Turismens Økonomiske Betydning 2022

Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland 2022
Udarbejdet af:
VisitDenmark for VisitNordsjælland
Oktober 2024
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Nikolaj Danielsen - VisitNordsjælland
Forfattere:
Mattias Benjamin Houen
Studentermedhjælper hos VisitDenmark
E-mail: matbeh@visitdenmark.com
Martin Fonnesbech-Sandberg
Seniorøkonom hos VisitDenmark
E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2024
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
1

Indhold
Om rapporten .............................................................................................................................................................................................. 4
Rapportens struktur ..................................................................................................................................................................................... 4
Hvad er turisme? ............................................................................................................................................................................................ 4
Ændringer i forhold til sidste års rapport ..................................................................................................................................... 5
Sammenfatning ......................................................................................................................................................................................... 6
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland.............................................................................................................. 6
Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland ................................................................................. 7
1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland ........................................................................................................................................ 8
1.1 Turisterne brugte over 4,0 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2022 ............................................................................ 8
1.2 Danske turister stod bag 75 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland ............................................... 12
1.3 Flest ferieturister og danske besøgende i VisitNordsjælland ............................................................................ 12
1.4 Feriehuse havde en betydelig rolle for turistforbruget i VisitNordsjælland ............................................ 13
1.5 Turisterne brugte flest penge inden for turismeprodukter ................................................................................ 13
2 Samfundsøkonomiske effekter .................................................................................................................................... 14
2.1 Turismen skabte over 2 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2022 ............................................. 14
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher ......................................................................................................... 16
2.3 Turismen skabte i 2022 i alt 3.803 fuldtidsjob i VisitNordsjælland ................................................................ 18
2.4 Der blev skabt mest beskæftigelse inden for turismeerhvervene ................................................................ 19
2.5 Skatteindtægter på 1.547 mio. kr. afledt af turismen .............................................................................................. 21
2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 4,8 pct. af det samlede skatter og afgifter ................................. 22
3 Overnatninger og kapacitet ........................................................................................................................................... 23
3.1 Overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland 2023 ............................................................................................... 23
3.2 Feriehuse og udlejninger i VisitNordsjælland 2023 ................................................................................................. 23
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland ................................................................................. 24
3.4 Gribskov Kommune fylder mest i overnatningstallene ...................................................................................... 25
3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland ................................................................................................................................27
4 Bag om rapporten ...............................................................................................................................................................28
4.1 Beregning af turismeforbrug ................................................................................................................................................ 28
4.1.1 Beregning af døgnforbrug ............................................................................................................................................ 28
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme ............................................................................................. 29
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet ...................................................................................................................... 29
4.2.1 Efterspørgselssiden ............................................................................................................................................................ 30
4.2.2 Udbudssiden ........................................................................................................................................................................... 30
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport ................................................................................................... 31
4.3.1 Revision af tidligere år ....................................................................................................................................................... 31
2

4.3.2 Opdatering af kilder ............................................................................................................................................................ 31
4.3.3 Modelændringer af turismeforbrug ....................................................................................................................... 33
4.3.4 Modelændringer af turismeafledte effekter ..................................................................................................... 33
4.4 Estimat på turismeforbruget 2023..................................................................................................................................... 34
4.5 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger ........................................................................................................ 34
4.6 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen .......................................................................................................... 35
4.6.1 LINE-modellens multiplikatorer ................................................................................................................................ 36
4.6.2 Turismeafledte effekter i 2019 til 2022 ................................................................................................................... 36
4.7 Kilder til overnatninger .............................................................................................................................................................. 38
4.8 Kilder til døgnforbrug ................................................................................................................................................................. 39
4.9 Turismebrancher og -produktafgrænsninger ........................................................................................................... 40
4.10 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA) .............................................................................................. 40
4.11 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper)
(turismeforbundne brancher i dansk TSA) .................................................................................................................... 41
4.12 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA) ........................................................... 42
4.13 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA) .................................................................................... 43
Bilag ............................................................................................................................................................................................................... 44
Bilag 1.A Turismeforbrug for kommunerne i VisitNordsjælland 2019-2023 ......................................................... 44
Bilag 1.B Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer per kommune 2022 ................................................ 44
Bilag 1.C Turismeforbruget fordelt på produkter per kommune, 2022 .................................................................. 45
Bilag 1.D Turismeforbruget fordelt på nationalitet og ferie/forretning, 2022 ..................................................... 47
Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022 ..................................... 48
Bilag 2.B Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune, 2022 ........................................... 48
Bilag 2.C Turismeskabt Beskæftigelse i VisitNordsjællands Kommuner, 2019-2022 .................................... 50
Bilag 2.D Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i VisitNordsjællands
kommuner, 2022 .............................................................................................................................................................................. 51
Bilag 2.E Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022 ................... 53
Bilag 2.F Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner, 2022 ............................... 53
3

Om rapporten
Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland i 2022. VisitNordsjælland
dækker Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner.
Rapporten analyserer turisternes samlede forbrug i destinationen og ser på, hvordan dette forbrug skabes.
Det belyses, hvor meget forskellige typer af turisme bidrager med økonomisk, og hvilke produkter turisterne
køber. Rapporten perspektiverer turismens størrelse i forhold til resten af Region Hovedstaden og landet
som helhed.
Turismens samfundsøkonomiske betydning for beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu
dokumenteres. Rapporten ser også på, hvordan de samfundsøkonomiske effekter fordeler sig på
branchegrupper.
Rapportens analyser følger de internationale standarder for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).
Termen satellitregnskab er udviklet af FN og måler størrelsen af økonomiske sektorer, der ikke er defineret
som industrier i nationalregnskabet. Turisme går dermed på tværs af brancher, da man følger turistens køb
af varer og tjenester inden for forskellige produkttyper sammenholdt med udbuddet.
Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel, LINE, drevet af Center for Regional- og
Turismeforskning (CRT), anvendes til beregning af de lokale samfundsmæssige effekter.
Danmarks Statistik har revideret overnatningstal for camping og lystbådehavne i hhv. april og maj 2024. Nye
data er inkluderet i overnatningstallene, men ikke for turismeforbrug og afledte effekter. Effekten af
ændringerne vurderes ikke at være stor for den enkelte destination.
Rapportens struktur
Kapitel 1 omhandler turismeforbruget, kapitel 2 ser på de afledte samfundsøkonomiske effekter af
turisternes forbrug. Kapitel 3 indeholder data om udviklingen i antal overnatninger og
overnatningskapacitet fra 2019 til 2023 fra Danmarks Statistik. I kapitel 4 findes dokumentation for og
beskrivelse af metode og datakilder. Bagerst i rapporten findes detaljerede bilag for VisitNordsjælland.
Hvad er turisme?
Denne rapport følger den officielle, internationale definition af turisme, som lyder:
”Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.”
Definitionen betyder, at turisme i rapporten defineres og opgøres bredere, end man normalt finder i de
officielle statistikker. Rapporten medtager således turisme, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistikker. Det drejer sig om bl.a. turisme på små overnatningssteder,
krydstogtturisme, endagsturisme, besøg hos familie og venner, turisme i lejede helårsboliger samt brug af
eget eller lånt feriehus.
4

Ændringer i forhold til sidste års rapport
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2021, udgivet
i 2023. I opgørelsen af turismeforbruget i 2022 er en række kilder blevet opdateret samtidig med, der er
foretaget nogle korrektioner og metodeændringer i modellen. Pga. de mange ændringer har det været en
prioritet også at revidere turismeforbruget fra 2019 og frem, så der kan fås et opdateret billede af turismens
betydning inden, under og efter Corona pandemien og dens følgevirkninger.
Ændringerne er kort beskrevet nedenfor og uddybet i metodeafsnittet, 4.3, mens estimatet på
turismeforbruget 2023, herunder inflationspåvirkningen, beskrives i afsnit 4.4.
Det samlede turismeforbrug i 2019 og 2022 er revideret en smule i 2019 og 2022. Revisionerne i 2020 og 2021
er betydeligt større med nedjusteringer begge år. Herudover er den turismeskabte beskæftigelse inkl.
afledte effekter revideret ned fra 2019 til 2021 pga. en korrektion af en dobbeltberegning i modellen .
Revisionen skyldes primært tre forhold:
• Opdaterede kilder
VisitDenmark har implementeret resultaterne af de tre undersøgelser:
o
o
o
Døgnforbrug fra Turistundersøgelsen
Privat brug af feriehuse fra Sommerhusundersøgelsen
Udenlandsk endagsturisme fra Endagsundersøgelsen
Samlet giver data fra Turistundersøgelsen og Sommerhusundersøgelsen mindre opjusteringer af
2022-tallene, mens Endagsundersøgelsen giver en nedjustering.
Ændringer for enkelte dele af turismen – turismeform, nationalitet eller geografi – kan dog være
både større eller mindre. Bl.a. er feriehusturisters døgnforbrug steget pænt, mens hotelturisters,
herunder især forretningsturisters forbrug, er gået tilbage. Også forbruget fra norske og svenske
endagsturister er nedjusteret som følge af den nye undersøgelse.
• Nedjusteringer i turismeforbruget fra danske endagsturister på ferie og danske forretningsturister
Som følge af CRT’s beregninger af turisternes klimaaftryk er danske endagsturisters forbrug på
køretøjers brændstof nedjusteret, da det før virkede urealistisk højt. Ændringen tager således nu
højde for køretøjers øgede brændstof-effektivitet sammenlignet med det gamle data.
Også danske forretningsturisters forbrug er i den seneste modelversion blevet nedjusteret pga. en
fejlrettelse. I modellen er der indsat en nødvendig begrænsning som sikrer, at de danske
forretningsturisters forbrug ikke kan overstige det samlede råvareforbrug primært for
produktgruppen ”Rejsebureauer og anden rejseservice.
• Nedjustering af forretningsturisters økonomiske effekter
CRT har fjernet en dobbeltberegning af danske forretningsturisters økonomiske effekt i modellen.
Da forretningsturisters forbrug er input i virksomhedernes produktion kunne effekten af forbruget
før både ske gennem efterspørgslen og udbuddet, hvilket tillod en effekt både på input og output.
Nu kan der kun opnås effekt via efterspørgslen, da virksomhederne i den alternative situation kan
sende forretningsturister til udlandet eller øge importen for et tilsvarende beløb og derigennem
holde input og produktion konstant for virksomhederne.
Omstændigheder omkring de turismeafledte effekter i årene, 2019 til 2022, beskrives desuden i
afsnit 4.6.2.
5

Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for VisitNordsjælland
Turisterne i VisitNordsjælland brugte i 2022 knap 4,1 mia. kr. under opholdet i destinationen. I 2023 foretog
turisterne ca. 1.015.000 registrerede overnatninger i VisitNordsjælland, hvilket er 1,3 pct. flere end i 2019 og
3,0 pct. færre end i 2022.
Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, 2.191 mio. kr. i værditilvækst 1 , 3.803 fuldtidsjob (årsværk)
og 1.547 mio. kr. i skatteindtægter i VisitNordsjælland, i 2022. Herved stod turismen bag 3,7 pct. af al
værditilvækst, 5,3 pct. af alle fuldtidsjob og 4,8 pct. af det samlede skatteprovenu i VisitNordsjællands
område.
Turismeforbruget havde positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når VisitNordsjælland opnåede én
mio. kr. i turismeforbrug, var effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 540.000 kr. i værditilvækst, 0,94
job (årsværk) og skatteindtægter på 380.000 kr. 2
Oversigtstabel 1. VisitNordsjælland, 2019-2023
2019 2020 2021 2022 2023*
Turismeforbrug i VisitNordsjælland, mio. kr. 3.618 3.288 3.552 4.057 4.240
Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,8 2,5 2,3 2,3 -
Største kommercielle markeder i mio. kr.
Danmark 880 1.107 1.243 1.105 1.132
Tyskland 232 165 161 272 318
Norge 127 33 16 127 116
Sverige 86 26 40 101 95
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer i mio. kr.
Lejet feriehus 796 829 907 959 1.009
Hotel – forretning 204 117 145 240 258
Hotel – ferie 166 131 150 177 173
Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter
2019 2020 2021 2022
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.234 1.834 1.966 2.191
Andel af samlede værditilvækst, pct. 4,3 3,4 3,5 3,7
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 4.226 3.924 3.655 3.803
Andel af alle beskæftigede, pct. 6,3 5,8 5,2 5,3
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.519 1.322 1.426 1.547
Turismens andel af samlet provenu, pct. 5,8 4,8 4,7 4,8
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.
Note: 2023 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser. Inflationen fra 2022 til 2023 udgør cirka 5 pct. af udviklingen.
1
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten
er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning
i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser – ekskl. produktskatter og -subsidier.
2
Skatteindtægterne kommer ikke udelukkende kommunen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten.
6

