Årsberetning 2004 for trafikafdelingen | ÅRHUS AMT

Årsberetning 2004 for trafikafdelingen

INDHOLD
Indledning
Forord 5
Virksomhedsgrundlaget
Mission og visioner 6
Strategier 6
Værdier 7
Ressourcer
Driftsresultat 9
Odderbanen 10
Busselskaberne 10
Trafikafdelingen 10
IT 11
Organisation
Bestiller-udfører modellen 12
Ydelser
Servicemål 14
Aktiviteter 14
Produktivitet 28
Effekt
Målt effekt 29
Omdømme
Hvordan vi måler omdømmet 30
Perspektiv
Det skal der arbejdes med 31
Bilag
Rutebilerne i tal 34
Redaktion og layout Mette Julbo
Tryk Grafisk Service, Århus Amt, 107-05-013
Fotografi Torben Nielsen m. fl.
Udgivet Maj 2005
Oplag 400

Både store og små beslutninger om rutebiltrafikken bør
altid tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan det
gavner kunderne?

FORORD
Fortsat gode resultater i 2004
Budgettet blev holdt for 15. år i træk. Hver borger i Århus Amt betaler 59 kr. til den
regionale bustrafik. Århus Amt har en høj selvfinansieringsgrad på 86 %.
Antallet af kunder, der rejste med rutebilerne, faldt en anelse - fra 14,1 til 14 mio. kunder –
uden det dog nævneværdigt har påvirket indtægterne. Det lille fald i passagertallet er i sig
selv ikke bekymrende, men det giver anledning til at samle kræfterne om initiativer, der
kan være med til at fastholde kunderne. På landsplan oplever mange trafikselskaber et
markant fald i kundetallet.
Glade chauffører giver glade kunder
Vi ønsker tilfredse kunder og gerne flere. Det kræver konstant udvikling af rutebilproduktet.
Vi ved, hvad kunderne vil have: Rutebiler der kører ofte, direkte og hurtigt.
Men rejsegarantien viser også, at service og et professionelt møde med amtet og
busselskaberne har afgørende betydning for en god rejseoplevelse.
Det er en god og vigtig investering fortsat at satse på motivation og efteruddannelse
af chaufførerne, som er de direkte bærere af vores service.
Produktudvikling med udgangspunkt i kundernes behov
Også i sparetider er det nødvendigt, at trafiktilbuddet løbende tilpasses ændringer i
markedet for til stadighed at kunne tilbyde et attraktivt produkt. I 2004 blev der på
pendlerruterne mellem Århus og Ebeltoft etableret halvtimes drift i myldretiden.
Rute 952X mellem Århus og Ringkøbing fik fem nye dobbeltture på alle hverdage,
samtidig blev der oprettet flere lynture på rute 113 mellem Århus og Silkeborg.
Den kollektive trafik samles i trafikselskaber
Strukturreformen betyder, at den kollektive trafik skal samles i ét eller flere trafikselskaber i
Region Midt. I perioden frem til 1. januar 2007 handler det om at skabe et godt grundlag
for at kunne tage beslutning om, hvordan den kollektiv trafik fremover skal drives.
Trafikafdelingen medvirker i et omfattende udredningsarbejde i samarbejde med de
øvrige amter, trafikselskaber og kommuner.
Mette Julbo
Trafikafdelingen

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG
Strategier
Der er vedtaget en række strategier, der på sigt skal gøre visionen til virkelighed. Her
nævnes de mest centrale strategier.
Missionen
Kerneydelsen er at tilbyde borgerne
i Århus Amt en regional kollektiv
trafik, der er et godt alternativ til den
individuelle.
Betjening af borgere
Borgerne skal tilbydes et sammenhængende trafiksystem, der består af mange, hurtige
og direkte forbindelser mellem større byområder, som bliver understøttet af lokale, mere
fladedækkende systemer.
Hovedvægten i det amtslige system er tilbud til de mange pendlere, hvor den kollektive
trafik kan hjælpe til at begrænse trængselsproblemer i trafikken. Betjeningen afhænger
af kundernes efterspørgsel, de politiske mål og det økonomiske råderum.
Pålidelighed og kort rejsetid
Kunderne skal opleve et stabilt trafiksystem, hvor rejsetiden skal være så kort som mulig
for pendlere.
Tilgængelighed og komfort
Den kollektive trafiks publikumsfaciliteter skal være tilgængelige, komfortable og godt
vedligeholdte. Det skal være nemt for kunderne at få information om, hvor og hvornår
rutebilerne kører, og hvad det koster. Kunderne skal opleve rejsen som sikker, tryg og
behagelig.
Effektiv kommunikation
Forslag fra kunder og borgere skal bruges til forbedringer. Den kollektive trafik skal tage
højde for ændringer i befolknings- og arbejdspladsudviklingen.
Helhed og valgmuligheder
Kunderne skal frit kunne vælge mellem forskellige kollektive transportmidler og opleve
et sammenhængende trafiktilbud på tværs af myndighedsgrænser og forskellige operatører.
De handicappede
Stærkt bevægelseshæmmede, der ikke kan bruge kollektiv trafik, skal have gode transportmuligheder
i fritiden.
SIDE 6

Værdier
Århus Amt har følgende overordnede værdier: Dialog, åbenhed, respekt, udviklingsvilje
og engagement. Trafikafdelingen har og bruger derudover følgende „gamle“
værdier i forholdet til borgere, samarbejdspartnere og i det interne samarbejde.
Visionerne
Det langsigtede mål er, at den
kollektive trafik får mere tilfredse
kunder og gerne flere.
Århus Amt ønsker at give kunderne
en attraktiv, pålidelig og miljøvenlig
kollektiv transport.
Den kollektive transport skal være
økonomisk effektiv og af højest
mulig kvalitet inden for den givne
økonomiske ramme.
Organisation og opgaver
Vi har et højt ambitionsniveau og vil være med til at forme fremtiden uden at sætte
pålidelig drift over styr.
Kunden i centrum
Det afgørende succesmål i vores arbejde er borgernes og kundernes tilfredshed. Vi
skaffer os viden herom og udformer vores ydelser ud fra en balance mellem kundeønsker
og givne rammer. Styring af borgernes forventninger bygger på dialog, troværdighed
og fleksibilitet. Vi vil opleves af omverdenen som en åben og fleksibel
servicevirksomhed.
Samarbejde
Vi samarbejder med åbne døre indadtil. Vi er imødekommende og modtagelige for
kritik. Vi lægger vægt på en virksomhedskultur, hvor vi har tillid til, er opmærksomme
på, nærer omsorg og tager ansvar for hinanden, herunder de individuelle
sammenhænge mellem arbejds- og privatliv.
Vi respekterer, hjælper, supplerer hinanden og overholder aftaler. Vi taler åbent med
hinanden. Også udadtil samarbejder vi med åbne døre. Det foregår professionelt og
med respekt for forskellige indfaldsvinkler.
Den kollektive trafik kan og skal ikke
erstatte andre transportmidler, men
være første eller andet transportvalg,
Personlig og faglig udvikling
I det daglige arbejde sikrer vi hinanden personlig og faglig udvikling. Vi giver
hinanden kompetence, selvstændighed, variation og frihed under ansvar, og vi
tillader opgaveløsning før formel organisation.
eller blot en mulighed som borgerne
kan bruge, når det er mest
hensigtsmææsigt.
Den kollektive trafik kan have
samfundsmæssige fordele set ud fra
et miljømæssigt og trafiksikkerhedsmæssigt
synspunkt. Det gælder især i
og mellem større byoområder, hvor
manage mennesker rejser hver dag.
SIDE 7

