GALE SKO GIVER SURE SKADER - UDSYN

udsyn.net

GALE SKO GIVER SURE SKADER - UDSYN

LØBESKO LABORATORIE- OG BRUGERTEST

Af Carsten Terp / Testansvarlig Stine Müller / Research Jakob Sindballe

GALE

SKO

GIVER

SURE

SKADER

Fødder findes i forskellige former. Det samme gør løbesko.

Og før du finder det rette match mellem dine fødder og dine sko,

skal du ikke trække løbedragten på, med mindre du ligefrem er på

jagt efter skader.

”Løbeskader er helt ufatteligt hyppige – specielt for folk over

30,” siger idrætslæge Ulrich Fredberg fra Stadionklinikken i Århus.

Derfor er et tjek af din løbestil et must, før du så meget som

overvejer at snøre din fod ind i et nyt par sko.

Vi har testet 16 par løbesko, og testen indeholder ingen fikse og

færdige anbefalinger, for ingen sko passer til alle. Men vi kan give

en række tommelfingerregler, der gør det lettere for dig at finde

det rigtige par på skohylden. Og ikke mindst kan vi advare mod at

købe en billig løbesko i supermarkedet.

”Et par dårlige sko vil medføre, at du overbelaster dine fødder.

Og så risikerer du skader – typisk i sener og skinneben,” siger

Ulrich Fredberg.

Køb sko om eftermid-

dagen eller efter træning

– så har foden udvidet sig.

Sørg for at have god tid.

Start altid med at få testet din løbestil,

og pas på de billige løbesko fra supermarkedet.

Ellers kan skader sætte en stopper for din

løbebane, før du ved af det.

Medbring dine gamle

løbesko. Sliddet på ydersålerne

kan sige meget om din

løbestil. Prøv skoene i dine

almindelige sportssokker.

Med andre ord: Køb dine sko i en specialbutik for løbere, med

mindre du går efter en podieplads i skadestatistikken.

Find din løbestil

Den perfekte fod er ikke sat i masseproduktion. Vores fødder er

komplicerede konstellationer af muskler, bånd og knogler sat sammen

i varierende former og faconer. De kan være platte, hule,

brede, smalle og have høj eller lav vrist. Og så kan de være egyptiske

eller græske. Er storetåen længere end de andre tæer, har du

egyptiske fødder. Hvis din anden tå når længst frem, er dine fødder

græske.

Når dine fødders facon og nationalitet ligger fast, skal du vende

blikket mod resten af din krop. Hvor meget vejer du?

En tung løber har brug for en stiv sko, mens en letvægtsløber

har brug for en mere fleksibel sko.

Og så kommer næste skridt: At bestemme din løbestil.

En tur på løbebåndet eller over fodskanneren fortæller, om du

overpronerer, altså lægger for meget vægt på indersiden af din fod.

Det kan en sko med god støtte kompensere for.

Pas på de billige løbesko

16 par sko er blevet testet – både i et laboratorium og på landevej

og skovstier af et panel bestående af 20 løbere.

En del af skoene er fremstillet til løbere, der overpronerer, andre

er til løbere med en neutral løbestil. Og så har vi til sidst en gruppe

billige sko, til folk, der hellere vil slå græs. For i praksis kan vi

ikke anbefale en eneste af de billige til andre end sommerfuglefængere

og fodmasochister.

Som udgangspunkt ligger supermarkedets udvalg langt fra dine

fødders behov. Så hvis du vil løbe kroppen i form, starter turen

med et besøg i specialbutikken. Og husk, når sælgeren begynder

at snakke om fodskanninger, overpronation og supination, at du

stadig har din sunde fornuft. Hvis skoen sidder godt på din fod

og føles stabil, når du løber en tur rundt i butikken, er der måske

noget om det. n

Taler ingen om dine

fødder? Det er en god grund

til at gå din vej. Sælgeren bør

spørge til din fodstilling.

MOdELLER TIL OVERPRONATION

Adidas adiStar Salvation

Løbervægt: Middel – tung

Støtter godt og god støddæmpning. Fordeler

trykket godt. Blød god pasform, men ret tykt stof

især på mellemfoden. Nem at snøre

og god kontakt i hælen.

Rigtig populær i løberpanelet.

Vægt 368 gram

Fundet til 1.400 kroner

ANBEFALES

Nike Air Structure Triax+12

Løbervægt: Let – middel

Giver rimelig god støtte, men ikke så egnet til

tunge løbere, da støddæmpning og tryk-

fordelingen i hælen ikke er så god.

Skoen har et godt rul, og

sålen bøjer korrekt.

Populær både blandt

løberpanel og ortopæder.

Vægt 357 gram

Fundet til 894 kroner

ANBEFALES

New Balance 1224

Løbervægt: Middel – tung

Rigtig god støtte, rimelig støddæmpning og

god fordeling af tryk. Fin pasform og en god

hælstøtte. Den har en lidt smal

mellemfod og lidt bred forfod.

Løberpanelet var knap så

positive som eksperterne.

Vægt 379 gram

Fundet til 1.161 kroner

KAN BRUGES

OVERPRONATION NEUTRAL

Asics GT-2140

Løbervægt: Middel – tung

Rigtig god balance mellem støtte og støddæmpning.

