Forberedt på kriser

1

Forord

Midt i juni 2024 bliver Danmark et anderledes land at være borger. Ikke siden den kolde

krig efter 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991, har der ikke

været så stor usikkerhed i befolkningen.

Usikkerheden skabte behov for tiltag politisk, hvilket medførte pjecen “Forberedt på

kriser” udgivet af beredskabsstyrelsen. Selvom tiltaget var ment være

tryghedsskabende, skabte det i befolkningen i begyndelsen mere usikkerhed.

Den øgede usikkerhed havde baggrund i den simple tanke, at når beredskabsstyrelsen

udgav denne publikation, må der virkelig være fare på færde. Men som tiden går, bliver

usikkerheden mindre og i dag ses et mere normaliseret billede.

Mange danskere tog dog et nyt begreb til sig, nemlig “prepping”. En prepper er en

person der forbereder sig på en krise, og ordet prepper optræder i dag i Den Danske

Ordbog.

“En person der forbereder sig på en katastrofesituation ved at opbygge et lager

af langtidsholdbar mad, toiletpapir, medicin og andre fornødenheder”.

Vejledningen fra Beredskabsstyrelsen består af anbefalinger og praktiske lister til

indkøb af udstyr. Og vil du vide mere, kan det være svært at navigere rundt i de mange

gode råd på internettet.

Denne håndbog tager derfor teten op og bør bruges i forlængelse af

beredskabsstyrelsens “Forberedt på kriser”. Med faglig baggrund i forsvaret og

interesse for emnet, vil indholdet i bogen tage udgangspunkt i fakta og empiri.

Til denne håndbog er der lavet en hjemmeside, hvis formål er information om aktuelle

kriser. Siden indeholder links til de forskellige myndigheder i Danmark og udlandet.

Hjemmesiden hedder Forberedt.

Når du har læst denne håndbog, er det mit håb, at du bliver én af dem, der tager

initiativ til et netværk under en krise, hjælper med information og tilbyder din støtte.

Det kan være alt fra indkøb til ældre eller stearinlys og tændstikker til børnefamilien.

Du kan evt. lave en liste over de ressourcer, beboerne har, så alle kan få varmt mad osv.

Tak!

Niels Rasmussen

2

Indholdsfortegnelse

Ver. 1.1

Forord.....................................................................................................................................................2

Indholdsfortegnelse...........................................................................................................................3

Myndighedernes anbefaling............................................................................................................ 4

Introduktion til håndbogen............................................................................................................. 6

Cyberangreb......................................................................................................................................... 7

Asteroider og solstorm.....................................................................................................................11

Klimaændring..................................................................................................................................... 17

Spredning af sygdomme, fx coronavirus................................................................................... 22

Stigning i smitte fra flåter og myg.............................................................................................. 26

Trusselsvurdering............................................................................................................................ 29

Politiske konflikter...........................................................................................................................33

Prepping og EDC.............................................................................................................................. 40

Konflikter og krig............................................................................................................................. 46

Skriv din egen handleguide...........................................................................................................50

Almindelig førstehjælp....................................................................................................................55

Ordforklaring..................................................................................................................................... 72

Oversigter og indkøbstips..............................................................................................................75

Tips til at finde udstyr.....................................................................................................................76

Overlevelse under ekstreme forhold..........................................................................................82

Se den fuldstændige indholdsfortegnelse bagerst i håndbogen.

3

Myndighedernes anbefaling

Det er myndighedernes anbefaling, at vi kan klare os i 3 døgn, hvis en krise rammer.

Drikkevand

● 3 liter pr. person pr. døgn

● Evt. vand til husdyr

Mad

●

Mad til 3 døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede

Medicin og førstehjælp

● Nødvendig medicin for husstanden

● Førstehjælpskasse

● Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende

Hygiejneartikler

● Toiletpapir

● Hånddesinfektion

● Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand

Varme

●

Tæpper, dyner, varmt tøj

Andre fornødenheder

● Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon

● Lommelygte

● Batterier

● Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler

● Evt. stearinlys og tændstikker

Særlige behov

● Er der børn eller ældre i husstanden?

● Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?

● Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?

● Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?

Kommunikation

●

FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio).

4

Varsling

“I akutte situationer kan myndighederne advare via de fysiske varslingssirener,

S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hvis du hører en varslingssirene, skal du gå

indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2. Skulle andre

systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen.

Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig

opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.”

Alarmering

“Hvis du har brug for ambulance, politi eller brandvæsen, skal du ringe 1-1-2. Du skal

kun ringe 1-1-2, hvis det er en akut nødsituation. Ellers kan du blokere telefonlinjen for

livsvigtige opkald. Hvis der er problemer med 1-1-2, vil myndighederne melde alternativ

kontaktinformation ud.”

Kopi af tjekliste og tekst fra Beredskabsstyrelsens “Forberedt på kriser” 2025.

Hvorfor er guiden vigtig?

"Forberedt på kriser" fra Beredskabsstyrelsen hjælper os med at være klar, hvis der sker

en forsyningskrise. Pjecen fortæller også om andre kriser, vi skal være opmærksomme

på, som virus og naturkatastrofer.

Hvor kan jeg læse mere?

På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse om alle relevante emner i forbindelse

med kriser, og der er forskellige lister, der hjælper dig med at få et bedre overblik.

På Borger Beredskabets hjemmeside kan du læse om “Tips, gode råd og baggrundsviden

om at forebygge og håndtere forskellige typer ulykker, kriser og kritiske situationer".

Der er også mulighed for at tage gratis videokurser.

OBS

Denne håndbog skal benyttes som supplement til myndigheders

anbefalinger, og ved modstridende informationer, følg vejledningerne

fra Beredskabsstyrelsen og andre danske myndigheder.

5

Introduktion til håndbogen

Denne håndbog er opbygget, så du kan læse den som en almindelig bog. Hvert kapitel

starter med en beskrivelse af krisen, efterfulgt af en vejledning og gode råd til

håndtering af krisen. Og sidst i hvert kapitel er der forslag til en indkøbsliste.

Men du kan også vælge at bruge håndbogen som en opslagsbog, når en bestemt krise er

undervejs eller indtræffer. Bagerst i bogen finder du en oversigt over alle indkøbslister,

og her finder du også en samlet oversigt over de fleste kendte virus.

Da bogen er opbygget både som en almindelig bog og som en slags manual, vil temaer

som forberedelse og håndtering af krisen blive gentaget, men afstemt efter netop

hvilken type krise du læser om.

Håndbogens hjemmeside

Hjemmesiden Forberedt er oprettet sammen med denne håndbog. Hjemmesiden består

af 4 sider med bogmærker og links, der er opdelt i disse temaer:

●

●

●

●

Kriser og konflikter

Cybertrusler

Virus og epidemi

Klima og vejr

Hvilke informationer er der på hjemmesiden?

På siden “Informationer” finder du alle myndighederne i Danmark, der har med kriser

at gøre. Her kan du læse mere om de enkelte kriser, Danmark står over for.

På siden “Nyheder - Pressemeddelelser - Døgnrapporter” finder du information fra

myndighederne under krisen. Informationen indeholder beskrivelser af situationen, og

sandsynligvis også vejledning til dig som borger.

På siden “Krisenyt fra Google News - så tidligt som muligt” finder du artikler og

videoer fra internettet. Det virker på den måde, at der er link til artikler, så snart de

dukker op på internettet. Den gode ting er, at Google News henter disse nyheder fra

hele verden.

På siden af “Krisenyt i realtid - næsten uden forsinkelser” finder du link til

hjemmesider, der følger kriser mens de udvikler sig. Informationerne er opdelt i

temaer som på den tidligere side.

6

Cyberangreb

For tiden er er den største trussel mod Danmark et

cyberangreb på vores elforsyning. Det kan føre til et

strømsvigt, som påvirker næsten alt i vores hverdag.

Hvad er et cyberangreb?

Et cyberangreb er, når nogen prøver at ødelægge eller forstyrre vores

computersystemer. Det kan ramme vigtige steder som:

●

●

●

●

Folketinget

Ministerier

Sygehuse

Vores forsyning af el, vand og varme

Hvem laver cyberangreb?

Lande som Rusland, Kina og Nordkorea laver ofte cyberangreb. De gør det for at skabe

uro og frygt hos os. Disse angreb er blevet mere almindelige, især efter krigen mellem

Ukraine og Rusland startede.

Hvad sker der ved et strømsvigt?

●

●

●

●

●

Intet lys i hjemmet

Køleskab og fryser virker ikke

Ingen vand- og varmeforsyning

Betalingskort (Dankort, Visa) virker ikke

Mobiltelefoner og internet lukker ned

●

●

●

●

Svært at kommunikere med familie og arbejde

Kan ikke bestille medicin eller kontakte læge

Ingen adgang til netbank eller Borger.dk

Svingdøre og elevatorer stopper

7

Hvordan forbereder jeg mig til et strømsvigt?

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du har medicin, vand og mad til 3 dage. Mange

tænker på, om det er nok. Hvis du vil klare dig igennem et cyberangreb på

elforsyningen, er 3 dage nok.

Bruger du medicin, så gør det til en

vane, at du bestiller og henter medicin

mindst en uge før du mangler.

Sammen med medicin bør du opbevare

en lommelygte, så du har lys. På den

måde kan du tage den korrekte medicin

i mørke.

Bestil medicin i

god tid før du

mangler

Ved manglende vandforsyning skal 3 problemstillinger løses:

●

●

●

Drikkevand

Soignering og hygiejne

Toiletbesøg

Myndighederne anbefaler at opbevare vand til 3 dage, og gerne 3 liter vand per person

per døgn. Det er tanken, at de 3 liter vand er nok til madlavning, drikkevand, opvask og

soignering.

Postevand i vanddunke holder sig frisk flere måneder, når vanddunken stilles et sted

uden sollys. Ved opbevaring af postevand i vanddunke bør du skifte vandet med et par

måneders mellemrum.

Vil du undgå at skifte vandet i dine vanddunke, kan du tilsætte en vandkonservering

tablet for at forlænge holdbarheden. Eller du kan købe flasker med vand, de holder

gerne et par år.

Ved at benytte vådservietter til at vaske

dig med, sparer du vand. Vådservietter

bruger du i ansigtet, under armhulerne,

i skridtet/bagi og til fødderne som det

vigtigste.

Et godt tip er at bruge vådservietter til

opvasken i stedet for traditionel opvask

med vand. Derved sparer du på vandet.

Brug

vådservietter til

personlig vask og

opvask

8

Er der ingen vand i hanen, må du ikke bruge toilettet ved at hælde vand i efter besøg.

Det skyldes, at rensningsanlægget ikke har strøm til at rense kloakvandet.

Ved toiletbesøg benytter du i stedet en mindre spand med en affaldspose i toilettet. Et

godt tip er ikke at blande tis og stort i samme pose, da det udvikler gas og får den

lukkede pose til at sprænge. Poserne deponeres udenfor i en kraftig affaldspose.

De fleste har mad til 3 dage i køleskab, fryser og køkkenskabe. Tror du ikke, du har nok,

kan du købe lidt ekstra konserves til køkkenskabet. Ved at vælge nogle færdigretter på

dåse, er det nemt at opvarme maden på et lille gaskomfur eller på en grill udendørs.

Ved denne type strømsvigt, der som regel ikke varer længe, bruger du almindelige

powerbanks til opladning af mobiltelefonen.

Udover varmt tøj, tæpper og dyner, er det en god ide som familie at have en gasovn

eller petroleumsovn. En vægekamin kan være et godt bud pga. størrelse, pris og

energieffektivitet.

Ved manglende strømforsyning bør du overveje, hvorledes du vil deponere optøede

frostvare, der ikke længere kan spises. Fordærvet kød udgør en sundhedsrisiko, og bør

derfor deponeres udenfor.

Brug en kraftig, klar affaldspose til de optøede frostvarer, så vil renovationen gerne

tage det med, næste gang de kommer forbi. Dette er vigtigt, for at renovationen kan

deponere affaldet korrekt.

Hvad skal jeg ellers vide om cyberangreb og strømsvigt?

Der er forskellige typer cybertrusler, og heldigvis er de ikke alle alvorlige. Der er 3

typer cyberangreb:

●

●

●

DDoS-angreb

Spam

Malware

DDoS-angreb er et digitalt angreb, hvor en hjemmeside overbelastes, så siden ikke

fungerer i en periode. Denne type angreb er ikke alvorlig, men selvfølgelig irriterende.

Spam er henvendelser sendt til dig via mail og sms. Disse beskeder indeholder nogle

gange malware, som afsenderen forsøger at få dig til at installere via links. Malware er

små computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede ting på de computere, de

kører på.

Når et computersystem er overtaget af malware, er det meget alvorligt. Et malware

angreb kaldes også et hackerangreb.

9

Malware kan ramme alle myndigheder i Danmark. Malware kan også ramme

virksomheder og private. Hvis et energiselskab i Danmark rammes af malware, vil der

ikke være strøm i det område, som energiselskabet har ansvar for, og det er kritisk.


På Center for Cybersikkerheds hjemmeside kan du læse mere om cybertrusler og

forebyggelse. Her finder du også vejledninger for password sikkerhed og phishing.

Tips: På hjemmesiden Forberedt er der link til mere information om cybertrusler,

nyhedsartikler og krise nyt i realtid.

Varsel og forslag til indkøbsliste

Varsel

Myndighederne kan ikke advare dig mod denne type strømsvigt.

Tidsrum

Et strømsvigt varer fra få timer til et par døgn.

Indkøbslisten til 3 dages beredskab

● det vigtigste først

○ Medicin og smertestillende

○ Campinglygte eller lommelygte

○ 5 eller 10 liters vanddunke

○ Kontanter (penge)

○ Nødradio

● opladning af mobiltelefonen

○ Powerbanks og batterier

● toiletforhold, soignering

○ En spand og affaldsposer til toilettet

○ Vådservietter

● fødevarer og opvarmning af maden

○ Konserves madretter

○ Mini gaskomfur

● andet udstyr

○ Store gennemsigtige affaldsposer til optøede frostvare

○ Gas- eller petroleumsovn (vægekamim)

○ Tæppe, eventuelt sovepose

○ Vandkonservering tablet

10

Asteroider og solstorm

Udover cybertrusler fra Rusland, Kina og Nordkorea, er der

også andre kriser, som er realistiske. Beredskabsstyrelsen

nævner selv naturkatastrofer og sygdomsudbrud, dertil

burde nok tilføjes asteroider og solstorm.

Hvad er asteroider?

Asteroider er store klippeblokke, der flyver rundt i rummet. Hvis en stor asteroide

ramte Jorden, kan det have alvorlige konsekvenser:

Hvad sker der ved et nedslag?

●

●

Støvsky, der blokerer for solen

Problemer for planter, dyr og mennesker på grund af mangel på sollys

Heldigvis er risikoen for et stort asteroidenedslag meget lille. Forskere mener, at det

kun sker omkring hvert 25. million år.

NASA og andre lande arbejder sammen

for at opdage asteroider, der kan være

på vej mod Jorden.

