GALE SKO GIVER SURE SKADER - UDSYN

LØBESKO LABORATORIE- OG BRUGERTEST 

Af Carsten Terp / Testansvarlig Stine Müller / Research Jakob Sindballe 

GALE 

SKO 

GIVER 

SURE 

SKADER 

Fødder findes i forskellige former. Det samme gør løbesko. 

Og før du finder det rette match mellem dine fødder og dine sko, 

skal du ikke trække løbedragten på, med mindre du ligefrem er på 

jagt efter skader. 

”Løbeskader er helt ufatteligt hyppige – specielt for folk over 

30,” siger idrætslæge Ulrich Fredberg fra Stadionklinikken i Århus. 

Derfor er et tjek af din løbestil et must, før du så meget som 

overvejer at snøre din fod ind i et nyt par sko. 

Vi har testet 16 par løbesko, og testen indeholder ingen fikse og 

færdige anbefalinger, for ingen sko passer til alle. Men vi kan give 

en række tommelfingerregler, der gør det lettere for dig at finde 

det rigtige par på skohylden. Og ikke mindst kan vi advare mod at 

købe en billig løbesko i supermarkedet. 

”Et par dårlige sko vil medføre, at du overbelaster dine fødder. 

Og så risikerer du skader – typisk i sener og skinneben,” siger 

Ulrich Fredberg. 

Køb sko om eftermid- 

dagen eller efter træning 

– så har foden udvidet sig. 

Sørg for at have god tid. 

Start altid med at få testet din løbestil, 

og pas på de billige løbesko fra supermarkedet. 

Ellers kan skader sætte en stopper for din 

løbebane, før du ved af det. 

Medbring dine gamle 

løbesko. Sliddet på ydersålerne 

kan sige meget om din 

løbestil. Prøv skoene i dine 

almindelige sportssokker. 

Med andre ord: Køb dine sko i en specialbutik for løbere, med 

mindre du går efter en podieplads i skadestatistikken. 

Find din løbestil 

Den perfekte fod er ikke sat i masseproduktion. Vores fødder er 

komplicerede konstellationer af muskler, bånd og knogler sat sammen 

i varierende former og faconer. De kan være platte, hule, 

brede, smalle og have høj eller lav vrist. Og så kan de være egyptiske 

eller græske. Er storetåen længere end de andre tæer, har du 

egyptiske fødder. Hvis din anden tå når længst frem, er dine fødder 

græske. 

Når dine fødders facon og nationalitet ligger fast, skal du vende 

blikket mod resten af din krop. Hvor meget vejer du? 

En tung løber har brug for en stiv sko, mens en letvægtsløber 

har brug for en mere fleksibel sko. 

Og så kommer næste skridt: At bestemme din løbestil. 

En tur på løbebåndet eller over fodskanneren fortæller, om du 

overpronerer, altså lægger for meget vægt på indersiden af din fod. 

Det kan en sko med god støtte kompensere for. 

Pas på de billige løbesko 

16 par sko er blevet testet – både i et laboratorium og på landevej 

og skovstier af et panel bestående af 20 løbere. 

En del af skoene er fremstillet til løbere, der overpronerer, andre 

er til løbere med en neutral løbestil. Og så har vi til sidst en gruppe 

billige sko, til folk, der hellere vil slå græs. For i praksis kan vi 

ikke anbefale en eneste af de billige til andre end sommerfuglefængere 

og fodmasochister. 

Som udgangspunkt ligger supermarkedets udvalg langt fra dine 

fødders behov. Så hvis du vil løbe kroppen i form, starter turen 

med et besøg i specialbutikken. Og husk, når sælgeren begynder 

at snakke om fodskanninger, overpronation og supination, at du 

stadig har din sunde fornuft. Hvis skoen sidder godt på din fod 

og føles stabil, når du løber en tur rundt i butikken, er der måske 

noget om det. n 

Taler ingen om dine 

fødder? Det er en god grund 

til at gå din vej. Sælgeren bør 

spørge til din fodstilling. 

MOdELLER TIL OVERPRONATION 

Adidas adiStar Salvation 

Løbervægt: Middel – tung 

Støtter godt og god støddæmpning. Fordeler 

trykket godt. Blød god pasform, men ret tykt stof 

især på mellemfoden. Nem at snøre 

og god kontakt i hælen. 

Rigtig populær i løberpanelet. 

Vægt 368 gram 

Fundet til 1.400 kroner 

ANBEFALES 

Nike Air Structure Triax+12 

Løbervægt: Let – middel 

Giver rimelig god støtte, men ikke så egnet til 

tunge løbere, da støddæmpning og tryk- 

fordelingen i hælen ikke er så god. 

Skoen har et godt rul, og 

sålen bøjer korrekt. 

Populær både blandt 

løberpanel og ortopæder. 


Fundet til 894 kroner 

ANBEFALES 

New Balance 1224 


Rigtig god støtte, rimelig støddæmpning og 

god fordeling af tryk. Fin pasform og en god 

hælstøtte. Den har en lidt smal 

mellemfod og lidt bred forfod. 

Løberpanelet var knap så 

positive som eksperterne. 



KAN BRUGES 

OVERPRONATION NEUTRAL 

Asics GT-2140 


Rigtig god balance mellem støtte og støddæmpning. 

