Årsberetning 2000 - VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Vejle Amts Trafikselskab
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Et år med vægt på visioner
År 2000 var endnu et godt år for
Udgangspunktet for de kommende års
sagertallet, og vi indfører med virkning
Opgaven bliver ikke let at løse, men med
V.A.T. med stigende passagertal
udvikling kan formuleres i tre punkter:
fra 17. juni 2001 en egentlig rejsegaranti.
det fundament, der er opbygget i år
og generel tilfredshed blandt
• Vi skal fastholde vores forpligtelse til at
Begge dele er udtryk for, at V.A.T. ønsker
2000, har vi taget de første, vigtige
passagererne. Men vigtigst af alt
servicere alle amtets indbyggere.
at gå nye veje og om nødvendigt bryde
skridt.
fik vi formuleret en ny vision og
• Vi skal blive mere markedsorienterede
med traditioner og vanetænkning i bran-
nye mål for selskabets udvikling
og i stadig højere grad arbejde som en
chen. Begge dele for at sikre den nødven-
Otto Herskind Jørgensen,
servicevirksomhed.
dige omstilling, som skal gøre selskabet
formand for bestyrelsen
• Vi skal indgå i nye samarbejdsformer
stadig mere kunde- og markedsoriente-
med vognmændene gennem nye kon-
ret.
traktformer.
V.A.T.s bestyrelse har opstillet det langsigtede
mål, at selskabet frem til år 2005
Ud fra disse overordnede mål har vi taget
skal have en årlig stigning i passagertallet
en lang række nye initiativer i det for-
på 3% – svarende til 1% mere end den
løbne år, hvoraf i hvert fald to ikke tidli-
generelle trafikvækst.
gere er set i Danmark: Vi har indgået den
Hvis dette mål skal nås, skal vi have kon-
første incitamentskontrakt, hvor en vogn-
takt med helt nye kundegrupper, som
mand bliver betalt efter udviklingen i pas-
ikke i dag bruger den kollektive transport.
Otto Herskind Jørgensen

V E J L E A M T S T R A F I K S E L S K A B – Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0
Årsberetning
2000 Side 4
Årsregnskab
2000 Side 18
Statistik
& Udvikling Side 30
Repræsentantskab
& Bestyrelse Side 36
• Mål for service, kvalitet,
• økonomi og passagertal Side 6
• Opfølgning på mål for 2000 Side 16
• Nye mål for år 2001 Side 17
• Resultatopgørelse Side 20
• Finansiel status Side 22
• Revisionspåtegning Side 23
• Bemærkninger og noter Side 24
• Kørselsomfang og
• passagerer Side 32
• Indtægter og tilskud Side 33
• Vognmænd Side 34
• Handicapkørsel Side 35
• Bestyrelsen 2000 Side 38
• Repræsentantskabet 2000 Side 39

Tre nye medarbejdere
– og 1
mere fulgte efter
V.A.T.s sekretariat har i år 2000 været præget af
stor udskiftning i et ellers meget stabilt og
erfarent personale. 1. marts blev hele tre nye
medarbejdere ansat, nemlig Charlotte Blok som ny
leder af Økonomiafdelingen, Lotte Ammitzbøll
som ny ansvarlig for handicapkørslen og Leif Alsen
som ny servicemedarbejder. I oktober blev
kontrollen med handicapkørslen styrket, da
Senada Habul blev ansat i en nyoprettet stilling.
FORÅR: HORSENS BANEGÅRD

Årsberetning 2000
• Mål for service, kvalitet,
• økonomi og passagertal
• Opfølgning på mål for 2000
• Nye mål for år 2001

Mål for service, kvalitet, økonomi og passagertal
Arbejdet med at udarbejde en ny
Vejle Amts Trafikselskab trådte ind i det
de gennembrud i forhold til de nye kun-
Efter godt et halvt års forarbejde kunne
vision og nye overordnede mål
nye årtusinde med én overordnet opgave
degrupper, som kan sikre fortsat frem-
V.A.T.s bestyrelse på sit møde i august
har domineret arbejdet i Vejle
for det nye år: At formulere en ny, lang-
gang i passagertal og markedsandele:
vedtage en ny, overordnet målsætning for
Amts Trafikselskab i år 2000. Den
sigtet vision og strategi for selskabets
• For det første skal selskabet og vogn-
selskabet, hvis vigtigste budskaber er
brede kundebetjening skal fast-
udvikling.
mændene være fælles om at formulere
samlet i tre punkter:
holdes, og passagertallet skal sti-
Baggrunden for at sætte processen i
de overordnede mål og fælles om at
• V.A.T. skal tilbyde en kollektiv trafik, der i
ge med 16% frem til 2005. Samti-
gang var bestyrelsens ønske om at udnyt-
afgøre, hvordan opgaven skal gribes an.
størst muligt omfang opfylder transport-
dig vil V.A.T. som det første trafik-
tet V.A.T.s stærke økonomi og solide mar-
• For det andet skal de fælles mål og
behovet for alle borgere i Vejle Amt –
selskab i Danmark nu både give
kedsposition til at arbejde offensivt på at
midler stå klart for alle chauffører og
inden for de givne økonomiske rammer.
passagererne en rejsegaranti og
gøre den kollektive trafik endnu mere
øvrige medarbejdere, så alle i det dagli-
• V.A.T. skal via udvikling og nye kon-
dele fortjenesten ved et stigende
synlig og attraktiv i Vejle Amt.
ge kan medvirke til, at målene nås.
trakt- og samarbejdsformer, produktud-
passagertal med sine vognmænd
Det generelle ønske om at styrke den kol-
vikling samt organisationsudvikling sik-
lektive trafik som et alternativ til privatbi-
Derfor var både chauffører, vognmænd,
re, at der til stadighed leveres det bedst
lismen nyder bred støtte i befolkningen
bestyrelse og sekretariatsmedarbejdere fra
mulige produkt til kunderne – igen
og er i fuld overensstemmelse med de
starten inddraget i hele arbejdet.
inden for de givne økonomiske rammer.
overordnede samfundsmæssige og mil-
Konsulentfirmaet Mercuri Urval fik til
• V.A.T. skal gennem iværksættelse af
jømæssige målsætninger. Derfor er det
opgave at styre processen, der bl.a.
udviklingsinitiativer være med til at sikre
nu, der skal smedes – mens jernet er
omfattede en analyse af selskabets aktivi-
en fortsat udvikling af den kollektive
varmt og bålet blusser.
teter og markedsposition, en konference-
trafik i Danmark.
Udgangspunktet for arbejdet var en
dag for bestyrelse, vognmænd og eksper-
opfattelse af, at to betingelser skal være
ter ude fra og møder med chauffører og
Vi skal med andre ord holde fast i vores
opfyldt, hvis V.A.T. skal opnå det afgøren-
andre medarbejdere i selskabet.
brede ansvar for at betjene alle borgere
6 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

og ikke “gå efter pengene” og f.eks. lukke
de tynde ruter i landområder og yderdistrikter.
Men samtidig skal vi bruge
kraft og ressourcer på udvikling og på at
øge passagertallet.
Konkret har bestyrelsen besluttet at sætte
ind på to områder:
• For det første skal den nuværende kørsel
tilrettelægges så effektivt, billigt og
miljørigtigt som muligt – uden at det
går ud over kvaliteten. Det gælder også
Vi skal operere mere målrettet med markedsføring
og salg, og vi skal overveje at
gøre vores prispolitik mere fleksibel.
I forlængelse af den nye målsætning har
bestyrelsen igangsat fire konkrete udviklingsprojekter,
ligesom der er sat en halv
million kroner af til en udviklingspulje,
der skal opsamle og støtte nye ideer til at
forbedre service og kvalitet og tiltrække
nye passagerer.
De fire udviklingsprojekter er følgende:
den nødvendige kørsel i landområder,
skolekørslen og handicapkørslen.
• For det andet skal V.A.T. arbejde målrettet
på at tiltrække flere passagerer.
Målet er en vækst på 16% i passagertallet
frem til 2005. Det svarer til 1%
mere end den forventede generelle
vækst i trafikken pr. år.
1. Rammer for den
kollektive trafik
I det første udviklingsprojekt lyder opgaven
på at arbejde videre med tanken om i
højere grad at tilpasse udbuddet til markedet.
Projektets formål er at opsplitte V.A.T.s
Det nuværende kontrolsystem er som taget ud af det bulgarske politbureau, mener Arrivas nu afgåede
direktør Eigil Koop
De nye kunder skal findes ved, at V.A.T. i
fremtiden arbejder mere markedsrettet.
kørsel i markedsmæssig kørsel, social kørsel
og lovpligtig kørsel (skolebuskørsel og
handicapkørsel).
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 7