RESSOURCER
Mål
Driftsbudgettet skal holdes for at sikre
troværdighed.
Driftsresultatet for 2004 var tilfredsstillende
Ressourcerne på området består af et driftsbudget, der anvendes til indkøb af
offentlig bustrafik, køb af transport for svært bevægelseshæmmede samt togtrafik.
Inden for de givne politiske vilkår
søges udgifterne sat ned, og
indtægterne forhøjet for at skabe
plads til udvikling.
Der arbejdes for, at den kollektive trafik
får midler til at afhjælpe bussernes
fremkommelighedsproblemer og til
forbedrede publikumsfaciliteter.
Der arbejdes for kompetenceudvikling
af medarbejderne med udgangspunkt i
organisationens mål.
Amtet vil støtte busselskaberne i at
udvikle chaufførernes kompetencer.
Hertil kommer et driftsbudget for transport af elever i ungdomsuddannelser og et
budget for etablering og drift af det centrale kørselskontor i Århus Amt.
Budgettet blev igen overholdt i 2004, og der blev overført midler til 2005.
Driftsresultatet for 2004 var tilfredsstillende. I forhold til budgettet for 2004, viste
regnskabet et mindreforbrug på ca. 23 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes væsentligst overførsler fra tidligere år, som kan henføres til
færre udgifter dels på grund af udbud af buskørslen, dels på grund af merindtægter.
Mindreforbruget skal dække et manglende statstilskud til takstnedsættelser på 16,0
mio. kr. i 2004 og årene fremover.
Af mindreforbruget i 2004 vedrører 7,0 mio. kr. ikke forbrugte etableringsomkostninger
til opstart af kørselskontoret og et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på
Odderbanen. Mindreforbruget på banedrift indgår i finansieringsprogrammet for
Odderbanen.
I 2005 anvendes 2,0 mio. af mindreforbruget til busbaner på Viborgvej. Den
resterende del af mindreforbruget anvendes til imødegåelse af det manglende
statstilskud til takstnedsættelser. I 2005 gennemføres takstforhøjelser, der forventes
at kunne finansiere en del af tilskudsbortfaldet.
Driftsresultat (mio. kroner netto) Budget Regnskab
Kollektiv bustrafik 56,2 1 39,1
Handicapkørsel 5,6 7,9
Tilskud til elever i ungdomsuddannelser 13,0 15,1
Togtrafik (Odderbanen) -0,1 -3,4
Kørselskontor 8,7 1,6
Busprioritering 0 0,1
Total 83,4 60,4
1) Viser budgettet, inden amtsrådets beslutning om at overføre mindreforbrug til 2005
SIDE 9

Odderbanen
Århus Amt ejer mere end 99 % af aktierne i HHJ, som driver trafikken på
Odderbanen. Århus Amt finansierer udgifterne til tog- og banedrift. Køreplanen for
Odderbanen udarbejdes i et samarbejde mellem HHJ og trafikafdelingen. Der var i
2004 37 ansatte i HHJ.
Busselskaberne
Busselskaberne udfører kørslen på grundlag af en kontrakt med Århus Amt.
Busselskaberne ejer busserne, mens amtet fastsætter krav til bustype, størrelse og
indretning.
Buskvaliteten er blevet bedre
Kunderne får bedre komfort, og miljøet belastes mindre. Ved udgangen af 2004 er
gennemsnitsalderen på de 179 kontraktbusser 4 år og 6 måneder. Det ligger
væsentligt under de alderskrav, som amtet stiller. På alle nye busser monteres de
nyeste CTR-filtre, der begrænser udledning af partikler. I 2004 var 66 af busserne
udstyret med CTR-filtre. Der anvendes i stigende grad 13,7 meter busser og
ledbusser på ruterne. Derved undgås så vidt muligt stående kunder.
Antal busser i 2004
12 meter busser 137
13,7 meter busser 30
Ledbusser 18 meter 12
Total 179
Dygtigere chauffører
Den væsentligste ressource er de ca. 500 chauffører og ledelsen i de 8 busselskaber,
der i 2004 kørte for amtet. De leverer stabil drift og medvirker til at forbedre den
kollektive bustrafik inden for den fastsatte ramme. I 2003 og 2004 har 380 chauffører
været på efteruddannelse og 429 chauffører har deltaget i foredrag under trafikafdelingens
EU-finansierede efteruddannelsesprojekt. I 2004 var der især fokus på,
hvordan skiftende kundekrav betyder ændringer i arbejdsopgaver og ansvar for
chaufførerne. Det resulterede i en kursusrække, hvor chaufførerne lærte om kundeservice,
kvalitet og IT - alt baseret på den nyeste viden om kundernes ønsker til den
kollektive trafik.
Trafikafdelingen
Trafikafdelingen forvalter på det politiske systems vegne amtets ansvar for den
kollektive trafik. Opgaverne spænder fra køreplanlægning, information, markedsføring,
salg, kvalitetssikring, administration, planlægning til økonomistyring. Dertil
kommer planlægning og administration af kort til elever i folkeskoler og
ungdomsuddannelser og handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede.
Koordineret kørsel skal give besparelser til amtet
Amtsrådet vedtog i november 2003 at oprette et amtsligt kørselskontor under
trafikafdelingen. Planen er, at kørselskontoret samler de opgaver, som tidligere blev
varetaget af de enkelte institutioner og i de forskellige driftsområder. På sigt skal
det resultere i en bedre koordinering af kørslen, bedre udnyttelse af vognene,
mindre tomkørsel og dermed en billigere og mere effektiv kørsel for amtet.
Kørselskontoret der blev oprettet i 2004, har på grund af pladsmangel på
Amtsgården fået fast adresse i Odder.
SIDE 10

Salgs- og informationssteder i Århus Amt
På de 15 informations- og salgssteder som findes i amtet, får kunderne oplysninger
om køreplaner, priser og gode rejseråd om den kollektive trafik i amtet. Informationspersonalet
sælger også billetter og kort til rutebiler og tog i amtet.
IT
Rutebilerne på flybusruten til Aarhus Lufthavn blev i 2003 udstyret med
elektroniske kortterminaler, som kan modtage de mest benyttede betalingskort.
Ordningen blev i 2004 benyttet til betaling af knap 10.000 rejser ud af samlet ca.
87.000 rejser.
Uddannelseskort udstedes på et nyt edb-program, der blev installeret i 2004.
Systemet giver i løbet af 2005 mulighed for at kunne tilbyde kunderne bestilling af
kort via internet.
I 2004 er der endvidere arbejdet med omlægning til et nyt GIS-system, omlægning
af Veje og Trafiks sider under www.aaa.dk samt videreudvikling af det eksisterende
sags- og dokumenthåndteringssystem (esdh).
SIDE 11

ORGANISATION
Mål
Samarbejdet mellem amt, Odderbanen,
busselskaber og chauffører bygger på
dialog, den fælles interesse i kunden
og respekt for forskellige
kompetencer.
Samarbejdet mellem kommuner, naboamter
og staten bygger på dialog og
anerkendelse af forskellige faglige
indfaldsvinkler, under fastholdelse af
en vision om styrkelse af den
kollektive trafik.
Bestiller-udfører model
Den kollektive trafik er organiseret efter bestiller–udfører modellen, hvor Århus Amt
har det planlægningsmæssige ansvar for buskørslen. Amtet bestemmer kørselsomfang,
fastlægger kvaliteten, har ansvar for information, markedsføring og
publikumsfaciliteter og bestemmer hvilken pris, kunderne skal betale.
Busselskaberne, der udfører kørslen efter udbud, har ansvaret for kørslen, ejer
busserne og har det personalepolitiske ansvar for chaufførerne.
43 % af rutebilkørslen med 215.000 køreplantimer og 78 busser har netop været i
udbud. 11 selskaber afgav 86 tilbud. Udvalget for Miljø og Trafik i Århus Amt
besluttede i januar 2005, hvilke busselskaber der skal have rutebilkørslen i
Østjylland de næste seks år.
Connex mistede en del kørsel. De grønne Busser fik mere kørsel. Busselskaberne
Fårup Rute-og Turistfart og Abildskou kører fra køreplanskiftet 2005 ikke længere
for Århus Amt, mens P. P. Busselskab og Todbjerg bliver nye samarbejdspartnere.
Ændringen betyder en besparelse for Århus Amt på ca. 6,2 mio. kr. årligt.
Togtrafikken varetages fortsat af HHJ gennem rammestyring af selskabets
budgetter. Århus Amt inddrages i køreplanlægningen og togtrafikken integreres i
stigende omfang, på linje med bustrafikken, i amtets administration.
Samarbejdet mellem amtet og selskaberne har altid taget afsæt i en fælles interesse
i kunderne og bygger på tillid og kvalitetssikring. Den løbende kvalitetssikring
foregår i et tæt samarbejde, blandt andet i et kvalitetsudvalg med repræsentanter
fra tog, busselskaber, chauffører og informationssteder.
Århus Amt lægger vægt på et godt samarbejde med andre myndigheder, det være
sig kommuner, DSB, Arriva og naboamter.
SIDE 12

Det er afgørende med et godt samarbejde mellem
busselskaber, chauffører og Århus Amt. Kunden kan
mærke, hvis vi er ude af takt.

