Views
5 years ago

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

og så kom der bare ikke

og så kom der bare ikke nogen henvendelser. Så det er noget med at få fat i nogle nøglepersoner indenfor det offentlige system og så formidle, hvad vi kan og vil. Vi vil jo ikke tage deres arbejde fra dem og der er også områder, vi ikke magter.” I forhold til en aktivitet som førstehjælp, så kræver det, at de frivillige vil tage uddannelsen og bruge tiden på undervisningen. Det kan også være den motiverende faktor for at blive frivillig, at man får uddannelsen og opnår en ekspertise i at undervise. ”Jeg startede fordi jeg i forhold til arbejdet skulle bruge mine førstehjælpskompetencer, men det viste sig, at de var forældede og jeg skulle selv sørge for at få dem opdateret. Jeg gik derfor til Dansk Røde Kors lokalt, for at høre om de havde nogle kurser, men det havde de ikke. Hvis jeg ville starte aktiviteten op, så skulle jeg nok få kurset centralt fra i DRK. Det sagde jeg ja til, for jeg havde brug for kurset og tænkte, at det var fint at lære flere op, da jeg synes det meget vigtigt at få så mange som muligt til at kende til førstehjælp.” Det kan være svært at fastholde underviserne, da det oftere er yngre personer, der flytter væk fra området igen. Det er også et tidskrævende område at være aktivitetsleder for, da der går meget tid til annoncering, rekruttering af deltagere og koordinering – og aflysninger, hvis man alligevel ikke kan samle nok til et hold. 3.8 Gennemsnitsalder for de frivillige Ved besøgene blev det klart, at gennemsnitsalderen for frivillige i DRK var over 60 år, hvilket også stemmer overens med, at mange vælger at blive frivillige, når de går på efterløn eller får en pension. Det var naturligvis også et tema i afdelingerne, hvor de overvejer, om det ville give en anden dynamik til afdelingerne, hvis flere unge var aktive. ”Spørgsmålet er, om det er fint, som det er eller om man skal forsøge at få flere yngre med. Det vil da være fint med lidt større spredning, men det er nok svært fordi andre aldersgrupper måske er aktive i andet frivilligt arbejde, eksempelvis sport og der er også frivillige i biografen. Derfor er det svært at få den store spredning i DRK.” De afdelinger, som er en del af denne undersøgelse, ligger i byer og områder med begrænsede muligheder for videreuddannelse, hvorfor der er en tendens til, at de unge flytter væk. Selvom de i nogle byer har et Ungdommens Røde Kors, så mindskes det frivillige engagement i DRK når de unge får job, familie og børn. Det har naturligvis også en betydning for, hvilke aktiviteter, der er i afdelingerne. ”De fleste aktiviteter ligger også i dagtimerne, så det er jo også med til at udelukke, at det kan kombineres med fuldtidsarbejde. Vi har medlemmer, der er gået ned i tid og så er frivillige nogle timer.” De har størst succes med en bred aldersrekruttering i afdelingerne i forbindelse med Landsindsamlingerne. De oplever, at nogle familier bruger det som en fællesaktivitet for hele familien og derved også giver værdierne videre til børnene. I en afdeling har de forsøgt at få unge fra de ældste klasser i skolen til komme ned i butikken og være med til at lave et vindue med det tøj de ville købe i genbrugsbutikken, så man også kunne få flere yngre kunder og på den måde tiltrække dem. Konklusionen i flere af afdelingerne er, at det nok er det mest realistiske at satse på den gruppe man allerede har fat i, som har tid, overskud og lyst til det frivillige engagement. De tror således ikke, at kampagner eller andet vil kunne ændre så meget på det billede. Det er lokalt, at rekrutteringen foregår og skal foregå. Derfor kan DRK måske godt gøre mere opmærksom på, hvorledes den frivillige indsat med de forskellige aktiviteter også bidrager økonomisk og menneskeligt, så det bliver tydeligt, at det ikke kun er ved landsindsamlingen, der ydes en indsats. Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 10

