DELFINEN #214

#213
SU-middag for kun 15 kr?
Tips og tricks
Præst eller psykolog?
Mød studenterpræsten
Artikel
Om studieskift og genfundne
drømme
Interview
Horoskoper, anmeldelser og
meget mere...

GRATIS
HUSLEJE
I 2 MDR.
Leder du efter en
studievenlig bolig?
Få mere plads, udskift værelset med et hjem, del huslejen med en roommate,
eller flyt sammen med din kæreste. Boligernes størrelse varierer, og den
gennemgående funktionelle indretning betyder, at der med garanti er en bolig,
der matcher dine eller jeres behov og livssituation.
FAKTA
• 1-4 værelser · 33-107 m2
• Privat altan eller terrasse
• Lækre fælles taghaver
• Indflytning maj 2023
Ring til Jesper fra LokalBolig
• Priser fra kr. 4.950 / mdr.
og aftal en fremvisning
• Gratis husleje i de første 2 mdr. 26 20 08 66 · jld@lokalbolig.dk
Fra din nye bolig i Arresøhave i Risskov er der ikke langt til
Aarhus’ mange uddannelsesinstitutioner.
ARRESØHAVE.DK
Tlf: 88 44 22 11
aarhuscity@lokalbolig.dk

INDHOLD
5
6
9
11
Leder - En undersøgelse af tro
Præst eller psykolog?
Tro på dig selv - og håndter din nervøsitet
Mætter 15 kroner?
13
16
19
18
24
26
28
31
33
36
38
Forskning er 99% fustration og 1% inspiration
Vi tror alle sammen på noget - om evolutionspsykologi
At forgude sig selv
Kunsten at være glad
Album review: 10.000 gecs
Talentet står skrevet i stjernerne - horoskoper
Interview: Troen på at det aldrig er for sent
Universal remedy
Er ældre mere troende i dag end unge?
Plakat
Aktuelt i studenterådet

KONTAKT
e-mail: delfinen@sr.au.dk
Besøgsadresse:
Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens vej 2-4, 8000 Aarhus C
REDAKTION
Chefredaktør:
Sebastian S. Engen og Jørgen H. Wibe
Art Director: Simone N. Hvilsted
Podcast: Frederik Patrick Trabjerg
Skribenter:
Camilla S. Bauer
Sebastian S. Engen
Clement Peters
Astrid E. Iversen
Jørgen H. Wibe
Frederik Tranberg
August I. Jørgensen
Aleks Baskakov
Caroline Lemée
Illustrationer og billeder:
Tine Eltved
Simone N. Hvilsted
Lærke Gertz
AU Fotos
Studenterrådet
Layout: Simone N. Hvilsted
Forside: Amalie Lykke Baumgarten
REDAKTIONEL FRIHED
Delfinen udkommer ved hjælp af midler og
samarbejde med Studenterrådet på Aarhus
universitet. Det, vi skriver, er vores personlige
holdninger, og vi er redaktionelt uafhængige af
Studenterrådet såvel som resten af Aarhus
Universitet. Formålet med Delfinen er at bidrage
til et socialt studiemiljø på Aarhus Universitet,
både for frivillige i Delfinens redaktion og for alle
studerende der læser vores artikler.
Vi modtager gerne debatindlæg fra studerende.
ANNONCER
Mathias A. Ohlsen, tlf: 42177202
e-mail: salg@sr.au.dk
Delfinen er avisen for alle studerende
på Aarhus Universitet. Vi laver både
tanke- og lattervækkende indhold, og
vi har altid studielivet i fokus.
Avisen bæres på hænderne af vores
frivillige skribenter, fotografer,
illustratorer
og chefredaktør.
Vi er tilknyttet Studenterrådet ved
Aarhus Universitet, men vi har en
uafhængig redaktion, og vi
disponerer frit over
alt indhold.
Du er altid velkommen til at kontakte
os, hvis du har en god idé til en artikel
om studieliv. Vi velkommer også
gerne nye skribenter, fotografer og
illustratorer i redaktionen.
Du kan læse Delfinens artikler på
hjemmesiden og følge med på
Facebook og Instagram, hvor vi deler
artikler og andet indhold.
delfinen-magasin.dk
@delfinen_destuderendesavis
facebook.com/delfinavis

LEDER
LEDER
Troens retninger
Alle tror. Tror på at kæresten elsker en. Tror på en isme. På Gud. Eller
videnskaben. Eller også hedder man bare Troels og det kan man ikke gøre
for. Tro tager ufatteligt mange retninger, og i denne udgivelse af Delfinen
inviteres du med på et par af dem.
Overfor tro, er det naturligt at sætte ‘at vide’ Med viden forstås det vi kan
sige, med sikkerhed. Filosoffer har i århundreder beskæftiget sig med
spændingsfeltet mellem tro og viden. Gode gamle Descartes tænkte, og
derfor vidste han, at han var. Cogitum ergo sum. Herfra starter al
erkendelse. Men der er rigtig mange ting vi stadig bare tror. At være
bevidst om, at man tror, og ikke ved, kræver en vis portion ydmyghed. ‘Jo
mere jeg ved, des mere ved jeg, at jeg ikke ved’, sagde Platon. Det kan
omformuleres til ‘jo mere jeg ved, des mere begynder jeg at tro”. Det tror
jeg at du, læser, kan nikke genkendende til. Gennem studietiden vil mange
af os uungåeligt komme til at justere vores verdensyn i lyset af den nye
viden vi bliver præsenteret for. Hvor der før var én forklaring på noget
givent, står vi nu med to forskellige plausible forklaringer. Der findes for
eksempel to teorier om universets udvidelse. De kan ikke coeksistere da de
modsiger hinanden, men alligevel er de begge alment accepterede inden
for astronomien. Her må man vælge at tro på den ene eller anden - eller
bare erkende vores stadige uvidenhed på det felt og ikke vælge side.
Når nok mennesker tror noget, bliver det et paradigme: en forklaringsnøgle
til at forstå verden på et givent tidspunkt. Kopernikus og et utal af
videnskabsfolk efter ham byggede deres videnskab på en geocentrisk
forståelse af verden. Indtil vi fandt ud af, at det forholder sig lidt
anderledes. Så ændrede vores fælles tro sig. Nu har jeg fokuseret på tro i
naturvidenskaben, men vi tror selvfølgelig også i vores personlige liv.
Tro kan fungere som en motivation til at søge viden og yderligere
forståelse af verden omkring os. Når vi tror, fastholder vi en åben og
undersøgende holdning til verden omkring os med chance for, at vi må
justere vores overbevisning i lyset af ny information. Det ønsker vi at åbne
dine øjne for gennem de forskellige artikler i magasinet her.
Velkommen til en undersøgelse af tro.

Præst eller psykolog?
Af Caroline Steensbech Lemée
Et sted med plads til hjertet
Studenterhuset er ikke blot stedet
for billige bajer og bøger. Nede af
gangen ligger nemlig stillerummet,
hvor der hver mandag fra 18:00 –
18:30 afholdes gratis
hjertebønsmeditation. Det er gratis
og åbent for alle ligegyldigt hvilken
tro man har eller ikke har. Det er
AU’s egen studenterpræst, Jens
Munk, der står for det, og hans
kontor ligger ved siden af, hvis man
skulle få brug for en snak.
Præst eller psykolog?
Med ét ben i teologi og det andet
ben i psykologi er rollen
som studenterpræst
speciel. I den spæde begyndelse
spekulerede Jens på, om han
egentlig bare var psykolog indtil
en ung kvinde en dag kom
ind til en samtale.
Hendes kæreste gennem mange år
kørte en nat ind i en betonklods på
motorvejen og blevet slået ihjel på
stedet. Efter nogle samtaler fortæller
Jens at hun pludselig blev helt stille,
og efter noget tid sagde: ”Er det ikke
nu en præst normalt ville bede en
bøn?” og så måtte Jens bede en bøn.
Og så sidder vi ligesom to
mennesker der i afmagt for vi kunne
ikke gøre noget ved sorgen,”
fortæller Jens. ”Vi kunne sidde i
fællesskab i afmægtighed og
henvende os til en magt der er
større. Jeg begynder
samtalen som
psykolog,
men

