Marta går til stranden

Martha går til stranden
Kim Frans Broström

Tekst og tegninger:
Kim Frans Broström
2023
Martha går
til stranden

Martha kan godt lide at gå rundt i
haven og dufte til blomsterne. Hun er
ret god til at gå, men har kun lært at
sige nogle få ord endnu.

Hun henter sit halstørklæde og sin
spand, så er hun klar. Men mor har
ikke tid. Far har ikke tid. Mormor har
ikke tid og morfar har heller ikke tid.
– Senere Martha, siger de.
Martha river en gul blomst op af græsplænen,
men den lugter nu ikke så godt.
Jeg vil ned til vandet, tænker hun.

Martha opdager at havelågen står åben.
Jeg vil ned til vandet, tænker hun.

Martha vil ned til vandet og hun går og går...
og går og går...

Martha ser nogle fine
sten på vejen.
Nu ligger de to sten i den gule spand.
Hun ved lige præcis hvad de skal
bruges til. De skal med ned til vandet.
Hun siger, en-to-tre-plask!
Og så går hun videre.
Hun samler to sten op
og lægger de to sten i
sin gule spand.

Sommerfuglene flyver over hendes
hoved i det dejlige sommervejr.
Der er fuld af blomster langs vejen,
men hun har slet ikke tid til at plukke
dem. For hun skal ned til vandet.

Martha kan godt huske vejen
og hun går og går...
Pludselig drejer hun ind
på en lille sti...

Nu kan Martha se vandet.
Så er der ikke langt igen.
Hun skal bare lige ned ad trappen
til stranden, men...

Hvad nu?
Martha kan godt gå ned ad
trapper, men det her er en meget
lang trappe.
Hvad skal hun gøre?
Hun VIL ned til stranden!
Hun skal lige til at sætte den ene
fod ned, så pludselig...

– Haps!
Pludeslig bliver Martha
løftet op i luften!
Hun griner, hun klukker
af grin, for hun kan straks
mærke at det er morfar!
Morfar så godt hun gik, og
har fulgt efter hende hele
vejen! Men Martha viste
det slet ikke.

– Det er en rigtig farlig trappe,
Martha, siger morfar. Måske var
Martha også lidt bange.
Nu er hun slet ikke bange mere!
Morfar bærer hende ned af
trappen. Martha holder godt fast i
sin gule spand med de to sten.
– Hvad skal du bruge stenene til?,
spørger morfar.

Hun tager den ene sten op af spanden.
– En-to-tre-plask siger hun, og kaster
stenen i vandet.
Plask, siger det. Så griner hun.
– En-to-tre-plask siger hun, og kaster
den anden sten i vandet.
Plask, siger det. Hun griner igen.

Hun fylder sand i sin spand og hælder
det ud igen.
Martha kan godt lide at være ved
stranden. Men nu siger morfar at de
skal hjem til frokost.

– Næste gang, så følges vi ad ned til
stranden, ikke Martha?, spørger morfar.
Martha holder fast i morfars hånd da
de går hjem igen til sommerhuset.
Martha peger op på himlen. Der er
en flyvemaskine. Der er to!
Det er hyggeligst at følges ad.

Martha vil ned til stranden.
Hun kan slet ikke vente.
Tegnet og fortalt af Kim Frans Broström