Trafikafdelingen - Beretning 2003 | ÅRHUS AMT

[ Trafikafdelingen ]
Beretning 2003

Indhold
Indledning
Hovedresultater 4
Virksomhedsmodellen 5
Virksomhedsgrundlag
Mission og visioner 5
Strategier 6
Værdier 7
Ressourcer
Driftsresultat 8
Odderbanen 9
Selskabernes ressourcer 9
Trafikafdelingens ressourcer 9
IT 9
Organisation
Bestiller-udfører modellen 10
Ydelser
Servicemål 12
Aktiviteter 13
Produktivitet 27
Effekt 28
Omdømme 29
Perspektiv 30
Bilag 34
Redaktion og layout Mette Julbo
Tryk Århus Amts Trykkeri, 107-04-015
Udgivet April 2004
Oplag 400

Hovedresultater for 2003
Budgettet blev holdt for 14. år i træk. Antallet af kunder, der brugte
rutebilerne i Århus Amt, var stabilt. På landsplan var der en markant
tilbagegang.
Produktiviteten steg, og det skattefinansierede tilskud pr. passagerkilometer
faldt til 0,12 kr. Hver borger i Århus Amt betaler 47 kr. til den
regionale bustrafik.
Der blev ikke lavet generelle tilfredshedsundersøgelser blandt kunder og
borgere i 2003. Opgaven er ressourcekrævende, og intet peger på en
ændring i forhold til resultaterne fra 2001.
Der er løbende fulgt op på servicemålene for den kollektive trafik - se
afsnittet under ydelser.
Der er gennemført en række initiativer for at øge chaufførernes tilfredshed,
og en undersøgelse blandt de ansatte i trafikafdelingen viste høj tilfredshed.

Århus Amts virksomhedsmodel
Beretningen 2003 for kollektiv trafik er
bygget op efter virksomhedsmodellen,
der gælder for Århus Amt.
Den kollektive transport skal være økonomisk
effektiv og af højest mulig kvalitet inden for
den givne økonomiske ramme.
Århus Amt ønsker at give kunderne en
attraktiv, komfortabel, pålidelig og
miljøvenlig kollektiv transport.
Mission
Kerneydelsen er at tilbyde borgerne i
Århus Amt en regional kollektiv trafik, der
er et godt alternativ til den individuelle.
Vision
Det langsigtede mål er, at den kollektive
trafik får mere tilfredse kunder og gerne
flere.
Den kollektive trafik kan og skal ikke
erstatte andre transportmidler, men være
første eller andet transportvalg, eller blot
en mulighed som borgerne kan bruge,
når det er mest hensigtsmæssigt.
Den kollektive trafik kan have
samfundsmæssige fordele set ud fra
et miljømæssigt og trafiksikkerhedsmæssigt
synspunkt. Det gælder særligt
i og mellem større byområder, hvor
mange mennesker rejser hver dag.

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG
Strategier
Der er vedtaget en række
strategier, der på sigt skal gøre
visionen til virkelighed. De mest
centrale strategier nævnes her.
Betjening af borgere
Borgerne skal tilbydes et sammenhængende
trafiksystem, der består af
mange, hurtige og direkte forbindelser
mellem større byområder, som bliver
understøttet af lokale, mere fladedækkende
systemer.
Hovedvægten i det amtslige system er
tilbud til de mange pendlere, hvor den
kollektive trafik kan hjælpe til at begrænse
trængselsproblemer i trafikken.
Betjeningen afhænger af kundernes
efterspørgsel, de politiske mål og det
økonomiske råderum.
Pålidelighed og kort rejsetid
Kunderne skal opleve et stabilt trafiksystem,
hvor rejsetiden skal være så kort
som mulig for pendlere.
Tilgængelighed og komfort
Den kollektive trafiks publikumsfaciliteter
skal være tilgængelige, komfortable
og godt vedligeholdte. Det skal
være nemt for kunderne at få information
om, hvor og hvornår rutebilerne
kører, og hvad det koster. Kunderne skal
opleve rejsen som sikker, tryg og
behagelig.
Effektiv kommunikation
Forslag fra kunder og borgere skal
bruges til forbedringer. Den kollektive
trafik skal tage højde for ændringer i
befolknings- og arbejdspladsudviklingen.
Helhed og valgmuligheder
Kunderne skal frit kunne vælge mellem
forskellige kollektive transportmidler og
opleve et sammenhængende trafiktilbud
på tværs af myndighedsgrænser og
forskellige operatører.
De handicappede
Stærkt bevægelseshæmmede, der ikke
kan bruge kollektiv trafik, skal have gode
transportmuligheder i fritiden.
SIDE 6

Værdier
Trafikafdelingen har og bruger
følgende værdier i forholdet til
borgere, samarbejdspartnere og
i det interne samarbejde.
Organisation og opgaver
Vi har et højt ambitionsniveau og vil
være med til at forme fremtiden uden at
sætte pålidelig drift over styr.
Kunden i centrum
Det afgørende succesmål i vores arbejde
er borgernes og kundernes tilfredshed. Vi
skaffer os viden herom og udformer vore
ydelser ud fra en balance mellem kundeønsker
og givne rammer.
Styring af borgernes forventninger bygger
på dialog, troværdighed og fleksibilitet.
Vi vil opleves af omverdenen som
en åben og fleksibel servicevirksomhed.
Samarbejde
Vi samarbejder med åbne døre indadtil.
Vi er imødekommende og modtagelige
for kritik. Vi lægger vægt på en virksomhedskultur,
hvor vi har tillid til, er
opmærksomme på, nærer omsorg og
tager ansvar for hinanden, herunder de
individuelle sammenhænge mellem
arbejds- og privatliv.
Vi respekterer, hjælper, supplerer
hinanden og overholder aftaler.
Vi taler åbent med hinanden. Også
udadtil samarbejder vi med åbne døre.
Det foregår professionelt og med respekt
for forskellige indfaldsvinkler.
Trafikafdelingens værdier skal
integreres i de værdier, amtet
som helhed har meldt ud:
Dialog, åbenhed, respekt,
udviklingsvilje og engagement
Personlig og faglig udvikling
I det daglige arbejde sikrer vi hinanden
personlig og faglig udvikling. Vi giver
hinanden kompetence, selvstændighed,
variation og frihed under ansvar, og vi
tillader opgaveløsning før formel
organisation.
SIDE 7

RESSOURCER
Mål
Driftsbudgettet skal holdes for at
sikre troværdighed.
Inden for de givne politiske
vilkår søges udgifterne sat ned,
og indtægterne forhøjet for at
skabe plads til udvikling af
tilbuddet.
Der arbejdes for, at den kollektive
trafik får midler til at afhjælpe
bussernes fremkommelighedsproblemer
og forbedre
publikumsfaciliteterne.
Der arbejdes for konstant
kompetenceudvikling af medarbejderne
med udgangspunkt i
organisationens mål.
Amtet vil støtte busselskaberne i
at udvikle chaufførernes
kompetencer.
Driftsresultat
Ressourcerne på området består i et
driftsbudget, der først og fremmest skal
finansiere køb af bustrafik, handicapkørsel
hos en række vognmænd og
togtrafik på Odderbanen.
For 14. år i træk blev budgettet overholdt.
Driftsresultatet i 2003 var meget
tilfredsstillende. I forhold til budgettet
viste regnskabet et mindreforbrug på
30,1 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes væsentligt
overførsler fra tidligere år; sparet op til
at dække det manglende statstilskud på
16 mio. kr. fra 2004 og hvert år fremover.
Den kollektive trafik har fortsat ikke
midler til busprioritering og
publikumsfaciliteter.
Resultatet af amtets anlægskonference
blev, at der tidligst afsættes ressourcer
til busprioritering i 2009.
Driftsresultat (mio. kroner netto) Budget Regnskab
Bustrafik 56,9 30,8
Handicapkørsel 6,8 6,4
Tilskud til elever i ungdomsuddannelser 13,0 11,5
Togtrafik (Odderbanen 1) ) 1,5 1,1
Busprioritering 0 -1,7
Totalt 78,2 48,1
1)
Århus Amt modtager statstilskud til driften af Odderbanen
SIDE 8