YDELSER
Vi skal sikre, at nytteværdien er i orden
Det er vigtigt, at vi som offentlig myndighed måler os selv. Vi skal sikre, at borgerne får
mest mulig ud af de investerede skattekroner – altså høj nytteværdi.
I flere år har Amtsrådet haft en række servicemål for den regionale kollektive trafik i Århus
Amt. Servicemålene er sigtepunkter for aktiviteter, opfølgning og evaluering.
Servicemålene er samtidig med til at synliggøre, hvilke forventninger borgere og brugere
kan have til rutebilerne.
På de følgende sider kan du læse, hvordan der er fulgt op på servicemålene på alle
områder i kundens rejse fra A til B.
Mål
Borgerne skal have adgang til kollektiv
trafik afpasset efter områdets størrelse
og faktiske brug.
Borgerne skal tilbydes et sammenhængende
trafiksystem, hvor hovedvægten
ligger på hurtige og direkte
forbindelser mellem større byer.
Trafiktilbuddet skal løbende tilpasses
efterspørgsel og ændringer i markedet.
Rutebilernes linjeføring skal være så
direkte og med så få stop som muligt
for flertallet af pendlere.
Rutestruktur
Århus Amt har ansvaret for 44 rutebilruter, der dækker store dele af amtet og
togtrafikken mellem Århus og Odder. Hovedvægten ligger på betjening af de
mange pendlere mellem større byer, men der er også betjening af de mere tyndt
befolkede områder.
Ruter med kvartersdrift
Mellem følgende byer og Århus er der i myldretiden mindst kvartersdrift: Odder-
Beder/Malling, Skanderborg/Hørning, Sabro, Hinnerup, Hornslet/Løgten/Skødstrup
og Rønde
Ruter med halvtimesdrift
Mellem disse byer og Århus er der i myldretiden mindst halvtimesdrift: Silkeborg/
Galten, Hadsten og Randers. Tilsvarende er der mindst halvtimesdrift mellem disse
byer og Randers: Ryomgård/Auning, Gjerlev/Øster Tørslev, Mariager/Spentrup og
Stevnstrup.
Myldretid
I myldretiden kører rutebilerne med følgende hyppighed:
• 4 ruter kører med kvartersdrift
• 7 ruter kører med halvtimesdrift
• 18 ruter kører med timesdrift
• 11 ruter kører med mindre end timesdrift
• Endelig er der tre X-bus ruter samt lufthavnsruten, hvor kørslen er tilpasset
de særlige rejsebehov
SIDE 14
SIDE 13

Mål
Trafiktilbuddet skal løbende tilpasses
efterspørgsel og ændringer i markedet.
Hovedvægten ligger på pendlerstrømme
mellem de store byer.
Køreplaner
Kørselsomfanget i 2004 var 498.000 køreplantimer, en anelse mindre end de 499.000
køreplantimer i 2003. Faldet er et resultat af gennemførelsen af prioriterings- og
spareplan 2004, hvor de sidste besparelser blev gennemført ved køreplanskiftet i
2004. Udvidelse af kørsel på store pendlerstrækninger modvirkede dette fald.
Prioriterings- og spareplan 2004
• Rute 130 Samsø-Århus blev nedlagt. Der er i stedet etableret forbindelse til
Århus Sygehus og Skejby Sygehus med rute 103, der morgen og eftermiddag
fortsætter fra Århus til sygehusene
• Rute 232 Randers-Kousted-Fårup-Nørbæk blev nedlagt som selvstændig rute,
og lagt sammen med rute 230, Randers-Asferg-Hobro. Der køres fortsat tre
dobbeltture på hverdage på rute 232, mens der ikke køres i weekenden
• Kørslen på rute 314 mellem Hadsten og Voldum er nedlagt. Samtidig er den
tilbageværende kørsel på rute 314 mellem Hammel og Hadsten reduceret på
grund af for få kunder
• Kørslen på rute 117 mellem Hadsten og Langå er reduceret. På hverdage
opretholdes dog syv dobbeltture
• VAT-rute 312 Silkeborg-Them-Asklev-Sepstrup-Hjøllund-Hampen-Gludsted-
Ejstrupholm blev sammenlagt med rute 315 Silkeborg-Gjessø-Them-Bryrup til
en ny rute 312 med kørsel via Silkeborg-Gjessø-Them-Bryrup-Nr.Snede-
Hampen-Gludsted-Ejstrupholm. De små bysamfund Asklev, Sepstrup og
Hjøllund har mistet deres regionale busbetjening, og det er overladt til Them
Kommune at etablere en alternativ lokal betjening. VATs rute 215 Silkeborg-Nr.
Snede–Vejle kører via Gjessø på flere af turene. Samlet set giver løsningen en
væsentlig forbedret regional busbetjening af Gjessø, som nu også betjenes i
weekenden
Ud over ovennævnte besparelser besluttet i prioriterings- og spareplan 2004 blev
kørslen i Århus Amt på rute 501 (Vejle Amt) Skanderborg-Østbirk-Brædstrup
nedlagt.
Udvidelse af kørsel på pendlerruter
• Mellem Århus og Ringkøbing er der etableret 5 nye dobbeltture mandagfredag
på rute 952X samt enkelte lynture på rute 113 mellem Århus og
Silkeborg. I weekenden er der sket en udvidelse på én dobbelttur lørdag og
søndag. Til gengæld for ovennævnte udvidelser er kørslen på rute 77
(Ringkøbing Amt) Herning-Ikast-Bording-Silkeborg nedlagt mellem Bording og
Silkeborg
• På rute 123 er der morgen og eftermiddag etableret halvtimesdrift mellem
Ebeltoft og Rønde ved indsættelse af lynture på strækningen
SIDE 15

Mål
Chaufførerne må ikke køre før den tid,
der er angivet i køreplanen.
Ved endestationer skal rutebilerne
være åbne, så kunderne kan komme
ind i bussen 5 minutter før afgang.
70% af busserne skal være rettidige i
myldretiden (0 - 2 minutters
forsinkelse).
Uden for myldretiden skal 85%
af busserne være rettidige.
Rutebil til tiden
Målene for at overholde køreplanerne er opnået udenfor myldretiden, men ikke i
myldretiden på de store indfaldsveje i Århus.
På Grenåvej er der dog sket en markant stabilisering af køretiden på grund af
busprioritering på de stærkest trafikerede strækninger. Åbningen af Ydre Ring i 2004
har givet en markant stabilisering af køretiderne på Skanderborgvej gennem
Hasselager.
I myldretiden er der fortsat ustabil drift. Det gælder især på Viborgvej, Randersvej og
Oddervej. Busprioritering og udvidelse af kapaciteten på Viborgvej forventes at
kunne forbedre forholdene i løbet af 2005.
Mål
Natbuskørsel og arrangementskørsel
skal hvile i sig selv økonomisk.
Natbuskørsel og særlig arrangementskørsel
I 2004 kørtes i lighed med de foregående år natbuskørsel på alle fredage og lørdage
med to dobbeltture på følgende ruter omkring Århus:
• 102/103 Århus-Beder/Malling-Odder
• 107 Århus-Hørning-Skanderborg
• 113 Århus-Galten-Låsby
• 114 Århus-Hammel (kun fredag og kun én dobbelttur)
• 115 Århus-Hinnerup-Hadsten
• 118 Århus-Randers
• 119 Århus-Løgten-Skødstrup-Hornslet
Århus Festuge
I Århus Festuge kørtes udvidet natbuskørsel med fire dobbeltture på ovennævnte
ruter. Endvidere kørtes:
• 113 på hele strækningen Århus-Galten-Låsby-Silkeborg med fire dobbeltture
• 121 Århus-Løgten/Skødstrup-Rønde-Ryomgård med fire dobbeltture
Randersugen
I Randersugen kørtes udvidet natbuskørsel på følgende ruter:
• 213 Randers-Allingåbro/Auning med tre afgange
• 231 Randers-Stevnstrup-Langå med tre afgange
• 232 Randers-Fårup med fire afgange
• 235 Randers-Mariager-Hadsund med to afgange
• 237/238 Randers-Øster Tørslev/Gjerlev med fire afgange
Julenatbus
I julemåneden kørtes udvidet natbuskørsel på ovennævnte ruter med et
kørselsomfang som i de to festuger.
SIDE 16
Festivalkørsel
I lighed med foregående år blev der i 2004 i stort omfang arrangeret særkørsel til
Skanderborg Festival, samt dubleringskørsel til de øvrige festivaler i amtet og Hou
Havnefest.

