Turismens oekonomiske betydning VisitNordsjaelland 2021

Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland 2021
Udarbejdet af:
VisitDenmark for VisitNordsjælland
juli 2023
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Daniel Villadsen
Forfattere:
Malthe Dyrby Thomassen
Studentermedhjælper hos VisitDenmark
E-mail: maltho@visitdenmark.com
Martin Fonnesbech-Sandberg
Seniorøkonom hos VisitDenmark
E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2023
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
1

Indhold
Om rapporten .............................................................................................................................................................................................. 4
Rapportens struktur ..................................................................................................................................................................................... 4
Hvad er turisme? ............................................................................................................................................................................................ 4
Ændringer i forhold til sidste års rapport ..................................................................................................................................... 5
Sammenfatning ......................................................................................................................................................................................... 6
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland.............................................................................................................. 6
Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland ................................................................................... 7
1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland ........................................................................................................................................ 8
1.1 Turisterne brugte 4,4 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2021 ........................................................................................ 8
1.2 Danske turister står bag 76 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland ................................................ 12
1.3 Især ferieturismen er vigtig for VisitNordsjælland .................................................................................................... 13
1.4 Feriehuse og endagsturister er vigtige for turismen i VisitNordsjælland ................................................. 13
1.5 Turisterne bruger flest penge inden for detailhandlen ......................................................................................... 15
2 Samfundsøkonomiske effekter ..................................................................................................................................... 16
2.1 Turismen skabte 2,1 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2021 ...................................................... 16
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher ......................................................................................................... 19
2.3 Turismen skabte i 2021 i alt 4.235 fuldtidsjob i VisitNordsjælland.................................................................. 19
2.4 Der skabes især beskæftigelse inden for turismeerhvervene ......................................................................... 22
2.5 Skatteindtægter på 1.735 mio. kr. afledt af turismen .............................................................................................. 23
2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,5 pct. af de samlede skatter og afgifter ................................... 24
3 Overnatninger og kapacitet ........................................................................................................................................... 25
3.1 Mindre stigning i overnatningskapaciteten ................................................................................................................. 25
3.2 VisitNordsjællands feriehuse benyttes primært af ejerne selv ....................................................................... 26
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland ................................................................................. 26
3.4 Flere udenlandske overnatninger i 2022 end i 2021. ...............................................................................................27
3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland ............................................................................................................................... 29
4 Bag om rapporten .............................................................................................................................................................. 30
4.1 Beregning af turismeforbrug ................................................................................................................................................ 30
4.1.1 Beregning af døgnforbrug ............................................................................................................................................ 30
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme .............................................................................................. 31
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet ........................................................................................................................ 31
4.2.1 Efterspørgselssiden ............................................................................................................................................................. 31
4.2.2 Udbudssiden ........................................................................................................................................................................... 32
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport .................................................................................................. 32
4.3.1 Dataændringer og nye data......................................................................................................................................... 32
2

4.3.2 Modelændringer .................................................................................................................................................................. 33
Fejlrettelse af forbrugsgrupper i modellen ..................................................................................................................... 33
Korrektion i udregning af det lokale privatforbrug ................................................................................................... 33
Coronapåvirkning af indsamlede nationalregnskabstal ........................................................................................ 33
4.4 Estimat på turismeforbruget 2022...................................................................................................................................... 33
4.5 Større revision næste år ............................................................................................................................................................. 34
4.6 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger ........................................................................................................ 34
4.7 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen ......................................................................................................... 34
4.7.1 LINE-modellens multiplikatorer ................................................................................................................................ 35
4.7.2 Turismeafledte effekter i 2020 og 2021 ................................................................................................................. 36
4.8 Kilder til overnatninger ............................................................................................................................................................... 37
4.9 Kilder til døgnforbrug ................................................................................................................................................................. 38
4.10 Turismebrancher og -produktafgrænsninger ........................................................................................................... 39
4.10.1 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA) .................................................................................... 39
4.10.2 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper)
(turismeforbundne brancher i dansk TSA) .........................................................................................................40
4.10.3 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA) .................................................. 41
4.10.4 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA) .......................................................................... 42
Bilag ............................................................................................................................................................................................................... 43
Bilag 1.A Turismeforbruget fordelt på overnatningsformer, 2021. .............................................................................. 43
Bilag 1.B Turismeforbruget fordelt på produkter per kommune, 2021 ................................................................... 44
Bilag 1.C Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2021 .................................... 46
Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune, 2021 ............................................ 47
Bilag 2.B Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021 ...... 49
Bilag 2.C Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021 ............................................................... 51
3

Om rapporten
Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland i 2021. VisitNordsjælland
dækker over kommunerne Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød.
Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug i destinationen og ser på, hvordan dette forbrug skabes.
Det belyses, hvor meget forskellige typer af turisme bidrager med økonomisk, og hvilke produkter turisterne
køber. Rapporten perspektiverer turismens størrelse i forhold til resten af Region Hovedstaden og landet
som helhed.
Turismens samfundsøkonomiske betydning for beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu
dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på
branchegrupper.
Rapportens analyser følger de internationale standarder for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).
Termen satellitregnskab er udviklet af FN og måler størrelsen af økonomiske sektorer, der ikke er defineret
som industrier i nationalregnskabet. Turisme går dermed på tværs af brancher, da man følger turistens køb
af varer og tjenester inden for forskellige produkttyper sammenholdt med udbuddet.
Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel, LINE, drevet af Center for Regional- og
Turismeforskning (CRT), anvendes til beregning af de lokale samfundsmæssige effekter.
Rapportens struktur
Kapitel 1 omhandler turismeforbruget og kapitel 2 ser på de afledte samfundsøkonomiske effekter af
turisternes forbrug. Kapitel 3 indeholder data om udviklingen i antal overnatninger og
overnatningskapacitet fra 2015 til 2022 fra Danmarks Statistik. I kapitel 4 findes dokumentation for og
beskrivelse af metode og datakilder. Bagest i rapporten findes detaljerede bilag for VisitNordsjælland.
Hvad er turisme?
Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder:
”Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.”
Definitionen betyder, at turisme i rapporten defineres og opgøres bredere, end man normalt finder i de
officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks
overnatningsstatistikker. Det drejer sig om bl.a. turisme på små overnatningssteder, krydstogtturisme,
endagsturisme, besøg hos familie og venner, turisme i lejede helårsboliger samt brug af eget eller lånt
feriehus.
4

Ændringer i forhold til sidste års rapport
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2020, udgivet
i 2022. Fokus i rapporten er på turismeforbruget 2021, der på mange måder var et unormalt år – og andet år
i skyggen af corona-pandemien.
Pga. enkelte data- og modelændringer er 2019-2020 revideret. På landsplan er det samlede turismeforbrug
revideret ned fra 139,2 mia. kr. til 137,0 i 2019 og fra 103,7 til 102,5 mia. kr. i 2020. Det svarer til ændringer i
størrelsesordenen -1,6 pct. i 2019 og -1,2 pct. i 2020. Ændringerne kan dog være større eller mindre på lokalt
niveau.
Herudover er den turismeskabte beskæftigelse på landsplan revideret ned fra 174.700 til 168.700 årsværk i
2019 inkl. afledte effekter og fra 128.500 til 121.100 i 2020.
Revisionen skyldes primært tre forhold:
• Fejlrettelser af forbrugsgrupper i modellen
Ændringerne retter bl.a. op på, at visse transport-forbrugsgrupper i turismeforbruget blev
dobbelttalt i overgangen fra simple omsætningsberegninger (overnatninger ganget døgnforbrug)
til turismeforbrugets nationalregnskabsbaserede produktfordeling. Ændringen nedjusterer
turismeforbruget og de afledte effekter heraf.
• Korrektion i udregning af det lokale privatforbrug
Der er i den seneste modelversion foretaget en præcisering i udregningen af det lokale
privatforbrug, så der nu kontrolleres for, at summen af det lokale privatforbrug og turismeforbruget
ikke kan overstige det samlede privatforbrug. Ændringen har kun betydning for udregningen af de
turismeafledte økonomiske effekter, der som følge heraf er nedjusteret.
• Dataopdateringer af nationalregnskabstal
Som følge af corona-pandemien, nedlukninger af samfundet mm. har ikke alle
nationalregnskabsdata været tilgængelige. Derfor var det nødvendigt at estimere produktionstal af
visse forbrugsgruppers udvikling på basis af mere aggregerede størrelser. Forbrugsgrupperne er
essentielle, da turisternes forbrug bliver afstemt med disse. Det gælder bl.a. turistforbrugets andel
af det samlede udbud af hotel-overnatningsproduktet, der som følge af dataopdateringen er
nedjusteret i 2019 og 2020.
Ændringerne er beskrevet i flere detaljer i afsnit 4.3. Desuden
• Beskriver afsnit 4.4 de foreløbige 2022-estimater og inflationspåvirkningen.
• Varsler afsnit 4.5 en større revision af turismeforbrugstallene næste år som følge af opdaterede
kilder.
• Nævner afsnit 4.7.2 forbeholdene omkring de turismeafledte effekter 2020-2021 givet de
ekstraordinære omstændigheder.
5

Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland
Turisterne i VisitNordsjælland brugte i 2021 ca. 4,4 mia. kr. under opholdet i destinationen. I 2021 foretog
turisterne 1.001 000. registrerede overnatninger i VisitNordsjælland, hvilket er 2,5 pct. flere end i 2019. Fra
2021 til 2022 steg antallet af overnatninger med 1,7 pct. til 1.018.000 overnatninger.
Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, 2.112 mio. kr. i værditilvækst 1 , 4.235 fuldtidsjob (årsværk)
og 1.735 mio. kr. i skatteindtægter i VisitNordsjælland i 2021. Herved står turismen bag 3,7 pct. af al
værditilvækst, 6,0 pct. af alle fuldtidsjob og 5,5 pct. af det samlede skatteprovenu i VisitNordsjælland.
Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når VisitNordsjælland opnår én mio.
kr. i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 481.000 kr. i værditilvækst, 0,97 job
(årsværk) og skatteindtægter på 395.000 kr. 2
Oversigtstabel 1. VisitNordsjælland, 2019-2021
2019 2021
Turismeforbrug i VisitNordsjælland, mio. kr. 3.866 4.388
Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,0 2,8
Største markeder, 2019-2021
Danmark 2.520 3.355
Sverige 651 658
Tyskland 214 145
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2019-2021
Lejet feriehus 598 617
Camping 183 211
Hotel – forretning 231 173
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2019-2021
2019 2021
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.421 2.112
Andel af VisitNordsjællands samlede værditilvækst, pct. 4,6 3,7
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 4.726 4.235
Andel af alle VisitNordsjællands beskæftigede, pct. 7,0 6,0
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.676 1.735
Turismens andel af samlet provenu i VisitNordsjælland, pct. 6,4 5,5
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.
*Note: Tallene for ”Største markeder, 2019-2021” adskiller sig fra tallene i tabel 1.3, da disse kun dækker
turismeomsætning fra kommercielle overnatningsformer
1
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten
er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning
i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser – ekskl. produktskatter og -subsidier.
2
Skatteindtægterne kommer ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.
6

Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under deres ophold i VisitNordsjælland og de
samfundsøkonomiske effekter heraf, tegnes i denne rapport en profil af turismen i destinationen og
betydningen af erhvervet.
Udvalgte hovedresultater:
• På trods af corona-pandemien har turismeforbruget i VisitNordsjælland oplevet en positiv udvikling.
Fra 2019-2021 steg det samlede turismeforbrug i VisitNordsjælland med 522 mio. kr. (fra 3,9 mia. kr.
til 4,4 mia. kr.). Det tyder på, at turismeforbruget oplever en lille tilbagegang i 2022, som følge af et
tilbagefald i forbruget blandt danske turister.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland i 2021 svarer til 11,5 pct. af det samlede turismeforbrug i Region
Hovedstaden.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland udgjorde i 2021 i alt 2,8 pct. af områdets samlede udbud af
varer og tjenesteydelser. Det ligger over niveauet for Region Hovedstaden (1,5 pct.) og landet som
helhed (1,8 pct.).
• Omkring en tredjedel (31 pct.) af turismeforbruget i VisitNordsjælland stammer fra turister, der
benytter kommercielle overnatningsformer som fx camping og lejet feriehus. De øvrige 69 pct. kan
henføres til turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer, og i høj grad turister med
eget feriehus (32 pct.) og endagsturister (30 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland favner både danske og udenlandske gæster. Danskerne tegner sig for
størstedelen (76 pct.) af turismeomsætningen, og de udenlandske gæster står for 24 pct. Tyskland
er det største udenlandske marked.
• Med en andel på 91 pct. af den samlede turismeomsætning i VisitNordsjælland har ferieturismen en
større tyngde end forretningsturismen.
• 75 pct. af omsætningen fra ferieturismen stammer fra danske ferieturister. Det tilsvarende gælder
90 pct. af omsætningen inden for forretningsturismen.
• Turisterne i VisitNordsjælland bruger flest penge i detailhandlen (52 pct.) samt på restaurantbesøg
(13 pct.).
• I 2021 skabte turismen i VisitNordsjælland 2.112 mio. kr. i værditilvækst. Det svarer til 3,7 pct. af den
samlede værditilvækst i området. Dette er over niveauet i Region Hovedstaden (2,0 pct.) og niveauet
som Danmark samlet set (2,7 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland bidrager til vækst i en række brancher. 22 pct. af den turismeafledte
værditilvækst i VisitNordsjælland stammer fra turismeerhvervet, 32 pct. stammer fra detailhandel,
og resten (46 pct.) kan henføres til ”andre brancher” herunder fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje
og erhvervsservice.
• Turismen skaber 4.235 fuldtidsstillinger i VisitNordsjælland, hvilket svarer til 6,0 pct. af det samlede
antal beskæftigede i området. Målt på antal fuldtidsbeskæftigede er destinationen mere afhængig
af turismen, end tilfældet er i landet som helhed (3,9 pct.) og i regionen (3,5 pct.).
• Overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland steg med 5,1 pct. fra 2021 til 2022. Dette skyldes bl.a.
fremgang i lystbådehavne, feriecentre og små hoteller og campingpladser
• Overnatninger i feriehuse udgjorde 41 pct. af alle registrerede kommercielle overnatninger i
VisitNordsjælland i 2022, og overnatninger på campingpladser udgjorde 29 pct.
• Fra 2019 til 2020 faldt antallet af overnatninger i VisitNordsjællands område med 6,7 pct. Både fra
2020-2021 og 2021-2022 steg antallet af overnatninger (samlet med 10,9 pct.). Stigningen fra 2021-
2022 er drevet af en fremgang i udenlandske overnatninger, mens danske overnatninger er faldet.
• Turismen i VisitNordsjælland er sæsonbetonet. Destinationen tiltrækker flest overnatninger i
sommermånederne (juli og august) i 2022 (37 pct.).
7

1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i VisitNordsjælland. På baggrund af VisitDenmarks
turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på
produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget.
Følgende spørgsmål besvares:
• Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
• Hvilken form for turisme står bag forbruget?
• Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Turisterne brugte 4,4 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2021
Turismeforbruget i Visitnordsjælland er steget fra 2019 til 2021, på trods af corona-pandemien.
Turismeforbruget steg med 522 mio. kr. (fra 3,9 mia. til 4,4 mia.). Denne stigning er drevet af en stigning i
danske turister, hvis forbrug er steget med 836 mio. kr., mens turismeforbruget blandt udenlandske turister
er faldet. Estimatet for 2022 på 4,2 mia. kr. er mindre end i 2021, grundet et fald i det danske turismeforbrug,
men estimatet er dog fortsat højere end i 2019.
Tabel 1.1. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2019-2022
2019 2021 2022*
mio. kr.
I alt 3.866 4.388 4.243
Kommerciel 1.412 1.367 1.609
Ikke-kommerciel 2.454 3.021 2.633
Danmark 2.520 3.355 2.951
Kommerciel 837 1.095 1.036
Ikke-kommerciel 1.682 2.260 1.915
Udlandet 1.346 1.032 1.292
Kommerciel 575 272 574
Ikke-kommerciel 771 761 718
*Note: 2022 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser. Cirka 10 pct. af udviklingen fra 2019-2022 skyldes prisudviklingen.
I 2021 brugte turisterne i VisitNordsjælland 4.388 mio. kr. i alt. I samme periode var det samlede
turismeforbrug i Region Hovedstaden 38.115 mio. kr. Det betyder, at turisterne i VisitNordsjælland stod for
11,5 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen.
8

Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i VisitNordsjælland og Region
Hovedstaden. Gribskov Kommune var den kommune i VisitNordsjælland, hvor turisterne brugte flest penge.
Fredensborg var modsat den kommune, hvor turisterne brugte færrest penge i VisitNordsjælland i 2021.
Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner
Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i VisitNordsjællands og Region Hovedstadens
kommuner. I alt udgjorde turismeforbruget i VisitNordsjælland 2,8 pct. af det samlede udbud af varer og
tjenesteydelser i 2021. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud i destinationen ligger dermed over
niveauet i Region Hovedstaden (1,5 pct.) og landsgennemsnittet (1,8 pct.).
Gribskov er den kommune i VisitNordsjælland, hvor turismen betyder relativt mest. Her udgør turismen 9,1
pct. af det samlede udbud. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i
kommunerne Hillerød og Fredensborg, hvor turismeforbruget udgør henholdsvis 1,1 pct. og 1,5 pct. af det
samlede udbud. I Halsnæs Kommune udgør turismeforbruget 4,1 pct. af det samlede udbud.
Variationen kommunerne imellem kan tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen af det
samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed
for turisterne også ind.
9

Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner
Tabel 1.2 viser turismeforbruget opdelt på kommercielle samt ikke-kommercielle overnatningsformer og
endagsturisme i VisitNordsjælland og samtlige af Region Hovedstadens kommuner sammenholdt med det
samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.
10

Tabel 1.2 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter
turismeforbrug, Region Hovedstaden, 2021
I alt
Turismeforbruget
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsrejsende
mio. kr.
Samlet
udbud
Turismeandel
af samlet
udbud
Danmark 118.202 64.923 53.279 6.529.121 1,8
Region Hovedstaden 38.115 20.043 18.072 2.623.638 1,5
VisitNordsjælland 4.388 1.367 3.021 154.059 2,8
pct.
København 18.291 11.725 6.566 1.205.923 1,5
Bornholm 3.643 2.638 1.006 31.789 11,5
Gribskov 2.061 762 1.300 22.590 9,1
Helsingør 1.532 741 791 37.322 4,1
Tårnby 1.431 894 537 55.847 2,6
Halsnæs 1.071 327 744 26.138 4,1
Frederikssund 1.043 246 797 32.739 3,2
Frederiksberg 954 338 617 71.016 1,3
Hillerød 824 181 643 76.087 1,1
Rudersdal 785 381 405 61.851 1,3
Gentofte 683 191 493 180.256 0,4
Lyngby-Taarbæk 616 233 384 76.403 0,8
Gladsaxe 556 31 525 133.415 0,4
Høje-Taastrup 467 150 317 84.337 0,6
Fredensborg 431 97 334 29.244 1,5
Hørsholm 406 133 273 24.601 1,6
Brøndby 383 168 215 46.673 0,8
Hvidovre 377 147 230 55.890 0,7
Ballerup 368 108 259 127.821 0,3
Furesø 349 54 295 25.721 1,4
Egedal 330 24 305 24.103 1,4
Glostrup 280 118 161 42.296 0,7
Dragør 225 84 141 5.108 4,4
Rødovre 221 88 132 24.301 0,9
Allerød 211 22 189 28.372 0,7
Albertslund 184 46 138 31.930 0,6
Herlev 175 35 140 35.774 0,5
Ishøj 164 78 87 15.662 1,0
Vallensbæk 54 5 49 10.428 0,5
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival,
bondegårdsferie, krydstogt, lejet feriehus og lejet helårsbolig. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
omfatter turister, der benytter eget feriehus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
11

1.2 Danske turister står bag 76 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland er kendetegnet ved en stor andel af danske gæster. De danske gæster
bidrager med 76 pct. (3.355 mio. kr.) af turismeomsætningen, mens de udenlandske tegner sig for 24 pct.
(1.032 mio. kr.). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor danske turister stod for 65 pct. at
turismeomsætningen i VisitNordsjælland.
Selvom corona-pandemien har påvirket den udenlandske turisme, var Tyskland det største udenlandske
marked i både 2019 og 2021 inden for kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland.
Tabel 1.3. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2019-2021
Turismeforbru
g
Fordeling 2021 for
2019 2021
VisitNordsjællan
d
Region
Hovedstade
n
Danmar
k
mio. kr.
pct.
I alt 3.866 4.388 100 100 100
Danmark 2.520 3.355 76 69 74
Udlandet 1.346 1.032 24 31 26
Kommercielle overnatningsformer 1.412 1.367 31 53 55
Danmark 837 1.095 25 31 36
Udlandet 575 272 6 22 19
Tyskland 189 125 3 5 10
Sverige 76 34 1 3 1
Holland 27 16 0 1 1
Norge 105 14 0 2 1
USA 19 13 0 2 1
Storbritannien 20 12 0 1 1
Øvrige lande 139 59 1 8 4
Ikke-kommercielle
overnatningsformer 2.454 3.021 69 47 45
Danmark 1.682 2.260 52 38 38
Udlandet 771 761 17 10 7
Sverige 575 624 14 5 2
Norge 54 42 1 1 1
Tyskland 25 21 0 1 1
USA 22 19 0 0 1
Storbritannien 8 5 0 0 0
Øvrige lande 88 49 1 2 2
12