Odderbanen
Århus Amt ejer mere end 99% af
aktierne i HHJ, som driver trafikken på
Odderbanen. Århus Amt finansierer
udgifterne til tog og banedrift.
Køreplanen for Odderbanen udarbejdes
i samarbejde mellem HHJ og trafikafdelingen.
Der er ca. 40 ansatte i HHJ.
Selskabernes ressourcer
Selskaberne ejer busserne, men amtet
bestemmer hvilken type, der kører i
kontrakt for amtet.
Busserne er blevet bedre, både i forhold
til kundernes komfort og miljøpåvirkning.
I 2003 er gennemsnitsalderen for
de 182 kontraktbusser nede på 3 år og
11 måneder, hvilket er over amtets krav
og en betydelig kvalitetsforbedring
inden for den økonomiske ramme.
I stigende grad bruges ledbusser på 18
meter (11 stk.) og 13,7 meter busser (27
stk.) for så vidt muligt at undgå stående
kunder. På alle nye busser monteres
CRT-filtre, der begrænser forurening.
Den væsentligste ressource er ledelsen
og de 500 chauffører, der er ansat i de 9
busselskaber. De sørger for, at rutebilerne
kører hver dag efter de vilkår, amtet
stiller. De leverer stabil drift og medvirker
til at forbedre den kollektive
bustrafik inden for den fastsatte ramme.
Bedre uddannelse af chauffører
Den Europæiske Socialfond bevilgede i
2002 5,2 mio. kr. til et 3 årigt projekt, der
skal sikre bedre efteruddannelse af
chauffører.
Projektet er bragt til veje gennem et tæt
samarbejde mellem amtet, de ni
busselskaber og chaufførerne og har rod
i en tilfredshedsundersøgelse og
efterfølgende fremtidsværksteder.
Efteruddannelsen tager udgangspunkt i
den enkelte chaufførs kvalifikationer og
behov og lægger vægt på de generelle
kvalifikationer. Det skal være en
oplevelse og rumme nye former for
læring. Projektet skal også klæde
busselskaberne på til at udvikle en mere
systematisk uddannelsesplanlægning.
Det fælles perspektiv for alle parter er
dygtigere og mere motiverede chauffører
og i sidste ende en bedre
kundeservice.
Projektet indeholder endvidere målrettet
rekruttering efter chaufførvikarer
samt efteruddannelse af informationspersonale
og mellemledere.
Trafikafdelingens ressourcer
Trafikafdelingen forvalter på det politiske
systems vegne amtets ansvar for
den kollektive trafik.
I 2003 var der normeringsmæssigt 18,5
stillinger og i reelt tidsforbrug 23,0
stillinger til at løse opgaverne, styring af
køreplanlægning, generel planlægning,
information, markedsføring, salg,
opfølgning på kvalitet, administration
og økonomistyring. Dertil kommer
planlægning og administration af
handicapkørsel og administration af
kort til folkeskoleelever og elever i
ungdomsuddannelser.
Som led i amtets sparerunde måtte
trafikafdelingen nedlægge tre faste
stillinger, og én midlertidig stilling
udløb. Kun ganske få opgaver kunne
falde bort. Alle arbejdsopgaver,
arbejdsgange og ressourcetildeling blev
vurderet, og organisationen blev ændret
for at skabe en bedre sammenhæng
mellem organisationens mål og den
enkelte medarbejders opgavevaretagelse
– en proces, der langt fra er
færdig. På nogle områder har afdelingen
svært ved at nå at løse opgaverne til
tiden og med passende kvalitet.
IT
I Århus Amt og i den øvrige offentlige
sektor er anvendelsen af IT i de senere
år øget, med henblik på at forbedre
effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen.
Kravene kommer både
„indefra“, idet det offentlige mange
steder skal løse flere og nye opgaver
inden for en stram økonomisk ramme,
og samtidig stiller borgerne større krav,
for eksempel om hurtigere sagsbehandling
og bedre indsigt i grundlag for
afgørelser.
Digital Forvaltning, web-services, eDag,
GIS og ESDH er elementer i IT-udviklingen.
I efteråret 2003 indførtes elektronisk
sags- og dokumenthåndtering (ESDH).
Rutebilerne på flybusruten til Aarhus
Lufthavn blev i 2003 udstyret med
elektroniske kortterminaler, som kan
modtage de mest benyttede betalingskort.
Ordningen blev modtaget positivt
af kunderne. Især for udenlandske kunder
er det et fremskridt, at de nu kan
betale med internationale kreditkort.
SIDE 9

ORGANISATION
Mål
Samarbejdet mellem amt,
Odderbanen, busselskaber og
chauffører bygger på dialog, den
fælles interesse i kunden og
respekt for forskellige
kompetencer.
Samarbejdet mellem
kommuner, naboamter og
staten bygger på dialog og
anerkendelse af forskellige
faglige indfaldsvinkler, under
fastholdelse af en vision om
styrkelse af den kollektive
trafik.
Bestiller-udfører model
Den kollektive trafik er organiseret efter
bestiller–udfører modellen.
Århus Amt har det planlægningsmæssige
ansvar for buskørslen.
Amtet bestemmer kørselsomfang,
fastlægger kvaliteten, har ansvar for
information, markedsføring og
publikumsfaciliteter og bestemmer
hvilken pris, kunderne skal betale.
Busselskaberne, der udfører kørslen
efter udbud, har ansvaret for kørslen,
ejer busserne og har det personalepolitiske
ansvar for chaufførerne.
Togtrafikken varetages fortsat af HHJ
gennem rammestyring af selskabets
budgetter. Århus Amt inddrages i
køreplanlægningen og togtrafikken
integreres i stigende omfang, på
linje med bustrafikken, i amtets
administration
Samarbejdet mellem amtet og selskaberne
har altid taget afsæt i en fælles
interesse i kunderne og bygger på tillid
og kvalitetssikring.
Den løbende kvalitetssikring foregår i et
tæt samarbejde, blandt andet i et kvalitetsudvalg
med repræsentanter fra tog,
busselskaber, chauffører og informationssteder.
Århus Amt lægger vægt på et godt
samarbejde med andre myndigheder,
det være sig kommuner, DSB, Arriva og
naboamter. Det gælder både i forhold til
køreplaner, takstsamarbejde, publikumsfaciliteter
og forhold, der har betydning
for bussernes fremkommelighed.
SIDE 10

Servicemål
Amtsrådet har gennem mange år haft en række
servicemål for den regionale kollektive trafik i
Århus Amt.
Servicemålene er sigtepunkter for aktiviteter,
opfølgning og evaluering.
Servicemålene tydeliggør, hvilke forventninger
borgere og brugere kan have til rutebilerne.
På de følgende sider kan man læse, hvordan der
er fulgt op på servicemålene på alle områder i
kundens rejse fra A til B.

YDELSER
Mål
Borgerne skal have adgang til
kollektiv trafik afpasset efter
områdets størrelse og faktiske
brug.
Borgerne skal tilbydes et
sammenhængende trafiksystem,
hvor hovedvægten ligger på
hurtige og direkte forbindelser
mellem større byer.
Trafiktilbuddet skal løbende
tilpasses efterspørgsel og
ændringer i markedet.
Rutebilernes linjeføring skal være
så direkte og med så få stop som
muligt for flertallet af pendlere.
Rutestruktur
Århus Amt har ansvaret for 47 rutebilruter,
der dækker store dele af amtet og
togtrafikken mellem Århus og Odder.
Hovedvægten ligger på betjening af de
mange pendlere mellem større byer,
men der er også betjening af de mere
tyndt befolkede områder.
Ruter med kvartersdrift
Mellem følgende byer og Århus er der i
myldretiden mindst kvartersdrift:
Odder-Beder/Malling, Skanderborg/Hørning,
Sabro, Hinnerup, Hornslet/Løgten/
Skødstrup og Rønde
Ruter med halvtimesdrift
Mellem disse byer og Århus er der i
myldretiden mindst halvtimesdrift:
Silkeborg/Galten, Hadsten og Randers
Tilsvarende er der mindst halvtimesdrift
mellem disse byer og Randers:
Ryomgård/Auning, Gjerlev/Øster Tørslev,
Mariager/Spentrup og Stevnstrup.
Myldretid
I myldretiden kører rutebilerne med
følgende hyppighed:
! Fire ruter kører med kvartersdrift
! Syv ruter kører med halvtimesdrift
! Tyve ruter kører med timesdrift
! Tolv ruter kører med mindre end
timesdrift
! Endelig er der tre X-bus ruter samt
lufthavnsruten, hvor kørslen er tilpasset
særlige rejsebehov
Mål
Trafiktilbuddet skal løbende
tilpasses efterspørgsel og
ændringer i markedet.
Hovedvægten ligger på
pendlerstrømme mellem de
store byer.
Køreplaner
Kørselsomfanget var i 2003 på 499.000
køreplantimer, hvilket svarer til et fald på
1% i forhold til året før. Faldet skyldes
fremrykning af dele af spareplanen
2004.
Følgende kørsel blev skåret væk fra
køreplanskiftet juni 2003:
! Alle ruter kører fremover grundlovsdag
som en lørdag
! Der er indført reducerede sommerkøreplaner
i skoleferien for de store
pendlerruter 102/103, 107 og 115
! Weekendkørsel på rute 311 Silkeborg-
Skanderborg er nedlagt
! Rute 353 Ryomgård-Kolind-Grenaa er
nedlagt
! Kørslen omkring Skejby Sygehus med
rute 115 Århus-Hinnerup-Hadsten-
Randers er nedlagt
! Der er gennemført besparelser
på rute 231 Randers-Stevnstrup-
Langå, samtidig med at rute
73 nu kører via Stevnstrup
SIDE 13