Mål
Der skal gennemføres busprioritering
på de store indfaldsveje i Århus og
senere i Randers og Silkeborg.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger
på rutebilruter, der favoriserer
biler, skal så vidt muligt undgås.
I givet fald skal der tages hensyn til
buskunder og chauffører.
Fremkommelighed
Ved Amtsrådets anlægskonference i 2003 blev der først bevilget midler til yderligere
busprioritering fra 2009, dog er det lykkedes inden for de eksisterende budgetrammer
at finde midler til et busprioriteringsprojekt på Viborgvej. Dette sker i et
samarbejde med Århus Kommune og Århus Sporveje. Projekterne på kommunevejen
mellem Ringvejen og Ringgaden er blevet projekteret og udbudt i 2004. De
gennemføres frem til efteråret 2005.
På Amtsvejen mellem Ringvejen og Tilst forventes det, at der i 2005 etableres
busbane mellem Sommervej og Ringvejen i retning mod Århus. Krydset Havkærvej -
Viborgvej udvides samtidig til 4-spor.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Af hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø arbejder trafikafdelingen konstant på at
undgå hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan give gener for den kollektive
trafik.
Hvis hastighedsdæmpende foranstaltninger ikke kan undgås, forsøger trafikafdelingen
at anvise kunde- og chaufførvenlige løsninger.
Antallet af henvendelser om hastighedsdæmpende foranstaltninger var lavt i 2004.
Det kan tolkes som en gensidig forståelse fra vejmyndighedernes side om at undgå
bump og andre chikaner på rutebilruterne.
Når tid er penge, hvorfor så ikke investere i fremkommelighed?
En af de vigtigste opgaver fremover bliver at skaffe midler til at
sikre bedre fremkommelighed for busserne i og omkring de
store byer.
SIDE 17

Mål
Alle stoppesteder skal have kassette
og letlæselige køreplantavler, så
kunderne ved, hvornår rutebilerne
kører.
Ved større stoppesteder placeres
læhuse, der giver kunderne
beskyttelse mod vind og vejr, og
cykelstativer for at fremme
kombinerede cykel/rutebilrejser.
Graffitti fjernes, og hærværk
udbedres hurtigst muligt.
Rutebilstationer skal være
overskuelige, trygge og kunne give
information og sælge billetter og
kort.
Publikumsfaciliteter
I løbet af 2004 er der opsat 8 nye læhuse ved de regionale stoppesteder i amtet.
Århus Amt har i dag 209 læhuse opsat ved de regionale stoppesteder. Medregnes de
kommunale læhuse er der i Århus Amt ca. 580 læhuse ved de regionale stoppesteder.
De foregående år har været præget af en del hærværk. Desværre var 2004 ingen
undtagelse. Hærværk på læhuse har resulteret i forsøg med en ny type læhuse, hvor
ruderne udskiftes med strækmetal. Alle tilfælde af hærværk meldes til politiet.
I Galten er rutebilstationen blevet ombygget, og forholdene er forbedret for både
kunder og chauffører.
Stoppesteder
Registreringen af stoppesteder blev afsluttet i 2004. Stoppestedsdata giver et hurtigt
og effektivt overblik over amtets stoppesteder, stoppestedsinventar og rutenet.
Trafikafdelingen fortsætter med en løbende opdatering af stoppestederne i takt
med, at der oprettes nye stoppesteder eller eksisterende stoppesteder nedlægges.
Ajourføring af stoppestederne er afgørende for, at kunderne får en præcis
information på rejseplanen.dk. En opdateret stoppestedsdatabase er også
grundlæggende for trafikafdelingens databusprojekt og dermed et vigtigt redskab i
planlægningsarbejdet.
I 2003 blev opsætningen af pyloner i Århus Kommune afsluttet. Hærværk på polyner
har været stigende gennem årene.
SIDE 18
SIDE 17

Mål
Stoppesteder skal have korrekte
køreplantavler. Rutebilerne skal have
korrekt skiltning, og kunderne skal
kunne få køreplaner og oplysning om
priser i busserne.
Kunderne skal kunne få information
om driftsforstyrrelser via Bus-Info,
internet, Østjyllands Radio og SMS.
Information til kunder
Hjemmesiden www.bus-info.dk blev relanceret i 2004 med et nyt og mere brugervenligt
layout. Der er tilføjet flere nye funktioner, som gør det endnu lettere at få
adgang til køreplaner, driftsforstyrrelser og andre rejseoplysninger. For eksempel er
der oprettet en dynamisk flybuskøreplan og on-line adgang til driftsforstyrrelser.
Den „gamle“ hjemmeside havde ca. 16.000 besøgende pr. måned, til sammenligning
har den „nye“ hjemmeside i gennemsnit ca. 50.000 besøgende pr. måned. Flest
besøger hjemmesiden, når vejret af forskellige årsager driller rutebilerne. Set over
hele året er de elektroniske køreplaner topscoreren med flest besøgende.
Kunderne skal have præcis og venlig
information fra de to store rutebilstationer.
På sigt skal kunderne via internet
kunne få information om hurtigste
rejse fra A til B og til hvilken pris.
Da flere og flere kunder vælger at bruge hjemmesiden, kan der samtidig konstateres
et fald i antallet af telefoniske henvendelser til de store informationssteder. På Århus
Rutebilstation er antallet af telefoniske henvendelser faldet fra ca. 400 pr. dag i 2002
til under 300 henvendelser pr. dag i 2004.
Trafikafdelingen har et godt samarbejde med Østjyllands Radio. De sikrer, at
information om driftsforstyrrelser hurtigt bringes videre til kunderne enten som
sms- eller trafikmeldinger i radioen.
På www.rejseplanen.dk er der nu mulighed for at se priser på rejser med tog eller
bus i Århus Amt. Fra april 2005 vil det være muligt at benytte adresser som udgangspunkt
for søgning i rejseplanen. Det betyder, at en rejse kan planlægges helt fra
bopæl til virksomhed, skole eller lignende.
Frit valg er vigtigt, når kunderne ønsker information om
rutebilerne. 24 timers selvbetjening på internet eller
personlig betjening på informationsstederne.
SIDE 19

Mål
Der skal tages offensive initiativer
overfor borgere og virksomheder, så
den kollektive trafik bliver et reelt
transportvalg
Markedsføring
Trafikafdelingen fortsatte i 2004 omdømmekampagner, der via plakater, hængeskilte
og streamere viser, hvorfor kunderne har valgt at bruge rutebilerne. Målet med
kampagnen er at forbedre rutebilernes omdømme og dermed undgå et fald i
passagertallet.
Der skal gennemføres troværdige
omdømmekampagner.
I 2004 deltog trafikafdelingen i forskellige arrangementer for at markedsføre
rutebilerne. I forbindelse med kronprinseparrets besøg i Århus, var der rundstykker,
flag og programmer til alle rutebilkunder. I forbindelse med Genvejens indvielse
uddelte trafikafdelingen gratis køreplaner og popcorn til alle interesserede.
Forbedringer i rutebiltrafikken (for eksempel forbedrede køreplaner eller nye
serviceydelser på internet) præsenteres for kunderne via hængeskilte i rutebilerne
og på trafikafdelingens hjemmeside.
Alle informationsmaterialer fra trafikafdelingen, det være sig køreplaner, prislister og
lignende er kommet i nyt og mere imødekommende og læsevenligt layout.
Trafikafdelingen arbejder konstant på at forbedre den interne markedsføring. Det er
vigtigt, at busselskaber og chauffører kender markedsføringsinitiativerne, og ved
hvordan de kan bidrage til at opnå fuld effekt af markedsføringsindsatsen.
SIDE 20

Mål
Det skal være let at komme i kontakt
med Århus Amt.
Kunder skal have svar inden for
to uger.
Kundehenvendelser skal bruges
til forbedringer.
Kommunikation med kunder
Det er blevet endnu lettere at komme i kontakt med Århus Amt. Kunderne kan
benytte ris og ros kuponer, som findes i alle rutebiler. Men de kan også bruge
trafikafdelingens hjemmeside, eller de kan rette henvendelse direkte til
informationsstederne.
Kundehenvendelserne giver mulighed for at rette fejl hurtigt og præcist.
Trafikafdelingen har i forbindelse med rejsegarantien modtaget 493 henvendelser,
hvor kunderne enten søgte om økonomisk kompensation eller havde ris og ros til
rutebilerne. Størstedelen af henvendelserne drejer sig om forsinkelser eller manglende
kørsel. På tredjepladsen kommer henvendelser, der vedrører manglende eller
dårlig service fra busselskabet eller chaufføren.
Alle kundehenvendelser drøftes med det ansvarlige busselskab med henblik på at
opnå kvalitetsforbedringer.
Antal henvendelser i 2004
• Trafikafdelingen modtog 493
kundehenvendelser
• Alle kunder får et personligt svar
inden for 5 dage
Mål
Chaufførerne skal være
imødekommende og kompetente.
Kundernes oplevelse af rejsen
Veje og Trafik modtog i 2004 65 henvendelser over chaufførens eller busselskabets
service. Tallet er lidt mindre end i 2003.
Chaufførernes kørsel skal være
glidende og effektiv.
I 2004 blev der kun foretaget de mest nødvendige billet- og kvalitetskontroller, fordi
antallet af kontrollører er skåret fra 3 til 2 i forbindelse med amtets sparerunde.
Tog og rutebiler skal være rene,
godt vedligeholdte og have et godt
indeklima.
I 2005 er det hensigten, at der skal indføres mere systematiske kontroller med
kvaliteten. Dertil kommer, at der arbejdes på at opbygge en standard for jævnlige
kundeundersøgelser.
Kunderne skal så vidt muligt
sikres siddeplads, når de har rejst
mere end 15 minutter.
SIDE 22

