som har gjort overfladen 

ekstremt vandafvisende(superhydrofobisk) 

(billede venligst 

udlånt af BASF). 

Figur 4b: L’Oreal 

har ladet sig inspirere 

af biologiske fotoniske 

systemer til design af 

en fotonisk baseret 

kosmetikserie (billede 

venligst udlånt af 

L’Oreal). 

Denne form for farvedannelse 

afviger fra den, der 

skabes ved lysabsorption i pigment 

eller farve. Sidstnævnte dannes 

af kromoforer, dvs. pigmenter der 

selektivt absorberer visse bølgelængder 

og spreder andre – mens 

fotoniske systemer manipulerer 

lys direkte ved sammenhængende 

spredning, hvilket betyder at nogle 

bølgelængdeområder forplanter sig 

gennem systemet, og andre områder 

hindres. 

Disse områder, der hindres i at 

forplante sig, bliver reflekteret og 

skaber eller bidrager til systemets 

farvede udseende. Gængse eksempler 

på dette er de blå fjer på påfugle 

eller sølvskællene på visse fisk. 

Hos bestemte dyre- og plantearter 

er fotonisk baserede farvetegninger 

meget højt udviklet. Blandt disse 

kan nævnes de klare blå farvespil 

hos Morpho-sommerfugle (Figur 

4a). Denne arts intense farveskær 

og bemærkelsesværdige iøjnefaldenhed 

skyldes en række lagdelte, 

sammenhængende spredningsstrukturer, 

der dækker vingeskællene. 

Lagstrukturen og kanterne skaber 

den klare glans og øger desuden 

sommerfuglens vinkelsynlighed. 4 

Denne form for farvedannelse 

afviger fra den, de der r 

skabes ved lysabso so sorption i pigment 

eller farve. Sid id idst stnæ nævnte dannes 

af kromofo fo fore r r, dvs. pigmenter der r 

se s lekt kt ktiv iv ivt absorberer visse bølgelæng 

ng n der og spreder andre – men e s 

foto toni n ske systemer manipuler erer 

ly lys s direkte ved sammenhæ hæng ngende 

spre re redning, dning, hvilket h betyder e at nogle 

bølg lg lgelængdeområde åder forplanter sig 

ge genn nn nnem em sys ysteme met, og o an andre områ- 

der hi h nd n res. 

Diss sse områ råde der, r, der d hindres i at 

fo forplante p si sig, g bliver er reflekteret og 

skaber ell ll ller er bidrag bidragger 

til systemets 

farvede e udseende se ekse 

pler på å dette er d 

el eller r sø s lvskællen 

Hos bestem 

ter er fotonisk 

ge ger meget høj 

kan nævnes d 

hos Morpho 

4a). Denne a 

og bemærk 

nhed sk 

Kosmetik til efterligninger 

Ved design af kosmetik er der fundet 

inspiration hos Morpho og andre 

sommerfugle. Især L’Oreal har 

været pioner inden for inspiration 

fra biooptik til kosmetikindustrien. 

Ved at efterligne den måde, hvorpå 

lys og farve manipuleres i Morphosommerfuglens 

skæl, og ved at 

bruge inaktive syntetiske materialer 

til at skabe en serie af periodiske 

mikro- og nanotrukturer har L’Oreal 

udviklet æstetikken i sine kosmeti- 

>> 

Figur 4a: Den 

meget iøjnefaldende 

blå farve på 

sommerfuglen 

Morpho’s 

vinger (M rhetenor, 

som er vist 

her), opstår på grund 

af sammenhængende 

spredning af lys i 

de periodiske egenskaber 

på nano- og 

mikronniveau på og i 

sommerfuglens vingeskæl. 

ske produkter ved hjælp af naturinspireret 

design (Figur 4b). 

Mange dyrearters umiddelbare 

udseende ligger i optiske egenskaber, 

der er tydelige for menneskeøjet, 

og andre egenskaber, der 

går ud over det menneskelige øjes 

følsomhed. Dette har givet direkte 

bioinspiration til andre uventede 

anvendelser, anti-efterligninger. 

Selv om en del af det kommercielle 

udviklingsarbejde inden for dette 

område holdes yderst hemmeligt, 

kan patentansøgningerne give visse 

oplysninger. 

Papilio palinurus opfattes som 

grøn af det menneskelige øje, men 

dens vingeskæl har nogle mikronstore 

områder af sidestillede gule og 

blå farvecentre. 5 sk 

sp 

u 

Menneskeøjet kan 

ikke opløse så små enkelte farvecenterområder, 

så via nogle additive 

blandingsprocesser skabes indtrykket 

at en helt grøn vinge. 

I en syntetisk analog til dette 

øges potentialet for en skjult sikkerhedsfunktion 

som følge af arten af 

refleksion af en af de to individuelle 

farver (Figur 6). Kun de blå centrale 

komponenter danner en dobbelt 

refleksion af indfaldende lys fra de 

skrå sider af hver flerlaget struktur. 

Dette har den effekt, at den blå refleksion 

polariserer, og den får en 

egenskab, der ikke findes i forbindelse 

med den reflekterede gule 

komponent. 

Syntetiske strukturelle variationer 

i dette biologiske system har 

bestemte fordele i forbindelse med 

anti-efterligningsformål, og disse 

variationer er i øjeblikket under udvikling 

hen imod nogle state-ofthe-art 

aktualitetsrelaterede anvendelser 

som f.eks. produktet OVD 

Kinegram, der ses i Figur 5b. 

33

34 FAGLIGT 

Lang afstand 

Mellem afsta afstand and 

Nær afstand 

Figurer 5a og 

5b: Den klare grønne 

vingefarve på Papilio 

palinurus er resultatet 

af en additiv farveblanding 

fra mikroskopiske 

sidestillede 

farvecentre, der samtidigt 

reflekterer strukturelle 

farver, gule og 

blå (venstre), fra den 

samme enkelte fotoniske 

nanostruktur. 

Sådanne egenskaber 

kan bruges som basis 

for avanceret antiefterlignende 

logoer i 

aktualitet (højre). 

Figur 6: B+L Crystalens 

HD: en forbedretakkommoderende 

optisk IOL, der 

er designet ligesom 

den naturlige linse. 

Imitation af det naturlige øje 

Bioinspirerede koncepter kan spille 

en stor rolle i udviklingen af medicinske 

anordninger, der tilbyder 

fremragende produkter til patienter. 

Inden for oftalmologien prøver man 

med intraokulært tilpasningsdesign 

at imitere den naturlige krystallinske 

linse så godt som muligt, så den 

flytter sig med øjet og lader bruge- 

ren se både e korte, mellem og lange 

afstande med samme klarh klarhed. B+L 

Crystalens s HD, 

D, en 

n IO IOL 

L med øget akkommoderendeerende 

de optik, der 

r gi ggiver ver brugerne 

det et bedste 

te fra begge ver verdener er erdener 

ved at øge fokusdy fokusdybden, d bden, er desig designet igne n t 

på samme mme måde 

e som den naturlige 

e 

linse. Crystalens’ 

s’ s daglige funktion, 

dvs. den måde, hvorpå den faktisk 

bevæger æger sig i øjet øjet, et e , ligger så tæt på 

det naturlige øje, som 

om man kan kom- komme 

(Figur 6). 

Inden for kontaktlinseområdet 

har ar videnskaben allerede benyttet 

sig sig ig g af bioinspiration bioinspirat bioinspiration atio i n til fremstilling af 

f 

kontaktlinsematerialer kkontaktlinsemateri 

r aler for at efterligne 

lligne 

egenskaberne ne i øjets ove overflade, verfl rfl r ad ade, 

og og virksomheden virksomhe virksomheden har 

r ud uudviklet vi viklet et øjen- 

dråber, der afhjælper 

r de ddehydrering dehydrering hydre af 

øjet, på baggrund af a af en forståelse af 

f 

øjets øj ø ets fysiologi og efterligning af den. 

Forståelse se af menneskeøjets tårefilmrefil 

film m og oog tårernes tår år å ernes komponenter kan 

også så inspi inspirere pirere til opfindelse af ny nye 

e 

designs, design gn g s, der tilbyder optimale løs 

øsningerning 

ng nger er til kon kontaktlinsebrugere. on ontaktlinsebrugere. For 

eksempel ek eksempel er de dder r proteiner og lipider 

i tårefilmen, tå t refilmen, der der er spiller en betydeligli 

lig g rolle i beskyttelsen beskyt ytte te t lsen og smøringen smørin in ingen 

af hornhinden og øje øjets j ts binde bindehinde. de dehinde. 