Det er dog svært at finde dem alle, så

det største problem er manglende

varsel eller ingen varsel.

Asteroider

opdages jævnligt

ikke

Hvad er solstorme?

Solstorme er eksplosioner på solens overflade, som sender elektrisk ladede partikler

mod Jorden. Når de rammer os, kan de forårsage problemer med:

●

●

●

Satellitter

Elektriske installationer

Elektronisk udstyr i hjemmet

11

Den sidste store solstorm var i 1859. Hvis en lignende storm ramte i dag, kunne den

ødelægge meget af vores elektriske udstyr.

Hvorledes forløber en solstorm?

●

●

●

Det tager et par dage, før en solstorm når Jorden

Stormen varer typisk 24-48 timer

Risikoen for problemer er størst cirka 12 timer efter stormen rammer

I 2003 var der en mindre solstorm, som påvirkede satellitter og strømforsyningen i

Sverige.

Hvad er den største trussel fra rummet?

Den største trussel er solstorme. Forskerne er dog uenige om, hvor stor risikoen er.

Men selvom risikoen skulle være lille, er det godt at have kendskab til hvad du kan gøre.

En solstorm er ikke farlig for os mennesker.

Hvad sker der ved en solstorm?

En kraftig solstorm medfører problemer for os, som ved et cyberangreb mod et

energiselskab. Forskellen er dog, at en solstorm medfører skader på elektronik som fx

TV og mobiltelefoner.

Derfor vil en kraftig solstorm, der rammer Danmark, påvirke os alle i lang tid. En kraftig

solstorm medfører skader, der påvirker disse områder:

●

●

●

●

●

Risiko for overspændinger i strømkabler

Potentiel overbelastning af elnettet

Mulige forstyrrelser i computersystemer

Risiko for antændelse af elektroniske komponenter ved kraftige storme

Potentielle skader på transformatorstationer

Hvordan forbereder jeg mig til en solstorm?

Myndighederne i Danmark vil ret hurtigt kunne hjælpe, når der er tale om et mindre

lokalt område, og længere tid, hvis det er en region, fx hele Syddanmark, der er ramt.

Ønsker du at købe mad til 3 uger, kan du nøjes med langtidsholdbare kolonialvarer i

dagligvarebutikker, fx dåsemad, havregryn og nødder. Og vil du købe mad til 3 måneder

eller længere, kan du købe langtidsholdbart proviant i en outdoor butik.

Såfremt du oplever at skulle leve af dåsemad og outdoor food i flere måneder, supplerer

du med vitamintabletter for at få de nødvendige vitaminer og mineraler.

12

Ved manglende strømforsyning i længere tid bør du overveje, hvilken teknologi du vil

benytte ud fra lokalitet, mobilitet, og pris. Det er nærliggende at købe batterier og

powerbanks, men du kan også investere i andre teknologier.

●

●

●

Outdoor solceller

Outdoor vindmølle

Benzin eller diesel generator

Ved manglende strømforsyning bør du også overveje, hvorledes du vil deponere

optøede frostvare, der ikke længere kan spises. Specielt fordærvet kød udgør en

sundhedsrisiko, og bør derfor lægges i en kraftig plastpose og deponeres.

Ved manglende brændstofforsyning kan almindelige benzindunke benyttes til

opbevaring af benzin og diesel. Brændstoffet bruges til generator eller køretøj, hvor

man eksempelvis også kan oplade mobiltelefonen og andet udstyr. Men ellers må du

benytte alternativ transport.

●

●

●

Rygsæk

Træk- bagagevogn (med fire hjul)

Løbehjul/cykel

Dernæst begrænser du skader på sårbar elektronik ved at:

●

●

Du frakobler elektronik fra elnettet

Du skærmer elektronik med Faraday-metoden

Hvad er Faraday-metoden?

Faraday er en metode til at undgå skader i sårbar elektronik. Det gør du ved at pakke

udstyr ind i metalfolie eller sølvpapir og plastik. Sølvpapir beskytter mod de elektrisk

ladede partikler og plastik isolerer.

Hvordan beskytter jeg mobiltelefonen?

Læg mobiltelefonen i en lukket

plastikpose. Pak sølvpapir omkring, så

posen bliver fuldstændig dækket. Dette

gør du 2 gange mere.

Beskyt mobilen

med sølvpapir

13

På samme måde beskytter du alt andet elektronik.

●

Ur

●

Laptop

●

Bilnøgle

●

Nødradio

●

Kreditkort

●

Lommelygte

●

Høreapparat

●

Kopi af dokumenter på USB stik

●

Radio og TV

●

Fjernbetjening

●

Blodtryksapparat

●

Bluetooth højtaler

●

Insulinpen med elektronik

●

Wi-Fi Modem

Ved større genstande skal du være kreativ.

●

●

●

Skraldespand af metal

Kasse af metal

Bagagerum i bil

Hvordan beskytter jeg bilen?

Alle biler, både elbiler og biler med forbrændingsmotor, indeholder elektronik. Den

bedste måde at beskytte biler vil være at placere dem under ståltag i en garage evt. i et

Faraday-bur. Buret laver du af trådnet. Husk at trådnettet også skal være under bilen.

Faraday-buret til bil, scooter, elcykel, el-løbehjul opbygger du efter samme princip som

beskyttelsen af mobiltelefonen. Altså optimalt 3 gange metalnet og plastik.

Hvad skal jeg ellers vide om solstorme?

For at vurdere en sværhedsgraden af en solstorm, skal du have kendskab til den skala,

som forskerne benytter. Forskerne angiver sværhedsgraden af en solstorm i en S-skala

fra 1 til 5 og bliver varslet et par dage før den rammer jorden.

- Se S-skalen på næste side.

14

S-skala

S-skala Beskrivelse Påvirkninger

S-1 Mindre ● Radiokommunikation i områder nær polerne kan

blive lidt forstyrret.

S-2 Moderat ● Radiokommunikation nær polerne kan af og til

blive påvirket.

● Satellitter kan opleve små problemer.

S-3 Stærk ● Dårlig radiokommunikation nær polerne.

● GPS og andre navigationssystemer kan vise

forkerte positioner.

● Satellitbilleder kan blive utydelige.

S-4 Alvorlig ● Radiokommunikation nær polerne stopper helt.

● GPS og andre navigationssystemer viser forkerte

positioner i flere dage.

● Satellitbilleder bliver meget dårlige.

● Satellitter kan få problemer med at huske data.

S-5 Ekstrem ● Al radiokommunikation nær polerne er umulig.

● Navigation bliver meget svær på grund af store fejl

i positioner.

● Nogle satellitter går tabt.

● Satellitter mister kontrollen på grund af

hukommelsesproblemer.


På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside kan du læse mere om solstorme.

Tips: På hjemmesiden Forberedt er der link til Spaceweather Live, hvor du kan følge

udviklingen af solstorme. Siden er svært at orientere sig i, men er alligevel det bedste

bud på en side, hvor du kan orientere dig om solstorme og læse mere.

15


Varsel

Myndighederne advarer dig et par dage før solstormen indtræffer.

Tidsrum

Den største risiko for skader i elektronik er omkring 12 timer efter solstormen har ramt

jorden. Opstår der skader i elforsyningen, kan reparation og udbedring tage sin tid, før

du har strømmen tilbage i eget hjem.

Basis indkøbsliste plus

Indkøbslisten til mere end 3 dages beredskab






○ Nødradio


○ Powerbanks og batterier | outdoor solceller og vindmølle eller generator



○ Vådservietter | vatpinde


○ Konserves madretter | outdoor food

○ Mini gaskomfur

● andet udstyr





Tillæg

Vitamintabletter

Vandrensepumpe/vandfilter

Ekstern harddisk eller USB-hukommelsesstik til vigtige data

Metalfolie og plastikposer til beskyttelse af sårbar elektronik

Walkie talkie til kommunikation med familie

16

Klimaændring

Klimaforandringer påvirker hele verden. Det påvirker

allerede nu fødevareproduktionen i nogle lande, og det

betyder stigende priser på fødevarer.

“

Klima

defineres som de gennemsnitlige vejrforhold over en 30-årig periode.

Det omfatter de svingninger i vejret, som vi mennesker, planter og dyr må

tilpasse sig.

Når forskerne fortæller os, at de har målt en temperatur stigning, så er det et

gennemsnit af deres målinger fra hele verden. Og denne stigning medfører ændringer i

vejret over hele verden.

Nogle lande oplever, at det regner mere. Andre steder oplever man, at det er mere tørt.

Det betyder, at man i nogle lande og områder allerede nu fx er tvunget til at ændre

produktionen af fødevarer.

Naturkatastrofer

Klimaforandringer bidrager til at øge hyppigheden og intensiteten af for ekstreme

vejrhændelser. Nogle af disse udvikler sig til naturkatastrofer, der koster menneskeliv.

De mest almindelige naturkatastrofer udenfor Europa er:

● Orkaner, cykloner og tyfoner (der dannes over havet)

● Tornadoer (der dannes over land)

● Jordskælv, vulkanudbrud og tsunami

● Ekstrem varme, der medfører tørke og skovbrande

● Ekstrem kulde, der medfører snestorme og haglstorme

● Ekstrem regn, der medfører oversvømmelser og skybrud

17

Europa-Kommissionen har et bud på, hvad der er årsagen til klimaforandringerne og

den globale opvarmning. De peger på følgende forhold:

●

●

●

●

●

Forbrænding af kul, olie og gas

Produktion af fødevarer, specielt kvæg og får

Brug af gødning, som indeholder nitrogen

Brug af fluorholdige gasser

Fældning af skov

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har sammen med Nationalt Center for

Klimaforskning, udarbejdet data på hvorledes vejret ændrer sig i Danmark:

●

●

●

●

●

Flere hedebølger (3 dage med over 28°C i gennemsnit)

Færre frostdøgn

Mere nedbør (mest i vinterhalvåret)

Flere stormfloder (ved kraftig pålandsvind)

Flere skybrud (mindst 15 mm regn på 30 minutter)

Vi oplever allerede disse forandringer på forskellig vis. I løbet af de sidste 100 år er

vinteren blevet 3 grader varmere, og det er især de seneste 30 år, at temperaturen for

alvor er stukket i vejret.

Den tidligere danske vinter med sne og

frost er afløst af et vejr, der minder om

efterår. Det er blevet mere fugtigt og

vådt.

Biologer ser flere fugle, der bliver om

vinteren, i stedet for at flyve sydpå. Den

mildere temperatur gør, at mange fugle

kan finde føde hele året.

Vinteren er

afløst af

efterår

Væksten af planter forandrer sig også. Den milde vinter betyder, at nogle planter

begynder at blomstre flere måneder end ellers.

Hos Astma- og Allergi Danmark oplever man, at pollenmængden er øget og sæsonen for

birk og græs er blevet omkring 14 dage længere.

18

I Danmark er det altså ikke så slemt som andre steder i verden. Vi har dog nogle

vanskeligheder, som regeringen og kommunerne er begyndt at tage hånd om:

●

●

●

Skybrud, stormflod og oversvømmelser

Spredning af sygdomme, fx coronavirus

Stigning i smitte fra flåter og myg (zoonoser)

Skybrud, stormflod og oversvømmelser

Risikoen for oversvømmelse af boliger, veje og terræn er stigende i Danmark. Denne

type krise indebærer meget besvær for både private og myndigheder, og en større

oversvømmelse af boligen bringer ofte meget ulykke for ejeren.

Langvarig regn øger faren for oversvømmelse, da jorden mættes så meget af vand, at

vandet ikke længere kan sive ned i undergrunden. Grundvandsspejlet stiger, og fører til

oversvømmede græsplæner og boliger.

Ved et skybrud falder regnen hurtigt og i en stor mængde. Vandet kan ikke nå at sive

ned i undergrunden og overbelaster hurtigt kloaksystemer og fører også til

oversvømmelser i terrænet og kældre.

Ved en stormflod, der opstår ved kraftig pålandsvind, presses store vandmasser fra

havet ind over land, og især lavtliggende landområder uden diger eller anden

beskyttelse er i fare.

Hvordan forbereder jeg mig til oversvømmelser?

Det primære fokus vil være at sikre din bolig. Dette kan du gøre på flere måder:

●

●

●

●

●

●

Vedligeholdelse af tagrender og nedløbsrør

Tilpasning af terræn og dræn

Pumpebrønd

Faskine

Dige

Højvandslukke

Ved at du renser dine tagrender et par gange årligt, og tjekke gennemløb i

nedløbsrøret, sikrer du bortledningen af regnvandet fra taget og huset.

Hvis din grund omkring huset hælder ned mod huset, kan du ændre dette så vandet

ledes bort. Det hjælper også at have et omfangsdræn omkring huset, der er med til at

lede vandet væk fra husets ydermur og fundament.

19

En mulighed er også, at du køber eller bygger en faskine. En faskine leder regnvandet

direkte i jorden, hvor den er. En pumpebrønd kan også hjælpe dig. Den virker ved at

vandet opsamles i en brønd og derfra pumpes ud, når der bliver plads i kloakken.

Den sidste mulighed er at du laver et dige omkring huset. Denne løsning bruges til at

holde vandet ude ved oversvømmelser. Det er ikke en løsning alle har mulighed for at

bruge, men en jordvold eller mur kan nogle steder være den eneste løsning.

Indendørs kan du forhindre tilbageløb af kloakvand ved at installere en højvandslukke.

Den fungerer som en slags sluse, der åbner, når spildevandet løber ud ad huset, men

lukker, hvis kloakvandet presses ind udefra.

Ved en oversvømmelse kan det være praktisk at have gummistøvler. Det er også muligt

at lave dine egne waders med 2 store affaldsposer. Du tager poserne på benene og

bruger gaffatape til at fastgøre poserne øverst på lårene, så poserne ikke glider ned.

Det ER meget vigtigt, at poserne ikke er fyldt med luft, så du tipper rundt i vandet.

Vær opmærksom på at kloakvand er

fyldt med bakterier. Brug derfor

plastikhandsker og vask dig grundigt

bagefter, og benyt eventuelt

desinficerende gel. Alle tekstiler skal

vaskes grundigt med sæbe.

Pas på bakterier

fra kloakken

Allersidst vil jeg gerne sige, at hvis du bor i et risikoområde, kan du overveje at flytte

for at undgå bekymringer og eventuelle udgifter forbundet med oversvømmelser.

Hvad skal jeg ellers vide om oversvømmelser?

I en akut situation vil sandsække eller lignende være den eneste løsning for dig, til

sikring af boligen. Sandsække afhentes ved beredskabet i dit kommune og det kan være

en god ide på forhånd at vide hvor.

Sandsække bruger du sammen med presenninger. Disse placerer du nederst på jorden

og sandsækkene placeres ovenpå. Et godt tip er selvfølgelig at presenningen er så stor,

at den dækker under sandsækkene og op langs siden af sækkene og husmuren.


På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside kan du læse vejrudsigten. DMI

benytter flere typer vejrmodeller til at forudsige vejret. En af dem rammer som regel

rigtigt.