God pasform og fin hælstøtte. Besværlig at snøre, 

men god fleksibilitet og rul. Sålen er ikke specielt 

holdbar, men rigtig god i både 

løbetest, ortopædiske og 

tekniske målinger. 



ANBEFALES 

Puma Complete Magnatist III 


Speciel sko med god pronationskontrol, men knap 

så meget støddæmpning. Skoen er meget smal, 

let og har en lav hæl. En sko, der er delte 

meninger om. Let, lav og smal. 

Den er meget fleksibel, og 

derfor uegnet til tunge 

løbere. 



KAN BRUGES 

Brooks Trance 8 


Acceptabel støtte og støddæmpning. For fleksibel 

og bøjelig. Relativt populær hos brugerne, men 

ortopæderne advarer om, at skoen kan give skader. 



KAN IKKE ANBEFALES 

HVILKEN LØBESTIL HAR DU? 

Din løbestil afhænger af, hvordan din fod ruller, fra det øjeblik din 

hæl rammer jorden, til du sætter af med forfoden. De fleste mennesker 

overpronerer. Det betyder, at anklen vrikker indad. Nogle 

løbere er neutrale. Det vil sige, at foden lander mere lige. Og så er 

der nogle få, der supinerer, hvor anklen vrikker udad. Din løbestil 

kan aflæses af fagfolk ved hjælp af løbebånd, scanning, videooptagelser 

og ved at se på dine gamle løbesko. 

>> > 

18 JUNI 2009 JUNI 2009 19 

GRAFIk RASmUS BUhL

LØBESKO LABORATORIE- OG BRUGERTEST 

MOdELLER TIL NEUTRAL LØBESTIL BILLIGE MOdELLER 

Adidas Supernova Glide 


Virkelig god støddæmpning, rigtig god trykfordeling 

og en smule støtte. God pasform og hælstøtte. 

Fleksibel, hvilket gør den mindre 

velegnet til tunge løbere. 

meget populær i løberpanelet. 



ANBEFALES 

New Balance 1062 


Lav støddæmpning, men rimelig pronationsstøtte. 

Skoen har et fint rul, og hælen yder god støtte. 

Lidt stiv, når man vrider sålen. Delte meninger 

i løberpanelet. 



ANBEFALES 

Saucony Triumph 6 

Løbervægt: Middel 

En velafbalanceret sko med både støddæmpning 

og støtte. Trykfordelingen er ikke optimal. 

Pasformen er tæt, og hælstøtten er god. 

Sålen er ikke så holdbar. 



KAN BRUGES 

Hiver sælgeren straks ’superskoen 

til dig’ ned fra hylden, er det bare med at 

komme væk. Sælgeren bør som minimum 

spørge om, på hvilket underlag, hvor langt 

og hvor ofte du løber. Også kropsvægt og 

tidligere skader bør komme på tale. 

Mizuno Wave Rider 12 


En god velafbalanceret sko med både støddæmp- 

ning og god støtte. komfortabel. Snørebåndene 

sidder lidt langt fremme, så man skal fylde skoen 

ud. Løberpanelet er meget 

begejstret, og flere synes, 

den er en af de bedste. 


Fundet til 1.100 Kroner 

ANBEFALES 

Asics GEL-Nimbus 10 


God støddæmpning og en smule pronationsstøtte. 

Særdeles god pasform og fin hælstøtte. Stiv i sålen, 

hvilket gør den mindre velegnet til lette løbere. 

Ret populær i løberpanelet og 

blandt ortopæderne. Sålen er 

ikke så holdbar. 



ANBEFALES 

Nike Air Vomero +3 


Rigtig meget støddæmpning, men meget lidt 

pronationskontrol og er derfor kun velegnet til 

absolut neutrale løbere. Skoen har en god pasform 

med fin hælstøtte. Flere af 

testløberne fremhæver denne 

sko som en af de bedste. 



KAN BRUGES 

Tjek, om hælen får støtte, og der er 

plads til tæerne. Pas på trykkende sømme 

eller dårligt polstrede tunger. Og få vist 

den bedste snøring for fod og sko. 

Adidas duramo 

kan til nød løbes i, men vil på langt sigt give skader, 

God støddæmpning, men meget lidt støtte. 

God fordeling af trykket. Skoen bøjer for langt 

fremme og har et dårligt rul. 

Ortopædisk er der problemer 

med skoen. 



FRARÅdES TIL LØB 

Nike dart VI 

kan til nød løbes i, men vil på langt sigt give skader. 

Rimelig støddæmpning og acceptabel pronations- 

kontrol. Ringe distribution af trykket. 

knap så god komfort. Var ikke 

populær blandt løberne. 




FAKTA OM TESTEN 

Vi har testet 16 par herreløbesko, fordelt 

på tre kategorier: sko i den dyre ende til 

overpronationsløbere og neutrale løbere 

samt en kategori med mere prisvenlige 

sko. 

Holdbarhedstest: Laboratoriet har udført 

slitagetest af stoffet på overdelen og 

indersålen. Desuden er sålen blevet testet 

ved at bøje den 30.000 gange. 

Biomekanisk test: Laboratoriet har målt 

støddæmpning og fordeling af tryk på en 

Pas på med størrel- 

sen. Mellem storetå og skomateriale 

bør der være en 

fingerbreddes plads. 