Mål
Prisniveauet skal favorisere de faste
kunder, og de der rejser langt. Og
priserne skal sikre, at amtet får de
ønskede indtægter.
Prisstigninger bør ikke være højere
end den almindelige pris- og
lønudvikling.
Takstsamarbejde med andre
myndigheder skal sikre, at kunderne
får frit valg og gratis omstigning
mellem rutebil, bybus og tog.
Takstsystemet skal forenkles af
hensyn til kunder, chauffører og
informationspersonale.
Prisen for at rejse kollektivt bør
være mindre end kørsel i bil.
Takster
I 2004 blev priserne forhøjet med 4,8 %. Takstforhøjelsen var sammensat af en
ordinær forhøjelse på 2,8 % og en ekstra forhøjelse på 2,0 % som et led i at realisere
sparekravet for kollektiv trafik.
Prisstigningerne ramte alle kundetyper og gjaldt både kontantbilletter, klippekort
og abonnementskort. Det var også nødvendigt at regulere priserne på dagsbilletten,
Samsøbilletten og flybussen.
Rabatten ved køb af pensionistabonnementskort blev nedsat. Efterlønsmodtagere
og personer på overgangsydelse kan dog fortsat købe abonnementskort med en
relativ høj rabat.
Takststrukturen tilgodeser fortsat daglige brugere med en rabat på mere end 50 % i
forhold til kontantbilletter. På klippekort er rabatten ca. 20 % rabat i forhold til
kontantbilletter.
Indtægter
Totalt set lå billetindtægterne en smule over budgettet. Indtægterne fra billetsalget
på salgssteder og i rutebilerne steg med 4,3 % fra 2003 til 2004. Billetindtægterne på
salgssteder og i rutebilerne lå lidt under budgettet. Mens indtægterne ved salg af
abonnementskort til elever i ungdomsuddannelser og til elever i folkeskoler lå lidt
over budgettet i 2004.
Passagertal
Det samlede antal passagerer i 2004 estimeres til 14,0 mio. Den årlige passagertælling
blev gennemført i september 2004. Tællingen blev gennemført på alle
rutebilruter, og samtlige påstigere blev talt. Sammenlignes med en tilsvarende
tælling fra 2003, kan der konstateres et mindre fald i passagertallet.
SIDE 23

Tilskud fra staten
Statens tilskud til takstnedsættelser bortfaldt fra 1. januar 2004. Århus Amt mistede
herved 16,0 mio. kr. i indtægter. Amtet modtager fortsat tilskud til opretholdelse af
fælles regler for gratis medtagelse af børn og for fælles aldersgrænser for børn.
Takstsamarbejde med bybusser
Takstsamarbejdet giver kunderne frit valg og omstigningsmulighed mellem rutebil
og bybusser. Kunderne kan rejse til „bybuspriser“ i rutebilerne, hvis rejsen foretages
inden for et bybusområde. I 2004 var der ca. 2,1 mio. af denne type rejser. Takstsamarbejdet
giver en bedre udnyttelse af ressourcerne. Rutebilerne kan betjene et
opland eller et område af en kommune, mens bybusserne kan betjene kunderne i
centrum.
Takstsamarbejde med tog
Takstsamarbejdet mellem amtet og DSB/Arriva giver kunderne mulighed for at
vælge mellem tog eller rutebil. Samarbejdet er en succes; siden starten i 1997
benytter flere og flere kunder sig af tilbuddet. Antallet af indenamts togrejser er i
2004 på ca. 1,8 mio. rejser (ekskl. Odderbanen). Kunder der rejser på DSB
„fleramtsbilletter“ kan stige om til rutebil og bybusser i „stationsområdet“. Antallet af
DSB fjernrejsende, der stiger om til rutebil, var i 2004 ca. 154.000.
SU-kort, elever i ungdomsuddannelser og skolekort
Studerende ved videregående uddannelser kan købe abonnementskort med rabat -
de såkaldte SU-kort. Salget af SU-kort var i 2004 på 8,0 mio. kr. Årligt sælges ca. 9.000
kort fra fem salgssteder i amtet. Århus og Randers rutebilstationer har solgt 75
procent af kortene. Det øvrige salg foregår fra stationerne i Århus Amt.
Indtægter ved salg af kort til elever i ungdomsuddannelser blev i 2004 22,0 mio. kr. I
forhold til 2003 er der tale om en stigning på 3,5 mio. kr. Fremgangen skyldes dels
takststigningen i 2004, men også antallet af udstedte kort er steget.
Solgte kombibilletter 2003 2004
Djurs Sommerland 9.063 7.840
Kattegatcentret 309 245
Tivoli Friheden 76 109
Aqua Ferskvandscenter 91 59
Randers Regnskov 183 493
Den Gamle By 35 90
I 2004 var indtægterne ved salg af kort til folkeskoleelever 10,4 mio. kr. Heraf er der
solgt kort til kommunerne i amtet for 5,3 mio. kr. og til Frie Grundskoler for 5,1 mio.
kr. På årsbasis er der solgt i alt ca. 3.300 kort.
Billetsamarbejde
I 2004 fortsatte billetfælleskabet mellem rutebilerne og udvalgte turistattraktioner.
Mange kunder benytter sig af muligheden for at købe en kombibillet, som
indeholder både entré og bustransport. Billetterne er også gyldige til tog i amtet.
Det er hovedsageligt samarbejdet med Djurs Sommerland, Randers Regnskov og
Kattegatcentret, der efterspørges af kunderne.
Forsøget med billetsamarbejde med teatrene i amtet fortsatte i 2004. Et tilsvarende
billetsamarbejde med udvalgte museer blev forsøgsvis iværksat. Skolerne bestiller
billetter direkte hos teatrene og museerne. Samtidig skal skolerne aftale
SIDE 24

bustransporten med busselskaberne. Kørslen skal foregå uden for myldretiden, hvor
rutebilerne har ledig kapacitet. Teaterbilletterne gælder kun til transport i
rutebilerne.
I 2004 blev ordningen brugt af 3.187 elever.
Betaling med Dankort og kreditkort
Busserne på Flybusruten til Aarhus Lufthavn er udstyret med elektroniske
kortterminaler, der kan modtage Dankort og andre hyppigt benyttede kreditkort.
Både kunder og chauffører modtog ordningen positivt. Især kunder fra udlandet får
en bedre service, når de har mulighed for at betale med de fleste internationale
kreditkort.
Informationssteder
Bus-Info på Århus Rutebilstation blev ombygget i 2004. Forholdene for
informations- og salgspersonalet i Bus-Info blev forbedret med individuelle
arbejdspladser til medarbejderne, og der blev skabt plads til opholds- og
velfærdsrum. Pladsen til information og markedsføring overfor kunderne blev
samlet i et særligt kampagneområde, og der blev opsat en elektronisk
oplysningstavle over området. Ombygningen ændrede ikke på den nødvendige
plads i ventesalen.
Mål
Amtets administration bygger på
klare servicemål.
Der skal gennemføres særlige
kundeloyalitetsprogrammer.
Elever i ungdomsuddannelser
Amtet administrerer tilskud til transport af elever i ungdomsuddannelser.
Eleverne får et uddannelseskort til rejser mellem skole og hjem, der kan bruges i
rutebil, tog eller bybus alle ugens dage.
Eleverne betaler selv 300 kr. pr. måned, resten af kortets pris betales af amtet.
Nettoudgiften for de ca. 4.000 elever udgør ca. 15,1 mio. kr.
Et nyt kortsystem blev taget i brug i 2004. Det forventes, at systemet meget snart
kan håndtere elevernes betaling via internettet.
SIDE 25

