forhør om hele udvalget hos din lokale forhandler - Audio-Tech

audio.tech.dk

forhør om hele udvalget hos din lokale forhandler - Audio-Tech

AUTORADIOER

SÅDAN

MONTERES EN

Find din autoradio her!

AUTORADIO

Inden du begynder

Når du skal til at “rode” med bilens elektronik skal du altid

huske at fjerne minus-polen fra batteriet, så du er på den

sikre side hvis du skulle gå hen og være uheldig med

eksempelvis en kortslutning.

Under monteringen kan du få brug for: et volt-meter og en

lille fatningsskruetrækker.

Ud med den gamle...

Før du kan gå igang med at montere din nye autoradio,

skal den gamle pilles ud.

Der findes et utal af forskellige låsemekanismer hvormed

radioen kan være fastgjort, men hvis det ikke umiddelbart

synes oplagt hvordan den tages ud, er du selvfølgelig altid

velkommen til at spørge i din nærmeste butik.

Hvis det er en standard autoradio, ligger din forhandler

typisk inde med låsebøjlerne og kan hjælpe dig.

De fleste autoradioer tages dog ud ved at sætte to låsebøjler

(evt. små skruetrækkere) i hullerne i hver side af

radioen (disse kan på visse modeller være gemt bag en

lille plastikklap).

Husk også at fjerne den gamle monteringsramme i metal,

og bemærk at bilens multistik kan være monteret på denne

ramme (eks. Opel). Vær forsigtig når radioen tages ud,

kablerne kan være korte og nemme at beskadige.

I visse biler er originalradioen ikke i standard DIN-størrelse;

men hertil fåes der som regel en adapterramme.

Monteringsrammen monteres

Monteringsrammen til den nye radio monteres og låses

ved at bøje så mange af metaltapperne ned, med en

skruetrækker, at den sidder urokkelig fast.

Multistik eller løse kabler?

I mange biler sidder der et ISO-stik som består af to lige

store 8-polede stik: ét med strømkabler og ét med højttalerkabler.

Denne stik-type er standardiseret og gør typisk

monteringen meget nem (Se Multistik).

Der kan også sidde et bil-specifik multistik til radioen. Gør

der det kan du købe et adapterkabel hos din forhandler,

som laver det om til et ISO-stik (Se Multistik).

Hvis der ikke sidder nogle stik; men blot løse kabler, skal

du forberede dig på lidt af hvert (Se Løse kabler) eller evt.

overlade det til en professionel montør.

Multistik

De to ISO-stik (evt. via en adapter: Bilspecifik-stik > ISO)

indeholder ledninger til henholdsvis strøm og højttalere og

kan ikke monteres forkert (byttes om). Det er dog en god

idé at checke minus (stelledningen) og de to plusledninger

(konstant 12 volt og 12 volt over tænding) med et voltmeter,

da nogle bilfabrikanter desværre bytter om

disse.

Hvis du opdager at radioen ikke vil tænde er det oftest fordi

der ikke er 12 volt på BEGGE plusledninger (det skal der

være). Er der ikke tænding på bilen og dermed på

radioens ledning til tændingen, kan radioen ikke tændes.

Hvis radioen ikke husker stationerne når du har forladt

bilen, er det typisk fordi der er byttet rundt på de to plusledninger.

Den som skal have konstant strøm er sat til

tændingen på bilen så hukommelsen slettes når nøglen

drejes. Ellers er det blot at tilslutte de to stik til radioen og

sætte antennestikket i (adapter er muligvis nødvendigt).

Løse kabler

Hvis der kun sidder løse kabler til radioen, skal der monteres

et multistik og du have fundet de rigtige kabler ved

hjælp af voltmeteret.

Start med at finde stelkablet ved at ohme de forskellige

kabler i forhold til et kendt stelpunkt i bilen.

Herefter skal de to plusledninger lokaliseres (konstant 12

volt og 12 volt over tænding) ved at måle spændingen

mellem stel og de mulige strømkabler. Start med at måle

uden tænding på bilen, dette er den konstante 12 volt ledning.

Herefter måles med tænding på bilen for at finde 12

volts tændingsledningen. Dette gentages evt. med

motoren kørende så man er 100% sikker på strømkablernes

placering og at de ikke skifter polaritet.

Kablerne til højttalerne lokaliseres med højttalere tilsluttet

i bilen, og evt. beskyttelsesgitre fjernet så membranen ses.

Start med at ohme ledningerne der er tilovers parvis

(gerne dem som også sidder parvis). Når du får en værdi

mellem ca. 3 og 4 ohmsidder der en højttaler i den anden

ende. Markér dem parvis.

