Plan- og projektinformation Maj 2012

PLaN- 

& 

PROjEKTINFORmaTION 

maj2012

Plansamarbejde 1 - kommuneplan 

PLaN- OG 

PROjEKTINFORmaTION 

Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. 

Plan- og projektinformationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang 

eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og 

administrationen. På www.aalborgkommune.dk, findes der flere oplysninger om mange af de konkrete 

projekter. 

Denne information har status pr. maj 2012 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). 

Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, 

Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Plan- og Koordineringsgruppen: 

Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning 

Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning 

Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning 

Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling 

Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Miljøchef Michael Damm, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne 

Afdelingschef Lis Rom Andersen, Skole- og Kulturforvaltningen 

Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen 

Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 

Indhold 

Plansamarbejde 1 - Kommuneplan 

Overordnet fysisk planlægning 

Projekter 

Forsyningsplanlægning 

Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse 

Plansamarbejde 3 - Landdistriktet 

Plansamarbejde 4 - Miljø og bæredygtighed 

Oversigt over lokalplaner 

Ledige arealer til erhvervs- og boligformål 

2 

3 

3 

8 

18 

20 

23 

25 

29 

30 

Sammenhæng 

I BF 

II 

III 

SBU 

FV 

SK 

Økonomi og anlæg Realisme 

Sundhed I II 

i 

III IIV 

Planer 

Overblik 

FB 

TM 

ÆH 

IV 

Maj 2012 

De 4 plansamarbejder 

Magistrat og Direktørgruppen har i en publikation skabt et overblik over fire fysiske samarbejder i kommunen. 

Det er tanken, at der efter nyvalg til byrådet udarbejdes en ny og opdateret 2. udgave som rummer 

byrådets planlægning for byrådsperioden. Nærværende Plan- og projektinformation er opbygget efter de 

fire plansamarbejder, som er følgende: 

Plansamarbejde 1 rummer de planbidrag der knytter sig til By, infrastruktur og åben land og sammenhængskraften 

sikres via Kommuneplan – strategien. 

Plansamarbejde 2 rummer de planbidrag der knytter sig til Erhverv- og beskæftigelse, og sammenhængskraften 

sikres via Erhvervsplanen. 

Plansamarbejde 3 rummer de planbidrag der knytter sig til landdistriktet og de små byer, og sammenhængskraften 

sikres via Landdistriktspolitikken. 

Plansamarbejde 4 rummer de planbidrag der knytter sig til Miljø og Bæredygtig Udvikling, og sammenhængskraften 

sikres via Bæredygtighedsstrategien. 

Direktørgruppen har bl.a. haft følgende målsætninger for strategien: 

- Sikre at byrådet har overblik og kan se sammenhængene. 

- Tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne, med fokus på hele løsninger og fokus på de store linjer. 

- Strategien skal afklare snitflader, skabe overblik og sikre sammenhæng.

Maj 2012 Plansamarbejde 1 - kommuneplan 

PLaNSamaRBEjDE 1 - KOmmUNEPLaN 

Overordnet fysisk planlægning 

Hovedstrukturrevision 2012 

Planstrategi 2011 er udgangspunktet for den kommende 

revision af kommuneplanen. Med godkendelsen 

af Planstrategien har byrådet besluttet, at 

kommuneplanen skal revideres i sin helhed i denne 

byrådsperiode. 

Den fulde revision af kommuneplanen er tilrettelagt 

som to delprojekter. Først ønskes der gennemført 

en revision af kommuneplanens hovedstruktur – 

”Hovedstrukturrevision 2012” - med særlig fokus 

på omsætning af visionerne fra Planstrategi 2011. 

Parallelt med Hovedstrukturrevision 2012 igangsættes 

ultimo 2012 en mere traditionel revision af 

kommuneplanens retningslinier, by- og bydelsbeskrivelser 

samt rammer – ”Kommuneplanrevision 

2013”. Denne revision omhandler hovedsagelig 

konsekvensrettelser i forhold til arbejdet med en ny 

Hovedstruktur samt arbejdet med de Tværgående 

Indsatser. 

Hovedstrukturrevision 2012 forventes gennemført i 

en meget komprimeret proces, så der kan være et 

forslag klar til offentlig debat i efteråret 2012 og en 

endelig godkendelse primo 2013. 

Endvidere er det intentionen, at der ud over omsætningen 

af Planstrategiens visioner også skal 

arbejdes med at skabe en mere målrettet og tydelig 

plan med politisk ejerskab. I lyset heraf samles og 

koordineres de eksisterende 14 hovedstrukturtemaer 

til 4 nye temaer: 

1. Aalborg - Norddanmarks vækstdynamo 

2. Byerne - Et godt sted at bo, hele livet 

3. Nødvendige forbindelser - mobilitet 

4. Det åbne land 

Endelig vil Hovedstrukturrevision 2012 introducere 

nye tanker om ”Byregionen Aalborg”. Tanker der 

omhandler nødvendigheden af strategiske samarbejder 

mellem byer såvel indenfor som udenfor 

regionen for at skabe og fastholde vækst i Aalborg 

og dermed i regionen. 

Tværgående indsatser 

Byrådet har besluttet at følge op på planstrategien 

ved at få belyst 15 mulige tværgående projekter 

forud for budgetlægningen. De ”Tværgående indsatser 

Planstrategiens udmøntning 2012-13” beskriver 

kort de 15 indsatser, som i øjeblikket er ved at blive 

belyst nøjere på tværs af traditionelle forvaltningsskel. 

De 15 indsatser er: 

1. Letbane – Højklasset kollektiv trafikspor 

2. Aalborg Havn 

3. Lufthavnen 

4. Cykelbyen Aalborg 

5. Nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen 

6. Aalborg Centrum og havnefront som 

oplevelseszone 

7. Karolinelund 

8. Åbning af Østerå 

9. Byer, netværk og det gode samarbejde 

10. En god by at bo - Hals 

11. En god by at bo i – Nibe 

12. En god bydel at bo i - Hadsundvej 

13. En god bydel at bo i - Nørresundbys 

havnefronter 

14. En god bydel at bo i - Østre Havn 

15. Fremtidens Forstad 

Der sker løbende afrapporteringer fra de enkelte 

indsatser på byrådets temamøder. 

3


Vindmølleplanlægning 

Testmøller ved Nordjyllandsværket 

I forlængelse af planlægningen for testcentret ved 

Østerild, har Naturstyrelsen arbejdet med en udpegning 

af arealer til testpladser til serie-0 møller. I 

Aalborg Kommune er der peget på et areal i tilknytning 

til Nordjyllandsværket, som et ud af 24 potentielle 

områder på landsplan. Kommunen har hele 

vejen igennem tilkendegivet, at ville arbejde for en 

placering af testmøller i tilknytning til Nordjyllandsværket. 

Den geografiske afgrænsning af området er 

endnu ikke afklaret. Kommunen vil blive inddraget i 

det videre arbejde med en konkret planlægning for 

området. 

Ny vindmølleplan 

Arbejdet med at udarbejde en ny vindmølleplan 

for Aalborg Kommune er igangsat. Debatfolderen 

”Fremtidens vindmølleplanlægning i Aalborg 

Kommune” har været i offentlig høring, for at få 

konkrete forslag, idéer og bemærkninger til planlægningen. 

Høringen har resulteret i 50 konkrete 

projektforslag samt otte øvrige bemærkninger. De 

enkelte områder og ansøgninger skal nu analyseres 

og vurderes nærmere. 

I Aalborg kommunes klimastrategi arbejdes der 

med konkrete målsætninger for, hvor stor en andel 

af kommunens elforbrug, der skal dækkes af strøm 

produceret af vindmøller. En af de vigtige parametre 

er at sikre sammenhæng mellem vindmølleplanen 

og disse målsætninger. Det vil sige, at målsætningerne 

i klimastrategien skal omsættes til konkrete 

vindmølleområder i vindmølleplanen - enten i form 

af nye områder eller i form af større møller i eksisterende 

områder. Omregnet betyder det, at der 

skal udlægges nye vindmølleområder til opstilling af 

noget der ligner 60-70 vindmøller. 

4 

Biogasplanlægning 

Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev 

der sat fokus på biogas i Danmark, i kraft af målsætningen 

om, at op til 50% af husdyrgødningen 

skal forarbejdes i et biogasanlæg i 2020. 

I juni 2010 er der indgået aftale mellem Kommu- 

nernes Landsforening og Miljøministeren om planlægning 

for fælles biogasanlæg. Aftalen indebærer, 

at kommunerne skal tilvejebringe 50 kommuneplantillæg 

med tilhørende miljøvurderinger for 

større fælles biogasanlæg senest i 2013. 

Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af 

biogas fra organisk materiale, primært bestående af 

husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og 

drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt 

matrikuleret. Det forudsættes, at ”større fælles 

biogasanlæg” for langt størstedelen vil være anlæg, 

der behandler 200 t husdyrgødning eller derover pr. 

døgn. 

Målet er, at der i kommuneplanen ud fra en helhedsvurdering, 

udpeges områder, hvor der sandsynligvis 

vil kunne placeres et eller flere biogasanlæg. 

En ansøgning om placering af et anlæg, vil 

efterfølgende skulle behandles/vurderes konkret 

ud fra anlægget og områdets bindinger, herunder 

udarbejdelse af Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse 

og lokalplan. 

Status pr. maj 2012 

Kommunen har offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg 

for fælles biogasanlæg til høring 

i perioden fra den 2. april til den 21. juni 2012. I 

tillægget er der forslag om 7 områder hvor det kan 

blive muligt at placere et fælles biogasanlæg. 

Det forventes at et tillæg vil kunne vedtages endeligt 

i sensommeren 2012. 


Østre Havn 

Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart 

øst for Midtbyen. Østre Havn er udpeget som 

byomdannelsesområde i kommuneplanen og et indsatsområde 

i planstrategien. Målet er at skabe en 

ny bæredygtig videnbydel, med fokus på kulturarv, 

moderne storskala-arkitektur og byliv. A. Enggaard 

og TK Development er de primære grundejere. 


Der er primo 2012 vedtaget en lokalplan for den 

vestlige del af Østre Havn (korn- og foderstofområdet). 

Det er en rammelokalplan for helheden - suppleret 

med detaljerede lokalplanbestemmelser for 

de delområder, hvor der er konkrete projekter på 

vej. Der er desuden et lokalplanforslag på vej for 

den østlige del. 

Der arbejdes aktuelt med flere konkrete boligprojekter. 

Ved havnefronten tættest på Musikkens Hus 

tænkes opført et eksklusivt ejerboligbyggeri. Tre 

eksisterende silobygninger tænkes delvist ombygget/delvist 

genopført som hhv. ”seniorressort” og 

boliger til unge. Endelig planlægges der boliger for 

unge som nybyggeri.


Der er også konkrete planer om et kontorhus mellem 

havnebassinet og Nyhavnsgade samt ombygning 

af to pakhusbygninger til unikke erhvervs- og/ 

eller undervisningslejemål. Platform 4 er flyttet til 

Karolinelund, og for dette pakhus er der indgået 

lejeaftale med ingeniørfirmaet Moe og Brødsgård. 

Nedrivning af ikke-bevaringsværdige bygninger er 

godt i gang og vil pågå i godt og vel et år fra nu. 

Tiloversblevne arealer, som ikke umiddelbart skal 

bebygges, tænkes herefter indrettet midlertidigt til 

ophold/aktivitet eller parkering. 

Som en opfølgning på Planstrategien (indsatsområde 

14) er der konstateret et fremtidigt udækket 

behov for børnepasning i Vejgaard/Midtbyen samlet 

set – blandt andet som følge af Østre Havn omdannelsen. 

Den forventede befolkningsudvikling indikerer 

desuden et reelt behov og potentiale for udbygning 

med boliger til seniorer på Østre Havn. 

Siloer og pakhuse genopstår som ungdomsboliger og 

erhvervslejemål. 

Detailhandel i City Syd 

I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde 

for City Syd med henblik på at muliggøre 

konkrete udbygningsønsker, samt at få et samlet 

og opdateret plangrundlag for City Syd i overensstemmelse 

med Planloven og Kommuneplan 09. 

Formålet med en samlet planlægning er at få et 

entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret 

City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på 

regulering af omfanget af butikker, trafik og parkeringsforhold, 

grønne principper langs veje og på 

parkeringspladser, oplag, afledning af overfladevand 

samt skiltning. I alt udarbejdes fire lokalplaner der 

samlet set dækker hele aflastningscentret. De tre 

lokalplaner, der er vedtaget, indeholder konkrete 

udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens 

retningslinier for detailhandel i City 

Syd. 


Med udgangspunkt i lokalplanerne for Bauhaus og 

Shoppen, er udvidelserne af både bygninger og anlæg 

af parkeringspladser ved at være på plads. 

Med udgangspunkt i lokalplanen for den nordlige del 

af City Syd er gang i byggeriet af en udvidelse af 

Aalborg Storcenter med, 2.000 m 2 udvalgsvarebutikker. 

Lokalplanen giver legeledes mulighed for et 

parkeringsdæk på parkeringsarealet på nordsiden af 

Bilka. 

Nye veje i aalborg Syd 

Som følge af en stadig stigende byudvikling i Aalborg, 

og hermed en stigende trafikmængde, er 

det besluttet at etablere en sammenhængende 

tværgående forbindelse i det sydlige Aalborg, som 

sammenbinder Hadsund Landevej ved Universitetsområdet 

i Aalborg Øst med motorvejen og det 

regionale centerområde City Syd i den sydvestlige 

del af Aalborg. 

Projektet tager udgangspunkt i VVM-redegørelse & 

Miljøvurdering – Nye vejanlæg i Aalborg Syd, som 

er en forudgående undersøgelse. VVM-redegørelsen 

er udarbejdet af Aalborg Kommune. Rådgivervirksomheden 

Rambøll startede 1. september 2010 

med skitseprojekteringen af den Egnsplanvej samt 

dens tilslutning til E45. 

Projekt ”Nye vejanlæg i Aalborg Syd” omfatter anlæg 

af Egnsplanvej, ændring af motorvejsafkørslen 

til Aalborg Syd og en forbindelse mellem City Syd 

og motorvejen. 

Egnsplanvej 

Egnsplanvej er den tværgående forbindelse mellem 

Hadsund Landevej og motorvejen. Egnsplanvej vil 

afhjælpe de problemer, der vil komme på Universitetsboulevarden 

ved den fortsatte vækst i universitetsområdet, 

og i det sydøstlige Gug. Egnsplanvej 

vil også være en direkte forbindelse fra motorvejen 

og det vestlige Aalborg til det kommende Universitetssygehus. 

Mariendals Mølle indføringen 

Motorvejsafkørslen Aalborg Syd ændres for at koble 

Egnsplanvej på motorvejen og for at etablere den 

direkte forbindelse fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. 

Motorvejen udvides med et spor i hver retning, og 

der etableres parallelle ramper på strækningen ved 

afkørslerne Aalborg C og Aalborg Syd for at gøre 

det nemmere at komme på og af motorvejen. 

Motorvejsafkørsel til City Syd 

Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM-redegørelse 

for en 3. Limfjordsforbindelse. Dette arbejde blev 

afsluttet i efteråret 2011. Arbejdet med en 3. 

Limfjordsforbindelse er afgørende for, hvordan City 

Syd kobles til motorvejen. Aalborg Byråd har i den 

forbindelse anbefalet en vestlig forbindelse over 

Egholm. 

Hobrovej 

orvejsindføring 


Dallvej 

Motorvej E45 

B 

Nyt tilslutningsanlæg 

Mariendals Mølle Indføring 

C1 

Ny Dallvej 

C2 

Motorvejsindføring til 

City Syd 

Dertil arbejdes med to forskellige muligheder for 

sammenkobling med City Syd: 

1. At forbinde City Syd med motorvejsafkørslen 

Aalborg Syd over Dallvej. 

2. At etablere en direkte motorvejsafkørsel syd om 

Dall. 

Begge muligheder vil medføre en afhjælpning af 

den daglige kø på Hobrovej gennem Skalborg, da 

begge løsninger vil optage trafikken mellem City 

Syd og motorvejen. 


I 2010 er projektering af vejanlæggene Egnsplanvej 

og ændret tilslutningsanlæg på E45 igangsat. 

Projekt for ændret tilslutningsanlæg på E45, og 

dermed anmodning om tilslutning af Egnsplanvej til 

E45 er fremsendt til Vejdirektoratet, som har meddelt 

forhåndstilsagn i 2012. Projekteringsarbejdet 

for Nye vejanlæg i Aalborg Syd fortsætter i 2012 

samtidig med, at der i 2012 gennemføres arealerhvervelse 

og anlægsarbejderne udbydes i totalentreprise. 

Anlægsarbejdet for Egnsplanvej opstartes 

ultimo 2012 og forventes afsluttet 2014 og med 

tilslutningsanlæggene til E45 afsluttet i 2015. 

Indkildevej 

Motorvej E45 

Busvej 

Vissevej 

VISSE 

GUG 

Zeus Vej 

Jernbanen 

A 

Egnsplanvej 

Egnsplanvej 

Karlfelts Allé 

SØNDER TRANDERS 

GISTRUP 

Hadsundvej 

Hadsund Landevej 

5


Godsbanearealet 

Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus 

på DSB’s arealer blev en byomdannelse for 

Godsbanearealet i sin helhed igangsat primo 2009. 