God pasform og fin hælstøtte. Besværlig at snøre,

men god fleksibilitet og rul. Sålen er ikke specielt

holdbar, men rigtig god i både

løbetest, ortopædiske og

tekniske målinger.

Vægt 357 gram

Fundet til 940 kroner

ANBEFALES

Puma Complete Magnatist III

Løbervægt: Let – middel

Speciel sko med god pronationskontrol, men knap

så meget støddæmpning. Skoen er meget smal,

let og har en lav hæl. En sko, der er delte

meninger om. Let, lav og smal.

Den er meget fleksibel, og

derfor uegnet til tunge

løbere.

Vægt 328 gram

Fundet til 1.300 kroner

KAN BRUGES

Brooks Trance 8

Løbervægt: Let – middel

Acceptabel støtte og støddæmpning. For fleksibel

og bøjelig. Relativt populær hos brugerne, men

ortopæderne advarer om, at skoen kan give skader.

Vægt 343 gram

Fundet til 1.199 kroner

KAN IKKE ANBEFALES

HVILKEN LØBESTIL HAR DU?

Din løbestil afhænger af, hvordan din fod ruller, fra det øjeblik din

hæl rammer jorden, til du sætter af med forfoden. De fleste mennesker

overpronerer. Det betyder, at anklen vrikker indad. Nogle

løbere er neutrale. Det vil sige, at foden lander mere lige. Og så er

der nogle få, der supinerer, hvor anklen vrikker udad. Din løbestil

kan aflæses af fagfolk ved hjælp af løbebånd, scanning, videooptagelser

og ved at se på dine gamle løbesko.

>> >

18 JUNI 2009 JUNI 2009 19

GRAFIk RASmUS BUhL


LØBESKO LABORATORIE- OG BRUGERTEST

MOdELLER TIL NEUTRAL LØBESTIL BILLIGE MOdELLER

Adidas Supernova Glide

Løbervægt: Let – middel

Virkelig god støddæmpning, rigtig god trykfordeling

og en smule støtte. God pasform og hælstøtte.

Fleksibel, hvilket gør den mindre

velegnet til tunge løbere.

meget populær i løberpanelet.

Vægt 354 gram

Fundet til 860 kroner

ANBEFALES

New Balance 1062

Løbervægt: Middel – tung

Lav støddæmpning, men rimelig pronationsstøtte.

Skoen har et fint rul, og hælen yder god støtte.

Lidt stiv, når man vrider sålen. Delte meninger

i løberpanelet.

Vægt 377 gram

Fundet til 700 kroner

ANBEFALES

Saucony Triumph 6

Løbervægt: Middel

En velafbalanceret sko med både støddæmpning

og støtte. Trykfordelingen er ikke optimal.

Pasformen er tæt, og hælstøtten er god.

Sålen er ikke så holdbar.

Vægt 345 gram

Fundet til 1.400 kroner

KAN BRUGES

Hiver sælgeren straks ’superskoen

til dig’ ned fra hylden, er det bare med at

komme væk. Sælgeren bør som minimum

spørge om, på hvilket underlag, hvor langt

og hvor ofte du løber. Også kropsvægt og

tidligere skader bør komme på tale.

Mizuno Wave Rider 12

Løbervægt: Middel

En god velafbalanceret sko med både støddæmp-

ning og god støtte. komfortabel. Snørebåndene

sidder lidt langt fremme, så man skal fylde skoen

ud. Løberpanelet er meget

begejstret, og flere synes,

den er en af de bedste.

Vægt 330 gram

Fundet til 1.100 Kroner

ANBEFALES

Asics GEL-Nimbus 10

Løbervægt: Middel – tung

God støddæmpning og en smule pronationsstøtte.

Særdeles god pasform og fin hælstøtte. Stiv i sålen,

hvilket gør den mindre velegnet til lette løbere.

Ret populær i løberpanelet og

blandt ortopæderne. Sålen er

ikke så holdbar.

Vægt 387 gram

Fundet til 1.185 kroner

ANBEFALES

Nike Air Vomero +3

Løbervægt: Middel

Rigtig meget støddæmpning, men meget lidt

pronationskontrol og er derfor kun velegnet til

absolut neutrale løbere. Skoen har en god pasform

med fin hælstøtte. Flere af

testløberne fremhæver denne

sko som en af de bedste.

Vægt 336 gram

Fundet til 800 kroner

KAN BRUGES

Tjek, om hælen får støtte, og der er

plads til tæerne. Pas på trykkende sømme

eller dårligt polstrede tunger. Og få vist

den bedste snøring for fod og sko.

Adidas duramo

kan til nød løbes i, men vil på langt sigt give skader,

God støddæmpning, men meget lidt støtte.

God fordeling af trykket. Skoen bøjer for langt

fremme og har et dårligt rul.

Ortopædisk er der problemer

med skoen.

Vægt 301 gram

Fundet til 449 kroner

FRARÅdES TIL LØB

Nike dart VI

kan til nød løbes i, men vil på langt sigt give skader.