Mål
Natbuskørsel og arrangementskørsel
skal hvile i sig selv
økonomisk.
Natbuskørsel og særlig
arrangementskørsel
Der kørtes i lighed med de foregående
år natbuskørsel på alle fredage og lørdage
med to dobbeltture på følgende
ruter omkring Århus:
! 102/103 Århus-Beder/Malling-
Odder
! 107 Århus-Hørning-Skanderborg
Randersugen
I Randersugen kørtes udvidet natbuskørsel
på følgende ruter:
! 213 Randers-Allingåbro/Auning
med tre afgange
! 231 Randers-Stevnstrup-Langå
med tre afgange
! 113 Århus-Galten-Låsby
! 114 Århus-Hammel (kun fredag og
kun én dobbelttur)
! 115 Århus-Hinnerup-Hadsten
! 118 Århus-Randers
! 232 Randers-Fårup med fire
afgange
! 235 Randers-Mariager-Hadsund
med to afgange
! 237/238 Randers-Øster Tørslev/
Gjerlev med fire afgange
! 119 Århus-Løgten-Skødstrup-
Hornslet
Århus Festuge
I Århus Festuge kørtes udvidet natbuskørsel
med fire dobbeltture på ovennævnte
ruter. Endvidere kørtes:
! 113 på hele strækningen Århus-
Galten-Låsby-Silkeborg med fire
dobbeltture
Julenatbus
I julemåneden kørtes udvidet natbuskørsel
på ovennævnte ruter med et
kørselsomfang som i de to festuger.
Festivalkørsel
I lighed med foregående år blev der i
2003 arrangeret særkørsel i stort omfang
til Skanderborg Festival, samt dubleringskørsel
til de øvrige festivaler i
amtet.
! 121 Århus-Løgten/Skødstrup-
Rønde-Ryomgård med fire
dobbeltture
SIDE 14

Mål
Der skal gennemføres
busprioritering på de store
indfaldsveje i Århus og senere i
Randers og Silkeborg.
Hastighedsdæmpende
foranstaltninger på rutebilruter,
der favoriserer biler, skal så vidt
muligt undgås.
I givet fald skal der tages hensyn
til buskunder og chauffører.
Fremkommelighed
Projektet for busprioritering på Grenåvej
blev færdiggjort i 2003 med en sidste
busbanestrækning mellem Tretommervej
og Skolevangs Allé i Risskov ved
Århus.
Amtsrådet besluttede på anlægskonferencen,
at der først kan bevilges midler
til yderligere busprioritering fra 2009. Er
der ledige midler inden da, skal de bruges
på busprioritering.
Hastighedsdæmpende
foranstaltninger
Trafikafdelingen arbejder på at undgå
foranstaltninger, der giver gener for
rutebiltrafikken. Hvis kommunerne
gennemfører hastighedsdæmpende
foranstaltninger, er det trafikafdelingens
opgave at søge at udformningen
også tager hensyn til chauffører og
kunder.
I 2003 modtog trafikafdelingen 10-15
henvendelser om hastighedsdæmpende
foranstaltninger på kommuneveje
med rutebiltrafik.
Flere af projekterne blev ikke gennemført.
Andre projekter er i samarbejde
med kommunerne ændret til mere
busvenlige løsninger.
SIDE 16

Mål
Alle stoppesteder skal have kassette
og letlæselige køreplantavler, så
kunderne ved, hvornår rutebilerne
kører.
Ved større stoppesteder placeres
læhuse, der giver kunderne
beskyttelse mod vind og vejr, og
cykelstativer for at fremme
kombinerede cykel/rutebilrejser.
Graffitti fjernes, og hærværk
udbedres hurtigst muligt.
Rutebilstationer skal være
overskuelige, trygge og kunne give
information og sælge billetter og
kort.
Publikumsfaciliteter
Stoppesteder
Trafikafdelingen har i 2003 fortsat
registreret stoppesteder. Korrekte
informationer om stoppestedernes
placering er afgørende for, at den
landsdækkende rejseplanen.dk giver
præcise informationer til kunderne.
Stoppestedsdata giver et hurtigt og
effektivt overblik over amtets stoppesteder,
stoppestedsinventar og rutenet.
Registreringen af den geografiske
position af stoppestederne er også
afgørende for, at der i trafikafdelingens
databusprojekt kan indhentes informationer
om kundetal, køretider og
regularitet.
Opsætningen af nye stoppestedsstandere
i Århus Kommune blevet
afsluttet i 2003, og de „gamle“ standere
er fjernet. Der er i alt opstillet 209 nye
standere ved de regionale stoppesteder.
Desværre var der også en del
hærværk mod de nye standere.
der står et læhus ved ca. hvert 4.
stoppested, modtager trafikafdelingen i
vinterperioden dagligt henvendelser fra
kunder, der ønsker et læhus.
De foregående år har været præget af
en del hærværk, og 2003 var ingen
undtagelse. Desværre er kun enkelte af
hærværkssagerne blevet opklaret, og
kun i tre tilfælde har skadevolder selv
måttet betale for skaderne.
Chaufførfaciliteter
I 2003 er der opstillet et af amtets
chaufførhuse i Galten, og der er
indrettet opholdsstuer med toiletfaciliteter
i Ørsted, Ryomgård og på
Møllegade i Skanderborg.
Læhuse
Publikumsfaciliteterne ved de regionale
stoppesteder i Århus Amt forbedres til
stadighed. Trafikafdelingen har i 2003
opsat 12 læhuse ved stoppesteder på
amtsveje.
I Skanderborg er flere af amtets læhuse
blevet udskiftet med reklamefinansierede
læhuse. De udskiftede
læhuse er genbrugt og opstillet ved
andre større stoppesteder, hvor der ikke
tidligere har været læhuse.
Århus Amt har i dag opsat 201 læhuse
ved de regionale stoppesteder, Medregnes
de kommunale læhuse er der
opsat hen ved 570 læhuse. Selv om
SIDE 17

Mål
Stoppesteder skal have korrekte
køreplantavler. Rutebilerne skal
have korrekt skiltning, og kunderne
skal kunne få køreplaner og
oplysning om priser i busserne.
Kunderne skal kunne få information
om driftsforstyrrelser via Bus-Info,
Internet, Østjyllands Radio og SMS.
Kunderne skal have præcis og
venlig information fra de to store
rutebilstationer.
På sigt skal kunderne via Internet
kunne få information om hurtigste
rejse fra A til B og til hvilken pris.
Information til kunder
Samarbejde med DR
Et forbedret samarbejde med Danmarks
Radio sikrer, at kunderne får hurtig og
præcis information om eventuelle
driftsforstyrrelser.
343 personer er i øjeblikket tilmeldt DRs
SMS-service. De modtager automatisk
en SMS ved eventuelle driftsforstyrrelser
i rutebiltrafikken.
Samarbejdet betyder også, at kunderne
kan finde driftsforstyrrelser på DRs
hjemmeside, og at væsentlige
ændringer i rutebiltrafikken udsendes
som trafikmeldinger i Østjyllands Radio.
www.rejseplanen.dk
Rejseplanen er blevet adressebaseret for
Århus-området.
2004 forventes det, at der kan lanceres
en ny hjemmeside eller rettere en ny
portal, fordi kunderne får lettere adgang
til alle relevante informationer om
kollektiv trafik i Århus-området.
Hvad enten kunden vil vide, om der er
handicaptoilet på Randers Busterminal,
har brug for mere viden om X-bus eller
vil vide hvor man skal henvende sig, når
man har glemt en taske i rutebilen, så
skal man kunne finde svar på den nye
portal.
Informationsstederne
Kundernes øgede brug af internet
betyder et lille fald i antallet af henvendelser
til Århus og Randers rutebilstationer.
Til gengæld bruger kunderne
informationspersonalet, når der er
behov for mere specifik og dybdegående
rejseinformation.
På Århus Rutebilstation har man i
gennemsnit ca. 870 henvendelser om
dagen. Tallet dækker telefonhjælp, salgsog
informationsekspeditioner.
I 2003 startede informationspersonalet
fra Århus og Randers rutebilstationer på
målrettet uddannelse. Uddannelsen skal
sikre, at informationspersonalet kender
alle tilbud inden for rutebiltrafikken.
Aktiviteterne fortsætter i 2004.
www.bus-info.dk
Arbejdet med forbedringen af businfo.dk
startede i 2003. I begyndelsen af
SIDE 18