Mål
Mindst 85% af brugerne skal opleve, at
handicapkørslen er tryg, sikker og
fleksibel.
Servicemål for kørsel og administration
skal overholdes.
Der skal være et godt samarbejde med
vognmænd, kommuner og
brugerorganisationer.
Individuel handicapkørsel
Ved årets udgang var 5.698 brugere visiteret til handicapkørselsordningen i Århus
Amt. Der er tale om en nettovækst på 19 % fra 2003 til 2004, hvilket er et lille fald i
forhold til forrige års vækst på 21 %. Det er Århus Kommune der tegner sig for den
kraftigste vækst i det forgangne år. Tilgangen til Århus Sporvejes handicapkørsel har
været på 24 % i 2004, hvilket er et fald i forhold til forrige års vækst på 31 %.
Kørslen
Der er i 2004 udført i alt 147.733 handicapkørsler i Århus Amt. Det er en stigning på
23 % i forhold til 2003. Århus Kommune har den mindste vækst i antallet af ture. Her
er en stigning i de lokale ture på 23 %, og de regionale ture er steget med godt 21 %.
For de 25 øvrige kommuner i amtet, har stigningen på lokale og regionale ture være
på henholdsvis 24 og 23 %. Godt 2/3 af turene, som amtet administrerer, er lokale
ture inden for de enkelte kommuner. En del af de lange rejser (på 5 kommuner og
derover) arrangerer Århus Amt som en kombinationsrejse – dvs. en rejse hvor
brugeren på en del af rejsen skal benytte tog eller x-bus kombineret med taxa til og
fra stationen.
Økonomi
Amtets nettoudgift til handicapkørsel var i 2004 på 7,9 mio. kr. Det svarer til en
stigning på godt 27 % i forhold til 2003. Året før var udgiftsstigningen på 11 %. Den
nuværende udgiftsstigning skyldes hovedsagelig den fortsatte tilgang af nye
brugere til ordningen, samt en kraftig vækst i udgiften til regionale ture for brugere i
hele amtet.
Administration
2004 blev det sidste hele år, hvor vognmændene havde administrationen omkring
bestilling af korte rejser (dvs. rejser der højest går igennem 4 kommuner). Disse rejser
bestilte brugerne direkte hos vognmanden.
1. marts 2005 overgår al bestilling af handicapkørsel til Århus Amts nyoprettede
kørselskontor. Kørselskontoret har til opgave at koordinere amtets taxa- og
liftbuskørsel, med henblik på bedre udnyttelse af køretøjerne. I første omgang er det
handicapkørsel, men også store dele af den siddende patientbefordring vil overgå til
kørselskontoret i løbet af 2005. Kørselskontoret planlægger og registrerer alle kørsler
i ét edb-system. Det betyder blandt andet, at vognmændene ikke længere skal
indberette køresedler – hverken manuelt eller elektronisk.
Tilfredshed
Ud fra antallet af klagesager er der fortsat tale om et kørselstílbud med meget høj
brugertilfredshed. Forvaltningen modtager meget få klager, det være sig både i
forhold til klager fremsendt til amtets rådgivningsgruppe – dvs. klager over afslag på
ansøgning om optagelse i kørselsordningen – og mere generelle klager over
serviceniveau, betjening og lignende.
SIDE 26

Mål
Nærbanesystemet skal
udbygges.
Odder- og Grenaabanen skal
samordnes.
Odderbanen
Passagertallet steg i 2004 med ca. 50.000 til ialt ca. 1.050.000 mio. passagerer.
Åbningen af Bruun’s Galleri i tilknytning til banegårdshallen i Århus har formentlig
haft en positiv indflydelse på passagertallet.
I forhold til 2003 er antallet af togafgange øget med ca. 1%, og passagertallet er
steget med ca. 5%.
I foråret 2004 blev der gennemført spormodernisering på strækningen fra Viby J.
til Tranbjerg. Udgifterne er stort set holdt inden for de budgetterede rammer.
Amtsrådet vedtog i november 2004 at iværksætte et investeringsprogram for
Odderbanen, hvor der over en treårig periode skal ske en spormodernisering af
de ældste strækninger. Samtidig skal hastigheden øges, og der skal etableres et
togstopsystem.
Nærbaner
Et nyt standsningssted i Viby, for tog fra Skanderborg og Silkeborg, blev åbnet i
oktober 2004.
Staten gennemførte fra september til december 2004 nærbaneprojektets
modernisering af Grenaabanen. Samtidig blev der gennemført en generel
sporrenovering samt etablering af ATC-togstop.
Der blev etableret en sporforbindelse på Århus H mellem Grenaabanens og
Odderbanens spor med henblik på samdrift. Der er endnu ikke, som forudsat i
nærbaneprojektet, indsat nye tog på Grenaabanen.
Trafikstyrelsen og Århus Amt arbejder fortsat på at gennemføre samdrift mellem
Odderbanen og Grenaabanen. Arbejdet har være sat i bero i en periode på
grund af kommunalreformen og dermed usikkerhed om placeringen af ansvaret
for banerne. Arbejdet forventes genoptaget i foråret 2005 efter fremsættelsen af
lovforslagene om kommunalreformen. Samdrift forventes derfor tidligst at
kunne gennemføres fra 2007.
Togdriften på Odderbanen 2002 2003 2004
Antal kunder 1.003.808 995.604 1.045.997
Præcision i ankomst og afgangstider 97,5% 96,9% 95,8%
Antal togafgange 19.084 18.708 18.890
Belægningsprocent 24,8 25,42 27,1
Personkilometer 12.949.210 13.000.869 13.687.292
Antal medarbejdere 42 39 37
SIDE 27

PRODUKTIVITET
Mål
Produktivitet måles ved at sætte
ydelser i forhold til anvendte
ressourcer.
Produktivitet
Efterspørgslen afhænger først og fremmest af forhold, amtet ikke kan påvirke for
eksempel økonomisk udvikling, vilkår for biler, demografisk udvikling, kundeunderlag
o.s.v. Efterspørgslen afhænger også af den kollektive trafiks egen kvalitet.
Det kan være svært at finde et præcist
udtryk inden for kollektiv trafik.
Men når man sætter sig det mål, at flere skal bruge kollektiv trafik for at få
produktiviteten til at stige, skal man huske omgivelsernes afgørende betydning. Alle
erfaringer viser, at med mindre man kombinerer betydelige begrænsninger for
biltrafikken med massive forbedringer af den kollektive trafik, vil brugen af kollektiv
trafik stagnere.
Ydelser kan måles om antallet af passagerer, men et mere dækkende udtryk for
transportarbejdet er at måle det antal kilometer, som kunderne kører. På den måde
får man bedre belyst, at kunder i rutebiler rejser betydeligt længere end for
eksempel bybuskunder.
Antal påstigere pr. bustime
2000 2001 2002 2003 2004
Køreplantimer 497.000 501.000 503.000 499.000 498.000
Påstigere 14.000.000 14.100.000 14.100.000 14.100.000 14.000.000
Påstigere pr. time 28,2 28,1 28.0 28,3 28,1
Tilskud pr. passagerkilometer
2000 2001 2002 2003 2004
Passagerkm. i mio. kr. 252,0 253,8 253,8 256,6 250,2
Tilskud i mio. kr. 40,2 33,2 28,0 30,8 39,1
Tilskud pr. pass.km i kr. 0,16 0,13 0,11 0,12 0,16
„Prisen“ for at producere ydelsen
2000 2001 2002 2003 2004
Udgift i mio. kr. 251,0 258,2 267,9 283,0 287,8
Indtægt i mio. kr. 210,8 225,0 239,9 252,2 248,7
Netto 40,2 33,2 28,0 30,8 39,1
SIDE 28

EFFEKT
Effekt har to sider
Kundernes tilfredshed med
serviceydelsen og overholdelsen af
den faglige kvalitet.
Tilfredshedsundersøgelser
Trafikafdelingen gennemfører løbende mindre undersøgelser af tilfredsheden med
diverse specialprodukter for eksempel flybussen.
I 2001 gennemførtes en omfattende tilfredshedsundersøgelse blandt kunder,
busselskaber, chauffører og borgere. Undersøgelsens resultater udgør stadig
grundlaget for en række initiativer til forbedring af tilfredsheden.
I 2005 forventer trafikafdelingen at iværksætte en række kundeundersøgelser, som
efter planen skal gennemføres jævnligt og mindst hvert andet år.
Kundeundersøgelserne skal gennemføres både blandt rutebilkunder og brugere af
amtets nye kørselskontor.
Rejsegarantien er også kvalitetssikring
Antallet af kundeklager over den kollektive trafik udgjorde i 2004 493 ud af 498.000
ture. Rejsegarantien betyder, at amtet har en mere direkte kommunikation med
kunderne, og at der er mulighed for at handle hurtigt på eventuelle fejl eller
mangler i den kollektive trafik.
Mediernes omtale af den kollektive trafik
Den kollektive trafik omtales ofte i medierne. Den gode omtale får vi, når en
chauffør yder en ekstraordinær service. Den mindre gode omtale får vi, når der
varsles ændringer - for eksempel nedlæggelse af ruter.
Tilfredshed med uddannelse
Chaufførernes tilfredshed med efteruddannelsesprojektet var også i 2004 høj.
Projektet har i 2004 gennemført 14 kursushold med ca. 12 deltagere på hvert hold.
De mest populære kurser var chauffør i Århus Amt, videregående køreteknik og edb.
Chaufførernes tilfredshed med kurserne var høj målt på følgende kontrolpunkter:
• Uddannelsens faglige niveau
• Lærerens evne til at lære fra sig
• Uddannelsens anvendelighed i forhold til job
Driftsforstyrrelser
Rejsegarantien viser, at der er indkommet 121 ansøgninger om økonomisk
kompensation, hvor rutebilen har været mere end 20 minutter forsinket.
Trafikafdelingen modtog derudover 73 kundehenvendelser om forsinkede rutebiler.
Busselskaberne indberetter selv driftsforstyrrelser til amtet og til Bus-Info. Der blev i
2004 indberettet 204 afgange som var mere end 15 min. forsinkede og 80 udgåede
ture.
I sammenligning med antallet af ture på 498.000 er der tale om et meget lavt antal
driftsforstyrrelser.
SIDE 29