Rimelig støddæmpning og acceptabel pronations-

kontrol. Ringe distribution af trykket.

knap så god komfort. Var ikke

populær blandt løberne.

Vægt 316 gram

Fundet til 399 kroner

FRARÅdES TIL LØB

FAKTA OM TESTEN

Vi har testet 16 par herreløbesko, fordelt

på tre kategorier: sko i den dyre ende til

overpronationsløbere og neutrale løbere

samt en kategori med mere prisvenlige

sko.

Holdbarhedstest: Laboratoriet har udført

slitagetest af stoffet på overdelen og

indersålen. Desuden er sålen blevet testet

ved at bøje den 30.000 gange.

Biomekanisk test: Laboratoriet har målt

støddæmpning og fordeling af tryk på en

Pas på med størrel-

sen. Mellem storetå og skomateriale

bør der være en

fingerbreddes plads.

Aldi / Shamp

Dårlig støddæmpning og trykfordeling. meget lidt

pronationskontrol. Sålen er alt for blød. meget

ringe ud fra et ortopædisk synspunkt og vil i

mange tilfælde forårsage skader ved løb.

Testløberne var negative.

Vægt 326 gram

Spotvare, Ikke længere

på markedet

FRARÅdES TIL LØB

Lidl / Sport Laufschuh

Ringe støddæmpning og ingen støtte. Dårlig

fordeling af trykket. Vurderet som den dårligste

sko i testen. Vil i mange tilfælde

forårsage skader.

Vægt 297 gram

Spotvare, ikke længere

på markedet

FRARÅdES TIL LØB

trykfølsom plade og ved stødtest af sålmaterialet.

Acceleration af skinneben og

fodens vinkler er målt under testløb for at

bestemme pronationskontrol.

Ortopædiske vurderinger: To eksperter

har hver for sig vurderet skoene ud

fra komfort, pasform, snøring, støtte af

hælen, fleksibilitet og støtte.

Løberpanel: 20 løbere har løbet en tur

på 5 km med hvert par sko. herefter har

de udfyldt et spørgeskema, hvor pasform,

Pas på med at købe

den nye version af en sko,

du kender. Det er ikke den

samme sko.

komfort, støddæmpning, rul og kontakt

med underlaget er blevet bedømt. Derudover

har hver enkelt løber skulle rangere

de tre bedste og de tre dårligste sko.

Vi har ikke givet en samlet karakter for

skoene, da løbere har vidt forskellige

behov.

Testen er udført i samarbejde med andre

forbrugerblade i International Consumer

Research & Testing, ICRT.

Insister på at afprøve

skoen i aktion – jog en

tur gennem butikken.

20 JUNI 2009 JUNI 2009 21

>> >


LØBESKO TEST AF SOCIAL ANSVARLIGHEd

Prisen på en sko

Der er mange, som skal have en bid, når du

betaler for dine løbesko. Zoom Skylon + 11

fra Nike koster cirka 1.000 kroner i de danske

butikker. Heraf får syersken på fabrikken i

Vietnam fire kroner.

1 Distribution 32,6%

2 Moms 17,4%

3 Produktudvikling 11%

4 PR & markedsføring 8,5%

5 Producentens fortjeneste 8%

6 Materialer 8%

7 Transport & skat 5%

8 Fabrikkens fortjeneste 2%

9 Produktionsomkostninger 1,6%

10 Arbejdsløn 0,4 %

Kilde: Clean Clothes Campaign, 2004

TEST AF KONCERNERNES SOCIALE ANSVARLIGHED

koncern modeller

ADIDAS adiStar Salvation, Supernova Glide, Duramo Ja Ja Ja kina 4 70 5 5 4 4 2

PUMA Complete magnatist III Ja Ja Nej kina 4 62 4 5 4 3 3

NEW BALANCE 1224, 1063 Ja Ja Ja kina 3 52 3 3 4 3 1

MIZUNO Wave Rider 12 Ja Ja Ja kina 3 47 5 3 3 2 2

LIDL Sport Løbesko 15735 Ja Ja Nej kina 2 32 3 2 3 2 1

ALDI* Schamp (Juli 2008) Ja Nej Nej Vietnam – – 1 1 – – 1

NIKE Air Vomero+4, Air Structure Triax+12, Dart VI Nej Nej Nej – – – 2 – – – 2

ASICS GT-2140, Gel-Nimbus 10 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1

BROOKS Trance 8, Glycerin 7 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1

SAUCONY Triumph 6 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1

I

1

EKSTREMT ENGAGERET

i

MEGET ENGAGERET

3

10

2

Ønskede at deltage

Besøg på fabrikken, der samler skoen

Besøg på fabrikken, der producerer sålen

Produktionsland

Samlet bedømmelse

koncernens åbenhed

Samlet bedømmelse, %

koncernens politik

for social ansvarlighed

* Aldi har stoppet samarbejdet med den fabrik, der tidligere producerede de pågældende løbesko. Derfor kunne vi ikke besøge denne fabrik og heller ikke

give en samlet bedømmelse.