For den lovpligtige kørsel og for den sociale
kørsel skal fastsættes normer for V.A.T.s
tilbud. V.A.T. har en social og regional
politisk forpligtigelse til at tilbyde en kollektiv
trafik for alle borgere i Vejle Amt.
Denne forpligtigelse skal nærmere beskrives,
og det skal analyseres, om denne
forpligtigelse opfattes ens overalt i amtet.
Samtidig skal projektet definere V.A.T.s
markedsmæssige kørsel. Det er den kørsel,
der skal satses på for at trække flere
kunder til den kollektive trafik – ved
f.eks. at sikre et bedre udbud, højere
kvalitet eller lignende. Det er med andre
ord den markedsmæssige form for kørsel,
der skal styrkes for at tiltrække nye
passagerer.
Arbejdet med fastlæggelse af rammer for
den kollektive trafik i Vejle Amt forventes
i de kommende år at få stor betydning
for den konkrete køreplanlægning i
V.A.T.
2. Nye kontraktformer
Det andet udviklingsprojekt omfatter
spørgsmålet om at ændre de nuværende
kontraktformer, som giver vognmanden
og den enkelte chauffør en direkte økonomisk
interesse i at yde en ekstra indsats
for at øge service, kvalitet og passagertal.
I dag betaler vi og alle andre trafikselskaber
vores vognmænd for at gennemføre
en bestemt aftalt kørsel. Om der er mange
eller få passagerer spiller ikke ind på
betalingen, og det er forkert.
Hvis den kollektive trafik skal tiltrække
nye brugere, skal de opleve en høj grad
af kvalitet, præcision og service. Det
leveres alt sammen bedst af medarbejdere
og vognmænd, som er motiverede til
at yde deres bedste. Derfor vil vi gerne
udvikle kontrakter, der belønner den
ekstra gode indsats. I dag er kontrakterne
skruet sådan sammen, at vi kun kan
trække fra i betalingen – f.eks. hvis kør-
Medlemmer af V.A.T.s bestyrelse studerer “Park & Ride” i Oxford
8 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

slen aflyses, eller hvis den aftalte kvalitet
Forsøget træder i kraft til køreplanskiftet i
• Elektronisk info ved stoppestederne, så
(TITSAM), som fra 1. januar 2001 er
ikke holder.
juni 2001 og løber i et år. V.A.T. har efter-
ventende passagerer kan følge busser-
oprettet af amter og trafikselskaber uden
De nye kontraktformer har ikke været
følgende indgået aftale med Vejle Busser-
nes kørsel og forsinkelser i realtid.
for hovedstadsområdet.
prøvet i Danmark, og V.A.T. har da også
vice om et tilsvarende forsøg på rute 204
• Udvikling af en adressebaseret Rejse-
måttet trække på erfaringer fra bl.a. Nor-
mellem Vejle og Fredericia, og der arbej-
planlægger, så kunderne kan plan-
4. Markedsføring og information
ge og England. I oktober var bestyrelsen
des på at etablere yderligere et forsøg på
lægge rejsen i detaljer via internettet.
Det fjerde og sidste udviklingsprojekt er
således på en studietur til flere engelske
en bybuslinie i Vejle, som køres af Arriva.
• Øget fremkommelighed for busserne
en direkte følge af bestyrelsens ønske
byer for at høre mere om bl.a. partner-
Erfaringerne fra forsøgene skal indgå i
gennem elektronisk styring af lyssigna-
om, at V.A.T. skal optræde mere mar-
skabskontrakter og nogle af de praktiske
forbindelse med kommende udbud, hvor
ler, så busserne automatisk sikres “grøn
kedsorienteret. Fra 1. maj 2001 ansætter
løsninger, som englænderne eksperimen-
det er V.A.T.s mål, at en stigende del af
bølge” i myldretiderne.
selskabet sin første egentlige marketing-
terer med.
kørslen skal udliciteres på incitaments-
• Elektronisk information om kørsel, for-
medarbejder, som foreløbig har fået en
Kort før jul kunne vi indgå den første for-
kontrakter.
sinkelser osv. inde i busserne.
forsøgsperiode på ét år til at styrke
søgsaftale om en incitamentskontrakt
• Indførelse af elektroniske plastikkort
V.A.T.s markedsføring og information.
med vognmand Bent Thykjær, der vil få
3. Ny brug af IT
som betalingsmiddel som supplement
V.A.T. har hidtil anvendt meget få midler
udbetalt 3,50 kr. for hver ekstra passager,
Muligheden for at udnytte informations-
til de traditionelle billetter og kort.
til egentlig markedsføring, men i takt
der kan lokkes ind i busserne på rute 406
teknologien til at øge service og kvalitet –
• Endelig skal sekretariatets muligheder
med at selskabet forventes at blive mere
mellem Kolding og Billund.
og dermed trække nye kunder til busserne
for at styrke viden og kompetence gen-
markedsorienteret, vil behovet for en
Ud over belønningen for flere passagerer
– er emnet for det tredje udviklingsprojekt.
nem øget brug af IT kortlægges.
målrettet og professionel indsats vokse.
indeholder kontrakten en aftale om bonus
En arbejdsgruppe har fået til opgave at
Hvis målet om en passagerfremgang på
for bedre kvalitet. I beregningen indgår
kortlægge mulighederne for at udnytte
V.A.T. kan ikke stå alene om udviklingen
16% skal nås, er det nødvendigt at få
bl.a. pålidelighed og præcision i ankomst
en række nye teknologiske muligheder.
af alle disse ting. Derfor har V.A.T. også i
kontakt med helt nye kundegrupper, som
og afgang samt chaufførernes service.
Det gælder især:
år 2000 tilsluttet sig det fælles IT-center
måske kun har et ringe eller ligefrem fejl-
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 9

agtigt indtryk af mulighederne for kollektiv
befordring. Her spiller en mere effektiv
markedsføring en væsentlig rolle.
Opgaven bliver i første omgang at analysere
den nuværende indsats, vurdere
dens effektivitet og at udarbejde en samlet
marketings- og informationsplan. Planen
skal både omfatte initiativer rettet
mod passagerer, presse og offentlighed
og initiativer rettet mod chauffører og
andre interne medarbejdergrupper.
Det harmonerer ikke med vores ambitioner
om at blive en kundeorienteret og
kvalitetsbevidst offentlig virksomhed, og
derfor vil vi som det første trafikselskab i
Danmark afskaffe denne generelle fraskrivning
af ansvaret.
Den kommende rejsegaranti betyder, at
hvis en passager vil komme mere end 20
minutter for sent til bestemmelsesstedet i
forhold til køreplanen, vil V.A.T. refundere
taxaudgifter. Princippet er, at vi vil garantere
passagererne, at de kan stole på
V.A.T. først med rejsegaranti
Et andet nyt initiativ, som er udsprunget
af bestyrelsens ønske om at gøre V.A.T.
mere markedsorienteret, er beslutningen
om at indføre en egentlig rejsegaranti fra
17. juni 2001.
Hidtil har V.A.T. intet ansvar påtaget sig
for eventuel manglende plads i busserne,
svigtende tilslutning til anden rute, forsinkelser
eller anden forstyrrelse af driften.
vores køreplaner. I praksis vil der dog
være tre betingelser knyttet til garantien:
• For det første skal vi have dokumentation
for tid, sted, rutenummer og taxaudgift.
• For det andet gælder garantien ikke
ved arbejdsnedlæggelser, uvejr, trafikuheld
og andre forhold, som V.A.T. ikke
har indflydelse på, og som vi ikke kan
forudse.
10 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

• For det tredje skal der være mindst 4
minutters “luft” mellem de busforbindelser,
passageren planlægger at skifte
imellem. Ellers må vi sige, at vedkommende
har været for optimistisk og derfor
selv er skyld i, at forbindelsesbussen
ikke nås.
andre, hvor det daglige arbejde var koncentreret
om at yde en god og pålidelig
service til selskabets kunder.
Om denne opgave er løst tilfredsstillende,
kan kun besvares ud fra to kriterier: Økonomien
og kundernes tilfredshed. I det
lange perspektiv er den sidste faktor den
vigtigste, og derfor har V.A.T. også i år
Vi forventer, at det vil koste ca. 470.000
kr. om året at indføre garantien. Pengene
går til erstatninger, administration og til
at reklamere for ordningen. Omvendt vil
rejsegarantien sende et værdifuldt signal
til passagererne om, at vi ønsker at levere
en professionel og pålidelig service, og at
vi kan stå inde for kvaliteten af den leverede
ydelse.
2000 gennemført en omfattende kundeundersøgelse
for at måle passagerernes
tilfredshed med den service og kvalitet,
de oplever. Undersøgelsen fandt sted i
perioden 9.-22. november og koncentrerede
sig om at måle passagerernes holdning
på to områder:
• Tilfredsheden med hvert af 15 konkrete
målepunkter.
Kunderne er stadig tilfredse
• Hvilken vægt hvert af de 15 målepunkter
tillægges.
Men år 2000 bød på andet og mere end
arbejdet med de nye mål. Året var jo
først og fremmest et driftsår som alle
Undersøgelsen er baseret på 1.413
udfyldte spørgeskemaer, der er indsamlet
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 11

