aftale - Forskning - IVA

Studerende, læring og webtutorials
En analyse af 3 norske læringssystemer
___________________________________________________________________________
Endelig indeholder kapitlet en lille analyse af, hvilke områder i den norske kvalifikationsramme,
der er mest relevant i forhold til bibliotekernes spidskompetencer og hovedopgaver.
Der gives ligeledes en foreløbig introduktion eller lille signalement af de 3 webtutorials.
I kapitel 6 foretages der en kommunikationsanalyse af de 3 webtutorials. Foruden kommunikationsanalysen
indeholder kapitlet også en kortfattet gennemgang af de 3 webtutorials og
deres formål.
Kommunikationsanalysen i kapitlet er af betydning for en række af de senere analyser. Det er
vigtigt at se på, hvorledes et system gennem sin opbygning og præsentation kommunikerer
budskaber – direkte eller indirekte – til modtagerne eller de grupper, som systemerne er designet
for.
Analysen koncentrerer sig om spørgsmål vedrørende begrundelser for, at det er vigtigt at især
studerende anvender det pågældende værktøj. Begrundelser skal gerne ramme plet og opleves
som relevante af dem, de retter sig imod.
Analysen ser endvidere på hele den såkaldte retoriske organisering af webstedet. Den retoriske
organisering af websider er dele af en motiverende tilgang, der har til formål at gøre det
attraktivt at besøge websiden eller webtutorialen. Der er i virkelighed tale om, at man gennem
webtutorialens organisering af informationer og begrundelser søger at etablere en situation,
der kan opleves som relevant og vedkommende af de studerende.
Der foretages ligeledes en analyse af det, der i kapitlet benævnes som det emnemæssige fokus.
Det emnemæssige fokus er de valg, der er truffet med hensyn til vægtning og præsentation
af indhold, der vurderes relevant i de studerendes situation. Det handler for eksempel om
i hvilken udstrækning informationssøgning er vægtet i forhold til citeringspraksis eller hvorledes
generelle informationer præsenteres i forhold til mere fagspecifikke informationer. Der
opstilles og analyseres forskellige repertoires, der styrer analysen.
Det sidste område, der indgår i den kommunikationsmæssige analyse, er en analyse af, hvor
på hjemmesiden, man finder frem til den pågældende tutorial og hvorledes der henvises og
linkes til den. Dette er meget vigtigt, idet tilgængelighed af informationsressourcer er afgørende
for, hvilken brug der er af dem. Websider er en art hierarkier, der kommunikerer vigtigheden
af betydningen af forskellige kilder og det analyseres, hvor i hierarkierne de enkelte
webtutorials er placeret. Lidt banalt sagt kan man hævde, at kommunikationsanalysen søger
at analysere de 3 webtutorials i forhold til deres implicitte eller eksplicitte udsagn om, hvem
de er og hvorfor du skal bruge dem. På samme måde vil placeringen i et hierarki og linkmetoderne
i virkeligheden indeholde udsagn om den betydning institutionen tillægger tutorialen
i forhold til mange andre informationer og værktøjer.
Den kommunikationsmæssige analyse giver en god ramme for mange af de senere fortolkninger
Kapitel 7 indeholder en præsentationen af en omfattende empirisk analyse. Resultaterne fra
en usabilitytest med 16 studerende behandles. Usabilitytesten er fulgt op af fokusgruppeinterviews.
Her har der deltaget 15 studerende. Der er et delvist sammenfald mellem deltagerne i
de 2 delundersøgelser, der begge havde som et overordnet formål at få indblik i interaktionen
mellem studerende og læringssystem samt de studerendes opfattelse af systemerne og i øvrigt
de studerendes opfattelse af læringssystemerne i forhold til studiesituationen og de krav, denne
stiller.
Kapitlet indeholder også en analyse af systemernes brugervenlighed og brugbarhed med udgangspunkt
i et standardiseret instrument. Der er i tillæg til interviewene indsamlet spørgeskemadata
fra de deltagende studerende. Der er således tale om, at der i kapitlet anvendes en
Side
10