OMDØMME
Omdømme
Omdømme er borgeres og kunders
vurdering af den kollektive trafik
Et godt omdømme kommer ikke af sig selv
Der er flere grunde til, at trafikafdelingen arbejder aktivt med at forbedre omdømmet.
For Århus Amt betyder et godt omdømme, at vi i hverdagen har et godt og
uproblematisk samarbejde med busselskaberne. I forbindelse med udbud af
rutebilkørslen er et godt omdømme også vigtigt - et attraktivt amt, hvor
busselskaberne ønsker at byde på kørslen.
Også for busselskaberne giver et godt omdømme en række fordele. Tilfredse
kunder gør chaufførarbejdet lettere, og det gode omdømme virker som en slags
støddæmper på konflikter. Endvidere kan det gode omdømme betyde, at
busselskabernes mulighed for at fastholde og tiltrække kvalificerede chauffører er
betydeligt bedre - i sidste ende også en fordel for amtet.
Trafikafdelingen arbejder systematisk med at forbedre omdømmet gennem
omdømmekampagner og en åben og direkte dialog med borgere,
samarbejdspartnere og pressen. Internt i trafikafdelingen er der en løbende dialog
om, hvordan vi ønsker, at borgere og samarbejdspartnere skal opfatte
trafikafdelingen.
Men et godt omdømme kommer ikke af sig selv, vi skal i praksis vise, at vi kan levere
varen. Indførelsen af rejsegarantien er et eksempel på, at det er blevet tydeligere,
hvad kunderne kan forvente, når de rejser med rutebilerne. Og hvis noget går galt i
rejsen, hvordan de let kan komme med forbedringsforslag. I alle rutebiler findes
forfrankerede svarkuponer og på hjemmesiden en elektronisk postkasse til ris og
ros. Alle kunder får svar inden for 5 arbejdsdage, og kundehenvendelser bruges i
den interne kvalitetssikring og i den løbende dialog med busselskaberne - for i
sidste ende at opnå et bedre produkt.
Et godt omdømme kommer ikke af sig selv.
Vi skal kende kundernes ønsker og krav.
Og i praksis vise at vi er i stand til at levere varen.
SIDE 30

PERSPEKTIV
En reform fuld af udfordringer
Regeringen offentliggjorde 1. december 2004 sine lovforslag vedrørende
strukturreformen.
Den kollektive trafik skal i fremtiden planlægges og drives fra et eller flere
trafikselskaber i Region Midt. Det gælder både de busruter, der i dag drives af
amterne, og de ruter der nu drives af kommunerne.
I perioden frem til 2007 gennemfører amterne, trafikselskaberne og kommunerne
dels et udredningsarbejde, dels et arbejde hvor man forsøger at anvise forskellige
løsningsmodeller.
I arbejdet frem til etableringen af trafikselskaberne vil trafikafdelingen:
1. Sikre et godt beslutningsgrundlag
Trafikafdelingen deltager konstruktivt i udredningsarbejdet, og indgår positivt og
engageret i samarbejdet med amterne, staten, kommunerne og andre interessenter.
Målet er at få et godt beslutningsgrundlag, der fortsat skal sikre en attraktiv
kollektiv trafik til borgerne i Region Midt.
2. Oplysningsarbejde overfor kommunerne
Kommunerne overtager det finansieringsmæssige ansvar for lokalruterne pr. 1.
januar 2007. De store kommuner kender opgaven, men for mange mindre
kommuner er der tale om helt nye udfordringer. I den forbindelse er det
trafikafdelingens opgave at klæde kommunerne på til de nye opgaver om
kollektiv trafik.
3. Bevare en god og stabil drift frem til 1. januar 2007
Kunderne skal så vidt muligt have det samme gode serviceniveau. Trafikafdelingen
skal forsøge at fastholde samme stabile og gode drift frem til overgangen til ét eller
flere trafikselskaber.
Besparelser
Statens tilskud til takstnedsættelser bortfaldt 1. januar 2004. Det betyder, at Århus
Amt mister 16,0 mio. kr. årligt. Århus Amt skal være opmærksom på ikke at havne i en
dårlig cirkel med takststigninger og reduceret kørsel. Besparelserne skal derfor
fortsat suppleres med forskellige udviklingsinitiativer, der sikrer, at kunderne fortsat
er tilfredse med rutebilerne.
Styrkelse af organisationen
Samarbejdet med busselskaberne, chauffører og informationspersonale skal styrkes
med udgangspunkt i kunden og de forskellige kompetencer, parterne kan bidrage
med. Projektet for bedre efteruddannelse af chauffører slutter i sommeren 2005.
Efteruddannelsen fortsætter herefter i busselskaberne. Men der er fortsat behov for
andre initiativer, der kan gøre busselskaber og chauffører endnu mere motiverede
for at få tilfredse kunder. I samarbejde med busselskaberne vil trafikafdelingen
SIDE 31

arbejde for en bonusmodel, der belønner de selskaber og chauffører, der præsterer
den højeste kundetilfredshed.
Kvalitetsudvalget mellem amt, selskaber og chauffører og informationspersonale
skal fortsætte med sine mange gode initiativer både hvad angår forbedring af den
daglige drift og den fælles fremadrettede planlægning.
Medarbejderne i trafikafdelingen skal i løbet af 2005 deltage i personlige
afklaringssamtaler. Samtalerne skal forberede medarbejderne til de store
forandringer, der venter i forbindelse med nye strukturer. Trafikafdelingen har
nedsat en intern kompetencegruppe, hvis formål er at opbygge et idékatalog over
relevant efteruddannelse for eksempel foredrag, virksomhedsbesøg, jobrotation og
korte kurser i projektledelse.
IT-udvikling
Trafikafdelingen tog i 2004 et nyt kortsystem i brug, herved åbnes for muligheden
for elektronisk bestilling og betaling af kort. Et nyt system for skolekort forventes
indført i 1. halvår af 2005. Systemet betyder, at skolerne får langt lettere ved at
bestille kort til deres elever.
Der vil blive arbejdet for, at trafikafdelingens samarbejdspartnere kobles på de nye
elektroniske systemer. Det fjerner nogle rutineopgaver, forbedrer kvaliteten og
nedbringer sagsbehandlingstiden.
I 2004 blev trafikafdelingens databus-projekt sat i drift. Et antal rutebiler indhenter
oplysninger om kundetal fra stoppesteder, rettidighed og fremkommelighed.
Informationerne bruges i en forbedret planlægning af kørslen og til at sætte
målrettet ind med busprioritering. I løbet af 2005 skal dataene gøres tilgængelige
for alle medarbejdere i trafikafdelingen og dermed indgå bredt i trafikafdelingens
planlægningsarbejde.
Køreplanlægning på regionale ruter
Efter to køreplanskift med rutenedlæggelser og indskrænkninger, vil der kun ske
mindre justeringer i 2005 og 2006.
Kommunalreformen ændrer på organisering og finansiering af den kollektive trafik.
I perioden frem til at de nye trafikselskaber træder i kraft, bør der kun laves
omlægninger, hvor der er tale om gode og holdbare løsninger.
Det er trafikafdelingens målsætning, at større ruteændringer fremover skal ses som
en del af den samlede planlægning af den regionale og lokale trafik. Planlægningen
skal selvfølgelig gennemføres i det nye trafikselskab, men trafikafdelingen har
allerede i samarbejde med kommunerne begyndt arbejdet med en trafikplan for det
Østjyske område.
SIDE 32