blandt passagerer i både bybusser og
regionalruter fordelt over hele ugen og
hele døgnet. I sin metode er efterårets
undersøgelse identisk med den tilsvarende
måling fra efteråret 1999. Det betyder,
at resultaterne fra de to undersøgelser
umiddelbart kan sammenlignes.
Resultatet af undersøgelsen er vist i figur
1 og 2, hvor de er sammenlignet med de
Kunderne er (fortsat!) generelt tilfredse
med kvalitet og service i busserne. I forhold
til 1999 er der tale om en svag stigende
tilfredshed på alle områder undtagen
to: Afgangs- og ankomsttidernes
egnethed for kundernes behov og venteforholdene
ved stoppestederne, hvor der
er tale om et lille fald.
Den største stigning i tilfredsheden findes
ved punkterne “Skiltning på bussen af
rutenummer og destination”, “Chaufførens
kundeservice” og “Bussens indvendige
rengøring”. Det er tilfredsstillende,
idet de to første punkter af kunderne
vurderes blandt de vigtigste, mens netop
rengøringen i busserne er et punkt, som
flere vognmænd har arbejdet på at udvikle
i årets løb. Udsvingene i forhold til
1999 er dog små og skal fortolkes med
forsigtighed.
Fig. 1. Kundernes tilfredshed på 15 parametre
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1999 og 2000
1999
2000
5,0
4,5
4,0
3,5
tilsvarende tal fra 1999. Hovedresultater-
Også målingen af passagernes vægtning
ne kan opsummeres således:
af de 15 målepunkters betydning udviser
3,0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
meget små udsving i forhold til 1999.
Parameterbeskrivelse til fig. 1 og 2
1. Prisen for at rejse med bus
2. Mulighed for siddeplads i bussen
3. Indeklimaet i bussen
4. Bussernes indvendige rengøring
5. Støj og rystelser i bussen
6. Skiltningen på bussen af rutenr. og destination
7. Chaufførens kundeservice
8. Chaufførens kørsel
9. Bussens overholdelse af køreplanen
10. Den samlede rejses varighed inkl. ventetid
11. Antallet af stop for af- eller påstigning
12. Antallet af busafgange på denne linie
13. Afgangs- og ankomsttidernes egnethed for kundens
behov
14. Skiltningen af rutenr. og køreplan ved stoppestedet
15. Venteforholdene ved stoppestedet
Fig. 2. Kundernes vurdering af de 15 parametres vigtighed
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1999 og 2000
1999
2000
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
12 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Det er dog tankevækkende, at samtlige
Generelt viser undersøgelsen, at V.A.T.
ve baner, som det også kommer til udtryk i
øvrige byer. Årsagen er formentlig et
målepunkter viser en stigende tendens. Det
fastholder sine kunders tilfredshed, og at
de nye mål for selskabets udvikling.
komplekst samspil af mange faktorer, men
kan tyde på, at kunderne generelt er blevet
vi kan spore en konkret effekt af de ind-
V.A.T. oplever under alle omstændigheder
mere kritiske og stiller større krav. Konklu-
satsområder, vi har prioriteret. Omvendt er
Uens kvalitet i kørslen
kvalitetsforskellene som utilfredsstillende.
sionen kan ikke drages med sikkerhed på
udviklingen i kundetilfredsheden ikke så
På baggrund af kundeundersøgelsen har
For regionalbussernes vedkommende er
baggrund af de trods alt marginale stignin-
positiv, at den i sig selv kan vinde nye
V.A.T. udregnet et kvalitetsindeks for de
det opløftende, at to helt nye vogn-
ger, men det er et spørgsmål, som vil blive
kundegrupper for den kollektive trafik. Der
enkelte busdriftsområder. Tallet er udreg-
mænd, nemlig Bække Buslinier og Nr.
fulgt nøje i kommende undersøgelser.
skal derfor fortsat tænkes i nye og offensi-
net ud fra den vurdering af tilfredshed og
Nebel Tarm Skjern Busser, efter kun et
Fig. 3. Kvalitetsindeks for bybusserne
Kundernes tilfredshed med bybusserne fordelt på de enkelte
købstæder. Tallene er indekseret og vægtet.
Højeste score = index 100.
Fig. 4. Kvalitetsindeks for regionalruterne
Kundernes tilfredshed med busdriften på de enkelte regionale
kontraktområder. Højeste score = index 100.
vigtighed, den enkelte vognmands passagerer
har afgivet. Resultatet er vist i figur
3 og 4.
halvt års drift har formået kvalitetsmæssigt
at placere sig i top i passagerernes
bevidsthed. Spredningen er dog langt
Horsens
Vejle
Fredericia
Kolding
Combus Kolding, 3. udbud
Thykjær, 3. udbud
Combus Vejle, 3. udbud
Combus Vejle, 4. udbud
Combus Horsens, 4. udbud
Thykjær, 4. udbud
Vejle Busservice, 4. udbud
Bække Buslinier
Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser
For bybussernes vedkommende kan tallene
sammenlignes i fire undersøgelser
siden foråret 1998, mens regionalbusser-
mindre end for bybussernes vedkommende,
og kun Combus i Horsens skiller sig
ud med en lidt lavere score.
100
100
ne er blevet målt for tredje gang.
95
90
85
95
90
85
For bybussernes vedkommende viser
indekset en stor stabilitet i tre af de fire
V.A.T. vinder markedsandele
I de senere år har V.A.T. oplevet en stig-
80
80
byer: Arriva i Vejle scorer højest for andet
ning i passagertallet på ca. 2% om året.
75
75
år i træk efterfulgt af henholdsvis Horsens
Stigningen forekommer umiddelbart til-
70
65
60
Efterår 1998/ Efterår 1999 Efterår 2000
Forår 1999
70
65
60
Efterår 2000
og Kolding, der ligger en smule lavere. Til
gengæld ligger Arriva i Fredericia fortsat
på et niveau, der er betydeligt under de
fredsstillende, men den har dog kun
svaret til den generelle stigning i trafikmængden
i amtet. Selskabet har med
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 13

andre ord ikke formået at øge sin samlede
markedsandel i de senere år.
Det skete i 2000, hvor passagertallet steg
med knap 3% til i alt ca. 22 mio. passagerer.
Stigningen svarer stort set til det
mål for de kommende fem års passagerudvikling,
som V.A.T.s bestyrelse vedtog i
august.
Selv om den grundliggende kvalitet er en
forudsætning for fremgang, er der dog
ingen tvivl om, at vi i år 2000 blev hjulpet
på vej af den kraftige stigning i oliepriserne.
De høje priser på benzin har gjort det
dyrere at køre i privatbil og har dermed
styrket den kollektive trafiks konkurrenceevne.
Udviklingen i takster, service og kvalitet vil
være afgørende for, om vi kan fastholde
denne konkurrencefordel. De stigende
oliepriser belaster også V.A.T. i form af
højere afregning til vognmændene. Alene
i år 2000 har det medført en ikke budgetteret
ekstraudgift i størrelsesordenen 2
mio. kr., som er blevet dækket ind af det
kasseoverskud, der var blevet bygget op i
de foregående år.
I 2001 skønnes ekstraudgiften til brændstof
at blive ca. 6 mio. kr. i forhold til det
budget, der blev vedtaget i maj 2000. Bestyrelsen
har besluttet at indstille til repræsentantskabet
at en del af merudgiften
dækkes ind gennem øget tilskud fra kommunerne
og Vejle Amt. Beslutningen om
at øge tilskuddet skal dels ses i lyset af, at
der i forvejen var vedtaget en takststigning
på ca. 5% til ikrafttræden i januar 2001,
dels at det samlede offentlige tilskud til
driften af V.A.T. er faldet med ca. 25%
siden brugen af udbud blev indført i 1994.
Beslutningen om at øge det offentlige tilskud
til driften af V.A.T. betyder, at selskabet
fortsat vil have et af de laveste takstniveauer
i Danmark og dermed har de
økonomiske forudsætninger for at fast-
14 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

holde og udbygge sin placering som et
realistisk alternativ til privatbilismen i
amtet.
Det skal også understreges, at det alene
er den politiske beslutning om at kompensere
for de stigende brændstofpriser,
der udløser det ekstra tilskud i 2001.
Uden olieprisernes himmelflugt ville selskabets
regnskab for 2000 have været i
fuld overensstemmelse med budgettet,
og økonomisk kan V.A.T. således siges at
være i fineste form. Det tilfredsstillende
driftsresultat skyldes først og fremmest
det stigende passagertal. Omvendt er den
gennemsnitlige billetpris faldet, fordi flere
anvender klippekort i stedet for kontantbilletter.
Det betyder, at den samlede indtjening
ligger meget tæt på budgettet.
len med de afregninger, som V.A.T. modtager
for kørsel, der er udført i V.A.T.s
handicapkørselsordning. Det skete på
baggrund af en meget ubehagelig sag fra
Fredericia, hvor flere taxavognmænd havde
modtaget betaling for kørsel på urigtigt
grundlag. De pågældende vognmænd
er ikke længere tilsluttet V.A.T.s
ordning, og sagen er overgivet til Politiet i
Fredericia. Der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke noget resultat af efterforskningen.
Den tidligere ordning var baseret på et
meget enkelt system, hvor vognmand og
kunde selv aftaler kørslen. Dette system
var naturligvis kun holdbart, når V.A.T.
kan regne med, at der ikke blev snydt
med det, og det må vi så desværre konstatere,
at der er blevet. Effekten af den
øgede kontrol kunne allerede konstateres
Handicapkørsel
Sekretariatet har i årets løb øget kontrol-
i efteråret 2000.
De konkrete regnskabstal er detaljeret
gennemgået i selve regnskabet.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 15