Proteiner Proteiner såsom lysozym og laktoferrin 

beskytter naturligt øjet mod 

infektioner via deres antimikrobielle 

egenskaber. 

Tårelipocalin er et protein, der 

binder sig til lipider, og er kendt for at 

forhindre udtørring af hornhindens 

overflade. Teknologier, der efterligner 

øjet for at beskytte tårelipocalinets 

struktur og funktion, kan bevare 

homøostasen, hvilket er et vigtigt 

problemkompleks inden for bioinspiration. 

Fremtiden 

Forbedring af oplevelsen med kontaktlinser 

for vores kunder er en af 

prioriteterne for producenter og forhandlere 

af kontaktlinser og linse- 

produkter. Forskere inden for marketing, 

R&D og produktion søger 

konstant efter nye veje frem mod 

designs, der opfylder dette vigtige 

kundebehov. 

Naturen og menneskekroppen 

er vidunderlige databaser for ideer 

og koncepter, som vi frit kan låne af. 

Bioinspiration bringer os i nye retninger, 

der ikke er produkter af vores 

egne begrænsede erfaringer, men 

derimod af naturens evolution over 

millioner mi af år. Bioinspirerede materialer 

rialer og behandling behandlinger trænger ind i 

alle alle segmenter indenfor sundhedsfa- 

sundheds 

gene, herunder også øjensundhed. 

Synskorrigering med kontak kontaktlin- ak aktl tl t inser, 

hvor fornemmelsen en af naturlige 

forhold forhold bevares, kan 

an a udvikles på 

baggrund baggrund af en bioinspireret tilgang. 

Hvis de 

e polymerer, der bruges 

til ti til fr ffremstilling em emst s illing af kontaktlinserne, er 

r 

naturligt na naturl r ig igt t afledt, eller hvis linserne er 

designet de design gn gnet på en sådan måde, at 

t tå ttåre reflowet 

flo fl we t mellem linsen og hor hornhindens 

ornh n indens 

overflade ov o erflflade 

d efterligner øjets biologi, vil 

brugerne br brug ugeerne 

ne sætte linserne ind i øjet og 

derefter de d reft ter er glemme alt om, at de har lin- 

ser på på. å. De vil forts fortsætte t ætte med at bruge 

linserne linse linserrne 

hel hele ele da dage dagen ge gen i alle omgivelser 

og sta stadig ikke føle hverken irritation 

eller uubehag. 

Efterhånden Ef som videnskabsfolk 

inden for øjensundhed lærer mere 

om øjet øj og om, hvordan det vedligeholder 

holde sig selv, vil der komme flere 

produkter, produ som er baseret på dette 

fantastiske fantas organ. Den dag kan vi 

kalde bioinspiration en succes for 

vores vores kontaktlinsebrugere. 

Referencer 

1. Sanchez C, Arribart H and Guille 

MMG. Biomimetism and bioinspiration 

as tools for the design of innovative 

materials and systems. Nature 

Materials 2005; 4:4 277-288. 

2. Barthlott W and Neinhuis C. The 

lotus-effect: nature’s model for self 

cleaning surfaces. International Textile 

Bulletin (2001); 1: 8–12. 

3. Vukusic P and Sambles JR. Photonic 

structures in biology. Nature 2003; 

424:6950 852-855. 

4. Vukusic P, Sambles JR, Lawrence CR 

and Wootton RJ. Quantified interference 

and diffraction in single Morpho 

butterfly scales. Proc Roy Soc 

Lond B 1999;266: 1403-11. 

5. Vukusic P, Sambles JR and Lawrence 

CR. Structural colour: colour mixing 

in the wing scales of a butterfly. Nature 

2000;404: 457.

Jens Preisler, 

blev partner hos Louis Nielsen i Roskilde 

den 1. oktober 2010 

LOUIS NIELSEN 

LYTTER TIL PARTNERNE 

“I Louis Nielsen er man ikke bare partner af navn. Det betyder noget, og der er stor lydhørhed over for 

idéer. Hvis en god ellers kan omsættes til praksis, så er der stor åbenhed over for at gøre det - og man 

kan blive forbløffet over, hvor hurtigt der bliver taget action på tingene. Godt købmandskab tæller stadig 

mere end layoutet på regnearket. I det hele taget er firmaets stil “nede på jorden”. Det er dejligt at 

opleve, at alle medarbejdere tages seriøst. 

Team-ånden i hele firmaet er unik, og der er stor opbakning fra hovedkontoret til os som partnere. Det 

er en vigtig ting. Alle er indstillet på at hjælpe hinanden, og man føler aldrig, at man er til ulejlighed, 

hvis der er noget, som man har brug for råd omkring. Ved den første rundvisning på hovedkontoret var 

alle virkelig fremme i skoene med at fortælle, hvordan de kunne hjælpe, og at man altid er velkommen 

til at tage kontakt. 

Som person passer det rigtig godt til mig, at vi altid er i stand til at give kunden det gode tilbud. Faktisk 

reagerer kunder ofte på, at vi kan gøre det så billigt. Som partner synes jeg, det er meget sjovere at 

forklare kunderne, hvordan vi kan sælge kvalitetsprodukter så billigt end at skulle bortforklare en høj 

pris”. 





Partnerne 





>> 

35

36 FAGLIGT 


FOTO: PER MICHAEL 

LARSEN 

Kontaktlinsekonferencen 2010 

I weekenden d. 13. og 14. november løb Kontaktlinsekonkonferencen af stablen på Hotel 

Scandic i København. Og trods et beskedent fremmøde var arrangementet en stor succes. 

P 

rogrammet var spækket 

med interessante talere – 

danske såvel som udenlandske – og 

spændende præsentationer. Og lørdagen 

blev rundet af med et brag 

af en fest, da Danmarks Optikerforening 

afholdt Kontaktlinsekonferencen 

2010 i november. 

Konferencen satte fokus på 

mange forskellige aspekter ved brugen 

og tilpasningen af kontaktlinser, 

som netop var årets tema. I løbet af 

to dage blev de godt 100 deltagere 

præsenteret for den nyeste viden og 

forskning fra nogle af de førende eksperter 

på området. 

Lørdagens forskningsresultater 

Kontaktlinsekonferencen startede 

med et foredrag om det ydre øje af 

Martin Poulsen, MPH. Her blev det 

præciseret, hvilket område af patienten, 

der skulle være i fokus på konferencen. 

Næste foredragsholder var 

Johanna Tukler Henriksson, B.Sc. 

Optom, der fortalte om de nyeste 

forskningsresultater, der har bidraget 

til vores viden om tårefilmen. 50% af 

kontaktlinsebærere klager over tørre 

øjne, og der er stadig mange ukendte 

faktorer, om hvordan tårevæsken 

produceres i øjet. 

De accessoriske kirtler, (Krause 

& Wolfrings kirtler) producerer den 

tårevæske som vi bruger under normale 

omstændigheder (altså ikke når 

vi f.eks. græder). 

Gobletcellerne, der producerer 

den slim der holder på tårerne, kan 

blive ødelagt, så man får nedsat slimproduktion 

i sin tårefilm og dermed et 

mere tørt øje. 

Jonathan Walker, B.Sc. FAAO 

FCOptom, DipClp fortalte om betydningen 

af linsedesign som en vigtig 

faktor i forbindelse med »sidst på dagen« 

komfort. 

Efter en konstatering af, at han 

befandt sig i hovedstaden for endagslinsen, 

indledte Jonathan 

Walker med at fortælle om store 

fremskridt med den nye siliconehydrogelmaterialers 

betydning for 

komfort. Men, at det i en periode 

nok havde fjernet fokus på linsedesign, 

både hvad angår kantdesign 

og kantløft, men også overgangen 

mellem de forskellige kurver i linsen. 

»Skarpe« kanter og bratte kurvespring 

i linsen kan irritere både øjenlåg 

og cornea. 

Philip Morgan, PhD, MCOptom 

FAAO,FBCLA holdt under overskriften: 

»Den gode, den onde og den grusomme« 

et indlæg om kontaktlinsevæsker. 

