Ildhu 1 2025

#01

KFUM– SPEJDERNE I DANMARK 2025

Portræt

Mød

naturformidler

Vicky Knudsen

og bliv inspireret

til nye eventyr

Tema

Gør spejder

indbydende

Nyhed

Opgaver for

kodeelskere

NATURENS SPISEKAMMER

INDHOLD

#1 2025

ISSN 1904-1950

Natureventyret

findes overalt

Af redaktionen

#1 2025

04 Gruppebesøg hos Svendstrup gruppe

Udgiver

KFUM-Spejderne i Danmark

Wagnersvej 33

2450 Kbh. SV

70 10 26 66

info@kfumspejderne.dk

kfumspejderne.dk

Forsidefoto

Lasse Mørch

Redaktion

Ildhu er KFUM-Spejdernes medlemsblad

for alle medlemmer over 15 år. Bladet

udkommer forår og efterår og produceres

i høj grad af frivillige kræfter. Artikler

må citeres med kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktør

Marie Oland Tanggaard

Redaktør

Lisette Lykke Andersen

Design og layout

Juliane Holmstrøm

Skriv til os

Vil du være med i redaktionen eller har

du et forslag til et emne, så skriv til

ildhu@kfumspejderne.dk

Ved at løfte blikket lidt og kigge sig

omkring i naturen, venter der uendelige

eventyr. Det er - groft skitseret - budskabet

fra biolog Vicky Knudsen, som du

finder et langt portræt af på siderne 6-9.

Vicky Knudsen, som af mange også er

kendt for sin fantastiske måde at formidle

naturviden på, fortæller i interviewet

om, hvordan hun selv fik øjnene op for

eventyret - allerede som barn.

Og ligesom det kan være fint at flytte

blikket til nye steder i naturen, så kan

det også være godt at kigge på gruppens

hytte med nye øjne. Er det nemt at

finde hoveddøren, hvis man er ny spejder?,

er området indbydende, eller har

vi lukket os lidt inde? Og hvordan kan vi

udnytte det område, som vi råder over,

på en måske endnu bedre måde? Nogle

af de overvejelser gjorde Peder Oxe

gruppe i Haslev sig for nogle år siden.

Kom med på besøg på siderne 16-18,

hvor gruppeleder Michael Baasch fortæller

om, hvad det førte med sig.

Derudover er der gode idéer og råd fra

blandt andet en indretningsarkitekt i

forhold til, hvordan I selv kan udvikle

jeres egen hytte og område - med

det formål at gøre det indbydende og

udviklende. Præcis ligesom spejderarbejdet

er.

Alt det og mere til finder du i dette

forårsnummer af Ildhu.

Rigtig god læselyst!

05 X-ord fra spejderverdenen

06 Skattekiste af eventyrlige oplevelser

10 Fotoreportage fra nytårsparade

12 Naturvejlederen: Er vi natur?

16 Tema: Gør spejder indbydende

Plads til hele gruppen

Opgrader hytten

Formål og funktion bestemmer indretning

22 Kort nyt fra spejderverdenen

26 5 spørgsmål til hovedbestyrelsen

”Med pyramiderne har vi

skabt et rum, hvor det er

super naturligt at opholde

sig. Vi har haft dem én

sæson, og de små spejdere

kravler rundt på dem

og de større hænger ud.

16 Tema

Næste nummer

Udkommer d. 9. oktober 2025.

Tryk

KLS PurePrint / Oplag: 6.400

32

UngSpejder 27 Opdag nye aktiviteter

Bladet er trykt efter de højest mulige miljøstandarder

med papir fra 100 procent

bæredygtigt skovbrug og 100 procent

biologisk nedbrydelige trykfarver.

Cradle-to-cradle er verdens strengeste

miljønorm.

”Begejstringen ved at gå ud og

lede efter noget spændende og

finde billen på den eneste stokrose,

der er i haven, det er jo lidt

ligesom at vinde i lotto.

6 Portræt

28 Lærke sanker mælkebøtter

31 Generalsekretæren: Indbydende spejderarbejde

32 UngSpejder guider til biodiversitet

34 SPIR er kommet for at blive

36 Spejder Rejser guider

38 Eventyrsport anbefaler til foråret

39 Knæk koden

40 Landstræf 2025

2 3

GRUPPEBESØG

KRYDSORD

Gruppen er oprettet i

september 1986. I 2003

købte man hytten af De

grønne pigespejdere,

som i den forbindelse

blev renoveret. Har

60-70 medlemmer og

heraf mange unge.

Tekst Mathias Aricó

X-ORD

fra vores egen verden

Vind en vest!

Send os det ord, som de syv

highlightede bogstaver kan danne.

Så er du med i lodtrækningen

om en lækker vest fra Craft med

KFUM-Spejdernes logo!

Skriv til ildhu@kfumspejderne

senest 1. maj 2025.

SVENSTRUP

GRUPPE

1 2

Tekst Mathias Aricó

Foto Andreas Thørring Bastrup

3

4

Dorte Sloth Vestergaard

bestyrelsesforperson

Jan Vølker

gruppeassistent

Hvad kendetegner jeres gruppe?

D: Vi er en gruppe med sammenhold, hvor

hjælpsomhed fungerer som en styrke. Der

er plads til alle. Når man er med første gang,

bliver man altid budt godt velkommen. Vi

hjælper hinanden, især når der er nye, der skal

inkluderes i fællesskabet.

J: Det er en gruppe, hvor vi lytter til alle og

har respekt for hinanden. Vi har rigtig meget

fokus på at skabe sammenhold på tværs af

alder, køn og baggrund. Vi er meget ude, for vi

har en herlig grund. Vi vil gerne være med til

at forme vores spejdere til at tage medansvar,

hvilket sker ved at involvere dem i mange ting.

6 7 8

12

9

13

10 11

—

5

16

Hvordan motiverer I jeres ledere?

D: Det gør vi ved at tilbyde forskellige kurser. Vi

tilbyder nedsat kontingent, hvis de er med i klanen.

Vi lægger vægt på, at det frivillige arbejde

anerkendes - især overfor forældrene.

J: Vi motiverer ved at give dem ansvar. Vi tror på

dem og anerkender dem for det, de præsterer.

Anerkender dem ved, at det er gratis at være

leder. Vi giver julegave til alle ledere, fx jakker

eller Spejderliv. Vi forsøger at lave hyggearrangementer

for ledere og påhæng, grillfest, hygge

efter generalforsamling etc.

14

15

Hvad er øverst på jeres ønskeliste?

D: At vi kan give alle de frivillige kræfter en

gave/anerkendelse for deres store engagement.

Det kunne være virkelig godt at give

dem et skulderklap.

J: Hvis vi vil noget, så gør vi det, men ellers

er ønsket at få endnu flere voksne ind i vores

fællesskab, og så kunne vi godt bruge nogle

nyere letvægtstelte, inden seniorerne tager på

lejr i Schweiz til sommer.

Læs mere på kfumspejderne.dk, om gruppens

seneste renoveringsprojekt.

1. Hvad vi byder det nye år velkommen med

2. Indendørs samlingssted på spejdergrund

3. “Find vej”-redskab

4. Hylster til kniv

5. Spejderkniv

6. Udbredt træ i danmark, der springer

tidligt ud

7. Tidligere betegnelse for gruppebestyrelse

8. Rød og hvid kode

9. Spejderkursus

10. Åben træhytte i naturen

11. Ældste kristne højtid

12. World Organisation of the Scout

Movement

13. Almindelig sommerfugl med

todelt navn

14. Blomst, der har fået opkaldt en

rute efter sig

15. Ledermagasin

16. Modsat ja

4

5

PORTRÆT

PORTRÆT

Tekst Niels Fessel Juul

Foto Lasse Mørch

Skattekiste

af eventyrlige

oplevelser

Der er masser af naturoplevelser at få i

Danmark, hvis du vælger at få øje på dem.

Sådan lyder det fra biolog og dyreekspert

Vicky Knudsen, som mener, vi skal huske at

åbne øjnene for andre arter end os selv.

6

7

PORTRÆT


PORTRÆT

Vickys mor havde plantet en stokrose i sin

have. Og kun én. Helt alene stod den for sig

selv i den bornholmske have og troede, at den

ikke var noget særligt, for Danmark har set

uendelig mange stokroser. Men en dag kom

Vicky ud til den og kikkede grundigt på den,

og det var den dag, stokrosen opdagede, at

den var noget helt specielt. For uden at tænke

over det, havde stokrosen tiltrukket en helt

særlig beboer. En beboer der var så særegen,

at stokrosen også selv blev til noget helt særligt,

og det var Vicky ikke længe om at fortælle

den. På en af dens blade fik Vicky øje på en ny

art snudebille, og hun syntes det var den mest

nuttede bille i hele verden. Den var 3 millimeter

stor og havde verdens længste snude –

sådan så det i hvert fald ud. Stokrosen var ikke

i tvivl om Vickys begejstring.

”Begejstringen ved at gå ud og lede efter noget

spændende og finde billen på den eneste

stokrose, der er i haven, det er jo lidt ligesom

at vinde i lotto. Det er jo nok den magi, jeg

synes er over det hele, og som også er der, når

jeg går rundt i naturen. Selv på steder uden

høj biodiversitet, vil der stadig være masser

at opdage”, fortæller Vicky Knudsen, som

gentagne gange understreger pointen i, at

selvom den danske natur ofte beskyldes for at

være kedelig eller helt væk, så er der masser

af oplevelser at få. For hvis man åbner sit blik

for den danske natur, vil den også dukke op

foran dig.

Åben dine øjne

Vicky Knudsen omtaler ofte sig selv som nørd

- og at hun bruger lang tid på at nørde. Det

betyder, at hun har været optaget af naturen,

lige siden hun var barn, og nu i sit 35. år kan

hun bruge en hel dag på at gå rundt og prøve

at få øje på forskellige dyr, hvor små de end

måtte være. Det gør den uddannede biolog,

når hendes tid ikke er optaget af at holde foredrag,

være dyreekspert på tv, være turleder

for andre der vil opleve naturen eller være

vært på radioprogrammet ‘Vild Naturligt’ på

Danmarks Radio.

Når Vicky Knudsen selv kan gå rundt i timer

og dage og fordybe sig i de dyr og den natur,

der er at finde i omgivelserne, så kan det af og

til gøre ondt på hende at se, hvor blinde folk

er i hverdagen for alt det fantastiske, der er

omkring dem.

”Vi lever i en tidsalder, hvor vi kun ser os selv

og den lille art, vi nu er, og vi opdager slet ikke

alle de arter, der er omkring os. Og det er jo

klart, for der er aldrig nogen, der har lært os

at kikke efter de arter eller opdage dem. Men

som jeg altid siger; når man først begynder at

have sanserne med sig og kikke og undersøge

og give sig tid, så er der en skattekiste af

eventyrlige oplevelser, og de er helt gratis”.