Opfølgning på
mål for 2000
I årsberetningen for 1999 opstillede
V.A.T.s bestyrelse en række nye indsatsområder
og mål for år 2000 under overskrifterne
miljø, passagertal, nye kontaktformer,
præcision og ny målsætning.
Som det allerede er fremgået, er langt de
fleste af disse mål blevet opfyldt i det forløbne
år: De nye målsætninger er formuleret
og i fuld gang med at blive omsat til
konkrete projekter og initiativer. Der er
aftalt igangsættelse af et forsøg med
incitamentskontrakter. Passagertallet er
stigende, og der er taget en række initiativer,
som skal sikre en fortsat vækst, herunder
den øgede indsats for markedsføring,
den nye rejsegaranti og det øgede
tilskud som delvis kompensation for de
stigende brændstofpriser.
Der er ligeledes taget initiativ til at styrke
præcisionen i busdriften og øge bussernes
Flere steder i Vejle blev der i 2000 åbnet særlige busbaner
mulighed for at komme frem i trafikken. I
flere af de større byer er der etableret
særlige busbaner og elektronisk styring af
lyssignalerne, og det er områder, som vi vil
arbejde målrettet videre med i det kommende
år i tæt samarbejde med vognmændene
og de respektive kommuner.
På miljøsiden har alle bybusser i Kolding
fået monteret partikelfiltre, som fjerner
80-90% af de skadelige kulilte, kulbrinte
og partikler i udstødningen. Tilsvarende
filtre er monteret på fire nye busser på de
regionale ruter. I forbindelse med V.A.T.s
femte udbud, der finder sted i år 2001,
vil det blive et krav, at bybusserne i Vejle,
Horsens og Fredericia skal udstyres med
tilsvarende filtre.
V.A.T.s bestyrelse opfatter det som en vigtig
opgave for selskabet at sikre, at busdriften
gennemføres med den mindst mulige
miljøbelastning. Derved kan selskabet
medvirke til at forbedre luftkvaliteten i de
16 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

trafikbelastede byer og samtidig med endnu
større vægt bruge miljøhensynet som
et argument for at anvende bussen frem
for privatbilen i den daglige transport.
Nye mål for 2001
Den væsentligste opgave for V.A.T. i 2001
bliver at omsætte de målsætninger, der
blev vedtaget i år 2000, til konkrete resultater.
Det overordnede mål er at fortsætte
de senere års bestræbelser på at gøre
V.A.T. til et markedsorienteret selskab, der
tager udpræget udgangspunkt i kundernes
behov og ønsker.
Konkret vil indsatsen koncentrere sig om
følgende punkter:
• De uudnyttede muligheder for at køre
og tjene penge på markedsmæssige vilkår
skal udnyttes – om nødvendigt gennem
en mere fleksibel takststruktur.
• Forsøgene med nye kontraktformer skal
følges og evalueres, og resultaterne skal
inddrages i bestræbelserne på at indføre
incitamentskontrakter i forbindelse
med kommende udbud.
• Informationsteknologien skal udnyttes til
at øge selskabets service og præcision.
• V.A.T.s markedsføring og information
skal systematiseres og intensiveres som
led i bestræbelserne på at styrke selskabets
image og tiltrække nye kundegrupper.
• Samarbejdet med vognmænd og chauffører
om udvikling og nytænkning skal
intensiveres, bl.a. gennem den omstillingspulje,
der skal være med til at sikre
gennemførelsen af gode ideer og forslag.
• V.A.T.s femte udbud skal gennemføres
midt i det kommende år og omfatter
bl.a. bybuskørslen i Vejle, Fredericia og
Horsens med kørselsstart i 2002.
• Endelig skal selskabet arbejde målrettet
på at styrke sin andel af den samlede
trafik i amtet gennem en årlig stigning i
passagertallet på 3%.
Flere af disse opgaver ligger det entydigt i
V.A.T.s egne hænder at gennemføre.
Andre kræver et tæt og konstruktivt samarbejde
med de vognmænd og chauffører,
der har det daglige ansvar for at
fragte og betjene selskabets kunder.
Hvis dette samarbejde fortsat udvikler sig
frugtbart, vil det give V.A.T. det bedste
udgangspunkt for at sikre en dynamisk
udvikling, som vil føre til opfyldelsen af
det ambitiøse mål om 16% fremgang i
det samlede passagertal inden 2005.
Et dødsfald
Til slut vil bestyrelsen mindes Eigil Schytt,
der døde 5. september 2000. Eigil Schytt
repræsenterede i 3 år Vamdrup Kommune
i V.A.T.s bestyrelse, hvor han udførte
et godt og engageret arbejde.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 17

»Jeg gjorde bare
min pligt«
Buschauffør Flemming Østergaard Andersen
reddede en ældre mands liv, da han lod omsorgen
veje tungere end køreplanen. Da den 70-årige
mand fra Ødis i fire dage i maj ikke var med
bussen, blev chaufføren bekymret. Han kendte sin
“stamkundes” vaner ud og ind. Han standsede
resolut bussen, undskyldte over for passagererne
og gik ind og undersøgte sagen i den ældre
mands hus. Hér fandt han ham liggende bevidstløs
og stærkt forkommen på gulvet. Uden
hjælp havde han formentlig ikke overlevet.
“Jeg gjorde jo bare min pligt”, siger
Flemming Østergaard Andersen.
SOMMER: LILLEBÆLTSBROEN

Å rsregnskab 2000
• Resultatopgørelse
• Finansiel status
• Revisionspåtegning
• Bemærkninger og noter

Resultatopgørelse
For perioden 1. januar-31. december 2000
ORDINÆR DRIFT
Noter Regnskab 1999, 1.000 kr. Budget 2000, 1.000 kr. Regnskab 2000, kr.
Drift af ruter
Udgifter
Entreprenører/vognmænd
1 Alm. kontraktkørsel 196.663 209.472 210.724.616
2 Ekstra kørsel, dublering, teletaxi, natbusser mv. 3.409 2.752 2.679.928
Rutebilstationer 3.996 3.355 3.277.125
3 Byrdefordeling -7.848 -6.738 -6.803.424
Andre udgifter 114 114 123.551
196.335 208.955 210.001.795
Indtægter
Billetindtægter
4 Landeveje, teletaxi, natbusser -34.041 -35.869 -35.912.173
4 Bybuskørsel -34.230 -35.548 -34.709.266
4 Kortsalgssteder -27.507 -29.533 -28.686.277
5 Uddannelseskort og SU-kort -13.083 -12.734 -13.358.611
6 Skolekort -7.602 -7.652 -7.860.723
Kompensation fra Trafikministeriet -14.261 -15.656 -15.656.240
7 Byrdefordeling 14.402 15.689 14.643.871
8 Øvrige indtægter inkl. Gods og post -2.928 -2.791 -2.707.715
-119.251 -124.094 -124.247.134
Drift af ruter i alt 77.083 84.861 85.754.661
Driftsrelaterede ydelser
9 Udgifter 1.495 3.340 1.379.893
Indtægter 0 0 0
Publikumsrelaterede ydelser
10 Udgifter 2.936 3.384 3.022.596
11 Indtægter -11 -8 -4.711
Administration
12 Udgifter 3.119 3.477 3.666.012
13 Indtægter -31 0 -822.002
Drift i øvrigt i alt 7.508 10.193 7.241.788
20 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Noter Regnskab 1999, 1.000 kr. Budget 2000, 1.000 kr. Regnskab 2000, kr.
14 Forbrug af hensættelser 0 -2.897 -3.661.453
14 Hensat til kommende år 4.254 0 2.822.002
Ordinær drift i alt 88.846 92.157 92.156.998
Tilskud ordinær drift
15 Vejle Amt -44.423 -46.079 -46.078.500
15 Kommuner -44.423 -46.078 -46.078.498
I alt -88.846 -92.157 -92.156.998
HANDICAPKØRSEL
16 Udgifter
Betaling til vognmænd 12.901 14.969 15.415.347
Administration 314 362 383.397
13.215 15.331 15.798.744
Indtægter
Abonnement -640 -709 -726.763
Billetindtægter -1.811 -2.051 -2.147.269
-2.451 -2.760 -2.874.032
Handicapkørsel i alt 10.764 12.571 12.924.712
Tilskud handicapkørsel
15 Vejle Amt -5.382 -6.286 -6.462.358
15 Kommuner -5.382 -6.285 -6.462.355
I alt -10.764 -12.571 -12.924.712
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 21