1.3 Især ferieturismen er vigtig for VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland stammer særligt fra ferieturister. Således har ferieturisterne et
turismeforbrug på 3.986 mio. kr. svarende til 91 pct. af destinationens samlede turismeforbrug.
Forretningsturismen står for 402 mio. kr., svarende til de resterende 9 pct. af det samlede turismeforbrug i
destinationen.
Danskerne tegner sig med 90 pct. af omsætningen for langt størstedelen af forretningsturismen i
VisitNordsjælland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende
(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske
omsætning. Inden for ferieturismen vejer danskerne med en andel på 75 pct. af det samlede
ferieturismeforbrug også tungere end udenlandske ferieturister.
Tabel 1.4. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, VisitNordsjælland, 2021
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.388 402 100 3.986 100
Danmark 3.355 360 90 2.995 75
Udlandet 1.032 42 10 990 25
1.4 Feriehuse og endagsturister er vigtige for turismen i VisitNordsjælland
I VisitNordsjælland var det samlede turismeforbrug ca. 4,4 mia. kr. i 2021. Heraf tegner turister, der overnatter
på kommercielle overnatningsformer, sig for 31 pct. af turismeomsætningen i VisitNordsjælland. De
resterende 69 pct. kan henføres til turister på ikke-kommercielle overnatningsformer eller på endagsbesøg.
Corona-pandemien har ændret turisternes overnatningsmønster. Fra 2019 til 2021 gik overnattende turister
i feriehuse (eget, lånt og lejet) fra at stå for 40 pct. til at stå for 49 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland.
Turismeforbruget forbundet med disse overnatningsformer steg med 615 mio. kr. fra 2019 til 2021, her drevet
af en stor stigning i turismeforbruget forbundet med eget feriehus.
Med 31 pct. bliver en stor andel af turismeforbruget i VisitNordsjælland lagt af endagsturister på ferie eller
forretning. Dette er en smule lavere end niveauet for Region Hovedstaden (33 pct.), men lidt højere end
landet som helhed (27 pct.).
Turister på hotel (ferie og forretning) tegner sig for 8 pct. af det samlede turismeforbrug i VisitNordsjælland.
Det er markant under niveauet i regionen (36 pct.) og landsgennemsnittet (23 pct.).
13

Tabel 1.5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2019-2021
Turismeforbrug
Fordeling 2021 for
Region
2019 2021 VisitNordsjælland
Hovedstaden
mio. kr.
Hele
landet
I alt 3.866 4.388 100 100 100
Kommercielle 1.412 1.367 31 53 55
Hotel – ferie 168 160 4 22 13
Hotel – forretning 231 173 4 14 10
Feriecenter 43 54 1 1 2
Camping 183 211 5 3 7
Vandrerhjem 38 25 1 3 1
Lystbådehavn 37 36 1 0 1
Lejet feriehus 598 617 14 5 18
Lejet helårsbolig 114 92 2 4 3
Festival 0 0 0 0 0
Krydstogt 0 0 0 0 0
Ikke-kommercielle 2.454 3.021 69 47 45
Eget feriehus 859 1.406 32 8 10
Lånt feriehus 74 124 3 1 2
Familie/venner 207 151 3 6 6
Endagsturister - ferie 1.058 1.110 25 19 16
Endagsturister - forretning 255 229 5 14 11
pct.
0
Bilag 1.A udspecificerer destinationens turismeforbrug på overnatningsformer 2021 per kommune i
VisitNordsjælland.
14

1.5 Turisterne bruger flest penge inden for detailhandlen
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige
produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter
(turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke
produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter.
I VisitNordsjælland kan 32 pct. af turismeforbruget henføres til turismeprodukter (overnatning, restaurant,
lokal transport, mm.), 52 pct. kan henføres til detailhandlen, og 16 pct. stammer fra andre produkter.
Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes end danskernes med en lavere
andel på turismeprodukter på 20 pct. sammenlignet med danskernes andel på 36 pct. Omvendt bruger
udenlandske turister en større andel inden for detailhandlen og andre produkter sammenlignet med
danske turister.
Tabel 1.6. Turismeforbruget fordelt på produkter, VisitNordsjælland, 2021
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.388 100 3.355 100 1.032 100
Turismeprodukter 1.415 32 1.205 36 209 20
Heraf:
Overnatning 219 5 170 5 49 5
Restaurant 569 13 463 14 107 10
Lokal transport 318 7 283 8 34 3
Rejseservice 54 1 49 1 5 0
Kultur og forlystelser 250 6 237 7 13 1
Lystbådehavne 5 0 3 0 1 0
Detailhandel 2.264 52 1.633 49 631 61
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 1.104 25 659 20 444 43
Benzin og andet brændstof 370 8 347 10 23 2
Andet 790 18 627 19 163 16
Andre produkter 709 16 517 15 192 19
Bilag 1.B udspecificerer destinationens turismeforbrug på produkter per kommune i VisitNordsjælland.
15

2 Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse,
værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau
anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle
ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte turismeeffekter.
I dette kapitel beskrives de samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter
i VisitNordsjælland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i
landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan
turismeforbruget i en given kommune give anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet,
og disse indgår ikke i beskrivelsen af turismeeffekterne i de pågældende kommuner. Ligeledes skal det
bemærkes, at beskæftigelseseffekterne er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger
arbejdstagers bopælskommune (se også metodebeskrivelsen i kapitel 4).
2.1 Turismen skabte 2,1 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2021
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er
defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er
fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er
dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har købt råvarer, hotellerne
er blevet vedligeholdt, og el mm. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er
dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi i samfundet.
Den turismeskabte værditilvækst i VisitNordsjælland udgjorde i 2021 2.112 mio. kr. inkl. afledte effekter (jf.
tabel 2.1.), hvilket svarer til 12 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst i Region Hovedstaden.
Turismens andel af den samlede værditilvækst i VisitNordsjælland udgør 3,7 pct. Dette er over niveauet for
både Region Hovedstaden (2,0 pct.) og landet som helhed (2,7 pct.).
16

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2021
Turismeskabt
værditilvækst
mio. kr.
Samlet værditilvækst i
kommunen
Turismeandel af samlet
værditilvækst
Danmark 57.824 2.175.760 2,7
Region Hovedstaden 18.253 926.791 2,0
VisitNordsjælland 2.112 56.554 3,7
pct.
København 8.627 408.452 2,1
Bornholm 1.962 10.095 19,4
Gribskov 1.059 7.129 14,8
Helsingør 744 14.162 5,3
Tårnby 650 12.095 5,4
Frederikssund 518 11.227 4,6
Halsnæs 505 5.123 9,9
Frederiksberg 454 26.850 1,7
Rudersdal 402 23.912 1,7
Hillerød 344 29.672 1,2
Gentofte 323 50.786 0,6
Lyngby-Taarbæk 278 27.064 1,0
Gladsaxe 241 56.374 0,4
Høje-Taastrup 228 30.377 0,8
Fredensborg 205 14.630 1,4
Hvidovre 187 21.968 0,9
Brøndby 186 19.222 1,0
Hørsholm 174 7.495 2,3
Ballerup 172 57.522 0,3
Furesø 164 9.847 1,7
Egedal 159 8.681 1,8
Glostrup 136 15.798 0,9
Dragør 98 1.899 5,1
Albertslund 88 13.229 0,7
Rødovre 87 8.579 1,0
Herlev 82 14.532 0,6
Allerød 81 10.659 0,8
Ishøj 74 5.152 1,4
Vallensbæk 25 4.259 0,6
17

København
Bornholm
Gribskov
Helsingør
Tårnby
Frederikssund
Halsnæs
Frederiksberg
Rudersdal
Hillerød
Gentofte
Lyngby-Taarbæk
Gladsaxe
Høje-Taastrup
Fredensborg
Hvidovre
Brøndby
Hørsholm
Ballerup
Furesø
Egedal
Glostrup
Dragør
Albertslund
Rødovre
Herlev
Allerød
Ishøj
Vallensbæk
Mio. kr.
Pct.
Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst for kommunerne i
Region Hovedstaden og turismeandelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til
regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismeandelen i Gribskov og Halsnæs Kommune over
regionsgennemsnittet, mens Hillerød og Fredensborg Kommune ligger under regionsgennemsnittet.
Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2021
2.500
20,0
18,0
2.000
16,0
14,0
1.500
12,0
10,0
1.000
8,0
6,0
500
4,0
2,0
0
0,0
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst
18

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af
VisitNordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på 2.112 mio. kr. stammer 457 mio. kr. (22 pct.) fra
turismeerhvervene. Dette er under niveauet i regionen (35 pct.) og landet som helhed (31 pct.).
Når man ser på turismen i VisitNordsjælland, stammer en betragtelig del (46 pct.) af værditilvæksten fra
turisternes forbrug i ”andre brancher”, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-
/husleje (som ”producerer” feriehusudlejning), erhvervsservice (der producerer biludlejning), finans og
forsikring. Niveauet i VisitNordsjælland er nogenlunde ens med niveauet i Region Hovedstaden (46 pct.) og
landet som helhed (48 pct.).
Detailhandlen kan tilskrives 32 pct. af den turismeafledte værditilvækst i VisitNordsjælland, hvilket er over
regionsgennemsnittet (19 pct.) og landsgennemsnittet (21 pct.)
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i
turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én mio. kr. i turismeforbrug giver i VisitNordsjælland
anledning til 481.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i
VisitNordsjælland er således 0,48. Dette er cirka det samme som niveauet for landet som helhed, hvor
multiplikatoren også er 0,49.
Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, VisitNordsjælland, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden Danmark
mio. kr.
I alt 2.112 100 100 100
Turismeerhverv 457 22 35 31
Heraf:
Overnatningssteder 77 4 8 8
Restauranter og værtshuse 208 10 13 11
Transportvirksomheder 82 4 9 6
Rejseservice -10 0 1 1
Kultur, forlystelser og sport 100 5 5 5
Detailhandel 681 32 19 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 53 2 2 2
Andre 620 29 17 18
Andre brancher 974 46 46 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 273 13 12 15
Erhvervsservice 152 7 8 8
Andre 549 26 26 26
Bilag 2.A udspecificerer destinationens turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune i
VisitNordsjælland.
2.3 Turismen skabte i 2021 i alt 4.235 fuldtidsjob i VisitNordsjælland
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles
i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i VisitNordsjælland skabte i 2021 gennem direkte og afledte
effekter 4.235 årsværk, hvilket er 6,0 pct. af områdets samlede antal årsværk. Dette er over niveauet i Region
Hovedstaden (3,5 pct.) og landet som helhed (3,9 pct.).
19