Aldi / Shamp 

Dårlig støddæmpning og trykfordeling. meget lidt 

pronationskontrol. Sålen er alt for blød. meget 

ringe ud fra et ortopædisk synspunkt og vil i 

mange tilfælde forårsage skader ved løb. 

Testløberne var negative. 


Spotvare, Ikke længere 

på markedet 


Lidl / Sport Laufschuh 

Ringe støddæmpning og ingen støtte. Dårlig 

fordeling af trykket. Vurderet som den dårligste 

sko i testen. Vil i mange tilfælde 

forårsage skader. 


Spotvare, ikke længere 

på markedet 


trykfølsom plade og ved stødtest af sålmaterialet. 

Acceleration af skinneben og 

fodens vinkler er målt under testløb for at 

bestemme pronationskontrol. 

Ortopædiske vurderinger: To eksperter 

har hver for sig vurderet skoene ud 

fra komfort, pasform, snøring, støtte af 

hælen, fleksibilitet og støtte. 

Løberpanel: 20 løbere har løbet en tur 

på 5 km med hvert par sko. herefter har 

de udfyldt et spørgeskema, hvor pasform, 

Pas på med at købe 

den nye version af en sko, 

du kender. Det er ikke den 

samme sko. 

komfort, støddæmpning, rul og kontakt 

med underlaget er blevet bedømt. Derudover 

har hver enkelt løber skulle rangere 

de tre bedste og de tre dårligste sko. 

Vi har ikke givet en samlet karakter for 

skoene, da løbere har vidt forskellige 

behov. 

Testen er udført i samarbejde med andre 

forbrugerblade i International Consumer 

Research & Testing, ICRT. 

Insister på at afprøve 

skoen i aktion – jog en 

tur gennem butikken. 

20 JUNI 2009 JUNI 2009 21 

>> >

LØBESKO TEST AF SOCIAL ANSVARLIGHEd 

Prisen på en sko 

Der er mange, som skal have en bid, når du 

betaler for dine løbesko. Zoom Skylon + 11 

fra Nike koster cirka 1.000 kroner i de danske 

butikker. Heraf får syersken på fabrikken i 

Vietnam fire kroner. 

1 Distribution 32,6% 

2 Moms 17,4% 

3 Produktudvikling 11% 

4 PR & markedsføring 8,5% 

5 Producentens fortjeneste 8% 

6 Materialer 8% 

7 Transport & skat 5% 

8 Fabrikkens fortjeneste 2% 

9 Produktionsomkostninger 1,6% 

10 Arbejdsløn 0,4 % 

Kilde: Clean Clothes Campaign, 2004 

TEST AF KONCERNERNES SOCIALE ANSVARLIGHED 

koncern modeller 

ADIDAS adiStar Salvation, Supernova Glide, Duramo Ja Ja Ja kina 4 70 5 5 4 4 2 

PUMA Complete magnatist III Ja Ja Nej kina 4 62 4 5 4 3 3 

NEW BALANCE 1224, 1063 Ja Ja Ja kina 3 52 3 3 4 3 1 

MIZUNO Wave Rider 12 Ja Ja Ja kina 3 47 5 3 3 2 2 

LIDL Sport Løbesko 15735 Ja Ja Nej kina 2 32 3 2 3 2 1 

ALDI* Schamp (Juli 2008) Ja Nej Nej Vietnam – – 1 1 – – 1 

NIKE Air Vomero+4, Air Structure Triax+12, Dart VI Nej Nej Nej – – – 2 – – – 2 

ASICS GT-2140, Gel-Nimbus 10 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1 

BROOKS Trance 8, Glycerin 7 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1 

SAUCONY Triumph 6 Nej Nej Nej – – – 1 – – – 1 

I 

1 

EKSTREMT ENGAGERET 

i 

MEGET ENGAGERET 

3 

10 

2 

Ønskede at deltage 

Besøg på fabrikken, der samler skoen 

Besøg på fabrikken, der producerer sålen 

Produktionsland 

Samlet bedømmelse 

koncernens åbenhed 

Samlet bedømmelse, % 

koncernens politik 

for social ansvarlighed 

* Aldi har stoppet samarbejdet med den fabrik, der tidligere producerede de pågældende løbesko. Derfor kunne vi ikke besøge denne fabrik og heller ikke 

give en samlet bedømmelse. 

ENGAGERET 

t 

3 

4 

TILTAG I DEN RIGTIGE RETNING 

5 

DE FøRSTE FORSIGTIGE TILTAG 

T 

6 

Sociale hensyn på fabrikken 

miljøhensyn på fabrikken 

Information om social 

ansvarlighed til forbrugere 

STADIG STEN I 

SKOENE 

Lønnen er svær at leve af, og frie fagforeninger 

er forbudt – selv på de bedste af de fabrikker, 

som fremstiller dine løbesko. 

Af Carsten Terp / Testansvarlig Stine Müller / Research Jakob Sindballe / Foto Søren Zeuth 

Otte timer om dagen, 

seks dage om ugen holder 

21-årige P et par Nike-sko i 

hånden. Men på fødderne 

kommer de aldrig. 

”Jeg ville elske at have et par Nike-sko. 

De er så flotte, men jeg har ikke råd,” siger 

hun. 