”Vi lever i en

tidsalder, hvor vi

kun ser os selv

og den lille art, vi

nu er, og vi opdager

slet ikke alle

de arter, der er

omkring os.

Ræven på fortovet

En af de gratis naturoplevelser, som folk sjældent

har øjnene åbne overfor, kan finde sted

langt fra det, vi plejer at kalde natur. Vicky

fik selv en af den slags oplevelser midt inde i

København.

”Så sent som forleden dag, da vi kørte hjem

fra skadestuen, fordi jeg havde forstuvet knæet,

så vi en vaskeægte københavnsk byræv,

som løb inde på fortovet. Det var en fantastisk

oplevelse at få på vej hjem fra skadestuen

klokken to om natten”, fortæller Vicky, og

fortsætter med at pointere:

”Så selv når man ikke forventer at se natur, så

er den der alligevel, og der er også oplevelser

i byerne”, fortæller hun, men understreger at

der dog findes steder, hvor der ikke er nogle

dyr at se, og at hun aldrig selv ville gå hen og

kigge ved en pløjemark.

Den skjulte natur

Selvom dyr kan dukke op uventede steder,

betyder det ikke, at de dukker op af sig selv,

når vi befinder os de steder, vi forventer, de er.

Det kræver en indsats at støde på dem.

”Uanset hvor du er – om det er en skov eller

ude på en eng eller nede ved vandet, så

handler det jo netop om at tage sig tid og finde

sin barnlige fascination frem. Prøv at vende

nogle træstubbe eller tag en balje med ud og

ryst nogle blade ned i den, kik på barken på

træerne, hvis den er lidt knudret, vil der være

masser at se på,” fortæller Vicky, som selv

glædes meget over, at naturen er så uforudsigelig,

som den er.

”Det gode ved naturen er, at du ikke kan planlægge,

hvad du ser. Du vil altid få en masse

oplevelser, du ikke havde forventet, om det så

er fordi, der står et rådyr og kikker på dig, det

kan man ikke planlægge på forhånd. Jo, hvis

du er kommet det samme sted 100 gange, ved

du måske godt, hvor visse arter er, men der

vil altid dukke noget uforudsigeligt op. Det er

jo også det fede ved det, at du ikke bare kan

planlægge, hvad du skal se, du vil næsten altid

få en masse overraskelser på turen”.

37.000 arter

Vicky fortæller, at naturen kan overraske

os langt mere, end vi er bevidste om i vores

dagligdag. Hun siger, der findes 37.000 arter

i Danmark, og at vi slet ikke har noget begreb

om, hvor mange arter, der egentlig findes i

folks haver.

”Langt de fleste dyr er camouflerede, fordi

de skal gemme sig for ikke at blive spist eller

skal ligge på lur efter noget, de skal spise. Så

hvis man ikke bevidst kigger efter dem, så er

det jo klart at deres camouflage virker, og så

opdager vi dem aldrig”.

Derfor behøver vi ikke altid gå så langt væk for

at se noget storslået og få os et mikroeventyr,

for de er over det hele. Ifølge Vicky handler det

blot om at fjerne fokus fra det, vi er vant til, og

få øjnene og ørerne med os. Hvis vi gør det, er

der masser at se.

8 9

FOTOREPORTAGE

FOTOREPORTAGE

Nytårsparade hos Søften-

Spejderne ved Hinnerup.

INDGANG — I GANG

Foto René Staghøj

Nielsen

FORBEREDELSE

— FORVENTNING

HØJ HIMMEL

— KLAR MED

FANEN

HYGGE PÅ BÆNKEN

— SAMARBEJDE

SAMMEN

— SANG

& SAMVÆR

10 11

NATURVEJLEDERENS TANKER


Foto Shane Rounce - unsplash.com

Mennesket er natur. Det giver fra et

biologisk perspektiv rigtig god mening.

Vores kroppe, sansning og kognitive

processer er formet af og er evolutionært

tilpasset til at leve i et tæt samspil

med naturen. Vi er ikke skabt til at

leve tæt sammen i byer og arbejde

stillesiddende indendørs otte timer om

dagen. Tillige er mennesket en del af

naturen, idet vi indgår i dens kredsløb

og fødekæder, og fordi vi er opbygget

af de samme molekyler og processer.

Derfor er der ikke meget, der peger

på, at det giver mening at tale om

mennesket, som noget der er adskilt

fra naturen eller er hævet over den.

Men, hvis vi så godtager, at mennesket

er natur, betyder det så ikke også at

alt, hvad vi gør, er naturligt? Er vores

byer så også natur? Ligesom at vores

kultur er det. Vores krige. Vores marker.

Vores overforbrug. Jeg kan se for mig,

hvordan idéen om at mennesket er

natur kan bruges som en argumentation

for præcis det modsatte af, hvad jeg

selv ønsker. Nemlig for en fuldstændig

accept af tingenes tilstand, fordi vores

kultur er naturlig, fordi vi som biologiske

væsener selv har skabt den. Hvis

man følger tanken helt til dørs, så fører

det til en slags frigørelse for ansvar. En

Tekst Nikolaj Voldum Ahlburg

Foto Line Beck

Er vi

natur?

"For der er alt

mulig forskning

der peger på, at

vi har godt af at

leve tæt på og i

et nært samspil

med naturens

liv, dens fænomener

og årstiderne.

slags syndsforladelse for alle mennesker. En slags frisættelse fra den

skyldfølelse og skam, som mange af os føler, når vi ser ud i verden og

erkender den økologiske krises omfang og årsag. Fordi vi bare gør det,

naturen har kodet os til. Ligesom en ulv gør det.

Måske giver det alligevel mening, at fastholde et eller andet skel mellem

menneske og natur, fordi vi med vores intelligens og verdensdominans

på mange måder har sat naturen ud af kraft i vores nærvær. Vi

har tæmmet dens dyr og avlet dens planter til vores egne formål. Vi har

reduceret dens årstider og ekstreme vejrforhold til mindre gener og har

i mange tilfælde lært at bruge dem til vores egen fordel. Vi er evolutionen,

fordi det er os, der bestemmer, hvad der må overleve og hvad

der skal slås ned. Måske er vi i virkeligheden trådt uigenkaldeligt ud af

naturen? Måske giver det ikke længere mening at tale om, at vi er natur,

fordi vi for længst har hævet os over den? Måske giver det kun mening

at tale om, at vi kommer fra naturen og har et ansvar overfor den?

Dannelsens fjerde bølge

Jeg blev interviewet til en artikel i Højskolebladet under titlen ‘Er naturen

dannelsens nye ledestjerne?’, og her bidrog Steen Nepper Larsen

(Lektor i pædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse,

red.) blandt andet også med et virkelig interessant perspektiv.

Her fortalte han om dannelsens idéhistorie og opridsede de tre store

bølgeskvulp i begrebets udvikling. Det tredje bølgeskvulp, hvis indflydelse

og tænkning stadig gør sig gældende i dag, kom i forbindelse

med oplysningstiden, hvor mennesket ifølge Steen: “... både fjerner sig

fra Gud som forbillede eller autoritet og samtidig hæver sig over naturen”.

Mennesket gør altså sig selv til noget exceptionelt. Til det Steen

kalder for “Natur+”, hvilket er en selvforståelse, som det måske ikke er

muligt at komme af med: “... for hvordan skulle vi kunne gå tilbage til

et naturstadie, hvor alle levende ting har lige ret, spørger han”. Det er

måske ikke muligt, selvom jeg selv er abonnent på og fortaler for den

økocentriske tankegang, hvor naturen har en iboende værdi, der rækker

ud over menneskers behov, og hvor alle organismer er ligestillet,

hvilket står i modsætning til nutidens antropocentriske tænkning. For

hvis vi sidestiller os selv fuldstændigt med naturen, hvilke argumenter

har vi så for at udnytte den og forme den til vores egne formål? Ingen.

Så medmindre vi er villige til at give afkald på vores viden og magt.

Medmindre vi er villige til at give os naturens kræfter i vold, så har

vi ikke andet valg end at stå ved vores position i verden, som noget

exceptionelt.

"... jo mere

vi kan lade

naturen påvirke

vores

tænkning,

desto bedre

er det, set

med mine

øjne.

BLÅ BOG

Nikolaj Voldum Ahlburg

Lærer på Testrup Højskole og freelance

naturformidler. Han ønsker at fremme

naturdannelse og genskabe den intuitive

og legende tilgang til naturen, vi ofte

mister som voksne. Nikolaj er uddannet

fra Aarhus Universitet, hvor han har

taget en kandidatgrad i biologi.

12

13



Men det betyder ikke, at det ikke giver mening at snakke om menneskets

indre og ydre natur. For der er alt mulig forskning der peger på, at

vi har godt af at leve tæt på og i et nært samspil med naturens liv, dens

fænomener og årstiderne. Og jo mere vi kan lade naturen påvirke vores

tænkning, desto bedre er det, set med mine øjne. Det betyder bare, at

vi må stå ved det faktum, at vi sætter os selv og vores overlevelse før alt

andet. Hvilket egentlig er ret naturligt. Og det, at stå ved vores position

i verden, er at se vores ansvar i øjnene. For vi står med kloden og dens

hundredtusindvis af arter i vores hænder, og det er op til os, hvad der

skal ske med alt det.

Steen mener, at den fjerde dannelsesbølge er på vej, og at den kommer

til at: “forholde sig til menneskets nye plads i verden ved at skulle

danne det til noget exceptionelt, men selvkritisk”. Det er lige netop

selvkritikken, som har manglet i vores kultur, men heldigvis er den så

småt begyndt at indfinde sig i takt med, at vi har indset den skade,

vores antropocentriske verdenssyn har påført naturen og os selv. Jeg

voksede op i 90’erne og begyndelsen af 00’erne og kan stadig huske,

hvor hovedløst vi gik til alting i den tid. Det var én stor forbrugsfest uden

omtanke. Den tid er forbi, og dermed befinder vi os nok allerede midt

i den fjerde dannelsesbølge, selvom det måske først er eftertiden, der

vil kunne skrive os og vores tid ind i denne idéhistoriske ramme. Vi har

indset vores fejlbarlighed. Vi har indset, at teknologi og modernisering

har en slagside. Vi har indset, at vi ikke er guddommelige. I antikken gik

guderne blandt os på jorden. Med kristendommen forsvandt Gud op i

himlen. Med oplysningstiden døde Gud og det guddommelige tog bolig

i os selv. Men hvor skal vi se hen nu i vores søgen efter meningen med

livet og svaret på altings tilblivelse, hvis svaret ikke findes inde i os selv?