Mål
Det skal være let at komme i
kontakt med Århus Amt.
Kunder skal have svar inden for
to uger.
Kommunikation med kunder
Indførelsen af rejsegaranti i amtets blå
rutebiler i juni 2002 har betydet, at det
er blevet langt lettere for kunderne i
den kollektive trafik at komme i kontakt
med amtet.
Kundehenvendelser skal bruges
til forbedringer.
Der er mulighed for at komme med ris
og ros, og der kan søges om økonomisk
kompensation for taxaudgifter ved
forsinkelser på 20 min. og derover.
Mange kunder bruger også muligheden
for at komme med generelle kommentarer
og forslag til forbedringer af den
kollektive trafik.
Dermed er en af målsætninger for
rejsegarantien opnået. En anden målsætning
er, at kunderne skal have svar
på deres henvendelser inden for 14
dage. Det sker i 98% af tilfældene.
I 2003 modtog amtet i alt 432 kundehenvendelser.
Heraf var de 115 ansøgninger
om økonomisk kompensation. 87
af disse ansøgninger blev imødekommet.
Kunderne klager oftest over chaufførservice,
forsinkelser, manglende kørsel
og forbikørsler. Men amtet modtager
også ros til chauffører og busselskaber.
Amtet er konstant i dialog med busselskaberne
omkring forbedringer af
service og kvalitet.
SIDE 19

Mål
Der skal tages offensive initiativer
overfor borgere og virksomheder,
så den kollektive trafik bliver et
reelt transportvalg
Der skal gennemføres troværdige
omdømmekampagner.
Markedsføring
Trafikafdelingen startede i efteråret
2003 en omdømmekampagne. Det
overordnede mål med kampagnen er at
forbedre rutebilernes omdømme og
dermed fastholde flest mulige kunder i
deres transportvalg.
I en periode hvor amtet er tvunget til
takststigninger og reduktion i kørslen, er
det ekstra vigtigt at påvirke omdømmet
med billig og effektiv markedsføring.
Alle informationsmaterialer fra trafikafdelingen,
det være sig køreplaner,
prislister og lignende, skal strømlines,
både hvad angår tekst og layout. Dette
arbejde startede i 2003.
Mål
Chaufførerne må ikke køre før den
tid, der er angivet i køreplanen.
Ved endestationer skal rutebilerne
være åbne, så kunderne kan komme
ind i bussen 5 minutter før afgang.
70% af busserne skal være rettidige
i myldretiden (0 - 2 minutters
forsinkelse).
Uden for myldretiden skal 85%
af busserne være rettidige.
Rutebil til tiden
Målene for rettidighed er opnået uden
for myldretiden, men ikke i myldretiden
på de store indfaldsveje i Århus.
På Grenåvej er der dog sket en markant
stabilisering af køretiden på grund af
busprioritering på de stærkest
trafikerede strækninger.
Trafikafdelingen har lavet forslag til
busprioritering på de øvrige indfaldsveje
i Århus og har peget på problemstrækninger
og problemkryds andre
steder i amtet.
I 2003 modtog trafikafdelingen 77
klager over forsinkelser i rutebiltrafikken.
SIDE 20

Mål
Prisniveauet skal favorisere de faste
kunder, og de der rejser langt. Og
priserne skal sikre, at amtet får de
ønskede indtægter.
Prisstigninger bør ikke være højere
end den almindelige pris- og
lønudvikling.
Takstsamarbejde med andre
myndigheder skal sikre, at kunderne
får frit valg og gratis omstigning
mellem rutebil, bybus og tog.
Takstsystemet skal forenkles af
hensyn til kunder, chauffører og
informationspersonale.
Prisen for at rejse kollektivt bør
være mindre end kørsel i bil.
Takster
Priserne blev i 2003 forhøjet med
gennemsnitligt 3,8%.
Takstforhøjelsen var sammensat af en
ordinær forhøjelse på 1,8% og en ekstra
forhøjelse på 2%, som led i at realisere
sparekravet for kollektiv trafik.
Prisen på kontantbilletter steg med 1 kr.
for voksne og børn, og for pensionister
med mellem 2 og 5 kr. Som noget nyt
indførtes rabat på klippekort til pensionister.
Klippekort steg med 10 kr. og
abonnementskort steg med 20 til 30 kr.
for lange rejser og med 10 kr. for korte
rejser.
Takststrukturen i amtet tilgodeser stadig
de daglige kunder. Hvis man køber
abonnementskort, er rabatten på mere
end 50% i forhold til kontantbilletter.
På klippekort opnås 20% rabat.
Indtægter
De faktiske billetindtægter svarede stort
set til budgettet for 2003. I forhold til
2002 steg indtægterne med 2,9%.
Tilskud fra staten
Siden 1997 har staten betalt tilskud til
nedsættelser af takster og udvidelser af
børnealdersgrænser. I 2003 modtog
Århus Amt 15,8 mio. kr. i kompensation
for takstnedsættelser og 8,3 mio. kr. for
børnealdersgrænser.
1. januar 2004 bortfalder tilskuddet til
takstnedsættelser.
Takstsamarbejde med bybusser
Takstsamarbejdet mellem rutebilerne
og bybusserne giver kunderne mulighed
for at vælge og stige gratis om. 2,2
mio. brugte rutebilerne til bybusrejser.
Takstsamarbejde med tog
Takstsamarbejdet mellem amtet og
DSB/Arriva giver kunderne mulighed for
at vælge mellem tog eller rutebil.
Samarbejdet har været en succes. Siden
starten i 1997 benytter flere og flere
kunder sig af dette. Antallet af indenamts
togrejser var i 2003 på ca. 1,8 mio.
rejser - ekskl. Odderbanen.
Kunder på DSB „fleramtsbilletter“ kan
stige om til rutebil og bybusser i stationsområdet
i amtet. Antallet af DSB
fjernrejser der stiger om til rutebil, var i
2003 ca. 152.000.
Salg af forskellige produkter
Studerende ved videregående uddannelser
kan købe abonnementskort med
rabat, de såkaldte SU-kort. Salget af SUkort
er steget med 1,6% i 2003. Det tyder
på, at salget har fundet et stabilt niveau
på ca. 9.000 kort årligt til en samlet
værdi af 7,2 mio. kr. De studerende har i
alt fået en rabat på 2,6 mio. kr. Salget
foregår fra fem salgssteder i amtet.
Ordningen med 50% rabat på abonnementskort
til efterlønsmodtagere er
stadig mest interessant i bybusområderne.
Amtets indtægter ved uddannelseskort
blev i 2003 18,5 mio. kr. I forhold til
2002 er der tale om et mindre fald.
Uddannelseskortene sælges til alle
elever i ungdomsuddannelser i amtet.
Amtets uddannelseskort er også gyldige
til rejser i tog og bybussser. I 2003
betalte amtet ca. 2,5 mio. kr. til
bybusselskaberne for rejser med
uddannelseskort i bybusser.
Amtet har i 2003 solgt skolekort for
SIDE 21

