Views
5 years ago

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

det er et arbejde. Når

det er et arbejde. Når vi oplever det, så synes vi, at der kan være en tendens til, at vi som frivillige ’bliver udnyttet’ fordi vi brænder for sagen.” 3.10 Nye aktiviteter Nogle bestyrelsesmedlemmer føler, det er et pres, at de hele tiden skal forsøge at finde nye aktivitetsområder. ”Vi kan jo ikke tage os af stærkt demente personer f.eks. eller psykisk syge personer. Det kræver, at man får en besøgstjeneste rigtig godt i gang og så kan der jo godt være nogen der har nogle særlige kompetencer til at tage sig af særlig sårbare grupper, men det kræver det også. Det er det vi har snakket om, når vi skal forholde os til, om vi kan gøre mere for særligt sårbare. Det område har vi ikke taget fat på, men det kræver ressourcer. Det offentlige system blive mere og mere trængt og der kan vi måske bidrage med ”de varme hænder.”” For at kunne tage nye områder ind som aktivitet, er afdelingerne afhængige af, at der er nogen, der vil være aktivitetsleder, og gerne nogen som virkelig brænder for det. Så er der som regel også både behov for aktiviteten og basis for, at det bliver til noget. Det sker også, at nogle aktiviteter stopper, fordi der enten ikke er et behov længere, at man ikke fik den rette aktivitetsleder, eller at andre organisationer varetager opgaven. Det skal man også være klar til. ”Der var lektiehjælp for først voksne mænd og så voksne kvinder og derefter blev det unge og til sidst børn og så flyttede meget af lektiehjælpen ind på biblioteket. Derfor tog jeg kontakt til det lokale bibliotek og fik dem til at arbejde videre med det. Så er det meget unge, der er lektiehjælpere. Så jeg trak mig fra det og efterhånden er der så få flygtninge tilbage i lokalsamfundet, og de er blevet så velintegrerede, at de ikke længere har tid til særlige aktiviteter.” 3.11 Fastholdelse ”Man skal ikke se på de frivillige som nogle der ofrer sig, for det er folk, der gerne vil ud for deres egen skyld. Selvfølgelig betyder det noget, at de penge der kommer ind også gør en forskel. Men det er da personligt for mange, at det er sundt at komme ud og man møder jo rigtig mange mennesker i butikken. Det er da spændende. Man møder mange forskellige mennesker. Bare det at skulle noget og kan bruges til noget.” Det sociale aspekt i engagementet er nok den vigtigste faktor for at frivillige bliver ved. Det fællesskab der opstår omkring de forskellige aktiviteter har rigtig stor betydning. Der er dog også mange som fremhæver, at de får mulighed for at prøve nye sider af sig selv af via det frivillige engagement. Nogle finder ud af, at de faktisk synes det er rigtig sjovt at stå i butik eller pynte vinduer eller får oplevelsen af, at gøre en forskel for en besøgsmodtager, der ser frem til deres besøg. Der er en umiddelbar respons i engagementet og det fremhæves ofte at man får mindst lige så meget tilbage, som man giver. ”Som besøgsven får jeg også tilbage af besøgsmodtager, hver gang man er ude ved sin besøgsmodtager er det nyt” Mange nørklere fremhæver, at de ikke kan leve uden et strikketøj og at det derfor er en stor personlig tilfredsstillelse, at man kan producer noget som bliver brugt. At man der ud over også mødes med andre nørklere og har det hyggeligt og snakker om både seriøse og mindre seriøse emner, gør at man også får et personligt udbytte af at være frivillig. ”Det der betyder mest er, at vi ved hvor det vi laver kommer hen og at det gør gavn der. Jeg kigger altid efter om jeg kan genkende noget af tøjet, hvis der er klip i TV fra nogle af DRK projekter rundt omkring i verden, men det er nu ikke sket endnu, at jeg lige har kunnet genkende noget af tøjet.” 3.12 Dansk Røde Kors og de frivillige I flere af de besøgte afdelinger var der frivillige, der havde været engagerede imellem 26 og 35 år både lokalt, regionalt og på landsplan. De har således mange års erfaring og kan se den udvikling, der er foregået igennem tiden. Én fremhæver, at der er sket en meget positiv udvikling i den indstilling, der er i organisationen til det frivillige engagement. Hans oplevelse var, at tidligere generalsekretær har ment, at det var meget nemmere at køre det hele fra hovedkontoret, men de sidste to generalsekretærer har Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 12