Når alle højttalere i bilen er fundet skal fasen (hvad der er

plus og minus på højttalerne) findes. Dette gøres med et

lille 1,5 batteri af AA-typen. De to ledninger som går til højttaleren

sættes på hver side af batteriet og membranens

bevægelse observeres: Bevæger membranen sig ud når

ledningerne sættes på batteriet er den ledning som

holdes på batteriets plus-pol også højttalerens

plusledning. Bevæger membranen sig ind er det

omvendt.

Nu er alle kabler lokaliseret og de forbindes med autoradioen

ifølge manualen eller kablernes påskrift.

God fornøjelse!

4

Hvis du har set eller hørt en autoradio og synes godt om den, så forhør hos din nærmeste forhandler og få at vide hvad

deres erfaringer er med maskinen. De fleste modeller på markedet kan skaffes på bestilling, men sortimentet er sådan

skruet sammen at vi har en del modeller som vi anbefaler, og resten kan vi naturligvis skaffe.

På disse sider kan du se de mest spændende modeller fra de største producenter, men er der modeller eller mærker du

savner så kontakt din forhandler og lad ham finde en pris til dig.

KENWOOD KDC-W6527

Denne model er faktisk kun en af Kenwoods mellem-modeller. Alligevel er der

både MP3 og WMA afspilning. Radioen ser rigtig godt ud med symetrisk

frontdesign og 4 tonet 3D display. God 4x50 Watt forstærker og dobbelt

linieudgang. AUX-indgang og motoriseret front.

art.nr. KDCW6527 2.999.-

PANASONIC CQ-C8300N

Motoriseret front blåt lys i display og knapper er et par af de lækre detaljer i

denne Panasonicradio. Indbygget MOSFET-forstærker på 4x50 watt giver magt

over lyden og drejevolumenknappen letter betjeningen. Du kan selv

downloade billeder til skærmen. MP3 : 4x50 Watt : motoriseret front.

art.nr. CQC8300N 3.499.-

VDO DAYTON CD4403

Fremragende lyd, design og state-of-the-art teknologi kombineres her i

VDO DAYTON’s topmodel. Det er en multifunktioonsradio som giver dig 4 x

55watt og naturligvis MP3 afspilning.

Denne radio sætter standarden for tekniske funktioner i en autoradio

art.nr. CD4403 4.399.-

BLAUPUNKT WOODSTOCK DAB53

En typisk solid Blaupunktradio som alligevel ikke er helt typisk. Der er nemlig

indbygget DAB-tuner, dvs. at du kan høre det nye digitale radiosystem uden

ekstra tunerbokse. Designet er Blaupunkt som man kender det og betjeningen

er nem og overskuelig. 4x45Watt forstærker.

art.nr. DAB53 3.999.-

Kenwood

Kenwood har altid hørt til blandt sværvægterne

indenfor bilstereo, og deres legendariske MASK-system,

hvor fronten vender rundt og gemmes, er de nye

topmodeller stadig udstyret med det.

Lydkvaliteten er i top og det samme er holdbarheden.

Som noget nyt er der farvedisplay i flere modeller.

Kenwood laver desuden nogle af verdens bedste

multimediasystemer med surround sound og DVD.

Panasonic

Panasonic hører til i superligaen af elektronikproducenter

og deres autoradioer udmærker sig

specielt ved at de er blå. Ikke bare i displayet, men i

knapper og frontpanel og det hele. Du kan nærmest

undvære kabinelyset i bilen hvis bare du har en

Panasonic radio. Høj opløsning giver sammen med det

blå lys nogle virkelig flotte billeder i displayet på de

større modeller.

VDO Dayton

Hvis du er til mange funktioner og en masse knapper er

VDO det optimale til dig. Du får god lyd og lækkert

design og de nye modeller med MP3 sikrer dig alle

funktioner som en moderne radio skal have. Premium

Line modellerne leverer ikke mindre end 4x55 watt og

hører dermed til blandt markedets kraftigste

indbyggede forstærkere. Autoradioerne bugner af

tekniske funktioner taget direkte fra VDO’s navigation.

Blaupunkt

Blaupunkt er nok det bedst kendte mærke indenfor

bilradioer overhovedet. Det er tysk design når det er

bedst og funktionaliteten er det der lægges vægt på.

Alle kan betjene en Blaupunkt og alle Blaupunkt

radioer passer i designet på din nye VW eller Mercedes.

Af specielle Blaupunkt funktioner kan nævnes det

dobbelte tunersystem som giver optimal

radiomodtagelse, her og i udlandet.

MULTIMEDIA

MULTIMEDIA

I BILEN?

Vil du kunne se DVD-film eller spille

Playstation i bilen, så er det MDS’

Multimedie-produkter du skal have

fingrene i...

Læs mere fra side 7

44 FORHØR ALTID OM OM DEN DEN AKTUELLE PRIS PRIS HOS HOS DIN DIN LOKALE FORHANDLER

More magazines by this user
Similar magazines