Konklusionen var, at med den 

rigtig rense og gnubbemetode renser 

væskerne generelt udmærket. – Og 

der er faktisk lidt færre komplikationer 

med infektioner med månedslinser 

end med endagslinser. 

Danske Karin McCharty holdt 

et meget engageret indlæg om børn 

og kontaktlinser. Karin talte varmt 

for kontaktlinser til børn allerede fra 

8-års alderen. Argumentationen var, 

at den traditionelle brilleløsning er 

hæmmende for børns fysiske udfoldelse. 

Det gælder i ganske særlig 

grad ved udendørsaktiviteter. 

En sammenligning af børns evne 

til at håndtere linser viser kun en lille 

forskel sammenlignet med andre aldersgrupper. 

Den ekstra tid, det tager at lære 

de yngste at håndtere kontaktlinser, 

belønnes i form af den glæde børnene 

udstråler, når de kan bevæge sig frit 

uden briller ligesom kammeraterne. 

Kriterierne for tilpasning er alene 

god kommunikation med børn og 

forældre samt god hygiejne og ansvarlighed 

hos barnet. 

Den faglige del af lørdagen 

sluttede med fire korte 

indlæg (papers). 

Karin McCarthy fortalte om farvede 

linser efter nye principper. Der er ikke 

tale om ændring af øjets farve, men

alene om en »forstørret« iris. Resultatet 

er et »dådyr look«, som er meget 

populært især i Østen. Linsen 

har en farvet zone på kun nogle få 

millimeter, der ideelt ligger som en 

udvidelse af iris. Den lille farvezone 

betyder kun minimalt for iltgennemtrængeligheden 

i linsen. 

Karin er med i hele tre patenter 

med de nye farvede linser. 

Johanna Tukler Henriksson fortalte 

om flap-cells, der er almindeligt 

forekommende i forbindelse med 

kontaktlinsebæring. De ses som en 

bølgelinje i spaltelampen, og de giver 

normalt ikke komplikationer. De 

forsvinder ofte med en lidt løsere 

linse. 

Philip Morgan fortalte om keratitis, 

og at det faktisk kun er en 

procent af tilfældene, der ender i 

komplikationer på grund af tårevæskende 

evne til at slå infektioner 

ned, straks de når øjet. Bløde 

kontaktlinser er imidlertid med til at 

nedsætte øjets naturlige immunforsvar. 

Philip Morgan fortalte om arbejdet 

med at udvikle en antibakteriologisk 

kontaktlinse for at løse problemerne 

af den vej. 

Jonathan Walker kunne berette 

om nye landvindinger i kampen mod 

myopiudviklingen. Ny viden om årsagen 

til, at øjet vokser på grund 

af den perifere retina, har medført, 

at der eksperimenteres med en 

ny type brilleglas og kontaktlinser. 

Foreløbig foregår forsøgene kun i 

Fjernøsten, fordi det er her, at problemerne 

er størst. 

Jonathan Walker forventer, at 

netop arbejdet med at forebygge 

myopi bliver et stort arbejdsområde 

for fremtidens optometrister. 

Karin McCarthy og 

Bo Lauenborg 

Dansker med succes i USA 

En god dansk optikeruddannelse kan føre 

langt internationalt, når evner, kreativitet og 

energi går op i en højere enhed. 

Optikren mødte Karin McCarthy, FAAO ved 

kontaktlinsekonferencen, hvor hun holdt to 

spændende indlæg om to af hendes store passioner, 

børn og kontaktlinser og farvede kontaktlinser. 

Med en elevtid i Synoptik og en træning i 

Synoptiks udviklingsafdeling for kontaktlinser 

i bagagen tog Karin McCarthy i 1993 til Johnson 

& Johnson Vision Care i USA. 

Egentlig er det de farvede »one design« 

kontaktlinser med en farvet ring, der alene har 

til hensigt af få kontaktlinsebæreren til at se 

bedårende ud med store dådyrlignende iris, 

der i dag er Karins primære arbejdsområde i 

Johnson & Johnson. Karin er med i hele tre patenter 

inden for området. 

»Jeg har et meget spændende job, hvor 

ikke to uger er ens«, fortæller Karin. »Jeg arbejder 

som project manager på de farvede linser, 

som ligger i det, vi kalder »beauty«-segmentet. 

Der skal laves kliniske undersøgelser ud fra 

meget detaljeorienterede projektbeskrivelser 

og undersøgelsesprotokoller, og det er mit 

ansvar, at vi overholder love og regler. Jeg arbejder 

med patentansøgninger og har ansvaret 

for, at specifikationerne på produkterne er 

i orden. 

Jeg har været involveret i markedsundersøgelser 

i Østen og Japan, hvor det største 

marked er. Det har betydet, at jeg har lært nogle 

nye kulturer at kende på en måde, som jeg 

aldrig havde kunnet, hvis jeg have været turist«, 

fortæller Karin McCarthy. 

Karin McCarthy interesserer sig også meget 

for børn og kontaktlinser. 

»Når jeg har været så heldig at få sådan 

en invitation her til kontaktlinsekonferencen, 

springer jeg til med det samme. Jeg arbejdede 

med børn i min praktiktid i Synoptik. Netop 

sikkerhedsaspektet i forbindelse med børn og 

kontaktlinser interesserer mig meget. Der er så 

mange myter og misforståelser omkring børn 

og kontaktlinser. Misforståelser, der betyder, at 

der ikke tilpasses kontaktlinser til børn. De får 

bare briller, og det synes jeg er synd for dem. 

Det virker hæmmende for skolebarnet både i 

leg og idræt. Vi skal blive dygtigere til at foreslå 

kontaktlinser til børn. Allerede fra 8-årsalderen 

er mange børn modne nok til at bære kontaktlinser«, 

siger Karin McCarthy. 

Karin McCarthy er ikke til briller og er varm 

fortaler for endagslinser, som hun er overbevist 

om er den mest sikre løsning. Hvis hun ikke 

kunne få linser ville en operation være et sandsynligt 

alternativ. Briller er ikke til sportsaktive 

mennesker, fortæller hun. 

»Hvis optometristerne ikke er dygtige og 

modige nok til at tilpasse kontaktlinser også til 

de helt unge børn, tror jeg flere vil benytte sig 

af operation. Men der er altid en risiko, selv om 

den nok er lille. Med kontaktlinser er den væk. 

For mig er det en stor glæde at se udstrålingen 

i barnets ansigt, når brillen er væk, og det ser 

gennem kontaktlinsen. Den glæde giver tilfredshed 

i arbejdet«, slutter Karin Mccarthy. 

>> 

37

38 

Udstillere på kontaktlinsekonferencen. 

Søndagens forskningsresultater 

Søndagen startede med indlæg af 

Jonathan Walker og Philip Morgan. 

Under den lidt provokerende 

overskrift: »Hvad ved vi virkeligt 

om staining?«, fortalte Philip Morgan 

om den traditionelle måde at 

kontrollere staining på, nemlig med 

Frihed til selv at vælge… 

fluorescein. Men hvad er det vi ser? 

Er det blot døde celler, der er en del 

af den naturlige afstødning, eller er 

det utilsigtet slidtage på øjets hornhinde 

forårsaget af kontaktlinsen. 

En af hans pointer er, at egentlig 

generende komplikationer kan ses 

i spaltelampen uden brug af fluorescein. 

Jonathan Walker fortalte om 

forskellene på øjengener forårsaget 

af allergi og toxiner. En væsentlig 

forskel er at immunforsvaret har en 

hukommelse over for allergi og derfor 

reagerer voldsomt på selv små 

doser af det allergifremkaldende 

stof. I forbindelse med vurderingen 

af det tørre øje anbefalede Jonathan 

Walker farvestoffet lissamine 

green. 

Øjenlæge Jesper Skov fortalte 

om kontaktlinsekomplikationer set 

fra hans vinkel. Blandt flere gode 

hints var en opfordring til kontaktlinseoptikerne 

til at være lidt skarpere 

overfor en-dags linsebærerne. 

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed 

til at vælge og alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være fl ere. Vil du vide mere om 

alle de andre fordele, der er ved at være en del af Nyt Syn, er du meget velkommen til at 

kontakte direktør Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller via: ts@nytsyn.dk. 

Det har været et godt år, hvor otte nye butikker har sluttet sig til os. Vi ser frem til næste år, 

hvor vi håber, endnu fl ere dygtige optikere har lyst til at blive en del af Nyt Syn - godt nytår. 