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2021
Turismeskabte
årsværk
årsværk
Samlet antal
beskæftigede i
kommunen
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr.
kommune
Danmark 120.257 3.045.791 3,9
Region Hovedstaden 38.319 1.108.380 3,5
VisitNordsjælland 4.235 70.385 6,0
pct.
København 18.745 456.196 4,1
Bornholm 3.426 17.443 19,6
Gribskov 2.110 12.823 16,5
Helsingør 1.784 24.753 7,2
Tårnby 1.390 24.654 5,6
Frederikssund 1.101 16.120 6,8
Halsnæs 1.011 9.433 10,7
Frederiksberg 902 45.436 2,0
Rudersdal 879 28.745 3,1
Hillerød 696 34.021 2,0
Lyngby-Taarbæk 663 39.218 1,7
Gentofte 649 49.079 1,3
Høje-Taastrup 471 38.368 1,2
Hvidovre 432 29.854 1,4
Fredensborg 418 14.108 3,0
Brøndby 407 26.142 1,6
Gladsaxe 401 40.842 1,0
Ballerup 378 48.067 0,8
Hørsholm 377 11.085 3,4
Furesø 336 15.076 2,2
Glostrup 304 20.778 1,5
Egedal 296 12.726 2,3
Dragør 220 3.235 6,8
Rødovre 201 16.256 1,2
Herlev 174 23.092 0,8
Allerød 170 15.378 1,1
Albertslund 170 20.615 0,8
Ishøj 155 9.079 1,7
Vallensbæk 53 5.757 0,9
20

København
Bornholm
Gribskov
Helsingør
Tårnby
Frederikssund
Halsnæs
Frederiksberg
Rudersdal
Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Høje-Taastrup
Hvidovre
Fredensborg
Brøndby
Gladsaxe
Ballerup
Hørsholm
Furesø
Glostrup
Egedal
Dragør
Rødovre
Herlev
Allerød
Albertslund
Ishøj
Vallensbæk
Årsværk
Pct.
Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune.
Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Gribskov og Halsnæs Kommune over
regionsgennemsnittet, mens Hillerød og Fredensborg Kommune ligger under regionsgennemsnittet.
Figur 2.2 Årsværk skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2021
4.000
3.500
3.000
2.500
25,0
20,0
15,0
2.000
1.500
1.000
500
0
10,0
5,0
0,0
Turismeskabte årsværk
Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk
21

2.4 Der skabes især beskæftigelse inden for turismeerhvervene
Størstedelen af den turismeskabte beskæftigelse i VisitNordsjælland kan henføres til turismeerhvervet.
Inden for turismeerhvervet skabes størstedelen af beskæftigelsen på restauranter og værtshuse (25 pct.).
Dette er under niveauerne i Region Hovedstaden (31 pct.) og landsgennemsnittet (31 pct.).
Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. i turismeforbrug. I
VisitNordsjælland var denne multiplikator 0,97 i 2021 . For hver mio. kr. der bliver brugt af turister i
destinationen, vil der blive skabt 0,97 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes.
Turismen er mindre beskæftigelsesintensiv i VisitNordsjællands område end i landet som helhed, hvor der i
gennemsnit skabes 1,02 job af en mio. kr. i turismeforbrug.
Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
årsværk
VisitNordsjælland
pct.
Region
Hovedstaden
Danmark
I alt 4.235 100 100 100
Turismeerhverv 1.673 40 58 54
Heraf:
Overnatningssteder 203 5 13 12
Restauranter og værtshuse 1.047 25 31 31
Transportvirksomheder 91 2 4 3
Rejseservice 38 1 3 2
Kultur, forlystelser og sport 295 7 7 6
Detailhandel 1.444 34 19 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 99 2 2 2
Andre 1.338 32 17 20
Andre brancher 1.118 26 23 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 33 1 1 1
Erhvervsservice 286 7 6 6
Andre 800 19 16 17
Bilag 2.B udspecificerer destinationens beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen per
kommune i VisitNordsjælland.
22

2.5 Skatteindtægter på 1.735 mio. kr. afledt af turismen
I VisitNordsjællands område skaber turismen offentlige indtægter på 1.735 mio. kr. Heraf går 1.200 mio. kr.
eller 69 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til 535 mio. kr. (31 pct.), hvoraf
størstedelen går til kommuneskatter og statsskatter.
Fordelingen mellem person- og vareskatter er i høj grad den samme i VisitNordsjælland som i landet som
helhed (jf. tabel 2.5).
Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
VisitNordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 1.735 100 100 100
Personskatter 535 31 36 32
Statsskatter 268 15 18 16
Kirkeskatter 6 0 0 0
Kommuneskatter 261 15 18 16
Vareskatter 1.200 69 64 68
Selskabsskatter 94 5 1 5
Vareafgifter/punktafgifter 308 18 15 19
Moms/merværdiafgift 798 46 48 44
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
Bilag 2.C udspecificerer destinationens skatter og afgifter afledt af turismen per kommune i
VisitNordsjælland.
23

2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,5 pct. af de samlede skatter og afgifter
Turismen i VisitNordsjællands område skaber 5,5 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er over niveauet
i Region Hovedstaden (3,2 pct.) og landsgennemsnittet (4,2 pct.).
I VisitNordsjælland er multiplikatoren for effekten af en mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter 0,40.
Dette ligger lidt højere end multiplikatoren for hele landet, der er på 0,37. For hver mio. kr. i turismeforbrug
opnår VisitNordsjælland, inklusiv afledte effekter, således indtægter til stat og kommune på 395.000 kr.
Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i
VisitNordsjælland, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
VisitNordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 1.735 5,5 3,2 4,2
Personskatter 535 2,6 2,0 2,3
Statsskatter 268 2,5 1,8 2,1
Kirkeskatter 6 3,0 2,7 2,5
Kommuneskatter 261 2,8 2,3 2,4
Vareskatter 1.200 10,7 4,8 7,0
Selskabsskatter 94 4,1 0,4 2,2
Vareafgifter/punktafgifter 308 16,0 6,2 9,9
Moms/merværdiafgift 798 11,4 6,8 7,9
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
24

3 Overnatninger og kapacitet
Dette kapitel omhandler udviklingen i kapacitet og antal overnatninger i VisitNordsjælland jf. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningskategorier, som
indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet omhandler 2022 og udviklingen siden 2015.
Antallet af registrerede overnatninger i VisitNordsjælland udgør en delmængde af alle overnatninger på
destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller, vandrerhjem og feriecentre med mindst 40
senge, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75
enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med mindst 25 huse. For 2019-2021 er der opgjort kapacitet
og overnatninger på små hoteller (10-39 senge) og campingpladser (10-74 enheder).
Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke opgøres.
Privatudlejning såsom Airbnb indgår heller ikke i Danmarks Statistiks tal. Der arbejdes pt. på en metode til
at kunne inkludere overnatninger på deleøkonomiske tjenester i Danmarks Statistiks officielle opgørelser.
3.1 Mindre stigning i overnatningskapaciteten
Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningsstederne i VisitNordsjælland registeret af Danmarks Statistik.
Som anført oven for dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen. Samlet (inkl. de små
overnatningssteder) set er overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland steget med 5,1 pct. i 2022
sammenlignet med 2021. Dette skyldes bl.a. fremgang i lystbådehavne, feriecentre og små hoteller og
campingpladser.
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, VisitNordsjælland
Antal senge
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 12.003 12.018 11.486 12.074
I alt 10.685 10.912 11.789 11.803 11.818 11.834 11.312 11.829
Camping 7.245 6.849 7.284 7.380 7.380 7.380 7.683 7.398
Lystbådehavne 1.603 1.623 1.843 2.013 1.888 1.888 1.557 2.132
Hotel 1.071 1.073 1.160 1.167 1.172 1.174 1.152 1.254
Feriecenter 766 766 901 766 901 901 604 729
Vandrerhjem 601 601 477 477 491 316 316
Små hoteller og campingpladser 185 184 174 245
Antal indberettende virksomheder 3
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 46 46 42 45
I alt 36 35 39 38 38 38 35 36
Camping 13 12 13 13 13 13 13 12
Lystbådehavne 6 6 7 7 7 7 5 7
Hotel 10 10 12 11 11 11 11 11
Feriecenter 3 3 3 3 3 3 3 3
Vandrerhjem 4 4 4 4 4 4 3 3
Små hoteller og campingpladser 8 8 7 9
1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet i 2015
2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.
3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
25