P er en af de 40.000 arbejdere på den 

store Nike-leverandør Pou Chen i det sydlige 

Vietnam. Fabrikken producerer Nikes 

Zoom Skylon+11, der koster 1.000 kroner 

i danske butikker. Og selv om de lige 

nu er på tilbud til 600 kroner, er skoene 

fuldstændig uden for P’s rækkevidde. Det 

beløb er, hvad hun tjener på en måned. 

De lave lønninger er det helt store problem 

på de asiatiske fabrikker, hvor dine 

løbesko bliver produceret. Problemet forstærkes 

af, at der ikke er nogen fri fagbevægelse 

i lande som Kina og Vietnam. 

Det betyder, at arbejderne ikke har nogen, 

der kæmper effektivt for deres sikkerhed, 

sundhed og en løn, der er til at leve af. De 

er overladt til deres arbejdsgiveres velvilje. 

Tænk har undersøgt forholdene for 

arbejdere på skofabrikker i Kina og Vietnam. 

I begge lande bliver skoene fremstillet 

på gigantiske virksomheder med op til 

70.000 ansatte. Hver virksomhed består af 

et kompleks af mindre fabrikker, der typisk 

producerer for ét brand. 

Det betyder, at en leverandør sagtens 

kan producere for Adidas og Nike og et 

tysk supermarked på samme tid, men 

da produktionen er lagt ud til forskellige 

fabrikker, kan forholdene variere – alt efter 

kravene fra kunden. 

Forholdene er bedst på de fabrikker, der 

leverer til de store mærkevareproducenter. 

De store producenter har haft fokus 

på social ansvarlighed, siden de midt i 

1990’erne blev trukket igennem mediemøllen 

for at misbruge underbetalte arbejdere 

på asiatiske fabrikker. 

Adidas vinder guld 

Adidas topper undersøgelsen. Dels fordi 

de har en stærk politik, som de systematisk 

arbejder med at få implementeret hos 

leverandørerne, dels fordi de har været 

meget åbne og samarbejdsvillige. Som led i 

undersøgelsen fik vores testarbejdere blandt 

andet lov til at besøge Adidas’ fabrikker. 

Også Puma ligger godt, fordi koncernen 

sagde ja til at deltage og arbejder målrettet 

med social ansvarlighed. 

Blandt de koncerner, der ønskede at 

deltage i undersøgelsen, ligger den tyske 

supermarkedskæde Lidl i bund. Lidl har 

taget de første skridt, når det gælder social 

ansvarlighed, men det halter stadig, især 

på miljøområdet. 

Den anden tyske supermarkedskæde, 

Aldi, kunne vi ikke bedømme, fordi 

Aldi ikke længere samarbejdede med den 

fabrik, der producerede den pågældende 

sko. 

Verdens største sportsbrand, Nike, burde 

stå på præmieskamlen. Koncernens politik 

og øvrige tilgængelige materiale antyder, 

at Nike har ganske godt styr på forholdene. 

Men Nike har ikke ønsket at deltage 

i denne undersøgelse. 

Det manglende samarbejde trækker selvfølgelig 

ned i vores bedømmelse af åbenhed 

og betyder samtidig, at vi ikke har 

kunnet bedømme Nikes sociale ansvarlig- >> > 

22 JUNI 2009 JUNI 2009 23 

7 

8 

COPYRIGhT TÆNk 

9


hed. Det samme gælder Asics, Brooks og 

Saucony, der alle sagde nej til at deltage i 

testen. 

Lønnen er for lav 

De bedste fabrikker tager hånd om de 

ansattes sikkerhed og sundhed. Der forekommer 

ikke slave- og børnearbejde, og 

den lovpligtige minimumsløn respekteres. 

Men at fabrikkerne overholder loven, betyder 

ikke, at lønnen er tilstrækkelig. 

I Vietnam er grundlønnen for en syerske 

på en skofabrik mindre end 400 kroner om 

måneden. Til den løn er hun ude af stand 

til at forsørge sig selv og sin familie, med 

mindre hun tager overarbejde eller risikabelt 

arbejde, der kan udløse faretillæg. 

I årevis har ulandsorganisationer som 

Oxfam argumenteret for en såkaldt leveløn. 

Det er en grundløn, der sikrer arbejderne 

og deres familier, og samtidig levner 

plads til en lille opsparing. Det har samtlige 

sportsbrands afvist. 

”Arbejdslønnen udgør en minimal del 

af produktionsomkostningerne ved en sko. 

Men store brands som Nike og Adidas har 

en kolossal profit. De har evnen, men ikke 

viljen til at betale bedre,” siger Tim Connor, 

som koordinerer arbejdet med arbejdstagerrettigheder 

hos Oxfam i Australien. 

”Firmaer, som sælger dyre varer til velhavende 

forbrugere, bør ikke tjene på at 

udnytte de arbejdere, der laver varerne. 

Arbejderne har ret til en acceptabel løn 

for den arbejdskraft, de leverer,” siger Tim 

Connor. 

FAKTA OM TESTEN 

Vi har undersøgt 10 forskellige koncerners 

sociale og miljømæssige ansvarlighed 

i forbindelse med produktionen af 

løbesko. Dette indbefatter løn, arbejdstid 

og arbejdsmiljø på produktionsstedet, 

men også koncernens støtte og engagement 

i produktionslandene. De miljømæssige 

aspekter er f.eks. brugen af kemikalier 

i produktionen. 