Komplikationer skyldes som oftest 

at de bruges som døgnlinser i kortere 

eller længere perioder. Derfor 

vil det være naturligt at spørge: 

»Hvor ofte sover du med linserne 

på?« i stedet for det traditionelle: 

»Har du sovet med linser på?«. 

Optometrist Sarah Morgan talte 

om kommunikation i en optikerpraksis. 

Sarah lagde særlig vægt 

på hvordan optometristen får presbyopipatienten 

til at vælge kontaktlinser. 

Den spændende og indholdsrige 

weekend sluttede med Sarah 

Morgans nyfortolkning af Abba hittet 

Mamma Mia. 

Hør Sarah Morgans nyfortolkning af Abba hittet 

Mamma Mia. på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=rxZ8IjdpzDg 

Om søndagen var der Kontaktlinsekonferencen 

for assistenter, den bliver omtalt i næste nummer 

af optikeren. 

Dit syn betyder alt for os

BLØD 

FLEKSIBEL 

ILTGENNEM- 

TRÆNGELIGHED 

FUGTGIVNING 

UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Når vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre 3 , 

og det kan resultere i ubehag og tørhed. 

Flere vigtige egenskaber gør ACUVUE ® OASYS ® til en komfortabel kontaktlinse – 

blødhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrængelighed. 1 

Tilbyd dine kunder ACUVUE ® OASYS ® og produktets fordele allerede i dag! 

Findes også til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl. 

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUE ® OASYS ® fik dem til at glemme, at de havde kontaktlinser på. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in 

challenging environments and the effect of refitting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte 

solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hele øjet og området omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUE ® , ACUVUE ® OASYS ® , HYDRACLEAR ® og SEE WHAT COULD BE er registrerede varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010. 

>> 

39

40 FAGLIGT 

AF JETTE 

ROSENSTAND MØLLER, 

DANMARKS 

OPTIKERFORENING 

Optometrist bliver 

en beskyttet titel 

Ændring af autorisationsloven pr. 1. januar 2011. 

S 

undhedsstyrelsen har fremsat 

et lovforslag, der tilpasser 

autorisationsloven til den nye 

uddannelse for professionsbachelorer. 

Forslaget indebærer, at de 

nye professionsbachelorer i optometri 

meddeles autorisation som 

optometrister med ret til at betegne 

sig som optometrist, kontaktlinseoptiker 

og optiker. Og med ret til 

at udøve såvel optikervirksomhed 

som kontaktlinsevirksomhed. 

Betegnelsen optometrist vil 

fremover være beskyttet på samme 

måde som betegnelsen optiker og 

kontaktlinseoptiker. Det betyder, at 

uberettiget anvendelse af betegnelsen 

optometrist fremover vil være 

strafbart. 

Da optometrister og kontaktlinseoptikere 

har samme 

virksomhedsområde, forslår 

Sundhedsministeriet, at kontaktlinseoptikere 

også skal 

have ret til at betegne sig som 

optometrister. Derimod vil de, 

der alene har en optikerautorisation, 

ikke længere kunne benytte 

betegnelsen optometrist. Optometrister 

vil også kunne betegne 

sig som optiker og kontaktlinseoptikere. 

Baggrunden er, at betegnelsen 

optiker fortsat vil være den 

mest almindelige betegnelse, og 

dermed være den betegnelse som 

optometristen kan have brug for at 

anvende i forretningsmæssig henseende. 

Frist for at ansøgning 

Det er vigtig at være opmærksom 

på, at mulighederne for at opnå 

autorisation som optiker og 

kontaktlinseoptiker bortfalder 

efter udløbet at fastsatte frister. 

Hvis man ønsker at 

opnå autorisation 

som optiker, skal der 

indgives ansøgning 

til Sundhedsstyrelsen 

inden den 1. juli 2014 

Ansøgning om 

autorisation som 

kontaktlinseoptiker 

skal være indgivet til 

Sundhedsstyrelsen 

inden 1. januar 2016. 

Autoriseret sundheds person: 

Uddannelsen som kontaktlinseoptiker 

vil blive nedlagt senest i 

løbet af første halvår af 2014. Fristen 

giver dem, der gennemfører 

kontaktlinseuddannelse mindst 

halvandet år til at indgive ansøgningen. 

Herefter vil det ikke være muligt 

at opnå autorisation som optiker og 

kontaktlinseoptiker. 

Danmarks Optikerforening opfordre 

alle, der bliver uddannet eller 

som allerede er uddannet optiker/ 

kontaktlinseoptiker, og som ikke 

har ansøgt om autorisation, om 

hurtigst muligt at indsende en ansøgning 

til Sundhedsstyrelsen. 

Udannelsesinstitutionerne vil 

løbende udbyde kontaktlinsekurser, 

men da holdene kan være overtegnet, 

opfordres alle til at tilmelde sig 

efteruddannelsen så hurtigt som 

muligt, så de ikke risikere at forpasse 

muligheden for at opnå kontaktlinseautorisation.

Rico Nielsen, 

blev partner hos Louis Nielsen i Hvidovre 

den 4. november 2010 

DET SPILLER MAX 

I LOUIS NIELSEN 

“Som ny partner er det dejligt at kunne konstatere, at tingene holder hele vejen rundt i Louis Nielsen. 

Det spiller max – lige fra opbakningen fra hovedkontoret og til det håndværkerteam, der kommer ud 

for at lave noget i butikken. 

Hjælpsomheden er virkelig slående i organisationen, og uanset hvad man har brug for hjælp med, er 

der aldrig nogen, der vrisser, så man føler, man er til ulejlighed. Man føler, at alle går på arbejde hver 

dag for at hjælpe lige præcis dig bedst muligt, og det giver en rigtig god fornemmelse, når man er ny 

partner. Det er fedt at være en del af. 

Det gode ved at have et super-professionelt team i ryggen, når man starter op, er, at så kan man selv 

koncentrere sig om andre ting - eksempelvis rekrutteringen, der jo er vigtig, fordi vi taler om mennesker, 

som du skal ansætte og arbejde tæt sammen med hver dag. 

Louis Nielsens landsdækkende kundeservice er en anden af de mange fordele. De fortjener stor ros for 

professionelt at tage hånd om det, når kunderne ringer. Det giver os god ro på tingene i butikken, og vi 

kan koncentrere os fuldt ud om kunderne”. 





Partnerne 




valgt Louis Nielsen

42 FAGLIGT 


FOTO: BJARNE HANSEN 

Hæder til Shamir. 

På Vision Expo West 

uddeler “Optical LaboratoriesAssociation« 

awards inden for 

forskellige kategorier. 

Shamirs topproduct 

Autograph Freeframe 

vandt prisen 

»Award of Exellence« 

i kategorien:«Best in 

lens design«. 

Brillemesse på amerikansk 

F 

or optikere, der har lyst til at 

opleve en helt anderledes 

messe, er Vision Expo West i Las Vegas 

en oplagt mulighed. Hvor det i 

Europa opleves som piratlignende 

virksomhed at have udstilling på hoteller 

i byen i stedet for at deltage direkte 

på messerne, har amerikanerne et 

helt anderledes koncept. Messen holdes 

på Sands Expo and Convention 

Center, der er et kæmpe kompleks set 

med danske øjne. 

På messerne i Europa starter messestemningen 

allerede i lufthavnen 

med store reklamer og shuttle busser 

direkte til messerne. Smarte briller ses 

i et pænt antal i ankomsthallen i lufthavnen, 

og det er en sport at spotte, 

hvem der skal på messe. 

Helt anderledes er det i Las Vegas. 

OPTIKERENS udsendte så ikke en 

eneste reklame eller henvisning til Vision 

Expo West. Der er så mange aktiviteter 

i Las Vegas 

Stacy Smith og Natalie 

Johnson, ProDesign 

og på selve messecentret, at det først 

er når gæsterne kommer på selve etagen 

for udstillingen, at der er henvisning 

til messen, og gæsterne kan se, 

at de er på rette vej. 

Messen er delt op i to. Dels et 

stort traditionelt udstillingscenter med 

mange stande, og dels en afdeling i 

komplekset, hvor de største og mest 

kendte mærker har lejet suiter. Der er 

hele tre etager med hver sin selvstændige 

reception, der hjælper de besøgende 

på vej, og som overalt i USA er 

hjælpsomheden stor. 