ENGAGERET

t

3

4

TILTAG I DEN RIGTIGE RETNING

5

DE FøRSTE FORSIGTIGE TILTAG

T

6

Sociale hensyn på fabrikken

miljøhensyn på fabrikken

Information om social

ansvarlighed til forbrugere

STADIG STEN I

SKOENE

Lønnen er svær at leve af, og frie fagforeninger

er forbudt – selv på de bedste af de fabrikker,

som fremstiller dine løbesko.

Af Carsten Terp / Testansvarlig Stine Müller / Research Jakob Sindballe / Foto Søren Zeuth

Otte timer om dagen,

seks dage om ugen holder

21-årige P et par Nike-sko i

hånden. Men på fødderne

kommer de aldrig.

”Jeg ville elske at have et par Nike-sko.

De er så flotte, men jeg har ikke råd,” siger

hun.

P er en af de 40.000 arbejdere på den

store Nike-leverandør Pou Chen i det sydlige

Vietnam. Fabrikken producerer Nikes

Zoom Skylon+11, der koster 1.000 kroner

i danske butikker. Og selv om de lige

nu er på tilbud til 600 kroner, er skoene

fuldstændig uden for P’s rækkevidde. Det

beløb er, hvad hun tjener på en måned.

De lave lønninger er det helt store problem

på de asiatiske fabrikker, hvor dine

løbesko bliver produceret. Problemet forstærkes

af, at der ikke er nogen fri fagbevægelse

i lande som Kina og Vietnam.

Det betyder, at arbejderne ikke har nogen,

der kæmper effektivt for deres sikkerhed,

sundhed og en løn, der er til at leve af. De

er overladt til deres arbejdsgiveres velvilje.

Tænk har undersøgt forholdene for

arbejdere på skofabrikker i Kina og Vietnam.

I begge lande bliver skoene fremstillet

på gigantiske virksomheder med op til

70.000 ansatte. Hver virksomhed består af

et kompleks af mindre fabrikker, der typisk

producerer for ét brand.

Det betyder, at en leverandør sagtens

kan producere for Adidas og Nike og et

tysk supermarked på samme tid, men

da produktionen er lagt ud til forskellige

fabrikker, kan forholdene variere – alt efter

kravene fra kunden.

Forholdene er bedst på de fabrikker, der

leverer til de store mærkevareproducenter.

De store producenter har haft fokus

på social ansvarlighed, siden de midt i

1990’erne blev trukket igennem mediemøllen

for at misbruge underbetalte arbejdere

på asiatiske fabrikker.

Adidas vinder guld

Adidas topper undersøgelsen. Dels fordi

de har en stærk politik, som de systematisk

arbejder med at få implementeret hos

leverandørerne, dels fordi de har været

meget åbne og samarbejdsvillige. Som led i

undersøgelsen fik vores testarbejdere blandt

andet lov til at besøge Adidas’ fabrikker.

Også Puma ligger godt, fordi koncernen

sagde ja til at deltage og arbejder målrettet

med social ansvarlighed.

Blandt de koncerner, der ønskede at

deltage i undersøgelsen, ligger den tyske

supermarkedskæde Lidl i bund. Lidl har

taget de første skridt, når det gælder social

ansvarlighed, men det halter stadig, især

på miljøområdet.

Den anden tyske supermarkedskæde,

Aldi, kunne vi ikke bedømme, fordi

Aldi ikke længere samarbejdede med den

fabrik, der producerede den pågældende

sko.

Verdens største sportsbrand, Nike, burde

stå på præmieskamlen. Koncernens politik

og øvrige tilgængelige materiale antyder,

at Nike har ganske godt styr på forholdene.

Men Nike har ikke ønsket at deltage

i denne undersøgelse.

Det manglende samarbejde trækker selvfølgelig

ned i vores bedømmelse af åbenhed

og betyder samtidig, at vi ikke har

kunnet bedømme Nikes sociale ansvarlig- >> >

22 JUNI 2009 JUNI 2009 23

7

8

COPYRIGhT TÆNk

9


LØBESKO TEST AF SOCIAL ANSVARLIGHEd

hed. Det samme gælder Asics, Brooks og

Saucony, der alle sagde nej til at deltage i

testen.

Lønnen er for lav

De bedste fabrikker tager hånd om de

ansattes sikkerhed og sundhed. Der forekommer

ikke slave- og børnearbejde, og

den lovpligtige minimumsløn respekteres.

Men at fabrikkerne overholder loven, betyder

ikke, at lønnen er tilstrækkelig.

I Vietnam er grundlønnen for en syerske

på en skofabrik mindre end 400 kroner om

måneden. Til den løn er hun ude af stand

til at forsørge sig selv og sin familie, med

mindre hun tager overarbejde eller risikabelt

arbejde, der kan udløse faretillæg.

I årevis har ulandsorganisationer som

Oxfam argumenteret for en såkaldt leveløn.

Det er en grundløn, der sikrer arbejderne

og deres familier, og samtidig levner

plads til en lille opsparing. Det har samtlige

sportsbrands afvist.

”Arbejdslønnen udgør en minimal del

af produktionsomkostningerne ved en sko.

Men store brands som Nike og Adidas har

en kolossal profit. De har evnen, men ikke

viljen til at betale bedre,” siger Tim Connor,

som koordinerer arbejdet med arbejdstagerrettigheder

hos Oxfam i Australien.