Finansiel status
Pr. 31. december 2000
Noter Regnskab 1999, 1.000 kr. Regnskab 2000, kr.
Aktiver
Hovedkassen 5 4.155
Girobank 205 254.096
BG-Bank 4.649 2.711.128
Girobank, Debitorkonto 2.503 255.601
Forskudskasse, Vejle Busterminal 3 3.000
BG-Bank, Vejle Busterminal 138 167.621
17 Investeringsbevis 1.986.425
18 BG-Bank, afkastkonto 64.387
7.502 5.446.414
Kortfristede tilgodehavender
19 Kommuner 736 176.857
20 Amtskommuner og DSB 736 1.841.014
Kontrolafgifter 0 12.100
21 Debitorsystem 11.134 21.004.052
Rekvisitioner 163 279.157
Andet 13 25.864
12.782 23.339.044
Aktiver i alt 20.284 28.785.458
Passiver
Kortfristet gæld
Mellemregning med Vejle Amt 0 0
17 Kursregulering -8.533
14 Hensættelser 6.564 5.724.094
21 Supplementsposteringer 13.721 23.069.897
Passiver i alt 20.284 28.785.458
22 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen
Revisionen er udført i overensstemmelse
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller
Konklusion
for Vejle Amts Trafikselskab
med god offentlig revisionsskik samt – jfr.
mangler.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet
aflagte årsregnskab for 2000
vedtægternes §24 – bestemmelserne i
Under revisionen har vi ud fra en vurde-
er aflagt i overensstemmelse med lovgiv-
bestående af resultatopgørelse,
Vejle Amts revisionsregulativ.
ring af væsentlighed og risiko efterprøvet
ningens og vedtægternes krav til regn-
balance, bemærkninger og noter
Revisionen er tilrettelagt efter almindeligt
grundlaget og dokumentationen for de i
skabsaflæggelse, og at det giver et ret-
anerkendte revisionsprincipper og de
årsregnskabet anførte beløb og øvrige
visende billede af Vejle Amts Trafiksel-
særlige regler, som gælder for amtskom-
oplysninger.
skabs samlede økonomiske stilling og
munal virksomhed med henblik på at
Revisionen har ikke givet anledning til
resultat.
opnå en begrundet overbevisning om, at
forbehold.
For Kommunernes Revision
Vejle, den 12. marts 2001 Revisor, Benny Villadsen Revisor, Kim Nielsen
Godkendt af bestyrelsen for
Vejle Amts Trafikselskab
Kirsten Almind
Erik Rasmussen
Iver Schriver
Vejle, den 12. marts 2001
Bent Bechmann
Curt Nielsen
Ejgil Mikkelsen
Vilhelm Aamand Hansen
Gunnar Christiansen
Frants Arboe
Otto Herskind Jørgensen, formand
Henning Jensen
Hans Jakob Larsen
Flemming Christensen
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 23

Bemærkninger og noter til regnskabet for 2000
Årets resultat
Til sikkerhed for vognmandens opfyldelse
Noter
I alt steg den sats, som vognmændene
V.A.T.s regnskab for 2000 viser før hen-
af kontrakten har V.A.T. modtaget sikker-
1
afregnes efter, med 5,83% fra 1999 til
sættelser til kommende år et mindrefor-
hedsstillelse for i alt 9,5 mio. kr. pr. 31/12
Udgifterne til almindelig kontraktkørsel
2000, primært som følge af stigningen i
brug på 2.822.002. Budgetforbedringen
2000. En sikkerhedsstillelse kan komme
blev 1.252.616 kr. mere end budgetteret.
brændstofprisindekset fra 92,00 i 1999 til
er specificeret nedenfor. Mindreforbruget
til udbetaling, såfremt vognmanden mis-
Heraf vedrører 1.012.000 kr. udgifter i
111,77 i 2000, svarende til 22%. Mer-
er hensat til omkostningerne i forbindelse
ligholder sin kontrakt.
forbindelse med montering af partikelfil-
udgiften som følge af stigende brænd-
med V.A.T.s sekretariats flytning til større
Handicapkørsel viser et merforbrug i for-
tre på bybusserne i Kolding. Udgiften er
stofpriser modsvares delvis af 718 færre
lokaler i april 2001 samt til indkøb af
hold til budgettet på 353.712 kr. Dette
finansieret af hensættelse fra 1999 til
kørte timer i forhold til budgettet, svaren-
billetmaskiner i 2005. Der er i regnskab
skyldes primært en fortsat tilgang til ord-
dette formål, jævnfør note 14.
de til ca. 180.000 kr.
2000 forbrugt 3.661.453 kr. af tidligere
ningen og sekundært ansættelse af en
Udgifterne er sammensat således:
Der er et mindreforbrug til almindelig
hensættelser.
person til kontrol af afregningen til taxavognmændene
fra oktober 2000.
Fig. 0. Budgetforbedringen på den ordinære drift er sammensat således:
Betaling til vognmænd
1.180.544 kr.
Rutebilstationer
-77.875 kr.
Byrdefordeling, udgifter
-65.424 kr.
Andre udgifter
9.551 kr.
Billetindtægter, gods, post og øvrige indtægter
1.725.569 kr.
Uddannelseskort, SU-kort og skolekort
-833.334 kr.
Kompensation fra Trafikministeriet
-240 kr.
Byrdefordeling, indtægter
-1.045.129 kr.
Driftsrelaterede ydelser
39.895 kr.
Publikumsrelaterede ydelser
-358.116 kr.
Administrationsudgifter
189.012 kr.
Administrationsindtægter
-25.804 kr.
Renteindtægter og afkast
-796.198 kr.
Merforbrug af hensættelser
-764.453 kr.
Billetmaskiner, år 2005
-2.000.000 kr.
Sum
-2.822.002 kr.
Regionalkørsel, A-kontrakt
100.098.719 kr.
Bykørsel, A-kontrakt
87.956.432 kr.
Lokalkørsel, B-kontrakt
23.325.267 kr.
Fradrag i betalingen
-764.851 kr.
Regulering vedr. 1999 samt øvrige udgifter 109.048 kr.
Sum
210.724.616 kr.
Alle vognmænd er fuld afregnet.
Der er et merforbrug til almindelig kontraktkørsel,
der er sammensat således:
Regional kørsel, merudgift
433.719 kr.
Bykørsel, merudgift
364.433 kr.
Lokal kørsel, merudgift
98.266 kr.
Regulering vedr. 1999 samt øvrige udgifter 109.048 kr.
Sum
1.005.466 kr.
kontraktkørsel, der er sammensat således:
Fradrag p.g.a. manglende kvalitet
56.000 kr.
Fradrag p.g.a. strejker og udgåede ture 708.851 kr.
Sum
764.851 kr.
2
Der er et mindreforbrug på øvrig kørsel
på 72.072 kr. Mindreudgifterne er sammensat
således:
Teletaxi
-87.029 kr.
Dublering
+83.280 kr.
Natbus
-57.904 kr.
Stævnekørsel
+24.580 kr.
Extra kørsel
-35.000 kr
Sum
-72.072 kr.
24 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Der er blevet nedlagt teletaxiruter på
grund af manglende benyttelse af disse
3
V.A.T. betaler andre amter for at køre i
Vejle Amt, tilsvarende får V.A.T. betaling
for kørsel i andre amter. Resultatet viser
en merindtægt i forhold til budgettet på
65.424 kr.
Efter den nye byrdefordelingsaftale aftaler
V.A.T. med hvert enkelt trafikselskab og
amt, hvilken sats der skal afregnes efter.
Satserne har gennemsnitlig været 7%
lavere end i 1999, hvor man afregnede
efter Amtsrådsforeningens sats.
Da V.A.T. kører flere timer i de andre
amter, end V.A.T. får udført af andre trafikselskaber/amter,
har ændringen betydet
en mindreindtægt på 1 mio. kr. i forhold
til 1999.
ruter. Merforbruget på dublering skyldes
et øget behov for dublering i 2. halvår
2000, bl.a. i Fredericia og mellem Vejle
og Hedensted.
4
I 2000 blev de samlede billetindtægter på
99,3 mio. kr., hvilket er ca. 1,6 mio. kr.
mindre end budgetteret.
Faldet i indtægterne ligger på kortsalgsstederne
samt bybusserne.
Der er sket en ændring i fordelingen af
kundernes brug af rejsehjemmel. Stadig
flere passagerer anvender klippekort, og
færre anvender kontantbilletter. Samlet
vurderes dette at betyde en mindreindtægt
på 1%, svarende til 1 mio. kr.
Indregnes denne forudsætning, samt
resultatet af budgetfordeling med andre
amter og DSB (jævnfør note 7) og salg af
SU- og uddannelseskort ( jævnfør note 5),
er der tale om indtægtsfremgang på ca. 2
mio. kr. mere end forventet, hvilket svarer
til en passagerfremgang på ca. 3%.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 25