Godsbanearealet er udpeget som byomdannelsesområde, 

grønt indsatsområde og arkitektonisk 

eksperimentarium i kommuneplanen. Med omdannelsen 

er det ønsket at få skabt et bæredygtigt og 

levende byområde med blandede byfunktioner, hvor 

Campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen 

bliver der mulighed for at styrke byens blå 

og grønne forbindelser ligesom der arbejdes med 

viden og oplevelse, mangfoldighed, byliv, kulturhistorie 

samt sammenhæng til nærliggende omdannelsesområder. 

Planerne for Godsbanearealet blev 

vedtaget i december 2010. Som bilag til lokalplanen 

er der udarbejdet et kvalitetsprogram, som beskriver 

koncepter for bebyggelser, opholdsarealer, vej 

og stier. 

6 


Byggerierne for hhv. studenterkursus samt ungdoms- 

og familieboligerne er godt i gang. Der var 

rejsegilde på begge byggerier i første kvartal af 

2012. 

Der er udarbejdet en vision for Godsbanearealets 

friarealer. Friarealerne tænkes omdannet til et 

rekreativt landskab, som kan mere end at være 

smukt. Landskabet skal nemlig også kunne håndtere 

fremtidens nedbørsudfordringer. Der er lavet en 

kortfilm, der viser visionen for, hvordan regnvandet 

på Godsbanearealet ønskes håndteret i fremtiden. 

Filmen kan ses på Aalborgs kommunes hjemmeside 

under Godsbanearealet. 

Resultatcenter aK arealer 

Siden den 1. januar 2010 har resultatcenter ”AK- 

Arealer” eksisteret I Teknik- og Miljøforvaltningen 

som et særligt afgrænset budgetområde i forvaltningen. 

Formålet med oprettelse af resultatcentret 

AK Arealer er at motivere til effektiv udnyttelse af 

kommunens arealer, herunder at sikre størst mulig 

økonomisk effektivitet i anvendelsen og disponering 

af kommunens arealer. 

Et særligt fokus er kundeområdet med kommunens 

service omkring grundsalg og byggemodning. 

Resultatcenter AaK Arealer varetager følgende opgaver: 

• Salg, køb og udleje af arealer. 

• Alle opgaver i relation til byggemodning. 

• Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold 

af alle kommunens jordarealer med 

tilhørende veje, stier, vandløb mv. herunder 

grundejerforpligtelser. 

• Planlægning og udvikling på de kommunale 

arealer. 

• Kundebetjening og juridisk sagsbehandling i 

forbindelse med salg af arealer. 

• Analyser af ejendomsmarkedet og input til 

budgetforhandlingerne vedr. byggemodning og 

arealopkøb. 

AK Arealer har indtil nu haft fokus på den interne 

organisation omkring de kommunale ejendomme, 

og på at gøre salgsmaterialet mere kundevenligt. 



• Der er ved at blive lagt ”sidste hånd” på en 

grundsalgshjemmeside som er fælles mellem AK 

Arealer og Aak Bygninger. Hjemmesiden går online 

i juni 2012. På samme tid eller umiddelbart 

herefter erstattes lovpligtige annoncer i avisen 

med en annoncering på hjemmesiden. 

• Kommunens ejendomme/arealer er opdelt mellem 

AK Bygninger og AK Arealer og oplysningerne 

er gjort tilgængelige i en intern web-gis 

løsning. Hermed er der entydighed omkring, 

hvem der kan tage beslutninger om salg af 

ejendomme, hvem der modtager de høringssvar 

mv. som efter særlovgivningen skal tilsendes 

ejere. 

• Der er skabt et internt overblik over, hvordan 

og af hvem kommunens grundejeropgaver skal 

løses internt i Teknik- og Miljøforvaltningen. 

• Ejendomsmarkedet er stadig præget af finans- 

krisen og AK Arealers salg af jord forventes påvirket 

heraf.


aaK - Bygninger 

I januar 2010 oprettedes AaK Bygninger med organisatorisk 

placering i Borgmesterens Forvaltning, 

afdelingen fungerer som en virksomhed, der på 

markedsvilkår sælger tekniske rådgivningsydelser 

til forvaltningerne, på lokale, og bygningsområdet. 

AaK Bygninger er en videreførelse af tidligere afdelinger 

på området, tillagt flere og nye ansvarsområder. 

Formålet med etableringen er, ud over den tekniske 

rådgivningsfunktion, at sikre en effektiv udnyttelse 

af kommunens bygningsmasse på 1 mio. m 2 , 

herunder at optimere den tværgående kommunale 

anvendelse af lokaler og bygninger. 

I 2011 har implementeringen af hele lejekontraktområdet 

fyldt meget. Med ejerbeføjelsen, administrerer 

AaK Bygninger i dag 3 kategorier af lejekontrakter: 

EKSTERNE - hvor vi udlejer egne bygninger til private 

og erhverv. 

INTERNE - hvor der er indgået lejekontrakter mellem 

alle vore egne institutioner og AaK Bygninger, 

og her er formålet at understøtte en effektiv anvendelse 

af bygningsmassen ved indførelse af økonomiske 

incitamenter, der tilskynder til løbende optimering 

af lokaleanvendelsen. 

FREMMEDE - lejemål hvor Aalborg Kommunes forvaltninger 

og institutioner lejer sig ind hos private 

ejendomsselskaber. Her er hensigten at reducere 

antallet af fremmede lejemål på færre og mere hensigtsmæssige 

lejemål, herunder at gennemføre en 

effektivisering af kommunens anvendelse af fremmede 

lejemål og mindske omfanget af deponerede 

midler og den samlede huslejesum. 

I 2011 blev arbejdet i AaK Bygninger intensiveret 

omkring indstillingen af lejemål og bygninger til 

salg, herunder køb og genudlejning af bygningerne. 

Under varetagelsen af AaK Bygninger`s ejerbeføj- 

else, foregik der desuden en tværgående prioritering 

af ledige lokaler og bygninger med udgangspunkt 

i udviklingen og optimering af bygnings - 

funktionaliteten. 

Parkeringsstrategi og P-huse 

Parkeringshandlingsplan 

Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 

2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for 

kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen 

i Aalborg de kommende 10 år. Den har 

til formål at optimere antallet af parkeringspladser 

i den centrale midtby og skabe en hensigtsmæssig 

balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske 

behov. 

Dette arbejde videreføres i en parkeringshandlingsplan, 

som i øjeblikket er under udarbejdelse. Parkeringshandlingsplanen 

vil skitsere rammerne for 

de kommende års prioriteter på parkeringsområdet. 

Parkeringshandlingsplanen vil berøre p-regnskabet 

i og omkring midtbyen, p-licensordningen og vurderer 

takstzonernes afgrænsning samt sætte fokus 

på at ensrette tiden på de tidsbegrænsede pladser. 

Derved er visionen er at skabe en rigtig balance 

mellem korttidsparkering og langtidsparkering, der 

jf. parkeringsstrategien skal henvises til de større 

p-anlæg i periferien af midtbyen. Parkeringshandlingsplanen 

vil samtidig fokusere på bæredygtige og 

teknologiske parkeringsløsninger, idet et naturligt 

fokus på elbiler i disse år er aktuelt. 

Betalingsparkering i Nørresundby 

Betalingsparkering blev indført i Nørresundby 

Midtby medio 2011. Visionen er at regulere forholdene, 

hvorfor der på de større p-pladser er indført 

betaling til taksten 7 kr./time, mens der på de 

resterende p-pladser er indført en tidsbegrænset 

parkering på 30 min. Der er samtidig indført en plicensordning 

for beboerne samtidig med at det er 

muligt at benytte abonnementskort. 


Et nyt elektronisk p-info-system er etableret i 

begyndelsen af 2012. Trafikalt og teknisk kan det 

opfylde nutidens krav om fleksibilitet og udbygningsmuligheder. 

Det nye p-info-system tilsluttes 

en række nye private anlæg bl.a. C.W. Obels og 

Friis`parkeringshus, der i større grad betjener de 

nødvendige p-udbud. 

Sauers Plads er opført med et parkeringsdæk, og 

åbnede i marts 2012. Udvidelsen af Sauers Plads 

medførte yderligere ca. 130 pladser og på Sauers 

Plads findes der i alt 360 parkeringspladser. 

Betalingsparkering blev indført i Nørresundby 

Midtby medio 2011. 

7


Projekter 

aalborg Havnefront 

Efter indvielsen i oktober 2011 er der på den centrale havnefront (fra Limfjordsbroen til Rendsburggade) 

foretaget forskellige opfølgende arbejder. Desuden er sikkerheden øget ved opsætning af flere pullerter 

m.m. 

Aalborg Kommune modtog for den nye havnefront den 16. novenber 2011 Den Danske Lyspris for ”en 

sjældent set stemningsfuld og velfungerende belysning”, og i januar 2012 Den Danske Vejpris for ”nye og 

miljørigtige vejbelysningsanlæg”. 

Havnebadet 

Havnebadet er lukket i vinterhalvåret. Badet benyttes 

dog fire dage om ugen af vinterbadeklubben 

”Lillebjørn” som har ca. 50 aktive medlemmer. 

Lokale og Anlægsfonden har besigtiget anlægget og 

støtten er udbetalt. Udvikling og etablering af yderligere 

sikkerhedstiltag pågår. 

musikkens Hus området 


Lokalplan 1-1-111 til afløsning af rammebestemmelserne 

i lokalplan 1-1-104 blev vedtaget i byrådet 

den 14. november 2011. Lokalplanen er byggeretsgivende 

for området vest for Musikkens Hus og 

giver endvidere mulighed for nedrivning af Kvægtorvet. 

Dette skete ved årsskiftet 2011/12. 

Alle udbudte grunde i området er solgt. Der forventes 

derfor opført følgende i området: 

• Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen - 

9.600 m² i op til 14 etager. 

• Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen – 

4.000 m² i op til 7 etager. 

• Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen 

(hjørnet af Nyhavnsgade og Rendsburggade) – 

2.100 m² i 7 etager. 

• Boligforeningen Himmerland er bygherre på alle 

projekter. 

• Uddannelsesinstitution – 19.000 m². Bygherren 

er A. Enggaard/KPC. Bygningen forventes udlejet 

til universitetsformål. 

• Alle projekter er med Henning Larsen Architects 

8 

og COWI som rådgivere. 

• Tilbud på P-kælder vest for Musikkens Hus med 

mindst 200 offentlige p-pladser blev godkendt 

på byrådsmødet 26. marts 2012. Byggestart 

forventes medio 2012. 

Musikkens Hus: 

Byggeriet pågår og er planlagt til ibrugtagning af 

musikuddannelserne ved studiestart 2013 og musiksalen 

ultimo 2013. 

Landskabsprojekt for Musikkens Hus området: 

Landskabsprojektet er pt. i rådgiverudbud. Det forventes 

at rådgiverteamet er valgt og projektering er 

opstartet medio 2012. Udførelsen af landskabsprojektet 

skal følge byggerierne i området. 

Nørregadeforbindelsen 

Formålet med Nørregadeforbindelsen er, at skabe 

en attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden 

og havnefronten. Desuden ønskes opført en ny 

bebyggelse mod den ny passage og Nyhavnsgade i 

sammenhæng med ejendommene på den vestlige 

side af Løkkegade, og at skabe bedre udearealer i 

forbindelse med biblioteket. 

Det var forudsat, at indtægterne fra salget skulle 

bruges i området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen, 

herunder ændring af adgangsforholdene 

for bibliotekets busser. Imidlertid skabte 

salget ikke tilstrækkeligt økonomisk råderum for en 

realisering af det samlede projekt. I første omgang 

udføres derfor kun passagen nord for Østerbro samt 

adgangsforholdene for bibliotekets bogbusser. 


• Opførelsen af projekt med ungdomsboliger er 

opstartet. NørreSundby Boligselskab og Calum 

er bygherrer og rådgivere er arkitektfirmaet 

Nørkjær & Poulsen og ingeniørfirmaet Rambøll. 

Byggeriet forventes afsluttet omkring årsskiftet 

2012/13. 

• Udvendige anlægsarbejder forventes afsluttet 

med udgangen af 2012. 

Maj 2012


Karolinelund 

Efterårets debatperiode viste en massiv interesse 

fra borgerne; Kommunen modtog ca. 1000 tilkendegivelser 

vedr. Karolinelunds fremtidige anvendelse. 

Der var en lang række forslag til tematisering af 

parken, men også de mere generelle forslag som 

folkepark og bypark. Indholdsmæssigt er der en 

meget bred palet af idéer til parkens indretning, 

men ønsker som går igen hos mange er åbning af 

Østerå, en grøn profil, legeplads, udendørs scene, 

spændende belysning, plads til at eksperimentere, 

plads til marked, blomster, borde og bænke, mange 

(gratis) forbindelser til området samt mulighed for 

fysisk aktivitet, herunder aktiv brug af træerne - et 

parkområde der kan bruges af byens borgere og 

besøgende og som medvirker til at brande Aalborg. 

I forhold til bebyggelse er der ligeledes mange forslag. 

Det, der samlet set kendetegner disse idéer, er 

det publikumsorienterede – det, der kan spille sammen 

med funktioner i parken; caféer, restauranter 

o.l. forskellige former for pavilloner samt byggeri 

der kan rumme fx univeristarium, eksperimentarium, 

museum, aktivitets- eller børnekulturhus. 

Ønsker om at åbne Karolinelund sammenholdt med 

områdets relativt gode stand efter nedtagning af 

forlystelserne, banede primo 2012 vejen for en beslutning 

om at åbne parken for midlertidige aktiviteter 

frem til sommeren 2015. Efter parkens åbning 

for offentligheden den 11. maj 2011, fremstår den 

ikke i sin endelige form, men bliver et bynært og 

tilgængeligt område, som kan bruges til forskellige 

aktiviteter, imens planlægningen for parkens 

fremtid er i gang. Bl.a. er det besluttet, at Platform 

4 flytter ind i Påfuglen i den midlertidige periode, 

ligesom det er planen, at Skråen skal afholde et 

antal koncerter i Karolinelund hen over sommeren. 

Herudover er der lagt op til, at borgerne kan spille 

en aktiv rolle i forhold til offentligt tilgængelige aktiviteter 

og arrangementer i parken. 

Imens drøftes Karolinelunds fremtid fortsat. I den 

forestående debat om kommuneplanens hovedstruktur 

vil Karolinelund blive et fokusområde, og 

borgernes henvendelser fra debatperioden vil blive 

brugt som input til drøftelserne. 

Eternitten 

Med omdannelsen af Eternitten er det ambitionen at 

skabe en optimal ramme for det moderne liv med 

dets glidende overgange mellem arbejde, fritid, 

bolig, indkøb og oplevelser. Eksperimenterende 

arkitektur og kreativ genbrug af industrihistoriske 

kulturspor skal være med til at skabe identitet i den 

nye bydel. 

Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde 

i kommuneplanen. I 2009 og 2010 vedtog Byrådet 

lokalplaner for to store delområder. S. Enggaard/ 

Pape, Calum, FLS Real Estate og CV Obel er grundejere. 


Byomdannelsen på Eternitten bliver stadig mere og 

mere konkret. De fleste af de industribygninger, der 

ikke skal bevares, er nedrevet og facaderne på de 

bevarede dele af Cementfabrikken Danmarks bygninger 

er sat i stand. 

Der er flyttet beboere ind i de almene familieboliger 

i kridtgraven, og en række andre boligprojekter er 

under opførelse – i form af ungdomsboliger, døveboliger 

og familieboliger. 

I den nordlige del er et bydelscenter ved at tage 

form. Her ligger Føtex og Netto omkring den nyanlagte 

”Alexander Foss Gade”, hvor det er hensigten 

at skabe et afbalanceret mix mellem fodgængere, 

cyklister og biler - krydret med kulturarvselementer 

og beplantning. 

Det eksperimenterende ”Visionshus” på hjørnet af 

Østre Allé og Sønderbro er taget i brug af COWI, 

KPF Arkitekter, BDO og Fitnessworld. Visionshuset 

er et konkret eksempel på hvordan der arbejdes 

med at gøre Eternitten til et attraktivt videnbymiljø. 


De bevarede siloer fortæller historien om 

Eternitfabrikken. 

9

ade 

Sankt Jørgens Gade 

Vesterbro 

rbro 

Vesterbro 

Vesterbro 

Reberbansgade 

Kirke gårdsgade 

Vesterbro 

Vesterbro 

Europa Plads 


Teaterkvarteret 

Det er besluttet at genoptage den indledende planlægning 

af området ved Buldolfi Plads, med afsæt i 

en større del af byområdet, kaldet ”Teaterkvar- 

teret”. Der er igangsat en analyse af bydelens rolle 

med henblik på at fremkomme med forslag til en 

opgavebeskrivelse for en byomdannelsesproces i 

området. 