20

Tips: På hjemmesiden Forberedt finder du linket til “Flood Maps". Denne hjemmeside

giver dig mulighed for at se, hvorledes en havstigning vil påvirke det område, som du

bor i. Men du kan også bruge siden til at vurdere risikoen ved stormflod.

Flood Maps fungerer ved at du på landkortet finder området du bor i og derefter

indstiller havstigningen i antal meter over nuværende niveau. Siden fungerer godt og er

nemt at bruge.


Varsel

DMI advarer dig et par dage før risikoen for skybrud, stormflod og oversvømmelse.

Tidsrum

En vejrudsigt er vanskelig at forudsige. Derfor er tidsrummet for både varsel og

varighed lidt usikkert.

Forslag til indkøbslisten

Sandsække

Presenninger

Skovle

Gummistøvler, waders eller store affaldsposer og gaffatape

Plastikhandsker

Desinficerende gel

21

Spredning af sygdomme, fx coronavirus

Risikoen for at du bliver smittet afhænger i høj grad af hvor

sårbar du er. Især ældre og personer med anden sygdom

bliver ofte smittet. Men friske personer bliver også smittet,

hvis et virus er meget smitsomt.

Virus spreder sig på forskellige måder, og smittevejen er god at kende for at undgå at

blive syg. Herhjemme er det ofte gennem luften, at personer smittes.

Luftbåren smitte dækker over en spredning gennem luften. Det er de helt små dråber i

luften, der hostes eller nyses fra luftvejene og som holder sig svævende i flere timer.

Men det er også større dråber, der ikke holder sig svævende i så lang tid.

Du kan også smittes via det støv, der er

indendørs. Det kaldes støvbåren smitte.

Dette støv består af både de helt fine og

lette partikler, der hvirvler op i luften,

når du bevæger dig og de mere tunge

partikler, der ligger rundt omkring på

overflader.

Støv kan også

smitte

Kontaktsmitte betyder, at sygdomme spreder sig ved berøring. Det sker ved direkte

kontaktsmitte, når en syg person rører ved en rask person. Som for eksempel hvis i

giver hinanden et kram eller et håndtryk.

Men det sker også ved indirekte kontaktsmitte, hvor smitten spreder sig gennem

genstande. Eksempler på dette er hvis en syg person rører ved et dørhåndtag, og en

rask person bagefter rører ved det samme håndtag.

●

●

●

Virus smitter primært gennem partikler og små dråber i luften

Smitte sker især ved tæt kontakt, altså inden for 1-2 meter

Risikoen er størst omkring eller lige efter symptomdebut

●

●

Dårligt ventilerede lukkede rum med mange mennesker øger risikoen for smitte

Aktiviteter som sang og fysisk aktivitet øger smitterisikoen, især indendørs

22

●

●

Indirekte smitte via overflader spiller sandsynligvis en mindre rolle

God håndhygiejne er dog stadig vigtig for at forebygge smitte

Hvordan undgår jeg smitte?

For at undgå smitte af virus, kan du følge myndighedernes råd og vejledning. Eksempler

på dette er brug af maske, hånddesinfektion og vaccination. Men ellers bør du:

●

●

●

●

Holde afstand til andre

Hoste og nyse i ærmet

Vaske hænder ofte

Undgå at røre dit ansigt med urene hænder

Når du holder afstand til andre, mindsker du risikoen for at blive smittet, samtidig med

at du også mindsker risikoen for at bære virus videre til andre. På den måde er du med

til at bryde smittekæden.

Ved at hoste og nyse i ærmet er du også med til at undgå, at du bringer virus videre.

Og ved at vaske hænder og bruge hånddesinfektion kan du standse smittespredningen

og undgå at du selv bliver smittet. Husk at det er vigtigt, at du i dagligdagen undgår at

røre dit ansigt, før du har vasket dine hænder.

Gør rent og luft ud ofte. Mængden af virus stiger i luften og omgivelserne, når man er

syg. Derfor er det en rigtig god ide at lufte ud flere gange om dagen. Du kan med fordel

lufte ud mindst 2 x 5 minutter hver dag og oftere, hvis der er sygdom i hjemmet.

Er du blevet syg, er det ikke længere sejt at gå på arbejde. Bliv hjemme, hvis du oplever

hoste, feber, kulderystelser og træthed/ømhed i kroppen.

Hvad skal jeg ellers vide om virus?

I Danmark er det SSI (Statens Serum Institut) der har ansvaret for at vurdere risikoen

for sygdomme, der smitter mellem mennesker. SSI har dog også ansvaret for smitte,

der overføres af myg og flåter.

Fødevarestyrelsen har ansvaret for sygdomme, der kan smitte fra avls- og husdyr til

mennesker. Her er det altså primært dyr i landbruget, der er i fokus.

Risikoen for at blive smittet med et virus i Danmark varierer alt efter typen af virus, fx

er smittefaren ved coronavirus stor, og derfor udviklede den sig fra et udbrud til en

epidemi og videre til en pandemi som COVID-19.

23

“

En

epidemi er en hurtig og ukontrollabel udbredelse af en ofte smitsom

sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område og inden for en

forholdsvis kort periode. Der er tale om en pandemi, hvis en epidemi spreder

sig til en hel eller flere verdensdele.

Alle typer virus forandrer og udvikler sig over tid. Forskerne siger gerne, at virus

muterer og skaber varianter. Det betyder at smittefaren ændrer sig for dig og for

forskerne betyder det, at de skal i gang med at udvikle en ny vaccine.

Coronavirus, der forårsager COVID-19, blev først opdaget i december 2019 i Wuhan,

Kina, hvor der opstod en ophobning af tilfælde med svær lungebetændelse. Virussen

spreder sig hurtigt, og allerede efter en måned har den nået 18 forskellige lande. Efter

to måneder var den spredt til 114 lande med over 100.000 smittede og 4.000 døde.

På godt og ondt er verden i dag blevet mindre. Der foregår dagligt en stor udveksling af

varer og samarbejde på tværs af landene. Det er meget positivt, men det betyder også,

at virus hurtigt kan sprede sig.

Virus i Danmark

I vinterperioden bliver flere af os smittet, og forskerne er enige om, at kulden har stor

indflydelse. Kulden i sig selv har ikke hele skylden, så nogle forskere overvejer, om det

skyldes, at vi fx er mere indendørs.

Forkølelse og influenza er det mest udbredte og kendte virus. Men der er også andre

virus der omtales i medierne. De fleste af dem er mere alvorlige for os danskere, da

vores krop og immunsystem ikke kender disse virus.

Influenza forekommer også hos dyr, og i sjældne tilfælde bliver mennesker smittet med

dyreinfluenza fra fx fugle eller svin, uden at dette virus spreder sig mellem mennesker.


På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du læse mere om virus, der smitter mellem

mennesker.

Tips: På hjemmesiden Forberedt finder du link til disse myndigheder og du finder også

link til siden HealthMap, som er et interaktivt kort. Her kan du følge udviklingen af

virus og sygdomme over hele verden.

24


Varsel

Myndighederne vil udsende anbefalinger, der optræder i nyhedsmedierne.

Forberedelse

Det vigtigste er den vaccination, der tilbydes af Statens Serum Institut og via

vacciner.dk


Hånddesinfektion og maske

25

Stigning i smitte fra flåter og myg

Biologerne og naturvejledere oplever en stigning i

forekomsten af myg og flåter, hvilket skyldes

klimaforandringer.

I Danmark har vinteren ændret sig til at være mere våd og fugtig. Den milde vinter

giver bedre levevilkår for flåter og myg. Der bliver flere af dem, så risikoen for at blive

bidt og stukket øges.

Er skovflåter farlige?

Skovflåter, der er smittet, kan overføre 2 typer ubehagelige virus. Den ene er Borrelia

og den anden er TBE. De 2 typer virus overføres ved skovflåtbid, og giver forskellige

symptomer og sygdomsforløb.

Borrelia smitte overføres først efter omkring et døgns tid, så hvis du opdager flåten og

fjerner den indenfor 24 timer, er risikoen for smitte lille. Symptomerne på smitte er en

rød ring omkring bidstedet, hovedpine, feber og træthed.

Hos nogle få kan der senere opstå varige skader som ansigtslammelse. Det er derfor

vigtigt, at du kommer i behandling med antibiotika.

TBE, der også kaldes centraleuropæisk

hjernebetændelse, smitter efter få

minutter efter et flåtbid. Men selvom

man smittes, er der kun hos ganske få

personer, at TBE udvikler

hjernebetændelse.

TBE smitter

efter få minutter

TBE findes hos flåter i Sverige og på Bornholm. Og nogle få tilfælde hos flåter i Jylland,

på Fyn og Nordsjælland. Virus har bredt sig fra den centrale del af Europa og nordpå,

hvilket skyldes et varmere klima i Skandinavien og Danmark.

Hvis du opholder dig meget i naturen i områder med smitte, bør du vælge at lade dig

vaccinere for TBE, da denne virus ikke kan behandles.

26

Er myg farlige?

Myg med Vest-Nil-virus (Vestnilfeber), har også bredt sig pga. det varmere klima i

Nordeuropa. Vestnilfeber er påvist flere steder i Nordtyskland, men endnu ikke i

Danmark.

Symptomerne for denne virus er som ved influenza, som i ganske få tilfælde udvikler

sig til en sygdom i nervesystemet. Hvis smittede myg med Vestnilfeber breder sig til

Danmark, er det vigtigt at vide, at sygdommen ikke kan forebygges med vaccine eller

behandles.

I efteråret 2024 bliver der for første gang konstateret Usutu-virus hos døde solsorte i

Danmark. De døde solsorte er fundet i Lundby, Tommerup, Vejen, Sønderborg, Dragør,

Maribo, Agersø, Vordingborg, Glamsbjerg og Næstved.

Usutu-virus smitter via myggestik, og breder sig også nordpå pga. klimaforandringer.

Symptomerne på Usutu-virus er som influenza, der i ganske få tilfælde udvikler sig til

hjernebetændelse og hjernehindebetændelse (meningitis). Som ved Vestnilfeber, er der

ingen vaccine eller behandling for sygdommen.

Forebyggelse mod flåter og myg

TBE er det eneste virus, du kan forebygge med vaccination. Borrelia, Vestnilfeber og

Usutu-virus behandler man blandt andet med antibiotika, og der findes ikke specifik

medicin til behandlingen.

●

●

●

●

Undgå ophold i fugtige områder

Bliv på stien og undgå høj græs og krat

Dæk huden til med tøj

Brug myggespray

Der er mange slags myggespray o.lign., og det er god tone ikke at anbefale et produkt

frem for andre, men det sker alligevel i dette tilfælde. Centaura er en spray, der virker

afskrækkende mod både myg, bidende fluer og flåter.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om virus, der smitter fra dyr til

mennesker.

Tips: På hjemmesiden Forberedt finder du link til mere information .

27

Varsel og indkøbsliste

Varsel

Myndighederne vil udsende anbefalinger, der optræder i nyhedsmedierne.

Forberedelse

Ved ophold i naturen i længere tid i områder med smittefare fra flåter og myg, bør du

vaccineres Det vigtigste er den vaccination, som du kan købe og få på apoteket.


Myg og flåt afskrækkende spray, fx Centaura

28

Trusselsvurdering

Da Rusland invaderede Ukraine i 2022 ændrede

trusselsbilledet sig, og trusselsniveauet steg i Danmark og

mange andre lande i Europa.

I Europa og resten af verden er der netop i denne tid flere større konflikter. Og

trussels-vurderingerne fra PET (Politiets Efterretningstjeneste), FE (Forsvarets

Efterretningstjeneste) og CTA (Center for Terroranalyse) og CFCS (Center for

Cybersikkerhed), kan fortælle os, hvor reel truslen er.

“

PET

er Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedsmyndighed, der via

CTA udgiver risikovurdering for terrortrusler. FE er Danmarks udenrigs- og

militære efterretningstjeneste, der via CFCS udgiver risikovurdering for

cybertrusler.

Hvad er PET's vurdering?

PET (Politiets Efterretningstjeneste) primære fokus er terror og politisk påvirkning, der

skader vores demokrati samt spionage. PET’s sidste vurdering udkom sidste gang i maj

2024.

PET skriver: “…at Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden

afslutningen af den kolde krig". Og at: “Trusselsbilledet er… mere komplekst og

uforudsigeligt og udvikler sig i et højt tempo… "

“

Sikkerhedspolitik

er typisk de typer opgaver, som regeringen arbejder med i

deres udenrigspolitik og forsvarspolitik.

PET vurderer altså, at det politisk er den mest alvorlige situation siden den kolde krig.

Og at truslen mod Danmark har ændret sig til at være mere indviklet, og at det er svært

29

at forudsige hvad der kan ske, fordi de forskellige trusler mod Danmark ændrer sig så

hurtigt.

Hvad er CTA's vurdering?

CTA (Center for Terroranalyse) blev oprettet i 2007 og har til opgave at vurdere

niveauet for terrortruslen mod Danmark. CTA vurderer i øjeblikket terrortruslen som

alvorlig (niveau 4 ud af 5), primært på grund af militant islamisme. Rusland vurderes

kun til at have indirekte indflydelse på terrortruslen i Danmark.

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Danmark fortsat er i niveauet

generel.

Hvad er FE's vurdering?

FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) primære fokus er terror, spionage og cybertrusler.

FE´s sidste trusselsvurdering blev udgivet i december 2024.

FE skriver at: “Rusland optræder mere og mere risikovilligt og blandt andet har

gennemført sabotageaktioner i flere europæiske lande". FE vurderer altså, at Rusland

tager større chancer, når de udfører sabotage, og at Rusland ikke bekymrer sig så

meget over at blive opdaget.

“

Sabotage

er for det meste rettet mod militære anlæg og fabrikker, der

producerer noget til forsvaret. Men det kan også være alle typer forsyning til

borgerne.

FE skriver også: “... at Rusland og Kina ønsker grundlæggende at svække Vesten for selv

at bestemme mere i verden". Når FE skriver Rusland og Kina ønsker at svække Vesten,

er det fordi de de vestlige lande oplever mere misinformation på medierne og flere

cyberangreb fra netop Rusland og Kina.

Hvad er CFCS´s vurdering?

CFCS (Center for Cybersikkerhed) blev etableret i 2012 som en del af Forsvarets

Efterretningstjeneste. CFCS har ansvaret for at vurdere cybertruslen i Danmark for

myndigheder og virksomheder. Men også at informere og rådgive om cybersikkerhed,

og hjælp efter et angreb.

CFCS har hævet trusselniveauet fra lav til middel. Igen primært pga krigen i Ukraine.

Men også, som tidligere skrevet, Ruslands og Kina´s fælles dagsorden for at svække

vesten.

30

Danmark og Europa er et anderledes sted at leve i dag pga. krigen i Ukraine. Rusland,

Nordkorea og Iran har indledt et delvis militært samarbejde. Rusland og Kina har øget

deres samarbejde inden for energi og teknologi, og samtidig forsøger landene at

svække Vesten med misinformation og cyberangreb.

Dette har medført en stigning i trusselniveauet generelt. Den sidste ændring i niveauet

i Danmark er sket i området for cybertrusler mod vandværker. Her er trusselsniveauet

ændret til “meget høj”.