Via et spørgeskema har vi undersøgt 

producenternes politik for social ansvarlighed. 

Vi har dernæst besøgt fabrikker, 

der producerer skoene for at se, hvordan 

forholdene er i praksis. Så vidt muligt har 

vi også besøgt de fabrikker, der producerer 

skoenes såler. 

Alle oplysninger samt besøg på produktionsstederne 

er udført af en ekstern 

organisation med speciale i at undersøge 

produktions- og arbejdsforhold. 

Ingen af de store brands har vist viljen 

til at betale en leveløn. Et standardsvar 

fra selskaberne er, at det er svært at formulere 

principper for, hvor meget en leveløn 

udgør i forskellige lande og forskellige 

områder. Et andet typisk svar er, at en 

leveløn vil forvride den normale løndannelse 

på arbejdsmarkedet. 

Men det er dårlige undskyldninger for 

ikke at tage problematikken alvorligt, 

mener Oxfam. 

”Deres primære drivkraft er at minimere 

omkostningerne for at forbedre profitten. 

Det er frastødende i lyset af, hvor mange 

penge de bruger på reklame og markedsføring,” 

siger Tim Connor. 

I en mail til Tænk skriver Nike, at firmaet 

betaler den lovpligtige minimumsløn. 

Resten er op til de lokale regeringer. 

de usynlige fagforeninger 

Arbejderne på skofabrikkerne får ingen 

hjælp fra fagforeningen. I lande som Kina 

og Vietnam er fagbevægelsen kommunistpartiets 

forlængede arm. Den tjener partiets 

interesser, og da kommunistpartiet i årtier 

har været den eneste arbejdsgiver, er målet 

for fagbevægelsen overordnet set at holde 

hjulene i gang – på bekostning af arbejdernes 

interesser. Frie fagforeninger er forbudt. 

Når de store brands lægger produktion i 

lande med så svage faglige rettigheder, får 

de automatisk en ekstra forpligtelse til at 

sikre arbejdernes rettigheder, mener Oxfam. 

De kan ikke overlade det til den statslige 

fagforening. 

Fabriksbesøg 

Efter et møde, hvor alle relevante dokumenter 

blev udleveret, fulgte interviews 

med ledelsen og i snit 15 arbejdere, 

inspektion på fabrikken samt en grundig 

gennemgang af den udleverede dokumentation. 

Informationer til forbrugeren 

Vi har undersøgt, hvordan koncernen 

informerer om socialt ansvar på hjemmesider. 

Vi har også via telefon og mail 

spurgt ind til koncernernes politik. 

Manglende deltagelse 

koncerner, der ikke ville deltage i undersøgelsen, 

er vurderet på baggrund af 

offentligt tilgængeligt materiale om koncernens 

sociale ansvar. 

På papiret bakker de store sportsbrands 

da også op om faglige rettigheder. Koncernerne 

har formuleret såkaldte codes of conduct, 

der støtter arbejdernes ret til at danne 

frie fagforeninger og til at forhandle deres 

løn kollektivt. 

Men ude på skofabrikkerne er disse rettigheder 

nærmest usynlige. Selv om de fleste 

af arbejderne hver måned betaler for 

at være medlemmer af den statslige fagbevægelse, 

aner de ikke, hvad fagforeningen 

gør for dem, og hvem der sidder i den. De 

tror, kontingentet går til at betale den årlige 

vægkalender og andre smågaver. 

Repræsentanterne for fagbevægelsen er 

oftest medlemmer af fabrikkens ledelse 

eller udpeget direkte af ledelsen. Det hører 

til sjældenhederne, at fagbevægelsen forhandler 

løn på vegne af arbejderne og har 

reel indflydelse på forholdene på arbejdspladsen. 

Og skulle der opstå en konflikt, 

kan arbejderne være sikre på, at de ikke 

får opbakning fra fagforeningen. 

”Der er ingen som helst sammenhæng 

mellem producenternes code of conduct og 

deres måde at drive forretning på,” siger 

Tim Connor fra Oxfam. 

Selv om flere af de store sportsmærker 

efterhånden gør en indsats for at sikre 

arbejderne gode vilkår, mener Oxfam, at de 

stadig er langt fra målstregen. 

”Virksomhedernes sociale ansvar handler 

stadig primært om markedsføring. I 

praksis er faglige rettigheder fuldstændigt 

uvæsentlige sat overfor ønsket om lave 

omkostninger og hurtige leveringstider.” n 

Vurdering og vægtning 

har vi kunnet validere de oplysninger, 

virksomheden selv har givet, har virksomheden 

fået en højere karakter. koncerner, 

der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, 

scorer dårligt i åbenhed, men derudover 

har vi valgt ikke at bedømme dem. 

I den samlede bedømmelse vægter 

sociale hensyn på fabrikken 35%, hensyn 

til miljøet på fabrikken 20%, koncernens 

åbenhed 15%, niveauet af information til 

forbrugere 15%, koncernens politik 10% 

og koncernens behandling af ansatte 5%. 

Testen er udført i samarbejde med andre 

forbrugerblade i International Consumer 

Research & Testing, ICRT. 