”Firmaer, som sælger dyre varer til velhavende

forbrugere, bør ikke tjene på at

udnytte de arbejdere, der laver varerne.

Arbejderne har ret til en acceptabel løn

for den arbejdskraft, de leverer,” siger Tim

Connor.

FAKTA OM TESTEN

Vi har undersøgt 10 forskellige koncerners

sociale og miljømæssige ansvarlighed

i forbindelse med produktionen af

løbesko. Dette indbefatter løn, arbejdstid

og arbejdsmiljø på produktionsstedet,

men også koncernens støtte og engagement

i produktionslandene. De miljømæssige

aspekter er f.eks. brugen af kemikalier

i produktionen.

Via et spørgeskema har vi undersøgt

producenternes politik for social ansvarlighed.

Vi har dernæst besøgt fabrikker,

der producerer skoene for at se, hvordan

forholdene er i praksis. Så vidt muligt har

vi også besøgt de fabrikker, der producerer

skoenes såler.

Alle oplysninger samt besøg på produktionsstederne

er udført af en ekstern

organisation med speciale i at undersøge

produktions- og arbejdsforhold.

Ingen af de store brands har vist viljen

til at betale en leveløn. Et standardsvar

fra selskaberne er, at det er svært at formulere

principper for, hvor meget en leveløn

udgør i forskellige lande og forskellige

områder. Et andet typisk svar er, at en

leveløn vil forvride den normale løndannelse

på arbejdsmarkedet.

Men det er dårlige undskyldninger for

ikke at tage problematikken alvorligt,

mener Oxfam.

”Deres primære drivkraft er at minimere

omkostningerne for at forbedre profitten.

Det er frastødende i lyset af, hvor mange

penge de bruger på reklame og markedsføring,”

siger Tim Connor.

I en mail til Tænk skriver Nike, at firmaet

betaler den lovpligtige minimumsløn.

Resten er op til de lokale regeringer.

de usynlige fagforeninger

Arbejderne på skofabrikkerne får ingen

hjælp fra fagforeningen. I lande som Kina

og Vietnam er fagbevægelsen kommunistpartiets

forlængede arm. Den tjener partiets

interesser, og da kommunistpartiet i årtier

har været den eneste arbejdsgiver, er målet

for fagbevægelsen overordnet set at holde

hjulene i gang – på bekostning af arbejdernes

interesser. Frie fagforeninger er forbudt.

Når de store brands lægger produktion i

lande med så svage faglige rettigheder, får

de automatisk en ekstra forpligtelse til at

sikre arbejdernes rettigheder, mener Oxfam.

De kan ikke overlade det til den statslige

fagforening.

Fabriksbesøg

Efter et møde, hvor alle relevante dokumenter

blev udleveret, fulgte interviews

med ledelsen og i snit 15 arbejdere,

inspektion på fabrikken samt en grundig

gennemgang af den udleverede dokumentation.

Informationer til forbrugeren

Vi har undersøgt, hvordan koncernen

informerer om socialt ansvar på hjemmesider.

Vi har også via telefon og mail

spurgt ind til koncernernes politik.

Manglende deltagelse

koncerner, der ikke ville deltage i undersøgelsen,

er vurderet på baggrund af

offentligt tilgængeligt materiale om koncernens

sociale ansvar.

På papiret bakker de store sportsbrands

da også op om faglige rettigheder. Koncernerne

har formuleret såkaldte codes of conduct,

der støtter arbejdernes ret til at danne

frie fagforeninger og til at forhandle deres

løn kollektivt.

Men ude på skofabrikkerne er disse rettigheder

nærmest usynlige. Selv om de fleste

af arbejderne hver måned betaler for

at være medlemmer af den statslige fagbevægelse,

aner de ikke, hvad fagforeningen

gør for dem, og hvem der sidder i den. De

tror, kontingentet går til at betale den årlige

vægkalender og andre smågaver.

Repræsentanterne for fagbevægelsen er

oftest medlemmer af fabrikkens ledelse

eller udpeget direkte af ledelsen. Det hører

til sjældenhederne, at fagbevægelsen forhandler

løn på vegne af arbejderne og har

reel indflydelse på forholdene på arbejdspladsen.

Og skulle der opstå en konflikt,

kan arbejderne være sikre på, at de ikke

får opbakning fra fagforeningen.

”Der er ingen som helst sammenhæng

mellem producenternes code of conduct og

deres måde at drive forretning på,” siger

Tim Connor fra Oxfam.

Selv om flere af de store sportsmærker

efterhånden gør en indsats for at sikre

arbejderne gode vilkår, mener Oxfam, at de

stadig er langt fra målstregen.

”Virksomhedernes sociale ansvar handler

stadig primært om markedsføring. I

praksis er faglige rettigheder fuldstændigt

uvæsentlige sat overfor ønsket om lave

omkostninger og hurtige leveringstider.” n

Vurdering og vægtning

har vi kunnet validere de oplysninger,

virksomheden selv har givet, har virksomheden

fået en højere karakter. koncerner,

der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen,

scorer dårligt i åbenhed, men derudover

har vi valgt ikke at bedømme dem.