Opgaven skal ses i sammenhæng med den tværgående 

indsats i planstrategiregi, nr. 6. ”Aalborg 

Centrum og havnefront som oplevelseszone”. Dette 

indsatsområde drives af Skole- og Kulturforvaltningen 

og beskæftiger sig med bymidtens særlige potentiale 

for oplevelse, særligt i relation til historiske, 

kulturelle og handelsmæssige aktiviteter. Opgaven 

kan qua områdets kompleksitet kobles til alle fire 

dele af planstrategien: 

• Vækstaksen, 

• Nødvendige forbindelser, 

• Den attraktive storby, og 

• Et godt sted at bo. 

10 

Dalgasgade 

Urbansgade 

Ladegårdsgade 

Frederikskildev ej 

Vesterbro 

Holbergsgade 

Stengade 

Prinsensgade 

Urbansgade 

Grønnegangen 

Vesterbro 

Jens Bangs Gade 

Vesterbro 

Vesterbro 

Prinsensgade 

Vesterbro 

Tiendeladen 

Vesterbro 

Algade 

Jernbanegade 

Christiansgade 

Gravensgade 

Vesterå 

Sankelmarksgade 

Danmarksgade 

Kattesundet 

Danmarksgade 

Algade 

Vingårdsgade 

Boulevarden 

Prinsensgade 

John F. Kennedys Plads 

Bispensgade 

Klosterjordet 

Bleggårdsgangen 

Adelgade 

Budolfi Plads 

C.W. Obels Plads 

Boulevarden 

Louisegade 

Algade 

Boulevarden 

Dokt orens Gyde 

C.W. Obels Plads 

Gammeltorv 

Danmarksgade 

Krogen 

Brandstrupsgade 

Rantzausgade 

Steen Blichers Gade 

Maren Turis Gade 

Cortesgyde 

Skipper Clements Gade 

Rantzausgade 

Roldgade 

Rantzausgade 

Østerågade 

Ågade 

Ågade 

Synagogegade 

Gråbrødregade 

Østerågade 

Algade 

Ågade 

Møllegade 

Lille Kongensgade 

Hjelmerstald 

Ågades Passage 

Rosenlundsgade 

Endvidere skal resultaterne fra fordebatten om Budolfis 

Plads indgå i den videre planlægning. 

Med afsæt i en scenarietænkning skal analysen 

afdække bydelens udviklingspotentiale. Det vil give 

en mere præcis indikation af, hvordan den kommende 

byomdannelsesindsats kan målrettes Teaterkvarterets 

styrker i forhold til Aalborgs byudvikling 

generelt. 

Analysen vil bl.a.omhandle: 

• Områdets rolle i det samlede byperspektiv. 

• Bydelens særlige kultur- og oplevelses potentialer. 

• Potentialet i middelalderbyens særlige labyrintiske 

bebyggelsesstruktur. 

• Udvikling og tendenser i erhverv, detailhandel 

og boligmarked. 

• Fremtidens demografiske udfordringer. 

• Mobilitet, trafikstruktur og parkering – i og omkring 

Teaterkvarteret. 

På baggrund af mapping, interviews af interessenter, 

scenarie-studier mv. fastlægges en vision/målsætning 

for omdannelsen. 

Lille Nygade 

Jyllandsgade 

Peder Barkes Gade 

Niels Ebbesens Gade 

Braskensgade 

Føltveds Passage 

Slotsgade 

Slotspla dsen 

Slotsgade 

Vor Frue Stræde 

Arkivstræde 

Pederstræde 

Niels Ebbesens Gade 

Bredegade 

Priorgade 

Jyllandsgade 

Klokke støbergade 

Frederikstorv 

Trækbanen 

Trækbanen 

Jyllandsgade 

Slotspladsen 

Foranalysen vedr. bydelens rolle forventes afsluttet 

ultimo juni 2012. Forslag til tids- og procesplan for 

den videre proces udarbejdes parallelt med foranalysen. 

Nytorv 

Fjordgade 

Danmarksgade 

Sankt Mortens Gade 

Teaterkvarteret 

Nyhavnsgade 

Nyhavnsgade 

Nørregade 

Søndergade 

Dag Hammarskjølds Gade 

Kayerødsgade 

0 25 50 100 150 200 

Meters 

Frederiksgade 

Gammel Havn 

Sauers Plads 

Toldstrupsgade 

Toldstrupsgade 

Nørresundby Havnefront 

Byomdannelse mellem broerne 

Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby 

er en større renovering af havnepromenade og kajkant 

undervejs, herunder højvandssikring af strækningen 

mellem de 2 broer. På de bagvedliggende 

arealer, på den tidligere slagterigrund og ”kosangasgrunden”, 

er en række nye byggerier skudt op 

og flere er på vej, bl.a. ”Fremtidens Plejehjem”. 


Havnepromenade / højvandsikring 

Den 1. etape af anlægsprojektet omfattende delvis 

etablering af højvandssikring samt ledningsarbejder 

er gennemført i 2010/11. Der er afsat midler til 

resterende arbejder vedr. etablering af havnepromenade 

og tilgrænsende havnerum i 2013 og frem. 

I alt er der afsat ca. 32 mio. kr. til renovering af 

havnefronten. 

”Mens vi venter” har lokale beboere bl.a. anmodet 

om mulighed for etablering af midlertidigt anlæg til 

vinterbadning, i den forbindelse er der gennemført 

en fornyet undersøgelse af områdets badevandskvalitet 

jf. nye grænseværdier. Målingerne viser, at 

vandkvaliteten er tilfredsstillende, badning kan dog 

kun tillades under forudsætning af, at der kan etableres 

en overvågning i forhold til mulig spildevandsudledninger 

fra eksisterende overløbsbygværk, 

tilsvarende procedure ved Havnebadet. 

Sejlklubbens vinterbådoplag er rykket til et nyind- 


rettet område langs jernbanen, her pågår dialog 

vedr. opførelse af bådhuse. 

Den midlertidige betalingsparkering vest for Sejlklubbens 

Klubhus er nu stoppet efter påklage til 

Naturklagenævnet. Her har efterfølgende været dialog 

med de nærmeste naboer vedr. opstilling af en 

landskabsskulptur hen over sommeren (i samarbejde 

med studerende ved Art & Technology, Aalborg 

Universitet), idéen er dog skrinlagt, idét beboerne 

imødeser et kommende og mere gennemgribende 

kvalitetsløft af havnepladsen.


Fremtidens Plejehjem 

I områdets vestlige del er der nu taget første spadestik 

til opførelse af Fremtidens Plejehjem. Byggeriet 

vil foruden ca. 70 plejehjemboliger indeholde 

restaurant, aktivitetscenter, motionsrum m.m. Det 

er tanken, at restauranten også vil være åben for 

offentligheden og dermed potentielt blive et mødested 

for områdets beboere – nye som gamle! 

”Fremtidens Plejehjem” er et samarbejde mellem 

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicap forvaltningen, 

Nørresundby Boligselskab, Kuben Management 

og Brains Business ICT North Denmark. Det tekniske 

team består af Ingeniørfirmaet Grontmij Carl 

Bro A/S, Østergaard Arkitekter, Nørkær+Poulsen 

Arkitekter, Metopos Landskabsarkitekter og Innovation 

Lab. Yderligere information om Fremtidens 

Plejehjem kan findes på hjemmesiden 

www.Fremtidensplejehjem.dk. 

Øvrige byggerier i området 

I alt 3 af lokalplanens 7 delområder er nu udbygget 

med primært boliger, i et mix af ejer- og lejerboliger, 

inkl. knap 100 ungdomsboliger. I delområdet 

umiddelbart vest for Føtex er der planer om opførelse 

af ca. 130 ustøttede almene familieboliger, her 

pågår aktuelt dialog med bygherre vedr. en startredegørelse 

i forbindelse med udarbejdelse af en ny 

lokalplan, der vil muliggørelse opførelse af boliger 

mod Vestergade. 

Nyt Universitetshospital 

Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg 

Kommune ønsket at samle sygehusfunktionerne i 

Aalborg i et nyt Universitetshospital i Aalborg Øst. 

De nyeste bygninger på Aalborg Sygehus Syd skal 

dog fortsat bruges i en årrække, idet der blandt 

andet skal være ambulante funktioner i Medicinerhuset 

og Onkologibygningen. 

Region Nordjylland fik i marts måned Regeringens 

endelige tilsagn om 4,1 mia. kr. til byggeriet af Nyt 

Aalborg Universitetshospital. 


På baggrund af en projektkonkurrence mellem seks 

konsortier har Regionen i marts måned udpeget to 

projekter, Curavita og Indigo, som er gået videre til 

forhandlingsrunden. Her får konsortierne mulighed 

for at forbedre deres forslag indenfor arkitektur, 

funktionalitet og økonomi. Regionen forventer at 

kunne udpege ét vinderprojekt før sommerferien. 

Projektet omfatter et hospitalskompleks på 134.500 

m 2 og forslag til en strukturplan for det samlede 

konkurrenceområde på 92 ha. Planen skal blandt 

andet indeholde forslag til placering af andre sygehusfunktioner 

som psykiatri, depot og sygehusapotek. 

Derudover omfatter projektet også forslag til et 

universitetsbyggeri til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, som kan sammenbygges 

med hospitalet. Læs mere om konkurrencen på 

www.nytsygehus.rn.dk 

Når vinderprojektet er udpeget skal der udarbejdes 

en ny lokalplan, som skal fastsætte de mere konkrete 

og detaljerede bestemmelser om byggeriet. 

Sideløbende skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. 

Dette kommer til at foregå samtidig med, at 

vinderprojektet bliver tegnet færdigt. 1. spadestik 

forventes taget i efteråret 2013. 

City in between – konkurrence i 

det østlige aalborg 

Aalborg kommune er én af i alt 6 kommuner, der 

er udvalgt til at deltage i Realdanias aktuelle kampagne 

”Fremtidens Forstæder”. Kampagnes formål 

er overordnet at inspirere og indhente viden om en 

mere bæredygtig byudvikling i vores forstæder ved 

gennemførelse af forskellige konkurrencer. 

I Aalborg er konkurrencens focus-område en større 

del af det østlige Aalborg, kaldet City in between. 

Kommunens deltagelse i konkurrencen vurderes 

som en opportun mulighed for at indtænke områdets 

aktuelle store offentlige og private investeringer 

i et helhedsperspektiv for bydelens udvikling, så 

eksempelvis udlægning af nye erhvervs- og boligområder 

ses i sammenhæng med det kommende 

byggeri af et nyt Universitetssygehus, etablering af 

højklasse kollektiv trafikforsyning mv. 

Ved at inddrage Klarup og Storvorde i konkurrenceområdet 

sikres endvidere opfølgning på aftaler, 

indgået i forbindelse med kommuneplan 09 omkring 

gennemførelse af en arkitektkonkurrence vedr. udlægning 

af nye boligområder ved de 2 oplandsbyer. 

Konkurrencen er samtidig muligheden for at følge 

op på planstrategiens indsatsområder og videreføre 

indsatsen i projektet ”Forstadens Tænketank”. 

Resultatet vil tidsmæssigt kunne indpasses i processen 

vedr. den kommende kommuneplanrevision 

2013 og give inspiration i forhold til kommende 

udviklingsplaner for det østlige Aalborg. 

Indhold og temaer 

City in between skal være et internationalt eksempelprojekt 

på fremtidens bæredygtige forstad, med 

særligt fokus på at undersøge muligheder for at 

skabe større sammenhæng i og imellem forstadens 

typiske enklaver. Konkurrencen har et bredt 

perspektiv, og sigter mod at få bud på at styrke 

bydelens sammenhængskraft i forhold til såvel det 

fysiske niveau (infrastruktur, boformer og landskab), 

det samfundsmæssige niveau (udvikling af 

et øget samspil og integration mellem erhvervs-, 

institutions- og boligområder) som det organisatoriske 

niveau (bud på dannelse af nye partnerskaber 

til realisering af konkurrencens forslag). 

FREJLEV 

EGHOLM 

SVENSTRUP 

LUFTHAVN 

180 

E45 

NØRRESUNDBY 

180 

NØRRESUNDBY 

HAVNEPROMENADE 

E45 

E45 

E39 

AALBORG 

HAVNEPROMENADE 

MUSIKKENS HUS 

NORDKRAFT 

HASSERIS 

VEJGÅRD 

GODSBANE- AREALET 

SKALBORG 

DALL VILLABY 

ETERNITGRUNDEN 

KÆRBY 

AALBORG 

VÆKSTAKSE 

GROWTH 

AXIS 

VISSE 

GUG 

RØRDAL 

LIMFJORDEN 

ØSTER SUNDBY 

NØRRE TRANDERS 

SØNDER TRANDERS 

GISTRUP 

LUNDBY BAKKER 

E45 

507 

ØSTER UTTRUP 

KONKURRENCEOMRÅDE 

DET ØSTLIGE AALBORG 

COMPETITION AREA 

EASTERN AALBORG 

N 

KLARUP 

595 

STORVORDE 

11


I forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceprogrammet 

er der i samarbejde med områdets nøgleinteressenter 

samt repræsentanter for kommunens 

forskellige forvaltninger udviklet en tema-matrix, 

som illustrerer de temaer og potentialer, der vurderes 

som særlig relevante at fokusere på i forbindelse 

med besvarelse af konkurrencen. 


Der blev gennemført prækvalifikation ultimo 2011, 

hvor følgende. 5 teams blev udvalgt til at deltage i 

konkurrencens 1. fase: 

Team 1: 

Schønherr A/S, BIG, Rambøll UK, Active City Transformation, 

Tredje Natur, Analysehuset BBN CON- 

SULT, Malene Freudendal-Pedersen, Instituttet for 

Fremtidsforskning (IFF). 

Team 2: 

Allies and Morrison Urban Pactitioners, Juul Frost. 

Team 3: 

Henning Larsen Architects A/S, KCAP Holding BV, 

jaja architects Aps, Orbicon A/S, Marianne Levinsen 

Landskab Aps, Via Trafik Rådgivning A/S, 2+1 

Idébureau A/S, Fakton Ventures BV. 

Potentialer Konkurrencetemaer City in 

between 

AALBORG C 

12 

LUFTHAVN 

AIRPORT 

SAMMENHÆNGSKRAFT 

BOFORMER 

E45 

MOBILITET 

MØDESTEDER 

ca. 7 km 

AALBORG C 

LOKALE RESSOURCER 

LANDSKABET 

DET INTERNATIONALE 

VIDEN/ERHVERV 

AALBORG Ø 

AALBORG EAST 

UNIVERSITETS- 

OMRÅDET 

UNIVERSITY 

AREA 

GISTRUP 

Team 4: 

MVRDV BV og COBE Aps, Thing & Wainø Landskabsarkitekter 

Aps, Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører 

A/S, Boris Brorman Jensen, Hans Kristensen 

go Yngve Andrén Konsult AB. 

Team 5: 

Tegnestuen Vandkunsten A/S, Hausenberg Aps, Esbensen 

A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB, ICP a/s og 

professor Peter Marskell. 

Konkurrencens 1. fase er netop afsluttet. Der er 

nedsat en dommerkomité, med deltagelse af Realdania, 

Aalborg kommune samt fagdommere, 

som sammen med en række faglige rådgivere fra 

kommunens forskellige forvaltninger skal beslutte, 

hvilke 2 af de 5 forslag der skal fortsætte i konkurrencens 

2. fase. 

De 2 vindere fra 1. fase offentliggøres den 19. juni 

2012 – det forventes at konkurrencens endelige 

vinder kan afsløres 15. november 2012. 

Økonomi 

Projektets samlede økonomiramme er på 4,3 mio. 

eksklusiv moms, hvoraf Realdania bidrager med 2,3 

mio. eksklusiv moms. – Kommunens bidrag består 

af en ca. ligelig fordeling mellem henholdsvis kontantfinansiering 

og timer. 

ØST HAVNEN HARBOUR 

ERHVERV 

BUSINESS 

ROMDRUP Å 

OPLANDSBYER 

TOWNS 

KLARUP 

ROMDRUP 

LIMFJORDEN 

SEJLFLOD 

LINDEBORG Å 

STORVORDE 

KATTEGAT 


Forstædernes tænketank - 

fremtidens forstad i det 

østlige aalborg 

Kommunens rolle som facilitator for samarbejde 

bliver stadig vigtigere for at kunne udvikle Aalborg. 

Det er Forstadens Tænketank et godt eksempel på. 

På tværs af aktører er der formuleret og underskrevet 

et charter, som skal sikre at aktørerne får mest 

muligt ud af hinanden, - til gavn for en række store 

investeringer og til gavn for hele Det østlige Aalborg. 

Forstadens tænketank for Det Østlige Aalborg er 

et ambitiøst forum, hvor centrale aktører kan dele 

viden om fremtidige indsatser og fungere som 

hinandens sparringspartnere. Målet er at skabe et 

visionært rum, hvor vores ideer og udviklingsplaner 

diskuteres frit. Der ligger en væsentlig udfordring 

i at få peget på tiltag, der i praksis kan bidrage til 

at realisere det fælles mål om at styrke sammenhængskraften 

i bydelen. 