Hvad skal jeg ellers vide om trusselsvurderinger?

De forskellige organisationer, som laver trusselsvurderinger i Danmark, benytter ikke

helt samme trusselsniveauer. De bruger dog de samme sandsynligheds-grader.

Usandsynligt <10%

Mindre sandsynligt 10-40%

Muligt 40-60%

Sandsynligt 60-90%

Meget sandsynligt >90%

Note: Begreberne er udtryk for et skøn og ikke med baggrund i statistik.

Trusselsniveauer

PET (Politiets Efterretningstjeneste) og CTA (Center for Terroranalyse) bruger en anden

beskrivelse af trusselsniveauer end FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og CFCS

(Center for Cybersikkerhed).

- Se næste side.

31

PET (Politiets Efterretningstjeneste) og CTA (Center for Terroranalyse)

Minimal

Begrænset

Generel

Alvorlig

Meget

alvorlig

Der er ingen indikationer på en trussel.

Enten hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt.

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset

kapacitet og/eller hensigt.

Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,

hensigt og planlægning.

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,

hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.

FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og CFCS (Center for Cybersikkerhed)

Ingen

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Der er ingen tegn på trussel. Der er ingen aktører, der både har

kapacitet til og intentioner om angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og intentioner om

angreb/skadelig aktivitet. Men enten er kapaciteten eller intentionen

eller begge dele begrænset.

En eller flere aktører har kapacitet til og intentioner om

angreb/skadelig aktivitet. Men der er ikke indikationer på specifik

planlægning af angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og foretager specifik planlægning

af angreb/skadelig aktivitet, eller har allerede gennemført eller forsøgt

angreb/skadelig aktivitet.

Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører iværksætter

angreb/skadelig aktivitet, herunder oplysninger om tid og mål, eller en

eller flere aktører iværksætter kontinuerligt angreb/skadelig aktivitet.


Hos Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste hjemmeside kan

du læse mere. Læs om sikkerhed og trusler mod Danmark.

Tips: På hjemmesiden Forberedt finder du link til nuværende trusselsniveau mod

Danmark, og deres årlige rapporter. Du finder også link til siden CrisisWatch Conflict

Tracker og Global Conflict Tracker, som informerer om kriser og konflikter.

32

Politiske konflikter

Mange store konflikter skyldes et lands forfatning,

styreform og dets leder.

“

Forfatningen

fastlægger de grundlæggende regler for staten, herunder dens

styreform som fx et demokrati - et folkestyre, eller en republik - oftest en

præsident.

Er der god og dårlig politik?

Aristoteles, en gammel græsk filosof, har skrevet om politik. Han inddelte en stats

forfatning i 2 kategorier, en “god” og en "dårlig". Den gode kategori er til det fælles

bedste og den dårlige er ikke til det fælles bedste.

Gode forfatninger:

● Monarki: Styre ved én person til det fælles bedste

● Aristokrati: Styre ved nogle få til det fælles bedste

● Borger Forfatning: Styre ved flertallet til det fælles bedste

Dårlige forfatninger:

● Tyranni: Styre ved én person til herskerens fordel

● Oligarki: Styre ved nogle få (de rige) til deres egen fordel

● Demokrati: Styre ved flertallet (de fattige) til deres egen fordel

Disse forfatnings- og styreformer ses også sammenblandet, hvilket Aristoteles beskrev

som “blandede forfatninger".

Selvom Aristoteles levede i en anden tid, hvor forfatninger og styreformer var mere

simple, bruger forskerne stadig hans begreber til at analysere og beskrive forskellige

landes politik.

33

Rusland, Kina, Nordkorea og USA har nogle kendetegn, der kan benyttes til at afdække,

hvilken kategori, landene tilhører.

Rusland

Kina

Nordkorea

USA

Ytrings- og pressefriheden er begrænset. Valg anses for at være

manipulerede af internationale observatører. Og der er tegn på

omfattende korruption og begrænset respekt for menneskerettigheder.

Kommunistpartiet har den fulde magt, og styret udøver streng kontrol

med ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.

Der forlanges fuld loyalitet over for lederen. Der er meget begrænset

politisk frihed og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Oprindeligt flerpartisystem, men reelt et topartisystem (demokraterne

og republikanerne), hvilket begrænser andre partier indflydelse.

Valgsystemets opbygning betyder, at kun meget rige personer kan

vælges til præsident.

Rusland er i dag en blanding af oligarki og tyranni. Det er en lille gruppe af magtfulde

individer (oligarker), som har betydelig indflydelse på landets økonomi og politik. Putin

har omfattende magt, og systemet er centreret omkring ham selv.

Kina er ligeledes en blanding af oligarki og tyranni. Det Kommunistiske Parti udgør en

lille og magtfuld gruppe, der styrer landet. Så selvom magten formelt ligger hos partiet,

har den Xi Jinping meget omfattende beføjelser.

Nordkorea er et rent tyranni. Al magt er koncentreret hos Kim Jong-un. Styret tjener

primært ham selv og en lille personkreds frem for befolkningen.

USA er en blanding af demokrati og oligarki. Der er regelmæssige valg og

repræsentativt styre, men disse valg lider under indflydelse fra enormt velhavende

personer.

Hvem er statslederen for Rusland, Kina, Nordkorea og USA?

USPP (Unit for the Study of Personality in Politics) laver person-analyser af

statsoverhoveder.

Personanalyse af Præsident Vladimir Putin - Rusland

●

●

●

●

●

Dominerende og kontrollerende

Ambitiøs og selvtjenende

Samvittighedsfuld og pligtopfyldende

Tilbagetrukket og reserveret

Dristig og eventyrlysten

34

“Disse træk tilsammen danner en personlighedstype, der kan beskrives som en

ekspansionistisk, fjendtlig håndhæver".

Personanalyse af Præsident Xi Jinping - Kina

●

●

●


Samvittighedsfuld, respektfuld og pligtopfyldende

Ambitiøs, selvsikker og selvtjenende

“Som leder har Xi Jinping en velovervejet ledelsesstil. Han er velinformeret og forstår

komplekse emner grundigt. Xi kan se forskellige muligheder og vurdere langsigtede

følger. Han forstår konsekvenserne af sine beslutninger og er forsigtig og

følelsesmæssigt kontrollerede".

Personanalyse af Nordkoreas Leder Kim Jong Un

●

●

●

●

●

Udadvendt og selskabelig


Ambitiøs og selvsikker


Imødekommende og samarbejdsvillig

“Kim Jong-uns største styrke som leder er hans udadvendte natur, suppleret af en

imødekommende tilbøjelighed. Dette kan beskrives som venlig-samarbejdende".

Personanalyse af Præsident Donald Trump

●

●

●

●

Ambitiøs og udnyttende

Udadvendt og impulsiv



“Med Trumps nylige indsættelse som præsident igen i 2025 er der bekymring for,

hvordan hans personlighed og ledelsesstil vil påvirke USA og verden i de kommende år.

Eksperter advarer om potentielle konsekvenser for emner som diversitet, klima og

internationale relationer".

Kilde: USPP (Unit for the Study of Personality in Politics) 2025

35

Lederne for Rusland, Kina, Nordkorea og USA besidder nogle fællestræk i deres

personlighed.

●

●

●

●

●

●

●


Ambitiøse og selvsikre

Karismatiske

Fokus på personlighedskult

Risikovillige

Autoritære

Nationalistiske

Note: Disse træk varierer i intensitet og udtryk blandt lederne.

Er der risiko for krig?

Aristoteles beskrivelse af politik sammenholdt med person analyserne fra Unit for the

Study of Personality in Politics giver et godt grundlag for en vurdering af, om der vil

opstå en ny krig.

Der er størst risiko for at Putin starter en krig. Nu er Rusland allerede i krig, da Putin

invaderer Ukraine tilbage i 2022.

Putins plan om at udvide landegrænsen, er besværliggjort af ukrainernes uventede

modstand og sammenhold. Vesten donerer både våben og penge til Ukraine, hvorimod

Rusland har været tvunget til at bytte teknologi for våben eller købe ind hos deres

allierede.

Det sætter Ruslands nationale økonomi under pres, hvilket ses på slagmarken som en

stigning af dårligt materiel. Samtidig lider borgerne under stigende priser på fx

madvarer pga. inflation.

Den politiske udvikling i USA og Europa har skabt en situation, hvor den politiske

stabilitet bliver udfordret. Udfordringen skubber til en proces, der allerede er startet,

hvor NATO og Europa opruster.

Denne udvikling bidrager til mere stabilitet og mindre risiko for krig.

●

●

●

At det er selvmord at benytte atomvåben

At NATO opruster og overtager USA's fredsbevarende rolle i Europa

At lande i Europa ligeledes opruster

36

På trods af uro i verden og politiske uenigheder, anses det ikke umiddelbart for

sandsynligt, at der vil opstå (flere) væbnede konflikter i Europa med Rusland, og Kina,

Nordkorea og USA som aktører andre steder i verden.

Vil Trump få succes som præsident?

I Donald Trumps første dage som præsident, har hans politik været præget de utroligt

mange dekreter, han har udstedt. Antallet af befalinger og forbud har været så mange,

at mængden omtales som en flodbølge af dekreter.

Trumps adfærd er meget udadreagerende og uforsonlig. Og nogle mener sikkert, at

hans adfærd er utilregnelig. Trumps politik kan man være enig eller uenig i, men har

ingen indflydelse på om Trump vil få succes som præsident.

The game theory

“Spil teorien” kan fortælle os, om Donald Trump vil få succes som præsident. Når

teorien bruges, skal man tage afsæt i Trumps adfærd og tidligere handlinger i

samarbejde med andre.

“

The

game theory er en matematisk og statistisk teori, der blandt andet

bruges til at beskrive udfaldet af et samarbejde mellem personer. Det viser

sig, at en holdning til samarbejde, der afspejler en vis fleksibilitet, er den

bedste form for samarbejde.

Trumps politik har indtil nu været præget af diktatorisk og uforsonlig ledelse, hvilket

ses i disse handlinger:

●

●

●

●

Inden for få dage underskriver en flodbølge af dekreter

Iværksætter øget told på varer fra Canada og Mexico

Frigiver og ændre domme for deltagerne i stormløbet på Kongressen

Fjerner politibeskyttelsen hos politiske modstandere

En vigtig faktor i spil-teorien er, at Trump typisk hævner sig, når det er muligt. Den

påstand ses i 2 handlinger, den første er beslutningen om straftold på varer fra andre

lande, og dernæst beslutningen om at fjerne politibeskyttelse hos tidligere politiske

modstandere.

At Trump ønsker at Canada skal være en stat i USA, er måske ikke absurd, men at

optage et velfungerende land som Canada, er ikke realistisk politik. At Trump derefter

straffer Canada med øget told, er et udtryk for hævn.

37

Trumps beslutning om at fjerne politibeskyttelse hos tidligere politiske modstandere,

er absolut uden fortilfælde og grundløs, og kan også tilskrives Trumps behov for hævn.

Ved politisk modstand reagerer Trump straks med at straffe og hævne frem for at søge

en løsning gennem fredeligt samarbejde. Trumps reaktion ved politisk modstand er

meget forudsigelig.

Denne forudsigelighed kan bruges i spil-teorien til at beregne muligheden for, om

Trump får succes som præsident. Det kræver en forklaring. Et positivt samarbejde

resulterer altid i et godt resultat, og et negativt samarbejde ofte i et dårligt resultat.

Et eksempel fra dyrenes verden er samspillet mellem aber. De hjælper hinanden med at

fjerne parasitter i pelsen, hvilket forebygger sygdomme og styrker sociale bånd mellem

flokkens medlemmer.

I spil-teorien kan man grafisk vise en forventet udvikling, når man kender til den

typiske måde, et dyr eller en person opfører sig.

Illustrationen viser til venstre et positivt samarbejde og til højre et negativt.

Under skrivningen af denne e-bog ændrede Trump forklaring til årsagen om straftold

på varer fra Canada. Nu hedder det sig, at årsagen er Fentanyl krisen i USA. Men det

ændrer ikke resultatet af modellens konklusion.

Spil-teorien fortæller os kort og godt, at vi ikke må forvente, at Donald Trump vil få

succes som USA's præsident.

Hvorledes bliver fremtidens magtfordeling?

Det er svært at forudsige fremtiden. Ian Bremmer har dog et bud, som han fortæller om

i en TED Talk fra 2024. Bremmer argumenterer for, at verden ikke længere domineres

af supermagter som tidligere.

38

Bremmer fortæller, at verden under den kolde krig var domineret af USA og

Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens fald stod Rusland svagere politisk, og med USA

som eneste reelle supermagt. For omkring 15 år siden begyndte situationen at ændre

sig.

●

●

USA blev mindre interesseret i rollen som "verdens politibetjent".

Andre lande blev mere magtfulde og kunne i stigende grad ignorere

internationale regler.

Bremmer mener, at vi ikke længere har supermagter i traditionel forstand. I stedet har

vi 3 adskilte, men overlappende verdensordener.

●

●

●

En sikkerhedsorden domineret af USA.

En økonomisk orden domineret af Vesten og Asien.

En digital orden, hvor teknologivirksomheder spiller en afgørende rolle.

Bremmer konkluderer til slut i sin TED Talk, at fremtidens magtbalance afhænger af,

hvordan kunstig intelligens påvirker den aktuelle magtfordeling, og regeringers evne til

at regulere teknologivirksomheder, samt hvordan lederne af teknologivirksomheder

vælger at bruge deres nye magt.

Ifølge Bremmers opfattelse, vil lande og regeringer få mindre indflydelse. Det samme

gælder for herskende økonomier. I stedet bliver den politiske dagsorden sat af

algoritmer og kunstig intelligens - altså teknologivirksomheder.

Det er en skræmmende udsigt, da det bliver ledere af teknologivirksomheder, der får

den absolut største indflydelse på borgerne og dermed på den politiske orden og

globale stabilitet.

De personer der styrer nyhedsstrømmen, kan skabe deres egen virkelighed. En

virkelighed der ved fortielser, og gentagelser af misinformation skaber en illusion af

den verden, vi lever i.

For den almindelige borger bliver det vanskeligere at navigere i en verden af

misinformation. Det stiller krav til den enkelte om at bruge sin fornuft, at være kritisk

og undersøgende. I dag har kildekritik aldrig været vigtigere i den vestlige verden.

Der er nogle hjemmesider der arbejder med faktatjek.

●

Fakta tjek og tjekDet.dk

●

bell?ngcat

●

faktisk.no

●

BBC Verify

39

Prepping og EDC

Ideen med at opdele udstyr i temaer, viser sig at være en

rigtig god måde at få overblik over udstyr til nødsituationer

og kriser.

Hvad er prepping?

Prepping er udstyr, der hjælper til at håndtere en nødsituation. Beredskabsstyrelsens

anbefaling om at opbevare mad og drikkevand til 3 dage er prepping. I dag er det dog

ikke ualmindeligt at preppe til uger, måneder eller år.