men lige pludselig transcenderer
samtalen det psykologiske.” I dag
kommer præsterollen stadig
punktvist og uforudsigeligt, og det er
i høj grad den som kommer ind, der
bestemmer.
Hvad fylder i de studerende i dag?
12.000 samtaler. Omtrent så mange
har Jens Munk haft i sine femten år
som studenterpræst. Derfor kan
man vel sige, at han har fingeren på
pulsen når det kommer til hvad der
fylder i de unge studerende i dag: På
den ene hånd er det stress,
præstationspress og perfektionisme
og på den anden hånd tvivl og en
følelse af meningsløshed. Ifølge Jens,
er perfektionismen ikke så meget et
krav fra samfundet eller andre ydre
autoriteter, som et påbud i den
enkelte. “Det er en lov der er flyttet
ind i den enkelte selv, og derfor er
blevet tyrannisk, for du kan ikke
engang gøre oprør mod den eller
kaste den af dig, for den er herinde.
Og så kommer der en indre konflikt,
og man kommer til at mangle energi
udadtil.” Jens giver et eksempel på
nogle søvnforskere der har fundet
fem parameter man helst skal ligge
godt på for at have en god
nattesøvn. ”Du skal faktisk præstere
på hele fem parametre, for at få lov
til at sove. Men det hedder jo, at
falde i søvn. I søvnen overgiver man
sig til en større magt.
Der er en eller anden kraft i
tilværelsen som er umulig at
præstere sig til. Ligesådan er det
med kærlighed. Man kan ikke
præstere dig til den, du kan kun give
dig hen.” Jens fortæller, at de ting
man kan lade sig falde ind i, lade sig
gribe af, de har med mening at gøre,
og de andre har med præstation at
gøre. Meningen mærkes ved, at det
er den, som gør os levende og
vitaliserer os.
facebook.com/studenterpraesterneaarhus

Korset skal bæres
Den indre præstationstyran der
fortæller os at vi hele tiden skal være
lykkelige, i flow, og veludhvilede kan
stå i vejen for et meningsfuldt liv. At
være i forbindelse med det
meningsfulde er nemlig ikke altid
det samme som at være lykkelig. For
at forstå forskellen, skelner Jens
mellem problemer og livsvilkår.
Problemer er noget der kan løses.
Livsvilkår er det vi ikke kan løse,
såsom hvilken intelligens vi har,
hvilket land vi er født i og at livet
også kommer med sorger, sygdom
og død. Mennesker er nysgerrige, og
teknologien vil altid blive ved med at
udvikle sig og skubbe grænserne for
hvad der er muligt. I dag er det der
før var livsvilkår – udseende, køn,
nationalitet, nogle sygdomme –
blevet til problemer der kan løses.
Måske er hele verdensudviklingen et
forsøg på at gøre noget, der var et
livsvilkår, til et problem vi kan løse.
Men giver det os en mere
meningsfyldt liv at blive ved med at
ændre på vilkårene? ”Der er altid
noget du skal løfte,” siger Jens. ”Og
hvis du ikke er villig til at løfte det får
du et overfladisk og ligegyldigt liv,
der handler om at undgå ulyst, og
det i sig selv er ikke betydningsfuldt.
Man skal tage korset på sig,”
siger Jens og tøver. ”Ja, det kan
måske virke lidt masochistisk, men
det er symbolet bag Jesus der tager
korset på sig og alligevel vandrer
frem mod mening og frihed.” Uanset
om det bliver i denne uge, at vi
begynder at dykke ned i
spørgsmålet om mening, så kan vi
altid starte i det små og vandre til
stillerummet mandag aften klokken
18.

Tro på dig selv – og
håndter din nervøsitet
Af: Thomas Feldskov Nielsen
Med tunge skridt og en alt for høj puls bevæger jeg mig langsomt op foran holdet.
Den frygtede dag er kommet, dagen hvor jeg skal afholde min præsentation foran
hele holdet. Hvad var det nu jeg ville sige. Alle kigger. Jeg føler, at jeg har fuldstændig
mistet troen på mig selv.
Kan du spejle dig i oplevelsen
ovenfor? – det er helt naturligt.
Vi har talt med to studerende, der har
delt deres oplevelser i forhold til
mundtlige eksaminer og
præsentationer.
Én studerende fortæller, at han altid er
nervøs ved mundtlige præsentationer,
men at han finder troen på sig selv,
gennem tiltroen til hans forberedelse.
På denne måde, formår han at komme
igennem de første par nervøse minutter,
som en slags opvarmning, og derefter
ofte formår at levere en god præstation.
En anden studerende fortæller, at han
til trods for fem år på universitetet,
stadig oplever at blive meget nervøs,
både ved mundtlige eksamener og
præsentationer.
Fake it, till you make it
Er du vant til at forbinde det mundtlige
oplæg med noget negativt, fortæller du
din hjerne at den skal forberede sig på
en negativ oplevelse, hvilket kan forøge
din nervøsitet og udvikle sig til decideret
eksamensangst.

Så prøv at være opmærksom på, hvad du
tænker om dig selv, og erstat de negative
tanker med tanker, som støtter dig.
Fokuser på, at det ikke er ”dig”, der skal
bedømmes, men at du skal have en faglig
dialog med dine tilhørere eller med
eksaminator. Hvis du holder ryggen rank
og fokusere på det faglige, så udstråler du
hurtigt overskud og sikkerhed, som vil
smitte af på både tilhørere og dig selv.
Trivselsvejleder og stressrådgiver Lena
Pradhan, som er ansat studievejledningen,
har givet hendes besyv på nervøsitet og
hvordan det kan tackles.
Lena fortæller, at nervøsitet ikke
nødvendigvis er negativt, og at det ofte er
hensigtsmæssigt, da det den kan være
med til at skærpe vores fokus og sanser,
når vi står i eksamen og skal præstere.
Hvis du har mærket og oplevet, at
nervøsiteten tager overhånd og begrænser
din præstation, har Lena et godt råd. Hun
anbefaler, at du tager styringen, eller som
hun beskriver det, bliver projektleder i din
eksamen.
Find ud af hvordan du vil forberede din
eksamen og hold fast i den plan. I den
forbindelse er det en god idé at gøre dig
overvejelser om fx disponering af tid og
hvem du evt. kan trække på, hvis det bliver
svært samt afsætte tid til at øve den
mundtlige del. Slutteligt vil Lena huske alle
studerende på at restituere! Du skal ikke
altid studere, husk derfor at lav andre ting
som giver mening og indhold for dig og giv
dermed krop og sind en pause i
præstationerne.
Oplever du stress eller nervøsitet, så husk
du ikke er alene – tag fat i en studiemakker
eller studievejledningen. Læs flere gode råd
om nervøsitet, og hvordan du kan håndtere
den, på AU Studypedia via linket eller QRkoden
nedenfor.