Der er flere danske mærker, der er 

repræsenteret ved agenter, men det er 

alene Lindberg og ProDesign, der er 

indlogeret på egne suiter. 

International sales manager Thomas 

Fleischer Christensen, Lindberg 

nurser om de ventende gæster og har 

god kontakt til alle i Lindbergs lokale. 

Der er travlt ved de små salgsborde, 

og bakkerne med de flotte briller fylder 

godt i lokalet. Der er en af- 

slappet stemning, og de købelystne 

optikere har ro til at se kollektionerne. 

Både sælgere og kunder ser ud til at 

trives. Der er en helt anden stemning 

end på de traditionelle store stande, 

som vi kender dem i Europa. 

Hos ProDesign er det Stacy Smith 

og Natalie Johnson, der tager imod 

og viser kollektionerne. Også her 

hersker der en god stemning. Stort 

set alle gæster har lavet aftaler i god 

tid, og der er tid til at nyde samværet 

med kunderne. Det er tydeligt, at der 

er gode personlige relationer mellem 

gæster og kunder. 

Set udefra virker det, som om kunderne 

vælger at have et meget bredt 

udvalg i de mærker, de vælger at have 

i butikken. Det kan også være et naturligt 

resultat af måden, varerne vises 

frem på. 

Det amerikanske marked er svært 

at komme ind på, men for både Lindberg 

og ProDesign er det lykkedes 

med stor succes. 

Thomas Fleischer Christensen, 

Lindberg.

43

44 FAGLIGT 

AF MARIE THERESE 

JOHANSEN, 

STUDENTER- 

MEDHJÆLPER, 

CARITAS DANMARK 

Kontakt Susanne 

Møller Andersen på 

sma@caritas.dk , 

hvis du er interesseret 

i at donere et 

apparat, starte en 

brille-indsamling i 

din butik eller bare 

høre mere om projektet. 

Læs også mere på 

www.caritas.dk. 

Nyt liv i Niger 

B 

edre uddannelse er lig med 

bedre levevilkår. Bedre skoler 

er lig med bedre uddannelse. 

Bedre skoler virker kun, hvis eleverne 

kan se tavlen – det kan de ikke så 

godt i Niger. 

Niger er verdens fattigste land – 

og samtidig et af de steder i verden, 

hvor behovet for briller er størst. 

Det skyldes flere grunde, men dels 

at sult og fejlernæring er med til at 

hæmme synet. Især mangel på Avitamin 

kan medføre sår på hornhinden, 

natteblindhed og i sidste ende 

øge risikoen for total blindhed. 

I Nigers hovedstad Niamey ligger 

der en brilleklinik. Den er drevet af to 

polioramte mænd, der er uddannet 

til at stå for salg, montering og vedligeholdelse 

af briller. Briller er dyre i 

Niger, og mange mennesker har ikke 

råd til at købe briller. Et par briller til 

50 kr. kan for nogen være en byrde, 

der er så stor, at handicappet ikke 

afhjælpes. Derfor er brilleklinikken 

særdeles vigtig for de fattige mennesker 

i Niger. Klinikken modtager 

donationer af brugte briller fra forskellige 

partnere. Brillerne sættes 

i stand og sælges til social priser, 

hvilket vil sige, at køberens økonomiske 

situation tages i betragtning, 

når prisen fastsættes. 

Klinikken har eksisteret siden 

begyndelsen af 1990’erne, og den 

bærer meget præg af de mange års 

flittige brug. Apparaterne, der bruges 

til slibning, måling af styrke og 

montering af glassene er gamle og 

slidte, og det kan derfor være svært 

for Mohammed Goumey og hans 

assistent, at udføre deres arbejde. 

Derfor… 

Hvis du har et apparat i din butik, 

der trænger til at skiftes ud, eller 

et du ikke bruger, så tænk på at 

det måske kan gøre gavn et andet 

sted i verden. Brilleklinikken i Niger 

trænger desperat til nye apparater. 

Caritas Danmark, der arbejder i Niger, 

og som indsamler briller til klinikken, 

vil gerne bringe det derned 

for dig.

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse 

– med blinkaktiveret genfugtning 

Tårefilm 

Tårefilm 

Linse 

Linse 

Øje 

Øje 

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt 

- smører, genfugter og frisker op ved hvert blink! 

Traditionelle endagslinser 

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade. 

2 Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage 

inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som 

dagen skrider frem. 

DAILIES ® AquaComfort Plus ® 

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt 

fra linsen, hver gang der blinkes. 

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt. 

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. 

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere 

PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

46 FAGLIG DEBAT 

AF STEEN SAUST 

Menneskers anvendelse af deres syn 

Steen Saust’s respons: Optikeren nr. 6 side 46: Ivan Nisted: Respons på Steen Saust: Er 

OEP fortid? (Optikeren nr. 4) Som var en kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEOanalyse 

til evidensbaseret optometri« (Optikeren nr. 3) 

K 

ære Ivan Nisted. Det er jo 

påfaldende, så enige vi er. 

Selvom der er en diskrepans, der 

gør det værdifuldt at holde debatten 

i gang. Du skriver på skolens 

vegne, og gør derfor din udmelding 

mere officiel og meget mere generel. 

Det er lige pludselig ikke din 

mening, men skolens mening du 

udtrykker, og på en eller anden forunderlig 

måde »hænger« du så på, 

at repræsentere hele undervisningens 

samlede fortid. 

Det er egentlig ikke min opgave 

at forsvare OEPs gamle system. 

OEP har jo også selv ændret det 

af den årsag, at det var for omstændeligt 

og kompliceret både 

at undervise i og at lære. Alligevel 

synes jeg, at du underkender betydningen 

af OEP, som alt andet 

lige har fungeret som nyttigt værktøj 

i mange år og som stadig benyttes 

af rigtig mange optometrister i 

vores land. For mig virker det, som 

om du gør det uden at indhente 

oplysninger om OEPs ændrede 

metoder, samt om det forholdsvis 

store evidensmateriale, som OEP 

allerede har liggende. Det er jo ikke 

for ingenting, at rigtig mange skoler 

i USA anvender OEPs metoder ved 

evaluering til visuel terapi. 

Du angriber mig for, at sige noget 

jeg ikke har sagt. Det kan jeg 

nu godt leve med, når det kommer 

fra dig, for jeg ved, at det ikke er af 

ond vilje. Jeg må sige: »Hus forbi« 

når du siger: »Steen Saust hævder, 

at vor krydscylindermåling anses 

for at være pseudovidenskabelig 

i den evidensbaserede kontekst.« 

Jeg siger i min tekst: »Tag for eksempel 

en simpel test- procedure, 

som vi alle sammen kender: »Hvad 

er bedst – et eller to«. Jeg nævner 

ikke noget som helst om krydscylindermålinger. 

Jeg ved godt 

at man kan bruge udtrykket ved 

krydscylindermålingerne, men jeg 

kender mange, der også bruger det 

f.eks. ved de sfæriske målinger. 

Du irettesætter mig, når jeg siger 

at, man på mange uddannelser 

»glemmer« at sige, hvorfra målingerne 

kommer og nævner, at OEP 

som hovedregel ikke som de første 

har beskrevet målingerne. Din irettesættelse 

er accepteret og taget 

til efterretning. Men jeg vil da gerne 

lige have lejlighed til at fortælle, 

hvorfor jeg siger, som jeg gør. Som 

du selv skriver, er OEP grundlagt i 

1928 og OEPs 21 punkts-analyse 

er udviklet som en samlet sekvens 

af målinger, der bruges, når man 

anvender phoropter. Denne sekvens 

er beskrevet nøje. Der bliver 

i det oprindelige materiale gjort tydeligt 

opmærksom på, at rækkefølgen 

og udførelsen af målingerne er 

vigtig for at kunne drage fordel af 

den efterfølgende analyse af målingerne. 