Resume: Turismens økonomiske betydning i VisitNordsjælland
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under deres ophold i VisitNordsjælland og de
samfundsøkonomiske effekter heraf, tegnes i denne rapport en profil af turismen i destinationen og
betydningen af erhvervet.
Udvalgte hovedresultater:
• Corona-pandemiens påvirkning på turismeforbruget i VisitNordsjælland betød at fra 2019 til 2021
faldt det samlede turismeforbrug med 66 mio. kr. ned til 3.552 mio. kr. Turismeforbruget er dog
genoprettet, eftersom turismeforbruget i 2022 var på 4.057 mio. kr. og ses yderligere at ville stige til
4.240 3 mio. kr. i 2023.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland i 2022 svarede til 7,5 pct. af det samlede turismeforbrug i
Region Hovedstaden.
• Turismeforbruget i VisitNordsjælland udgjorde i 2022 i alt 2,3 pct. af destinationens samlede udbud
af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher lå over
niveauet for Region Hovedstaden (1,7 pct.) og landet som helhed (2,0 pct.).
• I 2022 stammede 46 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland fra turister, der benyttede sig af
kommercielle overnatningsformer, hvoraf lejet feriehuse var den primære forbrugskilde på 24 pct.
eller 959 mio. kr. De resterende 54 pct. var fordelt mellem ikke-kommercielle overnatningsformer
og endagsturister, hvor feriehuse (eget og lånt) bidrog med størstedelen af det ikke-kommercielle
forbrug og havde en andel på 31 pct af det samlede turismeforbrug i VisitNordsjælland.
• Turismen i VisitNordsjælland favnede både danske og udenlandske gæster. Danskerne tegnede sig
for størstedelen (75 pct.) af turismeomsætningen, og de udenlandske gæster stod for de resterende
25 pct. Tyskland var det største udenlandske kommercielle marked.
• I 2022 udgjorde ferieturismen 88 pct. eller 3.576 mio. kr. af den samlede turismeomsætning i
VisitNordsjælland. Forretningsturismen udgjorde de resterende 12 pct. af den samlede omsætning,
svarende til 481 mio. kr.
• De danske turister var den største forbrugskilde for ferieturismen, hvor de stod for 74 pct., samt
forretningsturismen, hvor de stod for 83 pct
• Turisterne i VisitNordsjælland brugte flest penge på overnatning, restaurantbesøg, lokal transport,
samt detailhandlen.
• I 2022 skabte turismen i VisitNordsjælland 2.191 mio. kr. i værditilvækst. Dette svarede til 3,7 pct. af
den samlede værditilvækst i destinationen og var over niveauet i Region Hovedstaden (2,4 pct.),
samt over niveauet for Danmark samlet set (3,1 pct.).
• Turismen i VisitNordsjælland bidrog til væksten i en række brancher. 24 pct. af den turismeafledte
værditilvækst i VisitNordsjælland stammede fra turismeerhvervet, 23 pct. stammede fra
detailhandel, og resten (53 pct.) kunne henføres til ”andre brancher” herunder f.eks.
ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice.
• Turismen skabte 3.803 fuldtidsstillinger i VisitNordsjælland, hvilket svarede til 5,3 pct. af det samlede
antal beskæftigede i destinationen. Målt på antal fuldtidsbeskæftigede var destinationen mere
afhængig af turismen, end tilfældet var i landet som helhed (4,6 pct.) og i regionen (4,4 pct.).
• Antallet af overnatninger i 2023 i VisitNordsjælland er faldet med 3,0 pct. sammenlignet med 2022.
Feriehuse var den dominerede overnatningsform med 41 pct. af alle registrerede overnatninger
henover alle overnatningsformer i 2023.
• Antallet af danske overnatninger inkl. små overnatningssteder i VisitNordsjælland faldt med 3,9 pct.
fra 2022 til 2023, samt faldt antallet af udenlandske overnatninger inkl. små overnatningssteder med
0,7 pct.
3
2023 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser. Ca. 5 pct. af udviklingen skyldes inflationen.
7

1. Turismeforbruget i VisitNordsjælland
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i VisitNordsjælland, herunder både overnatningsgæster og
endagsturister. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan
turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget.
Følgende spørgsmål besvares:
• Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
• Hvilken form for turisme står bag forbruget?
• Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Turisterne brugte over 4,0 mia. kr. i VisitNordsjælland i 2022
2022 markerede det første fulde år efter COVID-19-pandemien med en stigning på 0,5 mia. kr. (en
procentmæssig stigning på 14 pct.) sammenlignet med 2021 og en stigning på 0,4 mia. kr. (procentmæssig
stigning på 12 pct.) sammenlignet med 2019.
Væksten fra 2021 til 2022 blev primært drevet af genkomsten af de udenlandske turister, hvis forbrug i
VisitNordsjælland steg med 581 mio. kr. i perioden, mens danske turisters forbrug faldt med 75 mio. kr.
Turismeforbruget kan siges at have vendt tilbage og overstiger det tidligere højeste niveau i 2019. De
foreløbige tal for 2023 indikerer, at denne vækst fortsætter med en yderligere stigning på godt 0,2 mia. kr.
fra 2022-niveauet.
Tabel 1.1. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2019-2023
2019 2020 2021 2022 2023*
mio. kr.
I alt 3.618 3.288 3.552 4.057 4.240
Kommerciel 1.556 1.408 1.570 1.864 1.953
Ikke-kommerciel 2.062 1.881 1.982 2.194 2.287
Danmark 2.698 2.905 3.137 3.062 3.181
Kommerciel 880 1.107 1.243 1.105 1.132
Ikke-kommerciel 1.818 1.798 1.893 1.956 2.048
Udlandet 919 384 415 996 1.060
Kommerciel 675 301 326 759 821
Ikke-kommerciel 244 83 88 237 239
Note: 2023 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser. Inflationen fra 2022 til 2023 udgør cirka 5 pct. af udviklingen.
I 2022 brugte turisterne i VisitNordsjælland 4.057 mio. kr. i alt. I samme periode var det samlede
turismeforbrug i Region Hovedstaden 53.850 mio. kr. Det betyder, at turisterne i VisitNordsjælland stod for
7,5 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen.
8

Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i VisitNordsjælland og Region
Hovedstaden. Gribskov Kommune ses at være den kommune i VisitNordsjælland, hvor turismeforbruget var
højst for destinationen i 2022, mens Fredensborg Kommune havde det laveste turistforbrug i
VisitNordsjælland.
Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Hovedstaden kommuner i 2022
9

Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i VisitNordsjælland og Region Hovedstaden
kommuner. I alt udgjorde turismeforbruget i VisitNordsjælland 2,3 pct. af det samlede udbud af varer og
tjenesteydelser i 2022. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud i destinationen lå dermed over
niveauet i Region Hovedstaden (1,7 pct.) og landsgennemsnittet (2,0 pct.).
VisitNordsjælland indeholder de fire kommuner Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommune. Det
bemærkes, at turismen fyldte mest for Gribskov Kommune med 8,2 pct. og mindst i Hillerød Kommune med
0,7 pct. blandt VisitNordsjællands fire kommuner i 2022.
Variationen kommunerne imellem kan tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen af det
samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed
for turisterne også ind.
Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstaden kommuner 2022
Tabel 1.2 viser turismeforbruget opdelt på kommercielle samt ikke-kommercielle overnatningsformer og
endagsturisme i VisitNordsjælland og samtlige af Region Hovedstadens kommuner sammenholdt med det
samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.
10

Tabel 1.2 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug,
Region Hovedstaden, 2022
Turismeforbruget
I alt
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsrejsende
Samlet udbud
Turismeandel af
samlet udbud
mio. kr.
pct.
Danmark 152.609 97.678 54.931 7.721.127 2,0
Region Hovedstaden 53.850 36.378 17.471 3.230.875 1,7
VisitNordsjælland 4.057 1.864 2.194 175.490 2,3
København 31.305 24.285 7.020 1.573.866 2,0
Bornholm 4.122 3.437 685 34.508 11,9
Tårnby 2.341 1.764 577 56.694 4,1
Gribskov 2.145 1.085 1.060 26.083 8,2
Helsingør 1.963 1.014 949 46.148 4,3
Frederiksberg 1.570 880 690 73.998 2,1
Rudersdal 1.011 484 526 68.642 1,5
Halsnæs 955 420 534 28.474 3,4
Frederikssund 846 356 490 36.673 2,3
Gentofte 840 260 580 243.743 0,3
Lyngby-Taarbæk 696 300 396 82.188 0,8
Hillerød 669 231 438 89.790 0,7
Furesø 537 68 469 26.977 2,0
Brøndby 508 230 278 50.719 1,0
Høje-Taastrup 496 177 319 97.220 0,5
Glostrup 464 154 309 40.521 1,1
Ballerup 453 162 291 152.588 0,3
Hvidovre 447 213 234 69.943 0,6
Gladsaxe 376 49 327 173.368 0,2
Hørsholm 376 151 225 30.166 1,2
Fredensborg 289 128 161 31.143 0,9
Egedal 241 43 199 27.958 0,9
Rødovre 234 129 105 26.519 0,9
Dragør 227 115 112 5.864 3,9
Ishøj 211 110 101 17.334 1,2
Albertslund 201 59 142 33.684 0,6
Herlev 201 44 157 41.604 0,5
Allerød 67 25 43 31.652 0,2
Vallensbæk 62 8 54 12.808 0,5
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival,, krydstogt,
lejet feriehus og lejet helårsbolig. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget
feriehus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
Bilag 1.A udspecificerer kommunerne i VisitNordsjællands turismeforbrug henover perioden 2019-2023.
11

1.2 Danske turister stod bag 75 pct. af turismeforbruget i VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland var kendetegnet ved en stor andel af danske gæster. De danske
gæster bidrog med 75 pct. (3.062 mio. kr.) af turismeomsætningen, mens de udenlandske tegnede sig for
de resterende 25 pct. (996 mio. kr.). Denne fordeling betød, at danske turisters andel var højere
sammenlignet med Region Hovedstaden (52 pct.) og landet som helhed (57 pct.), mens andelen for de
udenlandske turisters forbrug var lavere i forhold til regionen og landet.
Tyskland var det største udenlandske marked i 2022 inden for kommercielle/betalte overnatningsformer i
VisitNordsjælland og stod for 36 pct. af de samlede kommercielle udenlandske markeder i 2022.
Tabel 1.3. Turismeforbrug fordelt på markeder, VisitNordsjælland, 2022
Fordeling i pct.
Turismeforbrug i
mio. kr. VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden Danmark
I alt 4.057 100 100 100
Danmark 3.062 75 52 57
Udlandet 996 25 48 43
Kommercielle overnatningsformer 1.864 46 68 64
Danmark 1.105 27 27 29
Udlandet 759 19 40 35
Tyskland 272 7 8 15
Norge 127 3 5 4
Sverige 101 2 5 3
Holland 56 1 2 2
Øvrige lande 55 1 1 2
USA 23 1 4 2
Ikke-kommercielle
overnatningsformer 2.194 54 32 36
Danmark 1.956 48 25 28
Udlandet 237 6 7 8
Bilag 1.D udspecificerer destinationens turismeforbrug på nationalitet og ferie/forretning i 2022 i
VisitNordsjælland.
1.3 Flest ferieturister og danske besøgende i VisitNordsjælland
Turismeforbruget i VisitNordsjælland stammede i høj grad fra ferieturister. Således havde ferieturisterne et
turismeforbrug på 3.576 mio. kr. svarende til 88 pct. af destinationens samlede turismeforbrug.
Forretningsturismen stod for 481 mio. kr., svarende til de resterende 12 pct. af det samlede turismeforbrug i
destinationen.
Danskerne tegnede sig med 83 pct. af omsætningen for langt størstedelen af forretningsturismen i
VisitNordsjælland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende
(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske
omsætning. De danske ferieturister stod for størstedelen af ferieturismeforbruget i VisitNordsjælland, med
74 pct. i 2022. De udenlandske ferieturister tegnede sig for de resterende 26 pct.
Tabel 1.4. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, VisitNordsjælland, 2022
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.057 481 100 3.576 100
Danmark 3.062 399 83 2.663 74
Udlandet 996 82 17 914 26
12