9,1 mio. kr. til kommuner og til Befordringsudvalget,
der administrerer
kort til privat- og friskoler.
Billetsamarbejde
Også i 2003 var der billetfælleskab
mellem rutebiler og udvalgte turistattraktioner
i amtet. I juli måned indledte
trafikafdelingen et samarbejde
mellem rutebilerne og Randers Regnskov.
15. november startede et tilsvarende
samarbejde med Den Gamle By.
Billetfælleskabet betyder, at kunderne
kan købe en „kombi-billet“, som indeholder
både entré og bustransport.
Billetterne er også gyldige til tog i amtet.
Ordningen med billetsamarbejde mellem
rutebiler og teatre i amtet blev
udvidet i forhold til 2002 og omfatter
nu fem teatre i amtet. Skolerne bestiller
både billet og transport hos teatrene,
og aftaler transport direkte med busselskaberne.
Kørslen skal ligge uden for
myldretiden, på tidspunkter hvor der er
ledig kapacitet.
2.904 mennesker har brugt tilbuddet og
fået en oplevelse i teatrene. Ordningen
har givet et lille underskud på ca. 27.000
kr.
Solgte kombi-billetter 2002 2003
Djurs Sommerland 8.382 9.063
Kattegatcentret 405 309
Tivoli Friheden 341 76
Aqua Ferskvandscenter 57 91
Randers Regnskov - 183
Den Gamle By - 35
SIDE 22

Mål
Chaufførerne skal være
imødekommende og kompetente.
Chaufførernes kørsel skal være
glidende og effektiv.
Tog og rutebiler skal være rene,
godt vedligeholdte og have et godt
indeklima.
Kunderne skal så vidt muligt sikres
siddepladser, når de har rejst mere
end 15 minutter.
Kundernes oplevelse af rejsen
I 2003 modtog amtet 86 klager over
chaufførservice. Det er en fordobling i
forhold til sidste år. Ikke mange ud fra
det totale antal ture, men afgjort et
problem for de kunder, der har klaget,
og derfor vigtigt at lære af.
Rejsegarantien betød, at servicemålet
om siddepladser blev lanceret offensivt.
Kunderne henvendte sig om overfyldte
busser i 36 tilfælde, og amtet kunne i
mange situationer sætte ekstra busser
ind, når behovet var stabilt.
Mål
Amtets administration bygger på
klare servicemål.
Elever i ungdomsuddannelser
Amtet adminsitrerer tilskud til transport
af elever i ungdomsuddannelser.
Der skal gennemføres særlige
kundeloyalitetsprogrammer.
Eleverne får et uddannelseskort til rejser
mellem skole og hjem, der kan bruges i
rutebil, tog eller bybus. Som noget nyt i
2003 kan eleverne også bruge kortet i
weekenderne.
Eleverne betaler selv 290 kr. pr. måned,
resten af kortets pris betales af amtet.
Nettoudgiften for de ca. 4000 elever
udgør ca. 11,5 mio. kr.
På grund af manglende ressourcer og
forsinkelse af nyt kortsystem, er der ikke
taget initiativ til at gennemføre
kundeloyalitetsprogrammer i 2003.
SIDE 23

Mål
Mindst 85% af brugerne skal opleve,
at handicapkørslen er tryg, sikker og
fleksibel.
Servicemål for kørsel og
administration skal overholdes.
Der skal være et godt samarbejde
med vognmænd, kommuner og
brugerorganisationer.
Individuel handicapkørsel
Flere brugere
Ved årets udgang var der visiteret 4.790
brugere til handicapkørselsordningen i
Århus Amt. Der er tale om en nettotilvækst
på over 21% fra 2002 til 2003.
Det er Århus Kommune, der tegner sig
for den kraftigste vækst i det forgangne
år. Tilgangen til Århus Sporvejes
handicapkørsel var på 31% i 2003.
Forklaringen er Trafikministeriets
udmelding, der betyder, at man ikke kan
afvise ansøgere til handicapkørslen
udelukkende med henvisning til
almindelig alderdomssvækkelse.
Kørslen
I 2003 er der udført 120.176 handicapkørsler
i Århus Amt. Det er en stigning
på 19% i forhold til 2002.
Det er i Århus Kommune, hvor antallet af
ture er steget mest. Således tegner
Århus Kommune sig for en stigning i de
lokale ture på 21%, og de regionale ture
er steget med godt 26%.
1. januar 2003 indførte Århus Amt et
årligt deltagergebyr på kr. 200 for brugerne
i de 25 kommuner. Indtægten som
følge af deltagergebyret har været på
godt en kvart mio. kr. i 2003.
Administration
Det er fortsat vognmændene, som
varetager administrationen omkring
bestilling af korte rejser (rejser der
højest går gennem fire kommuner).
Disse rejser bestiller brugerne direkte
hos vognmanden.
Lange rejser (fem kommuner og
derover) bestiller brugeren hos Århus
Amt. En del af disse rejser kommer til at
foregå som en kombinationsrejse –
det vil sige en rejse, hvor brugeren på en
del af rejsen skal benytte tog eller X-bus
kombineret med taxa til og fra stationen.
I 2003 arrangerede Århus Amt i alt
211 kombinationsrejser til destinationer
rundt i Danmark, hvilket svarer til en
stigning på 26% i forhold til året før.
For de 25 øvrige kommuner i amtet, har
stigningen på lokale og regionale ture
være på henholdsvis 16 og 10 procent.
Godt 2/3 af de ture, som amtet har den
daglige administration af, er lokale ture
inden for de enkelte kommuner.
Økonomi
Amtets nettoudgift til handicapkørsel
var i 2003 på 6,4 mio. kr. Det svarer til en
stigning på knap 11 % i forhold til 2002.
Den nuværende udgiftsstigning skyldes
hovedsagelig kommunernes visitation
af nye brugere til ordningen, samt fortsat
vækst i udgiften til regionale ture for
brugere med bopæl i Århus Kommune.
Amtet har i 2003 indført elektronisk
indberetning af køresedler fra en række
vognmænd for at lette administrationen.
Ud fra antallet af klagesager er der
fortsat tale om et kørselstílbud med
meget høj brugertilfredshed.
Århus Amt valgte i 2003 at benytte kontraktens
mulighed for at forlænge de
nuværende kontrakter med vognmændene
for en et årig periode.
SIDE 24

Mål
Nærbanesystemet skal
udbygges.
Odder- og Grenåbanen skal
samordnes.
Odderbanen
I forhold til 2002 er antallet af togafgange
reduceret med ca. 2%, og
kundetallet er faldet med knap 1%.
Amtsrådet godkendte i 2003 at
gennemføre en spormodernisering
mellem Viby og Tranbjerg til 18,2 mio. kr.
Spormoderniseringen finansieres ved
en aktieudvidelse. Efter aktieudvidelsen
er gennemført ejer Århus Amt 99,2% af
aktierne i HHJ som driver Odderbanen.
Nærbaner
I december 2003 åbnede et nyt
standsningssted i Hørning, og Arriva
etablerede halvtimedrift mellem
Silkeborg og Århus i dagtimerne.
Et nyt standsningssted i Viby er udskudt,
så det nu forventes åbnet ved udgangen
af 2004.
Statens modernisering af Grenå-banen
er forsinket med op til 1½ år. Der planlægges
fortsat etableret en sporforbindelse
mellem Grenåbanens og
Odderbanens spor på Århus Hovedbanegård.
Trafikstyrelsen og Århus Amt arbejder
fortsat på at gennemføre samdrift
mellem Odderbanen og Grenåbanen.
Men på grund af forsinkelserne med
modernisering af Grenåbanen kan
samdrift formentlig tidligst gennemføres
fra foråret 2006.
Togdriften på Odderbanen 2001 2002 2003
Antal kunder 1.034.570 1.003.808 995.604
Præcision i ankomst og afgangstider 97,0% 97,5% 96,9%
Antal togafgange 19.084 19.084 18.708
Belægningsprocent 23,7 24,8 25,42
Antal medarbejdere 47 42 39
SIDE 26