Tænketanken har ikke beslutningskompetence, men 

kan bringe ideer og forslag tilbage i organisationerne 

til videre drøftelser. Tiltag og undersøgelser kan 

gennemføres ved etablering af ad hoc arbejdsgrupper/fokusgrupper. 

Projektet har direkte sammenhæng med Planstrategi 

2011 (5 og 15), som sætter fokus på forstaden 

og samtidig udpeger en vækstakse, hvor Det Østlige 

Aalborg indgår. 


Aalborg Kommune tog i foråret 2011 initiativ til at 

afholde en række dialogmøder og et fælles kick-off 

seminar med seks organisationer, der samlet planlægger 

investeringer i Det Østlige Aalborg for knap 

10 mia. kr.

Dall Villaby 


Møderne har dannet grundlag et fælles charter 

for Tænketanken. Charteret blev diskuteret på et 

visionsseminar i november 2012 og efterfølgende 

underskrevet af direktørerne fra de enkelte aktører. 

Det underskrevne charter beskriver netværkets 

vision for bydelens udvikling og konkretiserer den i 

fire indsatsområder, som aktørerne forpligtiger sig 

til at arbejde for. 

Det er nu forventningen at mødes 2-3 gange i løbet 

af 2012 for at diskutere, hvordan vi kan drage nytte 

af hinanden. Konkret forventes Tænketanken at få 

mulighed for at diskutere og bidrage til konkurrenceprogrammet 

og den efterfølgende realisering af 

”Fremtidens Forstad”. 

En vigtig øvelse med netværket har været at få 

skabt en fælles forståelse og billede af Det Østlige 

Aalborg, hvor forhandling og dialog har været de 

væsentligste styringsprincipper. 

Projektet har opnået støttet fra Miljøministeriet og 

Realdania. Det støttede projekt er afsluttet ultimo 

2011, men den nyetablerede Tænketank forventes 

at fortsætte med Aalborg Kommune i rollen som 

facilitator. 

NØRRESUNDBY 

NØRRESUNDBY 

Visse 

Gug 

AALBORG 

Øster Sundby 

Gistrup 

Nørre Tranders 

Klarup 

Stigsborg Brygge 

Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune 

fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 

til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet 

blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for 

bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. 

I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, 

hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt 

attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og 

fjorden som det identitetsskabende element. Den 

videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da 

omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret 

højere. 


Der er igangsat en planlægningsproces med henblik 

på at opføre en ny boligbebyggelse på det tidligere 

NB-stadion og arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens 

administrationsbygning. Begge arealer 

er kommunalt ejet. Bebyggelsen skal ses i sammenhæng 

med den tidligere Tømmerhandelsgrund 

nord for administrationsbygningen. Grunden ejes af 

Calum Ejendomsselskab og den gældende lokalplan 

udlægger området til primært kontorbyggeri. En ny 

lokalplan for Tømmerhandelsgrunden til kontorbyggeri 

og boliger forventes udarbejdet i foråret 2012. 

En omdannelse og bebyggelse af den tidligere 

Kemiragrund kræver en håndtering af jordforureningen. 

I det seneste år er der sket en monitering 

af grundvandsspejlet og samtidig er der tilvejebragt 

et bedre overblik over udbredelsen af forureningen 

med tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt 

fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for 

arealanvendelsen er ved at blive afklaret, men der 

Øster Hassing 

må forventes en generel hævning af terrænet. 

Vester Hassing 

Storvorde 

Sejlflod 


Gandrup 

Gåser 

aalborg Cykelby 

Aalborg Kommune gennemfører fra 2010-2012 

en række initiativer for cyklister under projektet 

Aalborg Cykelby. Projektet får medfinansiering fra 

Statens pulje til mere cykeltrafik. Aalborg Kommune 

ønsker at skabe et højklasset cykelpendlernetværk 

og give Aalborg status af cykelby. For at opnå dette 

vil der i projektet blive gennemført ekstraordinære 

tiltag med fokus på Stor Aalborg, hvor der er det 

største potentiale for overflytning af bilture til cykel. 

Projektet fokuserer særligt på: 

• at øge fremkommeligheden for cyklister, 

• at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, og 

• at øge synligheden af tiltag for cyklister. 


Etablering af cykelsti/baner på Bonnesensgade er 

etablering af den første højklassede cykelpendlerrute 

mellem Aalborg Midtby og Universitet er i foråret 

2012 påbegyndt. 

Etableringen af den højklassede cykelpendlerrute 

mellem Aalborg Midtby og City Syd er igangsat april 

2012 og cykelstiprojektet vil være færdig ved udgangen 

af juli 2012. 

Etableringen af den højklassede cykelpendlerrute 

mellem Aalborg Midtby og Gug er igangsat inklusiv 

etablering af cykelsti på Vissevej mellem Sdr. Tranders 

Vej og Indkildevej. Cykelstien forventes færdig 

ultimo 2012. 

Der er opsat to forskellige typer cykelparkering, 

nemlig traditionelle stativer og kompaktparkering (2 

etager). Der er i alt opsat ca. 200 nye cykelparkeringspladser 

i Aalborg Midtby i 2010 og 2011 i Aalborg 

Cykelby. I efteråret 2012 etableres yderligere 

50 ekstra cykelparkeringspladser. 

For at gøre koblingen mellem bil og cykel lettere 

arbejdes der på at opstille servicefaciliteter for 

cyklister ved samkørselspladsen ved Universitetsboulevarden. 

Systemet skal bestå af individuelle 

cykelbokse, der kan udlejes til pendlere, hvor de får 

en sikker og individuel opbevaring af deres cykel 

og cykeltilbehør. Etablering forventes at kunne ske i 

efteråret 2012 i sammenhæng med renoveringen af 

samkørselspladsen. 

Forsøgsordning med cykling i gågaderne mellem kl. 

21.00-9.00 er iværksat fra november 2011 og vil 

blive evalueret i efteråret 2012. 

Markedsføring af Aalborg Cykelby fortsætter med 

opdatering af hjemmeside, facebook og kampagneaktiviteter 

med det formål at skabe opmærksomhed 

på fordelene ved at cykle. Herunder er der som led 

i indvielsen af cykelpendlerruten til Aalborg Universitet 

iværksat konkurrencer og uddelt regnslag til 

cyklister på ruten. 

13


Ny cykelpendlerrute på 

Hobrovej 

Som endnu et projekt under Aalborg Cykelby vil 

Aalborg Kommune etablere en højklasset cykelpendlerrute 

mellem Aalborg Midtby og City Syd. På 

en del af strækningen er der allerede i dag cykelsti 

i østsiden. Anlægsprojektet har en samlet anlægsøkonomi 

på 7,4 mio. kr. 

Hele strækningen har været inddelt i mindre stykker, 

som så er blevet vurderet og prioriteret. Ud fra 

denne prioritering, er det valgt at etablere cykelstier 

på følgende strækningen: 

• Cykelsti langs vestsiden af Hobrovej fra Ny Kærvej 

/ Vestre Alle til syd for Valmuemarken. 

• Cykelsti langs øst- og vestsiden af Hobrovej fra 

Østre Allé til syd for stoppestederne ved sygehuset 

inkl. ombygning af eksisterende busstoppesteder. 

14 

• Cykelsti langs vestsiden af Hobrovej mellem 

Mølleparkvej og tankstationen ved Shell. 

• Færdiggørelse af cykelstier i begge sider mellem 

busstoppestederne ved sygehuset og frem til 

Mølleparkvej i vestsiden og Finsensvej i østsiden. 

På de resterende strækningen bibeholdes den eksisterende 

cykelbane. Der opsættes desuden cykeltæller- 

og pumpe ved Rømersvej. 

For at minimere behovet for arealerhvervelse, er 

vejbredden på strækningen mellem Østre Allé og 

Valmuemarken, hvilket medfører, at hastigheden 

reduceres til 50 km/t på denne strækning. 

Ved busstoppestederne ved Søndre Skovvej i øst- 

og vestsiden føres cykelstien bag om stoppestedet. 

Der er ved disse stoppesteder valgt minimumsbredder 

for cykelsti og fortov af hensyn til pladsforholdene. 

Ved Valmuemarken gøres buslommen 

bredere, så der er plads til cyklerne i en cykelbane 

mellem vejen og busholdepladsen. 

Busforbindelserne på Hobrovej opretholdes under 

anlægsarbejdet. Der vil dog kunne forekomme 

kortvarige ændringer af af- og påstigningsforhold, 

såsom midlertidig flytning eller nedlæggelse af enkelte 

busstoppesteder. 

Mens arbejdet står på, kan der forekomme ulemper 

for trafikken såsom indsnævringer af kørebanen og 

hastighedsbegrænsninger. 


Anlægsarbejdet på Hobrovej er igangsat den 2. 

april, og afsluttes senest den 29. juni 2012. 

Universitetskorridoren - 

1. etape 

Aalborg Kommune har fået bevilget statslig støtte 

på 30 mio. kr. til realisering af et højklasset kollektivt 

tracé – Universitetskorridorens 1. etape fra og 

med krydset Th. Sauers Vej/ Sohngårdsholmsvej til 

Universitetsområdet. Anlægsprojektet er et fælles 

projekt mellem Sundhed og Bæredygtig Udvikling 

samt Teknik- og Miljøforvaltningen og har en samlet 

anlægsøkonomi på 60 mio. kr. 

Universitetskorridoren er 1. tape af den vigtigste 

kollektive trafikkorridor i Aalborg mellem Aalborg 


Midtby og Universitetet. En analyse af bussernes 

fremkommelig har vist, at særligt på strækningen 

Sohngårdsholmsvej til Universitetet forekommer der 

store forsinkelser for bustrafikken afstedkommet af 

den tætte biltrafik. En busvej for den kollektive trafik 

vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden 

for busserne og dermed et konkurrenceparameter 

overfor privatbilismen. Endelig vil busvejen 

spille en markant rolle i afviklingen af trafikken til 

det kommende Universitetssygehus i Aalborg Øst. 

Anlægsprojektet gennemføres i 2012 med ibrugtagning 

af bustracéet omkring 1. december 2012. 

Anlægsarbejdet er i grove træk opdelt i fire faser: 

1. Vej fra Gigantium til E45 og fra Scoresbysundve 

til E45 i perioden fra maj til juli. 

2. Vej til samkørselspladsen fra juli til august. 

3. Underføring ved E45 i august 2012. 

4. Vej fra Scoresbysundvej til Sohngårdsholms 

vej inkl. krydsombygning fra august til november 


I forbindelse med lokalplanarbejdet var der i den 

8 ugers offentlige høring stor fokus på orientering 

og inddragelse af de berørte parter til busvejen. 

Grundet den stramme tidsplan foregik planarbejdet 

og skitseprojekteringen sideløbende, velvidende 

at offentlighedsfasen kunne medføre ændringer til 

skitseprojektet og den senere detailprojektering af 

busbanen. De input, der er kommet, er indarbejdet 

i projektet. 

Busforbindelserne på Universitetsboulevarden/ 

Sohngårdsholmsvej opretholdes under anlægsarbejdet. 

Der vil dog kunne forekomme kortvarige


ændringer af af- og påstigningsforhold, såsom 

midlertidig flytning eller nedlæggelse af enkelte 

busstoppesteder, mens anlægsarbejder udføres det 

pågældende sted. 

Mens arbejdet står på, kan der forekomme ulemper 

for trafikken såsom indsnævringer af kørebanen 

og hastighedsbegrænsninger. Dette gælder specielt 

i de tidsrum, hvor krydsene skal bygges om 

(august – november), samt når ledningsarbejderne 

skal udføres. Det forventes, at der altid er mindst 

ét kørespor fri i begge retninger. Cyklister vil også 

blive ledt uden om arbejdsstedet ved afspærring/ 

afmærkning. 

Fodgængere vil blive henvist til modsatte fortov 

med krydsninger ved signalanlæggene. 


Forud for anlægsarbejdet er der udarbejdet en 

lokalplan (4-2-109) for Universitetskorridoren med 

tilhørende kommuneplantillæg (4.022). Forslag 

til kommuneplantillæg og lokalplan blev forelagt 

Teknik- og Miljøudvalget og byrådet i august/september 

2011. Planforslagene var i offentlig høring til 

november 2011, og blev endeligt vedtaget af byrådet 

i februar 2012. Anlægsprojektet havde første 

spadestik den 24. april 2012. 

aRCHImEDES 

Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad 

angår bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende 

energi- og miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg 

Kommune, fortsat at bidrage positivt til arbejdet 

med at nedbringe energiforbruget og forureningen. 

Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg 

Kommune, sammen med 5 andre europæiske byer, 

ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus programmet. 

Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge 

energieffektiviteten, øge andelen af biobrændstof 

og andre alternative brændstoffer, bidrage til 

en mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i 

byområder samt øge andelen af bæredygtige transportformer, 

og herved reducere transportens miljøeffekter. 

Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles 

og formidles erfaringerne, så de kan blive til 

gavn for andre byer i Europa af samme størrelse. 

ARCHIMEDES projektet afsluttes ultimo 2012, og er 

derfor nu i sin sidste fase. Demonstrationsprojekterne 

er gennemført, erfaringerne er ved at være 

indsamlet og sammenskrives nu i en omfattende 

evaluering. 


• 50 bybusser kører på 10 % 2. generation biodiesel, 

lavet af slagteriaffald. Fra maj til september 

2012 øges procenten til 20%. Der spares ca. der 

3.500 liter fossilt brændstof pr. uge, svarende til 

480 t. CO 2 pr år. 

• 40 varevogne og lastbiler hos Post Danmark 

kører på biodiesel. 10%, 15% eller 20% afhængig 

af årstiden. Der spares ca. 1.000 liter fossilt 

brændstof pr. uge svarende til ca. 140 t CO 2 pr 

år. 

• 3 biodiesel-tankanlæg er etableret. 

• Shuttlebusruten, der kørte mellem trafikknudepunkter, 

P-pladser og attraktioner i Aalborgs 

centrum i sommeren 2010 og 2011 køres igen 

i 2012. Både i 2010 og 2011 havde ruten lige 

over 10.000 passagerer, mod et succeskriterium 

på mindst 7.500. I 2010 anvendtes en hybridbus, 

der havde et 33% mindre brændstofforbrug 

end en almindelig bus. I 2011 anvendtes en bus 

på 30% biobrændstof. 

• Implementeringsarbejde er gennemført på Rejsekortet. 

Udstyr er installeret i 80 bybusser og 

integration mellem Rejsekort og busPc udstyr 

er gennemført som del af ARCHIMEDES projektet. 

Rejsekortet er nu udbredt til øvrige bybusser. 

Der er ca. 3.500 aktive Rejsekort i Aalborg 

–dvs kort, der benyttes mere end en gang pr. 

uge - med i alt ca. 16.000 rejser pr. uge. Der 

sælges ca. 35.000 kontantbilletter fra Rejsekortsystemet 

i Aalborg pr. uge. Udvides til resten af 

regionen i løbet af 2012. 

• 2 nye trafikinformationshjemmesider med mulighed 

for opsætning af personlige sider med 

netop de trafikinformationer, der er vigtige for 

brugeren, er etableret. www.NordjyllandsTrafikselskab.dk 

og www.trafikken.dk/nordjylland. 

• Nyt P-info system er implementeret i foråret 

2012. Systemet er endnu ikke overtaget til drift. 


• Der er gennemført to Cykelkampagner på 17 

skoler med brug af internettet og mobiltelefoner 

som nye kommunikationskanaler. 25-30% 

af eleverne var aktive i kampagneforløbet. 20% 

angav efter kampagnen, at de havde fået mere 

lyst til at cykle - og det ser ud til, at de også 

cykler mere. 

• Arbejdet med Grønne køreplaner er afsluttet 

hos 10 virksomheder. Hos Siemens har det bl.a. 

medført indførsel af Pendler Elcykler, øget cykling 

og øget samkørsel. 

• Østerbro bag Nordkraft er blevet ombygget til at 

fungere på de svage trafikanters præmisser. 

• 5 hastighedszoner med 30 og 40 km/h og hastighedsdæmpende 

foranstaltninger er indført i 

Vejgård. Det har medført generelt lavere hastigheder 

i zonerne og større oplevet tryghed blandt 

beboerne. 

• En Højklasset Cykelpendlerrute mellem centrum 

og Universitetet er etableret. Projektet omfatter 

fysiske ombygninger, serviceforbedringer for 

cyklister og nye ITS tiltag som ledelys til visning 

af grøn bølge for cyklister. Tællinger viser, at der 

på dele af strækningerne er en markant stigning 

i antallet af cyklister. 

• Et højkvalitets bycykelsystem med 200 bycykler 

og 21 bycykelstationer. Vattenfall fortsætter som 

sponsor i sæson 2012. Sæsonen forlænges med 

en måned i 2013, hvis systemet fortsættes efter 

ARCHIMEDES projektet. 

• 3 kampagner er kørt for delebilen. Brugen af 

delebilerne i Aalborg er dog fortsat faldende. 

15


• Miljøzonen blev indført februar 2009; kravene 

til køretøjerne blev yderligere strammet i juli 

2010 og fra november 2011 har miljøzonen også 

omfattet udenlandske køretøjer. Målsætning om 

reduktion af emission fra køretøjer ser ud til at 

være opfyldt. 