I den samlede bedømmelse vægter

sociale hensyn på fabrikken 35%, hensyn

til miljøet på fabrikken 20%, koncernens

åbenhed 15%, niveauet af information til

forbrugere 15%, koncernens politik 10%

og koncernens behandling af ansatte 5%.

Testen er udført i samarbejde med andre

forbrugerblade i International Consumer

Research & Testing, ICRT.

NIKE RIMER PÅ STREJKE

Nike lover at beskytte de ansattes rettigheder. Men da strejkende arbejdere hos

en af Nikes leverandører i Vietnam blev truet og fyret, gjorde Nike intet.

Af Carsten Terp & Anne Skjerning / Foto Søren Seuth

Som i resten af Vietnam kom strejken på Ching

Luh hurtigt og uventet.

Efter frokost den 31. marts sidste år nægtede

500 ansatte at vende tilbage til arbejdet. Rygterne

strøg gennem det 830.000 kvadratmeter store fabrikskompleks,

fra mund til øre, fra mobil til mobil. Og om eftermiddagen fyldtes

fabriksgrunden af arbejdere, der strømmede ud fra bygningerne.

27-årige T husker dagen ganske tydeligt. Han husker også den

helt særlige stemning i ugerne op til. En rumlende utilfredshed.

Som torden, der venter på at bryde ud.

To uger inden havde arbejderne krævet lønforhøjelser. Inflationen

i Vietnam var på det tidspunkt den højeste i Sydøstasien.

Arbejdernes basisløn på 300 kroner om måneden blev udhulet

med rekordfart, og det blev mere og mere vanskeligt at dække

udgifterne til mad og bolig. Derfor bad de om 66 kroner mere om

måneden. Ledelsen på Ching Luh ville give dem 17.

I Vietnam er strejker i praksis forbudt. Undtaget er strejker, som

er arrangeret af den statslige fagbevægelse, der er domineret af det

regerende kommunistparti.

Det har i årenes løb lagt en dæmper på strejkelysten, men den

overophedede økonomi har sat gang i en revolution, der siden

2006 er rullet ind over det vietnamesiske samfund. I stigende grad

nedlægger ansatte på især udenlandsk ejede virksomheder arbejdet.

Alene i de første tre måneder af 2008 oplevede Vietnam 400

såkaldte ’wildcat strikes’ – ulovlige strejker arrangeret uden om

fagbevægelsen. Strejken på Ching Luh var en af dem.

Fabrikken blev afspærret

Det var stolte dage for de ansatte.

I et land uden strejkeret og med stærkt begrænset forsamlingsfrihed

mødtes tusinder af arbejdere på fabrikkens grund for at vise

deres utilfredshed. Luften summede og sydede, og nogle steder

kom det til håndgemæng mellem arbejdere og fabrikkens sikkerhedsvagter.

Som gruppeleder var T ansvarlig for, at 15 mennesker nåede

deres daglige produktionsmål. Da han trådte frem og præsenterede

arbejdernes krav om højere løn for ledelsen, vidste han, at han

risikerede at miste sit job. Men T følte, han gjorde sin pligt.

Efter sammenstød mellem sikkerhedsvagter og arbejdere sendte >> >

24 JUNI 2009 JUNI 2009 25

FOTO POLFOTO/AP

I foråret 2008 var inflationen i Vietnam på mere end 15 procent. Det fik tusinder af arbejdere hos en af Nikes underleverandører

i Vietnam til at gå i strejke og kræve højere løn.


LØBESKO TEST AF SOCIAL ANSVARLIGHEd

I Vietnam kan jeg ikke fortælle

min historie. Jeg håber,

det hjælper at fortælle den

i udenlandske medier, siger

27-årige T.

fabrikkens ledelse en formiddag

bud efter politiet. De første seks

betjente var ikke nok. Om eftermiddagen

dukkede 40 betjente

op – 20 af dem i Ching Luhs

sikkerhedsvagters uniformer.

Det fremgår af fortrolige Nikedokumenter

i Tænks besiddelse.

Dagen efter blev politistyrken

forøget, og fabrikken blev

spærret af.

Lederne blev fyret

Efter en uge var oprøret forbi.

Ledelsens endelige tilbud lød

på 33 kroner ekstra om måneden.

Og som repræsentanterne

for fagforeningen på Ching Luh

formulerede det: ”Enten tager I

imod tilbuddet, eller også bliver

I fyret.”

De fleste vendte tilbage til

deres maskiner, men for T og en række andre sluttede det ikke her.

T blev kaldt ind på et kontor, hvor han fik overrakt sin fyreseddel.

Det samme overgik omkring 100 andre gruppeledere, fortæller

han. Da T spurgte sin fagforeningsrepræsentant, hvorfor han blev

fyret, lød svaret: ”Som gruppeleder forventes du at holde styr på

dine folk – ikke opildne dem til modstand mod ledelsen.”

Hans udsagn om massefyringer bakkes op af undergrundsgruppen

Viet Labor Movement. I dagene efter strejken indsamlede

gruppen navnene på 20 fyrede arbejdere. Dertil kommer arbejdere,

som fik lov at beholde deres job, hvis de underskrev en erklæring,

hvori de kritiserede deres egen rolle i strejken og udtrykte

stor beklagelse.