For nogle personer udvikler prepping sig til en hobby, hvor formålet er at samle udstyr

til enhver tænkelig krise. Så på en måde kan hobbyen sammenlignes med en

frimærkesamler.

Men hvor det for frimærkesamleren er spændende at opbygge en samling af sjældne

frimærker, er det for prepperen spændende at samle og udvide det helt ideelle forråd af

mad og udstyr - og optimere udstyret med flere og bedre genstande.

Hvad er EDC?

Mange preppere benytter EDC (Every Day Carry). EDC består typisk enten af nogle få

genstande i lommen eller en taske med udstyr som medbringes dagligt. Men det kan

også være en kasse med udstyr, der står i hjemmet.

40

Den mest almindelige EDC-taske, er den taske, der medbringes dagligt. Indholdet af

tasken er typisk et multitool, en powerbank, og en lommelygte. Men tasken kan

derudover også indeholde medicin, smertestillende og plaster.

En EDC-taske kan bedst beskrives som en “dametaske til mænd” (eller kvinde) med den

forskel, at indholdet er udvalgt til at imødegå nødsituationer. Indholdet af tasken kan

spænde vidt fra en taske med førstehjælp, til en større med forskelligt udstyr.

Et eksempel på en EDC-taske der medbringes i bilen om vinteren. Tasken indeholder så

handsker, varmt tøj og et tæppe, i det tilfælde bilen skulle gå i stå, eller du bliver nødt

til at forlade bilen.

Personlig EDC-taske

En personlig EDC-taske indeholder altid en kniv eller et multitool. Ikke nødvendigvis

fordi det altid er praktisk for danske forhold, men mere pga. kulturen fra USA.

Der findes mange forskellige typer multitools, der passer til næsten enhver situation.

Der er multitools med bits, lygte, sav, fil, saks, tang, med og uden kniv osv. Du kan få et

fint overblik hos multitool.dk.

Vil du gå på indkøb efter multitool, anbefaler jeg at du kigger i byggemarkedet. De har

ofte multitools i god kvalitet og til en fin pris. Men ellers foreslår jeg en lommekniv med

(øl-) oplukker, proptrækker, og dåseåbner. Det er mere brugbart i dagligdagen.

Men ellers kan et EDC-sæt som nævnt bestå af rigtigt meget forskelligt udstyr. En god

tilgangsvinkel er at opdele EDC i personligt udstyr, som du altid medbringer, suppleret

med et EDC-sæt til typen af aktiviteter, fx vandring, camping eller transportform, fx

cykel eller bil.

En supplerende måde at opdele EDC-sæt er efter årstid. Eksempelvis vil EDC til bilen

om sommeren indeholde en vandflaske og om vinteren vil det være en sneskovl og et

tæppe.

Eksempler på EDC-tasker

På næste side finder du eksempler på EDC-sæt til typiske aktiviteter. De er opbygget på

den måde, at det basale EDC-sæt til personen altid medbringes og suppleres med et

EDC-sæt til bil eller outdoor.

41

Personlig EDC-taske

EDC-sæt til bil

sommer

EDC-sæt til bil

vinter

EDC-sæt til

motorcykel

EDC-sæt til vandring

EDC-sæt til kortvarig

strømsvigt

Lommekniv

Smertestillende

Desinficerende gel

Plaster

Powerbank

Reparationssæt til punktering

Flaske med vand

Førstehjælpssæt

Reparationssæt til punktering

Hue, handsker og tæppe

Førstehjælpssæt

Værktøj

Dæk/slange reparationssæt/gaspatroner

Gaffatape og plastik strips

Flaske med vand

Førstehjælpssæt

Alu-tæppe

Vabelplaster og udstyr til sårbehandling

Proteinbar med kulhydrat

Flaske med vand

Campinglygte eller lommelygte

Powerbanks

Udstyr til madlavning

Et andet eksempel er en EDC-kasse med udstyr, du har pakket og klar derhjemme til

strømsvigtet. Kassen indeholder fx udstyr til madlavning, og powerbanks til opladning

af mobiltelefonen.

EDC-temaer er altså udstyr opdelt efter typen af kriser, og ikke opdelt efter typen af

udstyr. At opdele udstyr i forskellige tasker og kasser er praktisk, fordi du derved får et

bedre overblik over dit udstyr til en bestemt type krise og nemt kan finde udstyret

frem.

42

Hvad skal jeg starte med at købe?

Når du starter med indkøb til prepping er det uoverskueligt i starten, så det er en god

ide at starte med de simple temaer, som fx indkøb af en lommelygte og powerbanks til

et kortvarigt strømsvigt.

En anden indgang til prepping er køb af genstande, du kan bruge i dagligdagen.

Uldtøj

Et eksempel på dette er uldtøj, som du

kan bruge i forbindelse med strømsvigt,

så du kan holde varmen.

Uld kan du bruge hele året, om

sommeren en let uldtrøje og om

vinteren en kraftigere model. Det

skyldes uld har en meget fin

temperaturregulerende effekt pga.

uldens fiberstruktur.

Noget af det, som

du kan få glæde af

med det samme

er køb af uldtøj

Da uld har bakteriehæmmende egenskaber, kommer det ikke til at lugte som fx bomuld.

Det betyder du i perioder med strømsvigt kan vaske ulden i koldt vand, eller endda blot

skylle ulden i håndvasken.

Der findes flere typer uld. Merino uld vil være den type, som du oftest møder i

butikkerne. Grunden til det er merinouldens fine egenskaber, og at denne type føles

dejlig og blød på huden.

Vandfilterkande

En anden genstand, du kan få glæde af med det samme, er et vandfilterkande. Der er

netop her i foråret kommet fokus på mikroplastik i drikkevandet. Det skyldes, at

forskning på området viser, at forekomsten af mikroplast er stigende hos mennesker i

både blodet, hjernen, lever og nyrer.

Mikroplast er små stykker plastik, der er mindre end fem millimeter. Og forskerne ved

endnu ikke, om forekomsten af den øgede mikroplast i mennesker udvikler sig til en

sundhedskrise, men risikoen er til stede.

Mikroplast stammer fra alle typer plastik, som fx plastikflasker og plastikposer. Pga.

forurening af mikroplast i naturen, søer og åer, kommer partiklerne til sidst i

grundvandet. Og da vandrensningsanlæg ikke kan sortere mikroplast, havner det så i

vores drikkevand.

43

Der er dog en enkelt måde at undgå det meste mikroplast i drikkevand. Du koger

vandet - det almindelige postevand - og filtrer det afkølede vand gennem en

vandfilterkande.

Der sker nemlig det, at mikroplast binder sig til kalk partiklerne ved kogning, som du

derefter filtrerer fra i en vandfilterkande. Når du benytter denne metode, kan du undgå

op til 80% af mikroplast i vandet fra vandhanen.

Luftrenser

Mikroplast findes også som støvpartikler i eget hjem. Det er partikler i luften, der

stammer fra alle de materialer, der indeholder plastik, vi har i hjemmet. Nogle af de

store syndere er fleece-trøjer, der afgiver store mængder af plastpartikler.

Der kommer også plastpartikler fra fx sengetøjet, både når vi reder sengen, men også

når vi sover, og vender os. Partiklerne kommer mest fra syntetiske tekstiler som nylon

og polyester. Og det er især ved brug, at der udledes millioner af små plastpartikler.

Det bedste du kan gøre for at undgå indånding af mikroplast er at lufte ud, gøre rent og

benytte en luftrenser. En luftrenser er god til at rense luften for støvpartikler og vil,

sammen god udluftning, også mindske mængden af luftbåren virus partikler fra en

smittet person.

En luftrenser vil typisk indeholde et HEPA-filter og et aktiv kulfilter. Et HEPA-filter har

den egenskab at filtrere allergener og partikler som fx pollen, svampesporer og

støvmider og virus partikler fra luften.

Aktiv kulfilter har den egenskab at filtrere for gasser, som fx formaldehyd, der kan

afdampe fra møbler, men også rygning og luftforurening.

Vil du investere i en luftrenser, skal den rense luften med filtre, da disse ikke forurener

som en luftrenser med elektronisk teknologi. Du finder luftrensere til rimelige priser i

de forskellige byggemarkeder.

Stueplanter

I hjemmet findes der typisk en del kemi, som påvirker helbredet. Forbrugerrådet Tænk

har skrevet en fin artikel om dette. Den skadelige kemi findes i indeklimaet (luft), i støv

og i rigtig mange genstande, der findes i et almindeligt hjem.

44

Sengetøj, møbler, elektronik og køkkenredskaber er eksempler på genstande, der

afgiver kemi. Der er tale om kemi, der i større eller mindre grad er

hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende.

Enkeltvis har disse typer kemikalier ikke stor påvirkning af indeklimaet, men sammen

udgør de en risiko for helbredet på sigt.

Du forbedrer indeklimaet i eget hjem ved at lufte ud og gøre rent, og du kan også

forbedre indeklimaet med specielle stueplanter. Nogle planter er nemlig bedre end

andre til at forbedre luftkvaliteten.

NASA har lavet en undersøgelse om mængden af kemi planter kan optage. Det er de

kemiske forbindelser benzen (benzol), formaldehyd, trichlorethylen, ammoniak, der alle

benyttes af kemi industrien i dag, der er med i undersøgelsen.

Fredslilje eller daglilje, Peace lily (Spathiphyllum 'Mauna Loa')

Spathiphyllum er en slægt af omkring 60 arter af enkimbladede blomstrende planter i

familien Araceae, hjemmehørende i tropiske områder i Amerika og det sydøstlige Asien.

Bjergpalme Parlour Palm (Chamaedorea elegans)

Chamaedorea elegans, den neanthe bella-palme eller parlorpalme, er en art af små

palmer, der er hjemmehørende i regnskovene i det sydlige Mexico og Guatemala.

Parlorpalmen er en af de mest solgte stueplantepalmer i verden.

Buskpalme, Lady Palm (Rhapis excelsa)

Rhapis excelsa, også kendt som bredbladet damepalme eller bambuspalme, er en art af

viftepalme i slægten Rhapis. Det er hjemmehørende i det sydlige Kina og det nordlige

Vietnam.

Havekrysantemum, Florist's chrysanthemum (Chrysanthemum morifolium)

Chrysanthemum × morifolium er en hybrid art af flerårig plante i slægten

Chrysanthemum af Asteraceae-familien.

45

Konflikter og krig

Der er ikke risiko for en krig med Rusland, hvis NATO

opruster.

I februar 2025 udsender FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) en opdatering til deres

seneste trusselsvurdering. Her bliver FE mere specifik omkring truslen fra Rusland.

De skriver blandt andet: “Når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre

betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte

trussel mod NATO”.

I det tilfælde vurderer FE, at Rusland i løbet af:

●

●

●

Cirka 6 måneder vil være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der

grænser op til Rusland.

Cirka 2 år vil der være en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande

og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i Østersøregionen.

Cirka 5 år kan være klar til en storskala krig på det europæiske kontinent, hvor

USA ikke involverer sig.

Kopi fra FE’s opdatering udgivet 9. februar 2025. Kopiering af teksten benyttes for

at gengive informationen korrekt.

Det som bekymrer FE er en situation, hvor krigen i Ukraine kommer til en stilstand, en

våbenhvile eller en anden afslutning på krigen, der vil frigøre militære ressourcer i

Rusland. FE skriver dog også: “De angivne tidshorisonter forudsætter, at NATO ikke

samtidig opruster i samme tempo”.

Rusland vil have ressourcer til at angribe nabolande, når krigen ophører i Ukraine. Men

FE mener, at det er urealistisk at Rusland vil angribe nabolande, hvis NATO opruster i

mellemtiden.

46

Hvad er et sikkerhedsrum?

Sikkerhedsrum er tidligere bygget og brugt til forskellige formål. I det gamle Egypten

blev disse rum benyttet til at beskytte konger mod gravtyverier. Og i 1920'erne i USA

for at undgå anholdelser af berusede stamgæster i forbudstiden, spiritusforbuddet.

I dag skelner man mellem 2 typer af "sikkerhedsrum", der har hver deres formål.

Beskyttelsesrum blev kendt i Danmark under II. Verdenskrig, og panikrum blev senere

kendt fra filmen "Panic Room" med Jodie Foster fra 2002.

Beskyttelsesrum

(Sikkerhedsrum

og sikringsrum)

Panikrum

(Safe room)

Beskyttelsesrum er et armeret rum, der primært skal beskytte

befolkningen mod luftangreb i krig. Der er plads til omkring

3,4 millioner borgere i sikringsrum i Danmark.

Panikrum er et aflåst rum i eget hjem*, indrettet til at

beskytte personer mod indbrud, hjemmerøverier, kidnapning

eller andre akutte trusler.

*Panikrum ses også i nogle virksomheder og på skibe.

Panikrum

I Danmark er det ofte rige personer, der bygger et panikrum. Et eksempel har Karsten

Ree, en dansk rigmand, installeret et panikrum i sit hjem med stålforstærkede døre som

beskyttelse mod uventede trusler.

Panikrum er ofte beskyttet af armerede vægge, sikkerhedsdøre og avancerede

låsesystemer. Nogle personer laver panikrum i kælderen, og andre vælger at bygge

panikrum midt i huset.

Nu er det ikke alle borgere i Danmark, der har mulighed for at bygge et panikrum i

kælderen, men det behøver de heller ikke. For der er nemlig både fordele og ulemper

ved denne type byggeri.

Vil du undgå kriminalitet og indtrængen i eget hjem, er det bedste at sikre dit hjem, så

ingen kan komme ind. Derved får du adgang til alle hjemmets ressourcer, både dit mad

og udstyr.

For dig, der bor i lejlighed, skal dit hjem være dit panikrum. Døre og vinduer skal sikres

således, at det bliver rigtig svært at komme ind. Fordelen er naturligvis, at du har det

hele inden for rækkevidde, og ikke skal huske på at få noget med i et panikrum.

En anden fordel ved at bo i lejlighed, er naboerne. De er opmærksomme på, hvad der

sker i opgangen, og støj og larm gennem længere tid, vil alarmere naboerne.

47

For dig, der bor i en større lejlighed eller et hus, skal dit hjem sikres således, at ingen

kan komme ind. Det skyldes, at naboerne muligvis ikke ser og hører larm fra indbrud.

En anden mulighed for dem, der bor i en større lejlighed eller hus, er at skjule sit depot

med mad og udstyr. Et eksempel på dette er en væg-til-væg reol, der rykkes ud fra den

bagerste væg, således der er plads til dit forråd og krise udstyret bagved reolen.

Og hvis du placerer reolen 60 centimeter fra væggen, er der også nok plads til at sove

derinde, og du har på den måde dit eget skjulte panikrum med få midler.

Et panikrum er det sted, hvor du er i sikkerhed. Men også det sted, hvor du skjuler dit

mad og udstyr. Nogle panikrum indeholder mad og udstyr, så man kan opholde sig der i

flere dage eller uger.

Beskyttelsesrum

Har du en kælder i huset, er det muligt at bygge et beskyttelsesrum. Dette rum er

primært beregnet til luftangreb o.lign., så hvis rummet skal virke efter hensigten, skal

indgangsdøren sikres, så du kan komme ud igen.