• To mobiltelefonapplikationer til information om 

kollektiv trafik er udviklet. En ny mobil portal, 

og en ”Tag mig hjem” funktion, der bruger 

mobiltelefonens GPS til at finde nærmeste bus 

er markedsført med bl.a. film på skærmene i 

bybusserne. 

• Informationsskærme i alle Aalborgs bybusser 

med information om destination, næste stoppested 

med realtid kombineret med trafikinformation, 

nyheder og reklame. NT udvider nu 

systemet til flere busser. 

• Trængselsdata fra TomTom anvendes til visning 

af trængsel i- og udenfor myldretiderne på interaktive 

Google Maps på www.trafikken.dk/nordjylland. 

100 TomTom-enheder til indsamling af 

yderligere data er installeret i vogne hos Aalborg 

taxa. 

• Adaptivt trafikstyring system – SPOT- er implementeret 

på en del af Østre Alle. Transporttiden 

falder med 35.000 timer pr. år svarede til en 

samfundsmæssig værdi af 2.8 mill. kr. Der spares 

33.000 l brændstof, svarende til ca. 430.000 

kr. og 76 t CO 2 pr år. 

• ”Chaufførens dag” er gennemført i 2010 og 

2011, og kurser i øko- og sikker kørsel er gennemført 

for erhvervschauffører, i samarbejde 

med AMU. Miljøaktiviteter blev afviklet en hel 

uge, som del af European Mobility Week 2011. 

• Aalborg er blevet BYPAD certificeret. Dvs. har 

fået gennemgået og vurderet processen omkring 

fastlæggelse og gennemførelse af kommunens 

cykelpolitik. 

• I ”test en Elbil” projektet, som delvist finansieres 

af ARCHIMEDES projektet, har 50 forskellige 

familier i Aalborg kørt over 100.000 km i 10 

elbiler i løbet af 2011, uden problemer. Projektet 

indsamler erfaringer med driftsstabilitet, brug i 

hverdagen og opladning. 

16 

STRaKKS – strategier for 

byudvikling i mellemstore 

nordiske kundskabsbyer 

Aalborg udvikler sig hastigt fra støvet industriby til 

en pulserende viden- og oplevelsesby, hvor byens 

brugere stiller nye krav til byen. Det udfordrer måden 

vi planlægger og udvikler byen på. 

For at understøtte denne transformation deltager 

Aalborg Kommune i byudviklingsprojektet STRAK- 

KS. Aalborg Kommune er Lead Partner i projektet, 

der også involverer Skedsmo Kommune (Lillestrøm 

ved Oslo), en række andre nordiske samarbejdspartnere 

og flere af byens aktører. Projektet afsluttes 

medio 2012. 

I STRAKKS har byerne gennem snart tre år haft 

fokus på at afprøve nye byudviklingsmetoder. Det 

er bl.a. sket ud fra en erkendelse af, at samarbejde 

og udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommune 

og forskning er vigtige temaer og krav til en 

fremtidens by. Byen skal planlægges og bygges, så 

den styrker erhvervs-, uddannelses- og kulturlivet. 

Samspillet mellem leverandørerne af bykvalitet og 

udvikling af nye former for samarbejde er derfor 

væsentlige temaer i STRAKKS. 

Erfaringerne fra STRAKKS indsamles og formidles 

til gavn for andre nordiske byer. Det sker primært i 

regi af Nordic City Network. 


• Afprøvning af nye metoder i seks urbane laboratorier: 

Vestre Havnepromenade (erfaringsopsamling), 

Musikkens Hus (netværksskabelse 

og brugerinvolvering), Budolfi Plads (innovativ 

og kreativ erhvervsudvikling), Godsbanearealet 

(midlertidighed og brugerinddragelse), Østre 

Havn (”en ny bydel spirer” - den gamle industri 

som udviklingsstrategi for en ny bydel) og Eternitten 

(den unikke kulturarv). 

• Udvikling af strategi for oplevelseszonen i midtbyen/på 

havnefronten sammen med byens aktører. 

Igangsat foråret 2011 og nærmere beskrevet 

andensteds i materialet. 

• STRAKKS udstilling på Utzon Centret, forår 

2011. 



• Ekskursion til Goteborg, forår 2011. 

• Udstilling: ”Østre Havn – En ny bydel spirer”. 

Mulighed for at gå på opdagelse mellem siloerne 

på Østre Havn, hvor stedets fortid, nutid og 

visionerne for fremtiden præsenteres i udvalgte 

punkter. Mobiltelefonen inddraget som formidlingskanal 

med mulighed for at få fortællinger 

og planer vist på sin smartphone - alt efter hvor 

man befinder sig i området. STRAKKS vil evaluere 

såvel udstilling som det tværgående samarbejde, 

der har dannet rammen. Udstillingen er 

bl.a. udarbejdet sammen med Aalborg Universitet 

og områdets ejer A. Enggaard A/S. 

• Borgermøde om lokalplan for Østre Havn, nytænkning 

af borgermødet med blanding af debat- 

og oplevelsesaktiviteter, november 2012. 

• Evaluering af aktiviteterne på Østre Havn, maj 


• Deltagelse i Nordic City Network konference, 

senest i Tromsø, august 2011. 

• Etablering af hjemmeside: www.strakks.eu, 

foråret 2011. 

• Afholdelse og deltagelse i nordisk politiker-topmøde 

i Lillestrøm, januar 2012. 

• Midtvejsevaluering af Eternitten som videnbydel, 

maj 2012. 

• Løbende tværgående arrangementer og udveksling 

af erfaringer på tværs af landegrænser. 

• Afslutningen på STRAKKS markeres med en 

konference i Aalborg den 22.-23.maj 2012, som 

følges op med en ”avis”, der opsamler erfaringer 

og anbefalinger til byens professionelle aktører. 

• Projektet afsluttes formelt medio juni 2012. 

almene boligområder – 

Nybyggeri samt større 

renoveringsprojekter og 

helhedsplaner 

Aalborg Kommunes boligprogram for 2011 til 2014, 

som blev godkendt af byrådet i 2010, omfatter 

3.311 almene boliger fordelt på 2.583 ungdomsboliger, 

337 familieboliger og 391 ældreboliger fordelt 

på ca. 40 byggeprojekter. Den samlede anlægssum 

bliver på ca. 4,3 mia. kr. og den kommunale medfinansiering 

i form af grundkapitalindskud bliver på 

ca. 300 mio. kr. 

Byggeriet af almene ungdomsboliger i Aalborg kommer 

til at udgøre ca. 70 % af det almene ungdomsboligbyggeri 

i Danmark over en 4-årig periode. 

Baggrunden er en rekordstor optagelse af nye studerende 

på Aalborg Universitet og et ønske om at 

understøtte denne udvikling via kommunal medfinansiering 

af nye ungdomsboliger. Desuden har 

kommunen ønsket at fremme beskæftigelsen inden 

for byggebranchen i en tid med lav byggeaktivitet. 

Byrådet har også ønsket, at de mange almene 

boliger og især ungdomsboligerne, hvor der skal 

konkurreres med andre universitetsbyer, skal være 

i særklasse, hvad angår arkitektur, kvalitet, bæredygtighed 

og ikke mindst indretning i forhold til at 

dække de kommende beboeres behov. 

Alle godkendelser har derfor været betinget af, at 

kommunen skulle godkende projekterne med hensyn 

til bæredygtighed og arkitektur, inden de blev 

sendt i licitation. Til at gennemføre og styre processen 

blev der i Teknik- og Miljøforvaltningen nedsat 

en projektgruppe på tværs af teamene i Plan og 

Byg. Der har i 2010 og 2011 været afholdt dialogmøder 

med de involverede boligorganisationer og 

deres rådgivere. 

Gennem dialogmøderne og den efterfølgende sagsbehandling 

er det lykkedes at påvirke arkitekturen 

i byggerierne og komme med input til projekterne 

med hensyn til indarbejdelse og prioritering af energimæssige 

tiltag og bæredygtighed i bred forstand. 

For eksempel etablering af tilgængelighed, fælles 

opholdsarealer og fælles mødesteder m.v. samt 

drøftelse af placering og udformning af energimæssige 

tiltag i projekterne. 

Alle byggerier har nu fået godkendt projekt og anskaffelsessum 

efter at der har været afholdt licitation 

og de fleste byggerier er fysisk gået i gang. De 

øvrige forventes igangsat i år. 

Til almene renoveringsprojekter er der i budgetperioden 

afsat 3 mio. kr. om året, i alt 12 mio. kr., til 

kommunal driftsstøtte. Kommunen bidrager også, 

i samarbejde med de almene boligorganisationer, 

med medarbejderressourcer til de boligsociale indsatser 

i henhold til de vedtagne helhedsplaner i de 

udsatte almene boligområder. Den samlede anlægsinvestering 

for igangværende renoveringsprojekter 

er vurderet til ca. 3,0 mia. kr. 

17


Forsyningsplanlægning 

Varmeplan 

Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for 

en specifik periode, men revideres løbende i form 

af projektforslag udarbejdet efter varmeforsyningslovens 

bestemmelser. 

Der er i perioden 2010-2013 afsat midler til revision 

og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning 

for Aalborg Kommune. 

Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret 

varmeplan for Aalborg Kommune ikke have 

retsvirkning over for borgerne, men alene være 

vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for 

kommunen i forbindelse med godkendelse af projektforslag 

samt til at påvirke udviklingen i retning 

af en mere bæredygtig varmeforsyning. 


Arbejdet med revision og opdatering af varmeplanen 

er i gang. 

Fase 1 omfatter afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde 

og løber frem til medio 2012. Fase 1 

vil bl.a. indeholde følgende elementer: 

• Kortlægning af lokale energiressourcer, herunder 

VE-ressourcer. 

• Fastlæggelse af varmebehov og områdegrænser. 

• Vurdering af muligheder for udvikling af det centrale 

kraftvarmeområde. 

• Vurdering af muligheder for sammenbinding af 

fjernvarmesystemer og konvertering af individuelle 

naturgasområder. 

De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører 

og øvrige interessenter i kommunen 

inddrages i arbejdet med revision og opdatering af 

varmeplanlægningen. 

18 

Vandforsyningsplan 

Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. 

I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens 

borgere og virksomheder forsynes med 

vand, herunder bl.a.: 

• Hvordan sikrer vi rent drikkevand? 

• Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande 

for de almene vandværker samt muligheder for 

egen vandindvinding. 

• Hvordan arbejder de almene vandværker sammen 

om sikkerhedsforbindelser, vandforsyning i 

det åbne land og grundvandsbeskyttelse? 


Byrådet har den 9. november 2009 vedtaget Vandforsyningsplan 

2009-2020. Udarbejdelse af Vandforsyningsplan 

2013-2024 er sat i gang. 

Indsatsplaner for grund 

vandsbeskyttelse 

Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og i indvindingsoplande til almene vandværker. 

Områderne er udpeget i Statens Vandplaner. 

Nordjyllands Amt har vedtaget indsatsplaner for 

grundvandsbeskyttelse for OSD 1476 - Hvorup, for 

OSD 1472 - Vadum og for OSD 1475 - Hammer 

Bakker og Tylstrup. 


Aalborg Kommune har vedtaget indsatsplan for OSD 

1469 Hals og delindsatsplaner for Drastrup, Aalborg 

Sydøst, og Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. 

Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en 

indsatsplan for OSD 1435 - Aalborg Sydøst og forventer 

at påbegynde udarbejdelse af indsatsplan for 

OSD 1432 - Aalborg Sydvest medio 2012. 

Kort over OSD-områder, indvindingsområder 

og indsatsplaner i Aalborg Kommune 


Arbejdet med at forhandle aftaler med lodsejerne, 

som er omfattet af delindsatsplanen i Aalborg Sydøst, 

om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse 

af grundvandet, er næsten færdigt. Forhandlinger 

om tinglysning af dyrkningsdeklarationer 

med lodsejere omfattet af indsatsplan for Hvorup og 

Vadum er begyndt.


Spildevandsplan 

Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig 

plan. Byrådet har den 19. maj 2008 vedtaget en 

ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan 

2008-19. Med Spildevandsplan 2008-19 

er der tilvejebragt et fælles grundlag for administrationen 

af spildevandsforhold i Aaborg kommune. 

Primo 2012 er der igangsat en generel revision af 

Spildevandsplan 2008-19. Dette arbejde forventes 

at forløbe frem til medio 2013, hvor det forventes, 

at der kan foreligge en politisk vedtaget revideret 

spildevandsplan. 

I vandplanerne er der i Aalborg Kommune udpeget 

i alt 42 udløb for opspædt spildevand (regnbetingede 

udløb), der skal ske en indsats ved, og der er 

ca. 635 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse), 

der skal foretage forbedret spildevandsrensning. 

De indsatser, der fastlægges i kommunens handleplan 

på baggrund af vandplanens krævede indsatser 

over for regnbetingede udløb fra kloaksystemet og 

indsatser over for spredt bebyggelse (uden for kloakerede 

områder), kan først bringes til udførelse, når 

de er indarbejdet i en godkendt spildevandsplan. 

Det betyder, at spildevandsplanen skal revideres, 

inden tiltagene kan udføres. 

Indsatserne indarbejdes i forbindelse med forarbejdet 

for den generelle revision, dvs. sideløbende 

med færdiggørelsen af handleplanen i efteråret 

2012, således at ændringerne indbygges i den generelle 

revision. 


Spildevandsplan 2008-19’s initiativer er i fuld gang 

med at blive implementeret. 

Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der 

igangsat undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne 

for at forbedre forholdene for afledning af 

spildevand i sommerhusområdet ved Hals og Hou. 

Undersøgelserne er udført i et samarbejde mellem 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, 

og som resultat af samarbejdet foreligger 

rapporten ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”. Den 

fremtidige spildevandsafledning er herefter behandlet 

af Aalborg Byråd på byrådets møde den 15. 

juni 2009. 

Den 28. marts 2011 besluttede Aalborg Byråd, at 

der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen 

om spildevandskloakering af pilotområdet, samt at 

spildevandsplanen for den resterende del af sommerhusområdet 

Hals-Hou ændres, således at dette 

område angives som planlagt spildevandskloakeret, 

og at områdets status bibeholdes som nedsivningsområde. 

Endvidere blev det besluttet, at der udpeges 

et nyt delområde, hvor arbejdet fortsættes efter 

samme model som for pilotområdet, samt at der 

skal findes langsigtede løsninger med henblik på at 

fremtidssikre sommerhusområdet i forhold til klimaforandringerne 

med øget nedbørsmængde, højere 

grundvandsstand og højere vandstand i Kattegat. Et 

tillæg til spildevandsplanen er efterfølgende godkendt 

af byrådet den 26. september 2011. 

Herefter fortsættes arbejdet med det næste delområde, 

og Aalborg Forsyning, Kloak A/S iværksætter 

arealerhvervelse og udlicitering af kloakprojektet 

med henblik på, at kloakeringen af pilotområdet 

kan påbegyndes i begyndelsen af 2012. 

Det forventes, at der i 2012 kan foreligge et forslag 

til tillæg til spildevandsplanen for det næste delområde 

(delområde 2). 

Spildevandsplan 2008-19 kan ses på 

www.forsyning.dk. 

affaldsplan 

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev 

Affaldsplan 2008-2016 udarbejdet. Planen skulle 

sikre en harmonisering på affaldsområdet i de fire 

kommuner, der blev lagt sammen til Aalborg Kommune. 

Da initiativerne i denne plan fortsat var ved 

at blive implementeret, blev det besluttet, at den 

lovpligtige plan, der skulle være gældende fra 2010, 

skulle laves som et tillæg. Dette tillæg, sammen 

med Affaldsplan 2008-2016, udgør dermed den 

samlede affaldsplan for Aalborg Kommune. 

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne 

udarbejde en ny affaldsplan minimum hvert sjette 

år, og den næste plan skal ifølge den pt. gældende 

affaldsbekendtgørelse træde i kraft senest den 1. 

januar 2014. 


Fra 1. januar 2012 fik virksomhederne i Aalborg 

Kommune mulighed for at tilmelde sig genbrugspladsordningen, 

som betyder, at virksomheden får 

ret til at benytte Genbrugspladsen Sundsholmen. 

Der afregnes pr. besøg på pladsen afhængig af bilstørrelse. 

Henteordningen og bestillerordningen er implementeret. 

Alle enfamiliehuse har en grå beholder til papir 

og pap. Placeringen af kuber/containere til papir 

og pap, flasker og glas samt til småt jern og metal 

optimeres løbende. På flaskekuberne monteres der 

en minikube til batterier og mobiltelefoner, og på 

metalkuberne hvide minikuber til småt elektronik. 

Et nyt regulativ for husholdningsaffald trådte i kraft 

den 1. januar 2012. Nye regulativer for erhvervsaffald 

samt jordregulativ træder i kraft den 1. juli 


Affaldsplanen findes på www.skidt.dk. 