Mætter 15 kroner?
Sidste år steg stort set alt andet end SU’en, hvilket blot har gjort spørgsmålet
endnu mere relevant. Flere kirker i Aarhus serverer SU-middag, og vi tog med.
”Mennesket skal ikke leve af brød alene”, har
Jesus angiveligt sagt. De fleste vil være enige
med Jesus i hvert fald på det punkt, og da
mit eget madbudget sidste år blev udhulet i
takt med inflationen, var jeg motiveret til at
prøve noget nyt: En onsdag aften i marts tog
jeg min kæreste under armen og tog til SUmiddag
i Christianskirken.
Vores aften startede lige før Nordre
Ringgade bliver til Grenåvej. Vi kunne på
afstand se kirkens tårn, der pegede op mod
en himmel, hvor solens orange skær lyste i
horisonten. Hvad skulle vi forvente af
aftenen? Det gav de 20 minutters gåtur god
tid til at snakke om.
Ved kirken fandt vi hurtigt et skilt, der viste
vej. Jeg havde på forhånd læst, at middagen
foregik i krypten under Christianskirken, så
jeg var spændt på, hvad der ventede.
Krypten viste sig at være et stort lyst lokale,
og her var dækket op til omkring 40
mennesker.
Solen var endnu ikke helt nede, så det store
vinduesparti lyste krypten op. Den bestod af
spiselokalet med borde og en scene, et
tilstødende lokale og et køkken. Spiselokalet
blev hurtigt fyldt op omkring kl. 18, og det
viste sig, at de ikke havde været for
optimistiske med antallet af kuverter.
Kort efter bød præsten velkommen. Der var
ingen bordbøn på menuen, kun svensk
pølseret.
Christianskirken
- Frederikshaldsgade 15, 8200
Aarhus N
- ”Verden rundt”
Af Astrid Endrup Iversen
Menuen veksler efter et Verden Rundttema,
kunne præsten berette, og denne
onsdag var vi nået til Sverige. En hurtig
Wikipedia-søgning viste, at ingen i Sverige
kender til den danske klassiker svensk
pølseret. Denne detalje havde dog ingen
betydning. Hvor præcis retten kom fra, var
ligesom bordbønnen trådt i baggrunden, så
der blev plads til det, det nok i
virkeligheden handlede om: At være
sammen om at spise god og budgetvenlig
mad. Derfor er prisen lav, maden noget de
fleste kan være med på, og alle er
velkomne.
Maden smagte, som den skulle, og som det
sker, når der kommer varm mad på bordet,
spredte der sig hurtigt en hyggelig
stemning. Gryderne tømtes, men først efter
at alle havde fået en portion.
Derefter kom der kaffe og hjemmebagt
kage på bordet, og arrangørerne
opfordrede til, at man tog et brætspil i det
tilstødende rum. Vi nøjedes med kaffe og
kage og blev hængende et par timer til en
hyggelig snak. Vi gik mætte hjem, og trods
de stigende priser havde vi klaret endnu en
dag uden at leve af brød eller pasta alene.
Hvis du kunne tænke dig at deltage i en SUmiddag,
så skal du finde UngK på Facebook
og trykke tilmeld på den middag, du vil
deltage i. I skrivende stund afholdes
middagene i tre kirker og maden varierer
fra grønt og økologisk til mormormad og
Verden Rundt-tema, alt efter hvilken kirke
man besøger.
Hvor kan jeg spise med?
Tid: 18-21
Pris: 15,-
Helligåndskirken
- Torpevænget 1, 8210 Aarhus V
- ”Mormormad”
Skt. Lukas Kirke
-Skt. Lukas Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
- ”Grønt og økologisk”

Forskning er 99 procent frustration
Drevet af nysgerrighed og umættelig interesse for tal, har Simon Kristensen brugt
størstedelen af sin karriere på at forske ved Matematisk Institut. Og her regner
han med at blive. Simon Kristensen fortæller, hvordan hans forskning er drevet af
en indre begejstring og af de få, fantastiske succesoplevelser, man kan være
heldig at få som forsker.
Af Cecilie France Jarsmer
- Til sommer er det 30 år siden, jeg gik ind
ad døren som rus. Det kan jeg ikke forstå,
for jeg er jo ikke mere end 29 år.
Over det semiorganiserede kaos af bøger
og tårne af papir titter Simon Kristensen
frem. Enkelte grå strå i skægget afslører,
at han er en erfaren herre. Et bredt grin
breder sig i ansigtet, og han indrømmer:
- Jeg er først i 40’erne. Det kan godt være
det er de første 95 %, men jeg er først i
40’erne.
- Hvis jeg siger, at jeg forsker i diofantiske
approximationer på fraktaler, så finder de
da hurtigt en anden at snakke med. Og så
bliver jeg ham, der står ovre i hjørnet af
festen med en bajer i hånden.
Så er der ikke nogen, der vil snakke med
mig. Så introvert er jeg ikke. Så jeg bliver
nødt til at sige noget åndsvagt,
så vi kan få en samtale
.” siger han
grinende.
Simon Kristensen har ikke forladt
universitetsverdenen, siden han fik
foden indenfor første gang.
Han har været et smut forbi
universiteter i Frankrig og
England, men de seneste
17 år har han brugt på at
studere talsystemer på
Matematisk Institut ved Aarhus
Universitet.
- Til familiefester plejer jeg at sige,
at jeg forsker i nye tal mellem nul
og et. Det er også det, jeg siger til
mine førsteårsstuderende.”
I virkeligheden er det langt mere
komplekst end det, men for selskabets
skyld har han kogt sin faglighed ned til
essensen, når han snakker med ikkematematikere.

og 1 procent inspiration
Videbegærlighed og en forkærlighed for
tal
Selv om Simon Kristensen gerne vil dele
ud af sit fag, er hans begejstring ikke
drevet af at kunne dele den med andre:
”Min begejstring; den er kun min.” Han er
drevet af en ”unaturlig og sygelig interesse
for tal”, som han selv siger.
- Der er stadigvæk mange ting, jeg gerne
vil vide. Jeg vil gerne vide, hvornår man
kan spotte en brøk. De fleste tal er ikke
brøker. Det er forholdsvis let at spotte en
brøk på cifrene, men der er alle mulige
andre måder at repræsentere et tal på. Jeg
kunne godt tænkte mig at vide: hvordan
og hvornår kan jeg spotte en brøk? Kan
jeg finde et mønster? Jeg vil også gerne
vide, om der er uendeligt mange femtaller
i decimalopskrivningen for kvadratrod 2?
Altså, det er der ingen, der ved!
Og selv om Simon Kristensens hjerne er
fyldt op af tal, er det i princippet
ligegyldigt, hvad han studerer. For ham er
det videbegærlighed og nysgerrighed,
som er benzinen til motoren, og jo mere
han ved, desto mere ild kommer der i
bålet:
- Jo længere man graver sig ned i et eller
andet emne, jo flere ting er der, man
gerne vil vide. Det kunne handle om hvad
som helst. Jeg kendte på et tidspunkt en
fyr, der havde skrevet en ph.d. om
vandmænd. Det kunne jeg da aldrig finde
på. Hvad vil du vide om dem? Klatter uden
nævneværdig anatomi eller
centralnervesystem, der følger
havstrømmene. Hvorfor vil du vide mere
om dem? Men jeg er helt sikker på, at hvis
jeg gav mig til at studere vandmænd, så
ville jeg også blive bidt af det.”
Og Simon Kristensen har altså gravet sig
dybt ned i sit matematiske hul. Kontorets
kridttavle er fyldt med skriblerier og
symboler, som er svære at afkode, og hvor
end du kigger hen i rummet, kan du få øje
på en kaffemaskine. Det er her, han
brygger sin forskning og udfolder og -
fordre sin nysgerrighed.
- Så viser det sig så en gang imellem, at
det, jeg laver, kan bruges til noget. Det har
jeg i princippet ikke noget imod, men det
er ikke derfor, jeg forsker. Men det er da
meget rart. Det retfærdiggør da, at min
løn ikke er helt spildt, set fra et
samfundsmæssigt perspektiv.

Den gyldne ene procent
- Jeg føler mig kaldet til at citere Newton:
’Forskning er 90 procent perspiration og
10 procent inspiration.’ Det siger han kun,
fordi han var et geni. Jeg plejer at sige, at
det er 99 procent frustration og 1 procent
inspiration.
Klukkende tager Simon Kristensen en
slurk af sin kaffe og uddyber:
- Men den der ene procent, ikke? Yeaaah!”
Siger han med store øjne og fortsætter:
- Når man vågner op om natten og bare
ser klart. Når jeg løser et problem, når jeg
ser noget nyt, som ingen har set før. Når
jeg forstår et eller andet, som jeg har
svedt over. Det er jo heller ikke fedt at
løbe et maraton, vel? Det gør jo ondt det
meste af vejen. Eller jeg har ikke gjort det,
men jeg har gået Bornholm rundt. Det var
jo heller ikke fedt. Til sidst, når man skal
op gennem Rønne - op ad bakken. Kæft,
det gør ondt.
Men når man så kommer i mål. Så er du
ikke til at skyde igennem. Så har man gået
125 kilometer. Du er i smerter det meste
af tiden, men når du har gjort det.
Du er i smerter det meste af tiden, men
når du har gjort det.
Simon Kristensen tror, at det netop er den
slags øjeblikke, der driver de fleste
forskeres arbejde. Men det er ikke en
smertefri beskæftigelse.
- Det er hårdt. Der er langt imellem
succesoplevelserne, men de er der. Men
du kan ikke vide det. Det er forskning.”
Han uddyber ved at male et billede af en
forskers arbejdsproces:
- Du render rundt inde i en spejlsal, og der
er en lille nisse med et stearinlys, der
render rundt et eller andet sted. På grund
af spejlingerne kan du ikke vide, om det er
udgangen eller nissen, du løber rundt
efter. Det er ikke mit billede, det er et, jeg
har hugget fra en af mine
medstuderende.
Simon Kristensens motivation for
forskning er altså en cocktail mixet af en
utømmelig nysgerrighed, begejstring for
faget og en jagt efter den succesoplevelse,
det er at fange nissen i spejlsalen.