5
Der har været en stigning på indtægterne
fra SU- og uddannelseskort på 624.611
kr. Der har været en stigning i salget på
SU-kort med 169 kort i forhold til 1999,
svarende til 9%. De studerende med uddannelseskort
har købt flere kvartalskort
og færre årskort i 2000 i forhold til 1999.
6
Der har været en merindtægt i forhold til
budgettet på skolekort på 208.723 kr.
Dette skyldes, at der er blevet solgt flere
skolekort til kommunerne end budgetteret.
I forhold til 1999 er der solgt 462 flere
skolekort, svarende til 6,6%.
7
Der er et mindreforbrug på byrdefordelingsindtægterne
på 1.045.129 kr. i forhold
til budgettet. Merindtægter fra
andre amters kørsel i Vejle Amt skyldes
hovedsageligt merindtægt fra Ribe Amt
på 352.036 kr., Sydbus på 383.781 kr. og
Viborg Amt på 183.233 kr. Se fig. 7.
8
Der har i 2000 været en mindreindtægt
på øvrige indtægter på 83.285 kr., resultatet
er sammensat som vist i fig. 8.
Mindreindtægten skyldes især en mindre
indtægt på 91.120 kr. for særkørsel som
følge af et lavere salg af billetter til Grøn
Koncert end forventet.
9
Der er en besparelse på 1.960.017 kr.
Besparelsen skyldes, at hensættelserne til
elektroniske billetmaskiner figurerer under
“Hensat til kommende år”, men er budgetteret
på drift af billetmaskiner. Der er
en besparelse på 108.897 kr. på reparationskontoen
som følge af, at V.A.T.s servicemedarbejdere
nu selv forestår en del af
Fig. 7. Fordeling af mindreforbrug:
Forskel i forhold til budgettet Regulering vedr. 1999
Indtægter fra andre amters kørsel i Vejle Amt -919.965 kr. 54.472 kr.
Indtægter V.A.T. kørsel i andre amter 384.447 kr. -144.544 kr.
Buskørsel på togbillet -253.816 kr. -315.122 kr.
Betaling til DSB 216.634 kr. -67.234 kr.
SUM -572.700 kr. -472.428 kr.
Fig. 8. Øvrige indtægter:
Regnskab 1999 Budget 2000 Regnskab 2000
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Særkørsel og kombibilletter -66 150 58.880
Refusion af rabat til efterlønsmodtagere 144 160 137.161
Kommunernes betaling for ekstrakørsel 100 35 27.623
Rekvisitioner og kontrolafgifter 707 615 656.470
Tilskud til militærkort og rabat til blinde 554 328 326.329
Institutionskort 820 880 892.579
Gods og post 630 590 570.117
Vognmændenes betaling til chaufførfaciliteter på rutebilstationer 39 34 37.792
Smådifferencer 0 765
SUM 2.928 2.792 2.707.715
Fig. 9. Driftsrelaterede ydelser, udgifter:
Regnskab 1999 Budget 2000 Regnskab 2000
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Stoppesteder 504 690 648.153
Billetmaskiner 991 2.650 731.740
SUM 1.495 3.340 1.379.893
Fig. 10. Publikumsrelaterede ydelser, udgifter:
Regnskab 1999 Budget 2000 Regnskab 2000
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Fremstilling af køreplaner 1.621 2.067 1.718.564
Fremstilling af kort og billetter 491 460 527.763
Annoncering, information og markedsføring 824 857 776.268
SUM 2.936 3.384 3.022.595
26 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

de reparationer af billetmaskiner, som tidligere
har været foretaget af fremmede.
Der er en merudgift til læskærme samt
nyudvikling af software til elektroniske
billetmaskiner på i alt 173.142 kr., som
finansieres af hensættelser, jævnfør note
14. Se fig. 9.
indkøb af klippekort og foldere. Der er et
mindre forbrug på annonceringskontiene
på 80.833 kr. Denne besparelse er brugt
til delvis finansiering af merforbruget på
edb-kontoen.
Regnskabet for udgifter ved publikumsrelaterede
ydelser er vist i fig. 10.
10
Der er en besparelse på publikumsrelaterede
ydelser på 361.404 kr. Dette dækker
over et merforbrug på 271.539 kr. til
genoptrykning af køreplan, heraf er
92.538 kr. finansieret via hensættelse,
jævnfør note 14. Besparelse på 323.972
kr. som følge af budgetteret, men ikke
11
Der sælges stadig færre amtskøreplaner,
salget er således halveret i forhold til
1999. Dette tyder på, at kunderne i stigende
grad finder deres informationer
andre steder, f.eks. på V.A.T.s hjemmeside,
hvor antallet af besøg er steget med
73% fra 1999 til 2000.
ændret, layout af køreplanen. Der er
V.A.T.s bestyrelse besøger Arriva i Wakefield i oktober
besparelse på 295.758 kr. på annoncering
af køreplanen som følge af ikke
ændret layout på køreplanen.
Der er et merforbrug på køb af kort og
billetter på 67.763 kr. som følge af stort
12
Den samlede merudgift på udgifter til
administration udgør 189.012 kr. Der er
en besparelse på 96.401 kr. på konsulenthjælp,
heraf skyldes de 87.500 kr. en
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0
27

besparelse på forvaltningsrevisionen, hvor
Som følge af den nye aftale med Vejle
kr. er øremærket til indkøb af nye elektro-
kommunale bidrag til ordinær drift forde-
udgiften på grund af reduktion i opga-
Amt forvalter V.A.T. selv investeringerne
niske billetmaskiner i 2005 og 820.000
les efter antal kørte timer i kommunen,
vens omfang blev 87.500 kr. mod bud-
af hensættelserne til elektroniske billet-
kr. til indflytning i nye lokaler i 2001. Se
og bidraget til handicapkørsel fordeles
getteret 175.000 kr.
maskiner samt får renteindtægterne for
fig. 14.
efter antal kørte ture til kommunens del-
Der er et merforbrug på 203.839 kr. på
V.A.T.s bankkonti og girokonti. Dette har i
tagere. Se fig. 15.
omkostningerne til edb. Meromkostnin-
2000 givet en rente- og afkastindtægt på
15
gen skyldes, at fællesudgifterne til nyud-
796.198 kr. Disse penge overføres til
I henhold til V.A.T.s vedtægter fordeles
16
viklingen af System 94 er blevet dyrere
2001 til delvis finansiering af flytningen
udgifterne til drift med 50% til Vejle Amt
Der er et merforbrug på handicapkørsel
end budgetteret.
af sekretariatet til nye lokaler.
og 50% til kommunerne. De samlede
på 353.712 kr. Der blev i 2000 udført
Merforbruget på kontorhold, repræsentation
m.m. skyldes udgifter på ca. 100.000
kr. til studietur for bestyrelsen til England
i oktober 2000.
Regnskabet vedrørende administrationsudgifterne
er vist i fig. 12.
13
Der er en ikke budgetteret indtægt på
administrationsindtægterne på 25.804 kr.
som følge af tilskud fra Arbejdsformidlingen
til ansættelse af en person under
Isbryderprojektet.
Tilskud fra AF 25.084
Afkast fra investering
63.027 kr.
Renteindtægt fra investeringskonto
1.364 kr.
Bank og giro renteindtægter
731.807 kr.
SUM
822.002 kr.
14
Forbrug af hensættelser er 764.453 kr.
større end oprindeligt budgetteret. Dette
skyldes, at der er brugt penge til partikelfiltre
på bybusserne i Kolding, hvilket ikke
var budgetteret oprindeligt.
V.A.T.s hensættelser ved udgangen af
2000 udgør 5,72 mio. kr., hvoraf 2 mio.
Fig. 12. Administration:
Regnskab 1999 Budget 2000 Regnskab 2000
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Konsulenthjælp 998 1.310 1.213.599
EDB 1.364 1.681 1.884.840
Kvalitetsstyring 159 183 126.157
Passagertælling 198 50 81.832
Kontorhold, repræsentation m.m. 399 253 359.584
SUM 3.118 3.477 3.666.012
Fig. 14. Hensættelser:
Projekt/mio. kr. Hensat år Primosaldo 2000 Forbrug 2000 Hensat 2000 Ultimosaldo 2000
Borgvoldprojekt 1996 0,08 0,08
Prisstigninger,udbud 1998 2,23 0,01 2,22
Partikelfiltre indkøbes i 2000 1999 1,00 1,00 0,00
Information på store stoppesteder 1999 0,20 0 0,20
Tilskud til læskærme 1999 0,46 0,08 0,38
Billetmaskiner 1999 0,11 0,09 2,00 2,02
Nyt køreplanlayout 1999 0,10 0,10 0,00
Hensat mindreforbrug 1999 2,38 2,38 0,00
Hensat mindreforbrug 2000 0 0,82 0,82
SUM 6,56 3,65 2,82 5,72
28 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

88.717 ture i handicapordningen – i for-
17
18
munerne, svarende til det nødvendige
hold til 1999 er dette en stigning på
Kursværdien af investeringerne til
Der har været et samlet afkast på investe-
ekstra tilskud på grund af øget tilskuds-
19,6%.
kommende billetmaskiner var pr. 31/12
ringerne, jf. pkt. 17, på 64.387 kr. De
behov til Handicapordningen.
Der skabes balance i regnskabet ved
2000 på 1.986.425 kr., investerings-
63.027 kr. er direkte afkast på investe-
ekstra tilskud på 353.712 kr. fra Vejle
beviserne blev indkøbt til kurs 1.994.958
ringskontoen, de resterende 1.364 kr. er
20
Amt og kommunerne:
kr., dette svarer til et kurstab på 8.533 kr.
renteindtægter fra afkastet.
V.A.T. har i alt 1.841.014 kr. tilgode ved
Ekstra tilskudsbehov, handicapkørsel
Der er investeret i BG-banks “Afdeling
amtskommuner og DSB. De 176.856 kr.
Kommuner
Amt
I alt
-176.856 kr.
-176.856 kr.
-353.712 kr.
Kommuner 4”, indkøbt pr. 8/9 2000.
19
V.A.T. har 176.857 kr. tilgode ved kom-
svarer til øget tilskudsbehov til Handicapkørselsordningen,
som V.A.T. har tilgode
ved Vejle Amt. Resten er indtægter V.A.T.
Fig. 15. Fordelingsnøgle 2000: Ordinær drift Handicapkørsel
Kørselsomfang, 2000, timer Andel i pct. Regnskab i alt, kr Antal ture Andel i pct. Regnskab i alt, kr V.A.T. regnskab total, kr
Vejle Amt 46.078.500 6.462.358 52.540.858
Brædstrup 18.163 2,95% 1.357.497 2.076 2,34% 151.221 1.508.717
Børkop 13.257 2,15% 990.824 2.608 2,94% 189.973 1.180.797
Egtved 27.412 4,45% 2.048.764 2.724 3,07% 198.423 2.247.186
Fredericia 66.104 10,72% 4.940.591 7.099 8,00% 517.108 5.457.699
Gedved 13.817 2,24% 1.032.678 2.563 2,89% 186.695 1.219.373
Give 27.349 4,44% 2.044.055 2.883 3,25% 210.005 2.254.060
Hedensted 15.044 2,44% 1.124.384 4.886 5,51% 355.908 1.480.291
Horsens 101.835 16,52% 7.611.114 17.083 19,26% 1.244.366 8.855.480
Jelling 8.476 1,37% 633.493 1.205 1,36% 87.775 721.268
Juelsminde 25.661 4,16% 1.917.895 4.518 5,09% 329.102 2.246.996
Kolding 119.743 19,42% 8.949.552 15.748 17,75% 1.147.121 10.096.673
Lunderskov 9.344 1,52% 698.367 2.424 2,73% 176.570 874.937
Nørre-Snede 14.607 2,37% 1.091.722 3.375 3,80% 245.843 1.337.565
Tørring-Uldum 25.594 4,15% 1.912.887 2.307 2,60% 168.047 2.080.934
Vandrup 10.645 1,73% 795.604 1.452 1,64% 105.767 901.371
Vejle 119.469 19,38% 8.929.073 15.766 17,77% 1.148.433 10.077.506
I alt kommuner 616.520 100,00% 46.078.498 88.717 100,00% 6.462.355 52.540.853
I alt amt og kommuner 92.156.998 12.924.713 105.081.711
har tilgode ved Ribe Amt i forbindelse
med byrdefordelingen, byrdefordeling for
4. kvt. vedrørende SU-kort samt slutafregning
med DSB for 1999 og 2000.
21
Denne post indeholder tilskud til V.A.T.s
drift for 1. kvartal i 2001. Der er sendt
opkrævninger ud på tilskuddene i december
2000.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 29