Vi er enige om, at der er andre 

samtidige, der har udviklet lignende 

enkeltmålinger /tests, men 

OEP er de første, der har sat dem i 

system og beskrevet dem specifikt 

med henblik på at få et pålideligt 

resultat ved brug af en sammensat 

sekventiel undersøgelse med 

phoropter. Så når man nævner et 

nummer fra OEP analysen, er det 

ikke blot en henvisning til en bestemt 

måling, det forudsættes 

også, at de målinger, der kommer 

forud, er foretaget i den foreskrevne 

sekvens. Der er nemlig i det oprindelige 

bedømmelsesmateriale 

fra OEP taget hensyn til, at hver enkelt 

måling har indflydelse på den 

efterfølgende måling. Det er derfor 

ikke korrekt brug af målingerne at 

oversætte den enkelte måling fra et 

»OEP nummer« til en enkeltstående 

måling. Som vi tidligere har talt om, 

er OEP analysen blot et udpluk af 

de testprocedurer, vi har til vores 

rådighed. Den er udviklet for, at optometristen 

skal kunne finde frem 

til recepten på en »safe lens«. Altså 

en brillestyrke, som patienten kan 

acceptere. 

Årsagen til, at jeg ønsker at fortsætte 

denne debat er, at påpege, 

at de fleste af os har en tendens til 

at være meget subjektive i vores 

bedømmelse af det, vi læser. Også 

når det gælder videnskabelige artikler 

og udgivelser af forskningsresultater. 

Officielt er vi et fag af 

pseudohåndværkere, der er ved 

at blive omdannet til at fag af akademikere. 

Det er vigtigt, at vi ikke 

taler hen over hovedet på alle dem, 

der har taget den »gamle uddannelse«. 

Der er rigtig mange og meget 

seriøse og kompetente optikere 

og mange af dem har gjort rigtig 

meget for at efteruddanne sig løbende. 

Vi skal heller ikke glemme, 

at hele snakken om evidens er noget, 

som det akademiske miljø har 

fremelsket, og det er der efter min 

mening intet galt i. Som jeg nævner 

i mit tidligere indlæg, synes jeg 

netop, at det er dejligt, at skolerne 

er opmærksomme på, at undervisningen 

skal funderes på undervisningsmateriale, 

der har en solid 

forankring i fagets normer samt 

hævdvundne og gennemprøvede 

metoder. Det er vigtigt, at vi ikke 

drukner os selv i beruselse over, at 

der er noget, der hedder evidens. 

Jeg er enig i, at det er fint med 

evidens. Men når vi sidder i prø-

er meget individuelt 

verummet med en patient, er det 

vigtigst, at patienten får den rigtige 

behandling, det være sig i form af 

briller eller kontaktlinser, kompenserende 

eller terapeutiske. Det kan 

selvfølgelig også være et tilbud om 

visuel terapi. Hvis vi for at yde vores 

bedste for patienten er nødt til 

at anvende en metode af en lavere 

evidens, må det være af mindre 

betydning. Når jeg siger det på den 

måde, er det fordi jeg ved, at det 

også er den måde, der benyttes af 

andre faggrupper inden for sundhedssektoren. 

Jeg har haft hele 

evidensbegrebet tæt inde på livet, 

da min kone Janne, der er fysioterapeut, 

har været hyret til at evidensevaluere 

fysioterapiens arbejde på 

Frederiksberg Hospital med henblik 

på, at lave kliniske retningslinjer. 

Vi havde evidensmateriale fra 

hele verden liggende på vores spisebord 

i næsten 2 år, og jeg benyttede 

mig selvfølgelig af muligheden 

for at blive opdateret på emnet. I 

Juli måned i år var jeg på Southern 

College of Optometry til en tredages 

konference om emnet Evidensbaseret 

Optometri. Pudsigt nok 

var det en konference arrangeret af 

OEP. Her var mange af USA’s optometriskoler 

repræsenteret. Den 

generelle holdning, der blev luftet 

på disse tre dage, er det samme 

som jeg giver udtryk i denne debat. 

Du nævner også at Cochranes evidensbegreb 

er udbredt i den vestlige 

verden, det har du ret i. Man 

stræber efter at gøre analyserne så 

dækkende som muligt for eksempel 

mht. antal patienter (metaanalyser), 

tidsforløb, kontrolgrupper 

og at man har en reel hensigt om at 

ville behandle. Det er desværre ikke 

altid muligt at få alle faktorer med 

på grund af f.eks. etiske forhold. 

Prøv at gå ind på denne hjemmeside 

fra Videncenter for Hjerneskade 

med følgende link: http://www.vfhj. 

dk/default.asp?PageID=2090. Det 

er en omtale af en oversigtsartikel 

om evidens for effekten af tværfaglig 

rehabilitering efter en erhvervet 

hjerneskade. Blot for at påpege, at 

der er andre i sundhedssektoren, 

der mener, at kravene om højt evidensniveau 

ikke altid medfører pålidelige 

resultater. Du nævner også, 

at der ikke er noget galt i at støtte 

sig til ekspertvurderinger, men eksperters 

erfaringer vil naturligvis ikke 

kunne hamle op med videnskabelige 

undersøgelser, der baseres på 

store grupper af mennesker. Det er 

netop det, der er mit problem. Man 

undersøder et visuelt problem ud 

fra den hypotese, at synsproblemer 

er ens hos store grupper af mennesker, 

når neurologien nu fortæller 

os, at der er meget få menneskers 

syn, der kan siges at være bare tilnærmelsesvis 

ens. Menneskers 

anvendelse af deres syn er meget 

individuelt. 

Til slut vil jeg blot sige, at OEP 

i dag anvender et andet og meget 

enkelt system til vurdering af målingerne. 

Faktisk er systemet så 

simpelt at lære, at de fleste kan lære 

det i løbet af ganske få dage, selv 

om de ikke har forudgående kendskab 

til OEP. 

47

48 NYT OM 

Adidas 

goggles 

med styrke 

Adidas Eyewear har sendt den nye udgave 

af deres populære ID2 ski- og 

snowboard-goggle på markedet. Den 

nye ID2 pure har en smallere ramme, 

så ski- og snowboardentusiaster med 

smallere hovedform kan bruge den prisvindende 

goggle. ID2 vandt i 2008 den 

eftertragtede ispo Boardsports Award 

2008 i kategorien »Accessories«. 

Et afgørende element er muligheden 

for at udstyre gogglen med et Performance 

Insert: En optisk indsats til 

personer med nedsat syn. Adidas Performance 

Insert kan anvendes med 

både bifokale linser og linser med glidende 

overgang. 

Begge goggles har »dual frame«, 

hvor den forreste ramme og ho- 

vedrammen består af to forskellige 

dele, der fungerer som én. Elastikremmen 

er fæstnet til den forreste ramme, 

mens hovedrammen fastholder glassene. 

Der er flere fordele ved denne 

konstruktion. Blandt andet sikrer den, 

at gogglen passer til alle hjelme, fordi 

den forreste ramme følger hjelmens 

kant, mens hovedrammen slutter tæt 

om ansigtet. 

Derudover er det revolutionerende 

ventilationssystem baseret på 

ClimaCool-princippet og integreret i 

både frontrammen og hovedrammen. 

Den hævede frontramme sørger for, at 

sneen ikke så let samler sig oven på 

gogglen, imens den brede bue over 

næsen beskytter imod sne, vind og sol. 

Nyt skræddersyet glas fra Zeiss 

Med Zeiss Gradal Individual® EyeFit er 

det muligt at tage hensyn til kundens individuelle 

nærprofil. 

ZEISS har udviklet en helt ny generation 

af progressive brilleglas, der er skræddersyet 

til syn på alle afstande. Her tages 

der ikke alene hensyn til de individuelle 

mål, men også til brillebrugerens individuelle 

præference for synet i nærområdet. 

3 forskellige designtyper 

Glasset fås i henholdsvis afvejet, mellemzone 

og nær. Afvejet er basisglasset til personen, 

der vægter alle synssituationer lige 

meget. Mellemzone er til personen, der 

vægter mellemområdet (arbejdsafstand 

60-90 cm.) højest. Mellemområdet er op til 

28% større end ved afvejet design. Nær er 

til personen, der arbejder mest i området 

30-60 cm, her er nærområdet op til 60% 

større end ved afvejet design. 

C.O.R.E. (Center Of Rotation 

Evaloation) teknologi 

Zeiss har i mere end 40 år taget hensyn 

til placeringen af øjets rotationscenter i 

beregningen af sine brilleglas, og i det 

nye glas er det lykkedes gennem intensiv 

forskning at forfine teknikken. Det har 

især positiv effekt for personer med høje 

styrker. 