19


PLaNSamaRBEjDE 2 - 

ERHVERV OG BESKæFTIGELSE 

Servicemål for kommunens 

erhvervsservice 

En velfungerende kommunal erhvervsservice er 

vigtig for kommunens virksomheder. Erhvervsservice 

og virksomhedsudvikling er en central satsning 

i Aalborg Kommunes Erhvervsplan 2010-2014. Et af 

de vigtige initiativer, der skal være med til at realisere 

denne satsning, er arbejdet med Servicemål 

for kommunens erhvervsservice. 

Aalborg Kommune har – som den første kommune 

i Danmark – indført mål for vores erhvervsservice. 

Målene præciserer overfor virksomhederne, hvad de 

kan forvente af deres kontakt med Aalborg Kommune 

på en række områder. Målene skærper også 

interessen og incitamentet for at levere en professionel 

erhvervsservice for medarbejderne i kommunen. 

På baggrund af Aalborg Kommunes vision om at 

være ”Den erhvervsvenlige kommune” arbejder vi 

efter følgende overordnede servicemål for vores 

erhvervsservice: 

Aalborg Kommune giver dig overblik 

• Aalborg Kommune leverer en koordineret og 

målrettet information om kommunens tilbud til 

erhvervslivet. 

20 

Aalborg Kommune er din professionelle samarbejdspartner: 

• Gennem professionel vejledning og målrettet 

sagsbehandling hjælper Aalborg Kommune din 

virksomhed på vej mod målet. 

Aalborg Kommune giver dig klar besked 

• Aalborg Kommune giver dig klar besked om 

procedurer og sagsgange og leverer bindende 

sagsbehandlingstider. 

Under de overordnede servicemål, er der opstillet 

uddybende, lokale servicemål for kommunens 

væsentlige erhvervsserviceområder. Der er opstillet 

lokale servicemål på følgende områder: 

• Etablering og udvidelse (fysisk planlægning, 

miljø og byggesager inkl. brandgodkendelse). 

• Virksomhedsudvikling og vækst. 

• Iværksættervejledning. 

• Rekruttering af arbejdskraft. 

• Fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med 

sygdom. 

Servicemålene er et fælles projekt mellem følgende 

afdelinger i kommunen: Plan og Byg, Miljø, Forsyning, 

Jobcenter, Beredskabscenter og Erhvervsafdeling. 



• Servicemålene har været i effekt fra den 1. september 

2011. 

• Der er gennemført en midtvejsmåling af servicemålene 

i april 2012, der viser, at brugerne af de 

givne servicefunktioner har været tilfredse og at 

de har beskrevet kommunen som værende en 

professionel og effektiv samarbejdspartner. 

• I marts 2012 gennemførtes kampagnen ’Vi elsker 

erhverv’, som satte fokus på, at kommunen 

står parat til at hjælpe virksomheder med at 

komme godt videre. Kampagnen omfattede bl.a. 

en USB-nøgle til kommunens virksomheder, som 

indeholder en række praktiske værktøjer til effektiv 

kontakt med kommunen. 

• Servicemålene fortsætter i sin nuværende form 

til udgangen af 2012. Inden da træffes beslutning 

om, hvorvidt de skal justeres fra og med 

2013. 

• I efteråret 2012 gennemføres endnu en måling 

af, hvordan de involverede afdelinger lever op til 

målene.

Maj 2012 Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse 

GLOBaL 

GLOBAL er et nyt EU-rammeprogram, hvor nordjyske 

virksomheder kan få hjælp til at arbejde med 

hele virksomhedens internationale berøringsflade, 

og som resultat opnå øget vækst. Målgruppen for 

deltagerne er som udgangspunkt alle nordjyske 

virksomheder med internationale ambitioner inden 

for alle brancher. Der vil være særligt fokus på de 

virksomheder, der tillige har vækstambitioner. 

Der arbejdes med et samlet deltagerantal i programmet 

på over 850 virksomheder, hvor nogle er 

med i et længerevarende specifikt udviklingsforløb 

og andre i korterevarende/enkeltstående delegationsrejser 

og konferencer. GLOBAL er et tre-årigt 

program med et samlet budget på kr. 110 mio. og 

er medfinansieret af EU’s social- og regionalfond. 

GLOBAL programmet gennemføres i et tæt samarbejde 

mellem Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet 

og Aalborg Kommune ved NordDanmarks 

EU-kontor, og er et centralt initiativ i Aalborg Kommunes 

Erhvervsplan ”Den globale erhvervsby”. 

GLOBAL tilbyder aktiviteter inden for ni særskilte 

indsatsområder, og hver partner er ansvarlig for tre 

indsatsområder: 

Væksthus Nordjylland 

• Individuel kompetenceudvikling og Chef til leje. 

• Kompetenceudvikling i netværk. 

• Virksomhedsrådgivning ved Eksportrådet. 

Aalborg Universitet 

• Globale forsynings- og værdikæder. 

• Intensive kompetencemoduler for internationale 

SMVer. 

• Succesfuld international digitalisering. 

NordDanmarks EU-kontor 

• Strategisk markeds- og kompetenceudvikling. 

• Virksomheder i strategisk internationalt samarbejde. 

• Strategiske innovative partnerskaber til emerging 

markets. 


• Den endelige bevilling fra Erhvervsstyrelsen er 

først godkendt 15 måneder efter den officielle 

projektstart, hvilket har givet en forsigtig opstart 

af de enkelte aktiviteter i programmet. 

Trods det faktum viser den første redegørelse 

for projektets status, at der er fornuftig fremdrift 

på de 3 indsatsområder, NordDanmarks EUkontor 

er koordinator på. 

• Status på Strategisk markeds- og kompetenceudvikling. 

Der har været en mindre virksomhedsdelegation 

inden for sundhedsteknologi af 

sted til Kina med stor succes. Delegationsrejser 

til Rusland og Indien er i pipeline. 

• Status på Virksomheder i strategisk internationalt 

samarbejde. Udvidet dialog med i alt 18 

virksomheder, der har vist interesse for deltagelse 

i EU programmer. Heraf påbegyndt samarbejde 

med 8 virksomheder. 5 ansøgninger er 

i proces, hvoraf en nu er godkendt og en anden 

er forhåndsgodkendt til videre behandling i EU 

systemet. 

• Status på Strategiske innovative partnerskaber 

til emerging markets (Access2Innovation). 

Afdækket behov inden for vedvarende energi, 

fødevarer og vand i samarbejde med Røde Kors, 

CAREW og Mellemfolkeligt Samvirke har ledt 

til kontakt til en række danske virksomheder, 

etablering af en virksomhedsklynge indenfor 

Vedvarende Energi og herunder igangsættelse af 

2 kommercielle virksomhedsforløb. 

• 1 virksomhed har fået tilsagn om finansiel støtte 

i forbindelse med behovsafdækning i Tanzania. 

• Hertil har access2innovation i 2011 været indstillet 

til CSR pris 2011. 

• Der har været gennemført 48 indviduelle virksomhedsforløb 

under ”Chef til leje” ordning, og 

5 globale virksomhedsnetværk er sat i gang, 

som pt tæller 40-50 virksomheder. 

21


Netværk for Bæredygtig 

Erhvervsudvikling - NBE 

Netværket arbejder for at styrke de deltagende 

virksomheders konkurrenceevne ved at kombinere 

erhvervsudvikling og miljøforbedringer. 

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark 

(NBEN) er et forpligtende grønt samarbejde 

mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, 

Aalborg Universitet, Energi Nord og en række 

udvalgte virksomheder. Aalborg Kommune fungerer 

som tovholder og forestår den ”daglige drift” af 

netværket. På baggrund af et pilotprojekt omkring 

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), 

er der bevilliget midler til at løftet projektet videre 

de næste 2 år. På længere sigt forventes det, at 

netværket kan konsolidere sig som et levedygtigt 

netværk i Norddanmark. 

Målet med netværket er, at det skal bidrage til øget 

effektivisering og grøn omstilling i virksomhederne, 

men har også fokus på vækst og innovation ved at 

bæredygtighed i bred forstand indgår i virksomhedernes 

forretnings- og udviklingsplanlægning. Der 

er stor interesse fra virksomhederne i at deltage 

i netværket. Det vidner om, at det er relevant for 

virksomhederne at indgå i disse samarbejder, og at 

en styrket miljøprofil for mange virksomheder også 

betyder en styrket markedsposition. 

For at deltage i netværket skal virksomhederne 

forpligte sig til at integrere miljøindsatsen i deres 

forretningsstrategi og i øvrigt udarbejde en handlingsplan 

for deres bæredygtighedsindsats - ”Plan 

for bæredygtig forretningsudvikling”. 

Netværkssamarbejdet indeholder følgende konkrete 

ting for den deltagende virksomhed: 

• Løbende deltagelse i netværksmøder. 

• En bæredygtighedsscreening af virksomhedens 

produktion og produkter. 

• En udpegning af relevante indsatsområder og 

mål, der sikrer et optimalt udbytte for virksomheden. 

• Udarbejdelse af en projektplan, som understøttes 

af netværkets samarbejdspartnere. 

• Udarbejdelse af en strategisk plan for en bæredygtig 

forretningsudvikling. 

22 


• Projektansøgningen til Vækstforum Nordjylland 

har resulteret i et projekttilskud på 3,3 mio. kr. 

fordelt over 2½ år med virkning fra 1. januar 

2012. Parterne i projektet – Aalborg og Hjørring 

Kommuner herunder Aalborg erhvervskontor, 

Aalborg Universitet, Hjørring ErhvervsCenter og 

EnergiNord – bidrager tilsammen med yderligere 

3,3 mio. kr. over 2½ år i form af kontanter og 

timer. 

• Der er fundet et nyt logo og oprettet en ny 

hjemmeside for netværket – se www.nben.dk. 

• Der gennemføres i første halvår af 2012 bæredygtighedsspotting 

på 15 udvalgte virksomheder 

og bæredygtighedsscreeninger på 4 af 11 

nytilkomne virksomheder. 

• 15 virksomheder i Hjørring Kommune har i løbet 

af 1. halvår 2012 meldt sig ind i netværket. 

• Følgende virksomheder fra Aalborg kommune er 

pr. 1 maj 2012 en del af netværket: 

Nytech A/S 

Densit ApS 

Ergonomic Solutions Manufacturing A/S 

Nibe Produktforretning 

Sander Plast A/S 

NKI Kloak & Industriservice A/S 

Aalborg Universitet (som virksomhed) 

Aalborg Lufthavn 

Nordjyske Medier A/S 

KD Industribejdsning Nord ApS 

Marius Pedersen A/S. 

Mekoprint A/S 

Colorprint A/S 

Arla Foods amba Akafa 

Aalborg Havn A/S 

Aalborg Portland A/S 

Alfa Laval Aalborg A/S 

Barsmark A/S 

Fibertex nonwovens A/S 

Fibertex Personal Care A/S 

Gabriel A/D 

Siemens Wind Power A/S 

Spæncom A/S 



Oplevelsesøkonomi - aalborg 

Centrum/Havnefront 


Arbejdet i projektet har været fokuseret på dels 

strategisk og organisatorisk forankring af projektet 

i den kommende netværksbaserede driftsorganisation, 

samt udarbejdelse af handleplan for aktiviteterne 

i oplevelseszonen på kort og lang sigt. 

Planstrategisk er Oplevelseszonen blevet udpeget 

som en af de 15 tværgående indsatser, der er 

iværksat som led i udmøntningen af Planstrategi 

2011. De tværgående indsatser skal i særlig grad 

understøtte intentionerne i den langsigtede Planstrategi, 

og her er arbejdet med oplevelseszonen 

primært målrettet temaet ”Den attraktive storby”. 

Det er vedtaget, at 2012 er ”testår”. I teståret (primært 

sommeren 2012) igangsættes der en række 

aktiviteter af utraditionel karakter, der kan medvirke 

til at skabe opmærksomhed om oplevelseszonen, 

samt bidrage til erfaring med, hvad der virker i 

netværksorganisering og hvad der ikke virker. 

På det strategiske niveau igangsættes et strukturelt 

arbejdet med at inddrage de unge studerende i byens 

rum i Oplevelseszonen. Langsigtet arbejdes der 

på, at det gøres obligatoriske for de kreative fag på 

Aalborg Universitet at inddrage byens rum i deres 

projektarbejde. Dermed skabes det midlertidige 

aktiviteter i oplevelseszonen til glæde og gavn for 

såvel de studerende, der får konkret praktisk erfaring, 

som for byens borgere. 

En anden langsigtet aktivitet er etableringen af en 

Projektbørs, som metode til at systematisere opgaver, 

ressourcer og kompetencer i oplevelseszonen. 

Ved hjælp af Projektbørsen kan såvel offentlige 

myndigheder, som private aktører melde opgaver 

ind, ligesom aktører der ønsker at bidrage til opgaveløsning 

kan finde sammen i kendte eller ukendte 

konstellationer. 

Visionen for Oplevelseszonen blev præsenteret på 

Byrådets temadag, og handleplanen (operationalisering 

og realisering af strategien) er godkendt i 

Direktørgruppen i april 2012. 

PLaNSamaRBEjDE 3 - LaNDDISTRIKTET 

Udviklingsplaner i 

landdistriktet 

Lokale udviklingsplaner – 

projekt ”udvikling i din by!” 

Projekt ”udvikling i din by!” er et tilbud til udvalgte 

lokalsamfund i Aalborg Kommunes landdistrikter. 

Lokalsamfundene udvælges med udgangspunkt i 

bymønsteranalysen i Plan09 og landdistriktsgruppens 

kendskab til de enkelte lokalområders behov. 

Formålet med projekt ”Udvikling i din by!” er at: 

• Synliggøre byens fysiske og sociale værdier, ressourcer 

og udfordringer. 

• Konkretisere og prioritere udviklingsønsker i 

byen, samt muligheder for samarbejde og synergieffekter 

inden for hele lokalområdet. 

• Skabe lokalt ejerskab og forvaltningsmæssigt og 

politisk kendskab til udviklingsønskerne. 

• Skabe fundament for at byen på egen hånd og i 

samarbejde med andre samarbejdspartnere kan 

gennemføre konkrete udviklingsprojekter. Uviklingsønskerne 

samles i en lokal udviklingsplan 

for den enkelte by. 

I 2011 blev der udarbejdet udviklingsplaner for 

fem byer vest for Nibe; Farstrup, St. Ajstrup, Kølby, 

Lundby og Staun. I 2012 tilbydes projektet til byerne 

Gudum, Gudumlund og Gudumholm. 

Projekt Landsbyløft 

Der arbejdes fortsat ihærdigt med projekt Landsbyløft 

i Nr. Kongerslev, Sulsted og Ellidshøj. Projekterne 

er på forskellige stadier, hvor der i Nr. Kongerslev 

er projekter igangsat, i Sulsted er projekterne 

indkredset og i Ellidshøj er man midt i prioriteringsprocessen. 

I alle tre byer er der et stor lokal engagement, 

hvor ejerskabet er drivkraften bag alle 

idéer og arbejdsgrupper. 


23


Oplevelseszone 

Kattegatkysten 

I oplevelseszone Kattegatkysten arbejdes i øjeblikket 

primært på to områder. Dels arbejdes der med 

den overordnede udvikling af oplevlseszonen. Dette 

foregår i regi af Visit Aalborgs projekt om Aalborgs 

Kyst. Desuden arbejdes der med udviklingen af en 

forretningsplan for Lille Vildmosecenteret, der er 

områdets største seværdighed. 

Visit Aalborgs projekt om Aalborgs Kyst omfatter 

stort set alle de aspekter, der indgår i Oplevelseszone 

Kattegatkysten. Projektet har præsenteret 

sin vision der er, at ”Aalborg Kyst er altid med, når 

familien planlægger ferie”. Der er nedsat 10 arbejdsgrupper, 

der skal arbejde på at gøre visionen 

til virkelighed. Der arbejdes blandt andet med infrastruktur, 

samling af tilbud, markedsføring, kommunikation 

mm. Derfor har Aalborg Kommune valgt 

at indgå i et samarbejde med projektet, så der ikke 

laves parallelle forløb for aktørerne i området. 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Forvaltningen for 

Sundhed og Bæredygtig Udvikling indgår i arbejdet 

med at lave en ny forretningsplan for Lille Vildmosecenteret. 

Planen skal blandt andet danne grundlag 

for fundraisingen til de kommende projekter. 

Foreløbigt er der afholdt en ideudviklingskonference 

og bestyrelsen for centeret har godkendt retningen 

for planen. Planen forventes godkendt i løbet af 


24 

Herudover støtter Borgmesterens Forvaltning og 

Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 

projektet Nordisk Sejlads 2012, der er et kapløb 

for gamle sejlskibe. Sejladsen har start i Hals, hvor 

bådene ligger fra den 28. juni til den 30. juni 2012. 

Naturgenopretning i Lille 

Vildmose - EU LIFE-projekt 

Lille Vildmose rummer Nordvesteuropas største 

tilbageværende lavlandshøjmose - en mosetype der 

i dag er sjælden og truet i hele Europa. Området er 

i dag truet af tilgroning og afvanding fra tidligere 

tiders tørveindvinding. Hele området er fredet og 

udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde 

(Natura 2000-område). Aalborg Kommune er 

som følge af Natura 2000-udpegningen og fredningen 

forpligtet til at genoprette og sikre områdets 

unikke natur og det åbne landskab. Der er på den 

baggrund indgået et partnerskab mellem Naturstyrelsen, 

Aage V. Jensens Naturfond og Aalborg Kommune 

om et 5-årigt naturgenpretningsprojekt med 

et samlet budget på 42 mio. kr. hvoraf de 31 mio. 

er bevilliget gennem EU’s LIFE-program. Når dette 

projekt er gennemført vil væsentlige dele af Aalborg 

Kommunes forpligtelser i forhold til Natura 2000 og 

fredningen være opfyldt. 