Svaret er måske naturen, og derfor giver det måske alligevel dyb mening

at tale om, at vi er natur, fordi fremtiden peger tilbage mod vores

rødder. Mod naturen. Vi befinder vi os midt i et meningsvakuum, fordi

den mytologiske tænkning, eller det guddommelige, er forsvundet ud af

verden. En tænkning, som ellers historisk set har været drivkraften bag

menneskets store fortællinger om meningen med livet og altings rette

sammenhæng. En dag bliver vi måske klar til at tage det store skridt

ned fra vores selvskabte plateau for dermed at genindtræde i naturens

kredsløb på lige vilkår med alle de andre arter, fordi vi har indset, at lige

netop det er meningen med livet. At leve mere primitivt. At leve mere

simpelt. At leve i tæt samspil med naturen på naturens præmisser. Og

vejen til den indsigt snor sig vildt og utæmmet gennem naturen. En

natur, som alt for længe har været reduceret til molekyler og forvaltning.

Til systemer og kassetænkning. En natur, som vi måske endelig er klar

til at besjæle igen ved at lade det guddommelige flytte ind. Og dette

kunne være et godt bud på den femte dannelsesbølge, som opstår som

et resultat af selvkritikken fra den fjerde.

14

Øvelser

List dig helt tæt på

Engang var vi jægere og derfor afhængige af at kunne

bevæge os lydløst og uset gennem naturen. Denne evne

har de fleste voksne dog glemt i nutidens samfund. Dels

fordi det er de færreste, der har brug for at kunne snige

sig lydløst frem gennem en skov, og dels fordi det ligger

uden for samfundets normer at lege i naturen, hvis man

er et voksent menneske. Men min erfaring er, at der ligger

et stort potentiale i denne øvelse, som kan være med til at

sætte fokus på naturens sanselige og kropslige kvaliteter.

Øvelsen er simpel. Gå sammen i mindre grupper på 3-4

personer, og fordel jer derefter ud i skoven. I hver gruppe

skal den ene person lægge sig ned i skovbunden med

lukkede øjne og så gælder det for de andre om at snige sig

ind på og røre ved personen uden at blive hørt. Hvis den

liggende person hører noget, så markerer vedkommende

med sin finger ved at pege mod lyden. Hvis fingeren

rammer plet, og hvis timingen passer med at der var blevet

lavet en lyd fra den pågældende person, så er man ude af

legen og må sætte sig ned og vente til alle er færdige.

Forårsskriget, efterårshylet og vinterbrølet

I Astrid Lindgrens bog Ronja Røverdatter er der især et kapitel, som jeg

har læst igen og igen. Det er det kapitel, hvor hun efter en lang indelukket

vinter, endelig får lov til at løbe frit i skoven igen. Der er en energi og

en taknemmelighed i det kapitel, som indledes med: “Og så kom foråret

som et jubelskrig over skovene …” Den følelse tror jeg de fleste kender

eller har kendt til. Den sitrende uro og dybfølte glæde, der vækkes i

mødet med forårets spirende euforiske liv. Det er en energi, som næsten

ikke kan holdes tilbage, og som bare må ud. Og hvorfor skulle man

også holde energien inde, hvorfor ikke give slip og hoppe og danse,

eller måske endnu bedre skrige af sine lungers fulde kraft? Hvorfor ikke

lave et forårsskrig hvert år, når bøgen springer ud? Eller hvad med at

tude og hyle ind i vinden en regnvejsdag i slutningen af oktober, hvor

træerne står klædt i rødt, gult og brunt. Eller måske du har brug for at

brøle mørket og kulden ud midt i januar, hvor vinteren virkelig har sat

sig i kroppen. Om det er ud af lykke eller sorg. Om det vokser frem ud af

lyset eller mørket. Så er det befriende at give slip på selvkontrollen og

få afløb for hvad end der har bygget sig op indeni. Skrig, hyl eller brøl alt

hvad du kan i 30 sekunder, og lad så stilheden indfinde sig.

“Og så kom

foråret som et

jubelskrig over

skovene …”

Den følelse tror

jeg de fleste

kender eller

har kendt til.

Naturens lydunivers

Selvom telefoner ofte kan være forstyrrende og kan være med til at trække fokus

væk fra sansningen af naturen og det at være til stede i øjeblikket, så kan de, hvis

de bruges rigtigt, også bidrage til at skabe en undersøgende æstetisk og legende

tilgang. Det er denne øvelse et eksempel på. Den handler i alt sin simpelhed om at

optage en naturlyd, som varer et sted mellem 1o og 15 sekunder. Det kan være en

hvilken som helst lyd, der knytter sig til naturen, og det må gerne være en lyd, du

selv laver. Eksempelvis lyden af dine fodtrin, af en gren der slår mod en stamme eller

et særligt fuglekald, du har øvet dig på. Du har en halv time til at finde din lyd, så

du har god tid og kan nå at eksperimentere med og undersøge mange muligheder.

Når du har fundet din lyd, så sæt dig ned og lyt til den et roligt sted. Hvis I er flere

sammen, så kan I skabe et naturlydunivers ved at afspille lydene på samme tid. I kan

endda lave en komposition, hvor forskellige lyde spiller på bestemte tidspunkter.

Alene eller i mindre grupper, mens I skruer op og ned for dem.

P O D C A S T

TAGLINE HERE

Lyt til teksten læst op af

Nikolaj Voldum Ahlburg.

P O D C A

TAGLINE H

15

TEMA — GØR SPEJDER INDBYDENDE


Tekst Lisette Lykke Andersen

Foto Gustav Hedegaard

Plads til hele

gruppen

”Med pyramiderne har

vi skabt et rum, hvor

det er super naturligt

at opholde sig. Vi har

haft dem én sæson, og

de små spejdere kravler

rundt på dem og de

større hænger ud ...

Med en gennemtænkt og arkitekttegnet plan

for gruppens faciliteter har Peder Oxe i Haslev

skabt et indbydende område med mange

aktivitetszoner. Kom med på besøg.


Hvor der før løb en hybenhæk ind imod spejdergrunden, er der

i dag ikke noget. Der er helt åbnet op. Til gengæld er der foran

hytten opført nogle pyramideformede siddepladser i egetræ og

højbede, som tilsammen skaber en indbydende ramme for både

spejdere og forældre. Her får man lyst til at sidde.

Ildhu er taget til Peder Oxe gruppe i Haslev, hvor gruppeleder Michael

B. Baasch tager imod. Vi skal snakke om det store arbejde,

som gruppen særligt de seneste år har lagt i at gøre deres område

indbydende.

Arkitekthjælp som kickstarter

Det hyggelige og funktionelle miljø på forpladsen er nemlig blot ét

af flere tiltag. Gruppen har også fået opført en ny tilbygning med

garage og værksted i forlængelse af det eksisterende, som sikrer

nem adgang og effektiv pakning. Tur-traileren kan pakkes i tørvejr

af spejderne på et møde og står så klar til turen i weekenden.

Garagen kan tilgås fra begge sider, da der er sat en bred garagedør

i begge ender. Så hvis der er brug for mere “udendørs

overdækning”, kan garagen åbnes helt op og fungere som et

overdækket område.

Idéerne til udbygningen blev udviklet i samarbejde med en arkitekt,

fortæller Michael:

“For 3-4 år siden havde vi en snak om, hvad vi manglede af

faciliteter og gerne ville på den lange bane. Vi ringede til en lokal

arkitekt for at få hjælp til en større plan, så vi ikke udviklede med

knopskydning”. Arkitekten leverede de første skitser gratis, som

gruppen så brugte til at søge henholdsvis penge hos fonde og

byggetilladelser hos kommunen. Og da begge dele var i hus, fik

arkitekten til gengæld arbejdsopgaven med byggestyringen af

projektet.

Efter at gruppen havde udvidet de overdækkede faciliteter i form

af tilbygningen med værksted og garage, var det de udendørs faciliteter,

som efterfølgende fik opmærksomhed. For som Michael

siger: “Vi bruger faktisk ikke de indendørs faciliteter så meget

som tidligere - det vil sige inden corona. Så det satte tanker i gang

i forhold til, hvordan vi kunne bruge ejendommen og området”.

I stedet så de derfor på, hvordan de kunne skabe aktivitetszoner

som fx siddepladserne foran hytten.

Et naturligt samlingssted

“Det, vi ønskede at lave her, var en zone, man gerne vil opholde

sig i. Med pyramiderne har vi skabt et rum, hvor det er super

naturligt at opholde sig. Vi har haft dem én sæson, og de små

spejdere kravler rundt på dem og de større hænger ud”, lyder det

fra Michael.

Udover de hyggelige siddepladser er der et fast bord på forpladsen.

Det bruges til café. For selvom “det kun tager 10 sekunder

at slå et bord op, så får man bare ikke lige gjort det”, som Michael

forklarer. Men det nybyggede bord bruges til gengæld fast den

sidste tirsdag hver måned til gruppens ‘Forældrekaffe.’

Her inviteres forældrene til en uformel snak med lederne og bestyrelsen

i den halve time, hvor det største “skift” er.

16

17



Indret efter formål

og stemning

Alle enheder mødes nemlig om tirsdagen,

så omkring 18.30 kan der være rigtig mange

forældre, der henholdsvis henter og bringer

deres børn. Så her stiller bestyrelsen op og

serverer kaffe og en småkage - sammen en

snak med bestyrelsen eller en af lederne, som

også er til stede, fortæller Michael. Et tiltag der

har givet rigtig meget på “forældrekontoen”.

“Vi opnår det, at forældrene kender os bedre,

og du kan hjælpe med ting omkring fx Medlemsservice,

hvor på uniformen mærkerne

skal sys og lignende. De ved, at det er der,

hvor de kan komme og spørge os”, fortæller

Michael.

Mange aktivitetszoner

At gruppen har valgt at lægge alle møder om

tirsdagen gør, at der i løbet af aftenen også er

brug for mange zoner at kunne opholde sig

på. Derfor er der fx lagt terrasse og sat borde

og bænke op ad spejderhytten ind mod det

grønne område. En masse diskrete, udendørs

LED-lamper fra det lokale byggemarked giver

det arbejdslys, der er brug for, hvis man skal

afholde en aktivitet udenfor en vinteraften.

Og i forbindelse med at gruppen måtte udskifte

taget på en større hytte på grunden, valgte

de at forlænge taget, således at de kunne

etablere et stort overdækket udekøkken i forbindelse

med hytten. Her er integrerede skamler

til bævere og ulve, når de skal i køkkenet.

Med penge fra en DUF-pulje har gruppen også

etableret en flot bålhytte med både hygge- og

arbejdslys. Pengene rakte til at få bygget selve

hytten, så de har selv lavet gulv og bænke.

Derudover har de etableret flere bålsteder, har

flere shelters og en lang junglebane gennem

området.

De mange aktivitetszoner bliver flittigt brugt.

Gruppen prioriterer fællesarrangementer på

fx Sankt Georgsdag, sidste møde inden jul og

lign. Selv juleafslutningen, som de tidligere

holdt i lokaler på den nærliggende skole, bliver

nu afholdt på egen grund, fortæller Michael.