1.4 Feriehuse havde en betydelig rolle for turistforbruget i VisitNordsjælland
I VisitNordsjælland var det samlede turismeforbrug over 4,0 mia. kr. i 2022. Heraf tegnede turister, der
overnattede på kommercielle overnatningsformer, sig for 46 pct. af turismeomsætningen i
VisitNordsjælland. De resterende 54 pct. kan henføres til turister på ikke-kommercielle overnatningsformer
eller på endagsbesøg.
Turister der overnattede i feriehuse stod for en betydelig andel af turismeforbruget i VisitNordsjælland.
Samlet tegnede turister, der overnattede i feriehuse(kommercielt og ikke-kommercielt) sig for 55 pct. eller
2.210 mio. kr. af det samlede forbrug. Lejede feriehuse tegnede sig for 959 mio. kr. (24 pct.), egne feriehuse
stod for 838 mio. kr. (21 pct.) og lånte feriehuse for 413 mio. kr. (10 pct.). Heraf var alle 3 overnatningsformer
over niveauet for regionen og landet som helhed.
Endagsturisterne var også vigtige for turismen i VisitNordsjælland. Her ses det at endagsturisterne (ferie og
forretning) stod for 18 pct. eller 715 mio. kr. af det samlede forbrug i destinationen. De andre
overnatningsformer lå generelt under niveauet for regionen og landet som helhed.
Tabel 1.5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, VisitNordsjælland, 2022
Fordeling i pct.
Turismeforbrug i
Region Hele
VisitNordsjælland
mio. kr.
Hovedstaden landet
I alt 4.057 100 100 100
Kommercielle 1.864 46 68 64
Hotel – ferie 177 4 28 17
Hotel – forretning 240 6 18 12
Feriecenter 59 1 0 3
Camping 177 4 3 5
Vandrerhjem 41 1 4 2
Lystbådehavn 43 1 0 1
Lejet feriehus 959 24 6 18
Lejet helårsbolig 168 4 6 5
Krydstogt 0 0 1
Ikke-kommercielle 2.194 54 32 36
Eget feriehus 838 21 3 4
Lånt feriehus 413 10 1 3
Familie/venner 227 6 6 7
Endagsturister - ferie 474 12 11 12
Endagsturister - forretning 241 6 11 10
Bilag 1.B udspecificerer destinationens turismeforbrug på overnatningsformer 2022 per kommune i
VisitNordsjælland.
1.5 Turisterne brugte flest penge inden for turismeprodukter
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige
produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter
(turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke
produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter.
I VisitNordsjælland kunne 43 pct. af turismeforbruget henføres til Turismeprodukter (overnatning,
restaurant, lokal transport, mm.), 34 pct. kunne henføres til Detailhandlen og 23 pct. stammede fra Andre
produkter.
Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug var lidt anderledes end danskernes med en lavere
andel på Turismeprodukter på 41 pct. sammenlignet med danskernes andel på 44 pct. Omvendt brugte
13

udenlandske turister en større andel inden for kategorien Andre produkter (herunder bl.a. Boligbenyttelse
og ejendomsmægler og Detailhandel), sammenlignet med danske turister.
Tabel 1.6. Turismeforbruget fordelt på produkter, VisitNordsjælland, 2022
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.057 100 3.062 100 996 100
Turismeprodukter 1.756 43 1.345 44 410 41
Heraf:
Overnatning 329 8 216 7 113 11
Restaurant 626 15 489 16 137 14
Lokal transport 559 14 425 14 133 13
Rejseservice 37 1 35 1 3 0
Kultur og forlystelser 199 5 177 6 22 2
Lystbådehavne 6 0 3 0 3 0
Detailhandel 1.382 34 1.092 36 290 29
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 610 15 459 15 151 15
Benzin og andet brændstof 234 6 206 7 28 3
Andet 538 13 427 14 110 11
Andre produkter 920 23 624 20 296 30
Bilag 1.C udspecificerer destinationens turismeforbrug på overnatningsformer 2022 per kommune i
VisitNordsjælland.
2 Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse,
værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau
anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle
ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte turismeeffekter.
I dette kapitel beskrives de samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter
i VisitNordsjælland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i
landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan
turismeforbruget i en given kommune give anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i
landet, og disse indgår ikke i beskrivelsen af turismeeffekterne i de pågældende kommuner. Ligeledes skal
det bemærkes, at beskæftigelseseffekterne er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger
arbejdstagers bopælskommune (se også metodebeskrivelsen i kapitel 4).
2.1 Turismen skabte over 2 mia. kr. i værditilvækst i VisitNordsjælland i 2022
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er
defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er
fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er
dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har købt råvarer, hotellerne
er blevet vedligeholdt, og el mm. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er
dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi i samfundet.
Den turismeskabte værditilvækst i VisitNordsjælland udgjorde i 2022, 2.191 mio. kr. inkl. afledte effekter (jf.
tabel 2.1.), hvilket svarede til 8,1 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst i Region Hovedstaden.
Turismens andel af den samlede værditilvækst i VisitNordsjælland udgjorde 3,7 pct., hvilket var over niveauet
for Region Hovedstaden (2,4 pct.) og landet som helhed (3,1 pct.).
14

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2022
Turismeskabt
værditilvækst
Samlet værditilvækst i
kommunen
Turismeandel af
samlet værditilvækst
mio. kr.
pct.
Danmark 78.455 2.494.524 3,1
Region Hovedstaden 27.005 1.113.773 2,4
VisitNordsjælland 2.191 59.684 3,7
København 15.276 548.301 2,8
Bornholm 2.372 10.461 22,7
Gribskov 1.186 7.486 15,8
Tårnby 1.092 12.001 9,1
Helsingør 946 16.485 5,7
Frederiksberg 814 27.452 3,0
Halsnæs 533 6.311 8,4
Rudersdal 516 26.783 1,9
Frederikssund 458 12.016 3,8
Gentofte 437 54.785 0,8
Lyngby-Taarbæk 331 29.294 1,1
Hillerød 316 31.456 1,0
Brøndby 258 21.876 1,2
Høje-Taastrup 257 31.950 0,8
Hvidovre 228 26.548 0,9
Ballerup 221 64.297 0,3
Furesø 221 10.095 2,2
Gladsaxe 207 62.740 0,3
Glostrup 202 15.806 1,3
Hørsholm 176 8.552 2,1
Fredensborg 155 14.430 1,1
Egedal 142 10.007 1,4
Dragør 128 2.066 6,2
Rødovre 122 8.964 1,4
Ishøj 113 5.436 2,1
Albertslund 109 14.184 0,8
Herlev 105 17.099 0,6
Allerød 41 12.193 0,3
Vallensbæk 40 4.700 0,9
Bilag 2.A udspecificerer værditilvæksten skabt af turismen per kommune i VisitNordsjælland i perioden
2019-2022.
Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst for kommunerne i
Region Hovedstaden og turismeandelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til
regionsgennemsnittet. Som det fremgår, lå turismeandelen i Gribskov og Halsnæs kommune over
regionsgennemsnittet, mens Hillerød og Fredensborg Kommune lå under.
København Kommune er ikke inkluderet, da data er på en anden skala, hvilket kunne forstyrre
sammenligningen med de øvrige kommuner.
15

Bornholm
Gribskov
Tårnby
Helsingør
Frederiksberg
Halsnæs
Rudersdal
Frederikssund
Gentofte
Lyngby-Taarbæk
Hillerød
Brøndby
Høje-Taastrup
Hvidovre
Furesø
Ballerup
Gladsaxe
Glostrup
Hørsholm
Fredensborg
Egedal
Dragør
Rødovre
Ishøj
Albertslund
Herlev
Allerød
Vallensbæk
Værditilvækst mio. kr.
Andel pct.
Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2022
2.900,0
25,0
2.400,0
20,0
1.900,0
1.400,0
900,0
400,0
15,0
10,0
5,0
-100,0
-
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af
VisitNordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på 2.191 mio. kr. stammede 528 mio. kr. (24 pct.) fra
kategorien Turismeerhverv. Dette var under niveauet i regionen (34 pct.) og landet som helhed (30 pct.).
Når man ser på turismen i VisitNordsjælland stammede en betragtelig del (53 pct.) af værditilvæksten fra
turisternes forbrug i Andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv, f.eks. Ejendomsmæglere, bolig-
/husleje (som ”producerer” feriehusudlejning), Erhvervsservice, Finans og forsikring. Niveauet i
VisitNordsjælland var større end i Region Hovedstaden (49 pct.) og en smule større end landet som helhed
(52 pct.).
Kategorien Detailhandel kunne tilskrives 23 pct. af den turismeafledte værditilvækst i VisitNordsjælland,
hvilket var større end regionsgennemsnittet og landsgennemsnittene på hhv. 17 og 18 pct.
Som en gennemsnitsbetragtning kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr.
i turismeforbrug skabte i destinationen. Effekten af én mio. kr. i turismeforbrug gav i VisitNordsjælland
anledning til 540.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i
VisitNordsjælland var således 0,54. Dette var over niveauet for landet som helhed (hvor multiplikatoren var
0,51).
16

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, VisitNordsjælland, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
Danmar
k
mio. kr.
pct.
I alt 2.191 100 100 100
Turismeerhverv 528 24 34 30
Heraf:
Overnatningssteder 81 4 8 7
Restauranter og værtshuse 198 9 12 10
Transportvirksomheder 145 7 9 8
Rejseservice 27 1 1 1
Kultur, forlystelser og sport 77 4 4 4
Detailhandel 508 23 17 18
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 39 2 2 2
Andre 466 21 15 16
Andre brancher 1.154 53 49 52
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og
husleje 349 16 13 15
Erhvervsservice 172 8 9 9
Andre 633 29 27 28
Bilag 2.B udspecificerer destinationens turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune i
VisitNordsjælland 2022.
17

2.3 Turismen skabte i 2022 i alt 3.803 fuldtidsjob i VisitNordsjælland
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles
i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.
Turismen i VisitNordsjælland skabte i 2022 gennem direkte og afledte effekter 3.803 årsværk, hvilket var 5,3
pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette var over niveauet i Region Hovedstaden (4,4 pct.) og
landet som helhed (4,6 pct.).
Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2022
Samlet antal
Turismeskabte
årsværk
beskæftigede i
kommunen
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr. kommune
årsværk
pct.
Danmark 145.990 3.167.885 4,6
Region Hovedstaden 51.180 1.153.688 4,4
VisitNordsjælland 3.803 71.583 5,3
København 29.869 483.850 6,2
Bornholm 3.722 17.781 20,9
Tårnby 2.283 24.317 9,4
Helsingør 2.036 25.514 8,0
Gribskov 2.005 12.870 15,6
Frederiksberg 1.561 46.622 3,3
Rudersdal 992 29.616 3,4
Halsnæs 927 9.246 10,0
Frederikssund 823 16.137 5,1
Gentofte 738 50.701 1,5
Lyngby-Taarbæk 675 39.927 1,7
Hillerød 559 34.605 1,6
Høje-Taastrup 467 40.843 1,1
Brøndby 463 26.905 1,7
Hvidovre 438 30.170 1,5
Ballerup 422 48.913 0,9
Glostrup 361 20.308 1,8
Gladsaxe 329 42.751 0,8
Furesø 328 15.340 2,1
Hørsholm 321 11.797 2,7
Fredensborg 312 14.862 2,1
Dragør 267 3.588 7,4
Rødovre 249 16.675 1,5
Egedal 242 12.744 1,9
Ishøj 231 9.747 2,4
Herlev 197 24.344 0,8
Albertslund 193 21.116 0,9
Allerød 85 15.819 0,5
Vallensbæk 83 6.578 1,3
Bilag 2.C udspecificerer den turismeskabt beskæftigelse i VisitNordsjællands kommuner i perioden 2019-
2022.
Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune.
Som det fremgår, lå andelen af turismeskabte job i Gribskov og Halsnæs Kommune over
regionsgennemsnittet, hvor Hillerød og Fredensborg Kommune lå under.
København Kommune er ikke inkluderet, da data er på en anden skala, hvilket kunne forstyrre
sammenligningen med de øvrige kommuner.
18

Bornholm
Tårnby
Helsingør
Gribskov
Frederiksberg
Rudersdal
Halsnæs
Frederikssund
Gentofte
Lyngby-Taarbæk
Hillerød
Høje-Taastrup
Brøndby
Hvidovre
Ballerup
Glostrup
Gladsaxe
Furesø
Hørsholm
Fredensborg
Dragør
Rødovre
Egedal
Ishøj
Herlev
Albertslund
Allerød
Vallensbæk
Årsværk
Andel pct.
Figur 2.2 Årsværk skabt af turisme i Region Hovedstaden, 2022
4.400,0
25,0
3.900,0
3.400,0
2.900,0
2.400,0
20,0
15,0
1.900,0
1.400,0
900,0
400,0
-100,0
10,0
5,0
-
Turismeskabte årsværk
Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.
Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk
2.4 Der blev skabt mest beskæftigelse inden for turismeerhvervene
Størstedelen af den turismeskabte beskæftigelse i VisitNordsjælland kunne henføres til turismeerhvervet
(41 pct.). Inden for turismeerhvervet blev størstedelen af beskæftigelsen (25 pct.) skabt på restauranter og
værtshuse. Dette var under niveauerne i Region Hovedstaden (31 pct.) og på landsplan (29 pct.). Inden for
overnatningssteder blev der skabt 6 pct. af beskæftigelsen, hvilket også var under niveauerne for regionen
og landet som helhed, hhv. 16 pct. og 13 pct.
Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. i turismeforbrug. I
VisitNordsjælland var denne multiplikator 0,94 i 2022 . For hver mio. kr., der bliver brugt af turister i
destinationen, ville der blive skabt 0,94 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes.
Turismen i VisitNordsjælland lå dermed lidt under niveauet for landet som helhed, hvor der i gennemsnit
blev skabt 0,96 job af en mio. kr. i turismeforbrug.
19