PRODUKTIVITET
Mål
Produktivitet måles ved at sætte
ydelser i forhold til ressourcer.
Det kan være svært at finde et
præcist udtryk inden for kollektiv
trafik.
Produktivitet
Efterspørgslen afhænger først og
fremmest af forhold, amtet ikke kan
påvirke for eksempel økonomisk
udvikling, vilkår for biler, demografisk
udvikling, kundeunderlag o.s.v.
Efterspørgslen afhænger også af den
kollektive trafiks egen kvalitet.
Men når man sætter sig det mål, at flere
skal bruge kollektiv trafik for at få
produktiviteten til at stige, skal man
huske omgivelsernes afgørende
betydning. Alle erfaringer viser, at med
mindre man kombinerer betydelige
begrænsninger for biltrafikken med
massive forbedringer af den kollektive
trafik, vil brugen af kollektiv trafik
stagnere.
Et mere dækkende udtryk er at måle i
forhold til det antal kilometer, som
kunderne kører. På den måde får man
bedre belyst, at kunder i rutebiler rejser
betydeligt længere end for eksempel
bybuskunder.
Antal påstigere pr. bustime
1999 2000 2001 2002 2003
Køreplantimer 483.000 497.000 501.000 503.000 499.000
Påstigere 13.600.000 14.000.000 14.100.000 14.100.000 14.100.000
Påstigere pr. time 28,2 28,2 28,1 28.0 28,3
Skemaet viser, at antallet af påstigere pr. bustime stort set er uændret årene imellem
Tilskud pr. passagerkilometer
1999 2000 2001 2002 2003
Passagerkm. i mio. kr. 248,4 252,0 253,8 253,8 256,6
Tilskud i mio. kr. 41,9 40,2 33,2 28,0 30,8
Tilskud pr. pass.km i kr. 0,17 0,16 0,13 0,11 0,12
Skemaet viser faldende tilskud pr. passagerkilometer
„Prisen“ for at producere ydelsen
1999 2000 2001 2002 2003
Udgift i mio. kr. 253,3 251,0 258,2 267,9 283,0
Indtægt i mio. kr. 211,4 210,8 225,0 239,9 252,2
Netto 41,9 40,2 33,2 28,0 30,8
Skemaet viser et relativt fald i nettoudgiften
SIDE 27

EFFEKT
Effekt har to sider
Kundernes tilfredshed med
serviceydelsen og overholdelsen
af den faglige kvalitet.
Tilfredshedsundersøgelser
Der blev ikke lavet en generel tilfredshedsundersøgelse
i 2003, da det er
tidskrævende og dyrt.
Resultaterne fra den store undersøgelse
i 2001 udgør fortsat grundlaget for en
række initiativer.
Heller ikke på handicapkørselsområdet
blev der foretaget nye tilfredshedsundersøgelser
i forhold til 2002, hvor
tilfredsheden var meget høj.
Tilfredshed med uddannelse
Chaufførernes tilfredshed med efteruddannelsesprojektet
var meget høj.
På det andet spørgsmål svarer ca. 80% af
chaufførerne ja i nogen grad eller ja i høj
grad. Vurderingerne gælder for kurserne
førstehjælp, edb, kvalitet og kundeservice.
Driftsforstyrrelser
Antallet af klager udgjorde ca. 430 i
forhold til 499.000 kørte ture.
Rutebilerne er pålidelige og stabile. Der
blev indberettet 75 udgåede ture, 34
ture hvor rutebilerne kørte forbi kunderne,
og 207 ture hvor rutebilerne var
forsinkede med mere end 15 minutter.
Projektet har i 2003 gennemført 16
kursushold med ca. 14 deltagere på
hvert hold. De mest populære kurser var
videregående køreteknik, kundeservice,
kvalitet og edb.
Chaufførernes tilfredshed med kurserne
var meget høj målt på følgende
kontrolpunkter:
! Uddannelsens faglige niveau
! Lærerens evne til at lære fra sig
! Uddannelsens anvendelighed i
forhold til job
Den Europæiske Socialfond beder
løbende chaufførerne vurdere, om
kursusforløbet betyder, at man er blevet
bedre rustet til nye krav på arbejdsmarkedet,
og om man er blevet mere
kvalificeret til at udføre flere eller nye
arbejdsfunktioner på arbejdspladsen.
På det første spørgsmål svarer ca. 90% af
chaufførerne ja meget bedre eller ja
noget bedre.
SIDE 28

OMDØMME
Omdømme
Omdømme er borgernes
vurdering af den kollektive trafik
Både Ris og Ros
Omtalen er både kritisk og positiv. Det
kan dreje sig om, når kunderne har fået
dårlig service fra enkelte chauffører, eller
der gennemføres kommende
besparelser som for eksempel
rutenedlæggelser og prisstigninger.
Men omtalen kan også handle om gode
rejseoplevelser. For eksempel når
chauffører har ydet en ekstraordinær
god service, eller når amtet har taget
nye initiativer, der virker godt for
eksempel læskure, rejsegaranti og
busprioritering.
Amtet har fået en langt mere offensiv
profil på kommunikationssiden efter
indførelsen af rejsegarantien. Kunderne
opfordres til ris og ros, og der handles
hurtigere på kvalitetsbrist fra amtets
side end tidligere.
sætter naturlige grænser for tilfredsheden
i de tyndere befolkede dele af
amtet.
Samarbejdspartnernes tilfredshed
Selskaberne der kører for amtet er
tilfredse, hvad enten det er bus- eller
handicapkørsel.
Chaufførernes tilfredshed
Tilfredsheden med amtet er blevet
bedre på grund af en række initiativer
for at forbedre deres arbejdsmiljø og
inddrage dem mere aktivt i planlægningen.
Dette gælder specielt for
efteruddannelsesprojektet.
Andre myndigheder
I forhold til andre myndigheder fungerer
samarbejdet i det store og hele
fornuftigt.
Kundernes tilfredshed
Tilfredsheden er meget høj på udvalgte
områder: Handicapkørsel, flybus, natbus
og arrangementskørsel. Tilfredsheden er
markant højere, hvor rutebilerne kører
ofte og hurtigt. Den økonomiske ramme
SIDE 29

PERSPEKTIV
2004
Hovedopgaven i 2004 bliver at
gennemføre besparelser uden
at underminere et velfungerende
trafiksystem og organisationen.
Besparelserne skal suppleres med
udviklingsinitiativer, der gør kunderne
mere tilfredse og på sigt giver flere.
Besparelser
Amtets generelle økonomiske situation
indebærer betydelige besparelser, også
for den kollektive trafik.
Fra januar 2004 skal der i driften spares
15 mio. kr. ud af et nettobudget på 57
mio. kr. Dertil kommer 1 mio. kr. i trafikafdelingens
personalebudget, som
udgør 7 mio. kr.
! Ekstraordinære takstforhøjelser i
2003 og 2004 på 8,0 mio. kr.
! Reduktion af kørsel på 4,5 mio. kr.
Det var reduktion i kørslen, der fik størst
opmærksomhed. Kommuner, borgere,
institutioner og kunder reagerede
kraftigt mod de oprindelige forslag.
Kriterier for besparelser 2002/2003
! At opretholde et velfungerende
trafiksystem, der bruges af mange
! Færrest mulige kunder skal
påvirkes ved nedlæggelse af
kørsel
! Respekt for indgående kontrakter
med busselskaberne
! Fastholde stabil drift og fortsat
støtte udviklingsinitiativer, der
virker
Beslutningen blev
! Reduktion i trykt information og
øget brug af internet på 0,5
mio. kr.
! Bortfald af særlige tilskud til
elever fra Samsø, Anholt og Tunø
på 0,5 mio. kr. Beslutningen blev
ændret, således at eleverne får et
antal klippekort, og at kommunerne
betaler halvdelen af udgifterne
! Nedlæggelse af 3 stillinger i trafikafdelingen
udgør 1,0 mio. kr. og
er gennemført i 2003
! Personalereduktion ved Odderbanen
på 1,5 mio. kr.
Busselskaberne spillede konstruktivt
med, og kom med egne spareforslag.
Resultater af beslutningen
! Alle ruter kører Grundlovsdag
som en lørdag – er gennemført.
! Sommerkøreplaner med reduceret
frekvens i skoleperioden på rute
103 Århus- Odder, rute 107 Århus-
Skanderborg og rute 115 Århus-
Hinnerup – er gennemført.
! Rute 130 Samsø-Århus nedlægges
ved køreplanskiftet 2004.
! Rute 232 Randers-Kousted-Fårup-
Nørbæk nedlægges som selvstændig
rute og integreres med
rute 230 ved køreplanskiftet 2004.
! Rute 311 Silkeborg-Ry-
Skanderborg nedlægges i
weekenden - er gennemført.
! Rute 353 Ryomgård-Kolind-
Tøstrup-Grenå nedlægges - er
gennemført.
! Rute 314 Hammel-Hadsten-
Voldum nedlægges på
strækningen Hadsten-Voldum
ved køreplanskiftet 2004.
! På rute 117 Århus-Hadsten-Langå
beskæres kørslen på strækningen
Hadsten-Langå til fire dobbeltture
SIDE 30