“Hvis man skal finde på noget godt, der kom

ud af corona, så er det, at vi fandt ud af, at

vi bare skulle være mere udenfor!”.

Derfor har gruppen fortsat fokus på at udvikle

og udnytte deres arealer og ressourcer på

bedste vis. I øjeblikket er raftegården under

ombygning, og her har gruppen tænkt et skur

til opbevaring ind i samme ombæring. Ombygningen

betyder, at en del af rafterne hverken er

sorteret eller står snorlige i øjeblikket, hvad der

generer Michaels ordenssans lidt, for førstehåndsindtrykket

af området er vigtigt, mener

han. Ikke så meget for gruppen selv måske,

men i forhold til gruppens spejderforældre:

“Vi tænker ikke over det (hvordan her ser

ud, red.), for vi har været her så længe. Men

det er rigtig vigtigt, når vi får nye forældre, at

indtrykket er godt, og at de kan se, at vi passer

på stedet”.

”Hvis man skal

finde på noget

godt, der kom ud

af corona, så er

det, at vi fandt

ud af, at vi bare

skulle være mere

udenfor!

Kom med på en tur

rundt i hytten og på

matriklen hos

Peder Oxe.

Med sloganet ’Indretningen skal give mening’

har arkitekt og kunstner Mette Milling i mange

år rådgivet om indretning af rum. For hvad

er det, der gør, at ét rum føles behageligt at

opholde sig i og måske endda inspirerer en,

mens andre rum påvirker en helt anderledes?

Inden Mette Milling kommer med sit bud,

tager hun os med på en helikoptertur:

”Overordnet set, så er vi en art (mennesket,

red.), der er født på kloden ligesom alle andre

arter. Vi bliver født ind i at være forbundet til

der, hvor vi er”. Det betyder, forklarer Mette

Milling videre, at ”fra barnsben forbinder man

sig til den verden, der er omkring en, og man

lærer at føle sig tryg ved det, man kender”.

Det opleves på den måde, at hvis man er

født i en dal i de østrigske alper, så føler man

sig hjemme der. Bor man i en dal, er der et

”indenfor” og et ”udenfor”, og man vil føle sig

beskyttet ”indenfor” i dalen. Og er man født

ved havet, får man tryghed, ro og frihed ved

at se ud i horisonten over havet. Ligesom det

vil være fremmed for os danskere at flytte ud

i ørkenen eller op i bjergene. Vi forholder os

med andre ord til de omgivelser, vi er i. På den

måde betyder rum og indretning noget for

vores velbefindende.

Stemning før sofa

Det handler ikke blot om, at man bare skal

have den rigtige sofa. Det handler også om at

skabe den rette stemning.

”Det er oppe i tiden at stemningen skal være

hjemlig. Det betyder ikke, at man skal indrette,

så det ligner nogens hjem. For hvis hjem


Foto Privat

Frem for at tage udgangspunkt i møbler og ting,

skal man gøre sig klart, hvad man vil bruge et rum

til i praksis - og hvilken stemning, man ønsker.

skal det så ligne?”, spørger Mette Milling

retorisk.

Det handler derimod mere om den følelse,

man får, når man træder ind i og opholder sig

i et rum, forklarer hun. Hvad er det, vi gerne vil

sanse eller føle?

Her handler det om, hvad der vil give en hjemlig

følelse i det specifikke rum. Det kan være

at bruge elementer som tæpper og billeder,

og at man skaber forskelle i rummet ved fx at

bruge flere forskellige slags belysning.

Kan stemningen i en indretning ligefrem

fremelske oplevelsen af fællesskab?

Det kan den, mener Mette Milling. ”Hvis man

ser på de første primitive samfund, samledes

de ofte i en rundkreds måske omkring bålet.

Alle var en del af samme cirkel: os. Vi.

Man skal ikke indrette så stift, at det bliver

anstrengende, at man hele tiden skal være

sammen. Derimod kan et fællesskab (også)

godt bestå af, at man gør noget sammen, men

uformelt. Man kan for eksempel gøre noget

hver for sig i samme rum – i forskellige zoner.

Ifølge Mette Milling handler det om - igen - at

overveje: ”hvad skal vi kunne gøre i praksis?

Skal vi kunne sidde ved et bord, danse eller

hvad har vi brug for?”.

For at fremme specifikke aktiviteter kan man

stille møbler og ting i grupper og zoner. Netop

for at fokusere på, hvad man kan i rummet.

Den tilgang var udgangspunktet i en indretningsopgave,

Mette Milling har lavet for en

skole. Her skulle hun indrette et lokale for de

ældste klasser, hvor de kunne opholde sig.

Om Mette Milling

Er uddannet fra Arkitektskolen

Aarhus, afdelingen for møbelog

rumkunst. Mette arbejder

for og med private og offentlige

virksomheder, institutioner og

private.

”De unge, eleverne, ville bare gerne ligge i

“hundehvalpe-bunke” og være på Facebook.

Løsningen var ikke en Fatboy eller en sofa,

men at vi designede et møbel, en slags sofaagtig

hundekurv, som blev bygget op med

sider og puder langs kanten”, fortæller hun.

Tænk skib, hvis det er småt

Hvis man er udfordret af meget lidt plads, så

er det ekstra vigtigt at tænke formgivning til

funktioner frem for møbler og ting. På den

måde kan man skabe meget intime og hyggelige

rum, fortæller hun.

”I mit nabolag er der en meget lille café, hvor

der kun er plads til en 20 cm dyb bordplade

langs vinduesvæggene. Alligevel er der plads

nok til, at der sidder folk og drikker deres cappuccino

og tager computer med og arbejder.

Det er ligesom aptering i en båd (betegnelse

for den del af byggeprocessen, hvor man

udfører de indvendige elementer i et hus

eller en lejlighed, red.), hvor alle funktioner er

skræddersyet med plads til det hele. Havde

man blot slæbt møbler ind, kunne det slet

ikke lade sig gøre”.

Hun forklarer yderligere: ”Det er lidt “Kill

your darlings”. Stop med at tænke: ”Det, jeg

kender til, vil jeg gerne flytte over og kan ikke

forestille mig, at det kan se anderledes ud.”

Hun opfordrer i stedet til, at man altid udtænker

mindst to løsninger, når man indretter. Så

har man nemlig mulighed for at vurdere og

sammenligne begge, enten vælge den bedste

eller bruge idéer fra dem begge til at skabe en

tredje løsning.

18 19




2.

Opgrader hytten

— fem gode idéer

Skab eventyr

I stedet for kun at fortælle om junglebogen eller

bæverdammen, hvad så med at dedikere en hel

væg til eventyret? Det er ikke noget, der kan

klares på en weekend, men til gengæld kan

resultatet inspirere i mange år efterfølgende.

Der findes både små og større projekter, som kan

være med til både at give hytten spejderånd, men

også gøre den indbydende for både spejdere og besøgende.

Her er fem idéer, der samtidig styrker spejdernes

fællesskab og engagement.

I Vordingborg gruppe har de valgt at dekorere en hel væg

med tema fra junglebogen.

Foto Camilla Bruun Sørensen.

Idé til workshop

Lad spejderne selv stå for en spejderkunstvæg.

Lad dem lave malerier, tryk

eller collager med naturtemaer, som kan

hænges op. Brug store lærreder eller

genbrugsmaterialer som træplader.

1.

4.

Stevns-Nord i Strøby Egede har flere udstoppede

dyr i deres hyggelige lokaler.

Johanne på 10 år, som er spejder hos

Sika Hammel har lavet denne flotte

fugl, som har været bragt i Grazat

- KFUM-Spejdernes medlemsblad

for bævere og ulve.

Bring naturen ind

Få naturen helt ind i hytten! Det kan

I både gøre ved at bruge træ, sten og

planter til at give hytten et naturligt

og varmt indtryk. På loppemarkeder

kan man af og til være heldig at finde

en udstoppet fugl - så kan naturen

næsten ikke trækkes længere ind!

Idé til workshop

Skab jeres egne dekorationer

med grene, kogler og andre ting

fundet på spejdertur.

3.

Vis, hvem I er

Noget der kan give spejderånd og identitet for

gruppens spejdere er at vise jeres historie og

hvem I er.

Skab en væg med billeder fra ture, store events

og spejderminder. Husk, at skifte ud engang

imellem, så det ikke kun er arkivbilleder, men fx

billeder fra sommerens lejr, som får en plads på

væggen.

Idé til workshop

Lad spejderne selv lave collagerne

på et møde. Sørg for at få

printet/fremkaldt fotos og lad

så børnene klippe og klistre,

mens der snakkes lystigt om

turen.


5.

Hjælp besøgende

Overvej, hvordan I kan gøre hytten

mere indbydende for gæster, nye

spejdere eller forældre. Fx med

skiltning eller en velkomstvæg med

billeder af aktiviteter. Måske kan

der stå 'Velkommen' på hoveddøren!

Find link til plakater, skabeloner

og gode ideer til hvordan gruppen

bliver synlig på kfumspejderne.dk

Indret (også) uderummene

Tænk over at indrette jeres udenomsarealer på

samme måde, som I indretter indendørs. Det vil

sige tænk i zoner og skab (om muligt) mulighed

for mange forskellige aktiviteter på samme tid.

Få inspiration fra Peder Oxe gruppe på side 16-

18, der har indrettet sig med mange forskellige

bålpladser og shelters.

20

21



LYT TIL FORTÆLLINGER

PÅ DETMEDGUD.DK

uNg

spejder

UNGE FÅR NU

OGSÅ ILDHU

FEJR GRUNDLOVSDAG

Spejderne samarbejder med

‘Grundlovsfesten’ om at skabe en

masse fede aktiviteter, som kan

bruges i gruppen i anledning af

Grundlovsdag 5. juni 2025.

Derudover har Grundlovsfesten

lavet en pulje, hvor spejdergrupper

kan søge om op til 3.000 kroner til

festlige aktiviteter, ligesom det vil

være muligt for grupperne at få tilsendt

et mærke, som kan uddeles

til spejderne efter aktiviteten.

Læs mere på grundlovsfesten.dk

og spejderne.dk

NORDMÆND INVITERER

PÅ SOMMERLEJR!

Norge sendte 1.108 spejdere til

SL22, og nu har KFUM-Spejderne

modtaget en invitation til sommerens

landslejr i Norge, nærmere

bestemt Gjøvik ved Søen Mjøsas

bred lidt syd for Lillehammer.

“Vi har den store glede av å invitere

til vår nasjonale leir fra 5. til 12. juli

2025! Dette blir den største speiderleiren

i Norge på flere år, og vi

ser frem til å skape minner og dele

eventyrlige opplevelser sammen.

Speidernes landsleir har et inspirerende

slagord som setter tonen for

hele arrangementet: Ut på eventyr!