V.A.T. flytter
– i flere omgange
Pladsen er for trang i V.A.T.s nuværende
sekretariat på Borgvold i Vejle.
Derfor blev det i august besluttet, at sekretariatet
skulle flytte én etage ned, hvor det var muligt at
leje flere kvadratmeter.
Men aftalen gik i vasken, og i december blev hele
planen lavet om. Nu er det besluttet, at V.A.T.s
sekretariat i april 2001 skal flytte ikke bare én
etage, men hele 100 meter mod vest til et
rummeligt lejemål i Codanhus.
I modsætning til de nuværende bygninger er
Codanhus bygget til kontorformål med bl.a.
højere til loftet og et bedre indeklima. Og så er
der naturligvis også bedre plads!
EFTERÅR: KOLDINGHUS

Statistik & Udvikling
• Kørselsomfang og passagerer
• Indtægter og tilskud
• Vognmænd
• Handicapkørsel

Kort om statistikken og udviklingen for 2000
Kørselsomfang og passagerer
Det samlede antal passagerer, der benyttede
V.A.T.s busser, steg med ca. 2,5%
fra 1999 til 2000. Den generelle vækst i
V.A.T. opfatter resultatet som tilfredsstillende,
idet det ligger tæt på det mål,
der er sat for udviklingen i perioden
2001-2005.
Udviklingen i køreplantimer i bybusser 1997-2000
(Timer)
Vejle
Kolding
Horsens
Fredericia
100000
Fordeling af køreplantimer på rutetyper 1997-2000
(Tusind timer)
Bybusser, A-kontrakter
Regionalbusser, A-kontrakter
Lokalbusser, B-kontrakter
800
trafikken i Danmark var 0,3%, men for-
Stigningen skete inden for såvel regional-
700
modes at have været større i Vejle Amt.
V.A.T. har dog med stor sandsynlighed
kørsel som bybuskørsel. Procentvis
var stigningen størst på X-busserne og
80000
600
500
400
fastholdt sin andel af den totale trafik i
amtet og måske øget markedsandelen en
natbusserne. Det samlede antal køreplantimer
faldt i 2000 med 672 eller
60000
300
200
anelse.
ca. 0,1%.
100
40000
1997 1998 1999 2000
0
1997 1998 1999 2000
Passagerer 1997-2000 (Mio. passagerer)
1997 1998 1999 2000
Regionale ruter 5,841 5,783 5,943 6,166
Bybusser 12,081 13,358 13,924 14,231
X-busser 0,141 0,127 0,156 0,163
Lokale ruter 1,191 1,243 1,224 1,211
Natbusser 0,025 0,014 0,022 0,026
Teletaxier 0,010 0,010 0,010 0,009
I alt 19,289 20,535 21,279 21,806
Passagerer i bybusser 1997-2000
(Mio. passagerer)
Kolding
Vejle
Fredericia
Horsens
5
Køreplantimer og busser 1997-2000
1997 1998 1999 2000
Timer/år 621.173 625.458 631.593 630.921
Busser pr. 31.12 241 241 242 248
Timer/bus 2.577 2.592 2.610 2.544
Antallet af busser med kontrakt er steget med 6 fra 1999-2000.
Køreplantimetallet pr. bus er faldet med 66 (2,5%). Dette skyldes, at de nye busser er dubleringsbusser, der har et lavere årligt
køreplantimetal end det gennemsnitlige for en regional- eller bybus.
4
3
2
1997 1998 1999 2000
32 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

V.A.T.s indtægter i 2000. (1.000 kroner)
Måned Bybusser Landevej Natbus Kortsalg Stationer Gods og post Byrdefordeling Skole-/udd.kort Øvrige Total
Januar 3.245 2.999 32 1.064 1.539 17 -1.145 497 3.966 12.213
Februar 3.073 2.837 12 1.027 1.437 21 -1.023 129 333 7.846
Marts 3.279 3.105 16 1.014 1.531 101 -771 212 28 8.515
April 2.684 2.674 19 783 1.390 24 -664 818 4.100 11.827
Maj 3.034 3.094 12 802 1.512 20 -2.502 519 123 6.615
Juni 2.599 2.672 9 567 1.374 113 -1.220 508 102 6.724
Juli 2.073 2.608 0 506 1.264 15 -2.144 -85 4.135 8.372
August 2.821 3.268 11 902 1.884 16 -1.241 4.304 1 11.967
September 2.735 3.027 28 814 1.752 107 -945 7.871 275 15.664
Oktober 2.964 3.133 20 882 1.838 66 -1.246 4.793 4.035 16.485
November 3.164 3.148 57 869 1.764 16 -1.245 136 38 7.947
December 3.037 2.938 193 682 1.489 53 -498 1.518 658 10.068
I alt 34.709 35.503 409 9.912 18.774 570 -14.644 21.219 17.793 124.246
I alt 1999 34.230 33.738 303 11.407 16.100 630 -14.402 20.686 16.559 119.251
Forskel 479 1.765 106 -1.495 2.674 -60 -242 533 1.234 4.995
% 1,4 5,2 34,9 -13,1 16,6 -9,5 1,7 2,6 7,5 4,2
Indtægter og tilskud
V.A.T.s indtægter steg i 2000 med ca. 5
mio. kr., mens tilskuddet steg med 3,3
mio. kr. Målt i faste priser er det årlige tilskud
til V.A.T. siden 1993 faldet med godt
14 mio. kr. I løbende priser er det årlige
fald ca. 24 mio. kr. pr. år. Det skyldes primært,
at den timepris, der afregnes til
vognmændene, er faldet ca. 25% som følge
af de siden 1994 gennemførte udbud.
Billetpriser 2000
Zoner Gyldighed/timer Månedskort/kr. Klippekort/kr. Kontantbillet/kr.
Voksen Barn Voksen Barn Voksen Barn/pens.
1 1 - - - - 10 -
2 1 225 112 65 33 12 6
3 1 330 165 98 49 18 9
4 1 1 /2 440 220 130 65 24 12
5 1 1 /2 535 267 163 81 30 15
6 1 1 /2 630 315 195 98 36 18
7 2 730 365 228 114 42 21
8 2 825 412 260 136 48 24
9 2 920 460 293 146 54 27
10 2 1 /2 1.020 510 325 163 60 30
11+ 2 1 /2 1.115 557 358 179 66 33
Børnetaksten gælder for børn mellem 10 og 15 år. Børn, der er fyldt 16 år, betaler voksentakst.
Pensionister kan købe klippekort til 10 x prisen for en kontantbillet til barn.
Indtil 2 børn under 10 år kan rejse gratis, når de følges med en betalende voksen.
Et betalende barn kan gratis medtage 1 barn under 10 år.
Udviklingen i tilskud 1997-2000
(Tusind kroner)
Tilskud, ordinær drift
Tilskud, handicapkørsel
Gennemsnit 41,9%
Gennemsnit 81,4%
100
80
60
40
20
Billetsalg i bybusser 1997-2000
(Tusind kroner)
Vejle
Kolding
Horsens
Fredericia
12000
10000
8000
6000
0
1997 1998 1999 2000
4000
1997 1998 1999 2000
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 33