Det er ikke ualmindeligt for borgere at

opholde sig i længere tid i

beskyttelsesrum. Skulle det ske, er der 4

vigtige ting at huske på, nemlig mad,

drikkevand, sovepose og nødradio.

Mad, drikkevand,

sovepose og nødradio

Det er meget svært at klare sig uden mad og vand i længere tid. Søvn er også vigtig, da

søvnmangel påvirker både kroppen og hjernefunktionen. Slutteligt hjælper din

nødradio med information, så du har et grundlag til at beslutte, hvornår du forlader

beskyttelsesrummet.

Kriminalitet og indbrud

Når fortvivlelsen og desperationen breder sig i samfundet ved manglende fødevarer, er

der risiko for at kriminaliteten stiger. Kriminelle fokuserer på letomsættelige varer, der

giver en hurtig fortjeneste.

Der er allerede eksempler på dette i lande, der producerer kaffe og kakao.

Klimaforandringer giver et lavere udbytte hos landmændene, som får priserne til at

stige.

48

I USA oplever man pga. fugleinfluenzaen, der har taget livet af mange høns, at prisen på

æg er steget voldsomt. Så nu er det blevet fordelagtigt for kriminelle at stjæle store

partier af æg hos producenter og leverandører.

Manglende medicin, og medicin til psykiatrisk behandling medfører flere ustabile

personer omkring dig i samfundet. Sammenholdt med krigens vilkår stiger risikoen for,

at nogle personer med behov for psykofarmaka begår kriminalitet i frygt, afmagt og

desperation.

49

Skriv din egen handleguide

Beredskabsstyrelsens “Forberedt på kriser" anbefaler på

nuværende tidspunkt et 3 dages hjemmeberedskab, men du

kan også vælge at lave din egen beredskabsplan eller

handleplan.

At forberede sig mentalt på en krise er nok det vigtigste, du kan gøre. Når du gør det,

har du tænkt tanken, at en nødsituation kan opstå og efterfølgende vil du have flere

mentale ressourcer end tidligere.

Fysisk kan du også forberede dig. Umiddelbart virker det overdrevet, men bare det at

undvære strøm eller brændstof nogle dage, kan medføre at du vil drage fordel af “gode

ben” og altså ikke dem du spiser på en hyggelig grillaften i haven med familien.

Sæt dig ind i de forskellige krise scenarier og problemstillinger. Tilegn dig viden om

relevant udstyr og teknologi, førstehjælp og sygdomspleje. Ved læsningen af denne

håndbog har du allerede taget de første skridt.

Du starter med at beslutte, hvilken type krise du vil forberede dig på. Dernæst beslutter

du, hvornår du vil forberede dig. Og sidst hvordan du forbereder dig.

●

●

●

At udvælge en krise eller nødsituation

At beslutte, hvornår du vil forberede dig

At beslutte, hvordan du vil forberede dig

Under punktet “hvordan du vil forberede dig" skal du blandt andet tage stilling til, hvor

længe du skal kunne klare dig selv under en given krise. Dette er måske nok det

sværeste at tage stilling til og kan være kilde til både fortvivlelse og frustration.

Den nemmeste løsning er at følge Beredskabsstyrelsens anbefalinger, som er relevante

og gode. Men du kan også vælge at opgradere din plan fra 3 dage til eksempelvis 3 uger,

3 måneder, 6 måneder, et eller flere år. Altså lave din helt egen handleplan.

- se de næste sider.

50

Handleplan for:

Alle typer kriser og trusler.

Tidspunkt for aktivering:

Nu.

Handling:

Jeg vil følge Beredskabsstyrelsens anbefalede 3-dages beredskabsplan.

Tidspunkt for justering:

Hvis Beredskabsstyrelsen eller myndighederne ændrer sine anbefalinger. Jeg

kan finde Beredskabsstyrelsens PDF-filer på www.brs.dk

Andet:

Jeg vil downloade PDF-filerne “Forberedt på kriser” og "Tjekliste" fra

Beredskabsstyrelsen, og anvende disse anbefalinger i min handleplan.

Denne handleplan er et eksempel på beredskabsplanen “Forberedt på kriser”, der er

Beredskabsstyrelsens anbefalede 3-dages beredskabsplan for borgerne i Danmark.

Følg Beredskabsstyrelsens hjemmeside for eventuelle opdateringer.

51

Handleplan for:

Vandforsyning.


Da trusselniveauet netop nu er “meget høj”, vil jeg gå i gang med

forberedelserne med det samme.

Handling:

Jeg vil købe vanddunke til drikkevand, vådservietter til hygiejne og en spand til

toilettet + affaldsposer.


Hvis myndighederne ændrer sine anbefalinger for cybertrusler eller hvis

trusselniveauet ændrer sig. Jeg kan finde trusselniveauet på www.cfcs.dk

Andet:

Huske at toilettet ikke fyldes med vand efter brug, så jeg skal bruge en spand i

toilettet. Huske at have 3 liter drikkevand per person per døgn.

Eksempel på en handleplan for afbrudt vandforsyning.

Som udgangspunkt bør din handleplan som minimum følge myndighedernes

anbefalinger.

52

Handleplan for:

Solstorm.


Hvis DMI (Dansk Meteorologisk Institut) melder om risiko for solstorm i

Danmark eller Skandinavien.

Handling:

Hvis solstormen vurderes som lav (S-1 til S-3):

Jeg vil ikke gøre noget.

Hvis solstormen vurderes som alvorlig (S-4):

Jeg vil kopiere mine vigtige dokumenter på et USB-hukommelsesstik og pakke

USB-stikket ind med Faraday-metoden.

Hvis solstormen vurderes som ekstrem (S-5):

Jeg vil følge anbefalinger fra kapitlet om solstorm.


Ingen justering. Jeg kan finde risikoen for solstorm på www.dmi.dk og

www.spaceweatherlive.com

Andet:

Jeg skal huske at købe et USB stik, noget sølvpapir og plastikposer.

Eksempel på en handleplan for solstorm.


anbefalinger.

53

Handleplan for:

Cybertrusler.


Nu, fordi CFCS (Center for Cybersikkerhed) trusselsniveau for destruktive

cyberangreb er "middel".

Handling:

Hvis cybertrusler vurderes som lav:

Jeg vil ikke gøre noget.

Hvis cybertrusler vurderes som middel:

Jeg vil hver den 1. opdatere software og antivirus programmer. Det vigtigste er

min mobil og computer. Og TV’et.

Hvis cybertrusler vurderes som høj eller meget høj:

Jeg vil hver uge kopiere mine vigtige dokumenter. Disse data vil jeg gemme på et

USB hukommelsesstik i skrivebordsskuffen.


Hvis myndighederne ændrer sine anbefalinger for cybertrusler eller hvis

trusselniveauet ændrer sig. Jeg kan finde trusselniveauet på www.cfcs.dk

Andet:

Jeg vil skrive handleplanen i min kalender.

Eksempel på en handleplan for cybertrusler.


anbefalinger.

54

Almindelig førstehjælp

Denne miniguide bør kun benyttes som supplement til de

officielle anbefalinger, og ved modstridende informationer,

følg vejledningerne i Patienthåndbogen fra sundhed.dk

Under en krise er der risiko for at det bliver vanskeligt at kontakte 112. Derfor er det en

ide at tilegne sig viden om førstehjælp, så du kan hjælpe. Denne miniguide indeholder

tips til almindelig førstehjælp.

For at komme ind i emnet, starter vi med lidt anatomi for at give en bedre indsigt og

forståelse for førstehjælpen i dette kapitel.

Anatomi

Skeletmuskulatur

Nogle af de største.

●

●

●

●

●

●

●

●

●

●

Bryst- og mavemuskulatur

Rygmuskulatur

Skuldermuskulatur

Overarmsmuskel (biceps og triceps)

Underarmsmuskulatur

Ballemuskulatur

Lårmuskulatur (forside)

Hasemuskulatur (bagside)

Lægmuskulatur (bagside)

Skinnebens Muskulatur (forside)

55

Muskulatur

Nogle af de største.

●

●

●

●

●

●

●

●

●

●

●

●

●

Kranie med kæbe

7 nakkehvirvler

12 brysthvirvler

5 lændehvirvler

Korsbenet

Halebenet

Bækkenet

Brystbenet

12 par ribben

Nøglebenet (kravebenet)

Skulderbladet

Overarm, albueben/spoleben, hånden

Lårben, skinneben, lægben, foden

De 6 knogleled

● Kugleled fx hofte og skulderled

● Ægled fx håndled

● Glideled fx hånd- og fodrodens knogler

● Saddelled kun i tommelfingerens grundled

● Hængselled fx albue og knæ

● Drejeled fx mellem to øverste halshvirvler

De 3 største led

● Knæleddet (hængselled)

● Hofteleddet (kugleled)

● Skulderleddet (kugleled)

56

Stands ulykken og førstehjælp

Stands ulykken forekommer i to versioner:

1): Den “gamle”

1. Stands ulykken

2. Giv livreddende førstehjælp

3. Alarmering til 1-1-2

4. Giv almindelig førstehjælp

2): Den “nye”

5. Skab sikkerhed

6. Giv førstehjælp

7. Tilkald hjælp

_____________________________________________________

Førstehjælp inddeles i to kategorier:

1): Almindelig førstehjælp

● Behandling af brud, sår og

hudafskrabninger.

2): Livreddende førstehjælp

● Kunstigt åndedræt,

hjertemassage og standsning af

større blødninger.

Vurdering af skader

●

●

●

●

●

●

Hvordan er skaden sket?

Er der skade på hoved/nakke?

Er der smerter i

bryst/mave/ryg?

Er der fejlstilling af led?

Er der nedsat funktion af et led?

Er der sår eller skrammer?

Vurdering af nerveskade

Sammenlign venstre og højre side med

hinanden samtidig. Brug spidsen af din

fingernegl til at vurdere

føleforstyrrelser.

RICE-princippet

Et huskeord med de fire bogstaver R-I-C-E og bruges ved forstuvninger til at modvirke

hævelse og smerte.

●

●

●

●

Rest – hvile og ro.

Ice – afkøling af skaden, der modvirker hævelse og smerter.

Compression – kompression, bandagering med moderat tryk for at forebygge

hævelsen.

Elevation – elevation af arm eller ben, der også forebygger hævelse og lindrer

smerten.

57

Smertevurdering ved hjælp af NRS (Numeric Rating Scale)

For at få et overblik over smertes intensitet, kan du benytte NRS-score. Spørg ind til,

hvor slemt smerten opleves, når 0 er ingen smerte og 10 værst tænkelige smerte. Hos

mindre børn afgøres smerteniveauet på baggrund af deres kropssprog og

ansigtsudtryk.

De 2 typer smerte

Der skelnes med to typer af smerte:

1. Smerte fra fx forstuvninger og knoglebrud. De beskrives som regel som

konstante, borende, murrende. Smerten er lokaliseret til et bestemt område

(skadestedet).

2. Neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter, kan opstå i forbindelse med en

skade. Nervesmerte beskrives typisk som 'overfladiske, brændende, stikkende,

sviende og/eller jagende' (“som elektriske stød”).

Opstår nervesmerter eller føleforstyrrelser, skal man altid tage på skadestuen.

Behandling af smerte

I forbindelse med behandling, er der to måder at mindske smerte:

1. Kuldepakning (kølepose, ispose)

●

●

●

En ispose (kuldepose) mindsker hævelse og smerte.

Isposen må ikke anlægges direkte på huden. I stedet anlægges isposen

ovenpå et stykke stof, fx i forbindelse med en forbinding.

Isposen anlægges så hurtigt som muligt og bruges omkring ½ times tid

for at få bedst mulig virkning. Isposer bør udskiftes, når den ikke længere

afgiver kulde.

2. Smertedæmpende medicin

●

Håndkøbsmedicin som Panodil, Pamol, Pinex samt Ipren og Ibuprofen.

Treo og Kodimagnyl bør IKKE anvendes til ældre pga. risiko for blødning i

mave-tarmsystemet.

58

Behandling af mindre skader

Hudafskrabning, sår og forstuvninger er ofte betegnet som mindre skader, der ikke

kræver indlæggelse.

Hudafskrabning

1. Rengøres, helst med renseservietter.

2. Beskyttes med selvklæbende og evt. åndbart plaster.

Forstuvning af fingerled

Ved kraftig forstuvning hæver leddet og der kommer nedsat bevægelighed. Desuden er

der risiko for ledbåndsskader.

Undersøgelse og symptomer

● Smerter (NRS score)

● Nedsat eller manglende bevægelse

● Hævelse og/ eller formforandring, tjek og sammenlign højre med venstre side.

● Misfarvning

Behandling af fingerled

● (R) Ro.

● (I) Anlæg kuldepakning over fingerleddet.

● (C) Ingen (da kompressionsforbinding er vanskeligt at anlægge).

● (E) Behandles liggende.

Klinisk undersøgelse gennemføres helst først efter mindst 30 minutters

RICE-behandling, og vil afklare behovet for røntgenundersøgelse (mistanke om brud).

● Tjek for indirekte knogleømhed ved at trykke forsigtigt i knoglens

længderetning.

● Smerte i knogle indikerer knoglebrud.

Afslutning

● Anlæggelse af fingerled skinne (Sam Splint).

● Hvis der ikke er mistanke om brud, fortsætter man RICE-behandlingen.

● Ved mistanke om brud eller ledbåndsskader, skal man henvende sig på

skadestuen.

59

Forstuvning af ankelled

Forvridning af fodleddet kan medføre, at ledbåndet overrives delvist eller komplet. I

den akutte fase vil der kunne være en voldsom hævelse.




● Hævelse og/eller formforandring, tjek og sammenlign højre med venstre side.

● Misfarvning

Behandling af ankelled

● (R) Fuldstændig aflastning af benet.

● (I) Anlæg kuldepakning over ankelleddet, og fikser den med elastisk bind

(fungerer her også som kompressionsbandage).

● (C) Undgå brug af uelastiske bandager i akutfasen.

● (E) Elever benet højt (over hjerteniveau).


RICE-behandling, og vil afklare behovet for røntgenundersøgelse (mistanke om brud i

ankel).

● Få personen til at stå med let belastning over ankelleddet. Smerte i knogle

indikerer knoglebrud.

Afslutning

● Forbindes med elastisk forbinding, og ved en kraftig forstuvning anlægges

ankelskinne.

● Hvis der ikke er mistanke om brud, fortsætter man RICE-behandlingen.

●

Ved mistanke om brud eller ledbåndsskader, skal man henvende sig på

skadestuen.

60

Generelt om ledskred (luksation)

Ledskred i fingerled og skulderleddet er det mest almindelige.

Når et led bringes ud over dets normale bevægelse, kan der ske skade på ledbånd og

ledkapsel. Der kommer blødning og hævelse i og omkring leddet. Kommer leddet

tilbage til normal stilling, er der tale om en forstuvning. Bliver det derimod i

fejlstillinger, er det et ledskred.