Vi tror alle
sammen på noget
Evolutionspsykologien
forklarer hvorfor
Tror du på Jesus, Gandhi,
at Artsholdet omsider
vinder Kapsejladsen, på det
gode i mennesker, eller på
dine evner til endelig at få en
hot summer-bod i år?
Uanset hvad du tror på, så giver
evolutionspsykologien dig her nogle
grunde til, hvorfor du egentlig går og
tror, og hvorfor du ikke kan lade være.
Af: Camilla Svenblad Bauer
At være troende kan ses som et bi-produkt
af de medfødte adfærdsmønstre og
kognitive evner, som vi mennesker har
skulle bruge for at overleve. For vores
overlevelses skyld er vi altså blevet religiøst
skruet sammen.
Dette kredser lektor og forsker ved
Psykologisk Institut på Aarhus Universitet,
Henrik Høgh-Olesen , om i sin forskning.
Den handler om det allermest basale ved
mennesket, nemlig vores grundlæggende
’programmeringer’. Tre basale
programmer forklarer, hvorfor mennesker
tror:
Illustration: Lærke Gertz
1. Mennesket er et stærkt
stimulationssøgende dyr. På grund af
vores behov for ikke at kede os, er vi
konstant nysgerrige og eksplorative.
2. Derfor er vi også meningssøgende
dyr. Vi leder efter symboler og
fortællinger, der kan forklare,
hvorfor noget er, som det er.
3. Derudover er vi et socialthierarkisk
dyr. Som gruppelevende
væsner er vi optaget af magt, status
og hierarkier, hvilket også er
grundlæggende for vores
religionsforståelse.

Overlevelsesprogrammer gør os
grundlæggende religiøse
Hvis fortidsmennesket bare blev siddende
og kukkelurede i hulen, fordi det
ikke lige magtede at tage sig af sult og
kulde, havde menneskeracen nok fået et
noget kortere visit på planeten Jorden,
end hvad den trods alt har tilsneget sig.
At være stimulationssøgende er derfor
nødvendigt for at kunne overkomme
udfordringer og sikre sin overlevelse.
kulle vi klare disse udfordringer,
hvad end det var jagten på blåbær,
snobrød eller sikkerhed fra sabeltigre,
var vi nødt til at samarbejde om at løse
dem. Vores liv afhang af gruppen.
På grund af denne tvungne socialitet er
mennesket udstyret med et
autoritetsprogram. Vi måtte indordne os
i hierarkier for at samarbejde effektivt –
og herfra er der ikke langt til tanken om
et mere hierarkisk kosmos af forfædre,
guder eller ånder.
Offervilje og moral som
grundprogrammer
Det religiøse ritual, ofringen, bunder også i
en menneskelig socialitetsform, nemlig
gengældelse; For at fortidsmennesket
kunne overleve i gruppen, måtte de kunne
regne med hinanden. Heri ligger
forventningen om gengældelse – hjælper
jeg dig, hjælper du også mig. Og hvis du
eller jeg ikke gør dette, bliver vi
ekskluderet fra gruppen og muligvis ædt
af en okse. Dette kan sidestilles med
religionens offer. Ofrer man til en
guddom, er denne forpligtet på at
tilgodese bønnen (hvis altså offeret er
godt nok…).
At holde sammen på en gruppe fuld af
enkeltindivider kan dog være svær (se
bare tragedien med Spice Girls eller One
Direction!). Dette havde fortidsmennesket
dog luret. For at begå os sammen måtte vi
sørge for, at samarbejdet gik så
gnidningsfrit som muligt, og derudfra
opstod moral.
Moral er vores grundlæggende værdisæt
og regler for, hvad der er godt/ondt,
retfærdigt/uretfærdigt osv., og moralen
fordrer evnen til selvkontrol, viljen til at
underordne sig fællesskabets normer og
autoriteter, og ikke mindst, så tilskynder
moral omsorg og medfølelse med andre.
Heri er kimen til religionsdyrkelse sået.

Bittersød bevidsthed
Tilsæt så, at vi er et meningssøgende
væsen, og så er rosen skudt frem af
jorden.
Netop den søgen efter mening og
oprindelse er karakteristisk for
mennesket, og de forudsætter et
refleksivt og narrativt selv, hvor
mennesket kan undersøge sin egen
plads i verden. Denne bevidsthed er dog
bittersød, for med den følger angsten
for livet, døden, friheden, valget og
vores ansvar for os selv og andre.
Med det narrative og refleksive sind har
vi en hjerne, der er kodet til at søge efter
form, sammenhæng og mening. Studier
har bevist, at viser man mennesker
nogle simple geometriske figurer, vil de
automatisk begynde at tolke mening og
intentionalitet ind i dem.
I forsøget på at forstå, hvad meningen
egentlig er med det hele, har mennesket
lavet kunst, kultur og begravelsesritualer.
Religionen giver os nemlig et formfuldendt
svar – hvis vi følger de moralske principper,
skal det nok gå os godt.
Jeg tror på, at Artsholdet vinder årets
Kapsejlads!
Så hvor efterlader det os på denne
evolutionspsykologiske forundringsfærd?
Lad mig knytte an til nutiden. Vi kan være
buddhister, kristne, muslimer osv., men
også dyrkelsen af popidoler,
klimakampsledere eller sågar os selv er
religiøse handlinger.
Når vi vælger identitetsmarkører og sætter
os selv i en sammenhæng med andre
mennesker (hvad end det er technosmarte
aktivist-typer, buddhister eller
beliebers) aktiverer det vores moral og
offer-program. Hvis jeg er buddhist, gør jeg
sådan, og hvis jeg er klima-aktivist, gør jeg
sådan – og så er jeg en god buddhist eller
klimaaktivist. De kulturelle
gruppemarkører er altså vigtige for, at vi
kan opretholde en meningsfuld
selvforståelse.
For eksempel er der os, der tror på, at
Artsholdet endelig vinder årets Kapsejlads
– hvem er med mig??

At forgude sig selv: når du ikke
har brug for at tro på andet
end dig selv
Kender du det, når du står foran spejlet og tænker for dig selv: “hold da
kæææææft jeg er da lækker”? Du har formentlig tænkt førnævnte tanke
engang efter et par glas papvin i et fedtet spejl på et beskidt toilet med et
dunkelt lysniveau. I så fald skal du bare blive ved med det, for hvad er der
egentlig galt i at elske sig selv?
Hvis du har hørt efter i danskundervisningen i
folkeskolen, har du sikkert hørt historien om
Narkissos. Hvis du omvendt var sådan en sej
type, der heller ikke rigtigt hørte efter; jamen
ingen problemer, lad mig opfriske historien for
dig. Narkissos var en riiiigtig flot fyr, der blev så
forelsket i sig selv, at han ikke kunne fjerne
gluggerne fra sin egen refleksion. Derfor endte
han med at sidde ved en sø og være så opslugt
af sit eget spejlbillede, at han endte med at dø
lige der. Bum, det var altså historien.
Essay af Frederik Trabjerg
Det er måske en lidt dystopisk fortælling om at
elske sig selv. Jeg kan i hvert fald garantere, at du
ikke (nødvendigvis) ender med at sidde og dø
ved en sø bare fordi, at du er lidt glad for dig
selv. Jeg tror personligt, at det handler om at
finde den gyldne mellemvej mellem det at sidde
og være forblændet af sit eget spejlbillede i en
vandoverflade og det at tænke, at man bare er
lidt meeh.
I min optik er det i hvert fald ikke nogen god idé
at være fuldstændig jantelovsfikseret
Illustration: Lærke Gertz