3.2 VisitNordsjællands feriehuse benyttes primært af ejerne selv
I VisitNordsjælland var der i alt 20.083 feriehuse i 2023 ifølge BBR 3 . Gribskov Kommune havde flest feriehuse,
nemlig 12.358, mens der var 7.461 feriehuse i Halsnæs Kommune. Hillerød og Fredensborg Kommune havde
færrest feriehuse, nemlig hhv. 174 og 90. Der var 48.762 feriehuse i Region Hovedstaden og 220.066 feriehuse
på landsplan.
Det er ikke alle feriehuse, der udlejes. I Danmarks Statistiks udgivelse ”Udlejning af feriehuse størst i Jylland” 4
opgøres den maksimale udlejning for feriehusudlejningsbureauer på kommunalt niveau. Den maksimale
kapacitetsudnyttelse opgøres som andelen af sommerhuskapaciteten i hver kommune, der var udlejet på
den travleste dag i juli 2022.
Analysen fra Danmarks Statistik viser, at Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune har en
kapacitetsudnyttelse af feriehuse på hhv. 2,8 og 1,8 pct. Dette betyder, at 2,8 og 1,8 pct. af feriehusene i disse
kommuner anvendes til udlejning på den travleste dag i juli (2022-tal). Der ingen data for Hillerød og
Fredensborg Kommune.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2020 udlejet 39.725 feriehuse på landsplan, mens der i 2021 og 2022 blev
udlejet hhv. 39.280 og 38.727 feriehuse . Sammenholdes dette med antallet af feriehuse i BBR, svarer det til,
at knap en femtedel af landets feriehuse udlejes gennem feriehusbureauerne.. Sammenlignet med landet
som helhed har feriehuse i Nordsjælland en ret lav udlejningsgrad.
Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være ligeligt fordelt mellem feriehusene. Nogle feriehuse vil
være kendetegnet ved en stor kapacitetsudnyttelse, mens andre feriehuse slet ikke lejes ud. Det forventes,
at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 43 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse
koncentrere sig om højsæsonen.
I tabel 3.2 er udviklingen i udlejede feriehusuger fra 2015 til 2022 vist. Som det fremgår af tabellen, blev der i
2022 udlejet 2,9 pct. flere feriehusuger i VisitNordsjælland end i 2015, men 9,6 pct. færre end i 2021.
Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Udv.
2015 -
2022
(pct.)
Udv.
2021 -
2022
(pct.)
VisitNordsjælland 11.416 12.409 12.248 12.130 12.158 12.951 12.997 11.749 2,9 -9,6
Gribskov 9.027 9.669 9.371 9.106 8.903 9.658 9.460 8.794 -2,6 -7,0
Halsnæs 2.389 2.740 2.877 3.024 3.255 3.293 3.537 2.955 23,7 -16,5
Fredensborg* . . . . . . . .
Hillerød* . . . . . . . .
Kilde: Danmarks Statistik
*Diskretioneret
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland
I løbet af 2022 blev der foretaget i alt ca. 1 mio. kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland inkl. små
overnatningssteder (jf. tabel 3.3). Det er en stigning på 17.000 overnatninger eller 1,7 pct. i forhold til 2021, og
ligeledes højere end i både 2020 og 2019. Generelt har der været en positiv udvikling i hele landet i antallet
af overnatninger fra 2021-2022, som på landsplan er steget med 22,1 pct.
3
https://statistikbanken.dk/bol101 (benytter 2023 tal, da 2022 tal er midlertidig utilgængelige)
4
Udlejning af feriehuse størst i Jylland - Danmarks Statistik (dst.dk)
26

Feriehuse var den dominerende overnatningsform i VisitNordsjælland med 419.000 overnatninger eller i alt
41 pct. af det samlede antal overnatninger i 2022. Der var i 2022 flere overnatninger inden for næsten alle
overnatningsformer i VisitNordsjælland sammenlignet med 2021 (med undtagelse af feriehuse).
Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer,
VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Fordelin
g i 2022
Udv.
2021-
2022
Overnatninger i tusinde
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 977 910 1.001 1.018 100 1,7
I alt 907 953 959 973 966 901 990 1.001 98 1,1
Feriehus 390 440 427 436 445 452 464 419 41 -9,6
Camping 241 249 251 255 249 244 288 291 29 1,3
Feriecenter 60 45 62 51 53 40 60 63 6 5,6
Hotel 131 133 137 148 142 98 115 149 15 29,3
-ferie 48 54 54 60 58 46 52 56 6 7,9
-forretning 83 80 83 88 83 52 63 93 9 47,0
Vandrerhjem 60 60 44 40 36 23 22 34 3 54,8
Lystbådehavne 25 26 38 42 41 45 42 44 4 5,9
Små hoteller og
campingpladser
Kilde: Danmarks Statistik
Pct.
11 9 11 17 2 55,8
3.4 Flere udenlandske overnatninger i 2022 end i 2021.
I 2022 foretog danske turister 726.000 overnatninger (inkl. små overnatningssteder) i VisitNordsjælland,
hvilket svarer til 71 pct. af samtlige overnatninger i destinationen. Udenlandske turister havde 292.000.
overnatninger (inkl. små overnatningssteder) i VisitNordsjælland i 2022, svarende til 29 pct. af
overnatningerne i destinationen. Det største udenlandske marked er Tyskland med 128.000 overnatninger
i 2022, svarende til 13 pct. af alle overnatningerne i VisitNordsjælland og 45 pct. af samtlige udenlandske
overnatninger i destinationen.
Den positive udvikling i antallet af overnatninger (inkl. små overnatningssteder) fra 2021 til 2022 på 1,7 pct.
er drevet af en stigning i antallet af udenlandske overnatninger på 95,1 pct., mens antallet af danske
overnatninger er faldet med 14,7 pct.
27

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet,
VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Fordeling
2022
Udv.
2021 -
2022
Overnatninger i tusinde
Pct.
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 977 910 1.001 1.018 1,7
I alt 907 953 959 973 966 901 990 1.001 100 1,1
Danmark
Inkl. små hoteller og campingpladser
656 772 851 726 -14,7
I alt
617 638 634 639 649 764 843 715 71 -15,2
Udlandet
Inkl. små hoteller og campingpladser 320 138 150 292 95,1
I alt 290 315 325 334 317 137 147 286 29 94,3
Tyskland
Sverige
Norge
120 117 135 125 131 86 83 128 13 53,2
34 41 45 49 40 12 18 37 4 107,0
45 45 43 41 45 10 5 36 4 607,8
Holland
24 30 31 29 30 8 15 31 3 116,0
Andre
lande 66 81 71 89 71 20 26 54 5 105,1
Kilde: Danmarks Statistik
Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, VisitNordsjælland
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Udv.
2015 -
2022
Udv.
2021 -
2022
Hele landet 48.996 51.280 52.272 53.831 56.059 44.558 51.478 62.869 28,3 22,1
VisitNordsjælland 907 953 959 973 966 901 990 1.001 10,4 1,1
Fredensborg* 63 68 66 65 66 49 51 70 11,0 36,6
Gribskov 538 559 573 565 546 564 594 586 8,9 -1,3
Kilde: Danmarks Statistik
28

3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland
Tabel 3.6 viser sæsonfordelingen af overnatninger i VisitNordsjælland fordelt på overnatningsformer.
Overnatningerne koncentrerer sig om sommermånederne juli og august, hvor 37 pct. af alle årets
kommercielle overnatninger i 2022 fandt sted. Den mest intensive turismemåned målt på antal
overnatninger er juli, hvor over 21 pct. af alle årets kommercielle overnatninger registreres. Til
sammenligning finder 36 pct. af hele landets overnatninger sted i disse måneder i 2022.
Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, VisitNordsjælland, 2022
Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehus
jan. 3 4 2 5 5 1 2 0 4
feb. 4 5 3 6 8 1 3 0 5
mar. 5 8 5 10 7 2 8 0 5
apr. 8 8 8 9 9 9 9 0 8
maj. 9 9 10 9 8 11 11 5 8
jun. 12 10 14 8 10 14 10 16 10
jul. 21 10 20 4 18 27 14 48 19
aug. 16 13 16 11 11 18 14 25 15
sep. 8 11 9 13 8 8 10 5 8
okt. 6 9 7 10 8 2 8 0 9
nov. 4 8 5 10 6 2 7 0 5
dec. 3 4 4 5 2 2 4 0 4
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Kilde: Danmarks Statistik.
29

4 Bag om rapporten
Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2021” er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark
samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget
medfører. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder,
usikkerheder mv.
Rapporten følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA) til belysning af turismeforbruget
og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. 5
Figuren nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet
og LINE-modellen.
Figur 4.1.1 Opbygning af turismesatellitregnskab og LINE-model
4.1 Beregning af turismeforbrug
Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der
sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet:
1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til Center
for Regional- og Turismeforskning, CRT
2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af
VisitDenmarks turistundersøgelser 6
3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet og fordeler turismeforbruget
på produkter i overensstemmelse med klassifikationen for TSA.
Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for døgnforbrug
og overnatninger, ikke er helt identisk med forbruget i det af CRT beregnede satellitregnskab.
4.1.1 Beregning af døgnforbrug
Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017, hvor der spørges
til 15 forbrugskomponenter. I Turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 14.000 personlige interview med
turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lejede feriehuse og lystbådehavne. Af disse
var 9.700 udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen
er repræsentativ for turismen i Danmark på de seks overnatningsformer. I Turistundersøgelsen svarer
turisterne på, hvor mange penge de bruger, og på hvad.
5
Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for
Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen.
6
Det vedrører forbrug til rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med billetter, transport og
pakkerejser i Danmark.
30

Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie,
camping, vandrerhjem, lejet feriehus og lystbådehavn. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget
på nationalitet og region.
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme
For nogle typer erhvervsturister fanger Turistundersøgelsens døgnforbrug ikke det samlede forbrug
præcist, da en del udgifter betales af arbejdsgiver før eller efter rejsen. Det gælder f.eks. kongres- og konferencegæster,
messedeltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. VisitDenmark estimerer dette
ekstra forbrug - det såkaldte MICE-tillæg 7 - og lægger det oven i døgnforbruget. MICE-tillægget er forskelligt
for de forskellige typer af formål med erhvervsrejsen og tillægges ca. halvdelen af erhvervsovernatningerne.
Tillægget afspejler således mødespecifikke udgiftsposter, som arrangørerne har haft i forbindelse med
mødet. MICE-tillægget udgør i gennemsnit ca. en femtedel af det samlede døgnforbrug for forretningsgæster
på hotel.
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet
Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for turismesatellitregnskaber,
der knytter turismen til nationalregnskabet.
Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra
UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab
(RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder 10 tabeller, hvoraf alle er mere eller
mindre repræsenteret i denne rapport. Tabel 4.2.1 viser de tabeller, der indgår. Tabel 1-6 er de vigtigste.
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle
tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om turisternes
efterspørgsel med tal for udbud og efterspørgsel i dansk økonomi. I de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse,
”vinder” nationalregnskabets data, f.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der af Visit-
Denmark beregnes ved at gange hoteldøgnforbruget med antallet af overnatninger på hoteller, ikke
overstige nationalregnskabets opgørelse af det samlede forbrug på hotellerne. I så fald må det beregnede
døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret.
4.2.1 Efterspørgselssiden
På efterspørgselssiden beregnes turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at gange antallet
af overnatninger med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 15 forskellige typer af
overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt på lejet,
lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, lejet helårsbolig, overnatning hos familie/venner
og endagsturisme (opdelt på forretning og ferie, hvor hvert endagsbesøg tæller som et døgn/én
overnatning).
I afsnit 4.8 og 4.9 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på
efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for de forskellige overnatningsformer. Oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
Overnatningstallene kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst
belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Oplysninger stammer
fra forskellige kilder.
Opgørelsen af dansk endagsturisme kræver en præcis afgrænsning af denne turismeform, da definitionen
heraf har meget stor betydning for omfanget af endagsturismen. Metoden beskrives kort nedenfor. Kilden
til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's Transportvaneundersøgelse. Endagsrejser
er kategoriserede som enten ferie- eller forretningsrelaterede på baggrund af undersøgelsens
opdeling efter rejseformål. DTU’s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er der et begrænset
7
MICE står for meetings, incentives, conventions, exhibitions, og afspejler den del af erhvervsturismen, der vedrører
møder.
31

