1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet
1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet
1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
udestående centrale spørgsmål. l kapitel XI overvejes det gennem en<br />
diskussion af lærebogstraditionen, hvorfor det hidtil har været så V3.l1skeligt<br />
at få øje på videnskabelige <strong>revolutioner</strong>. I kapitel XII beskrives<br />
den revolutionære konkurrence mellem fortalerne for den gamle<br />
ncrrma\videnskabelig; tradition og tilhængerne af den nye, og dermed<br />
behandles den fremgangsmåde, som en videnskabsteori må sætte i stedet<br />
for de kendte bekræftelses- eller afkræftelsesprocedurer i den almindelige<br />
videnskabsopfattelse. Konkurrence mellem fløje i det videnskabelige<br />
samfund er den eneste historiske proces, der nogensinde<br />
har ført til en virkelig forkastelse af en tidligere accepteret teori eIler<br />
antagelsen af en anden. Endelig vil kapitel XIII spørge, hvorledes<br />
udviklingen gennem <strong>revolutioner</strong> kan forenes med det videnskabelige<br />
fremskridts tilsyneladende enestående karakter. På det spørgsmål vil<br />
dette essay imidlertid kun give hovedtrækkene af et svar, et svar, der<br />
er afhængigt af egenskaber ved det videnskabelige samfund, som<br />
kræver meget nøjere undersØgelse.<br />
Nogle læsere vil utvivlsomt allerede betvivle, at historiske studier<br />
skulle knnne føre til den form for begrebsændring, der tilsigtes her.<br />
Et helt arsenal af distinktioner tyder på, at det ikke med rimelighed<br />
kan lade sig gøre. Alt for ofte siger vi, at historien er en rent beskrivende<br />
disciplin. De teser, der er antydet ovenfor, er imidlertid ofte<br />
fortolkende og til tider foreskrivende. Ligeledes drejer mange af mine<br />
generalisationer sig om videnskabsmændenes sociologi eller socialpsy·<br />
kologi. mens i det mindste nogle U af mine konklusioner traditionelt<br />
hører til i logik og erkendelsesteori. I det foregående afsnit kunoel<br />
jeg endog synes at have brudt den meget indflydelsesrige dist.inktiOn<br />
mellem _opdagelses-sammenhæng« og _begrundelses-sammenhænge.'<br />
Kan denne sammenblanding af forskellige områder og opgaver tyde<br />
/på andet end fuldstændig forvirring? I<br />
Efter at være intellektuelt opflasket ,*ed disse og Iignende distinktioner<br />
er ieg fuldstændig klar over deres ,betydning og styrke. I mange<br />
år regnede jeg dem for mønstret på erkendelse, og ieg tror stadig, at<br />
de i en fornuftig omformulering har DOget vigtigt at sige os. Men mine<br />
forsøg på at anvende dem - selv grosso rltodo - på de konkrete situationer,<br />
hvor erkendelse bliver indvundet, accepteret og tilegnet har<br />
fået dem til at synes overordentlig problematiske. Nu ligner de mere<br />
integrerede led i en traditionel klasse af svar på de spørgsmål, de<br />
er blevet anvendt på, end elementære logiske eller metodologiske<br />
distinktioner, som skulle gå forud for analysen af den videnskabelige<br />
erkendelse. Denne gåen i ring gør dem ikke ugyldige, men den gør dem<br />
46<br />
til led i en teori, og de bliver dermed tilgængelige for den samme<br />
ransagelse, som regelmæssigt anvendes på andre teorier. Hvis de skal<br />
indeholde andet end den rene abstraktion, må dette indhold afsløres<br />
ved at undersØge, hvorledes de anvendes på de data, de skal belyse.<br />
Hvorledes skulle historien undgå. at være et væld af fænomener, sOm<br />
erkendelsesteorier med rimelighed kan anvendes på?<br />
47