NIKE RIMER PÅ STREJKE 

Nike lover at beskytte de ansattes rettigheder. Men da strejkende arbejdere hos 

en af Nikes leverandører i Vietnam blev truet og fyret, gjorde Nike intet. 

Af Carsten Terp & Anne Skjerning / Foto Søren Seuth 

Som i resten af Vietnam kom strejken på Ching 

Luh hurtigt og uventet. 

Efter frokost den 31. marts sidste år nægtede 

500 ansatte at vende tilbage til arbejdet. Rygterne 

strøg gennem det 830.000 kvadratmeter store fabrikskompleks, 

fra mund til øre, fra mobil til mobil. Og om eftermiddagen fyldtes 

fabriksgrunden af arbejdere, der strømmede ud fra bygningerne. 

27-årige T husker dagen ganske tydeligt. Han husker også den 

helt særlige stemning i ugerne op til. En rumlende utilfredshed. 

Som torden, der venter på at bryde ud. 

To uger inden havde arbejderne krævet lønforhøjelser. Inflationen 

i Vietnam var på det tidspunkt den højeste i Sydøstasien. 

Arbejdernes basisløn på 300 kroner om måneden blev udhulet 

med rekordfart, og det blev mere og mere vanskeligt at dække 

udgifterne til mad og bolig. Derfor bad de om 66 kroner mere om 

måneden. Ledelsen på Ching Luh ville give dem 17. 

I Vietnam er strejker i praksis forbudt. Undtaget er strejker, som 

er arrangeret af den statslige fagbevægelse, der er domineret af det 

regerende kommunistparti. 

Det har i årenes løb lagt en dæmper på strejkelysten, men den 

overophedede økonomi har sat gang i en revolution, der siden 

2006 er rullet ind over det vietnamesiske samfund. I stigende grad 

nedlægger ansatte på især udenlandsk ejede virksomheder arbejdet. 

Alene i de første tre måneder af 2008 oplevede Vietnam 400 

såkaldte ’wildcat strikes’ – ulovlige strejker arrangeret uden om 

fagbevægelsen. Strejken på Ching Luh var en af dem. 

Fabrikken blev afspærret 

Det var stolte dage for de ansatte. 

I et land uden strejkeret og med stærkt begrænset forsamlingsfrihed 

mødtes tusinder af arbejdere på fabrikkens grund for at vise 

deres utilfredshed. Luften summede og sydede, og nogle steder 

kom det til håndgemæng mellem arbejdere og fabrikkens sikkerhedsvagter. 

Som gruppeleder var T ansvarlig for, at 15 mennesker nåede 

deres daglige produktionsmål. Da han trådte frem og præsenterede 

arbejdernes krav om højere løn for ledelsen, vidste han, at han 

risikerede at miste sit job. Men T følte, han gjorde sin pligt. 

Efter sammenstød mellem sikkerhedsvagter og arbejdere sendte >> > 

24 JUNI 2009 JUNI 2009 25 

FOTO POLFOTO/AP 

I foråret 2008 var inflationen i Vietnam på mere end 15 procent. Det fik tusinder af arbejdere hos en af Nikes underleverandører 

i Vietnam til at gå i strejke og kræve højere løn.


I Vietnam kan jeg ikke fortælle 

min historie. Jeg håber, 

det hjælper at fortælle den 

i udenlandske medier, siger 

27-årige T. 

fabrikkens ledelse en formiddag 

bud efter politiet. De første seks 

betjente var ikke nok. Om eftermiddagen 

dukkede 40 betjente 

op – 20 af dem i Ching Luhs 

sikkerhedsvagters uniformer. 

Det fremgår af fortrolige Nikedokumenter 

i Tænks besiddelse. 

Dagen efter blev politistyrken 

forøget, og fabrikken blev 

spærret af. 

Lederne blev fyret 

Efter en uge var oprøret forbi. 

Ledelsens endelige tilbud lød 

på 33 kroner ekstra om måneden. 

Og som repræsentanterne 

for fagforeningen på Ching Luh 

formulerede det: ”Enten tager I 

imod tilbuddet, eller også bliver 

I fyret.” 

De fleste vendte tilbage til 

deres maskiner, men for T og en række andre sluttede det ikke her. 

T blev kaldt ind på et kontor, hvor han fik overrakt sin fyreseddel. 

Det samme overgik omkring 100 andre gruppeledere, fortæller 

han. Da T spurgte sin fagforeningsrepræsentant, hvorfor han blev 

fyret, lød svaret: ”Som gruppeleder forventes du at holde styr på 

dine folk – ikke opildne dem til modstand mod ledelsen.” 

Hans udsagn om massefyringer bakkes op af undergrundsgruppen 

Viet Labor Movement. I dagene efter strejken indsamlede 

gruppen navnene på 20 fyrede arbejdere. Dertil kommer arbejdere, 

som fik lov at beholde deres job, hvis de underskrev en erklæring, 

hvori de kritiserede deres egen rolle i strejken og udtrykte 

stor beklagelse. 

533 kroner om måneden 

40.000 arbejdere strømmer hver dag ind og ud af portene på 

skofabrikken Pou Chen. En af dem er 40-årige L. For fire år 

siden forlod hun sin familie i det vestlige Vietnam for at drage 

sydpå og arbejde. 