Undersøgelse - generelt




● Misfarvning

Behandling - generelt

Anlæg en ispose og sendes videre på skadestuen.

Ledskred i fingerled

Undersøgelse og diagnose

● Fejlstilling af fingerleddet.

Behandling

● (R) Ro.

● (I) Anlæg kuldepakning over fingerleddet.

● (C) Ingen.

● (E) Behandles liggende med armen hævet.

Klargøring til transport

●

Patienten får en ispose med.

61

Ledskred i skulderled


● Smerter i skulderleddet, nedsat bevægelighed og armen bevæges ikke.

● Ved observation ses fejlstilling af skulderleddet.

● Man kan have føleforstyrrelser i armen pga. af en nerveskade.

Behandling

● (R) Ro.

● (I) Anlæg kuldepakning over skulderleddet.

● (C) Ingen.

● (E) Tilskadekomne behandles siddende.


● Der anlægges en mitella (armslynge) med et trekantet tørklæde.

● Skal patienten efterfølgende selv gå, kan bruddet støttes yderligere ved at

fastgøre mitella til kroppen.

● Patienten får en ispose med.

62

Generelt om brud (knoglebrud - fraktur)

Knoglebrud i håndleddet, kravebenet og ankelleddet er typiske skader.

Beskrivelse

Der forefindes flere typer brud. Ved en del typer brud ses ikke formforandring.

I rækkefølge fra venstre mod højre: Normal knogle, Lige brud, Skråbrud, Spiralbrud,

Knusningsbrud, Afrivningsbrud, Kompressionsbrud, Revne brud og Børne brud.

Undersøgelse - generelt

● Smerter (NRS score).

● Nedsat eller manglende bevægelse.


● Misfarvning.

● Knogleømhed/smerte.

Behandling - generelt

Generelt for behandlingen af ledskred og knoglebrud. Anlæg en ispose og sendes videre

på skadestuen.

●

●

Ved brud på kravebenet eller arm, fikseres armen med en armslynge.

Ved benbrud understøttes benet bedst muligt med tæppe o.lign. indtil

afhentning.

63

Brud i hånden

Det typiske brud ved fald ses i hånden og opstår i en mindre knogle, der hedder

bådbenet (scaphoideum).

Undersøgelse og symptomer ved brud på bådbenet

● Smerter mellem tommelfinger og håndled. Det vil typisk gøre ondt, hvis man

trykker på knoglen eller i dette område.

● Lige efter skaden kan der være en mindre hævelse og måske også misfarvning

efter en blodansamling.

● Nedsat håndtrykskraft.

Behandling

● (R) Ro.

● (I) Anlæg kuldepakning over håndleddet.

● (C) Kuldepakning fikseres med elastisk bind (fungerer her også som

kompressionsbandage).

● (E) Behandles liggende med armen hævet.


RICE-behandling, og vil afklare behovet for røntgenundersøgelse (mistanke om brud).

● Dette udføres ved at teste smerteniveauet med tryk på bådbenet.


●

Anlæggelse af elastisk forbinding med ispose.

64

Brud af kravebenet

Kravebensbrud opstår som følge af direkte slag mod kravebenet, stød mod skulderen

fra siden og faldskader. Behandlingen er næsten altid konservativ, det vil sige uden

operation.


● Man vil have smerter ved kravebenet og der kan være en synlig fejlstilling.

● Smerterne forværres, når skulderen bevæges.

● Knoglen ligger lige under huden, så man vil hurtigt kunne se hævelse og

blodansamling.


Behandling

● (R og E) Tilskadekomne behandles siddende.

● (I) Anlæg kuldepakning over kravebenet.

● (C) Ingen.

Klinisk undersøgelse (af evt. brud) gennemføres helst først efter mindst 30 minutters

RICE-behandling og vil afklare behovet for røntgenundersøgelse (mistanke om brud).

● Dette udføres ved at teste smerteniveauet med tryk på kravebenet.


● Fortsæt nedkøling med ispose. Eventuelt kan bruddet støttes yderligere med en

armslynge.

65

Brud i anklen

Brud i anklen kan opstå, hvis man fx træder i et jordhul i naturen. Det er et typisk tegn

på brud, hvis man samtidig hører lyden af “en tør gren, der knækker”.


● Smerter (NRS score).

● Nedsat eller manglende bevægelse.

● Hævelse og/ eller formforandring, tjek og sammenlign højre med venstre side

og misfarvning.

● Kan ikke støtte på foden.


Behandling

● (R) Ro.

● (I) Applicer kuldepakning over ankelleddet.

● (C) Ingen

● (E) Underbenet løftes, og hæves fx op på dit knæ eller støttes i finde-stillingen

med jakke eller lignende. Anklen stabiliseres både over og under brudstedet.


●

Anlæg en Sam Splint eller bandage med ispose.

Tillæg: Brud i tæer

Tå/tæer - behandling, dog ikke storetåen!

● Ved et ledskred og brud i en tå, sættes knoglen på plads ved at trække yderste

led i længderetningen (dig selv eller en anden). Kan dette ikke lade sig gøre og

ledskred/brud er kompliceret, eller der er føleforstyrrelser, skal personen på

skadestuen.

● Ellers almindelig behandling med ispose.

● Plastres sammen med sidetåen.

66

Større skader

Tilkald altid hjælp så hurtigt som muligt ved større skader.

Hoved, nakke og ryg

Slag mod hovedet kan give alvorlige skader inde i hovedet og tilstanden kan være

livstruende. Skade på nakke og ryg kan medføre lammelse. Opstå ved typisk ved

trafikulykke ved kraftigt slag mod hoved, men også ved faldulykke.

Symptomer og diagnose for skade i hjernen

● Alvorlig hoved- eller ansigtsblødning.

● Væske og/eller blod fra øre/næse.

● Blodudtrædning omkring og/eller i begge øjne.

● Periode med bevidstløshed/nedsat bevidsthed eller konfus og sløret tale.

● Kortvarig hukommelsestab (kan fx ikke huske ulykken).

● Svimmelhed og/eller hovedpine.

Symptomer og diagnose for alvorlig nerveskade i nakke- og ryg

● Smerte der opleves som 'overfladiske, brændende, stikkende, sviende og/eller

jagende' i arme og/eller ben.

● Føleforstyrrelser og eller nedsat kraft i arme og/eller ben.

Behandling

● Ved den mindste mistanke om sådanne skader, skal tilskadekomne forblive i

finde-stillingen og IKKE flyttes med mindre, der er risiko for påkørsel eller

lignende.

67

Brystkasse og mave

Kraftig påvirkning af brystkasse og mave ved en ulykke er alvorligt, da der kan være

risiko for indre blødning. Smerte i overkroppen, altså forsiden, i siderne og/eller bagtil

på ryggen kan have flere årsager. Smerte som udgår fra brystvæggen eller smerte som

kommer fra organer inde i brysthulen, kan være vanskeligt at skelne imellem.

Smerte i brystkasse

● Er smerten skarp og lokaliseret til et bestemt område, er der ofte tale om skade

på ribben og musklerne mellem ribben.

● Er smerten mere diffus og overfladiske, brændende, stikkende, sviende og/eller

jagende, kan det være forskudt smerte* fra en skade i ryggen.

Smerte i mave

● Er smerten lokaliseret til et bestemt område på maven, er der ofte tale om en

skade på mavemusklerne.

● Optræder smerten fra mave mere diffus, kan det være en skade på indre organer

og deraf indre blødning.

● Er der smerte fra bækken (hofte), kan smerte i maven også skyldes indre

blødning.

Behandling

Skade på ribben og muskler mellem ribben samt skade på mavemusklerne

● Behandlingen er konservativ, det vil sige uden operation. Nogle oplever, at en

elastisk forbinding afhjælper smerten.

Forskudt smerte* fra ryggen og skade på indre organer

● Tilskadekomne bør ligge ned på ryggen med benene udstrakte eller med let

bøjede knæ. Som støtte anvendes tøj, typisk under knæ.

● Om nødvendigt behandles personen for shock.

● Personen bør ikke spise eller drikke.

* Forskudt smerte er en smerte, der opleves et andet sted, end hvor skaden er.

Eksempelvis at en skade i nedre del af ryggen, føles over hoften eller i benene.

68

Kraftig smerte fra arm og eller ben

Kraftig smerte fra arm og/eller ben skyldes sandsynligvis enten brud og/eller læsion af

muskler og sener.

Undersøgelse af brud

● Ved arm- og benbrud er undersøgelsen den samme.




● Misfarvning

Behandling for brud på arm og ben

● (R) Ro.

● (I) Applicer kuldepakning over skaden.

● (C) Ingen

● (E) Elevation

Behandling og klargøring til transport

● For brud gælder det om at stabilisere brudstedet, både over og under brudstedet

med tøj eller lignende. Det samme gælder ved en læsion. Ved klargøring til

transport stabiliseres med Sam Splint, og arm kan desuden fikseres med en

armslynge.

Åben knoglebrud

Ved åben brud, hvor knoglen er brudt gennem huden, lægges et sterilt kompres over

såret. Ellers samme behandling som før beskrevet.

Blødning

● Ved kraftig blødning skal blødningen standses så hurtigt som muligt.

● Tilskadekommende behandles liggende og det blødende ben eller arm løftes op.

● Stop blødningen med en steril bandage, et almindeligt stykke stof eller din hånd.

Efter behov benyttes endnu et bandage eller lignende, der anlægges, så

blødningen stopper.

● Hvis blødningen ikke standser, så forsøg at trykke mod pulsåren, som forsyner

det område, hvor såret er.

Shock

Ved en kraftig blødning, er der især risiko for shock som følge af blodtab. Dette

forebygges ved, at standse blødningen og ligge tilskadekomne ned. Ligger personen på

en skråning, bør hovedet vende i retningen nedad og benene opad på skråningen,

således blodet bedre kan løbe til hjernen. Man kan også hæve benene med tøj.

69

Vejrtrækning

Vejrtrækningen er vigtig, da luft indeholder ilt, som hjerne og krop skal have for at

fungere. Ilt til hjernen er vigtig for at undgå hjerneskade.

Dårlig vejrtrækning

Hvis vejrtrækningen er dårlig, skal man sikre åbne luftveje. Sæt dig på knæ bag den

skadedes hoved. Hold hænderne under kæbevinklen på begge sider og træk kæben op

uden at bøje på nakken. Fungerer dette ikke, forsøg igen til det lykkes.

Manglende vejrtrækning

Ved manglende vejrtrækning skal du gå i gang med livreddende førstehjælp, altså

kunstigt åndedræt og hjertemassage.

- Hjerte- lungeredning (kunstigt åndedræt) samlet på næste side.

70

Hjertelungeredning

HLR består af hjertemassage med brystkompressioner og kunstigt åndedræt med

mund-til-mund metode.

Undersøgelse

● Start med at ruske i patientens skuldre og spørge højt: 'Hallo, kan du høre mig?'

● Ved ingen reaktion kan du vride øreflippen eller presse en finger mod øvre del

brystkasse eller mellem ribben.

Ved ingen reaktion er personen bevidstløs.

●

●

Læg en hånd på brystkassen og tjek om den hæver og sænker sig.

Samtidigt lægger du hovedet på skrå og lytter til, om personen trækker vejret

gennem munden.

Hvis der ikke er vejrtrækning, trækker personen ikke vejret.

Behandling

Hvis tilskadekomne IKKE er ved bevidsthed og IKKE trækker vejret, skal du give

hjertelungeredning.

●

●

●

Knæl ned med skuldrene over for og over brystbenet, og hold armene strakte.

Efter 30 kompressioner, foretager du 2 indblæsninger.

Gentages til personen trækker vejret.

Denne metode kaldes '30-2'. Kompressionerne/trykket skal være 5-6 cm dybt. Slip

trykket mod brystet, men fjern ikke dine hænder. Tryk omkring 2 gange per sekund,

men ikke oftere. Fortsæt dette, indtil hjælp ankommer eller personen trækker vejret

igen.

Ved indblæsning af luft i personens mund, skal du sikre dig, at luften kommer i

lungerne. Det gøres ved, at du vipper personens hoved let bagover.

Efter hver indblæsning skal du dreje dit hovedet mod personens brystkasse, for at se

om denne har hævet sig og er ved at synke tilbage, når luften siver ud af lungerne.

Hvis dette ikke sker, skal du rette på patientens hovedstilling, til luft kommer i

lungerne.

71

Ordforklaring

Ordforklaringen er opdelt i temaer, for hurtigere at finde definitioner.

Myndigheder

“Forberedt på kriser”

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsforbundet

og BorgerBeredskabet

Styrelsen for

Forsyningssikkerhed

Center for

Cybersikkerhed

Statsministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for

Samfundssikkerhed og

Beredskab

PET - Politiets

Efterretningstjeneste

FE - Forsvarets

Efterretningstjeneste

I december 2023 kom FE med det mest alvorlige

trusselsbillede i 30 år. I midten af 2024 offentliggjorde

forsvarsministeren initiativet til pjecen.

Ansvar for at forebygge kriser, ulykker og katastrofer. BRS

har sammen med relevante myndigheder samarbejdet om

udgivelsen af pjecen “Forberedt på kriser”.

Ansvar for frivillige til BorgerBeredskabet, uddannelse af

borgere og hvervning af frivillige brandmænd. Det er

BorgerBeredskabet, som tilbyder gratis kurser.

Ansvar for at forebygge kriser inden for 15 samfundsvigtige

sektorer, blandt andet energi, økonomi, sundhed, transport,

uddannelse, men også tværgående krisestyring.

Ansvar for at understøtte et højt informations

sikkerhedsniveau i den informations- og

kommunikationsteknologiske infrastruktur (internettet).

Ansvar for Danmark og rigsfællesskabet med Færøerne og

Grønland. Grundloven danner baggrund for lovgivningen,

der bruges til at styre Danmark politisk.

Ansvar for det samlede justitsvæsen, herunder politi og

anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg.

Ansvar for at forebygge, modstå og håndtere hændelser,

som udfordrer samfundets grundlæggende funktioner og

beredskab.

Ansvar for Danmarks nationale efterretning og arbejder for

at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler

mod demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.

Som PET arbejder Forsvarets Efterretningstjenestes med at

forebygge og modvirke trusler mod Danmark, ved at

indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i

udlandet.

72

SSI - Statens Serum

Institut

Fødevarestyrelsen

Ansvar for at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme

og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning,

diagnostik og rådgivning.

Ansvar for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og det

overordnede ansvar for at overvåge og bekæmpe zoonoser i

dyr i Danmark.

Cybertrusler

Spam

Malware

DDoS

Spam er henvendelser sendt via mail, sms og ad andre

elektroniske kanaler, som modtageren ikke har bedt om.

Spam kan indeholde malware.

Malware er computerprogrammer, der gør skadelige eller

uønskede ting på de computere, de kører på.

DDoS-angreb er et digitalt angreb, hvor en hjemmeside

overbelastes, så siden ikke fungerer i en periode.

Klima

Kraftig regn

Skybrud

Tørke

Magma og lava

Vulkanudbrud

VEI-skalaen

Vulkanudbrud

Richterskalaen

Jordskælv

SPE og S-skala

Solstorm

Nedbør på over 24 mm i løbet af 6 timer.