på hverdage ved køreplanskiftet 2004.
Besparelsen bliver mindre, fordi DSB har
reduceret sin betjening af Langå Station.
! Nedlæggelse af kørsel omkring
Skejby Sygehus med rute 115 -
er gennemført.
! Samkøring af rute 312 Silkeborg-
Ejstrupholm og rute 315 Silkeborg-
Bryrup fra køreplanskiftet 2004.
! Reduktion af rute 202 på strækningen
Hovedgård-Århus. Bliver
ikke gennemført før i 2005.
! Rute 231 Randers-Stevnstrup-
Langå skæres ned til timedrift i
myldretiden, og rute 73 Randers
Bjerringbro-Silkeborg kører ind
omkring Stevnstrup.
Yderligere sparekrav
Oveni denne besparelse kom beslutningen
om at fjerne statstilskuddet til
takstnedsættelser, også fra 1. januar
2004.
Der er ikke truffet beslutning om,
hvordan disse manglende 16 mio. kr.
skal finansieres på sigt. I 2004 løses
problemet ved at overføre mindreforbrug
fra 2003 til 2004.
Udfordringen bliver at gennemføre
disse meget omfattende besparelser
uden at havne i en dårlig cirkel med
takststigninger og reduceret kørsel.
Århus Amt har haft et trafiksystem, der
konstant har været i fremgang og er
blevet stadigt billigere. Besparelserne
skal suppleres med udviklingsinitiativer,
der gør kunderne mere tilfredse og på
sigt giver flere.
Kørsel efter kundernes behov
Det er på de store pendlerruter til og fra
Århus, der er kundefremgang. Derfor
skal der ses på ruteudretning, lynbusser
og flere afgange. Frekvensen mellem
Silkeborg, Ebeltoft og Århus vil blive
øget i 2004. Der skal laves analyse af
fordele og ulemper ved gennemkørende
ruter i Århus-området. Der er
nedsat en arbejdsgruppe mellem Århus
Amt og Århus Sporveje, der skal komme
med forslag i 2004.
Det er en vedvarende opgave at få
kommunernes trafiksystem til at spille
sammen med amtets overordnede net
og inspirere til mere efterspørgselsstyrede
ordninger i tyndt befolkede
områder - for eksempel på Samsø.
Bedre fremkommelighed
Amtsrådet besluttede i forbindelse med
anlægskonferencen 2003, at der tidligst
afsættes penge til busprioritering i 2009.
Det forventes, at der i samarbejde med
Århus Kommune kan skaffes midler til
busprioritering på Viborgvej i 2004 og
2005. Århus Kommune har i de
kommende seks år ca. 10 mio. kr. til
rådighed til busprioritering. Flere af
projekterne der igangsættes, via disse
midler, vil også forbedre fremkommeligheden
for rutebilerne.
Forbedrede ventefaciliteter
På en række stationer og ude på ruterne
er forholdene blevet væsentligt
forbedret. Der er dog stadig et stort
behov, som ikke kan dækkes af den
nuværende økonomiske ramme.
Bedre information
Den nuværende hjemmeside trænger til
en kraftig modernisering. www.businfo.dk
skal være brugervenlig og mere
dynamisk. En ny portal vil se dagens lys i
2004.
Der skal arbejdes for, at www.rejseplanen.dk
også rummer oplysninger om
priser og bliver adressebaseret for
Silkeborg og Randers, så borgeren kan
finde den nemmeste rejse mellem
bopæl og rejsemål med kollektiv trafik.
Dette vil ske i 2004.
Kunderne skal tilbydes personlig
information om for eksempel yndlingsstoppested
eller rute, driftsforstyrrelser
og nyheder, som har betydning for den
enkelte. Denne service skal både kunne
gives af Bus-Info og af amtet over for
bestemte kundegrupper.
Der kan fortsat hentes besparelser ved
at omlægge dele af den trykte information
til internettet og ved at åbne for, at
kunderne kan bestille abonnementskort
via internet.
Effektiv markedsføring
Den kollektive trafiks omdømme skal
forbedres. Nuværende kunder skal
fastholdes, og flere skal bruge de blå
rutebiler. Omdømmekampagnen som
blev igangsat i 2003 fortsætter i 2004.
Trafikafdelingen satser på udvikling af
kundeloyalitetsprogrammer. Der er et
stort gennemtræk af kunder, jo flere der
kan fastholdes, jo bedre. På sigt bør
amtet kunne tilbyde transportplaner til
medarbejdere på virksomheder, hvor
den kollektive trafik kan være et alternativ
– men denne opgave kan ikke
løses med de nuværende administrative
ressourcer.
SIDE 31

Og ekstern markedsføring skal hvile på,
at alle – fra amt over busselskaber og
chauffører til informations- og salgspersonale
– er klædt på til at løfte
opgaven.
Rejsegarantien har været en succes. Den
er billig og et særdeles godt kvalitetsstyrings-
og markedsføringskoncept.
Derfor skal den udbygges.
Det er planen, at det nye kørselskontor
kommer i drift fra starten af 2005. Det
årlige sparekrav fra 2006 er 4,5 mio. kr.
Styrkelse af organisationen
Samarbejdet med busselskaberne,
chauffører og informationspersonale
skal styrkes med udgangspunkt i kunden
og de forskellige kompetencer,
parterne kan bidrage med.
I efteråret 2003 indførtes elektronisk
sags- og dokumenthåndtering
(ESDH). Hermed er der sket en ændring i
den måde opgaverne løses på.
På sigt er der flere mål med ESDH.
Fremover skal sagsbehandlerne selv
journalisere udgående post, e-mails
m.m. Det vil på sigt give rationaliseringsgevinster.
Forenkling af takstsystem
Specielt chaufførerne oplever, at de
forskellige takstsystemer, der gælder i
Århus Amt, kan være vanskelige at
håndtere. Opgaven er svær, fordi
kompetencen ligger hos forskellige
myndigheder. Til gengæld skal rejsereglerne
gøres lettere, og en række ikke
særligt benyttede billettyper skal
fjernes.
Etablering af kørselskontor
Amtsrådet vedtog i november 2003 at
oprette et amtsligt kørselskontor under
trafikafdelingen.
Kontoret skal købe persontransport ved
busselskaber og taxaselskaber og
koordinere personbefordringen til og
fra amtets børn- og ungeinstitutioner,
handicapinstitutioner samt sygehuse.
Kontoret skal også koordinere kørslen
med voksne handicappede, der ikke er i
stand til at benytte den kollektive trafik.
I kørselskontoret skal man samle nogle
af de opgaver, som tidligere blev varetaget
på institutionerne og i de
forskellige driftsområder.
Dette skal resultere i en bedre
koordinering af kørslen på tværs af
amtets mange serviceområder, og dermed
en bedre udnyttelse af vognene
med mere samkørsel, mindre tomkørsel
og dermed en billigere og mere effektiv
kørsel for amtet.
Projektet for bedre oplæring og efteruddannelse
af chauffører skal gennemføres
i løbet af de næste par år.
Kvalitetsudvalget mellem amt, selskaber
og chauffører og informationspersonale
skal fortsætte med sine mange gode
initiativer – og både i den daglige drift
og fremadrettede planlægning skal der
være endnu større fokus på chaufførernes
arbejdsmiljø.
Endelig skal trafikafdelingen med færre
stillinger omorganiseres og effektiviseres,
så vi konstant lever op til at være
en moderne service- og planlægningsvirksomhed
på kundernes præmisser.
Informationssteder
Udviklingen af informationsstederne
skal fortsætte.
På rutebilstationen i Århus forventes
igangsat en ombygning af BUS-INFO.
Ombygningen skal sikre muligheder for
bedre kundeekspedition. Ved samme
lejlighed forbedres også personalefaciliteterne.
IT og ESDH i trafikafdelingen
Trafikafdelingen tager i 2004 et nyt
kortsystem i brug, herved åbnes for
muligheden for elektronisk bestilling og
betaling af kort.
I princippet vil alle sager og oplysninger
være tilgængelige for alle. Det vil skabe
et bedre og mere ensartet beslutningsgrundlag.
Og borgerne kan på sigt følge
„sagens gang“ via internet.
Der vil blive arbejdet for, at trafikafdelingens
samarbejdspartnere kobles på
de nye elektroniske systemer. Det fjerner
nogle rutineopgaver, forbedrer
kvaliteten og nedbringer sagsbehandlingstiden.
IT i rutebilerne
I 2004 sættes trafikafdelingens databusprojekt
i drift. Et antal rutebiler skal
indhente oplysninger om kundetal fra
stoppesteder, rettidighed og fremkommelighed.
Informationerne skal bruges i
en forbedret planlægning af kørslen og
til at sætte målrettet ind med busprioritering.
I forbindelse med de kommende
licitationer vil der blive stillet krav til, at
busserne forberedes til installation af
bus-pc m.v., så der senere kan indføres
kundeinformationssystemer og aktiv
signalprioritering.
SIDE 33