Vi oppfordrer deg til å samle

speidergruppen din og bli med på

dette unike eventyret. Vennligst del

denne invitasjonen med dine speidervenner,

og la oss sammen gjøre

landsleiren uforglemmelig.

Vi ser frem til å se dere der!”

Find tilmeldingen her:

Illustration KFUM-Spejderne i Danmark

Der er sket meget siden detmedgud.dk

blev oprettet i 2005 og

opdateret i 2019. Nu har hjemmesiden

fået endnu et løft. På udvalgte

andagter kan du få oplæst bibelfortællingen

eller refleksionen.

“Der kan være mange grunde til, at

man synes, det er lidt svært at holde

andagt, men læsefærdigheder må

ikke være det, der afholder nogen”,

fortæller Louise Heldgaard Bylund,

projektleder i DetMedGud.

Der er mange ord i kristendommen,

og selvom vi i DetMedGud anstrenger

os for at bruge fx krop, krea og

stilhed, så er der mange gode historier

og tanker, som skal formidles

ved hjælp af ord. Nu kan I sammen

lytte til en del af de ord gennem

den nye lydfunktion, uden at nogen

behøver at være oplæser.

På hjemmesiden detmedgud.dk

kan man finde andagterne med

oplæsning ved at bruge filteret i

søgefunktionen og vælge “lydfunktion.”

Så finder I fx denne andagt,

hvor I kan høre Martha og Marias

historie.

Modtagergruppen af Ildhu er

vokset. Hvor det tidligere var alle

ledere og voksne medlemmer

over 18 år, som modtog bladet,

så sender vi nu også Ildhu til de

15-18 årige. Som fremtidens

ledere, skal de selvfølgelig også

have et blad - og en stemme.

NYT DESIGN TIL

GRUPPESITE

I 2025 kan KFUM-Spejdernes

grupper se frem til et nyt design af

de lokale hjemmesider.

I mange år har grupperne kunne

benytte korpsets gruppesiteskabelon

til at bygge hjemmesider.

I 2022 fik kfumspejderne.dk

et helt nyt design, og nu er turen

kommet til gruppernes lokale

hjemmesider, som står klar til

brug medio 2025. Formålet med

den grafiske opdatering er at

give grupperne mulighed for at

se tidssvarende ud og samtidig

blive mere synlige i søgemaskiner

som fx Google.

VÆR MED TIL SPEJDER FOR EN DAG

Sidste weekend i august opfordres alle grupper til

at deltage i arrangementet ‘Bliv spejder for en dag’.

Inspirationsmaterialet til eventen blev lanceret sidste

år, og det gør det nemt at arrangere en dag, hvor

gruppen kan invitere nye spejdere ind i fællesskabet.

Målgruppen for materialet er børn fra 0.-3. klasse og

deres forældre. Temaet er ‘Eventyr i naturen’, hvor

børnene bruger deres sanser og lærer om naturen.

Eventet kan afholdes i naturen tæt ved jeres spejderhytte,

i en park eller på stranden.

Er weekenden allerede afsat til

andet, så kan materialet bruges

året rundt på andre datoer

også.

Læs mere via QR koden.

Illustration Juliane Holmstrøm

20 25

LANDSTRÆF 2025

Hvis ikke du allerede har sat kryds

i kalenderen til Landstræf 2025, så

er det ved at være tid!

Landstræf afholdes i weekenden

5.-7. september 2025. Landsmødepatruljen

lover, at det bliver episk!

Så tjek lige invitationen ud på

bagsiden af dette Ildhu …

22

23


WEBINARER TIL

NYE LEDERE

En helt ny webinarrække skal

hjælpe nye frivillige godt i gang

med ledergerningen. Er du ny

leder, så er det oplagt at tilmelde

dig og deltage på et af de kommende

virtuelle introwebinarer

for nye ledere. Hensigten er, at

give et kort og præcis introduktion

til, hvad spejderarbejdet

handler om og hvordan man

som ny frivillig kan bidrage. Bag

webinaret står dels korpsets udviklingsteam

og som værter vil

man møde to frivillige spejderledere

med mange års erfaring

med at planlægge og afholde

spejdermøder for børn og unge.

Du kan komme med:

• 9. april 2025

• 2. juni 2025

• 11. september 2025

• 12. november 2025

Tilmeld dig via:

kfumspejderne.dk/kalender

Foto Hans Ole Kofoed

SEJL I VIKINGERNES KØLVAND PÅ

SPEJDERNES LEJR 2026

Der skal være sejlaktiviteter på Spejdernes Lejr

– og der er brug for 100 frivillige.

Sejladsen bliver placeret ved Veddelev Havn, 4

km nord for Roskilde, i Roskilde Fjord som base.

Her kan man sejle i et meget naturskønt område,

der samtidig er et beskyttet farvand med Roskilde

by som skyline. Søspejderne har budgetteret

med 45 sejljoller og 13 store sejlbåde til aktiviteten,

men derudover er der selvfølgelig også

behov for en masse frivillige!

Er du til sejlads, har du nu muligheden for at

melde dig som frivillig!

LANDSLOTTERI I GANG

KFUM-Spejdernes landslotteri 2025 er i fuld gang! I år er

fortjenesten 20 kr. pr. solgte lod. Lotteriet løber frem til

18. maj 2025.

I 2024 blev der solgt knap 80.000 lodsedler og cirka

2.500 lotterimærker, hvilket gav et samlet overskud til de

involverede grupper på knap 1,5 millioner kr.

BÆREDYGTIG SL26

Spejdernes Lejr 2026, som afholdes

i dagene 18.-26. juli 2026 i Hedeland

Naturpark, bliver den mest

bæredygtige lejr nogensinde! For

at reducere lejrens miljøbelastning,

vil lejren spise efter Fødevarestyrelsens

officielle kostråd. Det betyder,

at der vil blive skruet markant

op for mængden af grøntsager og

bælgfrugter og ned for mængden

af kød. Alle aftensmåltider på lejren

bliver vegetariske, mens der vil

være mulighed for at tilvælge kødog

fiskepålæg til frokost. Samtidig

er det besluttet at kød af lam og ko

helt fravælges, på grund af disse

produkters høje CO2 -udledning.

VIDSTE DU ...

At KFUM-Spejderne har en aftale

med Topdanmark omkring

en forsikring, som er skræddersyet

til jeres behov?

Gruppen får en fuld kombineret

bygningsforsikring, der

inkluderer både rør-, svamp- og

insektdækning. Derudover får I

som ekstra fordele en cyper- og

netbankforsikring.

Vil I høre mere om forsikringen

eller ændre en nuværende aftale,

så kontakt Topdanmark på

44 74 70 31 eller send en mail til

erhvervkundecenter@topdanmark.dk

PLANLÆG DIT NÆSTE

MØDE MED AI

Har du brug for inspiration til en

årsplan eller fx til at formulere

en inspirerende tekst til Instagram,

er der hjælp at hente hos

AI-teknologier som ChatGBT.

Modellen kan hjælpe dig på vej,

når du fx skal:

• brainstorme til aktivitetsindhold.

• have hjælp til formuleringer

i for eksempel e-mails.

• ændre sprog til målgruppe.

• vælge emojis.

Læs den fulde artikel på

kfumspejderne.dk

HAR DU SET ...

At der er kommet nye profil

t-shirts med KFUM-Spejdernes

logo på Eventyrsport.dk?

De fås i hele seks flotte farver.

Se udvalget på eventyrsport.dk

NYHEDSBREV

SIDSTE TORSDAG

I MÅNEDEN

KFUM-Spejdernes nyhedsbrev

udkommer den sidste torsdag

i hver måned. Nyhedsbrevet

samler nyheder fra hjemmesiden

samt kalenderstof og inspiration.

Hvis din gruppe har input

eller en god historie, så skriv til

kommunikation på kommunikation@kfumspejderne.dk

NYE POWERPOINT

SKABELONER

KFUM-Spejderne har lanceret

to nye PowerPoint-skabeloner.

Skabelonerne er udarbejdet

som et værktøj til grupper for

visuelt at styrke og understøtte

vores fælles grønne spejderånd,

når vi kommunikerer. De er ligeledes

udarbejdet med henblik

på at gøre det nemt og tilgængeligt

for alle grupper at lave en

præsentation og blot fokusere

på det indholdsmæssige. I skabelonerne

er der allerede indsat

skrifttyper: overskrifter og brødtekst.

Samtidig er der mulighed

for at flytte rundt på grafiske

former, illustrationer osv. så det

passer til præcis dit indhold.

Gruppen kan vælge mellem

to skabeloner. Den ene skabelon

er primært fotobåret og

understøttes af organisationen

grønne farver, med mulighed

for at supplere teksten med

grafiske former eller ikoner.

Sidstnævnte kan I flytte rundt

på og de grafiske former er gode

til at fremhæve tekst eller noget,

man skal være ekstra opmærksom

på. Den anden er bygget

op om organisationens legende

og farverige illustrationsunivers,

hvor fantasirammen kommer til

sin fulde ret. Begge skabeloner

kan findes på hjemmesiden

kfumspejderne.dk under

‘Kommunikation’ og i designplatformen

Canva.

BYG FREMTIDENS LEJRPLADS!

SciencePirater inviterer spejdere i alderen 10-16 år til en dag

fuld af sjove og udfordrende aktiviteter, hvor I sammen skal

bygge, eksperimentere og udforske nye måder at gøre lejrpladsen

mere bæredygtig. Det foregår hos Verningespejderne i

Tommerup på Fyn den 26. april kl. 10-19. Tilmeldingsfrist er 9.

april og der er plads til 18 patruljer.

Læs mere på spejderne.dk

Vi går på opdagelse i naturen og finder mod

til at snuble. Vi passer nemlig på hinanden, os

selv og alt det omkring os. Vi kan ikke alt – men

sammen kan vi meget mere, end vi troede.

EN FORTÆLLING OM OS SELV

KFUM-Spejderne har fundet ind til en kernefortælling, der frit

kan bruges på gruppens kanaler.

Kernefortællingen vil også blive brugt i kampagner og på

organisationens kanaler for at fortælle budskabet om os selv.

Det hjælper med at sikre en ensartet kommunikation på tværs

af forskellige platforme og initiativer.

Kernefortællingen består af tre sætninger. Sætningerne kan

bruges sammen eller hver for sig, og I kan bygge videre på den,

så den passer ind i det, I gør ved at tilføje en mere

‘personlig’ sætning – enten som individ eller gruppe.

Eksempel på personlig sætning:

Vi går på opdagelse i naturen og finder mod til at

snuble. Vi passer nemlig på hinanden, os selv og alt det

omkring os. Vi kan ikke alt – men sammen kan vi meget

mere, end vi troede. …Vi har fx båret hinanden 30 km.’

