Views
5 years ago

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - Aarhus.dk

I en

I en rekrutteringsindsats overfor mandlige frivillige kan man også tage udgangspunkt i at undersøgelsen viser, at relativt flere mænd end kvinder vælger besøgstjeneste på institutioner, indsamlingsaktiviteter og afdelingsbestyrelse. Varierer kendetegnene ved de frivillige fra aktivitet til aktivitet? Trods den store homogenitet i frivillig gruppen er der dog forhold som fx alder, der spiller ind i forhold til valget af aktivitet. Signifikanstestene af undersøgelsens rådata viser, at andelen af frivillige, der vælger nørkleprogrammet, er stigende med alderen og således har mere end halvdelen af de ældste valgt nørkleprogrammet. Andelen af frivillige, der vælger genbrugsbutik som aktivitet, er højst blandt aldersgrupperne 56-65 år og 66-75 år, hvor mere end en tredjedel vælger aktiviteten, mens kun omkring en fjerdedel af de ældste og de voksne mellem 36 og 55 år vælger aktiviteten. Der er også forskel på, hvilken uddannelsesbaggrund, der ligger bag de frivilliges valg af aktiviter. Der er således færrest frivillige med videregående uddannelse som vælger nørklerprogram, medens det vælges hyppigst blandt frivillige med folkeskole, ingen erhvervsuddannelse eller andet. Besøg på institutioner er en aktivitet som vælges mest blandt frivillige med faglig uddannelse eller lign. samt af frivillige uden erhvervsuddannelse, mens færrest blandt de frivillige med videregående uddannelse vælger aktiviteten. Indsamlingsaktiviteter og afdelingsbestyrelse er de aktiviteter, som relativt flest frivillige med videregående uddannelse vælger. Geografisk set er det karakteririsk, at aktiviteter i genbrugsbutikkerne fylder relativt mere uden for storbyerne (hovedstaden 21 % fx) – og at der således er procentvis flest frivillige i Nordjylland (46 %) som vælger genbrugsaktiviteter. Disse kendetegn er signifikante og markante nok til, at man ved medlemshenvendelser og rekrutteringskampagner med fordel kan tage højde for disse karakteristika. Det betyder, at man udover landsdækkende kommunikation også med fordel i visse sammenhænge kan benytte sig af mere individualiseret og regionalt tilpasset information og kommunikation. Hvilke bevæggrunde og anledninger var afgørende for, at de frivillige i sin tid blev frivillige i Dansk Røde Kors? Når det gælder svarene på, hvad der er bevæggrunde og anledninger til, at man blev frivillig i DRK, er der stor homogenitet i respondentgrupperne. De hyppigste årsager og anledninger er følgende: � Jeg havde overskud og vil gerne gøre en forskel for andre mennesker” (88,7% af de frivillige svarer, at de enten er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at dette var en væsentlig årsag til at de kom i gang med den frivillige indsats) � ”Jeg havde stor interesse for området” (86,7% er enten enige eller meget enige heri) � ”Jeg fik tid til overs” (85,8% er enten enige eller meget enige heri) � ”Jeg blev opfordret” (84,7% svarer at de enten er ’meget enig’ eller ’enig’ i at årsagen/motivet til at komme i gang med den frivillige indsats var dette). Disse bevæggrunde stemmer godt overens med den karakteristik vi har af de frivillige i Dansk Røde Kors (jf. ad 1). Det er derfor heller ikke overraskende, at de bevæggrunde de frivillige hyppigst erklærede sig for uenige eller meget uenige i, er, at de er blevet frivillige fordi, de vil samle point til uddannelse, eller fordi de vil have noget at skrive på deres CV (jf. analyse s. 13-14). De hyppigst nævnte bevæggrunde og sammenhænge kan der med fordel tages udgangspunkt i gennem rekrutteringskampagner og andre aktiviteter for hvervning af nye frivillige. Her skal det dog bemærkes, at den personlige opfordring fra en bekendt om at blive frivillig, ser ud til at være den mest effektive og mest benyttede henvendelsesform. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at man især understøtter denne form for rekruttering, via tilgangen i materialer og kurser. Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 42