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i , VisitNordsjælland,
2022
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
Danmar
k
årsværk
pct.
I alt 3.803 100 100 100
Turismeerhverv 1.568 41 58 53
Heraf:
Overnatningssteder 220 6 16 13
Restauranter og værtshuse 966 25 31 29
Transportvirksomheder 97 3 4 4
Rejseservice 87 2 3 2
Kultur, forlystelser og sport 198 5 4 5
Detailhandel 994 26 16 19
Heraf:
Råolie-, naturgas- og olieindustri 3 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 66 2 1 1
Andre 924 24 14 17
Andre brancher 1.241 33 26 29
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og
husleje 38 1 1 1
Erhvervsservice 314 8 7 7
Andre 889 23 18 20
Bilag 2.D udspecificerer destinationens beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen per
kommune i VisitNordsjælland.
20

2.5 Skatteindtægter på 1.547 mio. kr. afledt af turismen
I VisitNordsjælland skabte turismen offentlige indtægter på 1.547 mio. kr. Heraf gik 988 mio. kr. eller 64 pct.
til vareskatter (især moms). Personskatterne beløb sig til 559 mio. kr. (36 pct.), hvoraf størstedelen gik til
kommuneskatter og statsskatter.
Sammenlignet med regionsfordelingen var andelen af personskatter under niveauet for Region
Hovedstaden (40 pct.) og landet som helhed (37 pct.). Hvor vareskatters andel lå over niveauet for regionen
(60 pct.) og landet (63 pct.).
Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen, VisitNordsjælland, 2022
Turismeafledte
skatter og afgifter
VisitNordsjælland
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 1.547 100 100 100
Personskatter 559 36 40 37
Heraf:
Statsskatter 282 18 20 18
Kirkeskatter 6 0 0 0
Kommuneskatter 271 17 19 18
Vareskatter 988 64 60 63
Heraf:
Selskabsskatter 79 5 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 227 15 9 13
Moms/merværdiafgift 682 44 46 44
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12.
Bilag 2.E viser samlet skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner i perioden 2019-
2022, mens bilag 2.F udspecificerer destinationens skatter og afgifter afledt af turismen per kommune i 2022.
21

2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 4,8 pct. af det samlede skatter og afgifter
Turismen i VisitNordsjælland skabte 4,8 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket var over niveauet i Region
Hovedstaden (4,2 pct.) og ens med landsgennemsnittet (4,8 pct.).
I VisitNordsjælland var multiplikatoren for effekten af en mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter 0,38.
For hver mio. kr. i turismeforbrug opnåede VisitNordsjælland, inklusiv afledte effekter, således indtægter til
stat og kommune på 380.000 kr. Dette var over niveauet for multiplikatoren for hele landet, der ligger på
0,34
Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i
Danmark, VisitNordsjælland, 2022
Turismeafledte skatter
og afgifter
VisitNordsjællan
d
Fordeling for
Region
Hovedstaden
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt 1.547 4,8 4,2 4,8
Personskatter 559 2,7 2,9 3,0
Heraf:
Statsskatter 282 2,5 2,7 2,8
Kirkeskatter 6 3,1 3,8 3,3
Kommuneskatter 271 2,9 3,2 3,2
Vareskatter 988 8,6 6,0 7,5
Heraf:
Selskabsskatter 79 3,6 1,8 3,0
Vareafgifter/punktafgifter 227 11,0 5,0 7,8
Moms/merværdiafgift 682 9,4 8,3 8,9
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
22

3 Overnatninger og kapacitet
Dette kapitel omhandler udviklingen i kapacitet og antal overnatninger i VisitNordsjælland jf. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningskategorier, som
indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet omhandler 2023 og udviklingen siden 2019.
De registrerede overnatninger omfatter hoteller, vandrerhjem og feriecentre med mindst 40 senge,
lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og
lejede feriehuse gennem bureauer med mindst 25 huse. Ligeledes fremgår tal for den årlige opgørelse af
kapacitet og overnatninger på små hoteller (10-39 senge) og campingpladser (10-74 enheder).
Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke opgøres.
Privatudlejning såsom Airbnb indgår heller ikke i Danmarks Statistiks tal. Der arbejdes pt. på en metode til
at kunne inkludere overnatninger via udlejningsplatforme i Danmarks Statistiks officielle opgørelser.
3.1 Overnatningskapaciteten i VisitNordsjælland 2023
Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningsstederne i VisitNordsjælland registeret af Danmarks Statistik.
Som anført ovenfor dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen. Generelt var der lidt til
ingen ændring i udviklingen af det samlede antal sengepladser og virksomheder for VisitNordsjælland i
2023 sammenlignet med 2022.
Der bemærkes dog et fald i sengepladser for campingpladser og vandrerhjem samt for små hoteller og
campingpladser, mens hoteller og feriecentre har haft en stigning i sengepladser i 2023.
Tabel 3.1 Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, VisitNordsjælland
2019 2020 2021 2022 2023
Antal senge
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 12.003 12.018 11.486 12.074 12.085
I alt 11.818 11.834 11.312 11.829 11.888
Camping og vandrerhjem 7.857 7.871 7.999 7.714 7.642
Feriecenter 901 901 604 729 741
Hotel 1.172 1.174 1.152 1.254 1.370
Lystbådehavne 1.888 1.888 1.557 2.132 2.135
Små hoteller og campingpladser 185 184 174 245 197
Antal indberettende virksomheder
I alt inkl. Små hoteller og campingpladser 46 46 42 45 44
I alt 38 38 35 36 36
Camping og vandrerhjem 17 17 16 15 14
Feriecenter 3 3 3 3 3
Hotel 11 11 11 11 12
Lystbådehavne 7 7 5 7 7
Små hoteller og campingpladser 8 8 7 9 8
Kilde: Danmarks Statistik.
3.2 Feriehuse og udlejninger i VisitNordsjælland 2023
I VisitNordsjælland var der i alt 20.083 feriehuse i 2023 ifølge BBR 4 . Gribskov Kommune havde flest feriehuse,
12.358, Halsnæs Kommune havde 7.461, Hillerød Kommune havde 174 og de resterende 90 lå i Fredensborg
Kommune. Der var 48.762 feriehuse i Region Hovedstaden og 222.066 feriehuse på landsplan.
Det er ikke alle feriehuse, der udlejes, men omfanget af privat brug dækkes i VisitDenmarks
Sommerhusundersøgelse. 5
4
https://statistikbanken.dk/bol103
5
https://www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/sommerhusundersoegelsen-2022
23

I Danmarks Statistiks udgivelse ”Udlejning af feriehuse størst i Jylland” 6 opgøres den maksimale udlejning
for feriehusudlejningsbureauer på kommunalt niveau. Den maksimale kapacitetsudnyttelse opgøres som
andelen af sommerhuskapaciteten i hver kommune, der var udlejet på den travleste dag i juli 2022.
Analysen fra Danmarks Statistik viser, at hhv. 1,8 og 2,8 pct. af feriehusene i Halsnæs og Gribskov Kommune
blev anvendt til udlejning på den travleste dag i juli. Dette er langt under niveauet for udlejningsgraden i
hele landet på 14 pct. af husene. 7 Hillerød og Fredensborg Kommune er ikke inkluderet grundet for få
feriehuse.
Ifølge Danmarks Statistik blev 43.463 feriehuse anvendt til udlejning på landsplan gennem hele året 2023.
Sammenholdes dette med antallet af feriehuse i BBR, svarer det til, at en femtedel af landets feriehuse
udlejes gennem feriehusbureauerne. Kapacitetsudnyttelsen af disse feriehuse vil sandsynligvis ikke være
ligeligt fordelt mellem feriehusene. Nogle feriehuse vil være kendetegnet ved en stor kapacitetsudnyttelse,
mens andre feriehuse slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets
tilladte 43 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig om højsæsonen.
I tabel 3.2 er udviklingen i udlejede feriehusuger fra 2019 til 2023 vist. Som det fremgår af tabellen, blev der i
2023 udlejet 3,2 pct. flere feriehusuger i VisitNordsjælland end i 2022.
Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, VisitNordsjælland
2019 2020 2021 2022 2023
Udv.
2019-
2023
Udv.
2022-
2023
Hele landet 691.105 652.488 713.853 792.980 782.498 13,2 -1,3
VisitNordsjælland 12.158 12.951 12.997 11.807 12.189 0,3 3,2
Fredensborg - - - - 8 - -
Gribskov 8.903 9.658 9.460 8.807 9.078 2,0 3,1
Halsnæs 3.255 3.293 3.537 3.000 3.060 -6,0 2,0
Hillerød - - - - 43 - -
Kilde: Danmarks Statistik.
pct
3.3 Overnatninger i feriehuse dominerer i VisitNordsjælland
I løbet af 2023 blev der foretaget knap 1 mio. kommercielle overnatninger i VisitNordsjælland inkl. små
overnatningssteder (jf. tabel 3.3). Det er et fald på 31.000 overnatninger eller 3,0 pct. i forhold til 2022.
Lejet feriehus var den dominerende overnatningsform i VisitNordsjælland med 412.000 overnatninger eller
i alt 41 pct. af det samlede antal overnatninger i 2023, men et fald på 1,7 pct. sammenlignet med 2022.
Camping og vandrerhjem stod for 30 pct. eller godt 309.000 af alle overnatningerne på destinationen. Dette
var et fald på 5,1 pct. sammenlignet med 2022. Hoteller ses som den eneste overnatningsform at have haft
en stigning på 3,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes udviklingen i forretningsovernatninger, som steg med
6,8 pct. sammenlignet med 2022.
6
Udlejning af feriehuse størst i Jylland - Danmarks Statistik (dst.dk)
7 For mere data på feriehusudlejning henvises til Sommerhusundersøgelsen 2022, der baserer sig på en spørgeskema
undersøgelse. Denne indeholder også privatudlejning af feriehuse.
24

Tabel 3.3 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på
overnatningsformer, VisitNordsjælland
2019 2020 2021 2022 2023
Fordeling i
2023
Udv. 2022-
2023
I alt inkl. små hoteller og campingpladser 1.002 938 1.027 1.046 1.015 100 -3,0
I alt 991 929 1.016 1.029 998 98 -3,0
Camping og vandrerhjem 286 267 310 325 309 30 -5,1
Feriecenter 53 40 60 63 54 5 -14,2
Feriehus 445 452 464 419 412 41 -1,7
Hotel 142 98 115 149 154 15 3,3
Ferie 58 46 52 56 55 5 -2,5
Forretning 83 52 63 93 99 10 6,8
Lystbådehavne 66 72 68 72 70 7 -3,6
Små hoteller og campingpladser 11 9 11 17 16 2 -3,6
Kilde: Danmark Statistik
pct.
3.4 Gribskov Kommune fylder mest i overnatningstallene
I 2023 foretog danske turister 715.000 overnatninger (inkl. små overnatningssteder) i VisitNordsjælland,
hvilket svarede til 71 pct. af det samlede antal overnatninger i destinationen. Udenlandske turister havde
299.000 overnatninger i VisitNordsjælland i 2023, svarende til de resterende 29 pct. af overnatningerne i
destinationen.
Det største udenlandske marked var Tyskland med 141.000 overnatninger i 2023, svarende til 14 pct. af alle
overnatningerne i VisitNordsjælland og stod for 48 pct. af samlede antal udenlandske overnatninger i
destinationen (ekskl. små overnatningssteder).
Den negative udvikling i antallet af overnatninger (inkl. små overnatningssteder) fra 2022 til 2023 på 3,0 pct.
skyldes hovedsageligt faldet i antallet af danske overnatninger på 29.000 eller 3,9 pct. De udenlandske
overnatninger (inkl. små overnatningssteder) mærkede også et mindre fald på 2.000 eller 0,7 pct. fra 2022
til 2023.
25

Tabel 3.4 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet,
VisitNordsjælland
2019 2020 2021 2022 2023
Fordeling i
2023
Udv. 2022-
2023
pct.
inkl. små hoteller og campingpladser
I alt 1.002 938 1.027 1.046 1.015 100 -3,0
Danmark 674 796 872 744 715 71 -3,9
Udlandet 329 142 155 301 299 29 -0,7
Ekskl. små hoteller og campingpladser
I alt 991 929 1.016 1.029 998 100 -3,0
Danmark 666 788 864 733 705 71 -3,9
Udlandet 325 141 153 296 294 29 -0,7
Holland 31 8 15 32 33 3 2,8
Norge 46 11 5 36 28 3 -22,0
Sverige 44 15 20 42 35 4 -15,0
Tyskland 134 88 85 131 141 14 7,9
Andre lande 71 20 27 54 56 6 2,0
Kilde: Danmark Statistik.
I tabel 3.5, ses udviklingen i antallet af kommercielle overnatninger fordelt på VisitNordsjællands kommuner.
Som det fremgår af tabellen har VisitNordsjælland oplevet en fremgang på 0,7 pct. i antallet af kommercielle
overnatninger siden 2019, hvor Hillerød Kommune primært drev stigningen i antallet af overnatninger, med
en stigning på 12,9 pct.
Fra 2022 til 2023 er antallet af overnatninger faldet med 3,0 pct. hvoraf Hillerød Kommune var den eneste
kommune der mærkede en stigning på 6,1 pct.
Tabel 3.5 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner,
VisitNordsjælland
2019 2020 2021 2022 2023
Udv. 2019-
2023
Udv. 2022-
2023
Hele landet 56.697 45.198 52.159 63.617 63.716 12,4 0,2
VisitNordsjælland 991 929 1.016 1.029 998 0,7 -3,0
Fredensborg 69 52 52 72 70 1,0 -3,8
Gribskov 556 574 604 596 577 3,7 -3,2
Halsnæs 260 247 280 247 232 -10,7 -6,1
Hillerød 106 57 80 113 119 12,9 6,1
Kilde: Danmarks Statistik.
pct
26