VIL DU VÆRE

MED TIL AT

LAVE ILDHU?

Så skriv til:

ildhu@kfumspejderne.dk

Ildhu udkommer to gange

om året - forår og efterår.

SPEJDERLIV

PODCAST

Hver mandag i lige uger

udkommer Spejderliv

Podcast med et nyt afsnit

fra spejder verdenen. Der

er action, historie, morse,

lejrbåls historier, tips til

madlavning over bål, alt

det du ikke vidste om

mælke bøtten og meget,

meget mere. Find alle

afsnit, hvor du henter dine

podcasts.

24

MØD HOVEDBESTYRELSEN

AKTIVITETER

Denne gang svarer Elsebet

Kjems Gregersen, korpskasser

og Dorthe Mølvig,

næstforperson.

D o

r t h e M ø l v

i g

kfumspejderne.dk/aktiviteter

ENHEDSLOGOER

Tekst Kirstine Motzfeldt

Foto Ole Thye Gram

5 spørgsmål

til hovedbestyrelsen

Hvad er dit første spejderminde?

Elsebet: Da jeg var barn, var det, jeg glædede

mig mest til, gruppens juletur. Traditionerne

omkring hvordan vi altid bagte småkager, vafler

og lavede dekorationer, har sat sig dybt i min

opfattelse af, hvad jul er. Det var et tidspunkt,

hvor hele gruppen mødtes, og der var stort set

altid lidt ekstra familiemedlemmer, ledernes

kærester og dyr med på tur.

Dorthe: Jeg husker tydeligt vores ulve/smutte-møder,

som blev afholdt i aulaen på Højelse

Skole. Jeg tror stadigvæk, jeg kan den lange

startceremoni vi havde, for vi skulle igennem

både ulve- og smuttesangene. Min leder var

både motiverende, sjov og super ambitiøs, så vi

øvede en masse spændende spejderfærdigheder

og havde vildt spændende ture og lejre. Det,

tror jeg, har påvirket mig meget i forhold til at

sætte baren højt for spejderaktiviteter.

Hvordan er det at være ni i hovedbestyrelsen,

frem for 11 som tidligere?

Dorthe: Jeg synes, at medlemmerne fremstår

langt mere tydeligt i deres holdninger og i deres

rolle i bestyrelsen, end da vi var 11. Jeg oplever

en større ro, når vi behandler emner, for alle får

mere taletid til deres input. Forretningsudvalget

er også blevet slanket, og en del af de punkter,

vi tidligere behandlede, bliver nu helt naturligt

behandlet i hovedbestyrelsen, hvilket giver en

langt bedre kvalificering af emnerne.

Elsebet: Jeg synes, at ændringen er spændende

- på den gode måde. Når vi er færre mennesker,

får vi naturligt talt lidt grundigere sammen. Jeg

tror bestemt, det er givende og godt i forhold til

vores drøftelser og bestemmelser.

Hvilken betydning vil det få, at der nu er

fire styregrupper mod syv tidligere?

Dorthe: Vi kommer tættere sammen. Planen

er, at styregrupperne kommer til at stå langt

skarpere og derved lettere kan arbejde mere

strategisk med flere arbejdsgrupper som

udførende. Planlægningen af aktiviteter inden

for styregruppens område bliver koordineret

mere centralt mellem styregruppeformænd og

hovedbestyrelsen, og vi har inviteret styregruppeformændene

med ind i vores velfungerende

møder med distriktscheferne.

Elsebet: Med de nye styregrupper bliver

arbejdet forhåbentlig endnu mere fokuseret og

målrettet. Fordelingen i fire styregrupper giver

os mulighed for at prioritere og dykke dybere

ned i korpsets strategi og fokusområder. Jeg

tror, det vil styrke både det strategiske overblik

og den konkrete handling, hvilket kan bidrage til

en mere sammenhængende retning for korpset.

r s e n

r e g e

E l s e b e

t K j e m s G

Hvordan kommer organisationsændringerne

til gavn ude i de enkelte grupper?

Dorthe: Det bliver lettere og mere intuitivt at

forstå, hvem som er ansvarlige for hvilke opgaver,

og kommunikationsvejen mellem gruppen

og styregrupperne bliver langt kortere, nu hvor

distriktsstabene også bliver sat mere direkte i

spil som tydelig støtte til grupperne og direkte

link til styregrupperne. Den nye ‘Styregruppe

for Grupper’ vil også komme til at støtte grupperne

i at få sat gode rammer for spejderarbejdet.

Grupperne vil i højere grad kunne fokusere

på at lave godt spejderarbejde.

Elsebet: Formålet med ændringerne har i

høj grad været at skabe sammenhæng og

meningsfuldt arbejde. Styregrupperne og

hovedbestyrelsen kan fremover arbejde mere

fokuseret med korpsets strategi og fokusområder.

Mere klarhed og fremsynethed gør det

lettere for os at understøtte kerneopgaven i

de lokale spejdergrupper og højne kvaliteten

overalt i vores korps.

Hvad vil du selv bidrage med i de næste

to år?

Elsebet: Jeg sidder i en ny rolle i hovedbestyrelsen

denne periode (som korpskasser, red.)

Opgaven er enormt spændende og et privilegium

at få lov at besidde. Vi har allerede været

godt i gang på baggrund af ændringerne, som

jo helt naturligt afspejler sig på budgetterne.

Min rolle bliver derfor at sikre, at vi prioriterer

vores ressourcer bedst muligt.

Dorthe: Jeg kommer til at fortsætte med at

støtte implementeringen af den nye organisering.

Selvom den på papiret næsten er på plads,

så mangler der meget arbejde med at få bygget

det net af mødepunkter op, som skal definere

vores samarbejdsmønstre. Jeg fortsætter også

arbejdet med at få strategiimplementeringen

godt fra start, opbygningen af vores tryghedsunivers

og selvfølgeligt alle de opgaver, som der

ligger i at være en del af korpsets ledelse.

Byg en

bæverhule

af piletræ

Bæver

Placeres i mørk grøn på lyse baggrunde

Ulv

Junior TROP TROP

Trop

ROVER

Rover

BÆVER ULV JUNIOR FAMILIE

ROVER SENIOR SENIOR


ENHEDSLOGOER


Hvis gruppen har en græsplæne med god plads, kan det være sjovt at etablere

en bæverhule af piletræ. Aktiviteten kan fint passes ind i bæverfantasirammen

med en historie om, hvorledes bæverfamilien lever i og med naturen i bæverhuler.

Hulen kan fx bruges til leg og optagelse i bæverfamilien, og gruppen bliver

selvforsynende med pil til andre aktiviteter.

En levende hule kan laves tidligt om foråret af ny-høstede pilegrene. Pilene vil slå

rødder i jorden og begynde at sende en masse små nye skud ud fra stammerne,

så pilehytten bliver flot lysegrøn i løbet af sommeren.

ENHEDSLOGOER ENHEDSLOGOER

Deltagere:

3–25

Tid:

15-60 min.

TROP ENHEDSLOGOER ENHEDSLOGOER

ROVER SENIOR

Barfodstur og barfodvask

Placeres i mørk grøn Placeres på lyse i baggrunde

mørk grøn på lyse baggrunde

naturen og opdage den og opdage sig selv som natur, som

Junior

BÆVER ULV JUNIOR TROP

Trop

FAMILIE

ROVER SENIOR

TROP ROVER SENIOR

BÆVER BÆVER ULV ULV JUNIOR JUNIOR FAMILIE FAMILIE

Slip tæerne fri og mærk, hvordan kroppen vågner! Mærk

den skønne og sjove fornemmelse, det giver, når man

oplever naturen gennem fødderne. Formålet er at mærke

Guds skabning, der har omsorg for naturen.

ENHEDSLOGOER

I denne aktivitet skal I smide sko og strømper og gå ud ad en

i forvejen planlagt rute, rundt på en græsmark/eng, over en

nypløjet jordmark, en tur rundt mellem træerne i en skov, eller

langs en strand. Efter barfodsturen står den på fodvask.

TROP ROVER SENIOR

TROP ROVER SENIOR

Find aktiviteten

via QR-koden.



Båltænding

At forklare hvordan man tænder et bål, virker

banalt. Men en god rutine i forhold til at tænde

bål er vigtig, for at det går hurtigt og nemt hver


gang. At tænde bål er en metodisk proces.

Hvis man gør det rigtigt, er der succes hver

gang.

Deltagere:

4–20

Tid:

60–120 min.

Få hele vejledningen

her.

Uniformsgrøn

TCX 19-5513

Pantone 560 C

CMYK 70 30 63 80

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

Uniformsgrøn

TCX 19-5513

Pantone 560 C

Uniformsgrøn

TCX 19-5513

Pantone 560 C

CMYK 70 30 63 80

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

CMYK 70 30 63 80

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

Uniformsgrøn

Uniformsgrøn

TCX 19-5513

TCX 19-5513

Pantone 560 C

Pantone 560 C

CMYK 70 30 63 80

CMYK 70 30 63 80

RGB 29 60 52

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

HTML 1D3C34


Deltagere:

3–

Tid:

15–30 min.

Læs mere og se

fremgangsmåde

via QR-koden.

Uniformsgrøn

TCX 19-5513

Pantone 560 C

CMYK 70 30 63 8

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

26


Uniformsgrøn

TCX 19-5513

Pantone 560 C

CMYK 70 30 63 80

RGB 29 60 52

HTML 1D3C34

27

LÆRKE SANKER

BLÅ BOG

Lærke Skye

Tekst Lærke Skye

Spis!

Lærke Skye er uddannet inden for

permakultur og har sin egen spiselige

skovhave, hvor hun hele tiden

prøver at få flere vilde, spiselige

planter til at vokse sammen med

flerårige grøntsager. Hun lærer om

planterne ved at tage ud og se dem

og sanke dem på deres naturlige

voksesteder.

Foto Viridi Green

Drik!

Hvis du ikke vil bøvle med at grave mælkebøtterødder op, kan du i

stedet samle de smukke blomster, dyppe dem i pandekagedej og

stege dem på panden. Smukt og sødt.

Brug!

Spis ristede

mælkebøtterødder

Illustration @pikisuperstar

Endeligt forår! De første fuglefløjt, de første

solstrejf og de første grønne græsplæner fyldt

med smukke gule mælkebøtter. Hele den

smukke plante kan spises, så en arbejdsdag

med lugning kan i stedet laves til en høstdag

med spisning. Mælkebøtterødder smager

som en “jordet” version af gulerod eller bede

- med et hint af bitterhed. Men når de bliver

ristet, forsvinder (det meste af) bitterheden

og i stedet kommer de til at smage som kakao

eller karamel. Det vigtige er, at rødderne ristes

eller bages langsomt og ved lav varme.

Rist rødderne

Put lidt olie på bradepanden og drys

rødderne med salt.