Hvad fastholder i dag de frivilliges engagement i organisationen? De frivillige holder generelt brede værdier om humanisme og medmenneskelighed meget højt. Det er tydeligt også når vi ser på, hvad der er med til at fastholde deres engagement. Her er de mest markante svar: � At jeg kan se, at min indsats har værdi/gør en forskel for andre mennesker (97,4% af de adspurgte har svaret, at dette forhold er vigtigt eller meget vigtigt) � At DRK bliver ved med at spille en betydelig rolle i den humanitære indsats nationalt såvel som internationalt (93,6% af de adspurgte har svaret, at dette forhold er vigtigt eller meget vigtigt) � At jeg får større livskvalitet/livsglæde (87,6% af de adspurgte har svaret, at dette forhold er vigtigt eller meget vigtigt) � Oplevelsen af at være med i et fællesskab (85,2% af de adspurgte har svaret, at dette forhold er vigtigt eller meget vigtigt) � Fleksibilitet i forhold til hvornår min indsats ligger (80,8% af de adspurgte har svaret, at dette forhold er vigtigt eller meget vigtigt) Engagementet blandt de frivillige går så at sige ”på to ben” – for det første at man gør noget godt for andre – og for det andet, at man gør noget godt for sig selv. Det første er dog det vigtigste, men der er også en høj bevidsthed om, at det sociale og netværket spiller en stor rolle. De frivillige i Dansk Røde Kors er også meget trofaste. Således har knap en tredjedel (31,8 %) af de adspurgte været frivillige i Dansk Røde Kors i 11 år eller mere. Godt hver femte (20,8 %) har været frivillige mellem 6 og 10 år, en anden femtedel (19,2 %) har været frivillige 4-5 år. Svigtende helbred angiver de adspurgte som den mest betydende årsag til, at de skulle stoppe deres indsats. Sagen med den tidligere generalsekretær præger dog stadig indstillingen, så de lægger også stor vægt på, at der samtidig er klare linjer og fokus på at pengene kommer frem til de nødlidende. Hvordan vurderer de selv, at deres frivillige indsats indvirker på deres livskvalitet? De frivillige giver i fokusgruppeinterviewene meget klart udtryk for, at deres frivillige indsats giver retning og mening i deres liv. De føler, at de gør en forskel og at de har et socialt tilhørsforhold med mening i. Denne tendens underbygges af at de 71% af respondenterne også angiver, at det sociale fællesskab er en vigtig årsag til, at de har meldt sig som frivillige. Der er da også 87% af respondenterne, som angiver at det er vigtigt eller meget vigtigt for deres fastholdelse som frivillig at de får større livskvalitet. Det kunne være interessant at undersøge hvorvidt frivillige på baggrund af det rige sociale liv og den meningsfuldhed som de selv betoner i deres indsats, faktisk lever længere. At de lever et kvalitativt rigere liv på grund af deres frivillige engagement er de ikke selv i tvivl om. Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors | Rapport | Side 43

Om Menneskesmugling - udgivet 2000 - Dansk Røde Kors
Om Tortur - udgivet 2002 - Dansk Røde Kors
årsavis 2008 (pdf, 5 MB) - Dansk Røde Kors
ÅRSREGNSKAB 2011 - Ungdommens Røde Kors
Frivillig 1 2012 - Dansk Flygtningehjælp
Helt frivilligt - Dansk Folkehjælp
Undersøgelsens - Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Kvindesamfunds Krisecenter søger frivillige, der vil være med ...
Dansk version (kort) (pdf 4 MB) - Aarhus.dk
Undersøgelse af frivillige i Dansk Røde Kors - PURE
Dansk Røde Kors - kbh-vineyard.dk
Dansk Røde Kors - Folketinget
Årsberetning 2004 - Dansk Røde Kors
Årsberetning 2007 - Dansk Røde Kors
Læs rapporten - Røde Kors
Læs rapporten her - Røde Kors
Årsberetning 2006 - Dansk Røde Kors
Ea Akashas 2. uge i Haiti (pdf) - Dansk Røde Kors
Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet - Dansk ...
Rapporter fra 25-års-Jubilæumskonferencer nov ... - Dansk Røde Kors
Se listen over foredragsholdere her - Dansk Røde Kors
Strategi 2015 - Ungdommens Røde Kors
Årsberetning 2009 - Røde Kors
foredragsholdere her. - Røde Kors
Årsberetning 2010 - Røde Kors