Fordeling af busser 1997-2000
Bybusser
Regionalbusser
Lokalbusser
250
200
150
100
50
0
1997 1998 1999 2000
Fordeling af regionalbusser på typer 1997-2000
Standard, 12 m
Komfortbus
Bagperron-bus
Andet under 12 m
Ledbus
Over 13 m
120
100
80
60
40
20
0
1997 1998 1999 2000
Fordeling af bybusser på typer 1997-2000
Standard, 12 m
Lavgulvsbus
Ledbus
Andet under 12 m
100
80
60
40
20
0
1997 1998 1999 2000
Fordeling af lokalbusser på typer 1997-2000
Standard, 12 m
Andet under 12 m
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1997 1998 1999 2000
Afregningsgrundlag 2000
Kontrakttype Entreprenør Køreplantimer Kontraktbusser
A 2.udbud ARRIVA, Vejle by 78.776 25
A do. ARRIVA, Fredericia by 52.347 14
A do. Combus a/s, Vejle reg. 55.880 -
A do. Combus a/s, X-bus 7.480 3
A do. Combus a/s, Horsens by 63.355 17
A do. Bent Thykjær, Horsens 24.252 -
A do. Wulff Bus A/S 1.817 -
A-kontrakt i alt, 2. udbud 283.907 59
A 3.udbud Combus a/s, Kolding by 76.077 22
A do. Combus a/s, reg. 66.715 21
A do. Bent Thykjær, Horsens 17.777 7
A-kontrakt i alt, 3. udbud 160.569 50
A. 4. udbud Combus a/s, reg. 46.225 29
A do. Bent Thykjær, Horsens 54.731 36
A do. Bække Buslinier 2.655 2
A do. Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser 3.591 2
A do. Vejle Busservice 15.638 8
A-kontrakt i alt, 4. udbud 122.840 77
B 2.udbud ARRIVA 1.440 -
B do. Combus a/s, Vejle 3.081 -
B do. Wulff bus A/S, Rårup 801 -
B do. Rårup Taxi 852 -
B do. Taulov Turistfart 488 -
B do. Bent Thykjær, Horsens 13.423 -
B-kontrakt, i alt, 2. udbud 20.085 -
B 3.udbud Combus a/s, Vejle 3.378 3
B do. Ove’s Taxi, Vonge 3.119 3
B do. Sdr. Bjert 2.547 3
B do. Bent Thykjær, Horsens, 4.248 5
B do. Wulff bus A/S, Juelsminde 8.743 8
B-kontrakt i alt, 3. udbud 22.035 22
B 4. udbud Combus a/s, Vejle 1.942 3
B do. Bent Thykjær, Horsens 9.435 17
B do. Rårup Taxi 10.107 20
B-kontrakt i alt, 4. udbud 21.484 40
I alt 630.921 248
Gennemsnit pr. bus 2.544
Afregningsgrundlag 1999
I alt 631.593 242
Gennemsnit pr. bus 2.595
34 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Handicapkørsels gennemsnitsomkostninger
pr. tur 1997-2000
(Kroner)
Brugerbetaling
V.A.T. betaling
200
Handicapkørsel
Ved årets begyndelse var 2.393 brugere
tilsluttet V.A.T.s kørselsordning for handicappede.
I løbet af 2000 var der en nettotilgang
på 453. Siden starten af 1997
er antallet af deltagere steget med godt
120%, og efterspørgslen er tilsyneladende
ikke umiddelbart aftagende. Antallet
af ture er i perioden 1997 til 2000 steget
med 90% til 88.717 i 2000.
150
100
50
0
1997 1998 1999 2000
Deltagere i V.A.T.s handicapkørselsordning fordelt på kommuner 2000
Kommune Deltagere/jan. Tilmeldt 2000 Udmeldt 2000 Deltagere/dec. Deltagere/pct.
Brædstrup 57 18 6 69 2,42
Børkop 99 26 7 118 4,15
Egtved 85 41 19 107 3,76
Fredericia 177 102 32 247 8,68
Gedved 96 24 14 106 3,72
Give 65 21 9 77 2,71
Hedensted 126 39 21 138 4,85
Horsens 419 169 61 527 18,52
Jelling 32 15 7 40 1,41
Juelsminde 156 46 19 183 6,43
Kolding 407 65 52 472 16,58
Lunderskov 39 14 6 47 1,65
Nørre-Snede 68 20 11 77 2,71
Tørring-Uldum 69 23 14 78 2,74
Vamdrup 43 15 8 50 1,76
Vejle 455 116 61 510 17,92
I alt 2.393 754 347 2.846 100,00
1999 1.946 872 258 2.560
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 35

Direkte bus til
gymnasier
V.A.T. har styrket sin betjening af Vejles gymnasier
og handelsskolen, der dækker et meget stort
opland. De unge har normalt skullet gå fra Vejle
Trafikcenter, men fra 30. oktober kørte
dubleringsbussen på rute 244 fra Bredsten direkte
til Rosborg Gymnasium og Vejle Handelsskole,
inden den fortsatte til Vejle Trafikcenter.
Fra samme dag fortsatte dubleringsbussen på rute
202 fra Hedensted til Rødkilde Gymnasium efter
ankomsten til Vejle Trafikcenter. Ordningen har
været en stor succes blandt de tilfredse gymnasieelever,
og fra januar 2001 indførte V.A.T. den
samme ordning med en ekstra bus på rute 205
fra Smedskær via Rødkilde Gymnasium.
VINTER: VEJLE TRAFIKCENTER

Bestyrelse & Repræsentantskab
• Bestyrelsen 2000
• Repræsentantskabet 2000

Bestyrelsen 2000
Pr. 1. januar 2000
Amtsrådets medlemmer
Kommunalbestyrelsernes medlemmer
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Kirsten Almind
Vilhelm Aamand Hansen
Henning Jensen
Frants Arboe
Flemming Christensen
Gunner Christiansen
Hans Jakob Larsen
Stedfortrædere
Stedfortrædere
Ove Nørtoft Olesen
Solveig Outzen
Conni Rosendahl
Dorte Rørbye
Svenning Ravn
Dora Rossen
Lisbeth Poulsen
Jørn Steffensen
Boye Andreasen
Jens Aage Ravn
Martin Jacobsen
Hanne Herzog
Stedfortræder for Ejgil Mikkelsen vælges i maj 2001
Bestyrelsessekretær, trafikchef
Bent Bechmann
Curt Nielsen
Erik Rasmussen
Iver Schriver
Ejgil Mikkelsen
Lone P. Iversen
38 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0

Repræsentantskabet 2000
Pr. 1. januar 2000
Amtsrådets medlemmer
Kommunernes medlemmer
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Tage Kjær Lauridsen
Per A. Laursen
Dora Rossen
Arne Sigtenbjerggaard
BRÆDSTRUP:
Frants Arboe
GEDVED:
Jørn Steffensen
HORSENS:
Helle Frost
JUELSMINDE:
Svend Mogensen
NØRRE SNEDE:
Uffe Henneberg
Kirsten Almind
Dorte Rørbye
Niels Wind-Friis
Martin Jacobsen
Jens Andersen
Leif Mørck
Lars Wissing Aarup
BØRKOP:
GIVE:
Karl Vinter Jensen
KOLDING:
TØRRING-ULDUM:
Bent Bechmann
Curt Nielsen
Ejgil Mikkelsen
Benny Sindt
Hans Jakob Larsen
Jørgen Jessen
Kirsten Terkilsen
Lisbet Bennike
Ove Nørtoft Olesen
Ernst Dyekjær Madsen
Henrik Larsen
Kristian Bundgaard
Solveig Outzen
EGTVED:
HEDENSTED:
Martin Peyrath
VAMDRUP:
Eva Ehmsen
Bente Gertz Hansen
Jørgen Petersen
Vagn Vejen Petersen
Marius Jespersen
Jørn Juhl Nielsen
JELLING:
Morten Niebuhr
Iver Schriver
Margit Vestbjerg
Verner Christiansen
Fra 23.10.00
Vilhelm Aamand Hansen
Lisbeth Poulsen
FREDERICIA:
VEJLE:
Bjarne Albæk Jensen
Erik Rasmussen
Jean Brahe
LUNDERSKOV:
Boye Andreasen
Henning Jensen
Knud V. Rasmussen
Gunner Christiansen
Jørn Westberg Hansen
Jørgen Bastholm
Morten Kristensen
Svenning Ravn
Niels Middelbo
Johnny Larsen Beck
A. Bønløkke Larsen
Conni Rosendahl
Jens Aage Ravn
Flemming Christensen
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 0 39

NORDISK MILJØMÆRKNING
Vejle Amts Trafikselskab i tekst og tal
År 2000 var endnu et godt år for V.A.T.
som vil blive rettesnor for de kommende
oplysninger, højdepunkter fra det for-
oner og andre med interesse i den kollek-
med stigende passagertal og generel til-
års arbejde.
gangne år og synspunkter om fremtiden.
tive trafik i Vejle Amt.
fredshed blandt passagererne. Men vig-
I dette hæfte fremlægger Vejle Amts Tra-
Beretningen vil forhåbentlig være til nytte
Ekstra eksemplarer af beretningen kan
tigst af alt blev der formuleret en ny vi-
fikselskab sit regnskab for 2000 sammen
for trafikselskabets interessenter og et
bestilles hos Vejle Amts Trafikselskabs
sion og nye mål for selskabets udvikling,
med formandens kommentarer, statistiske
godt redskab for pressen, trafikorganisati-
sekretariat eller på www.vat.dk.
541 096
Foldegade 25, 3 · 7100 Vejle · Tlf. 75 84 02 22 · Fax 75 72 00 97 · post@vat.dk · www.vat.dk