antal interview pr. år – især for forretningsrejsende på kommuneniveau. For at sikre soliditet i analysen
beregnes endagsrejser som flerårige glidende vægtede 8 gennemsnit. For ferierejser bruges et treårigt
glidende vægtet gennemsnit (2019-2021). For forretningsrejser bruges et femårigt glidende vægtet
gennemsnit (2017-2021).
Fordelingen på kommuner er sket på baggrund af et 11-årigt glidende gennemsnit (2011-2021). Der er
beregnet en kommunematrix, der viser bopæls- og destinationskommune. Antal rejser på kommuneniveau
beregnes ved at gange de nationale rejser på kommunematricen.
Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af
dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser uden for turistens bopælskommune indgår. Dog er
det for endagsturisme besluttet, at borgere fra Frederiksberg, der tager til Københavns Kommune, ikke er
turister og vice versa. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum tre timers varighed inklusive
transport og med minimum en times ophold på destinationen. Samlet svarer antallet af endagsferieture til,
at hver dansker i gennemsnit tog 8,1 af disse om året.
Døgnforbruget er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017. Der
spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man
danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Idet der spørges
til økonomisk rejsegruppe og opholdslængde kan forbruget fordeles ud på personligt forbrug pr. døgn i
overensstemmelse med overnatningsstatistikken.
4.2.2 Udbudssiden
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet.
De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1)
turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet.
I afsnit 4.9 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. ”turisme” og
”turismerelaterede”.
I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver det økonomiske
kredsløb i Danmark – dvs. hvordan penge og ressourcer bevæger sig rundt mellem brancher, det private og
offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal
mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRT’s samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a.
med input fra Danmarks Statistik.
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport
4.3.1 Dataændringer og nye data
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2020, udgivet
i 2022. Fokus i rapporten er på turismeforbruget 2021, der på mange måder var et unormalt år – og andet år
i skyggen af corona-pandemien. Pga. enkelte dataændringer er 2019-2020 revideret. Ændringerne er
uddybet nedenfor.
På landsplan er det samlede turismeforbrug revideret ned fra 139,2 mia. kr. til 137,0 i 2019 og fra 103,7 til 102,5
mia. kr. i 2020. Det svarer til ændringer i størrelsesordenen -1,6 pct. i 2019 og -1,2 pct. i 2020. Ændringerne kan
dog være eller større eller mindre på lokalt niveau.
Herudover er den turismeskabte beskæftigelse på landsplan revideret ned fra 174.700 til 168.700 årsværk i
2019 inkl. afledte effekter og fra 128.500 til 121.100 i 2020.
Årsagerne til revisionen af 2019-2020-tal findes i nedenstående afsnit.
8
Vægtene halveres hvert år bagud.
32

4.3.2 Modelændringer
Fejlrettelse af forbrugsgrupper i modellen
Der er sket en fejlrettelse af turismeforbruget i CRT’s model for specifikke forbrugsgrupper, som både har
effekt på turismeforbruget og de afledte økonomiske effekter. Ændringerne retter op på, at transportforbrugsgrupper
i turismeforbruget blev dobbelttalt, mens andre grupper blev reduceret i overgangen fra
simple omsætningsberegninger (overnatninger ganget døgnforbrug) til turismeforbrugets
nationalregnskabsbaserede produktfordeling. Samlet er der tale om en nedjustering i turismeforbruget og
de afledte effekter heraf.
Fejlrettelsen gør sig primært gældende for de udenlandske hotel (ferie og forretning) overnattende, som
har et højt døgnforbrug af transporttjenesterne, og det er især forbruget i København, som bliver påvirket.
Herudover er mængden af endagsturister opdateret med DTU’s seneste Transportvaneundersøgelse,
hvilket har nedjusteret turismeforbruget marginalt.
Korrektion i udregning af det lokale privatforbrug
Der er i den seneste modelversion foretaget en præcisering i udregningen af det lokale privatforbrug, dvs.
den del af privatforbrug der ikke er fra turister, så det nu summerer til det samlede privatforbrug, når man
summerer det med turismeforbruget. Det lokale privatforbrug angiver, hvor meget lokalbefolkningen i en
kommune forbruger på de forskellige forbrugs- og produktgrupper.
Denne ændring har ikke betydning for selve turismeforbruget, men nedjusterer samlet de afledte
økonomiske effekter af turismen. Årsagen er, at et ændret lokalt privatforbrug ændrer
efterspørgselsfunktionen i modellen.
Coronapåvirkning af indsamlede nationalregnskabstal
Samtidig har corona-pandemien og nedlukninger af samfundet udfordret de normale praksisser omkring
dataindsamling af nationalregnskabsdata og udregning af turismeforbrug, hvilket har medført forsinkelser
og revisioner.
Da ikke alle data været tilgængelige har det været nødvendigt at estimere produktionstal af visse
forbrugsgruppers udvikling på basis af mere aggregerede størrelser. Forbrugsgrupperne er essentielle, da
turisternes forbrug bliver afstemt med disse.
Det gælder bl.a. turistforbrugets andel af det samlede udbud af hotel-overnatningsproduktet, der i 2019 og
2020 er nedjusteret.
Da det ikke var muligt at indsamle forbrugsdata via Turistundersøgelsen i hverken 2020 eller 2021, er
døgnforbrugstal fra seneste undersøgelse i 2017 desuden fremskrevet med prisudviklingen i
turismeprodukterne.
Forbeholdene tillægger generelt turismeforbrugstallene en større usikkerhed end sædvanligt.
4.4 Estimat på turismeforbruget 2022
For at kunne belyse udviklingen i dansk turisme på et mere aktuelt grundlag har VisitDenmark udviklet en
model, der kan give foreløbige estimater af turismeforbruget 2022. I rapporten henvises således til
turismeforbruget 2022 enkelte steder. 2022-tallene følger ikke satellitregnskabsmetoden, men fremskriver
turismeforbruget med udviklingen i overnatningstal og priser.
Stigende priser gennem 2022 spiller en rolle for forbrugstallene, der i rapporten er opgjort i årets priser. Den
store fremgang i turismeforbruget 2021-2022 afspejler således ikke kun en realfremgang, men også
generelle prisstigninger. Sammenlignes 2022 med 2021 driver stigende priser i turistdøgnforbruget i
gennemsnit 10 pct. af udviklingen, mens det generelle forbrugerprisindeks steg 8 pct. Priser på
hotelovernatning, fødevarer og benzin steg med hhv. 15, 12 og 29 pct., hvilket drev den markante vækst.
33

Kilderne til overnatninger/besøg og døgnforbrug opdateres når resultater af nye undersøgelser kan
implementeres. Derfor erstatter resultater i denne rapport tidligere udgivne tal, ligesom døgnforbrug fra
Turistundersøgelsen 2022 erstatter de prisfremskrevne 2022-estimater i denne rapport.
Det foreløbige turismeforbrug 2022 skal derfor snarere ses som et supplement end en erstatning for de
endelige 2022-resultater, der udgives i 2024.
4.5 Større revision næste år
Forbrugstallene gennemgår en større revision næste år med nye data for døgnforbrug fra
Turistundersøgelsen 2022, privat feriehusbrug og -udlejning fra Sommerhusundersøgelsen 2022 samt
foreløbige udenlandske endagsturisters forbrug fra Endagsundersøgelsen 2023.
De to sidstnævnte undersøgelser spørger ind til årene 2019-2022 for at afdække udviklingen tilbage til 2019,
før corona. Hermed kan forbruget fra turister i eget/lånt feriehus og på endagsbesøg fra andre lande opgøres
mere præcist end nuværende tal, der antager, at udviklingen har fulgt udviklingen i kommerciel turisme.
4.6 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger
De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af
oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. 9
En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker,
der anvendes. Desuden arbejder LINE-modellen løbende med opdatering af nationalregnskabstidsserier og
fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal fuldtidsbeskæftigede og værditilvækst vha. den makroøkonomiske
model ADAM. På nuværende tidspunkt er 2019 det seneste endelige referenceår i nationalregnskabet.
En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i
den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis
ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende
turister med bopæl i andre kommuner - i kraft af f.eks. attraktioner - alt andet lige undervurderes i opgørelserne.
VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende
billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau.
4.7 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen
Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark beregner de afledte effekter
vha. LINE-modellen, 10 som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 4.7.1 illustrerer, hvordan og hvor de
forskellige effekter opstår.
9
At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt niveau
kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en udfordring,
idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks
Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på
arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning.
10
VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret og dermed mere anvendelig til analyser på
kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller, som f.eks. ADAM-modellen, der er nationalt
baseret.
34

Figur 4.7.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang
række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives
turismeforbrug, f.eks. har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en
mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som
således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden
udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes
den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor
forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
4.7.1 LINE-modellens multiplikatorer
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske multiplikator kan beregnes:
Teknisk multiplikator =
Direkte + indirekte + induceret − import
Direkte
35