533 kroner om måneden

40.000 arbejdere strømmer hver dag ind og ud af portene på

skofabrikken Pou Chen. En af dem er 40-årige L. For fire år

siden forlod hun sin familie i det vestlige Vietnam for at drage

sydpå og arbejde.

”Jeg håber på, at jeg kan give mine børn et bedre liv end det,

jeg selv har. Jeg vil gerne give dem en uddannelse, så de slipper

for at arbejde som mig,” siger

hun.

Som risbonde i det vestlige

Vietnam kunne en fraskilt kvinde

som L aldrig forsørge en søn og

en datter. Derfor efterlod hun

børnene hos sine forældre og

drog selv til ho Chi minh City,

hvor hun fik job på Pou Chen.

her arbejder hun på sålefabrik-

L lejer et værelse på 15 m 2

bag fabrikken Pou Chen for

200 kroner om måneden.

T vendte tilbage til sin hjemprovins, hvor hans familie har en

lille butik. Her opholdt han sig i tre måneder.

Dermed undgik han den skæbne, mange af hans kolleger fik.

Vietnam er i middelalderen

Efter strejken på Ching Luh gjorde politiet, som det altid gør: De

fyrede strejkeledere blev anholdt og udsat for forhør, hvorefter de

blev sat under intens overvågning.

Mønstret er velkendt for et medlem af undergrundsgruppen

Viet Labor Movement. Efter en demonstration blev hun arresteret

og holdt fængslet i ti dage. Hver dag blev hun afhørt – hver gang

med de samme spørgsmål: ”Hvem står bag dette? Hvem arbejder

du for?”

Dagen efter hun blev løsladt, troppede en politibetjent op på

hendes arbejde og gav hendes chef ordre om at fyre hende. Derefter

blev hun sat under systematisk overvågning af en opsynsmand

i hendes boligblok, og uge efter uge blev hun kaldt til afhøring på

politistationen. Igen og igen blev hun trukket gennem den samme

liste af spørgsmål. Det stod på et halvt år.

”Jeg var ikke bange for, at de ville gøre mig fortræd,” fortæller

hun. ”Men den konstante chikane gør det utroligt vanskeligt at

leve et normalt liv.”

Styrets brutale nedkæmpning af uafhængige fagforeninger dokumenteres

i en ny rapport fra Human Rights Watch. Menneskerettighedsorganisationen

opremser talrige eksempler på vold og vilkårlige

arrestationer af fagligt aktive vietnamesere. I de værste tilfælde

skaffes lederne af vejen med domme for brud på nationens

sikkerhed.

Trung Doan følger udviklingen på arbejdsmarkedet med bekymring

fra eksil-organisationen The Committee to Protect Vietnamese

Workers.

”For fagligt aktive befinder Vietnam sig i middelalderen. Undertrykkelsen

i dag er meget værre end under den franske besættelse

i forrige århundrede,” siger Trung Doan.

ken ved en højtryksmaskine, der bliver brugt i produktionen af

såler til Nike sportssko.

Arbejdet foregår ved høje temperaturer, og lugten er skrap.

L tjener 1,6 millioner vietnamesiske dong (533 kroner) om

måneden, forudsat hun når sine 1400 par sko om dagen. Sker

det ikke, trækker fabrikken hende i løn. L forklarer, at målene

er svære at nå, fordi Nike introducerer nye modeller og designs

hver måned. Og det tager tid at vænne sig til nye krav og specifikationer.

Alligevel klager hun ikke.

”Jeg ved, at forholdene her er bedre end på mange andre

fabrikker i området. Så dette er min bedste mulighed. Jeg håber,

mine børn får bedre valgmuligheder, højere lønninger og bedre

liv,” siger hun.

Fabriksarbejderens økonomi

månedsløn 1,6 millioner dong (533 kroner)

Til familien i landsbyen 500.000 dong (165 kroner)

husleje 600.000 dong (200 kroner)

mad 300.000 dong (100 kroner)

Tilbage 200.000 dong (67 kroner)

Returbillet til landsbyen: 200.000 dong (67 kroner)

Nike afviser alt

Disse forhold kommer ikke bag på Nike. Det store sportsbrand

betragter Vietnam som et af sine vigtigste leverandørlande. Mere

end 200.000 vietnamesere laver sportsudstyr for Nike, og omkring

en tredjedel af selskabets sko er fremstillet på fabrikker i Vietnam.

Nike har formuleret en politik, en såkaldt code of conduct, der

blandt andet tager højde for den faglige situation i lande som Vietnam.

Nike kræver, at selskabets leverandører ”respekterer alle de

ansattes rettigheder, inklusive retten til fri fagforeningsdannelse og

kollektiv lønforhandling.” Og i Kina har Nike offentligt støttet retten

til at danne frie fagforeninger.

Den opbakning mærkede de ansatte på Ching Luh imidlertid

ikke noget til.

Under strejken i foråret 2008 var Nikes lokale team i daglig kontakt

med fabrikkens ledelse, de lokale myndigheder og fagforeningen.