Sæt i en forvarmet ovn ved 150 grader

i ca. 20 minutter.

29

LÆRKE SANKER

GENERALSEKRETÆRENS SIDE

Brug mælkebøtter

til modellervoks

Det er supernemt at lave modellervoks selv og ingredienserne

findes i ethvert køkken. Tilsæt de gule kronblade

fra mælkebøtter for at gøre dejen lys gul og velduftende.

Andre planter kan bruges til andre farver, så der er rig

mulighed for at eksperimentere og lære planterne bedre at

kende. På en træls regnvejrsdag kan man snyde og bruge

frugtfarve i stedet for mælkebøtte.

Gul modellervoks

Du skal bruge:

8 spiseskefulde hvedemel

2 spiseskefulde salt

1 spiseskefuld madolie

60 ml varmt vand

En håndfuld kronblade fra mælkebøtter.

Bland mel, salt og mælkebøtte-kronblade sammen i en

skål. I en kande blander du varmt vand og madolie (og

frugtfarve, hvis det er det, du bruger). Hæld vandet i melet,

imens du blander det med en ske. Når det er blandet, så

hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem,

til den har den rette konsistens.

Gør spejderarbejdet

indbydende

Foto Johny Kristensen

Er du mere til kaffe end til te? De ristede rødder kan koges i 10

minutter og giver en sød, nøddeagtig “kaffe”. Du skal bruge ca. en

teskefuld rod til en kop kaffe.

Drik te af mælkebøtte

Te lavet af mælkebøtteblomster har en sød og mild

smag af honning og sommer. Du kan drikke den med

det samme, eller lav en stor portion og køl den ned

som en forfriskende sommerdrik. Det er vigtigt at

tage de grønne blade af blomsten, da de kan gøre

teen bitter.

Mælkebøttete

½ kop mælkebøtteblomster

1 kop kogende vand

Lad det trække i 20 minutter

Tilsæt evt. en par dråber citron og lidt honning (eller

andet sødt), det er med til at fremhæve smagen af

mælkebøtten.

Modellervoksen af mælkebøtter kan opbevares i en lufttæt

pose i køleskabet, når den ikke bliver brugt. Der er meget salt

i, som giver en god holdbarhed, men præcis hvor længe det er,

kommer helt an på hvor meget og hvordan den bliver brugt.

Når vi taler om at gøre spejderarbejdet

indbydende, går tankerne ofte til

vores faciliteter: En velholdt hytte, et

inspirerende udeområde eller praktisk

udstyr. Og det er vigtigt med indbydende

rammer. Men lige så vigtigt som de

fysiske rammer er selve indholdet – det

vi laver, og hvordan vi skaber gode

oplevelser for spejderne. Uanset hvor

lækker en hytte eller bålplads er, vil

det være de spændende aktiviteter,

det stærke fællesskab og de sjove

udfordringer, spejderne husker og

fortæller om.

Så hvordan sikrer vi, at alle spejdermøder

er gode spejdermøder? Et godt

sted at starte er at tænke over, hvad

der gør en aktivitet mindeværdig. Er

det samarbejdet, grinene, udfordringen,

der blev løst, eller måske noget

helt fjerde? Når vi som ledere skaber

Tekst Ole Buch Rahbek

Generalsekretær hos KFUM-Spejderne

variation, nysgerrighed og engagement,

bliver det meget nemmere at få

spejderne med på rejsen.

Heldigvis står vi ikke alene.

KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase

er en guldgrube af idéer til alt fra sjove

lege og patruljeliv til større projekter

og spejderløb. Her kan du hurtigt finde

noget, der passer til dit hold, uanset

om I har brug for en hurtig aktivitet

til næste møde eller inspiration til et

længere forløb. Du kan også række ud

til spejdervenner – både lokalt og i andre

grupper. Mange har erfaringer og

idéer, de gerne deler. Og hvis du stadig

mangler inspiration, står korpskontoret

altid klar til at hjælpe.

Vi skal huske på, at spejderarbejdet

er for alle. Derfor er det vigtigt, at vi

tænker bredt og varieret, så både de

yngste bævere og familiespejdere og

de mest erfarne tropspejdere kan finde

noget, der vækker deres nysgerrighed

og giver dem lyst til at komme igen

og igen. Når vi tør eksperimentere og

tilpasse aktiviteterne til netop vores

spejdere, skaber vi noget unikt – og

noget, der gør vores spejdergruppe

til et sted, hvor børn og unge trives og

udvikler sig.

Lad os sammen sætte fokus på at gøre

indholdet indbydende, så vi sikrer,

at hvert spejdermøde bliver en god

oplevelse. Det kræver måske lidt ekstra

forberedelse, men glæden ved at se

spejderne kaste sig over nye udfordringer

og få store oplevelser sammen gør

det hele værd.

God fornøjelse med spejderarbejdet

– og husk, at vi altid er stærkere

sammen!

30 31

uNg

spejder

Hvordan får du

en fed og biodivers

spejdergrund?

3.

Byg og plant

Det tredje trin er at skabe den planlagte spejdergrund

ved at plante og bygge. I dette trin er der

mulighed for at skabe fælles aktiviteter for flere

enheder eller invitere lokalsamfundet med. I kan lave

et event, hvor I bygger fuglekasser, insekthoteller

eller planter buske og blomster, mens I lærer mere

om naturen og nyder fællesskabet.

Her er nogle aktiviteter, I kan få inspiration fra;

Tekst Kirstine Motzfeldt

En spejdergrund med biodiversitet skaber en sjov og lærerig

base, hvor spejderne kan opleve glæden ved naturen og samtidig

gøre en forskel for miljøet. I kan holde øje med livet på spejdergrunden

og bruge det som udgangspunkt for at tage spejdermærker

omhandlende natur. Derudover kan I invitere flere enheder

og lokalsamfundet ind, imens I skaber jeres nye spejdergrund

og skaber fællesskab samtidig med biodiversitet.

Foto Ole Thye Gram

Foto Ole Thye Gram

1.

Undersøg

Det første trin for at få en biodivers spejdergrund er at tage

ud og udforske jeres spejdergrund.

Start med at undersøge, hvilke planter der allerede vokser på

området. Det kan være nyttigt at tage noter og lave en liste

over både store og små planter, så I får et klart overblik over

de nuværende planter. Tegn et kort eller lav en skitse, hvor I

markerer placeringen af forskellige planter, træer og andre

elementer, der allerede findes der.

Derefter skal I undersøge, hvilke planter der naturligt hører

hjemme i jeres område. Dette afhænger af lokale forhold som

jordbundstype, klima og områdets geografi. Tag noget tid

til at dykke ned i denne del af arbejdet, da det kan hjælpe jer

med at forstå, hvilke planter der vil trives bedst. De hjemmehørende

planter vil bidrage til biodiversiteten og kræve

mindst vedligeholdelse.

32

2.

Planlæg

Det andet trin er at planlægge, hvordan jeres spejdergrund

skal se ud i fremtiden. Dette er et spændende trin, hvor I kan

bruge jeres observationer og kortlægge jeres fremtidige

spejdergrund.

Der er flere vigtige elementer, som I bør indtænke, når I

kortlægger jeres spejdergrund:

Området skal være funktionelt og brugbart til de aktiviteter,

I ønsker at lave som spejdere. Overvej, hvordan

der skal være plads til leg, læring og fællesskab.

Området skal skabe levesteder for en bred vifte

af forskellige arter. Dette kan inkludere alt fra

insekter, fugle og små pattedyr til planter.

Området skal have føde for flere forskellige arter. Dette

kan gøres ved at vælge planter, der producerer frø, bær

eller nektar, som dyr og insekter kan leve af.

Når I planlægger, hvilke planter der skal være på jeres

grund, er det en god idé at vælge hjemmehørende arter. De

er ikke blot bedre for biodiversiteten, men kræver også mindre

vedligeholdelse, fordi de naturligt er tilpasset det lokale

klima og jordbundsforhold. Dette gør dem til en praktisk

løsning, som også hjælper med at bevare den lokale natur.

uNg

spejder

Foto Fredrik Olsen

4.

Se det gro

Det sidste trin er at holde øje med biodiversiteten, der gror op.

I kan justere beplantningen efter behov eller hjælpe de nye planter

ved at vande og luge. I bør dog undgå at bruge pesticider, da

de er giftige for mange forskellige organismer og derfor ikke blot

fjerner det ukrudt, I forsøger at få ram på.

I kan nu nyde en spejdergrund, som er brugbar, lærerig og god

for naturen.

Vidste du at …

Selv et vandhul

på størrelse med

en opvaskebalje kan

blive hjemsted for

frøer, salamander og

vandinsekter?

33

DEN GODE HISTORIE — FRA STYREGRUPPERNE

DEN GODE HISTORIE — FRA STYREGRUPPERNE

Styregruppen

for Arbejdsprogram

og

Lederudvikling


Arbejder for, at vores medlemmer

møder et spændende og

udviklende indhold både i de

daglige aktiviteter og i events

hos grupper, distrikter og korps.

Har ansvaret for at udvikle

KFUM-Spejdernes uddannelse,

herunder sikre at kursusstabene

fortsat leverer høj kvalitet, og

at så mange som muligt får en

uddannelsesoplevelse.

SPiR

Foto Mike Danielsen

Foto Mike Danielsen

vi er kommet

for at blive!

Som KFUM-Spejder er der mulighed for at

komme på kursus allerede fra man er 13 år.

Nogle af de klassiske kurser som ULK, Roland

og Diamant er en selvfølge for mange. Men

med introduktionen af SPIR i påsken, ser det

ud til at der er kommet et nyt kursus i rækken.

SPIR er blevet til på baggrund af et ønske om

et kursustilbud til de unge voksne, der har

været en del af og arbejdet aktivt i spejderbevægelsen

i mange år. Kurset henvender sig til

spejdere i alderen 23-30 år. Ildhu har talt med

Helene Thing, som er med i den nye Styregruppe

for Arbejdsprogram og Lederudvikling.

Hun og hendes kæreste Lasse er nemlig

initiativtagerne til SPIR.

“Både jeg og Lasse har lavet ULK i mange år.

Vi havde også i mange år talt om, hvad der var

for målgruppen efter alderen for ULK. Vi så en

form for hul, trods gode kurser som Linjen ud

og Gilwell. I virkeligheden så kiggede vi vel på

hinanden og sagde: “Gid, der var nogen, som

lavede et kursus for vores aldersgruppe”.”

Men i stedet for blot at ønske sig et kursustilbud,

tog Helene og Lasse sagen i egen hånd

og skabte det tilbud, de manglede.

“Vi havde en seddel hængende på køkkenskabet,

hvor vi løbende skrev idéer til sådan et

kursus ind. På et tidspunkt kontaktede vi den

daværende Styregruppe for Uddannelse og

arbejdsgruppen VUF og så fik vi bare ‘go’ til at

gå i gang,” fortæller Helene.