3.5 Turismesæsonen i VisitNordsjælland
Tabel 3.6 viser sæsonfordelingen af overnatninger i VisitNordsjælland fordelt på overnatningsformer.
Overnatningerne i VisitNordsjælland ses at være koncentreret omkring sommer månederne april til
september, hvor især overnatninger på feriecenter, camping og vandrerhjem samt i lystbådehavne og
feriehuse blev foretaget.
Overnatninger på hoteller bemærkes at være mere lige fordelt hen over årets måneder, hvor overnatninger
fra ferieturister især blev foretaget i perioden juni til august, mens overnatninger fra forretningsturister især
blev foretaget i perioden august til november i 2023.
Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, VisitNordsjælland,
2023
Alle
Hotel
Hotelferie
Hotelforretning
Feriecenter Lystbådehavne Feriehuse Camping Vandrerhjem
Jan. 3 6 3 7 3 - 3 1 3
Feb. 3 6 4 7 5 - 4 1 4
Mar. 4 8 5 9 7 - 4 2 6
Apr. 7 7 8 7 10 - 7 9 9
Maj. 10 9 9 9 12 10 8 13 11
Jun. 12 10 13 8 11 17 10 14 11
Jul. 23 10 21 4 20 42 22 27 13
Aug. 16 12 15 11 11 22 17 17 11
Sep. 9 11 9 12 8 9 8 9 12
Okt. 6 9 6 10 7 - 9 2 7
Nov. 4 9 5 11 4 - 4 2 9
Dec. 3 5 4 5 3 - 4 2 5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Kilde: Danmarks Statistik.
27

4 Bag om rapporten
Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2022” er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark
samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget
medfører. I dette kapitel gennemgås metoderne mere detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder,
usikkerheder mv.
Rapporten følger de internationale standarder for et turismesatellitregnskab (TSA) til belysning af turismeforbruget
og anvender den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. 8
Figuren nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet
og LINE-modellen.
Figur 4.1.1 Opbygning af turismesatellitregnskab og LINE-model
4.1 Beregning af turismeforbrug
Døgnforbruget og overnatningstallene danner basis for beregning af det samlede turismeforbrug, men der
sker en yderligere bearbejdning af data i forbindelse med udarbejdelse af satellitregnskabet:
1. VisitDenmark indhenter detaljerede data om døgnforbrug og overnatninger, der sendes til Center
for Regional- og Turismeforskning, CRT
2. På baggrund af data fra nationalregnskabet estimerer CRT det turismeforbrug, der ikke dækkes af
VisitDenmarks turistundersøgelser 9
3. CRT konsoliderer VisitDenmarks resultater med nationalregnskabet og fordeler turismeforbruget
på produkter i overensstemmelse med klassifikationen for TSA.
Disse trin betyder, at VisitDenmarks estimat af turismeforbruget, baseret på de oprindelige data for døgnforbrug
og overnatninger, ikke er helt identisk med forbruget i det af CRT beregnede satellitregnskab.
4.1.1 Beregning af døgnforbrug
Beregningen af døgnforbrug bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2022, hvor der spørges
til 15 forbrugskomponenter. I Turistundersøgelsen blev der foretaget ca. 13.000 personlige interview med
turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lejede feriehuse og lystbådehavne. Af disse
var 7.700 udenlandske turister. Interviewstederne blev udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen
8
Både det regionale turismesatellitregnskab og turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for
Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen.
9
Det vedrører forbrug til rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med billetter, transport og
pakkerejser i Danmark.
28

er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. En samlet oversigt over kilder til
døgnforbrug kan ses i afsnit 4.8.
Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotelferie,
camping, vandrerhjem, lejet feriehus og lystbådehavn. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget
på nationalitet og region. VisitDenmark har dog sat som krav, at der skal være mindst 50 interview,
før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform
sker trinvis på følgende måde:
1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 50 interview inden for
regionen for den enkelte nationalitet, beregnes et døgnforbrug.
2. Hvis kravet om 50 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region, deles Danmark op i Region
Hovedstaden og ”resten af landet”. Hvis der er 50 eller flere interview på nationaliteten i ”resten af
landet”, bliver turisterne tildelt et ”uden for Region Hovedstaden” døgnforbrug.
3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået
tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på hele landet. Hvis der er 50 interview på hele landet,
bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug.
4. Er der ikke 50 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for
verdensdelen eller udlandet i alt på overnatningsformen, hvis reglen om de 50 interview stadig
ikke er opfyldt.
Overstående metode har været brugt i det danske turismesatellitregnskab og til at opgøre
turistindtægterne på betalingsbalancens rejsepost.
4.1.2 Beregning af døgnforbrug for erhvervsturisme
For nogle typer erhvervsturister fanger Turistundersøgelsens døgnforbrug ikke det samlede forbrug
præcist, da en del udgifter betales af arbejdsgiver før eller efter rejsen. Det gælder f.eks. kongres- og konferencegæster,
messedeltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. VisitDenmark estimerer dette
ekstra forbrug - det såkaldte MICE-tillæg 10 - og lægger det oven i døgnforbruget. MICE-tillægget er forskelligt
for de forskellige typer af formål med erhvervsrejsen og tillægges ca. halvdelen af erhvervsovernatningerne.
Tillægget afspejler således mødespecifikke udgiftsposter, som arrangørerne har haft i forbindelse
med mødet. MICE-tillægget udgør i gennemsnit ca. en femtedel af det samlede døgnforbrug for forretningsgæster
på hotel.
4.2 Beskrivelse af turismesatellitregnskabet
Analyserne af turismeforbruget i denne rapport er udarbejdet i henhold til retningslinjerne for turismesatellitregnskaber,
der knytter turismen til nationalregnskabet.
Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra
UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab
(RTSA).
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle
tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om turisternes
efterspørgsel med tal for udbud og efterspørgsel i dansk økonomi. I de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse,
”vinder” nationalregnskabets data, f.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der af Visit-
Denmark beregnes ved at gange hoteldøgnforbruget med antallet af overnatninger på hoteller, ikke
overstige nationalregnskabets opgørelse af det samlede forbrug på hotellerne. I så fald må det beregnede
døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret.
10
MICE står for meetings, incentives, conventions, exhibitions, og afspejler den del af erhvervsturismen, der vedrører
møder.
29

4.2.1 Efterspørgselssiden
På efterspørgselssiden beregnes turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at gange antallet
af overnatninger med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 15 forskellige typer af
overnatningsformer: Hotel (opdelt på forretning og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt på lejet,
lånt og eget), feriecenter, lystbådehavn, festival, krydstogt, lejet helårsbolig, overnatning hos familie/venner
og endagsturisme (opdelt på forretning og ferie, hvor hvert endagsbesøg tæller som et døgn/én
overnatning).
I appendiks 12 og 13 findes en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysningerne på
efterspørgselssiden (overnatninger og døgnforbrug) for de forskellige overnatningsformer. Oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
4.2.1.1 Mængder: overnatningstal og endagsbesøg
Overnatningstallene kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst
belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Oplysninger stammer
fra forskellige kilder.
Opgørelsen af dansk endagsturisme kræver en præcis afgrænsning af denne turismeform, da definitionen
heraf har meget stor betydning for omfanget af endagsturismen. Metoden beskrives kort nedenfor. Kilden
til dansk endagsturisme - både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's Transportvaneundersøgelse. Endagsrejser
er kategoriserede som enten ferie- eller forretningsrelaterede på baggrund af undersøgelsens
opdeling efter rejseformål. DTU’s undersøgelse er en stikprøve, og for visse kommuner er der et begrænset
antal interview pr. år – især for forretningsrejsende på kommuneniveau.
For at sikre soliditet i analysen beregnes endagsrejser som flerårige glidende vægtede 11 gennemsnit. For
ferierejser bruges et treårigt glidende vægtet gennemsnit (2020-2022). For forretningsrejser bruges et
femårigt glidende vægtet gennemsnit (2018-2022).
Fordelingen på kommuner er sket på baggrund af et 11-årigt glidende gennemsnit (2012-2022). Der er
beregnet en kommunematrix, der viser bopæls- og destinationskommune. Antal rejser på kommuneniveau
beregnes ved at gange de nationale rejser på kommunematricen.
Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I VisitDenmarks beregning af
dansk endagsturisme betyder det, at kun endagsrejser uden for turistens bopælskommune indgår. Dog er
det for endagsturisme besluttet, at borgere fra Frederiksberg, der tager til Københavns Kommune, ikke er
turister og vice versa. Desuden er endagsbesøg defineret som minimum tre timers varighed inklusive
transport og med minimum en times ophold på destinationen. Samlet svarer antallet af endagsferieture til,
at hver dansker i gennemsnit tog 7,9 af disse om året.
4.2.1.2 Priser: døgnforbrug
Døgnforbruget er indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse 2022 og supplerende
undersøgelser. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse
oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres
penge. Idet der spørges til økonomisk rejsegruppe og opholdslængde kan forbruget fordeles ud på
personligt forbrug pr. døgn i overensstemmelse med overnatningsstatistikken.
4.2.2 Udbudssiden
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet.
De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1)
turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet.
11
Vægtene halveres hvert år bagud.
30

I afsnit 4.9 findes en oversigt over, hvilke produkter og brancher der regnes som hhv. ”turisme” og
”turismerelaterede”.
I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver det økonomiske
kredsløb i Danmark – dvs. hvordan penge og ressourcer bevæger sig rundt mellem brancher, det private og
offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal
mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRT’s samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a.
med input fra Danmarks Statistik.
4.3 Ændringer i data og metode siden sidste rapport
4.3.1 Revision af tidligere år
Denne rapport afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2021, udgivet
i 2023. I opgørelsen af turismeforbruget 2022 er en række kilder blevet opdateret samtidig med, at der er
foretaget nogle korrektioner og metodeændringer i modellen. Pga. de mange ændringer har det været en
prioritet også at revidere turismeforbruget 2019-2021, så der kan fås et opdateret billede af turismens
betydning inden, under og efter coronapandemiens påvirkning.
Det samlede turismeforbrug i 2019 og 2022 er på landsplan revideret en smule. Revisionerne i 2020 og 2021
er betydeligt større, og er på landsplan nedjusteret begge år. Ændringer for specifikke dele af turismen som
f.eks. turismeform, nationalitet eller geografi kan dog være større eller mindre.
Den turismeskabte beskæftigelse inkl. afledte effekter er som følge af en korrektion af en dobbeltberegning
i modellen revideret ned fra 2019 til 2021 .
Årsagerne til revisionerne er beskrevet i nedenstående afsnit.
4.3.2 Opdatering af kilder
4.3.2.1 Døgnforbrug
Døgnforbrug indsamlet på kommercielle overnatningssteder 12 fra VisitDenmarks Turistundersøgelse 2022
afløser de seneste prisfremskrevne døgnforbrug fra 2017-undersøgelsen. 13 På de fem år er der sket
betydelige ændringer i turisternes døgnforbrug, hvilket har givet nogle forskydninger i de forskellige
turisttyper.
De største ændringer er, at feriehus- og feriecenterturister har øget deres døgnforbrug markant, mens
hotelturisters døgnforbrug, herunder især forretningsturisters, er gået tilbage. Den vigtigste komponent af
døgnforbruget, overnatning, er steget for feriehusturister, men er faldet for hotelturister. Hotelturisterne har
desuden brugt færre penge på shopping. En af forklaringerne kan være ændrede forbrugsmønstre efter
coronapandemien, men mødeturister og turister fra asiatiske lande, der begge er højtforbrugende grupper,
er endnu ikke vendt tilbage i samme omfang som før coronapandemien.
Hertil kommer en stor kapacitetsudvidelse af hotellerne, hvilket har øget konkurrencen og gjort at
hotellerne ikke har kunne hæve overnatningsprisen så meget. Se i øvrigt VisitDenmarks rapport om
døgnforbrug.
For i højere grad at kunne sammenligne 2022 med 2019 til 2021 er tidsserien i døgnforbrug udglattet ved
brug af vejede gennemsnit af turistundersøgelserne 2017 og 2022. Således består døgnforbruget i 2021 f.eks.
4/5 af 2022-undersøgelsen og 1/5 af 2017-undersøgelsen, mens årene,2020 og 2019, har en højere vægt af
2017-undersøgelsen.
12
Hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lejede feriehuse. Desuden bruges gennemsnittet af hotel (ferie)-
og vandrerhjemturister fra Turistundersøgelsen som døgnforbrugskilde til lejet helårsbolig.
13
Pga. COVID-19 var det ikke muligt at gennemføre undersøgelsen i 2020 og 2021.
31