værdsat det frivillige engagement og vist aktivt, at de gør det. Det betyder meget, at de kommer på besøg i lokalafdelingerne til særlige arrangementer, hvor de frivillige får muligheden for at mærke, at de også i ledelsen er båret af engagement og har sjælen med i det. 3.13 Kurser Rigtig mange af de frivillige har deltaget i kurser eller netværksaktiviteter og ser dette som meget vigtigt. Det betyder også noget for de frivillige i de forskellige aktiviteter, at møde andre frivillige fra andre lokalafdelinger, som er frivillige indenfor det samme område. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer og få nye ideer. Alle understreger, at Dansk Røde Kors’ kurser er relevante og af meget høj kvalitet. ”Da jeg arbejdede, gik jeg også på kurser, og de kurser der udbydes af Dansk Røde Kors er ligeså gode som dem, jeg kunne få professionelt.” Især aktivitetslederne fremhæver, at det betyder meget for at turde tage ansvaret på sig, at det er muligt at komme på kurser, hvor man får undervisning i relevante temaer indenfor sit aktivitetsområde og man møder andre og mere erfarne aktivitetsledere, som man også har mulighed for at henvende sig til efter kurserne. Også årsmøderne har stor betydning, men en enkelt ville ønske, at de ikke hvert år lå på samme tid af året, fordi hun personligt ofte er ude at rejse på den årstid. Hvis det skiftede, havde hun mulighed for at være med oftere. 3.14 Det regionale samarbejde Det regionale samarbejde har ændret sig efter amterne blev nedlagt, hvilket har haft betydning visse steder. I Nordjylland har man bevaret strukturen i Netværk Nord, fordi det var så velfungerende og de har fundet en måde at organisere det på også nu. I netværket arrangerer de netværksmøder og ture for de forskellige aktiviteter. Ellers fremhæver afdelingerne, at det betyder meget, at der er regionale konsulenter. Det er vigtigt, at konsulenterne er lokalt forankrede, fordi de kender til forholdene lokalt. Afdelingsbestyrelserne og aktivitetslederne har gode erfaringer med at bruge konsulenterne, når der er behov og fremhæver også, at de yder en stor indsats ved organiseringen af landsindsamlingerne. Det har også stor betydning, at den regionale konsulent kommer i lokalafdelingerne ved særlige arrangementer. Det er en anerkendelse af det lokale engagement. 3.15 Samarbejde med landskontoret Ikke alle synes, at landskontoret altid ser tingene på samme måde som de selv. De har måske forskellige syn på, hvordan tingene skal gøres, eksempelvis med portoomkostninger. De frivillige mener, at nogle af frustrationerne nok bunder i, at udmeldingerne fra landskontoret er de samme, selvom afdelingerne er så forskellige. Langt hen ad vejen er der dog stor tilfredshed med samarbejdet. Det opleves, at landskontoret viser lydhørhed overfor nye ideer og velvilje til at bidrage til løsning af forskellige problemstillinger. Og der er hurtigt svar, når man henvender sig. Det, der er vigtigt for afdelingerne er, at de medarbejdere, der sidder på landskontoret og skal samarbejde med lokalafdelingerne, har den fornødne ekspertise i forhold til deres arbejdsområde. Det betyder meget at få etableret et godt samarbejde og derfor kan det være svært, når en medarbejder man har arbejdet sammen med gennem mange år, ikke er der længere eller flyttes til et andet område. Det kræver lang tid at lære nøglemedarbejdere på landskontoret at kende. ”Jeg fornemmer, at der har været megen turbulens på hovedkontoret, hvor ikke alle har været lige glade for at arbejde. Det kan mærkes ud i afdelingerne.” Flere synes, at der bliver sendt rigeligt meget papir ud fra hovedkontoret, men når det er til bestyrelsen er det kun i 4 eksemplarer, så de selv skal kopiere det. Ellers fungerer kommunikationen godt både via mail og brev. Det kan støde de frivillige når de modtager post fra Røde Kors som sendes bredt ud. Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 13

årsavis 2008 (pdf, 5 MB) - Dansk Røde Kors
ÅRSREGNSKAB 2011 - Ungdommens Røde Kors
Om Tortur - udgivet 2002 - Dansk Røde Kors
Om Menneskesmugling - udgivet 2000 - Dansk Røde Kors
Helt frivilligt - Dansk Folkehjælp
Frivillig 1 2012 - Dansk Flygtningehjælp
Dansk Kvindesamfunds Krisecenter søger frivillige, der vil være med ...
Undersøgelsens - Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk version (kort) (pdf 4 MB) - Aarhus.dk
Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - PURE
Dansk Røde Kors - kbh-vineyard.dk
Dansk Røde Kors - Folketinget
Årsberetning 2004 - Dansk Røde Kors
Årsberetning 2007 - Dansk Røde Kors
Ea Akashas 2. uge i Haiti (pdf) - Dansk Røde Kors
Læs rapporten - Røde Kors
Læs rapporten her - Røde Kors
Årsberetning 2006 - Dansk Røde Kors
Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet - Dansk ...
Rapporter fra 25-års-Jubilæumskonferencer nov ... - Dansk Røde Kors
Se listen over foredragsholdere her - Dansk Røde Kors
Strategi 2015 - Ungdommens Røde Kors
Årsberetning 2009 - Røde Kors
foredragsholdere her. - Røde Kors
holding til korruption (pdf) - Røde Kors