Mere en et enkelt kursus

Første skridt for parret var at finde flere

medlemmer til staben, som ville være med

til udviklingsprocessen. I den forbindelse

forpligtede Helene og Lasse hinanden på,

at de ville lave et pilotprojekt på 3 år, hvor de

udviklede og finpudsede kurset. Det skulle

ikke bare være et enkelt event. Derfor var det

også vigtigt, at de andre i staben havde lyst

til at være med mere end én gang. Så det blev

meldingen til dem, der var interesserede.

I påsken 2024 blev det første SPIR så afviklet

- med alle 25 pladser besat. Og både før og

efter kurset i evalueringerne, var det tydeligt,

at der havde manglet noget til målgruppen,

fortæller Helene.

“Ved tilmeldingen til kurset skal man svare på

tre spørgsmål. Og alene ved at læse svarene

på de spørgsmål, kunne vi se, at her var der

en målgruppe, som bare rigtig gerne ville på

kursus og ville SPIR. Og når der så møder 25

motiverede deltagere op, så er det imponerende,

hvad der kan ske på de fire dage, kurset

varer, lyder det begejstret fra hende.

Tryghed og trivsel

På spørgsmålet om, hvad det er SPIR kan, og

som de 25 deltagere søgte, lyder svaret fra

Helene:

“Kurset kan skabe et rum, hvor vi mødes som

spejdere og med de erfaringer, oplevelser

og de tanker vi har. Vi (staben red.) faciliterer

det rum, hvor de kan være i for at udvikle og

udveksle erfaringer i relation med hinanden”.

For hende og resten af staben er det vigtigt,

at man kan deltage på SPIR, uanset hvad man

har lavet af spejderarbejde. Men hun nævner

særligt et emne, som hun håber, kurset kan

give kompetencer og refleksioner indenfor:

“Man snakker meget om dårlig trivsel blandt

børn og unge. Men hvordan er det, vi som

spejdere i fællesskab kan bidrage til at give

børn og unge et sted, hvor de trives?”.

På grund af den store tilslutning på første

kursus, er SPIR i år udvidet med flere pladser.

Og har man allerede været afsted, skal man

ikke holde sig tilbage, bedyrer Helene:

“Vi tænker, at man rigtig gerne må komme på

SPIR igen. Det er et kursus, der udvikler sig

dynamisk”.

Foto Terkel Bruun

SPIR 02 — [ Spejdere I Relationer ]

Kurset er målrettet spejdere i alderen 23-30

år og har fokus på at bringe dine egne erfaringer

i trygt samspil med andre engagerede

unge spejdere. SPIR 02 foregår på Houens

Odde Spejdercenter i dagene 17. april til 20.

april 2025.

Tilmelding via: kfumspejderne.dk/kalender

34

35

OPLEV VERDEN

OPLEV VERDEN

NYT FRA

SPEJDER

REJSER

Tag med Spejder-Rejser og oplev verden på

spejdermanér. Vi sørger for alt – transport, mad

og overnatning – så du bare skal pakke rygsækken

og nyde turen. Glem luksushoteller og spa,

her handler det om unikke oplevelser, kultur,

natur og mødet med spejdere fra hele verden.

ÅBEN FOR TILMELDING

Kommende ture

Malaga

Oplev Málaga! Den spanske, solrige by med kulturelle

højdepunkter i selskab med lokale spejdere. Tag med til

uforglemmelig natur og adrenalinsus, når vi vandrer på

verdens farligste vej og prøver kræfter med canyoning.

Til slut udforsker vi Madrids livlige gader.

Dato: 11.-19. oktober 2025

Aldersgruppe: 14-20 år

Pris: 7.500,-

REJSEBERETNING

Nordlys,

hundeslæde

& sauna

@spejderrejser

I 2025 sætter Spejder-Rejser

rekord ved at udbyde hele syv

ture!

Tekst Marie Loft Autzen (deltager på turen)

Vi mødtes under uret på Hovedbanegården i vinterferien,

klar til en togrejse mod eventyr i Abisko, Sverige. Jo længere

nordpå vi kom, desto mere imponerede de glitrende, hvide

landskaber. Efter godt et døgns rejse ankom vi og tog straks

på opdagelse – allerede første aften blev vi belønnet med

nordlys, der lyste op på himlen, mens vi sang om lejrbålet.

Dagene bød på aktiviteter som snescooter, hvor vi pakkede

os ind i lag på lag mod kulden. Trods kolde næser nød vi det

smukke landskab og en varm fika undervejs. Isklatring gav

personlige sejre for mange, selv for dem med højdeskræk,

mens udsigten fra toppen over den tilfrosne Torneträsk-sø

var betagende.

Vi prøvede også fjeldski, hvor vi balancerede os gennem

sneen og nød naturen på tætteste hold. Hundeslæde var

en anden favorit – pakket tæt sammen, susede vi gennem

landskabet, mødte 17 elge og lyttede til fortællinger om de

energiske slædehunde og samisk kultur.

Aftenerne blev afsluttet med sauna, grin og fællesmad i

turiststationens køkken. På hjemturen summede toget af

historier, sang og spil, mens vi tænkte tilbage på en uge fyldt

med spejderånd og oplevelser i verdensklasse.

Abisko er et fantastisk sted at udforske – især med gode

spejdervenner!

I 2024 var der 2.695 km mellem

den sydligste tur - Bukarest i

Rumænien - og den nordligste

tur - Abisko i Sverige.

Salzburg og Tyrol

Tag med til Salzburg og Sydtyskland! Oplev smukke

slotte, kirker og møde med lokalespejdere. Oplev

Alpernes efterårsfarver, historiens vingesus og

vandreture ved Königsee. Historie, natur og frisk

luft venter.

Dato: 11.-19. oktober 2025

Aldersgruppe: 18+ år

Pris: 6.400,-

Spejder-Rejser

Find alle

ture her

36

37

FRILUFTSLIV

AKTIVITET

ANBEFALER

Til alle, der er på udkig efter tøj til spejder

og hverdag, er der nu en helt særlig

KFUM-Spejderne kollektion. KFUM-Spejderne

og Eventyrsport har i fællesskab

skabt en unge-og voksenkollektion designet

af KFUM-Spejderne selv sammen med

nøje udvalgte varer fra kendte brands.

Udarbejdet af Lars Pedersen

Knæk koden

Se hele

kollektionen på

Eventyrsport.dk

Fleecetrøje

Hvem kan ikke bruge en varm fleece? Med en fleecetrøje

fra Craft får du et solidt produkt med et strejf af spejder

takket være KFUM-logoet på brystlommen. Fleecejakken

er lavet i blød, genanvendt polyester. Jakken har tre

lommer med lynlås, så du kan have alle dine småting lige

ved hånden og være sikker på, at de bliver der.

ADV Explore Pile Fleece Jacket m/logo

(Vejledende pris: 949 kr.)

Spejdere er vilde med KODER og med udfordringer. Er

du og dine spejderkammerater klar til at prøve nogle nye

og lidt anderledes koder, end dem vi ofte møder? Så kig

med på denne side, hvor I finder en række spændende

kodeopgaver. Nogle ser måske nye og mystiske ud,

mens andre ligner de gode gamle klassikere. Men, de er

måske ikke helt, hvad de giver sig ud for at være!

Så gør jer klar, skærp hjernen, og se, om I kan

løse dem alle.

1.

T-shirts med tryk

En meget varm anbefaling går til

to særlige T-shirts. Begge T-shirts

er lavet i et unikt design, som

KFUM-Spejderne står bag. Det friske

og farverige udtryk passer både til

spejderlivet og til hverdagen. En ekstra

fordel er, at de er lavet i økologisk

bomuld og kommer med op til flere

miljømærker. De er GOTS-certificerede,

FairTrade og OekoTex 100-certificerede.

Års-t-shirt med illustration omkring

temaet ‘Take a hike’.


Image t-shirt med typografisk

spejder-hjerte. Fås i tre farver.


Fleecejakken

fås i tre farver.

Til hovedet

Skal du være klar til varmere

dage, så kan vi anbefale at få fingrene

(eller hovedet) i en bøllehat

med logo. Den findes i fire fine

farver. Hatten er lavet i økologisk

bomuld, som er Fairtrade og

Oeko-Tex® 100-certificeret.

Bucket hat m/logo

(Vejledende pris: 179,00 kr.)

Pssst!

Vidste du at der

er børne t-shirts

på tegnebrættet.

Glæd jer!

Opgave — Leet speak

Koden: hv0rnår 813v 5p3jd3r-

83væg3153n grund14g7?

2.

Opgave — Kodeordskode

Koden: æ zcæåmqo mæsmq

åæyyqs rdqøpqsvqoaqs vdz

Binært talsystem

Det binære talsystem er nemt, for det næste tal svarer altid til det

dobbelte af det førnævnte tal. Vi får altså følgende rækkefølge: enere,

toere, firere, ottere osv. Se fx denne opstilling:

Placeringens værdi 8 4 2 1

Binært tal 1 0 1 0

Her bliver et binær tal til 10

Leet speak

Leetspeak betyder et sprog for

eliten. Det er afledt af Leet eller

1337, der er slang for elite, som

betyder, at man er bedre end

nogle andre, fordi man er elite,

altså leet.

Tip

Læs også

om koder i

Spejderliv

kapitel 13

Opgave — Binær talkode

Koden: 01000 10110 00101 01101

10011 10100 01001 00110 10100

00101 00100 00101 01011 00110

10101 01101 10011 10000 00101

01010 00100 00101 10010 01110

00101 01001 00100 00001 01110

01101 00001 10010 01011

4.

Opgave 3. Hvem stiftede KFUM-Spejderne i Danmark? (Jens Grane). Opgave 4. KFUM-Spejdernes sidste korpslejr hed? (SEE 20:10).

3.

Opgave — Morse

Koden: .-./--.-/--./..//---/-..-/-/-.../.--

/-/-.-/.-/-/---//---/--/.--/---/././/-.-/---

/.-./.--./.../.-.././.---/.-.//...././-..//

Løsning: Opgave 1. Hvornår blev spejerbevægelsen grundlagt? (1907). Opgave 2. I hvilken kirke ligger spejdercenter Cph.? (Sjælør kirke ).

38

39

www.dao.as

Kontakt 44 51 73 37

20 25

Vkxnåaøhp

lvscoø ozsåu!

KFUM-Spejdernes landstræf 2025 foregår på

Houens Odde Spejdercenter

den 5.-7. september 2025.

Tag dine bedste spejderkammerater under armen og

deltag på årets fedeste kursusweekend! Du får inspiration,

du kan tage med hjem til gruppens spejdere,

hygge i de smukkeste rammer og meget mere!

Vi ses på landets grønne gren.

20 25

Find program, tema

og meget mere på

landstræf.dk

Ildhu 1 2025

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?