Bedre fremkommelighed
I 2005 gennemføres busprioriteringsprojekter på Viborgvej. Ligesom
skitseprojekteringen på Randersvej nu er påbegyndt.
Byrådet i Århus har besluttet, at der i busprioriteringsprojekterne på Randersvej i
videst muligt omfang skal tages højde for muligheden for senere at etablere en
sporvognslinie/letbanelinie til Århus Nord.
Århus Amts mulighed for at deltage i finansieringen af projekter på Randersvej
afhænger af, om der kan findes midler inden for det eksisterende budget. Amtsrådet
har ikke afsat særskilte midler til formålet i 2005/06.
SIDE 33

BILAG 1
Driftsbudget og regnskab 2004
Udgifter i mio. kr. Regnskab Budget
Betaling til busselskaber 216,0 215,0
Betaling til togselskaber 39,4 41,6
Udgifter takstsamarbejde bybusser m.m. 11,4 12,8
Rutebilstationer, BUS-INFO m.v. 4,8 5,5
Fællesruter med naboamter 8,3 9,0
Betaling til fællessekretariater 1,5 1,8
Billetteringsudstyr 0,8 1,5
Samarbejde med turiststeder 1,2 1,1
Information og markedsføring 2,9 3,0
Kvalitetssikring og rejsegaranti 0,1 0,3
Projekter 1,0 1,5
Diverse 0,4 0,7
Hensat til indtægtsbortfald 0 16,0
Udgifter i alt 287,8 309,8
Indtægter i mio. kr.
Salg i busser og på rutebilstationer 121,2 126,5
Salg på togstationer 46,8 45,0
Salg SU-kort + efterlønskort 8,0 8,5
Refusion af takstnedsættelser m.m. 10,2 9,4
Salg af uddannelseskort 22,0 18,8
Salg af skolekort 10,5 9,3
Indtægter takstsamarbejde 20,8 22,5
Fællesruter med naboamter 5,9 5,8
Post, fragt, buschecks og diverse indtægter 2,0 2,0
Befordring af værnepligtige 0,5 1,0
Indtægter projekter 0,8 0,8
Ikke finansieret tilskudsbortfald 16,0
Indtægter i alt 248,7 265,6
Nettoudgifter 39,1 44,2
Udgifter, etablering af busprioritering 0,1 0
Transport af elever i ungdomsuddannelser
Udgifter i mio. kr Regnskab Budget
Køb af kort til rutebiler 22,0 18,8
Køb af kort til Århus Sporveje 0,4 1,0
Køb af kort til tog og kommuner 0,6 1,0
Tilskud egen bil 0,4 0,5
Støtte til elever på Samsø 0,5 0,5
Stoppesteder, læhuse, tælleudstyr m.m. 1,9 1,7
EDB-udgifter, hjemmeside m.m. 1,8 2,5
Udgifter i alt 27,6 26,0
Indtægter i mio. kr.
Egenbetaling 11,9 12,1
Indtægter Samsø-elever 0,3 0,3
Refusion elever i soc. og sundhedsudd. 0,3 0,6
Indtægter i alt 12,5 13,0
Nettoudgifter 15,1 13,0
SIDE 34

Handicapkørsel
Udgifter i mio, kr. Regnskab Budget
Betaling til vognmænd 11,2 7,0
Betaling til telebusser i Århus 2,9 2,3
Diverse 0,2 0,3
Udgifter i alt 14,3 9,6
Indtægter
Brugerbetaling 2,4 1,8
Betaling fra kommuner 3,5 1,8
Betaling fra Århus Sporveje 0,5 0,4
Indtægter i alt 6,4 4,0
Nettoudgifter 7,9 5,6
Banedrift
Udgifter i mio, kr. Regnskab Budget
Driftstilskud 9,1 9,2
Udgifter til pensioner 5,1 4,6
Anlægsomkostninger 4,8 5,0
Udgifter i alt 19,0 18,8
Indtægter
Driftstilskud fra Trafikministeriet 8,9 8,5
Pensionstilskud fra Trafikministeriet 5,3 5,0
Tilskud til anlæg fra Trafikministeriet 8,2 8,4
Indtægter i alt 22,4 21,9
Nettoudgifter -3,4 -3,1
SIDE 35

BILAG 2
Hvad bruges pengene til?
Busselskaber 216,0 75,1%
Betaling til togselskaber 39,4 13,7%
Takstsamarbejde med bybusser m.m. 12,6 4,4%
Fællesruter med naboamter 8,3 2,9%
Rutebilstationer, BUS-INFO og sekretariater 6,3 2,2%
Information, markedsføring og undersøgelser 3,0 1,0%
Billetteringsudstyr 0,8 0,3%
Projekter og øvrige udgifter 1,4 0,5%
Total 287,8 100%
Hvor kommer pengene fra?
Salg i rutebiler og på rutebilstationer 121,2 42,1%
Salg på togstationer 46,8 16,3%
Indtægter fra takstsamarbejde 20,8 7,2%
Salg af uddannelseskort 22,0 7,6%
Salg af skolekort 10,5 3,6%
Salg af SU-kort inkl. refusion 8,0 2,8%
Fællesruter med naboamter 5,9 2,1%
Øvrige indtægter 3,3 1,1%
Statslig kompensation 10,2 3,5%
Amtets tilskud 39,1 13,6%
Total 287,8 100%
SIDE 36

BILAG 3
Antal køreplantimer fordelt på busselskaber i 2004
Connex Danmark A/S 204.514
Wulff Bus A/S 130.992
De grønne Busser I/S 52.804
Arriva A/S 50.550
Svidt A/S 26.373
Fårup Rute og Turist 8.536
Bent Thykjær 14.000
Abildskou A/S 10.142
I alt 497.911
Antal rutebiler fordelt på busselskab 2004
1. jan. - 19. juni 20. juni - 31. december
Connex Danmark A/S 71 70
Wulff Bus A/S 48 47
De grønne Busser I/S 21 21
Arriva A/S 19 19
Svidt A/S 9 9
Fårup Rute og Turist 4 3
Bent Thykjær 6 6
Abildskou A/S 4 4
Total 182 179
Antal køreplantimer pr. bus fordelt på selskab 2004
Connex Danmark A/S 2.922
Wulff Bus A/S 2.787
De grønne Busser I/S 2.514
Arriva A/S 2.661
Svidt A/S 2.930
Fårup Rute og Turist 2.845
Bent Thykjær 2.333
Abildskou A/S 2.536
SIDE 37

BILAG 4
Ruter fordelt på busselskaber 2004
Connex Danmark A/S Rute 107, 112, 113, 114, 116, 118,
213, 214, 223, 231,
234, 235, 238, 311, 315,
913X og 914X
Flybus (Århus)
Wulff Bus A/S Rute 130, 131, 237,
119, 120, 121, 122, 123, 217, 221,
351, 352 og 361
De grønne Busser I/S Rute 111, 115, 117 og 314
Arriva A/S Rute 102, 103, 306 og 331
Svidt A/S Rute 330, 211 og 212
Fårup Rute og Turist Rute 230 og 232
Bent Thykjær Rute 109 og 313
Abildskou A/S
Rute 918X
Antal visiterede i handicapkørselsordningen
2001 2002 2003 2004
Antal brugere 25 kommuner 1.858 2.139 2.403 2.746
Vækst i % 15,1 12,3 14,3
Antal brugere Århus kommune 1.499 1.812 2.387 2.952
Vækst i % 20,9 31,7 23,7
Antal brugere i alt 3.357 3.951 4.790 5.698
Vækst i % 17,7 21,2 19,0
SIDE 38

BILAG 5
Faglig kvalitet
Rejsegaranti 2004
Kundehenvendelser fordelt på kategori
Forsinkelse 73
Manglende kørsel 71
Service 65
Forbikørsel 47
Generel klage 41
Hjemmeside 40
Generel køreplanlægning 35
Billet- og takstsystem 30
For tidligt kørt bus 24
Stående passagerer 21
Ros 19
Information 17
Rygning 16
Bus-Info 11
Læhuse og stoppesteder 8
Ruteføring og korrespondance 8
Fejlbillettering 7
Flybus 5
Forslag til forbedringer 5
Total 543
Driftsforstyrrelser 2004
Driftsforstyrrelser fordelt på kategori
Mere end 15 minutter forsinket 204
Planlagte ruteomlægninger 142
Udgået ture 80
Forbikørte passagerer 35
Akutte ruteomlægninger 9
Indstilling af kørslen 5
Korrespondancesvigt 0
Total 475
SIDE 39

Århus Amt
Trafikafdelingen
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
www.bus-info.dk