”Jeg håber på, at jeg kan give mine børn et bedre liv end det, 

jeg selv har. Jeg vil gerne give dem en uddannelse, så de slipper 

for at arbejde som mig,” siger 

hun. 

Som risbonde i det vestlige 

Vietnam kunne en fraskilt kvinde 

som L aldrig forsørge en søn og 

en datter. Derfor efterlod hun 

børnene hos sine forældre og 

drog selv til ho Chi minh City, 

hvor hun fik job på Pou Chen. 

her arbejder hun på sålefabrik- 

L lejer et værelse på 15 m 2 

bag fabrikken Pou Chen for 

200 kroner om måneden. 

T vendte tilbage til sin hjemprovins, hvor hans familie har en 

lille butik. Her opholdt han sig i tre måneder. 

Dermed undgik han den skæbne, mange af hans kolleger fik. 

Vietnam er i middelalderen 

Efter strejken på Ching Luh gjorde politiet, som det altid gør: De 

fyrede strejkeledere blev anholdt og udsat for forhør, hvorefter de 

blev sat under intens overvågning. 

Mønstret er velkendt for et medlem af undergrundsgruppen 

Viet Labor Movement. Efter en demonstration blev hun arresteret 

og holdt fængslet i ti dage. Hver dag blev hun afhørt – hver gang 

med de samme spørgsmål: ”Hvem står bag dette? Hvem arbejder 

du for?” 

Dagen efter hun blev løsladt, troppede en politibetjent op på 

hendes arbejde og gav hendes chef ordre om at fyre hende. Derefter 

blev hun sat under systematisk overvågning af en opsynsmand 

i hendes boligblok, og uge efter uge blev hun kaldt til afhøring på 

politistationen. Igen og igen blev hun trukket gennem den samme 

liste af spørgsmål. Det stod på et halvt år. 

”Jeg var ikke bange for, at de ville gøre mig fortræd,” fortæller 

hun. ”Men den konstante chikane gør det utroligt vanskeligt at 

leve et normalt liv.” 

Styrets brutale nedkæmpning af uafhængige fagforeninger dokumenteres 

i en ny rapport fra Human Rights Watch. Menneskerettighedsorganisationen 

opremser talrige eksempler på vold og vilkårlige 

arrestationer af fagligt aktive vietnamesere. I de værste tilfælde 

skaffes lederne af vejen med domme for brud på nationens 

sikkerhed. 

Trung Doan følger udviklingen på arbejdsmarkedet med bekymring 

fra eksil-organisationen The Committee to Protect Vietnamese 

Workers. 

”For fagligt aktive befinder Vietnam sig i middelalderen. Undertrykkelsen 

i dag er meget værre end under den franske besættelse 

i forrige århundrede,” siger Trung Doan. 

ken ved en højtryksmaskine, der bliver brugt i produktionen af 

såler til Nike sportssko. 

Arbejdet foregår ved høje temperaturer, og lugten er skrap. 

L tjener 1,6 millioner vietnamesiske dong (533 kroner) om 

måneden, forudsat hun når sine 1400 par sko om dagen. Sker 

det ikke, trækker fabrikken hende i løn. L forklarer, at målene 

er svære at nå, fordi Nike introducerer nye modeller og designs 

hver måned. Og det tager tid at vænne sig til nye krav og specifikationer. 

Alligevel klager hun ikke. 

”Jeg ved, at forholdene her er bedre end på mange andre 

fabrikker i området. Så dette er min bedste mulighed. Jeg håber, 

mine børn får bedre valgmuligheder, højere lønninger og bedre 

liv,” siger hun. 

Fabriksarbejderens økonomi 

månedsløn 1,6 millioner dong (533 kroner) 

Til familien i landsbyen 500.000 dong (165 kroner) 

husleje 600.000 dong (200 kroner) 

mad 300.000 dong (100 kroner) 

Tilbage 200.000 dong (67 kroner) 

Returbillet til landsbyen: 200.000 dong (67 kroner) 

Nike afviser alt 

Disse forhold kommer ikke bag på Nike. Det store sportsbrand 

betragter Vietnam som et af sine vigtigste leverandørlande. Mere 

end 200.000 vietnamesere laver sportsudstyr for Nike, og omkring 

en tredjedel af selskabets sko er fremstillet på fabrikker i Vietnam. 

Nike har formuleret en politik, en såkaldt code of conduct, der 

blandt andet tager højde for den faglige situation i lande som Vietnam. 

Nike kræver, at selskabets leverandører ”respekterer alle de 

ansattes rettigheder, inklusive retten til fri fagforeningsdannelse og 

kollektiv lønforhandling.” Og i Kina har Nike offentligt støttet retten 

til at danne frie fagforeninger. 

Den opbakning mærkede de ansatte på Ching Luh imidlertid 

ikke noget til. 

Under strejken i foråret 2008 var Nikes lokale team i daglig kontakt 

med fabrikkens ledelse, de lokale myndigheder og fagforeningen. 

Alligevel skriver Nike i et brev til The Committee to Protect 

Vietnamese Workers, at Nike ikke kender noget til trusler mod 

arbejderne. Nike skriver videre, at ingen arbejdere blev fyret som 

følge af strejken. Derimod var der arbejdere, som selv sagde op. 