De vigtigste tiltag er: 

• Etablering af Birkesø på 130 ha. 

• Vandstanden hæves på ca.770 ha. afgravet 

højmose. 

• Den centrale del af området (Mellemområdet) 

bliver indhegnet og kronvildt udsat. 

• 200 ha tilgroet højmose bliver ryddet for træer 

og buske. 

• Fuglelivet sikres gennem bekæmpelse af mårhund, 

ræv og mink. 

• Der gennemføres forsøg med udspredning og 

genvækst af sphagnum. 

• Der afholdelse offentlige ture. 

• Der bliver opsat 2 udsigtstårne, informationstavler 

og etableret en natursti. 


Projektet startede officielt den 1. september 2011. 

Der vil gennem hele projektperioden blive lagt 

meget vægt på inddragelse af både de berørte 

lodsejere og af områdets øvrige beboere. Der er 

derfor allerede blevet afholdt to offentligt møder 

om projektet og de første genopretningsprojekter 

forventes afsluttet i løbet af efteråret 2012. 



PLaNSamaRBEjDE 4 - mILjØ OG 

BæREDyGTIGHED 

Bæredygtig planlægning 

Bæredygtigheds- 

strategi 2012-15. 

Lokal indsats for en bæredygtig udvikling 

Bæredygtighedsstrategi 2012-15 afløser Bæredygtighedsstrategi 

2008-11, som byrådet vedtog 

i sommeren 2008 og som har haft stor betydning 

for den lokale indsats for en bæredygtig udvikling, 

både som en integreret del af kommunens planlægning 

og forskellige projekter, men også i form af 

konkrete bæredygtighedsaktiviteter i kommunen, 

erhvervslivet og detailhandelen. I forbindelse med 

udarbejdelsen af kommuneplanen har bæredygtighedsstrategiens 

mål og indsatser indgået som 

grundlag for miljø- og bæredygtighedsvurderingen 

af kommuneplanen. Enkelte indsatser fra Bæredygtighedsstrategi 

2008 -11 videreføres i den nye 

strategi. 

Bæredygtighedsstrategi 2012-15 bliver kommunens 

overordnede strategi for Aalborg Kommunes miljø- 

natur- og klimapolitik og skal sikre sammenhæng 

og helhed i den kommunale planlægning indenfor 

disse områder, men også i forhold til kommunens 

øvrige planlægning, herunder planstrategi, kommuneplan, 

erhvervsplan og landdistriktspolitik m.fl. 

Strategierne på miljø-, natur- og klimaområdet skal 

sikre, at der samtidig skabes økonomisk grøn vækst 

og social udvikling i kommunen, bl.a. indenfor uddannelse, 

beskæftigelse og sundhedsfremme. 

Strategien, der tager sit afsæt i Aalborg Commitments, 

kommer til at indeholde strategier og strategiske 

fokusområder indenfor følgende 6 temaerne: 

By og bolig, mobilitet, forsyning, natur & miljø, grøn 

vækst og borgerne. Strategierne viser retning og 

rækker frem i tiden. Fokusområderne er den stra- 

tegiske fokus, der foreslås de kommende 3 år. Strategien 

er baseret på 4 grundlæggende principper: 

Helhedstænkning, kompetenceudvikling, partnerskaber 

og branding, der indgår i de enkelte temaer, 

strategier og fokusområder. 

HELHEDSTÆNKNING skal sikre, at der skal arbejdes 

på tværs fagligt og økonomisk. KOMPETENCEUD- 

VIKLING skal sikre viden om bæredygtig adfærd. 

PARTNERSKABER skal sikre, at synergier udnyttes 

og BRANDING skal sikre, at der kommunikeres omkring 

bæredygtighed. 

Bæredygtighedsstrategien påregnes implementeret 

via eksisterende handlings- og sektorplaner og 

implementeringsansvaret, herunder det økonomiske 

ansvar, påhviler de relevante forvaltninger. 

Gennem bæredygtighedsstrategierne lever Aalborg 

Kommune op til forpligtelserne for en bæredygtig 

udvikling jf. Aalborg Commitments og op til planlovens 

krav om at kommunerne skal vedtage lokale 

bæredygtighedsstrategier hvert 4. år. 


Udkast til Bæredygtighedsstrategi 2012-15 er i 

intern høring blandt kommunens fagudvalg, inden 

den kommer i høring blandt kommunens eksterne 

interessenter. Her følger den politiske behandling i 

fagudvalg i august måned, inden byrådets behandling 

i september måned 2012. 

Bæredygtighedsstrategi 

2. 

udkast 

Introduktion til 

Klimastrategi 2012-2015 

Forebyggelse og tilpasning 

Plansamarbejde 4 - miljø og bæredygtighed 

2012-2015 

Klimastrategi 2012-2015 

Klimastrategi 2012 -15 består af en forebyggelsesdel 

og en tilpasningsdel. Forebyggelsesdelen 

indeholder mål og virkemidler vedr. forebyggelse af 

klimaforandringer gennem reduktion af udledningen 

af drivhusgasser. Tilpasningsdelen fokuserer 

på hvordan man i Aalborg Kommune bedst muligt 

tilpasser sig konsekvenserne af klimaændringerne i 

forhold til byudvikling, naturbeskyttelse, infrastruktur 

mv. Klimastrategiens formål er at sikre, at de 

nødvendige tiltag og forholdsregler indbygges og 

anvendes i den eksisterende varetagelse af kerneopgaverne 

i kommunen. Med udgangspunkt i en vision 

om en fossilfri Aalborg Kommune i 2050 (Energivision 

2050” udarbejdet i samarbejde med AAU), 

fastlægger klimastrategien delmål og indsatser for 

reduktion af drivhusgasser. Strategien beskriver de 

kommunale handlemuligheder og disses forankring i 

eksisterende kerneopgaver. 

I udpegningen af handlemulighederne er der fokus 

på tiltag indenfor kerneopgaverne i Teknik- og Miljøforvaltningen 

og Forsyningsvirksomhederne som 

fx planlægning, myndighedsvaretagelse, forsyning, 

transport og samarbejde med erhvervslivet. 

Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne 

af klimaændringerne er undersøgt – herunder 

hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få 

for Aalborg Kommune og hvad kommunen kan gøre 

for at tilpasse sig stigende vandstand i Limfjorden 

og Kattegat og mere ekstremt nedbør, specielt med 

fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder 

og infrastruktur. Der er gennemført en oversvømmelsesscreening 

af kommunens samlede areal 

og en mere omfattende undersøgelse af 6 særligt 

oversvømmelsestruede områder. 

25


Som en del af kommunens klimastrategi er Aalborg 

Kommune blevet klimakommune i samarbejde med 

Dansk Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen 

har forpligtet sig til at reducere udslippet af 

CO med 2 % pr. år i perioden 2010-2020 fra egne 

2 

aktiviteter. Det vil bl.a. ske gennem energibesparelser 

i kommunes bygninger. I 2010 blev CO udslip- 

2 

pet fra de kommunale bygninger reduceret med 5,3 

% og det er sket primært gennem energiledelse i 

kommunens skoler og en række energibesparende 

renoveringer i andre af kommunens bygninger. 

Grønne Butikker 

I opstartsfasen er der hentet inspiration fra andre 

blomstrer 


Klimastrategi 2012-15 blev vedtaget i byrådet i december 

2011 og er nu under implementering. 

Grønne Butikker 

Arbejdet med Grøn Butik fortsætter, og antallet af 

butikker udvides løbende. Der er p.t. 94 grønne 

butikker i kommunen, og vi håber at kunne runde 

100 i løbet af året. Grøn Butik og samarbejdet med 

detailhandlen er en del af Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 

og klimastrategi. 


I 2011 blev ideen med at lave en hel gade (Gravensgade) 

med Grønne Butikker realiseret. Konceptet 

blev - og er - en stor succes som har skabt en 

masse positiv opmærksomhed. Bag ideen stod Aalborg 

Kommune, Energitjenesten, ERHVERV NORD- 

DANMARK, Aalborg City og Aalborg Storcenter. 

Grøn Nibe – En by fuld af grønne butikker 

I år vil der blive sat ekstra fokus på Nibe, og håbet 

er at kunne holde en stor diplomceremoni i byen til 

efteråret. Dette skal skabe fundamentet for at Nibe 

i løbet af 2013 kan blive landets første Grønne By. 

Der vil i 2012 også blive sat fokus på butikkernes 

ressourceforbrug, og specielt vil genbrug og upcycling 

få opmærksomhed. 

26 

Økologi i aalborg Kommune 

Der er igangsat et projekt med indførelse af økologiske 

fødevarer i Aalborg kommunes institutioner, 

kantiner og storkøkkener. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, 

som er tovholder på projektet, og alle 

forvaltninger deltager i projektet. 

kommuner og steder, som har arbejdet med indførelsen 

af økologi i køkkener. Der er bl.a. hentet 

inspiration fra Københavns Madhus og Økologisk 

Landsforening. 

Der samarbejdes med Hjørring Kommune omkring 

udvikling af kurser for køkkenpersonalet. Desuden 

udveksles erfaringer med Aalborg Universitet, Måltidsvidenskab 

og Folkesundhed. 

Ifølge Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 

2008-2011 skal andelen af økologiske fødevarer 

anvendt i Aalborg kommunes storkøkkener, kantiner 

og institutioner udgøre mindst 30% i 2015. 

Der er på nuværende tidspunkt stor forskel i forbruget 

af økologiske råvarer inden for de tre typer 

køkkener, institutionskøkkener, kantiner og storkøkkener. 

Nogle institutioner i børnehaver/vuggestuer/skoler 

er helt oppe på 90 %, mens storkøkkenerne og 

kantiner bruger ingen eller kun ganske få økologiske 

fødevarer. (Den store forskel skyldes flere ting, bl.a. 

forskelle i målgrupper/forskel). 

Status pr. maj 2012: 

• Der er udpeget repræsentanter fra alle forvaltninger 

til en arbejdsgruppe. 

• Kursus for alle køkkenmedarbejdere er udarbejdet 

i samarbejde med Tech College med start i 

efteråret 2012. 

• I efteråret 2012 skal Aalborg Kommunes indkøbsaftale 

indenfor fødevarer revideres og 

udbydes, hvor der indarbejdes en højere andel 

af økologi og en bedre pris for økologiske fødevarer. 


Limfjordsrådet 

Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde 

mellem Limfjordskommunerne omkring en bæredygtig 

fjord. Sekretariatet er med en normering i 

2012 på 3,5 medarbejdere placeret i Aalborg Kommune. 

500 ha. nye vådområder 

Limfjordsrådet koordinerer vådområdeindsatsen 

imellem de 18 kommuner med opland til fjorden. 

Limfjordsrådets Sekretariat er projektleder på mange 

af vådområdeprojekterne. I første kvartal 2012 

er der i oplandet til Limfjorden søgt om at realisere 

fem nye kommunale vådområdeprojekter ved henholdsvis 

Fly enge ved Viborg, Vøvel bæk ved Aalborg, 

Simested Å i Rebild, Bjørndal kær i Struer og 

Vester Sø i Lemvig kommune. De kommer samlet 

til at dække ca. 500 ha og skal sikre en årlig kvælstofreduktion 

på ca. 50 ton til gavn for Limfjorden. 

Fosfor-ådale – Implementering af et nyt 

virkemiddel 

Som Vandoplandsstyregruppe arbejder Limfjordsrådet 

i 2012 med en ny opgave omkring fosfor-ådale. 

Limfjordsrådet har således udpeget fosfor-ådale, 

der skal reducere fosfortilførslen til 14 søer og der 

er nu ansøgt om gennemførsel af forundersøgelse 

for seks af disse. Det er planen, at forundersøgelserne 

for de seks projekter skal være afsluttet i 

indeværende år med henblik på evaluering af dette 

nye virkemiddel. 

77 mio. kr. til Grøn Vækst i Nordjylland 

Af ressourcehensyn og for at undgå etablering af 

nye organisatoriske konstruktioner er Limfjordsrådets 

Sekretariat i 2012 og 2013 indkøbt som 

konsulent til den kommunale repræsentation i 

Sekretariatet for ”Grøn Vækst” puljen under NaturErhvervsstyrelsen. 

Nordjylland har fået tildelt 77 

millioner kr. fra denne pulje til projekter til fremme 

af en bæredygtig udvikling / grøn vækst. Limfjordsrådets 

Sekretariat indgår dermed i den betydelige 

puljeadministration og sekretariatsbehandling regionalt, 

der skal til for at udløse de statslige midler 

til gavn for Region Nordjylland og de 11 nordjyske 

kommuner.


Natur- og Vandhandleplaner 

Med statens vedtagelse af Vand- og Natura 2000 

planer i december 2011 blev bolden givet videre til 

kommunerne. I løbet af det første halvår af 2012 

skal kommunerne nemlig udarbejde de opfølgende 

forslag til Natura 2000 handleplaner og Vandhandleplan 

til offentligfase. Herefter skal kommunen 

vedtage handleplanerne i december 2012. 

Formålet med Natura 2000 handleplanerne er at 

udmønte Natura 2000-planernes indsatsprogram. 

Aalborg Kommune har andel i 6 Natura 2000-områder. 

Handleplanerne indeholder en opgørelse over den 

indsats, der er nødvendig for at opfylde den statslige 

Natura 2000-plan 2010-2015 (1. planperiode). 

Målet for 1. planperiode er at standse tilbagegangen 

for naturen i Natura 2000-områderne. Samlet 

set betyder det, at der i Aalborg Kommune inden 

udgangen af 2015 skal ske rydning af uønsket 

opvækst på ca. 1000 ha, plejes med græsning eller 

Indsatsprogram som Aalborg Kommune skal løfte i 1. planperiode (til 2015) 

Vandløb 

Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb, antal 60 stk. 

Ændret vandløbsvedligeholdelse 226 km 

Vandløbsrestaurering 51 km 

Genåbning af rørlagte vandløb 8 km 

Punktkilder 

Regnvandsbetingede udløb, antal 42 stk. 

Spredt bebyggelse, antal 28 områder. 

Dambrug, antal 6 stk. 

Kystvande 

Vådområder til kvælstoffjernelse, foreløbigt estimat 3 stk. 

Der skal ske stor indsats for Natura 2000 i Lille Vildmose 

høslæt på ca. 1600 ha og ske forbedring af hydrologi 

på ca. 2300 ha. Dertil kommer etablering af nye 

arealer med habitatnatur på ca. 1100 ha. 

Planernes gennemførelse er i høj grad afhængig af 

private lodsejeres medvirken, idet virkemidlerne 

til indsatsen overvejende består af særlige Natura 

2000-tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, 

som er frivillige, og kommunes rolle er derfor 

i høj grad faciliterende. I mindre omfang kan nødvendige 

tiltag som hedepleje ikke finansieres over 

landdistriktsprogrammet, og disse tiltag er derfor 

forudsat gennemført ved kommunale midler. 

Aalborg Kommune skal på baggrund af de vedtagne 

vandplaner udarbejde en vandhandleplan. 

En vandhandleplan består i at kommunen prioriterer 

og angiver en tidsplan for gennemførelse af de indsatskrav 

som fremgår af vandplanerne. Indsatserne 

er bundne indsatser, kommunen kan ikke undlade 

16 

13 

200 

21 

Nibe Bredning, Halkær- og Sønderup ådale 

De himmerlandske Heder 

12 

18 

Rold Skov 

Hammer 

Bakker 

Lille Vildmose 

Aalborg Kommune har andel i 6 Natura 2000 områder. 

Aalborg 

Bugt 

245 

at gennemføre indsatserne. I Aalborg Kommune 

drejer det sig om indsatserne i nedstående skema 

i første planperiode. Første planperiode går frem til 

og med år 2015. 


Natura 2000 handleplanlægningen er sket i tæt 

samarbejde med de kommuner, som vi deler områderne 

med, og med Naturstyrelsen som skovlovsmyndighed 

og i visse tilfælde som statslig 

ejer. Således er der udarbejdet én fælles Natura 

2000-handleplan pr. område. 

Vandhandleplanlægningen er sket i samarbejde 

med relevante nabokommuner og i samarbejde 

med Limfjordsrådets sekretariatet. 

Forslagene til handleplaner forelægges til Byrådets 

godkendelse i juni 2012, herefter sendes planerne i 

10 ugers offentlig høring. 

Der skal ske stor indsats for Natura 2000 i Lille 

Vildmose. 