4.3.2.2 Eget brug af feriehus
Resultaterne af VisitDenmarks Sommerhusundersøgelse er implementeret og giver opdaterede
turismeforbrugstal for turister i eget og lånt feriehus samt privatudlejning, der ikke dækkes i
overnatningsstatistikken. I undersøgelsen svarede 7.300 feriehusejere på spørgsmål om bl.a. eget brug,
udlån, udlejning og forbrug.
Tallene er i samme ombæring revideret tilbage til 2019, idet der i undersøgelsen blev spurgt ind til
anvendelsen i årene, 2019 til 2021. Forbruget for turister i eget feriehus er revideret markant ned i 2020 og
2021. Forbruget er på landsplan justeret marginalt ned i 2019.
Den store forskel skyldes, at der før undersøgelsen, i manglen af data, blev antaget, at udviklingen i brugen
af eget feriehus fulgte udviklingen i lejet feriehus. I de to corona-prægede år, 2020 og 2021, var
feriehusudlejningen til danskere rekord høj. En udvikling der viste sig ikke at være lige så markant for brugen
af eget feriehus. Det skal også siges, at mængden af overnatninger i eget feriehus ligger på et langt højere
niveau end overnatninger i lejet feriehus.
4.3.2.3 Lånt feriehus
Forbruget af turister i lånt feriehus er på landsplan til gengæld justeret op i alle år fra 2019 til 2021, da både
mængden af overnatninger og døgnforbrug er opjusteret. Døgnforbruget for turister i lånt feriehus er
baseret på døgnforbrug for turister i lejet feriehus, bortset fra forbrug på overnatning, der er sat til 0.
I undersøgelsen spørges ejerne om forbrug i forbindelse med et typisk ophold i eget feriehus. Forbruget er
herefter fordelt ud på varegrupper efter Danmarks Statistiks husholdningsundersøgelse, 14 ligesom der er
suppleret med forbrug på energi og renovationer, som der ikke spørges om i undersøgelsen.
Døgnforbrug for turister i eget og lånt feriehus kan ses i Sommerhusundersøgelsen 2022.
4.3.2.4 Privatudlejet feriehus
For at opgøre det fulde omfang af feriehusturismens økonomiske betydning opregnes mængden af
overnatninger også for den private del af udlejningen. I praksis bruges opregningsfaktorer som forholdet
mellem den samlede feriehusudlejning og udlejningsbureauernes udlejning. Omfanget af privat
feriehusudlejning er nedjusteret via Sommerhusundersøgelsen 2022. I gennemsnit bliver der nu lagt 14 pct.
til de kommercielle feriehusovernatninger som følge af omfanget af privatudlejning mod 19 pct., der hidtil
blev anvendt via 2014-undersøgelsen. Omvendt udlejes nu en større del end før gennem
udlejningsbureauerne. 15
For i højere grad at kunne sammenligne 2022 med 2019 til 2021 er opregningsfaktorerne som med
døgnforbrugstallene udglattet ved brug vejede gennemsnit af de to sommerhusundersøgelser i 2014 og
2022. I opgørelsen af feriehusturisternes samlede forbrug betyder stigningen i døgnforbrug dog mere end
de nedjusterede opregningsfaktorer.
4.3.2.5 Udenlandske endagsturister
Forbruget af udenlandske endagsturister fra 2019 til2022 er opdateret via foreløbige resultater af en
endagsundersøgelse foretaget i april 2023 til april 2024 (idet der spørges til antal besøg de sidste tre
måneder). Undersøgelsen, der er foretaget via online-paneler i Tyskland, Sverige og Norge, nedjusterer
mængden af endagsbesøg, men opjusterer døgnforbruget sammenlignet med tidligere opgørelser.
På landsplan er der tale om en opjustering af turismeforbruget i 2019, mens turismeforbruget fra 2020 til
2022 er nedjusteret. Det svenske og norske endagsturismeforbrug er især nedjusteret.
14
https://statistikbanken.dk/NAHC22
15
https://www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/sommerhusundersoegelsen-2022
32

Resultaterne af endagsundersøgelsen fra 2023 implementeres endeligt i Turismens økonomiske betydning
2023, hvor det også bliver muligt at opdele udenlandske endagsturisters forbrug på formålene, ferie og
forretning.
4.3.3 Modelændringer af turismeforbrug
4.3.3.1 Korrektion i køretøjers brændselsforbrug
Turismeforbruget på køretøjers brændstof er nedjusteret for danske endagsturister på ferie. Ændringen
sker, da brændstofforbruget før virkede urealistisk højt, som særligt kom til udtryk i beregninger af
turisternes klimaaftryk. Således tages der nu højde for køretøjers øgede brændstofeffektivitet (altså at biler
i dag kører længere på literen) sammenlignet med det gamle døgnforbrugsdata. Som følge af ændringen
nedjusteres danske endagsturisters brændstofforbrug i årene, 2019 til 2022.
Ændringen slår også igennem på beskæftigelseseffekten, men vurderes beskeden, da produktet handles i
en branche med højt importindhold og en høj kapitalintensitet.
4.3.3.2 Korrektion af turismeforbruget for danske forretningsrejsende
CRT har som en fejlrettelse i den nye modelversion indsat en begrænsning som sikrer, at de danske
forretningsturister maksimalt kan forbruge, hvad der svarer til det samlede råvareforbrug på produktniveau.
I og med at forretningsturisternes forbrug er en del af virksomhedernes udgifter, og virksomhedernes
samlede udgifter er ækvivalent med nationalregnskabets råvareforbrug, er denne begrænsning nødvendig.
Nedskaleringen sker primært for produktgruppen, Rejsebureauer og anden rejseservice i årene, 2019 til
2022, primært for de danske forretningsturister på hotel, men også i mindre omfang for forretningsturister
på endagsture.
4.3.4 Modelændringer af turismeafledte effekter
4.3.4.1 Korrektion i beregning af de økonomiske effekter af danske forretningsturister
CRT har fjernet en dobbeltberegning af danske forretningsturisters økonomiske effekt i modellen. Da
forretningsturisters forbrug er input i virksomhedernes produktion kunne effekten af forbruget før både
ske gennem efterspørgslen og udbuddet.
Ideen med dette var, at stødet også ville have en betydning for produktionen, og stødet var sat op således,
at der både var en effekt på input og output. Det havde den uheldige konsekvens, at effekten blev regnet
med to gange, både for input og produktion for virksomhederne. Sådan som stødet kan forstås på nu er, at
i den alternative situation, hvor der ikke er danske forretningsturister i Danmark, vil virksomhederne i
stedet sende dem til udlandet eller øge importen for et tilsvarende beløb, og derigennem holde input og
produktion konstant for virksomhederne, således at stødet kun virker gennem efterspørgslen.
Effekten af korrektionen er størst i 2019, hvor beskæftigelseseffekten er markant lavere, mens effekterne i
2020 til 2022 også er lavere. Bruttoværditilvæksten og skatteindtægterne er også nedjusteret, fra 2019 til
2022, men ikke i lige så høj grad som beskæftigelseseffekterne.
4.3.4.2 Korrektion i beregning af import og eksport af flyrejser
Danmarks Statistik har udskudt leverancen af 2020-data på detaljeret produktniveau til sommeren 2024,
hvilket har medført større usikkerhed. Et af de steder hvor denne usikkerhed især kommer til udtryk er
import og eksport af flyrejser, der i coronapandemien-årene særligt var udsat for nedlukning af samfundet.
Grundet manglende data er importen og eksporten af produktkategorien, Flyrejser, hidtil blevet
fremskrevet ved brug af en bred gruppe af import og eksport af serviceydelser. Importen af flyrejser har som
konsekvens været urealistisk høj – højere end den samlede danske efterspørgsel af flyrejser – og der har som
følge heraf ikke været beskæftigelseseffekter af turisternes efterspørgsel på flyrejser.
I stedet bliver import og eksport af flyrejser i modellen nu skaleret med udviklingen i antal flypassagerer på
udenrigsflyvninger for årene, 2020 til 2022, jf. statistikbanktabel, FLYV35. I forhold til tidligere reduceres
33

importen til 23,6 % af 2019-niveauet i 2020, 29,3 % af 2019 niveauet i 2021 og 73,9 % af 2019-niveauet i 2022.
Som følge af modelændringen opjusteres effekterne for branchen, lufttransport, i 2020 til 2022.
4.4 Estimat på turismeforbruget 2023
For at kunne belyse udviklingen i dansk turisme på et mere aktuelt grundlag har VisitDenmark udviklet en
model, der kan give foreløbige estimater af turismeforbruget 2023. I rapporten henvises således til
turismeforbruget 2023 enkelte steder. 2023-tallene følger ikke satellitregnskabsmetoden, men fremskriver
turismeforbruget med udviklingen i overnatningstal og priser.
Stigende priser gennem 2023 spiller en rolle for forbrugstallene, der i rapporten er opgjort i årets priser. Den
store fremgang i turismeforbruget fra 2022 til 2023 afspejler ikke kun en realfremgang, men også generelle
prisstigninger. Sammenlignes 2023 med 2022 driver stigende priser i turistdøgnforbruget i gennemsnit 5
pct.-point af den samlede vækst på 7 pct.
Især steg priser på feriehus- og hotelovernatning, restaurant og føde- og drikkevarer hhv. 5, 11, 7,8 og 7 pct.,
hvilket drev den markante vækst. 16
Kilderne til overnatninger/besøg og døgnforbrug opdateres når resultater af nye undersøgelser kan
implementeres. Det foreløbige turismeforbrug for 2023 er derfor snarere et supplement end en erstatning
for de endelige 2023-resultater, der udgives i 2025 og som vil afvige fra de foreløbige estimater som
opdateret data bliver tilgængeligt.
4.5 Usikkerhed i turismeøkonomiske beregninger
At udarbejde turismens økonomiske betydning, der baseret på mange undersøgelser og kilder, giver
anledning til statistisk usikkerhed. Derfor kræves der flere steder i modellen antagelser, som giver anledning
til forbehold. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeforbrug og -effekter på lokalt niveau,
idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. 17
En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker,
der anvendes. Desuden arbejdes der i LINE-modellen løbende med opdatering af
nationalregnskabstidsserier og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal fuldtidsbeskæftigede og
værditilvækst vha. den makroøkonomiske model ADAM. På nuværende tidspunkt er 2020 det seneste
endelige referenceår i nationalregnskabet.
En central antagelse bag beregning af forbruget i kommunerne er, at hele turistens forbrug finder sted i
den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsende). Dette er naturligvis
ikke altid korrekt. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende
turister med bopæl i andre kommuner – i kraft af f.eks. attraktioner – alt andet lige undervurderes i opgørelserne.
VisitDenmark og CRT arbejder løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende
billede af turismen. Dette giver ændringer i niveauerne for nøgletallene – især på regionalt og lokalt niveau.
16
Turismens økonomiske betydning 2019-2023.
17
At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen helt ned på kommunalt niveau
kræver antagelser, som giver anledning til forbehold. Det danske satellitregnskab på kommuneniveau er en udfordring,
idet data fra nationalregnskabet på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks
Statistik bl.a. omsætningen på kommuner vha. estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på
arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning.
34

4.6 Beregning af afledte effekter i LINE-modellen
Turismens afledte effekter er ikke en del af satellitregnskabet. VisitDenmark og CRT beregner de afledte
effekter vha. LINE-modellen, 18 som bygger på data fra satellitregnskabet. Figur 4.6.1 illustrerer, hvordan og
hvor de forskellige effekter opstår.
Figur 4.6.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang
række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives
turismeforbrug. F.eks. har hoteller en stor del af omsætningen fra turister, mens detailhandlen har en
mindre del.
De virksomheder, som turisten har brugt penge i, køber råvarer og andet i andre virksomheder, som således
også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler
virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den
inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor
forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
18
VisitDenmark anvender LINE-modellen, fordi den er kommunalt baseret og dermed mere anvendelig til analyser på
kommunalt og regionalt niveau end andre makroøkonomiske modeller som f.eks. ADAM-modellen, der er nationalt
baseret.
35