og gå rundt og tro, at man aldrig må tænke, at man er mere end
bare meeh. Omvendt, er det heller ikke nogen god idé at gå rundt
og være en rigtig pralhals og og tude folk ørene fulde om hvor
lækker og dejlig man er. Der er jo ikke noget i vejen med at gå rundt
og vide, at man ser godt ud, og der er vel heller ikke noget i vejen
med at sige det højt en gang imellem.
Selvtillid er en god ting, og så er det noget, der avler positivitet og
optimisme, og det er jo dejligt. Det er i hvert fald en selvdestruktiv
tankegang at gå og føle, at man ikke må tænke højt om sig selv. Så
ved du hvad? Skid hul i hvis andre fortæller dig, hvad du må og ikke
må tænke om dig selv.
Og hvad så hvis andre synes, at det er mærkeligt, at du stopper op
ved hvert butiksvindue for lige at se hvordan dit hår sidder, eller
bare for at se på dit hår fordi, du ved, at det ser skidegodt ud. Så
længe at der ikke er en sø i nærheden, skal du bare se så meget på
dit spejlbillede som du har lyst til. Det er dog stadig vigtigt, at du
ikke glemmer, at der også er andre her i verden end dig selv. Men
så længe, at du husker at behandle andre ordentligt, så er der sgu
ikke noget galt med at elske sig selv i en sådan grad.
Specielt i en verden hvor der eksisterer et utal af guder, og det
måske af denne årsag kan være lidt svært at hitte rede i og faktisk
vide hvad man skal tro på, så er det måske meget rart bare at tro på
sig selv. Uden at bevæge sig ud i noget værre blasfemi, så er der jo
ikke noget galt med at forgude sig selv lidt en gang imellem. Til slut
kan man nærmest ikke andet end at stille det dejligt gængse,
retoriske spørgsmål med en god portion cringe: hvis du ikke selv
tror på dig selv, hvem i alverden skal så?

Kunsten at være glad: Hvad kan vi
lære af en over 1000 år gammel
religion?
Af Clement B. Peters
Er du glad? Det simple spørgsmål kan
være umådeligt svært at svare på. For
mange af os, er glæde nok lidt ligesom
vores held i beer pong – nogle aftener
svømmer vi i det, og føler vi aldrig misser
et skud, og nogle aftener rammer vi bare
kanten gang efter gang efter gang.
Men forleden faldt jeg over bogen ”The Art
of Happiness – en håndbog for livet”, af det
tibetanske folks spirituelle leder Dalai
Lama XIV og den amerikanske psykolog
Howard C. Cutler. Bogen fortæller om,
hvordan glæde er en sindstilstand, der kan
kultiveres gennem følelser som medfølelse
og venlighed. I en tid hvor næsten 50% af
danske unge mellem 16-25 år, ifølge et nyt
studie fra Aalborg Universitet,
oplever en grad af mistrivsel, er det
interessant at kigge på, hvordan den over
1000 år gamle religion angriber
spørgsmålet om glædens natur.
Så her er tre
kernelektioner
fra bogen,
ledsaget af nogle
(synes jeg) gribende
eksempler af Dalai
Lamens ord:
1. Meningen med livet er at søge glæde
Moderne psykologi har, ifølge Cutler, fokus
på lindring eller bearbejdning af smerte og
ikke direkte på at skabe glæde. Dette
anfægter Dalai Lama som igennem bogen
deler sin indsigt hvordan man gennem
”træning af sindet”, og praktisering af
medfølelse og venlighed, kan opnå at finde
en mere varig glæde. I kernen af Dalai
Lamaens teori ligger ideen om, at glæde er
en sindstilstand, der ikke er påvirket af
eksterne begivenheder. Succeser og
nedture kan midlertidigt give en følelse af
glæde eller tristhed, men efter noget tid vil
sindet komme tilbage til en bestemt
baseline, eller gennemsnit. Dette
gennemsnit kan hæves gennem træning af
sindet
Illustration: Lærke Gertz

Dalai Lama skriver: Selvom vi anerkender
vigtigheden af glæde som en sindstilstand,
betyder det ikke at vores vigtigste behov
såsom søvn, mad, husly osv., ikke skal være
mødt. Men når de basale behov er mødt er
det klart at vi ikke har behov for flere penge,
større succes og berømmelse, den perfekte
krop. Lige nu har vi et sind, og det er alt vi
behøver for at være glade.
2. Smerte er normalt, men vi har det
med at forstærke den
I den vestlige verden har vi en tendens til at
fokusere meget på vores følelsesmæssige
og mentale smerte. Og vi er hurtige til at
diagnosticere den, tage medikamenter og
undertrykke smerten. Derudover er det
også en naturlig reaktion enten at ignorere
de problemer, der forårsager smerten, eller
projektere dem over på andre. Men ifølge
Dalai Lamaen kan man ikke løbe fra
smerten. I stedet for at frygte smerte og
forandring, så accepter den som en del af
livet, og konfronter den direkte.
Dalai Lamaen skriver: Hvis du i en kriger
ignorant overfor fjendens status eller
formåen, vil du være uforberedt og
paralyseret af frygt. Men hvis du kender din
modstander, så vil du stå meget bedre til
vinde krigen. På samme måde vil du være i
bedre stand til at overkomme dine
problemer, hvis du møder dem direkte, end
hvis du prøver at undgå dem.
3. Huskereglen og oprigtig motivation:
To måder at overkomme angst på
Der er generelt to former for frygt, ifølge
Dalai Lamaen. Den første type frygt, drejer
sig om virkelige ting, såsom slanger,
blodsudgydelse,
og at falde på skateboard. Ifølge Dalai
Lamaen bringer denne type frygt os tættere
på en kærligere og mere venlig verden, fordi
den kræver at vi passer på os selv og
hinanden.
Den anden type frygt er vores egne
kreationer; bekymringer og ruminationer, der
ofte er irrationelle, og i værste fald kan gøre
os handlingslammede og panisk angste.
Omkring 350.000 danskere lider i dag af svær
angst, og nogle oplever, at for at komme ud
af den, skal de vende livet på hovedet, og
starte forfra fra et nyt udgangspunkt.
Dalai Lamaen skriver: Jeg plejer at kultivere
tanken om, at hvis situationen eller
problemet har en løsning, så er der ingen
grund til at bekymre sig. Og alternativt, hvis
der er ingen vej ud, ingen løsning eller
mulighed for resolution, så er der heller
ingen mening i at være bekymret over det.
Denne huskeregel kræver dog, at man
konfronterer problemet direkte, så man kan
se, om løsningen kan findes. Den anden
måde at overkomme angsten på, er at
overveje ens motivation. Hvis du kan
transformere din motivation til at være
drevet af medfølelse og venlighed, så er det
nemmere at finde styrken til at vinde over
frygten.
Faktisk, er en gennemgående altruistisk
motivation typisk ikke nødvendig for at
overkomme daglige situationer. Hvis man
blot husker på, at ens motivation ikke er at
lave skade, og man er oprigtig, kan det ofte
være nok til at reducere angsten.
Denne metode kan være meget effektiv, men
kræver at man træner hjernen til at følge
denne motivation

Album review: 10.000 gecs
Af: August Isidor Jørgensen
The infamous hyperpop, alt-rock, get-thehell-out-of-my-room
wave duo 100 gecs,
made up of internet weirdos and music
geeks Laura Les and Dylan Brady, is back
with another album. Their 2019 debut,
"1000 gecs”, was polarizing. Straddling
restless futuristic pop and highly dated
nostalgia-drenched genres, it remains to
this day oddly timeless.
The album was not and still isn't for
everyone. It wasn't made to be. I don’t
mean that in the sense that the duo’s
outlandish output is too clever, deep, or
enlightened. Those kinds of exclusionary
pretensions elude 100 gecs. However, I
do think it takes a special kind of person
to enjoy the group and their music.
The relentlessly booming 23-minute
"1000 gecs'' taps into the same jovially
juvenile centers of my brain as The
Unicorn’s "Who Will Cut Our Hair When
We’re Gone", an existential unicorn ride
about life, death, and sorrow through a
miscellaneous amalgam of those musical
electronic crib toys for infants.
In line with this sophomore outing’s title,
"10.000 gecs" sees the duo dialing up the
energy tenfold while leaning further into
the alt-rock and ska undertones of their
debut. The intro, "Dumbest Girl Alive",
which opens with the "THX Deep Note", is
a great poster child for the philosophy
Les and Brady are operating under.
Distorted pentatonic guitar riffs open and
close the track while Laura’s verses are
backed by a bouncy 808-centric beat,
effectively showcasing both sides of the
album's sonic ideas on one track. It is
radically dumb and unabashedly proud
of it. As Laura states, "I'm smarter than I
look/I'm the dumbest girl alive." It is
essentially a warning - "Music
intellectuals and creativity snobs, beware!
This is not for you".
What follows are maximalist
compositions of chronically online
sensibilities and existentialist escapism.
On "Doritos & Fritos”, raw, shouty,
It’s 100 gecs’ likewise unabashedly jovial
and angsty approach to music, which
makes them so appealing to some
and, conversely, so
unappealing to others. 100
gecs is food for the inner
child and an outlet for
suppressed silliness and glee,
and this remains to be the case on
"10.000 gecs".