Endelig skriver Nike, at Ching Luh på ingen måde straffede 

arbejdere. Og politiet blev kun tilkaldt for at ”beskytte de strejkende, 

ledelsen og fabrikkens ejendom.” 

Det forarger Trung Doan: 

”Nike siger, at politiet var der for at beskytte arbejderne. Men i 

virkeligheden blev de tilkaldt for at nedbryde modstandsviljen hos 

de strejkende,” siger han. 

I en erklæring til Tænk gentager Nike den udlægning. Vi ville 

gerne have spurgt mere ind til sagen, men trods en svarfrist på 

mere end tre uger er det ikke lykkedes Nike at finde en person, vi 

kunne interviewe. 

Særligt ansvar i visse lande 

Efter strejken på Ching Luh har Nike selv undersøgt, hvad der 

skete. Nikes undersøgelse består af en redegørelse fra ledelsen af 

fabrikken, samtaler med fabrikkens fagforening og de lokale myndigheder. 

Og på den store fabrik en times kørsel fra Ho Chi Minh City er 

alt i dag ved det gamle. Her produceres der hver dag tusinder af 

sko med Nikes letgenkendelige vinge på siden. Arbejdernes basisløn 

er steget til 400 kroner om måneden. Men kun fordi styret i 

Vietnam har hævet minimumslønnen for at følge med inflationen. 

Og de faglige rettigheder? 

De er lige så fraværende som altid. Eller som syersken Q siger, 

da vi besøger hende boligområdet lige bag fabrikken i april 2009: 

”Jeg betaler et fast kontingent hver måned, men jeg aner ikke, 

hvem formanden for fagforeningen er.” n 

Fakta om artiklerne 

Artiklerne i denne serie er lavet af researcher Anne Skjerning, 

fotograf Søren Zeuth og journalist Carsten Terp under et besøg 

i Vietnam i dagene fra 3. til 16. april 2009. 

I den periode interviewede vi 13 nuværende og tidligere arbejdere 

fra tre skofabrikker, som alle producerer for Nike. Derudover 

talte vi med en række mennesker, som har forbindelse til 

skoindustrien i Vietnam. 

De medvirkende i artiklerne er anonyme af hensyn til deres sikkerhed 

og for at undgå enhver form for afstraffelse fra enten 

arbejdsgivere eller myndigheder. 

Nikes hovedpine 

Når smerterne i hovedet bliver for voldsomme, forlader 

32-årige B sit job hos den store Nike-leverandør, Dona 

Victor, og besøger fabrikkens sundhedsklinik. Pillerne, 

som hun får af lægen, dæmper hendes hovedpine. 

men smerten forsvinder aldrig helt. 

hovedpinen er en følge af at lime sko, siger B – ligesom 

smerterne i hendes mave, ømheden i halsen og 

den konstant løbende næse. 

”men jeg ved, at forholdene er de samme på alle 

andre skofabrikker, så jeg har ikke noget valg,” siger B. 

Limen stinker og klistrer til hendes hud og tøj. Når 

hun er på arbejde, har B forklæde på, handsker hele 

vejen op til skuldrene og en ansigtsmaske. Beskyttelsesudstyret 

får hun af sin arbejdsgiver. Før fik hun en 

maske hver uge. For nylig 

blev det skåret ned til en 

maske hver anden uge. 

men det klistrede job 

giver flere penge. hver 

måned får B et faretillæg 

på lidt over 100.000 vietnamesiske 

dong, 33 danske 

kroner, for at arbejde med 

skadelige stoffer. Efter 12 

år hos Dona Victor tjener 

hun nu 1,7 millioner dong, 

566 danske kroner, om 

måneden. 

hovedpine og smerter i 

ryg og skuldre er almindelige 

skader i beklædningsindustrien, 

bekræfter en læge 

fra en tøjfabrik i området. 

B har konstant ondt i 

halsen – også når hun 

ikke er på arbejde. 

Omkring halvdelen af hans patienter har åndedrætsbesvær. 

En tredjedel klager over følelsesløshed i benene 

som følge af overbelastning af rygsøjlen. Andre typiske 

symptomer er smerter i nakke og skuldre. 

Andre sygdomme i kølvandet på det hårde arbejde 

på skofabrikkerne er ifølge lægen hukommelsesbesvær, 

hudsygdomme, nedsat evne til at få børn og sågar 

aborter. han mener, disse sundhedsproblemer er tæt 

forbundet med brugen af skadelige stoffer i skoindustrien. 

En kilde i industrien fortæller, at der bruges mere 

end 2000 forskellige kemikalier i produktionen af de 

forskellige såler til sportssko. 

I sin code of conduct kræver Nike ellers, at firmaets 

leverandører ”reducerer antallet af arbejdsrelaterede 

skader og sygdomme og arbejder på at forbedre de 

ansattes generelle sundhedstilstand.” 

I en mail til Tænk skriver Nike, at firmaet har arbejdet 

intenst på at reducere brugen af skadelige stoffer i 

produktionen siden 1995. Nike stiller også krav til sine 

leverandører om at forsyne arbejderne med beskyttelsesudstyr. 

26 JUNI 2009 JUNI 2009 27

GALE SKO GIVER SURE SKADER - UDSYN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?