Vandløbsrestaurering i 

Guldbækken og Binderup å 

Vandløbsrestaurering i Guldbækken ved 

Ridemandsmølle 

Nu strømmer vandet igen helt naturligt i Guldbækken 

på strækningen ved Ridemandsmølle sø 

i Godthåb, hvor der har været spærret for fiskenes 

frie vandring. Forhistorien er, at der har været 

en spærring i vandløbet, da der blev etableret 

en opstemning og en mølledam med det formål 

at udnytte vandets energi for mange hundrede år 

siden. Opstemningen har siden forhindret fiskenes 

nødvendige og frie vandring i vandløbet. Engang i 

1980’erne blev det forsøgt at forbedre forholdene 

ved Ridemandsmølle ved etablering af en kammerfisketrappe. 

Fisketrappen fungerede dog ikke efter 

hensigten. 

Aalborg Kommune har siden 2008 arbejdet på en 

række vandløbsrestaureringsprojekter i Guldbækken 

med det formål at sikre fri passage for fisk og 

smådyr. 

Projektet ved Ridemandsmølle sø har omfattet 

udgravningen af et nyt forløb af Guldbækken på 

ca. 400 m. Det nye forløb af vandløbet er anlagt 

udenom søen i et såkaldt omløbsstryg. Omløbsstryget 

sikrer nu fiskenes frie vandring i vandløbet og 

erstatter således fisketrappen som er fjernet. 


Det var arbejdsomme og ivrige børn fra en lokal 

skole, der hjalp med det sidste spadestik ved Ridemandsmølle 

i november 2011. 

27


Børnene gravede det sidste af omløbsstryget og der 

blev efterfølgende lukket op for vandet til det nye 

forløb af Guldbækken. I projektet er der bevaret en 

vandføring fra vandløbet til Ridemandsmølle sø der 

også fungerer som vandforsyning til Godthåb Hammerværk. 

Der er endvidere etableret gangbroer 

over vandløbet og sikret adgang via en natursti 

rundt om Ridemandsmølle sø. I området ved Ridemandsmølle 

sø kan man således nyde det unikke 

natur- og kulturmiljø med en blank og stillestående 

mølledam til den ene side og et genskabt, brusende 

og klukkende vandløb til den anden side. 

28 

Øvrige restaureringsprojekter og undersøgelser 

i Guldbækken 

Der har været fire større spærringer i Guldbækken 

i Aalborg Kommune ved kulturhistoriske møllesøer. 

Deres placering fremgår af nedenstående kort. 

I Guldbækken er der gennemført restaureringsprojekter 

ved Vestermølle sø i 2008, Svanemølleparken 

i 2010 og ved Ridemandsmølle i 2011. Når forholdene 

ved Godthåb mølledam er gennemført, vil de 

væsentligste spærringer være fjernet i vandløbet. 

Aalborg Kommune har sideløbende med projekternes 

gennemførelser foretaget undersøgelser, som 

har vist, at restaureringerne i Guldbækken har 

medført forbedrede passageforhold for fiskene, en 

øget fiskebestand og en forbedret vandkvalitet i 

vandløbet. 

Vandløbsrestaurering i Binderup å ved Pan- 

dum og Snorup dambrug 

I forbindelse med en planlagt flytning af fiskeproduktionen 

fra Pandum og Snorup dambrug i Binderup 

å er aktiviteterne på dambrugene ophørt. Det 

er planen at produktionen flyttes til Bindrup Mølle 

Dambrug som også er placeret i Binderup å. 

Ved både Pandum og Snorup dambrug har vandløbet 

gennem mange år været opstemt med det 

formål at forsyne dambrugene med en del af vandløbets 

vandføring. Selve opstemningen og forholdene 

ved dambrugene har problematiseret fiskenes 

frie vandring i Binderup å. 

Projekterne har bestået i, at opstemningerne ved 

dambrugene er blevet fjernet og vandindtaget er 

blevet afbrudt. Et eksisterende omløb er blevet udvidet, 

så hele vandløbets vandføring nu kan strømme 

i omløbet. Samtidigt er der udlagt gydegrus på 

delstrækninger i omløbet for at genskabe gydeområder 

i vandløbet. 

Projekterne vil sikre den nødvendige vandring for 

vandløbets fiskearter og vil på sigt bidrage til en 

bæredygtig og selvproducerende bestand uden behov 

for udsætninger. 


Vandløbsrestaureringen blev endelig afsluttes i februar 

2012, hvor der blev åbnet for vandet gennem 

det restaurerede omløb. Aalborg Kommune har været 

bygherre på projekterne som er gennemført på 

private arealer i samarbejde med dambrugsejerne, 

lokale lodsejere samt Rebild Kommune. 

Fødevareminister Mette Gjerskov var i Påsken 2012 

på besøg ved den nye å ved Pandum Dambrug. 

Ministeren var inviteret af Danmarks Sportfiskerforbund 

for at se, hvad hun og staten får for de mange 

millioner, der gives ud til forbedringer af vandløb. 

Ministeren var begejstret for indsatsen på området. 

I de kommende år fortsætter Aalborg Kommune 

med at fjerne spærringer og restaurere vandløb i 

medfør af Vandplanernes indsatskrav på vandløbsområdet. 


Maj 2012 Oversigt over lokalplaner 

Lokalplan Bislev - lokalplan for hele byen, Bislev 10-2-101 

Lokalplan Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 1-1-107 

Lokalplan Erhvervs- og boligområde nord for Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby 1-2- 

105 

Lokalplan Boliger og erhverv, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby 1-2-107 

Startredegørelse Boliger og erhverv, Vestergade/Lauritz Hauges Vej, Nørresundby 

Midtby (tillæg til lokalplan 12-072) 1-2-108 

Startredegørelse Katedralskolen og Huset, Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade, 

Vestbyen 1-3-105 

Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absolonsgade, Vestbyen 1-3-106 

Lokalplan Boliger og erhverv, Nyhavnsgade / Stormgade, Ø-gadekvarteret 1-4-107 

Lokalplan Østre Havn II, Ø-gadekvarteret 1-4-108 

Butik- og erhvervsområde, Loftbrovej, Nørre Uttrup 2-2-105 

Lokalplan Lufthavnen, Ny Lufthavnsvej / Lufthavnsvej, Lindholm 2-4-104 

Startredegørelse Gabriel Erhvervspark, Hjulmagervej, Kærby 3-1-101 

Startredegørelse Skipper Clement Skolen, Gammel Kærvej, Hobrovejkvarteret 3-2-103 

Lokalplan Boliger, Ferskenvej / Æblevangen / KFUM, Hasseris 3-3-106 

Lokalplan Boliger, Hasserisvej 124, Hasseris 3-3-109 

Lokalplan Erhverv og butikker, City Syd, syd for Vægten, Skalborg 3-6-107 

Lokalplan Universitetshospital 2. etape, Universitetsområdet 4-4-109 

Lokalplan Erhverv, Korinthvej - Rørdalsvej, Erhverv Øst 4-8-101 

Lokalplan Institutioner, Hammer Bakker, Vodskov 5-2-106 

Startredegørelse Nymarksminde, Farm Park, Vestvej, Landområde Nord 5-9-104 

Lokalplan Boliger, Brådalsvej og Indkildevej, Visse 7-7-101 

Lokalplan Teknisk anlæg, Solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou, Landområde Sejlflod 

8-6-101 

Startredegørelse Solfangeranlæg i Mou 8-x-xxx 

Lokalplan Boligområde, Ved Søerne, Nørlund, Gandrup 9-2-102 

Lokalplan Ulsted Varmeværk, Ulsted 9-3-101 

Lokalplan Boliger og erhverv, Hals Havns Vestpier, Havnen, Hals (Tillæg til lokalplan 5.23) 

9-4-102 

Lokalplan Lagunen, Hals Strand Camping, Landsområde Hals 9-6-103 

Startredegørelse Biogasanlæg, Sønderlundsvej, Landområde Hals 9-6-104 

Kommuneplantillæg, Volsted Plantage, Sydøst H-018 

Kommuneplantillæg for hele kommunen, Biogasanlæg H-020 

Kommuneplantillæg Oil-storage. Oliedepot på Aalborg Havn, Ø-gadekvarteret H-022 

LOKALPLANFASER 

Hvid: 

Prioriteret, men ikke tidsbestemt. 

Rød fase: 

Under udarbejdelse. 

Gul fase: 

Politisk behandling og 

offentlig høring af planforslag. 

Grøn fase: 

På vej til endelig vedtagelse. 

01-01-2012 02-03-2012 02-05-2012 02-07-2012 01-09-2012 01-11-2012 01-01-2013 03-03-2013 03-05-2013 03-07-2013 

Venteliste 

Lokalplannr. Lokalplannavn 

10-6-101 Engdraget, Farstrup 

1-1-105 Butikker og boliger, Lykkegade / Kjellerupsgade og 

Sct. Hans Gade / Nørregadeforbindelsen, Aalborg Midtby 

1-1-113 Overdækning af Jomfru Ane Gade, Aalborg Midtby 

1-1-115 Symfonien, Kjellerupsgade 14, Aalborg Midtby 

1-1-xxx Karolinelund, Aalborg Midtby 

1-1-xxx Budolfi Plads, Aalborg Midtby 

1-2-xxx Boliger og erhverv, Stigsborg, Nørresundby Midtby 

1-2-xxx Øst for Limfjordsbroen (øst for Mellem Broerne), 

Nørresundby Midtby 

2-1-102 Boliger mv., Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret 

2-2-xxx Kystvejen, Nørre Uttrup 

2-4-102 Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm 

3-4-101 Annebergvej 181, Mølholm 

4-5-102 Center og boligområde ved Tornhøjcenteret, Tornhøj 

4-6-103 Butik og center, Smedegårdscenteret, Smedegårdsvej, 

Smedegård 

5-2-105 Boliger, Vodskov Enge, Vodskov 

5-9-103 Kommuneplantillæg, Autohandel og værksted, 

Sulsted Kirkevej 1, Hostrup, Landområde Nord 

5-9-xxx Lokalplan forsøgsvindmøller, Nordjyllandsværket, 

Landområde Nord 

5-9-xxx FC Solsiden, Landområde Nord 

5-9-xxx Rærup, affaldsdepoter, Landområde Nord 

6-2-xxx Boliger og Erhverv, Hammerværket, lokalplan 2, Godthåb 

6-2-xxx Boliger, Tostrupvej 36, Godthåb 

6-3-102 Boliger vest for skolen, Frejlev 

7-1-103 Børneinstitution og boliger ved boldbanerne, Klarup 

29


30 

Kølby 

Farstrup 

9 

Stavn 

Løgstørvej 

Store Ajstrup 

Barmer 

Valsted 

Sebbersund 

Hvalpsundvej 

Limfjorden 

Bislev 

Aalborgvej 

Nibe 

Hobrovej 

Bjerrelund 

Nyrup 

Nørholm 

Nibevej 

Sønderholm 

Restrup Enge 

Ny Nibevej 

St. Restrup 

Frejlev 

Tostrup 

Svenstrup 

Godthåb 

Egholm 

NordjyskeMotorvej 

Hobrovej 

Vadum 

Thisted Landevej 

10 

Ellidhøj 

Høvejen 

Tylstrup 

LandevejLandevej 

1 

Hirtshalsmotorvejen 

Nørresundby 


Ferslev 

Volsted 

Visse 

Gug 

Hjallerupvej 

Tylstrup 

Sulsted 

Hjørring 

Vestbjerg 

6 

Hammer Bakker 


Halsvej 

Frederikshavmotorvejen 

5 

Gistrup 

Nøvling 

Vodskov 

Grindsted 

Uggerhalne 

Aalborg Øst 

Klarup 

Fjellerad 

Stae 

2 

Sæbyvej 

Gudum 

Vaarst 

Langholt 

Omfartsvejen 


Lillevorde 

8 

4 

Storvorde 

Sejlflod 

12 

13 

Gandrup 

Egensevej 

Gudumholm 

Gudumlund 

Nørre Kongerslev 

Vildmosevej 


Mou 


11 

Kystvej 

3 

Ulsted 

Houvej 

Egense 

Dokkedal 

7 

Hals 

Hou 

Strandvejen 

Kattegat 

Ledige kommunale arealer 

til boligformål 

Parcelhusgrunde 


1 Hanebjælken, Vestbjerg... 6 grunde 

2 Kidholm, Langholt... 3 grunde 

3 Lucernehaven, Ulsted... 5 grunde 

4 Nåleøjet, Vester Hassing... 28 grunde 

5 Ribevej, Aalborg Øst... 2 grunde 

6 Kassandravej, Gug Sydøst... 20 grunde 

7 Søhesten, Hals Nord... 19 grunde 

8 Nørgaardsvej, Sejlflod... 1 grund 

9 Højageren, Farstrup... 6 grunde 

10 Stillekrogen, Ellidshøj... 2 grunde 

11 Remisevej, Dokkedal... 1 grund 

12 Marsvej, Kongerslev... 1 grund 

13 Gartnervænget, Kongerslev... 3 grunde 

Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde 

Se detaljer på 

www.aalborgkommune.dk


Kølby 

Farstrup 

Stavn 

Løgstørvej 

Store Ajstrup 

Barmer 

Valsted 

Sebbersund 

Hvalpsundvej 

Limfjorden 

Bislev 


Nibe 

Hobrovej 

Bjerrelund 

Nyrup 

Nørholm 

Nibevej 

Sønderholm 

Restrup Enge 

Ny Nibevej 

St. Restrup 

Frejlev 

Egholm 

19 

Tostrup 

Svenstrup 20 

Godthåb 

NordjyskeMotorvej 

Hobrovej 

Vadum 

Thisted Landevej 

Ellidhøj 

Høvejen 

Tylstrup 

LandevejLandevej 

Hirtshalsmotorvejen 

Nørresundby 

Gug 

13 

14 

AK Arealer er i gang med en systematisk gennemgang af kommunens ejendomme. 

I dette arbejde ligger også en diskussion af, hvordan AK Arealer via aktive jordopkøb kan 

understøtte den ønskede udvikling, jf. kommunens fysiske planlægning. I præsentationen er 

der derfor lagt vægt på at vise, hvilke grunde AK Arealer er klar til at sælge ”nu og her”. De 

strategiske overvejelser om fremtidig salg vil blive introduceret i de kommende perioders 

Plan- og Projektinformation i takt med at den systematiske gennemgang giver resultater. 

22 

3 

23 

16 


Ferslev 

Volsted 

Visse 

1 

2 

Hjallerupvej 

Tylstrup 

Sulsted 

Hjørring 

Vestbjerg 

Gistrup 

Hammer Bakker 


Halsvej 

Frederikshavmotorvejen 

Nøvling 

Vodskov 

11 

Grindsted 

Uggerhalne 

9 

10 

Aalborg Øst 

12 

Klarup 

Fjellerad 

Stae 

Lillevorde 

Sæbyvej 

Gudum 

Vaarst 

4 

Langholt 

Omfartsvejen Strandvejen 


Storvorde 

15 

17 

18 

24 

5 

7 

Sejlflod 

6 

Gandrup 

Egensevej 

Gudumholm 

Gudumlund 

Nørre Kongerslev 

Kongerslev 

8 

Vildmosevej 


Mou 


21 


Kystvej 

Ulsted 

Houvej 

Egense 

Dokkedal 

Hals 

Hou 

Kattegat 

Ledige kommunale arealer 

til erhvervs- , center og 

offentlige formål 

1 Vestbjerg Erhvervscenter... ca 1,14 ha 

2 Jørgen Steins Vej, Vestbjerg... ca 0,98 ha 

3 Vadum Erhvervscenter... ca 0,71 ha 

4 Bjerget, Langholt... ca 0,23 ha 

5 Industrivej, Vester Hassing... ca 1,51 ha 

6 Aslundvej, Vester Hassing... ca 3,93 ha 

7 Hækken, Vester Hassing... ca 0,80 ha 

8 Teglvænget, Gandrup... ca. 0,17 ha 

9 Korinthvej Aalborg Øst... ca 9,14 ha 

10 Svendborgvej, Aalborg Øst... ca 4,25 ha 

11 Venøsundvej, Aalborg Øst... ca 1,58 ha 

12 Nørremarksvej, Klarup... ca 2,18 ha 

13 Pandoravej, Gug Øst... ca 0,34 ha 

14 Fortunavej, Gug Øst... ca 0,70 ha 

15 Industrivej, Storvorde... ca 1,11 ha 

16 Fiskene og Jomfruen... ca 1,64 ha 

17 Rødhøjvej, Storvorde... ca 0,015 ha 

18 Landholmvej, Storvorde... ca 2,36 ha 

19 Atletikvej, Svenstrup Nord... ca 0,63 ha 

20 Viedalsvej, Svenstrup... ca 0,70 ha 

21 Ellebæksmindevej, Mou... ca 1,98 ha 

22 Tingstedet, Svenstrup... ca 0,64 ha 

23 Flødalen, Svenstrup Syd... ca 20,00 ha 

24 Bizonvej, Kongerslev... ca 1,40 ha 

Anvendelse 

Center 

Erhvervsområder 

Offentlige formål 

Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde 

Se detaljer på 

www.aalborgkommune.dk 

31

Teknik og miljøforvaltning 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Fax 9931 2009 

www.aalborgkommune.dk 

teknik.miljoe@aalborg.dk

Plan- og projektinformation Maj 2012 - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Plan- og projektinformation Maj 2012 - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?