and slightly monotone verses are
underlined by kookie guitar squawks and
a grooving bassline. These are beautifully
contrasted when Les soars on the
autotuned pre-chorus, which might be
one of the best melodies she has ever
penned. "Hollywood Baby '' with its
speaker-destroying chorus is a similar
stroke of melodic genius, complete with
millennial whoa-oh-whoas and evocative
alt-rock angst. Delving further into the
rocking cuts on the tracklist, "Billy Knows
Jamie" is a driving nu metal jam that sees
Laura and Dylan channeling their inner
Fred Durst — nookie and all — before
imploding in industrial noise and death
metal, ultimately making me want to
break something. "Frog on the Floor" is a
bouncy lullaby of a ska ballad about a frog
"fucking around" and doing keg stands.
The most emotionally charged track on
the album, "I Got My Tooth Removed", is a
breakup song about a decaying tooth.
Beautiful metaphor or musical shitpost? I’ll
let you decide.
This question is inherent to the magic Les
and Brady are creating here. They don’t
want to be limited to one or the other.
They are having their cake and eating it
too. "The Most Wanted Person in the
United States” is plodding and muted on
one hand and utterly goofy on the other.
Sampling a pitched-down version of
dancehall classic "Sleng Teng Riddim'',
Brady and Les trade verses embodying
serial killers on the run, all the while
backed by cartoon spring sound effects,
neighs, record scratches, and sampled
snippets from the film "Scary Movie".
Again, this album is not for everyone.
Short but sweet, "10.000 gecs” is a nofrills
tour of some of the most
unfiltered ideas the paradigm of
modern pop music can bear before
dipping into complete nausea. Case in
point: "One Million Dollars” is a 2-
minute techno-metal odyssey with a
Primus-esque jazzy prog break in the
middle sampling the TikTok text-tospeech
voice. It is utterly breathtaking.
The creativity and, by extension, the
lack of restraint on this thing is truly
inspiring. There are some utterly
infectious pieces of songwriting here
and some utterly mind-numbing antics.
Consistently, "10.000 gecs" begs the
question of whether it is the result of a
couple of musical virtuosos discovering
slap bass for the first time or two kids
tossing slime and playdough at the
wall, letting it slide down to the floor in
a glittery goop of rubber and
chemicals. I don’t really care to discuss
the merits of artistry or musical genius,
to be clear. The unburdened fun of this
album is an oasis in the hellhole we
inhabit, and that, in a sense, is enough
merit as far as I’m concerned. Let your
inner whatever loose and catch a break
from the crippling monotony of life
with 100 gecs or at least give
"Hollywood Baby" a try and scream
your throat sore.
9/10

TALENTET STÅR SKREVET
Denne udgaves horoskoper handler om de jordiske guder, gudinder og det derimellem.
Nemlig superkendisser, som vi tilbeder religiøst. Nu har du muligheden for at komme helt
tæt på det idol, du deler stjernetegn med! Hvilke talenter deler I mon? Find ud af det
nedenunder.
Af: Camilla Svenblad Bauer
Vædderen - 21. marts – 19. april
Dronning Magrethe
Hendes Majestæt er der ikke så meget pis med. Hun
ved, hvor hun kommer fra, og hvor hun skal hen. Der
findes ikke nogen så god til at bære et stort ansvar
som en vædder, og derfor er vi alle trygge i Hendes
Majestæt Dronningens hænder. Vær stolt af at dele
stjernetegn med denne slagkraftige, beslutsomme og
driftige dame, der er en sand ledestjerne for folket.
Det kan du også blive en dag! Bare vær som
Dronningen (altså royal).
Tyren - 21. april – 21. maj
The Rock
Pas på du ikke skærer dig på dette idol, for huha, han
står skarpt. Lige så hårdt som hans ydre ser ud, lige
så blød som smør er hans indre. Sådan er tyren –
smør er faktisk dens ultimative state of mind. Tyren er
en person i balance, der aldrig glemmer sit eget værd,
og det elsker vi ved tyren. Self love kan man ikke få
for meget af! Og det stråler ud af charmebøffen The
Rock (eller er det mon tandpastasmilet, der
blænder…)
Krebsen - 22. juni – 22. juli
Elon Musk
Er du også pænt ligeglad med penge, ejer du dit eget
rumprogram, er du trendsætter indenfor elektriske
biler, og hedder dit barn X AE-A-XII? Hvis ja, så er du
multimilliardær Elon Musk. Hvis ikke, så er det måske
også meget godt. Til gengæld har dig og Musk det
tilfælles, at I er nogle quirkie girls, der er følsomme,
men hårde udenpå, fordi I er krebs. Jeres største
svaghed er impulsshopping af sociale medier.
Krebsen ved, at for at redde verden, må man starte
med selv at være en god Krebs. Derfor er Krebsen så
sød, og Musk prøver bare at redde verden.
Løven - 23. juli - 23. august
Barack Obama
Den veltalende og karismatiske Barack Obama var
USA’s frelser, da han vandt præsidentvalget i 2009.
Følger man ekspræsidenten på sociale medier, vil
man vide, at han også deler lysteligt ud af sine
playlister, der afslører en højest poppet musiksmag,
der er synonymt med en festlig løve. Ligeledes er
Obamas varme og glimt i øjet med til at gøre ham så
brølende charmerende. Er du løve, er du heller ikke
bange for at tage din plads – løven er simpelthen
skabt til opmærksomheden i rampelyset.
Tvillingen - 22. maj – 21. juni
Kanye West
Nok har Kanye (civilt navn: Ye) en stribe af rablende
og kontroversielle udtalelser bag sig, men denne
tvilling har stadig gudestatus (hans enbårne søn
Yeezus går i hvert fald i fortræffelige sneaks). En
tvilling siger altid, hvad den har på hjerte, og kan ikke
holde sine meninger tilbage. Heldigvis hænger en
tvilling sig ikke i små bump på vejen. Den er nemlig
optimistisk, godhjertet og ikke mindst lærenem, så
hvis alt andet går galt, kan den bare blive kendt for
noget andet (Kanye er fx både rapper, producer,
politiker, skuespiller og modedesigner. En tvilling af
mange talenter.)
Jomfruen - 24. august - 23. september
Beyonce
Stjernen over alle stjerner – Queen B! Den kendteste
jomfru (udover Hitler… han er af gode grunde udeladt
her). Jomfruen er hårdtarbejdende, detaljeorienteret
og en kæmpe æstetiker. Dette begrunder nok meget
godt, hvorfor Beyonce (aka Sasha Fierce!) er blevet så
bragende en popstjerne. B har en evig renæssance
kørende og synes for hvert år ikke kun at blive
skønnere, men også at nytænke sig selv. Hun er i
sandhed et stjerneskud, som det er svært ikke at
være crazy in love i.