Tyndeste progressive glas 

Ved hjælp af nye tykkelsesoptimering- 

NYT FRA HOYA 

Summit Pro og Summit 

CD i TrueForm udgave 

De gennemprøvede og meget populære flerstyrkeglas, 

Summit Pro og Summit CD (til 

smalle stel) har gennemgået en modernisering. 

Resultatet af de optimerede glas har fået 

navnet: Trueform. 

Hoya bruger benævnelsen TrueForm, 

når et konventionelt glas – som her Summit 

Pro og CD – bliver slebet med freeform bagflade. 

Fordelen er, at styrkerne korrigeres, 

så de passer til den vinkel, øjet ser gennem 

glasset. Det vil sige, at utallige punkter i 

glasset slibes med hver sin unikke styrke. 

Resultatet med de nye udgaver er glas med 

større skarphed, mere behageligt syn og lettere 

tilvænning. Glassene tilpasses fuldstændigt 

som Summit Pro og CD. 

De nye glas er et godt alternativ til kunden, 

der ikke vil spendere et par iD Mystyle. 

salgoritmer kan Zeiss Gradal Individual® 

EyeFit fremstilles ultratyndt. 

Nyt »fjervægter« fra Zeiss 

Clarlet® 1,74, der er det tyndeste brilleglas 

fra Zeiss i kunststof, fås nu også i 

FreeForm design. Det betyder mulighed 

for et kosmetisk flot, ultralet brilleglas 

med maksimal bærekomfort. 

Glasset er udstyret med en specialudviklet 

coatning, der er sammensat af 

en hard coatning, en bredspektret antirefleksbehandling 

og en Clean-Coat, der er 

vand og smudsafvisende. Den diskrete, 

blålige restrefleks gør brilleglassene næsten 

usynlige i brillen og nemme at holde 

rene.

VIVE LA REVOLUTION DE 

BRILLEBRANCHEN 

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå 

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke 

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med! 

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance 

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi 

kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke 

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands, helt 

unikke koncepter og services. 

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen 

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem. 

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med 

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter! 

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os. 

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for 

individuelle optikere: 

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904 

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789 

49

50 NYT OM 

Håndholdt videolup 

fra Eschenbach Optik 

Eschenbach Optik er gået digitalt 

med den første håndholdte video 

lup, Mobilux Digital. 

Luppen er med den nye AMOLED 

teknologi (Active Matrix Light- 

Emitting Diode), hvor displayet 

giver en hurtig billedbehandling 

og høj kontrast. Det 2.0 megapixel 

kamara sikres brugeren, at billedet 

på skærmen er skarpt. 

Der er mulighed for forstørrelse 

på 3x og 6x i farver, sort på hvidt 

og hvidt på sort. Vægten er kun 

162 gram og videoluppen er udstyret 

med frysefunktion, så billedet 

kan tages på afstand og ses på 

nært hold. 

Nyt Opti 2011rykker op 

ad rangstigen 

Dette års Opti bringer den tyske messe et stort skridt fremad. 

I år vil de store international firmaer Luxottica, Marcolin, Charmant 

and Alain Mikli også være på messen. Dermed er messens 

mål om at vise det fulde spektrum inden for optik og brillestel 

kommet nærmere. 

I den anden ende af skalaen er der “opti-boxen«, der er 

små stande, hvor nye firmaer viser deres produkter frem. Området 

er placeret centralt i YES!-området (YES! Young Eye 

Styles). 

Der forventes at komme mere end 430 udstillere på messen 

og mere end 20.00 besøgende. 

28. - 30. januar 2011 

www.opti-munich.com 

Glaskonsulenterne fra venstre: 

Lea Sommer, Michael Hyldtoft og Michael Svendsen. 

Stelkonsulenterne fra venstre: 

Rikke Kolbe Jørgensen og Morten Hansen.

Alliance Optics Group Nordics udvider 

med »Feinschmecker« 

Det er to kendte personer i branchen, 

Jarl Riise, tidligere administrerende direktør 

i Nyt Syn, og Klaus Kjær, der har 

en fortid som ejer af Optikjær i Kolding 

og senest som arbejdende coach i Profil 

Optik, der står bag den nye nordiske 

gruppe i Alliance Optics Group ApS. 

Gruppen er en del af det verdensomspændende 

Alliance Optics Group LTD, 

RODENSTOCK UDVIDER 

SALGSSTYRKEN 

Som led i en yderligere satsning på stelmarkedet 

vil Rodenstock over de kommende 

år introducere en række nye 

stelmærker. Derfor er der ansat to nye 

salgskonsulenter, der bliver ansvarlige 

for de eksisterende og de kommende 

stelmærker. 

Rikke Kolbe Jørgensen, 42 år, er ansat 

som ny stelkonsulent og vil få ansvaret 

for kunder på Sjælland og Fyn. 

Morten Hansen, 32 år, der har været 

ansat i Rodenstock i et par år, får ansvaret 

for Jylland. 

De tre Rodenstock konsulenter, Lea 

Sommer, Michael Hyldtoft og Michael 

der skal sikre gode indkøbsmuligheder 

for de tilsluttede 31 optikere. 

Samtidig er der under navnet “Feinschmecker« 

oprettet et nyt frivilligt netværk 

i alliancen, som udover at fokusere 

på indkøb tilbyder medlemmer et 

kvalitetskoncept. Målet er, at yderligere 

30–35 meget individuelle butikker i Danmark, 

der i sortiment, markedsføring og 

Svendsen, der igennem en årrække 

har besøgt butikkerne med både stel 

og glas, vil fremover udelukkende blive 

glaskonsulenter. 

Rodenstock har igennem de sidste år 

lanceret en del nye glas og ikke mindst 

en række nye salgsværktøjer, der kræver 

en mere detaljeret rådgivning. Rodenstock 

prioriterer uddannelse og rådgivning 

om glas rigtig højt og håber meget 

på, at alle vil få stor glæde af de ekstra 

ressourcer, der nu sættes ind på dette 

område. 

Administrerende 

direktør Jarl Riise t.v. 

og direktør/manager 

Klaus Kjær 

udstråling i butikken, vil satse på mid- 

og highend segmentet. 

De tilknyttede butikker vil få adgang 

til flere forskellige butikskoncepter med 

tilhørende butikssupport og hjælp til 

markedsføring. 

Det bliver også muligt fremover at 

hjælpe etablerede butikker med et generationsskifte. 

51

52 

NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET 

I 2011 kan du se frem til en lang række spændende kurser og arrangementer bl.a.: 

AFTENKURSER: 

SLUT AUGUST OG SEPTEMBER 

Datoerne er endnu ikke fastlagt 

Syn og trafik 

Underviser: Steen Aalberg,Optometrist 

Til lands, til vands og i luften er synet 

en afgørende faktor for, hvordan vi 

kommer frem, hvad enten det drejer 

sig om den professionelle chauffør 

eller privatpersonen. 

Der kan selvfølgelig være forskel 

på, hvad der kræves af visuelle færdigheder 

af luftkaptajnen, lastvognschaufføren 

og kaptajnen på supertankeren. 

Men fælles for dem er, at vi 

som samfund kræver, at deres syn og 

visuelle færdigheder er så gode, at 

de kan betjene os borgere på en betrykkende 

måde. 

Vi vil se på, hvilke visuelle færdigheder 

vi som optometrister skal 

koncentrere os om, når vi har vores 

patienter i prøverummet. Vi vil også 

fokusere på, hvad vi som samfund 

skal fokusere på for at støtte det optimale 

syn. For eksempel kan man 

gøre meget for, at vejskilte bliver så 

tydelige, at de nemt lader sig afkode. 

Alt i alt et kæmpe område, der er 

værd at gøre sig bekendt med som 

optometrist. 

AFTENKURSER: 

17. MAJ,TEC – FREDERIKSBERG 

18. MAJ, DCOVS – RANDERS 

Elektrodiagnostik i Optometrisk Praksis 

Underviser: Steen Aalberg, Optometrist 

Udviklingen sniger sig ind på os, og elektronikken er en stigende del af optometristens 

hverdag. Det er svært for den enkelte at tage stilling til værdien af de nye værktøjer og at 

overskue de faldgruber, der kan være i brugen af dem. 