Nedbør på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller

derunder.

En længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under

det, der er behov for i en specifik region.

Magma er en betegnelse for smeltet stenmasse under

jorden. Lava er betegnelsen for flydende magma på Jordens

overflade.

En skala for mængden af aske og lava, som udslynges af en

vulkan i udbrud. Skalaen går fra 0 til 8 og for hver gang

tallet stiger med en, bliver mængden 10 gange større.

En skala for styrken af jordskælv. Skalaen går fra 1 til 10 og

for hver gang tallet stiger med en, bliver rystelserne 10

gange større.

Solar Proton Event (SPE) måles på en S-skala fra S1 til S5,

hvor S5 er det højeste niveau. Skalaen angiver mængden af

protoner i en solstorm.

73

Virus

Virus og bakterie

Zoonoser

Epidemi og pandemi

Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere

sig alene, men som er nødt til at overtage en værtscelle. I

modsætning til virus kan bakterier formere sig selvstændigt.

Zoonoser er sygdomme, som smitter mellem dyr og

mennesker. Der er tale om en lang række forskellige

mikroorganismer, både virus og bakterier.

En epidemi er en lokal udbredelse af et smitsomt virus. En

pandemi er en epidemi, der har bredt sig til flere

verdensdele.

Konflikter og krig

Konflikt

Borgerkrig

Krig

Konventionel krig

Bruges alene ordet konflikt, er der tale om en konflikt

mellem to eller flere personer.

Borgerkrig kaldes også for en væbnet konflikt, når der er en

konflikt mellem en stat og en oprørsstyrke eller mellem

flere oprørsstyrker.

Krig kaldes i dag for “international væbnet konflikt”, når der

er en konflikt mellem et eller flere lande, der anvender

væbnet magt, eller hvis et land besætter et andet land.

Konventionel krig bruges som betegnelse for en krig, hvor

der ikke benyttes kernevåben.

74

Oversigter og indkøbstips

Alle indkøbslister

Indkøbslisten til mere end 3 dages beredskab






○ Nødradio


○ Powerbanks og batterier | outdoor solceller og vindmølle eller generator



○ Vådservietter og vatpinde


○ Konserves madretter | outdoor food

○ Mini gaskomfur

● andet udstyr





Tillæg

Vitamintabletter

Vandrensepumpe/vandfilter

Ekstern harddisk eller USB-hukommelsesstik til vigtige data

Metalfolie og plastikposer til beskyttelse af sårbar elektronik

Walkie talkie til kommunikation med familie

Specielt for virus, flåter og myg

Vaccination, hånddesinfektion og maske

Specielt for oversvømmelse

Sandsække

Presenninger

Skovle

Gummistøvler, waders eller store affaldsposer og gaffatape

Plastikhandsker

Desinficerende gel

75

Alle typer virus

Influenza A: H1N1, H3N2, Influenza B: Victoria, Yamagata. RS-virus. Disse virus spreder

sig via hoste/nys, og medfører typisk en infektion i øvre luftveje. De kan dog skabe en

alvorlig tilstand hos ældre over 65 og børn under 2 år.

COVID-19, SARS og MERS er opstået hos flagermus. Disse virus spreder sig via

hoste/nys, og medfører typisk en infektion i øvre luftveje. SARS-CoV-2/COVID-19 kan

medføre infektion af nedre luftveje, og skabe en alvorlig tilstand hos ældre. SARS kan

udvikle alvorlig lungebetændelse, og dødeligheden er ca. 10%. MERS kan udvikle

alvorlig lungebetændelse og organsvigt, og dødeligheden er ca. 35%.

Fugleinfluenza H5N1, H5N6, H5N8, H7N9 er opstået hos fugle. Disse virus spreder sig

via kontakt til syge fugle, og medfører typisk en infektion i nedre luftveje. H5N8 og

H5N6 har typisk et mildt forløb. Ved H5N1 er dødeligheden 50-60%. Ved H7N9 er

dødeligheden ca. 40%.

Svineinfluenza A(H1N1) er opstået hos grise. Denne virus spreder sig via hoste/nys, og

medfører typisk infektion i øvre luftveje. A(H1N1)v har typisk et mildt forløb.

Gul feber, Dengue-virus, Zika-virus, Vest-Nil-virus er opstået hos dyr i Afrika, og

spredt sig via myg. De fleste personer oplever et mildt forløb som influenza.

Gul feber: Cirka 15% udvikler gulsot (leverbetændelse), af disse dør 20-50%.

Dengue-virus: Få udvikler blødningsfeber, og nogle af dem dør. Zika-virus: Gravide kan

smitte deres foster med risiko for neurologiske forandringer. Vest-Nil-virus: Cirka 1%

kan udvikle neurologiske symptomer, og op til 17% af disse dør.

TBE og Japansk hjernebetændelse er opstået for flere tusind år siden. TBE spreder sig

via flåter, og Japansk hjernebetændelse via myg. Disse virus medfører ofte ingen

symptomer, og kun få smittede får hjernebetændelse. TBE: Dødeligheden er størst hos

ældre, ca. 1-2%. Japansk hjernebetændelse: Dødeligheden er ca. 30%, og omkring 50%

får varige neurologiske skader.

Ebola, Marburg-virus og Lassa-virus er opstået hos dyr i Afrika. Ebola og Marburg

stammer fra flagermus, og Lassa-virus fra rotter. Disse virus spreder sig via “bushmeat”

og derefter gennem tæt kontakt til andre smittede. Disse virus medfører feber og indre

blødninger. I Afrika er dødeligheden meget høj. Ved indlæggelse og behandling i Europa

er dødeligheden omkring 10%.

Mpox (abekopper eller monkeypox) er opstået hos gnavere i Afrika. Denne virus

spreder sig mest via tæt kontakt til andre smittede. De fleste personer oplever et mildt

forløb som influenza. Mpox kan medføre udslæt med blærer, og efter en måneds tid går

det meste over af sig selv.

Note: Procenterne er angivet for enten Danmark eller Europa. Der kan være afvigelser i forhold

til behandlingsmuligheder og typer af forskellige befolkningsgrupper.

76

Tips til at finde udstyr

Er du lidt ældre, vil du kende begrebet "google." Altså det at benytte Googles

søgemaskine til at finde informationer på internettet. Mange unge kender slet ikke

begrebet, da de søger lidt anderledes i dag.

De unge benytter i dag mange andre hjemmesider eller apps til at finde information.

Det kan være på deres foretrukne sociale medier som fx TikTok, eller video platformen

YouTube, som ofte benyttes til at finde anmeldelser på forskellige produkter.

Anmeldelser kan også findes på Trustpilot, og du kan finde det billigste produkt ved at

benytte hjemmesiden PriceRunner.

At google et produkt eller udstyr kan være vanskeligt, hvis du ikke benytter korrekte

søgeord. Så derfor vil jeg her gennemgå to eksempler.

Eksempel 1

At finde en gryde til at varme mad over bålet eller på grillen

For at få brugbare resultater på din søgning, kan du kombinere søgeord som fx "gryde"

med "outdoor" eller "vindmølle" med "camping." På den måde undgår du køkkengryder

til komfuret og Vestas kendte vindmøller.

Eksempel 2

At finde en dims, der kan oplade din powerbank ved varme

Denne dims kan omdanne varme til strøm, i praksis ved et bål. Dimsen hedder mundret

“termoelektrisk generator.”

Men googler du ordene, får du ikke det vi søger. Så du skal ændre søgeordene til

"termoelektrisk camping." Og så vil du ved denne søgning opdage, at der vil fremgå

mange kølebokse i søgeresultatet.

For at undgå disse kølebokse, kan du tilføje en bindestreg foran de ord, du ønsker ikke

skal vises i søgeresultatet. Din søgetekst ændrer du derfor til “termoelektrisk camping

-køleboks -køleskab”.

Ovenstående fremgangsmåde ved søgning kan du bruge til søgning af alt mellem

himmel og jord. Ofte handler det om at prøve sig frem og ændre samt tilføje søgeord,

og tilføje hvad du ikke ønsker skal optræde i søgeresultatet.

77

Fuldstændig indholdsfortegnelse

Forord..........................................................................................................................................................2

Indholdsfortegnelse................................................................................................................................3

Myndighedernes anbefaling................................................................................................................. 4

Hvorfor er guiden vigtig?.........................................................................................................5

Hvor kan jeg læse mere?.......................................................................................................... 5

Håndbogens hjemmeside.........................................................................................................6

Introduktion til håndbogen.................................................................................................................. 6

Hvilke informationer er der på hjemmesiden?...........................................................6

Cyberangreb.............................................................................................................................................. 7

Hvad er et cyberangreb?.......................................................................................................... 7

Hvem laver cyberangreb?.........................................................................................................7

Hvad sker der ved et strømsvigt?.......................................................................................... 7

Hvordan forbereder jeg mig til et strømsvigt?..................................................................8

Hvad skal jeg ellers vide om cyberangreb og strømsvigt?.............................................9

Hvor kan jeg læse mere?........................................................................................................ 10

Varsel og forslag til indkøbsliste..........................................................................................10

Asteroider og solstorm..........................................................................................................................11

Hvad er asteroider?.................................................................................................................. 11

Hvad sker der ved et nedslag?........................................................................................ 11

Hvad er solstorme?................................................................................................................... 11

Hvorledes forløber en solstorm?...................................................................................12

Hvad er den største trussel fra rummet?.......................................................................... 12

Hvad sker der ved en solstorm?.................................................................................... 12

Hvordan forbereder jeg mig til en solstorm?................................................................... 12

Hvad er Faraday-metoden?.............................................................................................13

Hvordan beskytter jeg mobiltelefonen?......................................................................13

Hvordan beskytter jeg bilen?......................................................................................... 14

Hvad skal jeg ellers vide om solstorme?............................................................................ 14

S-skala...................................................................................................................................15

Hvor kan jeg læse mere?.........................................................................................................15


Klimaændring.......................................................................................................................................... 17

Naturkatastrofer....................................................................................................................... 17

Skybrud, stormflod og oversvømmelser............................................................................19

Hvordan forbereder jeg mig til oversvømmelser?..........................................................19

Hvad skal jeg ellers vide om oversvømmelser?.............................................................. 20

Hvor kan jeg læse mere?........................................................................................................20

78

Varsel og forslag til indkøbsliste.......................................................................................... 21

Spredning af sygdomme, fx coronavirus........................................................................................ 22

Hvordan undgår jeg smitte?................................................................................................. 23

Hvad skal jeg ellers vide om virus?..................................................................................... 23

Virus i Danmark........................................................................................................................24



Stigning i smitte fra flåter og myg................................................................................................... 26

Er skovflåter farlige?...............................................................................................................26

Er myg farlige?.......................................................................................................................... 27

Forebyggelse mod flåter og myg..........................................................................................27


Varsel og indkøbsliste.............................................................................................................28

Trusselsvurdering................................................................................................................................. 29

Hvad er PET's vurdering?...................................................................................................... 29

Hvad er CTA's vurdering?...............................................................................................30

Hvad er FE's vurdering?.........................................................................................................30

Hvad er CFCS´s vurdering?............................................................................................ 30

Hvad skal jeg ellers vide om trusselsvurderinger?.........................................................31

Trusselsniveauer................................................................................................................31

PET (Politiets Efterretningstjeneste) og CTA (Center for Terroranalyse)........ 32

FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og CFCS (Center for Cybersikkerhed).32


Politiske konflikter................................................................................................................................33

Er der god og dårlig politik?................................................................................................. 33

Hvem er statslederen for Rusland, Kina, Nordkorea og USA?....................................34

Personanalyse af Præsident Vladimir Putin - Rusland.......................................... 34

Personanalyse af Præsident Xi Jinping - Kina.......................................................... 35

Personanalyse af Nordkoreas Leder Kim Jong Un.................................................. 35

Personanalyse af Præsident Donald Trump..............................................................35

Er der risiko for krig?............................................................................................................. 36

Vil Trump få succes som præsident?..................................................................................37

The game theory................................................................................................................37

Hvorledes bliver fremtidens magtfordeling?.................................................................. 38

Prepping og EDC................................................................................................................................... 40

Hvad er prepping?...................................................................................................................40

Hvad er EDC?............................................................................................................................ 40

Personlig EDC-taske......................................................................................................... 41

Eksempler på EDC-tasker............................................................................................... 41

Hvad skal jeg starte med at købe?.......................................................................................43

79

Uldtøj.................................................................................................................................... 43

Vandfilterkande................................................................................................................. 43

Luftrenser............................................................................................................................44

Stueplanter..........................................................................................................................44

Konflikter og krig.................................................................................................................................. 46

Hvad er et sikkerhedsrum?................................................................................................... 47

Panikrum..............................................................................................................................47

Beskyttelsesrum................................................................................................................ 48

Kriminalitet og indbrud......................................................................................................... 48

Skriv din egen handleguide................................................................................................................50

Almindelig førstehjælp.........................................................................................................................55

Anatomi.......................................................................................................................................55

Skeletmuskulatur.............................................................................................................. 55

Muskulatur..........................................................................................................................56

De 6 knogleled................................................................................................................... 56

De 3 største led..................................................................................................................56

Stands ulykken og førstehjælp............................................................................................. 57

Vurdering af skader................................................................................................................. 57

RICE-princippet........................................................................................................................57

Smertevurdering ved hjælp af NRS (Numeric Rating Scale)....................................... 58

De 2 typer smerte.................................................................................................................... 58

Behandling af smerte..............................................................................................................58

Behandling af mindre skader............................................................................................... 59

Hudafskrabning................................................................................................................. 59

Forstuvning af fingerled..................................................................................................59

Forstuvning af ankelled...................................................................................................60

Generelt om ledskred (luksation)........................................................................................ 61

Ledskred i fingerled.......................................................................................................... 61

Ledskred i skulderled.......................................................................................................62

Generelt om brud (knoglebrud - fraktur).........................................................................63

Brud i hånden.....................................................................................................................64

Brud af kravebenet........................................................................................................... 65

Brud i anklen...................................................................................................................... 66

Større skader.............................................................................................................................67

Hoved, nakke og ryg......................................................................................................... 67

Brystkasse og mave.......................................................................................................... 68

Kraftig smerte fra arm og eller ben.............................................................................69

Hjertelungeredning........................................................................................................... 71

Ordforklaring.......................................................................................................................................... 72

Myndigheder.................................................................................................................................... 72

80

Cybertrusler..................................................................................................................................... 73

Klima...................................................................................................................................................73

Virus.................................................................................................................................................... 74

Konflikter og krig............................................................................................................................ 74

Oversigter og indkøbstips...................................................................................................................75

Alle indkøbslister......................................................................................................................75

Alle typer virus..........................................................................................................................76

Tips til at finde udstyr..........................................................................................................................76

Fuldstændig indholdsfortegnelse........................................................................................78

Overlevelse under ekstreme forhold...............................................................................................82

81

Overlevelse under ekstreme forhold

82

Forberedt på kriser

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?