Den tekniske multiplikator viser, hvor meget den direkte effekt bliver ganget op, når den siver ud i
økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model. 11
Ud over den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der
relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede),
værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke multiplikatorer
i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres således:
Multiplikator =
Samlet turismeafledt effekt
Samlet turismeforbrug
VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget
forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter.
4.7.2 Turismeafledte effekter i 2020 og 2021
De turismeafledte effekter såsom beskæftigelsen i årene 2020 og 2021 blev i høj grad påvirket af
nedlukninger og begrænsninger i turisters mobilitet. Man skal derfor være varsom med at lægge for meget
vægt på unormale bevægelser i disse år.
Et eksempel er produktivitetsudviklingen i hotel og restaurationsbranchen. Virksomhederne var i 2020
tøvende med at afskedige medarbejdere, da der var en formodning om, at krisen var midlertidig, og da der
generelt er store omkostninger forbundet med at fyre og hyre personale. Modsat var det i 2021 svært at øge
beskæftigelsen i takt med at omsætningen igen begyndte at stige.
Udviklingen kan aflæses af produktivitetstallene som angiver produktionsværdien eller
bruttoværditilvæksten i forhold til mængden af arbejdskraft (eller erlagte arbejdstimer). Som konsekvens
faldt produktiviteten per beskæftiget fra 2019 til 2020 med 19 pct., da produktionen fald markant mere end
beskæftigelsen, bl.a. som følge af lønkompensationsordninger, der gjorde virksomhederne i stand til at
fastholde arbejdskraften. Lønkompensationsordningen holdt godt nok medarbejderne i beskæftigelse,
men de ansatte lagde et lavere antal arbejdstimer end under normale forhold. I 2021 steg produktiviteten
22 pct. i forhold til 2020 på trods af et stadigt vigende antal besøgende og udfordringer ved at tiltrække
arbejdskraft.
Man kan sammenholde udviklingen i produktivitetsvæksten med udviklingen i
turismeforbrugsmultiplikatoren som udtrykker, hvor mange beskæftigede der kræves per mio. kr. i
turismeforbrug – en form for inverst produktivitetsmål. Det noteres, at multiplikatoren ligeledes skifter
kraftigt fra et niveau på 1,18 beskæftigede pr. mio. kr. i turismeforbrug i 2020 til et niveau på 1,02
beskæftigede pr. mio. kr. i 2021.
11
CRT publicerede i 2016 notatet ”En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på
området”, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer
historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i
danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter.
36

4.8 Kilder til overnatninger
Feriecenter Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatning
Komplet
Geografi Dækning Kilde Producent År
Usikkerhed
Hotel Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatningsstatistikken
Danmark
Statistik*
2021 Lille
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2021 Lille
Camping Kommuner Totaltælling
min. 75 enheder
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik*
2021 Lille
Vandrerhjem Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
og Danhostelmedlemmer
Lystbådehavn Kommuner Totaltælling
(betalte)
(frivillig)
Lejet feriehus Kommuner Totaltælling
gennem
min. 25
udlejningsbureau
disponible huse
Overnatningsstatistikken
Overnatningsstatistikken
Feriehusstatistikken
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik*
2021 Lille
2021 Lille
2021 Lille
Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister Cruise
Copenhagen
Network/WOCO
2021 Lille
Lejet helårsbolig Kommuner Airbnb, Booking,
Expedia,
Tripadvisor
Udlejningsstatistik,
korrigeret for
feriehusudlejning
Eurostat,
bedømmelser til
kommunefordeling,
BBR
Danmarks
Statistik
2021 Medium
Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af
2005 Medium
feriehusudlejningen
i Danmark/2021-
estimat
Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen/
Danmarks 2014 Medium
Statistik
2021-estimat
Festival
Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2021 Lille
(overnattende)
Udenlandske National Stikprøve Undersøgelse/2021- Institut for 2003 Stor
endagsferierejsende
estimat
Grænseregionsforskning
Danske
endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie
og venner i
Danmark
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Ferie- og
Forretnings-
rejsende/2021-
estimat
Amter Stikprøve Ferie- og
forretningsrejsende
Danskeres ophold
v. familie og venner
Noter: VisitDenmark opregner for små enheder.
DTU 2021 Medium
DTU 2021 Medium
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2004 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
37

4.9 Kilder til døgnforbrug
Overnatningsform
Komplet
Geografi Kilde Producent År Usikkerhed
Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Feriecenter Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lystbådehavn (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lejet feriehus gennem
udlejningsbureau
Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Krydstogt
CCN’s passenger survey
Krydstogtskommuner
og VisitDenmarks
beregninger
CNN/WOCO 2016 Medium
Lejet helårsbolig Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Medium
Eget feriehus
Amter
Ferie-
og Danmarks
forretningsrejsende Statistik
2006 Medium
Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Medium
Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium
Udenlandske
Institut for
National Undersøgelse
endagsferierejsende
Grænseforskning
2003 Stor
Danske endagsferierejsende
forretningsrejsende Statistik
Ferie-
og Danmarks
Amter
2004 Stor
Dansk
Beregnet
fra Danmarks
endagsforretningsrejsende
National
udbudssiden
Statistik
2006 Stor
Udlændinges ophold
hos familie og venner i National
Danmark
Danskeres ophold hos
Amter
familie og venner
Noter: Opregnet til 2021-priser.
Ferie-
og
forretningsrejsende,
Forbrugsundersøgelsen
Ferie-
og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2005 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
38

4.10 Turismebrancher og -produktafgrænsninger
4.10.1 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA)
NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv
Overnatningssteder
55.10 55.10.10 Hoteller
55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme
55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30 55.30.00 Campingpladser
55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter
68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter m.v.
56.10 56.10.10 Restauranter
56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21 56.21.00 Event catering
56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed
56.30 56.30.00 Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Transportvirksomheder
49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik
49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32 49.32.00 Taxikørsel
49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer
50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje
51.10 51.10.10 Ruteflyvning
51.10 51.10.20 Charter- og taxiflyvning
52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller*
77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer**
Rejseservice
79.11 79.11.00 Rejsebureauer
79.12 79.12.00 Rejsearrangører
79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Kultur, forlystelser og sport
90.01 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed
91.01 91.01.10 Biblioteker
91.02 91.02.00 Museer
91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg
93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter
93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l.
93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***
93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
39

4.10.2 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper) (turismeforbundne
brancher i dansk TSA)
NACE (rev. 2)
DB07 Turismeerhverv
10.11-10.92 Fremstilling af fødevarer
11.01-11.07 Fremstilling af drikkevarer
12.00 12.00.00 Fremstilling af tobaksprodukter
19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
13.10-33.20 Fremstillingsindustrien af diverse varer
46.11-46.90 Engroshandel
47.11-47.99 Detailhandel
82.30 82.30.00 Organisering af kongresser, messer og udstillinger****
Anm: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007
*Under ”hjælpevirksomhed i forbindelse med transport”.
**Under ”udlejning og leasing”.
***Lystbådehavne var tidligere placeret i ”Rejseservice”.
****Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.
Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.
40

4.10.3 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA)
Kode i nationalregnskab
Overnatning:
T551010
T551020
T552000
T553000
T559000
T683120
Restaurant:
T561000
T562100
T562900
T563000
Transport:
T491000
T493110
T493120
T493920
T501000
T503040
T511010
T511020
T522130
T771100
Rejseservice:
T791100
T791200
T799000
Kultur, forlystelser og sport:
T900110
T910110
Q910200
S910200
T910200
T910400
T931100
T931900
K930020
Q932100
S932100
T932100
T932910
Turismeprodukter
Hoteller
Konferencecentre, kursusejendom
Ferieboliger og lign.
Campingpladser
Andre overnatningsfaciliteter
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter, pizzeriaer mv.
Event catering
Kantiner, anden restaurantvirksomheder
Caféer, værtshuse, diskoteker
Jernbaner, passagertransport
Rutebuskørsel, by og nærtrafik
Bus, S-togstrafik, metro, nærbaner
Turistkørsel, landpassage transport
Sø - og kysttransport af passagerer
Transport ad indre vandveje
Ruteflyvning
Charter- og taxiflyvning
Betalingsvej, - bro og - tunneller
Personbiludlejning
Rejsebureauer
Rejsearrangører
Turistbureauer, mv.
Teater- og koncertvirksomhed
Biblioteker
Museer, offentlige ikke-markedsmæssige
Museer, offentlige salgsindtægter
Museer, markedsmæssige
Botaniske og zoologiske haver
Idrætsanlæg, markedsmæssige
Andre sportsaktiviteter
Drift af egne forlystelser mv.
Forlystelsesparker, offentlige ikke-markedsmæssige
Forlystelsesparker, offentlige salgsindtægter
Forlystelsesparker o.l.
Lystbådehavne
41

4.10.4 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA)
Detailhandel mm. (aggregerede produkter)
100010-100050 Fødevareindustrien
110000-120000 Drikkevare- og tobaksindustrien
190000 Benzin og andre brændselsprodukter
130000-330000 Fremstillingsindustrien
T460000-T470000
T823000-VAK82meet
Detail- og engroshandelsavance
Kongres- og messeudstilling*
Bemærkninger:
*Dette produkt indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne
i LINE-modellen bliver aggregeret, bliver f.eks. produktet ”Udlejning af sommerhuse” produceret
af branchen ”Ejendomsmægler, bolig og husleje”, der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af
branchen er placeret i ”Andre brancher” i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ”biludleje” (lokal
transport) nu i branchen ”Erhvervsservice”, der ligeledes er placeret i ”Andre brancher”.
42

Bilag
Bilag 1.A Turismeforbruget fordelt på overnatningsformer, 2021.
Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2021
Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg VisitNordsjælland
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
Fordeling for
Region
Hovedstaden
I alt 2.061 100 1071 100 824 100 431 100 100 100 100
Kommercielle 762 37 327 31 181 22 97 23 31 53 55
Hotel – ferie 78 4 30 3 32 4 20 5 4 22 13
Hotel – forretning 52 3 13 1 86 10 22 5 4 14 10
Feriecenter 53 3 0 0 1 0 0 0 1 1 2
Camping 98 5 67 6 22 3 23 5 5 3 7
Vandrerhjem 0 0 3 0 13 2 8 2 1 3 1
Lystbådehavn 15 1 19 2 1 0 2 0 1 0 1
Lejet feriehus 435 21 176 16 3 0 2 1 14 5 18
Lejet helårsbolig 31 1 19 2 23 3 20 5 2 4 3
Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Hele
landet
Ikke-kommercielle 1.300 63 744 69 643 78 334 77 69 47 45
Eget feriehus 862 42 503 47 33 4 8 2 32 8 10
Lånt feriehus 100 5 21 2 2 0 1 0 3 1 2
Familie/venner 39 2 28 3 55 7 29 7 3 6 6
Endagsturister - ferie 299 15 191 18 330 40 290 67 25 19 16
Endagsturister - forretning 0 0 0 0 224 27 6 1 5 14 11
43