Alligevel skriver Nike i et brev til The Committee to Protect

Vietnamese Workers, at Nike ikke kender noget til trusler mod

arbejderne. Nike skriver videre, at ingen arbejdere blev fyret som

følge af strejken. Derimod var der arbejdere, som selv sagde op.

Endelig skriver Nike, at Ching Luh på ingen måde straffede

arbejdere. Og politiet blev kun tilkaldt for at ”beskytte de strejkende,

ledelsen og fabrikkens ejendom.”

Det forarger Trung Doan:

”Nike siger, at politiet var der for at beskytte arbejderne. Men i

virkeligheden blev de tilkaldt for at nedbryde modstandsviljen hos

de strejkende,” siger han.

I en erklæring til Tænk gentager Nike den udlægning. Vi ville

gerne have spurgt mere ind til sagen, men trods en svarfrist på

mere end tre uger er det ikke lykkedes Nike at finde en person, vi

kunne interviewe.

Særligt ansvar i visse lande

Efter strejken på Ching Luh har Nike selv undersøgt, hvad der

skete. Nikes undersøgelse består af en redegørelse fra ledelsen af

fabrikken, samtaler med fabrikkens fagforening og de lokale myndigheder.

Og på den store fabrik en times kørsel fra Ho Chi Minh City er

alt i dag ved det gamle. Her produceres der hver dag tusinder af

sko med Nikes letgenkendelige vinge på siden. Arbejdernes basisløn

er steget til 400 kroner om måneden. Men kun fordi styret i

Vietnam har hævet minimumslønnen for at følge med inflationen.

Og de faglige rettigheder?

De er lige så fraværende som altid. Eller som syersken Q siger,

da vi besøger hende boligområdet lige bag fabrikken i april 2009:

”Jeg betaler et fast kontingent hver måned, men jeg aner ikke,

hvem formanden for fagforeningen er.” n

Fakta om artiklerne

Artiklerne i denne serie er lavet af researcher Anne Skjerning,

fotograf Søren Zeuth og journalist Carsten Terp under et besøg

i Vietnam i dagene fra 3. til 16. april 2009.

I den periode interviewede vi 13 nuværende og tidligere arbejdere

fra tre skofabrikker, som alle producerer for Nike. Derudover

talte vi med en række mennesker, som har forbindelse til

skoindustrien i Vietnam.

De medvirkende i artiklerne er anonyme af hensyn til deres sikkerhed

og for at undgå enhver form for afstraffelse fra enten

arbejdsgivere eller myndigheder.

Nikes hovedpine

Når smerterne i hovedet bliver for voldsomme, forlader

32-årige B sit job hos den store Nike-leverandør, Dona

Victor, og besøger fabrikkens sundhedsklinik. Pillerne,

som hun får af lægen, dæmper hendes hovedpine.

men smerten forsvinder aldrig helt.

hovedpinen er en følge af at lime sko, siger B – ligesom

smerterne i hendes mave, ømheden i halsen og

den konstant løbende næse.

”men jeg ved, at forholdene er de samme på alle

andre skofabrikker, så jeg har ikke noget valg,” siger B.

Limen stinker og klistrer til hendes hud og tøj. Når

hun er på arbejde, har B forklæde på, handsker hele

vejen op til skuldrene og en ansigtsmaske. Beskyttelsesudstyret

får hun af sin arbejdsgiver. Før fik hun en

maske hver uge. For nylig

blev det skåret ned til en

maske hver anden uge.

men det klistrede job

giver flere penge. hver

måned får B et faretillæg

på lidt over 100.000 vietnamesiske

dong, 33 danske

kroner, for at arbejde med

skadelige stoffer. Efter 12

år hos Dona Victor tjener

hun nu 1,7 millioner dong,

566 danske kroner, om

måneden.

hovedpine og smerter i

ryg og skuldre er almindelige

skader i beklædningsindustrien,

bekræfter en læge

fra en tøjfabrik i området.

B har konstant ondt i

halsen – også når hun

ikke er på arbejde.

Omkring halvdelen af hans patienter har åndedrætsbesvær.

En tredjedel klager over følelsesløshed i benene

som følge af overbelastning af rygsøjlen. Andre typiske

symptomer er smerter i nakke og skuldre.

Andre sygdomme i kølvandet på det hårde arbejde

på skofabrikkerne er ifølge lægen hukommelsesbesvær,

hudsygdomme, nedsat evne til at få børn og sågar

aborter. han mener, disse sundhedsproblemer er tæt

forbundet med brugen af skadelige stoffer i skoindustrien.

En kilde i industrien fortæller, at der bruges mere

end 2000 forskellige kemikalier i produktionen af de

forskellige såler til sportssko.

I sin code of conduct kræver Nike ellers, at firmaets

leverandører ”reducerer antallet af arbejdsrelaterede

skader og sygdomme og arbejder på at forbedre de

ansattes generelle sundhedstilstand.”

I en mail til Tænk skriver Nike, at firmaet har arbejdet

intenst på at reducere brugen af skadelige stoffer i

produktionen siden 1995. Nike stiller også krav til sine

leverandører om at forsyne arbejderne med beskyttelsesudstyr.

26 JUNI 2009 JUNI 2009 27

More magazines by this user
Similar magazines