Dette kursus er en rundtur med en præsentation af nogle elektroniske redskaber, der 

er tilgængelige for optometristen, og som uden tvivl snart vil komme til at fylde mere i vores 

hverdag, samt en introduktion af nogle undersøgelsesmetoder, som vi måske ikke selv 

benytter, men som vi vil komme til at tage stilling til. Vi vil nemlig i stigende omfang blive 

konfronteret med patienter, klienter, kunder (vælg din egen favorit), som har gennemgået 

en eller anden undersøgelse og medbringer et resumé eller udskrift af resultatet. Uden lidt 

viden om, hvad disse undersøgelsesresultater indikerer, er vi ude af stand til at vide om situationen 

vil påvirke vores eget arbejde, og vi er dermed på glatis med vores rådgivning. 

Sideløbende vil udstyr fra den optiske industri muliggøre stadig større præsision i vores 

målinger og kompensationsmuligheder (linser, brilleglas), og kravet til os om at kunne 

afgøre, hvem det har værdi for, vokser tilsvarende. 

Kurset er en blanding af oplæg og information, lidt praktik og løbende diskussion af de 

præsenterede muligheder. Berøringsfladen bliver bred, fra den automatiske fokusmåler – 

over scanning af øjenbevægelser og visuelt genererede potentialer i synsbarken – til hjernescanninger. 

Der er ingen specielle krav om forudsætninger for at kunne deltage. Intentionen er at 

væbne dig bedre til at overskue mulighederne i den elektroniske jungle. 

Kan du møde folk i øjenhøjde, når de kommer med en smartphone med et synsprøveprogram 

og spørger, hvad det er, du kan mere end den. 

7. OG 8. MAJ, KØBENHAVN 

Optometri-konference 

Så er datoen lagt fast for den næste konference, som sætter fokus 

på refraktiv kirurgi. 

Programmet lader dog stadig vente på sig. Men allerede nu 

kan Uddannelsesudvalget afsløre, at to anerkendte amerikanske 

eksperter lægger vej forbi – Optometrist dr. Louis Catania, 

der, af Optometry Journal og 20/20 Magazine, er blevet udråbt 

som en af de mest indflydelsesrige optometrister i 20. århundrede, 

samt øjenlæge og stifter af klinikken Nicolitz Eye 

Consultants, dr. Ernst Nicolitz. De vil bl.a. fortælle om 

samarbejdet mellem øjenlæger og optometrister.

Charlotte Møller Rhode og Christian Ulrik Gerhardt, 

blev partnere hos Louis Nielsen i Rosengårdcentret og i 

Louis Nielsen butikken i Bilka i Odense den 18. november 2011 

VI KAN GØRE DET, 

VI ER BEDST TIL 

“Som partner er det dejligt at komme ind i en organisation med et professionelt bagland, som tager sig 

af det, de er gode til. Så kan vi gøre det, vi er bedst til. Det giver også en god sikkerhed. 

Det er rigtig dejligt, at man ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i alle mulige forskellige ting, der er 

forbundet med det at drive sin egen forretning. Hvis man skulle det, ville man slet ikke kunne gå så 

hurtigt frem, og løsningerne ville heller ikke i alle tilfælde bliver lige så gode, som når man har et stærkt 

bagland. Det gør alt i alt, at man sammen kan opbygge og drive en langt bedre forretning, end man ville 

være i stand til på egen hånd. 

Partnerskab i Louis Nielsen er en god måde at være sin egen herre på. Det er jo spændende at være 

med til at tage beslutninger – selvfølgelig omkring sine egne butikker, men mere generelt bliver der 

også lyttet til det, som vi partnere siger. Man har en god fornemmelse af at være med til at bestemme 

i Louis Nielsen. 

Det er en stor tilfredsstillelse at være partner i et firma, hvor man behandler andre, som man gerne 

selv vil behandles, og hvor man behandler kunderne ens og med respekt. Det er meget vigtige værdier 

i vores måde at drive forretning på”. 





Partnerne 




valgt Louis Nielsen

54 KURSER / KALENDER 

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 

Uge Dato Længde Emne Sted 

2 11. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? TEC – Frederiksberg 

2 12. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? DCOVS – Randers 

2 12. januar 1 dag Optometri og ernæring – Thorkild Rasmussen København 

8 22. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal TEC – Frederiksberg 

8 23. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi – Jesper Hjortdal DCOVS – Randers 

12 23. marts Aftenkursus Intra Okulære Linser – Thomas Olsen TEC – Frederiksberg 

12 24. marts Aftenkursus Intra Okulære Linser – Thomas Olsen DCOVS – Randers 

18 7. og 8. maj 2 dage Optometri-konference København 

19 10. og 11. maj 2 dage 

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning 

– Thorkild Rasmussen (2 første af 4 dage) 

København 

20 17. maj Aftenkursus Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg TEC – Frederiksberg 

20 18. maj Aftenkursus Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg DCOVS – Randers 

23 7. og 8. juni 2 dage 

Basal motorisk integration og ernæring ifm. synstræning 

– Thorkild Rasmussen (2 sidste af 4 dage) 

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

ANDRE KURSER 2011 

Uge Dato Længde Emne Sted 

København 

3-5-8 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg 

15-18-21 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg 

43 29. og 30. okt. 2 dage Årsmøde i svagsynsforeningen FASS, se mere på www.svagsyn.net ** 

Kurser med **** tilmelding til: Annette Antonsen, TEC: aan@tec.dk Kurser med ** tilmelding se venligst www.svagsyn.net 

Kalender 

28. - 30. januar 2011 

opti ‘11 

International Trade Show 

for Trends in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, 

Munich 

www.opti-munich.com 

12. - 13. februar 2011 

Optometridagarna 2011 

Stockholm City Conference Center, 

Sverige 

www.optikerforbundet.se 

4. - 6. marts 2011 

Mido 2008 International messe 

for briller og optik. 

Rho-Pero, Milano. 

www.mido.it 

18. - 20. marts 2011 

International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

26. - 27. marts 2011 

Drømmesyn 

Øksnehallen i København 

www.drommesyn.dk 

26. - 29. maj 2011 

BCLA, Manchester, U.K. 

www.bcla.org.uk 

29. september - 2. oktober 2011 

SILMO 2011 

International messe 

for briller og optik. 

Paris-Nord Villepinte 

udstillingscenter 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

3. - 5. november 2011 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 

6. november 2011 

Synoptik-Fondens seminar 

for øjenlæger og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, 

København. 

www.synoptik-fonden.dk

OPTIKEREN 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Langebrogade 5 

1411 København K 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax. 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 23 23 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNOCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: Kr. 420,- ekskl. moms + porto. 

Ekstra blade til samme adresse: 

6 numre: Kr. 220,- – ekskl. moms + evt. 

mer-porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

Stibo Zone 

Njalsgade 19 D, 2. sal 

2300 København S 

Tlf. 8939 8833 

www.stibozone.com 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer, OPTIKEREN nr. 2, 2011, 

udkommer 25.02.2011. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest 11.01.2011 

Annoncebestilling senest den 

24.02.2011. 

Annoncer skal være Stibo Zone i hænde 

senest den 02.02.2011. 

ADRESSER OG TELEFONNUMRE 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, 

Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, 

fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 

Per Michael Larsen, 

Kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Anders Sinding Kristiansen, 

tlf. 75 13 11 88 

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


Langebrogade 5, 1411 København K 

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk 

www. danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN 

Formand: 

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: 

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Næstformand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

OPTIKBRANCHENS 

LEVERANDØRFORENING 

Formand: 

Jesper Jensen 

Sekretariatet: 

Advokat Christiane Schaumburg, 

Klampenborgvej 27, 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG OPTIKERNE 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE 

CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 

27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN 

VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Bankkontonummer: 

9260 265-57-32945 

55

TIL BEGYNDENDE PRESBYOPI 

AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL 

Klart, tydeligt syn på alle afstande* 

� Precision Profi le med glidende overgang mellem nær- og 

afstandszonen. 

� Blød overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi 

takket være 3 ADD-systemet. 

� På 86% af alle personer med begyndende presbyopi passer 

de først prøvede AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL-linser ved 

tilpasningen. 1 

LAV ADD ≤ +1.25D 

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION 

repræsentant eller vores kundeservice. 

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafi lcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal: 

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on fi le, 2008. 

TIL SENERE STADIER AF PRESBYOPI 

MEDIUM ADD +1.50D TIL +2.00D HØJ ADD > +2.50D 

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?