Bilag 1.B Turismeforbruget fordelt på produkter per kommune, 2021
Turismeforbruget fordelt på produkter, Gribskov, 2021
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 2.061 100 1.770 100 291 100
Turismeprodukter 575 28 507 29 69 24
Heraf:
Overnatning 107 5 87 5 21 7
Restaurant 278 13 246 14 32 11
Lokal transport 49 2 39 2 10 4
Rejseservice 9 0 9 0 0 0
Kultur og forlystelser 131 6 126 7 5 2
Lystbådehavne 2 0 1 0 1 0
Detailhandel 1.124 55 963 54 161 55
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 495 24 400 23 94 32
Benzin og andet brændstof 194 9 186 10 8 3
Andet 435 21 377 21 59 20
Andre produkter 362 18 301 17 61 21
Turismeforbruget fordelt på produkter, Halsnæs, 2021
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 1.071 100 880 100 191 100
Turismeprodukter 267 25 229 26 38 20
Heraf:
Overnatning 43 4 34 4 9 4
Restaurant 130 12 110 13 20 10
Lokal transport 24 2 18 2 6 3
Rejseservice 2 0 2 0 0 0
Kultur og forlystelser 66 6 63 7 3 1
Lystbådehavne 2 0 2 0 0 0
Detailhandel 616 58 500 57 116 61
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 292 27 213 24 79 41
Benzin og andet brændstof 86 8 81 9 4 2
Andet 238 22 205 23 33 17
Andre produkter 188 18 151 17 37 19
44

Turismeforbruget fordelt på produkter, Hillerød, 2021
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 824 100 518 100 306 100
Turismeprodukter 440 53 377 73 63 21
Heraf:
Overnatning 49 6 34 7 15 5
Restaurant 98 12 67 13 31 10
Lokal transport 225 27 214 41 11 3
Rejseservice 37 4 34 6 4 1
Kultur og forlystelser 31 4 27 5 3 1
Lystbådehavne 0 0 0 0 0 0
Detailhandel 291 35 103 20 188 61
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 172 21 29 6 143 47
Benzin og andet brændstof 54 7 48 9 6 2
Andet 65 8 26 5 39 13
Andre produkter 93 11 37 7 56 18
Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredensborg, 2021
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 431 100 187 100 243 100
Turismeprodukter 132 31 92 49 40 16
Heraf:
Overnatning 20 5 15 8 5 2
Restaurant 63 15 39 21 24 10
Lokal transport 19 4 12 7 7 3
Rejseservice 6 1 5 3 1 0
Kultur og forlystelser 23 5 21 11 2 1
Lystbådehavne 0 0 0 0 0 0
Detailhandel 232 54 67 36 165 68
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 145 34 17 9 129 53
Benzin og andet brændstof 36 8 32 17 4 2
Andet 51 12 19 10 32 13
Andre produkter 67 15 28 15 38 16
45

Bilag 1.C Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2021
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.388 100 402 100 3.986 100
Danmark 3.355 76 360 90 2.995 75
Udlandet 1.032 24 42 10 990 25
Heraf
Sverige 658 15 7 2 651 16
Tyskland 145 3 5 1 141 4
Norge 57 1 2 0 55 1
USA 31 1 4 1 27 1
Storbritannien 17 0 6 1 11 0
Holland 16 0 2 0 14 0
Frankrig 10 0 2 1 7 0
Schweiz 7 0 1 0 7 0
Polen 7 0 1 0 6 0
Italien 6 0 3 1 3 0
Brasilien 4 0 0 0 4 0
Belgien og Luxembourg 4 0 1 0 3 0
Spanien 3 0 1 0 2 0
Irland 2 0 1 0 1 0
Østrig 1 0 1 0 1 0
Indien 1 0 0 0 1 0
Finland 1 0 0 0 0 0
Canada 1 0 0 0 0 0
Portugal 0 0 0 0 0 0
Rusland 0 0 0 0 0 0
Australien 0 0 0 0 0 0
Kina 0 0 0 0 0 0
Sydkorea 0 0 0 0 0 0
Japan 0 0 0 0 0 0
Grækenland 0 0 0 0 0 0
Øvrige Amerika 8 0 0 0 7 0
Øvrige Asien 18 0 1 0 18 0
Øvrige Europa 6 0 2 0 4 0
Øvrige lande 22 1 1 0 22 1
Øvrige Østeuropa 5 0 1 0 4 0
46

Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune, 2021
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Gribskov, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Gribskov VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
I alt 1.059 100 100 100
Turismeerhverv 194 18 22 31
Heraf:
Overnatningssteder 30 3 4 8
Restauranter og værtshuse 95 9 10 11
Transportvirksomheder 17 2 4 6
Rejseservice 1 0 0 1
Kultur, forlystelser og sport 50 5 5 5
Detailhandel 359 34 32 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 26 2 2 2
Andre 330 31 29 18
Andre brancher 506 48 46 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 151 14 13 15
Erhvervsservice 76 7 7 8
Andre 279 26 26 26
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Halsnæs, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Halsnæs VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
I alt 505 100 100 100
Turismeerhverv 93 18 22 31
Heraf:
Overnatningssteder 10 2 4 8
Restauranter og værtshuse 46 9 10 11
Transportvirksomheder 9 2 4 6
Rejseservice 0 0 0 1
Kultur, forlystelser og sport 27 5 5 5
Detailhandel 169 33 32 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 13 3 2 2
Andre 154 30 29 18
Andre brancher 243 48 46 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 68 13 13 15
Erhvervsservice 37 7 7 8
Andre 138 27 26 26
47

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Hillerød, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Hillerød VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
I alt 344 100 100 100
Turismeerhverv 126 37 22 31
Heraf:
Overnatningssteder 28 8 4 8
Restauranter og værtshuse 44 13 10 11
Transportvirksomheder 52 15 4 6
Rejseservice -12 -3 0 1
Kultur, forlystelser og sport 14 4 5 5
Detailhandel 80 23 32 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 2 2
Andre 71 21 29 18
Andre brancher 137 40 46 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 33 9 13 15
Erhvervsservice 25 7 7 8
Andre 80 23 26 26
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fredensborg, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Fredensborg VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
I alt 205 100 100 100
Turismeerhverv 45 22 22 31
Heraf:
Overnatningssteder 8 4 4 8
Restauranter og værtshuse 23 11 10 11
Transportvirksomheder 4 2 4 6
Rejseservice 1 0 0 1
Kultur, forlystelser og sport 8 4 5 5
Detailhandel 72 35 32 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 6 3 2 2
Andre 65 32 29 18
Andre brancher 88 43 46 48
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 21 10 13 15
Erhvervsservice 14 7 7 8
Andre 52 26 26 26
48

Bilag 2.B Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Gribskov, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Gribskov VisitNordsjælland Danmark
årsværk
pct.
I alt 2.110 100 100 100
Turismeerhverv 731 35 40 54
Heraf:
Overnatningssteder 84 4 5 12
Restauranter og værtshuse 465 22 25 31
Transportvirksomheder 23 1 2 3
Rejseservice 9 0 1 2
Kultur, forlystelser og sport 149 7 7 6
Detailhandel 787 37 34 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 49 2 2 2
Andre 735 35 32 20
Andre brancher 592 28 26 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 16 1 1 1
Erhvervsservice 157 7 7 6
Andre 418 20 19 17
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Halsnæs, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Halsnæs VisitNordsjælland Danmark
årsværk
pct.
I alt 1.011 100 100 100
Turismeerhverv 361 36 40 54
Heraf:
Overnatningssteder 28 3 5 12
Restauranter og værtshuse 240 24 25 31
Transportvirksomheder 14 1 2 3
Rejseservice 2 0 1 2
Kultur, forlystelser og sport 77 8 7 6
Detailhandel 380 38 34 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 23 2 2 2
Andre 354 35 32 20
Andre brancher 270 27 26 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 1 1 1
Erhvervsservice 65 6 7 6
Andre 196 19 19 17
49

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Hillerød, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Hillerød VisitNordsjælland Danmark
årsværk
pct.
I alt 696 100 100 100
Turismeerhverv 401 58 40 54
Heraf:
Overnatningssteder 68 10 5 12
Restauranter og værtshuse 225 32 25 31
Transportvirksomheder 49 7 2 3
Rejseservice 21 3 1 2
Kultur, forlystelser og sport 40 6 7 6
Detailhandel 149 21 34 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 15 2 2 2
Andre 133 19 32 20
Andre brancher 146 21 26 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 1 1 1
Erhvervsservice 35 5 7 6
Andre 106 15 19 17
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fredensborg, 2021
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Fredensborg VisitNordsjælland Danmark
årsværk
pct.
I alt 418 100 100 100
Turismeerhverv 179 43 40 54
Heraf:
Overnatningssteder 23 6 5 12
Restauranter og værtshuse 117 28 25 31
Transportvirksomheder 5 1 2 3
Rejseservice 5 1 1 2
Kultur, forlystelser og sport 29 7 7 6
Detailhandel 128 31 34 21
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 12 3 2 2
Andre 116 28 32 20
Andre brancher 111 26 26 25
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 1 1 1
Erhvervsservice 28 7 7 6
Andre 79 19 19 17
50

Bilag 2.C Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjælland, 2021
Skatter og afgifter afledt af turismen i Gribskov, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Fordeling for
Gribskov VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 889 100 100 100
Personskatter 273 31 31 32
Statsskatter 136 15 15 16
Kirkeskatter 3 0 0 0
Kommuneskatter 133 15 15 16
Vareskatter 616 69 69 68
Selskabsskatter 54 6 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 158 18 18 19
Moms/merværdiafgift 404 45 46 44
Skatter og afgifter afledt af turismen i Halsnæs, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Fordeling for
Halsnæs VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 428 100 100 100
Personskatter 125 29 31 32
Statsskatter 62 15 15 16
Kirkeskatter 1 0 0 0
Kommuneskatter 61 14 15 16
Vareskatter 303 71 69 68
Selskabsskatter 19 4 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 78 18 18 19
Moms/merværdiafgift 206 48 46 44
51

Skatter og afgifter afledt af turismen i Hillerød, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Fordeling for
Hillerød VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 246 100 100 100
Personskatter 86 35 31 32
Statsskatter 43 18 15 16
Kirkeskatter 1 0 0 0
Kommuneskatter 42 17 15 16
Vareskatter 160 65 69 68
Selskabsskatter 8 3 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 42 17 18 19
Moms/merværdiafgift 110 45 46 44
Skatter og afgifter afledt af turismen i Fredensborg, 2021
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Fordeling for
Fredensborg VisitNordsjælland Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 172 100 100 100
Personskatter 51 29 31 32
Statsskatter 25 15 15 16
Kirkeskatter 1 0 0 0
Kommuneskatter 25 14 15 16
Vareskatter 122 71 69 68
Selskabsskatter 13 8 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 31 18 18 19
Moms/merværdiafgift 78 45 46 44
52