I STJERNERNE
25
Vægten - 24. september - 23. oktober
Kim Kardashian
Da Kim K blev kendt, fik hun en noget turbulent
fremstilling i medierne, og mange tænkte nok, at nu
var de amerikanere simpelthen blevet for skøre. Så
rullede Keeping Up with the Kardashians over
skærmen, og vi indså, at Kim faktisk var ganske
fornuftig. Vi blev vidne til, hvordan hun i hede
stridsøjeblikke måtte agere fredsmægler og terapeut
overfor sine humørsyge og dramatiske
familiemedlemmer, hvis konflikter lader til at
overstige selveste Israel/Palæstina-situationen. Dette
stjernetegn stræber efter balance og vægter lighed,
tolerance, tålmodighed og retfærdighed højt.
Skorpionen - 24. oktober - 23. november
Leonardo DiCaprio
Kender du det, at du laver en stjernepræstation på dit
arbejde, men ikke får den anerkendelse du burde?
Det gør Leonardo. I mange år måtte han være den
gyldne statuette foruden. Men lige meget, for
skorpionen behøver ikke hæder, den opererer bedst i
det skjulte. Selv uden Oscaren kan der dog ikke
herske tvivl om, at Leo har sat sig i sit sæde på
Olympen. Alle kender manden, hvis motto for dating
er ”jo tættere på nul…”. Ja, så kan jeg ikke huske
resten. Som den gode skorpion, han er, anerkender
han også, at der ikke var plads nok på døren (selvom
vi alle ved, at der var rigelig plads!).
Stenbukken - 22. december - 20. januar
Jesus
Man må sige, at det er ambitiøst at ville frelse hele
menneskeheden fra dets synder. Derfor giver det
også virkelig god mening, at Jesus’ stjernetegn var
stenbuk! En stenbuk er også målbevidst, arbejdsom
og meget selvstændig. På samme måde gik Jesus sin
egen vej (som så mange andre unge mænd med
lettere dominerende fædre, fx Oliver Bjerrehus og
Simba). Stenbukken er et indadvendt tegn og holder
sig typisk til cirka 12 venner, men man ved aldrig, om
de alle er ægte bros – derfor har den også en god
portion fornuft. Det ændrer dog ikke på, at
stenbukken er den fødte beskytter, der allerhelst vil
tage sig af andre.
Vandmanden - 21. januar - 19. februar
Harry Styles
Folk, der går forrest, har det med at blive lagt mærke
til. Harry Styles er en af dem, der definerer vejen for
os andre (for eksempel at dit køn ikke definerer,
hvordan du skal se ud!). Der er kun one direction for
Styles og hans karriere i øjeblikket, og det er op mod
stjernerne! Han er en vejviser, en profet i vor tid, der
kompromisløst viser os stilen for fremtiden.
Vandbæreren står for at skabe sine egne strukturer,
den er nytænkende og idealistisk, og vil ikke lægges
bånd på. Vandbæreren er bestemt ikke bange for at
gå sine egne veje, og det er da inspirerende!
Skytten - 24. november - 21. december
Miley Cyrus
Selvom Miley Cyrus ikke slår én som den typiske
konstruktionsarbejder, ved vi, at hun er kyndig med
både sledgehammer og wreckingballs. Brutalt vælter
hun de forventninger, der er til hende, for hun vil ikke
være en prisoner! Cyrus er forvandlingens mester og
lader ikke nogen holde hende tilbage. Skytten er
nemlig altid på vej videre. Den elsker at være
uforudsigelig, og uanset hvor den befinder sig, har
den svært ved ikke at være center of attention. Der
florerer nemlig en helt særlig energi omkring skytter,
der gnistrer af godt humør og gåpåmod.
Fisken - 20. februar - 20. marts
Rihanna
Hit efter hit efter hit. 00’erne tilhører Rihanna, 10’erne
tilhører Rihanna, og vi kan med sikkerhed sige, at
20’erne også bliver popsangerens årti. Hun er
udnævnt til national helt på Barbados – hvad mere,
kan man så opnå? Ikke meget. Nå jo, det skulle da lige
være at dominere SuperBowls half time show som
højgravid. Der er ikke noget, denne gudinde ikke kan!
Som den godhejrtede og empatiske fisk, hun er, har
hun også oprettet Believe Foundation, der hjælper
døende børn. Den hjælpsomme fisk vil gøre en
forskel, og derfor er den et prisværdigt forbillede.

TROEN PÅ AT DET ALDRIG
ER FOR SENT
Interview med Stine Brix Pedersen om at genopfinde
sin faglige identitet
For mange er livets vej måske meget
lige ud ad landevejen-agtigt; du
bliver født, du går i skole, du går
mere i skole, og så lige lidt mere i
skole indtil du er færdiguddannet. Du
kommer ud på arbejdsmarkedet og
bliver der indtil regeringen giver dig
lov til endelig at gå på pension. For
nogle er denne vej dog mere
kringlet.
Af: Frederik Trabjerg
For Stine Brix Pedersen, på 41 år, er
asfalten til hendes vej fortsat ved at
blive lagt. For hende har det dog
altid været en del af planerne, og
med et langt arbejdsliv foran sig, er
de ekstra år på skolebænken
bestemt ikke noget, der skræmmer
hende: “Jeg har jo stadig mange år
tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg
har stadig ambitioner for min
karriere”. Stine er lige nu i gang med
sidste semester på
kandidatuddannelsen i didaktik
dansk, som er en uddannelse,
hvor man, ud over de danskfaglige
aspekter, blandt andet forsøger at
forstå den kompleksitet, der præger
en undervisningssituation således, at
man kan finde frem til hvordan man
bedst muligt underviser. Det læser
hun i København efter 12 år på
arbejdsmarkedet i hvervet som
folkeskolelærer. Men selvom det er
længe siden hun var nyuddannet
som folkeskolelærer, har drømmen
om at dygtiggøre sig for at kunne
gøre en forskel inden for
uddannelsessystemet altid ligget i
hende: “Jeg har sådan set altid
drømt om at læse videre, men jeg
kunne mærke, at jeg trængte til at
komme ud og undervise nogle børn
først”. I mellemtiden udlevede hun
også andre personlige drømme, som
blandt andet har betydet, at hun i
dag både har hus og to børn
sammen med sin mand.
Derfor følte hun, at tiden nu var til at
udleve drømmen om at læse videre

.Det var blandt andet på baggrund
af, at hun følte at hendes børn havde
nået en alder, hvor det var ideelt for
hende at læse videre, og derfor tog
hun springet: “Jeg følte, at hvis jeg
ikke gjorde det, ville jeg fortryde det
senere hen”.
Samtidig har massiv støtte fra
hjemmefronten også betydet, at Stine
har haft mulighed for at prioritere
studiet når det har været nødvendigt.
Stine kan nemlig ikke rigtig komme
udenom, at hun er lidt af en
perfektionist, også når det kommer til
studiet, hvilket betyder, at hun meget
nødigt vil springe over læsningen.
Foruden familiesituationen, og årene
der er gået, skulle der også tænkes
over økonomien, da det også er
noget af en omvæltning, at gå fra
fuldtidsarbejde til fuldtidsstuderende.
Hun har i den forbindelse flere drømme,
blandt andet at undervise på
lærerseminariet for at kunne have en
indflydelse på hvordan man underviser i
fremtiden. Selvom hun er færdig med sin
kandidat til sommer, har Stine også en
spændende drøm om at læse en ph.d., for
derigennem at kunne gøre en forskel på et
andet plan med hensyn til undervisning.
Hvornår dette bliver må fremtiden vise.
Den faglige identitet er dog ved at være
genfundet og nu må hendes drømme styre
den videre færd på karrierevejen.
Specielt når man har to børn
derhjemme. Helt lavpraktisk skulle der
også tjek på SU’en, specielt eftersom
reglen om et begrænset antal SU-klip
betød, at Stine faktisk ikke havde klip
nok til hele uddannelsen.
Der er dog mulighed for at søge om
en rammeudvidelse og tilladelse til at
få bevilget SU indtil uddannelsen er
færdiggjort. Det fik Stine heldigvis lov
til, og kan nu til sommer, med bare lidt
mønt på lommen, atter bevæge sig
ud på arbejdsmarkedet.
Hvis du stadig skulle have
ubesvarede spørgsmål, eller
generelt er mere nysgerrig på
hvordan andre er studerende,
kan du, blandt andre, finde Stine
under “Spørg en AU'er” på
kandidat.au.dk.
Her kan du læse svar fra en
masse frivillige AU-studerende på
alt omkring studielivet og hvad
det end måtte medføre.

