27.12.2012 Views

1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet

1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet

1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

udestående centrale spørgsmål. l kapitel XI overvejes det gennem en<br />

diskussion af lærebogstraditionen, hvorfor det hidtil har været så V3.l1skeligt<br />

at få øje på videnskabelige <strong>revolutioner</strong>. I kapitel XII beskrives<br />

den revolutionære konkurrence mellem fortalerne for den gamle<br />

ncrrma\videnskabelig; tradition og tilhængerne af den nye, og dermed<br />

behandles den fremgangsmåde, som en videnskabsteori må sætte i stedet<br />

for de kendte bekræftelses- eller afkræftelsesprocedurer i den almindelige<br />

videnskabsopfattelse. Konkurrence mellem fløje i det videnskabelige<br />

samfund er den eneste historiske proces, der nogensinde<br />

har ført til en virkelig forkastelse af en tidligere accepteret teori eIler<br />

antagelsen af en anden. Endelig vil kapitel XIII spørge, hvorledes<br />

udviklingen gennem <strong>revolutioner</strong> kan forenes med det videnskabelige<br />

fremskridts tilsyneladende enestående karakter. På det spørgsmål vil<br />

dette essay imidlertid kun give hovedtrækkene af et svar, et svar, der<br />

er afhængigt af egenskaber ved det videnskabelige samfund, som<br />

kræver meget nøjere undersØgelse.<br />

Nogle læsere vil utvivlsomt allerede betvivle, at historiske studier<br />

skulle knnne føre til den form for begrebsændring, der tilsigtes her.<br />

Et helt arsenal af distinktioner tyder på, at det ikke med rimelighed<br />

kan lade sig gøre. Alt for ofte siger vi, at historien er en rent beskrivende<br />

disciplin. De teser, der er antydet ovenfor, er imidlertid ofte<br />

fortolkende og til tider foreskrivende. Ligeledes drejer mange af mine<br />

generalisationer sig om videnskabsmændenes sociologi eller socialpsy·<br />

kologi. mens i det mindste nogle U af mine konklusioner traditionelt<br />

hører til i logik og erkendelsesteori. I det foregående afsnit kunoel<br />

jeg endog synes at have brudt den meget indflydelsesrige dist.inktiOn<br />

mellem _opdagelses-sammenhæng« og _begrundelses-sammenhænge.'<br />

Kan denne sammenblanding af forskellige områder og opgaver tyde<br />

/på andet end fuldstændig forvirring? I<br />

Efter at være intellektuelt opflasket ,*ed disse og Iignende distinktioner<br />

er ieg fuldstændig klar over deres ,betydning og styrke. I mange<br />

år regnede jeg dem for mønstret på erkendelse, og ieg tror stadig, at<br />

de i en fornuftig omformulering har DOget vigtigt at sige os. Men mine<br />

forsøg på at anvende dem - selv grosso rltodo - på de konkrete situationer,<br />

hvor erkendelse bliver indvundet, accepteret og tilegnet har<br />

fået dem til at synes overordentlig problematiske. Nu ligner de mere<br />

integrerede led i en traditionel klasse af svar på de spørgsmål, de<br />

er blevet anvendt på, end elementære logiske eller metodologiske<br />

distinktioner, som skulle gå forud for analysen af den videnskabelige<br />

erkendelse. Denne gåen i ring gør dem ikke ugyldige, men den gør dem<br />

46<br />

til led i en teori, og de bliver dermed tilgængelige for den samme<br />

ransagelse, som regelmæssigt anvendes på andre teorier. Hvis de skal<br />

indeholde andet end den rene abstraktion, må dette indhold afsløres<br />

ved at undersØge, hvorledes de anvendes på de data, de skal belyse.<br />

Hvorledes skulle historien undgå. at være et væld af fænomener, sOm<br />

erkendelsesteorier med rimelighed kan anvendes på?<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!