4.6.1 LINE-modellens multiplikatorer
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte tekniske multiplikator kan beregnes:
Teknisk multiplikator =
Direkte + indirekte + induceret − import
Direkte
Den tekniske multiplikator viser, hvor meget den direkte effekt bliver ganget op, når den siver ud i
økonomien. Til at beregne disse effekter anvendes en økonomisk model. 19
Ud over den tekniske turismemultiplikator anvender VisitDenmark såkaldte turismemultiplikatorer, der
relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til den turismeafledte beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede),
værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.). VisitDenmarks turismemultiplikatorer er ikke multiplikatorer
i gængs forstand, men forholdstal mellem omsætning og afledte effekter. De opgøres således:
Multiplikator =
Samlet turismeafledt effekt
Samlet turismeforbrug
VisitDenmark anvender bl.a. turismemultiplikatorerne til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget
forplanter sig i samfundet gennem ændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter.
4.6.2 Turismeafledte effekter i 2019 til 2022
De turismeafledte effekter såsom beskæftigelsen blev i høj grad påvirket af nedlukninger og begrænsninger
i turisters mobilitet under coronapandemien. Man skal derfor være varsom med at lægge for meget vægt
på unormale bevægelser i effekterne, særligt i 2020 og 2021.
Bl.a. faldt produktionen og værditilvæksten under coronapandemien samtidig med, at beskæftigelsen i
større grad blev fastholdt. Dette viser sig ved lav produktivitet, og derigennem højere
beskæftigelsesmultiplikator og uændret BVT-multiplikator. BVT-effekten ligger på nogenlunde samme
niveau i 2020 og 2021.
I 2022 er turismens beskæftigelseseffekter lavere end i 2019 på trods af højere turismeforbrugstal. Det er der
forskellige grunde til. For det første vil beskæftigelsesmultiplikatoren typisk falde over tid grundet stigende
priser på forbrugsvarer ved beregning i løbende priser – højere priser giver i sig selv ikke øget beskæftigelse.
Et ændret forbrugsmønster, som kan opstå gennem en ændring i døgnforbruget eller en ændret
sammensætning af turisterne (f.eks. på overnatningsform eller nationalitet), vil ligeledes påvirke
beskæftigelsesmultiplikatoren.
Derudover vil produktivitetsstigninger også reducere beskæftigelseseffekten. Når produktiviteten i en
branche stiger, vil der være behov for færre beskæftigede til at indgå i produktionen.
Beskæftigelsesmultiplikatoren vil alt andet lige falde, når produktiviteten stiger.
Ved opdeling af beskæftigelseseffekterne på branchegrupperinger ses det, at en stor del af faldet i
beskæftigelseseffekten fra 2019 til 2022 kommer fra brancherne, skibsfart og detailhandel. Disse to brancher
19
CRT publicerede i 2016 notatet, ”En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på
området”, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området, og bl.a. analyserer
historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i
danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter.
36

har oplevet kraftige produktivitetsstigninger i perioden, særligt i førstnævnte,
sandsynligvis er en del af forklaringen.
hvor højere fragtrater
BVT-effekten er nogenlunde den samme i 2019 og 2022, hvilket vidner om store produktivitetsstigninger, da
beskæftigelsesmultiplikatoren falder væsentligt mere end BVT-multiplikatoren. BVT-multiplikatoren falder
dog stadig, hvilket kan skyldes faldende BVT gennem prisstigninger på input, og/eller forbrugssubstitution
mod varer der bliver produceret i brancher med en lavere BVT.
37

4.7 Kilder til overnatninger
Feriecenter Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatning
Komplet
Geografi Dækning Kilde Producent År
Usikkerhed
Hotel Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
Overnatningsstatistikken
Danmark
Statistik*
2022 Lille
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik
2022 Lille
Camping Kommuner Totaltælling
min. 75 enheder
Overnatningsstatistikken
Danmarks
Statistik*
2022 Lille
Lejet feriehus
gennem
udlejningsbureau
Kommuner
Totaltælling
min. 25
disponible huse
Vandrerhjem Kommuner Totaltælling
min. 40 senge
og Danhostelmedlemmer
Lystbådehavn Kommuner Totaltælling
(betalte)
(frivillig)
Overnatningsstatistikken
Overnatningsstatistikken
Feriehusstatistikken
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik*
2022 Lille
2022 Lille
2022 Lille
Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister Cruise
Copenhagen
Network/WOCO
2022 Lille
Lejet helårsbolig Kommuner Airbnb, Booking,
Expedia,
Tripadvisor
Udlejningsstatistik,
korrigeret for
feriehusudlejning
Eget feriehus Kommuner Stikprøve Sommerhusunders
øgelsen
Eurostat,
bedømmelser til
kommunefordeling,
BBR
Danmarks
Statistik
2022 Medium
2022 Medium
Lånt feriehus Kommuner Stikprøve Sommerhusunders
øgelsen
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske
endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges
ophold hos familie
og venner i
Danmark
Danmarks
Statistik
2022 Medium
Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Lille
Kommuner Stikprøve Endagsundersøgels
en
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Transportvaneundersøgelsen
Kommuner Stikprøve Ferie- og
Forretningsrejsende
Danskeres ophold
Amter Stikprøve Ferie- og
v. familie og venner
forretningsrejsende
Noter: VisitDenmark opregner for små enheder.
VisitDenmark 2022 Stor
DTU 2022 Medium
DTU 2022 Medium
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2004 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
38

4.8 Kilder til døgnforbrug
Overnatningsform
Komplet
Geografi Kilde Producent År Usikkerhed
Hotel Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Lille
Feriecenter Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Lille
Camping Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Lille
Vandrerhjem Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Lille
Lystbådehavn (betalte) Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2017 Lille
Lejet feriehus gennem
udlejningsbureau
Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Lille
Krydstogt
Krydstogtskommuner
CCN’s passenger survey og
VisitDenmarks
beregninger
CNN/WOCO 2016 Medium
Lejet helårsbolig Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Medium
Eget feriehus
Landsdele
Sommerhusundersøgelsen, Danmarks
Forbrugsundersøgelsen Statistik
2022 Medium
Lånt feriehus Regioner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2022 Medium
Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium
Udenlandske
endagsferierejsende
National Endagsundersøgelsen VisitDenmark 2022 Stor
Danske endagsferierejsende
forretningsrejsende
Statistik
Ferie- og
Danmarks
Amter
2004 Stor
Dansk
Danmarks
endagsforretningsrejsende
National Beregnet fra udbudssiden
Statistik
2006 Stor
Udlændinges ophold
hos familie og venner i National
Danmark
Danskeres ophold hos
Amter
familie og venner
Noter: Opregnet til 2022-priser.
Ferie- og
forretningsrejsende,
Forbrugsundersøgelsen
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
2018 Medium
2005 Medium
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende
undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget
blandt en stikprøve af befolkningen.
39

4.9 Turismebrancher og -produktafgrænsninger
4.10 Turismeerhverv (turismespecifikke brancher i TSA)
NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv
Overnatningssteder
55.10 55.10.10 Hoteller
55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme
55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30 55.30.00 Campingpladser
55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter
68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter m.v.
56.10 56.10.10 Restauranter
56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21 56.21.00 Event catering
56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed
56.30 56.30.00 Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Transportvirksomheder
49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik
49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32 49.32.00 Taxikørsel
49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer
50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje
51.10 51.10.10 Ruteflyvning
51.10 51.10.20 Charter- og taxiflyvning
52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller*
77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer**
Rejseservice
79.11 79.11.00 Rejsebureauer
79.12 79.12.00 Rejsearrangører
79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Kultur, forlystelser og sport
90.01 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed
91.01 91.01.10 Biblioteker
91.02 91.02.00 Museer
91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg
93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter
93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l.
93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***
40

93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
4.11 Detailhandel og turismerelevante erhverv (aggregerede branchegrupper)
(turismeforbundne brancher i dansk TSA)
NACE (rev. 2)
DB07 Turismeerhverv
10.11-10.92 Fremstilling af fødevarer
11.01-11.07 Fremstilling af drikkevarer
12.00 12.00.00 Fremstilling af tobaksprodukter
19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
13.10-33.20 Fremstillingsindustrien af diverse varer
46.11-46.90 Engroshandel
47.11-47.99 Detailhandel
82.30 82.30.00 Organisering af kongresser, messer og udstillinger****
Anm: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007
*Under ”hjælpevirksomhed i forbindelse med transport”.
**Under ”udlejning og leasing”.
***Lystbådehavne var tidligere placeret i ”Rejseservice”.
****Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.
Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.
41

4.12 Turismeprodukter (turismekarakteristiske produkter i dansk TSA)
Kode i nationalregnskab
Overnatning:
T551010
T551020
T552000
T553000
T559000
T683120
Restaurant:
T561000
T562100
T562900
T563000
Transport:
T491000
T493110
T493120
T493920
T501000
T503040
T511010
T511020
T522130
T771100
Rejseservice:
T791100
T791200
T799000
Kultur, forlystelser og sport:
T900110
T910110
Q910200
S910200
T910200
T910400
T931100
T931900
K930020
Q932100
S932100
T932100
T932910
Turismeprodukter
Hoteller
Konferencecentre, kursusejendom
Ferieboliger og lign.
Campingpladser
Andre overnatningsfaciliteter
Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Restauranter, pizzeriaer mv.
Event catering
Kantiner, anden restaurantvirksomheder
Caféer, værtshuse, diskoteker
Jernbaner, passagertransport
Rutebuskørsel, by og nærtrafik
Bus, S-togstrafik, metro, nærbaner
Turistkørsel, landpassage transport
Sø - og kysttransport af passagerer
Transport ad indre vandveje
Ruteflyvning
Charter- og taxiflyvning
Betalingsvej, - bro og - tunneller
Personbiludlejning
Rejsebureauer
Rejsearrangører
Turistbureauer, mv.
Teater- og koncertvirksomhed
Biblioteker
Museer, offentlige ikke-markedsmæssige
Museer, offentlige salgsindtægter
Museer, markedsmæssige
Botaniske og zoologiske haver
Idrætsanlæg, markedsmæssige
Andre sportsaktiviteter
Drift af egne forlystelser mv.
Forlystelsesparker, offentlige ikke-markedsmæssige
Forlystelsesparker, offentlige salgsindtægter
Forlystelsesparker o.l.
Lystbådehavne
42

4.13 Turismeprodukter (turismeforbundne produkter i TSA)
Detailhandel mm. (aggregerede produkter)
100010-100050 Fødevareindustrien
110000-120000 Drikkevare- og tobaksindustrien
190000 Benzin og andre brændselsprodukter
130000-330000 Fremstillingsindustrien
T460000-T470000
T823000-VAK82meet
Detail- og engroshandelsavance
Kongres- og messeudstilling*
Bemærkninger:
*Dette produkt indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien
Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne
i LINE-modellen bliver aggregeret, bliver f.eks. produktet ”Udlejning af sommerhuse” produceret
af branchen ”Ejendomsmægler, bolig og husleje”, der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af
branchen er placeret i ”Andre brancher” i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ”biludleje” (lokal
transport) nu i branchen ”Erhvervsservice”, der ligeledes er placeret i ”Andre brancher”.
43

Bilag
Bilag 1.A Turismeforbrug for kommunerne i VisitNordsjælland 2019-2023
Bilag 1.A Turismeforbruget i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2023
2019 2020 2021 2022 2023*
mio kr.
VisitNordsjælland 3.618 3.288 3.552 4.057 4.240
Fredensborg 288 214 216 289 308
Gribskov 1.886 1.839 1.918 2.145 2.232
Halsnæs 874 817 889 955 972
Hillerød 570 418 528 669 730
Note: 2023 er et foreløbigt estimat, der ikke følger satellitregnskabsmetoden, men er fremskrevet med udviklingen i
overnatninger og priser. Inflationen fra 2022 til 2023 udgør cirka 5 pct. af udviklingen.
Bilag 1.B Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer per kommune 2022
Bilag 1.B Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer per kommune 2022
Fredensborg Gribskov Halsnæs Hillerød
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 289 100 2.145 100 955 100 669 100
Kommercielle 128 44 1.085 51 420 44 231 35
Hotel – ferie 23 8 98 5 29 3 28 4
Hotel – forretning 33 11 56 3 26 3 124 19
Feriecenter 0 0 58 3 0 0 1 0
Camping 24 8 83 4 45 5 25 4
Vandrerhjem 14 5 0 0 7 1 20 3
Lystbådehavn 5 2 17 1 20 2 1 0
Lejet feriehus 2 1 700 33 254 27 2 0
Lejet helårsbolig 27 9 73 3 38 4 31 5
Festival - - - - - - - -
Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0
Ikke-kommercielle 161 56 1.060 49 534 56 438 65
Eget feriehus 6 2 528 25 289 30 15 2
Lånt feriehus 2 1 282 13 124 13 5 1
Familie/venner 41 14 66 3 48 5 73 11
Endagsturister - ferie 104 36 177 8 72 8 121 18
Endagsturister - forretning 9 3 6 0 2 0 225 34
44