Universal Remedy
In 2057, a bit over a hundred years after painkillers went into mass production, a
hundred years of steadily increasing demand which fueled the wealth of hundreds
of pharma families, the analgesic industry experienced its first year of negative
growth. The first domino in the series of events that lead to an eventual
disruption of modern healthcare. All due to Vesna Remedies.
While big pharma continued a century-long tradition of creating drugs that
addressed symptoms, Vesna Remedies, a decentralized bioengineering
community, worked on enhancing the body’s natural regenerative abilities.
During the spring of 2052, Vesna Remedies patented the “cellular restoration
amplification technique”, now known to almost any human as “the procedure”.
Shortly after, they ran a clinical trial, aimed at investigating whether Parkinson’s
patients would be more responsive to then-standard treatment for the disease
after going through the procedure.
The results made up the biggest piece of medical-scientific history to date.
The treatment group showed remarkable improvements. The extraordinary part
is that the effect in the placebo group was the same. The only thing the procedure
needed to be effective is the expectation that it is going to work.
3 years after, sugar pills in brightly coloured boxes were sold under labels for
most diseases. They worked. Even after the big pharma campaigns exposed them
as sugar pills, they still worked.
In the end, belief turned out to be the strongest drug.
The above is fiction. But it has solid grounds. Most people equate the placebo
effect to no effect, but that’s far from the truth. Findings on the placebo effect
provide compelling evidence of its potency and reveal that the positive outcomes
of a placebo treatment are not merely the result of psychological perception.
In fact, observable physical changes occur in individuals receiving a placebo,
comparable to those experienced by patients taking active medications. And no
one knows why. The placebo effect is one of the most mysterious things in
modern science.
What’s even more fascinating, is that placebos seem to work even if you know you
are taking a placebo. And once you start believing in the effect, the effect
becomes even more reliable, making you believe even more in the effect and so
forth.
But even if it was “just in your head”, so what?
If it feels real, it is real.
By sashapustota

Er ældre mere troende i dag
Af: Jørgen Højlund Wibe
”Jo mere du ved, des mere ved du, at du ikke ved” sagde den store Platon. ”Jo ældre du bliver,
jo mere ved du” er et citat jeg lige har fundet på. Lidt plat, jeg ved det, men det er dog svært at
benægte: Det ældre menneske har qua sin alder typisk set og oplevet mere end det unge.
Derfor er det også nærliggende at drage den konklusion, at gamle mennesker må være mere
troende end unge. Troende på den måde, at de oftere burde høres sige ”jeg tror, at…” kontra
”jeg ved, at…”. Hvorfor? Fordi de flere gange har oplevet at de tog fejl, end det unge
menneske. Opfattelsen af de ældre er imidlertid den modsatte. Forstokkethed og fastlåste
verdenssyn forbindes ofte med gamle mennesker. Stereotypisk. Hvis Platon har ret, burde det
modsatte jo egentlig være tilfældet. Det er den ene ting vi skal dykke ned i, når jeg tager en tur
på plejehjem.
Den anden ting jeg vil undersøge, er forestillingen om at gamle mennesker typisk er mere
religiøse end unge mennesker. Den forestilling er ikke helt stereotypisk. I 2018 publicerede
Pew en undersøgelse der viste, at ældre faktisk er mere religiøse end unge. Undersøgelsen
inkluderede 106 forskellige lande – heriblandt Danmark. Årsagen hertil er, ifølge
Pew, at nye generationer bliver
mindre religiøse i takt med den økonomiske
fremgang. Når vi
kollektivt bekymres mindre om
dag-til-dag overlevelse, falder
behovet for en højere magt. Det
leder til mit andet spørgsmål: Hvad mener
den ældre generation selv
om, hvorfor de typisk bliver anset
som mere religiøse end de unge?
Med mine to spørgsmål i hånden, er jeg
taget på visit på Abildgårdens
alderdomshjem. I fællessrummet falder jeg i
snak med Kresten Harregaard og Birte
Skipper på 82 og 85 år. De har været venner
igennem de sidste 38 år og jeg fanger dem
over formiddagskaffen: Et fast dagligt ritual.
Kresten, der er tidligere kaptajn i hæren
fortæller, som svar på mit første spørgsmål,
at som han er blevet ældre og mere erfaren,
ved han at mange ting er uden for hans
kontrol. Han har lært at acceptere, ”at der er
ting i livet, han ikke kan ændre, at livet er
fyldt med usikkerhed, og at det er bedre at
acceptere dette end at forsøge at
kontrollere det."

end unge?
Dette har gjort ham mere ydmyg og åben over
for nye ideer og synspunkter.
Da jeg spørger dem om deres syn på religion,
er det tydeligt, at Kresten og Birte står to
forskellige steder. Kresten ser sig selv som
agnostiker, mens Birte har en fast tro på en
højere magt og et liv efter døden.
Birte fortæller, at hun tror at ”mange ældre
mennesker er blevet mere troende, fordi de er
blevet mere bevidste om at de en dag skal dø
og søger efter en måde at forstå og acceptere
dette på.” På den anden side siger Kresten, at
han ikke kan bevise eller modbevise
eksistensen af en gud, og derfor holder han sig
åben over for muligheden. ”Jeg ved godt at jeg
er tættere på døden end de fleste, men jeg vil
ikke af den grund kaste mig blindt i armene på
den første og bedste religion der lover mig
guld og grønne skove når jeg dør. Jeg har
heller ikke noget behov for en afklaring inden
jeg skal dø. Måske bliver alting mørkt, min
kiste bliver til jord og jeg lever videre som et
minde. Måske venter der noget nyt. Jeg må
bare vente og se” afslutter han med et lille
smil.
Birte fortæller, at hun igennem et langt liv har
oplevet mange ned- og opture. For ti år siden
mistede hun sin mand til kræft.
Jeg spørger Kresten hvad han tænker om
dette, hvortil han svare, at selvom han har al
respekt for, at Birte har valgt et ståsted, er det
svært at se sig fri for, at kultur spiller en rolle i
valget af religion også. Det er noget der bliver
givet videre i nogle familier. Det gør det svært
for ham at sætte sig fast på en bestemt
trosretning.
Kopperne er tomme. Mit hoved er fuldt og jeg
er dybt taknemmelig for at have fået fat i to så
reflekterede ældre mennesker. Nu er de
naturligvis ikke repræsentative for hele
Danmark aldrende befolkning, men jeg har
alligevel en fornemmelse af, at de
repræsenterer en betydelig gruppe.
Alt i alt tillader min tur til Abildgårdens
alderdomshjem mig ikke at afvise min
nulhypotese om, at ældre mennesker er mere
forstokkede. Både Birte og Kresten udviste
stor åbenhed og ydmyghed i en grad jeg slet
ikke havde forestillet mig.
Forhåbentlig rokker det også lidt ved din
stereotype forestilling om gamle mennesker.
Nogle ting er uden for vores kontrol og jeg
finder trøst i at Vorherre har hånden under os
alle”. Jeg spørger hende, om hun tror, at unge
mennesker oplever færre ned-og opture eller
om de bare behandler dem anderledes?
Hertil svarer hun, at hun tror at ”unge
mennesker så sandelig oplever modgang, men
at de måske ikke har det perspektiv man får
med alderen. Som ung er man uovervindelig,
men som man bliver ældre indser man hvor
skrøbelig man virkelig er. Kristentroen tilbyder
en tryghed som kan være meget værdifuld i
svær modgang.”

STUDENTERRÅDET
Aktuelt i Studenterrådet
Det bliver langsomt varmere, foråret kan mærkes i luften og vi har alle travlt med
dette semesters kurser. Også hos studenterrådet er der travlt dette semester; vi
arbejder lige nu på højtryk med vores kampagne imod 1-årige kandidater. I har
kunne finde os rundt omkring i de forskellige kantiner på Aarhus Universitet, hvor vi
har vendt kandidatreformen med mange af jer over en halv kop kaffe og et halvt
stykke kage.
Vi har i den forbindelse fået samlet rigtig mange underskrifter ind, som vi sammen
med Danske Studerendes Fællesråd og andre studenterpolitiske organisationer
landet over sender til politikerne. Og politikerne skal selvfølgelig heller ikke snydes
for et lille gækkebrev her i påsken, så vi er i Studenterrådet i fuld færd med at få
klipper 181 gækkebreve, som med korte rim fortæller vores holdning til
kandidatreformen: nemlig at udspillet er en forringelse på uddannelsesområdet, som
fjerner tid til fordybelse, besværliggøre den tidlige kontakt til erhvervslivet for mange
og kun presser de studerende mere end de allerede er i forvejen.
Men vi har selvfølgelig også andet end kampagnearbejde på programmet . Der
arbejdes lige nu på højtryk for at stable gode arrangementer for alle studerende på
benene. AU-Run vender tilbage d. 20 maj, hvor vi håber på at se så mange af jer som
overhovedet muligt til en hyggelig dag. Vi afholder åben onsdag hver onsdag fra 8-12
på Studenterrådets gang. Her er alle velkomne til at komme forbi for at få sig en kop
kaffe, et rundstykke og en god snak om vind og vejr.

Find flere spændende
Interviews
Anmeldelser
Artikler
Horoskoper
Studietips
Reportager
... og meget mere!
på vores digitale platforme:
delfinen-magasin.dk
@delfinen_destuderendesavis
facebook.com/delfinavis