BILAG 1
Driftsbudget og regnskab 2003
Udgifter i mio. kr. Regnskab Budget
Betaling til busselskaber 211,1 212,3
Betaling til togselskaber 39,2 39,5
Udgifter takstsamarbejde bybusser m.m. 11,5 11,2
Rutebilstationer, BUS-INFO m.v. 5,3 5,5
Fællesruter med naboamter 8,0 8,3
Betaling til fællessekretariater 1,6 1,5
Samarbejde med turiststeder 0,9 0,8
Billetteringsudstyr 0,8 3,7
Information og markedsføring 2,3 3,6
Kvalitetssikring og rejsegaranti 0,1 0,2
Projekter 1,7 1,1
Diverse 0,5 3,2
Hensat til indtægtsbortfald 0 16,2
Udgifter i alt 283,0 307,1
Indtægter i mio. kr.
Salg i busser og på rutebilstationer 118,0 121,2
Salg på togstationer 43,0 41,7
Salg SU-kort + efterlønskort 7,5 7,5
Refusion af takstnedsættelser m.m. 24,1 23,8
Salg af uddannelseskort 18,5 20,0
Salg af skolekort 9,1 7,5
Indtægter takstsamarbejde 22,1 21,0
Fællesruter med naboamter 5,6 5,5
Post, fragt, buschecks og diverse indtægter 2,2 0,7
Befordring af værnepligtige 1,3 1,3
Indtægter projekter 0,8 0
Indtægter i alt 252,2 250,2
Nettoudgifter 30,8 56,9
Indtægter, etablering af busprioritering 1,7 0
Transport af elever i ungdomsuddannelser
Udgifter i mio. kr Regnskab Budget
Køb af kort til rutebiler 18,5 20,0
Køb af kort til Århus Sporveje 0,4 0,6
Køb af kort til tog og kommuner 0,9 1,0
Støtte til elever på Samsø 0,7 0,3
Stoppesteder, læhuse, tælleudstyr m.m. 1,4 0,9
EDB-udgifter, hjemmeside m.m. 1,4 1,4
Udgifter i alt 23,3 24,1
Indtægter i mio. kr.
Egenbetaling 11,2 10,6
Indtægter Samsø-elever 0,2 0
Andre indtægter 0,4 0,6
Indtægter i alt 11,8 11,2
Nettoudgifter 11,5 13,0
SIDE 34

Handicapkørsel
Udgifter i mio, kr. Regnskab Budget
Betaling til vognmænd 8,8 8,8
Betaling til telebusser i Århus 2,3 2,2
Diverse 0,3 0,2
Udgifter i alt 11,4 11,2
Indtægter
Brugerbetaling 2,0 1,4
Betaling fra kommuner 3,0 3,0
Indtægter i alt 5,0 4,4
Nettoudgifter 6,4 6,8
Banedrift
Udgifter i mio, kr. Regnskab Budget
Driftstilskud 9,5 9,5
Udgifter til pensioner 4,6 4,0
Anlægsomkostninger 9,1 9,4
Udgifter i alt 23,2 22,9
Indtægter
Driftstilskud fra Trafikministeriet 8,6 9,0
Pensionstilskud fra Trafikministeriet 5,1 4,4
Tilskud til anlæg fra Trafikministeriet 8,4 8,0
Indtægter i alt 22,1 22,4
Nettoudgifter 1,1 1,5
SIDE 35

BILAG 2
Hvad bruges pengene til?
Busselskaber 211,1 75%
Betaling til togselskaber 39,2 14%
Takstsamarbejde med bybusser m.m. 12,4 4%
Fællesruter med naboamter 8,0 3%
Rutebilstationer, BUS-INFO og sekretariater 6,9 2%
Information, markedsføring og undersøgelser 2,8 1%
Billetteringsudstyr 0,8 -
Projekter og øvrige udgifter 1,8 1%
Total 283,0 100%
Hvor kommer pengene fra?
Salg i rutebiler og på rutebilstationer 118,0 42%
Salg på togstationer 43,0 15%
Indtægter fra takstsamarbejde 22,1 8%
Salg af uddannelseskort 18,5 7%
Salg af skolekort 9,1 3%
Salg af SU-kort inkl. refusion 7,5 3%
Fællesruter med naboamter 5,6 2%
Øvrige indtægter 4,3 1%
Statslig kompensation 24,1 8%
Amtets tilskud 30,8 11%
Total 283,0 100%
SIDE 36

BILAG 3
Antal køreplantimer fordelt på busselskaber i 2003
Connex Danmark A/S 204.791
Wulff Bus A/S 130.195
De grønne Busser I/S 53.297
Arriva A/S 50.303
Svidt A/S 26.179
Fårup Rute- og Turist A/S 10.086
Bent Thykjær 10.124
Abildskou A/S 9.965
Sørens Rejser I/S 3.618
Total 498.558
Antal rutebiler fordelt på busselskab 2003
Connex Danmark A/S 71
Wulff Bus A/S 48
De grønne Busser I/S 21
Arriva A/S 19
Svidt A/S 9
Fårup Rute- og Turist A/S 4
Bent Thykjær 4
Abildskou A/S 4
Sørens Rejser I/S 2
Total 182
Antal køreplantimer pr. bus fordelt på selskab 2003
Connex Danmark A/S 2.884
Wulff Bus A/S 2.712
De grønne Busser I/S 2.538
Arriva A/S 2.648
Svidt A/S 2.909
Fårup Rute- og Turist A/S 2.522
Bent Thykjær 2.531
Abildskou A/S 2.491
Sørens Rejser I/S 1.809
Ruter fordelt på busselskaber 2003
Connex Danmark A/S
107, 112, 113, 114, 116, 118, 213, 214, 223, 231, 234, 235, 238, 311, 315, 913X, 914X, flybus
Wulff Bus A/S
130, 131, 237, 119, 120, 121, 122, 123, 217, 221, 351, 352, 361
De grønne Busser I/S
111, 115, 117, 314
Arriva A/S
102, 103, 306, 331
Svidt A/S
330, 211, 212
Fårup Rute- og Turist A/S
230, 232
Bent Thykjær
109
Abildskou A/S
918X
Sørens Rejser I/S
313
SIDE 37

BILAG 4
Kollektiv trafik - Skatteborgere
Tilskud til drift af regionale ruter i perioden 1993-2003
(i millioner kr. (tallene er ikke „renset“ for pris- og lønudviklingen og relaterer sig ikke til budget))
45
40
35
30
36,4
40,3
35,2
39,7
41,7 41,9
40,2
33,2
30,8
25
28,2
28,0
20
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Antal kunder/rejser i perioden 1998-2003
(i millioner)
15
14
14,0
14,1 14,1 14,1
13,5
13,6
13
1998 1999 2000 2001 2002 2003
SIDE 38

BILAG 5
Faglig kvalitet
Rejsegaranti 2003
Kundehenvendelser fordelt på kategori
Forsinkelse 77
Generel klage 25
Forbikørsler 46
Stående passagerer 36
Service 86
For tidlig kørt bus 24
Generel køreplanlægning 29
Manglende kørsel 57
Læhuse og stoppesteder 8
Billet- og takstsystem 10
Information 16
Fejlbillettering 10
Rygning 16
Ruteføring og korrespondance 5
Bus-Info 2
Ros 33
Total 480
Driftsforstyrrelser 2003
Driftsforstyrrelser fordelt på kategori
Mere end 15 minutter forsinket 207
Planlagte ruteomlægninger 107
Udgået ture 75
Forbikørte passagerer 34
Akutte ruteomlægninger 7
Indstilling af kørslen 4
Korrespondancesvigt 3
Total 437
SIDE 39

Århus Amt
Trafikafdelingen
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
vide mere..?
www.bus-info.dk