3.9 Aktivitetsledere og bestyrelse ”Umiddelbart efter (1975) var der generalforsamling i afdelingen og på det tidspunkt var den eneste aktivitet, priklotteri en gang om året, men jeg synes det var min pligt, som 29-årig, at møde op til generalforsamling, så de kunne se, hvem der skulle til at undervise i førstehjælp. Bestyrelsen var mødt – det var byens spidser (hattedamer) fru bankdirektør og…. Jeg satte mig ned og de snakkede om priklotteri og så sagde regionskonsulenten, at jeg var der fordi jeg nu skulle starte førstehjælp op og så skete der ikke mere. Så gik der nogle måneder, hvor jeg så blev indkaldt til møde fordi DRK fyldte 100 år og der skulle være en landsindsamling og ved det møde fandt jeg ud af, at jeg var blevet meldt ind i bestyrelsen. På mødet, som var indkaldt af kassererens mand, som åbenbart var konstitueret formand, spurgte jeg, om det kunne tænkes, at jeg kunne få et fantom til at bruge i førstehjælpsundervisningen, indtil da havde jeg været nødt til at køre til Ålborg for at hente en. Det fik jeg lov til på betingelse af, at det skulle være en mandsperson og med mørkt hår, sagde damerne så. Det glemmer jeg aldrig. Ved næste generalforsamling stod bankdirektøren, som var konstitueret formand, frem og sagde, at de for øvrigt var blevet enige o,m at jeg skulle være formand. Da jeg så kom hjem og havde protokollen med, faldt der en lille papirlap ud, hvorpå der stod ’Hvem er den unge mand, der sidder nede i hjørnet?’ det var fra den første generalforsamling, hvor damerne havde sendt sedlen rundt, for at finde ud af, om der var nogen, der vidste, hvem jeg var. Så blev jeg bidt af organisationsarbejde og så hørte jeg om, at de andre steder havde besøgstjeneste. Men vi havde ikke nogen til at stå for det, men så ringede en dame og sagde hun gerne ville være besøgsven og så måtte jeg jo sige, at vi ikke havde nogen til at stå for det, men det ville hun gerne og så kom det i gang. Så begyndte de i bestyrelsen at snakke om en butik, og så startede den op (1984 – butik nr. 9 på landsplan)” Denne fortælling beskriver et mangeårigt engagement, men også hvordan man mere eller mindre tilfældigt kan komme ind i bestyrelsesarbejdet og også hvordan nye aktiviteter kan opstå, hvis nogen vil tage ansvaret på sig og være aktivitetsleder. Aktivitetslederne bliver ofte også opfordret til at tage opgaven, enten fordi de har særlige forudsætninger for at organisere et aktivitetsområde eller fordi de har erfaring fra aktiviteten fordi de allerede gennem flere år har været aktiv. Under besøgene var det tydeligt, at bestyrelsesarbejde typisk er noget man opfordres til eller bliver engageret i, fordi man valgte at gå til generalforsamling. Nogle er kommet med fordi de er gode til at bogføre og derfor kan bruge deres kompetencer til at holde styr på afdelingens økonomi, og for andre er det en naturlig del af det frivillige engagement også at bidrage i afdelingens bestyrelse. Der er også forkvinder, som er blevet opfordret til at varetage posten, uden at de har været aktive i bestemte aktiviteter, men mere hjælper til ved forskellige arrangementer afholdt af afdelingen. At være aktivitetsleder og være bestyrelsesmedlem betyder, at der bruges mere tid på at være frivillig, men det giver også gode oplevelser og et socialt netværk. Derfor er det også gennemgående i de forskellige afdelinger, at engagement i bestyrelsesarbejdet strækker sig over mange år. Det er krævende at sidde i bestyrelsen og det kan være en stor udfordring, men netop udfordringen og det medfølgende ejerskab kan også være medvirkende til at fastholde engagementet. Det er altid en balancegang, hvor kunsten er, at kravene til den frivillige indsats ikke bliver for høje, men samtidig gerne må udfordres. Nogle føler dog både som aktivitetsleder og som bestyrelsesmedlem, at arbejdsbyrden øges og at DRK skal være opmærksomme på ikke at presse de frivillige for meget. ”Det tager også meget tid som kursusleder selv at skulle ringe rundt til folk og aflyse et kursus. Det eneste de bistår med fra hovedkontoret er tilbagebetaling af penge. Jeg kunne godt bruge lidt mere fleksibilitet på det område og mere hjælp. Jeg oplever det som om, at mere af det administrative arbejde bliver lagt hos de frivillige. DRK skal passe på med det, da det kan få en negativ effekt. Vi i bestyrelsen får nogle gange den fornemmelse, at de, der arbejder i hovedkontoret, ikke arbejder der fordi det er DRK, men bare fordi Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 11

årsavis 2008 (pdf, 5 MB) - Dansk Røde Kors
Om Menneskesmugling - udgivet 2000 - Dansk Røde Kors
Om Tortur - udgivet 2002 - Dansk Røde Kors
ÅRSREGNSKAB 2011 - Ungdommens Røde Kors
Frivillig 1 2012 - Dansk Flygtningehjælp
Helt frivilligt - Dansk Folkehjælp
Dansk Kvindesamfunds Krisecenter søger frivillige, der vil være med ...
Undersøgelsens - Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk version (kort) (pdf 4 MB) - Aarhus.dk
Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - PURE
Dansk Røde Kors - kbh-vineyard.dk
Dansk Røde Kors - Folketinget
Årsberetning 2004 - Dansk Røde Kors
Årsberetning 2007 - Dansk Røde Kors
Læs rapporten her - Røde Kors
Læs rapporten - Røde Kors
Årsberetning 2006 - Dansk Røde Kors
Ea Akashas 2. uge i Haiti (pdf) - Dansk Røde Kors
Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet - Dansk ...
Rapporter fra 25-års-Jubilæumskonferencer nov ... - Dansk Røde Kors
Se listen over foredragsholdere her - Dansk Røde Kors
Strategi 2015 - Ungdommens Røde Kors
Årsberetning 2009 - Røde Kors
foredragsholdere her. - Røde Kors
Årsberetning 2010 - Røde Kors