Bilag 1.C Turismeforbruget fordelt på produkter per kommune, 2022
Bilag 1.C.A Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredensborg, 2022
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 289 100 181 100 108 100
Turismeprodukter 155 54 106 59 49 45
Heraf:
Overnatning 29 10 18 10 11 10
Restaurant 60 21 43 24 17 16
Lokal transport 34 12 18 10 16 15
Rejseservice 7 2 6 3 1 1
Kultur og forlystelser 25 9 21 12 3 3
Lystbådehavne 1 0 0 0 0 0
Detailhandel 78 27 48 27 30 28
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 27 9 14 8 13 12
Benzin og andet brændstof 24 8 21 11 4 3
Andet 27 9 13 7 14 13
Andre produkter 56 19 27 15 29 27
Bilag 1.C.B Turismeforbruget fordelt på produkter, Hillerød, 2022
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 669 100 505 100 164 100
Turismeprodukter 475 71 402 80 74 45
Heraf:
Overnatning 74 11 52 10 22 13
Restaurant 96 14 74 15 22 14
Lokal transport 255 38 230 46 24 15
Rejseservice 18 3 18 4 0 0
Kultur og forlystelser 32 5 27 5 4 3
Lystbådehavne 0 0 - - - -
Detailhandel 112 17 70 14 42 26
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 40 6 22 4 18 11
Benzin og andet brændstof 37 5 31 6 5 3
Andet 36 5 17 3 19 12
Andre produkter 82 12 34 7 48 29
45

Bilag 1.C.C Turismeforbruget fordelt på produkter, Halsnæs, 2022
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 955 100 746 100 208 100
Turismeprodukter 329 35 244 33 86 41
Heraf:
Overnatning 61 6 37 5 25 12
Restaurant 139 15 111 15 28 13
Lokal transport 81 8 53 7 28 13
Rejseservice 3 0 3 0 1 0
Kultur og forlystelser 43 4 38 5 4 2
Lystbådehavne 3 0 2 0 1 0
Detailhandel 378 40 319 43 59 28
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 170 18 138 19 32 15
Benzin og andet brændstof 53 6 47 6 6 3
Andet 156 16 134 18 22 10
Andre produkter 247 26 184 25 63 30
Bilag 1.C.D Turismeforbruget fordelt på produkter, Gribskov, 2022
I alt Danskere Udlændinge
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 2.145 100 1.630 100 515 100
Turismeprodukter 796 37 594 36 202 39
Heraf:
Overnatning 164 8 109 7 55 11
Restaurant 331 15 261 16 70 14
Lokal transport 190 9 125 8 65 13
Rejseservice 9 0 8 1 0 0
Kultur og forlystelser 100 5 90 6 10 2
Lystbådehavne 2 0 1 0 1 0
Detailhandel 813 38 655 40 158 31
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 373 17 284 17 89 17
Benzin og andet brændstof 120 6 107 7 13 3
Andet 320 15 264 16 56 11
Andre produkter 536 25 380 23 155 30
46

Bilag 1.D Turismeforbruget fordelt på nationalitet og ferie/forretning, 2022
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 4.057 100 481 100 3.576 100
Danmark 3.062 75 399 83 2.663 74
Udlandet 996 25 82 17 914 26
Heraf
Tyskland 298 7 10 2 288 8
Norge 156 4 6 1 150 4
Sverige 141 3 12 3 129 4
Øvrige lande 61 1 1 0 60 2
Holland 56 1 4 1 52 1
USA 45 1 3 1 42 1
Australien 33 1 0 0 33 1
Storbritannien 27 1 10 2 17 0
Øvrige Europa 26 1 3 1 23 1
Øvrige Asien 19 0 0 0 19 1
Brasilien 16 0 0 0 15 0
Frankrig 15 0 2 0 13 0
Schweiz 14 0 4 1 10 0
Øvrige Østeuropa 12 0 4 1 9 0
Polen 11 0 2 0 9 0
Italien 11 0 6 1 5 0
Øvrige Amerika 8 0 1 0 7 0
Belgien og Luxembourg 7 0 2 0 5 0
Østrig 6 0 2 0 3 0
Rusland 6 0 0 0 6 0
Irland 5 0 4 1 1 0
Finland 5 0 1 0 3 0
Canada 5 0 0 0 5 0
Spanien 4 0 1 0 3 0
Kina 3 0 1 0 2 0
Indien 2 0 0 0 1 0
Portugal 1 0 0 0 1 0
Sydkorea 0 0 0 0 0 0
Japan 0 0 0 0 0 0
Grækenland 0 0 0 0 0 0
47

Bilag 2.A Turismeafledt værditilvækst i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022
Turismeafledt værditilvækst i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022
2019 2020 2021 2022
mio. kr.
VisitNordsjælland 2.234 1.834 1.966 2.191
Fredensborg 227 120 121 155
Gribskov 1.098 1.051 1.088 1.186
Halsnæs 574 470 507 533
Hillerød 335 193 250 316
Bilag 2.B Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher per kommune, 2022
Bilag 2.B.A Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fredensborg, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Fredensborg VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 155 100 100 100
Turismeerhverv 51 33 24 34
Heraf:
Overnatningssteder 9 6 4 8
Restauranter og værtshuse 19 12 9 12
Transportvirksomheder 8 5 7 9
Rejseservice 7 4 1 1
Kultur, forlystelser og sport 8 5 4 4
Detailhandel 30 19 23 17
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri -1 -1 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 3 2 2 2
Andre 28 18 21 15
Andre brancher 74 48 53 49
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 19 13 16 13
Erhvervsservice 13 8 8 9
Andre 42 27 29 27
48

Bilag 2.B.B Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Gribskov, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Gribskov VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 1.186 100 100 100
Turismeerhverv 238 20 24 34
Heraf:
Overnatningssteder 32 3 4 8
Restauranter og værtshuse 100 8 9 12
Transportvirksomheder 61 5 7 9
Rejseservice 7 1 1 1
Kultur, forlystelser og sport 38 3 4 4
Detailhandel 299 25 23 17
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 23 2 2 2
Andre 273 23 21 15
Andre brancher 649 55 53 49
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 207 17 16 13
Erhvervsservice 91 8 8 9
Andre 351 30 29 27
Bilag 2.B.C Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Halsnæs, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Halsnæs VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 533 100 100 100
Turismeerhverv 104 20 24 34
Heraf:
Overnatningssteder 9 2 4 8
Restauranter og værtshuse 45 8 9 12
Transportvirksomheder 26 5 7 9
Rejseservice 6 1 1 1
Kultur, forlystelser og sport 18 3 4 4
Detailhandel 137 26 23 17
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 10 2 2 2
Andre 125 23 21 15
Andre brancher 293 55 53 49
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 88 17 16 13
Erhvervsservice 40 8 8 9
Andre 164 31 29 27
49

Bilag 2.B.D Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Hillerød, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst Hillerød VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 316 100 100 100
Turismeerhverv 135 43 24 34
Heraf:
Overnatningssteder 31 10 4 8
Restauranter og værtshuse 34 11 9 12
Transportvirksomheder 51 16 7 9
Rejseservice 8 2 1 1
Kultur, forlystelser og sport 12 4 4 4
Detailhandel 43 14 23 17
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri -0 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 4 1 2 2
Andre 39 12 21 15
Andre brancher 138 44 53 49
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 34 11 16 13
Erhvervsservice 29 9 8 9
Andre 75 24 29 27
Bilag 2.C Turismeskabt Beskæftigelse i VisitNordsjællands Kommuner, 2019-2022
Bilag 2.C Turismeskabt Beskæftigelse i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022
2019 2020 2021 2022
Årsværk
VisitNordsjælland 4.226 3.924 3.655 3.803
Fredensborg 448 325 274 312
Gribskov 2.070 2.155 1.951 2.005
Halsnæs 1.088 980 937 927
Hillerød 619 464 493 559
50

Bilag 2.D Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i
VisitNordsjællands kommuner, 2022
Bilag 2.D.A Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Fredensborg, 2022
Fordeling for
Region
Turismeafledt
beskæftigelse
Fredensbor
g
VisitNordsjællan
d
Hovedstade
n
årsværk
pct.
I alt 312 100 100 100
Turismeerhverv 174 56 41 58
Heraf:
Overnatningssteder 26 8 25 16
Restauranter og værtshuse 95 30 25 31
Transportvirksomheder 6 2 3 4
Rejseservice 21 7 2 3
Kultur, forlystelser og sport 26 8 5 4
Detailhandel 51 16 26 16
Heraf:
Råolie-, naturgas- og olieindustri 0 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 5 1 2 1
Andre 46 15 24 14
Andre brancher 87 28 33 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og
husleje 3 1 1 1
Erhvervsservice 23 7 8 7
Andre 62 20 23 18
Bilag 2.D.B Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Gribskov, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Gribskov VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
årsværk
pct.
I alt 2.005 100 100 100
Turismeerhverv 706 35 41 58
Heraf:
Overnatningssteder 84 4 25 16
Restauranter og værtshuse 470 23 25 31
Transportvirksomheder 33 2 3 4
Rejseservice 21 1 2 3
Kultur, forlystelser og sport 97 5 5 4
Detailhandel 602 30 26 16
Heraf:
Råolie-, naturgas- og olieindustri 2 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 39 2 2 1
Andre 561 28 24 14
Andre brancher 697 35 33 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 22 1 1 1
Erhvervsservice 170 8 8 7
Andre 506 25 23 18
51

Bilag 2.D.C Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Halsnæs, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Halsnæs VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
årsværk
pct.
I alt 927 100 100 100
Turismeerhverv 353 38 41 58
Heraf:
Overnatningssteder 36 4 25 16
Restauranter og værtshuse 226 24 25 31
Transportvirksomheder 28 3 3 4
Rejseservice 19 2 2 3
Kultur, forlystelser og sport 44 5 5 4
Detailhandel 269 29 26 16
Heraf:
Råolie-, naturgas- og olieindustri 1 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 16 2 2 1
Andre 251 27 24 14
Andre brancher 305 33 33 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 9 1 1 1
Erhvervsservice 72 8 8 7
Andre 223 24 23 18
Bilag 2.D.D Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Hillerød, 2022
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse Hillerød VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
årsværk
pct.
I alt 559 100 100 100
Turismeerhverv 336 60 41 58
Heraf:
Overnatningssteder 74 13 25 16
Restauranter og værtshuse 175 31 25 31
Transportvirksomheder 30 5 3 4
Rejseservice 26 5 2 3
Kultur, forlystelser og sport 31 6 5 4
Detailhandel 72 13 26 16
Heraf:
Råolie-, naturgas- og olieindustri 0 0 0 0
Føde- og drikkevarer samt tobak 6 1 2 1
Andre 65 12 24 14
Andre brancher 151 27 33 26
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 1 1 1
Erhvervsservice 49 9 8 7
Andre 98 18 23 18
52

Bilag 2.E Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022
Bilag 2.E Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner, 2019-2022
2019 2020 2021 2022
mio kr.
VisitNordsjælland 1.519 1.322 1.426 1.547
Fredensborg 136 85 88 110
Gribskov 805 776 816 869
Halsnæs 392 341 370 380
Hillerød 186 120 151 188
Bilag 2.F Skatter og afgifter afledt af turismen i VisitNordsjællands kommuner, 2022
Bilag 2.F.A Skatter og afgifter afledt af turismen, Fredensborg, 2022
Fordeling for
Turismeafledte skatter
og afgifter
Fredensborg VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 110 100 100 100
Personskatter 42 38 36 40
Heraf:
Statsskatter 22 20 18 20
Kirkeskatter 0 0 0 0
Kommuneskatter 20 18 17 19
Vareskatter 68 62 64 60
Heraf:
Selskabsskatter 7 6 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 15 14 15 9
Moms/merværdiafgift 46 42 44 46
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
Bilag 2.F.B Skatter og afgifter afledt af turismen, Gribskov, 2022
Turismeafledte skatter og
afgifter
Fordeling for
Gribskov VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 869 100 100 100
Personskatter 304 35 36 40
Heraf:
Statsskatter 154 18 18 20
Kirkeskatter 3 0 0 0
Kommuneskatter 147 17 17 19
Vareskatter 565 65 64 60
Heraf:
Selskabsskatter 46 5 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 130 15 15 9
Moms/merværdiafgift 389 45 44 46
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
53

Bilag 2.F.C Skatter og afgifter afledt af turismen, Halsnæs, 2022
Turismeafledte skatter og
afgifter
Halsnæs
Fordeling for
VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 380 100 100 100
Personskatter 132 35 36 40
Heraf:
Statsskatter 66 17 18 20
Kirkeskatter 2 0 0 0
Kommuneskatter 65 17 17 19
Vareskatter 248 65 64 60
Heraf:
Selskabsskatter 17 4 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 57 15 15 9
Moms/merværdiafgift 174 46 44 46
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
Bilag 2.F.D Skatter og afgifter afledt af turismen, Hillerød, 2022
Turismeafledte skatter og
afgifter
Hillerød
Fordeling for
VisitNordsjælland
Region
Hovedstaden
mio. kr.
pct.
I alt 188 100 100 100
Personskatter 81 43 36 40
Heraf:
Statsskatter 41 22 18 20
Kirkeskatter 1 0 0 0
Kommuneskatter 39 21 17 19
Vareskatter 107 57 64 60
Heraf:
Selskabsskatter 10 5 5 5
Vareafgifter/punktafgifter 25 13 15 9
Moms/merværdiafgift 73 39 44 46
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen,
derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
54